gi' los juni 2007
DESCRIPTION
Medlemsblad Nr. 2 - 14. årgang - juni 2007TRANSCRIPT
1Gi’ LOS • 2-2007
N R . 2 • 1 4 . Å R G A N G • J U N I 2 0 0 7
LOS – LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD
Gi‘ LOSReportage fra landsmøde
og generalforsamling:
Rolig nordjyde ny formand
Hvad fejlede Emil fra Lønneberg?
For mange anbringelser bryder sammenVi kan gøre det billigere selv
2 Gi’ LOS • 2-2007
Geert Jørgensen, direktør i LOS Turbulens forude
H ele det sociale område står overfor en turbulent tid. Vi har kun set de første tegn på hvor udviklingen
efter strukturreformen bevæger sig hen. Og endnu er mange ting uklare, blandt andet fordi dokumentation og statistikker halter langt bagefter på det sociale område.
Børn, unge og undervisningstilbudMed anbringelsesreformen blev der indført en ny statistik på børne- og ungeområdet. En statistik, der på sigt vil give et langt bedre og mere aktuelt billede af anbringelsesom-rådet, end vi har været vant til. Desværre er det sket sam-tidig med, at kommunerne skulle gennemføre den største forandringsproces i over tredive år. Meget tyder på, at det er gået hårdt ud over indrapporteringen til Ankestyrelsen, hvilket sætter spørgsmålstegn ved validiteten af kvartals-statistikkernes tal for anbringelse af børn og unge.
Samtidig har kommunerne overtaget størstedelen af de tidligere amtslige tilbud, og skal herigennem tilbyde plad-ser på specialiserede tilbud til andre kommuner. Det har i nogle tilfælde vist sig vanskeligt, og der er allerede nedlagt fem tidligere døgninstitutioner med henvisning til, at der ikke var den fornødne efterspørgsel på pladserne.
Uanset anbringelsestallet er kraftigt faldende eller ej er det vigtigt, at opholdsstederne har et øget fokus på samarbejdet ikke blot med deres sædvanlige samarbejds-partnere, men også på samarbejdet med deres belig-genhedskommune. Det er vigtigt at få en god dialog om godkendelse og tilsyn, men også om der er sociale eller undervisningsmæssige ydelser som opholdsstedet kan levere beliggenhedskommunen. Her kan både de interne skoler og dagbehandlingstilbudene indgå i dialog med
Lede
r
kommunerne i forbindelse med deres bestræbelser på at fi nde lokale løsninger på de udsatte børn og unges proble-mer. Samtidig er det vigtigt, at stederne kan dokumentere hvilken kvalitet, de står for.
Udsatte voksneNår det gælder om at fi nde besparelser og alternative tilbud, er der ikke samme bevågenhed på voksenområ-det, som på børneområdet. Det betyder dog ikke, at den hellige grav er velforvaret for botilbud for voksne. Der er i disse år også på voksenområdet et stigende fokus på dokumentation og kvalitet. Det er derfor vigtigt for botil-budene, at de kan dokumentere sammenhængen mellem pris og kvalitet, hvis ikke kommunerne i stigende grad skal se på, hvordan de kan løse opgaven i eget regi. I konkur-rencen mellem private og off entlige tilbud er loven om omkostningsbaserede kommunale takster en stor hjælp, når det gælder synliggørelsen af hvad den reelle takst er for off entlige tilbud.
Fælles udfordringBåde børne-ungeområdet og voksenområdet står således overfor store udfordringer. Det vigtigste er kvalitet og indhold. Hvis LOS skal stå som retningsgiver for kvaliteten i medlemmernes arbejde, er de to vigtigst udviklingstiltag i LOS akkrediteringsprojektet og Etisk Nævns arbejde. Herigennem sender LOS et tydeligt signal til det omgi-vende samfund om, at LOS – og medlemmerne – står fast på de fem værdier; mangfoldighed, faglighed, åbenhed, troværdighed og udvikling. Værdier der tilsammen tegner et stærkt billede af et progressivt pædagogisk og socialfag-ligt område.
3Gi’ LOS • 2-2007
GI‘ LOS • NR. 2 • 14. ÅRGANG • JUNI 2007 ISSN 1398-3539
RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. august 2007
Forside: Landsmøde og Generalforsamling 2007 (se side 8-21). Foto: Nils Rosenvold
UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, st. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: [email protected]
LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk
TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.
NO
RDI
SK MILJØMÆRKNIN
G
Tryksag541 006
Læs i dette nummer 4 Kort nyt
6 Midtvejs i en akkrediteringsproces
8 For mange anbringelser bryder sammen
10 Vi kan gøre det billigere selv
11 Et halvt liv brugt på at reparere en incest
13 Udsatte børn får dårlig undervisning
14 Vi er ikke overdommere
15 Det sagde de også
16 Farvel til Lars Andersen
20 Rolig nordjyde ny formand
22 Klumme
24 Debat
27 Et eventyr
28 Digte
30 Annoncer
8
11
16
20
LANDSMØDE OG GENERALFORSAMLING 2007
4 Gi’ LOS • 2-2007
NYT FRA LOS
Kort nytUdviklingen i belægning og henvendelserDer hersker stor usikkerhed om udviklingen på anbringelsesområ-det for tiden. Ifølge kvartalsopgørel-serne fra Ankestyrelsen er der sket et kraftigt fald i anbringelser af børn og unge gennem 2006. Omvendt skulle udgifterne til anbringelser være steget svagt i 2006. Det forlyder fra fl ere sider, at mange kommuner på rund af travlhed omkring strukturreformen ikke har fået indberettet alle anbringelser til ankestyrelsen, og at det er bag-grunden for det tilsyneladende fald. LOS vil senere forsøge at komme bagom tallene. Når vi ser på udviklingen i steder med ledige pladser på www.los.dk i Tabel 1 fremgår det, at der kun er en statistisk ubetydelig ændring i andelen af medlemmer med ledige pladser. Derimod fremgår det af Tabel 2, at der en tydelig tilbagegang i andelen af medlemmer, der har haft en henvendelse den seneste måned. Hvorvidt dette skyldes strukturreformen eller en tilbagegang i anvendelsen af private tilbud, er det endnu for tidligt, at sige noget sikkert om. Hvis udviklingen fortsætter er der dog grund til bekymring. LOS vil følge udviklingen nøje og informere medlemmerne nærmere, når vi har et klarere billede. LOS opfordrer alle medlemmer til i disse turbulente tider, at have fokus på økonomistyringen og sikre sig, at der er sammenhæng mellem egenkapital, indtægter og udgifter.
TABEL 1: UDVIKLINGEN I STEDER MED LEDIGE PLADSER I 2006
Maj 2007
November2006
Maj 2006
Februar 2006
Opholdssteder 20 % 21 % 21 % 21 %Botilbud 18 % 16 % 17 % 17 %Familiebehandlingstilbud 17 % 0 % 0 % 0 %Skoletilbud 10 % 17 % 14 % 14 %I alt 21 % 19 % 19 % 19 %
TABEL 2: RESULTATER FRA MINIUNDERSØGELSERNE PÅ HJEM-MESIDEN AF SENESTE HENVENDELSE I 2006
Maj 2007
November 2006
Maj 2006
Januar 2006
Under 1 måned 63 % 64 % 67 % 68 %1 – 3 måneder 18 % 22 % 20 % 20 %4 – 6 måneder 9 % 5 % 5 % 5 %Over 6 måneder 11 % 9 % 7 % 7 %
Etisk Nævn i LOS har udarbej-det en pjece om nævnet, der henvender sig til brugere, pårørende, sagsbehandlere og andre interessenter. I henhold til LOS’ etiske retningslinjer skal medlem-merne gøre interessenterne bekendt med Etisk Nævn og opfordres derfor til at vide-regive pjecen ved indskriv-ninger. Pjecen er udsendt til medlemmerne og yderligere eksemplarer kan udskrives ved at hente pjecen som pdf-fi l på www.los.dk > Om LOS > Etisk Nævn.
Pjece om Etisk Nævn
LOS’ hjemmeside www.los.dk.
5Gi’ LOS • 2-2007
NYT FRA LOS
Kort nyt
Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 386 77 20 %Botilbud 129 23 18 %Familiebehandlingstilbud 6 1 17 %Skoletilbud 31 3 10 %
I alt 532 103 20 %
ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER MAJ 2007
KALENDER
Det nytter at hjælpe unge
Den uddybede omtale af Ingeborg Marie Helge-lands afhandling, der var omtalt i sidste nummer af Gi’LOS, er udskudt til septembernummeret.
NetværksmøderDer afholdes i maj-juni lokale netværksmøder i alle de nye netværk. I næste nummer giver vi en tilbagemelding, om hvorledes det går rundt om i landet.
Lis Ravn Ebbesen efterlyste tættere samarbejde på LOS’ landsmøde.
Der er fra fl ere kommuner udtrykt ønske om et tættere samarbejde med private tilbud om lokale eller speciali-serede tilbud. For eksempel efterlyste Lis Ravn Ebbesen fra Kolding Kommune tilbud, der havde kompetence til at arbejde med autister, idet kommunen efter strukturre-formen stod med et meget stort behov på dette område, som man ikke vidste hvordan man p.t. skulle dække. LOS opfordrer medlemmerne til at indgå i dialog med kommunerne for at afdække mulighederne for et øget samarbejde mellem kommuner og private tilbud.
Efterspørgsel på specialiserede og professionelle tilbud
Konferencer m.v.
19. september. Seminar om udsatte unge og rusmid-ler i samarbejde med Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service
Personalejura 1 – Medio septemberKvit din skriveblokering – Ultimo september
Konfl iktløsning i pædagogisk arbejde – Primo oktoberStresshåndtering – Ultimo oktoberI gang – Ultimo oktober
Borderline – personlighedsforstyrrelser – Primo novemberAdministrative medarbejdere – Primo novemberLær at lave udviklingsplaner – Medio novemberMedicinhåndtering – Ultimo november
Personalejura 2 – Primo december
Kurser under planlægning i andet halvår 2007
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
6 Gi’ LOS • 2-2007
NYT FRA LOS
Louise Hartmann, udviklingskonsulent i LOS, [email protected]
I februar 2007 kunne akkrediteringsprojektet i LOS fejre 2 års fødselsdag. Det blev blandt andet
markeret ved at lave en midtvejsevaluering af projektet. Som nyansat udviklingskonsulent i LOS blev en af mine første opgaver derfor at kontakte alle 88 1.bølgesteder, som har deltaget i udviklingen af projektet. Formålet var at høre, hvor langt 1.bølgestederne var i forløbet, og spørge ind til deres erfaringer fra processen. Ved at følge modellens afprøvning i praksis på tæt hold, sikrer vi os at få inddraget erfaringerne i den endelige akkrediterings-model. Desuden fungerer en midtvejsevaluering som en dokumentation af akkrediteringsprocessen overfor både 1.bølgestederne, følgegrupperne og bidragsydere til akkrediteringsprojektet.
