hjørring kommune side 1. referathjørring kommune 6. april 2016 side 6. 03.25.00-p00-1-15 3....

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 1.

Referat Integrationsrådet

Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Mødedato: 6. april 2016 Mødet påbegyndt: kl. 17:00 Mødet afsluttet: kl. 18:40 Mødested: Mødelokale 049, Hjørring Rådhus Fraværende: Mai Thi Nguyen, Jasna Idrizovic, Margot Xavier Jensen, Gholam Sakhi, Tom A. Issac, Thanh Chau, Helle Glyø, Mogens Bjerre (stedfortræder Frank Tronborg også fraværende), Uta Lorentz, Heidi S. Villadsen (stedfortræder Henning Sigsgaard også fraværende)

Bemærkninger

Følgende sager behandles:

Pkt. Tekst Side

1 Udkast til dagsorden 2

2 Temamøder i Integrationsrådet 2016 4

3 Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse 6

4 Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen 10

5 Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem

regeringen og KL

12

6 Justering i forventede antal flygtninge i 2016 20

7 FAST ORIENTERINGSPUNKT: Boligplacering af flygtninge 22

8 FAST ORIENTERINGSPUNKT: Projekt ægtefælleforsørgede

indvandrere

24

9 Eventuelt og orientering Integrationsrådet 25

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 2.

15.40.00-A00-1-16

1. Udkast til dagsorden

Resumé

Integrationsråd skal godkende udkast til dagsorden.

Sagsfremstilling

Efter § 11, stk. 3, i Integrationsrådets forretningsorden kan rådets medlemmer få

optaget en sag på dagsordenen ved at sende forslag til formand eller sekretariat

senest 2 uger for mødets afholdelse.

Niels Rosenbom har ønsket at få optaget et punkt om "Tiltag til at lette

flygtninges adgang til foreningsverdenen". Punktet behandles som

dagsordenspunkt 4.

Efter § 11, stk. 4, i Integrationsrådets forretningsorden kan en sag, der ikke har

været optaget på den udsendte dagsorden, ved mødets begyndelse optages på

dagsordenen, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis

dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere

optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Formanden for Integrationsrådet indstiller,

at rådet godkender dagsordenen.

Beslutning

Dagsorden godkendt.

Blandt medlemmer og ikke-personlige stedfortrædere med anden baggrund end

nordisk deltog Seghir Ajjouri, Abdul W. Noorzada, Mehrsad Sadjadi og Aneta B.

Kaca-Christensen under punktets behandling.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 3.

Blandt medlemmer og personlige stedfortrædere for organisationerne m.v. deltog

Inge Nielsen, Gitte Adamasen, Niels Rosenbom og Peter Duetoft under punktets

behandling.

Ole Valsson deltog med observatørstatus under punktets behandling.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 4.

15.40.00-A00-1-16

2. Temamøder i Integrationsrådet 2016

Resumé

Rådet skal skitsere indhold af tre temamøder i rådet.

Sagsfremstilling

Integrationsrådet besluttede i møde 3. februar 2016, at gennemføre de næste tre

møder som temamøder med fokus på uddannelse og integration: (1) Folkeskolen

/ modtageklasser, (2) Sprogskole / danskuddannelse, og (3) Uddannelse for

voksne (24. august)

Temaerne er hver især ganske store, og formandsskabet har derfor tiltrådt, at

dagens møde bruges til nærmere at indkredse, hvad de enkelte temaer skal

indeholde. Fastholdes temarækkefølgen, giver det følgende:

1. Folkeskolen / modtageklasser (8. juni)

2. Sprogskole / danskuddannelse (24. august)

3. Uddannelse for voksne (5. oktober)

Økonomi



at rådet skitserer indhold af de tre temamøder.

Beslutning

Rådet besluttede, at der i første omgang arbejdes med at arrangere temamøde i

integrationsrådet om integrationsindsatsen grundskolen.

Temamødet skal indeholde følgende elementer:

1. Hvad sker der aktuelt / hvad er på vej i Hjørring Kommune?

2. Hvad kunne gøres bedre i Hjørring Kommune?

3. Hvad kan Lundergaardskolen tilbyde øvrige grundskoler i kommunen?

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 5.

