eu i region sjælland · eu i region sjælland danmark har formandskabet for eu i 1. ... på en...

DECEMBER 2011

VÆKSTFORUM SJÆLLAND

1

EU i Region Sjælland December 2011

DECEMBER 2011


2

UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, december 2011 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland – i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, [email protected] Anette Moss, [email protected] Anita Cendal Nielsen, [email protected] OPLAG 150 eksemplarer

DECEMBER 2011


3

EU i Region SjællandDanmark har formandskabet for EU i 1. halvår 2012. Vækstforum vil bruge den danske formandskabsperiode til at sætte fokus på EU’s betydning for erhvervsudviklingen i Europa og specielt for virksomhederne i Region Sjælland. I regionen er der stor erfaring med at bruge EU’s tilskudsordninger i forskellige udviklingsmæssige sammenhænge. Men fremover skal bl.a. CAT Link i Roskilde og EU-kontoret i Bruxelles understøtte, at EU’s fonde anvendes i endnu større grad som finansieringskilder til udviklingsaktiviteter i og for virksomhederne i regionen. EU’s betydning for udviklingen af virksomhederne er langt mere omfattende end det rent tilskudsorienterede. EU-Kommissionen og EU-Parlamentet sætter i høj grad dagsordenen for, hvilke udviklingslinjer der skal understøttes i både den europæiske og den danske vækstpolitik. Virksomhederne og de rådgivere og meningsdannere, der findes omkring virksomhederne, bør derfor være meget mere opmærksomme på Kommissionen og Parlamentets arbejdsområder. Virksomhedernes adgang til viden om de beslutninger, der træffes i Bruxelles skal øges, og evnen til at bruge EU’s forskellige muligheder skal styrkes. Regionens og kommunernes kontor i Bruxelles har en væsentlig rolle i forhold til at formidle viden, politikker og tilskudsmuligheder til regionens offentlige og private virksomheder. I forbindelse med det danske formandskab igangsætter EU-kontoret derfor særlige aktiviteter i samarbejde med de andre danske regioner. Vækstforum og Region Sjælland har igennem flere år haft et særligt fokus på det grønne område. EU prioriterer ligeledes emnet højt. Der skal bygges videre på de regionale kompetencer inden for klima- og energi og på bæredygtige løsninger i forbindelse med de

større anlægsbyggerier. Vækstforum og Region Sjælland vil fortsat være bindeleddet mellem virksomheder, institutioner og offentlige myndigheder i og uden for regionen. En styrket sammenhængskraft inden for klima- og energiområdet skal skabe nye vækstbetingelser på tværs af de regionale grænser. Derfor skal regionens kompetencer markedsføres og synliggøres. For at skabe størst mulig synergi og udvikling skal regionens øvrige styrkepositioner udnyttes. Hvor de øvrige udgaver af AJOUR har brugt statistik på regionalt niveau, er der i denne udgave benyttet statistik der beskriver Danmark sammenlignet med resten af EU. De fleste europæiske statistikker viser data på nationalt niveau. I de senest udgaver af AJOUR er regionens fire styrkepositioner velbeskrevet på regionalt niveau. Derfor kan dette AJOUR ses som en overbygning til de tidligere udgaver af AJOUR.

DECEMBER 2011


4

Betydningen af et EU formandskab for Danmark og Sjælland - EU-formandskabet giver muligheder for vækstEt formandskab kan på visse måder sammenlignes med større konferencer eller begivenheder. En række mennesker, som ellers ikke ville komme til Danmark får her muligheden for at opleve landet. VisitDenmark har undersøgt hvilken betydning IOCs kongres i København i 2009 havde for byen. Kongressen blev vurderet til

på samfundsøkonomisk plan, at have skabt 116 årsværk og 64. mio. kr. i udenlandsk turismeomsætning. Samme undersøgelse viser, at mange forlænger besøget til andre regioner. Af figur 2.2 ses det, at 12 % af de besøgende i København under IOC kongressen havde planer om at besøge Vestsjælland/Roskilde.

Figur 2.1 Planer om besøg til andre destinationer i Danmark

17%

61%

22%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Måske

Kilde: Effektmåling af IOC kongressen 2009, VisitDenmark mf.

Figur 2.2 Besøg til andre byer/destinationer i Danmark

23%21%

12%

7% 7% 7%5% 5%

14%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

Kilde: Effektmåling af IOC kongressen 2009, VisitDenmark mf.

For Region Sjælland er en vigtig værdi ved konferencer, at de ofte fungerer som appetitvækkere for efterfølgende fritidsrejser. En deltager til en konference med et tætpakket program, når som regel kun at opleve en lille del af byen og landet. Men når

man kommer hjem og taler med familie og venner, kan man få lyst til at opleve de dele af landet, som man kun fik en fornemmelse af under konferencen. Derfor kan en konference være medvirkende at nogle vender tilbage som turister for at lære landet bedre at kende.

