Fælles vækst

Mod til at prioritere dansk forskning

Oplæg til forskningspolitisk seminar 9. marts 2012

2

Udgivet af DIRedaktion: Jonas Orebo Pyndt Tryk: DIISBN 978-87-7353-945-3 100.03.12

3

rende befolkning, og innovative tiltag kan hindre fødevaremangel. Vi skal samtidig satse på vores styrker, og på f.eks. energi-, fødevare- og sund-hedsområdet har danske virksomheder en solid eksport, og de tilknyttede offentlige forskningsmil-jøer en høj kvalitet. Småbeløb, cigarkasser og et tyndt lag marmelade er ikke vejen til at kunne gøre sig på den internationale scene. Vi skal øge inve-steringerne i forskning, men vi skal koncentrere indsatsen på områder med danske styrkepositio-ner og global efterspørgsel.

Hvis Danmark for alvor skal fokusere indsatsen, kræver det selvsagt et tilsvarende gennemslag i fordelingen af de offentlige forskningsmidler. Vi er aktuelt langt fra målet. Midler i Det Strate-giske Forskningsråd udgør i 2012 blot fire pct. af den samlede forskningsramme. Hertil kommer, at der til stadighed ikke er nogen politisk prioritering af universiteternes basismidler, hvilket allerede i 2004 fik OECD til at undre sig.

Men hvorfor ikke indtænke universiteternes basis-midler i de strategiske satsninger, som skal give svar på de globale udfordringer? Danske universi-teter har en nøglerolle i at udvikle den viden, som samfundet efterspørger, og som en lang række danske virksomheder skal basere deres fremtidige eksistens på. Og strategiske forskningssatsninger bør netop ske i et dynamisk samspil mellem uni-versiteter og virksomheder.

IndledningI 2010 havde Sydkorea en vækst i BNP på seks pct., som andre trængte økonomier kun kan drøm-me om. På få årtier er landet blevet omdannet fra landbrugssamfund til en af verdens førende høj-teknologiske spydspidser. Produkter og løsninger fra virksomheder som Hyundai, Samsung, LG, Kia og Daewoo er ikke blot ”made in Korea” – de er ”made and developed in Korea”.

Den sydkoreanske vækst bygger på massive inve-steringer i forskning og udvikling – og ikke mindst deres mod til at prioritere investeringerne. Sydko-rea satser målrettet på produkter og løsninger, som verden i stigende grad efterspørger: Rent vand, el-biler, grøn energi, velfærdsteknologi og biotekno-logiske løsninger.

Vi skal også prioritere vores forsknings- og inno-vationsindsats nøje, og her er det værd at skele til den målrettede sydkoreanske tilgang. Dansk forskning kan og skal ikke kunne lancere gennem-brud på alle områder. Forskning og udvikling er i dag præget af voksende global konkurrence, hvor ikke mindst de asiatiske lande – som Syd korea – er ved at indhente os, også på konkurrenceparametre som f.eks. uddannelse, design, kvalitet, forskning og udvikling.

Forskning er svaret på mange af verdens store ud-fordringer. Ny grøn teknologi er nødvendig for at gøre verden mere uafhængig af fossile brændstof-fer, nye velfærdsteknologier kan servicere en ald-

4

Forskningsflagskibe Der er behov for, at vi også i Danmark maksime-rer effekten af de offentlige forskningsinvesterin-ger – både i forhold til at løse samfundsmæssige problemstillinger, i forhold til at styrke virksomhe-dernes konkurrenceevne og vækstpotentiale, men også for at få mest mulig ud af begrænsede offent-lige finanser. Danmark har på den baggrund behov for store og målrettede forskningssatsninger, hvor universiteter og virksomheder arbejder tæt sam-men. Kært barn har mange navne, og store forsk-ningssatsninger har i forskellige sammenhænge fået diverse benævnelser. Lad os her kalde de store satsninger ”forskningsflagskibe”.

Et flagskib skal i DI’s optik leve op til følgende kriterier

— At der er en klar samfundsmæssig udfordring at imødekomme og/eller samfundsmæssig gevinst at opnå ved at satse massivt forskningsmæssigt på fagområdet.

— At der er et klart erhvervsmæssigt potentiale, således at resultaterne kan medvirke til at styrke innovation og vækst i erhvervslivet i Danmark.

— At der er forskningsmæssig basis for den mas-sive oprustning på et eller flere af de danske universiteter.

