19 • FEBRUAR 2017

UCCmagasin

Vesterbro Ny Skole i Future Classroom Lab

Robotterne kommer – hvad gør folkeskolen?

Glostrups børnehaver indfører pædagogisk it

20 308

Også de indfødte har brug for

DIGITAL DANNELSE

Inbox

328

DANMARK SKAL HAVE GULD I DIGITAL DANNELSE 4 Alle børn bør lære at mestre nye teknologier

DIGITALE FAKTA 6 61 % af 0-2-årige bruger tablet derhjemme GLOSTRUPS BØRNEHAVER INDFØRER PÆDAGOGISK IT 8 ”Jeg tager ikke billeder af andre børn, når de er kede af det” DEN DIGITALE PÆDAGOG 12 Digitale medier øger krav til pædagogers kompetencer EN RIGTIG PÆDAGOG KAN OGSÅ 3D-PRINTE 14 Nyuddannet vil bruge digitale redskaber kreativt

“NY TEKNOLOGI KAN STYRKE INDIVIDUEL LÆRING” 16 Interview med forskningschef Marianne Levinsen “VI KAN IKKE NØJES MED, AT KUN EN LILLE GRUPPE

FORSTÅR DIGITAL TEKNOLOGI” 17 Interview med underdirektør Charlotte Rønhof

“VI SKAL SPØRGE OS SELV, HVORNÅR VI SKAL TÆNDE OG SLUKKE” 18 Interview med undervisningsminister Merete Riisager

“VI FRALÆGGER OS ANSVARET VED AT KALDE BØRN FOR DIGITALE INDFØDTE” 19 Interview med medieekspert Katrine K. Pedersen

Laust Joen Jakobsen, rektor, Professionshøjskolen UCC

YE medier giver mulighed for nye fællesska-ber, og nye teknologier kan potentielt skabe mere velfærd. Men hvordan kan pædagoger og lærere udnytte mulighederne på en kreativ og skabende måde? Og hvordan undgår vi digital mobning blandt børn og lærer dem at navigere forsvarligt online?

DANMARK regnes for et de mest digitalise-rede lande i verden, og fra politisk side er der stort fokus på brugen af digitale teknologier i

folkeskolen og dagtilbud. Men med få undtagelser går det trægt med at få teknologierne implementeret i skolen på en måde, hvor de ændrer og forbedrer undervisningen og det pædagogiske arbejde. En undersøgelse viser, at danske lærere hovedsageligt bruger it til traditionel undervisning og i mindre omfang til undersøgende og samarbejdsorien-terede aktiviteter.

DER har været en tendens til at gøre it-færdigheder til et spørgsmål om at kunne håndtere og betjene isenkram. Men it er ikke kun et redskab til at effektivisere. Og stave-ord på iPad er stadig staveord, som en UCC-lektor siger i artiklen på side 5.

VORES uddannelsessystem og dagtilbud skal med andre ord geares til at varetage de nye udfordringer og udvikle nye kompetencer på det digitale område. Digital dan-nelse kalder vi det. Kommuner, politikere og erhvervsliv taler lige nu om ’det 21. århundredes kompetencer’ som fx samarbejde, innovation, videnskonstruktion og problem-løsning.

PÅ UCC har vi lavet en særlig toning af læreruddannelsen - Future Classroom Teacher - hvor vi undersøger, eksperi-menterer med og forholder os kritisk konstruktivt til tek-nologier som vilkår i en moderne skole. I artiklen på side 25-29 er nogle studerende på uddannelsen interviewet.

LÆRERE og pædagoger har også en stor opgave i at lære elever at stoppe fx digital mobning og deling af nøgen-fotos. På side 10-11 har UCC magasin interviewet et par børn fra en børnehave i Glostrup, som har været med i et fotoprojekt. Børnene forklarer journalisten, at man fx ikke skal fotografere et andet barn, som græder eller er vred. Der har været dygtige pædagoger på spil. Og fra børn skal man som bekendt høre sandheden.

INDHOLDLEDER

Kreativitet er også en it-færdighed

N

8

36 PLC SKAL VÆRE PÆDAGOGISK EKSPERIMENTARIUM Skolebibliotekerne har skiftet navn 38 NETBASERET UDDANNELSE: FRA OPKOMLING TIL TRENDSÆTTER Tusindvis af studerende har gennemført de sidste 14 år 40 VIDEREUDDANNELSE MED FULDTIDSARBEJDE Sarah Gråskov tager en voksenunderviseruddannelse

40 VAR ALDRIG BLEVET PÆDAGOG UDEN NETBASERET UDDANNELSE Studerende Henriette Godvin har fire børn og er dagplejer 41 SOCIALPÆDAGOGIK TIL EUROPAS YDERKROGE MOOC bliver stadig mere udbredt verden over 42 “MÅ JEG SE DIN TUNGE, LEA?” I idrætsbørnehaven Budstikken er de vilde med it 46 “VI PRØVER AT VÆRE DET STED, HVOR MAN BARE KAN VÆRE” I Brombærhaven er der ingen digitale redskaber 50 POLITISK VELVILJE I GLOSTRUP Børnehaver skal inddrage digitale medier

VESTERBRO NY SKOLE INDTAGER FUTURE CLASSROOM LAB 20

Spilbaseret læring giver ekstra faglige udfordringer

FORSKNING I FREMTIDENS KLASSEVÆRELSE 24 Hvordan bruges digitale værktøjer bedst pædagogisk?

NYE DIGITALE KOMPETENCER I PROFESSIONSLAB 24 Undervisere, forskere og konsulenter på skolebænken

DE BLIVER LÆRERE I FREMTIDENS DIGITALE SKOLE 25 Med til første eksamen på ’Future Classroom Teacher’

ROBOTTERNE KOMMER – HVAD GØR FOLKESKOLEN? 30 Kronik af Bjørn Ilsøe

DEN DIGITALE SKOLE KAN IKKE DOWNLOADES 32 23 kommuner tager udgangspunkt i ”kapacitetsmodellen”

BILLEDKUNST, BØRST STØVET AF 34 Augmented reality giver nye muligheder i billedkunst KONTAKT

ucc@ucc.dk

PÅ WWW.UCC.DK Kan du: •Læse tidligere

magasiner •Tilmelde dig UCC’s

månedlige nyhedsbrev

Forsideillustration K.Bureau

25

4

4 | UCC magasin

EN stor del af de børn, der lige nu går i daginstitution og skole, vil få jobs, der ikke findes endnu. Ifølge en analyse fra HK og Kraka i 2015 har

op mod 34 % af danske jobs høj sandsynlighed for at blive overtaget af robotter inden for 20 år. Mange af dem, der drømmer om

at arbejde i industrien, kontor- eller servicesektoren, skal finde noget andet at ernære sig ved. Især

lavtlønsjobs forsvinder.

Tekst Marianne Meinke

Danmark skal have guld i digital dannelse Det går trægt med at implementere digitale teknologier i skoler og dagtilbud på en måde, der forbedrer undervisning og pædagogisk arbejde. Men alle børn bør lære at mestre de nye teknologier, mener tre eksperter.

vad har fremtidens arbejdsmarked, falske nyheder og uønsket deling af fotos med hinanden at gøre?

Eksemplerne er med til at illustrere, at der er stor brug for mestring af nye teknologier og digital dannelse i sam-fundet i bred forstand. Det er en opgave, som skal løftes allerede i daginstitutioner og skoler, men det er samtidig en opgave, som ikke løftes godt nok i dag, mener Vibeke Schrøder.

Hun er forskningsprogramleder i UCC og har bl.a. deltaget i det store forskningsprojekt Technuca-

tion om bl.a. teknologier i folkeskolen, der blev afsluttet i 2015.

”Vi må konstatere, at vi efter mere end 30 år med computere, smartboards og andet udstyr ikke er kommet langt nok i forhold til, hvad der er brug for. Med ganske få undta-gelser går det trægt med at få de nye digitale teknologier implementeret på en måde, der ændrer og forbedrer undervisningen og det pædagogiske arbejde. Hvor børnene slippes løs, bruger de teknologierne kreativt, in-novativt og skabende og lærer at forholde sig

spørgende til dem,” siger hun.

IT BRUGES TIL TRADITIONEL UNDERVISNING Danmark regnes for et de mest digitaliserede

lande i verden. Ifølge ICILS-rapporten, der er udarbejdet af ’International Association for the

Evaluation of Educational Achievement’ i 2013, og som undersøger it-færdigheder blandt 60.000 elever

i 21 lande, ligger danske lærere da også i top, når det gælder brug af it i undervisningen. Men undersøgelsen viser også, at de hovedsageligt bruger it til traditionel undervisning. Faktisk bruger lærere herhjemme i mindre omfang it til undersøgende og samarbejdsorienterede aktiviteter end gennemsnittet af lærere i undersøgel-sen. Samtidig slår de socioøkonomiske forskelle mellem eleverne igennem i forhold til deres it-færdigheder – og i overraskende høj grad sammenlignet med andre lande i undersøgelsen.

”Hvis ikke alle børn får de nødvendige tekniske, kognitive, æstetiske og kulturelle kompetencer, kan de ikke i tilstrækkelig grad deltage i uddannelse, på arbejds-markedet og som borgere i et demokratisk samfund. Man kan frygte, at det digitale bliver endnu en sorteringsme-kanisme mellem de børn, der lærer det, bl.a. derhjemme, og dem, der ikke gør. Derfor har skoler og dagtilbud en særdeles vigtig opgave her,” siger Vibeke Schrøder.

H

Februar 2017 | 5

Illustration Mia Mottelson

SEKS procent af danske elever i 7.-9. klasse har inden for et år oplevet, at andre har delt eller postet et seksuelt foto eller en video af

dem, fx i undertøj. I gymnasier har 16 procent oplevet, at andre har delt et seksuelt foto eller en video af dem. Det viser

en undersøgelse foretaget af Skolesundhed.dk i 2016.

EN dag i december gik en mand fra Washington DC ind på et pizzaria og skød omkring sig, fordi han lige havde læst på Twitter, at Hillary Clinton drev

en pædofiliring fra baglokalet. Ja, han var en galning, men han var ikke den eneste, der op til USA-valget stiftede bekendtskab med ’falske

nyheder’. Ifølge netmediet BuzzFeed blev de 20 mest delte, falske nyheder delt oftere på sociale medier end de

20 mest delte nyheder fra de store nyhedsmedier.

Hun nævner, at hun i forbindelse med forsknings-projekter har været til stede i skoleklasser, hvor nogle elever lavede en tegnefilm på egen hånd i løbet en lektion, mens andre elever ikke nåede til at åbne programmet.

SKOLER: DET HANDLER IKKE OM ISENKRAMOle Christensen, som er konsulent i UCC og ekspert i mediepædagogik, har i 25 år samarbejdet med kommu-

ner om videreuddannelse af lærere og brug af digitale teknologier i folkeskolen. Han understreger, at teknologi intet er i sig selv:

”Når eleverne laver staveord på iPad’en, er det jo stadig staveord, de laver. Det kommer der ikke en bedre skole

ud af, og det giver ikke digital dannelse. Samtidig skal vi ikke kun lære børnene at trykke på de

rigtige knapper, for de knapper bliver skiftet ud hurtigere, end du kan nå at sige Pokemon

Go,” siger Ole Christensen og forklarer, at selvom børn og unge i dag er så spun-

det ind i digital teknologi, at de knapt skelner mellem den virkelige og den virtuelle verden, er de ikke digitalt indfødte.

”Hvis ikke vi lærer dem at bruge teknologierne i en pædagogisk, di-daktisk praksis og kontekst, bliver de blot digitale forbrugere. Samtidig er digitale teknologier ikke altid skabt til undervisning og pædagogik, så det er afgørende, at lærere og pædago-

ger undersøger og afprøver dem – og bruger dem, hvor det giver mening i

skoler og dagtilbud,” siger han.

TEKNOLOGI RUMMER POTENTIALE FOR EN NY SKOLE

Ole Christensen opfordrer kommunerne til at stoppe deres indkøb af iPads og andet

skinnende it-grej. I stedet bør vi fra politisk side investere i tid til, at lærere og pædagoger kan

6 | UCC magasin 6 | UCC magasin

udvikle ny undervisning og pædagogik, der inddrager de nye teknologier til gavn for børns læring, mener han.

At tid er en mangelvare, bekræftes i ICILS-undersøgelsen. Mens skolelederne især har fokus på hard- og software, savner lærerne i høj grad tid til undervisning, der integrerer it.

”Samtidig med, at skoler og dagtilbud skal lære børnene at mestre de digitale teknologier, rummer teknologierne i sig selv potentialet for, at vi kan skabe en ny skole med læringsmiljøer og undervisningsformer, der kan give børnene grundlæggende og centrale kompetencer inden for bl.a. innovation, kreativitet, problemløs-ning og kritisk tænkning. Sideløbende med at børn selvfølgelig lærer at læse og regne og så videre,” siger Ole Christensen.

DIGITAL DANNELSE ER OGSÅ AT VÆRE OFF-LINELotte Nyboe er vicedirektør i UCC og har for-sket i og skrevet bøger om digital dannelse.

”Digital dannelse er det, der sætter den enkelte i stand til at handle i en stærkt digita-liseret, globaliseret kultur. I dag har børn og unge et langt bredere mediebrug, end skoler og dagtilbud beskæftiger sig med. De følger YouTubere og bloggere, er på et utal af sociale medier, spiller, filmer og fotograferer som det naturligste i verden. Det er vigtigt, at de fagprofessionelle inddrager børn og unges hele digitale liv og giver dem kompetencerne til at kunne navigere,” siger hun.

Lotte Nyboe mener, at de digitale medier har mange gode muligheder indlejret i sig, fx for at skaffe viden – også for de børn, der ikke kom-mer fra et hjem fuld af bøger.

”Digitaliseringen rummer et demokratisk potentiale – men kun hvis børnene lærer at indhente, vurdere og forholde sig kritisk til den viden, de møder. En historie postet på et socialt medie er ikke nødvendigvis sand. De nye me-dier giver også mulighed for nye fællesskaber, men det kræver, at børn tages mere i hånden i forhold til at deltage i og bidrage til fællesska-berne,” siger Lotte Nyboe.

Hun peger også på, at børn og unge skal kunne navigere sikkert og etisk forsvarligt online.

”Vi har en stor opgave i at lære dem at stoppe fx digital mobning og deling af nøgenfotos, hvordan de skal behandle andre mennesker, og hvordan de passer på sig selv, fx i forhold til deres digitale fingeraftryk. Og for nogle børn og unge fylder det, der foregår på nettet, alt for meget, og de har ikke god nok kontrol over deres digitale liv. Så digital dannelse handler også om at vide, hvornår man skal være offline,” siger Lotte Nyboe.

Digitale fakta

97 % af de 15-18-årige bruger sociale medier. Tre ud af fem har en profil på mindst fire sociale medier. De

mest populære medier er Facebook, Snapchat og Instagram. 86 % af de unge tjekker Face-book mindst én gang om dagen, og 67 % er dagligt på Snapchat. (Danmarks Statistik, 2016)

Ifølge KL har kommuner og stat fra 2012-17 investeret eller planlagt investeringer for cirka

to milliarder kroner på it i folkeskolen. (Politiken, 2015)

61 % af 0-2-årige børn bruger tablet derhjemme. 46 % i samme alder bruger smartphone, og 20 % sætter sig endda bag computeren. Af de 3-4-årige bruger 78 % tablet, 49 % smartphone og 38 % computer i hjem-

met. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for KL blandt 497 forældre til børn i dagtilbud.

(KL.dk, 2014)

Danske børn bruger mest tid på computer og tv sammenlignet med andre europæiske

børn. De ligger samtidig i bund, når det gælder om at tilbringe fysisk tid sammen efter skoletid.

Kun 7 % af 15-årige danske piger og 13 % af 15-årige danske drenge tilbringer hyppigt tid

sammen med vennerne. (WHO, Health Behaviour in School-aged Children, 2016)

KONTAKTLotte Nyboe Vicedirektør for UCC’s pæda-gog- og sundhedsuddannelse lony@ucc.dk eller 4189 8040

Vibeke SchrøderForskningsprogramleder i UCC vs4@ucc.dk eller 4189 7868

Ole Christensen Lektor på UCC oc@ucc.dk eller 4189 7257

Februar 2017 | 7

Forældre mener, at børn skal have deres egen tablet som knapt 7-årige og være lidt over 10

år, når de får en egen smartphone. Det viser en undersøgelse foretaget

af Epinion, der har spurgt 1.000 danskere i alderen

18-75 år. (Telenor, 2014)

De 15-18-årige søger især underholdning og socialt samvær på nettet. 99 % ser video fx på YouTube, 94 % streamer mu-

sik, og cirka fire ud af fem spiller ofte onlinespil sammen med andre. Tre ud af fem uploader og deler eget indhold

som billeder, videoer eller kommentarer. (Danmarks Statistik, 2016)

En undersøgelse fra Stanford University i USA blandt 7.804 skoleelever viser, at større børn og unge er dårlige til at skelne en falsk nyhed fra en ægte. Næsten 80 % kunne ikke identificere et sponsoreret indlæg, og over 80

% tog ukritisk fakta fra et anonymt indlæg til sig. (www.sciencealert.com, 2016)

Børn og unge møder kommercielt indhold på næsten alle digitale platforme. De er kompetente til

at afkode fx TV- og avisreklamer, men forholder sig ofte ukritisk

til kommercielt indhold på digitale platforme. Det gælder især, når indholdet er engageren-de, personligt tilrettelagt, socialt og relevant for barnet/den unge.

