SLAGELSE

”OPUS er nede! Hvad skal vi gøre?”Med panikken lysende ud af øjnene kommer den ledende overlæge fa-rende ind i konferencelokalet på Slagelse Sygehus’s Endokrinologisk Afdeling, hvor vi denne torsdag for-middag sidder og taler med lægese-kretærerne Therese, Maria, Dorthe og Mie om jobbet og faget. Og med ét får vi klart og tydeligt demonstre-ret, hvor uundværlige lægesekre-

tærerne er. Ikke mindst her på medi-cinsk afdeling, hvor en stadig større del af de 30 lægesekretærer har hver deres lille specialistfunktion med eget ansvar, foruden at de skal vare-tage de generelle arbejdsopgaver. Udviklingen i denne retning har især taget fart, efter at Therese Kro-nevald i 2008 kom til som ledende lægesekretær. ”Min mission var fra starten at få

alle sekretærerne helt frem i skoene og at få sat spot på deres mange forskellige og livsnødvendige arbejdsopgaver. For den udvikling, der tegner sig i horisonten gør, at det er rigtig vigtigt, at både de andre faggrupper og de øverste ledere får øjnene op for, hvad vi kan, og hvad vi egentlig går og laver. Så det er helt bevidst, at vi forsøger at gøre os fuldstændig uundværlige på flere og flere områder. Det er den eneste måde, vi kan sikre vores eget fags overlevelse på længere sigt,” siger hun.

Stort medansvarI dag kan hun glæde sig over, at indsatsen allerede har båret frugt. Lægesekretærerne på medicinsk afdeling har vist, at de vil og kan. ”Vi føler alle et stort medan-

svar for at få hele afdelingen til at fungere så godt som muligt. Og det er tydeligt, at det har givet mere respekt fra de andre faggrupper,” siger Dorthe Westergaard, souschef og IT-ansvarlig. Og Mie Jakobsen, der er DRG-ansvarlig, tilføjer, at samarbejdet også er blevet meget bedre, samtidig med at patienterne har fået bedre service: ”Nu har vi det sådan, at vi selv tager fat, hvis vi ser et behov hos en patient, som vi kan klare. Vi siger ikke: ’Jeg skal lige finde en sygeple-jerske til dig’.”

Kampånden i topDet er især to beslutninger fra poli-tisk hold, der har sat fart i processen på afdelingen. Dels et økonomisk sparekrav, dels et ønske om mere kvalitet i patientforløbene. ... >

Et job med meningLægesekretær-avisen

Intet fungerer uden os :

En ny undersøgelse viser, at lægesekretærer gene-relt er glade og tilfredse på jobbet. De har en god social kapital. Men ledel-sen kan blive bedre.

Lisbeth Larsen fra Sla-gelse blev færdig med en sundhedskommunom for et år siden og vil helst være i gang med at studere hele tiden.

På Psykiatrisk afdeling i Odense har de fået kamp-gejsten tilbage efter en målrettet indsats for at få lægesekretærerne til at træde mere i karakter.

I Tønder forsøger de med stort held at komme udviklingen i møde ved at se på nye roller og opgaver til lægesekre-tærerne.

SIDE 3 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 11

På medicinsk afdeling i Slagelse bruger lægesekre-tærerne alle deres kompetencer. Og det giver bonus i form af en stadig længere række af opgaver, de skal løse. Desuden er den faglige stolthed kommet helt i top.

Fv. Maria Johansen, Therese Kronevald,Dorthe Westergaard og Mie Jakobsen.

UDGIVER:

DL-Patient | Administration | Kommunikation HK/KommunalWeidekampsgade 80900 København C

REDAKTION:

Niels Jakobsen, HK/KommunalBerit Andersen Kommunikation

DESIGN OG LAYOUT:

Stine Lindborg Design

FOTO:

Torben Nielsen m.fl.

TRYK:

Scanprint A/S

OPLAG:

10.000

Skal man dømme efter resultatet af en ny undersøgelse, melder der sig hjemme hos lægesekretærerne ingen trang til at vende sig om på den anden side og sove videre, når vækkeuret ringer om morgenen. I stedet ser det ud til, at de glæder sig til at komme på arbejde. I hvert fald er en af hovedkon-klusionerne i undersøgelsen, der er foretaget for HK/Kommunal, at der er stor tilfredshed med arbejdspladsen blandt lægesekretærer. Især fordi de føler sig værdsat af kollegerne, fordi

de har interessante arbejdsopgaver, og fordi ledelsen har tillid til dem. Den overordnede konklusion lyder, at der er en høj grad af social kapital blandt lægesekretærerne. Det vil sige, at lægesekretærerne er i stand til at løse arbejdspladsens kerneopgaver i et godt samarbejde med deres kolleger, og at de nyder tillid og retfærdighed. Resultatet vækker glæde i HK/Kom-munal, hvor næstformand Mads Samsing siger: ”Vi ved, at lægesekretærerne gene-relt er pressede og har alt for meget at lave. Derfor er det så meget desto mere positivt at se, at der alligevel er en høj grad af social kapital, og at langt hovedparten af dem er glade og tilfredse på jobbet.”

Ledelsen har stor betydningBlandt de ti procent af lægesekretæ-rerne, der har svaret, at de er utilfred-se, skydes skylden først og fremmest på ledelsen af afdelingerne. Hertil siger Mads Samsing: ”Af undersøgelsen fremgår, at ledelsen har stor betydning for arbejdsmiljøet i bred sammenhæng.

Så når mange oplever ledelsen som et problem, må vi konstatere, at der grundlæggende trænger til at blive gjort noget. Og her vil jeg pege på den kontrol og mistillidskultur, der efter-hånden hersker i hele den offentlige sektor. Her er virkelig noget at komme efter.” Næstformanden mener desuden, at det er vigtigt at sikre, at ledelsen er klædt godt på til at varetage sin op-gave gennem uddannelse. Og hermed menes både ledelsen generelt og de ledende lægesekretærer. Når det er sagt, peger han også på behovet for, at lægesekretærerne selv træder i karakter. ”De skal både byde sig til med arbejde og sige fra, når de pålægges urimelige opgaver. Derfor handler me-get også om, at den faglige profil skal skærpes. Og det skal lægesekretæ-rerne slet ikke være bange for. De er jo enormt dygtige,” siger han og tilføjer, at ”det, vi skal være mere bekymrede for, er, hvis lægesekretærerne ikke bliver tydeligere på de her ting. For så risikerer de, at andre kommer og tager opgaverne.”

En ny undersøgelse fra Epinion viser, at lægesekretærer i det store hele er glade og tilfredse på jobbet. Det glæder næstformand i HK/Kommunal, Mads Samsing, der dog også finder argumenter i undersøgelsen for, at der bør gøres noget ved ledelseskulturen i det offentlige.

Hvor tilfreds eller utilfreds er du med dit nuværende arbejde?

Tilfreds 89%

Utilfreds 7%Hverken/eller 6%

DEN AVIS DU SIDDER MED i hånden er til dig, der er lægesekretær, til jer, der har lægesekretærer ansat og ikke mindst til jer, der afstikker rammerne for lægesekretærernes arbejde på sygehusene.

AVISEN UDSPRINGER AF DL’S PROJEKT om fag, vilkår og organisering for lægesekretærerne. Og meningen med den er at bringe dig gode historier om lægesekretærens arbejde, opgaver, kompetencer og udvikling samt om, hvordan lægesekretærernes verden opleves indefra og udefra. SUNDHEDSVÆSENET ER INDE I EN RIVENDE UDVIKLING på grund af nye behandlingsmetoder, nye teknologier, omstruktureringer, færre ressourcer til flere patienter, økonomisk og politisk pres – og ikke mindst på grund af patienternes ønsker til sundhedsvæsenet. Det stiller store krav til os, der arbejder på sygehusene. Overskuddet og energien er afgørende for, at vi sam-men kan finde de bedste og mest effektive løsninger til gavn for patienterne. Derfor er det vigtigt alle steder at have en høj grad af social kapital. Og hvordan det står til med den blandt lægesekretærerne på sygehusene, har vi undersøgt i starten af 2012. Resultatet kan du se her i avisen.

I MIN VERDEN HANDLER DET OM at se på hele patientforløbet og på, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke kompetencer der skal i spil, for at patienterne oplever tilfredshed, god kvalitet og sikkerhed. Det betyder, at der skal arbejdes meget tværfagligt, hvorfor alle faggrupper er lige vigtige og spiller en stor rolle i opgaveløsningen. Det betyder også, at sygehusene skal skabe en kultur, hvor ledelser og medarbejdere samar-bejder om at tænke mere på tværs og om at benytte de rette kompetencer til opgaverne. MIDLERNE HERTIL FINDES i et godt arbejdsmiljø, god ledelse, medarbejder-inddragelse, faglighed og samarbejde på tværs af faggrupper – eller med andre ord i så meget social kapital som muligt. Disse faktorer er med til at påvirke lægesekretærens arbejde og arbejdsdag og er i sidste ende med til at skabe de bedste patientforløb og den største arbejdsglæde.

HVORDAN ALT DETTE HVER DAG GÅR OP i en højere enhed ude på hver eneste afdeling på hvert eneste sygehus i landet kan blive til mas-ser af gode historier fra det virkelige liv. Her får du blot et lille uddrag. Go’ læsning!

Soile Friis, formand for DL

LEDER

Lægesekretærer har høj social kapital

> ... Intet fungerer uden os

Derfor!

