gis i aktion 2011 q2

De rette beslutninger gemmer sig i store datamængder 15

Eniro: Effektiv vidensformidling med digitale medier 21

Dataanalyser styrker forretningen 4

Banedanmark kortlægger infrastrukturen 8

Codan får mere præcis viden med GIS 12

2. kvartal 2011

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Alfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i 3. kvartal

2011.

Oplag

1600.

Copyright © 2011 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Et solidt udgangspunkt for den fremtidige forretningHvis du, kære læser, kender nogen, der ser det som en udfordring at få et godt overblik

over den information, der er fundamentet for, at de kan tage de rette beslutninger og

nå deres målsætninger, så har vi ikke været gode nok til at vise, hvad et geografisk

informations system (GIS) kan. Der har aldrig været hurtigere og mere intuitiv adgang til

lige præcis de informationer, der er relevante for at kunne tage den rigtige beslutning.

Her i huset har vi netop afholdt et seminar for en række beslutningstagere,

der kendte deres forretning til bunds, men som ikke vidste meget om geografiske

informations systemer. Vi viste dem, hvordan det er muligt at kombinere data fra mange

forskellige registre og på den baggrund lave præcise analyser. Vi viste dem, hvordan

man kan få et fuldt overblik over hele virksomhedens infrastruktur og assets i form af fx

bygninger og indendørs og udendørs inventar – og hvordan man kan lave analyser, så

man opnår den mest omkostningseffektive vedligeholdelse af disse værdier. Og vi viste

dem, hvordan det de lige havde set, kunne målrettes meget præcist de medabejdere

og interessenter, der havde behov for den viden. Ikke bare ved at gøre opdateret viden

tilgængelig fra den enkeltes PC, men også via mobile løsninger og webservices, så

medarbejdere både kan få adgang til viden, når de er ude af huset og udføre deres

arbejde – og at den nye viden de genererer, bliver synlig og kan bruges med det samme

af resten af organisationen. Det er fuld mobilitet.

De var mildest talt forbløffede, og det er ikke en overdrivelse at sige, at det var

et meget succesrigt seminar. Det er altid glædeligt, når andre kan se værdien i de

teknologier, der er ens kernekompetence.

I dette nummer af GIS i Aktion kan du læse om en række forskellige organisationer,

der allerede har set lyset og i vid udstrækning benytter teknologien. Fælles for dem er,

at de alle har mindst én god business case, der viser, hvorfor det ikke er helt dumt at

indsamle, analysere og udbrede information via GIS. De har alle på netop dén baggrund

truffet beslutninger, der har givet dem et stærkt og solidt udgangspunkt for deres

fremtidige forretning.

Håber du synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og Leder

Forside: Banedanmark er en af landets største og mest komplekse infrastrukturforvaltere. Med det opgraderede system kan de nu kortlægge hele infrastrukturen og fremtidigt opnå betydelige effektiviseringsgevinster med det bedre overblik. Fotograf - Sonny Carlsen.

Side 2

Indhold

Forretningsanalyser styrker forretningen allerede

inden den åbner

Informi GIS har indgået et nyt og bredere

samarbejde med Telvent

Banedanmark kortlægger hele infrastrukturen

Det gode IT-projekt

– historien om en opgradering

Mere præcis viden med GIS

De rette beslutninger gemmer sig i store

datamængder

Anlægsprojekter og udviklingen i salgpris

på huse

Grindsted El- og Varmeværk vælger Informi GIS

Effektiv vidensformidling; fra vejviser og kortbog

til digitale medier

7 nyheder i ArcGIS 10

side 4

side 7

side 8

side 11

side 12

side 15

side 18

side 20

side 21

side 25

I de senere år har Danmark oplevet flere oversvømmelser.

Indgang via adresse, CVR nr., CHR nr. eller ansøgning til hektarstøtteordning giver registerdata for hele bedriften

Indgang via markblok nr. giver afgrødeinformation mm. samt information om hvilke bedrifter, der er aktive i markblokken

CTzoom giver adgang til alle landbrugets registre på én gang – og det unikke er, at de er linket sammen og omregnet til kendte enheder, der kan bruges i sagsbehandlingen. Det giver bedre overblik og sparer tid.

Apps til iPhone og Android er downloadet i mere end 190.000 eksemplarer.

Anlægsprojekter og udviklingen i salgpris på huse

Side 3GIS i Aktion 1. Kvartal 2011

Forretningsanalyser

Fysisk Form er en unik kombination af fysioterapeutklinik og trænings-

center. Det er et veldrevet center, hvor der er en række gode synergi-

effekter ved både at kunne tilbyde fysioterapeutbehandlinger og i tæt

tilknytning hertil at kunne tilbyde træning. Med en god beliggenhed

på Vesterbro, meget tæt på grænsen til Frederiksberg, i København er

det tillige et meget velbesøgt center.

Klinikchef Lars Bruun Christensen og hans partnere er så tilfredse

med deres center, at de har planer om at åbne endnu et center på

Amager og de leder derfor efter egnede lokaler.

”Fysioterapeutklinikker må man ikke bare lægge hvor som helst.

Man får en licens til at drive en fysioterapeutklinik og man må være

et vist antal fysioterapeuter tilknyttet den enkelte praksis. Og i dette

tilfælde er vi låst af, at klinikken skal ligge på den nordlige del af Ama-

ger eller Christianshavn. Hvor indenfor det ormråde du så vælger at

lægge dig, det må du selv om,” fortæller Lars Bruun Christensen.

De æstetiske krav til lokalerneDe kiggede på en række lokaler på Amager og på Christianshavn, hvor

de kunne lægge deres klinik, og de fandt egnede lokaler i både Lyne-

borggade – ikke langt fra Holmbladsgade – på Wilders Plads og i Njals-

gade. Lokalerne skulle leve op til en del krav, for at de kunne kaldes

egnede, blandt andet skulle de helst være mindst 13-1400 kvadratmeter

og ikke over 2000 kvadratmeter. Og det måtte meget gerne være gamle

industrilokaler så de havde, eller kunne få, det helt rigtige look.

”Alle vores krav gør, at der ikke er voldsomt meget at vælge imel-

lem, men vi syntes egentlig, at det var fine lokaler alle sammen. Lyne-

borggade var måske lidt for småt, Wilders Plads på Christianhavn var

godt, men Njalsgade på Islands Brygge var klart det bedste.”

Mens de ledte efter egnede lokaler, havde de hele tiden deres lokaler

på Vesterbro i baghovedet, fordi Vesterbroklinikkens lokaler var så vel-

egnede og havde en så god belliggenhed i forhold til omgivelserne.

Det ideele ville være, hvis man kunne finde præcis den samme type

område på Amager.

”På Vesterbro ligger vi i et område, hvor der er mange mennesker

og der er en vis økonomi tilstede. Så hvis vi kunne finde finde noget

tilsvarende på Amager ville det være fint.”

De så sig hurtigt varme på lokalerne i Njalsgade og de blev i den

grad støttet af både ejendomsmægleren og en sælger fra det firma,

Forretningsanalyser styrker forretningen allerede inden den åbnerDet kan være altødelæggende for indtjeningen at tage forkerte beslutninger. Heldigvis valgte Klinikchef Lars Bruun Christensen at gardere sig med en analyse inden han skulle åbne sin nye forretning.

Af Rune Homann

der skulle sælge dem træningsmaskiner.

”Som køber stoler man til en vis grad på

de folk, der er med i processen. Fx læner

man sig op ad ejendomsmæglerens viden om

et område og også sælgeren af trænings-

udstyr, der er en slags rådgiver og egentlig

burde være interesseret i at vores trænings-

center kommer til at gå godt. Men man kan

i dén grad komme til at hænge på en klinik

eller et træningscenter, der ikke kan løbe

rundt, hvis man lytter alt for meget til deres

rådgivning.”

Lars Bruun har selv kendskab til erhvervsdrivende, der har følt sig

dårligt rådgivet, når de har skulle finde egnede lokaler eller har købt et

nøglefærdigt træningscenter, som efterfølgende har været svært at få

til at løbe rundt fordi kundegrundlaget var for dårligt.

”Både ejendomsmægleren og sælgeren af træningsudstyr var meget

varme fortalere for lokalerne på Njalsgade. De lagde vægt på, at Islands

Brygge virkelig er dét sted på Amager, hvor der er gang i en rivende ud-

vikling og at der både arbejdede og boede mange mennesker i området

– og at beboerne i området generelt havde flere penge til rådighed end

andre steder på Amager. Og når man selv er lidt grøn i forhold til den

slags viden og man står overfor en erfaren sælger, så kan man nemt

komme til at tage en helt forkert beslutning.”

Omvendt havde ejendomsmægleren ikke meget tilovers for områ-

det omkring Lyneborggade, hvor der efter hans vurdering ikke skulle

være det samme indkomst- og uddannelsesniveau .

”Alt talte for Njalsgade og det var faktisk også de lokaler, der eg-

nede sig bedst og som vi bedst kunne lide, så der var ikke så meget

mere at gøre. Vi havde besluttet os.”

De forretningsmæssige kravLars Bruun Christensen er en grundig mand, der undersøger sagerne

inden han beslutter sig endeligt for noget. Derfor standsede han lige

op og tænkte sig om en ekstra gang. Han foretog også et par ekstra

undersøgelser, for at være helt sikker i sin sag. Tildigere havde han

allerede undersøgt, hvor langt væk kunderne kommer fra, når man

har et træningscenter – den slags findes der brancheanalyser, der kan

Klinikchef Lars Bruun Christensen

Side 4

fortælle en. Han fandt ud af, at man indenfor en transportafstand af

3 minutter skal finde 50% af sine kunder og indenfor en transport-

afstand af 8 minutter skal finde 80% af sine kunder. Belliggenhed er

med andre ord en af de væsentligste faktorer, når man skal finde eg-

nede lokaler.

Generelt har Lars Bruun også et godt billede af hvem der besøger

faciliteterne på Vesterbro, da han også laver en årlig brugerundersø-

gelse – og ud fra postnummer kan han se, hvor folk kommer fra. Den

analyse viser det samme som brachens analyser; at 80% bor eller ar-

bejder indenfor 8 minutters transportafstand.

”Hvis ikke man forstår at lægge sit træningscenter det rigtige sted,

så kommer man meget nemt til at stå med en underskudsforretning.

Vel og mærke en underskudsforretning, som det er umuligt at gøre

noget ved, for du kan altid konkurrere mod andre træningscentre i

nærheden, men hvis ikke du har nok potentielle kunder i området, så

er der bare ikke noget at gøre,” forklarer han.

Han blev opmærksom på, at man kan lave geografiske analyser,

der giver en præcis viden om et område – fx hvor mange mennesker,

der bor i området, hvad deres uddannelsesniveau og husstandsind-

komst er. Alt sammen oplysninger, der er vigtige i forhold til placering

af et træningscenter – og da træningscentret er et vigtigt økonomisk

supplement til fysioterapeutklinikken, er det helt afgørende, at der kan

etableres en god og sund forretning.

Hvad analysen fortalte:Der blev lavet en analyse af den nuværende klinik/trænings-center på Vesterbrobrogade og på de tre potentielle placeringer af den nye enhed; Wilders Plads, Lyneborggade og Njalsgade. Der blev set på befolkningens aldersfordeling samt indkomst-fordeling for husstandene i området.Der blev ligeledes set på befolkningens fordeling på overordnet erhverv og uddannelsesniveau.Der blev beregnet på de forskellige parametre indenfor en køreafstand af 2000 meter.• Analysen viste, at den nuværende klinik på Vesterbro har et

opland på 82.159 personer fordelt på 41.637 hustande. Den gennemsnitlige indkomst er på 277.000 kr.

• Wildersgade blev hurtigt udelukket på grund af et alt for lille opland.

• Njalsgade, der egentlig var den foretrukne lokalitet inden analyseresultatet, viste sig kun at have et opland på 41.555 personer fordelt på 22.630 hustande. Den gennemsnitlige indkomst er på 254.538 kr.

• Lokaliteten på Lyneborggade, der efter analysen blev fore-trukket, har et opland på 71.464 personer fordelt på 40.200 husstande. Den gennemsnitlige indkomst er på 239.128 kr.

