klimaforandringer: for sent at sætte ind? · alligevel piner det folk som garri kasparov og...

3 · 2007

Klimaforandringer:For sent at sætte ind?Ministeren ogmiljøforkæmperen

Klodensklimakterium

Syv nye oliesøstre

Ingen vej uden omatomkraft?

Guide til det russiske parlamentsvalgLars P. Poulsen-Hansen

Muslimsk Broderskab i bevægelseDemokratisk teater i ArabienEU’s libyske affæreUSA’s bundløse gæld

Verdenshavet og Frederiksholms Kanal: Demokratisk fedtspilleri 3Noter i Marginen: Den ignorante presse Øjvind Kyrø 6

TEMAMinisteren og Miljøforkæmperen:Bud på COP15 Interview med Connie Hedegaard og Kim Carstensen 10Klodens klimakterium Frede Vestergaard 22Ingen vej uden om atomkraft Bertel Lohmann Andersen 35 Syv nye søstre Anders Jerichow 43

BAGGRUNDRusland går til valg Lars P. Poulsen-Hansen 48Egyptens Muslimske Broderskab i bevægelse Jakob Skovgaard-Petersen 61Jordansk lokalvalg med nationale implikationer Morten Valbjørn 76Marokkansk demokratisk teater Julie Pruzan-Jørgensen 90Forholdet Libyen-EU: Kærlighed af nødvendighed Rikke Hostrup Haugbølle 98USA’s valuta – vores problem Flemming Larsen 106

Danmarks stemme: Tredje kvartal 2007 Michael Seidelin og Anders Jerichow 115Spørgetid: EU-traktat og folkeafstemning? 120

LITTERATURRussisk statsopbygning Anna Libak 124Dansk udenrigspolitik i tegningernes tegn Klaus Carsten Pedersen 125

Der var en gang, for blot et par årtiersiden, hvor uligheden mellem denneverdens rige og fattige lande stod allerøverst på FN’s agenda.Sådan er det ikke længere. Den glo-

bale opvarmning har skiftet fokus –muligvis fordi klimaforandringernerammer os alle, så vi denne gang vit-terligt er “børn af samme jord”, somSebastian sang i sit Afrika-nummer ifirserne. De rige landes interesse i atfå reduceret udslippet af drivhusgas-ser er denne gang ingenlunde mindreend de fattiges – tværtimod tyder altforeløbig på, at bekymringen er størsti den vestlige verden.Det er der flere indlysende grunde

til. For det første har udviklingslande-nes regeringer og befolkninger andremere påtrængende problemer at slåsmed – jævnfør den ulighed i levevil-kår, som FN ikke fik udryddet. Klima-et er en luksus, som almindelige inde-re, brasilianere og kinesere ikke harråd til at bekymre sig om.For det andet kan udviklingslande-

ne påpege, at de industrialiserede lan-de blandt andet er blevet rige, fordide netop har udnyttet muligheden forat udlede drivhusgasser, som har med-ført klimaforandringer, samt at engennemsnitlig inders udledning sta-dig kun er en lille del af en danskersog endnu mindre af en amerikaners.Ergo må de vestlige lande selv tage an-svaret.

Men den vestlige verden kan ikkeløse problemet uden udviklingslande-nes hjælp. Og det bliver den helt store udfor-

dring for klimatopmødet COP15 i2009, som Danmark har værtskabetfor, og som skal munde ud i en afløserfor Kyoto-protokollen.For selv om EU ambitiøst har meldt

ud, at man vil påtage sig en 20 pro-cents reduktion, så forslår det ingensteder, når EU kun tegner sig for 14procent af den globale udledning. Tallene taler deres eget tydelige

sprog: Siden Kyoto-aftalen blev und-fanget er udviklingslandendes energi-bestemte kuldioxidudslip steget henved 15 gange så meget, som Kyoto-protokollen pålægger EU-landene atreducere deres udslip med. Det erUSA’s argument for, at man kun er vil-lig til at tilslutte sig en aftale med bin-dende reduktionsmål, hvis lande somKina og Indien også gør det.Så håbløs opgaven kan synes, er

der dog nu for første gang tegn pået rigtigt fremskridt. Amerikanerneafholdt for nylig en klimakonferen-ce i Washington med deltagelse afjordens femten største klimasyndereog erklærede i den anledning, atUSA vil påtage sig lederskabet i kam-pen mod klimaforandringerne. Ogselv om USA har fået mange gnub-bede ord med på vejen, fordi strate-gien fortsat er på ‘frivillighed’ frem

1udenrigs 3 · 2007

Stormfulde højder

for ‘faste lofter’, så er der trods altgrund til at glæde sig over det ame-rikanske engagement. Virkelighe-den er, at EU aldrig uden USA villekunne få Indien og Kina til at op-føre sig forpligtende. Dette er COP15’s helt store chan-

ce: At USA faktisk får de nye, frem-stormende stormagter med deresmilliardbefolkninger overtalt, så derbliver en global aftale. Som klimapo-litikkens enfant terrible, Bjørn Lom-borg, så præcist har udtrykt det: “Sålænge USA, Kina og Indien ikke ermed, kan europæerne sidde og følesig meget hellige. Men i realitetenhar det ingen effekt, hvad de gør,før de store udledere af CO2 beslut-ter sig for at være med.” Forhåbentlig vil den udfordring

ikke blive overskygget af en danskindenrigspolitisk diskussion om,hvor stor en byrde Danmark speci-fikt er villig til at tage på sig.Som Kyoto var skruet sammen, be-

tød den store danske reduktionsfor-pligtelse nemlig blot, at andre EU-lan-de fik lov til at forurene tilsvarendemere. Det er fint og godt, hvis Dan-mark vil være foregangsland: Blot skalman ikke foregøgle vælgerne, at kli-maet også får det bedre.I dette nummer af Udenrigs har vi

valgt at sætte fokus på klimaforandrin-gerne forud for det forestående top-møde – i håb om at ruste læsere til endebat, der i de næste år når stormful-de højder.

Redaktionen

2 udenrigs 3 · 2007

Gør os en tjeneste, siger den russi-ske system- og Putinkritiker, GarriKasparov. “Lad være med at behand-le vores undertrykkere som ligevær-dige. Ta’ frihed og ytringsfrihed al-vorligt, så sandt som I skylder disseværdier jeres egen frihed”.Kasparov, der sidst i september var

i København for at modtage Politi-kens nye ‘Pundik-pris’, er ikke princi-piel modstander af handel med regi-mer som det nuværende russiske,det kinesiske eller det saudiske. Menhan opfatter det som et ubehageligtsvigt, når han ser demokratisk valgteledere i Vesten bukke og neje for re-gulære undertrykkere ved topmøderog ministerbesøg.Vi handler med undertrykkere, li-

gesom vi spiller fodboldlandskampemod lande, hvor regimer knægtermenneskerettighederne. Men hvis vilige tager Kasparov alvorligt for etøjeblik: Behøver vores regeringerbehandle undertrykkende regimersom ligeværdige?For ikke så mange år siden var der

en europæisk diplomat – han kunnevære dansk, han kunne også være afanden nationalitet – som i Syrienformulerede sig således: “Jeg er sygog træt af disse selvbestaltede demo-kratiforkæmpere”.

Det var i sig selv en interessant be-mærkning, for hvem er mest selvbe-staltet i lige netop Syrien – Basharal-Assad, der titulerer sig præsidentog siger, at han er valgt med over 95pct. af stemmerne, eller HaythamMaleh, kendt advokat og menneske-retsaktivist?Men bemærkningen var yderlige-

re interessant, al den stund ambassa-dørens regering ikke forsømmer no-gen lejlighed til at bekende sin træt-teløse støtte til demokratiseringoveralt, også i det nuværende Mel-lemøsten. Så enten var denne ambassadør

illoyal mod sin regering. Eller ogsåvar sympatien for demokrati mereformel end handlingsorienteret.Hertil kan siges, at den nuværen-

de danske ambassadør i Damaskusjo aldrig ville have formuleret sig såfirkantet om Syriens hårdt pressededemokratiforkæmpere. AmbassadørOle Egberg Mikkelsen er tværtommanden, der ved flere lejlighederhar gjort en dyd ud af at inviteresåvel demokratiforkæmpere som mi-nistre til møder og receptioner i Da-maskus. Derfor var den danske di-plomatiske fryd stor, da det efterkarrikaturballaden sidste sommerlykkedes at samle både systemkriti-

3udenrigs 3 · 2007

Verdenshavet og Frederiksholms Kanal

Demokratisk fedtspilleri

keren Haytham Maleh og flere mini-stre om de samme fyldte fade påHotel Meridien, hvor den danskeambassade fejrede grundlovsdag.Også andre danske ambassadører

som fx Hans Grunnet allerede for17 år siden på den danske ambassa-de i Teheran og adskillige ambassa-dører og diplomater i Israel og debesatte palæstinensiske områder har– længe før en ‘aktivistisk udenrigs-politik blev moderne’ – sat prestigeog Danmarks navn ind på at dyrkebekendtskaber med ikke alene rege-ringsrepræsentanter, men også de-res kritikere. I Teheran har verdsligekulturpinger med et syrligt forholdtil præstestyret derfor været inviterettil ambassaden. I Israel og de besatteområder har palæstinensiske men-neskeretsaktivister tilsvarende væretinviteret til de danske repræsentatio-ner for, at danske diplomatiske ørerkunne lytte til deres trængsler.Men det ville være interessant at

vide, om den danske og andre euro-pæiske regeringer har en konkretinstruks til ambassaderne om, at vo-res diplomatiske repræsentationerskal åbne dørene for demokratietslokale forkæmpere. Danmark be-høver jo ikke købe aktier i enkeltesystemkritikeres eller bevægelserskonkrete politiske kampagner for atlytte til dem. Men hvis Danmark skalhave nogen realistisk mulighed forat vide, hvad der rører sig underoverfladen i de totalitære stater, måvi vide, hvad menneskeretsforkæm-perne har at sige.

Det er prøvet før. Under den koldekrig var der faktisk en hensigtsmæs-sig tradition for, at vi handlede medde kommunistiske undertrykkere –samtidig med, at hverken borgerligeeller socialdemokratiske regeringerholdt sig tilbage fra samtidig at pegefingre af Øst-undertrykkernes cen-sur, arbejdslejre, rejseforbud, politi-ske begrænsninger og grovkornedeovervågning. Handel blev kombineret med po-

litisk pres.Alligevel piner det folk som Garri

Kasparov og Haytham Maleh at se,hvordan demokratiske regeringer idag husker handlen, men glemmerdet politiske pres. De baner glade-ligt vejen for handel med undertryk-kere i Moskva, Pyongyan, Riyadh ogDamaskus. Men hvor tit hører viudenrigsministre i demokratisk valg-te regeringer sige up-front til under-trykkere, at vi misbilliger deresknægtelse af frihedsrettigheder? Oghvor sikre kan vi føle os på, at voresambassader ikke bukker og skraberfor undertrykkende regimer fremfor at gøre en pointe ud af også atmøde deres kritikere?Der er stadig regimer, som ud fra

enhver demokratisk målestok fortje-ner en ‘ideologisk koldkrig’: Klarekrav om demokratisering, ytrings-,religions- og forsamlingsfrihed m.m.– uanset hvordan vi i øvrigt handlermed dem.Den danske ambassade i Beijing

bør åbne sine døre for advokatenGao Zhisheng, der er talsmand for


VERDENSHAVET OG FREDERIKSHOLMS KANAL

Falun Gong-bevægelsen, og holdeøje med, at de behandles ordentligt.Den danske ambassade i Cairo børmodsætte sig Mubarak-regimets chi-kanering af Saad Eddin IbrahimsIbn Khalkoun-center for civilsamfunds-studier og måske direkte sørge forøkonomisk støtte til centret. Dendanske mission i Algeriet & Tunesi-en bør invitere demokratiaktivistenSihem Bensedrine på en kop thé ogadvare Ben Alis regime mod at for-følge hende. Og de undertrykkende

regimer i Syrien, Saudi-Arabien osvbør ikke alene få klar besked om, atDanmark ønsker en demokratise-ring. De bør heller ikke være i tvivlom, at lokale demokratiakti vister ogmenneskeretsforkæmpere naturlig-vis er velkomne på danske ambassa-der.Findes en sådan instruks for dan-

ske ambassader? Efterleves den?

Navigator(Pseudonymet dækker skiftende skribenter)

5udenrigs 3 · 2007

Demokratisk fedtspilleri

Hvad er egentlig en nyhed?Da jeg for et kvart århundrede si-

den begyndte på “Hold S” på Jour-nalisthøjskolen, kunne vi revolutio-nære, der ville bruge journalistikkensom et våben i klassekampen, man-traet udenad: “En nyhed er noget,nogen ikke vil have frem i lyset. Altandet er reklame.” Sandheden skulle frigøre samfun-

det. Men der eksisterede flere definiti-

oner. På Journalisthøjskolen, somdengang mestendels var bemandetmed lærere, der havde haft en lo-vende karriere inden for den social-demokratiske presse, men som vedskæbnens mangel på gavmildhedvar endt i betonbunkeren i Århus,lærte vi noget andet og mere. En afde få lærere, der havde begået enbog om faget (Kaj Asmussen og Mo-gens Meilby: Før deadline. Dagblads-journalistikkens grundtrin. DJH 1977,s. 37), docerede, at presseforskeremente noget forskelligt. Og hansluttede af med at citere, hvad DRhavde nedfældet som sine retnings-linjer i 1973. Hvor er det interessant at læse

igen anno 2007:“Nyhedsafdelingerne har både ret

og pligt til at anlægge væsentlig-

hedskritierier, som lægger merevægt på stedfundne begivenhedersvirkelige betydning og samfunds-mæssige implikationer end på oplys-ninger, der blot måtte tilfredsstilleen eventuel sensationstrang ellernysgerrighed hos modtageren.”Halløj, monstro denne tankegang

stadig er rettesnor i den ny DR-By?Virkeligheden skal prioriteres høje-re end sensationslyst, mente manfor 34 år siden, og man så genvor-dighederne ved en så fornem mål-sætning stift i øjnene. For videre stårder:“Et væsentlighedskriterium mod-

virker en uønsket sensationaliseringog trivialisering af nyhedsformidlin-gen, men det stiller til gengæld sto-re krav til nyhedsformidlernes evneog vilje til gennem forklaringer ogbaggrundsstof at skabe sammen-hænge mellem nyhedsstrømmensofte fjerne og abstrakte begivenhe-der og den hverdagsverden, somden menige lytter og seer kender ogfærdes i.”Javel, ja. Det kræver altså ‘evne og

vilje’ at fortælle om, hvordan verdeni virkeligheden ser ud. Den nøgneverden. Kloden uden distraherendedetaljer, der truer med at dominerebilledet.


Noter i marginen

Den ignorante presse

Og man betonede i sit redaktio-nelle credo, at der ifølge sagens na-tur var tale om “ofte fjerne og ab-strakte begivenheder”.Verden var rent faktisk bedre den-

gang. Hvis jeg må have lov til at komme

med et illustrativt eksempel, har jegnetop barslet med en bog om Congo,og hovedpointen i den er, at det eruforståeligt, at hverken medier ellerprivate nødhjælpsorganisationer ke-rer sig om den kæmpemæssige stat,hvor knap fire millioner menneskerer døde i løbet af fem år – det stør -ste tabstal siden 2. Verdenskrig. Syv udenlandske hære samt Con -

gos regeringshær har kæmpet i ‘Af -rikas 1. Verdenskrig’ om kontrollenover diamanterne, guldet, kobberet,uranen og det efterspurgte mineralcoltan, som bruges til mobiltelefonerog Playstation. Krigen fandt sted fra1998 til 2003, men i de østlige pro-vinser, som jeg sidste år rejste igen-nem, er freden langt fra brudt ud.Der dør stadig hver dag 1.200 men-nesker på grund af kamphandlinger.De store tabstal er ikke afstedkom-

met af faldne på slagmarken, menpå grund af at folk er flygtet frakrigshandlingerne – og dermed fraderes marker og husdyr. De hargemt sig i de uendelige skove og lidten stille død af mangel på enklenødhjælpsartikler som mad, medi-cin og rent vand. Fire millionermennesker har udåndet, uden no-gen bemærkede det. Og hvorfor?

Mit svar er lige så fyldestgørendesom enhver anden, der studser overnyhedsformidlingen.Men før jeg kommer med nogle

bud eller citerer andres, vil jeg ger-ne henlede opmærksomheden på,hvor årvågen pressen var førhen.I begyndelsen af 1900-tallet rejste

der sig en veritabel folkebevægelse iEngland, USA og flere andre vest -lige lande mod den belgiske KongLeopold II. Han havde ved Berlin-konferen-

cen i 1885 fået tildelt Congo af destater, deriblandt Danmark, der varmed ved det hesteskoformede for-handlingsbord, hvor man delte Afri-ka op. Kongen, der aldrig selv sattesine lange ben i ‘Fristaten Congo’ejede landet, som vi andre ejer etsommerhus.Han iscenesatte et rædselsregime,

der skulle sikre, at han tjente latter-ligt høje summer på at tvinge con -goleserne til at tappe gummi, somskulle sælges til de ivrige oversøiskeaftagere. Skotten John B. Dunlopsopfindelse til at polstre hjulene påcykler og biler var blevet populær,og Congo var et af de få steder, hvorder fandtes let tilgængelig gummi. Congo blev den mest profitable af

alle afrikanske kolonier, takket væreLeopold II’s håndgangne mænd,der tvang congoleserne til at tappegummi, og opfyldte de ikke dereskvoter, blev de aflivet – eller i bedstefald fik de deres hænder hugget af. Omkring 10 millioner mennesker

døde, og det var først og fremmest

7udenrigs 3 · 2007


beretninger fra missionærer, deråbnede øjnene og tændte harmenhos avislæserne verden over, takketvære englænderen Edmund D. Mo-rel. Han solgte artikler, baseret påvidnesbyrd fra missionærer og andresandhedskærlige vidner til massak-rerne, til pressen, og de knusendekendsgerninger gjorde, at en folke-bevægelse blev vakt, og få år eftertvang offentligheden i form af politi-ske flertal det belgiske parlament tilat købe Congo af Kong Leopold, såblodbadet kunne bringes til ophør.Pressen kendte sin besøgelsestid

dengang. Uden den intet stop forslagteriet.Da jeg var barn, otte-ni år gam-

mel, hørte jeg om aftenen PressensRadioavis, hvor autoritative stemmernævnte en række uforglemmeligenavne i en fjern krig: Moïse Tshombe. Katanga. Dag Hammar-skjöld. Mobutu. Og Lumumba. Patrice Lumumba var det store

håb i Congo, som blev tilintetgjortaf mordere på foranledning af Bel-gien og CIA. Lumumba vandt valg -et, da landet fik sin selvstændighed,men den gamle kolonimagt villenødigt overlade de enorme rigdom-me til uuddannede personer, lige-som CIA var sikker på, at Lumumbavar kommunist.Mordet på Lumumba og belgier-

nes forsøg på at løsrive den rigesteprovins af alle, Katanga, var på forsi-den af aviserne dengang i 1960’ -erne, selv om Congo lå fjernt, ogman skulle bruge mindst en halv

dag på at sende en artikel via telexeller fragte filmruller, der skullefremkaldes, hjemover til redaktio-nen. Men pressens bevågenhed gav re-

sultater. FN udstationerede en kæm-pemæssig styrke, og i mange storby-er verden over brød der demonstra-tioner ud i protest mod henrettelsenaf Lumumba. Også i danske medierbølgede debatten heftigt, især fordien yngre bibliotekar ved navn Jør-gen Schleimann, som netop havdeværet i Congo og rapporteret tildagbladet Information, rettede skar-pe angreb på FN, Belgien og USA. Schleimanns pen spruttede af ra-

seri i en sådan grad, at hans artiklerblev forsynet med en redaktionelnote om, at redaktionen ikke deltehans meninger. Pressen har således to gange haft

afgørende betydning for Congos hi-storie. Men i dag, trods internet og billi-

ge flypriser, har interessen forCongo aldrig været så ringe. Uhyrefå redaktører vil i ædru tilstand fo-reslå at sende en medarbejder tilCongo. Nogle forklarer, at vi er midt i en

såkaldt forbrugsfest, og festens na-tur er den, at man hygger og morersig med ligesindede, og at man iføl-ge sagens natur ikke bekymrer sigom dem, der ikke er inviteret. Ellervender sig væk fra selskabet og kik-ker ned på gaden, hvor posedamenligger og sover. TV-redaktørerne siger, at seerne


NOTER I MARGINEN

zapper væk, hvis der kommer an-massende billeder af lidende afrika-nere på skærmen; derimod bringerde gerne reportager om Afrikas dy-reliv.Nødhjælpsorganisationerne mel-

der, at de oplever en ‘giver-træthed’,når ordet Afrika nævnes.Den ene statschef efter den anden

basunerer, at nu skal Afrika hjælpes,og at de personligt vil marchere ispidsen. Det giver dem stemmer hosvenstreorienterede og kvinder, menstatscheferne glemmer i sjældenupåagtet grad at føre deres ord ud ihandling.Alle har en forklaring på tingenes

tilstand.Men hvis man lader hensynet til

medmenneskelige holdninger ligge,kan man indvende, at det skader de-mokratiet, når man – og aldrig harvi været så højt uddannede – ikke

får at vide, hvordan verden ser ud.Hvis Danmark, som bebudet, skalføre en aktiv udenrigspolitik, kanvælgerne ikke føre en kvalificeret diskussion, hvis de ikke aner nogetom, hvad der foregår i de lande,hvor 2/3 af menneskeheden bor.Og i Hal Kochs fædreland ved vi, at iet demokrati er det ikke afstemnin-gen, men debatten, der er det vigtig-ste.Men det kræver, som konstateret i

DR for 34 år siden, både ‘evne ogvilje.’ Og i dag: krav fra pressensbrugere om ikke at blive anset forrene ignoranter.

Øjvind Kyrø, forfatter og journalist.Han har netop udsendt bogen Congo:“Farezone 5. En rejse gennem verdensstørste krigsskueplads.” People’s Press,2007.

9udenrigs 3 · 2007


Spørgsmål 1

Hvad er den mest ambitiøse aftale,som realistisk set kan blive resultatetaf COP15? Spørgsmålet skal ses i ly-set af den amerikanske modstandmod bindende reduktionsmål og af,at EU ser ud til at ville få problemermed at reducere udslippet af drivhus -gasser med 8 procent i forhold til1990 som lovet under Kyoto?

MiljøministerenEn ambitiøs aftale efter COP15 vilvære en aftale, der som minimumomfatter alle store udledere af CO2.Og dermed også USA, Kina og Indi-en. En ambitiøs aftale vil desudenomfatte mål, der forpligter industri-

landene til reduktioner inden 2020på måske det dobbelte eller tredob-belte af Kyoto, og mekanismer, dersikrer, at væksten i de rigeste udvik-lingslande bliver baseret på ren tek-nologi. Endelig vil det være afgøren-de, at afskovningen i de tropiskeskove, der udgør 20 procent af deglobale udledninger, bliver stoppet. Et centralt element i forhandlin-

gerne af en ny klimaaftale vil være atstyrke det globale CO2 marked ogdermed sikre, at der eksisterer enstabil global pris på, hvad det kosterat forurene med CO2. En globalCO2 pris kan bidrage til, at udled-ningen af CO2 og andre drivhusgas-ser reduceres billigst muligt. Samti-digt vil en global CO2 pris medføre,


Ministeren og Miljøforkæm-peren: Bud på COP15

TEMA:

KLIMAFORANDRINGER

I slutningen af 2009 bliver København vært for FN’s 15. klimakonference – (conferenceof parties) – som i kortform er blevet døbt COP15. Konferencen er omgæret af stor for-håndsinteresse, for der er store forventninger til, at COP15 i 2009 vil føre til en ny ambi-tiøs Kø benhavner-protokol, der kan afløse Kyoto-protokollen, når den ophører i 2012.

Men ifølge skeptikerne, vil selv den mest ambitiøse og forpligtende nye klimaaftaleom reduktion af drivhusgasser aldrig kunne blive andet end et forsøg på at slukke etflammehav med en vandkande. Befolkningseksplosionen i udviklingslandene over denæste årtier vil nemlig betyde, at udledningen af drivhusgasserne globalt vil stige samletset, uanset hvad den rige, vestlige verden foretager sig. Globalt har der været en stigning iudslippet af drivhusgasser på 27 procent fra 1990 til 2005.

Udenrigs har bedt miljøminister Connie Hedegaard og generalsekretær for Ver-densnaturfonden Kim Carstensen om at svare på de samme ti skarpe spørgsmål om kon-ferencen og om verdenssamfundets miljøpolitiske prioriteringer.

Anna Libak

at virksomhederne tager højde formiljøomkostningen i deres beslut-ninger og produkter. En internatio-nal CO2 pris giver således et incita-ment til at investere i nye teknologi-er til at reducere udledningen.Uden en sådan pris vil disse investe-ringer ikke finde sted.På nuværende tidspunkt er det

dog svært at sige, hvordan de storeudledere vil forholde sig til klimaud-fordringerne om to år, og om de vilvære villige til at forpligte sig. Der erstadig lang tid til både de mangeformelle og uformelle forhandlingerog processer frem mod COP15. Meget tyder dog på, at USA, som

jo ikke har ratificeret Kyoto-proto-kollen, så småt er begyndt at rykkepå sig og komme med positive ud-meldinger. Hvis USA vil indgå i enny klimaaftale i 2009, kan vi jo håbe,at dette har en afsmittende effekt påandre store udledere. Hvad angår EU’s opfyldelse af re-

duktionsmålene har vi allerede tagetet stort skridt i den rigtige retning,eftersom alle EU-landene er ved atimplementere lovgivning, der skalsikre målopfyldelsen i de enkeltelande. Jeg er sikker på, at EU vil op-fylde de 8 procent, der blev lovet iforbindelse med Kyoto.

MiljøforkæmperenVi kan få en aftale, som fører til detresultat, der er brug for, nemlig atkurven over det globale udslip afdrivhusgasser knækkes og begynderat falde inden 2015. Det kræver en

vis optimisme at forestille sig et såmarkant resultat, men det er vigtigtat notere sig, at klimadebatten virke-lig har flyttet sig markant det sene-ste år eller to, og at et gennembrud idag virker langt mere rea listisk enddet gjorde for nogle år siden. Forførste gang nogensinde kan man seen sammen hæng mellem hvadforskningen siger og hvad politiker-ne er villige til at diskutere, hvilketselvfølgelig også hænger sammenmed, at almindelige menneskerrundt omkring i verden er begyndtat opfatte klimaforandringer som etvigtigt problem. Samtidig med aterhvervs virksomheder over hele ver-den efterspørger klar handling ogforudsigelige rammer fra politikerne.Det er ikke kun i Danmark – eller

i EU-landene for den sags skyld – atder et sket en markant ændring iden måde, klimaforandringer disku-teres på. Det gælder faktisk i heleverden – og både i rige og fattigelande, og derfor er der også grundtil at tro, at USA kan bringes til atmedvirke til en aftale. Allerede nuer det jo tydeligt for enhver, at detlangt fra er alle i USA, der er mod -standere af bindende reduktions -mål. Og der er gode muligheder for,at USA’s næste præsident vil føre enhelt anden politik end den nuvæ -rende.Et gennembrud i forhandlingerne

vil stadig kræve, at de rige lande gårforrest med store reduk tioner af ud-slippet i stil med den tyske politikom at reducere med 40 procent i

11udenrigs 3 · 2007

Ministeren og miljøforkæmperen: Bud på COP15

2020 (ift. 1990). Præcis hvordan enambition af den størrelsesorden vilkunne udtrykkes i en amerikanskpolitisk kontekst – eller i en au-stralsk, canadisk eller japansk – erdet endnu nok for tidligt at gættemeget præcist på. Jeg tror det er vig-tigt, at man på det punkt går ind iforhandlingerne med et ret åbentsind. Der kan ikke gås på kompro-mis med hensyn til det at få binden-de aftaler, men der er givetvis for-skellige måder at skrue et aftalekom-pleks sammen på, og dørene børikke lukkes for kreative løsninger.Det samme gælder med hensyn til

de andre store lande som Kina, Indi-en og Brasilien. Det er givet, at disselande også må påtage sig menings-fulde forpligtelser, men vi skal næp-pe forvente, at de kan pålægges ab-solutte reduktionsmål for deres ud-slip i denne omgang. Derfor må vitænke på andre typer af mål, somfor Kinas vedkommende eksempel-vis kunne handle om at spare påenergien, mens et mål for Brasilienkunne sætte fokus på at stoppe skov-rydningen.Det er muligt at nå sådan en afta-

le, hvis EU lægger sig i selen, fast-holder et højt ambitions niveau ogbegynder at føre en aktiv politik forat overføre teknologi til de storevækst økonomier.

Spørgsmål 2

Er det helt ude i skoven at forestillesig, at COP15 kan enes om en aftale

som binder alle lande under FN’sklimakonvention til senest i 2050 –samlet set – at halvere udslippet afdrivhusgasser i forhold til i dag?

MiljøministerenNej, jo længere ude i fremtiden manlægger målet, des lettere er det påsin vis at få tilslutning. Sagen erbare, at der skal ske reelle reduktio-ner på langt kortere sigt. Derfor er2020/2030 det pt. vigtigste og pt.sværeste.

MiljøforkæmperenNej, det er ikke urealistisk at nåfrem til en aftale med det nævnteambitionsniveau. Men det er måskesvært at forestille sig, hvordan manlaver et mål, der er meningsfuldtbindende med en så lang tidshori-sont. Et langsigtet mål vil være vig-tigt som pejlemærke både for lande-ne, som jo skal vedtage politikkerhen over perioden, og for virksom-heder og andre, der jo reelt har ho-vedbyrden med hensyn til at gen-nemføre disse politikker og sikre atmålene bliver nået.Men samtidig er det afgørende, at

vi ikke lader os nøje med at vedtageforpligtelser, der ligger så langt udei tiden, at de ikke fører til et konkretpres for ændringer allerede i dag ogi morgen. Det vil derfor være megetuheldigt, hvis der i forhandlingernealene fokuseres på et mål for år2050. Langsigtede mål skal i øvrigtfastsættes på en måde, så de ikkeblokerer for en forstærket indsats,


TEMA: KLIMAFORANDRINGER

når eller hvis en sådan skulle vise signødvendig. Vores viden om klima-problemet øges hele tiden, og detkan vise sig at blive nødvendigt meden endnu større indsats, end vi reg-ner med i dag.

Spørgsmål 3

Er det mere sandsynligt, at topmø-det vil munde ud i at stadfæste det,som man allerede er blevet enigeom i dag: EU forpligter sig til at re-ducere med 20 procent frem til2020, mens store lande som USA,Kina, Brasilien og Indien fremsætterikke-bindende hensigtserklæringer?

MiljøministerenEU-landene tegner sig for 14 pro-cent af den globale udledning afdrivhusgasser, og derfor kan EUikke alene klare klimaudfordringen.Det er et globalt problem, og detkræver en global løsning. Med EU’sudmeldinger om at ville påtage sig20 procent reduktion uanset, hvadandre lande måtte gøre og 30 pro-cent, såfremt andre industrilandepåtager sig lignende forpligtelser, erder sendt et utrolig stærkt signal tildet internationale samfund. Nu skaldet så vise sig, hvor dan andre parterreagerer på dette. EU’s udmeldingerkan selvfølgelig ikke alene dannefundamentet for en ny, global klima-aftale, men jeg mener, at vi har vistvejen, når 27 forskellige lande er ene -des om et så ambitiøst udspil. Detlægger pres på andre store udledere.

MiljøforkæmperenNej, jeg er overbevist om, at andrelande end EU også kan se behovetfor bindende aftaler, der fører til re-elle reduktioner. Som sagt tror jeg,at man skal have et åbent sind for,hvordan disse målsætninger udtryk-kes, men ikke-bindende hensigtser -klæringer vil bestemt ikke være ettilstrækkeligt eller tilfredsstillenderesultat. Det tror jeg heller ikke EUville gå med til.

Spørgsmål 4

Præsident Bush har hidtil krævet, atudviklingslande som Indien og Kinaogså bliver omfattet af en ny binden-de klimaaftale som betingelse for, atUSA vil indgå aftale om forpligten-de reduktioner. Argumentet er velmeget rimeligt i betragtning af, atudviklingslandenes energibestemtekuldioxidudslip steg med 74 pro-cent mellem 1990 og 2005, hvilketer en omkring 15 gange så stor forø-gelse, som Kyoto-protokollen pålæg -ger EU-landene at reducere deresudslip med. Hvad er udsigten til, atKina og Indien vil påtage sig bin-dende reduktionsforpligtelser un-der COP15?

