fra den evige fred til empire—et essay om ret, fred og frihed i lyset af globaliseringen

Fra Den evige fred ti1 Empire - et essay om ret, fred og frihed i lyset af globaliseringen

lens Teilberg Ssndergaard

Immanuel Kant lancerede rned sin korte tekst Ti1 den euigefred i 1795 udtrykket kosmopolitisk ret. I dag - 200 Br senere - ser en rskke politologiske teoretikere den kantianske kosmopolitanisme som den medicin, der skal helbrede verdenen for de dBrligdomme, globaliseringen har pifort den. I denne artikel argumenteres for, at selvom den kantianske kosmopolitanisme kan skabe oget fred og sikkerhed, sH rummer den samtidig muligheden for at begranse adgangen ti1 udevelse af frihed. En altemativ teoretisk respons ti1 globaliseringen forseges oparbejdet rned udgangspunkt i Gilles Deleuzes forestilling om frihed som tilblivelse, Niccolo Machiavellis politiske 'pragmatisme' samt Michael Hardt og Antonio Negris Empire.

To hyppigt stillede sperrgsmil i disse tider er, hvorledes vi skaber demokrati i en i stigende grad globaliseret verden, samt hvilken rolle retten berr spille i den sammenhaeng. ~t hyppigt givet svar er kosmopolitisk demokrati. I i r 2000 udgav Michael Hardt og Antonio Negri bogen Empire. En bog, som rummer et altema- tivt svar p i de stillede sperrgsmil. I dette essay vil jeg beskrive de to tilgange rned saerligt fo- kus pi, hvilken rolle de hver isaer tildeler retten. Forskellen mellem de to tilganges forhold ti1 retten viser sig ved deres forskellige beskrivelser af forholdet mellem ret, fred og frihed.

Kant lancerede rned sin korte tekst Ti1 den evige fred fra 1795 udtrykket kosmopolitisk ret (Kant 1995). I dag - to hundrede i r senere - har denne korte pamflet fiet en renaessance. For det ferrste har anerkendte teoretikere som John Rawls og Jiirgen Habermas taget teksten op ti1 kaerlig genbehandling. For det andet har den engelske demokratiteoretiker David Held rned sin teori om kosrnopolitisk demokrati etableret en mindre haerskare af akademiske tilhaengere af den kosmopolitiske vision. Den globale retligt forpligtende ramme, som Kant foreslir i sin tekst, ses som et middel ti1 at gen- vinde den kontrol, sorn nationalstateme er ved at miste iferlge visse beskrivelser af globaliseringsprocessen. Den kosmopolitiske vision indebaerer imidlertid tilslutning ti1 en ganske bestemt forstielse af forholdet mellem ret,

fred og frihed. I dette essay vil det indled- ningsvist blive belyst, hvorfor denne opfattelse af forholdet mellem ret, fred og frihed er problematisk. Det grundlaeggende problem er, at ret tillaegges primat i forhold ti1 politik. Politik bar iferlge den kosmopolitiske vision kun udfares indenfor de retlige rammer, som den kosmopolitiske verdensorden udstikker. Det potentiale for forandring, som er afgerrende for politikkens, demokratiets og frihedens vitalitet - og som den uregulerede globalise- ringsproces miske ligefrem positivt under- statter - bliver siledes forsagt pacificeret af en retlig ramme, der er installeret rned henblik p% at sikre fred og stabilitet.

Et mere adaekvat teoretisk modspil i forhold ti1 globaliseringen m i tage sit udgangspunkt i en anden og mere dynamisk forstielse af frihed end den, Kant tilbyder. Hvor Kant ser frihed som et sperrgsmil om autonomi, foreslis det, at frihed i stedet ses som et spargsmil om tilblivelse. En beskrivelse af en sidan altemativ tilgang ti1 frihed vil blive praesenteret rned inspiration i tekster af Gilles Deleuze og Niccolo Machiavelli samt - ikke mindst - i Hardt og Negris Empire. Konsekvensen af en sddan om- formulering af frihedsbegrebet vil vaere, at man ikke laengere kan etablere et harmonisk forhold mellem ret, fred og frihed. Hvor det siledes m i anerkendes, at den kosmopolitiske verdensorden miske kan fremme fredens sag,

O Distinktion, Nr. 6,2003,99-110.

betvivles det i hvor stort et omfang, den frem- mer frihedens sag.

Artiklen falder i tre afsnit. Det ferrste afsnit udgar en analyse af den kantianske kosmopolitanisme og det syn pH forholdet mellem ret, fred og frihed, der ligger ti1 grund sdvel for Kants sorn for hans nutidige arvtageres taenkning. I de naeste to afsnit vil jeg forserge at formulere en mere adaekvat respons ti1 globaliseringen. Farst dekonstruktion, og dernaest re- konstruktion. Denne metafor vil dog vise sig at vaere upassende, eftersom min alternative vision tager form af en dynamisk bevzgelse snarere end en statisk bygning.

I. Kritik af den kantianske kosmopolitanisme Den kosmopolitiske tanke kan spores tilbage ti1 den graeske antik - ti1 stoikerne (Nussbaum 1997). I sin oprindelige betydning refereres der ti1 en forestilling om, at menneskeheden tilherrer et stort faellesskab (Lettevall 2001: 153-157). For stoikerne var kosmopolitanisme sHledes udtryk for en forestilling om basal lighed og etisk universalisme. Kant bygger videre pd deme forestilling. Han laver dog visse tilfqjelser, der g0r det mdvendigt at skelne mellem den stoiske kosmopolitanisme og den kantianske kosmopolitanisme. NHr jeg i det falgende henviser ti1 kosmopolitanisme er det sHledes vaerd at holde sig for qje, at jeg henviser ti1 den kantianske af slagsen. En afgarende forskel mellem stoikerne og Kant er, at han saetter den kosmopolitiske tanke p i retlig formel. Ti1 den evigefred udgerr simpelthen et for- s0g pH at underlaegge internationale relatio- ner retlig regulering (Gallie 1978: 21-23). Denne 'retliggerrelse' af den kosmopolitiske tanke sker gradvis i Kants forfatterskab. I teksten ,,Idee zu einer allgemeinen Geschichte in weltbiirgerlicher Absicht" fra 1784 taler Kant alene om ,,ein allgemeiner weltbiirgerlicher Zu- stand" (Kant 1965a: 21); altsH en universe1 kosmopolitisk tilstand. I de to senere vmrker Ti1 den evige fred fra 1795 og Die Metaphysik der Sitten fra 1797, hvor sidstnaevnte udgerr Kants store retsfilosofiske vmrk, udvikler han imidlertid den kosmopolitiske ret sorn en separat retskategori.

