forretningsplan og forretningsmodel for praktikcentret
TRANSCRIPT
Forretningsplan og forretningsmodel for Praktikcentret – version 3. - Februar 2016
Aarhus Business College 2016-2020
2
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 2
Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016 - 2020 .............................. 5
1 Indledning .................................................................................................................................... 5
2 Formål .......................................................................................................................................... 5
3 Vision ........................................................................................................................................... 5
4 Værdier......................................................................................................................................... 6
5 Strategiske indsatsområder og mål .............................................................................................. 7
6 Lokale målgrupper ....................................................................................................................... 8
6.1 Lokal befolkningsdemografi ................................................................................................ 8
Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013 - 2023 ......................................................... 9
6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus ............................................................................................. 9
6.3 ..................................................................................................................................................... 9
6.4 Elevmålgrupperne .............................................................................................................. 10
7 Organisation ............................................................................................................................... 11
8 Praktikcenter funktioner ............................................................................................................. 12
8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde .......................................................................................... 13
9 Infrastruktur ............................................................................................................................... 18
9.1 Placering............................................................................................................................. 18
9.2 Lokaleforhold ..................................................................................................................... 18
10 Undervisningsplan ..................................................................................................................... 23
11 Samarbejdsrelationer .................................................................................................................. 25
11.1 Lokalt og regionalt samarbejde .......................................................................................... 25
11.2 Nationalt samarbejde.......................................................................................................... 27
11.3 Internationalt samarbejde ................................................................................................... 27
11.4 Kompetenceudvikling ........................................................................................................ 28
12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker ............................................... 28
12.1 Personalepolitik .................................................................................................................. 29
12.2 Stresspolitik ........................................................................................................................ 29
Del B. Forretningsmodel for Praktikcentret ....................................................................................... 30
13 Økonomistyring ......................................................................................................................... 30
14 Taksonomistyring....................................................................................................................... 31
15 Administrativ styring og systemer ............................................................................................. 31
16 Kvalitetsstyring .......................................................................................................................... 32
16.1 Medarbejdertrivsel med handlingsplan .............................................................................. 32
16.2 Kompetenceudvikling af medarbejdere ............................................................................. 34
16.3 Kvalitetssikring af praktik .................................................................................................. 34
16.4 Sikring af virksomhedsnær praksis .................................................................................... 35
3
Økonomi......................................................................................................................................... 35
Milepæle for reception og økonomi ............................................................................................... 35
ERP/økonomiadministrativt system ............................................................................................... 35
Danløn ............................................................................................................................................ 35
Regneark ........................................................................................................................................ 36
Andre systemer .............................................................................................................................. 36
Datadisciplin og oprydning på lokale drev. ................................................................................... 36
17 Andre kvalitetssikringssystemer ................................................................................................ 36
17.1 Elevplan.dk ........................................................................................................................ 36
4
Forretningsplan DEL A
Nærværende dokument samt vedlagte bilag udgør Aarhus Business Colleges forretningsplan (A) og
forretningsmodel (B). Forretningsplanen indeholder beskrivelser af formål, værdier, strategi,
målgrupper, organisation, infrastruktur, undervisningsplan samt væsentlige politikker og
procedurer. I del B er forretningsmodellen beskrevet med fokus på de styringsmæssige forhold
omkring praktikcentret, herunder økonomi og kvalitet.
5
Del A. Forretningsplan for Aarhus Business Colleges Praktikcenter 2016 - 2020
1 Indledning
For at kunne udfærdige en forretningsplan, der i sin natur beskriver en bevægelse fra en tilstand til
en anden, er det nødvendigt at etablere en planhorisont, der rammesætter det øvrige arbejde. Fra
Aarhus Business College er der valgt en planhorisont på fire år, svarende til skoleåret 2020. Denne
periode er sammenfaldende med Aarhus Business Colleges overordnede strategiplan 2020 og den
underliggende områdestrategiplan 2020.
2 Formål Praktikcentret på Aarhus Business College har til formål:
At sikre elever i regionen, der ikke har fået en ordinær uddannelsesaftale, mulighed for at
påbegynde deres praktikforløb i et praktikcenter, der leverer høj kvalitet, innovativ tænkning
og fremtidssikring inden for det merkantile område
At sikre progression og taksonomi i uddannelsen via kvalitetssikringssystemer
At danne rammen om intensiv elevvejledning, der sikrer vejen ind i ordinære praktikaftaler
At opsøge nye virksomheder og sikre optimal udnyttelse af praktikpladskapaciteten
At sikre at Praktikcentret udgør et godt alternativ til virksomhedspraktik
At fremstå som en attraktiv uddannelse for elever og virksomheder
3 Vision Aarhus Business College – din foretrukne uddannelsespartner
Aarhus Business College – Your preferred educational partner
At uddanne fremtidens verdensborgere er et privilegium, men også en stor opgave. Den opgave, tror
vi bedst kan løses i et tæt samarbejde med elever og deres forældre, kursister, virksomheder og
andre uddannelsesinstitutioner.
Del A: Forretningsplan.
Beskriver formål, strategi,
struktur, indhold for Praktik
Centeret på Aarhus Business
College.
Del B: Forretningsmodel
Beskriver de
styringsmæssige forhold
omkring Praktik Centeret,
herunder økonomi og
kvalitet.
6
Aarhus Business College ønsker at være en attraktiv samarbejdspartner – den foretrukne
uddannelsespartner inden for udvalgte målgrupper. For at realisere denne vision kræver det, at
Aarhus Business College er en udviklings- og kvalitetsorienteret skole. En organisation bestående
af engagerede og ambitiøse medarbejdere, der hver dag i tæt samspil med skolens interessenter,
arbejder på at udvikle og videreformidle de kompetencer, der er forudsætningen for et aktivt liv i en
global fremtid.
Aarhus Business College har derfor formuleret følgende vision for praktikcentret: ”Praktikcentret
på Aarhus Business College sikrer attraktive praktikpladser til alle elever, og bidrager dermed til,
at nuværende og kommende elever samt erhvervslivet oplever Aarhus Business College som en
attraktiv partner. Praktikcentret er en levende enhed, som er drivkraft i udviklingen af
praktikpladser på det merkantile felt. ”
4 Værdier Praktikcentret på Aarhus Business College er etableret ud fra og arbejder efter følgende
værdigrundlag: Fleksibilitet, Engagement, Troværdighed, Kvalitet og Ansvarlighed.
Værdigrundlaget er skabt ud af Aarhus Business Colleges værdigrundlag, men rummer samtidig
praktikcentrets egenart i forhold til elev/virksomheds konteksten.
Fleksibilitet
- Fleksibiliteten sikrer mulighed for differentiering
- Fleksibiliteten sikrer kvalitet
- Fleksibiliteten giver mulighed for flere samarbejdsflader
- Fleksibiliteten sikrer stabilitet i tider med konjunktursvingninger og dertil hørende
varierende aktivitet i praktikcentret
Engagement
- Vi engagerer os i eleverne
- Vi engagerer os i virksomhederne
- Vi engagerer os i målsætninger, der fremmer samarbejdet og Praktikcentrets formål
Troværdighed
- Vi indfrier de løfter, vi giver
- Vi rådgiver og vejleder troværdigt over for såvel elever som virksomheder
Kvalitet
- Vi leverer kvalitet
- Vi forlanger kvalitet
Ansvarlighed
- Vi tager ansvar for centerets udvikling
7
- Vi tager ansvar for egen udvikling
- Vi tager ansvar over for samfundets behov for faglært arbejdskraft af høj kvalitet
5 Strategiske indsatsområder og mål Aarhus Business College har i 2015 vedtaget ny strategiplan gældende frem til 2020.
Skolen har med formuleringen af Mission og Vision sat rammen og retningen for skolens udvikling.
De fælles strategiske indsatser og mål skal til sammen sikre, at vi indfrier vores ambitioner inden
for denne rammesætning.
Inden for planperioden har Praktikcentret fokus på følgende strategiske indsatsområder:
1. Markant forøget positionering ift. virksomhedskontakt
a. Med henblik på at øge antallet af praktikvirksomheder og –pladser
b. Servicere virksomhedernes behov for ny arbejdskraft
c. Udnytte mulighederne for indgåelse af del-, kombinations- og restlæreaftaler
d. Positionering af erhvervsuddannelserne som attraktive for målgruppen
2. Forøgelse af overgangsfrekvens
a. Flest mulige elever skal have en læreplads. Der henvises til Handlingsplan for øget
gennemførelse 2016
3. Øget kvalitet i praktikforløbene med fokus på læring og læringstilvækst for både elever og
vejledere
a. Skolepraktikken skal gøres attraktiv gennem øget brug af delaftaler og udnyttelse af
Aarhus Business Colleges to attraktive lokationer i erhvervsklynger til at markere
synlige skift
b. Skolepraktikken skal sikre en velstruktureret taksonomi i uddannelsesforløbet,
understøttet af kompetenceudvikling af praktikvejledere, således at uddannelsen
kvalitetsmæssigt er på niveau med en ordinær praktikaftale
4. Etablering af understøttende systemer, der sikrer en effektiv institutionsdrift
a. Dokumentation af kvalitet på tværs af praktikformer i form at et taksonomidrevet
styringssystem.
b. Et veludviklet benchmarking-system og internt ETU-system, der sikrer erfa-
udveksling ud fra fælles målinger på trivsel og kvalitet
c. Styring og måling af virksomhedskontakter bl.a. ved hjælp af CRM-system
d. Dokumentation af overgangsfrekvens og tilfredshed
8
6 Lokale målgrupper De lokale målgrupper for praktikcentret udgøres både af nuværende og kommende elever på Aarhus
Business College og elever fra skoler uden praktikcenter samt det lokale og regionale erhvervsliv.
