Opgave  2  Digital  Æstetik  

 

 Sali  Hayek  

201408423  

27/03/2016  

Digital  Design  

Gruppe  2,  TECHNE  

 Anslag:  12.521

 1  af  6  

Fanværker som digital kunst Introduktion

Fankulturen har gennem årene ændret sig meget. Især efter digitaliseringen og internettets

udbredelse, er det blevet nemmere at deltage i sin fandom. Dette har gjort, at det også er

nemmere for fans at dele deres fanværker med resten af verden. Dette ligger op til en debat

om hvorvidt fanværker kan kaldes for kunst, og dermed hvor stor en rolle originalitet spiller i

bestemmelse af dette.

Denne opgave tager udgangspunkt i Bad Lip Readings fanvideo, ”"MEDIEVAL LAND

FUN-TIME WORLD" EXTENDED TRAILER — A Bad Lip Reading of Game of Thrones”,

hvori der først redegøres for relevant teori, dernæst fanvideoen, en analyse af denne og dens

konnotationer, og slutteligt vil der være en diskussion om fanværker som kunst, og hvilken

betydning digitalisering har haft for fankulturen generelt.

New Media, digital kunst og den projicerende dialog Lev Manovich (2001) præsenterer fem principper for new media i ”The Language of New

Media”. Disse skal forstås som generelle tendenser fremfor absolutte love, og er hhv. nume-

risk repræsentation, modularitet, automation, variabilitet og transkodning.

Manovich mener, at alle new media objekter er komponeret af digital kode, og dermed

er de essentielt set numeriske repræsentationer. Dette princip betegner at alt new media der-

med kan blive manipuleret gennem algoritmer, eftersom de kan beskrives matematisk. Et af

nøgleforskellene mellem old og new media er, at new media kan programmeres. Det kan alt-

så siges, at materialiteten af new media ligger i dets tal og formler.

Modularitet er det andet princip, som Manovich kommer ind på. Denne betegner de

forskellige selvstændige elementer, som new media er komponeret af. Disse er eksempelvis

pixels, tekst, lyd, kode, og kan bruges i selvstændigt i mange forskellige værker. New media

er altså opbygget af forskellige dele, som kan splittes ad.

Det næste princip er automation, og denne ses i computer programmer, hvori brugerne

har mulighed for at skabe eller modifere media objekter ved hjælp af algoritmer eller skabe-

loner. Disse findes eksempelvis i filtrer til billeder, specialeffekts, Photoshop, Flash, etc.

Det fjerde princip, variabilitet, betegner new medias eksistens. Hvor old media er mere

hardwired i forhold til dets struktur og indhold, er new media ikke fikseret på samme måde.

New media kan principielt eksistere i uendeligt mange forskellige versioner.

Det sidste princip, og den som Manovich betegner som den væsentligste konsekvens af

new media, er transkodning. Dette princip angiver blandingen af computer og kultur, af den

 2  af  6  

traditionelle måde, som menneskelig kultur modellerede verden, og computerens egen måde

at repræsentere dette på. Princippet betegner altså måden, hvorpå medier og kultur bliver om-

formet og transformeret af computerens logik.

Søren Pold (2005) opstiller en liste over de forskellige genrer under digital kunst. Selv-

om han mener, at genrestabilitet med computeren som medium ikke kan eller vil indfinde sig

eksempelvis på grund af dens multimedia natur, mener han også, at en dialog med traditionen

er på tale. Det er her, de nye genrer kommer fra. Ved tradition mener Pold de traditionelle

kunstarter og genrer, så digital kunst udvikler sig dermed ikke løsrevet fra den kunstneriske

tradition (p. 6). I sine beskrivelser af de forskellige genrer indenfor digital kunst kommer

Pold ind på multimedier. Multimediebegrebet indbefatter mange digitale udtryk, som blander

billede, lyd, tekst og rum. Disse er eksempelvis computerspil, digitale installationer, spil, små

film, etc. (ibid., p. 15).

Pold gør det klart, at indenfor digital kunst er det afgørende, at digitalisering munder ud

i en kunstnerisk problemstilling, som kan påvirke æstetikken. Denne problemstilling kan sæt-

tes i dialog ved hjælp af den projicerende dialog, som behandler dialogen, der kan opstå mel-

lem et værk og en recipient. Dette udtryk er defineret af Henrik Kaare Nielsen (2007), og han

taler om denne dialogen som værende afhængig af beskuerens erfaringer fra foregående op-

levelser, og som dermed er en del af en persons forventningsstruktur, som de kan møde et

vilkårligt værk med. Når dette sker, vil værket svare tilbage. Dette kan resultere i én ud af to

ting – enten bliver beskuerens forventningsstruktur udfordret, hvor der vil ske en revidering

af beskuerens forventningsstruktur, eller også bliver denne bekræftet, hvis dialogen med vær-

ket kun affirmerer personens forventningsstruktur på baggrund af tidligere erfaringer (ibid.,

pp. 6-7).

