GENRE OG RECEPTION + PARATEKST, INTERTEKST, KONTEKST OG PRAKSIS

14/10 – 2011. v. Claus Toft-Nielsen

Genre og mediediskurs

  Genre og programkoncepter…

  Lasse Jensens afsluttende mediekommentar til ugen der gik. Opfordring: Lyt med ”Mennesker & Medier”, P1.

Arbejde inden ferien…

  Vejledning – fredag i efterårsferien. Jeg går gerne over tiden, hvis der er mange tilmeldte: 9-? Hvem har tænkt sig at komme?

  Uploade 2 sider på AULA tirsdag.   Har I søgt på jeres emne? Fandt I noget?

Genre og mediediskurserne i ugen.

”Da Sarah Deming havde set traileren til "Drive", fik hun i den grad lyst til at købe en billet til den danske instruktør Nicolas Winding Refns film”.

”Men hun blev så skuffet, at hun nu har lagt sag an mod selskabet FilmDistrict, der står for distributionen af filmen i de amerikanske biografer”.

”Hun mener, at den lover en actionfilm efter klassisk amerikansk ramasjang-opskrift og havde troet, at hun skulle se en film a la 'Fast and Furious’”.

Genre og reception

  Før Hall:   Publikumsforskningen = effektforskning. Dictum: ”Hvad gør medierne ved sit publikum?”   Kommunikationsmodel:

Afsender Tekst Modtager.

  Kommunikation er transmission af budskaber.   Positivistisk syn på den direkte koblingen mellem

medie & modtager.   Eksempler på den mediemæssige forståelsesmodel i

forhold til konkrete medier/emneområder?

  Eks: Horkheimer & Adorno (1944/1996): “Kulturindustri: Oplysning som massebedrag”, in Oplysningens Dialektik.

  Fokuserer først og fremmest på kulturindustrien. Deres syn på kommunikation kommer kun til udtryk indirekte.

  Den kommunikerende: er afsenderen, som retter et budskab mod en modtager.

  Det der kommunikeres er budskabet, og afsenderens mening er indeholdt i budskabet.

  Den kommunikationen er rettet imod: er modtageren, som mere eller mindre ufiltreret afkoder og indoptager budskabets mening.

  Fokus: effektivitet / magtmisbrug og forførelse.

Sociologisk fotoprojekt – er reklamens overførselseværdi 1:1?

Stuart Hall ”Encoding / decoding” (1973)   En overgang fra en transmissionspræget forståelse til en mere konstruktionspræget

forståelse.   Kommunikation som produktion og udveksling af mening.   Mening er altid noget, som konstrueres i en given historisk, social og kulturel

kontekst. Den, der kommunikerer har ingen garanti for, at budskabet afkodes efter ønske.

  Teksten har ikke nogen mening i sig selv, men kun i forhold til en læser i en given kontekst.

  Magtfulde institutioner, grupper og personer har stadig en vis magt til at definere en dominerende læsning i kraft af deres indflydelse og udbredelse i et samfund. Men der er mulighed for ”modlæsninger”.

  Hall udfordrede den traditionelle massekommunikationsmodel: 1) en medieteksts betydning er ikke stabil og allerede fastlagt fra afsenderen, 2) medieteksten eller kommunikationskanalen aldrig er transparent og 3) modtagerne ikke er passive betydningsrecipenter.

  Tekster er polysemiske: De læses forskelligt af forskellige mennesker, alt afhængig af identitet, kulturel viden og meninger.

Cultural studies

  Halls essay er ret præcist det sted, hvor receptionsanalysen bliver født: Det starter første generation af receptionsstudier.

  Cultural studies ”shift from the analysis of what texts do to the audience to what texts mean to them” (Ruddock, Understanding audiences: theory and method 2001, p. 116).

  Den kulturelle kontekst er afgørende for at forstå en tekst. Det bliver den optiske linse teksten læses og forstås gennem.

