koras temamagasin: om folkeskolen

KORAtema № 01 20151KORAtema № 01 2015

leder

DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNERS OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING

tema

om folkeskole

■ Sæt pris på et skolebarn hvad koster det i din

kommune? ■ PISA - meget mere end en rangliste ■ Tæt parløb mellem skole

og institution gavner svage elever ■ Folkeskolereformen bliver

fulgt med lup

№ 01 ■ 2015

KORAtema № 01 20152

leder

olkeskolen er et af de store velfærdsområder i kommunerne. Derfor er det også et område, som KORA følger nøje i sine analyser og forskning.

Kommunerne er i gang med at implementere folkeskolereformen, som medfører en markant ændring af folkeskolen, især når det gælder sko-ledag og læringsformer. Ambitionen er at udvikle en ny folkeskole med læ-ringsmiljøer, som styrker alle elevers læring, trivsel og faglige udvikling.

KORA ønsker at bidrage til fol-keskolereformen ved at skabe viden om implementeringen af reformen og dokumentere resultaterne af den. Det gælder eksempelvis viden om ændrin-ger i kommunernes styring af området – blandt andet økonomisk styring og øget brug af mål- og resultatstyring.

Vi har fokus på skoleledelsens rolle i organisering, pædagogisk ledelse og ledelse af personalegrupper, der skal arbejde tættere sammen end tidligere, og vi undersøger det pædagogiske per-sonales nye arbejdsliv. Og især sætter vi fokus på eleverne og deres trivsel og faglighed.

Inden for dansk skoleforskning findes der ikke meget viden om kommunernes styring af folkeskole-området. Med sin faglige profil kan KORA netop bidrage med viden om og indsigt i den kommunale styring og indretning af skolevæsenet.

Men KORAs analyser og forsk-ning stopper ikke her. Både nationalt

og kommunalt er der sat en række rammevilkår op for, hvordan man kan drive skole. Hvad betyder disse vilkår for organisering af og ledelse på skolerne? For lærernes og pædagoger-nes praksis og råderum og for, hvilke resultater man når? Det vil KORA gerne afdække.

Vi ser det som en central opgave at bidrage med viden om elevernes præ-stationer og trivsel – også de elever, som har særlige udfordringer, og deres inklusion i folkeskolen.

KORA overtog formandskabet for det danske PISA-konsortium fra 2015 og er dermed godt rustet til metodisk at sætte ekstra fokus på elevernes præstationer.

I dette temanummer kan du læse om en række af KORAs analyser og forskning på skoleområdet. For ek-sempel undersøgelsen, der viser, at der på tværs af kommunerne er stor forskel på den årlige udgift pr. elev i folkeskolen.

Vi sætter fokus på vores følge-forskning af folkeskolereformen – for eksempel kommunernes nye styrings-mæssige rammer, implementeringen af reformen, det pædagogiske persona-les nye vilkår, ledelse samt elevernes faglighed og trivsel.

Vi beskriver et forskningsprojekt om skoleledernes ledelsesstil og resul-taterne af et projekt om børn, der har en vanskelig skolestart. Og endelig kan du læse om, at PISA ikke bare er en rangliste, men også rummer nyttig viden til såvel elever som lærere. ■

KORA sætter fokus på folkeskolen

AF VIBEKE NORMANN ANDERSEN, ANALYSE- OG FORSKNINGSCHEF

F»Vi ser det som en central opgave at bidrage med viden om elevernes præstationer og trivsel.

Foto Agnete Schlichtkrull


indhold

PISA

PISA bør udnyttes langt bedre i fremtidenDen internationale PISA-test er mere end en rangliste af elever. Den rummer også en mængde baggrunds-data, som kan give vigtig viden til gavn for elever og lærere. Det ser den danske PISA-formand gerne udnyt-tet langt bedre fremover.

FORSKNING

KORA følger folkeskolereformen tætI august 2014 mødte landets skoleelever op til et helt nyt skoleliv. De mange elemen-ter, der tilsammen udgør folkeskolereformen, er sat under lup. KORA analyserer konsekvenserne af reformen i en stribe nye evaluerin-ger og forskningsprojekter.

SKOLESTART

Samarbejde styrker en god skolestart

Hvert tiende barn har vanskeligheder i skolestarten, som kan forfølge det gen-nem skolelivet. Men den rette indsats kan gøre en forskel. Især har svage ele-ver gavn af, at skole, SFO og institution arbejder tæt sammen om skolestarten.

ØKONOMI

Store forskelle i prisen på skolebørn

Selv om alle elever er underlagt samme mål for læring i folkeskolen, er der stor forskel på kommunernes udgifter per skolebarn. Mens landets ’billigste’ ele-ver koster omkring 63.000 kroner om året, løber de ’dyreste’ op i 78.000.

Udgiver:

KORA,

Købmagergade 22,

1150 København K.

+45 44 45 55 00

[email protected]

www.kora.dk

Ansvars havende redaktør:

Hans Hummelgaard,

[email protected]

Redaktør:

Charlotte Konow,

[email protected]

Redaktion:

Gladis Johansson,

[email protected]

Gry Bess Møller,

[email protected]

Grafisk design:

Pernille Kleinert

Forsidefoto:

Lisbeth Holten

Tryk:

Holbæk Centertryk

Oplag:

1.500 eksemplarer

LEDELSE

Visioner og ros får lærerne til at rykkeNår skolelederen ud-stikker en klar retning og vision, bakker sine medarbejdere op og roser den gode ind-sats, så får hun en motiveret lærerstab – og i sidste ende til-med dygtigere elever.

KORAtema

Om KORAKORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – har fokus på den offentlige sektor. KORAs forskning og analyse skal bidrage til bedre styring, højere kvalitet og bedre udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor.

