going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

1. IndledningDenne artikel omhandler en omfattende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse.

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem Beierholm og FSR.Undersøgelsen bygger videre på en tidligere, lignende undersøgelse

af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt ud-valgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Denne undersøgelse og resultaterne heraf blev omtalt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, 2009 (Bisgaard og Seehausen, 2009).

Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvaren-de, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerer som kontrolgruppe.

Det overordnede formål med den nye undersøgelse er således dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkursramte sel-skaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.

Af partner, statsaut. revisor, Anders Bisgaard, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og formand for FSR’s Revisionstekniske Udvalg1 og seniorkon-sulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juri-disk Institut, Aalborg Universitet

Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 201228 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

29Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelseRevision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012

30 Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 knyttes der gene-relle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. I afsnit 3 og 4 omtales den nye undersøgelse og resultaterne heraf. I afsnit 5 afsluttes artikler med de overordnede resultater af den nye undersøgelse.

I næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen bringes der en uddybende artikel, der dels sammenholder resultaterne af den nye undersøgelse med andre undersøgelser fra f.eks. Erhvervsstyrelsen og FSR, dels perspektiverer resultaterne af den nye undersøgelse i forhold til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern – både nu og i fremtiden.

2. Ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern

I det følgende knyttes der generelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. Først omtales ledelsens an-svar og dernæst revisors ansvar.2

2.1. Ledelsens ansvar

Det fremgår af ÅRL § 13, stk. 1, nr. 4, at årsrapporten skal udarbejdes efter den grundlæggende forudsætning, at driften af en aktivitet for-modes at fortsætte medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Hvis en aktivitet afvikles, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.

Det fremgår tilsvarende af RV 1 om årsrapporten, dens formål og indhold, at ledelsen ved udarbejdelsen af årsrapporten skal foretage en bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 44. Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, dvs. med fortsat drift for øje, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virk-somheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget realistisk alternativ hertil. Dette fremgår og-så af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1, samt IAS 1, jf. afsnit 25, og IFRS for SMV, jf. afsnit 3.8.3

Det fremgår desuden af RV 1, at der ved bedømmelse af, hvor-vidt årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis, skal tages hensyn til alle givne oplysninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste – men ikke begrænset til – 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit 46. Dette fremgår også af regnskabsvejlednin-gen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1, samt IAS 1, jf. afsnit 26, og IFRS for SMV, jf. afsnit 3.9.

Dvs., at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern. Dette gælder både efter ÅRL – som fortolket i RV 1 og regnskabsvej-ledningen for mindre virksomheder – samt efter IFRS.

2.2. Revisors ansvar

I det følgende omtales først revisors vurdering af going concern og dernæst revisors rapportering herom.

2.2.1. Revisors vurdering af going concern

Det fremgår af ISA 570 om fortsat drift, at revisors ansvar er at:• Opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens an-

vendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, og at

• Konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed, jf. afsnit 6.

Det fremgår desuden af denne standard, at revisor ved sin stilling-tagen til ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften skal dække den samme periode, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin vurdering som krævet i den relevante regnskabsmæs-sige begrebsramme, jf. afsnit 13.4 Hvis ledelsens vurdering af virksom-hedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode ledelsen om at forlænge vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balanceda-gen.

Dvs., at den tidshorisont, der skal anvendes i forbindelse med revi-sors vurdering af going concern, skal være den samme som den tids-horisont, der anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern, og at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måne-der fra balancedagen i forbindelse med ledelsens og dermed revisors vurdering af going concern.

31Revision & Regnskabsvæsen nr. 12 · 2012 Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

2.2.2. Revisors rapportering om going concern

Tabel 1 indeholder en oversigt over revisors rapportering om going concern.5

TabeL 1: RevIsoRs RappoRTeRIng om goIng conceRn

væsentlig usikkerhed om fortsat drift

omtale af usikkerhed i årsregnskabet

Tilstrækkelig Utilstrækkelig

Going concern valgt som regn-

skabsprincip

Relevant valg (enig med ledelsen)

supplerende oplysninger vedrørende

forhold i regn-skabet

Konklusion uden forbehold

Forbehold for manglende oplysninger

Konklusion med forbehold eller afkræften-de konklusion

Ikke relevant valg

(uenig med ledelsen)

Forbehold for fortsat drift

Afkræftende konklusion

Forbehold for fortsat drift

og forbehold for manglende

oplysninger


Going concern ikke valgt

som regnskabs-princip1

Relevant valg (enig med ledelsen)

supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet


1 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor

er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situa-

tion næppe vil kunne forekomme i praksis.

Det fremgår af denne tabel, at revisor – i relation til going concern – skal tage forbehold i følgende situationer:• Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er

enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fort-sat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion, jf. ISA 570, afsnit 20, A23 og A24, jf. generelt også ISA 705 om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 7, litra a og afsnit 8 samt erklæringsbekendtgørel-sens § 6, stk. 16

• Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion,

jf. ISA 570, afsnit 21 og A26 samt erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 4, jf. generelt også ISA 705, afsnit 8 og erklæringsbe-kendtgørelsens § 6, stk. 1. Hvis usikkerheden vedrørende fortsat drift heller ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, skal revisor som nævnt også tage forbehold for de manglende oplysninger. Der er i denne situation i princippet tale om to særskilte forbehold, men i praksis kan de to forbehold fint sammenskrives til ét samlet forbehold.

Det fremgår desuden af tabellen, at revisor – i relation til going con-cern – skal give supplerende oplysninger i følgende situationer:• Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er

enig med ledelsen i dette valg, og usikkerheden vedrørende fortsat drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, jf. ISA 570, afsnit 19 og A21, jf. generelt også ISA 706 om supplerende oplysninger vedrø-rende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrø-rende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1

• Hvis going concern ikke er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, jf. ISA 570, afsnit A26, jf. generelt også ISA 706, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 17

• De supplerende oplysninger skal i begge situationer gives under overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn-skabet”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4.

2.2.3. Hvad med review og assistance?

Hvis revisor udfører review – også kaldet gennemgang – i stedet for revision, finder ISRE 2400 DK om review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisors ansvar i re-lation til going concern er i denne situation i princippet det samme som ved revision – både for så vidt angår revisors vurdering af going concern, og for så vidt angår revisors rapportering om going concern. Revisors skal således – i relation til going concern – tage forbehold og give supplerende oplysninger i de samme situationer, som er omtalt ovenfor, jf. ISRE 2400 DK, afsnit 27 og 27a samt erklæringsbekendtgø-relsens § 10, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, og § 11, stk. 1.8 9

Hvis revisor i stedet udfører regnskabsmæssig assistance, finder ISRS 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisor har i denne situa-tion i princippet intet ansvar i relation til going concern – hverken i relation til vurdering eller rapportering. Revisor kan således hverken tage forbehold eller give supplerende oplysninger i en assistanceer-klæring. Det fremgår imidlertid af ISRS 4410 DK, at hvis revisor bliver opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal revisor forsøge at blive enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser, jf. afsnit 16. Hvis ikke sådanne rettelser eller tilføjelser bliver foretaget i de regnskabsmæssige oplysninger, skal revisor trække sig fra opgaven. Al-


ternativet til et forbehold er således, at revisor trækker sig fra opgaven og dermed ikke afgiver nogen erklæring.10

2.2.4. sammenfatning af revisors ansvar

Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going concern omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udfald af begivenheder eller forhold, jf. ISA 570, afsnit 5.11 Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærk-som på følgende:• Graden af usikkerhed i forbindelse med udfaldet af en begivenhed

eller et forhold stiger betydeligt, desto længere i fremtiden en begi-venhed, et forhold eller udfaldet finder sted

• Enhver vurdering om fremtiden, herunder revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket – for så vidt angår revisors vurdering af going concern – vil sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen)

• Efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsi-stente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at revisor kun skal ind-drage historiske forhold i forbindelse med vurderingen af going con-cern, idet der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med denne vurdering. Denne tidsho-risont rækker væsentligt ud over tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen, hvilket indebærer, at revisor også skal inddrage forventede fremtidige forhold i forbindelse med vurderingen af going concern.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift derfor ikke kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fort-sætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7. Dette burde være indlysende, idet en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke kan ud-stedes af nogen – hverken revisor eller andre. Nogle regnskabsbrugere har imidlertid en uberettiget forventning om, at manglende henvis-ning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette er naturligvis uhel-digt, idet det medvirker til at skabe og opretholde en forventnings-kløft mellem regnskabsbrugerne og den ydelse, som revisor leverer.12

3. Den nye undersøgelse

I det følgende omtales først indsamlingen af de data, som undersøgel-sen er baseret på, og selve gennemførelsen af undersøgelsen, dernæst

den samlede population af konkursramte selskaber og til sidst de to stikprøver – dels stikprøven af konkursramte selskaber, dels kontrol-gruppen af ikke-konkursramte selskaber.

3.1. Dataindsamlingen og gennemførelsen af undersøgelsen

Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og selve gennemførelsen af undersøgelsen er beskrevet i boks 1.

boks 1: DaTaInDsamLIng og gennemFøReLse aF unDeRsøgeL-sen

Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, er foregået på følgende måde:• Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber, herunder både

aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011. Denne liste omfatter alle selskaber, om hvilke der i Statstidende er givet med-delelse om konkursdekret i 2011. Listen omfatter dog ikke færøske og grønlandske selskaber

• 500 af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er tilfældigt ud-valgt til stikprøven af konkursramte selskaber. Dette svarer til 14 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011. Selskaber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøven

• Datoen for konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, er fremskaffet via Statstidende. Selska-ber, hvor datoen for konkursdekretet ikke er oplyst, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøve

• Ud over stikprøven af konkursramte selskaber er der som kontrol-gruppe også tilfældigt udvalgt 500 selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs1

• De seneste årsrapporter for de selskaber, der indgår i de to stikprø-ver, er fremskaffet via NN Markedsdata.

Undersøgelsen er gennemført på følgende måde:• Undersøgelsen er baseret på en gennemlæsning af de seneste års-

rapporter og erklæringer for samtlige de selskaber, der indgår i de to stikprøver

• De data, som undersøgelsen er baseret på, er samlet i en database.

1 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende er

gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under konkurs-

behandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse.