DECEMBER 2011


5

Ifølge Videncenter for begivenheder i

Hovedstaden (VIBE), har det stor betydning for det faglige miljø i et land at være vært for videnskonferencer. Det skyldes, at videnskabelige konferencer tiltrækker eksperter og forskere fra hele verden og skaber opmærksom om det faglige felt i Danmark. Samtidig skaber det opmærksomhed om Danmark på det faglige område. De danske forskere styrker deres internationale netværk og får via udstillinger skabt fokus på egne resultater. I København i

2015 finder en international konference om kompositter (letvægtsmaterialer) sted. Kompositter benyttes bl.a. i forbindelse med fremstilling af vindmøller. RISØ ved Roskilde er en stor og vigtig forskningsinstitution, når det gælder kompositter og de er også en del af partnerskabet for konferencen. Når 2000 eksperter fra hele verden kommer til København for at tale om kompositter, får RISØ/DTU en fantastisk platform til at markedsføre egne forskningsresultater og eksperter på feltet. Det kan derfor være med til at udvikle forskningen i Region Sjælland. Da Danmark var vært for FNs klimakonference i 2009 igangsatte Vækstforum Sjælland en bred vifte af initiativer, som skulle synliggøre regionens position inden for klima, energi og miljø. Lige

siden har Vækstforum Sjælland været det vækstfora i landet, som har prioriteret flest midler til udvikling indenfor klima, energi og miljø. Et fundament, der bygges videre på under EU-formandskabet 2012. Her vil Vækstforum iværksætte temaet ’EU i Region Sjælland’ som skal medvirke til regionale virksomheder samt de rådgivere og meningsdannere, der findes omkring virksomhederne, skal få større udbytte af de midler og politikker, der ligger i EU. Helt konkret vil Vækstforum indgår et samarbejde med Region Sjælland EU kontor i Bruxelles. Her skal Bruxelles kontoret foretage en screening af sjællandske virksomheder med henblik på at få dem til at deltage i større EU-projekter. Projektet støttes af Vækstforum med 0,5 mio. kr. De politiske aktiviteter under formandskabet kommer ikke til at foregå i Region Sjælland. Men undersøgelsen om IOC-kongressen viser, at der er et potentiale, som kan udnyttes gennem det næste halve år. Under formandskabet har Region Sjælland et halvt år til at vise styrkerne frem. De ovennævnte kongresser og topmøder har varet omkring 1 uge.

EUs indflydelse på kommuner EU har en stor indflydelse på både kommuner og regioner. Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet en analyse, som viser indflydelsen af EU på de

danske kommuner. Analysen viser bl.a., at der er en klar sammenhæng mellem EU og kommunalpolitikken.

Figur 2.3 EU’s påvirkning af sager behandlet i Kommuner

Kilde: ”KL, EU og kommunerne”, november 2011

DECEMBER 2011


6

Figur 2.3 viser, at EU påvirker kommunerne i over halvdelen af de kommunalbestyrelsessager, KL- analysen har

undersøgt. 444 ud af 830 sager påvirkes af EU.

Figur 2.4 Fordelingen af den EU retslige påvirkning af kommunale sager

Kilde: ”KL, EU og kommunerne”, november 2011

Den samlede EU-påvirkning kan opdeles i en retslig og en politisk påvirkning. Den retslige påvirkning sker ved, at EU fastlægger juridiske retningslinjer. Disse retningslinjer medvirker til at regulere opgaveløsninger i kommuner og regioner. Af figur 2.2 ses det, at særligt miljøforvaltningen og konkurrenceudsættelse er underlagt EU-påvirkning. Miljøområdet er af grænseoverskridende karakter, og der er derfor behov for fælles løsninger indenfor området. EU har derfor fastsat en række direktiver, som påvirker

kommunernes arbejde i forhold til f.eks. affaldshåndtering, naturbeskyttelse, drikkevandsforsyning samt miljø- og energirigtig bebyggelse og renovation. Den politiske påvirkning sker ved, at Danmark tilslutter sig en overordnet politisk strategi, som forpligter, at der bl.a. udarbejdes handleplaner eller foretages implementerende tiltag. Et eksempel på politisk påvirkning er Region Sjællands samarbejde med kommunerne om udarbejdelse af en regional klimastrategi.

DECEMBER 2011


7

De fire regionale styrkepositioner i en EU sammenligning

Vækstforum Sjælland har identificeret fire regionale styrkepositioner. Det er disse som danner grundlaget for den regionale erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014:

• Farma og medico • Cleantech, energi og miljø • Fødevare og landbrug • Turisme

Dette afsnit vil se på, hvordan billedet ser ud når man sammenligner Danmark med resten af EU indenfor de fire styrkepositioner. Som det er tilfældet med de øvrige præsentationer i denne AJOUR, vil sammenligningen ske på basis af de enkelte EU lande. Dels er det vanskeligt at finde data opgjort på regioner og samtidig er der i EU sammenhæng ikke de store forskelle på regionerne indbyrdes i Danmark.

Farma og Medico Både medicinal og medicoproduktion er et område, hvor ikke Region Sjælland såvel som hele Danmark er en stærk spiller på det internationale marked. Også sat op i en global kontekst, er Europa dominerende indenfor denne sektor. Hvis man skal se lidt nærmere på, hvilke produktionsområder der gør, at

Danmark og Region Sjælland med rette kan kalde ’Farma og Medico’ for en styrkeposition, kan man i figur 3.1 se, at det primært er de medicinske forbrugsvarer og indenfor udvikling og fremstilling af apparatur og instrumenter, at Danmark har sine styrker.

Figur 3.1 Virksomhederne og deres omsætning fordelt på produktsegmenter

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

Dental

Ortopædi og proteser

Hjælpemidler

Hospitalsinventar, førstehjælpsudstyr m.m

Service/konsulent

Apparatur og instrumenter m.m.

Høreapparater

Medicinske forbrugsvarer m.m.