Udviklingen i disse målgrupper i planperioden følges tæt og er en væsentlig faktor i Aarhus
Business Colleges planlægningsarbejde de kommende år.
6.1 Lokal befolkningsdemografi
Den demografiske udvikling i og omkring Aarhus Kommune forventes ifølge Danmarks Statistik at
stige fra 327.580 i 2015 til 353.796 i 2023 svarende til 26.216 eller cirka 8%. Antallet af borgere i
Aarhus Kommune i aldersgruppen 15-34 år stiger i perioden frem til 2023 med i alt 10.518 personer
eller cirka 9% (se Tabel 1). Specielt aldersgrupperne 15-29 er særlig relevante for Aarhus Business
College.
2015 2023 Forskel
15-19 år 17.552 17.693 141
20-24 år 41.158 37.569 -3589
25-29 år 35.870 41.846 5976
30-34 år 22.875 30.865 7990
I alt 117.455 127.973 10.518 Tabel 1 Aarhus Kommunes befolkningsfremskrivning 2014 til 2024.
Den øgede befolkningstilvækst i og omkring Aarhus Kommune frem til 2023 er illustreret i Figur 1.
Det er evident, at Østjylland vil opleve en befolkningsmæssig fremgang med Aarhus Kommune
9
som det naturlige regionale vækstcenter og omdrejningspunkt.
Figur 1 Fremskrivning af befolkningstilvæksten 2013 - 2023
Betydning for Aarhus Business College Tilvæksten i befolkningen forventes at få betydning for Aarhus Business College. Udviklingen i
antallet af borgere i aldersklasserne 15-34 vil have en positiv indflydelse på tilgangen til Aarhus
Business Colleges hovedforløb.
6.2 Erhvervsudviklingen i Aarhus I 2013 er der i alt 245.921 arbejdspladser i pendlingsområdet 'Aarhus, Favrskov, Odder,
Samsø, Skanderborg og Syddjurs ', svarende til 40,1% af alle arbejdspladser i Region Midtjylland.
I de seneste ti år har Aarhus-området oplevet en fremgang på ca. 12.600 arbejdspladser, en
fremgang på 5,4%. Udviklingen har været mere positiv end i resten af regionen.
På ti års sigt forventes en positiv udvikling i arbejdskraftefterspørgslen i Aarhus-området med en
forventet vækst på over 31.000 arbejdspladser frem til 2023, en fremgang på 5,3%.
Alene inden for handel og kontor forventes en stigning i antal arbejdspladser fra 23.510 i 2013 til
33.264 i 2023 (Kilde: SAM-K/LINE, Region Midtjylland).
6.3
Betydning for Aarhus Business College
For Aarhus Business College kan virksomhederne i Aarhus hensigtsmæssigt opdeles i tre grupper:
10
Ikke-godkendte virksomheder
Godkendte virksomheder, der ikke har ansat elever
Godkendte virksomheder, der har ansat elever
Udviklingen i erhvervsdemografien forventes at give følgende udvikling i praktikpladser for
uddannelserne på Aarhus Business College:
Detail: Uændret eller et svagt antal stigende praktikpladser
Handel (BtB): Uændret eller svagt stigende antal praktikpladser
Kontor: Uændret antal praktikpladser
6.4 Elevmålgrupperne
Praktikcentrets primære målgruppe er grundforløbselever (voksne og unge), som har gennemført
adgangsgivende grundforløb og er erklæret EMMA-egnede samt elever, som uforskyldt har mistet
ordinær praktikplads. Centret håndterer også andre henvendelser, herunder elever med merit
(tvangsmerit) fra andre uddannelser.
Aarhus Business College er en storbyskole med deraf følgende udfordringer med baggrund i sociale
forhold, unge fra uddannelsesfremmede miljøer, etnicitet mv. Fælles for disse udfordringer er, at de
har betydning for de brede indsatser, der rækker ind over undervisning, vejledning og arbejdsmiljø.
Der er stor aldersspredning i uddannelsen såvel i grund- som hovedforløb, hvilket tilføjer stor
spredning i personlige kompetencer. Forskelligartede baggrundsforudsætninger viser
udfordringerne eksponentielt. Den store diversitet i elevgrundlaget kræver forskellige profiler i
medarbejderstaben og et stærkt fokus på kompetenceudvikling inden for didaktik og pædagogik,
herunder differentiering og kommunikation.
Målgruppeanalysen viser, at rammebetingelserne stadigt er overordentlig positive for praktikcentret
på Aarhus Business College. Udviklingen i forhold til målgrupperne forventes desuden at påvirke
tilgangen til Aarhus Business College positivt inden for planhorisonten. Der kan forventes udsving,
som kan være konjunkturafhængige samt influeres af politiske initiativer og samfundsmæssige
strømninger.
11
7 Organisation
Aarhus Business College er ledelsesmæssigt organiseret således:
Praktikcentret organiseres med reference til direktøren for Aarhus Business College. Praktikcentrets
organisation indeholder 12 medarbejdere med nuværende aktivitetsniveau fordelt på følgende
medarbejderfunktioner, der arbejder i tæt sammenspil:
Praktikcenter chef (1)
Teamleder af Skolepraktik (1)
Administration (2)
Virksomhedskonsulenter (2) – en på hver af skolens to geografiske placeringer
Elevvejleder (2) – en på hver af skolens to geografiske placeringer
Praktikvejleder (4)
For hver af funktionerne er der udarbejdet funktionsbeskrivelser. En medarbejderhåndbog med
målrettede politikker danner desuden rammen for medarbejderne på praktikcentret.
Praktikcentret på Aarhus Business College er opdelt i to enheder: En skolepraktikafdeling og en
praktikserviceafdeling.
Overordnet har hele enheden siden 2015 været etableret med en Praktikchef med ansvar for
praktikservice og fire konsulenter. Skolepraktik er etableret med en teamleder med ansvar for fire
vejledere og uddannelsesansvarlig for samtlige praktikelever.
12
For hver funktion er der udarbejdet funktionsbeskrivelser med fokus på:
Funktionsbetegnelse
Placering i organisationen
Funktionens væsentligste udfordring
Hovedmål og delmål
Kobling til andre funktioner og afdelinger
Bemanding
Kompetencer
Praktikcenterudvalget består af skolens lokale uddannelsesudvalg LUU, som rådgiver bestyrelsen.
LUU er en af de vigtigste interessentgrupper, da de har indflydelse på videreudvikling af
praktikcentret, dels da LUU er kanal til og repræsentant for skolens lokale praktikvirksomheder. De
lokale LUU har generelt ændret opfattelse fra en negativ opfattelse af skolepraktik til en nu
overvejende positiv forståelse af praktikcentrets kvalitet.
Opsummering
Baseret på klare referenceforhold, detaljerede funktionsbeskrivelser med klare mål og
ansvarsfordelinger er det organisatoriske grundlag etableret for praktikcentret.
8 Praktikcenter funktioner Dette afsnit indeholder en afdækning af det praktikpladsopsøgende arbejde og en beskrivelse af
maskinrummet i skolepraktik, herunder lokaleforhold, værksteder (i den merkantile forstand),
undervisningsfaciliteter og modeller for, hvorledes skolen fortsat arbejder med planer for
uddannelsen.
Overordnet består praktikcentrets funktioner af to enheder, som beskrevet ovenfor i organisationen:
et Praktikservicekontor og en Skolepraktikafdeling. Funktionerne i de to enheder overlapper
hinanden og skaber helhed som servicerende organ internt som eksternt og som uddannelse med
kvalitet og udfordring for den enkelte elev. Centerets primære funktioner består i at servicere elever
allerede fra starten af grundforløbet, hvor indsatser omkring branchekendskab bliver
omdrejningspunktet. Senere i forløbet er der via Praktikservice fokus på jobsøgning mv. i tæt
samarbejde med undervisere på grundforløbet. I overgangen fra grund- til hovedforløb bliver
indsatsen bredere og rækker ind i praktikcentrets skolepraktik. Her samarbejder lærere og
konsulenter fra Praktikservice om at sikre en god overgang til hovedforløb med den primære
hensigt at få eleverne i ordinære aftaler. Uddannelsesplanen for elever, der skal i skolepraktik,
udarbejdes inden opstart, men i samarbejde mellem elevkonsulenten og vejledere fra skolepraktik
for at sikre den individuelle progression.
13
I nedenstående skal det bemærkes, at centeret opfattes som en helhed, men er opdelt af praktiske
hensyn.
Figur 2 Praktikcentrets overordnede funktioner
8.1 Praktikpladsopsøgende arbejde
Aarhus Business Colleges plan for praktikpladsopsøgende arbejde indeholder vigtige elementer,
som alle er afhængige af hinanden: Virksomhederne, eleverne og opmærksomhedsskabende
initiativer. Virksomhedskonsulenterne, elevvejlederne og praktikvejlederne arbejder målrettet med
disse elementer.
Skolen er meget opmærksom på og inspireret af konklusionerne i følgende to rapporter:
”Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne” (21. januar 2015, Analysenotat
udarbejdet af Deloittes for ministeriet) og ”Analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på
erhvervsskolerne” (Oktober 2015, Dansk Arbejdsgiverforening).
