gis i aktion 2011 q1

Planlægning ved opførelse af store tekniske anlæg 13

De første skridt mod en god infrastruktur 16

Hvor bevæger byen sig hen? 22

Mest vedligeholdelse for pengene 4

Styring af store infrastrukturprojekter 9

1. kvartal 2011

Fokus: Rådgivende ingeniører og arkitektfirmaer

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Alfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i 2. kvartal

2011.

Oplag

1600.

Copyright © 2011 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

En teknologis succesKan man måle en teknologis succes ud fra, hvor mange forskellige faglige sammenhænge

den anvendes i? I så fald kan man godt sige, at geografisk informations teknologi er en

stor succes. Det er en teknologi, der favner bredt. Hvad hvis vi ser på, hvor mange vitale

processer teknologien er en vigtig del af i en enkelt branche – kan det sige noget om

teknologiens succes?

Rådgivende ingeniørfirmaer og arkitekter har behov for at kunne indsamle, analysere

og dele store mængder af data både før, under og efter selve byggefasen. Specielt i

forbindelse med store tekniske anlæg som vindmøller og infrastrukturprojekter, der er en

forudsætning for og et resultat af det moderne samfund, men som samtidig betyder store

indgreb i natur og landskab og mulige gener for de mennesker, der bor i nærheden. Derfor

kræver det en nøje planlægning og en langsigtet tankegang – der skal tages behørigt

hensyn til dét område vi ønsker at ændre på. Det er i den proces vigtigt, at inddrage så

meget viden om omgivelserne som muligt og på den måde få viden om, hvordan natur,

landskab og mennesker vil blive påvirket. Men allerede inden da, har der ofte været

undersøgelser i gang, for at finde det helt rigtige sted til projektet. Og når beslutningen

er taget, begynder et ofte længerevarende konstruktionsarbejde, hvor det er vigtigt, at

opdateret viden om projektet hele tiden er tilgængelig for relevante interessenter – hvad

enten det er de ingeniører og håndværkere, der hjælper til i byggefasen, eller det er

miljøorganisationer, borgere og politikere, der alle kan have en interesse i forskellige dele

af projektet. Når anlægsprojektet er blevet indviet, følger en lang og ofte omkostningstung

fase med vedligeholdelse. Her er det vigtigt med et godt overblik over de værdier man har

investeret i og viden om, hvordan man får mest vedligeholdelse for pengene.

I dette nummer af GIS i Aktion vil du se eksempler på brug af geografiske informations

systemer (GIS) hele vejen fra den tidlige planlægningsfase til den langt senere

vedligeholdelsesfase.

Kan det, at være en del af mange vitale arbejdsprocesser, så sige noget om

teknologiens succes? Den egentlige test er vel, om teknologien fører til bedre

kommunikation mellem interessenter i projektet. Om den skaber mere effektive

arbejdsprocesser. Om den åbner op for viden, der ellers kan være svær at forholde sig til.

Kort sagt; om teknologien danner grundlag for bedre beslutninger.

Om det er tilfældet, må være op til den enkelte læser at bedømme.

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og Leder

Forside: Fra udbygning af Motorring 3.Ved planlægning, udførelse og vedligeholdelse af større infrastrukturprojekter giver det god valuta for pengene at bruge et geografisk informations system som centralt IT-system.

Side 2

Indhold

Godt overblik giver god planlægning

og mest vedligeholdelse for pengene

Informi GIS og Orbicon i partnerskab

Styring af store infrastrukturprojekter

Planlægning ved opførelse af store

tekniske anlæg

De første skridt mod en god infrastruktur

Welcome to the World of Noise

Hvor bevæger byen sig hen?

IT understøtter forretningen i EnergiMidt

Kursuskalender

side 4

side 8

side 9

side 13

side 16

side 20

side 22

side 24

side 27

EnergiMidts kunder kan downloade en applikation til deres iPhone - side 24

Målebiler med mikrofoner kører rundt i Madrid for at måle lydniveauet forskellige steder i byen - side 20

Planlægning af fremtidens infrastruktur mellem Europa og Asien - side 16

Effektiv vejvedligeholdelse kræver et godt overblik - side 4

Side 3GIS i Aktion 1. Kvartal 2011

Mest vedligeholdelse for pengene

Som beslutningstager med ansvaret for vedligeholdelse af en kom-

munes vejnet, har man behov for et værktøj, der kan være med til at

regne ud, hvilke konsekvenser forskellige scenarier vil have på kommu-

nens økonomi – og dermed hvordan man får mest vedligeholdelse for

pengene. Det dansk udviklede RoSy (Road System) er et eksempel på

et Asset Management system, der meget effektivt kan lave den slags

beslutningsunderstøttende analyser. Udviklingen af RoSy begyndte

tilbage i firserne, da Jørn Riishede Kristiansen, manden bag RoSy,

var vejingeniør i det hedengangne asfaltfirma, Phønix. Han kunne se

værdien af at have et samlet overblik over infrastrukturen, og han var

også hurtig til at se værdien af at indbygge en kortfunktion i systemet

for at skabe det bedste overblik for alle parter. I dag er RoSy det mest

solgte system til vejvedligeholdelse i Europa og bruges dagligt af vej-

forvaltninger i Norge, Sverige, Danmark, Island, Tyskland og Tjekkiet.

Hertil kommer i mindre omfang Portugal, Grækenland og Irland – og

så bliver det også brugt af samtlige vejmyndigheder i Vietnam.

”Vejene i en typisk mellemstor kommune er omtrent lige så meget

Godt overblik giver god planlægning og mest vedligeholdelse for pengene

Asset Management bliver en stadigt vigtigere disciplin i takt med at midlerne bliver færre og kravene til effektivitet større. Samtidig skal man kunne kommunikere beslutninger ud til alle interessenter på en effektiv måde. Derfor er kortfunktionen en vigtig del af Europas mest udbredte vejmanagement system.

Af Rune Homann

værd som bygningerne. Det er altså anseelige værdier en vejforvalt-

ning skal holde styr på og sørge for at vedligeholde på bedst mulig

vis. Med store værdier at vedligeholde er det vigtigt at have en lang-

sigtet og systematisk tilgang til tingene, og det kræver et godt Asset

Management system,” fortæller Jørn Riishede Kristiansen, der i dag

er Markedschef hos Grontmij Carl Bro, som opkøbte RoSy i 1999, da

Phønix blev overtaget af et norsk firma.

”Det unikke ved kortfunktionen er, at det

giver alle en meget intuitiv tilgang til den

viden, der ligger i systemet. Det er meget

nemt for alle at forstå dét, som bliver kom-

munikeret ud. Det gælder, hvadenten det

er entreprenører, der skal have viden om en

bestemt vej, politikere, der skal have et over-

sigtsbillede over kommunens vejnet eller bor-

gere, der skal have oplysninger om, hvorfor

kommunen prioriterer som den gør.”

Jørn Riishede Kristiansen, Markedschef, Grontmij Carl Bro

Det kræver en række regnetekniske øvelser at beregne den mest optimale vedligeholdelse af sine veje. Dernæst kræver det en effektiv og letforståelig måde at synliggøre sine beslutninger på overfor alle interessenter. Det kortbaserede RoSy er det mest solgte system til vejvedligeholdelse i Europa.

Side 4

På trods af vejnettets store økonomiske og samfundmæssige værdi,

er det også en værdi, som det har været meget nemt ikke at ofre

mange ressourcer på af forskellige grunde. ”Vejvedligeholdelse er ikke

bare et spørgsmål om at have mere eller mindre behagelige veje at

køre på. Der er samfundsmæssige omkostninger ved ikke at vedlige-

holde vejene i tide. Derfor giver det god mening at skabe et samlet

overblik over situationen og lave en vedligeholdelsesplan. Men ofte er

vejbudgettet et nemt offer for besparelser - skaderne ved manglende

vedligeholdelse ser nemlig ikke ud af noget i begyndelsen. Men reg-

ningen bliver meget større ved at vente i stedet for at tage udgifterne

i opløbet. Det koster erfaringsmæssigt 2-3 gange så mange penge at

indhente et efterslæb på vedligeholdelsen, som det koster at vedlige-

holde i tide,” forklarer Jørn Riishede Kristiansen.

Dertil skal lægges omkostningerne for samfundet ved f.eks. afbry-

delser i trafikken og det faktum, at mere

omfattende renoveringsarbejder har

en tendens til at kræve flere

afspærringer og længere

arbejdsperioder med de

gener det giver for trafikken. Derfor er der også en stadigt stigende

erkendelse af, at den overordnede målsætning bør være at gennem-

føre en forebyggende vejvedligeholdelse på samtlige kommunens veje,

for derigennem at optimere vejenes levetid og minimere de samlede

omkostninger til vejenes totaløkonomi. Planlægning og gennemførelse

af systematisk vejvedligeholdelse bliver dermed en forudsætning for at

sikre vejenes funktion og værdi. Der opnås et bedre overblik og even-

tuelt skader kan ved rettidig indsats minimeres, så større og mere be-

kostelige genopretninger undgås. Med et Asset Management system

opnår man også, at der løbende bliver udarbejdet dokumentations-

materiale baseret på de faktiske forhold og gennemførte vejbesigti-

gelser. Det skaber et godt og effektivt kommunikationsværktøj både

mellem de ansvarlige beslutningstagere og deres rådgivere og de an-

svarlige beslutningstagere og borgere. ”Når man arbejder med dette

i praksis er det vigtigt at have et system, som kan regne

ud, hvilket vedligeholdelsesniveau der er

økonomisk mest optimalt

– altså billigst i

længden. Det

Den integrerede kortfunktion i RoSy bygger på ArcGIS fra Esri. En integreret kortfunktion gør det til en intuitiv og interaktiv oplevelse at arbejde med RoSy, alle data kan således vises på kort og via kortet kan man få vist alle tilgængelige data og analysere på dem. Dataeksport til eksterne kortværktøjer er ikke nødvendigt og kortet kan sendes direkte ud til samarbejdspartnere og borgere eller bruges internt i organisationen – alt efter behov.

Godt overblik giver god planlægning og mest vedligeholdelse for pengene

Hvornår og på hvilke veje kan det betale sig at være hurtigt ude med at reparere huller?


Mest vedligeholdelse for pengene

vil kræve, at politikerne skal beslutte, hvilken vejstandard de ønsker

for borgerne. De skal måske også træffe nogle upopulære beslutnin-

ger som fx at vente med at lappe på veje, der er så ringe, at det hver-

ken gør til eller fra, om de venter et år eller to mere. Men hvis de har

et godt værktøj til at vise borgerne baggrunden for deres beslutninger

– og kan påvise, at det er den måde man får mest vej for pengene, så

er det noget alle kan forstå fornuften i.”

Der findes i Danmark ca. 70.000 km veje – langt hovedparten har kommunerne ansvaret for. Statsvejene omfatter 3.800 km. vej, der hovedsageligt består af motor, motortrafik- og lan-deveje. Selvom der kun er tale om 5% af Danmarks samlede veje, foregår 45% af trafikken på dem. Det er derfor særdeles vigtigt, at statsvejene er velfungerende.

ofte i løbet af få år. Når budgettet var for lavt, så fik man ganske vist

vedligeholdt nogle af de dårligste veje, men måtte også konstatere,

at der nu år for år gradvis blev flere og flere veje med en dårligere og

dårligere tilstandskarakter.”

Den samme ulempe havde man ligeledes med de modeller, der

opererede med, at man i første omgang altid skulle prioritere at repa-

rere skaderne i vejene. Og hvis der så var penge tilbage, skulle de bru-

ges til heldækkende belægninger. Resultatet af denne model medførte

også, at vejenes tilstand med tiden blev dårligere og dårligere. Først

med indførelse af vedligeholdelsesmodeller, der sikrer at vedligeholdel-

sesmidlerne bliver anvendt økonomisk optimalt, har man fået mulig-

hed for at ændre denne praksis.

”I modsætning til de tidligere metoder har anvendelsen af et As-

set Management system den fordel, at når budgettet er trængt, så

vil pengene, uanset mængden, altid primært skulle anvendes på de

vejstrækninger, hvor dette har den største langsigtede økonomiske ef-

fekt.”

Det betyder så også, at hvis der ikke er penge nok til at vedlige-

holde den hullede boligvej, så skal pengene hellere bruges på de vej-

strækninger, der giver et højere afkast af investeringen.

