Af Ib Roslund

■ 30. april 2008 stemte et flertal iFolketinget for regeringens lovfor-slag om ratificere EUs nye forfat-ning kaldet Lissabon-traktaten.

35 danskere accepterede ikke, atden blev godkendt, uden at væl-gerne blev spurgt. De lagde sag anmod regeringen for brud på dendanske grundlov.

Regeringen og dens sagfører,kammeradvokat Peter Biering, hargjort alt hvad de kunne for atspænde ben for sagsøgerne. Lands-retten gav regeringen ret i, at sag-søgerne ikke havde retlig interessei sagen. Og myndighederne afvisteat give sagsøgerne fri proces, somellers er normalt i den slags sager.Biering forsøgte at give sagendødsstødet, da han kort før jul for-talte Højesterets dommere, at deskulle afvise at behandle, da de joikke var en forfatningsdomstol.

Traktat-ændring om eurokrisenDagen efter retsmødet tog stats -minister Lars Løkke Rasmussenmed smil på læben til topmøde iBruxelles og bakkede op, at Lissa-bon-traktaten – kun et år efter atden trådte i kraft – skulle ændresmed en tilføjelse, som sagde:

”De medlemsstater, der har eu -roen som valuta, kan etablere enstabilitetsmekanisme, der skal akti-veres, hvis det er nødvendigt for atsikre stabiliteten i euroområdetsom helhed. Ydelsen af enhverpåkrævet finansiel støtte inden forrammerne af mekanismen vil væreunderlagt streng konditionalitet.”

Kort sagt: EU kan sætte et med-lemsland under stram økonomiskadministration, som Irland i dagoplever det med diktater om eks-treme sociale nedskæringer oglønforringelser.

Selvom Danmark står uden for

eurozonen, har Løkke Rasmussengjort det klart, at Danmark skalmed i en sådan ordning. Og etflertal i Folketinget har støttetstatsministerens udmelding ogindtil videre forholdt sig positivover for traktatændringer.

Folkebevægelsen kritiseredestraks, at regeringen og ja-politi-kerne vil binde Danmark tætteretil euroen ved at godkende mindreøkonomisk selvbestemmelse ogsanktioner, når befolkningen sag-de klart nej til euroen ved folke -afstemning i 2000, og det nej se-nest er bekræftet af en menings-måling fra Danmarks Statistik ligefør jul, hvor 54,9 pct. vil stemmenej til euroen.

Stop ratificering af ændringer!11. januar blev Løkke Rasmussenssmil noget anstrengt, da Højeste-rets dommere enstemmigt gav sag-

søgerne i traktat-sagen medhold i,at de havde retlig interesse i sagen,og at Landsretten dermed skal rea-litetsbehandle den.

Regeringens advokat bøjede sigderefter hurtigt for sagsøgernesønske om, at retssagen ikke skulletrækkes i langdrag. ”Det er ikkesvært at regne ud, at denne sag ik-ke kommer belejligt for stats- ogudenrigsministeren. En sag, sominternationalt kan skabe tvivl omDanmarks placering i EU”, udtaltePeter Biering.

Den kommentar lå på sin vis ik-ke langt fra Folkebevægelsens re-aktion:

– Med afgørelsen er der satspørgsmålstegn ved den juri diskegyldighed af Folketingets godken-delse af Lissabon-trak taten. Sålænge dét spørgsmål er uafklaret,må al dansk ratificering af nyetraktatændringer sættes i bero,udtalte Søren Søndergaard, med-

lem af EU-parlamentet for Folke-bevægelsen mod EU.

Situationen rejser flere spørgs-mål. Hvis Danmarks ratificeringikke er afklaret, er Lissabon-trak-taten så overhovedet gyldig, nårEUs regler kræver, at alle med -lems lande har ratificeret? Og end-nu mere betydningsfuldt: Hvis sa-gen ender med en dom, som giversagsøgerne medhold i, at ratifice-ringen var grundlovsstridig, hvadsker der så?

Indtil videre har sagsøgerne ihvert fald konstateret, at Højeste-rets afgørelse er en sejr for demo-kratiet: ”Til Højesterets ære dømteretten det både demokratisk og juridisk rigtige, at borgerne kanføre tilsyn med politikernes be -slutninger.”

Læs også replikken: Statsministerens nye klæder

– og hans skrædders metoder Side 4

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 1. Februar-marts 2011

Højesteretsafgørelse rejser tvivl om hvorvidt Danmarks ratificering var lovlig...– Så længe dét spørgsmål er uafklaret, må al dansk ratificering af nye traktatændringer sættes i bero,kræver MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU

Markering af kravet om traktat- afstemning foran Folketinget i foråret2008. Foto: Lave Broch

Er EUs Lissabon-traktat gyldig?

Ja til velfærd – Stop dumping185 tillidsfolk fra helelandet sætter fokus påunderbetaling afudlandske kollegaer

Side 5

Bryd båndet til euroen?I praksis burdefastkurspolitikkens dagevære talte...

Side 3

Leder af Ditte Staun:

EU og Lissabon-traktaten påglatis

Side 2

EU og ligestillingpå arbejds -markedetDanmark er det EU-land,der har flest kvinder påarbejdspladserne

Side 8

I Folketinget har EnhedslistensPer Clausen rejst debatten, og hanhar stillet følgende § 20-spørgsmåltil transportminister Hans Christi-an Schmidt:

“Er ministeren enig i, at de an-greb på strejkeretten, som er endel af Kommissionens forslag til etnyt direktiv om et fælles EU-jern-baneområde, er helt uacceptable?”

Danske konsekvenseraf EUs liberaliseringHerhjemme har EUs liberalise-ringsstrategi foreløbigt ført til enopdeling af DSB i Banestyrelsen ogoperatørselskabet DSB, samt udli-citering af fem jyske togstræknin-ger og kystbanen.

Udliciteringen har været en fia-sko. I begge tilfælde har DSB ogTrafikministeriet måtte træde tilfor at sikre stabil togdrift. Erfarin-gerne fra Sverige og ikke mindstStorbritannien, hvor man efter enrække alvorlige togulykker re-nati-onaliserede jernbanenettet i slut-

ningen af 90erne, er lige så grelle. Sidst men ikke mindst peger

Erik Bach i en artikel til Udfor-dring Europa (23.06.10) på, at EUspolitik har ført til en forringelse afde internationale togforbindelser.Konkret peger han på, at ned læg -gelsen af den direkte forbindelsemed bl.a. nattog mellem Køben-havn og Berlin i 1995 var en kon-sekvens af, at EU besluttede, atden grænseoverskridende jern -banetrafik ikke længere måttesubsidieres af medlemsstaterne.

EU vil hævepensionsalderenDen 12. januar fremlagde EU-Kommissionsformand Barroso sinførste årlige vækstrapport og an-noncerede en 10 punkts plan forat styrke væksten og beskæftigel-sen i EU og for, hvordan “voresindbyrdes afhængige økonomierforvaltes og koordineres”.

Pensionsreformer var et centraltelement i planen. Kommissionen

mener, at medlemslandene børprioritere at reducere ordningerom tidlig tilbagetrækning fra ar-bejdsmarkedet, og den private op-sparing til pension skal øges.

EU-godkendelse af finansloven– Der er tale om en ny fase i deneuropæiske integration. Udtalel-sen fra EU-KommissionsformandBarroso faldt på det pressemøde,hvor han fremlagde Kommissio-nens omfattende plan for, hvordanmed lemsstaternes økonomiske politik skal samordnes og koordi-neres.

Den nye budgetprocedure vilifølge Kommissionen selv “ændreden måde, hvorpå regeringernefastlægger deres økonomiske poli-tikker og deres finanspolitikker.”

Ifølge planen skal den næstedanske finanslov laves på bag-grund af anbefalinger fra Kommis-sionen. Når Ministerrådet har god-kendt Kommissionens anbefalin-

ger, skal medlemsstaterne tagehensyn til dem, når de vedtagerderes finanslov og i deres økono-miske politik generelt.