Virksomheder %

Omsætning %

Kilde: Medicoindustrien – 2007

Figur 3.2 Andel af medicoteknik i forhold til BNP

0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

USA Europa DK


DECEMBER 2011


8

Af figur 3.2 ses det, at medicoteknik udgør en større andel af BNP i Danmark end i Europa til sammen. Det ses ligeledes, at USA er en stærk spiller på markedet. Nedenfor ses det

samlede billede af antallet af virksomheder på medicområdet. Det ses at Danmark udgør en betragtelig andel af de europæiske medicoindustri.

Figur 3.3. Antal af medicovirksomheder, Danmark og Europa

11.000

1000

Europa Danmark


Turisme I maj måned afsluttede Mandag Morgen et projekt om Destination Danmark. Projektet gik ud på at sætte en mere offensiv dagsorden, der kan være med til at skabe vækst i dansk turisme. Allerede i dag står turismen for ca. 9% af det globale bruttonationalprodukt. Turismesektoren er med til at sikre Danmark adgang til globale markeder og kompetencer. Mere turisme betyder flere direkte flyruter og bedre infrastruktur. Som det er beskrevet

kapitel 2, baner især erhvervsturisme vejen for, at internationale profiler gæster Danmark og møder danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskere. København er med sine 44 internationale konferencer i år en vigtig spiller omkring erhvervsturisme. København tegner sig også for 40% af den samlede turismeomsætning, men de øvrige 60% er spredt godt ud over landet, hvor Region Sjælland tegner sig for 11% af den samlede turismeomsætning.

Ifølge World Economic Forums seneste ranking af verdens stærkeste turistnationer indtager Danmark en 16.-plads ud af 139 lande. Umiddelbart er det en flot placering. Men dykker man længere ned i de enkelte tal, står det klart, at dansk turisme står over for flere store udfordringer, der ikke ligefrem udløser en billet til den globale turismevækst. F.eks. kommer Danmark endnu en gang ind

på en absolut sidsteplads på listen som det land, der er mindst konkurrencedygtigt på priser. En kombination af høje leveomkostninger, skatter, lufthavnsafgifter, hotel- og benzinpriser gør Danmark til et af verdens dyreste rejsemål – foran andre dyre destinationer som Japan, Norge og Storbritannien.

DECEMBER 2011


9

Figur 3.4 Antal overnatninger for hele landet, mio. kr.

15

20

25

30

1992 2010

Udenlandske overnatninger

Danske overnatninger

Kilde: Mandag Morgen, 30. maj 2011 og Danmarks statistik

Figur 3.4 viser, at en af udfordringerne for dansk turisme er, at omsætningen for de udenlandske overnatninger gennem de seneste år er blevet mindre og mindre mens danskerne generelt lægger flere penge som

overnattende i eget land. Tallene i figuren inkluderer alle overnatningsformer som hoteller, feriecentre, camping, vandrehjem mm.

VisitDenmarks tal for de første måneder af 2011, viser, at antallet af udenlandske overnatninger i Danmark er vokset med 6 % i forhold til samme periode sidste år. Det er især takket været Sveriges økonomiske fremgang. Antallet af svenske turister er steget med 30 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Kursen på den svenske krone har formentlig også haft en betydning for svenskernes rejsevaner. Stigningen er målt i forhold til 2010, og som det ses af

figuren, har 2010 sammen med 2009 har været katastrofeår i dansk turisme. Den 16. januar 2012 er der frist for ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje, som denne gang sætter fokus på ”Kvalitetsløft i turismen”. Her er der muligheder for at skabe tværkommunale og tværregionale projekter, som kan være med til at rykke Danmark op i forhold til udenlandske turister.

DECEMBER 2011


10

Fødevarer og landbrug Danmark er et af de europæiske lande, hvor der er færrest beskæftigede inden for landbrug. Finland har umiddelbart mange ansatte indenfor landbruget. De må forventes at særligt at være ansat indenfor skovbrug. De østeuropæiske lande, har fortsat mange

beskæftiget indenfor landbruget, men også de sydeuropæiske lande har mange ansatte indenfor landbruget. Figuren nedenfor viser derfor både lande, som har forholdsvis lille primærproduktion og lande, som har effektiviseret indenfor landbrugssektoren.

Figur 3.5 Beskæftigede indenfor landbrug i forhold til befolkningstal i pct. ”Bund 6” + Finland samt EU27

0,00

0,50

1,00

1,50

2,00

2,50

I p

roce

nt

(%)

Kilde: EuroStat

Figur 3.6 viser, at Danmark ligger rigtig pænt i antallet af certificerede økologiske husdyrhold. Danmark har gennem flere år

satset på økologi. Flere steder i Region Sjælland er det ligeledes blevet en innovativ levevej.

Figur 3.6 Antal certificerede husdyrhold i Europa

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Bulgaria

Romania

Estonia

Slovenia

Lithuania

Greece

Norway

Hungary

Finland

Poland

Latvia

Netherlands

Belgium

Spain

Czech Republic

Denmark

Italy

Sweden

United Kingdom

Antal certificerede økologiske husdyrhold i tusinder

Kilde: Eurostat, 2010

DECEMBER 2011


11

Et eksempel på økologisk nicheproduktion er Knuthenlund på Lolland, som er bl.a. er blevet kendt for deres mejeriprodukter. Foto: Business LF

Cleantech, energi og miljø Både Region Sjælland og resten af Danmark har udpeget energi og miljø, som en sine absolutte styrkepositioner og som et af fremtidens væksterhverv. I international (figur 3.7) kan man se at Danmark er i en europæisk top 5 blandt når det kommer til at bevillige forskningsmidler indenfor energi og miljø. Danmark afsatte i 2010 knap 7 pct. af de offentlige

forskningsmidler til miljø og energi. I opgørelsen kan man dog også se, at både Danmark og resten af Europa får hård konkurrence. Bl.a. overgås vi af bl.a. New Zealand, Japan, Sydkorea, Australien og Canada, der i 2010 afsatte over 10 pct. af landenes offentlige forskningsbudget til området. Først på en 7.-plads optræder Finland, som den første europæiske nation.