Kant inddeler den offentlige ret i tre omrk der; forfatningsret, folkeret og sHkaldt kosmo-

politisk ret. Hvor de to farstnaevnte former for ret har sit udspring i en social kontrakt indgb- et af enten individer eller stater, sH er grundlaget for den tredje kategori - kosmopolitisk ret - menneskets naturlige rettigheder. Taget den maengde af opmaerksomhed i betragtning, sorn Kants forestilling om kosmopolitisk ret siden har vaeret genstand for, kan det fore- komme overraskende, at Kant faktisk selv til- laegger retten et forholdsvist begraenset indhold. Sdledes har han beskrevet kosmopolitisk ret henholdsvist sorn en ret ti1 at besage andre stater (Kant 1995: 52) og sorn en ret ti1 at handle med indbyggerne i disse andre stater (Kant 1968: 476). Senere beskrivelser af kosmopolitisk ret - eller kosmopolitisk demokrati - tager imidlertid ikke alene udgangspunkt i Kants beskrivelse af kosmopolitisk ret, men traekker ogsd pH hans beskrivelse af folkeretten. En sddan laesning, der umiddelbart kan synes at vaere en mistolkning af Kants tekst, stemmer dog godt overens med Hnden i teksten. Kant strukturerer sin tekst i overensstemmelse med den ovemzvnte tredeling, men en forestilling om en fremtidig og bedre tilstand, hvor denne opdeling er ophaevet, kan spores i teksten. Ifalge Kant er tredelin- gen kun et midlertidigt arrangement, der er etableret, fordi menneskeheden endnu ikke fuldt ud har fiet indsigt i fornuftens love (Let- tevall 2001: 147). NHr fornuften sejrer, vil de tre omrHder blive ti1 et. Denne mulige fremti- dige vision, sorn er bedre i overensstemmelse med fornuftens diktater, kommer blandt andet ti1 udtryk i Kants beskrivelse af folkeretten. Her accepterer han en forholdsvist ufor- pligtende konferderation af stater sorn det bedste grundlag for folkeretten, hans samtids forhold tillader. Han forestiller sig dog et muligt bedre fremtidigt alternativ. Han skriver:

,,Fra fornufrens synsvinkef er der kun t!n mkde, hvorpd staterne, i deres indbyrdes forhold, kan forlade den lovlese tilstand, hvor krigen er sd almindelig. Staten md ligesom mennesket give af- kald pd sin vilde og lovlesefrihed, underkaste sig offentlige tvangslove, og sdledes danne en stadigt voksende folkestat (civitas gentium), der i sidste ende ville omfatte alle jordens folk. Fornuften vil imidlertid ikke dette efter folkerettens id& fordi det, der sorn tese er rigtigt, rnd forkastes sorn hy- potese. I stedetfor den positive idt! om en verdens-

republik kan, om ikke alt sku1 vzre fabt, kun det stadigt voksendeforbund sorn et negativt surro- gat, afvzrge krigen, dzmpe fjendskabet og vzldet af retsstridige tilbnjeligheder" (Kant 1995: 51; se tilsvarende Kant 1965b).

En verdensborgerlig forfatning naevnes endvidere sorn en mulig sidegevinst i forbin- delse med anerkendelsen af kosmopolitisk ret. Han skriver:

,,Pi denne vis kan fjerne verdensdele pd fredelig m6de komme iforbindelse med hinanden, e f forhold, der fil sidsf vil blive offentligf lovfzsteffor endeligt at kunne bringe menneskeheden stadigt nzrmere en verdensborgerlig forfatning" (Kant 1995: 53).

I disse passager gar Kant sig siiledes ti1 talsmand for shvel en verdensrepublik som en verdensforfatning. I en anden passage tager Kant afstand fra forestillingen om et universelt monarki. Kant skriver:

,,Denne tilstand er dog q0lge fornuftens ideer bedre end en sammensmeltning af dem alle i Pn magt gennem et fremvoksende universalmonarki. Lovene vil nemlig i et sddant, pi grund af rege- ringens voksende omfang, miste sin betydning og blive et dndlest despoti, der, efter at have udryd- det ethvert spor afdet gode, vil forfalde ti1 anarki" (Kant 1995: 61; se tilsvarende Kant 1965b: 100- 101).

Nutidige tilhaengere af kosmopolitisk demokrati henviser ofte ti1 denne passage sorn et argument for, at kosmopolitanisme iferlge Kant ikke berr lede ti1 etableringen af en verdensstat (Held 1995: 229-230; Rawls 1999: 36; Archibuggi 2000: 144; Habermas 2001: 107). Dette er imidlertid ikke den eneste mulige forsthelse af passagen. Passagen udtrykker primaert en modstand mod det universelle monarki. Kant henviser i passagen specifikt ti1 et universalrnonarki. Kant mener - i overensstemmelse med Aristoteles' lzre - at der er tre styreformer: monarki, aristokrati og demokrati (Kant 1995: 46). Han afviser i almindelig- hed demokrati, da den styreform ikke mulig- gar adskillelse af den lovgivende og den ud- avende magt. I denne passage afviser han endvidere monarkiet sorn organiserende princip for en verdensstat. Derimod har han ikke udelukket aristokratiet sorn en mulig lasning. Det kan siledes argumenteres for, at

Kant ville have kunnet acceptere en verdensregering organiseret sorn et republikansk aristokrati; eventuelt med en ferderal opbygning (Kant 1965b: 101).

Kants nutidige kosmopolitiske arvtagere er typisk varme fortalere for forestillingen om en verdensforfatning, men tager alle afstand fra forestillingen om en verdensregering. Kant ville formentlig have argumenteret for, at en eventuel verdensregerings handlinger bar begr~nses af en verdensforfatning, p i samme mhde sorn han mener, at en national regerings handlinger bar begraenses af en national forfatning (Kant 1995: 44). Hans nutidige arvtagere kan derimod oftest slet ikke acceptere, at en regeringsstruktur befinder sig p i samme niveau sorn verdensforfatningen. Kants krav om, at politikken skal underkaste sig retten, bliver siledes endnu mere udtalt hos hans nutidige arvtagere.

Kredsen af nutidige fortalere for den kantianske kosmopolitanisme udgerr en broget skare af teoretikere. Lad mig blot naevne fire for at illustrere bredden i gruppen: John Rawls, Jiirgen Habermas, David Held og Richard Falk (Rawls 1999; Habermas 1998b; 2001; Held 1995; Falk 1995). John Rawls forsager i sin bog The Law ofPeoples fra 1999 at over- ferre den teori, han udviklede i A Theory of Ju- stice (Rawls 1972), fra nationale ti1 intematio- nale forhold. Rawls hzvder, at hvis man pla- cerede jordens folkeslag under uvidenhedens slar - sorn sletter alle personlige oplysninger med undtagelse af den oplysning, at de rent faktisk udgar forskellige folkeslag - s i ville de i stort omfang ferlge de anvisninger, Kant giver i Ti1 den evigefred. De vil vel og mzrke skabe det tre-delte arrangement af retten, sorn Kant alene beskriver sorn et midlertidigt arrangement. Rawls mener siledes, at mennesket ikke er blevet synderligt mere fornuftigt i dag, end det var p i Kants tid, hvorfor denne tredelte indretning stadig er den mest realisti- ske utopi (Rawls 1999: 6).

