FYSIOLOGI og IDRTSTEORI

Udarbejdet af: Christian Lang Jensen, 2.x Samarbejdende fag: Biologi (A) og Idrt (B)

Gymnasium: Rosborg Gymnasium Afleveringsdato: 30. april 2008

Christian Lang Jensen, 2.x Abstract

Abstract This paper examines the human nervous system and aspects of the human brain, namely aspects

that are related to sports learning, automation and mental strengthen.

The theoretic part of the paper is based on scientific articles. Moreover, it can be expected to read

an anatomic movement analysis of a jump. Throughout the gained anatomical knowledge it can

furthermore be expected to read about age related training.

At last the paper concludes when and why it would be suitable for a child to perform the above-

mentioned jump. The conclusion is naturally based on the theoretic part of the paper and it is from

a physiological point of view concluded that a child between the age 8-10 years will be able to

perform the jump. However, it is also concluded that this conclusion might not be very precise due

to the physiological difference between children.

Indholdsfortegnelse Indledning 1 Nervesystemets opbygning og funktion 2 Impulser fra hjernen til musklerne 2

Et aktionspotentiale udlses og videresender impulsen 3

Fra endepladerne til den faktiske udfrelse af bevgelsen 5

Forbedring kommer af erfaring 6

Fra iagttagelse til udfrelse 6

Bevgelsesanalyse af et overslag med hovedsttte 7 Frste fase (a til b) 7

Anden fase (b til c) 8

Forvelser til det frdige spring 9

Frste forvelse 9

Anden forvelse 9

Tredje forvelse 10

Fjerde forvelse 10

Pkrvede fysiologiske kompetencer 10

Fysiologisk og idrtslig automatisering 11

Aldersrelateret trning 12 Forsvarlig trning af unge 13

Afrunding p brne- ungdomstrningen 15

Noter og henvisninger 16 Litteraturliste 17

Christian Lang Jensen, 2.x Indledning

1

Indledning I dag har forskningen givet os en vidtrkkende viden om samspillet mellem vores nervesystem og

selve kroppen. Denne viden pvirker ikke alene medicinalverdenen, men ogs i hj grad de

idrtslige aspekter i vores samfund. Enhver sportsgren benytter sig i dag af videnskabelige

undersgelser, der har til hensigt at underbygge den praktiske del af sporten med en strre og

mere omfattende teoretisk del.

Isr nr man bevger sig ind i de meget fysisk krvende sportsgrene som eksempelvis

cykling, atletik, vgtlftning, svmning og gymnastik, oplever man, at den teoretiske forstelse af

forskellige trningsformers samspil med kroppen og nervesystemet har overvldende betydning

for resultatfremgangen og for den skadesforebyggende trning.

I srdeleshed inden for eliteidrt har forskningen vret yderst central i forsget p at n

toppen, men ogs inden for aldersrelateret trning har forskningen stor betydning, da grundlaget

for en blomstrende elitekultur skabes her. Det har stor betydning at tilpasse trningen til det

enkelte alderstrin for at opn fremgang. Det bidrager ogs til at bibeholde motivationen og glden

ved at dyrke sport. Mske lyder det som en selvflge, men ikke desto mindre er dette frst noget,

man for alvor er begyndt at diskutere og forske i inden for de seneste r, og selve

implementeringen i de danske idrtsforeninger rundt omkring halter stadig.

Indledningsvis gr jeg rede for nervesystemets opbygning og funktion. Derp foretager jeg

en idrtslig analyse af et bestemt spring og kommer med bud p, hvordan man bedst muligt

forbedrer udfrelsen af netop dette spring gennem forskellige delvelser, en automatisering i

hjernen og fysisk hensigtsmssig trning.

I den afrundende, perspektiverende del af opgaven vil jeg med udgangspunkt i min tilegnede

viden og min trnererfaring komme med et bud p, hvornr det vil vre hensigtsmssigt og

forsvarligt at lade et barn udfre dette og lignende spring. Derved fr jeg koblet den

aldersrelaterede trning ind i opgaven for at demonstrere anvendeligheden af forskningen p

omrdet. Med denne perspektivering efterstrber jeg samtidig en kritisk vinkel p den

aldersrelaterede trning med afst i opgavens faglige grundlag. Som del af perspektiveringen vil

jeg ogs forklare, hvorfor der kan vre s stor forskel p forskellige personer, nr det kommer til

indlringshastighed og indlringsevne af nye velser.

Christian Lang Jensen, 2.x Nervesystemets opbygning og funktion

2

Nervesystemets opbygning og funktion Nervesystemet bestr i al sin enkelthed af to

typer celler, de skaldte gliaceller

(sttteceller) og neuroner (nerveceller).