Denne type findes ofte i spil, blogs, på Facebook og YouTube.

(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2014)

Tre ud af fire dagtil-bud anvender i høj grad et eller flere digitale redskaber i læringsøjemed. Og det gælder især

tablets, viser en undersøgelse foreta-

get af Rambøll. (Digitaliseringsstyrelsen, KL

m.fl., 2014)

En undersøgelse blandt 2.000 elever i 7. klasse viser, at hvert

tredje barn er så tæt knyttet til deres telefon, at der er tale om afhængighed. Det drejer sig om 40 % af pigerne, mens det kun

gælder for 22 % af drengene. (Børnerådet, 2015)

Mellem 4 og 8 % af eleverne i 7. klasse oplever digital mobning, fx i form af ondsindede beskeder, trusler eller uploa-ding af sårende billeder, flere gange hver uge eller måned. 75 %

af de unge, der selv har oplevet digital mobning, handlede på det. Primært ved at fortælle om det til en ven. 78 % af de unge, der har

oplevet andre blive udsat for digital mobning, handlede på det, især ved at tale med den, det gik ud over.

(Børnerådet, 2015)

Stort set alle danske elever i 8. klasse anvender computer hjemme hver eller næsten hver dag, og i skolen anvender tre ud af fire den mindst hver uge. Kun australske elever

bruger computer oftere. Danske elever er ikke ret avancerede i deres brug af computere derhjemme og ligger langt under gennemsnittet, når det gælder avan-

ceret anvendelse af it til udveksling af information. (ICILS, 2013)

8 | UCC magasin

Foto Jacob NielsenTekst Signe Bjerre

Glostrups børnehaver indfører pædagogisk itI daginstitutionen Skovager bliver iPads brugt som et dagligt redskab til at skabe dialog og dannelse. Funktionen som spillemaskine er skiftet ud med bevidst pædagogik, men for børnene er det stadig en leg.

Det er formiddag i børnehaven Skovager, og Buster, Isa-bella og Alina hopper hjemmevant rundt på legepladsen med en iPad mellem hænderne.

Buster stopper op foran legehuset og står længe og kig-ger ind. Han skubber huen lidt tilbage, hæver iPad’en og foreviger motivet inde i legehuset med et rutineret tryk på skærmen.

De tre børn er ’Dagens fotografer’, der er en ugentlig

aktivitet, der går på omgang blandt børnene i børneha-ven:

”Opgaven er helt simpel: Tag nogle billeder af din dag i børnehaven i dag. De går op i det med liv og sjæl og er pavestolte, når de skal vise dem bagefter til deres foræl-dre og de andre børn. For dem er det en leg. Men det er også med til at udvikle og danne dem,” forklarer pædagog Mette Christiansen.

Februar 2017 | 9

ET PÆDAGOGISK REDSKABHun er tilknyttet storegruppen i Skovager og har det se-neste år været med i et kompetenceudviklingsforløb ledet af Frank Støvelbæk og Steen Søndergaard fra UCC.

Projektet omfatter alle daginstitutioner i Glostrup Kommune. Målet er at få pædagogerne til i højere grad at inddrage digitale medier i det daglige pædagogiske arbejde. Og ifølge Frank Støvelbæk handler det om at se digitale medier som en ekstra dimension i arbejdet med at udvikle og danne børnene.

”Når nu vi har de teknologiske muligheder, kan vi lige så godt udnytte dem. Det er et spørgsmål om at bruge di-gitale medier som et bevidst pædagogisk redskab i stedet for at bruge dem som passiv underholdning,” siger han.

LÆRER AT REFLEKTEREDerfor er ’Dagens fotografer’ også meget mere end blot

at lade børnene tage nogle billeder. Det er først og frem-mest en indgang til at skabe dialog med børnene og en måde at få dem til at reflektere over sig selv og andre på:

”Den vigtige dialog opstår, når vi taler med børnene om

billederne og stiller spørgsmål til det, de har taget billeder af. Børnene lærer at sætte ord på sig selv og deres oplevel-ser, samtidig med at de bliver bevidste om, hvordan andre tænker og føler,” forklarer Mette Christiansen.

Buster sætter sig ned med røde kinder og begynder at bladre sine billeder igennem på iPad’en.

”Lad mig se, hvad du har taget billeder af,” siger Mette. ”Jeg har taget et billede af legehuset, hvor der er nogle

pinde og en halv vippe inden i. Det synes jeg, er spæn-dende. Prøv at se her,” siger Buster begejstret og peger på billedet.

”Uha, det kan jeg godt forstå, at du synes, er spænden-de. Prøv at fortælle, hvad der sker på billedet.”

”Altså, der er nogen, der har puttet nogle brædder ind i legehuset og lavet dem til en halv vippe,” forklarer han.

HVOR GÅR GRÆNSEN?Et lille udsnit af verden set med et barns øjne. Små iagt-tagelser fanget på en digital skærm med potentiale for en masse gode snakke. Også om etik og digital dannelse.

”Selvom børnene kun er fem år, kan billederne sagtens bruges til at lære dem noget omkring etik og digital dan-nelse. Hvordan opfører man sig over for andre menne-sker? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Udgangspunktet er børnenes verden her og nu, men på sigt skal de også kunne gebærde sig i cyberspace og på de sociale medier,” fortæller Mette Christiansen.

For eksempel har hun talt med børnene om, hvornår det er okay og ikke okay at tage billeder af andre men-nesker:

”Vi har haft et tilfælde, hvor der blev taget et billede af en pige, der græd. ’Hov’, sagde jeg, da jeg så billedet. ’Hvordan ville du have det, hvis nogen tog billeder af dig, mens du græd?’ Jeg står aldrig med en løftet pegefinger, men forsøger i stedet at få en empatisk snak, så børnene bliver bevidste om, hvordan det føles at være i et andet barns situation.”

Børnene har taget det til sig. De er blevet meget op-mærksomme på de andre børns grænser, og Mette Chri-stiansen håber, at det kan være med til at hjælpe dem, når de senere i livet skal gebærde sig på de sociale medier.

”I dag bliver der jo desværre lagt rigtig meget ud, som gør, at folk bliver diskrimineret og mobbet på de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at vi som pædagoger er med til at give børnene en digital dannelse.”

Læs også Politisk velvilje i Glostrup på side 50

Buster og Alina er i gang med én af ugens mange aktiviteter med børnehavens Ipads. I dag er de ’Dagens fotografer’ og har fået til opgave at tage bil-leder af det, de oplever.

10 | UCC magasin

Hvad siger børnene? UCC magasin har talt med ’Dagens fotografer’ fra Skovager børnehave

Isabella, 5 årHvilke billeder har du taget med iPad’en i dag?”Jeg har taget et billede af nogle som-merfugle i vinduet og et billede af en væltet cykel. Jeg har også taget et billede af et lille reb, der hænger ned fra en gren i træet. Det er det billede, jeg bedst kan lide, fordi det ligner en ægte slange.”

Hvad kan iPad’en bruges til udover at tage billeder?”Den kan bruges til at optage lyd med. Nogen gange optager vi, når vi synger, så kan vi høre sangen bagefter. Det er sjovt, og så får man lyst til at synge med.”

Hvad synes du, er sjovest ved at bruge iPads i børnehaven?”At man får lov til at lave noget sammen en bedste ven. Nogle gange får jeg også lov, selvom det ikke er min tur.”

Februar 2017 | 11

Alina, 5 årHvad I bruger iPads til her i børnehaven? ”Nogle gange spiller vi på dem, og nogle gange bruger vi dem til at gå på bogstavjagt. Vi leger også fotograf med dem. Så er der en, der får lov til at gå rundt og tage billeder af ting, man kan lide i børnehaven, og som man synes, er sjove.”

Hvad gør man, når man har taget sine billeder?”Så går man bare hen til en voksen, og så taler vi om, hvad vi har taget billeder af, og hvad vi har tænkt på, da vi tog billederne. Vi taler også om, hvad for nogle af billederne, vi skal vise til de andre.”

Hvad synes du om, at andre skal se dine billeder?”Det synes jeg, er sjovt. Især når jeg skal vise nogle af de fjollede billeder, jeg har taget. Når min mor eller far henter mig og klikker ind på compu-teren, kan de se billederne. Så snakker vi om dem.”

Hvad kan du godt lide at tage billeder af? ”Jeg synes, det er sjovt at tage billeder af børn, der laver sjove ansigter.”

Spørger du de andre børn, om du må tage billeder af dem, eller gør du det bare?”Jeg gør det bare, men kun hvis jeg kan mærke, at de har lyst. Jeg tager ikke billeder af nogen, der er kede af det, for så er det ikke så rart for den, der står og græder.”

Buster, 5 årHvad lærer du af at bruge iPad’en i børnehaven?”Jeg lærer at tage selfies, og så går jeg også på bogstavjagt, hvor jeg tager billeder af bogstaver. I dag har jeg lavet et S og et T af nogle pinde, som jeg fandt udenfor. Dem tog jeg et billede af, og så gik jeg ind på værkstedet og viste det til de voksne. Nogle gange spiller jeg også Minecraft”

Hvad kan du bedst lide at bruge iPad’en til?”Jeg kan bedst lide at tage billeder og spille på iPad’en. Men jeg synes, det er kedeligt, når voksne sidder med deres iPad.”

Hvad tager du billeder af?”Ting og andre børn. Men jeg tager ikke billeder af andre børn, når de er kede af det. Jeg ville selv blive ked af det, hvis nogen tog billeder af mig, hvis jeg var ked af det.”

12 | UCC magasin

Tekst Katja Bender Sebbelov

12 | UCC magasin

DEN DIGITALE PÆDAGOGPædagoger skal stadig kunne det, en pædagog altid har skullet kunne: Understøtte trivsel, udvikling og læring. Med de digitale mediers indtog har omstændighederne for det pædagogi-ske arbejde ændret sig, og det skærper kravene til pæda-gogers kernekom-petencer, ligesom der er kommet nye opgaver til.

HVORDAN BLIVER BØRN SKABENDE BRUGERE?Ser du video på YouTube, eller laver og udgiver du selv videoer? Der er en verden til forskel, og pæ-

dagoger skal være langt mere end passive forbru-gere af digitale medier. De skal være kompetente

skabere, de skal turde påvirke og være kreative i forbindelse med det digitale, og de skal vide, hvor-dan de rammesætter skabende fællesskaber blandt

børnene. Kun sådan bliver børnene skabende bru-gere og får kompetencer til at påvirke en digital

verden – frem for at blive passive forbrugere.

DATADREVET PÆDAGOGIKMor og far registrerer, hvor-når lille Anna kommer og går

i børnehaven. Og i løbet af ugen registrerer pædagogen

fx, hvor mange gange hun har været med i sprogaktiviteter.

Registreringen er ikke kun dokumentation, men med til

at skabe ”big data” om for-ældre og børn. Pædagoger

er uddannet til at reflektere over de etiske implikationer i deres iagttagelser af børns

trivsel og udvikling. Men hvad er konsekvenserne af de nye muligheder for at registrere?

Pædagoger skal (lære at) skabe, læse, reflektere over og bruge digitale data på en pædagogisk

og etisk måde – man kunne kalde det ”data literacy”.

NYE FÆLLESSKABER OPSTÅRDen digitale udvikling inden for sociale medier og onlinespil mv. har stor indflydelse på børn og unges relationer og fæl-lesskaber. De nye virtuelle fællesskaber er sværere at kende og observere for pædagoger, når de ikke har adgang til dem eller kan se dem med det blotte øje. Pædagoger skal kende

den digitale udvikling og udforske mulighederne for også her at understøtte de positive relationer og fællesskaber samt forebygge mobning og eksklusion – ligesom de gør

det i den analoge verden.Kilde: Ann Saxo, uddannelsesleder på pædagoguddannelsen

Februar 2017 | 13

Illustration Jens-Andreas Dolberg Elkjær

PÆDAGOGER SKAL EKSPERIMENTEREBind et kamera på kroppen og lav billeder eller video i bevægelse på legepladsen. Brug mikroskopet under vand og brug iPad’en til skattejagt og lydoptagelser af dyr i naturen. Pædagoger skal være i stand til at ekspe-rimentere med og udfordre digitale redskaber – sam-men med børnene. Ét er, hvad redskaberne er lavet til, noget andet er, hvad vi kan gøre med dem. En legende tilgang til det digitale giver børn mod på at udforske teknologiens muligheder.

DIGITAL DANNELSE PÅ GUL STUEMå man have mobilen med til frokost? Må man fotografere en kammerat, som græder eller er gal i skralden? Skal man tro på det, man ser i ”BuzzFeed”? Er der grænser for, hvor meget tid et barn bør bruge foran skærmen? Pædagogen skal gå forrest i forhold til, hvordan, hvor meget og hvorfor børnene bruger og forbruger digitale redskaber og medier. De skal lære børnene at forholde sig reflekteret og kritisk til de digitale muligheder og at opføre sig ordentligt over for hinanden – online såvel som på gul stue.

SE MOR: EN SNEGL!Når vuggestuebørn begejstrede finder en snegl på legepladsen, tager pædagogen et snapshot af børn og snegl og lægger på det medie, vuggestuen bruger til at kommunikere med forældre. Senere på dagen kan mor, far og evt. bedsteforældre bruge billedet til at få en snak med det lille barn om dagens oplevelser. Digitale medier øger både muligheder for og krav til pædagogerne om kom-munikation og samarbejde med forældre.

14 | UCC magasin

En rigtig pædagog kan også 3D-printeNy teknologi rummer store pædagogiske muligheder, men få pæ-dagoger kaster sig ud i at bruge digitale redskaber kreativt sammen med børnene.

Sammen med to andre pædagogstuderende på Campus Carlsberg har pædagogstuderende Daniel Strassmann lavet projektet ”3D-print – digitale kompetencer” om brugen af 3D-print i det pædagogiske arbejde. Konklu-sionen er, at 3D-print rummer store muligheder for, at børn kan bruge deres fantasi og udfolde sig kreativt. Og følelsesmæssigt.

”Arbejdet med følelser er det samme, som når børn teg-ner. Men forskellen er, at du har et andet fysisk produkt og flere flader at arbejde med. Det giver børnene nogle andre muligheder for at udtrykke og beskrive følelser,” siger Daniel Strassmann.

”Du kan for eksempel bygge din mor, der måske er tyk,

og så kan du bruge figuren til at tale om, at din mor er tyk, og de følelser der er forbundet med det,” siger Daniel Strassmann, der mener, at pædagoger og dagtilbud bør være bedre til at favne de kreative muligheder, nye tekno-logier tilbyder.

”Vi skal møde børnene der, hvor de er. Hvis de kan lide at spille computer eller lege med robotter, så skal vi sætte os ind i det. Der er enorme muligheder for læring i det, og det er vores pligt at lære dem at bruge teknologien rigtigt. Verden er bygget op af teknologi, og så kan man enten være i opposition eller hoppe med på vognen,” siger den pædagogstuderende.

Tekst Kristian Helmer Foto Mattias Wohlert

Februar 2017 | 15

3D-PRINTER OG EN 8-ÅRIG DRENGDet tog Daniel Strassmann og en medstuderende et par dage at sætte sig ind i, hvordan en 3D-printer fungerer. Da de viste en 8-årig dreng, hvordan man bruger printe-ren og softwaren til at bygge med, gik der kun et øjeblik, før han havde fanget det.

”Efter ti minutter havde han bygget et hus, et kraft-værk og sit eget navn,” siger Daniel Strassmann, der har fulgt faget Medier, Kreativitet og Digital Kultur (MKD).

”Vi gav ham lov til at lege og bygge lige det, han havde lyst til, og det tændte han på,” siger Daniel Strassmann, mens han sidder i Future Classroom Lab mellem compu-tere og 3D-printere.

BØRN MANGLER DIGITAL DANNELSEI mange dagtilbud er digitale redskaber primært under-holdning. Man har måske købt 20 iPads, men børnene får kun lov til at bruge dem i afgrænsede tidsrum, og de voksne er sjældent med i legen.

