hm oplæg indl. 13. marts 2012 10.30

34
helle mathiasen, [email protected] 1 Aarhus Universitet Startkonference d. 13. marts 2012 Forsknings- og udviklingsprojekt 2011-2013 Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Upload: christian-bech

Post on 12-Apr-2017

788 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

helle mathiasen, [email protected] 1

Aarhus Universitet

Startkonference d. 13. marts 2012

Forsknings- og udviklingsprojekt 2011-2013 Undervisningsorganisering, -former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

helle mathiasen, [email protected] 2

¤ Projektramme ¤ De udvalgte projekter – oversigt ¤ Teoretisk ramme - en didaktisk optik og en sociologisk tilgang ¤ Centrale begreber - kommunikation, undervisning, læring ¤ Projektets empiriske undersøgelsesdesign ¤ Eksempler på forskningsspørgsmål

helle mathiasen, [email protected] 3

Formål: at bidrage til en kvalificering af den fortsatte didaktiske udvikling på de gymnasiale uddannelser. - et forsknings-,udviklings og netværksprojekt - ikke et evalueringsprojekt Fokus på nytænkning, mulige nye veje:

anvendelse af it uddannelsestid og elevtid elev-/lærerroller og -funktioner organisering af undervisning undervisningsformer undervisningsmaterialer

elevaktivering

- afsæt i praksiserfaringer og brug af digitale medier/netfora - afsæt i tidligere forskning

helle mathiasen, [email protected] 4

Kriterier for valg af skoler - der tilsammen skal danne det empiriske fundament i forsknings- og udviklingsprojektet: •  Nytænkning i fht. anvendelsen af uddannelsestid og elevtid samt lærernes roller

ved forskellige it-understøttede og involverende undervisningsformer •  Nytænkning ift. anvendelsen af undervisningsorganisering, som fx kombinationer af

hold-, gruppe-, par- og individuelt arbejde •  Nytænkning ift. organisering, fx hvor flere klasser/hold på samme årgang indgår

eller klasser/hold på flere årgange indgår

•  En variation af undervisningsmaterialer, - medier og kommunikationsfora inkluderende netmedieret kommunikation og brug af digitale medier

•  Alle gymnasiale uddannelser skal være repræsenteret

•  En bred vifte af fag skal være dækket gennem projekterne tilsammen

•  Variation i forhold godkendte projekter fra første og anden runde

•  Geografisk spredning

helle mathiasen, [email protected] 5

Skoleprojekter  Oversigt  2012-­‐2013  

helle mathiasen, [email protected] 6

SkoleprojekterGym 3

VUC Roskilde (HF) Parallelundervisning

Fynske skoler (STX) Pæd. it-anvendelseFredericia Gymnasium (STX)It-progressionsplan

Sorø Akademi (STX)It-støttet differentieret undervisning i alternative

CHP West Ballerup (HHX) hhx: it-anvendelse i Studieområdet og SRP

Ingrid Jespersen (STX) Projekt Web 2.0Vordingborg Gymnasium (STX)It-muligheder og perspektiver

Klassikerforeningen (STX) Ikt-pædagogiske redskaber

Niels Brock (HHX) Den store kooperation

VUC Fyn (HF) Udvikling af en særlig undervisningsorganisering

Nørre Nissum (HF)Audiovisuelle læringsprocesser

Nykøbing Katedralskole (STX)To it-sprog

Aarhus Statsgymnasium (STX) Nye organisationsformer med inddragelse af it

Gladsaxe Gymnasium m.fl. (STX) Nye vinkler på pædagogisk it-anvendelseNæstved Gymnasium (STX) Web 2.0-kommunikations- og undervisningsorganiseringer

SvendborgSmartpen

Århus Købmandsskole Virtuelle vejledningsformer

helle mathiasen, [email protected] 7

Skoleprojekter  Oversigt  2010-­‐2013  

helle mathiasen, [email protected] 8

Projektet omfatter dels skoleprojekterne, forankret på skolerne og dels et netværks- og følgeforskningsprojekt, forankret på Aarhus Universitet