Sparekravet udløste for et par år siden en fyringsrunde, der gik ud over læ-gesekretærerne, og efterfølgende blev der indført talegenkendelse, TGK.Det sidste fik for alvor kampånden op i lægesekretærerne. Nu skulle de vise, hvad de kunne. ”Det var i høj grad med til at skærpe vores bevidsthed om egne funktioner,” fortæller Maria Johansen, elevansvarlig og tillidsrepræsentant på afdelingen. ”Derfor er vi blevet rigtig gode til at byde ind på opgaver og tænker meget over, hvordan vi kan være nyttige i forhold til at hjælpe lægerne og sygeplejerskerne. Og vi er også blevet bedre til at tænke kreativt

over, hvordan vi kan bidrage til at tilfredsstille patienternes ønsker og nå regionens mål om bedre service.” For at nå målene, peger Maria Jo-hansen på, at det samtidig er nødven-digt at ruste eleverne til fremtiden. ”Det er meget vigtigt, at lægesekre-tær-uddannelsen bliver ændret, så ele-verne teoretisk bliver bedre rustet og kvalificeret til nutidens dagligdag på sygehusene. Det er ærgerligt og spild af tid og ressourcer, at eleverne stadig bruger mange timer på diagnoselatin, når DRG, IT, patientsikkerhed, kvali-tet og service burde fylde langt mere af undervisningen.”

I april sidste år indfører Region Sjæl-

land talegenkendelse, TGK, og digital

diktering, DD. Samtidig søsættes

projekt Fremtidige Lægesekretær-

opgaver med det mål at øge kvalite-

ten i patientforløbene, effektivisere

arbejdsgangene, øge produktiviteten

og indtjeningen og begrænse udgif-

terne. Afdelingsledelsen og læge-

sekretærerne brainstormer og kom-

mer op med en plan, der rummer

fem nye opgaver:

> DRG-indtjening

> D4/TAK redaktører

> Visitation

> Patientsekretær

> Ambulant service

Så holder den ledende lægesekretær

MUS-samtaler med samtlige læge-

sekretærer for at få lagt kompetence-

planer for hver enkelt. Sideløbende

kører et LEAN-projekt, der bl.a. skal

beskrive den nye sekretærfunktion

som koordinerende på sengeafde-

lingerne. Opgaven består i at have

overblik over den enkelte patients

forløb og dagligt koordinere under-

søgelser og svar i samarbejde med

læger og sygeplejersker. Målet er

bedre patientforløb.

En temadag for lægesekretæ-

rerne i september sætter fokus på

den ambulante service, der handler

om bedre kommunikation og service

til patienterne, både telefonisk og

ved skranken – og i det hele taget ift.

effektivisering af arbejdsgange og

kompetenceudvikling blandt læge-

sekretærerne.

Sådan gør de i Slagelse

Social kapital er den egenskab, der

sætter de ansatte i stand til i fælles-

skab at løse kerneopgaven. Hertil er

det nødvendigt, at medarbejderne

evner at samarbejde, og at dette

samarbejde er baseret på et højt

niveau af tillid og retfærdighed.

Erfaringerne viser, at arbejdspladser

med en høj social kapital både har

høj trivsel og høj produktivitet. Det

vil sige, at effektiviteten stiger, når

medarbejderne trives.

Social kapital

NY UNDERSØGELSE

CHEFGRUPPEN

2 3Lægesekretær-avisen

Ved ikke Andet Tydelige og klart definerede arbejdsmål

God ledelse Attraktiv arbejdsplads

Tæt sam-arbejde mellem de forskellige faggrupper

Føler mig værdsat af mine kollegerfra andre faggrupper

Tæt sam-arbejde med ledelsen

Føler mig værdsat af mine kolleger

Føler mig værdsat af ledelsen

Interessante arbejds-opgaver

Ledelsen har tillid til, at jeg udfører mit arbejde på en god måde

88%83%76%

69%69%64%55%

42%41%

24%

5%1%

Hvilke årsager ligger til grund for din tilfredshed?

Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal

På gangene venter patienterne med tydelig ængstelse i blikkene. Nogle ligger stadig på bårer, mens enkelte sidder mere selvhjulpne på stole rundt omkring. Læger, sygeplejersker og andre i uniformer render rundt mel-lem dem og prøver at bevare smilet, selv om det står klart for enhver, at her er mere end almindelig travlt. – Og vi er ikke i tvivl om, at vi befinder os på en Akutafdeling med skadestue og det hele. ”Tit er det lidt som at være på Kø-benhavns Hovedbanegård. Men det er jo også det, vi synes, er sjovt,” som en lægesekretær siger. Hun er en af 38 i alt, som arbejder på Akutafdelingen på Hillerød Hospi-tal i Nordsjælland. Og når tallet er så højt, skyldes det ikke blot, at det er et stort hospital, og at der her på afdelin-gen arbejdes i døgndrift, men også, at sekretærerne løser en række opgaver, som dels er nye, og dels er nogle, som de ikke tidligere har haft. Det sidste gælder fx modtagelsen, hvor sekretærerne nu spiller en central rolle – døgnet rundt. Og hvad nye opgaver angår, handler det især om den centrale visitation, som område-hospitalerne i Region Hovedstaden

har haft siden 2011, men Hillerød har haft siden 2005. Hertil kommer, at sekretærerne er begyndt at sidde i skadestuen, hvor de skriver direkte, bestiller blodprøver, portører og afslutter patienterne med det samme. Desuden går sekretærerne med på traumestuen og skriver direkte dér. Lægesekretærernes arbejdsområde på Akut i Hillerød er med andre ord vokset kraftigt de seneste år. Her på stedet giver det derfor god mening at tale om sekretærerne som blæksprut-ter. Store og små opgaver kommer løbende til. Og alt sammen skyldes det ikke mindst, at afdelingens ledende lægesekretær, Vibeke Albretsen, altid er lynhurtig til på ledermøderne at byde ind med sekretærernes arbejds-kraft. Fx når de ledende læger og sygeplejersker klager deres nød over opgaver, som de har svært ved at nå, eller når der kommer helt nyt funktio-ner til, såsom visitationen. ”Min holdning er, at det er vigtigt for os selv at være obs på alle mulig-heder. Vi kan jo en masse og ved også en god del om anatomi og diagnoser m.m. Og når den elektroniske patient-journal en dag er fuldt udbygget, er det afgørende, at de andre faggrup-

Lægesekretærerne på Akutafdelingen i Hillerød er langt fremme i skoene i forhold til at påtage sig nye opgaver. Og resultatet viser sig tydeligt i form af en større arbejdsglæde og et langt bedre samarbejde end hidtil med de øvrige faggrupper.

HILLERØD LEDENDE LÆGESEKRETÆR CHARLOTTE SYLVESTER

Blæksprutterfor fuld skrue

per ved, at vi kan så meget andet,” siger Vibeke Albretsen, og tilføjer, at ”lægesekretærerne skal være i stand til at aflaste de andre faggrupper. Ikke mindst på Akutafdelingerne, hvor vi presses af politikerne for at afkorte ventetider o.l.”

Meget sjovereDen holdning bakker de 38 sekretærer helt op om. For de nye opgaver har ikke blot sikret dem en masse arbejde, men også gjort det langt sjovere at gå på arbejde. ”Hver gang vi får nye opgaver, får vi nye muligheder. Og det er jo rigtig sjovt, selvom det betyder, at vi hele tiden skal sætte os ind i noget nyt. Man skal kunne lide at lære. Men kan man det, er her bare alle tiders,” siger Dorthe, der især synes, at den centrale visitation har gjort jobbet endnu mere afvekslende og dermed endnu mere interessant. Blandt andet i kraft af den hyppige kontakt til de praktiserende læger. Hendes kolleger bifalder og synes også kun, at det er herligt, at arbejds-pladsen i højere grad end før er blevet ’et bimle-bamle sted’, hvor telefo-nerne kimer konstant.

”Her er virkelig action på. Det er fuld skrue hele tiden,” siger en, mens en anden tilføjer: ”Ingen dage er ens her. For når vi har jobrotation og arbejder på forskellige tider af døgnet, ved vi aldrig, hvordan vores dag bliver. Desuden bliver meget hele tiden lavet om. Så vi skal være omstillingsparate. Men alt dette er jo også grunden til, at vi er her frem for på en almindelig sengeafdeling.” ”Selvfølgelig kan det være svært at følge med til alt det nye, der sker. Men afdelingen sørger for, at vi får den viden, vi skal bruge. Og desuden lærer vi enormt meget af hinanden og er gode til løbende at sparre,” siger en tredje.

TeamworkI det seneste år har også modtagelsen fyldt en stor del af lægesekretærernes arbejde. Her tager de imod patien-terne og putter dem ind i it-systemet, så de er registreret med det samme. Og det er ikke mindst denne nye funktion, der ifølge Vibeke Albretsen og hendes kolleger har forbedret sam-arbejdet på afdelingen. ”I dag føler vi os som en del af sygeplejerske/læge-teamet. Og måske

Faglig udvikling og uddannelse er nøgleord for ledende lægesekretær Charlotte Sylvester, når det handler om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Og det gælder både i forhold til medarbejderne og hende selv.

Da ledende lægesekretær Charlotte Sylvester mødte på arbejde forleden, stod der tre kvinder uden for hendes dør og ventede. Det var lægesekretæ-rer, der ville høre, om hun havde nogle ledige job på sin afdeling. ”Det har jeg godt nok aldrig oplevet før. Men det er jo fantastisk dejligt, at folk nu lige frem kommer og spørger om job her, når man ved, at medicinsk afdeling tidligere var et sted, hvor in-gen ville arbejde,” siger hun, der også er tillidsrepræsentant for de ledende lægesekretærer på Hillerød Hospital. Men rygtet om den forvandlede afdeling – Medicinsk afdeling H – er ude. Og det glæder Charlotte Sylve-ster, fordi noget dermed tyder på, at hendes mission om at gøre afdelingen til en attraktiv arbejdsplads for læge-sekretærer er lykkedes. Og det endda samtidig med, at hun har skullet gen-nemføre store besparelser. ”Det har været en kæmpeudfor-dring at få vendt det kedelige indtryk af afdelingen som et sted uden res-sourcer og for mange patienter. Men min holdning er: Don’t work harder, work smarter! Så da jeg kom for fire år siden, gik vi i gang med en grundig sanering af arbejdsgange og fik på den måde optimeret mange indsatser,” fortæller hun.

