Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017VOKSENUNDERSØGELSEN

[1]

1. INDLEDNING 1

2. OPSUMMERING 1

3. OVERORDNET DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 1

4. HYPPIGHED OG ERFARING 1

5. VALG AF FRITIDSAKTIVITETER 1

6. ORGANISERING AF FRITIDSAKTIVITETER 1

7. FACILITETER 1

8. VIGTIGSTE ELEMENTER FOR DELTAGELSE I FRITIDSAKTIVITETER 1

9. VOKSNE, DER IKKE DYRKER FRITIDSAKTIVITETER 1

10. VOKSNE, DER IKKE FOR TIDEN DYRKER EN FRITIDSAKTIVITET 1

11. FRIVILLIGHED 1

12. SPORT OG MOTION GENERELT 1

13. HVERDAGSAKTIVITET 1

14. MOTION VIA ARBEJDSPLADSEN ELLER UDDANNELSESINSTITUTIONEN 1

15. METODE 1

[2]

1. IndledningHorsensianernes fritids-, motion- og sportsvaner 2017 er en undersøgelse af fritidsvanerne blandt borgerne i Horsens Kommune.

Undersøgelsen giver et bredt billede af borgernes tilknytning og benyttelse af fritidslivet, herunder hvor mange borgere i Horsens Kommune, der dyrker en fritidsaktivitet, hvilke aktiviteter de dyrker, hvordan aktiviteterne er organiseret og hvilke faciliteter, de benytter. Derudover rettes der også fokus på borgernes sports- og motionsvaner, herunder hvor mange der er aktive med en idræts- eller motionsaktivitet.

Dette er rapporten for voksenundersøgelsen, én lignende rapport for børnedelen er også blevet udarbejdet.

Formålet med undersøgelsen har været at udvide vidensgrundlaget om fritids-, motions– og sportsvanerne for borgerne i Horsens Kommune. Dette med henblik på udarbejdelse af en kommende fritids- og foreningspolitik men også med henblik på indgåelsen af en visionsaftale med DIF og DGI i regi af ”Bevæg dig for livet”.

”Bevæg dig for livet” har en ambition om, at 50 pct. af befolkningen skal være medlem af en idrætsforening, og 75 pct. af befolkningen skal være fysisk aktive i 2025.

En konkret kortlægning af området gør det muligt at måle om fremtidige indsatser kommer til at gøre en forskel bl.a. i relation til ambitionen om flere aktive, og samtidig vil den også kunne bruges til at sammenligne deltagelsen i sports-, motions- og fritidsaktiviteter blandt borgerne i Horsens med de tilsvarende tal på landsplan.

I 2016 udarbejdede Idrættens Analyseinstitut (IDAN) den seneste analyse af danskernes motions- og sportsvaner1. Når der laves sammenligninger med landstallene, er det derfor denne rapport, der tages udgangspunkt i2.

1 Pilgaard og Rask: ”Danskernes motions- og sportsvaner 2016”, Idrættens Analyseinstitut, 20162 Man skal være opmærksom på sammenligningerne for aktiviteter, organiseringsformer og faciliteter, da der er brugt to forskellige målingsmetoder. I IDANs undersøgelse har de taget andelen af alle respondenter, som har deltaget i deres undersøgelse, mens det i denne rapport er andelen af dem, som har fået præsenteret spørgsmålet. Forskellen i målemetode vil generelt føre til, at andelene for de enkelte aktiviteter vil være større i Horsens-undersøgelsen, end hvis samme metode som ved IDANs undersøgelse var brugt.

[3]

2. OpsummeringDette afsnit tager udgangspunkt i undersøgelsens vigtigste resultater. Der tages udgangspunkt i rapportens overskrifter og de vigtigste konklusioner fra disse beskrives i kort form. I sammenligningerne, hvor fritidsaktiviteter sammenlignes med IDANs landsundersøgelse, skal man være opmærksom på, at der i denne undersøgelse er spurgt ind til fritidsområdet som helhed og ikke kun motion- og idrætsaktiviteter. Dermed er andre aktiviteter som fx amatørkultur, frivilligt socialt arbejde og aktiviteter af hobbylignende karakter medtaget3.

Deltagelse i fritidsaktiviteterPå spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet? ” har 64 pct. af de voksne horsensianere angivet, at det er tilfældet. I IDANs undersøgelse blev der konkret spurgt ind til, om man dyrkede sport/motion, og her var andelen på 61 pct., hvilket kunne indikere, at andelen er af idrætsaktive voksne i Horsens kan tænkes at lægge under eller nogenlunde på niveau med hele landet (se også afsnittet om sport og motion generelt).

Kigger man på, om der er forskel på kønnene, når det kommer til, om de normalt dyrker en fritidsaktivitet er det meget ens, dog med en lille overvægt til mænd. Dette står i modsætning til landsundersøgelsen på idrætsområdet, hvor den mindre overvægt af de idrætsaktive skal findes hos kvinderne. Forskellen vises yderligere, da denne undersøgelse ligeledes viser, at der er en lige stor andel af mænd og kvinder, som kun dyrker ikke-idrætslige aktiviteter, og dermed må forskellen antages at ligge blandt de idrætsaktive.

Undersøgelsens resultater indikerer, at både uddannelse og beskæftigelsesstatus spiller en rolle for, om man er aktiv i fritidslivet. På uddannelsesparameteren er det gruppen med en videregående uddannelse, som har den største andel af fritidsaktive (70 pct. til 74 pct.), mens personer med grundskolen, som højeste uddannelse har den laveste andel (51 pct.).

I forhold til beskæftigelse har personer, som er i arbejde, i højere grad svaret ”Ja” til, at de normalt dyrker en fritidsaktivitet. Funktionærer (77 pct.), faglærte (62 pct.) og selvstændige (62 pct.) er blandt de grupper med den højeste andel af fritidsaktive. I den anden ende findes førtidspensionister (50 pct.), ufaglærte (50 pct.) og ledige på kontakthjælp (51 pct.), der alle ligger blandt dem med den laveste deltagelse i fritidslivet. Folkepensionister (72 pct.) er relativt aktive i fritidslivet, mens personer under uddannelse (53 pct.) ligger i den modsatte ende.

Sammenlignet med landsundersøgelsen er konklusionen om, at uddannelse og beskæftigelse spiller en stor rolle for, om man er aktiv, den samme. Der er dog væsentligt flere ledige på kontanthjælp, som er fritidsaktive i Horsens, sammenlignet med landstallet for de idrætsaktive.

En anden måde at opgøre andelen af fritidsaktive er ved at kigge på, hvor mange der har angivet, at de har dyrket en fritidsaktivitet regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder4. Her har 83 pct. af de voksne borgere i Horsens angivet, at dette er tilfældet. Andelen på landsplan, set i forhold til idrætsaktiviteter, er lidt mindre, nemlig 82 pct., som har valgt en aktivitet. Dette sammenholdt med andelen, der har svaret ’Ja’ til, at de normalt dyrker en fritidsaktivitet, styrker indikationen af, at der er en mindre andel af de voksne i Horsens, som er engageret i idrætsaktiviteter.

Kigges der på, hvilke former for fritidsaktiviteter borgerne i Horsens dyrker, har 59 pct. udelukkende sat kryds ved idrætsaktiviteter, 20 pct. har angivet, at de både dyrker en idrætsaktivitet og en anden form for fritidsaktivitet, 4 pct. dyrker kun en ikke-idrætslig aktivitet, mens 17 pct. har angivet, at de ikke dyrker fritidsaktiviteter. Der er kun 13 pct. blandt de 40-49-årige, som ikke dyrker en fritidsaktivitet, mens den samme andel er 22 pct. for de 70+-årige.

3 Se også forbehold for sammenligning af ang. aktiviteter, organisering og faciliteter i note 24 Denne gruppe betegnes herefter som de fritidsaktive.

[4]

Hyppighed og erfaringAf de fritidsaktive voksne horsensianere har 69 pct. angivet, at de dyrker mindst én fritidsaktivitet 2-4 gange om ugen, mens 19 pct. har angivet, at mindst én af deres fritidsaktiviteter bliver dyrket sjældnere end 2-3 gange om måneden. Blandt dem som dyrker deres fritidsaktiviteter 5 gange eller mere om ugen, findes de største andele blandt de 16-19-årige (42 pct.) og de 20-29-årige (23 pct.).

Samlet set har 67 pct. af de fritidsaktive dyrket mindst én af deres fritidsaktiviteter i mere end 10 år, hvilket er et tegn på stor trofasthed. Ikke overraskende er det blandt de yngre aldersgrupper (16-39 år), at der findes relativt flest, som har angivet, at de har dyrket deres fritidsaktivitet i mindre end ét år eller 1-2 år.

Valg af fritidsaktiviteterKigger man nærmere på de mest benyttede fritidsaktiviteter er styrketræning, løb, vandreture og svømning de fire mest populære aktiviteter, blandt de fritidsaktive voksne i Horsens. Dette er også de fire mest benyttede aktiviteter blandt voksne på landsplan, når der kun kigges på idrætsaktiviteter5.

Blandt mænd er især mountainbike, fodbold, fiskere og landevejscykling populære fritidsaktiviteter, hvorimod fitnesstræning på hold, gymnastik, yoga og dans er populære aktiviteter hos kvinderne. Disse tendenser følger også landsundersøgelsen.

Kigges der nærmere på de ikke-idrætslige fritidsaktiviteter, har lidt mere end hver tiende voksne angivet, at de dyrker en anden form for fritids- eller hobbyaktivitet end dem, som er oplistet. De kvalitative svar viste, at dette dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter, såsom hobbybetonede eller håndværksmæssige aktiviteter (strik/syning/patchwork) samt slægtsforskning. Derudover har flere også angivet frivilligt arbejde som en aktivitet.

I analyserne er aktiviteterne ligeledes blev delt ind i nogle overordnede kategorier, og her fremkommer nogle forskelle alt afhængig af alder. Holdboldspil er nemlig klart mest populært blandt de yngre aldersgrupper, mens de individuelle boldspil derimod oplever den største tilslutning blandt de ældste aldersgrupper, hvor golf, bowling og petanque primært bidrager til forskellen.

Aktiviteter uden bold fastholder en stor tilslutning blandt alle aldersgrupper, dog med en lidt større andel fra 30 år og opefter. Dette skyldes bl.a., at der sker en forskydning af hvilke aktiviteter inden for kategorien de enkelte aldersgrupper dyrker. De yngste aldersgrupper dyrker nemlig i høj grad løb og dans, mens de ældre aldersgrupper primært dyrker gymnastik og vandreture.

Undersøgelsen viser også, at en meget stor andel af borgerne dyrker fitnessaktiviteter, hvor det er blandt de 16-19-årige og 20-29-årige, at vi finder den største tilslutning. Øvrige aktiviteter, som er en kategori, der dækker over fritidsaktiviteter, der ikke henføres til idræt eller motion, er klart mest populær blandt de ældre aldersgrupper.

Organisering af fritidsaktiviteterDe tre mest populære organiseringsformer blandt de fritidsaktive horsensianere er overordnet selvorganiseret (72 pct.), foreningsorganiseret (60 pct.) samt i et kommercielt center (32 pct.).

5 Se også forbehold for sammenligning af ang. aktiviteter, organisering og faciliteter i note 2. Andelen af de fritidsaktive horsensianere, som dyrker de enkelte aktiviteter er angivet i kapitlet om valg af fritidsaktiviteter.

[5]

Det samme billede tegner sig på landsplan, hvor det er de samme tre organiseringsformer og den indbyrdes rækkefølge, som er gældende6.

En større andel af mænd dyrker deres aktivitet i en forening eller gennem firmaidræt, mens kvinderne i højere grad dyrker deres fritidsaktiviteter i et privat/kommercielt center eller en aftenskole sammenlignet med mændene.

Kigges der på forskelle mellem aldersgrupper er selvorganiserede aktiviteter mest benyttet blandt alle aldersgrupper, dog lavest blandt den yngste og ældste aldersgruppe. Den største andel findes blandt de 30-39 årige, hvor 80 pct. dyrker en fritidsaktivitet selvorganiseret. Der er også en klar tendens til, at fritidsaktiviteter i foreninger er mest udbredt blandt de yngste og ældste, hvor henholdsvis 69 pct. (16-19-årige) og 67 pct. (70+-årige) dyrker en fritidsaktivitet i en forening. Fritidsaktiviteter organiseret i et kommercielt center varierer relativt lidt mellem de enkelte aldersgrupper, hvor det topper med 37 pct. af de 20-29-årige samt 60-69-årige.

Undersøgelsen afdækker ligeledes, at 72 pct. af de fritidsaktive voksne dyrker mindst én fritidsaktivitet sammen med venner og bekendte, mens 57 pct. har angivet, at de dyrker mindst én fritidsaktivitet alene. I forhold til dem, som dyrker deres fritidsaktiviteter med familiemedlemmer, har 32 pct. af de voksne angivet, at de dyrker mindst én fritidsaktivitet på denne måde.

FaciliteterSamlet set er de mest benyttede faciliteter blandt de fritidsaktive voksne naturen (51 pct.), fitnesscenter/motionsrum (42 pct.) samt veje/gade/fortove (35 pct.). Det samme billede tegner sig i landsundersøgelsen7.

Overordnet set benyttes de udendørs faciliteter (naturen samt gade, fortove og veje) i højere grad af de 30-59-årige, mens andelen, som benytter traditionelle indendørs idrætsfaciliteter (gymnastiksale, haller og klubhus/foreningslokaler) er lidt højere blandt de yngste og ældste aldersgrupper.

Fitnesscenter er klart mest benyttet af de 20-29-årige, og mindst benyttet af den ældste aldersgruppe. Fodboldbaner benyttes primært af de 16-39-årige (med overvægt blandt de 16-19-årige), mens andelen som benytter svømmehaller stiger med alderen, undtaget et lille fald blandt de 50-59-årige.

Ses der på forskelle mellem kønnene, dyrker kvinderne i højere grad fritidsaktiviteter i gymnastiksale og fitnesscentre, mens mændene benytter sig mere af fodboldbaner, andre idrætsanlæg og foreningslokaler. Der er mere eller mindre de samme tendenser på forskellene mellem kønnene, når man sammenligner med landsundersøgelsen af de idrætsaktive. Dog er der i landsundersøgelsen noget større forskel på brugen af idrætshaller, hvor mændene på landsplan i højere grad benytter denne facilitet.

68 pct. af de fritidsaktive voksne har mindre end 15 minutter til den facilitet, som de benytter til deres fritidsaktivitet, heraf har 35 pct. angivet, at de har under 5 minutter. I den modsatte ende har 11 pct. angivet, at de bruger 30 minutter eller mere på transport til den benyttede facilitet. Kigges der nærmere på udvalgte faciliteter har 79 pct. af dem, som benytter en idrætshal angivet, at de mindre end 15 minutter til denne, ligeledes har 77 pct. af dem, som benytter et fitnesscenter eller fitnessrum angivet det samme.

6 Se også forbehold for sammenligning af ang. aktiviteter, organisering og faciliteter i note 27 Se også forbehold for sammenligning af ang. aktiviteter, organisering og faciliteter i note 2

[6]

Generelt er der tilfredshed med transporttiden til de enkelte faciliteter. 79 pct. har angivet, at det er acceptabelt, 13 pct. har angivet at de er villige til længere transporttid, mens kun 3 pct. angiver at transporttiden er for lang.

Overordnet set er der ligeledes tilfredshed med udvalgte parametre ved faciliteterne8. Størst tilfredshed er der med adgangen til stier og de grønne faciliteter, hvor 84 pct. svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse.

Herefter følger indendørs faciliteter (64 pct. tilfredse/meget tilfreds), omklædningsfaciliteter (62 pct. tilfredse/meget tilfreds), udendørs faciliteter (60 pct. tilfredse/meget tilfreds) og fællesområder (55 pct. tilfredse/meget tilfreds). Specialfaciliteter har den laveste tilslutning, da 36 pct. har angivet, at de er meget tilfredse eller tilfredse, mens 26 pct. har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse.

