N R . 2 • 9 . Å R G A N G • J U N I 2 0 0 2 Gi‘ LOS

LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER OG SKOLE- BEHANDLINGSTILBUD

LOS i en brydningstidLOS i en brydningstidLandsmøde og

generalforsamlingLandsmøde og

generalforsamling

Leder

2 GI‘ LOS • 2-2002

Landsmødet 2002 var en stor succes med 331 del-tagere fra 101 forskellige opholdssteder og skole-

behandlingstilbud samt diverse gæster fra amter, fag-lige organisationer og interesse organisationer. So-cialminister Henriette Kjærs åbningstale gav opmun-tring for mange i salen, med sin positive holdningtil de private tiltag og tilsagnet om, at tilsynet skalvære overordnet og ikke gå i detaljer, der fratagerdet enkelte sted muligheden for at bevare sin inte-gritet og den enkelte leder retten til at lede og forde-le arbejde samt styre økonomien. Den klare meldingvar, at pris og tilbud skulle være gennemskuelig ogsammenlignelig, og derudfra ville konkurrencen ste-derne imellem og mellem offentlige og private til-bud danne prisgrundlaget. En anden meget klarudmelding fra socialministeren var, at svingdørsbørnog fejlvisiteringer ikke kunne accepteres. Et punkt,som LOS i de sidste år har arbejdet meget med, bl.a.i et samarbejde med KL omkring visitationen.

LOS er helt klart enige i, at dårlig visitationsarbejdeer uacceptabelt.. Og at det er opholdsstederne ogskolebehandlingstilbuddenes pligt, at sikre den ret-te matchning, så udgangspunktet for et succesrigtarbejde er tilstede. Der kan blot her være et pro-blem omkring opsigelsesvarslet, som mange kommu-ner og amter kun øsnker skal være måneden ud plus30 dage. Dette meget korte opsigelsesvarsel ville dogvære langt nemmere at bære, hvis det enkelte stedhavde den tilstrækkelige kapital akkumuleret ogdenne kapital var til rådighed bl.a. til sådanne situ-ationer.

Månedens gyser er undersøgelsen ”Specialundervis-ning på anbringelsessteder og dagbehandlingstil-bud” af Inge Bryderup m.fl. fra Danmarks Pædago-giske Universitet. Konklusionen er ikke til at tagefejl af: undervisningen på dette område er megetkritisabel og langt fra god nok. Det er selvfølgeligtaltid godt at få et spark til at gøre arbejdet bedre.Som udgangspunkt bør det være en naturlig del af

vores arbejde, hele tiden at høj-ne kvaliteten. Derfor har LOSogså arbejdet med dokumentati-on af kvaliteten inden for områ-det det sidste år. Standardbeskri-velser, der kan bruges som ud-gangspunkt til en udvikling afkvaliteten på det enkelte sted. Desuden ligger pro-blemstillingen i forlængelse af vores nyeste tiltag, dergår under arbejdstitlen ”LOS akademi”. Opgaven erher, at arbejde med uddannelse, udvikling og forsk-ning, inden for en helhedsorienteret indsats, der kanmålrettes dette område.

Men måske er der andre ting, der er til at tage fejl afi denne undersøgelse. For det første begrunder manbl.a. konklusionen i, at meget færre børn på detteområde tager folkeskolens afgangseksamen end i fol-keskolen generelt. For det andet bygger grundlagetfor ”diagnosen” på et meget spinkelt grundlag medkun lille minoritet repræsenteret i undersøgelsen.

Måske skulle man her gå ind i en nærmere analyseaf, hvilke børn der helt præcist undervises på detteområde i stedet for at konkludere, at arbejdet bliverdårligt udført. Det må næsten anses som en selvføl-ge, at de børn og unge, der undervises på dette om-råde ikke tager afgangseksamen i så høj grad som ifolkeskolen – når man tager højde for de psykiske,sociale, neurologiske o.s.v. problemer, børn og ungepå anbringelsesområdet har at arbejde med. Måskeskulle spørgsmålet heller være, hvordan vi alligevelgør disse unge i stand til at begå sig på arbejdsmar-kedet. Dette må prioriteres, som en af det helt storeopgaver og bliver en fremtidig udfordring for heleområdet.

Jens Hedemand

3GI‘ LOS • 2-2002

Læs i dette nummer

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09

Forside: LOS Landsmøde 2002Foto: Nils Rosenvold

UdgiverLandsforeningen af Opholdsstederog Skole- behandlingstilbudSekretariatetSkindergade 23, 4. • 1159 København KTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

GI‘ LOS • NR. 2 • 9. ÅRGANG • JUNI 2002 ISSN 1398-3539

LayoutPeder Hovgaard 86 76 04 16

TrykGrafiske Løsninger A/S

4 Nyt fra LOS

5 LOS i en brydningstidReportage fra landsmødet

9 Et synspunkt

12 Forskning + praksis = uddannelseReportage fra landsmødet

14 Mundtlig beretning til LOS generalforsamling 2002

18 Drop den samarbejdspartnerReportage fra landsmødet

20 Er SL ligeglad med sine medlemmer?

24 Hvis en anbringelse skal lykkes

26 Kritik af undervisning

28 Hvordan styrker vi udbuddet, bredden og overblikket?Teknologirådets høring

36 Magi og/eller hårdt, målrettet arbejde?

38 Det må ku‘ lade sig gørePortræt af et opholdssted

41 Annoncer

Landsmøde oggenralforsamling side 5-19

Side 26

Side 38

4 GI‘ LOS • 2-2002

Medlemstal: LOS har nu 548 medlemmer

N Y T F R A L O S

KURSERJUNI24.-25. juni • Lærerkursus. Hotel Scandic Kolding

AUGUST22. august • Kvalitetsstandardkursus* - kom godt i gang med standardbeskrivelsen. Scandic Hotel Ringsted29. august • Kvalitetsstandardkursus* - kom godt i gang med standardbeskrivelsen. Byggecentrum i Middelfart

SEPTEMBER2.-4. september samt 3. og 4. oktober • Sikkerhedskursus*. Scandic Hotel, Ringsted.5. september • Kvalitetsstandardkursus* - kom godt i gang med standardbeskrivelsen. Scandic Hotel Ringsted16.-18. september samt 31. oktober og 1. november • Sikkerhedskursus**. Hotel Tre Roser, Kolding.

NOVEMBER4.-6. november samt 12. og 13. december • Sikkerhedskursus**. Hotel Hvide Hus, Aalborg.

* Alle kurser har plads til 17 deltagere.**Tilmelding til sikkerhedskurserne direkte til ArbejdsMiljøUddannelsen på tlf. 39 16 01 00, fax 39 29 4996 eller e-mail: loftfac@aof-danmark.dk. Spørgsmål i denne forbindelse kan også rettes til Jørn Ellgaard,tlf. 22 66233 eller e-mail: ellgaard@los.dk.

Socialministerenbesøger opholdsstederDen 12. august viser LOS socialminister Henriette Kjærog socialpolitisk ordfører Charlotte Dyremose (K) rundtpå opholdsstederne Lille Baundal, Nord-Bo og Lunde-kollektivet.

LOS til møde medundervisningsministerenDen 19. juni har LOS møde med undervisningsministerUlla Tørnæs. Fra LOS deltager formanden for skoleúd-valget Boris Jacobsen, Stationen samt Flemming Jensenog Geert Jørgensen fra sekretariatet. Her skal LOS frem-lægge sine bemærkninger til debatten om undervisnin-gen på anbringelsesssteder samt forslag til kvalitetsfor-bedringer.

Jubilæums-skriftLOS udsendte i maj måned et ju-bilæumskrift til alle medlem-mer. Yderligere eksemplarer kanbestilles på sekretariatet og ko-ster kr. 90,- pr. stk, inklusiveforsendelse.

HjemmesidenHjemmesiden er som tidligere nævnt under en gen-nemgribende renovering, både når det gælder tek-nologi og design. Desuden udvides den med en ræk-ke nye tilbud. Blandt andet en egentlig jobdatabasesamt et lukket område for medlemmer med en med-lemsservice i form af vejledninger og standardkon-trakter af forskellig karakter m.m. Den nye hjem-meside forventes lagt på nettet i løbet af juni må-ned.

Den nye hjemmeside forventes færdig i løbet af junimåned.

5GI‘ LOS • 2-2002

LOS i enbrydningstid

Reportagen fra landsmødet er,hvor intet andet er nævnt, skre-vet af journalist Dorete Danda-nell, og billederne er taget af fo-tograf Nils Rosenvold.

Den 6. og 7. maj holdt LOS lan≠dsmøde i Vingstedcentret ogfejrede samtidig foreningens 10 års jubilæum.

„Jeg er enig i,at det ikke hørerhjemme, at amtetskal fastsætte løn-nen, det er dræbendefor de private op-holdssteder. „Henriette Kjær om amternes tilsyn

L A N D S M Ø D E

LOS’ formand Jens Hedemand bødde 330 deltagere, politikere og

oplægsholdere velkommen og åbne-de landsmødet med at sammenligneden 10-årige forening med et barn,der overskrider grænsen mellem niog 10 og til på vej til at blive en teen-ager, men var dog i tvivl om sam-menligningen, for hvad er LOS idag?

- Måske vi er ”sentudviklede”, forfysisk alder betyder ikke så megetsom den psykiske. Det er i den fø-lelsesmæssige udvikling det størstepotentiale i et menneske findes, oggrundlaget for et ordentligt menne-ske drejer sig om etik. Det gælderogså i vores forening. Alle de relati-oner vi i foreningens regi indgår i,er følelsesmæssige.

- Og på den måde bliver vores for-eningsarbejde lig med det pædago-giske arbejde, vi laver i det daglige -at være i en relation, føle tryghed,alle de bløde værdier. I det lys kanvores forenings udvikling sammen-lignes med et barns - vi har været iorkanens øje, men har handlet i tryg-hed, vi ville blive bedre, lære mere,kunne mere - og nu er vi mere be-vidste end tidligere.

- 10 års fødselsdagen er en skille-vej, men begge sider skal være med- følelse og intelligens - det er der-udfra, at vi kender vores rødder, også kan vi tale udvikling, tænke kva-litet, sagde Jens Hedemand.

Minister-rosFørste gratulant var en meget enga-geret og veloplagt socialministerHenriette Kjær, der havde set fremtil landsmødet for at få en dialog om

opholdsstedernes virke, som hun ermeget optaget, bl.a. efter at havebesøgt opholdssteder i Århus ogoplevet et stort engagement hos for-ældre og børn. Henriette Kjær, derogså skal besøge flere steder tilaugust sammen med LOS, sagdebl.a.:

- De anbragte børn er de sårbare,og vi skal gøre vores yderste for atkvalificere indsatsen, og ikke værestyret af vanetænkning, men afprø-ve nye ideer. De unge har krav på etordentligt liv, så de kan bryde denonde cirkel.Det kan lyde som en floskel at taleom en ”samfundsmæssig investe-ring”, men vi kan ikke sidde detoverhørig.Henriette Kjær kom herefter ind pådiskussionen om kvalitet og rosteLOS for at have taget initiativ til atsynliggøre det gennem standardbe-skrivelser af opholdsstederne. Hunhåbede det fortsatte, men vidstegodt, at det ikke er LOS’ ansvar medde dårlige steder.

- Jeg tror dog ikke kun, der er taleom få, som I skriver i jeres blad. Deter uansvarligt, at børn anbringes påsteder, hvor der ikke er ordentligeforhold. Og derfor vil mit forslag omen landsdækkende database, hvoralle opholdssteder er beskrevet,være et godt redskab til at få ryddetud i ikke-godkendte opholdssteder,og som hjælp til at få rette barn pårette hylde - ved første anbringelse.

Pladsproblemet - Giv mig besked, hvis der er etbarn, der ikke kan få plads, sagdeministeren bl.a. og komplementere-de LOS for på sin hjemmeside at lø-bende at oplyse, hvor der er ledigepladser.Men der er jo for få pladser? LOShar regnet ud, at der 2010 vil mang-le 2100.

- Der ER behov for at se på det.Og også her er min bebudede kug-legravning af hele området relevant.Men det er vigtigt at nytænke. Derkan være mange gode erfaringer medat blive anbragt hos slægtninge ogderfor støtter jeg projektet omkring”familierådslagning”, hvor det nærenetværk kan komme med løsningerog har ressourcer til at hjælpe bør-nene. Og så skal vi blive bedre til atinddrage børnene.

Amtslig bagatel-styringHenriette Kjær var meget klar i mæ-let, da hun tog fat om problemet medamternes tilsyn:

- De styrer for bagatel-agtigt og �

6 GI‘ LOS • 2-2002

„ Alt andet eren overtrædelse afFNs børnekonvekti-on. Vi har taget detop i Socialudvalget,og vi ved godt, at deter svært, fordi man-ge sagsbehandlere erukvalificerede.„

Tove Videbæk. Kr. F. om at børnskal høres ved en anbringelse

L A N D S M Ø D E

� godkendelsesprocedurerne skalikke være et nåleøje, som opholds-stederne skal gøre sig fortjent til atkomme igennem. Jeg er enig i, at detikke hører hjemme, at amtet skalfastsætte lønnen, det er dræbendefor de private opholdssteder. Så vimå se til, at amter og kommuner be-gynder at slappe af, for jeg ønskerforskellighed mellem døgninstituti-onerne og de private steder.

- Amtet skal have en rådgivendefunktion i stedet for en restriktiv, såder ikke stilles urimelige krav, blotfor at være nidkære. Også her skalder kulegraves.

Indsats nu skal brydeden sociale arvHenriette Kjær oplyste, at kulegrav-ningen af området dels skal være etserviceeftersyn, og dels være visio-nær - ”hvordan vi tackler de fremti-dige krav?” Arbejdet vil komme tilat foregå i arbejdsgrupper med KL,Amtsrådsforeningen og Socialmini-steriet. Organisationerne bliver ind-draget undervejs. Som eksempler påden forebyggende indsats over forde udsatte børn og unge, nævnteHenriette Kjær bl.a. KABU- projek-tet (se andetsteds i bladet, red.), ognødvendigheden af et efteruddan-nelsesprogram for de kommunalesagsbehandlere på de sociale højsko-ler.

- Det er vigtigt at bryde den so-ciale arv, men det er et langsigtetprojekt, hvor vi først kan se et re-sultat om 20 år. Derfor skal vi gørenoget massivt nu og sætte arbejdetop i et højere gear, sagde HenrietteKjær, der i den forbindelse vil udar-bejde en samlet handlingsplan sam-men med undervisningsministeren.

Grundtakst, tilsynog etiske reglerI den livlige spørgerunde fik lands-mødet bl.a. disse svar fra HenrietteKjær:

Virkningen af grundtakstmodellen(flere steder er gået konkurs, ifølgeet spørgsmål fra salen):

- Folketinget troede, at de invol-verede parter gerne ville have den.Jeg ved godt, at der er problemer,selv om der er afsat 90 mill. kr. til atindføre modellen. Vi følger det me-get tæt i ministeriet, men vil ikkegøre noget ved det nu. For vi måhave et bredere beslutningsgrund-lag.Opholdsstederne vil ikke blive ud-konkurreret, og jeg tror ikke, atgrundtakstmodellen vil være en hin-dring på sigt. Jeg kommer med enredegørelse til næste år, og så må vifå rettet op på det.Krav til at opkvalificere amternes til-syn:

- Det er netop her, vi kan gå ind.Jeg vil sikre mig, at tilsynet bliverbrugt rigtigt, ved godt at det er me-get forskelligt fra amt til amt, mendet skal være et sted, hvor I kan fårådgivning. Øvelsen går ud på at fåopkvalificeret arbejdet, så der føreset fagligt kompetent tilsyn. Der erressourcer nok, men arbejdet ned-prioriteres, så medarbejderne ikkeuddannes tilstrækkeligt. Jeg ønskeren ensartet behandling i alle amter,også med kvaliteten, for vi står medet voksende problem. – og de brod-ne kar får måske lov til at leve påden konto.

Behovet for etiske regler:Det blev foreslået fra salen, om detvar en god idé, at LOS opstillede etsæt etiske spilleregler for at se ind iegne rækker, som ejendomsmægler-ne gør det. Hvis et opholdssted varmedlem af LOS, ville man dermedhave et blåt stempel på, at der varstyr på kvaliteten.Her kom Jens Hedemand dog Hen-riette Kjær i forkøbet:

- Bestyrelsen har netop besluttet,at gå i gang med at fastsætte et etiskregelsæt. Den konkrete lugen udkommer til at koste noget, hvis deter LOS, der i yderste konsekvensskal ud på stederne og lave den kva-litetssikring, som amterne burdegøre.Henriette Kjær:

- Jeg er enig i, at det er amterne,der skal lave kvalitetssikringen, mendet betyder ikke, at LOS ikke kanopstille etiske guidelines.

Kommunerne skalhøre børneneSå var det tid til den politiske pa-neldebat om ”De nye udfordringerfor de private tilbud”.Også Tove Videbæk fra KristeligtFolkeparti og formand for Folketin-gets Socialudvalg var glad for, at LOSmarkerer sig så tydeligt i debatten:

- For det er vigtigt, at børnene an-bringes de rigtige steder første gang.Der er stor politisk bevågenhed om-kring opholdsstederne, og I er dy-namoen og de fremadrettede ildsjæ-le. Det er et stort skridt fremad, at Ilaver database med beskrivelser af deenkelte opholdssteder, og igen eteksempel på at de private går for-rest.

Tove Videbæk lagde stor vægt på,at børnene skal høres i forbindelsemed en anbringelse:

- Alt andet er en overtrædelse afFNs børnekonvektion. Vi har tagetdet op i Socialudvalget, og vi vedgodt, at det er svært, fordi mange

7GI‘ LOS • 2-2002

- De styrer for bagatel-agtigt og godkendelsesprocedurerne skal ikke være et nåleøje, som opholdsstederne skal gøre sigfortjent til at komme igennem. Henriette Kjær om amternes tilsyn.