Flere hjemmearbejdspladserEt andet initiativ er, at afdelingen har fået skabt tre hjemmearbejdspladser, hvor medarbejdere på skift sidder hjemme en dag om ugen og skriver journaler. Og så sidder sekretærerne

ikke længere samlet, men i nærheden af den afdeling, de skriver for. Begge dele har vist sig at være særdeles ef-fektive. Og især det sidste har desuden styrket det tværfaglige samarbejde. Endnu en vej til at gøre afdelingen til den attraktive arbejdsplads, den er i dag, er det fokus, som der er sat på uddannelse. På afdelingen har den ledende lægesekretær fået indført en praksis med at få afdelingens læger til på skift at komme og undervise på sekretærmøderne. I det hele taget er uddannelse Char-lotte Sylvesters kæphest. Ikke blot for at blive klogere og følge med udviklin-gen, men også for at opnå den faglige stolthed, som er så vigtig. Derfor er hun meget opmærksom på, at alle medarbejderne kommer på kurser – selvom hun erkender, at hun af og til er nødt til at skubbe lidt til dem. Også i forhold til sig selv er hun meget obs på uddannelse. I forvejen har hun en diplomuddannelse og er nu i gang med en master – dog pt. på pause. ”Jeg tager alt det uddannelse og alle de kurser, jeg kan opdrive. For jeg mener, at det er vigtigt at gøre sig dygtigere og holde sig ajour, hvis man vil være en god leder og have respekt fra sine medarbejdere. Noget andet er, at jo bedre held jeg har med at få mine medarbejdere af sted på kurser, des mere nødvendigt er det, at jeg også selv er i gang. Jeg skal jo helst blive ved med at være lidt dygtigere end dem,” siger Charlotte Sylvester.

“ ”Hver gang vi får nye opgaver, får vi nye mu-ligheder. Og det er jo rigtig sjovt, selvom det betyder, at vi hele tiden skal sætte os ind i noget nyt. Man skal kunne lide at lære.

fordi vi nu sidder fysisk sammen med dem, er de blevet mere op-mærksomme på, hvad vi kan. Så i dag giver vi tit en hånd med opgaver, som normalt ikke er vores. Og det fungerer rigtig fint,” siger Vibeke Albretsen. Det nye gode samarbejde værd-sættes i høj grad af hendes medar-bejdere. ”Det er blevet tusind gange bedre.

Ikke mindst med sygeplejerskerne, som vi før godt kunne have et lidt anstrengt forhold til,” som en siger. ”Der var en barriere, som nok havde noget med forskellige kulturer at gøre. Men den mærker vi ikke så meget mere. Måske også fordi de er blevet mere afhængige af os. Vi kan jo ikke undvære hinanden i dag, og det har givet mere gensidig respekt,” lyder det fra Hillerød.

Nu står de i kø for at blive ansat

Ledende lægesekretær Vibeke Albretsen ses her mellem et par af sine medarbejdere.

Ledende lægesekretær Charlotte Sylvester

4 5Lægesekretær-avisen

Et af de mål Soile Friis satte sig, da hun i juni 2011 indtog posten som for-mand for de 12.500 lægesekretærer i DL, var at gøre dem endnu mere stolte af deres arbejde og medvirke til, at de blev endnu bedre til at byde ind på nye opgaver og gøre opmærksom på deres kompetencer. Derfor glæder hun sig over Epini-on-undersøgelsen (omtalt på side 3), som viser, at lægesekretærerne har en høj grad af social kapital. Det vil sige, at de er gode til at samarbejde og oplever tillid og retfærdighed og løser deres opgaver godt. ”På den måde kan man sige, at forudsætningerne for, at de kan være stolte af sig selv og i stand til at løfte fremtidens udfordringer er til stede,” siger Soile Friis. ”Og det er vigtigt i en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at være dygtige og vise alt, hvad vi kan. For fremtiden er her nu, når vi ser på teknologier såsom digi-talisering, talegenkendelse og andet, som vi har talt om i nogle år. Og hvis vi skal undgå, at det får konsekvenser i form af fyring af lægesekretærer, er det lige nu, at vi skal vise, hvad vi kan og byde os til.”

Kik på kompetencerDet er lægesekretærerne også pa-rate til, siger Soile Friis. Det oplever hun en del steder, hvor hun kom-mer rundt. Men udfordringen er, at billedet af, hvem der laver hvad på en sygehusafdeling, i dag er lidt grumset. ”I de senere år er sygehusvæsenet blevet presset stadig mere oppefra, samtidig med at forandringer i sek-toren kommer som perler på en snor. Det har tvunget alt personale til at løbe stadig hurtigere for at nå det hele. Og i den proces er det mange steder blevet temmelig uigennemskueligt, hvem der egentlig laver hvad og har ansvar for hvilke opgaver. – Det betyder, at lægesekretærerne ikke altid laver det, som deres kompetencer rækker til. Og derfor ser jeg lige nu et stort behov for, at ledelserne ude på afdelingerne

tager et grundigt kik på typen af ar-bejdsopgaver og derefter sikrer, at de rette kompetencer kommer til,” siger Soile Friis.

Sig det højt Foruden ledelserne er det dog også op til lægesekretærerne selv at gøre noget. Fx ser DL-formanden behov for lidt af en holdningsændring blandt dem, så de ikke blot fortæller sig selv og hinanden, hvor gode de er, men også siger det højt overalt, hvor de kan komme af sted med det, så de andre faggrupper også hører det. ”I stedet for at beklage os, skal vi fokusere på at fortælle de gode hi-storier højt. Og i vores praksis skal vi blive ved at vise, at vi fortjener både opmærksomhed og respekt og er en uundværlig faggruppe, der involve-rer os i opgaverne, er konstruktive og gode til at få hele patientforløbet til at glide på den bedste måde for alle,” siger Soile Friis.

Bedre uddannelseFor at ruste lægesekretærerne endnu bedre til deres rolle i fremtidens syge-husvæsen ser Soile Friis et stort behov for en modernisering af uddannelsen. ”Vi skal have hævet niveauet, så vi får nogle flere af de kompetencer, som der er brug for i dag. Det gælder for eksempel analytiske og kommunika-tive kompetencer og evner til at arbej-de projektorienteret, så vi kan få mere fokus på det samlede patientforløb og de tværfaglige kompetencer, som kan være med til at sikre patientsik-kerhed, kvalitet og samarbejde,” siger Soile Friis, der mener, at uddannelsen bør være på niveau med andre kortere videregående eller bachelor-uddannel-ser. Og i naturlig forlængelse af fornyel-sen af den grundlæggende uddannelse mener DL-formanden, at tiden også er kommet til en helt ny titel til fremti-dens lægesekretær. Men før hun har hørt alle de gode forslag, vil hun ikke afsløre sin egen favorit.

FORMAND FOR DL SOILE FRIIS

Vi har al mulig grund til at være stolteFormand for DL, Soile Friis, glæder sig over resultatet af Epinion-undersøgelsen, der viser, at lægesekretærernes vilkår på jobbet er af en sådan karakter, at de er i stand til at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Hun ser samtidig frem til en revision af uddannelsen.

Når Lisbeth Larsen ikke er i gang med at tilegne sig ny viden, kribler det i hendes fingre. Og det gør det især lige nu, hvor det er over et år siden, at hun blev fær-dig med sin sundhedskommunom. ”Jeg vil helst være i gang med at studere hele tiden. Dels fordi det er enormt sjovt at blive klogere. Men især fordi jeg godt kan lide at være klædt på, til det jeg laver. Inden jeg tager hul på en arbejdsopgave, tænker jeg meget over, om jeg nu ved nok til at løse den ordentligt. Jeg bryder mig ikke om at føle, at jeg kommer med de forkerte råd til folk, fordi jeg ikke ved nok. Så for mig er viden alfa og omega,” siger Lisbeth Larsen, kvali-

tetsmedarbejder på Kirurgisk afdeling på Slagelse Sygehus.

At ville og kunneHendes lyst til at lære hænger til dels sammen med, at hun i dag arbejder som kvalitetsmedarbejder. Et job, som normalt er besat af sygeplejersker, men som hun fik, fordi hun i sin tidli-gere praksis som forløbskoordinator havde vist, at hun både ville og kunne mere end som så. Lysten til at lære mere er også kommet fra uddannelsen til sundhedskommunom, som blev afsluttet i foråret 2011. Uddannelsen indebar, at hun ved siden af jobbet gik i skole en dag om ugen i de to år uddannelsen varer. Til sin afsluttende

projektopgave valgte hun at se på, hvorvidt man kan bruge de mange re-gistreringer, der foretages i sundheds-væsenet i dag, mere aktivt i fremtidens arbejde med kvalitetsudvikling.

Flere mulighederKombinationen af hendes nuværende job og lysten til at lære har givet hende mod på at læse videre. For selvom hun nu er sundhedskommunom, er hun ikke kvalificeret til jobmæssigt at komme videre der, hvor hun befinder sig. ”Mulighederne er begrænsede, hvor jeg arbejder nu. Ikke at jeg ikke kan lide mit nuværende job – for det kan jeg – men jeg er også klar over, at

hvis jeg ønsker at arbejde videre med kvalitetsudvikling, vil det være en klar fordel for mig at have endnu mere uddannelse. Så hvis jeg vil have flere job at vælge mellem, skal jeg have flere kompetencer,” siger hun.

HF på enkeltfagHer på det seneste er Lisbeth Lar-sen gået i gang med at undersøge, hvordan hun får en samfundsviden-skabelig bachelor. Og foreløbig har hun fundet ud af, at uddannelsen forudsætter, at man har matematik og samfundsfag på B-niveau. Derfor skal hun i første omgang have taget disse fag som enkeltfag på HF, inden hun kan komme videre.

KVALITETSMEDARBEJDER LISBETH LARSEN

Lisbeth Larsen blev for et år siden færdig med en sund-hedskommunom og er nu på vej videre. Hendes mission er at gøre kvaliteten i sygehusenes arbejde bedre. Og vejen hertil går gennem hendes egen uddannelse.

Hun vil helst være i gang med at studere hele tiden

ARBEJDSMILJØKONSULENT NIELS JAKOBSEN

En rundspørge blandt lægesekretærerne viser, at 80 af dem har været til MUS-samtale inden for det seneste år. Til gengæld har kun halvdelen fået opstillet en udviklingsplan.

