¿FUNKTION?#09 vinter/forår 2012

2

Det er altid en stor dag for ¿FUNKTION?s redaktion, når et nyt blad udkommer.

I tiden mellem hver udgivelse holder vi utallige møder, hvor vi debatterer artikler i timevis, vi skriver uendeligt mange besk-eder via Firstclass, og vi sveder dagene op til en deadline for at nå det sidste i tide.

Men uventede faktorer og proppede kalendere har altid udskudt vores deadlines i vari-erende grad, og vi har måttet bukke under for tidspresset og trække ventetiden ud. Indtil dette blad. Denne gang lå alle artiklerne klar på dagen, parat til udformning hos vores layouter og en tur i trykken. Og hvilket blad, du sidder med i hænderne!

Efter (indrømmet) en lidt spinkel opstart med os som den nye,

Et velstøbt

helstøbte redaktion, har vi gjort et comeback uden lige. Dette blad balancerer godt mellem de debatterende og indholdsrige artikler og de skæve og billedligt omfangsrige.Måske skyldes forbedringen, at vi er vokset med opgaven? Øvelse gør som sagt mester! En anden og måske mere væsentlig grund kan være, at vi har fået to kompetente hoveder mere iblandt os på redaktionen. De går i 1.g og er startet rigtig stærkt ud på trods af, at dette er deres første blad. Sonja, Alexander og alle os andre kan du møde i præsentationen på næste side.

På nuværende tidspunkt satser jeg på, at 1.g’erne er faldet godt til rette her på Stats. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået rundt omkring. Der var rigtig mange 1.g’ere med i musicalen, som løb af stablen d.

1. februar – tillykke med et vel-lykket og formfuldendt projekt til alle medvirkende! Jeg har også hørt, at elevrådets medlemsan-tal ligger og vipper på omkring de hundrede nu, primært takket være virkelystne 1.g’ere. Vi har sat fokus på en helt specifik og arbejdsom gruppe af slagsen, som du kan høre mere om i den lille solstrålehistorie Hverdagens Helte.

AASG GOT STYLE har vi endnu engang revurderet, og en splin-terny og mere tankefuld udgave styrker dette blad yderligere.

¿FUNKTION? har desuden valgt at genoptage debatten om en velkendt og veldiskuteret problematik. Den er relevant for jer alle, så tag et kig på den. Den udformer sig i artiklen Det konkurrenceprægede gymna-sium.

En anden form for uddannelse, der også er præget af konkur-rence, men i særdeleshed også af mange andre faktorer, beskrives i artiklen United World College. Her fortæller to drenge om deres oplevelser med ud-dannelse i henholdsvis Indien og England.Det nævnte og mange flere tankevækkende, morsomme, kontroversielle og skæve ord udfolder sig på de næste sider i det dugfriske ¿FUNKTION?

Vi har glædet os til udgivelsen - må du have rigtig god læsning!

/Maria Emilie Halse Gravesen

¿FUNKTION?

3

Mie

Pilb

org

Joha

nsen

Sig

rid G

roth

Mal

the

Tho

rshø

j

Ale

xand

er J

ulin

Ast

a A

ahol

m

4

Mar

ia E

mili

e H

alse

Ann

e Tr

oens

egaa

rd

Son

ja M

orel

l Lun

dor

!

Mat

ias

Gul

vad

Jør

gens

en

Julia

Jør

gens

en

Ast

rid H

elle

man

n

5

6

ET VELSTØBT ¿FUNKTION?- Chefredaktørens stemme giver dig en åbning til dette nummer af ¿FUNKTION?

PRÆSENTATION AF REDAKTIONEN- Se de garvede OG nytilkomne ansigter med nye briller…

INDHOLDSFORTEGNELSEN- Her er du nu!

HVERDAGENS HELTE- En lille solstrålehistorie at varme sig på!

UNITED WORLD COLLEGE- Bliv grebet af et helt andet uddannelsesunivers.

AASG GOT GLASSES- Nu får du meget mere ud af det, der før var ÅSG GOT STYLE.

DET KONKURRENCEPRÆGEDE GYMNASIUM- Nogle aldeles relevante overvejelser om fravær, motivation og karakterer!

LÆRERBATTLE- Står i naturens tegn, når to biologilærer dyster.

15 MINUTES OF FAME- En provokerende artikel, du bør tage et kig på!

ÅRSTIDENS SINGLER- Der er fuglefløjt, forår og forelskelse i luften.

OPSLAGSTAVLEN- Det er dit talerør!

HOROSKOPER- Din fremtid kan læses i en bog – Se hvilken og hvorfor!

BAGSIDEN- Overdrages i denne omgang til både tegning og tekst.

INDHOLD347

16

24

8

20

26

30

10

22

28

32

7

hverdagens

Har du lagt mærke til nisserne, der delte pebernødder ud i december? Nu er de

ikke iført nissehuer, men funktionen er den samme – vi har en gruppe mennesker på

Århus Statsgymnasium, der gør hverdagen lidt sødere.

tiltag, der siden oktober er spiret frem på gymnasiet. Få her øjnene op for de ivrige

1.g’ere, hvis ypperste formål er at sprede smil på Stats’ gange.

Tekst: Sonja Morell Lundorff, Maria Emilie Halse Gravesen

Foto: Lyuba Halacheva

HVEM ER DE?

Gruppen så dagens lys på den berømte og berygtede elevråds-hyttetur i september 2011. Den tog form i oktober, og første tiltag kunne opleves i november, hvor en efterårsmandag blev oplyst af brunkager og kaffe.

Aktørerne bag samles i snit blot to gange i måneden, men mandag-strøsten og lignende arrangementer spreder glæde langt ud over det. Gruppen kommunikerer og korriger som så mange andre på Facebook, og det, der får det til at køre rundt, er initiativ. Et medlem tager initiativet til mandagstrøst og et par stykker slutter sig til – Og så er mandagstrøsten stablet på benene.Som nævnt består gruppen kun af elever fra første årgang, men på trods af, at de er ”de nye”, varetager de alle elevers velbefindende og tager aktivt del i det sociale skolemiljø. De kan opfattes som frisk blod i årene og har dermed pustet liv i gløderne af den mandag-strøst, der før har været.

Spred-God-Stemning-gruppen er en undergruppe i elevrådet, og ligesom de omtrent 10 specifikke 1.g’ere er energiske i selve SGS (Spred God Stemning), er 1.g’erne generelt dette år virkelystne. Det ses tydeligt i den markante stigning af medlemmer i Elevrådet.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

På månedsmødet i januar blev valentinskassen introduceret. En munter kasse, der skulle fyldes med kærlighed. Med et glimt i øjet gav Spred-God-Stemning-gruppen alle mulighed for at sende en valentinshilsen til en, de holder af. Modtageren af det sødeste og mest kreative kort bliver i nær fremtid præmieret… Umiddelbart er det en lille pudsig idé, men i et større perspektiv indbyder det til hjælp til selvhjælp – SGS-gruppen spiller bolden op, og det er op til eleverne at gribe den og sende den videre. Og gruppen har mange flere bolde i luften; valentinskassen er kun et af mange underfundige projekter. Så hold udkig!

Hverdagens helt er typen, man sender et valentinskort. Men selvom netop den konkurrence er slut, er det aldrig for sent at værdsætte dine helte, ej heller for sent at være en lille helt selv. Følg Spred-God-Stemning-gruppens eksempel og giv et stykke lykke mellem tysk, kemi og idræt.

Det er de små ting, der gør forskellen, så husk, at glæden også kan komme i form af en kompliment på en pink post it.

HELTE

8

9

Tekst: Alexander Julin, Malthe Thorshøj og Astrid Hellemann

10

FOR ET HALVT ÅR SIDEN TOG EMIL BULMAN OG JAKOB LIT-TAUER FRA ÅRHUS SPRINGET OG STARTEDE PÅ UWC (UNITED

WORLD COLLEGE); EN TOÅRIG INTERNATIONAL UDDANNELSE. STATSGYMNASIET OG KATEDRALSKOLEN BLEV BYTTET UD MED

INDIEN OG WALES OG ÅRHUS’ CAFÉLIV MED BRANDSLUKNINGER OG DYKKERCERTIFIKATER. I DECEMBER VAR EMIL TILBAGE PÅ

STATSGYMNASIET FOR AT FORTÆLLE OM ORGANISATIONEN UWC.

NU KAN DU LÆSE OM DE TO DRENGES PERSONLIGE OPLEVELSER.

