forældreansvarsloven - samf.ku.dksamf.ku.dk/pkv/faerdige_projektopgaver/253/253... ·...

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

ForældreansvarslovenEn sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard Sofie Mathilde Hansen Stage

Nr. 253/2009

Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 253/2009 Forældreansvarsloven – En sociologisk analyse af en ny lovs virke og skilsmisseforældres møde med loven Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788791536342 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv [email protected]

Forældreansvarsloven -

En sociologisk analyse af en ny lovs virkeog skilsmisseforældres møde med loven

Speciale i sociologi ved Københavns UniversitetMarts 2009-Af Laura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen StageVejleder: Margaretha Järvinen-Antal tegn: 265.607Antal tegn i fodnoter: 17.934

2

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning 61.1. Problemstilling 61.2. Problemformulering 71.2.1. Begrebsafklaring og afgrænsning 8

1.3. Undersøgelsens opbygning 8

Kapitel 2. Loven: en introduktion 102.1. Forældremyndighed 102.2. Samvær 102.3. Bopæl 102.4. Barnets perspektiv 102.5. Forvaltning af Forældreansvarsloven 11

Kapitel 3. Undersøgelsesdesign 133.1. Videnskabsteoretisk afsæt 153.1.1. Kriterier for god videnskab 16

3.1.2. Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt 16

3.1.3. En konstruktivistisk subjektforståelse 17

3.1.4. Fokus på interaktion 17

3.2. Metodiske valg & overvejelser 183.2.1. Tilgang til feltet 18

3.2.2. Empirisk grundlag for undersøgelsen: triangulering

som forskningsstrategi 19

3.2.3. En interviewbaseret metodetilgang 20

3.2.3.1. Eksperter i udvalget: udvælgelse og rekruttering 20

3.2.3.2. Forældre: udvælgelse og rekruttering 21

3.2.3.3. Ansatte ved statsforvaltningen: udvælgelse og rekruttering 24

3.2.3.4. Interview med børneekspert 25

3.2.3.5. Interviewguides som vigtigt redskab 26

3.2.4. Dokumentanalysens særlige relevans 27

3.3. Etiske overvejelser 293.3.1. Stillingstagen 29

3.3.2. Kvindelige forskere i en kønspræget arena 29

3.3.3. Flere funktioner i interviewet 30

3

3.3.4. Forældrene: en sårbar gruppe 30

3.4. Analysestrategi: en abduktiv tilgang 31

3.4.1. Empiri- og teoribåret undersøgelse 31

3.4.1.1. Tilgang til det empiriske materiale 32

3.4.2. Teoretisk ståsted 33

3.4.2.1. Perspektivering af vores teoretiske tilgang 33

Kapitel 4. Analysens teoretiske afsæt & forløb 354.1. Undersøgelsens diskursoptik 354.1.1. Diskurser 35

4.1.2. Diskursive forandringer 36

4.1.3. En produktiv magtoptik 36

4.1.4. Relationen mellem magt og viden 37

4.2. Analysens forløb 38

Kapitel 5. Loven i samfundsmæssig kontekst 395.1. Ændringer i familiestrukturen 395.1.2. Et ændret barndomssyn 40

5.2. Udviklingstræk på det familieretslige område 425.3. Opsamling 43

Kapitel 6. Idealer i loven 446.1. Optakt til lovændring: diskursiv kamp i udvalget 446.2. Barnets bedste – kamp om betydning 456.2.1 . Diskurs om børns lige ret til begge forældre 46

6.2.2. Diskurs om at børn ikke kan deles 48

6.3. Forældreskabsdiskursen 516.3.1. Barnets ret til begge forældre: fælles forældremyndighed 51

6.3.2. Forældreansvar og samarbejde 53

6.3.2.1. Konfliktmægling 54

6.4. Opsamling Kapitel 7. Lovens virke 567.1. Governmentality 567.1.1. Magt- og selvteknologier 57

7.2. Udmøntningen af lovens idealer 587.2.1. Statsforvaltningen som oplysende og motiverende vejleder 58

7.2.2. Styring med barnets bedste for øje 62

4

7.2.3. Formning af samarbejdende forældre 63

7.3. Dom til samarbejde 647.4. Opsamling 65

Kapitel 8. Forældres møde med loven 668.1. Forældrenes italesatte ageren: teoretisk optik 678.2. Positionering 698.2.1. Positionering som offer 70

8.2.1.1. Offer for kønsdiskrimination 72

8.2.2. Positionering som barnets beskytter 73

8.3. Taktisk brug af undtagelse: børns lige ret til begge forældre 768.3.1. Diskvalificering med henvisning til tungtvejende grunde 76

8.4. Taktisk brug af undtagelse: diskursens samarbejdsideal 798.4.1. Jeg vil gerne deltage i mægling, men… 80

8.4.2. Systemet fungerer ikke, derfor fungerer det ikke med mægling 82

8.5. Opsamling 84

Kapitel 9. Refleksioner, konklusioner & perspektivering 859.1. Afsluttende metodiske refleksioner 859.1.1. Kriterium om troværdig viden 85

9.1.2. Et konstruktivistisk interaktionistisk undersøgelsesdesign 86

9.1.3. Et bredt empirisk tilsnit 86

9.1.4. Undersøgelsens udsigelseskraft 88

9.2. Analytiske konklusioner 899.3. Ændringer på vej? En perspektivering 909.3.1. Modmagt: Grobund for forandring 91

9.3.2. Vilkår for forvaltningen af lovgivningen t92

Abstract 94

Referencer

I. Litteratur 96

II: Lovregister 102

III: Internetsider 103

5

Ansvarsfordeling 104 Bilagsoversigt 105

Bilag 1. Interviewguide til forældre 106

Bilag 2. Interviewguide til udvalgsmedlemmer i betænkningsudvalget 109

Bilag 3. Interviewguide til fokus gruppe med

jurister og børnesagkyndige psykologer 111

Bilag 4. Interviewguide til børneekspert

Bilag 5. Skema over sags- og personkarakteristika ved de

interviewende forældre 114

Bilag 6. Informationsbrev til forældre, Foreningen Far 115

Bilag 7. Informationsbrev til forældre, Mødrehjælpen 117

Bilag 8. Opslag fra videnskabs-butikken 118

Bilag 9. Uddybende beskrivelser af tilbud i statsforvaltningsregi 120

Bilag 10. Tematisk kondensering af temaer i interviewene 122

6

Kapitel 1. IndledningSkilsmisser og samlivsbrud er i dagens Danmark ikke et særsyn. Det indebærer blandt andet, at omkring 25 procent af alle hjemmeboende børn i dag ikke bor sammen med begge forældre (Ol-sen et al. 2005:7-8). For forældrene indebærer det overvejelser omkring, hvad der skal ske med deres børn, når samlivet ophører. Det gælder i forhold til at sikre børnene de bedst mulige rammer for barndommen efter forældrenes brudte samliv, og det gælder i forhold til den praktiske orga-nisering omkring forældremyndighed, samvær, og hvor barnet eller børnene skal bo efter samlivs-bruddet.

Den juridiske ramme for disse overvejelser ændrer den 1. oktober 2007 karakter, da en ny lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet, ’Forældreansvarsloven’, træder i kraft. Med Forældreansvarsloven imødegås kritik af den tidligere lovgivning på området. En kritik der blandt andet kommer fra internationale organer som FN’s komité for barnets rettigheder, og som går på, at det generelle princip i artikel 3 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder om, at barnets tarv skal komme i første række, ikke er behørigt indarbejdet i dansk lovgivning og praksis (Barnets perspektiv 2006:53-55). I tillæg til den internationale kritik er der i dansk kontekst udbredt kritik af den daværende lovgivning. Her arbejder organisationer som Foreningen Far og Børns Vilkår blandt andre på at få lovgivningen på området.

Et fokusområde forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven er således at fremskrive barnets perspektiv. Politisk resulterer det i nedsættelsen af et lovforberedende ekspertudvalg, der ifølge kommissoriet til udvalget skal sikre, at barnets perspektiv bliver synligt i en ny lov, så barnets bed-ste sikres i forbindelse med forældres samlivsbrud (Barnets perspektiv 2006:11-12). Da et enigt folketing den 10.maj 2007 vedtager Forældreansvarsloven, er det da også med den daværende fa-milie- og forbrugerminister, konservative Carina Christensens, ord med det formål at: ”sikre, at barnets bedste sættes i centrum i alle skilsmissesager” (Munk-Petersen 2008).

Frekvensen og mængden af debatindlæg, artikler og kronikker om fordele og ulemper ved den nye lov stiller dog til skue, at lovens formål med at skabe et lovmæssigt grundlag for at varetage barnets bedste har været og stadig er genstand for en ophedet debat. Selvom Forældreansvarsloven blev enstemmigt vedtaget i folketinget, stiller kritiske røster således spørgsmål ved, hvorvidt loven for-mår at sikre barnets bedste i alle sager. En kritik der også lyder fra de folkevalgte politikeres rækker (Keiding 2008a; Keiding 2008b; Munk-Petersen 2008; Ritzau 2006).

1.1. Problemstilling Med Forældreansvarsloven ændres lovgrundlaget i forbindelse med forældremyndigheds-, sam-værs- og bopælssager markant på en række områder. Loven betyder blandt andet, at domstolen i dag kan idømme forældre fælles forældremyndighed over deres børn, selvom én eller begge foræl-dre ønsker forældremyndigheden alene. Dette var ikke en mulighed med den tidligere lovgivning på området, hvor retspraksis ved tvister om forældremyndighed var, at den fulde forældremyn-dighed gik til den ene forælder. Med Forældreansvarsloven sker dette kun undtagelsesvis, og kun

Kapitel 1. Indledning

7

hvis der foreligger tungtvejende grunde i forhold til barnets bedste (Forældreansvarsloven § 11). I loven fremskrives barnets perspektiv i de indledende paragraffer. De understreger, at afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet (Forældreansvarsloven § 4), og at der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter (Forældreansvarsloven § 5). Dertil markerer loven sig ved i forvaltningen af skilsmissesager at vægte konfliktmægling mellem forældre (Forældreansvarsloven § 32).

Disse ændringer betyder, at domstolen i dag ved tvister omkring forældremyndighed står over for den udfordring at skulle vurdere, hvorvidt der er tungtvejende grunde tilstede, mens statsforvalt-ningen har karakter af en mæglingsinstans, der skal stimulere forældre til selv at indgå frivillige aftaler om forældremyndighed, samvær og barnets bopæl. I tillæg til disse markante ændringer i myndighedernes forvaltningspraksis indebærer Forældreansvarsloven, at forældre må forholde sig til en ændret opfattelse af, hvordan forældre bør opføre sig i forbindelse med en skilsmisse, så det er til børnenes bedste. Denne forståelse af Forældreansvarslovens betydning beror på den grundantagelse, at love konstruerer og reflekterer de i samfundet herskende opfattelser af sociale fænomener, som opfattelsen af barndom og forældreskab. Sådanne forestillinger betragter vi som foranderlige, sociale begrebskategorier, der løbende forhandles, ændres og reproduceres i sociale og institutionelle sammenhænge, som i myndighedernes forvaltning af loven.

Med dette afsæt og i lyset af den debat, lovændringen har medført, ønsker vi at stille skarpt på Forældreansvarslovens virke, og skilsmisseforældres oplevelse af mødet med denne nye lov. Vi har et diskursanalytisk blik på loven og myndighedernes forvaltning af den i mødet med forældre, og et sådan diskursperspektiv gør det muligt at gå bag om forståelser, der opfattes som selvfølgelige, og problematisere det, der i samfundet betragtes som sand viden. Tillige åbner diskursoptikken op for at se loven i et styrings- og magtperspektiv, der kan pege på, hvordan der til en lov som Forældreansvarsloven knytter sig en produktiv og subtilt skabende magt (Foucault 1982:222). I denne optik henledes opmærksomheden på, hvorledes forældreadfærd formes og konstrueres, og hvordan loven spiller ind på skilsmisseforældres handlemuligheder og forståelsesrammer.

Det er vores opfattelse, at Forældreansvarsloven bliver særligt interessant, når den analyseres i re-lation til de grupper, der påvirker og påvirkes af lovgivningen, og at lovens idealer for, hvordan forældre bør forvalte forældreskabet, skal forstås i lyset af historiske, sociale og politiske ændrin-ger. Dette rejser en række spørgsmål: Hvad kendetegner den politiske proces forud lovændringen? Hvilket syn på forældreskab udtrykker loven, og hvordan giver dette sig til udtryk i myndigheder-nes praktisering af loven? Og ikke mindst, hvordan handler forældre under denne nye juridiske ramme for forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager? Disse spørgsmål skal ses i lyset af de med Forældreansvarsloven ændrede vilkår for forvaltningen af forældreskab i forbindelse med skilsmisser og leder frem til følgende problemformulering.

1.2. ProblemformuleringHvordan opstiller diskursen i Forældreansvarsloven idealer for forældreskab? Hvordan agerer forældre i forbindelse med sagsbehandlingen af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager?


8

1.2.1. Begrebsafklaring og afgrænsning

Som det fremgår af problemformuleringen, arbejder vi i undersøgelsen med begrebet diskurs og undersøger Forældreansvarsloven i en diskursoptik. Vi betragter diskurser som strukturer for, hvad der i samfundet på et givent tidspunkt opfattes og anerkendes som meningsfuld og sand viden. Med diskursbegrebet refererer vi således til de forestillinger og praksisser, der præger samfundet, og som, fordi de tages for givet, bliver retningsgivende for, hvorledes individer handler og for den mening, begreber som forældreskab tilskrives (Foucault 1972:117). I lyset heraf forstår vi idealer i undersøgelsen som de specifikke sandheder om forældreskab, diskursen opstiller.

Når vi i problemformuleringens første del ønsker at undersøge, hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab, beror dette på en undersøgelse af de kampe om viden og mening, der foregår i det lovforberedende arbejde som optakt til lovændringen, da det medvirker til at synliggøre dis-kursens idealer. Vi imødekommer derfor spørgsmålet om, hvordan diskursen i loven opstiller idea-ler ved empirisk at italesætte medlemmer af udvalget bag betænkningen ’Barnets perspektiv’ samt ved at rette fokus mod selve loven. Hvordan diskursen opstiller idealer for forældreskab besvares endvidere i en analyse af, hvordan idealerne i diskursen udmøntes i myndighedernes praktisering af loven. Det er her væsentligt at understrege, at vi i undersøgelsen primært fokuserer på den sags-behandling, der foregår i statsforvaltningen og ikke ved domstolen. Statsforvaltningen er i dag den obligatoriske indgang i forbindelse med tvister om forældremyndighed, samvær eller barnets bo-pæl. Empirisk imødekommer vi derfor tillige spørgsmålet om, hvordan diskursen opstiller idealer, ved gennem en fokusgruppe med ansatte fra en af landets fem statsforvaltninger at få de ansattes daglige arbejde med loven i mødet med forældre italesat.

Det empiriske udgangspunkt for problemformuleringens andet spørgsmål er interviews med for-ældre med en forældremyndigheds-, samværs- eller bopælssag ved statsforvaltningen. Det skal her pointeres, at fokus i undersøgelsen er på, hvordan forældre agerer i lyset af diskursen. Det primære sigte er således ikke på sammenhængen mellem denne ageren og diskursens idealer. Tillige skal det ekspliciteres, at vi i undersøgelsen af forældres ageren ikke skelner mellem skilsmisse- og sam-livsbrudsforældre, da det i forhold til undersøgelsen af deres ageren i mødet med loven ikke er væsentligt, hvorvidt de har været gift eller samlevende forud for bruddet. I analysen anvender vi begge terminologier.

Endeligt skal det præciseres, at undersøgelsen ikke er et studie af, hvorledes Forældreansvarsloven er blevet implementeret, om der er overensstemmelse mellem intention og praksis, og om loven formår at fremskrive barnets perspektiv. Formålet med nærværende undersøgelse er derimod et kvalitativt empirisk studie af, hvordan Forældreansvarsloven i en diskursoptik opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer under disse rammebetingelser.

1.3. Undersøgelsens opbygningUndersøgelsen er overordnet inddelt i tre dele. Med dette første kapitel, Indledning, hvor under-søgelsens fokus og formål er opridset og præciseret, har vi taget hul på specialets del I. I forlængelse heraf introducerer vi i kapitel 2, Loven: en introduktion, centrale aspekter ved Forældreansvars-


9

loven og forvaltningen af loven. Herefter følger i kapitel 3, Undersøgelsesdesign, redegørelser for vores undersøgelsesdesign herunder det videnskabsteoretiske afsæt og refleksioner over de meto-diske valg og overvejelser, der knytter sig til undersøgelsen.

Del II indeholder undersøgelsens analyse og indledes i kapitel 4, Analysens teoretiske afsæt & for-løb, med en nuancering af undersøgelsens diskursoptik samt en introduktion til analysens forløb. Herefter følger i kapitel 5, Loven i en samfundsmæssig kontekst, en introducerende analyse af æn-dringer i familiestrukturer, ændringer i opfattelsen af børn og barndom samt ændringer på lovgiv-ningsområdet. Kapitlet lægger op til det første primære analysekapitel, kapitel 6, Idealer i loven. I dette analysekapitel analyserer vi, hvad der kendetegner kampen om viden i det politisk nedsatte ekspertudvalg forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven, og hvordan diskursen i Forældrean-svarsloven opstiller idealer for forældreskab. I kapitel 7, Lovens virke, analyserer vi videre, hvordan diskursens idealer for forældreskab udmøntes i praksis i statsforvaltningens forvaltning af For-ældreansvarsloven. Dette leder videre til kapitel 8, Forældres møde med loven, hvor vi analyserer, hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager.

Efter analysen følger undersøgelsens del III, hvor vi afrunder studiet af Forældreansvarsloven og for-ældres møde med loven. I kapitel 9, Refleksioner, konklusioner & perspektivering, reflekterer vi over og samler op på undersøgelsens fund i lyset af det undersøgelsesdesign, der ligger til grund for analysen. Undersøgelsen afsluttes med en perspektivering, hvor vi på baggrund af de analytiske fund reflekte-rer over, hvorvidt der åbnes op for fremtidige ændringer af Forældreansvarsloven, og peger på vilkår for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet.

10

Kapitel 2. Loven: en introduktionI nærværende afsnit introduceres Forældreansvarsloven og sagsgangen i statsforvaltningen og ved domstolen, der er de instanser, der forvalter lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bo-pælsområdet.

2.1. ForældremyndighedMed Forældreansvarsloven har domstolen beføjelser til at idømme fælles forældremyndighed, også selvom forældre hver især ønsker at have den fulde forældremyndighed over barnet. I dag er det kun, hvis der foreligger tungtvejende grunde, at retten kan ophæve fælles forældremyndighed, eller at retten ikke vil tildele forældre i konflikt fælles forældremyndighed (Forældreansvarsloven § 11). I vejledningen til lovgivningen er tungtvejende grunde defineret som forekomst af fysisk eller psykisk vold, misbrug, alvorlig psykisk lidelse eller andet, der gør forælderen uegnet til at deltage i væsentlige beslutninger vedrørende barnets liv (Vejledningen om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.4.1).

2.2. Samvær Barnet har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, samværsforælderen. Samværet mellem barnet og samværsforælderen kan være i op til syv dage ud af fjorten dage. En såkaldt syv-syv- samværsordning, hvor barnet tilbringer en uge af gangen hos hver forælder (Forældreansvars-loven § 21). Forældre deler ansvaret for, at samværet finder sted og de praktiske og økonomiske pligter forbundet med samvær (Forældremyndighedsloven § 19).

2.3. BopælHar forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hvor barnet skal have bopæl, af-gøres dette ved retten. Bopælsforælderen kan uden at skulle inddrage den anden forælder træffe beslutning om, hvor i landet barnet skal have bopæl og tage stilling til spørgsmål af dagligdags karakter som beslutninger vedrørende barnets dagsinstitution og spørgsmål om barnets daglige velbefindende (Forældreansvarsloven § 3).

2.4. Barnets perspektivI de indledende bestemmelser i Forældreansvarslovens § 1 – 5 står, at barnet har ret til omsorg og tryg-hed, at det skal behandles med respekt for sin person, og at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvad der er bedst for barnet, er ikke nærmere defineret, men det understreges i Foræl-dreansvarsloven, at alle børn skal inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses (Forældreansvarsloven § 34). I § 5 står: ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” (Forældreansvarsloven § 5).

Kapitel 2. Loven: en introduktion

11

Belysning af barnets perspektiv foregår ikke per definition gennem høring af barnet, men kan også være udtalelser fra forældre, institutioner og andre instanser. Direkte inddragelse af et barn beror på en individuel vurdering af det enkelte barns alder og modenhed.

2.5. Forvaltning af Forældreansvarsloven Med kommunalreformen og Forældreansvarsloven blev det slået fast, at alle sager skulle starte i statsforvaltningerne. Hensigten var at skabe én samlet indgang, uanset om konflikten mellem forældrene handlede om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Forældre skal således hen-vende sig til en af de fem regionale statsforvaltninger landet over, når de i forbindelse med deres samlivsbrud skal have aftalt ordninger omkring forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl. I statsforvaltningen tilbydes forældre blandt andet konfliktmægling og børnesagkyn-dig rådgivning. Formålet med disse tilbud er at stimulere forældrene til på egen hånd at nå til enighed. Formår forældrene ikke at indgå en frivillig aftale i statsforvaltningen, kan sager om forældremyndighed og barnets bopæl indbringes for domstolen, der trækker afgørelser herom (Forældreansvarsloven § 40).

Alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl begynder med et vejledningsmøde i stats-forvaltningen, hvor der kan være både en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig psykolog tilstede.1 Kan der efter vejledningsmødet ikke umiddelbart fastsættes en aftale mellem de to forældre, herunder for eksempel en forsøgsordning, kan statsforvaltningen tilbyde forældrene konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning. Formålet med konfliktmægling er at stimu-lere til enighed mellem forældrene, så de kan nå frem til en frivillig aftale omkring forældremyn-dighed, samvær og barnets bopæl (Forældreansvarsloven § 32). Konfliktmægling er en samtale mellem forældre med deltagelse af to konfliktmæglere: én jurist og én børnesagkyndig. Et cen-tralt aspekt ved mæglingen er, at den foregår uafhængigt af den øvrige sagsbehandling. Det be-tyder, at mæglerne ikke på forhånd har kendskab til sagen, ligesom mæglerne har tavshedspligt om, hvad der foregår under møderne.

Et andet tilbud, statsforvaltningen råder over, er børnesagkyndig rådgivning (Forældreansvars-loven § 33). Her har en børnesagkyndig, som hovedregel en psykolog, en samtale med barnet for at afdække barnets ønsker. Formålet er at finde den løsning, der er bedst for barnet, og hensigten er, at forældrene løser konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Der er tale om rådgivning og ikke terapi eller behandling. Statsforvaltningen kan også foretage en børnesagkyndig undersøgelse. Det er en undersøgelse, der indeholder en observation samt en psykologisk vurdering af begge forældre og/eller af barnet (Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser 2007:3).

1 Der er ikke udfærdiget retningslinjer for de børnesagkyndiges uddannelse, da dette afhænger af, hvilken undersøgelse der foretages. Børnesagkyndige undersøgelser skal dog i videst muligt omfang foretages i overensstemmelse med Dansk Psykolog Forenings vejledende retningslinjer (Barnets perspektiv 2006:45).

Kapitel 2. Loven: en introduktion

12

Lykkes det ikke forældrene ved hjælp af statsforvaltningens konfliktmæglingstiltag at blive enige om samvær, kan statsforvaltningen træffe afgørelse (Forældreansvarsloven § 38). Kan forældre ikke blive enige om forældremyndighed og barnets bopæl, afgøres dette ved domstolen, i det tilfælde at forældre anmoder om dette (Forældreansvarsloven § 40). Med Forældreansvarsloven har statsforvaltningen dog fået mulighed for at træffe midlertidige afgørelser om forældremyn-dighed og bopæl, hvis særlige forhold gør sig gældende.2 For flere detaljer omkring tilbud i statsforvaltningsregi, se bilag 9.

2 I vejledningen til loven står der, at der kan træffes midlertidige afgørelser ved følgende forhold: lange ventetider på at komme til rådgivning, undersøgelser i sagen trækker ud, der har tidligere været aftaler om samvær, den samværssøgende har indtil for nylig boet sammen med barnet (Vejledning om samvær 2007:2.4.1.).

Figur 1. Sagsbehandlingsprocessen

Vejledningsmøde

Børnesagkyndig undersøgelse

Konfliktmægling

Børne-samtale

Aftale

Afgørelse veddomstolen

13

Kapitel 3. UndersøgelsesdesignI nærværende kapitel redegør vi for undersøgelsens design og præsenterer herunder vores overvej-elser og beslutninger omkring metodologiske valg og fremgangsmåder. Hensigten er at tydeliggøre den erkendelsesposition, hvorudfra vi i analysen besvarer spørgsmålet om, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager.

Kapitlets struktur følger Ingeman Arbnor og Björn Bjerkes systematiske model for metodologisk fremgangsmåde (Arbnor & Bjerke 1997). Anvendelse af et sådan set-up for undersøgelsesdesign anskueliggør betydningen af forskellige led i en undersøgelsesproces. Arbnor og Bjerkes pointe er, at man ikke kan angribe et undersøgelsesfelt uden at sammentænke de forskellige led i undersøgel-sesprocessen (Arbnor & Bjerke 1997:16). Mere konkret peger de på, at vores forforståelse [basic assumptions] er styrende for vores valg af problemstilling og videnskabsteoretisk tilgang.3 Viden-skabsteoretisk tilgang relaterer sig til vores ontologiske udgangspunkt (hvordan vi ser verden) og epistemologiske udgangspunkt (hvordan vi erkender verden). Det har igen betydning for, hvilke kriterier vi som forskere vælger at opstille for god videnskabelig forskning. Det videnskabsteoreti-ske afsæt er tillige sammen med problemformuleringen styrende for valg af metodologisk tilgang. Et valg, der igen spiller sammen med operationaliseringen af den metodologiske tilgang i form af konkrete metodiske værktøjer som interviews, dokumentanalyser og statistik (Arbnor & Bjerke 1997:11-20). Figur 2. skitserer Arbnor og Bjerkes model for undersøgelsesdesign- og forløb.

3 Når vi i undersøgelsen anvender begreber, vi selv har oversat til dansk fra engelsk, står den oprindelige formulering efterfølgende, så læseren får kendskab til den originale formulering.

Kapitel 3. Undersøgelsesdesign

14

Med reference til Arbnor og Bjerkes model er nærværende kapitel bygget op i to hovedafsnit. Indledningsvist redegør vi for det videnskabsteoretiske afsæt for undersøgelsen, da valg af viden-skabsteoretisk ståsted har afgørende betydning for alle valg og overvejelser i forbindelse med un-dersøgelsens design, ligesom det har betydning igennem de analytiske og fortolkende faser. I dette afsnit tager vi fat i både det ontologiske og epistemologiske spørgsmål i forhold til den sociale

Figur 2. Undersøgelsesdesign- og forløb

Teori

Undersøgelsesprocessen

Konklusion

Forforståelse Valg af videnskabs-teoretisk tilgang Metodisk tilgang Konkret metodisk

tilgang

Kvalitative eller kvantitative metoder?

Styrende for vores motivation og valg af problemstilling/pro-blemformuleringen

» Ontologisk syn: hvordan ser vi verden?

» Epistemologisk syn: hvordan mener vi, at vi kan erkende verden?

» Kriterier for god videnskab: når vi har et socialkonstruktivistisk afsæt, hvad er så kriterierne for god videnskab og forskning? Kriterier for vores under- søgelse?

» Tilgang: induktiv, deduktiv, abduktiv, dekonstruktion

Analyseniveauer (mikro, meta og makro) » Interviews

» Dokumentanalyse

» Begrebsanalyse

» Diskursanalyse

» Statisk analyse


15

virkelighed.4 Herefter gennemgår vi metodiske valg og overvejelser vedrørende adgang til feltet, empiriindsamling og -behandling, etiske refleksioner, analysestrategi samt teoretisk ståsted. Vi forholder os løbende i kapitlet til, hvordan de forskellige valg og beslutninger, vi har taget under-vejs, er sammenhængende med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt for undersøgelsen.

3.1. Videnskabsteoretisk afsæt Som vi anskueliggør i indledningen, betragter vi Forældreansvarsloven i en diskursoptik, og vo-res afsæt for undersøgelsen beror på en socialkonstruktivistisk vidensforståelse. I den forståelse af socialkonstruktivismen som undersøgelsen skriver sig ind under er den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed socialt konstrueret af dagligdags såvel som videnskabelig viden (Ras-borg 2004:358). Vores udgangspunkt betyder, at vi betragter den sociale virkelighed og herskende vidensopfattelser, som forståelsen af forældreskab, som produkter af historiske, politiske og sociale processer, der kontinuerligt konstrueres og rekonstrueres. I denne optik er sociale fænomener ikke objektive, og de har ikke én virkelig eller sand betydning. Den socialkonstruktivistiske ontologi i undersøgelsen er derfor i modstrid med realismen, der hævder, at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den.

Med Michel Foucault kan vi præcisere, hvorfor vi opfatter forståelsen af forældreskab som et so-cialt konstrueret fænomen. For Foucault er det sociale faktorer som magt og interesser, der konsti-tuerer den sociale virkelighed (Stormhøj 2006:58). Vi ser således Forældreansvarsloven som kon-strueret i et felt af magt-vidensrelationer, hvor bestemte interesser og diskurser former forståelsen af forældreskab.

Med et socialkonstruktivistisk undersøgelsesperspektiv og anvendelse af en diskursoptik kan vi problematisere og forstå undersøgelsens genstandsfelt, forståelsen af forældreskab i Forældrean-svarsloven og forældres ageren, på en ny måde, der skaber indsigt i de bagvedliggende sociale pro-cesser i lovens virke, som skaber og former praksis (Wenneberg 2002:13-17). Ved i undersøgel-sen at stille skarpt på forståelser af forældreskab kan vi opnå detaljeret viden om de komplekse, flerstemmige måder, hvorpå forældreskab italesættes, forhandles og forvaltes. Denne mulighed for med i en socialkonstruktivistisk optik at gå bagom genstandsfeltets selvfølgelige og ’sande’ karakter er drivkraften bag vores ønske om at undersøge diskursen om forældreskab i den nye lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet og forældres ageren i mødet med loven. Loven er ny, og det er derfor relevant at skabe indsigt i lovens virke, de rammevilkår den skaber, og hvordan forældre agerer i mødet med den.

Den anlagte socialkonstruktivistiske optik i undersøgelsen har betydning for vores tilgang til, hvordan genstandsfeltet kan angribes analytisk og for, hvordan vi forstår viden – inklusive den viden, vi producerer med nærværende undersøgelse. Den socialkonstruktivistiske erkendelseslære beskæftiger sig med, hvad viden er, hvordan viden skabes, og hvordan videns gyldighed vurderes.

4 Vi afgrænser os fra at behandle spørgsmål om konstruktionen af den fysiske virkelighed, da det er den sociale virkelig hed, der har vores interesse i nærværende undersøgelse.


16

Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt stiller vi os kritisk over for den traditionelle for-ståelse af videnskaben som garant for, hvad der er ægte sand viden (Wenneberg 2002:98-102). Den socialkonstruktivistiske præmis om, at viden er socialt konstrueret, og at al erkendelse blot er ét perspektiv, gælder også for denne undersøgelses vidensbidrag. Den viden, vi med nærværende undersøgelse skaber, må således ses som præget af diskursive konstruktioner og af den forforståel-se, vi trækker på i mødet med vores empiri. Det, at den producerede viden i undersøgelsen ikke kan betragtes som objektiv og sand, har betydning for, hvordan vi kan og skal vurdere undersøgelsens værdi. Med en socialkonstruktivistisk optik på Forældreansvarsloven kan vi således ikke trække på klassiske kvalitetskriterier som repræsentativitet, gyldighed og generaliserbarhed bundet til en empirisk positivistisk forskningstradition.

3.1.1. Kriterier for god videnskab

I stedet for at tilstræbe sand vidensproduktion om den sociale virkelighed tilstræber vi i undersø-gelsen at producere troværdig og anvendelig viden. Troværdighed bliver dermed kvalitetskriteriet for undersøgelsen og undersøgelsens vidensbidrag, og vi imødegår med dette overordnede mål for vidensproduktionen udfordringen i socialkonstruktivismens tilgang til og forståelse af viden som relativ og kontekstuel (Wenneberg 2002:194-195).

I undersøgelsen søger vi at efterleve ambitionen om troværdighed ved løbende at tilstræbe gen-nemsigtighed i undersøgelsesprocessen vedrørende metodiske valg og overvejelser og ved løbende at forholde os til undersøgelsens analyser og fortolkninger i relation til den kontekst, de er taget fra. Hensigten med dette er at skabe transparens omkring, hvordan vi kommer frem til undersø-gelsens konklusioner, hvilket gør det muligt for læseren selv at vurdere undersøgelsens vidensbi-drag (Thagaard 2003:179-180).5

3.1.2. Et moderat konstruktivistisk udgangspunkt

Efter at have introduceret vores forståelse af undersøgelsesgenstanden og vores forståelse af viden og videnskab vil vi nu nuancere vores videnskabsteoretiske afsæt.

Den udgave af socialkonstruktivismen, vi tager afsæt i, adskiller sig fra mere radikale former for socialkonstruktivisme. I vores moderate konstruktivistiske tilgang er vi inspireret af blandt an-det Foucaults videnskabssyn, hvor den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed anskues som socialt konstrueret af viden. Denne socialkonstruktivistiske variant bygger på en forståelse af, at den sociale virkelighed skabes gennem vores forståelse og erkendelse af den, og der eksi-sterer således ikke en dybere essens bag virkelighedens fremtrædelsesformer (Rasborg 2004:358; Wenneberg 2002:116-117). I modsætning hertil opfattes selve den fysiske virkelighed i en radi-kal socialkonstruktivisme som en konstruktion, hvilket betyder, at også individet opfattes som en konstruktion, der kun eksisterer i kraft af vores erkendelse af den (Wenneberg 2002:144-145). Vi tager afstand fra en så radikal forståelse af virkeligheden. Vores tilgang til den sociale virkelighed

5 Undersøgelsens kvalitetskriterium om troværdig viden vender vi tilbage til i kapitel 9, hvor vi reflekterer over kvaliteten af det empiriske materiale samt undersøgelsens vidensbidrag og udsigelseskraft.


17

er, at den er mere end blot en konstruktion. Den sociale virkelighed, som vi forstår den, består såle-des af konstruktioner og af noget konkret manifesteret i individernes konkrete ageren (Wenneberg 2002:166-167). Det betyder, at vi opfatter vores interviewpersoners adfærd og handlinger som reelt eksisterende uafhængig af vores erkendelse heraf. Det betyder samtidig, at det er den sociale mening og de forståelser og betydninger, som individer tilskriver og opfatter verden igennem, som vi opfatter som værende socialt konstruerede. Med denne erkendelsen af, at ikke alt i den sociale virkelighed er socialt konstrueret, undgår vi en situation, hvor virkeligheden bliver udflydende og ikke reelt eksiste-rende. Dette har betydning for vores subjektforståelse, som vi uddyber i det følgende.

3.1.3. En konstruktivistisk subjektforståelse

Vores tilgang til subjektet som en social konstruktion betyder, inspireret af Foucault, at vi ser in-divider som subjekter, der i det sociale rum subjektiveres til bestemte selvforståelser, handlerum og meninger (Foucault 1972:55). Vi trækker her på samspillet mellem det konstruktivistiske sub-jektsyn og Foucaults forståelse af magten som produktiv og positionerende i den forstand, at den skaber subjekter, der er konstitueret og konstituerer sig selv i forhold til de magtrelationer og sand-hedsproduktioner, der er på spil i sociale interaktioner (Foucault 1978:99).

Vi trækker desuden på Norman Faircloughs subjektforståelse og hans forståelse af forholdet mel-lem struktur og praksis som gensidigt konstituerende (Fairclough 1992:45). Det er centralt for Faircloughs diskursforståelse, at diskurser både konstituerer den sociale verden (sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer) og konstitueres af sociale praksisser (Fairc-lough 1995:135; Fairclough 1992:64). En dialektisk diskursforståelse han deler med Foucault.6 Når dette er særligt relevant i forhold til vores undersøgelse, skyldes det, at også subjektet forstås dialektisk: subjektet skabes af de diskursive praksisser, men har samtidig mulighed for at omstruk-turere disse (Fairclough 1992:45). Subjektet kan derfor agere selvstændigt, selvom det handler un-der diskursen, og selvom det til en vis grad er underlagt strukturelle begrænsninger af sine handlin-ger. Subjektets udfoldelsesmuligheder er således begrænset af, hvilke diskurser det har til rådighed, men på trods af dette er subjektet ikke (ubetinget) henvist til at bruge tilgængelige diskurser kon-ventionelt. Denne mulighedspalet for handlen er ikke mindst interessant i analysen af forældres ageren i mødet med loven i kapitel 8. Når vi inddrager Faircloughs perspektiv, er det således fordi, det nuancerer vores subjektsyn, da det åbner op for i højere grad at medtænke subjekters indflydelse og betydning i undersøgelsen i forhold til diskursen.

3.1.4. Fokus på interaktion

Det er centralt for vores tilgang til undersøgelsen, at vi ser sociale interaktioner som betydnings-fulde for konstruktion af betydnings- og meningsdannelse. Interaktionismen vægter selvet som en proces til stadig forhandling og virkeliggørelse gennem interaktion (Goffman 1971:224). Det in-debærer, at vi, fordi vi i kraft af vores undersøgelse interagerer med feltet, på sigt kan være medvir-kende til at skabe/reproducere diskursen om forældreskab. I betoningen af subjektets rolle henter

6 Fairclough kritiserer i den forbindelse Foucault for med sit fokus på diskurs som struktur at underkende betydningen af praksis og herved reducere modstandens betydning i magtrelationer (Fairclough 1992:56ff.).


18

vi inspiration i et konstruktivistisk interaktionistisk perspektiv. Med denne betegnelse læner vi os op af en forskningstradition, der særligt betoner, at betydninger af handlinger, vidensopfattelser og begreber konstrueres i sociale interaktionsprocesser. En teoriramme udviklet af Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer og præsenteret i bogen ’Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv’ ( Järvinen & Mik-Meyer 2005).7 Ved at fremhæve interaktionisme som en del af un-dersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt i tillæg til Foucaults mere strukturbetonende diskursteoretiske tilgang ønsker vi at fremhæve, at mening og sociale identiteter produceres gen-nem konkrete sociale interaktions- og definitionsprocesser. Det er i undersøgelsen både relevant i forhold til, hvordan loven udmøntes i den institutionelle kontekst i statsforvaltningen, og i for-hold til hvordan forældre agerer i mødet med loven.

Opsummerende er vores videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen af Forældreansvarsloven socialkonstruktivistisk interaktionistisk, og det er fra denne erkendelsesposition, at vi træffer vores metodiske og analytiske valg.

3.2. Metodiske valg & overvejelserVores videnskabsteoretiske udgangspunkt har ikke bare konsekvenser for, hvilke kriterier vi mener, undersøgelsens vidensproduktion skal vurderes ud fra. Det har også afgørende betydning for valg af konkrete undersøgelsesmetoder og tilgangen til og behandlingen af indsamlet empiri. Derfor vender vi nu i forlængelse af præciseringen af vores videnskabsteoretiske ståsted blikket mod meto-diske overvejelser forbundet med undersøgelsen. Spørgsmålet er, hvilken tilgang og hvilke metodi-ske værktøjer der med vores konstruktivistiske interaktionistiske blik bedst skaber grundlag for en besvarelse af problemformuleringen, samt hvilke etiske og analytiske overvejelser undersøgelsen åbner op for. Ekspliciteringen af disse valg og overvejelser i nærværende afsnit har som formål at skabe transparens omkring undersøgelsens forskellige led for derved at imødekomme vores krite-rium om troværdig viden.

3.2.1. Tilgang til feltet

Det første praktiske skridt mod denne undersøgelse tager vi i foråret 2008, da vi responderer på et projektopslag på Videnskabsbutikkens hjemmeside fra Foreningen Far, der ønsker at samarbejde med specialestuderende omkring undersøgelser i forbindelse med Forældreansvarsloven (se bilag 8). 8 I undersøgelsens forløb trækker vi blandt andet på vores samarbejdsrelation til Foreningen Far i forhold til foreningens kendskab til lovgivning og eksisterende forskning og, som vi redegør for senere i dette kapitel, på foreningen som gatekeeper til forældreinterviewpersoner. Det er vores

7 Ifølge Järvinen og Mik-Meyer henter konstruktivistisk interaktionisme teoretisk ballast i blandt andet symbolsk interak tionisme med afsæt i Georg Herbert Mead, Herbert Blumer og Erwin Goffman, Pierre Bourdieus strukturalistiske kon struktivisme og en amerikansk konstruktivisme udviklet af Peter Berger og Thomas Luckmann (Mik-Meyer & Järvinen 2005:9-15).

8 Gennem Videnskabsbutikken kan studerende få kontakt til organisationer, private virksomheder, institutioner og foreninger udenfor universitetet, som ønsker at samarbejde om konkrete og relevante problemstillinger (www.videnskabsbutikken.dk).


19

udgangspunkt, at det ikke er muligt at ignorere eller at arbejde adskilt fra det, vi bringer med os, og at vores relation til Foreningen Far kan have betydning for vores tilgang til undersøgelsen af Forældreansvarsloven. Det er derfor relevant at reflektere over vores relation til foreningen, ikke mindst fordi vores antagelser og forforståelse har stor betydning for den viden, vi frembringer med undersøgelsen, herunder hvad vi ser, når vi bevæger sig ud i feltet, og hvordan vi ser på det. Eksplicitering af vores tilgang til feltet og af, hvordan og hvorfor vi er nået frem til vores analytiske fund, vil øge undersøgelsens troværdighed (Richards 2005:25-27).

Foreningen Far er en partsorganisation, der i debatten markerer sig ved at arbejde for større ligestil-ling mellem fædre og mødre. Fordi foreningen er en aktiv part i debatten og på lovgivningsområdet, har vi over for Foreningen Far stillet det som et vilkår for samarbejdet, at foreningen ingen indfly-delse har på vores vinkel på undersøgelsen og på undersøgelsens konklusioner, samt at undersøgelsen ikke repræsenterer eller på anden vis favoriserer foreningens holdninger og synspunkter.

3.2.2. Empirisk grundlag for undersøgelsen: triangulering som forskningsstrategi

Undersøgelsens problemstilling gør det nærliggende at tage afsæt i en kvalitativ metodetilgang, idet det ikke er muligt at belyse sociale interaktioner og diskursen ud fra det statiske billede, en kvantitativ analyse ville bibringe. Den kvalitative forskningsmetode rummer en dybde og nuance-ring, der kan give os det ønskede indblik i sociale processer i diskursproduktionen om forældreskab i Forældreansvarsloven samt indblik i forældres ageren i mødet med loven (Harboe 2001:89).