Deloittes analyse har direkte til formål at støtte praktikpladskonsulenternes arbejde. DA´s analyse
bygger blandt flere kilder på materialet udarbejdet af Deloitte.
Begge rapporter konkluderer, at der er et stort uudnyttet praktikpladspotentiale – også inden for
Aarhus Business Colleges geografiske og faglige områder.
I følge Deloittes rapport placerer Aarhus Business Colleges sig i gruppe to i en benchmarking af
samtlige erhvervsskoler. Gruppe to er karakteriseret ved, at der kommer næsten lige så mange
elever i praktik, som det forventes ud fra skolens rammevilkår. Opmærksomheden henledes på, at
Deloittes talmateriale dækker perioden 2011-13. Skolen har siden intensiveret arbejdet på det
praktikpladsopsøgende område. Virksomhedskonsulenterne ved AABC har blandt andet igangsat to
AUB-udviklingsprojekter. Det ene har titlen: ”Brug af netværk, skoler, virksomheder og elever”.
Projektet er et samarbejde med Handelsskolen Silkebog og Handelsskolen Skive. Projektet har
fokus på netværksarbejde som centralt redskab til skabelse af flere praktikpladser samt på elevernes
faglige og geografiske mobilitet. Projektet afsluttes i sommeren 2016. DA´s analyse peger på: ” --
han eller hun søger for lidt, ikke søger geografisk bredt nok eller mangler motivation” (p.7) AUB
Praktikservice
(virksomheds- og
elevkonsulenter)
Skolepraktik
(vejledere og
uddannelsesansvarlige)
• Planlægge / udføre
praktikforløb
• Sikre praksisnærhed
• Sikre progression
• Infomøder
• Vejledning (elever /
virksomheder)
• Samarbejde med
virksomheder og
andre skoler
14
projektet søger at imødegå netop denne problematik.
Det andet AUB-projekt har titlen: ”Flere praktikpladser og færre elever i skolepraktik inden for
kontorområdet”. Projektet har fokus på virksomheder, der ikke er godkendt som praktiksted eller
har færre elever, end virksomheden er godkendt til. Dette projekt afsluttes ligeledes sommeren
2016.
Deloittes rapport viser, at potentialet for praktikpladser er størst i den private sektor, og at det er
særligt stort inden for handel og transport. Ovenstående projekt har fokus på disse områder.
Fremtidige indsatsområder for virksomhedskonsulenterne bør tage udgangspunkt i Deloittes og
DA´s analyser.
Virksomhederne:
I 2015 indgik skolen 685 nye ordinære uddannelsesaftaler - ud over disse er der fra skolepraktik
indgået 57. Målet for 2017 er, at der skal indgås 750 aftaler. Det virksomhedsopsøgende arbejde
udføres af virksomhedskonsulenterne i Praktikservice. Praktikcentret vil have fokus på mindre
virksomheder og ikke-godkendte iværksættervirksomheder (for eksempel i forbindelse med
delaftaler som erstatning for tidligere VFU-forløb). Deloittes analyse viser, at praktikpotentialet er
størst i de virksomheder, der ikke har elever i dag.
I 2015 blev 1300 allerede godkendte lokale og regionale virksomheder uden besatte elevpladser
kontaktet. Opgaven blev varetaget af call-centeret i skolepraktik. Det resulterede efterfølgende i 300
virksomhedsmøder.
Det er vigtigt, at skolen fortsat har et tæt samarbejde med erhvervslivet og dyrker og udvider
skolens netværk. Skolen skal holde sig ajour med virksomhedernes ønsker og behov for elevernes
faglige og personlige kompetencer. Konsulenterne i praktikcentret skal ligeledes sikre det rette
match mellem elev og virksomhed. Et tiltag som har stor effekt er gennemførsel af ”Speeddates”.
Her finder konsulenterne i praktikcentret ca. ti elever, som præsenteres for virksomhederne.
Virksomhederne afholder jobsamtaler med eleverne. Efterfølgende indkalder virksomhederne de
udvalgte elever til en ordinær jobsamtale. Konsulenterne har i 2015 gennemført 20 speeddates
arrangementer med deltagelse af 120 elever, som resulterede i 20 ordinære elevaftaler. For at sikre
uddannelsesgarantien geografisk fastholder virksomhedskonsulenterne et tæt samarbejde med
skoler, der ikke har et praktikcenter. I forlængelse af Aarhus Business Colleges deltagelse i
udvikling af landsdækkende praktikcentre arbejder konsulenterne og ledelsen fortsat på at sikre
samarbejdsaftaler på tværs af landet1
Eleverne
For at kunne støtte eleverne bedst muligt i at søge praktikplads har elevvejlederne som deres
1 Århus Købmandsskole har god erfaring fra projektet: Udvikling og etablering af Landsdækkende Praktikcentre inden for detailhandel, 2012.
15
primære arbejdsopgave at motivere eleverne til at søge elevpladser både individuelt og kollektivt
via jævnlige besøg i klasserne på grundforløbene, støtte til jobsøgning (ansøgning, CV, jobsamtale),
karriere- og uddannelsesvejledning og ekstra støtte og samtaler med frafaldstruede elever, som ikke
ved, hvilket hovedforløb de skal søge ind på. I bestræbelserne på at støtte og hjælpe alle elever på
grundforløbet bedst muligt gennemfører elevvejlederne individuelle samtaler med alle elever. Disse
samtaler giver elevvejlederne et unikt kendskab til eleverne. Udbyttet af dette gør, at elevvejlederne
løbende kan motivere eleverne til at søge elevpladser. Elevvejlederne er hele tiden i tæt dialog med
underviserne på grundforløbet om eleverne.
Skolepraktik har i 2015 indført to faste jobsøgningsmoduler per uge med jobkonsulenterne, hvor
der ydes støtte til ansøgningsskrivning, jobsamtaler og karrierevejledning for alle elever i
skolepraktik. En gang om ugen deltager alle praktikelever i en nystartet KarriereCafé, hvor der
arrangeres virksomhedsbesøg, kreative aktiviteter som rollespil og relevante oplæg, som ruster og
støtter eleverne i deres søgen efter en ordinær elevplads.
Der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem skolens øvrige ansatte og elevvejlederne for at
sikre, at eleverne får støtte i dagligdagen i deres jobsøgningsproces. Elevvejlederen skal sikre den
personlige kontakt og hjælpe de grundforløbselever, der ikke har mål med uddannelsen. Ligeledes
er det vigtigt, at skolens interne systemer og jobbank løbende er opdateret.
Opmærksomhedsskabende initiativer
Virksomhedskonsulenten skal i samarbejde med elevvejlederen sikre, at der fastholdes dialog
omkring praktikpladssituationen. Dette gøres bl.a. via Jobdating2. I 2015 deltog 30 større
erhvervsvirksomheder i arrangementet, som blev afholdt i Rådhushallen på Aarhus Rådhus. 435
aftaler blev afholdt på dagen med grundforløbs- og skolepraktikelever. I 2016 forventes et
tilsvarende antal virksomheder at deltage.
Karrierecenter på grundforløbet
Eleverne og virksomhederne er afhængige af hinandens eksistens, hvorfor de dagligt arbejder i tæt
samspil med hinanden. Elevvejledere og virksomhedskonsulenter er fortsat de drivende kræfter i
Karrierecentret. Karrierecentret understøtter et samarbejde mellem praktikvejledere,
studievejledere, undervisere, kontaktlærere, administrativt personale, virksomheder lokalt og
regionalt og dermed sikres sammenhæng og kommunikation.
Det er vigtigt, at eleverne fortsat har mulighed for den personlige samtale. Derfor prioriteres et
åbent og motiverende miljø med konsulenter, der hjælper med matchning og jobsøgning.
Bindeled mellem elever og virksomheder
Facebook som formidlingsdatabase og kommunikationskanal mellem elever og virksomheder er et
2 Jobdating er en skolearrangeret matchning mellem elev og virksomhed. Skolens mål er at 35 virksomheder skal
deltage i jobdating i 2017 og at 450 jobsamtaler skal gennemføres.
16
af de midler skolen har stor succes med. Praktikservice på Aarhus Business College har udviklet en
Facebook-side, med relevante jobopslag for skolens elever. Der er mulighed for personlig kontakt
til konsulenterne via Facebook, og mange elever bruger denne kanal som primær kontaktflade. Her
stilles spørgsmål om jobsøgning med alt, hvad det indebærer. Facebook-siden anvendes af elever i
hele Midtjylland og er åben for alle for at sikre det fælles ansvar, der ligger i, at elever får en
praktikplads – uanset hvilken skole, de kommer fra.
Model for arbejde med delaftaler
Det overordnede formål for skolens praktikcenter er at organisere skolepraktikelevens uddannelser
som helheder og sikre, at eleverne opnår de mål, der er beskrevet i praktikmålene.
Skolen kan sikre dette ved systematisk at organisere forskellige typer aftaler med virksomheder i
forlængelse af hinanden, suppleret med skolebaseret skolepraktik, hvis ikke alle mål kan opnås i
klyngevirksomhederne. Det er vigtigt i en sådan model, at praktikperiodernes kompetencemål
passer sammen, således at elevens niveau og mål opnås gennem forløbet. For at sikre styring på
progressionen i delmålene er det nødvendigt med en database over virksomheder, hvoraf følgende
vil være relevant information:
Virksomhedens faglighed (eventuelle specialiseringer)
Virksomhedens tidsbegrænsning (nogle kan kun tage elever i korte aftaler)
Nye virksomheder, der har brug for erfarne ”mentor-virksomheder”
Virksomhedsforløbene vil være individuelt planlagt i forhold til elevens niveau og mål.
