ey ekstern kvalitetssikring

7/25/2019 EY Ekstern Kvalitetssikring

1/99

Transport- ogBygningsministerietEkstern kvalitetssikring af reserver ogrisikofordeling p Femern Blt-forbindelsen

28. januar 2016


2/99

Transport- og Bygningsministeriet

Ekstern kvalitetssikring af reserver og risikofordeling p

Femern Blt-forbindelsen

Ernst & Young P/S - Osvald Helmuths Vej 4 - Postboks 250 - 2000 Frederiksberg - CVR-nr. 30 70 02 28

1

Indhold

Ledelsesresum 21 Introduktion og overblik 4

1.1 Indledning 41.2 Kontekst og de fire sprgsml til besvarelse 41.3 Analyserammen for den eksterne kvalitetssikring 41.4 Rapportens opbygning 71.5 Arbejdet med rapporten 7

2 Myndighedsprocesserne 92.1 Indledning 92.2 Godkendelsesprocesser 92.3 Den danske godkendelsesproces 92.4 Den tyske godkendelsesproces 112.5 Sammenlignelige projekter 13

2.6 Risici forbundet med den tyske myndighedsgodkendelsesproces 192.7 Den fremadrettede proces i Tyskland 212.8 Besvarelse af sprgsml vedrrende myndighedsgodkendelsen i Tyskland 31

3 Projektets risici og risikofordeling 323.1 Indledning 323.2 Sammenlignings-og vurderingsmetode 323.3 Vurdering af risikostrukturen 333.4 Vurdering af Femern Blt-projektets risikostyringsprocesser 42

4 ndringen fra 2014 til 2015 i udbudsmaterialets kontrakter i forhold til risikofordeling 494.1 Introduktion til udbudsstruktur 494.2 Introduktion til udbudsproces 504.3 EYs tilgang til analysen af ndringen i risikofordelingen fra oktober 2014 til august

2015 514.4 Resultat af fase 1: Identificerede 112 risici fra analysen af udbudsmaterialet 534.5 Resultat af fase 2: Klassificering af de 112 risici i forhold til ndringsprofil 534.6 Resultat af fase 3: Sammenfatning af ndringer i de 21 risici i forhold til risikofordeling

og -eksponering 544.7 Resultat af fase 4: Sammenligning af risici med Femern Blt-projektets risikoregister 64

5 Projektets reserver 665.1 Indledning 665.2 Kvantitativ risikoanalyse 675.3 Analyse af Femern Blt-projektets KRA-metode og metode for estimering af den

ndvendige reserve 705.4 Analyse af Femern Blt-projektets risikoregister 785.5 Femern Blt-projektet sammenlignet med internationale benchmarkingprojekter 815.6 EYs analyse af den ndvendige reserve 87

5.7 Delkonklusion 956 Konklusion 97


3/99


2

Ledelsesresum

P baggrund af beslutning truffet i forligskredsen omkring Femern Blt-projektet den 21. oktober 2015har EY gennemfrt en ekstern gennemgang og kvalitetssikring af Femern Blt projektets reserver samtfordelingen af risici imellem bygherren og entreprenrkonsortierne, herunder en perspektivering i for-hold til de opstede forsinkelser omkring myndighedsgodkendelsen i Tyskland.

Gennemgangen er baseret p EYs kvalificerede besvarelse af flgende fire sprgsml, formuleret af op-dragsgiveren Transport- og Bygningsministeriet:

1. Hvordan er risici fordelt i dag mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var defordelt i forbindelse med tilbudsgivningen i slutningen af 2014?

2. Svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projek-ter?

3. Hvilke risici vil der vre forbundet med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke mer-

udgifter som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i god-kendelsen, som kan udlse merudgifter, forsinkelser mv. i anlgsfasen?

4. Hvor store reserver br der vre i anlgsbudgettet baseret p de endelige tilbudspriser?

Med henblik p at vurdere den nuvrende risikofordeling i forhold til den risikofordeling, der bestod vedtilbudsgivningen i slutningen af 2014(sprgsml 1 ovenfor), har EY gennemget de fire store anlgs-kontrakter Tunnel North (TUN), Tunnel South (TUS), Tunnel Dredging and Reclamation (TDR) og TunnelPortals and Ramps (TPR) og i den forbindelse identificeret i alt 112 risici. De 112 risici bestr af 107 ri-sici, der gr igen i alle fire kontrakter, samt fem risici, der er kontraktspecifikke.

Af de 112 risici har 21 vist sig relevante for denne analyse, idet EY har konstateret, at ejerskabet for niud af de 112 risici er ndret fra oktober 2014 til august 2015, mens betydningen for ejeren er ndretfor 12 ud af de 112 risici fra oktober 2014 til august 2015.

Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning, at kun 10-15 % af den samlede op-lyste besparelse fra oktober 2014 til august 2015 skyldtes en ndret risikofordeling. Strstedelen, sva-rende til 85-90 % af den oplyste besparelse, skyldtes ndringer i opgavens omfang (frre opgaver) ogndringer i opgavens tid (get leveranceperiode p 2 r).

I relation til Femern Blt-projektets risikofordelingi forhold til den risikofordeling, der almindeligvis fo-rekommer i anlgskontrakter i store projekter(sprgsml 2 ovenfor), har EY foretaget en sammenlig-ning med dels anerkendte internationale standarder (FIDIC), dels med to udvalgte referenceprojekter.

Samlet set er det EYs vurdering, at den nuvrende risikofordeling er sammenlignelig med bde interna-tionale standarder (FIDIC) og andre store internationale projekter.

EYs analyse har imidlertid vist et behov for at styrke Femern Blt-projektets risikostyringsprocessersrligt i relation til sammenhngen mellem projektets risikostyring, kontrakterne og dets ledelses- ograpporteringsprocesser, men ogs i relation til de underligende rammer for risikostyringen samt en sik-ring af, at risici opsummeres p tvrs af organisationen og perspektiveres for s vidt angr det samledeprojekt.

I forhold til den tyske proces for myndighedsgodkendelse og de heraf afledte risici(jf. sprgsml 3 oven-for), samt for at kunne vurdere disse risicis betydning for det samlede behov for reserver har EY estime-ret, hvornr anlgsarbejdet efter EYs vurdering vil kunne pbegyndes.

Med afst i og vgtningen af de identificerede risici i forbindelse med den tyske myndighedsgodkendel-sesproces er det sledes EYs vurdering, at anlgsarbejdet med stor sandsynlighed vil kunne pbegyn-des i tidsrummet fra medio 2018 til medio 2020.

Set i forhold til den fremadrettede del af processen for myndighedsgodkendelsen er det EYs vurdering,at det er omfanget af procedure og dokumentationskrav, det store antal instanser der er involveret,samt omfanget af potentielle klagesager, der vil have strst betydning for, hvordan den resterende delaf myndighedsprocessen i Tyskland vil forlbe. Det er ligeledes afgrende, at Femern A/S udviser denrette forstelse for den tyske processuelle tilgang og ikke overvurderer betydningen af de rent tekniskesider af samarbejdet.


4/99


3

En betydelig del (ca. 25 %) af Femern Blt-projektets nuvrende reserver er knyttet til den tyske myn-

dighedsgodkendelsesproces. Det er vurderingen, at det p det foreliggende grundlag ikke er muligt atidentificere vsentlige nye forhold vedrrende den tyske myndighedsgodkendelsesproces, der ikke alle-rede indgr i Femern Blt-projektets nuvrende risikoregister.

Der er stadigvk en lang rkke ubekendte faktorer i og omkring den tyske myndighedsgodkendelses-proces, hvilket har betydning for EYsestimat af det forventede reservebehov, jf. ogs sprgsml 4 ne-denfor.

EYs gennemgang har slutteligt omfattet en samlet vurdering af det ndvendige reserveniveau i projek-tet henset til de endelige tilbudspriser(jf. sprgsml 4 ovenfor).

EY har vurderet, at Femern Blt-projektets risikoregister udgr et robust grundlag til at estimere denndvendige reserve for det samlede projekt. Da EY har gjort sig en rkke observationer i relation til denmetode, der anvendes til at estimere reserven, har EY udarbejdet en justeret model, der tager udgangs-punkt i flgende elementer og ndringer.

En detaljeret modellering og simulering af den tyske myndighedsgodkendelsesproces forbundet tilen omkostningsmodel.

En opdateret risikoanalyse model, der bygger p EYs analyser af kontrakterne og den samlede risi-koanalyse model, som Femern Blt-projektet anvender.

En samlet simulering, der indeholder bde modellen for den tyske godkendelsesproces, den opdate-rede risikoanalyse model og simuleringer af omkostningerne forbundet med forsinkelser.

Med baggrund i Femern Blt-projektets nuvrende stade, herunder ikke mindst at bindende tilbud fore-ligger p 75-80 % af den samlede anlgssum, er EYs vurdering, at en reserve p min. 15-20 % og an-vendelse af en sandsynlighedsvrdi (P-vrdi) p P80 vil give en strre sikkerhed for, at reserven vil v-re tilstrkkelig. Det er sagt med andre ord EYs vurdering, at en reserve p 7,3 mia. DKK i fire ud af femtilflde vil vre tilstrkkelig.

En sammenligning med andre store internationale benchmarkingprojekter indikerer et reserveniveau iintervallet 10-30 %.

Det skal som baggrund for denne vurdering tages med i betragtning, at en betydelig del af reservernehidrrer specifikt fra den tyske godkendelsesproces (jf. ovenfor). Strrelsen og andelen af reservernehertil vurderes passende set i lyset af den fortsatte usikkerhed omkring det tidsmssige forlb frem tilendelig godkendelse.


5/99


4

1 Introduktion og overblik

1.1 Indledning

Som besluttet p mdet den 21. oktober 2015 i Femern Blt-forligskredsen har Transport- og Byg-ningsministeriet igangsat en ekstern kvalitetssikring af dels omfanget af reserveri snketunnelprojek-tet, dels risikofordelingenmellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrak-ter.

Nrvrende rapport beskriver arbejdsmetoden og resultaterne af den eksterne kvalitetssikring, udfrtaf den internationale rdgiver EY, i perioden fra den 23. november 2015 til den 15. januar 2016.

1.2 Kontekst og de fire sprgsml til besvarelse

Femern A/S blev i april 2009 p baggrund af Lov om projektering af en fast forbindelse over Femern

Blt med tilhrende landanlg i Danmark udpeget af transportministeren til at forest bl.a. forbere-delser, undersgelser og projektering i relation til etableringen af en fast forbindelse over Femern Blt.

Femern A/S er en del af Sund & Blt Holding A/S, som ejes 100 % af det danske Transport- og Byg-ningsministerie.

Med vedtagelsen af Forslag til lov om anlg og drift af en fast forbindelse over Femern Blt med tilh -rende landanlg i Danmark i Folketinget den 28. april 2015 (ogs kaldet Anlgsloven) bemyndigede sFemern A/S til at bygge og drive den 18 kilometer lange snketunnel fra Rdby p Lolland til Puttgar-den p Fehmarn.

Opgaven med at bygge snketunnelen benvnes i det videre Femern Blt-projektet. Opgaver knyttettil driften af selskabet og indgelse af forpligtende samarbejdsaftaler benvnes i det videre FemernA/S.