DI foreslår oprettelse af seks flagskibe: ”Den bio-logiske værktøjskasse”, ”Vejen til et fossilfrit sam-fund”, ”En verden af knappe ressourcer”, ”En smartere offentlig sektor”, ”Fremtidens produk-tion og produktionssystemer” samt ”Danmarks konkurrencekraft”.

Hvorfor prioritere forskning under temaet ”En verden af knappe ressourcer”?En stadig større del af verdens fattige bor i tætbefolkede byområder. At sikre rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold for befolkning­

erne i tætbefolkede områder giver nye udfordringer. Der er brug for nye teknologiske løsninger, nye måder at engagere befolkningsgrupperne på, og nye betalingsmetoder der kan sikre bæredygtighed. For Røde Kors er samspillet med forskere og det private erhvervsliv vigtigt for at vi skal håndtere de nye udfordringer effektivt.

Rådgiver Kaspar Bro Larsen Dansk Røde Kors

5

Flagskibstema: En verden af knappe ressourcer Befolkningstallet i verden vil stige markant i de kommende årtier, og en stigende andel af be-folkningen vil som følge af forhøjet levestandard efterspørge føde- og forbrugsvarer af højere kvalitet. Dette sætter yderligere pres på verdens ressourcer – ikke mindst vand og fødevarer. Dansk erhvervsliv kan i høj grad medvirke til at øse udfordringen, og det åbner samtidig nye for-retningsmuligheder.

Flagskibstema: Vejen til et fossilfrit samfund Udfordringerne forbundet med brugen af fos-sile brændstoffer er velkendte, og vejen til et fossilfrit samfund går over udvikling af mere energi effektive og -besparende teknologier, vedvar ende energikilder, mere optimale energi-systemer og mere viden om forbrugeradfærd.

Flagskibstema: En smartere offentlig sektor Produktivitetsudviklingen, den demografiske udvikling og vækstprognosen for Danmark stiller i høj grad den offentlige sektor over for betydelige udfordringer i at fastholde et højt niveau på de store serviceområder. IT-værktøjer, medicoteknik og velfærdsteknologi er en central del af løsningen sammen med mere viden om både brugere og ansattes adfærd og behov og om organisering af indsatsen.

Flagskibstema: Fremtidens produktion og produkterProduktion og udvikling af produkter er fort-sat en central grundpille i dansk økonomi. Materiale forskning er forudsætningen for ud-vikling af up-market produkter, og forskning en i fremtidens produktionssystemer, herunder såvel organisering, medarbejderinvolvering mv. som automatisering, robotteknologi mv. er en forudsætning for at sikre Danmarks rolle i de globale produktionssystemer.

Flagskibstema: Danmarks konkurrencekraft En styrkelse af konkurrencekraften rummer en række tværgående udfordringer som den glo-bale arbejdsdelings betydning for danske virk-somheder og arbejdspladser og produktivitets-udviklingen i Danmark. Hvordan sikrer vi, at investeringerne i flagskibe skaber samfunds-økonomisk nytte? Og hvordan kan det offentlige fremme vækst og konkurrencekraft i erhvervs-livet, f.eks. gennem intelligent offentlig efter-spørgsel og offentlig/privat samarbejde?

Flagskibstema: Den biologiske værktøjskasse Naturens processer er ofte processerne i den kemiske industri langt overlegne. Hvis vi kan lære at forstå de eksisterende biologiske syste-mer bedre og udvikle redskaber og metoder til at fremstille og karakterisere nye bio-inspirere-de systemer med skræddersyede, funktionelle egenskaber, vil det åbne uanede forretnings-mæssige perspektiver. Men der er også huller i vores viden om biologisk komplekse systemer som hjernen, hvor større viden vil betyde bedre livskvalitet for mange mennesker og samtidig rumme et stort dansk forretningspotentiale.

6

7

Et forskningsflagskib skal generere kvalitetsforskning og uddanne elitekandidaterFlagskibene bør bygge på Danmarks nuværende forsknings- og erhvervsmæssige styrker. Flagskibe skal netop kunne gøre sig i global konkurrence, og derfor skal de bygge på forskning af den højeste kvalitet.