TabeL 2: sammensæTnIngen aF Den samLeDe popuLaTIon aF konkuRsRamTe seLskabeR – Den nye unDeRsøgeLse sammen-HoLDT meD unDeRsøgeLsen FRa 2009

konkursramte selskaber1

2008 og 1. kvartal 2009

2011 ændring2

Selskaber i alt:• Aktieselskaber• Anpartsselskaber

4.282 (100 %)761 (18 %)

3.523 (82 %)

4.403 (100 %)711 (16 %)

3.692 (84 %)

+ 28 %+ 17 %+ 31 %

Selskaber med årsrap-port i alt:• Aktieselskaber• Anpartsselskaber

3.167 (100 %)

674 (21 %)2.293 (79 %)

3.529 (100 %)

648 (18 %)2.881 (82 %)

+ 39 %

+ 20 %+ 57 %

Selskaber uden årsrap-port i alt:• Aktieselskaber• Anpartsselskaber

1.117 (100 %)

87 (8 %)1.030 (92 %)

874 (100 %)

63 (7 %)811 (93 %)

-2 %

-9 % -2 %

1 Tallene er ekskl. færøske og grønlandske selskaber.

2 Denne kolonne viser ændringen fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011, hvor 2008

og 1. kvartal 2009 er omregnet til 12 måneder.

3.2. Den samlede population – konkursramte selskaber

Undersøgelsen omfatter som tidligere nævnt de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de sel-skaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der gået konkurs i 2011.

Tabel 2 viser sammensætningen af den samlede population, der be-står af alle aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011. Sam-mensætningen af den samlede population fra undersøgelsen fra 2009, der bestod af alle aktie- og anpartsselskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, er medtaget til sammenligning.

FIguR 1: eRkLæReDe konkuRseR (båDe vIRksomHeDskonkuRseR og peRsonLIge konkuRseR) – januaR 2008-okTobeR 2012


Det fremgår af denne tabel, at der er 4.403 selskaber, der er gået kon-kurs i 2011. Dette kan sammenlignes med 2008 og 1. kvartal 2009, hvor der var 4.282 selskaber, der gik konkurs. Dette svarer – hvis 2008 og 1. kvartal 2009 omregnes til 12 måneder – til en stigning på 28 %. Det er således væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i 2011, sammenlignet med 2008 og 1. kvartal 2009. Denne stigning er især trukket af anpartsselskaber, hvor 31 % flere selskaber er gået konkurs, men også af anpartsselskaber, hvor 17 % flere selskaber er gået kon-kurs. Stigningen er desuden udelukkende trukket af selskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, hvor 39 % flere selskaber er gået konkurs, hvorimod 2 % færre selskaber, der ikke har nået at aflægge en ene-ste årsrapport, er gået konkurs. Stigningen er således især trukket af anpartsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, hvor hele 57 % flere selskaber er gået konkurs, hvorimod 9 % færre aktieselskaber, der ikke har nået at aflægge mindst én årsrapport, er gået konkurs.

Det fremgår desuden af tabellen, at 16 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er aktieselskaber, og at 84 % af disse selskaber således er anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til 2008 og 1. kvartal 2009, hvor 18 % af de selskaber, der gik konkurs, var aktieselskaber, og 82 % af disse selskaber således var anpartsselskaber.

Det fremgår endvidere af tabellen, at 80 % (3.529 af 4.403) af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har aflagt mindst én årsrapport, og at 20 % (874 af 4.403) af disse selskaber således ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Dette kan sammenlignes med 2008 og 1. kvartal 2009, hvor 74 % (3.167 af 4.282) af de selskaber, der gik konkurs, havde aflagt mindst én årsrapport, og 26 % (1.117 af 4.282) af disse selskaber således ikke havde nået at aflægge én eneste årsrap-port. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, generelt er ældre end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

Det fremgår endelig af tabellen, at der er relativt flere aktie- end an-partsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, og at der således er relativt færre aktie- end anpartsselskaber, der ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Det fremgår således af tabellen, dels at 18 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011 og har aflagt mindst én års-rapport, er aktieselskaber, og at 82 % af de disse selskaber således er anpartsselskaber, dels at blot 7 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011 og ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport, er aktieselska-ber, mens hele 93 % af disse selskaber er anpartsselskaber. Dette viser, at aktieselskaber generelt lever længere end anpartsselskaber, hvilket tyder på, at de sikkerhedsforanstaltninger, der findes i aktieselskaber, men ikke i anpartsselskaber, herunder den højere minimumskapital og det forhold, at der i aktieselskaber skal være en bestyrelse eller et til-synsråd, hvorimod dette ikke er påkrævet i anpartsselskaber, virker efter hensigten, idet der alt andet lige er større sandsynlighed for, at aktie- end anpartsselskaber når at aflægge mindst én årsrapport.13

Der er som nævnt væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i 2011, sammenlignet med 2008 og 1. kvartal 2009. Dette fremgår også af figur 1, der viser udviklingen i antallet af erklærede konkurser

i perioden januar 2008-oktober 2012.14 Det er vigtigt at være op-mærksom på, at denne figur både omfatter virksomhedskonkurser, herunder selskabskonkurser, og personlige konkurser. Både under-søgelsen fra 2009 og den nye undersøgelse omfatter derimod alene selskabskonkurser.

3.3. Stikprøverne – konkursramte selskaber og kontrolgruppen

Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter undersøgelsen som tidligere nævnt også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stik-prøve fungerer som kontrolgruppe15

Tabel 3 viser sammensætningen af de to stikprøver – dels stikprøven af konkursramte selskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. Sammensætningen af stikprøven af konkursramte selskaber fra undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

TabeL 3: sammensæTnIngen aF sTIkpRøven aF konkuRsRam-Te seLskabeR og konTRoLgRuppen aF Ikke-konkuRsRamTe seLskabeR – Den nye unDeRsøgeLse sammenHoLDT meD un-DeRsøgeLsen FRa 2009

konkursramte

selskaber 2008 og 1.

kvartal 2009

konkurs-ramte

selskaber 2011

Ikke-kon-kursramte selskaber

2011 (kon-trolgruppe)

Stikprøve 25 % af 3.167

14 % af 3.529

–

Selskaber med årsrap-port:• Aktieselskaber• Anpartsselskaber

788 (100 %)168 (21 %)620 (79 %)

500 (100 %)88 (18 %)

412 (82 %)

500 (100 %)101 (20 %)399 (80 %)

Det fremgår af denne tabel, at stikprøven af konkursramte selskaber består af 500 selskaber svarende til 14 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011. Denne stikprøve er lidt mindre end stikprøven af kon-kursramte selskaber fra undersøgelsen fra 2009, der bestod af 788 sel-skaber svarende til 25 % af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Der er dog stadig tale om en ganske stor stikprøve, der sagtens kan anvendes til at generalisere fra stikprøven til den samlede population.

Det fremgår desuden af tabellen, at kontrolgruppen af ikke-konkurs-ramte selskaber består af 500 selskaber, der ikke er gået konkurs. Sam-menlagt er der således udvalgt 500 selskaber – 500 konkursramte og 500 ikke-konkursramte.


Det fremgår endelig af tabellen, at 18 % af selskaberne i stikprøven af konkursramte selskaber er aktieselskaber, og at 82 % af disse sel-skaber således af anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til dels den samlede population af konkursramte selskaber, hvor 16 % af selska-berne som tidligere nævnt er aktieselskaber, og 84 % af selskaberne således er anpartsselskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, hvor 20 % af selskaberne er aktieselskaber, og 80 % af sel-skaberne således er anpartsselskaber. Dette viser, at der relativt set ikke er væsentligt flere aktie- end anpartsselskaber, der går konkurs.

4. Resultaterne af den nye undersøgelse

I det følgende omtales resultaterne af den nye undersøgelse opdelt på følgende områder:• Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og dato for

afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.1)• Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport (afsnit 4.2)• Erklæring på seneste årsrapport (afsnit 4.3)• Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport:

• Forbehold og supplerende oplysninger generelt (afsnit 4.4.1)• Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og andet end

going concern (afsnit 4.4.2)• Supplerende vedrørende henholdsvis going concern og andet

end going concern (afsnit 4.4.3)• Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going con-

cern samlet set (afsnit 4.4.4)

• Supplerende oplysning om ledelsesansvar – kapitaltab (afsnit 4.4.5)

• Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ”kapitalejerlån” (afsnit 4.4.6)

• Revisors konklusion (afsnit 4.4.7)• Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende

årsrapporten (afsnit 4.4.8)• Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i

seneste årsrapport – antal måneder fra balancedato til dato for afsi-gelse af konkursdekret (afsnit 4.5)

• Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport – udvalgte regnskabsposter m.v. (afsnit 4.6).

4.1. Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og dato for afsigelse af konkursdekret

Figur 2 viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste års-rapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber.

Det fremgår af denne figur, at der i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet.16 Der går gennemsnitligt 534 dage fra balanceda-toen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekret. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 25

FIguR 2: anTaL måneDeR FRa baLanceDaTo I senesTe åRsRappoRT TIL DaTo FoR aFsIgeLse aF konkuRsDekReT1

1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage.


% af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der i 75 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 515 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balance-datoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

Det fremgår desuden af figuren, at der i 68 % af tilfældene går mel-lem 1 og 2 år fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette tyder på, at aflæggelsen af årsrap-porten, der skal foregå i denne periode, hvis indsendelsesfristen skal overholdes, giver anledning til refleksion for ledelsen og overvejelser om mulige tiltag for at sikre selskabets fortsatte drift.

Den nye undersøgelse viser endvidere følgende:• Der går gennemsnitligt 389 dage fra datoen for den seneste årsrap-

port, dvs. ledelsespåtegningen, til datoen for afsigelse af konkurs-dekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der gennemsnitligt gik 364 dage fra datoen for den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter datoen for den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Dette hænger naturligt sammen med, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balance-datoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

• Der går gennemsnitligt 146 dage – svarende til næsten 5 måneder – fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for selve årsrapporten.17 Dette svarer næsten fuldstændigt til undersøgelsen fra 2009, hvor der gennemsnitligt gik 147 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for selve årsrapporten. Der er således intet, der tyder på, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har aflagt årsrapport hverken senere eller tidligere end de selskaber, der gik konkurs 2008 og 1. kvartal 2009.

Den nye undersøgelse viser imidlertid også, at der – for så vidt an-går de selskaber, der indgår i kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber – gennemsnitligt går 115 dage – svarende til næsten 4 måneder – fra balancedatoen i årsrapporten til datoen for selve årsrapporten. Dette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligt aflægger årsrapport senere end ikke-konkursramte selskaber. Dette skyldes formentlig, at ledelsen i konkursramte selskaber – og revisor for sådanne selskaber – ønsker at ”trække” aflæggelsen af årsrappor-ten – og afslutningen af revisionen af årsregnskabet – så længe som muligt for at have bedre overblik over selskabets finansielle stilling og fremtidsudsigter.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• I 21 % af tilfældene går der mindre end 12 måneder fra balanceda-

toen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde-kretet. I 79 % af tilfældene går der således mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet

• De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009

• Konkursramte selskaber aflægger gennemsnitligt årsrapport senere end ikke-konkursramte selskaber.