Den eksterne kvalitetssikring skal vurdere omfanget af reserveri Femern Blt-projektet og risikoforde-lingenmellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter ved at besvareflgende fire sprgsml:

1. Hvordan er risici fordelt i dag mellem bygherre og entreprenrkonsortier, og hvordan var de for-delt i forbindelse med tilbudsgivningen i slutningen af 2014?

2. Svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i anlgskontrakter i store projekter?

3. Hvilke risici vil der vre forbundet med, og er der tilstrkkeligt med reserver til at dkke merud-gifter som flge af den tyske myndighedsgodkendelsesproces og srlige betingelser i godkendel-sen, som kan udlse merudgifter, forsinkelser mv. i anlgsfasen?

4. Hvor store reserver br der vre i anlgsbudgettet baseret p de endelige tilbudspriser?

EY har i det flgende afsnit optegnet og beskrevet analyserammen for den eksterne kvalitetssikring. Af-

snittet afsluttes med, at de fire stillede sprgsml indplaceres i analyserammen, ligesom det anfres,hvilke specifikke afsnit der besvarer de fire stillede sprgsml.

1.3 Analyserammen for den eksterne kvalitetssikring

Den eksterne kvalitetssikring skal vurdere omfanget af reserveri Femern Blt-projektet og risikoforde-lingenmellem Femern A/S og entreprenrkonsortierne i de fire store anlgskontrakter ved at besvarefire sprgsml, der alle knytter sig til Femern Blt-projektets samlede risici, risikofordeling og reserver.

Den analytiske ramme og rkkeflge for at arbejde med risici, risikofordeling og reserver er optegnet itabel 1.1 og kort beskrevet i den flgende tekst.


6/99


5

Tabel 1.1 Analyseramme for den eksterne kvalitetssikring af Femern Blt-projektets risici og reserver

Femern Blt-projektet Risiciene Risikofordelingen Reserven

Rapporten beskriver

Projektets basalekarakteristika ogunikke karakter

De tre kerneproces-ser (i. den danskemyndighedsgodken-delsesproces, ii. dentyske myndigheds-godkendelsesprocesog iii. udbudspro-cessen) med et sr-ligt fokus p den ty-ske myndigheds-

godkendelsesproces

Rapporten beskriver

Projektets strukturog proces for denkvalitative risiko-analyse

Internationalebenchmarks for kva-litativ risikostyring

Projektets risiko-register

Specifikke risiciknyttet til den tyskemyndigheds-

godkendelses-proces

Projektets over-ordnede risici

Internationalebenchmarks for pro-

jektets over-ordnede risici

Rapporten beskriver

De fire store an-lgskontrakters til-gang og over-ordnede risikofor-deling

ndringen i ud-budsmaterialet fra2014 til 2015 medfokus p ndringeni risikofordeling

Internationalebenchmarks for risi-kofordelingen mel-

lem bygherren ogentreprenren

Rapporten beskriver

Projektets arbejdemed den kvantitati-ve risikoanalyse

De 30 strste risici

Betydningen for re-servebehovet af dentyske myndigheds-godkendelsesproces

Projektets samledebehov for reserver

Internationalebenchmarks forstrrelsen af reser-ve

Pejling i forhold tilprincipperne for nyanlgsbudgettering

Sammenhng til besvarelse af de fire stillede sprgsml (og henvisning til afsnit for besvarelse)

Sprgsml 3

(afsnit 2)

Sprgsml 2

(afsnit 3)

Sprgsml 1 og 2

(afsnit 3 og 4)

Sprgsml 3 og 4

(afsnit 5)

Femern Blt-projektet

Analyserammens frste element er forstelsen af, hvad selve Femern Blt-projektet er for en strrelse.Dette beskrives kun kort i selve rapporten og er ikke i sig selv genstand for en analyse og ej heller kvali-tetssikring fra EYs side.

Ved Femern Blt-projektet forsts til brug for nrvrende eksterne kvalitetssikring:


7/99


6

Scope (eller omfang)

Kyst-til-kyst-forbindelsen fra Rdby p Lolland til Puttgarden p Fehmarn eksklusive danske landanlg.Det ligger som en afgrende forudstning for den eksterne kvalitetssikring, at Femern Blt-projektetp den ene side rummer elementer, der er uden for kategori som fx det at vre verdens lngste sn-ketunnel, der gr brug af en rkke helt nye teknologier og p den anden side har elementer, der langthen ad vejen kan sammenlignes med andre internationale projekter.

konomi

Den eksterne kvalitetssikring fokuserer p det samlede anlgsbudget for kyst-til-kyst-forbindelsen meden samlet anlgssum p ca. 55 mia. DKK bestende af tre primre typer af omkostninger i form af om-kostninger til kontrakter (hovedkontrakter, mellemkontrakter og sm kontrakter), driftsomkostninger ogvrige omkostninger.

Der indgr i den samlede finansielle analyse for Femern Blt-projektet en rkke indtgts- og finansie-ringselementer. Dette er ikke indeholdt i nrvrende eksterne kvalitetssikring.

Tid

Femern Blt-projektet arbejder med tre kerneprocesser i projektet. Disse er:

1. Processen for myndighedsgodkendelse i Danmark

2. Processen for myndighedsgodkendelse i Tyskland

3. Udbudsprocessen

Den eksterne kvalitetssikring beskriver kort alle tre kerneprocesser, idet der dog fokuseres p processenfor myndighedsgodkendelse i Tyskland og dennes betydning for det estimerede reservebehov. Dette be-skrives i rapportens afsnit 2 og besvarer delvist sprgsml 3.

Risiciene

Projekter som Femern Blt-projektet identificerer og styrer risici, der fordyrer eller forsinker projektet,gennem kvalitative risikoanalyser gennem projektets levetid. Der findes en rkke anerkendte standar-der for alle dele af den kvalitative risikoanalyse, idet der ofte sondres mellem strukturen for den kvalita-tive risikoanalyse og processen for den kvalitative risikoanalyse.

Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en ISO-standard og sammenlignelige internationale projek-ter. Dette beskrives i rapportens afsnit 3 og besvarer delvist sprgsml 2.

Risikofordelingen

Femern Blt-projektets risikofordeling stadfstes i anlgskontrakterne, der vil blive indget med en-treprenrkonsortierne.

Anlgskontrakterne vil definere, hvilke risici i Femern Blt-projektet der phviler Femern A/S, og hvilke

der phviler entreprenrkonsortierne.Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en FIDIC-standard og sammenligning med internationaleprojekter. Dette beskrives i rapportens afsnit 3 (overordnet sammenligning) og afsnit 4 (Femern Blt-projektet detaljeret) og besvarer sprgsml 1 og delvist sprgsml 2.

Reserven

Femern Blt-projektets reservebehov estimeres gennem en kvantitativ risikoanalyse af projektets risi-koregister og med afgrende input fra risikovurderingen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces.

Den eksterne kvalitetssikring vil tage afst i en FIDIC-standard og sammenligning med internationaleprojekter. Dette beskrives i rapportens afsnit 5 og besvarer delvist sprgsml 3 og sprgsml 4.


8/99


7

1.4 Rapportens opbygning

Resultatet af den eksterne kvalitetssikring er dokumenteret i nrvrende rapport, der bestr af seksafsnit.

Rapportens opbygning er indtegnet p den prsenterede analyseramme i nedenstende figur 1.2.

Figur 1.2 Rapportens opbygning indtegnet p den prsenterede analyseramme

I afsnit 1 beskrives projektets baggrund, opgaven for den eksterne kvalitetssikring, afgrnsningen afFemern Blt-projektet, som analyseres, samt den anvendte analyseramme.

I afsnit 2 beskrives den danske og den tyske myndighedsproces. Afsnittets fokus er p den tyske myn-dighedsgodkendelsesproces, for hvilken der opstilles en standard proces og sammenlignes med erfarin-ger fra tilsvarende myndighedsgodkendelsesprocesser. Afsnittet afsluttes med en vurdering og kvantifi-cering af varigheden af den videre godkendelsesproces.

I afsnit 3 beskrives Femern Blt-projektets risikostyring, bde for s vidt angr risikostyringsstrukturenog risikostyringsprocesserne. Der foretages en sammenligning med internationale standarder og storeinternationale projekter.

I afsnit 4 beskrives resultatet af gennemgangen af kontrakternes ndring i risikofordeling fra 2014 til2015. ndringerne opgres i ndringer, der har medfrt et skifte i ejerskab mellem bygherren og en-treprenrkonsortierne, og ndringer der har betydet en get tyngde i ejerskabet.

I afsnit 5 beskrives og estimeres det samlede behov for reserver i Femern Blt-projektet. Dette sker b-de igennem en nedefra og op velse ved brug og konkret vurdering af Femern Blt-projektets risikore-

gister og igennem en oppefra og ned velse, der sammenligner Femern Blt-projektet og behovet forreserver med andre typer af infrastrukturprojekter og pejler dette op imod principperne bag ny anlgs-budgettering.

I afsnit 6 opsummeres resultaterne beskrevet i afsnittene 2, 3, 4 og 5 i n samlet konklusion og besva-relse af de fire stillede sprgsml.

1.5 Arbejdet med rapporten

Den eksterne kvalitetssikring er gennemfrt i perioden fra den 23. november 2015 til den 15. januar2016. Arbejdet er gennemfrt af EYs eksperter inden for store danske og internationale infrastruktur-projekter med indgende kendskab til udbudsprocesser, risikostyring, risikofordeling og vurdering af re-servebehov i store og komplekse infrastrukturprojekter.

Resultaterne af den eksterne kvalitetssikring bygger p en gennemgang af det udleverede materialesamt opflgende og uddybende interviews med ledere og medarbejdere i Femern A/S. EY har sledes


9/99


8

fet stillet det efterspurgte materiale til rdighed, og antager p denne baggrund, at det udleverede ma-

teriale kan tages som et udtryk for projektets samlede dokumentation indenfor de efterspurgte omr-der.

I relation til vurderingen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces er der ud over gennemgangen afdet udleverede materiale gennemfrt interviews med de ansvarlige ledere for den tyske myndigheds-godkendelsesproces i Femern A/S og Femern A/S advokater, ligesom der er gennemfrt et samlet in-terview med transportministeriet i Slesvig-Holsten og den underliggende myndighed LandesbetriebStraenbau und Verkehr Schleswig-Holstein (LBV), der er det slesvig-holstenske vejdirektorat. P dettemde deltog ogs det danske Transport- og Bygningsministerie samt reprsentanter fra Femern A/S.Afslutningsvist er der afholdt mde alene med den ansvarlige tovholder fra transportministeriet i Sles-vig-Holsten med input fra den underliggende myndighed LBV. Der er i arbejdet med den tyske proces ik-ke foretaget juridiske vurderinger af de enkelte indsigelser, men set p helheden og holdt op i mod an-dre tyske projekter med ligheder ift. projekternes karakter.

Der er undervejs i forlbet afholdt tre styregruppemder med deltagelse af Finansministeriet, Trans-

port- og Bygningsministeriet, Femern A/S og EY med Transport- og Bygningsministeriet som formandfor styregruppen.