”Det er noget som, på trods af borgernes og politikernes undren,

ofte fører til, at det er bedre at vedligeholde en vejstrækning med

en relativ god belægning end en hullet boligvej. Det er i princippet

enkelt, men det bliver først synligt med et vejvedligeholdelsessystem,

hvor du kan beregne og synliggøre langsigtede konsekvenser. Det bli-

ver også til svaret på, hvordan man som vejingeniør skal modstå pres-

set fra politikere og hvordan man som politiker skal modstå presset fra

borgere, der siger: ’Nu skal min boligvej laves, der er huller over det

Klimaet har en nedbrydende virkning på vejen. Ved høje temperaturer bliver asfaltbelægninger blødere, og de får derfor en ringere bæreevne.

Vejvedligeholdelse kræver et godt overblik og mulighed for at lave kom-plekse beregninger af alternative vedligeholdelsesstandarder.

Hvordan prioriterer man sin vedligeholdelse?Asset Management er generelt en nyere disciplin, der har afløst det

”gode gamle” samarbejde mellem kommunens vejingeniør og det

lokale asfaltfirma. Der var flere midler til rådighed dengang, så det er

først med det stigende behov for effektivisering, at det er bleve nød-

vendigt med en strammere planlægning, prioritering og opfølgning.

Jørn Riishede Kristiansen fortæller, at man dengang ofte prioriterede

at vedligeholde de dårligste veje før de, som var bedre. Det var enkelt

at gennemføre, da man med mere eller mindre sofistikerede meto-

der blot gav de enkelte veje en tilstandskarakter, hvorefter opgaven

blot var at udvælge og vedligeholde de vejstrækninger, som havde

de dårligste karakterer. ”Svagheden ved denne metode viste sig dog

Side 6

En vejs nedbrydningNår vejen udsættes for trafikkens belastning, sker der en bevægelse i materialerne. Asfaltens evne til at modstå disse bevægelser aftager med alderen, idet bindemidlet (bitumen) mister sin elasticitet. Gentagne bevægelser i bærelagene bevirker desuden, at sand- og gruskorn gnides mere runde. Er belastningen større end det vejen er dimensioneret til, vil der opstå en blivende deformation i materialerne. Dette kan medføre sporkøring, revnedannelser eller begge dele. Revner åbner for fri adgang for nedsivning af vand, således at be-lægningen blødes op og bæreevnen reduceres.

Klimaet har også en nedbrydende virkning på vejen. Ved høje temperaturer bliver asfaltbelægninger blødere, og de får derfor en ringere bæreevne. Ved ekstrem høje temperaturer bliver nogle belægninger instabile, så der kan opstå defor-mationer i belægningen under trafikkens påvirkning. Frost kombineret med vand i belægningen kan give opfrysninger. Dette medvirker til revnedannelse i belægningen. Tøbruds-perioder kan være årsag til omfattende skader - specielt når de øverste lag er optøede og vandfyldte, mens de nederste lag endnu er frosne og derfor hindrer bortsivning af vand. En sådan optøning kan også skyldes salt i nedsivende vand.

Tilstanden giver belægningen en meget ringe bæreevne. I værste fald kan de tunge køretøjer få asfalten til at revne, da vandet ikke lader sig presse sammen i de vandfyldte porer, men i stedet presser sand og grus til side. Selv med en ret-tidig indsats af almindelig vedligeholdelse vil der ske en lang-tidsnedbrydning af asfaltslidlaget. Denne nedbrydning forår-sages primært af kemiske ændringer og iltning af bitumen. Ændringerne betyder, at bitumens klæbeevne forringes. Den bliver sprød. Resultatet er, at slidlaget bliver åbent og revnet, hvilket medvirker til nedbrydning af underliggende bærelag. Opgravninger udført af de ledningsejere, der er "gæster" i vejen, ødelægger bærelagets "pladevirkning". Hvis opgrav-ningen ikke er rigtig udført, undermineres eksisterende sand- eller gruslag ved siden af opgravningen. På overfladen kan også forekomme forskelle på opfrysninger i og uden for led-ningsgravsområder, hvilket giver niveauforskelle og revner. Kemikaliefri ukrudtsbekæmpelse ved brænding eller brug af stålbørster kan medvirke til at fremme en vejkants nedbryd-ning – især hvis belægningen er ældre og udtørret.

Fra Vejdirektoratets rapport; Vejvedligeholdelse i kommunerne,

Efterslæb og genopretning, 2001

hele.’ Man modstår presset ved at kunne dokumentere, at kommunen

økonomisk set får mere ud af at foretage et andet valg.”

Asset Management hjælper ved udbudDe seneste 10 år er der sket en udvikling i den måde mange kommu-

ner vælger at vedligeholde deres veje på, blandt andet er det blevet

mere normalt at benytte sig af funktions- og partneringudbud. For-

skellen på traditionelle udbudskontrakter og funktionskontrakter er, at

entreprenøren ikke indgår kontrakt på en ydelse, men på en tilstand:

Kommunen definerer i aftalegrundlaget, hvordan kvaliteten af vejene

skal være, og det skal asfaltvirksomheden så kontraktligt leve op til.

”I dag indgår en kommune typisk en kontrakt med en entreprenør,

der over en længere årrække, fx 10-20 år, forpligter sig til at oprethol-

de en vis vedligeholdelsesstandard. På den måde opnår den enkelte

kommune med samme budgetbeløb 20-30% mere vedligeholdelse

end hvis de havde fulgt den traditionelle udbudsform med årlige licita-

tioner,” forklarer Jørn Riishede.

Den højere effektivitet skyldes blandt andet, at entreprenøren med

de længere kontrakter har bedre mulighed for at udnytte sit produk-

tionsapparat og foretage de rette investeringer. En længerevarende

kontrakt giver også entreprenøren mulighed for at sætte ind med ved-

ligeholdelsen på det økonomisk optimale tidspunkt.

Der er dog visse steder, hvor den slags kontrakter ikke egner sig,

nemlig byområder. I byområder er der mange og mere komplicerede

forhold, der spiller ind, som kantstene, fortove, vejbrønde, dæksler

og vejstriber. Dertil kommer, at vedligeholdelsen i et bymiljø kan være

sværere at planlægge på grund af det høje aktivitetsniveau og derfor

kræver det mere koordinering. Det er dermed sværere for både kom-

mune og entreprenør at prisfastsætte opgaven og risikoen øges der-

med betragteligt, hvad ingen kan være tjent med. Derfor vil den type

vedligeholdelse typisk foregå ved hjælp af partneringkontrakter.

”Inden en kommune indgår en parterningkontrakt eller sender sine

veje i et langvarigt funktionsudbud, er der dog visse ting, som det kan

være nødvendigt at tage hensyn til for at få den rette kombination

af vedligehold. Begge udbudsformer kan naturligvis stå alene, men

vælger en kommune at benytte sig af det samlede koncept på et og

samme tidspunkt, kan der i samspillet mellem de to udbudsformer

også være omkostningsbesparelser at hente,” forklarer han.

For at vide det, skal man finde svar på spørgsmålet om, hvilken

fordeling af de begrænsede midler man skal bruge på hver af de to

udbudsformer. Er der for eksempel størst besparelser at hente ved at

reservere så mange penge til funktionsudbudet som muligt på be-

kostning af penge til partneringudbudet? Eller er det mere optimalt at

gøre det omvendt? Eller bør det være en helt anden fordeling af de

begrænsede midler? Dette kræver en række regnetekniske øvelser, og

det er oplagt i den forbindelse at bruge et Asset Management system

som RoSy, så man får mest muligt ud af sine midler.


Nyt partnerskab

Administrerende direktør for Orbicon, Jesper

Nybo Andersen, forklarer: ”Vi har igennem

femten år arbejdet intenst med forsyningssel-

skabernes IT-systemer på alle niveauer, både i

forhold til deres dimensioneringsprogrammer,

regnskabssystemer og administrative syste-

mer. Nu er skridtet kommet til at se sig om

efter nye markeder og i den sammenhæng er

de nye lande i EU rigtigt interessante. Vi ser

samarbejdet med Informi GIS som en måde

at udvikle nye produkter på og bringe denne

software ind på et globalt marked.”

I Danmark er man meget langt fremme

med brugen af IT-værktøjer i forsyningsvirk-

somheder og har været igennem hele udvik-

lingen fra blæktegninger og håndberegninger

til de nu meget avancerede analyser og be-

regninger og integration til andre virksom-

hedssystemer. Det er en rejse mange andre

lande i EU først lige er begyndt på, og derfor

vil den store erfaring fra det danske marked

kunne bruges på en rigtig god måde.

”Alle forsyninger i de lande skal nu til at

registrere deres ledningsnetværk og værdi-

fastsætte hele infrastrukturen. Det er med

andre ord alt det vi har været igennem på det

danske marked i den seneste årrække, og det

er klart at vi dér har mange erfaringer vi kan

dele ud af,” siger Jesper Nybo Andersen.

Samtidig skal kloaksystemerne i de pågæl-

dende lande også tilpasses de klimaændringer,

som mange steder i Europa har skabt endnu

større og voldsommere udsving i vejret, end

det er tilfældet i Danmark, en opgave der stil-

ler store krav til know-how på hele klima- og

miljøområdet.


Af Rune Homann

IT understøtter beslutningerBåde Orbicon og Informi GIS kan snakke med

om, at man som leverandør til forsyningsmarke-

det skal have et stort kendskab til forretnings-

gangene i en forsyning, for at kunne levere et

ordentligt produkt. ”Hvis du skal gøre dig gæl-

dende på markedet er du nødt til at have do-

mæneviden. Du må vide hvordan en kloak fun-

gerer. Der er ikke ret mange andre, der har så

tæt en kobling mellem konsulenternes daglige

kompetence og erfaringsopsamling og så det IT-

værktøj man bruger, som vi har,” forklarer han.

Informi GIS’ mangeårige erfaring med

geografiske informations systemer og det

netværk, som Informi GIS kan trække på via

den tætte kontakt til Esri, tilfører en værdi,

som det ifølge Nybo Andersen ville tage me-

get lang tid at skaffe ad anden vej.

”Det spændende ved dette projekt er, at

vi hver for sig skyder noget videnkapital ind.

Begge parter stiller udviklere til rådighed, der

tilfører kernekompetence direkte til projektet.

Alene GIS-delen i produkterne gør, at det er

muligt at visualisere en teknisk problemstilling

så den bliver forståelig for ikke-teknikere. Det

bliver dermed et politisk beslutningsværktøj,

som kan præsentere komplicerede problem-

stillinger på en enkel måde. Når man kom-

binerer tekniske og økonomiske systemer og

får vist konsekvenserne af forskellige løsnin-

ger på et kort, kan man træffe beslutninger

på et informeret grundlag.”

Igennem mange år har både Informi GIS

og Orbicon været foretrukne leverandører til

den danske forsyningsbranche. Partnerskabs-

aftalen vil også give en række fordele til de

danske vandforsyninger, der fremover vil få

endnu bedre produkter at arbejde med.

Orbicon er en af forsyningsselskaber-nes foretrukne rådgivere. De hjælper med at sikre den bedste håndtering af de betydelige værdier og store, kom-plekse anlæg, der præger området. De rådgiver omkring vand, spildevand, el og varme. Fra grundvandsdannel-sen ned igennem de øvre jordlag til grundvandsmagasinerne og derfra via pumper, ledninger og filtre ud gennem hanerne hos forbrugeren. Og igen fra forbrugeren gennem kloak-systemet til renseanlæg og i sidste ende recipient. Orbicon beskæftiger ca. 550 medarbejdere.

Informi GIS og Orbicon har indgået en partnerskabsaftale. Sammen skal de udvikle produkter, der skal åbne dørene til nye markeder – i første omgang i den østlige del af Europa.

Jesper Nybo Andersen, administrerende direktør, Orbicon

Side 8


Af Rune Homann

Styring af store infrastrukturprojekter

Infrastrukturprojekter kræver ofte store investeringer over flere år. For at opnå en succesfuld proces er det

vigtigt, at der planlægges og prioriteres i et langsigtet perspektiv. GIS i Aktion har talt med Esri’s Transportation

Industry Manager, Terry Bills, der har international erfaring fra flere store infrastrukturprojekter at dele ud af.

