grænseløs no. 3

Med kroppen som lærred...

Grænseløsa l s i e e x p r e s s M a G a s i n n o . 3 F o r å r 2 0 1 4

Mød den spanske tatovør paco cardenas, der rejser verden rundt For at udleve sin passion

Guides og gode råd til online erhvervsnetværk

Fortidens krig skaber fremtidens fællesskab

spændende oplevelser · ny viden · kunst oG kultur BruGBare GadGets · tips oG sjove Facts

Solutions ready for action Building low-carbon societies today

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Global energy demand is predicted to increase by over a third in the period up to 2035. But positive and immediate action is possible by focusing on energy

efficiency and the well-proven technologies, such as Danfoss’ VLT® variable speed drives, that save energy and money, here and now.

tons of CO2 saved annually

Achieved through the 4 million Danfoss VLT® variable speed drives already installed to control energy use in electrical motors around the world.

70-80 %are not using this technology

This is the percentage of new electrical motors that are wasting energy by not being fitted with a variable speed drive. A huge untapped potential.

Visit our site to learn about more energy saving technologies that are ready for action solutionsready.danfoss.com

Grænseløs magasin forår 2014 3

forleden læste jeg om en ny amerikansk undersøgelse, som viste, at hele 91 procent af erhvervsfolkene ”over there” aldrig har set en stor del af de mennesker, de regelmæssigt arbejder sammen med – både kunder og kollegaer. for bare 10 år siden ville man have haft svært ved at tro, at undersøgel- sen talte sandt, men i dag er der ingen, der studser over, når virksom-hedens programmør sidder i Letland. Eller når produkterne bliver produ-ceret i Kina, selvom der findes en alternativ mulighed tættere på.

for vi lever i en verden, hvor vi uden problemer kan holde møder med folk på den anden side af kloden, sende ordrer og store datamængder med lysets hastighed på tværs af lande-grænser og via google Translate gøre os forståelige på alverdens sprog. mulighederne for at kommu-nikere, videndele og samarbejde via nettet bliver konstant hurtigere,

nemmere og mere tilgængelige. man kunne tro, at dette ville betyde en nedgang i antallet af flyrejsende, men hverken i sønderborg – eller i USA for den sags skyld – er flytrafik-ken faldende. Tværtimod.

Jeg tror, at forklaringen ligger gemt i, at selvom internettet har gjort det nemt at mødes i det virtuelle rum, så er der stadig behov for at mødes ansigt til ansigt. for der sker noget særligt, når man rækker hånden frem og hilser på en ven, en kollega eller en potentiel forretningspartner. når mennesker mødes, opstår der nye muligheder, nye planer og nye ambitioner. Det var også hvad, der skete, da spanieren Paco Cardenas fik tilbuddet om at rejse over 2.000 km mod nord for at arbejde som tatovør, hvilket du kan læse om i artiklen ’med kroppen som lærred’. når det så er sagt, så kommer vi ikke uden om, at vi lever i en verden, hvor online kommunikation

fylder mere og mere. Derfor får du i dette nummer af grænseløs også tips til, hvordan du får mest ud af de to online erhvervsnetværk Xing og Linkedin. og så kan du blive klogere på, hvordan markante virksomheder fik deres navn, få indblik i nye gadgets og meget, meget mere.

god læselyst – og god tur!

Henrik Therkelsen CEo, alsie Express

leder

GrænseløsAlsie Express magasin

udgiveradformationNørregade 34A6100 Haderslev

T: 7015 5900@: [email protected]

redaktionLouise Kjærulff, adformation

layout &produktionadformation

TrykMohrdieck Tryk A/S

oplag2.000 stk.

ForsidefotoKåre Hangaard

Udkommer fire gange årligt, næste gang ultimo maj.

Forår2014

no.3

langt væk – og alligevel tæt på”der sker noget særligt, når man rækker hånden frem og hilser på en ven, en kollega eller en potentiel forretningspartner.”

4 Grænseløs magasin forår 2014

et Minde For livet, et provokerende BudskaB, en Bekendelse til en trosretninG, et tilhørsForhold til et nært venskaB eller FællesskaB – tatoverinGer har ManGe BetydninGer, Men ét har de til Fælles: de er et Mærke For livet. paco cardenas rejser verden rundt soM tatovør. For haM er tatoverinGen en kunstart – oG alverdens kroppe er hans lærred.

Med kroppen soM lærred

Af louise lynGsø kjærulFF, adForMation

Der var engang, hvor tatove-ringer automatisk gav associa-tioner til sømænd og slemme drenge. Det var da også den overbevisning, den spanske tatovør Paco Cardenas voksede op med. – min mor sagde altid, at tato-veringer var for folk, der sad i fængsel. så i mange år adop-terede jeg denne påstand. Det var først, da jeg som teenager oplevede, at tatoveringerne ligeså ofte sad på pæne piger, mænd i jakkesæt, sportsfolk og modeller, at jeg ændrede opfattelse, fortæller Paco Car-denas, som i skrivende stund er gæstetatovør hos House of ink i Haderslev.

Paco Cardenas’ mor ville nok ikke kunne genkende sine fordomme, hvis hun trådte ind i den sønderjyske salon. Lokalet lever på ingen måde op til de typiske forestillinger om, hvor-dan der ser ud hos en tatovør. Her er lyst og rent, ja faktisk sterilt. På samme måde er Paco også en atypisk tatovør – han har hverken store overarme eller beskidte negle. Ligesom han heller ikke er overmalet med tatoveringer fra top til tå. faktisk har han kun tre tatove-ringer; en på kravebenet og en på hver fod. små, men for ham betydningsfulde.

– mange i branchen er afhængige af tatoveringer – det er jeg ikke, fastslår Paco Cardenas på engelsk med en umiskendelig spansk accent og uddyber: Det er lidt ligesom massøren – det er jo ikke sikkert, at han selv synes, det er fedt at blive masseret. Jeg er afhængig af at tatovere – eller at tegne rettere sagt, for så længe jeg kan hu-ske, har jeg elsket at udtrykke mig visuelt. først på papir, så på gaden og nu på kroppen.

Frihed og farver Tatoveringens svære kunst har bragt Paco Cardenas vidt omkring, og det er ikke første gang, han arbejder uden for sit hjemland spanien. Lige nu er han i Haderslev, inden han om kort tid pakker sit person-lige tatoveringsgrej og sine få ejendele og drager videre til miami i Usa, hvor temperatu-rerne passer lidt bedre til den varmblodige spanier. friheden til at kunne udføre sit arbejde og udøve sin passion uafhængigt af landegrænser, kulturer og personligheder er en vigtig drivkraft for ham i hans arbejde som tatovør.