Hvert flagskib bør på sit felt være blandt de tre – fem stærkeste eliteforskningsmiljøer globalt set. Dermed vil et flagskib kunne tiltrække de al-lerdygtigste internationale forskere og have en til-trækningskraft på relevante virksomheder med et samarbejdsbehov om viden og udvikling. Et forsk-ningsflagskib bør have en betydelig tyngde og i udgangspunktet have et budget på i størrelsesor-denen 100 mio. kr. årligt og løbe over en tiårig pe-riode, naturligvis med fleksibilitet til op- eller ned-skalering afhængig af det givne tema.

Samtidig skal flagskibene med et tværfagligt fokus have en stærk basis i grundforskningen suppleret med et mere anvendelsesorienteret sigte. Det in-debærer, at flagskibets grundvidenskabelige kerne skal have en klar brobygning til mere strategiske

forskningsprojekter, hvor virksomhederne spiller en aktiv rolle. Og flagskibet skal have et betydeligt fokus på at nyttiggøre viden i form af videre innova-tion og kommerciel anvendelse.

Som noget nyt i forhold til de større forsknings-centre, vi kender i dag, skal forskningsflagski-bene have integrerede eliteuddannelsesforløb på kandidatniveau. Satsninger i et længere tids-perspektiv bør også plante morgendagens stjer-nefrø. Tilsvarende er det naturligt, at forsknings-flagskibet påtager sig et betydeligt ansvar for uddannelse og udvikling af yngre forskere i form af ph.d.-uddannelser og post.doc.-stipendier. Både kandidater og yngre forskere er med til at sikre, at flagskibets koncentration og udvikling af sam-funds- og erhvervsrelevant viden kommer bredt i spil. Det vil være oplagt at inddrage virksomheder i uddannelserne som undervisere, vejledere og som værter for de studerendes projektarbejder, ligesom samfinansierede ph.d.-projekter vil være et natur-ligt element af virksomhedernes engagement.

Hvorfor prioritere forskning under temaet ”Fremtidens produkter og produktionssystemer”? I Ikast­Brande Kommune er vidensarbejdspladser og produktionsar­bejdspladser hinandens forudsætninger. I eksempelvis vindmølleindu­

strien er den kontinuerlige udvikling af næste generation af vindmøller helt afgørende for konkurrenceevnen. Ingeniørerne i udviklingsafdelingen har brug for afprøvning af ideer og prototyper i den konkrete virkelige produktion. Muligheden for afprøvning og tilpasning af prototyperne i en fornuftig geografisk nærhed af udviklings- og produk­tionsaktviteterne er central. Tilstedeværelsen af en konkret produktion er med andre ord i mange tilfælde forudsætningen for tilstedeværelsen af udviklingsaktiviteterne. Produktionsarbejdspladserne er desuden en forudsætning for beskæftigelsen af store dele af vores erhvervsaktive befolkning, der har sine specifikke kompetencer indenfor produktionsområdet.

Borgmester Carsten Kissmeyer Ikast-Brande Kommune

8

Det er et spørgsmål, som i bund og grund handler om, at der politisk kan lægges en overordnet mål-sætning for forskningen, og at politikernes rolle om-vendt ikke er at detailstyre. Den politiske opgave er at angive en overordnet retning, og netop retning er en fair modydelse for en samfundsmæssig investe-ring på over 19 mia. kr. i forskning samlet set.

Det enkelte flagskib skal angive et sådant overord-net formål med at løse en given samfundsmæssig udfordring – f.eks. en smartere offentlig sektor. Men vejen dertil og prioritering af den konkrete forskningsindsats bør fastlægges suverænt af uni-versiteterne selv. Det vil sige, at universitetets le-delse og bestyrelse kan disponere over bevillingen inden for flagskibets område og dermed selv ud-vikle flagskibets fokus og profil.

En mulig model er etablering af de såkaldte er-hvervsforskningscentre, som S og SF lancerede i deres udspil ”Fair Løsning 2020”, og som ligele-des er nævnt i regeringsgrundlaget. Forslaget er, at nye basismidler til forskning skal prioriteres til at opbygge fire nye strategiske erhvervsforsknings-centre med fokus på velfærds teknologi, miljø, kli-ma samt sundhed og forebyggelse. Centrene skal have fokus på grundforskning og tæt samarbejde

Et flagskib som en strategisk satsning på et universitetDe danske universiteter har i dag i et vist omfang lokalstrategiske satsninger, hvor ledelsen øremær-ker basismidler til specifikke strategisk udpegede forskningsområder. Et aktuelt eksempel på en så-dan større strategisk satsning er Århus Universitet, der i perioden 2011 – 16 har afsat 1.150 mio. kr. til et økonomisk strategisk ledelsesrum. Fra denne ramme er 440 mio. kr. afsat til en række interdi-sciplinære initiativer for at styrke den langsigtede og strategiske udvikling på universitetet, herunder 230 mio. kr. til seks ”interdisciplinære centre”. Centrene er i vid udstrækning oprettet på områder med globale udfordringer og hvor AU har forsk-ningsmæssige styrkepositioner.