№ 01 ■ 2015

folkeskole

84

14 18 21


Hvert tiende barn i 0. klasse har en svær skolestart. De bakser med problemer som indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær og ringe trivsel. Et godt samarbejde mellem børnehave, skole og SFO kan være til stor gavn for børn med ondt i skolelivet.

Børn får en bedre start i skolen, når institutioner samarbejder


skolestart


år Laura, Josefine, Magnus og alle de andre børn begynder i 0. klasse, vil det for stør-stedelen af børnene være indgangen til en sjov skoletid med ny lærdom og nye kam-merater. Men ikke for alle.

Omkring hver tiende af dem vil nemlig have så store vanskeligheder i skolestarten, at det kan forfølge dem videre i skolelivet. Det drejer sig især om vanskeligheder med indlæring og koncentration eller problemer af følelsesmæssig karakter. Og det er især drenge, der har det svært. To ud tre elever med vanskeligheder i skolestarten er således drenge.

Det viser en undersøgelse af børns triv-sel og udvikling i skolestarten, som KORA har foretaget for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen analyserer også, hvilke indsatser daginstitutioner, skoler og fri-tidsordninger sætter i værk over for elever med vanskeligheder, og hvilken betydning indsatserne har for børnenes udvikling og trivsel i 0. og 1. klasse.

Værdifuld videnBåde daginstitutioner, SFO’er og skoler har en stribe indsatser, der skal forberede børnene til skolelivet og forebygge vanskelig-heder i skolestarten. Det kan for eksempel være at etablere skoleforberedende forløb i børnehaven, tage børnene med på besøg på skolen forud for skolestart og få besøg i insti-tutionen af de kommende klasselærere.

NAF GLADIS JOHANSSON& GRY BESS MØLLER

ILLUSTRATION MORTEN VOIGT

→

OM UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen analy-serer, hvilke indsatser daginstitutioner, skoler og fritidsordninger sætter i værk over for elever med vanskeligheder, og hvil-ken betydning indsatserne har for børnenes udvikling og trivsel i 0. og 1. klasse. Rapporten bygger på spør-geskemaundersøgelser blandt 120 daginstitutioner, 99 skoler, 87 skolefritidsord-ninger og forældre til godt 2.000 børn samt registerana-lyser af de samlede data.

»Jo bedre skolerne er klædt på til at modtage de nye børn i 0. klasse, jo mere opmærksomme vil skolerne også være på et eventuelt behov for særlig støtte og opmærksomhed.Jill Mehlbye, programleder


Men især daginstitutionernes oplysnin-ger til skolerne om de enkelte børn – ikke mindst de børn, der allerede i børnehaven har problemer – synes at have positiv effekt på børnenes koncentration og indlæring i 0. klasse, siger programleder i KORA Jill Mehlbye, der står bag undersøgelsen:

– Jo bedre skolerne er klædt på til at modtage de nye børn i 0. klasse, jo mere opmærksomme vil skolerne også være på et eventuelt behov for særlig støtte og op-mærksomhed, siger hun.

Otte ud af ti institutioner, der har deltaget i undersøgelsen, videregiver op-lysninger til skolerne om de kommende elever. Og næsten seks ud af ti udfylder særlige skemaer med beskrivelse af hvert enkelt barn.

En positiv effekt har det også, når daginstitutionerne systematisk vurderer børnenes skoleparathed, sådan som knapt halvdelen af børnehaverne i undersøgelsen gør. Det kan nemlig resultere i, at de børn, der ikke er parate til at begynde i skolen, får udskudt deres skolestart.

Ifølge undersøgelsen er der færre børn fra disse institutioner, der oplever vanske-ligheder i skolestarten, sammenlignet med børn fra institutioner, der ikke vurderer skoleparatheden.

Godt med andetsprogslærereNår børnene først er begyndt i 0. klasse, har især én indsats positiv indvirkning på indlæringen hos de børn, der har van-skeligheder, nemlig flere timer med en andetsprogslærer. Det gavner ikke bare tosprogede børn, men også sprogligt svage, etnisk danske børn. Ifølge undersøgelsen har børn i 0. klasser med flere ekstratimer i andetsprog bedre indlæring og trivsel end børn i 0. klasser med færre ekstratimer.

Men også andre indsatser har en po-sitiv betydning. Det gælder blandt andet fælles aktiviteter med SFO’en for at styrke

indlæring og motivation. Derfor bør kom-munerne være meget opmærksomme på styrken af dette arbejde, siger Jill Mehlbye:

– De fælles aktiviteter støtter ikke bare indlæring, men også den fælles opmærk-somhed på og indsats over for eleverne, der har en vanskelig skolestart. ■

→

anbefalinger før skolestart

SØRG FOR ET GODT SAMARBEJDE MELLEM BØRNEHAVE, SKOLE OG SFO

■ Børnehaver, skoler og SFO bør udveksle oplysnin-ger om de kommende elever. Jo bedre skoler og SFO er klædt på til at modtage de nye børn, jo mere op-mærksomme vil skolerne også være på et barn, der kan have behov for særlig støtte og opmærksomhed.

■ Børnehaverne bør vurdere børnenes skoleparat-hed. Det kan føre til, at de børn, der ikke er parate til at begynde i skolen, får udskudt deres skolestart.

■ Det er en god idé, at børnehaverne etablerer skole-forberedende forløb, tager børnene med på besøg på skolen forud for skolestart og får besøg i institutio-nen af de kommende klasselærere. De fælles aktiviteter støtter den fælles opmærksomhed på og indsats over for de elever, der har en vanskelig skolestart.

■ Man bør også styrke samarbejdet mellem skolens ind-skoling og SFO, for eksempel gennem jævnlige møder, fælles planlægning og ekstra opmærksomhed fra pæ-dagogerne på at styrke elevernes læringsparathed. En lektiecafé på skolen, hvor elever med vanskelighe-der kan få støtte, gavner også deres læring og trivsel.