OM AT BEGYNDE

Selvom Jakob og Emil ikke har gået på samme gymnasium i 1.g, kommer de fra samme omgangskreds her i Århus, og de understreger begge, at valget om at tage på UWC ikke var en flugt på nogen måde. De havde det godt herhjemme, men ville gerne prøve noget nyt, da muligheden bød sig. ”Jeg gik egentlig og kedede mig lidt i Århus og synes, tingene kørte i ring. Vi gjorde det samme igen og igen hver weekend. Men det var overhovedet ikke en længsel for at komme væk.” Emil fortæller: ”Jeg tænkte bare, at jeg gerne ville gøre noget lidt mere vildt med mit liv. Jeg var helt vildt klar på det der med, at det var folk fra alle mulige kulturer. Jeg havde en idé om, at det ville give mig en fuldstændig berigende hverdag.”. Organisationen fangede deres interesse, da det vækkede

11

ønsket om at opnå noget mere ved at gå i skole i udlandet. Et sted, hvor en masse forskellige mennesker er samlet, som både er engagerede og har lyst til at være lige præcis dér.

OM MODNINGSPROCESSER

Som så meget andet på UWC-skolerne er det faglige en del anderledes, end hvad de to drenge har oplevet i Danmark. Generelt er det et hårdere og mere konkurrencepræget skolemiljø, og der er helt tydeligt et stort pres på mange af elev-erne om at få topkarakterer. Hovedårsagen er, at man i de fleste andre lande betaler for sin uddannelse. På UWC går både elever med fulde eller halve stipendier, men der er

også mange, hvis forældre har betalt for, at de kan gå der. Det giver en anden motivation for at gå i skole, og det er vigtigt at få noget konkret ud af uddannelsen, som fx et godt eksamensbevis. For mange er det en mulighed for at kunne give deres familie et bedre liv, andre er bange for at skuffe deres forældre. Her har både Jakob og Emil det på en helt anden måde. De – som begge har fået fuldt stipendium – ser mere den alternative måde at gå i skole på som et udviklingsprojekt. Det er de færreste herhjemme, som drømmer om legat på store uden-landske universiteter og bruger al deres fritid på at studere. ”Vi skal ikke få det dårligt over det. Det er klart, at når vi i forvejen har så meget i Danmark og kan gå på alle mulige gratis skoler, så siger instinktet, at der ikke er så meget

at kæmpe for. I Danmark – og i Skandinavien generelt – behøver man ikke at studere hele tiden for at få topkarakterer. Her bruger vi måske mere tid på at modne os.”

Til gengæld fortæller Jakob også, at det at være samlet så mange fra alle mulige forskellige kulturer gør, at man på mange punkter får en meget bedre forståelse af det faglige. Fordi der er mennesker fra hele verden, er det klart, at man kommer med vidt forskellige baggrunde og kan byde ind på forskellige områder. Jakob fortæller for eksempel, at hans værelseskammerat fra Yemen kan hjælpe ham med faget mellemøstlig historie. Det giver en meget bedre forståelse af de ting, som man i Danmark alene ville kunne forestille sig, da man kun får noget viden leveret i skolen af en lærer, som også har lært det. ”Når man snakker med nogen, der har oplevet det, og følt de konsekvenser, så bliver det meget mere livligt lige pludseligt, og så forstår man bedre sammenhængene.”

OM AT LÆRE AT HANDLE

I modsætning til en normal ungdomsuddannelse er en stor del af fritiden på UWC skemalagt. Udover den faglige uddannelse sættes der krav om, at eleverne deltager i aktiviteter og hjælpearbejde i lokalområdet. Aktiviteterne er vidt forskellige. I Wales bruger Jakob

12

to eftermiddage om ugen på at synge klassisk kor i en stor sal på slottet, der til forveksling ligner spisesalen fra Hogwarts. ”Selvom det er gammelt, kedeligt, klassisk musik, så er det fantastisk at stå sam-men, fordi folk virkelig gerne vil det og synger igennem. Det er en helt anden motivation, end jeg kender herhjemmefra”. Ud over koret tager han til et ugentligt elevforedrag af en amerikansk andetårs-elev om tankerne bag forbrugerkultur og materialisme. En oplevelse, der har inspireret Jakob til at starte det, han kalder ”Rascals Loge”; en alternativ skole, hvor medlemmerne skiftes til vælge et spændende emne eller en personlig historie, som kan få sat en tankestrøm eller diskussion i gang blandt de andre. Tankerne bag denne form blev faktisk født sidste år på ÅSG under navnet ”Fuck skolen-Skolen” og fokuserer på at dele tanker og viden for at få mere ud af hinandens potentiale og interesser.

I forbindelse med hjælpearbejde tager Emil hver onsdag hen på et børnehjem for aidsramte børn. Sammen med en håndfuld meds-tuderende leger han med børnene for at give dem nogle positive oplevelser. Derudover hjælper han indiske bønder med at pløje marken med håndkraft og deltager i et brandkorps, der slukker skov-brande i tørkeperioderne. Fordi Wales ligger i Europa, langt væk fra sultkatastrofer og skov-brande, har hjælpearbejdet en anden karakter her. Jakob har taget dykkercertifikat for at deltage i det elevstyrede projekt MEMS, der

skal forbedre havmiljøet ved Wales’ kyster. En opgave, der omfatter alt lige fra at samle skrald fra havbunden til at kon-takte naturforskere og interna-tionale miljøorganisationer.Begge er enige om, at hjælpear-bejdet skaber en god kontakt til landet omkring dem og giver dem energi til at gøre en forskel: ”Måske gør det ikke noget i det store hele, men det vigtige er, at vi lærer at handle. Man tænker: fuck man, vi gjorde sgu noget der!”. Med hjælpearbejdet er UWC med til at skabe en ny side til det klassiske skolebillede. Det handler ikke kun om at ”lære at lære”, for at kunne komme videre i uddannelsessystemet, men også om at ”lære at han-dle”, så man kan tage ansvar og gøre en forskel.

OM AT MØDE RESTEN AF VERDEN

Jakob og Emil studerer sam-men med 200 – 350 andre fra hele verden. De vidt forskellige kulturelle baggrunde gør, at processen med at komme ind på livet af et andet menneske er længere end normalt. Det kan godt være, at man måske kun får snakket med halvdelen af sine medstuderende, men hvert enkelt venskab er utroligt giv-ende: ”Selvom man er kommet ind på en person, bliver man stadig overrasket hele tiden. Man udvider sin horisont, hver gang man kommer tæt på et nyt menneske”.

En af de helt store overraskelser for de to drenge er de forskel-

13

lige kulturers kompromis med vesten. På trods af den meget mangfoldige samling af men-nesker, er det lidt som om, at alle føler sig knyttet til den vestlige verden på den ene eller den anden måde – selv de elever som kommer fra helt andre kulturer. ”Det er som om, at de højere samfundslag i alle lande ser den vestlige kultur som vejen frem. Det er lidt uhyggeligt, men det tror jeg egentlig. Den vestlige verden er lidt et ideal,, hvis du vil blive til noget inden for den materielle verden. Hvis du vil tjene penge, så skal du lade dig inspirere af Europa og Amerika frem for din egen kultur. Ikke at de ikke kender deres egen kultur, men det er sådan, at de har en vestlig hat i baglommen, som de kan tage på.”

Det har derfor ikke været det store kulturchok som man skulle tro, men Jakob fortæller, at forskellene mest af alt kommer til udtryk i hverdagens tilfældige samtaler. Som under en opvask med to venner fra henholds-vis Sydafrika og Hongkong, hvor samtalen mellem Jakobs to venner faldt på emnet om,

hvordan deres forældre slår dem, som var dét det mest naturlige overhovedet. Jakob blev selvfølgelig chokeret og havde svært ved at forstå, at vold var en integreret del af deres opvækst. Men da han forklarede, at der i Danmark findes love, som beskytter børn mod vold fra deres foræl-dre, blev han selv mødt med samme forbløffelse. Konfrontationen med de nye kulturer blev langt mere nuanceret, og drengene opdagede hen ad vejen, at vi i vesten er ligeså uforstående som vores udbredte fordom om Mellemøsten. ”Når man sidder i Danmark, og der er en eller anden lærer, der siger, ”Jamen, de slår altså deres børn over hele verden”, så tænker man bare, at de fatter det ikke. De forstår ikke helt, hvad de har gang i. Men det gør de bare – på en anden måde.”.