Gitte Adamsen, Aneta B. Kaca-Christensen og Mehrsad Sadjadi bistår

sekretariatet i tilrettelæggelsen af temadagen.

Det blev endvidere besluttet, at integrationsrådet - i fald ovennævnte giver

anledning hertil - arrangerer en tilsvarende temadag med deltagelse af bredere

kreds af interessenter.






behandling.


Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 6.

03.25.00-P00-1-15

3. Etablering af kollektive bofælleskaber uden ekstraværelse

Resumé

Arbejdsmarkedsudvalget har ønsket at høre Integrationsrådet, før en sag om

udnyttelse af en mulighed for at etablere kollektive bofællesskaber for flygtninge

uden et ekstra værelse behandles i Byrådet.

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget har i møde 8. februar 2016 behandlet en sag om

etablering af kollektive bofællesskaber for flygtninge, jf. nedenfor.

Som det fremgår af beslutningen, har udvalget ønsket at høre Integrationsrådet,

før sagen behandles i Byrådet.

Repræsentant for Ydelseskontoret deltager under punktets behandling.

Resumé

For at lette boligplaceringen af flygtninge anbefales bl.a., at Byrådet godkender, at

flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke indeholder et ekstra

værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis bofællesskaberne i stedet er

indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.

Sagsfremstilling

Efter integrationsloven har Hjørring Kommune pligt til at anvise en passende bolig til de

flygtninge som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen.

Flygtningen skal selv kunne afholde udgifter til husleje og forbrug, samt afdrage eventuelt

lån til indskud indenfor sin integrationsydelse.

Det er imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal mindre og prisbillige lejemål til

de enlige mænd, der aktuelt udgør langt størstedelen af de flygtninge, der visiteres til

Hjørring Kommune. På den baggrund, er der et ønske om at kunne forfølge muligheden

for at boligplacere flygtninge i kollektive bofællesskaber.

Efter reglerne i lov om almene boliger gælder i udgangspunktet, at et kollektivt

bofællesskab skal bestå af mindst tre værelser, og at bofællesskabet skal indeholde et

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 7.

ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet. Byrådet kan dog

godkende, at bofællesskabet ikke indeholder dette ekstra værelse, hvis bofællesskabet

er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.

Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet godkender dette.

Den generelle dispensation er ikke i sig selv nok til at etablere kollektive bofællesskaber

uden et ekstra værelse. Dels forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en

konkret og individuel vurdering af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise

sammen m.v., og dels gælder, at den relevante beboerrepræsentationen i boligselskabet

også skal godkende etableringen af det kollektive bofællesskab.

Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at Byrådet beslutter at delegere kompetencen til

at foretage den konkrete og individuelle vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver

mulighed for at spise sammen m.v. til Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Arbejdsmarkedsforvaltningen har indgået forhåndsaftale med et enkelt boligselskab om

at afprøve ordningen, hvis Byrådet godkender den. Tilsvarende aftaler vil blive søgt

indgået med øvrige boligselskaber og private udlejere, hvis afprøvning af ordningen viser,

at boligplaceringsopgaven kan lettes herved.

Det er forvaltningens vurdering, at Byrådets godkendelse vil betyde, at der med et lavt

omkostningsniveau vil være mulighed for at indrette kollektive bofællesskaber i den

eksisterende bygningsmasse eller såfremt det ikke er tilstrækkeligt eventuelt i

pavillonbyggeri.

Lovgrundlag

§ 12, stk. 1 i lov om integration af udlændinge i Danmark, jf lovbek. nr. 1094 af 7. oktober

2014

§ 3, stk. 4 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbek. nr. 1278 af 18. november 2015

Økonomi


Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser


Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser


Bilag:

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 8.

Ingen.

Direktionen indstiller,

- at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet

godkender, at flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber, der ikke

indeholder et ekstra værelse, som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, hvis

bofællesskaberne i stedet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen,

spille kort m.v.

- at Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Byrådet

beslutter, at delegere kompetencen til at foretage den konkrete og individuelle

vurderingen af om køkkenet i lejemålet giver mulighed for at spise sammen m.v. til

Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne.

Arbejdsmarkedsudvalget indstillede endvidere, at der ved placeringen af

bofællesskaberne tages hensyn til den aktuelle fordeling af asylansøgere og flygtninge i

kommunens geografi, samt at boligplaceringen understøtter integrationsindsatsen.

