ibis fokus 137

IBIS Fokusuddannelse skaber udvikling

VERDEN RUNDT MED IBIS

#137 August 2013

TEMA: EFTER 2015

Er uddannelse stadig vejen?

Leder

2

Efterhånden er det nærmest hverdagskost at læse om mennesker som den engelske forretningsmand Sir Philip Green, der bruger 40 millioner kroner på sin søns bar mitzvah og bygger en ny synagoge til lejligheden, eller som holder fødselsdagsfest for 50 millioner kroner og i gave af sin hustru får et Matadorspil i rent guld og terninger skåret af diamant.

Uretfærdigheden skriger til himlen, når en milliard mennesker samtidig stadig lever i ekstrem fattigdom, og når antallet af arbejdsløse og fattige stiger som følge af den økonomiske krise. Den økonomiske ulighed globalt og nationalt er nu så provokerende, at den er et stærkt brænd-stof til social uro, ustabilitet og krig.

Heldigvis har verden fået øjnene op for det uhold- bare i situationen. Der skal formuleres nye globale mål for udvikling, som skal erstatte 2015-målene – de såkaldte millenniummål, der blandt andet handler om at halvere fattigdom, reducere børnedødelighed, udbrede menneske-rettigheder og sikre uddannelse til alle.

FN’s Generalforsamling i september bliver et vigtigt pej-lemærke. Debatterne er for længst gået i gang, og ulighed er et hot emne i diskussionerne.

Bange for at brænde sigI modsætning til fattigdomsbekæmpelse, som er svært men ikke kontroversielt, kan det blive en udfordring at opnå konsensus om at bekæmpe ulighed. Det højniveau- panel, som er nedsat af FN’s generalsekretær til at rådgive om de fremtidige mål, er kommet med sin første rapport, og her lister forfatterne lidt om den varme grød.

Økonomisk ulighed nævnes som et problem, men skub-bes forsigtigt videre til at blive løst ”nationalt”. Til gengæld argumenterer panelet, som blandt andet tæller premiermi-nister David Cameron fra Storbritannien og Liberias præ-sident og nobelpristager Ellen Johnson Sirleaf, for, at der må skabes ”reel inklusiv og bredt baseret vækst til gavn for de allerfattigste”. Andetsteds argumenterer panelet for en ”revolution i åbenhed”, så borgere kan følge med i, hvordan skatter, bistandsmidler og indtægter fra bl.a. udvindingsin-dustrien anvendes.

Begge dele kræver veloplyste borgere og dygtige ci-vilsamfundsorganisationer, hvilket IBIS i årevis har arbej-

det for. Begge dele kræver, at alle har adgang til kvalitetsuddannelse, og jeg håber – og IBIS vil gennem alliancer og netværk presse på for – at uddannelse også efter 2015 vil være en prioritet for den samlede verden.

Og så håber jeg, at målet ikke blot bliver at få så mange som muligt i skole, men at man også diskuterer indhol-det og kvaliteten af uddannelsen. Den skal være god og indrettes på en måde, så den reelt bliver et værktøj til at skabe beskæftigelse, øge væksten, skabe mere demokrati og – måske vigtigst af alt – reducere verdens ulighed.

vagn berthelsengeneralsekretær, ibis

Et matadorspil i det pureste guld

Foto

: Jep

pe C

arlse

n

Vil du være med til at bekæmpe ulighed ?

Sms udvikling150 til 1220 Så giver du 150 kr. til IBIS’ arbejde.

Det koster alm. sms-takst.

indhold

redaktionMalene Aadal Bo, [email protected]

Annelie Abildgaard (ansv. redaktør), [email protected]

designForsidefoto: Lotte Ærsøe

Grafisk design: Oktan, Peter Waldorph Tryk: CS grafisk A/S, Oplag: 11.500

ISSN: 1901-9211 © IBIS 2013, IDNR: 46452

Et årsabonnement koster 100 kroner for fire numre.Magasinet er gratis for medlemmer og bidragydere.

redaktionens adresseIBIS Fokus

Vesterbrogade 2B1620 København V

Tlf. 35 35 87 88 www.ibis.dk

eller følg os på Facebook

IBIS arbejder for en retfærdig verden, hvor alle mennesker har lige adgang til uddannelse,

indflydelse og ressourcer.

IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig danskudviklingsorganisation. Vi udfører vores arbejde i

samarbejde med folkelige organisationer ogmyndigheder i Afrika og Latinamerika.

IBIS Fokus udgives med støtte fra Danida.

magasinet ibis fokus udkommer fire gange årligt og udgives af ibis

3

s. 10 Historisk sag for retten i Guatemala

Sierra Leones frivillige kræfter s. 6

Løb et barn i skole s. 20

Så er der gode nyheder s. 22

s.12 Tema: Uddannelse for fremtiden

4

verden rundtmed IBIS

Her kan du se hvorfor Knægten på forsiden af dette års årsberetning hedder Kenzo Velasco. Det er nyt, at hans ryg er så rank, og hans smil så varmt.

Med dit engagement i IBIS er du en del af grunden til, at han og tusindvis af andre børn og unge, mænd og kvinder har fået glæde og håb og flere muligheder i deres liv.

Mød et par af dem på sider-ne af den dugfriske årsberet-ning, som du har fået sammen med dette nummer af FOKUS. Den kan også læses på ibis.dk/om-ibis/arsberetning.

Nyt sted til de mozambikanske græsrødderI byen Quelimane i Mozambique har IBIS slået dø-ren op til et nyt center for udvikling af civilsamfundet (CEDESC). Det skal imødekomme det store behov for uddannelse og støtte til lokale græsrødder. Centeret danner ramme for uddannelsestilbud, offentlige debatter

og forskning og bidrager på den måde til et stærkt og aktivt civilsamfund, der kan involvere sig i de lokale beslutningsprocesser og øve indflydelse. Centeret er åbent for alle, men især opfordres lokale unge til at bruge stedet, som derfor også vil lægge lokaler til ungdomsklubber og netværk.

Vi glæder os til at se dig når IBIS holder generalforsamling lørdag 7. september kl. 12-18 og efterfølgende fest hos IBIS på Vesterbrogade. Tilmeld dig hos Peter Brandorff på [email protected]. Det er også ham, du skal kontakte, hvis du overvejer at stille op til Styrelsen.

IBIS sætter en ære i at arbejde dygtigt og ligeværdigt sammen med civilsam-fundet i Afrika og Latinamerika. Og sidste år faldt der ros fra Danida for netop IBIS’ civilsamfundsarbejde og for at være gode til at måle effekten af vores arbejde. I år blev rosen omsat til en stor posefuld penge, da der på fi-

nansloven for 2013 blev afsat ekstra 30 millioner kroner om året til at ”styrke den danske støtte til folkelige organi-sationer i udviklingslande.”

De ekstra millioner blev fordelt til danske ngo’er alt efter, hvordan de kla-rede sig i evalueringen. Det blev otte millioner kroner om året i tre år til IBIS, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors og lidt mindre til Red Barnet.

“En stor cadeau til IBIS. Vi er me-get stolte og selvfølgelig meget glade for ekstra midler til vores arbejde. Netop nu er vi ved at se på, hvor der er størst behov for den ekstra indsats,” siger Karen Andersen, der leder IBIS’ internationale arbejde. Hvad synes du, vi skal prioritere og hvorfor? Del din mening på IBIS Face-book. De bedste forslag og begrundelser vil blive bragt i næste udgave af FOKUS.

du kan være med!

du kan være med!

