4. kvartal 2011

Automatisér processerne med applikationerS. 7

Langsigtet plan for vedlige-holdelse af ledningsnettet S. 4

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energi S. 10

Bedre styr på faciliteterne er vejen til forbedret produktivitet

og større overskud S. 18

Tema: Forsyninger/Facilities Management

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

redaktionen@informi.dk

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Dix:Laumann:grafik

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i 1. kvartal

2012.

Oplag

1600.

Copyright © 2011 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Hvad er en god IT platform?En IT platform understøtter arbejdsprocesser bredt i en organisation, så man i stedet

for at have mange forskellige systemer kan nøjes med at have få IT systemer, der

er integreret med hinanden og arbejder sammen. Det giver større sammenhæng i

arbejdsgangene på tværs i organisationen, hvad der er med til at styrke effektiviteten.

Det bliver også lettere at opbygge informative og overskuelige dashboards, hvor

nøglemedarbejdere får præsenteret de data, som er vigtige for lige præcis deres

funktion. Har man implementeret en IT platform bredt i organisationen har man

yderligere den fordel, at data kun er registreret ét sted – man skal ikke lede efter data

forskellige steder og måske rundt i forskellige afdelinger og have fat i lige den rette

medarbejder for at få adgang til den viden man har behov for.

ArcGIS platformen er et eksempel på en platform, der understøtter en lang række

arbejdsprocesser og som med fordel kan bredes ud. Så kan flere medarbejdere tilgå de

data, som de har behov for, for at kunne løse deres respektive opgaver på en god og

ordentlig måde. Det kan du se og læse mere om i dette magasin.

Men en god platform er meget mere end det. En god platform er nem selv at udvikle

egne applikationer til, så man som organisation selv kan gå ind og optimere workflows,

dér hvor det giver mening – eller man kan få andre til det, hvis man ikke selv har

ressourcerne til det. Det vil du også kunne se eksempler på i magasinet.

En god platform er endnu mere end det. En god platform har mange partnere,

der udvikler nye produkter til platformen, så man får udnyttet platformens muligheder

optimalt. En lang række virksomheder over hele verden udvikler kontinuerligt nye

produkter til ArcGIS platformen, som det er værd at kigge nærmere på. Canadiske

Latitude Geographics har fx udviklet produktsuiten Geocortex, som Informi GIS netop

er blevet forhandler af i Danmark. Geocortex gør det nemt og hurtigt at komme i gang

med web-services og åbner bl.a. op for, at alle brugere kan lave GIS analyser – også

dem, der ikke sidder med GIS software til dagligt.

Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion.

God læsning, god jul og godt nytår.

af Rune Homann

runeh@informi.dk

Kolofon og Leder

Forsidebillede: Burbo Offshore Windfarm i Liverpoolbugten består af 25 vindmøller. Burbo havmøllepark har en samlet kapacitet på 90 MW – nok til at levere strøm til 80.000 husstande (billede fra DONG Energy).

Side 2

Indhold

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energi - side 10

Graffiti i Vangede kortlagt på GISdag - side 24

En lille forsyning med fjernvarme, el, vand og spildevand - side 14

Langsigtet plan for vedligeholdelse af ledningsnettet - side 4

Langsigtet plan for vedligeholdelse af

ledningsnettet

Automatisér processerne med applikationer

GIS er med til at bane vejen for vedvarende

energi

En lille forsyning med fjernvarme, el, vand

og spildevand

Vejen til den bedste styring af en forsynings-

virksomhed går gennem Informi GIS og Esri

Bedre styr på faciliteterne er vejen til forbedret

produktivitet og større overskud

Er din FM klar til at levere merværdi?

Graffiti i Vangede kortlagt på GISdag

Kursuskalender

side 4

side 7

side 10

side 14

side 16

side 18

side 22

side 24

side 27

Side 3GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Langsigtet plan for vedligeholdelse af ledningsnettet

Vandsektorloven påbyder alle forsyninger at

have en plan for, hvordan man har tænkt sig

fremadrettet at vedligeholde sit ledningsnet.

Derfor har de hos vandforsyningen i

Kalundborg lavet et system, der ud fra en

række parametre (fem i alt) indekserer hele

ledningsnettet. Ud fra de indekstal som

ledningsnettet har fået kan de se hvordan

de fremover skal prioritere renoveringen af

ledningsnettet.

"Tanken med renoveringsplanerne er

at brede det ud til Fjernvarme og Spilde-

vandsforsyning efter samme skabelon og

fremgangsmåde. Vi tror rigtig meget på det

og ser det som en meget fornuftig løsning,"

fortæller Thomas Bergmann, leder af Plan

og Projekt.

Han er helt sikker på, at det vil hjælpe

dem til at tage bedre strategiske beslutninger,

så de fx kan koordinere gravearbejde bedre

og renovere flere ledningsarter på én gang.

En anden fordel er at de med klassificering

af ledningsnettet, kan sætte rammebeløb på

hver vej eller hvert område, og på den måde

bedre planlægge omkostningerne for den

fremadrettede vedligeholdelse og renovering.

"Det er i høj grad økonomien, der styrer det

hele – nok endnu mere end førhen; nu har

vi vandsektorlovgivningen, benchmarking

og prisloft. Så det er rigtig godt at have en

prioriteret liste over det fremtidige vedligehold

og derfor ser jeg det som et strategisk

planlægningsværktøj, der samtidig er meget

operationelt."

Efterhånden som den enkelte medarbejders

individuelle viden kommer i spil – og den viden

bliver registreret i systemet vil forsyningen få

en bedre og bedre datakvalitet og det er også

centralt for at kunne have en så præcis viden

som muligt om det fremtidige vedligehold.

"Vi og systemet bliver hele tiden klogere

efterhånden som vi arbejder med det og hele

tiden får synliggjort vores viden. Det gør det

også meget nemmere for folkene i marken,

der egentlig har den lokale viden, at melde

ind og komme med indsigelser, hvis der er

noget som de er uenige i. For eksempel har

de kendskab til ledningsstrækninger, der ofte

ligger under vand og som derfor er mere

udsatte, det vil ændre på indekstallet for den

strækning, når vi får den viden," forklarer han.

Han ser renoveringsplanerne som et

værktøj, hvor de kan gå ind og planlægge

projekter for de kommende år. De får også

mulighed for at lave en prioriteret liste for

hver forsyningsart og sammenligne listerne

– og lægge de projekter sammen, hvor der

er sammenfald i forhold til gravearbejdet. En

ikke uvæsentlig del af hele ideentt er, at man

fremover altid vil have fuld dokumentation for

de vedligeholdelsesmæssige beslutninger – og

man kan præcist redegøre for de forhold man

har taget med i betragtning og dokumentere

de kriterier man har forholdt sig til.

"Vi oplever af og til, at myndighederne

kommer med påbud om at man nu skal

opprioritere fx miljøhensynet. Det vil

selvfølgelig få en konsekvens for vores

renoveringsplaner, men med dette værktøj er

det meget nemt blot at gå ind og ændre på

vægtningen og dermed tillægge miljøhensyn

en højere værdi. Dermed kan vi på en for-

holdsvis enkel måde imødekomme de krav,

der måtte komme i fremtiden."

Thomas Bergmann er meget opmærksom

på den gevinst det er, at have en langsigtet

plan for, hvordan ledningsnettet skal

vedligeholdes. Dels er planlagt vedligehold

væsentlig billigere end akut, dels kan

man opretholde en væsentlig højere

forsyningssikkerhed, når man allerede nu kan

begynde at se på hvilke indsatser, der skal

iværksættes på lang sigt for at få mest muligt

ud af de økonomiske midler.

"Vi skal have gennemgået alle områder

og klassificere dem, så vi har indekstal for

hvert område og et budgettal i forhold

til renovering. Og det er budgettallet der

bestemmer rammerne langt hen ad vejen – har

jeg 20 eller 40 mio. at renovere for? Ud fra

budgettallet og indekstallene kan jeg se præcis

hvor langt jeg kan komme på min prioriterede

liste. Hvor meget kan jeg lave hvert år i forhold

til det budget jeg har? Det kan også være jeg

kan se, at der skal flere penge til, hvis det ser

Med de nye renoveringsplaner har Kalundborg Forsyning fået et strategisk planlægningsværktøj, der potentielt kan kortlægge vedligeholdelsesindsatsen langt ud i fremtiden.

Langsigtet plan for vedligeholdelse af ledningsnettet

Tonie HoffmannFrits Klemmensen

Side 4

rigtig kritisk ud i visse områder og det bare

vil gøre det værre at vente. Så har jeg en

dokumentation for, hvorfor jeg skal bruge flere

penge til vedligehold."

Synliggør videnTonie Hoffmann er GIS koordinator i Kalundborg

Forsyning og skal blandt meget andet sørge

for, at den rette viden er til stede i systemet.

"Det handler for mig meget om

at synliggøre viden i organisationen.

Efterhånden som vi får det her op og køre

vil der komme mange flere henvendelser fra

vores driftsorganisation, fra vores folk ude i

marken. De vil komme og sige at herovre i

dette område er der mange flere brud end

vores indekstal tyder på. Nu har vi pludselig

noget at tale ud fra og så kan den enkelte

medarbejders viden og erfaring virkelig komme

i spil," fortæller hun.

I dag er det sådan i Kalundborg Forsyning, i

lighed med mange andre forsyninger, at de

medarbejdere der arbejder ude i marken og

egentlig kender de enkelte områder rigtig

godt, ikke altid er lige gode til at melde al

deres viden ind til medarbejdere, der sidder og

vedligeholder oplysninger om ledningsnettet

i et IT-system – og de har måske heller ikke

tidligere haft en grund til det.

Der giver dog altid noget at snakke om, når

man har et konkret kort at tale ud fra. Viden

bliver pludselig meget konkret og håndgribelig

og åbner op for at få skabt en kultur, hvor

driftsfolkene hele tiden melder deres viden ind.

"Jeg er overbevist om at denne synlig-

gørelse af viden vil gøre, at driftsfolkene kan

sige:"Jeg undrer mig over at Kysttoften i

område 2 har et Fysisk indeks på 6,4 og det

andet område på 7,4, for Kysttoften ligger

meget lavt og rørene er mere udsatte dér."

Set fra et skrivebord er vi kun i stand til at

sige, at denne ledning har denne alder og

den er af dette materiale, og ud fra vores

viden om ledningers nedbrydning kan vi så

have en ide om hvordan dens tilstand er.

Men der kan være andre forhold, som fx

jordbundsforhold eller andet, der gør, at denne

ledning har det dårligere end en tilsvarende

ledning i den anden ende af byen. Men det

er umuligt at vurdere fra et skrivebord, det er

driftsfolkene, der ved den slags. De ved altid,

at der hyppigere er problemer i ét bestemt

område i forhold til et andet. Nogen steder

i dette område er vi næsten i kote 0, så der

ligger ledningerne i meget våd jord og det

formindsker selvfølgelig levetiden og øger

risikoen for skader. Al den viden kan vi virkelig

få bragt i spil og synliggjort med dette nye

system, og dermed kan vi få lagt den viden

ned i GIS systemet."