DECEMBER 2011


12

Figur 3.7 Nationale, offentlige forskningsindsatser indenfor energi og miljø, 2010

0 2 4 6 8 10 12 14 16

Rusland

USA

Holland

Storbritanien

Østrig

Belgien

Portugal

Irland

OECD

Sverige

Norge

EU27

Tyskland

Italien

Danmark

Frankrig

Spanien

Finland

Canada

Australien

Sydkorea

Japan

New Zealand

Andel af forskningsmidler indenfor energi og miljø sammenlignet

med samlede offentlige forskningsmidler i samme land

Kilde: “Science, Technology and Industry Scoreboard 2011”

Målt på de faktiske investeringer i miljø- og energiforskning må Danmark med sine 155 millioner US-dollar til formålet naturligvis se sig distanceret med længder af de store OECD-nationer. Samtidig er nye ambitiøse konkurrenter fra de asiatiske udviklingslande, anført af Kina, ved at udfordre de gamle

cleantech-frontløbere. De hjemtager stadig flere energipatenter, de har skruet op for forskningsindsatsen på det grønne område, og en stor del af deres økonomiske vækstpakker under finanskrisen har været målrettet det grønne område.

DECEMBER 2011


13

På kortet nedenfor ses potentialerne for vindenergi i de europæiske regioner. Kortet viser ikke overraskende at det er de kystnære

områder, som har størst potentiale for produktion af vindenergi.

Figur 3.7 Potentialer for vindkraft

Kilde: EU, ESPON projekt 2010

I Danmark er biomasse og vindkraft de vigtigste kilder til vedvarende energi. I 2008 var den samlede udnyttelse af vedvarende energi i Danmark 140 Peta Joule (PJ). Det svarer ca. til opvarmningen af 1,4 millioner parcelhuse. Ser man alene på elforsyningen var andelen af vedvarende energi i den

danske elproduktion til anvendelse i Danmark i 2008 26,7 procent. Heraf bidrog vindkraft med 18,3 procent. Danmark har i dag installeret 3.166 MW vindkraft, hvoraf 424 MW er vindmøller placeret til havs (september 2009).

Et andet område, hvor Danmark og Region Sjælland kan være med til at sætte standarder for fremtidens produkter er indenfor ’Smart Grid' – det såkaldte intelligente elnet. Ideen med Smart Grid er det automatisk sender et prissignal ud til forbrugerne, som deres forskellige elektriske apparater eller komponenter kan reagere på. Forbrugeren kan så vælge at lukke ned for strømmen,

mens priserne er højest, eller også kan komponenterne være indstillet sådan, at de automatisk selv kobler ud, når prisen ryger op i det røde felt. I figur 3.8 er foretaget opgørelser over store europæiske udviklingsprojekter, som omhandler Smart Grid, ses det at Danmark er dominerende med knap 1/4 af alle europæiske Smart Grid initiativer.

DECEMBER 2011


14

Figur 3.8 Procent-andele af udviklingsprojekter der omhandler udvikling af Smart Grid i forskellige lande

22

2

8,7

1,5

4,22,4

5,56,92,4

5

6,8

6,1

4,2

11,1

11,3

Danmark

Grækenland

Spanien

Finland

Frankrig

Irland

Italien

Holland

Portugal

Sverige

Storbritannien

Østrig

Belgien

Tyskland

Kilde: European Commission, Joint Research Centre, 2011.

DECEMBER 2011


15

Uddannelse og beskæftigelse i en EU sammenligning Danmark ligger fortsat pænt over gennemsnittet for såvel EU og for OECD, når det gælder andelen af befolkningen, der har en videregående uddannelse. Med placeringen som 11. “bedste” er der også et stykke vej til toppen. De danske

“fødekædeproblemer” falder også sammen med, at særligt de fremadstormende asiatiske vækstnationer kraftigt opprioriterer og udbygger hele deres videnfødekæde fra folkeskolen til universitetsniveau.

Figur 4.1 Andel af befolkningen med en videregående uddannelse

0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0

Malta

Romania

Italy

Portugal

Czech Republic

Slovakia

Austria

Hungary

Poland

Bulgaria

Slovenia

Greece

European Union (27 countries)

Germany (including former GDR from 1991)

Latvia

Sjælland

Syddanmark

France

Nordjylland

Spain

Netherlands

Midtjylland

Lithuania

Danmark

Sweden

Belgium

United Kingdom

Estonia

Luxembourg

Cyprus

Ireland

Finland

Hovedstaden

London

Oslo


DECEMBER 2011


16

Region Sjælland hører blandt de regioner (og lande) i Europa, hvor der er flest personer, som enten er i gang med folkeskole,

ungdomsuddannelse eller videgående uddannelse, set i forhold til den samlede befolkning.