Det er den såkaldte “vækstun-dersøgelse”, som skal lægge linjer-ne for medlemsstaternes finanslov,men ud over disse generelle ho-vedlinjer, som kræver nedskærin-ger og flere arbejdsmarkedsrefor-mer, kommer Kommissionen se-nere med detaljerede anbefalingertil hvert enkelt land. Dette vil altsammen ske forud for finanslovs-forhandlingerne i de nationaleparlamenter.

Generalsekretæren for den eu-ropæiske faglige sammenslutning(EFS), John Monks, kalder Kom-missionens stramning af grebetom medlemsstaternes økonomierfor en opskrift på et sammenstødmed demokratiet.

Nyt fra Parlamentet fortsætter på side 6. Her får du præsenteret Folke-bevægelsens tre nye praktikanter iBruxelles.

Folk i Bevægelse nr. 1/20112

LEDEREN

Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

■ For tiden har vi skøjtet rundt. Når man bor flere hun-drede meter ind ad en grusvej, er det med at holde tun-gen lige i munden for at styre bilen. Så er det rart at tænke på, at vi ikke er de eneste, der er på glatis.

Regeringen var nemlig også på både tynd og glat is, daden bestemte sig for ikke at sende Lissabontraktaten tilfolkeafstemning. Derfor gik en række danskere sammenog har nu langt om længe fået Højesterets ord for, at densag overhovedet angår dem (hvem skulle den ellers angå?).Helge Rørtoft-Madsen, Ole Krarup og co. har scoret, ogder står nu 1-0 til demokratiet mod regeringen, efter atLandsretten ellers havde dømt bolden ude. Lidt paradok-salt af Landsretten, eftersom selv samme spørgsmål om“søgsmålsret” i sagen om Maastricht-traktatens overens-stemmelse med Grundloven også endte med en positivHøjsteretsdom.

Nu starter så sagen om indholdet: Brød regeringenGrundloven ved ikke at spørge befolkningen? Konsekven-sen af et ja til det spørgsmål vil blive, at Danmark måtrække sin godkendelse af Lissabon-traktaten tilbage ogholde den folkeafstemning, vi jo først var blevet lovet – forderefter at blive snydt for den.

Uanset om statsministeren til den tid hedder Lars ellerHelle, så er hele ja-holdet for alvor ude i glat føre. Så huskat støtte sagsøgerne ved at blive bi-intervenient, ved atdeltage aktivt i debatten og ved at give et beløb. Se hvor-

dan på www.folkebevaegelsen.dk eller www.lissabonsa-gen.dk.

Samtidig med, at regeringen skøjter rundt i forhold tilGrundloven og vores ret til at blive hørt, når magt flyttestil EU, så er der efterhånden også blevet så koldt undereuroen, at unionens fælles valuta kan miste fodfæste. Ogdet er jo præcist, hvad Folkebevægelsen forudsagde opmod folkeafstemningen i 2000: Når det hele glider på enbølge af vækst og opgangstider, er det nemt nok at styre.Men så snart krisen kradser, og kulden sniger sig ind, såbliver der mere Bambi på glatis over det.

■ Vi forudsagde også, at EUs ledere ville gøre rigtig megetfor at redde euroen. Ikke ved at lade isen tø op og vendetilbage til det eneste, der virker; nemlig nationale valutaer.Nej, ved at udstyre Bambi med skarpe pigdæk:

For det første ved at sætte sig endnu tungere på lande-nes husholdningsbudgetter, finanslovene. Bruxelles skaloven i købet også se forslaget til dansk finanslov før folke-tingsmedlemmerne. Selvom vi altså ikke har opgivet kro-nen.

For det andet ved at lave en fond, som også lande derer gledet i svinget (som Irland), lande der er ved at glide afsporet (som Portugal) og lande der hellere vil stå på egneben end tynges af euroen, (som Danmark, Sverige og Stor-britannien) skal betale til. Mens Bruxelles-kontrol med fi-nansloven er forløber til en central økonomisk EU-rege-ring, er fonden forløber til en eller anden form for bloktil-skudsordning. Begge dele noget, Folkebevægelsen sammen

med en del økonomer hele tiden har påvist, ventede rundtom det første skarpe højne. Ellers ville konsekvensen af, atkriser rammer forskelligt i forskellige lande og økonomier,betyde social uro og en svag euro; Ja, altså det, vi oplever ligenu.

Den centralisering af økonomiske beslutninger, som ernødvendig i et valutaområde, havde bare ikke fundet fod-fæste i EU-landene dér i midthalvfemserne. Vi ved jo senestfra de helt entydige meningsmålinger frem mod Estlands til-træden til euroen her 1. januar, at befolkningerne intet stedhar ønsket euro. Men heller ikke landenes parlamenter kun-ne dengang lokkes med EU-kontrol af finanslove og fond/bloktilskud. Det er noget andet, når man først sidder i euro-saksen...

■ Spørgsmålet er nu, om pigdækkene er nok til at holde eu -roen på fødderne – og komme videre. Næppe. Så enten kom-mer vi til at opleve mere af samme skuffe, eller også vil for -årets komme smelte grundlaget for euroen væk.

Foto: Karl-Johan Hjertström

Af Maj Aslett-Rydbjerg og Ib Roslund

Jernbanedirektivangriber strejkeretEU-kommissionen barslede i som-mer med et direktivforslag, somskal styrke liberaliseringen af jern-banedriften i EU. Forslaget er enopfølgning på jernbanepakken,der blev vedtaget i 2001.

EUs overordnede strategi påområdet går ud på at skabe et in-dre marked for jernbanedrift vedat adskille infrastrukturdelen(jernbanenettet) og operatørdelen(togdriften) fra hinanden, og –som det hedder i EU-jargon – ud-sætte begge områder for konkur-rence.

I det nye forslag lægger Kom-missionen op til øget konkurrenceog bedre vilkår for private investo-rer og vil sikre “et minimum af ser-vice i tilfælde af strejke.”

Norsk LO kalder forslaget for etdirekte indgreb i strejkeretten, somden norske regering opfordres tilat afvise.

STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

NYT FRA PARLAMENTET

Euroen og Lissabon-traktaten på glatis

Af Sven Skovmand

■ Euroen har problemer, og detbør ingen undre sig over. For hvor-dan kan tænkende mennesker tro,at man kan have en fælles valutafor lande, der er så forskellige somTyskland på den ene side og Ir-land, Spanien og Grækenland påden anden?

Allerede da Euroen blev gjort tilfælles valuta i 1998, advaredefremtrædende økonomer om, atden ville få problemer. Men detgjorde intet indtryk på EU-politi-kerne. De troede, at en fælles valu-ta var en god og sikker vej modden union, de drømte om.

Allerede efter få års forløb kun-ne man dog se, at det gik skidt.

Mens Tyskland næsten ingen stig-ninger havde i priserne, var der enkraftig inflation i Irland og enrække sydeuropæiske lande. Defik sværere og sværere ved at ståsig i konkurrencen med den tyskeindustri, og de klarede sig kun vedat optage lån, hvad der på den tidvar nemt.

Efter den internationale finans -krise ophørte denne mulighed, ognu står de svage euro-lande meden stor gæld til de banker, der harlånt dem penge.

Hvis de som Island havde kun-net nedskrive deres valuta, ville deformentlig på få år kunne få gang iøkonomien igen. Men da de ikkelængere har en egen valuta, kandette ikke lade sig gøre.

EUs svar har været at tilbyde desvage lande så store lån, at de kanbetale deres gæld til bankerne.Men gælden bliver ved med atvære stor, og EU-renterne er såhøje, at de nærmest må betegnessom åger. Samtidig kræver EU, atder skal spares så meget på de of-fentlige udgifter, at det vil forstær-ke den arbejdsløshed og nød, derallerede findes i de pågældendelande. Det vil folk i disse landenæppe i længden finde sig i.

Der er kun én fornuftig løsningpå problemet, og det er, at de sva-ge lande opgiver Euroen og igenfår deres egen valuta, som de kannedskrive i det nødvendige om-fang. Det vil EU-politikerne natur-ligvis være modstandere af. Men jo

længere de venter, des større vilproblemerne blive. Det er faktisksandsynligt, at Euroen i så fald vilafgå ved døden.