Positive meldingerMidtvejsevalueringen af akkrediteringsprojektet bød på positive tilbagemeldinger. Langt størstedelen af 1. bølgestederne var i februar godt i gang med at møde og implementere standarderne. Af de adspurgte steder forventer 66% at indsende ansøgning om at blive akkredi-teret inden fristen 1. september 2007. Næsten samtlige 1.bølgesteder fortæller, at det har været en stor og omfangsrig proces at deltage i udviklin-gen af akkreditering, og at starten var både frustrerende og kaotisk. Med til billedet hører, at processen har været lærerig og spændende både for den enkelte medarbejder, for medlemsstedet og for LOS som organisation. Med få undtagelser er det holdningen, at den inddragende – fl ere bruger udtrykket anarkistiske – tilgang er »den ene-
ste måde at gøre det på, hvis man vil opnå stort ejerskab af akkreditering«. Mange er imponerede over styringen af processen fra både akkrediteringssekretariatet i LOS og Refl ektors side. Det er især evnen til hele tiden at fi nde og holde den røde tråd i en proces, hvor mange havde meninger om meget. Enkelte påpeger, at niveauet og processen blev for akademisk og styret af en konsulenttankegang, der ikke afspejler medlemmernes hverdag. Samtidig er mange bevidste om, at det har været en udfordring at 1.bølgestederne har så forskellige udgangspunkter og interesser. Flere blandt skolerne og voksentilbuddene henviser i den forbindelse til, at det har været svært at fastholde alle interesser og perspektiver overfor den store repræsentation af opholdssteder.
Processen på 1.bølgestederneLangt størstedelen (92 %) af 1.bølgestederne har en positiv oplevelse af at arbejde med akkreditering på medlemsstedet. Medarbejderne er meget engagerede og oplever et stort ejerskab i arbejdet, hvilket pointeres som afgørende for at gennemføre en akkrediteringsproces. Det er især muligheden for at diskutere praksis og få en
Midtvejs i en akkr
akkreditering danmark
Akkrediteringsprojektets hjemmeside har adressen: www.akkreditering.dk
7Gi’ LOS • 2-2007
NYT FRA LOS
krediteringsprocesfælles forståelse af tilgang og begreber, der er medarbej-dernes interesse. De steder der har meget nyt personale fremhæver akkreditering som et godt værktøj at tale pæ-dagogik ud fra. Desuden er mange indforståede med, at dokumentation er et uomgængeligt krav fra omverdenen. Nogle af 1.bølgestederne har oplevet skepsis fra dele af medarbejdergruppen mod at »blive kigget over skulderen«. Skepsisen skyldes oftest en frustration over, at tid ved skrivebordet betyder mindre tid sammen med dem det hele handler om, nemlig brugerne. Derfor lyder rådet, at det skal gøres helt klart, at akkreditering er et udviklingsværktøj, som skal medvirke til at lette arbejds-gangene, og derved på sigt sikre mest mulig tid sammen med brugerne.
Tilrettelæggelsen af processenFor mange medarbejdere virkede akkrediteringsprojektet i starten stort og uoverskueligt. Overblikket er kommet i takt med, at processen er blevet tilrettelagt, arbejdsop-gaver fordelt og milepæle er blevet sat. De fl este steder er standarder blevet delt ud blandt personalet, som i grupper har haft det primære ansvar for indhold, mens det få steder har været ledelsen, der har udarbejdet en stor del af materialet. Medlemsstederne har haft vidt forskellige udgangspunkter for at arbejde med akkreditering, dels fordi der er forskel på, hvor meget stederne i forvejen havde på skrift, dels fordi der er forskel på, hvor mange praktisk orien-terede medarbejderne, der er på de enkelte steder.
Tanker efter 88 opkaldInden jeg begyndte i LOS var jeg imponeret over det omfang akkrediteringsprojektet har udviklet sig til og som projektet stiler efter – og det er jeg stadig. Jeg er im-poneret over det ejerskab 1.bølgestederne har i forhold til projektet og hæfter mig ved det engagement og stolthed projektet har bibragt. Jeg synes det lyder fantastisk, når medlemsstederne fortæller, at de med akkrediteringspro-jektet har fået nedbrudt barrierer og i langt højere grad er begyndt at dele viden med hinanden. Så tænker jeg, at akkrediteringsprojektet har nået meget mere end man
kunne håbe på. Nemlig at det rækker ud over sig selv, så at sige. Ejerskabet er kommet gennem den store indsats og inddragelse, der har været omkring på medlemsstederne. Udfordringen for os i LOS bliver derfor at sikre, at samme engagementet føres videre til 2. bølgesteder og at pro-cessen også bliver deres. Vi skal sikre et engagement for, at akkreditering også bliver en del af deres dagligdag og ikke bare et appendiks til hverdagen.
Man kan læse mere om midtvejsevalueringen februar 2007 på www.los.dk
Louise Hartmann er udviklingskonsulent og arbejder primært med akkreditering.
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
8 Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
Af Eskil Sørensen, journalist
S ocialminister Eva Kjær Hansen pegede i sin tale på LOS’
landsmøde på tre forhold, som skal forbedres. For det første vil hun styrke anbragte børns skolegang. »Mange børn og unge går for længe uden skolegang, og det glæ-der mig, at Børnesagens Fællesråd har taget fat i det. Vi skal tænke skolegangen ind fra begyndelsen, og der har I en vigtig rolle,« sagde hun.For det andet er hun bekymret for, at mange anbringelser bringes til ophør. »Der er alt for mange anbringel-ser, der bryder sammen«, sagde hun,
og tilføjede, at det er derfor, at der er indført skærpede krav til processen op til en anbringelse. For det tredje pegede hun på, at man i højere grad skal bruge en ressourcetilgang til børn og unge, så-dan at man gør brug af de ressourcer i familien og netværket, som allerede eksisterer. »Mange tidligere anbragte står uden et netværk, og det gør det svært for dem at komme videre,« sagde hun. Per Sørensen, Valdemarhus, ef-terlyste, at folkeskolerne bliver mere åbne og mangfoldige også over for de udsatte børn.Eva Kjær Hansen erklærede sig enig:
– For mange anbringelSocialminister Eva Kjær Hansen vil forbedre skole-gangen for anbragte børn og hun synes, at der er for mange anbringelser, der må ophøre.
Per Sørensen, Valdemarhus, disku-terer folkeskolens manglende rum-melighed med socialminister Eva Kjær Hansen.
FOTO
: NILS
RO
SE
NVO
LD
»Det ville være godt for de børn og unge at få nogle andre kammera-ter.«
AkkrediteringEva Kjær Hansen var meget positiv over for LOS’ initiativer på akkredite-ringsområdet. »Jeg hilser det velkomment, at I er nået så langt med akkreditering. Det er fl ot, at I har udviklet det koncept. I spørgetiden sagde Eva Kjær Hansen også, at hun regnede med, at Socialministeriet på et tidspunkt vil oprette et egentlig akkrediteringsin-stitut. Et spørgsmål fra salen gik på, hvordan man kunne sikre, at unge
9Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
elser bryder sammen
udsatte over 18 år får de nødvendige og betryggende tilbud. Eva Kjær Hansen understregede, at lovgivningen er strammet. »Kommunerne skal gøre klart, hvilke personer, der er tale om, og hvilke tilbud man på den bag-grund har valg. Så kommunen har pligt til sådan en udredning,« sagde hun.
DokumentationSocialministeren sagde også, at arbejdet med dokumentation af det sociale arbejde vil fortsætte. »Vi skal have bedre dokumentation af indsatsernes kvalitet og eff ekt, og det arbejde fortsætter jeg ihærdigt med. Vi sætter blandt andet Socialforsk-ningsinstituttet i gang med en række opgaver på anbringelsesområdet.
Der er alt for mange anbringelser, der bryder sammen, sagde socialminister Eva Kjær Hansen (V).
Socialministeren fremhævede også ministeriets Tilbudsportalen, som fremviser alle off entlige og private sociale tilbud. »Omkring 2700 tilbud er lagt ind nu, og jeg forventer, at de sidste kommuner snart har indberettet de sidste tilbud.«
10 Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
Kolding Kommune giver selv tilbud til vanskelige unge. Det er billigere og lige så godt som opholds-steder, siger socialudvalgs-formand
Af Eskil Sørensen, journalist
S pørger man socialudvalgsfor-mand i Kolding Kommune Lis
Ravn Ebbesen (SF), så er private anbringelse af unge på private opholdssteder ofte for dyrt. »Vi har lavet vores eget ’Netværket’, hvor vi holder øje med unge, som bor på værelse. Vi har kunnet lave det billigere, men pædagogisk lige så godt som opholdsstederne,« sagde hun på LOS’ landsmøde. Generelt ville hun gerne have, at de unge blev i Kolding, frem for at blive anbragt langt fra hjembyen. Hun med-gav dog, at der altid vil være nogle, der har brug for anbringelse. Den mangeårige socialpolitiker de-ler opholdsstederne op i tre kategorier: »Nogle er rigtigt gode. Nogle er for dyre, og nogle kan vi ikke pædagogisk gå ind for.« Socialudvalgsformanden talte ironisk om, hvordan nogle tilbud reklamerede med rideheste og rejser, og hun understregede, at det er den pædagogiske ydelse, der er den cen-trale. »Vi søger efter høj faglighed og høj ekspertise, men vi mener ikke, at det behøver være ensbetydende med en høj pris,« sagde Lis Ravn Ebbesen. Hendes indlæg fi k Frank Fallentin Sørensen, Lundekollektivet, til at rea-gere. »Du siger at nogle tilbud er for dyre, men kan de ikke også være for billige?«Det medgav Lis Ravn Ebbesen: »Jo, selvfølgelig kan de det. Men sommetider er vi bare kritiske over for: Er det nu nødvendigt at bygge et skib for at de unge kommer ovenpå?«.