4.2. Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport

Tabel 4 viser udvalgte regnskabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.18

TabeL 4: uDvaLgTe RegnskabsposTeR m.v. I senesTe åRsRappoRT

konkursramte selskaber 2011

Ikke-konkursram-te selskaber 2011 (kontrolgruppe)

Selskabskapital (gennemsnit) 727.000 kr. 871.000 kr.

Egenkapital:GennemsnitPositivNegativNul

-825.000 kr.48 %52 %0 %

19,6 mio. kr.84 %16 %0 %

Kapitaltab (SL § 119):Ikke kapitaltabKapitaltab

39 %61 %

79 %21 %

Balancesum (gennemsnit) 8,5 mio. kr. 46,6 mio. kr.

Egenkapital/balancesum (soliditet)

-10 % 42 %

Årets resultat (nettoresultat efter skat):GennemsnitPositivNegativNul

-3,7 mio. kr.24 %73 %3 %

1,3 mio. kr.57 %41 %1 %

Det fremgår af denne tabel, at de konkursramte selskaber gennemsnit-ligt har en selskabskapital på 727.000 kr., mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har en selskabskapital på 871.000 kr. Dette tyder på, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber.


Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gen-nemsnitligt har en negativ egenkapital af omtrent samme størrelse som selskabskapitalen (-825.000 kr.), mens de ikke-konkursramte sel-skaber gennemsnitligt har en væsentlig, positiv egenkapital (19,6 mio. kr.). For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 48 % af selska-berne en positiv egenkapital, mens 52 % af selskaberne har en negativ egenkapital. For så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber, har 84 % af selskaberne en positiv egenkapital, mens 16 % af selskaberne har en negativ egenkapital.

Det fremgår af SL § 119, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, dvs. selskabska-pitalen, eller mindre end 62.500 kr. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, her-under selskabets opløsning.

Selskabet befinder sig således i en kapitaltabssituation, hvis egenka-pitalen:• Udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, eller• Udgør mindre end 62.500 kr.

Det fremgår af tabellen, dels at 39 % af de konkursramte selskaber ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selska-ber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikke-kon-kursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens 21 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. Dette viser, at væsentligt flere konkursramte end ikke-konkursramte selskaber – ikke overraskende – befinder sig en kapitaltabssituation. Det viser desuden, at en relativt stor andel af de konkursramte selskaber (39 %) pr. balan-cedatoen ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvilket – sammen-holdt med det forhold, at en endnu større andel af de konkursramte selskaber (48 %) pr. balancedatoen har en positiv egenkapital – tyder på, at der efter balancedatoen og evt. også efter aflæggelsen af års-rapporten – og afslutningen af revisionen af årsregnskabet – kan være indtruffet en eller flere uforudsete hændelser, der har forrykket selska-bets finansielle stilling væsentligt. Det viser endelig, at en relativt stor andel af de ikke-konkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapi-taltabssituation. Dette tyder på, at det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator.

Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gen-nemsnitligt har en balancesum på 8,5 mio. kr., mens de ikke-konkurs-ramte selskaber gennemsnitligt har en balancesum på 46,6 mio. kr. Dette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber, hvilket som nævnt også antydes af det forhold, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en mindre selskabskapital end de ikke-konkursramte selskaber.

Det fremgår endvidere af tabellen, at de konkursramte selskaber

gennemsnitligt har en soliditet – målt som egenkapitalen i % af ba-lancesummen – på -10 %, mens de ikke-konkursramte selskaber gen-nemsnitligt har en soliditet på 42 %.

Det fremgår endelig af tabellen, at de konkursramte selskaber gen-nemsnitligt har realiseret et resultat på -3,7 mio. kr., mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har realiseret et resultat på 1,3 mio. kr. For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 24 % af selskaberne realiseret et positivt resultat, mens 73 % af selskaberne har realiseret et negativt resultat. For så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber, har 57 % af selskaberne realiseret et positiv resultat, mens 41 % af selskaberne har realiseret et negativt resultat. Denne relativt store andel af ikke-konkursramte selskaber, der har realiseret et ne-gativt resultat, tyder på, at det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Det samme kan som nævnt siges om det forhold, at et selskab befinder sig i en kapi-taltabssituation, hvor 21 % af de ikke-konkursramte selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, og – i mindre grad og sammenhængende hermed – det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, hvor 16 % af de ikke-konkursramte selskaber har en negativ egenkapital.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Konkursramte selskaber er gennemsnitligt mindre end ikke-konkurs-

ramte selskaber• Det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, og – sammen-

hængende hermed – det forhold, at et selskab befinder sig i en kapi-taltabssituation, er naturligvis indikatorer for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke afgørende indikatorer. Det samme kan siges om det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat.

4.3. Erklæring på seneste årsrapport

Tabel 5 viser, hvilken erklæring revisor har afgivet på den seneste årsrap-port for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursram-te selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De til-svarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

TabeL 5: eRkLæRIng på senesTe åRsRappoRT


og 1. kvartal 2009


Ikke-konkurs-ramte selska-

ber 2011 (kon-trolgruppe)

Revisionspåteg-ning

98 % 90 % 91 %

Reviewerklæring 1 % 2 % 2 %

Assistanceer-klæring 1 %

2 % 1 %

Ingen erklæring 6 % 6 %


Det fremgår af denne tabel, at for ca. 90 % af både de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber har revisor afgivet en revisionspå-tegning på den seneste årsrapport. For ca. 10 % af både de konkurs-ramte og de ikke-konkursramte selskaber er den seneste årsrapport således forsynet med enten en review- eller assistanceerklæring eller slet ikke nogen revisorerklæring. Dette kan sammenlignes med under-søgelsen fra 2009, hvor revisor for 98 % af de konkursramte selskaber havde afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. Dette viser, at andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget – i hvert fald blandt de konkursramte selskaber. Der er dog – noget overrasken-de – intet, der tyder på, at konkursramte selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælger revision.

I det følgende fokuseres der på revisionspåtegninger og reviewerklæ-ringer. Selskaber, hvor revisor har afgivet en assistanceerklæring på den seneste årsrapport, og selskaber, hvor der slet ikke er afgivet nogen revisorerklæring på den seneste årsrapport, holdes således udenfor. Dette skyldes, at både revisionspåtegninger og reviewerklæringer er erklæringer med sikkerhed, hvilket gør det muligt at analysere på, både hvilke forbehold revisor har taget, og hvilke supplerende oplysninger revisor har givet. Det er i den forbindelse uden betydning, at en revisi-

onspåtegning er en erklæring med høj grad af sikkerhed, hvorimod en reviewerklæring er en erklæring med begrænset sikkerhed. Assistanceer-klæringer er derimod erklæringer uden sikkerhed og indeholder derfor pr. definition hverken forbehold eller supplerende oplysninger.

Figur 3 viser antallet af måneder fra datoen for revisionspåtegnin-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber.

Det fremgår af denne figur, at der i 45 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewer-klæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af kon-kursdekretet, og at der således i 55 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Der går gennemsnitligt 386 dage fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsi-gelse af konkursdekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 51 % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der

FIguR 3: anTaL måneDeR FRa DaTo FoR RevIsIonspåTegnIng eLLeR RevIeweRkLæRIng på senesTe åRsRappoRT TIL DaTo FoR aFsIgeLse aF konkuRsDekReT1


1% 1%4% 2% 3%

5% 5% 5% 4% 4% 5%7%

45%

50%

4%1%

55%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

<1 m

åned

1-2

mån

eder

2-3

mån

eder

3-4

mån

eder

4-5

mån

eder

5-6

mån

eder

6-7

mån

eder

7-8

mån

eder

8-9

mån

eder

9-10

mån

eder

10-1

1 m

åned

er

11-1

2 m

åned

er

<1 å

r i a

lt

1-2

år

2-3

år

3-4

år

>= 1

år i

alt


i 49 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra datoen for revisions-påtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til da-toen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 368 dage fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnit-ligt er gået konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Dette hænger naturligt sammen med, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som tidligere nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter både balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for selve årsrapporten, dvs. ledelses-påtegningen, end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der som tidligere nævnt skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balance-dagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern. Tids-horisonten for revisors vurdering af going concern beregnes således med udgangspunkt i balancedagen og ikke tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller reviewerklæringen. Revisors

endelige vurdering af going concern skal dog naturligvis først foreta-ges på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller reviewerklæringen.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget – i hvert fald

blandt de konkursramte selskaber• Der er – noget overraskende – intet der tyder på, at konkursramte

selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælger revision

• For så vidt angår de konkursramte selskaber, går der i 45 % af tilfæl-dene mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen el-ler reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigel-se af konkursdekretet. I 55 % af tilfældene går der således mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet

• De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gået konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller review-erklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

FIguR 4: FoRbeHoLD og/eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRs-RappoRT (1)

40%

26%

72%

10%

9%

2%

36%

40%

18%

15%17%

2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009

Konkursramte selskaber 2011

Kontrolgruppe 2011

Både forbehold og supplerende oplysninger

Kun supplerende oplysninger

Kun forbehold

Hverken forbehold eller supplerende oplysninger ("blank")


4.4. Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport

4.4.1. Forbehold og supplerende oplysninger generelt

Figur 4 og 5 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold og/eller givet supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklærin-gen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholds-vis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer omfatter forbehold og supplerende oplysninger generelt og ikke kun forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern. I de efterføl-gende afsnit sondres der derimod mellem forbehold og supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern.

Det fremgår af figur 4, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 10 % af tilfældene kun har taget forbehold, at revisor i 43 % af tilfældene kun har givet supplerende oplysninger, at revisor i 19 % af tilfældene både har taget forbehold og givet supplerende oplysninger, og at revisor således i 28 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette kan sammen-lignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 10 % af tilfældene kun havde taget forbehold, i 36 % af tilfældene kun havde givet sup-

plerende oplysninger, i 15 % af tilfældene både havde taget forbehold og givet supplerende oplysninger og således i 15 % af tilfældene hver-ken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod antallet af forbehold umiddelbart synes at være uændret.

Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene kun havde taget forbehold, at revisor i 19 % af tilfældene kun have givet supplerende oplysninger, at revisor i blot 2 % af tilfældene både have taget forbe-hold og givet supplerende oplysninger, og at revisor således i hele 77 % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller review-erklæring. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom revisor langt oftere giver supplerende oplysninger.

Det fremgår af figur 5, at, at revisor – for så vidt angår de konkurs-ramte selskaber – i 29 % af tilfældene har taget forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 62 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger (og evt. taget forbehold). Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 24 % af

FIguR 5: FoRbeHoLD og/eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (2)


tilfældene havde taget forbehold (og evt. givet supplerende oplys-ninger), mens revisor i 51 % af tilfældene havde givet supplerende (og evt. taget forbehold). Dette viser ikke blot, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket også fremgår af figur 4, men også at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket ikke umiddelbart fremgår af figur 4. Stigningen i andelen af forbehold fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 5 %-point (fra 24 % til 29 %) svarende til 21 %, og stigningen i andelen af supplerende oplysninger er af samme relative størrelse – en stigning på 11 %-point (fra 51 % til 62 %) svarende til 22 %.

Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i blot 4 % af tilfældene har taget forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 22 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger (og evt. taget for-behold). Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkurs-ramte selskaber, ligesom revisor oftere langt oftere giver supplerende oplysninger, hvilket også fremgår af figur 4. Forskellen i andelen af forbehold mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 25 %-point (forskellen mellem 4 % og 29 %) svarende til hele 625

%, mens forskellen i andelen af supplerende oplysninger er på 40 %-point (forskellen mellem 22 % og 62 %) svarende til hele 182 %!

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 10 % af

tilfældene kun taget forbehold i revisionspåtegningen eller review-erklæringen på den seneste årsrapport, i 43 % af tilfældene kun givet supplerende oplysninger, i 19 % af tilfældene både taget forbehold og givet supplerende oplysninger og i 28 % af tilfældene hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en ”blank” revisionspåtegning eller reviewerklæring

• For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har revi-sor oftere taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, ligesom revisor oftere har givet supplerende oplysninger

• Revisor tager – ikke overraskende – langt oftere forbehold i kon-kursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selska-ber, ligesom revisor langt oftere giver supplerende oplysninger.

4.4.2. Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern

Figur 6 og 7 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revi-sionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport

FIguR 6: FoRbeHoLD veDRøRenDe HenHoLDsvIs goIng conceRn og/eLLeR anDeT enD goIng con-ceRn I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (1)


for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsva-rende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter tilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næste afsnit fokuseres der derimod på tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger. I afsnit 4.4.4 nedenfor behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern under ét.

Det fremgår af figur 6, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 37 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun har taget forbehold vedrørende going concern, at revisor i 40 % af disse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 23 % af tilfældene både har taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 28 % af de tilfælde, hvor revisor havde taget forbehold, kun havde taget forbehold vedrørende going concern, i 47 % af disse tilfælde kun havde taget forbehold vedrørende andet end going concern og således i 25 % af tilfældene både havde taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern.

Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 39 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun har taget forbehold vedrørende going concern, at revisor i 50 % af disse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 11 % af tilfældene både har taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern.

Det fremgår af figur 7, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 60 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, har

taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 63 % af disse tilfælde har taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 23 % af tilfældene har revisor som nævnt både taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 53 % af de tilfælde, hvor revisor havde taget forbehold, havde taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 72 % af dis-se tilfælde havde taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). Dette viser, at revisor – for så vidt angår de sel-skaber, der er gået konkurs i 2011 – relativt oftere har taget forbehold vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i relativt mindre omfang har taget forbehold vedrørende andet end going concern.

Figur 5 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sam-menlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Figur 7 viser, at denne stigning udelukkende er trukket af for-behold vedrørende going concern, hvorimod forbehold vedrørende andet end going concern – noget overraskende – har trukket i modsat retning.

Det fremgår desuden af figur 7, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 61 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, har taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 50 % af disse tilfælde har taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 11 % af tilfældene har revisor som nævnt både taget for-behold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette viser, at den relative andel af forbehold vedrørende going concern –

FIguR 7: FoRbeHoLD veDRøRenDe HenHoLDsvIs goIng conceRn og/eLLeR anDeT enD goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (2)


for så vidt angår de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold – er om-trent ens for de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber (hen-holdsvis 60 % og 61 %). Dette er umiddelbart overraskende, men skal naturligvis sammenholdes med, at revisor som tidligere nævnt langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, hvilket fremgår af figur 4 og 5.


de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun taget forbehold vedrørende going concern, i 40 % af disse tilfælde kun taget forbe-hold vedrørende andet end going concern og i 23 % af tilfældene både taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern

• Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, skyldes udelukkende, at revisor oftere har taget forbehold vedrørende going concern, hvorimod forbehold vedrørende andet end going concern – noget overraskende – har trukket i modsat retning.

4.4.3. supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis go-ing concern og andet end going concern

Figur 8 og 9 viser, hvor ofte revisor har giver supplerende oplysnin-ger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøverne for henholdsvis konkursramte og ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, ligesom figur 6 og 7 kun omfatter tilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næste afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern under ét.

Det fremgår af figur 8, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 60 % af disse tilfælde kun har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern, og at revisor så-ledes i 24 % af tilfældene både har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 12 % af de tilfælde, hvor revisor havde givet supplerende oplysninger, kun havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 69 % af disse tilfælde kun havde givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern og således i 19 % af tilfældene både havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern.

Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 18 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 67 % af disse tilfælde kun har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 16 % af tilfældene både har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern.

Det fremgår af figur 9, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 40 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrørende going

FIguR 8: suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe HenHoLDsvIs goIng conceRn og/eLLeR anDeT enD goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (1)


concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 84 % af disse tilfælde har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 24 % af tilfældene har revisor som nævnt både givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 31 % af de tilfælde, hvor revisor havde givet supplerende oplysninger, havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 88 % af disse tilfælde havde givet sup-plerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – relativt oftere har givet supplerende op-lysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i relativt mindre omfang har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern.

Figur 4 og 5 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt an-går de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet sup-plerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Figur 9 viser, at denne stigning udelukkende er trukket af supplerende oplysninger vedrørende go-ing concern, hvorimod supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern – noget overraskende – har trukket i modsat retning.

Det fremgår desuden af figur 9, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 33 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrø-rende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 82 % af disse tilfælde har givet supplerende oplysninger ved-

rørende andet end going concern (og evt. going concern). I 16 % af tilfældene har revisor som nævnt både givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 16 % af de

tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 60 % af disse tilfælde kun givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern og i 24 % af tilfældene både givet supplerende op-lysninger vedrørende going concern og andet end going concern

• Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har givet supplerende oplysninger sam-menlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, skyldes udelukkende, at revisor oftere har givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern, hvorimod sup-plerende oplysninger vedrørende andet end going concern – noget overraskende – har trukket i modsat retning.

4.4.4. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern samlet set

Figur 10 og 11 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåteg-ningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de sel-skaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfat-ter forbehold og supplerende vedrørende going concern, men ikke

FIguR 9: suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe HenHoLDsvIs goIng conceRn og/eLLeR anDeT enD goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (2)


FIguR 10: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIn-gen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (1)

FIguR 11: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTeg-nIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT (2)


forbehold og supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern. I afsnit 4.4.1 ovenfor er der ikke sondret mellem forbehold og supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern. I afsnit 4.4.2 ovenfor er der fokuseret på tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, mens der i foregående afsnit er fokuseret på tilfælde, hvor revisor giver supplerende oplysninger. I nærværende afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern derimod under ét.

Det fremgår af figur 10, at revisor – for så vidt angår de konkurs-ramte selskaber – i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette kan sam-menlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 28 % af tilfæl-dene havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger ved-rørende going concern og således i 72 % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet supple-rende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 13 %-point (fra 28 % til 41 %) svarende til 46 %.

Det fremgår desuden af denne figur, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i 9 % af tilfældene har taget forbe-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 91 % af tilfældene hverken har taget forbe-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere tager forbe-hold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selska-ber. Forskellen i andelen af forbehold eller supplerende vedrørende going concern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 32 %-point (forskellen mellem 9 % og 41 %) svarende til hele 356 %!

Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet ”bedre” til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber, idet revisor oftere tager forbehold og giver supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med tidligere, dels at revisor tilsyneladende er god til at fokusere på de rigtige selskaber, idet revisor relativt sjældent tager forbehold el-ler giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i ikke-konkursramte selskaber.

Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at revisor i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andelen af forbehold eller supplerende op-

lysninger vedrørende going concern som nævnt er steget med 46 %, hvilket er en ganske markant stigning.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going concern som tidligere nævnt omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udvalg af begivenheder eller forhold, at enhver vurdering om fremtiden, her-under revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysnin-ger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket – for så vidt angår revisors vurdering af going concern – vil sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), og at efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsistente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget, jf. ISA 570, afsnit 5.

Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift kan derfor ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7.

Det er endelig vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at sige, i hvilken andel af de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going con-cern, der er tale om, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, kan så-ledes skyldes to forhold. For det første kan det skyldes, at revisor hver-ken burde have taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at efterfølgende begivenheder har resulteret i udfald, der ikke er konsistente med revisors vurdering af going concern, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foreta-get, og at revisor således har levet op til god revisorskik. For det andet kan det skyldes, at revisor enten burde have taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således ikke har levet op til god revisorskik. Det er da op til kurator og andre med retlig interesse at tage stilling til, hvorvidt revisor skal ind-bringes for domstolene og/eller Revisornævnet. Det er blot vigtigt at understrege, at det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at revisor ikke har levet op til god revisorskik.

Det fremgår af figur 11, at revisor – for så vidt angår de konkursram-te selskaber – i 17 % af tilfældene har taget forbehold vedrørende go-ing concern, mens revisor i 25 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette giver (med afrunding) i alt de 41 %, der fremgår af figur 10. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 13 % af tilfældene havde taget forbehold vedrørende going concern, mens revisor i 16 % af tilfæl-dene havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.


Dette viser, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået kon-kurs i 2011 – oftere har taget forbehold vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal, ligesom revisor oftere har givet supplerende oplysninger ved-rørende going concern. Stigningen i andelen af forbehold vedrørende going concern er på 4 %-point (fra 13 % til 17 %) svarende til 31 %, mens stigningen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende go-ing concern er på 9 %-point (fra 16 % til 25 %) svarende til 56 %.