Haves: Masser af MUS Ønskes: Flere udviklingsplaner

Men Lisbeth spilder ikke tiden. Mens hun venter, har hun lige til-meldt sig projektlederuddannelsen, som kører tolv dage i efteråret.

Til gavn for patienterneUanset hvad, vil hun dog blive ved med at arbejde med kvalitetsudvik-ling. ”Jeg kan godt lide at lave noget, der har en positiv effekt for patien-terne. Selv om sygehusene ikke fungerer som private virksomheder, skal vi lige som dem have fokus på kunderne, hvilket i vores tilfælde er patienterne. Jeg kan lide at gøre en forskel for patienterne. Derfor kan jeg også fint fortsat se mig selv

inden for sundhedsvæsenet. Ikke nødvendigvis på et sygehus, men også gerne i forbindelse med plan-lægningen af aktiviteter på området, for eksempel på regionsgården,” siger hun. Hvis det lykkes at komme ind på bacheloruddannelsen, bliver jobbet på Slagelse Sygehus droppet for en stund. Studiet varer tre år og er fuldtids, og det duer derfor ikke med et 34 timers job ved siden af. Til gengæld regner hun med, at verden ligger åben på den anden side af eksamensbeviset om nogle år. Og hvor al læsningen fører hende hen, ved hun ikke. Kun ved hun, at hun ikke kan leve uden.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok. Af flere grunde. Vilkårene for læge-sekretærernes arbejde ændrer sig konstant. Så udviklingsplaner er me-get vigtige for den enkeltes videre-uddannelse og evne til at løse sine arbejdsopgaver på den bedst mulige måde. Det burde arbejdsgiverne vel være de første til at se betydningen af,” siger Niels Jakobsen.

Opfølgning nødvendigI rundspørgen er lægesekretærerne også blevet spurgt om, hvordan de oplevede deres seneste MUS-sam-tale. Her svarer 70 pct.: Meget eller overvejende positivt. På spørgsmålet, om der følges op på udviklingsplaner, svarer til gengæld kun en tredjedel ja. Og det sidste overrasker Niels Jakobsen, som mener, at det er vigtigt løbende at tjekke, om medarbejderne når må-lene.

”For gør de ikke det, skal man måske ind og skifte kurs eller ændre på målet. En ting er jo, hvad man planlægger, noget andet er, hvordan man når målet,” som han siger. Niels Jakobsen lover, at man fra HK/Kommunals side vil gøre alt for at hjælpe medlemmerne til forbed-ringer ift. både MUS og udviklings-planer. Blandt andet vil man gå i dialog med ledelserne i regionerne om problemet. Og så håber han på en hurtig indsats herfra, så resultatet af en rundspørge, næste gang den gennemføres, bliver mere positiv – på alle områder. Rundspørgen er foretaget for HK/Kommunal i perioden 24. maj-6. juni 2012.

Når HK/Kommunal skal lave en liste over, hvad de gerne vil tale med regio-nerne om, står udviklingsplaner højt. For det er et af de områder, hvor det kniber gevaldigt for arbejdsgiverne at leve op til overenskomstens ord. Denne realitet fremgår af en under-søgelse gennemført blandt landets læ-gesekretærer. Her er de blevet spurgt til deltagelse i medarbejderudviklings-samtaler, MUS, og til udarbejdelse af personlige udviklingsplaner. Tallene viser, at 87 pct. af de, der er ansat før 2010, har været til MUS-samtale inden for det sidste par år.

Og trækker man de nyuddannede fra, ender tallet på 80 pct af samtlige lægesekretærer. ”Det er ikke så ringe. Og det giver et mere positivt billede af situationen, end vi ellers har haft indtryk af,” siger Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsu-lent i HK/Kommunal. Men selvfølgelig er der plads til forbedringer, tilføjer han. Det gælder MUS-samtaler, men især mht. udvik-lingsplaner. For her viser undersøgel-sen, at det kun er halvdelen af lægese-kretærerne, der har den udviklingsplan, som overenskomsten kræver.

6 7Lægesekretær-avisen

“ ”Jeg er også klar over, at hvis jeg ønsker at arbejde med kvalitets-udvikling et andet sted, vil det være en klar fordel for mig at have endnu mere uddannelse.

I løbet af det seneste årstid er grup-pen af lægesekretærer på Psykiatrisk afdeling på Odense Universitets Hospital begyndt at kravle ud af bu-skene og træde mere i karakter. Ikke at den proces er slut. Men for sekreta-riatsleder Gitte Hundtofte Løgstrup er det et billede på, at der er sket en hel masse i den retning, hun gerne ville, da hun i starten af 2011 tog hul på et større projekt. I første omgang var det vigtigt for hende at få lægesekretærernes øjne op for deres egne ressourcer, og de udviklingsmuligheder arbejdspladsen og faget rummer. Desuden ville hun gerne have dem til selv at gribe chan-cerne – ved både at sige ja til efterud-dannelse og være åbne over for nye opgaver. ”Helt grundlæggende ville jeg have dem til at forstå, at der er brug for alle. Mange har været rigtig bange for indførelsen af talegenkendelse og har troet, at det ville blive fagets død. Men der er jo så meget andet, der skal la-ves, og der kommer hele tiden nyt til. Det er vigtigt for hver enkelt at vide, at ingen af dem kan undværes,” siger hun. En øjenåbnerProcessen startede med en række te-madage for hele gruppen på 40 læge-sekretærer. Foreløbig er det blevet til fire halve dage, hvor de begyndte med at drøfte deres arbejdsopgaver og si-den har gennemgået en SWOT-analyse for at finde styrker og svagheder samt trusler og muligheder for faget. Nu er de nået til fastsættelsen af visioner og værdier for dem selv og deres arbejde på afdelingen. ”Det har været en fantastisk proces, som ud over at være en øjenåbner for hver enkelt, også har givet dem et nyt

selvværd, der bare folder sig mere og mere ud,” siger Gitte Hundtofte. ”De ser ikke længere sig selv som ’bare sekretærer’, men er i stand til at sige højt, at ’der er områder, hvor vi er bedre til det administrative end an-dre’. Deres faglige stolthed er godt på vej tilbage. Jeg oplever en kampgejst som aldrig før. Selv de, der plejede at putte sig, har været dybt engagerede. Hele ånden og mentaliteten er foran-dret. Og sammenholdet er blevet langt bedre. Så det er alt i alt fantastisk dejligt – og en god begyndelse på en hel masse mere.” Næste skridt for den ledende læge-sekretær bliver så at få gejsten og selv-værdet omsat til praktisk handling. For eksempel på den måde, at de gør sig fagligt dygtigere og bliver mere aktive med at byde ind på og opsøge opgaver. Fælles anstrengelser”Det er lidt af en udfordring. For læge-sekretærer er en blandet gruppe, hvor nogle helst bare vil lave det, de plejer, mens andre vil en hel masse. For mig er det dog afgørende at få alle med på vognen og alle til at forstå, at det kan være nødvendigt i en periode at påtage sig lidt ekstra og generelt være mere fremme i skoene i forhold til nye opgaver, fordi det fremadrettet bliver småt med skriveopgaverne,” siger hun og tilføjer: ”Det kan jo heller ikke nytte, at vi siger, at sygeplejerskerne løber med det hele, hvis vi selv stikker hovedet i busken og ikke byder ind.” Noget andet er så, at for at bringe lægesekretærerne med ind i fremti-den kræves også en forståelse og en indsats udefra. Og her tænker hun på fagets titel. ”I virkeligheden er det jo længe

På Psykiatrisk afdeling i Odense er lægesekretærerne ved at ruste sig til fremtiden, som byder på store foran-dringer. Processen startede sidste år og har allerede givet gode resultater.

ODENSE

Så kom kampgejsten tilbage

siden, at vi har været lægesekretærer. Vi er allerede nu langt mere sundheds-koordinatorer – med selvstændige opgaver og eget ansvar. Men der er nogle, som stadig har en gammeldags opfattelse af os som sekretærer, der bare skriver efter diktat. Det er en skam. Og det er også ærgerligt, at vi derfor oplever, at der sættes spørgs-målstegn ved vores eksistensberet-tigelse. Det kan vi dog selv være med til at ændre ved vores ageren. Men der skal også en ny titel til. – Det sidste skal hele systemet selvfølgelig være med på. Og det tager nok lidt tid. Men jeg mener, at det er nødvendigt. For det vil gøre det tydeligere, at lægese-kretærerne faktisk løser utrolig mange opgaver, at de er omstillingsparate og

fuldt kvalificerede til at påtage sig alle mulige opgaver – endda med eget an-svar,” siger Gitte Hundtofte Løgstrup. For hende slutter den proces, der nu er sat i gang på afdelingen aldrig. For verden udvikler sig hele tiden, og der kommer nye muligheder til: ”Min opgave er at sikre, at alle er med. Men den er også at få de andre faggrupper til at indse, at vores grup-pe ikke kan undværes. For kun på den måde kan vi få et bedre samarbejde på tværs af faggrupperne og en gensidig respekt, som gør resultatet af vores fælles anstrengelser endnu bedre – til glæde for patienterne.”

og for eksempel tage sig af patientsik-kerheden.”

Bedre opgavefordelingHvis veluddannede lægesekretærer tager sig af den administrative over-bygning og koordinerende funktion i forhold til fx ventelisterne på sygehu-se, kan det kliniske personale i højere grad blive frigjort til at beskæftige sig med den del, de er uddannet til – nem-lig at ’dygtiggøre sig på den enkelte patient’: ”Lægesekretæren behøver ikke på samme måde at blive forstyrret af hensynet til den enkelte patient, sådan

som lægen og sygeplejersken gør”, siger Jes Søgaard. Han har lagt forslaget om en opgradering af uddannelsen frem. Men det videre arbejde med den er op til faggruppen selv – om der fx først skal laves en forsøgsordning eller lignende. Men, understreger han, det er alt andet lige også bedst, hvis det er faggruppen selv, der opgraderer en uddannelse, så der kommer en mulig-hed for at forske. For hermed kommer der også bedre forskning ud af det: ”Den enkelte faggruppe ved bedst selv, hvad der er relevant for faget,” som Jes Søgaard siger.