– Vi kan gøre det billigere selv
Lis Ravn Ebbesen, socialudvalgsformand i Kolding Kommune, mente, at mange private tilbud er for dyre. Her fl ankeret af LOS’ direk-tør Geert Jørgensen.
Du siger at nogle tilbud er for dyre, men kan de ikke også være for billige, spurgte Frank Fallentin Sørensen socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen.
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LDFO
TO:
NIL
S R
OS
EN
VOLD
11Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
Af Eskil Sørensen, journalist
G ennem 19 år tiltvang Karin Dyhrs far sig sex med hende,
og det har sat præg på Karin Dyhrs nu 60-årige liv. Karin Dyhr fortalte historien stille og roligt, afklaret trods sine mange år som psykiatrisk patient. Omkring 40 deltagere på LOS-landsmødet lyt-tede intenst på, hvordan Karin Dyhr havde kæmpet med sin fortid.Hvordan hun som ung ikke fortalte om overgrebene til nogen. Hvordan hun skammede sig og troede, at det var hendes egen skyld. Hele historien har hun skrevet i bogen »Glaspigen«. »Vi var en velfungerende familie udadtil. Alle fortalte os børn, at vi var meget heldige at vokse op i sådan en familie med engagerede forældre. Vi var glade. Vi havde ingen problemer,
god stilling, fi k jeg et psykotisk sam-menbrud og blev indlagt først på et psykiatrisk hospital i London. Siden kom jeg til Danmark og blev indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Der kom jeg til at gå ind og ud af dørene gennem 17 år.«
Mange diagnoserIalt blev Karin Dyhr i årene efter indlagt omkring 70 gange. Tiden på Risskov gik med en mængde forskellige diagnoser, som Karin Dyhr kun kan grine af. Først var det »psykose«, så var det karak-terneurotiker og skizoaffektiv. Hun blev tvunget til at tage medicin, der svarede til de skiftende diagno-ser. Hun følte en stor smerte indeni, og hun lindrede den ved at skære sig. Det blev de ansatte oprørte og irriterede over.
eller det indtryk gav vi i hvert fald ud-adtil. Men min far misbrugte mig i alle årene til jeg var 19 år. Ingen i huset lod sig mærke med noget. Ingen sagde noget som helst, når det var foregået.« Karin Dyhr klarede sig tilsynela-dende godt gennem ungdomsårene på trods af hendes dystre hemmelig-hed. Men hun skammede sig og syn-tes, at hun var ’forkert’. Hun blev uddannet inden for musik og på Musikkonservatoriet i Århus og ved siden af i musikterapi. Herefter arbejdede hun nogle år som musikterapeut med fysisk og psykisk handicappede børn. Som 29-årig blev hun tilbudt et forskningsprojekt inden for sit felt i London. Hun arbejdede et stykke tid i London. »Jeg var glad for det, men kort før jeg var færdig og havde udsigt til en
Et halvt liv brugt påat reparere en incest
Karin Dyhr fortalte lavmælt om 19 års incest og mange års forsøg på at blive rask. Da den rette terapeut dukkede op, opstod et tillidsforhold
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
12 Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
De kunne heller ikke forstå, at hun på den ene side var højst velfun-gerende og for eksempel havde fuldstændig check på personalets vagtplaner og hendes medpatienters gøren og laden, og på den anden side selv var dybt angst. Når hun skar sig selv, blev der ofte sagt af personalet: Hun gør det bare for at få opmærksomhed. »Det at skære mig var en lettelse. Det var mit stumme sprog. Jeg prø-vede bare at gøre opmærksom på, hvordan jeg havde det indeni«. Karin Dyhr var, hvad man i dag kalder »borderliner«, men den diag-nose var der ikke mange, der kendte til i 70’erne. Først i 1983 blev hendes lidelse diagnosticeret som »borderline«. Men stadig havde hun ikke med et ord talt om incesten til nogen. »Vi snakkede ikke om den. Vi kom ikke i nærheden af det. Jeg var vold-somt angst for at afsløre incesten. Jeg følte mig skamfuld.«
Den rigtige personSå skete der det, at der kom en ny afdelingssygeplejerske, Jan Nielsen, på afdelingen. Han hørte om Karin Dyhr og sagde: »Hende vil jeg gerne være kontaktperson for«. Det var usædvanligt, for hidtil hav-de de fl este personaler gjort alt for at undgå at blive hendes kontaktperson. Men det var anderledes med Jan Nielsen. Han startede et langt forløb med samtaler.
»Jan holdt af mig«.Han tilbød Karin Dyhr også at fortsætte de ugentlige samtaler i de perioder, hvor hun var udskrevet. Han tilbød også at hjælpe med prak-tiske ting, ting som kan være meget uoverskuelige i den angstfyldte position Karin Dyhr var i. Undervejs i forløbet blev Karin Dyhr psykotisk, når tingene kom tæt på. »Jan sagde: Skidt med det. Sådan vil det være, når man kom-mer tæt på. Han accepterede mig uanset, hvordan jeg havde det. Der blev sat ord på det hele. Oralsex. Voldtægt.
Det var et kæmpe arbejde at komme tæt på de gamle følelser. Jeg spurgte tit Jan, om han troede, at jeg ville rask. Ja, du bliver rask, sagde han altid. Efter noget tid fi k jeg stoppet me-dicinen. Vi knoklede med at få lagt skylden for overgrebene på min far, og ikke på mig selv. Jeg havde valgt, at min far var god, og så måtte jeg jo være slem,« fortalte hun. Det lykkedes efterhånden at komme ovenpå og Karin Dyhr holdt op med at skære sig. Hun følte sig efterhånden parat til at komme ud i verden igen. Omkring årsskiftet 2001-2002 mødte hun en mand, som havde fi re
Karin Dyhr fortalte levende om et langt liv med incest og en lige så lang kamp for at blive rask bagefter.
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
13Gi’ LOS • 2-2007
sønner, og de blev gift. Parret har desuden taget to unge mænd til sig som deres egne. »Så nu har jeg seks bonussønner og en mand, og jeg har et fantastisk godt liv,« sagde Karin Dyhr. I dag har hun blandt andet også sin egen hjemmeside www.glaspi-gen.dk, som fortæller om hendes liv. Her kan man kontakte hende pr. mail, og det er der mange piger, der har været igennem incestforhold, der gør. Hun holder også mange foredrag om sit livsforløb. Der blev klappet meget efter Karin Dyhrs fortælling og fl ere spør-gere prøvede at indkredse, hvad der
havde været det afgørende i hendes helbredelse. En afgørende faktor var i hvert fald, at der dukkede en person op, som hun kunne fatte tillid til. Var der kommet en person tidligere i forløbet, som hun kunne have haft tilsvarende tillid til, ville helbredelsen også være kommet før. Hun mener selv, at hun rakte ud efter hjælpen allerede da hun blev indlagt første gang. Men hun kunne ikke fortælle historien, som den var, og det psykiatriske system kunne ikke forstå, hvad der lå un-der hendes selvskadende adfærd.
Positivt budskabKarin Dyhr pegede også på, at den selvskadende adfærd, i hendes tilfælde at skære sig selv med glas, uanset hvor destruktiv den måtte se ud, også kan bringe et positivt budskab. »Den dynamik, der er i den selv-skadende adfærd, er måske også det, der bringer os videre,« sagde Karin Dyhr. Så hvis man havde tvunget hende til at opføre sig normalt og ikke skære sig, så ville følelserne ikke kunne komme frem, og hun ville ikke kunne være blevet rask.
LANDSMØDE
Vi knoklede med at få lagt skylden for overgrebene på min far, og ikke på mig selv
»
Børnesagens Fællesråd har sat en undersøgelse i gang om udsatte børns undervisning
Af Eskil Sørensen, journalist
D et har længe været et problem at udsatte børn og unge ikke får den nødvendige skoleundervisning.
»Børnene får al for dårlig undervisning,« sagde LOS-direktør og nu også formand i Børnesagens Fællesråd Geert Jørgensen på LOS’ årsmøde. Børnesagens Fællesråd er gået i gang med en undersø-gelse om de udsatte børns undervisning og en forunder-søgelse tyder på, at der er store problemer på området.»Normalsystemet siger, at det godt kan rumme de børn.
Men det kan de bare ikke i mange tilfælde. Folkeskolen er først og fremmest indrettet til Hr. og Fru Normaldanmark,« sagde Geert Jørgensen.
Børnene bliver også tabere i andre sammen-hænge. Det gælder for eksempel i familier, hvor faderen er voldelig, og mo-deren tager på krisecenter. »Det viser sig i mange tilfælde, at børnene ikke får hjælp, og det er altså for tyndt,« sagde Geert Jørgensen.
Udsatte børn får dårlig undervisning
FOTO
: NILS
RO
SE
NVO
LDGeert Jørgensen.