”I institutioner bruger man tit digitale redskaber som en pause i hverdagen, eller man forsøger at trække tekno-logien ind i det pædagogiske arbejde i form af læringsspil. Og det er ikke særligt dannende. Der er ikke ret meget kreativitet i det,” siger Steen Søndergaard, der er lektor ved Pædagoguddannelsen på UCC og forsker i digital dannelse.

Mens børn har masser af færdigheder til at bruge tek-nologi til underholdning, mangler de dannelse og viden.

”Når jeg kommer i en vuggestue eller en børnehave og lægger en iPad foran børnene, så er de megahurtige til at finde ind til den underholdning, der er. Eksempelvis You-Tube eller et spil. Men de har ikke muligheden for at finde ud af, hvordan de gør noget andet, end de plejer. En del af dannelsesarbejdet er at lære dem, hvordan de bruger teknologien kreativt. Det er den proces, hvor de skaber noget, eksempelvis en film, musik, 3D-print eller laver baner til en robot., siger Steen Søndergaard og anbefaler bl.a. appen Story Creator, hvor man fx let kan gå ind og skabe sin egen historie på en iPad.

”I den kan børnene indsætte billeder, de selv har taget.

De kan sætte tekst ind, de kan tegne på den og sætte klistermærker på. Det er de helt vilde med. Så kan man tale om historierne. Hvor er Bamse, hvad skal han? Så kan de gemme historien og høre den bagefter. Man udvikler historierne sammen med børnene. De sidder selv og laver film og digter historier. De skal ikke være ret gamle, førend de kan finde ud af at bruge den.”

En anden del af dannelsesarbejdet er at lære børn, hvordan de skal opføre sig med teknologien, siger Steen Søndergaard

”Altså hvordan skal jeg fremstille mig selv og andre. Man tager fx ikke numsebilleder af andre. Eller billeder af andre børn, der græder.”

PÆDAGOGER VED MERE, END DE TROREn forhindring for at komme ud over rampen med digital dannelse er, at mange pædagoger er angste for teknolo-gien. De har lyttet til historierne om, at børn er digitalt indfødte og overlegne. Derfor giver mange op på forhånd.

”Mange siger, det kan vi slet ikke, børnene ved meget mere end os. Og så giver man iPad’en til børnene. Nej. I kan rigtig meget, som børnene har brug for. Blandt andet har I den kritiske tilgang til medierne og indholdet. I ved, at noget er godt, og noget er skidt. Og så kan I fx læse, hvad der står på YouTube, eller I ved, om der er internet i børnehaven,” siger Steen Søndergaard.

Den pædagogstuderende Daniel Strassmann tror, at det blot er et spørgsmål om tid, før ny teknologi bliver mere integreret i den pædagogiske praksis. Han tror og håber, at nye generationer af pædagoger naturligt vil tage teknologien til sig.

”Jeg håber, det vil ændre sig, når yngre generationer af pædagoger kommer ud i institutionerne. Vi har lige så meget brug for, at børn blive digitalt kompetente, som at de bliver gode til musik og til at arbejde med ler,” siger han.

Eksempler på de pædagogstuderendes egne 3-d kreationer.

STEEN SØNDERGAARDLektor på UCC. Underviser på pædagoguddannelsen og videre-uddannelsen.

Kontaktsts@ucc.dk eller 4189 7871

Daniel Strassmann blev færdig som pædagog fra UCC i januar 2017. Han mener, pædagoger har pligt til at lære børn at bruge teknologier rigtigt.

16 | UCC magasin

Tekst Anders Klebak

“Ny teknologi kan styrke individuel læring”

Fire perspektiver på digitalisering: Hvad er de største udfordrin-ger i forhold til digitalisering i skole og daginstitutioner lige nu? UCC magasin har interviewet en medieekspert, undervisningsmini-steren, en fremtidsforsker og en underdirektør i Dansk Industri.

D en største udfordring lige nu er, at vi skal væk fra at tænke digitalisering som et spørgsmål om nogle redskaber,

vi køber ind, og så er vi klar. De intelligente systemer, som er på vej, kræver et helt nyt syn på organisering af undervisning og læreres og pædagogers roller. Det betyder, at man i skoler og daginstitutioner skal lære at tænke digital teknologi ind, så den bliver integreret på en meget mere avanceret måde.

Der er kæmpe gevinster at hente i at tænke i en ny arbejdsdeling de næste 10-15 år.

Robotter kan fx lynhurtigt give svar og hjælpe eleverne. Hvor måske kun en tiendedel af eleverne får svar på deres spørgsmål i timen i dag, kan man ved at bruge en intelligent robot sikre, at alle eleverne får svar.

Nye intelligente systemer vil kunne give en meget mere individuel læring til den enkelte elev. Systemerne kan lære af samspillet med eleven og finde styrker og svagheder, og hvilke læringsformer der passer godt til eleven. Det giver nogle muligheder for at opfylde de krav om individuel undervisning, som vi har gået og talt om i mange år. Når man tænker på, at 20 procent af eleverne forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne ordentligt, så er der et

stort potentiale i at bruge teknolo-gien til at hjælpe elever på forskel-lige niveauer.

De intelligente systemer er på den måde mere avan-cerede end undervi-serne. De kan arbejde 24-7, og så er man ikke afhængig af arbejdstider. Det betyder, at mange af de områder, hvor vi i dag har læreren eller pædagogen som central person, vil vi i stedet få teknikere ind, som kan hjælpe med systemerne. Derfor skal lærere og pæ-dagoger til at finde ud af, hvilke roller de skal have fremadrettet. Det er en stor omstilling.

Man kan forestille sig, at pædagogen og læreren i stedet for at være hovedpersonerne bliver eksperterne, som både har faglig og pædagogisk indsigt, men samtidig også er eks-perter på, hvilke læringssystemer der er bedst. Der er måske 3.000 systemer, og man skal vælge de to, som kan bruges på skolen eller i institutionen. Det kræver efteruddannelse.

Marianne Levinsen, forskningschef ved Fremforsk, Center For Fremtidsforskning.

Februar 2017 | 17

“Vi kan ikke nøjes med, at kun en lille gruppe forstår digital teknologi” Charlotte Rønhof, underdirektør for forskning, uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri.

S kolerne er i dag på et punkt, hvor de bruger digitale medier i undervisningen med smartboards, regneark, informati-

onssøgning og så videre. Men vi skal ned på et dybere spor. Programmering skal være en af basisfærdighederne i skolen. Og her er det ikke nok at stikke børnene en iPad. Det gør dem kun til kompetente iPad-brugere.

Det er meget få børn, unge og voksne, der forstår, hvad der sker inde i alle de apps, computere og programmer, vi bruger. Kun få vælger de teknologiske uddannelser som it-ingeniør, datalogi og så videre. De er ekstremt efterspurgte, og vi har uddannet alt for få. Men vi kan ikke satse på, at det kun er denne lille gruppe, der kan forstå teknologien. For det bliver stadigt vigtigere at have indsigt i fx for faglærte. Derfor skal programmering være en del af grundskolen, ligesom det at lære at læse og regne.

Men programmering skal ikke være et fag i sig selv. Det har Dansk Industri tidligere tænkt som en løsning, men i dag mener vi, at det er bedre at få det ind som en del af andre fag, hvor det kan være relevant. Blandt andet fordi

der ikke er undervisere til at sætte program-mering på som selvstændigt fag. Men fx er det oplagt at inddrage det i matematik, hvor man kan arbejde med procesbeskrivelser og algoritmer.

Vi skal også blive bedre til at fange de elever, der har talent og interesse for at arbejde med kodning, ved at udbyde det som valgfag. Det er et omfang, som den enkelte skole kan hånd-tere. Og så kan man åbne op for at få nogle folk ind, som har de kompetencer indenfor it, som lærerne ikke nødvendigvis har. Det kunne fx være i form af kommunale korps af eksper-ter, som kan hjælpe med at få undervisningen i gang.

Vi er bagud i forhold til de lande, som har sat digitalisering på dagsordenen før os. Men den digitaliseringsbølge, som ruller over verden lige nu, er heller ikke nem for de andre lande. Så på den måde tror jeg ikke, vi er håbløst bagud. Men det er nu − i disse år, at vi lægger grundstenen til, hvordan det kommer til at gå fremadrettet.

18 | UCC magasin

“Vi skal spørge os selv, hvornår vi skal tænde og slukke”Merete Riisager, undervisningsminister, Liberal Alliance.

or det første er det vigtigt, at vi får en kritisk og strategisk brug af digitale hjælpemidler. Det betyder, at vi skal

arbejde meget mere med digital didaktik. Altså hvornår skal vi bruge digitale hjælpemidler og til hvad? Og hvornår skal vi ikke bruge dem? Det sidste er mindst lige så vigtigt. For hvis man fuldstændig bevidstløst trækker digitale værktøjer ind i undervisningen, kan det virke forstyrrende.

Vi har arbejdet meget diffust hidtil. Vi har behov for at lave en systematisk opsamling på, hvordan vi bruger nye værktøjer. Vi kan hurtigt køre i grøften, hvis vi bare siger: “nu skal vi have mere teknologi”. Men så bliver det støj, og det har vi ikke behov for.

Børn og unge bruger teknologi hele tiden uden for skolen. Vi har ikke behov for mere Pokemon Go eller sociale medier i timerne. Tværtimod har vi brug for at skabe et fagligt rum, hvor teknologi ikke er støj.

Ministeriet skal være bedre til at servicere lærerne, så vi ikke kun udsender diffuse er-klæringer om, at vi skal have mere teknologi, men at vi understøtter den didaktiske brug af teknologien.

Det andet, som er vigtigt, handler om teknolo-giforståelse. Det kan fx være valgfag i kodning, at forstå sociale medier i en samfundsmæssig sammenhæng, en dybere forståelse af algo-ritmer, kunstig intelligens og så videre. Altså at kunne analysere og forstå teknologien i sig selv. Her har vi også brug for en systematisk opgradering af nogle lærere.

Det er meget vigtigere, at vi gør det rigtigt, end at vi gør det hurtigt. Men selvfølgelig kan man sige, at alting haster med teknologi. For mig at se halter vi i Danmark i forhold til den dybe teknolo-giforståelse og i forhold til den kriti-ske brug af hjælpemid-ler i under-visningen. Måske fordi vi er et vel-stående samfund, og eleverne har adgang til teknologi i fritiden, føler vi, at vi er godt med. Men vi kan ikke læne os op ad, at eleverne selv bruger teknologien i fritiden. Det interessante er, hvor-dan vi inddrager det i undervis-ningen i skolen.

F

Februar 2017 | 19

“Vi fralægger os ansvaret ved at kalde børn for digitale indfødte”Katrine K. Pedersen, ekspert i digitale medier. Forfatter til bogen “Phono Sapiens – Det langsomme pattedyr på speed”.

i taler meget om digital dannelse, men vi har sprunget let hen over digital opdragelse. For at man kan blive et

dannet individ, skal man først have et værdi-sæt på plads. Man skal kunne agere i en social kontekst, være høflig og så videre. Men når det kommer til det digitale univers, så har vi givet slip på den del.

Vi skal huske, hvem der er opdrageren, hvem der sætter de værdimæssige rammer. Fx har Instagram et værdikoncept, der handler om at være inde eller ude, at få likes, ikke få likes, eller kommentarer fra de rigtige. Det er vigtigt at børn kender til ’spillets regler’. Vi risikerer at give slip på ansvaret, når vi hviler på idéen om, at børn er digitale indfødte. Vi siger “de kan jo selv – de er super kompetente”. Men så enkelt er det ikke. De er jo bare børn, de er nysger-rige og lærenemme, de er interesserede i nye gadgets, nyt legetøj. Men ofte har de ikke fået en digital opdragelse. De er overladt til dem selv og mangler i situationer en voksen, der

kan guide og hjælpe dem med at forstå, hvis der er behov. Det kræver et godt samarbejde mellem lærere og forældre, fordi, teknologien også griber ind i privatsfæren.

Vi voksne bliver nødt til på eget initiativ at forstå, hvad det er for en digital verden, børn bevæger sig i. Og det kræver en stor indsats. Vi skal lære at blive bevidste og kritiske bru-gere af teknologien, ligesom vi er det i forhold til sundhed og fødevarer.

I tv-programmet “De Unge Mødre” er der en ung mor, som siger noget i denne retning om sin 2-årige søn: “Hans Christian elsker cola. Han drikker det morgen, middag og aften.” Spørgsmål er, om fremtidens forældregene-rationer kommer til at se tilbage på os som digitale unge mødre, og enten grine af eller forfærdes over vores manglende digitale opdragelse?

V

20 | UCC magasin

FUTURE CLASSROOM LAB I CAMPUS CARLSBERG• Er en del af EU-samarbejdet European Schoolnet. Center for Undervisnings-

midler, UCC, er udpeget af Undervisningsministeriet til at varetage det danske ambassadørskab for Future Classroom Lab. Visionen er at finde nye veje til at forstå og arbejde med teknologier i undervisningssammenhænge.

• Råder over det nyeste it-udstyr og teknologier som fx virtual reality, 3D-printere, laserskærere, robotter og smartboards.

• Samarbejder med førende teknologiudbydere og møbelfirmaer om at udvikle nye undervisningsformer, læringsrum og tilgange til integration af teknologi i undervisningen.

• Kan du som lærer besøge og få råd om, hvordan du selv kan bruge teknologi-erne i din undervisning.

Februar 2017 | 21

Foto Jacob NielsenTekst Ulla Høst

Vesterbro Ny Skole indtager Future Classroom LabHvordan får man 20 børn fra to 7. og to 8. klasser til at arbejde entusia-stisk sammen i grupper i timevis – uden at de en eneste gang spørger, hvornår der er pause? Et skræddersyet undervisningsforløb med fokus på spilbaseret læring er i hvert fald én måde.

å computerskærmene skyder nye bygninger op i en virtuel by i takt med, at elevernes fingre farer hen over taster og mus. Future Classroom Lab på Campus Carlsberg lige-frem emmer af koncentration og begejstring på denne fjerde ud af i alt 15 undervisnings-

dage, som eleverne fra Vesterbro Ny Skole sammen med deres lærere tilbringer her. Eleverne sidder gruppevis i fem ’arbejdsøer’, hver af dem ved en kraftig gamer-pc.

Formålet er at give et hold af særligt interesserede og dygtige elever ekstra faglige udfordringer i et tværfagligt forløb baseret på matematik og naturfag og med et stærkt fokus på teknologi, kreativitet og innovation. I denne uge arbejder eleverne med at opbygge naturvidenskabelige scenarier i det danske computerspil ’Build A World’, som børnene dermed er med til at teste.

DET FØLES IKKE SOM UNDERVISNING14-årige Noel Emil Huszar Landauro, der går i 8. klasse, har ligesom de andre elever skrevet en ansøgning og sikret sig en plads på holdet.

”Det er sjovt og anderledes – og føles ikke som under-

visning. Jeg er meget interesseret i de naturvidenskabe-lige fag, og jeg er vild med at lære nyt. Det er spændende at prøve at bruge teorierne i praksis – fx ved at få en by til at lyse op ved hjælp af elektricitet fra de vindmøller og elkraftværker, vi selv har bygget,” siger Noel Emil Huszar Landauro.

Tidligere på ugen har eleverne i grupper bygget kulkraft- og atomkraftværker i byen, de har konstrueret havvindmøller og monteret solceller på huse, så byen er blevet forsynet med strøm. Og de har bygget metrobaner og bagefter simuleret en oversvømmelse af byen på grund af en klimaskabt havstigning.

FRA PASSIV TEKNOLOGIBRUGER TIL MEDSKABERUndervisningsforløbet, et såkaldt turboforløb, som er betalt af Københavns Kommune, er udviklet af Martin Thun Klausen fra UCC, som er pædagogisk it-konsulent og matematikkonsulent.

”I skolen lærer børnene jo normalt, hvad de skal gøre, men her gør vi det omvendt. Når eleverne skal bygge et el-kraftværk, får de selv et behov for at lære, hvordan det er opbygget. I stedet for at de bare er passive forbrugere

P

22 | UCC magasin

af teknologien, som de ofte er, når de bruger fx iPads, bli-ver de her kreative producenter. Og når eleverne skaber i og med teknologierne, åbner vi samtidig op for, at de kan få en kritisk tilgang til dem,” siger Martin Thun Klausen.