OM TILVÆNNING

Selvom mange ting har ændret sig for både Jakob og Emil, så kan det hele ikke være nyt og

spændende for altid, og hverdagen har også efterhånden sneget sig ind på de to drenge. Det er mindst ligeså hårdt at kæmpe sig op af sengen, som de husker det fra 1.g, og lektierne fylder stadig en del af den fritid, der ellers kunne bruges på en tur i poolen, et slag bordfodbold eller dybe snakke på udendørsarealerne. Men bare fordi en form for rutine har indfundet sig, og de smukke udsigter ikke længere virker fremmede, kan der alligevel opstå situationer, som aldrig kunne have fundet sted herhjemme.

Emil fortæller for eksempel om en ellers helt almindelig søndag i Indien, hvor han og nogle kammerater stod tidligt op og løb ned til landsbyen, hvor de købte en levende høne, som de senere slagtede, plukkede og stegte over bål. Eller en aften, hvor Emil og hans ven Will havde trodset forbuddet om at forlade deres wadda [red.: hus] og var klatret op i et højt signaltårn på skolens grund for at nyde fuld-månen over dalen. På vej ned opdagede de to vagter med lomme-lygter komme i deres retning. I panik stormede de ind i junglen, hvor de faldt ned i en skjult grøft. Her lå de musestille oven i hinanden, mens vagterne gennemsøgte skoven omkring dem. Først klokken fire om natten kunne de stille liste tilbage til deres senge, ømme og trætte efter at have tilbragt en lang nat skjult i junglen.

OM ALTING

At gå på en international skole som UWC er en meget blandet oplevelse. Det er utroligt berigende, men samtidig enormt krævende at leve i en så intenst anderledes verden. Det kan drengene mærke på deres egne såvel som de andre elevers hyppige humørsving-ninger. Der er ikke langt fra eufori til frustration. Men ifølge Jakob er det netop denne dobbelthed, der gør, at det hele giver mening. ”Det fede er, at man aldrig keder sig. Fordi jeg synes bare, det er vigtigt i livet at have det godt eller have det nedern, være lykkelig eller have det ad helvedes til, bare man ikke keder sig!”.

14

15

AASG GOT STYLETekst: Malthe Thorshøj, Mie Pilborg og Astrid HellemannBilleder: Astrid Hellemann

er du også træt af smagsdommeri og stilpoliti? ¿FUNKTION? har valgt at redefinere åsg got style, så nu er modebloggeren væk, og antropologen har sat sig i førersædet. vi vil fra nu af forsøge at belyse mangfol-digheden afspejlet i tøj-kulturen på åsg. i dette nummer er briller i fokus.

HIPSTERBRILLEN

Du tænker måske: ”Hvor er brillen?”, når du ser dette billede. Denne gennemsigtige brille er et sjældent syn og kan umiddelbart forvirre beskueren, men ved grundigere analyse vil man opdage et futuristisk plas-ticstel. Brillen vil give alting et skær af moderne undergrund. Hvis du har heldet med dig, vil du kunne spotte denne brille på LynFabrikken, til Raw Power-ar-rangementer eller på Katedral-skolen. Går godt sammen med en Mac.

DEN INTELLEKTUELLE BRILLE

Hornbrillen er et pragteksemplar på elegance. Skildpaddemøn-stret og den feminine form emmer af mystik. Denne sofis-tikerede brille passer perfekt til klassisk violinspil, læsekredse og andre intellektuelle sammen-hænge. Er også fremragende til at sende diskrete blikke mod diverse nøgne grækere på antikmuseet. Ses ofte til forelæs-ninger på uni.

Medvirkende: Alexander 1.h, Marie 3.a, Jørn - lærer, Johan 2.u, Amanda 2.m

16

17

MAGT-BRILLEN

Rene linjer og geometrisk stabilitet dominerer denne brille. Et markant, sort stel, der fanger opmærksomheden og bringer enhver forsamling til tavshed. Denne brille er alvorlig, men kæk. Den udstråler autoritet og er bevidst om sit image. Brillen stråler af glæde, når Børsen er inden for synsvidde og gør dig i stand til at stirre på valutakurser i timevis. Ses ofte i banker eller på TV2-NEWS.

MORMOR-BRILLEN

Denne særdeles fine brille ligner mest af alt et arvestykke. Det tynde guldstel præges af et sirligt mønster, og der er rigtig kælet for detaljerne. Elsker royalt sladder og kryds og tværs. Hvis du anskaffer dig denne brille, garanterer vi, at du vil kunne se ALLE tallene til bingo. Inde bag brilleglassene er alting lidt hyggeligere og der dufter altid af nybagte småkager. Du ser oftest mormor-brillen bag disken i den lokale genbrugsbutik eller til diverse strikkemesser.

OLD-SCHOOLMACHO-BRILLEN

Enkel, praktisk, god. Denne stål-brille er i sin simple konstruktion et sandt mesterværk. Umulige at slide ned. En trofast brille, som har fulgt sin ejer i mere end 30 år! Evighedsbrillen giver enhver eyes of steel. Den har fungeret som målmandsbrille og for-syner dig med et falkeblik. Intet undslipper brillens opmærk-somhed. Denne brille ses KUN på ÅSG, da den stolte ejer er i besiddelse af de absolut sidste reservedele.

18

19

Det konkurrenceprægede gymnasium

Debatter om svimlende højt fravær, man-glende motivation og national og inter-national konkurrenceevne inden for faglig dygtighed fyger om ørene på os gymnasieelever. Vi har set og hørt meget om disse diskussioner, men det er en kendsgerning, at fraværet stadig er højt, og at mange elever mister incitamentet i løbet af de tre gymnasieår. ¿FUNKTION? befinder sig midt i debat-stormen og tager i denne artikel både elever, lærere og Børne- og Undervisn-ingsministeriet med.

Tekst: Mie Pilborg, Alexander Julin og Maria Emilie Halse.Billeder: Alexander Julin

MOTIVATIONEN GENNEM SOCIALE BRILLEGLAS

’Flyvsk’ og ’lettere utilregnelig’ er de ord, der dukker op, hvis samtaleemnet falder på gymnasieelevers motivation og koncentration i undervisningen. For findes der nogen elev, der går igennem gymnasiet uden på ét eneste tidspunkt at føle sig fuldkommen udmattet og nytteløs? Århus Statsgymnasium gør sit for at imødekomme problematik-ken med alternative tiltag, men hvordan skal der tages fat i problemet? Og i hvor høj grad?

Hvis det er et spørgsmål om, at undervisningen ikke interesserer eleverne, kan det overvejes, om det er en sund og virkn-ingsfuld løsning, at der skal være en godbid til dem, som udmærker sig. For ÅSG’s ved-kommende har der gennem de sidste par år både været tiltag som pengepræmier i form af julestilskonkurrencen, biografbil-letter til elever med 0% fravær og Fraværsbussen, der kører klassen med det laveste fravær til et konditori – alt sammen for at formindske fraværet. Men ifølge et spørgeskema udformet af ¿FUNKTION? og besvaret af elever fra alle årgange på ÅSG, synes det ikke umiddelbart at

være tanken om materialistiske fristelser, der får dem op om morgenen. Det er nærmere trygge og varme rammer i undervisningen: “Det, der motiverer mig mest, er en studentereksamen, men jeg ville ikke kunne gøre det, hvis jeg ikke havde nogle dejlige klassekammerater og et godt forhold til lærerne. Hvis man vågner op om morgenen, og ens hoved sprænges af nega-tivitet, ville jeg ikke kunne gå i skole næsten hver dag i tre år.” - Morten Frederiksen, 1.h.

Det sociale samvær i klassen lader til at spille en stor rolle i kampen om studenterhuen. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor fagligt dygtig og pligtskyl-dig, man er, men lige så meget om, hvor tryg man er i sine omgivelser. Det faglige aspekt af gymnasiet er i sig selv en kamp for den almene elev, og derfor kræver det nogle givende, sociale rammer at gå igennem gymnasiet med overskud.

Og det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at forøge elevernes motivation i undervisningen og nedbringe fraværet.Ét af de nøgleord der går igen, når snakken falder på emnet motivation, er ‘elev-lærer-kom-

munikationen’. Hvis en elev ikke forstår kritikken af en rettet opgave eller ikke er enig i en given karakter, bliver det svært at finde vejen til forbedring. Det er med til at begrænse mængden af energi og entusiasme, man føler, det kan betale sig at lægge i skolearbejdet. Ligeledes slår flere af eleverne også ned på, at lærerens rolle som en del af klassen har kæmpe relevans. ”En god lærer er en lærer, der forstår at balancere mellem at være en ven og en autoritet”, forklarer Victor Hansen fra 3.U.