Figur 10 viser som nævnt, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal. Figur 11 viser, at denne stigning både er trukket af forbehold og supplerende oplys-ninger vedrørende going concern, men at de supplerende oplysninger vedrørende going concern har trukket mest.

Det fremgår desuden af figur 11, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene har taget forbe-hold vedrørende going concern, mens revisor i 7 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Figur 10 viser som nævnt, at revisor – ikke overraskende – langt of-tere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber. Figur 11 viser, at dette både gælder forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at især forbehold vedrørende going concern er sjældne i ikke-konkursramte selskaber. Forskellen i andelen af forbehold vedrørende going con-cern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 15 %-point (forskellen mellem 2 % og 17 %) svarende til hele 750 %, mens forskellen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende going concern er på 18 %-point (forskellen mellem 7 % og 25 %) svarende til hele 257 %!


tilfældene taget forbehold eller givet supplerende oplysninger ved-rørende going concern, mens revisor i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern

• For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har revisor oftere taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009. Denne stigning er både trukket af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern, men de supplerende oplysninger vedrørende going con-cern har trukket mest

• Revisor tager – ikke overraskende – langt oftere forbehold eller gi-ver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkurs-ramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber.

4.4.5. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – kapitaltab

Kapitaltabsreglerne i SL § 119 er kort omtalt i afsnit 4.2. ovenfor.Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at revisor i

revisionspåtegningen skal give supplerende oplysninger om ledel-sesansvar, dvs. forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at et eller flere medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører:• Virksomheden,• Tilknyttede virksomheder,• Virksomhedsdeltagere,• Kreditorer eller• Medarbejdere.

Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksom-heden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning.19 Dvs., at revisor bl.a. skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt.

Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre for-hold”, jf. § 7, stk. 4.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give sup-plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller mindre end 62.500 kr., og at selskabet dermed befinder sig i en kapitaltabssituation, idet ledelsen som tidligere nævnt – efter at det konstateres, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation – har 6 måneder til at sikre, at der afholdes generalforsamling, hvor det centrale ledelsesorgan redegør for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stiller forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger på års-rapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2).20 Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, herun-der på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt angår assistanceerklæringer på årsrapporter.21

Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regn-skabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, dels at 39 % af de konkursramte sel-skaber ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikke-konkursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens 21 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation.

Disse tal omfatter både selskaber, hvor revisor har afgivet en revision-spåtegning på den seneste årsrapport, og selskaber, hvor revisor har


afgivet en reviewerklæring på den seneste årsrapport. I det følgende fokuseres der derimod på selskaber, hvor revisor har afgivet en revisi-onspåtegning på den seneste årsrapport, idet revisor som nævnt kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål).

Tabel 6 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisi-onspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.22

TabeL 6: suppLeRenDe opLysnIngeR om LeDeLsesansvaR som FøLge aF oveRTRæDeLse aF kapITaLTabsRegLeRne I RevIsIons-påTegnIngen på senesTe åRsRappoRT


Ikke-konkursram-te selskaber 2011 (kontrolgruppe)

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabs-reglerne

4 % 1 %

Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de kon-kursramte selskaber – i blot 4 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapital-tabsreglerne, dels at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i blot 1 % af tilfældene har givet sådanne supplerende oplysninger.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere giver supple-rende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet.

Det viser imidlertid også, at revisor – noget overraskende – meget sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – selv i konkursramte selskaber.

Tabel 7 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét – har givet supplerende oplys-ninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreg-lerne i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport dels i de til-fælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

TabeL 7: suppLeRenDe opLysnIngeR om LeDeLsesansvaR som FøLge aF oveRTRæDeLse aF kapITaLTabsRegLeRne og FoRbe-HoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen på senesTe åRsRappoRT

konkursramte og ikke-konkursramte selskaber 2011

Hverken forbehold eller supplerende oplysninger ved-

rørende going concern

Forbehold eller supplerende oplys-ninger vedrørende

going concern

Supplerende oplysnin-ger om ledelsesansvar som følge af overtræ-delse af kapitaltabs-reglerne

1 % 7 %

Det fremgår af denne tabel, dels at revisor i blot 1 % af de tilfælde, hvor revisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysnin-ger vedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, dels at revisor i blot 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet sådanne supplerende oplysninger.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapital-tabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supple-rende oplysninger vedrørende going concern.

Det viser imidlertid også, at revisor – noget overraskende – relativt sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, selv om revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going con-cern. Dette skyldes formentlig, at det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, som tidligere nævnt er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Man kan således sagtens forestille sig et selskab, hvor revisor vurderer, at selskabet har going concern-problemer, men hvor selska-bet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, ligesom man sagtens kan forestille sig et selskab, der befinder sig i en kapitaltabssituation, men hvor revisor ikke vurderer, at selskabet har going concern-proble-mer.23 Hertil kommer, at revisor som nævnt kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt. Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelses-ansvar, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, hvis kapitaltabsreglerne (endnu) ikke er overtrådt.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Revisor giver – ikke overraskende – oftere supplerende oplysninger

om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte sel-


skabet, ligesom revisor – heller ikke overraskende – oftere giver sup-plerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern

• Revisor giver dog – noget overraskende – meget sjældent sup-plerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne – selv i konkursramte selskaber, ligesom revisor – noget overraskende – relativt sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapi-taltabsreglerne, selv om revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern.

4.4.6. Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ”kapitale-jerlån”

”Kapitalejerlån” er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”.

”Kapitalejerlån” er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sik-kerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. Der er således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledel-seslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, idet der også kan være tale om sikkerhedsstillelse.

Reglerne om ”kapitalejerlån” findes i SL §§ 210-215:• § 210, stk. 1 indeholder forbuddet mod ”kapitalejerlån”• § 210, stk. 2 og §§ 211-214 indeholder undtagelser, herunder til

forbuddet mod ”kapitalejerlån”24

• § 215 omhandler tilbagebetaling, herunder af ulovlige ”kapitalejer-lån”.25

Disse regler skal ikke omtales yderligere.26 Revisor skal som tidligere nævnt give supplerende oplysninger

om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2. Dvs., at revisor skal give sup-plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ”kapitalejer-lån” er overtrådt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give sup-plerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om ”kapitale-jerlån” er overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der foreligger et ”kapitalejerlån”, idet ”kapitalejerlånet” kan være omfattet af en af undtagelserne til forbuddet mod ”kapitalejerlån” og dermed være lov-ligt. Der skal således være tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2). Revisor skal derimod ikke

give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, herunder på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt angår assistanceerklæringer på årsrapporter.

Tabel 8 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer-lån” i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kon-trolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.27

TabeL 8: suppLeRenDe opLysnIngeR om LeDeLsesansvaR som FøLge aF oveRTRæDeLse aF RegLeRne om ”kapITaLejeRLån” I RevIsIonspåTegnIngen på senesTe åRsRappoRT


Ikke-konkursramte selskaber 2011

(kontrolgruppe)

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”

18 % 6 %

Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 18 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, dels at revisor – for så vidt angår de ikke-konkurs-ramte selskaber – i 6 % af tilfældene har givet sådanne supplerende oplysninger.

Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledel-sesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte sel-skabet. Det er usikkert, hvad dette skyldes, men forskellen er relativt markant. En mulig forklaring kan dog være, at konkursramte selskaber som tidligere nævnt gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber, og at kapitalejere og medlemmer af ledelsen i mindre sel-skaber er mere tilbøjelige til at optage ulovlige ”kapitalejerlån” end kapitalejere og medlemmer af ledelsen i større selskaber.

Tabel 9 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét – har givet supplerende oplys-ninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.


TabeL 9: suppLeRenDe opLysnIngeR om LeDeLsesansvaR som FøLge aF oveRTRæDeLse aF RegLeRne om ”kapITaLejeRLån” og FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen på senesTe åRsRap-poRT


Hverken forbe-hold eller supple-

rende oplysnin-ger vedrørende going concern

Forbehold eller supplerende op-

lysninger ved-rørende going

concern

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”

10 % 16 %

Det fremgår af denne tabel, dels at revisor i 10 % af de tilfælde, hvor revisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer-lån”, dels at revisor i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbe-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet sådanne supplerende oplysninger.

Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledel-sesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysnin-ger vedrørende going concern. Det er usikkert, hvad dette skyldes, men det hænger naturligt sammen med, at revisor som nævnt oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af over-trædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i konkursramte selskaber sam-menlignet med ikke-konkursramte selskabet.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån” i konkursramte selska-ber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet, ligesom revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejerlån”, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern.

4.4.7. Revisors konklusion

Revisor kan i en revisionspåtegning eller en reviewerklæring udtrykke fire typer af konklusioner:28

• Konklusion uden forbehold• Konklusion med forbehold• Afkræftende konklusion• Manglende konklusion.

Tabel 10 indeholder en oversigt over de forskellige typer af konklusio-ner.29

TabeL 10: uenIgHeD meD LeDeLsen og begRænsnIng I RevI-soRs aRbejDe – konkLusIon uDen FoRbeHoLD, konkLusIon meD FoRbeHoLD, aFkRæFTenDe konkLusIon og mangLenDe konkLusIon

uvæsentlige forhold

væsentlige, men ikke gen-nemgribende

forhold

væsentlige og gennemgri-

bende forhold

uenighed med ledelsen


Konklusion med forbehold


begrænsning i revisors arbejde


Konklusion med forbehold

Manglende konklusion

Tabel 1 indeholder som tidligere nævnt en oversigt over revisors rap-portering om going concern.

Det fremgår af denne tabel, at revisor i relation til going concern skal tage forbehold og dermed udtrykke enten en konklusion med for-behold eller en afkræftende konklusion i følgende situationer:• Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er

enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fort-sat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion

• Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion.

Revisor kan derimod ikke udtrykke en manglende konklusion i relation til going concern, medmindre der er andre væsentlige og gennemgri-bende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor i den konkrete situation vurderer, at den manglende konklusion er stærkere end den afkræftende konklusion.

Tabellen tager udgangspunkt i, at revisor afgiver en revisionspåteg-ning. Hvis revisor i stedet afgiver en reviewerklæring, er revisors rap-porteringsmuligheder i relation til going concern imidlertid de samme som ved revision.