I afdækning af undersøgelsens problemstilling triangulerer vi mellem forskellige kvalitative me-toder: enkeltpersonsinterviews, fokusgruppeinterview og dokumentanalyse. Samlet set består undersøgelsens empiriske materiale af 20 enkeltpersoninterviews med eksperter fra det lovforbe-redende udvalg og forældre, en fokusgruppe med ansatte i statsforvaltningen samt udvalgte doku-menter, hvor selve loven, Forældreansvarsloven, fremtræder som det centrale empiriske dokument. Undersøgelsens empiriindsamling fandt sted fra primo august til medio november 2008. Den lange periode skyldes dels omfanget af interviewpersoner, vi ønskede at få i tale, dels praktiske og logistiske vilkår vedrørende etablering af kontakt til de enkelte interviewpersonsgrupper.9

I undersøgelsen trækker vi løbende på disse forskellige empiriske kilder, hvor de yder forklarings-kraft i forhold til forskellige dele af problemstillingen. De forskellige metodiske tilgange bidrager til at skærpe vores blik for sammenhænge og nuancer i det empiriske materiale, så vi kommer hele vejen rundt om vores problemstilling. Anvendelse af metodetriangulering skaber tillige en større bredde og dybde i undersøgelsen og styrker dermed kvaliteten af det empiriske grundlag for un-dersøgelsen (Denzin & Lincoln 1994:12; Hammersley & Atkinson 1995:231).

9 Efter råd fra vejleder har vi valgt ikke at vedlægge transskriberede interviews i bilag. Specialet skal dokumentere færdig heder på et videnskabeligt niveau. I forbindelse med forskningsbaserede opgaver publiceres evt. gennemførte interviews ikke som bilag, hvorfor dette heller ikke er relevant i forbindelse med specialet.


20

3.2.3. En interviewbaseret metodetilgang

De kvalitative interviews spiller som empirisk kilde en central rolle i undersøgelsen. Ved at an-vende en interviewbaseret metodetilgang bliver det muligt at få indblik i, hvordan kampe om viden i det lovforberedende arbejde i ekspertudvalget er med til at forme diskursen i Forældre-ansvarsloven. I undersøgelsen giver fokusgruppeinterviewet med ansatte i statsforvaltningen endvidere indblik i, hvorledes diskursen i Forældreansvarsloven afspejles og reproduceres i den institutionelle ramme, som statsforvaltningen udgør, med fokus på betydningen heraf for for-ældrene. Enkeltpersoninterviews med forældre giver os indsigt i noget mere partikulært – i de-res forståelse af loven og deres ageren i mødet med loven. Gennem forældrenes fortællinger kan vi således afdække, hvordan de agerer inden for den forståelses- og handlingsramme, diskursen opstiller for deres møde med loven.

Valget af interviewbaseret empiri skal endvidere ses i lyset af vores betoning af det interaktionisti-ske perspektiv og dermed subjekters betydning i skabelsen af mening. Enkeltpersoninterviewene såvel som fokusgruppeinterviewet kan ses som et socialt møde med flere sæt holdninger og inte-resser, der brydes mod hinanden, og hvor erfaring bliver fortolket og mening skabt. I interviewet har vi gennem sproget adgang til interviewpersonernes italesættelser, og social interaktion kan ses som en proces, der formes af intervieweren, os, og interviewpersonerne i fællesskab. Interviewma-terialet er derfor et fælles bud på forståelser af verden. Vi skriver os op imod et fænomenologisk eller hermeneutisk udgangspunkt, hvor analysesigtet bliver at afdække individers livsverden og forstå verden set fra deres synspunkt.10 Et synspunkt der blandt andet er repræsenteret ved Steiner Kvale (Kvale 2002:57-58,63). En konsekvens af det anlagte perspektiv bliver, at interviewmateria-let ikke kan ’løftes ud fra’ den sociale sammenhæng, hvor det er skabt, og behandles som objektive fakta ( Järvinen 2005:28-29). Med inspiration fra et interaktionistisk perspektiv sætter vi således spørgsmålstegn ved idealet om at indfange den subjektive mening bag de interviewedes udsagn, og sigtet er i stedet: ”at undersøge, hvordan identiteter bliver konstrueret gennem social praksis og sociale forhold; hvordan forskellige ”selver” udfoldes og integreres på sociale arenaer” ( Järvinen & Mik-Meyer 2005:102).

I det følgende uddyber vi de overvejelser, der ligger til grund for valg af interviewpersoner, rekrutteringskanaler og -kriterier for hver af undersøgelsens interviewpersonsgrupper. Vi retter særligt fokus mod overvejelser vedrørende strategisk rekruttering af forældreinter-viewpersoner.

3.2.3.1. Eksperter i udvalget: udvælgelse og rekruttering I afdækningen af, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab, spil-ler den politiske kontekst, i hvilken lovændringen fandt sted, en vigtig rolle. Til belysning heraf ser vi nærmere på det lovforberedende arbejde i det ekspertudvalg politikkerne nedsatte forud for lov-ændringen. I ekspertudvalget sad der blandt andet repræsentanter for interesseorganisationerne Foreningen Far, Mødrehjælpen og Børns Vilkår samt jurister, forskere og psykologer, og udvalgets

10 Implicit i dette perspektiv er, at forskeren kan få adgang til en form for indre kerne, som kan videreformidles til andre. Dette er netop denne antagelse, som interaktionismen opponerer imod.


21

arbejde mundede ud i betænkningen ’Barnets perspektiv’ (Barnets perspektiv 2006:17-18).11

Vi har interviewet Inge Schmidt fra Mødrehjælpen, Erik Schou Kofoed fra Foreningen Far, Bente Boserup fra Børns Vilkår, seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen, jurist Anja Cordes fra Familieadvokaterne samt formand for Børnerådet, Birgitte Holmblad Pedersen.12 Disse interviewpersoner fra udvalget er valgt ud fra den betragtning, at vi ønskede at få indblik i både interesseorganisationerne og repræsentanter fra det juridiske og psy-kologiske felts synspunkter. Det skal i den forbindelse understreges, at vi er bevidste om, at udvæl-gelsen af netop disse seks udvalgsmedlemmer medvirker til at forme den viden, vi opnår, og at vi, i fald vi havde valgt at interviewe et andet udsnit af udvalgsmedlemmerne, kunne have fået blik for andre synsvinkler. Vi har dog i vores udvælgelse søgt, at få de i udvalget repræsenterede faggrup-per italesat. Interviewene giver os indblik i det lovforberedende arbejde og interviewpersonernes syn på forældreskab og Forældreansvarsloven. Det er i den forbindelse et vilkår, at interviewene med udvalgsmedlemmerne er fremkommet efter, at Forældreansvarsloven er blevet vedtaget, og at vi i undersøgelsen sammen med betænkningen ’Barnets perspektiv’ anvender disse retrospektive udtalelser i analysen af udvalgsarbejdet, før loven blev vedtaget. Det vidensbidrag, som disse inter-viewpersoner tilfører undersøgelsen, skal ses i forhold til analysen af diskursen i Forældreansvars-loven, idet diskursen i det lovforberedende arbejde indgår i den diskursive produktion på området forud for vedtagelsen af Forældreansvarsloven.

3.2.3.2. Forældre: udvælgelse og rekrutteringSom empirisk grundlag for besvarelse af problemstillingens anden del gennemfører vi interviews med forældre, der har en aktuel sag i statsforvaltningen i forbindelse med tvister vedrørende for-ældremyndighed, samvær, og/eller barnets bopæl. Forældre der således aktuelt er i kontakt med Forældreansvarsloven. Vi afgrænser os i undersøgelsen fra at se på forældre, der på egen hånd uden hjælp fra systemet er i stand til at løse deres konflikter. Dette kriterium for udvælgelse af inter-viewpersoner betyder, at konfliktniveauet i de interviewede forældres sager må formodes at være mere konfliktpræget end, hvad der gælder for en ’gennemsnitlig’ skilsmissesag mellem forældre i Danmark. Det er således en præmis for undersøgelsen.

Undersøgelsens sigte er ikke en repræsentativ undersøgelse af skilsmisseforældres ageren, og vi har i udvælgelsen af forældre taget udgangspunkt i overordnede ligheder ved deres situation: at de er skilsmisseforældre med en konfliktfyldt forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssag ved en af landets fem statsforvaltninger. Vi har således i analysen fravalgt at skelne imellem forhold som, hvor i sagsbehandlingsprocessen forældrene befandt sig i, og om deres sag omhandler forældre-myndighed, samvær eller barnets bopæl.

11 Ekspertudvalget bestod samlet set af højesteretsdommer Per Walsøe (formand), dommer Lene Hjerrild, psykolog Jette Otkjær, lektor, ph.d. Mai Heide Ottosen, medlem af Børnerådet Birgitte Holmblad Pedersen, advokat Anja Cordes, statsamtsmand Henrik Moltke-Leth, kontorchef Jesper Thumand, medlem af Foreningen Far Erik Kofod, souschef i Børns Vilkår Bente Boserup, direktør Dorrit Sylvest Nielsen fra Familiestyrelsen, adj. Professor, dr.jur. Svend Danielsen og leder af Mødrehjælpens Rådgivning Inge Schmidt. Derudover var der repræsentanter fra Justitsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (Barnets perspektiv 2006:17-18).

12 Efter aftale optræder udvalgsmedlemmerne i undersøgelsen ikke anonymt, da deres repræsentantskab for de forskellige organisationer har betydning for analysen.


22

I forhold til rekruttering betød Foreningen Fars direkte kontakt til forældre, at vi fandt det oplagt at skabe kontakt til forældre igennem foreningen. Et oplagt valg, til hvilket der dog knytter sig en række overvejelser. Etablering af kontakt til forældre gennem foreningen betyder, at forældrene må formodes i et vidst omfang at være påvirkede af foreningens synspunkter og retorik. Et vilkår vi har haft for øje både i forbindelse med kontakten til forældrene og efterfølgende i analysen.

Vi deltog i en periode på to måneder ugentligt i Foreningen Fars afholdte rådgivningsaftener. Kontakten til de fremmødte forældre var her let tilgængelig. Vi erfarede dog, at det udelukkende er fædre, der benytter sig af Foreningen Fars rådgivningsaftener, på trods af, at foreningen giver udtryk for, at den ønsker at rådgive mødre såvel som fædre (www.foreningenfar.dk). Dette afsted-kom en udfordring i forhold til rekrutteringen af mødre.

Denne udfordring imødekom vi ved at arbejde strategisk med etablering af kontakt til mødre. På baggrund af vores research tog vi kontakt til Mødrehjælpen, som er en organisation, der henven-der sig til mødre og deres problemstillinger. 13 Mødrehjælpen fremstilles ofte som repræsentant for holdninger, der står i opposition til Foreningen Fars perspektiv på forældremyndighedsområdet.14 Ved at skabe kontakt til forældre gennem to organisationer med meget forskellige syn på Foræl-dreansvarsloven øges sandsynligheden for, at vores empiriske forældreinterviewmateriale ikke for ensidigt er præget af ét forældreskabssyn og én forståelse af loven. Argumentet for stringent at interviewe forældre, vi har skabt kontakt til via disse to organisationer, er endvidere, at det giver et mere gennemsigtigt design, end hvis vi havde rekrutteret tilfældigt eller gennem en såkaldt sne-boldmetode inden for vores netværk (Neuman 2000:199) .15

Den konkrete kontakt til fædrene foregik ved, at vi i samråd med vores kontaktperson hos For-eningen Far formulerede et informationsbrev, som vi lagde på stolene på gangen, hvor fædrene ventede på at komme til rådgivning (se bilag 6). Hermed fik fædrene mulighed for at gennem-læse informationsbrevet om undersøgelsens sigte, mens vi holdt os i baggrunden. Nogle aftener efterfulgtes dette af aftaler om interviews og uformelle samtaler med gruppen af ventende fædre. Andre gange var de fremmødte fåmælte og tydeliggjorde, at de ikke ønskede yderligere kontakt. Kontakten til mødrene foregik lidt anderledes. Mødrehjælpen havde over for os påpeget risikoen for, at vores fysiske tilstedeværelse kunne skabe et uhensigtsmæssigt pres på rådsøgende, der befin-der sig i en sårbar situation. Derfor blev aftalen, at vi lagde et informationsbrev til mødrene i vente-værelserne i organisationens rådgivningsafdelinger i København, Odense og Århus. I brevet søgte

13 Mødrehjælpen er en landsdækkende organisation, der har som formål at rådgive og hjælpe børnefamilier og gravide. Mødrehjælpen rådgiver og giver økonomisk, social- og uddannelsesmæssig støtte med det udgangspunkt at forbedre børns vilkår i opvæksten (www.moedrehjaelpen.dk).

14 Hvor Foreningen Far i medierne er afsender af citater som dette: ”Foreningen Far glæder sig over, at mødre i fremtiden skal have en god grund til at ophæve den fælles forældremyndighed” (Ritzau 2006), der taler for foreningen som en inte resseorganisation for fædre, fremhæves Mødrehjælpen blandt andet med citater som dette: ”Mødrehjælpen har svært ved at hjælpe kvinder, der ligger i skilsmissekrig med deres mænd. Det skyldes forældreansvarsloven, som skal laves om hurtigst muligt, lyder det fra Mødrehjælpens Inge Schmidt” (Keiding 2008c), der fremhæver Mødrehjælpen som en organisation, der varetager mødre frem for fædres interesser.

15 Foreningen Far og Mødrehjælpen udfylder således flere funktioner i undersøgelsen. Dels er de som interviewpersoner centrale i undersøgelsen på grund af deres repræsentantskab i ekspertudvalget, dels fungerer de som gatekeepers i forhold til forældrerekruttering.


23

vi at gøre sproget så lettilgængeligt og forståeligt som muligt, for derved at søge at tage højde for en potentiel diversitet i Mødrehjælpens målgruppe (se bilag 7). 16 Informationsbrevet til mødrene var tilgængeligt i venteværelserne i de tre afdelinger over en periode på tre måneder. Til forskel fra fædrene skulle mødrene selv tage kontakt til os, da vi ikke var fysisk til stede, som det var tilfældet i kontakten til fædrene.

Forældreinterviewene blev gennemført på forskellige lokaliteter. Således gennemførtes nogle in-terviews i forældrenes eget hjem, andre i Foreningen Fars lokaler og andre igen på vores specia-lekontor. Dette skyldes, at vi har prioriteret, at lade forældrene bestemme, hvor de ønskede at fortælle os deres historie, frem for at tilstræbe en ensartet setting for interviewene.

Særlige vilkår ved at rekruttere forældre via Foreningen Far og MødrehjælpenDet, at kontakten til forældre er gået gennem Foreningen Far og Mødrehjælpen, udgør dog en po-tentiel bias i undersøgelsen, da organisationernes forskellige målgrupper skaber risiko for, at vi ved brug af denne rekrutteringsform sat på spidsen vil få kontakt til socialt udsatte mødre og ressour-cestærke fædre. Mødrehjælpen beskriver sig selv som en: ”organisation, der rådgiver og støtter børnefamilier, som har det svært”, og under de emner, Mødrehjælpen lister som arbejdsområder, nævnes blandt andet vold og skilsmisse (www.moedrehjaelpen.dk). Mødrehjælpen fremtræder således som en interesseorganisation, sårbare og socialt udsatte kvinder kan henvende sig til som sidste udvej. I modsætning hertil fremgår det af Foreningen Fars materialer, samtaler med vores kontaktperson hos foreningen og egne observationer ved rådgivningsaftenerne, at Foreningen Far appellerer til en bredere og mere sammensat målgruppe end Mødrehjælpen. En målgruppe der således rummer socialt udsatte fædre, der henvender sig i forbindelse med særligt tunge for-ældremyndighedssager med anklager om vold, misbrug eller incest, såvel som socialt velstillede fædre, der ønsker større del i forældreskabet og derfor aktivt trækker på foreningens ressourcer.

Konsekvensen af denne mulige bias er, at forældrene kan have forskelligt udgangspunkt for deres ageren i mødet med loven qua forskelle i sociale og økonomiske ressourcer. Denne po-tentielle bias er sammen med den mulige indflydelse, organisationerne har på de interviewedes tilgang til Forældreansvarsloven, et vilkår for de analytiske fund i undersøgelsen. En udfordring, der dog skal ses i lyset af faktorer ved vores rekrutteringsproces, der kan reducere biasen i den interviewede forældregruppe.

Det, at vi ikke fysisk var til stede, når mødrene læste vores informationsbrev, betød, at mødrene aktivt skulle handle, hvis de ønskede at deltage i undersøgelsen. Det kan betyde, at de mest sårbare og udsatte mødre er blevet sorteret fra, idet de ikke har haft overskud til at foretage sig et sådan aktivt tilvalg. Er dette tilfældet, kan dette vilkår ved rekrutteringsprocessen ses som en opblødning af den mulige bias i sammensætningen af gruppen af interviewede forældre. Det er dog også muligt, at netop udsatte forældre har et stort behov for at få luft for deres frustrationer, og at de derfor vil være mere tilbøjelige til at respondere på informationsbrevet. Det empiriske materiale fra forældreinterviewene indeholder meget personlige beretninger samt informationer om

16 Dette informationsbrev var stort set enslydende med informationsbrevet til fædrene, men trak på erfaringer fra kontakten til fædrene, der fandt sted tidligere i undersøgelsesforløbet.


24

igangværende sager. Vi har derfor været særlige opmærksomme på foruden anonymisering af navne, bopæl og ansættelsessted også at anonymisere særlige faktorer ved sagsforløb og andet, der ville kun-ne afsløre, hvem interviewpersonerne er.

Karakteristik af interviewede forældreForældreinterviewene udgør samlet fjorten enkeltinterview med henholdsvis syv fædre og syv mødre. Antallet af interviews lagde vi os fast på undervejs i interviewfasen, da vi vurderede, at der ikke umiddel-bart fremkom ny viden i interviewene i forhold til undersøgelsens sigte, og det endelige antal interview var således ikke planlagt på forhånd. Dog tilstræbte vi en ligelig fordeling af fædre og mødre. De interviewede forældre er i alderen 31-59 år og har alle undtagen én børn under 12 år. Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund varierer fra studerende til håndværksmæssige og akademiske uddan-nelser. Tvistpunkter og grad af konfliktniveau varierer, men hovedparten af forældrene har været i kontakt med både statsforvaltningen og domstolen.17 Kun to ud af de fjorten forældre har ikke for-ældremyndigheden over deres børn.

I gennemlæsningen af det empiriske materiale har vi afsøgt interviewene uden at spore en differen-tierende systematik i forhold til: delt/ikke delt forældremyndighed, antal børn og børns alder. På baggrund heraf har vi i analysen af forældrenes ageren afgrænset os fra analytisk at se på betydningen af personvilkår eller sagsspecifikke karakteristika for deres ageren i mødet med loven. I forhold til køn har vi i dog kunnet spore en gennemgående forskel mellem fædre og mødres ageren, hvilket fremgår af analysen, hvor dette er tilfældet. For at øge gennemsigtigheden i undersøgelsen har vi udformet et skema over sags- og personkarakteristika ved de interviewende forældre i forhold til ovennævnte forhold (se bilag 5).

3.2.3.3. Ansatte ved statsforvaltningen: udvælgelse og rekrutteringI forhold til at besvare spørgsmålet om, hvordan de idealer for forældreskab, som diskursen i Foræl-dreansvarsloven opstiller, i praksis udmøntes i relationen mellem forældre og statsforvaltningen, har vi valgt at gennemføre et fokusgruppeinterview med jurister og børnesagkyndige psykologer ansat i en af landets statsforvaltninger, der arbejder med sagsbehandling af forældremyndigheds, -samværs- og bopælssager.18

Ved at gennemføre interviewet i statsforvaltningen som et fokusgruppeinterview udnytter vi den informationsmængde, et gruppeinterview kan bibringe, fordi vi dermed kan få indblik i, hvordan mening skabes gennem interaktion og positioneringer afhængig af bestemte rammer og muligheds-

17 Dette er endnu en indikation på et højt konfliktniveau i de interviewede forældres sager.

18 Vi overvejede i undersøgelsens opstartsfase, og før vi lagde os endeligt fast på problemformuleringen, at foretage mødeobservationer i statsforvaltningen mellem de ansatte og forældre, da dette kunne bibringe indsigt i de sociale dynamikker i den direkte interaktion i mødet mellem forældrene og lovens forvaltere. Denne tilgangsvinkel fravalgte vi dog af etiske såvel som logistiske årsager. For det første gik en af vores primære overvejelser på forældrenes udsathed i mødesituationen og den ekstra belastning, vores tilstedeværelse kunne udgøre for forældrene. For det andet var der en række logistiske og tidsmæssige problemer forbundet med denne fremgangsmåde, der stillede store krav til vores rekruttering af forældre, idet begge de stridende parter skulle indvilge i vores tilstedeværelse ved mødet, samtidig med at de ansatte, der skulle forestå møderne, skulle kontaktes forud for hver enkelt observation og give deres accept af vores tilstedeværelse. I en afvejning af disse vilkår skønnede vi, at enkeltinterviews med forældre og en fokusgruppe med ansatte ved statsforvaltningen var en mere farbar metodisk angrebsvinkel.


25

betingelser (Fontana & Frey 1994:32). Ifølge vores diskursanalytiske optik skabes og genskabes be-tydningsdannelser på et felt ikke i et tomrum, men gennem sociale praksisser som interaktion og po-sitionering (Howarth 2005:19). Fokusgruppen kan siges at skabe en lokal diskurs, der trækker på de diskursive betydningsdannelser, der eksisterer uden for fokusgruppeinterviewsituationen. Diskursen påvirkes ligeledes af vores interesser og positioneringer som forskere, hvilket er et forhold, vi har væ-ret bevidste om i forbindelse med fokusgruppeinterviewet såvel som med enkeltpersoninterviewene (Demant 2006:131; 141-44).

Valget af interviewpersoner fra statsforvaltningen beror på tilgængelighed og samarbejdsvillighed. Vi tog telefonisk kontakt til forvaltningen, præsenterede vores ærinde og indsendte et kort præsen-tationsbrev om undersøgelsens sigte og formålet med interviewet. Dette blev per mail udsendt til alle relevante jurister og børnesagkyndige psykologer i forvaltningen, omkring 60 medarbejdere i alt. Denne rekrutteringsform, hvor de ansatte selv har skullet henvende sig til os, begrænsede vores muligheder for strategisk udvælgelse. Vi skønnede dog, at det var den logistisk bedst mulige ind-gangskanal til de ansatte i statsforvaltningen.

Det var vores målsætning, at fokusgruppen som minimum skulle bestå af to jurister og to børne-sagkyndige. Selvom vi trak tiden ud i håb om, at flere ansatte ville henvende sig, endte interviewet dog med kun at bestå af tre ansatte: to jurister og én børnesagkyndig.19 Interviewet blev foretaget i statsforvaltningens lokaler, og deltagerne kendte på forhånd hinanden, hvilket blandt andet betød, at de undervejs i interviewet kunne uddybe hinandens perspektiver på grund af delte erfaringer og oplevelser. Dette kan dog også have medført en grad af social kontrol, som øger sandsynligheden for, at udtalelserne er i overensstemmelse med praksissen uden for interviewsituationen (Bloor et al.2001:22). Omvendt kan det vilkår, at de ansatte kender hinanden ses som en ulempe, idet det kan mindske sandsynligheden for, at vi i interviewet får indblik i modstridende syn på og udlægninger af de ansattes praksis og dermed deres ’faktiske’ udmøntning af idealer for forældreadfærd.20 Særligt kontakten til fokusgruppeinterviewet gjorde, at vores empiriindsamlingsperiode blev langstrakt, da det tog lang tid, før vi fik kontakt til de tre deltagere og fandt et tidspunkt, hvor alle kunne.

3.2.3.4. Interview med børneekspertForuden interviews med eksperter fra det lovforberedende udvalgsarbejde, forældre og ansatte i statsforvaltningen interviewede vi Ingrid Gehl, der har faglig ekspertise som psykolog med speciale i børn, skilsmisse og samvær. Interviewets funktion i undersøgelsen har været at give indsigt i feltet, særligt hvordan skilsmissesager opleves i børnehøjde. Interviewet behandles ikke som direkte em-pirisk kilde til besvarelsen af undersøgelsens problemformulering, men bidrager til vores viden og forståelse af feltet.

3.2.3.5. Interviewguides som vigtigt redskab

19 Statsforvaltningen og de ansatte, vi har talt med, fremtræder anonymiseret i undersøgelsen.

20 I den forbindelse peger andre undersøgelser (se bl.a. Askgaard et al. 2007) på, at kritik særligt går på sammenstødet mellem forskellige faggrupper i de tværfaglige initiativer. Ved at interviewe jurister og børnesagkyndige sammen skaber vi måske en situation, hvor der er mindre rum for sådan kritik. Tværfagligheden er dog ikke direkte i fokus i undersøgelsen, hvilket reducerer betydningen af dette forhold.


26

Forud for både enkeltpersoninterviewene og fokusgruppeinterviewet har vi udarbejdet semi-strukturerede interviewguides målrettet interviews med de enkelte interviewpersongrupper (se bilag 1-4). Formålet har været at sikre, at alle valgte emneområder bliver berørt i alle interviews, samtidig med at vi ikke behøver at følge én bestemt rækkefølge eller struktur i interviewene. Denne fleksibilitet viser sig især fordelagtig i forhold til forældreinterviewene, hvor vi af hensyn til inter-viewpersonerne ofte lader samtalen glide i den retning, de ønsker, for derved at skabe en tryg og behagelig interviewsituation, samtidig med at interviewguiderne betyder, at vi får berørt de relevante emneområder i interviewene. Vi ønsker i interviewsituationen at reducere forældrenes oplevelse af, at vi vurderer deres sag, hvorfor det er vigtigt at minimere antallet af spørgsmål, der kan virke bedøm-mende eller anklagende. I flere af interviewene spørger vi ind til flere aspekter, end vi behandler i undersøgelsen.21 I forældreinterviewene skyldes bredden i og mængden af spørgsmål vores intention om en åben og eksplorativ tilgang til forældrenes ageren.

Derfor spørger vi i interviewene bredt ind til deres oplevelser og handlen for at opnå et nuanceret bil-lede af deres møde med loven, der er styret af deres oplevelser og det, de finder væsentligt at fortælle. Nedenstående er ses en samlet oversigt over undersøgelsens interviewmateriale.

21 For eksempel spørger vi i fokusgruppeinterviewet med de ansatte i statsforvaltningen ind til aspekter omkring inddragelse af børn i sagsbehandlingen og deres oplevelse af større tværfaglighed i deres arbejde, aspekter som vi i forhold til undersøgelsens sigte afgrænser os fra at behandle indgående i analysen.

Figur 4. Oversigt over empirisk interviewmateriale

Informantgruppe Personer Metode

Repræsentanter fra ekspertudvalget bagbetænkningen (Barnets perspektiv)

Advokat Anja Cordes(udpeget efter indstilling af Advokatrådet)

Lektor, ph.d. Mai Heide Ottosen(børnesagkyndig forsker)

Byretsdommer Birgitte Holmberg Pedersen(udpeget efter indstilling af Børnerådet)

Souschef, leder af rådgivningen Bente Bose-rup (udpeget efter indstilling af Børns Vilkår)

IT-System analyst Erik Schou Kofod udpeget efter indstilling af Foreningen Far)

Leder af Mødrehjælpens Rådgivning Inge Schmidt (udpeget efter indstilling af Mødrehjælpen)

Kvalitative interviews

Skilsmisseforældre 7 fædre, via Foreningen Far

7 mødre, via Mødrehjælpen

Kvalitative interviews

Børneforsker Ingrid Gehl, psykolog med speciale i børn, skilsmissesager og samvær

Kvalitativt interview

Personale fra én af landets femstatsforvaltninger

Én børnesagkyndig psykolog og to jurister Kvalitativt fokusgruppeinterview


27

3.2.4. Dokumentanalysens særlige relevans

Sammen med de kvalitative interviews udgør dokumenter undersøgelsens væsentligste empiriske grundlag. Ved inddragelse af dokumentanalyse som metode i undersøgelsen bliver det muligt at se på, hvordan dokumenter i deres anvendelse opstiller idealer for handlen og derved influerer på individers adfærd og tænkemåder ved at forme forventninger og forestillinger om normal og rigtig adfærd. I forhold til vores videnskabsteoretiske ståsted gør det sig gældende, at vi ikke be-tragter det vidensbidrag, dokumenter repræsenterer, som neutral viden. Dokumentanalysens vi-densbidrag i undersøgelsen er således at bidrage til at afdække diskursen i Forældreansvarsloven. Med anvendelse af dokumentanalyse som metodisk værktøj betoner vi strukturalistiske aspekter af vores vidensforståelse. I vores anvendelse af dokumentanalyse forstår vi betydningen af begre-ber, her primært forældreskab, som afhængig af de institutionelle forhold, som begrebet relaterer sig til.22 Med inspiration fra Dorothy E. Smiths begreb om ’text in action’ ser vi på interaktionen mellem individer og deres anvendelse af dokumenter (Smith 2001:159ff ). Vi forstår og analyserer dokumenterne i relation til den sociale og politiske kontekst, de indgår i, ud fra den betragtning, at dokumenter får deres mening og betydning ved inddragelse af den institutionelle ramme og den aktuelle kontekst for deres konsumption. Institutionel ramme henviser i denne forbindelse både til rammen for udvalgsarbejdet, den interne forvaltningspraksis i statsforvaltningen og den normative forståelsesramme, loven udgør for forældrene. Sammenhænge der alle skaber rammer for, hvilke handlinger og fortolkninger individerne finder relevante. Derfor kan dokumenter i un-dersøgelsen ikke betragtes som fikserede størrelser, men bliver interessante i den relation, de ind-går i, og i individers fortolkninger af dem (Atkinson & Coffey Atkinson 2004:66-67; Mik-Meyer 2005:195-198).

Forældreansvarsloven er den juridisk bindende lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet og udgør som dokument omdrejningspunktet for undersøgelsen af diskursen. Udover Forældreansvarsloven inddrager vi i analysen særligt to af vejledningerne til Forældre-ansvarsloven: ’Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl’ og ’Vejledning om samvær’. Vejledningerne, der er udformet af Familiestyrelsen, udgør anvisende og ikke bindende tekster, som jurister og børnesagkyndige kan støtte sig til i deres praktisering af loven. Dermed kan vejled-ningerne ses som en officiel tolkning af loven, der kan spille ind på udmøntningen af loven i prak-sis. Vejledningerne anvendes i analysen af diskursen sammen med høringssvar fra forbruger- og familieministeriet vedrørende forslag til Forældreansvarsloven som supplerende dokumentkilder til analysen af loven23. Analysen af disse dokumenter bidrager til at udfolde, forstå og konkretisere den formelle lovtekst og understøtter pointer, der er fremkommet i interviewene med ekspertud-valgsmedlemmerne og i fokusgruppeinterviewet med ansatte i statsforvaltningen.

Et andet centralt dokument i forbindelse med analysen af diskursen i Forældreansvarsloven er be-tænkningen ’Barnets perspektiv’, der er slutproduktet af ekspertudvalgets arbejde. Betænkningen

22 Vi lægger os her op af Gubriums og Holstein definition af social institution, der definerer de måder, hvorpå individer gør noget relevant, og indsætter det i en ramme af relevans (Gubriums & Holstein2000:13).

23 Høringssvar og kommenterede bemærkninger vedrørende forslag til Forældreansvarslov og udkast til forslag til lov om ændring af forskellige bestemmelser som følge af Forældreansvarsloven mv. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2007.


28

giver i tillæg til de kvalitative interviews indblik i lovgivningsprocessen og de vidensdebatter, der foregik mellem parterne i det lovforberedende, samt eksperternes syn på forældreskab (Barnets perspektiv 2006). Ved at inddrage betænkningen ’Barnets perspektiv’ sætter vi fokus på Foræl-dreansvarslovens tilblivelse og historie som dokument. Ved at inddrage vejledningerne samt in-terviews med ansatte i statsforvaltningen sætter vi tillige fokus på den sammenhæng, dokumentet indgår i, og på de individer der bruger og fortolker loven. Ved at anlægge dette handlingsperspek-tiv i dokumentanalysen søger vi således at se på de omstændigheder, som produktionen og kon-sumptionen af Forældreansvarsloven og de relaterede dokumenter er forbundet med (Mik-Meyer 2005:199).

Nedenfor er en oversigt over det empiriske dokumentmateriale, der ligger til grund for undersøgelsen.

Figur 4. Oversigt over empirisk dokumentmateriale

Dokumenttype Materiale Metode

Betænkning udgivet af udvalget omforældremyndighed og samvær

Betænkningen Barnets perspektiv, forældre-myndighed, barnets bopæl, samvær, tvangs-fuldbyrdelse.

Dokumentanalyse

Lovtekst Forældreansvarsloven Dokumentanalyse

Vejledninger til Forældreansvarsloven Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl, Vejledning om samvær

Dokumentanalyse

Kommenteret oversigt over høringssvar Høringssvar vedrørende forslag tilForældreansvarsloven

Dokumentanalyse


29

3.3. Etiske overvejelser Aktualiteten af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet og det at gen-nemføre interviews med forældre, der befinder sig midt i konfliktfyldte samlivsbrud, gør, at vi som forskere i undersøgelsens faser har måttet forholde os til en række etiske overvejelser primært knyttet til den del af empirien, der baserer sig på interviews med forældre. Disse etiske overvejelser konkretiserer vi i det følgende.

3.3.1. Stillingstagen

Vi kan som engagerede forskere ikke undgå at forholde os til de sagsforløb, vores interviewperso-ner fortæller os. Der har derfor ligget en udfordring i ikke at lade vores mening skinne igennem i løbet af interviewene, når vi per instinkt dannede os vores egen mening om den enkelte forælders sag. Denne udfordring har vi forsøgt at imødekomme ved i løbet af undersøgelsens interviewfase at holde os for øje, at formålet med forældreinterviewene er at opnå indsigt i deres italesættelser af deres handlen og ikke en vurdering af de konkrete forhold ved deres sag. Dette har i de fleste tilfælde overordnet fungeret godt. Det har dog særligt været en udfordring i de interview, hvor anklager om incest og voldelige overgreb fyldte i forældrenes fortællinger. Hvorvidt der er hold i disse anklager er ikke relevant for undersøgelsen, men for os personligt har det været svært at høre. Særligt i ét tilfælde, i interviewet med Mathias, hvor anklager om incest mod datteren blev meget detaljeret beskrevet, var det en udfordring for os at forholde os neutrale og ikke stille værdiladede spørgsmål.

3.3.2. Kvindelige forskere i en kønspræget arena

En anden udfordring knytter sig til vores rolle som kvindelige forskere. I interviewene med mød-rene er det vores oplevelse, at vores position som kvindelige forskere har bidraget positivt til at skabe fortrolighed og åbenhed i interviewsituationen. Omvendt er der en risiko for, at vores posi-tion som kvindelige forskere kan have betydet en utilsigtet indforståethed mellem os og dem, der kan have gjort, at vi ikke gik nok i dybden med disse interviews.

I forhold til interviewene med fædrene kan vores position som kvindelige forskere have haft den modsatte effekt af den i interviewene med mødrene: at de måske distancerede sig fra os eller holdt igen med informationer af frygt for, at vi grundet vores køn og potentielle moderskab havde en forudindtaget forbeholdenhed over for dem som mænd og fædre. I interviewene med fædrene oplever vi dog en høj grad af tillid til vores forståelse og formidling af deres synspunkter. Årsagen hertil kan være, at kontakten til gruppen af interviewede fædre er gået igennem Foreningen Far. Således er det sandsynligt, at fædrene bevidst eller ubevidst forbinder os med foreningens syns-punkter, hvorfor de derfor oplever, at vi repræsenterer de samme synspunkter. Risikoen for en sådan oplevet partiskhed hos os som forskere har vi søgt at begrænse ved at tydeliggøre undersø-gelsens formål over for de interviewede forældre og ved at lægge afstand til en vurdering af fædre versus mødres rettigheder og retmæssighed i forhold til loven.


30

3.3.3. Flere funktioner i interviewet

Netop klarlæggelse af formålet med undersøgelsen gjorde vi meget ud af forud for alle interviewene, særligt i forældreinterviewene. Vi har tilstræbt at tydeliggøre, at undersøgelsens sigte er at tilvejebringe troværdig viden om, hvordan de som forældre oplever mødet med loven. Det er vores formål med in-terviewet. Men det er tydeligt, at interviewdeltagelsen for flere af de interviewede forældre har haft en alternativ funktionalitet indbygget. Flere af forældrene tilkendegav således efter interviewet, at deres motivation for deltagelse byggede på, at de betragtede det som en øvelse eller en træning i at fremlægge deres synspunkter. Således siger én af de interviewede mødre, Monika, i slutningen af interviewet:

Monika ”Det var rigtig fint at snakke med jer, så fik jeg også øvet mig i, hvordan jeg skal fremlægge det, inden vi skal i retten i næste uge. Det gælder jo om, at man får præsenteret fakta på en klar og bestemt måde. Derfor var det godt, at I stillede mig spørgsmål på den måde, så jeg forbereder mig på det.”

Én af de interviewede fædre, Rasmus, kommer med en lignende udtalelse, hvor han om sine be-væggrunde for at deltage i undersøgelsen siger:

Rasmus ”Jeg følte, at det her var en mulighed for ligesom at sætte fokus på fædres situation. Og så for mit eget vedkommende er det jo også rart at få gennemgået sagsforløbet, inden vi skal ind i forvaltningen igen.”

At lade sig interviewe antog således for flere forældre karakter af sagspræparation i forbindelse med forestående retsmøder eller møder i statsforvaltningen. Interviewmaterialet må således også forstås i henhold til denne ekstra funktionalitet, som vi dog blot mener styrker vores antagelse om, at vi gennem interviewene kan opnå indsigt i, hvordan forældrene agerer i mødet med loven.

3.3.4. Forældrene: en sårbar gruppe

En anden central etisk overvejelse i forbindelse med gruppen af interviewede forældre knytter sig til den situation, forældrene står i. Forældrene har alle en igangværende sag i statsforvaltningen som resultat af en konfliktfyldt skilsmisse og tvister, der omhandler deres børn.

I den forbindelse har vi været vi opmærksomme på forskellen mellem en terapeutisk samtale og det kvalitative forskningsinterview, både hvad angår spørgeteknikker, relationen mellem interviewer og interviewperson samt formålet med den sociale relation (Fog 2001:203ff ). Det har således væ-ret vigtigt for os at balancere mellem at udvise empati og lade interviewpersonerne få den plads, de behøvede til at fortælle om deres private og i de fleste tilfælde meget frustrerende oplevelser, uden at interviewet antog en terapeutisk retning. Vi er ikke uddannede psykologer, og det har derfor været vigtigt, at vi ikke endte i en situation, hvor interviewpersoner krænger deres sorg, angst og vrede ud i et forum, hvor vi professionelt ikke besidder kompetencer til at håndtere situationen. Derfor har vi løbende forholdt os til, hvor nærgående og personlige spørgsmål vi i interviewsitua-tionen har præsenteret forældrene for, og vi valgte at lade det være op til forældrene, hvor detaljeret de ville svare på spørgsmål af mere ømtålelig karakter. I de situationer, hvor interviewpersonen


31

udtrykte stærke følelser eller var på renden til tårer, gav vi denne plads og tid, men afstod fra at spørge mere ind til emnet. Dette fungerede med én undtagelse: interviewet med Anton. Det viste sig hurtigt i interviewet, at Anton sideløbende med sin sag i statsforvaltningen har gennemgået nogle traumatiserende oplevelser. I interviewet fortæller han om ophold i et udenlandsk fængsel, hvor han igennem længere tid blev udsat for tortur og var afskåret fra kontakt til sine børn. I det følgende ses et uddrag fra interviewet:

Anton ”De tog mig til hovedstaden, under jorden, hvor de begyndte at torturere mig. Det var en meget dårlig situation. Der var krig i landet, og der blev bombet. Hele tiden. De slog mig, det var tortur. Jeg var bange. Hvad med min familie? Jeg blev flyttet til et større fængsel. Torturen blev værre [hans stemme knækker over, han rejser sig og vender sig væk fra os].”

I interviewet kom vi kontinuerligt på afveje i forhold til interviewformålet. Samtidig var det ty-deligt, at Anton ønskede at få tid til at fortælle om disse oplevelser. Interviewet er således meget langt. Flere gange i løbet af interviewet græder Anton, og vi stod tilbage med følelsen af at have åbnet op for ubearbejdede følelser, vi ikke har kompetencer til at håndtere. Vi var ikke bekendt med denne del af Antons fortid forud for interviewet.

Med undtagelse af interviewet med Anton gælder det, at de interviewede forældre fortæller om meget private forhold og følelser, uden at vi her har følt, at vi har åbnet op for følelser, hverken de eller vi ikke kunne håndtere i interviewsituationen. Dertil har det været vores oplevelse, at flere af forældrene betragtede interviewdeltagelsen som en mulighed for at få luft for frustrationer. Såle-des udtaler én af de interviewede fædre:

Søren ”Det er sgu rart, at I vil lægge et øre til. Jeg trænger til at snakke om det, for det er det, der fylder allermest for mig. Jeg er tit hos Foreningen Far, men det er også rart at snakke med nogen, der er helt udenfor alt det her.”

Vores indtryk er således, at deltagelsen i undersøgelsen har været positiv for forældrene, da den har givet dem mulighed for at træne deres evner til at fremlægge deres sag samtidig med muligheden for at få afløb for frustrationer forbundet med bruddet og konflikten med ekspartneren vedrø-rende børnene.

3.4. Analysestrategi: en abduktiv tilgangInden vi i kapitel 4 introducerer analysens teoretiske afsæt og forløb, vil vi her introducere vores analysestrategi herunder samspillet mellem empiri og teori i undersøgelsen.

3.4.1. Empiri- og teoribåret undersøgelse

Med afsæt i vores videnskabsteoretiske tilgang giver det ikke mening skarpt at adskille det, vi i undersøgelsen omtaler som empirisk og teoretisk materiale. Årsagen er, at empirisk materiale kan anskues som resultatet af konstruktioner fremkommet i en social interaktion, hvor teori og empiri


32

sammensmeltes (Alvesson & Kärreman 2005:121). Når vi som forskere møder feltet, er vi allerede påvirket af eksisterende konstruerede meningsdannelser. Det kan derfor betragtes som en utopi at ’begynde’ empirisk, og undersøgelsen har derfor ikke et rent induktivt tilsnit, hvor teorien udvik-les ud fra det empiriske materiale. Men det er heller ikke deduktivt. Empirien er ikke en testning af teoretisk opstillede hypoteser. Vi har derimod både en induktiv og deduktiv tilgang, og samspil-let mellem teori og empiri har et abduktivt tilsnit, hvor undersøgelsens resultater fremkommer i et dialektisk forhold mellem teori og empiri. Vi tilstræber således en form for dialog mellem empirien og teorien, hvor empirien ikke har forrang eller anvendes til at falsificere/verificere på forhånd opstillede hypoteser, men snarere kan ses som en samtalepartner (Alvesson & Kärreman 2005:127-129).

3.4.1.1. Tilgang til det empiriske materiale Konkret anvender vi i analysen en temacentreret tilgang til det empiriske materiale, der betyder, at vi på baggrund af en grundig gennemlæsning af de transskriberede enkeltinterviews og fokus-gruppeinterviewet samt dokumenterne har udvalgt en række gennemgående og centrale temaer. Den endelige temaudvælgelse beror på de temaer og mønstre, vi ser i empirien, i samspil med vores viden om feltet og vores diskursteoretiske og interaktionistiske tilgang til undersøgelsen. Denne vekselvirkning mellem empiri og teori er med til at kontekstualisere og problematisere de empiri-ske udsagn og sammenhænge. På den måde har vores teoretiske afsæt indflydelse på udvælgelsen af empiriske udsagn og bidrager til at skabe sammenhæng i det empiriske materiale.