Forretningsmodel – Klynge eller kæde-delaftaler
Praktikforløb med delaftaler – klynge- eller kædeaftaler.
Delaftaler benyttes i denne beskrivelse til at sammensætte et uddannelsesforløb inden for en given
branche eller kæde. Virksomhederne kan være handel, kontor eller detail.
Der kan være tale om klynge- eller kæde-/koncernaftaler.
Klyngeaftaler
Klyngeaftaler kan etableres mellem virksomheder fra forskellige brancher, hvor der kan tages
hensyn til sæson eller brancheforskelle. Hensigten med denne type er at udnytte svingende behov
for medarbejdere.
17
Figur 3 Eksempel på en klyngeaftale
Eksempelvis kan der samarbejdes med virksomheder i et industriområde, hvor der ligger et trykkeri,
en stor autoforhandler, en virksomhed, der sælger varmepumper, og måske en skole. Disse
virksomheder vil ved indgåelse af delaftaler være mindre belastede af elevopgaven end ved
indgåelse af lange elevkontrakter, og der vil kunne udfyldes flere forskellige faglige mål i en
uddannelsesaftale.
Kæde- eller koncernaftaler
Denne type aftaler vil typisk kunne indgås mellem detailhandelskæder f.eks. Jysk, Imerco, Dansk
Supermarked, Coop, Bestseller eller måske visse discountkæder.
Udbyttet for eleven vil være en træning i tilpasning og forandringsparathed og forståelse af
forskellige virksomhedskulturer. Ligeledes vil eleverne efter flere delaftaler kunne forholde sig til
den enkelte virksomheds evne til at drive forretning. Udfordringen for eleven vil være energien, der
skal investeres i hver ny delaftale.
Udbyttet for virksomhederne vil være mere fleksible elever med større tilpasningsevne og overblik.
Overblik og forståelse for virksomhedens drift vil udvikle eleverne, så de derved opnår en større
ansvarlighed. Virksomhederne vil i mindre grad føle sig bundet af en toårs elevaftale, men vil i
nogen udstrækning formentlig også se det som en ny rekrutteringsmulighed – ”Vi vælger de bedste
ved at teste eleven i en kortere eller længere periode”. Elever fra denne model vil være potentielle
lederaspiranter.
Når en aftale er udarbejdet mellem en skole og kæden vil denne naturligvis kunne overføres til
andre geografiske områder, måske landsdækkende. Kædeaftalen indgås mellem f.eks. en tøjkæde
eller dagligvarekæde. Kontakten vil ske til en central HR-afdeling, hvor forløbet aftales inden
igangsætning.
Delaftale
1 Delaftale
2 Delaftale
3 Delaftale
4
Bygge-
marked Købmand Trælast Bolig
18
Figur 4 Eksempel på en kædeaftale
Set i lyset af målgruppebeskrivelsen i den indledende del af forretningsmodellen, vil der være
elever, som skolen ikke kan løfte igennem delaftaler. Det kan skyldes personlige og/eller faglige
problemstillinger, der gør, at eleven er svær at afsætte i virksomhederne. Denne restgruppe af elever
vil have brug for andre måder at få afprøvet virkeligheden. Her kan det blive nødvendigt for skolen
at anvende korte VFU-aftaler i det begrænsede omfang, der lægges op til. Det er blot nødvendigt at
skabe muligheder for den gruppe elever, der har brug for særlige løsninger igennem livet. Det er
fornem opgave for erhvervsskolerne, som tages alvorligt, og som på intet tidspunkt skal have
indflydelse på kvaliteten.
9 Infrastruktur
9.1 Placering
Aarhus Business College er placeret midt i Skejby Erhvervspark, som er en erhvervspark i stor
udvikling. Skolen er repræsenteret i bestyrelsen af erhvervsparkens forening, ”Business Park
Skejby”, og skolen har tæt samarbejde med nabovirksomheder blandt andet omkring kantinedrift.
Det betyder, at eleverne får kontakt med det omkringliggende erhvervsliv i dagligdagen.
9.2 Lokaleforhold
Praksisnært miljø
Praktikcentret har i dag både etableret en butik på Praktikcenteradressen og et detailpraksisrum.
Formålet med at indrette et nyt detailpraksisrum er at skabe et detailmiljø for skolepraktikelever på
Detailuddannelsen. Lokalet blev færdigt i 2014 og indrettet, så det understøtter den oplæring, der
sker i Skolepraktik og tager derfor udgangspunkt i praktikmålene for Detail. Her arbejder eleverne
bl.a. med skilteskrivning og visuel markedsføring, oplæring i funktionerne i en netbutik samt
benytte et særligt SIMU-forløb for detailelever.
Målet er at sikre elever i Skolepraktik en virkelighedsnær oplæring i skolepraktik. Eleverne kan i
perioder arbejde med e-handel og Simu-virksomhed inden for detail, men der skal også være
mulighed for praksisnær læring i deres undervisningsmiljø.
Delaftale
1 Delaftale
2 Delaftale
3 Delaftale
4
Føtex
Guldsmede-
gade
Føtex Center
Nord
Føtex MP
Bruunsgade
Føtex City
Vest
19
Pædagogiske og didaktiske overvejelser og krav til indretning af lokalet:
1. Hvilke aktiviteter skal den nye indretning understøtte?
2. Hvordan bidrager den nye indretning til praksisnær læring?
Praktikcentret etablerede i januar 2015 en detailbutik placeret ved siden af træningslokalet. I
samarbejde med kirkens korshær indgik praktikcentret et samarbejde om at starte en genbrugsbutik
med tøj og brugsting. Butikken understøtter den praktiske oplæring og er med til at sikre, at
eleverne opnår praktik- og uddannelsesmål på detailuddannelsen.
I perioder med mange detailelever etablerer skolen såkaldte Pop UP-butikker med salg af varer,
eleverne får hjem. Pop Up-butikkerne etableres på flere af skolens adresser.
Virksomhedsnærhed
Skolepraktik er bygget op som en selvstændig administrativ enhed på skolen, hvor elever arbejder i
et afgrænset kontormiljø på handel- og kontoruddannelserne. Skolepraktik er i dag en integreret del
af administrationsgangen på Aarhus Business College. Eleverne sidemandsoplæres i
telefonpasning, post og diverse små ad hoc-opgaver. Herudover oplæres de i posthåndtering,
opdateringer af praktikvæg med elevpladser m.m. i tæt samarbejde med det administrative
personale. Opgavernes omfang og samarbejdet med skolens personale betyder, at eleverne oplever
et meget virkelighedsnært arbejdsmiljø. Såfremt eleverne varetager ordinære og selvstændige
opgaver for skolen, indgås delaftaler med dertil hørende praktikmål. Ud over den tætte kontakt til
den administrative virkelighed på skolen er første prioritet dog at få eleverne ud i egentlige
ansættelser, såvel restlære som delaftaler, korte aftaler mv.
Undervisningsfaciliteter
Praktikcentret på Aarhus Business College er indrettet som et kontormiljø med flg. afdelinger:
Indkøb, salg, økonomi, personaleafdeling og reception. Eleverne arbejder i selvstændige
kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads. Virksomheden omkring eleverne er
baseret på selvstyrende teams.
Praktikcentret arbejder virksomhedsopdelt med tre simulerede virksomheder. Modellen skaber
synergi i forhold til opnåelse af kompetencer både fagligt og socialt. Aarhus Business College har
erfaret, at elever kan opnå spidskompetencer, som ligger ud over uddannelsesplanens faglige
indhold, og som normalt kan være svære at tilegne sig i et praktikcenter, idet eleverne ikke arbejder
funktionsopdelt, men derimod arbejder som en virksomhed. Eleverne får en helhedsoplevelse i
sagsgange. Praktikcentret kommer hermed tættere på en autentisk virksomhedskultur.
20
Eksempler på praksisnær undervisning
SIMU-virksomheder
Skolepraktik på Aarhus Business College er indrettet som tre virksomheder, der arbejder i et
kontormiljø med flg. afdelinger: Indkøb, salg, økonomi, reception og marketing. Eleverne
arbejder i selvstændige kontormiljøer som enhver anden administrativ arbejdsplads.
Eleverne arbejder tværfagligt inden for alle arbejdsfunktioner. Målet er, at de skal mestre
alle funktioner fra praktikplanen selvstændigt og en kvalitetssikring af uddannelsen.
Hverdagen i alle Simu-virksomhederne er præget af stramme deadlines, team- og
afdelingsmøder, tværfaglige projektopgaver og virksomhedsbesøg. Arbejdsopgaverne og
målene i de forskellige afdelinger tager udgangspunkt i praktikplanen for de forskellige
uddannelser inden for kontor.
I løbet af 2015 er de to store virksomheder organiseret anderledes end tidligere. De er
opsplittet, så de kun deler økonomi og reception. Derved opnås større samarbejde mellem
salg og indkøb i forbindelse med de forespørgsler, som også var et nyt tiltag i 2015.
Samarbejdet mellem de to virksomheder giver eleverne en forståelse for vigtigheden af, at
tæt og effektivt kommunikation er altafgørende for at få succes i sagsstyringen og
kundetilfredsheden.