I dag arbejder eleverne med arkitektur og design og bygger alt fra supermarkeder til boliger i byen. Fire drenge konstruerer en kontorbygning udformet som en slags gigantisk firbenet edderkop, mens de hele tiden ko-ordinerer med hinanden, hvad de gør. Først har de opmålt den firkantede byggeplads og fundet dens midtpunkt, og nu bygger de hver et ’ben’ op fra hvert hjørne af bygge-pladsen. Til sidst mødes benene i edderkoppens ’krop’ højt svævende i luften på computerskærmene.

BYGGER HYTTER I TRÆKRONERNEEn anden gruppe elever opfører boliger. ”Se her, Ulla! Vo-res huse er helt fantastiske! Vi bygger hytter i træerne,” siger en pige henvendt til læreren og peger på skærmen,

hvor massevis af træhytter skyder frem i trækroner højt til vejrs.

”Spændende! Hvorfor bygger I oppe i træerne? Har I tænkt over, hvad der er af fordele ved at have træer inde i byerne?,” spørger lærer Ulla Skan-ning. ”Når man bor i træ-erne, får man i hvert fald ikke vand i kælderen, når der er oversvømmelse,”

griner Asta Sæhl Hansen, der er 13 år og går i 7. klasse.Med øjnene klistret til skærmen fortæller hun, at un-

dervisning i Future Classroom er sjovt: ”Det kan være lidt kedeligt at sidde og lave matematik i en bog i skolen, så jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Og jeg kan rigtig godt lide at være med her.” Øjeblikket efter siger hun henvendt til gruppen: ”Jamen, vi har jo helt glemt at tænke på, hvor-dan man kommer op til hytterne! Kan vi lave stiger?”

LÆRER: SÅDAN VIL JEG SE ELEVERNE ARBEJDE!Ulla Skanning, der underviser i matematik i udskolingen, peger ud over lokalet og siger:

”Det er jo sådan, jeg som lærer gerne vil se eleverne arbejde! De er meget motiverede og fokuserede, de samarbejder, og de går i flow. Samtidig lærer de en masse matematik ved at bevæge sig rundt i et tredimensionelt spil-landskab, og mange andre fag, fx geografi, fysik og biologi, kommer i spil. Vi kan høre dem begynde at bruge fagudtryk, fx ’solceller’ og ’elkraftværker’, og de snakker om, at ’i det her program kan man ikke gemme strømmen – ligesom i virkeligheden’,” siger Ulla Skanning.

Hver dag starter med, at læreren og den ansvarlige fra softwarefirmaet holder oplæg ved storskærmen, og med at eleverne sætter sig ind i relevant teori. Sidst på dagen fremlægger grupperne deres resultater for hinanden, og i dag skal hver gruppe printe deres fælles bygning på 3D-printerne, som står klar på en hylde.

”Når jeg er med i dette forløb, ser jeg eleverne i en helt anden situation end normalt, og det er værdifuldt. Jeg får værktøjer, som jeg kan bruge til at bygge bro mellem den uformelle læring, børnene får i deres fritid, og den

KONTAKTEr du interesseret i at høre mere om undervisningsforløb i Future Classroom Lab, så kontakt:

Martin Thun Klausen, pædagogisk it-konsulent, CFU, UCCmatk@ucc.dk eller 4189 8687.

Læs mere på: www.fclab.dk og www.21skills.dk

Dagen i Future Classroom Lab starter med, at Søren Grønbech fra softwarefimaet holder oplæg ved storskær-men. Derefter arbejder eleverne gruppevis med at konstruere boliger, super-markeder og kontorbygnin-ger i computerspillet. Ved dagens slutning printer hver gruppe elever deres fælles bygning på en 3D-printer.

Februar 2017 | 23

formelle læring, de får i skolen. Vi vil jo gerne bringe de kompetencer, de får fra computerspil, ind i undervisnin-gen,” siger Ulla Skanning. Og hun fortsætter:

”På Vesterbro Ny Skole vil vi gerne arbejde meget mere med teknologier i undervisningen, for vi kan jo mærke, at teknologier motiverer eleverne. Men det er svært,

når man ikke er ekspert. Dette undervisningsforløb kan hjælpe os til at komme godt i gang,” siger Ulla Skanning.

Forløbet inkluderer en fælles eftermiddag for alle skolens udskolingslærere, så også de lærere, der ikke har deltaget, kan få inspiration til deres undervisning.

VESTERBRO NY SKOLES UNDERVISNINGSFORLØB1. uge (uge 50, 2016): Fokus på

spilbaseret læring og opbyg-ning af naturvidenskabelige scenarier og simulationer i computerspillet Build A World.

2. uge (uge 11, 2017): Fokus på kodning, robotter og program-mering med bl.a. Lego Educa-tion.

3. uge (uge 20, 2017): Fokus på innovation og entreprenørskab og teknologiske løsninger på dagligdags problemer.

”Det kan være lidt kedeligt at sidde og lave matematik i en bog i skolen, så jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Og jeg kan rigtig godt lide at være med her,” siger Asta Sæhl Hansen, der går i 7. Klasse (til venstre). Hun og Felippa Dybdal Fenger, der går i 8. klasse, diskuterer her, hvordan de kan bygge hytter højt oppe i træerne i den virtuelle by på computerskærmen.

24 | UCC magasin

Tekst Signe Kierkegaard Cain

UCC har planer om et forskningsprojekt, der skal se på po-tentialer og erfaringer i Future Classroom Lab. Projektet er endnu ikke igangsat, men er ved at blive formuleret. I forskningsprojektet vil man bl.a. se på, hvordan digitale værktøjer bedst bruges pædagogisk på UCC’s grund- og videreuddannelser. Fx vil man gerne følge studerende på UCC’s Future Classroom Teacher linje i deres praktik for at blive klogere på mulighederne for ny didaktik og pædago-gik på professionsuddannelserne og ude i folkeskolerne.

”Der er ambitioner om at reformere skolen med digita-le teknologier – man vil med digitale værktøjer skabe helt nye måder at arbejde på ude på skolerne. Men forskning viser, at det er rigtig svært at reformere skolen, fordi dens grundlæggende måde at fungere på ikke ændres. Derfor skal vi være klogere på, hvordan digitale teknologier rent faktisk kan indgå i ændringer i pædagogiske praksis,” siger forskningsprogramleder i UCC Vibeke Schrøder.

Kontakt Vibeke Schrøder, vs4@ucc.dk eller 4189 7868

ET af de helt centrale elementer i Future Classroom Lab er at efteruddanne UCC’s undervisere, konsulenter og for-skere i det såkaldte ProfessionsLab. Pædagogisk arbejde med digitale teknologier skal i langt højere grad ind på professionsuddannelserne, og derfor startede UCC i 2016 linjen Future Classroom Teacher på læreruddannelsen, og studerende på pædagoguddannelsen har også mulighed for at tage moduler med fokus på at bruge de digitale værktø-jer pædagogisk. I Future Classroom Lab arbejder man altså i tre niveauer: Underviserne kompetenceudvikles, de stude-rende får bedre muligheder for undervisning i kombinatio-nen teknologi og pædagogik, og der skabes nye muligheder for at få viden og værktøjer ud i skoler og daginstitutioner – blandt andet kan folkeskoleklasser komme på besøg i labo-ratoriet og prøve kræfter med fremtidens klasseværelse.

I ProfessionsLab bliver UCC’s undervisere, konsulenter og forskere efteruddannet i at udvikle og praktisere nye pædagogikker med fokus på det 21. århundredes kompe-tencer. Projektleder Tobias Heiberg siger: ”I Professions-Lab arbejder vi meget konkret med, hvordan man bruger digitale teknologier didaktisk og pædagogisk på professi-onsuddannelserne. Det er ret nyt i forhold til, hvad man gør i andre lande. Man kan sige, at det vi prædiker ude i kommunerne – at de skal kompetenceudvikle på det her område – det gør vi selv med UCC’s medarbejdere.”

Kontakt Tobias Heiberg, tohj@ucc.dk eller 4189 8143

Forskning i fremtidens klasseværelse

Nye digitale kompeten-cer i ProfessionsLab

’FUTURE CLASSROOM TEACHER’-LINJENHVAD: ’Future Classroom Teacher’ er en særlig toning af læreruddan-nelsen, som stiller skarpt på teknologi som vilkår for den moderne skole. Ud over at kunne undervise i dansk og engelsk opnår de studerende stærke kompetencer i at integrere teknologier i undervisningen. HVOR: Uddannelsen udbydes på UCC’s Campus Carlsberg i København. De studerende benytter ’Future Classroom Lab’, som er det sted på campus, hvor undervisere og studerende kan eksperimentere med ny teknologi og innovative undervisningsformer. HVORNÅR: Det første hold på 25 studerende begyndte i september 2016. Optaget bliver øget gradvist, og i september 2017 begynder to nye hold, i alt ca. 60 studerende, på uddannelsen.

Februar 2017 | 25

temningen er nærmest elektrisk: De studerende er på. Først præsenterer de seks studiegrupper deres vidt forskellige workshops i plenum for gæsterne , og bagefter afvikler de dem. I én workshop er et hold lærer-studerende iført superhelteudstyr i fuld gang med at styre produktio-nen af en hæsblæsende filmtrailer sikkert i mål. Filmens ’skuespillere’

er udklædte gæster fra skole- og forskningsverdenen, der under høje råb og grin finder deres indre superheltestyr-ker frem og præsenterer dem for hinanden. Undervejs optager de studerende løjerne med en iPad, skriver tek-ster og redigerer. Og på under en halv time er superhelte-traileren klar på storskærmen.

Vi er i ’Future Classroom Lab’ på Campus Carlsberg, hvor det første hold studerende på UCC’s nye digitalt tonede læreruddannelse holder til. I dag kulminerer de studerendes arbejde fra deres første semester på

De bliver lærere i fremtidens digitale skoleDe studerende på Danmarks eneste digitalt orienterede læreruddannelse – UCC’s ’Future Classroom Teacher’-linje – er forbi deres første eksamen. Den forløb lige så usædvanligt som den undervisning, holdet har mødt siden studiestart.

Tekst Ulla Høst | Foto Jacob Nielsen

S

26 | UCC magasin

studiet i en eksamen, der – ligesom uddannelsen – ikke ligner nogen andre. Eksamen har nemlig form som en konference, hvor deltagerne er indbudte samarbejdspart-nere og interessenter fra både UCC og fra verden udenfor.

LAV FILM FOR FÆLLESSKABETAnne Sofie Andersen er med i superhelte-gruppen. Den 25-årige lærerstuderende har skubbet 3D-brillerne op i panden, og hun har ikke eksamensnerver:

”Jeg har faktisk glemt, at konferencen med workshops er en del af eksamen, for det føles mere som en event. Det er en fed måde at gøre det på, som jeg aldrig har prøvet før. Når vi har arbejdet med et projekt i længere tid, giver den form også et bedre billede af, hvad vi kan, end en tra-ditionel eksamen gør,” siger Anne Sofie Andersen.

Selv er hun med egne ord ikke specielt skarp til it og computere, men hun vil gerne lære teknologierne at kende, så hun kan bruge dem bedst muligt, når hun i 2020 er færdiguddannet som lærer.

”Da vi var i observationspraktik, blev vi inspirerede til at undersøge, hvordan teknologien kan styrke fællesska-bet i en klasse. Trivsel er jo en forudsætning for læring. Vores idé om at bruge en superheltetrailer til at styrke fællesskabet i en gruppe har vi afprøvet på en anden gruppe studerende fra holdet inden workshoppen i dag. For sådan arbejder vi hele tiden: Med projekter, hvor vi undervejs producerer spændende og kreative produkter – og præsenterer dem for hinanden,” siger Anne Sofie Andersen.

I et andet område af det store lokale er gæsterne i en anden workshop i færd med at designe, konstruere

STUDERENDE SAMARBEJDER PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER Hvordan ser en dansk skole ud indefra, udefra og fra luften – når den er filmet ved hjælp af en drone? Hvordan ser en portugisisk skole ud? Og hvor forskellig er praksis og skolekultur i danske skoler egentlig fra praksis og skolekultur i Litauen?

Digitaliseringen udvider mulighederne for viden-deling på tværs af landegrænser. Det er muligt at lære af hinanden uden at mødes rent fysisk, og det udnytter undervisere og studerende på ’Future Classroom Teacher’-linjen, der har indledt samarbejde med læreruddannelser i Litauen og Portugal. Gruppevis har de studerende udfærdiget digitale præsentationer i form af fx film – på en-gelsk – og efterfølgende har de holdt Skype-mø-der med lærerstuderende i Portugal og Litauen.

”Det blev tydeligt, at vi i Danmark skiller os ud ved at have en langt mere uformel relation mellem lærer og elev, hvor læreren i mindre grad er en ophøjet autoritet end i de andre lande. Samtidig står vi i europæiske skoler med nogle af de samme udfordringer i forhold til inklusion, undervisnings-differentiering og implementering af teknologier i undervisningen. Projektet giver de studerende et blik udefra på deres egen praksis, som de kan bruge til en diskussion af, hvad fordelene og ulemperne er ved den måde, vi har indrettet os på i danske skoler,” siger lektor Eva Lindhardt, der underviser på læreruddannelsen.

Besøg i tre workshops: Seks grupper af lærerstuderende afholder hver deres workshop. Deltagerne får blandt andet mulighed for at bygge deres eget ideelle, fysiske læringsrum i Lego, spille sig til ny viden om det 21. århundredes kompetencer og for at lave deres egen E-bog.

Februar 2017 | 27

og programmere simple robotter af gamle mælkekar-toner og sugerør. I en tredje workshop laver gæsterne deres egen E-bog. Og ved små borde i nærheden prøver gæsterne kræfter med et forløb, som de studerende har gennemført med elever på deres praktikskole. De laver små bøger i papir om deres egen digitale virkelighed på sociale medier.

LÆR AT FEJLE – IGEN OG IGEN!Lektor Lise Dissing Møller er sammen med kollegaen Tobias Heiberg initiativtager til og underviser på ’Future Classroom Teacher’-linjen. Hun går fra workshop til workshop og følger afviklingen.

”Vi vil gerne lære de studerende, at det er en dyd at fejle. De skal vænne sig til at turde gå forkert i byen flere gange. Det er vigtigt, hvis de skal være innovative, men slet ikke kun derfor – det er simpelthen en forudsætning for, at de kan lære. De studerende skal kunne drive sig selv igennem de dér ’trælse’ processer, som måske ikke giver noget afkast lige i dag, men så må de ’på den igen’ i morgen. Vi vil synlig-gøre for dem, at processerne er et mål i sig selv,” siger Lise Dissing Møller. Og hun fortsætter:

”Vi har fået skabt en kultur, hvor vi vil mestre vores viden nærmest før, vi har tilegnet os den. Hvis jeg havde fået fem kroner for hver gang, en studerende igennem årene har sagt ’vis mig, hvad jeg skal gøre’, så var jeg rig. Men vi skal ikke vise de studerende, hvad de skal gøre, de skal finde vejen selv, for de er jo også med til at definere – og flytte – opgavens slutpunkt eller resultat. Og den viden skal de tage med ud i skolerne og lære videre til eleverne,” siger Lise Dissing Møller.

På UCC’s læreruddannelser afsluttes de første tre mo-duler som regel med hver deres skriftlige prøve. Men på ’Future Classroom Teacher’-linjen bliver eksamen slået sammen til én på tværs af fagene. En skriftlig refleksi-onsopgave indgår også i bedømmelsen, men den tæller kun en fjerdedel. De studerendes mundtlige præstationer på konferencen og i workshoppen og deres formidling af projekterne har størst vægt.

BYG DIT EGET LÆRINGSRUM I LEGOVed et stort bord bliver der bygget med legoklodser. En gruppe studerende er ved at instruere workshopdelta-gerne i, hvordan de på fem minutter kan bygge deres eget ideelle, fysiske læringsrum med Lego Education-syste-met ’Build to Express’. Lærerstuderende Arnold Liwanag, der er 39 år og én af dem, der styrer slagets gang, siger:

”Mange bygger et helt traditionelt klasseværelse, når de får klodserne i hånden, og det er et fint udgangspunkt for en diskussion om, hvad et godt læringsrum egent-lig er – og hvor fx teknologierne skal være i rummet. Nogle workshopdeltagere fortæller, at de næsten ingen teknologier har på skolen, så lærerne må bruge elevernes iPhones, hvis de vil lave en film. Andre siger, at skolen har de nyeste teknologier, men at de mangler viden om, hvordan de skal bruge dem. Det er jo superinteressant,” siger Arnold Liwanag.

SPIL DIG KLOG PÅ NYE KOMPETENCERVed en par mindre borde i nærheden af Lego-workshop-pen er gæsterne i gang med at spille et brætspil, der skal gøre dem klogere på det 21. århundredes kompetencer.

