idé politik - nr. 4 - 2013
DESCRIPTION
KristendemokraterneTRANSCRIPT
Ide Politik
Inklusiontil fordel forbørnene eller…
December 2013 – nr. 4
Ide Politik2
I N D H O L D
Inklusion – en mere positiv skolegang?side 4
Manglende lukkelov lukker butikkerside 12
Adoptivbørnssvære start
på livetside 11
Indfør retten til fri fødsel
side 15
Udgives af KristendemokraterneUdkommer fi re gange årligt.
Oplag: 2500 ekspl.
REDAKTION:Egon Jakobsen (ansvarshavende)Knud Gaarn-Larsen
KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen
LANDSKONTOR:Skindergade 24,1 th1159 København KTlf. 33 27 78 10Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15
www.kd.dk – E-mail: [email protected]/kristendemokraterneDK
Ide Politik
kristendemokraterne vil rulle kommunalreformen tilbage. Når beslutningerne tages lokalt, styrkes borgerens indfl ydelse på egen tilværelse. Det giver initiativ og engagement og medindlevelse frem for fremmedgørelse, apati og politikerlede.
Kommunalreformen kostede mere end 3 mia. kr. De penge betales tilbage ved at spare på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. I effektivitetens navn sparer vi demokratiet ihjel. De hænder, der skulle møde borgeren med omsorg, er faldet med 7%, mens det administrative personale er steget med over 30. Andelen af ældre er forøget med 34.000 inden for det sidste år, mens hjemme-hjælpstimerne i kommunerne er faldet med 1,5 million. KD’s ny-valgte politikere på alle niveauer har en stor og vigtig opgave at løfte. Nærhed betaler sig både menneskeligt og økonomisk.
i dette nummer kan du bl.a. læse om vigtigheden af en ordentlig start på livet. Det er en kerneopgave for KD, at Danmark igen bli-ver et børnevenligt samfund, hvor der er fælles fritid for familierne, og hvor lukkeloven sætter grænser for arbejdet. Helhedsskolens tvangsindlæggelse af eleverne til kl. 16 hver dag skal afskaffes. Udsatte børn skal mødes af specialister frem for katastrofale inklusi-onsmodeller, hvor alle landets lærere skal gøres til professionelle behandlere af alt fra ADHD til svær autisme. Forældre skal opdrage, lærere skal undervise, og den svage skal have professionel støtte.
Ansvaret skal tilbage til borgerne.
Kære læser…
Stig Grenov
Landsformand forKristendemokraterne
Vore børn skal have en ordentlig
start på livet
Ansvaret tilbage
til borgerne
Ide Politik3
Kristendemokraternes opgave
lørdag den 26. oktober samledes om-kring 190 delegerede til Kristendemokra-ternes Landsmøde i Middelfart. Temaet var »For børnenes skyld«, og det blev en fremragende og inspirerende dag med stort engagement fra de delegerede. Se også Henrik Howardsens artikel andet sted i bladet.Desværre er det ikke muligt at bringe landsformandens tale i sin fulde længde, men den kan ses på hjemmesiden kd.dk. Vi bringer her et lille udpluk af det, Stig Grenov sagde – for børnenes skyld:
»Kære landsmøde. Det siges at dansker-ne er verdens lykkeligste folk. Jeg tror, at
den status er under et kraftigt angreb. Lykke hænger nemlig sammen med at have et socialt fællesskab med andre mennesker. Jeg har hørt ældre mennesker udtale, at det de fortryder mest i livet er, at de arbejdede for meget, og var for lidt sammen med deres børn.
det kaldes friHed, når vi høvler rundt om guldkalven og spenderer penge 24 timer i døgnet. Det kaldes frihed, når vi kan blive skilt med en nem-id underskrift på nettet. Det kaldes frihed, at vi har ret til at få børn ved kunstig insemination, selvom vi ingen far har til barnet. Vi er løst fra vores forpligtelse på andre mennesker, og designer i stedet vores eget livsprojekt. Det er ikke frihed – det er borgerens forbandede byrde! Vi har 10.000 venner
på Facebook, men vi har ingen at tale med. Kristendemokraterne har en mission i at trække stikket ud på samfundet, og give borgerne mulighed for at trække vej-ret efter kl. 6 om aftenen og om sønda-gen. Om ikke for andres skyld, så for bør-nenes skyld. De har ikke bedt om at sove i en institutionsseng om natten. KD har en opgave i at styrke ægteskabet. Vi vil genindføre separationsperioden, fordi tid til omtanke er mere gavnlig end at køre hinanden over i en tilspidset situ-ation. Vi vil tilbyde gratis ægteskabsråd-givning til par i krise. Det er ikke sikkert, at forholdet reddes, men så giver det en mindre dårlig skilsmisse, hvor parterne stadig taler sammen. Og hvis det ikke er vigtigt for andre, så skal det gøres for børnenes skyld.«
Egon Jakobsen
diplom og en buket blomster blev på Lands-mødet den 26. oktober tildelt Gunnar Nørby, Løgumkloster. Gunnar fi k prisen for sin ihærdighedmed at gavne KD’s sag ved alene mand at stille op til Kommunevalget i Tønder Kommune. Gunnar blev betegnet som »lige-glad«, og det var positiv ment. Han tager sig ikke af, at han må-ske ofte hører, at det nytter ikke noget. KD har ikke en chance osv.