Hvor er kunderne? Brancheanalyser viser, at når man har et træningscenter skal man finde 50% af kunderne indenfor 3 minutters transportafstand og 80% af kunderne indenfor 8 minutters transportafstand.

Udarbejdet den: 23-Nov-2010www.forretningsanalyse.dk

Demografi og indkomst

Befolkningens aldersfordeling samt

indkomstfordeling for husstandene i området

omkring det valgte udgangspunkt

Oversigtskort med analysens 3 områder

Rettigheder:

Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.

Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.

Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til www.forretningsanalyse.dk

Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk | Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright. Kraks Forlag6Side






14.8%

Børn ogunge

13.9%

Gamle ogældre

71.3%

17-59årige

Aldersfordeling - overordnet

Andelen af børn og unge samt ældre og gamle betegnes ofte

forsørgerbyrden.

I det undersøgte område er tallet: 28,7 %.

For Danmark som helhed er tallet: 43,8 %.

Indenfor 0-2.000 m fra Njalsgade 21, 2300 Kbh. S

Antal i

området

3.521

2.644

5.801

15.092

8.716

3.389

2.392

41.555

0-6 år7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,5%

6,4%

14,0%

36,3%

21,0%

8,2%

5,8%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år

Mænd - 70 år ogderover

Mænd - 0-6 år 8.9%Mænd - 7-16 år 6.7%Mænd - 17-24 år 12.5%Mænd - 25-39 år 37.6%Mænd - 40-59 år 22.2%Mænd - 60-69 år 7.8%Mænd - 70 år og derover 4.3%

Total: 100.0%

0-2.000 m - Mænd

Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år

Kvinder - 70 år ogderover

Kvinder - 0-6 år 8.1%Kvinder - 6-17 år 6.0%Kvinder - 17-24 år 15.4%Kvinder - 25-39 år 35.1%Kvinder - 40-59 år 19.8%Kvinder - 60-69 år 8.5%Kvinder - 70 år og derover 7.2%

Total: 100.0%

Antal i

området

1.823

1.376

2.554

7.709

4.541

1.606

882

20.492

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,9%

6,7%

12,5%

37,6%

22,2%

7,8%

4,3%

Antal i

området

1.698

1.268

3.246

7.383

4.175

1.783

1.509

21.063

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,1%

6,0%

15,4%

35,1%

19,8%

8,5%

7,2%

Mænd

Aldersgrupper:Kvinder

Aldersgrupper:

Aldersfordeling i år 2010

Andel i

Danmark

8,3%

12,4%

9,6%

18,9%

27,6%

12,2%

10,9%

0-2.000 m - Kvinder

Andel i

Danmark

8,6%

12,9%

9,9%

19,2%

28,1%

12,1%

9,3%

Andel i

Danmark

8,0%

12,0%

9,3%

18,7%

27,2%

12,2%

12,6%







16.5%

Børn ogunge

15.3%

Gamle ogældre

68.1%

17-59årige



forsørgerbyrden.



Indenfor 0-2.000 m fra Vesterbrogade 95A, 1620 Kbh. V

Antal i

området

7.602

5.990

9.008

28.982

17.996

7.193

5.388

82.159

0-6 år7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

9,3%

7,3%

11,0%

35,3%

21,9%

8,8%

6,6%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år



Total: 100.0%

0-2.000 m - Mænd

Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år



Total: 100.0%

Antal i

området

3.883

3.067

4.002

14.592

9.432

3.501

2.042

40.520

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

9,6%

7,6%

9,9%

36,0%

23,3%

8,6%

5,0%

Antal i

området

3.719

2.923

5.005

14.390

8.564

3.691

3.346

41.639

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,9%

7,0%

12,0%

34,6%

20,6%

8,9%

8,0%

Mænd


Aldersgrupper:


Andel i

Danmark

8,3%

12,4%

9,6%

18,9%

27,6%

12,2%

10,9%

0-2.000 m - Kvinder

Andel i

Danmark

8,6%

12,9%

9,9%

19,2%

28,1%

12,1%

9,3%

Andel i

Danmark

8,0%

12,0%

9,3%

18,7%

27,2%

12,2%

12,6%







14.8%

Børn ogunge

14.7%

Gamle ogældre

70.5%

17-59årige



forsørgerbyrden.



Indenfor 0-2.000 m fra Lyneborggade 9, 2300 Kbh. S

Antal i

området

5.465

5.134

10.146

24.862

15.370

5.497

4.990

71.464

0-6 år7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,6%

7,2%

14,2%

34,8%

21,5%

7,7%

7,0%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år



Total: 100.0%

0-2.000 m - Mænd

Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år



Total: 100.0%

Antal i

området

2.823

2.637

4.579

12.563

8.197

2.600

1.717

35.115

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,0%

7,5%

13,0%

35,8%

23,3%

7,4%

4,9%

Antal i

området

2.643

2.498

5.567

12.299

7.173

2.897

3.273

36.349

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

7,3%

6,9%

15,3%

33,8%

19,7%

8,0%

9,0%

Mænd


Aldersgrupper:


Andel i

Danmark

8,3%

12,4%

9,6%

18,9%

27,6%

12,2%

10,9%

0-2.000 m - Kvinder

Andel i

Danmark

8,6%

12,9%

9,9%

19,2%

28,1%

12,1%

9,3%

Andel i

Danmark

8,0%

12,0%

9,3%

18,7%

27,2%

12,2%

12,6%


Side 5

Forretningsanalyser

”Vi havde selv lavet lidt analyser på Amager, hvor vi krydsede konkur-

rerende træningscentre ind på et kort – men den vigtigste faktor er

at have kunder nok i området. Bare det, at man via denne type for-

retningsanalyser kan måle afstanden i køretidsafstand, og ikke bare

bruger fugleflugtslinie, giver en hele masse. Placeringen på Njalsgade

ligger ikke langt fra vandet – og derfor er det en kæmpe omvej for

folk på den anden side af vandet, hvis de skal blive kunder i vores træ-

ningscenter.”

Analysen førte til den rigtige beslutningEfter at have fået lavet den geografiske analyse af området omkring

både Vesterbroklinkken og de tre alternative adresser på Amager, var

der ikke længere tvivl hos Lars Bruun og hans partnere, selvom det tog

lidt tid at vænne sig til resultatet.

”Da vi fik analyseret forholdene måtte vi sunde os. Vi havde virkelig

set os varme på Njalsgade og havde allerede mentalt forberedt os på,

at det skulle være dér. Og så viste det sig, at Lyneborggade var en

meget bedre placering.”

Der gik et par uger, hvor Lars Bruun og hans partnere prøvede at

vænne sig til tanken om, at de ikke skulle have deres klinik/trænings-

center på Islands Brygge.

”Derefter tog vi tilbage til lokalerne i Lyneborggade og måtte se på

dem med nye øjne. Og efterhånden fik vi vendt det til noget positivt,

for Lyneborggade er det helt rigtige sted. Resultatet overraskede os

helt klart; der bor langt flere mennesker indenfor den rigtige afstand

omkring Lyneborggade - og deres økonomi er bedre end vi regnede

med.”

Området omkring Lyneborggade og området omkring Vesterbro er

lig hinanden på en del punkter. Der bor lidt flere omkring Vesterbro-

lokaliteten og uddannelsesmæssigt er man lidt bedre uddannet. Men

til gengæld så det helt slemt ud omkring Njalsgade set ud fra et for-

retningsmæssigt perspektiv.

”Det overraskede os meget, at der ikke er flere mennesker omkring

Njalsgade, hvor der kun er omkring halvdelen af det vi havde regnet

med indenfor den rigtige radius. De ejendomsmæglere vi har snak-

ket med har åbenbart skudt lidt fra hoften, men det er bare ikke godt

nok at basere en forretning på det grundlag.”

Den nye klinik åbner i løbet af sommeren og Lars Bruun Christensen

er overbevist om, at den kommer til at gå godt.

”Det vigtigste for os var at kunne placere den nye enhed i omgivel-

ser, der ligner det vi kender fra Vesterbro. En korrekt placering er det

vigtigste. Og jeg er overbevist om, at uden denne analyse havde vi

truffet et forkert valg. Og så skulle vi ligge og kæmpe med en række

faktorer, der ville være umulige for os at gøre noget ved. Med en

forkert placering er det virkelig op ad bakke, når man skal have for-

retningen til at løbe rundt. Nu er jeg sikker på, at der er truffet det

rigtige valg.”

Fysisk Form er et afslappet og uhøjtideligt træningscenter. Der er plads til alle, der ønsker at træne individuelt eller på hold samt mulighed for løbende professionel vejledning af et veluddannet og engageret personale med fysioterapeutisk baggrund.Fysisk Form er et veludstyret træningscenter, hvor du kan styrketræne i maskiner eller med frie vægte og få pulsen op på løbebånd, crosstrainers, trappemaskiner mv.Fysisk Form ligger på Vesterbrogade 95A, 1620 Kbh V og åbner snart op på Lyneborggade 9, 2300 Kbh S.http://www.fysiskform.dk/

Side 6

Telvent tilbyder en portefølje af integrerbare IT-løsninger, der forbedrer

effektivitet og sikkerhed for organisationer over hele kloden. Informi

GIS har samarbejdet med Telvent i adskillige år og mange af vores for-

syningskunder vil bl.a. kende ArcFM, som anvendes til vedligeholdelse,

drift og analyse af forsyningsnettets ledninger og komponenter.

Med den nye aftale kan Informi GIS nu tilbyde en samlet løsning

til forsyninger, der dækker applikationer og systemer til opbygning,

håndtering og udnyttelse af det intelligente elnet, bedre håndtering af

vandressourcer for vandværker og -forsyninger der understøtter drift,

ledelse og planlægning mv.

”Vi har valgt at udvide samarbejdet, da vi kan se, at der er stort behov

i markedet for en samlet løsning, der understøtter de tiltag man laver

i Smart Grid-regi og for forsyninger i det hele taget. Med denne aftale

kan vi tilbyde en enterprise løsning, der understøtter alt fra energirig-

tige bygninger, til Scada og DMS og til understøttelse af det intelligente

elnet,” fortæller Klaus Gerlich, adm. direktør i Informi GIS.

Forberedt på fremtidens udfordringerEn af Telvents målsætninger er at anvende og udvikle teknologi, der

kan være med til at løse nogle af denne klodes udfordringer. Og der

er nok at tage fat på; ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil

verdens energiforbrug vokse med 40 procent frem mod 2030. 77 pro-

cent af merforbruget forventes dækket af fossile brændsler. Agenturet

vurderer, vi vil gå fra knap 85 millioner tønder om dagen til 105 mil-

lioner tønder i 2030 – bortset fra, at der, ifølge eksperter, slet ikke er

nok olie tilbage til sådan en stigning. Samtidig stiger befolkningstallet

globalt set og dermed behovet for fødevarer, vand, energi samt pres-

set på eksisterende infrastruktur og transport.

Og spørgsmålet er om den måde vi producerer, transmitterer, for-

bruger og køber el på er den mest hensigtsmæssige og langtidshold-

bare?

Der er mange bud på, hvordan vi skal ruste os til fremtidens udfor-

dringer: Mere vindkraft, flere elbiler, brændselsceller, lavenergi huse

med videre. Måske ender vi med at gøre det hele, måske kun en en-

kelt eller slet ingen af delene. Men uanset hvad vi vælger at gøre og

hvordan, vil IT blive en del af det. Vi har i dag mere avancerede IT-løs-

ninger, bedre integrationer mellem forskellige systemer og systemerne

forbedrer konstant muligheden for at håndtere og skabe mening ud af

enorme datamængder.

Det intelligente elnetØget og mere kompleks udnyttelse af IT, gør sig i stigende grad også

gældende for elforsyninger, der er i gang med at planlægge og imple-

mentere netværk, som kan omlægge det usammenhængende distri-

butionsnet til et intelligent elnet, kaldet Smart Grid. Med et intelligent

elnet er det ingen tvivl om, at vi har grundlaget for effektivisering af

energiforbruget, bedre bevarelse af ressourcer og beskyttelse af mil-

jøet.

