kaare klint

k l i n t i a n a2

gorm harkær

b i n d 2

Personalia 9Slægt 9Stillinger og hverv 11Stipendier og udmærkelser 11Rejser 11

Forkortelser 12

Værkfortegnelse 13Apoteker 13Automobiler 13Belysning 13Biblioteker 13Billedkunst 13

Portrætter – Kaare Klint portrætteret 13– Studier fra Krøyers Malerskole 14– Selvportrætter 14– Familie 15– Venner 16Motiver – Med interiører, opstillinger, nature

morter 18– Fra Blåvand 18– Fra Java 19– Studier fra templet Borobudur på Java 20– Fra Kighavn 21– Fra Paris 22– Fra Horneby 23– Fra Viken 24– Fra Spanien 24– Fra Dyrehaven 25– Fra Randkløve 26– Fra Norge 26Udsmykninger 31

Butikker 31Enfamiliehuse 31Erhvervsbyggeri 32Etageboliger 32Flygler 32Fontæner 32

Grafiske arbejder 33– Brevhoveder 33– Ekslibris, bomærker, logoer, firmamærker 33– Frimærker 34– Plakater 34– Skilte 34– Tryksager 35

Gravmæler 36Have- og parkanlæg 36Kirker 36

Inventar– Alterbøger 37– Alterkalke, alterudstyr 39– Alterstager 41

Konkurrencer 42– Med Kaare Klint som deltager 42– Med Kaare Klint som dommer 42

Kunstindustri 42– Diverse 42

Lamper 44Mindesmærker 45Museer 46Møbler 46

Borde – Anretterborde 46– Skriveborde 48– Skrivepulte, talerstole 53– Småborde 54– Spilleborde 56– Spiseborde, mødeborde 57– Andre typer 61Opbevaring– Montrer 62– Rammer 65– Reoler 66– Skabe til service, glas, bestik, dækketøj 67– Skabe til bøger 71– Skabe til garderobe 74– Skabe, andre typer 74– Skuffemøbler 76Senge 77

Stole – Armstole 78– Armløse stole 82– Bænke 85– Hvilestole 86– Taburetter 90Sofaer 91Udendørs– Armstole 95– Borde 95– Bænke med armlæn 95

Orgler 96Ovne 96Tekstiler 97

– Antependier 97– Forhæng 97– Gulvtæpper 98– Indtræk 100– Møbelstoffer 101– Sengetæpper 102

Udstillinger 102– Med Kaare Klint som deltager 102– Med Kaare Klint som arkitekt 104– Om Kaare Klint 104

Ure 104

Kilder 107Personer 107Institutioner 108Arkivalier 109Fotografer 110Emneord til bibliografi 111Bibliografi 113

Personregister til bind 1 158

5indhold

Indhold

b i n d 2

Personalia 9Slægt 9Stillinger og hverv 11Stipendier og udmærkelser 11Rejser 11

Forkortelser 12

Værkfortegnelse 13Apoteker 13Automobiler 13Belysning 13Biblioteker 13Billedkunst 13

Portrætter – Kaare Klint portrætteret 13– Studier fra Krøyers Malerskole 14– Selvportrætter 14– Familie 15– Venner 16Motiver – Med interiører, opstillinger, nature

morter 18– Fra Blåvand 18– Fra Java 19– Studier fra templet Borobudur på Java 20– Fra Kighavn 21– Fra Paris 22– Fra Horneby 23– Fra Viken 24– Fra Spanien 24– Fra Dyrehaven 25– Fra Randkløve 26– Fra Norge 26Udsmykninger 31

Butikker 31Enfamiliehuse 31Erhvervsbyggeri 32Etageboliger 32Flygler 32Fontæner 32

Grafiske arbejder 33– Brevhoveder 33– Ekslibris, bomærker, logoer, firmamærker 33– Frimærker 34– Plakater 34– Skilte 34– Tryksager 35