Stor belønning fra Danida

Foto

: Per

Ber

ghol

dt Je

nsen

5

Verden Rundt

Diamantjagt i knæhøjt mudder, timelange bumleture på røde jordveje, rystende møder med ofre for mineindustriens indtog og inspirerende samtaler med unge, der er ivrige efter at gøre en forskel. Det og meget mere oplevede 12 fantastiske frivil-lige fra Operation Dagsværk, der i juli var i Sierra Leone for at forberede årets Operation Dagsværk-projekt.

”De er nu mere end klar og virker meget motiverede til efteråret, hvor de skal turnere rundt på landets gymnasier og fortælle om deres møde med Sierra Leone og udfordrin-ger i forbindelse med landets mineindustri,” siger Thilde Baden Rasmussen, som er IBIS’ koordinator på projektet.

De frivillige skal motivere danske gymnasieelever til at give én dag – 6. november

– hvor de lægger skolebøger-ne væk og i stedet trækker i arbejdstøjet og sælger deres arbejdskraft i et såkaldt ”dags-værk”. Indtjeningen går til unge i Sierra Leone, der skal uddan-nes til at kræve deres retmæssi-ge andel af diamantindustriens enorme overskud.

”Jeg glæder mig og er helt sikker på, at det bliver en super god kampagne,” siger Operati-on Dagsværks kampagneleder Sarah Lund Andersen.

Læs mere på www.od.dk – og begynd allerede nu at overveje, hvilke opgaver du kan sætte en dagsværker til den 6. november. Et dagsværk svarer til fem timers arbejde og koster (minimum) 300 kroner. Du kan booke ved at skrive til [email protected].

’Du har del i en fremtid. For den skal du plante et træ’, skrev Piet Hein i 1948.

En måde at gøre det på kan du læse om i et nyt hæfte fra IBIS. Det handler om arv og testamente, og her finder du vejledning til, hvad du skal overveje, hvis du gerne vil efterlade en del af din arv til velgø-renhed.

Du kan se, hvordan du ordner alt det praktiske, og hvordan du kan tilgodese både din familie og et velgørende formål. Ikke mindst kan du se, hvordan dit sidste ønske kan blive et barns fremtid.

Bestil et gratis hæfte hos Bertil Suadi-cani på [email protected] eller 35 20 05 48. Du er også meget velkommen til at ringe til advokat Lone Brandenborg fra advokatfirmaet Kahlke på 33 12 25 50. Hun kan give gratis råd og vejledning om arv og testamente.

Diamanter, dans og djævelsk mineindustri

Foto

: OD

Du kan plante et

træ...

Et smut til Sierra LeoneScan koden med din smartphone og se en lille video fra turen.

du kan være med!

7

an kunne måske forestille sig, at unge mænd og kvinder i et af Vest-

afrikas fat-tigste lande

havde så meget at slås med, at der ikke var overskud til at lave frivilligt arbejde. Men ligesom danske unge har mange sierraleonere gennemsku-et, at frivilligt arbejde giver glæde og mening og endda af og til kan bruges som springbræt til uddannelse eller job.

Derfor er der frivillige undervi-sere, reportere, historiefortællere og kampagnefolk tilknyttet flere af de partnere, som IBIS har i Koidu i det østlige Sierra Leone.

Men i Sierra Leone hører man

også begrundelser for at lave frivil-ligt arbejde, som man ikke hører i Danmark. En pige forklarer, at hvis unge piger ikke foretager sig noget, så begynder folk at snakke. Pigen kan blive kaldt prostitueret – måske fordi folk tænker, at pigerne bare sidder og venter på en mand.

En anden ung kvinde er som regel travlt beskæftiget i familiens mark, med husarbejde eller med at gå på markedet og sælge grøntsager. For hende er det frivillige arbejde et ånde-hul og en mulighed for at lave noget, hun finder spændende.

Fælles for de unge er håbet om, at det frivillige arbejde kan åbne døre i et land, hvor fattigdommen er stor, og mulighederne for uddannelse og job meget begrænsede.

Ifølge Fodie P. O. Kamara, pro-grammedarbejder for IBIS i Koidu er de unges engagement en glædelig og positiv ting. Forenings- og frivillig-

hedskulturen er en væsentlig del af et stærkt civilsamfund, og de unges erfaringer gør dem til aktive deltagere i deres lokalsamfund.

Derfor arbejder IBIS med glæde sammen med lokale partnere, som er åbne for at invitere frivillige til at være med, og IBIS støtter projekter og akti-viteter, hvor frivillige spille en rolle.

I en god sags tjenesteSIGER man fRIvIllIGt aRbEjdE I afRIka, Så tænkER manGE på danSkERE,

dER REjSER ud foR at GøRE Godt. mEn unGE I udvIklInGSlandE lavER Såmænd oGSå fRIvIllIGt aRbEjdE - noGlE af dEm foR IbIS I SIERRa lEonE.

mød Et paR af dEm hER.

Mikkel Rytter Poulsen

M

Verden Rundt

Hør lokalradio fra Sierra LeoneI november var den unge kvinde Com-fort Nyukeh vært på et program om kvinder og politik på den sierra leonske lokalradio Eastern Radio, som stort set er drevet af frivilige kræfter. Du kan høre et uddrag ved at scanne koden med din smartphone.

8

Verden Rundt

Ansumana Kem Shekie, 26 år. Frivillig for Eastern Radio i Koidu, – en lokalradio, som IBIS samarbejder med.

Ansumana Kem Shekie er egentlig uddannet inden for HR, men han har interesseret sig for journalistik, siden han gik i skole, fortæller han. Så da han i første omgang ikke kunne få arbejde, valgte han at blive frivillig hos Eastern Radio i stedet.

Han arbejder som reporter og producer på radioen og har været frivillig i knap tre år. Ansumana har mere eller mindre lagt sine tidligere studier og aspirationer fra sig og vil nu arbejde som journalist – om fem år håber han at arbejde for BBC, siger han med et smil. Og egentlig vil han lave det samme der, som han laver nu – grave information frem og gøre den tilgængelig for folk.

”Jeg vil gerne gøre en forskel for vores samfund her. Jeg vil lave et stykke arbejde, der forandrer folks liv,” siger han.

Augusta Gboli, 20 år. Frivillig for IBIS’ partner SANAD (Student Advocacy Network for Academic Development)

Der er livlig debat i det lille klasse-lokale på den lokale blindeskole i Koidu. De tre frivillige, der har brugt de sidste timer på historiefortælling og oplæg til debat, står grinende og følger med. En tynd, energisk og meget talende mand har rejst sig og styrer nu slagets gang med sporty solbriller for de blinde øjne.

Augusta Gboli er en af de tre frivil-lige, og hun har lavet forskelligt frivil-ligt arbejde for SANAD i snart to år. For hende er det dage som disse, der gør det værd at være frivillig – hun og de andre har fået sat en diskussion i gang. Hun lærer selv noget af diskus-sionen, og ikke mindst viser den, at blinde er helt normale mennesker. Og netop det er en drivkraft for Augusta Gboli.