Uden IT, ingen intelligens Nøglen til Smart Grid er IT-løsninger, der kan konvertere rådata, ind-

samlet fra utallige punkter, til centraliseret forretningsintelligens som

kan deles på tværs af organisationen. Når vi kan udnytte den overflod

af information, der genereres af kommunikationsnetværk, feltenhe-

der, mobilt udstyr mv. er det, at vi kan tale om et egentligt ’intelligent

elnet’. Det betyder, at utallige applikationer i forsyninger skal kobles

sammen og data skal opbevares i et samlet lager, hvorfra information

kan deles på tværs af organisationen.

”Telvent er en af verdens førende IT-virksomheder indenfor Smart

Grid og i Informi GIS er vi glade for, at vi med denne aftale også kan

understøtte de utroligt mange danske tiltag indenfor energieffektivise-

ring og Smart Grid,” siger adm. direktør Klaus Gerlich.

Water management solution De sidste par år har vi i Danmark oplevet større skybrud og oversvøm-

melser som følge af klimaændringerne, større efterspørgsel på rent

drikkevand, samt højere krav til behandling og overvågning af vandet

i forsyninger og vandværker. Det er med til at øge kompleksiteten og

stiller større krav til de IT-løsninger, der skal understøtte og optimere

opgaveløsningen. Derfor tilbyder Informi GIS nu en samlet, skalerbar

og modulopbygget løsning, der kan overvåge og optimere hele vand-

forsyningssystemet – fra kilden, gennem opbevaring, behandling og

distribution, til vandhanen. Med løsningen kan forsyninger bl.a. bedre

håndtere:

• Vandtab og de omkostninger, der er forbundet hermed

• Energiforbrug og effektivisering

• Forbrugsprognoser, analyser og statistikker – baseret på realtidsdata.

Informi GIS har indgået et nyt og bredere samarbejde med Telvent

Klaus Gerlich, adm. direktør, Informi GIS og Manuel Losada, adm. direktør, Telvent, giver efter kontraktunderskrivelsen hinanden hånd på et fortsat godt samarbejde.

Af Sofie Hermansen



Banedanmark råder over store mængder in-

frastruktur og værdier spredt rundt i hele lan-

det. Mængden af anlægsaktiver og den store

geografiske spredning gør virksomheden til

en af landets største og mest komplekse in-

frastrukturforvaltere. Der er bundet mange

ressourcer i at kunne opfylde forpligtelserne

som infrastrukturforvalter – dvs drift, vedlige-

holdelse og fornyelse – og det kræver et godt

oveblik over ressourcerne på tværs af hele

organisationen at kunne gøre det så effektivt

som muligt.

Derfor blev det i Banedanmark besluttet at

opgradere deres nuværende GIS platform, så

den fremover kan komme til at spille en mere

central rolle.

”Der er rigtig mange steder, hvor vi ser

et enormt potentiale i at inddrage GIS mere.

Både vores vedligeholdelses- og fornyelses-

budgetter er meget store, så bedre overblik

og mere effektive arbejdsgange kan betyde

rigtig meget økonomisk,” fortæller Mogens B.


Af Rune Homann

Andersen, GIS ansvarlig i Tekniks Drift Bane-

data.

Han lægger også vægt på de analyser,

som det er blevet nemmere at lave efter at

GIS nu er integreret til en række andre virk-

somhedssystemer, blandt andet det helt cen-

trale system hos Banedanmark, SAP-PM.

”Vi har fået mange nye muligheder, ikke

bare for bedre visning af vores aktiver, men

også for at kunne lave en række værdifulde

analyser internt i organisationen.”

Mogens B. Andersen og GIS teamet i Ba-

nedanmark har ved flere lejligheder været på

inspirationsbesøg hos andre virksomheder,

der bruger GIS som et af de centrale og stra-

tegisk vigtige IT-systemer, og han har bemær-

ket, at der grundlæggende er to forskellige

måder at gribe det an på. Enten kan man

lade de andre centrale IT-systemer føde GIS-

systemet, så data ligger i de andre systemer

og kan analyseres og vises ved hjælp af GIS –

eller lade GIS føde de andre systemer, så data

ligger i en GIS database og kan trækkes på af

de tilknyttede systemer.

”Hos os vil vi gå efter en model, hvor de

andre systemer føder GIS. Vi har historisk set

en række applikationer eller systemer, som

vi altid har brugt. Jeg ser, at GIS kan fungere

som en overlægger, der binder de mange

systemer sammen – bliver den lim, der bin-

der virksomheden sammen. Specielt i forhold

til SAP-PM virker GIS rigtig godt, for SAP er

et kompleks system, og dér giver det en hel

masse at kunne se sine data i GIS. I mellem

SAP-PM, Assets registrene og IRISSYS – en

sporanalyseapplikation – foregår der en kon-

stant udveksling af data på kryds og tværs.

Men der er behov for et system, der kan

holde strukturen i det hele og sørge for, at de

enkelte systemer trækker på de rigtige data

hele tiden. Netop her er vores GIS platform

meget velegnet.”

Ca. 35% af sidesporene kan lukkesSom i mange andre organisationer ligger

det store potentiale for effektiviseringer i

projekter, der går på tværs af organisatori-

ske enheder, og her har GIS allerede vist sit

værd som et glimrende værktøj. Banedan-

mark har blandt andet et projekt kørende,

hvor GIS bliver brugt til at skabe overblik

over alle sidespor og deres brug. Det kan

være med til at vise, hvilke sidespor, der ikke

er behov for, men som stadig bliver vedlige-

holdt. Sidespor er opstillingsspor, ranger-

spor og forbindelser til eksterne spor. Det

kan være ganske kompliceret at finde ud af

Banedanmarks hovedopgaver er at:• planlægge, drive, forny og vedligeholde statens jernbaneinfrastruktur • styre og overvåge trafikken på jernbanenettet • udarbejde de overordnede køreplaner for det statslige jernbanenet• tildele kapacitet til togoperatørerne • fastsætte og opkræve afgifter fra operatørerne for at køre på jernbanen.

Banedanmark deltager også i internationale opgaver, fx med harmonisering af de trafikale og tekniske jernbanestandarder og etablering af europæiske banekorridorerer for passager- og godstransport.

Banedanmarks GIS har hidtil været præget af en form for tilfældig knopskydning, hvor man har været meget afhængig af motivationen hos enkelte ildsjæle. Efter et vellykket opgraderingsprojekt er der skabt et grundlag for at kunne lægge en overordnet strategi for anvendelse af GIS – og dermed opnå effektiviseringsgevinster på tværs af organisationen.

Side 8


GIS i Banedanmark• For bedst at kunne opfylde forplig-

telserne som infrastrukturforvalter (drift, vedligehold og fornyelse) kræver det overblik på tværs af hele virksomheden.

• For at optimere drifts- og vedlige-holdelsesaktiviteter samt anlægs- og fornyelsesprojekter kræver det retvi-sende data, fyldestgørende dokumen-tation og gode analyseværktøjer på tværs af hele vrksomheden.

• For at kunne opfylde de fremtidige krav til Banedanmark kræver det bevidste og velovervejede beslutnin-ger og IT systemer, der understøtter udfordringerne.

hvilke sidespor, der bliver benyttet og ikke

benyttet, da mange forskellige operatører

bruger banenettet og der er mange forskel-

lige ejere til sidesporene. Kun cirka halvde-

len af sidesporene i tilknytning til Banedan-

marks net ejes af Banedanmark. Resten ejes

af DSB og andre opratører, som bruger dem

til opstilling af tog – eller de ejes af kom-

muner, havne eller private firmaer. Projektet

går ud på at klarlægge, hvilke behov firmaer,

operatører og entreprenører har i forhold til

at kunne køre transporter på sidesporene i

de kommende år. Mange afdelinger på tværs

af organisationen har været involveret, deri-

blandt medarbejdere fra Teknisk Planlæg-

ning, Trafikplanlægning, Teknisk Drift, Ind-

køb & Ejendom og Sikkerhed & Kvalitet. Den

type tværgående projekter kan være meget

svære at få gennemført, hvis ikke man har et

værktøj, der er let at gå til og kan synliggøre

den ønskede viden for alle involverede par-

ter. Som udgangspunkt er alle registrerede

sidespor lagt ind i Banedanmarks GIS, så alle

interessenter kan se, hvilke sidespor, der skal

benyttes og hvilke der ikke skal benyttes.

Man kan også se om et spor er ”i hvile”, det

vil sige midlertidigt lukket med henblik på

permanent lukning – den type spor skal man

helst undgå at bruge. Projektet har vist, at

man kan lukke 35% af sidesporene på sigt,

og dermed kan der skæres mange udgifter

væk til drift og vedligeholdelelse af sporene.

Mange andre afdelinger har også gavn af de

informationer – fx kan Areal & Miljø bruge

den viden til at danne grundlag for et even-

tuelt salg af de arealer, som ikke længere er

i brug.

I tidens ånd at udstille og dele dataMed hele infrastrukturen kortlagt og en vel-

lykket opgradering til den nye GIS platform,

kan Banedanmark udvikle mere selv, og der

er kommet en lang række funktionaliteter

ind, som gør det muligt, at en bredere kreds

af mennesker, både indenfor og udenfor or-

ganisationen, kan benytte GIS funktionalitet.

Det er blevet muligt at vise luftfotos som

baggrund for GIS data, noget der har været

efterlyst i Banedanmark i noget tid, og der

kan arbejdes med højdemodeller og 3D-data.

Den nye platform har også gjort det nem-

mere at tilpasse brugen af GIS til andre afde-

lingers behov.

”Vi har mange steder i huset, hvor de slet

ikke bruger GIS, men hvor det kan give en

stor værdi. Der skal skabes en dialog, så vi

kan få klarlagt hvordan vi kan udnytte mu-

lighederne bedst muligt. Det kan fx have en

stor værdi som støtteværktøj i Anlægs- og

Fornyelsesafdelingen, hvor man kan spare

mange ressourcer ved at få et bedre overblik

over planlægning af fornyelsesaktiviteter,”

fortæller Mogens B. Andersen.

Banedanmark har et tæt samarbejde med

de mange aktører, der bruger banenettet,

derfor giver det god mening, også at kunne

dele de nødvendige data med eksterne bru-

gere. DSB er i den forbindelse en tæt sam-

arbejdspartner, som Banedanmark netop nu

har et stort projekt kørende med. Projektet

Fotografer: Peter Elmholt, Christoffer Regild


Banedanmark er en af landets største og mest komplekse infrastrukturforvaltere. Med det opgraderede system kan de nu kortlægge hele infrastrukturen og fremtidigt opnå betydelige effektiviseringsgevinster med det bedre overblik. Her ses broer på en strækning med tilhørende dataark.


BaneGISVia BaneGIS kan brugeren finde den geografiske placering af Banedanmarks forskellige infrastrukturelementer og data om disse – eksempelvis oplysnin-ger om objektets navn/nummer, type, ibrugtagningsdato, og stræknings- og kilometermæssige placering. Ved opgraderingen er hovedparten af de data, der gør det muligt at lave de geografiske visninger, flyttet fra Asset Management til SAP-PM, som er det nye system for registrering af infra-strukturdata.BaneGIS kan for medarbejderne tilgås via Banedanmarks intranet.

Jernbanen i talBanedanmark sørger for, at knap 2.700 tog hvert døgn kan køre på jernbanenettet. Det svarer til næsten 1 mio. tog på årsbasis. Dagligt har de ansvaret for 38.000 ankomster og afgange på stationerne.Mere end 170 mio. passagerer bliver årligt transporteret på jernbanenettet.Over 1 mio. tons gods transporteres årligt på banen.

baserer sig på data fra Banedanmarks GIS

og der vil være behov for konstant at have

adgang til data og dermed være online hele

tiden. Nedetid kan med andre ord ikke accep-

teres og af den grund har Mogens B. Ander-

sen hele tiden lagt vægt på, at have den bed-

ste og mest stabile GIS platform til rådighed.