4LÆS RAPPORTEN

om vanskelig skolestart


skolestart


anbefalinger efter skolestart

STØT BØRNENE, NÅR DE ER BEGYNDT I 0. KLASSE

■ Flere timer med en andets-progslærer. Det gavner ikke bare tosprogede børn, men også sprog-ligt svage, etnisk danske børn.

■ Det er vigtigt med en klar pædago-gisk tilgang til undervisningen, og det er en fordel, at eleverne blan-des, så de fagligt svage og de fagligt stærke arbejder sammen i grupper.

■ Det vil også gavne børnene, hvis en konsulent arrangerer særlige akti-viteter for børn med vanskeligheder i skolen, hvis skolen har særlige rådgivende samtaler med foræl-dre til børn med vanskeligheder, og hvis skolen etablerer legegrup-per for eleverne efter skoletid.

■ Endelig er bistand fra kommunens PPR, støtte fra støttepædagog i SFO og lektiecafé med til at styrke elevernes trivsel og læring.

4

»De fælles aktiviteter støtter ikke bare indlæring, men også den fælles opmærksomhed på og indsats over for eleverne.Jill Mehlbye, programleder


leder

Stor forskel på kommunernes

udgifter til et

skolebarn

I nogle kommuner koster en skoleelev omkring 78.000 kroner

om året – i andre kommuner er prisen på en skoleelev

omkring 63.000 kroner årligt. Det viser en kortlægning, som KORA har foretaget.

AF GRY BESS MØLLERFOTO LISBETH HOLTEN


økonomi

ærerlønninger, støtte-pædagoger, udflugter og skolebøger. Der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor stor regningen er for at undervise et barn i folke-skolen. En kortlægning af kommunernes udgifter

i skoleåret 2012/2013 viser, at en typisk kommune brugte godt 69.000 kroner om året pr. barn i folkeskolen, når man med-regner udgifterne til børn i specialskoler.

Gennemsnitstallet dækker over store forskelle. I den dyreste ende bruger kom-munerne omkring 78.000 kroner om året pr. skoleelev, der bor i kommunen, mens de billigste kommuner bruger om-kring 63.000 kroner. Der er flere mulige forklaringer på forskellene, siger seniorpro-jektleder Camilla T. Dalsgaard, som er en af forskerne bag kortlægningen:

– Kommunerne prioriterer forskel-ligt. Det kan betyde, at der er forskel i serviceniveauet, for eksempel i antallet af undervisningstimer. Og så har kommu-nerne forskellige vilkår for at drive skoler, eksempelvis i form af, hvor mange børn der har behov for specialundervisning. Der er også forskel på, om man vælger at have mange små skoler med små klasser eller at samle børnene på få store skoler med større klasser, forklarer Camilla T. Dalsgaard.

Bruger mindre end fire år tidligereI 2012/2013 brugte kommunerne gene-relt færre penge pr. skolebarn end fire år tidligere.

– Kommunerne har lukket mange af de helt små skoler i de her år. Det kan være en del af forklaringen på, at de bruger færre penge. De helt små skoler er nem-lig forholdsvis dyre i drift, blandt andet fordi der ofte er færre elever i klasserne. Kommunerne sparede også penge til

lærerlønninger i forbindelse med lærer-konflikten i 2013. Men det udgør ikke hele forskellen. Vi kan se, at der er tale om et jævnt fald i udgifterne over flere år, siger Camilla T. Dalsgaard.

Specialskoler er dyreKORAs kortlægning viser desuden, at ud-gifterne til en elev i specialskole er langt højere end til en elev i den almindelige folkeskole. En elev i specialskole koster i gennemsnit cirka 500.000 kroner pr. år. Det er cirka syv gange mere end en elev i den almindelige folkeskole.

– Den høje pris hænger sammen med, at de elever, der går på specialskoler har brug for mere støtte og derfor er mere res-sourcekrævende end elever i folkeskolen. Desuden henviser kommunerne i dag færre elever til specialskolerne, end de gjorde tidligere. Det betyder formentlig, at de ele-ver, der går på specialskoler i dag, er mere ressourcekrævende end tidligere, siger Camilla T. Dalsgaard.

Hun understreger dog, at datausikker-heden er stor, fordi kommunerne opgør udgifterne på specialskoleområdet på vidt forskellige måder.

Bedre beslutningsgrundlagKortlægningen af, hvad skolebørn koster i de forskellige kommuner, bliver fulgt op af endnu en rapport, som udkommer i efteråret 2015. Den vil rumme analyser af mulige forklaringer på de store kommunale forskelle. Og den vil give et billede af, om det er kommunens skolestruktur, elev-grundlag eller inklusionspraksis, der har størst betydning for udgifterne.

– Formålet med rapporterne er at give kommunerne et bedre grundlag for at foretage politiske prioriteringer, lægge bud-getter og styre deres økonomi. De får bedre indsigt i, hvordan skattekronerne bruges, siger Camilla T. Dalsgaard. ■ →

»Vi kan se, at der er tale om et jævnt fald i udgifterne over flere år.Camilla T. Dalsgaard,seniorprojektleder

L

Kortlægningen er

finansieret af KORA

og Økonomi- og

Indenrigsministeriet.


Thomas Reintoft Børne og kulturdirektør i Billund Kommune

Hvad er jeres største udfordringer på folkeskoleområdet?Vi har to. Først og fremmest skal vi inkludere børn med forskel-lige vanskeligheder. De skal være en del af fællesskabet uden, at det går ud over den generelle læring i klassen. Det stiller høje krav til lærernes kompetencer. Samtidig har vi en ny udfor-dring i at rekruttere dygtige skolelærere, der både kan overskue mange børn, lave individuelle læringsmål og har høj faglighed.

