kattens venner marts 2011

kattensvennerNummer 1 • marts 2011

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Gør det for kattenDet Danske Katteregister

Katten – dyr, men dejlig

KlikkertræningKommer din kat når du kalder

En kattens dag på landet

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk02

kattensvennerNummer 1 • marts 2011

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn

Gør det for kattenDet Danske Katteregister

Katten – dyr, men dejlig

KlikkertræningKommer din kat når du kalder

En kattens dag på landet

Vi skal ikke lægge skjul på, at året gav meget store ud-fordringer for Kattens Værn, primært på det økono-miske område.

Vi må erkende, at finanskrisen og dens direkte og in-direkte afsmitning på os alle som borgere og brugere i samfundet, virkelig kunne mærkes på alle former for donationer i det forgangne år – og det ser ikke nød-vendigvis ud til, at dette billede ændrer sig de kom-mende tolv måneder.

Vi har derfor sat et nødvendigt arbejde i gang, hvor vi vurderer alle de områder Kattens Værn til dagligt

yder en indsats på og de omkostninger denne indsats nødvendigvis kræver, at vi har råd til at afholde. Vi må se på både internatsdrift, katteværnstjeneste, infor-mations- og publikationsområdet, formelle dyrlæge-samarbejder og serviceringsapparatet for medlemmer og andre interessenter.

Når arbejdet er tilendebragt, vil vi orientere alle de parter, der eventuelt måtte blive berørt af tilretningen af Kattens Værns omkostningsstruktur. En tilretning der er absolut nødvendig, hvis Kattens Værn på sigt skal overleve som selvstændig forening, med en frem-tidig donationsindtægt, der forventeligt ligger væsent-ligt under det beløb foreningen i de seneste år samlet har modtaget i arv, legater, gaver og øvrige løbende donationer, store som små og alle lige velkomne.

Og så til noget helt andet – i løbet af 2011 vil vi bruge de af læsernes egne fotos, som er indsendt til os i lø-bet af december måned sidste år. Mange tak til alle bidragsydere, vi har nu billeder nok at vælge imellem, til de foreløbigt fire forsider der er brug for i år.

Til slut skal det bemærkes, at Det Danske Kattere-gister har fået nyt layout. I den anledning bliver re-gistret – og dermed ønsket om at så mange ejerkatte som muligt bliver mærket og registreret – profileret i løbet af februar og marts måned i landets lokalaviser. Alle landets dyrlæger får tilsendt en klinikplakat og eksemplarer af de nye brochurer, der er produceret og alle landets 3. klasser har fået tilsendt en stor klas-seplakat og en opfordring til at tale om dyrevelfærd i klassen, herunder mærkning og registrering. I dette nummer af Kattens Venner kan I læse lidt nærmere om projektet. Gå også gerne ind på hjemmesiden www.katteregister.dk, som er blevet tilrettet med lay-out og nye tekster.

I håb om et snarligt og langt forår til næste nummer af Kattens Venner er på gaden, omkring 1. juni.

LEDER Af Michael Christiansen

Forsidefoto: Svenning B. Jensen

Kattens Venner 1 2011Medlemsblad for dyreværnsforeningen

Kattens Værn

Udkommer 4 gange årligt

Oplag: 19.000

ISSN 0902-9745.

DeadlineMateriale til Kattens Venner nr. 1 skal være

os i hænde senest 29.04.2011.

Bladet udkommer primo juni 2011.

Layout og trykEssens Kommunikation ApS

IndlægIndlæg i Kattens Venner giver kun udtryk

for indsenderens holdning. Redaktionen

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte

indsendte artikler. Indsendt materiale retur-

neres ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for

manuskripter med videre, som indsendes

uopfordret.

ansvarshavendeMogens Wilbert, Formand for Kattens Værn.

redaktørMichael Christiansen, [email protected].

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Velkommen til et nyt år og tak for jeres støtte på alle områder i 2010.

Kære KV-medlemmer og andre læsere

Michael Christiansen, direktør

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand

Indhold nr. 1 2011

04 Gør det for katten Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en

livstruende situation?

07 Den livstruende vinter

08 Åh, kæl Lone Scocozza har skrevet beretningen om katten Pernille,

som Kattens Venner har fået lov at bringe uddrag fra.

11 Platon og kattene Hos konsulentvirksomheden Platon A/S på Østerbro i

København har man ikke kun fokus på medarbejdernes trivsel, nabolagets vildtlevende katte bliver også tilgodeset.

12 En kattens dag på landet Et liv som kat på landet har altid haft et skær af romantik over sig.

14 Kommer din kat når du kalder? Om klikkertræning af katte.

20 Katten – dyr, men dejlig Det er dejligt at have kat. Men det kan blive dyrt, hvis man

vil passe godt på den.

24 Den store kærlighed

25 Mere end én kat – heldigvis På årets sidste arbejdsdag i 2010 hentede jeg en kat på Metros lager i Glostrup.

26 Nyt fra Kattens Værn Indkaldelse til Kattens Dag og

vindere af julekonkurrencerne.

nr. 1 marts 2011 INDHOLD

I hVert nuMMer

10 Støt kattene 22 Skyd på dyrlægen...27 Lokalafdelingerne

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

kattensvenner

04

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Kattevelfærd

Af Anne-Sofie Holten

Har du fået din kat registreret? Spørgsmå-let mødes alt for ofte med et ”Nej, men vi skal se at få det gjort”. Problemet er bare, at katten i mange tilfælde når at forsvin-de, inden det sker. Og på egen boldgade uden identifikation er den faktisk at regne for herreløs! En uhyggelig tanke, man er nødt til at have tænkt igennem på for-hånd. Enhver, der finder katten, syg eller rask, død eller levende, kan kun forholde sig til, at den er herreløs, hvis den ikke er enten mikrochippet eller øremærket og registreret.

- Og en herreløs kat kan meget hurtigt være en død kat, siger næstformand i Det Danske Katteregister fagdyrlæge Lars Bloch. Bliver den bragt til dyrlægen med svære kvæstelser uden en ejer til at betale for behandlingen, så bliver den aflivet. Det er ganske urimeligt over for katten ikke at give den livline, som registrerin-gen er. Det hører med til helt almindelig omsorg og ansvarsbevidsthed over for dyret.

Det Danske Katteregister inviterer derfor nu katteejerne ind på den helt nye let overskuelige hjemmeside

www.katteregister.dk, hvor man kan orientere sig om registrering, øremærk-ning og mikrochipning og om den meget omfattende hjælp, man får, både hvis ens kat skal efterlyses, eller hvis man har fundet en kat, som har behov for hjælp. De tre nye foldere: ”Gør det for katten – Og for dig selv”, ”Lille kat! Hvis er du? - Sådan hjælper du en kat i knibe” og ”Du har sikret din kat i www.katteregister.dk”, kan ses på hjem-mesiden.

”Det sker ikke for mig”Ca. 500.000 katte i alle aldre er registre-

Har du fået din kat registreret, så den kan blive hjulpet i en livstruende situation? Det Danske Katteregisters nye kampagne taler direkte til katteejerens ansvarsbevidsthed

Gør det for katten!

05Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

rede, og der registreres årligt ca. 30.000 katte, men det er for lidt, siger Lars Bloch. Dyrlægerne gør et stort arbejde for at overbevise katteejerne om, at de skal lade katten registrere. Det er noget nemmere med hunde, hvor registrering er lovpligtig, mens det stadig er frivilligt, om man vil lade katten registrere, så længe man ikke tager den med til udlandet. Prisen for livslang registrering af hund og kat er den samme, 125 kr.Det Danske Katteregister har lavet en un-dersøgelse, hvor man har spurgt landets dyrlægeklinikker om katteejernes viden og vilje omkring registrering. Og kat-

teejerne har ofte et for afslappet forhold til, om katten bliver væk, de tror den nok skal klare sig. Men tallene viser, at der alene bliver trafikdræbt ca. 70.000 katte om året. Ejere af indekatte tror ikke på, at deres kat smutter ud. Men erfaringen viser, at katte tager chancen, når den er der. Eller at de uheldigvis falder ned fra vinduer og altaner og bliver forskrækkede og løber væk.Af de katteejere, der kommer i klinik-kerne med deres katte, ved ca. 61 procent i forvejen besked om fordelene ved registrering og ulemperne ved at lade være. Alligevel er 34 procent af de katte,

der kommer til dyrlæge, ikke registrerede. Det skyldes hverken uvilje mod øretato-vering eller mikrochipning, men begrun-des ofte som en unødvendig udgift. ”Det sker ikke for mig”.