Sådanne større lokalstrategiske satsninger vari-erer betydeligt mellem de danske universiteter. Forskningsflagskibe er et middel til, at universite-ter i højere grad og mere systematisk indgår i og ta-ger lederskab for store strategiske satsninger, der adresserer samfundsmæssige udfordringer. Det enkelte forskningsflagskib kan således forankres hos et eller flere universiteter.

Spørgsmålet er, hvordan strategiske satsninger sik-res, uden at det samtidig foranlediger politisk styring af forskningen og kvæler drivkræften i initiativet?

9

Spørgsmål til debat:

— I hvilken grad bør dansk forskning centreres om større forskningssatsninger frem for, at midlerne spredes tyndt ud? Skal vi lægge vores æg i færre kurve?

— Hvordan kan man i praksis etablere flagskibe – som et erhvervsforskningscenter, ved brug af universiteternes udviklingskontrakter, SPIR-modellen eller en helt fjerde model?

med virksomheder, og med tilknyttede uddannel-sesaktiviteter. Ifølge ”Fair løsning 2020” skal er-hvervsforskningscentrene tildeles samlet 500 mio. kr. af de kommende års nye basismidler, som uni-versiteternes ledelse frit kan disponere over, og de skal tilknyttes et eksisterende universitet efter en udbudsrunde, hvor universitetet med det bedste tilbud vinder opgaven. Flere aktører, f.eks. ATV og Danske Universiteter, har tidligere også argumenteret for, at det bør være universitetsledelserne frem for individuelle forske-re, der byder på puljer, der kan anvendes til store strategiske satsninger.

Danske Universiteter foreslog, i forbindelse med globaliseringsstrategiens lancering i 2006, at der som led i udarbejdelsen af universiteternes ud-viklingskontrakter aftales et antal langsigtede og brede satsninger med Ministeriet for Forskning, In-novation og Videregående Uddannelser. Finansie-ringen knyttes til den gradvise målopfyldelse. Ved en fuldt implementeret ordning foreslog Danske Universiteter, at midlerne hertil skulle udgøre 10 pct. af de samlede midler, der gives til forsknings-institutionerne.

En anden mulig etablering af et flagskib kunne være at benytte SPIR-modellen, som Det Stra-tegiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation lancerede i 2010. Intentionen med SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research) er at skabe grundlaget for en samarbejdsmodel, hvor virksomhederne i partnerskab med universiteter og andre parter deltager i både planlægning og ud-førelse af centrenes aktiviteter. Et SPIR har et sam-let budget på 100 – 200 mio. kr. og løber gerne over fem – syv år, og modellen er indtil nu anvendt ved etablering af satsninger inden for intelligente ener-gisystemer (2010), fødevareproduktion (2010) og velfærdsteknologi (2011). I 2012 udbydes des-uden et SPIR inden for ”Det Biobaserede Sam-fund”. Et SPIR er i udgangspunktet forankret på ét universitet, hvorfra der er tæt samarbejde med an-dre universiteter, videninstitutioner og ikke mindst virksomheder. Denne model kræver selvsagt, at navnlig Det Strategiske Forskningsråd får tilført betydelige midler – som minimum 469 mio. kr. i 2013 for blot at holde bevillingsniveauet fra 2012.

10

11

Figur 1Universiteternes fordeling af basismidler

Humaniora12 pct. Naturvidenskab

21 pct.

Teknisk videnskab15 pct.

Sundhedsvidensskab19 pct.

Jordbrugs- og veterinær-

videnskab 11 pct.

Samfundsvidenskab21 pct.

Anm.: Universiteternes interne finansiering af forskning, 2009. Opgørel-sen omfatter højere læreranstalter og dermed også professionshøjskoler og akademier, som dog kun udgør en lille del. Universitetshospitaler er ikke medtaget i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: Virksomhedernes svar er vægtet efter forskningsbudget. Kilde: DI, ”Danmark tilbage på vidensporet 2”, 2011.

