it- og mediekompetencer i folkeskolen

Fælles Mål 2009

It- ogmediekompetenceri folkeskolenFaghæfte 48

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 – 2010

Fælles Mål 2009

It- og mediekompetenceri folkeskolenFaghæfte 48

Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 – 2010

It- og mediekompetencer i folkeskolen 3

Indledning 4

Digital kompetence 5

Fire temaer 61. Informationssøgning og -indsamling 62. Produktion og formidling 73. Analyse 84. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde 9

Eksempler 11 Tema 1. Informationssøgning og -indsamling 11Tema 2. Produktion og formidling 11Tema 3. Analyse 12Tema 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde 12

Fælles Mål • It- og mediekompetencer i folkeskolen • side 2 / 13

Indhold

Denne publikation er en vejledende tekst, som beskrivermålene for it- og mediekompetencer i Fælles Mål 2009.

Publikationen er udarbejdet med bistand fra et ekspert-panel bestående af:

Direktør Klaus Kvorning Hansen, PenSam.

Direktør Henrik Hougaard, Bottomline Communications.

Direktør, CEO, Lars Mikkelgaard Jensen, IBM.

Lektor Karin Levinsen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Professor Birgitte Holm Sørensen, Danmarks PædagogiskeUniversitetsskole.


It- og mediekompetencer i folkeskolen

Danmark har gennemgået en hastig udvikling fra indu-strisamfund til videnssamfund, hvor informationstekno-logien nu indgår som en integreret del af vores daglig-dag.

Produktion af viden får en stadig større andel af værdi -skabelsen i samfundet, og vi bruger i stigende grad it iarbejds-, fritids-, kultur- og samfundslivet. It er kommetfor at blive, og udviklingen i it-anvendelsen vil fortsættesom en integreret del af den fremtidige samfundsudvik-ling.

Brugen af it ses måske mest tydeligt inden for arbejds -livet, hvor nye arbejdsformer bliver understøttet og inspireret af digitale teknologier.

Stadig flere kulturprodukter bliver digitale, og i denneproces ser vi en integration af forskellige medier og enkobling mellem tekst, billede og lyd. Også i fritidslivetvokser digitaliseringen frem. Gode digitale kompetencerer i stigende grad en forudsætning for at opsøge ogudnytte fritidsaktiviteter, fx kræver deltagelsen i stadigflere friluftsaktiviteter, at man orienterer sig og tilmeldersig via internettet.

Staten og kommunerne stiller krav til borgerne om atkunne fungere i en digital offentlighed. En række offent-lige serviceydelser, der omhandler fx skat, boligforhold,betalinger og lignende, udvikles primært til digital betje-ning. Og på det politiske plan er web 2.0-ressourcer nublevet en del af kommunikationen og formidlingen i dedemokratiske processer. Hertil kommer, at nyhedsfor-midlingen er blevet digital og benytter flere medier i kon-kurrencen om at formidle først og bredest muligt. Beher-sker man som borger ikke de nye demokratiske ognyhedsformidlende medier, risikerer man at blive hægtetaf. Gode it- og mediekompetencer, og evnen til at ajour-føre dem, er derfor blevet væsentlige forudsætninger for,at man som borger kan tage aktivt del i et moderne,demokratisk og digitaliseret samfund.

Internettets muligheder og deraf følgende udfordringerhar også stor betydning for, hvordan undervisningen iuddannelsessystemet foregår.

Den udvikling, der begyndte som digitalisering af cen-trale processer i virksomheder og organisationer, er nunoget, vi alle berøres af. Børn og unge tager hurtigst nyeteknologier til sig, og fra det tidspunkt, da it kom ud i

hjemmene og i danskernes hverdagsliv, har børn og ungeværet frontløberne. Børn og unge er på den måde med tilat drive digitaliseringen og dermed videnssamfundetsudvikling, og de er i stigende grad også den primære mål-gruppe for mange nye produkter.

Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer,at skolen skal finde sin vej og komme de nye formelle oguformelle krav fra samfundet i møde. Dette kan ske ved,at skolen inddrager videnssamfundets arbejdsformergennem en læring, der er åben, fleksibel og primært pro-jektbaseret.

Man kan, fx ved at inddrage mobile og trådløse teknolo-gier og web 2.0-ressourcer i undervisningen, udnytte ogudvikle nye kommunikations- og læreprocesser og etab-lere skolesamarbejde på tværs af landegrænser. Det kanplacere skolen både i et lokalt og globalt perspektiv. Såle-des kan skolens hverdag fremover blive præget af didakti-ske designs, der er rettet mod læreprocesser, læringsre-sultater og dannelse i et globalt medborgerperspektiv.

Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltagefrem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sigsom aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunnebidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bun-det til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagttidsforløb.

Digitaliseringen er allerede integreret i lærernes dagligearbejde, fx internt i skolens organisation og i skole-hjem-samarbejdet. Her betyder lærerens mange roller som faci-litator, vejleder og konsulent mv., at de digitale, organi-satoriske kompetencer løbende må udvikles og tilpasses.

Videnssamfundets vægtning af uformelle læringstil-gange betyder bl.a., at skolen kan og bør støtte, at ele-verne får øget indflydelse på deres egne læreprocesser. Idisse processer kan digitaliseringen og web 2.0 medvirketil, at eleverne opøver kompetencer i selvstyring, og der-ved skabe rum for, at elevernes uformelle og fritidsbase-rede omgang med it aktivt kommer til at indgå i tilrette-læggelsen af skolens dagligdag.


