fortidende marts 2014

FortidendeMarts 2014 Nr. 14

Fortidende

Voxpop:Hvis Studium Generale var et dyr - side 21-22

Ansigt til ansigt med krigsfor-brydere- side 9-10

Fårehoveder og hygge i Middel-aldercirklen- side 18

- Alle tiders avis

GF i FRED:Talerne i nye højder! Brandtaler, bajere og Bezzerwizzer s. 19-20


2

SKRIBENTER:

Viktor Juhl LorentzenEspen KroghMaja AndersenMaja Lærke KlauberMette NørgaardKristoffer Skovgaard JakobsenMarie-Louise PerssonMaria Breddam SlæggerupFie QuistBenjamin SchultzSidsel Witt FriborgBjörn ScholzKristian PindstrupAndreas JoenKristian MøllerLouise Damgaard TerkildsenAstrid Holk ThomsenDelvir BegovicMattias Agger

Redaktionen:

Chefredaktør:Nanna Holm Hansen

Redaktør:Maja Andersen

PR - og layout-ansvarlig:Marie-Louise Persson

Korrektur:Astrid Holk Thomsen

Layout: Nanna Holm Hansen Maja Andersen

Avisen modtager meget gerne nye skribenter, artikler og læserbreve. Send en besked til en af redaktørerne på firstclass!

TAK TIL: Claus Møller, FRED, HSV, Historisk Bogformidling, Middelaldercirklen og Kim Bredvig

Historisk Læsning:

Leder - side 3

Nyt fra Uddannelseslederen- side 4-5

Nyt fra FRED - side 5-6

Nyt fra HSV - side 7

Bogformidlingens reklame - side 8

Ansigt til ansigt med krigsforbrydere - side 9-10 Øl med Björn - side 11-12

Cribs: hjemme hos Chris Steel - side 13-14

Jeg vil også have det sjovt! - side 15-16

Aarhundredets festivals reklame - side 17

Fårehoveder og hygge - side 18

Generalforsamling i FRED - side 19-20

Voxpop: Hvis Studium Generale var et dyr - side 21-22 Bagsiden: Månedens Look-alike

Leder

Nanna Holm Hansen

Chefredaktør

Så er vi her igen! Der sker rigtig

meget på Aarhus Universitet for tiden. Claus Møller vil på de følgende sider fortælle om blandt andet studiereformen, der i de seneste måneder har vakt både debat og handling her til bys, såvel som i resten af landet.

I vores egen osteklokke står tingene heller ikke stille. Vores Fredagsbar FRED, har gen-nemgået forandringer, for eksempel i spørgsmålet om åbningstider. I dette nummer af Fortidende kan I læse alt om FREDs nye situation, hvis I skulle have været så heldige at have misset generalforsamlin-gen.

Der er fuldt tryg på foren-ingslivet på Historie i det hele taget. I sidste uge gjorde Bog-formidlingen sig bemærket med bog-banko og diverse

premierer til fredagsbaren.

Historisk Filmklub er også på banen med arrangementer cirka hver anden uge, der står på givende foredrag, popcorn og selvfølgelig film i lange baner. Her på Fortidende kan vi byde velkommen til Midde-laldercirklen, der i dette num-mer beriger os med kløvede fårehoveder og udsigten til spændende arrangementer i én smeltedigel. Den samme velkomst skal lyde til HSV, der fremover vil opdatere os om historikernes vilde riter på fodboldbanen.

Fortidende har ydermere vovet sig udenfor Nobelparkens tryg-ge mure, og skribenterne har opsøgt Aarhus glade musikkul-tur.

I den mere seriøse ende, har Fortidende talt med Christian Axboe om livet ved Haags domstol og mødet med nogen af verdens krigsforbrydere.Tilbage er der naturligvis at ønske god læselyst, og opfordre alle til at smide bøgerne fra sig engang i mellem og støtte om de mange aktive foreninger vi er så privilegeret at have her på studiet, for de har brug for jer.

Om det så er til en enkel fred-agsøl eller til en filmaften.Fremdrift kan ske på mange måder, men når det kommer til fordybelse er fart ikke en af dem.På gensyn!


3

Like Fortidende på Facebook! - og følg med dit studie

Uddannelseslederen

Claus Møller

Humanistiske uddannelser og humanistiske kandidater synes ikke at have god presse for tiden. Vi synes heller ikke særlig vellidte i ministeriet eller hos diverse vismænd og produktivitetskommissioner. Det går for langsomt med at blive færdige, kvaliteten af undervisningen er for ringe, og når I så endelige bliver færdige, tjener i for lidt.

Det kan være svært at holde gejsten oppe. Også fordi det er helt umuligt at trænge igennem andre budskaber og fakta end dem, der understøtter tidens mantra om at humaniora er noget lort til skade for de studerende, der går der, og for samfundet i øvrigt.