„ Amterne skalsikre, at det pædago-giske er i orden ogikke blande sig i,hvad det koster - deter køberneshovedpine de vil be-tale det. „

Jens Hedemand, formand for LOS

L A N D S M Ø D E

sagsbehandlere er ukvalificerede.Men hvordan skal børnene involve-res? På det fiktive, retoriske spørgs-mål fra salen: ”Vil du blive hjemmehos far og mor eller vil du på be-handlingshjem?”, svarede Tove Vi-debæk:

- Børnene skal HØRES. Det er for-kert at flytte dem rundt som pakkerfra sted til sted, bare fordi moderenvil flytte, og selv om barnet ikke harkontakt med hende. Derfor er jegglad for modellen om familierådslag-ning, hvor tanter, onkler og andreslægtninge kan komme på banen.Børnene skal ikke bestemme, men deskal med i processen.Jens Hedemand:

- Det skal være et minimums-pæ-dagogisk udgangspunkt, at når etbarn kommer til et sted, så kenderdet vilkårene og ved hvorfor det eranbragt, selv om det måske ikke erenigt.

Tilsyn: Skil rådgivningog godkendelseHans Andersen fra Venstre, der ogsåer medlem af Folketingets Socialud-valg samtidig med at han er social-udvalgsformand i Frederiksborgamt, foreslog i forbindelse med dis-kussionen om kvalitet i anbringel-sen, at kommunerne ser på ledelses-

problemet, så det sikres at sagsbe-handlerne har tid nok, at de kan fast-holdes i arbejdet og bruger de rettefaglige metoder. Det første skridt ien anbringelse sker hos sagsbehand-lerne, og det er IKKE kvalitet IKKEat se barnet inden det anbringes.

- Det skal nytænkning til - nye me-toder og lokale tilbud - for at brydeden sociale arv og sikre, at børneneog de unge får de sociale kompeten-cer, der er behov for i dag. Man skalvære mere omhyggelig i dialogenmed barnet, så man bedre kan vur-dere, hvad der skal til. Skole, fami-lie, venner bør inddrages, så der kangives massiv støtte til den unge lo-kalt.

Hans Andersen bebrejdede Henri-ette Kjær. at hun ikke var mere præcisi sine udmeldinger om amtets tilsyn,hvor rådgivning og godkendelse børskilles ad, også organisatorisk, så derikke bliver tvivl om kasketterne, ogmed det formål, at amterne kan bli- �

8 GI‘ LOS • 2-2002

� ve bedre. Hans Andersen ser ikkeopholdsstederne som i konkurren-ce med de amtslige institutioner.

- Hvert amt må se på, om tilsyneter organiseret på en fornuftig måde.Det har vi gjort i Frederiksborg amt.Det er ikke svært at adskille medar-bejderne organisatorisk og det eramtets ansvar at føre et ordentligttilsyn.

Kontakt SocialudvalgetTove Videbæk var enig i, at det eren god idé, at adskille tilsyn og visi-tation i amtet og oprette en ankein-stans i forhold til amterne, og at detskal formidles til omverdenen, hvistilsynet er helt i skoven.Nogle amter er for detal-jerede, og selv om Fol-ketingets Socialudvalgallerede har fået en ræk-ke eksempler, kom hunmed denne opfordringtil landsmødets deltage-re:

- Send eksempler indtil os, for så kan vi ori-entere ministeren, der jogerne vil rette op på det.Hvis Socialudvalget harden viden, kan vi holdeministeren fast, og pres-se hende til at gøre no-get. Vi vil tage det op i udvalget tilefteråret.

HelhedsorienteretpædagogikJens Hedemand kom i sit indlæg indpå, at LOS og opholdsstederne måtage kampen op med amterne og for-lange at blive accepteret som selv-stændige virksomheder. Samtidig erder brug for større gennemskuelig-hed ved at få beskrevet opholdsste-derne. Når man ved, hvad man ergod til, ved man også hvilke opga-ver man ikke kan løse, og så kan”køberne” (kommunerne) bedrevurdere, hvad de får for pengene.

Jens Hedemand kommenterede mi-nisterens kulegravning ved at pegepå, at det kræver mere end teknikog en database, hvis sagsbehandler-ne skal vide, hvad der foregår udepå opholdsstederne:

- Kvalitet skal ikke være et sty-ringsinstrument, men en helhedsori-enteret pædagogisk tænkning, hvorder kan skabes forum for udvikling,uddannelse og forskning.LOS skal sikre rimelige arbejdsfor-hold for de enkelte steder og hindre,at det bliver et styrende tilsyn:

- Det er helt til hest, at amternesfolk tager tilsynspligten så bogsta-velig, at man visse steder ser på,hvor mange madpakker, der smøres.Amterne skal sikre, at det pædago-giske er i orden og ikke blande sig i,hvad det koster - det er købernes ho-vedpine de vil betale det.

Lægger vejledningenoptil nidkær styring?Det var et gennemgående tema i pa-neldebatten, at kvalitet i anbringel-sen kan være meget svært, når derer så stor udskiftning blandt social-rådgiverne. Så opfordringen til po-litikerne lød:

- Giv sagsbehandlerne tid til at for-dybe sig, så der ikke kommer hov-sa-løsninger. Hans Andersen og ToveVidebæk var helt enige i, at en stør-re bevågenhed hos lederne i de kom-munale forvaltninger, kan være medtil at fastholde medarbejderne, så defår større rutine i anbringelsessager-ne og kendskab til flere opholdsste-

der.Hans Andersen sagde iforbindelse med en kritikfra salen af vejledningenom opholdsstederne:

- Jeg tager kommentarer-ne med hjem. Vejlednin-ger er lavet af ministerietog Amtsrådsforeningen ifællesskab, for at man kanarbejde med dem lokaltog det kan godt lade siggøre.

Tove Videbæk:- Jeg har forstået det så-

dan, at vejledningen ikke er i trådmed lovgivningen. Og det kan giveet stort problem, hvis det betyder,at amterne er så nidkære i sin øko-nomiske styring af opholdsstederne,at de må lukke. Amterne siger, deikke vil overtage forpligtelsen, nej,men hvis de ikke gør noget, kan deblive nødt til det.Tove Videbæk afrundede panelde-batten med at gentage sin opfordringtil at kontakte politikerne:

- Børnene i centrum - det er forderes skyld, at vi skal have udvikletbedre tilbud. Hold fokus på dem, ogfortæl os, når det ikke fungerer. ■

„ Hvert amtmå se på, om tilsy-net er organiseret påen fornuftig måde.Det har vi gjort iFrederiksborgamt. „

Hans Andersen, V, socialudvalgs-formand i Frederiksborg amt

L A N D S M Ø D E

9GI‘ LOS • 2-2002

Et synspunktAf advokat Lene Diemer, Advokat-firmaet Paabøll og FoldschackMail: lenediemer@ecolaw.dk

L A N D S M Ø D E

Artiklen er skrevet på baggrundaf oplæg og debat i workshop-pen ”De private tilbud - mel-lem lovgivning og praksis” påLOS landsmøde den 6. - 7.maj2002.

Igennem en årrække har jeg somadvokat rådgivet og vejledt op-

holdssteder for børn og unge, dag-behandlingstilbud og bofællesska-ber for voksne om mange forskelli-ge juridiske problemstillinger inden-for bl.a. det sociale område, menogså en lang række problemstillin-ger affødt af det arbejde, der lavesrundt omkring i landet af privateinitiativtagere.

Som advokat er det klart, at detofte er de sager, der er gået ”skævt”,jeg har fået kendskab til og mit”synspunkt” skal selvfølgelig læsesmed det som udgangspunkt.

Formålet med amternes overtagel-se af ansvaret for godkendelse og til-syn med først børne- og unge områ-det og derefter voksenområdet, varet ønske fra politisk side om at kva-lificere og samle ekspertisen i noglestørre enheder i stedet for at ansva-ret var uddelt til landets 275 kom-mune, der naturligvis ikke havdesamme mulighed for at skabe sig etsamlet overblik over området. Detvar også et ønske fra LOS´s side atfå en kvalitetsgodkendelse af detarbejde, der udføres af foreningensmedlemmer på området.

Der er ingen tvivl om, at amternehar taget opgaven til sig med stortansvar og engagement, der næstenkan sammenlignes med den iver ogildhu som de private initiativtagerepå området i mange år har arbejdetmed at løse de anbragtes problemer.

Amterne har til tider været så ivri-ge, at man har har glemt at tage hen-syn til den lovgivning der ligger tilgrund for vejledningerne på områ-det. Jeg tænker i den forbindelseikke alene på den sociale lovgivning,men især på forvaltningsretligegrundssætninger og regler.

I de sager jeg har været involvereti har jeg desuden gentagne gangekonstateret, at kommunikationenmellem embedsmænd og initiativta-gere ikke altid fungerer optimalt.Man taler populært sagt ikke altidsamme sprog.

Det kommer til udtryk ved at despørgsmål amterne stiller ikke for-stås af initiativtagerne eller initiativ-tagerne ved ikke hvordan de skalopfylde amternes krav om doku-mentation til brug for amtets be-handling af en sag. De private til-bud kommer ofte til at argumenterefor deres sag og ikke dokumentererderes oplysninger. Amtet kan der-ved stå tilbage med det indtryk, atdet private tilbud skjuler eller dæk-ker over oplysninger, der kan værerelevante for amtets stillingtagen tilsagen og grundlag for at foretage en

vurdering.Der til kommer amterne også mø-

des med en del skepsis fra initiativ-tagerne. En del medarbejdere/lede-re, der arbejder på de private stederhar en baggrund som tidligere an-satte i det offentlige.Nogle har etab-leret sig som selvstændige eller ta-get ansættelse på det private områ-de, netop p.gr.a. utilfredshed medmåden det offentlige håndterer sa-gerne på.

Det opfattes derfor som mistæn-keliggørende og uforståeligt, når am-tet stiller spørgsmålstegn ved detarbejde, der udføres og beder omdetaljerede beskrivelser af de pæda-gogiske/behandlingsmæssige meto-der, der anvendes på stedet, når ar-bejdet i øvrigt udføres til de anbrin-gende kommuners og de anbragtestilfredshed. Nogle initiativtagere eruforstående fordi det konstateres, atarbejdet, der udføres virker i detdaglige, at de anbragte på stedernefår en mere meningsfuld tilværelse.Det opfattes ikke som en naturlig delaf det daglige arbejde at beskrivemetoder og pædagogik/behandling -det udføres dagligt, så amtskonsu- �

10 GI‘ LOS • 2-2002

� lenterne kan bare komme og kig-ge over skulderen så de ved selvsynkan konstatere at det sker, men deskal dog ikke blande sig i pædago-gikken eller metodikken.

Diskussionerne mellem amterneog de private tilbud risikerer derforat fjerne sig fra selve opgaven og demdet handler om, nemlig de anbrag-te, til at koncentrere sig om stedetsorganisationsform, budgetternessammensætning, normering, kost-budgetter etc. eftersom det er det,der oftest er nemmest at gå til og somamterne umiddelbart har en mulig-hed for at kunne forholde sig juri-disk og økonomisk/administrativttil.

Derfor er det vigtigt, at alle par-ter tager udgangspunkt i den opga-ve, der skal løses og hvordan dettegøres til bedst mulig gavn for de an-bragte. Det drejer sig om levendemennesker - ikke kun kroner og ørerog juridiske spidsfindigheder. So-cialreformen blev netop ved vedta-gelse fremhævet som fleksibel og

med mulighedfor at tage hen-syn til den enkel-tes behov og mu-ligheder. Tag ud-gangspunkt i detog fokuser påmulighederne istedet for barrier-ene for den en-kelte anbragte.

De private initia-tivtagere, der harværet igennemden omstændeli-ge proces det erat nedfælde ar-bejdsmetoder,pædagogik/be-handling, mål-sætningsbeskri-velse etc. på pa-pir, er langt bed-

re rustet i en budgetdiskussion medamterne end de steder, der ikke påsamme måde har beskrevet arbejdet.Især fungerer samarbejdet godt, hvisbudgetforudsætningerne kan kædesdirekte sammen med beskrivelserneaf det daglige arbejde. Det forudsæt-ter dog også, at revisor og andre råd-givere er indforstået med at udarbej-de budgetter eller andet materiale,der selvfølgelig indeholder de nød-vendige elementer fra vejledningen,men som også konkret hægter sig oppå de projekter/initiativer, der skalarbejdes med på stedet det kommen-de år.

Dermed sikrer man sig også atamterne bliver nød til konkret at for-holde sig til indholdet af bugetter-ne og dermed udførligt og konkretbegrunde afslag.

Et budget er nemlig i forvaltnings-lovens forstand en ansøgning, hvoramtet hvis der foretages ændringerskal fremkomme med en begrundel-se for ændringerne, især hvis detindebærer at budgettet skæres ned.

Eksemplerne på amternes fokuse-ring på budgetterne er talrige. Gen-nem årene har der dog vist sig noglegenerelle træk der går igen -± uan-set om det er i den nordlige eller syd-lige del af landet vi befinder os.Som eksempler kan nævnes:• fastsættelse af huslejer• lønninger og normeringer og vi-

karbudgetter• proceduren for visitation til især

børneopholdsstederne, men ef-ter indførelse af grundtakstfi-nansiering også for de voksne

• at voksenområdet vurderes udfra samme stramme kriterier sombørneområdet,

• kommunernes kompetence til atbevilge ekstraordinære enkelt-ydelser,

• akutanbringelser,• udlandsophold• initiativtagernes investering i af

egen lomme i forbindelse medetableringen, herunder kautions-forpligtelse

• formueakkumulation contra hen-sættelse til konsolidering og op-sparing til investering i drifts-midler

• belastning af økonomi i forbin-delse med omlægning af driftenfra enkeltmandsvirksomhed tilf.eks. fondsdrevet virksomhed

• adskillelse af dag- og døgntilbudog voksen- og børnetilbud i selv-stændige juridiske enheder - det-te er dog et krav fremsat af so-cialministeriet, som nogle amterbestemt heller ikke er tilfredsemed.

Problemet for de private tilbud erimidlertid, at man i langt de flestetilfælde ikke tør lægge sig ud medamterne eftersom der jo er tale om,at man lægger sig ud med sin frem-tidige samarbejdspartner, så af hen-syn til det gode klima bøjer mannakken.

Til sidst et suk vedrørende grund-

FOTO: PEDER HOVGAARD

11GI‘ LOS • 2-2002

takstfinansieringen. Det blev på LOSlandsmøde understreget af socialmi-nister Henriette Kjær, at grundtakst-finansieringen ikke var indført somen sparemodel. På grund af langesagsbehandlingstider i amternes vi-sitationsudvalg virker finansierings-modellen imidlertid som en stor øko-nomiske belastning for mange pri-vate tilbud. Eftersom de private til-bud ikke har et økonomisk sikker-hedsnet i form af en forsyningsafta-le eller en betalingsgaranti eller enlav belægningsprocent eller hensæt-telser man må tære på i sådanne si-tuationer, der sikrer, at tilbuddet

L A N D S M Ø D E

kan beholde medarbejdere til sager-ne er gået igennem bevilligsproce-durerne, kan det betyde og har detfor nogle allerede betydet økono-misk ruin. Især voksenområdet erhårdt ramt pt. og især de ny starte-de steder er sårbare.

Socialministeren opfordrede til atman oplyste hende om de problemerman stødte på i forbindelse medgrundtakstmodellen. Jeg kan kunstøtte denne opfordring - jo flereoplysninger om virkningen af finan-sieringsmodellen der tilgår ministe-ren des bedre grundlag for at kunnefortage absolut nødvendige ændrin-

ger. Desværre ville Henriette Kjærikke tage initiativ til ændringer førefter 1 år efter indførelse af den nyefinansiering - dvs. 1. januar 2002.

På baggrund af ovenstående ogden efterfølgende debat i workshop-pen vil jeg foreslå, at LOS tilbydersine medlemmer et lille kort kursusi om rettigheder og forpligtelser irelation til især forvaltningsloven,men også den sociale lovgivning ge-nerelt. - Og jeg stiller mig naturlig-vis gerne til rådighed i den forbin-delse. ■

12 GI‘ LOS • 2-2002

Overskriften på landsmødetsanden dag var uddannelse,hvor deltagerne bakkede op omLOSs forslag om at udvikle enspeciel uddannelse til opholds-stederne med foreningen somprimus motor.

Psykolog Henrik Kristensen fraErhvervspsykologerne i Århus

præsenterede et forslag til et ”LOS-akademi” - udvikling, uddannelseog forskning i LOS-regi - som optakttil dagens gruppearbejde og plenum.Henrik Kristensen sagde bl.a., at for-målet med at udvikle en selvstæn-dig uddannelse - eller efteruddan-nelse - i foreningens navn er at ska-be en kollektiv udvikling af selv-værd og at professionalisere det ar-bejde, der udføres på opholdssteder-ne.

Praksis, certificeringog meritHenrik Kristensen opregnede enrække krav til uddannelsen: - Denskal være knyttet til praksis, givemulighed for certificering og merittil den pædagogiske grunduddannel-se.Og argumenterede for, hvorfor enselvstændig uddannelse er en godidé: - Med livslang læring er detmuligt at bevare engagementet ogperspektivet på arbejdet – se uddan-nelse som en kvalitetssikring af ar-bejdet. Med en kollektiv udviklingaf pædagogik og praksisformer, dia-log på tværs af organisationen ogmed det ”etablerede system, vilLOSs medlemmer blive styrket ind-adtil og udadtil. Uddannelsen skalbaseres på forskning, systematiskdataindsamling, bearbejdning ogformidling at det arbejde, der udfø-

res på opholdsstederne, udført afforskere og praktikere.

- Perspektivet er professionalise-ring af et helt område. Certificeringvil være en kvalificering af arbejdet.Uddannelse vil styrke den fagligedialog på tværs, højne den kollekti-ve selvfølelse og omdømmet, givemerit som livslang læring og væreen mulighed for, at I kan få papir pådet I gør.

Måske omkringCVU-MidtvestRent praktisk foreslog Henrik Kri-stensen, at uddannelsen blev orga-niseret omkring et af de nye CVU’er,Centre for Videregående Uddannel-ser, f.eks. CVU-Midtvest, der omfat-ter Ikast og Herning seminarium,måske i samarbejde med andre in-stitutioner på sigt. LOS skulle ståsom rekvirent og CVU som den ud-førende part. Måske med en besty-relse i spidsen til at skabe linier ogforbindelser mellem undervisnings-stedet og deltagerne. Økonomiskskal det være så billigt som muligt.Det er dog endnu ikke tager stillingtil den endelige model for finansie-ring, ej heller om der skal være egen-betaling, men som Henrik Kristen-sen sagde ”det vil være meget billi-gere end at hyre en som mig til atlave kurser for jer”.