Xxxxx

"Det hele begynder at hænge rigtig godt sammen. Driftsafdelingen bliver gode til at komme ind med oplysninger til os bag skrivebordene. Så jo mere viden vi får fra dem jo mere kan vi også hjælpe dem senere hen. Samtidig bliver økonomifolkene meget afhængige af GIS systemets værdifastsættelse af ledningsnettet – på den måde er GIS rykket ind i centrum af virksomheden på linje med økonomisystemet," fortæller Tonie Hoffmann.

Side 5GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Langsigtet plan for vedligeholdelse af ledningsnettet

Der sker også andre ændringer i organisa-

tionen efterhånden som GIS kommer til

at spille den rolle for værdifastsættelsen

af hele ledningsnettet, som det vil komme

til fremover. Helt konkret nævner Tonie

Hoffmann, at økonomifolkene pludselig

bliver meget afhængige af GIS folkenes viden.

"Det hele begynder at hænge rigtig

godt sammen. Driftsafdelingen bliver gode

til at komme ind med oplysninger til os bag

skrivebordene. Så jo mere viden vi får fra

dem jo mere kan vi også hjælpe dem senere

hen. Samtidig bliver økonomifolkene meget

afhængige af GIS systemets værdifastsættelse

af ledningsnettet – på den måde er GIS rykket

ind i centrum af virksomheden på linje med

økonomisystemet."

De 5 indekstalIdeen med renoveringsplanerne er at dele

forsyningsområdet op i mindre områder, så

det bliver passende projektområder – fx bliver

et vejstykke til et planlagt renoveringsprojekt.

Dernæst handler det om at tildele hvert

område et indekstal baseret på fem forskellige

værdier med forskellig vægtning. Indekstallet

for hvert område vil dermed i store træk

fortælle, hvordan vedligeholdelsesstanden af

ledninger er i området.

"I forbindelse med indekseringen har jeg

sat noget budget på, når man skal planlægge

hvilke områder der trænger mest – og

indekstallet indikerer at jo højere indeks jo

værre ser det ud – målt selvfølgelig på de

ting vi umiddelbart kender til. Efterfølgende

sorterer man efter indeks og så har du den

rækkefølge du skal renovere i. Og så vil

man gå ind og se om der er sammenfald

til fjernvarme og spildevand, så man kan

tage det hele på én gang," fortæller Frits

Klemmensen, ingeniør med ansvar for

vandforsyningen.

Når han tildeler indekstal ser han

blandt andet på ledningens fysiske tilstand

(ledningens alder og materiale) og dens

hydrauliske tilstand (er ledningerne for små

eller for store i forhold til det de skal levere).

Der bliver også taget højde for driftsforhold

(er der kendskab til lækager og registrerede

brud, velkendte driftsforstyrrelser og størrelse

af vandspild), og der bliver taget højde for

miljøforhold (er der forurening i området,

som dermed øger risikoen ved et brud).

Endelig bliver der set på konsekvenserne

ved en eventuel lukning af ledningen og

den gene en eventuel akut opgravning vil

medføre (dette vedrører både hvor mange,

der er afhængige af vand fra den pågældende

ledning samt hvor befærdet eller svært

tilgængeligt et område ledningen ligger i).

"Hvert område ender med en værdi,

og den tildeler jeg så en farve alt efter

indeksværdien. Så kan vi visuelt se hvilke

områder, der trænger mest. Når jeg sidder

og kigger på mit område som er vand-

forsyningen, så kan jeg allerede nu få en

rigtig god ide om, hvor mange meter ledning

vi kan forvente der skal skiftes. Og så kan

jeg se hvor meget det vil koste, baseret på

en tildelt meterpris."

Baggrunden for en vurdering af ledningsanlæggets tilstand er en omfattende

dataindsamling, som beskriver følgende forhold for vandforsyningsanlægget:

1. Fysisk tilstand (F) for ledningernes alder og materiale (vægtes med 20 %)

2. Hydraulisk tilstand (H) ved ændring af ledningsdimensioner pga. ændret forbrug eller

ændring af ledningers funktion i det samlede ledningsnet (vægtes med 10 %)

3. Driftsforhold (D) med kendskab til lækager og registrerede brud og størrelse af vandspild

i sektion, samt velkendte driftsforstyrrelser (vægtes 40 %)

4. Miljøtilstand (M) for jordbundsforhold og risiko for forurening (vægtes med 20 %)

5. Konsekvens (K) ved lukning af ledninger, og det omfang en akut opgravning medfører

i området , fx gerne i forhold til trafi k (vægtes 10 %).

Hvert af disse forhold tildeles et indeks, der hver især vægtes og summen giver mulighed

for at lave en prioritering af de forskellige projektområder og deres vigtighed i renoverings-

sammenhæng. Indeksene tildeles en værdi mellem 0-10. Værdien 0 gives, hvis der ikke er

lavet nogen vurdering af indekset, mens værdien 1 er lig den bedste tilstand og 10 er lig med

den dårligste tilstand.

Renoveringsindekset (R) udregnes efter denne formel: R = 2 x F + 1 x H + 4 x D + 2 x M + K

Side 6

Automatisér processerne med applikationer

Jacob Saugmann er udvikler hos Verdo i

Randers. Han sidder blandt andet og udvik-

ler en række mindre applikationer, der er

med til at effektivisere en række arbejds-

processer i organisationen. Han ser et meget

stort potentiale i at automatisere mange af

de lidt monotone aktiviteter, som sluger

meget tid for den enkelte medarbejder.

Et eksempel på en sådan applikation er

SpreadEm Deluxe, som er lavet specielt til

de fiberforbindelser, som går ud til den enkelte husstand. I forbindelse

med fibernet er det vigtigt at kunne identificere hver enkelt forbindelse

ned på hustandsniveau – og det kan være svært, når man skal forbinde

fibrene til kunder i en etageejendom med fx 8 hustande, da fibrene

ofte vil optræde som ét punkt på et kort.

"Tidligere sad man og valgte hvert punkt manuelt og flyttede det

lidt til siden, så man kunne identificere enkelte punkter fra hinanden.

Nu kan man vælge et område på kortet og så spreder programmet

automatisk tilslutningspunktet i alle etageejendomme i området. Det

er vigtigt fordi du skal ind og koble den enkelte forbindelse til den

nøjagtige adresse og til hver eneste lejlighed. Det er nødvendigt for

at kunne identificere præcis hvem i ejendommen, der er kunde, hvem

der ikke er kunde og hvilke tilbud man skal målrette til hvem. Det skal

ses i modsætning til for eksempel vandforsyningen, der kun har ét til-

slutningspunkt – også i en etageejendom."

I tele- og fiberbranchen bruger man viden om hver hvert enkelt

modtagepunkt meget aktivt. Det bliver brugt til at kunne få demografi-

ske data på kunder, se hvem der afmelder abonnementer og få mulig-

hed for hurtigt at kontakte dem og høre mere om, hvorfor de ikke øn-

sker at være kunde længere. Sidst skal man også som forbruger kunne

slå sin adresse op på nettet og få et præcist svar på om man kan få

fibernet installeret. Det kræver at fiberforbindelsen er identificeret helt

ud til det enkelte adressepunkt i systemet – og hele den arbejdsgang er

blevet væsentlig nemmere med programmet SpreadEm Deluxe.

Præcise XY-koordinater i markenEn anden applikation er Vertexer, der er lavet til opmålingsteknikerne.

Når de skal finde stophaner ’ude i virkeligheden’, skal de helst have

en præcis angivelse af et punkt med ud, så de nemt kan finde den

pågældende stophane.

"Tidligere sad opmålingsteknikeren først længe herhjemme på

kontoret og bearbejdede data og førte det over i en filbaseret geo-

database og manipulerede lidt på det, sådan at han kunne få punk-

terne i en tekstfil (cvs fil). Derefter læste han cvs filen ind i sit udstyr

og kørte af sted. Og det er ret vigtigt at det er en præcis angivelse,

for hvis stophanen nu ligger under Aarhusvej, så går det ikke at skulle

grave alt for meget rundt efter den. Med det nye program skal han

bare markere den række punkter – fx stophaner – som han er interes-

seret i og derefter bliver der automatisk genereret en liste med XY-

koordinater for de enkelte punkter, som bliver indlæst i hans bærbare

enhed. Den tager han med ud i marken og nu ved han meget præcist,

hvor hvert enkelt punkt befinder sig."

For Jacob består hele kunsten i at eftersøge og finde de steder,

hvor man måske henter en halv, en eller to timer pr. arbejdsgang,

fordi man på en eller anden måde har automatiseret en del eller hele

processen. Og i sidste ende kan den slags tal virkelig løbe op, hvis det

er en arbejdsgang, der forekommer ofte. Det kan også være med til

at fjerne et dagligt eller ugentligt irritationsmoment hos den enkelte

medarbejder, samt frigøre medarbejderressourcer til opgaver, som det

måske er vigtigere at fokusere på.

Automatisér processerne med applikationerArcGIS platformen giver gode muligheder for selv at udvikle applikationer, der er målrettet den enkeltes specifikke arbejdsopgaver - og her er der gode muligheder for effektiviseringsgevinster.

Jacob Saugmann

Side 7Side 7

Automatisér processerne med applikationer

Kunderettede tjenesterOgså indenfor kunderettede tjenester ser han et stort potentiale for

at forbedre serviceniveaet ved hjælp af specialtilrettede applikationer,

som han kan lave på ArcGIS platformen. Han er i øjeblikket ved at

lave en SMS-tjeneste, som man som forbruger kan tilmelde sig, hvis

man ønsker at modtage oplysninger om forsyningssituationen i et

bestemt område. Ideen er at man som forbruger kan få direkte besked,

hvis den adresse man har tilmeldt, oplever fx akutte nedbrud eller der

er planlagte forstyrrelser i forsyningen af el, vand og varme.

"Har vi en planlagt lukning kan vi som forsyning vælge et område

på et kort, derefter bliver der automatisk

genereret en SMS-besked til alle dem i det

pågældende område, der har tilmeldt sig

SMS-tjenesten. Det er selvfølgelig kun dem,

der har tilmeldt sig ordningen, der vil få en

SMS – og det er kun dem, der er berørt af

den planlagte lukning. Indtil videre har det

ikke været muligt automatisk at gøre det på

den måde og alt hvad jeg har hørt om af

eksempler på noget tilsvarende, har ikke kun-

ne ramme den præcise målgruppe på den

måde. Det har ikke tidligere været muligt at

isolere dem, der rent faktisk er berørt af lukningen – ikke medmindre

man gjorde det manuelt og det er et stort arbejde."