Denne udgang berører naturlig-vis Danmark. For vi har jo bundetvores valuta til Euroen. Hvad gørvi så?

Det mest fornuftige vil være atfå en stabil værdi på Kronen, dvs.en værdi, der svarer til kursernehos vores vigtigste handelspartne-re. En sådan stabil valuta vil sikreos imod de store udsving, der harværet i Euroens værdi.

Men en sådan løsning vil nokvære for fornuftig for de danskepolitikere.

3Folk i Bevægelse nr. 1/2011

Ajour

Danmark taber mest til EU

EU-Kommissionen oplyser,at Danmark mister over 7milliarder kroner om åretpå EU-medlemskabet og idag er det medlemsland,som taber mest til EU. Talfra Danmarks Statistik vi-ser, at Danmark taber over10 milliarder.Kilde: Politiken

Norge: 65,9 pct. nejSidst i januar offentliggjordeSentio en måling for dagbla-dene Nationen og Klasse-kampen, som viste rekord-høj norsk EU-modstand,65,9 pct. vil stemme nej,mens kun 22,5 pct, vil stem-me ja til EU-medlemskab.Kilde: neitileu.no

EU-dom truer SU’enEU-domstolen er i gangmed en belgisk sag om ud-dannelsesstøtte til studier iudlandet. EU er utilfredsmed, at Belgien stiller et bo-pælskrav om at have boetmindst tre af de sidste seksår i landet for at kunne tageSU med udenlands. I Dan-mark skal man have boetmindst to år inden for desidste 10 år, hvilket EU såogså vil være utilfreds med. Kilde: folkebevaegelsen.dk

Diktaturvenligt EUMed ”konstruktiv dialog”som undskyldning ser EUofte igennem fingre medundertrykkelse af menne-skerettigheder og mangelpå demokrati i lande, somEU støtter. Tunesien, Bur-ma, Serbien, Uzbekistan ogTurkmenistan er nogle afeksemplerne, fortæller Hu-man Rights Watch’s sene-ste årsrapport.Kilde: hrw.org

Vedvarende energi200 virksomheder, organi-sationer og politikere op-fordrer EU til at afskaffe alle subsidier til og fordelefor energiproduktion base-ret på fossile brændsler ogatomkraft og sørge for, at100 pct. af energiforsynin-gen i EU er fra vedvarendeenergi i 2050. I Kommissi-onen er meningerne delte.Kilde: Greenpeace

Sørens blogFolkebevægelsens MEPSøren Søndergaard skriverhver søndag en spændendeog velskrevet blog på sinhjemmeside om aktuelleemner med en ofte per-sonlig indfaldsvinkel.Kilde: sorensondergaard.dk

Af Ib Roslund

■ Trods milliardinvesteringer i så -kaldte ”hjælpepakker” og politiskeskridt i retning af en stram centralstyring af de nationale økonomieri eurolandene, så tror det interna -tionale finansmarked fortsat, at eteller flere lande vil forlade euroen.Det svarer 59 pct. af de adspurgteinvestorer i en rundspørge, somnyhedsbureaet Bloomberg foretogsidst i januar. 45 pct. af investorer-ne mente, at euroen ville brydesammen – dog ikke de første fem år.

”Så længe vi undgår et sammen-brud for euroen, vil de færrestedanskere blive påvirket. Men op -står der et sammenbrud, vil det fåvoldsomme konsekvenser”, sagdechefanalytiker i Danske BankSteen Bocian 12. januar i Ber-lingske Tidende.

Konsekvenserne hænger sam-men med, at danske regeringer imange år har valgt at binde kro-nen til euroen med den såkaldtefastkurspolitik. Det opfordrer denamerikanske økonomi og inve -

steringsguru Peter Schiff til atændre på.

”Generelt giver det ikke megetmening at binde sin valuta opmod en anden. Det eneste tids-punkt, hvor det kan være nødven-digt, er, hvis verden har tilliden tilvalutaen, og man forsøger at gen-vinde den tillid. Så kan man bindesin valuta op mod en anden, somder er større tillid til. Og det er ik-ke tilfældet med kronen og euro-en”, sagde Schiff til erhvervsporta-len epn.dk.

”Når Danmark fører en finans-og pengepolitik, der er bedre endde andre europæiske landes, så gi-ver det ikke mening, at kronen erbundet til euroen. Det ville faktiskgive mere mening, hvis euroen varbundet op på den danske krone.Hvis man er til eksamen og vilsnyde sig igennem, så kigger manjo efter hos den klogeste i klassen– ikke den dummeste,” konstatererSchiff, som er præsident for inve-steringsfirmaet Euro Pacific Ca -pital.

Sverige har ikke bundet sin kro-ne til euroen og har klaret sig bed-

re gennem krisen end de fleste an-dre lande.

”Den svenske økonomi er lige såstærk som Pippi Langstrømpe. Sve-rige er en ø af velstand midt i me-get rørte vande, hvilket gør jeresresultater så meget mere bemær-kelsesværdige”, sagde José AngelGurria, generalsekretær for OECDved præsentationen af en ny rap-port om Sverige den 20. januar.

Fastkurspolitik er risikabelSpørgsmålet er... Vil et sammen-brud for euroen få mindre alvorli-ge konsekvenser for danskerne,hvis Danmark – inden et sammen-brud – frigjorde kronens bånd tileuroen og i stedet fik samme for-hold til euroen som Sverige har?

– Her skal trædes varsomt. Bry dereuroen sammen, så er vi i et ukendtfarvand, hvor der ikke eksisterer no-get søkort, svarer økonomiprofessorJesper Jespersen og fortsætter:

– Dog, med de eksempler, vi hartil rådighed, synes det åbenbart, atSverige, Island og en række af deøsteuropæiske lande med flydendevalutakurs er kommet mere hel-

skindede igennem krisen end Syd-europa og Irland.

– Men nok så vigtigt: Enhverform for fastkurspolitik er utroligrisikabel – det er der også teoretiskenighed om – for det gør valutaenutrolig sårbar over for større (ja,selv mindre) forstyrrelser på de in-ternationale finansmarkeder. Vi sådet i månederne omkring nytåret2008-2009. Det havde meget lidtmed den danske situation at gøre(selvom man kunne have ønsket, atde danske banker havde lånt min-dre i udlandet, navnlig på det inter-nationale pengemarked). Det varen international finanskrise, der vi-ste, hvor sårbar en fastkurs-politikgør Danmark – den svenske finans-minister lod meget fornuftigt valu-takursen synke, hvilket eks port -erhvervet var meget tilfreds med,og sænkede renten, hvilket bolig -ejerne var meget tilfredse med –med den konsekvens, at de offent -lige finanser har det meget bedreend i Danmark. Så i praksis burdefastkurspolitikkens dage også væretalte, hvis det er økonomisk stabili-tet regeringen sigter efter.

Bør Danmark bryde båndet til euroen?– Teoretisk er der stærke argumenter imod at føre fastkurspolitik, derfor burde den danskefastkurspolitik sættes til fornyet debat, vurderer økonomiprofessor Jesper Jespersen, ligesom enamerikansk investeringsguru ryster på hovedet af den danske krones binding til euroen

Euroen får svært ved at overleveDe svage lande bør opgive Euroen og igen få deres egen valuta, som de kan nedskrivei det nødvendige omfang. Men det vil EU-politikerne naturligvis være modstandere af

Folk i Bevægelse nr. 1/2011

REPLIK

Af Helge Rørtoft-Madsen

■ Statsministeren reagerede prompte påHøjesterets dom 11. januar med en slidtFogh Rasmussen-frase: ”Der er ikke nogetat komme efter!” Ordene skulle vel giveindtryk af, at regeringen er godt nok klædtpå til at kunne vinde den retssag, der nukommer.

Men regeringens håndtering af retssa-gen i nu over to og et halvt år tyder på, atden nok ikke har det tøj på, statsministe-ren så selvsikkert giver indtryk af.