”Vi får flere og flere forespørgsler på ad-

gang til vores data – og nu har vi en robust

datamodel i GIS, hvor vi kan forfine og ud-

stille data til DSB eller andre operatører, der

kører på skinnenettet. Der er muligheder nok,

men det har også været vigtigt for os at sikre,

at vi kan levere en god kvalitet. Det er også

Tog i døgnet1400 intercity- og regionaltog 1100 S-tog 170 godstog

Banelængde 2.132 km

Sporlængde 3.240 km

Broer 2.342

Areal 5.500 ha

Kort over vejomlægning som følge af ny bane København – Køge – Ringsted.

meget i tidens ånd at kunne udveksle data på

kryds og tværs. Med få undtagelser vil vi også

meget gerne dele vores data med andre og

jeg ser oftere og oftere, at vi har udvekslings-

projekter og et øget samarbejde med andre,

der baserer sig på vores data.”

Med den nye platform er Banedanmark

rustet til at klare fremtidens udfordringer på

en omkostningseffektiv måde – og Banedan-

mark kan udvikle brugen af GIS i takt med

det stigende behov.

Fotografer: Tao Lytzen, Jon Norddahl

Side 10

Selve opgraderingsprojektet blev en meget

vellykket affære, der siden har fået meget

ros internt hos Banedanmark. ”Det er blevet

fremhævet som det gode IT-projekt – og jeg

oplever det også som en stor succes. Der har

været et godt samarbejde med Informi GIS,

både blandt GIS-superbrugere, og så vores IT-

folk,” fortæller Pia Sylvester, Forretningsmæs-

sigt projektleder i Tekniks Drift Banedata.

IT-projektleder på projektet var Niels Borg

fra Siemens, der også har en positiv opfattel-

se af processen hele vejen igennem.

”Helt overordnet set har jeg lyttet til Pia

Sylvester og hørt hvad Banedanmarks behov

var – og så har jeg sammen med projektafde-

lingen fra Informi GIS fundet ud af, hvordan

teknologien bedst understøtter de behov,”

siger Niels Borg.

I den indledende fase blev det tekniske

miljø gennemgået og der skulle laves en

foranalyse, der kunne sætte rammerne for

opgraderingen og vise de økonomiske og/

eller effektiviseringsmæssige gevinster ved

projektet. Allerede fra starten af tog projektet

en drejning, da Niels Borg ønskede, at Bane-

danmarks folk fik et bedre kendskab til, og

en række konkrete erfaringer med, den op-

graderede version. Derfor blev der arrangeret

en workshop over to dage, hvor indholdet

blev fastlagt ud fra Banedanmarks ønsker og

et program blev skruet sammen af projektaf-

delingen hos Informi GIS.

”Vi satte agendaen, stillede en række

konkrete spørgsmål og fik gjort nogle af for-

ventningerne fra Banedanmarks side til en

konkret oplevelse. Den første workshopdag

var for de GIS tekniske eksperter og den næ-

Det gode IT-projekt – historien om en opgraderingArbejdet med at opgradere Banedanmarks BaneGIS har været et eksemplarisk samarbejde mellem medarbejdere i projektafdelingen hos Informi GIS, Banedanmarks IT-afdeling og Banedata, der har det overordnede ansvar for datahåndtering på tekniske objekter i jernbaneinfrastrukturen i SAP-PM, Asset Management og GIS.

ste dag for de systemtekniske eksperter. De

to workshopdage var med til, at vi fik gjort

foranalysen konkret og vi stod efterfølgende

med en rigtig god skabelon til det kommen-

de projekt, som alle kunne sige god for,” for-

klarer Niels Borg.

Undervejs i processen var man afhængig

af forskellige godkendelser fra IT-rådet hos

Banedanmark og man identificerede også en

række nye muligheder, som man ikke havde

set i begyndelsen af projektet. De nye mulig-

heder kastede en række ændringsanmodnin-

ger af sig, som forsinkede startfasen af pro-

jektet, for alt efter svaret på anmodningerne,

skulle man gå to vidt forskellige veje.

Ryd op i data og gør klarHelt fra starten var der en deadline d. 31.

januar, der ikke måtte overskrides. Den dag

udløb en ret dyr databaselicens og projektets

business case var blandt andet baseret på, at

man ikke skulle forny den licens.

Niels Borg forklarer, at projektet kom lidt

senere i gang på grund af ændringsanmod-

ningerne, så der var et par hektiske dialoger

i forhold til, om tidsplanen nu også kunne

holde.

”Efter at have talt med projektleder fra

Informi GIS, Jakob Mortensen, og kigget lidt

på tidsplanen igen, faldt tingene på plads.

Med den knivskarpe deadline for øje, kom to

personer fra Informi GIS’ projektafdeling på

opgaven, Søren Larsen og Thomas Lindega-

ard – og de arbejdede afsindig effektivt, så

selvom projektet tog en drejning undervejs,

så faldt det hele på plads.”

For at ende med et godt opgraderingspro-

jekt, er det meget vigtigt, at alle de invol-

verede medarbejdere leverer en god indsats

– og jo mere man hjælper hinanden og gør

tingene lette for hinanden undervejs i proces-

sen – jo bedre er det. Derfor var der også stor

ros til hele holdet fra Pia Sylvester, da projek-

tet blev lukket med en afsluttende workshop:

”Jeg er meget imponeret af de interne med-

arbejdere, der har været dedikerede og har

set lyset og fremtiden i dette projekt. Det har

været et godt projektteam og det har været

en fornøjelse at se, hvordan det er forløbet.

Man ved altid, at der dukker ting op, når

man går i gang med IT-projekter, som man

ikke kan forudse. Men den måde man har

håndteret det på, har bare været fantastisk.”

Søren og Thomas fra Informi GIS var med

på afslutningsworkshoppen og de lagde også

vægt på, at hver gang de kom og skulle ar-

bejde videre med projektet, så havde Bane-

danmarks folk ryddet op i data og tingene

var klar til dem, så de hurtigt kunne føre pro-

cessen videre.

”Det har alt sammen gjort meget for det

samlede forløb, det har gjort, at vi nu står

med et meget vellykket projekt,” fortæller Pia

Sylvester.

IT-projektleder Niels Borg, Siemens




Det er ikke så tit, man kigger ned på Tivolis Gyldne Tårn, tænker jeg,

mens jeg gør mig klar til at tale med Dennis Nilsson, der er ansvarlig

for prissætning og business intelligence for erhvervsområdet i Skandi-

navien. Hans godt 20 mand store afdeling udvikler prissætningsværk-

tøjer, tilvejebringer viden om kunderne, finder ud af hvilke data, der er

de bedst mulige, når denne viden om kunderne skal præsenteres og

løser en række ad hoc opgaver for ledelsen. Som et af flere værktøjer,

anvender de et geografisk informations system (GIS).

Risikovurdering på celleniveauCodan har brugt GIS siden 2004, da de som et af de første forsik-

ringsselskaber i Danmark begyndte at arbejde med mikrotariffering

for bedre at kunne vurdere kundens risiko og forsikringsbehov. Med

mikrotariffering anvendes Kvadratnettet som den geografiske bag-

grund, frem for fx postnummer. Kvadratnettet er en officiel, geogra-

Med søerne og Planetariet som naboer tårner Codan-bygningen sig op og belønner besøgende med dét, der må være en af byens bedste udsigter fra toppen af den 18. etagers høje bygning.

fisk inddeling af Danmark i 100 x 100 meter celler. Til hver celle er der

knyttet en række data fra Danmarks Statistik, og man kan selv koble

endnu flere data på. Cellerne i Kvadratnettet ændrer sig ikke over tid

til forskel fra fx kommuner, og samtidig er inddelingen mere finmasket

og giver dermed et mere detaljeret billede af potentielle eller eksiste-

rende kunder.

”Det var jo et kvantespring, da man gik fra nogle få hundrede

postnumre til fem millioner celler i Danmark. Det betød jo, at vi fik et

langt mere granuleret billede af kundens risiko. Da vi havde etableret

en passende infrastruktur til at håndtere de store datamængder, var

det ligetil at få GIS implementeret og udnytte det store potentiale, der

ligger i GIS,” fortæller Dennis Nilsson.

Større præcision og detaljeringsgradÉn fordel ved Kvadratnettet er, at det viser den sammenhæng, der kan

være mellem det sted, hvor folk bor og deres demografiske og statisti-

ske karakteristika. Dermed giver det en ny og meget detaljeret viden.

En anden fordel opstår via detaljeringsgraden, fordi det derved pludse-

lig giver mening at inddrage en række andre parametre i risikovurde-

ringen: Bor kunden fx tæt på en togstation? Hvordan ser området ud i

forhold til risiko for storm og oversvømmelse? Hvordan er elevation og

højder? For Codan betyder det, at risikovurderingen ikke blot sker ud

fra et postnummer, men baseres på kundens specifikke og generelle

karakteristika, behov, aktuelle situation samt omgivelser, uden at Co-

dan er nødt til at bede den enkelte kunde om en masse oplysninger.

”Det giver os meget mere viden, end vi havde i forvejen. Samtidig kan

vi inddrage flere parametre og analysere, hvorvidt de flere parametre

Af Sofie Hermansen

Side 12

Af Rune Homann

Om mikrotariffering i præmieberegning”Mikrotariffering er også med til at gøre præmieberegningsprocessen mere transparent for en kunde. De fleste kunder vil gerne betale en præmie, men de har ikke lyst til at betale en højere præmie end den, der er forbundet med vedkommende. Og det er jo bl.a. dét, mikrotariffering kan gøre – mere præcis risiko og dermed en mere præcis beregning af den pris, som kunden skal betale.” Dennis Nilsson, Codan, ansvarlig for prissætning og business intelligence for erhvervsområdet i Skandinavien.

I de senere år har Danmark oplevet flere oversvømmelser. Med et GIS kan fx forsikringsselskaber i detaljer analysere om dit hus er i risikozonen – og rådgive dig derefter.

også giver os ny viden. Nogle gange giver de nye parametre flere svar,

andre gange gør de ikke, men systemet er så fleksibelt, at vi nemt kan

teste det,” forklarer Dennis Nilsson.

”Når vi skal udregne præmien, anvender vi en præmieberegner,

og der bruger vi oplysninger fra GIS, Kvadratnettet mv. Fordelene ved

denne løsning er, at vi får et mere granuleret billede af den risiko, der

skal forsikres, og samtidig gør vi det uden at ulejlige vores kunder med

en masse spørgsmål. Informationerne kommer fuldautomatisk qua

data fra GIS og bliver brugt på alle kunder, der skal have tegnet de her

præmier, alle i nytegningssituation og egentlig også i fornyelsessituati-

onen. Det giver os dermed muligheden for at være mere præcise i for-

hold til den enkelte kundes risiko og dermed fastsætte mere nøjagtige

præmier.”

Forøger vores viden”Mikrotariffering og brugen af GIS data giver os mere viden, end vi havde i forvejen. Vi kan inddrage nye parametre og data i vores analyser. Det er jo en meget stor viden, som GIS kan give os, der er mulighed for at bruge i en række situationer. Samtidig er det næsten gratis i den forstand, at det – med den rette infrastruktur – ikke bliver mere omstæn-deligt at være kunde.” Dennis Nilsson, Codan, ansvarlig for prissætning og business intelligence for erhvervsområdet i Skandinavien.

GIS-data kan bruges på tværs af organisationenCodan startede med at bruge GIS på privatområdet. De resultater, der

er opnået her, er man også inspireret af i erhverv. ”Fremadrettet skal

vi bruge det mere i risikovurderingen for vores erhvervskunder, så vi fx

også inddrager afstandsmål til togstation, brandstation, motorvejsnet

mv. samt information omkring socio-økonomiske data. Noget af det,

vi er meget opmærksomme på, er også risiko for oversvømmelse og

storm. Så vi er nu ved at undersøge, hvilken ny viden vi kan få med

nogle af de parametre, vi har på det område. Svarerne er jo ikke op-

lagte på forhånd, men min hypotese er, at de har en effekt og derfor

vil blive brugt fremover, når vi udregner præmier eller rådgiver om for-

sikringstyper,” fortæller Dennis Nilsson.