I Verdo bruger de gerne det eksempel, at et sted som Randers

Regnskov sikkert vil være meget interesseret i at høre nærmere, hvis

man har en planlagt lukning af varmetilførslen i det område, da de

er meget afhængige af at få leveret varme. Og her kan det fx være

en fordel at kunne tilmelde sit mobilnummer til specifikke adresse-

punkter, da den ansvarlige driftsmedarbejder kan bo i Aarhus, men så

alligevel vil modtage en SMS hvis han har tilmeldt sig ordningen på

Randers Regnskovs adresse.

Databaser: Ja takDen største del af Jacob Saugmanns arbejde går med at forsøge at

kæde data sammen på kryds og tværs. I øjeblikket er han ved at

konsolidere så mange data som overhovedet muligt i databaser, da alt

andet, ifølge ham, er helt umuligt at have med at gøre.

"Alt hvad der kan komme i en database, det skal i en database. Det

bliver en del nemmere at arbejde med og der

kan man for alvor få mulighed for at kæde

virksomhedsdata sammen med adressedata –

og det er ufattelig brugbart. Eksempelvis har

jeg som et eksperiment hentet virksomheds-

data om institutioner, frisører og tandlæger

ned og vist det i et kort til vandforsyningen.

De kan bruge de oplysninger, når der sprin-

ger et vandrør og de skal kontakte de er-

hvervsdrivende og få oplyst om de har vand

eller ej. Så kan de gå ind i kortet og se hvor

der ligger forskellige typer virksomheder, der

er interessante for dem og få kontaktoplysninger lige med det samme.

Det betyder at de ikke skal ind og slå op i en telefonbog og det sparer

dem for virkelig meget tid. De er meget glade for det og jeg synes det

er den rette måde at arbejde med data på. Vores telesælgere vil også

gerne kunne se, hvor der ligger forskellige typer af virksomheder,

så de kan målrette kampagner til den enkelte virksomhedstype,"

fortæller han.

Jacob er superbruger på ArcGIS platformen og er efterhånden begyndt at arbejde mere målret-tet med udvikling - i dag er en stor del af hans arbejde helliget udvik-ling af applikationer og som GIS administrator at have ansvaret for databaser.

Tidligere sad medarbejderne og skulle sprede modtagepunkterne i en etageejendom manuelt. Med en specialapplikation bliver de spredt automatisk.

Før Efter

Side 8

Vejen til udviklingVejen til at blive en rigtig dygtig udvikler er gået gennem en række

kurser – både hos Informi GIS, Esri og specielt Microsoft – men

dertil kræver det også lidt gå-på-mod og en række gode råd fra

andre udviklere på Esri’s forum. Han nævner også fordelen ved et

Software Developer

Kit (SDK), som er en

extension til Visual

Studio hvor der er

masser af god hjælp

at hente.

"Det er altid en

udfordring at lære

noget nyt, men jeg

synes at Esri er

rigtig gode til at

lave dokumentation

af deres platform.

Der er mange gode

hjælpedokumenter og der er mange samples man kan installere.

Der er mange kodeeksempler og så fungerer deres forum også godt,

hvor man kan få svar fra andre udviklere på de spørgsmål man har.

Når man først har fundet de rigtige folk, så er der virkelig meget

hjælp at hente. Selve Datamodellen (SDE tabeller) er også godt

beskrevet og tilgængelige, og det er en fornøjelse som udvikler.

Generelt er ArcGIS ret nemt at gå til, det har været nemmere end jeg

havde forventet og der er mange gode ressourcer man kan benytte

sig af på nettet. Platformen er dejlig åben, og når man først er

kommet i gang, så er der en verden af muligheder for at udvide

funktionaliteten eller effektivisere opgaver med SDK’et. Monotont og

tidskrævende arbejde kan automatiseres ved hjælp af SDK’et, men

der er visse udviklingsopgaver som er meget virksomhedsspecifikke

og som det derfor bedst kan betale sig at udvikle selv."

Jacob startede som teknisk designer i El-Forsyningen hos Verdo i

februar 2007, hvor han skulle være med i konver-

teringen fra Geograf til ArcGIS platformen. Han

blev efterfølgende i en periode udlånt til tele-

afdeling, hvor han dokumenterede kunder i Net-

work Engineer. Efter 1½ år blev han flyttet over i

GIS afdelingen, hvor han mere overordnet skulle

arbejde med GIS. Han har siden været super-

bruger på ArcGIS platformen, men efterhånden

er han begyndt at arbejde mere målrettet med ud-

vikling, og i dag er en del af hans arbejde helliget

udvikling af applikationer og som GIS administrator

at have ansvaret for databaser.

"Når man kigger på det, så er der mange

effektiviseringsgevinster at hente, og der er også

en masse små monotone arbejdsopgaver, som måske tit skal laves

af den enkelte medarbejder, hvor en tilretning gør det hele meget

nemmere, hurtigere og mere effektivt. Jeg ser et stort potentiale i at

udvikle ekstra funktionalitet og skabe effektiviseringer mellem den

enkelte bruger og ArcGIS platformen."

"Når man kigger på det, så er der mange effek-tiviseringsgevinster at hente, og der er også en masse små monotone arbejdsopgaver, som måske tit skal laves af den enkelte medarbejder, hvor en tilretninggør det hele meget nemmere, hurtigere og mere effektivt. Jeg ser et stort potentiale i at udvikle ekstra funktionalitet og skabe effektivi-seringer mellem den enkelte bruger og ArcGIS platformen".

Det sparer meget tid, at virksomhedsoplysningerne kommer direkte op i kortet, så man ikke skal slå op i andre registre, når man skal kontakte en virksomhed. Det bliver brugt ved drifts-

forstyrrelser hvor der er behov for at kontakte erhvervsdrivende.

GIS opmålerne havde behov for hurtigt at kunne få valgte punkter eller linjer ud i en csv-fil, så de nemt kunne afsætte punkter til fx håndværkere. Forberedelsen af dette tog ca. 30 minutter før GIS opmålerne var klar til at køre ud og sætte punkterne af. Med applikationen VerteXer er hele processen skåret ned til 2 minutter.

Side 9GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energi

Vindenergi i Danmark Siden 1980’erne er udviklingen indenfor

vindenergi gået stærkt. En stor del af

den el, vi producerer i Danmark, kommer

fra vindmøller. Det svinger fra år til år,

men i 2010 udgjorde el produceret af

vindmøller næsten 22 pct. af den samlede

danske elforsyning, ifølge Energistyrelsens

årsstatistik. I 1991 fik Danmark, som det

første land i verden, en vindmøllepark

på havet. Parken, der blev opført af DONG Energy, lagde samtidig

grundstenen til selskabets lange erfaring og position som en af

markedslederne indenfor offshore vindenergi. DONG Energy har

opført fem af verdens 10 største havvindmølleparker. Det gør DONG

Energy til det selskab, der har opført flest havvindmølleparker på

verdensplan.

Regeringen vil øge andelen af vedvarende energi til 30 pct.

i 2020. Som et af verdens førende lande til at udnytte og

producere vindenergi, vil udbygningen af vindmøller – og i stigende

grad havvindmøller – være et vigtigt skridt for at nå det mål.

Havvindmøller er centrale for DONG Energy og målet om at tredoble

produktionskapaciteten af vedvarende energi inden år 2020.

Vindprojekter i DONG Energy er baseret på GIS Kompleksiteten er ofte stor, når det drejer sig om vindenergiprojekter.

For det første arbejder DONG Energy med mange forskellige projekter

ad gangen, for det andet befinder de sig i forskellige faser, for det

tredje er de fordelt over hele Europa og for det fjerde er mange

forskellige faggrupper involveret. Hertil kommer, at faggrupperne alle

har brug for adgang til data og analyser – når som helst og hvor som

helst – og at denne skal være tilpasset deres individuelle behov.

Derfor bruger DONG Energy en række IT-systemer og redskaber

til at give overblik og beslutningsstøtte. Et af disse er et geografisk

informations system (GIS). "I dag bruger vi GIS til at lave input til

projekter, til at samle data fra de forskellige afdelinger og analyser,

til at minimere risiko og give overblik over forretningen," fortæller

Anders Røpke, GIS og Environmental Engineer i Renewables

afdelingen, DONG Energy.

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energiI 2010 besluttede DONG Energy Renewables at samle alle GIS data vedrørende vindprojekter i én fælles geodatabase. Informationen blev struktureret efter DONG Energy’s projektmodel og tilgås via en intuitiv Silverlight webbrugerflade. Det har skabt overblik over GIS data og status på projekterne på alle niveauer i organisationen. IT-løsningen er bygget i samarbejde med Informi GIS, som DONG Energy har et mangeårigt partnerskab med.

Anders Røpke

Side 10

Horns Rev Havmøllepark er en af verdens største vindmølleparker

på havet. Den består af 80 vindmøller med en samlet produktions-

kapacitet på 160 MW. Vindmøllerne producerer, hvad der svarer til

strømforbruget i 150.000 danske husstande. Horns Rev Havmøllepark

er placeret i Nordsøen cirka 14 kilometer ud for Danmarks vestligste

punkt, Blåvands Huk (billede fra DONG Energy).

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energi

Afdelingen Geosciences i DONG Energy Renewables er det globale

hjemsted for de GIS-specialister, analytikere, projektledere mv. der

er involveret i vindenergiprojekter. Afdelingen har brugt GIS til at

lave analyser i fl ere år og for år tilbage blev den første webløsning

udarbejdet. Men i efteråret 2010 besluttede de at udvide løsningen

fra nogle desktop licenser til en storskala web løsning, baseret på Esri’s

ArcGIS 10 fra Informi GIS.

"Vi stod i en situation, hvor vi havde en række udfordringer i

forhold til data. For det første spurgte vi os selv: ’Hvor er analyserne,

hvor er data?’ Nogle gange blev analyser bestilt og gemt på en

lokal maskine og det var derfor svært at fi nde dem igen og næsten

umuligt at dele dem mellem fl ere personer. Derfor havde vi, for det

andet, også en udfordring i at få adgang til data. Det betød, at GIS-

specialisterne kunne bruge lang tid på at hjælpe folk med at fi nde

deres egne data og på at lave helt simple kort til dem. For det tredje,

spurgte vi: ’Hvordan kan vi håndtere og styre data fra op mod 30

forskellige projekter?" fortæller Anders Røpke.

Renewables opdagede, at de udfordringer, der knyttede sig til et

dårligt datagrundlag trak tråde ud i hele organisationen: Reduceret

videndeling, dårlig udnyttelse af specialistkompetencer og usmidig

kommunikation.

"Fra et fagligt perspektiv havde vi for eksempel også den

udfordring, at vi ikke kunne give ledelsen et porteføljeoverblik, udover

de vindmølleparker, der allerede var i produktion. Og ved at vi købte

de samme datasæt igen og igen, uden at genbruge dem, mistede vi

også specialistviden," forklarer Anders Røpke.