MiljøministerenDet er vigtigt, at holde sig proportio-nerne for øje. På trods af den bety-delige vækst i emissionerne fra ulan-dene, så er fx den gennemsnitligeinders udledning stadig kun en lilledel af en danskers og endnu mindre



af en amerikaners. Men derfor kom-mer vi ikke uden om, at både Indienog Kina skal med i en ny aftale påen måde, hvor der bliver skabt derette incitamenter til at begrænseudledningerne. Det bliver svært forde to lande at blive klar til reduk -tionsforpligtelser, som vi kender detfor Danmarks vedkommende, mensærligt i Kina ser vi nu øget fokus påenergiforbrug og luftforurening. Det gør vi, fordi det ud over at bi-

drage til klimaproblemet også givermeget alvorlige regionale og lokaleforureningsproblemer med betydeli-ge konsekvenser for folkesundhe-den til følge. Derfor har kineserneet klart incitament til at arbejde forafkobling af økonomisk vækst ogøget emission. Adgangen til energiog dårlig udnyttelse af energi – dvs.lav energieffektivitet – er den heltafgørende begrænsende faktor forvækst i Kina. Derudover ligger nøglen til både

Indien og Kinas deltagelse i enfremtidig aftale i, hvad USA foreta-ger sig, og derfor er det også særligpositivt, at der flere steder i det ame-rikanske politiske system og detamerikanske samfund kan spores etstemningsskifte. Fx ved at stater ogstore virksomheder påtager sig re-duktionsforpligtelser, og ved atpræsidenten nu taler om at deltage ide internationale drøftelser. Senesthar præsident Bush jo ved G8-mø-det i Heiligendamm accepteret, atalle anstrengelser skal løbe sammeni en FN-løsning i 2009.

MiljøforkæmperenDer er meget af præsident Bush’ re -torik på klimaområdet, der er fuld -stændig uantagelig. Det er absurd atforestille sig, at Kina eller Indien skul-le bidrage lige så meget til løs ningenaf klima problemerne, som USA, ellerat de skulle være omfattet af sammetype forpligtelser. Det er absurd, hvisUSA stiller den slags betingelser. Ame -rikanerne har et gigantisk ansvar forskabelsen af den globale opvarmning. Hver dag udleder en gennemsnits-

amerikaner ca. fire gange så mangedrivhusgasser som en kineser og tolvgange så meget som en inder. Hvisalle lande kunne nedbringe deres ud-slip af drivhusgasser pr. indbygger tildet indiske niveau, var der slet ikkenoget klimaproblem, idet klodens kul-dioxid-udslip så ville blive absorberetaf naturens egne mekanismer.Hvis lande som Kina og Indien no-

gensinde skal bringes i en posi tion,hvor de påtager sig direkte redukti-onsforpligtelser, så vil det være nød-vendigt, at et land som USA er be-gyndt at optræde ansvarligt og har be-grænset egne udslip. Jeg kan ikke fo-restille mig, at vi får løst klimaproble-merne uden at de rige lande går for-rest. Det er der heldigvis også kræfteri USA, der arbejder for.Dette ændrer ikke ved, at Kina og

Indien skal være med i en kommen-de klimaaftale, og at de skal påtagesig meningsfulde forpligtelser. Der vilbare være tale om forpligtelser af enanden karakter end forpligtelsernefor de rige lande.



Spørgsmål 5

Ja, og i det hele taget: Hvis det errigtigt, som det er fremgået af pres-sen, at det samlede energibetingedeudslip af kuldioxid mellem 2000 og2004 steg med i alt 244 millionerton i de otte G-8-lande og med i alt1.964 millioner ton i de fem storeudviklingslande Kina, Indien, Brasi-lien, Mexico og Sydafrika, er sagenså ikke den, at den samlede klodesklimatiske velbefindende ikke for-bedres synderligt af, at den rige ver-den reducerer, mens den fattigeøger sin udledning?

MiljøministerenLige præcis derfor er det så vigtigt,at få Kina og Indien med i en ny glo-bal aftale. Retfærdigvis skal det dogunderstreges, at de industrialiseredelande bl.a. er blevet rige, fordi vi harudnyttet muligheden for at udlededrivhusgasser, der har ført til en be-tydelig forøgelse af atmosfærens ind-hold af drivhusgasser og dermed tilforandringer i klimaet. De rige lan-de bør bidrage til, at udviklingslan-denes vækst i højere grad baseres påmoderne teknologi, således at ogsåudviklingslandene kan opleve envelstandsstigning med mulighed foradgang til helt basale ydelser somskole, sundhed, infrastruktur ogenergiforsyning. Et væsentligt element i en ny afta-

le bliver derfor teknologioverførselog teknologiudvikling. Derfor bør vii de industrialiserede lande gå foran

med skrappe reduktionsforpligtelserog derigennem fremme udviklingenaf den teknologi, der kan sikre, atgrundlaget for økonomisk vækst glo-balt bliver afkoblet fra energifor-brug og udledning af drivhusgasser.Men de store udviklingsøkonomierer også nødt til at påtage sig konkre-te forpligtelser.

MiljøforkæmperenDet er rigtigt, at der er en betydeligvækst i udslippet af drivhusgasser ide fem store udviklings lande, og vifår ikke løst de globale klimaproble-mer, hvis de ikke er med i løsnin-gen. Men vi skal også holde os forøje, at de samlede udslip fra de femstore udviklingslande faktisk endnuikke har overhalet udslippet i derige lande i G8. Og deres udslip pr.indbygger er langt lavere end derige landes. Der bor tre gange såmange mennesker i de fem udvik-lingslande som i de otte rige lande,og det er svært at overbevise demom, at de skal gøre en indsats, hvisde rige lande ikke gør noget. Men som sagt: de fem store udvik-

lingslande skal med, og det kommerde også, hvis de rige lande vælger atgøre en seriøs og omfattende ind-sats for at bekæmpe den globale op-varmning.Det vil eksempelvis være forkert,

hvis EU alene fokuserer på at redu-cere sit eget udslip af drivhusgasser.EU råder over mange former forteknologi, som kan bruges i ulande-ne til at reducere deres udlednin-



ger. Som verdens største handelsna-tion må EU indrette handels poli tik -ken, så vi stimulerer vækst i produk-tionen af vedvarende energi ogener gibesparende produkter i destore ulande. Fx må EU straks fjernehandelshindringer som den anti -dumping-told, som er lagt på elspa-repærer fra Kina. Det er absurd, atvi lægger en told på op til 66 pro-cent på kinesiske miljørigtige pro-dukter, som kunne skabe en reduk-tion på 1/2 procent af det samledeudslip af drivhusgasser i EU.Der må også tages hensyn til kli-

maet, når europæiske virksomhederog fonde investerer i ulandene. En-delig er EU et forbillede for mange iudviklingslandene, og det vil havestor inspirationskraft, hvis EU-lande-ne begynder at indrette samfunde-ne, så de ikke er stærkt afhængige affossile brændsler.

Spørgsmål 6

Det er kommet frem, at udlednin-gen af drivhusgasser sidste år for-mentlig faldt relativt mere i USAend i Kyoto-ivrige lande som Tysk-land og Storbritannien. Hvordanforklarer man det?

MiljøministerenLandenes drivhusgasudledninger erpåvirket af mange faktorer. Eksem-pelvis vil der altid ske udsving fra årtil år som følge af udsving i tempera-turer og nedbør, da dette fører tiludsving i opvarmningsbehov og

vandkraftproduktion, som påvirkeromfanget af den fossilt baseredeenergiproduktion. Der er ikke i for-bindelse med de foreløbige estima-ter for 2006, fra Det Hollandske Mil-jøvurderingsinstitut (MNP), lavetnogen analyse af disse og andre pa-rametre, der påvirket udledninger i2006. Det vil nok først ske, når de en-delige og fuldstændige opgørelserfor 2006 foreligger i løbet af næste år.Når der nu fra år til år kan ske

vejrbetingede udsving i drivhusgas-udledninger, er det vigtigt at se påudviklingen over en længere årræk-ke. De seneste officielle og endeligedrivhusgasopgørelser offentliggjortaf FN’s Klimasekretariat viser, atUSA’s udledninger steg med 15,8procent fra 1990 til 2004, hvorimodEU’s udledninger faldt med 0,6 pro-cent i samme periode. Så set over enlængere periode er EU altså ubestri-deligt nået længere i forhold til atbegrænse drivhusgasudledningerne.Og når vi er fremme ved den før-

ste forpligtelsesperiode under Kyo-to-protokollen i 2012 vil vi i EU nåden reduktion på 8 procent, som vihar forpligtet os til under protokol-len. Men det er da mit håb, at denye toner fra USA betyder, at de vilpåtage sig forpligtelser efter 2012.For selv om det er positivt, hvis væks-ten i CO2-udslippet stopper – så erder jo stadig langt til et egentligt so-lidt fald.

MiljøforkæmperenJeg tror ikke man kan tage et enkelt



års tal som udtryk for særlig meget.De amerikanske tal for sidste år harformentlig en del at gøre med dengenerelle økonomiske udvikling,stigninger i oliepriserne og lignen-de, selv om jeg da håber og tror, atdet også har haft en betydning, atdelstater, virksomheder og borgere iUSA nu tager klima problemet alvor-ligt på en helt anden måde, end vihar set før, og selv begynder at gøreen indsats.Hvis vi ser på de lidt mere langsig-

tede tendenser, har den amerikan-ske regering bestemt ikke nogetgrundlag for at pudse glorien. FN’sKlimakonvention, som USA har rati-ficeret, forpligter landene til at sta-bilisere udledningerne af drivhus-gasser på 1990-niveauet, men USA låi 2005 16 procent over dette niveau.Til sammenligning havde Tyskland i2005 reduceret sit udslip med 18 pro -cent, mens Storbritanniens udslip lå15 procent under 1990-niveauet.

Spørgsmål 7

Der er dem, der mener, at vil mangøre noget for klimaet, så bør man istedet for at satse på reduktion afdrivhusgasser satse på at nedbringebefolkningstilvæksten i udviklings-landene. Om 45 år vil verden værevokset med to gange Kinas nuværen-de folketal, og stigningen sker ikkeprimært i den vestlige, miljøbevidstedel af verden, hvor vi vil udgøre enlille beskeden andel af verdens samle-de ni milliarder store befolkning i

2050. Burde en ny protokol til afløs -ning for Kyoto ikke rumme en gene-rel anbefaling om at bremse befolk-ningstilvæksten af hensyn til miljøet?

MiljøministerenDer er ingen tvivl om, at befolk-ningstilvæksten er en stor udfor-dring i mange henseender og ikkemindst i forbindelse med miljøet ogde klimaforandringer, verden ople-ver. Men at indarbejde anbefalingerom at bremse verdens befolknings-tilvækst af hensyn til miljøet synesdog ikke på rette plads i en ny glo-bal klimaaftale. Der er andre inter-nationale fora, som fokuserer på ud-fordringerne forbundet med øgetbefolkningstilvækst. Og tidligereregnede man med, at vi ville være11-12 mia. mennesker på kloden i2050. Nu regner vi med 9 mia., såforsøgene på at begrænse befolk-ningstilvæksten er ikke uden virk-ning. For at ruste verden og ikkemindst de dele af verden, hvor be-folkningstilvæksten og industrialise-ringen sideløbende vokser megethurtigt, er det nødvendigt at basereudviklingen på ny og ren teknologiog ikke på gammel og forældet tek-nologi som fx kulkraftværker. I Danmark har det faktisk vist sig,

at det er muligt at opretholde en be-tydelig økonomisk vækst samtidigmed, at afhængigheden af fossilebrændstoffer er reduceret. Gennemde sidste 25 år er Danmarks økono-mi vokset med mere end 70 procentuden at øge energiforbruget, og



gennem de sidste 12 år er den dan-ske økonomi vokset med 30 pro-cent, mens brutto energiforbruget erforblevet stabilt, og CO2 udslippetforeløbig er reduceret med 13-14procent. I lande, hvor industrialise-ringen sker i et højt tempo, samtidigmed at befolkningen øges væsent-ligt, er det vigtigt, at udvikling ogindførelsen af miljøvenlig og energi-effektiv teknologi følger med, såle-des at væksten ikke kommer til atske på bekostning af miljøet og kli-maet.

MiljøforkæmperenBefolkningstilvæksten er et reeltproblem, og der bør klart gøres enstørre indsats for at hjælpe især defattigste lande, som har den højestebefolkningsvækst, med at reduceretilvæksten.Men jeg har svært ved at se, at den

beskedne indsats på befolkningsom-rådet specielt behøver blive kobletsammen med klimaspørgsmålet. Derer rigeligt med andre årsager til, atbefolk nings væksten er et problem.Jeg tror heller ikke, at der på inter-nationalt plan er mangel på generel-le anbefalinger om at begrænse be-folkningstilvæksten. Det der er brugfor, er politisk vilje og finansieringaf helt konkrete indsatser, og demest effektive midler er at skabe ud-vikling, øge uddannelsesniveauet oggive kvinder flere rettigheder. Enindsats på disse områder skal under-støttes af ulandsbistand, og alle rigelande bør hurtigt leve op til FN’s

målsætning om at yde 0,7 procent afBNP i bistand.I denne sammenhæng er det må-

ske værd at bemærke, at USA ogsåpå dette område, ligesom i klima-sammenhæng, er ualmindeligt fod -slæbende og aktivt modarbejder fxDanmarks politik på dette område.Langt hen ad vejen står USA for enreligiøst betinget modstand imodprævention, seksuel rådgivning afkvin der og unge, abort og andreredskaber, der er afgørende elemen-ter i at opnå en reduceret befolk-ningstilvækst. En aktiv bestræbelsepå at inddrage også denne konflikt iklimaforhandlingerne vil derfornæppe være befordrende.I øvrigt er det forkert at fremstille

Vesten som miljøbevidst og andrelandes befolkninger som tilbage stå -ende. De vestlige lande har desværreindrettet deres samfund på en måde,så udslippet af drivhusgasser er me-get højt sammenlignet med resten afkloden (minus OPEC-landene).

Spørgsmål 8

Under Kyoto påtog Danmark sig(sammen med Tyskland) at reduce-re med hele 21 procent i forhold til1990-niveauet. Det har tvunget os tilat være i front teknologisk, fordi detbindende mål har skabt en efter -spørgsel på nye løsninger. Men denekstra markante indsats fra 5,4 mio.danskere betyder jo næppe det storefor kloden, da det blot førte til, atandre EU-lande kunne forurene til-



svarende mere, så det samlede målat nedbringe 1990-niveauet indenfor EU med 8 procent kunne nås.Vil Danmark også denne gang påta-ge sig en større byrde end de øvrigeEU-lande, og hvis ja, hvad er så ra -tionalet?

MiljøministerenMan skal være påpasselig med atgøre Danmarks konkrete indsats op ibetydning for temperaturstigning el-ler vandstandsstigning. Det er ikkeuden grund, at Danmark har en storforpligtelse til at reducere vores ud-ledninger. På grund af vores megetstore andel af kul i energiforsyningenog på grund af vores relative velstandhar Danmark desværre en kedelighøj udledning af CO2 pr. indbyggersammenlignet med rest en af EU. Vivil også skulle bære vores rimeligedel af byrden i næste omgang. Samtidig er det afgørende poli-

tisk, at der er nogen, der stiller sig ifront og driver den internationaleproces fremad. Derfor pressede jegogså meget stærkt på i forhold til be-slutningen, der førte til, at EU nukan vise internationalt lederskab iklimapolitikken med udmeldingenom, at man er klar til at reducereEU’s udslip med 30 procent som ledi en global klimaaftale, hvor andreindustrilande påtager sig sammen-lignelige forpligtelser, og hvor demest velstående udviklingslandeogså bidrager. Det har en uvurderligpolitisk betydning, at lande og regi-oner tør gå forrest og vise lederskab.

Ambitiøse og klare udmeldingerhar jo tilmed den fordel, at det giverindustrien en pejling på, at der ogsåfremover vil være potentiale i at op-finde og udvikle miljørigtige tekno-logier. Noget som de jo så kan indar-bejde i deres forretningsstrategier.

MiljøforkæmperenDengang Danmark påtog sig 21 pro-cent forpligtelsen, lå det danske ud-slip af drivhusgasser pr. indbyggerhelt i top i EU, og den danske for-pligtelse var bestemt ikke så urime-lig som mange siden har villet gøreden til. I øvrigt er det heller ikke rig-tigt, at den danske ekstra indsats varligegyldig for den samlede, globaleklimaindsats. Faktisk er det min op-fattelse, at den danske forpligtelsevar en væsentlig bevæggrund for, atEU fik sit samlede regnestykke til atgå op og kunne stille op med ensamlet linje i forhandlingerne omKyoto-protokollen. Den danske for-pligtelse havde stor, internatonal po-litisk betydning.Det danske udslip er stadig et styk-

ke over EU-gennemsnittet, og det vilkun være rimeligt, hvis Danmarkogså fremover påtager sig en størrereduktionsforpligtelse end de flesteandre EU-lande. Bemærk i øvrigt, atdet slet ikke er nogen dårlig forret-ning for samfundet at begrænse ud-slippet af drivhusgasser. Når vi er-statter kul og olie med vedvarendeenergi og energi besparelser, undgårvi de løbende udgifter til køb afbrændsel. Hertil kommer fordele



for de store dele af erhvervslivet,som lever af at sælge moderne ener-giteknologier. De har brug for lø -b ende at blive udfordret af nye kravfra staten for at kunne være i frontinternationalt. Det lægger de ikkeskjul på.Jeg er sikker på, at det danske

samfund vil være bedre tjent meden ambitiøs klimapolitik, der er sam-tænkt med innovation og erhvervs-udvikling, som kan brande Danmarksom et forbillede for verden, end vivil være med en fodslæbende poli-tik, som alligevel højest fører til, atvi ‘sparer’ 1 procent eller 2 i voresfremtidige forpligtelse.

Spørgsmål 9

Den stigende bekymring over driv-husgasserne har i nogle lande fåetkernekraft til at fremstå som et at-traktivt alternativ til fossile brænd-stoffer. Kan man forestille sig, atholdningen til kernekraft også vilændre sig i Danmark, så vi på sigtom ti år vil bygge atomkraftværkerherhjemme?

MiljøministerenMed Folketingets beslutning i 1985om, at atomkraft ikke skal indgå iden danske energiforsyning, har vi –med enighed mellem partierne iFolketinget – valgt en anden vej,hvor vi udbygger det danske natur-gassystem, øger udbygningen medkraftvarme og vedvarende energisamt styrker energibesparelsesind-

satsen. Danmark valgte altså et an-det spor – et spor, som har væretsuccesrigt, og som jo også har skabtfx en global førende vindindustri,og som har en meget stor del afæren for, at miljø- og energiteknolo-gi i dag er et af vores hastigst vok-sende eksportområder. Regeringenhar fortsat ikke nogen planer om atgenoptage diskussionen af kerne-kraftens rolle i Danmark. I stedet for at bruge år på en ny

atomkraft-diskussion, så ser jeg me-get hellere, at vi bruger kræfternepå at udvikle fremtidens nye energi-former, om det så er brændselscel-ler, bølgekraft eller teknologier viendnu ikke kender.Regeringen udsendte i 2005 op-

lægget Energistrategi 2025, der er enlangsigtet energistrategi. Oplæg getviser, at Danmark står godt, når dethandler om at klare de fremtidigeudfordringer, som energisektorenstår overfor, og frem mod 2025 for-ventes især en markant udbygningmed vindkraft.

MiljøforkæmperenDet tvivler jeg meget på. Der er in-gen grund til at bygge atomkraftvær-ker i Danmark. Det er alt for dyrt iforhold til en videre udvikling afvedvarende energi og energibespa-relser, og det er svært at se, hvilkedanske samfunds- eller erhvervsfor-dele der ville være forbundet med atgå den vej. Jeg har også svært ved atse, hvor i landet man skulle kunneplacere et a-kraftværk



Spørgsmål 10

Hvad er din personlige holdning tilkernekraft? Har vi overdrevet de risi-ci, der er forbundet med det?

MiljøministerenJeg mener, det ville være meget kort-sigtet politik at erstatte en proble-matisk energikilde – nemlig kul –med en anden, og der er stadig sik-kerhedsaspekter ved atomkraft –som i øvrigt også påvirker atomkraf-tens rentabilitet. Jeg synes, vi brugerkræfterne langt bedre ved at investe-re i fremtidens teknologier.

MiljøforkæmperenDet er ikke min opfattelse, at pro-blemerne ved kernekraft overdrives.Selv i Europa i dag er der problemermed at opretholde sikkerheden påatomkraftværkerne. Alvorlige uheldforekommer, og der er aktuelle ek-sempler fra Tyskland på, at myndig-hederne ikke får de oplysninger, dehar brug for fra de selskaber, somdriver værkerne. Hvis der satsesmere på kernekraft globalt, vil derblive flere mål for terrorister, større

risiko for misbrug af radioaktivt ma-teriale og spredning af atomteknolo-gi til lande, som er ustabile ellermed fjendtligtsindede regeringer.Nordkorea og Iran vil ikke være deeneste lande, som søger at skaffe sigatomvåben.WWF International har gennem-

ført en analyse af, hvordan det vilkunne lade sig gøre at opfylde ver-dens behov for energi i 2050 ogsamtidig holde udslippene af driv-husgasser under det niveau, hvorder bliver stor risiko for, at udviklin-gen går amok. Analysen viser, at detkan lade sig gøre at holde tempera-turstigningerne under den kritiskegrænse på 2 grader celsius med deteknologier vi kender i dag, og udenat drage kernekraft ind i viften afløsninger. De andre løsningsmodel-ler i viften, fx energibesparelser,ved varende energi, stop for skovryd-ning, er langt mere attraktive endkernekraft, og derfor ser jeg ingenaktuel grund til at bruge tid på at di-skutere kernekraft. Analysen, somhar titlen WWF Climate Solutions, kanfindes på WWF’s hjemmeside påadressen: http://assets.panda.org.



De sidste par år har vi været vidne tilen intens diskussion om bekæmpel-se af klimaændringer og global op-varmning. Det er en naturvidenska-belig kendsgerning, at kuldioxid,CO2, metan og visse andre gasservirker som drivhusgasser, der for -stærker den naturlige drivhuseffekt.Det er også en kendsgerning, at

atmosfærens indhold af drivhusgas-ser er steget efter den industriellerevolution, der var baseret på dennye energikilde kul, der senere blevsuppleret med olie og gas. Atmos-færens stigende koncentration afdrivhusgasser antages derfor sam-men med naturlige klimatiske varia-tioner i et eller andet omfang atvære medvirkende til de senere årsklimatiske ekstremer i mange lande.I en række lande, især de nordeu-

ropæiske, har klima- og energipoli-tikken længe været i højsædet. Hvorkampen om skatter og økonomisk

fordeling mellem de forskellige sam-fundsgrupper tidligere stod højestpå den politiske dagsorden, er kli-ma- og energiproblematikken blevetvigtige politikområder for partier påsåvel venstre- som højrefløjen. Parti-er kappes om at love reduktion afudslippet af drivhusgasser og om atomlægge energiforsyningen fra fos -silt brændsel til vedvarende energi.Takket være EU-samarbejdet er

klimaet blevet ophøjet til også atvære en central faktor i internatio-nal politik. Uden EU som pådriverville FN’s klimakonvention udentvivl have ført en meget tilbagetruk-ket tilvæ relse. Kyoto-aftalen fra 1997 om reduk-

tion af udslippet af klimagasser, førstog fremmest kuldioxid CO2, ville al-drig været blevet til noget, og i hvertfald ville den være afgået ved døden,hvis ikke EU havde insisteret på atholde den i live, efter at præsident


Klodens klimakteriumFrede Vestergaard

Klimapolitikkens historie. EU spiller en afgørenderolle i kampen for at reducere udslippet af driv -husgasser i verden. Men opgaven er gigantisk:Faktisk bliver det en kæmpe udfordring bare atsørge for, at udslippet ikke øges

Bush i 2001 afviste at søge senatetsratifikation af aftalen med den be-grundelse, at den ikke omfatter ud-viklingslandene. Det betyder dog ikke, at amerika-

nerne er ligeglade med klimaet.I de seneste par år er hypotesen

om menneskets påvirkning af klima-et også kommet på den offentligedagsorden i USA, blandt andet somkonsekvens af orkanen Katharina,der i 2005 resulterede i en over -svøm melse af store dele af New Or-leans, og Al Gores film An inconve -nient Truth. I USA og Canada er klimaet blevet

blandt de vigtigste forhold, der be-kymrer folk i holdningsundersøgel-ser. Den konservative canadiske pre-

mierminister Stephen Harper blev ibegyndelsen af indeværende årtvunget til at udskifte sin miljømini-ster, der havde betvivlet den menne-skeskabte klimaeffekt såvel som Kyo-to-processen. Og flere amerikanske delstater –

først og fremmest Californien – harvedtaget forskellige tiltag til begræns -ning af udslippet af drivhusgasser. Ikongressen er det demokratiske fler-tal også begyndt at røre på sig medforskellige forslag til blandt andetfremme af vedvarende energi.Den republikanske administration

har dog fastholdt sin modstand modKyoto-protokollen, men præsidentBush har lanceret forskellige ikke-bin-dende mål, blandt andet for forbed-ring af energiintensiteten – altså ener-

giforbruget pr. produceret enhed. I 2002 opstillede præsident Bush

således et mål for en forbedring afenergiintensiteten på 18 procentfrem til 2012, men et fald i energi-forbruget pr. produceret enhed –som er en udvikling, der har været igang i USA og mange andre lande –er ikke det samme som et fald i selveenergiforbruget eller i udledningenaf drivhusgasser. Han har ogsåigangsat og støttet et ethanol pro-gram, der har resulteret i en stærkvækst i dyrkningen af majs. I EU håber mange på, at en mulig

demokratisk administration fra 2009vil være indstillet på at indgå i for-handlinger om bindende forpligtel-ser i afløseren for Kyoto-aftalen, derudløber i 2012.Den manglende amerikanske rati-

fikation af Kyoto-protokollen harmedvirket til at øge den almindeligeskepsis over for USA i disse år i bre-de dele af den europæiske offentlig-hed.

Kyotos efterfølger

Klimapolitikkens efterhånden cen-trale placering i international politikhar haft til følge, at den ikke længe-re en sag alene for miljø- og energi-ministre. I de sidste par år er stats-og regeringscheferne blevet stærktinvolveret. Klimaet havde således topprioritet

på G-8-møderne i Gleneagles i 2005og i Heiligendamm i 2007 og delvisogså i Skt. Petersborg i 2006, hvor


Klodens klimakterium

energiforsyningen dog havde for-rang. I FN afholdt Sikkerhedsrådet i for-

året et særligt møde om truslen fraklimaændringer på britisk initiativ,og den 31. juli-2. august havde FN’sgeneralforsamling sit første – ganskevist uformelle – møde om klimapoli-tikken.Og den 24. september – dagen før

FN’s generalforsamling åbnede –havde generalsekretær Ban Ki-moonindkaldt til en klimakonference iNew York med stats- og regeringsle-dere fra omkring 100 lande. Gene-ralsekretæren vil med mødet for-søge at bryde de fastlåste positionerforud for FN’s 13. klimakonference,der finder sted på Bali i december.På mødet på Bali skal forhandlin-

gerne om en afløser for Kyoto-pro-tokollen senest begynde, hvis for-handlerne skal kunne nå at lave enpost-Kyoto-aftale på FN’s 15. klima-konference, der skal finde sted i Kø-benhavn i december 2009. Faktiskskaber den manglende afklaring af,om Kyoto-protokollens regelværkgælder efter 2012, allerede usikker-hed om den økonomiske værdi afinvesteringer i energibesparelseruden for EU – og dermed for densåkaldte kvotehandel. Forinden afholdes imidlertid det

årlige møde i Asia-Pacific EconomicCooperation, og ifølge udkastet tildeklaration fra mødet, vil APEC-lan-dene, der ud over bl.a. Kina, Indo-nesien og Filippinerne omfatterUSA, Canada, Australien og Rus-

land, arbejde for at forbedre energi-effektiviteten med 25 procent fremtil 2030 og for at øge skovarealernemed 20 millioner hektar frem til2020. Men nogen udslipsbegræns-ning er der ikke tale om.

Bush-administrationens argumenter

I dagene efter FN-konferencen iNew York har præsident Bush arran-geret et klimamøde i Washingtonden 27. og 28. september underudenrigsminister Condoleezza Ricesledelse for stats- og regeringschefer-ne fra de 15 lande, der har denstørste udledning af drivhusgasser,samt lederne af Europa-kommissio-nen og EU-formandslandet Portu-gal. I invitationen til de 15 lande, der

repræsenterer 85 af det globaleCO2-udslip, skrev præsident Bushblandt andet.: “På dette møde vil visøge at opnå enighed om den pro-ces, hvorunder de store økonomierved udgangen af 2008 kunne enesom en post-2012 struktur, der kunneomfatte et langsigtet globalt mål, na-tionalt definerede mellemlange målog strategier, og sektorbaseredefremgangsmåder for forbedring afenergisikkerheden og for reduktionaf drivhusgasemissioner.” Præsident Bush bebudede allere-

de før G-8 mødet i Heiligendamm ijuni, at han ville invitere til et sådanmøde, og han blev dengang kritise-ret for at ville kortslutte FN-proces-sen. På G-8-mødet gav han dog til -



sagn om, at USA vil indgå i forhand-lingerne i FN-regi om en afløser forKyoto-aftalen, men invitationen tilmødet i Washington tyder på, at denamerikanske regering ikke helt haropgivet tanken om et parallelt for-handlingsforløb uden for rammerneaf Kyoto-protokollen.Fra amerikansk side lægges der

stor vægt på, at de halvindustrialise-rede, store udviklingslande Kina, In-dien, Brasilien, Mexico, og Sydafrikabliver omfattet af en vis CO2- be -grænsning, hvis USA skal gå med ien eller anden form for aftale.Argumentet er, at der ellers er risi-

ko for, at virksomheder i USA og an-dre lande flytter energikrævendeproduktion til udviklingslandene,således at CO2-udslippet kun bytterland. Det, man fra amerikansk sidesom minimum ønsker, er, at derkommer til at gælde de samme reg-ler for udslip fra for eksempel stålin-dustrien, uanset om produktionenforegår i et industrialiseret land el-ler i et udviklingsland. Altså, at dertil en begyndelse gennemføres sek-torbestemte regler, som er ens i allelande, så udslipbegrænsninger i deindustrialiserede lande ikke udhulesved flytning af produktion til udvik-lingslande.

Kinas argumenter

Kina og Indiens holdning er imid-lertid, at så længe USA ikke under-kaster sig begrænsninger, vil de hel-ler ikke gøre det.

Kina gør gældende, at selv omKina snart bliver verdens største ud-leder af drivhusgasser – ifølge enhollandsk beregning er det alleredei år – var udledningen på 3,65 tonspr. indbygger i 2004 stadig kun entredjedel af den gennemsnitlige ud-ledning i OECD-landene og en fem -tedel af det amerikanske niveau.Ma Kai, der er minister med an-

svar for Kinas planlægningskommis-sion, sagde før G-8-mødet i juni, at“vores generelle holdning er, atKina ikke skal forpligte sig til nogenform for kvantitative reduktionsmålfor udslip af drivhusgasser, fordiKina stadig er et land i udvikling.”Dog ville han ikke afvise mål for densåkaldte energiintensitet.Kinas nationale mål er, at energi-

intensiteten skal være forbedretmed 20 procent i 2010. Forbedretenergieffektivitet betyder imidlertidkun et lavere udslip pr. produceretenhed. Det samlede udslip stiger itakt med den økonomiske vækst.Minister Ma Kai gjorde ved sam-

me lejlighed gældende, at den kine-siske et-barns politik allerede har bi-draget til en kraftig reduktion af detkinesiske udslip. Den vigtigste faktorbag væksten i kuldioxidudslip er be-folkningsudviklingen, erklæredehan. Kineserne gør gældende, atuden et-barns politikken ville Kina iår have haft 1,6 milliarder menne-sker i stedet for 1,3 milliarder. Om den stærke vækst i Kinas ud-

slip i de senere år, sagde Ma Kai, atden delvis afspejlede Kinas store eks-



port af energiintensive varer, derforbruges andre steder i verden.Der for er forbrugerne i andre landepå en måde ansvarlige for udslippet,mente han. Han nævnte som eksempel, at

Kina sidste år eksporterede 24 milli-oner tons stål.Minister Ma Kai fortsatte med at

sige, at når Vesten stiller krav tilKina og andre udviklingslande omat begrænse deres CO2-udslip, er dethverken realistisk eller fair, for deudviklede lande er ansvarlige forstørstedelen af de menneskeskabtedrivhusgasser, der befinder sig i at-mosfæren. Fra starten af den indu-strielle revolution frem til 1950 stodde udviklede lande for 95 procent afudledningen af kuldioxid. Fra 1950-2002 var det 77 procent, og disse ud-slip har bidraget til de rige landesudvikling. Man kan altså ikke kun sepå udledningens omfang, men måogså se på hvilket udviklingsniveauet land har nået, når man skal vur-dere dets udslip, lød det fra den ki-nesiske minister.Han anerkendte dog, at det er

nødvendigt at begrænse udlednin-gen af drivhusgasser. Men det måske efter princippet om “fælles, mendifferentieret ansvar”, som betyder,at det er de udviklede lande, derskal gå i spidsen med nedskæringer.Ma Kai betvivlede i øvrigt den vi-

denskabelige baggrund for EU’s kli-mamålsætning, der lyder på en stig-ning på maksimalt to graders celsiusi den globale middeltemperatur, for

at begrænse de værste konsekvenseraf klimaændringerne. “Jeg er bange for, at denne græn-

se stadig mangler videnskabelig evi-dens såvel som tilknyttet forskning”,sagde han.Ma Kais udtalelser faldt i forbin-

delse med præsentationen af Kinasførste klimaplan nogensinde. Detfremgår af den kinesiske plan, at bi-omasse, vindog solenergi skal ståfor 10 procent af energiforsyningeni 2010 og 16 procent i 2020 mod syvprocent i dag. Ifølge tidligere an-noncerede planer vil Kina bruge 50milliarder dollars på at bygge 32 ker-nekraftværker inden 2020. I dag teg-ner fossile brændsler, fortrinsvis kul,sig for cirka 90 procent af Kinassamlede energiforsyning.