”MEDIEVAL LAND FUN-TIME WORLD” EXTENDED TRAILER – A bad Lip Reading of Game of Thrones

”"MEDIEVAL LAND FUN-TIME WORLD" EXTENDED TRAILER — A Bad Lip Reading of

Game of Thrones” (2013) er en trailer af en fiktiv komediefilm, som handler om en middelal-

derlig forlystelsespark, lavet af YouTube kanalen Bad Lip Reading (BLR). Hvis beskueren

kender til HBO serien Game of Thrones, er det tydeligt, at klippene der bliver brugt i traile-

ren, er taget fra denne. I traileren introduceres en forlystelsespark samt de forskellige karakte-

rer, herunder Eddie, som ser ud til at være hovedpersonen. Herudover introduceres Bobby B,

Jojo, Terry, Denise, Petey, Susie, Jimmy Whisper og Ferris, med deres navne vist i traileren

med tekst. Disse karakterer, samt en del andre, interagerer med hinanden i denne trailer, hvori

beskueren lærer en lille del af deres karakter at kende. Udover at karaktererne læres at kende,

 3  af  6  

så introduceres forlystelsesparken gennem de forskellige samtaler, som karakterne har med

hinanden. Især Eddie introducerer forlystelsesparken ved eksempelvis at sige ”This place

could become the best medieval theme park in the world. The only problem is that a lot of the

employees here work about as hard as a bucket of apples” (ibid., 0:39-0:47).

Traileren består også af

forskellige musikstykker,

som forekommer forskellige

steder i videoen. Disse er til-

syneladende muntre, instru-

mentale musikstykker, und-

tagen den sidste, som også

består af sangtekst. Desuden

er der forskellige klips, hvori

det er tydeligt, at der er ble-

vet indsat objekter, som ikke har været der i den originale version. Dette ses eksempelvis i

figur 1, hvor der er indsat et skilt, hvorpå der står ”JOUST FOR FUN!”. I traileren introduce-

res karakternes navne som sagt med tekst, og derudover er der tekst i slutningen af traileren,

der hhv. introducerer titlen på ”filmen”, hvornår denne udkommer, og i starten af videoen,

hvor titlen på denne bliver vist.

Slutteligt er det relevant at nævne, at al oprindelig lyd er blevet fjernet, og dermed at

det, som karaktererne siger, er blevet indspillet og indsat over videoen, og det passer med

hvordan karaktererne bevæger munden, således at det ligner at det, der er blevet indspillet, er

det, som egentlig bliver sagt.

Denne video kan i høj grad kategoriseres som new media, hvis Manovichs principper tages i

betragtning. Eksempelvis er det uundgåeligt at snakke om de forskellige elementer, som er

blevet sat sammen, for at udkommet er blevet som det er. Denne modularitet ses i de forskel-

lige klip, der er blevet sat sammen, musikken, teksten, og den indspillede stemme. Herigen-

nem er det tydeligt, at der har været en vis form for automation på bane, eftersom videoen må

have blevet klippet sammen gennem et program, som har nogle automatiserede algoritmer for

de forskellige processer. Siden denne video først blev uploadet på YouTube, er det klart, er

der er stor variabilitet. Denne video kan eksistere i mange forskellige versioner, på mange

forskellige hjemmesider, hvor den kan deles. Søren Pold betegner denne form for medie som

et multimedie, eftersom den blander billede, lyd og tekst.

Figure  1:  MEDIEVAL  LAND-­‐FUNTIME  WORLD,  0:14  minutter  inde,    BLR,  https://youtu.be/5Krz-­‐dyD-­‐UQ  

 4  af  6  

Desuden kan en projicerende dialog opstå, hvis beskueren endnu ikke har erfaret, hvad

der er af muligheder indenfor new media. Kender beskueren til Game of Thrones, kommer de

med en forventningshorisont om dets plot, og her bliver denne udfordret. Dette sker fordi

traileren er en fuldstændig fiktiv fortælling, hvori der bruges klip fra serien, men plottet over-

hovedet ikke er det samme. Beskueren erfarer nu, at det er muligt at ændre på et plot og ska-

be et helt nyt, ved at udvælge, klippe og redigere, indtil det bliver til et nyt værk. Game of

Thrones går fra at handle om krig og død til at handle om en middelalderlig forlystelsespark.

Som forklaret er det nemt at kategorisere denne video som new media, og fanvideoen kan

siges at konnotere digitaliseringen af fankulturen og hvordan forholdet mellem medieprodu-

cere og fans er blevet ændret gennem tiden.

Hvor det før i tiden ikke var lige let at lave fanvideoer, er det med digitaliseringen og

internettet nu blevet lettere. Alle med en computer har nu adgang til forskellige programmer,

hvori forskellige medieformer kan redigeres og klippes sammen ved hjælp af modularitet og

automatisering. Det er nu nemmere at vise sin værdsættelse for det, man er fan af.

