RADIKALPOLITIK

630. maj2007

Der er dømt valgkamp!Ingen slinger i valsen i den radikale folketingsgruppe og hovedbestyrelse

2

FO R MAN D E N S K R I V E R

Klon, piratkopi eller?Mange troede, at sådan var det. At Naser Khader havde ret, når han igen og igen fastholdt, at han var og ville forblive radikal. Det blev æn-dret den 7. maj – måske meget før? – med dannelsen af Ny Alliance.

NU ER DETTE PARTI EN REALITET, og Det Radikale Venstre har mistet både et folketingsmedlem og en europaparla-mentariker. Begge har valgt at beholde de mandater, der er vundet på basis af radikale vælgeres tillid. Lovligt, men ikke lysende etisk, når ingen af de to havde stemmer nok til deres eget mandat. 7.403 rene personlige stemmer fi k Na-ser i 2005 i Østre Storkreds ud af 26.659 radikale stemmer. Bedre resultater blev faktisk opnået af Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Elsebeth Gerner Niel-sen, Lone Dybkjær og Johannes Poulsen. Skrevet i al uskyld for bare lige at afl ive myten om den gigantiske stemmesluger.

Selvfølgelig er dannelsen af det nye parti et problem for Det Radikale Ven-stre. At påstå noget andet ville være at fornægte virkeligheden. Men i ethvert tab ligger en lettelse og en mulighed for at komme videre med ny erkendelse og større indsigt i udfordringerne. Siden det store opbrud i dansk politik i 1973 har Det Radikale Venstre haft politiske konkurrenter i nærheden af den politiske midte – så situationen er ikke ny for os.

Selvfølgelig skal vi nu først og fremmest

tænke over fremtiden og hvordan vi bedst kan vise vælgerne den radikale vision, men en analyse af tiden siden ”Frihedsbre-vet” fra april 2006 er nødvendig for at for-stå baggrunden for bruddet. To ting synes klart: Bruddet var uundgåeligt, når ikke de personlige ambitioner hos Ny Allian-ces formand kunne indfries i Det Radikale Venstre. Og formuleringen om de ”ultima-tive krav”, som landsforbundet aldrig har benyttet, har givet unødvendige vanske-ligheder og fremskyndet bruddet.

DET ER SVÆRT PÅ NUVÆRENDE tids-punkt – for ikke at sige umuligt – at afgøre, om det nye parti er en klon af Det Radikale Venstre, en piratkopi eller måske mest af alt et personligt projekt for stifterne.

Der er dog nogle klare forskelle, som man ikke behøver være spindoktor for at se. Det Radikale Venstre blev nemlig ikke stiftet med fokus på strategier og personer, men som et anskuelsesparti. Vi har altid været et vælgerparti, hvor folketingsgruppe og medlemsorganisa-tion i respekt for hinandens forskellige kompetencer har formået at samarbejde om at udvikle og virkeliggøre de radikale ideer. Vores politik forener tanke med følelse. Hjerne og hjerte. Vi bygger ikke på mavefornemmelser, men vil gerne be-kæmpe verdens sult.

Vi er det social-liberale midterparti – med lige vægt på det sociale og det

liberale og med ægte rod i den euro-pæiske humanisme. Vi har både idealer og pragmatisk styrke. Vi forener ny-tænkning med eftertænksomhed. Vores arbejdsform er det samarbejdende fol-kestyre, og enhver form for blokpolitik er os inderligt imod.

Selvfølgelig byder vi velkommen til et parti, der tager folkestyret alvorligt ved at opstille til demokratiske valg. Men vi undrer os over, at et parti, hvor en af stif-terne i årevis har ført sig frem med Hal Kochs demokratibegreb, ikke stiller op til dialog med andre politikere, når medi-erne inviterer. Ikke tør den åbne dialog. Netop et parti, der givetvis vil satse på topstyring fra inderkredsen, skulle vel nok kunne klare en tv-debat eller to.

DANNELSEN AF NY ALLIANCE åbner op for nye politiske muligheder, selv om Det Radikale Venstre møder nye vanske-ligheder.

Lad os se på mulighederne og ikke vanskelighederne, men lad os ikke und-lade at fortælle vælgerne, at ingen kan tælle radikale mandater med i et fl ertal, hvori Dansk Folkeparti også indgår. Den garanti kan Ny Alliance ikke give.

Det er kun Det Radikale Venstre, der uden forbehold står for både en anden politik og en anden statsminister. En an-den vej for Danmark.

bald@radikale.dk

Lige midt i vadestedet...Det siges, at man aldrig skal skifte heste midt i vadestedet. Nogen vælger så at gøre det alligevel – af mere eller mindre gode grunde! Det er hvad vi for nylig har set ske på den politiske scene under betydelig off entlig opmærksomhed, hvilket naturligvis også sætter sit præg på dette nummer af Radikal Politik. I al stilfær-dighed har det samtidig haft den umiddelbare konsekvens, at der skal fi ndes en ny ansvarshavende redaktør til Radikal Politik (se stillingsopslaget her i bladet og på www.radikale.dk). Så de sidste to udgaver inden sommerpausen vil være med undertegnede i redaktørstolen.

Med venlig hilsenJens Chemnitz PovelsenRedaktør p.t.redaktion@radikale.dk

REDAKTION: Jens Chemnitz Povelsen (ansvarshavende), Jesper Gronen-berg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Mad-sen, Anna Rørbæk, Vanessa Grarup, Nanna V. Sørensen og Birgit Voigt.ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. FORSIDEFOTO: Polfoto.LAYOUT: Helle Bøye Christensen.TRYK: Skive Folkeblad.OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale VenstreChristiansborg • 1240 København Ktlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51girokontonr. 200 32 01radikale.dk • radikale@radikale.dkredaktion: redaktion@radikale.dk

3

Det Radikale Venstre ændrer ikke politik og mål, men på det strate-giske og det kommunikative plan skal der tages anderledes fat, ly-der meldingerne både til og fra folketingsgruppen

Af Jens Chemnitz Povelsen

DA DEN RADIKALE hovedbestyrelse mødtes på Nyborg Strand 12. maj, havde medlemmerne bare haft fem dage til at sunde sig ovenpå de første pressemel-dinger om Naser Khaders og Anders Samuelsens pludselige farvel til Det Ra-dikale Venstre. I dette radikale ”bagland” var stemningen præget af betydelig forundring, ærgrelse og eftertanke. Men mest af alt var der beslutsomhed og mas-siv opbakning til den politiske kurs. Og der blev slået ring om Marianne Jelved!

Dele af pressen havde op til mødet stil-let spørgsmålstegn ved Mariane Jelveds lederposition – ja, i en Politiken-leder var der tilmed krav om hendes afgang. Derfor var et usædvanligt stort opbud af pressefolk taget til Nyborg den lørdag. Man ”lugtede blod”, men blev mødt af besindighed og helt klare meldinger fra både folketingsgruppen og baglandet:

Det Radikale Venstre ændrer ikke poli-tik og mål, men på det strategiske og på det kommunikative plan skal der tages anderledes fat!

Ked af detForinden havde hovedbestyrelsen fået Marianne Jelveds vurdering af det politi-ske landskab – samt meningstilkendegi-velser fra 48 af HB-medlemmerne.

”Jeg er ked af det, der er sket. Netop fordi vi er så rummeligt et parti, var det ikke nødvendigt for Naser og Anders at gå. Det bedste eksempel er Sven Skov-mand, der er EU-modstander, men han er med i hovedbestyrelsen og er aktiv i de politiske diskussioner, som er en vig-tig forudsætning for de gode beslutnin-ger. Det er jo hele sjælen i Det Radikale Venstre – og derfor skulle de to være blevet hos os,” sagde Marianne Jelved.

Hun lagde heller ikke skjul på, at me-diernes fokus på hendes person som le-der af den radikale folketingsgruppe var noget af en belastning.

”Men I skal også vide, at ingen skal

få lov at slå benene væk under mig, så længe jeg har noget at kæmpe for,” sag-de Marianne Jelved, der opfordrede alle radikale til at have ”is i maven”.

”Det giver ingen mening at tale om ”rød stue” og ”blå stue”. Som radikale be-finder vi os på den venstre side af værdi-aksen – og på den højre side finder man Dansk Folkeparti. Det er vigtigt, at vi mø-der udfordringerne i den usikre situation med nogle klare værdisignaler.”

Fornyelse på vejMargrethe Vestager, der sammen med Jelved, Morten Helveg Petersen og Mor-ten Østergaard udgør gruppeledelsen, var ærgerlig over, at Naser Khader havde følt sig ”politisk hjemløs” men hun så samtidig stiftelsen af Ny Alliance som en kærkommen lejlighed til at skabe forny-else i Det Radikale Venstre.

”Vi har sat fornyelsesarbejdet i gang, men nu sætter vi yderligere skub i arbej-det med at udvikle en ny grafisk identi-tet, ny intern kommunikation og moder-nisering af udvalgsarbejde. Vores politik er grundlæggende den samme, men vi

skal være bedre til at omsætte den til en fortælling om et andet og moderne Dan-mark,” sagde Margrethe Vestager, der be-tegnede mødet med hovedbestyrelsen som ”fantastisk opmuntrende og med en meget konstruktiv tone”.

Næste møde i hovedbestyrelsen er i august. Her fremlægges konkrete udspil til den nye radikale strategi. Det bliver ikke til helt så meget sommerferie for fol-ketingsgruppen og partiets ledelse som ellers planlagt!

Nogle går, andre kommerSiden 7. maj, hvor Ny Allian-ce blev stiftet, og frem til 21. maj (redaktionens deadline) har det radikale sekretariat i alt modtaget 385 udmeldel-ser og 235 indmeldelser.

R A D I K A LT H B - MØ D E

Beslutsomhed og massiv opbakning

FO

TO

: PO

LF

OT

O

Morten Helveg Petersen tog selv en stol med ind til hovedbestyrelsesmødet på Nyborg Strand.

4

politiske reformer – uanset om vi var i eller uden for en regering. Selv i den nuværende situation med en faktisk flertalsregering har Det Radikale Venstre formået at øve indflydelse gennem forlig om f. eks. velfærdsreformer, kommunal udligning, boliglovgivning, exit-Irak og erhvervsskolelovgivningen.

En anden vejDet Radikale Venstre har formuleret sin vi-sion om ”en anden vej for Danmark”, som skal gøre op med den ensidighed, som er følgen af Fogh-regeringens tætte samar-bejde med Dansk Folkeparti, og som ud-huler Danmarks muligheder i en globalise-ret fremtid. Denne vej indebærer:• at skattesystemet skal reformeres. Skatten på arbejde skal ned for alle ind- komster. Skattestoppet er asocialt og omfordeler til gavn for de bedst stillede. • at folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Målet er en lokalt forankret sko- le, der forener udfordringer og tryg- hed. Intet barn må gå uudfordret gen- nem skolen, der skal have fokus på både faglighed og menneskelighed. • at Danmark har brug for en anstændig flygtningepolitik og en fremtidsrettet indvandringspolitik. Danmark skal kunne tiltrække kvalificeret arbejds- kraft, og selvforsørgelse er vejen til reel integration, som skal ske med lige

dele muligheder, rettigheder og plig- ter. Danske statsborgere skal kunne bo med deres ægtefælle og børn i Dan- mark. • at velfærdssamfundets kerneydelser skal fremtidssikres. Det kræver opgør med bureaukrati og kontrol. Fokus skal være på den nære omsorg. Vi vil i hele den offentlige sektor investere i tillid, ikke i kontrol og flere skemaer. • at Det Radikale Venstres mål er et in- ternationalt retssamfund med respekt for de universelle menneskerettighe- der og gensidige aftaler. Vi er sammen med vores partnere forpligtede til at finde fælles løsninger på fælles proble- mer. Derfor vil vi have fuldt og helt dansk medlemskab af EU – helt uden forbehold. Den radikale politik er ikke kun samlet om ”En anden vej for Danmark”. Voreshelt overordnede mål er at skabe et kreativt og humant Danmark med vægt på social anstændighed, bæredygtigt miljø, øget brug af vedvarende energi, en sober retspolitik og selvfølgelig en ansvarlig og fremtidsbevidst økonomisk politik, hvor de stærkeste skuldre bærer de største byrder.