GIS er med til at bane vejen for vedvarende energi

Burbo Offshore Windfarm i Liverpoolbugten består af 25 vindmøller. Burbo havmøllepark har en samlet kapacitet på 90 MW – nok til at levere strøm til 80.000 husstande (billede fra DONG Energy)

Side 12

Derfor var et godt teknologisk fundament alene ikke tilstrækkeligt til

at løse Renewables udfordringer. Løsningen skulle også tage højde for

deres specifikke forretningsgange og -behov.

Det teknologiske fundament Løsningen blev baseret på ArcGIS 10 til server, der med dens

unikke geodatabase kan samle alle geografiske data ét sted. Den

centraliserede datalagring og -håndtering er basis for, at editorerne

kan kvalitetssikre data. Fordi data gemmes og opdateres centralt

ved de, at der ikke er foretaget ændringer i data lokalt og dermed,

at alle sidder med de samme, friske og kvalitetssikrede data.

Centraliseringen giver også mere effektive arbejdsgange i forhold

til data flow. Det skyldes blandt andet, at ArcGIS har en række

datamodeller, der gør, at du kan sætte systemet op til at køre

bestemte, ofte forekommende, processer automatisk.

Hvor editorerne håndterer dataudfordringer i ArcGIS til server

og geodatabasen i back end, ser langt de fleste indholdet via

webløsningen.

Her kan medarbejdere finde analyser, data, kort og meget

mere. Indholdet er tilgængeligt via log-in og tilpasset de bestemte

brugerprofiler og projektfaser. Analytikerne kan fx se de nyeste

analyser for det specifikke projekt, de arbejder på, projektlederne

kan følge alle deres aktuelle projekter og det samme kan GIS-

specialisterne, der ofte er ansvarlige for at opdatere data på tværs

af projekter. De skræddersyede profiler og log-in mulighederne

giver større sikkerhed og samtidig er det nemmere for de enkelte

medarbejdere at overskue informationen, fordi de kun skal forholde

sig til det, der er relevant for deres arbejde.

Log ins gives personligt. Det er bl.a. vigtigt i forhold til projekter,

der er i idéfasen og som kun udvalgte medarbejdere kender til.

Tidligere havde DONG Energy kun information om projekter, der var

i produktion. Det har ændret sig med den nye løsning, der således

giver fx ledelsen et komplet helikopteroverblik over DONG Energys

samlede havvindmølleprojekter – globalt og fra ide til installation og

drift.

Selve løsningen er sat op med et stort kort i midten af skærmen.

Til højre kan editorerne tilføje forskellige kort services som fx WTG

positioner, geofysiske surveys og miljøundersøgelser. I toppen af

skærmen er der redskaber til at lave bl.a. bufferzoner og opmålinger.

I alle analyserne, der også vises på kortet, kan brugeren få

baggrundsoplysninger ved at klikke på bestemte features, så man kan

se hvad der gemmer sig bag prikkerne.

Opsætningen har gjort det nemmere for medarbejderne selv at

lave kort. Det har frigivet ressourcer, så GIS-specialisterne nu kan

bruge mere tid på analyser og mindre tid på at hjælpe folk med at

finde deres egne data eller lave enkle kort.

"Det var naturligt for os at bruge GIS til at løse de her

udfordringer. De folk, der sidder her – både i Renewables og i resten

af forretningen – er virkelig verdens bedste til at lave off shore vind,

men hvis man ikke har styr på sine data og ikke kan genbruge sine

data, så er det jo lige meget. Og det hjælper GIS med. Det er både

godt til at samle op på data og til at styrke vores samarbejde på tværs

af faggrupper. Folk forstår lige pludselig hinanden, når de ser tallene

visualiseret på et kort. Så det giver virkelig mening med GIS i den her

branche og det er jeg personligt også glad for at være en del af."

Understøtter forretningsgange Projektmodellen er rammen for webløsningen. Den fungerer som

en interaktiv tidslinje, den strukturer data og sikrer, at Renewables

forretningsgange gennemsyrer løsningen.

"Projektmodellen er fællesnævneren i vores organisation.

Vi bruger den overalt og har valgt at lægge den ind som det

strukturerende element i webløsningen for at standardisere og

industrialisere måden vi laver vindprojekter på, så det bliver ens på

dem alle sammen," fortæller Anders Røpke.

Det er første gang modellen er inkorporeret ind i en løsning, men

det giver god mening ifølge Anders Røpke:

"Det giver så meget mening, fordi alle vores data vedrører de

enkelte faser. Det gør også, at du kan hoppe mellem de enkelte faser.

Hvis du er i den fase vi kalder Execution kan du nemt gå tilbage til

idéfasen og få adgang til det, du egentlig baserede dit design på. Du

skal ikke ud at lede og bruge tid på det; du har det tilgængeligt med

det samme. Samtidig ligger det ovre i idéfasen, så der er ikke risiko

for at blande et design sammen med data for, hvor parken reelt blev

bygget. Til gengæld har du mulighed for at sammenligne de to og

det er en rigtig stor fordel og giver meget mere gennemsigtighed."

En anden fordel er bedre videndeling: "Forestil dig, at du er ny

medarbejder og får at vide, at du er på de her to projekter. Allerede

ved at logge ind i GIS’et kan du se hvor langt de to projekter er,

uden at spørge nogen, og du kan få adgang til alt, der er sket op til;

datamæssigt. For en portefølje manager, der fx er ansvarlig for UK,

gælder det samme. Han vil kunne gå ind og se status på alle hans

vindprojekter. Det giver et overblik som vi ikke har haft før. Også hvor

det ikke er projektspecifikt, men hvor vi kommer op i helikopteren og

får overblik over nuværende projekter og deres geografiske placering.

Der er mange stordriftsfordele i det. Det kunne fx også være en

indkøber, der skal ud og købe en ting som han så, via systemet,

opdager kan bruges på flere projekter fordi de er nået til samme

stadie. Så der er uanede muligheder i det."

Alle faserne i projektmodellen gør brug af GIS analyser og

redskaber og DONG har oplevet mulighed for besparelser i samtlige

faser ved at anvende den nye webløsning. "Ved at samle alt på én

platform, opdager man nemmere, når der er lavthængende frugter

eller hvis der i det hele taget er nogle stordrift fordele ved GIS’et,"

forklarer Anders Røpke.

Alt i alt sikrer web baseret GIS, i samspil med en unik

geodatabase, at DONG Energy bibeholder sin markedsledende

position indenfor offshore vindenergi. Alle medarbejdere i DONG

Energy Renewables har fået bedre forudsætninger for at dele

information og viden gennem GIS. Dette sikrer, set fra et GIS-

mæssigt synspunkt, en ideel projektudvikling, en optimeret

projektgennemførsel og drift af DONG Energys vindparker.

Side 13GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

En lille forsyning med fjernvarme, el, vand og spildevand

Læsø Forsyning er en af landets mindste

forsyninger, men der er masser af udfordring

på jobbet for Varmemester Poul Lorentzen.

Han har ansvaret for varmeværket, men en

normal arbejdsdag indbefatter tæt kontakt til

alle fire forsyningsarter, der er samlet

på den standardiserede platform – ArcGIS

Læsø Forsyning er en af landets mindste

forsyninger, men der er masser af udfordring

på jobbet for Varmemester Poul Lorenzen.

Ved siden af driften af varmeværket står han for hele GIS delen –

dertil er der også en driftsleder for el, vand og spildevand. Med en lille

bemanding er det daglige arbejde meget forskelligartet – og lige for

tiden er Læsø Forsyning berørt af to større projekter. Først og fremmest

er der kommet et nyt søkabel fra fastlandet, der skal sikre el-forsyningen

til øboerne – og alle luftledninger er ved at være kabellagt i jorden.

Det gamle søkabel fra Lyngså til Læsø har siden udlæggelsen i 1965

fungeret uden fejl, men lørdag den 18. juli 2009 indtraf der en fejl på

søkablet.

"18. juli, midt i den højeste sommer, fik vi en skade på kablet, så

hele øen var uden strøm i 8-10 timer indtil vi fik startet en nødforsyning,

som vi lånte af Energinet.dk. Under den efterfølgende reparation blev

det konstateret, at kablets tilstand var dårligere end forventet," fortæller

Poul Lorenzen om episoden.

Det viste sig at armeringen på kablet var rustet bort, det vil med

tiden føre til flere og flere fejl og til sidst ende med, at kablet slet ikke

fungerer. Derfor var det nødvendigt med en udskiftning, og da man

samtidig ville sikre øens fremtidige forsyning har man nu lagt et 60 KV-

kabel til afløsning for det gamle 20 KV-kabel.

"Med det nyere kabel er vi lidt sikrere. Og da det er 60 KV mod

det gamle 20 KV har vi flere muligheder rent kapacitetsmæssigt i

fremtiden."

En lille forsyning med fjernvarme, el, vand og spildevand

Poul Lorenzen

Højspændingensledninger ligger i et ottetal rundt på øen, så beboerne kan forsynes fra begge sider, hvis der skulle ske nedbrud.

Side 14

Når det skete røg forsyningen til en række husstande, da der ikke

var de muligheder for omkobling, som man har nu. Nu ligger

højspændingen i et 8-tal rundt på øen. Dermed kan man forsyne den

enkelte forbruger fra to sider – skulle der ske en fejl det ene sted kan

man forsyne fra den anden side.

"Generelt må man nok sige, at vi er en meget lille forsyning, men

vi har ret meget ledningsnet at holde syr på, fordi vores forbrugere

ligger meget spredt. Det gælder dog ikke for fjernvarmen, hvor vi

kun leverer i Byrum By midt på øen."

Fra luftledning til jordkabelPoul historie i Læsø Forsyning går 15 år tilbage, hvor han startede

med at digitalisere alle ledningsplaner – el, vand, spildevand og varme.

Det hele er efterhånden flyttet til ArcGIS platformen, og det daglige

arbejde byder både på projekterings- og dokumentationsopgaver.

Specielt i forbindelse med det andet større projekt; kabellægning af

luftledninger.

"At være ledningsejer er en løbende proces. Der er hele tiden

noget, der skal renoveres eller udskiftes. Vi har en del luftledning, som

vi er ved at kabelægge, og jeg forventer vi kan være færdige med det

projekt om et halvt års tid."

Samtidig med kabellægningen af højspændingsledninger

bliver lavspændingsnettet også kabellagt. Der er efterhånden

kun 7-8 kilometer tilbage og det vil yderligere være med til, at

forsyningssikkerheden bliver større.

"Før i tiden havde vi omkring 50 kilometer luftledning – højspænding

– og når vi fik en jordfejl på det, så skulle vi ud og gå i terrænet

under trådene. Det kunne være i sne til knæene, for det var ofte i det

værste vejr, at fejlene skete. Som regel var det træer, der væltede ned

i ledningerne."