Skoleprojekterne deler erfaringer og giver inspiration til fortsat udvikling af projekterne via netværks- og følgeforskningsprojektets aktiviteter De udvalgte skoler forpligter sig til deltage i to konferencer og to seminarer og stille sig til rådighed for interviews, besøg og spørgeskemaundersøgelser Intentionen er at skoleprojekterne samlet set kan bidrage til at kvalificere den fremtidige brug af it i undervisningen i alle de gymnasiale uddannelser.

helle mathiasen, [email protected] 9

Rapporter: Projektskolerne skal udarbejde to korte statusrapporter om deres projekt (før hhv. 1. og 2. seminar, efterår 2012 og forår 2013)

Projektskolerne skal afslutningsvis (tidlig efterår 2013) udarbejde en samlet rapport over deres eget projekt, som sendes til Helle Mathiasen og Claus Gregersen. Kravene til rapporten fremgår af den sædvanlige forsøgsudmelding.

helle mathiasen, [email protected] 10

Tidsplan Marts, 2012: Startkonference for forskergruppe og de udvalgte skolers deltagende lærere og ledere April – Oktober, 2012: Indledende besøg og sparring på skolerne November, 2012: Seminar 1, de involverede deltagere i skoleprojekterne , forskere og ressourcepersoner Oktober – december, 2012: Empiri-indsamling på skolerne Januar- marts, 2013: Empiri-indsamling på skolerne April, 2013: Seminar 2, de involverede deltagere i skoleprojekterne, forskere og ressourcepersoner April – juni, 2012: Empiri-indsamling på skolerne August, 2013: Skolerne indsender projektrapport med fokus på konklusioner og anbefalinger September- november, 2013: Udarbejdelse af forskningsrapport på baggrund af skolernes rapporter og følgeforskningen November, 2013: Afsluttende konference, hvor forskningsresultater og de involverede skolers erfaringer og anbefalinger præsenteres og diskuteres med konferencedeltagerne

I S P I R A T I O N & S P A R R I N G

helle mathiasen, [email protected] 11

Seminar 1

Mandag d. 12. november 2012 Fælles del:

Projektinterne oplæg/ ”eksterne” oplæg

Temagrupper: Oplæg/diskussion

Efter behov/interessefelter Netværksaktiviteter: erfaringer/inspiration/formidling

Seminar 2

april 2013 Fælles del:

Projektinterne oplæg/ ”eksterne” oplæg

Temagrupper: Oplæg/diskussion

Efter behov/interessefelter Netværksaktiviteter: erfaringer/inspiration/formidling

Slutkonferencen, ultimo 2013

helle mathiasen, [email protected] 12

Midtvejsrapporter

sendes til

[email protected]

10 dage før seminar 1 og

10 dage før seminar 2

helle mathiasen, [email protected] 13

Materialer fra projektet

Publiceres eksternt på EMU’en pr. april 2012

1. runde (projekter 2010-2011)

2. runde (projekter 2011-2012)

3. runde (projekter 2012-2013)

Projektinterne materialer (præsentationer m.v.) på

Google site https://sites.google.com/site/gymnasieprojektet/

Claus Gregersen

kontaktperson

helle mathiasen, [email protected] 14

It-anvendelser i undervisningen - optikker

Administrative rutiner: UV-org- og UV-former generel info/materiale-distribution

( konferencesystem ”LMS”,”CMS” etc.) div. mix af f2f og net-fora

Formidlingsmedier (fx i/e-bøger, podcast,

interaktive-tavler etc)

It som redskab til produktion ( fx ”kontorpakke”, pod/vodcasts, simulerings-/

”eksperimenterings”-programmel etc.)