– Jeg elsker frihed. Det gør de fleste kunstnere, siger Paco Cardenas, mens han med kon-centreret blik og krum ryg lader den blækfyldte nål prikke farve

ind i armen på dagens første kunde.

i dag er opgaven blot en optegning af en eksisterende tatovering. En rutineopgave for Paco Cardenas, men det betyder ikke, at hans fokus er mindre – for alle opgaver kræ-ver dyb koncentration.Paco Cardenas egentlige styr-ker og kendetegn er portrætter og tatoveringer i stilarten new traditional, hvor motiverne er fotografiske, men samtidig fantasifulde og ofte i stærke farver. netop dét at benytte farver havde Paco Cardenas glædet sig til at skulle udfolde på nordeuropæernes fine, lyse hud. men selvom de farvestrå-lende tatoveringer er blevet mere populære de senere år, vælger langt de fleste lyshude-de kunder stadigvæk at få en mere diskret tatovering i sorte nuancer.

Paco Cardenas mener, det kræver mod og selvsikkerhed at få lavet en af de farvede og dermed mere iøjnefaldende tatoveringer.

– I modsætningen til de fleste andre ting, vi omgiver og udsmykker os med, skal man jo som udgangspunkt leve med tatoveringer resten af livet.


tidens tatoverinGerFra omkring år 3000 f.kr.Tatoveringens historie kan dateres hele 5000 år tilbage. Dengang mente man, at de havde en healende effekt.

Fra omkring år 750 f.kr. i den græsk-romerske antik blev tatoveringer brugt til at mærke slaver og lovbrydere. fx tatoverede man ”tyv” i panden på folk med lidt for lange fingre.Der findes på dette tidspunkt også få eksempler på stærkt troende folk, som frivilligt lod sig tatovere for at vise deres totale bekendelse til deres religion.

Fra omkring år 1300 e.kr.Tatoveringer begyndte at dukke op i det moderne Europa omkring år 1300. men helt op til 1800-tallet var de dog stadig så sjældne og opmærksomheds-skabende, at man kunne leve af at lade sig udstille på markedspladser og i zoologiske haver.

Fra omkring år 1940i tiden efter anden Verdenskrig var tatoveringer stadig usædvanlige og blev oftest båret af sømænd. Tatoveringerne var typisk små, og motiverne var relateret til livet på havet. Derfor var tatoveringer fra denne tid ofte navne eller symboler, såsom et anker, en hestesko eller en rose.

tatoverinGer i tal• omkring 15 procent

af danskerne har en tatovering

• 17 procent overvejer at få en tatovering

• 58 procent af de tato-verede vil gerne have flere tatoveringer

• Der er næsten lige mange mænd og kvin-der, der er tatoverede

• Hver femte i alderen 15-34 år er tatoveret – på trods af, at man i Danmark skal være 18 år, før man man må blive tatoveret

• Knapt halvdelen af de tatoverede har kun én tatovering, mens knapt 30 procent af disse har tre eller flere.

• 37 procent var under 20 år, da de fik deres første tatovering

Kilde: Planmiljø, 2013


Fra omkring år 1970flere fra rocker- og undergrundsmiljøet be-gyndte i starten af 1970’erne at få tatoveringer. motiverne var ofte amerikansk inspirerede og forestillede fx ørne og kranier. Tatoveringer blev dog stadig betragtet som lavstatus.

Fra omkring år 1990i slutningen af 1980’erne ændrede tatoveringer for alvor karakter og status i den vestlige verden. skuespillere, sportsstjerner og musikere fik tatoveringer og viste dem med glæde frem, hvilket gjorde tatoveringer acceptable i store dele af samfundet. Tribals (abstrakt mønster, som består af linjer og cirkler) og kinesiske tegn var yderst populære på dette tidspunkt.

Fra omkring 2005i dag bliver tatoveringer valgt med større omhu og omtanke. De skal i højere grad end tidligere fortælle et budskab eller tilføre identitet. Portrætter, ordsprog og new tradition (red.: farverige, retroinspirerede tatoveringer) vinder frem.

så jeg kan godt forstå, at mange er lidt konservative. Det er jeg jo i bund og grund også selv. mine tatoveringer sidder alle på steder, hvor jeg kan skjule dem, hvis jeg pludselig skulle få lyst til at blive seriøs businessmand, smågriner Paco Cardenas.

et stort ansvarMed det yderste af tre fingre holder Cardenas godt fast om den lille summende maskine, mens han sirligt fører den hen-over huden. Han siger stort set ikke noget, mens han arbejder. Han fokuserer.

– selv den mindste fejltagelse kan være katastrofal, så jeg er nødt til at lukke mig ind i min egen verden, når jeg tatoverer. Det er jo ikke ligesom at tegne på et papir, hvor man bare kan krølle det sammen og tage et nyt, hvis der går noget galt, konstaterer han tørt.

Paco Cardenas er klar over det ansvar, der følger med jobbet som tatovør.

– specielt portrætter kræver dyb koncentration – fra min, men også fra kundens side. Han eller hun skal sidde mus-sestille i rigtig lang tid. Der skal nemlig ikke mange småfejl til, før et portræt slet ikke ligner, den det skal, siger han, mens

han holder en kort pause fra arbejdet.

En af de mest udfordrende opgaver fik Paco Cardenas for knapt to år siden, da en af hans kunder ønskede at få tatoveret et portræt af sin afdøde bed-stemor på armen. Kunden var opvokset hos sin yderst kærlige og karismatiske bedstemor, da hans egen mor havde været nødsaget til at forlade ham for at arbejde, og hans far den-gang ikke var klar til at påtage sig sit ansvar.

– Tatoveringen betød altså følelsesmæssigt rigtig meget for min kunde, hvilket lagde et enormt ansvar på mine skuldre. Efterfølgende er det dog en af de tatoveringer, jeg er allermest stolt af – både på grund af hånd-værket, men mest af alt fordi, min kunde virkelig synes, at det lignede hans elskede bedstemor, siger Paco Cardenas med et lille tilfreds smil på læben.

kreativitet sat i skemaPå sin kunstneriske rejse med alverdens folk som lærred, har Paco Cardenas oplevet, hvor-dan der fra sted til sted er store kulturelle forskelle.

– i Danmark har jeg ikke så stor frihed som tatovør. Her er meget fokus på tid. Jeg skal estimere, hvor meget tid jeg

skal bruge på at lave en tatove-ring, og det kan være enormt svært – det er jo en kreativ pro-ces, siger Paco Cardenas, mens han smiler så meget, at hans tandkød kommer til syne.

mange steder i tatoverings-branchen er der i dag kommet mere styr på formalia – og det er slut med kældermalingen. Ved House of ink kan man fx ikke bare komme dumpende ind på vej hjem fra en bytur klokken fem om morgenen og få en tatovering. De professi-onelle tatovører ønsker ikke at lægge navn til folks fulde-mandsfejltagelser, så man skal bestille tid i salonens faste åbningstid fra elleve til seks – om dagen vel at mærke. Det er heller ikke længere en stereotyp type, der kommer ind i salonen – eller kun én type tatoveringer, Paco Cardenas bliver bedt om at lave.