Gør detfor katten!

- oG for diG selv

få di

n kat si

kret i www.katteregister.dk500.000 katte er allerede registreredeHvad er risikoen for, at netop din kat bliver væk? Registerets erfaring med ca. 500.000 registrerede katte er, at enhver kat kan blive væk, uanset hvor godt man passer på den. De fleste kommer heldigvis hjem af sig selv. Men særligt unge katte og indekatte klarer sig meget dårligt ude i den store verden. De har slet ikke den stedsans, mennesker så gerne vil tillægge dem. Sådan gør du: Bed dyrlægen om at få katten mærket og registreret i Det Danske Katteregister. Vi opdaterer hver 24. time. Du kan vælge mellem øretatovering eller chipmærkning. Øretatovering sker under bedøvelse. En tang laver prikker i begge kattens ører. Prikkerne masseres med tusch, så koden kommer til at stå tydeligt. Øremærket består af en bogstav- og talkode på seks enheder. Det er et synligt bevis på, at katten har en ejer. Chipmærkningen kan foretages uden bedøvelse. En ISO-god-kendt mikrochip føres ind under huden i nakken. Mikrochippen er ikke synlig, og koden skal læses med en scanner hos dyrlægen, et dyreinternat, eller Falck.

Et godt tip, hvis katten skal øremærkes, er at få det gjort i forbind-else med neutralisering eller andet, hvor katten i forvejen er bedøvet.

Vær opmærksom på, at katte, der skal med til udlandet fra juni 2011, skal være mikrochippede!

Det Danske Katteregister er en selvstændig organisation dannet af en række dyreværnsforeninger, Den Danske Dyrlægeforening og Felis Danica. Flere oplysninger på www.katteregister.dk

Det Danske KatteregisterEmdrupvej 28 A2100 København Ø. Telefon 7027 0447

K tteregisterDet D nsKe

Øretatoveringen er et synligt tegn på, at katten har en ejer.

Teks

t: Jo

urna

list A

nne-

Sofie

Hol

ten

• D

esig

n: p

rik.d

k

Det Danske Katteregister er en forening stiftet af Den Danske Dyrlægeforening,

DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation),

Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet, Felis Danica og Kattens Værn.


Kattevelfærd

Børnene skal vide, man gør sit bedste Selvom katten er vores mest populære familiedyr, så er den almindelige hus-kat stadig til at få til foræringspris, og nogle voksne hænger lidt fast i tidligere generationers holdning om, at man altid kan få en anden kat. Men sådan fungerer det alligevel ikke. De fleste kommer til at holde meget af deres kat, og børnene betragter den som et medlem af familien. Katastrofen er stor, når katten er væk, og man aldrig får at vide, hvad der er hændt

den. Er den død, strejfer den rundt som herreløs, er den fundet og afleveret på et internat? Eller har nogen bare taget den og beholdt den? Derfor er det vigtigt for forældres trovær-dighed over for børnene, at de på forhånd har gjort, hvad de kan, for at sikre katten. Mange børn ved godt, at man kan få kat-ten registreret og blive hjulpet, hvis den er væk. Det Danske Katteregister understøt-ter børnenes viden med en samtaleplakat om emnet. Den sendes netop nu ud til alle tredje klasser.

Læs Det Danske Katteregisters nye foldere på www.katteregister.dk

Klistermærke med klart signal Det Danske Katteregister gør det nemt for katteejere, der har deres kat i registeret. Et klistermærke til at sætte et passende sted udendørs fortæller med teksten ”Vores kat er sikret i www.katteregister.dk – Er din?” Det fortæller, at der er en kat i hjemmet, og at man har styr på sit ejerforhold.

07Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Den livstruende vinter”Forleden blev jeg kaldt ud til en etage-ejendom i Valby i København”, siger Jan Flesborg, mangeårig katteinspektør hos Kattens Værn: ”Her løb flere små katte rundt i et bu-skads, men en af kattene havde ikke klaret kulden og den var død i løbet af natten. Den lå nu under en af buskene, der vok-ser foran opgangene i ejendommen. Der er flere der fodrer kattene i området, og der er også et par genudsætningskatte i området. En af kattene har haft kil-linger for ca. 4 måneder siden, men om den døde kat var én af killingerne fra det seneste kuld ved jeg ikke – det kan også

ha’ været en solitær kat, der var syg og afkræftet i forvejen. Jeg så flere killinger som løb forvirret rundt, men det lykkedes mig desværre ikke at indfange dem, for der var en del uro i området, blandt andet fra forbipas-serende – og ikke mindst blæsten gjorde at kattene blev nervøse og skiftede plads mellem snefyldte buske og parkerede biler. Jeg var i området i noget tid og inden jeg kørte til næste opgave, lagde jeg lidt foder under en af buskene samt ved en affalds-beholder, hvor jeg så kattene cirkle rundt. Nu er jeg kørt derud igen for at se om jeg

kan finde nogle af de katte, som fryser i kulden. De har spist foderet jeg lagde til dem, og nu håber jeg ikke, at finde flere killinger der er frosset ihjel.

Vinteren er barsk og en travl tid for alle os, der prøver at hjælpe kattene i hverda-gen”, slutter Jan Flesborg. Vil man hjælpe kattene med lidt varme og læ, er det bedste hvis katten får en papkassehule med lidt halm eller en gl. uldsweater i. Hvis man pakker sort plastik omkring pappet holdes det tørt og kan nemmere skjules i buskene. Kasser af flamingo skum (polystyren) er mere varme, men de er lette og skal sikres mod at blæse væk med en flise eller træplade under neden. Katte der lever udendørs har som regel deres små hemmelige gemmesteder, hvor der strømmer lidt varm luft ud, så de kan klare vådt og koldt vejr, men når det væl-ter ned med regn og sne, samtidig med at det er frostvejr, er det svært at være lille og vild. Så hvis du ser en kat der kryber sammen i kulden, så hjælp den gerne med lidt foder og en lun hule, så den har en chance for at klare sig igennem de værste vintermå-neder.

”Vinteren er hård ved de vildtlevende og herreløse katte – mange af dem fryser ihjel”Jan Flesborg, Katteinspektør

Vinteren er en kold og barsk tid for de vildtlevende katte.

08

Forfatteren Lone Scocozza har skrevet beretningen om katten Pernille, som Kattens Venner har fået lov at bringe uddrag fra. Historien er fortalt for børn, men voksne må gerne læse med. Vi bringer historien over de næste fire numre af bladet, og andet kapitel kommer her.

Åh, kæl

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk

Novelle


Af Lone Scocozza

Kapitel 2

Foruden mad var Pernille vild med kæl. Kæl bag ørerne. Kæl mellem ørerne. Kæl langs knurhårene. Kæl ned langs ryggen. Men det var kun mig, der måtte kæle med hendes tykke mave. Hvis andre gjorde det, lagde hun ørerne tilbage, og kløerne kom frem. Derfor sagde jeg altid til gæster, som godt kunne li´ katte, at ”du skal kun kæle med Pernilles hoved”. Men så spandt hun også og var venlig.Pernille kunne sige mange lyde, og hun kunne spinde på mange forskellige må-der. Hun spandt med en meget høj lyd, når hun ville overtale mig til at servere et ekstra måltid mad. Og hun spandt med en hel anden lyd, når hun lå i sengen hos mig og bare hyggede sig. Og hvis jeg havde været længe væk, spandt hun med en helt tredje lyd.Pernille sagde også brummelyde. ”Brrr”, sagde hun, når vi mødte hinanden rundt omkring i lejligheden. ”Brrr”, sagde hun, når vi sad i hver sin stol i stuen og kiggede på hinanden. Hun var i det hele taget en meget talende kat.

Så står vi opNår det er vinter, kan jeg ikke li´ at stå alt for tidligt op om morgenen. Men det var ikke lige Pernille. Hun stod tidligt op både sommer og vinter. De nætter, hun fik lov at sove i min seng, var smadder-hyggelige, lige indtil hun syntes, at nu stod vi op.Om sommeren stod vi så op sammen, men om vinteren prøvede jeg at trække tiden lidt ud. Men det ville Pernille ikke være med til. Først satte hun sig lige op ad mit ansigt og så på mig. Så begyndte hun at spinde stille. Når det ikke hjalp, blev mjavelydene højere og højere. Hvis jeg puttede hovedet under dynen for ikke at høre hende, begyndte hun forsigtigt at pille ved dynen med poten. Til sidst hop-pede hun frem og tilbage over den bule på dynen, der var mit hoved. Og tit kom hun til at sætte et bagben lige dér, hvor mine kinder, mund eller næse gemte sig.”Pernille, din dumme kat”, råbte jeg, og så var hun tilfreds. Nu vidste hun, at jeg var rigtig vågen, og så stod vi op. Men ligeså snart Pernille havde guffet mor-

genmanden i sig, sprang hun op i sengen igen, lagde sig på min varme plads og sov videre til langt op ad formiddagen.