ER GYMNASIET EN KONKURRENCE?

Selvom Danmark skal kunne konkurrere om viden på internationalt plan, kan konkurrencen også være demotiverende og vildledende. Men hvis trangen til at komme på førstepladsen vendes indad mod individerne i de enkelte klasser, kan der opstå sociale komplikationer, jalousi og en ikke særlig konstruktiv uddannelsesatmosfære.Det er en studiemæssig udfordring at forbedre egen faglig dygtighed, da det let bliver en konkurrence mod klassekammer-aterne. Eksempelvis føler mange, at deres personlige fremgang i et fag blegner, hvis andre fra klassen giver udtryk for væsentligt bedre resultater, f.eks. ved terminskaraktergivningen. Pludselig vil man blot opnå en bedre karakter end sine klassekammerater eller i det mind-ste følge niveauet, hvor den personlige fremdrift i stedet burde være i fokus. Således skabes en fastlåst idé om, hvad niveauet burde være, og det bliver det, man selv vil stille sig tilfreds med.

Til komplekset med konkurrencen på både nationalt og internationalt plan mener Børne- og Undervisningsordfører Troels Ravn følgende:”Gymnasiet er først og fremmest uddannelse, hvor det handler om at den enkelte skal få det maksimale udbytte og tilegne sig så mange kompetencer som muligt…”Men samtidig kan vi ikke bare lade stå og se til, mener han:”Generelt har vi en udfordring i forhold til at forbedre Danmarks sam-lede konkurrenceevne. Derfor vil regeringen naturligvis også kigge på uddannelsesområdet, for vi mener, at Danmark skal konkurrere på viden og uddannelse i verdensklasse.”.

FRAVÆR ELLER NÆRVÆR?

Vi har brug for kritik og korrektioner for at komme videre i uddan-

20

Troels Ravn:Ordfører for Børne- og Undervisningsministeriet.

Udtalelser via mailkorrespondance.

nelsessystemet og blive bedre, men vi har også brug for at få at vide, hvad vi gør godt. En opgave fuld af røde streger er en stor mundfuld at konsumere, og det, der skulle være en rettesnor for den næste opgave, bliver et uoverskueligt og ubehageligt stykke papir bagerst i skabet.På samme måde har der været debat om fraværet – Ludus skriger din fraværsprocent ud af computerskærmen, og på gangene lyder snakken om skriftlige advarsler og eksamen med fuldt pensum. Fokusset ligger som regel på de negative procenter, men på det sid-ste har der været snak om at vende den om og tale om de positive, nemlig nærværsprocenten. Forestil dig at starte efter sommerferien med 100 % nærvær - Hvordan ville det føles, når du pludselig kun er

93 % nærværende? Værre end at være 7 % fraværende? Eller er det ét fedt?Pointen er i hvert fald at vende de negative kritikpunkter til positive problematikker, vi kan løse i fællesskab.

Det er også det, der lægges vægt på fra Børne- og Undervisn-ingsministeriets side med kampagnen ’Godt du kom’. Her roses de elever, der er til stede, i stedet for at dadle dem, der jo i forvejen glimrer ved deres fravær. Man vil vende psyken omkring fravær og dårlige præstationer, og det er måske netop det, vi har brug for – positivitet og ros.En musikvideo kaldet ”Det er bedst, når alle er her” har floreret i klasserne for nogle måneder siden. Her ses den stereotype fagnørd i form af dansklæreren, idrætslæreren og billedkunstlæreren i pas-sioneret sang om fravær. Bl.a. vises der en scene, hvor dansklæreren highfiver, smiler og krammer de elever, der kommer til hans time, og meningen er klar – det er bedst, når alle er her.

Skolesystemet er simpelthen gået fra den sorte skole i Scherfigs forsømte forår med kæft, trit og retning til en moderne skole med highfives og fri debat. Derfor burde vi også være i stand til - skole, elev og regering i mellem - at kommunikere os frem til en løsning.

DE HØJERE MAGTERS SYN PÅ SAGEN

Fraværets samfundsmæssige implikationer er ifølge Troels Ravn tydelige:”Det høje fravær på ungdomsuddannelserne er et kæmpe problem. Det går ud over den enkelte, der ikke får en sammenhængende undervisning, og det går ud over samfundet fordi for meget fravær skader mulighederne for at få en videregående uddannelse.”Det høje fravær kan ende ud i dårlige gennemsnit og nedsat mu-lighed for videregående uddannelser. Men hvordan skal autoriteterne sikre det minimale fravær? Hvor stor skal indblandingen være, og hvordan skal den formidles? I denne forbindelse har Børne- og un-dervisningsminister Christine Antorini søsat en udviklingspulje, som spiller bolden videre til uddannelsesinstitutionerne. Om den forklarer Troels Ravn: ”Denne pulje er målrettet folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Meningen er, at man kan søge penge til projekter, der kan være med til at nedbringe fraværet.”Formålet er, at institutionerne selv skal skabe tiltagene, alt efter hvad de enkelte mener det mest effektive er. Tilbagemeldingerne fra gymnasiet såvel som folkeskoler vurderes, og de gode erfaringer og resultater, der gerne skulle komme ud af initiativerne, kan benyttes i større omfang på nationalt plan. Man eksperimenterer altså nu med forskellige tilgange til det voksende problem.

PÅ ÅRHUS STATSGYMNASIUM

På et månedsmødet i januarvkunne de, som ikke var fraværende, se et modeshow. Både rektor Dorte Fristrup og flere fra lærerstaben gik

catwalk og poserede med en hvid t-shirt med en rød prik og påskrif-ten ”Jeg står her – er du der?”.Prikken og teksten kan tolkes på flere måder, men betydningen er den samme. Prikken er en positionsprik, fordi lærerne står her foran tavlen, og undervisningen foregår her foran tavlen. Det er udover en positionsprik også en bold, som Lars Nordam beskrev det. En bold, der er taget op fra sidste år, hvor debatten om fravær og nærvær begyndte at tage sin form både på månedsmøder, i klasserne og her i ¿FUNKTION?. Undervisningen blev til dette månedsmøde sammenlignet med et modeshow – du viser dig frem, og du er her, og derfor lægges der også mærke til dem, der ikke er til stede.

Der har, som det fremgår i denne artikel, været stor debat fra alle sider om motivation, konkurrencegymnasiet og fraværsproblematik-ker. Det er aktuelt så længe det er et problem.Lars Nordam sagde til månedsmødet: ”Små og store ting vil ramme jer som en fjer eller som en hammer i løbet af de næste måneder.”Og heraf fremgik det, at vi langt fra har fjernet fokusset fra fraværet og den manglende motivation, for skolen vil igangsætte flere projek-ter i den kommende tid. Spørgsmålet er så bare, om de fraværende vil blive ramt?

21

¿FUNKTION?S LÆRERBATTLE HAR I DENNE OMGANG SAMLET ET STÆRKT BIOLOGIHOLD I FORM AF DORTE NY-HAGEN OG LISBETH HANSEN. HØR OM STORMMÅGER, ET VILDT BRYLLUP MED TO KONER INVOLVERET SAMT ET PEN-ISHEJSESYSTEM…

Tekst: Julia Jørgensen, Anne Steen Troensegaard

Beskriv din gymnasietid – hvordan var det at gå i gym-nasiet, hvor !ittig var du, og hvordan var festerne? Dorte: Jeg var nok ikke altid vildt flittig, men jeg var altid engageret i timerne. Ellers var det simpelthen for kedeligt at være der (dengang var der ikke noget, der hed Facebook!). For at være med i timerne, var det for det meste nødvendigt at have forberedt sig.Lisbeth: Jeg kom til alle timer og afleverede alle opgaver til tiden. Festerne var nok som gymnasiefester er i dag bortset fra, at vi stort set kun drak øl og Gammel Dansk.Gammel Dansk. 1 point til Lisbeth!

Hvorfor valgte du at blive ansat på Statsgymnasiet? Dorte: Hvorfor nøjes med noget, der er næstbedst?? Ej, seriøst, der var et element af tilfældighedernes spil – og jeg kendte ikke så meget til Statsgymnasiet, før jeg blev ansat. Men nu ved jeg, at det er det bedste sted at være, og at jeg var fantastisk heldig! Lisbeth: Jeg ville gerne under-vise og havde hørt, at Statsgym-nasiet havde sådan nogle søde elever.Vi er så søde, at Lisbeth får pointet.