Ny udvikling isocialpædagogikkenI den efterfølgende diskussion vardet tydeligt, at forslaget blev mod-taget med åbenhed, men også en visskepsis. Argumenterne for var bl.a.,at her var en chance for at udviklenoget helt nyt i forhold til den so-cialpædagogiske tradition, en mulig-hed for en hel faggruppe for at få sin

egen uddannelse og at det var nød-vendigt - udviklingen i samfundetkræver mere og mere uddannelse.Med specielle kurser for LOS-med-lemmer kan forskning i praksis bli-ve en del af udviklingen på det so-cialpædagogiske område.Jens Hedemand sammenfattede LOS’holdning:

- Et LOS-akademi skal samle denviden, der er på opholdsstederne ogsætte den sammen med forskningen.Vi skal have en helhedsorienteretuddannelse og forskning, der tagerudgangspunkt i det værdigrundlagvi har. Han understregede, at en cer-tificering skal dække alle områder,børn, unge, voksne.

Er formel uddannelsefor ildsjæle?Heroverfor lød det bl.a., at det vilvære imod den individuelle hold-ning og erfaring på opholdssteder-ne at lade sig institutionalisere gen-nem en fælles, formel uddannelse. Idebatten hørtes bl.a. :• Et det vores behov for uddannelse

eller systemets for at få os ind i det?• Vil magien i arbejdet ikke forsvin-

de, hvis arbejdet bliver beskrevetog sat i kasser? Og gider vi så ar-bejde med det?

• Vi startede som alternative. Hvisvi bliver en del af det etableredesystem, vil der opstå andre alter-nativer.

• Hvad er perspektiverne og krave-ne til certificering?

• Vi er en bred gruppe i LOS, så deter svært at se, at vi kan samles omen faglig institutionsuddannelsefor det enkelte sted.

• Skal der være eksamen og hvad erde boglige krav?

• Bliver vi nu ikke for storskrydende?

Landsmødet:

Forskning+praksis=uddannelse

L A N D S M Ø D E

13GI‘ LOS • 2-2002

• Det er børnene, det drejer sig omog ikke vores karriere.

• Man kan ikke gå til eksamen i li-vets skole. Det er svært at snakkecertifikation, før vi har en etiskbundlinie.

• Ordet ”akademi” lyder lidt eli-tært.”

Til glæde for de anbragtePlukket med løs hånd fra referater-ne af gruppediskussionerne lød detbl.a.• Et succesmål for uddannelse er, at

vi gør vores arbejde bedre, dvs.dem vi tager os af, får det bedre.Det er familierne, der skal havegavn af, at vi uddanner os. Uddan-nelse skal skabe bedre mennesker.

• Vi har brug for uddannelse til atkommunikere, til at få bedre løn-og arbejdsforhold og for at værerustet til at forklare os i medierneog møde politiske udspil, som.f.eks. det nylige med at, undervis-ningen på stederne er for dårlig.

• LOS skal arbejde for flere kursus-penge til efteruddannelse.

• Godt at LOS går ind i det, så vi ermed til art præge indholdet et ud-dannelsesforløb, hvor vi beholdervores særpræg. - Forskning ernødvendig - f. eks. at vide, hvor-for det ikke altid går så godt forde børn vi siger farvel til.

• Vi har brug for dynamisk doku-mentation - det meste vi kenderer død viden, men hvordan kanvi gøre det levende?

• Godt at LOS tager det initiativ, såvi kan udvikle en model for, hvor-dan praksis kommer til teori ogomvendt.

• Vi lever i en stor case hele tiden,så det var måske en idé, at knyttefagfolk og forskere til bestemte ste-der?

• En kvalitetstandard for en uddan-nelse skal anerkendes i systemet ogblandt vores samarbejdspartnere.

• Kravet til medarbejderne er, at deer superviserbare og åbne for per-sonlig udvikling, ligesom der erbehov for efteruddannelse af le-derne.

• Vi har brug for en ”en værktøjskas-

Karin Kildedal, cand. scient. soc. fra Ålborg Univer-sitetscenter, der ledede workshoppen ”HEFU, Hel-

hedsorienteret Faglig Udvikling” på landsmødet:

Vil magien i arbejdet på opholdsstedene forsvinde med enformel uddannelse?

- Jeg tror godt, man kan lave uddannelser med magi i.Vi kan ikke komme uden om kravet om uddannelse, menvi kan selv styre forløbet og indholdet. Og opholdsste-derne skal ikke have klasserums-tænkning i hovedet,men tænke uddannelse i et forløb, der er kreeret til, atman uddanner det enkelte opholdssted som en helhed.og hvor man kobler praksis og dagligdag sammen ogsætter det i forhold til teori.

- Jeg kunne tænke mig, at man flyttede undervisnin-gen ud på stederne, så lærerne kan observere, hvad dersker, ”hvad gør I i den og den situation?”, tænke detmed ind i undervisningen og danne ny teori ud fra det,

se”, der er udviklet på stederne.• Vi står med en kultur, der vil gå

tabt hvis vi ikke får samlet erfa-ringerne.

Uddannelse forankreti opholdsstederneJens Hedemand sagde afsluttende,at LOS vil arbejde videre med for-slaget om at kæde forskning og ud-dannelse sammen i LOS-regi. Hanpegede på tre ting, der skal væreopfyldt, før der er tale om en suc-ces:• hvordan sikrer vi os, at uddannel-

ser og kurser kan blive frugtbartog ikke løsrevet fra opholdsstedetog medarbejdernes udvikling?

• vi mangler at få beskrivelserne afopholdsstederne knyttet til nogetteori, hvilke begreber arbejder vimed? Det skal vi have hold på ogkommunikere ud.

• og endelig skal uddannelsen kob-les op på den etiske vejledning ogvores værdigrundlag.

Så vil vi være dygtige! ■

der foregår. Forskerne kommer helt ned på det lille ”f”,hvor de kan få teorierne til at vokse ud fra praksis. Ogdet kan de så koble med det store ”F”, den tunge forsk-ning.

- Et uddannelsesforløb kunne rettes specifikt mod etantal opholdssteder, f.eks. i et afgrænset geografisk om-råde som Fyn eller lignende, og på en måde vokse nede-fra, men samtidig oppefra gennem lærerne. Man kunneogså udveksle voksne fra det ene stede til det andet, oginddrage børnene og de unge - det er dem. der ved, hvadde har brug for - f. eks. ved at lave et interview meddem og drage det ind i vurderingen. Men det er vigtigt,at være klar over, at hvis man kobler sig på den uddan-nelse, forpligter det hele stedet.

- Så nej, jeg tror ikke magien på opholdsstederne for-svinder, hvis man tænker uddannelse med udgangs-punkt i magien og ikke i klasseværelserne, siger KarinKildedal. ■

Magien med i uddannelsen

L A N D S M Ø D E

13GI‘ LOS • 2-2002

14 GI‘ LOS • 2-2002

Mundtlig beretning til LOS

GENERALFORSAMLING

Af Jens Hedemand, formand

I den skriftlige beretning, der eruddelt til alle, er der en grundig

gennemgang af alle aktiviteter ogtiltag i det forgangne år. Derfor harjeg i den mundtlige beretning valgtkun at lave et rids over nogle af dis-se aktiviteter og kun uddybe de vig-tigste områder og samtidigt pege påde politiske udviklingsmulighederinden for disse områder.

GenereltSom jeg har nævnt adskillige gan-ge, står LOS og hele opholdssteds-og skolebehandlingsområdet ved enskillevej.

Vi er i gang med en professionali-sering af vores arbejde gennem kva-litetsstandardisering og kvalitetsud-vikling. Vi skaffer medarbejdernepension og stabile arbejdsvilkår. Viarbejder stedse på, gennem kurser,efteruddannelse o.l., at gøre den en-kelte mere og mere kvalificeret til detsvære arbejde. Og samtidigt har vimere end nogensinde brug for atkunne holde fast i vores rødder: atmennesket er i centrum og at vi der-for må se på den enkelte i den hel-hed, vedkommende indgår i oghandle ud fra denne helhedstænk-ning.

Udgangspunktet kan aldrig væresystemerne, heller ikke økonomien,ikke de personlige ønsker, ikke egnebekvemmeligheder og ikke firkan-tede og administrativt tunge tilsyns-krav. Derfor har vi i dag mere endnogensinde brug for et forum for ud-vikling, uddannelse og forskning. Etforum vi har diskuteret i dag undertitlen ”Los-Akademi” (lidt skræm-mende, - bliver vi for storskryden-de, for ambitiøse, tager vi mundenfor fuld). Men den eneste måde atholde fast i en stadig professionali-sering og samtidigt have vores hel-

hedssyn på det pædagogiske arbej-de med.

Bestyrelsens arbejdeBestyrelsen har - sammen med ud-valgene, udviklingsseminaret og se-kretariatet - haft en stor mødeakti-vitet i 2001 frem til nu. Den struk-tur for arbejdet og samarbejdet medudvalg m.fl., vi startede for 4 år si-den, har vist sig at være tilfredsstil-lende. Det største problem for besty-relsen er tid.

LOS’ identitetArbejdet omkring LOS’ identitet harfundet et naturligt leje. Der er ikkemange opholdssteder og skolebe-handlingstilbud, der ikke ved, hvadLOS er, hvad vi arbejder for og hvil-ken hjælp eller støtte man kan fåherfra.

Men måske er vi derfor ved end-nu en stor ny udfordring. Skal LOStage skridtet helt ud og udvikle sigfra at være en interesseorganisationtil en arbejdsgiverforening. Umid-delbart vil mange af os trække os lidttilbage, - det lyder skræmmende. Vier jo ikke rigtige arbejdsgivere udepå stederne. Vores ledelsesfaconbygger jo på et stort samarbejde medde ansatte - vi er ”næsten” kolleger.Og alle lederne fra de fondsejede in-stitutioner, er jo kun ansatte, hvadså ? Og hvad med vores selvbestem-melse. Er det ikke nok, at amterneforsøger at styre os, skal nogle afvore egne nu også til det?

Det er klart, at der er mange for-hold, der skal undersøges og mangediskussioner, der skal tages, før dersker noget i den retning. Men der erselvfølgelig også nogle indlysendefordele. Den største af disse er, at vivil komme til at stå meget, megetstærkere i forhold til vores mangeforskellige forhandlingsparter. Ogderved have en langt større mulig-

hed for at styre vores egen udvik-ling. I forhold til at styre en udvik-ling og styre en identitet bliver jegigen nødt til at omtale LOS-Akade-mi - dette fora vil så absolut give oset virkeligt styringsredskab i hæn-derne. Både indadtil og udadtil -f.eks. i forhold til offentligheden.

KvalitetsudviklingAt have en kvalitetsstandard bliveri fremtiden et ”must” for såvel op-holdsteder som for skolebehandling-stilbud. At de, der køber en ydelsehelt præcist ved, hvad de får forpengene, sådan at sammenhængenmellem pris og tilbud kan vurderes,skal være en selvfølgelighed på om-rådet. Og jeg mener, der skal arbej-des frem imod, at det i løbet af korttid vil være en forudsætning formedlemskab af LOS. Dette skal væreforeningens redskab til at kvalitets-stemple sine medlemmer. Dette ogtiltrædelse af det etiske regelsæt, somjeg vil komme ind på senere, vil -for mig at se - skulle være forudsæt-ninger for medlemskab af LOS.

En anden - og vældig stor - side-gevinst ved arbejdet med kvalitets-standarder er, at dette giver et afsættil det videre arbejde med udviklin-gen af kvaliteten på det enkelte sted.Når man først har beskrevet sine til-tag - med både de stærke som svagesider - kan man herudfra tilrettelæg-ge et udviklingsforløb, der gør ar-bejdet endnu mere kvalificeret.

Et andet område indenfor kvalitets-udvikling er vores deltagelse i KABU- socialministeriets projekt ”Kvaliteti anbringelse af børn og unge”, derhar Udviklings- og formidlingscen-ter i Åbenrå ved Jens Bundgård somprojektsekretariat. Dette tiltag er etmeget spændende projekt, hvor LOSer repræsenteret i ”Udviklings-og formidlingsnetværk”, derbestår af alle interessenter, �

15GI‘ LOS • 2-2002

Generalforsamling 2002

GENERALFORSAMLING

GI‘ LOS • 2-2002 15

16 GI‘ LOS • 2-2002

� organisationer o.l. på dette bro-gede marked. I løbet af en treårig pe-riode skal der sættes fokus på, hvaddet er, der gør en forskel i det pæda-gogiske arbejde med børn, unge el-ler voksne. Og gennem dette ”med-lemskab” kan vi i LOS også væremed til at sikre, at et sådant projektikke blot bliver et ”djøfficeret” sty-reredskab for, hvordan økonomienforvaltes bedst - hvordan man får”rotterne til at løbe hurtigere i denretning, man kunne ønske sig det”.Dette vil altid være skræmmebille-det ved et projekt, der bl.a. ser påmåling af effekt i pædagogisk arbej-de.

Etisk regelsætSom tidligere nævnt mangler vi iLOS et ”Etisk regelsæt”, der udstik-ker de overordnede retningslinierfor arbejdet med børn, unge ellervoksne. Et regelsæt, der gør det let-tere at navigere i det svære pædago-giske farvand; der gør det lettereikke at falde i fælderne, hvor voresarbejde ikke længere er båret af en

grundlæggende respekt for det en-kelte menneske - sikre os, at vi altidhar mennesket i centrum for voresarbejde. Og et regelsæt, der gør detlettere at ”holde tungen lige i mun-den”, når vi driver vores virksom-heder. Herved får vi mulighed forat skelne mellem godt og dårligt,profilere LOS og højne kvaliteten.Arbejdet på dette regelsæt sættes nui gang, og skal gerne være færdig iløbet af dette år.

I denne sammenhæng vil vi på næ-ste generalforsamling i givet faldskulle tage stilling til nogle grund-læggende krav for medlemskab afLOS, der omhandler tiltrædelse afdet ”Etiske regelsæt” og kvalitets-standardbeskrivelsen.

Overenskomstmed SL og DLFTiltrædelsesoverenskomsten har ek-sisteret i to år. I denne periode blevder ikke tegnet så mange overens-komster som forventet. Dette skyld-tes to forhold: for det første har man-ge opholdssteder ikke den nødven-

dige økonomiske konsolidering til atkunne give medarbejderne den nød-vendige tryghed i ansættelsen ogsamtidigt har der mange steder væ-ret store problemer med at få god-kendt lønbudgettet af amterne. Fordet andet har der til stadighed væ-ret en usikkerhed at spore - ikke blotblandt opholdsstedernes ledere, menogså blandt medarbejderne - i for-hold til, hvad man skulle bruge SLtil og hvad SL ville med området ?Om SL nu ikke blot ville indføre ri-gide arbejdsvilkår, hvor man ikkekunne udføre det nødvendige arbej-der med målgruppen.

Denne usikkerhed er gennem åretblevet fulgt på vej af adskillige ne-gative artikler og udtalelser om op-holdsstedsområdet i bl.a. Socialpæ-dagogen, hvorved mange medarbej-dere på opholdsstederne har følt sigsom andenrangsmedlemmer. Derfortog LOS et møde med SL, inden vigik i gang med at se på en - af SL -ønsket redigering af tiltrædelseso-verenskomsten, for at forsøge at af-klare dette problem. Det var voreshåb, at mødet kunne bane vej forstørre forståelse omkring området ogjeg håber i denne sammenhæng påen udmelding fra SL til vore medar-bejdere på området desangående.

Vores udgangspunkt for revide-ring af tiltrædelsesoverenskomstener, at vi grundlæggende er tilfredsmed den nuværende overenskomstog at vi ikke ønsker principielle æn-dringer. Men selvfølgelig er vi ind-stillet på at se på SL’ forslag og ind-gå i forhandlinger om områder, derkan forbedre mulighederne for op-holdsstedernes arbejde.

De sidste år har vi forhandlet enlignende tiltrædelsesoverenskomstmed DLF for skolebehandlings- til-buddene. Dette har vist sig måskeendog endnu sværere end forhand-lingerne omkring opholdsstedernesoverenskomst. Derfor har forhand-lingerne i den seneste tid ligget stil-

GENERALFORSAMLING

17GI‘ LOS • 2-2002

GENERALFORSAMLING

le, mens LOS arbejde med eget for-slag til overenskomst på dette områ-de. Kun på denne måde kunne vigøre vores mål og hensigter medoverenskomsten helt klare. Jeg for-venter, at vi i løbet af dette år harforhandlet os frem til en brugbarløsning.

Det generelle tilsyn ogsamarbejdet med amterneDesværre har det sidste år igen vist,at de fleste amter stadigt ikke harforstået deres tilsynsopgave ordent-ligt. De forveksler tilsyn med øko-nomisk styring. En styring der end-da er meget strammere end styrin-gen af deres egne institutioner. Det-te vil jeg ikke bruge megen tid på afafklare her, den historie tror jeg Ikender alt for godt. Men en andenvinkel på dette problem, vil jeg ger-ne dvæle lidt ved. Det er den kends-gerning, at en forening aldrig bliverstærkere end gennemsnitsstyrken afsine medlemmer. Når LOS i et for-søg på at dokumentere og derved atkunne sætte trumf på over for detenkelte amt, ønsker budgetter fraalle medlemmer sammen med den til-hørende korrespondance med afslago.s.v., modtager vi budgetter fraknapt halvdelen af medlemmerne.Det er ”dæleme” svært, at fremståret magtfuldt på denne baggrund.Jeg ved godt, vi er udsatte som pri-vate steder, og derfor er forsigtige -men jeg efterlyser dog lidt fællesmod og meget støtten op omkringLOS’ tiltag.