På en temadag i januar 2012 foretog

lægesekretærerne på Odense Univer-

sitetshospitals Psykiatriske afdeling

en SWOT-analyse (styrker/svagheder/

muligheder/trusler) på dem selv som

gruppe. Her nåede de bl.a. frem til

følgende:

Trusler:> Talegenkendelse

> Plejepersonalet overtager (ønsker)

administrative opgaver

> Vi bliver registrerings-/korrektur

læsere

> Nedskæringer

> Vi reduceres til telefondamer

Muligheder:> Nye opgaver – både

patientrelaterede og

administrative

> Bedre uddannelse

> Nyt image og ny titel

Udfordringer fremover:> Den faglige udvikling

> Opdatering af os selv til at

klare nye opgaver

> Den Danske Kvalitetsmodel

> Mere specialiserede opgaver

> At blive en større del af

behandlerteamet

> At blive mere synlige

Vi skal blive bedre til:> at opsøge og byde ind på

nye opgaver

> at undervise alle faggrupper

> at deltage i flere fora, så vi

bliver mere ligeværdige

> at melde os til kurser/

uddannelse

Trusler og muligheder

Skal lægesekretærerne også om ti år være tilfredse med deres arbejde og opgaver, kræver det, at de helt grund-læggende stadig har dem! Og watch out lyder det fra Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut: Andre langvarigt uddannede, fx DJØF’ere, AC’ere, scient.pol’ere og handels-højskoleuddannede er lige nu hårdt ramt af arbejdsløshed og står parat til at påtage sig flere af de spændende opgaver, som lægesekretærerne har. ”Når lægesekretærerne er så til-fredse med deres arbejde, skyldes det jo nok, at de er glade for de opgaver, de har – it, datamanagement og for eksempel hele den administrative patientkontakt. Men det er også de områder, der kan blive overtaget af folk med en længere uddannelse, som lige nu er ramt af arbejdsløshed,” siger Jes Søgaard.

Uddannelse med forskningHan har foreslået et nyt professions-uddannelsesforløb for lægesekretæ-rer, hvor de efter en professionsba-chelor og -master fx kan specialisere sig til sundhedsmanager, og hvor det sidste trin i uddannelsen er en forsk-ningsoverbygning i form af en ph.d. For efter Jes Søgaards mening er der god brug for forskning på området. Bliver lægesekretærerne til gengæld styrket gennem en sådan uddannelse, har de alle kort på hånden: ”En stor del af de hidtidige admi-nistrative opgaver for lægesekretæren forsvinder, for eksempel lægernes journalskrivning. Men til gengæld er der kommet mange koordinerings- og datamanagement-opgaver i stedet. Blandt andet arbejdet med patientsik-kerheden og den tværgående koordi-nation mellem de forskellige syge-huse. Og her er netop lægesekretæren vigtig, fordi hun har erfaringen fra sin dagligdag på sygehusene og en større administrativ og praktisk forståelse, hvor hun kan se, når noget er galt med it- eller datamanagement-oplysnin-gerne,” siger Jes Søgaard og peger på fx evnen til at gennemskue, hvis der er noget galt med ventetiderne på de enkelte sygehuse på e-skærme: ”Kodeordet for lægesekretærens arbejde er efter min mening, at hun skal sørge for, at systemerne fungerer

En opgradering af uddannelsen er nødvendig, hvis lægesekretærerne fortsat skal have de sjove opgaver. For det vil give dem konkurrencefordele i forhold til fx akademikerne, mener professor Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut.

PROFESSOR OG DIREKTØR I DANSK SUNDHEDSINSTITUT JES SØGAARD

Uddannelse er alfa og omega

“ ”Kodeordet for læge-sekretærens arbejde er efter min mening, at hun skal sørge for, at systemerne fungerer og for eksempel tage sig af patientsikker-heden.

73%

84%

60%

70%

85%

er enige i, at der er et godt socialt fællesskab.

er enige i, at der er et højt fagligt niveau.

er enige i, at de har gode mulig-heder for at udvikle sig personligt.

er enige i, at de har et godt samarbejde med ledelsen.

er enige i, at der er et godt sam-arbejde med andre faggrupper.

I Epinion-undersøgelsen er lægesekretærerne bl.a. blevet spurgt om forholdene på deres arbejdsplads. Og at dømme efter svarene er hovedparten overordnet set rigtig godt til-fredse med vilkårene. Se nogle af svarresultaterne herunder.

HOLDNINGER TIL ARBEJDSPLADSEN

Sekretariatsleder

Gitte Hundtofte Løgstrup

Lægesekretærerne skal uddannes mere, mener professor Jes Søgaard.

8 9Lægesekretær-avisen

REGIONSRÅDSFORMAND ULLA ASTMAN

Koordinering og service er kodeord

Det er vigtigt for mig at skabe tryghed

For regionsrådsformand Ulla Astman er det lægesekretæ-rernes praktiske evner og daglige gang på afdelingerne, der gør dem vigtige på sygehusene. Og hun mener, det er vigtigt, at man sikrer deres adgang til faglig udvikling.

Uanset hvor meget vilkårene på syge-husene ændrer sig, og dermed også lægesekretærernes roller, er der nogle kernekompetencer, som altid vil være der, mener Ulla Astman, regionsråds-formand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Og her er kodeordene servicering og koordinering: ”Det er lægesekretærerne, der skal sikre, at teknologien virker i forhold til for eksempel de elektroniske jour-naler og de administrative systemer. En anden stor, ny og anderledes op-gave bliver at servicere patienter og de

pårørende og sikre, at sygdomsforlø-bene kommer til at ligge som perler på en snor – uden at det er dem, der skal spille den rent sundhedsfaglige rolle,” understreger Ulla Astman, der havde lejlighed til at følge faggruppen gennem en halv arbejdsdag, før hun blev regionsrådsformand.

Adgang til uddannelseMen det er vigtigt, at den faglige ud-vikling følger med de konstant nye roller, som jo ikke er statiske, og her skal især afdelingerne være med til at afgøre, hvad der er brug for, mener

Ulla Astman og påpeger, at det er vigtigt, at man så også sikrer sig både, at der er adgang til faglig udvikling, og at lægesekretærerne selv sørger for at uddanne sig. Nogle mener, at det er nødven-digt med en egentlig opgradering af uddannelsen, hvis lægesekretærerne skal leve op til fremtidens krav. Hvad mener du om det? ”Jeg synes, man skal skille tingene ad. Man skal passe på ikke at djøf-ise-re eller akademisere alle faggrupper. Det er der ikke behov for. Det viser sig jo, at når man får en mere akademisk

uddannelse, er der en tendens til, at man fjerner sig fra gangene og søger over mod ledelsesopgaverne. Det har vi blandt andet set med syge-plejerskerne. I stedet mener jeg, at lægesekretærerne skal fastholde og vedligeholde de kompetencer, der er brug for fremover – de teknologiske kompetencer og serviceopgaverne i forhold til patienter og pårørende – og sørge for at holde fast i den serviceori-enterede tilgang,” siger Ulla Astman.

Selv om det er sparetider, er det vigtigt at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, mener ledende lægesekretær Elisabeth Knorr.Hun oplever stor vilje blandt kollegerne til at se ud af boksen.

LEDENDE LÆGESEKRETÆR ELISABETH KNORR

Det er vigtigt at fokusere på det posi-tive, da det negative binder så meget energi, lyder det fra ledende lægese-kretær i Medicinsk Center på Aalborg Sygehus, Elisabeth Knorr. Hun er meget opmærksom på at forhindre stress på sin afdeling. Ikke mindst i en tid, hvor lægesekretærernes arbejds-glæde kan få nogle gevaldige knubs på grund af besparelser og reduktioner i normeringerne. ”Vi har et spændende og alsidigt job med stor indflydelse. Vi får ros og anerkendelse af vores kolleger. Vi har et arbejde, der giver mening – og med et stort ansvar,” siger hun.

Kun to arme og to benFor Elisabeth Knorr er noget af det

vigtigste at skabe rammerne for, at lægesekretærerne bliver ved at være glade for at gå på arbejde. Derfor handler det for hende bl.a. om at for-berede dem mentalt på, at ’de kun har to arme og to hænder’. ”Helt overordnet sørger jeg for, at vores arbejdsvilkår fungerer, at res-sourcer og opgaver stemmer overens, og at vi får nye og spændende opgaver – for eksempel på it-området. Vi skal være så fleksible som muligt, og jeg forsøger selv at være rollemodel, lige som jeg prøver at være meget tydelig om de mål, vi arbejder hen imod og sørger for at få så meget information ud som muligt for at skabe tryghed,”siger Elisabeth Knorr og tilføjer, at hun er meget fokuseret på det psyki-

ske arbejdsmiljø og på, at man får et godt grin sammen ind imellem. Men det er også vigtigt for en leder at udde-legere opgaverne og give ansvaret vi-dere, så det ikke bare er dem i ledende stillinger, der sidder med alle de sjove opgaver. Og jo mere du overflødiggør dig selv som leder, så medarbejderne kan arbejde selvstændigt, des bedre, siger hun.

Ud af boksenI ledergruppen på Aalborg Sygehus forholder man sig konstant til, om man bruger de rigtige hænder til de rigtige opgaver, og om man udnytter ressourcerne bedst muligt. Men selv om der helt overordnet er en stor vilje til at se ud af boksen blandt faggrup-

perne, er der gråzoner: ”Vi kan selvfølgelig overtage de administrative opgaver som læge-sekretærer. Men vi skal passe på, at vi dermed ikke bare påtager os et ekstra led. Og vi skal også være opmærksom-me på, hvad der passer til den enkelte afdeling,” siger Elisabeth Knorr og mener, at den allervigtigste funktion for en lægesekretær er koordinator-rollen – at koordinere hele patient-forløbet og samle op. Og så føjer hun lige til, at hun af samme grund også mener, at titlen lægesekretær efter-hånden er misvisende: ”Vi burde kaldes sygehussekre-tærer.”