Som vores kvalitative tilgang indikerer, er vi ikke interesserede i, hvor stor en procentandel af in-terviewpersonerne, der udtaler det ene eller det andet, men vi er derimod interesserede i, hvilke italesættelser interviewpersonerne kommer med, og hvilke mønstre der danner sig i empirien. De centrale temaer, vi fremhæver fra fokusgruppeinterviewet, er de ansattes forståelse af deres arbejds-funktion og relationen til forældre. For analysen af forældres ageren i mødet med loven i kapitel 8 gælder det, at tematikkerne i dette kapitel er udvalgt, fordi de er gennemgående i alle forældrein-terviewene, og fordi de er interessante i relation til den diskursive idealproduktion i Forældrean-svarslovens virke. En samlet oversigt over temaer i interviewene findes i bilag 10. Idet vi har valgt at anvende en temacenteret analyse, må der tages forbehold for, at interviewperso-nerne udsagn løsrives fra deres oprindelige sammenhæng. Vi har dog søgt at anvende citater med blik for den sammenhæng, de indgår i. Således citerer vi i analysen ofte relativt lange passager af interviewsamtalen mellem os og interviewpersonerne. Dette gør vi, når forståelsen og meningen afhænger af indblik i sammenhængen. I undersøgelsen fremstår citater og empirihenvisninger som illustrerende eksempler på de mønstre, vi identificerer i empirien. Med hensyn til forældrenes køn fremhæves dette i analysen kun, når vi i forældrenes fortællinger har kunnet identificere en forskel mellem grupperne i deres argumentation eller i karakteren af deres synspunkter. Hvor kønsfor-skelle ikke er fremhævet, baserer de analytiske tolkninger sig derfor på både fædrene og mødrenes fortællinger. Når vi i analysen vælger at referere til forældrene og de ansatte i statsforvaltningen ud fra de anonymiserede navne, vi har givet dem, er det for at anskueliggøre, hvilke italesættelser der knytter sig til hvilke interviewpersoner, for derved at skabe et helhedsbillede af interviewpersoner-nes udtalelser og øge gennemsigtigheden i vores analyse.


33

3.4.2. Teoretisk ståsted

Som allerede ekspliciteret bunder vores valg af teori dels i vores konstruktivistiske interak-tionistiske afsæt, dels i den forklaringskraft, de enkelte teoretiske perspektiver yder på de te-maer, der fremtræder i empirien. I overensstemmelse med vores konstruktivistiske udgangs-punkt trækker vi på Foucaults magtanalytik og diskursbegrebet som teoretisk fundament, idet perspektivets betoning af struktureres betydning yder forklaringskraft i undersøgelsen af diskursen. Da Foucaults sigte er at udfordre vanetænkning og de tilsyneladende indlysen-de sandheder om mennesket, og herved synliggøre den subtile styring af subjekter, er hans magtanalytik funktionel som analytisk værktøj til at problematisere den gængse forståelse af forældreskab og barndom og lovens virkning.

I undersøgelsen supplerer vi denne mere metateoretiske optik på Forældreansvarsloven med inter-aktionistisk inspirerede teorier. I analysen yder interaktionistiske teoretikere som Marvin Scott, Stanford Lyman og Fred Pestello således forklaringskraft, da de arbejder med et accountbegreb, der kan anskueliggøre, hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyn-digheds-, samværs- og/eller bopælssager. Endvidere inddrager vi Michel de Certeaus betragtnin-ger for herigennem at anskueliggøre individets mulige råderum for handlen under ydre tvingende strukturer, der er i overensstemmelse med vores subjektforståelse. Tillige trækker vi på teoretiske be-tragtninger omkring familie og barndom. Sådanne teorier, der kan siges at befinde sig tættere på feltet, fungerer sammen med de ligeledes mere praksisnære interaktionistiske perspektiver til at imødekom-me den udfordring, der kan ligge i at arbejde empirisk med diskursteorien, der bevæger sig på et højt abstraktionsniveau. Vores diskursteoretiske optik nuanceres derfor af og suppleres løbende med andre teorier, hvor de bidrager med forklaringskraft. Det har den styrke, at undersøgelsen dermed bygges op omkring en syntese af perspektiver, som tilsammen bidrager til at belyse problemstillingen.

3.4.2.1. Perspektivering af vores teoretiske tilgangDe teoretiske perspektiver har betydning for de konklusioner og tolkninger, vi når frem til i under-søgelsen, hvorfor vi afrunder undersøgelsesdesignet med kort at reflektere over det gennemgående diskursanalytiske og konstruktivistiske perspektiv i undersøgelsen.

Akilleshælen ved at benytte en Foucaultinspireret tilgang er ifølge flere kritikere, at denne tilgang ikke tilvejebringer bud på, hvordan individet kan frisættes, fordi den afviser at antage et normativt standpunkt. Alle former for styring og magt kan ifølge Foucault problematiseres, og således er der ingen styreformer, der teoretisk kan siges at være bedre end andre (Dean 2006:78-80). Dermed opstilles ikke et alternativ til de styreformer, der kritiseres, men synliggøres blot styreformernes effekter og slagsider. Et andet kritikpunkt, der ofte fremføres mod Foucault og konstruktivismen mere generelt er, at tilgangen er for deterministisk. Kritikere mener, at magtanalytikken er en over-betoning af strukturperspektivet, der rummer en fare for, at individet tømmes for mening, fordi al meningsdannelse ses som konstitueret af sociale processer ( Jørgensen & Phillips 1999:14; Heede 2004:139-140). Vi søger at imødekomme denne kritik ved blandt andet at nuancere vores sub-jektforståelse ved at inddrage Fairclough. I analysen af forældrenes ageren inddrager vi tillige Cer-teaus betragtninger om individets handlemuligheder. Teoretiske perspektiver, der i betoningen af en dialektisk diskursforståelse fremhæver subjektets handlerum og rolle i diskursproduktionen, og derfor lægger afstand til et mere deterministisk strukturperspektiv på diskurser.


34

I lyset af ovenstående kritik er det, i relation til denne undersøgelse, vores klare opfattelse, at dis-kurs- og magtanalytikkens styrker overgår dens svagheder. Tilgangens styrke ligger netop i, at den gør det muligt at praktisere en form for kriticisme, der synliggør det umiddelbare og skjulte, og herved forsøger at ophæve praksissernes selvfølgelige karakter. I tråd med denne kriticisme er det vores ønske at skabe synlighed omkring lovens virke.

Figur 5. Undersøgelsesdesign- og forløb illustreret

Forforståelse Valg af videnskabs-teoretisk tilgang Metodisk tilgang Konkret metodisk

tilgang

Kvalitativ tilgang ProblemstillingEn ny lov betyder ændringer i myndighedernes forvaltning af loven. For forældre betyder det en ændret ramme for sagsbe-handlingen af skilsmissesager

Problemformulering: Hvordan opstiller diskursen i Forældreansvarsloven idealer for forældreskab. Hvordan agerer forældre i forbindelse med sagsbehandling af foræl-dremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager?

Socialkonstruktivistisk inter-aktionistisk afsæt

Kriterium for god videnskab: produktion af anvendelig og troværdig viden Abduktiv analysetilgang

Enkeltpersoninterviews med seks medlemmer af ekspert-udvalget

Enkeltpersoninterviews med fjorten forældre

Fokusgruppeinterview med to jurister og én børnesagkyndig rådgiver ansat i statsforvalt-ningen

Dokumentanalyse af Forældre-ansvarsloven og relaterede dokumenter

Teori

Undersøgelsesprocessen

Konklusion

35

Kapitel 4. Analysens teoretiske afsæt & forløbEfter at have introduceret undersøgelsens design, nuancerer vi i dette kapitel undersøgelsens dis-kursteoretiske perspektiv og introducerer analysens forløb, før vi anvender den indsamlede empiri og valgte teori i en analyse af, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for for-ældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager.

4.1. Undersøgelsens diskursoptikEn vigtig inspirationskilde for vores diskursanalytiske optik er Foucault, der i analysen suppleres af andre diskursteoretiske perspektiver. Disse sekundære teoretiske inspirationskilder introduceres undervejs i analysen.

4.1.1. Diskurser

Foucault betragter diskurser som strukturer for, hvordan vi tænker, taler og handler, og diskurser kan i denne optik betragtes som en gruppe ytringer, vi i samfundet i en given periode opfatter og anerkender som meningsfulde og sande (Foucault 1972:117). Hermed kan diskurser forstås som betydningsfastlæggelser, der er med til at definere sandheder og opstille forståelsesmæssige rammer for, hvad vi anerkender som normalt eller unormalt ( Jørgensen & Phillips 1999:69). I denne optik er diskurser moralske regulariteter for handlen, der præger individers fundamentale livsopfattelse, bevidsthed og forestillinger om sociale fænomener som køn, barndom eller foræl-dreskab (Rose 2003:184). Diskurser er dog ikke entydigt konstituerende for individers adfærd og forståelsesrammer. I overensstemmelse med vores moderate konstruktivistiske videnskabsteoreti-ske afsæt for undersøgelsen, er vores tilgang til diskurser, at disse er dialektiske, idet de kan ses som både konstituerende for og konstitueret af sociale strukturer og sociale processer som individers handlinger. Diskurser reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale relationer, herunder magtrelationer. Samtidig formes de af andre sociale praksisser og strukturer. I sit forfatterskab sætter Foucault fokus på, hvordan betragtemåder og autoritetssystemer, vi i en given tid betragter som sande og meningsfulde, knytter sig til diskurser i samfundet, der opstår i historiske og sociale processer (Heede 2004:82). Foucault følger således den socialkonstruktivistiske præmis om, at viden om sandheden ikke blot er en afspejling af virkeligheden. Sandhed er derimod en diskursiv konstruktion, og forskellige vidensregimer udpeger, hvad der er sandt og falsk ( Jørgen-sen & Phillips 1999:22). Med denne diskursforståelse som afsæt betragter vi udviklingen på foræl-dremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet som præget af skiftende og konkurrerende diskurser, der influerer på individers adfærd og meningskonstruktioner. I dette perspektiv skal Forældrean-svarsloven ikke ses som udtryk for objektive sandheder om forvaltningen af forældreskab ved skils-misse, men som en indikation på, hvilke forældreskabsidealer der hersker i samfundet i dag.

Kapitel 4. Analysens teoretiske afsæt & forløb

36

4.1.2. Diskursive forandringer

Betydningen af en diskursteoretisk optik er, at politiske, sociale og samfundsmæssige forandrin-ger afspejler ændringer i den diskursive forståelse, sociale individer identificerer sig med, handler efter og dermed gensidigt påvirker. Denne tilgang til forandringer på lovgivningsområdet lægger afstand til at forstå samfundsmæssige forandringer i et kausalanalytisk lys som for eksempel den marxistiske forståelse af social forandring, der forklarer forandring med henvisning til samfundets produktive klassestruktur (Marx & Engels 1993). Forandringer og politiske handlinger kan såle-des ikke forklares ud fra strukturelle faktorer, men baserer sig på diskursive ændringer. Til forstå-else af disse diskursive ændringer trækker vi på Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips anvendelse af Faircloughs begreb om diskursorden ( Jørgensen & Phillips 1999:69; Fairclough 2008:155). Diskursorden placerer sig midt imellem diskursen og det diskursive felt, der kan ses som alle de mulige betydningsdannelser, den enkelte diskurs udelukker og konstruerer sig i for-hold til ved at forlene bestemte kategorier, relationer og identiteter med betydning gennem blandt andet sproget ( Jørgensen & Phillips 1999:38,69-70). Hvor diskurs henviser til en struktur for en bestemt måde at forstå og italesætte virkeligheden på, der lukker andre betydningsmuligheder ude, kan diskursorden ses som et socialt rum, hvor én eller flere diskurser dækker det samme ter-ræn, som de kæmper om at indholdsudfylde på hver deres måde. Dermed betegner diskursorden et område for potentiel konflikt, hvis diskurserne ikke opererer i samklang med hinanden.

4.1.3. En produktiv magtoptik

Diskursers eksistensmulighed og dominans i diskursordenen afhænger af magtbalancer i det so-ciale rum (Foucault 1980:119). Magtaspektet er derfor centralt for vores diskursoptik, og vi vil i det næste introducere vores magtforståelse, der trækker på Foucaults magtanalytik.24

Magt er i Foucaults forstand ikke en repressiv substans, som magthavere er i besiddelse af, men derimod en allestedsnærværende dynamik, der er indlejret i alle sociale relationer. Foucault forstår magten som produktiv, hvilket vil sige, at det er en formende og skabende kraft, der konstituerer frie subjekter og sociale handlerum (Foucault 1978:104-106; Foucault 1982: 222).25 Med andre ord former magten individers selvforståelser og handlemuligheder (Hermann 2007:34). Magt er således ikke en fysisk eller håndgribelig størrelse manifesteret i magthaveres fysisk vold over eller undertrykkelse af andre, men er derimod indlejret i alle sociale relationer (Foucault 1978:99). Det handler derfor ikke om, hvem der har magt, eller hvor magten er, men om hvordan magten virker, for magten har ikke noget centrum og kan derfor ikke reduceres til noget, der kan besiddes af en

24 Vores magtblik, der udspringer af Foucaults magtanalyser og Mitchell Dean og Nikolas Roses videreudvikling af Foucaults begreber. Endvidere inddrager vi også senere i analysen i kapitel 7 dansk governmentality-litteratur, fordi danske forskere som Kasper Villadsen, Stefan Hermann og Lisa Dahlager har bidraget til en operationalisering af de teoretiske begreber.

25 Foucaults magtoptik har ændret sig igennem forfatterskabet. Hvor Foucault i 1960’erne arbejdede med en traditionel magtopfattelse i den forstand, at magt opfattes som noget, der afgrænser og undertrykker enten via vold eller regler (Foucault 1994:98), peger Foucault i sit senere forfatterskab på magt som en produktiv faktor, der skaber diskurser.


37

magtindehaver (Foucault 1991:93).26 Magt er subtil og handler om at disponere individer til be-stemt handlen, idet den udøves i relationer mellem frie individer, der har mulighed for og frihed til at agere på forskellig vis. Således betinger frihed og magt hinanden og er hinandens forudsæt-ninger, idet magt i denne optik er styring af frie individers mulighedsfelter (Foucault 2000:342). I relation til diskursbegrebet skal magt ses som muligheden for at definere forestillings- og handle-mønstre og dermed etablere gældende sandheder i samfundet.

Som vi har slået fast, er magten i denne forståelse produktiv i den forstand, at den skaber subjek-ter gennem subjektiveringsprocesser (Foucault 1982:208-209). Herved bliver magten positione-rende, hvilket betyder, at subjektet er konstrueret og konstruerer sig selv i forhold til de forskellige magtrelationer, magtformer og sandhedsproduktioner, der er på spil (Foucault 1978:99). Det er i den forbindelse centralt at sætte fokus på, hvordan magten skaber subjekter med bestemte selvfor-ståelser, holdninger og værdier og handlerum (Hyldegaard 2006:194; Dean 2006:69-70).

4.1.4. Relationen mellem magt og viden

Centralt i Foucaults magtanalytik er magtens sammenhæng med den måde, viden om samfunds-mæssige sandheder etableres, legitimeres og anerkendes på. For magt og viden er tæt forbundet (Fou-cault 1991:95; Lindgren 2002:336). Det er de, fordi magten virker gennem viden i produktionen af ’virkeligheden’ og ’sandheder’ (Stormhøj 2006:58; Heede 2004:106). Det, vi opfatter som sandhed, fungerer som en systematik, der regulerer og sætter normer for vores sociale praksis og handlerum. Viden konstruerer dermed det område, magten taler om, og samtidig fungerer magten igennem vi-den og oplysning (Dean 2006:73). Magt afhænger dermed af, hvad der i en given periode tilskrives status som vidensbaseret sandhed, hvilket igen influerer på, hvad der giver mening at sige, og hvad der opfattes som legitimt på et givent historisk tidspunkt (Lindgren 1999:329). I Foucaults konstrukti-vistiske sandhedsforståelse ligger således, at det, vi opfatter som sandheder, blot er en konstruktion og et produkt af magten. Foucault siger om magtens afhængighed af viden:

”There can be no possible exercise of power without a certain economy of discourses of truth which ope-rates through and on the basis of this association. We are subjected to the production of truth through power and we cannot exercise power except through the production of truth.” (Foucault 1980:93).

Magt og viden indgår i en cirkulær relation, idet der ikke findes magtrelationer uden at et til-svarende vidensfelt konstituerer sig, og samtidig ingen viden, som ikke samtidig forudsætter og konstituerer magtrelationer.Denne forståelse af diskurser, magt og viden danner udgangspunktet for vores analyse af, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af forældremyndigheds-, samværs- og bopælssager.

26 I denne magtforståelse lægger Foucault afstand til magt som en repressiv eller undertrykkende størrelse mellem en afsender og en modtager. Som eksempel på en sådan forståelse af magtens dynamik fremhæver Foucault Niccolò Machiavellis klassiske værk ’Fyrsten’, hvor magt er lokaliseret og udøvet af en suveræn over befolkningen – mellem fyrsten og undersåtterne (Machiavelli 1998; Lindgren 2002:335).


38

4.2. Analysens forløbMed undersøgelsens diskursteoretiske grundlag skitseret gennemgår vi nu analysens forløb. Ana-lysen falder i fire kapitler. Det første analysekapitel, kapitel 5, indleder den primære analyse, der udfolder sig i kapitel 6 til 8.

I kapitel 5, Loven i en samfundsmæssig kontekst, karakteriserer vi samfundsmæssige processer i for-hold til forældreskab, børn og barndom med fokus på ændringer i familiestrukturen og synet på barndom samt udviklingen på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet.

Efter at have opridset den samfundsmæssige kontekst for Forældreansvarsloven, undersøger vi i kapitel 6, Idealer i loven, hvad der kendetegner den politiske proces forud for vedtagelsen af For-ældreansvarsloven og sætter særligt fokus på eksperternes vidensproduktion i det lovforberedende arbejde i udvalget. På denne baggrund undersøger vi i analysekapitlet videre, hvilke idealer for forældreskab diskursen i Forældreansvarsloven opstiller.

Med afsæt i denne analyse af diskursen i Forældreansvarsloven undersøger vi i analysekapitel 7, Lovens virke, hvordan idealerne i forældreskabsdiskursen udmøntes i statsforvaltningspersonalets praktisering af loven.

I det fjerde analysekapitel, kapitel 8, Forældres møde med loven, retter vi fokus mod forældres møde med loven og ser på, hvordan forældre agerer i forbindelse med forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager. Analysekapitlet tager udgangspunkt i de i kapitel 6 og 7 identificerede dis-kursive konstruktioner af forældreskab, der danner en forståelses- og fortolkningsmæssig ramme for analysen af forældres ageren.

Figur 6. Analysens struktur

Kapitel 5.

Loven i en samfunds-mæssig kontekst

Kapitel 6.

Idealer i loven

Kapitel 7.

Lovens virke

Kapitel 8.

Forældres mødemed loven

39

Kapitel 5. Loven i en samfunds- mæssig kontekst I nærværende kapitel stiller vi i et historisk perspektiv skarpt på den samfundsmæssige kontekst for Forældreansvarsloven. Indledningsvis analyserer vi ændringer i familiestrukturen, hvorefter vi retter blikket mod ændringer i opfattelsen af børn og barndom. Herefter foretager vi et analytisk rids af udviklingen på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet frem til i dag. Skitserin-gen af den samfundsmæssige kontekst danner som beskrevet i kapitel 4 grundlag for den efterføl-gende analyse af diskursen i Forældreansvarsloven.

5.1. Ændringer i familiestrukturenI et historisk tilbageblik betyder industrialiseringen en radikal ændring i familiestrukturen. Denne arbejdsmæssige revolution trækker arbejdskraften, den mandlige del af familien, væk fra landbru-get og ind til byerne. Det indebærer for familien en mere klar rollefordeling mellem kønnene. I denne familiemæssige organisering, der indfanges med begrebskonstellationen ’den komplemen-tære familieform’, står faren for de ydre opgaver, arbejdet, mens moren står for de indre opgaver i hjemmet, de omsorgsmæssige opgaver ( Jørgensen 1999:112-113). Talcott Parsons beskriver til-bage i 1950’erne og 60’erne denne rollefordeling som en opdeling i ekspressive og instrumentelle opgaver. Her er kvinden den ekspressive leder, der varetager internaliseringen af generelle værdier og sikrer normernes efterlevelse gennem opdragelsen, mens manden kan ses som en instrumentel leder, der sørger for de økonomiske “input” i familien og opretholder familiens prestige i samfun-det. Mandens funktioner sørger for, at kvinden kan udføre de ekspressive funktioner og omvendt (Parsons 1988:125). Den familiemæssige organisering er konstrueret af to bærende elementer, ægteskab og forældreskab, og det er Parsons’ pointe, at denne kønsrolledifferentiering eksisterer, fordi det er den mest effektive og funktionelle for samfundet.

Ikke desto mindre ændres rollefordelingen i familien i takt med blandt andet kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne. I en diskursoptik kan der ses en sammenhæng mellem strukturelle ændringer i samfundet, udtrykt ved arbejdsorganiseringens skiftende karakteristika, og den inter-ne organisering i familien og konstruktionen af henholdsvis faren og morens funktion i familien og i relation til børnene. Den radikale samfundsmæssige forandring med kvinderne som en del af arbejdsstyrken bliver sammen med blandt andet opblomstringen af velfærdsstatens omsorgsin-stitutioner startskuddet til en ny form for familiemæssig organisering karakteriseret ved en sym-metrisk eller aftalebaseret familieform. I ’aftalefamilien’ har begge forældre arbejdsopgaver uden for hjemmet, ligesom begge forældre til forskel fra tidligere er involveret i det familiemæssige fæl-lesskab og de omsorgsmæssige opgaver i forhold til børnene. I aftalefamilien deler forældre således i langt højere grad end tidligere ansvaret for pleje, forsørgelse og omsorg for børnene (Christof-fersen 1999:79-84, 95-96; Jørgensen 1999:113).

Den diskursive udvikling i konstruktionen af familien kan ses i lyset af de tendenser til mobilitet og fleksibilitet i forhold til normer og traditioner, som blandt andet Anthony Giddens peger på

Kapitel 5. Loven i samfundsmæssig kontekst

40

i sit forfatterskab. Det er Giddens’ pointe, at traditioner, rutiner og vaner er i opbrud, og at dette skaber øgede muligheder for individuelle leveformer (Giddens 1996). Det gælder også i forhold til familien, hvor der er tendenser til, at det er det umiddelbare og situationelle udbytte af parfor-holdet, frem for den langtidssigtede forpligtigelse ved ægteskabet, der prioriteres (Giddens 2005: 38ff, 108f; Dencik 1999:269). Familien har således karakter af et midlertidigt fællesskab, der kan opløses, hvis det ikke tilfredsstiller parternes behov. Denne karakteristik af familien understøttes i en dansk kontekst af stigningen i antallet af skilsmisser (Olsen et al.2005:7-8), der indikerer, at ægteskab og parforhold i dag er præget af en større grad af ustabilitet end tidligere. Kernefamiliens monopol svækkes således i samfundet med pluraliseringen af familielivet, der dækker over en stor bredde i måder at konstruere familieliv på. Disse samfundsmæssige forandringer fører til hyppige-re fremkomst af såkaldte to-kernefamilier, hvor børn har følelsesmæssige relationer til to opdelte husholdninger, henholdsvis morens og farens (Moxnes 1999:315). Denne nye familiemæssige or-ganisering kan på diskursivt plan ses afspejlet i, at de traditionelle idealer for forældreskab ændrer sig, og pluraliseringen af familien kan betragtes som et symptom på en forandringsproces, hvor sociale relationer som familien og den ægteskabelige relation ændrer karakter.

Parallelt med nye former for familiemæssig organisering træder ægteskabet som konstituerende del af familiekonstruktionen i baggrunden til fordel for forældreskab og følelsesmæssig forbun-denhed som de bærende elementer. De følelsesmæssige familiebånd intensiveres, og diskursen om ægteskabet som den eneste legitime samlivsform forandres. Dette ændrer sammen med den øgede ligestilling mellem kønnene på de traditionelle idealer for forældreskab. I en diskursiv optik fore-går der bevægelse væk fra de værdier, som ægteskabet repræsenterer med en juridisk binding, der gælder hele familien som institution, mod en moderne alliance, hvor det er den følelsesmæssige involvering, der er i højsædet. Idet begge forældre i dag udfylder rollen som forsørgere og begge har en tæt relation til barnet, bliver barnet i stigende grad et projekt for forældrene, der planlæg-ger og tilrettelægger familien omkring ønskebarnet, der bliver det emotionelle bindeled mellem forældrene (Dencik 1999:269). Det, der i dag primært skaber forpligtende gensidig afhængighed mellem mænd og kvinder og konstituerer familien, er således det fælles projekt; børnene.

5.1.2. Et ændret barndomssyn

I takt med ændringer i organiseringen af familien ændres tillige synet på barnets stilling og posi-tion i samfundet. Ændringen i synet på børn og barndom kan iagttages både på et videnskabeligt plan og på et politisk og juridisk plan. Ser vi først på udviklingen inden for videnskaben, tegner der sig et billede af, at barndommen bliver konstrueret som selvstændigt forskningsområde i takt med nye samfundsmæssige og akademiske strømninger. Tidligere blev barnet i en traditionel ud-viklingspsykologisk teorioptik betragtet som inkompetent og skrøbeligt. Som en ufuldstændig voksen. Dette syn på barnet som ufuldstændigt genfindes blandt andet hos Parsons, hvor barn-dommen betragtes som formningsfasen i forhold til en individuel udvikling. I denne forståelse af og tilgang til barndommen bliver barnet betragtet som et passivt objekt, og fokus er på udvik-lingen og barnet som ufuldstændig [som ’becoming’], der formes af aktive voksne i en socialise-ringsproces, der ikke efterlader rum for barnet som handlende individ (Parsons 1992:139-140). Nøgleordene knyttet til dette tidlige barndomsparadigme er børn som irrationelle, ufuldstændige, ikke-kompetente og passive objekter for socialisering (Kampmann 2003:79).


41

Denne videnskabelige tilgang til og forståelse af børn og barndom ændrer i løbet af det sidste halve århundrede karakter, og udgivelsen af Phillip Aries’ bog ’Barndommens Historie’ (Aries 1982) bliver startskuddet til et nyt syn på børn og barndommen inden for videnskaben.27 Det er Aries’ tese, at barndommen opstår som konstruktion over tid parallelt med økonomiske og sociale foran-dringer. Aries har således et konstruktivistisk afsæt og ser barndommen som konstrueret gennem sociale og historiske fremkomstbetingelser ( James & Prout 1997:16-17). Med Aries som ekspo-nent er den videnskabelige tilgang i dag, at barnet er et selvstændigt subjekt og et kompetent so-cialt individ med rettigheder på linje med voksnes (Halldén 1999:190). Denne ændrede tilgang til børn og barndom på det videnskabelige plan betyder, at forskere i stigende grad indsamler viden om barndommen og børns sociale liv ved at spørge børnene selv og ikke som tidligere ved kun at inddrage andre typer interviewpersoner som for eksempel forældre og lærere (Grover 2004; Gul-løv & Højlund 2003; Sommer 1996:28-30).

I overensstemmelse med en diskursiv forståelse af samfundsmæssige forandringer kan denne æn-drede videnskabelige tilgang til børn og barndommen ses i sammenhæng med en ændret diskursiv tilgang til børn og barndom på andre områder i det sociale liv. Det ændrede barndomssyn spreder sig således fra videnskaben og institutionaliseres eksempelvis i skolesystemet, hvor et uddannel-sespolitisk mantra som ’ansvar for egen læring’ synliggør barnet som et kompetent, ansvarligt og handlende individ (Hultqvist & Dahlberg 2001:1-6). Aktuelt for nærværende undersøgelse er dog især relationen mellem et ændret videnskabeligt syn på børn og barndom og forandringer på det familieretslige område.

Med reference til Foucault og det tætte forhold mellem magt og viden kan videnskabens ændrede tilgang til børn og barndom ses i forhold til diskursive ændringer på den politiske og juridiske scene. Her markerer oprettelsen af FN's Konvention om Barnets Rettigheder i 1989 et skel i den juridiske tilgang til børn, da konventionen er et af de første formelle skrifter, der formulerer og sæt-ter fokus på børns rettigheder. Tillige bliver konventionen startskuddet til fremkomsten af en lang række andre organer oprettet til at varetage børns rettigheder og perspektiv. I dansk regi er Børne-rådet og Børns Vilkår i dag symboler på et nyt og anderledes syn på børn og barndom, hvor børn bliver betragtet som kompetente individer og retssubjekter i stedet for passive objekter (Backe-Hansen 2002:48; www.boerneraadet.dk; www.bornsvilkar.dk). I et familieretsligt perspektiv be-tyder dette ændringer i barnets retsstilling, idet barnets rettigheder tillægges større vægt og fylde i den lovgivningsmæssige praksis. Tilgangen til børn og barndom indgår således i en diskursiv proces knyttet til politiske, sociale og kulturelle omstændigheder, og synet på børn og barndom relaterer sig til foranderlige barndomsforståelser, der bestandigt genskabes (Qvortrup 1999:49).

27 Aries udgav bogen tilbage i 1960 under titlen ’L’Enfant et la Vie Familiale sous l’Ancient Régime’.


42

5.2. Udviklingstræk på det familieretslige områdeÆndringer i de samfundsmæssige og videnskabelige tilgange til familien, børn og barndom af-spejles således også i udviklingen på det familieretslige område. Forældreansvarsloven placerer sig som den nuværende lov på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet i en udvik-lingsproces knyttet til skiftende diskurser om familie, forældreskab og barndom. I et historisk tilbageblik er Forældreansvarsloven resultatet af en udvikling, hvor særligt ægteskabets betyd-ning for juridiske afgørelser om forældremyndighed, og dermed ugifte forældres adgang til for-ældremyndighed og samvær med deres børn, ændrer karakter, samtidig med at børn og børns rettigheder i stigende grad bliver synlige i forbindelse med skilsmisser og samlivsbrud.

Indtil 1985 var den gældende juridiske praksis, at forældremyndigheden gik til moderen, hvis ugifte forældre ophørte deres samliv. Var forældrene gift, gik forældremyndigheden ved skils-misse til begge forældre (Myndighedsloven § 8). Dette ændrer sig i 1985, hvor en ændring i lovteksten i Myndighedsloven gør det muligt for ugifte forældre at aftale at have fælles foræl-dremyndighed (Myndighedsloven § 9). En aftale, der skulle godkendes af statsamtet, og som kunne afvises, hvis den blev vurderet at stride imod barnets bedste. Ægteskabets privilegerede position udvandes således med ligestillingen af ægteskab og ugiftes samliv (Barnets perspek-tiv 2006:107). Denne mulighed for at aftale fælles forældremyndighed forældrene imellem har ikke mindst betydning for fædrene. Før reformen på det familieretslige område i 1985 stod fæd-rene nemlig med bevisbyrden, i fald de ønskede forældremyndigheden over barnet. Fædre skulle således sandsynliggøre, at en overførsel af forældremyndigheden ville være det bedste for barnet (Barnets perspektiv 2006:108). Denne retslige ændring i 1985 kan i en diskursivoptik afspejle og være en afspejling på ændringerne i den familiemæssige organisering, hvor ægteskabet ikke længere fremtræder som fundament for konstruktionen af familien, og hvor et stigende antal forældre går fra hinanden.

Den familieretslige udvikling afspejler og afspejles også i diskursive ændringer i samfundet i relation til børn og barndom. I Forældremyndighedsloven fra 1995 bliver det således forma-liseret, at børn skal inddrages i sager om forældremyndighed. I § 29 i denne lov er det således formuleret, at børn, der er fyldt 12 år, skal høres, før der træffes afgørelse om forældremyndig-hed. Er barnet under 12 år, skal der ligeledes finde en samtale sted, hvis de er modne til det, og sagens omstændigheder tilsiger det (Forældremyndighedsloven § 29). Dette stemmer overens med diskursen i samfundet, hvor børn i stigende grad opfattes som retssubjekter og selvstæn-dige individer i familien, og det nye barndomsparadigmes fokus på det kompetente barn, der kan og bør høres om vigtige beslutninger. Hvor barnets interesser og behov i 1985 bliver det retlige afsæt for afgørelser om forældremyndighed, introduceres i 1995 en ret for barnet (For-ældremyndighedsloven § 2). Jurist Anette Kronborg indfanger denne udvikling ved at pege på, at der sker en proces i retsgrundlaget, fra: ”ret og det relationelle mellem forældrene til velfærd og fokus på barnet” (Kronborg 2000:334). Perspektivet er i stigende grad barnets og ikke forældre-nes, og retsgrundlaget ændrer karakter, så reglerne kan rumme de varierende familiemønstre og det øgede fokus på barnet og forældreskab som konstituerende for familien.


43

5.3. OpsamlingKapitlet peger på, at den samfundsmæssige opfattelse af og tilgang til familien, forældreskab og barndom, ændrer sig over tid i historiske, politiske og sociale diskursive processer. Vi kan konklu-dere, at der kan ses et samspil mellem den interne organisering af familien og strukturelle ændrin-ger i samfundet samt politiske og velfærdsstatslige processer med øget fokus på børns rettigheder. Kapitlet viser en diskursiv proces mod, at der i dag til forskel fra tidligere eksisterer langt større jævnbyrdighed mellem kønnene, og at begge forældre i familien i dag varetager såvel omsorgsop-gaver i forhold til børnene som den økonomiske forsørgerrolle.

Parallelt med diskursive ændringer i relation til familien viser analysen, at der også sker ændringer i synet på børn og barndom, hvor barnet i højere grad betragtes som kompetent. På det retslige område får barnet i højere grad end tidligere status som retssubjekt. I forhold til udviklingen på det familieretslige område peger vi i analysen på, at der kan ses en diskursiv proces, hvor lovgiv-ningen på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet imødekommer og afspejler ændrede familiemæssige organisationsformer.

44

Kapitel 6. Idealer i lovenEfter at have skitseret den samfundsmæssige kontekst for Forældreansvarsloven vil vi nu rette opmærksomheden mod loven for at besvare spørgsmålet om, hvordan diskursen i loven opstil-ler idealer for forældreskab. Indledningsvist analyserer vi optakten til lovændringen og sætter her særligt fokus på den diskursive kamp i det lovforberedende arbejde i ekspertudvalget. I kapitlets anden del stiller vi i lyset af denne kamp om betydning skarpt på de idealer for forvaltning af foræl-dreskabet, som diskursen i Forældreansvarsloven i sin endelige udformning opstiller. Det primære empiriske grundlag for analysen er de seks interviews med medlemmer af ekspertudvalget og selve lovteksten, Forældreansvarsloven. Vi inddrager i analysen endvidere vejledninger til loven, hø-ringssvar med bemærkninger til loven samt betænkningen ’Barnets perspektiv’.

6.1. Optakt til lovændring: diskursiv kamp i udvalgetFormålet med at nedsætte et ekspertudvalg forud for Forældreansvarsloven er, at eksperterne i udvalget skal bidrage til vidensakkumulering på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsom-rådet med henblik på at sikre den bedst mulige udformning af et ændret lovgrundlag (Barnets perspektiv 2006:15). Eksperterne får som oplæg til udvalgsarbejdet et kommissorium, hvor det fremgår, at de skal drøfte, om reglerne på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet er tidssvarende. Kommissoriet lægger tillige op til, at eksperterne skal overveje, hvordan barnets per-spektiv kan gøres mere synligt, og hvordan barnets bedste kan varetages bedst muligt i en ny lov (Barnets perspektiv 2006:11). Påbuddet om, at barnets perspektiv og bedste skal fremskrives i lovgivningen, skal blandt andet ses i relation til den internationale kritik fra komitéen bag FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Først og fremmest går kritikken fra FN’s komité på, at den daværende lov, Forældremyndighedsloven fra 1995, fokuserer på forældres og ikke barnets behov. Komitéen udtrykker desuden betænkelighed ved, at det generelle princip om, at barnets tarv skal komme i første række, ikke er behørigt indarbejdet i dansk lovgivning og praksis (Barnets perspek-tiv 2006:12,54-55; Forældremyndighedsloven 1995).

Betænkningen ’Barnets perspektiv’, som udvalgets arbejde munder ud i, indeholder udvalgets overvejelser og forslag til et lovudkast (Barnets perspektiv 2006:263). Dette lovudkast indgår i den politiske debat og er forløber for det lovforslag til Forældreansvarsloven, familie- og forbru-gerministeren fremsætter senere samme år. Relationen mellem ekspertudvalgets lovforberedende arbejde og idealerne om forældreskab i loven skal i en diskurs- og magtanalytik ses i forhold til, at Foucault peger på, at videnskaben og eksperter i moderne samfund indtager en dominerende po-sition i forhold til at privilegere eller diskvalificere bestemte videns- og betydningsformer. I dette er ekspertudvalget en definerende instans i produktionen af sand viden på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet. En sådan magtforståelse beror på en forståelse af, at magt er betinget af videns- og sandhedsproduktion, hvilket indebærer, at magtens virke er sammenvævet med den måde, hvorpå viden etableres, legitimeres og anerkendes. Det betyder tillige, at styring er afhæn-gig af praksisser, der diskursivt producerer bestemte former for ’objektive’ sandheder (Foucault 1980:93). Videnskabelig funderet viden udsagt af eksperterne i udvalget har derfor i en magtvi-denoptik forrang i forhold til at definere den gyldige sandhedsfortælling om forældreskab, idet

Kapitel 6. Idealer i loven

45

eksperterne i kraft af deres ekspertstatus forventes at udtrykke objektive og vidensbaserede sand-heder (Dean 2006:45). Eksperterne i udvalget spiller derfor en væsentlig rolle i den diskursive vi-densproduktion om forældreskab forud for udformningen af Forældreansvarsloven. På baggrund af interviewene med udvalgets medlemmer og af betænkningen, der blandt andet ekspliciterer flertals- og mindretalsudtalelser i forbindelse med udvalgets drøftelser, fremgår det, at der i ud-valget en holdningsmæssig polarisering af to grupper med særligt konfliktende synspunkter. Den holdningsmæssige uenighed internt i udvalgsarbejdet, er særligt interessant i lyset af ekspertud-valgsmedlemmernes centrale betydning i vidensproduktion på lovgivningsområdet.

6.2. Barnets bedste – kamp om betydningEn polarisering i udvalget er i lyset af den store debat forud for og efter vedtagelsen af Forældrean-svarsloven, og Foreningen Far og Mødrehjælpens forskellige tilgange til og syn på loven, ikke uven-tet. Som det fremgår, lægger kommissoriet til udvalget op til, at eksperterne særligt skal drøfte, hvordan lovgivning bedste tilgodeser barnets perspektiv og barnets bedste, og empirien viser, at der i udvalget finder en diskursiv vidensproduktion sted, der har netop barnets bedste i centrum. Polariseringen i udvalget centrerer sig således om divergerende indholdsudfyldning af, hvad der er til barnets bedste, og hvordan barnets perspektiv bedst fremskrives i en ny lov.

Som vi anskueliggør i kapitel 5 og i overensstemmelse med vores diskursoptik, har begrebet om barnets bedste ikke et universalt eller endegyldigt bestemt indhold, hverken inden for det retslige system eller i samfundet generelt. Det er derimod en konstruktion, der over tid tillægges skiftende betydninger som resultat af politiske, videnskabelige og samfundsmæssige dominansforhold. I denne forståelse skal skiftende barndomsforståelser i samfundet ses i lyset af vedvarende kampe internt mellem videnskabelige ’sandheder’ om at vinde retten til at definere, hvad der er godt og skadeligt for børn.

Der kan i det lovforberedende arbejde forud for lovændringen særligt identificeres to diskurser, der på forskellig vis indholdsudfylder, hvad der er til barnets bedste. Vi anskuer disse modstri-dende diskurser om barnets bedste i lyset af begrebet diskursorden og betragter udvalgsarbejdet som en diskursiv kamp om mening og sandhed udkæmpet gennem sproget. Til at nuancere dette perspektiv henter vi inspiration i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteoretiske begreber.28 Laclau og Mouffes udgangspunkt er, at diskurser ikke kan etableres endegyldigt i et socialt do-mæne. Hos Laclau og Mouffe bliver konflikt – eller diskursorden – begrebsliggjort med begrebet om antagonisme. Antagonismer opstår, når konkurrerende diskurser støder sammen og blokerer hinanden, og når en diskurs udfordres af det ydre, diskursens felt, der skaber sprækker i diskursens entydighed (Laclau & Mouffe 1985:113). Antagonismer baserer sig på sproglige symbolske kon-struktioner af forskelle, og konflikt handler dermed ikke om objektive forskelle, men om at skabe politisk konflikt gennem symbolske og sproglige konstruktioner af forskelle ( Jørgensen & Phillips 1999:69-70; Thomsen 2002:188).

28 Det skal understreges, at vi, jævnfør vores dialektiske diskursopfattelse, selvom vi henter inspiration i Laclau og Mouffes diskursoptik, ikke som dem ser diskurser som praksisser, der er fuldt ud konstituerende for vores verden (Jørgensen & Phillips 1999:29).


46

Antagonismebegrebet kan anskueliggøre, hvorfor magtkampe i ekspertudvalget omkring ud-formningen af lovgivningen opstår, og hvorledes de udspiller sig. Antagonisme henleder tillige opmærksomheden på, at de konfliktende diskurser i udvalget må ses i relation til hinanden. Det gør det, fordi det særlige ved et antagonistisk forhold er, at forskellige diskurser gensidigt forhin-drer hinanden, fordi den ene diskurs udgør den anden diskurs’ ydre og herfra kan true dennes eksistens ( Jørgensen & Phillips 1999:60).

I analysen af den diskursive kamp i udvalget kan Laclau og Mouffe tillige bidrage med forklarings-kraft i forståelsen af diskursers struktur og til at indfange, hvorfor barnets bedste som begreb er central for den diskursive kamp i udvalget. I denne forbindelse er særligt Laclau og Mouffes begreb om nodalpunkter [nodal points] relevant. Nodalpunkter er begreber eller tegn, der i diskursen har fået en fikseret mening. Det betyder, at begreberne har en entydig betydning. I en diskurs er nodalpunkter privilegerede tegn, der præciseres som symbolske fortætningspunkter af andre be-greber og symboler, der ordner sig omkring dem (Laclau 1990:28). Disse andre tegn begrebsliggør Laclau og Mouffe som elementer [elements] og flydende betegnere [floating signifiers]. Flydende betegnere er elementer, der er særligt åbne for indholdsudfyldning inden for en diskurs ( Jørgensen & Phillips 1999:39). Hvor nodalpunktet således er et krystalliseringspunkt i en diskurs, indfanger begrebet om flydende betegnere begreber, hvorom der inden for diskursen fortsat kæmpes om at definere den sande forståelse og mening af begreberne (Laclau & Mouffe 2001:122-127).

Belyser vi eksperternes kamp om at definere, hvad der er til barnets bedste, i lyset af disse begreber, er spørgsmålet, hvilke ord og dermed betydninger der kobles med begrebet om barnets bedste, da dette er afgørende for begrebsforståelsen, samt hvorledes barnets bedste udmøntes i den efterføl-gende lovgivning. Det bliver dermed interessant at se på, hvilken betydning barnets bedste tilskri-ves i de to konkurrerende diskurser om forældreskab i det lovforberedende arbejde.