”Blinde er ligesom alle os andre, og jeg synes, det er vigtigt at vise respekt og ikke udelukke nogen, fordi de er anderledes. At udbrede det budskab er mit mål med at være frivillig her,” siger hun.

Susan Sam, 25 år.Frivillig for Eastern Radio i Koidu, – en lokalradio, som IBIS samarbejder med.

Susan Sam har været frivillig for Ea-stern Radio i over to år. Hun begyndte egentlig som frivillig bare for at lave noget, for som hun siger:

”Hvis du ikke laver noget i Sierra Leone, så bliver du opfattet som pro-stitueret. Så jeg vil ikke sidde hjemme. Jeg ved nu, at jeg vil være journalist.”

I sit arbejde på radioen fokuserer

Susan især på vold. Hendes forældre er meget fattige, og hun blev giftet væk som 17-årig til en voldelig mand. Hun har ar på armene efter knivstik – og et midt i panden, også fra en kniv. Det var det sidste ar, hun fik, for derefter tog familien hende tilbage. Hun håber, at arbejdet som frivillig vil åbne nye døre for hende, så hun kan begynde på universitetet, hvor hun gerne vil læse massekommunikation.

Eddie Sam, 19 år. Frivillig for IBIS’ partner KoCEPO (Knowledge to Community Empowerment Organisation)

”Skolerne i Sierra Leone er ikke gode. De mangler de mest basale ting – lige fra kridt til lærere. Når jeg er ude på skolerne, har jeg fokus på kvalitetsud-dannelse, bedre faciliteter og flere og bedre uddannede lærere.”

Eddie Sam er 19 år gammel og har arbejdet frivilligt for IBIS’ partneror-ganisation KoCEPO, siden han gik i gymnasiet. Han ser skolen fra en elevs synspunkt, og det er elever og lærere, han henvender sig til, når han er rundt på skolerne. Hans arbejde som frivillig handler om at åbne øjnene på unge som ham selv, så de begynder at forstå, hvad en god skole er, og forhåbentlig selv begynder at presse på for at få hævet niveauet, forklarer Eddie Sam.

Han gør gerne det frivillige arbej-de, for formålet er en bedre skole og på sigt ”en bedre fremtid for unge i Sierra Leone,” som han siger.

9

Verden Rundt

9. august inviterede de oprindelige folks organisatio-ner sammen med IBIS i Bolivia til en festlig dag med musik og dans på Plaza San Francisco i det centrale La Paz. FN’s internationale dag har været fejret siden 1995 for at gøre opmærksom på den fattigdom, diskrimi-nation og udelukkelse, som verdens oprindelige folk kæmper med – vilkår, som IBIS arbejder for at ændre i vores samarbejdslande i Latinamerika.

I Bolivia blev dagen brugt på at skabe nye alliancer mellem de oprindelige befolkningsgrupper i landet – og på at fejre folkenes unikke historie og kultur.

Samtidig satte medier og de fremmødte politikere oprindelige folks rettigheder i forhold til udvindings-industri på dagsordenen og diskuterede, hvordan man kan inddrage oprindelige folk i politiske beslutnings-processer.

Vigtig mærkedag i BoliviaKathrine DalsgaardStephan Gamillscheg

10

Verden Rundt

Claudia Pérez Pujol Rosenlund ECAP

Samme dag de fangede min mand, brændte soldaterne vores hus og voldtog mig på gaden for øjnene af min datter. Siden var vi tvunget til at lave mad til dem og vaske deres tøj.” Sådan fortalte en ældre kvinde for nylig i

landsretten i Guatemala City. ”Den ene soldat efter den an-

den voldtog mig, indtil jeg mistede bevidstheden. Da jeg vågnede igen,

var jeg omgivet af en pøl af blod,” erindrede en anden. Ifølge Paula Maria Gonzalez, der arbejder for den lokale organisation ECAP, er sek-suel vold kontinuerligt op gennem Guatemalas historie blevet brugt mod landets oprindelige befolkning – for at stigmatisere kvinderne og nedgø-re deres mænd. Således også under borgerkrigen, hvor blandt andet en gruppe q’eqchi-kvinder blev udsat for grove overgreb.

Der er gået 30 år, hvor kvinderne, der tilhører mayafolket, har husket og

lidt under følgerne. Alligevel har de været tavse indtil nu.

Historisk sag I et land tynget af ulighed for loven og en ulyst til at se tilbage skal der et særligt mod til at søge retfærdighed.Det mod har de fundet sammen med IBIS, der via ECAP har givet de første af disse aldrende kvinder juridisk hjælp og psykologbistand og opmun-tret dem til at bringe deres sag for en domstol.

14 af dem har nu foran en dommer

“undER GuatEmalaS 36 åR lanGE boRGERkRIG blEv tuSIndvIS af mayakvIndER holdt

Som SlavER af REGERInGShæREn – dE vaR SoldatERnES fRIkvaRtER. nu haR dE Som dE føRStE I vERdEn SøGt opREjSnInG vEd En lokal domStol.

Soldaternes frikvarter – kvindernes mareridt



#135 Marts 2013

Tema: Mennesker i miljøkampen

Klima & konsekvens



#134 November 2012

Tema: Kultur og identitet

Hvem er jeg?IBIS Fokusuddannelse skaber udvikling


#137 August 2013

TEMA: EFTER 2015

Er uddannelse stadig vejen?

11

Det gør ibisMed din hjælp presser IBIS nationale og lokale retsinstanser til at sikre ligestilling og give oprindelige folks kvinder adgang til at få deres sager hørt. Samtidig underviser IBIS’ partnere kvinderne i, hvad deres rettigheder er, og hvad de skal gøre, hvis de udsættes for overgreb. Det har ført til mere end 30 sager om kønsbaseret vold ved de lokale domstole.

11

Verden Rundt

Kender du en, som vil kunne lide dette magasin, så send et gratis eksemplar

til ham eller hende.

Send fokus + adresse i en sms til 1220

f.eks. fokus ibisvej 23 5000 Odense.

Så sender vi ganske gratis et nummer af IBIS Fokus til den

adresse, du skriver i sms’en.

Det koster almindelig sms-takst.

GIV EN GRATIS GAVE

fortalt, hvad der skete dengang, og bedt om, at de ansvarlige bliver straf-fet. Det er ikke alene første gang, det sker i Guatemala, men det er ifølge Marielos Monzón, som er journalist og menneskerettighedsforkæmper, første gang i verden, at en sag som denne kommer for en national i ste-det for en international domstol.

Det tvinger nemlig staten til at vedkende sig overgrebene på dens egne borgere og gør det nemmere at retsforfølge krænkerne.

Ikke længere ofre Kvinderne har nu fået domstolens ord for, at det, der blev begået imod dem, var urimeligt og forkert.

Efterfølgende har man åbnet efter-forskningen af mindst 37 soldater, og ikke mindst er kvindernes historier kommet ud i offentligheden.

”Det krævede en stor indsats og et stort mod. Men det har også været en meget stor personlig sejr for kvin-derne at gå fra at være ofre til at være aktører,” siger Susana Navarro García, der leder ECAP.

Netop nu er kvinderne på vej til Colombia for at dele ud af deres erfaringer, så også andre kvinder, der oplever overgreb, fremover kan få deres sag for en domstol.