Rapporternes anbefalinger

De mange møder og initiativer i EUog på G-8 plan er i løbet af det sidsteårs tid blevet understøttet af en ræk-ke rapporter om den fremtidige ud-vikling i klimaet. Det gælder først og fremmest den

fjerde hovedrapport fra FN’s mel-lemstatslige klimapanel IPCC ogden britiske Stern-rapport om om-kostningerne ved at undlade ind-greb over for udslippet af klimagas-ser. Stern-rapporten anbefaler, atverden årligt bruger 1 procent afdet globale bruttonationalproduktpå at bekæmpe klimaændringer –svarende til 2000 milliarder kronereller godt og vel Danmarks samlede



bruttonationalprodukt. Ellers måverden være indstillet på at tåle årligeskader, som er 15-20 gange højere.Den internationale klimapolitik er

som sagt blevet holdt i live af EU. Ide sidste par år har klima og energiværet blandt de allervigtigste emnerpå EU-landenes topmøder. EU harhidtil kun haft begrænsede fællesregler på energiområdet, men i løb -et af det sidste år er det kommethøjt på dagsordenen. I januar i årfremlagde Europa-Kommissionenen omfattende energipakke med for -slag til at realisere EU’s klimapolitik.På energiområdet har Ruslandsmidlertidige afbrydelse af naturgas-forsyningen til Ukraine i begyndel-sen af 2005 og de høje oliepriser vir-ket som en yderligere katalysator forforsøget på at etablere en fællesener gipolitik.På EU-topmødet den 8.-9. marts i

år lykkedes det forbundskansler An-gela Merkel – der selv var miljømini-ster under kansler Helmut Kohl fra1994-98 – at samle EU’s medlemssta-ter om en fælles klima- og energipo-litik sammenfattet i formlen 202020. Det vil sige 20 procent mindre ud-slip af drivhusgasser, 20 procentstørre energieffektivitet og 20 pro-cent af energiforsyningen baseret påvedvarende energi som sol, vind ogvandkraft. Alt sammen inden 2020.Hvordan disse mål skal fordelesblandt de enkelte lande står tilbageat beslutte, men Europa-Kommissio-nen satser på, at det sker på et mini-sterrådsmøde i EU den 3. december,

dvs. samme dag som FN’s klimakon-ference på Bali begynder. Slagsmåletom at undgå sorteper er allerede be-gyndt. Et lækket dokument fra detbritiske erhvervsministerium til deøvrige ministre har gjort gældende,at det vil koste ca. 1000 pund pr. hus-stand i meromkostninger til elektri-citet, hvis 20 procent af den britiskeenergiforsyning skal komme fra ved-varende energi.EU-udslippet af drivhusgasser skal

fortsat reduceres også efter 2020, forstats- og regeringscheferne vedtogyderligere, at udslippet af drivhus-gasser skal halveres inden 2050 målti forhold til 1990. Det skal også væreEU’s mål i de globale klimaforhand-linger. Dermed skulle stigningen i den

globale middeltemperatur kunnebegrænses til 2 graders celsius, lyderdet fra Europa-Kommissionen. I EU’s energiog klimaplaner ind-

går, at EU som forsøg skal bygge 12kraftværker, hvor CO2-udslippet de-poneres i undergrunden. Det ind-går også, at 10 procent af brændstof-fet til transport i 2020 skal kommefra biomasse, noget der vil øge detdyrkningsmæssige pres på naturen.I USA er der allerede som følge af

præsident Bush’s initiativer på ener-giområdet ved at opstå en ikke ube-tydelig produktion af biobrændstofbaseret på majs, om end den er be-skeden målt i forhold til det samle-de amerikanske forbrug af brænd-stof til transport. En bivirkning harværet, at priserne på majs og andre



kornprodukter globalt er på dethøjeste niveau i en årrække.EU-lederne vedtog altså på top-

mødet i marts at arbejde for, at aflø -seren for Kyoto-aftalen sætter sommål at reducere udslippet af drivhu-sgasser med mindst 20 procent – iforhold til 1990 – frem til 2020 og50 procent frem til 2050. Til sammenligning påtog de ud-

viklede lande sig i Kyoto at reducerederes udslip af drivhusgasser med 6-8 procent fra 1990 frem til 2012.

Principperne fra Kyoto

Ud fra et princip om “fælles, mendifferentieret ansvar”, blev ulandenederimod fritaget for reduktionsfor-pligtelser. Dels har de allerfleste af dem et

langt lavere CO2-udslip pr. indbyg-ger end industrilandene, og delsgjorde de gældende, at det er de in-dustrialiserede lande, der bærer ho-vedansvaret for den hidtidige stig-ning i atmosfærens koncentration afdrivhusgasser. Derfor må de indu-strialiserede lande også tage de før-ste skridt til at mindske udlednin-gen af drivhusgasser. De daværende 15 EU-lande påtog

sig at reducere deres udslip med 8procent. USA – med vicepræsidentAl Gore som delegationsleder – på -tog sig en reduktion på 7 procent,mens Japan forpligtede sig til en re-duktion på 6 procent. Alt i alt blev aftalen lanceret som

en samlet reduktion på 5,2 procent i

industrilandenes udslip af drivhus-gasser fra 1990 til 2008-12. Det er dog vigtigt for forståelsen

af aftalen at understrege, at Kyoto-protokollen ikke kræver, at redukti-onen sker internt i det enkelt lande.Et land kan også opfylde sin redukti-onsforpligtelse ved at købe ubrugteudslipskvoter i andre lande eller vedat investere i CO2-besparelser i ud-viklingslande.EU-landene aftalte efter mødet i

Kyoto en indbyrdes fordeling afbyrden ved at opnå den lovede re-duktion på 8 procent, således atnogle lande påtog sig at reduceremere end 8 procent og andre landemindre. Den danske regering påtog sig i

denne interne EU-aftale at reduceremed 21 procent fra 1990 til 2012, iøvrigt ligesom Tyskland. Reelt er der dog for Danmarks

vedkommende tale om 28 procentmålt i forhold til det korrigeredenormaludslip for 1990. Til gengældfik lande, som Spanien, Portugal ogIrland mulighed for at øge deresforholdsvis lave udslip. At Danmark reducerer sit udslip

med 28 procent frem for de i Kyotoaftalte 8 procent bringer altså ikkeverden nærmere en samlet reduk-tion af drivhusgasudslippet. Det eralene udtryk for en solidarisk hand-ling – hvis en sådan eksisterer mel-lem stater. De danske miljøministre Svend

Auken og nu Connie Hedegaardhar i øvrigt i årenes løb placeret sig



som centrale spillere i de internatio-nale klimaforhandlinger, både i oguden for EU-systemet. Connie Hedegaard tog for et par

år siden initiativ til at invitere enrække betydende miljøministre frabl.a. de store udviklingslande tilGrønland for at studere klimaæn-dringer i Illullisat. Det er efterføl-gende resulteret i et uformelt årligtmøde i denne kreds, i Sydafrika i2006 og i Nordsverige i 2007. Senere er Grønlandsmødet fulgt

op med invitationer til centralt pla-cerede amerikanske senatorer, heri-blandt præsidentkandidaterne Hilla-ry Clintion og John McCain, og se-nest forbundskansler Angela Mer-kel.Om Svend Auken fortælles den –

sande – anekdote, at den tidligerefranske miljøminister Michel Barni-er under et ministermøde i EU sag-de til Auken: “Vi har vænnet os til,at du taler, som om du repræsente-rer 50 millioner danskere, men deter svært at vænne sig til, at I er 500millioner”. Trods den lette ironi varbemærkningen ment anerkenden-de.I USA gjorde præsident Bill Clin-

ton ikke noget forsøg på at få detamerikanske senat til at ratificereKyoto-protokollen, formentlig fordisenatet inden Kyoto-konferencenmed 95 stemmer mod nul havde ud-talt, at uden at de store udviklings-lande blev omfattet af en form forCO2-begrænsning, kunne der ikkeblive tale om at godkende en even-

tuel aftale fra Kyoto. Få måneder ef-ter sin tiltræden – i marts 2001 – af-viste præsident George W. Bush Kyo-to-aftalen, som han kaldte mangel-fuld og ineffektiv fordi den ikke om-fattede 80 procent af verden, og for-di den ville skade USA’s økonomi.Den manglende amerikanske rati-

fikation bevirkede, at protokollensikrafttræden kom til at afhænge af,om Rusland ville ratificere aftalen,hvilket russerne benyttede sig af tilat afpresse EU forskellige indrøm-melser for at underskrive aftalen,blandt andet i forbindelse med Rus-lands ansøgning om medlemskab afWTO. Russerne ratificerede trakta-ten i november 2004 og tre måne-der senere kunne Kyoto-protokollenlangt om længe træde i kraft i febru-ar 2005.

Klimapolitikkens fødsel

Klimapolitikkens oprindelse dateresofte til Kyoto-aftalen fra 1997. Men ivirkeligheden blev klimaet sat påden internationale politisk-videnska-belige dagsorden allerede i 1980’ -erne. Specielt fik et par konferenceri Villach i Østrig i 1985 og i Torontoi 1988 betydning ved bl.a. at læggegrundstenen for FN’s klimapanel,IPCC. Det blev etableret i november1988 af World Meteorological Orga-nisation og FN’s miljøorganisationUNEP, som er to af de tre organisati-oner, som havde arrangeret Villach-konferencen. Den tredje var den In-ternationale videnskabelige Union



ICSU. IPCC består af nogle hundre-de videnskabsmænd, som med 5-6års mellemrum udvælger og sam-menfatter den eksisterende videnom klimaets udvikling på forskelligeområder og diskuterer den med an-dre forskere. Inden offentliggørel-sen bliver rapporterne gennemtyg-get sætning for sætning af embeds-mænd fra miljøministerierne. Dettearbejde foregår ved konsensus-be-slutning. Proceduren har som kon-sekvens, at videnskabelige kritikereaf IPCC’s vurderinger efterfølgendekommer til at fremstå som afvigere.Den fjerde hovedrapport siden

etableringen i 1988 blev offentlig-gjort i februar i år. Eller rettere: Denpolitiske sammenfatning – Summaryfor Policymakers – på 23 sider. Selveden naturvidenskabelige rapport påmere end 1000 sider blev først of-fentliggjort i maj for – med IPCC’segne ord – at sikre ‘konsistens’ mel-lem den politiske sammenfatning ogselve den videnskabelige rapport.I den politiske sammenfatning

vurderes det, at “det er meget sand-synligt, at den observerede stigning ikoncentrationen af drivhusgasserhar forårsaget det meste af de gen-nemsnitlige temperaturstigninger,der er sket siden midten af det 20.århundrede.”Dermed var tonen skærpet i for-

hold til den forrige rapport fra2001, som talte om, at “det er sand-synligt, at det meste af den observe-rede opvarmning gennem de sidste50 år skyldes stigningen i koncentra-

tionen af drivhusgasser” i atmosfæ-ren.

Skræmmende læsning

Sammenfatningen er skræmmendelæsning. IPCC arbejder med fremskrivnin-

ger af såkaldte scenarier baseret påcomputermodeller. Og de nye mo-delberegninger viser, at fremtidigeklimaændringer vil blive langt mereødelæggende og vise sig hurtigereend tidligere antaget.Hyppigheden af ødelæggende or-

kaner og storme vil stige dramatisk.Havene vil stige omkring en halvmeter i løbet af de næste hundredeår. Det arktiske ocean vil blive isfritom sommeren. Den permanentesnedækning vil forsvinde fra allebjerge bortset fra de højeste. Ørk -ner ne vil brede sig. Surhedsgraden ioceanerne vil stige, hvilket vil dræbekoralrev og atoller, og dræbende he-debølger vil blive mere hyppige. Afhængigt af det valgte scenarie

lyder IPCC’s fremskrivninger på enstigning i den globale gennemsnits -temperatur på 1,8-4,0 grader (i så-kaldt best estimate) frem til år 2100.Forventningerne til det fremtidige

klima bygger i høj grad på økonomi-ske vækstmodeller og ikke kun na-turvidenskabelige sammenhænge.Det skyldes, at den menneskeskabteudledning af drivhusgasser opstårsom følge af økonomisk aktivitet.Det er derfor den økonomiske akti-vitet igennem de næste 100 år, der



vil være afgørende for, hvor megetdrivhusgas, der bliver udledt og på-virker klimaet. IPCC’s fremskrivnin-ger hundrede år frem afhængeraltså af kvaliteten af de nationaløko-nomiske modeller.2001-rapportens fremskrivninger

blev skarpt kritiseret af en række vel -estimerede økonomer og statistikeresåsom OECD’s tidligere cheføko-nom David Henderson og den tidli-gere australske rigsstatistiker IanCastles. De pegede på, at manglen-de korrektion for købekraft bevir-ker, at IPCC’s modeller overdriverden fremtidige økonomiske vækst iudviklingslandene – og dermed ogsåoverdriver de næste hundrede årsudledning af drivhusgasser og deraffølgende klimaændringer. IPPC valgte ikke desto mindre at

lave den fjerde hovedrapport pågrundlag af de gamle økonomiskescenarier, men har stillet i udsigt, atde vil blive vurderet før en ny hoved -rapport.

Brundtland-kommissionen

At klimapolitikken kom på den poli-tiske dagsorden i 1990’erne hængerogså sammen med FN’s store konfe-rence om Miljø og Udvikling i Riode Janeiro i 1992. Forud for denne konference var

jordbunden gødet af begrebet bære-dygtig udvikling, som i 1987 blevlanceret af FN’s Verdenskommissionfor Miljø og Udvikling, også kaldetBrundtland-kommissionen i rappor-

ten Vor fælles Fremtid. I modsætningtil anbefalingerne i FN-rapportenNorth-South: A Programme of Survivalfra 1983 fra Den Uafhængige Kom-mission for Internationale Udvik-lingsspørgsmål, også kaldet WillyBrandt-kommissionen, lykkedes detBrundtland-kommissionen at vindemediernes og offentlighedens – ogdermed politikernes – opmærksom-hed om de globale miljøproblemerog specielt klimaproblematikken istore dele af den rige, vestlige ver-den.Brundtland-kommissionen define-

rede bæredygtighed som en hold-ning til fremskridt, der opfylder denuværende behov uden at sættefremtidige generationers mulighedfor at opfylde deres behov over styr.Begrebet bæredygtighed blev i de

følgende år lidt af et slogan for mil-jødebatten i mange lande, og detkom til at præge Rio-konferencen i1992. Selv om Rio-konferencenhandlede om både miljø og udvik-ling, vedrørte konferencens beslut-ninger først og fremmest miljøsiden.Konferencen mundede ud i flere

forskellige miljøkonventioner. En afdem var klima-konventionen, somhurtigt blev underskrevet af alle ver-dens lande. I de følgende år var denrammen om en række møder medhenblik på lave en aftale om en re-duktion af udslippet af drivhusgas-ser. Kyoto-protokollen blev aftalt veddet tredje af disse møder i decem-ber 1997.Den overordnede ide i Kyoto-pro-



tokollen er at gøre kulstof dyrere ogdermed fremme energiformer, derikke er baseret på kul, olie eller na-turgas. Det kunne man – for så vidtmeget mere enkelt – gøre ved atind føre en global skat på fossiltbrænd sel, men det blev anset for atvære endnu sværere at gennemførepolitisk – i ikke mindst USA – endKyoto-aftalens cap-and-trade-system,hvor det i princippet er markedet,der får prisen ved at bruge fossiltbrændsel til at stige. Sammenlignet med et tredje alter-

nativ, et kommandosystem, der de-kreterer, hvor meget CO2 en virk-somhed må udlede, har kvotehand-len den fordel, at nedskæringenkommer til ske, hvor det er billigstfor samfundet.

Handel med kvoter

EU’s kvotehandelssystem omfatterde største CO2-udledende virksom-heder inden for energisektoren, i altcirka 11.500 virksomheder i de 15gamle EU-lande svarende til ca. 45procent af EU-15’s CO2-emissioner.EU’s medlemsstater udsteder et an-tal kvoter (á et ton CO2 hver) forde kommende år, og hver af deomfattede virksomheder skal efter-følgende sikre sig en kvote for hvertton CO2, som de udleder. Den sam-lede årlige udledning reguleres vedat regulere på antallet af udled-ningstilladelser. Der er altså lagt etloft over antallet af kvoter, og det vilgradvis blive sænket frem til 2012.

Det betyder, at at virksomheder,der har brug for ekstra kvoter udover de gratis tildelte, skal ud ogkøbe kvoter fra virksomheder, dersparer på energien, hvilket igenmedfører, at det bliver dyrere at bru-ge fossile brændsler i produktionen. EU har vedtaget at virksomheder-

ne skal have de tildelte kvoter i hen-hold til det såkaldte bedstefarprin-cip – dvs. i forhold til hidtidig udled-ning. Det er også besluttet at virk-somhederne skal have de tildeltekvoter gratis, selv om retten til at ud-lede CO2 gør dem værdifulde, fordivirksomhederne kan handle kvoter-ne med hinanden på tværs af sekto-rer og lande i EU. Den gratis alloke-ring af kvoter til virksomhederne re-præsenterer en gave til virksomhe-derne på mange milliarder euro. Virksomhederne kan ud over at

handle kvoter inden for EU købe så-kaldte Joint Implementation-kvoterog CDM-kvoter fra klimaprojekter ilande uden for EU og bruge dem iEU’s kvotehandelssystem.Den praktiske fordeling af kvoter

blandt virksomhederne sker ved, athver medlemsstat udarbejder såkald-te nationale allokeringsplaner, somskal godkendes af Europa-Kommissi-onen. Flere medlemslande har afEuropa-Kommissionen fået pålægom at udstede færre CO2-kvoter,end de havde planlagt. Systemet har fungeret på forsøgs-

basis i siden 2005, men i den førstefase er der blevet udstedt for mangekvoter. Derfor har virksomhederne



ikke haft brug for at købe ret mangekvoter. Systemet skal derfor for alvorbestå sin prøve i den egentlige Kyo-to-periode fra 2008-12, hvor EU harreduktionsforpligtelser. Hvis en virk-somhed ikke afleverer kvoter svaren-de til deres CO2-udledning pålæg gesde bøder, der fra 2008 vil udgøre100 euro per tons CO2 plus denmanglende kvote.Kvotehandelssystemet dækker som

nævnt 45 procent af EU’s CO2-udslip.Resten af landenes udledningersøges begrænset gennem en rækkeandre former for regulering, både påEU-niveau og nationalt. Fx i form afnormer og standarder for byggeri oghøjere afgifter på benzin og diesel tiltransport. Søfart og luftfart er ikkeomfattet af Kyoto-aftalen.

EU’s ambitiøse mål

Spørgsmålet er så, om EU-landenekan leve op til deres ambitiøse målom en udslipsreduktion på 20 pro-cent frem til 2020. I de femten år fra1990 til 2005 har de 15 EU-landekun reduceret deres udslip med 1,5af de otte procent, som de har for-pligtet sig til i Kyoto, fremgik det afen meddelelse fra Det europæiskeEnergiagentur i juni i år. Det betyder næppe, at EU ikke

opfylder Kyoto-målet i 2012, for re-duktionen kan helt legalt opfyldesved kvotehandel og energiinveste-ringer i udviklingslande, men dettekan i realiteten anskues som ensærlig form for udviklingsbistand,

som det er meget lettere at skaffepenge til, end det er at reducereCO2-udslippet.Det bemærkelsesværdige er imid-

lertid, at det reelt er ganske få lan-de, der har sikret den hidtidige re-duktion på 1,5 procent.Ser man bort fra Tyskland og Stor-

britannien, der tilsammen står forca. 47 procent af EU-15’s samledeemission og som begge har haft enstor nedgang i udslippet af drivhus-gasser af årsager, der ikke har nogetmed Kyoto-aftalen at gøre – somomlægning eller afvikling af denstærkt energislugende energi i Øst-tyskland og overgang til gasfyrede istedet for kulfyrede kraftværker iStorbritannien – er emissionen frade øvrige 13 EU-lande under ét ste-get med ca. 13 procent fra 1990 til2005 ifølge en opgørelse fra Deut -che Institut für Wirtschaftsforschung.Til sammenligning havde USA –

med en procentvis langt større be-folkningstilvækst end EU – en vækstpå 16 procent, Australien og NewZealand begge 25 procent, Canada31 procent, Japan knap otte procentog Norge 10 procent frem til 2005. Danmark havde ifølge samme op-

gørelse et fald i udledningen på 7,7procent fra 1990-2005. Det er mereend noget andet EU-land bortset fraTyskland og Storbritannien. Reelt erder endda tale om en reduktion på15-16 procent, hvis man sammenlig-ner med Danmarks normaliseredeudslip for 1990, hvad Miljøagenturetdog ikke gør.



For gruppen af udviklingslandeunder et skete der imidlertid en dra-matisk stigning i udslippet af driv -husgasser på cirka 75 procent fra1990 til 2005. Det indebærer, at den absolutte

stigning i ulandenes udslip af driv-husgasser gennem de 15 år frem til2005 er næsten 16 gange større endden ned skæring, som EU-landeneforpligtede sig til i Kyoto. Sammenligningen illustrerer den

gigantiske opgave det er at reducereeller i det mindste begrænse det glo-bale udslip af drivhusgasser, for stig-ningen tegner til at fortsætte. Ifølgeen 2006 rapport fra Det internatio-

nale Energiagentur vil den globaleCO2- emission med de nuværendepolitikker blive mere end fordobletfrem til 2050, og 70 procent af den-ne stigning vil komme i udviklings-landene. Denne vækst i CO2-emissi-onen afspejler, at fossile brændslerbåde i dag og i en lang årrækkefremover ventes at stå for ca. 85 pro-cent af verdens samlede energiforsy-ning.

Frede Vestergaard er økonom og journa-list ved Weekendavisen.Artiklen er afleveret inden klimamødet iWashington 27.-28. september.



Det internationale klima 1939.Julestemningen var trykket i det lillepensionat i Kungälv, hvor den øst-rigske fysiker Lise Meitner og hen-des nevø, Otto Frisch, holdt jul i1938. Men den videnskabelige fasci-nation var i top: de nåede frem tilen fortolkning af de forsøg, som engruppe i Berlin havde udført og op-givet at fortolke. Da de vendte tilba-ge til København og fortalte NielsBohr om deres tanker, slog han sigfor panden og sagde: “Hvor har vidog været dumme alle sammen”. Lise Meitner havde tidligere været

med i Berlin-gruppen, men måtteflygte grundet sin jødiske afstam-ning. Hermed er stemningen anty-det: kernespaltningen blev opdagetog forstået i det dårligst tænkeligeinternationale klima. Hvad der siden skete, er velkendt.

Knap 4 år senere kunne italienerenEnrico Fer mi (flygtet fra MussolinisItalien) og hans gruppe i Chicago

realisere den første menneskeskabtekædereak tion. Hitlers fremfærd styr-kede beslutsomheden hos den storegruppe af videnskabsmænd, der varsamlet i USA: vestmagterne skullehave atombomben før det nazistiskeTyskland. Det lykkedes som be-kendt. I begyndelsen af 1950’erne kunne

de første forsøgsreaktorer til elpro-duktion startes i USA og i Sovjetuni-onen, og i 1956 indviedes en reaktori kommerciel størrelse i England un-der tilstedeværelse af Niels Bohr. “Den skal levere strøm til engelske

hjem og plutonium til landets atom-våben”, hed det i dagbladet Politi-kens reportage, som sluttede: “Hvor-når skal vi i gang?” Her tænkte bla-det nok mest på strømmen.Under krigen havde en række af

de deltagende videnskabsmændgjort sig tanker om hele projektetsgeopolitiske konsekvenser – ikkemindst Niels Bohr. Han fortsatte


Ingen vej uden om atomkraftBertel Lohmann Andersen

Det er hævet over enhver tvivl, at atomkraften globalt er på vej op igen. Men meget tyder på, atDanmark, Niels Bohrs fædreland, kommer sidst igang af alle

sine overvejelser i årene efter kri-gen, hvilket mundede ud i hans Åbentbrev til De forenede Nationer i 1950. Heri anbefalede han åbenhed og

internationalt samarbejde om atom -energiens fredelige anvendelse, idethan anså det for givet, at teknologi-en ville blive udviklet: “.. da dernæppe kan være tale om, at menne-skeheden vil give afkald på ved brugaf atomenergikilder at forbedre vil-kårene for Verdens befolkninger.”Herfra går der en lige linje til præsi-dent Eisenhovers Atoms for peace plani 1953: de lande, der havde atomtek-nologien, skulle assistere andre lan-de med henblik på atomenergiensfredelige udnyttelse mod at disse tilgengæld gav afkald på militære an-vendelser. Derfor har lande som Argentina,

Brasilien, Indien og Sydafrika i man-ge år haft atomteknologi, hvilketnæppe ville være tilfældet, hvis deselv skulle have startet fra bunden.Danmark kom også med og modtogi 1958 amerikansk brændsel til enforsøgsreaktor på Risø. Administra tionen af hele projek-

tet blev lagt i hænderne på det tilformålet oprettede International Atomic Energy Agency, IAEA, som fiksæde i Wien. Omkring 1960 var tek-nologien klar til, at de første kraft-værker kunne opføres. Med Ikke-sprednings Traktaten (Non Prolifera-tion Treaty, NPT) i 1970 blev Eisen-hovers og Bohrs tanker sat i system. Sådan ser atomenergiens historie

ud – meget kort fortalt.

Modstanden mod atomkraft

Læsere under 40 år savner sikkertnoget i beskrivelsen: hvor er mod-standen mod atomkraft? Det er im-mervæk den, de har hørt mest om,når det drejer sig om atomkraft! Detvar den, der i deres barndom gavdårligt klima i familien, når onkelog tante kom på besøg, og mor for-bød far at komme ind på emnet. Som nævnt var muligheden for at

forsage atomkraften ikke med i Ni-els Bohrs verdensbillede. Men dendukkede op ved FN’s konferenceom atomenergiens fredelige anven-delse i Genéve i 1958. Her blev detpåpeget, at nogle mennesker kunnehave svært ved at forlige sig med såstor en energiudvikling fra ganskesmå mængder stof. Og her drejer det sig ikke om

atombomben, hvis psykologiske virk-ning er forståelig. Det drejer sig om,at et helt fredeligt elektricitetsværkville kunne køre i et helt år uden atfå tilført brændsel. Når man er vanttil, at sådan et anlæg skal have enmillion tons kul om året, så kanman – med et udtryk fra en megetsenere dansk revy – sige: “Det er fan-deme uhyggeligt du!” Det var ikke sprogbrugen på FN-

konferencen, hvor der blev talt om“mulige patologiske virkninger”.Des værre hæftede ingen sig veddenne analyse, som gik i glemmebo-gen.Da de første protester mod atom-

kraft dukkede op, var eksperterne



derfor rådvilde og vidste ikke rigtigt,hvad de skulle stille op. Jo, prøve atforklare folk, hvad man ved om virk-ningen af ioniserende stråling fra ra-dioaktive stoffer. Ja, den kan givecancer – men risikoen er overmåderinge. Det er svært at sige, hvad atomindustrien og dens venner kun-ne have gjort for at ændre udviklin-gen. Et stort firma i USA ansatte ensociolog og gav ham helt frie hæn-der til at opbygge en informationsaf-deling. Well done! Men stillet overfor dygtige demagoger, som medalle midler ville standse atomkraften,var det en håbløs opgave. Atomkraft -modstanderne vandt i en række lan-de. En undtagelse er Frankrig, som ef-

ter den første oliekrise i 1973 valgteden nukleare vej og godt 20 år sene-re havde 55 reaktorer samt en kom-plet teknologi til hele den nuklearebrændselscyklus på plads.Atomenergiens bidrag til verdens

energiforsyning blev synligt i løbetaf 1960’erne, voksede stærkt frem tilmidten af 1980’erne, havde falden-de vækst i 1990’erne og fladede udefter år 2000. Man kan i mange fremstillinger

fra de senere år læse, at modstan-den mod atomkraft skyldes uheldetpå Tremileøen i 1979 og især Tjer-nobylkatastrofen i 1986. Det er ikkekorrekt. For det første var protester-ne i USA i fuld gang længe før 1979,og i Østrig besluttedes ved en folke-afstemning i 1978 – altså før nogenaf ulykkerne – at et færdigbygget

atomkraftværk ikke skulle sættes idrift. Flertallet var 50,5 procent veden stemmedeltagelse på ca. 70 pro-cent.

Fundamentalisme

Modstanden mod atomkraft er afnatur fundamentalistisk. Det er for-muleret i en meget berømt sætningaf én af bevægelsens guruer, AmoryLovins: “Selv om atomkraft var ren,sikker og sikret rigeligt brændsel, såville den alligevel være uønsket pågrund af de politiske konsekvenseraf den slags energiøkonomi, somden medfører.” Med andre ord: selv om alle argu-

menter imod atomkraften, skullevære falske, så vil de alligevel ikkehave den! Det primære er, at atom-kraft er uønsket, det sekundære erargumenterne. En fundamentalistisk bevægelse er

af natur kompromisløs. Eksempler: For det første: I Danmark fremlagdeden socialdemokratiske regering i1976 landets første energiplan, somforudså opførelse af fem atomkraft-værker frem til 2000. Hvis man an-skuer dette med traditionelle politi-ske briller, så ville modstand moddenne plan kunne være endt med etkompromis: lad os bygge ét og se,hvad det er for noget! Det har aldrigværet på tale. For det andet: I Norge diskuteres

nu atomenergi baseret på thorium.Her er alle de af atomkraftmodstan-derne påståede problemer ved


Ingen vej uden om atomkraft

atom kraft meget mindre end vedden uran-baserede energi. Men heletanken afvises pr. refleks af samtligesåkaldte miljøorganisationer. Hvor-for? Lovins har givet svaret! Modstanderne har klaret sig i over

30 år med de samme argumenter:atomkraft er farlig, den er dyr, af-faldsproblemet er uløst og den spre-der bomber. Efterhånden som drifts-erfaringen med den vestlige let -vands reaktor vokser og har passeret10.000 reaktor-driftsår, bliver påstan-den om den overhængende fare fraværkernes drift vanskelig at opret-holde. Mange reaktorer har forlængst fungeret ud over den økono-miske afskrivningstid, hvorved derestotale økonomi forbedres stærkt. I nogle lande er der konkrete, be-

sluttede og gennemførlige planerfor deponering af det højaktive af-fald. Dertil kommer, at både Mareni mosen og Ane i kæret formentligvil ræsonnere, at når atomkraftenikke er blevet kvalt i sit eget affaldefter snart 50 års drift, så må mæng-derne være til at overskue, og der-med må problemet være til at løse. Tiden slider derfor slemt på de

gamle argumenter. Dertil kommer,at den menneskeskabte del af driv-huseffekten gør det umuligt fortsatat fremhæve atomkraftens risiciuden at se på alternativerne. Ergohar man måttet skaffe nye argumen-ter. Det ene er, at atomkraft også med-

fører udsendelse af drivhusgassenCO2. Aktiviteter som uran-brydning

og -berigning (ikke berigelse, please)er meget energikrævende. En del afden brugte energi vil være i form affossile brændsler. Derfor kan manikke bygge atomkraftværker uden atder udsendes CO2. Det er korrekt. Men det forholder sig på samme

måde med vindmøller og undersø-gelser viser, at de to energiteknolo-gier medfører rundt regnet sammeudsendelse pr. produceret energien-hed. Det Økologiske Råd har for ny-lig været fremme med dette argu-ment i en noget opstrammet form.Efter Rådets opfattelse ville atom-kraft være at sammenligne med etgasfyret kraftvarmeværk. Historienstammer fra det tyske Öko-Institut,som i en rapport har sagt følgende:“vi skal have el og vi skal have fjern-varme. El kan vi få fra atomkraft.Fjernvarme får vi ved at fyre medolie eller gas. Ergo udsender atom-kraft CO2”. Det er ren Erasmus Montanus.