En lille forsyning med fjernvarme, el, vand og spildevand

Fakta om Læsø saltGeologi, plantevækst og kulturhistorie spiller sammen på Rønnerne, der er Danmarks næststørste marskområde og vadehav. Under Rønnerne findes tykke lerlag aflejret i havet lige efter istiden. Leret er vandstandsende og er kun dækket af ca. en meter tykke sandlag, der er aflejret af strøm og bølger. Når de lave dele af Rønnerne oversvømmes, fyldes sandet med havvand, ca. 3% saltholdigt. Da Læsø har et særdeles solrigt og tørt klima, fordamper noget af vandet gennem strandengens planter, og saltholdigheden i dette lokale grundvand stiger til 12-14% gennem sommeren. Det saltholddige grundvand er baggrunden for middelalderens indvinding af salt på Læsø – en tradition der blev taget op igen i 1991 og som siden har udviklet sig til at blive en erhvervssucces for Læsø.

Fakta om forsyningenI alt har Læsø Forsyning ca. 200 varmekunder i Byrum By.Ca. 300 kilometer vandledning forsyner forbrugere på øen med vand; 4 km råvand, 158 km forsyning og ca. 80 km private stik.65 kilometer højspænding og 168 km lavspænding forsyner forbrugerne med el.

Statsskovebruget på Læsø forsyner varmeværketmed flis.

Øverst: Luftledninger er sårbare overfor vejr og vind.Nederst tv: Et elskab står i vand.Nederst til højre: Læsø har en række vandboringer, der forsyner øboerne med vand.

Side 15GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Fakt

aVejen til den bedste styring af en forsyningsvirksomhed går gennem Informi GIS og Esri

Som det eneste af de 6 vurderede GIS systemer opnår platformen

ArcGIS ratingen Strong Positive, der er den højeste karakter man

kan få hos Gartner. I rapporten bliver der blandt andet lagt vægt på

partnerskabet med Amazon og deres Elastic Compute Cloud (EC2),

den stærkt forbedrede brugergrænseflade på ArcGIS 10, muligheden

for tidsanalyser, bedre muligheder i forhold til brugen af 3D og ArcGIS

Online, der kan tilgås via AcGIS.com og som giver mulighed for at

arbejde med og dele kort online.

Når platformen får den højeste rating, Strong Positive, hænger det

også sammen med de mange muligheder, som ArcGIS åbner op for som

platform. Videre bliver det nævnt som meget positivt, at der er

et netværk af 2000 globale Business Partnere, der bliver ved med at

udvikle nye specialiserede værktøjer, som alle brugere af ArcGIS

efterfølgende kan få glæde af og der bliver lagt vægt på de mange

Cloud-baserede muligheder, som platformen tilbyder og som ingen

af de konkurrerende virksomheder kan tilbyde.

"Forsyningsvirksomheder der er på udkig efter en virkelig stærk GIS

platform, skal nøje overveje ArcGIS fra Esri. Det er en platform, der bliver

understøttet af en bred vifte af partnere, som også udvikler applikationer

dertil," hedder det sidst i bedømmelsen af ArcGIS

platformen.

Rapporten starter med at fortælle, at der med det store fokus på Smart

Grid og Advanced Distribution Management Systems (ADMS) også er

et naturligt fokus på GIS. Mange forsyninger ser netop GIS som den

samlende enhed, der vil komme til at spille en stadig større og mere

central rolle når Smart Grid visionerne skal blive til realiteter.

Udviklingen på markedet har generelt været den, hedder det videre,

at forsyningsvirksomheder fra udelukkende at bruge GIS til på et kort

at kunne se sit netværk, nu i stigende grad placerer GIS systemet helt

centralt i organisationen. Med GIS som et forretningskritisk system, er

det muligt at udnytte de geografiske oplysninger optimalt og bruge dem

aktivt på tværs af organisationen. Det er på den måde også muligt at

vende informationer ud på en geografisk brugergrænseflade, som er

med til at højne informationsniveauet både internt og eksternt.

Det vil således være muligt, og giver god forretningsmæssig

mening, at bruge den geografiske viden i de forskellige afdelinger i

organisationen. Foruden de helt overordnede fordele som lednings-

og netregistrering, vil der kunne laves præcise vedligeholdelsesplaner,

dertil kommer en række arbejdsgange, der bliver nemmere ved at

integrere GIS med lager- og arbejdsordresystemer, kontrol- og

overvågningssystemer, salgsafdelingens systemer, økonomisystemer,

kundeinformation og marketingafdelingens systemer.

Vejen til den bedste styring af en forsyningsvirksomhed går gennem Informi GIS og EsriGartner Inc, verdensledende rådgivere indenfor forretningsanalyser, har igen i år udgivet deres rapport om energi- og forsyningsbranchen. Rapporten fokuserer på brugen af geografiske informations systemer (GIS) i branchen, og går tæt på de forskellige leverandører af software, der præger markedet.

Bedømmelsen Strong Positive gives af Gartner til produkter af strategisk værdi. Eksisterende kunder kan dermed, ifølge Gartner, trygt fortsætte med deres investeringer i det pågældende produkt, mens potentielle kunder bør anse dette produkt som en strategisk investering. De andre ratings er henholdsvis Positive, Promising, Caution, Strong Negative.

Fakta om bedømmelsen Strong Positive Fakta om Gartner

Fakta om Marketscope

MarketScope er en evaluering af en række produkter og gælder for en specifik tidsperiode, i dette tilflæde 2011. MarketScope giver et billede af hvordan leverandørerne på markedet lever op til en række forskellige kriterier, som Gartner har valgt at basere deres analyse på. Gartner støtter ikke en bestemt leverandør, et bestemt produkt eller serviceydelse.

Gartner, Inc. er verdensledende indenfor rådgivning og research – de laver dybdegående analyser af forskellige markeder og brancher. Deres rapporter tilkendegiver typisk forskellige trends i brancher og fokuserer ofte på enkelte markeder, hvor de analyserer fremtidige udfordringer og behov eller sammenligner leverandører med hinanden for at finde de bedste. Gartner er en uafhængig rådgiver og repræsenterer ikke nogen bestemt leverandør. Rapporterne bliver læst af topledelsen og af IT-chefer, da rappor-terne typisk har en teknologisk indgangsvinkel. Deres kunder er først og fremmest at finde indenfor IT, teknologi, telecom, forsyning og offentlige forvaltninger, kommuner og styrelser ligesom mange investorer også nærlæser rapporterne.De har over 60.000 kunder i 10.000 organisationer, 4000 konsulenter tilknyttet og 1.200 researchere indenfor de forskellige fagområder i 80 lande. Hovedkvarteret ligger i Stamford, Connecticut, U.S.A.

Side 16

Bill Meehan: I forsyningsvirksomheder har vi identificeret fire

mønstre, hvor vi ser GIS blive brugt og tilføre stor forretningsmæssig

værdi. Helt grundlæggende skaber GIS Operationel Awareness, så

man helt konkret kan se, hvor og i hvilke områder tingene går godt

og hvor det går mindre godt – eller måske endda går galt. Så har

vi Data Management: I en forsyningsvirksomhed er der en enorm

mængde data til rådighed, fx omkring hvor de forskellige ledninger,

rør, transformatorer, stophaner og lignende befinder sig – altså en

viden om hele netværket. Der er brug for at have styr på den store

mængde data – hvor er hvad og hvordan relaterer de enkelte dele

til hinanden. Som den tredje ting har vi, det vi kalder Workforce Management: For en forsyning handler det om at holde styr på alle

de medarbejdere, der arbejder i marken med at undersøge, projek-

tere og reparere hele det netværk, som er forsyningsvirksomhedens

største aktiv. Hvor er hvem og hvad arbejder de med. Sidst men ikke

mindst har vi Analysis: Det handler om hele tiden at kunne lave net-

værksanalyser så man altid ved, hvad der sker i netværket; hvordan

er forbruget netop nu? Hvor er der mest pres på? hvor er der mindst

pres på? Hvad vil der ske fremadrettet? Er der et mønster i forbruget i

bestemte dele af området? Hvor har jeg problemer med infrastruktu-

ren? Hvor vil jeg få det? GIS er et meget effektivt redskab til at styre

infrastrukturen, overvåge den og foretage de nødvendige analyser, så

man hele tiden er et skridt foran. ArcGIS er en platform, der kan bru-

ges af alle afdelinger i forsyningen, da interne og eksterne data kan

kombineres og give præcis den viden man har behov for.

GIS i Aktion: Hvor er det Smart Grid og GIS passer sammen?Bill Meehan: Vi hører ofte om Smart Grid, der handler om at

udnytte energien mere effektivt og at øge mængden af vedvarende

– men på den anden side også mere ustabil – energi i netværket.

Der vil med andre ord være en stor decentral produktion. I den for-

bindelse er der behov for at vide en masse om, hvor man fx bedst

sætter solfangere op. Hvilke demografiske grupper i befolkningen

vil med størst sandsynlighed anskaffe sig en elbil, en varmepumpe

eller en vindmølle til egenproduktion? Hvor bor de henne og vil

forsyningsselskabets netværk være stærkt nok til at kunne klare den

øgede belastning i det område? Hvor er det vigtigt, at netværket

bliver forstærket? Der vil med andre ord være behov for at kunne

trække på en masse geografiske, demografiske og topografiske

data for at kunne svare på spørgsmål af den type. For at kunne

skabe et Smart Grid skal jeg have data, der hele tiden kan fortælle

mig og mit netværk, hvordan tilstanden er i netværket og hvor jeg

skal skalere op og ned. På den måde er Smart Grid og GIS tæt

forbundet med hinanden – du kan faktisk ikke have et Smart Grid

uden GIS. Mange steder skal infrastrukturen forbedres for at kunne

leve op til fremtidens krav, og dér er GIS et meget effektivt redskab,

når der skal projekteres og planlægges, bygges og siden vedlige-

holdes infrastruktur.

Evalueringskriterier Vægtning af evalueringskriteriet

Kommentarer

Markedesforståelse Lav Leverandørens evne til at forstå behov og ønsker i forsyningsvirksomheder og at omdanne det til brugbare produkter og services.

Industri strategi LavLeverandørens strategi i forhold til at tilføre ressourcer og kompetencer til produkter, der retter sig mod individuelle markedssegmenter indenfor forsyningsbranchen på globalt niveau.

Innovation Standard Direkte tilførsel af kapital, ressourcer og kompetencer til innovation eller konsolidering.

Produkter/services Høj Kerneprodukter og services fra leverandøren af GIS platformen der direkte henvender sig til forsyningsbranchen. Dette inkluderer både egenudviklede produkter, services og kom-petencer og produkter, services og kompetencer som via partnerskaber og lignende aftaler tilbydes fra andre leverandører.

Overordnet levedygtig- hed set ud fra et øko-nomisk, strategisk og organisatorisk perspektiv

Standard Der bliver set på virksomhedens økonomiske tilstand, virksomhedens generelle succes på markedet og sandsynligheden for at man forsat vil investere i GIS platformen og fortsætte med at udvikle den.