Arbejdsmarkedsudvalget indstillede desuden, at der ved boligplacering af flygtninge i

bofællesskaber i muligt omfang tages hensyn til kendte kulturelle sammenhænge og

modsætningsforhold.

Endelig besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen sendes til høring i

Integrationsrådet forinden behandlingen i Byrådet.

Økonomi



at rådet drøfter sagen

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 9.

at sekretariatet på baggrund af de faldne bemærkninger udarbejder

udkast til høringssvar, der godkendes af rådets formandsskab inden

fremsendelse til Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Beslutning

Rådet besluttede, at det overfor Arbejdsmarkedsudvalget skulle tilkendegives, at

rådet i den nuværende boligsituation i kommunen, støtter en ordning hvorefter

flygtninge kan boligplaceres i kollektive bofællesskaber.






behandling.


Mona Sproegel, chef for Ydelseskontoret, deltog under punktets behandling.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 10.

15.40.00-A00-1-16

4. Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen

Resumé

Tiltag til at lette flygtninges adgang til foreningsverdenen drøftes.

Sagsfremstilling

I Frederikshavn Kommune, er der gode erfaringer med en ordning, der kort giver

mulighed for, at forskellige foreninger tilbyder en prøveperiode for alle

interesserede – herfor betales et meget beskedent beløb.

For flygtninge, der henvises af fx DRK, DFH o.l, bliver dette beskedne beløb

ordnet uden at flygtningen skal til lommerne.

Niels Rosenbom uddyber.

Økonomi



at rådet drøfter tiltag der kan lette flygtninges adgang til foreningsverdenen

Beslutning

Rådet besluttede, at Niels Rosenbom skal følge med i hvad der sker i

Frederikshavn Kommune. Mehrsad Sadjadi bidrager, hvis nødvendigt, og der

skal eventuelt tages kontakt til Folkeoplysningsudvalget.






behandling.


Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 11.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 12.

15.40.00-I00-1-16

5. Bedre rammer for at modtage og integrere flygtning - aftale mellem

regeringen og KL

Resumé

Regeringen og KL har indgået en aftal om ”Bedre rammer for at modtage og

integrere flygtninge”. Integrationsrådet gives en orientering om indhold.

Sagsfremstilling

Regeringen og KL er 18. marts 2016 blevet enige om aftalen ”Bedre rammer for

at modtage og integrere flygtninge”. Aftale vedlagt i bilag 1.

Aftalen mellem regeringen og KL omfatter mere end 50 initiativer inden for syv

hovedtemaer, og i det følgende præsenteres temaer og et uddrag af initiativerne.

Styrkede muligheder for boligplacering

Regeringen og KL er enige om, at det er afgørende, at boligplaceringen af

flygtninge så vidt muligt modvirker opbygningen af parallelsamfund.

Boligplaceringen er en ramme for den integrationsindsats, som kommunerne har

ansvaret for, og skal bidrage til at skabe relationer mellem de nytilkomne og

lokalsamfundene.

Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for

kommunernes boligplacering af flygtninge, herunder bl.a.:

Små almene boliger målrettet flygtninge: Der afsættes 640 mio. kr. i 2016

til et fast tilskud svarende til 75 pct. af det kommunale

grundkapitalindskud til nye almene boliger, der har en begrænset

størrelse på 40 m2 og en billig husleje.

Investeringspulje til midlertidig indkvartering: Der afsættes en pulje på

150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger

og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge.

Refusion af udgifter til midlertidig indkvartering: Der ydes i 2016 og 2017

refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig

indkvartering.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 13.

Smidiggørelse og tydeliggørelse af regler om boligplacering:

Integrationsloven ændres fra, at kommunen ”snarest muligt” skal finde en

permanent bolig, til ”når det er muligt”.

Bedre rammer for den kommunale integrationsindsats

Flygtningesituationen stiller kommunerne over for store udfordringer i forbindelse

med modtagelsen af nytilkomne flygtninge og den efterfølgende

integrationsindsats. Det stiller store krav til blandt andet undervisning,

helbredsvurderinger og kommunernes administration.

Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der sikrer bedre rammer for den

kommunale integrationsindsats, herunder bl.a.:

Lempelse af krav til modtagelsesklasser: Klasseloftet for

modtagelsesklasser hæves fra 12 til 15, hvis det vurderes at være

pædagogisk forsvarligt (og op til 18 hvis overvejende samme sproglige

baggrund).

Mulighed for etablering af særligt undervisningstilbud: Kommunerne får

mulighed for at etablere et særligt undervisningstilbud som alternativ til

modtagelsesklasser.

Større fleksibilitet i forbindelse med sprogstimulering til flygtningebørn

uden for dagtilbud: Kommunerne får i en midlertidig periode mulighed for

selv at tilrettelægge rammerne, herunder det tidsmæssige omfang, for

sprogstimuleringsindsatsen for visse nytilkomne flygtningebørn.

Målretning af tilbud om helbredsmæssige vurderinger: Tilbuddet om

helbredsvurderinger målrettes, så det er op til kommunerne at beslutte,

om der er behov for en opfølgende helbredsvurdering.

Forenkling af regler om integrationskontrakt og integrationsplan: Der

lægges op til at afskaffe integrationsplanen. Visse elementer fra

integrationsplanen integreres i integrationskontrakten.

Forenkling af regler om samtaler i integrationsprogrammet: Kravet om

opfølgningssamtaler hver 3. måned ændres til minimum 4 gange årligt for

at skabe øget fleksibilitet om afholdelsen af opfølgningssamtalerne.

Tidlig indsats

Regeringen og KL er enige om, at den enkelte flygtnings fremtidige mulighed for

beskæftigelse skal være et helt centralt hensyn, når den enkelte flygtning skal

visiteres til en kommune, samtidig med at informationen om den enkelte

flygtnings forudsætninger forud for overdragelsen til kommunen skal være bedre.

Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der sikrer en tidlig indsats:

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 14.

Tidlig afdækning og styrket informationsudveksling: Der skal i asylfasen

ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og

uformelle kompetencer. Overgivelsen af information fra asylfasen til

kommunen skal samtidig forbedres.

Styrket information i overgangsfasen: Med udgangspunkt i best practice i

kommuner og asylcentre udarbejdes en fælles basis standardpakke for

information, som skal tilbydes alle nye flygtninge i overgangsfasen.

Styrket beskæftigelsesfokus i visiteringen: I visiteringsbeslutningen skal

muligheden for at komme i beskæftigelse i modtagerkommunen være et

helt centralt hensyn.

Styrket samarbejde mellem asylcenter og kommune: I forbindelse med

visiteringen vil geografisk nærhed mellem asylcenter og kommune blive

et selvstændigt kriterium, da det kan styrke samarbejdet mellem det

enkelte asylcenter og kommunen ved overgangen.

Aktivering i asylfasen: Der indføres krav om, at asylansøgere i højere

grad end i dag gør sig nyttige i asylcentrene, fx ved at hjælpe med

rengøring, lettere vedligeholdelsesopgaver, eller at de deltager i

aktiviteter i de institutioner, hvor deres børn går.

Styrket beskæftigelsesindsats

Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at alle nytilkomne skal mødes

med forventningen om, at de skal i beskæftigelse. Alle flygtninge og

familiesammenførte mødes som jobparate fra første dag. Alle nytilkomne skal

som udgangspunkt have en virksomhedsrettet indsats, da det understøtter

beskæftigelsesmulighederne.

Regeringen og KL er enige en række tiltag, der styrker beskæftigelsesindsatsen,

herunder:

Integrationstilskud til kommunerne: Der gives en kontant belønning på

25.000 kr. til de kommuner, der får flygtninge i arbejde.

Nytilkomne skal mødes som jobparate: Alle nytilkomne flygtninge og

familiesammenførte mødes som jobparate.

Tidlig virksomhedsrettet indsats: Kommunerne skal sigte efter at

igangsætte den virksomhedsrettede indsats inden 2 uger, og de er

forpligtet til at give en virksomhedsrettet indsats senest efter 1 måned.

Kommunerne skal i løbet af det første år tilbyde en kontinuerlig

virksomhedsrettet indsats således, at der højst kan være 6 ugers pause

mellem tilbuddene.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 15.

Et mere intensivt integrationsprogram: Integrationsprogrammet

intensiveres med henblik på at sikre den korteste vej til beskæftigelse.