ChokoladekattenEn dag gjorde jeg noget, som Pernille var flere år om at tilgive mig. Jeg tog en lille hjemløs killing med hjem. Det var en hanmis, og jeg kaldte ham Kim. Han var chokoladebrun over det hele med en kort, skinnende pels og frække, gule øjne.Han ville så gerne lege med Pernille, men hun var kommet over den alder, hvor man leger med små hanmisser. Hun hvæsede og hvæsede af ham, og til sidst mistede hun stemmen. Jeg sir´ dig, det varede hele fjorten dage, før hun kunne sige ”miav”, ”brr” og ”hvææss” igen.Da Kim ikke kunne komme til at lege med Pernille, begyndte han at drille hende og lagde sig på lur bag døre og møbler. ”Bøh” sagde han og fór frem og forskrækkede hende, når hun kom forbi.

Pernille var en kat med sit eget tempo. Hun gik langsomt og sørgede for, at der hele tiden var en vis bredde mellem forpoterne. Og selvfølgelig blev hun forskrækket over Kim, når hun kom gående i sine egne tanker. Ja, hun blev så forskrækket, at jeg tænkte på at skaffe Kim et andet hjem, så Pernille og jeg kunne blive alene igen.

Jeg fandt et nyt hjem til Kim, men da jeg skulle aflevere ham, klamrede han sig så meget til mig, at jeg tog ham med hjem til Pernille igen. Med tiden kom det da også til at gå bedre med dem. Det endte i hvert fald med, at Kim fik lov at sove med sit hoved på Pernilles tykke, grå mave.

Læs fortsættelsen af ”Pernille, Danmarks ældste kat” i næste nummer.


Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb:

Kontingent (200 kr. pr. år): Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat.

Det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder:

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec.

Startmåned: År:

Navn: Adresse:

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes!

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.:

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift:

send kuponen i en lukket kuvert til: Kattens Værn, administrationen, att. Bogholderiet, Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg.

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller [email protected]

Ved at støtte Kattens Værn økonomisk er du med til at opretholde vores arbejde. Du er med til at sørge for foder til herreløse katte, til dyrlægekontrol, øremærkning og genudsæt-ning af vildtlevende katte, og til at vi har medarbejdere overalt i landet til at besvare dine telefonopkald.

TestamenteMen også efter din bortgang kan du betænke de vildtlevende og herreløse katte.

Kattens Værn er den eneste landsdækkende organisation i Danmark med kørende materiel og mandskab, som hver dag, over hele landet, udelukkende arbejder med målrettet hjælp til de vildtlevende og herreløse katte.

Testamentet oprettes gratis hos foreningens advokat:Jytte Holm-Larsen, ADVODANToftebæksvej 22800 LyngbyE-mail: [email protected].: 45880555

Fradragsregler i 2011Kattens Værn er fritaget for gave- og boafgift. Det betyder, at du kan få et skattefradrag, hvis du giver gaver og bidrag til Kattens Værn, når gaven overstiger 500 kr. I 2011 er det maksimale fradragsbeløb 14.500 kr. Bidrag til de enkelte foreninger skal andrage mindst 500 kr., og de første 500 kr. af det samlede bidrag til almenvelgørende foreninger er ikke fradragsberettigede.

BetalingsserviceVi er glade for de mange, der allerede har meldt sig til at betale via Betalingsservice-kuponen i vores medlemsblade. Hvis ikke du har gjort det endnu, skal du blot udfylde kuponen her på siden og sende den til os. Så sparer du turen til banken eller posthuset – og de dyre gebyrer for indbetaling af girokort.Det er også en fordel for kattene, da Kattens Værn bedre kan planlægge den langsigtede indsats for blandt andet de vildtlevende, herreløse katte. Det er både muligt at tilmelde sin kontingentindbetaling samt give en årlig eller månedlig gave til foreningen. Hvis du er interesseret i at kunne fratrække gave-beløb på selvangivelsen, er det meget vigtigt, du sætter kryds i feltet om, at vi må videregive dit CPR-nr. til skattemyndighederne.

Det arbejde, som Kattens Værn udfører, kræver mange ressourcer.

Derfor har vi og kattene brug for din hjælp...

Støt kattene

Hos konsulentvirksomheden Platon A/S på Østerbro i København har man ikke kun fokus på medarbejdernes trivsel, nabolagets vildtlevende katte bliver også tilgodeset.

Platon og kattene

Af Morten Flint Larsen

Kattene ved Platon har i sommerhalv-året et naturligt spisekammer i naboerne Holmens Kirkegård og Østre Anlæg, men den øvrige tid kan det knibe med at finde føde. Når der er rester tilovers fra virksomhedens kantine, går maden derfor ikke til spilde. En Platon-medarbejder har af egen drift påtaget sig hvervet som fodervært for fem katte, mens to andre fodres på kirkegården. At alle syv katte af og til dinerer på begge sider af kirke-gårdsmuren, kan ikke forbavse, for ellers var man vel ikke en rigtig kat.

Kattene har ikke mindst i de seneste hårde vintre nydt godt af de rester, der altid vil være ved kantinedrift, og som ellers havner i affaldscontainerne. Og de vildtlevende kattes spisekort hører ikke til blandt de ringeste. Med mellemrum serveres der både laks, bøffer og entrecote, men også leverpostej, rejer og andet pålæg er sam-men med boller i karry populære spiser.

Gennem vinterperioden fungerer Platons

frostfri parkeringskælder som ”varmestue” for kattene, der her råder over eget rum indrettet med lune sovepladser i kasserede frysevarekasser af flamingoskum. Også omstrejfende tamkatte finder af og til ly hos Platon og nyder godt af firmaets ”vildtpleje”. Fodringen sker af praktiske grunde normalt ikke i p-kælderen, men under en overdækning i gården, hvor-fra eventuelle foderrester straks fjernes, så man ikke uforvarende kommer til at fodre på skadedyr. I streng frost er tørfoder i øvrigt det eneste der dur – en lille skål vand bundfryser på kun godt 20 minutter! Var der blevet budt på f.eks. rejer med et højt indhold af væske, havde kattene måttet spise dem som bolsjer.

Der bliver løbende holdt øje med kat-tenes ve og vel. I forsommeren 2010 kom en omstrejfende tamkat galt af sted og brækkede et forben, hvorefter den en sen nattetime søgte hen til foderstedet. En medarbejder, som tilfældigvis var til stede i huset, så den og ringede straks til Falck, som i løbet af ½ time kom og indfangede katten. Denne var i øvrigt blevet obser-

veret i uskadt tilstand få timer forinden, så dens værste lidelser blev lykkeligvis undgået.

Fodringen af de vildtlevende katte be-gyndte i forsommeren 2009, men kom desværre så sent i gang, at et kattepar, der dengang levede ved virksomheden, dette år kun kunne fremvise én overlevende unge ud af et kuld. Det er til gengæld en dejlig sort hankat, med en hvid plet på brystet og et frækt glimt i øjet. I 2010 tilkom så fire nye killinger, hvoraf to er hunner. Med udsigten til hyppige og betydelige familieforøgelser fandt Platon det bedst, at alle kattene blev indfanget af Kattens Værn og neutraliseret. Rent til-fældigt var også de to hankatte på kirke-gården kort tid forinden blevet indfanget og kastreret. At bekoste en neutralisering er det eneste rigtige at gøre, hvis man ikke bryder sig om kattekillinger døde af sult. Efter genudsætning kommer der ikke flere killinger, og samtidig holder kattene andre katte borte fra deres territorium. Desuden tager de sig af mus og rotter til gavn for hele kvarteret. De fortærer naturligvis også syge og døende småfugle, mens det næppe kan tilskrives kattene, at der ikke længere er så mange sovende duer på kirkegårdens gravsten.

Det er naturligvis ikke gratis at få indfan-get og neutraliseret fem katte, men både Platons direktør og marketingchefen er kattevenner, og de er heller ikke blinde for, at medarbejderne er glade for den lille bid natur kattene bibringer deres højtek-nologiske arbejdsdag. Kattene giver fred og ro og mindre stress, både når de færdes i omgivelserne og når de med filosofisk ro sidder og iagttager de sære tobenede væse-ner bag computerne i storrumskontoret.