Budgetter - specielt med henblik påløn og husleje - har været dette årsstore problem. Skulle vi - for at skaf-fe vore medarbejdere pension - ladedem gå ned i realløn ? Og hvordankan man skaffe sig de nødvendigefysiske rammer og faciliteter, nårmange amter opererer med skrive-bordscirkulære, hvor huslejeniveau-et er sat efter, hvad en tilfældig em-bedsmand selv vil betale for et væ-

relse.I forhold til begge problemstillin-

ger har LOS fået en stor hjælp af hen-vendelsen fra Børnesagens Fællesrådtil Folketingets Socialudvalg. Børne-sagens Fællesråd har på foranledningaf en lang række medlemsforeninger,der alle driver døgninstitutionermed driftsoverenskomst med amter-ne, opridset en lang række tilfældeaf utrolig stram og ufleksibel styringfra amternes side, når de driver el-ler forsøger at etablere opholdsste-der. Jeg håber, at den heraf forven-tede revision af amternes tilsyn med-fører en mere individuel og fleksi-bel holdning.

MediestrategiPå de sidste generalforsamlinger harvi diskuteret LOS’ rolle i medierneog hvordan vi kan være på forkant.Økonomien har i år givet os mulig-hed for at gøre noget ved dette. Vihar i samarbejde med en mediekon-sulent udarbejdet en kommunikati-onsstrategi, der tager højde for så-vel udadrettede som indadrettedeaktiviteter lige fra at lære forman-

den at tale til pressen over til at laveen analyse af vore samarbejdspartersog øvrige vigtige aktører på marke-det. Dette arbejde løber over to år.Men det er ikke blot nok, at væredygtig til at formidle, vi skal ogsåhave noget at formidle. Derfor er ar-bejdet omkring LOS Akademi så vig-tigt. At have et forum for udvikling,uddannelse og forskning, hvor vikan arbejde med kvalitet, etik og fåfat i vore rødder, er en kolossal ud-melding om seriøst arbejde og godkvalitet og dermed en eneståendemulighed for at være med til at sty-re såvel omverdenens mening om detprivate område som udviklingenher.

Fremtidigt arbejdeDe fem vigtigste punkter for detfremtidige arbejder er:• Etisk regelsæt• Standardbeskrivelse og derefter

kvalitetsudvikling• LOS Akademi• Samarbejdet med amterne• Mediearbejdet.■

FOTO

: P

ED

ER

HO

VGA

AR

D

18 GI‘ LOS • 2-2002

lød det om SL på LOSs gene-ralforsamling den 7. maj 2002i Vingstedcentret.

Debatten på generalforsamlingendrejede sig i høj gad om forhol-

det til SL, efter at Jens Hedemand isin mundtlige beretning havdenævnt at, tiltrædelsesoverenskom-sten med SL var under forhandling.

Jens Hedemand kom desuden indpå, at LOS måske var på vej derhen,hvor opholdsstedernes standardbe-skrivelser ville være en forudsæt-ning for medlemskab af LOS, udar-bejdet på grundlag af et etisk regel-sæt. Han lovede generalforsamlin-gen, at ville arbejde for at det etiskeregelsæt ville ligge klar til næste ge-neralforsamling.Forholdet til amterne blev ogsånævnt, ligesom han gav medlemmer-ne en opsang for ikke at sende bud-

getter ind og efterlyste større opbak-ning og støtte. Den mundtlige beret-ning er trykt side 14-17.

SL i skudlinienDebatten på generalforsamlingenblev indledt af Benny Thomsen,Holsted, der opfordrede LOS ogLOSs medlemmer til at droppe SL:

- Den frihed vi som anarkister har,er svær at putte ind i SLs bås, og vo-res medlemmer skal ikke presses tilat betale til nogen, der sviner os til.Karsten, Asgård på Fyn:

- Jeg er dybt forbavset over, at Iville i lag med den forening, de harintet at tilbyde.Anders Madsen:

- Jeg kom til at melde mig ud afSL i januar.

Landsmødet:

Drop densamarbejdspartner

18 GI‘ LOS • 2-2002

GENERALFORSAMLING

19GI‘ LOS • 2-2002

Søren Hedegård:- Flere ledere er gået ud af SL og

over i Ledernes Hovedorganisation,fordi de har haft problemer med atføle sig velkommen i sin egen for-ening. Men medarbejderne skalvære i den forening, hvor de fårstørst magt, og det er måske SL.Kirsten Nissen (SLs formand) burdekomme med et dementi (om at SLikke opfatter SL-medlemmer på op-holdsstederne som B-medlemmer,red,) så alle kan forstå, at vi på op-holdsstederne også gør noget smad-dergodt, trods brodne kar i egnerækker, men SL skal melde ud - ogsåtil politikerne.

Jens Hedemand svarede, at hanhører kritikken af SL mange stederfra. Men at tiltrædelsesoverenskom-sten fra for to år siden er luget forde uheldige ting fra overenskomstenpå døgninstitutionsområdet. Hanoplyste, at LOS har opfordret KirstenNissen til at komme med en klarudmelding. Han tog forespørgslen tilefterretning.

Amternes indblandingi lønniveauerI debatten nævnt Benny Thomsenogså, at flere amter i har bebrejdetopholdsstederne for at betale højelønninger, at der ikke er fri lønsæt-telse på skoleområdet, men at det iforhold til det etiske regelsæt kanvære svært at forsvare lønninger, derligger ud over det acceptable.Jens Hedemand var kun til dels enigi betragtningen og mente ikke, at deter amterne, der skal melde lønni-veauer ud, fordi man som leder af etprivat sted har et meget støre ansvarend på en døgninstitution, og ”man-ge ting er specielle for vores områ-de.”

Skal LOS være enarbejdsgiverforening?Spørgsmålet blev taget op af SørenHedegård: - Kun hvis det er en for-

del for os i forhold til Amtsrådsfor-eningen ellers er det fint at være eninteresseorganisation.Karsten, Asgård på Fyn: - Lad oskalde os en arbejdsgiverforening.Det er vi.Jens Hedemand: - I forhold til ar-bejdsgiverne er LOS en interesseor-ganisation, der målretter sig modejerne af opholdsstederne, men detgør os ikke til en arbejdsgiverorga-nisation.

Ros og risForeningens liv og sekretariatet fikogså ros:

- Det er rart at ringe til sekretaria-tet. Vi får altid hurtig hjælp, og deter livsvigtigt for os og for LOS atblive taget alvorligt. (Jens Hede-mand: - De kender heller ikke til detder med 37 timer på sekretariatet!)Det blev udtrykt glæde over udvik-lingen i LOS, både med hensyn tiludvalgsarbejde og uddelegering afopgaverne (Jens Hedemand: - Detvar en forudsætning for at blive for-mand, at jeg skulle lave mindre endden foregående).Alle var dog ikke tilfredse. Karsten,Asgård på Fyn var blevet skuffetover landsmødet:

- Nu har man snakket kvalitet ogetik i over 20 år - og I har ikke gjortnok ud af det med medierne. Jegmangler at komme hjem med nogetom økonomien på stederne, amtetstilsyn og en plan for mere synlighedi medierne.

Lobbyarbejdetbærer frugtJens Hedemand:

- Vi gør alt for at kommentere ogselv komme med indlæg i medierneog har også fået lagt en mediestrate-gi. Og i forhold til amterne er detLOSs fortjeneste, at ministeren mel-der så klart ud her på landsmødet(se andetsteds i bladet). Der er taleom et langvarigt påvirkningsarbej-

de.Geert Jørgensen:

- I forhold til f.eks. Døgninstituti-onsforeningen bliver LOS langt hyp-pigere citeret. Vi snakker med jour-nalister flere gange om ugen, men debringer jo ikke alt.Derover kom generalforsamlingenind på diskussionen om kvalitet,etisk regelsæt(Jens Hedemand: - Det er helt i sinvorden). og standardbeskrivelser(Jens Hedemand:- Se nu at få demlavet. De er et redskab, der bakkerbestyrelsen op. De, der kommerførst, får rødvin!).

Tre nye i bestyrelsenFormandens beretning blev vedta-get ned overvældende flertal og in-gen stemte imod. Regnskabet blevtaget til efterretning og enstemmigtvedtaget.Den nye bestyrelse kom efter afstem-ningen til at bestå af:Lars Andersen, Frank Falentin ogTom Simonsen, der ikke var på valg.Genvalgt til bestyrelsen blev IngeLærke, Æblegården på Fyn, GertrudAndersen, Rosa Land Vand, og Jør-gen Toft Kristensen. HimmerlandsRådgivningscenter. Genvalgt somsuppleanter blev Arne Rasmussen,Karise Ungdomshus og BennyThomsen, Holsted, blev valgt ind.Lauge Schmidt blev genvalgt somrevisor. Der var ingen indkomne for-slag, mens det under eventuelt blevforeslået, at lægge generalforsamlin-gen på landsmødets første dag. Såville flere deltage, idet der var man-ge, der havde forladt landsmødet iløbet af andendagen. ■

GENERALFORSAMLING

20 GI‘ LOS • 2-2002

Af Dorete Dandanell. journalist

Deler SL medlemmerne op i A-og B-medlemmer? Med A’ernepå døgninstitutionerne og B’er-ne på opholdsstederne?

Det spørgsmål rejste Hans Mogen-sen, Nordre Skaven i ”Gi LOS”

nr. 1 i år, på baggrund af en rækkeeksempler på, hvordan opholdsste-derne i ”Socialpædagogen” og loka-le SL-blade omtales ved mangler ogmodsvarende hvor godt det er meddøgninstitutioner. Reportager og ar-tikler om opholdssteder er altid imol, mens livet på døgninstitutio-nerne i ” Socialpædagogen” sker idur.

Negativ omtale i”Socialpædagogen”Samtidig skrev Jørn Larsen, Horn-bæk og Povl Neerbek, Lynge, i ”So-cialpædagogen” fra den 7. marts2002, at SL forsøger at splitte med-lemmer af SL mellem opholdstederog døgninstitutioner

Som nytårsforsæt havde de to satsig at undersøge årgang 2001 af ”So-cialpædagogen” ved at tælle artik-ler for at se, hvilken støtte de man-ge hundrede SL- medlemmer fra op-holdsstederne kan hente i deres egetfagblad. Resultatet blev, at ”Social-pædagogen” havde 26 positive, 2 ne-gative og 1 neutral artikel om døgns-institutionerne, mens det blev til 0positive, 10 negative og 1 neutralartikel om opholdsstederne.

De anfører også i deres debatind-læg, at selv ikke et temanummer omopholdsstederne får SLs formandKirsten Nissen på banen med, hvadSL vil med medarbejderne eller haraf visioner for opholdstederne.

Det dystre billede af opholdsste-derne understreges af billedsiden,der er ifølge Jørn Larsen og Povl Ne-erbek også er præget af ”skumle,mørke billeder med skarpe skygger,som giver det hele et kriminelt skær”(i skærende kontrast til billedsiden

ved omtale af døgninstitutioner):De to spørger, hvorfor SL har be-

hov for at splitte sine medlemmer påarbejdspladserne op i gode og dårli-ge? Og selv om kritisk journalistiker at foretrække, er det ikke seriøstat bruge dårlige enkelttilfælde til atnedgøre samtlige opholdsteder med.

Hvad vil SL?Jørn Larsen og Povl Neerbek ønske-de med deres indlæg at rejse en de-bat om forholdet til SL ved at stilledisse spørgsmål:• ”Hvad vil SL med os?”• ”Hvad vil vi med SL?”• ” Hvorfor prøver SL via ”Social-

pædagogen” at skabe splitningmellem, opholdssteder og døgnin-stitutioner?”

• ”Hvorfor har SL ingen visioner el-ler faglige mål med opholdssteder?”

De to konkluderer, at hvis SL ikkeønsker at støtte sine medlemmer ogtage initiativer på opholdsområdet”ville det være ordentligt at bedemedlemmerne om at søge over i etandet fagligt forum, i stedet for somnu at lade stå til, medens kontingent-kronerne ruller ind”.

Ingen SL-politisk reaktionEn noget hvas kritik af sit forbund,må man sige, men det er stort setikke kommet nogen politisk reakti-on fra SLs side, udover lidt organi-satorisk udenomssnakog et forkølet forsøg på at opfordremedlemmerne på opholdstederne tilselv at gøre noget.

I ”Socialpædagogen” nr. 5/ 21.marts 2002, skriver Line Hundebølli et debatindlæg på vegne af fami-liepleje- og opholdstedsudvalget iSL, at landsmødet i efteråret for SL–

Er SL ligeglad medsine medlemmer?

21GI‘ LOS • 2-2002

ansatte på opholdsstederne blev af-lyst på grund af for få tilmeldinger,men hun opfordrer medlemmerne tilat indsende forslag til det kommen-de landsmøde, som beskrives som envigtig del af kontakten til SL og etgodt forum for udveksling af erfa-ringer på tværs af opholdssteder ogregioner.

I samme nummer af ”Socialpæda-gogen” svarer Lise Iris Bak på kri-tikken fra Povl Neerbek og Jørn Lar-sen ved at opfordre medlemmerne påopholdstederne til selv at sætte sigigennem i SL: ”Vi savner aktive med-lemmer, som vil gøre et stykke ar-bejde indenfor feltet og være medtil at sætte fokus på opholdssteder-ne, herunder medlemmernes interes-ser i SL”.. og ”Det ville være kon-struktivt, hvis I gennem de lokaleFOU (familie- og opholdsstedsud-valg) eller direkte vil komme medinput og kommentarer. Jeg menerdet kunne styrke medlemmerne påopholdsstederne at blive involveret

der, hvor beslutningerne og diskus-sionerne naturligt bliver taget (i depolitiske organer i SL, red.)”…” Såvidt jeg er bekendt, er der ikke man-ge medlemmer fra opholdsstederne,som figurerer i disse fora”.

Fagbladet: Kunnegative historierMie Søfreen, pædagog på opholds-stedet Egholt tog i marts opfordrin-gen til opholdsstederne om selv atblande sig op, og henvendte sig til”Socialpædagogen”:

- Vi stod for at skulle have 20 årsjubilæum og så det som en anledningtil at bladet kunne skrive om voreshverdag, og vise at ikke alt er nega-tivt på opholdsstederne. Men detville redaktionen ikke.

- De sagde, at jeg da var velkom-men til selv at skrive et indlæg, mende var ikke interesseret i at skriveom et opholdssted, hvor tingene vari orden. Vi var ikke interessante, nårder ikke var problemer. Og med den

melding syntes jeg ærlig talt, at detville være spild af tid at skrive selvMie Søfreen er medlem SL:

- Men ikke for enhver pris, forhvis vi altid skal ses ned på, og hel-ler ikke kan regne med at hjælp fraSL, hvis vi kommer ud i problemer,hvad er der så tilbage?

Men hvad mener SLs formand Kir-sten Nissen og ” Socialpædagogens”redaktør? Se svarene på denne og denæste to sider. ■

Svar fra SLs forbundsformand:

SL for helhjertet indsats

„Når SL reagerermarkant i medierneoverfor opholdssteder,så sker det på bag-grund af helt konkretesager. „

TEG

NIN

G:

AM

AN

DA

, B

IRK

EH

US

ET

21GI‘ LOS • 1-2002

Af Kirsten Nissen, forbundsformand, SocialpædagogernesLandsforbund

SL opdeler ikke sine medlemmer i A- og B-medlem-mer, afhængigt af om de arbejder på offentlige døgn-

institutioner eller private opholdssteder.Vi betragter - ikke overraskende - det offentlige om-

råde som SLs kerneområde. Men vi opfatter opholds-stedsområdet og familieplejeområdetsom nødvendige og uundværlige sup-plementer til de offentlige tilbud.

Når SL reagerer markant i medierneoverfor opholdssteder, så sker det påbaggrund af helt konkrete sager. Sager,hvor de pædagogiske og ansættelses-mæssige forhold fremstår så urimelige,at vi som ansvarligt fagforbund må tage

afstand fra de arbejdsvilkår, der bliver beskrevet.Uanset om vi snakker offentlige eller private tilbud,

så skal pædagogikken og arbejdsvilkårene selvfølgeligvære i orden. Vi vender os lige kraftigt mod offentligeog private arbejdspladser indenfor SLs arbejdsområde -hvis forholdene ikke er i orden.

Det væsentlige for SL er at sikre medlemmerne ordent-lige forhold og en stor sikkerhed i ansættelsen. Derfor

bekymrer det, når vi indimellem fårkonkurssager i hånden fra opholds-stedsområdet. Sager, hvor der indenkonkursbegæringen har været taleom dårlig økonomi og derfor usikreansættelsesforhold. Og hvor vi ef-terfølgende er nødt til at sætte hellemaskineriet i gang med advokater,kontakt med Lønmodtagernes �

22 GI‘ LOS • 2-2002

� Garantifond og så videre.Vi siger ikke, at sådan er vilkårene og derfor forløbet

på alle opholdssteder. Men de optræder jævnligt. Deter da også en af grundene til at SL arbejder hårdt på, atfå LOS i tale om en tiltrædeoverenskomst. Mere ordne-de forhold ville skabe større tryghed for de SL-medlem-mer, der får arbejde på opholdsstederne.

Så - vi arbejder altså for ordentlige forhold for bådemedarbejdere og de børn og unge, der har behov for

anbringelse og en helhjertet socialpædagogisk arbejds-indsats - også på opholdsstederne.

Og for at gøre det helt klart - de fleste opholdsstederudfører et kvalificeret pædagogisk arbejde og behand-ler medarbejderne ordentligt. Det er det udgangspunkt,vi i SL gerne vil sikre os, at alle opholdssteder har. ■

FOTO

: P

ED

ER

HO

VGA

AR

D

22 GI‘ LOS • 2-2002

23GI‘ LOS • 2-2002

Af Niels Bjørn PedersenRedaktør af Socialpædagogen

Det er Socialpædagogens opgaveat afspejle udviklingen på det

socialpædagogiske arbejdsfelt, her-under også at beskrive ulovligheder,manglende etik og pædagogik samtringe arbejdsforhold, når vi fårkendskab til det - uanset på hvilketsocialt tilbud det finder sted.Vi har selvsagt ikke en redaktionellinie, som handler om at skabe split-telse mellem medarbejdere på døgn-institutioner og medarbejdere påopholdssteder.