Det andet nye argument er, at vi sletikke kan nå at bygge atomkraftvær-ker nok for det haster med at reddeverden. Det skal vi se lidt nærmerepå.

Drivhusgas og a-kraft

Atomkraften kan faktisk bedre detglobale klima ved at reducere ud-sendelsen af CO2.Ifølge data fra BP Statistical Review

of World Energy, som årligt kommermed en opgørelse af forbruget afkommercielle energikilder, skulle



der årligt fyres 600 mill. tons olieind i traditionelle elværker for at er-statte atomkraftens bidrag år 2000. Verdens forbrug af fossile energi -

kilder i disse år er godt 9000 mtoe(mio. tons olieækvivalent) pr. år. Atomkraftens bidrag svarer derfortil 6,8 procent af det nuværende for-brug af fossil energi. Da atomkraftisær har erstattet kulkraft er den til-svarende nedsættelse af CO2-udslip-pet på ca. 8 procent. Hvis væksten i atomkraftens ener-

giproduktion frem til 1985 var fort-sat i de følgende 15 år til 2000, villebidraget i dag være på mindst 1200mtoe. Modstanden mod atomkrafthar altså medført, at der mangler ca.600 mtoe fra denne energikilde.Derfor er forbruget af fossil ener gi idag knap 7 procent større, end detellers ville have været! Men modstanderne ryster ikke på

hånden: de vil også fjerne atomkraf-tens nuværende bidrag, samtidigmed at de i øvrigt vil væk fra fossilebrændsler. Hvor meget kan atomkraften bi-

drage til at reducere udsendelsen afCO2 i fremtiden? Det simpleste mankan gøre er at sige, at historien fra1965 til 1985 vil gentage sig. Det varteknisk muligt dengang – og det erteknisk muligt nu. Dette vil imidler-tid være den minimalt tænkelige ud-vikling af følgende grunde:I USA har man endelig forstået

betydningen af at bygge serier af ensanlæg, som er typegodkendt. (En afgrundene til, at atomkraften gik

langsomt – og til sidst i stå – i USAvar blandt andet de mange individu-elle projekter og en håbløs godken-delsesprocedure, som det var let formodstandere at obstruere). En del af fremtidens reaktorer vil

være større: reaktorerne i den førstevækstperiode havde en effekt på 400- 1000 MW. Siden gik man op til1300 MW og de to, der nu bygges iEuropa, er på 1600 MW. Man kan i fremtiden bygge på

mange års driftserfaringer. Driftenaf de eksisterende værker er forbed-ret år for år. Den producerede ener-gi fra fremtidige reaktorer vil derforvære relativt større, end hvad der sva-rer til den større nominelle effekt. Det er derfor teknisk muligt at nå

op på et ekstra bidrag på 1000 til1200 mtoe fra atomkraften i år2030. Jamen hov. Her har man vistglemt, at mange af de eksisterendeværker i de kommende år udfases.Ja, det er der nogen, der gør. Andrefår forlænget deres levetid medyderligere 20 år og får evt. effektensat op med nogle procent i forbin-delse med den generelle renove-ring.

Nuklear renæssance

Hollands eneste større atomkraft-værk har fået levetidsforlængelse til2033 og får i de kommende år effek-ten sat op fra 430 MW til 480 MW.De 10 svenske reaktorer får samletøget effekten med ca. 1000 MW,hvorved de næsten kompenserer for



den politiske lukning af Barsebäck-værket. Konklusionen er, at atom-kraften frem til 2030 vil kunne tre -doble sit bidrag til verdens energi-forsyning. Det svarer til 20 procentaf det nuværende forbrug af fossilenergi! Modstandernes argument ersom sagt: det går alt for langsomt –vi har ikke tid til at vente på det! Detgode spørgsmål er, hvad alternativeter, og hvor hurtigt det er i aftræk-ket? Det venter vi svar på!Globalt er den nukleare renæssan-

ce i fuld gang. Flere og flere landemelder om planer for bygning afnye atomkraftværker. At der byggespå livet løs i Østasien, er næppe no-gen nyhed. Men at ‘kul-lande’ somSydafrika og Australien har omfat-tende planer for atomkraft er be-mærkelsesværdigt. I USA er der pla-ner om ca. 30 nye værker på trap-perne, og i Canada, Mexico, Argen-tina og Brasilien er man også på vej.I Europa bygges der lige nu i Fin-land og Frankrig, og begge steder ermålet yderligere værker inden foren kort årrække. I England er et for-slag om nye atomkraftværker til de-bat, og i en meningsmåling gav 46procent udtryk for støtte eller stærkstøtte til fortsat anvendelse af atom-kraft. Rumænien går i gang med atfærdigbygge to værker, der har lig-get i mølpose i 16 år, og det sammeforventes at ske i Slovakiet. Desuden ønsker de baltiske lande

et nyt fælles atomkraftværk, og rus-serne bygger så meget, som landetsøkonomi tillader. Herudover er

mange andre lande rundt i verdenbegyndt at gøre klar til evt. at ind-føre atomkraft. Det gælder Indone-sien, Nigeria, Egypten, Jordan og Vietnam. I foråret 2007 stiftede Kina, Fran -

krig, Japan, Rusland og USA GlobalNuclear Energy Partnership, GNEP.Dette har netop (september 2007)holdt møde i Wien med deltagerefra 36 lande, hvoraf de 16 nu ermedlemmer. Tanken bag GNEP er,at de lande, der har teknologien,skal levere brændsel til andre lande,som returnerer det brugte brændseltil oparbejdning, hvorefter det gen-vundne uran og plutonium anven-des i avancerede reaktorer. Hervedreduceres mængden af affald til de-ponering. Det er Atoms for peace fra1953, der nu dukker op i ajourførtform.Hvis den nukleare udvikling kom-

mer rigtig godt i gang, så vil oliepri-sen måske falde så meget, at det bli-ver aldeles urentabelt at udvindeolie under Nordpolen. På den bag-grund burde de såkaldte miljøorga-nisationer nyvurdere deres holdningtil atomkraft.

Ting tager tid

Afgrunden mellem det, der er mu-ligt og det, der siges, er temmeligdyb. Ting tager tid – især når det dre-

jer sig om verdens energiforsyning.Man kan angive de enkelte energi -kilders bidrag i mtoe med den årlige



vækstrate (gennemsnit over de sid-ste 3 år) i parentes. De ser såledesud: olie 3837 (2,3 pro cent); kul2930 (6,8 procent); naturgas 2475(2,8 procent), vandkraft 669 (3,3procent) og atomkraft 627 (0,9 pro-cent). Den eneste vedvarende ener-gikilde, der er med i BP’s opgørel-ser, er vandkraften. Bidragene frasol og vind er i global sammenhængusynlige. Man skulle tro, at disse tal ville ud-

gøre udgangspunktet for en debatom, hvordan verdens energiforsy-ning skal klares i fremtiden. Hvadskal vi gøre ved den uhyggeligt storevækst i kulforbruget? Skal vi sige tilkineserne, at de skal lade være, fordidet griser – eller skal vi få tyskernetil at droppe afviklingen af atom-kraften? (Både DONG og E.ONplanlægger opførelse af store kul-kraftværker i Tyskland, som nødven-diggøres af atomkraftens afvikling). Men nej: virkeligheden indgår ikke idebatten! Der snakkes om sol, vindog bølgekraft, som ikke kan ses i detglobale regnskab. Jamen må vi såikke få et velfunderet bud på, hvor-når disse udmærkede energikilderkan give hvor meget – og hvad detstort set kommer til at koste? Det fårvi heller ikke. Inderst inde ved vi det godt. Der-

for vokser antallet af besværgelser.Novo Nordisk køber strøm fraDONG’s vindmøllepark. Hvis det be-tød, at produktionen lå stille ogmedarbejderne blev sendt til afstres -ning, når det var vindstille, så måtte

man da virkelig tage hatten af. Mennej. Fabrikkerne kører sandeligogså, når det ikke blæser. Det er alt så i bund og grund en

helt tom er klæring, der alene tjenertil at vise, at firmaet har den retteholdning. Og den er som bekendt,at det dog er forfærdeligt med deklimaændringer – og nu gør vi no-get ved det. Det samme gælder DSB,som vil drive kystbanen med strømfra vind og vand. Hvordan sikrer desig, at elektricitet fra atomkraftvær-ket i Ringhals ikke kommer med indi traktionen?

Et uundgåeligt valg

Afgrunden mellem virkeligheden ogsnakken optræder i flere rige lande.For kort tid siden holdt den italien-ske regering en klimakonference,hvortil invitationer var udsendt afden grønne miljøminister. Rege-ringschefen, Romano Prodi, blev imedierne citeret for ved konferen-cen at have sagt, at vi skal brugemere vedvarende energi. To dage ef-ter protesterede 500 italienske for-skere over, at de ikke var blevet ind-budt og de beskyldte politikerne forat have fejlfortolket data. En af forskerne, Franco Prodi, er

chef for Det Nationale Forsknings-råds Institut for atmosfære- og kli-ma-studier. Han kritiserede i stærkevendinger konferencen og blev i enavis spurgt om atomkraft: “Et uund-gåeligt valg af hensyn til kompatibili-ten med klimaet...”.



Og så er han for resten bror til re-geringschefen. Der er dog ingengrund til at tro, at de forskellige ud-talelser vil give dårligt klima i denkultiverede Prodi-familie. Forskerenved godt, at politikeren ville væltesin egen regering, hvis han tog or-det atomkraft i sin mund. World Energy Council, WEC, har i

samarbejde med et analysefirma stil-let en række spørgsmål til over 50chefer i verdens store energi selska-ber. Over 70procent mener, at atom-kraft er særdeles vigtig sammenlig-net med andre energikilder, nårman ser på en bæredygtig energifor-syning. Men i Danmark er der ikkeén eneste – høj eller lav – fra dansk

erhvervsliv i almindelighed, der tørstille sig op og sige noget godt omatomkraft. Det er hævet over enhver tvivl, at

atomkraften globalt er på vej opigen. Men meget tyder på, at Dan-mark, Niels Bohrs fædreland, kom-mer sidst i gang af alle. Det hængermåske sammen med, at vi hellerikke husker H. C. Andersens histori-er godt nok. Hvor er den lille drengfra Kejserens nye klæder, der kan råbe:“De har jo ikke noget tøj på!”

Bertel Lohmann Andersen er pensioneretfysiker og formand for REO, landsfore-ningen Reel Energi Oplysning.



Det var galt nok, da alverdens olie-ressourcer i 1970’erne var kontrolle-ret af en umage alliance mellem to-talitære, mellemøstlige diktaturer ogde berømte ‘syv søstre’ – syv giganti-ske vestlige olieselskaber.De daværende syv søstre domine-

rede verdenshandlen med olie oggas, og sammen med de mellemøst-lige olieproducenter kunne de mis-tænkes for en ubehagelig interesse iat skrue prisen op. De mellemøstligeolieproducenter vidste vi i nogengrad, hvor vi havde: De var interesse-ret i at tjene mest muligt på olien ogogså villige til i en vis udstrækning atbruge olie som politisk våben. De syv søstre var lidt sværere at af-

kode: De var ikke interesseret i atstoppe oliehandlen, men heller ikkeutilfredse med prisernes himmel-flugt. De var dog vestlige, de opere-rede på det fri markeds vilkår, og dekunne ikke mistænkes for at have af-gørende aktier i udviklingen af de

mellemøstlige konflikter, højest forat ligge på maven for de arabiskeproducenter.Nu, hvor priserne (i faste priser)

er ved at hæve sig op over den an-den oliekrises priser i 1979, skal vivænne os til, at de gamle ‘syv’ er vedat blive erstattet af en helt ny slags‘søstre’ ude på verdens oliemarked.De har til fælles, at de ikke er vestli-ge. At de ikke fungerer uafhængigtaf regeringer på markedets vilkår. Atde tvært imod er kontrolleret af re-geringer – og tilmed nationalistiskeregeringer med iboende modsæt-ninger eller lodrette konflikter medisær USA og potentielt Vesteuropa.Nogle af søstrenes navne kender vi.

Andre skal vi lære. Må vi præsentere: Gazprom – verdens stør ste, og sta-

digt voksende, gasselskab, somKreml ikke lader køre sig eget løb.Tvært imod, vi ved, at Putins Rus-land allerede har vist sig villigt til atlukke for gasledningerne til Ukraine


Syv nye søstreAnders Jerichow

De gamle olieselskaber – alle vestlige – er blevetoverhalet af ‘syv nye søstre’, som indgyder frygt ivestlige hovedstæder. De nye er alle kontrolleret afnationalistiske og ustabile regeringer, som ikkehører til Vestens venner

og Hviderus land for at understregepolitiske synspunkter, og også vest-europæiske regeringer har taget tilsig, at gaseksporten er en integreretdel af russisk sikkerheds- og handel-spolitik. Og Gazprom vil ikke nøjesmed at administrere russisk gas, deter også interesseret i opkøb af bådeenergi- og andre selskaber i udlan-det. Selskabet beskæftiger 400.000medarbejdere og kontrollerer såvel155.000 km olieledninger som ver-dens største gasforekomster – ogdækker samlet en fjerdedel af Euro-pas behov for gas. Det dækker over,at Finland, Bulgarien og Slovakietkøber alt deres gas i Rusland, mensTyrkiet får to tredjedele af sit gasbe-hov dækket i Rusland, og Tysklandkøber godt 40 pct. af sit gasbehovhos netop Gazprom. Det giver Rus-land et magtinstrument af betragte-lige dimensioner.Saudi Aramco – det enorme saudi -

arabiske olieselskab, som er kontrol-leret af den enevældige saudiskekongefamilie og nøje forbundetmed selv samme families velbefin-dende og derfor den saudiske statsstabilitet. Her hviler verdens størstesamlede olieforekomster – ikke etland uden lydhørhed på det interna-tionale marked, endsige i vestligeudenrigs- og handelsministerier. Detdækker i dag en syvendedel af ver-dens globale olieforbrug. I gamledage tillod Vesten sig at betragteSaudi-Arabien som ‘en af vore’. Dethører til den ny udvikling, at vestligeregeringer i dag ikke tør regne med,

at Saudi-Arabien vil vedblive at væreen loyal leverandør af al den olie, viskal bruge, til priser vi kan betale.CNPC (China National Petroleum

Corporation) – det totalitære Kinasstatslige olieselskab, som alleredehar travlt med at sikre den drama-tisk voksende efterspørgsel på olie iKina, og som i de kommende år vilvære et redskab i Kinas utålmodigejagt efter villige leverandører af denolie, som skal muliggøre en fortsatvækst. Det er en jagt, som ikke døjermed politiske hæmninger. Kinasøger ikke blot efter betalelig olie pådet fri marked, men også efter lang-tidskontrakter med villige regerin-ger, uanset deres politiske habitus.Eksempel: Sudan, som på grund affolkemordet i Darfur er under vest-ligt pres og truet af stærkere FN-sanktioner, men som i Kina har fun-det en god ven, investor og aftageraf landets opsigtsvækkende store oliefund. Kina har allerede investe-ret i olieanlæg i 19 andre lande.NIOC – Irans statslige gas- og olie -

selskab – er kontrolleret af mulla-re-gimet i Teheran, der i årevis har væ-ret hæmmet af manglende raffina-derier; ja, regimet har i år indført enegen rationering af olie i landets ha-stigt voksende biltrafik og går selvefter at tage atomenergi i brug for atkunne dække sit eget energibehov(striden om Irans militære atomtek-nologi lader vi ligge til en andengang). Det er et regime, som ikkealene frygter, men snarere venterkonflikter med i hvert fald USA og



måske Vesteuropa, og som ikke til-lægges et forsonligt rationale af vest-lige efterretningstjenester. Til disse fire selskaber kan lægges

Venezuelas PCVSA, Malysias Petronasog Brasiliens Petroras, ikke umiddel-bart eller principielt på kant medVesten, men heller ikke en del afden vestlige selvforståelse, som invi-terer til politisk tryghed, når energi-sikkerhed står på dagsordenen.Husk fx de internationale prisstig-ninger på olie i 2003 efter krigenmod Saddam Hussein. Stigningerneskyldtes i højere grad alvorlige ar-bejdsmarkedskonflikter i det politiskskrøbelige Venezuela end Irak-kri-gen. Og skønt Malaysias demokrati-sering vækker sympati, overhalesvestlig tillid til denne politiske ud-vikling let af bekymring for religiøsekstremisme i både Malaysia, detsgrænseområde til Thailand og detsnabo, Indonesien.De nye søstre sidder på en tredje-

del af den internationale olie- oggasproduktion og en lige så stor delaf de kendte kilder, skriver FinancialTimes – mens de gamle søstre kunproducerer omkring 10 procent afverdens olie og gas og kun kontrol-lerer tre pct. af reserverne.“Grunden til, at de oprindelige

syv søstre var så vigtige, var, at deskabte reglerne, og de kontrolleredeindustrien og markedet. Nu er detde nye syv søstre, som skaber regler-ne, mens de internationale selska-ber må leve efter dem,” sagde olie-konsulenten Robin West til avisen.

Grund til bekymring

Men andre ord: Nye spillere, nyeregler. Vesten skal indstille sig på, athverken vi eller vore regeringers tra-ditionelle allierede i den arabiskeverden længere kan (eller vil) be-stemme udviklingen på det interna-tionale oliemarked.Og der er mange grunde til, at de

vestlige regeringer bekymrer sig:Punkt 1: Det er ikke – som i

1970’erne – ‘bare’ bekymringen formellemøstlig stabilitet, der står i vej -en for stabile og lave oliepriser. Idag er stabiliteten i Latinamerika,orkaner i den mexicanske golf og iCentralasien lige så afgørende forden internationale oliepris.Punkt 2: Selv stabilitet er ingen

garant for lave oliepriser. For denøkonomiske vækst i navnlig Kina ogIndien har allerede iværksat så hek-tisk en efterspørgsel på energi, at deinternationale oliepriser i de næsteårtier under alle omstændighedervil være under et hidtil uset pres, afmarkedsøkonomiske årsager.Punkt 3: De største oliekilder lig-

ger stadig under Saudi-Arabien, Ku -wait og Irak, hvoraf i hvert fald deførste to har hørt til Vestens traditio-nelle allierede. Men de seneste fireårs krig i Irak er ikke ene om at ind-gyde bekymring for Mellemøsten ivestlige regeringer og energiministe-rier. Kun på kort sigt tør nogen vest-lig regering satse på stabilitet i Sau-di-Arabien – eller Kuwait for densags skyld. På lang sigt er progno-


Syv nye søstre

sen, at Saudi-Arabien nødvendigvisskal igennem en politisk og økono-misk transformation, som med lidtheld kan blive fredelig og forsonlig. Men ingen vestlige regeringer tør

satse på heldet i Mellemøsten. Deindstiller sig i stedet på, at det totali-tære Saud-kongehus på et tidspunktbliver indhentet af sin uafvendeligeskæbne: At blive afløst af andrekræf ter – men hvilke? Før nogenvestlig energipolitik er blevet indret-tet på disse eventualiteter, kan ikkealene Irak, men også Saudi-Arabienog de andre arabiske monarkier be-finde sig i tumul tariske omvæltnin-ger, som i bedste fald lander mar-kedsøkonomisk og demokratisk,men i værste fald kan blive overtagetaf antivestlige, vestkritiske eller udu-elige overgangsregimer.

Risiko for ustabilitet

De optimistiske analytikere satserpå, at alle de store olieproducenter– inklusive Saudi-Arabien, Irak,Kuwait, De forenede Arabiske Emi-rater og for den sags skyld Ruslandog snart Sudan – har en egeninter-esse i at sælge olie og gas, uansethvem der er ved magten. Det talerfor, at enhver afbrydelse af oliepro-duktionen vil blive overskuelig ogkortvarig, allerede fordi producen-terne vil have den største interesse iat få gang i pumperne. Og vestligesamfund vil stadig i en rum tid ud-gøre de største og de mest købedyg-tige aftagere af olie.

De pessimistiske analytikere fryg-ter derimod, at kombinationen afde nye søstre og ustabiliteten i deolieproducerende stater er ved atskabe en ildevarslende vestlig af-hængighed af kræfter, som ikke vilVesten noget godt.USA satsede indtil for få år siden

på sine konservative allierede blandtde olieproducerende lande, isærSaudi-Arabien. I dag er både konser-vative republikanere og liberale de-mokrater i den tilstundende ameri-kanske præsidentvalgkamp enigeom én ting: At gøre USA uafhængigaf ustabile, diktatoriske energipro-ducenter.I betragtning af, at præsident

Bush ikke alene har bygget sine otteår i Det Hvide Hus på de berømtenykonservative og det kristne højre,men også økonomisk på det, derkan kaldes olielobbyen i USA, erden politiske nyorientering opsigts-vækkende. Republikanerne havdehåbet, at et nyt Irak efter SaddamHusseins diktatur ville melde sigsom en ny demokratisk og stabil olieleverandør. I stedet har udviklin-gen i Irak fået republikanerne, in-klusive Bush-administrationen, til atargumentere for uafhængighed afolie fra Mellemøsten, og ikke alenefra Irak, men også fra Saudi-Arabi-en. Kongehuset i Riyadh nyder ikke

længere Washingtons udelte tillid,dels på grund af saudi arabisk støttetil undergravende kræfter i Irak,dels på grund af bekymring for sta-




Syv nye søstre

biliteten i den saudiske olieproduk-tion og endelig i erkendelse af sau-diarabisk inspirativ støtte til de mestekstremistiske og antivestlige udga-ver af terroristisk jihadisme. Det er iWashingtons og andre vestlige øjnetil at græde over al den stund, atkongehuset Saud og Saudi Aramcoer verdens største olieproducent.

Alternativ energi?

De nye søstre er statsejede i ikke-vest-lige lande, ligesom 90 procent af deforventede nye oliekilder i de kom-mende årtier vil være i udviklings-lande, ikke i det markedsøkonomi-ske Vesten. De nye søstre tjener net-to stadig mindre end de gamle syv(som efter fusioner i 90’erne er ble-vet til fire: ExxomMobil, Chevron,BP og Shell), men de nye søstresomsætning er hastigt stigende, ogde kontrollerer som omtalt i dag 10gange så store reserver som de gam-le kendinge. Blandt andet fordi in-gen tør regne Saudi Aramco som enaf Vestens loyale leverandører.Vesten kan udmærket håbe og tro

på, at regeringerne bag de nye sø st -re ikke vil have tilstrækkeligt fællesinteresser til at formulere en fælleshandelspolitik over for Vesten. De-res hæmningsløse vækst og potenti-elle ustabilitet er i sig selv nok til, atvestlige regeringer ville foretrækkeat gøre sig uafhængige af olie fradisse selskaber og disse samfund.Endnu et argument for en ny

energipolitik ligger i den nye vestli-ge – og internationale – opmærk-somhed på klimaproblemer. Rege-ringer i Vesten er lige så lidt somden øvrige verden – inklusive Saudi-Arabien, Kina og Indien – i stand tilat enes om, hvad der kan eller skalgøres for at begrænse CO2-udled-ningen i forbindelse med brugen affossile brændstoffer. Men de er i sti-gende grad enige om at søge en be-grænsning af CO2-udledningen ogom at stimulere udviklingen af alter-nativ energiteknologi.Det har i sig selv fremprovokeret

en ny debat mellem forskere, rege-ringer og økonomer om balancenmellem på den ene side de politisketiltag for at begrænse CO2-udled-ning med det nuværende energifor-brug og på den anden side udviklin-gen af ny energiteknologi. Det erogså baggrunden for, at spørgsmåletom kernekraft er tilbage på den in-ternationale dagsorden.De syv nye søstre og regeringerne

bag dem er næppe kede af deres do-minerende indflydelse på oliemar-kedet, som reelt har overrasket Ve-sten. Hvis de overspiller deres kort,vil de også fremme en alternativ tek-nologisk udvikling, som skal og kansvække deres nye magt. En ny tid,en ny magtbalance, der vil bestem-me både deres udvikling – og vores.

Anders Jerichow er kronikredaktør på Politiken og redaktør af Udenrigs.

Den 2. september 2007 undertegne-de den russiske præsident VladimirPutin et dekret, der bekendtgjorde,at valget til det russiske parlamentsunderhus, Statsdumaen, skal findested den 2. december 2007. Det vardet officielle startskud til valgkam-pen, men Rusland havde længe førudskrivningen af valget været præ -get af det forestående Dumavalg ogdet efterfølgende præsidentvalg imarts 2008.Hvor politisk stabilt Rusland end

forekom at være, og hvor selvsikkerpræsident Putin end virkede udad-til, kunne man spore en vis nervøsi-tet i den russiske ledelse op til densamlede valgkamp, som ville kommetil at vare et halvt år. Det var, somom man ikke var helt tryg ved udfal-det; det orange spøgelse fra Ukrainelurede i horisonten mod vest, og

duften af rosenrevolutionen i Geor-gien i 2003 kunne Kaukasus’ tinderikke holde tilbage, og i foråret 2007slog de russiske myndigheder hårdtned på den udenomsparlamentari-ske opposition, hvilket blev betegnetsom et udtryk for svaghed af en afde unge oppositionspolitikere, Mari-ja Gajdar, der er datter af Jegor Gaj -dar, daværende præsident BorisJeltsins førende økonomiske reform-politiker 1991-1993.Meget stod på spil for magthaver-

ne og de politiske aktører, der kæm-pede for magt og politisk indflydel-se, selvom der næppe ville blive rok-ket ved de store linjer i den inden-rigs- og udenrigspolitik, Putin havdeudformet under sine knap otte år iKreml.Det oppositionelle politiske uge-

blad Novoje Vremja/The New Times


Rusland går til valgLars P. Poulsen-Hansen

Valgkampen forud for Dumavalget er begyndt.Omkring ti partier forventes at stille op, men ifølge det oppositionelle politiske ugeblad NovojeVremja er den russiske befolkning overbevist om,at hverken valgkampen eller valget vil få indflydel-se på deres hverdag

kommenterede udskrivningen afvalget på følgende måde:“I Rusland er parlamentsvalgkam-

pen officielt startet, og den skal slut-te den 2. december: Den vil kun til-nærmelsesvis få noget med et reeltvalg at gøre. Ikke desto mindre vilalt liv i landet fra nu af uundgåeligtblive underordnet valget. Alle politi-kernes initiativer, alle betydningsful-de tv-programmer, al optræden iæteren og på avisernes sider af reel-le og falske efterfølgere (til Putin –lph) og deres satellitter vil blive un-derordnet systemet ‘Gas-vyborys’ in-teresser (det automatiske stemme-optællingssystem – lph).Vi står foran et ærgerrighedens og

dumhedens marked. Vi står foraneventyragtige pr-initiativer i lighedmed erobringen af Arktis’ bund (an-bringelsen af det russiske flag påden undersøiske Nordpol i somme-ren 2007 – lph). Rundhåndede løf-ter fra politikerne til de arbejdendeog ikke så meget arbejdende. Løfter,der tælles i milliarder af rubler.Det russiske folk vil stå disse vilde

udskejelser igennem, for det eroverbevist om, at valgkampen ogdens resultater ikke vil få indflydelsepå dets daglige liv. Det bliver svære-re for de embedsmænd, der har an-svaret for statens budget, og fordem, der vogter over Stabiliserings-fonden: de vil blive udsat for etuhørt pres. Den eneste egentlig po-litiske intrige ved valgkampen beståri, hvor bred ‘Forenet Ruslands’ of-fensiv vil blive, og hvorvidt magtha-

vernes andet ben, ‘Retfærdigt Rus-land’, kan blive en reel konkurrenttil de ‘forenede russere’.”

Den nye Duma

Det forestående Dumavalg er detfemte i det postsovjetiske Rusland.Den første postsovjetiske Duma blevvalgt i december 1993, samtidig medat der afholdtes folkeafstemning omden forfatning, som indeholdt be-stemmelserne om det nye parlament– en dristig fremgangsmåde. Duma-en, der fik 450 medlemmer, 225valgt på partilister og 225 valgt i en-keltmandskredse, tog sit navn fraden repræsentative forsamling, tsarNikolaj II følte sig nødsaget til atgive sit land ved Oktobermanifestet1905 efter urolighederne samme år.Indtil Februarrevolutionen i 1917mødtes fire dumaer, de første tokun få måneder hver i hhv. 1906 og1907, den tredje fra 1907 til 1912 ogden fjerde fra 1912 til 1917. Den første postsovjetiske Duma,

der ifølge den nye forfatning kunskulle sidde to år, kaldtes som ud-tryk for den historiske kontinuitetsåledes også den femte Duma.Dumavalget i december 2007 fin-

der ligesom Dumavalgene i 1995,1999 og 2003 sted til den i forfatnin-gen fastsatte tid, dvs. ved udløbet afsin fireårige valgperiode. Der har idet postsovjetiske Rusland ikke væretudskrevet parlamentsvalg i utide.Den kommende Duma vil blive valgtpå en anden måde end de foregående.


Rusland går til valg

Alle 450 medlemmer skal vælgespå partilister ved forholdstalsvalg.Valg i enkeltmandskredse, der sikre-de hver nok så lille selvstændige re-gion i Rusland repræsentation iDumaen, er afskaffet og erstattetmed et indviklet system af regionalevalggrupper (se nedenfor), der vilmedføre, at befolkningsrige regio-ner løber med mandaterne, og tyndt -befolkede regioner ikke bliver re-præsenterede. Det er forbudt at danne valgblok-

ke mellem flere partier, spærregræn -sen er hævet fra 5 til 7 procent, denminimale valgdeltagelse på 20 pro-cent for at gøre valget gyldigt er op-hævet, og det vil ikke være muligt atafgive sin stemme ‘mod alle kandi-dater’, som 4,7 procent af vælgernegjorde i 2003. Hertil kommer, at partier, der

ikke er repræsenteret i Dumaen,skal stille med et ‘valgdepositum’ på60 mio. rubler (12.654.000 kr.) ellerpræsentere 200.000 gyldige under-skrifter til støtte for deres kandidatli-ste. Hvis de nye partier får 4 procentaf stemmerne, får de dog deres pen-ge tilbage.Der er uenighed blandt de russi-

ske politiske kommentatorer om,hvad ændringerne vil komme til atbetyde for sammensætningen afDumaen, men ét er sikkert: det bli-ver svært for partier uden for Duma-en at komme ind. Og det bliversvært for nye partier at stille op.Da Dumaen mødtes efter som-

merferien i begyndelsen af septem-

ber, var den sammensat således:Forenet Rusland 303 medlemmerDen Russiske Føderations Kommu-nistiske Parti 47 medlemmerRetfærdigt Rusland 33 medlemmerRuslands Liberal-Demokratiske Parti31 medlemmerDen Folkeligt-Patriotiske UnionFædrelandet 8 medlemmerLøsgængere 23 medlemmer

Af partiernes Dumagrupper menesde første tre at være sikre på at bliverepræsenteret i den ny Duma, meninden for grupperne forventes derstore udskiftninger. Således bliverformentlig kun 200 af Forenet Rus-lands Dumamedlemmer genopstil-let, og kun 10 af Retfærdigt Rus-lands gruppe vil undgå partiforman-dens ‘udrensninger’ i gruppen. I ugeavisen Moskovskije novosti har

Igor Dmitrijev påpeget, at der i hverDumagruppe findes fire slags med-lemmer: fremtrædende partiledere afføderalt og regionalt format; arbejds-duelige og uanselige apparattjikker,vælgermagneter fra kulturens ogsportens verden samt ‘pengesække-ne’. I Forenet Ruslands gruppe siddersåledes 23 af de 28 rubelmilliardærer,der er medlemmer af Du maen.