Friheden er ikke det værste man har. Foto: Jonas Juul Mortensen.

Efter indfangning via Kattens Værn og efterfølgende neutralisering genudsættes Platons katte i december 2010.



Gårdkatte

Et liv som kat på landet har altid haft et skær af romantik over sig. Modsat bykattens hårde liv blandt skraldespande i den indre by.

en kattens dag på landet


Af Marianne Wolff

Et liv som kat på landet har altid haft et skær af romantik over sig. Modsat bykat-tens hårde liv blandt skraldespande i den indre by, har livet for katten på landet været fremstillet helt anderledes. Katten, der lapper den nymalkede mælk i sig, el-ler slanger sig i en solstråle, liggende på

en balle hø i stalden. Fred, ro og idyl. Men livet som kat på landet er meget andet end den romantiske forestilling og mange katte frister en kummerlig tilværelse med uendelige killingefødsler, dårlig ernæring, indvoldsorm og anden dårligdom.

Men det behøver heldigvis ikke at være sådan.

På gården i Dragør var der for 4 år siden en kattebestand som tog sig af musefan-geriet og holdt til ved varmen i gartne-riet og i stalden. Alt gik overordnet set fint, men de fik mængder af killinger og det var ikke den sjoveste opgave for folkene på gårdene at køre killingerne til aflivning for at holde bestanden nede på et acceptabelt niveau. Desuden var der slåskampe blandt kattene, når der blev for mange hankatte, hvilket resulterede i større eller mindre bidsår og skram-mer, som jo af gode grunde ikke kunne behandles, da kattene ikke var tamme og altså ikke kunne fanges og kureres. Går-den ligger tæt på en befærdet vej hvor der køres stærkt og en del katte blev også påkørt på denne vej og det resulterede enkelte gange i at killinger mistede deres mor. De halvstore killinger kunne måske ikke overleve og gik således også til. Nogle gange dukkede en skravlet killing op og med lidt foder og varme lykkedes det den måske at overleve.

Udover gårdens gartneri er der også en hestestald som udlejes. Kattene holdt også til her, hvor der pga. hestene var lidt varme og halm at hygge sig i om vinteren og her blev de fodret med kat-temad, ligesom de fik mad hos beboerne i hovedhuset.

Alt i alt et katteliv som ikke var meget forskelligt fra andre katteliv på landet og det var derfor dejligt at finde ud af, at livet faktisk kunne være anderledes.

I samarbejde med Kattens Værn bestem-te beboerne på gården og lejerne i stal-den sig for at indfange kattebestanden, som nu bestod af 6 faste gårdkatte, og få dem steriliseret, vaccineret, helbredstjek-

ket, øremærket og genudsat på gården. Indfangningen gik forbavsende let - kat-tefælder blev sat op rundt omkring på gården og da de 6 katte var gået i, hen-tede Kattens Værn dem alle og de blev kørt til operation og behandling. Det viste sig at alle katte var fejlernærede, men ellers var de raske og kunne uden problemer komme tilbage på gården igen efter sterilisation, øremærkning og behandling.

Det er ikke så svært at etablere en velfun-gerende kattebestand som er til glæde for alle. Kattene er naturligvis ikke tamme, og de lever selvfølgelig deres katteliv og fanger mus for os, men de er velnærede og glade og skaber meget liv på gården. Oven i fordelene ved at se kattene blive sundere og mere robuste er det også be-tryggende, at de nu holder sig indenfor gårdens område og tilstødende marker og således undgår at blive slået ihjel eller kvæstet af trafikken på vejen.

For os er der slet ingen tvivl om, at vi traf den rigtige beslutning til glæde for både katte og mennesker, da vi fik gen-udsat vores 6 gårdkatte.

Kærlig hilsenDe glade katte fra Dragør.

Læs flere kattehistorier på: www.kattens-vaern.dk

Det er ikke så svært at etablere en velfungerende kattebestand som er til glæde for alle.

Hov, var det en mus jeg så pile over gårdspladsen.


Af Ayoe Hoff

’Katte er deres egne’, ’katte gør kun hvad de selv vil’, ’katte kan ikke trænes’. Dette er velkendte udtalelser, specielt fra mennesker, der ikke selv deler deres hjem med en kat, men også fra mange der rent faktisk deler bord, stol og seng med en kat. Omvendt siger den sidste gruppe ofte at ’min kat har trænet mig til at…’ – ’åbne døren når den vil ind og ud’, ’servere mad på et bestemt tidspunkt’, ’stå op på et bestemt tidspunkt’ og så videre. For eksempel er der rigtigt mange katte-ejere der lydigt rejser sig og åbner en dør hvis katten sidder foran den og miaver. Videre er der rigtigt mange katteejere der kan nikke genkendende til at katten kommer stormende når køleskabet bliver åbnet eller når dåseåbneren bliver taget frem (hjemme hos mig kommer begge de gamle katte stormende når de hører et glas Nutella blive åbnet – lidt pinligt). Ejere af sådanne katte er tit de samme der siger at ’min kat kommer aldrig når jeg kalder’.

Men prøv at se de førnævnte eksempler fra en lidt anden vinkel. Katten, hvis ejer åbner døren når den miaver, har måske da den var killing prøvet en hel masse ting foran den lukkede dør for at få den åbnet; slået på den med poten, prøvet at tage po-ten under den og hive, stået på bagbenene op ad døren for at nå dørhåndtaget, gået frem og tilbage foran den, og midt i alt dette måske givet et lille ’miv’. Dette har tiltrukket sig ejerens opmærksomhed, og hun har rejst sig og sagt ’Nårh lille Pjevs – vil du gerne ud’ og åbnet døren. Set fra kattens synspunkt er der sket det at ’Hov! – hvad gjorde jeg der fik hende til at rejse sig? Da hun gjorde det gik jeg frem og til-bage og gav en lille lyd’. Næste gang kat-ten gerne vil ud går den måske energisk frem og tilbage foran døren et par gange, og giver så igen et lille miav – ejeren hører det – og Bingo – døren bliver åbnet. Der skal ikke mange gentagelser til før katten indser, at det der skal til at få åbnet døren er at miave foran den. Så i bund og grund har ejeren faktisk, uden egentlig at vide det, lært katten at hvis den gerne vil ud skal den miave foran døren.

Det samme med lyden af køleskabet eller dåseåbneren. Katten har jo – ved mange gentagelser – lært at den tit får noget rart (lækker kattemad, en skål kattemælk eller måske endda en lille bid kød fra spæk-brættet), når køleskabet bliver åbnet eller dåseåbneren kommer i aktion. Den har

lært at dens mad aldrig ender på gulvet før køleskabet har været åbnet eller dåse-åbneren i brug (katte der spiser tørfoder har det samme forhold til lyden af posen med mad). Desuden har den lært, at selvom det ikke er madtid kommer der nogen gange andre rare ting ud af de lyde, hvis man er i nærheden, f.eks. når ejeren laver mad og giver en lille bid af og til. Så derfor har katten lært, at det kan betale sig at løbe mod køkkenet, og dermed ejeren, når man hører lyden af køleskab, dåseåbner eller lignende. Så egentlig burde kattens navn være en af disse lyde – for den kommer konsistent løbende når den hører dem – den har lært at komme når der bliver ’kaldt’.

Hvis man ser sådan på nogle af kattens vaner, ser det faktisk ud som om en kat godt kan trænes. Hvordan kan det så være at mange mener at det ikke kan lade sig gøre at lære en kat noget? Her skal man se på hvad det er der har indflydelse på at katten lærer i de to ovenstående eksem-pler. I begge tilfælde får katten noget den ønsker ud af at udføre en bestemt adfærd: Døren bliver åbnet når den miaver foran den, og den får mad hvis den kom-mer løbende ved lyden af køleskabet, dåseåbneren eller lyden af dåsen med tørfoder. Ligeledes ved mange katte, at deres ejer står op og fodrer dem, hvis de tramper rundt på dynen og miaver om morgenen, at man bliver kælet og gjort

Katte er deres egne, katte gør kun hvad de selv vil, katte kan ikke trænes, eller...

Kommer din kat når du kalder?

Klikkertræning af katte

Kattetræning


stads af hvis man spinder og ’kurrer’ og ’ælter’ ejeren, der jo synes dette er enormt sødt. Omvendt er der nogle katte der ved at lyden af deres navn f.eks. betyder ’bad’, ’pille-givning’, ’klo-klipning’, eller lignende ubehageligheder. Hvis de derfor går deres vej ved lyden af deres navn und-går de det ubehagelige, og det er jo netop det de vil opnå.