Opgør med blokpolitikVi vil af med flertallet bag VK-O, så hver-ken Fogh-regeringen eller dens poli-tik kan fortsætte. Den blokpolitik, som Fogh-regeringen siden 2001 bærer ho-vedansvaret for, er en trussel mod helt centrale værdier i det danske samfund.

En stemme på Det Radikale Venstre er en helt sikker stemme for en anden og klar politisk linie, der gør op med blok-politikken og regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti.

De radikale mandater kan kun tæl-les med i et flertal, hvis vi får afgørende indrømmelser til vores centrale politiske krav. Og ingen kan tælle radikale manda-ter med i et flertal, hvori Dansk Folkeparti også indgår. Ny Alliance er ingen garanti for, at vi får en ny statsminister med en anden politik.

Vi har tidligere bevist, at vi kan sam-arbejde med begge sider i Folketinget. Sådan er situationen også efter næste valg. Med en ny mandatfordeling uden VKO-flertal er Det Radikale Venstre den sikreste stemme for, at Danmark får en ny regering med en ny politik.

Debatten på hovedbestyrelses-mødet 12. maj mundede ud i en udtalelse, der præciserer, hvor Det Radikale Venstre står i det nye po-litiske landskab efter stiftelsen af Ny Alliance.

DEN RADIKALE HOVEDBESTYRELSE konstaterer, at det kun er et forsvindende mindretal af medlemmer, der i den sene-ste uge har forladt partiet samtidig med, at mange nye har meldt sig ind og der-med slutter op om den radikale politik.

Det Radikale Venstre blev ikke stiftet med fokus på strategier og personer, men som et anskuelsesparti. Vi har altid været et vælgerparti, hvor både folketingsgrup-pe og medlemsorganisation i respekt for hinandens forskellige kompetencer har formået at samarbejde om at udvikle og virkeliggøre de radikale ideer. Det radikale projekt er ikke og har aldrig været et per-sonprojekt eller båret af særinteresser.

Det Radikale Venstre er et social-libe-ralt midterparti, der kan forene visioner med pragmatisk styrke baseret på venlig stædighed. Vores udgangspunkt er den politiske midte og det samarbejdende folkestyre. Vi er modstandere af blokpo-litik, uanset om den bygger på højre eller venstre side i Folketinget.

Vores medvirken har altid været ga-rantien for afbalancerede og holdbare

Lige i midten af det samarbejdende folkestyre

R AD I K ALT H B - M Ø D E

FO

TO

: PO

LF

OT

O

Formand Bald og HB-medlem Sven Skovmand havde lige en ordveksling forud for hovedbestyrelsens møde.

5

De radikale skal lige nu være glade for, at de bærende politiske stolper er sat på plads med ’Den anden vej for Danmark’, lyder vurderingen fra Lars L. Nielsen, tidl. sekretariatschef i Det Radi-kale Venstre

I kølvandet på dannelsen af Ny Alli-ance er der kommet en sand fl odbølge af analyser og vurderinger af det nye politiske Danmarkskort, herunder ikke mindst hvad opbruddet kan betyde for Det Radikale Venstre. Men netop fordi Ny Alliance indtil videre ikke har frem-lagt et politisk program, har analyserne gennemgående karakter af at være gætværk med alle tænkelige forbehold.

”Jamen, det er da vildt interessant og spændende at få set på de udfordrin-ger og muligheder, de radikale har nu. Men det er så ny en situation og med så mange ubekendte faktorer, at der ikke er rum for alt for skråsikre analyser,” si-ger Lars L. Nielsen, tidl. sekretariatschef og pressechef i Det Radikale Venstre, nu kommunikationsdirektør i Finansrådet.

– Men mener du, at Det Radikale Ven-stre får det sværere efter at Ny Alliance er kommet til?

”En ting er sikkert: Der bliver krig om at indtage midten. Den krig skal de radi-kale deltage i – og jeg mener også, der er gode muligheder for at vinde krigen. Ikke kun fordi radikale historisk set altid har udgjort midten i dansk politik, men

nok så meget fordi partiet har førertrø-jen på, når det gælder klare holdninger i hele værdidebatten”.

Lars Nielsen ser i den aktuelle situa-tion især nogle stærke muligheder i pro-jektet ’En anden vej for Danmark’.

”Det er en ny måde at tænke poli-tik på, og det har – som det er med alt nyt - da også haft en svær fødsel. Men i den nye politiske situation er det en utrolig stor fordel, at de radikale har de bærende politiske stolper sat på plads. Med den rigtige strategi, eff ektiv kom-munikation og sans for de rette kompro-

Der er blæst til kamp på midten

De radikale kan skabe ny energi på midten i dansk politik, påpeger Lars L. Nielsen, partiets tidligeresekretariatschef.

NY R E DAK TØ R SØG E SRADIKAL POLITIK skal have ny redaktør. Redaktøren har ansvaret forproduktion af 10-12 numre om året.

Vi forventer, at ansøgere har• Stor indsigt i Det Radikale Venstre• Mod på at videreudvikle Radikal Politik• Erfaring med at skrive og redigere• Relevant uddannelsesmæssig baggrund

Stillingen er berammet som et deltidsarbejde, og afl ønning vil ske efter aftale.Stillingen forudsætter, at redaktøren løbende udfører arbejde fra Det Radi-kale Venstres sekretariat.

Nærmere betingelser aftales ved ansættelse. Yderligere oplysninger fås hos sekretariatschef Jesper Gronenberg.

Interesserede kan sende ansøgning med post eller mail til sekretariats-chef Jesper Gronenberg, Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K eller email rvjegr@ft.dk.

Ansøgningsfrist er onsdag den 6. juni 2007 kl. 10.00.

misser har partiet alle betingelser for at skabe ny energi i midten af dansk politik – lige det en stor del af befolkningen så heftigt efterspørger!”.

– De første meningsmålinger tegner nu ikke for lyst. Er det ikke bekymrende?

”Meningsmålinger kan kun tages alvor-ligt, når man kan se en tendens fra måling til måling. Og så skal man i øvrigt altid huske at se den slags målinger i sammen-hæng med de indtryk og signaler, man får i den direkte oplevelse sammen med vælgerne,” tilføjer Lars L. Nielsen.

FO

TO

: PO

LF

OT

O

6

Alle vælgerundersøgelser bygger på tilfældige stikprøver med ad-skillige usikkerheder, og derfor er resultaterne behæftet med såvel systematiske som tilfældige fejl, påpeger den radikale landsfor-mand Søren Bald.

MENINGSMÅLINGER NÅR ALTID avisernes forsider. Enhver måling – nok så speku-lativ – trykkes, fordi fi ktionen er, at her hører vi folkets sande røst. Ligesom ved et rigtigt valg.

”Men det er en venlig løgn. Mæng-den af forbehold er gigantisk og omtales sjældent. Først forvirrer man dem, man spørger. Bagefter narrer man dem, der læser resultaterne,” siger de radikales formand Søren Bald.

Han har spekuleret på, om de danske medier har en hemmelig kartelaftale om ikke at kritisere hinandens undersøgel-ser? Ville man i så fald åbne en ladeport for kritik af enhver undersøgelse? I yder-ste konsekvens kunne det jo sågar give basis for selvkritik?

Søren Bald henviser til, at alle under-søgelser bygger på tilfældige stikprø-ver og vil derfor indeholde adskillige usikkerheder. Alle resultater er behæftet med såvel systematiske som tilfældige fejl. For at rette op på de systematiske fejl vægter institutterne de indkomne svar, så svarpersonerne rettes til efter køn, erhverv, alder, geografi m.v, så ud-snittet ligner befolkningen mest muligt.

sta. Svarer den udspurgte ”meget enig, enig, ved ikke, uenig eller meget uenig” til påstanden ”Det er for let at få penge fra det off entlige”. Gælder det mon nu kontanthjælpen, landbrugsstøtten, A.P. Møllers skattefordele eller SU til hjem-meboende børn?

Valgkampe nytterSøren Bald erkender, at undersøgelser-nes overensstemmelse med de konkrete valgresultater stiger, jo tættere man er på valgdagen. Han mener, det vidner om, at valgkampe faktisk har betydning, men slører til gengæld fuldstændigt de faktorer, der betinger alle de usynlige ændringer.

”Summen af vælgernes individuelle viljer er heldigvis så megastor, at ikke alt kan forklares med tal og procenter. Der er for mange uafhængige variable. Vi vælgere er nemlig mennesker,” siger Søren Bald.

Nogle lande forbyder off entliggø-relser op til valg, men det er grums i ytringsfriheden. Så foretrækker den radikale landsformand trods alt, at der laves fl ere undersøgelser med endnu fl ere ligegyldigheder, der stritter i alle retninger.

”Måske kunne vælgerne så både mel-lem valgene og i valgkampen koncen-trere sig om politik og ikke om alle de perspektivløse spekulationer om de an-dre vælgeres mulige reaktioner,” tilføjer Søren Bald.

Når det gælder de tilfældige fejl, har man alment accepterede sandsynlig-hedskriterier, så der er en sikkerheds-margin – plus & minus – ved ethvert tal.

”Men dem får læserne sjældent kend-skab til. Tværtimod fører adskillige insti-tutter og deres overfl adiske budbringe-re sig frem med meningsløse decimaltal, nu og da omregnet til mandattal,” siger Søren Bald, der kalder det en slags ”stati-stisk spritkørsel”.

Store svarforskelle”Undersøgelserne vil gerne ligne prog-noser, men de er kun svigefulde øje-bliksbilleder. Er svarene indsamlet én dag eller over fl ere dage? Kan man eli-minere betydningen af det tidspunkt, hvorpå man har kontaktet folk? Har de udspurgte samme opfattelse af spørgs-målene? Ved EURO-afstemningen i 2000 var der f.eks. store forskelle mellem in-stitutternes spørgsmål. Og derfor også store svarforskelle mellem ja og nej.”

Private fi rmaer med virksomhedsspe-cifi kke interesser i bestemte resultater laver også undersøgelser. Og tænk! De viser altid økonomisk holdbare projek-ter med folkelig tilslutning! Men se, om journalisterne spørger ind til interes-serne. Opinionsundersøgelser synes totalfredede.

”Problemerne bliver særligt store, når det gælder brede holdningsspørgs-mål i modsætning til synet på tandpa-

Eneste meningsmåling, der tæller, er den fremme ved målstregen....