Flere medlemmer af SL, som arbej-der på opholdssteder, har kritiseretSocialpædagogen for at hetze modopholdsstederne, og et par medlem-mer har undersøgt hvor megen spal-teplads bladet har brugt på hen-holdsvis døgninstitutioner og op-holdsteder.

Medlemmerne har endvidere vur-deret, hvor mange artikler der varpositive og hvor mange der var ne-gative, og de har målt sig frem til, atder i 2001 stort set kun er negativomtale af opholdsstederne og stortset kun positiv omtale af døgninsti-tutionerne.

Og jeg skal bestemt ikke afvise, atder har været megen kritisk omtaleaf forholdene på en række opholds-steder i Socialpædagogens spalter –og denne kritik er efter min meningvelplaceret. Bag hver eneste kritiskomtale har SL haft en konkret fagligsag.

Lad mig understrege, at der eftermin mening findes fremragende op-holdssteder ligesom der findes detmodsatte, og jeg mener ikke, at vipå nogen måde har generaliseret for-hold på opholdsstederne. Vi har be-

skrevet en række konkrete proble-mer på en række navngivne op-holdssteder, bl.a. gennem udtalelserfra en række navngivne personer.

Ingen har på den baggrund kræ-vet berigtigelse af fejlagtig eller mis-visende omtale eller indbragt social-pædagogen for pressenævnet.Det havde derfor været bedre, hvisman i stedet for at måle spaltelæng-der havde forholdt sig til indholdeti de faglige sager, som er baggrundfor den konkrete kritik af forholde-ne på de navngivne opholdssteder.

Efter min mening afspejler Social-pædagogen blot det faktum, at enrække opholdsteder der blomstredefrem, netop blæste på spørgsmål sometik og pædagogik i forhold til deanbragte børn og unge, og ligeledesblæste på forhold om medarbejder-nes arbejdsvilkår. De fremstod mestsom pengemaskiner der udnyttedemanglen på pladser til særdeles van-skelige og voldelige unge, uden over-hovedet at komme i nærheden af atkunne levere den lovede vare: Etpædagogisk forløb der retter op pået anbragt menneskes liv.

Mia Søfreen, Egholt, hævder, athun har fået den besked fra redakti-onen ”at vi ikke er interesseret i atskrive om opholdsteder, hvor tinge-ne er i orden”. Det må bero på enerindringsforskydning hos hende.

Det er korrekt, at vi generelt afvi-ser at beskrive fødselsdage og jubi-læer. Det gør vi i forhold til alle for-mer for institutioner. Hvis festlighe-der var et af vore kriterier for at ud-vælge historier, så skulle bladet væredobbelt så tykt.

Vi ser grundlæggende efter ”dengode historie” - uanset om den ergod eller ond.Så hvis Mia Søfreen eller andre med-

arbejdere på opholdssteder har engod historie f.eks. om et godt styk-ke pædagogisk arbejde eller om,hvordan ledelse og medarbejdere hararbejdet for at skabe et godt arbejds-miljø eller har indgået ordentligeaftaler om f.eks. tilrettelæggelse afarbejdstiden osv. så må de megetgerne kontakte redaktionen.

Jeg kan ikke love, at alle henven-delser vil blive fulgt op af en histo-rie i bladet, men jeg kan love, at re-daktionen vil vurdere hver enkelhenvendelse seriøst og ud fra præ-cis samme kriterier som andre histo-rier, herunder også historier fradøgninstitutionsområdet.

Tak fordi jeg måtte komme til orde ispalterne. ■

Svar fra “Socialpædagogens” redaktør:

Fagbladet og opholdsstederne

Svarene fra SL kom ved detteblads deadline. Gi'LOS vil følge oppå disse i det næste nummer.

„Vi har selvsagtikke en redaktionel li-nie, som handler om atskabe splittelse mellemmedarbejdere på døgn-institutioner og medar-bejdere på opholdsste-der.„

24 GI‘ LOS • 2-2002

Af Dorete Dandanell, journalist

- hvad kræver det så? Nyt pro-jekt under Socialministerietskal undersøge, hvad der skaltil for at en anbringelse gårgodt

Med projektet lægges der op tilet samarbejde med ikke mindst

praksisfeltet om, på tværs af kultu-rer og sektorer, at stille skarpt på,hvad vi egentlig forstår ved kvaliteti anbringelsesarbejdet - både før,under og efter en anbringelse. Sam-tidig er der et reelt behov for at fåen mere fælles tilgængelig viden om,hvordan børnene og de unge - ikkemindst på længere sigt - profitereraf at blive anbragt udenfor hjemmet.

Ordene kommer fra Jens Bundga-ard Nielsen, der er projektleder i So-cialministeriets kvalitetsprojekt,KABU-projektet, der står for Kvali-tet i Anbringelsen af Børn og Unge.Projektet er forankret i Udviklings-center for socialt arbejde med børnog unge, der ligger i Åbenrå, og hvorJens Bundgaard Nielsen er centerle-der.

Børn og unge høresBliver det ikke let et skrivebordsar-bejde, fyldt med pæne ord?

- Nej, projektet skal netop skabeen fornuftig kobling mellem teori ogpraksis. Og udgangspunktet er, atdet ikke er et top-down perspektiv,der skal være udgangspunktet.Tværtimod.

- Det er også nyt, at man så kon-sekvent og gennemgående i forholdtil hele projektforløbet har ambitio-ner om at synliggøre og inddragedem, det hele handler om - de an-bragte børn og unge. Vi kan ikkesige, hvad kvalitet er, hvis vi ikkehører, hvordan det er i praksis ogved, hvad børnene, de unge og de-

res forældre mener, der skal til forat en anbringelse du’r. Så KABU-pro-jektet bliver meget konkret, når viskal indkredse, hvad der er kvali-tet, siger Jens Bundgaard Nielsen.

Kvalitetsfelterindsnævres- KABU-projektet handler ikke omat gå ud og sætte masser af nye pro-jekter i gang. Tværtimod er det etvigtigt led i forhold til de næste fa-ser i KABU, at der indledningsvisbliver foretaget en grundig viden-sindsamling, som gør det muligt atprioritere, hvilke temaer det er,KABU efterfølgende skal prioritereat beskæftige sig mere indgåendemed, f.x. i form af metodeudviklingeller konkret metodeafprøvning.

-Derudover vil der i løbet af detnæste halve år blive igangsat en ræk-ke delprojekter, som har ligget somen form for bundne opgaver på bag-grund af forudgående udvalgsarbej-de og undersøgelser, siger JensBundgaard Nielsen.

DelprojekterneDer er foreløbigt peget på bl.a. føl-gende delprojekter:

• Kvalitet i anbringelsen af børn ogunge med en anden etnisk bag-grund. Dette delprojekt er place-ret i UFC Hillerød.

• Rummelighed i normalsystemet -med særligt vægt på folkeskolen.Dette delprojekt er placeret UFCBørn og Familier i Aabenraa..

• Undersøgelse af anbringelser påkost- og efterskoler. I forhold tildenne undersøgelse er der indledtet samarbejde med Undervis-ningsministeriet.

• RUGO - et udviklingsprojekt medhenblik på kvalificering af anbrin-gelser i familiepleje.

Herudover står Socialforskningsin-

stituttet for en mere omfattende for-løbsundersøgelse, fortæller JensBundgaard Nielsen.

Praksis dokumentererpå Internettet- Vi er i øjeblikket i fuld gang medplanlægning af den netportal, somskal tilknyttes KABU henover som-meren. Netportalen vil, udover atorientere om aktuelt nyt fra KABU,forhåbentlig blive et rigtigt godt ogattraktivt tilbud om at få viden om,hvad der i øvrigt foregår af kvali-tetsudvikling og udvikling af red-skaber til dokumentation rundt om

Hvis en anbringelse

FOTO

: P

ED

ER

HO

VGA

AR

D

25GI‘ LOS • 2-2002

i landets kommuner og amter og påanbringelsesstederne. Rent faktisker der masser af ting i gang rundtomkring, og vi har med KABU ogsåen ambition om at kunne formidleviden fra det, der rent faktisk sker ipraksisfeltet. Så andre kan blive in-spirerede, kontakte nøglepersoneretc. Desuden er det målet, at vi viaportalen får et konkret samarbejdemed praksisfeltet m.fl. om at udvik-le 8-10 inspirationskataloger i til-knytning til prioriterede temaer forkvalitetsudvikling og dokumentati-on i anbringelsesarbejdet, som lø-bende redigeres over hele projekt-

perioden, så vi om 3 år står med 8-10 inspirationskataloger, der sam-menfatter en række konkrete eksem-pler fra praksis på, hvad god kvali-tet eller god dokumentation kanvære.

FremtidigtkvalitetsredskabVil KABU-projektet føre til politiskeinitiativer?

Det kan i hvert fald ikke udeluk-kes. Det er min opfattelse, at KABUogså bliver fulgt meget tæt politisk.Både fra Socialministeriets side, menogså i kommuner, amter og organi-sationer. Jeg oplever i det hele tageten udtalt accept af, at det er væsent-ligt, at vi stiller skarpt på kvalitet ianbringelsesarbejdet. Alene spørgs-målet om, hvordan vi i en tid medvoksende udgiftspres bliver i standtil at prioritere så fremsynet og rig-tigt som muligt ud fra et kvalitets-perspektiv, er i sig selv et afgørendespørgsmål. Og der er ingen tvivl om,at lige præcist det politiske niveaubliver stillet over for store udfordrin-ger i de kommende år, når de skalsikre, at vi prioriterer på en måde,så økonomi og kvalitet følges ad.

- Vi skylder de udsatte børn ogunge, at der skabes den størst muli-ge grad af fælles bevidsthed om,hvad det vil sige at tage vare på dempå de mest hensigtsmæssige måder.KABU lægger ikke op til standardi-sering og konformitet i vores tilgangtil kvalitet og dokumentation.Tværtimod repræsen-terer KABU ihøj grad en tiltro til, at alle de for-skellige aktører og interessenter in-denfor det her område hver især kantilføre projektet værdifuld viden ogindsigt, vurderer Jens BundgaardNielsen.

FormidlingsprojektAlle instanser er repræsenteret i

KABU-projektet. Socialministeriet erdet besluttende led. Derudover føl-ger en referencegruppe med repræ-sentanter fra KL, Amtsrådsforenin-gen, København og Frederiksbergkommuner med i beslutningerne.Dertil kommer en række netværk-for projektlederne i delprojekterne,et forskernetværk og et udviklings-og formidlingsnetværk, hvor bl.a. defaglige organisationer er repræsen-teret.

- Et projekt i projektet er at un-dersøge hvilke former for formid-ling, der er de mest attraktive ogdermed virksomme.Hvis resultater-ne i projektet skal komme børneneog de unge til gode, er det alfa ogomega at vi får dem kommunikeretud på den rigtige måde - og til derette modtagere. Derfor lægger vistor vægt på formidlingen. Alt formegen viden kommer alt for ofte tilat ligge brak. Det kan være særde-les værdifuld viden, som bare ikkenår ud til dem, der kunne profitereaf det. Jeg tror, vi må se i øjnene, athvis viden skal have en effekt, skalden formidles præcist i forhold tilden realitet eller virkelighed, somden enkelte politiker, leder eller fag-person oplever som sin virkelighed.Og det håber vi, bl.a. ved at samar-bejde med de etablerede netværk ogandre kompetente kræfter, at kun-ne opnå med KABU.

- Personligt har jeg det sådan, atjeg tror på, at vi kan få dokumente-ret, at der findes meget attraktiv fag-lighed i de danske kommuner, am-ter og på anbringelsesstederne. Ogdet er vigtigt at få det formidlet ud,så oplevelsen af det attraktive socialearbejde, som rent faktisk foregårmange steder, er noget vi i langt hø-jere grad kommer til at dele med hin-anden. Det synes jeg, der er megetbrug for, slutter Jens BundgaardNielsen. ■

skal lykkes

26 GI‘ LOS • 2-2002

Af Ejgil Aagaard, seniorkonsulent

DPU’s rapport om ”Specialun-dervisning på anbringelsesste-der og i dagbehandlingstilbud”vakte en del opsigt med enstærk kritik i medierne, spe-cielt af den undervisning an-bragte børn modtager på op-holdssteder og døgninstitutio-ner, men også i dagbehandling-stilbudene. Kritikken medfør-te, at undervisningsministerUlla Tørnæs af FolketingetsUddannelsesudvalg blev kaldti samråd den 28. maj.

pen med de største vanskeligheder,der undervises på anbringelsesste-derne.

Når man skal sammenligne resul-tatet af disse børns undervisningmed andre børns, bør man sammen-ligne dem med de børn, der modta-ger almindelig eller vidtgående spe-cialundervisning i Folkeskolen,Ungdomsskolen eller lignende ogikke ”almindelige” børn som helhed.

Samtidig skal man være opmærk-somme på, at en meget stor del afden ”almindelige” befolknings sko-lekundskaber ligger under 9. klas-ses niveau. Angiveligt er omkring400.000 danskere funktionelle anal-fabeter.

Desuden skal man være opmærk-somme på, at disse børn stort setuden undtagelse har været gennemalle de tilbud Folkeskolen i øvrigtstiller op med, uden at kunne profi-tere heraf -blandt andet fordi manikke tilgodeså deres behov for social-pædagogisk behandling.

Endelig er det oftest de større børn(unge) med meget store huller i de-res skolegang, der henvises til un-dervisning på anbringelsesstedet,hvorfor deres jævnaldrende er gåetud af skolen, når og hvis de er parattil at modtage undervisning på enfolkeskole.

Disse forhold skal ikke tjene somundskyldning for ikke at blive bed-

Kritik af undervisningP å den baggrund rettede LOS

henvendelse til udvalget, idet vihilste rapportens påpegning af enrække problemstillinger velkom-men, men måtte advare mod en altfor firkantet fortolkning - som rap-porten desværre lægger op til - ogsom efterfølgende har fået en vis op-bakning i debatten. Forskere har entilgang til problematikkerne, prak-tikerne en anden. Kunsten i dennesag bliver at sikre at de to parter ar-bejder konstruktivt sammen for atsikre den bedste undervisning fordisse unge. Dette vil LOS gerne med-virke til.

Når man vurderer undervisningenpå anbringelsessteder er der nogleforhold, der er vigtige at holde sigfor øje:

Der er ingen, der nøjagtig vedhvor mange børn og unge vi talerom. Et kvalificeret bud ud fra denkvantitative del af DPU’s undersø-gelse kunne være ca. 30% af de an-bragte børn og unge på opholdsste-der og døgninstitutioner, måskeomkring 2.000, i dag modtager un-dervisning på anbringelsesstedet.

Dertil kommer et ukendt antal an-bragte børn og unge, der modtagerundervisning i et dagbehandlingstil-bud. Det vil sige, at størstedelen afde anbragte børn og unge modtagerderes undervisning i folkeskoler, fri-skoler eller lignende. Det er grup-

26 GI‘ LOS • 2-2002

27GI‘ LOS • 2-2002

re, men det er vigtigt. at man ikkeautomatisk kræver, at der indføresregelstyring og kontrol. I stedet skalLOS anbefale, at man igangsættermetode- og kvalitetsudvikling påområdet. LOS vil blandt andet rettehenvendelse til KL og foreslå, at visammen laver en vejledning på det-te område i stil med den vi lavedeomkring „Kvalitet i anbringelsen –samarbejdet mellem kommuner ogopholdssteder”. Derudover har LOSen række andre forslag, der kan med-virke til at højne kvaliteten på om-rådet. Forslag, som vi ser frem til atkunne forelægge Undervisningsmi-nister Ulla Tørnæs på et kommendemøde.

Et helt særligt problem, der børgøres noget ved, er den stadig alt forstore andel af anbragte børn ogunge, der trods lovændringen ikkemodtager nogen undervisning. ■

Efter at have modtaget rapportenbad LOS Ejgil Aagaard, tidligerecenterleder på Ungdomspædago-gisk Forsknings- og Udviklings-center på DPU, Odense om at kom-mentere rapporten.

27GI‘ LOS • 2-2002

28 GI‘ LOS • 2-2002

Hvordan styrker vi udbuddet,

Af Dorete Dandanell, journalist

For mange emner og for kort tid prægede denhøring, som Folketingets Socialudvalg holdtden 3. april i Landstingssalen på Christians-borg. Høringen var arrangeret af Teknologirå-det.

Tanken med høringen var at afklare de problemer,der er omkring anbringelser og pege på, hvad der

skal til for at gøre anbringelserne bedre for børn/ungeog forældre. For som Tove Videbæk, Kr. F., der i sinegenskab af formand for Socialudvalget ledede slagetsgang, sagde: ”Høringen var arrangeret for at udvalgetkunne blive klogere”.

Tunge temaerOverblikket skulle komme ved at få belyst fem tema-er:• Er grundlaget for beslutningen om anbringelse godt

nok?- Er kommunens forarbejde godt nok?

- Passer anbringelsessted til barnet/den unge?- Hvor meget kan Ankestyrelsen gøre?

• Kvaliteten, udbudet og kontinuiteten i anbringel-sespladserne(Det var i denne afdeling, at Geert Jørgensen holdtsit oplæg)- Hvilke tilbud er i dag til rådighed, når et barn skalanbringes?- Er der pladser nok og er de gode nok?- Hvordan bliver kvaliteten og udbudet bedre?

• Hvad er vigtigt for brugerne af anbringelsessyste-met?- Hvilke personer er involveret i en anbringelses-sag?- Hvordan sikres det at en anbringelsessag forløberbedst muligt for de implicerede børn/unge/forældre/mulige plejeforældre?

• Anbringelse af børn og unge fra etniske minoriteter- Der kommer flere og flere sager med anbringelse afbørn og unge med en anden etnisk baggrund enddansk. Hvilke særlige problemer er knyttet til disseanbringelser og hvordan kan de løses?

Overfladisk høring

H Ø R I N G

Af Geert Jørgensen, LOS

Ulovlige anbringelser

I Danmark er opgaven med at tagevare på børn og unge, der er an-

bragt uden for eget hjem historiskset primært blevet løst af private.Dette forhold har til tider medførten ideologisk diskussion, der er merepræget af myter, fordomme og hold-ninger end af kendsgerninger.