6.2.1. Diskurs om børns lige ret til begge forældre

Det empiriske interviewmateriale viser, at der i udvalget hersker en diskurs, hvor barnets bedste ind-holdsudfyldes som barnets behov for og ret til begge forældre. En illustration på denne diskursive ind-holdsudfyldning ses i citatuddraget nedenfor fra interviewet med Erik Schou Kofod fra Foreningen Far. I citatet italesætter Erik Schou Kofod, hvad varetagelse af forældreskab til barnets bedste kræver:

Erik S. K. ”Man bør se på barnets ret. Der er to forældre, og barnet har ret til at have begge i sit liv. Derved beskytter du også indirekte den enkelte forældres kontakt til barnet, men det er barnets rettigheder, barnets ret til forældrene, der er i fokus. Det er det, Foreningen Far står for. Et opgør med sådan som det var tidligere, hvor der altid var en taber og en vinder i sagerne, hvor den ene, næsten altid moren, fik tildelt den fulde forældremyndighed, altså ved domstolen. Sådan bør det ikke være. Det tilgodeser ikke børnene i den sidste ende.”

Understregningen af barnets ret til og behov for begge forældre fremgår i Erik Schou Kofods ita-lesættelser som et grundvilkår i forvaltningen af forældreskabet og i varetagelse af barnets bedste. Han udtrykker, at lovændringen bør være et opgør med den tidligere lovgivningsmæssige praksis på området, hvor forældremyndigheden ikke deltes mellem forældre ved tvister herom, men blev


47

tildelt den ene af parterne. Barnets bedste bliver det legitimerende vilkår, hvormed han begrunder dette synspunkt med understregning af barnets ret til begge forældre. Citatet synliggør endvidere fremhævelsen af barnets rettigheder. Et andet illustrerende eksempel på Erik Schou Kofods ind-holdsudfyldning af barnets bedste fremkommer i følgende citat:

Erik S.K. ”Det er grundlæggende for vores samfund i dag, at begge forældre deltager aktivt i børneopdragelse og varetagelse af plejeopgaverne. Derfor er det naturligt, at et barn, på trods af at forældrene vælger at gå fra hinanden, bibeholder en tæt kontakt til begge forældre. Jeg mener, at det er barnets ret at bibeholde kontakten, ligegyl digt at forældrene ændrer på deres relation, og fælles forældremyndighed spiller i den forbindelse en stor rolle. Og det har altså også stor betydning, hvor meget samvær barnet har med forældrene.”

Som citatet illustrerer, beror hans italesættelser af barnets bedste på, at rammerne for barndom-men ved skilsmisse skal modsvare forholdene, da forældrene fortsat var sammen. Barnets bedste varetages således ved, at forældre efter bruddet begge fortsat er en stor del af barnets liv, og Erik Schou Kofod peger på, at fælles forældremyndighed er til barnets bedste. Et yderligere aspekt i det fremhævede citat er, at Erik Schou Kofod italesætter, at en øget jævnbyrdighed mellem kønnene i samfundet vedrørende omsorgsarbejde i relation til børnene gør, at børns tilknytning til begge forældre ved skilsmisse bør bibeholdes. Erik Schou Kofod understøtter således sin indholdsud-fyldning af barnets bedste ved at pege på udviklingen i synet på og varetagelse af forældreskabet i samfundet.

Erik Schou Kofod italesætter således barnets bedste som forbundet med barnets ret til at have en tæt tilknytning til begge forældre, der knytter sig til en kobling mellem barnets bedste og ligestil-ling af forældrene. Med udgangspunkt i analysen af Erik Schou Kofods italesættelser fremtoner en diskurs om barnets bedste som ’børns lige ret til begge forældre’. I denne diskurs lægges der i indholdsudfyldningen af barnets bedste vægt på barnets rettigheder til en barndom, hvor foræl-drenes roller i forhold til barnet er jævnbyrdige, uagtet at forældrene er skilt. I italesættelsen af denne diskurs indholdsudfyldes barnets bedste i relation til for fælles forældremyndighed mellem forældre efter skilsmisse eller samlivsbrud. Denne diskurs italesættes i udvalgsarbejdet ikke alene af Erik Schou Kofod. Også Birgitte Holmblad Pedersen, repræsentanten fra Børnerådet, italesæt-ter, at varetagelsen af barnets bedste beror på bibeholdelse af en tæt tilknytning til begge forældre ved skilsmisse:

Interviewer ”Hvilken ide om det gode forældreskab i forhold til barnets bedste fremlagde du i udvalget op til lovændringen?”


48

Birgitte H.P. ”Det er det med, at barnet har ret til to forældre. Barnet har ret til, at begge forældre er til stede, eller i hvert fald bliver orienteret om, for eksempel et skolearrangement. Med fælles forældremyndighed og mulighed for syv/syv- samværsordninger giver man barnet to forældre på den måde, man nu kan, når forældrene ikke bor sammen. Man prøver at forfølge det synspunkt, at børn har ret til to forældre. Derfor er man nødt til at ligestille forældrene så meget som muligt.”

Interviewer ”Der er jo nogle, der tolker det sådan, at det handler om forældrenes ret til barnet. Hvori er det, at det bedste for barnet består?”

Birgitte H.P. ”Undersøgelser viser, at børn trives bedst med lige kontakt til begge forældre. Man har lavet undersøgelser om skilsmissebørn, og det viser sig, at børnene har det bedst, hvis de bevarer kontakt til begge forældre.”

Som citatet viser, italesætter Birgitte Holmblad Pedersen på samme måde som repræsentanten fra Foreningen Far, hvordan barnets bedste varetages ved bevarelse af kontakt til begge forældre efter skilsmisse. ’Man er nødt til at ligestille forældrene så meget som muligt’, fordi ’børn har ret til to forældre’. Birgitte Holmblad Pedersen italesætter således også diskursen ’børns lige ret til begge forældre’. En diskurs, hvor det centrale er opfattelsen af, at det er til barnets bedste, at begge foræl-dre er en stor del af barnets liv. Afledt heraf er holdningen, at forvaltningen af forældreskabet til barnets bedste beror på en sikring af barnets ret til begge forældre gennem fælles forældremyndig-hed og større ligestilling af forældre i forhold til samvær. Der anlægges således et lighedsorienteret syn på forældrerollerne i relation til barnet i denne indholdsudfyldning af barnets bedste.

Som vi indikerer med introduktionen af antagonismebegrebet indledningsvist i dette kapitel, er vo-res analytiske tilgang, at denne diskurs om ’børns lige ret til begge forældre’ må ses i relation til andre diskurser i udvalget, da diskursen indgår i et antagonistisk forhold til modstridende diskurser, der indholdsudfylder barnets bedste på alternativ vis. Af det empiriske materiale fremgår det, at der i eks-pertudvalget særligt eksisterer en anden diskurs, der netop indholdsudfylder barnets bedste i oppo-sition til diskursen om ’børns ret til begge forældre’. 29 Denne diskurs kan identificeres i interviewene med blandt andet Inge Schmidt fra Mødrehjælpen og Bente Boserup fra Børns Vilkår.

6.2.2. Diskurs om at børn ikke kan deles

Hvor diskursen ’børns lige ret til begge forældre’ trækker på fælles forældremyndighed og mulighed for, at barnet har meget samvær med begge forældre, i indholdsudfyldningen af barnets bedste, synliggør Inge Schmidt fra Mødrehjælpen, Bente Boserup fra Børns Vilkår, advokat Anja Cordes og forsker Mai Heide Ottosens italesættelser en anden diskurs om barnets bedste. En illustration på den alternative indholdsudfyldning af barnets bedste ses i citatuddraget nedenfor fra interviewet med Bente Boserup:

29 Som understreget i kapitel 3 har vi valgt at fokusere på de diskurser i udvalget, der primært træder frem. Vi er således bevidste om, at der i udvalgsarbejdet med stor sandsynlighed har været en række supplerende diskurser til stede. Det er således sandsynligt, at vi kunne have identificeret andre diskurser, hvis vi havde interviewet andre medlemmer af udvalget.


49

Bente B. ”Fælles forældremyndighed er fantastisk, når forældrene kan finde ud af det, men hvis der er et højt konfliktniveau, går det ikke. Især ikke med de små børn, der skal lære tilknytning, tillid, ro og stabilitet. Den klemme mellem forældrene skal man ikke i ligestillingens navn sætte børn i. Børn bør have en fast base, et sted hvor de er trygge.”

Bente Boserup italesætter, at efterlevelse af et lighedsideal i konfliktfyldte sager kan afstedkomme, at børn kommer i klemme i forældrenes konflikter. Idealer for varetagelse af barnets bedste udtryk-ker hun som baseret på etablering af en fast base og trygge rammer for barndommen. Jurist Anja Cordes italesætter ligeledes denne indholdsudfyldning af barnets bedste:

Anja C. ”Al den snak om barnets lige ret til begge forældre, det er en retfærdighedskrumtap om, at hver får lige meget. Jeg mener ikke, man skal have syv/syv-samværsord ninger, for det bliver en løftestang, hvormed man holder barnet som gidsel for at tvinge den anden forælder til et ’retfærdigt fællesskab’. Børn skal have tryghed og stabilitet. Det er det, der tilgodeser børnene. De skal ikke fanges i forældrekonflikter.”

Citatet anskueliggør en diskurs, i hvilken samværsordninger, hvor barnet på skift tilbringer en uge hos hver af forældrene, anskues som noget, der afstedkommer usikkerhed og forvirring hos barnet. Det fremtrædende ideal for varetagelse af barnets bedste er således i Anja Cordes’ italesættelse, at barnet friholdes forældrenes konflikt ved fastholdelse af en fast stabil base. Den samme menings-forståelse fremtræder i Mai Heide Ottosens italesættelse af barnets bedste:

Mai H.O. ”Hvis man er nået så langt, at man går til myndighederne og indleder en retssag, fordi man ikke kan finde ud af at forvalte et forældreskab i enighed, så forekom mer det mig at være en absurd konstruktion, at man kan tvinge folk til samar bejde. Altså, hvis det er forældre, der formår at integrere sig med hinanden og at få det til at fungere, så kan det da godt være godt for børnene. Men det er ikke godt for børnene, hvis de kriterier ikke er opfyldt. Så er det bedre for børnene, at de primært skal forholde sig til én forælder. At de har et hjem som udgangspunkt.”

Mai Heide Ottosen lægger som Anja Cordes i sine italesættelser af barnets bedste vægt på, hvilke opvækstbetingelser der ikke tilgodeser børns bedste – herunder at være fanget i forældrekonflikter. Mai Heide Ottosen understreger, at det i disse tilfælde i højere grad tilgodeser barnet at have ét hjem og én fast base. Inge Schmidt fra Mødrehjælpen italesætter ligeledes tilfælde, hvor fælles forældremyndighed ikke tilgodeser barnets bedste:

Inge S. ”Man kan ikke skære et barn over i to dele. Det kan ikke lade sig gøre. Der er nogle familier, hvor konfliktniveauet er så højt, at barnet ikke kan være tjent med det. Så skal barnet have ro, og det er bedst, hvis den ene forælder fårforældremyndigheden alene.”


50

Inge Schmidt tager med formuleringen ’man kan ikke skære et barn over i to dele’ afstand fra indholdsudfyldningen af barnets bedste i diskursen ’børns lige ret til begge forældre’, som Erik Schou Kofod og Birgitte Holmblad Pedersen italesætter. Inge Schmidt lægger dermed som Bente Boserup, Anja Cordes og Mai Heide Ottosen afstand til det lighedsideal, der er et af de centrale nodalpunkter i diskursen ’børns lige ret til begge forældre’. I deres indholdsudfyldning af barnets bedste vægter de, at børn har behov for ro og stabilitet. Varetagelse af barnets bedste italesættes således som beroende på trygge rammer for barnets opvækst, der forudsætter én fast base. Med an-tagonismebegrebet in mente kan vi her belyse, hvordan de to diskurser gensidigt i den diskursive kamp støder sammen, og i dette meningssammenstød kan eksistere parallelt. For idealet om én tryg base harmonerer ikke med ’børns lige ret til begge forældre’.

Diskursen ’børn kan ikke deles’ bryder således frem og defineres som et modsvar til diskursen ’børns lige ret til begge forældre’ og idealet om et ligeligt forvaltet forældreskab ved skilsmisse. Diskursen understreger en forståelse af barnets bedste, der går på, at det bedste for barnet er én fast og tryg base, og dette står i et modsætningsforhold til idealet om ’børns lige ret til begge forældre’ i oppositionsdiskursen. Diskursen virker således gennem en alternativ indholdsudfyldning af bar-nets bedste, der rejser spørgsmål om, hvorvidt børns bedste i alle tilfælde varetages ved den fælles forældremyndighed og ligeligt fordelt samvær mellem begge forældre. I eksperternes italesættelser af diskursen er det således centralt, at der sættes spørgsmålstegn ved fælles forældremyndigheds almengyldige karakter som et vilkår, der tilgodeser børns bedste ved skilsmisse. Den begrebslige reartikulation understreger det antagonistiske forhold mellem de polariserede grupper og den an-tagonistiske kamp om mening. Det er entydigheden i den enkelte diskurs’ struktur for en bestemt måde at forstå og italesætte barnets bedste på, der udfordres i den diskursive kamp.

Polariseringen mellem de antagonistiske grupper, som vi identificerer med udgangspunkt i det empi-riske interviewmateriale, genfindes ligeledes i udvalgsmedlemmernes meningstilkendegivelser i be-tænkningen, hvor de diskursive forskelle i indholdsudfyldningen af barnets bedste også fremtræder.

Dette gør sig blandt andet gældende i forhold til udvalgets bemærkninger i forbindelse med over-vejelser omkring, hvorvidt en ny lov skal åbne op for syv/syv-samværsordninger. Her udgør Erik Schou Kofod og Birgitte Holmblad Pedersen et mindretal, der tilkendegiver, at myndighederne skal have mulighed for i sagsbehandlingen at fastsætte en syv/syv-samværsordninger (Barnets perspektiv 2006:201-202). Flertallet i udvalget, herunder Bente Boserup, Inge Schmidt, Anja Cordes og Mai Heide Ottosen finder, at der bør forelægge tungtvejende argumenter for, at der åbnes op for, at myndighederne kan fastsætte sådanne samværsordninger mod den ene forælders vilje (Barnets perspektiv 2006:200). Et andet eksempel på polariseringen i udvalget ses i forhold til muligheden for, at domstolen kan idømme forældre fælles forældremyndighed. En mulighed Foreningen Fars repræsentant bifalder, hvorimod blandt andet Mødrehjælpen og Børns Vilkårs repræsentanter tilhører mindretallet i forhold til dette, og i betænkningen tager afstand fra udval-gets samlede udmelding (Barnets perspektiv 2006:151-154). Uenigheden mellem de to fløje på netop dette punkt er særligt illustrativt, idet det understreger divergensen i tilgangen til barnets bedste og begrebets tætte forbundenhed med forvaltningen af forældreskabet ved skilsmisse.

Indholdsudfyldningen af barnets bedste involverer således modsatrettede værdiladede valg i de to diskurser: ’børns lige ret til begge forældre’ og ’børn kan ikke deles’, og det er denne meningsdiver-


51

gens, der afstedkommer kamp om mening i det lovforberedende arbejde. Begrebets væsentlighed i den diskursive kamp i udvalget beror på den centrale rolle, begrebet har i den efterfølgende lovgiv-ning, hvilket kommissoriet til det lovforberedende arbejde stadfæster. Dermed fremtræder barnets bedste i den diskursive kamp i det lovforberedende arbejde i udvalget som en flydende betegner, et åbent begreb, hvorom der kæmpes. Barnets bedste som begreb kan dog, hvis det indholdsudfyldes entydigt, antage karakter af et nodalpunkt i diskursen om forældreskab i den endelige lovgivning. Det er definitionsretten til denne indholdsudfyldning forud for vedtagelsen af Forældreansvars-loven, hvorom der kæmpes.

6.3. ForældreskabsdiskursenEksperternes diskursive kamp om indholdsudfyldning af barnets bedste i det lovforberedende udvalg indgår i processen om at formulere Forældreansvarsloven, som den blev vedtaget af folke-tinget i maj 2007. Forældreansvarslovens diskurs må således ses i lyset af eksperternes forskellige indholdsudfyldning af barnets bedste. Vi betegner diskursen i loven ’forældreskabsdiskursen’ og stiller nu skarpt på de idealer for forvaltning af forældreskab ved skilsmisse, som diskursen i loven opstiller. I analysen fremhæver vi de paragraffer i Forældreansvarslovens, der har særlig udsigelses-kraft om forældreskabsdiskursen.

6.3.1. Barnets ret til begge forældre: fælles forældremyndighed

I de første paragraffer i Forældreansvarsloven cementeres lovens vægtning af barnets rettigheder. Det hedder således i Forældreansvarslovens § 2, at: ”barnet har ret til omsorg og tryghed”, i § 4, at: ”afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”, og i § 5, at: ”I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed” (Forældreansvarsloven § 2, 4, 5). De citerede paragraffer i Forældreansvarsloven udtrykker, at barnets rolle som retssubjekt står centralt i lovgivningen. Som vi anskueliggør i kapitel 2, åbner Forældreansvarsloven op for større inddragelse af barnet og udtrykker en fremskrivning af barnets perspektiv. Det er varetagelse af barnet bedste, der er det primære omdrejningspunkt i forhold til afgørelser om forældremyndighed, samvær og fastlæggelse af barnets bopæl, og barnets bedste udgør et centralt element i forældreskabsdiskursen i Forældreansvarsloven.

I Forældreansvarsloven kan der ses en kobling mellem, hvad der er til barnets bedste, og at forældre for så vidt muligt bør have fælles forældremyndighed. Det fremtræder, idet afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste, samtidig med at Forældreansvarsloven til forskel fra tidligere lovgivning giver domstolen mulighed for, at idømme forældre fælles forældremyndighed. Der står således i Forældreansvarslovens § 19, at der skal foreligge tungtvejende grunde til barnets bedste, hvis den fælles forældremyndighed skal ophæves:

”Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der foreligger tungtvejende grunde” (Forældreansvarsloven § 11).


52

Også bemærkningerne fra forbruger- og familieministeriet i høringssvaret til Forældreansvars-loven peger på, at fælles forældremyndighed er et væsentligt aspekt i indholdsudfyldningen af barnets bedste:

”Ministeriets opfattelse er begrundet i, at barnet som udgangspunkt har brug for nær kontakt til og omsorg fra begge forældre (…) Det er i barnets interesse, at begge forældre deltager ligeværdigt i de væsentligste beslutninger vedrørende barnets liv og tager ansvar for dette. I forhold til en tidssvarende familiestruktur og forældreskab forekommer det ikke rimeligt, at en forælder som udgangspunkt kan fratages forældremyndigheden” (Høringssvar 2007:4).

Det centrale ved fastholdelsen af den fælles forældremyndighed som grundlæggende ideal i den lovgivningsmæssige praksis er det udgangspunkt, at det bedste for barnet er, at begge forældre fortsat er til stede i barnets liv. Barnets lige ret til begge forældre peger på et ideal i lovgivningen om jævnbyrdighed mellem de to forældreroller i relation til barnet. Som høringssvaret illustrerer, understreges det, at en bagvedliggende intention med lovændringen er at undgå, at egnede foræl-dre får frataget forældremyndigheden.

Med fælles forældremyndighed som ideal i Forældreansvarsloven tilskriver politikerne således værdi til betoningen af barnets ret til begge forældre som centralt aspekt i varetagelsen af barnets bedste. Den fælles forældremyndighed og vægten på barnets ret til to forældre peger på, at foræl-dreskabsdiskursen anskuer begge forældre som ligeværdige parter i varetagelsen af rammerne for barnets liv. Dermed har diskursen i Forældreansvarsloven ligheder med diskursen ’børns lige ret til begge forældre’, der indholdsudfylder barnets bedste med jævnbyrdighed mellem forældrene i forhold til forældremyndighed og samvær. Dette peger på, at diskursen ’børns lige ret til begge for-ældre’ i den diskursive kamp i udvalget har formålet et etablere sig med sin entydige indholdsud-fyldning af begrebet barnets bedste. Det kan pege på, at særligt denne diskurs har haft definitorisk indflydelse på udformningen, idet forældreskabsdiskursen indholdsudfylder barnets bedste ud fra barnets ret til begge forældre. Qua denne fastlagte, lovgivningsbestemte indholdsudfyldning an-tager begrebet barnets bedste karakter af nodalpunkt i forældreskabsdiskursen, udtrykt i lovens vægtning af fælles forældremyndighed til barnets bedste. Der kan ligeledes i tillæg til betoningen af fælles forældremyndighed identificeres en klar politisk betoning af børns lige ret til begge foræl-dre i forhold til lovens paragraffer om samvær. Der står følgende i Forældreansvarslovens § 19:

”Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos” (Forældreansvarsloven § 19).

Loven udtrykker således en øget jævnbyrdighed mellem forældrene i forhold til samvær. Det er her væsentligt at fremhæve betoningen af barnets ret til samvær frem for forældrenes ret, hvilket understreger barnets tildelte status som retssubjekt i lovgivningen. I den tidligere lovgivning, i Forældremyndighedsloven hed det for eksempel, at: ”Barnets forbindelse til begge dets forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær” (Forældremyndighedsloven § 16). Her er det forældrenes ret til samvær, der skrives frem. I Forældreansvarsloven står der om samvær videre i § 21, at: ”samvær kan fastsættes op i op til 7 dage ud af 14 dage” (Forældreansvarsloven § 21). Barnets bedste indholdsudfyldes således også i kraft af muligheden for at fastsætte samvær i op til syv ud af fjorten dage, den såkaldte syv/syv-samværsordning. Både muligheden for etablering af

53

syv/syv-samværsordning og muligheden for at idømme forældre fælles forældremyndighed, med-mindre tungtvejende grunde er til stede, understreger børns lige ret til begge forældre, og dermed en øget ligestilling af forældrene. Forældrene, der som ligeværdige individer indgår i barnets liv og varetager centrale aspekter omkring barnet.

Fælles forældreskab gennem fælles forældremyndighed og udbyggede deleordninger kræver, at forældrene kan samarbejde, og samarbejde er et andet omdrejningspunkt i diskursen i Forældreansvarsloven.

6.3.2. Forældreansvar og samarbejde

De grundlæggende idealer i Forældreansvarsloven om fælles forældremyndighed og barnets ret til begge forældre indebærer, at forældre, selvom de er skilt, i fællesskab skal tage ansvar for barnet. Dels ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger omkring barnet. Der står i § 3 i Forældreansvarsloven, at: ”Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige be-slutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene” (Forældreansvarsloven § 3).

Det er således lovens udgangspunkt, at forældre har fælles ansvar for at samarbejde om barnet. Et fællesskab der fortsætter efter skilsmisse. Et andet aspekt i loven, der peger på, at samarbejde er et centralt ideal i forældreskabsdiskursen, er lovens betoning af, at det er forældres ansvar, at barnet har samvær med begge forældre. I loven hedder det, at: ”Begge forældre har ansvaret for, at barnet har samvær” (Forældreansvarsloven § 19).

I Forældreansvarsloven fremskrives forældres fælles ansvar og evne til at samarbejde omkring bar-net således med vægtningen af forældres samarbejdsevner ved afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl. I vejledningen til Forældreansvarsloven hedder det:

”Forældrenes fælles ansvar og evne til at samarbejde omkring barnet medfører endvidere, at det må tillægges betydelig vægt ved afgørelser om forældremyndighed og om barnets bopæl hvem af forældrene, der er bedst til at samarbejde” (Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:1.).

Forældreansvar og samarbejde om det fælles forældreskab ved skilsmisse træder således frem som idealer i diskursen i Forældreansvarsloven. En yderligere understregning af samarbejdsidealets fremtrædende betydning i lovgivningen er, at såkaldt samarbejdschikane sanktioneres i højere grad end tidligere. Sam-arbejdschikane henviser til manglende samarbejdsevne- og villighed udtrykt ved bevidst forsøg på at de-struere samarbejdet og uden påviselig grund at forsøge at hindre den anden forælders kontakt til barnet (Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.2.). Forældreansvarsloven tillægger sam-arbejdschikane betydelig vægt i forbindelse med afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl. Årsagen til, at samarbejdschikane tillægges vægt, fremgår af vejledningen til Forældreansvarsloven:

”Samarbejdschikane skal tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af forældremyndighedsspørgs-målet. Hvis konflikterne mellem forældrene f.eks. skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet, må retten således anlægge et fremtidsoriente-ret perspektiv ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Det må således tillægges stor vægt, hvem af forældrene der har bedst evne til at samarbejde og dermed på længere sigt kan sikre barnets samvær med den anden forælder” (Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.2.).

Kapitel 7. Lovens virke

54

I bemærkningerne fra forbruger- og familieministeriet i høringssvaret til Forældreansvarsloven betones det ligeledes, at samarbejdschikane indgår i vurderingen af sager om, hvem af forældrene, der er bedst egnet til at samarbejde omkring barnet i det daglige (Høringssvar 2007:14). Dette er i tillæg til de andre ovenstående eksempler med til at synliggøre samarbejde og forældreansvar som centrale idealer i forældreskabsdiskursen i Forældreansvarsloven.

Forældreansvar og forældresamarbejde til barnets bedste som gennemgående idealer i forældre-skabsdiskursen fremtræder også, når det analytiske blik rettes mod lovens titel: Forældreansvars-loven. Lovens titel understreger idealet om forældreansvar. Der kan således peges på en ændring fra at opfatte forældreskabet som rettighedsbaseret til at opfatte det som ansvars- og pligtbaseret. Fra den tidligere Forældremyndighedslov til Forældreansvarsloven. Det understreger, at forældre har ansvar for at varetage barnets bedste, og at det er dette og ikke deres rettigheder, der er i fokus. Ved at ændre lovens navn, fremskrives forældreansvaret som omdrejningspunkt for loven, hvilket underbygger, at forældreskabsdiskursen vægter forældres ansvarlige forvaltning af forældreskabet gennem samarbejde.

6.3.2.1. KonfliktmæglingSamarbejdsidealet i forældreskabsdiskursen med fokus på samarbejdsevner og ansvar for fælles varetagelse af forældreskabet underbygges desuden af den centrale betydning, konfliktløsnings-tiltag i statsforvaltningen tillægges i lovgivningen. I Forældreansvarslovens § 32 fremhæves det, at forældre og børn skal tilbydes børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, når de henvender sig i statsforvaltningen. Der er således i struktureringen af sagsforløb fokus på, at forældre selv skal løse deres problemer gennem dialog frem for, at sagsbehandlere eller dommere skal afgøre sager om forældremyndighed, samvær og bopæl (Forældreansvarsloven § 32). Det fremgår tillige af mi-nisteriets bemærkninger i høringssvaret:

”Det er således lovens intention at bidrage positivt til at hjælpe forældre og børn til selv at finde løsnin-ger, som tilgodeser ikke mindst barnets behov, men også gerne forældrenes ønsker og dermed være med til at dæmpe konfliktniveauet til gavn for barnet” (Høringssvar 2007:5).

Der er i loven en tæt forbundenhed mellem lavt konfliktniveau mellem forældre og varetagelse af barnets bedste. Det peger på, at idealet i diskursen i loven er, at forældrene skal kunne håndtere deres uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet, og at dette sættes lig samar-bejde mellem forældrene. Samarbejdsidealet i sagsbehandlingen fremtræder desuden ved forhold, at domstolen er rykket et skridt længere ud i sagsbehandlingsprocessen. En sag indstilles således først og kun ved domstolen, hvis dialog mellem forældrene er opgivet i statsforvaltningen (Foræl-dreansvarsloven § 40). Tillige er en del af domstolens kompetenceområde flyttet til sagsbehand-lerne i statsforvaltningens arbejdsområde. I dag kan statsforvaltningen således træffe afgørelse om samvær, hvilket den ikke kunne tidligere (Forældreansvarsloven § 38). Sagsgangene i Forældrean-svarsloven er således udformet, så forældre skal forsøge at samarbejde og nå til enighed via kon-fliktmægling, førend deres sag kan indbringes for domstolen.


55

6.4. OpsamlingAnalysen viser, at de interviewede eksperter fordeler sig i to oppositionelle fløje i en diskursiv kamp om indholdsudfyldning af barnets bedste. I antagonistisk opposition til diskursen ’børns lige ret til begge forældre’, der fremhæver, at det bedste for barnet er kontakt til begge forældre, står diskursen ’børn ikke kan deles’, der på sin side vægter én tryg base i indholdsudfyldningen af barnets bedste. Denne kamp om indholdsudfyldning af barnets bedste i det lovforberedende arbejde er tillige en kamp om at indholdsudfylde begrebsindholdet i lovudkastet og i den endelige lovgivning.

I forlængelse af og på baggrund af analysen af den diskursive kamp peger vi på, at forældreskabs-diskursen i Forældreansvarsloven beror på to overordnede idealer for forældreskab: ’samarbejde til barnets bedste’ og ’børns lige ret til begge forældre’. Idealet om samarbejde til barnets bedste kan identificeres i Forældreskabslovens vægtning af fælles forældremyndighed efter skilsmisse. Samti-dig afspejles dette ideal også i lovens paragraffer om sagsbehandlingsgangen, der fremhæver kon-fliktmægling. Konfliktmægling betoner pligt og ansvar, der er i centrum i forhold til indfrielse af samarbejdsidealet i forældreskabsdiskursen. Idealet om børns lige ret til begge forældre udgør det andet fremtrædende ideal i forældreskabsdiskursen. Dette ideal identificerer vi i lovens vægtning af fælles forældremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger, hvor barnet har tæt kontakt til begge forældre. Vi kan på denne baggrund konkludere, at forældreskabsdiskursen rum-mer idealer om forældreskab som et livslangt samarbejdsprojekt mellem ligestillede forældre med fokus på ansvar og forpligtigelser til at tilgodese barnets bedste og barnets ret til begge forældre.

56

Kapitel 7. Lovens virkeDette kapitel rummer en analyse af udmøntningen af forældreskabsdiskursens idealer i statsfor-valtningens praktisering af loven. Som vi har analyseret i det foregående kapitel, fremskriver foræl-dreskabsdiskursen i loven et ideal om samarbejde til barnets bedste. Et ideal der udmøntes dels ved fælles forældremyndighed over barnet, dels i struktureringen af sagsgange, hvor statsforvaltningen gennem konfliktmæglingstiltag skal anspore forældre til samarbejde. Indfrier forældre ikke på egen hånd samarbejdsidealet, kan domstolen i sidste instans idømme forældre fælles forældremyndig-hed. Idealet om forældresamarbejde og dermed forældreansvar eksisterer parallelt med en tendens til øget intervenering i privat- og familiesfæren, udtrykt ved domstolens mulighed for at idømme forældre fælles forældremyndighed. Vi analyserer i nærværende kapitel denne dobbelthed i for-valtningen af Forældreansvarsloven med afsæt i Foucaults begreb om governmentality.30

Vi mener, at loven må ses i forhold til den sociale og institutionelle kontekst, den indgår i, og em-pirisk baserer analysen sig på fokusgruppeinterviewet med ansatte i statsforvaltningen. De ansatte fungerer som Forældreansvarslovens forvaltere, og de ansattes italesættelser kan derfor bidrage med indsigt i, hvordan lovens idealer praktiseres og udmøntes i mødet med forældre. Fokus er således primært på praktiseringen af loven i statsforvaltningen, der er den første og obligatoriske indgang til behandling af en skilsmissesag. Afslutningsvis retter vi dog det analytiske blik mod tilstedeværelsen af mere traditionelle magtformer i Forældreansvarsloven, der kommer til udtryk i de tilfælde, hvor forældrene ikke selv kan nå til enighed omkring forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl, og sagen derfor sendes videre til domstolen til juridiske afgørelser.

7.1. GovernmentalityFoucault beskriver i sit forfatterskab, hvordan udøvelsen af magt gennem tiden har ændret ka-rakter, og at magten i velfærdsstaten er organiseret, så den i stigende grad kommer under statslige institutioner og under statslig kontrol (Foucault 1982:224; Hermann 2000:14). Det er denne gennemgribende omlægning af velfærdsstatens styringsmodus, han indfanger med begrebet gover-nmentality. Governmentality betegner en styringsmentalitet, hvor styringsobjektet er befolknin-gen og befolkningens velfærd og lykke, og hvor magt og viden er gensidigt afhængige størrelser. Governmentality er således både en karakteristik af en ny styringstænkning og en afbildning af en moderne styreform (Foucault 1991:100-103; Villadsen 2006:14-15).

Governmentality kan betragtes som et samlebegreb for forskellige magt- og styringsformer, hvor magten både virker gennem individualiserende teknikker for styring, i den forstand at styrin-gen virker ved at have den enkelte og dennes selvforhold i fokus (Foucault 1997:225; Villadsen 2007:2). Samtidig er den statslige styringsmodus en allestedsnærværende og omsiggribende om-

30 Med fokus på, hvordan magten fungerer, beskæftiger vi os ikke med, hvem der besidder magten. Med Foucaults magtforståelse er det centralt, at magten fungerer i alle relationer, og der er således ikke nogen, der står uden for magtens virke. Dette betyder, at også de ansatte i statsforvaltningen er infiltreret i magten og styret af forældreskabsdiskursen, og således er det vigtigt at understrege, at vi ikke mener, at de ansatte i statsforvaltningen står som udenforstående kalkulerende individer, der har gennemskuet magtens virke (Foucault 2000:342).


57

sorg for livet, hvor det grundlæggende princip er styring i omsorgens tjeneste, det vil sige for be-folkningens ve og vel (Foucault 1999:142; Hermann 2000:8-9; Dreyfus & Rabinow 1982:213). Foucault peger på, at den historiske baggrund for den governmentale magtudøvelse skal hentes i tidligere tiders styringsrationaliteter, hvor disciplinerende og pastorale styreformer dominerede (Foucault 1977:176ff; Foucault 1999:142-143). Med den pastorale styreform peger Foucault på styring, der virker gennem bekendelsen. Det pastorale element henviser til Foucaults billede af den styring, der finder sted når, en hyrde eller en pastor leder ved både at have blik for flokken som helhed og det enkelte individ gennem en art sjæleledelse. Denne sjæleledelse baserer sig på, at indi-videt lydigt og pligtfuldt bekender og erkender sandheden om sig selv, hvilket muliggør styring af den enkeltes selvforhold igennem bekendelsesprocessen (Foucault 1999:121ff; Dean 2006:145).

Med både disciplinerende og bekendende elementer udtrykker den governmentale magtform magt udøvet gennem individets selv-arbejde hinsides de institutionelle og juridiske apparater, der traditionelt forbindes med udøvelse af magt (Foucault 1991:95). Governmentality begrebsliggør således en styringslogik i moderne velfærdsstater, hvor magt ikke kun virker i traditionel forstand ved for eksempel lovmæssige sanktioner, men virker på mere subtil vis ved at påvirke individerne til at styre sig selv, som aktive individer med ansvar for egne forhold. Centralt for den governmentale styringslogik er nemlig, at individer ikke længere betragtes eller betragter sig selv som klienter eller passive modtagere af velfærdsstatens ydelser. I fokus er derimod aktive individer, der selv tager vare på og ansvar for egne forhold. Denne governmentale styringslogik nuancerer Foucault med begre-bet ’conduct of conduct’ (Foucault 1997:225). Conduct of conduct henviser til magt udøvet ved at lede og strukturere individers adfærd og mulige udfaldsrum for handlinger, så individerne ledes til at kontrollere deres egne instinkter (Dahlager 2005:46). Således indebærer styringen i govern-mentality, at individer selv vælger at handle i overensstemmelse med de forskrifter for handlen, de anerkender som rigtige og sande. Conduct of conduct refererer følgelig til det at styre andre til at styre sig selv (Dean 2006:46).31 Denne kontrol af befolkningens private livsprocesser iværksættes og omsættes af en række instanser og institutioner – af såkaldte magtteknologier. Disse magttek-nologier installeres i individerne, hvorved der i dem skabes selv-refleksivitet og selv-kontrol. Dette betegner Foucault som selvteknologier (Foucault 1997:225-228).

7.1.1. Magt- og selvteknologier

Ifølge Foucault karakteriseres governmentality ved koblingen af magtteknologier og selvteknolo-gier – koblingen mellem ydre og indre styring. Foucault beskriver dette på følgende vis: “This en-counter between the technologies of domination of others and those of the self I call ‘governmentality’“ (Foucault 1997:225). ’This encounter between the technologies’ relaterer sig til koblingen mellem magt- og selvteknologierne (Hermann 2000:17; Vallgårda 2003:18). Teknologier kan forstås som virkemidler og praksisser, hvorigennem magten udøves ved at forsøge at forme og lede indivi-ders adfærd og strukturere det mulige udfaldsrum for handlinger ved at indlejre et erkendt eller uerkendt ønske hos individerne om at handle i overensstemmelse med bestemte handlemønstre

31 Udtrykket ’conduct of conduct’ spiller ifølge Mitchell Dean på flere betydninger af ordet ’conduct’. Conduct som substantiv betyder at føre, dirigere eller guide. Udtrykket får imidlertid en anden betydning, når man inddrager det refleksive verbum to conduct oneself, hvor det nærmere får betydningen af styring gennem selvstyring (Dean 2006:46).


58

opstillet af diskursen (Dean 2006:20f, 48,73). Nikolas Rose, der arbejder videre med Foucaults magtoptik og præciserer begrebet teknologi, ser magtteknologier som en afgrænset samling af vi-den og teknik, der er rettet mod at frembringe bestemte mål (Rose 1999:52). I denne forståelse retter magtteknologier sig mod at formgive subjektet og dets handlerum i forhold til gældende viden, hvorved subjektet bliver i stand til at handle selv. Magtteknologierne indeholder således et skabende aspekt, idet teknologierne synliggør mulighedsfelter og handlerum, samtidig med at de usynliggør andre. Det er igennem det magtteknologiske virke, at det intentionelle rationale i loven indlejres hos forældre og former deres forståelsesramme, så de indretter deres handlinger og målsætninger i overensstemmelse hermed (Rose & Miller 1992:183-185). Når individet ændrer egen adfærd i forhold til gældende sandhedsdiskurser, er der altså tale om individets selvarbejde med reference til conduct of conduct (Hermann 2007:45-47). I dette lys udøver individet kontrol over sig selv gennem selvteknologier, og loven på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsom-rådet virker gennem koblingen af magtteknologier og selvteknologier, der disponerer forældre til at forældreadfærd i overensstemmelse med forældreskabsdiskursen. Denne optik åbner for, at der i forbindelse med Forældreansvarslovens virke finder en subtil styring sted, der virker gennem frihed under ansvar. Med Foucaults ord:

”with government it is a question not of imposing law on men, but of disposing things: that is to say, of employing tactics rather than laws, and even of using laws themselves as tactics” (Foucault 1991:95).32

7.2. Udmøntningen af lovens idealerMed introduktionen af governmentality som styringsrationale og relationen mellem magt- og selvteknologier er spørgsmålet, om og hvordan der i forvaltningen af loven kan lokaliseres magt-teknologier, der gennem selvteknologiske processer kan forme forældres handlerum og forståel-seskategorier i overensstemmelse med forældreskabsdiskursen. Dette analyserer vi nu med afsæt i statsforvaltningspersonalets italesættelse af deres praktisering af loven.

7.2.1. Statsforvaltningen som oplysende og motiverende vejleder

Statsforvaltningen har til forskel fra domstolen ikke juridisk kompetence til at træffe afgørelse om forældremyndighed og bopæl, og statsforvaltningens ansatte råder ikke over sanktionerende

32 Det er centralt for Foucaults governmentalitybegreb, at det primære instrument for styring ikke er lovgivning men derimod multiforme taktikker, der er virkningsfulde uden sanktionering (Foucault 1991:95-96). Det betyder dog ikke, at perspektivet ikke yder forklaringskraft i en analyse af Forældreansvarsloven. Tværtimod. For som vi viser i nærværende kapitel kan et governmentalityperspektiv på lovgivning synliggøre, hvordan lovens idealer i tillæg til den juridiske ramme kan påvirke forældre og opstille en normativ ramme for deres ageren. I kapitel 8 stiller vi skarpt på forældres ageren i mødet med loven i lyset af disse normative idealforskrifter.


59

juridiske virkemidler i forhold til tvister herom.33 Derimod råder de, som vi anskueliggør i kapi-tel 2, over forligsbestræbende tilbud. Konfliktmægling og rådgivning træder således i dag frem som de centrale tilbud, statsforvaltningens ansatte kan tilbyde forældre. Det er, som vi analyserer i kapitel 6, grundlæggende i forældreskabsdiskursens samarbejdsideal, at det bedste resultat for barnet opnås, hvis uenige forældre selv formår at løse deres konflikt, frem for at myndighederne skal træffe afgørelser. I vejledningen til loven understreges tillige, at rådgivning og mægling bedst opfylder sit formål, hvis den hviler på et frivilligt grundlag (Vejledning om forældremyndighed og bopæl 2007:4.1.2). Konfliktmægling beror således på et princip om ansvar og frivillighed og er møntet på, at forældrene selv skal ønske at indgå frivillige aftaler om deres børn (Barnets perspek-tiv 2006:43).

Empirien viser, at de ansatte i deres italesættelse af deres arbejde fremhæver, at deres arbejdsfunk-tion er at hjælpe forældre til at opnå et konstruktivt samarbejde. I vores diskursoptik kan det ses som, at de vejleder forældre til at handle i overensstemmelse med forældreskabsdiskursen. En il-lustration på dette fremtræder i nedenstående citatuddrag, hvor Lise, som børnesagkyndige psy-kolog, udtaler sig om den rolle, hun og de andre ansatte spiller i relationen til forældre:

Lise ”På det første møde med forældrene forsøger vi at forlige dem. Vi forsøger også at afdække, om de har lyst til konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning for at se, om de ad den vej kan forlige sig selv. Vi skal hjælpe dem med, at hjælpe sig selv til at løse deres egne problemer. Nogle gange har de jo bare brug for, at der er en tredje part, der ligesom kan styre forhandlingerne.”

I citatuddraget italesætter Lise, at hun og de andre ansatte skal hjælpe forældrene med ’at hjælpe sig selv’. I en governmental optik rummer forvaltningen af loven i denne italesættelse magttekno-logiske elementer. Gennem en conduct of conduct proces skal forældre ledes til selv at løfte ansva-ret og efterleve forældreskabsdiskursen om samarbejde til barnets bedste. I den forbindelse er det interessant, at det indgår som en vigtig del af statsforvaltningens arbejde at oplyse forældre om, at deltagelse i mægling og andre tiltag i statsforvaltning baserer sig på frivillighed. Forældrene skal selv indvilge i at deltage i mægling og være åbne over for mæglingens virkning. Dette er følgende citatuddrag fra interviewet en illustration på. Gitte, der er jurist ved statsforvaltningen, udtaler:

Interviewer ”Er forældrene bevidste om den betydning, samarbejdsvillighed tillægges?”

Gitte ”Ja, ellers får de det at vide. Jeg bruger mange kræfter på at oplyse dem om, og få dem til at forstå, hvad mægling går ud på, og hvad der forventes af dem som forældre i forhold til børnene – at det handler om samarbejde om børnene, at det er deres ansvar. Vores job er at få dem til at forstå det. Vi prøver at gøre det klart for dem, at de selv skal nå frem til en løsning – forligene hjælper vi dem kun til selv at nå frem til.”

33 Som det fremgår af kapitel 2 kan statsforvaltningen, hvis forældrene ikke formår at nå til enighed, træffe afgørelser om fordeling af samvær. Med hensyn til Forældremyndighed og bopæl har statsforvaltningen dog i overensstemmelse med Forældreansvarslovens kapitel 5 mulighed for at træffe midlertidige afgørelser om, hvem af forældrene forældremyndigheden skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl (Forældreansvarsloven § 26-28).