– Det er meget forskellige tatoveringsønsker, folk kommer med i dag. fælles for langt de fleste er dog, at de er velover-vejede. i forhold til tidligere har folk ofte gået længere tid og tænkt over, hvad de gerne vil have tatoveret – og hvor på kroppen, tatoveringen skal sidde, fortæller Paco Cardenas.

folk er blevet mere bevidste om, hvad deres tatovering

signalerer, men også hvad de ønsker, at de skal signalere. men på trods af ønsket om at være speciel og vise sin iden-titet, er der alligevel mange, der får lavet det, som Paco Cardenas kalder ”modetato-veringer” – altså efterligninger af tatoveringer, som kendte mennesker har.

– når rihanna fx får en ny tato-vering, kan man være sikker på, at der i løbet af de næste 14 dage kommer kunder ind, som vil have en magen til, fortæller Paco Cardenas, som naturligt finder denne type af kopiopga-ver mindre interessante.

for ham er tatoveringer nemlig langt fra bare en udsmykning af kroppen.

– Tatoveringer er kunst og en måde at vise sin identitet på. men det bliver det aldrig, hvis man blot får lavet en kopi, fast-slår Paco Cardenas afsluttende.


Abelone Glahn er foredragsholder, forfatter og kommunikationsrådgiver inden for bl.a. opbygning og drift af professionelle netværk, virtual communities samt virksom-hedernes virtuelle aftryk på nettet.Foto: Ingrid Riis

Timo Klass er partner og social medie-ekspert ved det tyske reklamebureau HOCHZWEI, hvor han bl.a. rådgiver virk-somheder i, hvordan de skaber synlighed og effekt på sociale medier og online netværksplatforme. Foto: HOCHZWEI


Mens danskere oG tyskere koMMer tættere oG tættere på hinanden i den Fysiske verden, så har vi sværere ved at Forene os online. For hvor danske ForretninGsFolk ForBinder siG på det sociale netværk linkedin, skaBer det tyske erhvervsliv priMært onlinerela- tioner på det tilsvarende netværk xinG. Men er det nødvendiGt at være til stede på BeGGe platForMe, hvis Man soM virk-soMhed ønsker at arBejde på tværs aF Grænsen? vi har spurGt en dansk oG en tysk specialist på oMrådet.

vi lever i hver vores online verden



Der var engang, hvor nye for-retningsforbindelser var noget, der opstod, når man mødtes ansigt-til-ansigt. men med nuti-dens mange muligheder for at komme i kontakt med potentiel-le samarbejds- eller samhandels-partnere via online platforme, er det ikke alene blevet nemmere og hurtigere at skabe nye for-bindelser – det er også på nogle måder blevet bedre. netværk som Linkedin og Xing har nem-lig gjort det enklere at finde de helt rigtige forbindelser, fordi de bygger på principper, som er kendt fra online datingsites, hvor man altså har mulighed for at finde en masse relevante op-lysninger om virksomheder og personer. På baggrund af disse informationer kan man således vurdere, hvorvidt det vil være interessant at tage yderligere kontakt – og eventuelt mødes uden for cyberspace. for hver-ken kærlighed eller samarbejde fungerer sjældent, hvis man ikke på et tidspunkt mødes i den fysiske verden.

– De to platforme kan bruges til at forkorte vejen mellem to, som gerne vil gøre forretning sammen. man vil uden tvivl kun-ne finde de samme virksomhe-der og mennesker i den fysiske verden, hvis man bruger rigtig meget tid på at lede efter dem og finder ”nogen, der kender nogen”. men fordi søgningen i dag kan gøres elektronisk, bliver vejen dertil forkortet, forklarer abelone glahn, der er specialist i online netværk.

Det er dog primært danskerne, der benytter online erhvervs-netværk.

Kigger man på figur 1, så har knapt 25 procent af de erhvervsaktive danskere en profil på LinkedIn, mens under 5 procent af den tyske befolk-ning er repræsenteret på dette netværk. Kigger man i stedet på profilerne på Xing, er andelen af danske profiler så godt som ikke-eksisterende, mens næsten 10 procent af tyskerne har oprettet en profil her. Samlet set betyder det, at omkring 10 pro-cent flere danskere end tyskere er tilknyttet et online erhvervs-netværk. ifølge den tyske ekspert i online netværk, Timo Klass, er tyskerne dog så småt begyndt at få øjnene op for fordelene ved at skabe nye erhvervsrelationer online. – Jeg oplever en stigende interesse blandt tyskere og tyske virksomheder i forhold til at benytte og være til stede på online netværk – dog primært på Xing, siger Timo Klass.

synlighed skaber samarbejdeHvis man vil handle og samar-bejde på tværs af den dansk- tyske grænse, vurderer eksper-terne, at det er relevant som virksomhed at være til stede på begge platforme.

– Hvis man ønsker, at en væ-sentlig del af ens omsætning skal komme fra enten Danmark eller Tyskland, er det essentielt, at man er synlig og kan begå sig på det netværk, hvor ens mål-grupper befinder sig, menerTimo Klass.

Det bakkes op af abelone glahn, som uddyber:– Umiddelbart er det en fordel at være på Linkedin, hvis du

ønsker at skabe vækst eller samarbejdsrelationer i Danmark eller verden generelt, mens Xing er at foretrække, hvis du vil rette dig mod de tysktalende markeder. Det er dog sjældent nok at have en virksomheds-profil – det gælder på begge netværk om at etablere et antal relevante forbindelser. for kun ved at bygge på netværkets netværk kan du skabe synlighed og opbygge nye kontakter.

Tilstedeværelse på de to platforme alene giver altså ikke meget skub i samarbejdet på tværs af grænserne. Begge eks-perter mener, at en veludfyldt og nuanceret profil – gerne i flere sprogversioner – er første step på vejen til at blive fundet. Ønsker man ydermere at blive fundet interessant, kræver det ligeledes kontinuerlig aktivi-tet, dialog og opdatering af profilen.

det handler om kontakterrigtig mange tror, at så snart profilen på LinkedIn eller Xing er oprettet, så kommer resten af sig selv. men sådan går det desværre sjældent. Ligesom alle øvrige markedstiltag kræver det en klar strategi, hvis man ønsker at se resultater.

– med ønsket om at gøre tilste-deværelsen aktivt, følger også et krav om, at man er dedikeret til opgaven og planlægger, hvad man vil med indsatsen. Ellers ender man ofte med blot at etablere selve virksomhedssiden uden at aktivere og vedligehol-de den – og det er ofte et rigtig dårligt visitkort at have, mener abelone glahn.

• Linkedin blev grundlagt i Californien i december 2002. seks måneder sene-re, i maj 2003, blev Xing etableret i Hamburg, som et tilsvarende netværk på tysk, dog dengang under navnet oPEn Business Club.