Hvad er jeres vigtigste prioritet?Kvalitetsudvikling i bred forstand. Lærere og pædagoger skal blive gode til målstyret undervisning. Vi eksperimenterer også med at lege sig til læring. Hver skole har et laborato-rium, hvor børnene kan lege og bygge og for eksempel lære om acceleration og tyngdekraft. Endelig bliver der stillet højere krav både til faglig ledelse og generelle ledelseskom-petencer, og vi vil styrke begge dele hos vores skoleledelser.

Hvad har I valgt fra?Vi har et par store udviklingsprojekter for alle kom-munens skoler. Andre mindre udviklingsprojekter, hvor vi er i tvivl om udbyttet, har vi valgt fra.

Hvad ville I gerne bruge flere penge på om fem år?Støtte skolerne endnu mere i deres arbejde med at øge kvaliteten og den faglige udvikling.

FAKTA OM BILLUND:

ANTAL INDBYGGERE26.326

ANTAL ELEVER I FOLKESKOLEN3.037

ANTAL FOLKESKOLER7

PRIS PR. SKOLEBARNIndeks 95

KORA har beregnet udgiften pr. folkesko-leelev for skoleårene 2009/10-2012/13. Opgørelsen siger dermed ikke no-get om, hvordan skolereformen har påvirket udgiften pr. elev.

Beregningerne er baseret på data fra kommunernes regnskaber samt Danmarks Statistik.

I udgiften pr. elev er der med-regnet udgifter til andet end undervisning. For eksempel kørsel, bygningsvedligehold og udgifter til le-delse og administration på skolerne.

I udgiften pr. elev er der ikke korri-geret for elevernes sociale baggrund, kommunernes forskellige elevgrundlag, valg af skolestruktur eller inklusions-praksis. Der er heller ikke korrigeret for lockouten af lærerne i april 2013, som be-tød sparede udgifter til lærerlønninger.

KORA har her opgjort udgif-ter pr. elev, der bor i kommunen.

LÆS RAPPORTENHer kan du læse hele rapporten

og se tallene for de enkelte

kommuner.

BILLUNDFokus på inklusion

Sådan har vi regnet

VOXPOP


økonomi

Hvilke kommuner bruger flest og færrest penge pr. elev?Nedenfor ses i alfabetisk rækkefølge de 10 procent af kommunerne, som bruger hen-holdsvis færrest og flest penge pr. elev. Kommuner med stærkt afvigende enhedsudgifter indgår ikke i oversigten, da der er risiko for, at de afvigende tal skyldes fejl i data.

■ DRAGØR ■ FAVRSKOV ■ FREDERICIA ■ HERNING ■ HOLSTEBRO ■ SILKEBORG ■ STRUER ■ VEJLE

De 10 % af kommunerne, der bruger mest om året pr. elev

De 10 % af kommunerne, der bruger mindst om året pr. elev

KORTET VISER,hvor meget de en-kelte kommuner bruger pr. skole-barn, som bor i kommunen. Indeks 100 er gennem-snitskommunens udgift pr. skolebarn.

■ BRØNDBY ■ FREDERIKSSUND ■ GRIBSKOV ■ HOLBÆK ■ HØJE–TAASTRUP ■ KØBENHAVN ■ NORDDJURS ■ ODSHERRED


»Kommunerne har lukket mange af de helt små skoler i de her år. Det kan være en del af forklaringen på, at de bruger færre penge.Camilla T. Dalsgaard, seniorprojektleder

Tina French Nielsen (V) Rådmand i Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune

Hvad er jeres største udfordringer på folkeskoleområdet?Aalborg er både en storby og et opland med landdistrikter. Vi har bevaret de små skoler, fordi de skaber liv i lokalområ-derne. Men det kræver ekstra fokus at holde et højt fagligt niveau på en lille skole. Derfor indgår en lille skole for ek-sempel i et danskfagligt fællesskab med en stor skole.

Hvad er jeres vigtigste prioritet?At skolerne deler deres viden og inspirerer hinanden. In-gen kan være eksperter på alt, og alle skal ikke opfinde den samme dybe tallerken. Hvis vi skal leve op til de høje faglige krav i reformen, skal vi udveksle erfaringer og skabe stærke faglige miljøer. Vi har for eksempel skabt læringslaborato-rier, hvor skolerne lærer af hinandens gode og dårlige ideer.

Hvad har I valgt fra?Vi har ikke så meget ledelse på skolerne. Men vi kan se, at læ-rerne mangler sparring i forbindelse med folkeskolereformen. Så måske skal vi ændre vores prioriteringer på det punkt.

Hvad ville I gerne bruge flere penge på om fem år?Renovere skolerne og få nogle rigtig fede læringsmil-jøer. Og skrue op for kompetenceudviklingen. Dygtige medarbejdere er nøglen til fremskridt for skolen.

FAKTA OM AALBORG:



ANTAL FOLKESKOLER56


AALBORGVidensdeling er centralt

VOXPOP


økonomi

Susanne Eilersen (DF)Formand for Børn og Ungeudvalget i Fredericia

FREDERICIA Fagligt løft af alle børn

VOXPOP

Hvad er jeres største udfordringer på folkeskoleområdet?Ud over folkeskolereformen – som alle jo bakser med – er det en udfordring at favne alle børn, både dem, der har rig-tig svært ved det faglige, og de allerdygtigste børn. Mange af vores børn kommer fra hjem, hvor forældrene har en kort eller ingen uddannelse, og det kræver et særligt fo-kus at sikre, at alle de børn får en ungdomsuddannelse. Hvad er jeres vigtigste prioritet?Vi har valgt at samle vores skoler, fritidsinstitutioner og klubber i fem enheder med én leder hvert sted. Det har skabt en rigtig god ramme for et godt og udviklende sam-arbejde mellem lærere og pædagoger. Især de store børn har stor glæde af at bruge klublokalerne, både når de har pause i skolen og om aftenen. Derudover har vi prioriteret at løfte kompetencerne for både lærere og pæ-dagoger med fokus på inklusion og klasserumsledelse. Hvad har I valgt fra?Det er svært for lærerne at nå at imødekomme alle børnenes behov.