Indledning

Digitalisering og brugen af informationsteknologi er etvilkår i vores moderne og globaliserede samfund.

I industrisamfundet var det tidligere muligt at bestridejob, selv hvis man havde begrænsede læse- og skrivefær-digheder. I dag er det anderledes. Her er det et ubetingetkrav både at kunne læse og skrive. Samtidig forudsættesdet, at borgerne er i besiddelse af visse færdigheder indenfor it. Kravene er skærpede for den enkelte, og kraveneer også skærpede for samfundet generelt.

Det betyder, at alle har behov for at tilegne sig kompeten-cer, så de kan agere som medborgere og medarbejdere ividenssamfundet. Med internet, mobilteknologi og web2.0.

It kan ikke længere opfattes som et isoleret værktøj elleren teknologi, som står alene og rummer sin egen,afgrænsede faglighed. Tilsvarende kan vi ikke længeretænke på digitale færdigheder som udelukkende det atkunne betjene it. Informations teknologien og it-relate-rede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig merecentralt i samfundet – og derfor også i skolen.

Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale fær-digheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælderkompetencer i kritisk informationssøgning, databehand-ling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale medi-ers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte fårbehov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet.At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, påhvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner,udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbe-greb evner til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordrin-ger og betingelser i den digitaliserede omverden. Børn ogunges formelle og uformelle tilstedeværelse i web 2.0-omgivelser betyder, at skolen fremover skal kunnerumme disse uformelle kompetencer og støtte eleverne itilegnelsen af en digital og tidssvarende dannelse.


Digital kompetence

Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, ogset i lyset af udviklingen af web 2.0, inddrages følgendefire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning.

1. Informationssøgning og -indsamling2. Produktion og formidling3. Analyse4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde.

De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere ele-vernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater ogfor at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dan-nelse. Temaerne vil optræde i forskellige former foranvendelsen af it i de enkelte fag.

1. Informationssøgning og -indsamling

Internettet stiller uanede mængder af informationer tilrådighed i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser,statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil,faglige læringsressourcer, netværk, communities, folk-sonomier mv. Samtidig med, at mængden af informa-tion er vokset enormt, præsenteres den i en kompleksblanding af udtryksformer, hvor det visuelle og auditivebliver mere og mere fremtrædende.

Børn kan både i skole og fritid søge og anvende informa-tion uden voksnes involvering. Brugen af internettet ogdigitale teknologier stiller derfor krav om, at børn lærerat søge information målrettet, at sortere og udvælgeinformation samt at forholde sig kritisk vurderende tilden information, de finder.

I den sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom påde ofte komplekse forhold, der gælder for digital baseretinformation, fx er Wikipedia karakteriseret ved, at infor-mation består af tekster, billeder, lyd, videoklip, linksmv., der konstant opdateres. Desuden lægger de digitaleteknologier op til, at søgninger også kan omfatte og der-med resultere i information, som ikke umiddelbart synesrelevant for det givne emne, men som alligevel bør vur-deres i sammenhæng med det.

Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i syste-matisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammen-fatte information. Eleverne skal således lære at

• identificere deres behov for information • finde frem til hjælpemidler til informationssøgning• benytte målrettede strategier til søgning og søge

systematisk• undersøge og vurdere information kildekritisk• sortere, vælge og redigere information til et bestemt

formål • citere og referere korrekt fra forskellige kilder.

Undervisningsforløb, der understøtter opbygningen afdisse kompetencer, kan derfor tage udgangspunkt i dentype information, der er specifik for givne faglige pro-blemstillinger og opgaver. Eleverne kan med andre ordtræne færdigheder i informationssøgning og -indsamlingved at blive opfordret til og støttet i at benytte digitaleteknologier og i særlig grad internettet til at finde deninformation, der er relevant for de opgaver, de i øvrigtskal løse.

Der er oplagte muligheder for at arbejde med journalisti-ske arbejdsmetoder inden for tema 1, Informationssøg-ning og -indsamling. Således kan den målrettede og kildekritiske søgning opøves ved, at der henvises til ogdemonstreres eksempler på information, der fremtrædersom valid eller relevant, men ikke er det. Der kan såledesmed fordel tages udgangspunkt i meget brede søgningerpå internettet for efterfølgende at opøve rutiner i atskelne mellem de forskellige typer af kilder, som denfundne information repræsenterer. Man kan fx vurdere,hvilken type information der er relevant, og om der erkommercielle eller politiske interesser og budskaber for-bundet med den. Man kan også kontrollere informatio-nens validitet ved at søge den bekræftet fra flere af hin-anden uafhængige kilder.

Tilsvarende giver de journalistiske arbejdsmetodermulighed for at opøve et kritisk syn på kildernes validitetved at arbejde med at gennemskue motiverne for bevidstmanipulation – hvem har hvilke interesser i at fremstilleen sag fordrejet eller forherliget, og hvordan søger kildenat opnå dette?