Herudover er det ved hjælp af internettet blevet nemmere at dele disse fanværker med

resten af fandommen, og endda resten af verdenen. Før internettet var dette ikke muligt på

samme måde, og det er dette som variabilitet betegner.

Denne form for værdsættelse fra fans har før i tiden kun været mulig på andre måder.

Måden fans kan vise deres værdsættelse har førhen mest været gennem direkte kontakt med

andre mennesker eller gennem breve. Det er her, Manovichs sidste princip, transkodning,

kommer til udtryk. Digitaliseringen har resulteret i nye former for metoder, som fankulturen

kan tage i brug til at vise denne værdsættelse, samt nemmere måder at dele disse med andre.

Forholdet mellem medieproducere og fans er også blevet ændret efter digitalisering.

Denne fanvideo konnoterer, hvordan fans også kan være producere for deres yndlingsshow.

BLR har taget klips fra Game of Thrones serien, men har brugt dem på en helt ny og original

måde. Det er nu ikke kun producere, der nyder godt af deres projekter. Især igennem mediet

YouTube er det blevet lettere at tjene ind på baggrund af andres værker.

Fans og deres værker efter digitaliseringen Som sagt konnoterer fanvideoen fansenes kreative kompetencer, og dette gør i højere grad op

med forestillingen om fans som hjernedøde forbrugere i forholdet mellem producer og fan.

Det, som Game of Thrones fanvideoen konnoterer, kan altså ledes videre til fansenes ny-

vundne indflydelse på forskellige værker, eftersom forholdet mellem producent og fan er ble-

vet anderledes gennem digitaliseringen og de sociale medier. Det er nu lettere for fans at in-

 5  af  6  

teragere med producere og fortælle dem, hvad de ønsker at se. Det er selvfølgelig op til pro-

ducerne, om de vil bruge denne information, men skiftet er stadig tydeligt.

Fanvideoer ligger desuden op til en debat om det overhovedet er fair at få opmærksom-

hed for noget, som i princippet ikke er ens helt eget. Selvom det er muligt at kalde disse vær-

ker for digital kunst og new media, stiller det spørgsmålstegn om hvor stor en rolle originali-

tet spiller.

Det er en anderledes måde at fremstille noget, som kan siges at være smukt, og som

vækker en følelse i kunstneren. Det kan sidestilles med malerier og tegninger, med fotografi-

er, og andre former for kunstværktøjer, som på samme måde skal forestille noget, som kunst-

neren har ville eksternalisere på en måde, som kan udtrykke deres følelser i en kunstnerisk

form.

Derfor er det muligt at sige, at digitaliseringen har været med til at hjælpe fans med at

kreere noget på en måde, som viser deres værdsættelse af denne, selv ved hovedsageligt at

bruge et andet værk i deres eget fanværk. Ethvert fanværk viser en originalitet i hvordan det

er udført, og de følelser, som der bliver lagt i værket. For selvom der bliver brugt noget, fra et

allerede eksisterende selvstændigt værk, er det med digitaliseringen nu muligt at splitte disse

op og indsætte nye komponenter, som kan gøre et fanværk unikt.

Konklusion Det er ikke uset eller nyt, at kunstværker tager andre værker i brug. Her kan Shredder (Na-

pier, 1998) bruges som eksempel. Dette netkunst kan tage enhver browserside, som en bruger

selv udvælger og makulere siden, således at dens kode bliver vist i forgrunden fremfor at bli-

ve gemt væk som en blackbox. Men selvom den tager andre værker i brug, er det, som gør

værket originalt, det der ligger bag makuleringen og udkommet af processen.

Det er det samme med fanværker. Det originale input, som kunstnerne pålægger deres

værker, er hvad der i virkeligheden brænder igennem. Det er udkommet og den projicerende

dialog, som er de centrale faktorer. Dermed kan det konkluderes, at fanværker faktisk kan

blive kaldt for digital kunst.

 6  af  6  

LITTERATUR Bad  Lip  Reading,  ”"MEDIEVAL  LAND  FUN-­‐TIME  WORLD"  EXTENDED  TRAILER  —  A  Bad  

Lip  Reading  of  Game  of  Thrones”  2013,  YouTube,  https://youtu.be/5Krz-­‐dyD-­‐UQ    

Henrik  Kaare  Nielsen,  ”Interfacekultur  og  æstetisk  erfaringsdannelse”,  Center  for  Digital  Æstetik-­‐forskning,  arbejdspapir  #15,  2007  

Manovich,  Lev,  ”The Language of New Media”, 2001

Napier, Mark, ”Shredder 1.1”, 1998, http://www.potatoland.org/shredder/  

Søren  Pold:  "Genrer  i  digital  kunst",  Arbejdspapirer,  Center  for  Digital  Æstetikforskning,  nr.  4,  Århus,  2005