13Gi’ LOS • 2-2007
14 Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
L OS’ etiske nævn har nu arbejdet omkring halvandet år,
og nævnets formand Else Hammerich ser en stor opgave i at skabe dialog mellem parter, der strides. »Etik er ikke noget absolut. Vi er ikke overdommere. Filosoff en Ole Thyssen siger, at begyndelsen til al etik er, når parterne begynder at tale sammen, og ikke bruger al deres energi på konfl ikt eller isolation. I dia-logen kan man undersøge spørgsmål og fi nde ud af, hvad der er rigtigt,« sagde hun på LOS’ landsmøde. Grundlaget for nævnets arbejde er LOS’ etiske regelsæt, der som noget af det væsentlige taler om at behandle målgruppen med respekt og at kommunikere åbent og ærligt. »I nævnet beskæftiger vi os med etiske tvivlsspørgsmål, som bliver indbragt til nævnet. Vi kan udtale kritik, og vi kan også anbefale op-følgende handling efter en konfl ikt. Det sidste er vi glade for. Vi kan for eksempel anbefale mægling mellem parter. Foreløbig har vi haft fi re sager for nævnet, og vi er glade for, at vi ikke har haft fl ere, for det har givet os tid til at diskutere, hvordan vi kan arbejde, og hvilke muligheder vi har i nævnet,« sagde Else Hammerich. Nævnet venter, at der kan komme fl ere sager fremover, fordi LOS netop har færdiggjort en pjece om nævnet, som nu fordeles ud til medlemmer-ne. Dermed bliver det mere synligt for brugere og pårørende, at der fi ndes en mulighed for at klage til et etisk nævn. Else Hammerich fortalte, at tre af de fi re sager var faldet inden for nævnets område. Den ene sag handlede om børn på det nu lukkede
opholdssted Atlantis, som var blevet svigtet ved at de var blevet henvist til at gå på landevejen i hårdt vejr. »Vi anbefalede blandt andet et bedre tilsyn med opholdsstedet både fra myndighederne og fra stedets eget bestyrelse,« sagde Else Hammerich. Den anden sag, som er blevet behandlet i nævnet, handlede om en pædagog på et opholdssted, som blev anmeldt for vold mod en 15-årig dreng. »Vi anerkendte, at ledelsen for fremtiden vil søge at sikre tilstræk-keligt personale ved optræk til uro.. Ligeledes udtalte vi vores anerken-delse af, at ledelsen nu vil iværk-sætte kurser i konfl ikthåndtering og forebyggelse af vold for personalet. Vi lagde også vægt på, at der indtil denne konfl ikt havde været et godt forhold mellem den unge og pæda-gogen, og at kofl iktens håndtering på stedet kan efterlade en oplevelse af nederlag hos begge parter, så
derfor foreslår vi en konfl iktmægling mellem de to,« sagde Else Hamme-rich. Gi’LOS: I tilfældet Atlantis blev ste-det lukket, før I nåede at udtale jer. Ville du have indstillet stedet til eksklusion, hvis det ikke var lukket forinden?Else Hammerich tøver lidt. »Ja, jeg tror, jeg ville have indstillet stedet til eksklusion, men jeg er ikke sikker. Hvis man ekskluderer et med-lem, så har man også sat LOS uden for indfl ydelse. En anden mulighed er at stille krav og komme med anbefa-linger. Men det er klart, at bostedet ikke havde handlet ansvarligt over for børnene og ikke havde overholdt kravet om åben og redelig kommuni-kation over for myndighederne,« siger Else Hammerich. Else Hammerich er tidligere medlem af Europaparlamentet. I dag arbejder hun på Center for Konfl ikt-løsning, der er et forum for kurser og træning i konfl iktløsning og mægling.
Formand for Etisk Nævn i LOS Else Hammerich lægger vægt på, at nævnet både uddeler kritik og anerkendelse, og at muligheden for mægling bliver prøvet
Af Eskil Sørensen, journalist
Vi er ikke overdommere
Frank Fallentin Sørensen og Else Hammerich diskuterer opgaverne i Etisk Nævn. Else Hammerich er formand og Frank Fallentin er medlem af nævnet.
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
15Gi’ LOS • 2-2007
LANDSMØDE
Depressionsdiagnose udbredt – Diagnosen depression er blevet meget mere udbredt. »Vi har ikke lov at stå stille en periode. De, der ikke udvikler sig i en periode, risikerer at få diagnosen depression,« sagde Anders Madsen, leder af Stoagrup-pen i Skanderborg.
Et gok i nøden – Før skulle man melde elever på bostedernes interne skoler til eksamen. Derved kunne det føles som en sejr for eleverne, at de kunne gå op og tage en eksamen. Men nye regler betyder, at nu skal eleverne meldes fra, hvis der er fag, de ikke kan gå op i. »Det er et gok i nøden på de unge. Man bør tage mere hensyn til dem,« sagde Arne Rasmussen, bestyrelsesmedlem i LOS.
Fokus på psykiatri – Lad os få fokus på voksenpsykiatri ved næste landsmøde, mente John Anderschou, Botilbudet Vangsbovej, Århus. Han mente i øvrigt også, at Gi’LOS auto-matisk bør sendes ud til alle danske kommuner.
Magtfulde forældregrupper – Det er ikke altid godt, at nogle forældre-
grupper med børn med en bestemt diagnose bliver meget magtfulde, mente en række nordjyske delta-gere. »Det kan nemt blive sådan, at en gruppe får sat stor fokus på en bestemt diagnose, hvorved andre grupper lider afsavn,« sagde LOS-konsulent Jørn Ellgaard, som var referent for gruppen.
Blankt nej til anbringelser – Nogle kommuner siger nærmest ligeud, at de ikke vil benytte sig af anbringel-ser. »Det er i strid med loven«, sagde Jan Alder, da han refererede hvad en gruppe sjællandske botilbud havde talt om.
Kvalitetssikring koster – Det koster noget at lave akkrediteringsarbejde. Det kan man sagtens opføre som et selvstændigt punkt i sit regnskab, mente fl ere. Det sender også et sig-nal om kvalitet til omverdenen.
Arbejdsprøvnings-karrusel – Alt for mange unge kører rundt i arbejds-prøvningskarrusel, mente Henrik Hoppe, Søholm. »De skal arbejdsprø-ves med vold og magt. Vi har hørt eksempler på en ung mand, der blev sendt i arbejdsprøvning 5-6 gange uden noget resultat,« sagde han. Henrik Hoppe opfordrede de sociale myndigheder til at se meget mere nuanceret på, hvilke behov forskel-lige unge har.
Uddannelseshysteri – Niels Richart, Krakagården, opfordrede de sociale myndigheder til at lade være altid at presse på med at få unge ind i formelle uddannelser. »Det er uddannelseshysteri. Mange af de unge er godt nok 18 år, men inde i hovedet er de kun 14 eller 16. De har behov for at slappe af et år. Det er ikke rimeligt at byde dem de krav,« sagde han.
LOS-fokus på de voksne – Flere deltagere efterspurgte større fokus på voksen-gruppen, som udgør en stor del af LOS-projekternes kunder. »Det kan være rigtigt. Vi vil også gerne være mere tydelige på det område,« sagde den afgående for-mand Lars Egede Andersen. »Men voksenstederne skal også selv sørge for at blive mere tydelige i debat-ten.«
LOS-området er blevet interes-sant – Sekretariatschef Jan Alder kunne også fortælle, at fl ere uddan-nelsesinstitutioner er begyndt at få interesse for at udbyde kurser og uddannelsesforløb rettet mod LOS-området.
Det sagde de ogsåTirsdag 8. maj om formiddagen var der gruppearbejde og efterfølgende plenum på landsmødet. Her er nogle af de budskaber om socialpoltik og om LOS, som blev præsenteret:
16 Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
Farvel
LOS’ afgående formand Lars Egede Andersen sagde i sin beretning, at det ofte er »grotesk« at sende med psykiske eller sociale problemer i arbejdsprøvning.
Stort bifald til den afgående for-mand Lars Egede Andersen.FO
TOS
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
17Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
Af Eskil Sørensen
L OS’ formand de sidste to år, Lars Egede Andersen, valgte at
stoppe i bestyrelsen efter 12 års bestyrelsesarbejde. Bestyrelsesmedlem Marianne Jonstrup holdt en tale på LOS’ gene-ralforsamling for Lars Andersen, hvor hun på forsamlingens vegne sagde tak for indsatsen og for at han accep-terede at overtage formandsposten i en svær situation for to år siden. »Nu skal du nok ud og drøne på din motorcykel«, sluttede hun. Forsamlingen sagde tak med et stående bifald. I sin mundtlige beretning var Lars Egede Andersen inde på, at det ofte er uden mening at sende unge med sociale eller psykiske problemer i arbejdsprøvning. »Vi oplever, hvor fuldstændig grotesk det er«. Socialminister Eva Kjær Hansen (V) havde dagen før talt om det nyttige i at komme i kontakt med arbejdsmar-kedet, men Lars Andersen understre-gede, at det ikke er muligt for alle. »Men de, der ligger under et vist succeskriterium snakker man slet ikke om«, sagde han. Spørgsmålet om uddannelse og arbejdsprøvning af de udsatte unge blev fl ere gange taget op under landsmødet. Bestyrelsesmedlem Benny Thom-sen, Buegård, understregede, at det ikke er alle der kan få papir på deres kvalifi kationer.
»Vi må kæmpe for retten til at være ufaglært. Det synes jeg er væsentligt,« sagde han. Benny Thomsen nævnte også, at det er et problem, at folkeskolen ikke altid er så rummelig, som den bør være. Børn fra opholdssteder bliver ofte afvist i folkeskolerne.
AkkrediteringLars Egede Andersen fortalte også om akkrediteringsprojektet i sin beretning. »Vi har brugt meget tid til at drøfte akkreditering i bestyrelsen. De opholdssteder, der er under akkre-ditering, er meget begejstrede. Men der er andre opholdssteder, som er imod, mens nogle er afventende. I
til Lars AndersenLOS’ generalforsamling vedtog at oprette en erhvervs-drivende fond. Forsamlingen tog desuden afsked med formand Lars Egede Andersen efter 12 år i bestyrelsen
Marianne Jonstrup holder tale for Lars Egede Andersen, som trådte til-bage efter 12 år i LOS’ bestyrelse.
bestyrelsen skal vi have fokus på alle, også dem, der ikke er under akkredi-tering,« sagde han.
300.000 kr i ny fondLOS’ bestyrelse foreslog, at LOS skal oprette en erhvervsdrivende fond, som kan være ramme om blandt andet akkrediteringsprojektet. En fond har større frihed til at have indtægtsdækket virksomhed end en forening har. LOS’ generalforsamling vedtog, at LOS bruger 300.000 kroner af sin formue på at oprette den erhvervs-drivende fond. Revisor John Cubin, Trekroner Revision, sagde under sin fremlæg-gelse af regnskabet, at det ser godt
FOTO
: N
ILS
RO
SE
NVO
LD
18 Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
Ændringer i etisk nævnLOS’ generalforsamling vedtog to ændringer i bestemmelserne om Etisk Nævn. For det første blev det vedtaget at udvide nævnet med et femte medlem, som skal repræsentere brugerinteresser.For det andet får nævnet ret til at udtale sig direkte – og må ikke mere nøjes med at indstille udtalelser til LOS’ bestyrelse.Generalforsamlingen skulle også vælge et medlem til Etisk Nævn. Der blev genvalg til Peter Mikkelsen, Fonden Ulvskov.