På det samfundsmæssige niveau glemmes det konsekvent, at humanister i dag får arbejde i en lang række forskellige sektorer og fag, som de ikke tidligere gjorde. Uddannelsen har vist sig at kunne bruges til analysearbejde på områder, hvor det har vist sig at humanistiske perspektiver og tilgange har bidraget til løsninger og nytænkning. Arbejdsløsheden blandt humanistiske kandidater er nedbragt fra 25 % i midt-80’erne til 6 % i dag. At kandidaternes antal er firedoblet.

At beskæftigelsespaletter er blevet meget bredere, så 40 % i

dag for job i den private sektor. Og så er der jo hele feltet for diskussion af den kollektive erindring, kulturarv og samfundsforståelse, der ikke ville være til meget, hvis det ikke var for humanisterne i almindelighed og historikerne i særdeleshed.

Når man tænker på, hvor få ressourcer der faktisk bruges på de humanistiske uddannelser, som vist er de billigste i hele uddannelsessystemet, synes jeg samfundet får rigtig meget for pengene. Når det overhovedet kan lade sig gøre at lave så billige uddannelser, hænger det sammen med jer: de studerende.

Uanset om man befinder sig på et Humboldt-universitet (eliteuniversitetet før 1970 med få studerende og få undervisere) eller et masseuniversitet (mange studerende og relativt få undervisere) er grundlaget for en universitetsuddannelse, at det er den enkelte studerende selv, der er den drivende kraft i sit eget studium og sin egen faglige udvikling. Udgangspunktet er, at det menneske, som kommer til universitetet, til historiefaget og til den udbudte undervisning har valgt at gøre det, fordi vedkommende har et formål med det og et engagement i det faglige. Det ændrer sig ikke ved, at de studerende fremover forventes at være fuldtidsstuderende, som dels skal udmøntes i mere undervisning, dels i den såkaldte fremdriftsreform, hvor man automatisk indskrives til 30 ects-points eksamen, hvert semester.

Med hensyn til mere undervisning, er der konsensus

om dette. Det er et krav fra ministeriet, som har opbakning

hos de studerende. Det er fair nok. På historie er vi næsten på omgangshøjde med de udmeldte timenormer: 12 timer pr uge i 14 uger på bachelor og 8 timer pr uge på kandidaten. Men undervisningstimer alene gør det jo ikke. Der skal stadigvæk ske noget mellem undervisningslektionerne. Litteratur skal læses så grundigt så man kan indgå i en faglig diskussion af den, den skal diskuteres i læsegrupper, og oplæg skal laves så formidlingskompetencen kan opøves. Jeg har lige læst alle undervisningsevalueringerne igennem. Og det I studerende er mest utilfredse med, er jeres egen indsats i undervisningen og forberedelsen til den.Jeg er helt med på, at vi alle er selvkritiske og altid synes vi kunne have gjort et bedre. At stille høje krav til sig selv, og erkende at man ikke helt lever op til dem. Det blev påpeget af de studerende i UFU’en, da vi diskuterede evalueringsrapporten der. Det gælder sikkert mange, at det er på den baggrund, man besvarer evalueringsskemaet på det punkt. Men jeg kan også se, at der er en del, der laver for lidt, bruger for lidt tid på at forberede sig, får læst for lidt og deltaget for lidt. Flere timer hjælper ingenting, hvis det ikke følges op af mere studium. Så er der fremdriftsreformen, som har udløst en del utilfredshed bland jer studerende. Jeg er heller ikke sikker på at jeg kan forstå det overordnede rationale i den, især fordi den ikke tager udgangspunkt i det enkelte menneskes muligheder

Nyt fra Uddannelseslederen4



5for at udvikle sine evner, men i en økonomisk model for, hvor hurtigt man kan gøre jer til skatteydere. At gøre det enkelte menneske til middel for statens formål er for mig en uhyggelig antiliberal måde at tænke på.

Men man kan også vende den om. Der er for tiden en tendens til at eksamener skydes mere eller mindre rutinemæssigt. Her trænges en kulturændring. Der er ikke nogen pointe i at skyde en eksamen med mindre der er meget vigtige grunde til det.

I øjeblikket kan det måske synes som en meget god og tillokkende ide, der kan løse en stresset situation. Men det er det sjældent. Det griber ind i det følgende semester, og i værste fald i resten af studiet. Man bliver bagefter fra starten, en stressfaktor, som der ikke er nogen grund til at påføre sig selv med mindre det er virkelig nødvendigt.

Reeksamen er ikke en valgmulighed i en snæver vending, men noget man benytter sig af, når man er tvunget til det. Når dette er sagt, eller rettere skrevet, kan der nok være grund til at holde fast i, at det fakker talt går ganske godt.

En eksamenstermin er netop overstået. Hele karakterskalaen har været i sving, som den plejer. Der dumper hverken færre eller

flere end der plejer. Det kan være værd at nævne, at færre dumpede verdenshistorieeksamen i år, som man havde fået læst godt op til, måske også understøttet af instruktorerne.