Senest har det været tydeligt i dis-kussionen om de såkaldt ”ulovligeanbringelser”, hvor der tales om”ulovlige opholdssteder” eller”ikke-godkendte opholdssteder”.Her tales der fra visse sider om en”urskov” eller ”vildnis” af privatetilbud, der hæmningsløst beriger sigpå de truede og udsatte unges ogsamfundets bekostning. For det før-

ste kunne man lige så godt tale om”ulovlige døgninstitutioner”, for iog med de ikke er godkendte, er deligeså lidt opholdssteder som døgn-institutioner. For det andet tror jegikke på, at konstruktionen er ud-bredt.

Jeg er faktisk villig til at stille optil et væddemål med hvem som helst,der vil vædde på, at antallet af”ulovlige opholdssteder” er flere,end at de kan tælles på en hånd, hvisder da er så mange. Det, der eftermin opfattelse er tale om, er en ræk-ke individuelle projekter, hvor kom-muner og amter går ind og løser etkonkret problem med at finde an-bringelsesplads til en vanskeligt stil-let ung ved at lave aftale med enkelt-personer eller grupper om at etable-re en ad hoc-løsning i enkelttilfæl-

de. Endelig kan man også diskuterehvor private mange af dem er. Såvidt jeg er orienteret etableres man-ge af dem af kommuner eller amter -eventuelt i en projektafdeling i til-knytning til en døgninstitution.

Man lejer et sommerhus eller lig-nende og anbringer den unge sam-men med en gruppe medarbejdere.Hvor mange tilfælde, der reelt er taleom på årsplan, er der mig bekendtheller ingen, der har overblik over.Jeg er enig i, at disse ad hoc-løsnin-ger ikke er ideelle, men man må ikkese bort fra, at alternativet p.t. er ikkeat gøre noget. Og endelig står sags-behandleren og kommunen i dilem-maet mellem hensynet til den ungeskrav på hjælp efter serviceloven ogkravet om kun at anvende godkend-te tilbud.

29GI‘ LOS • 2-2002

bredden og overblikket?

• Anbragte børns forhold til det omgivende samfund/skolen.- Hvordan kan det omgivende samfund og i særliggrad skolen medvirke til at anbragte børn og ungefår en god opvækst?

17 oplægsholdereI hver afdeling var der tre-fire oplægsholdere, spæn-dende fra forskere, chefer og medarbejdere i stat, am-ter og kommuner, politikere fra interesseorganisatio-ner og faglige organisationer, repræsentanter for op-holdssteder, m.v. (Men ingen unge, der har proble-merne inde på livet. Og det selv om alle jo siger, at deskal høres).

Dvs. i alt 17 oplægsholdere, der havde ca. 10 min.hver. Og de skulle holde tiden, for efter hver tema-runde blev de udspurgt af et panel af 5-6 politikerefra Folketingets Socialudvalg. Så der var fart på, fordiverse kaffe- og frokostpauser skulle der også væretid til i den afsatte tid fra kl. 9.00 til kl. 15.30.

Pæne tankerDer er ingen tvivl om, at intentionen med høringenvar god nok - nu skulle de socialpolitiske ordførerehave noget at vide om, hvor svært det er at anbringebørn og unge. Men blev de klogere? Med det sam-menpressede og overlæssede program, hvor man skøj-tede hen over mange, mange emner, er det svært at se,at politikerne fik viden nok, til at der kan komme nyepolitiske initiativer ud af det. Det er synd, men meddenne model, hvor alle involverede parter på områdetskal medvirke, for at ingen bliver stødt og føler sigudenfor, er risikoen, at en høring som denne i bedstefald er uskadelig og ikke kan bruges til noget. På denmåde bliver dette vigtige område reduceret til tidlige-re tiders ”hatte-dame-politik”, hvor man da åhhh sågerne ville gøre noget for ”de stakler”.

Politikerne vidste vist heller ikke, om de kunne bru-ge det, de havde hørt, for den eneste konklusion EvaKjær Hansen, V, som ordstyrer kom med var, at ”Ser-viceloven er god nok, men hvad med praksis?”Derfor må rådet til Socialudvalget og Teknologirådetvære: Færre emner næste gang og mere i dybden, tak! ■

H Ø R I N G

Dette oplæg er ikke rammen til enlængere debat af disse forhold, menman kan vel sige, at der i dag i detstore og hele er enighed om, at deter vigtigt med en bred vifte af til-bud, når det gælder om at tilgodesede anbragte børn og unges tarv.

Hvordan ser det ud i dag?Det er fortsat for størstedelens ved-kommende det private område, dervaretager omsorgen for de anbragtebørn og unge. Ved udgangen af 2000var 24,7% af de 13.641 anbragtebørn og unge anbragt på en døgnin-stitution. Man kan oven i købetdiskutere, hvor stor en del af dissepladser, der i virkeligheden er offent-lige, da en stor del af drives af forskel-lige foreninger og organisationer efterdriftsoverenskomst med et amt. � FO

TO: P

ED

ER

HO

VGA

AR

D

30 GI‘ LOS • 2-2002

Andet og uoplyst

Eget værelse mv.

Kostskole og lignende

Socialpædagogisk opholdssted

Døgninstitution

Familiepleje

Anbringelsestype Anbringelser Andel

Familiepleje 6.163 45,2 %

Døgninstitution 3.371 24,7 %

Socialpædagogisk opholdssted 1.930 14,2 %

Kostskole og lignende 1.354 9,9 %

Eget værelse mv. 760 5,6 %

Andet og uoplyst 63 0,5 %

I alt 13.641 100,1 %

De 13.641 anbringelser ved udgangen af 2000 fordelte sig som følger

H Ø R I N G

Den nuværendemangelsituation� Der er gennem de senere år gen-tagne gange gjort opmærksom på, atder mangler anbringelsespladser tilbørn og unge, og Folketinget har iflere omgange bevilget ekstra pen-ge til oprettelse af døgninstitutions-pladser. Det har bare ikke været nok.På trods af dette, og en stadig stig-ning i antallet af opholdssteder, erder stadig mangel på pladser. Dettefremgik eksempelvis af den rapportsom Udviklings- og formidlingscent-rene lavede for Anbringelsesudval-get i marts 2000, samt af udvalgetsrapport fra maj 2000. Der findes ikkedokumentation for hvor mangepladser, der mangler på landsplan,

men et kvalificeret gæt var, at derved udgangen af 2000 mangledeomkring 500 pladser.

Betydningen for de ud-satte børn og ungeDenne pladsmangel medfører, atsagsbehandlerne i forbindelse meden anbringelse ikke nødvendigvisfinder den rigtige anbringelse, menden mulige. Dette er nok også bag-grunden for, at de kommunale sags-behandlere i Udviklings- og formid-lingscentrenes rapport udtaler, at devurderer, at det valgte anbringelses-sted i 18% af sagerne kun delvist ogi 8% af sagerne slet ikke lever op tilbarnets/den unges behov. Det vilsige at i 26% af anbringelserne er

placeringen på forhånd vurderet tilikke at være optimal. Hvis det sam-me er tilfældet for alle de anbragtevil det betyde, at ud af de 13.641anbragte børn og unge ved udgan-gen af 2000 var 1.091 børn og ungeanbragt i et tilbud, der slet ikkelevede op til deres behov, mens2.455 børn og unge havde fået ettilbud, der kun delvist levede optil deres behov. Set i dette lys kanden seneste trend med at stille ”ef-fektmålingskrav” virke lidt absurd.Inden man begynder at tale om ef-fektmåling, er det nok mere relevantat sikre sig et udbud af anbringel-sessteder, som man mener er i standtil at løse opgaven.

Den manglende sammenhæng

31GI‘ LOS • 2-2002

H Ø R I N G

mellem den anbragtes behov og an-bringelsesstedet ressourcer medføreren stigning i antallet af afbrudte an-bringelsesforløb. Et forhold, der erdybt kritisabelt, når man ser på bar-nets tarv. Eksempelvis viste en un-dersøgelse, jeg gennemførte på op-holdsstedsområdet i 1997, ”Børn,unge og voksne på opholdsstederne- et øjebliksbillede af 1996”, at an-bringelserne for førstegangsan-bragte blev afsluttet efter planeni tre ud af fire tilfælde. For hveranbringelse barnet/den ungehavde været gennem, faldt dettetal. Således var det for de unge,der havde været anbragt mereend fem gange kun én ud af seks,der blev udskrevet planlagt – re-sten blev udskrevet akut. Det ernærliggende at antage, at barnet/denunge for hver gang det anbringes ogudskrives oplever, at det ikke kanbetale sig, at knytte sig til de voks-ne på anbringelsesstedet.

Dette er dybt problematisk, da alleundersøgelser omkring mønster-brydning, og undersøgelser hvorman spørger tidligere anbragte omhvad, der virkelig betød noget fordem under anbringelsen peger på,at det er relationen mellem den an-bragte og mindst en betydningsfuldvoksen, der bærer de positive ud-viklingsprocesser, der skal til for athjælpe den enkelte videre mod etgodt liv.

UdviklingstendenserI første halvdel af 80’erne skete deren stigning i anbringelsesprocenten,der i slutningen af 80’erne var oppepå 1,2%. (Anbringelsesprocenten erden andel af alle 0-19 årige, der eranbragt uden for hjemmet) Dettemedførte blandt andet, at man i man-ge kommuner valgte at fokusere påforebyggelse under paroler som”mindsteindgrebsprincippet” og”hjemme bedst-løsninger”. I løbet af90’erne faldt anbringelsesprocenten,

så den i 1997 var nede på 0,9%. Sam-tidig steg udgifterne til forebyggel-se voldsomt. Noget tyder på, at manherved skubbede en række uløsteproblemer foran sig, som senerepressede på med stigende udgiftertil følge. Udgiftspresudvalgets rap-port fra april 2000 viser i øvrigt, atder ikke kan ses en sammenhængmellem den enkelte kommunes ind-sats på forebyggelsesområdet og etfald i udgifterne til anbringelse -snarere tværtimod. Det kan derforundre, at man fra flere sider atterpeger på stigende forebyggelse somen mulighed for at nedbringe an-bringelsestallet.

Siden 1997 er anbringelsesprocen-ten igen steget så den i 2000 var1,1%. Dette er sket samtidig med,at man såvel fra Folketingets sidesom fra samfundet i øvrigt har stil-let krav om, at der i stigende om-fang iværksættes foranstaltningeroverfor det man kalder ”utilpassedebørn og unge”. Det spænder eksem-pelvis fra forslagen i lov om særligstøtte som lovændringerne og debat-ten om indgreb overfor de voldeligeog kriminelle unge.

Stigningen i antalletaf børn og ungeFrem til 1994 faldt antallet af 0-19årige hvert år, men herefter er ud-viklingen vendt. I de kommende årvil vi opleve en stigning i antallet af

børn og unge. Det er den truede ogudsatte del af denne stigende grup-pe børn og unge, som vi står over-for at skulle sikre ordentlige tilbudtil. Samtidig med denne befolk-ningstilvækst ser vi, at en stigendedel af disse børn og unge udskilleseller kræves udskilt af normalsyste-met. Eksempelvis er der en markantstigning i antallet af børn og unge,der henvises til de ungdomspsykia-triske afdelinger og til specialunder-visning uanset form. Hvorvidt detreelt skyldes en stigning i antalletog problematikken af børn og ungemed særlige vanskeligheder, ellerdet skyldes den stigende diagnosti-ceringstrend og manglende rumme-lighed, er svært at sige. Noget tyderpå, at der tale om en kombination afflere muligheder.

Stigningen i antallet afbørn og unge med behovfor støtteHvis vi forudsætter, at vi fortsættermed at anbringe børn og unge efterde samme kriterier som i dag, vil vii løbet af de næste 10 år skulle ska-be yderligere 2200 pladser for at føl-ge med behovet. Behovet bliverstørst når det gælder de 10-19 årige.Hvis den stigende problemgørelse afbørn og unge med problemer fort-sætter, vil behovet blive endnu stør-re.

Der er naturligvis ingen, der for-venter, at udviklingen sættes i stå.Der er da også fra flere sider blevetlagt vægt på, at det er nødvendigtmed en økonomisk styring af udgif-terne på området. I dette lys bliverdet spændende - måske ligefrem forspændende - at se, hvilken indfly-delse den nye finasiering, grund-takstmodellen, får på det fremtidi-ge anbringelsesmønster.

Ifølge tallene fra Danmarks Stati-stiks befolkningsprognose sker stig-ningen i antallet af børn og unge i denæste ti år primært blandt de �

32 GI‘ LOS • 2-2002

80’ernes højere niveau vil øge plads-manglen markant. Eksempelvis vilvi i så fald, alt andet lige, alleredeom et par år mangle omkring 1.000pladser til de 10-14 årige, og mang-len på pladser vil frem til 2010 stigetil ca. 3.700 pladser.

For en stigning i anbringelsespro-centen taler den tidligere nævntestigende fokusering på utilpassedebørn og unge, den tidlige indsatssamt hele udviklingen omkring van-skeligt stillede etniske børn og unge.Ud fra de øjeblikkelige meldinger fraområdet, må det forventes, at bådeantallet af anbringelser og anbrin-gelsesprocenten endnu en gang vilvise sig at være steget, når tallenefor 2001 engang kommer.

Imod en stigning taler på kort sigtden nye finansieringsreform (Grund-takstmodellen) med dens øgede fo-kus på økonomistyring. Grundtakst-modellens positive indflydelse påanbringelserne vil være det stigen-de krav til sagsbehandlingens kva-litet. Den negative vil være, hvisøkonomistyringen får overtaget iforhold til børnene og de unges tarv.

Det væsentligste bliver, at de til-tag, der iværksættes bygger på vi-den om hvilken indsats, der en denbedste for barnet.

Med hensyn til en nærmere ud-dybning af tallene omkring anbrin-gelser henviser jeg til artiklen ”Ud-viklingen i anbringelse af børn og

unge - risiko for katastrofal mangelpå pladser til unge” i Gi’LOS, nr. 3,oktober 2001. Artiklen ligger ogsåpå www.los.dk. (Gi’LOS/Tidligereartikler).

OverblikketEt andet forhold, der blev peget påfra Anbringelsesudvalget var denmanglende oversigt over de forskel-lige typer pladser. De enkelte amterhar meget forskellige ”institutions-kataloger” over de amtslige døgnin-stitutioner og i forskelligt omfang ogkvalitet lagt beskrivelser spænden-de fra blot navn og adresse til ser-vicedeklarationer af forskellig ka-rakter for disse op på deres hjem-mesider.

Nogle medtager også i forskelligtomfang opholdsstederne i amtet.LOS har data for alle sine 350 med-lemmer på børne- og ungeområdetmed på sin hjemmeside, men de erikke fuldkomne for alles vedkom-mende, da ikke alle medlemmer harindsendte alle oplysninger. LOS ar-bejder i øjeblikket på at redesigneog udvikle hjemmesiden, så den bli-ver nemmere og hurtigere at anven-de. En styrke ved LOS’ opgørelseover opholdsstederne er, at den haren oversigt over, hvilke opholdsste-der der aktuelt har ledige pladser.Dette er en stor fordel for de anbrin-gende kommuner.

Sagsbehandlerne spilder utroligmegen og kostbar tid ved bare at fin-de frem til anbringelsestilbud, derhar en ledig plads. Her pegede An-bringelsesudvalget på at der burdeoprettes en central database medsamtlige anbringelsestilbud inklusi-ve hvor der p.t. var ledige pladser.Senest har socialminister HenrietteKjær udtalt, at dette forslag skal gen-nemføres snarest muligt.

Bredden i udbudetJeg skal ikke i denne sammenhængkomme ind på hele processen om-

� 10-19-årige. Ifølge befolknings-prognosen sker der fra 1999 til 2010et mindre fald i antallet af 0 - 4-åri-ge på 5% og antallet af 5 - 9-årigefalder 3%. Derimod stiger antalletaf 10 - 14-årige 22% og antallet af15 - 19-årige stiger 24%.

Hvis man forudsætter, at anbrin-gelsesprocenten for de enkelte al-dersgrupper fortsætter på det øje-blikkelige niveau, betyder stignin-gen i antal indenfor de respektive al-dersgrupper, at vi i løbet af de næ-ste ti år skal skaffe ca. 800 flere plad-ser til 10 - 14-årige og ca.1.500 flerepladser til de 15 - 19-årige i forholdtil 2000.

For de 10 - 14-årige topper stig-ningen omkring år 2007. Allerede iløbet af de næste par år, vil der dogvære behov for yderligere 4-500pladser til denne aldersgruppe i for-hold til i dag. For de 15 - 19-årige, erder tale om en stigning, der accele-rerer fra 2003.

Hertil skal der lægges et ukendtantal pladser, der ifølge udmeldin-ger fra de kommunale sagsbehand-lere tilsyneladende mangler i dag,med forskellige mere eller mindreheldige lappeløsninger til følge.

Det skal understreges, at forudsæt-ningen for denne prognose vedrø-rende pladsbehovet er, at kommunerog amter fortsætter med uændretpraksis på anbringelsesområdet,hvilket vel ikke er særlig sandsyn-ligt, den standende debat om områ-det taget i betragtning. Omvendt erdet svært at se, hvad der i de næstepar år rent sagligt - udover økono-miske hensyn - kan legitimere enændret anbringelsespolitik.

Behovet for anbringelsespladservil naturligvis ændre sig i forholdtil prognosens tal hvis anbringelses-procenten ændres. Således vil en æn-dring af anbringelsesprocenten tildet lavere niveau fra midten af90’erne eliminere pladsmanglen,hvorimod en ændring til midten af

H Ø R I N G

33GI‘ LOS • 2-2002

kring matchning og vigtigheden af,at der gøres et stort arbejde ud af atfå beskrevet såvel barnets eller denunges behov og anbringelsesstedettilbud og kvalitet. Blot betone be-tydningen heraf.

Anbringelsesstederne kan delesop i fem hovedområder: Familieple-je, døgninstitutioner, opholdssteder,kost- efterskoler og eget værelse.Hver af anbringelsestilbuddene harsit særkende og hermed forbundnestyrker og svagheder.Der er ikke to børn, der er ens, ogdet er vigtigt, at anbringelsesstedetså vidt muligt kan indrette sig efterden anbragtes behov snarere end atden anbragte skal indrette sig efterstedet. Det betyder selvfølgelig ikke,at der ikke skal stilles krav til deanbragte børn og unge. Men at dis-se krav stilles ud fra en bevidstvægtning af hvad, der vil være godtfor den pågældende snarere end dik-teret af stive rammer.