10/99


9

2 Myndighedsprocesserne

2.1 Indledning

Formlet med dette afsnit er at identificere, hvornr og under hvilke forhold en godkendelse af FemernBlt-projektet alt andet lige vil kunne foreligge hos de tyske myndigheder. Afsttet herfor er dels dendel af processen, der har fundet sted i hhv. Danmark og Tyskland frem til nu, dels de legale og admini-strative procedurer, der er givet som flge af tysk lovgivning og praksis, som stter rammerne for denudestende del af processen.

Som flge af opdraget for analysen er det design, der ligger til grund herfor, i alt overvejende grad ba-seret p eksisterende materiale fra Femern A/S og deres rdgivere og interviews med de relevantemyndigheder i Slesvig-Holsten, Femern A/S og deres juridiske rdgivere i Tyskland. Dermed er det sik-ret, at der tages mest muligt hensyn til den godkendelsesproces, der pgr i Tyskland netop nu, og sam-arbejdet p dansk og tysk side.

Vurderingen af, hvilke forhold der i givet fald vil kunne pvirke den eksisterende tidsplan, er som flgeaf den valgte afgrnsning baseret p flgende kilder:

1. Gennemgang af eksisterende materiale udarbejdet af Femern A/S og deres juridiske rdgivere.

2. Interviews med ansvarlige medarbejdere i Femern A/S og med ansvarlige medarbejdere hos Fe-mern A/S advokater i Tyskland.

3. Gennemgang af udvalgte tyske anlgsprojekter, der har karakteristika, der er tilnrmelsesvissammenlignelige med Femern Blt-projektets karakteristika.

4. Interviews med de relevante myndigheder i Slesvig-Holsten.

2.2 Godkendelsesprocesser

Etableringen af en kombineret vej- og jernbanetunnel under Femern Blt mellem Lolland og Femernforudstter, at der opns ndvendig myndighedsgodkendelse i svel Tyskland som i Danmark. I neden-stende afsnit beskrives indledningsvis og meget overordnet den danske og tyske godkendelsesproces,som den er forlbet indtil nu. I forlngelse heraf opstilles med afst i erfaringer fra udvalgte tyske ca-ses, kortlagte data, identificerede risici og gennemfrte interviews en ramme for den resterende del afgodkendelsesprocessen.

2.3 Den danske godkendelsesproces

Etableringen af en fast forbindelse over Femern Blt har gennem rene vret nvnt som en del affugleflugtslinjen mellem Stockholm og Paris. Det er imidlertid frst i 1991, at den blev sat p den offi-cielle politiske dagsorden i Folketinget. Samme r tilkendegav Danmark i forbindelse med indgelsen afaftalen om resundsbroen, at mulighederne for en fast forbindelse over Femern Blt skulle undersges.

Analysearbejdet pbegyndtes i 1995 med skaldte feasibility-studier, der bestod af bl.a. trafikprogno-ser, miljundersgelser, undersgelser af de tekniske muligheder for etablering af en fast forbindelse,undersgelser af tilhrende landanlg i Danmark og Tyskland og en rkke konomiske undersgelserog analyser. Denne del af processen munder ud i, at trafikministrene fra Danmark og Tyskland under-skrev et Memorandum of Understandingom en videre udvikling af en fast forbindelse over Femern Blt idecember 2000.

I perioden 2002-2005 blev der foretaget yderligere undersgelser vedrrende de samfundskonomiskefordele og finansieringsmuligheder, regionale effekter, trafikprognoser og miljmssige forhold. I peri-oden afholdtes en rkke mder mellem danske og tyske trafikministre.

I juni 2004 blev Danmarks og Tysklands transportministre enige om at ivrkstte en konsultationspro-ces omkring de miljmssige forhold, som offentligheden, interesseorganisationer og myndigheder pbegge sider af Femern Blt blev indbudt til at deltage i. Grundlaget for denne uformelle konsultation var

den skaldte Miljkonsultationsrapport Femern Blt forbindelsen og miljet.


11/99


10

I 2005 stiftede det statsejede Sund og Blt Holding A/S selskabet Femern Blt A/S som et 100 %-ejet

datterselskab. Opgaven med Femern Blt-projektet blev placeret i Sund & Blt-koncernen p grund afden erfaring fra Storeblts- og resundsprojekterne, der allerede var opbygget. Ikke mindst erfaringenmed at hndtere et projekt af grnseoverskridende karakter som resundsforbindelsen, hvor der vartale om parallel godkendelse i to lande, og hvor der ogs var marinemiljudfordringer i lighed med dem,der er i Femern Blt.

I juni 2007 blev der indget et aftalememorandum, hvori de to lande forpligter sig til at indg en mel-lemstatslig traktat vedrrende anlg, finansiering og drift af en fast forbindelse over Femern Blt.

I september 2008 indgik Danmark og Tyskland en folkeretligt bindende statstraktat, der fastlagde enrkke principper for projektering og finansiering af anlg og drift af en fast forbindelse over FemernBlt. I forlngelse heraf vedtog Folketinget i marts 2009 en projekteringslov, som samtidig ratificerededen dansk-tyske statstraktat. Projekteringsloven udgr grundlaget for forberedelsen og finansieringenaf Femern Blt-projektet i forberedelsesfasen, herunder de omfattende miljundersgelser.

I 2010 pbegyndtes et skaldt forundersgelsesprogram. Forslaget til undersgelsesprogram i form afen skaldt scoping-rapport blev udarbejdet af Femern A/S og sendt i hring i Danmark, Tyskland ogsterslandene (ESPOO-landene) fra juni til september 2010. I Tyskland sendtes rapporten i offentlighring hos de relevante myndigheder og hringsberettigede miljorganisationer af LBV-Slesvig-Holsten,som desuden i lbet af hringsperioden afholdt et mde, hvor de hringsberettigede havde mulighed forat give bemrkninger til rapporten. Hele projektet vedrrende en fast forbindelse over Femern Blt iform af enten en bro eller en tunnel og de milj- og sejladsundersgelser mv., som er ndvendige for atlave miljkonsekvensvurderingen VVM i Danmark, UVS som integreret del af den tyske ansgning), blevsledes lagt frem, diskuteret og accepteret af de to landes myndigheder og af ESPOO-landene.

I 2011 besluttede forligskredsen bag Femern Blt-projektet, at snketunnelen er den foretrukne tekni-ske lsning.

Et vigtigt led i myndighedsgodkendelsen i Danmark er udarbejdelsen af en VVM-redegrelse. Dette skerved offentlige hringer, og ved at materialet og VVM-undersgelsen bliver lagt frem for offentligheden.

VVM-hringen blev gennemfrt af det davrende Transportministerium fra den 28. juni 2013 til den20. september 2013. Gennem den 12-uger lange hringsperiode blev der i alt indgivet 42 svar fra dan-ske myndigheder, virksomheder og borgere.

Folketinget vedtog i april 2015 en anlgslov (Anlgsloven) for den faste forbindelse over FemernBlt og de danske landanlg. Loven indebrer, at de statsejede selskaber Femern A/S og A/S FemernLandanlg fr bemyndigelse til at anlgge og drive en fast forbindelse over Femern Blt og de tilh-rende landanlg i Danmark. Med vedtagelsen af anlgsloven forel den endelige miljgodkendelse afprojektet i Danmark.


12/99


11

Selve processen er opsummeret i nedenstende figur.

Figur 2.1 Overblik over den danske proces

2.4 Den tyske godkendelsesproces

Eftersom Femern Blt-projektet er et grnseoverskridende projekt, er der behov for at indhente myn-dighedsgodkendelser i svel Danmark som Tyskland. I Tyskland godkendes infrastrukturprojekter, her-

under vej- og jernbaneprojekter som Femern Blt-projektet, normalt i en samlet myndighedsgodkendel-sesproces, som udmnter sig i en samlet byggetilladelse. I Femern Blt-projektets tilflde udstedesmyndighedsgodkendelsen under forbundsjernbanelovgivningen AEG (Allg. Eisenbahngesetz).

Den tyske godkendelsesproces adskiller sig p en rkke omrder fra den danske.

Frst og fremmest ved at projektet i Danmark godkendes i Folketinget i form af en anlgslov, mens der iTyskland frst sker en politisk godkendelse af projektet i form af en ratificeringslov. Dernst i form afden rent administrative godkendelse af betingelserne for projektets gennemfrelse i form af en byggetil-ladelse. Det er sidstnvnte, som udestr.

Derudover er der flere myndighedsniveauer involveret i beslutningen, ligesom domstolene srligt p f-deralt niveau spiller en vsentlig rolle. Endelig har de enkelte tyske delstater ligeledes forskellige krav iforhold til gennemfrelse af en godkendelsesprocedure for et infrastrukturprojekt. I dette tilflde er detSlesvig-Holsten, hvorfor ansgningen er indrettet efter de bestemmelser, som glder i Slesvig-Holsten.

Myndighedsgodkendelsen i Tyskland er omfattende. Den omhandler den tekniske projektering, projek-tets fysiske placering og andre betingelser og interesser, som pvirkes af projektet, herunder miljinte-resser i anlgs- og driftsfasen. Der er tale om en proces, som reguleres af bde forbundsstatens og del-staternes love og andre bestemmelser. Myndighedsgodkendelsesprocessen afsluttes med, at myndig-hedsgodkendelsen udstedes. Selve myndighedsgodkendelsen er en altomfavnende byggetilladelse,som indeholder alle ndvendige godkendelser. Der krves sledes ingen yderligere offentligretlige god-kendelser.

2.4.1 Arketypisk proces for myndighedsgodkendelse i Tyskland

Formlet med dette afsnit er at opstille en arketypisk proces for myndighedsgodkendelsen i Tyskland ogkoble denne til Femern Blt-projektet. Processen er udarbejdet med udgangspunkt i dokumenter fraLBV og fra Femern A/S advokater CMS Hasche Sigle (herefter benvnt CMS) og Graf von Westphalen,interviews med disse eksperter, officielle tidsfrister fra tyske myndigheder LBV Kiel samt kortlgning af

lignende projekter i Tyskland (se afsnit 2.5).


13/99


12

Den resterende del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces, som Femern Blt-projektet er i, forl-

ber i en rkke faste p hinanden flgende trin. Disse gennemgs nedenfor. Ud over at et projekt skalgennem de faste trin i processen, er der endvidere mulighed for, at et eller flere af trinnene skal genta-ges p grund af udfaldet af processen.

Projektet har netop vret genstand for en offentlig hringsproces. Det medfrte, at flgende trin i pro-cessen udestr:

1. Tilpasning af ansgningsdokumentet i overensstemmelse med udfaldet af hringsprocessen

2. Fuldstndighedstjek af den reviderede ansgning

3. Indsendelse af den reviderede ansgning

4. Identificering af de berrte parter

5. Offentlig fremlggelse med visning af ansgningsdokumenterne (samt deadline for at komme medindvendinger)

6. Gennemgang af indkomne indvendinger mod projektet og udarbejdelse af svar herp

7. Plausibilitetstjek af de udarbejdede svar p indvendingerne (gennemfres af hringsmyndigheden)

8. En eventuel runde ikke-offentlige hringsmder

9. Udarbejdelse af myndighedsgodkendelsen

10. Offentlig annoncering og fremvisning af myndighedsgodkendelsen samt deadline for at angive kla-ge til forvaltningsdomstolen i Leipzig (en mned)

Efter myndighedsgodkendelsen kan processen afsluttes. Som led heri gives der en skaldt strakstilladel-se, nr klagefristen p en mned efter offentliggrelsen af godkendelsen er udlbet. Denne tilladelsemuliggr, at man kan pbegynde byggeriet.