Et sted hvor det er gået knap så godt er bachelorprojektet, hvor forholdsvis mange ikke har afleveret til tiden og for mange slet ikke. Vi forsøgte sidste år at sætte bachelorundervisningen i gang inden sommerferien, hvilket bachelorprojektskriverne har været rigtig glade for.

Men problemstillingen omkring opgaveskrivning, start på bachelortilvalg og måske også en tidligere deadline midt i december har åbenbart været en for hård nød at knække for ganske mange. Der er da også mange ting at holde styr på. Planlægning af ugens læsning og semesterets opgaveskrivning og eksamenslæsning. Frister for dit og dat. Til det sidste kan jeg oplyse, at året kandidatarrangement, for dem der har afleveret speciale i årets løb, kommer til at foregå fredag den 31. oktober i aulaen og Vandrehallen. Ydermere har studieadministrationen lige sendt med nedenstående link og tekst til nyt hjælpemiddel de har kreeret til jer.

Overblik over universitetsåret: Nye studerende oplever ofte, at det kan være vanskeligt at huske de forskellige deadlines i løbet af et studieår. Derfor har Studiecenter Arts samlet de vigtigste frister i et visuelt årshjul, som de studerende kan finde på deres studieportal: http://studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Aktuelt/arts_universitetsaaret.pdf Årshjulet indeholder også en QR-kode, som de studerende kan scanne og hermed downloade tilmeldingsfrister til undervisning og eksamen direkte til deres egen kalender.

Det viser, at der er mange gode kræfter, der søger at lave hjælpemidler til de mange ting I skal holde styr på. Og så er det allerede forår. Så der er kun at konstatere, at historie ikke er blevet ramt af fyringer eller andre nedskæringer, som I vil komme til at mærke på undervisningens omfang eller kvalitet. Og det er da også godt.


Nyt fra FRED

Rolf Sørensen

Halløj alle!Så er vi begyndt på et

nyt semester, og det er ved at være tid til at lade læsebrillerne falde på FRED for en stund. Meget er sket siden sidst af både spændende og ”uspændende” ting.

Der har været godt gang i den sidste år til trods for nye åbningstider. Særligt Juleafslutningen var et brag af øl og halv-påklædte mænd,.

Som noget andet - vagtordningen. Hvordan den helt præcist kommer til at se ud, ved vi ikke endnu, men den koster knaster. Pæcist hvor mange ved vi ikke, før ordningen er endeligt på plads. Ligeledes er Østjyllands Politi kommet på banen for at få styr på vores alkoholbevillinger. Som noget nyt skal der også være en/flere bestyrer som er direkte tilknyttet bevillingen jvf. Restaurationsloven.

Præcist hvordan det kommer til at forløbe, ved vi mere om efter d. 11. marts, hvorefter et stormøde nok er på sin plads for de interesserede. Forvisset er I om, at styregruppen ikke hviler på laurbærrene. I fællesskab med Nobels andre barer og Artsrådet er vi i en løbende dialog med AU om, hvad der er rimeligt uden at studiemiljøet, som AU jo værner

sådan om, lider overlast. Da ordningen nu er sat i værk og skal finansieres, har vi fra styregruppens side fremlagt forslag til ændringer i FRED for at finde pengene. Det skete så til den halvårlige GF d. 19. feb. For at finansiere det hele, har vi strammet op om udgifter både internt for styregruppen, men også eskternt i forhold til jule- og påskefrokosterne, hvor tilslutningen er alt for lav og udgiften tilsvarende alt for stor. Vi nåede i fællesskab frem til en god beslutning, som I kan læse mere om i GF referatet på FB el. FC.

Men! vi fik også fire nye medlemmer ind d. 19. feb., som alle ser frem til et semester i krydsilden. FRED siger derfor også tak til de fire, som gav den en ordentlig skalle sidste år - ’Kæft I gjorde det godt!

Derudover er der sket en masse dejlige ting:

- Sodavandsmaskinen lever, Bøghen får sin Kondivand, og det kan I osse!

- Vi forsøger os med flere slags øl, hvorfor vi nu har 7(!) varianter, som har normale priser igen, samt to drinks og TEMPT i lange baner.

- Vi har scoret 4 af de nyeste Bezzerwizzerspil GRATIS! (fremadrettet tager FRED - som følger af at folk ikke leverer spillene tilbage, og som derfor ofte findes sølet til i øl - depositum i form af kørekort eller lign. Så kan vi forhåbentligt passe bedre på vores spil)

- Kongerækken pynter nu lokalet, og der er plads til folks jakker. Osse mellem vinduerne.

Folk kommer i FRED, og mange af dem. Generelt får vi også rigtig god hjælp efter luk til oprydning - DET ER FEDT! Så det går faktisk fremad til trods for modvinden. Så længe vi alle bare støtter op om FRED, og det gør vi jo.

Vi herfra ønsker ihvertfald alle et godt semester.

Og så ses vi i FRED!