Desuagtet har Gunnar arbejdet for KD’s sag igennem lang tid. Han bli-ver ganske enkelt ved og ved.Negative meldinger preller af på ham i den forstand, at det ikke får ham til stoppe med at se fremad og forvente, at KD har en fremtid.
Han er ligeglad med ordene om, at det måske ikke kan betale sig.Den slags ildsjæle har KD brug for alle vegne i landet.
Årets KD’er 2013: Gunnar NørbyBent Hansen
Organisatorisk næstformand Gunnar Nørby (t.h.) modtog blomster og
diplom af næstformand Bent Hansen
Ide Politik4
den 1. maJ 2012 trådte en ny lov i kraft, nemlig loven om inklu-sion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpas-ning af klagereglerne til en mere inklude-rende folkeskole m.v.
Det betyder, at folkeskolen nu skal tage hånd om alle børn med særlige behov. I »nullerne« blev et særligt stort antal børn og unge udskilt til forskellige former for specialpædagogisk bistand, og udgif-terne dertil bare steg og steg. Det be-kymrede politikerne, hvilket også var forståeligt.
Men det, der åbenbart hand-lede om besparelser, blev pak-ket ind i et positivt pædago-gisk begreb: »Den inklude-
rende skole«. For hvem kan være imod, at skolen skal kunne
rumme så godt som alle børn, frem-for at ekskludere dem?
loven er nu blevet til virkelighed ude i kommunerne, og det er sket med større eller mindre held. F.eks. har Vordingborg Kommune med ét hug indført fuld inklu-sion, heldagsskole og ny struktur. Politi-kerne er tilfredse, men lærere og foræl-dre synes, det går hårdt ud over de svage elever (Kilde: folkeskolen.dk, juni 2013).
en organisatorisk inklusion er ikke noget værd, hvis den ikke følges op pæ-dagogisk og socialt. Men inklusion kan forbedre den sociale udvikling. Eleverne kan lære at acceptere, at ikke alle er ens. Og de kan stimulere hinanden på en positiv måde. Så det kan være en gevinst for alle parter. Dybest set handler det om den grundlæggende holdning til det udsatte barn. Hvilken rolle skal det selv have? Hvilken indsats skal der gøres, for at inklusionen lykkes?
Nogle børn præges af nederlagsstemning, når de henvises til specialundervisning, men det modsatte synspunkt er lige så fagligt holdbart. Et barn med særlige be-hov, der undervises i en almenklasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at væ-re den, der ingenting kan. En »eksklusion« kan bidrage til en mere positiv skolegang. Eleverne kan få fred for det store faglige pres og få en direkte hjælp på deres eget niveau i et lille overskueligt miljø.
naturligvis er der børn med særlige behov, der kan profi tere af at være i det almene klassemiljø. Men så skal der også fl ere timer, fl ere penge og mere efter-uddannelse af lærerne til. I en rapport fra Kommunernes Revision (BDO) er det her i sommer kommet frem, at pengene fra specialområdet ikke er fulgt med over i normalundervisningen. På den baggrund
Inklusion - en mere positiv skolegang?Birgit Jakobsen
Hedensted faktaBirgit Jakobsen er folkeskolelærer, medlem af bestyrelsen for KD i Hedensted og spidskandidat ved kommunalvalget.
75 92 20 22felixrejser.dk
Eilat og Petra – bibel- og badeferie20.-27. februar 2014
Sol, strand og snorkling i Det røde havs 20° varme vand. Besøg den un-derfulde klippeby Petra, bestig Sinaj
Nyt katalog medio januar!
Israel – påskerejse13.-21. april 2014
Bjerg og tag med på jeep- og kamelsafari. Bibeltimer hver formiddag.Rejseledere: Mette & Børge Haahr Andersen, København
Det er en ganske særlig oplevelse at være i Israel i påsken. Mange kristne valfarter til Jerusalem på denne tid, hvor vi følger Jesu sidste uge på en helt unik og nærværende måde.Rejseledere: Birgitte & Lars Frølund Kristensen
Vi skylder vores børn at give
dem et ordentligt skoletilbud.
Ide Politik5
ser det ud til, at inklusionen i stedet er blevet en spareøvelse. Pengene er tilsyne-ladende kanaliseret over i andre dele af det kommunale budget, og det går både ud over børn med særlige behov og bør-nene i almenklasserne.
Hvis man ikke fl ytter pengene med over, så forringer man tilbuddene for børnene med særlige behov. Men det går også ud over de andre elever, når læreren får en ekstra elev ind med særlige behov uden at få ekstra støtte. Lige netop dette fæ-nomen har været meget omtalt i pressen.Vi skal høre børnene, når der træffes af-gørelser på deres vegne. Det må altid være barnets tarv, der vejer tungest, både på det personlige, det sociale og det fag-lige plan. Forudsætningen for en positiv
inklusion kræver en holdningsændring for alle, der er aktører i skolens liv. Politik-kerne skal turde tænke langsigtet. Hvis vi taber for mange elever i skolesystemet, fordi de ikke får det rigtige undervisnings-tilbud, kan det have katastrofale konse-kvenser på sigt.
vi skylder vore børn i dagens Danmark at give dem et ordentligt skoletilbud, hvor de trives. Det er en forudsætning for al læring. Uanset om eleven har særlige behov eller ej.