Tabel 11 viser, hvor ofte revisor har udtrykt henholdsvis en konklu-sion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der ind-går i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgrup-pen af ikke-konkursramte selskaber.30


TabeL 11: RevIsoRs konkLusIon I RevIsIonspåTegnIngen eL-LeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT



(kontrolgruppe)

Konklusion uden forbehold 73 % 96 %

Konklusion med forbehold 13 % 3 %

Afkræftende konklusion 10 % 1 %

Manglende konklusion 4 % 1 %

Det fremgår af denne tabel, at revisor – for så vidt angår de konkurs-ramte selskaber – i 73 % af tilfældene har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 36 % af tilfældene har udtrykt enten en konklusion med forbehold (13 %), en afkræftende konklusion (10 %) eller en manglende konklusion (4 %).

Det fremgår desuden af tabellen, at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – i hele 96 % af tilfældene har udtrykt en konklusion med forbehold, og at revisor således i blot 4 % af tilfælde-ne har udtrykt enten en konklusion med forbehold (3 %), en afkræf-tende konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %).

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere udtrykker en kon-klusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkurs-ramte selskaber. Dette hænger naturligt sammen med, at revisor som tidligere nævnt – heller ikke overraskende – langt oftere tager forbe-hold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, idet revisor pr. definition kun skal udtrykke en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklu-sion, hvis revisor tager forbehold.

Tabel 12 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ik-ke-konkursramte selskaber under ét – har udtrykt henholdsvis en kon-klusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern.

TabeL 12: RevIsoRs konkLusIon og FoRbeHoLD eLLeR sup-pLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I Re-vIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT


Ikke forbehold vedrørende go-

ing concern

Forbehold ved-rørende going

concern

Konklusion uden forbehold 93 % 7 %

Konklusion med forbehold 5 % 38 %

Afkræftende konklusion 1 % 47 %

Manglende konklusion 1 % 9 %

Det fremgår af denne tabel, at revisor i 93 % af de tilfælde, hvor revi-sor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 7 % af disse tilfælde har udtrykt enten en konklusion med forbehold (5 %), en afkræftende konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %).

Det fremgår desuden af tabellen, at revisor i 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 93 % af disse tilfælde har udtrykt enten en konklusion med forbehold (38 %), en afkræftende konklusion (47 %) eller en manglende konklusion (10 %)

Dette viser, at revisor langt oftere udtrykker en konklusion med for-behold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern. Dette er naturligvis ikke overraskende, idet revisor altid mindst skal udtrykke en konklusion med forbehold, hvis revisor tager forbehold, herunder vedrørende going concern. Det er således mere overraskende, at re-visor har udtrykt en konklusion uden forbehold i 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern, idet dette er i strid med både erklæringsbekendtgørelsen og -standarderne og dermed god revisorskik. Det er derimod ikke nødvendigvis i strid med god revisorskik, at revisor har udtrykt en manglende konklusion i 9 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende fortsat drift, selv om revisor som nævnt ikke kan udtrykke en manglende konklusi-on i relation til going concern, idet der kan være andre væsentlige og gennemgribende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor kan i denne situation vurdere, at den manglende konklusion er stærkere end den afkræftende konklusion. Det er naturligvis heller ikke i strid med god revisorskik, at revisor har udtrykt en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i 7 % af de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, idet revisor forudsætningsvis har taget forbehold ved-rørende andet end going concern.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor – ikke overraskende – oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en


afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom re-visor – heller ikke overraskende – langt oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklu-sion, hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern.

4.4.8. Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten

Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 5, at revisor skal oplyse, hvis et forbehold er af så afgørende betydning, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet.

Det fremgår i den forbindelse af erklæringsvejledningen, at en sådan oplysning f.eks. er relevant, hvis revisor vurderer, at virksomhedens ledelse er i stand til at udarbejde et regnskab, der opfylder lovgivnin-gens krav, men ikke har gjort det, jf. afsnit 5.4.4. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse har valgt værdiansættelsesmeto-der, der efter revisors opfattelse fører til, at regnskabet bliver misvisen-de. Oplysningen kan særligt være relevant, hvis revisor har udtrykt en afkræftende konklusion, eller revisor slet ikke er i stand til at udtrykke en konklusion.

Hvis virksomhedens ledelse ikke er i stand til at udarbejde et regn-skab, der opfylder lovgivningens krav, vil det derimod ikke være rele-vant for revisor at oplyse, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet.

Dvs., at en oplysning om, at generalforsamlingen ikke bør god-kende regnskabet, særligt kan være relevant, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion. Hvis revisor ”kun” udtrykker en konklusion med forbehold, vil en sådan oplysning derimod næppe være relevant.31 Det samme gælder naturligvis, hvis revisor udtrykker en konklusion uden forbehold.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en oplysning om, at gene-ralforsamlingen ikke bør godkende regnskabet, kun er relevant i revisi-onspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 2). En sådan oplysning er derimod ikke relevant i reviewerklæringer, herunder på årsrapporter. Dette samme gælder naturligvis, for så vidt angår assi-stanceerklæringer på årsrapporter.32

Da der normalt vil være tale om en revisionspåtegning på en årsrap-port, bør oplysningen formuleres således, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten, idet det er årsrapporten, ikke (års)regn-skabet, der godkendes af generalforsamlingen.

Tabel 13 viser, hvor ofte revisor har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte sel-skaber.33

TabeL 13: anbeFaLIng TIL geneRaLFoRsamLIngen om Ikke aT goDkenDe åRsRappoRTen I RevIsIonspåTegnIngen på sene-sTe åRsRappoRT

konkursramte selskaber

2011


(kontrolgruppe)

Anbefaling til generalforsam-lingen om ikke at godkende årsrapporten

2 % 0 %

Det fremgår af denne tabel, dels at revisor – for så vidt angår de kon-kursramte selskaber – i blot 2 % af tilfældene har anbefalet generalfor-samlingen ikke at godkende årsrapporten, dels at revisor – for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber – ikke i et eneste tilfælde har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere anbefaler general-forsamlingen ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber.

Det viser imidlertid også, at revisor meget sjældent anbefaler gene-ralforsamlingen ikke at godkende årsrapporten – selv i konkursramte selskaber.

Tabel 14 viser, hvor ofte revisor – for de selskaber, der indgår i hen-holdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét – har anbefalet generalforsam-lingen ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport i de tilfælde, hvor revisor har udtrykt henholdsvis en konklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspå-tegningen.

TabeL 14: anbeFaLIng TIL geneRaLFoRsamLIngen om Ikke aT goDkenDe åRsRappoRTen og RevIsoRs konkLusIon I RevIsI-onspåTegnIngen på senesTe åRsRappoRT

konkurs-ramte og ikke-kon-kursramte selskaber 2011

konklusion uden for-

behold

konklusion med for-

behold

afkræf-tende kon-

klusion

manglende konklusion

Anbefaling til gene-ralforsam-lingen om ikke at god-kende års-rapporten

0 % 0 % 11 % 26 %


Det fremgår af denne tabel, dels at revisor ikke i et eneste af de til-fælde, hvor revisor har udtrykt en konklusion uden forbehold eller en konklusion med forbehold, har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, dels at revisor i henholdsvis 11 % og 26 % af de tilfælde, hvor revisor har udtrykt en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – langt oftere anbefaler generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor ud-trykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end hvis revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklu-sion uden forbehold). Dette harmonerer fint med erklæringsvejlednin-gen, hvoraf det som nævnt fremgår, at en oplysning om, at general-forsamlingen ikke bør godkende regnskabet eller årsrapporten, særligt kan være relevant, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Revisor anbefaler – ikke overraskende – oftere generalforsamlingen

ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaber sammen-lignet med ikke-konkursramte selskaber

• Revisor anbefaler dog meget sjældent generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten – selv i konkursramte selskaber

• Revisor anbefaler – heller ikke overraskende – langt oftere general-forsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end hvis revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklusion uden forbehold).

4.5. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport – antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret

Der skal som tidligere nævnt anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern.

Det fremgår som tidligere nævnt af figur 2, der viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, at der i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til da-toen for afsigelse af konkursdekretet.

Det fremgår som tidligere nævnt af figur 10, der viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrø-rende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, at revisor – for så vidt angår de konkursramte selskaber – i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supple-rende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Figur 12 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspå-tegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de


FIguR 12: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIn-gen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT og anTaL måneDeR FRa baLanceDaTo TIL DaTo FoR aFsIgeLse aF konkuRsDekReT1


selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, dels i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, dels i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. De tilsva-rende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning.

Det fremgår af denne figur, at revisor i 60 % af de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller gi-vet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 40 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Det fremgår desuden af figuren, at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller gi-vet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 64 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Forskel-

len i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern er på 24 %-point (forskellen mellem 36 % og 60 %) svarende til 67 %. Dette understreger vigtigheden af, at der anven-des en afgrænset tidshorisont i forbindelse med revisors vurdering af going concern – en tidshorisont, der i ISA 570 er fastsat til mindst 12 måneder fra balancedagen.

Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 43 % af de tilfælde, hvor der var mindre end 12 måneder fra balan-cedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkurs-dekretet, havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 57 % af disse tilfælde hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og hvor revisor i 23 % af de tilfælde, hvor der var mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til da-toen for afsigelse af konkursdekretet, havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 77 % af disse tilfælde hverken havde taget forbehold eller giver supplerende oplysninger.

Figur 10 viser som tidligere nævnt, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlig-net med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009.

Figur 12 viser, at dette både gælder i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen


FIguR 13: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTeg-nIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT og anTaL måneDeR FRa baLanceDaTo TIL DaTo FoR aFsIgeLse aF konkuRsDekReT (konkuRsRamTe seLskabeR 2011)1


for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. For så vidt angår de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, er stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern på 17 %-point (forskellen mellem 43 % og 60 %) svarende til 40 %. For så vidt angår de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balance-datoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde-kretet, er stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysnin-ger vedrørende going concern på 13 %-point (forskellen mellem 23 % og 36 %) svarende til 57 %.

Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet ”bedre” til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørene going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gælder i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste års-rapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.