Automatisk proces giver hurtige resultaterProcessen med mikrotariffering og præmieberegning i Codan er fuld-

automatisk. Når de bliver kontaktet af en kunde, giver vedkommende

nogle oplysninger, og på baggrund af disse indhenter Codan yderlige-

re information. Hvis der fx skal tegnes en husforsikring, henter Codan

oplysninger fra BBR (Bygnings- og Boligregistret, red.) og en række

andre oplysninger fra eksterne datakilder, herunder hvilken celle i Kva-

dratnettet kunden bor i. Selve præmieberegningen er som en motor,

en algoritme, der udregner og tager højde for alle de oplysninger, der

medtages.

”Vi er meget opmærksomme på, at analyseprocessen ikke er for

tung og omstændelig, så vi har arbejdet meget på at få alle redskaber-

Om brugen af kort som visualiseringsredskabVi kan se, at det er meget stærkt at kommunikere med kort. Fx med Seest var det meget vigtigt at have et kort foran sig og se tingene. Det blev pludselig meget håndgribeligt at have et kort. Det er også vigtigt, at vores prissætning er transparent både internt og eksternt, og dér er et kort også et stærkt værktøj. Det er langt nemmere at forholde sig til et kort end et langt matematisk udtryk, hvis det er alternativet. Så når vi skal kommunikere pris eller tarif – også for hinanden – så bruger vi også i høj grad kort. Det har vist sig at være et stærkt værktøj.” Dennis Nilsson, Codan, ansvarlig for prissætning og business intelligence for erhvervsområdet i Skandinavien.

ne integrerede. Vi har stadig et stykke arbejde før den er fuldkommen

strømlinet, men det er noget, vi har meget fokus på,” siger Dennis

Nilsson.

Fokus på integrationDerfor er Codan nu i gang med at skabe en ny, integreret IT-infra-

struktur, der bl.a. er bedre til at udnytte GIS data. ”Vores vision er at

kommunikere, udvikle og implementere de mest sofistikerede pris-

modeller i markedet, som imødekommer vores kunders behov. Det er

ligeledes vigtigt for os, at vi er agile og agerer hurtigt i forhold til kun-

dernes behov, og at vi har transparens, fx i forhold til hvordan vores

priser er blevet beregnet. Brugen af GIS data er med til at understøtte

visionen, fordi vi kan udtale os mere sofistikeret om vores kunder og

samtidig kan gøre det hurtigt og vise, at det er objektive data, der lig-

ger til grund for deres præmieberegning.”

Fyrværkeriulykken i SeestEn situation, hvor Codan kunne handle agilt og præcist, var, da en fyr-

værkerifabrik uden for Kolding, i byen Seest, eksploderede. Her kunne

Codan ved hjælp af GIS hurtigt markere ulykkens centrum og meget

hurtigt identificere de af deres kunder, der boede tæt på området.

Dennis forklarer: ”Det betød, at vi kunne kommunikere langt mere ef-

fektivt med de skadeslidte og hjælpe dem hurtigere. Det var ikke en

anvendelse vi lige havde set, da vi introducerede mikrotariffering, men

det viste sig, at det i den situation var rigtig stærkt at kunne agere

hurtigt. Katastrofen var meget ulykkelig og så meget desto vigtigere

var det, at vi kunne agere hurtigt – en medvirkende årsag hertil var

netop, at vi havde oplysninger på et mere granuleret niveau, end vi

havde tidligere.”

”Eksemplet viser også, at hvis man tænker lidt kreativt og ’out-of-

the-box’ er der rigtig mange situationer, hvor man kan bruge GIS, og

vi kunne sagtens være mere kreative og bruge det i langt flere sam-

menhænge end vi gør i dag, men det er også her, at udbygningen af

vores infrastruktur kommer ind i billedet.”

Udbygningen af infrastrukturen er det største IT-projekt i Codans

historie, og når det er implementeret i Danmark, kommer turen til re-

sten af Skandinavien.

Hvor er risikoen for oversvømmelse størst?

Side 14

De rette beslutninger gemmer sig i store datamængder

Rådgivningsvirksomheden ConTerra har

blandt andet udviklet værktøjet CTtools, der

på en GIS brugergrænseflade trækker data

ind fra forskellige registre, så man kan ana-

lysere og konsekvensberegne på en række

centrale problemstillinger indenfor landbrug,

natur og miljø.

”Vi elsker data,” forklarer Poul E. Larsen,

medstifter af ConTerra. ”Vi kan ikke komme

forbi en stor datasamling uden at skulle have

den eller have adgang til den. Ved hjælp af

GIS og en række beregningsmodeller vi selv

konstruerer, kan vi trække en masse viden ud

af de mange eksisterende registre; det kan

være landbrugets egne registre, databaser

som BBR (Bygnings- og Boligregistret, red.) og

OIS data (Den Offentlige Informationsserver)

og en række andre registre, der på hver sin

måde fortæller noget indenfor interesseom-

rådet. Det gør, at vi kan beskrive de enkelte

landbrugsbedrifter og fx deres påvirkning på

omgivelserne meget præcist. Det er store da-

tamængder vi har adgang til og kan integrere

med hinanden, så vores kunder bliver bedre i

stand til at overskue de ofte meget komplice-

rede sammenhænge og dermed få et bedre

beslutningsgrundlag.”

Der er en del støttemuligheder til de for-

Rådgivningsvirksomheden ConTerra har gjort det til en god forretning at gøre komplekse sammenhænge overskuelige, så man kan træffe de rette beslutninger. Det gør de ved at håndtere og analysere store datamængder ved hjælp af GIS og egenudviklede beregningsmodeller.

én af overskrifterne og putte standardtal på

hvert enkelt landbrug. Men det er ikke godt

nok for os. I de forskellige registre findes

der præcise tal for hvert enkelt af de 40.000

produktionssteder med dyr, der er i Danmark

– hvorfor ikke bruge de præcise tal? Der er

ingen grund til at bruge standardtal. Vi vil

gerne kunne gøre det ordentligt og komme

helt ned i den korrekte variation, så vi kan

give det præcise billede af påvirkningen fra

skellige former for landbrug, derfor er land-

bruget også en gennemregistreret sektor.

Både fra danske myndigheders side og fra

EU er der en lang række krav om, hvad man

skal indberette og hvordan det skal indbrettes

for at kunne få adgang til støttekronerne. Så

den enkelte landmand er gennemgående ret

opmærksom på at udlevere alle nødvendige

oplysninger og sørge for, at de er så korrekte

som muligt. Samtidig er der også indført

strenge krav til registrering af dyrehold, så

man fx kan følge den enkelte ko fra fødsel til

død. Gode registre med masser af data og et

effektivt geografisk informations system går

som bekendt rigtig godt i spænd sammen, så

de mange data og den præcise registrering

bliver omdannet til forretningsmuligheder for

Poul og han kolleger i ConTerra.

”Ofte har man behov for at vide noget

om et enkelt landbrug eller ganske få land-

brug i et område, og der vil man typisk som

myndighed benytte sig af en række gennem-

snitstal, hvor man fx på landsplan har inddelt

landbrug i seks eller syv forskellige kategorier;

en typisk kvægavlsbedrift, en typisk svineavls-

bedrift, en typisk planteavlsbedrift – og så

har man to eller tre blandingsformer. Således

kan man kategorisere alle landbrug ind under

ConTerra blev stiftet i 2002 af Poul E. Larsen og Holger Nehmdahl, som begge har en baggrund indenfor jordbrugsforskningen. I årenes løb har ConTerra etableret sig som en førende rådgiver indenfor land-brugsrelaterede miljøspørgsmål. De har skabt en række brugervenlige og fleksible it-værktøjer, der bruger landbrugets registerdata i kombina-tion med den nyeste viden fra forsk-ningsverdenen. ConTerra levere ydelser til kommuner og ministerier, samt interesseorganisationer og rådgivere.

Af Rune Homann

Side 15GIS i Aktion 2. Kvartal 2011 GIS i Aktion 2. Kvartal 2011

De rette beslutninger gemmer sig i store datamængder

et eller flere landbrug på et givent geografisk

punkt,” siger Poul E. Larsen.

For at kunne skabe så gode analyser som

muligt kræver det et stort kendskab til de for-

skellige registre og hvad de indeholder – og

det kræver ikke mindst, at man har gjort regi-

strene operationelle. Den øgede digitalisering

gør stadig flere data tilgængelige – samtidig

bygger man også flere kontroller ind i digita-

liseringen, så man fanger fejl, som man ikke

kunne fange med papirindberetninger, alt i

alt er det med til at øge datakvaliteten og

danne grundlag for stadig flere og mere præ-

cise analyser og konsekvensberegninger.

”Vi har en stor basisviden omkring de

tilgængelige registre, så på det område er

vores startniveau højt i forhold til andre råd-

givningsvirksomheder. Og så er der jo trods

alt stadig altid fejl i registre, men i og med

at vi sidder og arbejder med registrene så tit,

har vi fanget fejlene og fejlrettet, så vores

datakvalitet er meget høj. Vi kommer dermed

hurtigere til et mere præcist slutprodukt.”

Kvælstofudledning er big businessUdledningen af kvælstof er et område der har

været fokus på i en årrække. Det har store

miljømæssige og økonomiske konsekvenser,

når der bliver udledt for meget kvælstof i na-

turen. Ved hjælp af de avancerede geografi-

ske analyseværktøjer, forskellige registre og

en række beregningsmodeller kan ConTerra

beregne de præcise konsekvenser ved ud-

ledning af kvælstof i et område og komme

med forslag til, hvad man kan gøre bedre. Og

udledningen af kvælstof er big business. 200

forskere fra hele Europa har i en ny bog,’The

European Nitrogen Assesment’, forsøgt at

kortlægge omkostningerne ved udledning

af kvælstof i Europa. Deres konklusion lyder,

at det koster et sted mellem 500 og 2.400

milliarder kroner om året. Størstedelen af

regningen kommer fra de sundhedsskadelige

effekter på mennesker og dertil skal lægges,

at biodiversiteten bliver mindre.

”Kvælstof fordamper op i luften som am-

moniak, og det bliver langsomt spredt ud i

området. Jo tættere på et landbrug du er, jo

mere ammoniak vil der ’drysse’ ned over jor-

den. Derfor er det vigtigt at kunne regne ud,

hvor meget ét specifikt – eller en gruppe af

landbrug i et område – udleder. Til formålet

har vi produceret et specielt landskabskort. Vi

har delt hele landet op i 100 meter celler og

for hver 100 meter celle kan vi meget præcist

beregne hvor meget ammoniak, der ’drys-

ser’ ned i området. Det afhænger nemlig af,

hvilken landskabstype der ligger mellem det

enkelte landbrug, som udleder kvælstoffet,

og det område man er interesseret i. Er det

byområde? Er det et skovområde? Og hvilken

type skov er der tale om? Vores landskabs-

kort er på den måde bygget op af en række

parametre for at kunne bestemme områdets

’ruhed’ – altså hvor ujævn overfladen er, det

har nemlig stor betydning for hvor ammoni-

akken ’drysser’ ned.”

Den viden er specielt interessant i tilfælde

hvor der ligger naturområder i nærheden,

som f.eks moser, heder og overdrev. De er

netop blevet til disse typer landskab, fordi

man har udpint dem for næringsstoffer og

det har givet særlige vækstbetingelser for

specielle blomster- og plantearter. Men kom-

mer der for meget ammoniak i området vil

den specielle vegetation langsomt blive kvalt

af græs, der vokser op – og så skifter land-

kabet efterhånden karakter og gror efter-

hånden helt til. Så inden man som kommune

tager beslutning om, hvorvidt et landbrug må

udvide og højst sandsynligt øge udledningen

af kvælstof, skal man gennemføre en sådan

konsekvensanalyse for området.

”Det er den enkelte kommunes ansvar at

opretholde de forskellige typer af naturarea-

ler, og hvis man har fx et hedelandskab – og

det skal blive ved med at være hedelandskab

– så må der ikke ’drysse’ mere end 5 kilo

kvælstof ned i området pr. hektar pr. år. Kom-

mer der for meget skal man som myndighed

regne med at skulle ofre mange pengemæs-

sige ressourcer på at opretholde hedelandska-

bet.”