Inklusion - en mere positiv skolegang?
Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !
K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !
Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni
JuliAugust
20XX
Korn magasinet om mennesker og tro
Tema:
Den goDe DøD?
gRaTISmagasin
PoRTRæT:
lISe nøRgaaRD
lIge På koRneT:
- at begå en
begravelsestale
og kan det
overhovedet
betale sig!
SagenS keRne:
Aktiv livshjælp
nR. 2
-201
0 · Te
ma: Den goDe DøD?
RAMMEDYBE
LOMBORGROM
SOGNE
F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U
Plads til alle?Et barn med særlige behov, der undervises i en almen-klasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at være den, der ingenting kan.
Vi skal tage de svage børn ved hånden.
landsmødet i Middelfart havde besøg af stortingsmand Hans Olav Syversen, der sendte »lillebror« i Danmark en varm hilsen fra Norge.
Hans Olav kunne berette, at Kristeligt Folkeparti i Norge var gået frem med 10.000 stemmer ved sidste valg.Partiet havde valgt at holde sig uden for den nye regering i Norge, der består af Højre, der nærmest ligner vore kon-servative, og Fremskridtspartiet, der kan minde om Venstre eller Dansk Folkeparti.
KrF er ikke en den del af den nye rege-rings parlamentariske grundlag, men man har lavet en samarbejdsaftale, og derfor har KrF også haft indfl ydelse på rege-ringsgrundlaget.
- vi Har fået indført, at der skal føres en tillidsbaseret familiepolitik. At kristen og humanistisk livsopfattelse skal være fundamentet, som politikken skal føres på. At kristendomsfaget skal
styrkes i skolen. At man skal samarbejde mere med frivillige institutioner. At skolen både skal danne og uddanne, og fl ere andre ting, fortæller Hans Olav, der selv er blevet udnævnt til formand den fi nanskomite, der inden jul skal have det norske nationalbudget vedtaget i Stortinget.
Hans olav Syversen er uddannet jurist, gift og far til to piger, og han bor i Oslo. Han har relationer til Danmark, for gen-nem to år arbejdede hans forældre i Odense.
- I Norge har vi en abortlov, der på mange måder ligner den danske, men det lykkedes os at få lavet det sådan, at en privat praktiserende læge, der er imod abort, har ret til ikke at medvirke.
Varm hilsen fra KrF i Norge
Ide Politik6
Knud Gaarn-Larsen
Isolering er en tillidssag
Hans Olav Syver-sen orienteredeom KrF’s resul-tater i Norge.
Ide Politik7
det var første gang nogen-sinde, at jeg deltog i et politisk landsmøde. Men det var inspire-rende, og der var særlig to indtryk, som gjorde det til en speciel oplevelse.Først og fremmest den optimistiske indstil-ling hos deltagerne. Det var svært at und-gå indtrykket af, at holdet faktisk tror på, at vi kan vinde kampen. Alle var klar over, at det bliver en hård kamp at overbevise vælgerne om, at KD har noget godt at komme med i dansk politik. Men ingen var i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Der-næst fremstod det tydeligt, at Kristende-mokraterne er fuldt bevidst om sin identi-tet. Formanden udtrykte det i vendingen, at »KD kan mere end sit Fadervor!«. Og det kan vi næppe blive uenige om.
dagen startede med gudstjeneste i Mid-delfart kirke, hvor sognepræst, tidligere minister og landsformand Flemming Ko-fod-Svendsen prædikede. Selve Landsmø-det startede herefter med faneindmarch. Og i løbet af dagen sendte Landsmødet en hilsen til kongehuset, hvorfra der efter-følgende blev kvitteret fra majestæten. Der var i det hele taget stil og format over begivenhederne fra start til slut. Tale-række og paneldebat blev afviklet med behørig hensyntagen til både de mange, der ønskede at markere synspunkter og til den knappe tidsplan for Landsmødet.
Landsformand Stig Grenov var helt frem-me i skoene i sin tale til partiets delege-rede og gæster. Der var ingen slinger i valsen, om hvilke holdninger og syns-punkter Kristendemokraterne vil kæmpe for. Temaet for årets landsmøde var ”for børnenes skyld”, og Stigs tale var en lang opremsning af de mange områder i sam-fundet, der trænger til at blive ændret, for at børnenes tarv kan komme i fokus. Stig glædede sig over, at vælgererklæringerne var i hus. Nu var det ikke længere tid til
status, men til at skue fremad og sælge vores politik til væl-gerne, så der kan komme fle-re KD’ere i byråd og regioner.
Og så Kristendemokraterne kan komme i folketinget om
mindre end to år.
der kom mange gode kommentarer til formandens tale, og alle bakkede op om hovedpunkterne i den. Naturligvis var nogle ikke var enige i det hele, men det var der lydhørhed overfor. Blandt andet diskuterede man, om kommunalrefor-men havde været mere negativ end posi-tiv. Men generelt var der opbakning til, at denne reform bør rulles tilbage og give plads til mere nærdemokrati i Danmark.