Så alt i alt kan en kat faktisk godt trænes, så længe man netop bruger ting katten gerne vil opnå (mad, kæl, leg) i trænin-gen. Omvendt er det rigtigt at katte ikke, som for eksempel hunde, kan trænes ved korrigering af uønsket adfærd – det ved enhver katteejer der prøver at holde katten nede af køkkenbordet ved utallige gentagelser af ’nej’ eller endda ved at skubbe katten ned igen og igen. Det er som om det ikke virker, og katten bliver nogen gange endda fornærmet og går sin vej (og hopper så op igen når man vender ryggen til). Hunden, der er et socialt dyr, vil altid gerne være sammen med ejeren, selv når denne nogle gange korrigerer den eller endda straffer den for uønsket ad-færd. Derfor er korrektion og straf i høj grad været brugt i træningen af hunde i mange år – det virkede jo. Men den semi-sociale kat, der ikke i samme grad som hunden har behov for menneske-ligt selskab, vil, hvis den korrigeres eller straffes, i bedste fald blot gå sin vej, eller i værste fald måske endda blive aggressiv.

Og deraf er så opstået den opfattelse at katte ikke kan trænes.

I løbet af de sidste 20-30 år er der blandt dyretrænere blevet større og større fokus på at træne dyr (alle slags dyr, lige fra delfiner, hen over hunde og heste, til elefanter) ved brug af såkaldte ’positive træningsmetoder’, hvor adfærd man gerne vil have dyret udviser (f.eks. at hunden sitter) belønnes (eller mere kor-rekt forstærkes) mens uønsket adfærd for så vidt muligt ignoreres. Et dyr der trænes på denne måde er tit meget kreativt i sine aktiviteter, fordi det har fundet ud af at der nogen gange falder en belønning af når det gør et eller andet, men der sker aldrig noget ubehageligt (som f.eks. i traditionel hundetræning hvor hunden straks blev korrigeret hvis den f.eks. rejste sig fra ’sit’ før den fik lov af træneren). Som sådan finder dyret ud af at det kan betale sig at tilbyde træneren en hel masse forskellig adfærd, hvilket tit giver meget bedre resultater i træningen og desuden, meget vigtigt, meget gladere dyr, end dyr der hele tiden ikke ved hvornår deres adfærd bliver korrigeret/straffet.

Ud af alt dette fokus på positiv træning er begrebet ’klikkertræning’ opstået. Her bruges lyden af en ’klikker’, en lille plasticboks med en metalplade i der giver et ’klik’ når man presser den, til at forstærke ønsket adfærd hos dyret (f.eks.

Hjemme hos mig kommer begge de gamle katte stormende når de hører et glas

Nutella blive åbnet – lidt pinligt

Ayoe Hoff

igen at hunden sitter). Klikker-lyden følges straks af en godbid, men dyret lærer hurtigt at ’klik’ betyder ’det var rigtigt! - nu får du noget rart’. Klikkeren er rigtig smart i træningen idet man præ-cis kan markere, når dyret udviser den rigtige adfærd, i stedet for at stå og fumle med en godbid som er svær at give dyret på præcis det rigtige tidspunkt. Klik-kertræning bygger desuden meget på at dyret for så vidt muligt selv skal ’finde på’ adfærden, dvs. at træneren guider dyret så lidt som muligt.

Og nu er vi så tilbage ved kattene. Det har nemlig vist sig at katte reagerer rigtigt godt på klikkertræning, eller mere gene-relt på positiv træning bygget på forstærk-ning af ønsket adfærd. Som illustreret ved de ovenstående eksempler, som de fleste der bor sammen med en kat kan gen-kende, er katte endda hurtige til at lære at visse adfærdsformer udløser noget rart for dem. Dette kan bruges til at lære katte mange tricks, og desuden, mere praktisk, bruges til at lære katten netop at komme når man siger dens navn, acceptere at få klippet kløer, acceptere transportkassen, og lignende ting, der vil være praktiske i dagligdagen med katten. Det er blot hele tiden vigtigt at huske, at det skal være ud-bytterigt for katten at udvise den adfærd man gerne vil se.

F.eks. at katten kommer når man siger dens navn. Som diskuteret ovenfor er der måske en grund til, at katten ikke kommer når den hører lyden ’Pjevs!’. Det har måske vist sig at føre til alle mulige ubehageligheder at reagere på den lyd! Men hvad så hvis ejeren, hver gang han åbner køleskabet (eller bruger dåseåbneren osv.), råber ’Pjevs!’ lige inden køleskabsdøren bliver åbnet, og desuden sørger for at give katten en lille godbid hver gang den så kommer løbende? Der skal ikke ret mange gentagelser til inden katten kommer allerede når den hører lyden ’Pjevs!’ – den har lært at komme når den hører sit navn! Denne adfærd skal man jo så ikke ødelægge igen ved konsistent at gribe katten og give den bad eller lignende – det er en god ide at have 9 gode ’Pjevs’-oplevelser (katten får en godbid når den kommer på lyden) for hver 1 dårlig ’Pjevs’-oplevelse (bad eller lignende).

På samme måde kan man begynde at forstærke alle mulige ting man gerne vil have katten skal gøre. Her er det også sjovt at lære katten direkte at udføre små tricks – de kan faktisk lære utroligt meget! At sitte, vinke med poten, sidde på bagbenene, give high5, dække, rulle, springe igennem en ring, gå igennem en tunnel –kun fantasien sætter grænser.

Dette er sjovt for både ejer og kat og styrker båndet mellem dem. Desuden er klikkertræning af små tricks en super aktivering for indekatten der måske keder sig lidt. Den får virkelig lov at bruge hovedet og kroppen de 5-10-15 minutter man bruger dagligt på træningen. Så det er bare om at komme i gang!

Man kan læse mere om klikkertræning af katte i bogen ’Træn din kat’ af Maiken Lysholm Steen. Denne vil blive solgt via Center for Dyreterapi, www.dyreterapi.dk fra Marts. Desuden er ’Klikketræning for katte’ af Karen Pryor også rigtig god. Endelig er der flere adfærdskonsulenter, inklusive forfatteren af denne artikel, fordelt rundt i landet der tilbyder enetimer i kattetræning – der skal ikke mange timer til, før man er kommet godt i gang.

Held og lykke – og rigtig godfornøjelse – med træningen!

Læs mere om klikkertræning på: www.misbehaving.dk


Klikkertræningen er sjovt og udfordrende – både for kat og ejer.

Nyt fra Kattens Værn

wie

gaar

den.

dkdyrekassen.dkdyrekassen.dkHvis uheldet er ude...

10% rabattil medlemmer

af Kattens Værn

Dagsordenen er følgende

• Valg af dirigent• Indlevering og godkendelse af fuldmagter• Bestyrelsens beretning• Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse• Indkomne forslag• Fastsættelse af kontingent• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter• Valg af revisor og revisorsuppleant• Eventuelt

I år afholdes generalforsamlingen i:

Kedelhallen, Nyelandsvej 75A, 2000 Frederiksberg.

Der er åbent for registrering af fuldmagter, kontrol af medlemsnumre m.v. fra kl. 15.00.

Med venlig hilsen Bestyrelsen

Generalforsamlingen finder sted den 28. april 2011, 15.30 til 17.30

Indkaldelse til Kattens Værns årlige generalforsamling

KV_2833_0109.indd 17 22/05/09 9:19:47

Flotte t-shirtsLækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de stort set ikke ændrer sig i vask.Str.: S –XXL

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse mindre, end du normalt bruger – så passer den.

59,-

KrusHverdagskrus af en solid kvalitet, der tåler maskinopvask.

KrogeHårde plastkroge med assorterede kattemotiver.Selvklæbende pude på bagsiden. Mål: 4 x 5 cm.

MadkassePraktisk madkasse til junior med rumdeler, 3 rum. Fri for phtalater. Mål: 14 cm x 8,5 cm.

38,-

DrikkedunkeFri for phtalaterKan kommes i opvaskemaskinenLås i tuden og EU-godkendtMål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm

Handy taskeRummelig tilbehørstaske til nøgler, pung og telefon, når du ikke har brug for din sædvanlige taske eller rygsæk. Lavet i polyester med PVC-bund. God størrelse til de få nødvendige ting. Mål 20 cm x 2 cm x 35 cm.