6


7

HSV er klar til en ny sæson

Søren Vrist

Henover vinteren har fodbolden ikke lagt stille for

historiestudiets fodboldhold Historischer Sport-Verein.Der er blevet trænet indendørs hver weekend hovedsageligt i Christiansbjerghallen. Ligeledes har vi flere gange i løbet af december og januar lejet os ind på fodboldfabrikkens baner på Ceres Alle. Holdets spillere har derforuden arrangeret fælles løbetræning i Riis Skov om mandagen, så der har været gode muligheder for at komme ud og røre sig sammen med holdkammeraterne. HSV rykkede i sidste sæson op og skal nu for første gang prøve kræfter med serie 4. Holdet er i år kommet i pulje med et par gamle kendinge, herunder Fuglebakken og ikke mindst SC Victoria, som vi spillede to intense og jævnbyrdige opgør med i sidste sæson. Den nye pulje byder der foruden på nye bekendtskaber som Hårby

IK og AIA-Tranbjerg. Udendørstræningen er så småt gået i gang – vi træner i øjeblikket på grusbanen ved Katrinebjergskolen onsdag aften klokken 18.25-20.00. Der har været god opbakning til grusbanetræningen, hvor der har været imellem tyve og tredive deltagende hver gang. Den første træning blev afsluttet med spillermøde, suppe og fodbold på storskærm i kancelliet, som det hører sig til.

Når græsset bliver lidt grønnere vil vi igen begynde at træne på Skjoldhøjskolens baner. Træningstiderne er blevet ændret denne sæson – fremover træner vi tirsdag 16:30- 18:00 og torsdag 18:00- 19:30. Trænerteamet består igen i år af Lasse Balleby og Rune Nutkins, mens Kristian Østergaard fortsætter som holdleder for andenholdet.

Som fodboldinteresseret historiker er man altid velkommen til at dukke op til træning for at se, om det måske kunne være noget for en selv. Vi har fodboldspillere på alle niveauer – fra folk der aldrig har spillet højere end serie 6 til folk der har erfaring fra Danmarksserien.

Det sociale er i højsædet – det er plads til at drikke en øl efter kampene, og der bliver arrangeret sociale arrangementer og fester i løbet af semestret. I HSV er der rigtig gode muligheder for at danne venskaber og relationer på tværs af årgangene.

Vi ser som altid gerne, at de øvrige historiestuderende kommer ud og ser holdets kampe. Vi spiller eksempelvis træningskamp lørdag den 22. marts klokken 12.00 på Fredriksbjerg, hvor I er meget velkomne til at kigge ud og få et par øl.

Vi vil fra bestyrelsens side holde jer opdateret om HSVs resultater i løbet af sæsonen.


8



9

Maria B. Slæggerup

Som stu-derende under 1990’er-nes krige

på Balkan fandt Christian Axboe Nielsen en interesse for området, som har holdt ved lige siden. Først som analytiker ved domstolene i Haag, hvor han som ekspert-vidne sad ansigt til ansigt med personer anklaget for krigsforbrydelser, og siden 2008 som underviser ved Århus Universitet, hvor hans udfordring er uengagerede danske studerende og et universitet, der ikke giver fremmedsprog den opmærk-somhed, Christian synes, de burde have.

At Christian Axboe Nielsen i 2008 pludselig skulle sidde som under-viser på Århus Universitet, var ikke noget, han selv havde regnet med. Som lille dreng flyttede han med sin familie til USA, hvor han boede de næste 20 år og uddan-nede sig fra bl.a. Columbia Uni-versity. Christians interesse for historie var heller ikke givet på forhånd, da han startede med at læse BA i tysk litteratur og stats-kundskab. Siden blev han dog træt af statskundskabens mangel på fordybelse og kastede sig over historie.

Iklædt elefanthue og politi-vestArbejdet ved domstolene i Haag kom sig af et tilfældigt møde i Kroatiens statsarkiv i 2001, hvor Christian arbejdede med doku-menter til sin phd-afhandling. Et par amerikanske analytikere, som arbejdede for ICTY (International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia) på den lukkede læse-sal, blev indgangen til mange års arbejde med 1990’ernes krigsfor-brydelser. Et arbejde som Chris-tian så og stadig ser stor værdi i: ”Jeg kunne SÅ godt lide mit arbejde. Jeg ved, at det betyder noget for ofrene, og man bliver jo på en måde også en del af histo-rien.” Jobbet var dog ikke kun læsning af dokumenter og lange timer på arkiver, men lige så meget feltarbejde. Fx en ransag-ning af et lille hus i en bjergdal kl. 4 om morgenen iført elefanthue og politivest. Netop dette arbejde, mener Christian selv, er med til at inspirere hans studerende til at se, at livet som historiker ikke kun byder på gymnasieelever og museumsgæster. ”Jeg er ikke bare en, der har læst – jeg har været på klos hold med gerningsmænd. Jeg ved, hvordan det er at sidde i samme værelse som en krigsfor-bryder.”