En anden mulighed er at træne kompetencer i at udskillede helt centrale begreber eller termer i en given problem-stilling, så de kan danne udgangspunktet for den målret-tede søgning på fx internettet og tjene til at sortere irrele-vante eller useriøse kilder fra. Det kan bl.a. ske ved atbenytte de mere avancerede søgeredskaber, der er tilgæn-gelige på internettet, men også ved at introducere ele-


Fire temaer


verne for de søgerutiner, der fx stilles til rådighed i bib-lioteksdatabaser, og som kan benyttes til søgning i enkonkret tekst eller anden digital kilde. I de fleste søgema-skiner kan man opstille søgninger ved hjælp af søgealgo-ritmer, der kombinerer søgeord på forskellige måder vedhjælp af logiske operatorer som “ELLER”, “OG”, “ENTEN-ELLER”, “BÅDE OG”. Ved at bruge disse operatorer kanman gøre søgninger mere præcise, end når der blot skri-ves ét eller flere søgeord i søgefeltet.

For at opøve elevernes kompetencer til at udnytte og for-holde sig kritisk til kompleksiteten i den type informa-tion, der formidles digitalt, kan der stilles opgaver, somudfordrer evnen til at gøre kritisk brug af information,der præsenteres gennem flere forskellige medier eller i etmiks af medier. Det kan fx gøres ved at stille spørgsmålsom: Kan der fæstes større lid til information, som for-midles gennem eller suppleres med levende billeder, endtil den information, der blot består af tekst? Kan syns-punkter fremsat og dokumenteret i et interview fundetpå YouTube betragtes som en fuldgyldig kilde til en givenpersons viden om en sag, og hvordan henvises der i givetfald korrekt til denne type kilder, når der i mange til-fælde ikke er sikkerhed for, at de eksisterer uændredeover tid?

2. Produktion og formidling

De digitale teknologier og produktionsværktøjer (fxPowerPoint, MovieMaker, PhotoStory, Vuvox.com m.fl.)åbner en lang række nye muligheder for at præsentere ogformidle information og viden. I yderste konsekvens erhele verdens befolkning publikum og forbruger af denviden, eleven producerer, når den gøres tilgængelig påinternettet, hvorfra den i øvrigt kan spredes ukontrolla-belt. I nogle tilfælde produceres viden til medier, hvorden er uforgængelig. Det vil sige, at den ikke kan modifi-ceres eller trækkes tilbage, når den først er publiceret, ogat den i princippet altid vil blive forbundet med denpågældende producent. I andre tilfælde er det et digitaltproduktionsvilkår, at man arbejder på et fælles produkt,som derfor vil være dynamisk og i konstant forandring.Det gør sig fx gældende for det brugerproducerede leksi-kon Wikipedia og mange lignende tjenester på internet-tet.

Det er således vigtigt, at eleven opnår kompetencer i delsat afpasse sin vidensproduktion og sine virkemidler efterbudskab, modtagerkreds og publiceringskontekst, dels atforholde sig kritisk til, hvilken formidlingstype og mål-gruppe der er relevant i sammenhængen og ud fra formå-let. Det indebærer bl.a., at eleven skal kunne forholdesig bevidst og kritisk til at

• identificere sin målgruppe ud fra budskabet og formå-let med produktionen

• samle tilgængelig viden • vælge sin kanal (sms, blog, wiki, hjemmeside osv.)

ud fra budskabet og formålet med produktionen

• vælge et relevant community og herunder overveje,om eleven ønsker at blive identificeret med eller auto-riseret af det pågældende community (fx wikis)

• vælge præsentationsform (tekst, grafisk præsenta-tion, film/video, online, off-line osv.)

• overveje sikkerhedsspørgsmål, når internettet anven-des til at publicere, distribuere og lagre informationmht. anonymitet, autenticitet og risiko for misbrug.

Et andet aspekt er, at der allerede er så megen viden til-gængelig via de digitale kanaler, at det er uhyre enkelt atkomme til at fremstå som producent af ny viden aleneved at udvælge, sammensætte og reproducere alleredeeksisterende og tilgængelig viden.

Der er en nærliggende risiko for, at det sker ureflekteretfx med en søgemaskines søgealgoritme som kriteriumfrem for at bygge på, at eleven forholder sig selvstændigttil stoffet.

Bare en simpel produktion af PowerPoint-præsentationerstiller eleven over for at skulle vælge, om han skalbenytte animationer, videoklip, links o.l. Det er valg, derhar afgørende indflydelse på det resultat, eleven opnår,og som også vil præge, hvordan den information ogviden, der formidles, opfattes af modtageren.

I undervisningsforløb, hvor eleverne skal præsenterederes læringsresultater, kan der med fordel indbyggesdelforløb, hvor de digitale muligheder kritisk undersøgesog udnyttes. Det kan bl.a. gøres ved at diskutere, i hvil-ken udstrækning besvarelsen af en given opgave kan skeved at søge og kombinere viden fra internettet, og i hvil-ken grad elevens selvstændige bidrag skal vægtes i løs-ningen af opgaven. På denne baggrund vil eleverne fxkunne gøre sig overvejelser om, hvorfor det ikke er lige sånærliggende at gøre brug af de digitale teknologier tilinformationssøgning og sammenstykning af informatio-ner, når opgaven er at skrive et essay i dansk med fritemne, som hvis det drejer sig om at udarbejde en biologi-rapport med et fast emne. Selvom det er let at producereogså et essay ved at klippe og klistre fra tilgængelige kil-der på internettet.