Hvis statsministeren er så sikker på, atder ”ikke er noget at komme efter” for os,hvorfor har han så ikke for længst bedtkammeradvokaten om at få sagen afgjort iretten hurtigst muligt?

Regeringens advokat har imidlertidbrugt en systematisk afværge- og forha-lingsstrategi, der snarere giver indtryk affrygt for end af sikkerhed på sagens udfald.Det er gået sådan til:

– Hans første træk var at benægte voresret til at rejse sagen som samlet gruppe(”gruppesøgsmål”). For at undgå en tid-

krævende strid om den formalitet valgte vi at rejse sagen som individuelle sag -søgere.

– I Landsretten krævede kammeradvo-katen hele sagen afvist. Han påstod, at viingen ret (”søgsmålsret”) havde til at få sa-gen for domstolene. At vi hverken opfyldtede almindelige eller Maastricht-dommensbetingelser for det. Og landsretten gav regeringen medhold!

– Dermed havde kammeradvokatenskabt en sag i sagen og regeringen opnåetat få sagen forhalet. Vi ankede selvfølgeliglandsrettens dom og måtte bruge mereend et års tid og kræfter på ankesagen iHøjesteret.

– Det er vores klare indtryk, at regerin-gen spekulerede i at gøre det så svært foros at klare ankesagen, at vi blev møre ogopgav den. Nu skulle vi nemlig søge om fri proces til den nye sag i sagen, og Civil -styrelsen i Justitsministeriet tillod sig – istrid med regler for offentlig forvaltning –at bruge over otte måneder (!) på at be-handle vores ansøgning om fri proces.Igen: i al den tid undgik regeringen sagen.

Da Civilstyrelsens afslag omsider kom, vardet med en dårlig og endda partisk be-grundelse til regeringens fordel.

– Vores klage til Procesbevillingsnævnetover Civilstyrelsens nægtelse af fri procesændrede intet.

– Der var nu gået over to år, og regerin-gen havde opnået at chikanere os ved atspille på frygten for, at ankesagen kunnekoste os så dyrt, at vi ikke vovede den oglod hele sagen falde. Tilmed tillod kam-meradvokaten sig på et tidspunkt at bringeHøjesteret i tvivl om, om vi overhovedethavde en advokat!

– Det skulle blive løgn! Vel var vi da sva-ge i forhold til regeringen med statskasseni ryggen, men viljen til at vove og satse vardog større. Og med støtte fra Folkeafstem-ningskomite 2010 og andre gode kræfterlykkedes det at samle penge til vores om-kostninger.

– Kun 12 dage efter pengeindsamlin-gens start krævede kammeradvokaten –imod god skik – os dømt til at betale105.824,30 kr. for trykning af hans papirertil retten. Et grotesk uhyrligt beløb, der jo

forøgede vores økonomiske risiko. Skulleogså dét få os til at opgive sagen i sidsteøjeblik?

– Da Ole Krarup anmodede om at fåordet i Højesteret som såkaldt interveni-ent, forsøgte kammeradvokaten endog athindre det. Det lykkedes dog ikke, og OleKrarup kom til at supplere Karen Dye-kjærs mundtlige indlæg med vægtige, kor-te indlæg i retten både den 13. og 14. de-cember.

– Til historien hører endelig kammer -advokatens klodsede forsøg på at påvirkeHøjesteret til ikke at være forfatningsdom-stol og hans åbenlyse forsøg på at påvirkeretten med politiske synspunkter uden re-levans for spørgsmålet om søgsmålret.

■ Højesterets dom gjorde regeringens chi-kanøse forhindringsstrategi til skamme.Også derfor har Højesteret ære af den.

Når sagens realitet kommer for lands-retten – evt. også Højesteret – vil det visesig, om statsministerens nye klæder oghans skrædders strategi dækker over endårlig sag.

11. januar 2011 blev et vendepunkt i retssagen mod regeringen for grundlovsbrud, da den ratificerede Lissabon-traktatenuden folkeafstemning. Da omstødte Højesteret – til manges overraskelse – Landsrettens afvisning af, at de 35 sagsøgerehavde retslig interesse sagen. I den anledning skitserer sagsøgernes koordinator Helge Rørtoft-Madsen her sagens forløb:

Statsministerens nye klæder – og hans skrædders metoder

REPLIK

4

Den ungarske medielov EUs nuværende formandskab vil straffe medier og journalister, der er “imod fælles moralske værdier” og ikke er ”i den offentlige interesse”...

Af Mette Tonsberg, Bruxelles

■ Den 1. januar overtog Ungarnformandskabet for EU. Samme dagtrådte en omstridt medielov i krafti Ungarn.

Loven på 194 sider i den engel-ske oversættelse giver et politiskudpeget medieråd en lang rækkebeføjelser til at straffe medier, derikke opfører sig passende. Rådetfår ret til at undersøge, dømme oguddele bøder til avisudgivere, tv-og radiostationer, hvis det skøn-nes, at et medie publicerer stof,der ikke er i “den offentlige inter-esse”, “er imod fælles moralske

værdier” m.m. Bøderne kan ifølgeloven nå op på omkring fem milli-oner kroner for en landsdækkendetv-kanal, 600.000 kroner for enlandsdækkende avis og omkring250.000 kroner for uge- og må -neds magasiner.

Reaktionerne fra andre EU-lan-de udeblev ikke. Kritikken hegledened over den ungarske medielovog ikke mindst den ungarske pre-mierminister Viktor Orban for athave lavet en lov, der giver den un-garske regering så meget magtover medierne, at den indskræn-ker pressefriheden voldsomt, og atden er på kant med de demokrati-ske principper i EU. Den danskeudenrigsminister, Lene Espersen,kaldte landets nye medielov for“foruroligende”.

OSCE også ude med riven OSCEs (Organisationen for Sikker-hed og Samarbejde i Europa) re-præsentant for mediernes uaf-hængighed, Dunja Mijatovic, harlavet en dybtgående analyse af loven. Han mener, at loven giveruhørt magt til indholdsregulering,at loven underminerer pluralis-men i de ungarske medier, at detnye medieråd, hvis medlemmer erudpeget for 9 år, eksklusivt ledesaf folk, der støtter Viktor Orban.Dunja Mijatovic påpeger ligeledes,

at det, at der skal 2⁄3 flertal til atændre loven, gør det unødigtsvært at lave loven om i fremtiden.Det betyder i praksis, at et mindre-tal på 1⁄3 kan nedlægge veto overfor fremtidige ændringer uafhæn-gigt af resultatet af kommendevalg.

Ungarn svarer tilbage Ungarn har indtil videre svaret til-bage, at man er klar til at ændre iloven, hvis det viser sig, at dele afden ikke overholder EU-retten.Men hvis Ungarn skal ændre sinmedielov, skal andre lande også,sagde Viktor Orban og rettede der-med en slet skjult kritik af landesom Danmark og Italien.

Senere udtalte en talsmand forViktor Orban – som svar på kritikfra Lene Espersen: “Den del af denungarske medielov, der nu bliverkritiseret, findes tilsvarende i Dan-mark, fordi kulturministeren ud-peger alle medlemmer af Radio-og tv-nævnet. Fordi nævnet kansuspendere licenser til public ser-vice-medier og pålægge medier be-stemte forpligtelser”.

Kulturminister Per Stig Møllerstår uforstående over for den un-garske kritik af den danske lovgiv-ning. “I forhold til nævnets sam-mensætning og virke afviser jegnogen form for politisk indblan-

ding fra regeringens side”, lyderdet fra kulturministeren.

Europaudvalget er bekymretFolketingets Europaudvalg har ligeledes reageret på den ungarskekritik af Danmark ved i et brev af 14. januar til formanden for COSAC (samarbejdet mellem EU-landenes nationale europaudvalgog EU-Parlamentet) at bede om, atden ungarske medielov bliver satpå dagsordenen i COSAC snarest. I brevet skriver formanden for detdanske Europaudvalg, Anne-MarieMeldgaard, at “vi er bekymrede for,om den nye lov er i overensstem-melse med EUs regler om presse-frihed” og at “vi som parlamentari-kere har et særligt ansvar for at ga-rantere ytringsfrihed, og at medi-erne er respekteret i vores sam-

fund” (egen oversættelse fra en-gelsk).