118,-

Småt og godtl Spillekortl Refleksbånd til voksne og børnl Polet til indkøbsvogne

25,-pr. stk.

TermokanderDet er nu lykkedes os at få skaffet de eftertragtede termokander, der tidligere har været en del af vores merchandise sortiment. De holder rigtig godt på varmen, skulle vi hilse og sige fra ejere af termokanden.

165,-

2 krus i sæt m/skeRen luksus for den der vil have sit eget krus i unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende porcelænsskeer. Tåler maskinopvask.

135,-

SkuldertaskerDokumenttaske med stort foret rum med plads til din PC og ekstra lomme. Velcrolukning, aftagelig skulderrem med metalspænde. Polstret håndtag, der sikrer behageligt greb. Mål: 32 cm x 40 cm x 14 cm.

168,-

Butiksvarer

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger.

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,-

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Refleksbånd á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Polet á kr. 25,-

stk. Drikkedunke á kr 45,- stk. Tilbehørstasker á kr. 118,-

stk. Skuldertasker á kr 168,- stk. Krus á kr. 39,-

stk. Skuldertasker á kr 168,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,-

stk. Termokander á kr 165,- stk. Madkasser á kr. 38,-

stk. Termokander á kr 165,-

stk. Plastkroge á kr 35,-

OBS: Vi sender kun indlandspakker.

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check.HUSK at lægge kr. 70,00 til porto, oveni det samlede beløb.

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver

Navn:

Adresse:

Postnr.: By:

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften):

E-mail:

Sort

Blå Grøn

Rød Vinrød

Ora

nge

Hvid Sølv

39,-

35,-

pr. stk.

45,-

KV_3806_0111_midtersider.indd 1-2 17/02/11 11.00


Af Vivian Søndergaard

Det koster at have et dyr, både i tid og i pengeMange tænker måske, at en kat er ret prak-

tisk at have som familiedyr i en moderne, travl familie, for den skal jo bare have lidt mad. Men så enkelt er det ikke. Det er værd at give katten et ordentligt foder, købt f.eks. hos dyrlægen, og det kan nemt løbe op i 2.500 til 3.000 kr. årligt.Til gengæld kan det dyrere foder i længden spare et par dyrlægebesøg, i hvert fald for neutraliserede hankatte, som fx ikke skal have foder med for meget magnesium, hvis de skal undgå urinvejsproblemer.

Læg penge til sideKatten bør også have en årlig sundheds-undersøgelse og vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. Ellers risikerer katten at blive syg, hvis den er udekat. Og er den indekat, er den også nødt til at være vaccineret, hvis man vil kunne sætte den i pension.

Det er utænkeligt, at katten slipper gen-nem livet uden at komme til skade eller blive syg, så man må regne med dyrlæge-

udgifter i et eller andet omfang. Og har man ikke prøvet at være hos dyrlægen før, kan man godt blive forbavset eller måske ligefrem chokeret over størrelsen på sådan en regning. Den kan godt komme til at ligne regningen fra bilværkstedet.Derfor er det nødvendigt at lægge penge til side til dyrlæge-regninger, den årlige vaccina-tion og måske en sygeforsikring til katten. Regn med 2.500 - 3.000 kr. årligt, så den samlede pris for at holde kat løber altså i

alt op i 5-6.000 kr. om året.Dyrlægeregninger kan dog blive

endnu større. Røntgenundersø-gelser, operationer eller en tandud-

trækning er også en dyr affære. Er det nødvendigt at komme til dyrlæge aften, nat eller på en helligdag, koster det ekstra.

Det er dejligt at have kat. Men det kan blive dyrt, hvis man vil passe godt på den. Derfor er det vigtigt at være forberedt på de udgifter, der kan komme. Her er lidt forbrugeroplysning fra en af vores læsere som forberedelse til alle nye katteejere og deres bankforbindelse

Katten– dyr, men dejlig

Tegn en forsikringMan kan altså risikere, at økonomien ender med at blive afgørende for, om man har råd til at lade katten leve endnu nogle gode år, eller om man er nødt til at få den aflivet. Derfor er det klogt at tegne en kattesygeforsikring. Den kan tegnes for 1.000-1.500 kr. i årlig præmie alt efter, om man har inde- eller udekat.Der er forskellige forsikringstyper at vælge imellem. Man kan vælge en forsikring, der kun dækker, hvis katten kommer til skade, eller en, der også forsikrer den, hvis den bliver syg. Der findes også tillægsforsikrin-ger, der dækker medicin og genoptræning.Nogle forsikringsselskaber har en fast selv-risiko på ca. 700 kr. og en egenbetaling på 10 %. Hos andre selskaber kan man selv vælge, hvor stor en selvrisiko og egenbeta-ling, man vil have, og så bliver præmiens størrelse på den måde højere eller lavere. Man skal nok passe på ikke at vælge for høj selvrisiko og egenbetaling blot for at spare på den årlige præmie.Dækningen varierer også hos de forskellige

selskaber – fra max. 13.000 kr. til max. 50.000 kr.

Det er det værdDet er ikke alle selskaber, der forsikrer katten i hele dens levetid. Nogle selskaber lader automatisk forsikringen udløbe, når katten bliver ti eller tolv år gammel, bl.a. afhængig af kattens race.Det er vigtigt at vælge en forsikring, der varer hele kattens levetid. Ved en livslang forsikring vil forsikringsdækningen falde med 20 % årligt efter en given alder, så en kat, der er fyldt otte eller ti år kun vil være dækket med omkring 40% resten af livet. Men det er dog heller ikke så ringe et tilskud til en høj dyrlægeregning, og kan blive afgørende for om man kan beholde katten i endnu mange gode år.

Det er også muligt at tegne en livsforsik-ring for katten, som betyder at man kan genanskaffe en killing af samme race, som den man har mistet, dog med en max. dækning på 16.000 kr. Livsforsikringen

falder bort, når katten fylder 10 år.Man skal være opmærksom på, at katten kan blive for gammel til, at man kan for-sikre den. De fleste selskaber vil ikke tegne forsikringer for katte, der er mere end fire - fem år gamle. Enkelte har dog sat grænsen til seks - syv år. Forsikringsvilkårene kan i det hele taget variere meget, og man bør derfor tjekke dem nøje hos de enkelte sel-skaber. Under alle omstændigheder er det en forudsætning, at katten neutraliseres og vaccineres.

Som så meget andet i livet har det altså en pris at holde dyr. Men da man kun har glæder af sin kat, er alle pengene givet godt ud.Vivian Søndergaard

Frontline Combo Vet. er et middel til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren. Indikationer: behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6 uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2 uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: må ikke anvendes til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1 kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette kan medføre overdosering. Administrationsmåde: til udvortes brug. Dosering: til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2–10 kg; 1 pipette à 1,34 ml fra 10–20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20–40 kg; 1 pipette à 4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man bør ikke overdosere. Bivirkninger: blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: forbigående hudreaktioner på applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen) samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible nervøse symptomer (forstærket berøringssans, depression, andre nervøse symptomer) og opkastning observeret. Forsigtighedsregler: badning med vand inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt. Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen. Pakninger: æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68 ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Januar 2010. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Merial Norden A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040. FL/DK/066 RELEVANS.NET


Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Kristensen og få svar på dine spørgsmål omkring katte.

skyd på dyrlægen...

Ingrid har spurgt Kattens Værn om følgende:

Min kastrerede 2 årige han-kat får sommetider ”blinkhinde frem-fald” der dækker ca. en tredjedel af øjet og varer i nogle dage. Han virker ellers sund og er både ude og inde. Hvad kan det skyldes? Han har fået ormekur!

Hej Ingrid.

Blinkhinde fremfald er meget almindeligt hos kat-

te. I ”gamle” dage troede man, at der var tale om orm eller andre tarmlidelser. Det kan man heller ikke afvise totalt. Der er også påvist en virus, der kan ramme den glatte muskulatur på blinkhinden og give fremfald. Hos sådanne katte ses ofte en periode med tynd mave samtidig. Blinkhindefremfald behandles normalt ikke, da den nødvendige medicin er generende for katten.

Tilstanden går normalt i sig selv igen, undertiden kan det dog godt tage en måneds tid. Katten er ikke generet af

fremfaldet og selv om fremfaldet næsten dækker øjet, kan den godt se.