”Mange bygger et helt traditionelt klasseværelse, når de får klodserne i hånden, og det er et fint udgangspunkt for en diskussion om, hvad et godt læringsrum egentlig er – og hvor fx teknologierne skal være i rummet,” siger lærerstuderende Arnold Liwanag. Her instruerer han workshopdeltagere i, hvordan de ved hjælp af Lego Education-systemet ’Build to Express’ kan give deres bud på, hvordan et optimalt læringsrum ser ud.

28 | UCC magasin

Workshopdeltagerne snakker livligt henover spille-pladerne af neongult vinylmateriale, mens de trækker spørgsmålskort og flytter rundt på spillebrikkerne. Spillet er udviklet af den gruppe lærerstuderende, som guider gæsterne undervejs. En af dem er Nick Holmberg, 30 år, der har arbejdet med film og computerspil i ti år, inden han besluttede sig for at blive lærer.

”Det er så fedt, at vi hele tiden får lov at prøve ting af og løse problemer ved hjælp af teknologierne! Fordi vi arbejder på den her måde, får jeg lyst til at bruge en hel masse tid på studiet, og så lærer jeg jo også mere. Som lærer gælder det om at få eleverne gjort interesserede i at gå i skole, og det kan teknologierne hjælpe med. Det er spændende at undersøge, hvad teknologierne er gode til, og jeg vil gerne motivere børnene til at gøre det samme,” siger Nick Holmberg.

Men hvorfor har de studerende valgt at skabe et bræt-spil frem for fx et computerspil?

”Selvom vi går på ’Future’-linjen, skal computertek-nologi og it jo ikke være med overalt. Vi har brugt en laserskærer til at skære spillebrættet ud, og da vi havde designet spillebrikkerne, printede vi dem ud på en 3D-printer. Hovedårsagen er, at vi ville simulere sådan en hyggelig spillesituation med vennerne, som vi selv kender. Og så ville vi sørge for, at spillet lægger op til diskussion, så deltagerne leger sig frem til en større viden om, hvilke kompetencer de får brug for i fremtiden,” siger Nick Holmberg.

TOBIAS HEIBERGLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddan-nelsen

Kontakttohj@ucc.dk eller 4189 8143 LISE MØLLERLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddan-nelsen

Kontaktlism@ucc.dk eller 4189 9301

Mundtlig præsentation: De lærerstuderende præsenterer deres projekter gruppevis til konferencen. På første række sidder de studerendes undervisere, Lise Dissing Møller og Tobias Heiberg, og følger med i, hvordan det går.

GLADSAXE KOMMUNE: LÆRERPRAKTIKANTER KAN BLIVE DIGITALE PIONERER I SKOLENNår de lærerstuderende på ’Future Classroom Teacher’-linjen til efteråret begynder i praktik i folkeskolen, bliver det på tre skoler i Gladsaxe Kommune, som arbejder med teknologi i undervisningen. De studerende har allerede været i observationspraktik og har arbejdet med mindre, digitale projekter sammen med lærere og elever, og Glad-saxe Kommune forventer sig meget af samarbejdet. Det fortæller Kirsten Haase, der er leder af afdelingen Læring og Kommunikation i kommunens skoleforvaltning.

”Når vores elever forlader skolerne, skal de have det bedst tænkelige afsæt, og derfor skal de mestre de nye teknogier og det 21. århundredes kompetencer. Det kræver dygtige lærere, og vi vil gerne være med til at uddanne de allerbedste. Så har vi samtidig også chancen for – på længere sigt – at rekruttere færdiguddannede lærere, der ved alt om, hvordan vi med teknologierne bedst muligt kan understøtte elevernes læring,” siger Kirsten Haase.

Hun forventer, at de studerende fra ’Future Classroom Teacher’-linjen kommer med ”den nyeste viden og friske idéer”.

”Vi håber, at de vil slå sig løs, folde deres faglighed ud og prøve deres idéer af i vores skoler. På den måde kan de være en slags katalysatorer eller pionerer, som kan bidrage til en endnu mere systematisk digital indsats i skolerne,” siger Kirsten Haase.

Februar 2017 | 29

TOBIAS HEIBERGLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddan-nelsen

Kontakttohj@ucc.dk eller 4189 8143 LISE MØLLERLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddan-nelsen

Kontaktlism@ucc.dk eller 4189 9301

”Jeg har faktisk glemt, at konferencen med workshops er en del af eksamen, for det føles mere som en event. Det er en fed måde at gøre det på, som jeg aldrig har prøvet før. Når vi har arbejdet med et projekt i længere tid, giver den form også et bedre billede af, hvad vi kan, end en traditionel eksamen gør,” siger lærerstuderende Anne Sofie Andersen (yderst til venstre).

Spil giver ny viden: Workshopdeltagerne spiller sig til ny viden om, hvilke nye kompetencer de får brug for i fremtiden. Brætspillet er udviklet og designet af den gruppe lærerstuderende, som styrer workshoppen i mål.

30 | UCC magasin 30 | UCC magasin

Robotterne kommer – hvad gør folkeskolen?

KRONIK

Hvis vi som land, som samfund og individer skal frigøre de gode potentia-ler ved teknologien og undgå at blive slaver af den, må vi geare uddannel-sessystemet til at kunne sikre borgerne digital dannelse fra de er helt små.

skolen lærte vi, hvad traktoren betød for landbru-get, og hvad samlebåndet betød for industrien, og hvordan begge dele ændrede vores måde at leve på. I dag foregår den teknologiske udvikling med en fart og kompleksitet, vi knapt kan overskue konse-kvenserne af.

Ifølge CEVEA er 31 procent af de danske jobs i høj risiko for at blive overtaget af robotter. Det vil sige, at en række af de jobs, vi kender i dag, er under forandring eller afvik-ling. Automatiseringen af arbejdsopgaver vil ikke kun ske inden for industrien – også service- og kontorjobs er i spil samt en række akademiske professioner.

Vi ved også, at koblinger mellem hardware, software og kunstig intelligens er på vej og vil skabe nye produkter, som vi næppe begriber i dag. Ifølge nogle af verdens toneangivende futurister fx fysikeren Stephen Hawking og Elon Musk, der står bag Tesla, vil robotter med kunstig intelligens inden for 5-10 år være i stand til at producere sig selv og får dermed eget ukontrollerbart liv. Men al-lerede i dag vokser teknologien eksplosivt og er fuld af forstyrrelser i forhold til den måde, vi forstod og ordnede verden på i går.

Spørgsmålet er: Hvordan fremmer vi de nye teknologiers frisættende og velfærdsskabende potentialer – i mod-sætning til det fremmedgørende, utrygheds- og afhæn-gighedsskabende? Hvordan behersker vi teknologien, så vi undgår at blive slaver af den? Det er helt afgørende, at vi som land, som samfund og som mennesker lærer at

mestre teknologien og dermed udnytte dens potentialer på en kreativ, skabende og aktiv måde.

SØREN OG METTE FÅR BRUG FOR ANDRE KOMPETENCERSvaret ligger i høj grad i vores uddannelsessystem, der skal geares til at varetage de udfordringer, som den tek-nologiske udvikling giver os. Der er behov for at udvikle nye kompetencer, som vi kunne kalde digital dannelse – eller slet og ret dannelse, fordi dannelsesbegrebet i dag nødvendigvis inkluderer digitale kompetencer.

Når Søren og Mette i 1. klasse møder en verden, der er hyperkompleks og bl.a. bygger på kunstig intelligens og robotteknologi, vil de få brug for andre kompetencer end dem, skoler og uddannelser giver eleverne i dag. Hvad det er for kompetencer, og hvad det betyder for uddannelses-systemet, har en række forskere, futurister, politikere og erhvervsledere givet deres bud på. Disse ’21. århundredes kompetencer’ handler bl.a. om samarbejde, innovation, videnskonstruktion, kommunikation og problemløsning og er mere generelle og overordnede end de fagfaglige mål, som især PISA-testen i dag fokuserer på.

Der er massivt fokus fra kommuner, politikere og er-hvervsliv på fremover at styre efter det 21. århundredes kompetencer i uddannelsessystemet, og spørgsmålet er nu, hvordan vi omsætter ambitionerne til virkelighed i folkeskolen. Svaret findes i selve de nye teknologier, som giver store muligheder for at arbejde pædagogisk og didaktisk med det 21. århundredes kompetencer.

I

Februar 2017 | 31

KONSTRUKTION, PRODUKTION OG SKATTEJAGTLad mig give et par eksempler: Med LEGO Mindstorm kan børn og unge arbejde med programmering og pro-totypeudvikling. Det er kompetencer, der for 10 år siden kun blev formidlet på højere læreanstalter. Nu kan de bruges allerede på mellemtrinnet i grundskolen.

På samme måde kan eleverne i dag indsamle og bear-bejde GIS-data fx fra deres egen kommune. De kan lave udregninger og undersøgelser af deres by på et niveau, som for få år siden var forbeholdt Teknisk Forvaltning i kommunen.

3D-printere og ’lasercuttere’ gør det også muligt for børn at producere avancerede emner og udvikle prototyper på nye produkter. Der findes digitale fællesskaber, hvor kon-struktionstegninger af et enormt udvalg af produkter – et hundehus, et motherboard eller en campingvogn – kan downloades. Læringspotentialet ligger selvfølgelig ikke i kopieringen, men i en ændring af design og i at mestre hele processen.

Børns fysiske aktivitetsniveau er reduceret med et maraton om ugen i forhold til en barndom i 1970’erne, og undersøgelser viser, at storforbrugere sidder foran en skærm i 7-8 timer om dagen. Monitorering af fysiologi-ske data og anvendelse af GPS-teknologi, som fx digital skattejagt, er teknologiske input, der kan fremme fysisk aktivitet samtidig med, at der opnås indsigt i fysiske og biologiske sammenhænge.

DEN 4. INDUSTRIELLE REVOLUTION ER HERI dag er markedet bærer af store del af den teknologiske udvikling. Men markedet alene kan ikke være garant for digital dannelse og læring. Uddannelsessystemet har derfor en stor opgave og et ansvar for at rammesætte, at digital dannelse kan finde sted i dagtilbud, skoler og videre uddannelse.

Samtidig skal det 21. århundredes kompetencer vinde større indpas i skolen, end vi oplever i dag. Skolen skal selvfølgelig stadig beskæftige sig med det fagfaglige, men i dag er balancen mellem de fagfaglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer ikke hensigtsmæssig i forhold de ovenfor skitserede udfordringer.

Projekt- og gruppearbejde har længe været en naturlig del af folkeskolen. Det betyder, at udgangspunktet for at arbejde med digital dannelse og det 21. århundredes kompetencer er til stede. Men samtidig har flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, mere målret-tet integreret de nye kompetencer i deres skolesystem. Finland og Norge er betydeligt længere fremme, end vi er herhjemme.

KONSTANT OG KOMPETENT FAKTATJEKEt centralt led i digital dannelse er evnen til at forstå, overskue og sortere i enorme mængder af information. Politologen Fukuyama betegner vores samfund som ’det postaktuelle samfund’, hvor sandheden drukner i virale nyheder af ofte tvivlsom karakter spredt i selvrefererende ekkodale.

Hvis demokratiet skal bestå i sin nuværende form, bliver vi nødt til at udstyre vore unge medborgere med værktø-jer til at vurdere og validere en stadigt stigende informa-tionsstrøm. Med andre ord skal vi i fremtiden konstant lave kompetent faktatjek på den viden, vi søger.

På sidste års Davos-møde for politikere og erhvervsfolk fra hele verden blev den 4. industrielle revolution lance-ret, og de udfordringer, som er skitseret i dette indlæg, var på dagsordenen. Hvis vi skal bevare vores position og fastholde et velfærdssamfund i Danmark, er det på tide, at vi tager udfordringen alvorligt og designer et uddan-nelsessystem, der kan skabe digitalt kompetente og dan-nede medborgere og medarbejdere, der kan begå sig i en fremtid, der er lige om hjørnet.

AF BJØRN ILSØE CHEF FOR CENTER FOR UNDERVISNINGS-MIDLER VED UCC

32 | UCC magasin

Tekst Marianne Meinke

Den digitale skole kan ikke downloadesI arbejdet med at indføre digital teknologi i folkeskolen tager 23 kommuner landet over udgangspunkt i ’kapacitetsmodellen’: Alle led fra forvaltning til lærer skal samarbejde med det fælles mål at styrke elevernes læring med it.

BYRÅDET indkøber iPads, for nu skal skolerne i digitalt gear. Skolelederen klør sig i håret, for der er mange andre udviklingsprojekter i gang lige nu. Lærerne kender ikke de nye apps, som it-vejlederen har købt og er vild med, og har ikke tid til at se på dem her op til de na-tionale test i læsning. I SFO’en har en pædagog gang i en GPS-skattejagt, men det er der ingen andre på skolen, der ved. Kommunens it-strategi kan først nå at blive drøftet i personalegruppen om tre måneder. Og eleverne? De spiller Wordbrain og Matematikfessor i den understøttende undervisning, og det er marginalt federe end at lave staveord og brøker i en bog.

Sådan foregår det groft sagt med lokale variationer på mange af landets skoler. Det er erfaringen i UCC, der samarbejder med kommuner landet over ud fra kapaci-tetsmodellen.

LÆREREN SVEDER SOM EN VILD HEST”Folkeskolen har brugt store summer på teknologi, men de fleste steder mangler den brede, læringsunderstøt-tende implementering. Problemet er, at mange kommu-ner arbejder på at indføre it i stedet for at understøtte elevers dannelse og læring med it. Kapacitetsmodellen er blevet så udbredt, fordi den inddrager alle de områ-der, der har betydning for, om investeringen kommer børnene til gode. Det kræver bl.a. tid til udvikling og forståelse for hinandens opgaver i den kapacitetsopbyg-ning, der skal til hele vejen rundt,” siger Tobias Heiberg, der sammen med Lise Møller gennem flere år har ’været på gulvet’ ude i kommuner og på skoler i forbindelse med kapacitetsmodellen.

”Hvis man fx kun forholder sig til skolelederne el-ler den kommunale konsulent, glemmer man, at også matematiklæreren Henning sveder som en vild hest over sin del af opgaven. Omvendt mister man måske fornem-melsen for den kommunale strategi, hvis man kun har fokus på Henning. Helhedstænkningen i modellen giver mulighed for fælles forankring og mål og for at time be-slutninger, så investeringerne bliver brugt, fordi lærerne

dels har kompetencerne, dels efterspørger den nye teknologi. I modsat fald vil de dyre robotter eller GPS’er ligge på en hylde og ikke blive integrerede dele af en god undervisning,” siger Lise Møller.

KL-PROJEKT BANER VEJEN I øjeblikket arbejder Tobias Heiberg og Lise Møller med kapacitetsmodellen i forbindelse med KL’s kapacitetsop-bygningsprojekt, som består af to store forløb med hhv. 15 og 12 kommuner, hvoraf fire kommuner er gengan-gere.

Konsulent i KL, Søren Nielsen, siger:”Kommunerne arbejder sædvanligvis fragmenteret

med opgaven. De deltagende kommuners arbejde med kapacitetsmodellen sætter dem i stand til at arbejde struktureret, sammenhængende og med direkte sigte på elevernes læring. Det er afgørende, at børn får digital dannelse og de kompetencer, de skal bruge i fremtiden, hvor arbejdsmarkedet og det offentlige rum vil ændre sig helt vildt på grund af den digitale og teknologiske udvikling. Det gælder fx kompetencer som kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet.”

Ifølge Søren Nielsen er målet, at de gode erfaringer med at arbejde ud fra kapacitetsmodellen i det store KL-projekt vil inspirere flere kommuner.

RØDOVRE SÆTTER TEKNOLOGIEN I SPILRødovre Kommune har deltaget i kapacitetsopbygnings-projektet siden 2015 og er en af de kommuner, der er længst fremme med at sætte digital teknologi i spil i un-dervisningen. Skolekonsulent Lene Mortensen forklarer om kapacitetsmodellen:

”Overordnet handler det om at dele og styrke den viden, vi har i kommunen og på skolerne, når det gælder brugen af teknologi og digitale læremidler. En lærer, der underviser i matematik i 9. klasse, kan fx blive inspireret af en lærer, der underviser i naturfag i 2. klasse. Vi har nu langt større bevidsthed om og synlighed ift. kommunens digitale handleplan i alle domæner. Fordelen er, at vi

Februar 2017 | 33

faktisk kommer rundt om alle. Fx skolelederne – hvad ser de for sig? Og it-vejlederne: Hvordan ser de, at digitale læremidler kan skabe bedre undervisning. Og vi får taget fat i SFO-pædagogerne, der også spiller en vigtig rolle, osv. Det er hårdt arbejde, men det virker. Der foregår mange spændende, nye aktiviteter på skolerne, og po-tentialet udvides hele tiden.”