Hvor står sagen nuEU-Parlamentets Kulturudvalg ogBorgerretsudvalg havde bedt Kom-missionen og det ungarske for-mandskab om en forklaring. Den17. januar mødte den ungarske ju-stitsminister så op i udvalgene ogforklarede, at han bestemt mente,at den ungarske medielov overhol-der EU-retten. Kommissionen, re-præsenteret ved kommissær NellieKroes, fortalte, at Kommissionenallerede i december sidste år hav-de kontaktet Ungarn pga. bekym-ringer over den omstridte lov. Si-den har Kommissionen været påbesøg i Ungarn flere gange og erefterfølgende begyndt på en analy-se af, hvorvidt Ungarn har imple-menteret EU-lovgivning korrekt,og om den ungarske medielovoverholder EU-retten. Først nårdenne analyse foreligger, vil Kom-missionen komme med en konklu-sion. Det er uvist, hvornår analy-sen er klar.

Det udløste en længere debatog mudderkastning mellem ven-streorienterede og højreorientere-de parlamentsmedlemmer, der numå afvente Kommissionens ende-lige analyse, før kampen genopta-ges.

Foto: Aage Christensen

▲ EUs formand Viktor Orban kal-der kritik af Ungarns medielov forangreb på det ungarske folk. Foto:EU-Kommissionen

VIKTOR ORBANS PARTI Fideszvandt i april 2010 det ungar-ske parlamentsvalg og fik 2⁄3 afpladserne i det ungarske par-lament.

Det er Fidesz, der har ud-peget alle medlemmerne afmedierådet.

OSCE’s repræsentant formediernes uafhængighedsanalyse af lovens indhold fin-des på: www.osce.org/form.

Loven kan fås på engelskved henvendelse til MetteTonsberg på: mette.tonsberg@europarl.europa.eu

Folk i Bevægelse nr. 1/2011 5

185 tillidsfolk fra hele landet har sat fokus på løsning af problemernemed underbetaling af udenlandske kollegaer

■ Effektiv registrering af alle virk-somheder, skiltning ved alle bygge-pladser, bestillleransvar, kædean-svar, ret til uanmeldte besøg og en

social protokol i EU er nogle afnøgleordene i den udtalelse, som185 faglige tillidsrepræsentanterfra hele landet vedtog 2. december

på en konference under overskrif-ten “stop social dumping”. Bagkonferencen stod bl.a. Folkebe-vægelsens faglige udvalg, Fagbe-

vægelsen mod Unionen og en langrække LO-afdelinger og fagfore-ninger.

Problemerne med social

Grænseoverskridende transport – grænseoverskridende EU-kritikRejsebrev fra London-tur omkring EU-kritiske fagforeninger

Af Ditte Staun, talsperson, Folkebevægelsen mod EU

■ I januar var jeg i London. Egent-lig en veninde-tur og ” a trip downmemory lane”.

Men jeg udnyttede naturligvismuligheden til at mødes med nog-le af Folkebevægelsens britiskevenner. Frokosten med DemocracyMovement bød på en snak om de-res kampagne for at synliggøreomkostningerne ved EU (i pund ogpence) og deres arbejde for athænge koalitionsregeringens EU-venlige parti, Liberal Democratsop på deres valgløfte om en folke-afstemning – om hele medlemska-bet af EU!

Jeg mødtes også med AlexGordon og Brian Denny, som erhenholdsvis formand for og fagligsekretær i den hurtigst voksendefagforening og den største indenfor transportsektoren i Strobritani-en, National Union of Rail, Mariti-me and Transport Workers (RMT).Her er EU-modstanden helt klarog meget synlig! Her er der fokuspå, hvordan EUs regler direktepåvirker deres medlemmer og fag-foreningens muligheder for at for-bedre vilkårene.

Som på alle områder er EUsregler kommet i en løbende strøm,og efter en række direkte indgrebover for national togdrift i 00’erne,kan det nu virkelig mærkes.

Derfor er RMT den 31. januarvært for en stor internationaltransportkonference med et klartEU-kritisk indhold. Konferencener indkaldt på baggrund af krise isektoren og omhandler EUs rolle.Der vil være talere fra Frankrig,Tyskland, Portugal og Cypern. Og-så 3F Transport fra Danmark del-tager, og Alex Gordon håber megetpå at knytte meget tætte bånd påtværs af landegrænser. De grænse-overskridende netværk betyder iRMTs øjne utrolig meget, og derforhar Alex Gordon også været i Sve-rige for at besøge svenske EU-kriti-ske faglige og er meget interessereti at møde Folkebevægelsen og vo-res faglige kontakter.

Da jeg gik fra mødet, tænktejeg, at det er meget interessant, atvel nok den mest grænseoverskri-dende sektor er den mest EU-kriti-ske. Det skyldes vel, at her har EUsensretning ramt direkte, hurtigt ogmeget mærkbart, fordi unionennetop har haft og fortsat har travltmed at ”ordne” transportsektoren.Men som vi ved fra tåbelige kon-trolregler i lufthavnene og i flyenetil stor gene for luftfartselskabernesåvel som passagerne, så betyderEU-indblanding altid flere, uhånd-terlige og meget bureaukratiskeregler.

Jeg tænkte også på, hvor opløf-tende det var at høre, hvordan EU-modstanden i RMT ikke kun

bunder i, hvordan konkrete reglerrammer medlemmerne, men ogsåi en helt grundlæggende mod-stand mod unionen som trusselmod demokratiet. Ganske som iFolkebevægelsen.

Derfor støtter RTM også Demo-cracy Movement. Bl.a. skriver Bri-an Denny artikler for bevægelsensmedlemsblad, og de to organisatio-ner var vigtige hjørnesten i detmidlertidige parti ”NO2EU”, somskulle synliggøre EU i den nationa-le valgkamp fra et centrum-ven-stre synspunkt i en britisk debat,som ellers er præget af konservativEU-kritik.

dumping er vokset markant sidenøstudvidelsen i 2004, hvilket blevbelyst af både arbejdsmarkedsfor-skere og hverdagens eksperter frafagforeninger og arbejdspladser.Konferencen diskuterede ikke kunproblemerne, men i høj grad også,hvad der bør gøres ved dem. Ogher spiller fagforeningerne, Folke-tinget og EU hver sine roller.

“EUs regler skal ændres, såledesat vi igen får ret til at stille sammekrav til udenlandske som til dan-ske virksomheder, og til at tage defornødne kampskridt for at sikredette. En social protokol til trakta-ten skal sikre, at faglige og socialerettigheder er overordnet det indremarkeds regler,” hedder det bl.a. iudtalelsen.

Det har umiddelbart lange ud-sigter, vurderede Folkebevægelsensmedlem af EU-parlamentet SørenSøndergaard.

– Indtil da må linjen være, al-drig i livet. Tværs igennem EU-lovtil sejr, ellers bliver der aldrig no-gen sejr, sagde Søren Søndergaard,som opfordrede til at man side-løbende med at arbejde for en so-cial protokol i EU gennemtvingerdet i Danmark, som er nødvendigtfor at stoppe social dumping.

– Det er kun ved at tage kam-pen her og nu, at vi kan skabe for-udsætningerne for en traktat -ændring.

■ Læs mere på www.stopsocialdumping.dk

Fælles kamp mod social dumping

Ole Nors fra 3F Aalborg stillerspørgsmål til panelet på konferen-cen. Foto: Aage Christensen

▲

Folk i Bevægelse nr. 1/2011

NAVNE

6

Organisation i forandringLandsledelsen har taget fat i fornyelsen af udvalg og oprettet et særligt ungdomsudvalg

VEJLE, 27/11-2010: Organisationi forandring var den første af de fi-re overskrifter i årsplanen, somblev vedtaget på Folkebevægelsenslandsmøde 30.-31. oktober sidsteår. En af forandringerne er nyenavne til den valgte politiske ledel-se, der nu hedder landsledelsen istedet for forretningsudvalget. Tilgengæld har den mindre ledelse aflandsledelsen skiftet navn fra sty-relse til forretningsudvalg. Denstore landsledelse mødes ikke såofte og går ikke så meget i prakti-ske detaljer, men diskuterer merede større politiske spørgsmål.