Ved bygningen af Eastlink, en stor omfartsvej

ved Melbourne og Australiens største vejpro-

jekt til dato, var det egentlig intentionen at

gøre som man altid havde gjort; nemlig at

bruge det geografiske informations system

(GIS) til udelukkende at producere kortmate-

rialet. Entreprenøren, et joint venture mellem

Thiess Pty Ldt og John Holland Pty Ldt, holdt

i begyndelsen af projektet en række møder

med den GIS-ansvarlige omkring, hvilket

kortmateriale der var behov for til de forskel-

lige dele af det store projekt. Men allerede

i startfasen af projektet blev de klar over, at

rigtig mange processer kunne forbedres be-

tydeligt ved at samle alle informationer i GIS

og derfra gøre informationerne tilgængelige

for alle involverede parter. Fire måneder inde

i projektet blev GIS udpeget som det centrale

informations system.

Terry Bills, Esri's Transportation

Industry Manager

ArcGIS Server blev brugt som centralt IT-system ved planlægning og udbygning af infrastrukturen i Grækenland fra Alexandroupoulis i øst til Igoumenitsa i vest.


Styring af store infrastruktur projekter


”Ved at samle den enorme mængde informa-

tion i et så stort byggeprojekt – de oprinde-

lige byggeplaner, de tilrettede byggeplaner,

tekniske tegninger, miljøundersøgelser, konse-

kvensanalyser, kommunikation med myndig-

heder og naboer…alt sammen dokumenter,

der er en naturlig del af et hvilket som helst

større anlægsbyggeri – blev det meget nem-

mere for alle involverede parter at finde den

nødvendige dokumentation og altid være

sikker på, at det var i den rigtige version, for-

tæller Terry Bills, Transportation Industry Ma-

nager hos Esri.” Han har gennem den seneste

årrække været vidne til, at flere og flere bru-

ger GIS som det centrale værktøj til at plan-

lægge, overvåge og styre store infrastruktur-

projekter. ”Geografiske informations systemer

har den fordel, at det er en åben software

platform, hvor du kan samle mange forskel-

lige former for data og informationer i realtid,

som dermed gøres tilgængelig for samar-

bejdspartnere i projektet,” forklarer han.

Netop det at kunne skabe en samlet in-

formationsportal er essentielt ved anlægsbyg-

gerier, der ofte involverer mange forskellige

interessenter – det er alt lige fra bygherre,

samarbejdspartnere, entreprenører, under-

entreprenører og lokale håndværkere til

brugere, naboer, natur- og miljøgrupper og

myndigheder. Med så mange person- og inte-

resssegrupper involveret i et projekt, skal der

forvaltes mange forskelligartede oplysninger.

Bare i selve byggefasen er mange aktører

involveret og de har alle brug for opdateret

viden omkring det byggeri, de arbejder på.

Der vil altid være tidsmæssige forskydninger

og ændringer i arbejdsstrukturen, som har

indflydelse på hvordan og i hvilken rækkeføl-

ge arbejdet skal udføres – det skal kommuni-

keres effektivt ud. Flere forskellige undersø-

gelser viser da også, at manglende viden om

nye beslutninger, der har indflydelse på dele

af byggeprocessen, er den vigtigste årsag til

at projekter bliver forsinkede – og dyrere end

planlagt.

”Ved at bruge det rette miks af teknolo-

gier kan disse store projekter afvikles mere

effektivt, altså hurtigere, bedre og billigere,”

påpeger Terry Bills.

GrækenlandProjekt no. 7 i det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) er et projekt, der skal ende ud i bedre forbindelser i den sydøstlige del af Den Europæiske Union, konkret mellem de græske havnebyer Igoumenitsa, Patras, Thessaloniki og Athen (Piræus) og andre centrale byer i regionen, som Sofia og Bukarest.

Projektet er på strækningen fra den østlige del af Grækenland over Alexandroupoulis og Thessaloniki til Igoumenitsa i den vestlige del af Grækenland blevet forvaltet med ArcGIS, som samlende IT-system. Det gælder alt lige fra de første miljøanalyser og manøvrer med at finde den rette rute i det meget bjergrige terræn og til den hjemmeside, der blev offentliggjort i forbindelse med projektet, så alle kunne gå ind og se, hvordan status var på de forskellige strækninger.

Via en informationsportal kunne alle interessenter se status på, og indhente oplysninger om, de forskellige dele af strækningen.

Side 10

Information skal gøres tilgængeligI en større undersøgelse har det amerikan-

ske The National Institute of Standards and

Technology (amerikansk offentlig institution

der forsker i byggeri) gennemgået praksis og

arbejdsprocesser i store og mellemstore rådgi-

vende arkitekt- og ingeniørfirmaer. Under-

søgelsen viser, at 40-60% af ingeniørers tid

ved anlægsprojekter går med at lokalisere og

validere data.

”Det fortæller os, at ved at organisere

dine data effektivt og sikre en god kommuni-

kation, kan du spare en masse tid. Flere an-

dre undersøgelser viser også meget entydigt,

at du samlet set kan nedbringe projekttiden

betydeligt ved at organisere dine data or-

dentligt. Og hvis man fra starten af et projekt

tager informations systemer alvorligt og gør

noget for at skabe en effektiv datastyring er

der endnu større besparelser at hente i løbet

af hele projektets levetid,” forklarer han.

I Danmark har DTU BYG lavet en tilsvar-

ende analyse (Snublesten i byggeriet, 2004),

hvor man systematisk fulgte store dele af et

byggeprojekt og noterede sig alle de steder

i processen, hvor arbejdet gik i stå eller ikke

blev udført rigtigt første gang – og hvad år-

sagen til dette var. Det blev i undersøgelsen

påvist, at 160 snublesten i det pågældende

byggeprojekt var skyld i en samlet forøgelse

af produktionsomkostningerne med 8% – et

tal, der ifølge undersøgelsen svarer til flere

udenlandske undersøgelser, der alle lander på

en omkostningsforøgelse på omkring 10%.

Konklusionen på undersøgelsen er, at langt

de fleste af problemerne skyldes mangler i

samarbejde, kommunikation og arbejdstil-

rettelæggelse. Ofte er det som følge af, at

arbejdstegninger ikke er opdateret eller at

der ikke er kommunikeret nye tiltag ud til de

relevante aktører. Alle snublesten medfører

afbrydelser i arbejdsprocesserne, ventetid,

forskydninger og forsinkelser i planlagte ak-

tiviteter. Ofte har det også en negativ effekt

på kvaliteten af det udførte arbejde og det er

skyld i en unødig frustration hos de folk, der

arbejder på projektet.

”Alle er enige om, at der er ressourcer at

spare ved at blive bedre til at administrere

alle informationer på en god måde – lige fra

Større anlægsprojekter, nybyggerier- og omlægningsprojekter er ofte kendetegnet ved:• Betydelig økonomi, fra flere hundrede millioner til (i sjældnere tilfælde) langt over 10 milliarder

pr. projekt.• Anlægsperioden er ofte meget lang, sommetider op til 10 år.• Kompleksiteten i opgaven er stor og der skal ofte implementeres nye processer, arbejdsgange

og koncepter.• Selve organisationen er meget kompleks med mange interessenter involveret.• Der er en vis offentlig bevågenhed og interesse, både fra befolkningen og fra politisk hold.

Masdar ved Abu DhabiMasdar City er verdens første 100% CO

2-neutrale by – den bliver også kaldt ”Verdens mest spektakulære miljøprojekt” og ” Verdens vigtigste udstillingsvindue for bæredygtig teknologi”. Den ligger uden for Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, er bygget op helt fra bunden og skal, når den står helt færdig, huse 50.000 indbyggere, 1.500 forretninger og 40.000 daglige pendlere. Esri’s ArcGIS server er i vid udstrækning brugt til at designe byens layout med alt hvad det er fra gaders størrelse og placering, placering af metrostationer og erhvervs- og boligområder til planlægning af byens vand- og spildevandsystem og placering af solcelleanlæg. GIS har også spillet en central rolle under hele byggefasen og skal også holde styr på det fremtidige vedligeholdelsesarbejde.

Masdar City. ArcGIS bev brugt til at designe byens layout og spiller en central rolle i vedligeholdelsen af hele området.



planlægningsfasen og designfasen til selve

opbygningsfasen, drifts- og vedligeholdelses-

fasen. Vi er nødt til at tænke på alle disse en-

kelte trin som en integreret helhed, hvor vi på

hvert trin genererer infomation, der skal for-

valtes. Ydermere skal al den information in-

tegreres videre i de næste faser, så det bliver

til brugbar viden, de involverede kan handle

på igennem hele processen,” siger Terry Bills.

Han mener, at den rette IT-platform er en

vigtig del af et hvilket som helst projekt, fordi

den hjælper til med at reducere risikoen i for-

bindelse med projektet ved at gøre den ofte

meget løst sammensatte byggeorganisation

bedre til at arbejde sammen ved at stille den

rette information til rådighed for hver enkelt

deltager i processen.

”Et redskab som GIS giver mulighed for

langt større samarbejde og bedre mulighed

for adgang til information om projektet. Og

for dem, der forstår at organisere sig bedst,

er der store besparelser at hente i form af

meget hurtigere og smidigere arbejdsgange,

bedre styr på processerne, færre fejl og bedre

kommunikation internt i organisationen og til

eksterne interessenter.”

Intregrérbare teknologier”Eastlink projektet blev færdigt fem måneder

tidligere end oprindelig planlagt. Entrepre-

nørerne siger, at de sparede omkring 10 %

af projektets samlede beløb ved at etablere

den nye GIS-strategi i startfasen, hvor ArcGIS

blev valgt som det centrale system til at samle

informationer og gøre dem tilgængelige på

tværs af organisationen,” siger Terry Bills.

Af konkrete besparelser fra Eastlink pro-

jektet, nævner han også, at den øgede til-

gængelighed til information for den enkelte

medarbejder mere end halverede den tid man

normalt bruger på at lokalisere den rette in-

formation ved den slags projekter. Når man

taler om besparelser i den størrelsesorden,

handler det i høj grad om at man integrerer

flere forskellige teknologier med hinanden,

så den samlede viden altid er tilgængelig fra

en velegnet brugergrænseflade, der viser en

nøjagtig hvad det er, man har behov for at

vide. Ved store anlægsprojekter vil der således

typisk være tale om mange forskellige syste-

mer, der skal kunne tale sammen. "ArcGIS er

en integrérbar teknologi og dermed velegnet

til at samle dokumenter og tegninger fra

CAD, finansielle informations systemer, ERP,

EastlinkEastlink, Australiens største vejprojekt til dato, er en nybygget omfartvej ved Melbourne, der har resulteret i væsentlig kortere rejsetid for 200.000 personer hver dag, samt meget mindre belastning af andre veje i området. Projektet strakte sig over 42 måneder, involverede 2.500 medarbejdere og bestod af en 45 kilometer lang byggeplads med ét hovedkontor, 6 større kontorer og 28 mindre lokationer langs strækningen. Antallet af dokumenter oversteg 20.000 filer, og uanset hvor en medarbejder befandt sig på den meget lange byggeplads, skulle der være adgang til den senest opdaterede information. ArcGIS Server blev brugt som centralt informations system.

elektronisk dokumenthåndterings systemer,

SAP, Asset Management Systemer, Computer

Maintenance Management Systemer og hvad

man ellers bruger i det pågældende projekt.

Derved opnår man én fælles portal, hvorfra

alle informationer kan tilgåes."

”ArcGIS er en integrérbar teknologi og dermed velegnet til at samle dokumenter og tegninger fra CAD, finansielle informations systemer, ERP, elektroniske dokumenthåndterings systemer, SAP, Asset Management Systemer, Computer Maintenance Management Systemer og hvad man ellers bruger i det pågældende projekt. Derved opnår man én fælles portal, hvorfra alle informationer kan tilgåes,” fortæller Terry Bills.

Side 12

Sweco ArchitectsSweco Architects i Danmark udspringer af Skaarup & Jespersen og Birk Nielsen med specialer inden for arkitektur, by-planlægning og landskabsplanlægning. Sweco Architects samlede arkitekt-virksomhed er Nordens og en af Europas største arkitektvirksomheder med ca. 500 arkitekter, landskabsarkitekter og planlæggere.

Af Rune Homann

Planlægning ved opførelse af store tekniske anlæg

En bygherre har et ønske om at placere vindmøller ved Kærende

midt på Djursland. Christian Dalmer, Landskabsarkitekt fra Sweco Ar-

chitects, har opgaven med at lave en Vurdering af Virkninger på Mil-

jøet (VVM-redegørelse) i forbindelse med projektet. VVM-redegørelsen

er lovpligtig og en fast bestanddel inden opførelse af alle former for

større tekniske anlæg. Hans del af redegørelsen munder ud i en nøje

dokumentation af, hvordan vindmøllerne vil påvirke omgivelserne,

både med henblik på hvilke kulturelle og landskabelige værdier, der

eventuelt vil blive berørt af byggeriet, men også hvordan vindmøllerne

rent visuelt vil tage sig ud i landskabet.