Marketing Execution Lav Virksomhedens evne til at føre produktet på markedet og skabe den rette opmærksomhed omkring det.

Kundens oplevelse Høj Har virksomheden de rette relationer, services og produkter, der kan hjælpe forsynings-virksomheder med at få succes. Specielt med hensyn til kvaliteten af den tekniske support og hvordan de bliver vejledt i forhold til produktet. Dette inkluderer også op-bygningen af brugergrupper, Customer Support programmer, service-level agreements og lignende tiltag, der øger muligheden for at kunderne får det optimale ud af platformen.

Bill Meehan om forsyningsvirksomheder og GISBill Meehan, Director of Utility Solutions hos Esri, fortæller her om, hvordan ArcGIS platformen tilfører forretningsmæssig værdi i forsyningsvirksomheder – og også understøtter Smart Grid tankegangen.

Side 17GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Facilities Management handler også om "kold" økonomi, teknik og

rationalisering, men det handler om meget mere end det. Facilities

Management kan oversættes til ’ledelse af faciliteter’ – dermed bliver

det tydeligere, at det også drejer sig om at skabe gode forhold for

virksomhedens kostbareste ressourcer – sammen med de fysiske

faciliteter – nemlig den enkelte medarbejder.

At skabe et overblik over sine faciliteter og driften af dem samt

sørge for at faciliteterne er med til at understøtte medarbejdernes

produktivitet har fået et øget fokus i de sidste 25 år. Ingen

er i tvivl om at medarbejdernes trivsel er helt afgørende for

deres produktivitet. Derfor kan gode og velegnede rammer om

medarbejderne direkte skabe værdi for virksomheden. Samtidig kan

et bedre overblik over de fysiske rammer nedbringe omkostninger

til rengøring, pleje og vedligehold med store summer. Men ifølge

Bruce Forbes, stifter og ejer af den største virksomhed i branchen,

ARCHIBUS, halter vi på det plan noget efter i Danmark.

"Når jeg ser udover det danske Facilities Management landskab,

så er man ikke helt så langt fremme, som mange andre steder –

og det slår formentlig igennem på bundlinien og kan i sidste ende

betyde, at de virksomheder er mindre konkurrencedygtige end

deres udenlandske konkurrenter," siger Bruce Forbes og fortsætter:

"Et stort antal velkonsoliderede, og formentlig teknologisk dygtige,

virksomheder bruger stadig Excel regneark, Word-dokumenter og

gule sedler til at holde styr på deres ejendomme og faciliteter."

Han understreger dog samtidig, at han også i udlandet støder

Bedre styr på faciliteterne er vejen til forbedret produktivitet og større overskud

Bedre styr på faciliteterne er vejen til forbedret produktivitet og større overskud

på mange store virksomheder, der gør meget ud af at automatisere

arbejdsprocesser, forenkle workflows og skabe selvbetjeningsløsninger

hele vejen igennem virksomheden – men hvor man endnu ikke har

taget fat på de processer, der har med Facilities Management at gøre

– selvom der er et enormt potentiale.

"Jeg har mange eksempler på, at man kan spare masser

af penge ved at få bedre styr på den side af virksomhedens

ressourceudnyttelse. Jeg ved også at opmærksomheden omkring det

øges og at vi bevæger os i den rigtige retning. Udfordringen for en

virksomhed er at Microsoft Excel, som vi nogle gange siger - halvt i

spøg - er vores største konkurrent, ikke kan automatisere Facilities

Management processer eller give dig et centraliseret, nøjagtigt,

real-time billede af hvor effektivt virksomheden håndterer de fysiske

rammer, som den råder over."

Han henviser til forskning udført af det internationalt anerkendte

analyseinstitut, Gartner, der viser, at mange virksomheder

underudnyttelse kontorpladsen med helt op til 50% eller mere, og

at mange omkostninger kan reduceres med 5% til 20% om året

gennem implementering af en standardiseret Facilities Management

løsning, der kan hjælpe en til at skabe sig et bedre overblik.

"Excelark og lignende løsninger har sine åbenlyse begrænsninger.

Det er umuligt at få et reelt overblik over dine omkostninger, du kan

ikke automatisere dine arbejdsprocesser – og du har heller ikke de

samme analytiske muligheder, som du får med et godt og effektivt

Facilities Management system."

Side 18

Bruce Forbes, stifter og ejer af den førende løsning indenfor Facilities Management, ARCHIBUS, lagde fornylig vejen forbi deres danske distributør, Informi GIS. Her talte han på et velbesøgt seminar om fremtiden indenfor Facilities Management

Den typiske brugerARCHIBUS er i dag et af de fem største privatejede IT-selskaber i

verden og hver dag logger mere end 4 millioner brugere ind på en

af deres løsninger for at håndtere mere end 5 millioner ejendomme i

et af de 130 lande, som ARCHIBUS opererer i. Det gør virksomheden

til den uden sammenligning største udbyder af software indenfor alle

aspekter af Facilities Management.

Bruce Forbes grundlagde ARHIBUS i 1976 og lige siden har

teknologien indenfor Facilities Management – i lighed med andre

områder - bevæget sig i raketfart. Produktporteføljen omfatter i

dag da også en meget bred vifte af software, der kan styre alt fra

virksomhedens grønne regnskab til avanceret RFID teknologi, der kan

fortælle dig hvem og hvad der er hvor i bygningen. Med så mange

brugere er det svært at kredse sig ind på den typiske bruger, og det

prøver Bruce Forbes da heller ikke.

"ARCHIBUS bliver brugt af organisationer i alle størrelser og i

alle sektorer af økonomien, både offentlige og private. Vores kunder

omfatter multinationale koncerner som General Motors og Procter &

Gamble og store universiteter og hospitaler, der alle er kendetegnet

ved at vi har hjulpet dem med at lave større udrulninger af ARCHIBUS

software, som har hjulpet dem til besparelser. Men vi har også

produkter til små virksomheder og enkeltbrugerlicenser, der retter

sig mod helt specifikke arbejdsopgaver," forklarer han.

Specielt drejer det sig om IWMS løsninger, der er en fælles-

betegnelse for en skalérbar løsning, der rummer mulighed for at

automatisere en række workflows og processer og skabe et samlet

overblik over ens ejendomsportefølje fra opkøb / byggestart over

perioden med vedligeholdelse og til man afhænder bygningerne

– altså hele livscyklussen med alle relaterede omkostninger.

"Fælles for organisationerne er at de alle er interesseret i at

forbedre deres samlede økonomi på faciliteterne. De vil også gerne

forbedre arbejdsmiljøet og medarbejdernes effektivitet og de ønsker

at få et hurtigt afkast af deres investering."

Mere GIS, mere Web og mere grøntTendensen går i retning af, at man i højere integrerer IWMS løsningen

med ERP systemet, for også på den måde at automatisere og

effektivisere arbejdsprocesser og skabe et bedre overblik. Der øger

muligheden for at den enkelte medarbejder kan få realtidsoplysninger

og det gør adgangen til viden lettere og billigere.

4 millioner ARCHIBUS brugere i 130 lande styrer 5 millioner ejendomme. ARCHIBUS tilbyder løsninger til Desktop og Web indenfor Grønne bygninger, Arealanvendelse og Optimering, Infrastruktur, Bygningsdrift, Portefølje Management og meget mere.

Side 19GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Vejen til forbedret produktivitet og større overskud

"Web-baserede applikationer er der også i stor efterspørgsel

efter. De gør også adgangen til oplysninger lettere og billigere

og det kan være med til at øge antallet af effektive og

brugervenlige selvbetjeningsløsninger i forhold til fejlindberetninger,

serviceanmodninger og lignende."

Et tredje eksempel som Bruce Forbes nævner er integration til GIS

systemer, hvor han ser meget frem til at udbygge det allerede tætte

samarbejde mellem ARCHIBUS og Esri. Han ser også en kraftig vækst

i ønsket om at få dashboards, der kan levere relevante oplysninger

til alle niveauer i organisationen. Det giver hurtig adgang til Key

Performance Indicators og sikrer det bedste operationelle overblik for

både topledelse og den enkelte medarbejder, der håndterer forskellige

projekter. Sidst er der de stigende energipriser – og ønsket om at

nedbringe CO2-udslippet – der gør energieffektviseringer til et emne,

som alle på et eller andet tidspunkt er nødt til at forholde sig til.

"Der er meget fokus på ’grønne bygninger’, bæredygtighed og

energieffektivisering – og dér er mange skeptiske i forhold til om

det kan betale sig. Jeg tror du er nødt til at se på det langsigtede

afkast af din investering i forhold til de startomkostninger du har.

Som samfund er vi nødt til at forholde os til vores ressourcer og rent

økonomisk vil man opnå besparelser på sigt ved at arbejde målrettet

med sin energieffektivitet – og det har jeg altid ment var et af de

vigtigste aspekter i IWMS løsninger, hvor du får muligheden for at

skabe et overblik, som du ikke kan skabe på andre måder."

Fremadrettet ser han IWMS blive stadig mere integreret med andre

systemer som ERP og GIS - og han ser Facilities Management som

fagområde for lor få topledelsens bevågenhed

Ét overskueligt systemMed ARCHIBUS får man ét software system til at holde styr på

alle oplysninger om ens bygninger. Det gælder alt fra økonomi,

tilstandsvurdering, akut og planlagt vedligeholdelse af bygninger og

tekniske installationer til arealanvendelse og optimering samt fl ytning

og håndtering af ind- og udlejning. ARCHIBUS er et gennemprøvet

og overskueligt og det bliver tilrettet den specifi kke brugers

arbejdsopgaver. Alle data er samlet i én database, så man undgår

dobbelt indtastning, minimerer fejl og optimerer anvendelse af de

oplysninger man har i ARCHIBUS.

"Vi har igennem 25 år arbejdet på at være helt i front med

systemer indenfor Facilities Management og vi er i dag den største

udbyder på markedet og har det mest omfattende produktkatalog.

Det giver en enorm erfaring omkring hvad brugeren vil – samtidig har

vi over 2000 partnere, der alle arbejder på at forbedre mulighederne

med ARCHIBUS. Derfor står vi så stærk i markedet i dag, siger Bruce

Forbes.

ARCHIBUS er et enterprise Facilities Management system. Brugerfl aden kan skræddersyes den enkelte bruger og systemet kan enkelt integreres med virk-somhedens andre IT-systemer. Det er modulopbygget og understøtter alt fra Space Management til energibesparel-ser og håndtering af ejendoms-porteføljen. Det er modulopbygget og skalerbart, så organisationen kan implementere moduler efter behov.

Et integrated workplace management system (IWMS) er fællesbetegnelsen for løsninger, der rummer mulighed for

at automatisere en række workfl ow og processer. Det giver mulighed for hurtigt at skabe dashboards med relevante

KPI’er. Med et IWMS kan man fra én og samme platform holde styr på ejendomsporteføljen, projektstyring, facilities og space

management, vedligeholdelsesplaner og energiforbrug.