Landsledelsens første møde ef-ter landsmødet var i Vejle den 27.november sidste år. Det næste blevafholdt efter deadline (29.-30. ja-nuar), men inden bladet her ud-

kom. Derfor er referatet her franovember.

Udover de nævnte møder harlandsledelsen aftalt møder i week-enderne 14.-15. maj i Københavnog 10.-11. september i Københavnsamt fredag den 28. oktober forudfor landsmødet lørdag-søndag den29.-30. oktober. Derudover villandsledelsen tage på en studieturtil EU-parlamentet i Bruxelles den16.-20. april, hvor de naturligvisogså mødes.

Den ene af de væsentlige dis -kussioner på landsledelsens no-vember-møde var om funktionerog kommissorier for udvalgene.Der blev generelt opfordret til, atudvalgene ajourførte kommissori-erne i forhold til især årsplanen,som blev vedtaget på landsmødet.

Det blev diskuteret, om kampag-neudvalg og IT-udvalg skulle koor-dinere og samarbejde mere ellersammenlægges. Der blev diskute-ret, hvordan det faglige udvalgs ar-bejde kunne udbredes bedre tilhele landet. Og der blev oprettet etnyt særligt ungdomsudvalg, derskal forsøge at ungdommeliggøreorganiationen, så vi bliver bedre tilat tiltrække unge, bedre til at tageimod unge og få dem mere frem iorganisationen, samt hvordan vibakker Ungdom mod EU op.

Landsledelsen diskuterede ogsåudkastet til kampagneplan, somikke kun er kampagneudvalgetsplan, men hele organisationenskampagneplan. Diskussionen fort-satte på mødet i januar.

IR/NE

Nye skarpe hoveder i BruxellesFra 1. februar byder kontoret i Bruxelles velkommen til tre nye praktikanter.

Astrid Øster gaard Andersen har en samfundsvidenskabe-lig bache lor grad fra Roskilde Universitet, og hun harnetop afsluttet virksomhedspraktik på Folkebevægelsenslandskontor, hvor hun har arbejdet med en kampagnefor unge under tredive år. I Bruxelles vil Astrid især fo-kusere på miljø- og klimaområdet.

Mads Christian Barbesgaard læser geografi på Køben-havns Universitet og er aktiv i Afrika Kontakt. På konto-ret skal Mads arbejde med EUs udviklings- og handels -politik. Mads vil især fokusere på EUs fiskeriaftaler.

Sidst, men ikke mindst, byder vi vel-kommen til Troels Juel. Troels har været medlem af Fol-kebevægelsens Landsledelse siden oktober 2010. Til dag-lig læser Troels Statskundskab på Københavns Universi-tet. Troels skal arbejde med kommunikation og presse,samt følge euro- og finanskrisen.

Nye hoveder betyder samtidig farvel til kendte hoveder. Kontoret tog idecember afsked med Sengül Köse og Tobias Clausen, som begge har leve-ret et fremragende stykke arbejde i deres praktikperiode.

Fire fødselsdage og en begravelse

EU ud afuniversiteterne ...er overskriften på en nyfolder til studerende

■ Folkebevægelsen mod EU ogUngdom mod EU udgiver i februaren fælles folder om EU og uddan-nelsespolitikken i et oplag på5.000. Folderen er primært til-tænkt studerende på videregåendeuddannelser og vil især blive deltud af Ungdom mod EU.

Kontakt Folkebevægelsen på 35 63 37 40 eller fb@folkebevae-gelsen.dk og få den tilsendt.

TILLYKKE: Til Thorkil Sohn, Jan Öberg, Henning Mortensen og Ole Krarup.

Thorkil Sohn fyldte 60 år den 25. december 2010. Han er født på Fuursom søn af en gårdejer. Han er jura-uddannet (cand.jur.), har været efter-skoleforstander, er menighedsrådsformand, tidl. medlem af Venstre og idag medlem af Retsforbundet. Han er mangeårigt medlem af ledelsen iFolkebe væ gelsen mod EU, som han var EU-parlamentskandidat for i 1999,2004 og 2009. I dag er han bl.a. formand for Vestjyder mod Unionen.

Jan Øberg fyldte 60 år den 13. januar. Han er en dansk født freds- ogfremtidsforsker. Han er leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- ogFremtidsforskning (TFF), i Lund i Sverige. Han tidligere været leder afLund University Peace Research Institute (LUPRI) og generalsekretær forDen Danske Fredsfond. Jan Øberg har spillet en betydningsfuld rolle ikritikken af EUs militære udvikling, hvorfor han fik den danske træsko -pris af Folkebevægelsen i 2006.

Henning Mortensen fylder 75 år den 23. februar. Han er uddannet foto-graf. Han er og har i mange år været formand for Helsingørkomiteenmod EU. Han var i mange år medlem af ledelsen i Folkebe væ gelsen, for-mand for kampagne udvalget og ansvarshavende redaktør af Folk i Be-vægelse. Han er i dag en af de centrale kræfter i IT-udvalget og sekretærfor Nordsjælland mod EU.

Ole Krarup fylder 75 år den 17. marts. Den tidl. jura-professor ved Københavns Universitet er især kendtfor sine 12 års gode arbejde i EU-parlamentet forFolkebe væ gelsen og flere retssager om regeringersgrundlovsbrud i EU-sammenhæng. I dag står Ole ispidsen for sagen om Lissabon-traktaten i samarbejdemed højesteretsadvokat Karen Dyekjær (læs mereherom på www.lissabonsagen.dk).

MINDEORD: Svenske Sören Wibe gik bort 29. december 2010 og begraves11. februar. Sören blev født 8. oktober 1946 i Östersund og var professor ibl.a. international økonomi ved Sveriges Landbrugsuniversitet.

I 1995-1999 var han medlem af EU-parlamentet, hvor han var for-mand for de svenske socialdemokraters gruppe. Og i 2002-2006 sad han idet svenske parlament Riksdagen. Sören var på nej-siden, da Sverigestemte om EU-medlemskabet. Han ledede Socialdemokrater mot EMUved Sveriges folke afstemning om euroen i 2003, fik Folkebevægelsens in-ternationale træskopris samme år og var i nogle år næstformand for Fol-kebevægelsens svenske søsterorganisation Folkrörelsen Nej till EU, oghans EU-modstand førte til sidst til et brud med Socialdemokraterna i2008, hvorefter han blev formand for Junilistan. I 2009 blev han formandfor den europæske EU-kritiske alliance EUDemocrats, som han lededeindtil sin død.

– Den bedste måde at ære hans minde er at fortsætte og styrke kam-pen mod euroen og EU, siger MEP Søren Søndergaard.

Foto

: Per

Nie

lsen

Nyt fra Parlamentet – fortsat fra side 2

Mod og nye kræfterUngdom mod EU er stille og roligt på vej op igen

Af Nils Rosenbeck-Due, landsledelsen

■ Den 14. november 2010 holdtUngdom mod EU et landsmøde,der blev starten på et nyt kapitelfor organisationen.

Det er ingen hemmelighed, ataktiviteten de seneste år har væretskrantende, men med nye landsle-delsesmedlemmer, to genopståedelokalgrupper, et godt seminar og etoptimismepræget landsmøde laderdet til, at denne udvikling er vendt.

Landsmødet – et vendepunktInden landsmødet lød det rundt

omkring, at vi måske kunne sefrem til det sidste i organisatio-nens levetid, at modet og kræfter-ne nok forsvandt med indførelsenaf den nye EU-grundlov og mang-len på den demokratiske procesomkring den.

Så mødets optimisme og detspirende engagement, der syntesfra deltagerne, kom helt bag pånok de fleste af os.