”Jeg skal være på forkant i sådan en proces, så jeg fra starten får

undersøgt alle mulige problematikker i forbindelse med opstilling af

vindmøllerne og viser den størst mulige påvirkning af landskabet. På

den måde forventer jeg at minimere eventuelle indsigelser fra borgere,

Danmarks Naturfredningsforening og diverse styrelser. Hvis jeg gør mit

arbejde godt nok, sparer vi en masse tid i processen. Mit mål er, at

udarbejde et gennembelyst projekt, hvor der er færrest kritikpunkter i

høringsperioden og efterfølgende,” forklarer Christian Dalmer.

Han starter en sådan proces med at sidde foran sin computer og

screene landskabet i ArcGIS, for at finde alle de steder, hvor der even-

tuelt kan være en konflikt mellem vindmøllerne og omgivelserne. Der

findes en række helt konkrete regler fra vindmøllecirkulæret, som han

skal forholde sig til, dertil kommer en række blødere ting, hvor en

personlig afvejning af forholdene spiller ind.

De konkrete bindingerVVM er en planlægningsproces, og Planloven stiller en række formelle

krav, bl.a. om at forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen

skal offentliggøres i 8 uger, inden myndighederne kan vedtage for-

slaget. Desuden skal sagen behandles administrativt og politisk i flere

omgange, og sammen med den tid, der går med udarbejdelsen af

Store tekniske anlæg påvirker mennesker og miljø. Der er derfor en lang række formelle krav, der skal værepå plads inden man kan påbegynde det egentlige konstruktionsarbejde.

De hvide områder er potentielle vindmølleområder, mens de røde områ-der er underlagt en binding.


Planlægning ved opførelse af store tekniske anlæg

VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget kan der ofte gå meget

lang tid før projektet kan endeligt godkendes. Og da der skal udar-

bejdes en lokalplan for området i forbindelse med projektet, er det en

god ide at VVM-redegørelsen og lokalplanen udarbejdes sideløbende

med hinanden – men det gør det så meget desto vigtigere, at VVM-

redegørelsen er grundigt belyst og uden fejl og mangler, da man ellers

har brugt en masse tid på en lokalplan, som man alligevel ikke kan

få godkendt. Og i al den tid kan bygherren heller ikke gå videre med

alternative muligheder.

”De formelle krav handler blandt andet om alle de steder, hvor

vindmøllerne kan komme i konflikt med kulturelle værdier som frede-

de diger, landsbykirker og gravhøje. Der er også klare regler i forhold

til naturbeskyttelse og at der ikke må være naboer indenfor en radius

af 4 gange møllernes totalhøjde. I den forbindelse er der en ny regel

for, at naboer til et vindmølleområde kan få erstatning for værditab

på boligen. Naboer beliggende indenfor 4-6 gange møllens totalhøjde

kan søge om erstatning uden at skulle betale sagsomkostninger, da

der må forventes en særlig stor påvirkning fra vindmøllerne i denne

afstand. Derfor er jeg begyndt at lave en generel betragtning for na-

boer indenfor den grænse. Det er også derfor vi anvender GIS, for at

få det så præcist som muligt. Man kan sætte de helt eksakte koordi-

nator ind og du er sikker på at få det hele med. Jeg bruger også GIS

til at måle afstand og jeg ved, at jeg kan stole 100% på resultatet af

de målinger jeg foretager.”

For at være sikker på at få alle naboer inden for de relevante

grænser med, sørger han altid for at få tilsendt en GIS-fil fra kom-

munen, hvor alle bygninger i området er indtegnet. Det sker, at den

opdaterede fil fra kommunen rummer nyopførte bygninger eller nyere

udstykninger, som ikke nødvendigvis er indtegnet på andre tilgænge-

lige kort.

”Lige præcis i dette projekt viste det sig at være en god ide. Der

lå to beboelsesejendomme, som jeg ikke kunne skelne fra hinanden i

det foreliggende kortmateriale, hvoraf den ene lå meget tæt ved støj-

grænsen.”

Et andet forhold, der kan være kritisk, er internationale naturbe-

skyttelsesområder, hvor eksempelvis truede dyrearter har særligt gode

yngleforhold eller lignende. Det er yderst vanskeligt at placere vind-

møller i sådan et udpegningsområde, og det er en hård binding, hvor

der ikke er ret store muligheder for at få dispensation.

”Jeg har også været ude for, at der lå en motorvej, der gik direkte

hen imod det planlagte vindmølleprojekt. Det vil sige, bilisterne havde

en sigtelinie direkte mod det sted vindmøllerne skulle stå, og dette

forhold ønsker Trafikstyrelsen grundigt belyst i form af visualiseringer.

De kan heller ikke lide, hvis møllevingerne visuelt forstyrrer vejskilte

Klima- og energipolitiske udmeldinger både nationalt og i EU har i stigende grad peget på en øget anvendelse af vedvarende energi, det gælder ikke mindst brugen af vindmøller. I januar 2007 fremlagde regeringen en vision om, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler og i stedet anvende vedvarende energi. I februar 2008 blev indgået en ny energipolitisk aftale med bl.a. krav til kommunernes planlægning. En særlig lov om vedvarende energi trådte i kraft 1. januar 2009 som udmøntning af denne energipolitiske aftale. De politiske udmeldinger om at Danmarks produktion af vedvarende energi fra vindmøller skal øges for at mindske CO

2-forureningen og afhængigheden af importeret energi gør, at der sker meget på vindmølleområdet i disse år. Dels ser mange store havmølleprojekter dagens lys, men også på landjorden er der stadig stor aktivitet for at få sat vindmøller op. Både fordi en helt ny generation af større og bedre vindmøller er i færd med at overtage pladsen fra de vindmøller, der blev stillet op for 20-25 år siden, men også på nye vindmøllepladser, som kommunerne i disse år er ved at finde frem til via den ’vindmølleplan’, som det er pålagt kommunerne at lave. Det er op til den enkelte kommune, hvor mange områder, der skal udlægges til vindmøller og i hvor høj grad de må påvirke landskabet – så længe man holder sig indenfor de lovgivningsmæssige rammer.

VVM-redegørelse: Vurdering af Virkninger på Miljøet

Nabokortet viser de ejendomme, der ligger tættest på de planlagte vindmøller, som er symboliseret med røde prikker.

Side 14

eller på anden måde forstyrrer trafikanterne. Det er altsammen noget,

der vil komme frem ved den offentlige høring, hvis ikke jeg har fanget

det i forvejen og sørget for enten at få det afklaret hos den pågæl-

dende myndighed eller fået placeret møllerne på en måde, så de ikke

er til gene.”

Hvis der i forvejen står vindmøller i området skal Christian Dalmer

redegøre for, hvordan de planlagte møller og de eksisterende møller

vil påvirke hinanden rent visuelt. Han forklarer, at det er vigtigt, at

man visuelt kan adskille de to grupperinger fra hinanden, sådan at

man som beskuer med det samme kan se, at der er tale om to for-

skellige grupper af møller og at de ikke flyder sammen til én udflyden-

de, sammenhængende gruppering. Målet er at få et klart geometrisk

mønster i landskabet, og det er så også en forklaring på, hvorfor man

ofte stiller vindmøller op i lige linier i landskabet – for ikke at skabe et

rodet billede, som det kan være sværere for den menneskelige hjerne

at overskue.

Den personlige indgangsvinkelI en VVM-redegørelse fylder billedmaterialet meget. Det består, udover

en tekstmæssig forklaring af hvilket landskab man har med at gøre, af

mange ’før og efter’ billeder, hvor den ansvarlige for VVM-redegørel-

sen har været ude i landskabet og tage billeder. Derefter er vindmøller

i det rette størrelsesforhold sat ind i billederne, så det bliver helt tyde-

ligt, hvordan landskabet vil se ud efter projektet er blevet vedtaget og

bygget. Og lige netop når det kommer til disse billeder, kan der være

meget diskussion på et borgermøde, oplever Christian Dalmer.

”Hver gang jeg har lavet en VVM-redegørelse, får jeg at vide, at

jeg har snydt. Folk siger, at jeg med vilje har gjort vindmøllerne mindre

eller fundet ’pæne’ vinkler at tage billederne fra osv. Der er også altid

nogen der synes, at fra lige præcis én bestemt vinkel, ser møllerne

rigtig grimme ud, og det må være bevidst, at jeg ikke har taget bil-

leder fra lige præcis dén vinkel. Og når jeg har taget et billede fra en

naboejendom op mod vindmøllerne, ’hvorfor er der så ikke også taget

fra min ejendom?’. Det ville hurtigt ende med at jeg skulle tage 300

billeder fra alle tænkelige vinkler, så jeg skal argumentere for, hvorfor

jeg har taget lige netop de billeder jeg har. Og der skal ikke være tvivl;

jeg tager vindmøllerne fra de grimmest mulige vinkler. Jeg skal ikke

lægge skjul på, at vindmøller er store og fylder godt i landskabet, så

mit udgangspunkt er altid at vise worst case scenarier,” fortæller han.

Grundlæggende søger han at afdække, hvordan et vindmøllepro-

jekt vil påvirke et landskab på den værst tænkelige måde. Gør han

ikke det, skal der nok være en borger eller miljøgruppe, der går ind

og gør indsigelser, når projektet kommer i offentlig høring. Det er dog

også en god ide at inddrage lokalbefolkningen i projektet inden det

kommer i høring, for at få al den viden med om lokalområdet, der

kan være relevant – og det er også et lovkrav, da en lokalbefolkning

kan have kendskab til særlige værdier i et område, som en kommune

eller offentlig instans ikke nødvendigvis har.

”Jeg har været ude for, at der var et bestemt sted i et område,

hvor en flyvemaskine var styrtet ned under 2. verdenskrig. Det var et

udflugtsmål for lokalbefolkningen, men det havde jeg ikke skyggen

af chance for at opdage eller vide, da området ikke var registreret på

mit kortmateriale. Så min screening af kortet skal altid støttes af ture i

området og lokalbefolkningens viden.”

Kortet viser zonegrænser på henholdsvis 4 og 9 km fra de planlagte vindmøller og landskabelige udpegninger i form af vådområder og naturområder.

Kortet viser zonegrænser på henholdsvis 4 og 9 km fra de planlagte vindmøller og diverse udpegninger som cykelruter, vandreruter, sommerhusområder, golfbaner mv.


Fremtidens transportinfrastruktur

De overordnede transportnetværk i Europa skal med tiden bindes sam-

men med lignende transportnetværk i en række lande østpå, de så-

kaldte TRACECA-lande. Den Europæiske Union og de 14 medlemmer

af TRACECA, der ligger i den østeuropæiske, kaukasiske og centralasi-

atiske region, har et tæt samarbejde for at skabe de bedste vilkår for

en overordnet infrastrukturplan regionerne imellem.

For at skabe bedre transportforbindelser mellem regionerne, lig-

ger der et stort forarbejde i form af en række overordnede analyser af

mulige transportkorridorer. I den fase har det Aalborg-baserede firma,

NTU, en central position. Michael Laugesen har været ansat i NTU

siden 2006, hvor han var på et praktikophold i forbindelse med at

han læste til Civilingeniør på Aalborg Universitet. Han sidder nu med

ansvaret for at foretage en korridoranalyse, der skal beskrive sammen-

hængen mellem de overordnede EU-transportkorridorer (TEN-T) og

den eksisterende infrastruktur i TRACECA-landene.

”Hovedopgaven består i at beskrive hvordan korridorerne i de en-

kelte lande er bygget op lige nu og ud fra det komme med bud på,

hvilke hovedkorridorer der bør fokuseres på i fremtiden med henblik

på at udbygge de enkelte korridorer og transportknudepunkterne

De første skridt mod en god infrastrukturFremtidens transportinfrastruktur mellem Europa og Asien starter med en række analyser – NTU i Aalborg spiller en hovedrolle

langs disse, så de med tiden lever op til EU’s standarder,” fortæller

Michael Laugesen.

I første omgang drejer analysen sig om at komme med anbefa-

linger til, hvor det vil give mest mening at etablere Transport- og Lo-

gistikcentre, der lever op til de fastsatte krav om tilgængelighed og

åbenhed, som blandt andet er defineret af EU (se faktaboks). Fokus

på nuværende tidspunkt er fem lande – Ukraine, Armenien, Aserbad-

jan, Georgien og Moldova, men tilsvarende undersøgelser laves i Ka-

sakhstan, Kirgistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, og Usbekistan.