Dataanalyser leverer brugbar videnUd fra de meget omfattende registrerings-

krav som landbruget er underlagt og med

udgangspunkt i gældende registerlovgivning,

udarbejder ConTerra målrettede oversigter

og statistikker over landbrugsbedrifter. Det

kan være hvilke dyr den enkelte bedrift råder

over, hvad de har af staldsystemer, hvad de

har af afgrøder, hvad de har af marker, hvilke

jordtyper der er tale om, hvilke bygninger de

råder over, hvilke lugtgener, der forekom-

mer hvor… kort sagt kan de ved hjælp af

dataanalyser beskrive landbruget på et hav

af måder.

”Der kommer jævnligt nye lovgivnings-

mæssige krav, derfor udvikler vi løbende nye

værktøjer, der kan analysere, hvad der skal til

for at overholde kravene. Ifølge lovgivningen

er der fx forskellige grænseværdier for lugt-

gener fra landbrug. Hvor meget der må lugte

afhænger af om du befinder dig i byzone,

landzone, sommerhusområde eller i enkelt-

huse der ikke er landbrug. Og så findes der i

lovgivningen en kategori, der betegnes ”min-

dre samlet bebyggelse”, som består af en be-

boelse med 7 nabohuse indenfor 200 meter.

Den definition findes ikke rent kortmæssigt,

så for at udregne lugtgener i en mindre sam-

let bebyggelse, må vi ind og have fat i alle

adresser i et adressetema og se, hvilke om-

råder, der passer på den definition. Dem kan

vi så identificere på et kort og derefter kan vi

ved at se på de faktiske registeroplysninger

om de omkringliggende landbrug analysere

os frem til lugtgenerne – selvfølgelig under

hensyntagen til vindretning og andre forhold,

der har indflydelse på spredningen af lugte.”

Den slags analyseværktøjer er specielt

velegnede, når landbrug søger om at måtte

udvide og kommunen skal ind og vurdere,

hvilke konsekvenser det vil få for omgivel-

serne. En anden ting, der er begyndt at give

en del analysearbejde er alt, hvad der har

med biomasse at gøre. Når man vil etablere

et biogasanlæg af en vis størrelse, er man af-

hængig af at have adgang til store mængde

gylle i den rigtige kvalitet i nærheden – derfor

skal man have viden om, hvor man kan skaffe

hvilken type gylle indenfor en rimelig geogra-

fisk radius. Tilsvarende med halmfyrede kraft-

og varmeanlæg. ConTerra har netop lavet

en analyse for nogen, der vil omlægge deres

varmeproduktion og bruge halm til at fyre op

med. Det vil i så fald kræve, at de skal bruge

200.000 tons halm om året. Og hvor langt

væk skal de for at finde 200.000 tons halm?

”Det næste spørgsmål, der dukker op er

så: I virkeligheden vil de helst have vinter-

hvede, hvor langt væk skal man for at finde

vinterhvede nok? Ydermere vil man ikke have

det fra inddæmmmede arealer, så det skal vi

trække fra. Og så skal vi indregne i analysen

hvor meget hvert landbrug selv regner med at

skulle bruge i deres egen bedrift – fx til deres

egne dyr og til deres egen opvarmning. Sam-

tidig stiger efterspørgslen efter halm generelt,

blandt andet er mange begyndt at beholde

fx gulerødderne i jorden om vinteren og så

dække marken med halm, så det skal vi også

trække fra. Det er faktorer vi skal tage højde

for og regne sammen. I det konkrete tilfælde

viste beregningerne, at man kunne samle

halvdelen af den nødvendige halmmængde.

Kunden valgte derfor at lave en kombineret

Side 16

Indgang via adresse, CVR nr., CHR nr. eller ansøgning til hektarstøtteordning giver registerdata for hele bedriften

Indgang via markblok nr. giver afgrødeinformation mm. samt information om hvilke bedrifter, der er aktive i markblokken

Bedriftens gødningsfordeling fra gødningsregnskabet

Bedriftens import/eksport af husdyr -gødning fra gødningsregnskabet

Bedriftens afgrødefordeling i henhold til GLR -data

Eksempler på tilgængelige data: Rådata fra registrene Ejerforhold Bedriftstype og driftsforhold Husdyrhold Omregning af antal dyr til DE Harmoniforhold Afgrødeoplysninger N- og P-balancer Jordbundsinformationer mm.

Eksempler på information :

løsning hvor de benyttede træflis for resten.

Sådan en ressourceberegning er meget aktuel

for tiden og kan spare en del besvær og ud-

gifter senere hen,” forklarer Poul E. Larsen.

Og man er tilbøjelig til at give ham ret.

Specielt når man også tager i betragtning, at

halm er blevet en eftertragtet vare og at det

at fyre med halm kun lige akkurat er renta-

belt. Samtidig er halm en meget stor masse,

som det er dyrt at transportere, så det kræver

ret præcise beregninger af hvor langt man

skal køre for at hente den – en lille stigning i

omkostningerne vil generelt gøre træflis til en

billigere måde at fyre på.

Det kalder på en præcis analyse.

CTzoom giver adgang til alle landbrugets registre på én gang – og det unikke er, at de er linket sammen og omregnet til kendte enheder, der kan bruges i sagsbehandlingen. Det giver bedre overblik og sparer tid.


Anlægsprojekter og udviklingen i salgspris på huse

”Den største udfordring har været at få den statistiske baggrund på

plads. Når du har lavet en beregning, sidder du med resultater og en

masse værdier, der kan fortælle dig noget om hvor godt din model

beskriver virkeligheden. Så skal du sidde og justere på din beregnings-

model hele tiden indtil du får fundet de rette variable – hver gang

du vælger en variabel er der ti andre du har valgt fra. Man kan have

helt op til 65 variable i én model, men jeg var i dette speciale netop

interesseret i at finde de vigtigste variable, lige præcis de variable, der

kunne fortælle noget om dét forhold jeg ønsker at belyse. Helt kon-

kret foregår det ved, at du laver en model og analyserer de tal du vil

analysere på. Så får du et resultat ud, der fx fortæller, at den variabel

du har valgt dér, slet ingen effekt har på resultatet, så behøver du ikke

have den med. Kunsten er så at blive ved og finde lige præcis de varia-

ble, der har størst effekt.

Når man kører en model i ArcMAP, så får man en AIC-værdi ud,

som fortæller noget om, hvor stor afvigelse der er fra modellen til de

reele værdier du kender, altså salgspriserne. Jo højere din AIC-værdi er,

jo dårligere er modellen.”

Global modelDen globale model indeholder 10 variable, der kan sættes sammen til

en vægtet ligning, der kan forklare sammenhængen mellem salgspris

og afstand til byggeriet. De ti variable var blandt andet boligarealet,

afstand til nærmeste industriområde, afstand til nærmeste sø, afstand

til motorvejen, afstand til nærmeste station og dertil en række demo-

grafiske variable, som højeste uddannelsesniveau, erhvervsgruppe og

husstandens indkomst. Ud fra den globale model med de mange va-

Teresa Japsen har netop afleveret sit speciale i Geografi på Københavns Universitet. Specialet er en undersøgelse af om hun med en lokal model kan forklare sammenhængen mellem et stort anlægsprojekt og huspriserne i området. Hun brugte data fra før, under og efter udbygningen af Motorring 3, der strakte sig fra 2004 til 2008.

Teresa Japsen

Anlægsprojekter og udviklingeni salgpris på huse

Af Rune Homann

Side 18

Er der en sammenhæng mellem hvilket område man er i og påvirkning i salgspris? I hvilket område falder prisen henholdsvis mest og mindst, når man bevæger sig væk fra anlægsbyggeriet? Teresa Japsen har brugt salgspriserne fra OIS (Den Offentlige Informati-onsserver) til at lave en lokal model med tre variable, som billederne viser. Billederne viser tre perioder: 2002 til 2004 – før påbegyndelsen af udbygningen = 3000 salgspriser2005 til 2008 – under udbygningen = 2800 salgspriser2009 til 2010 – efter udbygningen = 900 salgspriser

riable, kan der laves en ligning, der forklarer sammenhængen mellem

salgspris og afstand til motorvejsbyggeriet.

Den globale model viste, at man lineært kunne forklare samman-

hængen mellem motorvejsbyggeriet og salgsprisen på følgende måde:

• 2002 til 2004 – før påbegyndelsen af udbygningen steg salgsprisen

med 91 kr. for hver meter du kom længere væk fra motorvejen.

• 2005 til 2008 – under udbygningen steg salgsprisen med 191 kr. for

hver meter du kom længere væk.

• 2009 til 2010 – efter udbygningen steg salgsprisen med 40 kr. for

hver meter du kom væk.

Det vil sige, at har man et hus i nærheden af motorvejen, der er blevet

solgt til 2.000.000 midt under byggeriet i 2007 – så er et tilsvarende

hus 100 meter længere væk fra motorvejen blevet solgt 38.200 kr dy-

rere – udelukkende på grund af afstanden til motorvejen. Den globale

model er en lineær skala, der beregner gennemsnittet af huspriserne.

Lokal modelDen lokale model tager udgangspunkt i ét specifikt punkt – dermed

kan man se forskellen på om man er tæt på motorvejen eller langt

fra motorvejen. Den lille model viser, at jo længere væk du kommer

fra motorvejen jo mindre indflydelse har det på prisen. Modellen viser

hvor mange procent salgsprisen bliver påvirket alt efter hvilket område

du er i – og du kan på den måde sammenligne områder. Blandt andet

kan man se, at priserne procentvis falder mere jo tættere på motorve-

jen man er – og man kan se, at der er forskel på hvor meget prisen er

påvirket alt efter hvilket område man er i. Modellen bruger 3 variable,

boligareal, afstand til motorvej og husstandens indkomst, der sammen

er de tre variable, der har størst indflydelse på salgsprisen.

• Billederne viser, at jo mørkere lilla området er jo større indflydelse

har afstanden til motorvejen. I det mørkeste område stiger salgspri-

sen mellem 0.027% og 0.041% pr. meter du bevæger dig væk fra

motorvejen. Det vil sige, at hvis man har et hus i det mørkelilla om-

råde, der er blevet solgt til 2.000.000, så vil et tilsvarende hus 100

meter længere væk fra motorvejen koste mellem 54.000 og 82.000

kr. mere – udelukkende på grund af den geografiske afstand til mo-

torvejen.

• Områderne varierer alt efter om de viser perioden før, under eller

efter udbygningen.

Side 19

Grindslev El- og Varmeværk vælger Informi GIS

Projektet har tre hovedområder: 1. Levering og installation af software.

2. Konvertering af eksisterende forsyningsdata.

3. Uddannelse af medarbejdere.

GEV har ved valg af leverandør lagt stor vægt på at løsningen baserer

sig på en standard GIS platform og hvor databasen baseres på en Mi-

crosoft SQL-Server. Løsningen baserer sig på ArcGIS 10.

Ud over dokumentation af ledningsnettet er det muligt at lave

mange forskellige typer analyser – fx forskellige trace analyser, der vi-

ser netværkssammenhæng.

Grindsted El- og Varmeværk vælger Informi GISGrindsted El- og Varmeværk - GEV - har indgået aftale med Informi GIS om levering af et nyt GIS / ledningsregistreringssystem til dokumentation af el, gadelys, vand og varme.

Det nye GIS skal afløse det eksisterende ledningsregistreringssy-

stem og de eksisterende forsyningsdata konverteres. Fx konverteres el

data over i en Informi GIS datamodel for el, der benyttes af en lang

række eldistributionsselskaber i Danmark.

Der vil være uddannelse af relevante medarbejdere i en kombinati-

on af både kurser, workshops og sidemandsoplæring, så ibrugtagning

af systemet kan foregå hurtigt og med så få gnidninger som muligt.

Med Informi GIS som leverandør følger en solid erfaring om implementering og integration til andre systemer samt stor viden om forretningsprocesserne.