Samtidig er det relevant at opøve elevernes evne til at vur-dere, hvordan brug af de mangeartede digitale teknolo-gier til understøttelse af præsentation og formidling harforskellig indvirkning på opgavebesvarelsen. For eksem-pel må brugen af videoklip antages at have en ganskeanden potentiel effekt i et essay med frit emne end i enbiologirapport. Eleverne bør således helt generelt – uaf-hængigt af fag og emne – opfordres til at overveje rele-vansen af forskellige digitale værktøjer og deres effekter iforhold til den viden og de refleksioner, der skal formid-les.

På samme måde kan elevernes evne til bevidst og kritiskat vælge kanal og publikum opøves som en integreret delaf undervisningen. Hvilke overvejelser bør der fx indgå i,om en opgavebesvarelse gøres frit tilgængelig på inter-


nettet eller på skolens intranet, eller om den ligefremproduceres fx gennem en aktiv deltagelse i en blog. Hvor-dan vurderer eleven mere generelt, om den information,der lægges ud på internettet, er en information, som ved-kommende ønsker at dele med andre og eventuelt bliveidentificeret med. Og hvad bør indgå i elevens overvejelseover, om eksempelvis Wikipedia eller den personlige pro-fil i et givent community (fx Facebook) er stedet at præ-sentere informationen. Disse spørgsmål og andre kanalle sammen være med til at træne eleverne i at blivemere bevidste og kompetente vidensproducenter ogvidensformidlere.

3. Analyse

Børn og unge møder mange typer af digitale mediepro-dukter i form af opslagsværker, biblioteksdatabaser, statistisk materiale, hjemmesider, blogs, wikis, spil,faglige læringsressourcer, netværk, communities mv.Dermed er skolen og lærerne langt fra de eneste, derudvælger de tekster, eleverne anvender som undervis-ningsmateriale. Mangfoldigheden i tekstudbuddet eruanet stor, og det skærper kravene til elevernes og lærer-nes evne til at analysere tekster mht. lødighed og kom-munikationsformål.

Alle tilgængelige digitale medieprodukter er produceretaf en afsender med en intention, og alle er de rettet moden målgruppe. Digitale medier integrerer forskelligar-tede virkemidler som statiske og levende billeder, lyd,tekst, grafik mv. sammen med komplekse interaktions-og navigationsstrukturer.

Mediernes komplekse struktur betyder, at børn og ungemå være i stand til at vurdere producenternes interesserog de digitale medieprodukters måde at repræsentere ver-den på. I den sammenhæng er det vigtigt, at der læggesvægt på de ofte komplekse og uigennemsigtige forhold,der gælder for digitale medier: at de ikke er statiske, atindhold kan forfalskes, og at afsenders interesser ogmotiver kan være vanskelige at gennemskue.

Det er vigtigere nu end nogensinde, at eleverne får kom-petencer i systematisk og kritisk at kunne stille spørgs-mål til digitale medier som meningsbærende produkter.Eleverne skal således lære at analysere digitale medier.Dette sker i forhold til:

Repræsentationsform• Konstruktion og etablering af “objektiv sandhed”,

autencitet og autoritet.• Tilstedeværelsen hhv. fraværet af særlige vinkler og

synspunkter.• Implicitte værdier eller ideologier.

Retorik• Multimediale virkemidler samt den måde, mediet

henvender sig til brugeren på.• Brugerens måde at navigere på.• Tilbudte aktiviteter og graden af kontrol for brugerne.• Æstetiske virkemidler.

Produktion• De flydende og foranderlige produktionsbetingelser

på internettet og afsenderens muligheder for at over-tale og påvirke.

• De teknologiske muligheder for at skabe og spredemateriale og den globale eksponerings betydning forreaktioner.

• Afsenders betydning, samt evnen til at skelne mellemtyper af afsendere.

Indhold• Form, retorik og produktionsbetingelser.• De valgte virkemidler og indholdets relevans.• Originalt eller kopieret/kompileret fra andre kilder.• Kontrol ved brug af andre (angivne) kilder.• Interesser bag den givne anvendelse af medier og

virkemidler.

Målgruppe• De forskellige måder, synlige som usynlige, målgrup-

pen kan nås på.• De forskellige variationer af online deltagelse, fra

afstemninger over kommunikation til brugergenere-ret indhold.

• Fremmede interessenters indsamling af informationom brugerne.

• De forskellige måder internettet, de digitale medierog web-services indgår på i hverdagslivet, som under-holdning, i arbejdslivet og som en integreret del af atvære samfundsborger.

Der er store muligheder for at analysere ved hjælp afenkle kommunikationsmodeller i stort set alle fag.

Læreren kan fx tage udgangspunkt i spørgsmål som,hvorfor tekster og hjemmesider byder sig til med svar ogoplysninger pakket ind i lækker æstetik, lokkende kon-kurrencer eller som fremhævede og højt prioriteredelinks fra populære internetportaler eller børne-/ung-domssites.

Og hvilken rolle mener eleverne selv, at det kan have forderes egen udvælgelse af fakta, som de tør lægge tilgrund for et fagligt arbejde i fx naturfag. Hvem står bagvidensformidlingen. Hvem har interesse i at fremmedenne specifikke viden. Er der synspunkter, som ikkekommer frem. Og i hvilke universer og sammenhængetrives der så andre synspunkter.