Vi må kæmpe for retten til at være ufaglært, sagde Benny Thomsen, Buegården. Ikke alle kan få et papir på deres kvalifi kationer.
Den nye bestyrelse – fra venstre: Liselotte Juul Sprange, Marianne Jonstrup, John Anderskou, Kim Simonsen, Benny Thomsen, Arne Ras-mussen, Ulrik Rosendahl, Frank Fallentin Sørensen, Simon Gjedde.
ud med LOS’ egenkapital, og at der derfor er råd til at lægge 300.000 kroner i fonden. Ved udgangen af 2006 havde LOS en egenkapital på to millioner kroner. Det skyldes ikke mindst, at 2006 gav et overskud på hele 840.000 kroner. Overskuddet hænger sam-men med, at LOS’ sekretariat har haft færre ansatte end planlagt, og at medlemstilgangen har været stor. I runde tal er medlemskontingenterne steget fra 6,3 millioner kroner til 6,7 mio. kr. I sin fremlæggelse af budgettet var LOS-direktør Geert Jørgensen hurtig til at understrege, at LOS ikke er sat i verden for at spare mange penge op. Derfor er der ikke planer om, at egenkapitalen skal vokse yderligere.
Nye i bestyrelsenUd over Lars Egede Andersen forlod
Dorthe Bondo, Åstrupcentret, besty-relsen. Derfor var der brug for seks op-stillede til fi re bestyrelsesposter og to suppleantposter, og der var lige netop seks, der stillede op. Til bestyrelsen blev valgt Frank Fallentin Sørensen (genvalg), Mari-anne Jonstrup (genvalg), Liselotte Juul Sprange og Benny Thomsen.
Som suppleanter blev valgt Ulrik Rosendahl og Simon Gjedde. Derudover sidder Arne Rasmus-sen, Kim Simonsen og John Ander-skou i forvejen i bestyrelsen. De blev valgt sidste år. Bestyrelsen valgte Kim Simonsen som formand ved sit konstituerende møde efter generalforsamlingen.
FOTO
S: N
ILS R
OS
EN
VOLD
19Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
FOTO
S: N
ILS R
OS
EN
VOLD
Glimt fra landsmøde og generalforsamling
20 Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
Af Eskil Sørensen, journalist
L OS har fået ny formand. Det blev den 52-årige Kim
Simonsen, som er leder af Haugaard-hus nord for Viborg. Han blev udpeget af bestyrelsen kort efter LOS’ generalforsamling. Med Kim Simonsen har forenin-gen fået en rolig formand, der læg-ger mindst lige så meget vægt på at lytte som på at tale. »Jeg er nok ikke en, der bul-drer frem, men jeg har da nogle holdninger,« siger Kim Simonsen. Han nævner tre ting, som vil stå højt på hans liste i bestyrelsesarbejdet fremover. »Akkreditering er utroligt vigtigt. LOS skal have nogle steder ak-krediteret, og vi skal have oprettet et akkrediteringsnævn,« siger Kim Simonsen. Hans eget opholdssted er blandt pionererne, som forventer at blive akkrediteret i år. »Jeg vil også lægge vægt på arbejdet med netværk ude i regio-nerne. LOS skal hjælpe netværkene godt i gang. Det giver rigtigt meget at mødes med andre ledere, så vi skal give LOS’ medlemmer de mulighe-der. Så mener jeg, at vi skal oppriori-tere voksenområdet inden for LOS. Bestyrelsen har fået kritik for, at der kun bliver talt om børn og unge, og det er en rigtig kritik. Der er mange voksentilbud inden for LOS nu, og de skal også have noget ud af medlem-skabet,« siger Kim Simonsen.
– Vil det sige, at voksenområdet skal have en mere fremtrædende plads ved næste landsmøde?»Ja, det kan jeg godt forestille mig.« – Der er fl ere, der på landsmødet talte om, at LOS i højere grad skal markere holdninger til socialpolitikken. Er du enig i det? »Ja, vi skal råbe op for vores bru-gere. Hidtil har vi kun skabt debat, når vi er blevet spurgt. Vi må også gerne skabe debatten selv,« siger Kim Simonsen.
OpbakningKim Simonsen blev valgt ind i LOS’ bestyrelse for to år siden, og han har det med at ’blande sig’. Blandt andet har han været skolebestyrelsesfor-mand på sine børns skole. Da Lars Egede Andersen for nogle måneder siden fortalte LOS’ besty-relse, at han ville gå af som formand, var der ikke andre, der bød sig til.Kim Simonsen sagde efter noget overvejelse, at han var villig til at tage posten, og fi k med det samme resten af bestyrelsens opbakning.Han syntes ikke, at opgaven lød afskrækkende. »Før havde LOS jo en arbejdende bestyrelse, men i dag er det en poli-tisk bestyrelse, som kun fastlægger de store linier, så tager sekretariatet sig af resten,« siger han. Efter bestyrelsesmødet var der lige det med spørge familien, men som han siger:»Min familie er vant til, at jeg ikke kan lade være med den slags.«
De fl este klarer sig– Hvad kan du især godt lide ved arbej-det med udsatte børn og unge? »Det er det med at skabe rela-tioner, der er spændende. At man ser, at børn, der kommer med store problemer, alligevel kan få et rimeligt fornuftigt liv. Det at skabe den tillid, der skal til, fascinerer mig,« siger Kim Simonsen. »Mange af dem klarer sig. De bliver ikke direktører. Ja, der er også nogle af vores, der sidder i spjældet. Men langt de fl este klarer sig,« siger han.
En gammel drømKim Simonsen blev uddannet pæ-dagog i 1984 efter nogle år blandt andet som kok i restaurant »Faklen« i Aalborgs hektiske Jomfru Ane Gade.Som pædagog har han haft en række job med vanskelige børn og unge, også nogle ledende jobs. Han og hans kone, Else Simon-sen, har hele tiden parallelt med deres jobs haft plejebørn i deres hjem nord for Viborg, og de har haft en drøm om en dag at skabe deres eget behandlingssted. Da en naboejendom blev sat til salg i 1994, realiserede de ideen. De åbnede Haugaardhus med syv børn i dagbehandling og interne skole i 1995. Det er siden blevet udvidet til at være et døgnbehandlingssted med skole. Der er i dag 20 børn og unge, der kommer fra kommuner i Jylland og på Fyn. Stedet har 40 ansatte.
Rolig nordjyde ny At skabe en tillid og se de unge komme godt videre i livet, er noget af det LOS’ nye formand Kim Simonsen kan lide ved sit arbejde. Han har sammen med sin kone opbygget et stort opholdssted
21Gi’ LOS • 2-2007
GENERALFORSAMLING
Else og Kim Simonsen har købt endnu en nabogård for at have plads nok til tilbuddene. Som leder er Kim Simonsen uden for vagtskemaet, men han ser alle ’sine’ børn hver dag. »Jeg møder dem hver dag. Det er vigtigt at have nogle relationer til de unge, ikke mindst den dag, der op-står en konfl ikt,« siger Kim Simonsen.»Relationer« er et vigtigt ord på Haugaardhus.»De unge skal ses, høres og forstås hver dag.«
y LOS-formand
Kim Simonsen, ny formand for LOS.
KIM SIMONSEN
• Født i Karup i 1954• Gift med Else Simonsen• Parret har tre børn på 35, 30 og 20
år, hvoraf den yngste bor hjemme.• Vokset op i Svenstrup, syd for Aal-
borg• Uddannet kok• Uddannet pædagog i 1984• Tre-årig efteruddannelse på DISPUK• Forskellige jobs på institutioner for
udsatte børn og unge samt i so-cialforvaltningen i Møldrup Kom-mune.
• Startede i 1995 behandlingshjem-met
• Haugaardhus fra bopælen nord for Viborg. Stedet har i dag omkring 20 børn og unge.
22 Gi’ LOS • 2-2007
KLUMME
der er med til at gøre diagnoser attraktive. At der pludselig er noget relativt konkret at tage udgangspunkt i. For forældrene. Og for de professionelle.
DIAGNOSER UDFYLDER med andre ord et tomrum. I nogle af de tilfælde, hvor hverken forældre eller de professionelle, som i det daglige har haft med barnet at gøre, tilsyneladende har været i stand til at fi nde svar på, hvorfor barnet er det barn, som det er.
KAN MAN forestille sig, at pædagoger for eksempel vil kunne beskrive et barn lige så præcist som psykologer eller børnepsykia-tere kan. Uden at gøre brug af diagnoser. Er det diagnosen i sig selv, der er det afgørende. Eller er det beskrivelsen af barnet, kunne man også spørge. Og hvor-dan påvirkes for eksempel pædagogers beskrivelser af barnet i øvrigt af, om barnet har fået tildelt en diagnose eller ej.
FOR NYLIG talte jeg med nogle pæda-goger i en daginstitution, hvor et barn på baggrund af en psykologisk undersø-gelse havde fået diagnosen infantil autist. Imidlertid var nogle af pædagogerne ikke umiddelbart enige. Det gjorde de derfor gældende over for den børnepsykiatriske afdeling. Svaret var, at det, der var tale om, var infantil autisme i »den brede forstand«. Så skulle det vist også være på plads.
TILBAGE TIL Emil fra Lønneberg. Han fi k aldrig sin diagnose.I dag havde der nok ikke været nogen vej udenom.
jens bundgaard nielsens perspektiv
Hvad fejlede Emil fra Lønneberg?
H an hejste sin lillesøster op i en fl agstang. Han gjorde sin far
momentant vanvittig gang på gang. Han opførte sig fuldstændigt uforudsigeligt. Og tog i øvrigt ikke mod fornuft fra ret mange. Lige med undtagelse af sin gode ven Alfred. Og selv her kunne det knibe.
I DAG ville Emil uden tvivl have kunnet smykke sig med op til fl ere diagnoser. ADHD for eksempel.Om det havde gjort ham betydeligt lykke-ligere, kan man formentlig godt diskutere. Men at han, i givet fald, var blevet den første sognerådsformand med diagnosen ADHD, vil man nok ikke kunne have taget fra ham.