Sfremt der indgives klage, vil nedenstende trin kunne forekomme i processen:

11. Sgsml mod myndighedsgodkendelsen af projektet:

a. Klager afvises i deres helhed eller ngtes opsttende virkning (anlgsarbejdet p tysk sidekan pbegyndes)

b. Klager gives opsttende virkning (strakstilladelsen suspenderes). Pbegyndelse af anlgsar-bejdet afventer domstolens materielle behandling af disse klager. Suspensionen tilbagetrk-kes, nr de relevante klager er behandlet, og kan sledes ophves inden retssagen er endeligafsluttet.

c. Klage gives medhold i sit materielle indhold. Myndighedsgodkendelsen tilpasses i overens-stemmelse hermed.

12. Tilpasning af godkendelsesdokumentet

13. Myndighedsgodkendelsen fr juridisk effekt

2.4.2 Kobling af arketypisk proces til processen omkring Femern Blt-projektet

Femern A/S har arbejdet tt sammen med det slesvig-holstenske vejdirektorats afdeling i Lbeck (Lan-desbetrieb Straenbau und Verkehr Schleswig-Holstein, Niederlassung Lbeck LBV Lbeck) om at ud-arbejde ansgningsmaterialet til Femern Blt-projektet. Baggrunden er, at det iflge tysk ret kun er entysk myndighed, der m vre projektansger for motorveje p tysk territorium. Det betyder, at ansg-ningen om myndighedsgodkendelse indgives af to parter i fllesskab: LBV Lbeck for vejdelen og Fe-mern A/S for jernbanedelen.

Myndigheden, der gennemfrer myndighedsgodkendelsesprocessen for svel vej som jernbane for svidt angr den tyske del af den faste forbindelse over Femern Blt, er det slesvig-holstenske vejdirekto-rats afdeling i Kiel (LBV Kiel). Femern A/S og LBV Lbeck indsendte derfor den samlede ansgning p ialt 11.000 sider til LBV Kiel i praksis den 18. oktober 2013. Herefter foretog hringsmyndigheden etplausibilitets- og fuldstndighedstjek af materialet. Ansgningen indeholdt ogs VVM-redegrelsen afprojektets miljkonsekvenser.


14/99


13

LBV anmodede herefter alle relevante myndigheder om at give deres redegrelse for, om ansgningen

kan godkendes. Parallelt med hringen af myndighederne blev der sendt dokumenter til de berrtekommuner med henblik p forberedelse af en offentlig prsentation af ansgningsmaterialet. LBV frem-lagde i praksis hele ansgningsmaterialet for offentligheden dels i den direkte berrte kommune, StadtFehmarn, dels i alle berrte kommuner langs jernbanelandanlggene i stholsten frem til Lbeck. Se-nest tre uger efter at have modtaget materialet skulle de berrte kommuner annoncere dette via offici-elle bulletiner, lokale dagblade eller andre almindeligt accepterede kommunikationskanaler.

Alle interesserede parter havde en mned at orientere sig i. Enhver person eller organisation, der pvir-kes af projektet, havde mulighed for at indgive skriftlige indsigelser (eller mundtligt, men registreres afhringsmyndighed). Der blev i lbet af processen indgivet ca. 3.100 indsigelser mod projektet. Fristenfor indsigelser var i august 2014.

Efter den offentlige hring udarbejdede Femern A/S skriftlige besvarelser af samtlige indsigelser i altmed et omfang p ca. 10.000 sider. Parallelt med modtagelse af hringssvarene var der lbende dialogmed en lang rkke myndigheder, herunder milj- og sikkerhedsmyndighederne, om hndtering af de

problemstillinger, som kom frem i den skriftlige hring.Herefter indkaldte LBV Kiel i perioden fra juli til november 2015 til skaldte ikke-offentlige hringsm-der. Mderne omfattede alle myndigheder, lodsejere, miljorganisationer og borgere, som havde indgi-vet skriftlige hringssvar. Et centralt fokusomrde p mderne var s vidt muligt at opn enighed om,hvad der skulle st i den opdaterede ansgning, eller at f prciseret hvori en eventuel uenighed be-stod, sledes at LBV Kiel vil kunne foretage sin endelige afvejning af parternes interesser. I oktober2015 tilkendegav de tyske myndigheder, at man p det foreliggende grundlag forventer at kunne haveen myndighedsgodkendelse klar i 2017.

Denne del af processen afsluttes med, at Femern A/S i samarbejde med LBV Lbeck opdaterer ansg-ningsmaterialet og indleverer en opdateret ansgning til LBV Kiel. Opdateringen pgr pt.

2.5 Sammenlignelige projekter

P baggrund af den gennemfrte kortlgning og analyse har det vret muligt at opstille en samletramme for den del af den tyske proces, der udestr. Hovedelementerne er gennemget med CMS, dersammen med myndighederne i Slesvig-Holsten ligeledes har bidraget til udarbejdelsen af den arketypi-ske proces samt bekrftet de processuelle trin i myndighedsgodkendelsesprocessen og de tilknyttedetidsestimater.

Den igangvrende godkendelsesproces i Tyskland indeholder en rkke elementer, som p nuvrendetidspunkt ikke er mulige at forudsige udfaldet af p alle parametre. For at sikre et tilstrkkeligt grundlagfor at vurdere de mulige udfaldsrum har EY foretaget en kortlgning af en bred vifte af afsluttede ellerigangvrende anlgsprojekter i Tyskland. Formlet med kortlgningen har vret dels at identificererelevante rsager til udfordring af tidsplaner for godkendelse, dels at vurdere hvilke rsager eller udfor-dringer der i praksis kan anvendes til at perspektivere den del af den tyske myndighedsgodkendelses-proces, der udestr i forbindelse med Femern Blt-projektet.

2.5.1

Identificering af projekter

FemernBlt-projektet er et af de strste infrastrukturprojekter i Tyskland og klart det strste infra-strukturprojekt i Slesvig-Holsten og der er derfor ingen enkeltstende infrastrukturprojekter, der kantages udgangspunkt i med henblik p at kunne foretage en n til n-sammenligning medFemern Blt-projektet.. For at sikre det bedst mulige grundlag har EY derfor foretaget en screening af relevante pro-

jekter i tt samspil med tyske eksperter1og med input fra Femern A/S, bl.a. i form af den screening, dertidligere er foretaget af Femern A/S tyske advokater2. Idet der ikke er anlagt marinetunnelprojekter iTyskland bestende af bde vej- og jernbane i nyere tid, har der ikke indget sdanne i screeningen. Deter imidlertid vurderingen, at det har vret muligt at udlede relevant information herfra under hensynta-gen til den fase, som den tyske myndighedsgodkendelse er i p nuvrende tidspunkt.

1Medarbejdere i EY Frankfurt med speciale i infrastruktur og Andreas Weise, ekspert og tidligere kontorchef i Trans-

portministeriet NordRhein-Westphalen2CMS-HS notat, 24. august 2015.


15/99


14

Ud over at vre et meget omfattende projekt er det endvidere et tvrnationalt projekt mellem den dan-

ske og tyske stat, i praksis reprsenteret ved henholdsvis Femern A /S og den tyske myndighed LBVLbeck og en lang rkke myndigheder i henholdsvis Danmark og Tyskland (srligt Slesvig-Holsten). Iscreeningen af relevante projekter har der derfor ogs indget tvrnationale projekter.

Screeningenhar vret todelt:

Trin 1:Bred analyse af ti store anlgsprojekter forankret i Tyskland med henblik p at udlede karakteri-stika for projekternes godkendelsesproces og brugbare sammenligningsparametre.

Trin 2:Indsnvret analyse med henblik p at indsnvre kredsen af projekter til dem, der tilsammenvurderes at vre mest relevante for at kunne udlede relevante sammenligninger til Femern Blt-projektet.

I nedenstende afsnit er alle projekterne beskrevet helt overordnet inkl. relevante karakteristika for dis-se. For hvert af de fem prioriterede projekter er der beskrevet flgende:

Egenskaber ved de udvalgte projekter Kritiske elementer i opnelse af myndighedsgodkendelsen

Sammenlignelighed til Femern Blt-projektet

Centrale trin i godkendelsen

Varighed fra den frste drftelse med myndigheder og NGO'er til egentlig plangodkendelse

I arbejdet med identificering af relevante projekter har flgende parametre vret i fokus:

Projektets strrelse og kompleksitet

Tvrnationale projekter

Kombineret infrastruktur

Stor bredde i myndighedsinvolvering Hj grad af NGO-involvering

Type af retsinstans

Type af projekt (idet Femern Blt-projektet defineres som et hav-projekt)

Srlige miljkrav

TEN-T-projekt

Placering i delstaten Slesvig-Holsten

Med afst i ovenstende parametre er flgende projekter blevet analyseret og vurderet:

Emssperrwerk (stormflodssikring af floden Emsen)

Elbquerung A20 (etablering af overgang over floden Elben)

Elbvertiefung (uddybning af floden Elben fra Hamborg mod Nordsen)

Weservertiefung (uddybning af floden Weser fra Bremen mod Nordsen)

A20 Bad Segeberg (etablering af motorvejsstrkning)

Nord Stream (etablering af gasledning under stersen fra Tyskland til Rusland)

Nord-Ostsee Kanal (udretning/udvidelse af Kielerkanalen)

Rgenbrcke (etablering af ny bro til en Rgen ved Stralsund)

Nordlink (etablering af elkabel under Nordsen mellem Tyskland og Norge)

Alle de udvalgte projekter har omfattet investeringer p mindst 100 mio. EUR. Sammenlignet med Fe-

mern Blt-projektet er der ingen af projekterne, der nr op i samme strrelse og kompleksitet som Fe-mern Blt-projektet, men det er EYs vurdering, at de rummer de samme kritiske aktr-, proces- og


16/99


15

myndighedselementer, frem for alt fordi projekterne har vret prget af hj grad af involvering af flere

niveauer af tyske myndigheder p henholdsvis kommunalt niveau og delstats- og forbundsniveau. Det erprimrt omfanget af investeringen og dermed tids- og aktivitetsplan, der er vsensforskellig. Der vilblive taget hensyn hertil i den endelige sammenstilling og vurdering.

Derudover har alle projekter i strre eller mindre omfang vret vurderet til at have en negativ indvirk-ning p miljet. Det har medfrt en vsentlig grad af involvering af miljmyndigheder, og som afledtkonsekvens heraf er projekterne i planlgningen blevet pvirket af NGOer og private aktrer. Endelighar der for projekterne vret udfordringer i forbindelse med at gennemfre ekspropriation.

Alle projekter har oplevet betydelig interesse fra medier, NGOer og kritikere p grund af deres strre l-se, grad af pvirkning p deres omgivelser og/eller den bagvedliggende beslutningsproces.

Enkelteaf projekterne har vret tvrnationale, dvs. ivrksat af flere regeringer, men altid med behovfor tysk myndighedsgodkendelse og deraf srlige krav til procedurer. De har alle gennemget udfor-drende godkendelsesprocesser med krav om og behov for at opn godkendelse af flere myndigheder.Endelig er de karakteriseret ved at have skullet hndtere retssager. Nogle af projekterne er blevet ud-fordret i retten, hvilket forsinkede udstedelsen af den endelige myndighedsgodkendelse.