Undervisningsforløb, som skal skærpe elevernes analyti-ske evner, er ikke kun en opgave for dansklæreren. Der erbetydelig faglig indsigt at hente ved eksempelvis at ladeeleverne optræde i hold, der ved hjælp af indhentet doku-mentation skal argumentere for og imod et synspunkt.Det kan fx være drøftelsen af den menneskeskabte klima-påvirkning i biologi, atomkraftens fordele og ulemper ifysik, eller problematikken om holocaustbenægtere kanvære et emne i historie. Pointen er, at der i processenetableres nyttig faglig indlæring og argumentation, ogsamtidig sættes kildernes validitet og formål til debat.Dermed bliver der lagt en kritisk analyse oven på faglig-heden.

Det kan også være en idé at lade eleverne arbejde analy-tisk med de æstetiske virkemidler, der anvendes i promo-vering af mode, livsstil, musik og lignende. Hvad liggerbag elevernes egne præferencer på disse områder. Hvorfinder de inspiration, og hvor finder de “argumentation”for deres valg af tøj, stil, musik etc. Hvad styrer deres fra-valg. Hvad reagerer de selv imod, og med hvilken begrun-delse gør de det.

Eleverne har selv meget at byde på, når det gælder feltetfor analyse af tekstanvendelse. De er storforbrugere af denye medier, og de vil formodentlig kunne overraske medideer og vinkler, som kun vanskeligt lader sig forudsigeaf læreren.

Kunsten er at lade eleverne reflektere over, hvem derønsker at skabe hvilke reaktioner hos hvem og medhvilke virkemidler. Eleverne skal være klar over, at deselv, lige som alle andre, er genstand for påvirkning.

4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde

Børn og unge har hurtigt taget internettets mangemulige former for kommunikation til sig. De udvekslerinformationer, erfaringer, tanker, holdninger, følelser ogfantasier. De udveksler viden med andre børn og voksne,som de kender fra deres hverdag i skole, fritidsinstitutio-ner og fritidsaktiviteter, eller som de har mødt via inter-nettet.

Børn kan i dag sidde alene og alligevel være i gang med atarbejde på en projektopgave i interaktion med andre pro-jektdeltagere. De kan diskutere tolkning af en tekst ellerløsning af en kemiopgave online med andre elever fraklassen. De er altid “på”, enten på internettet via forskel-lige platforme som Facebook, Live Messenger etc. ellervia stadigt mere avancerede mobiltelefoner og andremobile enheder. Børn og unge har vænnet sig til, at mankan “være sammen” med andre uden fysisk at væresamme sted, og det åbner for mange nye muligheder iundervisningssammenhæng. Men det stiller også andrekrav til færdigheder og sociale kompetencer end tidli-


gere, hvor kommunikation mellem elever og lærere, ogelever imellem, krævede en fysisk samtidig tilstedevæ-relse.

Kommunikation, vidensdeling og samarbejde foregårsåledes i stigende grad ved brug af web 2.0, fx: Blogs,wikis, forskellige sociale digitale fællesskaber (communi-ties), social bookmarking samt i online undervisnings-og læringsplatforme, der rummer ressourcer, som alle eranvendelige i mange faglige sammenhænge. Det er der-for vigtigt, at kompetencer til at anvende relevante it-res-sourcer og -platforme understøttes systematisk i under-visningen.

På kommunikationsområdet er det væsentligt, at under-visningen omfatter håndtering af kommunikation i“cyberspace”. Hvad skal man tænke på, når man via fxFacebook kommunikerer med personer, som man kunkender via “net-identiteten”. Her kan autencitet og hen-sigter ikke umiddelbart verificeres. Og hvad er konse-kvensen af at lægge fotos, videoer etc. ind på fx Flickreller YouTube med risiko for, at de dukker op fem eller tiår senere i helt andre sammenhænge.

Det er vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig til disseproblemstillinger ved

• at kende og beherske internettet og web 2.0’s særligekommunikationskonventioner i forhold til bådeafsender- og modtagerpositioner

• at kunne begå sig i et virtuelt univers, hvor samtale-partneres identitet og hensigt kan være uvis

• at kunne vurdere konsekvensen af at eksponere for-skellige former for ytringer i det globale offentligerum, som internettet udgør.

Med hensyn til vidensdeling og samarbejde er det vig-tigt, at der etableres strukturerede forløb i at løse opgavermed de nye værktøjer, der er tilgængelige, så elevernekan lære at udnytte disse nye muligheder optimalt i enundervisningssammenhæng.

Det kan være øvelser, hvor grupper i en projektrammesøger og deler viden og tekster, som sendes rundt, videre-behandles i flere omgange og afslutningsvist redigeres tilet færdigt fælles produkt. Eller øvelser, hvor man i grup-per diskuterer et emne online og fremlægger et fællesoplæg eller en fælles konklusion – igen online.

Fokus bør være på øvelser, som er med til at styrke dekommunikationsmæssige og sociale kompetencer – ogden adfærd og disciplin, der fx er nødvendig for at fånoget frugtbart ud af en onlinediskussion.