Partidannelsen

I Rusland, der som en ung stat erkendetegnet ved at have eller ønskesig faste regler om alting, har manen lov fra 2001 om politiske partier,disses dannelse og virke. Her står


LARS P. POULSEN-HANSEN

der, at et politisk partis hovedformåler følgende: at danne den offentligeopinion; at uddanne og opdrageborgerne politisk; at udtrykke bor-gernes meninger om hvilke somhelst spørgsmål i samfundslivet ogviderebringe disse meninger til denbrede offentlighed og statsmagtensorganer; at opstille kandidater tilvalg af præsident, valg af Dumamed-lemmer osv. nedefter. Af disse formål lyder det andet

pudsigt nok som et levn fra gamledage. Og Jeltsins ministerpræsidenti årene 1992-98, Viktor Tjernomyr-din, har da også karakteriseret depostsovjetiske partidannelser, somhan selv har deltaget i, med ordene:“Hvilket parti vi end danner i Rusland,kommer der et SUKP (SovjetunionensKommunistiske Parti) ud af det.” Enbemærkning, der med rette er blevetet bevinget ord i russisk politik.Partiloven foreskriver, at et poli-

tisk parti for at blive registreret somsådant skal have mindst 50.000 med-lemmer. Det skal dertil have afdelin-ger med mindst 500 medlemmer iover halvdelen af Ruslands 84 regio-ner, og i hver af de øvrige regionaleafdelinger skal der være mindst 250medlemmer. Hvis partiet ikke er repræsenteret

i Dumaen og vil opstille til valgetskal det som nævnt enten betale etdepositum eller aflevere 200.000 un-derskrifter og vel at mærke: ikke fle-re end 10.000 pr. region. De kanaltså ikke lige indsamles i Moskva el-ler Skt. Petersborg.

Ved valgkampens start havde DenCentrale Valgkommission registreret15 partier, der opfyldte kravene tilpartidannelse. Af disse mentes kunhøjst 10 at kunne/ville stille op tilvalget. Jo, der er i og for sig mange parti-

er, skrev Den Uafhængige Avis i en kri-tisk kommentar til det politiske livuden for hovedstæderne, men deter helt umuligt at finde ud af, hvadder adskiller dem. I reglen ‘syderpartilivet’ inden for Haveringgadeni Moskva, men i regionerne finderman kun tegn på liv hos de partier,der har en ’stabil finansiering’ fralandets politiske center. Avisens korrespondenter måtte

ude i landet nærmest lede med lupefter ‘celler’ af enkelte ‘højtlarmen-de’ (at dømme efter deres selv-pr iMoskva) partier. Nogle af dem er usynlige, andre

er gået dybt under jorden og giveringen tegn på liv fra sig, og endnuandre blæser sig op ved hjælp af ba-busjka-pensionister, der stadig serud til at tro på gyldigheden af densovjetiske forfatnings artikel 6 (omkommunistpartiets ledende rolle isamfundet): “Der er ikke tale omkamp på ideer og partiprogrammerog andet, som skulle adskille detene parti fra det andet.”Det generelle problem i russisk

politik er ifølge ugeavisen Moskovski-je novostis politiske kommentator,Aleksej Zudin, at partier og valg ikkeer institutionelt rodfæstede som så-danne.



Hvad byder partierne på?

Forenet Rusland:Det nuværende ‘magtens parti’ blevdannet i 2001 ved en sammenlæg-ning af partierne Enhed og Fædre-landet. Dets symbol er en bjørn ind-tegnet i det russiske flag, og med-lemmerne kaldes derfor ‘bjørnene’.Det har afdelinger i alle regioner ogtæller ifølge sin hjemmeside1.615.000 medlemmer.Dumagruppen var i begyndelsen

af september på 303 medlemmer ogudgør således den kvalificerede ma-joritet, der skal til for i givet fald atændre forfatningen, der står uænd-ret siden 1993. Partiets formand er fra 2004 Boris

Gryzlov (f. 1950), der i 2003 var ble-vet formand for Dumaen. Han eruddannet som radioingeniør oggjorde som sådan karriere på en fa-brik for elektroniske instrumenter iSkt. Petersborg. I 1999 blev hanvalgt ind i Dumaen for partiet En-hed og blev formand for dets Du-magruppe; i marts 2001 blev hanudnævnt til indenrigsminister, hvil-ket han var, indtil han blev formandfor Dumaen. I 2005 ydede han i lig-hed med Tjernomyrdin sit flotte bi-drag til den postsovjetiske russiskepolitiks skatkammer af bevingedeord med bemærkningen: “Dumaener ikke sted, hvor der skal diskute-res.”Partiet står last og brast med præ -

sident Putin, der åbenlyst støtterForenet Rusland, selvom han som

præsident forventes at stå uden forpartierne. Putin figurerer på partietshjemmeside, og dets program eridentisk med den plan for landetsudvikling i de kommende år, hanfremlagde i sit årlige budskab til par-lamentets to kamre den 26. april2007. Putin holdt en mindre peptalk på

et møde for partiets Dumamedlem-mer i juni 2007, og han forventedesat komme til partiets kongres 1.-2.oktober. Ifølge Gryzlovs kollega, forman-

den for parlamentets overhus, Føde-rationsrådet, Sergej Mironov, gørpræsidentens administration alt ar-bejdet for Forenet Rusland. Det læg -ger ingen skjul på, siger han: “Det eret parti af embedsmænd, der forsva-rer bureaukratiets interesser … ogde har ingen andre muligheder forat sejre end at bruge den ‘admini-strative resurse’. De kan ikke levereideer med indhold; de overtagerkun alt det, som Vladimir Putin hargjort og opnået. De har endog kaldtderes program ‘Putins plan’. Herises også partiets ideologiske armod.”Putinplanen omfatter tre hoved-

opgaver: 1) Initiativer til at vendeden negative befolkningstilvækst; 2)En fornyet indsats mod korruptio-nen; 3) Skabelse af en innovativøkonomi. Mere specifikt vil partietskabe bedre forhold for pensioni-sterne, forbedre sundhedsvæsenetog uddannelsessystemet, støtte ud-viklingen af industri og landbrug,udligne forskellene mellem regio-



nerne, bekæmpe bureaukratiet ogstyrke partisystemet ved at danne‘partiregeringer’ i regionerne (altsåregionsledelser, der fremgår af etpolitisk flertal i den regionale lovgi-vende forsamling). Endelig vil parti-et støtte ngo’ernes udfoldelsesmu-ligheder. På det udenrigspolitiske område

nøjes planen med at konstatere, atRusland har styrket sin internationa-le position og ønsker at fremstå somet af verdens ledende lande. Mangår ind for en demokratisering af deinternationale relationer og vendersig mod dobbeltstandarder. Samti-dig med at der tales om Ruslands hi-storiske mission, der består i ‘at fore-ne verdenscivilisationens forskelligepoler og blive et førende intellektu-elt center i den moderne verden’,nævnes det, at man i Rusland udryd-der alle forekomster af xenofobi ognationalisme.I sin peptalk fremhævede Putin

det som et plus ved partiet, at det af-står fra populisme og tomme løfter.Men tilbage står spørgsmålet, hvadder bliver af partiets program, nårPutin ikke længere er præsident.

Retfærdigt Rusland:Partiet er dannet så sent som i okto-ber 2006 på grundlag af partierneFædrelandet, Pensionisterne og Li-vet som en slags officiel venstrecen-tristisk modpol til det højrecentristi-ske Forenet Rusland – måske meddet formål at stække kommunistpar-tiets indflydelse. Dets symbol er det

russiske flag med partiets navn ind-skrevet og de tre oprindelige parti-ers navne nedenunder. Partiet harafdelinger i næsten alle regioner,men angiver ikke medlemstallet påsin hjemmeside. Dumagruppen hav-de ved udskrivelsen af valget 33medlemmer. Ved dannelsen af partiet blev for-

manden for parlamentets overhus,Føderationsrådet, Sergej Mironov (f.1953), valgt til formand. Han har af-tjent sin værnepligt i de sovjetiskeluftbårne styrker(!), er uddannetsom geofysiker og gjorde karrieresom sådan indtil 1991. Siden harhan taget bl.a. en juridisk grad medudmærkelse. Sin politiske karrierebegyndte han i 1994 i Skt. Peters-borgs lovgivende forsamling, den-gang en endnu ukendt Vladimir Pu-tin arbejdede i byens administra -tion. I juni 2001 blev han valgt somSkt. Petersborgs repræsentant i Fø-derationsrådet, hvis formand hanblev i december samme år. I 2003blev han genvalgt til begge poster.Mironov er en svoren tilhænger afPutin, hvis kontrafej dog ikke figure-rer på partiets hjemmeside.Partiets formål er at skabe en

stærk, socialt orienteret og retfærdigstat og et samfund, hvor man holdertraditionerne i hævd, er stolt af sinhistorie, respekterer den ældre ge-neration og skuer trygt ud i fremti-den. Med henblik herpå vil partietbidrage til at udvikle et demokratisksamfund, bekæmpe korruptionenog embedsmandsvældet, bevare lan-



dets kultur og skabe lige forhold foralle borgere, uafhængigt af deres so-ciale status. Partiets slogan er ‘Vi erdet arbejdende menneskes parti’.Partiet vil følgelig beskytte de arbej-dende, sikre borgerne en værdig le-vestandard og udrydde social uret-færdighed.På sin politiske platform af 26. fe-

bruar 2007 erklærer partiet, at detvil udrydde fattigdommen, hævepensionerne, skabe civiliserede bo-ligforhold, sætte ind på at øge be-folkningstallet, få sundhedsvæsenetop på europæisk niveau, gøre nogetfor landets 13 mio. invalider, be-kæmpe alkoholisme og narkomani,udvikle små og mellemstore virk-somheder, effektivisere landbruget,hæve uddannelsen til europæisk ni-veau, sikre Ruslands intellektuellelederskab i verden, lette de ungesforhold, forbedre miljøet, bringeden illegale indvandring under kon-trol, bekæmpe korruptionen, derskal sidestilles med landsforræderi(det samlede bestikkelsesbeløb er påstørrelse med statens budget), øgetilliden til retsvæsenet samt øgestatsstøtten til det militær-industriel-le kompleks og give det militærepersonel ‘en værdig status’.Platformen indeholder ikke no-

gen egentlig industripolitik, og i etinterview i dagbladet Izvestija i sep-tember talte Mironov kun om atbruge nogle af pengene i Stabilise-ringsfonden til at bygge nye metro-stationer i landets millionbyer ogom at modernisere flyindustrien. Og

med hensyn til forholdet til omver-denen står der kun, at den omstæn-dighed, at Rusland som en multina-tional og polykonfessionel stat rum-mer en mangfoldighed af kulturer,er ‘vores konkurrencefordel’.Meget i partiets platform minder

vælgerne om gamle dage, men parti-ets koncept kaldte formanden i etinterview i Den Uafhængige Avis i juni2007 for ‘ny socialisme’, der skal for-stås som ‘statens retfærdige forholdtil sine borgere’ eller en realiseringaf forfatningens artikel 7 om Rus-land som en socialstat, der ifølge Mi-ronov foreløbig kun er en hensigts-erklæring. Partiet går da også ind for den pri-

vate ejendomsret og vil ikke revidereprivatiseringen, men ser samtidiggerne staten som en aktiv medspilleri de strategiske industribrancher. Mi-ronov overlader det generøst til kom-munistpartiets formand, GennadijZjuganov, at vende sig til fortiden, tilmangelsocialismen og statens totalekontrol over alt og alle.

Den Russiske Føderations Kommunisti-ske Parti (KPRF):Det nuværende kommunistparti erarvtager til Sovjetunionens Kommu-nistiske Parti (SUKP). Det blev gen-dannet i 1993 efter at have væretforbudt af Boris Jeltsin siden efter -året 1991. Partiets symbol er en rødfane med bogstaverne KPRF forne-den og ovenover en hammer, ensegl og en bog som symbol på unio-nen af arbejdere i byen, på landet



og inden for kultur og videnskab,omgivet af partiets slogan ‘Rusland,arbejde, folkestyre, socialisme’. Detshymne er stadig ‘Internationale’.Partiet har afdelinger i alle landetsregioner og 547.000 medlemmer.Dumagruppen var ved udskrivnin-gen af valget med sine 47 medlem-mer den næststørste. Partiets formand har siden 1993

været Gennadij Zjuganov (f. 1944),der er uddannet som fysik- og mate-matiklærer og dels virkede som så-dan, dels gjorde tjeneste i en ABC-sporingsenhed i Sovjethæren, førhan i 1966 trådte ind i SUKP og åretefter startede sin partikarriere indenfor Komsomol, idet han fortsattelærergerningen til 1970. 1989-90endte han karrieren på posten somsouschef i SUKP’s Centralkomitésideologiske afdeling. Han har været medlem af Duma-

en siden 1993, og op til præsident-valget i 1996 var han en alvorlig kon-kurrent til den siddende præsidentJeltsin, som han tabte til med 31,96procent af stemmerne i første om-gang og 40,41 procent i anden om-gang. Han tabte stort til Putin vedpræsidentvalget i 2000, stillede ikkeop i 2004, men ventes at stille op tilvalget i marts 2008.Den korte version af partipro-

grammet på partiets hjemmeside ly-der på, at partiet fortsætter SUKP’sarbejde, idet det bygger på en krea-tiv udvikling af marxismen-leninis-men og har som mål at opbygge so-cialismen – et samfund med social

retfærdighed på kollektivismens, fri-hedens og lighedens principper –og går ind for ægte folkestyre i formaf sovjetter og for en styrkelse af denføderative multinationale stat. Det er et parti af patrioter og in-

ternationalister, hedder det bredt-favnende, og et parti for mellemfol-keligt venskab. Partiet forsvarer dekommunistiske idealer og arbejder-klassens, bondestandens, intelligent-siaens og alle arbejdende menne-skers interesser.Alt dette er mere udførligt beskre-

vet i partiprogrammet, der indled-ningsvis konstaterer, at Rusland be-finder sig på en tragisk korsvej, og atdet nuværende regime med bedragog vold prøver at føre folkeslagene ifædrelandet til en barbarisk, primi-tiv kapitalisme. Det er den politiske reaktions og

det sociale tilbageskridts vej, den na-tionale katastrofes vej, der fører tilden russiske civilisations undergang,står der. Kort sagt: Rusland risikererat få samme skæb ne som Sovjetunio-nen. Og det er netop partiets mål atgenskabe Sovjetunionen. Men detfremgår ikke af programmet, hvadden skal i den store verden, der sta-dig er karakteriseret ved en kampmellem kapitalisme og socialisme.Alt dette lyder i en udenforståen-

des ører meget konservativt og reak-tionært, som et opråb fra højrefløj -en, men i Rusland kaldes kommu -nistpartiet traditionelt stadig et ven-strefløjsparti. Zjuganov mener til-med, at det er det eneste ægte og



ærlige parti; alle de andre er attrap-per.

Det Liberal-Demokratiske Parti (LDPR):Som Sovjetunionens Liberalt-Demo-kratiske Parti blev dette parti detførste, der dannedes efter ophævel-sen af SUKP’s magtmonopol i marts1990, og dets formand har siden daværet Vladimir Volfovitj Zjirinovskij(f. 1946), der i de første mange år afsit politiske virke søgte at skjule sinjødiske herkomst med bemærknin-gen: “Min mor er russer, og min far(med fornavnet Volf – lph) jurist.” Han er ubetinget den mest farve-

rige russiske politiker, Dumaens en-fant terrible, der aldrig er mundlamog godt kan gribe til korporlighederover for sine modstandere. Zjirinov -skij har en universitetsgrad i faget‘Tyrkiet og tyrkisk sprog’, suppleretmed en juridisk eksamen, og hanhar gjort tjeneste i Sovjethæren iDet Transkaukasiske Militærdistrikt.1977-83 var han ansat i det sovjetiskejustitsministerium, og 1983-90 varhan leder af den juridiske afdelingpå forlaget Mir. Han har deltaget ipræsidentvalgene i 1991, 1996 og2000, men lod sig i 2004 repræsente-re af sin bodyguard. Han ventes atstille op i 2008.Partiets mærke er forkortelsen af

navnet i gult på blå baggrund. Dethar afdelinger i alle landets regio-ner og over 500.000 medlemmer.Partiet og Zjirinovskij har væretpræsenteret i Dumaen siden 1993,senest med 31 medlemmer.

I partiets program af 2007 står derom præsidentmagten: “Den russiskestats leder skal være som Ivan denGrusomme, som Peter den Store, jasom Stalin, men ikke som Brezjnev,Gorbatjov eller Jeltsin.” Der skalvære en stærk præsident og et de-mokratisk valgt parlament, og præsi-denten skal danne regeringen pågrundlag af det parlamentariskeflertal. Mens tesen om præsidenten lyder

meget reaktionær, er forslaget omregeringsdannelsen meget progres-sivt, for så langt er man endnu ikkenået i Rusland, hvor præsident Pu-tin tre måneder før valget udnævnteen ny ministerpræsident, der måtteforventes at fortsætte i embedet ihvert fald til præsidentvalget i marts2008.I et partimanifest hedder det ind-

ledningsvis: “Rusland opgiver detene holdepunkt efter det andet.Hæren er solgt og udplyndret. Kul-turen er uanstændig og perverteret,produktionen er brudt sammen, re-geringen lider af defekter, myndig-heder og lovgivere er korrupte,landbruget er ved at dø, maskinbyg-ningen er ynkelig. Der er ikke denbranche, de fede businesskøtereikke har gravet i.” Som det russiske populistiske pro-

testparti par excellence vil LDPRrette op på alle disse forhold og fle-re til. Som talsmand for de under-trykte og forurettede står LDPR iopposition til alle embedsmænd ogguvernører, til regeringen og præsi-



denten, og partiet vil gøre noget forvælgerne på bl.a. følgende områder:boligforhold, sundhedsvæsen, ar-bejdsløshed, pensioner, uddannelse,energiforsyning, retsvæsen, land-brug, bekæmpelse af korruption.I partiets program er to sider viet

udenrigspolitikken. Her hedder det,at Rusland skal genforenes med Hvi-derusland, Ukraine, Kazakhstan ogde russiske regioner i Baltikum oghave adgang til Det Indiske Oceanog Mellemøsten. Tyskland anføressom Ruslands hovedpartner i Euro-pa, hvor man skal revidere forholdettil OSCE, NATO, Europa-Parlamen-tet og Europarådet, der kan blandesig i Ruslands interne anliggenderog handle imod dets nationale inter-esser. USA betegnes som den største an-

tirussiske kraft, der efter at haveødelagt Sovjetunionen nu er ude påat splitte Rusland op i en række sta-ter, der er afhængige af Vesten. Ja-pan skal ikke gøre sig håb om at fåde sydlige Kuriler tilbage. Kina skalman handle med, men samtidig skalindvandringen af kinesere stoppes,så man ikke mister en betydelig delaf Ruslands territorium. Forholdettil Indien er problemfrit. Endelig skal Rusland med sin 20

mio. store muslimske befolknings-gruppe melde sig ind i Den IslamiskeSamarbejdsorganisation og samarbej-de med Iran og Irak, Syrien og Saudi-Arabien, Jordan og Afghanistan.Partiets manifest slutter med orde-

ne: “En stemme for LDPR er en

stemme for fornuftens sejr over nat-tens, mørkets og voldens kræfter.”

Unionen af Højrekræfter (SPS):Dette parti er dannet i 2001 pågrundlag af en række mindre parti-er og politiske bevægelser, herunderRuslands Demokratiske Valg, derblev oprettet i 1994 af Jeltsins tidli-gere premierminister Jegor Gajdar. Det er ikke repræsenteret i den

nuværende Duma, og det spås ikkestore chancer for at komme ind. Dethar 60.000 medlemmer, men er re-præsenteret med over 1.000 lokalaf-delinger i alle landets regioner. Des-uden fremhæver det på sin hjemme-side, at det har 101 medlemmer i 43af de 84 regionale parlamenter. Par-tiets symbol er dets navn på bag-grund af det russiske flags farver, ogdets hymne er Mikhail Glinkas ‘Pa-triotisk sang’ (uden ord – lph), somvar Ruslands nationalmelodi 1991-2001. Partiets slogan er ‘Frihed.Ejendomsret. Retssikkerhed’. Formand er siden 2005 Nikita Be-

lykh (f. 1975), der har en teknisk ogøkonomisk uddannelse og har væretpå studieophold i Oxford. Han hargjort karriere i finansverdenen iPermregionen, hvor han blev gene-raldirektør for en investeringsbankog viceguvernør for regionen.Partiet præsenterer sig som en

konsekvent forsvarer af liberaleprincipper i politik og økonomi.Dets mål er at skabe et civilt sam-fund og en demokratisk retsstat iRusland, at realisere forfatningens



principper om føderalisme og lokaltselvstyre og at fremme demokratietsog liberalismens værdier. Partietsprogram hedder ‘Horisont 2007-2017. Giv Rusland dets fremtid tilba-ge.’ Rusland skal bevæge sig modfrihed, demokrati og markedsøko-nomi, og det skal være lige så godtat leve i Rusland som i et hvilketsom helst europæisk land. Blandt partiets primære opgaver

er at gøre økonomien mindre af-hængig af eksporten af olie og gas,at fremme privat foretagsomhed, atbeskytte miljøet, at skabe uafhængi-ge massemedier og forbyde statsligcensur, at vedtage en valglov, somgør det umuligt for magthaverne iforvejen at bestemme valgresultatet.På længere sigt vil partiet også af-hjælpe de problemer, som de øvrigepartier vil gøre noget ved. På det udenrigspolitiske område

tager partiet afstand fra ‘den skæbne -svangre leflen for autoritære regi-mer’ og går ind for relationer medverdens fø rende demokratiske lande.Og så rejser man spørgsmålet omrussisk medlemskab af EU på længe-re sigt. Her og nu ønsker man visum-frihed for russiske borgere i EU.Unionen af Højrekræfter ligner li-

gesom partiet Jabloko, som har end-nu mindre chancer for at kommeind i Dumaen, på mange måder eteuropæisk parti, og i den offentligeopinion i Rusland ses de da ogsåsom provestligt orienterede opposi-tionspartier, hvilket ikke tæller tilderes fordel.

Ud over de her omtalte partierlevnes ingen nogen som helst chan-cer ved valget; det gælder også skak -verdensmesteren Garry KasparovsForenede Borgerfront i bevægelsen‘Det andet Rusland’, der ikke figure-rede på Den Centrale Valgkomitésliste over opstillingsberettigede par-tier i midten af september.

Partiernes popularitet

Ved starten af valgkampen forelåder to opinionsmålinger fra de le -d ende institutter. Den ene var fraaugust 2007 og gav følgende billedeaf stemmefordelingen: Forenet Rus-land – 59 procent, KPRF – 18 pro-cent, Retfærdigt Rusland – 9 pro-cent, LDPR – 7 procent, Jabloko – 3procent, Unionen af Højrekræfter –1 procent; den anden var fra 8.-9.september: Forenet Rusland – 45procent, KPRF – 8 procent, Retfær-digt Rusland – 5 procent, LDPR –6procent, Jabloko – 1procent, Unio-nen af Højrekræfter – 1procent. Som nævnt menes de første tre

partier trods disse tal at komme overspærregrænsen på 7 procent afstemmerne og blive repræsenteret iDu maen, idet Forenet Ruslandsgruppe forventes at blive reduceretnoget uden dog at blive mindre end226, der kræves for at have alminde-ligt flertal. Selvom Jabloko står en anelse

bed re i den ene meningsmåling, for-ventes kampen om at blive det fjer-de parti i Dumaen at komme til at



stå mellem LDPR og Unionen afHøjrekræfter. Novoje vremja/New Ti-mes mener ligefrem, at det vil bliveafgjort i præsidentens administrati-on, der ifølge en anden kilde skullevære godt træt af Zjirinovskij. Uge-bladet mener også, at der ikke erplads til et femte parti i Dumaen, dadet vil røve mandater fra ForenetRusland. Det skal i denne forbindel-se bemærkes, at partierne i midtenaf september endnu ikke havdeholdt deres kongresser eller lance-ret deres valgprogrammer. Megetkunne således nå at ændre sig undervalgkampen; meget ville afhænge afnavnene på partilisterne og af parti-ernes propaganda.

Valg og valgkamp

Ved valget vil hele Rusland udgøreén valgkreds, den føderale, og herkan partierne opstille tre kandidaterhver, de såkaldte trojkaer, med frem-trædende kandidater, såkaldte loko -motiver, der skal trække vælgernetil, men ikke nødvendigvis agter atblive medlemmer af Dumaen. Her-udover skal partierne efter nogleindviklede regler opstille 80 regio-nale grupper af kandidater, idet denregionale del af den føderale partili-ste skal omfatte alle 84 regioner ilandet. Det indviklede består i bestem-

melserne for de regionale gruppersstørrelse, hvortil kommer, at grup-perne skal grænse op til hinanden,og at partierne af partitaktiske årsa-

ger formentlig vil inddele landet iforskellige grupper. Naboskabet er allerede blevet for-

tolket vidt til fordel for Forenet Rus-land, der har fået lov til at samleøen Sakhalin, Kamtjaka-regionen ogKhabarovsk-regionen i én gruppe,selvom Det Okhotske Hav vidtstrak-te vandmasser adskiller dem. Og detser ud til, at den lille republik Ady-geja i Nordkaukasus, der ifølge reg-lerne ikke kan sluttes sammen medKrasnodar-regionen, som ellers om-giver den, må slutte sig sammen medKaliningrad-regionen, der som eks-klave uden naboer kan slutte sig sam-men med hvilken som helst region.Da interessen for politik og tilli-

den til partierne ikke er stor hosvælgerne, må partierne oppe sig forat tiltrække dem. Deres propagandavil dog være hæmmet af visse be-stemmelser vedrørende bekæmpelseaf ekstremisme. Således må de ikkebekæmpe hinanden i tv-reklamer oggennem tv-agitatorer, men derimodgodt i tv-debatter, i radio og i pres-sen. Man frygter dog anvendelse afen del ‘sort’ pr og administrativeresurser, dvs. forskellige lederesbrug af rådige midler til at fremmeegne mål, ligesom man forventer atse populistiske tilbøjeligheder hospartierne.Pr. 1. juni udgjorde vælgerkorpset

107.062.709 personer, hvilket ergodt 600.000 færre end i 2003; her-til kommer skønsmæssigt 1,6 mio.russiske vælgere i udlandet. Borger-ne har stemmeret, når de er 18 år,





og er valgbare, når de er 21 år. Per-soner, der er umyndiggjort veddom, og personer, der afsoner straf-fe i fængslerne, har ingen stemme-ret. Der er ca. 100.000 valgstedermed halvanden mio. tilforordnede,som forventes overvåget af halvan-den mio. partiobservatører samteventuelle udenlandske observa-tører. Da rollerne på den russiskepolitiske scene i nogen grad skifterfra valg til valg, vil der blive trukketlod om partiernes placering påstemmesedlen. Skulle Forenet Rus-land komme til at stå øverst, vil defærreste nok tro, at det er et tilfæl-de.

Valgresultatet

Der er delte meninger om pålidelig-heden af det kommende valgresul-tat. Mange tror ikke på mulighedenaf ærlige valg, mens Moskovskije novo-stis chefredaktør, Vitalij Tretjakovmener, at Putin med udnævnelsenaf en ny formand for Den CentraleValgkommission i begyndelsen af2007 ville sikre sig ‘maksimalt ærligevalg med et maksimalt objektivt re-sultat’. Ifølge ham vil Putin ikke be-

skyldes for valgfusk af Vesten, ogKreml vil kende sandheden.Hvordan den nye Duma end bli-

ver sammensat, skal den ikke danneregering på grundlag af et flertal;det gjorde præsidenten i god tid førvalget, og den skal foreløbig hellerikke vedtage en finanslov, for den af-gående Duma forventes at vedtageen tre-årig finanslov for 2008-2010.Dumaen kommer faktisk næppe igang med arbejdet før efter præsi-dentvalget i marts 2008 – eller rette-re før den nyvalgte præsidents taletil nationen. Og så skal det vise sig, om det er

et sted, hvor der skal diskuteres.

Lars P. Poulsen-Hansen er konsulentvedrørende det tidligere Sovjetunionenshistorie og geografi på internetudgavenaf nationalencyklopædien.Artiklen er afleveret medio september,altså inden ‘Forenet Ruslands’ kongres ibegyndelsen af oktober. Her meddelte Pu-tin, at han stiller op til parlamentsvalgetfor ‘Forenet Rusland’.

Denne artikel vil følge Broderska-bets vej fra modstander til tilhængeraf partipolitik, og skitsere, hvordandet agerer, og hvad det står for ideo-logisk i dag. Det vil basere sig detudkast til et partiprogram, som blevpubliceret i august 2007.Allerførst en definition: Islamisme

er, som ordet angiver, en politiskideologi der sigter på at indføre el-ler konsolidere et islamisk samfund.Islam er derimod en religion, dvs.en formulering af universets, tidensog menneskets placering og me-ning, knyttet til troen og dyrkelsenaf en gud. Som alle andre ældre reli-gioner har islam på den måde også itidligere tider været garant for en

samfundsorden: Muslimske teologerog jurister formulerede vejledningerog love for, hvordan man skulle leveog omgås i samfundet, for at undgåstraf i efterlivet. Men de udviklede ikke rigtigt no-

gen politologi; der var ikke nogenkomplet formulering af indretnin-gen af en stat, eller nogen forvent-ning om en handlende og regule-rende stat som den centrale aktør isamfundet. Der var heller ikke no-gen idé om rettigheder, men aleneom pligter, over for Gud og øvrighe-den. Politiske ideologier kom førsttil Egypten og den arabiske verdenmed fremkomsten af moderne terri-toriale stater med store administrati-


Egyptens Muslimske Broderskab i bevægelseJakob Skovgaard-Petersen

Det Muslimske Broderskab i Egypten er alle islamistiske bevægelsers moder, og det er også iBroderskabets hjemby, Cairo, at mange af de vigtigste islamistiske ideologer og debattørerhører hjemme. Derfor er det vigtigt at følge medi, hvordan islamismen debatteres i Egypten, oghvad Broderskabet er for en størrelse

oner og borgerlige offentligheder.En af disse ideologier var islamis-men, som vi dog først rigtigt ser fra1920’erne og frem.

Et nyt parti

Den 10-14 august 2007 publiceredeEgyptens nye kvalitetsavis, al-Masrial-Yaum, et længere program for etnyt politiske parti, ‘De MuslimskeBrødre’. Programmet indeholdtikke de store overraskelser, idet detlå meget i forlængelse af, hvad Bro-derskabet havde skrevet i sit pro-gram op til valget i 2005 og i sit ma-nifest for reform i Egypten i 2004.Alligevel udsendte Broderskabetsøverste leder, generalvejleder MehdiAkef, en erklæring om, at det ikkevar det faktiske program, men kunnogle tidlige udkast. Egentligt er hverken piratudgaven

eller det ægte program – når det ud-kommer – helt hvad de giver sig udfor at være. For partiet eksistererikke, og vil ikke få lov til at eksistere.Det ved Broderskabet godt. Det vilnemlig ikke få lov til at oprette parti-et formelt, hvilket vil sige, at detikke vil kunne stille op til valg. Denkommission i parlamentet, der be-stemmer, om ansøgninger om opret-telse af nye partier kan godkendes,har stort set altid sagt nej til alle. Detskyldes, at den helt er domineret afrepræsentanter for regeringspartiet,det National Demokratiske Parti(NDP), som i virkeligheden blot for-svarer deres magtmonopol.

Alligevel er partikommissionenjævnligt blevet underkendt af dom-stolene, når de nye partier har inds-tævnet afslagene. Det er blot ikkesket for de tidligere partier, som folkmed tilknytning til Broderskabet haransøgt om at oprette, for her hardomstolene fulgt partiloven, derfastslog, at det ikke er tilladt at op-rette partier baseret på religion.Denne position er nu yderligere ce-menteret i den ny forfatning, somblev vedtaget i marts 2007: her for-byder paragraf fem politiske partierbaseret på religion.Et parti med navnet ’De Muslim-

ske Brødre’, og med selve Broder-skabet som skaber, vil derfor medsikkerhed ikke blive legaliseret. Såintentionen med partiprogrammeter sandsynsligvis at tilnærme sig an-dre politiske kræfter, berolige kriti-kere, og at fremstå som et realistisk,og mere demokratisk, alternativ tildet siddende styre. Faktisk er Broderskabets øverste

organ, eksekutivkomitéen, uenigtom, hvorvidt man overhovedet skalsøge om godkendelse fra partikom-missionen, eller simpelthen barelade partiet forblive illegalt og altsåikke forsøge at stille det op. Broder-skabet har selv været illegalt siden1954, men efter Nassers død i 1970har myndighederne i praksis tålt, atdet opererede, selv om der vedhvert valg (og tit også ind imellem)er bølger af arrestationer af detsmedlemmer for at holde det nede. Broderskabet forsøger i program-


JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN

met at omgå forfatningens forbudmod religiøst baserede partier – el-ler måske rettere at udstille forfat-ningens selvmodsigelser – ved eks-plicit at basere sig på dens paragrafto, der fastslår, at ”Islam er statensreligion, arabisk er dens officiellesprog, og principperne i den islami-ske sharia er hovedkilden til lovgiv-ningen.” (Dette er den afgørendekonstitutionelle forankring af islamsom politisk faktor i Egypten. Para-graf to var genstand for hidsig debati foråret 2007, da sekulariseredekræf ter forsøgte at få den annulle-ret. Se debatten på dansk på www.dedi.org.eg under ’Hvad skriver deegyptiske aviser?’)Selv om det ikke er officielt, men

formentligt en prøveballon, er parti-programmet af vigtighed – i alt fald isammenhæng med de andre politi-ske manifester, Broderskabet har ud-sendt de senere år. Først og frem-mest fordi det vidner om radikalenyorienteringer i broderskabetstænkning og strategi.