Borgerkrigen i GuatemalaI 36 år (1960-1996) kæmpede rege-ringsstyrker mod indianske bønder, der krævede deres ret til jord i Gua-temala. Borgerkrigen efterlod over 250.000 døde eller forsvundne.

De seksuelle overgreb på de 14 kvinder, der foreløbig har haft deres sag for retten, fandt sted mellem 1982 og 1986, hvor kvinderne blev holdt fanget på basen Sepur Zarco nær Izabal.

Læs magasinet UDVIKLINGs tema om borgerkrigen. Scan koden med din smartphone.

Foto

: Pao

la M

aría

Gon

zale

z

12

e kommer fra hver deres virkelig-hed, med hver deres drøm og hver deres dagsorden, når de til septem-ber mødes til topmøde i New York. Statsledere og repræsentanter fra stort set alle verdens lande skal over to dage beslutte, hvad vi skal gøre, når vi om halvandet år rammer deadline for de såkaldte 2015-mål.

Her er det blandt andet meningen, at verdens fattigdom skal være halveret, mødre- og børnedødeligheden mærk-bart reduceret, malaria og hiv være inddæmmet, og ligestil-lingen øget. Og så skal alle børn være i skole.

Det var de mål, som verden ved årtusindskiftet enedes om at bruge de næste 15 år på at nå. Nogle har vi faktisk

nået, mens andre har vist sig sværere end som så. Og nu skal det så besluttes, om vi vil forny målene, forandre dem eller finde på noget helt andet.

Mens vi venter på de officielle udmeldinger, har FN spurgt borgere over hele verden, hvad de mener, vi skal bruge kræfterne på. Og 800.000 mænd og kvinder har svaret ved at gå ind på www.myworld2015.org og markere de mål, som de finder vigtigst.

”Resultatet er, at over hele verden, på tværs af alder og køn og velfærdsniveau, ønsker almindelige mennesker, at flere kan få en god uddannelse. Først derefter kommer ønsket om adgang til sundhed, velfungerende politiske systemer, job og så videre,” siger Trygve Olfarnes, der er kommunikationschef hos FN’s udviklingsorganisation UNDP i København.

D800.000 mEnnESkER ovER hElE vERdEn haR StEmt ”uddannElSE” Ind på En føRStEpladS ovER dEt, Som vERdEnS lEdERE bøR pRIoRItERE, nåR dE om lIdt SamlES foR at udStIkkE kuRSEn foR tIdEn

EftER 2015. SpøRGSmålEt ER Så baRE, om polItIkERnE lyttER – oG om nok af dEm vIl tIlføjE ”kvalItEt”, nåR dE SIGER uddannElSE.

Malene Aadal Bo Rikke Bruntse Dahl

And the winner is…

tema·uddannelse for fremtiden

13

Uddannelse for fremtiden

Katalysator for alt det andetSelv i en tid med økonomisk smalhals, arbejdsløshed, klimaforandringer, øget ulighed, fødevareknaphed og sik-kerhedsudfordringer overrasker valget ham egentlig ikke.

”Uddannelse er ekstraordinært vigtigt for udvikling og er en katalysator for de andre mål. Uddannelse bekæmper fattigdom og giver vækst og politisk deltagelse. Uddannelse øger sundheden, reducerer konflikter og så videre. Det ved folk godt, og derudover har mange selv mærket, hvor me-get det at have eller ikke have uddannelse betyder for deres liv og hverdag,” siger Trygve Olfarnes.

Else Østergaard har arbejdet med uddannelse for IBIS i Liberia og er nu koordinator for det danske netværk af ngo’er, der arbejder med uddannelse. Hun er overbevist om, at uddannelse også vil være en vigtig del af de nye mål.

”Det, som ikke er givet, og som Uddannelsesnetværket (herunder IBIS) og vores internationale partnere arbejder hårdt for i disse måneder, er at gøre ”lighed” og ”kvalitet” til en del af målet,” siger hun.

Millioner lærer ingentingDe seneste år er det lykkedes at få millioner af børn i skole, men de fattigste eller dem, der er ofre for konflikt, er ifølge Else Østergaard ofte ladt i stikken. Og på skolebænke verden over sidder et sted mellem 130 og 250 millioner børn (tal fra henholdsvis Red Barnet og UNDP), som får så ringe undervisning, at de aldrig lærer selv de mest basale kundskaber.

Det er både spild af tid og en katastrofe for de familier og lokalsamfund, der har investeret i børnenes uddannelse.

How the World VotedRanking of priorities (so far)

WorldMale Fem

ale

≤34 35-54

≥55 LowMed

ium

High Very high

Location Gender Age groups HDI

Your priorities

Better job opportunities

A good education

Better healthcare

Affordable and nutritious food

Support for people who can’t work

Phone and internet access

Access to clean water and sanitation

Reliable energy at home

Protecting forests, rivers and oceans

Action taken on climate change

An honest and responsive government

Political freedoms

Protection against crime and violence

Equality between men and women

Freedom from discrimination and persecution

Better transport and roadsdu kan være med!

IBIS og uddannelseIBIS’ kernekompetence og hovedformål er at lave uddannelse, der skaber udvikling. Med din hjælp arbejder vi for at sikre de mest udsatte og fattige børn, unge og voksne en god uddannelse. Ingen eller dårlig uddannelse betyder nemlig, at mennesker har sværere ved at kæmpe for deres rettigheder, komme ud af fattigdom og aktivt deltage i en demokratisk udvikling af deres land. IBIS har desuden fokus på, hvordan man kan finansiere uddannelse – for eksempel ved at bekæmpe korruption og skatteunddragelse, så udviklingslandene får flere penge i statskasserne.

Hvad synes du?Gå ind på www.myworld2015.org og vær med til at bestemme verdens fremtid. Stem på de mål, som du synes, verden bør prioritere for fremtiden og del gerne din mening med IBIS via Facebook.

14

Tre skarpe til Else Østergaard, koordinator Uddannelsesnetværket

Er det virkelig vigtigere at kunne læse, end at have mad, sikkerhed og sundhed? Nej. Det er ikke vigtigere, men det er forudsætningen for alle de andre ting.

Hvad hvis det, man lærer børnene, er ensidigt, udemokratisk og fordomsfuldt? Skoler og uddannelse har været brugt til mange dår-lige ting i tidens løb. Men grundlæggende mener jeg ikke, at uddannelse kan være en dårlig ting. Uanset, at man ikke lærer de ting, som jeg ville foretrække, så vil det at kunne læse og skrive åbne din verden. Selv hvis du altid kun bliver præsenteret for den samme bog med de samme dogmer – hvis du kan læse, så har du muligheden for en dag at læse noget andet.

Kan uddannelse være en ulempe for et samfund? Det kan være en udfordring. Hvis folks muligheder for at bruge deres uddannelse, få indflydelse eller op-fyldt deres rettigheder er begrænsede, så vil det skabe skuffelse og protester. På den måde kan det måske være et dilemma for en regering, fordi en uddannet befolkning stiller større krav. Omvendt er det bevist, at udvikling kræver uddannelse. Tommelfingerreglen er, at mindst 40 procent af et lands befolkning skal have basale skolekundskaber, hvis et land skal have vækst. Og så tror jeg, at frustrationer kan være med til at løfte mennesker og samfund, fordi det får folk til at kræve og skabe forandringer.

Og hvad hvis man lærer noget skidt?