Menings-målinger er svigefulde øjebliks-billeder

FO

TO

: TIN

E H

AR

DE

N, P

OL

FO

TO

7

MF Johs. Poulsen opfordrer ra-dikale byrådsmedlemmer til lige at ”klappe hesten” og lade være med at skibe sig ind i et Ny Allian-ce-projekt, der svækker kommu-nernes økonomi

RADIKALE BYRÅDSMEDLEMMER kæm-per i disse måneder med store kommu-nale besparelser og serviceforringelser. Og i det lys er det noget af en provoka-tion, når Ny Alliance vil tage fra kommu-nernes slunkne kasser for at gennem- føre en skattereform.

Derfor er Johs. Poulsen, radikalt medlem af Folketingets Kommunaludvalg, mange-årigt medlem af Herning byråd og i Kom-munernes Landsforenings bestyrelse, gået ud med en tydelig advarsel til sine gruppe-fæller i landets kommunalbestyrelser.

”Ny Alliance vil i følge eget udsagn hente milliardbeløb i kommunerne. Godt nok har partiet delvis trukket i land, men tankegodset er stadig hentet i Finans-ministeriet: Vi tager den mest eff ektive kommune på hver sektorområde og ganger med 98 kommuner. Forskellen mellem laveste udgift og faktisk afholdt udgift hældes i statskassen. Vupti – man kan på denne teoretiske baggrund love skattelettelser”, siger Johs. Poulsen.

”Men vi har ikke brug for endnu et

kommunefj endsk parti. Vi har så rigeligt i Thor Petersen og hans regnedrenge. Folkene i Ny Alliance taler mod bedre vidende. Enhver med det mindste kend-skab til kommunaløkonomi ved, at reg-nestykkerne er groft misvisende og uden forbindelse til den kommunale - meget forskellige - virkelighed. Bundlinien bli-ver altid, at kommunerne skal afl evere milliardbeløb. Det tror jeg ikke man kan fi nde et eneste radikalt byrådsmedlem, der bifalder”, siger Johs. Poulsen.

Angreb på kommunernesøkonomi

CHARLOTTE FISCHER, en af de radikale sundhedsordførere, får opbakning hos Steff en Bager, formand for Pharmadan-mark, der i et debatindlæg på netavisen altinget.dk kommenterer behovet for et tættere samarbejde mellem læge og farmaceut om optimal lægemiddelan-vendelse:

”Et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver bl.a. kompetente aktører, ny-tænkning og anvendelse af de faglige ressourcer, der er til stede i sundheds-væsenet. Med en stigende lægemangel

Kommunerne skal ikke afl evere penge – tværtimod vil Johs. Poulsen arbejde for at få forbedret deres øko-nomi.

”Jeg ved fra mit brede kommunalpo-litiske netværk, at mange af de radikale byrådsmedlemmer har en vis sympati for Ny Alliance. Jeg tror de gør klogt i at klappe hesten og lade være med at skibe sig ind i et projekt, der risikerer alvorligt at svække kommunerne”, ly-der meldingen fra Johs. Poulsen.

7

i primærsektoren er det oplagt, at lægen skal udnytte sine ressourcer optimalt og overlade de elementer i patientbehand-lingen til andre, hvor der kan opstå en positiv synergi. Charlotte Fischer fra De Radikale har modigt foreslået, at vi ser på de engelske erfaringer med i det mind-ste delvis ordinationsret for farmaceuter og vurderer, om der er elementer, vi kan overføre til danske forhold.

Lad os se, om vi kan gøre det lidt let-tere at være patient, lidt lettere at være praktiserende læge og samtidig skabe

en større sammenhæng i behandlingen og et tættere samarbejde mellem lægen og farmaceuten. Vi taler jo ikke om fuld ordinationsret i dag, men om receptfor-nyelser til visse patienter i fast behand-ling, måske om kloramfenikoløjendråber på nattevagten, måske om visse typer malariamedicin, og så på lidt længere sigt måske om et fælles ansvar for en behandling af patienter, hvor farmaceu-ten har efteruddannet sig på et bestemt terapiområde,” foreslår farmaceut-for-manden.

Fint forslag, Fischer!

Det er kommunerne, der kommer til at betale Ny Alliances skatteudspil.

FO

TO

: PO

LF

OT

O

8

det forsøger at tage temperaturen – ikke på sommervarmen eller badevandet, men på demokratiets tilstand, på Danmark og på det politiske landskab.

Grundloven har fødselsdag, og det skal fejres. Men hvordan har den aldrende fød-selar det? Sidste år var DF’s Pia Kjærsgaard meget bekymret for den snart 158-årige dansker og mente, at ”(…) formelt set er Grundloven forsvarsløs. Intet pompøst har den at hævde sig ved.” Pompøst eller ej, den er i hvert fald igen i år garanteret en fødselsdag, det kun er få andre danskere forundt.

Grundlovstalerne er en chance for poli-tikerne til at gøre status over den hjemlige

situation, men også til at vise udsyn og ræ-sonnere over det danske sindelag. Sidste år brugte Elsebeth Gerner Nielsen lejlighe-den til at appellere til os alle om at stoppe navlepilleriet: ” Flertallets udgangspunkt synes at være: Vi danskere kan klare os selv. Vi har ikke brug for verden. Danmark lukker sig om sig selv. (…) I store dele af verden er Danmark nu kendt som en grim ælling, der kun kan et rap: Ytringsfrihed.”

Hvordan de mange politiske ællinger vil rappe på grundlovsdagen i år, vil tiden vise, men hermed en opfordring til alle om at benytte sig af et af de mange arrange-mentstilbud og deltage i fest, debat og diskussion på Grundlovsdag d. 5. juni.

BENTE DAHL stiller op i Tønder, hvor hun vil tale om tillidsreformen, lovgivnings-arbejdet og den demokratiske udvikling, som sker via folkeoplysning og borgernes aktive deltagelse.

JOHS. POULSEN er hovedtaler ved afte-nens grundlovsfest på Hammerum Fri- og Efterskole, hvor han vil tale om topstyring, test og kontrol, ikke mindst i uddannelses-systemet. Hvad med tillid og kreativitet? Hvorfor er det bydende nødvendigt med en tillidsreform for hele den off entlige sektor?

På Spejderpladsen i Vejen taler ELSEBETH GERNER NIELSEN om eftermiddagen over temaet ”storsind, frisind og lovsind” og om vigtigheden af at sikre ytringsfrihe-den for alle, uanset religiøs overbevisning eller hovedbeklædning.

Lejre Radikale Venstre byder ved eftermid-dagens off entlige arrangement på Ostrup Fri- og Efterskole på grundlovstale af MA-RIANNE JELVED samt af politisk kom-mentator NIELS KRAUSE-KJÆR.

Ved Sydstenen i Gedser har Guldborgsund og Lolland Radikale Venstre rejst et telt, og her ved Danmarks sydligste grundlovsmø-de taler SIMON EMIL AMMITZBØLL om radikale værdier, der er på spil. Desuden ta-ler han ved grundlovsmødet i Næstved.

NIELS HELVEG PETERSEN , energisk for-taler for en ændring af Grundloven, når at

5. juni fejres som Grundlovsdag over hele landet, og en del steder kan man møde radikale MF’ere, der tager temperaturen på demokrati-ets tilstand

Af Nanna Vestgård ogJens Chemnitz Povelsen

”KAN MAN TAGE TEMPERATUREN på de-mokratiet? Har vi nogle signaler, der lige-som blanke øjne, en varm pande og en hø-jere puls kan få os til at ringe til doktoren?”

Sådan spurgte Marianne Jelved i sin grundlovstale for et år siden – og nu er det så igen tid til, at politikere rundt om i lan-

Giv et rap med på Grundlovsdag

være med både i Grimmermosehuset i Mid-delfart – sammen med ZENIA STAMPE – og i Kongens Have i Odense. Her kan man også høre journalist og forfatter GEORG METZ tale om ”Grundloven og Pressen”.

Det civile samfunds betydning for demo-kratiet er emnet, når OLE GLAHN taler om eftermiddagen i Ruds Vedby på Vestsjæl-land.

I Birkerød Gl. Præstegård byder Radikale i Rudersdal på grundlovsmøde med MAR-GRETHE VESTAGER .

MORTEN HELVEG PETERSEN taler ved grundlovsmødet i parken ved Rebæk Sø i Hvidovre.

Det Radikale Venstre i Nord- og Østjylland og Hohøjkomiteen kalder også i til grund-lovsstævne på Hohøj ved Mariager. MF-taler er ELISABETH ARNOLD suppleret af OLE ALBÆK , medlems af Regionsrådet for Nord-jylland. Elisabeth Arnold vil bl.a. komme ind på, at Grundloven intet nævner om politiske partier. Men det står fast, at folketingsmed-lemmer, der bliver ”løsgængere”, bevarer deres mandat, deres stemmeret, deres løn osv. Denne ordning er i virkeligheden en beskyttelse af demokratiet: Kun vælgerne bestemmer.

Endelig kan nævnes, at POUL ERIK CHRI-STENSEN taler ved grundlovsmødet på Spøttrup Borg.

Her kan du møde nogle radikale MF’ere

Se nærmere side 17 om sted og tid for alle radikale grundlovs-møder rundt omkring i landet.

FO

TO

: AN

DE

RS

HV

IID

9

DR Byen i Ørestaden er blevet øretævernes holdeplads – ikke mindst for DR’s bestyrelse.

Af Peter Hvid Jensen

I DET SIDSTE ÅRS TID HAR DR næsten konstant været i mediernes, politikernes og læserbrevenes søgelys – og ikke for det gode – DR-byggeriet og DR’s spare-plan har været brændstoff et til det ofte buldrende kritiske bål.

Først de voldsomme byggeoverskri-delser, der med rette har givet DR’s ledelse og bestyrelse nogle drøje hug. Jeg forstår udmærket, at folk undrende stiller sig spørgsmålet ”Hvordan kan sådan noget fi nde sted; har bestyrelsen snorksovet i timen?”. Det har vi nu ikke. Jeg selv (fra 2001) og andre bestyrelses-medlemmer har tværtimod været sær-deles opmærksomme på DR-byggeri-ets økonomi. Der er til stadighed blevet stillet masser af spørgsmål, især efter den første overskridelse, der kostede Christian Nissen jobbet som generaldi-rektør i 2004.

De svar, vi herefter fi k fra direktion og byggeledelse frem til august-september 2006, var imidlertid beroligende. Der var tilsyneladende styr på tingene.

Det viste sig i efteråret 2006 at være en stor illusion. De tal, byggeudvalg og bestyrelse havde fået, var simpelthen ikke retvisende. Det kostede både øko-nomi- og byggedirektøren deres job, og nye, forhåbentlig mere kvalifi cerede, er blevet ansat.

Jeg er helt klar over, at det ikke frita-ger bestyrelsen for ansvaret. Vi kunne jo oprindelig have ansat nogle andre, lavet en bedre byggeorganisation eller have iværksat en ekstern undersøgelse, da der første gang kom overskridelser.

UnderbudgetteretSet i det berømte bakspejl er jeg ikke i tvivl om, at byggeriet fra starten i 1999 var underbudgetteret. Jeg tror heller ikke den partner-model (samarbejdsmodel mellem entreprenører og DR), der blev valgt, var fornuftig, i hvert fald ikke da byggesektoren kogte over i 2006. Ende-lig blev styringsproblemerne i det uhyre komplicerede byggeri undervurderet.