Med venlig hilsenTom Schantz Kristensen

Charlotte har sendt følgende til Kattens Værn: Det er angående min hun-

kat. Efter at min hankat blev kastreret i starten af maj 2010 kan hun ikke døje synet af ham. Hvis han tilfældigvis sid-der hvor hun skal forbi, hvæser hun og slår ud efter ham. Selv når han sidder og spiser, generer hun ham, men han ”slår” aldrig igen. Førhen kunne de både sove sammen og vaske hinanden. Hun får selv p-piller og skal steriliseres, mon dette kan hjælpe? Jeg er rigtig ked af at måtte vælge imellem de to, så håber du kan give gode råd om hvad jeg kan gøre.

Hej Charlotte

Jeg kan naturligvis ikke sige dig, hvad det er der er gået

galt mellem dine katte. Men jeg har mas-

ser erfaring med at katte, der får P-piller kan blive aggressive. Jeg har også erfaring for at, hvis man har to katte hvoraf kun den ene er neutraliseret, så kan der opstå dårlige vibrationer mellem katte kat-tene. Så derfor er mit råd: Få hunkatten steriliseret! Desuden er p-piller skadelige for mange katte og kan give livstruende bivirkninger. Husk ved samme lejlighed at lade kattene øretatovere og registrere i Det Danske Katteregister.


Til dyrlæge Tom Kristensen, fra familien Rose:

Vi skriver til dig angående vores hunkat, der er 14 år gammel. Inden for de sidste par måneder er Holly begyndt at snakke, ”hyle og skrige”. Det er specielt belastende om natten, da vi ikke får meget søvn, når hun er i gang. Vi tror, at Holly er begyndende dement og vi har derfor hørt fra en anden kat-teejer, at man kan få lykkepiller til katte. Det viste sig at det hjalp den pågældende

?

?

?

!

!

Brevkassen

kattefamilie og at katten blev mere verbalt rolig. Er det noget vi kan prøve til vores kat. Ellers er Holly i fysisk god form og har en sund appetit. Håber at høre fra dig.

Kære familien Rose

Årsagen til at jeres kat Holly er begyndt at ”snakke” kan være senile

forandringer. Man kalder det også for senil vokalisering. Nogle katte snakker meget gennem hele deres liv og visse ori-entalske racer bl.a. siamesere er kendt for det. Ofte vil sådanne katte tiltage deres snakken når de ældes. Efterhånden som andre sanser svækkes med alderen vil den vokale snakken ofte øges. På den måde forsøger katten ubevist at gøre opmærk-som på sig selv. Behandling med ”lyk-kepille medicin” er en mulighed. Jeg vil dog anbefale, at du får katten undersøgt hos din dyrlæge for at udelukke andre årsager til den pludselige snakken. I kan sammen snakke om mulighederne for en behandling. Min erfaring med anti-depressiv behandling til katte er, at det virker på nogle, men ikke på alle katte. Går man i gang med en behandling, kan man ikke forvente effekt før efter 2 – 3 uger. Hvis det virker, skal det gives over et par måneder og så kan man forsøge at fase medicinen ud, for at se om proble-met dukker op igen. Hvis der ikke er effekt efter en måneds behandling, ja så kan man lige så godt fase medicinen ud. Alt sammen naturligvis i samråd med dyrlægen.


Et spørgsmål til dyrlæge Tom Kristensen fra Mona:

Vores hunkat er 12 år og vi går til dyrlæge een gang om året til vac-cination m.m.Mit spørgsmål er, hun er begyndt at nyse meget. Når hun vasker sig omkring næ-sen mest på højre side, så begynder hun at nyse. Øjnene løber også lidt og det sætter sig på næsen og er næsten sort. Jeg vasker det af med vand. Vores dyrlæge vidste ikke hvad hun skulle gøre. Kan du eventuelt komme med et forslag til, hvad jeg skal gøre?

Hej Mona

Når katte begynder at nyse og samtidig har øjenflåd,

så kan det skyldes infektion, oftest med virus. Allergi er også en mulighed. Hvis nysen kun udløses fra det ene næsebor, så kan der være tale om et fremmedle-geme i næsen (græsstrå el. lign). Hvis tilstanden ikke bedrer sig i løbet af en uges tid, så vil jeg anbefale, at din kat bliver undersøgt af dyrlægen, gerne før, naturligvis, hvis den samtidig er alment påvirket af tilstanden. På apoteket kan du få øjenbadevand, som er bedre at

bruge til at rense øjne og næsebor med end vand, alternativt kan du bruge lun-ken kamillethe.


? !

!

Brevkassen


Katteklinikken på Kattens Værn kan kontaktes på tlf. 38150222.


For der er intet – absolut intet – elegant over Thorbjørns fremtoning. For det første er han alt for tyk. For det andet er han alt for ubegavet. Men sød og mild, det er han.

Thorbjørn er bestemt ikke nogen ver-densmand. Han har det bedst inden-dørs, hvor han kan trisse rundt i sine egne små cirkler. Og aller helst vil han ligge et eller andet sted i huset helt for sig selv. Det kan der gå mange timer med. Lige indtil han pludselig vågner op og ser sig omkring. Og den, han leder efter, er mig. Hans ”mor”. For den tykke, dumme kat, som de andre katte mobber, har jo altid talt til mit moderinstinkt. ”Lad så Thorbjørn være” har jeg brølet gennem huset mange gange i løbet af årene, når husets øvrige to katte har været efter ham. Så når han ind i mellem søger nogen, er det mig. Og ja, det er da både sødt og hyggeligt. Men også uhyre anstrengende. For når Thorbjørn vil ha´ mit selskab, så er det NU. Han følger efter mig som en lille hund. Lægger sig på min stol. Eller på dørtrinet, så han kan holde øje med, hvor jeg går hen. Lige til at falde over, for han er umulig at drible uden om, når han ligger der og fylder.Er jeg lidt distræt, fordi jeg måske til-lader mig at arbejde, tager Thorbjørn

mere drastiske midler i brug for at få opmærksomhed. Op på skrivebordet med et drøn og så frem og tilbage på computeren. Nu er Thorbjørn som sagt ikke ligefrem elegant. Så han spadserer ikke hen over tastaturet. Han tramper, så jeg må redde, hvad reddes kan, inden han får slettet alt, hvad jeg har skrevet.Og han nøjes ikke med at trampe. Han spinder højt og gnubber sin pande mod min. Sådan gør katte jo – det ved jeg godt. Men med den kropsvægt Thor-bjørn kan mønstre, bliver der ikke tale om små kærlige skub, men om rene hovedstød, der kan skubbe en ned af stolen, hvis man ikke klamrer sig til bordkanten.Værst er det dog hvis han får et anfald af morsyge midt om natten. Så vågner jeg ved, at der går en kæmpe kat rundt på mit hoved og skubber til mig. Og når han er færdig med det, kommer han i tanke om, at nu vil han da egentlig gerne lidt ud efter flere dages indeliv. Og det kan ikke vente til i morgen, nej. Så mjaver han uden stop med verdens mest irriterende pibestemme, der slet ikke passer til hans store krop, lige til man gir sig og står op og lukker ham ud.Jo, Thorbjørn er en sød kat. Men også en lidt besværlig kat. For enten er han helt usynlig. Eller også fylder han det hele. Der findes simpelthen ikke noget ” midt imellem”.

Jeg holder meget af alle husets tre katte. Men en af dem har en ganske særlig plads i mit liv. Det er Thorbjørn. Sort som natten, med verdens blødeste pels. Lyder det sofistikeret? Det er det ikke.

”Du er alligevel min (s)kat” er en klumme, hvor vi – og gerne læserne – kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end almindeligvis.

♥Du er alligevel min (s)kat

Den store

kærlighed


Af Helle Nielsen, katteinspektør

Fælden var opsat aftenen før, på lagret og op ad rulletrapperne til første sal og var tiltænkt en kat, der var kommet in-dendørs ved et tilfælde og nu ”luskede” rundt i Metro om natten.

Da medarbejderne på lageret tidligt næste morgen tjekker fælden, sidder der til alles overraskelse en helt anden kat i fælden, en kat ingen af de ansatte på lageret har set før. De sætter fælden med katten i på kontoret, med tæppe over, som jeg har fortalt dem de skulle, og da jeg kommer for at hente katten, siger den højlydt mijauuu.

Den er vist tam, siger jeg, inden jeg har kigget ind til den, sætter den op på bordet, lyser ind i kattens øre og YES, den er øremærket.

En hel del Metro-medarbejdere følger spændte med – Katten er efterlyst, den er blevet væk ca. to kilometer fra Metro, hvor den blev passet for seks måneder siden.

Jeg tager katten med mig ind til inter-natet på Frederiksberg. Katten er tynd og MEGET sulten, så vi sørger for god mad og kærlig pleje, mens internatet rin-ger til ejeren, som bor på Lolland.