60

Senere i interviewet siger Gitte:

Gitte ”Det handler jo for os om at få dem ind på aftalesporet, at hjælpe dem til at nå frem til en løsning, de begge er med på. Vi lytter til deres synspunkter og søger at få dem til at få en forståelse af hinanden og sig selv i konflikten. Og så søger vi jo at hjælpe dem ved at gøre det klart for dem, at vores rolle er at hjælpe dem til at få et bedre samar bejde.”

Statsforvaltningens ansatte italesætter således, med Gittes udtalelser som eksempel, deres rolle som rådgivere og vejledere, der har som sigte at holde forældrene på aftalesporet. Gitte italesætter, hvorledes de ansatte gennem rådgivning søger at bibringe forældrene selvindsigt og erkendelse om deres egen rolle i konflikten, så forældre gennem refleksivt selvarbejde kan indlejre idealet om samarbejde til barnets bedste.

Endnu en illustration på, hvordan diskursens ideal om samarbejde knyttes til magtteknologiske processer ses i følgende citat, hvor Kamilla, én af juristerne, bliver spurgt, hvorvidt forældre er bevidste om den betydning, samarbejde tillægges:

Kamilla ”Det er de, men det er en udfordring at få dem til at forstå, at de skal samarbejde, for det er til deres børns bedste at de får styr på tingene, så deres konflikt ikke går ud over børnene.”

Citatet illustrerer, hvordan magtteknologiens virke går gennem at stille viden til rådighed, ud fra hvilken forældre kan indarbejde en forståelse af den samarbejdende forælder som et efterstræbel-sesværdigt ideal. En forståelse, der kan virke ind på forældrenes bedømmelse af egen adfærd. Det centrale ved den governmentale magtforms virke er den subtile karakter, magtudøvelsen antager. De ansatte i statsforvaltningen fremtræder således i kraft af magtens subtile og skjulte karakter som neutrale vidensformidlere, der oplyser forældrene om, hvordan de bør forholde sig, så det er til barnets bedste.

Citaterne understeger statsforvaltningspersonalets funktion som guidende vejledere, der gennem teknikker som vejledning og individuel rådgivning får kendskab til den enkelte og mulighed for at disciplinere og påvirke den enkelte og den enkeltes selv-forhold. De ansatte søger således som forvaltere af lovens diskurs om forældreadfærd at hjælpe og vejlede forældre til at nå til den rette erkendelse af varetagelsen af forældreskabet (Foucault 1999:142-143). Konfliktmæglingstiltagene i statsforvaltningen udtrykker et bekendelsesaspekt i relationen mellem myndigheder og forældre, idet de ansatte ’lytter til deres synspunkter’. Kun ved at forældre selv taler åbent, kan de ansatte hjælpe forældrene med at hjælpe sig selv. De ansatte får dermed rollen som pastorer, der har en oplysende og medierende funktion i relationen. Denne bekendelse er vigtig, da de ansatte ikke har direkte magt over forældrene, men derimod kan få indsigt i forældres forhold, hvilket danner basis for en magt- og selvteknologisk proces i relationen mellem forældre og ansatte. Forældres handlerum og mulighedsfelter formgives gennem den vejledende bekendelsesproces ved fremlæg-gelse af bestemte værdier, herunder samarbejde, som sande værdier. Gennem dette selvarbejde kan sandhedsidealer i forældreskabsdiskursen om den rette måde at agere på i forbindelse med skils-


61

misse internaliseres i forældrene, således at det bliver selvkontrol, der fører til den rette handlen frem for sanktioner og juridiske indgreb. Denne styring eller magt over forældre kan indfanges med Foucaults blik for disciplinering som en effektiv form for styringsmiddel. Foucault peger på, at den blotte viden hos individer om en mulig overvågning af deres adfærd kan bevirke, at de disci-plinerer sig selv til at handle i overensstemmelse med reglerne og normerne, således at de gennem konstant ’korrekt’ opførsel undgår straf eller sanktionering (Foucault 1977:180-182; Dreyfus & Rabinow 1982:188-190).34

I kraft af magtteknologiens virke gennem oplysning, bliver magten i den forstand aldrig determi-nerende for forældrene. Tværtimod er styringens succes afhængig af, at forældrene deltager aktivt og frivilligt. Således fortæller de ansatte i statsforvaltningen også, at de oplever forældre, der umid-delbart er uvillige overfor et muligt samarbejde dem imellem, men hvor de ansatte forsøger at guide dem ind på dette spor ikke desto mindre. Dette fremgår af dette citatuddrag:

Interviewer ”Er der forældre, der kommer, som virker som om, at de ikke vil samarbejde, men hvor I tænker, at det kan de godt? Og altså – at det vil være det bedste?”

Kamilla ”Ja. Det er der. Tit fornemmer vi, at de er rigtig vrede på hinanden og derfor ikke ønsker eller ikke kan overskue at samarbejde og snakke om tingene. Men her er det jo så vores opgave, at trække på vores kompetencer i forhold til at forsøge at overbevise dem om, at det vil være godt, at de snakker mere om tingene. Fordi et samarbejde vil gøre det hele lettere i forhold til dem selv og deres børn. Vi fortæller dem jo så, at det vil være det bedste, om de kan samarbejde om tingene. Vejleder dem for at få dem til at forstå, at der er grobund for et samarbejde.”

Interviewer ”Hvordan hjælper I så de her forældre til at få et samarbejde i gang?”

Kamilla ”Jamen igen, så forsøger vi at fortælle dem om, hvor meget det betyder for deres barn, at de kan være enige om tingene på en god og fornuftig måde.”

Det er i den governmentale optik grundlæggende, at forældre selv skal vælge at indgå i konflikt-mæglingssamarbejde. Forældre skal således selv erkende behovet for at indgå i et konfliktmæg-lingsforløb. Forældreskabsdiskursens samarbejdsideal skal dog ses i forbindelse med nodalpunktet barnets bedste, og det er ikke ligegyldigt, hvad fokus er på i konfliktmæglingen. De ansatte itale-sætter således, at de i deres arbejde bruger meget tid på at sikre, at det fastsatte indhold i og formål

34 Den disciplinerede magtform dækker over, hvordan såkaldte panoptiske overvågningsteknikker bevirker, at individer så at sige overvåger sig selv. Begrebet om ’det panoptiske blik’ stammer fra Jeremy Benthams panoptiske fængsel, og ifølge Foucault er det panoptiske blik et ekstremt eksempel på den disciplinære teknologi, som udgør et metaforisk billede på magtudøvelse. Metaforen det panoptiske blik karakteriserer situationen, hvor individer føler, at de bliver overvåget og derfor tilpasser deres adfærd herefter (Foucault 1977:176-201). I det panoptiske fængsel var de indsatte ikke overvåget hele tiden men deres viden om, at de kunne være overvåget var styrende for deres handlinger (Hermann 2007:33). Det er Foucaults pointe, at den disciplinerende magtform har bredt sig fra fængslet til resten af samfundet, hvor panoptikondynamikken blot finder sit virke gennem andre former for overvågning som gennem eksaminationer, rådgivning og øvelser, hvor individernes handlinger synliggøres og sammenlignes (Foucault 1975:101; Andersen 1999:39).


62

med konfliktmægling i loven indfries. De italesætter, hvordan de fastholder barnets bedste som omdrejningspunkt i mæglingen.

7.2.2. Styring med barnets bedste for øje

Baggrunden for konfliktmæglingstiltagene i sagsbehandlingen er, som vi analyserer i kapitel 6, at forældresamarbejde er til barnets bedste. De ansatte italesætter, at de bruger tid og ressourcer på at oplyse forældre om, at konfliktmæglingen og forældresamarbejdets funktion er at varetage barnets bedste. I de ansattes italesættelser optræder barnets bedste således som omdrejningspunktet for magtteknologier i praktiseringen af loven:

Gitte ”Vi gør det også klart for dem, at det skal handle om børnene, og at vi ser på deres evner til at samarbejde. Vi gør det klart overfor dem, at vi ser på deres villighed og evner til at nå til enighed, det er jo også det, vi vurderer, når de først kommer ind.”

Citatet demonstrerer, hvordan de ansatte italesætter, at de i deres arbejde søger at guide forældre til at fokusere på børnene og ikke egne behov. Dette illustreres tillige senere i interviewet, hvor juristen Kamilla peger på, at hun i sin tilgang til forældre søger at oplyse dem om, hvad der er for-målet med mægling for derved at motivere dem til at varetage deres børns bedste:

Interviewer ”Det virker som om, at der er en tendens til, at forældrene er meget fokuse rede på deres ret til barnet og ikke barnets ret til dem?”

Kamilla ”Uh, ja, det læser vi meget lektier med dem om. Det er én af de ting, jeg altid star ter mine møder med, at det vi skal snakke om, det er barnets perspektiv og ikke om sådan deres. For ligesom at hjælpe dem på vej med den måde at tænke på. Og så går jeg altid ind i de første paragraffer i Forældreansvarsloven [Det er i Foræl dreansvarslovens første paragraffer, at barnets perspektiv står mest direkte formuleret]”.

Den oplærende og opdragende del af de ansattes rolle overfor forældrene bliver tydelig i citatet, hvor Kamilla fortæller, at hun ’læser lektier med forældrene’, når hun eller de andre ansatte for-nemmer, at forældrene måske glemmer, at det er barnets bedste, der skal være i fokus.35 Her frem-træder et motiverende aspekt med henvisningen til at ’hjælpe forældrene på vej’ med den rette måde at anskue deres sag på. Dermed kan forvaltningen af loven medvirke til et selvarbejde hos forældre i en ’conduct of conduct’, der internaliserer forældreskabsdiskursens ideal om ’børns lige ret til begge forældre’. Denne magtteknologiske kobling til selvteknologi i forvaltningen af loven anskueliggøres også i følgende citatuddrag hvor, Gitte, der er jurist, udtaler:

35 Denne tolkning af citatet skal ses i lyset af, at det er muligt, at de ansatte ikke ville have italesat, at nogle forældre glemmer at sætte barnets frem for egne behov i centrum, hvis ikke vi i spørgsmålet havde rettet deres opmærksomhed imod det. Vi kan således med det ledende spørgsmål have styret interviewet i en retning, de måske ikke selv havde valgt. En mulighed, vi synliggør for læseren ved at medtage interviewers spørgsmål i citatuddraget. Når vi spørger de ansatte om det, er det dog for at få deres ord på den potentielle konflikt mellem forældres og børns behov, der kan være i forbindelse skilsmisse.

63

Gitte ”Der er nogle sager, hvor konfliktniveauet er så højt, at det ikke gavner barnet. Barnet kan ikke tåle det, og det prøver jeg at få forældrene til at se og støtte dem i at finde løsninger, der gavner børnene – at varetage barnets bedste.”

Dette fremgår tillige i senere i interviewet, hvor Lise, den børnesagkyndige, udtaler:

Lise ”Mens jeg spørger ind til forældrenes situation, kan juristen fokusere på, at form og indhold i mødet bliver overholdt, så det ikke forsvinder i en diskussion om forældrenes rettigheder eller lignende. Imens er det os børnesagkyndiges opgave at spørge ind til, hvad konflikten mellem forældrene går ud på, hvad det er, det drejer sig om. Og min opgave er også at sørge for, at det er børnenes bedste, der er i fokus – ikke forældrenes. Jeg gør altid meget ud af at få det til at handle om børnene, og hvordan de som forældre håndterer det bedst muligt.”

Forældre skal motiveres og støttes til at se barnets perspektiv frem for deres eget. Forældrene skal selv løfte ansvaret for forvaltning af forældreskabet, de ansatte søger at motivere til en forældread-færd centeret om forældreansvar. Konsekvensen af ikke at kunne eller ville handle i overensstem-melse med forskrifterne er for forældre at blive opfattet som umoralsk (Dean 2006:45; Foucault 1997:225, 263-265). Magtteknologiens virke går gennem motivation til forpligtelse til varetagelse af barnets tarv, og det er op til forældrene moralsk at handle således, at de selv oplever, at de gør, hvad der er bedst for barnet. At motivere er således en måde at få forældrene til at styre sig selv på. En styring, der forudsætter aktive tilvalg.

I forhold til de ansattes anvendelse af vejledning, oplysning og motivation er det således centralt, at de søger at få forældrene sporet ind på en forældreadfærd, der er i overensstemmelse med idea-lerne i forældreskabsdiskursen. Uddragene fra det empiriske materiale illustrerer således, at der i statsforvaltningspersonalets praktisering af loven kan identificeres magtteknologiske virkemidler rettet mod at disciplinere forældre til at efterleve idealet om samarbejde til barnets bedste.

7.2.3. Formning af samarbejdende forældre

Betydningen af magt- og selvteknologiske processer i forvaltningen af Forældreansvarsloven skal ses i relation til, at denne kobling hos forældre kan igangsætte det, Foucault kalder en subjektive-ringsproces. Subjektiveringsprocessen er en dobbeltsidet proces, hvor subjektet på den ene side bliver underkastet magten ved at blive gjort til genstand for vidensprocedurer og magtteknologier og på den anden side er formende og konstituerende for sig selv gennem selvbevidsthed og brug af selvteknikker. Ifølge Foucault er der to betydninger af subjektivering, idet individet kan være:

“Subject to someone else by control and dependence, and tied to his own identity by a conscience or self-knowledge. Both meanings suggest a form of power which subjugates and makes subject to” (Foucault 1982:212).

Magtens midler kan siges at være immanent i individerne selv (Foucault 1982:208-227; Foucault 1991:99). Det er en pointe hos Foucault, at en sådan subtil magtudøvelse gennem subjektive-ringsprocesser i højere grad end direkte synlig magtudøvelse som for eksempel lovmæssige sank-tioneringer vil præge forældres forståelser og handlemuligheder, da denne form for ’usynlig’ magt


64

er svær at sætte sig op imod. Når vi i relationen mellem forældre og statsforvaltning, og dermed i udmøntningen af loven identificerer magtteknologier, kan dette i en governmental optik resul-tere i selviagttagelse og selvdisciplinering hos forældre gennem blandt andet den pastorale selver-kendelsesproces. Det efterstræbte udkomme af forældres selvarbejde i subjektiveringsprocessen er således, at forældre disciplinerer sig selv til at handle i overensstemmelse med idealerne (Foucault 1977:180-182; Dreyfus & Rabinow 1982:188-190). I dette lys kan styringen i forældres relation til Forældreansvarsloven konkretiseret ved sagsbehandlingen i statsforvaltningen, betragtes som succesfuld i det omfang, at de oplever og vurderer sig selv gennem de opstillede idealer for foræl-dreskab (Dean 2006:75). I denne optik er det de ansattes udmøntning af lovens idealer gennem rådgivning og konfliktmægling, der danner grobund for subjektiverings- og selvarbejdet hos for-ældre, hvor de under kyndig oplysning og vejledning fra jurister og børnesagkyndige psykologer vejledes og oplæres i samarbejde og i at holde barnets perspektiv og bedste i fokus. Det er således muligt at pege på, at der med Forældreansvarsloven sker en proces, hvor forældre søges opdraget til at tage ansvar for deres eget liv gennem subtile subjektiveringsprocesser, idet loven umiddel-bart lægger ansvaret for forvaltningen af forældreskabet ved skilsmisse eller samlivsbrud over på forældrene selv. Da disse subtile governmentale styringsredskaber åbner op for styring af forhold i privatsfæren, kan den governmentale styringstaktik gennem subtile magt- og selvteknologiske processer siges at udvide statens kompetenceområde i forhold til grænsen mellem, hvad der er privat, og hvad der er offentligt. Denne styring er subtil for så vidt det gælder statsforvaltningens bekendelsesarbejde, men der finder også en mere tydelig intervenering i privatsfæren sted udtrykt ved domstolens mulighed for at idømme fælles forældremyndighed.

7.3. Dom til samarbejde Selvom statsforvaltningen er den første instans i sagsbehandlingen af tvister omkring forældremyn-dighed-, samvær og/eller hvor barnet skal have bopæl, og for mange forældre den eneste myndighed, de stifter bekendtskab med, er det ikke den eneste forvaltningsinstans i forhold til Forældreansvarsloven, der også forvaltes ved domstolen. Vi retter nu det analytiske blik mod, hvordan forældreskabsdiskursen opstiller idealer i relation til den mere traditionelle form for magtudøvelse, der med domstolens beføjel-ser til at idømme til fælles forældremyndighed er indeholdt i lovgivningen.

Jævnfør Forældreansvarslovens § 11 og 14 kan domstolen idømme forældre fælles forældremyn-dighed, hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden ønsker del i den – også selvom den nuværende forældremyndighedsindehaver ønsker at have forældremyndigheden alene (Foræl-dreansvarsloven § 11, 14).36 Eftersom en sag først kan komme for domstolen efter et resultat-løst samarbejdsforsøg i statsforvaltningen, kan dom til fælles forældremyndighed ses som udtryk for, at forældre i kraft af domstolens juridiske kompetence tvinges til at indfri samarbejdsidealet. Domstolens beføjelser til at idømme forældre til fælles forældreskab mod den ene forælders vilje repræsenterer således åbenlyst sanktionerende magt- og styringsform.

I den forbindelse kan en form for incitamentsstruktur ses indlejret i forældreskabsdiskursen i kraft af forældrenes bevidsthed om denne mulige konsekvens, hvis de ikke på egen hånd når frem til en

36 Muligheden for at indlede en forældremyndighedssag efter denne bestemmelse gælder også for forældre, der har mistet eller ikke har haft del i forældremyndigheden, før Forældreansvarsloven trådte i kraft.


65

løsning. Den blotte bevidsthed om domstolens mulighed for at idømme forældre fælles forældre-myndighed mod deres ønske kan således føre til en selvkontrol hos forældre, der kan betyde, at de vil tilstræbe at indfri samarbejdsidealet på egen hånd. Domstolens mulighed for at idømme forældre fælles forældremyndighed rummer således både elementer af en subtil magtudøvelse tæt forbundet med analysen af subjektiveringsprocessen i statsforvaltningens praktisering af loven, samt tvingende og dømmende magtelementer, hvor magten i en traditionel juridisk opfattelse er forbudsgivende og sanktionerende. Domstolens beføjelser til ved lov at håndhæve sandhedsdiskursen om ansvarlige og samarbejdende forældre gennem juridiske afgørelser medvirker til at legitimere og cementere samar-bejde som et centralt ideal i forældreskabsdiskursen i Forældreansvarsloven.

7.4. OpsamlingI kapitlet peger vi på, at der i Forældreansvarslovens virke kan identificeres en subtil magtrelation mel-lem forældre og lovens forvaltere. Med konfliktmæglingstiltags centrale placering i forvaltningen af loven nedtones forbudsgivende og retsligt sanktionerende aspekter i lovgivningen på forældremyn-digheds-, samværs- og bopælsområdet til fordel for styring og udmøntning af forældreskabsdiskursens idealer gennem magtteknologiske processer. Disse magtteknologier kan forme forældres adfærd og forståelsesrammer i overensstemmelse med forældreskabsdiskursen gennem en conduct of conduct proces, hvormed en subjektivering af forældre til forståelsesmønstre om den gode skilsmisseforælder som samarbejdende, konfliktløsende og ansvarsfuld med barnets bedste for øje kan indtræde. Gennem magtteknologiske virkemidler som oplysning, vejledning og motivation guides forældre til at handle i overensstemmelse med forældreskabsdiskursens ideal om samarbejde til barnets bedste ved gennem konfliktmægling i statsforvaltningen selv at nå til enighed. Analysen viser endvidere, at Forældrean-svarslovens idealer udmøntes gennem direkte styring og sanktionering, når en skilsmissesag indbringes for domstolen. Som analysen viser, er der dog også her et mere subtilt magtvirke i loven, da forældre kan tænkes at disciplinere sig selv til efterlevelse af samarbejdsidealet på grund af deres bevidsthed om domstolens mulighed for at idømme dem fælles forældremyndighed mod deres vilje.

66

Kapitel 8. Forældres møde med lovenEfter at have analyseret, hvordan forældreskabsdiskursen i Forældreansvarsloven opstiller idealer for forvaltningen af forældreskab, og hvordan disse idealer udmøntes i statsforvalt-ningens praktisering af loven, stiller vi skarpt på mødet mellem forældre og lovgivning, set fra forældrenes perspektiv. Hensigten med kapitlet er med afsæt i de interviewede foræl-dres italesættelser at svare på, hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandling af tvister vedrørende forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl.

Tilgangen til analysen af forældres ageren er, som vi skriver i kapitel 3, Undersøgelsesde-sign, primært empiristyret. De gennemgående mønstre i empirien, for hvordan forældrene italesætter deres situation og deres måde at handle på, danner udgangspunkt for de ana-lytiske temaer og strukturen i kapitlet.37 Et gennemgående mønster i empirien er, at for-ældrene i deres italesættelser søger at skabe legitimitet omkring deres handlinger og deres sagsfremstillinger. Disse italesættelser af legitimitetsskabende forhold kan ses i lyset af, at forældrene har en sag i statsforvaltningen, fordi de er i konflikt med modparten omkring forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl. En konfliktsituation, der kan bevirke, at forældrenes handlinger udfordres og problematiseres af modparten. Samtidig indebærer deres sager i statsforvaltningen, at de er underlagt vurdering fra myndighedernes side. Det afledte behov for at legitimere egen adfærd, som denne situation udløser hos forældrene, kan forstås ud fra Erwin Goffmans skelnen mellem tilsyneladende og faktisk social identitet. Goffman beskriver i studiet ’Stigma’, hvordan individer har en tilsyneladende social iden-titet svarende til de forestillinger og forventninger, andre har til et individ uden at kende vedkommende, samt en faktisk social identitet der er de egenskaber, individet rent faktisk besidder (Goffman 1975:14f ). Et individ kan således tillægges negative karakteristika på baggrund af sin tilsyneladende sociale identitet, som er i uoverensstemmelse med den fak-tiske sociale identitet.38 Oplever forældrene, at omgivelserne tildeler dem en sådan negativ tilsyneladende social identitet som ’ikke samarbejdende’ eller ’tvivlsomme forældre’, frem-kalder det et forklarings- og legitimitetsbehov hos dem. Et forklarings- og legitimitetsbe-hov, der tillige kan aktualiseres i kraft af interviewsituationen. I interviewsituationen spør-ger vi ind til forældrenes sagsforløb, og vi kan dermed være med til at skabe en situation, hvor forældrene i den sociale interaktion kan føle sig foranlediget til at retfærdiggøre deres

37 Analysetemaerne i kapitlet repræsenterer gennemgående tendenser i forældreinterviewene. Med vores socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske afsæt in mente er vi bevidste om, at vores blik er styret af vores forforståelse og konstrueret tilgang til forældrenes fortællinger, hvorfor forældrenes fortællinger i en anden sammenhæng kunne have resulteret i en anderledes strukturering af analysen. For oversigt over tematikker i interviewene, se bilag 10.

38 Hvis et individ i mødet med andre, viser sig ikke at besidde de egenskaber der betragtes som normale for den givne kategori, vil denne ikke længere leve op til de sociale forventninger, og derfor bliver denne reduceret til: ”et fordærvet, nedvurderet menneske i vores bevidsthed”. Denne situation er det, Goffman betegner som et stigma, dvs. når der er uoverensstemmelser mellem den tilsyneladende og faktiske sociale identitet (Goffman 1975:15-16).

Kapitel 8. Forældres møde med loven

67

handlinger og bevæggrunde for handlen (Gubrium & Holstein 2002:12-14).39

Det, at forældrene italesætter legitimitetsskabende forhold, henleder i en diskursoptik opmærk-somheden på, hvilke muligheder for handlen forældrene har, og hvilke håndteringstaktikker de kan anvende i deres sagsudlægninger. Til at indfange disse forhold henter vi i analysen inspiration i særligt Michel de Certeau og Marvin Scott og Stanford Lymans teorier, da deres perspektiver på forskellig vis bidrager til at synliggøre de sociale processer, der foregår i forældrenes fortællinger om deres ageren i mødet med Forældreansvarsloven.

8.1. Forældrenes italesatte ageren: teoretisk optikI lyset af undersøgelsens diskursoptik stiller vi i analysen af forældrenes ageren skarpt på det rum for ageren, som forældreskabsdiskursen skaber for forældrene i deres sags- og konflikthåndtering. I den forbindelse henter vi forklaringskraft i Certeaus teoretiske betragtninger. I ’The Practice of Everyday Life’ sætter Certeau fokus på, hvorledes individer anvender taktikker, som en form for ’antidisciplin’ eller antidisciplinært modstykke til den samfundsmæssige disciplinering, som Foucault i hans analyser af den governmentale magts virke stiller skarpt på (Certeau 1988:xiv; Foucault 1997:225). Certeau skelner mellem begreberne strategi [strategy] og taktikker [tactics]. Her er strategi forbeholdt overordnede strukturers mulighed for handlen, mens taktik er den un-derlegnes hverdagspraksis (Certeau 1988:34-37).40 Certeau beskriver på følgende vis taktikker som værende indlejret i en overordnet magtstruktur:

“The space of a tactic is the space of the other. Thus it must play on and with a terrain imposed on it and organized by the law of a foreign power” (Certeau 1988:37).

En dominerende orden eller diskurs er i stand til at definere et afgrænset rum [space] for sig selv, der tjener som magtcentrum, hvorudfra der kan skabes relationer med eksterne andre. Dette kan være faktiske steder men kan også være det abstrakte rum, der opstilles af en diskurs (Certeau 1988:36). I nærværende undersøgelse skal det forstås som det erkendelsesmæssige rum, forældre-skabsdiskursen muliggør. Taktikbegrebet kan i relation til individers hverdagspraksis anvendes til at skarpvinkle tilgangen til analysen af forældrenes håndteringspraksis i mødet med loven. Vi ser forældrenes handlinger, forståelser og italesættelser som begrænset af omkransede magtstrukturer og forældreskabsdiskursens opstillede idealer for forvaltningen af forældreskab til barnets bedste. Inspireret af Certeau åbner anvendelsen af taktikbegrebet dog op for, at forældrene kan drage for-dele af de muligheder, der byder sig inden for det rum, forældreskabsdiskursen opstiller. I kraft af taktiske hverdagspraksisser er det muligt for individer at trænge ind i diskursens ’sprækker’ og ud-nytte dette til egen fordel. Gennem opfindsomme praksisser kan forældrene dermed søge at undgå eller undvige nogle af de normative adfærdsforventninger, der er indeholdt i diskursen om foræl-

39 Forældrenes fortællinger om deres ageren er således et produkt af den sociale interaktion og må derfor forstås som en forhandling af mening i den sociale interaktion mellem os og dem i interviewsituationen (Järvinen 2005:27-29). Under interviewet foregår der således en forhandlingsproces, hvor vi som interviewere i fællesskab med de interviewede forældre sætter rammerne for, hvad der opfattes som en meningsfuld og acceptabel forklaring på forældrenes handlen.

40 Certeau er i hans brug af taktikbegrebet inspireret af P. Bourdieu og M. Détienne. Endvidere har H. Garfinkel også været en tydelig inspirationskilde (Certeau 1988:205-206).


68

dreskab. Dermed opstår muligheden for, at forældrene kan søge at skabe deres egne betydninger i forhold til deres situation under den etablerede orden og den gældende diskurs om forældreskab (Certeau 1988:xiv-xv, xix).

I analysen af forældrenes ageren henter vi desuden inspiration i Scott og Lyman’s begreb accounts. Scott og Lyman anvender accountbegrebet til at indfange individers ageren, når deres adfærd ikke er i overensstemmelse med, hvad der forventes af dem i den sociale interaktion, men derimod af andre og/eller dem selv betragtes som problematisk eller afvigende. Brug af accounting op-træder tillige når individer oplever, at de af andre bliver stillet til ansvar for deres adfærd eller bagvedliggende rationaler for handlen (Scott & Lyman 1968:52-53). Accounts skal i undersø-gelsen forstås som mere eller mindre bevidste kommunikative udsagn og retoriske manøvrer, der neutraliserer handlinger, der ikke lever op til individets egne eller omgivelsernes forventninger med kritiske implikationer til følge (Scott & Lyman 1968:46-47). Accounting bliver derfor rele-vant som modsvar på beskyldninger (direkte eller indirekte) om afvigende og irrationel adfærd i forhold til accepterede og gældende normer for social interaktion. Individet vil i sådanne tilfælde søge at tilpasse sine handlinger og sin selvfremstilling, så der skabes overensstemmelse mellem forventet og faktisk adfærd. Hvorvidt en account anerkendes og opfylder sin funktion afhænger af, i hvilken sammenhæng den udøves. Den sociale arena er bestemmende for, hvilke former for ac-counting der anerkendes som troværdige og legitime. Dette har betydning for, hvilke accounts der vil være virksomme i forældrenes sagsfremstillinger.41 Dette kan også ses i lyset af den betydning, Scott og Lymans tillægger delte baggrundsforventninger [background expectations] i forhold til accountanvendelse i social interaktion. Scott og Lyman peger på, at der i alle sociale interaktioner eksisterer et repertoire af delte baggrundsforståelser, som kan være af mere eller mindre lokalt forankret natur (Scott & Lyman 1968:53). De specifikke baggrundsforventninger, som individer deler, skifter afhængigt af den sociale interaktion. Hvis et individ ikke formår at tilpasse sine ac-counts til de forskellige sociale fora, det indgår i, mister disse deres troværdighed og anvendelighed som legitimerende forklaringer (Scott & Lyman 1968:58). Dermed knytter succesfuld accounting sig til individets viden om og erkendelse af, hvad der inden for ’rummet’ af den diskurs, individet befinder sig i, anerkendes som legitime måder at handle på. Forskellige diskurser giver således styrke til forskellige typer af accounting. I dette lyse giver de forståelsesmæssige rammebetingelser, som Forældreansvarsloven opstiller, særligt styrke til accounting beroende på og funderet i for-ældreskabsdiskursens idealer for forældreadfærd. De accounts, forældrene benytter sig af i deres italesættelser af mødet med loven, må derfor ses i sammenhæng med de idealer, forældreskabsdis-kursen i Forældreansvarsloven udtrykker. Brug af accounting i forældrenes sagsfremstillinger er i denne sammenhæng med til at opretholde den sociale orden, da den afvigende eller problemati-ske adfærd, der bryder med de diskursive normer for god opførsel, neutraliseres (Scott & Lyman 1968:46; Järvinen 2005:31).

Account kan opdeles i enten retfærdiggørelse [justifications] eller undskyldning [excuses] af ad-færd. Der er en central forskel mellem de to former for accounting. At retfærdiggøre handlinger er

41 Det er et vilkår for undersøgelsen, at vi fungerer som en form for influerende mellemled i forældrenes italesættelse af deres ageren i mødet med loven i statsforvaltningen. Den sociale arena kan således siges i interviewet at være den arena, vi og de konstruerer i mødet. Men eftersom de italesætter mødet med statsforvaltningen, fokuserer vores analyse på forældrenes ageren inden for den sammenhæng og sociale arena, der eksisterer mellem dem og lovens forvaltere.

69

at sætte fokus på den positive værdi forbundet med en handling, trods beskyldninger om det mod-satte. Der fremsættes således argumenter for, at handlingen i den pågældende situation er nød-vendig (Scott & Lyman 1968:51). Ved derimod at undskylde handlinger anerkendes handlingen som forkert, men individet fralægger sig helt eller delvist ansvaret for handlingen ved at italesætte faktorer, der kan undskylde handlingens afvigende karakter (Scott & Lyman 1968:47).

I undersøgelsen bidrager accounting sammen vores udlægning af Certeaus taktikbegreb med for-klaringskraft til, hvordan forældrene italesætter deres ageren i mødet med loven. Fokus er således på forældrenes anvendelse af ytringer, hvormed de søger at opretholde deres personlige integritet og status og legitimere deres sagsfremstillinger. Forældrenes brug af accounts og taktikker benævner vi i analysen ’håndteringstaktikker’. Det skal understreges, at vi i analysen af forældrenes håndterings-taktikker ikke forholder os til, hvorvidt forældrenes fortællinger udtrykker deres faktiske forhold. Det, der er fokus på i analysen, er, hvordan forældrene i deres italesættelser af deres møde med loven gennem håndteringstaktikker søger at opretholde legitimitet omkring deres adfærd og deres sags-fremstillinger, samt hvad der gør denne praksis virkningsfuld under forældreskabsdiskursen.

8.2. Positionering Empirien viser, at et gennemgående mønster i forældrenes fortællinger er, at de positionerer sig som ofre for begivenhedernes gang og som beskytter af barnets bedste. Før vi påbegynder analy-sen af forældrenes positionering i disse roller, knytter vi indledningsvis nogle bemærkninger til positioneringsbegrebet samt de former for accounting forældrene anvender i disse rollepositione-ringer.42

Begrebet ’positionering’ beror på en konstruktivistisk teoritradition, der viser, hvordan individer i deres interaktion med andre forsøger at positionere sig på en sådan måde, at de situationelt kan opnå forståelse, status og respekt. Positioneringen foregår ud fra de kontekstuelle positionerings-tilbud, der er til stede for den enkelte. Det er blandt andet betinget af forhold som det sociale forum for handlen, køn eller historisk periode. Forhold, der til stadighed forandres som følge af diskursive ændringer. Grundtanken med positioneringsbegrebet er, at individet skaber sin egen position gennem narrative fremstillinger ( Järvinen & Mik-Meyer 2005:102-103). Gennem disse praksisser lærer individet narrativets fortællekunst at kende, og det bliver sammen med de hand-lingsforløb og mulige positioner, som individet møder i andres fortællinger, en del af det repertoi-re, ud fra hvilket individet forstår sig selv og andre som legitime subjekter. Positionsbegrebet skal forstås som dynamisk og ikke determinerende, og positioneringstilbud kan udfordres og udnyttes af individet i den sociale interaktion (Harré 2001:697-698).

Anvendelsen af offerrollen i forældrenes fortællinger kan ses i lyset af den account, Scott og Lyman kalder syndebuk-accounting [scapegoating]. Syndebuk-accounting hører under Scott og Lymans kategori undskyldende accounts og indfanger handlinger, hvor individet undskylder sin afvigende adfærd, eller som i nærværende undersøgelse anklager om afvigende adfærd, med, at det bliver

42 Det centrale for analysen er ikke at vurdere, hvorvidt forældrene er ofre for diskrimination og uretfærdighed. Det, der derimod er interessant i forhold til undersøgelsens sigte, er betydningen af taktisk anvendelse af offerrollen i forældrenes fortællinger.


70

gjort til syndebuk af et andet individ (Scott & Lyman 1968:50). Anerkendes accounten, kan in-dividet flytte ansvaret for den handlen, der betragtes som problematisk, fra sig selv og over på andre individer (Scott & Lyman 1968:50-51). I analysen af forældrenes anvendelse af offerrollen trækker vi på Scott og Lymans begreb om syndebuk-accouting til at forklare, hvordan forældre, der succesfuldt anvender syndebuk-accounting, kan neutralisere anklager om afvigende adfærd ved at henvise til, at de er gjort til syndebuk og er ofre for beskyldninger, hvormed de kan afværge beskyldningerne eller frasige sig ansvaret for de afvigende eller illegitime handlinger.

I nærværende analyse af forældrenes brug af offerrollen trækker vi endvidere på Fred Pestellos discounttype tvang [coercion]. Pestello’s discounting begreb er inspireret af Scott og Lymans ac-countbegreb og anvendes i udgangspunktet på legitimeringsprocesser indenfor grupper af indi-vider (Pestello 1991:26). I vores anvendelse af begrebet fokuserer vi ikke på indvirkning af dis-counting på kollektive processer men i stedet på funktionaliteten af discounting i den enkelte forælders håndteringsstrategiske praksis (Pestello 1991:28). Brug af tvangs-discounting henviser til udsagn, hvorigennem individer forklarer en problematisk situation ved at pege på faktorer, der ligger uden for deres kontrol (Pestello 1991:33). Tvang knytter sig dermed til forhold, der ligger uden for individernes rum for indflydelse, men ikke desto mindre tvinger dem til at handle på en måde, de ellers ville have taget afstand fra. Vi er i vores analyse af forældrenes positionering som ofre inspireret af denne tvangs-discount. I vores anvendelse af begrebet sætter vi fokus på den taktiske anvendelighed for forældrene af at pege på ydre faktorer, de ikke kan påvirke, der som tvang gør det svært for dem at handle i overensstemmelse med forældreskabsdiskursens opstillede idealer for forældreadfærd. De forældre, der således positionerer sig som ofre i deres beretninger, beskriver deres sagsforløb på en måde, hvor store dele af hændelsesforløbet antager karakter af ydre tvang. En ydre tvang, der i forældrenes fortællinger skyldes enten modpartens handlinger eller statsforvaltningens sagsbehandling.

8.2.1. Positionering som offer

Forældrenes fortællinger antager karakter af konfliktfortællinger, hvor relationerne mellem de gennemgående karakterer i fortællingen, dem selv og modparten, beskrives som præget af kon-flikt og konfrontation. I sammensætningen af deres narrativer er det gennemgående, at forældrene fremhæver sig selv som ofre. Denne gennemgående taktiske positionering kan ses i sammenhæng med skildringen af deres situation som konfliktfortællinger ( Järvinen 2005:37-38). En illustra-tion på positionering i en offerrolle ses i følgende citat fra interviewet med Anton:

Anton ”Engang løb Mette [Antons datter] hjemmefra. Hendes mor havde sagt til hende, at hun skulle løbe væk om natten og gå til politistationen og sige; din far slår dig, du er bange for din far. Men bagefter fortalte Mette til politiet og til de andre, at hendes mor havde sagt, at hun skulle gøre det.”

Anton sammensætter sit narrativ således, at han i sin fortælling fremstår som offer for en uretmæs-sig falsk anklage om vold mod sit eget barn. Understregningen af anklagernes uretmæssighed syn-liggør brugen af syndebuk-accounting og indfanger hvordan Anton indtager en subjektposition som offer for modpartens manipulerende adfærd. Ved anvendelse af en sådan offerrolle kan Anton i sin italesættelse fralægge sig ansvaret for anklagen om vold ved i stedet at positionere og frem-


71

stille sig som offer for fejlagtige beskyldninger. En anden illustration på, hvordan empirien viser, at forældrene positionerer sig taktisk i en offerrolle, ses i citatuddraget nedenfor fra interviewet med Mathias:

Mathias ”Jeg har meldt statsforvaltningen til politiet på grund af de ting, de har g jort forkert. Jeg føler, at både mine og Albas [datteren] rettigheder har været fuldstændigt væk.”

Interviewer ”Men har morens rettigheder været i fokus?”

Mathias ”Det er kun dem, de har kørt på med. Det er som om, at statsforvaltningen er morens advokat. Jeg undrer mig. Jeg undrer mig så meget. Hele vejen igennem har statsforvaltningen fulgt morens mindste vink. Det generede moren, hvis jeg talte med Alba i telefon. Så sagde de i statsforvaltningen, at der ikke må være telefonkontakt. Punktum. De har fulgt morens mindste vink. Og de bad om at få undersøgt, om der er foregået kriminel grænseoverskridende adfærd hos mig.”

Interviewer ”Hvorfor tror du, det har været sådan?”

Mathias ”Det er fordi, moren har vidst præcis, hvad hun skulle slå på. Hun har haft krisecenteret bag sig. Og jeg ved, at statsforvaltningen bliver skidebange, lige så snart der kommer antydninger om noget, der ligner incest, for de kan jo risikere, at den ender på forsiden. Medierne hænger sgu tit fædrene ud i disse sager og de – ja de skaber et skræmmebillede, og så viser det sig jo i flere tilfælde at være ubegrundet. Men alligevel tror jeg altså, at statsforvaltningen reagerer på det. Og hun har g jort det så elegant, at hun ikke har sagt det direkte men har snakket med børnehaven. Jeg har oplevet det her, og jeg har oplevet det hos andre, jeg har talt med, der er i samme situation. At det per definition altid er faren, der er en slyngel, og moren, det er synd for.”

Som citatet illustrerer, italesætter Mathias, at det er lykkedes moren at overbevise børnehaven om troværdigheden i hendes incestanklage mod ham. Ved at fremhæve morens adfærd som beregnende, positionerer han sig som offer for hendes manipulation og falske anklager, der af statsforvaltningen tages for gode varer. Det bliver også tydeligt, at Mathias i sin fortælling anvender elementer af synde-buk-accounting, hvor han i fortællingen i kraft af de uretmæssige anklager bliver gjort til syndebuk.

Et andet aspekt, det udvalgte citat illustrerer, er, at forældrene, eksemplificeret med Mathias, træk-ker på genkendelige karakterer i deres fortællinger. I citatet påpeger Mathias, at den partiske sags-behandling, han føler sig udsat for, stemmer overens med oplevelser, andre fædre har haft. Herved kan der peges på, at Mathias forsøger at skabe troværdighed om sin fortælling ved at henvise til ’den anklagede faderfigur’ som genkendelig karakter. David Silverman understreger et sådan gen-kendelighedsaspekt som centralt i individers forsøg på at gøre deres fortælling, deres positione-ringer og karakterer legitime og troværdige (Silverman 1993:96). Når Mathias i sin italesættelse anvender den anklagede far som en genkendelig karakter, kan dette ses som et udtryk for, at han positionerer sig som offer for et mediefabrikeret skræmmebillede. I forbindelse med Forældre-


72

ansvarsloven har mediernes forsider været karakteriseret ved artikeloverskrifter, der fremhæver, at loven tvinger børn til samvær med voldelige fædre (Mogensen & Nørgaard 2008; Ringkøbing 2008).43 Et skræmmebillede af den voldelige far, Mathias i citatuddraget italesætter som influe-rende på statsforvaltningens sagsvurderinger. Endvidere er omskrivningen af fortællingens centra-le karakterer i citatuddraget synlig, idet Mathias tager afstand fra den rolletildeling, han oplever i statsforvaltningen, hvor han er ’slynglen’, mens det er ’synd’ for moren. I denne optik kan Mathias’ forklaringsbehov betragtes som motiveret af hans ønske om at korrigere det fejlagtige billede, han oplever, at statsforvaltningen har af ham. Citatet illustrerer tillige endnu et gennemgående ele-ment i forældrenes offerpositionering: kønsdiskrimination.

8.2.1.1. Offer for kønsdiskriminationOplevelsen af kønsdiskrimination i statsforvaltningens sagsbehandling som en udefrakommende faktor, er en gennemgående tematik i forældrenes fortællinger. I mødet med statsforvaltningen er forældrene forberedt på, at modparten kan have en anden udlægning af sagen, og at de muligvis tildeles en negativ social identitet, der ikke stemmer overens med deres selvbillede. Citatuddraget ovenfor fra interviewet med Mathias viser, at Mathias oplever statsforvaltningen som en partisk organisation, der særligt varetager mødres rettigheder. Dette ses, i og med at Mathias forklarer det problematiske forhold i, at statsforvaltningen lytter til moren og ikke til ham og hans forståelse af konflikten, ved at henvise til statsforvaltningens prioritering af mødres frem for fædres rettighe-der. Dette misforhold fremkalder et forklaringsbehov hos Mathias, som er gennemgående i alle interviewene. Mathias søger via legitimerende forklaringer at ændre den fejlagtige opfattelse af hans handlinger, som han oplever, statsforvaltningen har. Denne fortælling kan ses i lyset af en tvangs-account, idet italesættelsen af diskriminationen antager karakter af en udefrakommende faktor, der tvinges ned over Mathias, den diskriminerede. Mathias’ italesættelse af statsforvalt-ningens partiskhed i sagsbehandlingen bortforklarer anklagerne om ’grænseoverskridende adfærd’ og fratager ham dermed et potentielt ansvar for handlinger. Denne italesatte account illustreres desuden i nedenstående citat fra interviewet med Peter:

Peter ”Jeg har været efter dem [statsforvaltningen] omkring noget med ligestilling, for jeg mener, at de forskelsbehandler. Jeg har flere gange følt, at det, jeg sagde, det ikke blev taget for gode varer og at det nok handlede om, at jeg var mand.”