Hvad ville I gerne bruge flere penge på om fem år?Jeg ville gerne have flere ressourcer især i indskolingen, så vi kan have flere timer med to lærere. Det kan for ek-sempel være en pædagog, der har fokus på det sociale.

FAKTA OM FREDERICIA:



ANTAL FOLKESKOLER5


PISA bør udnyttes langt bedre I FREMTIDEN

Den internationale PISAtest er mere end en rangliste over elever. Hver gang testen gennemføres, genererer man nemlig en mængde baggrundsdata, som kan give vigtig viden til gavn for elever og lærere. Formanden for det danske PISAkonsortium Hans Hummelgaard ser gerne PISA udnyttet langt bedre som værktøj fremover.


PISA

iden Danmark deltog i den første internatio-nale PISA-test tilbage i 2000, har testen skabt heftig debat herhjemme, hver gang resulta-terne er blevet offentliggjort.

Og PISA-testen har sine svagheder, medgiver Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA. Den kan for eksempel ikke bruges til at måle skoler op mod hinanden eller til at vurdere, hvordan læringen ud-vikler sig på de enkelte skoler eller i en kommune.

Men PISA har også sine klare styrker. Hans Hummelgaard mener ligefrem, at PISA kan bruges til meget mere, end vi tror. Det kræver dog, at vi meget mere systema-tisk begynder at udnytte alle de

baggrundsinformationer, som testen og de tilhørende spørge-skemaer gemmer på.

Og netop det er en af ambi-tionerne hos formanden, der overtog ledelsen af konsortiet 1. januar 2015.

– Resultaterne af PISA-testen er et øjebliksbillede, der viser os, hvordan det samlet set står til med læringen i det danske uddannelsessystem. De er et vigtigt redskab for fag-folk og politikere til at udvikle vores skolevæsen. Men det er også vigtigt at fortælle, at PISA rummer en guldgrube af data. Og vi kunne få rigtig god gavn af den viden, man kan trække ud af disse data, siger Hans Hummelgaard.

Værdifulde dataPISA kobler i alle lande test-resultaterne med en lang række andre oplysninger. Det gælder for eksempel for-ældrenes sociale baggrund, kulturelle aktiviteter, elevernes motivation, deres relation til læreren og miljøet i klassen. Dermed kan man undersøge sammenhængen mellem elevernes kompetencer og en række andre faktorer.

– Og når 500.000 elever i 71 lande gennemfører PISA-testen, så er der virkelig noget at komme efter. Det gør det muligt at gennemføre analyser på tværs af lande, se på for-skellene og lade sig inspirere af andre, understreger Hans Hummelgaard:– De lande, der ligger i top 5 i

S

»Resultaterne af PISA-testen er et vigtigt redskab for fagfolk og politikere til at udvikle vores skolevæsen.Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium

AF GLADIS JOHANSSONFOTO LISBETH HOLTEN

→

OM PISA-KONSORTIET

Det danske konsortium for PISA 2015 består af:■ KORA■ Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet■ Danmarks Statistik■ SFI – Det nationale Forsknings-

center for Velfærd■ Leder er Hans Hummelgaard,

konstitueret direktør i KORA■ Assisterende leder er Vibeke Tornhøj Christensen, seniorforsker i KORA.


HANS HUMMELGAARD■ Formand for det danske PISA-konsortium■ Konstitueret direktør i KORA■ Analyse- og forskningschef i KORA■ Tidligere vicedirektør og forskningschef i AKF


PISA

matematik, har tradition for i højere grad at have en under-visning, hvor hver lektion skal føre til et bestemt resultat. Og hvor hver lektion begynder med en repetition af det, man lærte i forrige lektion. Det kunne være interessant at dykke dybere ned i: Er der en sammenhæng mellem undervisningsformen og niveauet?

På samme måde kan man bruge PISA til at sætte spørgsmålstegn ved det, vi somme tider tager for givet, mener PISA-formanden. For eksempel klarer danske piger sig dårligere i matematik end drengene. Men det er vel, fordi matematik er et ’drengefag’?

– I mange andre lande forholder det sig faktisk om-vendt. Her klarer pigerne sig bedre i matematik end drengene. Skyldes det den måde, vi tilrettelægger vores matematikundervisning på, og hvordan hænger det sammen

HVAD PISA KAN OG IKKE KAN

PISA kan ikke:■ Bruges til at måle danske skoler op mod hinanden

■ Sige noget om læringen på den enkelte skole

■ Sige noget om den enkelte elevs eller lærers præstationer.

PISA kan til gengæld:■ Koble testresultater med forskellige baggrundsdata

■ Give et billede af udviklingen over tid

■ Vise, hvor danske unge er fagligt stærke og svage

■ Inspirere på tværs af lande.

med elevens tro på egne evner i matematik, spørger Hans Hummelgaard.

I selve PISA er der afsat ressourcer til at præsentere resultaterne af den internati-onale test, ikke til opfølgende forskning eller analyse. Men alle data stilles i anonymiseret form til fri rådighed for forskere og analytikere, og det er Hans Hummelgaards ambition, at der bliver forsket meget mere.

Og netop det at kunne måle sig med 70 andre lande har stor værdi, siger Hans Hummelgaard:

– Det gør det muligt at finde inspiration i undervis-ningsforhold og måder at drive skole, der kan være med til at forbedre det eksisterende skole-system. ■

»Det kunne være interessant at dykke dybere ned i: Er der en sammenhæng mellem undervisningsformen og niveauet?Hans Hummelgaard,formand for det danske PISA-konsortium

→

OM PISA-TESTEN■ Testen gennemføres

hvert tredje år.■ Den første PISA-test

blev gennemført i 2000 i 43 lande.