Allep nr et projekt omfatter anlg i vandet i beskyttede omrder i enten Nord- eller stersen medderaf flgende behov for hensyntagen til ikke mindst de miljmssige aspekter og krav knyttet dertil.

Projekterneer relativt nye. Alle p nr t projekt er blevet igangsat inden for de sidste ti r.

Deter sledes vurderingen, at de valgte projekter tilsammen afspejler de mest relevante og aktuelle ka-rakteristika, som store projekter i Tyskland har vret omfattet af de senere r. Dermed rummer de ud-valgte projekter en rkke af de samme potentielle og relevante risici som Femern Blt-projektet i denmyndighedsgodkendelsesproces, der venter de kommende r.

Oversigt over karakteristika for de prioriterede projekter og Femern Blt-projektet fremgr af neden-stende tabel.


17/99


16

Tabel 2.1 Sammenlignelige projekter i Tyskland (inklusive Femern Blt-projektet)

Parameter

Kompleksitet Juridisk og administrativt rammevrk

TEN-T-projekt

SlesvigHolsten-

projekt

Nr. Projekt StrrelseP tvrsaf grn-

ser

Kombi-neret in-

frastruk-tur

Myndig-heds-

involvering

p flereniveauer

Stor NGO-involve-

ring

Domstolstype

Havpro-

jekt

Miljmssige

kravRegional Fderal

Femern Blt 7,4 mia. EUR Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

1 Emssperrwerk 0,2 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X X Ja Ja Nej Nej

2Elbquerung A20Niedersachsen (tilStrommitte)

1,3 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X Nej Ja Nej Nej

3Elbquerung A20Schleswig-Holstein(til Strommitte)

1,3 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X Nej Ja Nej Ja

4 Elbvertiefung 1,3 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X Ja Ja Nej Ja

5 Weservertiefung 0,1 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X Ja Ja Nej Nej

6A20 Bad Sege-berg

1,7 mia. EUR Nej Nej Ja Ja X Nej Ja Nej Ja

7 Nord Stream 7,4 mia. EUR Ja Nej Ja Ja X Ja Ja Nej Nej

8Nord-Ostsee-Kanal(Kiel)

0,3 mia. EUR Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja

9 Rgenbrcke 0,1 mia. EUR Nej Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej

10 NordLink 2 mia. EUR Ja Nej Ja Nej X Ja Ja Nej Ja


18/99

17


2.5.2 Valg af projekter

Ud af de oprindelige ti projekter er udledningen af egentlige sammenligningsprojekter blevet indsnvrettil flgende:

Elbquerung A20

Elbvertiefung

Nordlink

Rgenbrcke

Emssperrwerk

Baggrunden for valget af netop disse fem projekter er, at de har sagsmssig tyngde p:

Hj grad af NGO-involvering

Omfattendeplanlgningsproces, herunder omfangsrig hringsproces Hj grad af involvering af mange myndigheder p bde lokal-, delstats- og forbundsniveau

Omfattendehringsproces med efterflgende behov for tilpasninger i ansgningsmaterialet

Myndighedsgodkendelserindklaget til Forbundsforvaltningsdomstoleni Leipzig

Processer omkring suspension af strakstilladelse

De udvalgteprojekter omfatter bde nogle, der er gennemfrt; nogle, der har opnet en endelig myn-dighedsgodkendelse; og projekter, der er blevet udfordret i retten3. Derudover er tre af de fem anlg iSlesvig-Holsten. Flles for projekterne er, at der har vret behov for tt dialog med myndighederneigennem hele forlbet.

Hovedelementernei de enkelte projekter er opsummeret i nedenstende tabel.

Tabel 2.2 Hovedelementer i udvalgte tyske projekterFase

ElbquerungA20

Elbvertiefung Nordlink Rgenbrcke Emssperrwerk

Ansgning omplanlgnings-godkendelses-procedure

April 2009September

2006August 2012 Oktober 2000 August 1997

Afslutning pfrste offent-lige hring/diskussioner

September2011/

December2010

Maj 2009 Maj 2014 Maj 2001 Februar 1998

ndringer tilplan

Ja JaJa, efter god-

kendelse afplan

Ja, efter frstegodkendelse af

plan

Ja, efter god-kendelse af

plan

Offentligtgennemsyn afplanndringer

Ja Ja Ja Ja Nej

Offentlig h-ring/diskussion

Ja Nej Ja Ja Nej

Godkendelseaf plan

December2014/

Marts 2015April 2012 Oktober 2015 Marts 2004 August 1998

3Fire ud af de fem udvalgte projekter har modtaget endelig myndighedsgodkendelse. To ud af de fem projekter er af-sluttet. Fire ud af de fem projekter er blevet udfordret i retten.


19/99

18


FaseElbquerung

A20Elbvertiefung Nordlink Rgenbrcke Emssperrwerk

Indgivelse afsagsanlg

Ja Ja Ja Ja Ja

Suspenderingaf straks-tilladelse

Nej Ja Nej Nej Ja

Projektstart ben ben ben August 2004

September1998

Endelig pro-jektstart: Ok-

tober 1999Varighed frafrste offent-

lige hring tilgodkendelseaf plan

40 mneder/

52 mneder(ca. 3 r/4 r)

35 mneder(ca. 3 r)

17 mneder(ca. 1,5 r)

34 mneder(ca. 3 r)

6 mneder(ca. 0,5 r)

Varighed frafrste offent-lige hring tilprojektstart

ben ben ben39 mneder

(ca. 3 r)20 mneder

(ca. 2 r)

Som ppegettidligere er Femern Blt-projektet meget omfattende, hvorfor de valgte cases ikke p alleomrder er direkte sammenlignelige med Femern Blt-projektet. Det er vurderingen, at de valgte pro-

jekter rummer de kombinationer af elementer, der alt andet lige vil kunne pvirke tidshorisonten for denendelige godkendelse af Femern Blt-projektet. Grundet Femern Blt-projektets strrelse og omfatten-de ansgning er hovedvgten lagt p de strste projekter med sagsmssig tyngde inden for de omr-der, hvor ogs Femern Blt-projektet forventes at blive udfordret, og omvendt mindre vgt p mindre

komplicerede projekter og processer.De vsentligsteelementer fra de tyske projekter fremgr af nedenstende tabel.

Tabel 2.3 Vsentligste elementer fra tyske projekter

Element Bemrkning

Planndringer I alle cases er der som led i processen blevet foretaget ndringer iansgningen. I nogle af dem i et omfang, der i sig selv har medfrtget tidsforbrug p grund af materialets omfang og kompleksitet.Tt og struktureret dialog med myndighederne har vret et centraltelement.

Retssager I alle cases er der blevet lagt sag an, og langt hovedparten er blevetanket til den fderale domstol i Leipzig.

Tidshorisont Proces og tidsforbrug er omfattende uanset case. Det har taget mel-lem et halvt og fire r fra frste ansgning til godkendelse (udenretssager), og nogle af projekterne er endnu ikke igangsat i praksis.

NGO-involvering I alle cases har der vret en vsentlig grad af NGO-involvering, somhar haft en medvirkende effekt p forlbet.

Strakstilladelse Variation i omfanget af suspendering af strakstilladelsen og lngdenherp frend byggeri kan igangsttes.


20/99

19


2.6 Risici forbundet med den tyske myndighedsgodkendelsesproces

Opnelsen af tysk myndighedsgodkendelse udgr den ene af de hovedprocesser, der indgr i den sty-

ringsmodel, der er etableret af Femern A/S4. Som led i arbejdet med at sikre fokus i og prioritering afsamarbejdet med relevante tyske myndigheder er der registreret en rkke risici i Femern A/S risikore-gister.

Femern A/S ml er at mindske de risici, der er knyttet til svel den administrative som den legale del afden tyske proces. Mlet er at sikre en godkendelse hurtigst muligt og at arbejde for at opn forvalt-ningsdomstolens tilslutning til, at klager rejst over selve godkendelsesbeslutningen ikke fr opsttendevirkning.

Femern A/S vurdering af status p myndighedsgodkendelsen omfatter de vsentligste risici og statusp mitigering heraf samt kommende aktiviteter knyttet dertil. De risici, der p.t. indgr i loggen, som erdirekte knyttet til den tyske myndighedsgodkendelsesproces, har i lighed med den seneste statusvurde-ring af 15. december 2015 indget i EYs vurdering af, hvilke overordnede risici der er knyttet til pr o-cessen i Tyskland.

Vurderingen af omfanget og udfaldet af den resterende del af myndighedsgodkendelsesprocessen erkompliceret. Den omfatter en rkke trin og aktiviteter, der hver for sig og tilsammen rummer risiko for,at tidsplaner og forventninger hertil kan blive udfordret. Omvendt medvirker omfanget og dybden i an-sgningsmaterialet samt de mange gennemfrte indsatser og risikominimerende handlinger, som Fe-mern A/S allerede har foretaget eller forventer at gennemfre, til at sikre, at processen alt andet lige vilkunne gennemfres hurtigere, end hvis disse aktiviteter ikke var gennemfrt.

Gennem interviews med Femern A/S, gennemgang af dokumenter og planer mv. er det vurderingen, atder fra projektets start og frem til nu er gennemfrt en rkke indsatser med henblik p at understtteden tyske myndighedsgodkendelsesproces. Ud over selve ansgningsmaterialet og benheden omkringdette drejer det sig srligt om kommunikations- og inddragelsesindsatser i forhold til den brede offent-lighed, berrte lodsejere og interessenter. Derudover har juridiske og tekniske tiltag i forhold til de tyskemyndigheder forud for den formelle sagsbehandling i hringsprocessen, eksempelvis dialogen med mil-

j-, sikkerheds- og sejladsmyndighederne, haft et risikomitigerende sigte. Femern A/S har anlagt en

flerstrenget strategi, der afspejles i anvendelsen af en professionel public affair-virksomhed i Berlin, in-volveringen af den danske ambassade og etablering af et lokalt infocenter i Burg p Femern.

Vsentlige dele af den formelle ansgningsprocedure er allerede gennemfrt. Som led heri og i udar-bejdelsen af det omfattende ansgningsmateriale, der er get forud herfor, har Femern A/S opnet be-tydelig indsigt i den tyske proces og de formelle og uformelle krav og forventninger, der ligger bag. Deter vurderingen, at flgende elementer frem til nu har haft positiv betydning for processen:

Kvalitet:omfang, dybde og detaljeringsgrad i selve ansgningen og materialet bag.

Indsigt:forstelse for og indsigt i proces- og procedurekrav i tysk lovgivning p delstats- og for-bundsniveau.

Myndighedshndtering:struktureringen af dialogen med relevante tyske myndigheder ikke mindstp delstatsniveau.

benhed og transparens:bredden og hyppigheden i kommunikationen til og dialogen med en me-get bred vifte af interessenter meget tidligt i forlbet.

Med afst i den opstillede proces for myndighedsgodkendelse, input fra sammenlignelige projekter ogdet af Femern A/Srisikoregister herunder den seneste risikovurdering af 15. december 2015, er deridentificeret en rkke risici, der kan pvirke processen frem mod endelig godkendelse.