HANDLER OGSÅ OM AT AFLIVE FORESTILLINGER”Elever kan lære geometri i bybilledet ved at tage fotos og foretage beregninger af alt fra kloakdæksler til husta-ge. Når eleverne først stiller skarpt på den geometri, der omgiver dem, er det en hel verden, der åbner sig, og det er sjovere og mere lærerigt end at se på en tegning på

side 24 i en bog,” giver Lene Mortensen som eksempel. Hun peger på, at lærerne er blevet meddidaktikere i

udviklingen af den digitale folkeskole – og det er en klar forudsætning for, at it-investeringerne giver bonus i form af digitalt kompetente og generelt dygtige, motiverede og engagerede elever.

”Det handler også om at aflive nogle forestillinger, fx hvad man kan og ikke kan med en iPad, og hvornår tavleundervisning eller papir og farveblyanter faktisk er bedst,” siger Lene Mortensen, der peger på, at tilbage-meldingerne fra de deltagende fagfolk – fra it-afdelingen over Pædagogisk Læringscenter til den enkelte lærer – er meget positive.

TOBIAS HEIBERGLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddannelsen

Kontakttohj@ucc.dk eller 4189 8143

LISE MØLLERLektor i UCC. Underviser på Future Classroom Teacher uddannelsen

Kontaktlism@ucc.dk eller 4189 9301

LæringsteknologierHardware,devices,BYOD

KompetencerLedelse, lærere og

elever. Professions-udvikling, vejled-

ningskulturer

OrganiseringIt-strategi,

kompetencecirkler, læringsfællesskaber,

mediepatruljer

LæremidlerDigitale læremidler, læringsressourcer,

apps og web2

PlatformeBPI, læringsplatforme, LMS, kommunikation

KAPACITETSMODELLEN

• Arbejdsmodel, der sikrer, at kommunen kommer hele vejen rundt i de do-mæner, der har betydning for, om digital teknologi styrker elevernes dan-nelse, læring og trivsel.

• Dækker fem domæner – se figur

• Er udviklet af UCC og CFU og anvendes bl.a. i forbindelse med KL’s kapacitetsopbygnings-projekt. Her fungerer UCC som konsulenter og facilitatorer i kommuner og på skoler.

Læs mere på www.kapacitetsmodel.dk

Tekst XXxx

Billedkunst, børst støvet afBrug af digitale medier og ’augmented reality’ bringer nye mulig-heder ind i billedkunstfaget. Det kan være med til at modernisere faget og dermed give børn og unge en bedre forståelse af billeder, som spiller en stadigt større rolle i deres liv.

vad sker der, hvis du kigger ind i et ty-pisk billedkunstlokale på en folkeskole i Danmark? Ser du børn med store

plastikforklæder og med pangfarvet maling på penslerne i deres hænder? Elever med hæn-derne dybt begravet i en klump ler?

Når lærerstuderende Jane Pejtersen bliver færdig som lærer, vil det ikke være det eneste, der foregår i billedkunsttimerne, forudser hun. I løbet af det sidste halve år på læreruddannel-sen har hun sammen med sine medstuderende undersøgt, hvordan hun kan bruge ’augmented reality’ i billedkunst. Og hun ser store mulighe-der i at bruge ’augmented reality’ til at få bør-nene ud af klasseværelset, til at bruge kroppen og til at undersøge billeder og deres betydning på en ny måde.

’Augmented reality’ – eller udvidet virkelig-hed – betyder, at man bruger digitale tekno-logier til at kombinere data fra den fysiske verden med virtuelle data, så det, man sanser i virkeligheden, bliver suppleret af for eksem-pel grafik, fotos eller lyd. Kig på en bygning gennem mobiltelefonen og se mønstre oven på bygningen for eksempel. Eller lad små væsner dukke op på vejen, når du ser den gen-

nem mobilen – ligesom i spillet Pokémon Go. Sammen med studiekammerater udvik-

lede Jane Pejtersen et digitalt læremiddel til at arbejde med mønstre. Med læremidlet på mobiltelefonen vil eleverne kunne tage forklaringer med ud i naturen og i forskellige rum og bruge dem til at se mønstre i forskel-lige sammenhænge. Desuden arbejdede de med at dokumentere ’Carlsberg i forandring’ i forbindelse med Kulturnatten.

”Nogle undersøgte, hvordan selve rum-met har udviklet sig arkitektonisk, og fandt nogle billeder af det. Vi samlede billederne og kastede nogle videoprojektioner op på nogle meget store balloner og op på noget strim-let papir med en blæser på. Det blev enormt smukt og spændende at visualisere ’Carlsberg i forvandling’,” siger Jane Pejtersen, som godt kan forestille sig at bruge den form for projek-ter i sin undervisning.

”Man lærer at udtrykke sig på forskellige måder via billeder. Det digitale giver nogle spændende nye muligheder, men det skal ikke overtage, for man skal stadig kunne tegne,” siger hun.

Hun mener, at billedkunst skal inddrage digitale medier, fordi brugen af billeder i digitale medier fylder meget i elevernes liv og i samfundet generelt.

”Jeg tror, det her med at forstå, hvad bil-leder og de forskellige medier er og kan, og hvordan man viser sin identitet på nettet, er vigtigt. Og der bliver billedkunst vigtig, så eleverne bliver klar over, hvad de signalerer visuelt,” siger hun.

FORSTÅ VERDENLektor Kirsten Skov står sammen med adjunkt Anne Louise Bahn bag undervisningen i brug af ’augmented reality’ i faget billedkunst på UCC’s læreruddannelse. Hun lægger vægt på, at brugen af ’augmented reality’ er en naturlig udvidelse af feltet inden for billedkunst. Billed-kunst har altid haft en vigtig opgave i forhold til at klæde børn og unge på til at forstå og agere i verden.

KIRSTEN SKOVLektor på UCC. Underviser på læreruddannelsen i billedkunst.

Kontaktkisk@ucc.dk eller 6130 3212

ANNE LOUISE BAHNAdjunkt og underviser på lærer-uddannelsen i billedkunst. Kontaktalba@ucc.dk eller 4189 7083

Tekst Katrine Friisberg

H

34 | UCC magasin

Februar 2017 | 35

”Der har været en opfattelse af, at billed-kunst er meget indadvendt og bruger kon-ventionelle metoder. ’Augmented reality’ kan bidrage til en stadig udvikling og føre faget up to date,” uddyber hun.

Billedkunst bærer potentiale til at udfordre eleverne på mange måder, men mange billed-kunstundervisere er ikke klædt på til at bruge digitale medier på nye måder i faget. Men billedkunst kan i lige så høj grad som andre fag udvikle sig i takt med udviklingen i samfundet. For eksempel vil brug af ’augmented reality’ gøre, at eleverne i højere grad bevæger sig og lærer med kroppen som en del af undervisnin-gen.

”Når man arbejder med ’augmented reality’, involverer det kroppen, fordi man bevæger sig rundt. Det er en sansebaseret form for læring, som kan give et stort bidrag til diskussionen om kroppens betydning for læring, som der er meget fokus på i disse år”, siger Kirsten Skov.

Teknologien vil være oplagt at bruge tvær-fagligt. For eksempel ved at konstruere model-ler fra matematikkens verden, som eleverne kan studere fra forskellige vinkler, forklarer Kirsten Skov. Hun håber, at man rundt omkring på skolerne vil se billedkunsts potentiale.

”’Augmented reality’ kan give en anden forståelse af, hvad faget også kan. Det giver et andet blik på faget. Vi skal have den faglige udvikling i gang,” opfordrer hun.

Foto Anne Louise Bahn

Skan QR-koden og se, hvordan de lærerstude-rende arbejdede med at ændre rummene i Campus Carlsberg – en form for ’augmented reality’ i forbin-delse med Kulturnatten.

AUGMENTED REALITYAugmented reality er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Man får et ekstra lag af information. Den ekstra information vil typisk ikke erstatte virkeligheden, men udvide den på en eller flere måder.

UCC kan oprette kurser for lærere, som gerne vil lære at bruge ’augmented reality’ i billedkunstun-dervisningen.

De lærerstuderende projicerede fotos af Carlsberg i forvandling på balloner i forbindelse med Kultur-

natten 2016.

36 | UCC magasin

Tekst Signe Kierkegaard Cain

PLC skal være pædagogisk eksperimentariumSkolebibliotekerne har skiftet navn, og de pædagogiske læringscentre har indtaget skolerne. Et forsknings- og udviklingsprojekt i UCC undersøger, hvordan PLC’er kan udvikle elevernes arbejde med digitale medier og støtte lærere og pædagoger i at gøre eleverne mere innovative.

HVORDAN inddrager man bedst digitale værktøjer i ma-tematikundervisningen på mellemtrinnet? Det spørgs-mål har de stillet sig selv på Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole i forbindelse med et forsknings- og udvik-lingsprojekt. Projektet har været i gang siden efteråret 2016 og undersøger, hvordan de pædagogiske læringscen-tre (PLC’er) kan bruges i den enkelte skoles udvikling – i forhold til blandt andet ’21st century skills’, innovation og læringsfællesskaber. 11 skoler i Københavns Kommune og seks i Kolding Kommune deltager og arbejder med cases, der tager udgangspunkt i hverdagen på den enkelte skole.

”Det er en udfordring i alle kommuner at udvikle sko-lebibliotekerne til PLC’er, og man gør det meget forskel-ligt rundt om i landet. Det har generelt været vanskeligt at tænke udvikling af PLC’er sammen med skoleudvik-ling i forlængelse af skolereformen – især i forhold til vejledernes rolle på skolerne,” siger lektor i UCC, Ole Christensen, der er ansvarlig for forsknings- og udvik-lingsprojektet om PLC’er og også tidligere har arbejdet med udviklingen af læringscentrene.

På Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole har man altså valgt at arbejde med digitale værktøjer i matema-tik på mellemtrinnet som case. ”Vi vil gerne undersøge,

Februar 2017 | 37

Illustration Rasmus Juul

hvordan det kan styrke både lærere og elevers brug af et konkret digitalt værktøj, nemlig programmet Geogebra. Vores antagelse er, at vi ved at ændre vores praksis for vejledning også kan ændre personalets syn på vejledning, så de i højere grad inddrager faglige vejledere i deres un-dervisning og planlægningen af den,” siger Louise Refnov, der er leder af det pædagogiske læringscenter på skolen.

VEJLEDERNE IND I KLASSERNEI arbejdet med casen kommer skolens it-vejleder og ma-tematikvejleder blandt andet ud i klasserne og understøt-ter lærernes arbejde med programmet. Læreren står altså ikke alene med at implementere en ny arbejdsform, men kan søge støtte og vejledning hos de faglige vejledere. Den viden, der kommer ud af projektet, skal bagefter deles med skolens andre faglige vejledere. Louise Refnov for-tæller, at det i det daglige godt kan være en udfordring at skemalægge vejledningstiden, og for nogle lærere er det nyt og anderledes at tage en kollega, der er vejleder, med ind i klassen. ”Men det er helt afgørende at få vejlederne ind i klasserne for at styrke brugen af PLC og gøre det mere oplagt at bruge det pædagogiske læringscenter til faglig og strategisk udvikling,” siger hun.

BRUG FOR CASES – IKKE KUN MÅLProjektet ser på, hvordan PLC’et bedst støtter lærerne i udviklingen af vejledningsforløb, værktøjer og koncepter, der kvalificerer eleverne til fx at kombinere lyd, billede og tekst i et produkt og analysere det, de laver. Fokus er særligt på at gøre eleverne mere innovative og udvikle en skolekultur, der er mere eksperimenterende og nysgerrig, og man arbejder med, hvordan PLC’et kan bruges som ressource til at udvikle læringsfællesskaber og vejleder-roller. De cases, skolerne arbejder med, er helt tæt på praksis. Det kan for eksempel være en medievejleder, der går sammen med en læsevejleder om at afprøve en ny digital ressource. ”Når man arbejder læringsmålstyret er man selvfølgelig meget optaget af mål og tegn på læring, men det er også vigtigt at arbejde med indhold og proces-ser, og i den forbindelse har det kvalitative arbejde med cases stor betydning,” siger Ole Christensen.

Konkret har alle skoler fået en casemanual og doku-menterer, hvordan de arbejder med deres case med lyd, video eller tekst. De får løbende besøg af Ole Christensen

og reflekterer sammen med ham over, hvilke forandrin-ger arbejdet med casen skaber. ”Der er gang i en udvik-ling, hvor man går fra, at man kan have et PLC, som man inddrager i større eller mindre grad, til at man skal have et PLC og bruge dets vejledere meget aktivt. Lærerne savner virkelig mere fælles tid til at arbejde i læringsfæl-lesskaber, og PLC’erne skal blandt andet understøtte læringsfællesskaber mellem elever, mellem lærer og elev og mellem lærer og lærer og lærer og pædagog. Centrene har også en meget vigtig rolle at spille i forhold til at gøre digitale ressourcer til en helt naturlig del af praksis i skolen. Det er vigtigt, at PLC’erne tænkes på en helt anden måde end skolebiblioteker – som pædagogiske eksperimentarier,” siger Ole Christensen.

NY ROLLE FOR IT-VEJLEDERPå alle de 16 skoler, der deltager i projektet, er ledelsen involveret, og det er afgørende, påpeger Ole Christen-sen. Også på Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole har man ledelsens opbak-ning til projektet og arbejdet med PLC i det hele taget. ”Næsten alle vores faglige vejledere er tilknyttet PLC for at understøtte vejlederrollen, og der er afsat timer til det, så det ikke går fra deres forberedelse,” siger Louise Refnov. På skolen prioriterer man også arbejdet med digitale værktøjer højt i det pædagogiske læringscenter. ”Vores it-vejleder er en didaktisk it-vejleder, og hun bruger for eksempel PLC-timer på at undervise elever i forbindelse med projektet Toolcamp (koncept, hvor elever i 6.-10. klasse konkurrerer om at lave det bedste it-projekt, red.),” siger hun.

”Begrebet it-vejleder er forældet. I stedet er man opta-get af at udvikle nye roller og funktioner ved at bruge pæ-dagogiske og didaktiske ressourcepersoner, der bliver en del af skoleudviklingen. Skolebiblioteket var et sted med læremidler, hvor man gik hen og lånte noget, og hvor børn og voksne var brugere. PLC er et læringscenter, hvor man arbejder med elevers læringsprocesser og med eksperi-menterende læringsfællesskaber,” siger Ole Christensen.

NYT FORSKNINGSPROJEKTForsknings- og udvik-lingsprojektet ’PLC som strategisk udviklingsenhed og vejledningsfunktion’ er støt-tet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-ling. UCC har gennemført flere projekter med PLC som omdrejningspunkt og kan tilbyde uddannelses- og ud-viklingsforløb og sparring og konsulentbistand i forhold til at få læringsvejlederne i spil som ressourcepersoner.

Se mere her: ucc.dk/konsulentydelser/skole/laeringscenter

OLE CHRISTENSENLektor i mediepædagogik på Videre uddannelsen. Arbejder med forskning og udviklingsarbejde inden for det mediekulturelle og pædagogiske område samt med videreuddannelse af lærere og pædagoger.

Kontaktoc@ucc.dk eller 4189 7257

38 | UCC magasin

Tekst Katrine Friisberg

Netbaserede uddannelser:

Fra opkomling til trendsætterI løbet af de sidste 14 år har tusindvis af studerende, som ellers ville have svært ved at gennemføre en ud-dannelse, taget en netbaseret uddannelse på UCC. I dag er uddannelserne accepterede på lige fod med traditionelle uddannelser, som tager netbaserede undervisningsformer til sig.

or 14 år siden så den netba-serede pædagoguddannelse for første gang dagens lys på det daværende Dannersemi-

narium i Jægerspris. ”Vi lå langt ude, og netuddannel-

sen var en måde at rekruttere flere studerende til et afsidesliggende seminarium på. Men der var også nye læringsmuligheder i netuddannelse,” siger en af dem, som var med til at give den netbaserede pædagogud-dannelse luft under vingerne, lektor på UCC Therese Maria Søgaard Mortensen.

I UCC er netuddannelserne er blevet udviklet og udbredt til andre uddannelser. I dag kan man på UCC blive pædagog, lærer, sygeplejerske og læse på efter- og videreuddannel-ser via internettet. Nogle af uddan-nelserne er rent netbaserede, men langt de fleste er baseret på blended learning, hvilket vil sige, at de stu-derende veksler mellem netbaseret undervisning og undervisning i UCC’s fysiske lokaler.

I løbet af de 14 år har den netba-serede uddannelse givet tusindvis af studerende mulighed for at tage en uddannelse på trods af vilkår, som i mange tilfælde ellers ikke ville give økonomi, tid eller rum til at gen-

nemføre en uddannelse. Sideløbende er uddannelsesformen blevet mere anerkendt, mener Therese Maria Søgaard Mortensen.