  (Jason Mittell tilhører bestemt også cultural studies-traditionen).

  Overvej receptinspositionen for en 9-årig og jer selv i dette klip. Sjovt? Hvorfor?

”Love in the Time of Scurvy”

  Simpson-klippet: Marge læste en bog - genre?

  En kærlighedsroman – romance novel.   Forklar genren.   Høj- eller lavkulturel? Kompleksitet?

Funktion? Ideallæseren? Køn?   ”Porn for women”-genre?

Janice Radway: Reading the Romance (1984).   Et af de mest kendte og indflydelsesrige receptionsstudier

er også et genrestudie – Janice Radways Reading the Romance (1984).

  Radways analyse tilbyder et dybdegående blik på en gruppe af kærlighedsroman-læsere via interviews og etnografiske observationer, hvorigennem hun kortlægger de specifikke genreformodninger med hvilke læserne forstår den populærkulturelle kærlighedsroman-gerne.

  Kærlighedsromangenren er: slutproduktet af en medieret, kompleks materiel og social proces, der bl.a. Involverer forfattere, litterære agenter, publicister, redaktører, ”as well as hundreds of other people who participate in the manufacture, distribution, and selling of books”.

Radways analytiske snit

  Den industrielle matrice som danner baggrunden for at kunne publicerer bøgerne (har I læst til i dag).

  En decideret tekstanalyse af romanerne, med henblik på genrekonventionerne: Happy ending, sproglige og handlingsmæssige klicheer, simpelt ordforråd, normal syntaks.

  Receptionsanalyse: Hvordan kvinderne forstår romanerne og hvilken funktion de har i deres dagligdag.

  Kærlighedsromanen som genre kan ikke kun forstås ud fra de tekstuelle genrekonventioner / som et kunstnerisk værktøj, men i forlængelse af hvad de tilbyder læserne: et (følelsesmæssigt) frirum: Funktionsorienteret forståelse af genren.

Radway...

  Nogle af Radways pointer er (på baggrund af de analytiske snit hun foretager):

  1) At kvinderne hurtigt formår at skelne mellem forskellige undergenrer af kærlighedsromanerne, ud fra paratekstuelle signaler (ex forsidebilledet, samtaler med andre læsere osv.).

  2) At kvinderne udvikler forskellige læsestrategier gennem hvilke de skaber deres egne betydninger af genren (som en del af ”fortolkningsfællesskaber” – Fish), og

  3) At kvindernes forståelse og brug af genren nogle gange går stik imod afsendernes genreforståelse: Genrer som kulturelle kategorier tjener vidt forskellige formå for forskellige grupper, hvorved de også undslipper en traditionel top-down genredefinition afsagt af enten produktionsindustrien eller teksterne selv.

  4) Selve læsesituationen skaber et frirum for kvinderne – en kompensatorisk praksis (hvor kvinderne tilbydes noget fra romanerne, som de ikke får i deres dagligdag). Marge Simpson igen: ”Lisa, stop blowing my sex”

Receptionsstudier – den konstruktivistiske tilgang til ’publikum’.   Begyndte at problematisere forestillingen om et ’publikum’:

”media audiences are shifting constellations, located within varying multiple discourses [bl.a. genrer kan vi tilføje, eftersom vi har læst Mittell] which are never entirely outside the media discourse themselves” (Grossberg, 1988, p. 368)

  Fokus ikke bare på mediet/medierne men på mediekulturen. Fra tilskuerpsykologi til tilskuersociologi – ”What types of things do people do in relation to media? And what types of things do people say in relation to media?” (Couldry, 2010, p. 41).

  Alt det her blev overgangen til….

fan studies… genrer?