Side 20

Effektiv vidensformidling; fra vejviser og kortbog til digitale medier

Eniro, der nu ejer Krak, har hovedkontor i et moderne byggeri i Sø-

borg, der er udformet som ét stort rum med højt til loftet og masser

af lysindfald fra store vinduer i bygningens tag. Det giver indtryk af

en moderne virksomhed, hvor der er tæt kontakt mellem de ansatte

og de ansattes kompetencer – og en hurtig vej fra ide til produkt. Og

netop dét er, ifølge Berit Virring, Content Manager, en nødvendighed

for virksomhedens fortsatte succes: ”Vi er på vej fra en masse print og

trykte materialer til de digitale medier – og heldigvis ser vi mange for-

dele og muligheder ved det. For os er en lokationsbaseret søgetjeneste

vejen frem – og i takt med, at de digitale medier giver flere og flere

muligheder, skal vi være hurtige til at fange alle fordelene. Det er en

udvikling, der går rigtig stærkt og som vi har meget fokus på – derfor

skal man selvfølgelig med sin smartphone kunne hente alle de oplys-

ninger, der er tilgængelige på Krak.dk.”

De er meget bevidste om bevægelsen fra trykte til digitale medier

og de udfordringer det giver i forhold til at møde den enkelte bruger

på det medie, som vedkommende nu har præference for. Alle un-

dersøgelser de laver viser nemlig, at der stadig er rigtig mange, som

bruger lokaltelefonbøgerne meget aktivt, derfor skal den kundegrup-

pe selvfølgelig fortsat have det, de kommer efter. Samtidig skal man

udvikle mulighederne for de brugere, der ønsker at bruge de digitale

medier – og på netop den platform, ligger der andre forretningsmulig-

Fra Thorvald Krak overtog rettighederne til en vejviser over København for 150 år siden, har virksomheden Krak hele tiden formået at udvikle sig – forretningsmæssigt og teknologisk – fra bøger til apps.

På Krak.dk finder man nu en af landets mest effektive søgemaskiner, hvor de har formået at skabe en perfekt integration mellem tekst- og kortinformation på hjemmesiden. Og så kan det hele hentes direkte ned med iPhone eller Android styresystem.

heder, som skal afprøves og udnyttes.

”Med vores app til iPhone og Android er det muligt helt præcist at

orientere sig om, hvad der ligger i nærheden af dér, hvor du er. Fx kan

du meget hurtigt finde nærmeste bager eller supermarked og hvis du

står og skal købe blomster til din kæreste, så kan du finde nærme-

ste blomsterhandler og vejen derhen. Det er i det hele taget en ret

facinerende verden, der åbner sig her, når man kan få adgang til alle

de data med sin mobil – og så at kunne se det hele med streetview,”

siger Berit Virring.

Apps til iPhone og Android er downloadet i mere end 190.000 eksemplarer.

Af Rune Homann


Effektiv vidensformidling

Integration mellem GIS og administrative dataDa Eniro opkøbte Krak stod man med to forskellige GIS databaser.

Efter en intern dialog om hvordan man skulle gribe det an, gik man til

Informi GIS, der hjalp med at implementere et nyt kortproduktionssy-

stem – det vil blandt andet sige konvertere data, oprette repræsenta-

tioner, som understøtter flere kortserier og specialkort og opgradere,

installere, konfigurere og produktionsteste miljøet.

Nu har man samlet GIS data i en ArcSDE database, der er integre-

ret med en administrativ database, hvor alle oplysninger om de en-

kelte points of interest ligger.

”Vi er tilfredse med den løsning vi har valgt, den måde det er ble-

vet udført på og det endelige resultat. Nu kan vi sige, at vi har geo-

data og en datastruktur, der gør, at vi nemt kan tilpasse vores kort

og geodata til den måde verden udvikler sig på og de nye behov der

opstår. De digitale medier udvikler sig med en enorm hastighed, og

der kan vi anvende vores kort til de digitale medier uden videre. Det

giver enorme fordele at have sat tingene op på den måde. Vi bruger

de samme geodata til digitale og trykte medier. Vi ved, at vi har en høj

datakvalitet og vi skal kun lave rettelser og tilføjelser én gang, ét sted.

Samtidig giver Esri’s software mulighed for at arbejde med repræsenta-

tioner af data på en meget god måde, så vi kan få så informationsrige

kort som muligt.”

At være først med den mest præcise viden er en af de udfordrin-

ger, som man tager meget alvorligt hos Eniro. Derfor er der sat en

række systematiske processer op, så man hele tiden får verificeret og

opdateret data.

”Samtidig med at vi selv bruger vores egne data, så sælger vi også

Eniros kortproduktionsløsning består af 3 Citrix serverer som publicerer ArcMap, inkl. specialudviklede værktøjer, til brugerne. Data lageres i ArcSDE geodatabaser i en SQL Server.

”Vi sælger mange dataprodukter vi hele tiden skal kunne stå inde for. Og netop dét, at vi anvender den samme database til flere forskellige formål, at vores GIS database også er dér vi laver vores ruteplan og beregner kørselsafstande og køretider, gør, at vi kan holde høje kvalitet på tværs af vores forskellige produkter,” forklarer Berit Virring, Content Manager.

Side 22

Om KrakKrak.dk skaber kontakt mellem køber og sælger - i dag på internettet - i morgen via medier som ingen kender endnu. Krak.dk er Danmarks største søgetjeneste med over 1,7 mio. brugere om måneden, som søger efter produkter, leverandører, telefonnumre, adresser, kort og ruteplaner.

Krak.dk indeholder information om tæt ved 500.000 danske virksomheder og omkring 3 mio. privatpersoner. Information som er tilgængelig for alle vores brugere ved bare få klik

Vigtige årstal i Kraks historie 1. 1770 - første udgivelse af Vejviseren over København v.

agent Holck 2. 1770-1862 - skiftende udgivere af Vejviseren over

København 3. 1862 - Vejviserrettighederne overtages af Thorvald Krak 4. 1910 - første udgivelse af Kraks Blå Bog 5. 1923 - første udgivelse af Kraks Kort over København 6. 1927 - første udgivelse af Export Directory of Denmark 7. 1956 - første udgivelse af Kraks Større Gårde & Skove 8. 1970'erne - udgivelse af Kraks Indkøbsvejvisere/

branchekataloger 9. 1995 - første gang på nettet: 3.000 eksportvirksomheder

på krak.dk 10. 1998 - webbureau startes med 15 ansatte 11. 2002 - ekspansion til 220 ansatte, videreudvikling af

Krak.dk og andre Krak-portaler samt løsninger til den offentlige sektor

12. 2003 - Virk.dk lanceres som den offentlige erhvervsportal

13. 2005 - Krak er nu vokset til 260 ansatte 14. 2007 - Eniro Danmark A/S køber Kraks Forlag

data til andre. Det betyder, at vi har dataprodukter vi hele tiden skal

kunne stå inde for. Og netop dét, at vi anvender den samme database

til flere forskellige formål, at vores GIS database også er dér vi laver

vores ruteplan og beregner kørselsafstande og køretider, gør, at vi kan

holde den høje kvalitet på tværs af vores forskellige produkter,” forkla-

rer Berit Virring.

Eniro leverer for eksempel data til Københavns Politi, der har behov

for meget præcis viden om, hvordan de kan komme til en bestemt lo-

kation hurtigst og bedst muligt – i sidste ende kan det være et spørgs-

mål om liv eller død, hvis man tager den forkerte vej på grund af fejl i

datagrundlaget. Skat beregner kørselsfradrag på grundlag af kortma-

terialet og folks adresser, dér har fejl en knap så fatal konsekvens, men

kan dog være et irritationsmoment for både skattepligtig og skatte-

myndighed – på forskellig vis og alt efter til vis fordel resultatet vender.

KvalitetskontrollenFor altid at have korrekte oplysninger og et opdateret kortmateriale er

der etableret en række korrekturprocesser og kvalitetstjek, der sikrer at

data er i orden, når de trækkes ud fra ArcSDE databasen til anvendelse

på Krak.dk. Det er indarbejdede processer, som er opbygget gennem

mange år og som man er nærmest eksperter i. En detailgennemgang

af hele landet sker i en to års cyklus. Kommunerne er til stor hjælp i

hele den proces. De får tilsendt kortmateriale, der bliver kigget igen-

nem og sendt retur med rettelser. Hos Eniro følger man også med

på forskellige hjemmesider, der giver oplysninger om nye byggerier,

anlægsarbejder, nye udstykninger - og dermed nye adresser - og der

bliver holdt en tæt kontakt med en anden stor informationskilde; bru-

gerne af kortmaterialet, der kan indrapporterer ændringer ved hjælp

af forskellige blanketter og formularer.

”Vi har mange års erfaring i at producere kort og vi har en god da-

tabase, så vores kvalitet er meget høj. Men den skal også vedligehol-

des konstant, derfor er vi meget glade for henvendelser fra brugerne.

De ved hvordan der ser ud i deres lokalområde, og sker der en æn-

dring – eller viser kortet af en eller anden grund noget andet, end den

faktiske virkelighed, så får vi det ofte at vide direkte fra brugerne. Det

er også den store forskel på vores produkt og fx Google Maps. Vi er

lokale og holder øje med udviklingen. Vi bruger også sådan noget som

OIS data (Offentlige InformationsServer, en statslig database som ad-

ministreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, red.) til at sammenligne og

forbedre vores egne data og vi laver en række mere generelle kørsler,

hvor vi laver datasammenligninger.

De mange års erfaring indenfor produktion af trykt kortmateriale

har givet en masse erfaring med hvordan man bedst styrer de interne

processer, så kortmaterialet fremtræder så korrekt som muligt. Deres

erfaring er faktisk så god, at de fornylig blev bedt om at producere

kortafsnit til Eniros norske telefonbøger, da deres norske kolleger ikke

længere så sig i stand til at gøre det selv.

”Det er en stor cadeau til os og vores medarbejdere, at vi bliver

bedt om det. Vi fik opgaven i efteråret og har leveret de første kor-

tafsnit til nordmændene nu, så det har været en rigtig god proces,”

fortæller Berit Virring, der også lægger vægt på, at det image og den

status som kortproducent Krak har opnået gennem mange års arbejde

skal holdes vedlige – derfor er eventuelle fejl og mangler i kortmateria-

let aldrig ligegyldige, uanset hvor ubetydelige de kan forekomme.

”Vi efterforsker alle henvendelser om fejl og retter op på dem,

uanset om det er en markvej langt ude på landet. Det er vigtigt for os

som virksomhed, at vores kort er opdaterede, at vi har et produkt vi

kan stå inde for. Men det er vigtigere for dem, der anvender vores kort

– det er dem, det handler om. Derfor tager vi vores opgave meget se-

riøst.”

Fra bøger til appsI 1770 var København vokset til en by med 80.000 indbyggere - byen

var så stor, at man ikke altid kunne være sikker på at finde den person

man søgte i byen ved at spørge sig for. Det så Hans Holck en god for-

retningsmulighed i, og han udgav den første Vejviser. Den blev hurtigt

et efterspurgt hjælpemiddel, som der var basis for at udsende i stadig

nyere udgaver. Efter en periode med skiftende udgivere af vejviseren,


Effektiv vidensformidling

Om Eniro Danmark A/SEniro er en af Danmarks førende medievirksomheder og har en bred vifte af produkter, som kan hjælpe dig med at finde personer, virksomheder, kort, kommuneinformation og produkter. Eniro Danmark A/S udgiver blandt andet Mostrup Vejviser, Den Røde Lokalbog og søgetjenesterne http://www.eniro.dk/ og http://www.krak.dk/ samt Kraks kortbøger

Den grundlæggende idé bag Krak har gennem mere end 230 år været at indsamle, bearbejde og udgive information – med det formål at hjælpe danskerne til at skabe handel. Idéen holder stadig – dog er den nu videreudviklet, så køber og sælger mødes på elektroniske markedspladser og erhvervsportaler fyldt med information. Samtidig er Krak i stand til at hjælpe andre virksomheder til at udvikle netløsninger, der er udviklet så de er i stand til at møde fremtidens bruger- og kundekrav.

overtog Thorvald Krak rettighederne i 1862. Siden er det gået støt

og roligt fremad med udgivelse af stadig flere bøger fyldt med nyttig

viden og information, når man skulle finde personer og virksomheder

– og vej. Forretningsgrundlaget er stadig det samme; at indsamle, be-

arbejde og udgive information med det formål at hjælpe danskerne til

at skabe handel. Nu er medierne blevet flere og de digitale platforme

er omfavnet fuldt ud. Deres apps til iPhone og Android er downloadet

i mere end 190.000 eksemplarer og de to apps bygger på augmented

reality (forstærket virkelighed, red) en teknologi, der kombinerer te-

lefonens kamera, GPS og kompas med de mange firma- og kortdata,

som virksomheden råder over.