Figur 13 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor der er henholdsvis 3-6 måneder, 6-9 måneder, 9-12 måneder samt mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.34 35

Det fremgår af denne figur, at revisor i 66 % af de tilfælde, hvor der er 6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 60 % af de tilfælde, hvor der er 9-12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbe-hold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af kon-kursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, hvilket også fremgår af figur 12.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og da-toen for afsigelse af konkursdekretet.36

Det fremgår dog også af figuren, at revisor i blot 25 % af de tilfælde, hvor der er 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette er overra-skende, idet det umiddelbart måtte forventes, at revisor i mindst 66 % af disse tilfælde – svarende til andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern blandt de tilfælde, hvor der er

6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet – havde taget forbehold eller givet supple-rende oplysninger vedrørende going concern. Det skal dog nævnes, at de tal, der ligger til grund for andelen på 25 %, er meget små. Revisor har således taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i blot 1 ud af i alt 4 selskaber, hvor der er 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.37

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Revisor tager – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver sup-

plerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste års-rapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Revisor tager således – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supple-rende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for afsigelse af konkursdekretet

• Det forhold, at revisor – for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 – oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de sel-skaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 200, gælder både i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet.


4.6. Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport – udvalgte regnskabsposter m.v.

Tabel 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udviser en positiv henholdsvis negativ egenkapital, i de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder henholdsvis befinder sig i en kapitaltabssituation i henhold til SL § 119, og i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udviser et positivt henholdsvis negativt resultat.38

TabeL 15: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veD-RøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIngen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT og uDvaLgTe RegnskabsposTeR m.v.

konkursramte selskaber 2011positiv

egenkapitalnegativ

egenkapital

Forbehold eller supplerende oplysnin-ger vedrørende going concern

16 % 64 %

kapitaltab (sL § 119)Ikke

kapitaltabkapitaltab


12 % 59 %

årets resultat (nettoresultat efter skat)

positivt resultat

negativt resultat


18 % 49 %

FIguR 14: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIn-gen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT og egenkapITaL1

1 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en po-

sitiv egenkapital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for

disse selskaber. En stor, negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre, dvs. mere negativ, end den gennemsnit-

lige egenkapital for de selskaber, der har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres som en egenkapital, der er

større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber.


Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regn-skabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, at 48 % af de konkursramte selskaber har en positiv egenkapital, mens 52 % af disse selskaber har en nega-tiv egenkapital.

Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 16 % af de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 64 % af de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenka-pital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrø-rende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette tyder på, at det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator.

Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 39 % af de konkurs-ramte selskaber ikke befinder sig en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation.

Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 12 % af de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, har

Inventio.IT A/S Lyskær 3 EF Tilst Søndervej 136 Tlf. 70 26 98 99 www.inventio.it 2730 Herlev 8381 Tilst Fax 70 26 98 97 [email protected]

Ressourceplanlægning

Simulering

MagnusÅrsafslutning

Igangværendearbejder

C5 Online

Moms

Optimeretkunde-bogføring

Anlæg

Budget

Periode-rapportering

RevisorEksport

Standardkontoplaner

Timesag

Den mobile revisor- et koncept fra Inventio.IT baseret på Dynamics C5 AuditPlus, C5 Online og Hosted Desktop tilpasset revisors behov for effektivitet, fleksibilitet og mobilitet

C5 AuditPlus anvendes af mere end 2000 revisorer og er et af markedets mest udbredte brancheløsninger. C5 AuditPlus håndterer alt omkring regnskab, klientbogføring, årsafslutning samt den interne timesagsstyring - det er effektivitet.

C5 Online er Danmarks mest anvendte økono-misystem. C5 Online sikre både din kunde og dig som revisor adgang døgnet rundt fra enhver PC med internetadgang - det er fleksibilitet.Pris fra 149,-/mdr.

Hosted Desktop sikre dig høj stabilitet og sikkerhed til en fast månedlig ydelse. Slip for besværet og overlad driften af din server og programmer til Inventio.IT og få adgang til dine data døgnet rundt uanset lokalitet - det er mobilitet.

Se meget mere på www.auditplus.dk eller www.c5online.nu


taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 59 % af de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, har taget forbehold eller givet supple-rende oplysninger vedrørende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, end i de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvil-ket hænger naturligt sammen med det forhold, at revisor som nævnt oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette ty-

der på, at også det forhold, at et selskab befinder sig en kapitaltabssi-tuation, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligere nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de ikke-konkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapitaltabssituation.

Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 24 % af de konkurs-ramte selskaber har realiseret et positivt resultat, mens 73 % af disse selskaber har realiseret et negativt resultat.

Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 18 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat, har taget for-behold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 49 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et ne-

FIguR 15: FoRbeHoLD eLLeR suppLeRenDe opLysnIngeR veDRøRenDe goIng conceRn I RevIsIonspåTegnIn-gen eLLeR RevIeweRkLæRIngen på senesTe åRsRappoRT og åReTs ResuLTaT1

1 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt

resultat, mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor,

negativt resultat defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der

har realiseret et negativt resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er større, dvs. mindre negativt, end det gen-

nemsnitlige resultat for disse selskaber.


gativt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Dette tyder på, at også det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resul-tat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligere nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de ikke-konkursramte selskaber (41 %) har realiseret et negativt resul-tat.

Figur 14 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis en stor, positiv egen-kapital, en mindre, positiv egenkapital, en mindre, negativ egenkapital og en stor, negativ egenkapital.39

Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 4 % af de tilfælde, hvor selskabet har en stor, positiv egenkapital, har taget forbehold eller gi-vet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 18 % af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre, positiv egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 58 % af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre, negativ egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende op-lysninger vedrørende going concern, og at revisor i hele 93 % af de tilfælde, hvor selskaber har en stor, negativ egenkapital, har taget for-behold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, desto mere negativ egenkapital selskabet har.

Figur 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet sup-plerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegnin-gen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selska-ber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis et stort, positivt resultat, et mindre, positivt resultat, et mindre, negativt resultat og et stort, negativt resultat.40

Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 9 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et stort, positivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at re-visor i 20 % af de tilfælde, hvor selskaber har realiseret et mindre, po-sitivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 47 % af de tilfælde, hvor sel-skaber har realiseret et mindre, negativt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor i hele 70 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et stort,

negativ resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysnin-ger vedrørende going concern.

Dette viser, at revisor – ikke overraskende – oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, desto mere negativt resultat selskaber har realiseret.

Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende:• Revisor tager – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver sup-

plerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, og – sammenhængende her-med – de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssitua-tion, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, og de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation. Revisor tager således – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto mere negativ egenkapital selskabet har

• Revisor tager – heller ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de til-fælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de til-fælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Revisor tager således – ikke overraskende – oftere forbehold eller giver supple-rende oplysninger vedrørende going concern, desto mere negativt resultat selskabet har realiseret.

5. afslutning

Denne artikel har omhandlet en omfattende undersøgelse af de se-neste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stik-prøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse.

Undersøgelsen bygger videre på en tidligere undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal.

Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvaren-de, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerer som kontrolgruppe.

Det overordnede formål med den nye undersøgelse har således væ-ret dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkurs-ramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber.

Overordnet viser den nye undersøgelse, dels at revisor er blevet ”bedre” til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrø-rene going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gæl-der i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges inden for 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport, og i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges senere end 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport.


Forkortelser

erklæringsbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 668

af 26. juni 2008 om godkendte revisorers erklæringer

erklæringsvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24. marts

2009 om bekendtgørelsen om godkendte revisorers

erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

IAASB International Auditing and Assurance Standards Board

IAS International Accounting Standard (IASB)

IASB International Accounting Standards Board

IFRS International Financial Reporting Standard (IASB)

ISA International Standard on Auditing (IAASB) / interna-

tional standard om revision (Revisionsteknisk Udvalg)

ISRE International Standard on Review Engagements (IA-

ASB) / international standard om review (Revisionstek-

nisk Udvalg)

ISRS International Standard on Related Services (IAASB) /

international standard om beslægtede opgaver (Revisi-

onsteknisk Udvalg)

RV regnskabsvejledning (Regnskabsteknisk Udvalg)

SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april

2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere

ændringer

SMV små og mellemstore virksomheder

strfl. straffeloven, bekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober

2012 af straffeloven

UR revisionsudtalelse (Revisionsteknisk Udvalg)

ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 323 af 11. april

2011 af årsregnskabsloven med senere ændringer

standarder og udtalelser

Rv

RV 1: Årsrapporten, dens formål og indhold (ajourført)

Regnskabsvejledning for mindre virksomheder

Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder (udkast)

Ias og IFRs

Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber

IAS 1: præsentation af årsregnskaber

IFRS for SMV

Isa

ISA 570: Fortsat drift (going concern) (clarificeret)

ISA 705: Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring (ajour-

ført)

ISA 706: Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskab og supple-

rende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors

erklæring (ajourført)

IsRe

ISRE 2400 DK: Review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgiv-

ning

ISRE 2400 DK: Opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere krav ifølge

dansk revisorlovgivning (udkast)

IsRs

ISRS 4410 DK: Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk

revisorlovgivning

ISRS 4410 DK: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav

ifølge dansk revisorlovgivning (udkast)

Revisionsteknisk udvalgs udtalelser

Udtalelse om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring

Udtalelse om supplerende oplysninger i den uafhængige revisors erklæring

uR (udgået)

UR 2007-3: Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og sup-

plerende oplysninger)

Litteratur

Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2009): Going concern – en undersøgelse

af de seneste årsrapporter og revisionspåtegninger for konkursramte selskaber,

Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp. 12-28

Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2012): Ny revisionspåtegning – revisions-

påtegninger med og uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision &

Regnskabsvæsen, nr. 2, pp. 40-58

Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012a): ”Kapitalejerlån” – eksempler på

(u)lovlige ”kapitalejerlån”, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp. 17-31

Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012b): ”Kapitalejerlån” – forbuddet mod

”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp.

12-21

Seehausen, Jesper (2009a): Going concern (1) – ledelsens ansvar i relation til going

concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp. 12-26


Seehausen, Jesper (2009b): Going concern (2) – revisors ansvar i relation til going

concern (a) – revisors vurdering af going concern, Revision & Regnskabsvæsen,

nr. 7, pp. 24-37

Seehausen, Jesper (2009c): Going concern (3) – revisors ansvar i relation til going

concern (b) – revisors rapportering om going concern, Revision & Regnskabs-

væsen, nr. 8, pp. 12-25

Seehausen, Jesper (2009d): Going concern (4) – domme og afgørelser i relation til

going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp. 40-52

Seehausen, Jesper (2009e): Going concern og den finansielle krise (1) – ledelsens

og revisors generelle ansvar i relation til going concern, INSPI, nr. 5, pp. 54-61

Seehausen, Jesper (2009f): Going concern og den finansielle krise (2) – betydnin-

gen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going

concern (a), INSPI, nr. 6, pp. 32-45

Seehausen, Jesper (2009g): Going concern og den finansielle krise (3) – betydnin-

gen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going

concern (b), INSPI, nr. 9, pp. 30-45

Seehausen, Jesper (2011a): Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors

ansvar, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp. 18-38

Seehausen, Jesper (2011b): Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors

ansvar, København: Thomson Reuters

Noter1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis

udtryk for Revisionsteknisk Udvalgs holdninger.