Gravmæler 36Have- og parkanlæg 36Kirker 36

Inventar– Alterbøger 37– Alterkalke, alterudstyr 39– Alterstager 41

Konkurrencer 42– Med Kaare Klint som deltager 42– Med Kaare Klint som dommer 42

Kunstindustri 42– Diverse 42

Lamper 44Mindesmærker 45Museer 46Møbler 46

Borde – Anretterborde 46– Skriveborde 48– Skrivepulte, talerstole 53– Småborde 54– Spilleborde 56– Spiseborde, mødeborde 57– Andre typer 61Opbevaring– Montrer 62– Rammer 65– Reoler 66– Skabe til service, glas, bestik, dækketøj 67– Skabe til bøger 71– Skabe til garderobe 74– Skabe, andre typer 74– Skuffemøbler 76Senge 77

Stole – Armstole 78– Armløse stole 82– Bænke 85– Hvilestole 86– Taburetter 90Sofaer 91Udendørs– Armstole 95– Borde 95– Bænke med armlæn 95

Orgler 96Ovne 96Tekstiler 97

– Antependier 97– Forhæng 97– Gulvtæpper 98– Indtræk 100– Møbelstoffer 101– Sengetæpper 102

Udstillinger 102– Med Kaare Klint som deltager 102– Med Kaare Klint som arkitekt 104– Om Kaare Klint 104

Ure 104

Kilder 107Personer 107Institutioner 108Arkivalier 109Fotografer 110Emneord til bibliografi 111Bibliografi 113

Personregister til bind 1 158

5indhold

Indhold

Buket af kaprifolium og blåklokke, 1920.Vandfarve på papir. 236 ! 375 mm. Proveniens Esben Klint. Privat eje. Nr. 59. Foto: kaark/Jørgen Watz, 1987.

Æbletræ, 1920.Vandfarve på papir. 232 ! 310 mm. Proveniens Inger Klint, NaurKlint. Privateje.Nr. 34. Foto: kaark/Jørgen Watz, 2002.

BILLEDKUNST / Motiver – Fra Paris

I forbindelse med ombygningen af Frederiks Hospital til Kunstindustri-museum foretog Klint i 1922, på eget initiativ, en rundrejse i Europa.Han besøgte de førende museer med samlinger af kunstindustri ogbiblioteker og skrev efter følgende artiklen »De museumsmæssige For-hold« (Architekten M, 1927/1). Inger Klint fulgte ham på rejsen, og i julivar de i Paris.

Inger Klint, 1922.Vandfarve på papir. 370 ! 275 mm. Proveniens Inger Klint, Naur Klint. Privateje.Nr. 90. forneden t.v.: Foto: kaark/Jørgen Watz, 2002.

Inger Klint sidder og læser avis, 1922.Vandfarve på papir. 452 ! 365 mm. Proveniens Morten Klint. Privateje.Nr. 5. Foto: kaark/Jørgen Watz, 1988.

Inger Klint i badekåbe, 1922.Vandfarve på papir. 453 ! 359 mm. Proveniens Esben Klint. Privateje.Nr. 45. Foto: kaark/Jørgen Watz, 1987.

kaare klint · 222

Pont du Carrousel (?) medpram, 1922. Vandfarve på papir. 403 ! 360 mm. Proveniens Albert Naur, PeterNaur, Naur Klint. Privateje.Nr. 52. Foto: kaark/Jørgen Watz, 2002.

Pont de Neuf (?), 1922.Vandfarve på papir. 362 ! 453 mm. Proveniens Morten Klint. Privateje.Nr. 56. Foto: kaark/Jørgen Watz, 1988.

Fontainebleau (?), 1922.Vandfarve på papir. 360 ! 452 mm. Proveniens Esben Klint. Privat eje.Nr. 44. Foto: kaark/Jørgen Watz, 1987.

Saint Germain, 1922.Sepialavering på papir. 360 ! 452 mm. Proveniens Georg Petersen, Paris (?). Ejer ubekendt.Nr. 53. Foto: kim/Erik Hansen, 1956.

BILLEDKUNST / Motiver – Fra Horneby

I august 1927 var Inger og Kaare Klint landliggere hos Ferdinansen påKildegården i Horneby i Nordsjælland, og akvarellerne stammer fradenne ferie.