Reception
Praktikcentret har en reception, der skal sikre at indfri de delmål, eleverne ofte har svært ved
at opnå i Simu-virksomhederne. Receptionen har et tæt samarbejde med skolens
administration, hvor de løser forskelligartede opgaver. Eleverne oplæres i et
virkelighedsnært samarbejde med skolens vejledere om blandt andet øget fokus på
projektarbejde, større selvstændige opgaver, befordringsgodtgørelse, ajourføring med ny
lovgivning, statistik for fravær/sygdom og detaljeret planlægning. Jf. praktikmål nr. 38, 42,
og 48.
Vikarservice
Praktikcentret på Aarhus Business College har som det eneste praktikcenter i Danmark
oprettet en virksomhed kaldet SKP Vikarservice, der kan levere vikarydelser til
nonprofitorganisationer. SKP Vikarservice har videreudviklet et nyt projekt med fokus på
Social Enterprise, hvor nonprofitable organisationer, der arbejder med socialt belastede
grupper, er i centrum. Tilbuddet indebærer administrativ hjælp til frivillige organisationer
og foreninger i Aarhus og omegn.
Marketing
Marketingsafdelingen kan tilbyde særlige spidskompetencer til virksomheder og bliver
21
attraktive i delaftaler, da de kan tilbyde virksomheder en begrænset opgaveløsning med
vejledere fra skolepraktik i ryggen.
Praktikcentret på Aarhus Business College arbejder målrettet med de faglige udvalgs praktikmål og
er bevidste om, at progressionen kan være forskellig fra elev til elev. Der er fokus på at styrke
eleverne i deres individuelle kompetencer, og der arbejdes med differentieret oplæring og
undervisning. Synliggørelse af opfyldelse af praktikmål styres elektronisk via Elevplan. Derudover
erkender praktikcentret vigtigheden af, at de virksomheder, der benyttes i forhold til delaftaler, er
nøje udvalgt i forhold til hvilke kompetencer, de kan bidrage med til opfyldelse af praktikmålene.
Her er et tæt samarbejde med praktikservice og virksomhedskonsulenterne yderst vigtigt.
Faciliteterne på skolen skal fortsat understøtte dette samarbejde.
Placering ift. uddannelsesafdeling, skoleophold og praktikdel
Eleverne i praktikcentret på Aarhus Business College, Olof Palmes Allé, er på skoleophold på
skolens anden adresse, Sønderhøj 28. Her møder eleverne andre elever på hovedforløbene, og de
kan erfaringsudveksle – uden for deres daglige miljø. I forhold til modellen fra Skive, hvor man via
samarbejder mellem hovedforløb og skolepraktik har løftet elevernes afsluttende
karaktergennemsnit arbejder Aarhus Business College på at sikre samarbejdet på tværs af afdelinger
med inspiration fra Skive3. Praktikcentret har formelt indgået et erfa-samarbejde for at sikre
videreudvikling af ”Skive-modellen”.
Støttefunktioner
Praktikcentret samarbejder med det interne vejledningscenter på Aarhus Business College, eksterne
samarbejdspartnere som UU-vejledere, SPS-støtte under SU-styrelsen og sagsbehandlere,
psykologer m.fl. for dels at sikre gennemførelse af uddannelsen og fastholdelsespolitikken og del
for at hjælpe elever videre i tilfælde af forkert uddannelsesvalg.
Desuden har praktikcentret øget fokus og beredskab for elever med særlige behov. Her ydes støtte
og rådgivning, og det er et punkt under løbende udvikling. Konkret indbefatter det også vejledernes
øgede viden og opmærksomhed vedr. de muligheder, der internt og eksternt kan anvendes.
Sikring af praksisnær undervisning
Eleven modtages ved optagelse i skolepraktik af afdelingens ledelse og bydes velkommen som
medarbejder på arbejdspladsen. Eleven har adgang til ledelsen af praktikcentret på samme måde
som enhver anden ansat elev, men refererer til den ansvarlige praktikvejleder, der ligeledes afholder
MU-samtaler. Eleverne fordeles i de selvstyrende teams, som skolen har opereret med gennem de
seneste år og har gode erfaringer med. De selvstyrende teams sammensættes på baggrund af
profilanalyser, hvor der er stor fokus på trivsel og samarbejde. Her differentieres i forhold til
elevernes kompetencer og evner, som vurderes i introforløbet ved optagelsen i praktikcentret.
3 Skive-modellen beskrives nærmere på www.skolepraktik.dk
22
Eleven tildeles ansvarsopgaver i virksomheden og har et tæt samarbejde med skolens øvrige
administrative medarbejdere. Der er for flere elever i praktikcentret en daglig gang i den ”virkelige”
administration på skolen, hvilket betyder, at eleverne føler sig som en del af virksomhedskulturen.
Det er skolens vurdering, at den administrative volumen, der er på en stor skole som Aarhus
Business College, bidrager kvalitativt til kontor- og handelsuddannelserne på hovedforløbet i
skolepraktik.
De praktiske mål inden for detailhandel opnås gennem arbejdet i centrets egen butik, Pop Up-
butikker samt gennem delaftaler og korte aftaler afløst af kortere perioder i praktikcentret. I forhold
til indgangen Handel bidrager skolen med fagpersoner på området, da skolen udbyder Spedition og
Shipping som hovedforløb. De fysiske rammer til området svarer til de administrative
kontoruddannelser. Her arbejder handelselever sammen med kontoreleverne i SIMU-virksomheder,
hvor der arbejdes virksomhedsopdelt og ikke funktionsopdelt. Med etableringen af call-centret for
handelseleverne i praktikcentret er der skabt yderligere fokus på og sikring af opnåelse af de
praktiske mål inden for handelsuddannelsen. Call-centrets opgaver består af opsøgende salgsarbejde
over for potentielle praktikvirksomheder. Målgruppen er udvalgte regionale virksomheder, som er
udvalgt i samarbejde med jobkonsulenterne i praktikservice. Målsætningen for 2016 er at skabe
kontakt til 1000 virksomheder.
Praktikcentret vil i foråret 2016 overtage det operationelle ansvar for Aarhus Business Colleges
webshop af merchandise, herunder etablering af showroom og varelager samt personligt salg og e-
handel. Det vil medvirke til et autentisk og praksisnært læringsrum.
Nye ledelsesmetoder
Nye ledelsesmetoder i Simu-virksomhederne er indført. Teamlederfunktionen eksisterer i økonomi
og reception for at oplære samarbejde med en styrende teamleder. Modsat opererer indkøb og salg
uden teamleder for at lære problematikker omkring det fælles ansvar. Det styrker forståelsen af
forskellen mellem de to ledelsesprincipper. For elever på detailuddannelsen er der også indført en
daglig lederfunktion i centrets butik.
Møder
Skolepraktik har øget mødeaktivitet på handel-, kontor og detailuddannelserne og hermed større
kvalitet i alle aktiviteter inden for mødeafholdelse. Herunder indkaldelse, referatskrivning, mails og
arrangering af alt praktisk i forbindelse med mødet. Dette jf. praktikmål 13, 14 og 44.
Værksteder og anlæg
Aarhus Business College har jævnfør forrige afsnit de nødvendige rammer til de enkelte indgange:
Handel, Kontor og Detail.
23
Opsummering
Det er synliggjort, at der i praktikcentret er skabt de rigtige fysiske rammer og forhold for fortsat at
etablere praksisnær undervisning i skolepraktikken.
10 Undervisningsplan
For at imødekomme elevernes individuelle behov, kompetencer, ønsker, specialer og (planer) er det
ikke muligt at lave en generel undervisningsplan, som gælder for alle elever. Det er højt prioriteret,
at denne bliver udarbejdet i samarbejde med den enkelte elev, og der tages højde for, at planen skal
kunne revideres løbende. Der arbejdes målrettet med at sikre, at så mange elever som muligt
kommer i delaftaler ud fra princippet om klynge-/ kædeprincippet. Modellen vil blive introduceret
på de første informationsmøder, så eleverne allerede her bliver oplyst om de krav, der stilles til
dem.
For de elever som af forskellige grunde alligevel ikke kommer i delaftaler er der mulighed for, at de
kan arbejde i skolepraktik med opgaver, der ligger inden for uddannelsens mål. Målet for elever,
der arbejder i SIMU-World er, at de skal rundt i alle afdelinger i skolepraktik. På denne måde
sikres, at de opfylder uddannelsens mål.
14 dages introforløb for en nystartet skolepraktikelev ser således ud:
En uges introduktion til skolepraktik: Herunder kurser i præsentationsteknik, pli, socialt
arrangement med rollemodeller (tidligere elever), information om SIMU-systemet, brush-up
it-kursus, som indeholder Excel, Outlook og Word, gennemgang af profilværktøj og
elevanalyse.
En uges intensiv jobsøgning med fokus på ansøgning, CV og en ”prøve-jobsamtale”.
Det efterfølgende forløb for kontor- og handelselever er sammensat af dels arbejde i
simulerede virksomheder, dels af korte aftaler, kombinations- og delaftaler samt
skoleophold, ind til eleven overgår i et restlæreforhold. For detailelever er det efterfølgende
forløb sammensat af dels arbejde i centrets butik, Pop Up-butikker, træning i detailbutikkens
træningsrum, praktikaftaler (VFU), dels korte aftaler, kombinationsaftaler samt skoleophold,
ind til elev overgår i et restlæreforhold.