Humaniora0,02 pct.

Naturvidenskab27 pct.

Teknisk videnskab38 pct.

Sundhedsvidensskab24 pct.

Jordbrugs- og veterinær-videnskab 4 pct.

Samfundsvidenskab7 pct.

Figur 2Virksomhedernes vurdering af særlig relevante fagområder inden for den offentlige forskning(Svar vægtet efter forskningsbudget)

Hvordan kan universiteternes basismidler understøtte vækst?Etablering af forskningsflagskibe kræver prioritering af de offentlige forskningsmidler. Med en offentlig økonomi på smalkost er det ikke forventeligt, at nye offentlige forskningsmidler i større omfang vil blive en realitet i de nærmeste år – trods positive toner fra regeringen. Derfor er spørgsmålet, hvordan ak-tørerne i forskningslandskabet kan bidrage inden for eksisterende rammer?

I 2012 udgør universiteternes basismidler 8,3 mia. kr. – svarende til 52 pct. af de statslige forskningsmid-ler. Danmarks forskningsmæssige prioriteringer og styrker afhænger derfor i høj grad af, hvordan uni-versiteterne disponerer deres basismidler. Med en fastholdelse og måske forøgelse af universiteternes basismidler sidder de i høj grad med nøglen til at understøtte samfundets behov for strategiske forsk-ningssatsninger.

Universiteterne foretager i dag selv fordelingen af basismidlerne mellem hovedområder, der således ikke er underlagt politisk indflydelse og i princip-pet derfor er uden sammenhæng til samfundets behov. Og der er f.eks. i dag en betydelig forskel mellem, hvordan universiteterne fordeler basismid-lerne, og hvordan erhvervslivet samlet set ønsker hovedområderne prioriteret. Virksomheder læg-ger først og fremmest vægt på teknisk videnskab, naturvidenskab, og sundhedsvidenskab. Universi-teterne har derimod en mere jævn prioritering. Ek-sempelvis fordelte universiteterne i 2009 12 pct. af basismidlerne til humaniora og 21 pct. til samfunds-videnskab. Virksomhederne ville imidlertid kun vægte humaniora med 0,02 pct. og samfundsviden-skab med 7 pct. Virksomhederne ville derimod væg-te teknisk videnskab med 38 pct., hvorimod univer-siteterne kun fordeler 15 pct. af deres basismidler hertil, jf. figur 1 og 2.

12

13

Etablering af forskningsflagskibe er grundlæggen-de tæt knyttet til en grundvidenskabelig oprust-ning på universiteterne. Denne oprustning bør i et vist omfang foregå bredt, men fortrinsvis priorite-ret til teknisk videnskab, naturvidenskab og sund-hedsvidenskab. Humaniora og især samfundsfag bidrager utvivlsomt med vigtige indsigter og kom-petencer i forhold til at løse globale udfordringer. Men i første række står nødvendigheden af at lan-cere nye fysiske og teknologiske landvindinger med omdrejningspunkt i teknisk-naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning, som også virk-somheder finder mest nødvendigt.

Når blikket vendes mod de samlede offentlige in-vesteringer i forskning afsætter Danmark procent-vis langt færre midler til naturvidenskab og teknisk videnskab end de fleste andre OECD-lande, heri-blandt vores naboer Sverige og Tyskland. Især det tekniske område – som danske virksomheder vur-derer som vigtigst – får kun 13 pct. af de samlede offentlige forskningsmidler, langt mindre end Tysk-land (22 pct.), Sverige (22 pct.), Finland (26 pct.) – og milevidt fra vækststærke lande som Singapore (41 pct.) og Sydkorea (56 pct.), jf. tabellen.

Land TEK NAT TEK+NAT

Danmark 13 20 33

Tyskland 22 38 60

Sverige 22 18 40

Finland 26 22 48

Singapore 41 14 55

Sydkorea 56 13 69

Teknisk og naturvidenskabelig forsknings andel af samlede offentlige forskningsbevillinger

Anm.: For Sverige omfatter opgørelsen kun universiteterne. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2012.

Danmark har altså en bekymrende underpriorite-ring af to af de forskningsområder, der er af afgø-rende betydning for Danmarks vækst og har stor værdi og anvendelighed for virksomhederne. Det illustreres også ved, at DTU står for 40 pct. af uni-versiteternes samarbejdsaftaler med virksomhe-der i 2010. Det skal ses i forhold til, at DTU blot modtager 19 pct. af de samlede basismidler.