Svampe, 1927.Vandfarve på papir. 320 ! 489 mm. Proveniens Inger Klint, Naur Klint. Privateje.Nr. 35. Foto: kaark/Jørgen Watz, 2002.

Landskab fra Horneby (hvor svampene blev fundet), 1927.Vandfarve på papir. 320 ! 489 mm. Proveniens Inger Klint, Naur Klint. Privateje.Nr. 36. Foto: kaark/Jørgen Watz, 2002.

23værkfortegnelse

Rud. Rasmussens Snedkerier kunne i 1944 fejre sit 75-års- jubilæum. Medarbejdernes gave var firmaets logo tegnet af Klint. Spejlmonogrammet omsluttet af navnet, og oprettelsesåret blev til anledningen leveret som en plakette, i træ naturligvis, i intarsia. NaurKlint bearbejdede senere faderens logo til brug for brevhoved m.m.og benyttes fortsat. Kapitel 19.

Tegningen til firmaets logo er gengivet 1:5. kaark.

Morsø Jernstøberi / N. A. Christensen & Co. Som en del af de-korationen på de ovntyper Klint tegnede til firmaet, blev jernmærketomsluttet af firmanavnet til et varemærke for støberiet. Anvendelsenbegrænsede sig dog til Klints ovne. 1944. Kapitel 17.

GRAFISKE ARBEJDER – Frimærker

Forslag til Grundtvigskirken,1933. Kapitel 17.

Christian X’s 25-års regeringsjubilæum, 1937. Kapitel 17.

Frimærkerne er gengivet i fuld størrelse. kaark.

kaare klint · 234

GRAFISKE ARBEJDER – Plakater

De forenede Automobilfabriker, Odense. Kapitel 18.Triangel Transport.Triangel, Triangel-Mignon, Fiat (Røde Port).A/S L.Ihrich’s Bogtrykkeri, København, 1928.Farvetrykte linoleumssnit. 115 ! 233 cm.kim.

GRAFISKE ARBEJDER – Skilte

Overretssagfører Hagbard Michael Demant. Skiltet på husetsfacade er udført af støbte enkeltbogstaver (H: 23,6 cm), der er mon-teret direkte på murværket. 1916. Klint hjalp også overretssag førerenmed møblering af kontoret. Deres mødre var søskende.Skiltet på facaden Flegborg 2, Vejle. Foto: kaark/Gorm Harkær, 2003.

A.M. Hirschsprung & Sønner, 1916. Kapitel 5.

Facadeskilte og reklameskilte til jernbaneviadukter for De forenede Automobilfabriker, 1928. Kapitel 18.

Skilte til Glud & Marstrands Fabriker, 1934. Kapitel 18.

Skilte til Munke Mølle, 1935. Kapitel 18.

Skilte til blomsterbutikken Chrøis, 1940. Kapitel 15.

Facadeskilte for Le Klint Lampeskærme til butikken i Store Kirkestræde, København, 1943. Kapitel 17.

GRAFISKE ARBEJDER – Tryksager

Varekataloger for De forenede Automobilfabriker, Odense. Kapitel 18.

Triangel Transport.Engelsen & Schrøder, København, 1928. Farvetryk på dobbeltark, 15,5 ! 27,3 cm.kaark.

Triangel-Mignon. 19-personers omnibus.Triangel. 25-personers omnibus.Engelsen & Schrøder, København, 1929. Farvetryk på enkeltark, 15 ! 24,6 cm.kaark.

Triangel. 11/2 tons lastvogn.Triangel-Mignon. 21/2 tons lastvogn.nedenfor: Foto: kaark/Jørgen Watz, 2003.Triangel. 31/2 tons lastvogn.Engelsen & Schrøder, København, 1930.Farvetryk på enkeltark, med tekniske specifikationer på bagsiden. 15 ! 24,6 cm.dtm.

35værkfortegnelse

Publikation om Grundtvigs Kirke udgivet af kirkens komite og solgttil fordel for kirkens fuldførelse. Kapitel 2.Egmont H. Petersen, København, 1935. Publikationen er på 12 sider, hæftet med omslag af karton. 12,8 ! 18,1 cm. kaark.