Det vil sige, at integrationsprogrammet afkortes til 1 år med mulighed for

forlængelse.

Forforløb for aktivitetsparate: De aktivitetsparate, som ikke med det

samme er i stand til at modtage et tilbud om virksomhedspraktik eller en

ansættelse med løntilskud, skal ligeledes tilbydes en virksomhedsrettet

indsats.

Afskaffelse af 37-timers-kravet: Aktiveringskravet på 37 timer erstattes

med et krav om, at den virksomhedsrettede indsats skal fylde mest muligt

og mindst 15 timer ugentligt for de jobparate, således at den samlede

indsats for jobparate som udgangspunkt fortsat modsvarer en almindelig

arbejdsuge.

En mere fleksibel redskabsvifte: Redskabsviften i pauserne mellem de

virksomhedsrettede tilbud i det første år af integrationsprogrammet skal

være fleksibel, så tiden udnyttes bedste muligt.

Bedre virksomhedsservice: Som led i den tværkommunale

virksomhedsservice skal jobcentrene i kommunerne sikre, at

virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet

beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service på

tværs af kommunegrænserne.

Øget brug af medbragte kompetencer

De kompetencer, som nytilkomne flygtninge har, skal i højere grad anvendes,

end det sker i dag. Regeringen og KL er derfor enige om at styrke

kompetenceafklaringen, således at nytilkomnes kvalifikationer afklares hurtigere

og dokumenteres bedre. En mere grundig og præcis kompetenceafklaring vil

styrke mulighederne for beskæftigelse og gøre det lettere for kommunerne at

tilrettelægge indsatsen.

Regeringen og KL er enige om bl.a. følgende tiltag, der øger brugen af

nytilkomnes medbragte kompetencer:

Øget brug af eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering:

Kommunerne skal informere flygtninge og familiesammenførte om

muligheden for at få foretaget en vurdering af formelle

uddannelseskvalifikationer. Den formelle kompetencevurdering skal

allerede påbegyndes i overgangsfasen fra asylfasen til kommunen, hvor

det vurderes relevant.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 16.

Kompetenceafklaring til beskæftigelse: Der udvikles et nyt værktøj til

kompetenceafklaring med jobperspektiv målrettet ufaglærte og faglærte

jobs, som kan anvendes i de enkelte jobcentre.

AMU-branchepakker målrettet beskæftigelse: Kommunernes brug af

branchepakker i AMU-regi styrkes gennem udvikling og information.

Branchepakkerne kan suppleres med danskundervisning.

Styrket samarbejde mellem sprogcentre og AMU: Regeringen vil søge

Folketingets opbakning til, at der åbnes for, at godkendte Sprogcentre

igen kan forestå undervisningen i generelle og tværgående AMU-

uddannelser i samarbejde med en AMU-udbyder.

Bedre veje til en ungdomsuddannelse for unge flygtninge: Regeringens

nedsatte Ekspertudvalg om bedre veje til en ungdomsuddannelse vil

komme med anbefalinger til, hvordan de forberedende uddannelsestilbud

(tilbud mellem folkeskole og ungdomsuddannelse) kan fokuseres og

målrettes, så de i højere grad matcher bl.a. flygtninge og indvandrere

med ringe danskkundskaber.

Erhvervsrettet danskuddannelse

Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket erhvervsrettet fokus i

danskuddannelsen for at understøtte en bedre integration på de danske

arbejdspladser. Det gøres bl.a. ved oprettelsen af forløb med turbodansk, ved at

pengene til danskuddannelse kan følge den enkelte og ved at integrere

danskuddannelse i de virksomhedsrettede tilbud.

Regeringen og KL er enige om en række tiltag, der styrker den erhvervsrettede

danskuddannelse, herunder:

Turbodansk i overgangsfasen: Der skal være et styrket fokus på intensiv

danskundervisning i overgangsfasen. Der udarbejdes en fælles basis

standardpakke for danskundervisning, som skal tilbydes alle nye

flygtninge i overgangsfasen.

Beskæftigelsesrettet danskuddannelse: Danskundervisningen skal give

sprogkundskaber, som er anvendelige på arbejdsmarkedet, hvilket fx kan

ske ved anvendelse af sprogpraktik og ved at integrere

virksomhedsbesøg, oplæg fra aktører på beskæftigelsesområdet mv. i

undervisningen.