Den utilstrækkelige prioritering af natur videnskab og især teknisk videnskab skal ses i lyset af, at hele hensigten med globaliseringsaftalen – som har løf-tet universiteternes midler med 34 pct. siden 2006 – var at styrke dansk vækst og konkurrenceevne.

Det kræver en væsentlig omfordeling af de offent-lige forskningsmidler for at få teknisk forskning op på niveau med f.eks. Sverige og Tyskland og ud-gøre 22 pct. af det samlede offentlige forsknings-budget. Af det offentlige forskningsbudget i 2012 skulle teknisk videnskab i så fald tilføres yderligere 1,65 mia. kr.

14

Justering af fordelingsnøglen for basismidlerFordelingen af basismidler mellem universiteterne er til dels funderet i en historisk udvikling, hvor til-skuddet fastsættes år for år ved en fremskrivning af tidligere års tilskud. Yderligere midler fordeles efter kvalitet, fra 2012 henholdsvis efter indtjente uddannelsesbevillinger (45 pct.), forskningsvirk-somhed finansieret af eksterne midler (20 pct.), forskningsbibliometri (25 pct.) og efter antallet af færdiguddannede ph.d’ere (10 pct.). Denne forde-lingsnøgle fylder mere og mere i takt med, at uni-versiteternes basismidler er blevet finansieret gen-nem globaliseringspuljen.

Det er problematisk, at både den historiske og kva-litetsbaserede fordeling af basismidler ikke aktivt understøtter forskning, som adresserer samfunds-mæssige udfordringer og vækst. I den historiske model fastholdes et status quo i fordelingen. Sam-tidig fordeles nye basismidler i høj grad efter ind-tjente uddannelsesbevillinger, som i bund og grund er afhængig af, hvordan de unge vælger uddannel-

se – og altså ikke afhængig af politiske og strate-giske valg i forhold til, hvad samfundet har behov for. Og blot 20 pct. af nye midler fordeles efter til-trækning af eksterne midler, dvs. efter omgivende virksomheder og fondes interesser i forskningen. Hvis blikket blot rettes over Øresund, ser situati-onen anderledes ud. I Sverige vægtes tiltrækning af eksterne forskningsmidler således hele 50 pct. i forhold til fordeling af nye forskningsmidler til uni-versiteterne.

Samtidig giver det anledning til at overveje, hvor-dan universiteternes basisbevillinger i en vis grad kan bindes op på udviklingskontrakterne, som tidligere foreslået af Danske Universiteter. Udvik-lingskontrakterne er netop en udtryk for en central dialog mellem universiteterne og Uddannelsesmi-nisteriet – som repræsentant for det danske sam-fund – og denne dialog bør i højere grad bruges til at etablere større og samfundsrelevante forsk-ningsmæssige satsninger.

Spørgsmål til debat:

— Regeringen ønsker både at øge universiteternes basismidler og etablere strategi-ske satsninger på områder med global efterspørgsel og danske styrkepositioner. Er løsningen på disse umiddelbart uforenelige målsætninger, at nye basismidler øremærkes til opbygning af flagskibe og ikke bare spredes tyndt ud?

— Hvordan kan en mere dynamisk fordeling af universiteternes basismidler sikre, at prioritering af den offentlige forskning svarer til behov i samfundet? Er det vejen frem i højere grad at binde basismidlerne op på udviklingskontrakterne?

> DI 1787 KøBEnhAvn v TEl.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK

Danmark skal i højere grad maksimere effekten af de offentlige forskningsinvesteringer – både i forhold til at løse samfundsmæssige problemstillinger og i forhold til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og vækstpotentiale. Dansk forskning kan og skal ikke kunne lancere gennem-brud på alle områder. DI foreslår derfor, at der etableres en række forskningsflagskibe i tæt samarbejde mellem uni-versiteter og virksomheder. Vi skal sætte ind i forhold til at løse globale udfordringer på f.eks. områder som energi, sundhed og fødevarer, hvor danske virksomheder og forskningsinstitutioner samtidig står stærkt. Det kræver imidlertid et politisk mod til at prioritere forskningsmidlerne, og at universiteterne – med deres basismidler – aktivt går ind i nye store satsninger.