På mødet fik vi udformet enspændende handlingsplan med fi-re hovedprioriteringer samt valgten landsledelse både med gamleog nye ansigter. Gengangerne i le-delsen er Esben og vores kassererKim, mens de nytilkommne erJens, Maria og Nils, og som supple-ant Marie.

Lokalgrupper og netværkSom landsledelse kører vi i øjeblik-ket ud fra devisen om at smede,mens jernet er varmt – altså atbruge den optimisme og det gå på -mod, der lige nu er i organisatio-nen, til at få vores lokalgrupper opat køre igen, samt få opdateret vo-res medlemskartotek og inddragenogle af alle de passive medlem-mer vi har.

I Aalborg er et opstartsmøde sat

til den 7. februar kl.17 på Sociali-sterness Hus, Søndergade 12 i Aal-borg.

I København, hvor der er kom-met gang i både oplæg og aktioner,er næste regulære møde sat tiltorsdag den 10. februar kl. 19.00på Ungdom mod EUs sekretariat,Tordenskjoldsgade 21, st. th. iKøbenhavn.

I Vejle, Odense og Ringsted er vived at etablere netværk, så vi ogsåher kan få gang i aktiviteterne.

Hvis du – eller nogen du kender– skulle være interesserede i atstarte en lokalgruppe op, få en op-lægsholder ud til din skole eller or-ganisation eller måske bare gernevil snakke om mulighederne, så tøvendelig ikke med at kontakte os.

Landsledelsen i Ungdom mod EUv/Nils Telefon 35 82 18 00 – ungdommodeu@gmail.com

RadiokalenderEU i hverdagen – AlbertslundNærradiosendes tirsdag kl. 15.00-16.00 på Al-bertslund Nærradio, der kan høresi Storkøbenhavn på mhz 94,5.

EUdebat-redaktionen iHelsingørsender torsdag i lige uger kl. 17.00-18.00 på Lokalradio Helsingør FM92,8 MHz, Teledanmark Hybrid95,2 MHz, Stofa-kabel Helsingør94,6 MHz. Internet: eudebat.net-firms.com.

Station 2000har en række EU-aktuelle udsen-delser. Hver mandag sendes fra kl.17.30 til kl. 19. Station 2000 kanhøres i Københavnsområdet påFM 95,5 i luften og 95,2 på hybrid-nettet.

Folkets Radio i AalborgSender på: 92,2/106,5/107,4 – Sto-fa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders102,2 MHz Torsdag kl. 10-14 samtfredag kl. 11-14.

ungdomshjørnet – www.ungdommodeu.dk

HaslevFolkebevægelsen mod EU Has-lev komiteen holder medlems -møde mandag den 7. februar kl.19.30 i mødelokale 2 på på HaslevBibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev.

HelsingeDer afholdes komitemøde i Nord-kysten mod EU onsdag den 2.marts kl. 19.30 i Kulturhuset, Sko-legade 43, Helsinge. På dagsorde-nen er bl.a. velkomst til nye med-lemmer, meddelelser siden sidst,svinebrug og storbrug i GribskovKommune.

HelsingørMedlemsmøde i Helsingør-komi-téen mod EU inviterer til med -lems møde tirsdag den 15. marts kl.

19.15–20.45 i Det Blå Hus, Lunde-gade 17, Helsingør, lokale A. Pådagsordenen er bl.a. referat fra ko-miteens generalforsamling ogkommende aktiviteter.

HillerødNordsjælland mod EU holdermedlemsmøde tirsdag den 1. martskl. 19.15 i Røde Hus, Holmegårds-vej 2 i Hillerød.

RoskildeOffentligt cafémøde i Roskildemed MEP Søren Søndergaard tors-dag den 14. april kl. 20.00 på Gim-le, Helligkorsvej 2 i Roskilde. Arr.:Folkebevægelsen mod EU i Ros -kilde.

KøbenhavnsudvalgetMandag den 21. februar kl. 17.00(med spisning fra 16.30) er deråbent møde i Folkebevægelsenmod EUs Københavnsudvalg i“Bryghuset” (3F Bygge-, Jord- ogMiljøarbejdernes Fagforening), Trekronergade 26 i Valby. En re-præsentant for forretningsudvalgetvil orientere fra det seneste møde iFolkebevægelsens landsledelse ogom planerne for 2011. Alle med-lemmer af Folke bevægelsen er vel-komne! Vil du deltage i spisningenfra kl. 16.30, så koster det 30 kro-ner og kræver tilmelding senest 17.februar pr. email til Ellen Schütt påe.schutt@broendbybredbaand.dk

GladsaxeFolkebevægelsen mod EU Glads-axe-Gentofte-Lyngby komitéenholder generalforsamling torsdag

den 17. februar kl. 19.30 på Glad -saxe Hovedbibliotek, Søborg Ho-vedgade 220, 2860 Søborg.

Indre ByFolkebevægelsen mod EU på Chri-stianshavn og i Indre By holder mø -de om retsundtagelsen torsdag den17. marts kl. 19.30 på lands sekre ta ri -a tet, Tordenskjoldsgade 21, st.th.Oplægsholder er Lave K. Broch,kampagnekoordinator for Folkebe-vægelsen mod EU og ordfører forRadikalt EU-kritisk Netværk.

ValbyFolkebevægelsen mod EUs komite-er i Valby, Sydvest og på Frederiks-berg holder medlemsmøde onsdagden 2. februar kl. 19.30 i Valby Kul-turhus, Valgårdsvej 4-8, lokale 4, 3. sal. På dagsordenen vil bl.a. væreplanlægning af forårets aktiviteter.

Folk i Bevægelse nr. 1/2011

KALENDEREN

KØBENHAVN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 21. marts

SJÆLLAND OG ØERNE

EsbjergGeneralforsamling i Esbjerg Komi-teen mod EU fredag den 4. februarkl. 16.00 hos 3F Esbjerg Transport,Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Offent-ligt møde samme sted og dag kl.19.00 med tale ved Karina RohrSørensen fra Folkebevægelsenslandsledelse.

HerningOnsdag den 23. februar kl. 19.30 inviteres der til offentligt debat-møde i Metals lokaler, Nexøvej 7A,Herning. MEP for Folkebevægelsenmod EU Søren Søndergaard læggerop til debat under overskriften“Udfordringer for dansk fagbe-

vægelse og den danske model”.Arr.: LO-Herning og EU-kritiskNetværk-Herning.

Medlemsmøde i EU-kritisk Net-værk-Herning tirsdag den 1. martskl. 19.30 hos Hans Kristian Stef-fensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds. Em-ner: Evaluering af Søren Sønder -gaard-mødet samt planlægning affor årets aktiviteter.

SkiveFolkebevægelsens Skivekomiteindkalder til årsmøde lørdag den26. februar kl. 10-14 i Resen Sogne-hus, Kirkevej 25 C i Skive. Dags -orden iflg. vedtægterne. Efter års-mødet er der generalforsamling i

“Kik & Lyt” (EU-modstanderneslytter- og seerforbund).

Midt og Vestjyder mod EU indkal-des til medlemstræf lørdag den 19.marts kl. 10-15 i AktivitetscentretNy skivehus, Odgårdsvej 15A i Ski-ve. Åbent debatmøde om euroensfremtid fra kl. 13. med tidl. MEPSven Skovmand fra Folkebevægel-sens forretningsudvalg.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU ÅrhusKomiteen holder medlemsmødeog ordinær generalforsamlingmandag den 14. februar kl. 19.30 påBrobjergskolen, lokale 104 (A-byg-ningen), Frederiks Allé 20.