Varekatalog for Le Klint Lampeskærme med forord af Kaare Klint. Firmaets første katalog var på 16 sider og hæftet med omslag. Kapitel 17.Det Berlingske Bogtrykkeri, København, 1943. 17,2 ! 12,4 cm.kaark.

Varekatalog for N. A. Christensen & Co., Nykøbing Mors. Kapitel 17.Morsø Støbegods, ovntype nr. 410 og 411.Egmont H. Petersen, København, 1952. Trykt på dobbeltark. 21,1 ! 14 cm.kaark.

Additionsbord med kvadratisk sektion og to halvcirkulære sektio-ner. Tegnet til formandsværelset i Grosserer-Societetet på Børsen. Kapitel 8. Snedkermester C.B. Hansen, København. Cubamahogni. 1928. Unika. H: 28 B: 56 Ø: 56 dk.tommer.Det Danske Handelskammer.

Varianter: Til salen i den danske nationalpavillon på Exposición Internacional deBarcelona, 1929, og efterfølgende som gave til Kunstindustrimuseet.Fortsat i produktion, forskellige varianter – dimension, træsort ogsektioner. Kapitel 7 og 12.Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4036. H: 28 B: 56 Ø: 56 dk.tommer.kim-1929/1058 (halvcirkulære sektioner), kim-1929/1059 (kvadratisksektion), kim-1929/1060-1061 (klapsektioner). ovenover: Fotos: rr/Jonals Co., 1947.

Til Statsministeriets mødesal. Kapitel 8.Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4116.Cubamahogni. 1930. Unika. H: 28 3/4 B: 176 1/2 Ø: 72 dk.tommer.Statsinv. nr. 34mb (nr. ubekendt).

kaare klint · 258

Spisebord til ingeniør Ludvig Birch. Det kvadratiske bord har ud-træk med engelske rigler. De fire ben spidser nedefter og slutter i enfod. Til spisepladsen hører en sofa. Kapitel 5.Udførelse ubekendt. 1920. H: 29 B: 42 D: 42 dk.tommer.Ejer ubekendt.Foto: mogens s. koch/Mogens Koch, ca. 1925.

Forslag til bord. Gengivet efter Aage Rafn: »Kaare Klints Møbler«, Architekten,1926/54.

FORSLAG TIL ET BORD»Skitse til 6 og 12 Personersbord. 1 :50. Det cirkulære 6 PersonersBord kan ved Rigletræk tredeles, men kun, naar der samtidigt trækkesi de 3 Borddele. Naar Borddelen er trukket saa langt ud, at Afstandenfra Centret er fordoblet, indlægges 3 Bordplader, hvis Konturer er 4re gulære Sekskantsider og 1/3 Cirkelperiferi. Bordet faar da Form afen japansk Rose og giver Plads til 12 Personer. Første Tegning fra ven-stre fremstiller Bord og Rigler, sammenskudt og udtrukket. AndenTegning fremstiller Planen af Bensprodserne, samt en Opstalt af Bor-det hvor Sargen er vist sekskantet. Tredie Tegning viser Størrelsen ogAnbringelsen af Tallerkener og Fade. Bordet dækkes med 3 aflangeDuge af Bredde som Sekskantsiden, i Midten af Bordet dækker de 3Duge hinanden i en Sekskant, derefter dobbelt i et Hexagram deromgiver Sekskanten, og enkelt udfor Kuverterne. Dugens Nedhængfremhæver Rosens Form i lodret Profilering. 1924.«

Bord med tilhørende stole.Til Thorvaldsens Museum, værelse 34, tegnede Klint bordetmed de tilhørende stole somstudieplads for museets gæster.Ved bordets ender er der enklap, der understøttes af låge-ben. Bordpladernes kanter ogbenene har indlægninger af iben-holt. Kapitel 6.Snedkermester N.C. JensenKjær, København.Cubamahogni og ibenholt. 1930.Unika. H: 29 1/2 B: 75 D: 43 1/4gb.tommer.Thorvaldsens Museum.Fotos: kim/Erik Hansen, 1956.