Historiker i Haag Som uddannet historiker lærte Christian at finde frem til de es-sentielle fakta blandt tusindvis af kilder. Netop denne kompetence har han gjort brug af ved dom-stolene i Haag.

I visse sager har han mått-tet gennemgå bogstaveligt talt hundredtusindvis af sider for at være helt sikker på, at det var de rigtige oplysninger han fandt frem til. Evnen til at overskue et stor materialemængde har også været nyttig, når Christian har fået en arbejdsopgave med kvantitative kilder, fx hvor mange gange et telefonnummer har ringet til et andet telefonnummer og hvor-fra. Historieuddannelsens fokus, at være kildekritisk og at finde det essentielle i en stor materia-lemængde, koblet sammen med hans mange sproglige kompeten-cer har været helt afgørende for det arbejde, Christian har udført i Haag og grunden til, at han gang på gang får nye arbejdsopgaver inden for netop dette felt.

Kærlighed til fremmedsprogSiden 2008 har Christian Axboe Nielsen haft sin gang på Århus Universitet, hvor han underviser på Østeuropastudier, Historie og Europastudier. Her forsøger han at holde fast i de mindre sprog-fags plads i den store universi-tetspulje. ”En af de ting, der gør mig frustreret i Danmark, er, at der er så få studerende, der lærer fremmedsprog, fx polsk.” Selv er Christian en mand med kendskab til mange sprog, men helt præcist hvor mange han taler, vil han ikke ud med: ”Det er en tæt bevaret statshemmelighed (men mere end ti).”


10

Ansigt til ansigt med krigsforbrydereInterview med en underviser

Uambitiøse studerendeUdover manglen på prioritering til mindre sprogfag ser Christian de danske studerendes indstil-ling som den største udfordring i sit arbejde som underviser. Han beskriver indstillingen som en passivitet over for det arbejde, der skal lægges i et universitets-studium og et generelt ønske om at lave alting, så det lige præcis er godt nok – men så heller ikke mere end det. ”Jeg savner ofte ambition fra danske studerende.”

Han erkender, at han forlanger meget af sine studerende, men siger samtidig, at der deri også ligger, at han forlanger meget af sig selv og sit arbejde. Det er dog ikke kun arbejdet, der får hans udelte opmærksomhed men i sær-deleshed også populære ameri-kanske tv-serier, alverdens mu-sikgenrer, madlavning, cykling, roning, Assassin’s Creed, Grand Theft Auto og rejser med hans kone – som han i øvrigt mødte i et kroatisk arkiv.

Det kan synes en del at have hænderne i, når man samtidig med jævne mellemrum vidner mod krigsforbrydere eller beretter om det evigt dynamiske Balkan-område i danske medier, men det er netop et liv i konstant udvik-ling, som Christian ønsker. ”Den dag jeg vågner op og ikke vil lære noget nyt, vil jeg hellere skydes!”


11Interview med en underviser

KristofferSkovgaard

Jakobsen og Björn-Frederik

Scholz

“Not all chemicals are bad. Without chemicals such as

hydrogen and oxygen, for example, there would be no way to make water, a vital ingredient in beer.”- Dave Barry

I den famøse Studenterbar, dybt under Stakladen, er der et ølkort for entusiaster og conneiseurs. Dette entusiastølkort er spækket med “rariteter, som man normalt kun læser om i ølbøgerne” i flg. Studenterhus Aarhus’ hjemme-side, og har navne som Alesmith Yulesmith, Evil Twin Femme Fatale Brett og Girardin Kriek påklistret.

Tysk øl, med stavefejlFor at prøve disse øl har jeg al-lieret mig med Björn-Frederik Scholz, kendt fra diverse nøgne eskapader. Da vores købekraft nu er blevet fordoblet med vores sammenslutning, vælger vi af ølkortet øllen med det sjove navn, Dampf Loc til 99 danske dukater. Med det samme spotter Björn, der som hjemmedansker er trænet i det sydlige bastardsprog hvis navn vi ikke nævner, at den såkaldte tyske øls tyske slogan, ikke helt hænger sammen – det er noget med en sammenhæng, jeg gerne indrømmer, jeg ikke kan forstå.

Men efter denne lille detour ind i det grammatiske rige, går vi i gang med at drikke øllen, der ellers er ret stor – til trods for, at vi to fuldvoksne, tørstige studer-ende søger at læske hvor gane af samme flakse, får vi stadig en god portion i hvert vor glas. Og nu går det sjove i gang.

Som en Classic IPADampf Locen er en god, solid øl, á la en pale ale eller en regulær Royal Classic. Den er tyk og frisk i smagen og ligger godt i munden uden nogen ubehagelig konsist-ens eller generel fornemmelse. Samtidigt har den ikke den lidt skarpe eftersmag, en pale ale til tider har, hvilket er meget fint, det bliver over all en mere behagelig oplevelse.