• Linkedin er i dag repræ-senteret i mere end 200 lande, mens Xing er det foretrukne professionelle netværk i de tre tysktalen-de lande: Tyskland, Østrig og schweiz.

• På verdensplan har Linkedin over 260 mio. medlemmer, mens Xing blot runder 13,5 mio. groft sagt er Linkedin altså omkring tyve gange større end Xing.

• Xing er klart den domine-rende aktør, når man alene kigger på de tysktalende medlemmer. inden for den-ne befolkningsgruppe har Xing 6,5 millioner brugere, mens der på Linkedin kun er omkring fire millioner tysktalende medlemmer.

• i øjeblikket vokser Linkedin dobbelt så hurtigt som Xing i de tysktalende lande.

Fakta om LinKEDin og Xing

XING

Netherl

ands

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Denmark

Suiss

e

Norway

Swed

enSp

ain

Austria

German

y

Great B

ritain

LinkedIn

71%

13%

6%

0%

9% Dedikerede ansatte

Dedikerede ansatte og planer om at ansætte flere

Dedikerede ansatte, men ikke planer om at ansætte flere

Dedikerede ansatte og planer om at formindske team

Ingen dedikerede ansatte

Figur 1: Hvis man kigger på den procentdel af erhvervsfolk, der bruger sociale virksomheds-netværk på tværs af Europa, så halter Østrig og Tyskland bagefter, mens Holland og Danmark ligger forrest i feltet. (Kilde: tbkconsultblog.com, oktober 2013)

Figur 2: En undersøgelse fra Stepstone viser, at næsten ¾ af de europæiske virksomhe-der (Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige) ikke har medarbejdere ansat, som er dedikeret til at vedligeholde og aktivere deres professionel-le, online netværk (Kilde: StepStone, 2013)

Figur 1: Figur 2:

procentvise brug af online erhvervsnetværk ansatte med ansvar for online netværk


• sæt dig ind i de to netværks fordele, muligheder – og begrænsninger

• Lav en strategi og en klar plan for, hvem der vedlige-holder og skaber aktivitet på jeres virksomhedsside

• overvej hvilke sprogversi-oner jeres virksomhedsside skal oprettes i

• start med at oprette en gratis virksomhedsside, og se hvordan og hvor meget i bruger netværket efter et halvt år. i kan altid opgrade-re til en betalingsprofil, hvis i har brug for det

• Udfyld virksomhedssiden nu-anceret og velovervejet – og tilskynd gerne medarbejder-ne til ligeledes at udfylde deres profiler og sikre, at de er up to date. De er en del af virksomhedens virtuelle håndtryk

• når selve virksomhedssiden er udfyldt, gælder det om at være aktiv og opdatere kontinuerligt med nyheder, udvikling, viden og lign.

• Henvis gerne til ekstern vi-den (link til videoer, artikler, websider). Det skaber både troværdighed og et indtryk af fagligt overskud at

henvise til ny viden på det område, som din virksom-hed beskæftiger sig med

• styrk brandingen af virksomheden med gode opdateringer, som også gør jeres medarbejdere stolte af virksomheden – det vil i højere grad få dem til at kommentere og dele opslag i deres netværk. synlighed gennem netværkets net-værk er nemlig det, der for alvor gør de to businessnet-værk udbytterige

jan Biesel Market CommunicationManager, Secop GmbH, Tyskland

hvad er årsagen til, at i både har en virksomhedsprofil på xing og linkedin?secop er en international virksomhed, og vi har derfor valgt at være til stede både på Xing og Linkedin. På Linkedin kan vi brande secop til (næsten) hele verden – mens vi på Xing primært rammer vores tyske kontakter.

har det været en fordel for jer at være på linkedin indtil videre? Vi bemærkede, at vi fik flere besøgende på vores hjemmesi-de via Linkedin – ikke voldsomt mange, men måske de rigtige?

Vi startede med at have cirka 10 følgere, men efter vi kontinu-erligt begyndte at udsende nyhedsmails, har vi nu næsten 500 følgere på Linkedin.

hvad benytter i primært linkedin til?Vi bruger Linkedin til at udgive nyheder, men er ellers ikke specielt aktive på netværket. Tidligere forsøgte vi at rekrut-tere tyske medarbejdere via Linkedin, men det gør vi ikke længere, da vi har erfaret, at vi ikke finder de rigtige kandidater her.

susanne rous Key Account Manager og partneransvarlig, Sol og Strand Feriehuse, Danmark

hvad er årsagen til, at i både har en virksomhedsprofil på xing og linkedin?med over 5.000 sommerhuse over hele Danmark er det en selvfølge, at vi er til stede på Linkedin. størstedelen af vores gæster kommer dog fra Tysk-land. Derfor mener vi samtidig, at det er yderst vigtigt at være til stede på Xing, da det er her, tyskere er.

har det været en fordel for jer at være på xing indtil videre? Vi har endnu ikke lagt mange ressourcer i vores medlemskab på Xing. indtil videre har vi blot udfyldt en virksomhedsprofil, så vi er søgbare. så i forhold til at

få flere sommerhusgæster, har det ikke umiddelbart givet en direkte effekt. for sol og strand er det vigtigste sociale netværk facebook – både i Danmark og Tyskland. Det er her, vi kan kommunikere med vores feriegæster.

hvad benytter i primært xing til?Xing er god til at skabe nye b2b-forbindelser. Vi har bl.a. brugt netværket til at finde tyske samarbejdspartnere, som kunne rådgive os i forhold til, hvordan vi skulle markedsføre sol og strand i Tyskland, og hvordan vi kunne sikre en bedre søgeordsoptimering på tysk.

voxpop

Gode råd fra specialisterne

ifølge eksperterne er det ikke nødvendigt, at det er direktøren eller kommunikationschefen, der vedligeholder virksomhe-dens side. Det kan være lige så troværdighedsskabende, at det er menige medarbejdere, der passer opdateringerne. Det kan være optimalt at nedsætte en lille styregruppe på 2-3 perso-ner bestående af medarbejdere, som dels har interesse og forstå-else for online kommunikation på sociale netværk, dels har indsigt i virksomhedens værdi- grundlag og målsætning, og dels formår at forsyne netvær-ket med viden, resultater og udvikling, som modtagerne får lyst til at dele med deres kontakter.

– Du kan fortælle nok så meget og tilmed meget interessant, men hvis dit netværk ikke fortæller det videre til deres forbindelser, nytter anstren-gelserne ikke så meget. Dine kontakter er derfor kilden til at få udbytte af onlinenetværkene, fastslår abelone glahn.

ingen sammensmeltning i sigtenår de to eksperter kigger i krystalkuglen, vurderer hverken abelone glahn eller Timo Klass, at Linkedin og Xing vil smelte sammen. Tværtimod.