■ I 2015 deltager 71 lande og i alt 500.000 elever på 9. klassetrin.

■ Danmark har delta-get hver gang siden 2000.

■ I 2015 er 9.000 dan-ske elever udtaget til PISA-testen.

■ PISA tester elevernes færdigheder inden for læsning, matematik og naturfag

■ I 2015 testes eleverne for første gang også i problemløsning i sam-arbejde med andre.

■ PISA 2015 offent-liggøres i december 2016

18

leder

KORAviden № 01 2015

God ledelse er med til at skabe motiverede og engagerede lærere, der hjælper eleverne til at blive fagligt dygtige. Her er tre bud på ledelse, som ifølge forskningen kan gøre en forskel.

Skoleledere skal formidle

visioner og rose

de ansatte

AF CHARLOTTE KONOW

1KORAtema № 01 201519KORAviden № 01 2015

ledelse

→

TO FORMER FOR LEDELSE

TRANSFORMATIONSLEDELSE:Lederen opstiller, kommunikerer og fastholder en vision for medarbej-derne. Lederen skal vise retningen og tydeliggøre, hvorfor visionen er me-ningsfuld og vigtig. Det handler om at transformere medarbejderne, så de selv ønsker at nå organisationens mål.

TRANSAKTIONSLEDELSE: Transaktionsledelse: Lederen belønner medarbejderne for gode resultater. Det er en byttehandel, hvor det kan betale sig for medarbejderne at bidrage til at nå organisationens mål. Belønninger kan være alt fra ros til lønforhø-jelse, kurser eller andre frynsegoder.

et seneste år har været en udfordring for landets skolele-dere. De har på én gang skullet implementere nye arbejds-tidsregler for

lærerne og en omfattende skolereform for eleverne. Men hvordan skaber man engagement og motivation blandt lærerne for to så store forandringspro-cesser på én gang?

Forskningen i ledelse på skoleom-rådet viser, at det godt kan lade sig gøre. Og meget tyder på, at god skole-ledelse kan måles på bundlinjen i form af fagligt dygtigere elever. Det fortæller Lotte Bøgh Andersen, som er profes-sor i KORA og på Aarhus Universitet. Hun har i årevis forsket i sammen-hængen mellem ledelse, motivation og resultater i den offentlige sektor.

BUD NR. 1

D

En helt central del af ledelsesopgaven består i at få lærerne til at opleve, at deres indsats er meningsfuld, og at de kan bidrage samfundsmæssigt. Dét skaber høj jobtilfredshed blandt lærerne. Det kan gøres ved, at lederen opstiller, kom-munikerer og fastholder en vision for medarbejderne. Der er tale om en proces i tre faser:

Første fase for skolelederen består i at udvikle en klar og retningsgivende vision. Her kan det være en god idé at inddrage medarbejderne i at formulere visionen, så den er forståelig, meningsfuld og vigtig for dem, der skal følge den. Næste fase handler om at kommunikere visionen.

– Kommunikationsopgaven er svær for mange skole-ledere. Vores undersøgelser viser, at lederne næsten altid synes, at de kommunikerer rigtig meget om visionen, mens

medarbejderne synes, at de gør det for lidt. Så de skal kom-munikere visionen mange gange og på mange måder. Både via nyhedsbreve og møder. Men også ved selv at handle ud fra visionen, siger Lotte Bøgh Andersen.

Den tredje og sidste fase handler om det lange seje træk – at fastholde fokus på visionen i en travl hverdag. Det skaber langsigtet troværdighed.

– Hvis en skoleleder ikke formår at opstille, formidle og fastholde en klar vision, mister medarbejderne oplevelsen af retning og meningsfuldhed. Det gør dem mindre motiverede for at udføre de daglige arbejdsopgaver, og de mister lidt af den faglige ’gnist’. I sidste ende kan det påvirke kvaliteten af deres undervisning og dermed elevernes faglige niveau, siger Lotte Bøgh Andersen. ■

Opstille og dele klare visioner og mål

I øjeblikket står hun i spidsen for et flerårigt forskningsprojekt, LEAP-projektet, som undersøger, hvordan forskellige ledelsesstra-tegier påvirker kvaliteten af de opgaver, der bliver løst, bl.a. i folkeskolen.

– Vi ved, at eleverne får højere karakterer, når de bliver undervist af lærere, der har tiltro til egne evner og har en stærk ’public service motivation’. Det vil sige lærere, der er drevet af at ville gøre noget godt for andre. Skoleledere, som kan engagere dén type lærere og få dem til at føle, at de gør en forskel i deres arbejde, de ender med at få mere tilfredse lærere og dygtigere elever, siger Lotte Bøgh Andersen.

Spørgsmålet er så, hvilken form for ledelse der virker bedst? Lotte Bøgh Andersens forskning giver tre bud:


ledelse

2 3Lokal implementering

af centrale tiltagDet har stor betydning, hvordan skolelederen implementerer centrale tiltag. Nationale regler skal gøres meningsfulde på den lokale skole, og skolelederen skal indføre nye tiltag, så de er tilpasset lokale behov og forhold. Ellers giver det ikke mening for lærerne. Det viser både analyser af implementeringen af elevplaner, der blev lovpligtige i 2006, og implementeringen af lærernes nye arbejdstidsregler sidste år.

– Nogle skoleledere formåede at implementere elev-planerne på en måde, hvor de kunne bruges aktivt i forældresamarbejdet og som redskab til at styrke det faglige og sociale arbejde, der var i gang på skolen i forvejen, forklarer Lotte Bøgh Andersen.