På et lille sygehus som det i Tønder fungerer tingene kun, hvis alle trækker på samme hammel. Så det gør de – med stor vækst som konsekvens. Og de er er gode til at finde på nye opgaver.

TØNDER

’Så finder vi da på noget andet at lave’

på et højt niveau. Og endda med en produktion, der hele tiden vokser. Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle medarbejdere var med på ideen og gik ind i omstillingen med krum hals. Som ledende overlæge Johan Wandall siger: ”For at kunne gennemføre denne omstilling var vi nødt til at omdefinere medarbejdernes roller. Ikke mindst lægesekretærernes. Og det har været en stor succes.” En af ændringerne bestod i at strømline arbejdsgangen i forbindelse med visitationen, så lægesekretærerne kom med i processen og fik til opgave at sørge for hurtige indkaldelser. ”På den måde kunne behandlin-gen af patienterne gå i gang, inden de overhovedet var hos os. Og det har vist sig at være helt rigtigt, idet vores produktion allerede i de første år har været cirka tyve procent over det forventede, mens undersøgelses- ambulatorierne, for eksempel endo-skopi-funktionen, er fordoblet på fire år,” fortæller Johan Wandall.

I den rette åndSå hurtig en omstilling stiller store krav til medarbejderne om at følge med udviklingen og dygtiggøre sig. Og når overlægen siger, at medarbej-derne til fulde lever op hertil, får han følgeskab af lægesekretærernes tillids-repræsentant, Jutha Sandholdt: ”Vi er generelt meget velvillige over

for nye arbejdsopgaver, da vi jo alle er meget interesserede i at bevare vores arbejdsplads her i Tønder. Jeg synes, mine kolleger tager forandringerne i den rette ånd.” Det bliver der også brug for frem-over. For lige rundt om hjørnet venter talegenkendelse på at blive indført også i det sydjyske, hvilket vil frigøre en del af lægesekretærernes arbejds-tid. Står det til Johan Wandall behøver ingen dog fortvivle: ”Især ikke, hvis vi allerede nu forsø-ger at komme udviklingen i møde.” Ingen tid at spildeOg det gør de i Tønder, fortæller også ledende lægesekretær Inge Stokholm: ”Det er vigtigt at få talt om, hvad de forskellige personalegrupper skal lave, inden vilkårene for vores job ændrer sig. Så nu gælder det om at være krea-tive og yde en nyskabende indsats, så vi kan finde nye opgaver til lægesekre-tærerne. Og det er vi i fuld gang med,” siger hun. Det sker bl.a. i et lille udvalg, der er sat til at formulere sekretærernes fremtidige funktioner. Noget af det, der tales om her, er mere fjernarbejde for andre hospitaler. Senest er det således vedtaget, at Tønders læge-sekretærer skal forsøge at komme med et forslag til en redefinition af lægesekretærens opgave med de bed-ste forslag i retning af koordination af “ ”

For at kunne gennem-føre denne omstilling var vi nødt til at omde-finere medarbejdernes roller. Ikke mindst lægesekretærernes. Og det har været en stor succes.

Øverst: Overlæge Johan Wandall

Nederst: Tillidsrepræsentant Jutha Sandholdt

Ledende lægesekretær Inge Stokholm

i snak med overlæge Johan Wandall.

10 11Lægesekretær-avisen

For to år siden ville Region Sydjylland have lukket alle sengene på sygehu-set i Tønder. Der skulle spares, og funktionerne skulle rykke sammen på de store hospitaler. Men i stedet for at strække armene i vejret blæste den ledende overlæge til aktion og erklærede, at ’så finder vi på noget andet at lave’. Og som sagt så gjort. I dag er Tøn-der Sygehus blevet til et daghospital med akut modtagelse og tre specialer

patientforløb/forløbspakker. Både den ledende lægesekretær, tillidsrepræsentanten og overlægen er enige om, at der ingen tid er at spilde. Det gælder om at være på forkant med udviklingen. Bl.a. derfor taler sekre-tærerne også med akutafdelingen om at komme mere med i modtagelsen af patienterne, lige som man taler med de andre faggrupper om, hvorvidt der er ting, som de laver i dag, og som lægesekretærerne lige så godt – eller bedre – kunne lave. Det gælder både læger og sygeplejersker, fortæller Inge Stokholm. Under alle omstændigheder skal der ske noget snart, understreger til-lidsrepræsentant Jutha Sandholdt: ”Lige nu gælder det om at være hurtige og finde på noget andet. Vi vil jo gerne være klar, så vi ikke kommer i den situation, at vi er nødt til at skille os af med kolleger på grund af nye teknikker.”

12 13Lægesekretær-avisen

voldsom vækst i hele vores sygehus-væsen, som har givet mere arbejde og dermed opvejet lægesekretærernes tab af skriveopgaver,” siger han.

Speciel strategiOg så kraftig har væksten været, at der i Nordjylland nu er flere læge-sekretærer i job end nogensinde – procentmæssigt også flere end andre steder i landet. I dag beskæftiger regionen 800 af dem. Og selv om der netop er varslet besparelser på fem millioner kroner på området, vil ande-len af lægesekretærer her stadig være højere end i resten af landet, ifølge regionsdirektøren. Forklaringen har noget med en strategi at gøre, som nord for Limfjor-den er lidt speciel. ”Rent geografisk er vi et yderom-råde, hvortil det er sværere end for eksempel i hovedstaden at rekruttere arbejdskraft. Derfor gør vi meget for at undgå afskedigelser. Så i den perio-de, hvor andre skar rigtig meget, skar vi mindre. I 2009 brugte vi således anlægsmidler til at finansiere driften, netop for at undgå at skulle afskedige

så mange. Vi satsede på, at krisen ville være en overgangsperiode, og at vi derfor ville få brug for mere arbejds-kraft inden så længe. Og den ville blive svær at finde, hvis vi på det tidspunkt havde skilt os af med medarbejdere,” forklarer Per Christiansen.

Direkte kommunikation Situationen i Nordjylland er bl.a. re-sultatet af et godt samarbejde mellem sygehusvæsenets top og medarbej-dernes repræsentanter. Det giver sig bl.a. udslag i en høj grad af åbenhed fra ledelsens side og en meget direkte kommunikation mellem ledelse og tillidsrepræsentanter. ”Vi tager samarbejdet med TR’erne meget alvorligt. Og min holdning er, at man har den indflydelse, man har, qua de argumenter, man har. Det betyder ikke så meget, hvem der har argumenterne, hvis blot det er de rigtige. Det er altså ikke så meget den formelle kompetence, som det er argumentet, der tæller. Det er for mig at se, hvad et godt samarbejde går ud på,” siger Per Christiansen.

Forudsætningen for et godt samar-bejde er, at både de administrative og politiske ledere rent faktisk ved, hvad lægesekretærerne laver, og hvad de kan. For kun på den måde bliver de klar over denne faggruppes eksistens-berettigelse som den, der får sund-hedsvæsenet til at hænge sammen og fungere. ”Hvis lægesekretærerne nedlagde arbejdet, ville hele sygehuset gå i stå. Og det er alle chefer og regionens politikere sig meget bevidste om heroppe,” fortæller Birgitte Ussing, fællestillidsrepræsentant for læge-sekretærerne på Aalborg Sygehus. Forklaringen er, at hun i de senere år har gjort meget ud af at invitere po-litikere på besøg på hospitalerne for at de kan møde sekretærerne og opleve den sammenhæng, de indgår i. ”Det er en strategi, vi har valgt for i det mindste at være sikre på, at beslut-ningstagerne ved, hvad de gør, hvis de vælger at skille sig af med lægesekre-tærer,” siger hun og forklarer: ”Udfordringen er, at lægesekre-

tærerne sjældent skilter med deres indsats. Det er pæne piger, som ikke gør væsen af sig. Derfor går mange stadig rundt i den tro, at lægesekre-tærer er nogle, der sidder og skriver lidt for lægen, så dem kan vi vist godt undvære nogen stykker af … Især fordi de jo ikke råber så højt i protest som andre faggrupper, der er bedre til at gøre opmærksom på sig selv. Sagen er bare, at resultatet ikke holder i virkeligheden. Og det er det, vi prøver at åbne beslutningstagernes øjne for.”

Store besparelserOg noget tyder på, at det har virket. I hvert fald viser beregninger, som regionen har fået lavet, at antallet af lægesekretærer pr. patient i Nordjyl-land er landets højeste. Samtidig er de nogen af dem, der har været mindst ramt af nedskæringer og fyringer. ”At de har regnet sig frem til, at vi er mange, har noget med regneme-toden at gøre. Men det er rigtigt, at vi generelt er kommet mere helskindede gennem sparerunder, end de er så

mange andre steder,” siger Birgitte Ussing. At politikerne nu vil lave om på det, er så noget andet. Ved budgetindgå-elsen sidste år besluttede regionen besparelser for op mod syv millioner kroner på hele lægesekretærområ-det – og muligvis skal der på Aalborg Sygehus spares yderligere. ”Det har jeg selvfølgelig protesteret over. Men nu må vi se, hvor det ender. Processen er kun lige begyndt,” siger Birgitte Ussing og slår fast, at det nu mere end nogensinde er vigtigt for hele lægesekretærfagets fremtid, at medarbejderne gør sig synlige og viser, hvad de kan. Ikke mindst når de rent faktisk kan en masse andet end at skrive og er i stand til at løse rigtig mange forskel-lige opgaver. I Nordjylland har de bl.a. flere steder sikret sig funktionen som forløbskoordinatorer – der andre ste-der ligger udelukkende hos sygeple-jerskerne. ”Det er virkelig vigtigt, at vi er på forkant hele tiden og tager nye

opgaver til os. For næste gang skal der måske spares endnu mere,” siger hun og understreger, at de ledende lægesekretærer er meget oppe på dup-perne, lige som hun selv i alle de råd og udvalg, hun er med i, gør alt, hvad hun kan for at skaffe nye opgaver til lægesekretærerne.