2 Der kan i den forbindelse henvises til Seehausens (2009a, 2009b og 2009c) ar-

tikler om ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern, der blev bragt

i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6-8, 2009. Disse artikler kan sammenholdes

med Seehausens (2009d) artikel om domme og afgørelser i relation til going

concern, der blev bragt i nr. 9, 2009. Der kan desuden henvises til Seehausens

(2011a) artikel om going concern i retligt perspektiv, der blev bragt i nr. 4,

2011 og er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling om samme emne (Seehau-

sen, 2011b). Der kan endelig henvises til Seehausens (2009e, 2009f og 2009g)

artikler om going concern og den finansielle krise.

3 Regnskabsteknisk Udvalg har i september 2012 udsendt et udkast til en ny

regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C. Det

er tanken, at denne vejledning skal erstatte samtlige eksisterende regnskabs-

vejledninger, dvs. RV 1-22 og regnskabsvejledningen for mindre virksomheder.

Høringsfristen udløber den 3. januar 2013, og vejledningen forventes at blive

udsendt i endelig form i løbet af 1. kvartal 2013. Vejledningen ændrer imidlertid

ikke på ledelsens ansvar i relation til going concern, jf. afsnit 3.3.1.

4 Der henvises i den forbindelse til IAS 1, jf. afsnit A10 med note 11, jf. også afsnit

3, med note 1.

5 Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf.

afsnit 5.4.2.4, og den tidligere UR 2007-3; Modifikation af den uafhængige revi-

sors påtegning (forbehold og supplerende oplysninger), jf. afsnit III. UR 2007-3

er erstattet af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om supplerende oplysninger i

den uafhængige revisors erklæring, der oprindeligt er fra januar 2012, men blev

udsendt i en ajourført udgave med enkelte præciseringer i juli 2012. Denne ud-

talelse indeholder ikke en tilsvarende tabel.

6 Eksemplerne på forbehold i ISA 570 lægger op til, at en konklusion med forbe-

hold er relevant, hvis årsregnskabet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger

om usikkerheden vedrørende fortsat drift, hvorimod en afkræftende konklusion

er relevant, hvis årsregnskabet slet ikke indeholder oplysninger om denne usik-

kerhed, jf. afsnit A23 og A24.

7 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor

er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situa-

tion næppe vil kunne forekomme i praksis.

8 Hvis revisor giver supplerende oplysninger, skal de supplerende oplysninger dog

gives under overskriften ”Supplerende oplysninger” og ikke ”Supplerende op-

lysninger vedrørende forhold i regnskabet”, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 11,

stk. 2.

9 Revisionsteknisk Udvalg har i november 2012 udsendt et udkast til en ny ISRE

2400 DK vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere

krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning

for review af regnskaber for perioder, der slutter den 31. december 3013 eller

senere. Standarden ændrer i princippet ikke på revisors ansvar i relation til go-

ing concern, men indeholder – i modsætning til den eksisterende standard – en

række særskilte bestemmelser herom, jf. afsnit 53 og 54.

10 Revisionsteknisk Udvalg har i juli 2012 udsendt et udkast til en ny ISRS 4410 DK

vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav

ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning for

erklæringer, der afgives den 1. juli 2013 eller senere. Standarden ændrer imid-

lertid ikke på revisors ansvar i relation til going concern, idet der stadig er tale

om erklæringer uden sikkerhed.

11 Denne bestemmelse vedrører egentlig på ledelsens ansvar i relation til going

concern, men det samme kan naturligvis siges om revisors ansvar i relation til

going concern. ISA 570 kan i sagens natur ikke anvendes som retskilde, når

ledelsens ansvar i relation til going concern skal fastlægges.

12 Forventningskløften kan opdeles i forståelses- og forventningskløften, hvor

forståelseskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens berettigede forventninger,

hvorimod forventningskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens uberettigede

forventninger. Der er her tale om forventningskløften, idet der klart er tale om

en uberettiget forventning, hvis regnskabsbrugerne har en forventning om, at

manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en

garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften.

13 Det fremgår af SL § 4, stk. 1, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på

mindst 500.000 kr., og at anpartsselskaber skal have en selskabskapital på

mindst 80.000 kr. Det fremgår af § 111, stk. 1, at aktieselskaber altid skal have

enten en bestyrelse eller et tilsynsråd (samt en direktion), hvorimod anpartssel-

skaber kan nøjes med at have en direktion, jf. også definitionerne af henholdsvis

det centrale og det øverste ledelsesorgan i § 5, nr. 4 og 5.

14 Denne figur er baseret på data fra Danmarks Statistikbank.

15 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende er


gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under kon-

kursbehandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse.


17 Det fremgår af ÅRL § 138, stk. 1, at virksomheder omfattet af regnskabs-

klasse B eller C skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrun-

det ophold efter godkendelse og således, at årsrapporten er modtaget hos

styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder

omfattet af regnskabsklasse D er fristen 4 måneder efter regnskabsårets af-

slutning.

18 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke udvalgte regnskabsposter m.v. og er

derfor ikke medtaget til sammenligning.

19 Der skal desuden oplyses om overtrædelse af strfl. kapitel 28, skatte-, afgifts-

og tilskudslovgivningen samt lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herun-

der bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale.

20 Erklæringsbekendtgørelsen definerer et regnskab som (1) en årsrapport, et

årsregnskab, et koncernregnskab, en delårsrapport, et delårsregnskab eller et

delårskoncernregnskab i henhold til ÅRL samt (2) et andet tilsvarende regn-

skab, der ikke er omfattet af nr. 1, som i det mindste indeholder en resultat-

opgørelse, en balance og forklarende noter, og som tjener et generelt formål

og retter sig mod en bred kreds af brugere, jf. § 2.

21 Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørelsens

§§ 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse svarende til §

7, stk. 2. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen uden sikker-

hed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen.

22 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledel-

sesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, og er

derfor ikke medtaget til sammenligning.

23 Man kan naturligvis også sagtens forestille sig et selskab, der ikke befinder

sig en i kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selskabet ikke har

going concern-problemer, ligesom man sagtens kan forestille sig et selskab,

der befinder sig i en kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selska-

bet har going concern-problemer. Dette er formentlig de hyppigst forekom-

mende tilfælde i praksis.

24 Undtagelserne i §§ 213 og 214 gælder både i relation til forbuddet mod

”kapitalejerlån” og i relation til forbuddet mod selvfinansiering, jf. § 206, stk.

1.

25 Reglerne om tilbagebetaling i § 215 både gælder i relation til ulovlige ”kapi-

talejerlån” og i relation til ulovlig selvfinansiering, jf. § 206, stk. 1.

26 Der kan i stedet til Kellmer og Seehausens (2012a og 2012b) artikel om

forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil samt forfatternes

artikel med eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulov-

lige ”kapitalejerlån”, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6 og

7, 2012.

27 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledel-

sesansvar, herunder som følge af overtrædelse af reglerne om ”kapitalejer-

lån”, og er derfor ikke medtaget til sammenligning.

28 For så vidt angår revisionspåtegninger, kan der i den forbindelse henvises

til Bisgaard og Seehausens (2012) artikel om revisionspåtegninger med og

uden forbehold og supplerende oplysninger, der blev bragt i Revision &

Regnskabsvæsen, nr. 2, 2012.

29 Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf.

afsnit 5.5, og Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikationer til kon-

klusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold.

30 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors konklusion og er derfor ikke

medtaget til sammenligning.

31 Dette kan også udledes af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikatio-

ner til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold.

32 Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørel-

sens §§ 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse sva-

rende til § 6, stk. 5. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen

uden sikkerhed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørel-

sen.

33 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors anbefaling til generalforsam-

lingen om ikke at godkende årsrapporten og er derfor ikke medtaget til sam-

menligning.

34 Der er i stikprøven ingen tilfælde, hvor der er mindre end 3 måneder fra

balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursde-

kretet.

35 For overskuelighedens skyld er de tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009

ikke medtaget til sammenligning.

36 Dette fremgik også af undersøgelsen fra 2009.

37 I undersøgelsen fra 2009 gjaldt konklusionen om, at revisor oftere tager for-

behold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto

kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for

afsigelse af konkursdekretet, også for de tilfælde, hvor der var 3-6 måneder

fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkurs-

dekretet.

38 Jf. note 18 ovenfor.

39 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end

den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en positiv egenka-

pital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der

er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. En stor,

negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre,

dvs. mere negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der

har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres

som en egenkapital, der er større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnit-

lige egenkapital for disse selskaber.

40 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gen-

nemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt resultat,

mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre

end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor, negativt resultat

defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end

det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et negativt

resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er

større, dvs. mindre negativt, end det gennemsnitlige resultat for disse selska-

ber.

GOING CONCERN I RETLIGT PERSPEKTIV – LEDELSENS OG REVISORS ANSVARAf Jesper Seehausen (baseret på forfatterens ph.d.-afhandling)

Vurderingen af en virksomheds evne til at fortsætte sin drift – going concern – er en af de grundlæggende forudsætninger for, at årsrapporten er retvisende.

I denne bog analyseres ansvaret for vurderingen af going concern i retligt perspektiv – hvor ledelsen har ansvaret for at udarbejde og afl ægge årsrapporten, og revisor har ansvaret for revisionen.

Bogen behandler bl.a. følgende hovedspørgsmål:

• Hvad er sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern?• Hvordan kommer denne sammenhæng til udtryk inden for forskellige retsområder i form af

regnskabs- og revisions- samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten?

Den danske regulering analyseres og perspektiveres med den fællesskabsretlige, den inter-nationale og den amerikanske regulering.

Analysen inddrager desuden en lang række afgørelser og domme.

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer.

PRIS: kr. 1.196,- ekskl. momsISBN: 9788761929181 UDGAVE: 1 /2011 SIDER: 806

Bestil ”Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar” hos kundeservice på tlf. 33 740 740 eller via vores onlinebutik på www.karnovgroup.dk

KARNOV GROUP DENMARK A/SNYTORV 5 • 1450 KØBENHAVN KT: 33 74 07 00 • KARNOVGROUP.DK

going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse

Documents