I interviewet med Rasmus er det ligeledes tydeligt, at statsforvaltningen italesættes som en i for-hold til køn ikke-neutral forvaltningsinstans:

Rasmus ”Jeg havde lidt den oplevelse, at de havde besluttet sig for, at det var hendes perspektiv som mor, de bakkede op om, og det tror jeg helt sikkert også havde betydning for den måde, sagen forløb på, for de lyttede jo ikke til det, jeg sagde om min relation, eller til hvordan jeg opfattede det, der var sket.”

43 Eksempler på dette ses i Kristeligt Dagblad: ”Samværet med barnet kan nu være faderens middel til fortsat at kunne udøve vold mod og have kontrol over moderen også efter en separation” (Mogensen & Nørgaard 2008) og i Politiken: ”Børn tvinges til at være sammen med fædre, som de har set begå vold mod moren” (Ringkøbing 2008).


73

Som citaterne fra interviewene med Mathias, Peter og Rasmus viser, italesætter de, at de oplever, at sagsbehandlingen i statsforvaltningen har været partisk. Det er således gennemgående, at de i deres fortællinger indtager en rolle som ofre for kønsdiskrimination i mødet med loven. Det er dog ikke kun fædrene, der italesætter diskrimination som en ydre faktor, der tvinges ned over dem. Denne form for positionering i en offerrolle for kønsdiskrimination er tillige identificerbar i mød-renes fortællinger om mødet med loven. I interviewet med Mette fremgår det, at hun oplever, at hendes sagsfremstilling ikke anerkendes som legitim af de ansatte i statsforvaltningen:

Mette ”Jeg føler, at jeg er blevet totalt overhørt, de hørte kun på ham, fordi loven tilgodeser fædre, og det er det, de går efter. Det er i hvert fald sådan, det har været i min sag, at mine synspunkter ligesom ikke talte.”

I Mettes fortælling italesætter hun loven som udtryk for en favorisering af fædres perspektiv. Den-ne oplevede partiskhed bliver det vilkår, der på legitim vis forklarer, hvorfor hendes sagsudlægning ikke anerkendes i mødet med statsforvaltningen. Endnu et eksempel på, hvordan også mødrene positionerer sig som ofre for kønsdiskrimination, ses i interviewet med Monika, der fortæller føl-gende om mødet med statsforvaltningen:

Monika ”I statsforvaltningen har jeg ikke følt, at de var professionelle nok. Tværtimod har jeg følt, at de var så meget pro faren. Det virkede så underligt, at hun sagde, at det[henviser til anklager om incestuøs adfærd] havde han ikke g jort, det kunne hun mærke. Bare fordi han er mand. Og så kan han snøre folk. Han er den bedste sælger, jeg kender.”

I citatet italesætter Monika det forhold, at statsforvaltningen ikke tager hendes anklager mod eksmanden om incestuøs adfærd for gode varer. Monika forklarer dette med, at eksmanden har en fordel i kraft af, at han er mand. Desuden italesætter hun i sin fortælling eksmandens adfærd som manipulerende, idet han formår at affærdige anklagen om den skadevirkning, han har forvoldt børnene, fordi han, som Monika formulerer det, ’er den bedste sælger, jeg kender’. Uvildigheden i forvaltningen bliver forklaringen på og den begrundende faktor for, at hendes argumentation ikke tages for pålydende. Det er således tydeligt i det empiriske materiale, at både fædre og mødre trækker på kønsdiskrimination i deres positionering som ofre i mødet med loven. Forældre af begge køn fremhæver deres køn som en akilleshæl, der delegitimerer deres sagsfremstillinger i mø-det med statsforvaltningens praktisering af loven. Kønsdiskrimination i Forældreansvarsloven og statsforvaltningens praktisering af lovgivningen bliver således både i fædrenes og mødrenes fortæl-linger et udefrakommende tvingende vilkår, som forældrene er ofre for.

8.2.2. Positionering som barnets beskytter

Tæt forbundet med forældrenes positionering som ofre og anvendelsen af syndebuk- og tvangs-ac-counting er forældrenes anvendelse af positionering som barnets beskytter. I forældrenes sammensætning af deres narrativer modstilles rollen som barnets beskytter med fortællingens anden primære karakter, ’den manipulerende modpart’. Et eksempel på brug af beskytter-rollen som håndteringstaktik ses i ne-denstående citatuddrag fra interviewet med Steffen. I citatuddraget italesætter Steffen, at han af hensyn til datteren, og det pres hun er under på grund af konflikten mellem ham og ekskonen, overvejer at afstå fra sit ønske om en udvidet samværsordning med datteren:


74

Steffen ”Der er ingen tvivl om, at min datter har været i et voldsomt dilemma. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Og i dag spørger jeg da også mig selv, i hvor høj grad jeg kan blive ved med at lægge det her pres ned over hende ved at ønske samvær med hende. For jeg er ikke i tvivl om, at hun derhjemme, hvor hun bor, er under et voldsomt pres.”

Interviewer ”I forhold til hvad?”

Steffen ”I forhold til sin mor.”

Interviewer ”Så hun bliver presset af situationen?”

Steffen ”Både af hendes mor og af situationen. Det kan jeg jo se. Når jeg afleverer hende, så er det første hun bliver spurgt om, ”nåh, er du kommet til skade i dag?” Når det kører på den måde, så kan man jo sige, at det her er sgu ikke sundt for hende, så måske jeg må tage konsekvensen af det.”

Interviewer ”Konsekvensen?”

Steffen ”Ja, at holde op med at kræve, at hun skal komme på mere samvær hos mig. Jeg bliver jo nødt til at tænke på hendes behov. Og ikke mine egne.”

Citatuddraget illustrerer, hvordan Steffen italesætter den pressede situation, datteren befinder sig i på grund af forældrenes konflikt, ved at henvise til omstændigheder, han ikke er herre over. Han italesætter sig selv som offer for ekskonens indirekte anklager om, at datteren ikke trives hos ham. Det er således tydeligt i fortællingen, at det er ekskonens adfærd, der er årsag til, at hans ønske om en udvidet samværsordning lægger et uhensigtsmæssigt pres på datteren. Han positionerer sig såle-des som fortællingens gode karakter, der beroende på hensynet til barnet må vige pladsen i barnets liv. En positionering, der kan forstås i lyset af den bibelske fortælling om kong Salomon og de to kvinders kamp om barnet. Pointen her er, at den sande forælder er den, der ofrer sig og fraviger sin ret for at sikre barnet.44 Et rationale, der overført på Steffens fortælling anskueliggør, hvordan Steffen ofrer sit ønske om mere samvær med datteren for ikke at skade hende. Steffen positionerer sig således både som offer for ekskonens manipulerende adfærd og som barnets beskytter.

Senere i interviewet med Steffen er endnu en illustration på, hvordan forældrene positionerer sig i rollen som barnets beskytter:

Interviewer ”Har hun [hans datter] selv givet udtryk for, at det er svært?”

44 Det gamle testamente beretter om, hvordan kong Salomon i en tvist, hvor to kvinder begge fordrede deres moderskab til et barn, lod dommen falde, at barnet så måtte kløves i to af et sværd. En dom, der fik en af kvinderne til at fravige sit krav om moderskab til barnet, hvilket gjorde det muligt for Salomon at afgøre, hvem den sande moder til barnet var.


75

Steffen ”Jeg kan jo se på hende, at hun synes, at det her med mor og far er svært. Så derfor synes jeg ikke, at jeg vil bruge vores samvær på at diskutere den konflikt, jeg har med hendes mor. Men det er klart, at jeg har selvfølgelig også måtte betale prisen for, at påvirkningen så har været ensidig. Jeg har sådan hele tiden troet på, at det at hun kan komme ud til mig i et frirum, vil betyde mere for hende på lang sigt, end at jeg skal ind og manipulere hende, om hvilke synspunkter hun har fået hjemmefra om mig.”

Af dette citatuddrag fremgår det, at Steffen ser sig selv som offer for den anden forælders mani-pulation af det fælles barn, idet han påpeger, at han ’betaler prisen’ for den ’ensidige påvirkning’ af barnet, men at han vælger dette for at skabe ’et frirum’ for datteren. Et frirum, der på længere sigt vil tilgodese deres indbyrdes relation. Manipulationen og den negative påvirkning af datteren bliver i hans beretning et nødvendigt onde, han er underlagt. I fortællingen italesætter han sin egen udholdenhed som det, der på sigt vil synliggøre, at han, modsat det tilsyneladende, er en god forælder, der varetager sit barns bedste. Ved at anvende denne håndteringstaktik sammenflettes offerrollen og beskytterrollen i hans fortælling.

Endnu en illustration på kombinationen af positionering som offer og barnets beskytter i fortæl-lingen, der med barnets bedste for øje må stå mål til modpartens manipulation, ses i nedenstående citat fra interviewet med Lise. I citatet italesætter Lise eksmandens anklager mod hende som for-søg på at miskreditere hendes handlinger overfor børnene:

Lise ”Han spørger, hvordan det kunne være, at de altid fik så mange nye ting, mobiltelefon, computer og sådan nogen ting. Han siger også til børnene, at han elsker dem, men han vil ikke købe dem. Han vil bare vise sin kærlighed. Det er jo dybt frustrerende for børnene at høre på. Lige meget hvad jeg mener om ham, har jeg aldrig g jort sådan noget. Det ved man jo, hvor meget det skader børnene, de er jo dybt splittede og elsker ham jo lige meget hvad.”

Af citatet fremgår det, at Lise, ved at fremhæve modpartens manipulerende og illegitime bevæg-grund for handling overfor de fælles børn, begrunder og legitimerer sin egen adfærd med, at mod-parten søger at gøre hende til syndebuk. Ved brug af offerrollen kan Lise i sin fortælling forklare anklagerne som falske, hvilket gør det muligt at legitimere egen adfærd. Herved italesætter hun således både syndebuk-accouting og positionering som offer.

Et andet eksempel på sådan taktisk positionering ses i interviewet med Søren. Sørens italesættelser af modpartens manipulation og miskreditering af ham som forælder synliggør brugen af synde-buk- og tvangs-accounting og positionering som offer og som den gode forælder:

Søren ”Hun [ekskonen] havde instrueret vores datter i at holde op med at kalde mig far, og i stedet kalde mig Søren og så havde hun givet hende en masse regler for, hvad vi ikke måtte lave sammen. Hun prøver at spille min datter ud mod mig. Jeg mener det er uværdigt og det kan jo virkelig skade hende. Jeg sørger altid for at tale pænt om hende overfor vores datter, så hun ikke skal føle, hun skal vælge imellem os.”


76

Citatet viser, at Søren i sin fortælling positionerer sig som barnets beskytter og som offer for eks-konens manipulerende adfærd. Denne positionering, som går igen i de andre forældreinterviews, kan være virkningsfuld i forhold til at legitimere deres handlinger og adfærd, fordi den trækker så tætte tråde til barnets bedste. Varetagelse af barnets bedste er, som vi har set, centralt placeret i Forældreansvarsloven og i forældreskabsdiskursen. Med udgangspunkt heri kan positionerin-gen i rollen som barnets beskytter ses som en standardiseret og kulturelt funderet aacount. Det kan pege på, at denne form for accounting som håndteringstaktik kan være en effektfuld håndte-ringstaktik, der skaber legitimitet i forældrenes fortællinger i mødet med loven (Scott & Lyman 1968:46). At forældrene bruger denne håndteringstaktik kan med Certeaus forståelse af taktikbe-grebet også pege på, at forældrene ved anvendelse af håndteringstaktikker agerer i forhold til det rum for handlen, forældreskabsdiskursen skaber. Det, at Steffen, Lise, Søren og de andre forældre i deres fortællinger italesætter sig som den gode forælder og aktive forkæmper for barnet tarv, skaber en kulturel genkendelighed, der medvirker til at gøre deres fortællinger troværdige, og ac-counting, der legitimerer adfærd med henvisning til varetagelse af barnets bedste, kan være særligt virkningsfuld i forældrenes ageren i mødet med loven.

8.3. Taktisk brug af undtagelse: børns lige ret til begge forældre

Endnu et gennemgående element i forældrenes italesættelser er, at de trækker på det, vi kan kalde en undtagelses-taktik. Det er gennemgående, at denne taktik i mødrenes fortællinger optræder, når de italesætter forældreskabsdiskursens ideal om ’børns lige ret til begge forældre’, hvilket vi ser nærmere på i det næste.45

Vi er i vores brug af undtagelses-taktik som en analytisk optik på mødrenes fortællinger inspireret af Pestellos begreb om undtagelse [exception] som discounts. Med undtagelse henviser Pestello til udsagn, hvorigennem individer søger at anskueliggøre, at et givent problem er en usædvanlig situation i deres liv, eller at de selv er en undtagelse fra en angiveligt problematisk tendens hos en bestemt gruppe mennesker (Pestello 1991:36-38). Anerkendes denne undtagelsestaktik af omgi-velserne, legitimeres den afvigende handlen, og: ”the infraction against cherished principles can be disregarded” (Pestello 1991:36).

8.3.1. Diskvalificering med henvisning til tungtvejende grunde

Empirien viser, at mødrene i deres fortællinger giver udtryk for, at de anerkender barnets behov for begge forældre. Ikke desto mindre italesætter de eksistensen af særlige omstændigheder i deres sag, der undtagelsesvis gør, at deres barns bedste ikke tilgodeses ved fælles forældremyndighed og lige samvær med begge forældre. Disse aspekter udgør begge væsentlige delelementer i forhold til idealet om ’børns lige ret til begge forældre’.

45 Som det fremgår af det efterfølgende afsnit, analyserer vi også fædrenes brug af undtagelsestaktikker, når dette optræder i sammenhæng med forældreskabsdiskursens ideal om samarbejde til barnets bedste.


77

I mødrenes fortællinger italesætter de diskvalificerende karaktertræk hos den anden forælder som det vilkår, der legitimerer undtagelsen. Begrebet om tungtvejende grunde spiller således en afgø-rende rolle som rammebegreb for disse undtagelsesvilkår, der legitimerer afvigelsen fra idealerne i forældreskabsdiskursen. I Forældreansvarsloven står, at fælles forældremyndighed mellem foræl-dre kun kan fraviges, hvis tungtvejende grunde til barnets bedste taler for (Forældreansvarsloven § 11). Det indebærer, at den forælder, der ønsker, at den fælles forældremyndighed skal ophøre, må sandsynliggøre, at ophævelsen vil være bedst for barnet på grund af tilstedeværelsen af tungtve-jende grunde. Vurderingen af, hvorvidt tungtvejende grunde er til stede, baserer sig, som tidligere anskueliggjort, på, om der kan påvises forekomst af vold, fysisk eller psykisk ustabilitet eller et særdeles højt konfliktniveau (Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl 2007:2.4.2). Diskvalificeringen af modparten med henvisning til ét eller flere af de forhold, der betegnes som tungtvejende grunde, forekommer i alle de interviewede mødres fortællinger. I deres narrativer fremføres en bred vifte af anklagepunkter om modparten, der omfatter både fysisk og psykisk vold, misbrug, incest, psykisk ustabilitet, vanrøgning af børn, manglende samarbejdsevner, samt manglende interesse for og evne til at varetage barnets bedste. Legitimeringen af undtagelsen med henvisning til tilstedeværelse af tungtvejende grunde bliver særligt interessant, idet begrebet er sammenkædet med varetagelse af barnets bedste.

Barnets bedste er som nodalpunkt central i forældreskabsdiskursen, og empirien viser, at italesæt-telser af varetagelse af barnets bedste fylder i forældrenes fortællinger. En sådan taktisk italesæt-telse af centrale begreber i forældreskabsdiskursen kan, som vi pegede på i foregående afsnit, i en accounting optik have stor legitimitet som håndteringstaktik. Denne brug af diskvalificering baseret på hensynet til barnets bedste kan med fordel analyseres ud fra Scott og Lymans neutra-liseringsteknik appel til loyalitet [appeal to loyalties], der i Scott og Lymans begrebsverden er en såkaldt neutraliseringsteknik [technique of neutralization] (Scott & Lyman 1968:51). Neutrali-seringsteknikkerne defineres som socialt anerkendte verbaliseringer, der neutraliserer handlinger eller deres konsekvenser, når der drages tvivl herom. Neutraliseringsteknikkerne repræsenterer så-ledes teknikker, der begrunder og legitimerer undtagelsen. Appel til loyalitet er en teknik under den type account, Scott og Lyman begrebsliggør med retfærdiggørelse. Det centrale i retfærdig-gørelse som account er som sagt, at individer ikke undskylder afvigende handlinger men peger på, at disse handlinger tjener et højere formål som eksempelvis hensynet til barnets bedste begrundet i forekomsten af tungtvejende grunde, selvom handlingerne synes afvigende.

En illustration på denne tilgang til diskursens opstillede sandheder for handlen ses i nedenstående citatuddrag fra interviewet med Lise. I citatet beskriver Lise målsætningen om den fælles forældre-myndighed og samarbejdsidealet som umuligt at indfri i hendes tilfælde, idet tungtvejende grunde i forhold til hendes børn taler imod det:

Lise ”De ser helst, man gør alt i dag, hvad man kan for at bibeholde den fælles forældremyndighed, fordi man helst ser, at forældrene skal samarbejde. De skal helst tvinges til at samarbejde. Men når vi aldrig har kunnet samarbejde, og det er ude i nærmest groft omsorgssvigt og psykisk vold mod et barn, så synes jeg, at det er meget tungtvejende grunde.”


78

Lise udtrykker bevidsthed om den værdi, fælles forældremyndighed og samarbejde tilskrives men understreger, at dette ideal ikke bør efterleves i hendes tilfælde ud fra hensynstagen til hendes søn-ner. Diskvalificeringen af eksmanden begrundes med hans adfærd overfor børnene. Appellen til loyalitet i forhold til børnenes tarv bliver således det neutraliserende og legitimerende vilkår, der begrunder hendes manglende vilje til at efterleve idealet om delt forældremyndighed og samarbej-de. En anden illustration på, hvordan mødrene i deres fortællinger fremhæver undtagelsesvilkår baseret på brug af barnets bedste fremkommer i nedenstående citatuddrag fra interviewet med Mie. I citatet taler Mie om barnets samvær med faderen:

Mie ”Jeg har den holdning, at jeg gerne vil have, at hun [datteren] har et godt forhold til sin far, men det tror jeg ikke på, hun får, hvis ikke det bliver begrænset, for så er det et spørgsmål om tid, inden at han svigter hende. Jeg tror godt, han vil kunne mande sig op til at være en god far, hvis han får hende i begrænset tid, i stedet for eksempel halv, halv. Han er meget arrogant. Han siger, at han har rettigheder. Han har ret til at have sit barn. Han har det synspunkt, at han er far, så han har ret til at have sit barn, i stedet for hvad der er hendes ret. Og hvad der er bedst for hende.”

Mie beskriver her, hvordan en udvidet samværsordning mellem datteren og faren ikke vil være det bedste for datteren. I hendes fortælling handler det om tid ’inden han svigter hende’. Med denne italesættelse af situationen understreger Mie, at hun bifalder, at datteren har samvær med faren, men italesætter gennem brug af appel til loyalitet, at sagen er præget af undtagelsesvilkår, der gør, at samværet mellem datteren og faderen bør være begrænset. Hensynet til barnets bedste er således den legitimerende begrundelse, der retfærdiggør og neutraliserer, at et ligeligt fordelt samvær med barnet ikke er til datterens bedste.

Et andet illustrativt eksempel på mødrenes ageren i relation til forældreskabsdiskursens ideal frem-kommer i interviewet med Mette. Her bliver undtagelsen som håndteringstaktik synlig, idet hun i udgangspunktet tilslutter sig, at et barn har brug for meget samvær med begge forældre, samtidig med at hun understreger, at samarbejdsidealet i hendes tilfælde ikke har et givtigt udkomme:

Interviewer ”Hvad synes du om den nye lov, der er kommet for et år siden?”

Mette ”Den er fin nok, for selvfølgelig er der også nogle fædre, der er i klemme. Hvis vi kigger på normale fædre. På den måde, er den okay. For den tilgodeser dem. Men når man er i klemme med sådan en psykopat, har man bare ingen rettigheder, for han er så veltalende, og jeg føler mig så fanget i systemet. De har bare ikke lyttet til de ting, jeg har bragt frem overhovedet, og hvad der er godt for børnene.”

Som citatet demonstrerer, bliver psykisk ustabilitet hos eksmanden det legitimerende undtagel-sesvilkår, der i Mettes fortælling begrunder, at ligestillingsidealet mellem forældrene i forhold til børnene bør fraviges i hendes sag. Mette tilslutter sig det delte forældreskab som idealet efter skils-misse men gør med ordvalget ’normale fædre’ og ’psykopat’ klart, at hendes eksmand, ifølge hende, ikke falder ind under normalbegrebet.


79

Afvigelse fra forældreskabsdiskursens ideal om det fælles forældreskab retfærdiggøres således gen-nem appel til loyalitet i mødrenes fortællinger, hvilket Lise, Mie og Mettes fortællinger kan ses som eksempler på. Mødrene manøvrerer med brugen af diskvalificeringsteknikker indenfor det mulighedsfelt, som diskursen og hermed de delte baggrundsforventninger udstikker. Varetagelsen af barnets bedste som motiv og begrundelse for adfærd kan således betragtes som en account, der er alment anerkendt i samfundet og derfor stabiliseret som legitim bevæggrund for handlen (Scott & Lyman 1968:46). Den taktiske brug af undtagelse via diskvalificering af modparten illustreres tillige i det fremhævede citat fra interviewet med Hanne:

Hanne ”Det, at han blev mere vred og aggressiv, og at han trak sig mere væk fra sin søn, betød, at han blev seksuelt afgivende. Han kunne finde på at rive drengen væk, når jeg ammede, for at han skulle have sit behov dækket. Han begyndte også at drikke mere, og når han drak, var han ondskabsfuld. Han har aldrig trukket mig hen af gulvet, men han har smækket en dør op i hovedet på mig. Truet mig med at han ville slå mig. Han har også præsteret at tage kvælertag på vores dreng. Og ham skal vores dreng have samvær med. I sådan et tilfælde burde systemet forstå, at samvær ikke er godt.”

Af citatuddraget fremgår det, at Hanne i sin sagsfortælling anklager eksmanden for seksuelt upas-sende adfærd og psykisk vold i form af trusler. Således søger hun i sin italesættelse at drage tvivl om eksmandens forælderevne og påpeger dermed det undtagelsesvilkår, hun udtrykker, at statsfor-valtningen og domstolen bør anerkende som tilstedeværelse af tungtvejende grunde.

Begrebet om tungtvejende grunde står centralt i lovgivningen og udgør en velkendt komponent i forældrenes såvel som de ansatte i statsforvaltningens referenceramme og kan derfor virke som legitim årsag til, at diskursens opstillede idealer ikke kan efterleves. Med Certeaus taktikbegreb in mente tegner mødrenes italesættelse af deres taktiske adfærd et billede af, at de kan drage fordele af de muligheder, der byder sig inden for forældreskabsdiskursen uden at udfordre eller ændre det system, der opstiller disse. Når mødrene italesætter taktikker som undtagelse og diskvalificering, trænger de så at sige ind i diskursens ’sprækker’ og udnytter, hvad de finder. Tungtvejende grunde er her legitim årsag til at forklare afvigende adfærd i forhold til diskursen (Certeau 1988:xix, 37ff ).

8.4. Taktisk brug af undtagelse: diskursens samarbejdsideal

Brug af undtagelse fremtræder også i forbindelse med forældreskabsdiskursens samarbejdsideal, når forældrene italesætter deres oplevelse af konfliktmæglingstiltagene i statsforvaltningen. Kon-fliktmæglingstiltagene, der, som vi analyserer i kapitel 6, sammen med vægtningen af fælles foræl-dremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger udtrykker forældreskabsdiskursens samarbejdsideal. I sagsfortællingerne er der en gennemgående tendens til, at forældrene umiddel-bart forholder sig positivt til lovens opstillede ideal om, at forældre via konfliktmæglingstiltag skal nå frem til et konstruktivt samarbejde omkring barnet, men at samarbejdsidealet i deres tilfælde ikke


80

kan indfries. Hvor vi i det foregående afsnit i relation til diskursens ideal om ’børns lige ret til begge forældre’ analyserede brug af undtagelse i mødrenes fortællinger, er fokus i nærværende afsnit således på både fædre og mødres anvendelse af denne taktik i forbindelse med konfliktmægling.

8.4.1. Jeg vil gerne deltage i mægling, men…

Ingen af de interviewede forældre giver udtryk for, at konfliktmægling har ført til løsninger i den konflikt, de befinder sig i. Selvom de italesatte årsager til dette e forskellige, er det gennemgående, at forældrene forklarer fraværet af samarbejde ved at henvise til andre faktorer end manglende villighed eller samarbejdsevne hos dem selv. Forældrene italesætter således i deres fortællinger, at deres sag har en særlig karakter, der gør, at konfliktmægling mellem parterne ikke er givtigt. Det fremgår blandt andet i interviewet med Mona, der på spørgsmålet om, hvad hun mener om, at kon-fliktmægling er central i den nuværende lovgivning svarer, at hun oplever, at det i udgangspunktet er hensigtsmæssigt, men at hendes sag er så konfliktpræget, at mægling ikke er meningsfuld:

Interviewer ”Der bliver jo lagt meget vægt på det med samarbejde i statsforvaltningen. Hvad tænker du om de ændringer, der er kommet?”

Mona ”Forskellen er jo, at man i dag næsten for enhver pris vil lade forældrene selv finde ud af at samarbejde, hvilket mægling er eksempel på. For nogle er det måske lige det, der skal til. Det er en sund opbakning. Men jeg tror, at det er svært at blive tvunget til at samarbejde, hvis man har konflikter i den kaliber, vi har. Det er jo pisse svært at samarbejde, når man er uvenner. Man er jo gået fra hinanden, fordi man ikke kan finde ud af det, og så siger de i statsforvaltningen, at det skal man.”

Mona udtrykker i citatet bevidsthed om, at samarbejde og mægling i dag er idealer på den stenede vej til et godt samarbejde mellem skilsmisseforældre. Hun ytrer sig positivt om samarbejdstilta-gene med ordvalget ’sund opbakning’. Herefter præsenteres undtagelsesvilkåret i hendes fortælling med udtrykket ’konflikter i den kaliber, vi har’. Det høje konfliktniveau gør, at konfliktmægling i hendes tilfælde er uhensigtsmæssigt og har været ineffektivt. Ved taktisk at trække på undtagelse er det muligt for Mona såvel som for de andre forældre at fjerne ansvaret fra sig selv (Pestello 1991:36-39). Når mislykkede mæglingsforsøg kan forklares ved, at der er tale om undtagelsesfor-hold, står forældrene ikke på samme måde til ansvar for deres manglende efterlevelse af diskursens samarbejdsideal udmøntet i mægling som konfliktløsningsværktøj. Det er væsentligt, at Mona i sin italesatte sagsudlægning synliggør, at hun oplever samarbejdsidealet som tvang. Jævnfør vores udlægning og anvendelse af tvangs-discounting bliver samarbejdsidealet således i hendes fortæl-ling et ydre vilkår, der presses ned over hende, og som hun ikke kan undvige ej heller har mulighed for at yde indflydelse på. Dette skal ses i lyset af, at det, som vi analyserer i kapitel 7, er grundlæg-gende for magtens virke, at disse konfliktmæglingstiltag opleves som frivillige tilbud til forældrene. I en governmental styringslogik er det afgørende, at magten ikke ’overstyrer’ ved at gå på kom-promis med forældrenes oplevelse af frihed. Oplever forældrene, at den praktiske udmøntning af Forældreansvarsloven intervenerer i deres frihed, reagerer de nemlig med modstand, hvilket deres taktiske ageren i forhold til konfliktmæglingstiltagene kan tyde på.


81

Et andet eksempel på denne form for taktisk undtagelsesbaseret accounting i italesættelse af kon-fliktmægling træder frem i interviewet med Gitte:

Gitte ”Jeg tænker, at det i 90 procent af tilfældene foregår relativt smertefrit med hensyn til konfliktmægling i statsforvaltningen. Det er kun de 10 procent, der ender i retten. Men man kan spørge sig selv om, hvilke personer det er, der indgiver en sag for retten. Der er jo en grund til, at folk indgiver deres sag for retten, det er jo fordi, de ikke kan samarbejde. Hvorfor kan de ikke samarbejde? Det kan de ikke, fordi der er noget galt med, hvad der ellers burde være et jævnbyrdigt forhold mellem forældre. Ligesom det er tilfældet med vores sag.”

Gitte indskriver sig selv i den restgruppe, for hvem konfliktmægling ikke virker, og retfærdiggør herved fraværet af samarbejde i sin sag. Undtagelsesvilkåret i hendes fortælling og i forældrenes fortællinger generelt legitimerer, at de ikke deltager succesfuldt i mægling og dermed fraviger sam-arbejdsidealet.

Ligesom det er tilfældet med forældrenes italesættelse af idealet om ’børns lige ret til begge foræl-dre’, baserer undtagelsen sig også i forhold til afvigelse fra diskursen om samarbejde i statsforvalt-ningen gennem konfliktmægling på diskvalificerende karakteristika hos modparten. Citatet fra interviewet med Hanne illustrerer dette:

Hanne ”Selvfølgelig skal man samarbejde i den her proces, og hvis Lars havde været en normal adfærdsbevidst, voksen mand uden de her psykopatiske træk, skulle vi det da også.”

Endnu et eksempel ses i citatuddraget fra interviewet med Gorm. I det fremhævede citat italesæt-ter Gorm, at han anser konfliktmægling som efterstræbelsesværdigt men ikke ser det muligt at indfri i hans sag på grund af modpartens manglende samarbejdsvillighed:

Gorm ”Jeg skrev til statsforvaltningen, at nu ville jeg have mægling. Det ville moren så ikke være med til. Jeg havde sagt i tre måneder op til det her møde, at jeg gerne vil samarbejde med mægling i statsforvaltningen. Men moren kommer bare til det her møde og siger, at hun vil ikke noget. Hun var i stand til at obstruere det her møde ved at køre på den børnesagkyndige. Så på et tidspunkt siger juristen, at nu er det time out, og så bliver vi sendt uden for døren. Da vi så kommer ind igen, siger de, at de kan høre, at vi ikke kan ikke blive enige. Men altså, der er jo kun én part, der skal sidde og stikke en kæp i hjulet, ikke (...). Jeg forventer næsten, at hver gang vi kommer ind til de her møder, så vil hun stikke en kæp i hjulet.”

Gorm trækker i sin fortælling på diskvalificerende træk ved ekskonen som årsag til, at mæg-lingen ikke har haft den intenderede virkning. Han afviser dermed implicit mulige påstande om, at det mislykkede mæglingsforsøg skyldes hans adfærd. Han italesætter således, at mæg-lingen ikke fungerer, fordi ekskonen ’obstruerer’ mødet og ’stikker en kæp i hjulet’. Et andet eksempel på diskvalificering ses i interviewet med Mette, hvor følgevirkningen af modpar-


82

tens manipulatoriske evner bliver, at konfliktmægling umuliggøres, hvorved der sker et brud med samarbejdsidealet:

Mette ”Jamen, altså som sagt, er han yderst veltalende. Kører i den dyreste bil og går i det dyreste tøj og som sagt, er han god til at snakke og formulere sig. Og jeg sidder og er bekymret. Og når han begynder at sige, at det er løgn, så kommer jeg lidt i… hvad hedder det? I forsvarsposition, og det tog hun [sagsbehandleren] nok som om, at jeg ikke vil samarbejde. Men altså, han ved lige præcis, hvilke knapper, han skal dreje på. Han lytter til samtalen og plukker et par ting ud, og så bruger han dem. Det gør det så svært at fange ham i noget, når man sidder der og koncentrerer sig og prøver at få alle tingene frem, at få det hele med.”

I det fremhævede citat italesætter Mette, hvordan eksmanden i sin sagsfortælling manipulerer og former virkeligheden, så den fremstår til hans fordel. Dette er i Mettes fortælling årsagen til, at hun ikke får ytret de argumenter, hun selv har, når parterne har været til konfliktmægling. Det er her centralt, at hun italesætter, at statsforvaltningen tager det, eksmanden siger, for gode varer, idet de ansatte ikke gennemskuer hans manipulerende spil. Dermed tillægger hun statsforvaltningen en andel i den manglende efterlevelse af samarbejdsidealet.

Anerkendes undtagelsestaktikken bliver det legitimt for forældrene at tilslutte sig idealet om sam-arbejde og konfliktmægling, selvom de i praksis ikke efterlever idealet. Ved at bruge undtagelse som account bliver det legitimt for forældrene at give udtryk for frustrationer over at blive tvunget til at efterleve samarbejdsidealet ved deltagelse i konfliktmæglingsseancer. Tilsvarende er det muligt for dem i deres fortællinger at fralægge sig ansvaret for den manglende efterlevelse af idealet, idet de ita-lesætter, at dette ikke skyldes manglende samarbejdsevner eller samarbejdsvilje hos dem selv.

8.4.2. Systemet fungerer ikke, derfor fungerer det ikke med mægling

Som citatuddraget fra interviewet med Mette er et eksempel på, henviser forældrene også til stats-forvaltningen i forbindelse med deres italesættelse af et undtagelsesvilkår i deres fortællinger. I for-ældrenes fortællinger tilskrives statsforvaltningen således sammen med modparten ofte ansvaret for, at mægling ikke har haft den ønskede virkning. Dette ansvar kædes i forældrefortællingerne sammen med statsforvaltningspersonalets manglende evne til at gennemskue modpartens mani-pulerende adfærd.

Det er karakteristisk, at forældrene vedkender sig samarbejdsidealet, og det er derfor, at accounts baseret på undskyldning giver forklaringskraft, da forældrene giver udtryk for, at de er bevidste om, at mægling og samarbejde er idealer, de bør følge, men at en række forhold undskylder og le-gitimerer, at de ikke kan efterleve forældreskabsdiskursens ideal om samarbejde gennem konflikt-mægling (Scott & Lyman 1986:47). Ligeledes er det i den forbindelse væsentligt at understrege, at et gennemgående tema her er overflyttelse af ansvar, hvor forældrene i deres udtalelser fralægger sig det moralske ansvar og forpligtigelse forbundet med at fravige samarbejdsidealet. Forældrene kan således fralægge sig ansvaret for, at mægling ikke fungerer i deres tilfælde og dermed for, at samarbejdsidealet ikke kan efterleves, ved at tillægge statsforvaltningen ansvaret.


83

Denne taktiske ansvarsforflyttelse gennem brug af undtagelse fremkommer stærkest i intervie-wene med Mette, Søren og Peter, der forklarer fraværet af mægling i deres sager med henvisning til, at statsforvaltningen aldrig tilbød dem konfliktmægling. I Sørens’ fortælling bliver fraværet af konfliktmæglingen retrospektivt det, der kunne have afværget det nuværende høje konfliktniveau mellem ham og ekskonen:

Søren ”Jeg troede faktisk, de skulle tilbyde konfliktmægling. De har aldrig tilbudt det. Jeg tror, at havde de tilbudt det der i begyndelsen, hvor vi snakkede sammen, og hvor det hele var noget helt andet, det handlede om, så tror jeg, sagen havde været fuldkommen anderledes. Det er jeg sikker på. Men det blev aldrig nævnt for os. Jeg vidste ikke før, jeg kom til Foreningen Far, at det var en mulighed. Jeg anede det simpelthen ikke.”

Et interessant aspekt i forbindelse med Sørens italesættelse er omstødelighed [defeasibility] som account (Scott & Lyman 1968:48-49). Omstødelighedsaspektet i Sørens legitimerende forklaring består i, at han undskylder sin manglende indfrielse af samarbejdsidealet med manglende viden, idet han italesætter, at statsforvaltningen ikke, som den burde, har tilbudt dem mægling. Søren anvender her omstødelighed som account, idet han argumenterer for, at årsagen til, at han ikke har været til mægling og dermed ikke har levet op til forældreskabsdiskursens samarbejdsideal er, at han ikke har haft muligheden. Han erkender således, at han ikke har levet op til idealet, men fralægger sig med italesættelsen af statsforvaltningens manglende information om mæglingstil-buddene delvist skylden for at afvige fra samarbejdsidealet. I hans sagsfortælling ville handlings-udfaldet, i fald han havde haft denne viden tilgængelig, have set anderledes ud. I interviewet med Peter genfindes en lignende betoning af manglende viden:

Peter ”Det her med konfliktmægling, det var slet ikke på tale, da jeg kom derind. Det var ligesom om, at der var andre boller på suppen, så at sige. Jeg fik slet ikke at vide, at det var en mulighed, for så havde jeg taget imod den, for jeg tror det ville have været godt for os at snakke om tingene på en anden måde. Men de gav mig ikke muligheden for det.”

Ved brug af denne håndteringstaktik vedrørende konfliktmægling i statsforvaltningen kan foræl-drene fremstille sig selv som samarbejdsvillige, på trods af at et udbytterigt forældresamarbejde i en mæglingssituation reelt aldrig har fundet sted – enten fordi mægling ikke er blevet tilbudt, eller fordi mægling af forskellige årsager ikke er endt ud i et konstruktivt samarbejde mellem for-ældrene. Ved taktisk at trække på undtagelse, grundet at statsforvaltningen er en dårlig forvalter af loven, kan forældrene flytte ansvaret for det manglende samarbejde over på systemets ufuldstæn-dige praksis.


84

8.5. OpsamlingAnalysen viser, at det er karakteristisk, at forældrene i forbindelse med sagsbehandlingen af tvister vedrørende forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl i forbindelse med skilsmisse age-rer ved at trække på en række håndteringstaktikker, der gør det muligt for dem legitimt at forholde sig kritisk til forældreskabsdiskursens idealer, der udmøntes i statsforvaltningens praktisering af loven. Det er gennemgående, at forældrene i deres italesatte ageren trækker på taktikker, der kan virke effektfuldt i situationer, hvor forældrenes adfærd, handlinger eller holdninger betvivles, en-ten af modparten eller af statsforvaltningen.

Analysen viser, at en gennemgående taktik i forældrenes italesættelser er, at de positionerer sig i roller, der kan gøre deres ageren og sagsfremstillinger legitime og troværdige. På baggrund af ana-lysen kan vi pege på, at forældrene positionerer sig som ofre og som beskytter af barnets bedste, og vi kan konkludere, at offerrollen blandt andet aktualiseres hos de interviewede forældre, når de med henvisning til statsforvaltningen italesætter, at de oplever, at deres sagsfremstillinger ikke bli-ver anerkendt. Vi kan endvidere konkludere, at positionering i rollen som barnets beskytter tillige er en virkningsfuld håndteringstaktik i forældrenes sagsfortællinger. Denne håndteringstaktik kan virke særligt effektfuld på grund af denne tætte kobling til forældreskabsdiskursens nodalpunkt barnets bedste.

Barnets bedste indgår ligeledes som et centralt aspekt i forhold til brugen af undtagelse som hånd-teringstaktik i mødrenes fortællinger set i forhold til diskursens ideal om ’børns lige ret til begge forældre’. På denne baggrund kan vi konkludere, at mødrene legitimerer deres modstand mod eller manglende villighed til at efterleve samarbejdsidealet med henvisning til anerkendte og legitime indholdsudfyldninger af begreber inden for forældreskabsdiskursen. Således henviser de til til-stedeværelsen af tungtvejende grunde, der med Forældreansvarsloven i dag er det eneste legitime vilkår, der gør, at idealet om fælles forældremyndighed kan fraviges.

Tilsvarende kan vi på baggrund af kapitlets sidste analyseafsnit konkludere, at måden, hvorpå for-ældrene italesætter konfliktmæglingstiltagene i statsforvaltningen, indikerer, at de i deres brug af håndteringstaktikker forholder sig til diskursens vægtning af samarbejde som et bærende ideal for konfliktløsning i tvister om forældremyndighed, samvær og/eller barnets bopæl. De interviewede forældre tilslutter sig samarbejdsidealet ved ikke direkte at tale imod idealet. Ikke desto mindre kan vi konkludere, at forældrene ved at anvende undtagelses-, syndebuk- og omstødeligheds-accounting forsøger at undskylde, retfærdiggøre og legitimere, at konfliktmægling ikke er en udbytterig del af deres sagsforløb. Disse accounts gør det muligt for forældrene at fralægge sig ansvaret for manglende efterlevelse af forældreskabsdiskursens opstillede ideal om samarbejde til barnets bedste.

85

Kapitel 9. Refleksioner, konklusioner & perspektivering Dette sidste kapitel sammenfatter pointer og perspektiver fra hele undersøgelsen. Vi ind-leder kapitlet med at vurdere og reflektere over undersøgelsens design og metoder og foretager tillige konkluderende betragtninger undersøgelsens udsigelseskraft. Herefter sammenfatter vi undersøgelsens analytiske fund. I forlængelse af disse reflekterer vi afslut-ningsvist over grundlaget for fremtidige ændringer af Forældreansvarsloven og over vil-kår for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet.

9.1. Afsluttende metodiske refleksioner Undersøgelsens vidensbidrag skal ses og forstås i lyset af vores socialkonstruktivistiske og inter-aktionistiske ståsted. Inden vi samler op på undersøgelsens analytiske konklusioner, vil vi derfor reflektere over de metodiske, analytiske og teoretiske valg, vi har truffet. Vi ser her på, hvilke kon-sekvenser disse valg har for undersøgelsen i forhold til undersøgelsens muligheder og begrænsnin-ger og i forhold til grundlaget for en troværdig og anvendelig besvarelse af undersøgelsens pro-blemformulering.

9.1.1. Kriterium om troværdig viden

Vores afsæt i den socialkonstruktivistiske vidensopfattelse og valg af kvalitative metodetilgange betyder, at vores analytiske fund ikke kan forstås som beviser på en endegyldig sandhed om For-ældreansvarslovens virke og forældres ageren. Vores analytiske konklusioner skal derimod ses som udkommet af en fortolkningsproces, der har troværdighed som sit kvalitetsmål.

Et kriterium om troværdig viden stiller krav om konsistens og gennemsigtighed i forskningspro-cessen. Undersøgelsens validitet beror på undersøgelsens håndværksmæssige kvalitet, og vores ev-ner og troværdighed som forskere er derfor afgørende i vurderingen af undersøgelsens interne konsistens og vidensbidrag. I undersøgelsen har vi imødekommet kriteriet om troværdig viden ved at tilstræbe gennemsigtighed i forskningsprocessen, da en sådan åbenhed gør det muligt for udefra-kommende at vurdere tilblivelsen og fortolkningen af den producerede viden (Fredslund & Dahla-ger 2005:242-245). Denne gennemsigtighed har vi tilstræbt ved blandt andet at reflektere over vores rolle som influerende led på undersøgelsen samt ved åbent at forholde os til det empiriske materiales kvalitet og udsigelseskraft. Det har vi blandt andet gjort ved at eksplicitere de valg, vi har truffet i forhold til empirien. Dette gør sig eksempelvis gældende i analysen i kapitel 8 af forældrenes ageren, hvor vi fremhæver tre analytiske nedslagspunkter. Tillige har vi i analysen stræbt efter at anskuelig-gøre, hvordan vi er nået frem til vores fortolkninger af det empiriske materiale ved at eksplicitere den sammenhæng, hvori citaterne optræder. Endvidere har vi med idealet om troværdig viden som pejle-mærke løbende gennem undersøgelsen sat fokus på, hvordan viden skabes, og hvordan vi er kommet frem til undersøgelsens konklusioner og dermed undersøgelsens vidensbidrag.