Analyser i efteråret viste, at lærerne generelt var meget ne-gativt indstillede over for de nye arbejdstidsregler på nationalt og kommunalt plan. Men på skolerne var der stor forskel på lærernes syn på arbejdstidsreglerne. Og det skyldes netop, at det lykkedes nogle skoleledere at give reglerne mening lokalt.

– Nogle skoleledere har implementeret de nye arbejdstids-regler, så de rent faktisk giver faglig mening for lærerne. For eksempel har de planlagt lærernes arbejdstid sådan, at kravet om tilstedeværelse giver dem mulighed for at få mere tid med kollegerne og derved øget faglig sparring, dialog og tværgående teamsamarbejde. Så har reglerne pludselig forvandlet sig fra at være ekstremt kontrollerende til at være en hjælp til faglig udvikling, siger Lotte Bøgh Andersen. ■

BUD NR. 2

BUD NR. 3OM LEAP-PROJEKTET

■ LEAP står for LedelsesAd-færd og Performance

■ LEAP-projektet følger ca. 600 offentlige og private ledere og deres ca. 20.000 an-satte fra foråret 2014 til efteråret 2015

■ Tre ud af fire ledere har fået ledelsestræ-ning, som projektet belyser effekten af

■ Projektet fokuserer på, hvilken type le-delse der giver størst motivation hos medarbejderne og bedst mulig målopnå-else. Der er også fokus på bl.a. sygefravær, trivsel og ledelsesspænd

■ Du kan læse mere om den igangvæ-rende undersøgelse af ledelse i offentlige og private organisationer på:

leap-projekt.dk eller kora.dk.

Ros og anerkendelse Forskningen viser, at især skoleledernes verbale belønning hænger positivt sammen med skolelære-res motivation. Det skal være konkret og ikke bare generel ros, for at det virker, forklarer Lotte Bøgh Andersen:

– Nogle skoleledere deltager for eksempel i læ-rernes undervisning og kan bagefter give positiv feedback på konkrete, gode tiltag i undervisnings-situationen. Det virker supergodt, fordi det styrker lærerens professionelle selvtillid og oplevelse af at være kompetent.

Blandt nogle typer af medarbejdere er økonomisk og materiel belønning i form af lønfor-højelser og bonusser i høj grad med til at motivere medarbejderne til at yde mere. Men blandt skole-lærere duer den slags materielle goder ikke som motivationsfaktor.

– Vores undersøgelser tyder på, at materiel belønning ikke virker over for skolelærere, som situationen ser ud lige nu. Ofte opfatter de det nær-mest som en slags fedterøvstillæg eller udtryk for kontrol og mistillid fra ledelsens side, siger Lotte Bøgh Andersen. ■

LÆS MERE OM EMNET:Skoleledere kan understøtte lærernes motivation.

Artikel af Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye og Ronni Laursen i

tidsskriftet Skolen i Morgen nr. 7, side 10-13 (april 2015)

Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne. Bog redigeret

af Lotte Bøgh Andersen, Peter Bogetoft, Jørgen Grønnegård Christensen

og Torben Tranæs. Kan downloades fra Rockwoolfondens hjemmeside.

How Does Public Service Motivation among Teachers Affect

Student Performance in Schools? International artikel af Lotte

Bøgh Andersen, Eskil Heinesen og Lene Holm Pedersen. Jour-

nal of Public Administration Research and Theory mut082 2014.

Building support? The importance of verbal rewards for

employee perceptions and motivation. Konferencepapir af Lotte

Bøgh Andersen, Stefan Boye & Ronni Laursen. Præsenteret på

Public Management Research Associations konference i juni 2015.


3KORAtema № 01 201521

forskning

En stribe analyser og evalueringer skal måle og veje konsekvenserne af folkeskolereformen. KORA står i spidsen for flere af projekterne og har især sat sig tungt på den del af dem, der handler om styring.

KORA følger den nye folkeskole tæt

DA FOLKESKOLEREFORMEN trådte i kraft ved begyndelsen af det nye

skoleår i august 2014, var det den største forandring på sko-

leområdet i årtier. Reformen vendte op og ned på hver-

dagen for både lærere og elever med et væld af nye

tiltag og strukturer, der alt sammen skal tjene det over-ordnede mål: At gøre danske skoleelever dygtigere og gladere og forbedre lærernes kompetencer.

KORA er med en lang række projekter med til at analysere og dokumentere, hvordan reformen føres ud i livet, og om ambitionerne med reformen reelt bliver indfriet.

FølgeforskningAlene i Undervisningsministeriets såkaldte evalu-erings- og følgeforskningsprogram er der afsat 75 millioner kroner til at afdække en række temaer lige fra elevernes oplevelser af deres nye skolegang over sty-ring og kommunale initiativer til kompetenceudvikling →

AF GLADIS JOHANSSON& CHARLOTTE KONOW

»Folkeskolen er et vigtigt område, som fylder meget i det kommunale billede. Så det er rigtig interessant at undersøge, hvordan opgaverne på skoleområdet udføres, og hvilken kvalitet de har. Vibeke Normann Andersen, analyse- og forskningschef

22KORAtema № 01 2015

I REFORMENS ÅND

KORAS første undersøgelse af reformen blev allerede afsluttet i efteråret 2014. Den så på kommunernes økonomiske implemente-ring af reformen. Og her var konklusionen, at kom-munerne har formået at finansiere reformen helt i reformens ånd – og in-den for de eksisterende økonomiske rammer. Det har de primært gjort ved at skrue på tre håndtag:■ Nye arbejdstidsregler og øget undervisnings-tid for lærerne■ Inddragelse af pædagoger i den under-støttende undervisning■ Reduceret åbningstid og forældrebetaling i SFO.

»Vi kan dokumentere, hvilke skoler der med

hvilke midler opnår de bedste resultater. Og på den måde kan kommunerne med vores forskning få en viden og lære på tværs af hinanden.Bente Bjørnholt, seniorforsker

af lærerne. Her er KORA sammen med fire andre forskningsinstitutter en del af det konsortium, som skal gennemføre projekterne.