”I mange af disse lande er datagrundlaget for de forskellige transport-

korridorer enten ikke-eksisterende eller det er ikke blevet opdateret

længe. Typisk er det let nok at finde knudepunktsdata, som viser et

ganske almindeligt overblik over veje, jernbaner og indre vandveje –

rent topografiske data. Men ofte er det nødvendigt at få adgang til

bedre data, så man kan få viden om eller beregne alt lige fra frem-

kommelighed, kødannelse og vejbredder til sikkerhedsstandarder. Der-

for allierer vi os med en række eksperter, der enten allerede er tilstede

i de pågældende områder eller bliver udstationeret i kortere eller læn-

gere perioder og hjælper os med at skaffe mere præcise data.”

Krav til Transport- og LogistikcentreEt Transport- og Logistikcenter er et center beliggende i et afgrænset område hvorunder alle aktiviteter vedrørende transport, logistik og distribution af varer – både for national og international transit, kan udføres af forskellige aktører i et åbent miljø og samtidig på et kommercielt grundlag. De erhvervsdrivende kan enten være ejere eller lejere af bygninger og faciliteter (lagre, distributionscentre, lagerfaciliteter, kontorer, lastbiler osv.), som er opført indenfor Transport- og Logistikcentret. For at leve op til reglerne om fri konkurrence skal et Transport- og Logistikcenter være åbent for alle interessenter, hvilket vil sige, at der skal sikres lige adgang for alle selskaber, der deltager i de aktiviteter, som er beskrevet ovenfor. Et Transport- og Logistikcenter skal desuden være udstyret med de fornødne logistikfaciliteter til fælles brug for Transport- og Logistikcentrets brugere. Hvor dette er muligt, bør der være fælles tjenester for personale samt deling af udstyr og viden. For at fremme intermodal transport i forbindelse med håndtering af gods, skal et Transport- og Logistikcenter helst være betjent af flere forskellige transportformer (vej, jernbane, søfart, indre vandveje, luft). For at sikre synergieffekter og samarbejde handelsmæssigt, er det vigtigt, at et Transport- og Logistikcenter er organiseret i en neutral juridisk organisation (gerne i form af et offentligt privat partnerskab). Endelig skal et Transport- og Logistikcenter leve op til europæiske standarder og kvalitetskrav, for derved at kunne danne rammen for forretningsmæssigt bæredygtige transportløsninger.Definitionen er fra FDT – Foreningen af Danske Transportcentre.

Af Rune Homann

Side 16

De enkelte eksperter hjælper derefter til med at indsamle flere og

bedre oplysninger via møder med en række andre stakeholders i de re-

spektive lande, fx ministerier, styrelser og private konsortier, for på den

måde at kunne skaffe pålidelige data.

Beslutningsunderstøttende analyserMange forskellige faktorer spiller ind, når man skal finde den mest

optimale placering for Transport- og Logistikcentre. En af de væsent-

ligste faktorer er, at man kan opnå en række synergieffekter ved at

skabe et knudepunkt mellem veje, jernbaner, søfart, indre vandveje

og også gerne lufttransport. Der ligger også et ønske om i så høj grad

som muligt at bruge jernbaner og indre vandveje. Landkort og GIS er

et af de redskaber, der bliver brugt flittigt af Michael Laugesen, når

der skal udarbejdes beslutningsunderstøttende analyser. Han har selv

et indgående kendskab til GIS fra sin tid på Aalborg Universitet, hvor

han på studiet Urban Planning and Management stiftede bekendtskab

med ArcGIS og Esri’s produkter. ”Vores analyser munder ud i en form

for feasability study. Det er det første skridt på vejen når institutio-

ner som World Bank, Asian Development Bank og European Invest-

ment Bank, der er med til at investere i Transport- og Logistikcentre,

senere skal vurdere hvilke løsninger man skal arbejde videre med. Det

er vigtigt at finde de rette lokaliteter for centrene og oprette knude-

punkter, hvor godset kan konsolideres og flyttes over fra vejtransport

til mere bæredygtige transportformer som jernbane, indre vandveje og

almindelig skibsfart. Til det formål er GIS helt fantastisk, fordi vi selv

kan tænde og slukke for de forskellige temaer og på den måde skabe

et godt overblik og fremhæve lige præcis de detaljer, der er vigtige for

projektet.”

Kortmaterialet bliver ofte samlet forskellige steder fra, og man er

altid meget afhængig af, hvad der er til rådighed for det pågældende

område og hvor pålidelige data er. Når man fx skal vurdere linieførin-

gen i et område som Nagorno Karabakh, hvor der har været konflikt

i meget lange perioder, kræver det, at man arbejder sammen med ar-

menske myndigheder for på den måde at få kendskab til de nationale

dokumenter og lokale planer for transport i området. Det er planer der

i mange tilfælde allerede er udarbejdet, og ofte med hjælp fra inter-

TEN-TTrans-European Transport Networks (TEN-T) er et plan-lagt vej-, jernbane-, luft- og vandtransportnet, der har til formål at sikre den bedst mulige infrastruktur på det europæiske kontinent. Formålet med TEN-T er en koor-dineret forbedring af de primære veje, jernbaner, indre vandveje, lufthavne, havne, flodhavne og trafikstyringssy-stemer, således at man har et fuldt integreret og intermo-dalt netværk af højhastighedsstrækninger for transport af personer og gods i hele Europa.


Fremtidens transportinfrastruktur

nationale partnere, for at skabe en så høj standard fra starten af som

muligt. Alligevel kan man ikke altid stole på oplysningerne, da veje

kan være blevet lukket eller delvist spærret, så man i nogle tilfælde

skal udarbejde alternative bud på, hvordan linieføringen til et planlagt

Transport- og Logistikcenter også kan se ud. Kortmaterialet bliver sup-

pleret med mere specifikke analyser på mikroniveau udført af NTU’s

partnere – og det hele bliver samlet i en rapport, som danner et første

skridt på vejen i den lange proces det er, at skabe den bedst mulige

infrastruktur mellem regionerne.

”Helt konkret kommer data til kortmaterialet fra forskellige styrel-

ser. Jeg har blandt andet haft kontakt med folk i Tyskland og haft kon-

takt til TRACECA sekretariatet i Baku i Aserbadjan, der har givet mig

adgang til kortmateriale. Også Esri’s kortmateriale er godt at bruge,

jeg har brugt OpenStreetMap og endelig ligger TRACECA-landene

inde med kortdata i shape-filer, som er lige til at hive ind og bruge,

men altså ofte med meget sparsommelige attribut data.”

Transport overhaler landbrug i EUOpbygningen af transportkorridorer bliver i EU anset for at have en

stor strategisk betydning, både for at hjælpe til med at skabe en sik-

ker og stabil udvikling i TRACECA-landene, og også for med tiden at

skabe mere bæredygtige og miljørigtige transportveje mellem Europa

og det centrale Asien.

”For mange lande er det at udbygge infrastrukturen også et

spørgsmål om at skabe jobs. I første omgang skal der bygges en

masse, dernæst skal infrastrukturen vedligeholdes. Det er alt sammen

noget, der kræver meget arbejdskraft, men som også kan være en

medvirkende årsag til at løfte en region op. Infrastruktur skaber aktivi-

tet og udvikling,” fortæller Michael Laugesen.

Generelt er det at transportere personer og varer hurtigt, effektivt

og billigt et kernepunkt i EU's mål for en dynamisk økonomi og so-

cial samhørighed. Det er vurderet, at Transportsektoren genererer ca.

10% af EU's velstand målt i BNP og tegner sig for mere end 10 mio.

arbejdspladser. Samtidig er man klar over, at den vedholdende vækst

i mobiliteten medfører alvorlige belastninger i transportsystemerne. Re-

sultatet er overbelastning, især af vej- og lufttrafikken, der mindsker

den økonomiske effektivitet og øger brændstofforbruget og forure-

ningen. Så selvom mange aspekter af transportpolitikken hører ind

under de enkelte landes ansvarsområde, giver det god mening at have

en fælles transportinfrastruktur – ikke bare internt i EU, men også i

forhold til et øget samarbejde og bedre og mere miljørigtig udveksling

af varer og tjenesteydelser med de lande, der danner sammenhængen

Side 18

NTUNTU – Strategic Development & Consulting er en danskejet konsulentvirksomhed stiftet i 1993 og med base i Aalborg og Bruxelles. NTU har et dybdegående kendskab til euro-pæiske transport- og logistikløsninger og har deltaget i mere end 300 projekter med teknisk bistand, konsulent-bistand, udvikling og gennemførelse af projekter i EU, PHARE, MEDA, ACP, CARDS og Tacis-lande og arbejdet for EUROPEAID, Verdensbanken, FN, EFRU og en række andre internationale donorer. Størstedelen af de projekter som NTU har været invol-veret i dækker mere end ét område af ekspertise, hvorfor de kan trække på et netværk af mere 1000 internationale konsulenter samt lokale eksperter, der kan mobiliseres med kort varsel. NTU har en række EU-rammekontrakter, så de er præ-kvalificeret på områderne Transport og Infra-struktur og kan byde ind på en række EU-projekter. NTU beskæftiger sig hovedsageligt med 3 områder: Transport og Infrastruktur, Handelsstandarder (støtte til den private sektor) og Makroøkonomi (statistik og offentlige finanser).

TRACECATRACECA er en forkortelse for Transport Corridor Europe – Cau-

casus – Asia. TRACECA er et mellemstatsligt program, der sigter

på at støtte den politiske og økonomiske udvikling i Sortehavs-

regionen, Kaukasus og Centralasien ved hjælp af forbedringer af

den internationale transport. TRACECA-landene omfatter Arme-

nien, Aserbadjan, Bulgarien, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan,

Moldova, Rumænien, Tadsjikistan, Turkmenistan, Tyrkiet, Uzbeki-

stan, Ukraine. Hovedkvarteret ligger i Baku, Aserbadjan.

mellem Europa og Asien. Fremtidens transportinfrastruktur er så vigtigt

politisk et redskab, at transport netop har overhalet landbrug, som det

område, der opnår flest subsidier i EU. Det vidner om en stor tiltro til,

at god infrastruktur er en nøglefaktor, når man skal samarbejde lande

og regioner imellem. En god infrastruktur er således ofte den vækst-

motor, der skal til, for at skabe en stabil økonomisk udvikling i et om-

råde – noget der har høj prioritet fra politisk hold.


Måling og analyse af støj og vibationer

Brüel & Kjær er en af verdens førende virksomheder indenfor måling og analyse af støj og vibrationer. Deres mål er at hjælpe deres kunder med at forbedre kvalitet og komfort i forbindelse med lyd og vibration og på den måde forbedre miljøet og herigennem livskvaliteten.

Indenfor området Environmental Noise Management (styring af støj i

det eksterne miljø, red) tilbyder Brüel & Kjær det mest omfattende og

specialiserede udbud af løsninger og services. ”Dette forretningsom-

råde er der, hvor vi primært bruger GIS. Området dækker over over-

vågning af infrastruktur og industri og det vi generelt kalder nabostøj.

Området er præget af lovgivning, der bestemmer, hvor meget man må

larme. Eksempelvis industrien skal overholde visse bestemmelser, fordi

der ellers kan være nogle helbredsmæssige konsekvenser for befolk-

ningen, ligesom der er klagemæssige spørgsmål. Dette gælder også

for fx jernbaner og lufthavne. Samtidig med det laver vi også bereg-

ningssoftware, der primært bruger GIS til tre formål: Strategiske støj-

kort for alle større byer som følge af et EU direktiv fra 2002. IPPC mil-

jøgodkendelser (Integrated Pollution Prevention and Control, red.) der

ligeledes kommer af et EU-direktiv, som handler om integreret fore-

byggelse og bekæmpelse af forurening, samt almindelige VVM under-

søgelser,” forklarer Douglas Manvell, product manager i Environmental

Noise Management Solutions. VVM står for ’Vurdering af Virkninger

på Miljøet’ og undersøgelserne skal udarbejdes inden bestemte typer

af anlæg, som fx en bro eller motorvej, påbegyndes for at vurdere dets

konsekvenser for miljøet.

Støj og vibrationer er måske noget, de færreste af os tænker over

– indtil vi er i en situation, hvor vi pludselig genereres af det. Men for

Brüel & Kjær er støj og vibrationer ikke noget, der opstår fra tid til

anden. Det er deres forretningsgrundlag. De måler støj, analyserer den

og søger at hjælpe deres kunder med at reducere støj. Deres kunder er

typisk akustiske konsulenter i rådgivende ingeniør-firmaer eller sagsbe-

handlere i kommunerne, som fx laver støjprognoser i forbindelse med

nye byggerier eller anvender produkterne til at lave nationale eller lo-

kale støjkort.