Figur 4.2

Elever og studerende på alle niveauer i forhold til samlet befolkningstal 2009

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

Bulgar

ia

German

y

Spai

n

Euro

pean

Unio

n (27 co

untrie

s)

United K

ingd

om

Nether

lands

Poland

Denm

ark

Sweden

Norway

Sjæ

lland

Belgiu

m

Icel

and


DECEMBER 2011


17

Danmark er sammen med Holland det land i Europa, med den laveste ungdomsarbejdsløshed (2009). Særligt de

syd- og østeuropæiske lande døjer med store ledighedstal blandt unge.

Figur 4.3


DECEMBER 2011


18

Danmark har relativ lille andel beskæftiget i den primære sektor set i forhold til resten af Europa. Det er omvendt især de nye

medlemslande fra Østeruopa, som fortsat i dag har største andel beskæftiget indenfor landbrug.

Figur 4.5 Beskæftigelse i EU blandt de tre hovedbrancher

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Romania

Poland

Slovenia

Tjekkiet

Slovakia

Bulgaria

Portugal

Hungary

Estonia

Lithuania

Latvia

Italien

Grækenland

EU27

Austria

Tyskland

Netherlands

Finland

Spain

Malta

France

Belgium

Cypres

Irland

Sweden

Denmark

United Kingdom

Luxembourg

Landbrug

Industri

Service


DECEMBER 2011


19

Fordeling og udnyttelsen af EU’s midler I dette afsnit vil der kastes lys over den finansiering, som Danmark og herunder regionerne opnår via EU. Udover at vise eksempler på i, hvor stor grad Region Sjælland får andel i EU’s udviklingsprogrammer, vil der også gives et overblik over EU’s budget og fordelingen til medlemslandende. I afsnittet bliver der fortrinsvist sat fokus på de midler, som har betydning i Vækstforums

erhvervsudviklingsindsats, dvs. strukturfondsprogrammet samt EU’s forskningsprogram. Formålet er at give et overordnet billede af de rammer og muligheder, som EU giver for dets medlemslande. En specifik opgørelse på projekter og antal midler for Region Sjælland er foretaget i afsnit 7 ’Den hidtidige regionale indsats’. EU’s budget

EU’s samlede budget for 2011 var på i alt 141,9 mia. euro (ca. 1.058 kr.), hvilket svarer til 1,13 pct. af EU's samlede bruttonationalindkomst (BNI). Budgettet omfatter alle udgifter afholdt af EU’s institutioner.

I opgørelsen nedenfor (figur 5.1) ses det, at langt størstedelen af midlerne tilfalder de største EU lande samt de nye medlemslande (fra 2004). Danmark modtog ca. 1,53 mia. euro over EU-budgettet i 2010 svarende til ca. 1,4 procent af de samlede fordelte midler.

Figur 5.1 Fordeling af budgetmidler pr. medlemsland i alt (37,2 mia. euro.), 2010

0

5

10

15

20

25

30

Span

ien

Fran

krig

Tysk

land

Polen

Italie

n

Danm

ark

EU 1

0 (nye

medl

emm

er 2

004)

Øvr

ige

Ov

ers

ku

d i

mia

. e

uro

Kilde: EUoplysningen.dk

EU’s budgetmidler er fordelt med udgifter på otte kategorier: Konkurrenceevne (herunder forskning), Samhørighed, (herunder strukturfonde mv.), Naturressourcer

(herunder landbrugsstøtte), Frihed, sikkerhed og retfærdighed, EU-borgerskab, EU som global partner og Administration.

Strukturfonden

DECEMBER 2011


20

Strukturfondene er en del af EU’s 7-årige rammeprogrammer. De tæller for ca. 1/3 af EU’s samlede budget og er dermed på niveau med landbrugsstøtten. Strukturfondene i den nuværende budgetrammeperioden (2007-13) er på 371 mia.kr. om året svarende til godt 800 kr. pr. indbygger i EU. Ved sidste budgetforhandling fik Danmark tildelt knap godt ½ milliard (642 mill.kr.) om året i strukturfondsmidler, hvilket svarer til 116 kr. pr. indbygger pr. år. Figuren nedenfor viser, at langt størstedelen af de udviklingsmidler, som bliver uddelt

under den EU’s samhørighedspolitik tilfalder de dårligst stillede medlemslande. Lande med et bruttonationalindkomsten (BNI) på under 75 % af EU’s gennemsnit, har mulighed for at søge midler i den såkaldte ’Samhørighedsfond’ og i ’Konvergensprogrammet’. Dette svarer til 80 % af de samlede midler under samhørighedspolitikken. Danmark og en række af de øvrige mere velstillede medlemslande, får udviklingsmidler igennem Interreg og program for Regional konkurrence og beskæftigelse (strukturfond, mål 2).

Figur 5.2 Fordelingen af midler inden for samhørighedspolitik, (2010)

21%

59%

2%

18%

Konvergensprogrammet

Samhørrighedsfond

INTERREG

Regional konkurrenceevne og

beskæftigelse (mål 2)

Kilde: EU Kommissionen. EU budget – Financial Report 2010

DECEMBER 2011


21

For at illustrere sammenhængen mellem EU’s udviklingsprogrammidler og de enkelte landes bruttonationalindkomst (her GNI), så præsenteres følgende graf (figur 5.3).

Her ses det meget tydeligt, at det særligt er de nye medlemslande fra Østeuropa, som kan mærke betydningen af udviklingsmidlerne.