Efter min opfattelse er der ikketale om en kvalitativ rangordningmellem de forskellige typer anbrin-gelsessteder. Der findes efter minopfattelse både gode og dårlige til-bud inden for hver gruppe. Det væ-sentlige er at se på det enkelte til-buds muligheder og ressourcer i for-hold til den enkelte anbragtes behov.

Der har i perioder været megenfokus på hvorvidt disse anbringel-sestilbud var offentlige eller priva-te. En efter min opfattelse nogetuvæsentlig detalje. Det er efter minopfattelse af større betydning, hvor-dan sammenhængen er mellem til-budets pris og kvalitet. Det afgøren-de er kvaliteten, og kvaliteten måltpå en lang række af de faktorer, derafgør, om anbringelsen bliver tilgode for den anbragte eller ej.

Da såvel Familieplejen Danmarksom amterne er repræsenteret påhøringen skal jeg begrænse mig tilat kommentere udviklingen inden-for opholdsstedsområdet.

På opholdsstedsområdet udsend-te LOS og KL i starten af 2001 en pje-ce: ”Kvalitet i anbringelsen - samar-bejdet mellem kommuner og op-holdssteder”. Pjecen anviser veje tilat forbedre kvaliteten i anbringelses-arbejdet. I starten af 2002 har LOSdesuden udsendt en vejledning tilstandardbeskrivelse for opholdsste-derne, der ligeledes skal medvirketil at højne kvaliteten og styrke gen-nemskueligheden i de forskellige til-bud. LOS er i færd med at afholdeen række kurser omkring implemen-teringen af denne beskrivelse. Des-uden er LOS i samarbejde med Ung-domspædagogisk Forsknings- og ud-viklingscenter ved DPU i Odenseved at udvikle et modulopbyggetuddannelsestilbud til medarbejder-ne på opholdsstederne, som forven-tes iværksat efter sommerferien.

Efterværnet er et særligt felt, sombør vies langt større opmærksomhedend det, trods forbedringer i de se-nere år, sker i dag. Hvis ikke indsat-sen overfor de anbragte børn ogunge følges op efter udskrivningensåledes, at det sikres, at de integre-res i uddannelsessystemet og på ar-bejdsmarkedet er risikoen for, at deudstødes af samfundet overhængen-de.

InitiativerDaværende socialminister Karen Jes-persen nedsatte den 12. august 1998

et udvalg om anbringelse af børn ogunge. Udvalget blev sammensæt afrepræsentanter for Socialministeri-et samt en række af interessenternepå området. Samtidig afsattes 3 x 25millioner kr. til brug for udviklingaf området. Udvalget afsluttede sitarbejde med en rapport i maj 2000,der indeholdt en række anbefalin-ger til forskning, metodeudvikling,kvalitetsudvikling, m.v.. I foråret2001 afholdtes et møde i udvalget,hvor man drøftede udkastet til kon-kretisering af forslagene til en egent-lig køreplan for projektet. Startkon-ferencen i det, der er kommet til athedde KABU - Kvalitet i Anbringel-sen af Børn og Unge - afholdtes den18. marts i år. (Før denne høring,men efter deadline for dette papir.)

Mulige ændringerI anbringelsesudvalgets rapport si-ges:

”Centrenes undersøgelse peger på etbehov for at udbvikle nye, fleksible ogindividuelt tilpassede døgnforanstalt-ninger - samt omdefinere og udvikleeksisterende tilbud.”

Man kan spørge sig selv om det ernok. Om ikke der også skal ses påhele døgnanbringelses-områdetsstruktur.

Væksten i de socialpædagogiskeopholdssteder op igennem 80’erne og90’erne skyldtes i høj grad en histo-risk og samfundsmæssig udvikling.Der opstod i begyndelsen af 80‘erneen modvilje mod de store, ofte dyreog ofte meget ufleksible døgninstitu-tioner, og det blev „moderne“ medforebyggelse i stedet for anbringel-se. Samtidig etableredes et alternativtpædagogisk område, der senere blevtil opholdsstedsområdet. Mange afdatidens døgninstitutioner havde pågrund af forebyggelsestanken ledigepladser, hvorfor amterne lukkede endel af dem. Siden er der sket en ud-vikling, hvor de to anbringelsestil-bud har nærmet sig hinanden. �

H Ø R I N G

34 GI‘ LOS • 2-2002

�Økonomien har også været envæsentlig grund til udviklingen.Samfundet har sparet flere milliar-der på, at de private opholdsstederi stadig større omfang har overtagetopgaven med børn og unge fra deoffentlige døgninstitutioner. I dag ertallet nået over 2.000 børn og ungepå opholdsstederne. I gennemsnit erde offentlige institutioner ca. 30 -40% dyrere. Det betyder, at alene i2000 ville samfundet have haft enmerudgift på over 300 millionerkr., hvis opgaven skulle have væretløst af offentlige døgninstitutioner istedet for af opholdsstederne. Herskal det bemærkes, at en meget stordel af opholdsstederne i dag modta-ger den gruppe børn og unge, dertidligere blev anbragt på de nu ned-lagte behandlingshjem, fordi det of-fentlige ikke længere har pladsernok til disse børn. Det offentlige -staten, amterne og kommunerne harsåledes selv ladet en større del afopgaven glide ud i det private om-råde, uden samtidig at sikre sig, atde private tilbud havde, eller fik til-ført, den fornødne viden og ressour-cer.

Indførelsen af godkendelse og til-syn med opholdsstederne har påplussiden medført større indsigt isåvel økonomi som drift, samt luk-ningen af enkelte tilbud, der ikkelevede op til de krav man må stille.Modsat er der på trods af en stig-ning i de økonomiske rammer pro-blemer med at kunne etablere ogdrive især mere professionelle, insti-tutionslignende opholdssteder. Entype tilbud, som kommunerne i sti-gende omfang efterspørger. Her varder mulighed for at få udvidet til-buddet til de udsatte børn og ungegennem steder, som enten kunneoprettes og drives af private eller afforeningerne på børne- og ungeom-rådet. Som eksempelvis Ungdom-mens Vels ”Barndomshuse” og RedBarnets ”Børnehuse” og overvejel-

ser om at lave nærinstitutioner fornogle kommuner.

I stedet for blot at fortsætte og lap-pe på det nuværende system, burdeman måske i stedet bryde grundlæg-gende med hele den organisatoriskeopbygning af anbringelsessystemet.Man burde måske overveje at etab-lere et system, der fokuserer på ind-hold og kvalitet frem for på form ogorganisation af hele institutions- ogopholdsstedsområdet.

Det interessante er jo ikke hvor-vidt opgaven udføres af en offentliginstitution, en selvejende instituti-on eller et opholdssted, det vigtig-ste er vel kvaliteten i indholdet.Udgangspunktet i dag er institutio-nernes eller opholdsstedernes ram-mer og godkendelse. I stedet kunneman vælge at gøre som man gør med

hospitalerne i Norge: At drive detenkelte tilbud som en selvstændigenhed (også de offentlige institutio-ner) og i højere grad overlade det tildet enkelte tilbud at udvikle og styr-ke det, de er gode til, men samtidigsikre sig, at der er overensstemmel-se mellem kvalitet og pris.

Det vil naturligvis fortsat være etoffentligt - amtsligt eller kommunalt- ansvar, at samtlige tilbud i viftenfindes, men på denne måde styrkerman ansvarligheden i opgaveløsnin-gen derude hvor det foregår. Derudehvor forandringerne virkelig bety-der noget for de anbragte børn ogunge.

Under alle omstændigheder børman benytte denne høring som af-sæt til en gennemgribende debat afudfordringerne på området samt tilat udvikle såvel nye rammer som enfornyelse af tilbuddene. Omkringdet sidste er den proces, der er i gangmed KABU - Kvalitet i Anbringelsenaf Børn og Unge et skridt på vejen.Forhåbentlig forankres projektetsresultater, i praksis og medvirker tiludviklingen af indsatsen overfor desværest stillede børn og unge, sna-rere end resulterer i endnu en meterflotte rapporter og analyser, der kanstå og samle støv, indtil vi endnu engang syens, at nu må der gøres no-get. ■

TEG

NIN

G:

MA

RIA

, M

ØLL

EG

ÅR

DE

N

H Ø R I N G

35GI‘ LOS • 2-2002

36 GI‘ LOS • 2-2002

Af Frank Falentin Sørensen,leder Lundekollektivet

Tanker fra LOSLandsmøde år 2002

A lle vi der arbejder med børn an-bragt udenfor hjemmet har for-

håbentlig haft den gode oplevelse,at mødet mellem os og barnet harhaft den glædelige udgang, at mø-det har gjort en forskel. For barnetpå den måde, at det er blevet i standtil at varetage ansvaret for sin egentilværelse på en for barnet hensigts-mæssig måde og for os, opholdsste-det på den måde, at vi herved ser, atvor ofte langvarige indsats ikke harværet forgæves.

Anderledes forholder det sig, når viskal analysere og beskrive, hvad detvar, af det vi gjorde, der gjorde enforskel. For nogen vil det måske værenok at beskrive det, der skete i rela-tionen som ”magi” eller som et ”un-der”.

Til dette vil jeg for det første sige,at jeg ikke mener, at dette forkla-ringsniveau er tilstrækkeligt til atsælge pladser til kommunerne. Fordet andet og væsentligere mener jeg,at forklaringer der alene baser sig påemotionelle oplevelser og som und-lader at medtage vore handlinger ogmålet med vor handlinger, kan bli-ve fatalt for det anbragte barn.

Når et lille barn ser en tryllekunst-ner trække en kanin ud af en tomhat, bliver barnet imponeret og si-ger: ”Se far han kan trylle”. For detlille barn er det trylleri, - ren magi.Det lidt større barn, der ser det sam-me, siger undrende: ” Hvordan gjor-de han det far?”. Faderen derimodhar enten gennemskuet, hvordan

tryllekunstneren lavede sit trick el-ler, hvis det er et godt tricks, ser detsom uigennemskueligt og resultatetaf vel tilrettelagt og hårdt træning.

Det er et velkendt fænomen, at entryllekunstner ikke fortæller, hvor-dan han udfører sine tricks, da det-te vil fjerne magien ved illusionenom, at han kan trylle. Ved at forkla-re illusionen forsvinder magien, ogda det netop er magien ved illusio-nen, der sælger billetter ved teate-ret, forstår vi alene af den grund, atdet er vigtigt ikke at ødelægge ma-gien ved at røbe illusionen.

Det lille barn accepterer illusionensom magi, det større barn søger enforklaring på fænomenet og denvoksne enten gennemskuer fænome-nets virkemidler eller accepterer il-lusionen som god underholdning.

Når mennesker mødes, og der idette møde sker noget, der for par-terne gør en forskel, er vi som regelgodt klar over, at her er sket noget.Vor tilbøjelighed til at forklare detskete, at analysere hvad der skete,har dels noget at gøre med, hvem vier som personer og dels hvad forskel-len ved mødet bestod i.

Hvis forskellen er af religiøs spi-rituel art ligger det lige for at kaldefænomenet et under, og ikke nærmesig en yderligere forklaring. Forkla-ringen, at der er sket et under, er isig selv forklaring nok.

Hvis forskellen ved mødet beståri, at der opstår gensidig forelskelse,vil vor tilbøjelighed til at analysereofte være meget lille, idet vore følel-ser i denne situation så klart står iforgrunden i forhold til vor rationel-le tilstedeværelse. Vi oplever det ske-te som magi og stiller os indtil vide-re tilfreds med dette som forklaringpå, hvad der er sket.

Hvis den ene part imidlertid lø-ber tør for forelskelse og efterladerden anden med kærestesorg så skerder noget, hvad angår kravet til ana-lyse og forståelse hos den forsmåedepart. Typiske spørgsmål kan i den-ne situation være: Hvad er der sket?Hvad har jeg gjort galt? Hvad kun-ne jeg havde gjort anderledes? Selv-bebrejdelser er her heller ikke ual-mindelige: Havde jeg dog bare væ-ret mere åben, sød, forstående, etc.

Spørgsmålene tjener det formål atanalysere det skete, og selvbebrej-delserne kan tjene det formål at af-dække egne ”fejl” i forhold til detskete og derved i højere udstræk-ning gøre sig til herre over situatio-nen og evt. stå bedre rustet frem-over.

Et helt andet spørgsmål er så; vil be-arbejdningen af den overståede for-elskelse forhindre os i at lade os rivemed af magien ved en ny forelskel-se? Dette spørgsmål vil jeg lade stååbent her.

Når der er tale om forholdet i mel-lem voksen og barn i almindelighedog måske i særdeleshed om forhol-det mellem voksen og anbragt barn,så vil den forsmåede part altid værebarnet alene af den grund, at denvoksne er den, der i denne relationer eller bør være den ansvarlige forforholdet. Det er den voksnes an-svar, at barnet ikke svigtes (yderli-gere). At magien mellem barn ogvoksen er tilstede er et gode for så-vel voksen som barn, er der ikketvivl om. Men udelukkende at lademagien være den eneste forklaring iforhold til den voksnes relation tilbarnet, kan blive fatalt for barnet ogeventuelt også for den voksne.

En analyse og beskrivelse af hvad

Magi og/eller hårdtmålrettet arbejde?

37GI‘ LOS • 2-2002

det er, som vi han tilbyde barnet,syntes at være arbejdsredskaber, derer hjælpsomme og nødvendigt for atsikre barnet i forhold til, at denvoksne lever op til sit ansvar i for-hold til barnet. Dette står, sådan somjeg ser det ikke i modsætning til denmagiske oplevelse. For mange svig-tede børn er troen på stabile relatio-ner til voksne endt i bristede illusi-oner og dermed er magien forsvun-det ud af barnets liv. Når vi som an-svarsfulde voksne arbejder målret-tet hen mod at genskabe barnets tropå stabile relationer til voksne er viude i et meget ansvarsfyldt ærinde.Hvis vi ikke holder vores egen for-

måen for øje, kan vi meget let kom-me til at gøre fatal skade på barnetog efterlade det endnu mere illusi-onsforladt, end da vi indledte arbej-det. Dette er ikke fordi vi ikke giktil arbejdet med de bedste intentio-ner, men fordi vi i modsætning tiltryllekunstneren ikke gjorde vorindledende arbejde godt nok.

Vi er nødt til som personer og somopholdssted at gøre os klart, delshvad vi gør, hvorfor vi gør det, vigør, og ikke mindst hvordan kan viblive bedre til at gøre det, vi gør.Dette er hårdt arbejde, som ikke en-deligt kan afsluttes og derfor måbetragtes som værende en lærepro-

ces til gavn for barnets oplevelse afstabile magiske relationer til voks-ne. ■

TEG

NIN

G: Q

UW

INI,

MØ

LLE

GÅ

RD

EN

38 GI‘ LOS • 2-2002

Portræt af et opholdssted:

Det må ku’ lade sig gøre!

Torben og Liselotte Buch: - Vi kan videreføre en opgave, der er startet et andet sted og arbejde på at den unge trods sinsærlige personlighed kan komme til at tage vare på sig selv, indgå i nye sociale sammenhænge og få indflydelse på siteget liv. Og så kan vi tilbyde veluddannede voksne, som arbejder meget med sig selv og vores forhold til andremennesker.

FOTO

GR

AF:

NIL

S J

UE

L B

ER

G

Af Dorete Dandanell, journalist

- sagde Liselotte og TorbenBuch til hinanden for et par årsiden, og så var tanken om atoprette deres eget opholdstedfor børn og unge med psykiskelidelser født

Og nu er det virkelighed: En ki-lometer uden for Jyderup mod

Holbæk ligger Birkehuset, der blevgodkendt som opholdssted af Vest-sjællands amt i begyndelsen af no-vember 2000.

Unge medpsykiske lidelserI Birkehuset bor der nu seks unge

mellem 10 og 16 år, to drenge og firepiger, der fint passer ind i Birkehu-sets målgruppe: Tre er unge medpsykiske lidelser og tre unge har ri-siko for at udvikle disse lidelser. Bir-kehuset henvender sig desuden tilbørn og unge af psykisk syge foræl-dre.

De unge går i skole udenfor - enenkelt i en kommuneskole og restenpå specialskoler.

I Birkehuset bor de unge i stue-planet og på 1. sal har Liselotte ogTorben Buch og deres to børn på 8og 19 år en lejlighed.

Liselotte Buch er plejer og afspæn-dingspædagog og har arbejdet på etandet opholdssted i tre år. TorbenBuch er ergoterapeut med overbyg-

ning som psykoterapeut.Birkehuset er normeret til 6 tre-

kvart fuldtidsmedarbejder, og i øje-blikket er der foruden Liselotte ogTorben Buch ansat to sygeplejersker,der har stor miljøterapeutisk erfa-ring fra de psykiatriske afdelingerpå sygehusene, en lærer, en pæda-gog og en pædagogvikar. Og lige nuhar Birkehuset opslået en nynorme-ret stilling.

Miljøterapi ivarme omgivelser

Liselotte Buch: - Birkehuset erpræget af vores miljøterapeutisketankegang, hvor vi tager udgangs-punkt i det, vi synes vi er gode tilefter lange offentlige ansættelser og

39GI‘ LOS • 2-2002

I N T E R V I E W

mange års erfaring i ungdomspsy-kiatrien. Så for os har det været kun-sten at omsætte et hospitalsmiljø tilet opholdsted – ud i virkeligheden.

- Vi forventer, at vi her kan etab-lere nye psykiske og sociale kompe-tencer hos de unge, der har brug fortydelige professionelle voksne i etvarmt, overskueligt og meget men-neskeligt miljø.Torben Buch:

- Flere af vores børn reagerer medpsykisk tilbagetrækning. Vi kanstøtte de unge i at skabe sig et selv-stændigt liv i en dagligdag, der læg-ger op til et så normalt børne- ogungdomsliv som muligt, på godt ogondt. Vi arbejder med et terapeutiskog pædagogisk forløb samtidigt ogdet er nok lidt specielt.