”Vores vision er, at vi vil være førstevalg i lokalsøg, og der passer

kort og ruteplan rigtig godt, for hvis det skal være lokalt skal det vises

på et kort. Vi vil gerne give relevante søgeresultater, og der synes vi,

at vi kan noget, som vores oplagte konkurrenter ikke kan,” siger Berit

Virring.

Kerneforretningen for Eniro er stadig, som helt i starten, at være

det sted, hvor potentielle købere søger og finder relevante udbydere

af produkter. Men med hensyn til kort og kortinformation har virk-

somheden fået opbygget et image hos mange danskere, som dem,

der viser vej. Specielt Kraks kort har plads i mange hjem og biler, også

selvom GPS’en har gjort sit indtog, men kortbogen og de digitale me-

dier lever et liv side om side hos mange af os.

”Vi har en status her i landet omkring kort og kortproduktion, som

er helt unik. Det er en status og erfaring, der er blevet opbygget gen-

nem mange år og det bruger vi også i forbindelse med vores primære

forretning, som er at bringe køber og sælger sammen. Vi bruger kort

til at understøtte vores forretning, fordi det er en vigtig brik i netop

den lokale tilgang, at du kan vise informationer på et kort.”

En hurtig vej fra ide til produkt er nødvendig for Eniros fortsatte succes. Det kræver gode IT-værktøjer, effektive interne processer og tæt kontakt mellem de ansatte.

Side 24

3. Web og cloud • Brug de værktøjer og online-kort, som er bygget ind i ArcGIS,

uanset om du bruger ArcGIS Desktop, en mobil enhed,

en browser eller udvikler applikationer med ArcGIS Web

Mapping API'er

• Søg, del, organisér og brug kort og andre ressourcer gennem

ArcGIS.com - en webbaseret portal for ArcGIS. Her finder du

bl.a. gratis baggrundkort og data

• Find, del og præsenter geografisk information med ArcGIS

Explorer Online, en ny webbaseret version af ArcGIS Explorer

• Brug ArcGIS Server i Amazon Cloud.

7 nyheder i ArcGIS 10

1. Data driven pagesMed ArcGIS 10 kan du producere mange kort i høj

kvalitet – helt automatisk. Med funktionen Data

Driven Pages kan du lave og printe kortserier på basis

af kortblade, postdistrikter, ledningsnet eller andre lag

i ArcMap. Det betyder, at du kan lave hundredvis af

kort på næsten lige så kort tid, som det tager dig at

lave et enkelt i dag.

Skal du fx lave kort over samtlige kommuner i

Danmark, kan du nøjes med at sætte kortudsnittet

op for en enkelt kommune, i det layout du ønsker,

og herefter vælge funktionen Data Driven Pages

fra værktøjslinjen i ArcMap. Så vil programmet selv

generere kortudsnit i samme layout fra alle de øvrige

kommuner. Du kan også eksportere kortene til pdf.

Du kan vælge kortlayout fra ArcMap eller tilpasse

det til eget behov. Du kan også tilføje dynamiske

tekstelementer, som fx dags dato, brugernavn,

navnet på det aktuelle kortblad, eller en hvilken som

helst anden attribut fra en featureklasse, der er i det

aktuelle ArcMap dokument.

4. Mere fleksibel licensering • Installer og håndter ArcGIS Desktop

licenser på en enkel måde

• Lån en ArcGIS Desktop-licens fra

jeres licenspulje til midlertidig brug

uden for kontoret (fx feltenheder,

hjemmearbejde, tjenesterejser)

• Spred brugen af ArcGIS overalt – via

webforbundne desktop applikationer,

web-hostede applikationer og Cloud

GIS

• Udvid brugen af ArcGIS gennem

muligheden for at udnytte fleksible

Amazon Machine Image (AMI).

5. Nem visualisering af data med tidsdimensionSom noget nyt i ArcGIS 10 er det blevet meget nemmere at lave

analyser og scenarier i tid. Udvalgte lag defineres som ’time-aware’,

funktionen Time Slider vælges fra værktøjslinjen, og herefter kan den

tidslige udvikling vises direkte på skærmen eller eksporteres til video.

Datas tidsdimension kan både være årstal, timer, dage, måneder osv.

Visualiseringerne laves i ArcMap og kan så publiceres på en ArcGIS

Server, hvor det er nemmere at dele med andre.

2. Mobil GIS – mere brug af GIS ”i felten”• Udvid mobile projekter til håndholdte PC’er ved hjælp af ArcGIS

Mobile applikationen, der er klar til tilpasning og til at blive bredt

ud til forskellige brugere

• Gør det lettere at distribuere ArcGIS Mobile med det nye Mobile

Project Center

• Gratis API’er til Apples iOS, Googles Android, Windows Phone mv.

der gør det lettere at integrere kortfunktionalitet og redskaber i

dine mobile applikationer.

Hent en gratis app til bl.a. Microsoft’s Windows Phone, Apples iPhone, Googles Android mv. Så kan du tage geografien med dig overalt. Du kan fx udforske kort, finde steder og adresser, forespørge i kortlag og –data samt indsamle og opdatere GIS information direkte fra din iPhone, iPad eller andre mobile enheder.


IT understøtter forretningen i EnergiMidt

6. Tættere integration af Python En af de store nyheder i ArcGIS 10 Desktop er tættere

integration af scriptsproget Python. Der er nu tre måder du kan

bruge Python på i ArcGIS Desktop, hvoraf den første er ny:

1. Du kan afvikle python-kode direkte i det integrerede Python-

vindue i ArcGIS Desktop. Når du indtaster og afvikler kode

i Python-vinduet vil resultatet ses i det aktive kort. Python-

vinduet er ny funktionalitet i ArcGIS Desktop 10.

2. Du kan afvikle et python-script fra en dos-prompt eller en

bat-fil uden, at du behøver at have ArcGIS Desktop åben.

Det giver blandt andet mulighed for at afvikle scripts på

fastlagte tidspunkter.

3. Du kan oprette et geoprocesseringsværktøj, der afvikler et

python-script. Sådan et værktøj kaldes et script tool.

Et script tool kan bruges som alle andre geoprocesserings-

værktøjer, fx kan det indbygges i en model eller kaldes i

andre python-scripts. Som noget nyt i ArcGIS Desktop 10, kan

geoprocesseringsværktøjer også køres fra menuer og knapper

i brugerfladen. Alle geoprocesseringsværktøjer samt en lang

række anvendelige funktioner findes i ArcPy. ArcPy er et

bibliotek (i Python-terminologi: en site-package) der tilføjer GIS-

funktionalitet til Python. ArcPy og Python installeres sammen

med ArcGIS Desktop. Med Python og ArcPy kan der udvikles en

næsten uendelig række programmer der behandler geografiske

data.

Hjælp til at fuldføre kodenEn fordel ved at bruge ArcPy, er, at der tilføjes hjælp til at

fuldføre sin kode. Herved minimeres fejl og produktiviteten øges.

Mere automatiserede arbejdsgangeArcPy indeholder en række moduler, der dækker specifikke

områder i ArcGIS: arcpy.mapping indeholder funktioner til at

arbejde med kortdokumenter (.mxd) og kortlag (.lyr). Scripts

der bruger arcpy.mapping kan åbne kortdokumenter og lag,

forespørge og ændre i indholdet samt printe, eksportere og

gemme kortdokumentet. En række typiske anvendelser af arcpy.

mapping vil være:

• Automatiseret print eller eksport til PDF af layouts i

kortdokumenter

• Opdatering eller reparation af stier til data

• Opdater kortdokumenter med nye eller ændrede lag

• Opdatering af tekst i et kort

• Fremstilling af kortbøger

• Rapportering om kortdokumenter, fx lag, lagtyper og

datakilder.

arcpy.mapping er designet til at automatisere arbejdsgange

til håndtering og output af kortdokumenter og kan sammen

med ArcGIS Desktops kortværktøjer udgøre et automatiseret

kortproduktionssystem.

7. Basemap layersArcGIS 10 kan give hurtigere performance, hvis du i højere grad benytter dig af basemap layers.

I næsten alle kort har vi såvel en række lag, der danner baggrund (basemaps) som en række operationelle lag.

Ved at lave alle de lag, der ikke skal redigeres i, om til et basemap layer, kan performance forbedres betydeligt

samtidig med at kortet bibeholder et godt design med masser af overblik.

Basemap layers er en slags ’Group Layer’ som kan indeholde et eller flere kortlag. Når kortlag tilføjes et basemap

layer bliver de relativt statiske og typisk er der ikke behov for at ændre dem. Derfor vises basemap layers meget

hurtigt. Specielt ved brug af panorering og zoom værktøjerne vil man se en positiv forskel. Basemap layers kan

gemmes som lyr-filer og derved nemt genbruges i andre kort.

Du kan med fordel bruge basemap layers i forbindelse med:

• Ortofoto

• Bykort (vejnet, bygninger osv.)

• Terrænkort

Disse korttyper er ofte ret ressourcekrævende rent performance-mæssigt og er samtidig data som GIS-brugeren

sjældent redigerer i. Kortlag der ligger i basemap layers kan ikke redigeres, men er der behov for redigering kan

man altid flytte laget fra basemap layers til de operationelle lag ved hjælp af ’drag and drop’, i table of contents

(TOC).

ArcMap projekter kan indeholde flere basemap layers. For eksempel kan du have et basemap layer med terræn,

og et andet med transport, vandkraft og stednavne liggende over terrænlaget.

Side 26

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

August23.-24. august ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS – (ArcGIS 10), Charlottenlund

29.-31. august Data Management in the Multiuser Geodatabase – Server, Charlottenlund

30.-1. august ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10) Kolding

September6-8. september ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Desktop, Charlottenlund

13.-14. september Working with 3D GIS using ArcGIS – Desktop extensions, Kolding

13.-15. september Building geodatabases (ArcGIS 10) – Desktop, Charlottenlund

15. september Screening for oversvømmelsesudbredelse med 3D-data – Desktop, Kolding

20.-21. september Nyheder: "What's new in ArcGIS Desktop 10", Charlottenlund

20.-22. september GIS-analyse: "Performing analysis with ArcGIS Desktop" (ArcGIS 10) - Desktop, Kolding

27.-28. september ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS – (ArcGIS 10) – Desktop, Kolding

27.-29. september Managing Editing Workflows in the Multiuser Geodatabase – Server, Charlottenlund

Oktober4.-5. oktober Introduktion til Network Engineer – del 1, Kolding

11.-12. oktober ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Charlottenlund

12.-13. oktober ArcFM-intro: Ledningsregistering og netværksanalyse med ArcFM – Desktop, Kolding

13. oktober ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Charlottenlund

25.-27. oktober ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

Kursuskalender


INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 NørresundbyTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 [email protected]

Netværk med 13.000 af dine GIS kolleger

De nyeste teknologitrends, bedste business cases og præsentationer, sessioner og demonstrationer

Kontakt din account manager på tlf.: 39 96 59 00

Esri’s internationale brugerkonference er hvert år samlingspunkt for GIS brugere fra hele verden.

Informi GIS og en række af vores kunder deltager hvert år på konferencen, der byder på mange faglige og sociale arrangementer som MapGallery, sessioner, brugerhistorier og gallafest.

Betal kun hotel og rejseDe mange sessioner, workshops og produkt-opdateringer har en anslået værdi af ca. 30.000 kr. Med bruger-klubmøderne – for regioner og industrier – samt mulighed for at netværke med tusindvis af udstillere, produkt-specialister og andre brugere, kan værdien nemt blive større for alle, der arbejder med GIS. De fleste kunder, der har en servicekontrakt hos Informi GIS vil allerede have op til to gratis registreringer.

Konferencen afholdes d. 11.-15. juli 2011, San Diego, USA.

verdens største GIs konference

gis i aktion 2011 q2

Documents