De tre andre teoretikere - Habermas, Held og Falk - finder derimod, at den konfaderati- on af stater, sorn Kant beskriver, udgerr et util- straekkeligt grundlag for freden taget nutidige globaliserede forhold i betragtning. De gar sig derfor ti1 fortalere for et taettere samarbejde mellem stater, selvom de - sorn ovenfor

naevnt - afviser forestillingen om en verdensregering. Der er ogsH interne forskelle disse tre forfattere imellem. Habermas adskiller sig fra de to andre, hvad angHr det geografiske niveau, pH hvilket han mener, det internationale samarbejde bsr intensiveres. Han er sbledes fortaler for regional integration - med den Europaeiske Union sorn den primaere mo- del - frem for global integration. Held og Falk er derimod fortalere for global integration, men de adskiller sig fra hinanden med hensyn till hvor denne integration skal komme fra. Mens Falk foretraekker forandringer, der kommer nedefia - fra protestbevaegelser, NGOere og sH videre - synes Held at fore- traekke ideen om indsaettelse af en verdensforfatning oppefra.

Ti1 trods for de interne forskelle, der er mellem de fire forfattere og deres visioner, tager de alle udgangspunkt i visse basale for- modninger, der ligger ti1 grund for den kantianske kosmopolitanisme. De har forskellige meninger om den mskvaerdige grad af politisk integration af stater og deres befolkninger, men de taler alle ti1 fordel for en global retlig bindende ramme. De ststter alle det, Richard Falk har kaldt ,,global constitutionalism" (Falk 1995: 44), eller sorn David Held udtrykker det:

,,Cosmopolitan law demands the subordination of regional, national and local 'sovereignties' to an overarching legalfrarnezuork, but within thisfra- mezuork associations may be self-governing at di- verse levels" (Held 1995: 234).

Forfattemes tillid ti1 retten og jurister er sliende. De frygter en verdensregerings de- spotisme. De har hverken tillid ti1 politikere eller ti1 de befolkninger, sorn vaelger disse politikere. Derimod frygter de ikke den despo- tisme, der kan udspringe fra en verdensdom- st01 og dennes dommere. En domstol, sorn er tiltaenkt, at skulle vaere den endelige fortolker af den retlige ramme, sorn alle politiske orga- ner - og individer for den sags skyld - skal handle indenfor (Falk 1995: 233; Archibuggi 1993: 309).

Adskillige spargsmil melder sig. Jeg vil umiddelbart begraense mig ti1 to. Hvorfra kommer denne uforbeholdne tillid ti1 disse dommere, og hvordan kan man finde et sH-

dant system vaerdigt ti1 navnet demokrati, nHr alle individer er underlagt en verdensdom- stol? Svarene pH de to spsrgsmHl er taet for- bundne. Det grundlzggende kosmopolitiske argument ti1 fordel for dette system vil lyde nogenlunde sorn fslger - med forbehold for den enkelte forfatters variationer. Dommerne hHndhaever en forfatning. Denne forfatnings indhold er udledt af fomuften - universe1 fornuft ifslge Kant og Rawls og kommunikativ fomuft ifslge Habermas og Held. Frihed - eller autonomi, som de fleste af de senere forfattere foretraekker at kalde frihed (Habermas 1998a: 84) - opnh ved at handle i overensstemmelse med fomuftens diktater. Fornuft- ens regler, sorn de er udtrykt i den forfatningsretlige ramme, frigsr 0s. Demokrati handler om at skabe optimale betingelser for udsvelse af frihed. Derfor er kosmopolitisk demokrati vaerdigt ti1 navnet demokrati. Den grundlaeggende antagelse er, at rettens herre- domme ikke blot sikrer den evige fred, men at den ogsd skaber den bedste tilstand for ud- ovelse af frihed.

De frigarende regler findes i fornuften; en fornuft, sorn ifslge Kant kan findes i hvert en- kelt individ - sorn transcendentale betingelser for vor erfaring - eller, sorn ifslge Habermas kan udledes af den menneskelige kommuni- kations uudtalte forudsaetninger. I begge til- faelde udtrykker regleme elementer af forfattemes ontologi - deres forestilling om, hvordan verden er - herunder deres forestilling om, hvorledes mennesket bliver til. To karakteristika synes her centrale for kosmopolitter- ne. For det fsrste betragter de mennesket sorn besiddende en relativ stabil identitet. For det andet forudsaetter de, at identiteter - kollektive eller individuelle - er givne forud for eller i det mindste skabt udenfor den politiske proces. Den kosmopolitiske konceptualisering af identitet sorn noget relativt stabilt afspejler sig i den grundlaeggende forstdelse af frihed og demokrati, kosmopolitisk taenkning bygger pH. Frihed og demokrati opfattes sorn spsrgsmH1, der angHr bekrzftelse af identitet. Demokratiet skal udtrykke, hvem du er. For at vzre noget, mH man have en relativ stabil identitet, ellers er der ikke noget at udtrykke. Den politiske proces skal ideelt set sikre, at kollektive og individuelle identiteter bliver

omsat ti1 politiske beslutninger, der herefter kan omsaettes ti1 retlige dokumenter i form af love og andre retsakter. Fra denne synsvinkel adskiller kosmopolitanismen sig egentligt ikke radikalt fra de partikularistiske skoler, kommunitarisme og nationalisme, sorn den ellers ofte stilles i kontrast til. Kosmopolita- nisme, kommunitarisme og nationalisme betragter alle demokrati som et spargsmil om bekrzftelse af identitet. At vaere fri er at vaere den, du er. De er uenige om karakteren af denne identitet - om den er universe1 eller parti- kularistisk - men de er enige om demokratiets formil, og de er alle af den overbevisning, at identiteter eksisterer uafhaengigt af den politiske proces. Problemet er, at hvis man ikke har nogen identitet - eller hvis ens identitet konstant undergir en sidan forandring, at man ikke kan fastholde et normere bestemt indhold - s i falder man helt udenfor de kate- gorier, sorn disse tre former for politisk tonk- ning arbejder med.