Senere på dagen var der gennemgang af resolutionsforslag ledet af Peter Øhr-strøm. Der blev vedtaget en resolution om børns selvstændige ret til at søge hu-manitært ophold i Danmark.Stig Grenov blev genvalgt som landsfor-mand, og Hovedbestyrelsen blev fornyet med flere blandt de delegerede.
dagen sluttede med festmiddag, lands-mødelotteri, fællessang og solosang ved Hanne Bødtker. Formanden og de to næstformænd dansede cancan på scenen og fik hængt tørfisk om halsen, som et meget godt udtryk for og afslutning på en morsom, feststemt og optimistisk landsmødedag. Tak til alle for en rigtig god oplevelse!
Landsmøde for en begynderHenrik Howardsen
København
KD kan mere end sit Fadervor
Ny CD ude numed Tina Lynderup
og Willy Egmose
Tina Lynderup
Willy Egmose
Lars Busk Sørensen
klangklangklang
salmer til fest o
g hverdag
Ny CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.
JULEGAVE-IDÉ
CD med 17 sangeog salmer. Tekster af Lars Busk Sørensenog melodier af Willy Egmose.
Køb den nu på
www.tinalynderup.dk
For hver CD købt inden
nytår går 30,- til KD
(Skriv KD på din
bestilling)
149,-+ forsendelse
Det er aldrig for sent at hulmursisolere
Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig
indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde
• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.
• Sundereboligogbedreindeklima.
• Forøgelseafhusetssalgsværdi.
•Reneremiljø,mindreCO2udslip.
Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/[email protected]
Tømrer og Snedker-forretning
Ide Politik8
Efter et veloverstået Landsmøde kan vi konstatere, at der er sket ændringer i Hovedbestyrelsen. Alle medlemmer præsenteres på disse sider. Der er sket følgende ændringer :
Nye i HovedbestyrelsenStig T. ChristensenElise BjørnholtFridtjof StidsenCharlotte Adserballe DahlIsabella Arendt Laursen
De har forladt HovedbestyrelsenPeter HøstAron HenningKrista ØlgaardHenrik Due JensenLeif Thyssen
Velkommen til de nye medlemmer af HB. Charlotte Adserballe Dahl indtræder, fordi hun har afl øst Henrik Due Jensen som formand for Storkreds Københavns Omegn.
Velkommen til alle nye i HB. Velkommen til et godt samarbejde i det kommende år.
En stor tak til alle der har forladt HB. Vi håber, vi kommer til at se noget til jeri andre sammenhænge.
Bent HansenOrganisatorisk næstformand
Ændringeri Hoved-bestyrelsen Stig Grenov
Hørsholmlandsformand
[email protected]. 50 70 66 54
Egon JakobsenNæstved
politisk næstformand [email protected]. 22 53 23 29
Bent HansenLemvig
organisatorisk næ[email protected]
Tlf. 22 81 78 10
Karlo BrondbjergVestjyllands storkreds
[email protected]. 97 22 34 35
Johannes W. Jakobsen Videbæk
Tlf. 97 36 11 98
Per KristensenJyllinge
[email protected]. 46 78 94 94
Henri NissenChristiansfeld
[email protected]. 74 56 22 00
Simon OverbyKristensen
Østjyllands storkredss.overby@ofi r.dkTlf. 75 76 30 10
Patrik NäsforsAalborg
[email protected]. 60 66 39 39
Børge NørgaardSønderborg
[email protected]. 74 46 15 29
Elise BjørnholtÅrhus
[email protected]. 30 13 35 74
Fridtjof StidsenHorsens
Tlf. 30 38 32 29
KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2013 - 2014
Ide Politik9
Jens Chr. OlesenChristiansfeld
Hovedkasserer [email protected]. 28 12 90 07
Jens Ove KjeldsenHerning
[email protected]. 97 11 87 85
Anne-Mie AndersenThyholm
come2jesusnow@ gmail.com
Tlf. 28 19 91 80
Knud Hauge Sydjyllands storkreds
[email protected]. 75 84 35 83
Hans Bjerregaard Christiansen
Sjællands [email protected]
Tlf. 59 18 57 70
Henning Feldtmose Strandby
[email protected]. 98 48 08 29
Jens P. HansenNordjyllands storkreds
[email protected]. 98 24 24 20
Isabella Arendt Laursen
København [email protected]
Tlf. 60 83 30 67
Michael JensenSvendborg
International sekretær [email protected]
Tlf. 62 54 11 66
Anne Grete Larsen Esbjerg
anne.grete.larsen@ gmail.com
Tlf. 75 15 68 99
Bjarne H. Kirkegaard Bornholms storkreds
bjarne.hartung. [email protected] Tlf. 56 48 15 04
Stig T. Christensen Sønderborg
[email protected]. 74 42 12 68
Charlotte Adserballe Dahl
Kbhs. Omegns storkreds [email protected]
Tlf. 39 63 41 62
Jens Ole Madsen Fyns storkreds [email protected]
Tlf. 40 14 27 37
Henrik Howardsen København
[email protected]. 40 82 56 44
Bess Serner-Pedersen Københavns storkreds [email protected]
Tlf. 38 28 07 04
Henning Østergaard-Christensen
Nykøbing F [email protected]. 54 85 68 45
Bjørn Suadicani Odense
pressesekretær [email protected]
Tlf. 27 57 27 48
KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2013 - 2014
Kristen-demokraterne
Ide Politik10
Adoptivbørn er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed.