24
Figur 5 Elevplan som styringsværktøj
For at sikre progression i uddannelsen afholdes der for elever i skolepraktik
medarbejderudviklingssamtaler tre gange i løbet af de to år uddannelsen varer, typisk efter tre, 12
og 18 mdr. Samtalen bruges bl.a. til at gennemgå uddannelsesplanen og afkrydse og kvalitetssikre
elevens niveau og progression på det givne tidspunkt. Samtalen har også fokus på elevens trivsel og
personlige udvikling. For at sikre, at alle samtalerne bliver afholdt, har personaleafdelingen i
skolepraktik lagt aftalerne ind i en stor fælleskalender.
Til elektronisk styring af opfyldelse af målene og den enkelte elevs forløb benytter skolen
”Virksomhedssiden” af Elevplan. Skolen råder selv over egen intern elevplanskonsulent, hvilket
sikrer optimal udnyttelse af elevplanen og funktionerne heri.
Opsummering
Kernen i praktikcentret er elevens vej gennem skoleforløbet. Dokumentation undervejs i form af
understøttende systemer, delmål og praktikken udgør tilsammen Aarhus Business Colleges garanti
for den samlede kvalitet i uddannelserne.
MUS MUS MUS
Faser
1 2 3 4 5 6 7
Praktik-mål
Tid 2 år
Optagelses-
samtale og plan
Introduk-tionsuge
Intensiv jobsøgning i 2 uger
Delaftaler og korte
aftaler
Skole-ophold
Arbejde i praktik
Centeret
Restlære
25
11 Samarbejdsrelationer Aarhus Business College har mange og relevante samarbejder på lokalt, regionalt, nationalt og
internationalt plan. Det er alle samarbejder, som praktikcentret fortsat drager stor nytte af, og som
dermed bidrager til det strategiske fokus på øget kvalitet. Det professionelle netværk skal
fremtidssikre, at praktikcentret fortsat skaber vækst og innovation i forhold til indgåelse af ordinære
elevaftaler, delaftaler, korte aftaler, kombinationsaftaler og restlære.
Figur 6 Praktikcentret som en netværksorganisation.
Praktikcentret kan opfattes som en netværksorganisation til gavn for målgrupperne.
11.1 Lokalt og regionalt samarbejde
Samarbejde med lokale virksomheder.
Overordnet kan det konstateres, at Aarhus Business College arbejder systematisk og fokuseret på
opdyrke nye kontakter til virksomheder på forskellige planer afhængig af målgruppen. Der er en
intensiv indsats for at få flere virksomheder godkendt, således at flere elever kan komme i ordinære
uddannelsesaftaler. Praktikcentret har i 2015 indgået et varigt samarbejde med Aarhus Universitets
økonomiafdeling, hvor kontorelever indgår delaftaler af tre måneders varighed. Eleverne arbejder
med relevante praktikmål i økonomi- og regnskabsafdelingen.
Samarbejde med lokalområdet
Social Enterprise er videreudviklet, hvor non-profitable organisationer, der arbejder med socialt
Lokale
erhvervsliv og
LUU
Kommune,
herunder
praktikplads til
alle IT platforme,
Elevplan
Øvrige
netværk
Andre skoler
og
uddannelsesins
titutioner
Frivillige
organisationer
Jobcentre /
sagsbehandlere
Internationale
samarbejder
Praktik Centret
26
belastede grupper, er i centrum. Tilbuddet omhandler administrativ hjælp til frivillige
organisationer og foreninger i Aarhus og omegn. Eleverne opnår arbejdspladssocialisering, da et
sådan autentisk miljø kan være en udfordring at skabe i et Praktikcentret. I 2015 er der er kommet
yderligere organisationer til praktikcentrets samarbejdspartenere: Gallo Krisecenter, Folkestedet og
Café Exit er nogle af de nye samarbejdspartnere.
Samarbejde internt
Skolens Lokale Uddannelses Udvalg, LUU, deltager i udarbejdelse af den Lokale
Uddannelses Plan for elever bl.a. med henblik på overgang til hovedforløb. Udvalget
godkender virksomheder, som skolens konsulenter besøger før og efter godkendelser
Samarbejde med grund- og hovedforløbslærere omkring kvalitetssikring
Samarbejde med andre institutioner
Der arbejdes med en lang række samarbejder med andre erhvervsskoler. I bilag 1 foreligger den
samarbejdsaftale, der er indgået på landsplan mellem de større handelsskoler: Aalborg
Handelsskole, Tietgenskolen i Odense og Køge Handelsskole.
Derudover har Aarhus Business College sikret yderligere samarbejde med de regionale skoler,
herunder:
Silkeborg Handelsskole
Skanderborg/Odder Handelsskole
Randers Tradium
Learnmark, Horsens
Erhvervsskolerne Aars
Skive Handelsskole
Aarhus Business College prioriterer fortsat at søge samarbejder med andre erhvervsskoler inden for
det tekniske område, eksempelvis på Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder, for at tænke ud af den
merkantile sektor og finde nye, innovative samarbejdsflader på tværs af indgange i
erhvervsuddannelserne. Siden 2014 har Aarhus Business College samarbejdet med Jordbrugets
Uddannelsescenter om praktikaftaler med det formål at fremme skolepraktikelevernes uddannelse.
Praktikcentret bidrager til Social Enterprise og gør en forskel for samfundet. Der er således etableret
varigt samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Tech vedr. Cafe Skovbrynet og Folkestedet.
Her varetager kontoreleverne de administrative og økonomiske opgaver. Samarbejdet med Aarhus
Tech udvikles konstant.
27
11.2 Nationalt samarbejde
Vi ønsker løbende at udvikle og forbedre vores kvalitet i praktikuddannelsen. Derfor er det vigtigt,
at vi samarbejder og benchmarker med andre skoler, så vi gensidigt kan inspirere hinanden.
De 5 store handelsskolers praktikcentre i inden for kontor- handel- og detailuddannelserne i
Danmark:
Aalborg (Aalborg Handelsskole)
Århus (Århus Business College)
Kolding/Fredericia (International Business College)
Odense (Tietgenskolen)
Køge (Køge Handelsskole)
Ovenstående fem skoler har siden etableringen af praktikcentrene i 2013 haft et frugtbart
samarbejde. Vi agter derfor at fortsætte det forpligtende samarbejde mellem vores praktikcentre på
det merkantile område (kontor, handel, detail).
Samarbejdet, der således omfatter de skoler i Danmark, der har flest skolepraktikelever inden for
det merkantile område, har til formål at sikre en ensartet kvalitet i praktikcentrene.
Samarbejdet vil således bestå af:
- Fortsat udvikling af praktikcentre, kvalitetssikring og benchmarking
- Sparring med hinanden omkring fortolkning af nye bekendtgørelser og andre regelsæt
- Fortsat sikring af, at eleverne kan gennemføre den ønskede uddannelse inden for en geografisk
rimelig afstand
- Fælles kompetenceudvikling af vejledere/instruktører for at sikre en ensartet kvalitet i
undervisningen
- Udviklingsprojekter til gensidig inspiration og kvalitetsforbedring
11.3 Internationalt samarbejde
I øjeblikket har Aarhus Business College 28 elever i praktik i udlandet. Målet for 2016-17 er, at
antallet af elever i udlandet skal stige til 40. Området med delaftaler er ikke undersøgt i udlandet og
er en interessant vinkel, som skolens internationale konsulenter skal varetage fremover. Skolen har
de seneste år arbejdet strategisk med det internationale område og dermed fået oparbejdet
samarbejdsaftaler med blandt andet:
Austin, Texas, USA (Austin Community College) med skoleforløb for hovedforløbselever.
Norfolk, Nebraska, USA (Norfolk Community College) med mulighed for udveksling af
28
undervisere og vejledere.
Skolen har som én af to skoler i Danmark sit eget PIU-sekretariat (praktik i Udlandet).
Opgaven består primært i at hjælpe elever ud i verden og matche elever fra grundforløbet
over i internationale virksomheder med PIU.
Skolen formidler praktik og jobs til hele verden. Hovedparten får praktik i London, idet
skolen har oparbejdet et stort netværk gennem samarbejde med Det danske handelskammer i
London (DUCC). Der er stor interesse i skolens elever. I øjeblikket har skolen 18 elever i
London.
Skolepraktik på Aarhus Business College er etableret som et SIMU-Center, som blandt
andet har et velfunderet netværk ind i Europa via Europen. 4
11.4 Kompetenceudvikling
Praktikcentret har fokus på fortløbende kompetenceudvikling for medarbejderne. Der skal således
indledes et samarbejde med VIA om udvikling af kurser for nye praktikvejledere, og brush-up-
kurser til nuværende vejledere.
I forbindelse med skolens prioritering af ”Den digitale skole” har alle vejledere i 2015 deltaget i et
skræddersyet pædagogisk e-læringskursus med det formål at opkvalificere vejledernes kompetencer
inden for pædagogiske it-værktøjer. Der vil fortsat blive stillet krav om kurser for nye vejledere,
herunder pædagogiske grundkurser og skræddersyede vejlederkurser, som en obligatorisk del af et
opstartsforløb for nye vejledere i praktikcentret.
Opsummering
Et væsentligt parameter for praktikcentrets succes er evnen til at knytte kontakt til og indgå aftaler
med interessenter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Aarhus Business College har
tradition for indgåelse af sådanne aftaler.
12 Andre arbejdsbetingelser, operationelle processer og politikker For at sikre trivslen i praktikcentret på Aarhus Business College er der lavet klare retningslinjer
omkring politikker for praktikcentret gennem en medarbejderhåndbog. Denne guide skal sikre, at
alle elever oplever tryghed, trivsel og gennemsigtighed under deres uddannelsesforløb. Der
henvises til Medarbejderhåndbogen bilag 3.