Side 20

Er din FM klar til at levere merværdi?

Er din FM klar til at levere merværdi?

så videre. Ved at fokusere på kvalitative forbedringer frem for alene at

fokusere på omkostningsreduktioner, bliver FM også mere strategisk."

For at opnå merværdi kræver det også en ny tilgang til FM i organi-

sationen, der kan opsummeres i fire faser; overblik, etablering af

internt marked, professionalisering af afdelingen og at skabe den rette

organisationsstruktur.

OverblikFørste skridt til at få merværdi via FM er at sikre overblik over hvilke

FM-funktioner, organisationen har. De forskellige elementer – rengøring,

drift, kantine, husleje osv. – har eksisteret i mange år, men er sandsyn-

ligvis ikke kaldt FM. Når opgaver og funktioner er kortlagt, skal der

etableres en fælles ledelse, som udstyres med både ansvar og budget.

"Traditionelt har budgettet fulgt dem, der har udført opgaven,"

fortæller Per Anker Jensen. "Det vil sige, at kvalitetsniveauet har

været bestemt af dem, der leverede den givne service. En af de første

opgaver for den nye FM ledelse er derfor at kortlægge det ønskede

serviceniveau og herefter etablere aftaler mellem kernevirksomheden og

FM. Dermed definerer FM-ledelsen kunde-leverandør forholdet. Uanset

om opgaver varetages internt, eksternt eller en blanding, er det vigtigt,

at man definerer Service Level Agreements (SLA’er) og bliver helt klar

på, hvad man vil have. Det drejer sig om at sikre, at FM afdelingen

leverer det, organisationen har behov for."

Etablering af internt marked synliggør omkostninger"Da jeg kom til DR var det bygningsforvaltningen, der havde budgettet

til ombygninger. Når en afdeling i DR’s kernevirksomhed havde

behov for ombygning, fx i forbindelse med organisationsændringer,

gik de til deres direktør. Han godkendte det og gik derefter til

økonomidirektøren, som så bad bygningsforvaltningen om at lave

et overslag. Herefter kunne direktørerne tage stilling, men det var

stadig bygningsforvaltningen, der havde budgettet. Da man ændrede

DR til en mere FM orienteret organisation, fik kernevirksomhedens

direktør budgettet til ombygninger. Så skulle han eller hun prioritere,

om man ville bruge pengene til en ombygning. Bygningsforvaltningen

var stadig involveret i at lave overslag, men det var direktøren for

"De fleste større virksomheder arbejder med FM, altså Facilities

Management," fortæller professor Per Anker Jensen.

Der er dog stor forskel på hvilke og hvor mange FM faciliteter

og opgaver, man håndterer. Om de håndteres internt eller eksternt,

hvorvidt de er samlet under en fælles FM ledelse eller spredt tilfældigt

ud i organisationen.

Per Anker Jensen har beskæftiget sig med FM i mere end 20 år.

Bl.a. som assisterende projektchef i DR’s byggeherreorganisation og

siden 2005 som forsker og underviser på DTU, hvor han nu er leder

af Center for Facilities Management – Realdania Forskning ved DTU

Management.

Han beskriver det danske FM landskab som generelt fragmenteret.

FM i organisationerne er typisk vokset frem ved knopskydning, hvor

opgaverne er blevet løst, eller placeret der, hvor problemet opstod. En

ny tendens er dog på vej: Merværdi via FM.

Det er vigtigt at have fokus på at levere merværdi fra din

ejendomsafdeling, FM enhed eller hvor dine FM opgaver nu end løses,

lyder rådet fra Per Anker Jensen: Skab overblik og saml opgaver. Han er

netop ved at lægge sidste hånd på et internationalt forskningsprojekt,

der analyserer og anskueliggør den merværdi FM som ledelsesmæssig

disciplin kan give.

"Når vi snakker om merværdi, leveres det typisk af en intern FM

afdeling. Den interne funktion vil simpelthen have lettere ved at gå ind i

et direkte samarbejde med virksomhedens kernearbejde end en ekstern

leverandør, hvor der typisk er nogle kontraktlige bindinger," forklarer

professor Per Anker Jensen.

En af de virksomheder, der er langt fremme med at skabe merværdi

med FM, er LEGO. Virksomheden har bl.a. udviklet en metode så de

kan måle, hvor meget merværdi de leverer til kernevirksomheden. Qua

denne kvantificering kan de se, hvorvidt de når målsætningen om at

levere 5 % mere værdi pr. år.

"I vores internationale projekt, er vi netop ved at udvikle metoder,

der kan visualisere, hvordan FM skaber merværdi. Vi ser bl.a. på,

hvordan FM kan bidrage til positive effekter på organisationen, fx ved

at indrette bedre arbejdsmiljøer, faciliteter, bedre image, indeklima og

To af hovedtalerne ved arrangementet om Facilities Management

hilser på hinanden. Professor Per Anker Jensen,

DTU-Management Engineering Centre of

Facilities Management (th) og Bruce Forbes (tv).

Side 22

Er din FM klar til at levere merværdi?

kernevirksomheden, der traf den endelige beslutning. Så pengene

skiftede placering og det er også en typisk udvikling: Det er ikke dem,

der leverer servicen der har budgettet og defi nerer kvaliteten. Det er

dem, der har behovet, der har budgettet og defi nerer hvad der skal

leveres."

Dermed etableres dels et internt marked med tydeligt kunde-

leverandør forhold og dels synliggøres omkostningerne af de forskellige

ydelser. Det gør det også muligt at sammenligne interne priser med

priser på det eksterne marked, hvilket giver grundlag for at benchmarke

egne omkostninger i forhold til andre virksomheders omkostninger.

Professionalisering og servicekulturEfter overblik, ansvar og oprettelsen af et internt FM-marked, er næste

skridt typisk en professionalisering af den interne FM afdeling.

"De ansatte, der udfører FM opgaver er typisk fagligt kompetente,"

fortæller Per Anker Jensen og fortsætter: "Men for at sikre merværdi

skal de ikke alene vurdere tingene ud

fra deres faglige vinkel, men også ud

fra kundens behov. Det er afgørende,

at man udvikler en servicekultur, hvor

man foretager en samlet vurdering, der

både inkluderer ens faglige kunnen,

virksomhedens og kundernes behov."

Med til professionaliseringen hører

også indkøb af de relevante værktøjer og

informationssystemer. Sidstnævnte skal

bl.a. holde styr på arealerne og opsætte

Key Performance Indicators (KPI’er), så

organisationen kan måle, hvorvidt man

lever op til organisationens behov. Man skal fx måle på omkostningerne

pr. m2, samt på kundetilfredsheden med de leverede ydelser og det

aftalte serviceniveau.

Organisationsstruktur"Endeligt viser vores research i forbindelse med at skabe merværdi

også, at de strategiske, taktiske og operationelle niveauer, som kendes

fra den europæiske FM management model, skal håndteres på

forskellig og målrettet måde," fortæller Per Anker Jensen.

På det strategiske niveau skal man skabe et forum mellem

FM og kernevirksomheden, som involverer alle væsentlige

interessenter. Det er på dette niveau afgørende, at man får

koordineret tingene ud fra et overordnet virksomhedsmæssigt

perspektiv. Det er bl.a. på dette niveau, at man beslutter,

hvordan FM faciliteterne skal udvikles, hvordan den nødvendige

bygningsmasse og infrastruktur udvikles, samt diskuterer

virksomhedens behov på kort og langt sigt.

På det taktiske niveau drejer det sig om at have en kunde-

orientering og at FM organisationen har kontakt til hver afdeling.

De enkelte afdelinger har forskellige behov afhængig af, hvad

de arbejder med – produktionsenheder, udviklingsafdelingen,

salgsafdeling mv. Derfor er det vigtigt, at have en bilateral kontakt

og kunde-orientering, hvor man fokuserer på de enkelte enheders

behov, som kunder, og afstemmer

deres behov i forhold til det FM leverer.

Det drejer sig især om, hvordan deres

faciliteter, ombygninger, udbygninger

osv. håndteres.

På det operationelle niveau, hvor

man leverer den konkrete service, er

det vigtigt at fokusere på den enkelte

slutbruger. Det betyder, at de skal

have det, de har behov for, når de har

behov for det. Det er fx at man selv

kan vælge mad i kantinen og mødes af

en medarbejder der er serviceminded.

Det er at medarbejderne tager hensyn til hinanden; at man ikke

generer når man gør rent, men tilrettelægger det hensigtsmæssigt

og tilfredsstillende.

Opsummerende kan man inddele det i at være virksomheds-

orienteret på strategisk niveau, kundeorienteret på taktisk niveau

og brugerorienteret på det operationelle niveau.

GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Kernevirksomheden Kernevirksomheden kan beskrives som virksomhedens mål og mission. Hvis vi tager en skole som eksempel er kernevirksomheden undervisningen og pædagogikken, mens de typiske facilities management processer er vedligehold af bygningen, rengøring, varmeregulering, kantinedrift mv.

Side 23

Graffiti i Vangede kortlagt på GISdag

Allerførst fik de tre 8. klasser en introduk-

tion til GIS og en gennemgang af hvad og

hvordan de skulle registrere. Derefter blev

de 10 grupper sendt af sted. Vangede var

på forhånd blevet delt op i 10 områder, som

hver gruppe skulle gennemtrawle for at

samle information, notere og tage billeder.

"Vi skal finde graffiti, tage et billede af

det, placere stedet på et kort og så noterer

om det er et tag eller et piece. Og vi kan

også skrive om vi synes det er pænt eller

grimt," fortæller en elev fra 8. A. Hun

fortæller videre, at et tag er når nogen har

skrevet deres navn lynhurtigt på en eller

anden flade, bare for at blive set, mens et

piece mere er en tegning, som kan være

flot og farverig.

Efterfølgende skal der laves laves en række

forskellige analyser af de indsamlede data.

"Man kan også bruge kortet til at sende

ind til kommunen, så de kan se, hvor de

skal fjerne graffiti. Så skal kommunens folk

ikke selv køre og lede efter graffitien,"

fortæller en elev fra 8. A.

Læring udenfor skolen er god læringDet er børnenes geografilærer, David

Agerbæk Jeppesen, der har været anker-

mand i projektet sammen med Informi GIS.

"Det pædagogiske sigte med dette, er at

få aktiveret de måske lidt tunge begreber fra

et fag som geografi og gøre dem håndgri-

belige. Det er et fag, der har en lidt overset

plads i folkeskolen og som måske også er

Graffiti i Vangede kortlagt på GISdaglidt svært at tilegne sig, hvis man har

svært ved matematik eller at læse," siger

David Agerbæk Jeppesen, geografilærer for

udskolingen på Munkegårdsskolen. Han gør

meget ud af, at det er nødvendigt at bryde

ud af klasselokalets rammer og få skabt en

mere uformel læringsramme, også gerne

væk fra skolens område, så børnene kan

bevæge sig rundt i den verden, de kender

fra deres fritid.