It som samarbejdsprocesfacilitator (fx web 2.0, sociale medier)

It som læreprocesfacilitator: Individuel dimension (fx færdighedstræning, fagprogrammer, podcasts, i/e-bøger)

helle mathiasen, [email protected] 15

Den didaktiske trekant

tema

kommunikation elev underviser

undervisning iagttaget som socialt system

helle mathiasen, [email protected] 16

Centrale begreber

kommunikation undervisning

læring videnskonstruktion

helle mathiasen, [email protected] 17

Minimum to personer til en kommunikation

typer, kontekst, former

Fx mundtlig, skriftlig - f2f, netmedieret - gestik, mimik, grafik, lyd

Overførsel af viden

- at meddele noget er ikke i sig selv undervisning

- men formidling

helle mathiasen, [email protected] 18

Undervisning:

•  Intenderet kommunikation

“næring” for elev (og underviser)

en “forstyrrelse” (bevidsthedsaktiviteter)

- hvis opmærksomheden er rettet mod kommunikationen Præmis: Kontekstbundet (koder, programmer, forventninger, rutiner) Dobbeltkontingens: et vilkår for kommunikationen

helle mathiasen, [email protected] 19

En kommunikationsenhed: Syntese af tre selektioner: meddeler adressat

Person A Person B Valg af: Valg af: Information og Forståelse Meddelelsesform bevidsthedsaktivitet Ytring adressat meddeler Valg af: Valg af: Forståelse Information og

meddelelsesform Bevidsthedsaktivitet Ytring

helle mathiasen, [email protected] 20

Læring: Videnskonstruktion, resultat af systeminterne operationer på baggrund af iagttagelser (en skelnen og betegnen) Egenforandring af forventningsstrukturer

Undervisning: Intenderet kommunikation “næring” / “forstyrrelse”

Gensidigt afhængige

helle mathiasen, [email protected] 21

Operativ konstruktivisme:

Kommunikation Læring

Kan iagttages Kan ikke iagttages som sådan (de to første selektioner)

(sociale systemer) (psykiske systemer)

helle mathiasen, [email protected] 22

Alt iagttaget er iagttaget af en iagttager

-  Iagttagelser er iagttagerafhængige, systemspecifikke

- en præmis for undervisning

og for videnskonstruktion

helle mathiasen, [email protected] 23

Konsekvenser af optik : •  Eleven kan lære sig noget

•  Læreren kan ikke overfører viden til eleverne

•  Undervisere kan ikke styre elevernes læreprocesser => de kan ikke sikre, at eleverne lærer sig det, der er intenderet

•  Undervisere bliver helt centrale i undervisningen, idet de skal tilrettelægge undervisningsmiljøer, der giver de bedste mulighedsbetingelser for, at eleverne kan lære sig det, der er målsat

•  Undervisning har mange former •  “Fra undervisning til læring” afløses af “undervisning og læring” •  “Ansvar for egen læring” tones til “læring er egenlæring og

kontekstafhængig” •  Kommunikation som næring for læring

helle mathiasen, [email protected] 24

Fagplaner, studieordn,ect.:

kvalifikationer kompetencer

tema

Undervisningsformer: Lærerformidlet (ex: forelæsning) Undervisnings- Projektarbejde (Problemorient.)

forudsætn. kommunikation Emnearbejde /potentialer

elev underviser

Undervisnings-

Roller, ex Organisering: lyttende Antalsselektion (ex.): iagttagende Individuelt problemløsende gruppe opgaveskrivende Hold/klasse

årgang Gruppearbejde (ex) koordinator fagselektion (ex): konfliktløser tværfaglig projektstyrende enkeltfaglig Roller struktur,- tidselektion(ex): faglig formidler ugeskema vejleder månedsskema moderator årsskema Kontrollør ad-hoc organisering andre kontekster (ex): teamkoordinator

faglig koordinator Arkitektur, fysiske rum

UV-medier

helle mathiasen, [email protected] 25

Forskningsprojektets empiriske undersøgelsesdesign

Selektiv repræsentation af genstandsfeltet:

Medieproduktioner Observationer

Interviews

Fuld repræsentation af genstandsfeltet:

Spørgeskema

helle mathiasen, [email protected] 26

VIDEN, FÆRDIGHEDER OG SOCIALE KOMPETENCER

Med fokus på valg af kommunikationsfora:

Hvilke organiseringer af undervisningen og hvilke undervisningsformer

kan forventes at understøtte udviklingen af hvilke typer kvalifikationer og kompetencer?

helle mathiasen, [email protected] 27

It-anvendelser i undervisningen

Roller, funktioner og kommunikationsfora

tema

tema tema

kommunikation

kation

kommunikation

studerende underviser rende underviser

Forskellige koder, forventninger, rutiner, kommunikationskultur - afhængig af konkrete kontekst

helle mathiasen, [email protected] 28

ELEV- og LÆRERROLLER /- FUNKTIONER

Med fokus på valg af didaktisk ramme:

Hvilke kommunikationsfora fordrer hvilke roller og funktioner?

Hvilke lærer- og elevroller/-funktioner i hvilke kontekster?

Hvordan udvikles og afstemmes roller og funktioner i forskellige kontekster?

helle mathiasen, [email protected] 29

UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Med fokus på valg af undervisningsorganisering og - former - princippet om at gøre forskel, med det formål at alle har mulighed for at nå samme mål

•  Hvilke organiseringer af undervisningen

•  Hvilke undervisningsformer

•  Hvilke it-anvendelser

kan tænkes at understøtte den enkeltes videnskonstruktion?

helle mathiasen, [email protected] 30

Spørgeskema De bagvedliggende forskningsspørgsmål: • Hvilke elevaktiviteter aktualiserer brug af hvilke digitale medier/fora?

og i hvilke undervisningsmæssige kontekster? • Hvilke typer af begrundelser aktualiserer elever/lærere for den specifikke

it-anvendelse i den specifikke kontekst? • Hvornår (hvilke undervisningsrelaterede kontekster) er det nødvendigt

(man kan ikke gennemføre aktiviteten uden) at bruge teknologi? • Hvornår (hvilke undervisningsrelaterede kontekster) understøtter it

(digitale medier og netfora) ikke de undervisningsrelaterede aktiviteter? • I hvilke undervisningsrelaterede kontekster aktualiserer eleverne ikke-

undervisningsrelaterede it-anvendelser? • Hvilke elever har størst nytte af brugen af forskellige

teknologianvendelser? • Hvad skal der til, for at det er meningsfuldt at bruge digitale medier og

netmedierede fora i undervisningen i gymnasiet?

helle mathiasen, [email protected] 31

helle mathiasen, [email protected] 32

evt

33

It-anvendelser i undervisningen – afsluttede forskningsprojekter De gymnasiale uddannelser:

1995-1998: Den elektroniske skole, stx 2000 : Fjerneundervisningsforsøg på Aalborg Studenterkursus 1998-2001: Personlige bærbare computere i undervisningen, stx 2002-2005: Det virtuelle gymnasium, stx 2009-2010: Elevproducerede pod-/vodcast i gymnasiet (Pilot, et fag, hhx) 2010-2011: Ikraft: Gymnasier i samarbejde med virksomheder, stx, hhx, htx (it) 2010-2011: Clickers i undervisningen, sciencefag i gymnasiet (stx) 2010-2011: Pod-/vodcast i gymnasiet (flere fag, stx) 2010-2011: Nationalt forsknings,- udviklings og netværksprojekt, UV-org,- former, -

medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser De videregående uddannelser: 1998-2000: It på lærerseminarierne (”NovoNordisk-projektet”) 2005-2006: Studerendes brug af konferencesystem/social software, AU 2007-2008: Podcast/video/konferencesystem som undervisningsmedie, AU 2009-2010: Den netbaserede pædagoguddannelse, midt-vest Viborg, UC 2010-2011: Clickers i fysikundervisningen på universitetet

Grundskole, gymnasium, universitet: 2007-2009: Overgangsproblematikker som udfordringer i uddannelsessystemet

helle mathiasen, [email protected] 34