Nedenfor er medtaget uddrag af politikker af særlig interesse i forbindelse med driften af
praktikcentret på Aarhus Business College.
4 :http://cms.europen.info/
29
12.1 Personalepolitik
Skolens Personalepolitik omfatter naturligvis også medarbejderne i praktikcentret. I det følgende
fremhæves væsentlige elementer, som skal være kendetegnende for medarbejderne i praktikcentret.
Som vejleder i et praktikcenter er det meget vigtigt at have de rette kvalifikationer, og at man har
evnen og værktøjerne til at videreformidle den rette viden til eleverne. Kompetente, engagerede og
ansvarlige medarbejdere er Aarhus Business Colleges vigtigste aktiv. Derfor har alle vejledere den
relevante faglige baggrund og uddannelse, samt ledererfaring, som understøtter vejledernes rolle,
idet de er praktikelevernes nærmeste leder. Disse medarbejdere gør det muligt at levere kvalitet til
vores elever, aftagere og lokalsamfundet. Personalepolitikkens mål er derfor at tiltrække, fastholde
og udvikle sådanne medarbejdere.
Vi forventer, at alle praktikcentermedarbejdere:
Sætter eleven, kursisten, den studerende og aftageren i centrum.
Stiller mindst samme krav til sig selv som til andre.
Tager ansvar for egen udvikling og egne arbejdsopgaver.
Føler ansvar for det sociale og fysiske miljø, skolens og afdelingens ve og vel.
Er loyal over for fælles beslutninger og skolens mål og strategier.
Tager initiativer for at forbedre kvaliteten og det sociale miljø.
Er hjælpsomme og indstillet på samarbejde.
Er fleksible og forandringsparate.
Er åbne og ærlige.
Har humoristisk sans og et godt humør.
I praktikcentret er der et varierende antal elever ligesom antallet af elever, der er under fysisk
oplæring på uddannelsesstedet vil variere. Det betyder, at arbejdsbelastningen varierer henover året.
Praktikcentret er gearet til at operere med løbende optag af elever året rundt. Aarhus Business
College forsøger at komme eventuelle problemer i forkøbet, så medarbejderne ikke bliver
overbelastede. Praktikcentret har desuden i 2015 tilført akademisk uddannet personale til sikring af
de øgede krav til den nye elevgruppe.
12.2 Stresspolitik
Praktikcentret arbejder under den gældende stresspolitik for Aarhus Business College.
Praktikcentret har haft stort fokus- og etableret en forebyggende indsats på området.
Opsummering
Aarhus Business College og praktikcentret har etableret den fornødne formalisering af procedurer,
arbejdsgange og politiker, der fortsat skal sikre grundlaget for ledelsesmæssig kvalitet.
30
Del B. Forretningsmodel for Praktikcentret Forretningsmodellen behandler praktikcentrets styringsmæssige forhold og indeholder beskrivelser
af økonomistyring, taksonomistyring, administrative systemer samt kvalitetssystem.
13 Økonomistyring Skolens økonomistyring af praktikcentret tager sit udgangspunkt i en fast procedure, hvor skolens
daglige ledelse med udgangspunkt i skolens handlingsplaner, udarbejder rammer og retningslinjer
for det kommende års budget. Den anvendte budget- og økonomistruktur afspejler skolens
organisatoriske opbygning, og praktikcentret udgør således et selvstændigt ansvarsområde med
egne rammer, retningslinjer og resultatmål. Det sidste med henblik på en forholdsmæssig dækning
af skolens fællesressourcer og krav til overskudsgrad.
Budgetteringsfasen involverer praktikchef, økonomiafdeling og lønafdeling. Økonomi- og
administrationschefen samler og kvalitetssikrer budgettet, inden dette behandles af skolens daglige
ledelse, hvorefter det behandles af skolens forretningsudvalg og bestyrelse til gennemgang og
godkendelse. Budgetteringsprocessen følger i øvrigt skolens overordnede budgetvejledning,
ligesom vejledningen indeholder retningslinjer for principperne for opgørelse af enkelte områder i
budgettet, herunder bl.a. indtægtsgrundlag (forventet aktivitet), lønomkostninger, driftsomkostning
vedligeholdelsesomkostninger og forventede afskrivninger.
Budgettet for praktikcentret danner grundlag for skolens løbende økonomistyring, idet budgettet
løbende sammenholdes med de realiserede indtægter og omkostninger. Kvartalsvis laves en grundig
gennemgang af skolens bogholderi med afstemning af statusposter og sammenholdelse med
periodiseret budget. Afvigelser fra planlagte forløb gennemgås med praktikchefen, hvorefter
eventuelle tiltag iværksættes og indeholdes i et opdateret forecast (årets første budgetrevision) over
årets forventede resultat.
Efter afslutningen af 2. kvartal udarbejder skolens økonomiafdeling et internt halvårsregnskab og på
baggrund heraf i samarbejde med praktikchefen ligeledes et forecast over det forventede regnskab
for hele året (årets anden budgetrevision). Dette forecast baserer sig på de realiserede indtægter og
udgifter for 1. halvår, men ligeledes på kendte og forventede ændringer i forhold til det budget, som
skolens bestyrelse godkendte ultimo året før.
Systemunderstøttelsen i forhold til budgetprocessen og den løbende økonomistyring af skolens
praktikcenter udgøres af Navision Stat og tilhørende budgetmodul fra CGI (tidligere Logica),
IndFak, RejsUd, ØS-LDV, Statens Lønsystem og diverse Easy programmer.
Skolens budget- og økonomistruktur gør det muligt løbende at følge udviklingen i indtægter og
udgifter for skolens praktikcenter. I forbindelse med halvårsregnskab og årsregnskab udarbejdes et
31
internt regnskab for skolen som helhed og for de enkelte ansvars- og aktivitetsområder, herunder
skolens praktikcenter. Det er med udgangspunkt i den valgte struktur muligt at udarbejde et
egentligt og særskilt regnskab for skolens praktikcenter med opdeling i skolepraktik og
Praktikservice (LOP), bl.a. på baggrund af skolens formålskontering og løbende lønfordeling.
Den samlede regnskabsmodel for skolens praktikcenter følger regnskabsmodellen for skolen som
helhed og er i øvrigt i henhold til principperne i Statens Regnskabsregler.
Opsummering
Aarhus Business College har en veldefineret økonomifunktion, der sammen med den beskrevne
kvalitetssikring, sikrer den løbende økonomiske administration og rapportering for praktikcentret.
14 Taksonomistyring På Aarhus Business College er taksonomistyring et formuleret styringsmiddel. Der arbejdes med en
pædagogisk taksonomi, hvor elevens udvikling beskrives og registreres i Elevplan for at sikre en
løbende udvikling. Praktikmålene for den enkelte uddannelse sættes ind i den pædagogiske
taksonomi, og via kvalitetssikrende systemer registreres disse for at sikre løbende fremgang.
Fokus på taksonomistyringen sigter mod en øget kvalitet i uddannelsen med en række afledte
positive konsekvenser:
Bedre anvisninger i jobsøgning
Øget udvikling af forløb med personlig udvikling
Øget kvalitet af instruktører via efteruddannelse og erfa-samarbejde
Øget virkelighedsnær praksis i oplæringen
Fremadrettet skal der fortsat arbejdes struktureret med de faglige udvalgs praktikmålsbeskrivelser.
Praktikmålene systematiseres således, at man sikrer, at eleven opnår samtlige praktikmål, og der
arbejdes intensivt med målene i praksis. Det vil ske ved en konkret beskrivelse af handlinger ud fra
hvert praktikmål i en oversigt, der kan vinges af elektronisk og dermed er synlig for eleven.
Elevplan er redskabet til oversigten. Elevplan anvendes derudover som dialogværktøj gennem
elevens praktikforløb, og der kan løbende registreres individuelle aftaler i systemet. Anvendelsen af
Elevplan sikrer en fleksibilitet for eleven, såvel geografisk som fagligt, idet registreringen af
elevens progression er beskrevet og følger eleven, uanset hvor han er.
15 Administrativ styring og systemer I praktikcentret følger et stort behov for datastyring, idet organiseringen giver skolen ansvaret for
elevens samlede uddannelse. Det giver skolen et ansvar for at kunne registrere og styre oplysninger.
32
Det vil være nødvendigt at kunne styre:
hvilke klynger, virksomhederne tilhører
hvilke faglige specialiseringer (praktikmål), virksomhederne har
hvilke praktikmål, eleven har opnået indtil videre og på hvilket niveau
hvilke mål, der kan opnås i skolepraktik-ordningen, og hvilke der skal nås i virksomheder
hvilke opgaver, skolen kan tilbyde
Aarhus Business College benytter sig af følgende systemer til ovenstående datahåndtering:
Elevplan: Praktikmål, præstationsniveauer, skolepraktikoversigt
Praktik Plus: Virksomhedssøgning og registrering
Lokale systemer: Regneark på skolens intrasystem, Sharenet
EASY-systemer: Skolen benytter de gængse EASY-programmer (A/C og P) til datastyring af
elever.