Til disse resultater skal der tages det forbehold, at de personer, som havde svaret 'Ved ikke' til de enkelte aspekter er udeladt af analysen, da der var en meget stor andel, som havde svaret dette (mellem 40 pct. og 63 pct.)9. Den store andel kan skyldes, at de er i tvivl om spørgsmålet, at de ikke kender faciliteterne i nærområdet eller at de ikke benytter dem, og derfor ikke har en holdning.

Vigtigste elementer for deltagelse i fritidsaktiviteterDer er flest fritidsaktive voksne, som angiver, at det er vigtigt for dem, at de kan dyrke aktiviteten, når det passer dem (68 pct.), og at de får trænet deres krop (66 pct.). I modsætning til ønsket om fleksibilitet, har 16 pct. angivet det som vigtigt, at kunne dyrke fritidsaktiviteten på faste ugedage og/eller tidspunkter.

Det er overordnet også vigtigt for mange, at de får samvær med andre (46 pct.) og kan dyrke den aktivitet de brænder for (40 pct.), mens 37 pct. angiver, at det er vigtig, at det ligger tæt på bopæl eller arbejdsplads/uddannelsessted og 35 pct. angiver, at det er vigtigt, at aktiviteten kan dyrkes udendørs.

Derimod er det kun 26 pct. angiver, at det er vigtigt for dem, at træneren/instruktøren/lederen er dygtig og/eller engageret. Dette kan skyldes, at mange dyrker selvorganiserede fritidsaktiviteter uden en træner eller instruktør. 22 pct. har angivet, prisen er vigtig for dem, da de ser det som vigtigt, at det er billigt.

Den laveste tilslutning findes hos dem, der mener at de skal kunne konkurrere i deres aktivitet (11 pct.), mens 10 pct. har angivet at det er vigtigt, at aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til 'nybegyndere'.

Mænd finder det i højere grad vigtigt, at aktiviteten er fleksibel, og derudover finder en større andel det også vigtigt, at de kan konkurrere sammenlignet med kvinder. Der er ligeledes en større andel blandt kvinder, som finder det vigtigt, at de kan få trænet deres krop, at trænere/instruktøren er dygtigt/engageret samt at aktiviteten ligger på faste tidspunkter.

Ikke overraskende er det blandt de 30-59-årige, at ønsket om fleksibilitet er størst, hvilket formodentlig skyldes et arbejds- og familieliv, som skal passe med fritidsaktiviteterne. Et andet interessant resultat er, at der blandt de 70+-årige er den næstlaveste tilslutning til udsagnet om, at det er vigtigt, at aktiviteten ligger tæt på, hvor de bor.

8 Omklædningsfaciliteter, fællesområder, indendørs faciliteter, udendørs faciliteter, specialfaciliteter og adgang til stier/grønne områder.9 Dog ikke vedrørende adgang til stier/grønne områder, hvor det kun var 5 pct.)

[7]

I kapitlet tages der ligeledes udgangspunkt i, hvilken organiseringsform, man dyrker sin fritidsaktivitet i. Her viser det sig, at der er større tilbøjelighed til et ønske om fleksibilitet blandt aktører i det private eller selvorganiseret sammenlignet med foreningsaktive.

En lidt større andel af de foreningsaktive finder det til gengæld vigtig at have samvær med andre sammenlignet med de to andre organisationsformer.

Voksne der ikke dyrker en fritidsaktivitet eller ikke gør det for tiden17 pct. angiver, at de ikke har dyrket en fritidsaktivitet regelmæssigt inden for det seneste år. Af disse har 77 pct. angivet, at de tidligere har dyrket en fritidsaktivitet.

17 pct. har ligeledes angivet, at de ikke dyrker en fritidsaktivitet for tiden, og heraf har 35 pct. angivet, at det er mere end 6 måneder siden, at de stoppede. 27 pct. har angivet, at det er mindre end 2 måneder siden, at de stoppede.

Overordnet angiver 42 pct., at årsagen til, at de er stoppet midlertidig, at respondenterne prioriterer andre ting i hverdagen. Dette er mest udtalt blandt de yngre aldersgrupper, mens de ældre angiver, at de har dårligt helbred som en årsag. Sammenlignet med landsundersøgelsen er svarene i Horsens nogenlunde de samme, dog er der væsentligt flere, som har angivet, at de ikke har råd for tiden. Her er det 11 pct. i Horsens og kun 6 pct. på landsplan.

Frivillighed26 pct. af respondenterne har angivet, at de deltager i foreningernes generalforsamlinger og/eller medlemsmøder. Dette er en smule højere, end tallene fra en af de seneste frivillighedsundersøgelse på idrætsområdet, hvor 22 pct. har angivet, at de deltager i foreningens generalforsamling. Henholdsvis 10 pct. og 6 pct. angiver, at de har en lederpost eller er træner/instruktør i foreningen, mens 16 pct. hjælper til med forskelligt foreningsarbejde.

19 pct. af de voksne horsensianere angiver, at de ikke er medlem af en forening, mens 33 pct. angiver, at de ikke deltager i generalforsamlinger, har et tillidshverv eller hjælper til med forskellige opgaver i foreningsregi.

Der er generelt set en overvægt af mænd, der deltager aktivt i en forening. Specielt er der en betydeligt større andel af mænd end kvinder, der er leder/har tillidspost/bestyrelsespost, eller er træner/instruktør/hjælpeinstruktør. Der er ligeledes en generel tendens til, at deltagelsen i møder og/eller arbejde i en forening stiger med alderen.

Sport og motion generelt79 pct. af de voksne borgere i Horsens har angivet, at de har dyrket mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt det seneste år10. Tidligere så vi, at der var tale om 82 pct. af de voksne på landsplan. Der er næsten ingen forskel på mænd og kvinder, og i forhold til alder, er det mest udbredt blandt de 40-49-årige (84 pct.) og mindst udbredt blandt de 70+-årige (72 pct.).

I forhold til hvilke organisationsformer, de idrætsaktive borgere dyrker deres idrætsaktivitet i, så er 70 pct. selvorganiseret, 56 pct. aktive i foreningsregi, mens 32 pct. er aktive i et privat eller kommercielt center11. Som ved fritidsaktiviteter generelt, er mændene en smule mere aktive i foreninger og firmaidræt, mens kvinder er lidt mere aktive i private/kommercielle centre og aftenskoler.

I forhold til alle voksne borgere har størstedelen, nemlig 48 pct., angivet, at de dyrker sport og motion 2-4 gange om ugen. 18 pct. har angivet, at de aldrig eller sjældent dyrker sport/motion,

10 Disse kaldes herefter de idrætsaktive.11 Se også forbehold for sammenligning af ang. aktiviteter, organisering og faciliteter i note 2

[8]

mens 17 pct. af de voksne dyrker sport/motion 5 eller flere gange om ugen. Samlet set er der 65 pct., der angiver, at de dyrker sport/motion mindst 2 gange om ugen.

Den idrætsaktive voksne horsensianer bruger gennemsnitligt 4 timer og 57 minutter på sport og motion om ugen. Mændene bruger i gennemsnit næsten 45 minutter mere end kvinderne om ugen, mens det gennemsnitlige antal timer er størst blandt de 16-19-årige (7 timer) og herefter falder frem til gruppen af 40-49-årige (4 timer og 16 minutter) og stiger derefter igen frem til de 70+-årige (5 timer og 24 minutter).

55 pct. har angivet, at de bruger mindst 4 timer om ugen på sport/motion, heraf er det hele 30 pct. som bruger mere end 6 timer om ugen. På landsplan er de tilsvarende tal 49 pct. for dem der bruger mindst 4 timer, heraf 26 pct. der bruger mere end 6 timer om ugen.

26 pct. har angivet, at de er medlem i et kommercielt fitnesscenter, mens 7 pct. angiver, at de er medlem i et foreningsdrevet fitnesscentre og 4 pct. benytter en anden form for kommerciel udbyder. 65 pct. har angivet, at de ikke er kunde eller medlem i en af de tre førnævnte former. Andelen af kvinder, som er kunde i et kommercielt fitnesscenter er lidt større end mænd. 35 pct. af de 20-29-årige har angivet, at de er betalende kunde i et fitnesscenter og denne andel falder med alderen, da kun 18 pct. af de 70+-årige er det samme.

72 pct. af dem, som har angivet, at de er betalende kunde i et fitnesscenter angiver, at de benytter dette mindst 2 gange om ugen. Hvilket gør sig gældende for 71 pct. i de foreningsdrevne fitnesscentre og 46 pct. blandt andre kommercielle udbydere.

Hverdagsaktivitet35 pct. af de voksne horsensianere bruger cyklen til transport mindst 1 gang om ugen. I modsætning hertil har 57 pct. angivet, at de sjældent eller aldrig benytter cyklen som transportmiddel. 55 pct. angiver, at de bruger gang som transport mindst 2 gange om ugen. 33 pct. angiver dog også, at de aldrig eller sjældent bruger gang som transportform.

Der er ikke så mange som laver fysisk krævende arbejde regelmæssigt i hverdagen. 23 pct. gør det mindst to gange om ugen, mens 60 pct. sjældent eller aldrig gør det. Når det kommer til fysisk krævende hus-/havearbejde, så laver 25 pct. dette mindst to gange om ugen, mens 35 pct. sjældent eller aldrig udfører fysisk krævende arbejde i hjemmet eller haven.

Personer som laver fysisk krævende arbejde 5 gange om ugen eller mere er mindre tilbøjelige til at dyrke idrætsaktiviteter sammenlignet med gennemsnittet. Der er dog stadig tale om, at 69 pct. dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt, sammenlignet med 79 pct. for alle borgere.

Når de voksne horsensianere skal finde en beskrivelse af deres fysiske aktivitet i fritiden angiver 51 pct., at de finder beskrivelsen "Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge" mest rammende. 8 pct. har angivet, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt, mens 27 pct. siger, at de laver motionsidræt eller tungt havearbejde og 14 pct. angiver, at de har en form for stillesiddende beskæftigelse.

Blandt de 16-19-årige og 20-29-årige er der en relativ stor andel, som træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt, mens der samtidig er en højere andel end gennemsnittet, som beskriver deres fysiske aktivitet som stillesiddende. Dette kunne tyde på, at der sker en polarisering i de ældste teenageår, hvor en stor del er meget fysisk aktive, mens en næsten lige så stor andel er stillesiddende.

[9]

Motions via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.Blandt lønarbejdere og personer under uddannelse har 35 pct. angivet, at deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution tilbyder en eller anden form for motion. Dette er lidt mere udbredt bland mænd sammenlignet med kvinder.

Kigges der på den enkeltes hovedbeskæftigelse ses det, at ufaglærte (25 pct.) i noget mindre grad end faglærte (31 pct.), funktionærer (37 pct.) og folk under uddannelse (39 pct.) bliver tilbudt motion via deres arbejdsplads.

Det mest udbredte tilbud er enten rabatordninger til fitnesscentre eller motionsrum på arbejdspladsen/uddannelsesinstitutionen. Dette tilbud har 52 pct. af dem, som modtager et motionstilbud fået. Herefter følger sport eller motion arrangeret af arbejdsgiver efter arbejdstiden (28 pct.), andre tilbud (25 pct.), deltagere i turneringer/stævner/kampagner (24 pct.) og til sidst sport eller motion arrangeret af arbejdsgiver i arbejdstiden.

De mindst udbredte former for tilbud er medlemskab af henholdsvis en firmaidræts- (13 pct.) eller almindelig idrætsforening (3 pct.).

Overordnet set benytter mellem 55 pct. og 68 pct. af lønarbejdere og voksne under uddannelse ikke de enkelte motionstilbud, som deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution stiller til rådighed. Eneste undtagelse er motion i arbejdstiden, hvor kun 31 pct. ikke benytter dette tilbud. Her er der også 46 pct. som benytter dette tilbud mindst 1 gang om ugen, og kigger vi bredt ud over de andre tilbud følger medlemskab af en almindelig idrætsforening, som 30 pct. af dem som bliver tilbudt det benytter mindst 1 gang om ugen.

I forhold til den sidste analyse er antallet af respondenter, som ligger til grund for analysen relativt lavt12, hvilket gør at resultaterne skal tages med et vist forbehold.

12 Antallet af respondenter ligger mellem 10 og 196 blandt de forskellige tilbud.

[10]

3. Overordnet deltagelse i fritidsaktiviteterDe deltagende voksne blev indledende spurgt ind til om de normalt dyrker en fritidsaktivitet.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Ja 64 65 62 53 56 62 66 66 72 66Ja, men ikke for tiden 17 16 17 22 27 19 17 14 10 9

Nej 20 18 21 25 16 19 17 20 18 25

Tabel 1: Tabellen angiver fordelingen på spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Total og fordelt på køn og alder (n=1.827).

I Tabel 1 ses det, at 64 pct. af de voksne borgere i Horsens normalt dyrker en fritidsaktivitet. 17 pct. svarer "Ja, men ikke for tiden" og 20 pct. svarer, at det ikke er tilfældet. Mænd dyrker i lidt højere grad end kvinder en fritidsaktivitet, og så viser tabellen, at andelen af voksne borgere, som dyrker en fritidsaktivitet, stiger kraftigt med alderen. Hele 72 pct. af de 60-69-årige angiver at de normalt dyrker en fritidsaktivitet sammenlignet med kun 53 pct. blandt de 16-19-årige. Dog er der en langt større andel blandt de 16-19-årige og 20-29 –årige, der har svaret ”Ja, men ikke for tiden” sammenlignet med de ældre aldersgrupper.

I IDANs landsundersøgelse har 61 pct. af de voksne angivet, at de normalt dyrker sport og motion, hvilket er en lidt mindre andel, end dem som normalt dyrker en fritidsaktivitet i Horsens. Denne forskel skyldes formodentlig, at der i landsundersøgelsen er blevet spurgt til de voksnes deltagelse i sport og motion og ikke fritidsaktiviteter. Tendensen til, at mænd i højere grad er aktive i fritidslivet, ses heller ikke i landsundersøgelsen for sport og motion, hvor det derimod er en lidt større andel af kvinder, som har angivet, at de er sports- og motionsaktive. Forskellene mellem aldersgrupperne er i mindre grad udtalte på landsplan, men tendensen med at de unge i højere grad svarer ”Ja, men ikke for tiden” er den samme.

I spørgeskemaet har de deltagende voksne også angivet deres uddannelseslængde samt deres nuværende hovedbeskæftigelse.

51%

60%

58%

70%

74%

71%

61%

19%

18%

21%

14%

12%

16%

24%

31%

22%

20%

16%

14%

13%

16%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Grundskole

Erhvervsfaglig/AMU uddannelse

Gymnasial uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

Ja Ja, men ikke for tiden Nej

Figur 1: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på uddannelseslængde (n=1.827).

[11]

Herover viser Figur 1, at der er en tendens til, at uddannelseslængde har en betydning for, om de voksne borgere i Horsens normalt dyrker en fritidsaktivitet. Deltagelsen i fritidsaktiviteter er klart højest for personer med en videregående uddannelse uagtet længden på denne. Den er klart lavest for personer med grundskolen som højeste uddannelse, og efterfølges af personer med en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse. Den samme tendens ses på landsplan i forhold til idrætsaktiviteter, hvor uddannelseslængden spiller en afgørende betydning for andelen af idrætsaktive.

62%

77%

62%

50%

51%

50%

72%

53%

47%

16%

12%

19%

25%

24%

19%

8%

24%

29%

22%

12%

19%

25%

25%

31%

21%

23%

25%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Selvstændig

Funktionær

Faglært

Ufaglært

Ledig på kontanthjælp/dagpenge

Førtidspensionist

Folkepensionist/efterl...

Under uddannelse

Andet

Ja Ja, men ikke for tiden Nej

Figur 2: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på hovedbeskæftigelse (n=1.827).

Lige som med uddannelsesniveau, er der nogle store forskelle, når man sammenligner på tværs af hovedbeskæftigelse. Figur 2 viser, at funktionærer /77 pct.) og folkepensionister (72 pct.) er de grupper med den højeste andel, som normalt dyrker en fritidsaktivitet. Herefter følger selvstændige og faglærte (begge 62 pct.), mens ufaglærte og førtidspensionister (begge 50 pct.) samt ledige på kontanthjælp eller dagpenge (51 pct.) ligger klart i den laveste ende.