Figur 5.3 Sammenhæng mellem modtaget midler (mia. euro) fra EU samhørighedspolitik og procent af samlede bruttonationalindkomst (GNI). (2010)

Kilde: EU Kommissionen. EU budget – Financial Report 2010

Specielt for de relativt nye medlemslande udgør midlerne fra EU en ikke uvæsentlig del af nationalindkomsten. I et land som Litauen udgør midlerne fra EU en stor andel af BNI, men også et ældre medlemsland som Portugal modtager en relativ stor procentandel af BNI fra EU-budgettet. Gennemsnitligt udgør midler fra EU-budgettet 0,91 procent af de 27 medlemslandes BNI, hvor tallet i Danmarks tilfælde er 0,64 procent.

Det kan således konstateres, at hverken Danmark og dermed heller ikke Region Sjælland, er blandt de store modtagere af EU midler. Tvært imod ligger vi blandt de lande, som modtager færrest midler i støtte. Dette skyldes dels landets størrelse og ikke mindst at vi er relativt godt velstillede, sammenlignet med øvrige lande og regioner i EU.

DECEMBER 2011


22

FP 7 og SMV’er FP 7 programmet dækker over midler rettet mod forskning og er på sit eget budget og skal ikke forveksles med de midler, der uddeles som en del af samhørighedspolitikken. Dog går programmet også i den samlede program periode 2007 – 2011. FP 7 har i alt et budget til forskning og teknologisk udvikling på 50,5 milliarder euro (380 milliarder kroner) for hele EU. Hovedformålet med FP7 er at fremme europæisk forskning og udvikling af ny teknologi og viden, for at EU kan være konkurrencedygtig på det globale marked. FP7 er et flerstrenget program og rummer mange tilbud til SMV’er. Mulighederne spænder fra projekter om energi til na-noteknologi. For at gøre paletten endnu bredere for SMV’er er der flere særligt

virksomhedsrettede programmer tilknyttet FP7. Vi vil her vise nogle eksempler på hvordan Danmark og herunder Region Sjælland har klaret sig i forhold til at få virksomheder til at deltage i FP 7 projekter. Danske forskere og virksomheder får flere EU-midler fra FP7 end de gjorde tidligere. Det skyldes dels at den danske andel af midlerne er steget fra 2,38 % i FP6 til 2,49 % i FP7, dels at der er langt flere midler i FP7 end i det forrige rammeprogramI forhold til den samlede antal af ansøgninger der er blevet indsendt til FP 7, så ligger Region Sjælland på niveau med Region Syddanmark og Nordjylland, med en succesrate på knap 14 %. Størst succesrate oplever man i Region Hovedstaden, hvor mere end 1/4 af de indsendte ansøgninger har fået positiv tilbagemelding.

Figur 5.4 Regionale succesrater i EU's 7. rammeprogram

26,0%

13,6%

13,4%

25,8%

11,6%

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Kilde: Styrelsen for Innovation og Forskning / EU information 2011 For at tiltrække flest mulige virksomheder rummer FP7 og de tilknyttede programmer forskellige muligheder for nystartede enkelt-

mandsvirksomheder, små og mellemstore virksomheder og store, globalt konkurrerende virksomheder.

DECEMBER 2011


23

Programmet COOPERATION i FP7 støtter forskning og udvikling inden for ti temaer, som særligt orienterer sig mod at indgå samarbejde mellem forskere og SMV’er. Der

er ofte tale om længerevarende projekter. Figur 5.5 viser, at i alt 228 danske små og mellemstore virksomheder har deltaget i FP7 i årene 2007-2010.

Figur 5.5 Tilskud fra FP 7 programmet til danske virksomheder

4%

10%

20%

6%

60%

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Kilde: Styrelsen for Innovation og Forskning / EU information 2011

Det samlede FP7-tilskud til danske SMV’er i 2007-10 var ca. 540 millioner kroner. Heraf går hele 60 procent til SMV-deltagere i Ho-vedstadsregionen, mens Region Midtjylland tegner sig for 20 procent, Syddanmark 10 procent og Region Nordjylland og Region

Sjælland henholdsvis 6 og 4 procent af de samlede midler. Et fingerpeg, der utvivlsomt kan være med til at forklare de store indbyrdes forskelle, er de regionale succesrater for FP7-ansøgninger.

DECEMBER 2011


24

Figur 5.6 Danske SMV’ers deltagelse i projekter, fordelt på forskellige temaer under FP 7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

Res

earc

h for t

he Ben

efit o

f SM

E’s IK

T

Nanot

eknolo

gi (N

MP)

Energ

i

Sundh

ed

Kilde: Styrelsen for Innovation og Forskning / EU information 2011

Af de i alt 228 SMV’er, som har deltaget i FP 7 projekter, har størstedelen (72 SMV’er) deltaget i ”Research for the Benefit of SME’s”, det såkaldte SMV-program i FP7. ”Research

for the Benefit of SME’s” er hermed det mest populære FP7-programvalg blandt de danske SMV’er.

DECEMBER 2011


25

Kommende programperiode 2014 - 202Kampen om den endelige budgetlægning for EU og dermed også strukturfondene i årene 2014-2020 begynder for alvor, når Danmark overtager EU’s formandskab den 1. januar 2012. Europa-Kommissionen foreslår, at den nye budgetramme for 2014-2020 i EU skal give flere midler til regionerne, og skal sigte efter øget vækst og beskæftigelse. For at øge effektiviteten af programmerne forslås det at koncentrere støtten om færre prioriteter. Hvert land skal indgå en partnerskabsaftale med Europa-Kommissionen, hvori man aftaler investeringsprioriteter og klare mål. Midlerne skal gå til programmer der fokuserer på disse mål ved at dygtiggøre lokale arbejdsstyrker, fremme iværksætterånden, fordre infrastrukturen og beskytte miljøet. Budgetoplægget foreslår at afsætte 376 milliarder euro til programmer inden for disse temaer.