– sådan som verden og tekno-logien ser ud i dag, ser jeg ikke noget tegn på, at tyskerne plud-selig skulle foretrække Linkedin fremfor Xing. Umiddelbart virker det som om, at begge netværk har fundet deres niche og vej til succes, mener Timo Klass.

abelone glahn er enig og vurderer heller ikke, at andre netværksportaler vil overtage magten fra de to giganter inden for online erhvervsnetværk.

– Både Linkedin og Xing er så store, at hvis der skal komme noget nyt, skal det kunne noget andet og mere. for vi bliver faktisk en lille smule trætte af at skulle vedligeholde profiler og forbindelser alle mulige steder. så man vælger det sted, hvor det har den største effekt – og derfor eksisterer Xing stadig-væk, for det har kæmpe effekt i Tyskland, siger abelone glahn afsluttende.

eComfort™ Home OfficeDenne alt-i-én arbejdsstation til laptops, tablets og lignende er oplagt til folk med hjemmearbejdsdage eller folk på farten. for det første vinkler eComfortTM Home Office din enhed, så den er lettere og mere ergo-nomisk at arbejde med på skødet eller på arbejdsbordet derhjemme. for det andet, er der indvendige rum og lommer til opbevaring af fx iPad, notesbog, kuglepenne og andre småting. Herudover er en styluspen samt et lille whiteboard på bagsiden af låget inklude-ret i prisen.

set på amazon.com til 328 dkk

MoBil arBejdsstation

scan oG GeM Med et klik … på kuGlepennen

nice to have MoBil, laptop oG kalender er alle ”need to have” For Mo-derne ForretninGsFolk. Mens FølGende nok nærMere BeFinder siG i kateGorien aF ”nice to have”. Men Måske kan de ForBedre din hverdaG så MeGet, at de Bliver helt uund- værliGe For diG?

drinklip by BeeenHar du nogensinde spildt kaffe udover vigtige papirer, computerens tastatur eller dit skrive-bord? så er DrinKlip by Beeen helt sikkert noget for dig! Kopholderen kan fastgøres til skriveborde, vindueskarme eller hylder på op til 38 mm i tykkelse.Den silikonebelagte holder kan anvendes til kopper og andre genstande på op til 700 g.

set på charlesandmarie.com til 150 ddk

inGen kaFFepletter på papiret

sony smartWatchHvis du husker 80’ernes ure med alverdens funktioner, som man aldrig fik brugt, så er Sony smartWatch et godt eksempel på, at der er sket meget siden dengang. med uret om armen, kan du fx modtage sms’er, mails og se indkomne opkald – hele tiden og helt diskret.android-kompatibelt, 49x41x9 mm, 122 gram.

set på amazon.com til 993 ddk

et helt alMindeliGt ur– oG så alliGevel ikke

the pen sized scannerUmiddelbart ligner det en normal kugle-pen, men det er det langt fra. Udover at kunne skrive, kan den nemlig også scanne og gemme dokumenter. Den indbyggede laserscanner med høj præcision, autofokus og 5-megapixel-sensor kan scanne både tekst og billeder. Kuglepennen har 1 gB indbyg-get flash-hukommelse, der kan rumme op til 1.000 scannede billeder i JPEg-format. Kuglepennen fungerer desuden som diktafon – og både lyd og billeder over føres nemt til computeren via et UsB-stik inde i kuglepennen.

set på hammacher.com til 683 dkk


værd at opleve

de unGe Gør det. de ældre Gør det. ForretninGsMænd oG kvinder på Barsel. danskere oG tyskere. ja, Faktisk Gør de Fleste aF os det eFterhånden. køBer GenBruG. ikke nødvendiGvis Fordi, vi vil spare penGe, Men Fordi vi i stiGende Grad ønsker at skaBe en personliG stil oG tilFøre vores liv værdi i ForM aF æGte nostalGi. loppeMar-keder er derFor Blevet et hit.

køBenhavn

Den Blå HalVed amagerbanen 92300 København s

Der findes mange loppemarkeder i København. Et af de større og professio-nelle er det inden-dørs loppemarked i Den Blå Hal. i de over 200 selvstæn-dige boder sælges alt – lige fra konge-ligt dansk porcelæn og arkitekttegnede møbler til legetøj og el-artikler.

Åbent: 10-16 hver lørdag og søndagEntré: 10 kr.

kruså

grænse markedflensborgvej6340 Kruså

På grænse marked i Kruså sælger kræmmere, private og hobbyfolk ud af brugte, men også helt nye ting. sagt med andre ord: Du kan finde alt mellem himmel og jord på dette marked!markedet er næsten ligeså tysk, som det er dansk – og det mest populære dan-ske loppemarked blandt tyskere.

Åbent: 10-17 hver søndagEntré: Gratis

eckernFörde

Loppemarked på havnenschiffbrücke24340 Eckernförde

godt 60 km sydøst for den dansk-tyske grænse ligger Eckernförde. En gang om måne- den omdannes havnen i byen til loppemarked – ikke det største, men helt sikkert et af de hyggeligste loppemarkeder i slesvig-Holsten.

Åbent: 6-17 – som regel hver anden lørdag i måneden (næste gang 10. maj)Entré: Gratis

husuM

Husum Loppemarkedmesseplatz 16 25813 Husum

I Husum finder man flere søndage om året et af de største indendørs loppemarkeder i slesvig-Holsten. Her sælger både professionelle og private fra de omkring 250 boder, hvor man både fin-der aflagt tøj, gamle porcelænsdukker, frimærker, hæslige vaser – og alt hvad en amagerhylde bør indeholde.

Åbent: 8-16 – udvalgte søndage om året (næste gang 30. marts) Entré: Gratis

jüBek

XXL Loppemarked stadion24855 Jübek

En gang om måneden afholdes XXL loppemarked på Jübek stadion – og som navnet indikerer, er der tale om et loppemarked af dimensioner. Hele 400 udstillere sælger en bred vifte af både nyt og brugt. røverfund og skrammel. Dimse-dutter, dingenoter og himstergimser.

Åbent: 8-16 – udvalgte dage om året (næste gang 15.-16. marts)Entré: Gratis

FlensBorG flensborgs store HalloppemarkedErlebnis-Center sportland, alte Halleraiffeisenstrasse 1324941 flensburg

i den 2.500 m² store hal i Erlebnis-Center sportland afholdes regelmæssigt flensborgs største loppemarked. Her er mere end 130 boder med alt fra klassisk design og luksus second hand til antikviteter og kunsthåndværk.

Åbent: 29. marts: 15.30-1830. marts: 8-16Entré: Gratis


STRATEGI, IndEhAvERRico Rømer Soos

[email protected]: 2129 5900

STRATEGISk PlAnnERSusanne Møller


kommunIkATIonSRådGIvERMichael Kjær


ART dIREcToRJesper Philipsen



Hos adformation udvikler vi ikke markedsføring for sjov. Vi er hudløst ærlige, vi siger tingene, som vi ser dem, og vi er ikke bange for at udfordre din virkelighed. For nogle gange ligger udfordringerne ikke kun i markedsføringen, og sjældent er løsningen ”mere markedsføring”. Vi taler om optimalt kendskab, ikke maksimalt kendskab. Vi graver et spadestik dybere, så vi er helt sikre på, at vi har det bedste udgangspunkt for at få din investering hjem.

Markedsføring er ikke underholdning – det er forretning og skal skabe værdi.

Derfor er det helt afgørende for os at indgå i et tæt partnerskab med dig og din virksomhed. Kun på den måde får vi den indsigt, der gør os i stand til at rådgive dig rigtigt.

PR, TEkST oG koncEPTMinna Hallberg

[email protected] T: 2635 5034

PR, TEkST oG koncEPTLouise Lyngsø Kjærulff

[email protected] T: 3115 0283

GRAfISk dESIGnERMai Halberg Schønwandt


adformation.dk

Das Team

De seneste seks måneder har vi bl.a. løst opgaver for:

Sønderborg LufthavnVUCAlsie ExpressHaderslev Erhvervsråd Berg AdvokaterDONG

DanfossDGIHaderslev KommuneVenstre Esbjerg Kommune Alfa Laval

Royal CopenhagenSønderjyskE SUSAMSønderborg HandelRegion SyddanmarkPharma Nord

man kunne måske tro, at danskere og tyskere havde svært ved at arbejde sammen om, hvordan markeringen for 150-årsdagen for slaget ved Dybbøl skal foregå. for preusserne sejrede stort – og danskerne mistede ikke blot en masse land, men også flere tu-sinde mand. så skal dagen være en festdag eller en mindedag?

– selvom det daværende Preus-sen blev sejrsherre, var der store tab på begge sider. så vi fejrer ikke dagen, vi markerer den med en række interessante arrange-menter, som formidler episoden på en værdig og vedkommende måde – på begge sider af grænsen, fortæller turistchef i sønderborg, Karsten Justesen.

hele grænseregionen deltagerHvor slaget ved Dybbøl kom til at spille en afgørende rolle for

dansk mentalitet og national-følelse, har begivenheden ikke haft nær samme skelsættende betydning, set med tyske øjne. Derfor tilstræber man nu fra tysk side efter at gøre lokalbefolknin-gen mere opmærksom på det dansk-tyske opgør i 1864.

– Vi håber, at vi dels ved at bakke op om markeringen af slaget ved Dybbøl med egne arrangementer og foredrag syd for grænsen, og dels ved at samarbejde med danskerne på tværs af grænsen, kan vise en i dag fredelig og stolt grænseregion, som man gerne vil bo i og besøge, siger gesa neizel, der er turistleder ved flensburg Turisme.

målet med den fælles marke-ring af 150-årsdagen er således både at skabe lokal opbakning og engagement i forhold til de mange begivenheder – og

samtidig generelt at tiltrække flere turister til grænseområdet fra både ind- og udland.

– Vores fælles markering af sla-get ved Dybbøl er ikke blot en markering af det tunge slag for 150 år siden. Det er i ligeså høj grad starten på et fremadrettet ønske om at skabe endnu flere aktiviteter og arrangementer, som vil tiltrække både dan-skere og tyskere, fastslår gert Haack, der er afdelingsleder i ministeriet for Justits, Kultur og Europa i slesvig-Holsten.

Fortiden former fremtidenmarkeringen af 150-årsdagen for slaget ved Dybbøl er langt fra et enkeltstående eksempel på samarbejde på tværs af grænsen omkring begivenhe-derne i 1864. faktisk ønsker interessenter fra både Danmark og Tyskland, at flere af de

FjendskaB er Blevet til

FællesskaBHvert år den 29. juni kl. 02.30 etableres en rekonstruktion af preussernes overgang over Alssund ved Sottrupskov, hvor de fordrev den danske hær fra Als om morgenen den 29. juni 1864. ”Kampen om Als” er en intens og anbefalelsesvær-dig oplevelse – som alle er velkomne til overvære. Foto: Lasse Hyldager, venligst udlånt af Historiecenter Dybbøl Banke


For 150 år siden kæMpede vores ForFædre en BlodiG kaMp oM placerinGen aF Grænsen Mel-leM danMark oG tyskland. danskerne taBte stort – landet Blev reduceret Med oMkrinG en tredjedel, oG det vi i daG kender soM sønder-jylland koM under tysk herredøMMe FreM til GenForeninGen i 1920. i daG kæMper tyskere oG danskere ikke lænGere Mod hinanden, Men deriMod side oM side For at skaBe et attraktivt GrænseoMråde.

Af louise lynGsø kjærulFF, adForMation foTo lasse hyldaGer

mange 1864-begivenheder på tværs af grænsen skal gøres til tilbagevendende aktiviteter.

– Jeg håber, at både mine børn og børnebørn også fremover vil kunne få indblik i, hvad der skete i 1864 – så de kender baggrunden for deres nutid og fremtid, siger gert Haack.

også Karsten Justesen håber, at man i fremtiden vil mar-kere året, hvor en stor del af Danmark kom under tysk herredømme. ikke for at rive op i fortidens stridigheder, men for at minde os om, at vi fortsat ønsker en fredelig og fælles fremtid.

– Vi skal ikke dømme nutidens generationer på baggrund af vores forfædres synder, for så ville danskerne stadig stå i gæld til England, sverige

og de baltiske lande, hvor vi i vikingetiden og middelalderen opførte os som sande barbarer. men vi skal kende vores fortid, så vi forstår at sætte pris på, at grænsen mellem Danmark og Tyskland i dag ikke er andet end en streg på et kort af sam-me betydning som grænsen mellem to kommuner, siger Karsten Justesen, der dermed konstaterer, at sønderjyderne og nordtyskernes tidligere fjendskab er blevet til fælles-skab.



draMaserie vil tiltrække Flere turister• Til efteråret ruller ole Bornedal og Drs nye

dramaserie ’1864’ for første gang over skærmen – og senere på året skal produktionen om slaget ved Dybbøl for 150 år siden ligeledes rulle over biograflærredet i en nedklippet version.

• serien er den dyreste tv-produktion i Danmark nogensinde med en pris på 173 millioner

• Selvom kun en brøkdel af den kommende film og tv-serie om slaget ved Dybbøl er optaget på de autentiske locations, forventer sønderjyderne, at op imod 100.000 vil komme til Dybbøl for at grave ned i historien og se stedet, hvor slaget fandt sted.

foto: Per arnesen, Dr

der er Masser aF MuliGheder For at deltaGe i MarkerinGen aF 150-årsdaGen For slaGet ved dyBBøl i 1864 – på selve daGen den 18. april, Men oGså resten aF året.

se alle øvrige planlagte begivenheder og læs mere på dybboel2014.dk

Vi har to små børn og kunne godt finde på at besøge nogle af udendørsaktiviteterne. Det kunne fx være regattaen og markeds-dagene. Et museumsbesøg sammen med en af børnenes oldeforældre kunne også være hyggeligt. Vi deltager generelt gerne i de arrangementer, som finder sted i vores nærområde – primært noget som er sjovt og lærerigt for børnene, og som er på de-res præmisser. alt det, der har et historisk islæt, er de endnu for små til at forstå, men det kunne jo være, at forældrene kunne lære noget.

nej, det har jeg ikke planer om. for at være helt ærlig, så vidste jeg slet ikke, at slaget ved Dybbøl var i året 1864, og at det nu er præcis 150 år siden. Det har aldrig været et stort emne i historieun-dervisningen på min skole. man har vel hørt om det sidenhen, og jeg har faktisk også besøgt Dybbøl mølle engang, men hvilket år slaget skete, kunne jeg ikke have svaret på.

Ja, jeg vil benytte lejligheden til at gense Dybbøl Banke og vise mine piger rundt i skanserne. Jeg vil også tro, at jeg skal se serien, der er lavet på baggrund af 1864. og så kunne det også tænkes, at 2014 blev året, hvor jeg skulle deltage i 1864-løbet.Jeg synes, det er vigtigt, at vi kender vores lokalhistorie – og hvorfor så ikke benytte anledningen til at bakke op omkring de arrangementer, der er arran-geret?

voxpop kalender – Forår 2014

louise Falster-hansen, sønderjylland

olaf lensch, slesvig-Holsten

har du tænkt diG at deltaGe i noGle aF BeGi-venhederne i ForBindelse Med MarkerinGen aF 150-årsdaGen For slaGet ved dyBBøl?

tid og sted Begivenhed

21.-22. martsPrinzenpalais 1, 24837 slesvig, Tyskland. Haderslevvej 45, 6200 aabenraa. Danmark

1864 - Mennesker mellem magterneEt dansk-tysk seminar med et civilt perspektiv på krigen.

4. aprilDanfoss silicon Power, Husumer str. 251, 24941 flensburg, Tyskland

dansk-tysk erhvervsdag international og grænseoverskri-dende erhvervskonference.

18. aprilDybbøl Banke, 6400 sønderborg, Danmark

Markering af 150 året for slaget ved dybbøl offentlig ceremoni i Kongeskansen om eftermiddagen med taler og kulturelle indslag samt kulturelt mindearrangement i koncertsalen alsion om aftenen. Hendes maje- stæt Dronning margrethe ii, statsminister Helle Thorning-schmidt og officielle gæster fra ind- og ud-land deltager ved markeringen.

1. maj - 31. oktoberDet nationale fotomuseum på Det Kongelige Bibliotek, 1221 København K., Danmark

krigens sporUdstilling med 100 originale foto-grafier og store forstørrelser af det historiske materiale, som sætter fokus på krigens steder, personer og begivenheder. Krigen 1864 var en af de første væbnede konflikter, der blev dokumenteret af fotografer.

25. maj, kl. 10-14alsion 2, 6400 sønderborg, Danmark

1864-løbet1864-løbet kombinerer motion og samvær med historiefortælling om krigen i 1864. ruterne er lagt på begge sider af alssund.

9. juni, kl. 10-18 dybbøl 2014 - Grænse touren Et ”grænseoverskridende Cykelløb” – husk pas. ruter for cykelmotionister på kryds og tværs af grænsen for både mountainbikere og landevejsryttere.

En By i ruiner 1864 byvandring med guide

April: 3, 18, 19, 20Juli: 1, 8, 15, 22, 29Oktober: 14Start: kl. 15Pris: DKK 50,- (fra 13 år). Betales direkte til guiden.Varighed ca. 2 timerStart: Sønderborg TuristbureauRådhustorvet 7, 6400 Sønderborg

I Soldaternes Fodspor1864 bustur syd for grænsen

April: 19Juli: 3, 10, 17, 24, 31Oktober: 16Start: kl. 9Pris: DKK 550,-Varighed ca. 8 timer

Billetsalg og flere informationer på www.1864dage.dk

Kampen om Als28. og 29. juni 2014

Genopførelse af et af de vigtigste slag i krigen 1864. Der er optog igennem byen med autentisk klædte soldater, soldater-lejr på Kær Vestermark nord for Sønderborg og genopførelsen af overgangen til Als.

Se mere på www.kampenomals.dk

Sønderborg Turistbureau • Rådhustorvet 7 • 6400 Sønderborg • Tlf. +45 74 42 35 55 • [email protected]

1864 Dage i Sønderborg

Britt oline plehn, sønderjylland

Grænseløs magasin forår 2014 19Grænseløs magasin forår 2014 15

En By i ruiner 1864 byvandring med guide

April: 3, 18, 19, 20Juli: 1, 8, 15, 22, 29Oktober: 14Start: kl. 15Pris: DKK 50,- (fra 13 år). Betales direkte til guiden.Varighed ca. 2 timerStart: Sønderborg TuristbureauRådhustorvet 7, 6400 Sønderborg

I Soldaternes Fodspor1864 bustur syd for grænsen

April: 19Juli: 3, 10, 17, 24, 31Oktober: 16Start: kl. 9Pris: DKK 550,-Varighed ca. 8 timer

Billetsalg og flere informationer på www.1864dage.dk

Kampen om Als28. og 29. juni 2014

Genopførelse af et af de vigtigste slag i krigen 1864. Der er optog igennem byen med autentisk klædte soldater, soldater-lejr på Kær Vestermark nord for Sønderborg og genopførelsen af overgangen til Als.

Se mere på www.kampenomals.dk

Sønderborg Turistbureau • Rådhustorvet 7 • 6400 Sønderborg • Tlf. +45 74 42 35 55 • [email protected]

1864 Dage i Sønderborg

for omkring 800 år siden begyndte man for alvor at fejre fastelavn og afholde karneval – eller carne levamen, som de kristne dengang kaldte det i sydeuropa, hvor traditionen stammer fra.

Traditionen og festlighederne bredte sig hurtigt mod nord, og i 1300-tallet var det helt normalt, at befolkningen blev

mere løsslupne, men også ond-sindede i perioden op til fasten. man gjorde grin med alt og alle – selv kirken!

For børn og voksneomkring 1800-tallet kommer fastelavns- og karnevalstradi-tionerne dog i højere grad til at ligne dem, vi i dag kender inden for de nationale kulturer. i Danmark ændrer det sig fra at

være en voksenfest til at blive en børnefest. i Tyskland derimod – specielt i rhinlandet – bliver karnevallet en stor kulturbegivenhed, der i den grad fylder det offentlige rum.

Hvert år holdes der fortsat flere steder i Tyskland store karnevalsfester, som tiltrækker tusindvis af voksne mennesker

– mens de danske fastelavns- fester stadig primært holdes i hævd af børnefamilierne. De største karnevalsoptog nær den danske-tyske grænse foregår i dagene fra den 27. februar til den 4. marts i den tyske delstat nordrhein-West-falen – specielt i byerne Düssel-dorf, Köln, mainz og aachen, hvor man fejrer karnevalet i stor stil.

Fastelavn er for børn – karneval for voksneliGe siden Middelalderen har Både danskere oG tyskere Båret FarveriGe Masker, BroGede kostu-Mer, Mæsket siG i lækre saGer oG slået siG løs i FeBruar oG Marts Måned. denGanG Fordi, alt det sjove snart ville Blive ForBudt i 40 daGe til Minde oM kristi Faste i ørkenen – i daG priMært Fordi, vi elsker FestliGhederne oG Fastelavnsløjerne.


ZERObillån

Kør grønt!- Vælg en energirigtig bil og spar penge!

*ZERObillån - Det med småt:Ved et samlet kreditbeløb på kr. 200.000 med en pålydende rente på 3,95% p.a. svarende til en variabel debitorrente på 4,01% p.a. (renters rente) og en løbetid på 8 år, er de månedlige ydelser på kr. 2.408,53. ÅOP er på 5,53%. Det samlede beløb der skal betales tilbage udgør kr. 233.627,12, heraf udgør etableringsomkostninger kr. 5.375, offentlige afgifter kr. 5.580 og renter kr. 33.627,12. ZERObillån gælder for alle biler med energimærkning A - A+++. Løbetid op til 8 år minus bilens alder og forudsætter 20 % i udbetaling samt kaskoforsikring på bilen. Lånet kræver helkundeforhold i Broager Sparekasse og normal kreditvurdering jf. vores gældende politikker.

Læs mere på www.ZERObil.dk



Fastelavn er for børn – karneval for voksne

Optog i Køln February 27, 2006

ZEROboliglån

ZEROboliglånLån billigt til energiforbedring af din bolig!

*ZEROboliglån - Det med småt:Ved et samlet kreditbeløb på kr. 200.000 med en pålydende rente på 2,75% p.a. svarende til en variabel debitorrente på 2,78% p.a. (renters rente) og en løbetid på 10 år, er de månedli-ge ydelser på kr. 1.892,77. ÅOP er på 3,27%. Det samlede beløb der skal betales tilbage udgør kr. 229.024,56, heraf udgør etableringsomkostninger kr. 4.500, offentlige afgifter kr. 0 og renter kr. 29.024,56. Lånet kræver helkundeforhold i Broager Sparekasse og normal kreditvurdering jf. vores gældende politikker.

KUN2,75%I RENTE *

Læs mere på www.ZEROboliglån.dk


værd at vide...

de Fleste danskere ved, at navnet leGo er en saMMentrækninG aF leG Godt. liGesoM de Fleste tyskere nok ved, at BMW-Forkortelsen står For Bayerische Motoren Werke. Men ved du, hvordan store, internationale virksoMheder soM nivea oG danFoss Fik deres navn?

audiDa audi i 1909 blev grundlagt af den tyske ingeniør

august Horch, forbød myndighederne ham at benytte sit eget efternavn til det nye selskab, fordi han allerede

tidligere havde grundlagt en virksomhed under navnet. Derfor oversatte han ganske enkelt sit

efternavn Horch, der betyder “lyt” på tysk, til latin – og virksomheden fik således navnet Audi.

kilde: autoteket

danFossDen danske ingeniør mads Clausen stiftede i 1933 industrivirk-somheden Dansk Køleautomatik- og apparatfabrik. allerede dengang bar produkterne navnet Danfoss, men først i 1946 blev Danfoss ligeledes registreret som firmanavn. ”Dan” refererer til produktets danske oprindelse, mens ”foss” kommer af at fosse, hvilket henviser til væskestrømmen gennem en ventil. kilde: Gyldendal

niveanavnet nivea stammer fra de latinske ord “nix, nivis”, der betyder “hvid som sne”. Dette skulle referere til den kridhvide nivea-creme i den blå tindåse, som var det første og stadig mest kendte nivea-produkt, grundlæggeren Paul C. Beiers-dorf skabte tilbage i 1882.kilde: nivea

eccoDen første Ecco-sko bar slet ikke navnet Ecco, men derimod navnet Venus. grundlæggeren Karl Toosbuy havde nemlig i 1963 produce- ret en sko, specielt designet til kvindefoden – og navnet refererede derfor til den græske gudinde for skønhed og kærlighed. allerede i 1969 måtte Karl Toobuy dog ændre navnet, da en tysk virksomhed allerede havde patent på brandet Venus. Skofirmaet kom herefter i første omgang til at hedde Ecco’let, men i 1978, da skofirmaet for alvor fik sit gennembrud, blev navnet forkortet blot til: Ecco.kilde: ecco

linakLinaks nuværende direktør og ejers farfar grundlagde virksomheden tilbage i 1907 under navnet Christian Jensen maskinbygger. i 1976, da barnebarnet Bent Jensen overtog virksom-heden, udviklede han den første lineære aktuator. Produktet blev en kæmpe succes for virksomheden, og allerede i 1979 foretog Bent Jensen derfor navneændring til Linak – et akronym skabt af succesproduktets navn.kilde: linak

hariBoDa den kendte slikproducent Haribo i 1920 fik sit navn, blev det skabt med et akronym – altså en sammentrækning bestående af de to første bogstaver af to eller flere ord. I dette tilfælde grundlæggerens navn samt hans fødeby: Hans riegel, Bonn. kilde: haribo


KulturDialog wird mit Unterstützung der regionalen Partner, des dänischen Kulturministeriums, dem Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes SchleswigHolstein und des INTERREG 4AProgramms Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. der Europäischen Union finanziert.

Termine in der deutsch- dänischen Kulturregion:

www.kulturfokus.de

I Sydbank får du rådgivning med omtanke for

dig og din formue. Du får din egen personlige

rådgiver og et team af eksperter indenfor formue

rådgivning, investering, pension og erhverv.

Ring til os på 70 10 78 79 og book et møde,

hvor vi kommer hele vejen rundt om din formue

og giver dig et totalt overblik over dine mulig

heder – uanset hvor kompleks din økonomi er.

Tlf.: 70 10 78 79

[email protected] · sydbank.dk

1223

0.09

13

SyDbank pRIvaTe bankIng

HØR, HvaD vI kan gØRe FOR aT OpTIMeRe DIn FORMUe

I Sydbank får du rådgivning med omtanke for

dig og din formue. Du får din egen personlige

rådgiver og et team af eksperter indenfor formue

rådgivning, investering, pension og erhverv.

Ring til os på 70 10 78 79 og book et møde,

hvor vi kommer hele vejen rundt om din formue

og giver dig et totalt overblik over dine mulig

heder – uanset hvor kompleks din økonomi er.

Tlf.: 70 10 78 79

[email protected] · sydbank.dk

1223

0.09

13

SyDbank pRIvaTe bankIng

HØR, HvaD vI kan gØRe FOR aT OpTIMeRe DIn FORMUe

grænseløs no. 3

Documents