Kapitel 9. Refleksioner, konklusioner & perspektivering

86

9.1.2. Et konstruktivistisk interaktionistisk undersøgelsesdesign

Undersøgelsens konklusioner er opstået i et samspil mellem teori og empiri og vores fortolkning og tilgang til dette, og vores analytiske tilgang har som beskrevet i undersøgelsesdesignet et abduk-tivt tilsnit. Det dækker over, at det teoretiske perspektiv danner ramme for forståelse og fortolk-ning af empirien, samtidig med at empirien har været styrende for, hvilke teoretiske perspektiver vi har trukket på i analysen.

Vi har med en erkendelsesposition forankret i diskursperspektivet kunnet gå bag om det umiddel-bare ved undersøgelsesgenstanden Forældreansvarsloven og forældres ageren. Således har vi sat fo-kus på de sociale processer, som loven som styringsteknologi konstituerer og virker igennem, samt anskueliggjort forældrenes ageren i lyset af de i loven identificerede idealer for forældreadfærd. Dette teoretiske perspektiv har både haft betydning for vores konstruktion af problemformulerin-gen og for de mønstre og sammenhænge, vi har set i empirien.

I overensstemmelse med vores interaktionistiske tilgang til socialkonstruktivismen stiller vi skarpt på det sociale møde mellem lovens forvaltere og forældrene, der kan ses som de primære ’brugere’ af loven. I analysen af forældres håndtering af mødet med loven har vi hentet inspiration i Certeaus forståelse af taktikker og Pestello, Scott og Lymanns betragtninger om discounting og accounting. Ved at udbygge undersøgelsens diskursperspektiv med disse teoretiske bidragskilder har vi kunnet belyse sociale processer i forældrenes fortællinger om deres håndtering af konflikt i forbindelse med forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager i deres møde med loven. Det er vores oplevelse, at diskursteorien og Foucaults begreber om governmentality, subjektivering og magt- og selvteknologier sammen med de interaktionistisk inspirerede teorier skaber en optimal fortolk-ningsramme for analysen af det empiriske materiale. Det gør den, fordi vi med dette teoretiske blik på undersøgelsesgenstanden kan synliggøre, hvordan en ny lov som Forældreansvarsloven rummer idealer for forvaltningen af forældreskab, der gennem subtile magt- og styringsprocesser sætter en normativ ramme for forældre, der har en skilsmissesag i statsforvaltningen, og hvorledes forældre agerer i mødet med loven inden for denne ramme. En ageren, vi kan belyse gennem de interaktionistiske teoriers blik for positionering og e taktisk og legitimerende handlen.

9.1.3. Et bredt empirisk tilsnit

Troværdigheden af undersøgelsen relaterer sig også til kvaliteten og behandlingen af det empiriske interview- og dokumentmateriale. Gennem kvalitative enkeltpersoninterviews og fokusgruppein-terviewet inddrager vi i undersøgelsen en række forskellige interviewpersonsgrupper. Det gør vi ud fra den betragtning, at Forældreansvarslovens virke bliver særligt interessant, når den sættes i relation til sin kontekst og de grupper i samfundet, der er i kontakt med loven. Ved at sammen-sætte et empirimateriale bestående af selve lovteksten og hertil relaterede dokumenter, interviews med eksperter fra ekspertudvalget, ansatte i statsforvaltningen og forældre, er det blevet muligt for os både at belyse loven, dens virke og forældres møde med loven. De forskellige empirityper og de perspektiver, de bibringer, bidrager således hver især til at skærpe vores blik for sammenhænge og nuancer i forhold til undersøgelsens problemstilling og yder forklaringskraft og empirisk basis for besvarelsen af problemformuleringens forskellige led.


87

Fordelen ved denne bredde i empirien skal dog ses i lyset af, at det i et vist omfang sker på bekost-ning af, hvor dybt vi bevæger os i anvendelsen af empirimaterialet. Det empiriske materiale rum-mer en omfattende kilde til informationer. Vores forståelse og anvendelse af empirien er præget af, at vi med vores socialkonstruktivistiske erkendelsesposition in mente uundgåeligt vil fokusere på nogle tematikker frem for andre. De i analysen fremhævede temaer i eksempelvis kapitel 8 er, som ekspliciteret, udvalgt, fordi netop disse tre er gennemgående i forældrenes italesættelser og i lyset af forældreskabsdiskursen er særligt interessante. Vi har i analysen af forældrenes ageren således fremhævet de primære og gennemgående håndteringstaktikker i de interviewede forældres sags-fortællinger. Dette og andre valg har vi tilstræbt at skabe transparens omkring blandt andet ved at synliggøre vores udvælgelse af tematiske analysetemaer i enkeltpersoninterviewene og i fokusgrup-peinterviewet (se bilag 10).

Det skal i den forbindelse understreges, at undersøgelsens analytiske fund tillige må ses i lyset af de valg, vi har truffet i forhold til den analytiske tilgang til interviewene. I tolkningen af foræl-dreinterviewene har vi haft øje for, om deres køn har haft betydning for deres ageren, men har undladt at differentiere i forhold til andre individuelle forskelle som specifikke karakteristika ved deres forhistorie med eksmand/-kone, specifikke stridspunkter i konflikten, børns alder, uddan-nelsesmæssig baggrund mv. De interviewede forældre behandles i analysen som en homogen in-terviewpersonsgruppe med udgangspunkt i de overordnede ligheder ved deres situation: at de er skilsmisse- eller samlivsbrudforældre med en konfliktfyldt forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssag ved en af landets fem statsforvaltninger.

Denne analytiske tilgang til forældreinterviewene kan udgøre en bias i undersøgelsen. For eksem-pel kan det tænkes, at børns alder kan have indflydelse på, hvordan forældre italesætter deres age-ren, ud fra den betragtning at forældre med små børn kan tænkes at kæmpe mere ihærdigt for at få forældremyndigheden over deres børn. Forfølges denne tankerække, er det muligt, at forældre med små børn vil agere anderledes og anlægge andre taktikker end forældre med større børn, hvis indflydelse på børnenes liv formelt og juridisk er mindre. Denne potentielle analytiske bias opve-jes dog af, at der er en begrænset aldersspredning blandt de interviewede forældres børn. Alle de interviewede forældre har således et eller flere børn, der er 10 år eller yngre (bilag 5).

Endnu et vilkår for de analytiske fund er den selektionsbias, der kan eksistere i forhold til grup-pen af interviewede forældre. Det er muligt, at vi på grund af vores rekrutteringsstrategi gennem Foreningen Far og Mødrehjælpen har fået kontakt til en ressourcemæssigt differentieret gruppe af forældre, hvor gruppen af fædrene kan tænkes at være mere ressourcestærke end gruppen af mødre. Hvor Foreningen Far appellerer bredt til fædre inden for forskellige samfundslag, henven-der Mødrehjælpen sig primært til socialt udsatte mødre med få ressourcer. Denne mulige bias kan betragtes som svaghed ved undersøgelsen. En svaghed, der dog muligvis opblødes, fordi mødrene selv skulle tage kontakt til os, hvis de ville deltage i undersøgelsen. Det kan have resulteret i, at vi har fået kontakt til den mere ressourcestærke del af Mødrehjælpens brugerflade. Med udgangs-punkt i kontakten til de interviewede forældre er det vores indtryk, at den interviewede foræld-regruppe består af velstillede og veluddannede fædre såvel som mødre, ligesom vi har interviewet både fædre og mødre, der kan betegnes som udsatte socialt og økonomisk set. Som oversigten over forældrekarakteristika viser, er der en svag tendens til, at de interviewede forældre har et højere uddannelsesniveau end de interviewede mødre.


88

Afslutningsvis skal det i forhold til analysen af forældrenes ageren understreges, at vi i undersøgel-sen afholder vi os fra at vurdere, hvorvidt deres beretninger om højkonfliktsager, hvor tungtvejen-de grunde eksisterer, udtrykker forældrenes faktiske virkelighed. Det er et vilkår for de analytiske fund, at vi i analysen fremhæver, hvordan forældrene anvender taktikker i deres selvkonstruktion og manøvrering inden for diskursen. Selvom det ikke er utænkeligt, at forældrene reelt set er ofre for eksempelvis en manipulerende eller voldelig eksmand eller -kone, er vores fokus på, hvordan en taktisk italesættelse af sådanne vilkår kan være virkningsfulde og altså ikke på at vurdere rigtig-heden eller sandheden af deres udtalelser.

9.1.4. Undersøgelsens udsigelseskraft

Ovenstående overvejelser omkring undersøgelsens teoretiske forankring og kvaliteten af det empi-riske materiale aktualiserer et andet centralt aspekt: undersøgelsens udsigelseskraft. I overensstem-melse med vores socialkonstruktivistiske afsæt ser vi ikke undersøgelsens analytiske fund som sand viden men derimod som relativ og vilkårlig og som socialt konstrueret (Wenneberg 2002:98-102; 194-195). Ikke desto mindre har det været vores sigte og ambition, at undersøgelsens konklu-sioner i et anvendelsesorienteret perspektiv kan genere viden, der rækker udover de situationelle og kontekstuelle forhold, der er specifikke for vores undersøgelse. Ambitionen har således været at bidrage med viden om, hvordan lovgivning virker gennem udmøntning af idealforskrifter for handlen, der gennem subtile virkemidler er medvirkende til at skabe forståelsesrammer og hand-lemuligheder for lovens ’brugere’. Med undersøgelsens socialkonstruktivistiske udgangspunkt kan denne ambition ikke imødekommes ved at forfølge klassiske, traditionelle kvalitetskriterier som repræsentativitet eller generalisering, som det er muligt i et kvantitativt studie med afsæt i en po-sitivistisk forståelsesoptik (Kvale 2002:227-230). Analysen af forældres ageren i forbindelse med forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager kan ikke ses som repræsentativ for, hvordan populationen af skilsmisseforældre i Danmark agerer. Undersøgelsens udsigelseskraft kan deri-mod ses i lyset af en ambition om at nærme os en analytisk generaliserbarhed.

Med diskursoptikken synliggør vi, hvordan idealer udmøntes i en lov som Forældreansvarsloven, og hvordan der til love knytter sig mere nuancerede former for magt og styring end magt i en sank-tionerende juridisk forstand. Dette kan have relevans også i forhold til andre love på det sociale område. Undersøgelsens primære vidensbidrag er forbundet med analysen af forældres ageren, der bibringer ny viden om, hvorledes forældre agerer under rammerne af den nyindførte Foræl-dreansvarslov, og hvorledes de oplever mødet med loven. De interviewede forældres fortællinger i analysen er kontekstuelle og unikke, men deres sagsfortællinger og håndteringstaktikker kan ikke desto mindre tænkes at rumme ligheder med, hvordan forældre generelt positionerer sig taktisk i forbindelse med sagsbehandlingen af forældremyndigheds-, samværs- og/eller bopælssager. Vi mener således, at vores undersøgelse af lovens virke og de fortællinger, som de interviewede foræl-dre deler med os, kan bibringe viden og forståelse, der rækker udover de kontekstuelle rammer for nærværende undersøgelse. Analysens sigte og dermed også undersøgelsens konklusioner må dog forstås i lyset af de situationelle og kontekstuelle forhold, der knytter sig til undersøgelsen.

På baggrund af ovenstående overvejelser er det vores oplevelse, at vi har gjort forskningsprocessen gennemsigtig for læseren ved blandt andet at have ekspliciteret vores tilgang til undersøgelsen af loven samt anskueliggjort konteksten for de analytiske tolkninger, som undersøgelsens konklu-


89

sioner baserer sig på. Samlet set mener vi derfor, at vi har konstrueret et troværdigt studie med et konsistent forskningsdesign, hvor der er sammenhæng mellem vores vidensopfattelse og teori- og metodevalg.

9.2. Analytiske konklusionerEfter at have reflekteret over de metodiske, analytiske og teoretiske valg, vi har truffet i lyset af vores kriterium om troværdighed, konkluderer vi her samlet på undersøgelsens analytiske fund.46

Formålet med undersøgelsen har været at belyse, hvordan diskursen i Forældreansvarsloven opstil-ler idealer for forældreskab, og hvordan forældre agerer i forbindelse med sagsbehandlingen af tvister omkring forældremyndighed, samvær og/ eller barnets bopæl. Besvarelsen heraf skal ses i lyset af de analytiske fund i den indledende analyse i kapitel 5, Lovens samfundsmæssige kontekst. Analysen viser, at ændringer i den familieretslige struktur, den familiemæssige organisering og op-fattelsen af børn og barndom i samfundet både afspejler og afspejles i samfundsmæssige tendenser, der ændrer sig over tid som et resultat af diskursive forandringsprocesser.

For at besvare, hvordan Forældreansvarsloven opstiller idealer for forældreskab indleder vi analy-sen i kapitel 6, Lovens idealer, med at stille skarpt på den interne antagonistiske magtvidens kamp i det lovforberedende arbejde i ekspertudvalget nedsat forud for vedtagelsen af Forældreansvars-loven. Vi kan på denne baggrund konkludere, at særligt to diskurser, 'børns lige ret til begge foræl-dre' og 'børn kan ikke deles', i udvalget kæmper om at indholdsudfylde, hvordan en ny lov sikrer, at barnets bedste tilgodeses ved skilsmisse. Den første diskurs indholdsudfylder barnets bedste med, at barnet skal have lige ret til begge forældre udtrykt ved prioritering af fælles forældremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger. Sideløbende med og i opposition til denne diskurs indholdsudfylder den anden diskurs barnets bedste med, at det bedste for børn ved skilsmisse er at have en tryg og stabil base. I en diskursiv magtvidenoptik synliggør analysen, at eksperternes vidensbidrag har stor betydning for konstruktionen af sandheder om forældreskab. Analysen viser således, at der er en sammenhæng mellem 'børns lige ret til begge forældre' og de idealer for for-ældreskab, diskursen i Forældreansvarsloven opstiller. Barnets bedste udgør et centrum, hvorom andre begreber i diskursen ordner sig. På baggrund af analysen i kapitel 6 kan vi konkludere, at diskursen i Forældreansvarsloven, forældreskabsdiskursen, opstiller to overordnede idealer for forældreskab. Dels et ideal om, at forældre skal sikre, at deres børn har lige ret til begge forældre udtrykt ved Forældreansvarslovens vægtning af fælles forældremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger. Dels et ideal om samarbejde til barnets bedste, der ligeledes er udtrykt ved fælles forældremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger med dertil med lovens fokus på konfliktmæglingstiltag i sagsbehandlingen af skilsmissesager.

I undersøgelsen viser vi i kapitel 7, Lovens virke, med inddragelse af en governmental styringsoptik desuden, at forældreskabsdiskursens idealer i forvaltningen af loven udmøntes gennem magttek-nologiske virkemidler som oplysning, vejledning og motivation i forbindelse med konfliktmæg-

46 Vi har efter hvert af analysekapitlerne løbende opsamlet analysens konklusioner, vi og vil derfor her begrænse os til at sammenfatte undersøgelsens overordnede analytiske fund.


90

ling og rådgivning i statsforvaltningen. Gennem disse magtteknologiske virkemidler kan forældre, der henvender sig i forbindelse med tvister om forældremyndighed, samvær og/eller barnets bo-pæl subjektiveres i overensstemmelse med forældreskabsdiskursens idealer og de dertil knyttede forståelsesmønstre for forvaltningen af forældreskab. Analysen viser, at forældreskabsdiskursens opstillede idealer for forældreskab, og dermed lovens virke i tillæg til subtile governmentale magt-teknologier, også virker gennem en magtform, der beror på en synlig og direkte styrende og sankti-onerende magtudøvelse i kraft af domstolens mulighed for at idømme fælles forældremyndighed.

Efter at have analyseret forældreskabsdiskursens idealer, analyserer vi i kapitel 8, Forældres møde med loven, hvordan forældre agerer. På baggrund af analysen kan vi konkludere, at de interviewede forældre i deres italesættelse af deres måde at handle på trækker på en række taktikker, der kan legitimere og retfærdiggøre deres ageren i mødet med loven. Vi kan konkludere, at der er en gen-nemgående tendens til, at forældrene positionerer sig i en offerrolle og rollen som barnets beskyt-ter. Denne rollepositionering optræder i forældrenes fortællinger, når de italesætter, at de oplever, at statsforvaltningen ikke anerkender deres udlægning af sagen, eller når deres sagsudlægning af konflikten udfordres af modparten. I analysen peger vi på, at rollen som offer og rollen som bar-nets beskytter kan være særligt virkningsfulde som følge af den tætte kobling til barnets bedste, der har karakter af nodalpunkt i forældreskabsdiskursen. Barnets bedste italesættes også, når vi i det efterfølgende afsnit analyserer, at mødrenes fortællinger er karakteriseret ved, at de trækker på en undtagelsestaktik, som de understøtter ved at påpege diskvalificerende karakteristika ved eksmanden. Mødrene tilkendegiver i deres fortællinger en indirekte kritik af Forældreansvarslo-vens vægtning af fælles forældremyndighed og muligheden for syv/syv-samværsordninger. Dette legitimeres ved taktisk at henvise til barnets bedste og tungtvejende grunde, der er anerkendte og legitime begreber indenfor diskursen. Tilsvarende kan vi videre konkludere, at forældrene – både fædre og mødre – når de italesætter forældreskabsdiskursens samarbejdsideal udtrykt ved statsforvaltningens konfliktmæglingstiltag, ved anvendelse af undtagelses- og syndebuk-taktikker undskylder og legitimerer, at de ikke efterlever idealerne, selvom det er til barnets bedste. Vi kan således konkludere, at det karakteriserer forældrenes ageren i mødet med loven i statsforvaltnin-gen, at de anvender en række taktikker, der kan være anvendelige. Disse taktikker optræder, når forældrene italesætter forældreskabsdiskursens idealer for forældreskab.

9.3. Ændringer på vej? En perspektivering Forældreansvarsloven, der har været det centrale omdrejningspunkt for undersøgelsen af forældre-skabsdiskursens idealer og forældrenes ageren, nød stor politisk opbakning, da den i sin tid blev enstemmigt vedtaget i folketinget. På trods af den dengang markante politiske opbakning er loven i dag (marts 2009), ikke desto mindre under skarp kritik fra flere fronter. Centrale organisationer på området, berørte forældre samt en lang række politikere, der tidligere var positive over for loven, er i dag kritiske. Fra politisk side kan der således spores udtalt forandringsvillighed blandt andet hos Socialistisk Folkeparti, den konservative justitsminister Brian Mikkelsen og socialdemokraten Mette Frederiksen (Keiding 2008a; Keiding 2008b; Munk-Petersen 2008). Det gennemgående kritiske spørgsmål er, om loven lever op til intentionen om i alle sager at sikre barnets bedste.


91

Motiveret af denne fremherskende kritik og den politiske åbenhed overfor ændringer af loven vil vi her afslutningsvist i lyset af undersøgelsens analytiske fund reflektere over magtdynamikker, der skaber mulighed for ændringer af Forældreansvarsloven, og pege på vilkår for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet.

9.3.1. Modmagt: Grobund for forandring

Den kritiske debat omkring Forældreansvarsloven bæres blandt andet frem af enkeltsager, frem-hævet af eksempelvis en politiker som Mette Frederiksen, der i sin argumentation for, hvorfor der bør rettes opmærksomhed mod potentielle negative konsekvenser af Forældreansvarsloven, hen-viser til forældres personlige beretninger om for eksempel vold og incest (Keiding 2008a). Mette Frederiksens argumentationsgang retter opmærksomheden mod forældrene som betydningsfuld individgruppe i forhold til loven og i forhold til mulige ændringer af lovens udformning. Dels for-di netop forældrene særligt berøres af skiftende lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet, dels fordi vores undersøgelse viser, at forældrene ikke blindt agerer i overensstem-melse med Forældreansvarslovens idealer for forældreskab. Med vores socialkonstruktivistiske dis-kursperspektiv in mente ser vi diskurser som dialektiske forstået således, at diskurser konstituerer individers handlen, og selv konstitueres af denne handlen (Fairclough 1992:45,66; Jørgensen & Phillips 1999:74,77).47 Denne diskursforståelse kan vi nuancere med Foucaults begreb om mod-magt, da det skaber mulighed for at se et kritisk potentiale i forældrenes ageren, der kan danne grobund for ændringer i lovgivningen.

Magt er hos Foucault betinget af frihed, og det er denne frihed, der giver rum for at udøve mod-magt. Med dette mener Foucault, at der parallelt med magt altid vil være modhandlinger og der-med modmagt, der gør magten ustabil (Foucault 1978:107; Foucault 1980:58). At magten er ustabil og skrøbelig er også dens styrke og drivkraft, idet magten hermed er foranderlig. Er magten foranderlig, kan den inkorporere modmagten. Magt og modmagt indgår således i et konstant spil, hvor de i vid udstrækning er hinandens forudsætninger (Foucault 1978:104-109). Således er der i alle magtrelationer en række punkter eller elementer, som et eller flere individer forholder sig kritisk til og i nogle tilfælde ønsker at ændre (Dreyfus & Rabinow 1982:224-226). Individerne kan enten acceptere magtudøvelsen uden at gøre modstand eller udøve modmagt i et forsøg på at vende magtrelationen. Modmagtbegrebet åbner således op for, at individer kan handle i en form for uoverensstemmelse med diskursen, selvom den kan ses som indlejret i individerne.

I analysen af forældrenes ageren henter vi inspiration i Certeaus teoretiske betragtninger i forhold til, hvordan individet gennem taktikker kan skabe et mulighedsrum for handlen ved at mani-pulere med og bruge de regler for praksisser, der eksisterer indenfor diskursens rum for handlen (Certeau 1988:29). I besvarelsen af problemformuleringen peger vi på, at forældrene umiddelbart bifalder de diskursive idealer udmøntet i loven, men at deres fortællinger i kraft af deres italesatte håndteringstaktikker, når de ikke handler i overensstemmelse med diskursen, samtidig rummer kritik. Vi kan således i forhold til forældreskabsdiskursens ideal om ’børns lige ret til begge forældre’

47 Som ekspliciteret i vores videnskabsteoretiske overvejelser i kapitel 3, er denne forståelse inspireret af Fairclough, der ser forholdet mellem struktur og praksis som gensidigt konstituerende. Det indebærer, at subjektet under diskursen til en vis grad kan handle selvstændigt (Fairclough 1992:45,66).


92

pege på en mulig forekomst af modmagt i mødrenes kritik af udbyggede samværsordninger. Det ses i deres fortællinger indeholdt i den måde, hvorpå de genbruger og ændrer meningsindholdet i barnets bedste som centralt begreb. Tillige lægger forældrene gennem taktisk ageren afstand til det, de oplever som en unuanceret og uhensigtsmæssig gennemtrumfning af samarbejdsidealet på bekostning af hensynet til barnets bedste. De italesætter, at de oplever kravet om indfrielse af samarbejdsidealet som tvang. En sådan oplevet tvang gør magten synlig, hvilket gør det lettere for forældrene at vende sig imod de diskursive idealer for handlen.

Iagttages forældrenes fortællinger i en modmagtoptik, kan der peges på et opgør med nogle af de sandheder om forvaltning af forældreskab, som forældreskabsdiskursen opstiller. Forekomsten af modmagttendenser afstedkommer et forandringspotentiale, der består i muligheden for at redefi-nere elementer af diskursen ved at meningsudfylde disse på alternativ vis. Både begrebet om tungt-vejende grunde og barnets bedste er vagt defineret i lovteksten. Det betyder, at barnets bedste, selvom det er nodalpunkt i forældreskabsdiskursen, i forældrenes ageren kan udfordres og søges redefineret. I forhold til begrebet om tungtvejende grunde er det centralt, at begrebsdefinitionen er fraværende i lovgivningsteksten (Forældreansvarsloven § 11), mens der i vejledningen til loven kun er en løs definition af, hvilke legitime undtagelsesvilkår, der gør, at fælles forældremyndighed bør ophæves (Vejledning om forældremyndighed og bopæl 2007:2.4.1).

Den manglende entydighed kan medvirke til at forklare, hvorfor barnets bedste og tungtvejende grunde anvendes taktisk af forældrene i deres sagsfortællinger. Begrebernes betydning vurderes og forhandles i systemets sagsbehandling i hver enkelt sag. Sociale processer omkring tilblivelsen af mening og viden i forhold til barnets bedste kan ikke analytisk reduceres til hverken enkeltindivi-ders italesatte meningstilskrivninger eller strukturelle diskursive påtryk. Forældrenes taktiske age-ren peger på, at der skabes en sprække, hvorigennem modmagten får mulighed for at trænge ind i diskursen. Modmagttendenser i forældrenes ageren betyder dog ikke nødvendigvis, at der sker radikale brud med forældreskabsdiskursen i Forældreansvarsloven. Derimod illustrerer modmagt-tendenserne, at magt foregår i et net af diskursive kampe, hvor magt og modstand er to sider af samme sag. Diskursens opstillede sandheder for forvaltningen af forældreskabet udfordres således i en konstant dialektisk proces (Foucault 1978:104-109). Elementer af modmagt i forældrenes ageren kan pege på, hvorfor det diskursive landskab er i stadig bevægelse på trods af, at Forældre-ansvarsloven kun er omkring halvandet år gammel.

9.3.2. Vilkår for forvaltningen af lovgivningen

Den manglende entydighed i begrebsdefinitionen af tungtvejende grunde og barnets bedste er tillige interessant i forhold til refleksioner over de vilkår, dette skaber for forvaltning af lovgivning på forældremyndigheds-, samværs- og bopælsområdet. Dette lovgivningsområde er karakteriseret ved en dobbelthed, idet den forvaltningsmæssige praksis skal forene en retslig optik og en psyko-logisk optik. Begrebet om tungtvejende grunde henviser til vurdering af, hvad der skadeligt for barnet og opererer dermed inden for en logik med fokus på børnevelfærd. Det hedder således i vejledningen til lovgivningen i forhold til barnets bedste, at dette:

” må til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for hvert enkelt barn og bero på en individuel vurdering af netop dette barns forhold” (Vejledning om forældremyndighed og samvær 2007:3.4.).


93

Som citatuddraget viser, skriver vejledningen, at der skal ske en individuel vurdering af det enkelte barns velfærd. Samtidig beror vurderingen af, hvornår tungtvejende grunde er til stede, ligeledes på en juridisk vurdering af forældreevne, der opererer ud fra et perspektiv baseret på ret og uret. I et sådan perspektiv kan Forældreansvarsloven ses som et forsøg på at sammenholde to modsatrettede rationaler eller diskursive forståelser. På den ene side en familieretsdiskurs, hvor alt gøres op ud fra, hvad der er retsgyldigt eller ej. På den anden side en børnevelfærdsdiskurs, hvor der fokuseres på, hvad der er godt eller skadeligt for det individuelle barn. To diskurser, der i denne optik opererer med deres egen logik og ud fra egne referencepunkter. Man kan opstille den tese, at denne interne dualitet i lovgivningen og lovens forvaltning i tillæg til forældres modmagt kan være medvirkende til at skabe rum for diskursiv ustabilitet (Ottosen 2006:31-33). Med Forældreansvarsloven kan der ses en bevægelse væk fra den juridiske konstellation om det generaliserede barns bedste, der herskede i den tidligere lovgivningspraksis i Forældremyndighedsloven. Ændringen kan betragtes som en øget tilskrivning af udsigelseskraft og legitimitet til det psykologiske perspektiv i lovgiv-ningen, hvor barnets bedste i en børnevelfærdsdiskurs bliver et konkurrerende sandhedsparameter til familieretsdiskursens fokus på juridiske rettigheder. Dualiteten i rammebetingelserne for ud-møntning af Forældreansvarsloven og den afstedkomne diskursdivergens kan afføde dilemmaer om, hvilke aspekter af barnets bedste der skal have højeste prioritet. Eksemplificeret i sager hvor en forælder hævder, at karakteristika ved modparten taler for ophævelse af fælles forældremyndighed eller mindre samvær, mens modparten på sin side italesætter dette som tomme beskyldninger og henviser til barnets behov for samvær med begge forældre. Det må formodes, at sådanne tilfælde ikke er unikke i konfliktfyldte sager, hvilke undersøgelsens empiri underbygger. I denne optik teg-ner der sig et billede af en forvaltningsintern diskursiv kampplads, hvor der kæmpes om retten til at definere et endeligt værdigrundlag for, hvad der er de bedste rammer for varetagelse af barnets bedste. Her er tungtvejende grunde og barnets bedste anvendelige skyts.

Hvorvidt debatten om Forældreansvarsloven vil føre til ændringer i lovgrundlaget ligger hen i det uvisse. Ovenstående refleksioner anskueliggør et iboende forandringspotentiale, der eksisterer blandt andet i kraft af forældres mulighed for modhandlinger i forhold til den herskende forældre-skabsdiskurs’ sandhedsproduktion om barnets bedste i Forældreansvarsloven. Tillige peger den manglende entydighed i definitionen af begreberne om tungtvejende grunde og barnets bedste og dobbeltheden indeholdt i lovgivningen på, at centrale delelementer af forældreskabsdiskursen er ustabile. Dette kan give forklaringskraft til, hvorfor det diskursive landskab i Forældreansvarslo-ven fortsat er i bevægelse.

94

AbstractIn this dissertation we conduct a study of the discourse on parenting in Forældreansvarsloven [the parental responsibility law], and the tactics employed by divorced parents in regard to custody, visitation and/or residence cases. The dissertation is empirically based, with empirical material consisting of interviews with six experts, who took part in the preparatory legislative work which laid the ground for the subsequent legislative amendment, Forældreansvarsloven. Moreover, we have conducted a focus group interview with employees from the state administration - lawyers and psychologists. Lastly, the empirical material includes interviews with fourteen parents, with cases in the state administration concerning custody, visitation and/or residence.

Our research method and design originate in a social constructivist methodology. We regard our research subject, the new legislation regarding custody, visitation and/or residence a socially con-structed phenomenon in line with Michel Foucault’s critical thought. Michel Foucault we under-stand the human subject as constructed by social power relations. Applying a social constructivist perspective, our main objective is to fracture the anticipated and immediate view of Forældrean-svarsloven and to bring to light the subtle power/knowledge mechanisms at play. In continuation of our social constructivist basis, we employ Foucault's power analysis as the theoretical frame in the analysis and interpretation as well as analysing the construction of the ideals ascribed by the legislation and imposed on divorced parents with regard to cases in the state administration con-cerning custody, visitation and/or residence. In addition to our social constructivist perspective the theoretical frame for the study is inspired by interactionism.

The conclusion of this dissertation is firstly, that the societal perception of and approach to family, parenthood, and childhood changes over time due to historical, political and social discursive processes. Secondly, our analysis shows that the discourse in the Forældreansvarsloven depends on the safeguarding of a child by ensuring children's equal right to visitation with both parents. Thus, we conclude that a nodal point in the parental discourse is based on actions which are for the benefit of the child. Further, based on the analysis we conclude that an essential ideal under-pinning the discourse on parenthood in the Forældreansvarsloven is the continued cooperation between parents, as the most desirable family form after a divorce. The parental discourse offers ideals of parenthood as a life-long collaborative project between equal parents with a strong focus on responsibilities and obligations to meet the child's best interests.

Moreover, the analysis has shown that Forældreansvarsloven seeks to govern parents' subjectivity through the use of governmentality, which is a form of government that seeks to form the parents' behaviour through their own will, wishes, and goals, i.e. through their reflective self. Foucault's concept of power and knowledge as a mutual inherence visualize how the government works through the production of truths. The government's production of truth takes place in the state administration. The state administration seeks to constitute parents as responsible, cooperating subjects, who identifies with the government's subject forms, which again seeks to make them adjust their actions according to the government's moral precepts, or ideals in the parental dis-course in Forældreansvarsloven. We conclude that the state administration and family court both employ the ideals for parenthood set by the parental discourse, through subtle and hidden power relations. Through the use of power technologies such as information, guidance, and motivation,

Abstract

95

the parents are guided and lead to act in accordance with ideals set by the parental discourse. The power technologies are targeted at getting parents to comply with the discourse of coopera-tion by entering into the available conflict management programs in the state administration and to reach shared agreement concerning custody, visitation, and residence of the child outside the courtroom. In case the parents are not willing or able to comply with the ideals set by the parental discourse, Forældreansvarsloven contains an inbuilt instrument to force parents to act in compli-ance with the set ideals. Following, the ideals set by the parental discourse, primarily cooperation in the child's interest, can be imposed through a direct, traditional power, as the family court has the power to enforce joint custody on parents against their will.

Furthermore, our analysis shows that the position or character as the protector of the child in addition to positioning as victims is a powerful positioning tactic in the parents' conflict manage-ment. These positioning tactics, among other tactics employed by the parents, seem especially po-werful because of a tight coupling to the phase ‘for the benefit of the child’, as a nodal point in the parental discourse. Parents act tactically in accordance with the discourse, as their tactics gather legitimacy from the established ideals for parental behaviour set by the parental discourse.

Finally, the study reflects on the possibility for oppositional or counter power, and the final discus-sion in the dissertation based on Foucault’s theoretical thoughts about counter power demon-strates an inherent potential for changes being made to the Forældreansvarsloven. A potential for change which exists because of the potential of parents and other individuals for counter power in relation to the prevailing parental discourse.

96

ReferencerI. Litteratur

Alvesson, Mats & Kärreman, Dan (2005): ”At arbejde med mysterier og sammenbrud: Empirisk materiale som kritisk samtalepartner i teoriudvikling” I: Järvinen, Margaretha &: Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 121- 144.

Andersen, Niels Åkerstrøm (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fraSamfundsvidenskaberne.

Arbnor, Ingeman & Bjerke, Björn (1997): Methodology for Creating Business Knowledge. Second Edition. London: Sage Publications.

Ariès, Philippe (1982): Barndommens Historie. København: Nyt Nordisk Forlag

Askgaard, Line et al. (2007): Forældreansvarsloven – normativt grundlag og forvaltningspraksis i en postmoderne kontekst. Bachelormodul, socialvidenskab. RUC.

Atkinson, P. & Coffey Atkinson, A. (2004): “Analysing documentary realities”. I: Silverman, David (red.) Qualitative Research. Theory, Method, Practice. London: Sage.

Backe-Hansen, Elisabeth (2002): ”Barns deltakelse i spørresjemaundersøkelser sett i forhold til generelle forskningsetiske krav” I: Andersen, Dines & Heide Ottosen, Mai: Børn som respondenter. Om børns medvirken i survey. København: Socialforskningsinstituttet.

Bloor, Michael et al. (2002): Focus Groups in Social Research. London: Sage Publications.

Certeau, Michel de (1988): The Practice of Everyday Life. Second edition.Los Angeles: University of California Press.

Christoffersen, Mogens Nygaard (1999): ”Familiens udvikling – den danske model. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag, s. 79-107.

Dean, Mitchell (2006): Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund. Frederiksberg: Forlaget Sociologi, s. 41-112, 133-186.

Demant, Jakob (2006): ”Fokusgruppen – et spørgsmål til fænomener i nuet” I: Sociologiske metoder. Forlaget samfundslitteratur.

Dencik, Lars (1999): “Små børns familieliv – som det formes i samspillet med den udenomsfamiliære børneomsorg. Et komparativt nordisk perspektiv”. I: Dencik, Lars &

97

Jørgensen, Per Schultz (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag, s.108-131.

Denzin, Norman K. & Lincoln, Yvonna S. (1994): “Introduction – Entering the Field of Qualitative Research”. I: Handbook of Qualitative Research. London: Thousand Oaks, New Delhi: Sage Publications.

Dreyfus, Hubert L. & Paul Rabinow (1982): ”Power and Truth” I: Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics. With an Afterword by Michel Foucault. Sussex: The Harvester Press Limited.

Fairclough, Norman (1992): Discourse and Social Change. Cambridge: Polity Press.

Fairclough, Norman (1995): Critical Discourse Analysis. The Critical Study of Language London: Longman.

FN (1989): Konvention om Barnets Rettigheder. De Forenede Nationer.

Fog, Jette (2001): Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. Viborg: Akademisk Forlag.

Fontana, Andrea & Frey, James H. (1994): ”Interviewing. The Art of Science”. I: Denzin, Norman K. &. Lincoln, Yvonna S (red.): Handbook of Qualitative Research. Thousand Oaks: Sage Publications.

Foucault, Michel (1972): The Archaeology of knowledge. London: Routledge.

Foucault, Michel (1975): ”The means of correct Training”. I: Elliott, Antohny (red.):“Contemporary social theory”, Massachusetts: The Blackwell Reader.

Foucault, Michel (1977): Overvågning og straf. København: Rhodos, s. 75-110, 176-201.

Foucault, Michel (1978): Seksualitetens historie 1. Viljen til viden. København: Rhodos.

Foucault, Michel (1980): ”Truth and Power”. I: Power/Knowledge. Selected Interviews and Other Writings 1972-1977. Hemel Hempstead: Harvester Wheastsheaf.

Foucault, Michel (1982): “Afterword. The Subject and Power.” I: Dreyfus, Hubert L & Rabinow, Paul. Michel Foucault. Beyond Structuralism and Hermeneutic. Sussex: The Harvester Press Limited.

Foucault, Michel (1991): ”Govermentality” I: Bruchell, G., Gordon, C. & Miller, P.: The Foucault Effect. Chicago: University of Chicago Press

Foucault, Michel (1997):”Technologies of the self ” I: Rabinow, P (red.): Ethics. Subjectivity and Truth. Essential works of Foucault 1954-1984. New York: The New Press.Foucault, Michel (1999): Religion and Culture, New York: Routledge

98

Foucault, Michel (2000): “The subject and power”. I: Faubion, James.D, Rabinow, Paul: Michel Foucault,Essential works of Foucault 1954-1984, vol.3, Power. Allen Lane The Penguin Press, s.326-348.

Fredslund, Hanne & Lisa Dahlager (2005): ”Kvaliteten. Fem krav til kvalitativ forskning” I: Charlotte Baarts & Hanne Fredslund (red.): Perspektivet – Kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. København: Arbejdsmiljøinstituttet.

Giddens, Anthony (1996): Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag, s. 21-48.

Giddens, Anthony (2005): Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.

Goffman, Erving (1975): Stigma: om afvigerens sociale identitet. København: Gyldendal.

Grover, Sonja (2004):”Why Won’t They Listen To Us? On Giving Power and Voice to Children Participating in Social Research.” I: Childhood. vol. 11, nr. 1, s. 81-93. Gubrium, Jaber F. & Holstein, James.A. (2002): “From the Individual Interview to the Interview Society”. I: Gubrium, Jaber F. & Holstein, James A. (red.): Handbook of Interview Research. CA: Thousand Oaks. Sage Publications.

Gubrium, Jaber F. & Holstein, James, A. (2000): The Self We Live By. Narrativ Identity In a Postmodern World. Orford: Oxford University Press.

Gulløv, Eva & Højland, Susanne (2003): Feltarbejde blandt børn. Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. København: Carpe.

Halldén, Gunilla (1999): ”Forældreperspektiv og barneperspektiv på familieliv og den gode barndom”. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag, s.108-131.

Hammersley, M. & Atkinson P. (1995): ‘Ethics’. I: Hammersley & Atkinson: Ethnography. Principles in practice. New York: Routledge.

Heede, Dag (2004): Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. København: Museum Tusculanums Forlag.

Hermann, Stefan (2000): Fra magt/viden og dominans til selvteknologier og frihedspraksis. Sociologiske træk af Michel Foucaults samtidsdiagnose. Århus: Institut for statskundskab. Aarhus Universitet.

Hermann, Stefan (2007): Magt og oplysning. Folkeskolen 1950-2006. København: Forlaget Unge Pædagoger.

Howarth, D (2005): Diskurs, en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, s. 9-32, 148-180.

99

Hyldegaard, Kirsten (2006): Videnskabsteori – en grundbog til de pædagogiske fag. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s. 183-214.

James, Allison & Prout, Alan (1997): “A new paradigm for the sociology of childhood? Provenance, Promise and Problems” I: Prout, Alan & Allison, James: Constructing and Reconstructing Childhood: Contemporary Issues in the Sociological Study of Childhood. London: Falmer Press.

Järvinen, Margaretha (2005): ”Interview i en interaktionistisk begrebsramme” I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 27-48.

Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.) (2005): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag.

Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (2005): ”Observationer i en interaktionistisk begrebsramme” I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 97-120.

Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/ Samfundslitteratur.

Jørgensen, Per Schultz (1999): ”Familieliv – i børnefamilien”. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag, s.108-131.

Kampmann, Jan (2003): ”Barndomssociologi – fra marginaliseret provokatør til mainstream leverandør”. I: Dansk Sociologi. vol. 4 nr. 01.

Keiding, Peter (2008a): ”Vi må ikke rulle tiden tilbage”. I: Information d. 10.november 2008

Keiding, Peter (2008b): ”Brian M. vil beskytte børn mod voldelige forældre”. I: Information d.14.november 2008

Keiding, Peter (2008c): ”Loven beskytter den svage part”. I: Information d.11.november 2008

Kronborg, Annette (2000): ”Forvaltning af familieretligt samvær”. I: Juristen 9, s. 325-34.

Kvale, Steinar (2002): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag.

Laclau, Ernesto (1990): New Reflections on the Revolution of Our Time. London: Verso.

Laclau, Ernesto & Mouffe, Chantal (1985): Hegemony & Socialist Strategy –Towards a Radical Democratic Politics. Verso. London.

100

Lindgren, Sven-Åke (2002): ”Michel Foucault”. I: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag, s.326-341. Machiavelli, N. (1998): Fyrsten. Aarhus: Helikon.

Marx, Karl & Engels, Friedrich (1993): Det kommunistiske manifest. Helsingør: Det lille Forlag.

Mik-Meyer, Nanna & Järvinen, Margaretha (2005): ”Indledning: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv” I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 9-23.

Mik-Meyer, Nanna (2005): ”Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme” I: Järvinen, Margaretha &: Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s. 193-214.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2007): Vejledning om samvær. Vejledning nr. 9860 af 06/09/2007. København: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32075 (11.03.09)

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2007): Vejledning om børnesagkyndige undersøgelser. Vejledning nr. 9013 af 25/01/2008. København: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114650 (11.03.9)

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2007): Vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl. Vejledning nr. 9859 af 06/09/2007. København: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32074 (11.03.09)

Mogensen, Britta & Nørgaard, Lone (2008): ”Samværet med barnet kan nu være faderens middel til fortsat at kunne udøve vold mod og have kontrol over moderen også efter en separation”. I: Kristeligt Dagblad d.18. september 2008.

Moxnes, Kari (1999): ”Børn og skilsmisse – en forandringsproces med konsekvenser”. I: Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag, s.108-131.

Munk-Petersen, Trine (2008): ”Forældrelov får fred til efter nytår”. I: Berlingske Tidende d. 13.november 2008.

Neuman, Lawrence W. (2000): Social Research Methods, qualitative and quantitative approaches. United States: A Person Education Company. 4 udgave, s.195-200.

Olsen, Annemette Lindhardt & Larsen, Dorthe & Lange, Anita (2005): Vielser og skilsmisser – børn i skilsmisser. København: Danmarks Statistik.

101

Ottosen, Mai Heide (2006): In the Name of the Father, The Child and the Holy Genes. Acta Sociological, vol 4 (1), s. 29-46.

Parsons, Talcott (1988): ”Den amerikanske familie: dens forhold til personligheten og samfunnsstrukturen”. I: Parsons, Talcott. Sociologiske essays. Oslo: Pax Forlag.