Interaktionsformer og brugergrænseflader på compute-ren og på internettet er samtidig i konstant forandringog udvikling. Derfor udfordres de erhvervede basale it- ogmediekompetencer kontinuerligt, og eleverne må lære

• at kunne udnytte og overføre kompetencer fra kendtetil nye brugergrænseflader og interaktionsformer, ogderved selvstændigt udvikle it-kompetencer og it-dan-nelse

• at kunne beherske kontinuerlige, foranderlige oguformelle læringssituationer – med andre ord udviklekompetencen “at lære at lære”

• at blive fortrolige med de samarbejdsformer, samar-bejdsmuligheder og den dynamik, der åbner sig vedanvendelse af it og web 2.0 i gruppearbejde, projektar-bejde o.l.

Endelig er det vigtigt at holde sig for øje, at selv om kom-munikation i dag foregår på mange forskellige måder viamange kommunikationskanaler, er beherskelsen af detskrevne sprog en grundforudsætning for at kunneudnytte de mange nye muligheder optimalt.

Når samtaler, diskussioner etc. foregår via et tastatur, erevnen til kunne argumentere og formulere sig præcist ogforståeligt på skrift en nøglekompetence. Med mobiltele-fon og web 2.0 er der udviklet en række nye kommunika-tionsfora, hvortil der har udviklet sig særlige måder atkommunikere på.

Nogle af kommunikationsformerne er ofte af uformelkarakter. I kraft af den øgede brug af sms har der udvikletsig nogle særlige sprogkoder, som er præget af forkortel-ser og mere uformelle måder at kommunikere på. Sms erprimært udviklet i børns og unges fritidskultur, men bruges i dag også af voksne både i fritids- og arbejdssam-menhænge. Sms er ligeledes anvendelig for børn og ungei formelle og uformelle sammenhænge. I skolens for-melle rum kan sms være anvendelig, når eleverne arbej-der med projekter og til at skabe kontakt, når de arbejderforskellige steder på skolen.

Heri ligger muligheden for at vise og drøfte enkeltmedi-ers kommunikationsform og få eleverne til at tage stil-ling. Er sproglige udtryk og anerkendte koder fra fxsms’er acceptable og anvendelige i andre medier. Hvilkesærlige krav stiller PowerPoint-præsentationer eller web-sider til tekstudformning. Og hvad sker der med menin-gen, hvis man ikke behersker de forskellige medier.

I det følgende præsenteres en række eksempler, der over-ordnet er placeret efter det tema, som eksemplet er knyt-tet mest til. Imidlertid indeholder alle eksempler ele-menter fra de øvrige temaer i forskellige grader.

Tema 1. Informationssøgning og -indsamling

6. klasse arbejder med naturkatastrofer inatur/teknik. I grupper af fem elever skal eleverneudfylde hver deres rolle som journalist, specialist,redningsarbejder, øjenvidne og politiker. Deresfælles projekt er et nyhedsindslag optaget påvideo, hvor hver bidrager med sin vinkel på “grup-pens naturkatastrofe”. Lærere og skolebiblioteka-rer har på forhånd sørget for relevante ressourcer,fx i form af bøger, hjemmesider, dvd’er mv. Meto-den kaldes webquest og bygger primært på roller,ressourcer og et klart, fælles mål. Læreren står forforarbejdet, men eleverne arbejder i selve projektetud fra deres egne forudsætninger og med inddra-gelse af en række forskellige medier.

5. klasse skal i dansk og natur/teknik lave en præ-sentation eller webavis efter eget valg om dereskæledyr. De skal bruge internettet til at findeinformation i form af tekst, fotos og lyde, og såskal de overveje, om noget af materialet kan bru-ges i deres produkt. Som udgangspunkt skal debenytte sig af en udvalgt liste med hjemmesider.Listen kan være en blanding af undervisningsrela-terede tilbud, databaser, kommercielt relaterederessourcer og strukturerede links, fx:www.mithusdyr.dk/www.danskedyr.dkwww.duda.dk/Fritidssektion/Kaeledyr/kaeledyr.htmlwww.flickr.com

Eleverne skal udvælge de kilder, hvor de bedst kanfinde oplysninger om dyrenes levevilkår, pasningog pleje. Deres produkt illustreres med fotos oglydklip. Eleverne kan vælge at benytte sig af egnefotos eller benytte sig af ressourcer fra internettet.Dog skal de huske at sikre sig, at det er lovligt at

kopiere materialet fra hjemmesiden, og de skalhuske kildeangivelse. Eleverne har ikke den storeerfaring i målrettet søgning, så de introducerestil, hvordan Flickr kan bruges til at lave en simpelsøgning samt en udvidet søgning, der afgrænsesved brug af søgekriterier.

Ved afrunding af forløbet skal eleverne beskrive,hvordan de oplever forskelligheder på hjemme -sider, de har arbejdet med. Hvad finder de mest over skue ligt, og hvad kan de bedst udnytte i deresforløb.

8. klasse skal i engelsk planlægge en Armchair Traveltil New York, hvor materialet hovedsageligt kom-mer fra internettet. Læreren finder en eller flerehjemmesider om New York, fx via EMU’en ellerGoogle, der passer til de behov, som klassen harbåde sprogligt og informationsmæssigt. Eleverneskal på baggrund af de valgte hjemmesider arbejdei grupper med planlægningen af rejsen, herunderhvad de skal se, hvordan de kommer rundt i byen,hvad og hvor de skal spise, hvem de møder, oghvordan de får den afsatte sum penge til at række.Til sidst præsenteres resultatet for resten af klas-sen.