11Ide Politik
Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune
adoptivbørn er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed. Men vi ved alt for lidt om, hvordan det går de adopte-rede, når de bliver større og bliver skole-børn, teenagere og voksne. Derfor har vi brug for et videns- og formidlingscenter, der kan samle al adoptionsfaglig viden og viden om de adopteredes særlige sårbar-hed på ét sted – for de adopterede børns skyld.
Adoption betyder at tage nogen til sig som sin egen. Og adoption handler om at finde forældre til børn, der har mistet deres mulighed for at vokse op i en fami-lie. Så bortadoption sker først og frem-mest for børnenes skyld.
et typisk adoptivbarn har mistet sine bio-logiske forældre, har været på børnehjem eller i plejefamilie og haft forskellige syg-domme. Ofte er børnene blevet forladt af deres forældre eller de er blevet fjernet fra dem på et meget tidligt tidspunkt i livet – måske lige efter fødslen. Den tidlige kon-takt mellem mor og barn, som er afgø-rende for tilknytningen, har mange adop-tivbørn ikke haft mulighed for få.
Efterfølgende har børnene ofte haft flere midlertidige omsorgsgivere enten på børnehjem eller hos en eller flere pleje-familier. Ved international adoption påfø-res børnene yderligere skift af miljø, kul-
tur og sprog, når de ved den endelige adoption kommer til familier med en anden etnisk og kulturel baggrund. Det kan
medføre store sår og blivende ar på sjælen.
mange adoptivbørn kan siges at have været på en lang og traumatisk rejse. De bærer en følelse af forladthed i sig, og de er ofte angste for at blive forladt igen. Traumet sætter sig i barnets krop og kan derved ligge som en begrænsning i bar-net, som får svært ved at udvikle sig og lære optimalt. Derfor må det være klart, at disse børn hører under betegnelsen »udsatte«. Derudover har børnene brugt mange kræfter på at tilpasse sig en ny familie. Det er meget vigtigt at under-strege, at det også gælder de danskfødte adoptivbørn.
Trods adoptivbørnenes svære start på livet peger ny dansk forskning på, at børn ved adoption kan opnå øget intelligens, bedre skolefærdigheder og færre ad-færdsmæssige problemer end børn, der for eks. forbliver på børnehjem. Men selv-om børnene klarer sig bedre i adoptivfa-milier end på børnehjem, så viser forsk-ningen, at adopterede børn er overre-præsenteret i gruppen af udsatte børn.
Sandsynligheden for, at et adopteret barn vil få ekskluderende specialundervisning, er mere end dobbelt så stor som for børn, der vokser op hos de biologiske forældre. Det samme gælder for børn, der har været i psykiatrisk behandling eller som på et tidspunkt er blevet an-bragt udenfor hjemmet.
det seneste års tid har medierne været domineret af tragiske sager om interna-tional adoption. Hvem husker ikke Amy og Masho, som begge er adopteret fra Etiopien og i dag er anbragt uden for hjemmene? De er udsatte børn, som desværre ikke fik den nødvendige hjælp.Amy og Masho er blot to ud af alt for mange sager, der vidner om, hvor nød-vendigt det er at gøre en indsats for at sikre en adoptionsfaglig hjælp (Post Adoption Service) til alle adopterede og alle adoptivfamilier. Adopterede har brug for at bearbejde deres tab af de biologi-ske forældre, så de kan skabe en sund tilknytning i adoptivfamilien.Samtidig skal vi sikre tilstrækkelig og til-gængelig adoptionsfaglig viden i daginsti-tutioner og skoler, samt blandt fagfolk som psykologer, læger, sundhedsplejer-sker, pædagoger og lærere.
I Adoption & Samfund kender vi også til flere eksempler på fejldiagnoser og fejl-behandling blandt adopterede børn, unge og voksne. Vi har eksempler på fejlfor-tolkning af signaler på grund af mangel på viden om adopteredes særlige sårbarhed. Så hvis vi ikke får disse helt nødvendige indsatser, vil nogle adoptivbørn og adop-tivfamilier ende som såkaldt »udsatte« med uoverskuelige konsekvenser til følge.Det er uacceptabelt og umenneskeligt at behandle adopterede børn og deres fa-milier på den måde. Så lad os få adoption i form af PAS og Videns- og Formidlings-center på finansloven. Det vil spare os for mange menneskelige omkostninger. Og på sigt er det billigere for samfundet.