Kan I forklare hvad miljøterapi er?Liselotte Buch: - Den korte udga-

ve er, at miljøet er meget gennem-tænkt, velbeskrevet og strukturelttilrettelagt. Således at det både gav-ner og udfordrer de unge til udvik-ling. De voksne arbejder professio-nelt, og bruger relationen til denunge til at identificere, hvad denunge lige nu har af udviklingsbehov.Da denne identifikation ofte hand-ler om den voksnes egen følelsesre-aktion, er det også nødvendigt forde voksne at have en struktur om-kring sig, der både favner og vide-reuddanner de voksne. Vores miljø-terapi er i sagens natur lagt an på, atopholdet hos os varer i flere år.

Vi har et godt samarbejde medsagsbehandlerne og lægger en hand-leplan for børnene, så det er påplads, hvad, der skal ske med dem,inden de kommer til os.

Torben Buch: - Med den metodeer vi meget afhængige af, at vi får

de rigtige oplysninger, før vi kansige ja til at modtage en ung. Mennår det koster 41.000 kr. om måne-den, er det muligt at forlange, atkommunen gør et solidt forarbejdefor at sikre, at anbringelsen bliveren succes.Birkehuset samarbejder med pro-jektforeningen PRO om nogle afpladserne.

Voksne, der er voksneHvad kan I tilbyde?

Liselotte Buch: - Vi kan viderefø-re en opgave, der er startet et andetsted og arbejde på at den unge trodssin særlige personlighed kan kom-me til at tage vare på sig selv, indgåi nye sociale sammenhænge og fåindflydelse på sit eget liv. Og så kanvi tilbyde veluddannede voksne,som arbejder meget med sig selv ogvores forhold til andre mennesker.

- Og det ser ud til at virke, for nårde unge bliver spurgt om, hvilkekvaliteter vi har, lyder svaret ”Duer voksen”. Og det er vi også, og vier også ret gamle - over 40 - men såvoksne er vi nødt til at være, for vikan se på de unges reaktion, at deer glade for at have noget at spilleop i mod.Torben Buch:

- Vi tilbyder os selv og en mulig-hed for at leve så almindeligt sommuligt. Det er i hovedsiden godt,men fordi vi har vores egne børn,kan de unge godt blive jaloux på atvi ikke er deres forældre, og så kandet være svært for dem. Det er somat kigge ind ad vinduet til en fami-lie uden at være en del af den.

Faste opgaversammen med voksenStrukturen i Birkehuset er lagt an på,

at alt skal være så hverdagsagtigtsom muligt - i faste rammer og i tætvoksenkontakt.Torben Buch:

- Hele dagligdagen er fast struk-tureret og de unge har adskilligepligter.De lærer hvorfor det er vigtigt atudføre en opgave, og at løse den sam-men med andre, f.eks. at vaske tøj.Og det er i denne nære kontakt, visom voksne også arbejder terapeu-tisk med de unge. Vi tager altid ud-gangspunkt i den unges motivationi forhold til de pædagogiske opga-ver.

- De unge har to kontaktpersonerhver, dvs. ansatte, der har det pri-mære ansvar for at vide, hvordan detgår med den unge og som de selvskal give en tilbagemelding. Det skerbl.a. på faste ugemøder.Liselotte Buch:

- De unge kan godt være sure overat skulle til ugemøderne og samti-dig minde os om dem. Så de ser ogsåugemøderne som et fast holdepunkt.Strukturen er lagt både for de un-ges skyld og for vores, ellers lyderdet ”hvorfor kommer du ikke til ti-den”.

Forældrene medBirkehuset skaber et meget tæt mil-jø omkring børnene. Bliver I kon-kurrenter til forældrene?

Liselotte Buch: - Nej, for vi sertværtimod ressourcer i forældrene,så samarbejdet er meget vigtigt ogvi anerkender, at de er forældre. Deter deres barn og vi skaber så storkontakt som muligt. Børnene er fasthjemme hver anden weekend og viringer altid til forældrene efter deugentlige kontaktmøder og fortællerhvordan det går, ligesom de altid �

40 GI‘ LOS • 2-2002

� er med i det, der foregår på bar-nets skole, for det betyder meget forde unge. Og vi har pt. to sæt foræl-dre, der selv har taget initiativ til atflytte barnet hjemmefra, for at detkunne få det bedre. Det er vel enslags bevis for en meget stor foræl-drefølelse, som vi ikke skal erstatte.

De unge får det bedreVirker jeres metode?

Torben Buch: - Det ser ud til det.Selv om vi kun har været i gang lidtover halvandet år, er symptomernepå en psykisk lidelse, f. eks. mangetvangshandlinger og små psykotiskehandlinger, aftaget væsentligt hos debørn vi har nu. Det er også en megetstabil gruppe, der taler om at ”herbor jeg”. Nu er de også flyttet men-talt ind, men det har også taget etårs tid.

Liselotte Buch. - Vi er blevet be-kræftet i at de alle sammen udviklersig, men det sker i et langt perspek-tiv, der strækker sig i over flere år.Derfor laver vi hele tiden delmålsaf-taler med de unge og sørger for atresten af personalet er orienteret omhvad, der er aftalt. Vi bruger ogsåmegen tid på supervision og perso-nalemøder. Det er tilfredsstillende,for så får alle en fælles forståelse forden unge.Hvornår siger I fra over for de unge?Liselotte Buch: - Hvis de unge be-gynder et misbrug, profiterer deikke af opholdet.Det er de menneskelige kvaliteter ogkontakten vi arbejder med her påstedet – og det kan ikke lade siggøre, hvis man hellere vil lukke afog være helt omtåget!

Pengene og prisenfor familienHvordan går det i forhold til amtet?

Torben Buch: - Vi har et udmær-ket samarbejde med Vestsjællandsamt, og har stort set kun mødt vel-vilje. Det er tydeligt at se, hvad de

vil have - kompetente, velargumen-terede samtaler, hvor der er tid tilden pædagogiske snak. Selvfølgeligkunne vi godt have brug for en stør-re lønsum. Og det arbejde vi laverher, ville koste betydeligt mere i of-fentligt regi. Liselotte og jeg dæk-ker mange ting alene, fordi vi bor ihuset, da vores personale falder no-get udenfor amtets ”gennemsnits-lønninger”.

Liselotte Buch: - Hos os er det kva-liteten ved nærhed, der tæller, men

jeg tror godt man kan skabe et nærtfamilie-lignende miljø uden at devoksne bor fast på stedet.

- Hvis det bliver for klemt økono-misk, så det koster os for meget men-neskeligt, så stopper vi. Selv om vibrænder for det her. Foreløbig erbalancen dog i orden. På trods af, atvi det første år stort set ikke havdenogen tid sammen, og at en af os haraltid ”vagtplan” på vores datter, såhun ikke bliver alt for forvirret! ■

- Birkehuset er præget af vores miljøterapeutiske tankegang, hvor vi tagerudgangspunkt i det, vi synes vi er gode til efter lange offentlige ansættelser ogmange års erfaring i ungdomspsykiatrien. Så for os har det været kunsten atomsætte et hospitalsmiljø til et opholdsted - ud i virkeligheden, siger Torbenog Liselotte Buch, der sammen leder Birkehuset udenfor Jyderup.

FOTO

GR

AF:

NIL

S J

UE

L B

ER

G

I N T E R V I E W

41GI‘ LOS • 2-2002

Tegningersøges

Gi‘ LOS søger tegningerlavet af anbragte på op-holdssteder eller eleverpå skoletilbudene.

Tegningerne skal lavespå hvidt papir (maks.A4).

Tegninger, der bringes ibladet, honoreres med200 kr.

Send tegningerne tilLOS‘ sekretariat.

TEGNING: ALEXANDER, I REDEN

42 GI‘ LOS • 2-2002

Modulexfra s. 38

fra trykkeri

BOCART PRÆSENTERERNy forbedret linie af BOCARTS

• Alle med Honda-motor m. 5,5-13 HK

• Fås med oliekobling

• 100% dansk produkt - gir‘ ekstra sikkerhed

• Fås også som samlesæt

• Alle BOCARTS er CE-godkendte

• Mulighed for demokørsel m. instruktør

• Interesseret?- ring for yderligere information.

BOCART v/ Bo Sørensen • Søndermarken 57361 Ejstrupholm • Tlf. 75 77 37 77 • Fax. 75 77 21 63

Homepage: www.bocart.dk • E-mail: bs@bocart.dk

43GI‘ LOS • 2-2002

Nordlyscenteret fra s. 38

fra trykkeri

Supervision familie og parterapiKonsulent og Rådgivningsarbejde

Til opholdssteder for børn, unge og voks-ne, kommuner og offentlige pesonalegrup-per tilbyder jeg faglig og personlig supervi-sion.

På ledelses- og medarbejderplan.Personaletræning og konfliktløsning.

Jeg er uddannet socialpædagog.Med tiårig efteruddannelse i individuel oggruppeterapi, supervision og ledelse.

Flemming Røeder NielsenHybenbakken 163250 GillelejeMobil: 22 18 30 21

E-mail: supervision@adr.dkHjemmeside:supervision-terapicentret.adr.dk

Supervision, Klinisk Træning & Uddannelse

• kvalitetmål og behandlingsplaner.• den professionelle målrettede relation -

nærvær, tilknytning, indhentning af ud-viklingstab

• familiearbejde, netværk og rådgivning

Tilbud til opholdsteder, familieplejer, sko-leprojekter mv.

Udviklingspsykologisk & pædagogisk teoriog metode er integrativ. Speciale Trans-aktionsanalyse.

Supervisor og Underviser Janne BlarkeSR+TSTAExam. psykoterapeut & klinisk trænerBerne Instituttet39 90 84 08

44 GI‘ LOS • 2-2002

Individuel vejledning, kurser, oplæg m.v.for

socialpædagogiske opholdssteder, institutioner, dagbehandlingstilbud,skoletilbud, projekter, amter, kommuner og andre.

Cand.jur. Karin Høier Jensen ogPædagog Flemming Møller Henriksen

Cand.jur. Karin Høier Jensen har i de sidste 10 år arbejdet inden for opholdsstedsområdet som bl.a. advokat og konsulentog har i den forbindelse fungeret som rådgiver for opholdssteder, bestyrelser og andre i forhold til spørgsmål om bl.a. drift,ledelse, personale, organisation, godkendelse, forhandlinger og kontrakter samt deltaget i forhandlinger med ministerier,amter og kommuner og deltaget i udarbejdelse af vejledninger, overenskomster m.v.

Pædagog Flemming Møller Henriksen har stiftet, startet og gennem 5 år drevet opholdsstedet Ethos, startet og drevetskoletilbud og har derudover arbejdet i projektregi med forskellige opgaver og deltaget i udviklingsarbejde – alt i forholdtil målgruppen de såkaldt uanbringelige og har før det arbejdet i offentligt regi på bl.a. døgninstitution.

HENRIKSEN & HØIEREgebjerghaven 16, 2750 Ballerup. Telefon 21 81 18 96, mandag-fredag fra 9-15.

CVR-nr. 26 30 59 93henriksen-hoier@tdcadsl.dk • www.henriksenhoier.dk

45GI‘ LOS • 2-2002

ADVOKATERNE KNUD FOLDSCHACK OG ULLA PAABØL

Skindergade 23 st - 1159 København K - Telefon 33 11 24 11Fax 33 93 08 98 - Giro 1 16 29 93

Rådgivning vedr:

Stiftelse af fonde/selvejende institutionerBestyrelsesarbejde

MedarbejderspørgsmålNy vejledning og tilsyn

Leje- og skatteret

Advokat for LOS

R E V I S I O N S S E L S K A B E T L A U G E S C H M I D TStatsautoriseret revisor

Som revisor for Landsforeningen af Opholdssteder og Skole- be-handlingstilbud har revisionsfirmaet stor erfaring med udarbejdelseaf regnskaber og budgetter for opholdssteder og skolebehandling-stilbud, ligesom vi deltager i forhandlinger med amterne.

Grønnegade 3Postbox 285

4000 RoskildeTelefon 46 36 11 99

46 GI‘ LOS • 2-2002

HM REVICONSULT APS

HENRY MARQUARDSEN

REGISTRERET REVISOR, CAND.MERC.

BREDETVEDVEJ 17

4300 HOLBÆK

TLF. 59 181380 FAX. 59 181482

MANGEÅRIG ERFARING I REGNSKABER OG RÅDGIVNINGFOR OPHOLDSSTEDER OG TERAPEUTER

47GI‘ LOS • 2-2002

Martinsen

Side 44

Revisionsfirmaet

SCHANTZ & FOGH A/Sregistrerede revisorer

Vi har i mere end 15 år arbejdet som revisor for dag- og døgninstituti-oner.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snakom, hvad vi kan tilbyde netop din institution.

Telefon 86 92 75 66Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22E-mail: revisor@schantz-fogh.dk

Fra trykkeri

48 GI‘ LOS • 2-2002

REVISORERNEHAGES GAARD

Stor erfaring i regnskaber ogrådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Registrerede revisorer FRRStoregade 4, Stege. Tlf. 55815460

Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

GRÆSTED

REVISION

Østbanegade 7

parterre tv

2100 København Ø

Tel 3526 4599

Fax 3526 4399

Mobil 4075 4243

BETTINA HØGFELDT

revisor

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

REVISIONSFIRMAETTRANEKÆR

BYSØPLADS 1 4300 HOLBÆKTLF 59 44 10 16 FAX 59 44 10 36

Registrerede revisorer

VI TILBYDER:

Rådgivning, budget, regnskabsassistanceog revision for opholdssteder samt

øvrige institutioneri Jylland, på Fyn og Sjælland

TimmermannRevision ApSRegistreret RevisionsanpartselskabSct. Clemens Stræde 98000 Århus CTlf. 86 13 13 99 - Fax 86 13 15 19E-mail: timmermann@adr.dk

Vi er et revisionsfirma med mange-årig erfaring med opholdssteder ogøvrige institutioner og tilbyder bl.a.revision og udarbejdelse af regnska-ber, budgetlægning, forhandlingermed amter og kommuner, deltagel-se i bestyrelsesmøder etc.

49GI‘ LOS • 2-2002

Udlejning afautocampere

2-8 personer. Alt i udstyr.

20% rabat til opholdssteder.

Besøg vores hjemmeside:www.kj-udlejning.dk

Henvendelse

Tlf: 86 96 50 77Mobil: 28 45 55 14

Annoncer iGi‘ LOS

Priser:

1/4 side: 400 kr.

1/2 side: 750 kr.

1/1 side: 1.400 kr.

Kontakt LOS‘sekretariat på

tlf. 70 23 34 00

CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPIC.O.P.

Vores 4-årige terapeutuddannelse starter d. 12 september 2002.

Uddannelsen foregår over 6 delkurser pr. år, - hvert delkurs starter torsdag kl. 10 og sluttersøndag kl. 12.

Organisk psykoterapi bygger bl.a. på gestaltterapi og kropterapeutiske retninger.

På denne uddannelse er lærerkræfterne:Mogens Jørgensen, organisk psykoterapeut ( D.I.G.) MPF., Susse Vallø Bisgaard, organiskpsykoterapeut (D.I.G.), Sten Muus, organisk psykoterapeut og overlæge i psykiatri.

Ring for nærmere oplysning og brochure på tlf. 35 35 25 15 eller www.orgpsyk.dkCenter for Organisk Psykoterapi har eksisteret siden 1993 og holder til iSkt. Hansgade 9A, 2200 N.

Med venlig hilsen

Mogens Jørgensen, organisk psykoterapeut - centerlederLise Haderup, autoriseret cand.psyk. - centerleder

50 GI‘ LOS • 2-2002

OK-annonce

„Vælg dansk benzin og

olie...“

TRYKKERIFra s. 46

Tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med defleste muligheder

Kontakt:

Merkur, Gerd Skantorp, tlf 87 30 97 60

eller

PFA-Pension, Birgitte Sørensen, tlf 39 17 55 16

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker

at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de,

der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dæk-

ning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

51GI‘ LOS • 2-2002

4GI‘ LOS • 1-2002

LOS medlemskatalog 2001

Medlemskataloget indledes med en amts-opdeltoversigt over medlemmerne. Her kan man se al-dersgruppe, målgruppe, antal pladser samt even-tuel intern skole for opholdsstederne. Endviderekan man se hvilken type medlem, der er tale om.

I oversigten anvendes følgende typer:• Akuttilbud• Dagbehandlingstilbud• Familiebehandlingstilbud• Opholdssted• Skibsprojekt

Herefter oplistes de enkelte tilbud i alfabetiskrækkefølge.

Medlemskataloget opererer med elleve målgrup-per. Målgruppeopdelingen er ikke perfekt ellerfyldestgørende, men valgt som et kompromismellem kravene om nøjagtighed og overskuelig-hed. Stadig flere dag- og døgntilbud specialise-rer sig i forhold til snævrere målgrupper som ek-sempelvis spiseforstyrrelser, autisme, Aspergerssyndrom m.m.. Ved fritekstsøgning på LOS’ hjem-meside www.los.dk er det muligt hurtigt at findede steder, der tilkendegiver at arbejde med spe-cialiserede målgrupper. Hjemmesiden bliver

LOS’ medlemskatalog 2001 inde-

holder data for 412 opholdssteder og

dagbehandlingstilbud, der retter sig

mod børn, unge, voksne og familier.

ajourført hver uge, således er det her også mu-ligt at finde de tilbud, der er indmeldt efter atkataloget er gået i trykken.På hjemmesiden findes også en oversigt over detilbud, der på det givne tidspunkt har ledige plad-ser.

Den eller de angivne målgrupper ud for det en-kelte opholdssted eller dagbehandlingstilbud ervalgt ud fra medlemmets egne oplysninger.I oversigten anvendes følgende målægrupper:• Sociale og psykiske problemer, herunder om-

sorgssvigtede• Tidligt skadede• Incest• Sentudviklede• Flygtninge/indvandrere• Psykisk udviklingshæmmede• Psykiatriske• Handicappede• Hjerneskadede• Misbrugere• Familier/mor-barn

Medlemskataloget tilsendes ved henvendelse tilLOS’ sekretariat, pris kr. 100,-

Pris: kr. 100,-(ekskl. forsendelse)

www.los.dk