Tema 2. Produktion og formidling

Klassen arbejder på et avisprojekt. Journalister ogfotografer er udstyret med mobiltelefoner, der kanmms’e fotos til en online billedside som Flickr, ogsms’e tekster til en blog. Journalister og fotografer“i marken” sender tekst og billeder direkte hjemvia billedsiden og bloggen til redaktionen. Her sor-teres og leveres materialet videre til layout-grup-pen, som så kan arbejde på det færdige produkt.Det færdige produkt redigeres løbende i samar-bejde mellem elever på klassens interaktive tavle.


Eksempler


9. klasse kender Wikipedia, og de skal lave et til-svarende matematisk opslagsværk, som hele klas-sen kan have gavn af i det daglige arbejde. Deroprettes en wiki til klassen i eksempelvis Pbworks.Eleverne udformer i fire perioder i løbet af skoleå-ret opslag til deres wikiMATEMA. De benytter sigaf lærebogsmateriale, egne illustrationer og refe-rencer på internettet, som de laver hyperlinks tilsamt videoer på fx Youtube. Videoer inkluderes påsiderne, så tekst, illustrationer og video udgør detsamlede indhold. Eleverne arbejder parvis omhvert opslag, og til hver gruppe er der knyttet etresponspar for at optimere kvalitet og læsbarhed.De enkelte opslag listes i hovedsidens menu-bjælke, og eleverne knytter tags til hvert opslag.Det kræver opmærksomhed og lidt erfaring at til-føje det rette antal relevante tags.Eleverne afslutter forløbet med at vurdere indhol-dets validitet og ophavsretsmæssige forhold medhenblik på at tage stilling til, om de vil lave dereswiki offentlig, tillade adgang til parallelklasserneeller lade den forblive lukket for klassen.

To 8.-klasser, som begge lærer tysk eller fransksom 2. fremmedsprog, skriver sammen på tyskeller fransk. Det kan være to klasser i Danmark,eller den danske klasse kan skrive med en klassepå tilsvarende niveau i udlandet. Eleverne skal nutil at fortælle hinanden om deres by. Elever oglærere bliver enige om, at de vil benytte program-met Photo Story til opgaven.Eleverne deles ind i grupper, som vælger forskel-lige områder i nærmiljøet – heriblandt: voresskole, sportsklubber i byen, rådhuset, værd at sepå, på indkøb, de grønne områder, hvor vi kan lideat være, en typisk gade i vores by osv. Der tages bil-leder, som sættes ind i programmet. Eleverne laverlayout, sætter tekst på, indtaler deres kommenta-rer til billederne og lægger evt. underlægningsmu-sik på. Klasserne sender deres produktioner tilhinanden. Det giver anledning til at sammenlignekultur, stille spørgsmål osv., og kommunikatio-nen kan fortsættes.

Eleverne i 5. klasse arbejder med billedmanipula-tion i faget billedkunst. I forløbet skal de lave sigselv om til statuer. Eleverne arbejder med inter-netsøgning, digitalfotografering og billedmanipu-lation via et billedbehandlingsprogram.Eleverne tager digitale portrætfotos af hinandenog lægger dem ind på skolens intranet. Dereftersøger de på internettet efter de statuer, som de vilarbejde med. De henter de udvalgte statuer ned påcomputeren og anvender derefter et billedbehand-

lingsprogram til at manipulere deres eget portrætind i de udvalgte billeder.Projektet afsluttes med en udstilling af de udprin-tede statuer. På udstillingen evalueres de færdigeresultater gennem en diskussion i klassen. Herinddrages emnet billedmanipulation og mediernesbrug af sådanne manipulerede billeder.

Tema 3. Analyse

Som led i skolens medieplan arbejder eleverne i 6.,7. og 8. klasse med produktion af henholdsvis avis,den narrative skærmfortælling og kortfilm. Pro-duktion af forskellige medieudtryk er en vigtig vejfor eleverne til at tilegne sig analyseredskaber ogfærdigheder, når de skal forholde sig til analyse afdigitale medieproduktioner fra hverdagen. Hverudtryksform har sine egne muligheder ogbegrænsninger. De enkelte forløb introduceres ved, at klassen sam-men formulerer kravene til det færdige produkt. For skærmfortællingen skal eleverne på 7. årgangforholde sig til

• oplevelsen af en sammenhængende og inspire-rende fortælling

• brugbar start og afslutning af fortællingen• klar og tydelig navigation mellem de mulige

scener• læsbarhed i forhold til fontvalg, fontstørrelse,

passende tekstmængde, farvevalg, kontrast ogretstavning

• farver og effekter som virkemidler til at under-støtte budskabet

• kvaliteten af lyd, fotos, video, tegninger oggrafik

• samspil mellem tekst, lyd, fotos, video, tegninger og grafik.

Hvert forløb afsluttes med at evaluere de enkelteelevprodukter ud fra de opstillede krav. Afslut-ningsvis analyseres professionelle versioner af denvalgte genre, hvor rammebeskrivelserne udformestil egentlige analysemodeller.

Tema 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde

Eleverne i 6. klasse bruger mobiltelefon til at sendefakta til hinanden i et projekt, hvor de undersøgerforskellige emner i deres nærmiljø. Beskederneformuleres med sms-sprog og en del af formulerin-gerne kommer med i gruppernes præsentationer.