Adoptivbørns svære start på livetLilian Vigtoft-Jessen
Holsted
faktaLilian Vigtoft-Jessen er medlem af hovedbestyrelsen for Adoption & Samfund. Er desuden medlem af Kristendemokraternes Familieudvalg
Ide Politik12
vi fik ret – desværre! Kris-tendemokraterne forudsagde utvetydigt, at loven, som på det nærmeste er en afskaffelse af lukke-loven, ville betyde lukninger og generel nedgang for de små og lokale butikker. Denne udvikling – eller mere præcist afvikling, er nu en håndgribelig virkelighed.
Konsekvenserne af den nye lukkelov fra oktober sidste år viser med al uønsket tydelighed, at KD har fået meget mere ret, end nogen kunne ønske. Et år efter lovens indførelse lukker små dagligvare-
butikker på stribe, og det sæt-ter sit markante præg på livet og gadebilledet særligt i land-distrikterne. Derfor må luk-
keloven fra 2009 genindføres, så vi kan sikre handelslivet i land-
distrikterne.
i årene 2009-2012 lukkede gennemsnit-ligt 69 dagligvarebutikker hvert år. I de første tre kvartaler af 2013 har hele 96 butikker allerede drejet nøglen, og flere kan nå at følge trop, før året er omme. Tallene er markante, men de kan ikke komme som nogen egentlig overraskelse. Før indførelsen af den nye lukkelov gjor-de både politikere og eksperter tydeligt opmærksom på tendensen.Nu hærger den sorte butiksdød, og end-nu flere borgere i mindre byer og land-distrikter har fået endnu længere til ind-køb. Dermed er det blevet endnu mindre attraktivt at blive boende eller bosætte sig dér. Uundgåeligt er det ældre og gang-besværede, som umiddelbart rammes hårdest. Men en hel by og et helt lokal-område rammes hårdt, når dagligvarebu-tikken lukker og slukker.
desværre ser snebolden ud til at rulle videre. I kulissen står gigantiske super-markeder – såkaldte hypermarkeder – på spring for at indtage det danske dag-ligvaremarked. Men stadigt færre og stør-re supermarkeder er en hyper-dårlig idé! Måske medfører det lavere priser på va-
rerne. Men det koster dyrt på andre må-der i form af butiksdød og skæve arbejds-tider for de ansatte. Desuden vil det presse lønningerne, siger eksperter.
afskaffelsen af lukkeloven har altså skabt en gigantisk udfordring, som kalder på politisk handling. Udfordringen er at sikre et lokalt og varieret handelsliv i min-dre byer og landdistrikter. For storcentre og supermarkeder skal nok klare sig. Den udfordring har flertallet i det nuværende folketing ikke kunnet eller villet tage op. Og sådan kan man selvfølgelig gøre: lade afviklingen gå sin gang og lade butiksdø-den hærge.Man kunne også gå en anden vej: tage udfordringen op og understøtte de lokale dagligvarebutikker, bl.a. ved at genindføre den lukkelov, der gav de mindre butikker eneret på at holde åbent efter kl. 17.30. Den vej ønsker Kristendemokraterne at gå. En sådan lukkelov vil beskytte det lo-kale handelsliv og samtidig sikre, at an-satte i supermarkeder har aftner og søn-dage fri sammen med deres familie.
Lad os få den lukkelov tilbage!
Manglende lukkelovlukker butikkerKristian S. Larsen
EsbjergfaktaKristian Søndergaard Larsen er tidligere formand for ungKD.Organist i Holsted og Sankt Peders Sogne i Ribe Stift.
Butiksdøden skal stoppes
www.skjern-serigra�.dk
Æg
te v
estj
ysk
kval
itet
til
hel
e la
nd
et
Tlf. 9735 1800
Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up
www.skjern-serigra�.dk
Æg
te v
estj
ysk
kval
itet
til
hel
e la
nd
et
Tlf. 9735 1800
Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up
◆ Mærkater og streamers
◆ Kreative visitkort
◆ Industri og special tryk
◆ Tampon tryk
◆ Selvklæbende tekst og logo
◆ Hjerte og skjold til fest
◆ Digital print og Roll Up
Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet
til hele landet
www.skjern-serigrafi.dk
Ide Politik13
for en tid siden fi k jeg en opfordring til at påtage mig opgaven som redaktør på Idé Politik. En opgave jeg gerne vil prøve kræfter med.
Det er ikke gået partiet specielt godt. Når jeg fortsat holder fast i partiet, så er det fordi, jeg mener, at der er brug for et parti der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, hvor det er den svage og medmennesket der kommer i centrum, og ikke penge, liberalisme og egoisme. En af de unge mennesker der var i par-tiet for få år siden har skrevet en spæn-dende bog om personalismen, der for-tæller om det tankegods kristendemokra-tiet bygger på. Det er smerteligt at se på, at mange dygtige unge har forladt partiet. Der ligger en stor opgave i at genrejse partiet. Vi kan ikke standse udviklingen. Vi kan ikke afskaffe den fri abort, men vi kan være med til at forme fremtiden.