”Man kan sige helt overordnet, at der er kommet en større accept af netuddannelsen. Efterhånden som digitale medier er blevet en integre-ret del af hverdagen, bliver der ikke stillet spørgsmål til kvaliteten. Der er generelt en meget større åbenhed i forhold til digitalt medieret under-visning,” siger hun.

KLARER SIG MINDST LIGE SÅ GODTErfaringerne fra de sidste 14 år viser, at der heller ikke er grund til andet. De studerende, som læser via net-tet, er typisk lidt ældre og klarer sig mindst lige så godt som de stude-rende, der tager den traditionelle uddannelse.

”De netmeritstuderende ligger klart højere i niveau, og de, som tager hele uddannelsen via nettet, klarer sig heller ikke dårligere. Tværtimod. Det handler om, hvad det er for nogle studerende. Det er ikke, fordi netud-dannelserne er et vidundermiddel. De to uddannelsesformer er forskel-lige, men fuldstændig lige gode. Mange af dem, som studerer via net-tet, er jo netop meget disciplinerede

FHENRIK TARP VANGKoordinator i UCC’s væksthus for e-læring og netbaseret under-visning.

Kontakthtv@ucc.dk eller 4189 7047

THERESE MARIA SØGAARD MORTENSENLektor på UCC. Underviser på og udvikler netbaserede uddannelser − især pædagoguddannelsen.

Kontaktthmo@ucc.dk eller 4189 7996

THEA THØGERSENAdjunkt på UCC. Underviser bl.a. på de obligatoriske netbaserede PD-moduler. Deltager i MOOC projektet ”Den åbne skole”.

Kontaktthth@ucc.dk eller 4189 8722

Februar 2017 | 39

Tekst XXxx

Netbaserede uddannelser:

Fra opkomling til trendsætter

og kan organisere deres eget studie,” pointerer Therese Maria Søgaard Mortensen.

Det samme gør sig gældende på efter- og videreuddannelserne, hvor underviserne arbejder med at skabe digitale læringsrum, der skaber engagement og gode netværk. De studerende og underviserne kan dele viden og erfaringer – både i syn-krone læringsrum, hvor de mødes på nettet på samme tid − og asynkrone læringsrum, hvor de studerende kan komme med indlæg, når det passer dem, fortæller Thea Thøgersen, som underviser på de netbaserede efter- og videreuddannelser.

”Al erfaring på efter- og vide-

reuddannelsen peger på, at netop understøttelse af sociale læreproces-ser og nærhed mellem underviser og studerende er vigtige forudsæt-ninger for en god læreproces for den enkelte studerende,” pointerer Thea Thøgersen.

VÆKSTHUS FOR NETBASEREDE UD-DANNELSERI dag har UCC et væksthus for ud-vikling af netbaserede uddannelser. Væksthuset afholder seminarer, kon-ferencer og workshops og kan i løbet af et par måneder udvikle et uddan-nelsesforløb, oplyser lektor Henrik Tarp Vang, der er koordinator for væksthuset. For øjeblikket udvikler

væksthuset netbaserede efterud-dannelser i pædagogik på Færøerne og arbejder på at kunne tilbyde en online fysioterapeutuddannelse på Bornholm.

I dag går påvirkningen i høj grad den anden vej – fra netuddannelse til de traditionelle uddannelser.

”Netuddannelse fordrer, at vi hele tiden arbejder med at tage nye teknologier i brug. Det traditio-nelle klasserum bygger på 700 års tradition for, at der står en lærer, og der er nogen, der lytter. Hele det felt bevæger sig ud i noget andet. Mere og mere almindelig uddannelse bliver blended learning,” forklarer Henrik Tarp.

Illustration Rasmus Meisler

UCC’s studerende på netuddannelser befinder sig så forskellige steder som Færøerne, New York og Christiansø

40 | UCC magasin

Videreuddannelse med fuldtidsarbejde og bolig langt væk

SARAH GRÅSKOVNetstuderende på voksenunderviseruddannelsen

Alder: 30 år Uddannelse: Cand.merc. i international økonomi og udviklingsstudierArbejde: Uddannelseskonsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde, OdenseBopæl: Odense

”Den netbaserede uddannelse passer bedre ind i en travl hverdag. Uddannelsen er langt mere fleksibel. Jeg kan læse, når jeg har tid, og jeg kan læse, når det passer ind i mine planer både privat og arbejdsmæssigt. Det giver mig mulighed for at studere på UCC, selv om jeg bor i Odense. Rent fagligt skulle jeg opkvalificeres inden for voksenun-dervisning og didaktik. UCC havde alle de ting, jeg havde brug for. Det var et godt match i forhold til mine og min arbejdsgivers krav. Jeg er glad for det. Inden jeg meldte mig til, var jeg bekymret for, om det ville blive for ensomt at sidde alene og kun logge på en gang imellem og få undervisning. Men det passer mig rigtig godt, at det er en blanding af forskellige læringsrum. Det trives jeg i. Blended learning har passet mig godt i forhold til at tage ejerskab til egen læring. Jeg har fået en større bevidsthed om, at det er mit ansvar, at jeg lærer, fordi der er så meget, der er selvstudie. Underviserne sætter rammerne, men hvad der foregår inden for rammerne, er mit ansvar.”

Var aldrig blevet pædagog uden netbaseret merituddannelse

HENRIETTE GODVINStuderende på den netbaserede meritpædagoguddannelse

Alder: 43 årBopæl: HørsholmArbejde: Fuldtidsstilling som dagplejerUddannelse: Kontorassistent. Forskel-lige pædagogiske kurser, blandt andet uddannet naturdagplejer

”Vi har fire børn, så det kunne ikke lade sig gøre at tage en almindelig uddan-nelse. Desuden var min arbejdsplads ikke vild med, at jeg skulle være væk så lang tid. Så da jeg fandt pædagoguddannel-sen som netmerit, tænkte jeg: Det er da supernemt. Det kan jeg sagtens. Og nu er jeg snart færdig. Men nemt har det ikke været. Jeg har en arbejdsuge på 48 timer.Jeg har åbent fra 7.15-17, og jeg har børn i hele det tidsrum. Jeg har prøvet at få læst læsestoffet fra UCC i mine pauser, når børnene er puttet, og man er supertræt – og også i weekenderne. De sidste to år har det været: arbejde, skole, arbejde, skole. Der er ikke meget fritid. Derfor er det vigtigt, at man har sin familie i ryggen. Jeg kunne ikke have gjort det, hvis ikke min mand bakkede op. Hvis jeg ikke kunne tage netmerituddan-nelsen, var jeg nok aldrig blevet pæda-gog. Jeg har over 20 års erfaring inden for daginstitutionsområdet. Jeg kunne ikke gå fra i to år og 10 mdr. og kun have aften- og fritidsjob. Selv om det er superhårdt, ville jeg ikke have været det foruden, for det giver bare så meget.”

Tekst XXxx

Februar 2017 | 41

HVORDAN bringer man socialpædagogik til de store flygtningelejre i Tyrkiet og til alle yderkroge af Europa, hvor en socialpædagogisk uddannelse er en sjældenhed?

Svaret er MOOC – Massive Open Online Courses – som bliver stadigt mere udbredt verden over. Respek-terede uddannelsesinstitutioner udbyder netbaserede uddannelser, som du kan tage, uanset hvor du befinder dig. ’Open’ betyder, at kurserne er gratis – men mange steder gælder det kun selve undervisningen, mens eksa-men eller certifikatet koster penge.

UCC er i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i England, Spanien, Tyrkiet, Tjekkiet og Belgien i gang med at udvikle en MOOC i socialpædagogik, som på grund af støtte fra EU’s Erasmusprogram bliver helt gratis at tage. Adjunkt Søren Krogh og lektor Martin Sørensen deltager i projektet for UCC.

”Det er en kæmpeskare af studerende, vi kan nå, i for-hold til hvis jeg tog til Ankara eller Istanbul og underviste. Der ville vi ikke have mulighed for at nå de folk, som sidder i flygtningelejre eller andre steder, hvor de ikke har mulighed for at tage en uddannelse,” fortæller Martin Sørensen.

Det betyder især meget, at der er midler til at over-sætte undervisningsmaterialet til spansk og tyrkisk – Martin Sørensen havde gerne set, at modersmålene i de andre partneres lande også var med.

”Man kommer til at kunne sidde i Østtyrkiet og tage et kursus i socialpædagogik med sin smartphone, selv om man ikke er sprogstærk,” pointerer han.

Lektor Martin Sørensen har været med til at udvikle netuddannelser siden den spæde start for 14 år siden, og det er primært på grund af UCC’s viden om netbaserede uddannelser i netop pædagogik, at UCC indgår som partner.

”Vi har det helt tætte forhold til netbaseret uddan-nelse. Vi har en førstehåndserfaring, som de andre lande gerne vil gøre brug af,” siger han.

Projekt skal bringe social-pædagogik til Europas yder-kroge

NETBASEREDE UDDANNELSER PÅ UCC:• Pædagog (ordinær)• Pædagog (merit – for studerende, som

har minimum fem års erhvervserfaring fra pædagogisk praksis og derfor kan få merit for to lange praktikker)

• Sygeplejerske• Lærer• En række efter- og videreuddannelser

blandt andre: » Voksenunderviseruddannelsen, blended learning, hvor de studerende møder op af og til

» Diplomuddannelsen i pædagogisk viden og forskning, 100 % netbaseret

» Diplomuddannelsen i undersøgelse af pædagogisk praksis, 100 % netbaseret.

Omkring 10 % af de studerende på UCC læser på en netbaseret uddannelse.

42 | UCC magasin

Hypotesen er, at når man er god til sit modersmål, bliver man også bedre til at tilegne sig andre sprog fx dansk og senere engelskRawand Samal Jalal

”

Tekst Nana Toft Foto Sofia Busk

Februar 2017 | 43

“Må jeg se din tunge, Lea?”I idrætsbørnehaven Budstikken er man vilde med it. Stik imodsat hvad både forældre og pædagoger kunne frygte, er der ingen dovne skærm zombier her. - Digitale redskaber gør kun børn mere aktive og giver dem en større kropsforståelse, lyder det.

“LA, LA, LA. Se min mund, Ella.” Lea og Ella står med hovederne helt oppe i iPad’en. De skeler til storskærmen ved

siden af dem, der blæser pigernes grimasser op i kæmpeformat. “Må jeg se din tunge, Lea?”Pigerne kigger på skærmen og knækker sammen af grin. I samme sekund brager en

bas gennem lokalet. Pædagogmedhjælper Nicolas Bengtsson har sat musik på. “MGP, MGP!” Børneflokken, der består af et par håndfulde 5-årige børnehavebørn, begynder straks at råbe og danse. Alexandar stiller sig foran iPad’en i sprællemandspositur og rok-ker frem og tilbage, nogenlunde i takt til musikken. “Se lige mig,” siger han til sin kam-merat Arthur og kigger på sig selv på skærmen. Arthur forsøger straks at gøre Alexandar kunsten efter. “Jeg er højere end dig,” konstaterer Alexandar. Tydeligt stolt.

VILDE MED ITI idrætsbørnehaven Budstikken i Høje Taastrup er man mere end almindeligt glade for it. Siden børnehaven valgte at sætte fokus på digitale redskaber for godt to år siden, er der flyttet en håndfuld iPads ind i institutionen. Men ikke nok med det. De har fået selskab af en Wii, en storskærm, et Apple-tv, en række digitale mikroskoper, et fortæller-tæppe, en såkaldt Sphero (robotbold, der fjernstyres via en smartphone eller tablet, red.) og sidst, men ikke mindst, QR-koder på legepladsen.

UCC magasin har besøgt en idrætsbørnehave, der er vilde med it og en Stei-ner-institution helt uden digitale redskaber. Kig med indenfor i de næste to artikler og få et indtryk af to forskellige verdener.

I idrætsbørnehaven Budstikken læser de højt for børnene - af en ganske almindelig bog. Børnene leger også med trælegetøj. Men nye digitale redskaber er efter-hånden næsten altid med i legen.

44 | UCC magasin

Og stik imod hvad både forældre og pædagoger kunne frygte, så er de digitale redskaber i Budstikken ikke ens-betydende med en gruppe inaktive børnehavebørn, der sidder på hver deres sækkestol med næsen nede i en iPad en hel dag. I Budstikken oplever man det modsatte: Her understøtter og udvikler de digitale redskaber børne-nes læring inden for alle læreplanstemaer. Især krop og bevægelse.

“Selvfølgelig kan en iPad bruges som babysitter,” siger Anne Kunze, institutionsleder i Budstikken. “Men det behøver den ikke at være.”

“Tag nu for eksempel storskærmen. Den blæser børnenes bevægelser, deres gestik og deres mimik op i stor størrelse. Prøv at se, hvordan de kigger på sig selv og hinanden: Er jeg højere end min kammerat? Hvordan ser min tunge ud? De undersøger sig selv og hinanden og finder ud af, hvor de er ens, og hvor de er forskellige.”

For Anne Kunze og hendes kolleger handler det om at være nysgerrig på de muligheder, de digitale redskaber giver børnene. Kaste sig ud i det, undersøge nye apps og bruge sin fantasi.

“Gør man det, er der et væld af muligheder for at sti-mulere børnene og ikke mindst aktivere dem og give dem en større kropsforståelse.”

VI LÆRER AF BØRNENEEn lille lyserød, blinkende kugle farer hen over gulvet. 5-årige Anna står klar med spredte ben og armene i vejret. “Drej, Laura,” råber hun. Den lille Sphero drøner hektisk rundt på gulvet, alt imens Laura hiver op og ned på en iPad, der har fået en gummirem på med to hånd-tag. Pludselig står kuglen stille, og uanset hvad Laura forsøger at gøre med iPad’en, der burde være forbundet med den lysende kugle, er der intet, der synes at hjælpe. Anne Kunze går hen til Laura, trykker forskellige steder på skærmen, men udbryder så: “Åh. Jeg tror, jeg kom til at gøre noget helt forkert.” To af drengene farer straks til undsætning. “Du skal altså bare gøre sådan her,” siger den ene dreng til Anne og trykker på skærmen. Kuglen sætter

i gang, triller mellem Annas ben og ind i det tårn af klodser, som Laura og Anna har stablet op i fællesskab.

“Børnene er bedre til det her, end vi gamle nisser er. Det er ikke en gang løgn,” forklarer hun. “De har en mere intuitiv tilgang til digi-tale redskaber, end vi har, og det er den umid-delbarhed, vi forsøger at lære af,” siger Anne.

For selv om Budstikken i dag favner de digi-tale redskaber, var flere i personalet en anelse skeptiske i starten. Anne Kunze og pædagog Sif Berger Pilsø forklarer det − også − med en “udbredt it-forskrækkelse i pædagogfaget”:

“Jeg var usikker i starten,” forklarer Sif Berger Pilsø. “Så sad jeg der med ti børn og en iPad og var bange for at ødelægge den og gøre alt forkert. Men det er typisk for vo-res fag. Vi er for dårlige til at tage nyt til os, og vi er meget it-forskrækkede, synes jeg.”

Det er Anne Kunzes oplevelse, at der i den pædagogi-ske verden er en opfattelse af, at dét at klatre i træer eller bygge en hule står i skrigende kontrast til dét at bruge digitale redskaber. Men det er en misforståelse, konstate-rer hun.

“Der er intet modsætningsforhold mellem de to ting. Vores børn tager jo bare iPad’en med ind i hulen eller op i trætoppen, ligesom de, som vi lige så med Anna og Laura, kombinerer ‘almindelige’ træklodser med nyt digitalt legetøj,” forklarer Anne Kunze.

TÆNK UD AF BOKSEN“Biiiiip” Nicolaj holder iPad’en hen foran en QR-kode, der hænger på et lamineret skilt på legepladsen. En app indlæser dagens første opgave: “I skal lege Bondeman-dens Gulerødder.” Pædagogisk assistent Mikkel Halbys stemme strømmer ud af iPad’ens højtaler. “I bestemmer selv, hvem der er bondemand, og hvem der er gulerod. Sæt i gang.”

Ikke så snart er beskeden slut, før børnene har lagt sig ned på græsplænen i deres flyverdragter og er gået i gang med legen.

Nyeste skud på den digitale stamme i Budstikken er legepladsens QR-koder. Et projekt, som især pædagogisk assistent Mikkel Halby er begejstret for. Den seneste uge har han brugt tid på at lægge opgaver ind ved hver af plad-sens QR-koder, der fungerer som en slags poster. Første projekt har været målrettet de større børnehavebørn.