Det er ligeledes relativt overraskende, at de voksne, der har angivet, at de er under uddannelse, heller ikke ser ud til at være særligt aktive i fritiden. Her er der til gengæld en stor andel, som har angivet, at de er fritidsaktive, men ikke for tiden.

Kigger man på landstallene er der ligeledes en tendens til at, personer der arbejder som selvstændig, funktionær eller faglært samt folkepensionister er blandt de mest idrætsaktive.

En anden måde at måle deltagelsen i fritidsaktiviteter på, er at måle andelen af voksne, der angiver, at de har dyrket en aktivitet regelmæssigt det seneste år. I denne undersøgelse har vi derfor stillet de voksne borgere spørgsmålet "Hvilke(n) fritidsaktivitet(er) har du gået fast til eller dyrket meget i det seneste år?". Her var der mulighed for at sætte kryds ved "Jeg dyrker ingen fritidsaktiviteter" eller ved en lang række navngivne fritidsaktiviteter (man kunne sætte flere krydser)13.

13 På grund af en fejl i spørgeskemaet blev spørgsmålet ikke stillet til dem, der ved spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet” havde svaret "Ja, men ikke for tiden". Der er tale om 280 absolutte respondenter, der ikke er medtaget, hvilket svarer til 15,3 % af de adspurgte børn og unge (i tabel 1 er de vægtede tal benyttet, og derfor er andelen her 17 %). Derfor skal der tages et lille forbehold for de efterfølgende svar, da det må formodes, at en større andel måske havde opdaget, at de reelt havde dyrket en af aktiviteterne regelmæssigt det seneste år.

[12]

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Dyrker mindst én fritidsaktivitet

83 84 82 81 83 82 87 81 86 78

Tabel 2: Tabellen viser andelen, som har angivet, at de har dyrket minimum én fritidsaktivitet regelmæssigt det seneste år (pct.). Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=1.526).

I Tabel 2 ses andelen af voksne, der ved mindst én navngiven fritidsaktivitet har angivet, at de har dyrket den regelmæssigt i løbet af det seneste år. Ved denne målemetode har 83 pct. af de voksne horsensianere dyrket en eller flere fritidsaktiviteter regelmæssigt i det seneste år, mens 17 pct. har angivet, at de ikke har dyrket nogen fritidsaktiviteter regelmæssigt.

Her er der, som ved spørgsmålet om respondenterne normalt dyrkede en fritidsaktivitet en lille forskel på mænd og kvinder, da mænd i lidt højere grad har angivet, at de regelmæssigt dyrker en fritidsaktivitet. Kigges der på alder ses det, at en større andel blandt de 40-49-årige og 60-69-årige regelmæssigt dyrker en fritidsaktivitet sammenlignet med andre aldersgrupper.

59%

61%

57%

61%

63%

62%

69%

61%

56%

43%

20%

19%

21%

19%

16%

18%

15%

16%

27%

29%

4%

4%

4%

1%

4%

2%

4%

4%

3%

6%

17%

16%

18%

19%

17%

18%

13%

19%

14%

22%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Total

Mænd

Kvinder

16-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

Dyrker kun idrætsaktiviteter regelmæssigtDyrker både en idræts- og anden fritidsaktivitet regelmæssigtDyrker kun andre fritidsaktiviteter regelmæssigtDyrker ikke fritidsaktiviteter

Figur 3: Figuren viser andelen, som dyrker mindst én aktivitet inden for idræts- eller øvrige aktiviteter eller begge (pct.). Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=1.526).

Hvis vi deler aktiviteterne op i forhold til idrætsaktiviteter og andre fritidsaktiviteter finder vi, at næsten seks ud af ti voksne udelukkende har angivet en eller flere idrætsaktiviteter, som de fritidsaktiviteter de dyrker regelmæssigt. Ligeledes har hver femte angivet, at de både dyrker

[13]

en idrætsaktivitet og en fritidsaktivitet, som ikke kan betegnes som en idrætsaktivitet. Hver femogtyvende voksne har angivet, at de udelukkende dyrker en fritidsaktivitet, der ikke kan betegnes som en idrætsaktivitet, mens hver sjette angiver, at de ikke regelmæssigt dyrker en fritidsaktivitet.

Deltagelsen i andre fritidsaktiviteter end idræt stiger med alderen, hvor 35 pct. i den ældste aldersgruppe har angivet, at de regelmæssigt dyrker en fritidsaktivitet, der ikke betegnes som idræt. Det er dog også blandt de ældste borgere, at der er relativt flest, som slet ikke dyrker en fritidsaktivitet, da lidt mere end hver femte har angivet dette.

I forhold til køn er der kun en relativ lille forskel mellem mænd og kvinder.

[14]

4. Hyppighed og erfaringTabel 3 viser hvor ofte, at de som har angivet at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt, dyrker denne aktivitet.

Heraf ses det, at størstedelen har angivet, at de dyrker mindst én fritidsaktivitet 1 gang om ugen (59 pct.) eller 2-4 gange om ugen (69 pct.). Næsten hver femte voksne angiver dog også, at de dyrker mindst én af deres fritidsaktiviteter 5 eller flere gange om ugen.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+5 gange om ugen eller mere 18 17 19 42 23 12 10 18 19 20

2-4 gange om ugen 69 71 66 60 74 69 71 69 66 64

1 gang om ugen 59 57 62 54 48 59 59 55 70 652-3 gange om måneden 28 31 25 31 33 28 26 30 26 26

Sjældnere 19 21 16 15 27 21 18 16 17 15

Tabel 3: Tabellen viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvor ofte dyrker du normalt din fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn og alder (n=1.163).14

Forskellene mellem mænd og kvinder er forholdsvis små, men når det kommer til dem, som er mest aktive, er der en større andel af kvinder sammenlignet med mænd.

Når der kigges på alder, træder lidt større forskelle frem. Her er det specielt de yngste aldersgrupper, der angiver, at de hyppigst dyrker deres fritidsaktivitet. Hele 42 pct. har nemlig angivet, at de er aktive 5 gange om ugen eller mere i mindst én fritidsaktivitet. Til sammenligning er det kun henholdsvis 12 pct. og 10. pct. i aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år, som har angivet det samme. Blandt de ældste aldersgrupper er der en relativ stor andel, der dyrker en eller flere fritidsaktiviteter 1 gang om ugen sammenlignet med de yngre aldersgrupper.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Mindre end ét år 17 14 20 30 25 29 17 12 14 4

1-2 år 25 26 23 36 36 32 26 19 21 10

3-4 år 31 30 32 40 50 32 29 31 25 18

5-10 år 41 41 41 44 49 41 38 41 43 35

Mere end 10 år 67 70 64 48 49 60 65 76 72 83Ved ikke eller kan ikke huske 3 2 4 3 3 2 3 1 2 6

Tabel 4: Tabellen viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvor længe har du dyrket din fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn og alder (n=1.163).15

De voksne er ligeledes blevet spurgt ind til, hvor længe de har dyrket de konkrete fritidsaktiviteter. Samlet set har 2 ud af 3 dyrket en af deres fritidsaktiviteter i mere end 10 år, hvilket er et tegn på stor trofasthed. Sammenligner man de to køn er der en lille tendens til, at

14 Den enkelte respondent kan fremtræde i flere svarmuligheder, da de skulle svare for hver enkelt aktivitet. Derfor bliver summen større end 100 pct. for de enkelte grupper.15 Den enkelte respondent kan fremtræde i flere svarmuligheder, da de skulle svare for hver enkelt aktivitet. Derfor bliver summen større end 100 pct. for de enkelte grupper.

[15]

der er flere kvinder end mænd, der har dyrket en fritidsaktivitet i mindre end ét år, mens der er flere mænd end kvinder, der har dyrket en aktivitet i mere end 10 år.

Der er en klar tendens til, at andelen der har dyrket en fritidsaktivitet i mere end 10 år stiger med alderen. På samme tid ses det, at der, blandt de yngre aldersgrupper, er relativt mange, som har dyrket deres fritidsaktivitet i mindre end 2 år. Specielt i teenagealderen kan dette indikere, at mange unge prøver en ny fritidsaktivitet, måske i forbindelse med at de er stoppet til noget andet.

I samme boldgade kunne den mindre stigning i andelen, som har dyrket deres fritidsaktivitet mindre end 1 år blandt de 60-69-årige indikere, at de som forlader arbejdsmarkedet i et mindre omfang begynder på en ny fritidsaktivitet.

[16]

5. Valg af fritidsaktiviteterOversigten med fritidsaktiviteter, som de voksne respondenter kunne vælge imellem, var opdelt i nogle overordnede kategorier af aktiviteter. Kategorierne er inddelt efter IDANs idrætsvaneundersøgelse, og så er der tilføjet en ekstra kategori med de øvrige fritidsaktiviteter, der ikke kan betegnes, som idrætsaktiviteter. I Figur 4 ses fordelingen af fritidsaktiviteter efter disse kategorier.

Figuren viser, at overvægten af voksne der regelmæssigt dyrker fritidsaktiviteter, dyrker mindst én aktivitet, der kan kategoriseres som en idrætsaktivitet uden bold eller fitnessaktivitet. Kategorien aktiviteter uden bold, dækker blandt over løb, vandreture, gymnastik samt landevejscykling og mountainbike. Fitnessaktiviteter dækker både over individuel styrketræning og holdaktiviteter som fx bodypump.

Næsten hver fjerde voksne horsensianer har desuden angivet, at de dyrker en eller flere fritidsaktiviteter, der ikke kan betegnes som en idrætsaktivitet. Kategorien ’Øvrige aktiviteter’ dækker bl.a. over amatørkultur (sang, musik, teater mv.), men hele 11 pct. har angivet, at de dyrker en anden form for hobby eller fritidsaktivitet. Her havde de mulighed for at svare, hvad denne ’anden’ aktivitet kunne være. Svarene viser en bred vifte af forskellige aktiviteter såsom hobbybetonet eller håndværksmæssige aktiviteter (strik/syning/patchwork), slægtsforskning og derudover, har relativt mange angivet, at de er aktive som frivillige i forskellige sammenhænge.

11%

15%

60%

2,2%

39%

19%

24%

17%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Holdboldspil

Individuelle boldspil

Aktiviteter uden bold

Streetaktiviteter

Fitnessaktiviteter

Vandaktiviteter

Øvrige aktiviteter

Ingen aktiviteter

Figur 4: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvilke former for fritidsaktiviteter har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?”. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på overordnede aktivitetskategorier (n=1.526).16

Hvis vi kigger nærmere på forskellene mellem køn og aldersgrupper viser Tabel 5, at mænd i højere grad dyrker idrætsaktiviteter under kategorierne holdboldspil og individuelle boldspil, mens kvinderne i højere grad er aktive inden for fitnessaktiviteter.

Der er ligeledes en tydelig tendens til, at holdboldspil er klart mest populært blandt de yngre aldersgrupper, mens de individuelle boldspil derimod oplever den største tilslutning blandt de ældste aldersgrupper. Dette kan primært forklares ved, at der er en større andel af ældre, der dyrker golf, bowling og petanque sammenlignet med de yngre aldersgrupper.

16 Den samme respondent kan optræde i flere kategorier, hvis de har angivet, at de dyrker flere former for fritidsaktiviteter regelmæssigt.

[17]

Køn Alder

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Holdboldspil 15 6 28 21 18 10 6 2,8 1,7

Individuelle boldspil 21 9 15 15 13 10 15 19 21

Aktiviteter uden bold 60 60 52 52 62 68 62 62 54

Streetaktiviteter 3 1,4 2,7 7 4 1,8 0,7 0,3 0

Fitnessaktiviteter 37 42 53 55 39 40 34 38 27

Vandaktiviteter 18 19 7 13 20 22 20 22 18

Øvrige aktiviteter 23 25 20 20 20 19 20 30 35

Ingen aktiviteter 16 18 19 17 18 13 19 14 22

Tabel 5: Tabellen viser andelen af voksne, som har valgt en fritidsaktivitet inden for de overordnede kategorier. Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Fordelt på køn og alder (n=1.526)17

Aktiviteter uden bold fastholder en stor tilslutning blandt alle aldersgrupper, dog i lidt højere grad i aldersgrupperne fra 30 år og opefter. Dette skyldes bl.a. en forskydning af aktiviteter, hvor de yngste aldersgrupper dyrker løb og dans, hvilket ikke er lige så populært blandt de ældre, hvor andelen der dyrker gymnastik og vandreture derimod er noget højere. Fitnessaktiviteter er, som tidligere nævnt, også populært. Her er det blandt de 16-19-årige og 20-29-årige, at vi finder den største tilslutning. Tilslutningen ligger under gennemsnittet blandt de 50-59-årige, mens det er klart lavest blandt gruppen af 70+-årige.

I forhold til de ikke-idrætslige aktiviteter, der findes under ’Øvrige aktiviteter’, så er det tydeligt, at det er de ældste aldersgrupper, som trækker denne kategori op. Henholdsvis 30 pct. og 35 pct. blandt de 60-69-årige og 70+-årige dyrker en aktivitet inden for denne kategori, mens det kun er ca. hver femte under 60 år, som har angivet, at de regelmæssigt dyrker disse aktiviteter. Et andet interessant resultat findes blandt de 20-29-årige, hvor der er en relativ høj andel sammenlignet med de andre aldersgrupper, som angiver at dyrke streetaktiviteter. Når man kigger nærmere på, hvilke specifikke aktiviteter de dyrker, er det hovedsageligt skateboarding, som trækker gennemsnittet op.

Tabel 6 viser, hvor stor en andel af de voksne borgere i Horsens, som dyrker de enkelte fritidsaktiviteter, som var oplistet til spørgsmålet ”Hvilke former for fritidsaktiviteter har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?”. Tabellen viser nogle af de samme tendenser som landsundersøgelsen af danskernes idrætsvaner18. De mest populære idrætsaktiviteter er styrketræning, løb, vandreture og svømning, hvilket også er tilfældet på landsplan, når der kigges idrætsaktiviteter. Herefter følger gymnastik, fitnesstræning på hold samt spinning, og top 10 blandt idrætsaktiviteter rundes af med mountainbike, landevejscykling og fodbold.

Hvis vi kigger på nogle af de fritidsaktiviteter, som ikke er defineret som en idræts- eller motionsaktivitet, er det interessant, at lidt mere end hver tiende voksne borger i Horsens har angivet, at de regelmæssigt dyrker en anden form for fritids- eller hobbyaktivitet, end dem som er oplistet. Som tidligere nævnt dækker denne over en bred vifte af forskellige aktiviteter. Herefter runder frivilligt socialt arbejde og amatørkultur top tre af i forhold til de ikke-idrætslige aktiviteter.

Ikke overraskende finder vi nogle forskelle på, hvad mænd og kvinder dyrker. For begge køn er styrketræning, vandreture og løb de tre mest populære. Dog går kvinder i lidt højere grad vandreture, mens mænd i lidt højere grad løber. En relativ større andel af mænd er aktive med

17 Se forrige note18 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 2

[18]

mountainbike, fodbold, fiskeri og landevejscykling, mens kvinderne primært er i overtal, når det kommer til fitnesstræning på hold, gymnastik, yoga og dans. Denne forskel i aktiviteter er nogenlunde ens med landsundersøgelsen af idræt og motionsaktiviteter.

Kigges der på enkeltaktiviteter i forhold til de forskellige aldersgrupper, er de mest populære blandt de 16-19 og 20-29-årige fodbold, løb og styrketræning. Tilslutningen til disse fritidsaktiviteter falder med alderen. De ældre deltager i højere grad i fritidsaktiviteter som golf, gymnastik, vandreture, socialt frivilligt arbejde og anden hobby- eller fritidsaktivitet. Under anden hobby- eller fritidsaktivitet bliver aktiviteter som maling, fotografering og havearbejde nævnt.