Derudover foreslår Europa-Kommissionen en tilgang, der skal forene programmernes brede retningslinjer med de langsigtede mål i EU’s strategi for vækst og beskæftigelse: Europa 2020. Bedre finansieringsvilkår og overvågning skal sikre, at programmerne opfylder deres målsætninger. Programmerne der skaber mest vækst og beskæftigelse belønnes med supplerende finanser. Fælles regler skal indføres for de forskellige fonde, hvad angår social udvikling, landdistrikter, kystområder, samarbejde mellem grænseregioner, fiskeri og mindre udviklede egne. Det vil være muligt for programmerne at få støtte få støtte fra flere fonde samtidigt. Det skal desuden blive lettere at søge om midler, og specielt de administrative byrder for små virksomheder skal mindskes.

Den foreslåede forordning for den kommende strukturfondsperiode 2014 – 2020 indeholder et øget fokus på klima og bæredygtig byudvikling. Foto: ec.europa.eu/inforegio

DECEMBER 2011


26

Det vil fortsat være hensigten, at samhørighedspolitikken først og fremmest skal støtte de mest tilbagestående konvergens-regioner i EU - BNI under 75 procent af EU-gennemsnittet (se evt. forrige afsnit). Rige regioner med en BNP over 90 procent af EU-gennemsnittet vil fortsat være berettiget til samhørighedsmidler. Midlerne skal bruges til at øge EU’s konkurrencekraft og fokuseres

derfor inden for et begrænset antal prioriteter. Der etableres en ny kategori af mellemliggende regioner med et BNP på mellem 75 procent og 90 procent af EU27-gennemsnittet. Kategorien skal sikre, at regioner, der falder ud af gruppen af tilbagestående regioner, ikke pludselig mister den høje støtteintensitet.

Figur 6.1

Kilde: Europa Kommissionen, Frank Elholm (november 2011).

Støtten til konvergensregionerne og mellemkategorien forventes tilsammen at udgør ca. den samme andel som i det nuværende program. Støtten til konkurrenceevne-regionerne udgør 14 procent, hvilket er 2 færre end den

nuværende periode. Territorialt samarbejde (Interreg) er steget fra 2 til 3 procent, og der er særligt afsat næsten 1 milliard euro til de perifere og tyndt befolkede regioner (Sverige og Finland).

DECEMBER 2011


27

Fokuspunkter i strukturfondsprogrammet for 2014 – 2020:

• Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)

• Små og mellemstore virksomheders (SMV'er) konkurrenceevne

• Skift til lavemissionsøkonomi

• Tilpasning til klimaændringer samt risikoforebyggelse og -styring

• Miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet

• Bæredygtig transport og fjernelse af flaskehalse i de centrale netværksinfrastrukturer

• Beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet

• Social integration og bekæmpelse af fattigdom

• Uddannelse, kompetencer og livslang læring

• Institutionel kapacitetsopbygning og effektiv offentlig forvaltning

Den danske del af programmet skal primært opfyldes igennem de tre øverste temaer: ”Informations- og kommunikationsteknologi (ikt)”, ”Små og mellemstore virksomheders (SMV'er) konkurrenceevne” og ”Skift til

lavemissionsøkonomi”. Det forventes bl.a. at den sidste del omkring lavemmissionsøkonomi, skal udgøre minimum 20 % af de samlede udviklingsmidler.

DECEMBER 2011


28

Den hidtidige regionale EU indsats Ud over er de regionale erhvervsudviklingsmidler, som afsættes af Regionsrådet, er midlerne under EU’s strukturfondsprogram et helt afgørende redskab for at implementere den regionale erhvervsudviklingsstrategi. I det foregående afsnit er der blevet set nærmere på de fremtidige perspektiver for programmet fra 2014. I det følgende sættes der fokus på, hvordan Vækstforum hidtil har anvendt midlerne under strukturfondsprogrammet. For hele den igangværende strukturfondsperiode 2007 – 2013 er der samlet et beløb 535.268.404 kr. til rådighed til projekter der understøtter den regionale

erhvervsudviklingsstrategi. Beløbet er ligeligt fordelt på de to fondsområder, Regionalfonden og Socialfonden. Siden 2007 og til og med den 12. oktober 2011 har Vækstforum samlet godkendt bevillinger til knap 430.000 kr. eller hvad der svarer til 80 % af den samlede budgetramme for 2007 – 2013. Se figur 7.1. Fordelingen af midler på de to programmer dækker ikke de reservationer, som også er foretaget. Her er der pr. 12. oktober 2011 foretaget reservationer for 41 mio. kr. til fire forskellige projekter på Regionalfonden.

Figur 7.1 Bevillinger foretaget på mål 2 midler 2007-2011

kr

238.140.052

kr

189.078.998

Socialfond Regionalfond

Kilde: Egne beregninger

I en optælling af alle de mål 2 finansierede initiativer ses det, at der er en meget ligelig fordeling på de to programmer, med i alt 73 projekter (inkl. de fire reservationer) for perioden fra 2007 og frem til 12. oktober.