Samtidigt deler den en yndig karakteregenskab med en af vores fælles yndlingsøl (Alt lavet af Au-gustiner Braü), nemlig at der ikke er meget brus i den. “Jamen Kristoffer,” udbryder den rå, uddannede masse, “en flad øl er da kedelig?” Ja, min ven, en flad øl er sgu kedelig. Men hvis øllen, som denne Dampf Loc, er brygget til at drikkes uden store mængder brus, så fungerer det helt og aldeles udmærket. Det gør den lettere at drikke, man bøvser ikke så meget – og så bliver den heller ikke rigtigt flad, da der ikke er meget brus i den i forvejen, der kan sive ud. Men når det så er sagt, så er Dampf Locen ikke en bundeøl – udover at være for dyr til en sådan praksis, medmindre man hedder Mærsk, Jr., så er det jo også en god øl, og det er næsten for synd at bunde en nyde-øl.


12

Øl med Björn

Dog skal den gerne være kold - det er jo ikke Slots, vi har med at gøre. Samtidigt kan man nok heller ikke drikke store mængder af dem, før man går lidt træt i smagen. Jo, den er lækker, men for meget af det gode er jo for meget.

En frækkert sub rosaFor så at gå i flæsket på etiketten, som det hører sig til i en sådanne smagsartikel, så er den ikke videre køn at kigge på. Flaskens glas er en lækker grøn kulør, mens etiketten ligner en dullet-op “nattens dame” fra Østpreussen.

En art lyserød og så noget med et tog, der kører på en sky. Som noget fra et dårligt gyser-cover, skyder Björn ind. Men vi bliver hurtigt enige om, at denne øl er pengene værd, så-fremt man kun får en af dem i ny og næ – man køber jo heller ikke en øl for dens udseende, og hvis man gør, så skal man få styr på sine prioriteter. Vi er jo humanis-ter, for søren!


13

Cribs - hjemme hos Chris Steel

Kristoffer Skovgaard Jakobsen

Devasta-ting fire-power, shaped in the hands

of men / Enabling mass de-struction. Salvos again and again!

Sådan lyder starten på Genocidal Gatlin Gunners, skreget, eller sunget om man vil, af Chris Steel på bandet Batterys debutplade, Armed With Rage. Albummet er nys udkommet, og i den sam-menhæng har Fortidende invite-ret sig selv på besøg i herr Steels ungdomshybel for at se, hvordan sådan en vaskeægte thrash metal rocker-type bor.

Anarko-socialisme og tyske skolekortDet første, der slår én, når man besøger en type som Chris er, at hans taktisk-velplacerede værelse i Parkkollegierne slet ikke ligner det, man forestiller sig at finde ved sådan en musikant. Derimod hænger der et enormt, altover-skyggende tysk skolekort over Mellemøsten i det 20. årh. Deru-dover står der en fræk, lille plade-afspiller hvorpå Blue Öyster Cult spiller. Jeg har ikke haft store tan-ker om indretningen, siger Chris over en kop proletarkaffe, men jeg synes det er meget fedt. Siden jeg var 12, har der hængt plakater over det hele, og de er så blevet skiftet ud med tiden, så bliver det ikke for kedeligt.

Udover sit store, dejlige tyske skolekort – der i øvrigt førte til en samtale med en ældre flyttemand, fortæller Chris muntert – hænger der på den modsatte væg tre flag, udover tre band-flag. Et sort/rødt anarko-socialistisk flag, et helt grønt flag, jeg troede var en ode til muslimerne, men som skal males halvt sort, så det bliver anarko-økologisk, og slutteligt et flag for den ikkeeksisterende Assyriske nation.

Systemkritik og FukushimaSom nævnt i indledningen har Chris Steel og hans frænder i Bat-tery for nyligt udgivet et album, og det bliver selvfølgelig også bragt på banen, specielt med ordene: ”Lad os høre noget Bat-tery!” Det gør vi så og snakker om albummet. Armed with Rage er bandets første CD udgivelse. ”Men vi har udgivet tre bånd. Det har været fedt at komme på et stort label, der distribuerer for os, også til USA, og det har åbnet op for mange nye spillesteder. Mange steder vil de kun have bands, der har udgivet en plade.” Samtidig er pladen anmelder-rost og har fået en masse gode anmeldelser af forskellige blade på forskellige sprog. ”Vi har fået en masse gode reviews. De sætter alle pris på hvert deres nummer, så det viser, at det hele kan bru-ges. Til sommer skal vi indspille endnu en plade.”

Når man, som jeg, nogenlunde kender Chris, ved man også, at der er et eller andet med ham og kritik af systemet. En yndet holdning fra ham er, at Skat er en mafia vi betaler skat til, så politiet ikke hiver os i spjældet.

Med det in mente kan man spørge, om pladen ikke har en systemkritisk drejning? ”De er alle semi-systemkritiske. Men så er der også nummeret om Fu-kushimaværket, hvor rotterne er muteret og myrder folk. Det er det platteste nummer på pladen.”