Som det ser ud lige nu, går udvik-lingen ikke i retning af at erstatte lægesekretærer med akademikere, it-folk, kontorassistenter eller andre. I hvert fald ikke når regionsdirektøren i Nordjylland, Per Christiansen, kikker i krystalkuglen. ”Så længe der er rigeligt med læge-sekretærer, og så længe de udvikler og uddanner sig, behøver de ikke frygte noget. Men situationen vil jo nok være en anden den dag, der igen bliver mangel på dem,” siger han. Til gengæld kan han godt være bange for, at man på landsplan i

øjeblikket er på vej til at uddanne lægesekretærer til ledighed. Tekno-logiens udvikling har allerede mange steder ført til færre lægesekretærer. Og med endnu mere digitalisering og lignende på vej til sygehusene for-udser Per Christiansen, at der totalt set vil forsvinde job fra gruppen af lægesekretærer. Også i Nordjylland, selvom udviklingen her hidtil ikke har været helt parallel med den i resten af landet. ”Vi har også en del steder fået ny teknik, men uden at det har sparet ar-bejdskraft. Og det skyldes en samtidig

I Nordjylland er der en større andel af lægesekretærer end andre steder. I følge regions-direktør Per Christiansen skyldes det, at man her går ekstra langt, før man tyr til fyringer, fordi man har svært ved at rekruttere ny arbejdskraft.

Hvis lægesekretærerne forsvinder, går alt arbejde på sygehuset i stå. Det ved nogle af politikerne i Nordjylland bedre end mange andre. Flere har været på besøg hos lægesekretærerne.

REGIONSDIREKTØR PER CHRISTIANSEN

Teknikken vil koste job

FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT BIRGITTE USSING

Politikerne skal vide, hvad vi kan

“ ”

Rent geografisk er vi et yderområde, hvortil det er sværere end for eksempel i hoved-staden at rekruttere arbejdskraft. Derfor gør vi meget for at undgå afskedigelser.

Et vue over Aalborg Sygehus.

Væksten i sygehusvæsenet har opvejet

tabet af skriveopgaver for lægesekretæ-

rerne, siger regionsdirektør i Nordjylland

Per Christiansen.

Lægesekretæren har i mange år været den pæne pige, der har holdt sig i baggrunden i forhold til de andre fag-grupper og ’bare’ været sekretær for lægen. Og den holdning skal der laves om på, mener Mette Halling Ørby, formand for lægesekretæreleverne: ”Vi har længe talt om, at lægese-kretærens rolle har ændret sig. Men først nu – i 2012 – virker det som om, man vil gøre noget ved det. Tidligere var hun lægens sekretær og gik bag ham og noterede flittigt ned, hvad han sagde. I dag er lægesekretæren patienten og de pårørendes sekretær, der skal sikre dem det mest effektive

forløb på sygehuset”, siger hun og understreger, at det i øvrigt godt kan være en mand. Alt i alt kræver jobbet nogle andre kompetencer end før i tiden”, forkla-rer Mette Halling Ørby som baggrund for, at hun brænder for en mere tids-svarende uddannelse til lægesekretær.

På et højere niveau”Vi skal hele tiden være klædt godt nok på i forhold til patienternes krav om kvalitet og effektivitet i patientfor-løbet. Derfor skal uddannelsen op på et højere niveau. For eksempel skal lægesekretæren i højere grad lære om

patientrådgivning, projektstyring, patientforløb, registreringspraksis og kvalitetssikring. Vi skal også lære mere om kommunikation – hvad vi for eksempel signalerer med kropsspro-get, når vi står ved skranken. Men det er vigtigt, at vi har alle med, både de nye elever, og de allerede uddannede lægesekretærer,” siger Mette.

Ny opgavefordelingEn anden stor trussel mod lægesekre-tærernes job er frygten for nytænk-ning i forhold til fordelingen af opga-ver mellem de enkelte faggrupper. Her bliver man nødt til at tænke ander-

ledes og mere frit i forhold til, hvem der er gode til hvilke opgaver mellem læger, sygeplejersker og lægesekre-tærer, siger hun og mener, der kunne frigives mange varme hænder og tid til patienterne, hvis lægesekretærerne overtog nogle af de administrative opgaver, der nu ligger hos læger og sygeplejersker: ”I stedet for at holde opgaverne tæt til kroppen i de enkelte faggrupper, bør vi i højere grad se på, hvad der vil være til gavn for den samlede afde-ling. Og vi kan som lægesekretærer varetage langt flere opgaver, end vi umiddelbart får ’credit’ for.”

FORMAND FOR LÆGESEKRETÆRELEVERNE METTE HALLING ØRBY

Uddannelsen halter bagefter I dag skal lægesekretæren sikre det mest effektive forløb for en patient på syge-huset, og derfor har hun i høj grad skiftet rolle. Men uddannelsen er ikke fulgt med på alle områder. Det mener formand for lægesekretæreleverne, Mette Halling Ørby, som brænder for en uddannelse, der følger med tidens krav og behov.

I januar blev der på Akutafdelingen på Herlev Hospital sat en proces i gang, som skal resultere i, at de 47 lægesekretærer får det bedre, at de får det bedre sammen, og at de sammen skaber bedre resultater af arbejdet til gavn for patienterne. Eller med andre ord: Nu skal den sociale kapital gøres så stor som mu-lig. Initiativet til processen kommer fra ledende lægesekretær Margit Winberg, som gerne vil frem til, at medarbejderne ikke kun er gode kol-leger, der har det rart sammen, men at de først og fremmest er gode kolleger, der sammen løser deres opgaver på bedste vis. ”Vi skal arbejde med den sociale kapital, fordi det er vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan vi kan bidrage til at løse kerneopgaverne endnu bedre. Vi arbejder i et politisk system, hvor vi får trukket beslutninger ned over hovedet, som hele tiden ændrer vores vilkår. Disse beslutninger kan opleves retfærdige eller uretfærdige. Men uan-set hvad vi mener om dem, forventes det, at vi løser vores kerneopgaver til

ug med kryds og slange. Og derfor er det vigtigt at få knyttet den sociale kapital på,” siger hun og understreger filosofien i tankegangen, som går på, at når medarbejderne har det godt, bliver de også mere produktive.

Et godt medarbejderskabNøgleordene for processen er øget tillid, retfærdighed og samarbejde. Og som konklusionen lød på den indle-dende temadag i januar, starter dette med det gode medarbejderskab og en god kommunikation. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe, som i første omgang skal komme med forslag til et kodeks for det gode medarbejderskab. ”Kollegaskab går på det sociale. Og det er ikke nok. Derfor kalder vi det medarbejderskab. For det går på, hvordan vi arbejder sammen i forhold til kerneopgaven,” forklarer Margit Winberg, der til vores snak også har inviteret to lægesekretærer. Den ene er Charlotte Heidemann, der især har hæftet sig ved det med den bedre kommunikation, fordi treholdsskiftet på afdelingen er en stor udfordring for relationerne.

”Det er virkelig vigtigt, at vi tager os tid til at snakke og lytte til hinanden. Det kan jo spare kostbar tid et andet sted i systemet, hvis vi bliver bedre til at tale om tingene, når der er proble-mer, frem for at gå og ruge over dem, sådan som vi har en tendens til, fordi her er så travlt. Derfor er det godt, at vi nu får synliggjort, at det er i orden, at vi tager en snak, når det er nødven-digt,” siger hun. Og hendes kollega, Anne-Mette Bjerre Bech, supplerer: ”Når vi er enige om, at vi vil have åbenhed, er det også nemmere at tackle uenigheder, problemer og misforståelser. Nu har vi jo fået gjort det legalt at tale sammen, og så er hurdlen knap så stor, næste gang man står over for en kollega, som man gerne vil have sagt noget til – selvom det er svært.”

Mere mod og tillidEn undersøgelse af trivsel og social kapital på Akutafdelingen gennem-ført i slutningen af 2011 viste, at der var et godt kollegaskab, men at det haltede lidt, når det kom til tillid og

retfærdighed. ”I dag har vi et stærkt kollegaskab. Men for at komme hen til det gode medarbejderskab er det nødvendigt, at vi går lidt mere direkte til hinanden og ikke er bange for at sige noget til hinanden. Det kræver mod og tillid, for det er jo meget menneskeligt, at det kan være svært at konfrontere en kollega med en oplevelse, hvor man er blevet sur, ærgerlig eller ked af det,” siger Margit Winberg og håber, at der også kommer det ud af arbejdet med social kapital, at der bliver mere opmærksomhed omkring, hvor pro-blemerne opstår, og at kollegerne får italesat dem, så alle bliver opmærk-somme, og der bliver fulgt op på dem.Eller som Anne-Mette Bjerre Bech siger: ”Jeg tror ikke, vi er i tvivl om, hvordan vi gerne vil have det. Men det er ikke ensbetydende med, at det er nemt at få det sådan… Det kræver et kæmpestort arbejde hele tiden. Derfor er det godt, at vi får sat fokus på social kapital. Vi kan altid blive bedre.”

OVERSYGEPLEJERSKE JANNE JAKOBSGAARD

Vi har begravet stridsøksen

Alle sygeplejersker og lægesekretærer kan nikke genkendende til en strid mellem de to grupper om, hvem der skal lave hvad. Også oversygeplejerske Janne Jakobsgaard på Rigshospitalets Neurokirurgiske klinik. Men her på stedet er striden et levn fra fortiden. I dag glider samarbejdet ganske uproblematisk, fordi læge-sekretærerne har smidt deres reserve-rethed og er blevet gode til også at se sig selv som en del af patientforløbet. ”De er meget fleksible. Også i for-hold til at gå ud over egne grænser for at være med til at løse de opgaver, der melder sig i løbet af arbejdsdagen,” siger Janne Jakobsgaard og husker, at det godt kunne være lidt svært før i tiden, hvor faggrænserne var meget skarpt trukket op og sekretærerne

ikke havde så meget fokus på tværfag-ligheden, som de har i dag.