Bord med hollandsk udtræk. Til Rumps Samling på Statens Museum for Kunst tegnede Klint bordet med hollandsk udtræk. Træsorten og detaljerne er yderst eksklusive og spiller op til de småibenholtmontrer, der blev udført samtidig. Kapitel 6.Snedkermester N.C. Jensen Kjær, København.Ibenholt. 1930. Unika. H: 28 3/4 B: 54 D: 42 gb.tommer.smk-inv.nr. S.1, B.41 (bortkommet).øverst i spalten t.h.: Foto: smk/ubekendt fotograf, 1935.

Bord med hollandsk udtræk. Benprofilet svarer til »Barcelona- bordene«, bordpladerne er rammekonstruktioner med massive fyldninger. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4229.Cubamahogni. Udført fra 1930. H: 75,5 B: 136,5 D: 91 cm.

kim-inv.nr. 1932/1107+ 1108.nedenunder: Fotos: rr/ubekendt fotograf, 1930.

Klapbord til Ny Carlsbergfondet. Bordets midterplade har to fasteben og to svingbare ben i hver side, der understøtter klapperne, nårde er slået op. Kapitel 8. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4218.Cubamahogni. 1930. Unika. H: 291/2 B: 24 + 21 +24 D: 54 gb.tommer.Ny Carlsbergfondet.

59værkfortegnelse

kaare klint · 268

Buffet hvor midterpartiet har vandretgående klap og her under enskuffe. I hver side et kvartcirkelformet skab med skuffe under. Udførttil spisestuen i Aage Lunns villa. Kapitel 5. Snedkermester N.M. Rasmussen, Holbæk.Cubamahogni. 1916. H: 33 1/3 B: 80 D: 23 1/8 dk.tommer.Ny Carlsbergfondet.Foto: Gengivet efter Architekten, 1926/54.

Varianter:Til John Messerschmidt. Kapitel 2.N.M. Rasmussen, Holbæk.Cubamahogni. 1917.Privateje.

Til Knud Gjellerup. Kapitel 4.Kinesiske snedkere på Java. Teaktræ. 1920’erne.Privateje.

Buffeten er et eksempel på Klints studier af opbevaring, som han ogeleverne arbejdede med på Kunstakademiet. Udstilling 1928. Kapitel 11.Snedkermester Otto Meyer, København.Cubamahogni. 1926. Unika.H: 42 B: 42 D: 21 1/2 gb.tommer.Privateje.øverst t.h.: Fotos: kim/Erik Hansen, 1956.

Skabet hører til spisestuen iVagn Jacobsens villa Svastika.Overdelen har to døre med intarsia udført af C.M. Gyde Jensen efter tegninger af MogensBøggild. Underdelen har seksskuffer og herunder en hylde.Kapitel 5.Snedkermester N.C. JensenKjær, København.Palisander. 1927. Unika.H: 183 B: 122 D: 61 cm.Frederiksborgmuseet-inv.nr. B 2783.Foto: kim/A. Lindegaard, ca. 1932.

69værkfortegnelse

To skænke til spisestuen i VagnJacobsens villa Svastika. Skænke nebestår af to sideskabe forbundetmed en skuffekasse. Herunder ogmellem sideskabene er der end-nu et møbel. I fronterne og pågavlene intarsia af C.M. Gyde Jensen efter tegning af Mogens Bøggild. Kapitel 5.Snedkermester N.C. Jensen Kjær,København.Palisander. 1927. Unika. H: 87 B: 261 D: 65 cm.Frederiksborgmuseet-inv.nr. B 2781 og B 2782.Fotos: kim/A. Lindegaard, ca. 1932.