Derfor bliver det ifølge Else Østergaard helt afgørende at flytte fokus fra blot at få så mange børn som muligt ind-skrevet i skolerne til at sikre, at de faktisk lærer noget.

Men det er væsentlig dyrere at lave god undervisning end bare at samle 150 børn under et træ. Og netop finan-siering er målets akilleshæl.

”Der er en tendens til, at penge flytter fra uddannelse og til eksempelvis terrorbekæmpelse eller til at støtte demo-krati og menneskerettigheder. Og nogle donorer tøver, fordi de gerne vil se tydelige og hurtige resultater af deres bistand, og det kan man ikke så godt med uddannelse. Det tager tid, og desuden er det jo ikke givet, at mennesker altid vil bruge deres nye viden og værktøjer på præcis den måde, som eksempelvis en vestlig donor gerne havde set,” siger Else Østergaard.

Ifølge UNDP mangler der lige nu 26 milliarder dollars om året, hvis alle børn skal i skole inden 2015. Og også efter 2015 vil det kræve betydelige investeringer at skabe kvalitetsuddannelse til alle.

”Men det er vejen. Der er ingen udvikling og ingen fremtid uden uddannelse,” siger Else Østergaard.

Sådan går det med at give alle børn en grundskoleuddannelse Andelen af børn i skolealderen i verdens udviklingslande, der er indskrevet i grundskolen, er steget fra 83 procent i 2000 til 90 procent i 2011. I Afrika syd for Sahara er det stadig kun 77 procent, men det er store fremskridt i forhold til 2000, da procenten var 60. Andelen af børn, der fuldfører deres uddannelse, er steget fra 81 procent i 1999 til 90 procent i 2010. Stadig er det dog 57 millioner børn, der aldrig kommer i skole, og mellem 130 og 250 millioner børn (henholdsvis Red Barnet og UNDP) er i skole uden at lære selv de mest basale ting. I Nigeria har kun 0,4 procent af lærerne de nødvendige færdigheder til at kunne undervise, og i Sierra Leone er der op til 500 elever per uddannet lærer. Finansiering er en udfordring. Lige nu mangler der årligt 26 milliarder dollars for at få alle børn i skole. Desuden når hjælpen ofte ikke ud til de fattigste lande – ifølge UNESCO modtog de mindre end halvdelen af de knap seks milliarder dollars, der blev givet til grunduddannelse i 2008-2011.

Læs hele statusrapporten fra FN på www.undp.org eller scan koden med din smartphone.

Foto

: Vig

go D

egnb

ol

15


dag har grundskolerne i det fattige område Alto Molocue provinsens laveste frafalds-procent. Og det er der grund til at være stolt af, sagde provinsdirektøren for uddannelse, Filipe Lemos Aranica, da han for nylig var på besøg i distriktet.

Ifølge ham tilfalder æren blandt andet de lokale skolebestyrelser, der arbejder hårdt

for at skabe en god skole til deres børn. I Mozambique er skolebestyrelser lovbestemt, men de

fleste steder kender medlemmerne hverken loven, mulighe-derne eller deres ansvar. Det betyder, at skolebestyrelserne ofte ikke spiller nogen betydelig rolle. Derfor besluttede IBIS sig for at styrke disse skolebestyrelser som led i uddan-nelsesindsatsen i området.

“Overordnet viser vi skolebestyrelserne, hvilken forskel de kan gøre og hvordan. Vi opfordrer dem og det øvrige lokalsamfund til at involvere sig i deres børns skolegang, og til at gøre skolerne bedre og mere demokratiske.”

Sådan opsummerer Luciano Chapaieia. Han er præsi-dent for ACEAM, der er Mozambiques første forening af skolebestyrelser. Den blev til i 2010 med støtte fra IBIS.

Overbevisende resultaterCarlinda João er næstformand i ACEAM og har selv børn i den lokale skole. Ifølge hende har det gjort en stor forskel, at nogen tog ansvaret på sig og fik værktøjerne til at øve indflydelse og skabe en bedre skole.

”Før skete det, at lærere blev væk fredag, fordi de skulle ind til byen. Og det skete, at de først var på skolen igen onsdag. Andre gange mødte de op berusede og ude af stand til at undervise,” siger Carlinda João.

I dag tjekker medlemmer af skolebestyrelsen, om lære-rene møder op, og gør de ikke, så kræver de, at lønnen

bliver reduceret. På samme måde holder de øje og tager affære, hvis de oplever andre uregelmæssigheder. Og det har været med til reducere frafald blandt eleverne, ligesom der ifølge ACEAM i dag er mindre lærerfravær og en ned-gang i omfanget af chikane og overgreb på skolepiger. Det sidste er et stort problem i området og noget, som IBIS har særligt fokus på.

Med dannelsen af ACEAM er skolebestyrelserne blevet stærkere, og de overbevisende resultater har betydet, at myndighederne har fået fokus på skolebestyrelsernes betydning. Det betyder også, at arbejdet med at styrke skolebestyrelser nu udvides til nabodistriktet Ilhe.

IfRafaldEt blandt SkolEElEvERnE I alto molocuE I mozambIquE ER REducEREt,

oG lokalE oRGanISatIonER oplEvER mIndRE læRERfRavæR oG fæRRE tIlfældE af SEkSuEl chIkanE af SkolEpIGER. dEt SkyldES IkkE mIndSt,

at SkolEbEStyRElSERnE ER tRådt I kaRaktER.

Når forældre tager magten

aceam ACEAM er en forening af skolebestyrelser i Alto Molocue – den første af sin slags i Mozambique – som blev formaliseret i 2010 med støtte fra IBIS. ACEAM er repræsenteret gennem skolebestyrelser på flere end 243 skoler i distriktet. I 2013 støtter IBIS ACEAM med knap 600.000 kroner, hvoraf en del skal bruges til at udvide organisationens aktiviteter til nabodistriktet Ilhe.

Celeste Ameliba og Luise Jarl Belunga Tembe

IBIS tror på udvikling via kvalitetsuddannelse. Over de næste sider kan du se et par eksempler på vores uddannelsesarbejde.

16

Jeg hedder Eduardo, og det er Jeremias,” siger den lille dreng og peger på sin yngre bror. De står ved siden af hinanden i den bod, hvorfra de hver dag sælger hotdogs og burgere til sultne forbipasserende.

Boden er lavet af blik og ligger midt i kaosset i udkanten af det store marked i Quetzaltenango - der hvor busserne holder. Larmen og osen fra de gamle amerikanske skolebusser er overvældende.

”Hotdogs sælger bedst,” udbryder Eduardo. Han er 11 år, men ser yngre ud. Drengenes mor står i naboboden. Familien har arbejdet her i syv år, men først for nylig fandt hun ud af, at der faktisk er en mulighed for, at drengene både kan arbejde i boden og komme i skole.

Støttet af IBIS driver organisationen CEIPA nemlig en lille skole for markedets børnearbejdere. Den ligger i en lille bygning midt på markedet, midt mellem højtråbende sælgere, bjerge af grøntsager, kopivarer og dyr.

Forneden er et lærerværelse og et køkken til de to kvinder, der hver dag laver et lille måltid mad til børnene. Ovenpå er der to ydmyge klasseværelser med et par bænke, en tavle og elevernes egne tegninger på væggene.

Eduardo og Jeremias går i skole om morgenen, så tit de kan undværes i boden. Om eftermiddagen arbejder de, mens skolen bruges af de lidt ældre elever.