Opgørelsen på næste side viser, at der stort set er lige mange projekter igangsat indenfor de to programmer.

DECEMBER 2011


29

Figur 7.2 Mål 2 projekter 2007-2011

3736

Socialfond Regionalfond


Ser man nærmere på fordelingen af projekter, kan det hurtigt konstateres, at der især på Regionalfonden er en overrepræsentation af få kommuner. Årsagen til, at Lolland Kommune skiller sig ud på Regionalfonden, er at det som bekendt er muligt at give tilskud til private virksomheder i dette område. Således er 13 ud af de 21

regionalfondsprojekter i Lolland Kommune private virksomheder, der har modtaget tilskud. Herudover bliver Lolland også betragtet som et yderområde. Dette indbefatter dels, at der er særlige behov og udfordringer men her er samtidig også udviklet en række generelle kompetencer omkring udvikling af EU projekter.

DECEMBER 2011


30

Fordelingen af midler viser at der er en mere jævnbyrdig fordeling end selve antallet af projekter, hvilket skyldes, at der især i Roskilde og Kalundborg er bevilliget nogle

økonomisk store regionalfondsprojekter. Bl.a. dækker Roskilde over, at der er bevilliget 30 mio. kr. til CAT til den regionale kapitalfond.

Figur 7.3 Midler til Regionalfondsprojekter, Region Sjælland 2007 – 2011


DECEMBER 2011


31

Socialfondsprojekterne omfatter kompetence og uddannelsesaktiviteter. Disse projekter udspringer typisk fra uddannelsesinstitutioner eller fra enkeltvirksomheder, som ønsker at efteruddanne deres medarbejdere. Årsagen

til, at særligt Slagelse og Vordingborg kommuner udmærker sig, er at der i Slagelse er flere store projekter forankret på Selandia i Slagelse og Vordingborg har Væksthus Sjælland iværksat flere større kompetenceudviklingsinitiativer.

Figur 7.4 Socialfondsprojekter, Region Sjælland 2007 – 2011

Kilde: Egne beregninger. Kortet ovenfor viser at der er en mere jævn fordeling af projekter til socialfonden. Det ses, at der går en relativt høj andel til Stevns Kommune. Det skyldes særligt at

kagefabrikken Bisca, som kører projektet ”Medarbejdere i verdensklasse”, hvor der alene er bevilget 33,4 mio. kr. fra socialfonden.

DECEMBER 2011


32

INTERREG ITERREG programmet er en del af den europæiske samhørighedsfond, på samme måde som Mål 2 programmet. INTERREG er EU’s grænseoverskridende programmer, hvis overordnede formål er at støtte udviklingen af grænseoverskridende territorial udvikling. EU's programmer for grænseoverskridende samarbejde var oprindeligt tænkt til at styrke samarbejde i grænseregioner i hele Europa på fastlandet. I første programperiode i 90'erne fik det østlige program, der også omfatter Sjælland, derfor blot tre millioner kroner. Bevilgningerne til INTERREG Femarnbelt er siden steget gradvist til i dag at være på 170 millioner kroner fra 2006-2013. INTERREG-programmet for Region Syd og Slesvig og Kiel modtager 330 millioner kroner fra 2007-2013. Der findes i alt 52 Interreg IV A programmer, og de er finansieret af den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Region Sjælland indgår i de tre programmer Fehmarnbeltregion, South Baltic og Øresund-Kattegat-Skagerrak.

Interreg IVA programmet Fehmarnbeltregion omfatter Region Sjælland, Kreis Ostholstein, Kreis Plön og Hansestadt Lübeck. Programmet råder over 22,9 mio. euro i tilskudsmidler og projekterne kan som udgangspunkt modtage op til 75 % af de samlede omkostninger i tilskud. Der er bevilget ca. 16 mio. euro i tilskud til i alt 16 projekter. Interreg IVA South Baltic programmet omfatter regioner, der ligger ud til Østersøen i de fem lande Danmark, Sverige, Tyskland, Polen og Litauen. I Danmark deltager Bornholms Regionskommune og Region Sjælland som naboregion. Der er hidtil bevilget ca. 48 mio. euro til i alt 50 forskellige projekter. Der er yderligere afleveret 38 projektansøgninger til programmets syvende indkaldelse i oktober 2011. Der er ca. 9 mio. € tilbage i programmet, og derudover forventes det, at der vil være ca. 5 mio. € i tilbageløbsmidler. Figur 7.5 viser at størstedelen af de bevillinger, som er gået til organisationer i Region Sjælland kommer fra Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet.

Figur 7.5 Bevillinger til projekter under Interreg IV A (Region Sjællandske deltagere). Mio. kr.

0102030405060708090

Kilde: Egne beregninger.

DECEMBER 2011


33

Interreg IVA programmet Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) omfatter Øresundsregionen samt Kattegat-Skagerrak-regionen (KASK). ØKS råder over 121 mio. € i tilskud. Herfra kommer 105 mio. € fra Den

Europæiske Fond for Regionaludvikling og 16 mio. € fra Norge. Figur 7.6 viser den geografiske fordeling af projektmidler (i alt 79,4 mio. kr.) på ØKS programmet.

Figur 7.6 Fordelingen af projekter inden for ØKS

42%

39%

19% Øresund

KattegatSkagerrak

Både Øresund og

KattegatSkagerrak


eu i region sjælland · eu i region sjælland danmark har formandskabet for eu i 1. ... på en...

Documents