Derudover er tilslutningen til svømning relativ konstant, mens mountainbike er særligt populært blandt de 30-59 årige. E-sport er ikke overraskende mest populært blandt de 16-29 årige, men dette kan måske tænkes at ændre sig med tiden i takt med, at den nuværende aktive gruppe bliver ældre. Overordnet set tyder ovenstående tal på, at tilslutningen til de fysisk krævende fritidsaktiviteter falder efter 60 år, mens tilslutningen til andre mindre krævende fritidsaktiviteter som frivilligt socialt arbejde stiger.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69 70+

Styrketræning 30 30 29 47 45 28 27 25 28 20

Løb 22 24 20 30 27 33 31 23 11 3

Vandreture 19 16 22 5 12 9 14 24 32 26

Svømning 13 12 14 7 10 15 14 10 15 12

Anden fritidsaktivitet19 11 9 13 2 5 8 9 12 15 19

Gymnastik 9 4 15 7 9 4 4 5 14 21

Fitnesstræning på hold20 8 3 14 10 10 9 12 8 5 3

Spinning/kondicykel 8 10 6 9 8 9 10 8 8 5

Mountainbike 8 13 3 2 6 14 13 10 5 2

Landevejscykling21 8 12 4 1 5 9 10 9 10 6

Frivilligt socialt arbejde 7 6 9 4 5 4 5 5 11 14

Fodbold 6 11 2 22 13 11 5 4 1 0,3

Yoga22 6 2 11 4 10 7 8 6 5 2

Andre former for fitness 6 4 8 3 8 4 7 5 7 5

Golf 6 9 3 3 4 4 5 6 8 10

Anden aktivitet uden bold 6 6 6 3 6 6 5 5 7 5

Dans23 5 2 8 12 8 3 3 4 6 7

Fiskeri 5 10 0,5 0 4 7 4 6 6 5

Badminton 5 7 3 11 6 4 3 4 7 4

Amatørkultur24 5 4 6 6 3 3 4 3 7 8

Jagt 3 6 0,2 2 2 2 3 6 4 1

19 Fx hobbyaktiviteter.20 Aerobic, HIIT, pump, zumba eller lignende.21 Ikke som transport til arbejde eller lignende.22 Inkl. Afspænding og meditation23 Alle former.24 Musik, kor, teater, keramik, læseklub mv.

[19]

Total Køn Alder

Mænd Kvinder 16-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69 70+

Kano/kajak/roning 3 3 2 1 0,8 3 4 3 3 2

Anden vandaktivitet 3 0,7 4 0 0,7 0,6 2 3 5 4

Pilates 2 0 5 1 0,7 2 3 3 3 3

Ridning 2 0,3 4 10 4 2 2 1 1 0

Bowling/keglespil 2 2 2 0 0 2 0,6 1 3 6

Håndbold 2 2 2 2 5 2 4 0,8 0,3 0,3

E-sport25 2 3 0,6 6 9 0,6 1 0,8 0 0

Sejlsport/windsurfing/kite 2 3 0,9 0 0,8 2 3 3 1 3

Tennis 2 3 1 1 0,8 2 2 3 3 1

Kampsport26 2 2 1 5 4 2 3 0,8 0,9 0

Skydning 2 3 0 2 2 1 2 2 3 0,3

Religiøst foreningsarbejde 2 1 2 1 2 0,6 2 2 2 3

Rollespil (kortspil) 2 2 1 4 3 3 0 0,4 0,6 2

Billard/pool 2 2 0,6 3 2 3 0,4 1 0,8 1

Vinterbadning 1 1 2 0 0,7 1 0,7 4 1 0,8

Volleyball/beachvolley 1 2 1 2 4 2 0,7 1 0,6 0,5

Andet boldspil for hold27 1 2 1 9 2 2 0,4 0 0,6 0,5

Stavgang/Nordic Walking 1 0,4 2 0 0 0 0,3 0,9 2 4

Basketball 1 2 0,8 4 4 2 0,4 0 0 0

Triatlon 1 2 0,5 0 0 3 3 1 0 0

Bordtennis 1 2 0,4 3 3 1 0 0,8 0,6 0,3

Spejder 1 1 0,9 3 0,7 2 0 1 0,6 0,8

Skateboard 1 2 0 2 5 1 0 0 0 0

Andet individuelt boldspil28 0,9 1 0,3 0 2 0,6 0,4 2 0,3 0,3

Politisk foreningsarbejde 0,9 1 0,6 0 1 1 0,8 0,7 1 0,3

Rulleskøjter 0,8 0,8 0,8 1 0,7 1 2 0,7 0 0

Anden streetaktivitet 0,6 0,7 0,6 0 0,8 3 0,3 0 0,3 0

Atletik 0,5 0,8 0,3 0 2 0,6 0,3 0,4 0 0

Petanque/Boule 0,5 0,5 0,6 0 0 0 0 0 2 2

Rollespil (ikke kortspil) 0,5 0,8 0,3 3 0,8 2 0 0 0 0

Surfing/Standup Paddle 0,5 0,7 0,2 0 2 0,5 0,4 0,4 0 0

Parkour 0,4 0,6 0,2 0 2 0,6 0 0 0 0

Hockey/floorball 0,1 0,2 0 0 0 0,6 0 0 0 0

Etnisk kulturforening 0,04 0,1 0 0 0 0 0 0 0,3 0

Dyrker ikke fritidsaktivitet 17 16 18 19 17 18 13 19 14 22

Tabel 6: Tabellen viser andelen af voksne, som dyrker forskellige fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=1.526)

25 I konkurrence med andre26 Boksning, karate, aikido, teakwondo, judo, brydning, fægtning mv.27 Amerikansk fodbold, softball, baseball mv.28 Fx Squash mv.

[20]

6. Organisering af fritidsaktiviteterDette afsnit sætter fokus på, hvilke organisationsformer de voksne fritidsaktive horsensianere dyrker deres aktiviteter i. I forlængelse af, at respondenterne har udfyldt, hvilken eller hvilke fritidsaktiviteter de dyrkede regelmæssigt, har de også angivet i hvilke sammenhænge, de dyrkede disse aktiviteter.

I Tabel 7 ses det, at næsten tre ud af fire dyrker mindst en fritidsaktivitet selvorganiseret, mens seks ud af ti er aktive i en forening. En tredjedel er aktive i et kommercielt center, mens henholdsvis 5 pct. og 4 pct. er aktive i henholdsvis firmaidræt og aftenskoler.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Forening 60 64 56 69 55 55 58 58 64 67

Privat/kommercielt center 32 30 36 30 37 28 34 30 37 30

Firmaidræt 5 7 3 6 4 11 5 4 3 3

Selvorganiseret 72 73 71 66 72 80 72 75 71 62

Aftenskole 4 2 6 0 4 1 3 3 6 7

Anden sammenhæng 9 6 12 11 5 5 8 9 13 14

Tabel 7: Tabellen viser i hvilken sammenhæng de voksne har dyrket deres fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn og alder (n=1.163)29

Tabellen viser ligeledes, at der er en større andel af mænd end kvinder, der har angivet, at de dyrker en aktivitet i en forening eller gennem deres arbejde. Derimod er der flere kvinder, der dyrker aktiviteter i et privat/kommercielt center eller via en aftenskole. Disse tendenser følger danskernes valg af organisationsformer inden for sport og motion30.

Kigger vi nærmere på de aldersmæssige forskelle, er det blandt de yngste og ældste aldersgrupper, at vi finder de største andele af foreningsaktive. Det er specielt de 20-39-årige, som i mindre grad angiver, at de dyrker en fritidsaktivitet i en forening.

I modsætning til dette er det derimod i mindre grad udbredt blandt de yngste og ældste, at dyrke deres fritidsaktiviteter selvorganiseret. Her er andelen blandt de andre aldersgrupper nogenlunde ens med et mindre opsving hos de 30-39-årige, hvor 8 ud af 10 dyrker en fritidsaktivitet selvorganiseret.

Fritidsaktiviteter, organiseret i et privat eller kommercielt center varierer relativt lidt mellem de enkelte aldersgrupper. Det er blandt de 20-29-årige, samt de 60-69-årige, at der er størst tilslutning til denne form for organisering.

Ovenstående følger stort set landsundersøgelsen, dog med den undtagelse, at der blandt de 16-19-årige er en mere ensartet andel, som dyrker en idrætsaktivitet selvorganiseret sammenlignet med de mellemste aldersgrupper.

Et interessant lokalt resultat er, at der, sammenlignet med andre aldersgrupper, findes en relativ stor andel blandt de 30-39-årige, som dyrker deres fritidsaktiviteter gennem arbejdspladsen. På landsplan ser man ikke en lige så stor afvigelse blandt de aktive på arbejdsmarkedet. Til gengæld

29 Respondenterne kan indgå i flere organisationsformer, da der dels var mulighed for at vælge mellem flere under den enkelte aktivitet, og dels da de kan have dyrket én aktivitet i én bestemt organisationsform, men også har dyrket en anden aktivitet i en anden aktivitetsform.30 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 2

[21]

er det tydeligt, at aktiviteter organiseret i aftenskoler er mest udbredt blandt de ældste aldersgrupper. Dette er helt på linje med landsundersøgelsen.

Foruden den konkrete organiseringsform, er respondenterne også blevet spurgt ind til, hvem de normalt dyrker deres fritidsaktivitet med. Her angiver størstedelen, at de dyrker mindst én fritidsaktivitet med venner og bekendte efterfulgt af dem, som har angivet, at de dyrker én fritidsaktivitet alene.

Næsten en tredjedel har angivet, at de dyrker fritidsaktiviteter med familien, mens lidt mere end hver fjerde dyrker en fritidsaktivitet med personer, som de ikke kender i forvejen.

Alder Total

16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Alene 57 60 72 62 61 62 53 30

Med venner/bekendte 72 82 78 70 68 68 72 71

Med kolleger 8 2 6 10 11 8 8 6

Med familie 32 29 18 33 36 36 39 32Med personer, jeg ikke kender 28 15 28 23 29 27 34 32

Tabel 8: Tabellen viser hvor stor en andel af de voksne, der dyrker deres fritidsaktivitet med forskellige grupper (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på alder (n=1.163)31

Kigger man på forskelle mellem de enkelte aldersgrupper, ses det, at andelen, som dyrker deres fritidsaktivitet alene, falder kraftigt blandt de ældste aldersgrupper. Ligeledes er der en relativt større andel blandt de 16-29-årige, der dyrker deres fritidsaktivitet med venner og bekendte.

Andelen, som dyrker fritidsaktiviteter med andre familiemedlemmer, falder kraftigt mellem de 16-19-årige og 20-29-årige, men ellers er tendensen, at andelen stiger med alderen sluttende med et lille fald blandt de ældste. I de to ældste aldersgrupper er der til gengæld en tredjedel, der dyrker deres aktiviteter med personer, som de ikke kender i forvejen.

Figur 5 viser, at mænd i lidt højere grad end kvinder, dyrker deres fritidsaktiviteter alene eller med venner og bekendte. I modsætning her til, er der en relativ stor andel af kvinder, som dyrker deres fritidsaktivitet med personer, som de ikke kender, sammenlignet med mænd.

60%76%

9%

31%21%

54%67%

7%

34% 35%

Alene Med venner/bekendte

Med kolleger Med familie Med personer, jeg ikke kender

0%20%40%60%80%

Mænd Kvinder

Figur 5: Figuren viser hvor stor en andel af de voksne, der dyrker deres fritidsaktivitet med forskellige grupper (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på alder (n=1.163)32

31 Respondenterne kan indgå i flere svarmuligheder, da der dels var mulighed for at vælge mellem flere under den enkelte aktivitet, og dels da de kan have dyrket én aktivitet med én bestemt gruppe, men også have dyrket en anden aktivitet med en anden gruppe.32 Se forrige note

[22]

7. FaciliteterDette afsnit omhandler de faciliteter, som respondenterne benytter til at dyrke deres fritidsaktivitet(er).

Tabel 9 viser et tydeligt billede af, at en stor andel af de voksne horsensianere i høj grad benytter udendørs faciliteter/rum til at dyrke deres fritidsaktiviteter. De samlet set mest benyttede faciliteter blandt voksne er naturen, fitnesscenter/motionsrum samt veje/gade/fortove. Der er dog også en del, som stadig benytter traditionelle faciliteter som gymnastiksale, haller, idrætsanlæg og svømmehaller.

En årsag til, at de voksne borgere i Horsens ikke benytter de mere traditionelle faciliteter, kunne findes i reglerne omkring fordelingen af tider i de kommunale idrætsfaciliteter. Her tages der nemlig udgangspunkt i en prioriteret rækkefølge, hvor aktiviteter for børn og unge kommer før almindelige voksenaktiviteter. Dermed er der relativt færre tider til voksenaktiviteter i de relativt gode tider mellem kl. 17.00-20.00.

I forhold til hvilke faciliteter de idrætsaktive voksne benytter sig af på landsplan, er tendensen dog den samme, da naturen og veje, gader og fortove er de mest benyttede efterfulgt af fitnesscenter/motionsrum33.

Alder Total

16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Gymnastiksal 13 12 17 10 11 8 14 21

Alm. idrætshal 14 22 18 15 12 11 13 16

Fodboldbane 10 41 19 14 9 5 3 2

Andet idrætsanlæg 12 19 12 9 8 12 15 14

Udendørs aktivitetsanlæg 3 10 8 1 2 2 1 3

Fitnesscenter/motionsrum 42 48 59 43 41 39 40 33

Klubhus/foreningslokaler 19 29 18 17 20 15 17 25

Skole 6 22 6 5 3 3 9 7

Svømmehal 16 6 11 16 19 15 20 17

Havnebad/friluftsbad 2 4 2 4 2 2 1 0,7

På/i vandet 12 2 8 15 14 12 14 9

Veje, gader, fortove 35 21 36 42 46 35 33 21

I byens parker 9 4 17 10 8 7 5 8

I naturen 51 36 44 56 56 65 48 42

Hjemme/i haven 21 35 33 29 18 18 16 11

Andet sted 18 7 6 10 13 18 30 35

Tabel 9: Tabellen viser hvilke faciliteter de voksne borgere i Horsens benytter, når de dyrker deres fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på alder (n=1.163). 34

Kigger vi nærmere på hvilke aldersgrupper, der benytter de enkelte facilitetstyper, finder vi nogle enkelte forskelle. De samlet set mest benyttede udendørs faciliteter (naturen samt gade, fortove og veje) benyttes i noget højere grad blandt de 30-59-årige sammenlignet med de

33 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 234 Respondenterne kan indgå under flere typer af faciliteter, da der dels var mulighed for at vælge mellem flere under den enkelte aktivitet, og dels da de kan have dyrket én aktivitet i én bestemt facilitet, men også har dyrket en anden aktivitet i en anden form for facilitet.

[23]

yngste og ældste aldersgrupper. Andelen som benytter fitnesscentre, er klart størst blandt de 20-29-årige, og stabiliseres omkring de 40 pct. blandt de 30-69-årige.

Andelen der benytter fodboldbaner og haven til deres fritidsaktiviteter, er størst blandt de 16-19-årige og falder herefter med alderen. Benyttelsen af traditionelle idrætsfaciliteter, som gymnastiksale, idrætshaller og andre foreningslokaler, er ligeledes stabilt blandt 30-59-årige, og lidt højere blandt de yngste og ældste aldersgrupper. Andelen af svømmehalsbrugere er derimod stigende, jo ældre de voksne bliver. Dog ses der et lille fald blandt de 50-59-årige.

De respondenter som har angivet ’Andet sted’ som en mulighed, havde mulighed for at angive hvilket sted, der var tale om. En del har angivet et svar, som faktisk var dækket af de oplistede svarmuligheder, mens andre har angivet konkrete steder. Dette er specielt tilfældet for de personer, som har angivet aktiviteter under kategorien ’Øvrige fritidsaktiviteter’. Det kunne altså tyde på, at svarmulighederne brugt i spørgeskemaet ikke indkapsler de faciliteter, hvor de ikke-idrætslige aktiviteter foregår. Af de idrætslige er nogle konkrete faciliteter ligeledes nævnt, herunder Sundhedshusets varmtvandsbassin samt forskellige plejecentre.