Her får drømmene en chanceMildred er på arbejde lige nu. Hun hjælper sin søster med at sælge grøntsager. Hendes hud er brændt af solen, og selv

Claudia Pérez Pujol Rosenlund

“dEn lIllE SkolE lIGGER mIdt på maRkEdEt I GuatEmalaS næStStøRStE by quEtzaltEnanGo.

dEn ER maRkEdSbøRnEnES chancE foR En fREmtId, dER IkkE kun bEStåR afat SælGE GRøntSaGER oG lavE hotdoGS.

Så kom hotdogsælgeren i skole


17


om hun bare er 12 år, er hendes hænder som en voksen kvindes. Der er noget vemodigt over Mildred, selv når hun smiler.

”I dag er der ikke meget salg,” siger hun og peger på sto-re bundter af koriander, gulerødder og squash. Det regner voldsomt, så til at dække boden har hun en lille parasol. Hun har gået i skolen i tre år og har nu både lært at skrive og at læse.

For Mildred, Jeremias og Eduardo er CEIPA’s skole det eneste sted, hvor de kan få lov til at være det, de er: børn. I skolen bliver de undervist på deres lokale sprog og lærer om Guatemalas historie og miljøet – og så lærer de at læse og skrive. Skolen bruger ikke officielle skolebøger, fordi de enten er på spansk eller ikke passer til målgruppen. Støttet af IBIS har CEIPA udviklet sit eget undervisningssystem og materialer, der passer til netop disse børn.

Ifølge børnenes lærer, den unge mayakvinde Anabella, er der flere børn, der gerne vil gå i skole, men den lille skole har lige nu ikke kapacitet til flere.

I Guatemala er der alt for mange børn, der ikke kommer i skole. Den primære grund er fattigdom, som det også er tilfældet med børnene på markedet. Mange er alene med deres mor, og problemer som vold og alkoholisme i famili-erne er ikke ualmindelige.

Derfor er de timer, børnene tilbringer i skolen, et frikvarter fra arbejdet og problemerne. Skolen er det sted, hvor drømmen om et andet liv kan blive til virkelighed.

Skibsmaling og skolegang IBIS og malingsvirksomheden Hempel har det sidste år sam-arbejdet om at bekæmpe børnearbejde i Guatemala – især i Retalhuleu og Quetzaltenango, hvor mange mayabørn aldrig kommer i skole. I disse fattige provinser er der mangel på skoler, og kvaliteten af undervisningen er lav. Derfor vælger mange forældre eksempelvis at lade deres børn arbejde i familielandbruget eller hjælpe på markedet i stedet for at sende dem i skole.

HEMPEL og IBIS arbejder sammen med CEIPA om at lave et undervisningstilbud, som er tilgængeligt og godt. Skolen på markedet i Quetzaltenango har lige nu 100 elever. Målgruppen er marginaliserede børn og unge, som lærer at læse, skrive og regne, og som også får kurser i håndværk og forretningsdrift. CEIPA har udviklet en læringsmodel, som tager udgangspunkt i børnearbejdernes særlige behov og deres sprog og kulturbaggrund. Desuden uddannes lærerne i moderne pædagogiske metoder.

Indtil nu har HEMPEL´s støtte hjulpet over 300 børn i skole.

18


Det er ikke mange år siden, det var helt almindeligt, at læreren gav indianske børn en lussing, hvis de kom til at tale deres mo-dersmål i klassen – også selv om det var det eneste sprog, de kunne.”

Det siger Lisbeth España, som er koordi-nator af IBIS’ uddannelsesprogram i Bolivia. I sin egen skole oplevede hun, hvordan bøgerne var fulde af tekster og billeder, som

udelukkende repræsenterede den tidligere kolonimagts spanske kultur.

Der blev undervist på spansk, og alt indiansk blev be-tragtet som underlegent.

”Det gjorde skolegangen pinagtig for de oprindelige folks børn. De lærte ikke meget, deres kultur blev nedgjort, og de blev udelukket fra meget af det, der foregik. Og det smittede siden af på deres chancer for at få en uddannelse, job og gjorde det nærmest utænkeligt, at oprindelige folk havde en plads i det politiske liv,” siger Lisbeth España.

IBIS påvirkede lovgivningen Derfor har netop børnenes uddannelse været et fokusom-råde for IBIS’ arbejde i regionen – og fået stærk opbakning fra den indianske præsident Evo Morales, som kom til magten i 2006. Kordeordet hedder interkulturel, flersproget undervisning. Bolivia har med sin grundlov fra 2009 og en

Slut med volapykdE føRStE af bolIvIaS opRIndElIGE folk kan nu REGnE mEd, at dERES bøRn læRER noGEt,

nåR dE GåR I SkolE. dEt GIvER håb om, at dE En daG kan RyStE fattIGdommEn af SIG oG blIvE En lIGEvæRdIG dEl af dEt bolIvIanSkE Samfund.

“Stephan Gamillscheg Eva Køngerskov

Elever fra Bolivias oprindelige befolkning får nu skolegang på deres eget sprog og med respekt for deres kultur.

19


undervisningslov fra 2010 garanteret en interkulturel og flersproglig grundskoleuddannelse for landets 36 oprinde-lige folk.

To love, som IBIS har sat sit tydelige præg på, siger Walter Gutierrez, kontorchef i det bolivianske undervis-ningsministerium.

”Allerede nu er det lykkedes at sammensætte syv læse-planer, der hver dækker et oprindeligt folk. Og de øvrige 29 er godt på vej,” siger Walter Gutierrez stolt.

Ifølge ham betyder den nye undervisningsform for det første, at flere børn fra de oprindelige folk kommer i skole, fordi deres forældre bakker op om skolegangen, når den re-spekterer deres kultur. Desuden lærer børnene langt mere, fordi undervisningen er relevant og på et sprog, de forstår.

Børnene vil løfte deres folkDe nye læseplaner forudsætter nemlig, at der ud over spansk undervises på elevernes modersmål, og at undervis-ningen og materialerne er tilpasset den kulturelle kontekst. For eksempel opfattes gudmor og gudfar blandt aymara-indianerne som en del af familien og inddrages derfor, når eleverne lærer om familiemønstre. Og når de skal lære at læse, begynder de med ord for dyr, de kender fra det områ-de, hvor de lever.

”Det lyder som små ting, men det gør en tydelig forskel,” siger Lisbeth España:

”Lige nu betyder det, at flere børn kommer til at læse og skrive. Og på langt sigt kommer vi til at se generationer af selvbevidste, dygtige og velorganiserede unge, der er stolte af deres oprindelige kultur og samtidig har ressourcerne til at løfte deres folk ud af fattigdom og til lighed og politisk indflydelse,” spår hun.

Der mangler stadig læseplaner til de resterende 29 oprindelige sprog, og IBIS arbejder sammen med sine sam-arbejdspartnere på højtryk for at udvikle undervisningsma-terialer og efteruddanne lærere, så man kan opfylde de nye læseplaner. Det gør IBIS

IBIS har arbejdet med interkulturel, flersproget under-visning i Bolivia i mere end 15 år og har tidligere brugt metoden i Peru og Ecuador, hvor den har givet gode resultater. Med din støtte udvikler IBIS læseplaner, udarbejder lærermaterialer og uddanner lærere, så de kan tale oprindelige folks sprog og forstår deres kultur. IBIS’ pilotprojekter med denne type undervisning har skabt værdifulde erfaringer, der blandt andet kunne bruges i forbindelse med national lovgivning på området.