Har du en hobby, du er helt

tosset med – eller hvad går din fritid med? Dorte: Jeg elsker at dykke, fiske, danse, høre musik i byen, lave bål og grille i min koloni-have. Når jeg rigtig skal hygge mig, sidder jeg og pusler med mit flagermus-skelet-samlesæt. Lisbeth: Mange forskellige ting.Hvem har ikke mødt Dorte på Train og danset med hende til noget god rock? Pointet går til Dorte for både dansen og samlesættet!

Hvad er det vildeste, du har gjort efter din egen gymnasi-etid? Dorte: Jeg var en gang fanget på en feltstation på Mauritius under en orkan. Før stormen kom regnen hårdt ned i stænger, og så gik jeg udenfor og tog et brusebad – og fik vasket hår og det hele! Men det vildeste (og fedeste) var nok, da jeg tilfældigvis rendte på en hvalhaj på 8 meter.. Lisbeth: At flyve low-pass i træhøjde med en faldskærms-flyver, efter at faldskærmsspring-erne var hoppet ud.Orkan på feltstation og kæmpe hvalhaj… 1 point til Dorte.

Hvad er din mest mærkvær-dige vane? Dorte: Når jeg finder døde dyr, skal jeg altid lige hen og kigge og pille lidt i dem med en pind. Er det et interessant dyr, tager

jeg kraniet og koger det rent. Jeg har faktisk en ganske pæn kranie-samling, heriblandt en macaqueabe og en flyvende hund. Lisbeth: ?Kranievanen er virkelig mærkværdig, og Lisbeth giver langt fra kamp til stregen… 1 point til Dorte.

Beskriv din idé om ”yndlingseleven”! Dorte: Det er ham/hende, som er betænksom over for sine klassekammerater – og som altid er aktiv i timerne! Det er til gengæld de elever, som får mig til at smile og grine, der gør lærertjansen sjov og uimodståelig. Lisbeth: En der er interesseret og deltager aktivt i timerne.Den aktive elev er eftertragtet hos begge, men det er godt at høre at humor også er vigtigt – et point til Dorte!

Hvad er det mest vanvittige, du har oplevet? Dorte: Jeg tror, at det var, da jeg tog til Comorerne lige efter Uni for at starte et projekt op på øen Moheli om Pteropus livingstonii (en art flyvende hund som er meget truet) som en del af en Ph.D. for Jersey Wildlife Trust. Min endestation var langt oppe i bjergene i en lille by der hed Ouallah, hvor folkene i landsbyen boede i hytter af kokager, og ingen havde toiletter (den slags sager blev ordnet på stranden). Kun én i landsbyen talte lidt engelsk. Det var et ret skørt sted, og jeg var f.eks. med til et bryllup, hvor gommen blev gift med sin anden brud (og den første var med til brylluppet). Jeg var med som en slags æresgæst, tror jeg, og endte i et skur med gommens far og begge brudes fædre, hvor vi fik te og kiks. Lisbeth: At sidde i en bus på vej hjem fra skiferie, hvor vi havde kørt hele vejen fra Østrig, da bremserne svigtede. Bussen kørte frontalt op i bagenden på en dobbeltdækker, heldigvis med lav fart, men det kunne lige så godt være sket på motorvejen. Bussen havde lige fået skiftet bremseskiver og nogle var forkert sat i.

22

Hvis du ikke var blevet gym-nasielærer, hvad var du så blevet? Dorte: Arkitekt. Så ville jeg tegne nogle skøre, festlige og miljøvenlige huse som et alter-nativ til de triste øjebæer, man ser så mange steder. Lisbeth: Tropebotaniker.Ingen ved noget om beskæft-igelsen tropebotaniker – 1 point til Lisbeth for et meget kortfattet svar.

Hvis du var et bløddyr, hvilket ville du så være? Dorte: Helt klart en blæksprutte, som er et ret intelligent og vir-keligt fascinerende dyr; de kan skifte farve, sprøjte med blæk og lave jetfremdrift med deres kappehule! Jeg tror også, at det ville være sjovt at have fire par arme og et næb. Lisbeth: Så ville jeg nok være ligeglad, deres hjernekapacitet er ikke særlig stor.Blækspruttens forunderlige ver-den åbner sig for os med Dortes svar – det giver selvfølgelig et point!

Hvilket organ ville du helst donere? Dorte: Levende? Så lidt af min næse – den kunne jeg sagtens undvære lidt af. Var jeg hjernedød, måtte man gerne tage det hele. Jeg kan godt lide tanken om at gøre en sidste heltegerning, og at noget af mig levede videre.. Lisbeth: En nyre, ellers ville jeg være død.Hårdt og kontant – et point til Lisbeth.

Hvilken slags skov vil du helst gå tur i? Dorte: En tropisk, vild, uberørt jungle.

Lisbeth: En naturskov.Dorte finder et point i junglen!

Hvis du skulle leve som en anden organisme for en dag, hvilken ville du så vælge? Dorte: Dorte Fristrup! Og så ville jeg bruge dagen på at arrangere en studietur for hele skolen til Tanzania. Lisbeth: En stormmåge.Hvorfor stormmågen er foretruk-ken hos Lisbeth vides ikke – men Lisbeth henter et point hjem for det brillante svar!

Hvorfor skal du vinde ¿FUNKTION?s Lærerbattle? Dorte: Hvad kan man vinde??? Lisbeth: Tja, hvad kan man vinde?Æren samt titlen som vinder af ¿FUNKTION?s Lærerbat-tle, selvfølgelig…! Ingen point denne gang.

En kommentar til eleverne? Dorte: Et godt råd? Så er det at være gode ved hinanden og især jeres klassekammerater. Senere hen er det så fedt at have tætte venner, som man har været sammen med helt fra gymnasiet! Lisbeth: Danmark har verden-srekord i alkoholforbrug blandt unge, ca. 25.000 klamydia-tilfælde diagnosticeres hvert år og ca. 40 % af alle voksne danskere er overvægtige. Tænk lidt over det og pas på jer selv.Med sine fakta på plads og en løftet pegefinger går sidste point til Lisbeth!

¿FUNKTION?s biologi-lærerbattle har nået sin ende, og med en sikker sejr kan Dorte nu kalde sig vinder af ¿FUNKTION?s Lærerbattle for denne gang – stort tillykke herfra!

Dét der er for vanvittigt, Dorte! 1 point!

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse på en søndag eftermiddag? Dorte: At kigge på tøffeldyr i mikroskop. Det er virkelig undervurderet underholdning. Ellers, en strand-, kano-, fiske-, gå-, eller kælketur. Lisbeth: At gå en lang tur i naturen eller at læse en god bog.Næste søndag kommer afgjort til at gå med at kigge på tøffeldyr. 1 point til Dorte.

Fortæl om noget pinligt, du engang har gjort Dorte: Jeg skulle til fest i matematisk kantine (på Uni), hvor temaet var ’seksuelle minoriteter’. Vi var 15 biologer, som mødtes til forfest, og jeg var klædt ud som blotter (der var både klokke og hejsesys-tem!). Nå, men vi var lidt af en broget samling af dragqueens, bør-nelokkere mm. som troppede op i matkant – og fandt så ret hurtigt ud af, at vi var de eneste, der havde hørt, at det var en temafest (eller, set i bakspejlet, var vi nok ofre for en god joke)! Men man er jo ikke sippet, når man er biolog, så vi blev selvfølgelig til festen – og fik en hel del opmærksomhed. Lisbeth: Alt sådan noget har jeg lykkeligt glemt.Upsan… Findes der et billede af hejsesystemet? Det scorer Dorte et point på!

Hvad er det bedste ved Statsgymnasiet? Dorte: Den gode atmosfære – både blandt lærere og elever. Lisbeth: Eleverne selvfølgelig.Kan vi være mere enige? 1 point til Lisbeth.

Hvor er du om 20 år? Dorte: Der er jeg på studietur på Galapagos sammen med Lisbeth! Lisbeth: På vej jorden rundt.Dorte vinder et point for god konkurrenceånd over for modstanderen!

23

Har du udlevet dine 15 minutes of fame? ER DET NOK BARE AT KOMME UD MED HUEN PÅ SKRÅ OG PAPIRERNE I ORDEN, ELLER ER DET HELT ANDRE KVALIFIKATIONER, VI SKAL HAVE I DAG FOR AT BLIVE TIL NOGET?