Jeg er årgang 1948. Efter realen tog jeg en uddannelse som landmand, og fi k i 1970 grønt bevis fra Hammerum Land-brugsskole. Året efter startede jeg på HF på Herning Seminarium, hvor jeg fort- satte, og i januar 1977 kunne jeg kalde
mig lærer. Først i Bording, og efter som-merferien kom jeg til Frederiks, hvor jeg har været lærer til 2010. Fra 2004 til 2013 var jeg redaktør på Ugeavisen Ka-rup, og for tiden er jeg ansat som pro-jektleder på et etårigt projekt der hedder »Idrætten tilbage på landet« på Det ny Havredal og Sdr. Lundgård. Et utroligt spændende og udfordrende projekt, hvor jeg arbejder med at give unge med spe-cielle behov sunde fritidsinteresser. Siden 1985 har jeg været biavler, og siden 1. maj 1966 har jeg været ejer af en Ford A fra 1930. I mere end 40 år samme bil og samme kæreste/kone. Vi har to døtre og tre børnebørn.
Jeg Har siden 1972 været medlem af partiet og i sin tid med til at starte ung-domsafdelingen KFU. I to perioder har jeg været valgt til byrådet i Karup.
Jeg er partisoldat, og mit våben er ord og billeder. Det er ikke meningen, at jeg skal skrive hele Idé Politik, men det er menin-gen at bladet skal bruges som partiets talerør til at formidle meninger og syns-punkter og dermed være med til at inspi-rere og forme partiets politik. Bladet bli-ver ikke bedre end det DU gør det til, så kom med dine synspunkter.
Partisoldatskyder med ord og billederKnud Gaarn-Larsen
Generalforsamling i Storkreds Sjælland
Der indkaldes herved til general-forsamling i Storkreds Sjælland, torsdag den 20 februar 2014
kl. 19.00 i Ølby Bibliotek, Ølbycenter 53, 4600 Køge.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Politisk drøftelse ved organisatorisknæstformand Bent Hansen.
P.b.v. Hans Bj. Christiansen
Knud Gaarn-Larsen, kommende redaktør på Idé Politik, indbyder læserne til at give deres meningtil kende i spalterne.
Ide Politik14
lad mig nu bare sige det, som det er, sådan helt råt og klart, så vi får lagt kor-tene på bordet med billedsiden vendt opad: Det handler ganske enkelt om ind-fl ydelse, om størst mulig profi lering og positionering, om opmærksomhed!Det handler om at være helt tæt på, der hvor kursen bliver lagt, og hvor beslutnin-gerne tages. Det handler om at oplyse, provokere og debattere. Det handler om at stå frem. At blive hørt og set. Helt åbent, umiddelbart og direkte. Derfor stiller jeg op for Kristendemokraterne i Høje Taastrup!
KD og i særdeleshed den kristendemo-kratiske politik fortjener denne maksimale opmærksomhed. Vores politik fortjener den størst mulige indfl ydelse. Derfor skal vi Kristendemokrater være med helt i
front, når kursen lægges lokalt og natio-nalt. For den skal lægges med et bredt fodaftryk af kristendemokratisk politik.
Den kristendemokratiske politik er abso-lut afgørende for mennesket, for familien og for børnenes skyld – både i vores lo-kalsamfund og på landsplan. Vi må hjælpe seniorer, børn og voksne ud af regnear-kene, ud af fastlåstheden og ud af kasse-tænkningen. Vi må vende udviklingen væk fra den menneskelige armod, landet har taget en drejning ud i. Vi skal kæmpe for, at menneskene ikke bliver reduceret til sags-numre og placeret i paragrafi ndhegninger. De skal ikke placeres og pacifi ceres.
men kan kd så gøre en forskel? Så abso-lut! Vi gør allerede en forskel. Folk er be-gyndt at spørge efter holdninger, efter et alternativ til politik uden syn for menne-sket. Og her kan KD byde ind med en politik, der fokuserer på varme hænder og medmenneskelighed. En politik, der
bryder med den opbyggede vanetænk-ning i kasser og regneark.
det er min opfattelse, at vi ved dette kommunalvalg er ligeså synlige og ligeså meget fremme i skoene, som alle de sto-re partier. Vi er der med vores politik i pressen, i medierne, og når vi møder mennesker face to face. Vi har virkelig noget helt unikt at byde ind med. Og vo-res politik hænger økonomisk sammen, fordi forebyggelse er billigere end opsam-ling. Det er unikt at sætte mennesket først i dansk politik. Men det er ikke desto mindre det rigtige. Det er det ansvarlige.
Selvom jeg er solo kandidat i Høje Taa-strup (studerende på SU) med en for-holdsvis stor økonomisk udfordring mht. kampagne-udgifter, så føler jeg mig ikke alene – hverken politisk eller åndsmæssigt. Gode råd kan hurtigt udveksles via mail og mobil, og folk fra hele landet står ger-ne til rådighed med hjælp.
Fordi KD kan gøre en forskelNår dette læses, er kommunalvalget for længst overstået. Men ved redaktionens slutning var der stadig et par uger til valgdagen. Derfor har redaktionen spurgt KD’s byrådskandidat i Høje Taastrup, hvorfor han stiller op helt alene på listen.
Benjamin Elung-Jensen
Høje Taastrup
Synlighed er vigtigt i enhver valgkamp, så Benjamin Elung-Jensen måtte op i lygtepælen.