Fuglesang og AntikmuseetChris’ nyanskaffede hybel i Park-kollegierne ligger så godt pla-ceret, at man med medvind og lidt god vilje kunne spytte på Antikmuseet, hvis man er sådan en ubehagelig type. Dette betyder selvfølgeligt optimalt korte gåture til Nobelparken og Fredagsbaren – hvor Chris endda har indfundet sig hele to gange i dette semes-ter, en stigning på 100 % siden rusugen 2012! ”Jeg bliver vækket til fuglesang”, er et yndet slogan fra Chris, der dog kan beklage, at hans værelse skal renoveres en gang i fremtiden. ”De siger, at de vil stille et værelse til rådighed under renovationen. Jeg håber bare, at det er ligesom mit nuvæ-rende. Og at jeg ikke skal til at rykke alt mit lort ud igen, så kort tid efter at være flyttet ind.”

Vi håber nok alle sammen, at det tager noget tid, før herr Steel skal rømme værelset – indtil da kan han i hvert fald nyde sine kork-gulve. ”Jeg ved ikke hvorfor der er korkgulve. De syntes nok, at det var sejt.”


14

Cribs - hjemme hos Chris Steel


15

Kristian Pindstrup

Har du no-gensinde siddet derhjemme,

gloet ind i væggen og tænkt: ”Denne væg er ikke sjov længere, jeg vil gerne lave noget andet, men jeg er fattig.”? Afhængigt af dine interesser kommer her nogle mulige løsninger på netop dette problem!

Modsat den generelle opfattelse findes der nemlig arrangementer, som man ikke behøver at sælge sin ufødte søn for at tage med til. Tager man et kig på eksempelvis Studenterhusets program, er der en række af arrangementer, der koster under 100 kroner, hvor der er yderligere rabat til dem, der har et medlemskab (der kan købes for den nette sum af 100 kroner og som også giver rabat på drikkevarer købt i Studenter-baren).

Arrangementerne spænder bredt; der afholdes både koncerter indenfor et væld af stilarter, samt stand up, foredrag og andre typer af underholdning. I den nærm-este fremtid er der eksempelvis Filosofibar og Dandybar mellem den 10.-15. marts i forbindelse med Århundredets Festival om 1800-tallet, ølsmagning med påskeøl den 26. marts, koncert med Yepha + De Dødelige den 3. april, Sebastian den 9. april og Förtress + I’ll Be Damned den 12. april.

Deres program samt information om arrangementerne kan findes på deres hjemmeside: http://www.studenterhusaarhus.dk/ og på de plakater og brochurer, der ofte er at finde rundt omkring på universitetet.

Hvis Studenterhuset alligevel ikke siger en det store, findes der også andre muligheder for billige ar-rangementer. Hvis man er til klas-sisk musik og ikke gider betale for at høre det live, så udbyder Musikhuset ofte gratiskoncerter med studerende fra musikkon-servatoriet og MGK.

Udover klassisk musik er der også gratiskoncerter indenfor rytmiske genrer som jazz, rock, pop og elektronisk musik. Af arrange-menter i marts, der spænder over flere dage kan der nævnes gratis foredrag i forbindelse med Århun-dredes Festival og Rytmisk Kon-certcafé med et blandet udvalg af musikere.

Derudover er der blandt an-det klarinetaften den 11. marts, orgel- og klaverkoncert med Ulrik Spang-Hansen og Søren Nørbo den 12. marts, DIEM Elektro den 26. marts og country/folk-aften den 27. marts. Alt sammen gratis. Andre arrangementer og datoer kan findes på deres hjemmeside: http://www.musikhusetaarhus.dk/.

Dette er dog kun et lille udvalg af steder, der tilbyder billige eller gratis arrangementer i Aarhus, men vi ville hurtigt løbe tør for plads og tid, hvis alle steder skulle oplistes. Fordelen ved disse to udvalgte er dog, at de generelt og regelmæssigt har billige arrange-menter, man kan tage til.

Hvis man søger blandt de knap så store etablissementer, vil man dog sagtens kunne finde andre der steder, hvor der enten regelmæs-sigt, årligt eller af og til vil være underholdning til få penge. Af disse kan der eksempelvis nævnes Mejlgade for Mangfoldighed eller Mono Goes Metal, der begge er årlige musikarrangementer.


16

Jeg vil også have det sjovt!


17

Jeg vil også have det sjovt!


18

Kløvet fårehoved og hygge

19


Gunvor Helene Platou

Fårehoveder kløvet med sværd og julehyg-ge er måske ikke de to ting, man plejer at forbinde med hinanden. De er dog begge ting, Middelaldercirklen har kunnet præsentere for de fremmødte i efterårsseme-stret 2013.