Tekst: Asta Aaholm

Vores generations samfund har udviklet sig til ét stort kommer-cielt reality-show. Du er ikke noget, før du er blevet hørt, set, snakket om, bagtalt, hvisket om og spyttet på bag hele Danmarks ryg. Det er nu ligeså normalt at være blevet kritiseret af Blachman, som det er at gennemføre et gymnasieforløb.

Er der et pres på, at vi som gymnasieelever bliver set og hørt? Er det ikke nok at få passet lektionerne og skolen og gennemføre et program, der er stramt nok i forvejen? Vi bliver født ind i en generation, der lever under X-factor-loven.

X-factor-loven siger ”fuck jante-loven”; du ér noget, du er bedre end alle andre, du skal ikke være ydmyg og tilbagelænet, du skal ud og vise, hvad du kan. Vi lever i en tid, hvor vi skal kunne rumme 1000 ting på én gang. En ting er at gå i gymnasiet, lave lektierne, passe skolen, men vi skal også bevise, at vi har X-factor og er noget ud over det sædvanlige.

Er vi for naive og ukritiske, eller er det vejen frem at sælge os selv til medierne, sluge det hele råt og blive både brugt og hyl-det af Danmarks befolkning? Og hvordan skal vi kunne kapere

både at erobre huen og at være på alles læber samtidig? En person, der har formået at op-fylde alle disse krav, er den nye MGP-stjerne og gymnasieelev, Karen Wiuff.

Karen går på Egå Gymnasium og udlevede for nylig sine 15 minutes of fame, da hun blev spottet på Youtube og valgt til at synge sangen ”Universe” i Melodi Grand Prix foran tusinder af mennesker. Siden Karen har deltaget i MGP, har hun fået rigtig mange kontakter og er nu ved at indspille en single. Hun fortæller, at hun ser denne oplevelse som en god start på

en karriere inden for musik.

Er det ikke at springe over, hvor gærdet er lavest – igennem et kommercielt program? Du vil jo nu være kendt som MGP-Karen for evigt, er det ikke at misbruge dit talent?”Nej, det synes jeg ikke. Det har været hårdt og krævende, men en god tilgang til at blive hørt og få dannet nogle gode kontakter. Det er jo bare starten på min karriere det her, og det har åbnet nogle døre. MGP var én aften, om noget tid vil det være glemt, og jeg vil stadig have mine kontakter inden for musikken. Det er jo ikke fordi,

24

“En ting er at gå i gymnasiet, lave lektierne, passe skolen, men vi skal også bevise, at vi har factor og er noget ud over det sædvanlige.”

at alt nu bliver serveret på et sølvfad for mig, men det er en start. Vi vil jo alle sammen gerne i rampelyset. Det lyder egoistisk, men ingen ville jo sige nej til sådan et tilbud.”

Det er måske sandt, og måske er medierne den nye tilgang til succes. Men er vi virkelig så medie-liderlige? Er lykken at blive kendt, og i så fald, kan vi alle – talentløse som talentfulde – blive det i dag? Vi er villige til at bure os inde som dyr, have sex for åben skærm og dele alle vores inderste hemmeligheder med resten af Danmark for at opnå den status. Vi lider af

intimitetshunger, vi ønsker i høj grad at shoppe rundt i alle de supermarkeder af program-mer, der findes, hvor vi kan iscenesætte og udstille os selv. Det er de talentløse, der bliver dyrket, amatørerne der bliver set, og de snotdumme, der får sendetid. Hvorfor? Hvis der ikke skal mere til end at sætte en sang på Youtube, er det da klart, at man bliver fristet til at gribe chancen. Se bare Nicholas Westwood – bedre kendt som ”Kidd” – han blev nærmest voldtaget af alle klubber, kun et halvt år efter han havde lagt en sang ind på Youtube. Alle kan synge med på

den simple tekst ”Det’ så svært at være så god”. Det er ikke dybt, men alligevel rager vi det til os, til kunstneren stiller sig op, misbrugt men flabet, på åben skærm, og tilstår, at det hele har været en stor joke.

Det er ikke nødvendigvis det samme at deltage i MGP, som det er at melde sig til X-factor, men lighederne er der: sangenes kvalitet er et eller an-det sted ligegyldig. Det er sce-neshowet, de flotte kjoler og de gode kommentarer og historier, der spiller en rolle. Det er isce-nesættelsen af deltagerne, der har betydning. Sangene er alt

andet end originale. Sangeren har ikke selv skrevet sangen og kan derfor højst sandsynligt ikke forholde sig personligt til tek-sten. Det bliver et kommercielt overfladisk program, der scorer høje seertal.

Måske har vi brug for tanken om 15 minutes of fame. Berøm-melsen som et fænomen, vi behøver, som vi kan stræbe efter, indtil vores ego er blevet tilfredsstillet med et par minutter i rampelyset. Eller også kan vi vælge at sidde tilbagelænet og grine af deltagerne, der er stupide nok til at melde sig.

25

AMANDA MEYER (3.U)

Hvad er din seksuelle overbevisning? (hetero, homo eller win-win)Som udgangspunkt hetero, men hvis du har lige så meget swagger som Azealia Banks, så kan du nok godt lokke mig til det meste.

Hvorfor er du single?Ja, hvorfor sover Dolly Parton ikke på maven?

Hvad er helt specielt ved dig, som gør, at man skal bejle til dig?Gik i sin tid til bueskydning, så jeg er ret ferm med bue og pil. Og så ejer jeg også samtlige 500 Dragon Ball Z-bind. Hvis det ikke tiltaler dig, så ved jeg snart ikke.

Hvad gør du, når solen titter frem på årets første forårsdag?Skynder mig hjem for at pudse min super lækre mountainbike GIANT ATX 803, smutter i cykelshortsene og de hurtige briller, og så står den ellers på ræs med drengene i Marselisskoven.

Er du til skovtur, drive-in eller Noma? Skovtur! Skoven er kun et godt sted, og der er plads til alle. Skoven giver og giver uden at kræve noget som helst igen. Og hvis han så medbringer en liter skummetmælk, så er jeg good-to-go.

Hvad er din mest mærkværdige vane?Jeg kan ikke døje dunkel belysning. Især timen mellem kl. 16 og 17 er slem på denne årstid. SKAL MAN TÆNDE LYSET ELLER LADE VÆRE?!?!? ARH HADER DET SÅ MEGET! ! WAAAAAAH!

Hvad er de tre vigtigste ting for dig?Vinter-OL, æg og Rachel fra årgang 0.

Hvad er det pinligste, du har oplevet i en scoresituation, !irt eller lign.?Pinlig? Det er jeg alti’ alti’. Skud ud til folk der er pinlige.

Hvis du var en busk, hvilken busk ville du så være? En classic ligusterhæk. Villa, volvo og vovse, det er bare lige mig!

Hvad skal du nå at gøre, inden din tid på Statsgymnasiet er omme?Hæve lidt penge på min firmakonto, løbe ned og shoppe den bil jeg altid havde tænkt på, vinke når jeg så min nabo, hallo! Yo, bilen er ny og 24 tommer allo.

Hvad skal man gøre for at nå at score dig, inden du går ud?Din underarm skal være præcis 34,5 cm lang. Så skal du have en solbrun nakke året rundt, men stadig ikke være typen, der går i solarium. Og intet fnuller i navlen! Ellers så kan du bare drikke dig piss’-fuld til næste sold og antaste mig.

Hvor kan man få fat i dig efter gymnasiet?Du kan finde mig dansende med en masse letpåklædte negere under den bagende sol på Cuba. Ellers så sidder jeg hjemme og gamer Tekken på PS3’en.

Beskriv hvilken betydning karse har haft for dit liv?Overvurderet krydderurt, der havde sin storhedstid i børnehaven. Personligt er jeg meget større fan af persille. Især på en god kartof-felmad.

26

ANDERS SKELDRUP

(3.C)

Hvad er din seksuelle overbevisning? (hetero, homo eller win-win)Kommer an på, hvor sent det bliver torsdag på Sams.

Hvorfor er du single?Det var satme et godt spørgsmål. Jeg vil umiddelbart blame mine træningsbukser.

Hvad er helt specielt ved dig, som gør at man skal bejle til dig?Jeg kender Baldal.