Der er naturligvis prisvaerdige sider af Kants kosmopolitiske taenkning. Selve forestillingen om en kosmopolitisk besagsret, der tilkommer alle, hviler p i en forestilling om en basal lighed. 'Kosmopolis' er en by med plads ti1 sivel europaeere sorn afrikanere, sivel kristne sorn muslimer (Lettevall 2001: 160). Alle tilkommer de en vis portion af rettens be- skyttelse. Problemet opstir ved konkretise- ringen af denne besagsret. Den franske filosof Jacques Derrida har i teksten Cosmopolites de tous les pays, encore un effort! ganske rammende beskrevet problemet med Kants kosmopolitanisme. Et problem, sorn p i sin vis ikke bare er Kants problem, men sorn er selve rettens problem - eller rettere et af rettens ulase- lige dillemaer. Hvis bescagsretten skal bevare sin reference ti1 en basal - egentlig forskelslas - lighed, s i m i det vaere en betingelseslas ret (Derrida 1997: 43). I det ojeblik man forsager at stille besagsretten op p i en juridisk eksekverbar formel, s i opstiller man uundgieligt betingelser. Derrida pipeger siledes, hvordan Kant - ti1 trods for at hans beskrivelse af den kosmopolitiske besagsret er aldeles kortfattet - opstiller mindst tre begraensninger for adgangen ti1 den kosmopolitiske besagsret. For det farste giver den kun adgang ti1 'overfladen', ikke det kulturen har skabt ovenpi. For det an-

det er det kun en besagsret, ikke en bosaettel- sesret. For det tredje hhdhaeves den mdven- digvis af statens institutioner (Derrida 1997: 50-56). Hvor de to farste begraensninger, Der- rida beskriver, kunne vaere formuleret anderle- des, er den tredje ubseligt knyttet ti1 forsaget p i at saette retten p i juridisk eksekverbar formel. Nogen skal hhdhaeve den, og nogen skal hhdhaeve noget. Problemet er, at retten uundgieligt saetter forskelle. Den vil derfor p i sin vis uundgieligt vaere i konflikt med et basalt krav om lighed - og dermed et krav om lige adgang ti1 frihed. Lasningen er imidlertid ikke at gare sig ti1 talsmand for, at man i lighedens og frihedens navn skal behmpe a1 retsdannelse. Et forsag p i at formulere en lasning bar snarere tage udgangspunkt i en erkendelse af, at retten - ti1 trods for sine mange kvaliteter - miske ikke hemmer friheden, i det omfang Kant mener, den gar.

I den naeste del af denne artikel vil jeg prae- sentere en opfattelse ifalge hvilken frihed og demokrati handler om skabelse af identitet - og ikke om bekrzftelse af identitet. Identiteter eksisterer ikke uafhaengigt af den politiske proces. Tvaertimod. Den politiske proces bestir netop i skabelsen af identitet. Siledes bestir den politiske proces ogsi i den konstante op- lasning af eksisterende identiteter. Mange forfattere indenfor denne tradition finder det derfor slet ikke passende at bruge ordet identitet. Ordet synes at forudsaette, at der trods forandringer er en keme, der forbliver den Sam- me. En sidan keme findes ifalge denne tilgang ikke, hvorfor det vil vaere misvisende at bruge udtrykket identitet. Forskellige udtryk er blevet foresliet for at undgi denne mulige reference ti1 en konstant keme; eksempelvis multipliciteter (Rajchman 2000: BO), singulari- teter (Agamben 1993: 1) eller slet og ret subjektiviteter (Deleuze 1999: 105). I det falgende vil jeg anvende det sidstnaevnte udtryk, subjektiviteter, ti1 at markere forskellen ti1 identi- tetstzenkningen.

Centralt for forestillingen om frihed og demokrati sorn tilblivelse er, at politik betragtes sorn et spargsmil om skabelse og ikke blot sorn et spcargsmil om at reproducere eller at afspejle et civilsamfund. En sidan rekonceptualisering af det politiske nadvendiggar ikke blot en reformulering af det demokratiske

projekt, men endvidere en ny forstdelse af for- stillinger om identitet. Hvor frihed efter den holdet mellem ret og demokrati. I de naeste to kosmopolitiske tilgang bestdr i at have ad- afsnit gives nogle indledende markrarer for, gang ti1 at udtrykke ens identitet, er selve hvorledes en sddan reformulering kan tage forestillingen om begrznsede identiteter ifralge sig ud. Fmst reformuleringen af det demokra- Deleuze repressiv. Han skriver: tiske projekt, og demzst hvorledes denne pd- virker forholdet mellem ret og demokrati.

11. Frihed sorn tilblivelse Begrebet tilblivelse kan - ligesom den kosmopolitiske tanke - spores tilbage ti1 stoikeme (Deleuze 1990a: 127-133). Blandt filosoffer, som siden pH mere eller mindre eksplicit vis har taget begrebet op ti1 behandling, kan nzv- nes Spinoza, Schelling, Nietzsche og Heideg- ger (Agamben 1998: 44). Jeg vil her tage udgangspunkt i den franske filosof Gilles Deleu- ze, for hvem begrebet er et af selve omdrej- ningspunkteme for hans taenkning. Begrebet tilblivelse relaterer sig hos Deleuze ikke i frar- ste omgang ti1 sprargsmdlet om frihed. Tilbli- velse er i flarste omgang et ontologisk begreb, der dog har afledt betydning for, hvorledes man mH forstd frihed. Tilblivelsestanken er for Deleuze et opgrar med ontologier, der tager udgangspunkt i forestillinger om vaeren eller oprindelse (Colebrook 2002: 125). Det er hans forsrag pH at t ~ n k e uden et fast fundament. Hans pbtand er, at verden ikke er, den tilbliver. Den skabes, og den genskabes konstant gennem tanken. Derfor er det pd sin vis ikke rammende at sage at indfange Deleuzes ontologi med ordet tilblivelse. Der er pH sin vis ingen ontologi hos Deleuze, kun ontologisering. Kun den konstante skabelse af verden. Denne ontoloeiserine er for ham en beskrivelse af u u

selveste livet. Vi - mennesket - undertrykker imidlertid oplevelsen af tilblivelse - og dermed livet - ved at skabe forestillinger om os selv som sammenhaengende og isolerede vaesener, da vi ikke kan hHndtere dette ukontrollerbare vzld af liv (Colebrook 2002: 142). Hvis vi tillader os selv at blive bevidste om denne konstante ontologisering, kan vi imidlertid blive medskabende. Hvis vi tillader os selv at blive oplyste, er vi ikke laengere begraensede vaesener. Her funderes et nyt frihedsbegreb. Frihed bestdr i at glare modstand mod forestillinger om os selv som begraensede vaesener og i stedet blive medskabere af egne subjektiviteter. Vi begraenser vores frihed ved at skabe fore-

,,The paradox of this pure becoming, with its ca- pacity to elude the present, is the paradox of infinite identity (the infinite identity of both direct- ions or senses at the same time - of future and past, of the day before and the day after, of more and less, of too much and not enough, of active and passive, and of cause and efect)" (Deleuze 1990a: 2).

Frihed bliver pH denne vis ti1 et sprargsmdl om skabelse af subjektivitet. En skabelse, der, siden den ikke kan tage udgangspunkt i et pH forhdnd givet skema, md antage eksperimen- tets form (Rajchman 2000: 20). ,,(E)xperimen- tation replaces interpretation" (DeleuzeIGuatta- ri 1988: 284) siges det i en af de brager, Deleuze skrev i samarbejde med psykoanalytikeren Felix Guattari. Denne beskrivelse af menne- skelig eksistens har imidlertid ikke blot betydning for psykoanalysen. Den har ogsH gen- nemgribende betydning for demokratisk og konstitutionel t~nkning. Staten kan ikke laengere opnd legitimitet gennem bekrzftelse af identitet, eftersom der efter denne opfattelse ikke findes stabile identiteter, som legitimati- onsprocessen kan tage udgangspunkt i. Sta- ten og statens retsdannelse kommer derimod ti1 at stH i et konfliktuelt forhold ti1 tilblivende subjektiviteter. Den italienske filosof Giorgio Agamben, hvis taenkning har klare paralleller ti1 Deleuzes, har udtrykt det pd fralgende vis:

,,What the State cannot tolerate in any way, however, is that the singuiarities form a community without affirming an identity" (Agamben 1993: 85).