“Jeg har lagt lydfiler og YouTube-videoer ind, hvor de skal løse en opgave eller lege en leg, der passer til deres alder,” forklarer Mikkel Halby, der også glæder sig til at bruge QR-koderne til de mindre børnehavebørn.

“Det kunne være noget med at efterligne dyrelyde, lære dem farverne eller stimulere sproget på en legende

“Børnene elsker storskærmen. De kan stå her i timevis,” siger leder Anne Kunze.

STEEN SØNDERGAARDLektor på UCC. Underviser på pædagog-uddannelsen og videreuddannelsen.

Kontaktsts@ucc.dk eller 4189 7871

Februar 2017 | 45

måde. Det fede er, at børnene er vilde med det. Det er leg og læring, der går op i en højere enhed,” siger Mikkel Halby.

Sammen med et par kolleger planlægger han, at QR-koderne til foråret skal bruges til at sætte fokus på et tema om kroppen: “Hvem er jeg indeni?” Endnu ved han ikke, hvad de præcis finder på. “Det kunne være at finde genstande i naturen, der er lige så lange eller tykke som en lårbensknogle eller en tyktarm. Hvad ved jeg,” siger Mikkel Halby, der glæder sig til at kaste sig ud i nye digitale eventyr:

“Som jeg ser det, åbner de digitale redskaber en ny ver-den af leg og læring. Vi skal bare tænke lidt ud af boksen.”

DIGITAL DANNELSE ER EN PLIGTMen en ting er, at de åbner en ny verden. Noget andet er, at personalet mener, digitalitet burde være et ottende læreplanstema. For Anne, Sif, Mikkel og de andre ansatte i Budstikken er dét at hoppe med på den digitale bølge en nødvendighed. Faktisk en pligt.

“Det er fremtiden. Det er deres liv. Det er kommet for at blive. Af den grund ser vi det som vores pligt at give børnene en digital dannelse,” forklarer Anne Kunze.

DIGITALE REDSKABER I HVERDAGENHvordan bliver digitale redskaber en naturlig del af hverdagen - for både børn og voksne?Det var et af de centrale spørgsmål, som idrætsbørnehaven Budstikken - sammen med flere andre institutioner - stil-lede sig selv, da de i 2015 deltog i UCC-projektet “Digitale teknologier - en naturlig del af hverdagens pædagogik.” Projektet var et samarbejde på tværs af institutioner i kom-munen og bestod blandt andet af oplæg på personaledage, forældremøder, aktionslæring og et kursus med udgangs-punkt i de forskellige læreplanstemaer. Kurset blev afholdt på stuerne i de forskellige institutioner, så personalet kunne prøve de forskellige temaer af, direkte med børnene under kurset.

Kilde: Steen Søndergaard

De nye QR-koder på legepladsen er et socialt hit, mener pædagogisk assistent Mikkel Halby. - “Der er så mange udviklingsmuligheder i det.”

Budstikken er fyldt med digitalt legetøj. Her en lille elektronisk bi, børnene kan styre - og dermed træne sine koordinationsevner.

46 | UCC magasin

“Vi prøver at være det sted, hvor man bare kan være”I Rudolf Steiner-institutionen Brombærhaven er der ingen digitale red-skaber, men eventyrfortællinger, trælegetøj og bål i haven. “Digitale redskaber forstyrrer det ‘nu’, det nærvær og det fælleskab, vi ønsker for børnene,” forklarer personalet.

Tekst Nana Toft

Februar 2017 | 47

“EVENTYR kom til mig. Jeg vil gerne høre dig. For solen og for månen og alle stjernerne.”

Det er en tirsdag i begyndelsen af januar, og klokken har netop passeret ni om morgenen i den integrerede Rudolf Steiner-institution Brombærhaven i Herlev. Med hinanden i hænderne har en lille børneflok med lang-somme skridt bevæget sig ind i børnehavens eventyrrum og er begyndt at synge. Lyset er dæmpet, og på væggene aner man konturerne af engle malet med bløde pensel-strøg. Børneflokken har sat sig på hver deres lille træstol. Roligt og stille, og med øjne så store som tekopper, kigger alle mod et lille bord i midten beklædt med rødt velour. Her er et levende stearinlys, et helligtrekonger-lys med tre stearinlys og tolv små kongefigurer i hver sin farve. En for hver måned i året.

Hver morgen, næsten hver af årets 365 dage, er der en af pædagogerne, der fortæller et eventyr. Hver måned har

sit eget eventyr, og alle pædagogerne fortæller uden ma-nuskript eller bog, men til gengæld med en masse gestik og mimik. For så er der fokus på øjenkontakten, på nuet og på nærværet. Gentagelsen af det samme eventyr hver dag i en hel måned skaber genkendelighed, ro og rytme.

Alt sammen værdier, der er essentielle i Rudolf Steiner-pædagogikken. Men også værdier, som perso-nalet mener, er uforenelige med digitale redskaber. Især når børnene er i vuggestue- og børnehavealder. Du finder derfor ingen iPads, ingen storskærme, QR-koder eller mobiltelefoner i Brombærhaven i Herlev. Det er valgt fra. Eller rettere, som Brombærhavens leder, Birgitte Lili-endal, pointerer: De har ikke valgt det til. Det er slet ikke nødvendigt. Snarere tværtimod.

“I Brombærhaven vægter vi nuet, nærværet og fæl-lesskabet meget højt. Det er dét, der gør børnene trygge. Det er det, der gør, at de udvikler sig. Her ser vi mere

Foto Sofia Busk

Levende fortællinger og engle på væggene. Overalt i Rudolf Steiner institutionen Brom-bærhaven er der blødt lys, og dagen er nøje tilrettelagt, så det skaber størst mulig tryghed for børnene. Hver dag starter med et eventyr.

48 | UCC magasin

digitale redskaber som noget, der forstyrrer. Noget, der kiler sig ind som et fremmedelement,” forklarer Steiner-pædagog Githa Linea.

“Det er sjældent, du har øjenkontakt med en kam-merat, når du kigger ned i en iPad, selv om du gør det sammen. Det bliver en slags parallel leg. En leg, der står i kontrast til den ægte og naturlige kontakt, som vi finder, er det vigtigste.”

Personalet anerkender, at de digitale redskaber er en del af børnenes hverdag. Flere af børnene leger også med dem derhjemme. Men måske derfor er det mere væsent-ligt, at Brombærhaven forbliver et ‘fristed’, som Birgitte Liliendal og Githa Linea beskriver det. Især når børnene kun går i vuggestue og børnehave.

“Digitale redskaber må komme senere. Når de er små, er det vigtigt, at de lærer verden at kende gennem deres krop og deres sanser,” forklarer Githa Linea.

BØRN SKAL MÆRKE SIG SELV“Skytsengel, pas godt på mig. Tidligt og sent. Altid skal du passe godt på mig.”

Dagens eventyr er ved at være slut i det lille eventyr-rum. I dag er det Mathias, der får lov til at puste hellig-trekonger-lysene ud. “Snip, snap, snude. Nu er eventyret ude.” En kurv med æbler og brød går rundt, børnene tager et hver. I flere minutter er det eneste, man kan høre en stille smasken. Kvart over ni drøner børnene ud i garderoben og hiver flyverdragterne ned på gulvet. De krænger deres uldsweatre over hovedet, lyner dragten og løber ud i store vinter- eller gummistøvler. Børnene har koncentreret sig. Nu er det tid til fri leg på legepladsen. Lidt senere i dag skal en gruppe af dem bage. Tirsdag er bagedag. Bagefter er der så fri leg igen. Sådan er det dag ud og dag ind, måned efter måned, årstid efter årstid. Det er det, Steiner-pædagogikken kalder ind- og udånding: Livet i institutionen følger en puls, en rytme, der skaber tryghed.

Albert og Mathias er løbet ind i skoven, der går helt op til legepladsen. Der er bundet to tæpper op i træerne, som Mathias prøver at få løs. De skal et andet sted hen, synes han. Albert har fundet nogle pinde.

“Vi bygger en hule, ik’ Albert?”, spørger Mathias, og

Børnene synger ofte de samme sange, der altid er akkompagneret af både gestik og mimik.

Februar 2017 | 49

Albert nikker. “Jo. Hjælp mig lige med den her dumme gren.” Mathias slipper sine tæpper og løfter grenen sam-men med Albert. “Aj, skal vi ikke lave en tipi i stedet for?”, foreslår Albert pludselig. “Orv, ja. God idé,” siger Mathias.

For Birgitte Liliendal og Githa Linea og resten af personalet i Brombærhaven er naturen en integreret og væsentlig del af børnenes dagligdag.

“De skal mærke årstidernes skiften. De skal rode i mudderet, snitte i en pind og mærke forskellen på vådt og tørt sand. De skal klatre i træerne, bygge en hule, se den falde sammen, blive ulykkelige, bygge den igen, eller se hulen udvikle sig til noget helt andet end det, de havde planlagt fra starten af. De skal mærke og lære det hele at kende gennem deres sanser og deres krop,” forklarer Birgitte Liliendal.

“Kroppen er så vigtig. Det er den, der gør, at børnene mærker sig selv. Og hvis de mærker sig selv, mærker de andre. Det gør dem trygge og klar til at gå ud i verden,” forklarer Githa Linea.

IT GØR VERDEN HURTIGDigitale redskaber tilbyder ikke særlig meget krop. Det er legetøj, der primært taler til hovedet, hvis du spørger Birgitte Liliendal og Githa Linea. Forstået på den måde at mange af spillene er defineret på forhånd. Her er ofte en særlig vej, et særligt mål, ligesom der er belønninger i form af ekstra liv eller mønter, hvis man løser spillet på en bestemt måde.

“Men sådan er virkeligheden jo ikke,” siger Githa Linea. “Livet er langt mere uforudsigeligt.”

“It gør livet hurtigt. Børn kan hurtigt droppe et spil og vælge et nyt. Laver du en forhindringsbane på legeplad-sen, tager det tid. Det udvikler sig i nye retninger. Det kan fejle. Det kan det ikke, når du laver en forhindringsbane på en iPad. I Brombærhaven prøver vi at være lang-somme. Vi prøver at være det sted, hvor man kan træde et skridt tilbage og bare være.”

Naturen er central i Rudolf Steiner-pædagogikken. I naturen er der alle de legeting, børn har brug for. Så kan digitale redskaber vente, fortæller pædagog Githa Linea.

50 | UCC magasin

Tekst Signe Bjerre Foto Jacob Nielsen

Glostrup Kommune har siden 2015 deltaget i et UCC-projekt, der går ud på at implementere digitale medier som pædagogisk redskab i kommu-nens daginstitutioner. Vi har spurgt centerchef for Dagtilbud og Skole, Kirsten Balle, hvad kommunen håber at få ud af projektet.

Hvorfor har I valgt at investere i projektet?”Fordi vi har et mål om at styrke de fagprofessionelles kompeten-cer, så brugen af digitale medier sker med en pædagogisk intention. Projektet understøtter kommunens it-strategi for de 0-18-årige, der blandt andet går ud på at skabe nye muligheder for læring og leg.”

Hvad har I fået ud af projektet indtil videre? ”Vi kan mærke, at de, der har været igennem forløbet, har fået et enormt kompetenceløft i forhold til, hvordan man kan bruge iPads som pædagogisk redskab. Den måde, projektet inddrager både pædagoger og børn på, er virkelig forbilledlig. Kompetenceud-viklingen sker på gulvet, og det betyder, at vi allerede nu kan se, hvordan iPads bliver brugt aktivt i det pædagogiske arbejde ude i institutionerne.”

Se også artiklen Glostrups børnehaver indfører pædagogisk it på side 8

Politisk velvilje i Glostrup IT I DAGTILBUDProjektet er et kompetenceforløb, der ved hjælp af aktionslæring skal være med til at få pædagoger til at inddrage digitale medier i det pædagogiske arbejde i Glostrup Kom-mune. Projektet startede som et pilotprojekt i 2015 og er med bred politisk opbakning nu udvidet til at omhandle alle daginstitutioner i kommunen. Projektet forventes at være afsluttet til sommer.

FRANK STØVELBÆK • Pædagogisk konsulent

• Uddannet socialpædagog

• Har undervist i UCC siden 1983 og deltaget i forskellige udviklings- og forskningsprojekter om digitale medier i daginstitutioner

Kontaktfs@ucc.dk eller 4189 8074

KORT

UCC MAGASIN 19 • februar 2017 TEMA Digital dannelse ANSVARSHAVENDELaust Joen Jakobsen BLADREDAKTØRKatja Bender Sebbelov

REDAKTIONLine Balvig-PhillipsMarianne MeinkeSigne Kierkegaard Cain KONTAKT TIL REDAKTIONEN kommunikation@ucc.dk4189 7000 KONCEPTKontrabande DESIGN Mattias Wohlert TRYK Bording OPLAG 7.000 ISSN 1904-3953 UCC MAGASIN UDGIVES AF PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC

Europæisk projekt om it for de mindste

SOM en udløber af Future Classroom Lab på Campus Carlsberg har UCC igangsat et treårigt projekt under Erasmus+ sammen med fire europæiske uddannelsesinstitutio-ner og Aarhus Universitet. ’Mini-maker-projektet’ skal udvikle brugen af teknologier i dagtilbud i hele Europa. Det sker bl.a. ved at uddanne undervisere, der kan vejlede pædagoger i at arbejde ud fra idéerne om maker-spaces, dvs. at børn skaber produkter med digitale teknologier som tablets, 3D-printere, lasercuttere og klassiske materialer som pap og træ. Børnene lærer også at programmere. ”Der er pædagogiske muligheder i de nye teknologier, når de bruges til at udvide og berige pædagogisk praksis. Og det er oplagt, at vi sammen med visionære folk i andre lande udvikler bud på, hvordan vi kan opkvalificere arbejdet med it for de mindste,” siger lektor Steen Søndergaard, der deltager i projektet for UCC.

UCC og partnere i bl.a. Belgien, Norge og Tyskland skal styrke brugen af digitale redskaber i dagtilbud.

Mere digitalt råderum til eleverne i sprogundervisningENGELSK i første klasse og fransk eller tysk i femte giver nye udfordringer, fordi der mangler nye vinkler på læremidler til den tidligere sprogstart – blandt andet digitale. Det gør man noget ved i forskningsprojektet ’Tidligere Sprogstart’, der er et samar-bejde mellem Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og UCC. ”Vi udvikler idéer til, hvordan eleverne i højere grad kan blive kreative medskabere af de digitale læremidler, der bruges i sprogundervisningen. Teknologien skal understøtte sprogundervisningen, og eleverne skal ikke kun løse opgaver, der er defineret af lære-ren. De skal have mere digitalt råderum. Det digitale er blandt andet vigtigt i forhold til tidligere sprogstart, fordi det kan være mødested mellem forskellige sprog – for ek-sempel kan et billede forstås af alle på tværs af sprog,” siger Lise Møller, der er lektor i UCC og arbejder med at udvikle de digitale læremidler i projektet.

Læs mere på Tidligeresprogstart.ku.dk

Kom til cafémøde om PLC, nye læremidler, e-bøger, film og tv

KØBENHAVNFilm og tv (179048)Mandag den 3. april kl. 14-16.30

E-bøger (179050)Onsdag den 31. maj kl. 14-16.30

UCCCampus CarlsbergHumletorvet 31799 København V

HILLERØDFilm og tv (179049)Tirsdag den 4. april kl. 14-16.30

E-bøger (179051)Torsdag den 1. juni kl. 14-16.30

UCCCampus NordsjællandCarlsbergvej 143400 Hillerød

PRISGratis inkl. kaffe/te og kage

MÅLGRUPPELærere og læringsvejledere

TILMELDINGucc.dk/videreuddannelse/find – søg på kursusnr., fx 179048

TILMELDINGSFRIST2 uger inden arrangementet

På forårets fire cafémøder om PLC vil CFU’s pædagogiske konsulenter fortælle om dagens tema og vise de nyeste læremidler, som er klar til udlån. Møderne holdes i København og Hillerød og har to temaer:

Gå i dybden med film og tv i mitCFUFå introduktion til at låne film og tv til eleverne, og gå i dybden med kapitelmærkning, pædagogiske vejledninger og brugen af film og tv til prøverne. Medbring computer.

Nyt om e-bøgerCFU får i løbet af foråret en ny e-bogsportal ebogCFU med et pædagogisk fagligt lag, som giver mulighed for at arbejde med e-bøger på nye spæn-dende måder. Kom og hør om portalen, og prøv at låne en e-bog til dig selv og dine elever.

Vel mødt!

Mette Schousboe, pædagogisk konsulent, mes@ucc.dk, 4189 7409Ingrid Skovgård Andersen, pædagogisk konsulent, isa@ucc.dk, 4189 7373Susanne Gjessing, pædagogisk konsulent, sgj@ucc.dk, 4189 7401