Foto

: Kat

rine

Dal

sgaa

rd

Vi kommer til at se generationer af selvbevidste, dygtige og velorganiserede unge, der er stolte af deres oprindelige kultur og samtidig har ressourcerne til at løfte deres folk ud af fattigdom.

LISBETh ESPAñA, KooRDInAToR Af IBIS’ uDDAnnELSESPRoGRAM I BoLIVIA

Fyraftensmøde om sprog og udviklingSprog kan skabe fred eller puste til konflikt, og sprog er afgørende for et menneskes læring og identitet. Det sætter vi fokus på, når der er fyraftensmøde om modersmål i undervisngen. Hvornår? 25. september kl. 16-18 Hvor? Hos IBIS på Vesterbrogade 1. sal.

du kan være med!

”

20

Hele verden i skole MOTION

”Det er vigtigt, at børn ved, at de kan gøre en forskel ved at hjælpe andre. Og at de endda kan have det sjovt samtidig. Når vi deltager i Hele Verden i Skole MOTION, vil vi gerne sætte fokus på sport, men også på, hvor vigtigt det er, at børn får en uddannelse.”

Sådan siger Mette Munkholm. Hun er lærer på Bavnehøj Skole, som sidste år og året før samlede ind til IBIS på Skolernes Motionsdag.

Igen i år kan børn over hele landet løbe en tur, der både gavner dem selv og sårbare børn et andet sted i verden. Det kan ske på Skolernes Motionsdag

op til efterårsferien – eller en hvilken som helst anden dag, hvor en skole eller en klasse føler trang til at løbe, cykle, danse, hoppe, svømme eller orme sig afsted.

Fidusen er at få familie, venner eller den lokale købmand til at spon-sorere udfoldelserne og på den måde indsamle penge, som via IBIS går til uddannelse af sårbare børn i Latin-amerika eller Afrika.

Penge på lossepladsenI 2011 og 2012 blev der svedt for at hjælpe gadebørn og hjemvendte flygtninge i Sydsudan, og i 2013 går

pengene til børn, der bor i Nicaragua og bl.a. arbejder på storbyernes losse-pladser i stedet for at gå i skole.

Allerede fra næste uge ligger der lærermateriale klar på heleverdeni-skole/motion, så eleverne kan lære om Nicaragua og møde de børn, som pengene skal gå til.

Her ligger også poster til et særligt orienteringsløb, som man kan bruge på motionsdagen eller varme op med i dagene før.

Er du lærer eller forælder til børn, der ville synes om at være med, så se mere på heleverdeniskole.dk/motion.

Malene Aadal Bo Eva Køngerskov

Løb et fattigt barn i skolebøRn Skal havE motIon. bøRn Skal læRE om andRE landE, dE Skal læRE at læSE

oG SkRIvE oG at tænkE på andRE. oG Så Skal dE GERnE moRE SIG ImEnS. dEt kan dE GøRE vEd at dEltaGE I hElE vERdEn I SkolE motIon.

21

Hele verden i skole MOTION

De er forældreløse, tidligere flygtnin-ge, børnesoldater eller unge enlige mødre.

Men denne dag var de først og fremmest stolte sydsudanske fodbold- og netboldspillere, der for første gang i deres liv kunne trække i nyt sportstøj og bumle af sted til en vaskeægte sportsturnering.

Turneringen foregik i byen Yei og trak massevis af lokale tilskuere. Også Yeis borgmester dukkede op og roste eleverne for deres hårde arbejde og flotte præstationer.

”Det betød alverden for disse dren-ge og piger. Mange af dem har kun oplevet at være andenrangsborgere og marginaliseret både under og efter krigen. Så for dem var det en meget stor ting at være i centrum og blive anerkendt for deres indsats på banen og i skolen,” siger en af arrangørerne, Nicolò Di Marzo fra IBIS.

Pengene kom fra de mange danske skoleelever, som i 2011 og 2012 brugte

Skolernes Motionsdag til at samle ind til børn og unge i Sydsudan.

Klogere af motion Med pengene støtter IBIS store børn og unge, der ellers kun ville have rin-ge chance for at lære at læse og skrive. De fleste har arbejde, de skal passe, nogle er hjemløse, og andre har trods deres unge alder små børn at tage sig af. Derfor kæmper de for at få tid og overskud til at gå i skole, og de har sjældent tid til sjov og ballade.

Kenyi Abdu er IBIS’ uddannelses- ansvarlige i Sydsudan. Han er glad for, at det er lykkedes at skabe en bedre skolegang, som også indeholder sport og motion. Forskning viser nemlig, at motion forbedrer indlæringsevnen, og ifølge Kenyi Abdu hjælper det ikke mindst de hårdt pressede unge til at få lidt glæde og håb i hverdagen.

Stor tak til alle dem, der var med til at løbe de sydsudanske børn i skole.

Det er nemt at lave sponsorløb – sådan gør i 1. Find en sponsor Hvert barn finder en sponsor. Det kan være mor, bedstefar eller købmanden på hjørnet. De lover at give et beløb for hver udført aktivitet – for eksempel fem kroner for hver kilometer, barnet løber på Skolernes Motionsdag.

2. Lær om livet i Nicaragua Både før, under og efter jeres aktivitet kan I lære om livet i Nicaragua. Vi har lavet et spændende undervisnings- materiale – blandt andet med poster til et orienteringsløb. Det er klar fra 1. september på heleverdeniskole.dk/motion.

3. Løb, kast, svøm, hop eller noget helt andet Kun fantasien sætter grænser for, hvilken aktivitet I laver. Mange kombinerer det med Skolernes Motionsdag, når man allerede har løbeskoene på, men det kan også foregå en helt almindelig tirsdag eftermiddag. I dyrker motion og har en dejlig dag, og når sponsorerne har betalt deres støtte til Nicaraguas børn, har I både fået motion og global undervisning og hjulpet sårbare børn i skole.

Læs mere på www.heleverdeniskole.dk/motion eller kontakt Bertil Suadicani på [email protected] eller tlf. 3520 0543.

Mød dem der får glæde af indsamlingen på heleverdeniskole.dk eller scan koden med din smartphone.

hanne Selnæs nicolò Di Marzo

Det gik pengene til:

En glad dag for Sydsudans forældreløse

du kan være med!

Michael Gaardsøe Anders Thormann

22

Halvdelen af verdens fattige er allerede ude af fattigdom, ligestillingen øges, mødredødeligheden falder, og mange millioner flere børn er kommet i skole. Det er gode nyheder, som IBIS og de andre organisationer i kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” skal være med til at udbrede i efteråret.

Kampagnen kulminerer fredag 13. september, hvor vi i hundredvis vil stille os ud i morgentrafikken i både Aarhus, Aalborg og København og dele juice og aviser fyldt med de overraskende gode nyheder ud til forbipasserende.

“I alt håber vi, at 90 organisationer kan stille med 1.500 frivillige over hele landet – og IBIS er i år blevet tildelt Rådhuspladsen i København, som er en af byens vigtigste pladser, så det forpligter,” siger frivilligkoordina-tor Michael Gaardsøe.