At formulere frihed sorn autonomi i den kantianske tradition indebaerer, at man betragter forholdet mellem staten og udavelse af frihed som potentielt harmonisk. Denne harmoniske tilstand er mdske sjzldent fore- kommende, men den er i hvert fald et efter- strzbelsesvaerdigt og muligt mil. Sdfremt man derimod betragter frihed sorn tilblivelse - sHledes som dette begreb udlaegges hos De- leuze - mH man komme frem til, at forholdet mellem frihed og stater grundlaeggende kon-

fliktuelt. Det skal ikke forstis siledes, at hvor der er stater, er der ingen frihed, men snarere siledes, at udervelse af frihed altid vil have en subversiv karakter. Friheden truer staten.

Hardt og Negri forserger i Empire at overfer- re disse overvejelser ti1 diskussionen af, hvorledes globaliseringen pivirker vores mulighed for udervelse af politik. BAde Hardt og Negri havde, ferr de indledte deres litteraere samarbejde, begge oparbejdet et kendskab ti1 Deleuzes taenkning (se eksempelvis Hardt 1993; Deleuze 1998). Deter siledes i stort omfang Deleuzes opfattelse af frihed sorn tilblivelse, der ligger ti1 grund for den samtids- diagnose, de foretager i Empire. Hvor mange andre med beklagelse betragter den opl0s- ning af identiteter sivel i national sorn i indi- viduel henseende, globaliseringen har afsted- kommet, ser Hardt og Negri den sorn et potentiale. Oplssningen af identiteter muliggerr en rekonceptualisering af frihed og demokrati, i henhold ti1 hvilken frihed bestir i adgangen ti1 at producere egen subjektivitet (Hardtl Negri 2000: 124-126). Hardt og Negri tager her blandt andet udgangspunkt i den overgang fra disciplinaersamfundet ti1 kontrolsamfundet (HardtJNegri 2000: 22-23), Deleu- ze har beskrevet med inspiration hentet hos Foucault (Deleuze 1990b; DikenLaustsen 2002: 102-105). Hardt og Negri ser deme overgang sorn et centralt karakteristika ved globaliseringsprocessen. Hvor subjektiverin- gen i disciplinaersamfundet antager en ydre og institutionel karakter, bliver den i stigende grad intemaliseret i kontrolsamfundet. Det er siledes en overgang fra disciplineringssam- fundet ti1 selvdisciplineringssamfundet. Den- ne overgang berr iferlge Hardt og Negri ikke blot ses sorn en yderligere og mere effektiv af- mzgtiggmelse af mennesket, men ogsi sorn en mulighed for bemzgtigelse af adgangen ti1 at producere egen subjektivitet. Frihed bestir i produktion af egen subjektivitet. De skriver:

,,The real revolutionary practice refers to the level of production. Truth will not make us free, but taking control of the production of truth will. Mobility and hybridity are not liberatory, but taking control of the production of mobility and sta- sis, purities and mixtures is" (HardtlNegri 2000: 156).

Hardt og Negri bererrer i Empire stedvist sperrgsmilet om, hvad der tidligere har hin- dret adgangen ti1 denne produktion af subjektivitet, men sperrgsmilet behandles med en langt hrajere grad af praecision i Negris tidligere vaerk lnsurgencies (Negri 1999). Denne bog kan i stort omfang ses sorn det teoretiske grundlag for den samtidsanalyse, der foretages i Empire. De to hovedfjender, der opstilles i Insurgencies, er repraesentati- ons- og suveraenitetsfiguren. Disse to teoretiske figurer har frarervet mennesket adgangen ti1 produktion af egen subjektivitet. De to figurers faelles skabelse af folkesuverznen har muliggjort en demokratisk legitimation af de begraensninger, en forfatning saetter for folks adgang ti1 udavelse af frihed. Dette sker gennem en adskillelse af konstitutiv og konstitueret magt og dernaest gennem en pi- stand om, at der bestir et harmonisk forhold mellem de to. Den konstitutive magt er den, der oprindeligt har installeret en retsorden, mens den konstituerede magt er den magt, der handler indenfor rammerne af den etablerede retsorden. Negri mener i overensstemmelse med forestillingen om frihed sorn tilblivelse, at den aegte demokratiske magt er den konstitutive magt. Den magt, der skaber noget nyt uden at have et p i forhind givet skema for denne skaben. Den konstitutive magt er den revolutionaere tilblivelse (Ljungstrerm 2000: 85). Denne magt er imidlertid blevet tildaekket af den juridiske forfatningsretlige fiktion, sorn bil- der os ind, at det er den konstituerede magt, der udgerr den demokratiske magt (Negri 1999: 8-9). Overgangen fra konstitutiv ti1 konstitueret magt er imidlertid ikke harmonisk, sorn iferlge forestillingen om den sociale kontrakt og andre fortaellinger, den tradi- tionelle forfatningsret traekker pi . Tvaerti- mod. Konstitutiv og konstitueret magt stir i et modsaetningsforhold. Negri skriver:

,,In effect, the praxis of constituent power has been the door through which the multitude's de- mocratic wilt (and consequently the social question) has entered the political system - destroying constitutionalism or in any case sign$cantly weakening it" (Negri 1999: 9).

Det er her centralt, at frihed opfattes sorn en praxis. Det er siledes afgerrende for denne tilgang ti1 frihed, at frihed bestHr i handling, i produktion. Hvor frihed efter den kosmopolitiske tilgang er et gode, man kan erhverve, s i er frihed efter den deleuzianske tilgang en handling, der udlaves. Frihed er ikke noget, man hay. Det er noget, man g0r. Den statsret- lige forestilling om frihedsrettigheder er siledes en umulighed efter deme tilgang. Id&- en om frihedsrettigheder hviler p i den forestilling, at frihed er noget, sorn man kan be- sidde. Hvad er friheden vaerd, hvis man bae- rer rundt pH den som en saek kartofler hele sit liv uden nogen sinde at turde tage hul p i saekken?