Strategiske støjkort I 2002 godkendte EU’s ministerråd formelt et nyt direktiv, der pålæg-

ger alle EU's medlemslande at lave støjkort og herefter handlingspla-

Birmingham City er en af de byer, som Brüel & Kjær har lavet støjkort til.

ner for byområder, hvor der bor mere end 100.000 indbyggere, for

større veje med mere end tre mio. biler om dagen, større jernbaner

med mere end 30.000 tog om året samt større civile lufthavne med

mere end 50.000 operationer om året. Det gælder bl.a. Madrid og

Birmingham, der har anvendt Brüel & Kjærs redskaber til at lave først

støjkortene og siden de handlingsplaner, der også inddrager byernes

borgere. Støjkortene skal laves hvert 5. år og næste gang de skal la-

ves er 2012. ”Vi ved endnu ikke om støjen er blevet lavere. De næste

kort i 2012 skal følge op på de første, så vi kan se om der er sket en

forbedring eller forværring,” fortæller Douglas Manvell, der ser frem til

mange nye opgaver – fra hele kloden – i forbindelse med udarbejdel-

sen af de nye støjkort.

VVM redegørelser og støjkort Når der fx skal bygges en ny motorvej skal der laves en VVM redegø-

relse, hvor man bl.a. analyserer, hvordan lyden vil forplante sig. Det

betyder, at længe inden støjen fra den nye motorvej rammer dine ører,

er den beregnet og vurderet. Det er analyseret hvor mange huse, der

vil blive berørt af den nye vej og dette er omregnet til en omkostnings-

vurdering i forhold til miljøet, støjgener og rejsetid. Men det kræver

at kommunen og konsulenter ved hvordan vejen bugter sig, hvor højt

den løfter sig eller hvilken slags asfalt, der giver mindst støj. Det er in-

formationer, der ofte ikke er en del af det eksisterende datagrundlag.

Derfor leverer Brüel & Kjær også redskaber til indsamling af støjdata

og redskaber til beregning af de støjkort, der er grundlaget for beslut-

ninger om fx nye motorveje. Deres løsninger anvendes på flere områ-

der. ”Det er to ting – noget beregningssoftware, planlægningsværktøj,

og også en måde at tage et billede af hvad der sker på nuværende

Welcome to the World of Noise

Af Sofie Hermansen

Side 20

tidspunkt på basis af

noget input data og

de input data kan

være nogle målinger,

men også en data-

base over trafik. Hvis

det er trafik – hvor

mange biler kører,

hvor hurtigt kører de, hvilken slags asfalt

kører de på, hvor mange tunge lastbiler

er der. Så sætter vores kunder det data

ind, tager et 3D kort for at finde ud af

hvordan lyden forplanter sig fra vejen fx

til de nærmeste huse og så laver man et

støjkort. Data kommer fra et geografisk

informations system (GIS), data fra veje

osv. kommer fra nogle databaser og så la-

ver man nogle beregninger i softwaren og

kan så eksportere det til en kortviser og få

3D modeller,” forklarer Douglas Manvell.

”Fordelen ved GIS er, at ens arbejde kan genbruges til andre områ-

der. Mange af vores kunder er GIS brugere der er vant til at modificere

ting og arbejde i ArcGIS, så vi tilbyder bl.a. et plug-in, hvor du kan lave

beregninger på basis af vores ekspertise og algoritmer, men bruger det

indenfor et GIS-miljø. Det har den fordel, at vores beregningsalgoritme

er den hurtigste i verden.”

EU-direktivet om de strategiske støjkort kom som følge af det såkald-

te Green Paper fra 1996. Heri blev det fastslået, at ud af de fem væ-

sentligste miljøpåvirkninger var støj den eneste, der var stigende. En ny

dansk undersøgelse har netop vist, at der dør op mod 600 mennesker

om året i Danmark som følge af de gener, som fx stress, der er ved vej-

Et verdensomspændende teknologisk og strategisk fællesskab Esri har distributører i mere end 80 lande og over 2000 business partnere. Nogle partnere er store virksomheder som Microsoft, Brüel & Kjær, IBM og ARCHIBUS, mens andre er mindre og specialiserede indenfor et bestemt segment. Partnerne bygger løsninger, produkter, applikationer, plug-ins og analyser på ArcGIS teknologien. Mens nogle partnerne er opstået på baggrund af deres opgaveløsning på ArcGIS platformen, inddrager andre teknologien som et element i deres eksisterende løsninger, fordi det efterspørges af deres kunder. På den måde kommer GIS teknologien langt og bredt og dybt ind i virksomheder og ud i verden, og selv i højt specialiserede områder, kan brugere anvende GIS teknologien – uden at de er nødt til at lære et helt GIS program at kende. Brüel & Kjær er en af disse højt-specialiserede virksomheder, der har inddraget ArcGIS teknologien i deres forretningsområde. Brüel & Kjær har det største lyd- og vibration salgsnetværk i hele verden. Det er en verdensomspændende organisation og virksomhedens ca. 1.100 ansatte betjener det meste af kloden fra kontorer og agenturer i 55 lande.

støj. ”Det er en omkostning til samfundet og rent principielt skal vi have

et sundt og godt miljø at bo og arbejde i,” forklarer Douglas Manvell.

Dynamisk kortlægningIfølge Douglas Manvell er en af de ting Brüel og Kjær vil fokusere på

i fremtiden deres dynamiske kortlægningsredskaber, hvor beregninger

valideres af strategiske målinger. Det vil bl.a. kunne bruges ved opfør-

sel og drift af industrier, fx nye vindmølleparker. Når en ny vindmølle-

park slår vingerne ud, er det ofte allerede bestemt, hvornår vingerne

skal stoppe, og dermed begrænse strømproduktionen, alt efter hvor

meget larm de genererer. Ideen er, at kommunen kan lave beregnin-

gerne baseret på live data og ud fra en gennemsnitsberegning af, hvor

meget det reelt larmer og hvor. Det betyder, at møllerne sandsynligvis

vil kunne skabe mere strøm.”Vi har lavet tilbud til kunder, hvor vi bru-

ger dynamisk kortlægning, så de kan få et støjkort på den baggrund.

Vi siger: ’Hvis jeg kender vindforhold, der også påvirker hvor meget

man kan høre det larmer og har viden om, hvordan støjen bliver lavet,

hvor maskinerne er henne osv.’ så kan jeg ikke bare fortælle kunden

eller befolkningen om støjniveauet, det sted jeg måler, men estimere

niveauet andre steder. Det vil sige, at jeg kan forhindre, at jeg overskri-

der grænseværdier 15 steder ved at måle 1-3 steder for det er for dyrt

at måle 15 steder. Så det sparer penge og giver en større sikkerhed

om overholdelse. Det gør det faktisk muligt at optimere en industris

operationer/output/arbejde i real time. Men der er nogle teknologiske

begrænsninger i forhold til, hvordan man kan beregne det med sikker-

hed. Vi kan gøre det på langtidsgennemsnit (fx på timebasis). Men på

grund af meteorologiske forhold, der betyder, at støjniveauet varierer

fra sekund til sekund, begynder den viden, vi har om hvordan vi be-

regner forskellige steder, at blive lidt vanskelig. Så dette er fremtiden

og her er vi også nødt til at bruge GIS værktøjer, til at udveksle nogle

af data vi har, der er geografisk bestemte."

Th.: Avancerede 3D-modeller gør det muligt at undersøge hvordan lyden bevæger sig rundt imellem bygninger.

Tv.: Målebiler med mikrofoner kører rundt i Madrid for at måle lydniveauet forskellige steder i byen.

Douglas Manvell, product manager. Brüel & Kjær



Det er nogle af de spørgsmål studerende og forskere på Det Kgl.

Kunstakademis Arkitektskoles center for Byplanlægning ved Institut

for by og landskabsplanlægning beskæftiger sig med. For at besvare

spørgsmålene benytter de geografisk informations system (GIS).

På Kunstakademiets Arkitektskole forsker man i arkitektur og ud-

danner kommende arkitekter. Skolen har 10 forskellige studieretninger

og fem forskningsinstitutter. Studieretningerne er bl.a. by og landskab,

rum og form samt design og industriel form. Institutterne inkluderer

bygningskultur, planlægning samt design og kommunikation mv. Til-

sammen giver det en skole, der beskæftiger sig med det meste lige fra

udformningen af den enkelte stol til planlægningen af helt nye bydele

og landskaber.

I efteråret 2010 var der på by og landskabslinjen

fokus på at udvikle en bæredygtig CO2-neutral vidensby på Vestama-

ger. ”De studerende har et konkret område som de skal arbejde med.

Så skal de lave en plan og omstrukturere eller fremhæve nogle kvaliteter

ved en bebyggelse eller ny landskabstræk,” forklarer Lektor på institut

for Planlægning, Bruno Tournay, der udover at deltage i forskningspro-

jekter, også underviser i GIS.

Et af redskaberne de kommende byplanarkitekter benytter, er GIS,

der ifølge Bruno Tournay, modtages positivt af de studerende: ”Når de

studerende lærer GIS at kende er de helt vilde med det. Det skyldes, at

de ellers bruger tegneprogrammer. I dem slås de med målestok og må

prøve at stykke det sammen og få ting til at passe for at lave overlay,

men det passer sjældent sammen, så er de nødt til at skalere, rotere,

forvrænge med mere. Og de mister overblikket.”

Her giver GIS en række fordele ”Du samler alt dit materiale, så du kan sætte det sammen. Du kan

på en meget hurtig måde hente de oplysninger, du har brug for. GIS

tvinger også de studerende til at tænke i fx koordinatsystemer, projek-

tioner for at lave overlay og se temaer i forhold til hinanden – hvis de

har forskellige papirer med forskellige målestokke og symbolik er det

næsten umuligt at gøre det mentalt.”

De studerende bruger endnu primært GIS til at samle information

og lave kort eller kortgrundlag, men Bruno Tournay håber, at de med

tiden også vil bruge det til analyser og planlægning.

”Der er en vekselvirkning mellem computeren og det mere frie

design. De studerende bruger GIS til at samle informationen, vise det

frem og analysere det, så trækker de det ud og laver måske en friskit-

se i hånden og derefter, når de skal præsentere det, så er det meget

godt at få det ind i GIS igen… Vi er et kunstakademi og compute-

Hvor tæt skal byen være? Hvor store skal handelscentre være? Hvad skal de forladte industriområder fra 60’erne bruges til? Hvordan ser en bæredygtig by ud?

Bruno Tournay, lektor på Institut for Planlægning; Arkitektskolen


Af Sofie Hermansen

Side 22

ren sætter også sine begrænsninger, den kræver logisk

tankegang og nogen gange kan den logiske tankegang

være en belastning, hvor du skal tænke lidt mere frit.”

”Der er allerede en række redskaber i ArcGIS, men

det handler også om at lære at bruge dem. Nogle af

dem er lidt nørdede og hvis de skal kunne anvendes i

design, skal der flere tilpasninger til, så de bliver nem-

mere at bruge. I de første faser af design har man ikke

behov for så avancerede analyser – de kræver også me-

get arbejde. Man har her nærmere brug for flere med

færre data, der kan indikere nogle forhold. For det skal

ses i sammenhænge. Det er ikke kun denne her faktor,

der er mange andre faktorer – analyse af lyd, analyse af lys, analyse af

klima, forurening – som skal ind i designet,” forklarer Bruno Tournay.

Resultatet af et projekt er typisk nogle forskellige kort og en fysisk

papmodel, hvoraf de fleste kort og tegninger er lavet med IT. Her vi-

ser de studerendes kreative tilgang sig også typisk. ”Jeg synes, de er

gode til at lave flotte kort, der viser nogle intentioner. De er gode til

at bruge eksisterende data og fremstille dem på en sådan måde, at de

kan fremhæve bestemte sammenhæng. De kan lave flotte, overrasken-

de kort, som man måske ikke turde gøre selv. Jeg opfordrer dem til at

gøre sådan noget, det skal ikke bare altid lignekort fra KMS, men prø-

ve at lave deres egne kort og vise noget der er interessant. ArcGIS 3D

Analyst er også et fantastisk redskab og kan virkelig vise noget med

terræn, især med den nye digitale højdemodel – det er fantastisk.”