Fra parti-uvæsen til partidrømme

Partier var nemlig ikke altid Broder-skabets kop te. Hassan al-Banna(1906-49), der grundlagde Broder-skabet i 1928 og styrede det retegenrådigt, til han blev myrdet, vartemmelig skeptisk over for sin sam-tids politik, ikke mindst partierne.Det Muslimske Broderskab var i

sit udgangspunkt ikke et parti, menen vækkelsesbevægelse, en reaktion

på den stigende sekularisering i detegyptiske samfund. Samtidigt vardet et svar på den egyptiske elites,og særligt det dominerende Wafd-partis, politiske sekularisering. Bro-derskabet blev i 1930’erne samlings-punkt for dem, der så landets og de-res egen identitet som først og frem-mest islamisk. Banna var stærkt kri-tisk over for den egyptiske elite, deri hans øjne ‘lagde sig på maven’ foreuropæisk kultur, selv om også denarbejdede for formel uafhængighedfra Storbritannien, som havde væretden egentlige magthaver i Egyptensiden 1882. Men Banna var ligeså kritisk over

for de traditionelle muslimske lær-de, al-ulama, som han fandt bag-stræberiske og indskrænkede. Ban-na og Broderskabet var en læg -mands bevægelse, der ville forme ak-tive, sportslige, moralske og frommeunge mænd, som i de næste genera-tioner kunne skabe et samfund ligeså ungt, dynamisk og visionært, somdet muslimske samfund havde væ-ret, dengang muslimerne erobredeverden. Som Banna selv havde mange af

Broderskabets ledere fået ikke-reli-giøse, moderne uddannelser, og deså sig selv som modernister: Egyptenskulle industrialiseres, udvikles, ud-dannes og i det hele forandres. Her-til behøvedes teknologi, men ogsåorganisation og mange andre tingfra Europa. Dette var der sådan setikke noget principielt i vejen med,skrev Banna, men alt skulle vurderes


Egyptens Muslimske Broderskab i bevægelse

ud fra, om det var i overensstemmel-se med islam eller ej. Og først ogfremmest var dette muslimerneseget valg: de muslimske samfundsuafhængighed, enhed og styrke varnoget der virkelig lå Broderskabetpå sinde. Broderskabet havde ikke nogen

udarbejdet forfatning eller politisklære, og ikke noget program ommagtovertagelse i Egypten. Heri ad-skilte det sig fra samtidige mobilise-rende politiske bevægelser somkommunisterne og fascisterne, iskikkelse af partiet ‘Det Unge Egyp-ten’. Den mere umiddelbare inspi-ration for Broderskabet var de pro-testantiske missionsbevægelser, der ide år introducerede ungdomsarbej-de, bønnemøder, spejderkorps ogsommerlejre og mange andre nyska-belser til Egypten, som Broderska-bet kopierede. I slutningen af 1930’ erne blev

Broderskabet mere politisk i sinekampagner, og ved sin generalkon-gres i 1939 vedtog det sloganet‘Islam er religion og stat’ – helt tyde-ligt som reaktion på nationalisternesdominerende ‘Religionen er forGud, men fædrelandet for os alle’.Samme år oprettede en fløj af bro-derskabet i al hemmelighed et mili-tært korps, som i slutningen af1940’erne forestod flere snigmordpå politiske modstandere – hvilketførte til et forbud mod bevægelsen.Det politiske system var i de år

pluralistisk, med en ivrig konkurren-ce mellem partier, aviser og syns-

punkter, samtidigt med at kongen,og ultimativt briterne, satte grænserfor, hvor langt den egyptiske rege-ring kunne gå, fx i udenrigspolitik-ken. Partierne var sekulariserede, ogdet var naturligvis en af de ting,Banna reagerede imod. Hans be-vægelse var i første omgang en væk-kelsesbevægelse, der skulle hjælpeegypterne til at genfinde islam oghandle islamisk. Men Banna reage-rede også imod partiernes snævreog selviske interessepolitik og taltenedsættende om hizbiya, partivæsen.Et parti var i hans øjne netop forpartielt. For ham var der noget højere, der

skulle lede hele nationen, ummaen.Han talte gerne om samfundets be-hov for sammenhængskraft. Og detvar islam, der skulle give denne sam-menhæng og retning. Banna så sam-fundet som en organisme, og islamskulle være den drivende ånd. Ban-nas attitude var dog ikke en egentligafvisning af parlamentarisme, ogfaktisk stillede han selv op til parla-mentsvalgene.

Antidemokratisk tendens

Kongedømmet faldt med de Frie Of-ficerers kup i 1952, og i 1954 tog enaf dem, Gamal Abd al-Nasir (Nas-ser) magten. Alle politiske partierog organisationer blev forbudt, ogsærligt Det Muslimske Broderskabblev voldeligt undertrykt. Det led iforvejen af skismer efter Bannasdød, og disse blev forstærket ved, at



uafhængigheden som mål blev op-nået, samtidigt med at undertrykkel-sen først rigtigt begyndte. I fængsletudviklede særligt Sayyed Qutb(1906-66) en radikal ideologi, somnaturligvis er i forlængelse af Ban-nas, men på afgørende punkter bry-der med den. Hvor Banna er optimist og moder-

nist, er Qutb langt mere pessimistiskog stærkt antimodernistisk. For hamer verden af lave, og det er i grun-den ikke engang noget nyt; verdenbestår i en evig kamp mellem Gudsparti og dets fjender, og igennemårhundreder har Guds flok været lil-le bitte. Det er en illusion at tale omislamiske samfund i verden i dag.For at et samfund skal være islamisk,er det nemlig ikke nok, at indbyg-gerne er muslimer, som beder, fasterog tager på pilgrimsfærd. Gud skalråde i alt, og intet menneskeligt mådyrkes. De få rigtige muslimer, derfindes, må sande dette krav, tage be-stik af situationen og så vælge denkompromisløse kamp for islam, påalle niveauer.Sayyed Qutb havde i sit sene for-

fatterskab intet til overs for demo-kratiske institutioner, parlamentereller fx FN. Mennesket er til for attjene Gud, og al suverænitet tilhørerham. Folkesuverænitet er derforkæt teri, og det er menneskelig lov-givning også.Qutbs forståelse forblev en mino-

ritetsposition, også i den islamistiskebevægelse. Broderskabets leder efterHassan al-Banna, Hassan al-Hudhay-

bi, skrev et værk, ‘Prædikanter, ikkeDommere’, hvor han gik i rette medQutb for at appropriere en anden afGuds monopoler: dommeren overmenneskers gerninger. Det er ifølgeHudhaybi kun Gud, der kan døm-me, om de troende er hyklere elleroprigtige, så mennesker skal ikkebeflitte sig med at erklære hinandenfor ikke-troende. Det store flertal afegyptere er samvittighedsfulde ogtroende mennesker.Hvor Broderskabet siden 1960’

erne har afsvoret vold, har Qutb in-spireret en række mere militanteislamistiske bevægelser i Egypten ogi udlandet, inklusive Jihad-gruppenog Ayman az-Zawahiri, der i 1990’erne sluttede sig til Osama bin La-den og al-Qaeda. Broderskabet selvhar heller ikke rigtigt lagt afstandQutb, selv om det afviser den eksklu-sive og voldelige del af hans ideolo-gi.Det Muslimske Broderskab i Egyp-

ten – som har aflæggere i en rækkeandre islamiske lande – var derfor isit udgangspunkt ikke demokratisk,og der er også udgået en decideretanti-demokratisk ideologi fra det.

Omvendelsen

Det Muslimske Broderskab blevstærkt undertrykt i Nasser-årene fra1954 til 1970; organisationen blevoptrevlet, nogle gik i landflygtighed,mange blev fængslet og torteret ogenkelte radikale som Qutb faktiskhenrettet. Med Sadat skete der en



optøning af forholdet til den politi-ske magt. I 1970’erne begyndte Bro-derskabet at lukrere på en brederereligiøs vækkelse i den egyptiske be-folkning, samt finansiel støtte fradets tilhængere og sympatisører iden nu så olierige Golf. Efter CampDavid aftalerne i 1979 blev forholdettil staten igen stærkt fjendtligt. Bro-derskabet var nu del i en bredereislamisk bevægelse og var i en formfor konkurrence med mere radikalebevægelser, som for nogles vedkom-mende endda var revolutionære ogvoldelige. Sadat blev som bekendtmyrdet af en sådan bevægelse i1981. Hans efterfølger Hosni Muba-rak – som stadig er præsident – haroverlevet flere attentatforsøg fra dis-se bevægelser.Til de revolutionære gruppers sto-

re foragt valgte Broderskabet at del-tage i den politiske proces i Egyp-ten, selv om det ikke blev aner-kendt. Men det anerkendte hellerikke fuldt det siddende styre, som idet hele taget havde problemer medat opnå folkelig legitimitet, selv omdet ikke var egentligt truet. I 1984 og 87 stillede brødrene op

til parlamentsvalgene i alliance medeksisterende, legale partier, og vandthenholdsvis 15 og 17 procent at sæ-derne. Så der var en islamistisk bloki parlamentet, der især i begyndel-sen drømte om at islamisere lovgiv-ningen, men siden måtte slå sig tiltåls med mere beskedne projekterog i det hele taget ikke fik nogen vi-dere direkte indflydelse. Til gen-

gæld mærkede man i de år tydeligt,at også regimet og NDP måtte stillesig islamisk an for at angle efter legi-timitet.1990’erne blev hårdere år for Bro-

derskabet. Nye valglove tillod folk atstille op individuelt til Parlamentet,og der var også repræsentation af in-dividuelle med forbindelse til Bro-derskabet, men de blev stadigt fær -re. Særligt op til valgene i 1995 sattestyret ind med massiv repression, ognogle af de arresterede Broderskabs-kandidater og -aktivister kom til atsidde i fængsel i årevis. Broderska-bet var ikke stærkt nok til en kon-frontation, men valgte i stedet atkoncentrere sig om græsrodsarbejdeog indkassere den folkelige sympatiog legitimitet, som også var produktat undertrykkelsen.En af grundene til den hårde kurs

fra regimet var, at det var i gangmed et større opgør med den mili -tante ‘Islamiske Gruppe’ (al-gamaaal-islamiya), primært i det sydligeEgypten, og led store tab, både i po-litisoldater og økonomisk, fordi ogsåturister blev myrdet af gruppen.Det var i de år, 1994-95, da Broder-skabet bestemt ikke var på sit stærke-ste, at det begyndte at udsende ma-nifester, der skulle vise omverdenen– i og uden for Egypten – at det ikkevar den trussel mod demokrati ogstabilitet, som styret hævdede, mentværtimod et offer for undertrykkel-se, og en garant for et mere fair ogdemokratisk system.Det har ikke været let for Broder-



skabet selv, og det synes at hængesammen med, at en ny generationfik indflydelse på dets politik. Hvorden ældre generation havde lidt iNassers fængsler, men på noglepunkter delte meget af nasserismenstankegods, var en yngre gruppemindre paranoid og mere åben overfor samarbejde med den øvrige op-position. Det var noget, Broderska-bet havde prøvet lidt med sine koali-tionspartier i parlamentet, men somden yngre gruppe især kendte tilgennem politisk arbejde i faglige or-ganisationer – såsom lægernes, ad-vokaternes og ingeniørernes sam-menslutninger – hvor Broderskabeti slutningen af 1980’erne og i de tid-lige 1990’ere gradvist havde fået re-præsentation og senere vundet kon-trol. Det var denne nye gruppe af yn-

gre, mere pragmatiske aktivister,som nu pressede på for at få refor-mer. En af inspirationerne for demvar også nogle forfatterskaber, dernu formulerede nye bud på, hvor-dan en islamisk statsindretning, el-ler en islamisk social-, udenrigs-, un-dervisnings- eller finanspolitik kun-ne se ud. Men selve erfaringen medstatsundertrykkelse fra Nasser ogfrem har sikkert også været med tilat få dem til at opdage nødvendig-heden af at afgrænse statens magtog sikre den enkelte borgers frihedog rettigheder. I alt fald var det det-te langt mere liberale vokabular, derlangsomt gjorde sit indtog i Broder-skabets erklæringer og litteratur.

Det nye partiprogram

Vi vender nu tilbage til det pro-gram, som Broderskabet har formu-leret for sit nye parti i august 2007.Det, som det er værd at bide mærkei, er i første omgang programmetsforståelse af politik.Programmet går ud fra, at det po-

litiske system i Egypten skal være enkonstitutionel og parlamentarisk re-publik. Programmet betoner mag-tens tredeling, og domstolenes uaf-hængighed, men taler derudoverom en fjerde statsmagt, nemlig væl-gerkorpset; dette for at betone, atpolitikerne skal stå til ansvar, og atder skal være magtrotation. Programmet gør en del ud af at

tale om den civile stat. Dette udtrykrummer først og fremmest en af-standtagen fra teokratiet, som sunni-islamistiske teoretikere altid har af-vist som noget (historisk) katolsk el-ler shiitisk. Men det står selvfølgeligtogså i modsætning til den militærtbaserede stat, som islamisterne ty-pisk står overfor. I lighed med denøvrige opposition forlanger pro-grammet en ophævelse af den mili-tære undtagelsestilstand.Meget af dette er for så vidt ikke

nyt. Islamister har igennem de sene-re årtier meget betonet idéen omkonstitutionalisme (som de sigerMuhammed opfandt), og de har fragammel tid en forkærlighed for be-grebet retsstaten, idet de ser deressamfundsmodel som lovbaseret ogdet modsatte af despoti (fordi også



herskeren er underlagt loven). Medloven menes der sharia, men i pro-grammets formulering er det intenti-onerne i sharia (maqasid al-Sharia),fordi de netop aldrig har været be-gejstrede for den klassiske islamiskejura, men derimod er på moderni-sternes hold, og fordi de derved vilsikre fleksibilitet og dynamik i for-ståelse af sharia. Kalifatet er hellerikke noget Broderskabet eller de fle-ste andre større islamistiske bevæ-gelser har brugt meget krudt pågennem årene (med undtagelse afisær Hizb al-Tahrir). De store sunni-muslimske bevægelser ser, med Gud-run Krämers ord, gudsstaten som enrepublik.I lighed med et par andre nyere

dokumenter fra Broderskabet slåsdet fast, at suveræniteten ligger hosborgerne i denne stat, og at disse erabsolut lige og skal sikres lige mulig-heder, uanset køn, race eller religi-on. Som ovenfor nævnt formuleredeSayyed Qutb det sådan, at suveræni-teten lå hos Gud, og derved var de-mokratiet allerede kættersk. Detteafviser Broderskabet, og i dag for-mulerer det det sådan, at den suve-ræne Gud har delegeret sin magt tilnationen (umma), som selv må for-valte sine timelige sager.

Islamisk sprogbrug

Programmet taler om at styrke de-mokratiet, og mange af dets visionerer også langt mere specifikt demo-kratiske, end man ville finde i tek-

ster fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne. Men det er også tit tåget. Fordet første foretrækker man at anven-de ord fra den klassiske islamisketradition, i stedet for betegnelser,der mere utvetydigt kommer fra etmoderne politisk vokabular: umma(nation), shura (rådslagning), masla-ha amma (almenvel) osv. Det er værdat bemærke, at alle disse ord hargennemgået omdefinitioner i det20. århundrede, hvor de er kommettæt på vestlige termer og institutio-ner, som man på den måde approp-rierede uden at sige det ligeud. Men ofte er de mere upræcise og

genstand for forskellige tolkninger,fra liberale til illiberale. For at kom-me med et eksempel: I paragraf nisiges der: ”Friheden er en velsignel-se fra Gud til mennesket, og derforer den fra vort partis synspunkt ennaturlig ret for enhver borger, udendiskrimination på basis af køn, over-bevisning eller hudfarve; [baseret påprincippet om at:] ’Gud har givetfriheden, så den ansvarlige kan væl-ge mellem troen og ulydighedenover for Gud (kufr)’.” Dette er for såvidt en klassisk islamisk dogmatiskposition, at mennesket har en fri vil-je og derfor har ansvar for sine syn-der. Men her står den i en modernepolitisk kontekst, og hvad betyderden så?I sin mest optimistiske læsning

kan den betyde, at Broderskabetomsider giver efter for et pres, ogsåblandt en mindre gruppe islamisti-ske teoretikere, og søger en ny defi-



nition af trosfrihed, som i princip-pet skulle tillade at konvertere fraislam. Det er imidlertid en megetoptimistisk udlægning, for det ernoget Broderskabet aldrig har ac-cepteret, og det er heller ikke ud-trykt her. Mere sandsynligt er det, at Bro-

derskabet vil begrunde trosfrihed ogtankefrihed som islamiske princip-per. Men muslimer har for så vidt al-tid accepteret, at kristne og jødertroede på noget andet. Hvorimodde muslimske lærde, og langt hoved-parten af islamisterne, aldrig har ac-cepteret religioner, der kom efterislam, som fx bahaismen. Ligger deren accept af sådanne religioner her?Ligesådan med udtrykket ‘intentio-

nerne i den islamiske sharia’; det erelsket af liberale, fordi det giver vidhandlefrihed, og bevæger lovarbej-det væk fra forpligtelse på specifikkeklassiske regler og formuleringer, oghen imod bredere moralske princip-per. Men hvem siger, at det er sådandet skal forstås? Eller sådan det ipraksis vil blive anvendt?Programmet er meget lidt speci-

fikt, når det kommer til kopterne(de egyptiske kristne) og kvindernesligestilling. Netop her vil en absolutligestilling klart gå imod intentio-nerne i den klassiske islamiske jura.Der er naturligvis sket meget på denfront, siden indførelsen af forfatnin-ger og moderne politisk tænkning,og med valgretten (som kopternehavde fra begyndelsen og kvindernefik i 1956) er det ikke grupper, det

er klogt at marginalisere for kraftigt.Så det har altid været emner, hvorBroderskabet var splittet, og hvordet er blevet kritiseret for at være re-aktionært og udemokratisk. Da Egypten tidligere på året omsi-

der fulgte en række andre arabiskelande og tillod kvindelige dommere,var mange af Broderskabets parla-mentarikere imod det. Dets progres-sive fløj har for nylig talt om, at detvar acceptabelt med en koptisk stats-minister eller præsident, hvis hanblev valgt. Men en anden fløj erimod det. Valgprogrammet slår fast,at der skal være ligestilling mellemkøn og religioner, og borgerrettig-hederne er de samme. Men det und-lader at kommer med konkrete an-visninger på, hvordan denne ligestil-ling skal harmoneres med princip-perne i den islamiske sharia.Ud over specifikke islamiske ord,

benytter programmet sig også afden slags kulturelle markeringer,som også vil findes i så mange andrepartiers programmer, men som godtkan ende i national chauvenisme el-ler ensretning. Om mange ting hed-der det, at de skal foregå i overens-stemmelse med den nationale kul-tur og identitet. Det kan måske overraske, at Bro-

derskabet vil bruge mange penge påkultur, kunst og medier, men det ernetop for at forsvare kulturen og fa-milien imod alt for voldsomme på-virkninger udefra. Desuden tales omet ‘ikke-statsligt’ råd, som skal over-våge kunsten, og sikre at den er ‘i



overensstemmelse med samfundetsværdier, moral og traditioner.’

Skepsis over for amerikanisering

Her stikker Broderskabets traditio-nelle overbevisning frem om en na-tional islamisk enhedskultur, somskal beskyttes mod vestliggørelse.Som så mange andre partier, derhar til hensigt at forsvare den natio-nale identitet, har Broderskabet van-skeligt ved at acceptere divergeren-de grupper og meninger som lige sånationale og legitime. Og nye ten-denser i samfundet vil stadig blivevurderet efter, om de er i overens-stemmelse med islam eller ej, hvil-ket kan betyde manglende accept af,at fx nogle borgere er indtaget afhip-hop, heavy metal, eller andre subkulturer.Denne skepsis over for amerikani-

sering mærker man naturligvis ogsåi de udenrigspolitiske afsnit. Her un-derstreges det, at forholdet til devestlige magter skal baseres på gensi-dig respekt og jævnbyrdighed. Dettaler også om at opbygge tættereforbindelser til Kina og Ruslandsom modvægt til den vestlige domi-nans (en idé der ville være helt uspi-selig for Qutb og alle jihadister – fordem er de alle islams fjender somskal bekriges). Og Egypten skal være et aktivt

medlem af internationale organisati-oner og respektere de internationa-le traktater, som Egypten har under-skrevet. Her sidder man og venter

på, hvad programmet vil skrive omCamp David, som Broderskabet al-tid har været kraftigt imod. En for-mulering om, at trakater også kanophæves, hvis de ikke længere fore-kommer rimelige for begge parter,er formodentligt en henvisning tilCamp David. Men det er så forsig-tigt, at det uden tvivl er udtryk forstore uoverensstemmelser internt iBroderskabet. Det kunne man godtforestille sig blev tydeliggjort i denendelige version.Endelig må nævnes de økonomi-

ske visioner. Her formeligt blom-strer det med islamiske begreber.Broderskabet går ind for markeds -økonomi og en stærk privat sektor.Samtidigt skal staten aktivt bekæm-pe monopoldannelser, åger, spil ogandre økonomiske handlinger, somer forbudt ifølge islam, foruden kor-ruption, nepotisme og den slags ad-færd. Staten skal udvikle ørkenpro-vinserne og infrastrukturen med sto-re projekter, følgende en femårs-plan. Og den skal udvikle kernekrafttil civilt brug. Turismen skal tøjles,så alle turister har sat sig ind i dennationale kultur og islams princip-per og kan optræde derefter.

Modtagelsen

Al-Masri al-Yaum og et par andre avi-ser har selv kommenteret program-met eller ladet kendte debattørergøre det. Broderskabets modstande-re er (fuldt forståeligt) temmeligforagtelige over for især det økono-



miske program. Det minder nemligom NDP’s eget (økonomisk liberalis-me kombineret med store projekteri ørkenen og atomkraft), men tilsatmere økonomisk nationalisme oguanvendelige islamiske markeringer,fx den over for turisterne der i dagstår får hele 12 procent af landetsindtægter. Det er i kommentatorer-nes øjne at spille hazard med lan-dets økonomiske velbefindende.Broderskabet var i 1940’erne me-

get tæt på – og tydeligt inspireret –af socialismen, idet det krævede enstærk statsstyring af økonomien, na-tionaliseringer og en kraftig forde-lingspolitik. Dette er tonet stærktned siden hen; dels blev Broderska-bet frastødt af Nasser og hans socia-lisme og tilnærmede sig det kapita -listiske Saudi-Arabien, dels er detsærligt stærkt selv i den private sek-tor, og dels har det vel indset, at enstatsøkonomi ikke er svaret. Tilbagestår der en velfærdskapitalisme ikkeulig vor egen, alle islamiserende ter-mer til trods. Det er vanskeligt atsige, at islam er løsningen (Broder-skabets slagord), når det kommer tiløkonomien.Til gengæld har menneskerettig-

hedsforkæmpere gennemgåendehilst programmets mere politiske ogkonstitutionelle dele velkommen,om end de som her finder det nogettåget og sine steder selvmodsigende.Der er jo tydeligt tale om et udkast,men netop det er faktisk i sig selvganske rart; normalt kommunike-rer Broderskabet kun udadtil gen-

nem sine talsmænd i toppen, menher får man visse indtryk af de inter-ne uenigheder; derfor vil det væreinteressant at sammenligne det en-delige program med udkastet. HvisBroderskabets interne debat skullekomme mere frem, ville det i sig selvvære et demokratiserende skridt.I et Danmark, hvor offentlige de-

battører med stor selvsikkerhed ta-ler om islamismens demokratiskeumulighed, dens fascisme, ellerdens ondskab, vil et dokument somdette program forekomme ejen-dommeligt. Men det er bedre atsøge at kende til verden, som dener, end at holde sig til forudfattedeideologiske sandheder.Dette er ikke skrevet for at overbe-

vise læseren om, at islamister ikke erfarlige, eller altid er gode demokra-ter. Det ville være umuligt. Ikke bloter den islamistiske terrorisme måskevor tids største politiske problem;islamistiske regimer som Iran, Paki -stan under Zia ul-Haqq og Sudanhører til blandt de groveste overtræ-dere af menneskerettighederne,ofte nok med påkaldelse af islam, ogikke sjældent rummer de også totali-tære træk i den måde de bekæmperanderledes troende og tænkende. Vikan alle blive enige om, at islamis-men meget nemt kan forekomme iikkedemokratiske eller (som hosQutb) ideologisk antidemokratiskeformer.Historisk kan vi dog konstatere, at

også andre ideologier, fx nationalis-me og socialisme, har produceret så-



danne ikke-demokratiske regimereller voldelige grupper. I Mellem-østen har vi også på lokalt plan man-ge eksempler på, at de islamistiskeorganisationer faktisk optræder de-mokratisk. Her tænker jeg ikke barepå Tyrkiet, men også på lande somMarokko og Jordan, hvor de har lovat organisere partier. Og selv har jegfulgt Broderskabets optræden i defaglige sammenslutninger i Egypten,hvor de også overholdt de demokra-tiske spilleregler. Faktisk er der imange mellemøstlige lande størredemokratiske problemer med enrække af de andre politiske aktører,inklusive regimerne selv.

Et snæversynet samfund

Problemet er i mine øjne ikke, atislamistiske partier skulle være sær-ligt udemokratiske – eller at mankan finde citater af Banna der hyl-der den stærke stat. (For et udvalgaf Bannas og Qutbs tekster på dansk,se Skovgaard-Petersen (2007). Etstørre udvalg af Bannas skrifter eroversat til engelsk af Wendell(1978). En grundig gennemgang afBroderskabets tidlige historie leve-res af Lia (1997). Det kan man medså mange politiske bevægelser påbåde højre og venstrefløj en, ikkemindst i 1930’erne, og selv i Dan-mark. Man kan desuden også finde udta-

lelser af Banna, der er stærkt kriti-ske over for fascismen. Først ogfremmest er det imidlertid ahisto-

risk og naivt at finde 60 år gamle ci-tater og basere sine vurderinger pådem. Som vi har set, har Broderska-bet foretaget store kursskifter i cen-trale politiske spørgsmål, som sta-tens økonomiske og politiske rolle,eller legitimiteten af politiske parti-er. Det har at gøre med de rammer,bevægelserne i de enkelte lande harværet underlagt, foruden generelleudviklinger i politisk og økonomisktænkning, som med tiden også in-fluerer islamister (eksempelvis gørprogrammet en del ud af miljøet,noget ingen havde drømt om for 50år siden). En række islamistiske bevægelser

er med tiden blevet mere pragmati-ske og demokratiske, fordi de er-kendte, at de bedre kunne nå deresmål – eller dele af deres mål – adden vej. Det er der ikke noget galtmed, sådan er de fleste begyndt.Igen kan man ikke være sikker på, atde ville optræde komplet demokra-tisk, hvis de kom til magten. Men denne indvending kunne li-

geså vel rettes imod deres politiskerivaler, og den synes svag som be-grundelse for præventive antidemo-kratiske indgreb, sådan som det ske-te i Algeriet. At opnå magten ad de-mokratisk vej ville jo desuden alt an-det lige betyde, at de islamistiske be-vægelser ville kunne få mange af de-res ting igennem på en langtids-holdbar måde, fordi de ville haveborgernes støtte. At skabe et parti er det seneste af

en række skridt, som Det Muslimske



Broderskab har taget mod en ind-placering i demokratisk konstitutio-nalisme. Partiet er et brud med Ban-nas holdning og med bevægelsenspolitiske tradition. Broderskabetskritikere har netop i årevis forlangt,at det stiftede et parti med et klartprogram, som det ville forfølge in-den for konstitutionelle demokrati-ske rammer; netop fordi Broderska-bet som religiøs organisation i lig-hed med andre vækkelsesbevægelsermener sig i besiddele af sandheden,var der brug for at det stiftede etparti, der bedre kunne formulerekonkret politik, agere taktisk og ind-gå kompromiser. Når netop en ideo-logisk bevægelse som Broderskabeter nået frem til at kunne argumente-re for og forsvare en række demo-kratiske institutioner og praksisserpå islamisk grund, så er det opmun-trende og skal ikke affærdiges. Problemet er derimod, at Broder-

skabets vision om et samfund stadiger snæversynet – og at det er godt påvej til at realisere det. Der går enkonservativ religiøs vækkelse henover Egypten, og den har efterhån-den stået på i tre årtier. I medier,skoler, domstole og andre steder serman en drejning imod det islamiskesamfund, Broderskabet altid har øn-sket sig, men gennem mange småskridt, og på trods af staten, ikke vedhjælp af den. Disse skridt fører hyppigt til en

stramning af, hvad man må skrive,opføre, udsige, udleve mv.; kendteliberale bliver sagsøgt og får bøder,

selvcensuren breder sig, og masseraf mennesker synes kun at gå op ileve rigtigt efter de islamiske (ellerkristne) forskrifter. Homoseksualitetbliver undsagt, små religiøse mind-retal fordømmes, piger der går forsmart klædt bliver verbalt overfaldeteller det der er værre. En ny, selvret-færdig kultur breder sig, der ser sigselv som ren og god, og andre somsmudsige og lavere. Denne attitudegør igen, at den enkelte unge mus-lim også bliver opdraget i et selvbe-kræftende dydsiret system, der be-nægter egne svagheder – og sommetider andres menneskelighed – ogforetrækker at se sig selv som reneofre for formørkede og amoralskekræfter. Egypten har heldigvis et sprog, en

humor, en folkekultur, en massekul-tur og en finkultur, som alle rum-mer rige bidrag til at forstå verdenmere komplekst, mindre idealistiskog med en større erkendelse afmenneskelig skrøbelighed. Men deter denne mere humanistiske kultur,som er under pres i dag. Denne selvgodhed er sådan set

også et gammelt træk i islamismen iEgypten, men i dag har den vind isejlene og satser, ligesom på Bannastid, på en islamisering fra neden,ikke fra oven. Pointen er altså, at når partipro-

grammet og det tidligere reform-program optager så meget fra libe-rale forfatninger, er det fordi de haren fælles interesse i at begrænse sta-tens magt over for borgerne. Dette





er attraktivt for Broderskabet, fordistaten siden Nasser har været detsmodstander og undertrykker, hvor-imod borgerne i landet mere ogmere synes at være dets allierede. Iet projekt, som nok vil være politiskdemokratisk, men som samtidigt vilvære socialt intolerant.

Efterskrift

I september 2007, da denne artikelvar afleveret, udkom så det endeligepartiprogram. Set med demokrati-ske øjne blev det et stort tilbage-skridt. Pludseligt var det holdt i etreligiøst sprog, som var uklart ogtvetydigt. Det ville hverken havekvinder eller koptere til at lede sta-ten. Og værst af alt: det talte nu omat indføre et ‘Råd af de øverste lær-de’ (hay’at kibar al-`ulama), som skul-le godkende alle præsidentielle be-slutninger og parlamentariske vedta-gelser. Dette var i direkte modstridmed partiets definition af sit målsom en civil stat.Reaktionerne blandt de egyptiske

politiske kommentatorer var hård.Den gennemgående kommentarvar, at dette var dybt skuffende, og atEgypten nu stod med både et styreog en opposition, som hævdede, atde var demokratiske, men som ikkevar det. En kendt forsker i islamisme, Amr

Shubki, konkluderede, at der havdeværet et paladskup i Broderskabet,hvor ‘missionærerne’ havde vundetover ‘politikerne’. Shubki påpegede,

at et sådant råd aldrig havde væreten del af Broderskabets program.En anden kendt kommentator omislamiske emner, Dia Rashwan, er-klærede, at et sådant råd var udtrykfor en mistillid til det egyptiske folkog en afvisning af dets suverænitet,som programmet ellers forfægtede.Han påpegede endvidere, at ingenaf Broderskabets grene i de andrearabiske stater havde et sådant rådpå programmet. Kommentatorernefandt, at partiprogrammet med det-te råd ville indføre iranske tilstandei Egypten.Det er også vanskeligt at se det på

nogen anden måde. Som nævnt erdette noget ganske nyt og et overra-skende brud med Broderskabets po-litik igennem de seneste 30 år. Hi-storisk set har Broderskabet væretyderst kritisk over for de muslimskelærde, al-ulama (som det anså for in-effektive og forstenede), og det ervanskeligt at forstå, at det nu pludse-ligt skulle give dem absolut magt. Broderskabet har også siden dets

beslutning om politisk deltagelse i1980’erne hyldet forfatningen ogforfatningsdomstolen. Det går der-for imod såvel Broderskabets politi-ske traditioner som hyppige udtalel-ser af dets ledere, at dette råd forulama skulle afløse forfatningsdom-stolen som den endegyldige juridi-ske autoritet. Hele forløbet med lanceringen af

planen om partiet og særligt det ko-lossale sving mellem den lækkedeog den endelige version af partipro-

grammet må betyde, at der er storeinterne spændinger i Broderskabet,både hvad angår dets politiske rollei Egypten i dag, og hvad angår denstat som man gerne ser som ende-målet. Mens dette skrives, er etstørre antal brødre fængslet, og derkører et par store retssager modbrødrene, hvoraf særligt én modnogle af Broderskabets mest promi-nente forretningsmænd vil kunnesvække det yderligere. Der er næppetvivl om, at det officielle partipro-gram vil isolere Broderskabet og for-hindre det i at bygge forbindelser tilandre dele af den egyptiske opposi-tion. Det vil formentligt kræve et op-gør om topposterne at ændre denkurs, der nu er udstukket med parti-programmet. Endnu bedre ville det nok være,

om Broderskabet erkendte, hvor sto-re de interne forskelle faktisk er, ogblev splittet i to eller flere fraktio-ner.