Gør noget - helt frivilligt IBIS mangler lige nu ca. 25 mænd og kvinder, der har mod på f.eks. at være med til at planlægge dagen, hænge bannere op og stille juice frem og ikke mindst stå tidligt op den 13. septem-ber og dele det glade budskab ud.

Kunne det være dig, så skynd dig at skrive til [email protected], eller giv Michael Gaardsøe et kald på 31 67 65 04. Du kan også møde op på Vester-brogade 2.B, 1. sal 2. september kl. 17, hvor du kan høre mere om kampag-nen og det frivillige arbejde.

”For både nye og ”gamle” frivilli-

ge er det en fantastisk kampagne at deltage i. Det er et vigtigt budskab, og man får chancen for at møde mange forskellige mennesker i øjenhøjde. Desuden er det sjovt at stå skulder ved skulder med både IBIS-folk, frivilige og politikere,” siger Michael Gaardsøe.

IBIS har frivilliggrupper i både Aarhus, Aalborg, København og Kolding, så du kan sagtens være med, selv om du ikke lige bor i København.

Find din lokale frivilligkoordinator på www.ibis.dk/frivillig.

Så skal der jubles i flok!EftERåREt blandt IbIS’ fRIvIllIGE bEGyndER mEd En God nyhEd: vI kan afSkaffE fattIGdom.

kom oG Stå SkuldER vEd SkuldER mEd polItISkE pInG’ER oG GEnERalSEkREtæRER, nåR vI dElER dEt GladE budSkab mEd danSkERnE.

Frivillig i IBIS

Kom og hør mere2. september, hvor vi giver Introduktion til kampagnen “Verdens Bedste Nyheder” Kl. 17 Vesterbrogade 2B, 1. sal 13. september, hvor kampagnen kulminerer med musik og sjov og uddeling af juice og aviser. Hvis du ikke kan den dag, men gerne vil være frivillig, kan du komme til: IBIS’ generalforsamling og fest 7. september kl. 12-18 + fest Læs mere på ibis.dk/arrangementer Intromøde for nye frivillige 22. september kl. 19 Vesterbrogade 2B 1. sal Frivilligweekend på IBIS 4.-6. oktober med spændende oplæg, og træning i kampagnearbejde. Tilmeld dig på [email protected]

du kan være med!

Leder

29. august Latinofest og BBQ Kl. 18. Vesterbrogade 2B/terrassen 7. september GF, faglig inspiration og fest Kl. 12-18 på Frøbel Seminarium, Grundvigsvej 11, Frederiksberg. Tilmelding: [email protected]

11. september Latinofilm viser ”NO” Kl. 19. Vesterbrogade 2B, 1. sal 13. september Verdens Bedste Nyheder Kl. 7-10. Rådhuspladsen. 4.-6. oktober Frivilligweekend Vesterbrogade 2B. Skriv til [email protected]

20. november Stop Børnearbejde-dag Se mere på www.stopbørnearbejde.dk. 25. september Fyraftensmøde om uddannelse Kl. 16 -18. IBIS, Vesterbrogade 2B 1. sal Mere på www.ibis.dk/arrangementer. Tilmeld dig vores nyhedsservice på [email protected]

voxpop fra virkeligheden

23

Hvad arbejder I med?MFWA arbejder for at fremme ytringsfrihed i Vestafrika. Vi fokuserer særligt på at udvikle medi-erne, men grundlæggende ønsker vi at sikre ytringsfri-hed, så ingen behøver fryg-te retsforfølgelse eller andre repressalier fra regeringer eller andre.

Hvor hørte du om IBIS?Første gang, jeg hørte om IBIS, må have været om-kring år 2000. Vi var en ung organisation og på udkig efter midler til vores arbej-de. IBIS var ved at starte regionalt arbejde med fokus på demokrati og menneske-rettigheder, så der gik ikke længe, før vores samarbejde var en realitet.

Hvorfor arbejder MFWA sammen med IBIS?

Vi har en fælles interesse i at støtte demokratisk ud-vikling og at sikre ytrings-frihed og fred i regionen. Vi har et meget positivt samarbejde og føler ikke, at IBIS er en donor, men mere en partner. IBIS har hjulpet med udviklingen af MFWA, så vi i dag er større og stærkere.

Hvilken forskel har I gjort?Vi arbejder sammen med mennesker, som ikke er bange for at tale mag-ten imod. Nogle af dem risikerer deres liv gennem denne aktivisme, og vi hjælper groft sagt de mest udsatte med at holde sig i live. Og så råber vi højt, når ytringsfrihed og menneske-rettigheder er under pres. Det er en god måde at sørge for, at regeringer i regionen respekterer ytringsfrihed og

andre grundlæggende ret-tigheder. De ved, vi holder øje med dem.

Hvad drømmer du om, I har opnået om 10 år?Om 10 år håber jeg, at der ikke er nogen lande i Vest-afrika, hvor det er kriminelt og strafbart at kritisere for eksempel præsidenten eller regeringen – eller endnu vigtigere, at regeringen ikke kan straffe nogen, fordi den synes, at man har sagt noget fornærmende. Vi håber også, at flere mennesker har adgang til information. Vores næste store projekt handler om frihed på internettet.

Hvis du kunne ændre én ting i Vestafrika, hvad skulle det så være?Den største trussel mod ytringsfriheden – og

demokratisk og politisk deltagelse – er, at man i dag kan blive arresteret, dømt og fængslet for at sige sin mening, hvis en regering eller præsident føler sig krænket. Det gør det svært at have en atmosfære, hvor politisk opposition og et sundt civilsamfund kan eksistere.

Det meste af IBIS’ arbejde rundt omkring i verden foregår gennem et tæt samarbejde med lokale organisationer, som ofte omtales som partnere. Her på siden giver vi plads til, at de kan fortælle om, hvordan de ser på samarbejdet og IBIS udefra.

Kom og vær med20132014

Mikkel Rytter Poulsen

Sulemana Braimahvicedirektør for Media Foundation for West Africa (MFWA)Læs mere om MFWA på www.mediafound.org

du kan være med!

Om MFWAMFWA blev dannet i 1997 og arbejder i 16 lande i Vestafrika med hovedkontor i Ghana. Der er 10 ansatte og en stor gruppe frivillige menneskerettigheds-advokater, som står til rådighed. Den årlige omsætning er på cirka fem millioner kroner, og MFWA har i alt 33 partnere.

TRYKSAG NR. 541- 618

Spæner du alligevel rundt... ... og får skinnebensbetændelse og åndenød? Så kan du lige så godt få penge for det. Og pengene kan du sende til Nicaragua, hvor de kan hjælpe lossepladsens børn i skole. Når du selv eller dine kolleger de næste uger deltager i DHL, broløb, kvindeløb, halvmarathon osv., så prik din chef eller personalemedarbejder på skulderen og foreslå, at I skal være med i Hele Verden i Skole MOTION. Så donerer din arbejdsgiver et beløb for hver kilometer, I har løbet, og pengene gør en stor forskel et andet sted i verden. Læs mere om sponsorløb på side 20 eller kontakt Bertil Suadicani på [email protected] eller 35 20 05 48.

Hilsen Vagn Berthelsen(som selv vil være at finde i løbebukser ved forskellige lejligheder i efteråret.)

ibis fokus 137

Documents