Ville en såkaldt professionel besty-relse have været bedre til at styre byg-geriet? Det tvivler jeg på. Bestyrelsen besad/besidder masser af økonomisk, regnskabsmæssig, ledelsesmæssig og mediemæssig forstand. Men vi har sav-net et bestyrelsesmedlem med dybtgå-ende forstand på store byggerier. Skade at kulturministeren ikke i 2002 brugte en af sine tre poster i bestyrelsen til en sådan person.

Vil der komme fl ere overskridelser? Det vil være næsten ubærligt – og det tror jeg heller ikke. Dels er langt hoved-parten af byggeriet nu færdigt, dels - og vigtigst - så har jeg stor fi dus til den nye byggedirektør og den nye økonomichef. Der er strammet gevaldigt op på proce-durerne, og de synes at have føling med, hvad der reelt foregår ude på bygge-pladsen.

Uafviseligt kravDernæst den aktuelle besparelsesplan. Det har især været besparelserne på sporten, radio-dokumentaren og B&U’s fl ytning til Aarhus, der er blevet fokuse-ret på. Det er forståeligt og rimeligt nok!

Men bestyrelsen har stået over for et helt uafviseligt krav om besparelser på ca. 300 mio. kr. på driften, hvis DR i frem-tiden skal have en økonomi, institutio-nen kan leve med. De godt 200 mio. kr. kan direkte eller indirekte henføres til de store overskridelser på byggebudgettet; de sidste knap 100 mio. kr. er politiker-ne skyld i ved ikke at have givet DR fuld kompensation for merudgifterne i den nye public service kontrakt (f.eks. en ny børne-historiekanal, en nyhedsavis på nettet).

Man kunne godt forestille sig, at po-litikerne bevilgede DR den manglende dækning af den nye public service kon-trakt, men det har vi i bestyrelsen ikke på nogen måde kalkuleret med. Tværtimod har vi været meget opmærksomme på, at DR’s forpligtelser i forhold til kontrak-ten skal overholdes - ellers ville det svare til, at bestyrelsen smed håndklædet i rin-gen og overlod DR’s drift til det politiske slagsmål på Christiansborg, og så ville armslængde-princippet fuldstændig være brudt sammen.

I stedet kunne man fra politisk hold give en håndsrækning til det fordyrede byggeri, for - som det bl.a. fremgår af den af Sven Skovmand redigerede bog ”Sagen om Ørestaden” – så har

Rapport fra en varm stol i DR Byen

Fortsættes side 10 »

FO

TO

: B

JAR

NE

BE

RG

IUS

HE

RM

AN

SE

N

10

» politikerne, også radikale, et bety-deligt medansvar for DR Byen. I andre store offentlige byggerier har man efter-følgende lempet smerten. Det tror jeg imidlertid ikke, vi skal regne med denne gang – dertil er der alt for megen ideo-logi på spil vedr. DR.

Sporten holder forHar vi så, de økonomiske realiteter taget i betragtning, behandlet f.eks. sporten rimeligt? Jeg fristes til at spørge: hvor skulle vi ellers have taget en solid luns? På børne- og ungestoffet, på nyheder og baggrundsstof, mere på drama, på musik og kultur i øvrigt?

De fleste ville nok pege på administra-tionen; men hus forbi. Her spares der virkelig meget, og spareplanen forud-sætter også en langt bedre udnyttelse af samspillet mellem radio, tv og net.

Personligt synes jeg da, det er træls, at DR må droppe de store populære sportsudsendelser, men det er det rigti-ge sted at spare, når økonomien er, som den er. DR ville alligevel i løbet af få år blive tvunget til at droppe de populære sportsgrene; vi vil ikke kunne matche de eksponentielt stigende rettighedsudgif-ter. Her vinder markedet over DR.

Jeg er ikke glad for nedlæggelsen af radiodokumentaren, men skal dog erin-dre om, at der fortsat vil være dokumen-tarstof i radioen, men nu produceret i et samarbejde mellem de forskellige medieplatforme. Jeg mener flytningen af B&U afdelingen til Aarhus er ok, dels fordi det er en betingelse for, at den nye børnekanal kan placeres her, og dels for-di der bør være en solid DR-produktion vest for Valby Bakke.

Men hvor meget kan man fjerne af

DR’s public service funktioner, før folk synes begrundelsen for licensen skrider?

Der er med besparelserne en risiko for, at DR bliver smallere - til stor glæde for de, der hylder markedskræfterne, mens vi, der fortsat meget gerne vil se DR som en bred public service kanal, må sukke. Det er en reel problematik!

Bestyrelsesstolen er varm, men også spændende at sidde på. At være i DR’s

Dette skal prioriteresMed det brede public service udgangspunkt er udfordringen for DR – trods besparelserne – fortsat at tilbyde alle danskere masser af interessante radio, tv og internettjenester.

Peter Hvid Jensen vil især prioritere følgende områder – og be-grunder hvorfor: • troværdige nyheder og dybdeborende, kritisk journalistik. Det giver nu og da gnister i forhold til magthaverne, som f.eks. i for- bindelse med udsendelsen ”Den hemmelige krig”. Det er afgø- rende, at bestyrelsen i sådanne tilfælde afviser politisk pression og tendenser til selvcensur.• spændende og gode udsendelser til børn og unge som alterna- tiv til markedets underlødige bras.• folkeoplysning i bred forstand til både det brede og det smalle publikum.• udsendelser, der øger sammenhængskraften i det danske sam- fund under de nye globale vilkår. DR skal via sin udsendelses- virksomhed bidrage til dannelsen af et mere rummeligt dansk samfund, et mere rummeligt danskhedsbegreb, hvor både nye og gamle danskere kan føle sig trygge og hjemme. Det er betingelsen for, at vi kan få glæde af globaliseringen. Jeg synes sommetider radikale politikere – i deres begejstring for det nye – glemmer denne side af sagen.

bestyrelse svarer ikke til at sidde i f.eks. et byråd. Her er uenighed og markerin-ger et grundvilkår udadtil. Som medlem af DR’s bestyrelse må man arbejde for DR, tage diskussionerne indadtil og stå samlet udadtil.

Peter Hvid Jensen er radikal kreds-formand i det nordjyske og partiets mand i DR´s bestyrelsen.

R A P P O R T F R A E N VA R M S T O L . . . Fortsat fra side 9

FO

TO

: DR

AG

ØR

LUF

TF

OT

O

11

Af Marianne Jelved

DET ER DYBT BEKLAGELIGT, at Det Radikale Venstre ikke længere er repræ-senteret i Europaparlamentet. Og at Naser Khader ikke længere er radikalt medlem af Folketinget. De tre partistiftere, Samuelsen, Seeberg og Khader har skabt turbulens. Meningsmålinger fl orerer. De fl este partile-dere har talt pænt og har forsigtigt spurgt efter politikken. De må vente, og i øvrigt er det „gammeldags“ at spørge til det. Men selv statsministeren, der gerne vil forhand-le med det nye parti, vil gerne kende lidt mere til politikken og til de politiske krav. Statsministeren ser nærmest glad ud, for nu er der to partier, der gerne ser rege-ringen fortsætte. Men Pia Kjærsgaard er fortørnet. Ny Alliance vil minimere Dansk Folkepartis indfl ydelse. NA er desuden et parti med gode følelser og et spektakulært budskab om en fl ad skat på 40 procent til en pris af godt 50 mia. kr. Økonomisk an-svarlighed efterlyses, mens uligheden vil stige endnu mere, end de store skattefrie værdistigninger for de rigeste boligejere

M A R I A N N E S K L U M M E

Der er dømt valgkamp!

allerede har bidraget med. NA kaldes prag-matisk, når partiet på forhånd har lovet, at boligejerne fortsat kan høste de skattefrie værdistigninger.

Men Det Radikale Venstre forhandler gerne med partierne om en skattereform, der sænker skat på arbejde markant. Vores mål er som bekendt, at 90 procent af bor-gerne maksimalt betaler 42 procent af den sidst tjente krone, mens de 10 procent hø-jeste indkomster betaler maksimalt 60 pro-cent. Ophævelse af skattestoppet er med til at fi nansiere skattereformen, når grønne afgifter og ejendomsværdiskatten følger med lønudviklingen.

DET SER UD TIL, AT Anders Fogh Rasmus-sen og Pia Kjærsgaard kan få fi re år mere – dog sammen med NA. Jeg skal ikke vur-dere, hvad de partier kan blive enige om, for vi ved for lidt om NA. Det vil være godt for samarbejdet i Folketinget, hvis VKO vil sam-arbejde bredt om fx fi nanslovene. Her har DF som bekendt hidtil udelukket alle andre partier. Mens DF fx tillod S og R at være med i forlig om efterløn og folkepension, og R at

TIL EN HØRING 16. MAJ OM BØRN i homoseksuelles familier var eksperternes budskaber klare: Indfør kønsneutrale ægteska-ber, tillad homoseksuelle at adoptere og anerkend forældreskab af ikke-biologiske forældre. Ligestillingsordfører Lone Dybkjær bak-ker op om alle forslagene og hilser diskussionen velkommen: ”Med så mange børn og unge, som vokser op i homoseksuelle familier, er det vigtigt, at vi tager hul på diskussionen. Vi taler her om en større gruppe mennesker, som lever i en hverdag, som staten har valgt at sige, ikke er acceptabel. Dette gør diskussionen tvingende nødvendig”. Danske homoseksuelle har i mange år måtte se på, at lande som Sverige, Spanien og Belgien har tildelt homoseksuelle lige rettigheder til at stifte familie, men nu håber Lone Dybkjær, at vinden snart vil vende: ”I andre lande som Sydafrika og Canada er staten simpelthen blevet sagsøgt ved forfatningsdomstolene for at have diskriminerede lovgivning - og også her er det blevet an-erkendt, at der ikke er nogen gode grunde til at fastholde homo-seksuelle i rollen som andenrangsborgere. Hvorfor gør vi så det i Danmark?”

Stop forskelsbehandlingaf homoseksuelle

26. APRIL IKLÆDTE KULTURORDFØRER Elsebeth Ger-ner Nielsen sig et tørklæde med opfordringen ”Speak Up”, som et indlæg til den rasende tørklædedebat i Folketinget: ”Jeg kæmper for kvinders ret til at sige deres mening. Lige så meget som jeg kæmper imod, at kvinder tvinges til at tage tørklæde på,” siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: ”I Danmark har alle ret til at ytre sig. Med eller uden tørklæde.”

Speak Up – med eller uden tørklæde

K O R T NY T

være med i den kommunale udligningsre-form. Blot for at nævne et par eksempler.