Det er dog ikke kun de studerende, der anvender GIS på instituttet.

For nyligt var Bruno Tournay, sammen med Professor Jens Kvorning og

Forskningsassistent Lisbeth Nørskov Poulsen, for eksempel med til at

undersøge sammenhængen mellem bytæthed og bæredygtighed via

projektet, ”Den tætte By”, der var støttet af Miljøministeriet og By- og

Landskabsstyrelsen.

”Bytæthed vil sige, hvor tæt man bor – altså hvor bygninger, men-

nesker, funktioner og services er placeret i forhold til hinanden. Det

har fx en vis betydning i forbindelse med CO2 reducering, hvis vi kan

forhindre for meget transport. Siden 1960’erne og 70’erne har by-

erne haft en tendens til at sprede sig uhæmmet og det betyder fx, at

transport-tiden bliver længere og vi bliver afhængige af biltrafik. Den

seneste regionsplan for København handler om at vende denne udvik-

ling med bl.a. en fortætning af byen omkring togstationer.”

Projektets formål var at ”bidrage til en pragmatisk diskussion af,

hvorledes danske byer kan udvikles i en mere bæredygtig retning”. Det

blev gjort ved, via GIS, at vise forskellige eksempler på bebyggelser i

Danmark af forskellig tæthed.

I parcelhuskvartererne har vi plads i og omkring vores hus, men vi

skal køre i bil for at handle ind, aflevere børnene i skolen og komme

på arbejde. I de tættere bebyggelser, som fx Kartoffelrækkerne i Kø-

benhavn, er services som indkøb, biblioteker samt børnenes skole tæt

på. Det kan reducere CO2 udledning, give mere rentabel varmeforsy-

ning og effektiv håndtering af affaldshåndtering og genbrug.

”Hvis vi skal få folk til at bo tættere på hinanden kræver det en

ændring i den måde, vi

kigger på byen på.

Der er mange fak-

torer der bidrager til,

at byen udvikler sig så

spredt. Jo længere ude

du er af byen, jo bil-

ligere er grundene, så

du kan få større grun-

de eller større huse for

samme pris som et lille

hus inde i byen,” for-

klarer Bruno. Ikke engang de pt. faldende huspriser synes at ændre på

dette. ”Jeg er ikke sikker på, at de faldende priser vil ændre på dette,

for det er afhængigt af mange andre faktorer. Der er kulturelle fakto-

rer, økonomiske faktorer, der er politiske faktorer og så er der også de

rent administrative – såsom at vi kan trække så meget af

vores transport fra i skat fx. Det er jo en politisk beslutning og det er

også med til at fremme byens spredning. Og så er der de forskellige

kommuner, der konkurrerer med hinanden for at tiltrække de gode

borgere. Så der er mange faktorer i det og det her projekt var kun en

registrering og en eksempelsamling, der viste, at man godt kan bo rig-

tig godt selvom man bor tæt ved hinanden.”

Projektet understreger, at der er behov for at inddrage rigtig mange

forskellige parametre, når vi kigger på indretningen og udviklingen af

vores byer. Og faktisk har Kunstakademiets Arkitektskole netop ansat

en ph.d. i mapping (mapping og spatial analyst og GIS udvikling), der

bl.a. bliver ansvarlig for at forsætte undersøgelsen på regionalt og lo-

kalt niveau og samtidig inddrage flere parametre.

”Vi har valgt at fokusere på GIS fordi det er et rigtig godt redskab i

vores forskning og de studerendes projekter. GIS består af to dele. Den

første del kan afbillede data i form af kort og man kan eksperimentere

med forskellige afbildningsformer ved anvendelse af forskellige symbo-

ler og klassifikationer. Det er den intuitive del af GIS. Den er vigtig og

er det først skridt, inden den mere videnskabelige analyse. Den intuiti-

ve del tiltaler vores studerende, som er vant til at læse og arbejde med

grafik som udtryksmiddel. Den mere analytiske del er sværere at intro-

ducere vores studerende til på grund af den særlige kultur, der hersker

på et Kunst Akademi, hvor teknik og videnskab ikke er det, der priori-

teres højest. Den manglende tid er også en vigtig faktor. Der er kun to

år (efter bachelor) hvor de studerende bliver indført i GIS og arbejdet

med GIS. For os ville det være optimalt, hvis næste skridt i udviklingen

af GIS bevægede sig mod en tættere integration af planlægning og

design. Det kræver en del udviklingsarbejde, før ArcGIS kan blive et

integreret redskab i planlægning. Men vi glæder os over, at Esri –

under begrebet GeoDesign – også har dette som et af de strategiske

mål for udviklingen af softwaren. Det er også denne retning vores

videre arbejde med forskning og udviklingsarbejde i GIS og mapping

satser på.”



Der er højt til loftet i EnergiMidts nye lokaler i det midtjyske. Selv på

en halvgrå eftermiddag finder lyset let vej ned gennem de skrå lofts-

vinduer og synes at underbygge multiforsyningens vision om at ”knyt-

te energierne sammen og skabe fremtidens oplevelser.”

”Vi er meget udviklingsorienterede. Vi er en innovativ virksomhed

og kigger meget på at lave nye ting hele tiden,” forklarer IT-chef,

Morten Knudsen Jensen. Det har bl.a. givet udslag i en iPhone applika-

tion til kunder, så de kan fjernaflæse deres el. Det har også indvirkning

på, hvordan forsyningsvirksomheden har opbygget deres IT-arkitektur.

Den skal nemlig understøtte forretningen og gøre det muligt at skabe

nye produkter.

Fleksibel IT-arkitektur giver nye muligheder”Vi er nødt til at bygge nogle ting i vores IT-arkitektur anderledes end

hvis vi fx havde været en mere traditionel produktionsvirksomhed, hvor

ændringsfrekvensen af service/produkt typisk er nogenlunde forudsi-

gelig. Vores arkitektur har behov for at være meget fleksibel, grundet

vores meget innovative forretning. Særligt gennem de sidste fem år

har virksomheden ændret sig markant. Specielt introduktionen af fi-

berbredbånd, hvor der hele tiden sker en stor produktudvikling med

hurtig introduktion af nye ydelser og produkter på markedet, har stil-

let store krav til hvordan IT-arkitekturen er bygget. Men også inden-

for elbranchen sker der i disse år en lang række ting, der gør denne

branche langt mere dynamisk end tidligere. De ydelser vi tilbyder til

fjernaflæsning ligger fx så meget ud over standardfjernaflæsning, at vi

ikke bare kan købe dem som en hyldevare. Vi er nødt til selv at skabe

fundamentet. Derfor har vi bygget vores IT-arkitektur som en løstkob-

let arkitektur. Billedligt talt kan det nok bedst illustreres som IT i lego-

klodser.”

EnergiMidt er et multiforsyningsselskab med både vand, varme, el


Der er højt til loftet i EnergiMidts nye lokaler i det midtjyske. Selv på en halvgrå eftermiddag finder lyset let vej ned gennem de skrå loftsvinduer og synes at underbygge multiforsyningens vision om at ”knytte energierne sammen og skabe fremtidens oplevelser.”

Fremtidens Forsyning IT-chef, Morten Knudsen Jensen, om Smart GridOmstillingen af energisystemet er stadig under overvejelse, men meget tyder på, at Smart Grid vil være den bedste teknologi til at understøtte udviklingen fra fossile brændsler til vedvarende energi og de udfordringer som dette vil medvirke. Der er først nu ved at tegne sig et billede af hvordan et intelligent elnet, der leverer elektricitet ved hjælp af digital teknologi, konkret skal løses i Danmark. Vi følger meget nøje udviklingen på dette område og forsøger at indarbejde mulige konsekvenser af dette i vores IT-systemer så rettidigt som muligt – både rent teknisk og kommercielt, fx i form af nye afregningsformer. Omlægning af nettet kommer inden for nogle år, men ikke lige nu, men der er ingen tvivl om, at Smart Grid bliver diskuteret intenst i øjeblikket.

GIS er meget centralt for os. Vi har data for, hvordan den enkelte hus-stand præcist er forbundet og netværket på fiber er ligeledes registreret i GIS, fortæller Morten Knudsen, IT-chef, EnergiMidt (modelfoto).

Af Sofie Hermansen

Side 24

IT understøtter forretningen i EnergiMidt og fiberbredbånd. Knap 600 medarbejdere, heraf 30 i IT-afdelingen,

forsyner 176.000 kunder fra Limfjorden i nord til Vejle i syd. Især i for-

hold til fiberbredbånd forklarer Morten Knudsen Jensen, at det er cen-

tralt at skabe nye produkter ovenpå fiber, der giver kunderne endnu

mere værdi ud af løsningen.

”Det kan bl.a. være det initiativ vi har i Waoo-regi (samarbejde

mellem EnergiMidt og 14 andre af landets største energiselskaber,

red.), hvor vi samler mange af vores ekstraydelser og lægger ovenpå

som fx tv, telefon og video on demand. Men vi skal også blive ved

med at bygge nye produkter og det er vi som IT-afdeling involveret i.

Vi er bl.a. involveret i, at de produkter, der bliver lavet i Waoo-regi kan

implementeres i vores egen forretning. Vi kigger bl.a. på hvordan vi

kan fakturere kunden og hvordan vi kan få produktet til at fungere i

vores net.”

For at understøtte forretningen i EnergiMidt bedst muligt er IT-af-

delingen organiseret i tre grupper: Infrastruktur og drift, applikations-

ydelser og udvikling. ”En god arbejdsdag er selvfølgelig, når systemer-

ne kører og der ikke er nogen driftsproblemer. Men en god arbejdsdag

er også, når vi får leveret de projekter forretningen har behov for. Det

er ligeså vigtigt for os,” siger Morten Knudsen Jensen.

Med de tre afdelinger afspejles også IT-afdelingens involvering i alt

fra programmering og understøttelse af kunderettede produkter og

applikationer, over drift af virksomhedens mange systemer til projekt-

ledelse og eventuel udvikling i forbindelse med implementering af nye

systemer eller konvertering af eksisterende.

”IT-afdelingen er stort set involveret, hver gang et projekt har et

element af IT i sig. I forbindelse med større IT-projekter laver vi sam-

men med de enkelte forretningsområder business cases, inden vi

overhovedet går i gang. En af mine vigtigste roller i denne proces er

at sikre, at det vi leverer, er det rigtige system eller funktionalitet, i for-

hold til det behov organisationen har, samt at det passer ind i virksom-

hedens langsigtede arkitekturstrategi.”

GIS i IT-arkitekturenEn af de centrale byggeklodser i EnergiMidts fleksible IT-arkitektur er

et geografisk informations system (GIS).

”GIS er meget centralt for os. Det er et stort system. Hele vores

elnet og fibernet er dokumenteret i GIS. Vi har data for, hvordan den

enkelte husstand præcist er forbundet, og netværket på fiber er lige-

ledes registreret i GIS. For at vi kan optimere vores forretning, er det

meget vigtigt, at vi har de her data.”

FiberBredbånd blev implementeret i GIS for fire år siden og for kort

tid siden afsluttedes en konvertering af eldata, der nu alle ligger på

samme GIS-platform.

”Mængden af data, der skulle konverteres i forbindelse med at få

samlet elnettet på samme GIS-platform, var stor. Det var i princippet

data fra oprindeligt tre tidligere virksomheders fusion, der skulle kon-

solideres og konverteres. Desuden er data forædlet, så vi i dag faktisk

står med et langt bedre datagrundlag, end da vi startede,” fortæller

Morten Knudsen Jensen og projektleder, Ivar Hansen, supplerer: ”For

det første har vi fået nogle bedre sammenhængende data. Vi har fået

konverteret alle vores data, fået dem vasket og rettet op sådan at

alle de der uligheder, der har været i data er blevet rettet op. Data er

blevet meget, meget bedre. De er blevet mere konsistente og lettere

at tolke og vi har også fået lettere ved at integrere til GIS i forhold til

vores andre systemer, hvilket vi regner med at få rigtig meget brug for

i fremtiden.”

Mere konkret forventer EnergiMidt, at Projektering, som er den af-

deling der i første omgang får glæde af de forædlede data, vil kunne

løse deres opgaver hurtigere, kan udstille og få udstillet bedre kort –

også i marken – og at de vil kunne arbejde mere fleksibelt.