Især har KORA sat sig solidt på de projekter, der handler om økonomiske og styringsmæssige rammer. Og det skyldes ifølge analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen, at KORA generelt har stor indsigt i kommunale, styrings-mæssige rammer og også har viden om konkrete styringsredskaber, organisation og ledelsesforhold på folkeskoleområdet.

– Folkeskolen er et vigtigt område, som fylder meget i det kommunale billede. Så det er rigtig interessant at undersøge, hvor-dan opgaverne på skoleområdet udføres, og hvilken kvalitet de har, siger Vibeke Normann Andersen.

Kommunernes styringKORA har særligt fokus på, hvordan kommunerne implementerer folkeskolere-formen i praksis – og hvordan de opbygger den kapacitet og de kompetencer, der skal til for at nå reformens mål.

– Vi evaluerer implementeringen af helt konkrete indsatser og initiativer som for eksempel fælles mål, kvalitetsrapport 2.0 og elevplaner samt opfølgning på mål.

Desuden undersøger vi, hvorvidt kom-munerne og skolerne rent organisatorisk er gearet til den nye skole, siger Vibeke Normann Andersen.

Inden for evaluerings- og følgeforsk-ningsprogrammet skal KORA blandt andet gennemføre en række spørgeske-maundersøgelser blandt skoledirektører og udvalgsformænd for at afdække, hvordan re-formen udmøntes på det kommunale niveau.

En anden spørgeskemaundersøgelse blandt politikere og embedsmænd i det kommunale system og blandt elever, lærere, skoleledere og formænd for skolebe-styrelser skal afdække de styringsmæssige konsekvenser af folkeskolereformen.

– De første, foreløbige resultater viser, at 53 procent af kommunerne har ændret den måde, de tildeler ressourcer til skolerne på i forbindelse med folkeskolereformen, siger Vibeke Normann Andersen.

Læreres og pædagogers oplevelserKORA ser også nærmere på lærernes og pædagogernes oplevelser og erfaringer i den nye folkeskole. KORA undersøger for eksempel konsekvenserne af folkeskole-reformen og de nye arbejdstidsregler på 24 skoler i seks kommuner. Og KORA undersøger også, hvordan kompetenceud-viklingen håndteres lokalt.

Seniorforsker Bente Bjørnholt, der er ansvarlig for en række af undersøgel-serne af reformen, forklarer, at det for eksempel er vigtigt at finde ud af, hvordan man klæder lærerne bedst muligt på til at lave målstyret undervisning og indgå i læringsfællesskaber. I nogle kommuner arbejder man også med at udvikle lærer-nes innovationskompetencer, så de bliver bedre i stand til at styre forandrings- og innovationsprocesser.

– Vi kan dokumentere, hvilke skoler der med hvilke midler opnår de bedste resul-tater. Og på den måde kan kommunerne med vores forskning få en viden og lære på tværs af hinanden for at implementere reformen på bedst mulig vis, siger senior-forsker Bente Bjørnholt. ■

→


forskning

idste år mødte dan-ske skoleelever og deres lærere ind efter sommerferien til et helt nyt skoleliv. Med folkeskolereformen havde samtlige ele-ver fra 0. til 9. klasse blandt andet fået en længere skoledag med nye undervis-ningsformer, nye fag, understøttende undervisning og mere bevægelse.

Den længere og mere varierede skoledag er et kerneelement i reformen, hvis overord-nede mål er at få dygtigere og gladere elever. Men hvordan virker den nye skoledag? Og virker den, som den skal?

Det skal KORA og konsulentvirksom-heden DAMVAD i fællesskab afdække i en omfattende evaluering.

Skal lære af de bedsteTo store elementer danner grundlaget for evalueringen. Det ene omhandler den nye skoledags effekt på elevernes trivsel og faglige resultater. Det andet handler om,

»Vi skal have formidlet vores resultater, så de kan bruges i praksis.Rasmus Højbjerg Jacobsen, seniorforsker

Giver den nye skoledag gladere og dygtigere elever?

hvordan skoledagen implementeres på tværs af kommuner og skoler.

– Det vil sige, at vi ikke kun vurderer, om den nye skoledag øger elevernes trivsel og læring. Vi undersøger også forskellene i skolernes og kommunernes implemen-tering af den og ikke mindst, om disse forskelle fører til forskellige effekter, siger seniorforsker Rasmus Højbjerg Jacobsen, KORAs projektleder på evalueringen.

Projektet skal altså se på, om der er et mønster i implementeringen, der gør sig gældende i forhold til effekterne på eleverne.

– Kan vi statistisk sige, om der er for-skelle mellem gode og dårlige skoler? Kan vi det, bør man måske ændre strategien, så man gør ligesom de mest succesfulde sko-ler, siger Rasmus Højbjerg Jacobsen.

Formidling til praksisUndersøgelsen gennemføres for Under-visnings ministeriet og løber frem til 2020. Den skal resultere i fem årlige rapporter, to forskningsrapporter og to store konfe-rencer for skoleledelser og forvaltninger. Og så vil der blive afholdt en lang række gå hjem-møder ude på skolerne, fortæller Rasmus Højbjerg Jacobsen:

– Det er en klar ambition, at vi ikke kun skal producere rapporter til skrivebordet. Vi skal have formidlet vores resultater, så de kan bruges i praksis, siger han. ■

En længere og mere varieret skoledag er en af de store byggesten i den reform, der skal løfte den danske folkeskole. KORA skal sammen med konsulentvirksomheden DAMVAD over fem år kortlægge effekterne af den nye skoledag.

SAF GLADIS JOHANSSON

koras temamagasin: om folkeskolen

Documents