"Dér kan de føle en anden grad af fri-

hed, end når de er ’fanget’ i det firkantede

klasseværelse. Ved at bevæge sig rundt

derude, får de brugt deres hjerne og deres

krop samtidigt. Det giver en god læring."

Dagen i dag har primært været rettet mod

at give eleverne en anden oplevelse i forhold

På årets GISdag blev der sat

positiv fokus på "medborgerskab"

og faget geografi, da tre 8. klasser

fra Munkegårdsskolen i Vangede

ved hjælp af håndholdte enheder

fik kortlagt graffiti.

Side 24

Graffiti i Vangede kortlagt på GISdagtistik for at se om der kan uddrages sam-

menhænge i data fra de forskellige kilder.

Udover at eleverne havde en rigtig god dag

med at gå rundt i deres lokalsamfund og

indsamle data er David Agerbæk Jeppesen

også opmærksom på den mere langsigtede

effekt af projekter som dette: "Mit indtryk

er, at eleverne har taget rigtig godt imod

projektet, fordi det ikke ligner noget de har

prøvet før. De har også været lidt forvirrede

omkring det i starten, men lige præcis den

forvirring kan være med til at skabe mere

omstillingsparate individer. Dette er ikke

nødvendigvis noget man kan måle i en PISA

undersøgelse, men det er en oplevelsesdag,

hvor fag, der ellers er tunge at danse med,

kan få lidt liv. Generelt er det også godt for

Danmark at få skabt positiv opmærksomhed

omkring naturvidenskabelige fag, fordi de

er en vigtig brik til at skabe den viden, der

er meget brug for allerede i dag – men be-

hovet for den form for viden vil blive endnu

større i fremtiden. Hvis vi skal være konkur-

rencedygtige som samfund skal der positiv

opmærksomhed omkring de naturviden-

skabelige fag – og det skal ikke kun være

de bogligt stærke elever, der skal kunne

følge med i de fag, det skal være over en

bred kam."

til faget geografi, men der er mange andre

tværfaglige elementer, som også kommer

indover.

"Sådan et projekt her involverer primært

geografi, men de lærer også at håndtere IT.

De arbejder på denne måde også med at

tage aktivt del i samfundet ved at gøre op-

mærksom på, hvor der kan være problemer.

Det går lidt i retning af den gode samfunds-

borger, der kan være med til at spare kom-

munen for penge, da kommunen ikke skal

bruge en eller flere personer, der kører rundt

og mærker graffiti op," forklarer han videre.

Det er tanken at eleverne senere skal arbejde

videre med projektet. Fx ved at analysere

de indsamlede data på forskellig vis og at

sammenholde med data fra Danmarks Sta-

Tre 8. Klasser inddelt i 10 grupper registrerede tags og pieces i Vangede.

Side 25GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

Notes

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

WEB-GIS FRA GEOCORTEXInformi GIS har indgået distributøraftale med candadiske Latitude

Geographics om at forhandle deres produkt suite Geocortex, i

Danmark.

Et af produkterne er Geocortex Essentials, der sammen med

ArcGIS Server giver nye og nemmere måder at udbrede anven-

delsen af GIS data og GIS funktionalitet bredt i organisationen.

NEM GIS FOR FOLK UDEN GIS KENDSKABMed Geocortex Essentials Workfl ows kan du konfi gurere GIS

relaterede arbejdsgange, der kan "afspilles" som en wizard i web-

grænsefl aden når den bliver aktiveret af brugeren ved et klik på

en knap eller et valg i en menu. Denne type wizards overfl ødiggør

behovet for oplæring i anvendelsen af traditionelle GIS værktøjer,

hvilket er et "must" for selvbetjeningsløsninger rettede mod

kolleger, borgere og samarbejdspartnere, som ikke har forudsæt-

ning for at kende til begreber som GIS, temalag, konfl iktsøgning,

overlayanalyse, identify, bufferlag, geoprocessering osv.

Geocortex Workfl ows kan opbygges og konfi gureres ved

hjælp af den medfølgende Geocortex Workfl ow designer og

kræver således ingen programmeringskompetence.

GEOCORTEX ESSENTIALS KICKSTARTER ANVENDELSEN AF ARCGIS GEOPROCCESERING PÅ WEB OG MOBILPLATFORMEGeocortex Workfl ows er også den konfi gurerbare "lim" der

gør det muligt at konfi gurere anvendelsen af geoprocesserings-

modeller, der bliver udstillet som Geoprocesseringsservices. På

den måde kan du uden programmering gøre intuitive bruger-

grænsefl ader tilgængelige for slutbrugeren, der kan udnytte

den GIS funktionalitet som modellen indeholder.

LATITUDE GEOGRAPHICS FØLGER DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING FRA ESRI TÆTLatitude Geographics er Esri Platin Partner, og har herigennem en

stor indsigt i Esris’s fremtidige tiltag. Det betyder at de altid er på

linje med Esri i deres udvikling af produkter, hvilket sikrer hurtig

udnyttelse af ny funktionalitet i ArcGIS platformen i form af hur-

tige og hyppige frigivelser af nye versioner af Geocortex Essentials.

Således er der stor overensstemmelse mellem produkter fra

Latitude Geographics og Esri’s platformsvision for ArcGIS.

kelte arbejdsgange nøje, koble de eksisterende IT-systemer bedre

sammen og ad den vej skabe selvbetjeningsløsninger, der også

er effektive at have med at gøre for den enkelte sagsbehand-

ler. På den måde undgår man at skulle indkøbe fl ere / andre

IT-systemer, men gør brug af det man allerede har og optimerer

brugen både udadtil i forhold til borgere og indadtil i forhold til

mere effektive arbejdsgange.

Det første projekt er igangsat og kommer til at omhandle

jordvarmeansøgninger. Formålet er at skabe løsninger der sikrer

en effektiv ansøgningsprocedure for borgeren, og at der i løs-

ningen automatisk udføres en del af de arbejdsgange som sags-

behandleren i dag udfører, f.eks. journalisering, konfl iktanalyse i

GIS og dannelse/udsendelse af svarbrev.

FOR BORGEREN VIL FORDELEN VÆRE ET HURTIGT SVARFor kommunen vil gevinsten være højere kvalitet i de data, som

modtages fra borgeren og en delvis automatisering af den ef-

terfølgende sagsbehandling – så den enkelte medarbejder kan

fokusere på andre opgaver. For borgeren vil fordelen være et

hurtigt svar.

Borgerservice i topkvalitet og tilfredse medarbejdere er blandt

de væsentligste mål for ledelsen i Vejen Kommune. En mål-

sætning der skal nås gennem fl ere agile projekter i et tæt sam-

arbejde mellem kommune og leverandører.

Vejen Kommune er godt i gang med at skabe en række selv-

betjeningsløsninger, der både gør det nemmere at være borger

og effektiviserer arbejdsgangen for den enkelte sagsbehandler.

De vil gøre det ved at have en agil tilgang til hvert projekt,

hvor de i tæt samarbejde med leverandører identifi cerer mulige

projekter og herefter i åben og direkte dialog fi nder den bedste

løsning.

"For os handler det om at tiden er løbet fra de store forkro-

mede IT-projekter, hvor man stiller en lang række krav i en krav-

specifi kation. Vi ønsker i højere grad et tæt samarbejde med en

leverandør, hvor vi i en række agile projekter får skabt en række

standardkomponenter, der kan bruges i fl ere forskellige løsnin-

ger," fortæller Jan Pedersen, IT-Chef i Vejen Kommune.

Derfor er der igangsat et pilotprojekt, hvor Vejen Kommune

i samarbejde med Dafolo og Informi GIS skal undersøge de en-

AGILE PROJEKTER SKAL SIKRE BEDRE SELVBETJENINGSLØSNINGER OG MERE EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE

Side 26

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

Der er 2 væsentlige nyheder i forårets kurser:

• Esri har gennem det sidste års tid opbygget en række certificeringer, du som erfaren Esri-bruger eller -udvikler kan tage

for at få papir på at du er godt inde i Esri’s teknologi og forskellige produkter. I den forbindelse udbyder vi nu kurset

"Esri Technical Certification: Skills Review for ArcGIS Desktop Associate". På kurset gennemgås de væsentligste emne-

områder for denne certificering. Vi fokuserer på de områder hvor du har behov for at blive bedre, så du er klædt bedst

muligt på for at kunne gå til certificeringsprøven.

• Vi er blevet forhandler af produkter fra Geocortex som er business partner til Esri. Geocortex Essentials er en udvidelse

til ArcGIS Server, som gør det nemt og hurtigt at komme i gang med web-services. Vi udbyder derfor et 2-dages kursus

"Creating Viewers and Sites with Geocortex REST Technologies" samt 1-dags workshop i "Geocortex Workflows".

Du kan læse mere om de nye kurser på vores hjemmeside www.informi.dk

Januar17.-19. januar ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

23. januar ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Desktop, Kolding

24.-25. januar ArcGIS Desktop: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10), Charlottenlund

26.. januar Screening for oversvømmelsesudbredelse med 3D-data, Desktop extensions, Charlottenlund

Februar7.-9. februar ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Charlottenlund

22.-23. februar Nyheder: What's new in ArcGIS Desktop 10, Kolding

28.-29. februar Creating Viewers and Sites with Geocortex REST Technologies, Server, Charlottenlund

Marts1. marts Geocortex Workflows, Server Charlottenlund

13.-15. marts Building geodatabases (ArcGIS 10), Desktop, Kolding

27.-28. marts Nyheder: What's new in ArcGIS Desktop 10, Charlottenlund

27.-28. marts ArcGIS Desktop: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10), Kolding

April17.-18. april ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Charlottenlund

19. april ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Desktop, Charlottenlund

24.-26. april Kartografi: Creating and Publishing Maps with ArcGIS, Desktop, Charlottenlund

Maj1.-3. maj ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

8.-10. maj GIS-analyse: Performing analysis with ArcGIS Desktop (ArcGIS 10), Charlottenlund

15.-16. maj ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Kolding

15.-16. maj Introduktion til ArcGIS Server (ArcGIS 10), Charlottenlund

22.-24. maj Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (ArcGIS 10), Kolding

29.-31. maj ArcGIS Server Web Administration using Microsoft. NET Framework, Charlottenlund

Juni6.-7. juni ArcGIS Desktop: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10), Charlottenlund

6.-8. juni Data Management in the Multiuser Geodatabase, Server, Kolding

12.-13. juni Web-GIS: Creating Effective Web Applications Using ArcGIS Server, Kolding

12.-14. juni ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Charlottenlund

14. juni Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Kolding

19.-20. juni Working with 3D GIS using ArcGIS, Desktop extensions, Charlottenlund

Kursuskalender

Side 27GIS i Aktion 4. Kvartal 2011

INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk