grænser for vækst
DESCRIPTION
Genanmeldelse af bogen Grænser for vækstTRANSCRIPT
Opdatering af plan for nye forskningsanlæg i Europa rummer 44 projekter.
forskningspolitikAf Jens Ramskov [email protected]
De europæiske forskere har opdateret deres ønskeliste til nye, fælles forsk-ningsanlæg. Med en tilføjelse af 10 nye ønsker til næsten to milliarder euro omfatter listen nu 44 projekter til omkring 16 mia. euro.
Ønskelisten, det såkaldte Road-map, er udarbejdet af European Stra-tegy Forum for Research Infrastruc-tures (ESFRI), der som danske med-lemmer har den for nyligt afgåede
DTU-direktør Jørgen Kjems og vice-direktør Hans Müller Pedersen fra Forsknings- og Innovationsstyrel-sen. ESFRI blev oprettet som resultat af en EU-beslutning i 2002.
Ud over et tilskud fra EU’s ramme-program for forskning på 4 mio. euro til indledende undersøgelser kan in-gen af projekterne dog automatisk regne med finansiering – hverken til etablering eller drift. Hertil er EU’s fælles forskningsbudget nemlig alt for lavt.
Der findes i dag omkring 600 forskningsfaciliteter i Europa til en samlet værdi af ca. 100 mia. euro og med årlige driftsomkostninger på tæt ved 10 mia. euro – omkring 50 større anlæg står dog alene for to
tredjedele af omkostningerne. Da EU’s rammeprogram for forskning ‘kun’ har et årligt budget på en kvart milliard euro, dækkes langt de fleste af disse omkostninger direkte af EU’s medlemslande .
Hårdt udskilningsløbProjekterne på ESFRI’s Roadmap har været gennem et hårdt udskil-ningsløb. I alt 240 projekter kæmpe-de om at komme med på den endeli-ge liste, der udkommer midt i en kri-setid.
»Men en krisetid er også en tid for muligheder,« sagde Carlo Rizutto, formand for ESFRI, da planen blev præsenteret i sidste måned ved en konference i Versailles i Frankrig.
Rizutto citerede Barack Obamas nye stabschef, Rahm Emanuel, for ordene ‘Lad ikke en krise gå til spil-de’.
Naturvidenskabelige og tekniske projekter udgør hovedparten af pro-jekterne på listen, som dog er unik ved også at omfatte projekter inden for socialvidenskab og humaniora.
En plads på listen er dog langt fra en garanti for, at projektet bliver gen-nemført. Det afgøres simpelhen ved, at europæiske lande projekt for pro-jekt finder sammen om at finansiere bygning og drift.
Det er den situation, som den nye store neutronfacilitet European Spal-lation Source (ESS), som tidligere omtalt i Ingeniøren, befinder sig i li-
ge nu. Danmark og Sverige forsøger aktivt at få ESS placeret i Lund i hård konkurrence med Spanien, der tilby-der en placering i Baskerlandet. Der forventes en afgørelse om ESS midt på året.
Der kan også forventes diskussion om placering af andre forskningsan-læg. Mange af de nye EU-medlems-lande i Østeuropa kæmper hårdt for at kunne blive værtsland for et stort anlæg.
Det er et synspunkt, som den fran-ske forskningsminister Valérie Pé-cresse bakkede op om ved præsenta-tionen af den nye plan, men det kan blive vanskeligt at gennemføre, da værtslandet for et forskningsanlæg normalt forventes at dække 30-50
Europæiske forskere bag ønsker for 120 milliarder kronerprocent af omkostningerne til det på-gældende anlæg.
Nye projekter spås gode chancerBlandt de nye på ønskelisten er der dog også projekter, som allerede har fundet et værtsland og dermed har gode chancer for at blive gennemført.
Svalbard Integrated Artic Earth Observing Facility er en relativ be-skeden opgradering (50 mio. euro) af et eksisterende anlæg på Svalbard til studier af geofysiske, kemiske og bio-logiske processer på land, til havs og fra luften. Det er et anlæg, som skal give viden om de globale forandrin-ger i miljøet.
Norge er også den udfarende kraft i et projekt omkring CO2-lagring,
European Carbon Dioxide Capture and Storage Laboratory Infrastructu-re. Projektet skal undersøge hen-holdsvis tre forskellige metoder til indvinding af CO2 og tre metoder til lagring af CO2.
Flere projekter sigter mod at inte-grere eksisterende systemer med henblik på stærkere koordinering, og de må også vurderes som havende en god chance for at finde finansiering.
Projektet BSL4 skal eksempelvis koordinere aktiviteterne omkring smitsomme sygdomme ved at opgra-dere en række eksisterenede sikker-hedslaboratorier og bygge nye klasse 4 sikkerhedslaboratorier.
Og European Plate Observing Sy-stem til en halv milliard euro skal in-
tegrere eksisterende forskellige sy-stemer til et fælles samlet system, der kan give en bedre forståelse af fæ-nomener som jordskælv, vulkanud-brud og tsunamier samt tektonik og Jordens generelle overfladedynamik.
Et af de projekter, der ikke klarede sig gennem ESFRI’s nåleøje, var et ønske om et fælles europæisk lager for de mange iskernerprøver, som bores på Grønland og Antarktis.
Kun i København findes et dedike-ret lager til formålet. I Frankrig må man f.eks. opbevare de unikke isprø-ver sammen med kød og andre fros-ne madvarer på et kommercielt lager, fortalte Valérie Masson-Delmotte fra klimalaboratoriet hos den franske atomenergikommission, CEA. j
mEta sciEncE
Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren [email protected]
På tirsdag indsættes Barack Obama som USA’s 44. præ-sident. Med en uddannelse inden for jura og internatio-nal politik har han en god ballast for sit nye job, men en grundlæggende viden om fysikkens love hører også med til jobbet – selv om Obama kan trække på gode råd fra kompetente fok som nobelprismodtageren Steven Chu som energiminister, den videnskabelige rådgiver John Holdren, der er tidligere formand for det amerikanske vi-denskabsselskab AAAS, og en forsamling af 35 forskere med nobelpristageren Harold Varmus i spidsen.
det er kuN et fåtal af verdens topledere, som besidder tek-nisk eller naturvidenskabelig indsigt på detailniveau. Til undtagelserne hører den tyske kansler Angela Merkel med en doktorgrad i fysik og den kinesiske præsident Hu Jintao, der som sin forgænger Jiang Zemin er uddannet som ingeniør. Og Margaret Thatcher var som bekendt ud-dannet som kemiker. Det bliver ikke et problem for Oba-
ma, at han ikke har dyb specialviden om naturvidenskab, for han skal ikke lave sin egne beregninger. Det kan han hyre folk til. Men han skal have en fundamental og tværgående viden.
det samme mener professor Ri-chard A. Muller, der har skrevet bo-gen ‘Physics for future Presidents’.Muller gennem en årrække holdt et stærkt efterspurgt kursus med sam-me titel på University of California Berkeley for studerende uden særlige
forudsætninger i fysik og matematik. Det er lærebogen herfra, der i efteråret er udkommet i en kortere og mere populær udgave. Muller mener, der er fem emner, hvor-om en amerikansk præsident skal kende de fysiske grundbegreber: terrorisme, energi, atomvåben, udforsk-ning af rummet og global opvarmning.
Når det gælder terrorangreb, er det mest skræmmende, at terrorgrupper bedre end regeringer, medier og selv mange forskere forstår de grundlæggende fysiske love, forklarer Muller – bl.a. med henvisning til, hvorfor Al-Queda lod den amerikanske terrorist José Padilla, der blev arresteret i 2002, opgive tanken om at sprænge en ’beskidt’ atombombe. Kort sagt så er det for besværligt og har for lille en effekt i forhold til, hvad mange tror.
deN meNNeskeskabte stigning på 36 pct. i CO2-koncen-trationen i atmosfæren har endnu ikke ført til helt sikre og ødelæggende klimaforandringer. Derfor kan det være farligt ustandseligt at råbe ‘ulven kommer’, forklarer Muller. For det kan godt være, den ikke kommer med det samme. Men inden for den kommende præsidentperiode vil stigningen i atmosfærisk CO2 måske runde 100 pct. Det helt enkle spørgsmål er: Kan en præsident påtage sig riskoen ved ikke at gøre noget ved det problem?
bogeN eNder med denne sluthilsen: ‘De kan se frem til det sværeste job i verden. Sorteper ender altid hos Dem. De har taget det første skridt ved at lære nogle fysiske grundprincipper. Fortsæt. Lær mere. Held og lykke.’
iNgeN daNsk folkevalgt regeringsleder har været særlig kendt for sin forståelse af naturens love. Vi skal vel helt til-bage til den sidste enevoldskonge Christian VIII, der dø-de i 1848, for at finde en dansk leder, der havde mere end almindelig viden om og interesse for naturvidenskab. En behjertet sjæl tæt på statsministeren burde opfordre An-ders Fogh Rasmussen til at læse Obamas fysikbog. j
obamas fysikbog
De kan se frem til det sværeste job i verden. sorteper ender altid hos Dem.
12 ingeniøren · 1. sektion · 16 . januar 2009
polY sCiEnCE nAtuRvidenskAbFilosoFi eRkendelse
ord som ‘pessimisme’ og ‘dommedags-profeti’ har hængt ved romklubben som fiskelugten ved Esbjerg havn.
13ingeniøren · 1. sektion · 16. januar 2009
Det mest pessimistiske scenarie fra 1970’er best-selleren stemmer alt for godt med virkeligheden, som den ser ud i dag.
armagEDDonAf Robin engelhardt [email protected]
I 1972 udgav den såkaldte Club of Rome bogen ‘The Limits to Growth’. Bogen blev solgt i 9 millioner ek-semplarer og oversat til 29 sprog. Ba-seret på computermodeller for en række nøgletal viste den, at menne-skeheden står over for nogle store omvæltninger, hvis ikke den formår at skifte til en mere bæredygtig ud-vikling.
I modsætning til den almene kol-portage, forudsagde Romklubben ikke, at verden ville gå under inden det 20. århundrede var omme. Den præsenterede derimod flere scenari-er for, hvordan tingene kunne ud-vikle sig, alt efter hvilken global po-litik, der ville blive ført. Og ifølge Graham Turner fra Commonwealth Scientific and Industrial Research Institution, CSIRO, i Australien, vi-ser det sig nu, at virkeligheden i dag passer godt til et af rapportens vær-ste scenarier, kaldet ‘standard run’, også populært kendt under ‘business as usual’-sce-nariet.
50-100 år senereTurner har som en af de første sat sig ned og kigget på, hvad bogen fak-tisk sagde, og sammenlignet det med de historiske data for den glo-bale udvikling fra 1970-2000. Som kilder brugte Turner offentligt til-gængelige databaser i FN-publikationer, hos World Ressource Institute Earth-watch og fra projektet ‘Vital Signs’ fra Worldwatch Institute.
Resultaterne viser, at der er en god overensstemmelse mellem ‘stan-dard run’ fra andenudgaven af bo-gen i 1974 og den reelle udvikling i
Realitetstjek af ’Grænser for vækst’de fem nøglekategorier, som er:1. population 2. fødevareproduktion 3. industriproduktion 4. forurening samt 5. forbrug af uerstattelige ressourcer.
Scenariet vil ifølge modellerne føre til et kollaps i det globale system en gang i midten af det 21. århundrede – som illustreret i diagrammerne her på siden. Data passer derimod ikke så godt med de to alternative hovedsce-narier, der forudsætter enten en ef-fektivisering af teknologierne, eller en stabiliserende reduktion i forbru-get.
»«I det første alternative scenarie, kaldet ‘comprehensive technology’, søges bæredygtighedsproblemerne løst kun ved hjælp af teknologi. Det forudsættes, at ressourceknaphed ik-ke vil være noget problem på grund af genbrug og udvikling af erstatnings-ressourcer. De suden antages det, at forurening kan kontrolleres, at land-bruget fordobler sit udbytte, og at prævention er tilgængelig over hele kloden. I dette scenarie vil sammen-bruddet udskydes til slutningen af det 21. århundrede, når den økono-miske vækst har overgået effektivise-ringsgevinsten og forureningskon-trollen.
I det andet alternative scenarie, kaldt ‘stabilized world’, vil både tek-nologiske løsninger og socialpolitik være nødvendig for at opnå en form for ligevægtstilstand. Eksempler på nogle af de nødvendige socialpolitik-ker er bl.a. gennemsnitlige to-barns familier, effektiv familieplanlæg-
ning, forbrug af service- og helbreds-goder i stedet for materielle goder, ‘perfekt’ kontrol af forurening, diver-sificering af landbruget og en længe-re levetid af den industrielle kapital.
Computermodellen blev udviklet af Jay W. Forrester fra MIT i Boston, USA. Han var en af de første til at bruge ikke-linær dynamik (han kald-te det system-dynamik) til analyse af komplekse systemer. Modellen blev kaldt World3 og havde både positive og negative feedbackmekanismer in-korporeret i ligningerne.
diskrediteringskampagnenKort efter dens offentliggørelse affe-jede mange økonomer og politikere rapporten som undergangshysteri, og den er siden blevet brugt flittigt som et klassisk eksempel på en ven-streorienteret bekymringskult.
Problemet er blot, at bogen blev fejlciteret, og fortsat bliver fejlciteret. Blandt de hyppigste fejlcitater, også bedrevet af Bjørn Lomborg, var på-standen om, at en række uerstattelige ressourcer ville være opbrugt ‘i løbet af 20 til 30 år’. I virkeligheden står der ingen steder i bogen, at noget bli-ver opbrugt inden år 2000. I stedet for at lave en forudsigelse, handler
Kild
e: G
raha
m T
urne
r · G
rafi
k: L
asse
G. J
ense
n
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
19001920
19401960
19802000
20202040
20602080
2100
POPULATION
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2000
19001920
19401960
19802000
20202040
20602080
2100
FØDEVAREPRODUKTION
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
19001920
19401960
19802000
20202040
20602080
2100
0,0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1,0
19001920
19401960
19802000
20202040
20602080
2100
UERSTATTELIGE RESSOURCER
INDUSTRIPRODUKTION
Mia
. men
nesk
er
Kca
l pr.
indb
ygge
r pr
. år
Rest
eren
de r
esso
urce
r di
vide
ret
med
190
0-ni
veau
et (e
stim
eret
)
Da det er meget svært at kvantificere mængden af uerstattelige ressourcer på Jorden, angiver de to sæt data (lilla cirkler) de estimerede nedre og øvre grænser de enkelte år for klodens fossile brændstoffer såsom kul, naturgas og olie, mens andre mineraler antages at være uendelige.
1.00
0 do
llar
(mål
t i 2
007
US
dolla
r) p
r. in
dbyg
ger
pr. å
r
300
430
560
690
820
950
1080
19001920
19401960
19802000
20202040
20602080
2100
GLOBAL FORURENING
Atm
osfæ
risk
CO
2, pp
m
Stabilized worldComprehensive techStandard runDatagrundlag for 'Grænser for vækst'Observerede data
bogen om, hvordan vigtige globale nøgletal vekselvirker med hinanden, og hvordan verden derfor kunne se ud om 100 år, alt efter hvilke scenarier, vi vælger at følge.
Det for mange økonomer provoke-rende budskab i bogen var, at alle ik-ke-bæredygtige scenarier vil føre til, at en naturlig kapacitetsbarriere vil blive overskredet i løbet af det 21. år-hundrede, og at det til at starte med vil føre til et kollaps i industriproduk-tionen. Dette vil så føre til fødevare-mangel og derefter et voldsomt fald i populationen. Men bogen sagde og-så, at sammenbruddene ville kunne undgås med en kombination af ny teknologi, global bæredygtig politik og adfærdsændringer.
I en opfølgning til ‘Grænser for vækst’ udgav forfatterne Dennis L. Meadows, Jørgen Randers og Wil-liam Behrens i 2004 bogen ‘Limits to Growth – The 30-year Update’, som med små justeringer af modellen be-kræftede de oprindelige konklusio-ner fra 1972 og, om muligt, tegnede et endnu mere dystert billede af fremtiden. j
som DEn førstE har forskeren Graham turner fra Commonwealth scientific and industrial Research institution i Australien sammenlignet den faktiske udvikling siden udgivelsen af ‘Grænser for vækst’ med de forskellige scenarier i bogen. sammenligningen viser en god overensstemmelse mellem ‘standard run’ scenariet fra andenudgaven af bogen fra 1974 (de grønne kurver) og den faktiske udvikling (lilla kurver). i scenariet ‘comprehensive technology’ (røde kurver) søges bæredygtighedsproblemerne løst kun ved hjælp af teknologi. i scenariet ‘stabilized world’ (blå kurver) benyttes såvel teknologiske som socialpolitiske løsninger for at opnå en form for ligevægtstilstand.