IKKE ALLE professionelle er lige begej-strede for, at børn meget tidligt får tildelt en diagnose. De oplever for eksempel, at det kan være med til at fastfryse billedet af de pågældende børn. Eller at det kan være med til at fj erne opmærksomheden fra det, der, efter deres mening, egentlig er problemet. For eksempel en mor eller far, der har så store personlige og sociale udfordringer med at leve livet, at barnet uundgåeligt påvirkes af det.
JEG VED ikke, om der er foretaget under-søgelser af, om børn med diagnoser klarer sig bedre end børn, som ikke har fået tildelt en diagnose. Selvom de har haft en sammenlignelig adfærd. Men måske bare har haft pædagoger, lærere og forældre, som ikke har haft brug for at få nogle bogstaver hæftet på barnet for at kunne forholde sig til det.
EN DIAGNOSE giver, i hvert fald tilsynela-dende, noget håndfast at forholde sig til. Og det er måske i virkeligheden også det,
23Gi’ LOS • 2-2007
REJSEBERETNING
Af Anette Skougaard, kontaktpersonBotilbuddet Satellitten, Jyderup
I botilbuddet Satellitten i Jyderup, med plads til 14
voksne psykiske syge, har vi tradition for at tage på skitur hvert år. Sidste år havde vi Annettes datter Rosa med, og det var en succes, derfor tog vi chancen og inviterede Siv og Asbjørn med sammen med deres far Mads. En medarbejder havde sin søn med. Vi var ialt 14 afsted. Hjemmefra tjekkede vi, om der var sne. Få dage før afrejsen så vi, at der var faldet sne i Westendorf, alle var glade og forventningerne steg. Vi kom, efter en lang togtur til alperne, hvor var sneen?? Guiderne beroligede os med, at
vi godt kunne løbe på ski – det var ikke til at tro, for landskabet mindede mest om sommer i Tyrol, men dog med enkelte sneklatter og snebe-lagte bjergtinder.
Annette og Rosa havde været med året før, og de tog sammen på skibakken allerede første eftermid-dag. Det var rigtig fedt at ku’ løbe med det samme, mens nybegynder-
Rosa med mor, Siv og Asbjørn med farSkitur til Østrig
Sneen var langt væk...
24 Gi’ LOS • 2-2007
REJSEBERETNING
ne måtte se til og vente på at komme på skiskole til næste dag. »Det var dejligt at løbe sammen med mor, for så kunne jeg grine af hende, når hun væltede«, siger Rosa med et glimt i øjet. Både Annette og Rosa er enige om, at de har hygget sig og grinet en del sammen. Asbjørn ville ikke med uden sit snowboard, som han efter aftale så kunne bruge efter skiskolen. Det kom aldrig i brug, for han var fuldt optaget af at stå på ski og var bare helt færdig, når vi nåede aften. Siv og Asbjørn overskred begge nogle grænser og nogle gange kil-lede det i maven, specielt de sidste dage, hvor der kom fart på skiene ned af bjerget. »Jeg er godt nok stolt af mine unger«, sagde deres far fl ere gange. Hans største oplevelse var, at stå på det højeste bjerg og se ned på børnene, der stod fl ot på parallelski ned af bakken efter ski-læren. Det oversteg mange gange hans forventninger om, hvad både børnene og han selv ville kunne opnå på en uge. Skiskolen sluttede med en slalom-konkurrence, som både de voksne og børnene gik op i med liv og sjæl.Her er børnene klar til Slalomkon-kurrence, på en bane, som mere var til skøjter.
Deres danske skilære sørgede for opvarmning og gav de sidste gode råd. »Jeg havde vundet, hvis jeg ikke havde misset den sidste port«, sagde Mads, da Bettina løb med 1. pladsen og en fl ot pokal. Børnene fi k alle medalje og et fl ot diplom, det hænger i deres værelse og alle indrømmer gerne, at de er stolte af deres indsats, og at de har vist det til deres venner. Børnene legede sammen, når vi var på hotellet, det eneste pigerne kan komme i tænke om, der var ir-riterende på turen, var drengene og drengene var så til gengæld enige om, at det var pigerne! De syntes, det var kedeligt at komme hjem, til gengæld vil de alle 3 gerne med til næste år og er begyndt at glæde sig! Asbjørn og Siv kom glade hjem til deres mor og hun fortæller, at der er sket så meget med Asbjørn, han er mere selvsikker og glad. Børnene tager nu selv bussen de 35 km. op til far. Børnenes mor havde været bekymret for, om Siv ville få hjemve, det fi k hun ikke – »jeg ville da godt ha’ hørt deres stemmer lidt mere, og ikke kun nøjes med små SMSer«, siger hun med gælde i stemmen over det er gået så godt. Det betyder me-
get for mig at vide, at Mads kan klare at have børnene så mange dage Både Mads og Annette er enige om, at det er vigtigt, at børnene ser, at de har livsglæde, at de ser dem glade, så kan de måske bedre klare, de perioder hvor de ser, at foræl-drene har det dårligt. De tro begge, at det betyder meget for børnene, at det fungerer, at kunne være sam-men i længere tid. Mads tror, at det betyder meget for dem, at se far lave nogle ting, som andre gør, så de ty-deligt kan fornemme, at selvom han bor i et botilbud – er han ’almindelig’. Annette og Mads er begge glade for at have kunnet give børnene den oplevelse. Vi har meget at snakke om og mindes. Turen blev anderledes, end de andre skiture vi har været på. Mange fl ere kom helt op på toppen af bjerget og tog de udfordringer, overskred nogle grænser og fi k gode erfaringer med, at det først giver »killer i maven og gele i benene«, hvorefter stoltheden og glæden tager over. Personalet var tilstede på en anden måde og børnenes glæde smittede alle. Så selvom sneen langsomt for-svandt på bjerget, fi k vi 5 gode dage på ski. De fl este glæder sig allerede til næste år.
En glad far, der er stolt af sin indsats. Og glad for den den
hjælp skilæren ydede.
Annette øvede sig i at tage ansvar, her øver Annette sig vist i at være den voksne og sætte grænser!
25Gi’ LOS • 2-2007
DEBAT
K ære LOS,Tak for Landsmødet 2007.
Som altid også en række fi ne men-nesker at lytte til. Især tak til Preben Brandt for hans tale uden omsvøb. En mand, der i den grad bærer præg af et langt, godt liv sammen med de udsatte voksne, dem vi andre ikke kan lide, som han kaldte dem. Han var så også den, der fortalte mest om vores relationer til de vanskelige, underlige og indad eller udad reagerende børn og unge og voksne, som vi arbejder med i det daglige. Landsmødet er efterhånden pudset så meget af i kanterne, at vi næsten glemmer de herlige eksisten-ser, vi er sammen med i det daglige. Der er ingen af os, der provokerer. Er virkeligheden, at vi alle sammen at rigtig godt tilpasset til hver vores lille niche virksomhed med børn, unge og voksne utilpassede? Ærgerligt nok, at der ikke bliver noget mere ra-masjang ud af det, når vi er sammen.Se bare på boderne. Det var en nyskabelse, at de forskellige tilbud kunne vise deres tilbud frem i en bod. Boderne var lagt ned i den nederste del af hallen – lidt væk fra det hele, og desværre var der ikke ret mange, der havde lavet en lille udstil-ling om deres tilbud – og desværre var der ikke ret mange, der fandt derhen. Og så var de alle buret inde i små sirlige indretninger. Det kunne være herligt, hvis der kom noget mere markedsplads stemning over Landsmødet. At vi viste frem, hvad vi har at være stolte af fra de forskellige virksomheder, vi driver. At vi kom med billeder, kunstværker, overvejelser, cykler, ri-dehjelme, små skibe og alle de andre
herligheder, som gør hvert vores sted til netop det sted, vi holder meget af, fordi det hjælper de børn, unge eller voksne, som vi arbejder. Prøv at forestil jer en sådan velkomst til Landsmødet – den store velkomsthal som et stort kulturmøde med de utilpassede børn, unge og voksne – og os, der er sammen med dem. Så ville der komme en anden stil over Landsmødet. Så ville vi kunne se, hvorfor vi er så gode i LOS til at lave disse små virksomheder – og hvorfor vi bliver ved og bliver ved. Og det kunne endda være, at der var andre, der ville komme i godt humør af at kigge med. Jeg håber, at der til næste Landsmøde er en kæmpe udstilling i forhallen med alle mulige spændende pædagogiske instru-menter fra alle de spændende pæda-gogiske virksomheder, vi driver. Så vi virkelig kan stjæle alle mulige gode ideer fra hinanden. Give and take. Og med garanti ville der komme fl ere kommuner forbi for at høre mere om disse sælsomme steder og særlige
Ville du være deltager på Landsmødets Markedsplads?
PS. For de af jer, der ikke så vores bod på Landsmødet: Velkommen til en god dag i Chri-stianshede Zoo. Dagskort for hele jeres opholdsssted, botilbud eller skolebehandlingstil-bud: 1 kasse sodavand. Rundvisning ved vores velrenom-merede rundvisere er inkluderet, en slange om halsen, en tur med ponyvognen, en abe på nakken med meget mere.Frokost og kaff e kan købes.
mennesker. Efter min mening skal vi arbejde meget mere på at synliggøre mang-foldigheden i LOS. Vi skal helt sikkert passe på, at vi ikke bliver for kedelige og alt for tilpassede i LOS, så vi ligner alle de andre.
Mange hilsner fra Anders Svensson, Småskolen på Christianshede Zoo.
En slange om halsen er et af tilbudene fra Christianshede Zoo.
AR
KIV
FOTO
26 Gi’ LOS • 2-2007
DEBAT
D er fl orerer mange forskellige opfattelser af etniske familier.
Bl.a. tror en del på, at det kollektive familieliv stadigvæk eksisterer, og at forældrene bestemmer, hvem deres børn og unge skal giftes med. Med dette indlæg vil jeg nævne to cases, som viser et noget andet billede. De to aktuelle cases viser, at udviklingen er på vej i retningen væk fra kollektivet og over imod det individuelle familieliv.