Fokus har vret p de risici, der kan forventes at have direkte indflydelse p processen for den tyskemyndighedsgodkendelse og dermed den samlede tidsramme for projektet. Dertil kommer afledte risici,der kan medfre gede omkostninger, eksempelvis i form af kompensation til tredjepart.

De risici, der p baggrund af den gennemfrte kortlgning vurderes at vre relevante, fremgr af ne-denstende tabel.

4Jf. afsnit 1.5. i notat vedrrende Beskrivelse af forretningsgange og programstyring, Femern A/S, 2014


21/99

20


Tabel 2.4 Identificerede risici forbundet med myndighedsgodkendelsesproces

Risiko Beskrivelse

Procedure

Godkendelse indklages til domstol Myndighedsgodkendelsen fra LBV kres til Forbundsforvaltnings-domstolen i Leipzig.

Tildelt strakstilladelse suspen-deres

Den af LBV tildelte strakstilladelse suspenderes som led i anlg-gelse af retssag.

Domstolskendelse Afgrelse fra den fderale domstol medfrer, at dele af ansg-ningsprocessen skal suppleres.

Involvering af EU-Domstolen Den fderale domstol i Leipzig gennemfrer hring af EU-Domstolen (separat del af retssagsproces).

EU-Domstolen trffer vsentligafgrelse

EU-Domstolen trffer afgrelse p omrder, der enten fr direkteretsvirkning p relevante omrder og/eller giver aktrer ny mulig-hed for at klage.

ndring i ansgning medfrer nyproces

ndring i ansgningsmaterialet som flge af hringsproces elleranden involvering af offentlighed/interessenter medfrer genop-tagelse af allerede gennemfrt proces, hringsrunde eller lignen-de.

Rammer og vilkr

Den ministerielle og faglige kom-petence i Slesvig-Holsten

Relevante myndigheder i Kiel prioriterer ikke i tilstrkkelig gradressourcer og/eller har ikke rette kompetence til at sikre et til-

strkkeligt beslutningsgrundlag samt rettidig eksekvering heraf.

LBV-Lbecks partnerkompetence Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig kvalitet i leveran-cer til relevante myndigheder og aktrer i Tyskland.

Faglig kompetence i Femern A/S Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig solid, rettidig ogafbalanceret kvalitet i leverancer til relevante myndigheder og ak-trer i Tyskland.

Faglig kompetence i LBV Kiel Manglende kompetence til at sikre tilstrkkelig solid, rettidig ogafbalanceret krav til kvalitet i leverancer til relevante myndighederog aktrer i Tyskland.

Evne til at fastholde et effektivtsamarbejde igennem hele forlbet Samarbejdet mellem Femern A/S og relevante tyske myndighederbliver udfordret som flge af processen.

NGOer/Scandlinesadfrd NGOer og/eller Scandlines stiller vedvarende sprgsml, der om-sttes til krav, der godtages af myndighederne.

Ud over ovenstende er der mulighed for, at de omfattende detailanalyser p ikke mindst miljomrdet,som Femern A/S har gennemfrt for at sikre et hjt og kompetent ansgningsgrundlag, forldes.

De risici, der er identificeret, afspejler EYs vurdering af, hvilke risici der vil kunne pvirke den kommen-de proces i Tyskland direkte og som flge heraf i strre eller mindre grad vil kunne pvirkes af de invol-verede parter. Der er imidlertid ogs forhold, som ikke er knyttet til den egentlige materielle godkendel-se, men som vil kunne tnkes at pvirke processen. Eksempler herp er, hvis der sker en permanentophvelse af Schengen aftalen og dermed er behov for grnsekontrol ved Femern forbindelsen. Det

skal understreges, at det er forhold der ikke er indget i det faktiske arbejde med at opstille mulige ud-faldsrum for, hvornr den egentlige godkendelsesproces er gennemfrt.


22/99

21


Set i forhold til den fremadrettede del af processen er det EYs vurdering, at det er flgende forhold, dervil have strst betydning for, hvordan den resterende del af processen i Tyskland vil forlbe:

Kompleksitet og indsigt:Omfanget af procedure- og dokumentationskrav og Femern A/Shndte-ring af og samarbejde med de tyske myndigheder i processen.

Aktrer og autonomi:Antallet af instanser, der er involveret, og deres interne autonomi i forhold tilafgrelser og indsigelser.

Klager:Omfanget af klagesager, deres genstandsfelt, tyngde og konsekvens i forhold til tilladelser.

2.7 Den fremadrettede proces i Tyskland

Femern Blt-projektet har som omtalt tidligere netop vret genstand for en offentlig og mundtlig h-ring som en del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces. Som opsamling p denne er hringsmyn-digheden ved at opsummere mdernes indhold og udarbejde et officielt referat fra mderne. Iflge LBVKiel forventes dette referat at vre udarbejdet og offentliggjort i januar 2016.

2.7.1 Gennemgang af myndighedsprocessen

I den nedenfor skitserede proces lgges det til grund, at der vil ske ndringer eller tilfjelser i forhold tilansgningsdokumentet i forlngelse af den netop gennemfrte offentlige hring. Denne antagelse erblevet bekrftet af Femern A/S og Femern A/S advokater CMS.


23/99

22


Et overblik over processen kan ses af figuren herunder:

Sagsanlg

ndring af plandokumenter

Tjek af plandokumenterne

Forberedelse til offentlig fremvisning

Offentlig fremvisning af ndrede plandokumenter ogdeadline for indsigelser

Indsamling/konsolidering af indsigelser/meddelelser og modsvar

Validering af modsvar

Offenltig diskussioner/hring

Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og udgivelse

Eventuel strakstilladelse

Forberedelse og udfrelse af offentlig fremvisning

Evt. udsttelse af

strakstilladelse

Evt. supplerendeplanlgsnings-

godkendelsesprocedure

Arbejde kan pbegyndes iTyskland idet udsttelse afstrakstilladelsen ophves

Tysk plangodkendelse medjuridisk effekt

nov. 2015

apr. 2018 jan. 2019

aug. 2018 jul. 2020

feb. 2020 mar. 2022

Indsendelse af sagsanlg

Sagsanlg og efterflgende

retsag

ndring af plandokumentet

Iflge LBV vil det tage omkring fem mneder at foretage tilpasningen af ansgningsdokumentet. Det

sidste skridt i dette arbejde er lovmssigt bestemt og bestr i, at projektudvikleren officielt beder om enndring af ansgningsdokumentet hos godkendelsesmyndigheden. Dette, forventer Femern A/S ogCMS, sker i marts 2016.

Tjek af plandokumenterne

Efter indleveringen af den tilpassede ansgning skal LBV gennemg materialet med henblik p at vurde-re, om dette er komplet til den offentlige hring. Dette vil iflge LBV tage ca. en mned.

Forberedelse til offentlig fremvisning

Efter denne gennemgang af dokumenterne skal de relevante interessenter kontaktes, og den offentligehring skal forberedes. Iflge LBV vil det krve seks uger at gennemfre denne proces. Interessenterneer allerede kendte af myndigheden. Det vil udelukkende vre de ndrede dokumenter, der skal revide-

res ikke alle dokumenterne, som det var tilfldet i den allerede gennemfrte hringsproces. Det cen-trale er, at ansgningen kan leve op til kravet om, at relevante myndigheder kan erklre sig enige i god-


24/99

23


kendelse af ansgningen. Dette er srlig relevant i forhold til miljsprgsml, hvorfor den ttte dialog,som det er vurderingen, at Femern A/S har haft og har med miljmyndighederne, er vigtig.

Offentlig fremvisning af ndrede plandokumenter og deadline for indsigelser

Herefter flger endnu en offentlig hringsproces. Rent tidsmssigt er det ikke ndvendigvis den sammeproces som frste hring. Frste skridt heri er, at ansgningsmaterialet fremlgges igen. Dokumenter-ne skal iflge 73 (VwvfG) offentliggres i en mned. Herefter har projektets opponenter en mned tilat komme med indsigelser mod projektet, hvorefter godkendelsesmyndigheden og Femern A/S modta-ger disse.

Indsamling af indsigelser/meddelelser, modsvar

Femern A/S forventer at modtage betydeligt frre hringssvar i denne runde. Dette skyldes dels, at defleste indsigelser er blevet hndteret i forbindelse med den frste hringsproces, dels at indsigelsernekun skal vedrre de ndringer, der er foretaget i ansgningsdokumentet. Efter modtagelse af indsigel-serne vil Femern A/S gennemg indsigelserne og forberede svar p disse. Iflge CMS forventes denne

proces at tage mellem fire og seks mneder afhngigt af omfanget af indsigelser. I bedste fald vil dennegennemgang ikke vre s omfangsrig som i den frste hringsproces og kan gennemfres i lbet af firemneder. Sfremt der mtte vre en stor mngde af indsigelser, der skal hndteres, er det vurderin-gen, at der vil kunne vre behov for yderligere seks mneder til arbejdet.

Validering af modsvar

Herefter vil planlgningsmyndigheden foretage et plausibilitetstjek af svarene. Dette vil iflge LBV tageomkring to mneder. I den typiske proces antages offentliggrelse af dokumenterne og de efterflgendesvar p indsigelserne at vre tilstrkkelig. I bedste fald vil planlgningsmyndigheden skulle bruge enmned p denne proces i stedet for to.

Offentlig hring

Godkendelsesmyndigheden kan krve, at der skal afholdes hringsmder, hvilket vil medfre yderligeretidsforbrug forbundet med hringsprocessen. Sker det, m der medregnes tid til en ny mundtlig hrings-runde. Dette kan bl.a. iflge det andet advokatfirma (HFK) som Femern A/S anvender, skyldes ndrin-ger i ansgningsdokumentet, der pvirker miljmssige sprgsml. I sdanne tilflde vil endnu en run-de mundtlige hringer vre ndvendige. Dette kan medfre yderligere to mneders tidsforbrug p den-ne proces. LBV forventer, at der vil skulle gennemfres en ny hringsrunde.

Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og udgivelse og eventuel strakstilladelse

Efter hringsprocessens gennemfrelse, og efter at udtalelser fra svel Femern A/S som NGO er m.fl. erindsamlet, kan godkendelsesmyndigheden begynde at forberede godkendelsesdokumentet. Tidsforbru-get forbundet med udarbejdelsen af denne godkendelse varierer betydeligt. Baseret p de sammenlig-nede projekter fra mellem 5 og 20 mneder med et gennemsnit p 6 mned. LBV har som led i analy-sen bekrftet, at deres tidligere vurdering5af, at processen med at udarbejde godkendelsesdokumentetkan forventes at tage 10 mneder. CMS har bekrftet, at dette tidsestimat er sandsynligt.

Hringsprocessen har til forml at sikre enighed mellem projektansgerne og de berrte parter. Efterhringsprocessen vurderer LBV, om der er foretaget en korrekt og veldokumenteret interesseafvejning iprojektansgningen. Fokus er p, hvorvidt de legitime interesser er blevet tilgodeset, og om dette erkorrekt hndteret i ansgningen.