Parsons, Talcott (1992): “The Socialisation of the Child and the Internalization of Social Value Orientations” I: Jenks, C.: The Sociology of Childhood. Essential Readings. Hamshire: Gregg Revivals.

Pestello, Fred P. (1991): ”Discounting” I: Journal of contemporary Ethnography, vol.20 nr.1, s.26-46.

Qvortrup, Jens (1999): “Barn og samfund” I: Dencik, Lars. og Schultz-Jørgensen, Per (red.): Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag.

Rasborg, Klaus (2004): “Socialkonstruktivismer i klassisk og moderne sociologi” I: Fuglsang, Lars & Poul Bitsch Olsen (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s. 349-387.

Richards, Lyn (2005): Handling qualitative data. A practical guide. London: Sage, s. 11-31.

Ringkøbing, Jeanette (2008): ”Børn tvinges til at være sammen med fædre, som de har set begå vold mod moren”. I: Politikken d. 4. maj 2008.

Ritzau (2006): ”Foreningen Far glæder sig over ny lov”. I: Politiken d.5.december 2006.

Rose, Nikolas (1999): Powers of Freedom. Reframing political thought. Cambridge: Cambridge University Press, Kapitler: “Introduction: reframing political thought”, “Freedom”, s. 1-15, 61-97.

Rose, Nikolas (2003): ”At regere friheden – en analyse af politisk magt i avanceret liberale demokratier” I: Borch, Christian & Lars Thorup Larsen (red.): Perspektiv, magt og styring. Luhmann & Foucault til diskussion. København: Hans Reitzels Forlag, s.180-199.

Rose, Nikolas & Miller, Peter (1992): ”Political power beyond the State: problematic of government”. The British Journal of Sociology. vol 43, nr. 2, s. 173-205.

Scott, Marvin B. & Lyman, Stanford M. (1968):”Accounts”. I: American Sociological Review, nr.33, s.46-62.

Silverman, David (1993): Interpreting Qualitative Data. Methods for Analysing Talk, Text and Interaction. London: Sage.

102

Smith, Dorothy E. (2001) ”Text and Ontology of Organizations and Institutions”. I: Studies in Culture, Organizations and Society, vol. 7, 159-198.Sommer, Dion (1996): Barndomspsykologi. Udvikling i en forandret verden. København: Hans Reitzels Forlag, s. 20-35.

Staunæs, Dorthe & Søndergaard, Dorte Marie (2005): ”Interview i en tangotid” I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nanna (red.): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag, s.49-71.

Thagaard, Tove (2003): Systematikk og innlevelse – En innføring i kvalitativ metode. Bergen: Fagbokforlaget.

Thomsen, Jens Peter Frølund (2002): ”Diskursanalyse”. I: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag, s. 179-194.

Udvalget for Forældremyndighed og Samvær (2006): Barnets perspektiv. Forældremyndighed. Barnets bopæl. Samvær. Tvangsfuldbyrdelse. Betænkning afgivet af Udvalget for Forældremyndighed og Samvær. Betænkning nr.1475.

Vallgårda, Signild (2003): ”Studier af magtudøvelse. Bidrag til en operationalisering af Michel Foucaults begreb governmentality”. I: Christiansen, Peter Munk & Togeby, Lise (red.): På sporet af magten. Magtudredningen. Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Wenneberg, Søren Barlebo (2002): Socialkonstruktivisme. Positioner, problemer og perspektiver. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Villadsen, Kasper (2006): ”Forord til den danske udgave” I: Dean, Mitchell: Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund. Frederiksberg: Forlaget Sociologi, s. 9-26.

Villadsen, Kaspar (2007): “Magten i selvteknologier: Foucaults aktualitet forvelfærdsforskningen? I: Tidsskrift for velferdsforskning. Oslo

II: LovregisterFN’s Konvention om Barnets Rettigheder (1989): http://www.boerneraadet.dk/fn's++b%c3%b8rnekonvention/b%c3%b8rnekonventionens+artikler Forældreansvarsloven: Lov nr. 499 af 6.juni 2007 om forældreansvarslov.

Forældremyndighedsloven: Lov nr. 387 af 14.juni 1995 om forældremyndighed og samvær.

Høringssvar 2007: Kommenteret oversigt over høringssvar vedrørende forslag til Forældreansvarslov og udkast til forslag til lov om ændring af forskellige bestemmelser som følge af forældreansvarsloven mv. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Familiestyrelsen. Retsudvalget L 133 - Bilag 3 Offentligt.

Myndighedsloven: Lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål.

103

III: Internetsider www.boerneraadet.dk: http://www.boerneraadet.dk/om+r%C3%A5det (08.03.09)

www.bornsvilkar.dk: http://www.bornsvilkar.dk/BornsVilkar/OmBornsVilkar.aspx (08.03.09)

www.foreningenfar.dk: http://www.foreningenfar.dk/about.phtml?show=8 (08.03.09)

www.moedrehjaelpen.dk: https://www.moedrehjaelpen.dk/default.aspx?func=article.view&menuAction=selectClose&menuID=8&id=210 (08.03.09)

104

AnsvarsfordelingLaura Hold Pilegaard og Sofie Mathilde Hansen Stage: kapitel 1 og kapitel 9 samt indledning og opsamling i samtlige kapitler.

Laura Hold Pilegaard: afsnit 2.1., 2.3., 2.5., 3.1.1., 3.1.3., 3.2., 3.2.2., 3.2.3.1., 3.2.3.3., 3.2.3.5., 3.3., 3.3.2., 3.3.4., 3.4.1., 3.4.2., 4.1., 3.4.2., 4.1.2., 4.1.4., 5.1., 5.2., 6.2., 6.2.2., 6.3.1., 6.3.2.1., 7.1.1., 7.2.1., 7.2.3., 8.1., 8.2.1., 8.2.2., 8.3.1., 8.4.1.

Sofie Mathilde Hansen Stage: afsnit 2.2., 2.4., 3.1., 3.1.2., 3.1.4., 3.2.1., 3.2.3., 3.2.3.2., 3.2.3.4., 3.2.4., 3.3.1., 3.3.3., 3.4., 3.4.1.1., 3.4.2.1., 4.1.1., 4.1.3., 4.2., 5.1.2., 6.1., 6.2.1., 6.3., 6.3.2., 7.1., 7.2., 7.2.2., 7.3., 8.2., 8.2.1.1., 8.3.3, 8.4., 8.4.2.

105

BilagsoversigtBilag 1. Interviewguide til forældre

Bilag 2. Interviewguide til udvalgsmedlemmer

Bilag 3. Interviewguide til fokusgruppe med jurister og børnesagkyndige psykologer

Bilag 4. Interviewguide til børneekspert

Bilag 5. Skema over sags- og personkarakteristika ved de interviewende forældre

Bilag 6. Informationsbrev til forældre, Foreningen Far

Bilag 7. Informationsbrev til forældre, Mødrehjælpen

Bilag 8. Opslag ved Videnskabsbutikken

Bilag 9. Uddybende beskrivelser af tilbud i statsforvaltningsregi

Bilag 10. Tematisk kondensering af temaer i forældreinterviewene

106

Bilag 1. Interviewguide til forældreIntroducer med at fortælle om specialet. Formålet med interviewene er at få indblik i forældrenes handlen i forbindelse med sagsbehandlingen af deres forældremyndigheds-, samværs- og/eller bo-pælssag ved statsforvaltningen. Herunder at få forældrenes til at sætte ord på deres syn på de for-ligsbestræbelser, som mæglingstilbuddene repræsenterer, samt at få indblik i hvorledes de anskuer deres rolle som forældre i skilsmissekonflikt og inddragelsen af/indvirkningen på deres børn.

BaggrundsspørgsmålHvor gammel er du?•Hvad er din beskæftigelse?•Hvor mange børn har du og din samlever/eksmand/-kone sammen?•Hvor gamle er jeres barn/børn, og hvor gamle var de, da I gik fra hinanden?•Var I gift? Hvor længe var I sammen?•

Sagsforløb og kontakt til statsforvaltningenHvornår i forløbet blev det nødvendigt at tage kontakt til statsforvaltningen?•Kan du beskrive de konfliktelementerne, der har ført til, at I har en sag ved statsforvaltningen? •(omhandler sagen forældremyndighed, bopæl og eller samvær?)Hvad tænkte du om statsforvaltningens rolle og funktion forud for, at I tog kontakt til dem?•

Oplevelse af kontakten til statsforvaltningenHvilke mæglingstilbud har du og din familie sagt ja til i statsforvaltningen? Konfliktmægling, •børnesagkyndig rådgivning, tværfaglige møder, jurist vejledning?Hvor mange møder har du/I haft i statsforvaltningen? •Over hvor lang en periode har du/I har kontakt til statsforvaltningen? Mødehyppighed?•Hvem har du/I haft kontakt til – jurist og eller børnesagkyndige?•Hvad er dine umiddelbare tanker omkring den første kontakt til statsforvaltningen?•Hvordan var det at komme ind i statsforvaltningen? Hvilke tanker gjorder du dig?•Hvordan har din oplevelse af mæglingen været? •Hvordan har din oplevelse af statsforvaltningspersonalet været i forbindelse med mæglingen? •Har det hjulpet jer til at nå til enighed? Hvordan? Hvorfor/hvorfor ikke?•Hvordan oplevede du det, at du skulle mødes med din tidligere mand/kone i nærværelse af •andre (sagsbehandlere)? Det at få hjælp udefra?Hvordan var det, at der var andre tilstede?•Hvordan syntes du, at mæglingen fungerede?•Har du følt dig i trygge hænder til mæglingen/møderne med statsforvaltningen? Hvordan? •Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad har du oplevet, at de har lagt vægt på i sagsbehandlingen?•Har du følt dig mødt/hørt i statsforvaltningen? Hvordan? Hvorfor/hvorfor ikke?•Kunne situationen ifølge dig have været tacklet bedre? Hvad var du utilfreds med/ hvad var •det, der ikke fungerede? Hvorfor? Hvordan gav dette sig til udtryk?

107

SagsbehandlingenHvordan har du oplevet statsforvaltningspersonalets syn på forældreroller og forældreskab?•Oplever du, at du og din ekskone/mand har fået den samme behandling i statsforvaltningen?•Hvordan har du oplevet de ansatte i statsforvaltningen, henholdsvis jurister og børnesagkyn-•dige? Har de lagt vægt på forskellige aspekter i sagsbehandlingen?Hvor er sagen nu? Er sagen gået videre til domstolen?•

Fremadrettet Hvad kunne have været anderledes, som ville have gjort oplevelsen bedre/mere konstruktiv/•bedre for dig og dit/dine børn?Er I blevet bedre forældre? – efter skilsmisse, i forbindelse med kontakten til statsforvaltnin-•gen? Efter mægling? Efter dom?

Skilsmisse i børnehøjde: inddragelse af barnetMener du, at børn bør inddrages i skilsmissesager? Direkte – ved børnesamtaler, eller indirek-•te via sagsbehandlerens indsamlede oplysninger – skole, daginstitutioner mv.? Hvor meget? Hvordan? Hvorfor?Har dit barn/børn været inddraget direkte i sagen? Hvis ja, hvordan har du oplevet dette? •Hvordan har du oplevet, at din ekskone/mand har forholdt dig hertil?Er du tryg ved den inddragelse, der har været af dit barn? •Mener du, at statsforvaltningen har formået at tage hånd om dit barns interesser, behov og •ønsker?Hvordan kom dette til udtryk? Hvilken betydning har dette haft for sagens forløb?•Mener du, at statsforvaltningen tog højde for dette i sagen? •

Hvordan oplever du, at dit barn/ dine børn oplevet skilsmissen? Hvad har været det sværeste i forhold til at tackle jeres konflikt og samtidig gøre det bedste for •jeres barn/børn?Hvad tror du det værste ved jeres brud har været for jeres barn? Hvorfor?•Er der noget ved skilsmissen, der har været godt for dine børn? (færre skænderier, ulykkelige •forældre, utryghed, alkohol, psykisk sygdom, vold mv.)Hvad mener du generelt om det, at børn i en tidlig alder skal forholde sig til forældrekonflikter? •

ForældrerollenHvad mener du er væsentligt som forældre i en skilsmissesag i forhold til at sikre det bedste •for barnet/børnene? Har dit syn på din egen rolle som forælder ændret sig efter skilsmissen? Og efter din kontakt •til systemet?Hvordan føler du, at omgivelserne betragter dig som forældre? Netværk, familie, venner, din •barns skole/institutioner, din arbejdsplads?Hvad oplever du, at man skal være/skal kunne for at være en god forælder?•Oplever du, at din ekskone/mand har haft samme opfattelse? Har statsforvaltningen? •

108

Holdning til loven og lovens indholdHvad er din holdning til indholdet i loven? (opsummer kort hovedpunkter i Forældreansvars-•loven). Her tænker jeg på opfattelsen af:Forældreskab •Barndom•Fælles forældremyndighed•Den øgede inddragelse af børneperspektivet•Det, at mæglingsforsøg i statsforvaltningen er obligatorisk, inden sagen kan overgå til dom-•stolen

Kontakt til Foreningen Far/ MødrehjælpenHvornår i forløbet tog du kontakt til FF/MH? •Hvorfor tog du kontakt? Hvad ville du gerne have råd og vejledning om?•Hvor mange gange har du haft kontakt med FF/MH?•Hvordan har de kunnet hjælpe dig?•Hvordan har du opfattet rådgivningen og det at komme i FF/MH?•Hvordan har du opfattet deres holdninger til lovgivningen? Kan du give eksempler på, hvor-•dan dette har givet sig til udtrykSnakker du med de andre forældre her? Deler I erfaringer mv.? Mødes I privat udover her? •Hvad snakker I om? Jeres børns påvirkning af situationen?

Afrunding Er der noget, vi ikke har spurgt ind til, som du synes, er vigtigt, at vi snakker om? •(Tak for deltagelse, understreg anonymitet mv.)•

109

Bilag 2. Interviewguide til udvalgsmedlemmer i betænkningsudvalget Introducer med at fortælle om specialet. Formålet er at få indblik i det lovforberedende arbejde, deres holdninger til Forældreansvarsloven samt deres syn på forældreskab Baggrundsspørgsmål

Erhverv, profession og position. •

UdvalgsarbejdetKan du kort beskrive din rolle i udvalgsarbejdet og din motivation for at deltagelse i det lov-•forberedende arbejde?Hvilke aspekter af lovens udformning havde fra dit synspunkt særlig relevans?•Der er flere punkter, hvor politikerne ikke har fulgt de råd, som udvalget gav i betænkningen •(nedre aldersgrænse for børneinddragelse), der er i betænkningen, hvad tænker du om det?Hvad tror du, politikernes bevæggrunde for ikke at følge alle forslag/ se bort for nogle af dem •har været?Er der nogle områder, du synes burde have fået mere vægt i betænkningen? Hvilke? Hvorfor? •Hvilke udvalgsmedlemmer var imod disse synspunkter? (muliggøre tvungen fælles forældre-myndighed?)Hvilke udvalgsmedlemmer (organisationer) delte du primært synspunkter med? På hvilke •områder? Udvalget skulle se på samvær og barnets bedste? Hvad kendetegnede de debatter I havde i •udvalget herom?Hvordan synes du, de forskellige organisationer, hvis medlemmer sad med i betænkningsud-•valget har forholdt sig til hinanden i debatten før og efter lovændringen?Hvordan forholder du dig/ din organisation sig hertil?Hvordan mener du, at forskellige partsorganisationer er med til at præge debatten om loven? •

Kontekst for lovændringen og lovenInternational påvirkning – FN’s Børnekonvention? •Hvordan forholder det sig med børns rettigheder i DK i forhold til andre lande? Er vi foran/•bagefter? Hvorfor tror du, lovændringen er kommet nu? Og hvad udtrykker den i dine øjne?•

Holdning til ForældreansvarslovenHvordan opfatter du/den organisation du repræsenterer den lovændring, der er kommet på •forældremyndighedsområdet?Man har bevæget sig væk fra domsafgørelser og i højere grad mod mæglingstiltag i statsfor-•valtningen, således at forældrene er med til at træffe beslutningen om, hvad det bedste for det

110

enkelte barn er. Hvordan opfatter du dette? Hvordan opfatter du den måde hvorpå fælles forældremyndighed fremstår i loven?•Hvilken holdning havde du til dette i det lovforberedende arbejde? Hvilken opfattelse af for-•ældreskab mener du, at lovgivningen indeholder? Er det anderledes end i den tidligere lovgivning? Og hvad er din holdning hertil?•Hvilket syn på barndom og barnets kompetencer mener du, er udtryk i loven? •Hvordan mener du at barnet bedste bør varetages? Og hvordan mener du, at barnets bedste •varetages i den nye lovgivning? Mener du, at børneperspektivet tilgodeses i højere grad efter lovændringen? Hvorfor/ hvorfor •ikke? (lovgivning vs. praksis)Hvordan mener du at børns rettigheder varetages i loven? (den nedre aldersgrænse er fjernet, der •er større mulighed for indirekte sagsinddragelse af børn til belysning af børns perspektiv). Loven fremhæver barnets ret til begge forældre? Hvad er din holdning hertil? •Hvilken betydning har set fra et børneperspektiv? •Hvordan ser du/ den organisation du repræsenterer på, hvordan det gode forældreskab dan-•ner ramme for varetagelse for barnets bedste efter skilsmisse/samlivsbrud?Hvad mener du kendetegner det gode forældreskab, når forældre ikke længere er sammen?•Skaber lovgivningen de bedste muligheder for, at forældrene kan skabe disse rammer for bør-•nene? Hvorfor/hvorfor ikke?

Afrunding Har du noget tilføje, noget du mener, er vigtigt for os at vide denne forbindelse?•

111

Bilag 3. Interviewguide til fokusgruppe med jurister og børnesagkyndige psykologer

Introducer med at fortælle om specialet. Forklar at sigtet med interviewet er at få indsigt i deres praksis i forvaltningen af loven, herunder hvad de lægger vægt på i mødet med forældrene, hvordan de opfatter deres egne roller og funktioner

BaggrundsspørgsmålBed dem om kort at beskrive, hvem de er og hvilke funktioner, de udfylder i statsforvaltningen.•

Lovændringens betydning for praksis Hvad er det nye i forhold til jeres sagsbehandling efter Forældreansvarsloven trådte i kraft? Her tæn-ker vi på:

Håndtering af og tilgang til forældrekonflikter•Fælles forældremyndighed•Relationen mellem samværsforælder og bopælsforælder •Inddragelse af barnet•Mæglingstilbuddene og den ændrede praksis i sagsgangene: • Jeres kompetenceområde• Udformningen af konfliktmæglingsforløb• Øget anvendelse af tværfaglige møder •

SagsforløbHvad kendetegner de sagsforløbstyper I har? •Hvilke konflikttyper? •Hvilke forældregrupper/ type forældrekonflikter ser I oftest? Hvad skyldes dette ifølge jer?•Bliver sagerne værre efter lovændringer?•Hvem tilbyder I mægling? Hvem tilbyder I ikke mægling?•Hvordan foregår en mæglingssituation? Hvor meget fylder I undervejs i mæglingen – skal foræl-•drene selv styre mæglingen eller sætter I rammen?Hvordan vurderes konfliktniveau og konfliktgrundlag?•Forælderevner/samarbejdsevner/sagsfremlægninger - hvad spiller ind, når I møder forældrene?•Hvor aktivt bruger I vejledningerne til loven? •Hvornår vil I sige, at der bruges skøn og hvornår bruges der regler i sagerne?•

112

Forskellige faggrupperHvordan oplever I til daglig samarbejdet mellem jurister og børnesagkyndige?•Hvor meget diskuterer I sager med hinanden? •Hvordan foregår dette i praksis? •Er der mellem faggrupperne overensstemmelse i synet på:•Håndtering af sagerne?•Håndtering af forældrene?•Inddragelsen af børnene/barndomsperspektivet?•

Forældresamarbejde og konflikthåndteringDer er sat fokus på samarbejde mellem forældrene, hvad betyder det konkret i jeres arbejde?•Hvordan søger I at hjælpe forældrene med at få etableret et samarbejde?•Hvad lægger i vægt på i jeres relation til forældrene?•Hvordan griber I det an, hvis der kommer forældre ind som ikke ønsker at samarbejde, men hvor •I tænker, at et samarbejde vil kunne etableres?Hvilke sagstyper kan typisk ikke løses i statsforvaltningsregi og går videre til domsafsigelse?•

Oplevelse af forældreneOplever I at forældre ser anderledes på deres rolle efter lovændringen? •Forældreroller, fælles forældremyndighed, inddragelse af børnene i sagsforløbet mv.? Hvordan •kommer det til udtryk? Har der været ændringer i forældrenes tilgang konflikterne efter lovændringen? •Bevidsthed om det øgede fokus på mægling og fælles løsning af konflikter? •Bevidsthed om hvad forældreansvaret ifølge loven indebærer? Det øgede fokus på inddragelse •af barndomsperspektivet? Ønsker forældrene som oftest, at deres børn inddrages direkte/eller indirekte i sagerne?•Er anklagerne blevet grovere forældrene imellem? •

Syn på ForældreansvarslovenHvad er jeres holdning til lovens udformning? Og betydningen heraf for jeres sagsbehandling? •Skaber loven bedre vilkår for jeres arbejde? •Skaber loven bedre vilkår for forældrene?•Skaber loven bedre vilkår for børnene?•Har I ellers noget at sige om fordele og ulemper ved den nye lov?•

Parter på områdetOplever I, at forældrene har haft kontakt til organisationer på området? (Foreningen Far, Mød-•rehjælpen, Børns Vilkår m.fl.)Hvordan er jeres indtryk af, hvordan forældrene bruger disse organisationer?•Oplever I at dette har indvirkning på forældrenes tilgang til og håndtering af konflikter?•

AfrundingHvordan det været at arbejde i statsforvaltningen omkring lovændringen?•Har I ressourcer nok til at imødekomme Forældreansvarsloven?•Er der noget, vi ikke har spurgt ind til, som I synes, er vigtigt, at vi kommer ind på? •

(Tak for deltagelse, understeg anonymitet mv.)

113

Bilag 4. Interviewguide til børneekspertIntroducer med at fortælle om specialet. Syn på lovgivningen og lovgivningens betydning for opfat-telsen af forældreskab i relation til barnets bedste. Det primære sigte er at afdække hvilke betydnin-ger og konsekvenser lovændringen har for, hvad vi forventer af børn, og hvordan vi opfatter barnets bedste.

BaggrundsspørgsmålErhverv, profession, viden om børn og skilsmissesager•

Barnets kompetencerMener du, at man i dag ser anderledes på barnets kompetencer? •Kræver man mere af børn i dag? Stillingtagen til svære problemstillinger?•

BørneinddragelseLovændringen giver i øget udstrækning mulighed for inddragelse af børneperspektivet. Bør-•nesagkyndig undersøgelse, børnene har mulighed for selv at kontakte statsforvaltningen mv.? Hvad mener du om disse ændringer? Inddrages børn på en hensigtsmæssig måde i den nye lov? Hvorfor/hvorfor ikke?•Er der risikofaktorer man bør være opmærksom på i den forbindelse?•

SkilsmissesagerHvad mener du er vigtigt at huske på, når forældrene er i konflikt? Hvad der et bedst for et barn •i den forbindelse? Hvilke forældrekarakteristika er væsentlige? •Hvad skader et barn mest? Hvilke fejl begås som oftest i skilsmissesager, hvor børn er indblan-•det?

Lovændringen og betydning for barndomsperspektivetSer du en tendens til, at forældrene ser anderledes på deres rolle, ansvar og part i konflikterne •efter lovændringen? Her tænker jeg på fædrenes rolle, forældremyndighed mv.? Hvordan kom-mer det til udtryk?

Har der været synlige ændringer i forældrenes tilgang konflikterne efter lovændringen? Her tæn-•ker jeg på: Bevidsthed om det øgede fokus på mægling og fælles løsning af konflikter? • Bevidsthed om hvad forældreansvaret ifølge loven indebærer? Det øgede fokus på inddra • gelse af barndomsperspektivet? Ønsker forældrene som oftest: at deres børn inddrages direkte/eller indirekte i sagerne?•

114

Bilag 5. Skema over sags- og personkarakteristika ved de interviewende forældre

Navn Alder Uddannelse/beskæftigelse Domstolen Antal børn +

alderIndehaver af

forældremyn-digheden

Bopælen Samværsomfang

Steffen 45 Uddannet folkesko-lelærer

Nej Pige på 10 år Ja, delt Nej Dagtimerne en dag hver tredje uge

Anton 47 Taxacharfør Ja Pige på 17, en pige på 7 og en dreng på 5 år

Ja til den ældsteNej til de to yngste

Ja mht. den ældste, nej mht. de to yngste

Ingen samvær med deto yngste

Gorm 41 Samfundsfaglig uni-versitetsuddannelse

Ja Pige på 2 år Ja, delt Nej 3 dage ud af fjorten

Mathias 59 Samfundsfaglig uni-versitetsuddannelse

Ja Pige på 5 år Ja, delt Nej Ingen Undersøgelse i gang

Peter 35 Selvstædig, enmands-firma

Nej Dreng på 4 og en pige og 7 år

Ja, delt Nej Uafklaret (forhandlinger i gang)

Rasmus 35 Humanistisk universi-tetsuddannelse

Ja Pige på 2 år Ja, delt Nej Fem dage ud af fjorten

Monika 31 Selvstændig/stude-rende

Ja To piger på 7 og 5 år, en dreng på 2 år

Ja, delt Ja Ti ud af fjorten dage, faren søger pt. Om en syv-syv ordning

Mona 41 Gartner Ja Pige på 18 år og dreng på 6 år og pige på 8 år

Ja, delt Ja Syv-syv (hun har dem syv dage ud af fjorten)

Mette 34 Uddannet sygeple-jerske

Nej Dreng på 2 år Ja, delt Ja Ti ud af fjorten dage

Lise 49 Uddannet pædagog Ja To drenge på 10 og 13

Ja, kun hende Ja Al bortset fra enkelte ferier

Gitte 36 Uddannet social og sundhedshjælper

Ja Dreng på 2 år Ja, delt Nej Syv ud af fjorten dage

Hanne 36 Jordmoderstuder-ende

Nej Dreng på 3, pige på 5 år

Ja, delt Ja Ti ud af fjorten dage

Mie 31 Uddannet fol-keskolelærer

Nej Pige på 1 år Ja, delt Ja Alt bortset fra to gange tre timer om ugen

115

Bilag 6. Informationsbrev til forældre, Foreningen Far------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvad betyder den nyeforældreansvarslov for dig?

- Det vil vi gerne undersøge i et speciale

Den familieretlige strukturreform fra 1. januar 2007 og Forældreansvarsloven fra 1. oktober 2007 har medført en del ændringer med hensyn til, hvad der sker, når et forældrepar går fra hinanden. Men hvilken konkret betydning har det for de berørte parter – forældre og børn? Vi vil gerne bidrage til en begyndende forskning på og belysning af området. For der er brug for viden om, hvordan det er at være forælder i en skilsmissesag, efter der er kommet nye regler og procedurer.

Hvem er vi?Vi er to studerende fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Vi har brug for digVi er særligt interesserede i at undersøge, hvordan mødet med statsforvaltningen opleves af dig som forælder. For det er dine erfaringer og oplevelser, der kan vise, hvordan det nye fungerer. Det er dig, der er ”eksperten”.

Vi vil derfor meget gerne vide, hvordan dine oplevelser og erfaringer med statsforvaltningen er. Hvordan har du oplevet mødet med statsforvaltningen? Fungerer reglerne for dig og dine børn? Hvilke tilbud benyttede I jer af (fx konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning)?

Selvom du ikke har været i statsforvaltningen, vil vi meget gerne snakke med dig om hvordan det opleves at være forælder i en skilsmissesag.

Det skal understreges, at du optræder anonymt. Navne, stednavne mv. vil blive ændret.

116

Hvornår og hvordan?Vi vil meget gerne tale med dig hurtigst muligt. Det kan foregå hos dig, hos os eller hos Foreningen Far, alt efter hvad der passer dig bedst. Vi forestiller os, at det vil tage omkring 30-45 minutter. Vi vil de næste mange uger være til stede ved rådgivningerne i Valby. Her har du mulighed for at stille os spørgsmål.

Hvis vi må kontakte dig for en samtale, så skriv dit navn og dine kontaktinformationer her. Du kan aflevere sedlen til os eller til en af rådgiverne på kontoret eller i rådgivningslokalet. Hvis du gerne lige vil tænke over det, så er du også velkommen til at tage sedlen med hjem og senere ringe eller maile til os.

Med venlig hilsen

Laura Pilegaard Email: [email protected] Telefon: 3029 10 95

Dit navn:

Dine kontaktdata: Bedste tidspunkt at kontakte dig:

Sofie Stage Email: [email protected]: 2679 7017

117

Bilag 7. Informationsbrev til forældre, Mødrehjælpen------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det gør ondt at gåfra hinanden- især når der er børn i klemme

Der er brug for viden om, hvordan det er at være forælder i en skilsmissesag efter forældreansvarslo-ven er trådt i kraft. Det vil vi gerne undersøge i et speciale.

Vi har brug for digVi ønsker at undersøge, hvilken betydning har det for forældre og børn, når et forældrepar går fra hinanden? Hvordan har du oplevet mødet med statsforvaltningen? Fungerer reglerne for dig og dine børn? Hvad kunne gøres bedre eller anderledes?

Dine erfaringer og oplevelser er vigtige. Det er dig, der er ”eksperten”.

Hvem er vi?Vi er to kvindelige studerende, der læser sociologi på Københavns Universitet, og nu er i gang med vores speciale.

Hvornår og hvordan?Vi vil meget gerne tale med dig hurtigst muligt. Det kan foregå hos dig, hos os eller et andet sted, alt efter hvad der passer dig bedst. Vi forestiller os, at det vil tage omkring 45 minutter. Det skal under-streges, at du optræder anonymt. Navne, stednavne mv. vil blive ændret.

Ring eller skriv til os. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Laura Pilegaard Email: [email protected] Telefon: 3029 10 95

Sofie Stage Email: [email protected]: 2679 7017

118

Bilag 8. Opslag fra videnskabsbutikken

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvem skal have børnene?Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre (212-02)

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre er en landsdækkende medlemsforening, som tager udgangspunkt i, at børn har ret til begge forældres kærlighed, omsorg og beskyttelse - også når forældrene ikke bor sammen. Alt vores arbejde udføres ulønnet. Vi rådgiver om forældremyndigheds- og samværsområdet samt om forældresamarbejde med fokus på barnet. Rådgivningen er gratis og anonym. Vi arrangerer desuden møder og konferencer med offentlig, politisk og faglig bevågenhed. Og vi arbejder i eller med politisk nedsatte udvalg og råd, udarbejder høringssvar og deltager i offentlige debatter. Den 10. maj 2007 vedtog et enigt flertal Forældreansvarsloven - hvis intentioner på papiret er en gennemgribende fornyelse af forældremyndigheds- og samværsområdet. Loven medfører, at forældre fremover som udgangspunkt har fælles forældremyndighed efter en skilsmisse eller samlivsophævelse, og den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis tungtve-jende hensyn til barnet taler for det. Desuden skal børn i højere grad inddrages i sager om foræl-dremyndighed og samvær, så afgørelser bliver truffet med udgangspunkt i, hvad der er bedst for det enkelte barn. I forbindelse med den nye lov vil Foreningen Far, som led i at følge lovens effekt og praksisudvik-ling, gerne have belyst følgende: Hvilke personlige grunde ligger bag ønsker om at ophæve en fælles forældremyndighed eller at nedsætte/ophæve et samvær med barnets ene forælder - og hvilke argumenter, veje, strategier og forhandlinger benyttes til at opnå dette? Hvordan oplever mødre og fædre mødet med retssystemet?

119

Hvordan forholder den børnesagkyndige/sagsbehandleren/dommeren sig til parterne i en foræl-dremyndighedssag og hvordan forholder parterne sig til dem? Medvirker sagsbehandlingen til konfliktnedtrapning eller konfliktoptrapning? Hvilke økonomiske ansvar, pligter og muligheder har henholdsvis bopælsforældre og samværsfor-ældre – og hvilken rolle kan økonomien, herunder børnebidrag, spille i forældremyndigheds- og samværskonflikter? Hvilken betydning har den stigende offentlige inddragelse af børnene i forældremyndigheds- og samværssager for børnene og forældrene? Hvordan udtrykkes faderskab og moderskab bevidst og ubevidst, personligt og officielt efter et samlivsbrud? Adskiller faderskabet og moderskabet sig fra hinanden eller er det mere relevant at tale om forældreskaber? Spørgsmålene er tænkt som inspiration. De kan ’skæres til’ og konkretiseres af de(n) studerende. Projektet henvender sig til både specialestuderende og BA-studerende. Foreningen Far er behjæl-pelig med løbende sparring og kan desuden henvise til statistik, litteratur, forskningsresultater og andre materialer samt evt. interviews med forældre. Hvis du er interesseret i dette projekt, skal du henvende dig til Videnskabsbutikken for Samfunds-videnskab, Københavns Universitet. Center for sundhed og samfund, Øster Farimagsgade 5, Postboks 2099, 1014 København K (Fysisk placering i lokale 5.1.12) Tlf. nr. 35 32 30 99 [email protected] http://www.videnskabsbutikken.dk/

120

Bilag 9. Uddybende beskrivelser af tilbud i stats- forvaltningsregiBørnesagkyndig rådgivningBørnesagkyndig rådgivning er et tilbud, statsforvaltningen som udgangspunkt har pligt til at tilbyde, når der er uenighed om forældremyndighed eller samvær. Formålet med den børnesagkyndige råd-givning er at hjælpe forældrene til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Tilbud om børnesagkyndig rådgivning kan undlades, hvis det i enkelte tilfælde findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. Der kan være tale om, at rådgivning forgæves har været gennemført indenfor kortere tid, eller det vurderes, at forældrene ikke er modtagelige for rådgivning, f.eks. på grund af umodenhed eller manglende ressourcer. Hvis den ene af forældrene klart nægter at medvirke til en løsning, der går vedkommende imod, eller sagen i øvrigt må anses for at være særligt vanskelig på grund af forældrenes konflikt, kan det således vurderes, at rådgivningen ikke har noget formål.

KonfliktmæglingPå baggrund af en midlertidig bevilling fra satspuljen i 2001-2004 kunne statsamterne fra sommeren 2001 tilbyde konfliktmægling i samværs- og forældremyndighedssager. Bevillingen blev forlænget indtil den 1. januar 2007, og herefter er konfliktmæglingen som et led i strukturreformen gjort til et permanent tilbud.

Ligesom børnesagkyndig rådgivning sigter konfliktmægling mod at styrke forældrene til selv at del-tage aktivt i løsningen af deres konflikt. Mæglingen foregår uafhængigt af den øvrige sagsbehandling. Det betyder, at mæglerne ikke på forhånd har kendskab til sagen, ligesom mæglerne har tavshedspligt om, hvad der foregår under møderne – også i forhold til forvaltningen/sagsbehandlingen. Dette sik-rer, at der kan være fortrolighed under konfliktmæglingen mellem sagens parter og mægleren. Mægler er neutral i forhold til sagens parter og kommer normalt ikke med løsningsforslag eller bedømmelse af konflikten. Det sikrer, at det er sagens parter, der selv forhandler sig frem til netop den løsning, der er den rigtige for dem. Mæglers rolle er som forhandlingsleder at lede og styre forhandlingen gennem konfliktmæglingens faser, hvor fokus er rettet mod fremtiden og ikke mod fortiden.

Til forskel fra den børnesagkyndige rådgiver er mægleren udelukkende procesleder og blander sig principielt ikke med sin faglige ekspertise. Det er hovedtanken bag konfliktmægling, at det er foræl-drene selv, der skal finde løsningen på deres konflikt, da de mest tilfredsstillende og holdbare løsnin-ger er dem, forældrene selv tager initiativ til. Derfor forudsætter konfliktmæglingen i endnu større grad end den børnesagkyndige rådgivning, at forældrene er i stand til at lytte til hinanden og komme med konstruktive løsningsforslag. Ifølge Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), der i 2004 evaluerede konfliktmæglingen i statsamterne, er resultaterne af konfliktmægling overvejende posi-tive. Det konstateres dog samtidig, at metoden bedst egner sig til sager med et lavt konfliktniveau.

121

Der er således tale om en metode, der hjælper forældrene til at finde en løsning, de begge kan ac-ceptere - ud fra et synspunkt om, at det er forældrene selv, der rummer den bedste løsning på deres konflikt. Hvis begge forældre ønsker at deltage i en konfliktmægling, vil der blive indkaldt hertil. Hvis en af forældrene ønsker børnesagkyndig rådgivning, vil der blive indkaldt til børnesagkyndig rådgivning, medmindre det skønnes at være unødvendigt eller hensigtsmæssigt. Der indkaldes ikke til børnesagkyndig rådgivning, hvis forældrene ikke vil eller ikke evner at indgå i en børnesagkyndig rådgivning på grund af et meget fastlåst og forsvarspræget kommunikationsmønster.

Børnesagkyndig undersøgelseEn børnesagkyndig undersøgelse er en undersøgelse, der foretages af en børnesagkyndig psykolog eller psykiater, og som indeholder en observation samt en psykologisk vurdering af begge forældre og/eller barnet.

En børnesagkyndig undersøgelse omfatter som udgangspunkt mindst to samtaler med forældrene hver for sig og med barnet. Herudover foretages som regel en direkte observation af samspillet mel-lem hver af forældrene og barnet, ligesom barnet og begge forældre – hvis det er muligt – ses samlet. Efter en konkret vurdering indhenter den børnesagkyndige undersøger eventuelt yderligere oplys-ninger, f.eks. fra daginstitution, skole, de sociale myndigheder og hospitalsvæsenet. En børnesagkyn-dig undersøgelse kan være mindre omfattende, hvis der efter en skønsmæssig vurdering ikke er behov for en tilbundsgående undersøgelse af samtlige forhold og familierelationer. Også sådanne mindre omfattende undersøgelser omfatter som udgangspunkt en inddragelse af samtlige parter i sagen, og at samspillet mellem barnet og samværsberettigede observeres. Det beror på undersøgerens vurde-ring af den konkrete sag, om der herudover skal foretages yderligere undersøgelser.

Der er ikke udfærdiget retningslinjer for de børnesagkyndiges faglige uddannelse, da dette afhænger af hvilken undersøgelse, der skal foretages. En børnesagkyndig vil dog som hovedregel være en psy-kolog.

Ved iværksættelse af en børnesagkyndig undersøgelse udfærdiges et tema for undersøgelsen, sådan at undersøgelsen kan målrettes i forhold til behovet i den konkrete sag. Det er den børnesagkyndige undersøger, der konkret tilrettelægger, hvordan undersøgelsen skal foretages afhængigt af formålet med undersøgelsen og de konkrete behov i sagen. Hvis det skønnes, at samtalen vil kunne skade barnet, eller at samtalen er uden betydning for sagens afgørelse, kan den undlades. Er der mistanke om, at et barn lider overlast, kan sagsbehandleren endvidere iværksætte en egentlig børnesagkyndig undersøgelse af barnets trivsel og forældrenes egnethed.

122

Bilag 10. Tematisk kondensering af temaer i intervieweneNedenstående er en skematisk oversigt over temaer i det empiriske interviewmateriale fra interviews med eksperter fra udvalget bag betænkningen ’Barnets perspektiv’, fra fokusgruppeinterviewet med ansatte i statsforvaltningen samt fra interviews med forældre. Temaer markeret med fed skrift angi-ver de temaer, som vi behandler i analysen i undersøgelsen. Temaer, der ikke er markeret med fed, angiver således de analysetemaer, vi i analysen har fravalgt at behandle.

Temaer i enkeltpersoninterviews med eksperter fra udvalget

Tema: Holdning til Forældreansvarsloven

• Bevæggrundefordeltagelse• Synpålovenisinendeligeudformning• Holdningtildenpolitiskeprocesvedrørendelovændringen• UoverensstemmelsermellembetænkningensudkastogForældreansvarsloven

Tema: Arbejdet i udvalget bag betænkningen

• Opfattelsenafbarnetsbedste• Opfattelsenafforældreskab• Primærefokusområderiudvalgsarbejdet• Tvistpunktermellemudvalgsmedlemmerneiudvalgsarbejdet

123

Temaer i fokusgruppeinterviewet med ansatte i statsforvaltningen

Tema: Holdning til Forældreansvarsloven

• Arbejdsfordelingmellemstatsforvaltningogdomstol• Holdningtilmulighedfordomtilfællesforældremyndighed• Primæresagstyperistatsforvaltningsregiversussagstyperderindgivesfordomstolen• Hvorvidtlovgivninggiverdembedrerammerforatudførederesarbejde• Synpåimplementeringsfasen• Overensstemmelsemellemintentionogpraksis

Tema: Tværfaglighed i de ansattes arbejde

• Samarbejdetmellemjuristerogbørnesagkyndigepsykologer• Praksisomkringdetinternesamarbejde

Tema: Lovændringens betydning for praksis

• Håndteringogtilgangtilforældrekonflikter• Fællesforældremyndighed• Relationenmellemsamværsforælderogbopælsforælder• Inddragelseafbarnet• Mægling• Sagsforløb

Tema: Samarbejde som ideal og konflikthåndteringsværktøj

• Hvordanudmøntessamarbejdsidealetideansattesarbejde?• Hvordanhjælperdeansatteforældremedatfåetableretetgivtigtforældresamarbejde?• Børallesamarbejde?

Tema: Holdningsændringerne - hvorfor lovændring nu?

• Opleverde,atForældreansvarslovenimødekommeretbehovhosdemforændringeraflovgrundlaget?• Harsagerneændretkarakter?• Opleverde,atforældreharenandentilgangtilbørnogforældreskabendtidligere?

Tema: Forældres relation til Foreningen Far og Mødrehjælpen

• Opleverdeansatte,atforældreskontakttilForeningenFarogMødrehjælpenharbetydning for forældres adfærd?

124

Temaer i enkeltpersoninterviews med forældre

Tema: Brug af eksperter, forskning, erfarings og informationskilder

• Adfærdslegitimeringpåbaggrundafviden,gennem:• Partsorganisationer• Forskning• Medier• Netværk

Tema: Barnets bedste

• Brugafbarnetsbedstesomlegitimeringsstrategiforegenageren• Meningsudfyldelseafbegrebet• Begrebetsrelationtilandrebegreber,samthvordandisseaktivtanvendesilegitimeringenafadfærd

Tema: Betydningen af samarbejdsevner

• Dengodeogdendårligeforælder• Samarbejdesometgodeogetonde

Tema: Diskvalificering af modparten

• Manglendesamarbejdsevner/samarbejdsvillighed• Harikkebarnetsbedstesombevæggrundforhandling• Tilstedeværelseaftungtvejendegrunde• Manipulationafmyndighederne

Tema: Partsorganisationernes indflydelse på håndtering og italesættelser

• Anvendelseafpartorganisationersretorik• Begrundelseafadfærdmedudgangspunktirådogvejledningfraorganisationerne• Inspirationtiltaktikkerforhvaddervirkerimødetmedloven

Tema: Forældres relation til Foreningen Far og Mødrehjælpen

• Opleverdeansatte,atforældreskontakttilForeningenFarogMødrehjælpenharbetydning for forældres adfærd?

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du som repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside: www.samf.ku.dk/pkv

PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

ØSTER FARIMAGSGADE 5

1353 KØBENHAVN K

forældreansvarsloven - samf.ku.dksamf.ku.dk/pkv/faerdige_projektopgaver/253/253... ·...

Documents