I ovenstiende citat naevnes et andet begreb, som er centralt for den taenkning, der udfol- des i Empire; ,,the multitude" eller hvad man i mange1 af en bedre dansk oversaettelse kan kaldes for mangfoldigheden. Mangfoldigheden er den konstitutive magt, den originale kreative kraft. Mangfoldigheden udgerr iferlge Ne- gri demokratiet i sin rene form (Negri 1999: 307). Det er dette demokrati, sorn Hardt og Negri plaederer for i Empire. Demokrati sorn en kreativ bevaegelse af selvskabelse, sorn ikke kan foretages udfra noget p5 forh5nd givet skema. Et demokrati, der i sidste ende vil kunne afskaffe bHde staten - nationalstaten sivel sorn verdensstaten - og statens ret. Hardt og Negri tilraner sig p i dette punkt p i paradoksal vis neoliberalismens minimal- statsparole; ,,Big Government is Over!" (Hardtl Negri 2000: 348). Det sker sorn en anerkendel- se af det frihedsfremmende potentiale, sorn kapitalismen og neoliberalismen rent faktisk indeholder, Et potentiale, der bsr udnyttes og ikke begraenses.

Hvis man skal bruge Deleuze og Guattaris begreber kan man sige, at Hardt og Negri om- taler demokrati sorn en krigsmaskine (Deleuzel Guattari 1988: 351423), der sejrer. Deleuze og Guattari definerer imidlertid krigsmaskinen som statsapparaturets ydre (DeleuzeIGuattari 1988: 351). Sperrgsmilet er, om krigsmaskinen kan sejre uden selv at blive stat. Jeg vil vende tilbage ti1 dette spsrgsmHl afslutningsvist. Ferrst vil jeg se p$ hvorledes forholdet er mellem retten og denne reformulering af det demokratiske projekt.

111. Machiavelli og forholdet mellem ret, fred og frihed

Iferlge kosmopoliteme opnHs sivel frihed sorn fred gennem etableringen af den globale retlige ramme, sorn Kant anbefaler i Ti1 den evigefred. Frihed opnHs gennem retten. En s k dan opfattelse forudsaetter imidlertid en bestemt forstHelse af frihed, i henhold ti1 hvilken identiteter eksisterer uafhaengigt af den politiske proces. Hvis man derimod konceptuali- serer frihed sorn tilblivelse, m i man genover- veje sin forstielse af rettens formil. Statens ret skaber ikke frihed. Tvaertimod. Friheden truer statens ret.

For at finde rHstof ti1 disse overvejelser, foreslir jeg en rejse tilbage i den politiske teoris historie. En rejse, der passerer Kants politiske teori, pH sin vej tilbage ti1 Niccolo Machia- vellis politiske vaerker. Denne rejse foretages ogsi af Hardt og Negri (Negri 1999: 37-96; HardtINegri 2000: 162-163). Jeg vil i det ferlgende forst forserge at pivise, hvorledes Ma- chiavellis taenkning kan vaere behjaelpelig, nir man skal gerre sig overvejelser om forholdet mellem ret, fred og frihed i lyset af globaliseringen. Det er her afgerrende, at Machiavelli ikke blot ser demokrati sorn en saerlig styreform, men sorn en bestemt form for handlen. Frihed er noget, man gerr. Det er ikke noget, man har. Hans taenkning er siledes aldeles kompatibel med forestillingen om frihed sorn tilblivelse. Herefter vil jeg sammenholde min laesning af Machiavelli med den laesning, man finder hos Hardt og Negri. Sidstnaevnte laesning rummer faren for i sidste instans at legi- timere den statsmagt, sorn den forserger at afskaffe. Hvor Hardt og Negri hos Machiavelli ser muligheden for en oplersning af konflikten mellem frihed og dominerende magtudervel- se, finder jeg, at man berr fastholde konflikten sorn grundleggende ulerselig. Forklaring ferlger.

Machiavellis to hovedvaerker, Fyrsten fra 1513 og Discorsi fra 1513-1517, indeholder ikke nogen beskrivelse af den ideelle og optimale samfundsmaessige indretning. Der er ingen universelle lersninger. Forskellige tider indebaerer forskellige omst~ndigheder, og forskellige omstaendigheder kraever forskellige llasninger. P i den baggrund formulerer Ma-

chiavelli sit rid ti1 personer, der handler i det politiske liv pH ferlgende vis:

,,I (...) believe that the man who adapts his course of action to the nature of the times will succeed and, likewise, that the man who sets his course of action out of tune with the times will come to grief" (Machiavelli 1998~: 82).

Hvor tidligere fyrsteridgivere opstillede udferrlige lister over, hvilke retningslinier en regent mH ferlge for at handle korrekt, havde Machiavelli grundlaeggende kun 6t rHd: Vaer fleksibel. Hvad angHr sperrgsmHlet om, hvorledes man kan handle, er der iferlge de to berger grundlaeggende to forskellige mPder at handle pH. Hver af bergerne beskriver primzrt den ene af disse typer af handlen. A1 politisk handlen ligger pH en skala mellem disse to yderligheder. I Fyrsten beskrives den grundlzggende retlige handlen. Dette er ogsH den diktatoriske handlen. Det er den handling, hvor- ved man installerer det retlige fundament, den graense- og identitetsskabende forfatning. En handlen, der er pikraevet, nbr en sHdan tilstand af krig og ufred er ti1 stede, sorn det var tilfzldet i Italien p i den tid, hvor Machiavelli levede. Den retlige handlen skaber fred og stabilitet. Konstitutionalisme er dog ikke altid den rette lssning. Retten berr - med en paradoksal formulering - snarere vzre undtagel- sen end reglen. Som Machiavelli skriver i Discorsi:

,,There is no need of legislation so long as things work well without it, but, when such good customs break down, legislation forthwith be- comes necessary" (Machiavelli 1998b: 112).

I Discorsi beskriver Machiavelli den anden type handlen, hvilket er den frie handlen eller den republikanske handlen. Denne handlen viser sig sorn modstand - sorn modstand mod de herskende forhold og de herskende klasser. Hvor den retlige handlen er majoritetens handlen, s i er den frie handlen minoritetens handlen. Majoritet og minoritet skal her ikke forstis numerisk, men som en skelnen mellem dominans og domineret. Machiavelli skelner mellem ,,the Haves" og ,,the Have-nots" (Machiavelli 1998b: 115). Iferlge Machiavellis beskrivelse af republikken er den ufred, mi- noriteternes modstand afferder, ikke nerdven- digvis en trussel mod republikkens bestHen.

Tvaertimod. Iferlge Machiavelli er en stzrk republik et sted med frie tilstande, og frihed skabes ved sammensterdet mellem forskellige klasser. Han skriver:

,,Nor do they realize that in every republic there are two diflerent dispositions, that of the populace and that of the upper class and that all legislation favourabfe to liberty is brought abouf by the clash between them" (Machiavelli 1998b: 113).

Kernen i Machiavellis frihedsbegreb synes at g i godt i spaend med forestillingen om frihed som tilblivelse, men begrebet mi udvi- des. Frihed er ikke kun et resultat af sammenstnrd mellem forskellige klasser, men mere ge- nerelt resultatet af sammensterd mellem forskellige subjektiviteter. Disse sammenstnrd finder sted mellem kollektiviteter, mellem individer og mellem kollektiviteter og individer, men de finder ogs5 sted - og dette er centralt - inde i det enkelte individ sorn en del af dets konstante subjektivering. Sammenstsde- ne udtrykker sig sorn skabelse, som fowand- ling, som tilblivelse.