EY har som beskrevet i ovenstende afsnit gennemget en rkke store anlgsprojekter (jf. afsnit 2.5).Denne gennemgang viser, at myndighedsgodkendelsen har varet gennemsnitligt seks til syv mneder.En forudstning herfor har dog vret, at der har vret tale om relativt f omrder, der er blevet hnd-teret i forbindelse med udarbejdelsen af godkendelsen. Alternativt er der blevet tilfrt flere ressourcertil myndigheden. CMS har oplyst, at de tidligere har oplevet, at godkendelsesmyndigheder har hyret eks-tra bistand ind fra advokatvirksomheder i forbindelse med disse processer for at sikre en hurtig godken-delse.

5Das Planfeststellungsverfahren LBV.SH


25/99

24


Baseret p de gennemgede projekter og CMS forventning vil der som led i selve myndighedsgodken-delsen fra LBV blive tildelt strakstilladelse (jeblikkelig ikrafttrden). Dette kan myndigheden vlge atgive i forbindelse med myndighedsgodkendelsen. En strakstilladelse indebrer, at anlgsarbejdet kan

pbegyndes efter klagefristens udlb, sfremt:

a) der ikke er indgivet klager, eller

b) at klager er afvist i deres helhed eller ngtet opsttende virkning.

Selve beslutningen forventes at blive udfordret af eksempelvis NGOerne i forbindelse med en retssag.

Forberedelse og udfrelse af offentlig fremvisning

Nr godkendelsen er udstedt af godkendelsesmyndigheden, skal denne iflge loven offentliggres i touger. CMS forventer dog et tidsforbrug p seks uger til at sikre, at dokumentet er fremlagt blandt alle derelevante interessenter. Efter denne offentliggrelse kan alle interessenter, myndigheder og organisati-oner lgge sag an. Dette skal ske inden for en mned efter offentliggrelsen af myndighedsgodkendel-sen.

Indsendelse af sagsanlg

Svel Femern A/S som CMS forventer, at der vil blive anlagt en retssag som flge af myndighedsgod-kendelsen. Denne antagelse underbygges af udtalelser fra den slesvig-holstenske transportminister ogdet forhold, at flere NGOer har udtalt, at de forventer at lgge sag an mod projektet. Som flge af atgodkendelsen udstedes i medfr af jernbanelovgivningen, vil det kun kunne ske ved Forbundsforvalt-ningsdomstolen i Leipzig.

Sagsanlg

Baseret p CMS erfaring og data fra de analyserede tyske projekter vil en gennemsnitlig infrastruktur-retssag ved Forbundsdomstolen tage ca. 18 mneder.

CMS forventer, at den tildelte strakstilladelse vil blive udfordret, og at sagsgerne vil bede domstolen

om en forelbig proces, der suspenderer strakstilladelsen, for derved at udstte muligheden for egent-lig igangsttelse. Denne antagelse understttes af data fra domstolen i Leipzig, idet der i 2014 blev an-sgt om og givet udsttelse i ca. 70 % af alle sager. Processen forventes at tage ca. ni mneder. CMSvurderer, at den i bedste fald kan forkortes til at vare ca. tre mneder som flge af det omfattende oggrundige arbejde, der er lagt i forbindelse med ansgningen.

Den skriftlige kendelse skal foreligge tre mneder senere, hvorefter den iflge loven skal offentliggres ito uger, hvorefter godkendelsen trder i kraft.

Forbundsforvaltningsdomstolen vil i srlige sgsml kunne vlge at eftersprge en kendelse fra EU-Domstolen i forhold til eksempelvis europisk regulering p miljomrdet. Srligt sprgsml vedrren-de fortolkning af Natura2000-sprgsml vurderes at kunne vre relevante i denne sammenhng. EYhar p baggrund af cases og input fra CMS estimeret, at sfremt EU-Domstolen mtte blive involveret,vil der skulle lgges ca. 15 mneder oven i de 11 mneder, som en retssag er estimeret til.

Forbundsforvaltningsdomstolen kan beslutte, at der skal ske ndringer eller suppleringer af ansgnin-gen. Dette glder ogs, sfremt Forvaltningsdomstolen finder, at en udtalelse fra EU-domstolen giveranledning til det. I dette tilflde vil der som flge heraf vre behov for ndringer af ansgnin-gen/plandokumentet, som igen vil kunne medfre en offentlig hringsproces efterflgende, fr endeliggodkendelse kan foreligge. En sdan yderligere proces forventes at kunne tage yderligere et r.

Selve kendelsen fra Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig er endelig.

Det skal understreges, at selve retssagen (hovedsgsmlet) og udfordringen af strakstilladelsen er touafhngige retsprocesser. En klage over strakstilladelsen vil deraf ikke ndvendigvis have tidsmssigindvirkning p forlbet af selve retssagen.

I helt srlige tilflde kan EU-Kommissionen p baggrund af henvendelser fra eksempelvismiljorganisationer rette henvendelse til medlemslande (i dette tilflde Tyskland) for afklaring afspecifikke forhold. Udfaldet af denne proces kan i yderste indstands fre til, at der lgges sag an mod

medlemslandet ved EU-Domstolen. Konsekvensen i disse sager er typisk en bde.


26/99

25


Nr byggeriet pbegyndes, er der (bde p den danske og tyske side) mulighed for, at projektet som ledi selve anlgsarbejdet stder p uforudsete forhold i undergrunden (eksempelvis i form afdyrebeskyttelsesmssige eller arkologiske forhold).

Det skal understreges, at ovenstende tidsestimater er udtryk for en samlet vurdering af alle de muligeudfald af processen, herunder de mest ekstreme. I nedenstende afsnit omsttes disse til egentligeestimater p, hvad dette vil medfre for den myndighedsgodkendelsesproces, der forventes for FemernBlt-projektet.

2.7.2 Vurdering af tidforbrug p myndighedsgodkendelse

Den tyske myndighedsgodkendelsesproces er omfattende. Som beskrevet i de ovenstende afsnit er dermulighed for, at omfanget af processen kan variere.

Vurderingen af tidsforbrug er baseret p den viden, der er opnet gennem den gennemfrte analyse afde tyske forhold, rammer og vilkr. I praksis i form af en simulering af de identificerede data, der erfrembragt via flgende elementer:

Risikoprofil:de identificerede risici forbundet med den resterende del af processen. Sammenligning:erfaringer fra sammenlignelige anlgsprojekter i Tyskland.

Indsigt:kobling mellem den tyske standardproces og vrdierne i ovenstende.

Rammen for vurderingen af tidsforbruget er den resterende del af den tyske proces, som blev udledt iovenstende afsnit; i praksis i form af et estimeret tidsforbrug i form af et antal mneder for hvert trin iprocessen omsat i tre niveauer: minimum, mest sandsynlig og maksimum. For hver af de identificeredeudestende trin i godkendelsesprocessen er blevet sat en estimeret vrdi p, hvordan det under enrkke forudstninger vil kunne vre gennemfrt.

For de procestrin, hvor tidsforbruget er lovbestemt, er tidsforbruget det samme uanset scenarie. For deenkelte procestrin, hvor der er indarbejdet en sandsynlighed for et givet udfald, er denne indfrt medsamme vgt, som scenariet i vrigt er baseret p.

Det forventende udfald af den resterende del af den tyske myndighedsgodkendelsesproces (estimeretfra december 2015) og de variationer, som den vil kunne flge, alt afhngigt af scenarie, fremgr afnedenstende tabel.

Tabel 2.5 Mulige udfaldsrum for den tyske myndighedsgodkendelsesproces (med december 2015 som udgangs-punkt)

Opgave Estimeret varighed (mneder, afrundet)

Sandsynlighed MinimumMest

sandsynligMaksimum

ndring af plandokumenter 3 5 12

Tjek af plandokumenterne 0,5 1 2

Forberedelse til offentlig fremvisning 1 1,5 1,5

Offentlig fremvisning af ndrede plandokumen-ter

1

Deadline for indsigelser 1

Indsamling/konsolidering af indsigel-ser/meddelelser, modsvar

4 7 10

Validering af modsvar 1 2 2


27/99

26


Opgave Estimeret varighed (mneder, afrundet)

Offentlige diskussioner/hring 1 2 3

Udarbejdelse af myndighedsgodkendelse og ud-givelse

9,5 10,5 15,5

Forberedelse og udfrelse af offentlig fremvis-ning

1,5

Indsendelse af sagsanlg 1,0

Sagsanlg og efterflgende retssag 11,5 26,5 33,5

- Udsttelse af strakstilladelse 70 % 3 9 33,5

- Supplerende planlgningsgodkendelsespro-cedure

25 % 6 12 24

Vurderingen af den resterende del af godkendelsesprocessen er baseret p, at samarbejdet mellem Fe-mern A/S og myndighederne i Slesvig-Holsten er kvalificeret, velstruktureret og tillidsfuldt. Derigennemsikres det, at der er transparens i og forstelse for bde de krav, der stilles af myndighederne, og delsningsforslag, der udarbejdes af Femern A/S.

Samarbejdet med de tyske myndigheder er som led i analysen blevet kortlagt. Det er EYs vurdering, atder er et fornuftigt samarbejde mellem svel Transport-og Bygningsministeriet som med Femern A/S ogde tyske myndigheder og at samarbejdet udvikler sig stadig mere positivt.

Det er EYs vurdering, at de tyske myndigheder oplever, at tilgangen til den tyske beslutningsproces og

kultur i Femern A/S er blevet gradvist bedre. Femern A/Sskommunikationsarbejde bliver fremhvet,men det ppeges samtidig, at det er ndvendigt, at Femern A/S udviser den rette forstelse for den ty-ske processuelle tilgang og ikke overvurderer betydningen af de rent tekniske sider af samarbejdet. Deter dog klart oplevelsen, at der er kommet en dybere forstelse for det forhold, at retssager ofte er enfast bestanddel af en proces som den, som Femern Blt-projektet og dermed Femern A/S - indgr i.

Det estimerede tidsforbrug p den resterende del af godkendelsesprocessen hviler som flge heraf pflgende forudstninger:

Bredt forankret indsigt:At der er et kontinuerligt fokus p at sikre forstelse for, indsigt i og re-spekt for administrative procedurer i Tyskland i alle fora, hvor Femern A/S er i dialog med de tyskemyndigheder.

Respekt for rdgivning:At Femern A/S flger de rd og den vejledning, der ydes fra de tyske myn-

digheder, meget tt. Samarbejdsmodel fastholdes:At kvartalsmderne og deltagerkredsen heri vedtaget p mdet den

8. januar 2016 fastholdes i hele processen.

Dyb indsigt i procedurer: At Femern A/S opnr dyb indsigt i de procedure- og formkrav der stillestil sager frt ved Forbundsdomstolen i Leipzig.

2.7.3 Estimering af tidsforbrug frem mod godkendelse

P baggrund af analysen af det forventede tidsforbrug p den resterende myndighedsgodkendelsespro-ces i Tyskland, der er opsummeret i ovenstende tabel, er det vurderingen, at det vil vre flgende trinheri, der vil vre de meste centrale:

Myndighedsgodkendelse (LBV Kiel)

Sagsanlg og efterflgende retssag (Forbundsdomstol i Leipzig)


28/99

27


Igangsttelse af anlgsarbejdet i Tyskland (efter udsttelse af strakstilladelse)

P baggrund af de i tabellen ovenfor estimerede antal mneder for hvert enkelt procestrin er det muligt

at estimere, hvornr de forventeligt vil kunne vre gennemfrt. Derigennem er det muligt at vurdere,hvornr den endelige godkendelse og de vrige procestrin alt andet lige vil kunne foreligge. EY har pbaggrund heraf gennemfrt en Monte Carlo-simulering af tidsestimeringerne i fuld overensstemmelsemed metoden for estimering af det samlede reservebehov. Resultatet af simuleringerne p de ovenst-ende trin fremgr af nedenstende figurer.