”The Twilight series has a mixture of genres: romance, fantasy and action” / ” Well, in a sense it is a "new vampire" novel” / ” Twilight is confusing, because it fits well into the genre of ’thrillers’” / ” Furthermore, is it a young adult novel, since Meyers intended it for teenagers” / ” Fantasy, Romance and kind-of horror” (http://wiki.answers.com/Q/What_genre_is_the_book_Twilight)

Publikum: fra konsumenter til producenter – fan fiction.   Fan fiktion skrives om alle de store I.P.s: fra Star Wars til

Twilight.   Men ikke blot i overensstemmelse med genren fra

afsenderen. Henry Jenkins introducerer (med lån fra Michel de Certeau (1984)) begrebet ”textual poaching” som en fanaktivitet.

  De Certeau argumenterer for, at tilskuere ikke er passive konsumenter, men aktive fortolkere (ad. Hall). Vi skaber vores egen betydning af teksten i tolkningen. The Practise of Everyday Life undersøger hvordan folk individualiserer massekulturen i fortolkningen af medietekster som ligger ud over / går stik imod den dominante betydning teksten har fået af eliten (akademikere, undervisere, forfattere m.m.).

  Jenkins: Poaching er når en fan tolker en tekst (enten gennem den dominante eller oppositionelle læsning).

Poaching og slash fiktion

  Med textuel poaching bliver læseren også en producent – skriver fanfiktion baseret på deres egen læsning af et givent tekstunivers / I.P.

  Ex: Star Wars – The Phantom Menance (1999) var meget anderledes end den første, originale filmtrillogi. Fans lavede deres eget edit af filmen, hvor især det største irritationselement – jar jar Binks – var klippet helt væk.

  Slash fiction: En bestemt genre af fanfiktion som fokuserer på romantiske eller seksuelle forhold mellem karakterer af samme køn. (Fra: Kirk/Spock – K/S – Star Trek): oppositionelle læsning (Hall). Fans gør krav på fiktionen, på hvad de mener altid har været der som subtekst. Har affødt morsomme metakommentarer: Se bare her

Forfatterne – fanfiktion?

  Anne Rice: I do not allow fan fiction. The characters are copyrighted. It upsets me terribly to even think about fan fiction with my characters. I advise my readers to write your own original stories with your own characters. It is absolutely essential that you respect my wishes.

  W.A. Hoffman: [B]y all means, run with the ball if you feel the need. Play in the playground I have created. Write fanfic. Do fan art. Let my work serve as inspiration for your own original works. [...] All that I ask is that you do not infringe on my copyrights or trademarks by profiting from direct derivations or copies of my words or characters.

  Alex Sanchez: I think fan fiction helps to publicize books. I don't read fanfic, so it has no affect on my own writing. I imagine that the writing helps fanfic writers to develop their writing skills

Henry Jenkins – Transmedia Storytelling

  Transmedia stories “are stories told across multiple media. At the present time, the most significant stories tend to flow across multiple media platforms with each new text making a distinctive and valuable contribution to the whole” (Jenkins et al., 2006). Intertekstualitet / paratekstualitet.

“A transmedia story unfolds across mul3ple media pla5orms, with each new element making a dis3nc3ve  and valuable contribu3on to the whole. Ideally, each medium makes it own unique contribu3on to the unfolding of the story. ”   

Transmedia Storytelling 

  Udfolder sig over flere forskellige platforme hvor hver enkelt del tilføjer noget unikt og værdifuldt til helheden

  Hvert medie skal gøre det, det er bedst egnet til.   Hver del skal kunne stå for sig selv og forstås uafhængigt af de

øvrige komponenter.   Ideen skal være konsistent; hvis der er redundans eller modsigelser

vil deltagerne bemærke det.   Kan tiltrække forskellige former for tilskuere ved at bruge

forskellige tilgang og forskellige medier.   Logikken skifter fra ”licensing” til ”co-creation”.   Kan skabe fællesskaber, idet TMST bringer folk sammen og giver

dem noget at gøre.   Et tidligt eksempel på transmedia storytelling er…. 1999…

Transmedia Storytelling 

The Matrix som TMST

  The Matrix-franchiset: vigtige dele af informationen er spredt ud over de tre spillefilm, en animeret kortfilmsserie, tegneserier og flere computerspil. Der er ikke én enkelt ur-tekst som man kan bruge til at få al information for at kunne forstå Matrix-universet.

  http://www.henryjenkins.org/2007/03/transmedia_storytelling_101.html

The Matrix-franchiset: vigtige dele af informationen er spredt ud over: de tre spillefilm, en animeret kortfilmsserie, 20 tegneserier, flere computerspil og En lang række fanfiktion-produktioner ex Lego Matrix.