7%

15%

16%

15%

4%

38%

22%

6%

14%

2%

17%

37%

9%

53%

21%

14%

20%

14%

3%

9%

3%

47%

16%

6%

18%

2%

6%

33%

8%

49%

22%

23%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Gymnastiksal

Alm. idrætshal

Fodboldbane

Andet idrætsanlæg

Udendørs aktivitetsanlæg

Fitnesscenter/motionsr...

Klubhus/foreningslokal...

Skole

Svømmehal

Havnebad/friluftsbad

På/i vandet

Veje, gader, fortove

I byens parker

I naturen

Hjemme/i haven

Andet sted

Mænd Kvinder

Figur 6: Tabellen viser hvilke faciliteter de voksne borgere i Horsens benytter, når de dyrker deres fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på køn (n=1.163).

[24]

Figur 6 viser andelen af de fritidsaktive borgere, der benytter de forskellige faciliteter fordelt på køn. Her træder nogle store forskelle frem.

I gymnastiksale og fitnesscentre er der samlet set en større andel af kvinder, som benytter disse. Det modsatte gør sig gældende for fodboldbaner, andre idrætsanlæg samt foreningslokaler, som i noget højere grad benyttes af mænd. Denne tendens ses også i landsundersøgelsen blandt de idrætsaktive voksne. Der er dog en noget større lighed, når det kommer til brug af idrætshaller i Horsens sammenlignet med på landsplan, hvor disse i højere grad benyttes af mænd.

Efter spørgsmålet om hvilke faciliteter de fritidsaktive voksne benytter, har de også skulle angive, hvor lang transporttid de har til de konkrete faciliteter.

35% 33% 18% 7% 4%2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Procent

Under 5 minutter 5-14 minutter 15-29 minutter30-45 minutter Over 45 minutter Ved ikke

Figur 7 Figuren viser voksnes transporttid til de faciliteter, hvor de dyrker deres fritidsaktiviteter. Andelen er baseret på alle valgte aktiviteter i de enkelte faciliteter. Total (n=2.087)35

Figur 7 viser at hele 68 pct. af de fritidsaktive voksne ikke bruger mere end 15 minutter på at transportere sig til den facilitet, som de benytter til de enkelte fritidsaktiviteter. 35 pct. angiver, at de har under 5 minutter, mens en tredjedel angiver, at de har mellem 5 og 14 minutter. Dette resultat indikerer, at de benyttede faciliteter i høj grad ligger tæt på de voksnes bopæl. 11 pct. har angivet, at de har 30 minutter eller mere til de faciliteter, hvor de er aktive.

I Figur 8 ser vi nærmere på udvalgte (idræts)faciliteter, og hvor lang transporttiden til disse er. Her viser analysen, at to ud af tre af de fritidsaktive, der benytter gymnastiksale har max. 15 minutter til den sal, hvor de er aktive. For brugerne af idrætshaller er det næsten otte ud af ti, som har max. 15. minutter til den hal, hvor de er aktive.

En lidt mindre andel af svømmehalsbrugerne ligger indenfor de 15 minutters transport, men her har 64 pct. stadig angivet, at de maksimalt har 15 minutters transport. Ligeledes kunne det også tyde på, at brugerne af fitnesscentre heller ikke skal langt, før de er fremme. Her har 77 pct. angivet, at de er max. 15 minutter væk fra det center/rum, hvor de dyrker deres aktivitet.

35 I spørgsmålene omkring transporttid er antallet af respondenter, som indgår væsentligt højere, da deltagerne er blevet bedt om at svare for alle de aktiviteter og faciliteter, som de har valgt. Dvs. hvis en respondent fx både dyrker håndbold og badminton i en hal indgår svaret to gange i analysen.

[25]

Andelen af fritidsaktive, som bruger klubhuse/foreningslokaler samt naturen, og som heller ikke skal transportere sig længere end 15 minutter, ligger ligeledes på henholdsvis 69 pct. og 72 pct., så disse ligger også over gennemsnittet for alle faciliteter.

67%

79%

71%

64%

69%

77%

72%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Gymnastiksal (n=153)

Alm. Idrætshal (n=168)

Fodboldbane (n=116)

Svømmehal (n=186)

Klubhus/foreningslokal...

Fitnesscenter/motionsr...

Naturen (n=597)

Figur 8: Figuren viser andelen af voksne, som har under 15 minutter til udvalgte faciliteter. Andelen er baseret på dem, som angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet i den enkelte facilitet. Total (antallet af respondenter er angivet i figuren som n=x)

Respondenterne er også blevet spurgt om deres holdning til den transporttid, som de har angivet. Her er det tydeligt, at langt størstedelen er tilfredse med deres transporttid, da næsten otte ud af ti mener, at den angivne transporttid er acceptabel, mens hele 13 pct. angiver, at de faktisk var villige til en længere transporttid. Kun 3 pct. har angivet, at de mener transporttiden er for lang.

13% 79% 3% 5%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Total

Jeg ville være villig til længere transporttid Det er en acceptabel transporttidTransporttiden er for lang Ved ikke

Figur 9: Figuren viser de voksnes holdning til transporttiden til de faciliteter, hvor de dyrker deres fritidsfaciliteter. Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Total (n=1.163).

Foruden transporttid er respondenterne også blevet spurgt mere generelt ind til forskellige aspekter, ved de idrætsfaciliteter som ligger i deres nærområde. Resultaterne for dette findes på næste side i Figur 10.

[26]

Generelt var der en meget stor andel, der svarede 'Ved ikke' til de enkelte aspekter36. Det kan skyldes, at de ikke kender faciliteterne i nærområdet eller ikke benytter dem, og derfor ikke har en holdning. Eneste afvigelse herfor er spørgsmålet omkring de udendørs stier/grønne områder, hvor markant flere havde angivet en holdning. På baggrund af ovenstående er det valgt og udelade de, som har svaret ’Ved ikke’ i analysen.

Af dem som har svaret, er der til gengæld en overordnet tilfredshed med faciliteterne. Mest tilfredse er borgerne med adgangen til stier og grønne områder, hvor 84 pct. har angivet, at de er meget tilfredse eller tilfredse med denne.

Herefter følger indendørs faciliteter (64 pct.), omklædningsfaciliteter (62 pct.), udendørs faciliteter (60 pct.) og fællesområder (55 pct.). Specialfaciliteter har den laveste tilslutning, da 36 pct. har angivet, at de er meget tilfredse eller tilfredse, mens 26 pct. har angivet, at de er utilfredse eller meget utilfredse.

62%

55%

64%

60%

36%

84%

21%

26%

22%

25%

38%

9%

18%

18%

13%

15%

26%

7%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Omklædningsfaciliteter...

Fællesområder (n=1.066)

Indendørs faciliteter (n=1.103)

Udendørs faciliteter (n=1.048)

Specialfaciliteter (n=684)

Adgang til stier/grønne områder (n=1.735)

Meget tilfreds eller tilfreds Hverken eller Meget utilfreds eller utilfreds

Figur 10: Figuren viser de voksnes tilfredshed med udvalgte idrætsfaciliteter i deres nærområde. Andelen er baseret på alle respondenter, som ikke har svaret ’Ved ikke’ til det enkelte aspekt. Total (antallet af respondenter er angivet i figuren som n=x).

36 Andelen udgjorde mellem 40 pct. og 63 pct. for alle aspekter undtaget adgang til stier/grønne områder

[27]

8. Vigtigste elementer for deltagelse i fritidsaktiviteterTabel 10 angiver, hvilke elementer, der vurderes som vigtige, når voksne dyrker deres fritidsaktiviteter.

Henholdsvis 68 pct. og 66 pct. af de fritidsaktive voksne har angivet, at det er vigtigt de kan dyrke aktiviteten, når det passer dem, og at de får trænet deres krop. Ikke overraskende er der også kun 16 pct., der har angivet det som vigtigt at kunne dyrke fritidsaktiviteten på faste ugedage og/eller tidspunkter.

Det er overordnet også vigtigt for mange, at de får samvær med andre, og kan dyrke den aktivitet, de brænder for. Her er det henholdsvis 46 pct. og 40 pct., som har angivet dette.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69 70+

At jeg kan dyrke aktiviteten når det passer mig 68 71 65 58 69 72 79 73 65 50

At jeg får trænet min krop 67 61 74 64 66 65 70 66 71 66

At jeg får samvær med andre 46 47 46 40 35 42 45 45 54 58At jeg kan dyrke de(n) aktivitet(er), jeg brænder for 40 42 38 61 58 40 43 40 30 24

At det ligger tæt på hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde 37 32 43 28 48 38 42 35 33 31

At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/i det fri 35 37 33 29 26 28 41 44 38 34

At faciliteten/omgivelserne er velholdte/flotte 30 31 29 45 42 30 28 24 28 25

At jeg oplever forbedring i mine præstationer 29 31 27 54 46 32 32 23 20 16

At træneren/instruktøren/lederen er dygtig/engageret 26 13 39 32 29 22 27 20 30 27

At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som mig 24 22 26 24 18 23 18 19 31 35

At det er billigt 22 19 26 23 28 24 20 16 22 25At aktiviteten ligger på faste ugedage/tidspunkter 16 12 21 15 15 6 12 12 22 33

At jeg kan konkurrere 11 15 6 20 20 11 10 6 8 8At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til 'nybegyndere' 10 8 12 19 10 7 8 9 13 11

Andet 3 3 4 5 3 1 3 5 3 5

Tabel 10: Tabellen viser voksnes holdning til hvad der er vigtigst for dem, når de dyrker deres fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt, samt dem som har svaret ”Ja, men ikke for tiden” til spørgsmålet dyrker du normalt en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=1.266).37

Ligeledes spiller nærhed og naturen en stor del, da 37 pct. angiver, at det er vigtig, at aktiviteten ligger tæt på bopæl eller arbejdsplads/uddannelsessted, og 35 pct. angiver, at det er vigtigt, at aktiviteten kan dyrkes udendørs.

Derimod er det overraskende, at kun lidt mere end en fjerdedel angiver det som vigtigt, at træneren/instruktøren/lederen er dygtig og/eller engageret. Dette kan skyldes, at mange dyrker selvorganiserede fritidsaktiviteter uden en træner eller instruktør, og dermed ikke har en

37 Der var mulighed for at vælge flere svar, og derfor giver den samlede andel mere end 100 pct.

[28]

holdning til dette. Lidt mere end hver femte har angivet, at prisen er vigtig for dem, da de ser det som vigtigt, at det er billigt at deltage i aktiviteten.

11 pct. har angivet, at det er vigtigt for dem, at de kan konkurrere i deres aktivitet, mens 10 pct. har angivet, at det er vigtigt, at aktiviteten er nem at dyrke eller egner sig til 'nybegyndere'. Den sidste del må primært tænkes at indbefatte dem, som er startet med en ny fritidsaktivitet inden for relativ kort tid.

Kigger vi nærmere på forskelle mellem køn og aldersgrupper træder nogle enkelte forskelle frem. Mænd er i højere grad interesseret i, at aktiviteten er fleksibel og kan dyrkes, når det passer dem, og derudover er der også en større andel af mænd, som finder det vigtigt, at de kan konkurrere.

Kvinderne er i højere grad interesseret i, at de får trænet deres krop, at trænere/instruktøren er dygtig/engageret, samt at aktiviteten ligger på faste tidspunkter. Overordnet set ligger kvinderne højere på de fleste parametre, hvilket indikerer, at de har valgt et større antal udsagn sammenlignet med mændene.

Kigger vi nærmere på forskellene mellem aldersgrupper er ønsket om fleksibilitet størst i alderen 30-59 år, hvilket for de fleste formodentlig skyldes, at fritidsaktiviteterne skal passe til respondenternes arbejds- og familieliv.

Sammenlignet med de ældre aldersgrupper, er der en stor andel blandt de yngste aldersgrupper (16-19 år og 20-29 år), som mener, at det er vigtigt, at faciliteten/omgivelserne er velholdte.

Hvad angår vigtigheden af at blive bedre, er det ligeledes blandt de yngste, at dette syntes at have den største betydning. Tilslutningen til dette udsagn falder ligeledes jo ældre, man bliver. Dette kan måske være forklaringen på, at det umiddelbart er vigtigere for de 16-19-årige, at træneren/instruktøren/lederen er dygtig/engageret sammenlignet med de ældre aldersgrupper.

Endnu et interessant resultat er, at det er vigtigst for de 20-29-årige, at aktiviteten ligger tæt på, hvor de bor eller går på uddannelse/arbejde. Her kunne det ellers tænkes, at de ældste borgere lagde mere vægt på, at kunne dyrke deres fritidsaktivitet i umiddelbar nærhed af hjemmet. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet, da der blandt de 70+-årige faktisk er den næstlaveste tilslutning til udsagnet blandt alle aldersgrupper (kun overgået af de 16-19-årige).

Det er især blandt de ældre aldersgrupper (60-69 år og 70+ år), at man finder den største andel, som finder det vigtigt, at de kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som dem selv, samt at aktiviteten ligger på faste ugedage/tidspunkter.

I Figur 11 tages der udgangspunkt i de samme udsagn fordelt på henholdsvis foreningsaktive, selvorganiserede samt dem der dyrker deres fritidsaktivitet i private eller kommercielle centre.

Ikke overraskende er der noget større tilbøjelighed til, at aktører i det private eller blandt de selvorganiserede syntes det er vigtigt, at man kan dyrke aktiviteten, når det passer den enkelte. Her er det næsten tre ud af fire, som angiver dette som vigtigt, mens det kun er lidt mere end seks ud af ti blandt de foreningsaktive. I modsætning til dette finder 22 pct. af de foreningsaktive det vigtigt, at aktiviteten ligger på faste tidspunkter, hvilket er noget højere end hos de selvorganiserede (15 pct.) og dem, som dyrker deres fritidsaktivitet i et privat eller kommercielt center (16 pct.).

Ligeledes er der en lidt større tilbøjelighed til, at de foreningsaktive finder det vigtigt med sociale relationer. Andelen som mener, det er vigtigt at få samvær med andre, er nemlig væsentlig højere end blandt personer der dyrker deres fritidsaktivitet i private centre eller selvorganiseret.

[29]

Hele 60 pct. mener nemlig dette blandt de foreningsaktive, sammenlignet med 44 pct. af dem som er aktive i private/kommercielle centre og 45 pct. af de selvorganiserede.

30%

62%

60%

48%

69%

32%

16%

32%

31%

19%

35%

8%

37%

22%

3%

35%

73%

44%

39%

76%

35%

8%

31%

24%

24%

39%

9%

28%

16%

4%

30%

73%

45%

43%

72%

26%

11%

30%

24%

24%

39%

10%

44%

15%

3%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

At faciliteten/omgivelserne er velholdte/flotte

At jeg kan dyrke aktiviteten når det passer mig

At jeg får samvær med andre

At jeg kan dyrke de(n) aktivitet(er), jeg brænder for

At jeg får trænet min krop

At træneren/instruktøren/lederen er dygtig/engageret

At jeg kan konkurrere

At jeg oplever forbedring i mine præstationer

At jeg kan dyrke aktiviteten med personer på samme niveau som mig

At det er billigt

At det ligger tæt på hvor jeg bor/går på uddannelse/arbejde

At aktiviteten er nem at dyrke/egner sig til 'nybegyndere'

At jeg kan dyrke aktiviteten udendørs/i det fri

At aktiviteten ligger på faste ugedage/tidspunkter

Andet

Forening Privat Selvorganiseret

Figur 11: Figuren viser voksnes holdning til hvad der er vigtigst for dem, når de dyrker deres fritidsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på organisationsform (n=1.163).

Når det kommer til vigtigheden af at kunne dyrke fritidsaktiviteten udenfor, er det de selvorganiserede, som er mest tilbøjelige til at finde dette vigtigt. 44 pct. angiver, at dette er vigtigt, mens den tilsvarende andel for foreningsaktive er 37 pct., og kun 28 pct. af de som er aktive i private centre.

[30]

De nævnte tendenser finder man også i landsundersøgelsen blandt de idrætsaktive. Her er forskellene mellem grupperne dog noget tydeligere, når det kommer til fleksibilitet, at få samvær med andre og at dyrke aktiviteten i det fri.