Jakob Skovgaard-Petersen er dr. phil. ogdirektør for Det Dansk-Egyptiske DialogInstitut i Cairo. www.dedi.org.eg



Udvalgt litteraturAwadi, Hisham: In Pursuit of Legitimacy. The Muslim Brothers and Mubarak, 1982 –2000. London, Tauris Academic Studies,2004.

Farschid, Olaf: Hizbiya: Die Neuorientierung der Muslimbruderschaft Ægyptens in den Ja-hren 1984 bis 1989. Orient 30, 1, 1989, s. 53-73.

Krämer, Gudrun: Gottesstaat als Republik. Baden-Baden, Nomos, 1999.

Lia, Brynjar: The Society of the Muslim Brot-hers in Egypt. The Rise of an Islamic MassMovement 1928 42. Reading: Ithaca Press1998.

Skovgaard-Petersen, Jakob: Islamismen og den sociale retfærdighed. I Tamm, Ditlev: Retfær-dighedens mange ansigter. Nyt Nordisk For-lag, 2003, s. 45-68.

Skovgaard-Petersen, Jakob: Det Muslimske Broderskab i Egypten og parlamentarisk po-litik. I Verden i Forandring 8, temaartiklerom demokrati og Mellemøsten. SyddanskUniversitetsforlag, 2005, s. 86-110.

Skovgaard-Petersen, Jakob: Moderne islam. Muslimer i Cairo. 3. udg. Gyldendal, 2007.

Fra morgenstunden tirsdag den 31.juli kunne de små 1,9 mio. jordane-re, der forinden havde valgt at regi-strere sig, begive sig til et af de 1980valgsteder for at give deres stemmepå en af de omkring 2300 personer,heraf 355 kvinder, som konkurrere-de om de 94 borgmesterposter og965 lokalrådspladser, der var på valgi det lille hashemitiske ørkenrige. Almindeligvis tiltrækker lokalvalg

sig ikke større, om nogen internatio-nal opmærksomhed. Ikke destomindre er der flere grunde til at op-holde sig ved det nyligt afholdte lo-kalvalg, som faktisk også endte medat blive omtalt i fx International Herald Tribune og Economist.Selvom der ‘kun’ er tale om et lo-

kalvalg, er det interessant, idet deter blevet betragtet som en general-prøve for det parlamentsvalg, somangiveligt skulle finde sted indenårets udgang. Hertil kommer, at lo-

kalvalget også giver mulighed for attage temperaturen på den mereoverordnede politiske reformprocesi det lille hashemitiske monarki. Op til valgdagen betonede Kong

Abdallah II på tilsvarende vis, at lo-kalvalget skulle ses som del af enstørre demokratisk og social reform-proces, der som det blev understre-get var hjemmeavlet – dvs. i modsæt-ning til nabolandet Irak. Somme-rens lokalvalg er således blevet af-holdt efter en nyligt reformeret lo-kalrådslov. Ud over at reducere de328 lokalråd til 94 bestemte den nyelov, at borgmesterposten og samtligelokalrådsmedlemmer vælges i mod-sætning til tidligere, hvor kongenudpegede borgmesteren og halvde-len af lokalrådet. Samtidigt blevvalg alderen sat ned fra 19 til 18 år,og i et forsøg på at sikre kvinder enstørre plads i det politiske liv blevdet bestemt, at mindst 20 procent af


Jordansk lokalvalg med nationale implikationerMorten Valbjørn

Hvad blev der af Jordans officielle reformplan?Sommerens lokalvalg har ikke bremset en alleredevoksende politisk apati

pladserne i lokalrådet skulle besæt-tes af kvindelige kandidater. Ud over at give en indikation på, i

hvilket omfang Jordan har gjortfremskridt i sin politiske udvikling,udgør lokalvalget også en lejlighedtil at danne sig et indtryk af tenden-ser inden for Jordans islamiske op-position. Mens det jordanske Mus-limske Broderskab (MB) i modsæt-ning til sine egyptiske og syriske‘brødre’ historisk nærmest har leveti et symbiotisk forhold med den sid-dende magt og fx er repræsenteret idet jordanske parlament med siteget politiske parti Islamic ActionFront (IAF), synes forholdet til regi-met gennem de senere år at væreblevet stadigt mere anstrengt samti-digt med, at der er tegn på foran-dringer inden for den islamiske op-position.

Søvnig valgkamp

Optakten til lokalvalget havde i før-ste omgang været præget af spekula -tio ner, om der overhovedet ville bli-ve afholdt parlaments- og lokalvalg.Avisen al-Ghad kunne i januar beret-te om, at hele 95 procent af de ad-spurgte i en meningsmåling ønske-de valg i juni, men det svirrede medrygter om, at kongen som følge afkriser i Jordans nabolag – i Irak, Li-banon og Palæstina – ville vælge atudskyde parlaments- og lokalvalge-ne, som ifølge forfatningen skullefinde sted denne sommer. Underindtryk af den tiltagende al-Aqsa-in-

tifada valgte Abdallah II i 2001 fx atopløse par lamentet uden at udskriveny valg, som først blev gennemført i2003, hvorfor Jordan i to år varuden parlament og blev regeret ef-ter kongeligt dekret. Først på sommeren stod det dog

klart, at mens parlamentsvalget villeblive udskudt til et endnu ikke fast-sat tidspunkt, ville lokalvalgene fak-tisk blive gennemført. Herpå fulgteen kortvarig og sløv valgkamp, somiagttagere har beskrevet som udensubstans eller større engagement, dade fleste kandidater syntes at sættederes lid til familienetværk og afta-ler mellem forskellige stammer fremfor større valgkampagner baseret påpolitiske budskaber eller en egent-ligt parti-politisk platform. Den mest markante undtagelse

fra dette billede af en relativt søvnigvalgstemning kom fra IAF, der høj-lydt beskyldte regimet for chikane,hvilket var et forvarsel om de senerebegivenheder.På selve valgdagen, som kongen

havde gjort til officiel fridag, var detkun omkring 1,2 mio. ud af de småto mio. der havde ladet sig registre-re, de begav sig til valglokalerne forat afgive deres stemme. Valgdeltagel-sen varierede dog meget. I WadaAraba nåede den helt op på 90 pro-cent, mens det i Amman var nød-vendigt også at lade valglokalernevære åbne den følgende dag, idetstemmeoptællingen ifølge valglovenførst kan indledes når valgdeltagel-sen er nået over de 50 procent.


Jordansk lokalvalg med nationale implikationer

Selve valgresultatet var alt andetend opsigtsvækkende. Ud af de godt2300 kandidater var det især erklæ-rede pro-regime eller såkaldt uaf-hængige kandidater, der opnåedevalg, herunder en række transjor-danske stammeledere, der hørerblandt det hashemitiske kongehus’traditionelle loyale støtter. Det første lokalvalg, hvor både

borgmesterposten og samtlige lokal-rådsmedlemmer var på valg, bekræf-ter billedet af det politiske landskabi det relativt konservative Jordansom fortsat præget af stamme- ellerfamilie-loyalitet, hvorimod politiskepartier eller ideologiske program-mer spiller en marginal rolle. 98 procent af jordanerne har såle-

des aldrig været medlem af nogetpolitisk parti, og af de stemmer, derblev afgivet til det foregående parla-mentsvalg i 2003, gik kun omkring17 procent til kandidater, der stille-de op for et specifikt parti. Ud af deomkring 30 partier, der eksisterer, erdet endvidere kun IAF, der kan sigesat have en bredere græsrodsfunde-ring og en form for ideologisk pro-gram. En række af de øvrige repræs-enterer i praksis en enkelt personog betegnes til tider som ‘sofaparti-er’, da samtlige med lem mer angive-ligt skulle kunne sidde i samme sofa. Et andet udtryk for, hvordan fami-

lien og stammen fortsat spiller enikke ubetydelig rolle i store dele afbefolkningen, er Jordan Times’ beret-ning om, hvordan mange kvindeligevælgere skulle have valgt at stemme

på mandlige familiemedlemmer.Det til trods for, at den jordanskekvindebevægelse op til valget havdeforsøgt at sikre en større kvindeligrepræsentation gennem en størrenational kampagnen med sloganssom ‘I (mænd) tiltror kvinder jeresbørns opdragelse, tiltror I dem ogsåat tjene jeres land?’ og ‘Mit hjem,min kommune, mit land, en tillidjeg kan stå inde for’. Da stemmerne var talt op stod det

klart, at af de 205 kvinder, der fikplads i lokalrådene, opnåede de 20direkte valg, mens de øvrige fik enplads via det nye 20 procent kvote-system. I sammenligning med 2003har de nye lokalråd dog fået enstørre kvindelig repræsentation, idetder dengang kun var fem, der op-nåede direkte valg, hvortil kom 97udpegede medlem mer. Ud af deseks kvindelige borgmesterkandida-ter blev én valgt i byen Hassa, somellers regnes for at ligge i et relativtkonservativt område.

Opsigtsvækkende valg

Mens selve valgresultatet ikke var vi-dere opsigtsvækkende, endte valgetdog alligevel med at vække opsigt ogfandt som sagt også vej til Internatio-nal Herald Tribune såvel som Econo -mists spalter. Nogle timer efter atvalg lokalerne var åbnet, erklæredeIAF således, at de trak sig ud af val-get, da man ikke længere ville tagedel i, hvad der blev betegnet som en‘farce’, og hvad generalsekretær i


MORTEN VALBJØRN

IAF, Zaki Bani Irsheid, efterfølgendebetegnede som en ‘massakre moddemokratiet’. Hermed blev lokalvalget ikke blot

boykottet af landets toneangivendeislamiske bevægelse, men også afden ledende oppositionsblok såvelsom landets eneste reelle politiskeparti. I månederne op til valget hav-de det været diskuteret, om IAF villedeltage eller boykotte valget, somdet – på nær i Amman – var sket vedlokalvalgene i 2003. I maj havde IAF eksempelvis truet

med ikke at deltage. Siden forløddet imidlertid, at man frem for at ståuden for lokalvalget i stedet over -vejede at opstille særligt mange kan-didater, herunder per soner medden ‘rette’ familie/stammemæssigebaggrund, for herved at øge sin ind-flydelse uden for Jordans tre størstebyer, Amman, Zarqa og Irbid. I såfald ville dette være et brud medden tilbageholdenhed, som IAF tid-ligere har ud vist for at undgå at pro-vokere regimet. Da de endelige valg -lister forelå, viste det sig dog, at kun33 af de over 2000 kandidater komfra IAF, og i det lys kan boykottenvirke irrelevant, og det efterfølgen-de postyr overraskende. Som nævnt er lokalvalget imidler-

tid blevet set som en generalprøvepå det forventede parlamentsvalg ogkan endvidere give et billede af denaktuelle politiske udvikling i det lilleørkenrige. På den baggrund kan deralligevel være grund til at se nærme-re på nogle af de forklaringer, der

har været givet på, at IAF midt i valg-handlingen valgte at trække sig. For-enklet er det muligt at give to umid-delbart meget forskellige udlægnin-ger af begivenhederne, som beggegiver en vis mening – og ikke nød-vendigvis behøver at være gensidigtudelukkende.

Version 1: Politisk farce

Den første forklaring tager afsæt iIAF’s egen begrundelse for udenvarsel at trække sig midt i valghand-lingen. I en uddybning af, hvorforvalget skulle være en ‘farce’ og ‘mas-sakre mod demokratiet’ forklaredeIAF, at man havde observeret syste-matisk valgsvindel. Ud over at referere til beretninger

om vælgere, der af sikkerhedspoliti-et var blevet blokeret adgang tilvalgsteder, valgurner, der på for-hånd var fyldte, og chikane af IAF’skandidater forklarede IAF, at manendegyldigt besluttede sig for attrække sig efter at have fået informa-tioner om, at civilt klædt militærblev transporteret med busser mel-lem de valgsteder, hvor IAF havdekandidater, med ordre til at skullestemme på kandidater, der udfor-drede IAF. For at sikre at der blevstemt ‘rigtigt’ skulle afstemningenendvidere være foregået ved opråbunder henvisning til, at soldaterneangiveligt var analfabeter. Alle disse historier blev på det

skarpeste afvist af regeringens tals-mand, Nasser Judeh, der erklærede



valgene ‘frie og fair’, og premiermi-nister Marouf al-Bakhit betegnedesamtidigt IAF’s beslutning som ulov-lig, ligesom talsmanden for offentligsikkerhed, major Bashir al-Daaja, be-nægtede, at det i det fattige Jawa-kvarter i Amman var kommet til vold -som me sammenstød mellem uropoli-ti og vælgere med flere sårede. I lyset af nogle af de uafhængige

beretninger om valget, forløbet optil valget og det generelle politiskesystem i Jordan kan man dog ikkepå forhånd afvise, at valget har væretlangt mindre frit og fair end, hvadregimet forsøger at give indtryk af.Hvad det generelle politiske systemangår, er det nærliggende at erindresig Daniel Brumbergs bemærkningom, hvordan det snarere er ‘rule bylaw’ end ‘rule of law’ som kendeteg-ner de såkaldte ‘liberaliserede auto-kratier’, her iblandt Jordan. Lovgivningen er således ikke blot

skrevet af, men for regimerne, idetden sikrer dem en privilegeret rolle,mens oppositionen systematisk for-fordeles. I Egypten har man set det-te ved den nye forfatningsændring,hvor de særlige beføjelser, som deseneste årtiers undtagel ses til standhar givet regimet, nu blot er ind-skrevet i forfat nin gen. I jordansk sam menhæng afspejler

denne form for ‘rule by law’ sig i fle-re kontroversielle aspekter ved dejordanske valglove. Valgdistrikterneer fx udformet sådan, at traditioneltpro-hashemitiske områder begunsti-ges med flere parlamentspladser på

bekostning af især de større byer,hvor en stor del af landets palæsti-nensiske befolkning bor, og IAF al-mindeligvist har stået stærkt. Derskal således ni gange så mange stem-mer til at få valgt én kandidat i Am-man i sammenligning med Kerak. Amman er endvidere undtaget

den nye og mere demokratiskemåde at sammensætte lokalrådenepå. Også efter den nye lokalrådslovskal borgmesteren udpeges af kon-gen, som også sammensætter halv-delen af de 64 lokalrådspladser. Påden baggrund er den lave valgdelta-gelse i Amman måske mindre over-raskende. Et andet kontroversielt aspekt ved

de jordanske valglove er det såkaldte‘en-mand-en-stemme’-system, somefter MB’s valgsejr tilbage i 1989 af-løste et system, hvor hver vælgerhavde lige så mange stemmer, somder var pladser i en valgkreds. Mensdette fra et dansk perspektiv måskekan virke irrelevant, peger kritikerepå, hvordan det nuværende systemmodvirker en vælgeradfærd, hvorman stemmer efter politisk over -bevisning, og forfordeler herigen-nem kandidater, der repræsentererpolitiske partier, men er uden den‘rigtige’ stamme/familiebaggrund. I et relativt traditionelt samfund

som det jordanske er der således entendens til, at den første stemme ireglen vil gå til et medlem af famili-en/stammen, men ved at have flerestemmer, som i 1989, ville der ogsåvære mulighed for at stemme i hen-


MORTEN VALBJØRN

hold til ens egen politiske overbevis-ning. Skeptikere peger dog på, atdet er ligeså sandsynligt, at de føl-gende stemmer vil blive afgivet udfra samme motiver som den første. Man skal erindre sig, at uanset

hvordan de er blevet valgt, har defolkevalgte i lokalrådene og i parla-mentet meget begrænsede beføjel-ser, idet den reelle magt i vidt om-fang ligger uden for parlamentet.Man kan sige, at ‘magtens tredeling’i Jordan foregår mellem den stadigtmere magtfulde efterretningstjene-ste, hoffet (diwan) og kongen selv,som har den endelige magt og ikkeskal stå til ansvar for parlamentet.Der er desuden grund til at hæfte

sig ved en række konkrete episoderi den ellers søvnige optakt til valget.Gennem sommeren beklagede IAFsig således gentagne gange over, atderes kandidater var udsat for en sy-stematisk chikane fra regimet. Detskulle blandt andet have givet sigudslag i, at en række professorermed bånd til IAF var blevet fyret fraZarqa universitet, og syv medlem-mer af IAF var endvidere blevet ar-resteret med anklager om at udgøreen trussel mod nationens sikkerhed,og da der blev berettet herom påIAF’s hjemmeside, blev den pludse-ligt udsat for hacker-angreb, så dengik ned. Frem for at se disse begivenheder

som isolerede hændelser op til etvalg er det nyttigt at anlægge et stør -re historisk perspektiv, idet det eroplagt at se dem som udtryk for den

forandring, der har fundet sted ifor holdet mellem det hashe mi tiskeregime og MB.

Fra symbiose ...

Det jordanske MB har historisk ståeti en meget anderledes relation tilden politiske magt, end det er tilfæl-det i Syrien, hvor der er dødsstraffor at være medlem af broderskabet,som i 1982 led nederlag ved en åbenog meget blodig revolte mod Asad-regimet, såvel som i Egypten, hvorbrødrene var i åben konfrontationmed Nasser og i dag re gel mæssigtarresteres samtidigt med, at de er re-præsenteret i parlamentet som uaf-hængige, idet religiøse partier såvelsom MB selv er forbudt. I Jordan, hvor det hashemitiske

monarki fra statens opre telse i1920’erne har forsøgt at legitimeresig gennem en islamisk-arabisk iden-titet og ofte betonet sine slægtsbåndtilbage til profeten Muhammed, op-stod der i 1950’erne derimod nær-mest et symbiotisk forhold mellemregimet og MB, der i sin jordanskevariant er kendetegnet ved både atvære reformistisk og fredeligt ogendvidere anerkender det hashemi-tiske monarkis legitimitet. Broderskabet var på flere måder

nyttigt for kongen: MB kunne un-derstøtte monarkiets islamiske frem-toning og medvirke til at balancereanti-monarkistiske og -hashemitiskekræfter af såvel sekulær som islami-stisk karakter. Herudover kunne det



opsuge religiøse strømninger i detkonservative samfund og herigen-nem imødegå tolkninger af islam,der kunne udgøre et alternativ tilden hashemitiske version og eventu-elt bruges i en mobilisering mod re-gimet. Til gengæld nød MB en sær-ligt privilegeret position i det jor-danske samfund. Da den politiske scene og det jor-

danske civilsamfund lukkes ned i1957 efter en kortvarig politisk åb -ning med ganske frie valg og afløsesaf tre årtiers undtagelsestilstand,hvor partier og politiske bevægelserforbydes, og de fleste ngo’er oplø-ses, er MB således en af de få bevæ-gelser, som fortsat får lov til at virke. Fra 1950’ernes missionerende ar-

bejde og repræsentation i forskelli-ge regeringer udvikler deres aktivi-teter sig til et voksende engagementi uddannelsessektoren i 1960’erne,og fra 1970’erne ekspanderer deresaktiviteter i form af et stadigt størrevelgørenhedsarbejde. Ikke mindstved hjælp af oliepenge fra Golfenoprettes der skoler, sundhedsklinik-ker og ungdomscentre samtidigtmed, at MB opnår en voksende re-præsentation i de faglige forbund. Da den politiske scene genåbnes i

1989, står MB stærkt i sammenlig-ning med andre politiske kræfter,der i årtier ikke havde haft sammemulighed for at organisere sig i detåbne og opnå en folkelige goodwillsvarende til den, som MB nød pga.sit sociale arbejde. Hertil kom, at deglobale og regionale ideologiske vin-

de hverken var favorable for sociali-stiske eller klassisk arabisk nationali-stiske bevægelser som dem, der i1950’erne havde været toneangiven-de i jordansk politik. Ved det første og relativt frie par-

lamentsvalg i 1989 får MB da også etgodt valg med cirka 30 procent afstemmerne, hvilket ikke blot sikrerdem 34 ud af parlamentets 80 plad-ser, men en overgang også skafferdem plads i regeringen.

... til skilsmisse

Allerede i begyndelsen af 1990’erneer der imidlertid tegn på, at forhol-det mellem MB og det hashemitiskeregime er under forandring. Samti-digt med at politiske partier på nybliver tilladte. indføres den førom-talte ‘one-man-one-vote’-valglov optil parlamentsvalget i 1993, hvilketMB – med en vis ret – tolker som etforsøg på at stække det nyoprettedeIAF, og de muslimske brødre enderdenne gang med kun at få 17 ud af110 pladser i parlamentet. Det skal retfærdigvis nævnes, at

denne vigende tilslutning også kanskyldes en folkelig skuffelse over, atheller ikke MB var i stand til at ind-fri sine valgløfter. Efter den israelsk-jordanske fredsaftale i 1994 for-værres forholdet yderligere, da MB iet forsøg på at finde en plads i detnye og mere konkurrencebetonedepolitiske landskab sætter sig i spid-sen for den såkaldte anti-normalise-ringsbevægelse i forhold til Is rael.


MORTEN VALBJØRN

Samtidigt kritiserer man skarpt detiltagende deliberaliseringer, somkommer til at præge årtiets andenhalvdel, hvor IAF og den øvrige op-position eksempelvis vælger helt atboykotte parlamentsvalget i 1997som en reaktion på indskrænknin-ger i presse- og ytringsfriheden. Mens IAF’s beslutning om at del-

tage i lokalvalget i 1999, som Abdal-lah II udskrev kort tid efter at haveovertaget magten fra sin afdøde far,kong Hussein, kunne tolkes som etvarsel om en ny begyndelse i forhol-det mellem MB og det hashemitiskeregime, stod det i begyndelsen afdet nye årtusinde dog klart, at for-holdet snarere udviklede sig til detværre. Iagttagere vurderer således,at det ikke mindst var af frygt for, atIAF ville lukrere på de afledte spæn-dinger og den vrede, som den gen-opblussede Palæstina-konflikt skab tei Jordan, at Abdallah som tidligerenævnt ikke valgte at ud skrive nyvalgi 2001, men i stedet hjemsendte par-lamentet i en toårig periode.Siden er det blevet endnu tydeli-

gere, at den historiske symbiose erpå vej mod en skilsmisse. Den så-kaldte ‘Hamas-våbenlager-sag’ ud-løste ikke blot en krise i det jordan-ske regimes forhold til Hamas, menogså i forhold til IAF. Hele affærenblev udløst af, at den jordanske ef-terretningstjeneste i april 2006,umiddelbart før en delegation forden Hamas-ledte palæstinensiske re-gering skulle have besøgt Amman,offentliggjorde, at de havde opda-

get, hvad der blev udlagt som ethemmeligt Hamas-våbenlager påjordansk jord. Ud over at anklageHamas for at krænke jordansk suve-rænitet og for at føre Jordan ind iden militante kamp mod Israel blevIAF anklaget for meddelagtighed. Både Hamas og IAF afviste alle an-

klager og hævdede, at hele sagenderimod var et komplot, som skullegive regimet en undskyldning for ataflyse det planlagte besøg og i øvrigtmedvirke til at miskreditere såvelIAF som Hamas, som Jordans vestli-ge donorlande ønskede isoleret. Herpå fulgte den såkaldte ‘Zar -

qawi-sag’, hvor fire parlamentsmed-lemmer fra IAF blev arresteret, dade i sommeren 2006 var på et kon-dolence-besøg hos familien til denjordansk-fødte Abu Musab Zarqawi,efter at bagmanden til en lang ræk-ke terrorangreb i Irak såvel som ho-tel-bomberne i Amman den 9. no-vember 2005 var blevet dræbt i juni2006. To af de anklagede blev sidenfrataget deres plads i parlamentetved en særlig sikker heds domstol ogidømt 13 måneders fængsel underhenvisning til, at de havde anstiftettil national splid. Som det tidligereer set, valgte kongen som en gestusefterfølgende at benåde de to, menuden at ophæve selve dommen, hvil -ket betyder, at de ikke kan stille optil et kom mende parlamentsvalg. Selvom hele ‘Zarqawi-sagen’ blev

fulgt tæt af den jordanske presse, erder dog et interessant aspekt, somnæsten ikke blev nævnt, men tjener



som indikation på, at denne sag ihøj grad skal ses i forlængelse af detstadigt mere anspændte forholdmellem MB og det hashemitiske re-gime. De fire IAF-medlemmer varsåledes ingenlunde de eneste, derlagde vejen omkring Zarqa for at af-lægge den efterladte Zarqawi-familieet kondolence-besøg. Der skulle der-imod have været hundredvis af men-nesker, hvoriblandt man angiveligtskulle finde en stor repræsentationaf prominente transjordanske stam-meledere fra de mere traditionelleområder af Jordan. Mens ingen afdisse blev arresteret, skete dette –foruden for de fire IAF-folk – tilgen gæld for en al-Jazeera-journalist,da vedkommende forsøgte at dækkebegivenheden og få et interviewmed de efterladte. Den historiske symbiose synes så-

ledes at have forandret sig til stadigtstærkere spændinger, hvis ikke lige-frem sammenstød, hvor de muslim-ske brødre, der som sagt traditionelthar praktiseret en fredelig reform-strategi og anerkendt det hashemiti-ske mo narkis legitimitet, men kriti-seret en række af dets politikker, istigende grad forsøges forbundet tilen militant islamisme. I det lys er det interessant at be-

mærke, hvordan Bakhit i et inter-view efter lokalvalget ikke blot er-klærede IAF’s boykot for ulovlig.Den nuværende premierminister ogtidligere chef for efterretningstjene-sten henviste også til, hvordan MBskulle være blevet kapret af såkaldte

radikale og umodne elementer, dermed entusiasme fulgte udviklingen iandre dele af regionen, og han ad-varede i forlængelse heraf om, atJordan risikerede at blive trukketind i en situation svarende til Nahral-Bared, som er den palæstinensi-ske flygtningelejr i Libanon, hvorder siden maj har været blodigekampe mellem den militante islami-stiske bevægelse Fatah al-Islam og li-banesisk militær. Disse udtalelser er af flere iagtta-

gere blevet tolket som en klar eska-lering af konflikten og har endvide-re givet anledning til spekulationer,om regimet ligefrem planlægger atlade ‘overtrædelserne’ ved lokal -valget være anledning til en tvangs-opløsning af IAF samtidigt med, atde muslimske brødre forbydes at be-skæftige sig med politik. Samtidigtmed at Bakhits henvisninger tilNahr al-Bared givetvis primært skalses som et forsøg på at miskreditereMB, peger han imidlertid implicitsamtidigt på en anden udvikling in-den for den islamistiske opposition,som også kan medvirke til at forkla-re IAF’s overraskende boykot af lo-kalvalget.

Version II: Panikhandling

Som sagt er det også muligt at iden-tificere andre udlægninger endIAF’s forklaring om, at man havdevalgt at trække sig ud af lokalvalget iprotest mod den ‘massakre mod de-mokratiet’ som den jordanske ‘faca-


MORTEN VALBJØRN

de-demokratisering’ repræsentere-de, hvor oppositionens krav omægte politiske reformer i stigendegrad blev undertrykt af et stadigtmere autoritært regime. Det er således ikke blot skikkelser

som Bakhit og regeringens talsmandJudeh, men også uafhængige lokaleog internationale iagttagere, der harforeslået, at – i hvert fald en del af –forklaringen på IAF’s pludseligeboykot efter at valglokalerne varåbnet, var at ledelsen (for) sent ind-så, at man stod til et dårligt valg og ien panikhandling trak sig ud af den-ne generalprøve på parlamentsval-get i håb om, at valget herved villefremstå som illegitimt og dervedikke afsløre den faldende vælgertil-slutning til IAF. Som støtte for denne forklaring

kan man eksempelvis pege på, atmange af de begrundelser, som IAFanførte for at trække sig, ingenlun-de er nye herunder valgsystemetssærlige karakter, ligesom en del afchikanen mod IAF’s kandidater varforegået før selve valget. Det kan på den baggrund overra-

ske, at man ikke på forhånd havdegjort op med sig selv, om man pågrund af de mange deliberaliserin-ger ikke vil deltage og herigennemlegitimerer et (delvist) arrangeretvalg, som det var tilfældet i 1997, el-ler alternativt havde besluttet sig forat deltage på trods af den forforde-ling, der finder sted, for herved atvinde en form for moralsk sejr overdet facade-demokratiske regime,

som det har været tilfældet med demuslimske brødre i Egypten. Igen kan der være grund til at an-

skue denne alternative udlægning iet lidt bredere historisk perspektiv,idet man herved vil få blik for, hvor-dan lokalvalget afspejler nogle af deforskydninger, der synes at være fo-regået i den ‘islamiske trekant’, somhar kendetegnet forholdet mellemislam og politik gennem de senestetre årtier.

Den tredje pol

Mens der som beskrevet historiskhar eksisteret et symbiotisk forholdmellem det hashemitiske regime ogMB, der frem til 1989 var den enestelovlige islamiske NGO, opstod der iløbet 1970’erne en tredje ‘pol’ iform af fremkomsten og udbredel-sen af en puritansk salafistisk islam-tolkning ikke mindst gennem eleveraf sheikh Nasir al-din al-Bani, dervar flygtet til Jordan fra Syrien. Denne strømning bærer således

en række fællestræk med den saudi-ske wahabisme, mens den på fleremåder til gengæld adskiller sig frade jordanske muslimske brødre. For det første er der tale om en

meget puritansk og bogstavstroislam-forståelse, der stiller sig skep-tisk over for innovation og nyfor-tolkninger såvel som den mere prag-matiske islam-forståelse, der almin-deligvis har kendetegnet JordansMB.For det andet finder man en også



en ganske anden forståelse af dethashemitiske monarki, der i mod-sætning til MB – i reglen – ikke an-ses at være legitimt. Der er derforheller ikke mulighed for en symbio-tisk relation, hvor man giver regimetet ‘religiøst skær’ mod særlige privi-legier. Salafisterne er kendetegnetved at holde sig uden for formel po-litik og søger eksempelvis ikke re-præsentation i parlamentet eller lig-nende, men er i sin fredelige variantkendetegnet ved en relativ apolitiskindstilling, hvor fokus ligger på mis -sionsvirkso mhed, og i sin miliante ji-hadi-variant karakteriseret ved ac-cept af politisk vold. Der er for det tredje tale om en

anden form for organisering endMB’s formelle og åbne organisatio-ner. Som en konsekvens af det histo-riske forbud mod religiøse ngo’erpå nær MB, den fortsatte bureaukra-tiske kontrol med formelle ngo’erog jihadi-salafisternes voldelige ogulovlige aktionsformer er der i vidtomfang tale om en uformel og løsnetværksorganisering, der er langtsværere at overvåge. Historisk har denne salafistiske

strømning udviklet sig fra i 1970’ -erne primært at være en puritanskreligiøs bevægelse til at blive merepolitisk, men også mere militant ef-ter de såkaldte ‘Afghanistan-vetera-ners’ hjemkomst i løbet af 1980’er -ne. I løbet af 1990’erne er der såle-des en række eksempler på bombe-angreb på biografer og spiritusbutik-ker. I 1996 optrævles den såkaldte

Bayat al-Imam-gruppe, ifølge hvis le-der Abou Muhammed al-Maqdisimuslimer ikke er bundet af de sid-dende regimers lovgivning, da de erillegitime og bør væltes ved en revo-lution. Omkring årtusindskiftet bliver der

endvidere gennemført en række at-tentater mod amerikanske mål i Jor-dan, og efter at flere spektakulæreattentater er blevet forpurret, op le -ver Amman, hvad jordanere gernebetegner som deres egen ‘9/11’ iform af de føromtalte 9. november-hotel-bombninger, som den jor-dansk-fødte Afghanistan-veteran Za-rqawi tager ansvaret for. Det er særdeles vanskeligt at vur-

dere udbredelsen af sådanne ufor-melle netværk ligesom det er sværtat bestemme, i præcist hvilket om-fang denne salafistiske islam-forstå-else – i sine fredelige og militantevarianter – finder opbakning i denjordanske befolkning. Blandt iagttagere hersker der dog

en general opfattelse af, at den gen -nem de senere år – og ikke mindst iforlængelse af (borger)krigen i Irak,hvis sunni-arabiske befolkning nyderstor moralsk og til tider mere enddet støtte blandt mange jordanere –har vundet frem både inden fornogle grupper i de palæstinensiskeflygtningelejre og i de traditioneltpro-hashemitiske konservative stam-meområder. Det er i det lys værd at erindre sig

de føromtalte mange, men i den jor-danske presse uomtalte kondolence-


MORTEN VALBJØRN

besøg hos Zarqawi-familien af pro-minente transjordanske stammele-dere. I forlængelse heraf er det end-videre interessant at notere sig Inter-national Crisis Groups beretning om,hvordan det hashemitiske regime i1990’erne angiveligt ofte har vendtdet blinde øje til den ellers anti-mo-narkistiske salafismes ud bredelse,idet den blev anset som nyttig i endel og hersk-strategi, der skullesvække MB.