Hvad gør du, når solen titter frem på årets første forårsdag?Jeg sætter mig ud i min have med et tæppe, lytter til fuglesang og læser en god bog. Ellers tager vi en bajer i Kvickly.

Er du til skovtur, drive-in eller Noma? Det må nok blive en Noma, men også kun fordi, at jeg har røven fuld af penge. Virkelig.

Hvad er din mest mærkværdige vane?Jeg bliver irriteret over de særeste ting - f.eks. piger, der tror, de ved noget om fodbold.

Hvad er de tre vigtigste ting for dig?Leverpostejsmadder, en fodbold og Jens Winthers ordsprog.

Hvad er det pinligste, du har oplevet i en scoresituation, !irt eller lign.?Jeg kan som regel ikke huske dem… det må nok være de utallige gange, at jeg har skullet forklare Sigurd, at jeg synes, han er en god ven, men ikke mere end det.

Hvis du var en busk, hvilken busk ville du så være? En spansk dusk... nå nej, busk.

Hvad skal du nå at gøre, inden din tid på Statsgymnasiet er omme?Jeg skal nyde hvert eneste åndedrag, hvor de her tre år er de bedste i vores liv. Og kysse med en fra Baldal!

Hvad skal man gøre for at nå at score dig, inden du går ud?Saml mig op fra gulvet til et sold eller en fredagscafé, og jeg er din.

Hvor kan man få fat i dig efter gymnasiet?Hvis jeg har været sammen med dig, skal jeg rejse til månen på en tophemmelig mission for NASA. Ellers ses vi i byen.

Beskriv hvilken betydning karse har haft for dit liv?Jeg er helt tosset med det.

27

28

Tekst: Anne Steen Troensegaard, Julia Jørgensen

29

Teks

t: Si

grid

Ras

ch

I DET

TE N

UM

MER

KIG

GER

VI P

Å S

TJER

NET

EGN

ENES

LÆ

SEST

OF,

FO

R D

E H

AR

OG

SÅ B

RU

G F

OR

LID

T U

N-

DER

HO

LDN

ING

I D

E LA

NG

E VI

NTE

RM

ÅN

EDER

. DIS

SE

BØ

GER

ER

PÅ

VIS

SE O

MR

ÅD

ER E

N IN

SPIR

ATIO

N F

OR

ST

JER

NET

EGN

ENE,

OG

I D

ETTE

NU

MM

ER V

IL V

I SE

PÅ,

HVA

D D

ET B

ETYD

ER F

OR

JER

.

VÆD

DE

RE

N: D

en k

omm

ende

tid

kom

mer

til a

t stå

i kæ

r-lig

hede

ns te

gn. D

ette

sky

ldes

, at

væ

dder

en h

ar g

ivet

sig

i ka

st

med

kæ

rligh

edsr

oman

erne

R

omeo

og

Julie

sam

t Tw

iligh

t. D

u vi

l find

e di

g se

lv i

mid

ten

af

et tr

ekan

tsdr

ama!

Lad

os

bare

hå

be, a

t det

end

er b

edre

for

dig,

end

det

gjo

rde

for R

omeo

og

Jul

ie, e

ller f

or d

en s

ags

skyl

d B

ella

…

TYR

EN

: Tyr

ens

span

ske

bagg

r-un

d ha

r væ

ret a

fgør

ende

i va

lget

af

litte

ratu

r i d

enne

mån

ed. D

en

læse

r Kæ

rligh

ed i

kole

raen

s tid

af G

abrie

l Gar

cía

Már

quez

. D

enne

mån

ed k

an a

ltså

ente

n by

de p

å kæ

rligh

ed, k

oler

a el

ler

begg

e de

le. D

u bø

r der

for s

ørge

fo

r at t

age

din

vacc

ine

mod

ko

lera

hos

læge

n. H

vis

du a

l-lig

evel

føle

r dig

syg

, bør

du

ikke

be

kym

re d

ig. U

døde

lig k

ær-

lighe

d ka

n og

så v

ære

års

agen

til

dit

ubeh

ag, l

iges

om h

oved

-pe

rson

en F

lore

ntin

o i K

ærli

ghed

i k

oler

aens

tid

ople

ver.

SK

YTT

EN

: Mås

ke s

kulle

du

over

tale

din

idræ

tslæ

rer t

il at

la

ve b

uesk

ydni

ng i

timer

ne, f

or

Skyt

ten

hold

er m

eget

af R

obin

H

ood.

Du

vil f

øle

en ø

get t

rang

til

retfæ

rdig

hed,

men

pas

på.

D

et e

r ikk

e sæ

rlig

smar

t at s

tjæle

ka

rakt

erer

fra

rekt

or o

g de

le

dem

ud

til d

ine

kam

mer

ater

. Der

ku

nne

nem

t bliv

e su

re m

iner

. D

u vi

l opl

eve,

at d

et v

il fly

ve o

m

øren

e på

dig

med

pile

. Ja,

det

er

gan

ske

vist

kæ

rligh

edsp

ile fr

a A

mor

, som

vil

resu

ltere

i, a

t du

hove

dkul

ds fo

rels

ker d

ig. M

en

det v

il de

svæ

rre

ikke

var

e ve

d,

hvis

du

fald

er fo

r Rob

in H

ood.

Ti

l gen

gæld

vil

lady

Mar

ian

være

en

trof

ast k

ære

ste,

sel

vom

hun

in

dim

elle

m e

r lid

t ked

elig

.

STE

NB

UK

KE

N: S

tenb

ukke

n er

ik

ke n

orm

alvi

s en

læse

hest

og

har d

erfo

r en

ret t

om re

ol. D

et

har b

etyd

et, a

t den

har

sku

llet

ty ti

l en

brug

svej

ledn

ing

til

mik

robø

lgeo

vne

for a

t få

lidt u

n-de

rhol

dnin

g i v

inte

rtide

ns k

ulde

. D

u vi

l der

for i

den

kom

men

de ti

d op

leve

, at d

u vi

l væ

re fa

ntas

tisk

god

til in

dstil

le m

ikro

ovne

n fo

r at

få p

erfe

kte

popc

orn

og e

ndel

ig

fund

et u

d af

, hvo

rdan

man

ind-

still

er d

et s

atan

s væ

kkeu

r.

LØV

EN

: Løv

en, h

ekse

n og

ga

rder

obes

kabe

t er l

ige

løve

n.

”Løv

en”

Asl

an h

ar v

irket

insp

ir-er

ende

på

dit s

tjern

eteg

n. D

et

kan

blan

dt a

ndet

resu

ltere

i m

ystis

ke g

arde

robe

skab

e sa

mt

sned

ronn

inge

r, de

r ska

l sm

elte

s.

Du

har v

erde

ns b

edst

e un

dsky

-ld

ning

for a

t hav

e en

øge

t in-

tere

sse

for a

lt di

t gam

le tø

j, de

r lig

ger g

emt i

dit

gard

erob

eska

b.

Og

du b

ør a

bsol

ut a

fprø

ve a

t gå

ind

i ska

bet,

selv

om d

et v

irker

um

ulig

t. D

it hå

r vil

være

som

en

ureg

erlig

og

gyld

enbr

un m

anke

, og

de

flest

e vi

l med

gar

anti

mis

-un

de d

ig d

it ga

mle

tøj,

mor

gen-

hår o

g gy

ldne

look

...

JOM

FRU

EN

: Hve

m e

r mer

e us

kyld

ig e

nd P

eter

Ply

s? J

om-

fruen

føle

r sig

i hv

ert f

ald

isæ

r be

slæ

gtet

med

bjø

rnen

i de

nne

mån

ed. D

ette

vil

give

sig

uds

lag

i en

øget

kæ

rligh

ed ti

l hon

ning

. I s

kole

n vi

l din

nye

hob

by ik

ke

gene

re d

ig –

und

tage

n i s

pise

-fri

kvar

tere

t. H

old

dig

væk

fra

Kvi

ckly,

hvi

s di

n pe

ngep

ung

skal

ov

erle

ve. D

u bø

r ogs

å ho

lde

dig

væk

fra b

ista

der o

g bi

er, u

anse

t hv

or s

tærk

en

trang

til h

onni

ng

du h

ar.

Bag

grun

d: H

ubbl

e Sp

ace

Tele

scop

e. P

å bi

llede

t ses

Den

lille

meg

alan

ske

sky

(høj

re

top

hjør

ne),

sam

t sup

erno

vare

ster

ne a

f E01

02 (l

ille

grøn

blå

sky)

.D

isse

har

sto

r ind

flyde

lse

på læ

seev

ner s

amt t

andb

ørst

ning

smot

ivat

ion.