Det giver anledning til diskussioner i klassen om,hvornår man kan bruge sms-sprog, og hvornårsms-sprog skal oversættes til dansk retskrivning.

4. klasse arbejder med blogskrivning og webaviseri et tværfagligt projekt mellem natur/ teknik ogdansk. I projektet skal eleverne i rollen som dyre-passere skrive daglige blogs og webaviser, præcissom dyrepasserne gør på San Diego Zoos hjemme-side: http://blogs.sandiegozoo.org. Ligesom detogså gøres på mange danske hjemmesider, fx Aal-borg Zoos hjemmeside, der blogger om isbjørneun-gen Milak på http://www.aalborgzoo.dk/isbjoer-neungen. Rollen som dyrepasser får indhold gen-nem spillet ZOO Tycoon 2. Her arbejder eleverne påat opbygge en zoo, passe dyrene og få både dyr oggæster til at trives. Der rapporteres dagligt fraarbejdet på internettet.

To 7.-klasser fra forskellige geografiske egne arbej-der i et tværfagligt projekt med temaet “udstødt”med udgangspunkt i et parsamarbejde med en del-tager fra hver egn. Hvert par skal bistå hinandenmed at indsamle og formidle information om for-skellige aspekter ved at være udstødt, afhængig afom man kommer fra et lokalsamfund, der bærerpræg af landsbymiljø, eller hovedstadsområdet. Eleverne begynder med at oprette deres visitkort iform af indlæg i deres MSN-Space, hvor de præsen-terer sig selv med beskrivelse af personlige fakta-oplysninger, interesser, fotogallerier samt derespersonlige beskrivelse af lokalmiljøet. Med lærer - bistand diskuteres signalværdien med udgangs-punkt i elevens indholdsvalg, farvevalg, sprog ogopsætning. Efter præsentationen samarbejder par-rene i 14 dage, hvor de dagligt udveksler materialeog diskuterer indholdet. E-mailen bruges primærttil forskudt kommunikation, hvor der synes atvære behov for en dybere arbejdsindsats, mensMSN benyttes til at diskutere og afklare hurtigebeslutninger. Eleverne benytter forskellige MSN-faciliteter somchat, e-mail, video- og lydsamtaler til at samar-bejde om at skaffe relevant information. Det gøreseksempelvis i form af fotos og interviews fra sam-arbejdskammeratens lokalmiljø. Efterhånden somprojektet skrider frem, vælger eleverne mere ogmere bevidst kommunikationsform efter behov –fx MSN, mobiltelefon, e-mail mv. Elevernesundersøgelser formidles som undertemaer i blo-gindlæg i deres Space, hvor de varierer brug aftekst, fotos og videoklip.

I 4. klasse arbejder man med flademål og planteg-ninger i matematik. Eleverne tegner deres værelseeller deres drømmeværelse med møbler set oppefra– med arealangivelse.Derefter går de ind på IKEA’s hjemmeside, hvorder er et designprogram i 3D. Her laver de en rum-plan, finder møbler og sætter møblerne ind i rum-met. I processen bliver eleverne opmærksommepå, at møblerne fylder, dvs. de erfarer, at møblerhar rumfang. Der opstår spørgsmål som: Hvordaner det i forhold til væggen? Kan det overhovedetvære der? Hermed er rumfangsberegning nødven-dig, og de vil gerne prøve at kigge på det tredimen-sionelle og ikke bare det plane. De digitale medier gør det mere overskueligt, darummets højde også figurerer. I 3D kan man ogsåflytte rundt på tingene.

4. klasse i engelsk har fået en venskabsklasse i Ita-lien. Lærerne aftaler et forløb, hvor man gensidigtsender en Travelling Buddy (fx en tøjbamse) til hinan-den. Denne skal dels være på besøg i klassen, delshos samtlige elever. Gæsten medbringer gaver ogsouvenirs, som er karakteristiske for det sted,han/hun kommer fra. Eleverne tager digitale bille-der af ankomsten, skriver tekster til dem, og hur-tigt derefter lægges dette på den fælles hjemme-side. Gæsten bliver vist rundt på skolen og i byenog deltager i forskellige aktiviteter for at give etindtryk af dagligdagen. Med på de forskellige akti-viteter har tøjdyret et digitalt kamera og en mp3-optager, som eleverne bruger til at berette om“gæstens oplevelser”. Materialet lægges på denfælles hjemmeside, og klasserne kan stille ogbesvare spørgsmål til hinanden ved hjælp af tekstog i de tilfælde, hvor ordforrådet ikke rækker, vedhjælp af tegninger.

To 8.-klasser fra hver sin del af landet og dereslærere arbejder i geografi med danske landskaber.Begge klasser har været igennem en generel gen-nemgang, men hver for sig arbejder de med dereslokale landskaber – hvordan de er dannet, hvordanman kan tegne højdekurver og fremstille modelleraf de forskellige landskaber.Resultaterne lægger de med stedmarkeringsnåleind i http://maps.google.dk/, så de kan sende lin-ket til hinanden og derved blive informeret om enanden landsdel end deres egen. Samtidig kan klas-serne udveksle materiale om stederne – fra inter-nettet og i form af egne videoklip og billeder somudgangspunkt for en dialog om stederne og demåder, man kan kommunikere information omstederne på.


it- og mediekompetencer i folkeskolen

Documents