Det hele startede dog mere fre-deligt med to foredrag fra den internationale middelalderkon-gres i Leeds, hvor vi blandt andet hørte om oldnordiske helte og om skabelsen af den danske kirke.Torsdag d. 3. oktober fik vi så besøg af middelalderarkæologen Mathias Tryggedsson til et spæn-dende foredrag om middelalderlig fægtekunst, som kulminerede i en live-demonstration af, hvordan ly-den af et fårekranie, der flækkes

med et middelaldersværd, lyder.Dette var der ca. 40 deltagere, der fik glæde af, og de fleste gik hjem

med en oplevelse, de nok ikke vil glemme lige foreløbigt. Novembers foredrag forblev i den lidt mere voldelig ende af spektret m ed Christian 2. som emne, der jo som bekendt formåede at slå en del adelige svenskere ihjel i ”Det Stockholmske Blodbad” i 1520.

For at det hele ikke skulle ende i alt for meget blod og sværdkamp, sluttede semestret af med det årlige Juleseminar, som er ar-rangeret af Forskningsenhed for Europæisk Middelalder og Forsk-ningsenhed for Viking Age Stu-dies, og som Middelaldercirklen havde fået lov at hjælpe til med. Juleseminariet skulle egentlig holdes i et helt almindeligt lokale i bygning 1463, men da tilmel-dingstallet slog alle tidligere rekorder med hele 85 tilmeldte af både studerende og undervisere, måtte vi indtage et auditorium på Tåsingegade.

Med meget varierede emner – alt fra handikappede gejstlige, julevejr, ”yule”s etymologi og et korstog planlagt over en julefro-kost – var der noget for enhver smag. Dagen blev afsluttet med en hyggelig reception med både vin, kage og øl til de fremmødte.

Vi har allerede haft dette seme-sters første foredrag, som om-handlede opvarmning af boliger under den lille istid, og der er meget mere på programmet, hvor vi bl.a. kan tilbyde en ekskursion til Øm Kloster med Ane Bysted som guide i begyndelsen af maj. Find os på Facebook under ”Mid-delaldercirklen (Aarhus Univer-sitet)” og ”synes godt om” vores side, så bliver du automatisk mindet om vores fremtidige ar-rangementer.Vi glæder os til at se dig i løbet af semestret!

Fie Quist

Onsdag den nittende

februar var der generalfor-samling i FRED, fortidende var der på første række. Der var øl, gode, underlige og til tider klamme valgtaler, men til sidst blev der valgt otte nye halvårsmedlemmer.

Generalforsamlingen startede som det plejer med en gennem-gang af hvordan det er gået siden sidste generalforsamling. Status er at der nu er 7 forskellige øl i fredagsbaren, der er kommet 4 nye bezzerwizzer spil (pas nu på dem!) og så er der kommet flere knagerækker til alt vores overtøj lækkert!

Nye AU tiltagSom de fleste nok har hørt er der kommet en masse nye tiltag fra AU, det ser heldigvis ikke så slemt ud som vi først fik indtrykket af, hvis det har interesse, kan man læse det meget farverige referat af generalforsamlingen inde på FREDs facebookside.

Heldigvis for os har vi et sejt team i fredagsbaren, og der bliver også fastslået at deres første og største prioritet er studiemiljøet.

ValgflæskI denne omgang skulle der vælges otte halvårsmedlemmer, nomine-ringerne var mange, nogle sagde ja andre nej, og så var dem der sagde måske men under presset ændrede det til JA. Så blev det en-delig tid til valgtalerne: nogle var velforberedte og gennemtænkt som Kristoffer eller Kaos, eller Frederik der på forhånd havde skrevet en kladde til sin opsigelse, som han under talen fik sendt på storskærm – sygt! Vi fik livshisto-rier og ture til fakta som involve-rede en kat eller to? Og til sidst den mest intense, hvor Simon slår fast at F.R.E.D. jo står for Følg Rolf Eller Dø.

Her er deStemmerne blev talt op og de nye og gamle halvårsmedlemmer blev …… trommevirvel…… Malthe, Henrik, Nanna, Emilie, Stefan, Frederik, Simon, Kristoffer.

20


Generalforsamling i FRED

21


Generalforsamling i FRED


22

Line: ”Et dovendyr der sover 22 timer i døgnet”

Rasmus: ”Næsehorn – B.S. har sagt, at det kan løbe 50 kilometer i timen, og jeg synes det gik meget hurtigt. Det var lidt som at få et horn i maven.”

Louise: ”Dovendyr – jeg sov i hvert fald”

Simon: ”Elg – det er tørt og kedeligt, men samtidig stort og vigtigt”

”Hvis Studium Generale var et dyr, hvilket dyr var det så?”

23


Maria B.Slæggerup

”Hvis Studium Generale var et dyr, hvilket dyr var det så?”

Katrine: ”Noget langhåret – en løve eller en kinesisk hund”

Peter: ”Ugle – det er et klogt dyr”

Månedens Look-alike

24


Bagsiden

Kim Bredvig alias Fidel Castro

fortidende marts 2014

Documents