30

TYR

EN

: Tyr

ens

span

ske

bagg

r-un

d ha

r væ

ret a

fgør

ende

i va

lget

af

litte

ratu

r i d

enne

mån

ed. D

en

læse

r Kæ

rligh

ed i

kole

raen

s tid

af G

abrie

l Gar

cía

Már

quez

. D

enne

mån

ed k

an a

ltså

ente

n by

de p

å kæ

rligh

ed, k

oler

a el

ler

begg

e de

le. D

u bø

r der

for s

ørge

fo

r at t

age

din

vacc

ine

mod

ko

lera

hos

læge

n. H

vis

du a

l-lig

evel

føle

r dig

syg

, bør

du

ikke

be

kym

re d

ig. U

døde

lig k

ær-

lighe

d ka

n og

så v

ære

års

agen

til

dit

ubeh

ag, l

iges

om h

oved

-pe

rson

en F

lore

ntin

o i K

ærli

ghed

i k

oler

aens

tid

ople

ver.

TVIL

LIN

GE

N: D

u vi

l i d

en k

om-

men

de ti

d op

leve

at v

ære

ble

vet

genf

ødt.

Det

te k

omm

er s

ig a

f, at

di

t stje

rnet

egn

har t

aget

fors

kud

på p

åske

n og

er b

egyn

dt a

t ki

gge

en g

amm

el, s

tøve

t bib

el

igen

nem

. Du

vil v

ære

fyld

t med

ny

ene

rgi…

Der

er d

og e

n be

tyde

lig c

hanc

e fo

r, at

du

kom

-m

er ti

l at b

ruge

din

ene

rgi p

å at

fest

e lil

le fr

edag

og

rest

en a

f w

eeke

nden

, sel

vom

du

mås

ke

burd

e br

uge

tiden

på

at få

skr

e-ve

t din

eng

elsk

e st

il fæ

rdig

.

KR

EB

SE

N: K

rebs

en m

øder

sin

fæ

tter k

rabb

en i

Kra

bben

med

de

gyl

dne

kløe

r, og

her

mød

er

Tint

in k

apta

jn H

addo

ck. D

u ka

n gå

to v

eje

i den

her

mån

ed.

Hvi

s de

t bliv

er T

intin

, vil

du i

den

næst

e m

åned

bliv

e ev

enty

rlys-

ten,

mod

ig o

g en

afh

olds

man

d.

Elle

rs k

unne

kap

tajn

Had

dock

s ka

rakt

ereg

ensk

aber

sm

itte

af

på d

ig, s

å al

koho

l og

band

eord

vi

l virk

e yd

erst

app

elle

rend

e på

dig

. Had

dock

s og

Tin

tins

venl

ige

og lo

yale

sin

d vi

l ude

n tv

ivl k

omm

e til

udt

ryk,

og

du s

kal

være

på

udki

g ef

ter e

t ven

skab

fo

r liv

et.

STE

NB

UK

KE

N: S

tenb

ukke

n er

ik

ke n

orm

alvi

s en

læse

hest

og

har d

erfo

r en

ret t

om re

ol. D

et

har b

etyd

et, a

t den

har

sku

llet

ty ti

l en

brug

svej

ledn

ing

til

mik

robø

lgeo

vne

for a

t få

lidt u

n-de

rhol

dnin

g i v

inte

rtide

ns k

ulde

. D

u vi

l der

for i

den

kom

men

de ti

d op

leve

, at d

u vi

l væ

re fa

ntas

tisk

god

til in

dstil

le m

ikro

ovne

n fo

r at

få p

erfe

kte

popc

orn

og e

ndel

ig

fund

et u

d af

, hvo

rdan

man

ind-

still

er d

et s

atan

s væ

kkeu

r.

VAN

DB

ÆR

ER

EN

: Ska

tteøe

ns

vild

e pi

rate

r virk

er a

ppel

lere

nde

på v

andb

ære

ren,

der

alti

d ha

r drø

mt o

m a

t få

en k

arrie

re

som

pira

t. Fo

rber

ed d

ig p

å en

be

give

nhed

srig

mån

ed, h

vor

øjne

ne v

il kr

ydse

klin

ger,

og

søsl

agen

e vi

l uds

pille

sig

bla

ndt

elev

er o

g læ

rere

. Sel

vom

det

se

r sej

t ud

med

kla

p fo

r øje

t, så

ov

erve

j alli

geve

l dit

stils

kift

grun

-di

gt. D

et s

er u

d til

, at d

er li

gger

en

ska

t gem

t i s

kole

ns k

æld

er.

Hol

d øj

nene

åbn

e, fo

r fje

nder

og

frænd

er e

r svæ

re a

t ske

lne

fra

hina

nden

.

FIS

KE

N: F

iske

n sl

uger

bog

en

Mob

y D

ick,

og

den

stor

e hv

al e

r al

lere

de b

leve

t et f

orbi

llede

for

den.

Hva

lern

es tr

iste

skæ

bne

i bog

en b

ør b

ekym

re d

ig, o

g du

ska

l væ

re p

å va

gt o

ver f

or

gris

ke o

g hæ

vnge

rrig

e m

en-

nesk

er. M

en M

oby

Dic

ks s

nuhe

d og

ove

rleve

lses

evne

r vil

også

hj

ælp

e di

g i d

en n

æst

e tid

, hvo

r du

vil

føle

dig

jage

t og

forfu

lgt.

Du

vil f

øle

dig

drag

et a

f hav

et

og d

ets

mys

terie

r på

trods

af

frost

grad

er o

g ta

ng. L

æbe

stift

er

ikke

nog

et, d

u sk

al a

fprø

ve

i den

ne m

åned

, da

dette

som

be

kend

t er l

avet

af h

valfe

dt.

JOM

FRU

EN

: Hve

m e

r mer

e us

kyld

ig e

nd P

eter

Ply

s? J

om-

fruen

føle

r sig

i hv

ert f

ald

isæ

r be

slæ

gtet

med

bjø

rnen

i de

nne

mån

ed. D

ette

vil

give

sig

uds

lag

i en

øget

kæ

rligh

ed ti

l hon

ning

. I s

kole

n vi

l din

nye

hob

by ik

ke

gene

re d

ig –

und

tage

n i s

pise

-fri

kvar

tere

t. H

old

dig

væk

fra

Kvi

ckly,

hvi

s di

n pe

ngep

ung

skal

ov

erle

ve. D

u bø

r ogs

å ho

lde

dig

væk

fra b

ista

der o

g bi

er, u

anse

t hv

or s

tærk

en

trang

til h

onni

ng

du h

ar.

VÆG

TEN

: Væ

gten

er s

om

Bor

te m

ed b

læst

en o

g fø

ler s

ig

vægt

løs

i den

ne m

åned

. Den

sm

ukke

Sca

rlett

O’H

ara

virk

er

insp

irere

nde

på v

ægt

en. D

u vi

l bl

ive

fest

ers

mid

tpun

kt, o

g di

ne

char

mer

ende

sm

il vi

l hjæ

lpe

dig

i enh

ver s

ituat

ion.

Din

e le

dere

vner

og

over

leve

lses

in-

stin

kter

vil

hjæ

lpe

dig

igen

nem

sk

olen

s la

nge

dage

og

man

ge

aflev

erin

ger.

Selv

om d

et s

er s

ort

ud, v

il kæ

rligh

eden

find

e ve

j til

dig.

SK

OR

PIO

NE

N: S

korp

ione

ns

giftb

rod

lede

r tan

kern

e he

n på

Sp

ider

man

, som

ble

v fo

rgift

et a

f et

inse

kt. S

å væ

r på

vagt

ove

r fo

r gru

mm

e in

sekt

er, m

ens

du

nyde

r din

nyf

undn

e st

yrke

og

smid

ighe

d. D

u vi

l føl

e di

g m

eget

he

mm

elig

heds

fuld

i de

nne

mån

ed, o

g de

t kan

væ

re o

ver

de m

ærk

elig

ste

ting.

Sel

vom

du

føle

r dig

stæ

rk o

g uo

verv

in-

delig

, er d

et ik

ke ti

lråde

ligt a

t kl

atre

rund

t på

skol

ens

vægg

e.

Des

uden

vil

andr

e m

enne

sker

si

kker

t ikk

e sy

nes

om d

in n

ye

kærli

ghed

til e

dder

kopp

er.

31

32