Af figurerne fremgr det bde med hvilken sandsynlighed den pgldende hndelse forventes at ind-trffe for hver mned (sjlerne) og den samlede sandsynlighed for at hndelsen indtrffer inden enbestemt mned (s-kurven). Aflses for hvilke mneder kurverne skrer hhv. 5 % og 95 % opns et tids-interval indenfor hvilket, der er 90 % sandsynlighed for at hndelsen indtrffer. De to yderpunkter ervalgt af EY som udtryk for forventelige maksimum- og minimumsestimater.

Af figurerne udledes endvidere tidsestimaterne for henholdsvis P50 og P80. Disse to sandsynligheds-vrdier afspejler dels det sandsynlighedsniveau, som anvendes af Femern Blt-projektet (P50), dels detsandsynlighedsniveau, som anvendes af EY i de efterflgende afsnit vedrrende den samlede vurdering

af behovet for reserver (P80).

Som ved vurderingen af behovet for reserver i de flgende afsnit er det EYs vurdering, at P80 ogs heralt andet lige giver den mest hensigtsmssige risikoafdkning af den tyske myndighedsgodkendelses-proces. rsagen hertil er:

Kompleksitet:Procedure- og dokumentationskrav igennem hele processen er betydelig. Afgrende,at der fastholdes et tt samarbejde med de tyske myndigheder.

Aktrer og autonomi:Antallet af instanser, der er involveret, og deres autonomi i forhold til afg-relser og indsigelser er vsentlig. Det medfrer procestid og krver prioritering og ressourcer.

Klager og retssag:Omfanget af klagesager, deres genstandsfelt, tyngde og konsekvens forventesat f effekt. Det medfrer procestid og krver prioritering og ressourcer.

Resultatet af simuleringerne p de udvalgte trin fremgr af nedenstende afsnit.

Myndighedsgodkendelse fra LBV Kiel

Myndighedsgodkendelsen udarbejdes af LBV Kiel, nr hringsprocessen er gennemfrt. Som led heriudstedes der samtidig en strakstilladelse. Herefter kan byggeriet teoretisk set pbegyndes. I praksisforudsttes den at blive suspenderet som led i det sagsanlg, der forventes anlagt.

Myndighedsgodkendelsen forventes med 90 % sandsynlighed at kunne foreligge inden for 29 til 36 m-neder fra ultimo november 2015. I praksis mellem det tidlige forr 2018 og efterret 2018.

P50-vrdien er ca. 32 mneder, hvilket medfrer, at godkendelsen estimeres til at kunne foreligge imedio 2018. P80-vrdien er ca. 34 mneder, hvilket medfrer, at godkendelsen estimeres til at kunneforeligge i efterret 2018. Den beregnede sandsynlighed fremgr af nedenstende figur.


29/99

28


Figur 2.6 Myndighedsgodkendelse LBV Kiel

Sagsanlg i Tyskland

Myndighedsgodkendelsen fra LBV Kiel forventes at blive anket til Forbundsdomstolen i Leipzig. Sagsan-lg ved domstolen forventes med 90 % sandsynlighed at kunne vre gennemfrt inden for en periode

p 50 mneder til 66 mneder fra ultimo november 2015; i praksis mellem primo 2020 og medio 2021.P50-vrdien er ca. 58 mneder, hvilket medfrer, at retssagen estimeres til at kunne vre afsluttet iefterret 2020. P80-vrdien er ca. 62 mneder, hvilket medfrer, at retssagen estimeres til at kunnevre afsluttet i forret 2021. Den beregnede sandsynlighed fremgr af nedenstende figur.


30/99

29


Figur 2.7 Sagsanlg i Tyskland

Igangsttelse af anlg

Den strakstilladelse, der tildeles som led i myndighedsgodkendelsen, forventes at blive anket til Forvalt-ningsdomstolen. Derudover forventes det, at den vil blive udsat, s lnge sagen vedrrende suspende-ringen verserer. Nr suspensionen af strakstilladelsen ophves, udgr det i praksis det tidspunkt i god-kendelsesprocessen, hvor Femern Blt-projektet opnr de tyske myndigheders godkendelse til at pbe-gynde anlgget i Tyskland.

Suspenderingen af strakstilladelsen forventes med 90 % sandsynlighed at ligge inden for en periode p33 til 56 mneder fra ultimo november 2015; i praksis betyder det, at anlgsarbejdet alt andet lige vilkunne pbegyndes mellem medio 2018 og medio 2020.

P50-vrdien er ca. 43 mneder, hvilket medfrer, at suspenderingen ophves medio 2019. P80-vrdien er ca. 50 mneder, hvilket medfrer, at suspenderingen ophves primo 2020. Den beregnedesandsynlighed fremgr af nedenstende figur.


31/99

30


Figur 2.8 Igangsttelse af anlg (efter endt udsttelse af strakstilladelse)

Det skal understreges, at selve retssagen imod myndighedsgodkendelsen og udfordringen af strakstilla-delsen er to af hinanden uafhngige retsprocesser. En klage over strakstilladelsen forventes sledes ik-ke at have tidsmssig indvirkning p forlbet af retssagen.

For nrmere gennemgang af Monte Carlo-simuleringerne, herunder nrmere gennemgang af metode

og resultat, henvises til afsnit 5.

2.7.4 Vurdering af reserver til imdegelse af myndighedskrav

I forlngelse af analysen af de risici, der mtte vre knyttet til den resterende del af den tyske myndig-hedsgodkendelsesproces, har EY foretaget en overordnet vurdering af, hvorvidt der som flge heraf kanidentificeres yderligere kilder og/eller direkte krav til selve anlgget i Tyskland.

Udgangspunktet for vurderingen er den opsummering af den seneste hringsproces, der er afsluttet inovember 2015. Denne er blevet suppleret med den gennemgang af det eksisterende risikoregister, dervedrrer den tyske proces, der er gennemfrt som led i ovenstende analyse. Endelig er data og oplys-ninger fra Femern A/S om udfaldet af den seneste hringsproces blevet valideret gennem interviewsmed CMS, der ligeledes har deltaget i hringsprocessen, og af myndighederne i Kiel, der har forestethringen.

En betydelig del (ca. 25 %) af Femern A/S nuvrende reserver er knyttet til den tyske myndighedsgod-kendelsesproces. Det er vurderingen, at det p det foreliggende grundlag ikke er muligt at identificerevsentlige nye forhold, der ikke allerede indgr i Femern A/S nuvrende risikoregister. EY har lagt tilgrund for vurderingen, at Femern A/S tager opmrksomhedspunkterne vedrrende forstelsen af dentyske godkendelsesproces og samarbejdet med de tyske myndigheder til efterretning og fremadrettet vilhandle herefter. Omfanget og detaljeringen af den del af ansgningsprocessen, der allerede er gennem-frt, tilsiger, sammenlignet med andre projekter i Tyskland, at der er taget hjde for en meget bred vifteaf tiltag. Disse vurderes tilsammen og ved et forudsat strkt og effektivt samarbejde mellem FemernA/S og LBV Lbeck at kunne imdekomme de tyske myndigheders krav, der p det foreliggende grund-lag er kendte eller forventelige.


32/99

31


2.8 Besvarelse af sprgsml vedrrende myndighedsgodkendelsen i Tyskland

P baggrund af den gennemfrte analyse af myndighedsgodkendelsen i Tyskland og de risici, der er for-

bundet hermed, er det muligt at besvare det delsprgsml, der vedrrer denne. Svaret fremgr af ne-denstende oversigt.

Tabel 2.6 Besvarelse af det stillede sprgsml 3

Sprgsml Svar

3. Hvilke risici vil der vre forbundetmed, og er der tilstrkkeligt med re-server til at dkke merudgifter somflge af den tyske myndighedsgod-kendelsesproces og srlige betingel-ser i godkendelsen, som kan udlsemerudgifter, forsinkelser mv. i an-

lgsfasen?

Med afst i og vgtningen af de identificerede risici i forbindel-se med den tyske myndighedsgodkendelsesproces er det EYsvurdering, at anlgsarbejdet med stor sandsynlighed vil kunnepbegyndes i tidsrummet fra medio 2018 til medio 2020.

Analysen af den tyske myndighedsgodkendelsesproces viserogs, at:

En betydelig del (ca. 25 %) af Femern A/Snuvrende re-server er knyttet til den tyske myndighedsgodkendelses-proces. Det er vurderingen, at det p det foreliggendegrundlag ikke er muligt at identificere vsentlige nye for-hold, der ikke allerede indgr i Femern A/Snuvrende ri-sikoregister.

Der stadigvk er en rkke ubekendte forhold omkring dentyske myndighedsgodkendelsesproces, hvilket har betyd-ning for EYs estimat af forventet reservebehov, jf.sprgsml 4.


33/99

32


3 Projektets risici og risikofordeling

3.1

Indledning

Alle strre infrastrukturprojekter har en unik risikoprofil som flge af de srlige forhold, der gr siggldende ved projektet. Komplekse omgivelser, srlige tekniske udfordringer, modenheden af den loka-le forsyningskde, kompleksiteten ved at hndtere mange forskelligartede interessenter samt mangeandre faktorer er alle bestemmende for projektets risikoprofil.

Blot at sammenligne projekternes oplistede risici og risikofordeling mellem entreprenr og bygherre gi-ver ikke ndvendigvis en tilfredsstillende indsigt i risiciene eller deres fordeling mellem projektets inte-ressenter. Der kan, ud over projekternes forskellige karakterer, blandt andet vre forskelle i risikostruk-turen, qua de forskellige omstndigheder projekterne er underlagt.

En strre indsigt opns ved at udfre en rkke strukturerede vurderinger af udvalgte elementer af Fe-mern Blt-projektets risikostyring, herunder ikke mindst den samlede proces for risikostyring, og sam-menholde disse med store internationale projekter.

Dette kapitel besvarer sprgsml 2: svarer risikofordelingen til det, der almindeligvis forekommer i an-lgskontrakter i store projekter? For at kunne besvare dette sprgsml fyldestgrende har EY valgt entilgang, hvor der fokuseres bde p risikostrukturen og risikofordelingen samt risikoprocesserne i Fe-mern Blt-projektet, og hvor der sammenlignes med andre store internationale projekter, der dervedanvendes som sammenligningsgrundlag for Femern Blt-projektet.

3.2 Sammenlignings- og vurderingsmetode

EY har valgt at anvende en metodisk tilgang til analysen, hvor der bde fokuseres p projektets risiko-styringsstruktur og risikostyringsprocesser. I afsnit 3.3 sammenlignes og vurderes sledes FemernBlt-projektets risikostyringsstruktur i forhold til andre store internationale projekter. I afsnit 3.4 sam-menlignes og vurderes Femern Blt-projektets samlede risikostyringsprocesser med praksis i andre sto-re internationale p

ey ekstern kvalitetssikring

Documents