Jeg græder for mig selv»Jeg græder for mig selv«, sagt af en etnisk far i forbindelse med, at hans børn som voksne tog beslutningen om at fl ytte hjemmefra (der er her tale om både en pige og en dreng). Faderen viste tydeligt sine følelser, og her lægger jeg, ud fra mine tera-peutiske erfaringer, specifi kt vægt på, at den etniske mand, det gælder både den yngre og ældre generation, ikke længere kun viser følelser aff ødt af vrede, men også er begyndt at vise de bløde sider, som indeholder tårer.Faderen jeg omtaler, viser tydeligt, at hans rødder og tanker er i den kollektive livsstil og mentalitet, men han er også klar over, at de unge har deres eget liv, og skal følge deres
egen overbevisning. Derfor har de hans opbakning, men det er hårdt for forældrene, at deres unger fl ytter hjemmefra. Det positive ved den omtalte far er, at han ville foretrække, at børnene blev boende hjemme, og levede den kollektive livsstil sammen med forældrene under ét tag, men at han for børnenes skyld støtter op omkring deres ønsker. Med denne case vil jeg gerne vise, at én ting er, hvad forældrene ønsker, en anden ting er, hvordan udviklingen er. Der er i høj grad tale om den individuelle udvikling.
Kærlighed over grænserVi tager fejl, når vi tror, at etniske for-ældre bestemmer, hvem deres børn skal giftes med. Jeg oplever gentagne gange, at unge selv bestemmer, hvem de skal giftes med. De unge tager ud-gangspunkt i følelser, når de vælger partner, og vælger ikke ud fra kul-turel kodeks, religion eller forældres ønsker. Jeg var til et bryllup med et ungt par, som selv havde taget beslutnin-gen om at blive gift. Det var meget tydeligt, at de havde bestemt sig ud fra deres følelser. Det var et stort og festligt bryllup med 700-800 gæster, og brudeparret var meget forelskede.
Det interessante ved brylluppet var, at det ikke var et traditionelt etnisk bryllup. Det bestod af tre nationa-liteter. Et sådant globalt bryllup viser tydeligt endnu engang, at den kollektive families tradition med, at forældrene bestemmer, at børnene skal giftes indenfor familiens, lands-byens eller landets grænser er forbi. Brudeparrets forelskelse lå til grund for beslutningen. Til festen blev det endnu engang vist, at mennesker kan have forskellig hudfarve og religion, men når det kommer til en sådan højtidelighed, kan de tre nationaliteter inddrage danse og feste fra hver deres kultur sammen uden problemer. Det var en fantastisk oplevelse. Det er beklageligt, at mange ikke har oplevet denne side af etniske familier, som eksempelvis en festlig-hed af denne art. For havde de det, er jeg sikker på, de ville få en anden oplevelse af, hvem der bestemmer.Jeg håber, at jeg med de to indlæg kan være med til at vise, at den kollektive mentalitet ikke er en statisk størrelse, men at den er under udvikling hen imod den mere indivi-dualistiske, hvor de unge selv tager beslutninger.
egen overbevisning. Derfor har de hans opbakning, men det er hårdt
Det interessante ved brylluppet var,at det ikke var et traditionelt etnisk
Jeg græder for mig selvAf Ahmet Demir
27Gi’ LOS • 2-2007
EVENTYR
længden«. Kvinden svarede »Jamen er det alt hvad du vil have?«, »Ja, det er, hvad jeg kunne tænke mig«. »Meget vel, det vil jeg tænke over i to dage og to nætter« sagde kvinden.
Og det gjorde hun ganske nok. Efter 2 dage og 3 nætter, kom hun igen og sagde »okay, hvis du vil have mig, så må vi få noget kvæg og noget mere land«. Så det gjorde de, men en morgen da de stod op, så de noget de ikke havde regnet med. Den lille fugl havde stiftet familie og de to fugle sang så fl ot sammen og de alle sammen levede lykkeligt til deres dages ende.
EVENTYR:
Den ensomme bonde
Hver morgen kom den lille fugl, som sang så smukt for ham, at han glemte alt om at være så ensom og alene.
Af Mikkel Henrik Bæk, elev på opholdssted
D er var engang en bonde, der boede for sig selv i et lille
smukt hus ude på landet. Det eneste der holdte ham i live var hans afgrøder, men helt ensom var den gode bonde ikke. For hver morgen kom den lille fugl, som sang så smukt for ham, at han glemte alt om at være så ensom og alene.
Dagene gik, hele syv dage i alt.Det var en normal morgen, ligesom alle andre, men pludselig stoppede den lille fugl sin sang og en fl ot kvinde kom til syne. »Hej bonde; kan du få din fugl til at synge igen? For dette lyder så gan-ske fl ot« og bonden svarede: »Nej, det bestemmer den selv, om den har lyst, De må have skræmt den, men kom igen i morgen før solopgang og hør den synge.« Kvinden svarede »Det vil jeg meget gerne«.
Dagen gik og natten kom og det blev morgen og lige før solopgang kom den smukke dame igen, som aftalt. Da solen stod op, begyndte fuglen at synge. Det nød både bonden og damen, i tre dage i alt. På tredjeda-gen sagde kvinden: »Hvad vil du have for den fugl« og bonden svarede »Den er skam ikke til salg, for fuglen er sin egen herre og kan ikke puttes i bur.« »Ok, hvad vil du så have for dit hus?«, bonden svarede »ikke til salg«. Kvinden »Er du sikker, jeg er trods alt dronning af dette kongerige, så du kan få alt«. Bonden svarede »Så fi k tonen en anden lyd ... jo, se, jeg har været enlig hele mit liv, så en hustru at dele alle mine smukke ting med og til at lave andet en brød og øllebrød, for det bliver kedeligt i
28 Gi’ LOS • 2-2007
Incestens smerte
Egoismens smerteBrændende berøring på hvid bange Glaspapirhud
Brændende isnende berøringGlasset krakelererSjælen fryser til isogSjælen brænder væk
Splintret glas i øjnene Brandmærker på hud og Dybt ind i sjælenFor altid
En uforståelig uforglemmelig utilgivelig SmerteUopløselig og ustyrligGemt i en ækel og grim boksGemt i en kugle af tyndt glasGemt i et stormasket netGemt i hver en celle af min krop
Frygtens forvandling
I starten var jeg bangebange for det der sketebange for det jeg ikke forstodbange når det gjorde ondtJeg var bange for min far
efterhånden blev jeg til en dukke Dukker føler intetjeg var ikke bange mereFrygten havde lammet migjeg blev til en dukke
Far er forsvundet, han sagde han ville dø!
Jeg hader dig lige nuFordiJeg elsker digJeg savner dig så meget atJeg ville ønske Du aldrig kom tilbage, af frygt for At miste digIgen
Jeg tænker på DigHvor er du
Når jeg ser dig Igen Om det så først bliver i himlenVil jeg stadig elske dig Fordi du er min farMen Jeg vil altid Hade din sygdom
Til mor
det er ikke fordi jeg ikke Savner digDet er ikke fordi jeg ikke Elsker digdet er ikke fordi jegHader dig det er ikke fordi jeg Er ligeglad
Men
Der er noget i mit indreJeg ikke Kan fi nde
Måske Er det den Mor Jeg ville ønskeJeg havdeHaft
Incest og familie
DIGTE
29Gi’ LOS • 2-2007
DIGTE
Lys udvikling
Før var alting UsikkertNuer detMere sikketFør var altingbare ligegyldigtNuEr det både godt og skidtFør var altingnæsten utåleligtNu er det til at holde udFør kunne jegkun se sortNu Kan jeg se alle regnbuens farver
Drøm
Engang drømte jeg om at være en anden. Nu drømmer jeg om at vide hvem jeg er.
Med venlig [email protected]
Digtene er skrevet af en ung pige på 22 år,
der tidligere har boet på et opholdssted.
Har du kommentarer til digtene, er du me-
get velkommen til at maile til hende. (Red)
Livets farver
30 Gi’ LOS • 2-2007
Akkreditering i LOSEr der på jeres opholdssted brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til CAU og LOS’ krav til
akkrediteringsmodellen?
Vi tilbyder ydelser der er tilpasset det enkeltes opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder.
Vores mål er at medvirke til personlig læring, vidensdeling, udvikling af jeres tilbud, dokumentere kvalitetssikring og understøtte stedets forberedelse til akkreditering.
Vi er uddannede LOS assessorer eksaminerede af Dansk standard
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til
Fonden PRO vedAnders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10
www.fondenpro.dk
Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2007
Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side H:230mm, B:150mm Kr. 1.800,-1⁄2 side H:110mm, B:150mm Kr. 1.060,-1⁄4 side H:110mm, B: 70mm Kr. 580,-
Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.
Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 1.3.2 10.05. 1.6.3 10.08. 1.9.4 10.11. 1.12.
Annoncer er i s/h og afl everes i pdf-format (høj opløsning / press optimized). Ved andre formater bedes dette aftalt først.
31Gi’ LOS • 2-2007
Rådgivning i forbindelse med· Dokumentation· Akkreditering· Værdiafklaring· Etiske dilemmaer· Stress og jag
www.stoa.dk
Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations. Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders MadsenTel. 86520784
32 Gi’ LOS • 2-2007
TILBYDER GRUNDKURSER
I PRAKTISK NEUROPÆDAGOGIK
MÅLGRUPPE: Alle personer der har interesse for
området.
01.03.2007: Medfødt alkohol- og narkoskader
11.10.2007: set ud fra neuropædagogiske
principper.
12.04.2007: Asperger Sympdrom
01.11.2007: set ud fra neuropædagogiske
principper.
03.05.2007: DAMP-MBD
15.11.2007: set ud fra neuropædagogiske
principper.
31.05.2007: Senskader
29.11.2007: set ud fra neuropædagogiske
principper.
09.08.2007: Hvad er neuropsykologi og
neuropædagogik
og hvad kan det bruges til ?
13.09.2007: Medfødte hjerneskader
set ud fra neuropædagogiske
principper.
27.09.2007: Omsorgssvigt
set ud fra neuropædagogiske
principper.
UNDERVISER: Socialpædagog og leder
Ll. NØRREMARK VIBEKE
MONNICK
PRIS: Kr. 450,- Pr. KURSUS.