Ide Politik15
det er forkasteligt, at unge piger og
kvinder føler sig tvunget til at vælge abort,
fordi det er umuligt at få hjælp, hvis de vælger
at beholde barnet. Men økonomien skal ikke være afgø-
rende for, om et barn får lov til at leve sit liv. Derfor me-
ner Kristendemokraterne, at det er på høje tid med en
lov om fri fødsel. Det er selvmodsigende, at man skal
miste mulighederne for fremtiden ved at føde et barn.
Det er 40 år siden, vi fi k loven om fri abort. Og i de mel-
lemliggende år har alt for mange unge piger og kvinder
oplevet, at abort var den eneste reelle løsning på en
uventet – og ofte uønsket graviditet. På trods af mange
fi ne ord og hensigter var virkeligheden den, at de fi k in-
gen eller i bedste fald kun en sparsom oplysning om ind-
grebets fysiske og psykiske konsekvenser. Rådgivning om
mulighederne for at beholde barnet var lige så ukendt et
fænomen.
i september fortalte et sjællandsk dagblad en grotesk hi-
storie om 17-årige Julie, der uventet blev gravid, selv om
hun tog p-piller. Det groteske består ikke i, at Julie blev
gravid, men i at hun ingen hjælp kan få, fordi hun ønsker
at beholde barnet! Hun fortalte til avisen, at hun afviser
enhver tanke om abort, fordi hun ikke kan få sig selv til at
tage livet fra sit barn.
Men den holdning er ikke uden problemer i dagens Dan-
mark. Når pigen ikke vil have en abort, er der ingen hjælp
at hente fra det offentlige. Julie går i 2.g og har selv fået
en god aftale med Gymnasiet, så hun både kan føde sit
barn og få sin studentereksamen.
Men da hun henvendte sig til SU-styrelsen, Mødrehjælpen,
Studerendes Retshjælp, Jobcentret og det lokale social-
kontor for at få økonomien til at hænge sammen, vendte
alle tommelfi ngeren nedad. Ingen hjælp, medmindre hun
dropper ud af gymnasiet. Så kan hun få kontanthjælp,
når hun fylder atten!
det er intet mindre end urimeligt. For det første skal
ganske unge ikke placeres i kontanthjælp. For det andet
skal de ikke opfordres til at droppe ud af en uddannelse!
Og da slet ikke som konsekvens af, at de ønsker at
tage imod samfundets »tilbud« om en abort.
Tvært imod skal de ansvarsbevidste unge bakkes op
med hjælp og støtte til uddannelse, job, bolig og
børnepasning.
Der tales meget om, at det er kvindernes eget frie valg at
få en abort. Men den frihed er en illusion for de fl este.
Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort
– som så udelukker enhver tale om en fremtid for det
sagesløse barn. Julies situation viser klart, at der er hjælp at
hente til et abortindgreb, men ikke til at beholde sit barn.
det vil Kristendemokraterne lave om på. Vi vil indføre
retten til fri fødsel. Hvis loven virkelig spænder ben for
unge i Julie situation, så må vi ændre loven. Unge kvinder
skal naturligvis kunne vælge at gennemføre graviditeten
uden at tabe fremtiden på gulvet.
KD: Indfør retten til fri fødsel
Egon Jakobsen
KD’s politiske næstformand
Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort
Julen sig nærmer. . .… og julekalender, kalenderlys og adventskrans er gjort klar. Børnene har for
længst slidt legetøjskatalogerne i laser i forsøget på at påvirke indholdet i de forventede julegaver. Alt mens vi voksne kæmper
for at nå det hele – også julehilsenerne.
Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år.
Vi glæder os til at møde jer i 2014.
kristeligt folkeparti i Belgien (CVP) skiftede i 2001 navn til Kristendemokratisk og Flamsk (CD&V), fordi par-tiet ville fremhæve det lokalpatriotiske forhold til Flande-ren – den nordlige del af Belgien. Fra partiet kommer både Herman Van Rompuy og Wilfried Martens, som er henholdsvis Europarådets permanente ordfører inden for EU og leder af EPP (European People’s Party) – kris-ten demo kratiske partier i Europa. CD&V er ikke så stort som tidligere, men er kommunalt og i provinsforsamlin-gerne stadig det mest indfl ydelsesrige parti i Flanderen.
Et godt kommunalvalg i 2012 i Flanderens 308 valgdi-strikter og kommuner resulterede i, at halvdelen af lands-delens borgmestre er kristendemokrater fra CD&V. Desuden sidder partiet i forskellige koalitionsregeringer i samtlige fem regioner i Flanderen, ligesom de har posten som regeringschef for hele den hollandsk-talende del af Flanderen.
I det sydlige Belgien deltager det kirstendemokratiske par-ti, vallonske Centre Démocrate Humniste (CDH) i styret for hovedstaden Bruxelles og for hele den fransktalende region Vallonien. Med et rygstød på 34,95 % af stemmer-ne ved kommunal- og regionsvalget i 2012 er CDH fort-sat det største parti kommunalt såvel som regionalt.
Det Belgiske kristendemokrati har med andre ord langt fra udspillet sin rolle.
Kilde: Kristdemokraten, nr. 32, 8. august 2013
Indfl ydelse til BelgiensKristendemokrater