Og så kan man notere sig, at forhenvæ-rende radikale vil lade Anders Fogh Ras-mussen fortsætte som statsminister. Det er den samme statsminister, der med et smalt fl ertal førte Danmark ud i en håbløs og tra-gisk krig i Irak. På et løgnagtigt grundlag. DF´s Søren Espersen har indrømmet, at DF ikke ville have stemt for dansk krigsdelta-gelse, hvis man havde vidst, hvad man ved i dag. Statsministeren splittede det brede sikkerhedspolitiske samarbejde i Danmark. Statsministeren bidrog aktivt til splittelse af EU, hvor han havde haft muligheden for at bidrage til en anden udvikling med en stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitisk position for EU. Men han fulgte betingel-sesløst den amerikanske præsident. Det er mangelfuld dømmekraft. Bush og Blair har måttet betale prisen for en forkert krig på et forkert grundlag. Fogh fortsætter. Med at øge uligheden i Danmark. Med en cen-tralistisk regeringsførelse. Med en legitime-ring af en fremmedfj endsk udlændingepo-litik. Der er dømt valgkamp.

12

Søren Bald har været medlem af Det Radikale Venstre i 47 år – næ-sten halvdelen af partiets levetid. Som formand i snart 6 år boltrer han sig som en fi sk i de partipoli-tiske vande.

Af Bjarke Larsen

HELLERE 60 ÅR OG UNG end 40 år og gammel.

Med det noget provokerende slogan støttede Radikal Ungdom i 2001 Søren Bald som formandskandidat, da han stil-lede op i et kampvalg mod to cirka 40-årige kandidater.

Søren Bald vandt valget, og siden da har den nu 66-årige landsformand bol-tret sig i de partipolitiske vande med noget, der ligner en fuld arbejdsuge. Han udlever således selv den radikale holdning om, at langt færre bør gå på efterløn, og at vi skal have mulighed for at udnytte vore evner og arbejdslyst længere og mere fl eksibelt end de nu-værende, fi rkantede regler tilsiger.

Det er nu også svært at forestille sig Søren Bald bruge sin tid på at beskære roser, læse bøger, spille golf, rejse sydpå og passe børnebørn – for nu at fremma-ne nogle af de mest gængse fordomme om efterlønnere. Dertil er han alt for en-gageret i samfundet og livet omkring sig.

Procedure-rytterEngagementet i det politiske har han altid haft, og andre, der er gamle i gårde i partiet, mindes nu og da, hvordan han tidligere var frygtet som en ”procedure-rytter”, der på hovedbestyrelsesmøder og landsmøder gang på gang bad om ordet ”til forretningsordenen”. Det er en karakteristik, han ikke vil nægte var rig-tig en gang:

”Det var især i 1970erne, da Hilmar Baunsgaard var gruppeformand. Han negligerede det indre partidemokrati og så partiet som en valg-organisation og ikke som en vælger-organisation. Det reagerede jeg på, og til sidst gjorde man mig til dirigent ved en række landsmøder. Så slap man både for en kritiker, og så var man sikker på, at reglerne blev fulgt.”

Udtalelsen er typisk for Søren Bald, og selv om årene har mildnet både hans fremfærd og syn på mange ting, så kan man stadig ikke kalde ham konfl iktsky. Den positive side af den egenskab er, at man altid ved, hvor man har Søren Bald. Han stikker ikke sin mening under stolen eller taler med to tunger alt efter, hvem han snakker med.

Har aldrig fortrudtGrunden til det livslange engagement i Det Radikale Venstre blev lagt en februar aften i 1959, hvor han meldte sig ind i Ra-dikal Ungdom, efter at have deltaget i et politisk møde med bl. a. Thorkild Møller.

”Det, der tiltalte mig, var, at Det Ra-dikale Venstre var et anskuelsesparti og ikke et interesseparti. Partiet har et samfundssyn, som er båret af nogle grundlæggende anskuelser og ikke af hensynet til bestemte samfundsgrup-per. Senere fandt jeg jo så ud af, at det var en sandhed med den modifi kation, at husmænd og skolelærere havde en særlig plads i det radikale hjerte, men det var trods alt noget, der var til at for-holde sig til.”

Året efter, da han var blevet 19, meld-te han sig ud af Folkekirken og ind i Det Radikale Venstre. Det er nu 47 år siden:

”Jeg har aldrig fortrudt min indmel-delse. Aldrig tvivlet på, om det var det rigtige valg, jeg traf. Og mit engage-ment har aldrig ødelagt min nattesøvn”.

Ateist og NATO-tilhængerSøren Bald var på nogle områder ikke en typisk radikal: han var – og er – ateist og NATO-tilhænger. Om det første siger han:

”Jeg har simpelthen svært ved at for-

stå, at der er folk, der kan tro på noget uden for vores fælles virkelighed. Men jeg respekterer selvfølgelig, at andre har det sådan.”

Det var ikke nemt at være NATO-til-hænger i 60erne og 70erne, husker han:

”Det var bestemt ikke almindeligt i radikale kredse den gang, og de, der var det, sagde det ikke højt. Men jeg mente, at det efter 2. verdenskrig var en stor fordel at være med i en militæralliance, der ikke gjorde os sårbare overfor trus-len fra Sovjetunionen.

Den grundlæggende positive hold-ning har dog ikke forhindret Bald i at se nuanceret på konsekvenserne af med-lemskabet og det danske forsvar i det hele taget: således har han på det sene-ste forholdt sig meget kritisk til tankerne om, at de danske F16-jagerfl y, når de snart skal sendes på pension, skal erstat-tes af nye og meget dyre fl y – efter alt at dømme det amerikanske Joint Strike Fighter projekt. Han insisterer på at få problematikken diskuteret grundigt i partiet, inden folketingsgruppen beslut-ter sig, og han mener personligt, at Dan-mark skal sige nej til at købe fl yene.

Særegen konstruktionI de øvrige partier er partiformanden enten formand for eller medlem af folke-tingsgruppen, men hos De Radikale har posten altid været adskilt. Det er tyde-ligt nedfældet i vedtægterne, at lands-formanden ikke må være medlem af Fol-ketinget – ja vedkommende må endog ikke være folketingskandidat.

Der er altså ikke tale om – som nogen tror – at Søren Bald er organisatorisk for-mand, mens Marianne Jelved er politisk leder. Søren Bald er formand – såvel or-ganisatorisk som politisk – for hele par-tiet, mens Marianne Jelved er formand for folketingsgruppen.

Denne dobbeltkonstruktion skal sikre partimedlemmerne en selvstændig røst i forhold til folketingsgruppen, fordi landsformanden så at sige er hævet over hverdagens politiske og taktiske

Formanden har sine

12

13

overvejelser på Christiansborg, og kan repræsentere de mere grundlæggende, langsigtede holdninger.

Det er en konstruktion, Søren Bald er glad for, og som han mener har så man-ge fordele, at han også ville fastholde den, hvis han skulle ”opfi nde partiet” og skrive et sæt helt nye vedtægter.

Vil gerne være chef”Jeg har altid gerne villet være chef,” ly-der en af Søren Balds begrundelser for at stille op som formand. Chef var han også i 19 år som forstander på Krogerup Høj-skole i perioden 1982 til 2001 (”det blev til 7001 døgn – fi re dage mere end Estrup regerede”), og chef var han også i fi re år for Højskoleforeningens bestyrelse.

Om det er lysten eller trangen til at bestemme, som har betydet, at Søren Bald er blevet skilt tre gange, skal være usagt, men lysten til parforholdets lyk-saligheder er ikke blevet svækket med årene: Søren Bald er gift for fj erde gang og har sammen med hustruen slået sig ned i det centrale København – tæt på Christiansborg og Nørreport Station, så han både kan følge det politiske og hurtigt tage toget op til sommerhuset i Nordsjælland. De to virker så afgjort som et godt par, selv om Bald ikke lægger skjul på, at hustruen nu og da synes, at formandsjobbet tager for meget af hans tid. Men det er nødvendigt, hvis man vil være en ordentlig formand, mener han:

Meget ’pølsesnak’”En del af jobbet består i at snakke med en masse mennesker – og ikke altid bare snakke politik og dagsordner. Tværti-

mod er det vigtigt med det, vi på Kro-gerup kaldte ’pølsesnak’ – og det er absolut ment positivt: det er et åbenlyst lederansvar at være opmærksom på, hvordan folk har det, og hvordan de op-lever tingene. At small-talke.”

Men også de mere formelle dele af formandsjobbet tager tid. Så meget, at der næsten er tale om et fuldtidsjob.

”Noget af det kunne jeg godt skære

væk, f.eks. at deltage i et weekendse-minar for folketingskandidater, men så ville jeg ikke føle, at jeg var en lige så god formand. Jeg deltager også i fl ere af folketingsgruppens møder, end mine forgængere har gjort.”

Derimod er der ikke nær så meget ’personfnidder’, som man måske kunne frygte i et job, hvor man er i kontakt med mange aktive, engagerede men-nesker, der har meninger om alt mellem himmel og jord, og hvor der ikke kan undgå også at være personlige spæn-dinger rundt omkring:

”Andelen af brokkere er trods alt la-vere hos De Radikale end andre steder,” lyder dommen fra Bald.

Et fuldtidsjobLønnen svarer dog langt fra til arbejds-indsatsen, og det er et problem, erken-

der Søren Bald, for det betyder, at ikke alle vil have økonomisk mulighed for at lade sig vælge til posten. Han er derfor heller ikke afvisende over for tanken om, at jobbet som landsformand skal hono-reres langt bedre, når han en gang bliver afl øst på posten.

Hvornår det sker, ved han ikke – kun siger han med et smil, at han har lovet ikke at slå den hidtidige rekord på 24 år:

”Jeg prøver at lytte meget til de mel-dinger, jeg får fra mennesker, jeg har tillid til. Hvis disse ’lytteposter’ rundt omkring i landet pludselig begyndte at spørge meget, om jeg har tænkt på, hvem der skal være min efterfølger, så er det tid til eftertanke. Hvis jeg føler, at jeg ikke længere kan leve op til RU´ernes slo-gan fra formandsvalget i 2001, så siger jeg stop.”

lytteposter...

13

FO

TO

: NIN

A L

EM

VIG

H-M

ÜL

LE

R

R A D I K A L D E BAT

14

HAR FOLKETINGSGRUPPEN fuldstændig mi-stet det store overblik. Kan I slet ikke forstå, at I - ved at forsvare Asmaas ret til at promovere sin religion - blåstempler alle andre religioners ret til at kræve de mest bizarre hensyn. Her har I muligheden for at få sat en stopper for alle religiøse forskruetheder på én gang – ved at gå imod Asmaa, ved at gå imod Søren Krarup og hans kristendom, ved at gå imod alle de re-ligiøse mærkværdigheder vi dagligt møder. Så kom dog i gang!

Tage Bonde HansenOdense SØ

DET ER MEGET BETÆNKELIGT, at man opfordrer til økologisk produktion, når det simpelthen ikke kan betale produktionsud-gifterne, langt mindre en fortjeneste.

MF Ole Glahn opstiller i Radikal Politik nr. 5 fordelene ved økologisk produktion. Han glemmer ulemperne: I planteproduktion kan man ikke redde en afgrøde, hvis der kommer angreb af sygdomme og skade-dyr, altså et stort spild af ressourcer i en tabt afgrøde. Hvis der er ubalance i nærings-stofferne i jorden, kan den ikke oprettes, da man kun må benytte organisk gødning. Økologisk produktion kræver meget fysisk arbejde til bl.a. ukrudtsbekæmpelse. Hvor finder man arbejdskraft til det? Megen økologisk produktion er ikke økonomisk bæredygtig. Den foregår kun, så længe

Kom dog i gang

ideologiske personer arbejder underbetal-te, eller folk med stor formue eller anden indkomst driver økologisk produktion for at forbedre det personlige image. I forhold til de krav man stiller til økologisk produk-tion her i landet, er prisen på økologiske varer alt for lav. Og sætter man prisen på økologiske varer op, så producenten kan overleve, vil forbrugerne sandsynligvis ikke betale. I virkeligheden er problemet det samme i konventionelt landbrug. Pro-ducenter bliver konstant presset på prisen, så de må rationalisere ud over alle græn-ser for at overleve. Det giver stor risiko for dårlig dyrevelfærd – for ikke at snakke om menneskenes velfærd.