Målrettet finansiering af danskundervisning: Finansieringen af

danskuddannelse til voksne udlændinge skal i højere grad tilskynde, både

at sprogcentrene sikrer, at kursisterne gennemfører undervisningen og

består en afsluttende danskprøve, og at undervisningen bliver rettet mod

arbejdsmarkedet. Modultakstfinansieringen omlægges, således at den

sluttakst, sprogcentrene får udbetalt, når en kursist har bestået en

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 17.

modultest eller en prøve, forøges sammenlignet med i dag. Samtidig

gives der mulighed for, at taksterne kan differentieres med henblik på at

sikre sprogcentrenes incitamenter til at understøtte et samlet

virksomhedsrettet forløb for den enkelte kursist. Der vil eksempelvis

kunne fastsættes særskilte takster for udlændinge, der er i

virksomhedsrettede tilbud eller i beskæftigelse.

Virksomhedsorganiseret danskundervisning: Der etableres bedre

muligheder for, at danskundervisningen kan foregå på virksomhederne.

Det kan ske ved, at en virksomhed indgår aftale med en udbyder af

danskundervisning om at organisere undervisningen på arbejdspladsen.

Der skal samtidig være mulighed for, at større virksomheder selv kan

organisere og etablere danskundervisningen på virksomheden med

udgangspunkt i, at pengene til danskundervisning følger den enkelte

udlænding.

Fokuseret finansiering

I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2016 er der gennemført et

eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet, herunder de

grundtilskud og resultattilskud, som kommunerne modtager i forbindelse med

integrationsprogrammet.

På baggrund af eftersynet har regeringen og KL drøftet den nuværende

finansiering af integrationsindsatsen. Regeringen har tilkendegivet, at den lægger

vægt på, at finansieringen i højere grad går til de kommuner, der har flest udgifter

til modtagelse af flygtninge – og til de kommuner, der skaber de største resultater

i integrationsindsatsen.

Regeringen har tilkendegivet, at den vil iværksætte følgende tiltag, der sikrer en

mere fokuseret finansiering:

Styrket resultattilskud: Med henblik på at fastholde et stærkt økonomisk

incitament for kommunerne forhøjes resultattilskuddet til kommunerne

ved at få nytilkomne i beskæftigelse/uddannelse i de første tre år.

Resultattilskuddet for bestået danskprøve nedjusteres samtidig.

Tilskudsperioden for resultattilskuddet vedrørende beskæftigelse og

uddannelse forlænges fra 3 til 5 år.

Forhøjelse af grundtilskud: I lyset af den ekstraordinære situation med et

højt antal nytilkomne flygtninge forhøjes grundtilskuddet for flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge med 50 pct. for 2017 og 2018. Herved vil

en øget andel af finansieringen af kommunerne følge med den enkelte

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 18.

flygtning/familiesammenførte til flygtninge. Grundtilskuddet ydes fortsat i

tre år.

Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om at forhøje

integrationstilskuddet på 200 mio. kr., som blev aftalt med økonomiaftalen for

2016, med 225 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. i 2016 svarende til en forhøjelse af

grundtilskuddet allerede i 2016.

Der henvises til bilag 1 for en uddybning af aftalens indhold.

Aftalen ligger i forlængelse af og udmønter delaftale om ”øget

beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen”, som arbejdsmarkedets parter og

regeringen har aftalt som led i tre-partsforhandlingerne. Delaftale kan rekvireres

ved sekretariatet.

Økonomi

Det er endnu for tidligt, at vurdere, hvilken økonomisk konsekvens topartsaftalen

får for Hjørring Kommune, men under et tilføres landets kommuner godt 1 mia.

kr. i 2016. Langt den største del er til etablering af permanente og midlertidige

boliger. Midlerne fordeles til følgende indsatser:

640 millioner kroner til etablering af permanente boliger.

150 millioner kroner til etablering af midlertidige boliger.

225 millioner kroner til forhøjet grundtilskud til flygtninge.

25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner kroner i 2017 til en styrket

jobindsats for flygtninge.

Refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering i 2016 og 2017.


at rådet tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.




Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 19.



behandling.


Bilag

Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 20.