[31]

9. Voksne, der ikke dyrker fritidsaktiviteterSom tidligere vist, har 17 pct. af de voksne borgere i Horsens angivet, at de ikke regelmæssigt dyrkede en fritidsaktivitet. Denne gruppe er efterfølgende blevet spurgt om de tidligere i deres liv har dyrket en fritidsaktivitet.

Som det ses af Tabel 11, har lidt mere end tre ud af fire af de, der ikke dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt på et tidligere tidspunkt i deres liv dyrket en fritidsaktivitet. Dermed er der 4 pct., af de voksne borgere i Horsens, som har angivet, at de på intet tidspunkt har dyrket en fritidsaktivitet38.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+Har tidligere dyrket en fritidsaktivitet 77 78 77 100 88 73 87 76 62 71

Tabel 11: Andelen af voksne, som har svaret ’Ja’ på spørgsmålet ”Har du tidligere i dit liv dyrket en fritidsaktivitet?” (pct.). Andelen er baseret på dem, som har svaret, at de ikke dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt (n=259).

Når der kigges nærmere på de enkelte aldersgrupper, skiller de 60-69 årige sig ud til den negative side, da kun 62 pct. har angivet, at de har dyrket en fritidsaktivitet tidligere, mens der for både de 16-19-årige og 20-29-årige er en stor andel, som tidligere har dyrket en fritidsaktivitet.

Der er stort set ikke forskel mellem mænd og kvinder, når det kommer til, om man tidligere har dyrket en fritidsaktivitet.

34%20%

18%16%

15%15%

13%10%

9%7%

6%5%

4%4%4%4%4%4%4%4%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

FodboldBadmintonHåndbold

GymnastikStyrketræning

SvømningSpejder

DansFitnesstræning på hold

RidningLøb

Spinning/kondicykelYoga, afspænding, meditation

TennisFiskeri

VandretureBordtennis

Sejlsport/windsurfing/...Bowling/keglespil

Kampsport

Figur 12: Figuren viser de tyve foreninger, hvor flest har angivet, at de tidligere har dyrket fritidsaktiviteten. Andelen er baseret på dem, der ikke dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt i dag, men som tidligere har været fritidsaktive inden for en aktivitet (n=198).

38 Andelen er beregnet ved at finde frem til, hvad 23 pct. af de 17 pct., som har angivet, at de ikke dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt, svarer til (23 % x 17 % = 3,91 %).

[32]

De personer, som har angivet, at de tidligere har dyrket en fritidsaktivitet er også blevet spurgt ind til, hvilke(n) aktivitet(er) de så har dyrket. I Figur 12 ses de 20 aktiviteter, som flest har angivet, at de tidligere har dyrket. Man skal dog have for øje, at antallet af respondenter er relativt lavt, hvilket gør at der skal tages forbehold for resultaterne.

Tallene indikerer, at det er de traditionelle idrætsgrene som fodbold, badminton, håndbold og gymnastik, hvor flest er stoppet. Lidt mere end en tredjedel af de, som er stoppet med en fritidsaktivitet og ikke længere er aktive har tidligere gået til fodbold. Tilsvarende er der 20 pct. som tidligere har dyrket badminton, 18 pct. som har dyrket håndbold, og 16 pct. som har dyrket gymnastik.

Dette er måske ikke overraskende, da mange børn og unge stifter bekendtskab med én eller flere af disse idrætsgrene i løbet af barndommen, men som så vælger at stoppe med af den ene eller anden årsag.

Der blev ligeledes spurgt ind til, hvornår den enkelte respondent var stoppet med sin aktivitet. Her har næsten seks ud af ti angivet, at det skete for mere end 10 år siden, mens næsten hver tiende har angivet, at det er sket for mindre end ét år siden.

9%

20% 20%

36%

57%

Mindre end ét år siden

1-2 år siden 3-4 år siden 5-10 år siden Mere end 10 år siden

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 13: Figuren viser, hvor stor en andel, der er stoppet med en given aktivitet indenfor de angivne tidsintervaller. Andelen er baseret på dem, der ikke dyrker en fritidsaktivitet regelmæssigt i dag, men som tidligere har været fritidsaktive inden for en aktivitet (n=198)39

39 Respondenterne havde mulighed for at vælge flere aktiviteter, og har efterfølgende skulle angive tidspunkt for stop for hver enkelt aktivitet. Derfor kan de indgå i flere svarmuligheder.

[33]

10. Voksne, der ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitetSom tidligere vist var der 17 pct. af de voksne borgere i Horsens, der har angivet, at de ikke for tiden dyrkede en fritidsaktivitet. Denne gruppe er efterfølgende blevet spurgt om, hvor lang tid siden det er, at de har dyrket en fritidsaktivitet regelmæssigt samt årsagen til, hvorfor de ikke længere dyrker denne aktivitet.

10%

17%

17%

11%

35%

9%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Mindre end én måned siden

1-2 måneder siden

3-4 måneder siden

5-6 måneder siden

Mere end 6 måneder siden

Ved ikke/kan ikke huske

Figur 14: Svarfordelingen til spørgsmålet ”Hvor længe siden er det, at du sidst regelmæssig har dyrket en fritidsaktivitet?”. Andelen er baseret på dem, som har svaret at de ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet. Total (n=302).

Figur 14 viser den procentvise fordeling for hvornår, at de der - for tiden - ikke dyrker en fritidsaktivitet, sidst har dyrket en fritidsaktivitet.

Samlet set er der lidt over en tredjedel af dem, der ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet, som er stoppet med at dyrke fritidsaktiviteter for mere end 6 måneder siden, mens lidt mere end hver fjerde er stoppet inden for de sidste to måneder.

Tabel 12 viser hvilke årsager, der er de primære i forhold til, at de voksne borgere ikke for tiden dyrker deres fritidsaktiver.

Overordnet set er der tale om en prioritering hos den enkelte. 42 pct. har nemlig angivet, at de prioriterer andre ting i deres hverdag, som en årsag til at de ikke længere er aktive.

Lidt mindre end hver femte har angivet et dårligt helbred som årsag, mens der er 11 pct. som har angivet, at de enten ikke har råd for tiden, er ved at finde ud af, hvilken fritidsaktivitet de gerne vil dyrke eller overvejer at starte på en fritidsaktivitet, men ikke har fået det gjort endnu.

Samme spørgsmål er også blevet stillet i landsundersøgelsen vedrørende sport og motion, og her er der både nogle ligheder og forskelle med svarene i Horsens. Stort set den samme andel i begge undersøgelser har angivet, at de prioritere andre ting eller har et dårligt helbred for tiden. Til gengæld er der væsentligt flere i Horsens, som har angivet, at de ikke har råd for tiden. Her er der 11 pct. i Horsens, som angiver denne årsag, hvorimod det kun er 6 pct. på landsplan.

Når der kigges på tværs af aldersgrupper ses det tydeligt, at det især er de yngre aldersgrupper, der angiver, at de prioriterer andre ting i deres hverdag lige nu. Andelen ligger højt i alderen 16-39 år, mens den derefter falder kraftigt og er faldende, jo ældre man bliver. I modsætning hertil, er dårligt helbred den overvejende årsag blandt de ældste aldersgrupper, hvorimod denne årsag er meget lav for de yngste aldersgrupper.

[34]

Alder Total

16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+Jeg prioriterer andre ting i min hverdag lige nu 42 63 45 59 34 34 29 21

Jeg har dårligt helbred for tiden 17 4 5 7 16 32 37 49

Jeg har ikke råd for tiden 11 11 20 12 8 13 0 0Jeg er ved at finde ud af, hvilken fritidsaktivitet jeg gerne vil dyrke 11 11 13 14 8 2 10 18

Jeg overvejer at starte på en fritidsaktivitet, men jeg har ikke fået det gjort endnu 11 13 9 12 15 6 8 9

Jeg har ikke nogen at følges med for tiden 8 13 10 14 5 4 5 5

Jeg er gravid/har lige fået barn 6 0 8 24 2 0 0 0Jeg er ved at skifte/har lige skiftet skole/uddannelse/arbejde 5 7 6 12 4 0 0 0

Jeg har en idrætsskade 5 7 4 5 8 5 3 0

Jeg har en arbejdsskade 5 4 2 3 9 6 10 0Jeg kunne ikke længere gå til den aktivitet, jeg plejer at dyrke 4 4 2 5 12 2 5 0

Jeg er begyndt at røre mig (mere) i løbet af min skoledag/arbejdsdag 4 4 8 7 0 4 0 0

Jeg er lige flyttet/skal flytte 4 7 7 5 2 4 3 0Jeg blev træt af at dyrke min tidligere fritidsaktivitet 3 7 2 0 2 8 5 4

Ved ikke 2 0 6 2 0 0 0 0

Andre grunde 17 41 14 7 20 14 13 23

Tabel 12: Svarfordelingen til spørgsmålet ”Hvad er årsagen til, at du ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet?”. Andelen er baseret på dem, som har svaret at de ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet. Total og fordelt på alder (n=302).

Et interessant resultat er, at der er en stor del af de 20-29-årige sammenlignet med de andre aldersgrupper, der angiver årsagen, at de ikke har råd for tiden.

Kigges der på forskelle mellem mænd og kvinder, finder vi ligeledes nogle områder. Her er det i overvejende grad mændene, som har angivet, at de prioriterer andre ting i hverdagen, mens kvinderne i højere grad angiver dårligt helbred, som årsag til at de ikke er aktive med fritidsaktiviteter.

Ligeledes er der også en større andel blandt kvinderne, som angiver, at de er ved at finde ud af hvilken aktivitet de vil dyrke, overvejer at starte, men ikke har fået det gjort, at de ikke har nogen at følges med for tiden og ikke overraskende, at de er gravide eller har fået et barn. Som ved spørgsmålet omkring de vigtigste elementer for at dyrke en fritidsaktivitet kunne svarene tyde på, at kvinder i noget højere grad angiver flere årsager til deres stop end tilfældet er ved mændene.

[35]

47%

10%

10%

8%

7%

6%

3%

6%

5%

6%

3%

4%

4%

3%

2%

17%

37%

23%

13%

14%

14%

11%

10%

5%

5%

4%

6%

5%

4%

3%

2%

16%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Jeg prioriterer andre ting i min hverdag lige nu

Jeg har dårligt helbred for tiden

Jeg har ikke råd for tiden

Jeg er ved at finde ud af, hvilken fritidsaktivitet jeg gerne vil dyrke

Jeg overvejer at starte på en fritidsaktivitet, men jeg har ikke fået det gjort endnu

Jeg har ikke nogen at følges med for tiden

Jeg er gravid/har lige fået barn

Jeg er ved at skifte/har lige skiftet skole/uddannelse/arbejde

Jeg har en idrætsskade

Jeg har en arbejdsskade

Jeg kunne ikke længere gå til den aktivitet, jeg plejer at dyrke

Jeg er begyndt at røre mig (mere) i løbet af min skoledag/arbejdsdag

Jeg er lige flyttet/skal flytte

Jeg blev træt af at dyrke min tidligere fritidsaktivitet

Ved ikke

Andre grunde

Mænd Kvinder

Figur 15: Svarfordelingen til spørgsmålet ”Hvad er årsagen til, at du ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet?”. Andelen er baseret på dem, som har svaret at de ikke for tiden dyrker en fritidsaktivitet. Fordelt på køn (n=302).

[36]

11. FrivillighedI Danmark er en stor del af fritidsaktiviteterne organiseret i de frivillige foreninger. En af grundstenene i disse foreninger er det frivillige arbejde, som primært voksne personer yder. Netop frivilligheden undersøges nærmere i dette afsnit, hvor respondenterne er blevet spurgt ind til om de deltager aktivt i møder eller forskellige former for arbejde i en forening.

Køn Total

Mænd Kvinder

Jeg deltager i generalforsamling/medlemsmøder 26 30 22

Jeg er leder/har tillidspost/bestyrelsespost 10 13 7

Jeg er træner/instruktør/hjælpeinstruktør 7 9 5

Jeg hjælper til med forskelligt foreningsarbejde 16 18 13

Jeg er passivt medlem 12 11 13

Jeg er ikke medlem af en forening 19 17 21

Ingen af ovenstående 33 31 35

Tabel 13: Andelen af voksne, der deltager i foreningsmøder eller –arbejde (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Total og fordelt på køn (n=1.827).

Som det ses af Tabel 13, er det lidt mere end hver fjerde voksne, der angiver, at de deltager i foreningernes generalforsamlinger eller andre medlemsmøder. Dette er en smule højere, sammenlignet med idrætsområdet, hvor 22 pct. har angivet, at de deltager i foreningens generalforsamling40. En mulig forklaring kan være, at der i denne undersøgelse, også er blevet spurgt ind til foreninger på fritidsområdet bredt set, og her kan det tænkes, at der er nogle flere aktive i fx de politiske foreninger.

Henholdsvis 10 pct. og 6 pct. angiver, at de har en lederpost eller er træner/instruktør i foreningen, mens 16 pct. hjælper til med forskelligt foreningsarbejde. Lidt færre end hver femte voksne horsensianer angiver, at de til gengæld slet ikke er medlem af en forening. En tredjedel af respondenterne har angivet, at ingen af de nævnte muligheder er noget, som passer på dem.

Der er generelt set en overvægt af mænd, der deltager aktivt i det frivillige arbejde i foreningerne. Tre ud af ti mænd har angivet, at de deltager i generalforsamlinger eller medlemsmøder, hvorimod dette kun gør sig gældende for 22 pct. af kvinderne. Ligeledes er der også en lille overvægt af mænd, der er henholdsvis leder41 eller træner sammenlignet med kvinderne.

Figur 16 viser andelen af voksne, der enten deltager i medlemsmøder eller laver en eller anden form for frivilligt arbejde, fordelt på aldersgrupper. Her ses det, at deltagelsen i generalforsamlinger og medlemsmøder samt andelen der har en lederpost, stiger med alderen. Specielt de voksne over 60 år ser ud til at være aktive omkring medlemsmøder og generalforsamlinger. På ledersiden er der en stigning frem til aldersgruppen 40-49 år, hvorefter der sker en stabilisering omkring 15 pct. frem til de ældste aldersgrupper. Dette er også tilfældet for dem, der laver andre former for frivilligt arbejde, hvor andelen dog stabiliseres omkring 20 pct. i den samme aldersgruppe og frem.

40 Jan-Willem van der Roest, Harold van der Werff and Karsten Elmose-Østerlund: "Involvement and commitment of members and volunteers in European sports clubs", Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, 201741 Inkl. personer, der har en tillids- eller bestyrelsespost i foreningen.

[37]

16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Jeg deltager i generalforsamling/medlemsmøderJeg er leder/har tillidspost/bestyrelsespostJeg er træner/instruktør/hjælpeinstruktørJeg hjælper til med forskelligt foreningsarbejde

Figur 16: Andelen af voksne, der deltager i foreningsmøder eller –arbejde. Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på alder (n=1.827).

I forhold til hvilke aldersgrupper, der har den største andel, som har angivet, at de er trænere eller instruktører, findes denne blandt de 40-49-årige. Her har 13 pct. angivet, at de er aktive som træner eller instruktør. Denne andel falder så igen fra 50 år og opefter, hvor kun 5 pct. er aktive trænere blandt de 50-69-årige og 4 pct. blandt den ældste aldersgruppe. Blandt de yngste aldersgrupper er der en lidt større andel, som er aktive trænere sammenlignet med de ældste, da der er mellem 6 pct. og 8 pct., som har angivet at være trænere eller instruktører blandt de 16-39-årige.

Fritidsaktivitet Procent

Anden hobby- eller fritidsaktivitet 14

Frivilligt socialt arbejde 13

Fodbold 8

Golf 7

Gymnastik 6

Amatørkultur 5

Landevejscykling 4

Anden aktivitet uden bold 4

Løb 4

Religiøst foreningsarbejde 4

Tabel 14: Tabellen viser de ti fritidsaktiviteter, hvor flest har angivet, at de laver deres frivillige arbejde indenfor (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de normalt dyrker en fritidsaktivitet, har angivet at de indenfor de seneste 12 måneder har dyrket en fritidsaktivitet regelmæssigt, og har angivet, at de laver en form for frivilligt arbejde eller deltager i medlemsmøder (n=504).