Hans Pors SimonsenOtterup

De økologiske ulemper

RADIKAL POLITIK ER NORMALT præ-get af omtanke og seriøsitet, og har altid aftvunget en vis respekt blandt vore po-litiske modstandere, selv om de i sagens natur gør meget for at skjule det. Det har derfor været en fornøjelse at være politisk aktiv for Det Radikale Venstre, også fordi vores politiske leder Marianne Jelved har været så klar i sine velbegrundede hold-ninger, selv om det ofte bragte partiet på enebane. Det er en helt anden politisk fremtræden der gør sig gældende, når et radikalt folketingsmedlem i den politiske

debat provokere ved at optræde med et tørklæde, som er et klart islamisk religiøst/ politisk signal.

Som mangeårig radikal skærer det en i hjertet at se sit parti nærme sig det poli-tiske overdrev, hvor ærlighed og seriøsi-tet betragtes som generende klodser om benene, og målet helliger midlerne, et overdrev, hvor Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder hører hjemme.

Kom venligst tilbage på sporet.Johan M. Jensentidl. folketingskandidat, Vejle

Seriøsitet, tak!

DET ER FORFRISKENDE AT LÆSE, at Ny Allian-ce vil arbejde for at få Dansk Folkeparti hægtet af den borgerlige alliance. Lykke til!

Men som medlem af Det Radikale Venstre støtter jeg jo Elsebeth Gerner Nielsen i kam-pen for Lokes såvel som Frejas ret til at bære hovedtørklæde.

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at imamer har præcis den samme ytringsfrihed som alle andre.

Jeg forstår, at Naser Khader bærer rundt på nogle dybt ubehagelige oplevelser fra sin barn-doms land og kan føle sig forpligtet derpå.

Vi andre må besinde os på vort eget grund-lag – i mit tilfælde mit ophavs kamp for et frit Danmark – og agere ud fra dét.PS: Det er forår og Jelved!

Elsebeth NilssonFakse

Radikal frihed

AT VORES PARTI ØNSKER at fremstå som DF´s absolutte modpol, fortjener kun ros. Men hvorfor lukke for dømmekraften og lade Else-beth Gerner Nielsen fremtræde i fuldt slør! Om vi vil eller ej, er det muslimske slør (kort, langt eller dækkende) både et symbol på et (nor-malt) religiøst tilhørsforhold, ganske som det kristne kors, den jødiske kalot, sikhernes tur-ban m.fl., og et symbol på hvinende totalitær undertrykkelse af det kvindelige køn. Iran og Saudi Arabien er blandt de fornemste repræ-sentanter for sidstnævnte islamistiske vanvids-ideologi. Og derfor fremstår Elsebeth Gerner Nielsen ikke bare religiøst tolerant i al alminde-lighed, men så sandelig også tolerant overfor den modbydelige islamisme.

Søren Peter Kongstednæstformand for de radikale i Egedal

I fuldt slør

R A D I K A L D E BAT

R A D I K A L D E BAT R A D I K A L D E BAT Bland dig...Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside.

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debat-redaktionen, Christiansborg, 1240 København K.

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debat-ten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg.

DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemme-side, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene.

15

INDTIL VIDERE ER DET GÅET GODT med at støtte de lidt akademiske udsagn om ultimative mål, som er grund-læggende for den radikale politik. Selvfølgelig er målene ultimative, det må de jo være, for det er dér, hele det ra-dikale idealsamfund ligger, og sådan bør virkeligheden se ud. Den virkelige virkelighed ser blot ikke sådan ud.

Virkeligheden er den, at hvis man vil nærme sig sine po-litiske mål, må det ske i dialog og samarbejde med andre partier, og så kan man ikke kræve ultimativt. Hverken om-kring personer eller politik, og hverken i opgangstider eller nedgangstider.

Blokpolitik er ikke af det gode, og det radikale dilemma er her, at den politiske magt og indflydelse kun nås gen-nem en blok, som kun tænker på det politiske flertal. Med til dilemmaet hører, at der mangler klarere og mere énty-dig tale om, hvad det er vi vil, og hvordan vi vil det.

Bent NordheimVejle

Den virkelige virkelighed

DANNELSEN AF PARTIET Ny Alliance har givet både dette parti og Det Radikale Venstre en del bevågenhed i medierne.

I Thy er situationen den, at Det Radikale Venstre har fået to nye medlemmer, mens vi har måttet sige farvel til eet menigt medlem. De mange medlemmer, som Ny Al-liance har fået, kommer altså ikke fra de radikale i Thy.

Det Radikale Venstre skal fastholde sin klare midter-politik og på den måde bidrage til at skabe et nyt flertal i Folketinget. Vi mener, at midterpolitikken bedst kan fast-holdes med Marianne Jelved som partiets leder. Derfor er vi glade for, at den radikale hovedbestyrelse 12. maj gav sin solide opbakning til Marianne Jelved.

Gustav Sieg Sørensenformand, Det Radikale Venstre i Thy

Solid opbakning– også fra Thy

Tivoli-tårnet

HVORFOR SKAL JEG LÆSE om de største nyheder i mit parti gennem BT? Hvor er de blogs og samtalefaciliteter, der skal sikre, at vi faktisk kommunikerer i det her parti? Hvor skal jeg gå hen og få indsigt i – nej nærmere: hvor skal jeg gå hen og rent faktisk deltage i det her partis arbejde?

Hvis vi ikke snart får lavet en ordentlig partistruktur, hvor der faktisk bliver kommunikeret mellem top og bund, så er vi ikke andet end et gammeldags parti lige-som DF. I min tolkning er DF et gammeldags parti, fordi det er topstyret, men et moderne parti, fordi DF tilbyder folk, der grundlæggende ikke gider deltage, en mulighed for at spille deres dumhed helt ud. Det Radikale Venstre skal tilbyde noget andet. Vi er et parti af kloge menne-sker, veluddannede og med en grundindstilling til verden om, at vi vil deltage og at vi ikke piver over modgang.

Martin LudvigsenÅrhus

Hvad hulensker der?

I RADIKAL DEBAT NR. 5 siger min i øvrigt så udmærkede parti-fælle Klaus Bondam, at man ikke kan tillade sig at være imod nye højhuse i København, med mindre man mener, at de allerede eksisterende højhuse skal jævnes med jorden. Det er dog en løjerlig ting at sige. Jeg ser da gerne en række af de eksisterende højhuse jæv-net med jorden, men jeg ved også, at det ikke kan lade sig gøre. Fordi der er bundet så mange penge i højhusene, at det er håb-løst at rive dem ned. Netop derfor går jeg imod, at man bygger endnu flere højhuse – især hvis de er ødelæggende for deres omgivelser. Det gælder i særdeleshed det planlagte tårn i Tivoli. På de billeder, der er vist for offentligheden, ser huset ganske vist elegant ud, men det er fup og svindel. I modsætning til Råd-hustårnet laves højhuset ikke for at være smukt, men for at give indtægter.

Sven SkovmandStenvad, Djursland

Fattigdom i Danmark ULIGHEDEN ER VOKSET I DANMARK. 197.000 fattige danskere i 2004. 60.000 danske børn, der lever i fattigdom i Danmark. I pe-rioden fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige børn med mellem 12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdoms-grænse. 20.000 flere blev fattige fra 2003 til 2004.

Inden finansministeren går ud og køber hele verden, er der nogen der burde få ham til at rette blikket mod Danmark og stille ham spørgsmålet: Kan vi leve med det?

Der skal sættes ind over for fattigdom, uanset hvor i verden vi møder den. Også i Danmark. Fattigdom udstøder mennesker fra deltagelse i samfundet på samme vilkår, som andre tager for givet. Det er nødvendigt at der bliver sat en nedre social og økonomisk grænse for menneskers livsvilkår, inden opdeling af befolkningen i en A-gruppe og C-gruppe bliver vedvarende og accepteret som en normaltilstand. Det vil udstille den sociale og økonomiske udstødelse af en social underklasse på en måde, hvor danske vælgere vil få svært ved at se sig selv i spejlet.

Carsten Hallqvist JensenStruer

16

Af Andreas SteenbergLandsformand for Radikal Ungdom

RADIKAL UNGDOM STØTTER stadig DRV. Vi mener partiet har den allerbed-ste politik. Der er brug for velfærdsrefor-mer. Vi skal have den off entlige sektor til at lave velfærd og ikke papirer til Anders Fogh og Bertel Haarder. Folkeskolen skal udvikles, og der skal investeres mere i grøn teknologi. Og vi skal have en an-den udlændingepolitik. Politikken har aldrig været et problem, og det er be-mærkelsesværdigt, at intet i denne krise handler om politisk uenighed.

Til angreb!Mange i RU har følt, at de det seneste

år skulle forsvare at være radikal. Og nu er der kommet et nyt parti i protest mod Det Radikale Venstre. Det gør, at vi er kommet helt i defensiven, og meldingen fra vores hovedbestyrelsesmøde er, at der skal ske noget. Strategien og det nye parti står i vejen for vores muligheder for at få politikken ud. Det er for billigt at skyde skylden på medier og Peter Mo-gensen. Nu er det op til os at vise retti-dig omhu og få lavet ændringer, der kan bringe os i off ensiven. Til angreb!

Radikal Ungdom er præget af fru-stration og ærgerlighed over, at vores

rigtige politik og løsninger for Danmark bliver til ligegyldigheder pga. Naser Khaders og mediernes angreb. Men Khaders exit skal bruges til at tænke sig om og komme frem med noget nyt, der kan sætte en politisk radikal dagsorden.

Uenigheden i folketingsgruppen det seneste år er væk. Derfor må vi se det som en mulighed, der kan bruges til at skabe noget nyt og fremadrettet.

Radikal Ungdom er klar!

S T E E N B E R G S K L U M M EK L U M M E

På forslag fra den radikale vælger-forening i Århus går man snart i gang med at afdække alle unød-vendige opgaver og overadmini-stration

DE RADIKALE I ÅRHUS lader det ikke bare blive ved de gode ideer og hen-sigtserklæringer, der ligger i den radikale tillidsreform. De er straks gået til byrådet med krav om handling her og nu – og før bureaukratiet helt har undergravet den basale borgerservice.

Forslaget fra Det Radikale Venstre går ud på, at der inden for både børn/unge- og ældeområdet udarbejdes en over-sigt over opgaver, som kan afvikles eller alternativt reduceres i det yderste led. De to magistrater skal udarbejde et priorite-ringskatalog over opgaver, der kan skæres væk med det klare sigte, at medarbejder-ne i det udførende led på de to områder har mulighed for at øge den tid de har til den direkte kontakt med børn og ældre.