03.25.07-P27-1-15

6. Justering i forventede antal flygtninge i 2016

Resumé

Udlændingestyrelsen har meddelt, at landstallet for 2016 justeres fra 12.000 til

17.000 flygtninge.

Sagsfremstilling

Integrationsrådet blev i møde 26. august 2015 orienteret om, at

Udlændingestyrelsens skønnede, at der i 2016 ville blive givet opholdstilladelse

til 12.000 flygtninge i hele landet.

Udlændingestyrelsen har 14. december 2015 meddelt, at landstallet for 2016

justeres til 17.000 flygtninge.

KKR Nordjylland besluttede i møde 12. februar 2016, at de 2.445 flygtninge, der

herefter skal boligplaceres i Nordjylland fortsat skal fordeles efter en matematisk

model.

En ny beregningsmodel tager i højere grad højde for kommunernes

integrationsopgaver. I den nye beregningsmodel tæller fx udenlandske

arbejdstagere, studerende, forskere, landbrugspraktikanter og au pairs ikke

længere med. Det samme er tilfældet for familiesammenførte til andre end

flygtninge, bl.a. danske statsborgere. Det skyldes, at kommunerne typisk ikke har

integrationsopgaver for disse grupper, ud over eventuelt danskuddannelse.

Som en konsekvens heraf, er Hjørring Kommunes kvote for 2016 steget fra 176

flygtninge til 254 flygtninge.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 21.

Efter integrationsloven er en flygtning en udlænding, der får opholdstilladelse fx

fordi vedkommende

er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951,

risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig behandling el. lign. ved

hjemsendelse,

har fået afslag på opholdstilladelse, men hvor udsendelse ikke har været

mulig i mindst 18 måneder, eller

er under 18 år og ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling.

Økonomi

Den endelige økonomi for kommunen på flygtningeområdet er for nuværende

uafklaret, men falder forventeligt på plads i forbindelse med den kommende

kommuneaftale.


at rådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.






behandling.


Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 22.

15.40.00-A00-1-16

7. FAST ORIENTERINGSPUNKT: Boligplacering af flygtninge

Resumé

Integrationsrådet har besluttet, at der skal være et fast dagsordenspunkt om

boliplacering af flygtninge.

Sagsfremstilling

Rådet besluttede 10. december 2014, at der skal et fast punkt på dagsordenerne

om status for boligplaceringerne.

Seneste opgørelse ses nedenfor.

Antal modtagelser

Nationaliteter

(Antal flygtninge fordelt på

nationalitet)

2013 2014 2015 2016

Syrien 27 118 63 9

Rusland 24 1 0 0

Colombia 9 6 0 0

Eritrea 0 8 83 5

Iransk 6 0 4 0

Congo 9 2 14 0

Burma 0 0 2 0

Afghanistan 2 2 0 0

i alt: 77 137 166 14

Pr. 1. april skal vi modtage 4 fra Rusland (Tjetenien), 2 fra Eritrea og 1 fra Syrien.

I bilag gives opgørelse over tolkeforbrug m.v.

Økonomi


Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 23.


at rådet tager orienteringen til efterretning.

Beslutning







behandling.


Bilag

Oversigt over boligplacering, tolkeforbrug m.v.

Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 24.

15.40.00-A00-1-16

8. FAST ORIENTERINGSPUNKT: Projekt ægtefælleforsørgede

indvandrere

Resumé

Rådet har besluttet, at der skal et fast punkt om status for projektet.

Sagsfremstilling

Rådet besluttede 10. december 2014, at der skal et fast punkt på dagsordenerne

om status for projektet.

Seneste statusredegørelse medbringes i møde.

Økonomi



at rådet tager orienteringen til efterretning

Beslutning







behandling.


Hjørring Kommune

6. april 2016

Side 25.

15.40.00-A00-1-16

9. Eventuelt og orientering Integrationsrådet

Eventuelt


Orientering

1. Formanden orienterer

Prisuddeling af Integrationsrådets påskønnelse gik fint.

2. Medlemmerne orienterer

Niels Rosenbom orienterede om møde i asylgruppen i Vrå.

3. Sekretariatet orienterer

Rikke Østergaard Ishøy overtager sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet.

hjørring kommune side 1. referathjørring kommune 6. april 2016 side 6. 03.25.00-p00-1-15 3....

Documents