Gliacellernes forml i nervesystemet er at

ernre, sttte og isolere neuronerne. Det er

essentielt at srge for, at disse neuroner har

s gode arbejdsvilkr som muligt, da de er

bindeleddet mellem vores kontrolcenter,

hjernen, og vores styrkeapparat, musklerne.

Nervesystemet opdeles i

centralnervesystemet og det perifere

nervesystem. Hjernen og rygmarven hrer til

centralnervesystemet, og de neuroner der

forbinder den vrige del af kroppen med

centralnervesystemet, hrer under det

perifere nervesystem. Centralnervesystemets

neuroner er naturligvis godt beskyttet bag

kraniet og ryghvirvlerne, mens det perifere

nervesystems neuroner ligger ude mellem

blddelene.

Derudover taler man om det autonome

nervesystem, som er en del af

centralnervesystemet. Det autonome

nervesystem styrer alle fundamentale

livsndvendige funktioner som vejrtrkning,

fordjelse, hjertebanken osv., og

kompletterer s at sige nervesystemet. Disse

funktioner har man dog ikke almindeligvis

kontrollen over, og af den rsag er det

autonome nervesystem irrelevant i denne

sammenhng. 1

Impulser fra hjernen til musklerne Nr hjernen med udgangspunkt i tidligere

gjorte erfaringer, kreativitet og forstelse

beslutter at udfre en bevgelse, sendes

denne besked som impulser fra det

prmotoriske center i hjernen, hvor

planlgningen og koordineringen af

bevgelsens udfrelse har fundet sted, til det

motoriske center, som efterflgende sender

impulserne videre gennem nervebaner og

synapser i vores centralnervesystem og ud

gennem neuronerne i vores perifere

nervesystem.

Hvis disse impulser er kraftige nok til at

aktivere et aktionspotentiale, vil impulsen

videresendes gennem nervetrde til de

motoriske endeplader p musklerne. For at

forst hvordan en impuls videresendes

gennem neuronerne og deres synapser,

flger nu en forklaring af denne proces. 2

Denne motoriske bane (den rde streg) lber fra cortex gennem hjernebroen, den forlngede rygmarv og ud til endepladerne p musklerne (ikke illustreret p tegningen).

Christian Lang Jensen, 2.x Nervesystemets opbygning og funktion

3

Et aktionspotentiale udlses og videresender impulsen En motorisk nervecelle bestr af et soma

(cellekrop) med en cellekerne (det er disse

cellekroppe storhjernens hjernebark primrt

bestr af). Herfra udspringer de skaldte

dendritter, som skal modtage impulser fra

andre nervecellers endeknopper. Disse

endeknopper sidder bagerst p nervecellen.

Stykket mellem somaet og

endeknopperne kalder man for axonet. P

dette axon befinder der sig skaldte

myelinskeder, hvis primre bestanddel er

fedt (storhjernens indre bestr af disse

myeliniserede axoner. Derfor den store

bestanddel fedt i hjernen). Imellem

myelinskederne er der indsnvringer, som

kaldes for de ranvierske indsnringer, men

det er primrt myelinskeden, som er

interessant, fordi der med jvne mellemrum

befinder sig bestemte proteiner i dens

cellemembran.

Nogle af disse proteiner er skaldte

proteincarriere, og de srger for at

transportere to Kalium-ioner ind i cellen, hver

gang tre Natrium-ioner transporteres ud.

Denne natrium-kalium pumpe srger alts for

at opretholde en spndingsforskel mellem

cellemembranens inder- og yderside.

P grund af en stor mngde negativt

ladede ioner (blandt andet fosfor-ioner) og

proteiner p cellemembranens inderside og

en stor mngde positivt ladede ioner (blandt

andet natrium-ioner) p cellemembranens

yderside er indersiden negativ og ydersiden

positiv. Denne spndingsforskel mellem

inder- og yderside kaldes

membranpotentialet, og i hvile er dette

membranpotentiale 70 mV (milllivolt). Men

det interessante opstr, s snart en impuls

ndrer membranpotentialet i et omrde fra

70 mV til trskelvrdien 55 mV. Ved en

sdan ndring udlses et aktionspotentiale,

og natriumkanaler i cellemembranen bnes.

Denne figur illustrerer neuronens opbygning. Den rde del er somaet eller cellekroppen. P den sidder dendritterne og yderst synapserne. Bag cellemembranen befinder cellekernen sig. Den er omgivet af mitokondrier og ribosomer. De bl dele er myelinskederne bestende af fedt, og mellem dem befinder de ranvierske indsnringer sig. Dette samlede stykke kaldes for axonet, og det slutter af i endeknopperne.

Christian Lang Jensen, 2.x Nervesystemets opbygning og funktion

4

Nr dette sker, kan de positive na