Et fzllestriek for de to yderpunkter pH ska- laen for politisk handlen - den diktatoriske og den frie handlen - er, at begge former for handlen ikke ferlger et pH forhand givet skema. Dette stir i modsietning ti1 beslutnings- procedurer sorn eksempelvis parlamentaris- me og domstolsafgerrelser, der begge befinder sig et sted mellem de to yderpunkter. Parla- menter og domstole handler - i hvert fald i idealtypisk forstand - indenfor et givet kon- stitutionelt system og har derfor et p i forhiind udstukket skema for deres handlen. Fyrsten skaber derimod det grundlzggende fundament - forfatningen - og der er ikke noget p i forhind givet universelt skema for en sidan handlen. Der er ikke i retlig henseende noget, der gbr forud for deme handlen. Den frie og republikanske handlen er karakteriseret ved at vzre udtryk for modstand mod dominans. En modstand, der ikke nnrdvendigvis kan udtrykke sig via de eksisterende konstitutionelle rammer, da disse kan understertte dominan- sen. Da sHledes hverken den diktatoriske eller den frie handlen foretages udfra et p i forhind givet skema, er begge former for handlen karakteriseret ved at vaere kreative og skabende. De adskiller sig dog ved at tage form sorn enten dominans eller modstand.

I vores made med globaliseringen har vi valget mellem den diktatoriske og den frie handlen. Den diktatoriske handlen kan vaere nadvendig for at skabe fred og stabilitet. Den skaber derimod ikke frihed. Frihed muliggs- res ved at undlade at foretage den diktatoriske handlen. Frihed udaves ved modstand mod den diktatoriske handlen. Det er dette spaendingsfelt, sorn Machiavellis taenkning placerer os i. Hvor jeg ser beskrivelserne i Fyr- sten og Discorsi sorn udtryk for to radikalt forskellige former for politisk handlen, der dog har visse faellestraek, forsager Hardt og Negri i Empire med deres forestilling om mangfoldigheden at forene de to former for handlen. Negri laegger grundlaget for deme forening i Insurgencies. Her indleder han sin analyse af Discorsi p i falgende vis:

,,From now on, the Discourses will be nothing but the demonstration that theonly content of the constituentform is the people, that the only con- stitution of the Prince is democracy" (Negri 1999: 66).

mere bestemt det kommunistiske parti. Man kan frygte, at mangfoldigheden antager en tilsvarende karakter i fortsaettelsen ti1 Empire, altsH at den bliver identificeret med faktisk eksisterende politiske partier eller sociale be- vaegelser. Men hvordan kan disse udgare mangfoldigheden? Er der sH eksempelvis nogen eller noget, sorn ikke er inkluderet i mangfoldigheden, eller repmsenterer disse be- vaegelser kun mangfoldigheden? Hardt og Negri har i en senere tekst ibnet op for muligheden for at forestille sig et demokrati, sorn er alternativt repraesentativt, hvad det sH end in- debzrer (HardtINegri 2002: 328). Er de ikke her faretruende taet pH at vaere tilbage ved den reprzsentationsfigur, de i avrigt bygger deres teori op omkring at kritisere? Kan man forestille sig en reprzsentativitet, sorn ikke be- grznser mangfoldighedens adgang ti1 selv- skaben? Det m i anbefales, at Hardt og Negri ikke forsager at positivere mangfoldigheden. Det vil vaere naivt - og mHske udgare en trussel mod demokratiet -at arbeide med en fore-

Den republikanske handlen, sorn Hardt og stilling om, at mangfoldigheden vil kume af-

Negri med begrebet mangfoldigheden tilde- skaffe staten. Staten - i form af hegemoniske

ler et 'subjekt', fastholdes siledes ikke sorn en formationer - vil altid vzre ti1 stede. Som pi-

modstandsfigur, men forsages konstrueret peget af Deleuze og Guattari:

som en positivt skabende fif$r - som en fyr- ,,[Tlhere have been States always and everywhe- ste. I Empire er de ikke kommet s i langt i deres re. Not only does writing presuppose the State, overvejelser, at de kan praecisere, hvorledes but so do speech and language" (DeleuzelGuatta- foreningen mellem fyrste og republik bar fin- ri 1988: 429).

de stedr De mener dog, at det-bar vaere den politiske teoris opgave at finde en mAde, hvorpH man kan omsztte mangfoldighedens handlen - den frie og republikanske handlen - fra at vaere et modstandsprincip ti1 at vzre et positivt organiserende princip. De skriver:

,,Recognizing the potential autonomy of the mo- bile multitude, however, only points toward the real question. What we need to grasp is how the multitude is organized and redefined as a positive, political power" (HardtlNegri 2000: 398).

Hardt og Negris laesning af Machiavelli er p i dette punkt ikke langt fra den laesning, Antonio Gramsci foretager i ,,The Modem Prince" (Gramsci 1957). Gramsci forsager ogs5 at samlaese Fyrsten og Discorsi ved at samordne de to figurer, der praesenteres i de to bager, ti1 en figur. For Gramsci er den figur det politiske parti (Gramsci 1957: 146), naer-

En pHstand om, at mangfoldigheden har af- skaffet staten, kan - stik imod hensigten - vir- ke sorn et ideologiserende forsvar for statslig magtudavelse. Statens magtudavelse skjules ved pHstanden om, at staten ikke laengere eksisterer. Mangfoldigheden b ~ r derimod fastholdes sorn en evig modstandsfigur. En krigsmaskine, der evigt og altid s t k p i minorite- temes side i kampen mod majoriteten. En krigsmaskine, sorn bHde er derude og derinde. Dybt inde i os selv sorn en tvivl - en virus - der konstant stiller spergsmHlstegn ved, om vi nu er dem, vi er. Demokrati er siledes mere et spargsmH1 end et svar. Et spargsmil, der lyder. Er vi os? Er jeg mig? Dette er et helt andet spargsmil end det kosmopolitiske demo- kratis grundlaeggende spargsmil, der pH nav- lebeskuende vis lyder. Hvem er vi? Hvem er jeg?

Lad mig afslutningsvis opsummere den overordnede bevaegelse i artiklen. I artiklens ferrste afsnit beskrives den kantianske kosmopolitanisme. Iferlge denne taenkning er midlet ti1 opnielse af sbvel fred som frihed - og dermed demokrati - konstitutionalisme. En verdensomspaendende forfatning er siledes det bedste forsvar mod den trussel mod freden og friheden, globaliseringen udgor. Den kantianske kosmopolitanisme opfatter frihed som et sperrgsmbl om at have udgang ti1 at udtrykke, hvem man er. Det formodes sbledes, at man allerede er noget, frar den politiske proces saetter ind. Det er en taenkning, der baserer sig p i ontologi, modsat den deleuzianske taenkning, der introduceres i artiklens andet afsnit, som baserer sig p i ontologisering. I henhold ti1 denne taenkning er der ikke noget forud for den politiske proces. Den politiske proces skaber verden. Fri- hed bestir i at vaere medskabende, og konstitutionalisme begraenser en sidan medskaben. Globaliseringen ibner op for en videre

Litteratur

Agamben, Giorgio (1993 [1990]): The Coming Community. Minneapolis: University of Minnesota Press.