Klints karakteristiske laveskænk er udført med forskelligevariationer gennem årene. Denfindes i både en kort og en langmodel og er udført i forskelligetræsorter. Skydedørene harcirku læ re eller aflange greb ogglider på ruller eller skinner. Detmassive korpus har udtræksbak-ker og i soklens front udtræks -plader til frastilling. Udstilling1930. Kapitel 11. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4122.Cubamahogni. Udført fra 1930.Mange eksemplarer. H: 95,5 B: 152,5 D: 62 cm.kim-inv.nr. 1938/33.herunder: Fotos: rr/ubekendt fotograf, 1930.

Skrivebordsstol med kraftig fast polstring i sæde, ryg og side. Polstringen i siderne er albuestøtter, og hvor den slipper armlænene,bliver de håndtag for stolen. Arbejdstegningen blev udført af OrlaMølgaard-Nielsen som skolearbejde. Kapitel 10.Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4483.Cubamahogni. 1932. Få eksem plarer. H: 92 B: 66 D: 65,5 cm. Privateje.Foto: rr/ubekendt fotograf, 1932.

kaare klint · 280

Efterfølgende blev stolen udførtmed arme uden polstring.Fotos: kim/Erik Hansen, 1956. kim/Erik Hansen, 1956 (detalje af arm).

Skrivebordsstol. Den diagonalvendte stol, med det cirkulære sædeog den halvcirkulære ryg, har forbillede efter en såkaldt borgmester-stol. Arbejdstegningen er udført af Ejnar Rasmussen som skolearbejdepå Kunstakademiet hos Klint. Kapitel 8. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 4559.Cubamahogni. 1932. Få eksemplarer. H: 79,5 Ø: 73 cm.Ny Carlsbergfondet.Foto: rr/ubekendt fotograf, 1932.

Skrivebordsstol med skind -betrukket overdel. Udført sombryllupsgave til kronprins Frederikog kronprinsesse Ingrid sammenmed det til hørende skrivebord.Kapitel 8.Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 5121.Palisander, lyst nigerskind. 1935.Unika. H: 29 1/4 B: 22 1/2 D: 22 1/2gb.tommer. Dronning Margrethe II.Foto: rr/ubekendt fotograf, 1935.

Som en variant af »den røde stol« blev den højryggede armstol, somer lukket mellem sæde og ryg, døbt Nørrevold-stolen. Navnet komaf, at den blev tegnet til en kontorbygning på Nørrevold, som PovlBaumann tegnede for Industrifagenes Sammenslutning og Jern- og Metalindustriens Sammenslutning. Kapitel 5. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 5999.Cubamahogni. 1939. Ca. 12 eksemplarer. H: 110 /45 B: 62 D: 60 cm. Privateje.Foto: rr/ubekendt fotograf, 1939.

81værkfortegnelse

Pindestol med stigeryg og armlæn. Sædet flettet i søgræs, senerepapirgarn. Samme type som den største af kirkestolene uden armlæn.Oprindelig tegnet til præstens værelse i Grundtvigs kirken. Kapitel 2.Fritz Hansens Eftf., København. Model nr. 4233.Bøgetræ, eg. Produktion fra 1939-2004. Fra 2005 er stolen blevetfremstillet af Bernstorffsminde Møbelfabrik. Mange eksemplarer. H: 85,6 /45,7 B: 58,6 D: 55,3 cm. Grundtvigskirken.Foto: fritz hansen/Aage Strüwing, u.å.

Varianter:Se MØBLER / Stole – Bænke, s. 85.

Kaminstolen er en variant af »den røde stol«, hvor arm lænene haret blødere kurveforløb. Sæde og ryg er betrukket med tekstil. Den blev tegnet til »Kaminstuen« på Københavns Snedker laugs Møbeludstilling, 1941. Kapitel 11. Rud. Rasmussens Snedkerier, København. Model nr. 6236.Cubamahogni. 1941. Få eksemplarer.H: 88 B: 61,5 D: 54 cm.Privateje.

De fire stole med eget spillebord er i møbelkunsten en opvisningi komposition. Til forståelse af de enkelte dele er en stol fjernet frahel heden og vist her. Sættet blev vist på Rud. Rasmussens stand pålaugsudstillingen som »Spillebordssæt til en Dame«. Kunstindustri -museet købte det ene sæt samme år. Udstilling 1946. Kapitel 11.