JYLLAND

FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K.Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktør: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dkAnsvarshavende: Luise Hemmer Pihl.Layout: www.karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 21. marts. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholderos ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

7

81nye medlemmerPå Folkebevægelsens landsmøde den30.-31. oktober kunne det konstate-res, at den ekstraordinært langelandsmødeperiode (halvandet år)havde betydet over 450 nye med-lemmer (omkring 25 i snit ommåneden). Fra landsmødet og fremtil 24. januar er der kommet 81 nyemedlemmer:

SJÆLLAND & ØER 39Bagsværd 1Brøndby 1Brønshøj 1Dragør 1Dronningmølle 1Frederikssund 2Gørlev 1Helsinge 2Herlev 1Hillerød 2

Holbæk 1Hvidovre 1Karlslunde 1København N 3København S 6København SV 1København V 1København Ø 1Roskilde 2Rødby 1Rødovre 1Skæving 1Sorø 1Stenløse 1Søborg 1Tåstrup 1Valby 1Vallensbæk 1

FYN & ØER 5Kerteminde 1Nyborg 1Søndersø 1Ærøskøbing 2

JYLLAND 34Brande 1

Bøvlingbjerg 1Ebeltoft 4Grenaa 2Hammel 1Hinnerup 1Hobro 1Højbjerg 2Hørning 1Lemvig 2Lunderskov 1Mørke 1Nørre Nebel 1Oksbøl 1Padborg 1Randers 2Silkeborg 1Skagen 1Skive 2Storvorde 1Ørsted 2Ørum Djurs 1Aalborg 2Aars 1

UDLAND 2Malmö (Sverige) 1Dalton in Furness (UK) 1

Giv flere bidrag!Vi har fortsat brug for merestøtte, så økonomien blivergod og kampdygtig tilkommende slag mod EU –ikke mindst ved eventuelleundtagelsesafstemninger

■ Økonomisk set skal vi stadig have fyldt huller op efter det kræ -vende EU-valg i 2009. 2011 er igenet valgår. Selvom det er et folke-tingsvalg, hvor vores rolle er min-dre, så kan det hurtigt få kræ -vende konsekvenser, hvis en nyregering udskriver undtagelses -afstemninger, sådan som S-SFf.eks. har varslet. Derfor skal voresøkonomi styrkes mest muligt.

I 2010 fik vi indsamlet i alt540.389 kroner, hvilket er pænt.Og i år er der frem til 24. januarkommet 10.335 kroner ind. Det erikke meget, men indsamlingen varheller ikke rigtig kommet i gangovenpå juleferien, da der var dead-line.

Du kan give Folkebevægelsenmod EU direkte støtte. Anskaf diget girokort f.eks. på et posthus.Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desudenoverføre til vores konto i Folkespa-rekassen i Silkeborg konto reg.nr.9860 nr. 0000025100.

Forretningsudvalget takker forde rigtig mange bidrag.

PG/IR

UNGDOM MOD EU

KøbenhavnMedlemsmøde i Ungdom mod EU i København torsdag den 10. februar kl. 19.00 på Ungdommod EUs sekretariat, Torden -skjoldsgade 21, st. th, 1055 Køben-havn K.

AalborgMandag den 7. februar kl. 17.00 inviteres til opstartsmøde i Ung-dom mod EU – Aalborg i Sociali-sterne Hus, Søndergade 12, 9000Aalborg.

FOLKEAFSTEMNINGS- KOMITEENFolkeafstemningskomiteens styrelse – bestående af Thorkil Sohn, Uffe Geertsen, Ole Krarup, Annelise Ebbe og Helge Rørtoft-Madsen – indbyder støttemedlemmer og intervenienter til komiteensførste generalforsamling onsdag den 2. februar kl. 19.00 i mødelokale 1 i Kulturhuset – Indre By, Charlotte AmmundsensPlads 3, 1359 København K.

■ Har du brug for hvervemateriale,oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folke -bevægelsen på telefon 35 36 37 40.

Kender du ikke mindst én, derkan overtales til at gå med i dentværpolitiske bevægelse, somønsker noget helt andet end EU?

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

■ Den hårde og langvarige vinter hartilsyneladende lagt en dæmper på med-lemshvervningen. Men når nu denspæde sol så småt begynder at tø os op,må det bane vej for et forår for nyemedlemmer.

Omkring 2 millioner stemmer nejved folkeafstemninger og omkring170.000 stemte på Folkebevægelsen vedEU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kunomkring 3.000 medlemmer?

Folkebevægelsen er grundpillen iEU-modstanden, og medlemmerne er

grundpillen i Folkebevægelsen. Værmed til at styrke den.

Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og fol-kestyret?

Er dit svar nej og er du ikke medlem,så bliv det. Hvis folk i din vennekreds,familie, på din arbejdsplads eller stu die -sted siger nej, så er der grund til atspørge, om ikke de vil gå med i den or-ganiserede tværpolitiske EU-modstand.Tag en kuglepen og hvervematerialemed i din taske, når du går ud.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Do

ku

me

nt

at

io

n

og

d

eb

at

o

m

un

io

ne

n

Ud

gi

ve

t

af

F

ol

ke

be

væ

ge

ls

en

m

od

E

UN

r. 1. Fe

bru

ar-m

arts 2

01

1

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

Sol og nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Der er åbenlyst plads til

forbedringer i Danm

ark, især når

Malta har flere kvinder i

bestyrelserne. Men når D

anmark

har langt flere kvinder påarbejdsm

arkedet, så skyldes detden nordiske velfæ

rds model, der

presses af EUs krisepolitik

Af Rina Ronja K

ari

■På spørgsm

ålet om ligestilling er det

som m

iljø, energipolitik og meget an-

det: Hvis danske politikere og interesse-

organisationer læner sig tilbage og

overlader initiativet til folk på de bone-de gulve i Bruxelles, så risikerer vi atblive overhalet. D

et er logisk og tragisknok i stor udstræ

kning virkelighed.M

en det værste er, at vi m

ister kon-trollen m

ed udviklingen på de områ-

der. På papiret er det i mange år gået

rigtig godt med udviklingen af ligestil-

ling i EU. K

vinderne halter generelt setikke bagefter m

ændene, når det hand-

ler om at blive uddannet og kom

me ud

på arbejdsmarkedet.

Det starter derfor rigtig godt – indtil

den ufravigelige biologiske forskel gørsig gæ

ldende: Når graviditet i sagens

natur primæ

rt betyder noget for kvin-dernes m

uligheder for at blive på ar-bejdsm

arkedet. Når det prim

ært bety-

der noget for kvinder, skyldes det ikkekun biologi, m

en også politiske beslut-ninger som

EUs om

, at kvinder har rettil 20 ugers betalt barselsorlov, m

ensm

ænd kun har ret til 2.

Men efter 20 uger kan børn jo ikke

klare sig selv. I Italien og mange andre

EU-lande betyder det, at enten skal en

af forældrene blive hjem

me, hvis ikke

man har anden fam

ilie, der kan tagesig af barnet, eller også skal m

an betaledyrt for privat pasning, hvilket m

angeikke har råd til. I D

anmark og de nor-

diske lande har vi et mere velfungeren-

de system m

ed offentlige institutioner. A

t færre kvinder sendes hjem

“tilkødgryderne” efter barselsorloven i nor-diske lande ses tydeligt af EU

s egen stati-stik. I 2008 havde D

anmark den højeste

beskæftigelsesgrad af 15-64 årige kvin-

der efterfulgt af Sverige og Holland (alle

på 70 pct. eller derovre). Og i D

anmark

og Sverige var mæ

ndenes beskæftigelse

mindre end 10 pct. højere. I M

alta, Itali-en og G

rækenland er kvindernes be-

skæftigelsesprocent m

indre end 50,m

ens mæ

ndenes ligger 25-35 pct. højere.N

år danske politikere er utilfredsem

ed, at der er flere kvinder i bestyrel-serne i M

alta end i Danm

ark og vil for-bedre det, så er det kun godt for ligestil-lingen. M

en for at fastholde de frem-

skridt, vi trods alt allerede har for kvin-derne, kræ

ver det samtidig, at selvsam

-m

e politikere er klar til at stoppe EUs

asociale krisepolitik, som sæ

tter voresvelfæ

rdssamfund under voldsom

t pres.

Jeg vil med!

■■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

■■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

■■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

EU og ligestilling på arbejdsm

arkedet

Kvinde i fødevare-

industrien i Ungarn.

Foto: EU-K

omm

issionen