Tabel 14 viser, hvilke fritidsaktiviteter flest voksne har angivet, at de yder deres frivillige arbejde eller deltager i medlemsmøder i forbindelse med. Det er primært gennem anden hobby- eller fritidsaktivitet (14 pct.) eller frivilligt socialt arbejde (13 pct.), at de største andele af voksne er aktive som frivillige. Af idrætsaktiviteter er det i fodbold (8 pct.), golf (7 pct.) og gymnastik (6 pct.), at man finder flest, som har angivet, at de er frivillige.

[38]

12. Sport og motion genereltI spørgeskemaet var der også fokus på de voksnes sport og motionsvaner generelt. Tabel 15 viser andelen af voksne, som har angivet, at de har dyrket en specifik idrætsaktivitet regelmæssigt det seneste år. Næsten otte ud af ti har angivet dette med en lille overvægt af mænd, hvilket også var tilfældet, når man kiggede på fritidsaktiviteter generelt.

Andelen der er regelmæssigt aktive med en idrætsaktivitet ligger omkring gennemsnittet blandt de 16-49 årige samt 50-59-årige, og topper blandt de 40-49-årige og de 60-69-årige. Den ældste aldersgruppe har en mindre andel, som er regelmæssigt aktive sammenlignet med de andre, hvilket kan skyldes fysiske begrænsninger og et fokus på andre ikke-idrætslige fritidsaktiviteter.

Sammenligner man med landsundersøgelsen fra IDAN, er der på landsplan 82 pct., som har angivet, at de dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt. Pga. en fejl i spørgeskemaet for denne undersøgelse, er de personer, som har svaret ”Ja, men ikke for tiden” til spørgsmålet ”Dyrker du normalt en fritidsaktivitet?” ikke blevet præsenteret for rækken af aktiviteter (herunder idrætsaktiviteterne). Det kan derfor formodes, at tallet reelt er lidt større for Horsens-borgerne, uden det dog formodes at blive højere end landstallet.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+Dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt 79 80 78 80 79 80 84 78 83 72

Tabel 15: Tabellen viser andelen, som har angivet, at de har dyrket minimum én idrætsaktivitet regelmæssigt det seneste år (pct.). Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet. Total og fordelt på køn og alder (n=1.526).

I kapitel 4 blev der sat fokus på, hvilke organiseringsformer de fritidsaktive voksne dyrkede deres aktiviteter under. I Figur 17 og Figur 18 er samme analyse lavet på dem, som har angivet, at de dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt.

Som det ses herunder dyrker lidt mere end halvdelen af de idrætsaktive voksne mindst én fritidsaktiviteter i foreningsregi. Her er der lidt flere mænd end kvinder, hvor dette er tilfældet. Det samme er tilfældet i firmaidrætten, hvor samlet 5 pct. er aktive med en mindre overvægt af mænd sammenlignet med kvinder.

Omvendt er der i private centre, hvor næsten en tredjedel er aktive, en lidt større andel af kvinder sammenlignet med mænd. Dette er også tilfældet for dem, som har angivet, at de dyrker deres idrætsaktivitet i aftenskole-regi.

Langt størstedelen er dog som ved fritidsaktiviteter bredt set selvorganiseret, da syv ud af ti angiver denne organiseringsform, som én de benytter til mindst én af deres fritidsaktiviteter.

På landsplan har 39 pct. angivet, at de dyrker deres idrætsaktivitet i en forening, 25 pct. har angivet, at de er aktive i et privat eller kommercielt center, 6 pct. i firmaidræt, 62 pct. er selvorganiseret, mens 2 pct. har angivet, at de dyrker deres aktivitet i en aftenskole42.

42 Se forbehold for sammenligning med landsundersøgelsen i note 2

[39]

56%

32%

5%

70%

3% 6%

60%

29%

8%

71%

1% 4%

52%

34%

3%

69%

4%8%

Klub

/For

ening

Priva

t/kom

mer

cielt

cent

er

Firmaid

ræt

Selvo

rgan

isere

t

Aftens

kole

Ande

n sa

mmen

hæng

0%10%20%30%40%50%60%70%80%

Total Mænd Kvinder

Figur 17: Figuren viser i hvilken sammenhæng de voksne har dyrket deres idrætsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en idrætsaktivitet regelmæssigt. Total og fordelt på køn (n=1.129)43.

Kigges der på alder, træder der nogle forskelle frem i forhold til de enkelte organiseringsformer. Udviklingen blandt de foreningsaktive og selvorganiserede er næsten modsatrettet. Andelen som dyrker en idrætsaktivitet i en forening topper blandt de yngste og ældste aldersgrupper, mens der er et fald blandt specielt de 30-39-årige. Her topper andelen, som er aktive i en selvorganiseret kontekst derimod, mens den er klart lavest blandt de yngste og ældste aldersgrupper.

16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Klub/Forening Privat/kommercielt center FirmaidrætSelvorganiseret Aftenskole

Figur 18: Figuren viser i hvilken sammenhæng de voksne har dyrket deres idrætsaktiviteter (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker en idrætsaktivitet regelmæssigt. Fordelt på alder (n=1.129).

43 Respondenterne kan indgå i flere organisationsformer, da der dels var mulighed for at vælge mellem flere under den enkelte aktivitet, og dels da de kan have dyrket én aktivitet i én bestemt organisationsform, men også har dyrket en anden aktivitet i en anden aktivitetsform.

[40]

De aktive i de private centre er mere eller mindre konstante omkring de 30 pct. med mindre udsving. Aktive i firmaidrætsregi findes primært blandt de yngste aldersgrupper, mens andelen af aktive i aftenskoler primært findes fra 40 år og op efter. Måske lidt overraskende er der også blandt de 20-29-årige en lidt højere andel, som er aktive i aftenskoleregi. Generelt er det dog stadig den mindst benyttede organiseringsform, når det kommer til idrætsaktiviteter.

De voksne horsensianere er også blevet spurgt, hvor ofte de normalt dyrker sport eller motion. Her angiver 65 pct., at de er aktive mindst to gange om ugen, heraf er 17 pct. aktivere 5 eller flere gange om ugen. Dog er der også hele 18 pct., der angiver at de aldrig eller sjældnere end 2-3 gange om måneden dyrker sport eller motion. Samlet set er der 65 pct., som angiver, at de dyrker sport/motion mindst 2 gange om ugen.

Kigges der på køn er der lidt flere kvinder end mænd, som er aktive 5 gange eller flere gange om ugen, mens en lidt større andel af mænd har angivet, at de er aktive 2-3 gange om måneden. Denne tendens står i modsætning til landsundersøgelsen, hvor det er mændene, der i lidt højere grad er aktive 5 gange eller mere om ugen.

Køn Total

Mænd Kvinder

5 gange om ugen eller mere 17 15 18

2-4 gange om ugen 48 47 48

Én gang om ugen 13 13 13

2-3 gange om måneden 4 6 3

Sjældnere eller aldrig 18 19 17

Tabel 16: Tabellen viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvor ofte dyrker du normalt sport/motion?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Total og fordelt på køn (n=1.827).

Kigger vi på, hvordan andelene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper, er det tydeligt, at den yngste aldersgrupper er den mest aktive med næsten syv ud af ti, som dyrker sport/motion 2 gange eller mere om ugen, heraf hele 31 pct. som er aktive 5 eller flere gange om ugen. Ligeledes findes den største andel, som enten sjældent eller aldrig dyrker sport/motion blandt den ældste aldersgruppe.

31%

18%

13%

15%

16%

18%

15%

38%

48%

47%

51%

50%

47%

45%

14%

10%

15%

14%

9%

16%

13%

5%

8%

5%

4%

4%

2%

3%

12%

15%

20%

15%

21%

17%

24%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

16-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år

5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen2-3 gange om måneden Sjældnere eller aldrig

Figur 19: Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvor ofte dyrker du normalt sport/motion?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på alder (n=1.827).

[41]

Ovenstående analyser kigger på antallet af gange, som de voksne er aktive, men siger ikke så meget om, hvor lang tid de så er aktive. Derfor er respondenterne også blevet spurgt, hvor mange timer om ugen, de bruger på sport/motion.

Ud fra de indberettede antal timer bruger den idrætsaktive voksne horsensianer i gennemsnit 4 timer og 57 minutter om ugen på idræt og motion. Mænd bruger i gennemsnit 5 timer og 18 minutter, mens kvinder bruger 4 timer og 33 minutter, altså en forskel på 45 minutter om ugen. Dermed bruger de idrætsaktive horsensianere i gennemsnit 26 minutter mere end landsgennemsnittet, hvor tendensen med at mænd er mere aktive end kvinderne også gør sig gældende.

Kigges der på alder, ser vi, at de 16-19-årige bruger 7 timer om ugen i gennemsnit. Herefter falder gennemsnittet kraftigt blandt de 20-29 årige, der bruger 5 timer og 10 minutter om ugen, mens faldet til de 30-39-årige fortsætter, da de er aktive i 4 timer og 32 minutter i gennemsnit.

Det er blandt de 40-49-årige, at vi finder de mindst aktive, hvis der måles på antal timer om ugen, da de bruger 4 timer og 16 minutter, hvorefter gennemsnittet igen stiger pænt blandt de 50-59-årigere (4 timer og 48 minutter), 60-69-årige (4 timer og 57 minutter) og slutter med den næstmest aktive grupper, som er de aktive ældre over 70 år, der i gennemsnit bruger 5 timer og 24 minutter.

4,945,30

4,55

7,00

5,17

4,534,27

4,79 4,955,40

Total Mænd Kvinder 16-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70+ år0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

Figur 20: Figuren viser det gennemsnitlige antal timer, som voksne bruger på sport og motion om ugen. Gennemsnittet er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker sport/motion mindst 2-3 gange om måneden, samt angivet et timetal. Total og fordelt på køn og alder (n=1.233)44.

En nærmere analyse af de angivne timeantal er vist i Tabel 17. Her ses det, at 55 pct. af de voksne idrætsaktive horsensianere bruger mindst 4 timer om ugen på sport/motion. Heraf er der tre ud af ti, som bruger 6 timer eller mere om ugen.

Der er en noget større andel af mænd (61 pct.) sammenlignet med kvinder (49 pct.), som er aktive mindst 4 timer om ugen. I forhold til alder ses der en klart større andel af 16-29 årige, som er aktive i mere end 6 timer. Det er først blandt den ældste aldersgruppe, at en lige så stor andel igen fremkommer. Den laveste tilslutning blandt dem, der er aktive mindst 4 timer om

44 Der var tre respondenter, som havde angivet at de brugte mellem 120 timer om ugen (17,1 time om dagen) og 240 timer om ugen (34,3 timer om dagen) på sport/motion. Disse er fjernet pga. urealistisk tidsangivelse.

[42]

ugen findes blandt de 30-39-årige og 40-49-årige, hvor henholdsvis 46 pct. og 49 pct. har angivet dette.

Køn Alder Total

Mænd Kvinder 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+

Under 1 time 1 1 1 0 0 3 2 2 0,4 0,5

1'00-1'59 12 9 16 11 15 16 13 8 13 9

2'00-3'59 31 29 34 26 27 34 37 31 27 33

4'00-5'59 25 27 23 25 23 23 26 30 28 19

6 timer eller derover 30 34 26 38 36 23 23 29 31 39

63 59 46 49 59 59 58

Tabel 17: Tabellen viser andelen af voksne, som er aktive indenfor forskellige tidsintervaller (pct.) Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de dyrker sport/motion mindst 2-3 gange om måneden, samt angivet et timetal. Total og fordelt på køn og alder (n=1.233).45

Som tidligere skrevet bruger de idrætsaktive horsensianere mere tid på idræt og motion sammenlignet med de idrætsaktive på landsplan. Sammenligner man ovenstående tabel med landstallene, er der da også en større andel i Horsens, som bruger over 4 timer om ugen på sport og motion. I Horsens er der som nævnt 55 pct., heraf 30 pct. der bruger mere end 6 timer om ugen, mens der på landsplan er 49 pct. og heraf 26 pct., der bruger 6 timer eller mere om ugen.

Ligeledes er der også kun 1 pct., der bruger mindre end 1 time om ugen blandt de idrætsaktive i Horsens, mens dette tal på landsplan ligger på 4 pct. af de idrætsaktive danskere.

I spørgeskemaet er der foruden spørgsmål til den generelle dyrkelse af sport og motion også sat fokus på, hvordan de voksne borgere i Horsens forholder sig til brugen af forskellige former for fitnesscentre og/eller tilbud om fitnesstræning i en anden form.

Køn Total

Mænd Kvinder

Et kommercielt fitnesscenter 26 23 28

Et foreningsdrevet fitnesscenter 7 6 7En kommerciel udbyder uden for et center/en forening (f.eks. udendørs træning med træner/instruktør) 4 3 5

Nej, jeg er ikke betalende kunde/medlem nogle af ovenstående steder 65 68 62

Tabel 18: Tabellen viser fordelingen til spørgsmålet ”Er du betalende kunde/medlem hos nogle af følgende typer af fitnesscentre eller udbydere af idræt?” (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter (n=1.827).46

26 pct. har angivet, at de er medlem i et kommercielt fitnesscenter, mens der er 7 pct., som har angivet, at de er medlem af et foreningsdrevet fitnesscenter. 4 pct. har angivet, at de benytter en anden form for kommerciel udbyder, mens 65 pct. har angivet, at de ikke bruger nogen af førnævnte tilbud.

Der er en lidt større andel af kvinder (28 pct.), sammenlignet med mænd (23 pct.), der angiver at de er kunde i et kommercielt fitnesscenter, mens lidt flere mænd (68 pct.), sammenlignet med kvinder (62 pct.), angiver, at de ikke bruger nogle af de oplistede tilbud.

45 Se forrige note.46 Der var mulighed for at angive flere forskellige svar, derfor giver det samlede procentpoint ikke 100 pct.

[43]

Kigges der nærmere på dem, som er kunder i et kommercielt fitnesscenter, ses det, at det er tilfældet for lidt mere end en tredjedel af de 20-29-årige, mens det kun er 18 pct. blandt den ældste aldersgruppe, som tilsvarende har angivet at være betalende kunde samme sted.

28%

35%

28%26%

23% 24%

18%

16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Figur 21: Figuren viser andelen, som er er betalende kunde i et kommercielt fitnesscenter (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på alder (n=1.827).

De respondenter, som har angivet, at de er kunde eller medlem i et af de oplistede tilbud, er efterfølgende blevet spurgt, hvor ofte de benytter dette. I Figur 22 ses det, at det er blandt de kommercielle fitnesscentre, at tilbuddet benyttes oftest, da 72 pct. har angivet, at de bruger dette mindst 2 gange om ugen. Tilsvarende er der 71 pct. og 46 pct., der angiver det samme for henholdsvis foreningsdrevne fitnesscentre og andre kommercielle udbydere.

6%

7%

2%

66%

54%

44%

17%

28%

41%

5%

4%

5%

6%

8%

8%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kommercielt fitnesscenter

Foreningsdrevet fitnesscenter

Anden kommerciel udbyder

5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen2-3 gange om måneden Sjældnere eller aldrig

Figur 22: Figuren viser, hvor ofte de enkelte tilbud benyttes (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet, at de bruger én eller flere af de angivne tilbud. Total (n=640).

[44]

13. HverdagsaktivitetForuden specifik sport og motion er de voksne borgere også blevet spurgt, om de er fysisk aktive i forskellige hverdagssammenhænge. Her er der bl.a. blevet spurgt ind til, om de benytter nogle aktive transportformer, samt om de har et fysisk krævende arbejde eller laver fysisk krævende hus- eller havearbejde. Dette er i fokus i Figur 23.

Lidt mere end en hver fjerde voksne horsensianer bruger cyklen til transport mindst 2 gange om ugen. I modsætning hertil har 57 pct. angivet, at de sjældent eller aldrig benytter cyklen, som transportmiddel.

I modsætning til cykling er gang som transportform lidt mere benyttet. Her angiver 45 pct., at de går som transport mindst 2 gange om ugen. Hver tredje voksne angiver dog også, at de aldrig eller sjældent bruger gang som transportform.