”Vi håber, at en kulegravning af de ad-

ministrative opgaver kan frembringe nye midler og mere tid, der kan forbedre den trængte service. På grund af regeringens økonomiske stand-by politik og kommu-nens dårlige økonomi, er vi tvunget til at tænke kreativt for at få servicen til at hænge sammen,” forklarer Sander Jen-sen, nyvalgt formand for Århus Radikale Vælgerforening.

”Mange af vores medarbejdere efterly-ser mere tid til kerneydelserne. Vi tror, at vi kan få en langt bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, hvis vi tør se på det stigende krav til dokumentation og administration, der kvæler arbejdsglæ-den og tager værdifuld tid. En kulegrav-ning, som den vi foreslår, kan bringe nye midler frem, og ikke mindst mere tid, der kan forberede servicen,” siger Peter Thyssen, radikal rådmand med ansvar for børne- og ungeområdet.

Det radikale forslag er blevet mod-taget positivt af de andre partier – lige bortset fra SF, der mener prioriteringska-taloget blot er mere bureaukrati!

Århus tager fat i bureaukratiet

Der skal tænkes kreativt, så fl ere ressourcer bruges ude i de yderste kommunale led – ikke mindst hos børnene.

17

LANDET RUNDT I STORKREDSELandet Rundt medtager kun arrangementer som har almen interesse i en bredere radi-kal kreds. Vedr. lokale formøder m.v. hen-vises til de lokale blade og hjemmesider.

Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 11. juni kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Lan-det Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com

DE NÆSTE NUMRE :

NR. DEADLINE UDKOMMER 7 11.06 27.06 8 13.08 29.08 9 10.09 26.09

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til:redaktion@radikale.dk

Grundlovsmøder er markeret med rødt!

KØBENHAVN

Kontakt: Rasmus Schulte PallesenHovedstadens Radikale VenstreNy Kongensgade 185tv., 1557 København V tlf. 33 13 03 31, mobil: 23 96 86 31

GRUNDLOVSMØDE:Tirsdag den 5. juni kl. 13.30. Sted: Vartov. Talere: Bl.a. MF Anne Grethe Holmsgaard (SF) og Sofi e Carsten Nielsen, EP kandidat (RV). Tema: EUs 50 års fødselsdag.

KØBENHAVNS OMEGN

Formand: Martin BertelsenGærdesangevej 5, 2630 Taastruptlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99e-mail: drv@tuja.dk

HVIDOVRE: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 10.30. Sted: Ved Rebæk sø i Hvidovre. Vi mødes nede ved søen på vest-siden. Der er indg. fra Rebæk Søpark, Immer-kær eller Kløverprisvej. Taler: Morten Helveg Petersen. Orkestret Djangomania sørger for den musikalske underholdning. Alle medlemmer og venner er velkomne. Tilmelding til brunch: soren@byogbolig.com. LYNGBY-TAARBÆK, GENTOFTE OG GLADSAXE: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 13.00–15.00. Sted: Natur-skolen i Rådvad. Taler: Folketingskandidat Trine Nebel Schou. Medbring din frokost, alle med-lemmer og venner er velkomne.

Se www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

BORNHOLM

Formand: Torsten NielsenHammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30 e-mail:2rst1@mail.dk

NORDSJÆLLAND

Kontakt: Næstformand Torben TallerupEllehaven 54, 2950 Vedbæktlf. 45 66 08 10, tallerup@ofi r.dk

RUDERSDAL: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 11–14. Sted: Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32 i Birkerød, (indg. også v. Birkerød Kirke). Taler: Kredsens MF Margrethe Vestager. Vi spiser medbragt mad i det grønne. Underholdning med orienteringsløb for børn og voksne. I tilfælde af megen regn fl yttes arran-gementet til Galleriet i Mantziusgården, Johan Mantzius vej, Birkerød

EGEDAL: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 15–18 på Christian og Karin Friis Bachs gård, Svinemosevej 7, Søsum.Tag hele familien med til taler, hyggeligt samvær, leg og dyr. For samkørsel: Kontakt Søren Lester på 44 99 63 44 eller email: soren@lester.nu.

FURESØ: DEBATMØDE OM DEN NYEKVALITETSREFORM/TILLIDSREFORMTirsdag den 19. juni. Se annonce næste side.

SJÆLLAND

Storkredsredaktør: Bjarne SommerDen lille Gade 13, 2680 Solrød Strandtlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk

GULDBORGSUND OG LOLLAND: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 12.45. Sted: Sydstenen i Gedser. Taler: MF Simon Emil Ammitzbøll.

VORDINGBORG: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 14.00. Sted: Rødkilde Højskole, Møn. Taler: Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt Udsatte (www.udsatte.dk).

FYN

Kontaktperson: Jesper OlesenAgnetevej 26, 5000 Odense Ctlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk

ODENSE: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 15–18. Sted: Kongens Have, Odense. Forfatter og journalist George Metz taler om ’Grundloven og pressen’. Derudover taler Niels Helveg Petersen og rådmand Erik Simonsen.

MIDDELFART GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 14. Sted: Grimmermose-huset i Middelfart. Talere: Niels Helveg Petersen og Zenia Stampe Mortensen.

FYNS RV: INTERNT MØDE FOR MEDLEMMER OG FOLKETINGSKANDIDATER PÅ FYNOnsdag den 13. juni kl. 19.00. Sted: DRV, Pan-theonsgade 4, 2., Odense C. Martin Lidegaard drøfter den radikale Energiplan 2050, som er vores bud på en fremtidig energistrategi for Danmark.

FAABORG-MIDTFYN RV: HAVEMØDE MED NIELS HELVEG PETERSENLørdag den 16. juni kl. 14. Sted: Jørgen og Lone, Krusemyntevænget 14, 5772 Kværndrup. Debatom aktuelle politiske emner. Jørgen og Lone er værter ved en kop kaff e. Alle er velkomne.

SYDJYLLAND

Kontakt (øst): Per Kleis BønnelyckeMøllegården 21, 6340 Kruså,tlf. 74 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dkKontakt (vest): Thomas BjørndalFrihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86e-mail: bjoerndal@tiscali.dk

VEJLE: DEBATMØDE OM AKTUEL POLITIKOnsdag den 30. maj kl. 19. Sted: Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, Bredsten. Deltagere: Bente Dahl, og Elsebeth Gerner Nielsen.

Se www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds.

ØSTJYLLAND

Kontaktperson: Ejner Hviid JensenSjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk

ÅRHUS: GRUNDLOVSMØDETirsdag den 5. juni kl. 19.30-21.30. Sted: Lyn-fabrikken, Vestergade 49b, 8000 Århus C. Taler: Elisabeth Arnold (MF) og Morten Østergaard (MF). Aftenen har et receptionsagtigt præg,så gå selv i dialog med Elisabeth Arnold og Morten Østergård, folketingskandidater Morten Skovsted, Zenia Stampe, Marianne Saxtoft og byrådsmedlemmerne Peter Thyssen og Rabih Azad-Ahmad, samt bestyrelsen for Århus RV. DRV vil være vært for et glas vin, øl, vand og lidt at spise.

Se www.radikaleaarhus.dk

VESTJYLLAND

Kontakt: Lene Rix FlarupSønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53 e-mail: lenefl arup@adslhome.dk

SKIVE: Se www.skiveradikale.dk

VIBORG: Se www.viborgradikale.dk

NORDJYLLAND

Kontakt: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76e-mail: jharder@stofanet.dk

GRUNDLOVSSTÆVNE PÅ HOHØJTirsdag 5. juni kl. 14. Sted: Hohøj, Hohøjvej, Mari-ager. Taler: Ole Albæk og Elisabeth Arnold (MF)

Se www.radikale.dk/nordjylland > Kalender.

Fortsættes på de følgende sider....

L AN D ET R U N D T

Resolutionsforslag må max. inde-holde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse for et for-slag max. 200 ord. Disse krav er ufravigelige.

Resolutionsforslag sendes til radikale@radikale.dk – sekreta-riatet vil bekræfte modtagelsen hurtigt.

1. Torsdag den 16. august kl. 9.00Sidste frist for indsendelse af resolutions-forslag med min. 7 og max. 20 stillere.

2. Mandag den 20. august Der afholdes møde i det af Hovedbe-styrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutions-forslagene.

3. Onsdag den 22. august efter-middagResolutionsforslag med resolutionsud-valgets indstillinger sendes til Hovedbe-styrelsen og lægges på nettet.

4. Lørdag den 25. august – HB-møde på Nyborg StrandHovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. Hovedbesty-relsen kan som kompetent forsamling vedtage ændringsforslag til såvel de oprindeligt indsendte resolutioner som resolutionsudvalgets indstillinger.

Enkeltmedlemmer i Hovedbestyrel-sen er omfattet af de samme regler som medlemmerne af landsforbundet – dvs. de kan med min. 7 og max. 20 stillere fremsætte ændringsforslag, som derpå indgår på linje med ændringsforslag ind-sendt af medlemmerne (se punkt 6).

Umiddelbart efter hovedbestyrelses-mødet afholdes der møde i resolutions-udvalget.

5. Tirsdag den 28. augustResolutionsforslag med Hovedbestyrel-sens indstillinger udsendes til landsmø-dedeltagerne.

Hvis der i resolutionsudvalget har væ-ret uenighed om en indstilling, eller hvis resolutionsudvalget som helhed er uenig i Hovedbestyrelsens indstilling medsen-des samtlige indstillinger og begrundel-ser.

Det er denne materialesamling, som landsmødedeltagerne skal tage med og bruge under landsmødet, idet ændrings-forslag optrykkes i et særligt bilag.

PROCEDURE FOR RESOLUTIONER

LANDS-MØDETRadikale • Nyborg Strand

15.–16. september 2007

6. Mandag den 3. sept. kl. 9.00Frist for indsendelse af ændringsforslag støt-tet af min. 7 og max. 20 stillere. Desuden frist for opretholdelse af indsendte resoluti-onsforslag, der af Hovedbestyrelsen er ind-stillet til godkendelse i revideret form.

7. Mandag den 3. septemberResolutionsudvalgsmøde, hvor der udar-bejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag.

8. Tirsdag den 4. septemberÆndringsforslagene med resolutionsud-valgets indstillinger lægges på nettet. Ef-ter denne dato kan der ikke lægges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Æn-dringsforslagene udsendes ikke til lands-mødedeltagerne.

9. Lørdag den 15. sept. kl. 10.00Ændringsforslagene med resolutionsud-valgets indstillinger ligger omdelt i lands-mødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten.

10. Lørdag den 15. septemberIndtil kl. 12.30 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget fremsættes resolutions-forslag om et helt aktuelt og vigtigt emne.

Indtil kl. 15.00 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget stilles ændrings-forslag til sådanne aktualitetsresolutioner.

11. Lørdag den 15. sept. eftermid.Landsmødet vælger et redaktionsudvalg. Udvalget behandler eventuelle forslag til resolutioner begrundet i vigtighed og ak-tualitet og eventuelt stillede ændringsfor-slag hertil. Enkelte resolutioner – herunder aktuelle – kan vedtages på landsmødets første dag.

12. Søndag den 16. sept. morgenEventuelle ændringsforslag til alle typer af resolutioner med redaktionsudvalgets ind-stillinger ligger omdelt til deltagerne ved mødets begyndelse.

FULDMAGTStillere af resolutionsforslag, der ikke selv del-tager i landsmødet, kan give fuldmagt til en landsmødedelegeret til at trække hhv. opret-holde et resolutionsforslag på landsmødet.

