27-09-2016

1

Hypnose foredrag Folkeuniversitetet

�Ressourcer og indre ro –selvhypnose og hypnoterapi

�v/ Lone Kærvang, Cand. Psych.

�Privat praktiserende psykolog

�Specialist & Supervisor i Psykoterapi

�Europæisk Certificeret Hypnoterapeut

Interessen for hypnose

�Klinisk hypnose har interesseret mennesker i ca. 225 år.Klinisk hypnose har været seriøst udforsket i ca. 100 år. De sidste 25-30 år har forskningen levet op til kravene om objektiv evidens.

�Hvad kendetegner hypnose?

Hypnosefænomener (1)� Indskrænket opmærksomhed

�Dissociation

�Bogstavelighed

�Trancelogik

�Forøget hukommelse

�Aldersregression og –progression

�Amnesi

Hypnosefænomener (2)�Forøget indlæringsevne/suggestibilitet

� (Post)hypnotiske suggestioner

�Hallucination

� Ideomotoriske bevægelser

�Farve- og lyssyn

�Katalepsi

�Ændring af tidsopfattelsen

Klinisk arbejdsdefinition

�Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed

�Kendetegnet ved:

� opslugthed,

� dissociation,

� modtagelighed (suggestibilitet)

27-09-2016

2

Oplevelser i hypnotisk tilstand (1)

�Ulyst til bevægelse

�Besværligt at sige noget

�Fornemmelse af tyngde

�Fornemmelse af lethed

�Tunnelsyn

�Ændring i kropstemperatur

�Dele af kroppen ”forsvinder”

Oplevelser i hypnotisk tilstand (2)

�Kroppen ændrer størrelse

�Følelse af på at være her og der

�Amnesi

�Tidsfornemmelse ændrer sig

�Drømmeagtige oplevelser

�Overraskende fænomener indenfor alle sanseretninger

EEG-målinger af den elektriske

aktivitet i hjernen

�Beta niveau 17-30 Hz = almindelig vågen tilstand

�Alfa niveau 8-13 Hz = afslappet tilstand med lukkede øjne, trancetilstand

�Theta niveau 4-8 Hz = døsighed eller grænsen mellem vågen og søvn, dybere trancetilstand uden at falde i søvn.

�Delta niveau 0,5-4 Hz = dyb søvn.

Oplevelser i forskellig trancedybde� Let trance: dyb fysisk afslapning, roligt dybt åndedræt,

lethed/tyngde i kroppen. Ulyst til at tale, bevæge sig, tænke. Skærpelse af sanser. Øjenkatalepsi. Personen er ofte i tvivl om, hvor dyb trancen er.

� Medium trance: pos. og neg. hallucinationer, analgesi (ophævet smertefølelse), delvis hukommelsestab, delvis følelsesløshed i lemmer.

� Dyb trance: åbne øjnene uden det påvirker tranceniveauet, komplet følelsesløshed, forslag varer ved efter hypnosens ophør, mulighed for at glemme tidligere erindringer.

Arons 6 trins dybdeskala� Trin 1: naturalistisk trance. person der

dagdrømmer eller ”kopler lidt fra”. Oplevelse af normal muskelkontrol.

� Trin 2: mere afslappet, svækket kritisk sans, evt. lettere armkatalepsi og oplevelse af lettere søvn.

� Trin 3: oplevelse af hel el. delvis mangel på kontrol over muskelsystemer, hel el. delvis følelsesløshed. Sjældent nødvendigt med dybere trance end dette til behandling.

Arons 6 trins dybdeskala (2)� Trin 4: Amnesi, dvs. hypnotisør kan få personen til

at glemme ting. Manglende oplevelse af smerte. Velegnet til smertebehandling.

� Trin 5: Anæstesi (bedøvelse). Pos. hallucinationer (se, føle el. høre ting der ikke er til stede).

� Trin 6: Somnambulisme (søvngængeri). Neg. hallucinationer (undlade at se ting der er til stede).

� Skalaen bruges i den amerikanske hypnoseorganisation National Guild of Hypnotists.

27-09-2016

3

Hesteskomodel: hypnoseproces� Forberedelsen Opvågning

� Invitere til trance� Posthypnotiske� aktiviteter� Fordybelses-� teknikker

� Forandringsarbejdet

�

�Hvad er hypnotiserbarhed?

�Kan alle hypnotiseres?

�Kan alle opleve en hypnotisk tilstand?

Hypnotiserbarhed kan defineres

�som evnen til at respondere positivt over for forslag, hypnoterapeuten stiller ... Typisk direkte forslag om visuelle, kinæstetiske, kropslige, sanselige oplevelser.