”Arbejdsgangen omkring projekteringen har været meget ma-

nuel, hvor medarbejdere fra andre afdelinger har været i marken og

tegnet på papir – på meget forskellig måde – hvordan kablerne skal

ligge i jorden. Det kan Projekteringen nu selv gøre. De tager en tablet

- om cloud computingCloud computing er meget interessant på den lange bane. På den korte bane er der stadig ikke mange, der kan tilbyde en platform, som kan understøtte vores behov på vores nuværende forretningskriti-ske platforme. Vi kan fx ikke få understøttet vores ERP (Enterprise Ressource Planning) løsning i skyen endnu. Der er stadigvæk også en række forhold, der kræver lidt bedre afklaring, blandt andet i forbin-delse med sikkerhed. På sigt vil der helt sikkert være nogle spændende og attraktive løsninger, men det er stadig i sin spæde start for os. Vi følger udviklin-gen og vurderer løbende, om det er noget, vi skal tage i anvendelse.

- om mobilitetAlle vores el- og fiberteknikere, der kører ude i landskabet, arbejder med det vi kalder IT-i-biler. De har en computer i bilen, kan arbejde på vores systemer ude fra bilerne og er koblet online til vores systemer. Men det er stadig lidt som et hjemmekontor, så i forhold til mobilitet er vi begyndt at kigge på udvikling af applikationer til smart phones og iPads/Slates samt hvordan disse kan bruges i vores hverdag. Vi har i mange år kunnet få emails ud på telefonerne, men vi vil også gerne begynde at bygge appli-kationer, så man rent faktisk kan arbejde mere aktivt på dem. Det kan fx være tidsregistrering eller GIS applikationer. Til eksternt brug har vi allerede bygget en applikation til iPhone, Android og Windows Phone 7, så kun-derne kan gå ind og se deres fjernaflæste elforbrug. Der er ingen tvivl om at mobile løsninger, både til vores kunder og til intern anvendelse, vil have stor fokus i den nærmeste fremtid.



PC med GIS på og så går de selv rundt og klikker, hvor kablerne skal

være. De kan tegne det hele med det samme og meget præcist og det

kan man så bruge direkte. Det er virkelig en gevinst. Og de kan også

lave styklister – bare sådan! En stykliste er en liste over alle de kompo-

nenter, der skal bruges i de projekter, de har tegnet op, og den bliver

nu genereret automatisk. Så ved de, hvad der skal bestilles i god tid

for, at projektet kan køre. Dét sparer tid. Og det giver også et bedre

datagrundlag og mere præcise beregninger. Der er jo stor prisforskel,

alt efter om du bestiller 150 eller 200 meter kabel,” siger Ivar Hansen.

Visionen for brugen af det forædlede datagrundlag rækker vidt.

”Nu skal vi ud og reklamere lidt for det,” fortæller Ivar, der vil ar-

rangere en visionsdag i EnergiMidt, hvor Informi GIS kommer ud og

fortæller mere om forretningsmuligheder med data. ”Fremadrettet har

vi stor fokus på at anvende GIS data på nye måder end vi gør i dag –

blandt andet i relation til vores kunder i form af nye services, men be-

stemt også internt forhold til at optimere vores forretning,” fortæller

Morten Knudsen Jensen.

Selve projektet med at implementere en ny GIS-platform er forløbet

ved at Informi GIS har lavet det meste af udviklingen, mens Energi-

Midt har lavet integrationer og udvikling af hjemmesideportaler. Som

IT-chef har Morten Knudsen Jensen stort fokus på integrationer og

derigennem automatisering af arbejdsprocesser. Et af de nye projekter,

som også vil være med til at frigøre ressourcer via automatisering, er

udlevering af ledningsoplysninger via internettet, der, når projektet er

afsluttet, vil spare EnergiMidt mange manuelle timer. Tidligere integra-

tioner mellem GIS og de øvrige systemer betyder fx for fiberkunder, at

eksempelvis ændringer af hastighed eller produkter foregår helt auto-

matisk uden involvering af servicemedarbejdere, hvor dette tidligere

var en besværlig manuel procedure.

”Samarbejdet med Informi GIS har fungeret rigtig godt og de er

mere en samarbejdspartner end leverandør. Det er vigtigt at have en

troværdig samarbejdspartner, som man har tillid til. I dagligdagen, når

du arbejder med leverandører, kan der altid være et eller andet, de

kunne gøre bedre. Men når det virkelig brænder på, så får vi testet

om det er mere end bare en leverandør, for så står de her og hjælper

os og gør alt hvad de kan og det er det vigtigste. Ærlighed er meget

Kort om el-konverteringenI 2011 afsluttedes et datakonverteringsprojekt, hvor det gamle system bar præg af, at data var samlet fra flere fusionerede selskaber, som skulle konverteres til en ny platform: ArcGIS. ”Det der gav en ekstra udfordring i dette tilfælde, var, at vi har slået flere selskaber sammen over de sidste mange år, hvilket har betydet, at data, selvom de tidligere var samlet i et system, stadig var registreret på flere forskellige måder i forskellige detaljer. At få dette ryddet op og konsolideret i det nye system har været en stor opgave for os og for Informi GIS,” fortæller Morten Knudsen Jensen.

En anden udfordring var at ændre arbejdsprocesserne og være åbne overfor de muligheder, der kommer med et nyt system. ”Vi vil jo gerne arbejde med standardapplikationer, men når man kommer fra ét system til et nyt, har man mange gange en tendens til at mene alt skal være som i det gamle system. Der er det vigtigt – og det har vi også forsøgt – at tage de processer, som ligger i det nye system. Vi prøver at forstå tankegangen bag det nye system og være åbne. Jeg tror ikke, vi gør noget specielt, andet end fra ledelsens side at sige, at vi gerne vil have, at vi arbejder på den måde systemet kommer med og beder folk om i det mindste at prøve det, før vi begynder at rette i noget.

FordeleEfter en god forsinkelse har Informi GIS nu gennemført datakonverteringen for EnergiMidt. Det giver dels et bedre og mere sammenhængende datagrundlag og dels bedre synergi på tværs af forsyningens forretningsområder. ”Vi registrerer jo både ledninger til fiber og el og hvis man gør det i samme system, så har man kun ét system folk skal lære. Det gør, at det er noget enklere og det gør også, at vi måske kan bruge de samme folk til at løse nogle af de samme opgaver. Det vil helt sikkert kunne frigive nogle ressourcer til at lave noget andet i stedet for.”

Kort om FiberBredbånd-implementeringen I 2007 blev FiberBredbånd implementeret på ArcGIS platformen med Informi GIS som leverandør og samarbejdspartner. En af udfordringerne var, at EnergiMidt skulle udrulle FiberBredbånd samtidig med, at de investerede i den nye GIS-platform. Derfor havde de svært ved at definere 100%, hvad de havde brug for og hvad det fremtidige system skulle kunne, selvom de selvfølgelig kendte en del til FiberBredbånd. Det var vigtigt for dem, at systemet var tilpas fleksibelt, så det kunne udvikles i retning af deres specifikke behov.

vigtigt for os. Vi vil hellere vide, hvis der er programmeret forkert eller

gjort noget galt, så skal vi også nok hjælpe med at få det rettet eller

kaste de ressourcer i, der er nødvendige, men hvis man begynder at

fortælle nogle historier, som ikke er helt rigtige, så har man en meget

kort levetid hos EnergiMidt.

Det mangeårige samarbejde mellem Informi GIS og EnergiMidt bæ-

rer præg af, at der har været en god kemi mellem kunde og leveran-

dør, samt at det er lykkedes at gennemføre nogle gode projekter sam-

men. Umiddelbart tror jeg også Informi GIS har haft rigtig god gavn af

EnergiMidt som en reference og jeg tror begge selskaber giver meget i

samarbejdets ånd,” siger Morten Knudsen Jensen.

EnergiMidts kunder kan downloade en applikation til deres iPhone, så

de kan fjernaflæse deres el.

Side 26

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

6.-7. April Digitalisér 2011. Musikhuset i Århus. Informi GIS er medarrangør af Videnskabsministeriets tilbagevendende digitaliseringskonference, der

samler 1000 offentlige og private deltagere i digitaliseringen af Danmark. Konferencen henvender sig til forvaltnings- og

it-chefer, projektledere, forretnings- og it-arkitekter og udviklere i det offentlige og til private leverandører i alle størrelser.

Deltagerne vil arbejde for at finde en samlet retning for at bevare IT-danmarks position i den globale elite. Informi GIS vil blandt

andet vise, hvordan geografiske informations systemer med fordel kan bruges til at indsamle viden og gøre data tilgængelig

for mange forskellige interessenter, som der bliver lagt op til i hele Government 2.0-målsætningerne om borgerinddragelse,

gennemskuelighed og styrket politisk beslutningstagen.

6.-9. April Transport 2011MesseCenter Herning. Transport 2011 er Danmarks største transportmesse, hvor aktører indenfor faget står klar med den nyeste

viden indenfor transportløsninger. Informi GIS er blandt de førende indenfor transport- og ruteoptimering og vil præsentere

løsninger, der henvender sig til de mindre firmaer med fem biler, til de mellemstore med 50 biler og til de helt store med 500

køretøjer eller mere. Det er med andre ord en bred vifte af systemer til flådestyring, der vil blive præsenteret.

26.-27. Maj Danva ÅrsmødeRadisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Informi GIS er leverandør af løsninger til vand- og kloakforsyninger. IG DANVAND og IG

DANDAS er brugervenlige løsninger til at registrere, dokumentere og vedligeholde informationer om vandforsyningssystemet og

spildevandsnettet. Det er standardapplikationer til DANVA’s datamodel og det er sikkert og simpelt at integrere informationer om

vandforsynings- og afløbssystemet med andre GIS data i organisationen.

Marts1.-3. marts ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet, Charlottenlund

8.-9. marts Nyheder i ArcGIS Desktop 10 – “What's new in ArcGIS Desktop 10”, Charlottenlund

8.-9. marts ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse, Kolding

10. marts ArcGIS ModelBuilder-workshop, Kolding

15.-16. marts Working with 3D GIS using ArcGIS Desktop Extensions, Charlottenlund

22.-23. marts ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS, Kolding

29.-30. marts ArcGIS Server Enterprise Configurations and Tuning for SQL Server, Charlottenlund

April5.-6. april Nyheder i ArcGIS Desktop 10 – ”What's new in ArcGIS Desktop 10”, Kolding

5.-6. april Introduktion til ArcGIS Server, Charlottenlund

12.-13. april Web-GIS: “Creating Effective Web Applications Using ArcGIS Server”, Kolding

14. april Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Kolding

26.-27. april ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse, Charlottenlund

27.-28. april Introduktion til Network Engineer – del 1, Kolding

28. april ArcGIS ModelBuilder-workshop, Charlottenlund

Maj4.-5. maj Introduktion til Network Engineer – del 2, Kolding

10.-12. maj ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet, Kolding

16.-18. maj Introduction to Geoprocessing Scripts using Python, Kolding

17.-18. maj ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS, Charlottenlund

24.-26. maj Building geodatabases (ArcGIS 10), Kolding

24.-26. maj GIS-analyse: ”Performing analysis with ArcGIS Desktop”, Charlottenlund

Juni7.-8. juni ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS, Kolding

7.-9. juni ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet, Charlottenlund

15.-17. juni ArcGIS Server Web Administration using Microsoft.NET, Charlottenlund

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

Kursuskalender

AktivitetskalenderSeminarer – Informi GIS holder i maj måned en række seminarer. Hold dig opdateret på www.informi.dk og send en mail til [email protected], hvis du vi være sikker på at få en invitation, hver gang der er et seminar, der kunne være interessant for dig.


INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

Esri’s internationale brugerkonference er hvert år samlingspunkt for GIS brugere fra hele verden.

Informi GIS og en række af vores kunder deltager hvert år på konferencen, der byder på mange faglige og sociale arrangementer som MapGallery, sessioner, brugerhistorier og gallafest.

Betal kun hotel og rejseDe mange sessioner, workshops og produktop-dateringer har en anslået værdi af ca. 30.000 kr. Med bruger-klubmøderne – for regioner og industrier – samt mulighed for at netværke med tusindvis af udstillere, produkt-specialister og andre brugere, kan værdien nemt blive større for alle, der arbejder med GIS. De fleste kunder, der har en servicekontrakt hos Informi GIS vil allerede have op til to gratis registreringer.

Konferencen afholdes d. 11.-15. juli 2011, San Diego, USA.

Netværk med 13.000 af dine GIS kolleger

De nyeste teknologitrends, bedste business cases og præsentationer, sessioner og demonstrationer

Kontakt din account manager på tlf.: 39 96 59 00

gis i aktion 2011 q1

Documents