Der er ikke én enkelt ur-tekst som man kan bruge til at få al information for at kunne forstå Matrix-universet. http://www.henryjenkins.org/2007/03/transmedia_storytelling_101.html

Follow the white rabbit….

Final Flight of the Osiris (animeret kor5ilm)  Jue (protagonisten) prøver at sende en brev 3l besætningen på the Nebuchadnezzar 

Enter the Matrix (spil)  Første mission: hente brevet fra postkontoret 

Matrix Reloaded (film)  Karakterne diskuterer “last transmissions from the Osiris”.   

+ Scener fra filmene viste store billboards med underlige koder, som kunne bruges til at få adgang til specifikke dele af computerspillene.

”What is The Matrix?”

  Det er en komplet og kohærent verden: Worldbuilding.

  Enclylopædisk information (referencer; popkulturelle, mytologiske, historiske, akademiske)

  Kollaborativ oprindelse: manga-tegnere/-forfattere, spilindustrien, animatorer, filminstruktører.

  Andet indhold designet og udtænkt samtidig med filmen.

  Mange indgange til universet: spil, spillefilm, animerede film, tegneserier…

Når man skaber en verden med forskellige historier som finder sted I forskellige medier, så er det næsten uundgåeligt, at ikke alle får samme oplevelse.  

The Matrix: Er det en pop sci fi film? En kærlighedshistorie? (det sagde Keanu Reeves), “A 3tanic struggle between intui3on and controlling intellect”? (Agent Smith). Er det en futuris3sk kung fu film? En ac3onfilm? En filosofisk adventurefilm? En fantasyfilm? 

 Et intertekstuelt væv af referencer, genrer, allusioner som skaber en række spørgsmål. ”What the Wachowski brothers did was trigger a search for meaning; they did not determine where the audience would go to find the answers” (Jenkins, 2006, p. 122) 

Prosumers

  Prosumer = producers + consumers: Brugergeneret indhold.   Eks: før den 3. film udkom, dukkede en netside op for det firma Neo arbejdede

for i første film: http://www.metacortechs.com/   Alternate reality game (ARG): Spil som, med udgangspunkt i nettet, anvender

mails, telefonteknologi o.a. til at aktivere sine brugere / fans – skal stykke historien sammen (hvad er det her for noget?) ved at undersøge, samarbejde og koordinere arbejdsindsatsen og informationerne Generer hype.

  Et begreb i ARGs er ”rabbithole”: ” A Rabbithole marks the first website, contact, or puzzle that starts off the ARG.”

  (Et af de mest kendte eksempler på et ARG er computerspillet HALOs I Love Bees)

Forskel mellem multimediekampagner og Transmedia Storytelling? Multimedie Transmedia Narratives

Tilskuer Deltager

Et budskab En fortælling

Fastlagt indhold En dynamisk, udviklende historie

Indhold gentaget over forskellige medieplatforme

Forskellige dele af historien, forskelligt indhold afhængig af platformen

Planlagt på forhånd Sker real-time og responsivt via brugerdeltagelse

Begrænset dybde hvad angår indhold Dybt univers

Historien som en kanal Historien som lag-på-lag

Genreanalyse vis-a-vis Mittell og fandom.

’"Emotions-Only" versus "Special People": Genre in fan discourse’, Louisa Ellen Stein: http://journal.transformativeworks.org/index.php/twc/article/view/43/65 Læs den!