Creative Imagination Scale (CIS).� Undersøgelse af personers reaktion på suggestionerne:� At armen føles tung� At armen føles let og løfter sig� At man forestiller sig og mærker, at den ene hånd og arm bliver

lokalbedøvet og følelsesløs� At man forestiller sig at drikke et glas køligt, frisk vand� At man forestiller sig duften af en appelsin� At man forestiller sig lyden af dejlig musik� At man forestiller sig, at solen varmer ens hånd� At man forestiller sig tiden går langsommere� At man oplever at være lille og gå i skole� At man forestiller sig at ligge afslappet i solen på en strand

(Wilson & Barber, 1979)

27-09-2016

4

Hypnotiserbarhed

�Hypnotisk respons (f.eks. grad af opslugthed, forventninger) er modificerbar . Den kan forbedres gennem information, individuel tilpasning af induktionsmetode og træning

Forskel i hypnotiserbarhed

�Selv med størst mulig fleksibilitet i induktionsmetoderne og den bredest mulige definition på, hvad der kendetegner hypnosetilstanden, er konklusionen:

�ikke alle personer er lige hypnotiserbare!

4 faktorer som påvirker

den hypnotiske oplevelse

�Sociale faktorer (den samarbejdende klient);

�Hypnoterapeutens unikke færdigheder og personlige karakteristika og kvaliteten af hypnoterapeut- klient-relationen;

�Effektiviteten af induktionsproceduren;

�Graden af mening i de foreslåede idéer for klienten. (Barber, 2000).

�Hvordan kan hypnosen anvendes?

�Hvad kan den bidrage med?

�Er målet for behandling at reducere patologi eller at forbedre velvære?

2 typer tankeprocesser

�Bevidste tankeprocesser:

� dominant, verbal logisk, lineær, rationel, lettere tilgængelig

�Ikke-bevidste tankeprocesser:

�Non-verbale, mentale forestillinger, parallel, intuitiv, sværere tilgængelig.

Bevidste og ubevidste mentale

processer i hypnose�Målet med hypnose er at rette klientens

mentale ressourcer mod terapeutiske fremskridt.

�Nogle ressourcer er klienten bevidste om, andre er klienten ikke bevidste om.

� I hypnose bliver bevidste processer mere dybe/klare, og ubevidste processer mere tilgængelige

� (Kihlstrom, 1985, McConkey, 1991)

27-09-2016

5

Hypnose kan arbejde på begge

niveauer

�Styrke en bevidst vilje til at forandre sig selv

�Minimere ubevidst indblanding (unødvendige selv-begrænsende tanker og følelser)

�Dirigere og opsluge klientens bevidsthed, så der fremkaldes responses på det ubevidste niveau

Fordele v. at inddrage hypnose (1)� Individualiseret, kreativ metode (sprog, narrativ,

metaforer, billeder)

� At give klienten en god oplevelse. At skabe nye erfaringer. Ved at inddrage flere sansemodaliteter, forstærkes subjektive oplevelser. Oplevelser skaber i højere grad forandring end ord (forståelse) og billeder.

� Øger forventningerne til behandlingen, forstærker placebo-effekter (”tro flytter bjerge”), giver håb

Fordele v. at inddrage hypnose (2)� Kognitiv fleksibilitet: Nuancere ”neg. selvsnak”.

Effektiv metode til at påvirke tanke-/føle-/adfærdsmønstre.

� Fremmer eksponering. Hypnose faciliterer ny læring og nye erfaringer. Hjælper klienten til at forestille sig nye måde at respondere på. Hypnose skaber ændringer af den indre virkelighed.

� Symptomlindring: Stress-, angst-reducerende, forbedret søvn

Fordele v. at inddrage hypnose (3)� Styrke ressourcer, forbedre selvtillid og selvværd,

øge accept og selvmedfølelse� Arbejde med basale antagelser/jeg tilstande (ego

states, ”indre familieterapi”)� Opløsning af traumer, nærme sig traumet trygt,

nænsom bearbejdning� Hypnose hjælper til at skærpe klientens fokus i

forhold til terapimålene. � Kan behandle nogle lidelser hurtigere (f.eks.

fobier)

Kvinde behandlet for slangefobi Hypnosens anvendelsesmuligheder� Indlæring (suggetopædi)

� Indøvelse af færdigheder (eksamensangst, fødselsforberedelse)

� Forbedring af præstationer (sport, mental træning)

� Symptombehandling (rygestop, smerter)

� Fysiske sygdomme (brandsår, forhøjet blodtryk, vorter)

� Bedøvelse (operationer, tandbehandlinger)

27-09-2016

6

Hypnosens kliniske

anvendelsesmuligheder (2)

�Behandle eller lindre lidelser som klienten ikke har fået hjælp til gennem andre metoder

�Kan smertelindre, optimere heling af sår

�Kan naturligvis ikke leve op til alle (urealistiske) forventninger – kan ikke hjælpe alle/ hjælpe mod alt!