Foruden gang og cykling er de voksne også blevet spurgt ind til, om de bruger løb eller løbehjul/skateboard mv. som transportmiddel i hverdagen. Her har henholdsvis 93 pct. (løb) og 98 pct. (løbehjul mv.) angivet, at de sjældent eller aldrig benytter disse transportformer.

Der er umiddelbart ikke så mange, som laver fysisk krævende arbejde regelmæssigt i hverdagen. Næsten hver fjerde voksne har angivet at have fysisk krævende arbejde mindst to gange om ugen, mens seks ud af ti sjældent eller aldrig gør det.

12%

23%

12%

6%

15%

22%

11%

19%

8%

12%

9%

22%

8%

10%

9%

17%

57%

33%

60%

35%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Cykling

Gang

Fysisk krævende arbejde

Fysisk krævende hus-/havearbejde

5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen Én gang om ugen2-3 gange om måneden Sjældnere eller aldrig

Figur 23: Figuren viser hvor ofte de voksne borgere er aktive i andre sammenhænge end sport og motion. Andelen er baseret på alle respondenter. Total (n=1.827).

Når det kommer til fysisk krævende hus-/havearbejde, så har hver fjerde voksne angivet, at de har dette mindst to gange om ugen, mens 35 pct. sjældent eller aldrig udfører fysisk krævende arbejde i hjemmet eller haven.

Det kunne tænkes, at personer med et hårdt og fysisk krævende arbejde ikke har det fysiske overskud til at skulle dyrke en sport- eller motionsaktivitet i fritiden. For at afgrænse analysen, tages der udgangspunkt i de respondenter, som har angivet, at de har fysisk krævende arbejde 5 eller 2-4 gange om ugen.

Af Tabel 19 ses det, at personer, som har et fysisk krævende arbejde 5 gange om ugen eller mere, i noget mindre grad dyrker en idrætsaktivitet. Der er dog stadig hele 69 pct. som angiver, at de har dyrket en idrætsaktivitet regelmæssigt indenfor det seneste år. Det modsatte gør sig

[45]

til gengæld gældende for dem som har et fysisk krævende arbejde 2-4 gange om ugen, hvor hele 88 pct. har angivet, at de dyrker mindst én idrætsaktiviteter regelmæssigt. Det kunne altså tyde på, at de personer, som er fysisk aktive arbejdsmæssigt hver dag, i lidt mindre grad dyrker idrætsaktiviteter i fritiden.

Fysisk krævende arbejde Alle

5 gange om ugen eller mere 2-4 gange om ugen

Dyrker mindst én idrætsaktivitet regelmæssigt 79 69 88

Tabel 19: Tabellen viser andelen som dyrker mindst én idrætsaktivitet fordelt på hvor mange gange om ugen de har et fysisk krævende arbejde (pct.). Andelen er baseret på dem, som kunne vælge en fritidsaktivitet (n=1.525).

Foruden de voksnes transportvaner samt andet fysisk arbejde så har respondenterne, også skulle give en beskrivelse af deres fysiske aktivitet i fritiden. Her angiver lidt mere end halvdelen, at de "spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge".

Køn Total

Mænd Kvinder

Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 8 10 6

Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde el. lign. mindst 4 timer om ugen 27 31 23

Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge 51 45 57

Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse 14 13 15

Tabel 20: Tabellen viser de voksnes angivelse af hvilken beskrivelse, der passer bedst på deres fysiske aktivitet i fritiden (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Total og fordelt på køn (n=1.827).

8 pct. har angivet, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt, mens 27 pct. ”dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen”. Hver syvende voksne i Horsens angiver, at den beskrivelse som passer bedst på deres fysiske aktivitet i fritiden, er at de ”læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende aktivitet”.

Mænd har i lidt højere grad angivet, at de træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt eller at de dyrker motionsidræt, mens kvinder i højere grad angiver, at de spadserer, cykler eller har anden lettere motion.

Kigger man nærmere på, om dette ændrer sig med alderen, så er det tydeligt, at det er blandt de yngste voksne, at man skal finde den største andel, som har angivet er de enten træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt. Her er det næsten hver fjerde som angivet dette, mens andelen falder, jo ældre man bliver.

Ligeledes er det også blandt de yngre voksne, at man finder de største andele, hvor en inaktiv beskrivelse passer bedst på deres fritid. Næsten hver femte blandt de 16-29-årige har angivet, at de læser, ser fjernsyn eller laver anden stillesiddende beskæftigelse. Denne andel falder frem til den laveste andel indtræffer blandt de 60-69-årige, hvor kun 9 pct. har angivet denne inaktive beskrivelse, som den bedst passende. Den stiger til gengæld til 17 pct. blandt de 70+-årige.

Andelen som dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde mindst 4 timer om ugen, er til gengæld højest blandt gruppen af 40-49-årige. Her angiver 36 pct., at denne beskrivelse bedst passer med deres fysiske aktivitet i fritiden. Herefter falder andelen indtil 20 pct. af de 70+-årige, som har angivet denne beskrivelse, som den mest passende. En næsten tilsvarende andel blandt de 16-19-årige har også angivet, denne beskrivelse som den mest passende.

[46]

16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugenDyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde el. lign. mindst 4 timer om ugenSpadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer pr. uge (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde)Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse

Figur 24: Figuren viser udviklingen af de voksne borgeres beskrivelse af egen fysiske aktivitet i fritiden (pct.). Andelen er baseret på alle respondenter. Fordelt på alder (n=1.827).

Andelen som spadserer, cykler, eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen stiger fra næsten fire ud af ti blandt de 16-19-årige og op til lidt mere end seks ud af ti blandt den ældste aldersgruppe.

[47]

14. Motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionenRespondenterne er ligeledes blevet spurgt, om de har mulighed for at dyrke motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. For at vise det mest retmæssige billede, er der i de følgende analyser valgt at tage udgangspunkt i dem, som under hovedbeskæftigelse har angivet, at de har et lønarbejde (funktionær, faglært, ufaglært) eller, at de er under uddannelse. Denne skelnen er også foretaget i IDANs landsundersøgelse.

Samlet set angiver 35 pct. af lønarbejdere og dem under uddannelse, at deres arbejdsplads eller uddannelsesinstitution tilbyder dem motion i et eller andet omfang. Dette er lidt mere udbredt blandt mænd (37 pct.) sammenlignet med kvinder (33 pct.).

35% 37%33%

51%

29%

34%39%

31% 32%

0%

Total Mænd Kvinder 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 25: Figuren viser andelen, som har angivet, at deres arbejde eller uddannelsesinstitution tilbyder motion (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet at deres hovedbeskæftigelse kan karakteriseres som lønarbejde, eller at de er under uddannelse. Total og fordelt på køn og alder (n=1.080).

Kigges der på forskellene mellem aldersgrupper, angiver lidt mere end halvdelen af de 16-19-årige, at de bliver tilbudt motion gennem arbejdet eller uddannelsesinstitutionen. Dette kan skyldes, at der formodentlig er en del unge, som går på en ungdomsuddannelse, hvor der for bl.a. det almene gymnasie er obligatorisk idræt.

Herefter er der et kraftigt fald blandt de 20-29-årige (29 pct.), som så stiger frem til de 40-49-årige, hvor 39 pct. har angivet, at de bliver tilbudt motion. Herefter falder andelen til 31 pct. og 32 pct. blandt de 50-59-årige samt de 60-69-årige. Ikke overraskende er der ingen blandt de 70+-årige, som har svaret, at de blev tilbudt motion via arbejdsplads eller uddannelsesinstitution47.

Hvis vi kigger nærmere på, hvordan det fordeler sig i forhold til den enkeltes hovedbeskæftigelse, er det tydeligt, at funktionærer og dem under uddannelse i højere grad bliver tilbudt motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Specielt de ufaglærte bliver i væsentlig mindre grad tilbudt motion via deres arbejdsplads.

47 Der var kun én respondent, som indgik i analysen for denne aldersgruppe

[48]

Hovedbeskæftigelse Funktionær Faglært Ufaglært Under uddannelse

Får tilbudt motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen 37 31 25 39

Tabel 21: Tabellen viser andelen, som har angivet, at deres arbejde eller uddannelsesinstitution tilbyder motion (pct.). Andelen er baseret på dem, som har angivet at deres hovedbeskæftigelse kan karakteriseres som lønarbejde, eller at de er under uddannelse. Fordelt på hovedbeskæftigelse (n=1.080)

De som har angivet, at de bliver tilbudt motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen er efterfølgende blevet bedt om at angive, hvilke former for motion som de er blevet tilbudt.

Det klart mest udbredte tilbud er rabat på medlemskab af et fitnesscenter eller et dedikeret rum, hvor der kan dyrkes fitness på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Lidt mere end halvdelen har angivet, at de bliver tilbudt dette. Herefter følger sport eller motionstilbud efter arbejdstiden, som er arrangeret af arbejdsgiver (28 pct.). Det tredjemest benyttede motionstilbud er en blanding af ’Andre tilbud’ (25 pct.), deltagelse i turneringer, stævner, events eller kampagner (24 pct.) og sport eller motionstilbud i arbejdstiden, som er arrangeret af arbejdsgiver (16 pct.).

Foruden medlemskab af et fitnesscenter er der også spurgt ind til, om arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen tilbyder medlemskab af en firmaidræts- eller almindelig idrætsforening, hvilket henholdsvis 13 pct. og 3 pct. har svaret at de er blevet tilbudt.

52%

16%

28%

13%

3%

24%

25%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Rabat til fitnesscenter eller fitnessrum på arbejdsplads/uddannelse

Sport eller motion i arbejds-/undervisningstiden arrangeret af

arbejdsgiver/uddannelseSport eller motion udenfor arbejdst-/undervisningstiden arrangeret af

arbejdsgiver/uddannelse

Medlemskab i firmaidrætsforening

Medlemskab i en almindelig idrætsforening

Deltagelse i turneringer/stævner/events/kampagner

Andet

Figur 26: Figuren viser, hvor stor en andel af dem som bliver tilbudt motion via arbejdspladsen, der bliver tilbudt forskellige former for motionsaktiviteter. Andelen er baseret på dem, som har svaret ’Ja’ til at de får tilbud om motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen (n=378).48

Til sidst er de enkelte respondenter blevet spurgt, hvor ofte de benytter tilbuddet fra arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

48 I dette spørgsmål var der mulighed for at vælge flere svarmuligheder, og derfor overstiger den samlede andel 100 pct.

[49]

På tværs af alle tilbud er der overvejende flest, som slet ikke benytter tilbuddet om motion via arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. For alle tilbud undtaget motion i arbejdstiden har mellem 55 pct. og 68 pct. angivet, at de slet ikke bruger tilbuddet. For motion i arbejdstiden er dette tal kun 31 pct. af dem, som har fået dette tilbud.

64%

31%

61%

68%

59%

58%

55%

15%

46%

9%

9%

30%

4%

16%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Motionsrum på arbejdspladsen el. rabat på fitnesscenter (n=196)

Motion på det ugentlige skema (udenfor arbejdstid) (n=60)

Aktiviteter/træning uden for arbejdstid (n=108)

Medlemskab i firmaidrætsforening (n=49)

Medlemskab i alm. Idrætsforening (n=10)

Deltagelse i turneringer/stævner/events/kampagner (n=92)

Andet motionstilbud (n=96)

Slet ikke Én gang om ugen eller oftere

Figur 27: Figuren viser andelen af voksne, der benytter tilbuddet om motion på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Andelen er baseret på dem, der har valgt den enkelte aktivitet. Total (antallet af respondenter er angivet i figuren som n=x).

Derfor er det heller ikke overraskende, at netop tilbuddet om motion i arbejdstiden er den mest benyttede, hvis man kigger på dem, som bruger tilbuddet mindst 1 gang om ugen. Hele 46 pct. har nemlig angivet dette, mens den næstmest benyttede aktivitet er medlemskab af en almindelig idrætsforening, hvor tre ud af ti benytter dette mindst en gang om ugen.

Det skal i samme ombæring nævnes, at antallet af de respondenter, som ligger til grund for ovenstående analyser, hviler på et relativt lille grundlag, og derfor skal resultaterne tages med et vist forbehold (antallet af respondenter, der indgår i hver enkelt analyse, er skrevet som n=x i figuren).

[50]

15. Metode'Horsensianernes fritids-, motions- og sportsvaner 2017' er en undersøgelse foretaget af Fritidsafdelingen i Horsens Kommune.

Dataindsamlingen for voksenundersøgelsen er foretaget i perioden maj-juni 2017 ved udsendelse af et online spørgeskema. Invitationerne til undersøgelsen er udsendt til et repræsentativt stikprøveudsnit af kommunens borgere i alderen 16-99 år. 9.009 voksne borgere i Horsens Kommune fik tilsendt invitationen til deres e-Boks (eller via post, hvis de er undtaget fra digital post). 1.836 gennemførte spørgeskemaet korrekt, hvilket giver en svarprocent på 20,4 pct. for undersøgelsen.

Svarprocenten er lav, men på baggrund af en forholdsvis kort indsamlingsperiode, samt det stadigt høje antal absolutte besvarelser er det vurderet som et acceptabelt niveau.

Herunder viser Tabel 22 forskellen mellem andelen af respondenter i undersøgelsen og andelen af de voksne borgere som helhed fordelt på henholdsvis køn og alder.

Pct. i undersøgelsen Pct. i Horsens KommuneMænd 48 50Kvinder 52 50

16-19 år 5 620-29 år 10 1730-39 år 12 1540-49 år 18 1750-59 år 19 1660-69 år 21 1470+ år 15 15

Tabel 22: Tabellen viser andelen af henholdsvis mænd og kvinder samt de enkelte aldersgrupper i både undersøgelsen og totalpopulationen i Horsens Kommune (pct.)49. Fordelt på køn og alder. (nundersøgelse=1.851, npopulation=72.049)

Som det ses, er der nogle skævheder i populationen, som har deltaget i undersøgelsen. For det første er der en lille overrepræsentation af kvinder frem for mænd. For det andet ser vi, at aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år er underrepræsenteret, mens aldersgrupperne 50-59 år og 60-69 år er overrepræsenteret i undersøgelsen. For at imødegå disse forskelle er datagrundlaget vægtet på køn og alder, så den afspejler befolkningssammensætningen i kommunen. For hver enkelt tabel og figur er det ligeledes beskrevet, hvilken andel procenttallene er fremkommet på baggrund af samt det samlede antal som indgår50.

Selvom undersøgelsen opererer med et forholdsvis stort datagrundlag, er der nogle forbehold, der må tages i forhold til validiteten af undersøgelsens resultater.

Der er en risiko for, at der er en skævhed i, hvem der vælger at besvare spørgeskemaet. En frafaldsanalyse fra IDAN's undersøgelse af 'Danskernes motion- og sportsvaner 2016' viser, at der er en tendens til, at det i højere grad er idrætsaktive danskere, der vælger at besvare spørgeskemaundersøgelsen end ikke-idrætsaktive. Det vurderes derfor, at der også i denne undersøgelse er en risiko for, at det i højere grad er borgere, der dyrker fritidsaktiviteter som

49 Populations tallene for Horsens Kommune er baseret på tal fra FOLK1A:2017K2 (Statistikbanken/Dansk Statistik)50 Det samlede antal er angivet som n=x)

[51]

har besvaret spørgeskemaet end borgere, der ikke dyrker fritidsaktiviteter. Dette skal man have for øje, når resultaterne fortolkes.

Endvidere skal det bemærkes, at der har været enkelte fejl i spørgeskemaet, som først er blevet opdaget efter afslutningen af dataindsamlingen. Fejlene drejer sig primært om, at nogle spørgsmål ikke er blevet aktiveret, selvom respondenten har angivet et svar, som burde have sat gang i aktiveringen. Beskrivelserne af disse er medtaget i noterne, hvor det er relevant.

[52]

Noter

[53]

[54]

[55]

Udarbejdet af: Fritidsafdelingen, Horsens Kommune, 2018Kopiering tilladt med kildeangivelse

Horsens KommuneRådhustorvet 48700 Horsens

Telefon: 76 29 29 29www.horsens.dk