Ser på kompetencerDen fleksibilitet, der i dag kendeteg-ner gruppen, har frigjort ressourcer hos sygeplejerskerne, så de nu kan koncentrere sig om deres kerneopga-ver. Og på spørgsmålet om sygeplejer-skerne oplever, at lægesekretærerne tager deres arbejde, siger oversygeple-jersken klart nej, fordi ”det handler om nogle administrative opgaver, som af besparelsesmæssige årsager er kommet til at ligge hos sygeplejerske-gruppen, men som faktisk ikke hører til her og heller ikke varetages bedst her”. I ledelsen på Neurokirurgisk klinik ser man meget på, hos hvem opga-

verne ligger bedst. For som Janne Jakobsgaard siger, er der jo ingen grund til at spilde lægetimer på at registrere, når vi har faguddannet personale til det. ”Vi ser hele tiden på, hvordan vi bruger vores kompetencer bedst, så vi får mest for pengene, og så patienter-ne oplever det bedst mulige forløb,” siger hun.

Mere synligeSet med Janne Jakobsgaards øjne er lægesekretærerne i dag langt mere synlige end tidligere, hvor de har haft en tendens til at være for tilbagehol-dende og holde sig udelukkende til lægegruppen. ”De har bragt sig selv længere frem ved at være meget mere kreative og

fleksible end før. Det har givet dem en helt anden faglig pondus.” Og den skal de holde fast i ved til stadighed at finde nye veje, mener hun. I en tid, hvor mange af sekretæ-rernes traditionelle opgaver forsvinder i takt med den nye teknologis indtog, skal gruppen være på forkant og selv finde nye muligheder. ”De kan jo en masse ting, som vi andre ikke kan. Og det er de evner, de skal bringe i spil og byde ind med,” siger hun og mener også, at det er vigtigt, at de tænker mere tværfagligt: ”Lægesekretærerne skal holde fast i, at de er en del af patientforløbet på linje med andre faggrupper.”

HERLEV

Glade medarbejdere er mere effektive På Akutafdelingen på Herlev Hospital ser man ikke nogen modsætning mellem effektivitet og et godt arbejdsmiljø. Faktisk mener man, at det hænger sammen. Derfor er en øget social kapital nu på dagsordenen.

Lægesekretærer mangler anerkendelse fra de øverste ledelseslag, men kan selv hjælpe til ved at gøre sig mere synlige, påpeger overlæge.Han mener, at lægesekretærerne kan overtage mange af lægernes opgaver.

OVERLÆGE POUL ERIK JAKOBSEN

Dumt at spare på lægesekretærer

Lægesekretærerne er en udsat gruppe ved spare- og fyringsrunder. Måske fordi de ikke altid er gode nok til at gøre opmærksomme på sig selv og det vigtige arbejde, de udfører, mener overlæge Poul Erik Jakobsen, Endokri-nologisk afdeling på Aalborg Sygehus og formand for Overlægerådet på stedet: ”De er som en slags moderne butlere. De laver en del af det vigtige arbejde, men de gør det i al stilhed. Så det er mest, når arbejdet ikke bliver gjort, at man lægger mærke til det,” siger han og forklarer, at man på Aalborg Sygehus bl.a. bruger læge-sekretærerne som forløbskoordina-torer: Når en patient bliver henvist, er det vigtigt, at vedkommende bliver mødt af en serviceminded person ved skranken, kommer ind på rette tidspunkt, får planlagt og foretaget de nødvendige undersøgelser og behand-linger til tiden og går videre i syste-

met. Og dette koordinerende arbejde er lægesekretærerne gode til, mener overlægen.

Spild af ressourcerLægesekretærerne tager sig også af en stor del af den registrering og de dokumentationsopgaver, som lægerne er overbebyrdede med, og som der kun kommer flere af fremover. Poul Erik Jakobsen mener, at det er spild af lægernes ressourcer, hvis de selv skal tage sig af disse indtastnings- og it-opgaver, når lægesekretærerne er så dygtige til dem. Men han er også for-taler for forskning på deres område. Fx ser han et stort behov for yderligere viden om området patientforløb, som netop lægesekretærerne arbejder med. Er der efter din mening respekt om lægesekretærernes arbejde? ”Jeg hører det hver gang på overlægerådsmødet. I lægeverdenen betragtes lægesekretærerne som

uundværlige, og derfor er det ikke en nærliggende besparelse at skære i denne faggruppe, sådan som det hele tiden sker,” siger Poul Erik Jakobsen og tilføjer, at hvis man fra politisk side tror, at det er denne faggruppe, der er lettest at spare væk, er det efter hans mening mangel på indsigt i de

arbejdsopgaver, de varetager: ”Det, jeg kan se her, er, at gruppen er meget presset for tiden. De mangler den nødvendige anerkendelse fra det højere ledelsesslag – det politiske – men jeg mener også, at de selv kan gøre en forskel ved at reklamere mere for sig selv,” siger Poul Erik Jakobsen.

En holdningsændring og en større fleksibilitet blandt lægesekretærerne har været med til at bilægge alt tovtrækkeri om opgaver og har medført nogle langt bedre patientforløb end tidligere på Neurokirurgisk klinik på Rigshospitalet.

“ ”Det er virkelig vigtigt, at vi tager os tid til at snakke og lytte til hinanden. Det kan jo spare kostbar tid et andet sted i systemet, hvis vi bliver bedre til at tale om tingene.

Fv. ledende lægesekretær Margit Winberg

sammen med Anne-Mette Bjerre Bech og

Charlotte Heidemann.

Charlotte Heidemann og Anne-Mette Bjerre Bech

14 15Lægesekretær-avisen

Kendskabet til, hvad de ledende lægesekretærer laver, og hvor værdifulde de er for et godt arbejde på afdelingerne, skal fremmes, mener Jannie Wacker Lentz Mortensen, ledende lægesekretær og formand for Det Nationale LederRåd.

FORMAND FOR NLR JANNIE MORTENSEN

Vi skal have ledende lægesekretærer overalt

At tænke proaktivt og i helheder. At bidrage til fællesskabet.At være nysgerrig og fleksibel.

Står det til Jannie Mortensen er det med dette tankesæt, at lægesekre-tærerne møder på arbejde hver dag. Hun er ledende lægesekretær på Rigshospitalets Neurokirurgiske afdeling og formand for de ledende lægesekretærer i DL’s Nationale LederRåd, NLR. Og hun ser det som sin opgave som leder at sørge for, at det positive tankesæt trives blandt hendes medarbejdere. Derfor bruger hun meget tid på den enkelte. En tid, som hun synes, er brugt godt. ”God ledelse handler om at få den enkelte til at føle sig værdsat, både for arbejdsindsatsen og for den person, hun er. Det kræver, at man taler meget med den enkelte og lyt-ter. Og det kræver også tid. Men det hele kommer så rigeligt igen i form af rigtig flot arbejde, kreativitet, mod, effektivitet og en god følelse af, at det her er noget, vi er fælles om,” siger Jannie Mortensen.

En skarpere profil Så meget desto vigtigere er det også, at lægesekretærerne har en leder, der kender sine medarbejderes bag-grund og kompetencer i detaljer. Derfor bekymrer det Jannie Morten-sen, at mange sygehusafdelinger ikke har en ledende lægesekretær, men kun en ledelse med andre faggrupper. Det skyldes for hende at se, at der ikke er det nødvendige kendskab til, hvad de ledende læge-sekretærer egentlig udretter og er værd. Og det vil NLR nu råde bod på med et arbejde, der skal synliggøre de gode grunde til, at de er her og ikke kan undværes. ”Det skal være helt tydeligt for alle, hvad det er, man får, når man har en ledende lægesekretær, og hvad man må undvære uden,” siger hun. På samme måde mener hun, at der helt generelt er behov for en skarpere profil for lægesekretærer.

”Det burde ikke være uvist, hvem der egentlig gør hvad. Om det er en lægesekretær, en sygeplejerske eller en læge. Her skal vi have markeret klart og tydeligt, hvilken faggruppe, der primært laver hvad. For med en klar opdeling vil vi hurtigere kunne komme ind til kerneydelsen og dermed få frigjort ressourcer og opnå bedre resultater af vores fælles indsats til gavn for patienterne,” siger hun.

Altafgørende uddannelseNoget andet der vil gavne denne proces er bedre uddannede ledende lægesekretærer. På sin vej gennem de danske sygehuse møder Jannie Mortensen jævnligt kolleger, der synes, at de ikke har nok gennem-slagskraft og ikke får nok infor-mationer fra deres ledelse. Derfor undrer det hende heller ikke, at Epinion-undersøgelsen viser, at le-dende lægesekretærers utilfredshed primært skyldes, at de ikke føler sig tilstrækkeligt værdsat. ”Men der må vi også gribe i egen barm og se på, om vi selv gør nok for at vise vores værd… Det skal vi jo. Og en forudsætning for at gøre det er, at vi uddannelsesmæssigt klæder os selv godt på, lige som vi hele tiden skal være på forkant og byde ind på opgaver, der skal løses. Vi skal være seriøse og gå oprigtigt ind i projek-ter, så alle kan se, at der kommer noget produktivt ud af at have ledere som os med,” lyder det fra forman-den for de ledende lægesekretærer. Hun mener desuden, at både de ledende sekretærer og deres medarbejdere skal forstå, at der er et antal opgaver, der skal løses med en givent antal ressourcer. Og ”hvis ikke man ser disse opgaver i en helhed og ikke forstår, at de kun kan løses i fællesskab med kolleger i alle faggrupper, vil det blive rigtig svært at få alt til at gå op i en højere enhed til gavn for patienternes samlede oplevelse af hospitalsvæsenet,” siger Jannie Wacker Lentz Mortensen.

MERE INFORMATION DL er en tværgående landsforening for lægesekretærer og andre

sundheds-administrative medarbejdere under HK/Kommunal.

Der findes en bestyrelse for hver region, som består af tillids-

repræsentanterne fra de enkelte hospitaler.

DL har cirka 12.500 medlemmer.

Her kan du henvende dig:DL: tlf. 7011 4545 – email: dl@hk.dk – hjemmeside: www.dl-hk.dk

“

Det skal være helt tydeligt for alle, hvad det er, man kan for-vente, kræve og får, når man har en leden-de lægesekretær, og hvad man ikke får ved at måtte undvære en.

”

16 Lægesekretær-avisen