Agamben, Giorgio (1998 [1995]): Homo Sacer. Sove- reign Power and Bare Life. Stanford: Stanford Uni- versity Press.

Archibuggi, Daniele (1993): ,,The Reform of the UN and Cosmopolitan Democracy: A Critical Review", in Journal of Peace Research, 3, 301-315.

Archibuggi, Daniele (2000): ,,Cosmopolitan Demo- cracy", in New Left Review, 4,137-150.

Colebrook, Claire (2002): Gifles Deleuze. London: Routledge.

Deleuze, Gilles (1990a [1969]): The Logic of Sense. London: the Athlone Press.

Deleuze, Gilles (1990b): ,,Post-scriptum sur les so- cietes de contr61e1', pp. 240-247 in samme, Pourpar- lers (1972-1990). Paris: Les ~ditions de Minuit.

Deleuze, Gilles (1998 [1990]): ,,Kontol og tilbliven. Samtale med Toni Negri", in Slagmark, 26,129-136.

Deleuze, Gilles (1999 [1988]): Foucault. London: the Athlone Press.

adgang ti1 medskaben, og denne adgang berr ikke begraenses af konstitutionalisme. Globa- liseringen skaber imidlertid ogsi sterrre gra- der af usikkerhed, og derfor er der stadig brug for konstitutionalisme. Hvor det betvivles, at konstitutionalisme skaber friere tilstande, fastholdes det nemlig, at den kan skabe mere sikre og mere fredelige tilstande. Dette efterlader imidlertid sperrgsmilet om, hvornir man af hensyn ti1 freden skal v ~ l g e konstitutionalisme, og hvornir man af hensyn ti1 friheden skal lade vaere. Det foreslbs, at man hos Machiavelli kan finde en hand- lingsteori, der kan hjaelpe en p i vej ti1 at foretage et sHdant valg. Valget vil imidlertid altid vaere situationsbestemt. Forskellige tider til- siger forskellige lersninger. En naermere analyse af det samfundsmaessige problem, man stir overfor, er sbledes en forudsaetning for at kunne traeffe valget. I sidste ende vil det dog stadig vaere et valg, og tvivlen vil forbli- ve hos beslutningstageren, ogsi efter beslut- ningen er truffet.

Deleuze, GilleslFPlix Guattari (1988 [1980]): Capi- talism and Schizophrenia, Volume two. A Thousand Plateaus. London: the Athlone Press.

Derrida, Jacques (1997): Cosmoplites de tous les pays, encore un effort! Paris: ~ditions Galilee.

Diken, BiilentICarsten Bagge Laustsen (2002): ,,Indistinktionf', in Distinktion, 4, 93-111.

Falk, Richard (1995): On Humane Governance. To- ward a New Global Politics. University Park, Penn- sylvania: The Pennsylvania State University Press.

Gallie, W.B. (1978): Philosophers of Peace and War. Kanf, Clausewifz, Marx, Engels and Toistoy. Cam- bridge: Cambridge University Press.

Gramsci, Antonio (1957 [1928-19371): ,,The Modem Prince", pp. 135-188 in samme, The Modern Prince and other writings. London: Lawrence and Wishart.

Habermas, Jiirgen (1998a [1992]): Between Facts and Norms. Contributions to a Discourse Theory of Law and Democracy. Cambridge, Massachusetts: MIT Press.

Habermas, Jurgen (1998b [1996]): ,,Kantls Idea of Perpetual Peace: At Two Hundred Year's Historical Remove", pp. 165-201 in samme, The Inclusion of the Other. Studies in Political Theory. Cambridge, Massachusetts: MIT Press.

Habermas, Jurgen (2001 [1998]): The Postnational Constellation. Political Essays. Cambridge: Polity Press.

Hardt, Michael (1993): A n Apprenticeship in Philoso- phy. Giltes Deleuze. London: UCL Press.

Hardt, MichaelIAntonio Negri (2000): Empire. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.

Hardt, Michael/Antonio Negri (2002): ,,Globaliza- tion and Democracy", pp. 323-336 in Okwui Enwezor et al., Democracy Unrealized. Docurnenta 11-Platform 1. Kassel: Hatje Cantz Publishers.

Held, David (1995): Democracy and the Global Order -From the Modern State to Cosmopolitan Governance. Cambridge: Polity Press.

Kant, Immanuel (1965a [1784]): ,,Idee zu einer allgemeinen Geschichte in weltbiirgerlicher Ab- sicht", pp. 9-24 in samme, Politische Schriften. Koln: Westdeutscher Verlag.

Kant, Immanuel (1965b [1793]): ,,ijber den Ge- mainspruch: Das mag in der Theorie richtig sein, taugt aber nicht fiir die Praxis", pp. 64-103 in samme, Politische Schriften. Koln: Westdeutscher Ver- lag.

Kant, Immanuel (1968 [1797]): Die Metaphysik der Sitten. Frankfurt: Suhrkamp.

Kant, Immanuel (1995 [1795]): Ti1 den evige fred. K~benhavn: Gyldendal.

Lettevall, Rebecka (2001): En europeisk kosmopolit. En idkhistorisk studie av lmmanuel Kants O m den evi- gafreden och dess verkningshistoria. Stockholm: Bru- tus Ostlings Bokforlag Symposion.

Ljungstram, Alexander Camera (2000): ,,Radikalt demokrati og nomadisk ret - Spinoza, Negri og Deleuze", in Slagmark, 30, 73-102.

Machiavelli, Niccolo (1998a [1513]): The Prince. Ox- ford: Oxford University Press.

Machiavelli, Niccolb (1998b [1513-15171): The Dis- courses. London: Penguin Books.

Negri, Antonio (1999 [1992]): Insurgencies. Consti- tuent Power and the Modern State. Minneapolis: Uni- versity of Minnesota Press.

Nussbaum, Martha (1997): ,,Kant and Cosmopoli- tanism", pp. 25-57 in James BohrnanFIatthias Lutz-Bachmann, Perpetual Peace. Essays on Kant's Cosmopolitan Ideal. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press.

Rajchman, John (2000): The Deleuze connections. Cambridge, Massachusetts: MIT Press.

Rawls, John (1972): A Theory of Justice. Oxford: Ox- ford University Press.

Rawls, John (1999): The Law of Peoples. Cambridge, Massachusetts: Haward University Press.

fra den evige fred til empire—et essay om ret, fred og frihed i lyset af globaliseringen

Documents