Ejeren bliver rigtigt glad, kaster sig ind i sin bil og kører til Frederiksberg for at blive genforenet med sin længe savnede kat.

Dejlig afslutning på året for alle – og endnu et bevis på, at det kan betale sig at få sin kat øremærket og registreret i Det Danske Katteregister.

P.S. – Den oprindelige vildtlevende kat på Metro-området blev efterfølgende indfanget på lageret.

Mere end én kat – heldigvisPå årets sidste arbejdsdag i 2010 hentede jeg en kat på Metros lager i Glostrup.

En glad og sulten kat får lidt lækkert at spise efter indfangningen.


Kattens Dag, og åbent hus på Internaterne

Formålet med Kattens Dag er at udbrede kendskabet til Kattens Værn og det arbejde vi udfører for de mange hjemløse katte som indbringes til vores internater hvert år.

Kom ind og se hvordan kattenes hverdag foregår på internaterne og få en ide om det store arbejde som alle vores trofaste frivillige lægger for dagen. Det er deres kærlige omsorg der gør, at de fleste af vores herreløse katte bliver tillidsfulde og friske så hurtigt som tilfældet er.Hør også om hvordan du kan melde dig som frivillig og deltage i arbejdet med at socialisere kattene på internatet, så de hurtigt kan komme ud til en ny familie.

Mød vores katte inspektører som dagligt kører landet tyndt for at hjælpe de vildtlevende katte, og tal med dem om deres spændende arbejde. Hør om hvad genudsætning egentligt er og hvordan du kan hjælpe med at få genudsat eventuelle vildtlevende katte i dit lokalområde.Du kan på dagen blive medlem af Kat-tens Værn og bl.a. modtage vores blad (Kattens Venner) som udkommer 4 x årligt, med nyheder om organisationen, historier fra både medlemmer og profes-sionelle skribenter, faglige input om kattehold, dyrlægebrevkasse og meget andet. Normalpris for medlemskab er kr. 200,00 om året, men på Katttens Dag får du første års medlemskab for kr. 100,00.

Internatet byder undervejs på kaffe, te samt saft til børnene

Vi glæder os til at se dig og din familie den 7. maj.

Mange hilsner fra Frederiksberg, Aalborg, Vorup, Sønderborg, Odense, Svendborg og Slagelse internater.

Lørdag d. 7. maj, kl. 12.00 til 15.00 afholder Kattens Værn den landsdækkende ”Kattens Dag”, hvor vores internater har åbent hus.

Kattens Dag er sædvanligvis godt besøgt af både unge og ældre.

Vindere af julekonkurrencenEn termokande og et sæt luksuskrus:• Patricia Bjørnsholt, Lange-Müllers Gade 17,4 th.,

2100 København Ø, medlemsnr. 91584 • Pia Austen, Lindevangshusene 72,

1. tv, 2630 Taastrup, medlemsnr. 114310• Eva Høeg, Fuglegårdsvej 50,1,

2820 Gentofte, medlemsnr. 197724

Vinder af kroophold for 2 personer:Fundet via lodtræning på alle der i løbet af december på SMS 1241, tekst ”KV” har doneret kr. 100,00 til foreningen:• DenheldigeSMSvinder,somsendteosenKV-SMSden15.

december kl. 20.42 er: Martina Bisgaard, Egholmsgade 4,2, 9000 Aalborg, medlemsnr. 443827

Alle vinderne har fået direkte besked.

LokalafdelingerInternater

1

2

3

5

4

6

7

1. Kattens Værn Frederiksberg Internatsleder Tine Fosdal Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38881200, telefontid mandag til torsdag kl. 10-13. Åben for formidling: Onsdag og fredag kl. 13-18, første lørdag i måneden kl. 13-16. E-mail: [email protected]

2. Kattens Værn Odense Internatsleder Sonja A. Nielsen Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S Telefon: 65957175, telefontid onsdag til lørdag kl. 13-15. Åben for formidling: Onsdag til torsdag kl. 15-17, fredag kl. 15-19 og lørdag kl. 15-17. E-mail: [email protected]

3. Kattens Værn aalborg Internatsleder Christian R. Poulsen Struervej 80, 9220 Aalborg Ø Telefon: 98151288 Åben for salg onsdag og fredag fra kl. 13-18 og lørdag fra kl. 13-16. E-mail: [email protected]

4. Vorup Dyrehospital Kattens Værn Randers v/Veterinærsygeplejerske Grete Garbus Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV www.vorupdyrehospital.dk Telefon: 29908090, telefontid: Mandag til fredag kl. 9-13. Åben for formidling alle hverdage kl. 9-16. E-mail: [email protected]

5. sønderborg og Omegns Kattelaug Formand: Solvejg Johanning Damgade 92 A, 6400 Sønderborg www.soenderborg-kattelaug.dk Telefon: 74421310 Åben for formidling: Mandag og tirsdag kl. 12-14, onsdag kl. 19-21 og lørdag kl. 14-16. E-mail: [email protected]

6. herning Dyrehospital v/Veterinærsygeplejerske Heidi Jensen Hedelandsvej 27, 7400 Herning www.herningdyrehospital.dk Telefon: 97127744 Telefontid mandag til torsdag kl. 8-9. Åbningstider på internatet, mandag og fredag kl. 13-16 og onsdag kl. 13-17. 7. slagelse Dyrehospital a/s Internatsleder Bettina Petersen Rugvænget 12, 4200 Slagelse www.slagelsedyrehospital.dk Telefon: 58505144 Telefontid: Mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. Åben for formidling: Onsdag kl. 15.30-17.30. Lørdage i lige uger kl. 12-15. E-mail: [email protected]

8. svendborg Dyrehospital Ryttervænget 6, 5700 Svendborg Telefon: 63216166 Telefontid: Kl. 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. Formidling: Torsdag 15.-17, lørdag 10-12. E-mail: [email protected]

Kattens Værns repræsentanter

9. Kattens Værns repræsentant på Fyn Yvonne Thomsen

E-mail: [email protected]

OBs: Kattens Værns repræsentanter formidler ikke katte, men giver udelukkende rådgivning.

9 8

Kattens Værn

Butikwww.kattens-vaern-butik.dk

Telefon: 38 88 12 00

Telefontid man. til fre. kl. 10-14

Kattens Værns bestyrelse• Mogens Wilbert, formand

• Grethe Gren Jensen

• Ib Rasmussen

• Helle Christiansen

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge

• Bent Hermann

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge

suppleant• Karen-Margrethe Bloch

Kattens Værns administrationAdministrationschef Tina Johansen

E-mail: [email protected]

Kattens Værn:• Driver internater over hele landet

• Har landsdækkende formidling

af katte fra vores internater

• Støtter genudsætning af

vildtlevende herreløse katte

• Er medlem af foreningen Det Danske

Katteregister

• Giver professionel rådgivning om katte

Gavebeløb og medlemskabKattens Værn er godkendt til gave- og boaf-

giftsfritagelse. Det skattefradragsberettigede

bidrag er fra 2010 steget til 14.500 kr. årligt.

Bidrag til den enkelte forening skal andrage

mindst 500 kr.

OBS: De første 500 kr. af det samlede bidrag

til almenvelgørende foreninger godkendt

efter § 8A er ikke fradragsberettigede. Du

kan finde flere oplysninger på www.skat.dk.

Det koster 200 kr. at være medlem af

Kattens Værn.

Gaver og kontingenter kan indbetales på

giro 1 02 98 00, med Dankort på forening-

ens hjemmeside www.kattens-vaern.dk

eller du kan få tilsendt et girokort ved at

henvende dig til Kattens Værns sekretariat.

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice

via kuponen på side 10.

Husk altid at skrive navn, adresse samt

om der er tale om et gavebeløb eller et

kontingent på din indbetaling.

Kattens Værn er medlem af

Dyrenes Dags Komité og

Dyreværnsorganisationernes

Samarbejdsorganisation kaldet DOSO


Al henvendelse til: Kattens Værn, [email protected] Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200

UdgiveradresseretMaskinel MagasinpostID: 42244

Kattens Værns sekretariatÅbent mandag til fredag kl. 10.00-15.00

sekretariatets adresse:Mariendalsvej 5, 2000 FrederiksbergTelefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05Telefontid mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 Telefontid fredag kl. 10.00-14.00Dog lukket mellem kl. 12.00-12.30E-mail: [email protected] · www.kattens-vaern.dk

kattens venner marts 2011

Documents