(NB: Hovedbestyrelsen har den 12. maj 2007 besluttet, at hvert af de sektorpolitiske udvalg – hvis de kun fremsætter ét forslag – kan an-vende op til 250 ord i resolutionsteksten.)

DEBATAFTEN OM DEN NYE TILLIDSREFORMFuresø Radikale Venstre er initiativger til enspændende debataften om den nye kvalitets-reform/tillidsreform.

Det foregår den 19. juni kl. 19.00–21.30 på Ellegården,Stavnsholtvej 168 i Farum

I DEBATTEN DELTAGER:• MARGRETHE VESTAGER , MF (RV)• SOPHIE LØHDE , medlem af Regionsråd Hovedstaden og byrådsmedlem i Rudersdal og folketingskandidat i Egedalkredsen (V) • NICK HÆKKERUP, borgmester i Hillerød og folketingskandidat i Egedal-kredsen (S) • CHRISTIAN FRIIS BACH , folketingskandidat i Egedalkredsen (RV) – ordstyrer.

Vi opfordrer alle medlemmer til at møde frem.

R EG I O N E R

REGION MIDTJYLLAND: ÅRSMØDER Lørdag den 2. juni kl. 10 i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg. Kl. 10: Møder i delegeretforsamlin-gerne i de 2 storkredse. Kl. 12: Frokost for alle. Kl. 13: Møde i Region Midts delegeretforsamling. Kl. 16: Marianne Jelved taler om radikal politik. Kl. 18.30: Fælles sejltur med ”Mågen” fra Silkeborg Havn, middag mm. Til møderne har alle medlemmer af kommune-foreningerne adgang, men kun de delegerede har stemmeret. Af hensyn til bestilling af mad i Medborgerhuset og på båden er det nødvendigt med tilmelding til mødet. Deltagelse i arrangementet er gratis.Tilmeldning på følgende adresser: Erika Lorent-sen, erikal@ofir.dk, tlf. 97 12 16 90, Ejner Hviid Jensen, ejh@mail.stofanet.dk, tlf. 86 12 56 18, Olav Povlsgaard, olav.p@privat.dk, tlf. 86 94 41 70

REGION SYDDANMARK:STIFTENDE REGIONSFORSAMLINGTirsdag den 12. juni kl. 19. Sted: Regionsråds-salen, Damhaven 12, Vejle. Alle radikale medlem-mer i regionen er velkomne. Delegerede valgt i kommuneforeningerne har stemmeret. Efter regionsforsamlingen vil Jens Elkjær fra sundhedssekretariatet orientere om planlægnin-gen af akutområdet, præhospitalsindsatsen mm.Yderl. oplysn. kan fås hos Thorkild Maarbjerg,tlf. 66 13 84 87 eller Dorit Myltoft, tlf. 65 30 10 88

REGION SJÆLLAND: DELEGERETMØDESøndag den 10. juni kl. 13.00. Sted: Hotel Vinhu-set, Sankt Peders Kirkeplads 4 i Næstved. Dags-orden i henhold til vedtægterne. På mødet skal bl.a. vælges EU-kanditat, medlemmer til Hoved-bestyrelsen samt medlemmer til partiets sektor-politiske udvalg. Martin Lidegaard indleder den politiske debat. Alle medlemmer har møde- og taleret, men kun de delegerede har stemmeret.

MØ DE FOR NYE DELTAG ERE

Der vil i år forsøgsvis blive afholdt et møde for nye landsmødedeltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

TILMELDING TIL L ANDSMØ DE T

Tilmelding til landsmødet påbegyndes i løbet af juni må-ned. I næste nummer af Radikal Politik vil alle praktiske oplysninger og tilmeldingsproceduren blive beskrevet.

Denne vil adskille sig fra tidligere, idet al tilmelding som noget nyt kommer til at foregå direkte til Hotel Nyborg Strand.

Nyt er også, at betaling for deltagelsen opkræves forud for landsmødet, så deltagerne undgår de ofte lange og lidt kaotiske køer ved indcheckningen.

LØRDAG D. 15. SEPTEMBERKl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD 02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Formand for stemmetællerudvalget 03 Vedtagelse af landsmødeprocedureKl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALDKl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand MARIANNE JELVEDKl. 11.10 06 Politisk forhandling om beretningerneKl. 12.30 FrokostKl. 13.45 07 Fremlæggelse af resolutionsforslagKl. 14.00 08 Politisk forhandling om beretningerne og resolu- tionsforslageneKl. 15.30 09 Afslutning på forhandlingerneKl. 15.50 10 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af redaktionsudvalg til behandling af resolutions- forslagKl. 16.00 11 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag og debat om disseKl. 16.30 12 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.

SØNDAG D. 16. SEPTEMBERKl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfor- trædere, d. RevisionsselskabKl. 09.20 14 Organisationsberetning ved sekretariatsleder JESPER GRONENBERGKl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand ANDREAS STEENBERGKl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra pkt. 14 og 15Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2006Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2008 og vejledende kontingent for 2009Kl. 10.10 19 Debat og afstemning om vedtægtsændringsfor- slageneKl. 10.20 20 „Sidste nyt“ Kl. 10.40 21 Debat om resolutionsforslageneKl. 12.15 FrokostKl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslageneKl. 15.00 Landsmødet afsluttes

MERE DIALOGHOVEDBESTYRELSEN EFTERLYSER bedre kommunikation og mere dialog. Det har folketingsgruppen omgående reageret på ved at etablere et nyt debatforum på: www.radikale.dk/net – ”Radikale muligheder i en ny tid”.

Her kan medlemmer taste sig ind på netværket og hver dag komme i dialog med en MF’er. De skiftes til at have dialog-vagten, hvor de kommenterer idéer og synspunkter fra med-lemmerne – eller selv kommer med nye indspark i debatten. 11. juni er sat som udløbsdato på denne specielle platform, men ideerne herfra – og fra andre radikale fora – kommer til at indgå i folketingsgruppens overvejelser om vejen frem mod et kommende folketingsvalg.

UDVALGENE RUNDT

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at delta-ge i de sektorpolitiske udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgs-møderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.

MØDE I UDENRIGSPOLITISK UDVALGLørdag den 2. juni på Hotel Nyborg StrandVi vil bl.a. drøfte relationerne til Folketingsgruppen og Europaparla-mentet efter Nasers og Anders’ exit. Desuden vil vi snakke om resolu-tioner til landsmødet og aktiviteter i efteråret, fx Mellemøstenkonfe-rence og ELDR-kongressen i Berlin i oktober.KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02, e-mail: parkvej@post8.tele.dk

MØDE I EU-ARBEJDSGRUPPEN (EUX)Lørdag den 23. juni i ÅrhusBl.a. på dagsordenen: Det igangværende arbejde med EU-valgpro-gram og EU visioner 2020; den aktuelle situation efter den radikale MEP’ers exit; medlemsundersøgelse vedr. EU-spørgsmål. Alle interes-serede er velkomne.KONTAKT: Tilmelding til Stefan Seidler: mail@stefan-seidler.dk

FAXEKREDSEN SØGERFOLKETINGSKANDIDATHar du mod på at skabe radikal profilering i Stevnsog Faxe kommuner, er chancen der nu.

DU VIL INDEN PRÆSENTATION for opstillingsmødet skulle gennem et interview hos bestyrelsen. Selvom chancerne for at opnå valg til folketinget er små, skal du alligevel kunne overbe-vise os om at vi i givet fald vil være godt repræsenteret af dig.

Vi lægger ligeledes vægt på, at du vil arbejde på at skabe radikal profilering i Faxe og Stevns kommuner i samarbejde med de lokale græsrødder. Du behøver ikke nødvendigvis at bo i lokalområdet eller have dine rødder her – men så skal du være indstillet på at bruge tid på at sætte dig ind i de lokale forhold.

HENVENDELSE: Tyge Birk, 56 52 90 62, jenle@post11.tele.dk.

Mas

kine

l mag

asin

pos

tID

421

58

Afs

. Pos

tbok

s 77

7770

00 F

rede

ricia

Radikal optimisme – trods alt

igen og igen. Det er hævet over enhver tvivl, at kommunikationen i begyndelsen af april sidste år ikke var hensigtsmæssig, fordi ”Den anden Vej” ikke var et gen-nemarbejdet projekt. Men er der nogen overhovedet, der har forholdt sig til, hvad meningsmålingerne siger?

Ja, pressen taler om en radikal tilbage-gang og fiasko. Men hvad er fakta? Vi har konsekvent ligget omkring 8 % det sidste 3/4 år. Vi lå på samme niveau gennem meget lang tid inden sidste valg. Skulle de ca. 8 % også blive valgresultatet, ville det være det næstbedste radikale resultat siden 1977. Det bedste var ved sidste valg! Jeg synes, man glemmer alle de magre år i 1980’erne og 1990’erne. Er hukommelsen virkelig så kort? Vi havde godt nok mere indflydelse dengang, men det er jo altså ikke De Radikale, der har sammensat Fol-ketinget sådan, at vores stemmer ikke kan bruges til at skabe et flertal i dag.

NÅR DEN FØRSTE EUFORI omkring Ny Al-liance har lagt sig, genoptager medierne vel deres kritiske rolle, og hulheden af deres påståede politik bliver gennemskuet. Der-ved bliver gevinsten af radikale stemmer for Ny Alliance forhåbentlig begrænset. Al-

Når den første eufori omkring Ny Alliance har lagt sig, genoptager medierne vel deres kritiske rolle, og hulheden af deres påståede politik bliver gennemskuet.

Af Per Svejstrup

DER HAR VÆRET MEGEN KRITIK af ”Den anden vej for Danmark”. Jeg håber ikke, kritikken går på det politiske indhold. Hvem er det, der seriøst mener, at indholdet af de fem punkter ikke udtrykker helt og aldeles radikalt hjerteblod? Hvis ikke man kan stå inde for disse fem punkter, mener jeg, at man endog meget seriøst skal overveje, om man er medlem af det rette parti. De ud-trykker hver for sig og samlet social ansvar-lighed, udsyn og frihed.

Hvis kritikken hentyder til, at alle fem krav er ultimative, er man altså ikke op-mærksom på, at de ikke længere er ulti-mative. De er kardinalpunkter, som enhver forhandling med andre partier om et regeringsgrundlag skal forholde sig til. Vi peger på Marianne som statsministerkan-didat - i praksis forhandlingsleder. Der er ikke meget ultimativt over dét.

Kommunikationen er slået fejl, siges der

ligevel kan det jo være, at næste valg kun giver de radikale 7 mandater som 1980’erne med sloganet: ”Det er forår og Niels Hel-veg”, men lige så megen indflydelse som dengang. Er det så en succes eller fiasko?

Med andre ord: Vi skal fastholde optimis-men og ikke forfalde til mismod og mang-lende tro på egne visioner. Jeg kan ikke komme på ret mange bedre bud på politi-ske områder, der er radikalt hjerteblod (ud over miljøpolitik) end de, der indgår i ”Den anden vej for Danmark”, og intet har indtil videre tydet på, at vejen er blind!

Per Svejstrup er lektor i national-økonomi på Syddansk Universitet og radikal folketingskandidat i Sundbyøsterkredsen

Der er en anden vej