Bedre udnyttelse af ressourcer� Indre ressourcer (oplevelser af indre ro, styrke

og mestring, selvtillid, fx.”indre rådgiver”)

� Erfaringer fra ressource sit., aktiviteter du kan lide

� Erfaringer fra fortiden (glemte succesoplevelser, glemte ressourcepersoner)

� Visioner for fremtiden (”krystalkugle”)� Oversete input og muligheder i situationer

Selvhypnose - formål� Træning af trancetilstand (fremme terapeutisk

arbejde)� Skabe indre ro (”mental massage”) og

effektivisering af behandling (stressreduktion, accept, nærvær, taknemmelighed, formål i lighed med meditation)

� Forbedret søvn� Forbedre selvværd & egne

problemløsningsevner

Selvhypnose – formål (2)� Lindre depression/tristhed, styrke positiv

sindstilstand (genkalde sig gode oplevelser).

� Træning i at adskille sig fra negative tanker/ rumination/ bekymringstanker via metaforer (f.eks. forestille sig kritiske tanker er buspassagerer).

� Mental træning: forberede sig på svære situationer/ præstationer (f.eks. forud for eksamen, jobsamtale, foredrag eller sportspræstationer)

Selvhypnose – formål (3)� Angstreduktion: ændre negative selv-snak til

positiv selv-hypnose (f.eks. flyvetur, fobier)� Ændre dårlige vaner: gentage motivation, påvirke

underbevidstheden (f.eks. ryge- el. sukkertrang)� Træne selvbedøvelse (f.eks. ved tandbehandling

eller operation)� Træne smertelindring, takling af kroniske smerter� Lettelse af allergi og astma� Forbedring af hudproblemer (vorter, psoriasis,

mv.)

Metoder til at glide i trance (1)� Åndedræt (dybe vejrtrækninger, 4-7-8

vejrtrækning, fokus på ind- og udåndingsluft)

� Progressiv muskelafspænding

� Øjen-fiktions-teknikker

� Tællemetoder

� Trappe- eller elevatormetoden

� Ændret kropsfornemmelse (håndløft/bevægelse, armlevitation)

27-09-2016

7

Metoder til at glide i trance (2)� Visuelle /metaforer: F.eks. lukning af ”sindets øje”,

forestille sig gynge, dun gennem luften.

� Genkalde oplevelse af afslappet situation/vende tilbage til eget trygt sted

� Guided forestilling

� Selvhypnose til musik

� Konverserende induktion, verbale sammensætninger

Elementer der kan indgå i en

hypnosesession (1)� Induktion (rette opmærksomheden indad, invitere til

trance)

� Parkering af ”bevidstheden” (forstyrrende, kritiske, logiske tanker)

� Fordybelse af trance (f.eks. tælle ned igen, forestille sig at være på et trygt sted).

� Ratificering af trance, overbevisning om ”sindets kraft” (f.eks. øjenkatalepsi)

� Almene sandheder (”yes-set”)

Elementer der kan indgå i en

hypnosesession (2)� Kontakt til ressourcer /indre styrke

� Fokusering på problemstilling (kontakt til problem og evt. regression til problemets opståen)

� Nye muligheder og forandring

� Futurepacing (mental eksponering)

� Forankring (lade læring bundfælde sig)

� Vende tilbage

Idéer til din egen selvhypnose� Konkretiser trinene i din udviklingsplan.

Identificer handlemål. Skriv ned. Lav evt. et script du selv læser op og optager, el. får en anden til at læse op.

� Eksperimenter med induktionsmetode. F.eks. at tælle ned af en trappe til du er det sted, hvor du er åben for forandring: gentag her din plan.

� Forestil dig planen gennemført i fremtiden.� Vend roligt tilbage til vågen tilstand.� Øvelsen gentages dagligt i en periode. Varier evt.

Virker hypnose?�En række meta-analyser

dokumenterer positive resultater med hypnoterapi sammenlignet med andre behandlingsformer ved behandling af smerter, angst, depression og overvægt (Alladin, 2007; Allison & Faith,1996; Astin et al., 2003; Montgomery et al., 2002; Kirsch,1996; Kirsch, Montgomery & Sapirstein,1995; Montgomery, DuHamel & Redd, 2000; Zachariae, Jorgensen, Bjerring, & Svendsen, 2000).

Litteratur forslag� Artikler fra hjemmeside: www.psykologhusetsdrpalae.dk .

� Harnum, Anne-Marie: Hypnose afmystificeret. Dansk Psykologisk Forlag. (2009)

� Gravesen, Jens-Jørgen, 3 bøger:

� Hypnose og Hypnoterapi (2004). Negativ Spontanhypnose

� (2012). Hypnoterapi i praksis (2012). KLIM.

� Bruun, Grethe og Nilsson, Per: Hypnose i terapi og supervision. (2012) Dansk Psykologisk Forlag.

� Yapko, Michael: Trancework. 4. ed. 2012. Brunner-Routledge.

� Mindfullness & hypnosis (2011).

� Alman, B. M. & Lambrou, P.T.: Self-Hypnosis. The Complete Guide to Better Health and Self-Change (2011). Souvenir press.