BESTIL BROCHURE FOR RESTEN AF ÅRET
Kontakt: Vibeke Monnick-Nielsen
Tlf. 59 65 69 55 • Fax 59 32 41 61
Vi tager gerne ud og underviser på jeres arbejdsplads – få en fast pris
Sommersjov på Baaring Højskole
Hvad skal du lave i sommerferien? • Sejle kajak?• Danse brasiliansk kampdans?• Lave dit eget fi ltsjal? Eller prøve et andet af vores spændende tilbud?Ta’ på Sommerhøjskole Søndag d. 8. juli-14. juli på Baaring HøjskolePris: 1800,- kr.
Læs mere på [email protected] eller ring til os på tlf. 64481108 og få tilsendt en brochure.
33Gi’ LOS • 2-2007
Kursus i ToscanaVidste De, at man kan holde en uges seminar/kursus i luksusomgivelser i Toscana (inklusiv rejse) for det samme som på et dansk standardhotel/kursuscenter?De skal bare køre til Billund og 4 timer efter erDe i vores hænder!
Tlf. + 39 34 666 100 30
NydToscana
Eksklusiv, toprenoveret landejendommed udendørs swimmingpool.
12 dobbeltværelser, alle med bad.
Stort, dejligt mødelokale og internet rum med trådløs forbindelse.
Italiensk mad og vin.
Daglig dansk leder.
Privat transport til og fra Pisa Lufthavn.
www.nydtoscana.dk [email protected]
Værktøjer, der giver dig mere tid til det vigtige …
Omsorg
Forståelse
Motivation
Overblik
2.500 institutioner & Bosteder har allerede købt systemer med omtanke
Kompetente løsninger til hverdagen Administrative løsninger til hverdagen Socialpædagogiske værktøjer
Behovene er omdrejningspunktet Sammenhæng i indsatsen Dokumentation for det sociale arbejde
Kontakt os på telefon 70 20 49 60 eller se mere på www.datasign.dk ...
34 Gi’ LOS • 2-2007
Stor 3. længet ejendom velegnet til opholdssted udlejesBeliggenhedEjendommen er beliggende i Asperup tæt ved Middelfart og udsigt til Båring Vig. Stor grund på 5.000 kvm. med
stor have og fodboldbane.
EjendomsbeskrivelseEjendommen består af 3 bygninger:
• Stuehus på 244 kvm. fra 1980 som indeholder 5 beboerværelser, 2 toiletter med bad, fælles køkken/spisestue,
fælles TV-stue samt kontor/personalerum.
• Hobbyværksted med kondirum og mødelokale samt garage
Ejendommen er godkendt til institutionsformål og anvendes pt. som døgninstitution for 5 unge med Aspergers
syndrom / autisme. Lejemålet ophører 01.08.2007 og kan overtages umiddelbart efter.
Muligheder for udvidelseDer foreligger skitseforslag til udvidelse af institutionen med en ny bygning på ca. 240 kvm. fordelt med en stue-
etage på ca. 120 kvm. indeholdende 2 lejligheder, fællesstue, toilet og et ekstra værelse. 1. sal indeholdende 6
værelser og 2 store badeværelser.
Er i en gruppe, der går med tanker om at starte et opholdssted – men ikke helt kan overskue køb af bygninger, så
kontakt os for en uforpligtende drøftelse.
Kontakt
Cervo Ejendomsselskab Tlf.nr. 66 11 45 70
Kongensgade 39 [email protected]
5000 Odense C www.cervo.dk
Totalløsninger inden for narkotikatestning
Pilgrim Medical / Security ApSOverfl adetest, sved-, spyt- og urinprøvetest
Strandsegaardsvej 1D • 3310 ØlstedTlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32
e-mail: [email protected] vores hjemmeside: www.drugtest.dk
35Gi’ LOS • 2-2007
Hjemmesider ogpræsentations-
materiale• Trænger jeres hjemmeside til et nyt de-
sign – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?
• Har I brug for en folder, som fortæller om jeres institution?
Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud.
HUSK, der er rabat til LOS-medlemmer!
ph7• kommunikationTlf. 86 76 04 16 • Mail: [email protected]
www.ph7.dk
ph7 • kommunikation
LOS-medlemsrabat
Hjemmesider til alle medlemmer af LOS
click-a-siteLæderstræde 9
1201 København Ktel. 333 84 111
www.cas.dk
LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.
I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.
I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.
Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.
Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.
Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.
Gi' LOS
Tegn abonnement
Henvendelse til sekretariatet:
tlf. 70 23 34 00 • [email protected]
36 Gi’ LOS • 2-2007
Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.
Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.
Har I Bocartsom aktivitet?Hvis ikke, måske I også skulle over-veje Bocart som fremtidig aktivitet.
Bocart A/SBo Sørensen • Marsvej 3A7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: [email protected] • www.bocart.dk
Mere end 500 elever fra institioner besøger
Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.
alt t
il ko
ntor
etM
ogen
s D
aarb
ak
Aalborg, Silkeborg, Brønderslev og København.Tlf. 96 33 33 33daarbak.dk
Mogens Daarbak A/S er totalleverandør indenfor kontorforsyning. Med flere end 90 ansatte, mere end 38 års erfaring og mere end 16.000 m2 butiks- og lagerareal i vore forskellige afdelinger, er Daarbak den solide, kvalitetsbevidste partner.
* Kontorartikler* Kontormøbler* Beplantning* Grafisk* Maskiner* Værksted* Emballage
37Gi’ LOS • 2-2007
Image Data ApSSolsortevej 13, Assentoft, 8900 Randers Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: [email protected]
Et sikkert og prisstærkt produkt. Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 500,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr
Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger. Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos Verinet, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet.
Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.Planner4You er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet.
Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus
MØDEPLAN
JOURNAL
KARTOTEK
INTERNT BESKEDSYSTEM
KALENDERSYSTEM
www.planner4you.dk
AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU
FILHÅNDTERING
38 Gi’ LOS • 2-2007
X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til ledere og institutioner
Holmbladsvej 15 – 8600 Silkeborg
For at booke tid med en af vore konsulenterring 86 85 43 43 eller mail til [email protected]
For spørgsmål til aftalen – kontakt LOS Konsulent Jørn Ellgaard tlf. 22 60 62 33 ellerX Systems, Jakob Korsgaard tlf. 25 24 38 11
Fordelsaftalen med LOS giver dig adgang til markedets mest innovative og nyskabende produkter. Vi tilbyder LOS medlemmer, at være blandt de første til at opleve vort stærke sortiment på nærmeste hold. Aftalen giver dig højkvalitetsprodukter til markedets bedste priser. Glæd dig til at se blandt andet:
Ergonomiske IT-produkter til undervisning
CopyBoards – Whiteboard med direkte print-to-paper funktion. Erstatter tavler og whiteboards
Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring
Casio Labelling Program, markedets største udvalg og Danmarks eneste aut. forhandling
Patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng
39Gi’ LOS • 2-2007
CopyTosh A/SLykkegårdsvej 15
4000 Roskilde46 75 68 00
www.copytosh.dkLeverandør til LOS
40 Gi’ LOS • 2-2007
KøgeTlf. 70 10 20 33
• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde
Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.
41Gi’ LOS • 2-2007
Microsoft Dynamics C5 holder styr på økonomien …
Finans
Debitor-/Kreditorkartotek
Offentlig fakturering
Lønopsætning
Løngrupper
og meget mere ...
Med en Microsoft Dynamics C5-løsning får du
Et effektivt og fleksibelt program
Den bedste løsning til de administrative opgaver
Kontakt os på telefon 70 20 49 60 og hør mere …
- din tilfredshed er vores succes!
Se mere på www.datasign.dk
42 Gi’ LOS • 2-2007
PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte
tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.
I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.
Det taler for sig selv!
Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsord-
ning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS”
og “Medlemstilbud”.
1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder
Kontakt til Trine Andersen
Telefon 39 17 56 31
Mobiltelefon 20 11 98 76
PFA Pension
Telefon 39 17 50 00
www.pfa.dk
Kirstine.indd 1 22-08-2005 14:05:06
43Gi’ LOS • 2-2007
“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”
“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”
“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse”
Vi har kunder over hele landet.
Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.
NET-Revision anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring/løn. Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.
Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fl eksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.
NET-Revision4750 3080 - www.net-revision.dk
PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup
Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail [email protected]
Assistance til:
Opstart og bogholderimæssig assistance
Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private
Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter
Personlige indkomst- og formueopgørelser
Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver
Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.
44 Gi’ LOS • 2-2007
REVISORERNEHAGES GAARD
Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.
Ring og få en uforpligtende snak.
Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460
Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk
Revisionsfi rmaet
JOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer
For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.
Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.
Telefon 86 92 75 66Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22E-mail: [email protected]
Gi' LOS
Tegn abonnement
Henvendelse til sekretariatet:
tlf. 70 23 34 00 • [email protected]
45Gi’ LOS • 2-2007
Slip for besværet medden daglige bogføring.
Regnskabs- og bogføringsassistance.
Lønafstemning.
Larsensvej 6
3230 Græsted
Tel 3526 4599
Fax 3526 4399
Mobil 4075 4243
GRÆSTED
ADMINISTRATION
BETTINA HØGFELDT
revisor
46 Gi’ LOS • 2-2007
TREKRONER REVISION A/SSTATSAUTORISEREDE REVISORER
Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger,
special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere
end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede
medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der
betjener kunder over hele landet.
Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for:
• Bogføring
• Skatteplanlægning
• Generationsskifte
• Pensionsplanlægning
Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.
www.trekronerrevision.dkUniversitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99
• Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse
• Opstart og budgetter
• Regnskab og revision
47Gi’ LOS • 2-2007
Advokatfi rmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin-ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.
Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale-jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med amter og kommuner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.
Advokat Lene DiemerHovedgaden 30 B, 1 TH • DK-3460 Birkerød
Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 82 07 [email protected]
Advokat for LOS
�� Gi’ LOS • 1-2007
LOSSkINDERGADE23,ST.1159køBENhAVNk
Magasinpost B
pFa pension og merkur tilbyder i samarbejde:
LOS pensionpensionstilbuddet med de fleste muligheder
PENGEINSTITUT MED HOLDNING
Kontakt:
Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06eller
PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00
los-pension er en fleksibel pensionsordning, der kan
tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres
holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges
til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,
ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for
erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3
invaliditet.