16 Kvalitetsstyring Kvalitet er et af nøgleordene i arbejdet med praktikcentret. Der er behov for kvalitet for elevernes,
virksomhedernes og ikke mindst for samfundets skyld. En uddannelse, der skal bidrage til at sikre
garantien for faglært arbejdskraft har stor værdi og må derfor have fokus på kvalitet og styringen
heraf. Hvis elevernes læring ikke er sikret via kvalitetstilgang, vil en nok så professionel
organisering af virksomhedsklynger og –kæder i et praktikcenter være forgæves. Der er derfor
løbende fokus på elevens trivsel, på gode og virkelighedsnære opgaver, på instruktørernes
kompetencer og det faglige samspil og udveksling på tværs af uddannelser, skoler og geografi.
16.1 Medarbejdertrivsel med handlingsplan
Medarbejdertrivsel er højt prioriteret praktikcentret og en succesfaktor, da man erfaringsmæssigt
ved, at god medarbejdertrivsel afføder samme gode trivsel blandt eleverne. Aarhus Business
College laver årligt medarbejdertrivselsundersøgelse og benchmarker med andre handelsskoler.
Undersøgelsen foretages i samarbejde med @ventures. I forhold til eleverne i praktikcentret vil et
samarbejde med benchmark.dk eller anden aktør være en metode til undersøgelse/afdækning af
medarbejdertrivslen i praktikcentret. Benchmark-systemet vil give mulighed for at sammenligne
indsamlede data med en efterfølgende evaluering og udarbejdelse af handlingsplan for de enkelte
praktikcentre. Handlingsplanen skal sikre en løbende og kontinuerlig forbedring af motivation og
tilfredshed i praktikcentret. De faste erfa-møder, hvor alle praktikcentrene i Danmark mødes, er
fortsat et godt samlingspunkt for dialog, sparring og benchmarking omkring medarbejdertrivsel.
Alle kender hinanden godt, hvilket skaber tryghed og grobund for forandringsprocesser.
I praktikcentret er der etableret i trivselsudvalg bestående af elever i skolepraktik og teamleder. Det
har medført større trivsel og lavere sygefravær blandt eleverne. Der henvises til bilag 4.
Nedenfor ses tre uddrag fra ETU i Skolepraktik fra 2014 og 2015 som viser elevernes svar på
33
samspil ml. vejleder og elev, svar på de fysiske rammer i praktikcentret og tilfredshed generelt med
arbejdspladsen. Alle tre figurer viser markant fremgang i trivsel fra 2014 til 2015.
ETU 2014/2015 Samspil ml. vejleder og elev
Samspillet mellem vejledere og elever fungerer godt
Før 1/1-2015 Efter
Svarmuligheder Antal
svar %
Antal
svar %
Meget enig 19 34% 30 49%
Enig 27 48% 29 48%
Uenig 8 14% 0 0%
Meget uenig 2 4% 0 0%
Ved ikke/Ikke relevant 0 0% 2 3%
Intet svar 0 0
Antal svar i alt: 56 / 61
34
ETU 2014-15 elevtilfredshed generelt
16.2 Kompetenceudvikling af medarbejdere
Ledelsen skal med årlige MU-samtaler sikre medarbejder- og kompetenceudvikling i form af
løbende faglig opkvalificering af praktikvejledere. I forbindelse med skolens prioritering af ”Den
digitale skole” har alle vejledere i 2015 deltaget i et skræddersyet pædagogisk e-læringskursus med
det formål at opkvalificere vejledernes kompetencer inden for pædagogiske it-værktøjer. Der vil
fortsat blive stillet krav om kurser for nye vejledere, herunder pædagogiske grundkurser og
skræddersyede vejlederkurser, som en obligatorisk del af et opstartsforløb for nye vejledere i
praktikcentret. Deltagelse i seminarer om kvalitetsudvikling af skolepraktik og andre relevante
kurser er vigtige kvalitetssikringsparametre, hvorved der opnås en ensartethed i praktikcentrenes
drift og kvalitet.
16.3 Kvalitetssikring af praktik
På Aarhus Business College vægtes i høj grad en tæt dialog med virksomheden inden elevens
opstart i delaftale, hvor vi afdækker, hvilke punkter i praktikmålene virksomheden kan opfylde og
7.15 Hvor enig eller uenig er du samlet set i følgende udsagn?
Vi har gode fysiske rammer og faciliteter til at udføre vores arbejde
Før 1/1-2015 Efter
Svarmuligheder Antal
svar %
Antal
svar %
Meget enig 6 11% 11 18%
Enig 28 50% 40 66%
Uenig 15 27% 9 15%
Meget uenig 6 11% 1 2%
Ved ikke/Ikke relevant 1 2% 0 0%
Intet svar 0 0
Antal svar i alt: 56 / 61
Jeg er - alt i alt - godt tilfreds med min arbejdsplads
Før 1/1-2015 Efter
Svarmuligheder Antal
svar %
Antal
svar %
Meget enig 11 20% 24 40%
Enig 34 61% 30 50%
Uenig 8 14% 2 3%
Meget uenig 3 5% 2 3%
Ved ikke/Ikke relevant 0 0% 2 3%
Intet svar 0 1
Antal svar i alt: 56 / 60
35
hvilke uddannelses- og kvalitetsmæssige forpligtelser virksomheden har gennem forløbet. Under
delaftalen er det nødvendigt med løbende opfølgning fra praktikcentret for at sikre kvaliteten af
arbejdet. Der henvises til bilag 5.
Virksomheden skal efter endt forløb evaluere eleven via et evalueringsskema. Evalueringsskemaet
(Bilag 6) ligger til grund for en samtale med eleven om fortsat faglig og personlig udvikling, samt
hvilke praktikmål der mangler, når eleven er tilbage i praktikcentret. Samtidig opdateres
praktikplanen med de gennemførte praktikmål. Elevplan.dk skal bruges til disse registreringer.
16.4 Sikring af virksomhedsnær praksis
For at sikre, at praktikvejlederne konstant er opdateret med virksomhedernes udvikling inden for
fagområder såsom faktureringssystemer inden for kontor, markedsføring inden for detail og
internettets betydning for B2B-virksomheder inden for handel, må vejlederne i virksomhedspraktik
sikre en relevant praksisnær virkelighed i den simulerede undervisning. Der er sat ressourcer af i
budget 2016 til opkvalificering af praktikvejledere inden for udvalgte fagområder.
Praktikcentret har desuden indført følgende nye operationelle aktiviteter og tiltag inden for kontor-,
handel-, og detailuddannelserne i skolepraktik:
Økonomi
Øget afrapportering af nøgletal og status jf. praktikmål 60 og 61 på kontoruddannelsen. Disse
fremlægges på afdelingsmøder, hvor de to store virksomheder kan sammenlignes.
Milepæle for reception og økonomi
Der er opsat milepæle for elevernes opnåelse af praktikmål. De er opstillet, så de motiverer eleven
til at opnå de enkelte milepæle, uden at niveauet bliver urealistisk højt for den enkeltes
forudsætninger. Eleverne tildeles interne diplomer, som udleveres under en mindre højtidelighed.
ERP/økonomiadministrativt system
I forhold til den tidligere indførsel af E-conomic er der i samarbejde med eleverne igangsat
overgang til andet system. Hele processen med udvælgelse og implementering deltager elever med
de fornødne forudsætninger i jf. praktikmål 45 på kontoruddannelsen. Fremadrettet planlægges at
køre separate systemer i de tre virksomheder. Derved øges forståelsen for systemets opbygning, og
elevernes praktiske direkte kvalifikationer styrkes. Det anses af mange virksomheder som
væsentligt, da det ofte er krævende at oplære elever i systemerne. Ved at kende flere systemer øges
evnen til at anvende ukendte systemer betragteligt.
Danløn
Det lønadministrative system Danløn er indført til administration af elevløn i de respektive SIMU-
virksomheder. Der udbetales løn og alle elever får lønseddel. Denne løn er eleverne så forpligtede
til at forbruge i det simulerede system. Købte varer bliver ikke lagt på lager, men forsvinder reelt
36
som ved et almindeligt forbrugskøb.
Det private forbrug skaber et større og mere personligt sammensat indkøbsmønster i forhold til det
maskinelt fremstillede købsmønster, vi opnår i det almindelige automatiserede simulerede
system jf. praktikmål 62. På kontoruddannelsen er det elevernes opgave at indsamle og opdatere
data til brug for lønsystemet.
Regneark
Talbehandling jf. praktikmål 32 har vi forhøjet kvaliteten, da eleverne dagligt anvender avanceret
Excel funktioner til at effektivisere/optimere de daglige arbejdsgange jf. praktikmål 47. Nye
opgaver og funktioner i det daglige arbejde indføres i det omfang det er muligt i forhold til
elevernes individuelle forudsætninger.
Andre systemer
Kurser i systemerne afholdes med jævne mellemrum for alle uddannelser, efter hvad tid og
elevsammensætning tillader.
Elever skal fremstille og gennemføre oplæg, hvor der anvendes regneark og også ofte
præsentationer fremstillet i PowerPoint eller andet præsentationsprogram.
Datadisciplin og oprydning på lokale drev.
Ansvar for oprydning og administration af filstrukturer er i højere grad lagt ud til eleverne selv på
kontor- og handelsuddannelsen.
17 Andre kvalitetssikringssystemer
17.1 Elevplan.dk
Elevplan er i implementeringsfasen som værktøj til kvalitetssikring, herunder registrering af elevers
fremmøde, stabilitet, progression, faglig taksonomi og praktikmålsopfyldelse.
Der arbejdes systematisk med matchning (elektronisk oversigt over elevens interesser) mellem elev
og virksomhed.
Opsummering
Kvalitetssikring udgør sammen med økonomistyringen ledelsens værkstøj til sikring af forsvarlig
drift og de strategiske mål.