Intern splittelse

Ud over – eller måske delvist som enfølge af – at MB har mistet sin histo-risk særligt begunstigede position ogi stedet både befinder sig i en rivali-sering med sin tidligere hashemiti-ske ‘partner’ og samtidigt udfordresaf en anden form for islamisme, erdet endvidere oplagt at se den seneboykot-beslutning i lyset af den vok-sende interne splittelse og svækkel-se, som partiet skulle have oplevet ide senere år. Forenklet taler man således om, at

IAF er opsplittet i to fløje, der bl.a.deler sig i spørgsmålet om forholdettil det ha she mitiske regime og omforholdet til Palæstina-konflikten,herunder rivaliseringen mellem Fa-tah og Hamas og sidstnævntes magt-overtagelse i Gaza. Hvad man kunne kalde IAF’s ‘old

school’, hvor de trans jordanskemuslimske brødre især skulle væreat finde, ønsker en form for tilbage-venden til det gamle gode forhold

med det hashe mi tiske regime og ermere fokuseret på interne jordanskeforhold, hvor imod den anden ogmere palæstinensisk-domineredepro-Hamas fløj ønsker en skarpereprofil i forhold til Palæstina-spørgs-målet, selv hvis det koster tidligeretiders særlige forhold til pa ladset. Denne interne splittelse skulle

bl.a. være kommet til udtryk i en le-delse, som i sammenligning med fxdet egyptiske MB frem står som svag– og af nogle endog betegnes sominkompetent og ineffektiv. Man harendvidere haft vanskeligt ved at for-mulere et sammenhængende poli-tisk program med svar på nogle afde sociale og økonomiske proble-mer, Jordan står overfor. IAF harheller ikke formået at ‘kapitalisere’på den regionale udvikling i mod-sætning til islamistiske bevægelserandre steder, der gen nem de sene-ste år har oplevet stor folkelig tilslut-ning. Det er ikke mindst i dette lys at

man skal se de verserende rygter førlokalvalget om, at der i tilfælde af etdårligt valg ville være mulighed foren sprængning af IAF, hvor de mestfrustrerede måske endog ville vælgedet parlamentariske system fra udfra en betragtning om, at det allige-vel ikke er muligt at få reel politiskindflydelse ad denne vej.

Fortsat facadedemokratisering

I optakten til denne sommers jor-danske lokalvalg blev valget som



nævnt både fremstillet som en del afen større demokratisk reformprocesog som en form for general prø ve pådet parlamentsvalg, som ifølge kon-gen vil finde sted senere på året.Selvom selve valgresultatet ikke varvidere overraskende, kom valgetsom beskrevet alligevel ikke til at gåsom forventet. Frem for at vise atJordan gør fremskridt i sin politiskeudvikling, synes lokalvalget snarereat rejse en række kritiske spørgsmål,hvad angår udsigterne for de kom-mende års politiske udvikling, derifølge den såkaldte National Agen-da-plan, som blev lanceret tilbage i2005, men siden er så godt forsvun-det fra den jordanske dagsorden,skulle være præget af en lang rækkeomfattende politiske reformer og li-beraliseringer. Såfremt der rent faktisk bliver af-

holdt parlamentsvalg i løbet af dekommende måneder, er det etåbent spørgsmål, om IAF får lovtil/selv vælger at stille op, men defleste iagttagere finder det mindresandsynligt i dag end før lokalvalget.Det hashemitiske regime vil givetvisvære ganske tilfreds, hvis IAF ikkestiller op, idet man herved både slip-per for et irritationselement i denpolitiske proces og for at skulle ma-nipulere valgkamp og -handling isamme grad som vanligt. En sådanudvikling vil dog være skidt for denpolitiske udvikling og måske ogsåfor det hashemitiske regime selv. Trods intern splittelse og svækkel-

se er IAF stadigvæk Jordans største

og bedst organiserede hvis ikke ene-ste reelle politiske parti med enegentlig græs rods tilslutning. Samti-digt udgør IAF den ledende opposi-tionsblok, der i modsætning til man-ge af de uafhængige kandidater,som repræsenterer bestemte famili-er eller stammer, ofte har krævetægte politiske reformer og en øgetreel rolle til det jordanske parla-ment. Man vil ligeledes kunne forestille

sig, at en allerede voksende politiskapati blandt den jordanske befolk-ning vil tage yderligere til ud fra enbetragtning om, at det alligevel ikkesynes at være muligt at skabe politiskforandring gennem deltagelse i valg.Mens parlamentet måske vil blive(endnu) mere samarbejdsvilligt, vildet til gengæld i endnu mindre gradafspejle det egentlige spektrum i jor-dansk politik. Hertil kommer, at et IAF uden

plads i parlamentet og et marginali-seret MB ikke nødvendigvis behøverat være ensbetydende med, at det villykkes kongen at monopolisere sinhashemitiske tolkning af islam, så-dan som det bl.a. er forsøgt gen nemden såkaldte ‘Amman-deklaration’og ny lovgivning, hvor det kun erstatsudpegede imamer, der må ud-stede fat waer, som det endvidere erulovligt at kritisere. Alternativet tilMB kan således meget vel være enstyr kelse af grupper, der abonnererpå en mere radikal og måske endogmili tant tolkning af islam, og somarbejder under jorden frem for gen-


MORTEN VALBJØRN

nem det for mel le politiske system.Desuden udfordrer de i modsæt-ning til IAF ikke kun den førte poli-tik, men også det hashemitiske regi-mes legitimitet. Det betyder hverken at Abdallah

II vil blive den sidste hashemitiskemonark, som en israelsk generaluforvarende kom til at profetere, el-ler at han vil blive væltet ved en fol-kelig revolte, som foreslået i en arti-kel i Los Angeles Times. Heri blev Jor-dan sammenlignet med det iranskemonarki, hvis shah endte med atvære stadigt mere fremmedgjort forsit eget folk og afhængig af util-strækkelig amerikansk støtte. Selvom det hashemistiske monarkisdage efter alt at dømme ingenlundeer talte, er det på den anden sideheller ikke sandsynligt at Jordan stårover for at gøre store fremskridt isin politiske udvikling. Der synes snarere at være udsigt

til i bedste fald en fortsat facade-de-mokratisering, hvor man forandrerfor at bevare, eller til en egentligmere repressiv og mindre liberal ud-vikling, der snarere giver mindelsertilbage til tiden før den politiskeåbning i slutningen af 1980’erne.

Morten Valbjørn er ph.d.-stipendiat vedInstitut for Statskundskab, Århus Uni-versitet, og ekstern lektor ved Center forMellemøststudier, Syddansk Universitet.E-mail: [email protected]



Udvalgt litteraturBank, André: Jordan, pp. 307-324 in Congres- sional Quarterly, The Middle East, 11th edition, 2007 Washington D.C.

Daragahi, Borzou: Jordan’s King Risks Shah’s Fate, Critics Warn, Los Angeles Times, Octo-ber 2007

International Crisis Group: Jordan’s 9/11: Dealing with Jihadi Islamism, Middle EastReport no. 47, November 23, 2005

Jordan Times, (www.jordantimes.com) Lust-Okar, Ellen (2002). “The Decline Of Jor-danian Political Parties: Myth Or Reality?”,International Journal of Middle East Studies,33, 2, pp. 545-569.

Lynch, Marc: Abu Aardvark Blog, (http://abuaardvark.typepad.com)

Mideastwire (http://www.mideastwire.com/) Rice, Condoleeza: Briefing En Route Shannon, Ireland, Press briefing on October 1, 2006.(http://www.state.gov) .

Rosen, Nir: Thinking Like a Jihadist, World Policy Journal, 23, 1, pp. 1-16. 2006

Schenker, David: The Islamist Boycott of Jordanian Municipal Elections: A Victory ofPublic Relations or Politics?, Washington In-stitute for Near East Policy – Policy Watch,August 7 #1269, 2007

Valbjørn, Morten: Hvor og hvad er Jordan?: Jordansk stats- og nationsbygning”, Den JyskeHistoriker, 110-111, pp. 74-102.

Wiktorowicz, Quintan: The Management of Islamic Activism – Salafis, the Muslim Brot-herhood, and State Power in Jordan, Albany:State University of New York Press, 2006.

Parlamentsvalg i den arabiske ver-den er ikke kendt for at medførestørre politiske forandringer ogpåkalder sig derfor sjældent størreinternational bevågenhed. Detgjaldt dog ikke for det marokkanskeparlamentsvalg den 7. september2007, der forudgående var genstandfor massiv international bevågen-hed. Det skyldtes i særdeleshed toforhold. For det første skønnes Marokko at

være et af de ‘demokratiske fore-gangslande’ i Mellemøsten og Nord-afrika, og der var derfor store for-ventninger til valgets demokratiskekarakter. Marokko har i de senere årunder kong Mohamed VI’s ledelsegennemgået en række politiske re-former, som betyder, at man i dagkan bevæge sig, klæde sig og endogudtale sig relativt frit i forhold tilnormen i det øvrige Mellemøsten ogNordafrika. Og der var forud for val-

get udsendt et klart signal fra konge-huset om, at valget den 7. septem-ber skulle adskille sig fra tidligere ti-ders mere eller mindre frie og tro-værdige valghandlinger og dermedudgøre en afgørende begivenhed ilandets ‘demokratiske transition’. Det marokkanske indenrigsmini-

sterium havde derfor i månederneop til valget brugt store ressourcerpå at forberede valghandlingen vedblandt andet at træne valgtilforord-nede, informere om valget og opret-te nye stemmelokaler for dermed atlette befolkningens adgang til parla-mentsvalget.Den anden årsag til den store for-

udgående bevågenhed var, at de fle-ste meningsmålinger pegede på, atdet moderate PJD parti (Retfærdig-hed og Udvikling) ville opnå megetvæsentlig fremgang ved valget. I da-gene inden valget blev PJD spået enfremgang fra 42 til helt op til mel-


Marokkansk demokratisk teaterJulie Pruzan-Jørgensen

Valget var måske ikke nogen stor øvelse i demokra-ti, men den lave valgdeltagelse udstillede proble-merne i regimets officielle reformproces

lem 70 og 80 af parlamentets 325sæder. Dermed ville PJD blive bådevalgets sejrherre og parlamentetsstørste politiske parti. Det ville i gi-vet fald også være første gang, etislamistisk parti ville få lov at sejreved et parlamentsvalg i Nordafrikasiden den katastrofale FIS-sejr, der i1991-92 kastede nabolandet Algerietud i 10 års blodig borgerkrig. Men det kom langt fra til at gå

som ventet. Til de fleste iagttageresstore forbavselse opnåede PJD sletikke de ventede resultater. Godt nokfik partiet en beskeden fremgang,men den var langt fra den ventedejordskredssejr, og partiet blev ikkeparlamentets største parti. Som enendnu større overraskelse blev valg-deltagelsen rekordlav, idet der para-doksalt nok kun var 37 procent afmarokkanerne, der valgte at stemmeved landets mest frie og tran spa ren -te valg nogensinde. Hvordan skal det overraskende

valgresultat udlægges? Skal det for-stås som et udtryk for, at islamiserin-gen i Marokko alligevel ikke er sågennemgribende, som hidtil anta-get? Og hvad med den lave stemme-procent? Hvad udtrykker den – oghvad er dens implikationer for detmarokkanske regime, der havde lagtmegen vægt på at gennemføre ettransparent og folkeligt engageren-de parlamentsvalg? Vil den lavestemmeprocent kunne true regi-mets hidtidige succesfulde balance-akt mellem at fastholde grundlæg-gende magtstrukturer parallelt med

introduktion af en række begrænse-de politiske reformer? Disse og an-dre spørgsmål diskuteres i den føl-gende analyse af parlamentsvalget iMarokko, som tager sit afsæt i enrække konkrete situationer og per-sonlige observationer fra valg kamp -en.

Sejren der udeblev

PJD udspringer oprindeligt af en ra-dikal og regimekritisk gruppe al-sha-biba al-islamiyya (Islamisk Ungdom),men er gennem de seneste godt 15år blevet en stadig mere moderat,demokratisk indstillet og regime-venlig politisk aktør. Partiet deltogfor første gang i et marokkansk par-lamentsvalg i 1997 og blev parla-mentets tredje største parti ved detseneste parlamentsvalg i 2002, selv-om det kun stillede op i et begræn-set antal valgkredse. Foruden de to store, erklærede

ikke-voldelige islamistiske bevægel-ser i Marokko, PJD og al adl walihsan (Retfærdighed og Godgøren-hed) findes der en underskov af ra-dikale islamistiske grupperinger. Ensådan gruppe fra slumkvarteret SidiMoumen gennemførte den 16. maj2003 den første større islamistisk in-spirerede terroraktion i Marokko,hvor 14 unge selvmordsbomberesprang sig selv og 33 ofre i luftenved en række vestlige og jødiske måli Casablanca.Selvom PJD var uden forbindelse

til de unge terrorister, blev partiet i


Marokkansk demokratisk teater

kølvandet på terrorbomberne udsatfor omfattende kritik og måtte kæm-pe for sin fortsatte eksistensberetti-gelse på den tilladte politiske scene iMarokko. Det medførte udrensningaf de mest markante og stridbare fi-gurer i partiets ledelse samt modifi-kationer af partiets diskurs. I dag fungerer PJD som et velorga-

niseret politisk parti og en væsentligaktør i det marokkanske parlament.Partiet fremstår som en pendant tilnavnebroderen AKP i Tyrkiet ogdets islam light, idet PJD fortsat læg -ger stor vægt på religion og moral,men i øvrigt primært arbejder for atfremme en social liberal politik, deri første omgang skal begrænse denudbredte korruption og nepotisme iMarokko. Mange af dets ledere ersærdeles højtuddannede, og partietappellerer særligt til middelklassen ide større marokkanske byer. PJD eret af de partier, der har flest kvinde-lige parlamentarikere, og det har ide senere år tiltrukket mange yngrekvindelige tilhængere. Dette var helt evident den 6. sep-

tember på valgkampens sidste aften,som jeg tilbragte sammen med engruppe af partiets aktivister i Rabat.Optimismen var ikke til at tage fejlaf. Som altid var partiets tilhængereopdelt i køn. Men dette lagde på in-gen måde låg på begejstringenblandt unge, tilhyllede kvinder i lan-ge cowboynederdele, der begejstre-de udråbte partiets slogan, ifølgehvilket en stemme på PJD vil få enlampe (partiets logo) til at lyse lan-

det op. Disse unge kvinder holdt sigbestemt ikke tilbage og hujede oggrinede gennem gaderne, hvor demod tog mange venlige smil og hilse-ner fra befolkningen. Men deres optimisme varede ikke

ved. Ved valget den efterfølgendedag fik PJD langt fra den ventedejordskredssejr. Godt nok gik partietfire mandater frem fra valget i 2002og vandt dermed 46 af parlamentets325 sæder, men det var langt fra de70-80 mandater, som ledelsen havdehåbet på. PJD blev end ikke Marok-kos største parti, idet det gamle nati-onalt konservative uafhængigheds-parti, Istiqlal, blev valgets sejrherremed 52 mandater. Det kom som enstor overraskelse, at Istiqlal opnåedeså godt et resultat, da partiet er endel af den meget udskældte, afgåen-de regeringskoali tion. Det er endnu for tidligt at fælde

en endelig dom over resultatet, menat dømme efter de umiddelbare re-aktioner har der formentlig væreten række forskellige årsager til detoverraskende udfald.I de snævre gader i den gamle

medina i Rabat opstod der hurtigt etrygte om, at der simpelthen traditio-nen tro måtte være fiflet med stem-merne, på trods af regimets gentag-ne udmeldinger om, at dette valgfor første gang ville blive afholdt ifuld åbenhed. I medinaen fandtman det simpelthen utænkeligt, atIstiqlal skulle være mere populærtend PJD. Rygtet gik derfor, at man iIndenrigsministeriet traditionen tro


JULIE PRUZAN-JØRGENSEN

havde ændret på stemmetallene forat undgå, at PJD skulle blive valgetssejr herre. En anden udlægning af nederla-

get kom fra PJD’s ledelse, som ikkeanfægtede selve valgdagens handlin-ger, men anklagede Istiqlal for athave købt sig til en sejr ved at bestik-ke vælgere til at stemme på partietforud for valgdagen. Begge disse anklager syntes dog

efterfølgende affejet af udmeldin-gerne fra både marokkanske og in-ternationale valgobservatører, sompå trods af en ganske lang række en-keltstående forhold overordnet harkonkluderet, at det marokkanskeparlamentsvalg forløb gennemsig-tigt og korrekt. Men hvis udfaldetikke kan forklares med systematiskeuregelmæssigheder – hvordan kun-ne det så gå til, at PJD opnåede etresultat, der lå så langt fra de forud-gående prognoser? En konklusionkun ne være, at PJD-resultatet indike-rer, at islamiseringen måske alligevelikke er så gennemgribende i Marok-ko, som hidtil antaget?

Islamisering overvurderet?

Det marokkanske valgresultat kanikke udlægges som et simpelt neder-lag for ‘islam’ eller som udtryk for etønske om sekularisering i den ma-rokkanske befolkning. Valgets sejr -herre, Istiqlal-partiet, har nemligsine rødder i den salafistiske islami-ske reformbevægelse og er i højgrad også baseret på et islamisk vær-

digrundlag, om end af en mere nati-onalkonservativ og mindre aktivi-stisk karakter end PJD. Men den primære årsag til, at

man ikke bare kan antage at resulta-tet er et udtryk for, at islamiseringener mindre gennemgribende i Ma-rokko end hidtil antaget, skal findesi det forhold, at den største islamisti-ske og oppositionelle bevægelse iMarokko, den forbudte men indfly-delsesrige al adl wal ihsan (Retfær-dighed og Godgørenhed), slet ikkestillede op, men opfordrede de ma-rokkanske vælgere til at boykotteparlamentsvalget. Retfærdighed og Godgørenhed er

inspireret af sufi-islam og var oprin-deligt en religiøs og spirituel bevæg -else forenet omkring grundlægge-ren sheik Yassine. Den erklæretikke-voldelige bevægelse har efter-hånden udviklet sig til en væsentligsocial aktør, der yder et betydnings-fuldt religiøst og socialt arbejdeblandt den fattige marokkanske un-derklasse. Bevægelsen har også storindflydelse på de marokkanske uni-versiteter og studenterorganisatio-ner. Indtil videre har Retfærdighed og

Godgørenhed dog ikke forsøgt sigsom et decideret politisk parti. Be-vægelsen ville heller ikke have nemtved at blive accepteret af regimet, daden problematiserer kongens og re-gimets autoritet. Det gælder i særde-leshed for bevægelsens talsmand,Nadia Yassine, som er datter af be-vægelsens grundlægger. Hun er en



kontroversiel figur og udfordrermange vestlige forestillinger, idethun på en og samme tid er tilsløret,islamist – og en højtuddannet kvin-deforkæmper, som stortrives somfransktalende intellektuel. NadiaYassine faldt for alvor i unåde i som-meren 2005, hvor hun i et interviewåbent udtalte, at hun ville foretræk-ke en republik frem for det nuvæ -rende marokkanske monarki. I modsætning til Retfærdighed og

Godgørenhed har PJD’s ledendeskikkelser på linje med alle de øvri-ge accepterede politiske partier eks-plicit anerkendt kongens og regi-mets autoritet. De anerkender såle-des, at den marokkanske konge erlandets øverste politiske leder såvelsom dets religiøse overhoved, somdirekte nedstammer fra muslimer-nes profet Muhammed. Denne an-erkendelse af regimets legitimitethar ført til den noget nedsættendebetegnelse ‘les islamistes du roi’ –kongens egne islamister. Det er derfor ikke muligt at drage

den simple konklusion, at valgresul-tatet er et udtryk for, at islamiserin-gen alligevel ikke er så gennemgri-bende i Marokko som hidtil antaget.Det er nemlig også en mulighed, atder faktisk er en meget stor andel afde marokkanske vælgere, der sym-patiserer med de islamistiske bevæ-gelser, men foretrækker Retfærdig-hed og Godgørenhed og derforfulgte deres opfordring til at boykot-te valget og dermed var blandt de 63procent af de registrerede marok-

kanske vælgere, der ikke benyttedederes stemmeret. Endelig er der den mulighed, at

det store befolkningsflertal simpelt-hen valgte at boykotte valget, fordide hverken har tillid til PJD, til deøvrige politiske partier eller til detpolitiske system som sådan.

Rekordlav valgdeltagelse

Ingen udtrykte deres frustration ogmistillid til valget så klart som dengamle dame, som jeg mødte på valg -dagen den 7. september. Smykketmed berbernes traditionelle ansigts-tatoveringer og svøbt i en gammel,orange djellaba var hun en af de få,der faktisk havde begivet sig ud forat udnytte sin stemmeret – og varblevet ganske rystet over oplevelsen. For det første havde hun ikke

modtaget sit valgkort på trods af athave boet mere end 10 år i området.Hun havde derfor måttet bruge enmasse energi, før det til sidst var lyk-kedes hende at overtale de valgfor-ordnede til at lade hende stemme.Efterfølg ende var hun blevet yderstforvirret over stemmesedlen hvor in-tet mindre end 33 partier havde an-givet deres forskellige og højest sær-prægede valgsymboler. Det havdeikke gjort forvirringen mindre, athvert symbol blev angivet to gange –for at give vælgerne mulighed for atstemme på den særlige liste nationalefor kvindelige kandidater. Da den ældre dame – i lighed

med mere end halvdelen af den



øvrige marokkanske befolkning –heller ikke kunne læse, havde huntil sidst følt sig så forvirret, at hunhavde bedt sin nabo om hjælp til atsætte sit kryds i stemmeboksen. Detvar dog ikke blevet tilladt, og derforhavde hun sluttelig bare sat et stortkryds ud over hele suppedasen, oghavde dermed afgivet en af valgetsmange ugyldige stemmer. Slutteligvar hendes forargelse også stor over,at hun ikke var blevet bedt om atstikke sin tommelfinger i den blæk-klat, der tilkommer alle, der harstemt – hvorfor hun jo principieltkunne have stemt igen. Jeg har viderebragt denne ældre

dames frustration i mange detaljer,fordi den i sin enkle form afspejlerden frustration og mistillid sommange almindelige marokkanereoplever i deres møde med det politi-ske system, der opfattes som kor-rupt, ineffektivt og uvedkommendei forhold til befolkningens massivesociale problemer. Den folkelige kritik mod det poli-

tiske system er i vidt omfang vendtmod de politiske partier, der ankla-ges for at savne klare og selvstændi-ge politiske profiler. Et problem deraccentueres af, at de fleste partierindgår i taktiske valgforbund, somofte bidrager til yderligere at udvan-de de enkelte partiers budskaber ogideologisk linje. Således gik det sej-rende Istiqlal til valg i koalition medto socialistiske partier, heriblandtvalgets store taber, det socialistiskeUSFP. Historisk har denne alliance

givet god mening, da de to partierop igennem 1980’erne fungeredesom politisk opposition til det da-værende meget repressive regime. Men en sådan koalition i 2007

medvirker til i høj grad at forvirrevælgeren – og til at styrke befolknin-gens udbredte anklager om, at poli-tikerne ikke arbejder for befolknin-gen, endsige for et politisk eller ideologisk projekt, men for at melederes egen kage.Hertil kommer, at den nye marok-

kanske valglov i høj grad bidrager tilat underminere dannelsen af stærkepolitiske blokke og flertalsregerin-ger, idet såvel indførelsen af for-holdstalsvalg som valgkredsenessammensætning fremmer den parti-politiske ‘balkanisering’ og den der-af følgende nødvendighed af bredekoalitionsregeringer. Der var hele33 opstillede lister ved valget den 7.september, hvoraf 24 havde held tilat sikre repræsentation i den nyesamling. Det ventes derfor, at dennye regering bliver en koalition somden afgående, der talte ikke mindreend fem forskellige partier – i tillægtil en række teknokrat-ministre, ud-peget af kongen. Og hermed nærmer vi os den må-

ske allervæsentligste årsag til valgetsudfald, nemlig den betydelige magt-koncentration i og omkring det ma-rokkanske kongehus.

Demokratisk teater

Den 9. september befandt jeg mig



til et frokostselskab for en række vel-bjærgede marokkanske direktørfru-er. Også her gik diskussionen omvalget – og også her var samtalenpræget af mistillid over for det poli-tiske system. Således overhørte jegen længere diskussion mellem to da-mer, der drejede sig om, hvordanman bedst havde givet sin mistillidtil kende ved valget – ved at stemmeblankt, eller ved helt at und lade atstemme? Den underlæggendepræmis for de to elegante damerssamtale var en fuldkommen mangelpå tillid ikke blot til de politiske par-tier, men også til selve valghandlin-gen, der under ingen omstændighe-der sås som medførende reelle poli-tiske forandringer. Reelt er det da også den marok-

kanske konge, der styrer den til en-hver tid siddende regering. Blandtkongens udstrakte forfatningsgivnerettigheder er retten til at udnævnesåvel premierministeren som andrenøgleministre. Dette blev til fulde il-lustreret ved det seneste parlaments-valg i 2002, hvor Mohamed VI valgteat overse valgets folkevalgte sejrher-rer og i stedet udnævnte en ikke-fol-kevalgt teknokrat, erhvervsmandenDriss Jettou, som premierminister. Endnu mere væsentligt er det, at

langt de fleste centrale initiativer ogbeslutninger formuleres uden fordet parlamentariske system i de kon-gelige kommissioner, fonde og af deindflydelsesrige kongelige rådgive-res ‘skyggeregering’, som i praksisstyrer alle væsentlige politiske initia-

tiver. En god illustration heraf er detstore og omkostningstunge nationa-le ‘human development’ initiativ(INDH), som har været en af devæsentligste politiske nyskabelser ide seneste år. INDH har aldrig væretpå tegnebrættet hos de fem regeren-de partier, men blev i stedet fore -slået regeringen fra paladset, hvoref-ter det blev den nu afgående rege-rings mærkesag.

Fremskridt trods alt

På trods af dets usædvanligt transpa-rente afholdelse kan det marokkan-ske parlamentsvalg altså langt fra si-ges at udgøre en grundpille i Ma-rokkos ‘demokratiske transition’.Det synes tværtimod nærliggende atkonkludere, at valget reelt blot varendnu et i rækken af arabiske po-temkin-affæ rer: tomme demokrati-ske skueprocesser, hvor magten reelt ikke er på valg. Men alligevel er det ikke helt rig-

tigt at konkludere sådan. For ét for-hold adskiller alligevel det marok-kanske valg fra de vante arabiskeskueprocesser, nemlig den lave valg-deltagelse, som indikerer, at denmarokkanske befolkning har opnåeten vis politisk indsigt og har gen-nemskuet, at det ikke gør en reelforskel, hvem de stemmer på. Og ikke mindst at den meget lave

stemmedeltagelse faktisk blev offent-liggjort, og befolkningens manglen-de interesse for og tillid til det politi-ske system dermed kom for dagen.



Det lave stemmetal har vakt storopsigt og givet anledning til grundigselvransagelse i Marokko. Ikke over-raskende er skylden hurtigt blevetplaceret primært hos de politiskepartier og i anden række hos de ma-rokkanske medier, som begge ankla-ges for uklare budskaber og dårligkommunikation. Men uanset at skyl-den søges placeret uden for Palad-set, så lægger det lave stemmetalogså et stort pres på regimet, da deti sidste ende står klart for de flesteiagttagere, at en revitalisering af detparlamentariske system og ikkemindst af befolkningens tillid til oginteresse for de politiske partier for-udsætter en begrænsning af palad-sets magt til fordel for en styrkelse afparlamentets indflydelse og beslut-ningsmyndighed. Det marokkanske kongehus har

derfor taget et stort skridt ved at til-lade, at valgets transparente karak-ter blev fuldbyrdet med offentlig-gørelsen af det rekordlave stemme-tal. Den lave deltagelse har nemligfor alvor udstillet de indbyggedemodsætninger og begrænsninger iregimets såkaldte ‘demokratisketransition’, hvor det hidtil med storsucces har introduceret en række af-grænsede politiske reformer, mensdet har undgået politiske tiltag, derfor alvor ville ændre på de politiskemagtforhold. Denne balanceakt sy-nes dog udfordret af befolkningensmistillidsvotum ved valget. Det er endnu alt for tidligt at sige,

hvorledes befolkningen, partierne

og ikke mindst kongehuset vil reage-re på denne nye situation. På kortsigt vil der formentlig ikke ske dehelt store forandringer, idet der for-mentlig blot konstitueres en ny bredkoalitionsregering, der i vidt om-fang kommer til at ligne den afgåen-de regering. Men det bliver megetspændende at følge, hvorvidt befolk-ningens politiske mistillidsvotumved parlamentsvalget den 7. septem-ber 2007 på længere sigt vil øgepres set for en forfatningsændring,der reelt vil ændre den politiskemagt deling i Marokko.

Julie Pruzan-Jørgensen er cand.scient.polog ansat ved Dansk Institut for Interna-tionale Studier (DIIS). Artiklen er afleve-ret inden den nye regering blev dannet.



Udvalgt litteraturAujourd’hui le Maroc, www.aujourdhui.maBrumberg, Daniel: ‘Democratization in the Arab World? The Trap of Liberalized Auto-cracy’, Journal of Democracy, Vol. 13, 2002Number 4, 56 – 68.

Catusse, Myriam & Vairel, Frédéric: Ni tout à fait le même ni tout à fait un autre. Méta-morphoses et continuité du régime maroca-in, in: Maghreb-Machrek, Numéro 175, Prin-temps 2003, p. 73-91.

Le Monde: www.lemonde.frLe Matin du Sahara et du Maghreb: www.lematin.ma

National Democratic Institute (NDI): “Prelimi-nary Statement of the International Obser-ver Delegation to Morocco’s 2007 LegislativeElections, Rabat, September 8, 2007www.moroccodemocracy.org

Tozy, Mohamed: Monarchie et Islam Politique au Maroc, Paris: Presses de la Fondation Na-tionale des Science Politiques, Paris 1999

Zeghal, Malika: Les islamistes marocaines. Le défi à la monarchie, Casablanca: EditionsLe Fennec, Casablanca 2005

Efter otte år i libysk fængsel blevfem bulgarske sygeplejersker og enpalæstinensisk læge i juli i år løsladtog fløjet ud af Libyen med godhjælp fra Frankrig. Europa-Kommis-sionens formand, José Manuel Bar-rosso, udtalte på dagen for frigivel-sen, at denne var resultatet af et tætsamarbejde mellem EU og Frankrig.Frankrigs aktive engagement i sagenhavde vist sig i dagene inden, hvorden franske præsidentfrue, CeciliaSarkozy, sammen med EU’s uden-rigskommissær, Benita Ferrero-Waldner, var i Libyen og forhandle-de med styret om frigivelsen. Men den franske interesse i sagen

skulle blive tydeligere. Først besøgte

den franske præsident, Nicolas Sar-cozy, Libyen dagen efter frigivelsen.Kort efter bekræftede den franskeforsvarsminister, at der var lavet enaftale om, at Libyen kan købe våbenfor 3 mia. kroner af det franskevåbenfirma EADS, som er delvistejet af den franske stat. Sygeplejer-sker byttet for en våbenhandel, kon-kluderede pressen. Men aftalen erkun en del af et større og mere kom-plekst forhold mellem EU og Libyenog kan også ses som et træk i for-hold til regimets indre magtbalance-ring. Den tidligere terroristbule Li-byen og det af Muammar Qadhafiudskældte kapitalistiske Europa harfået brug for hinanden.


Forholdet Libyen-EU:Kærlighed af nødvendighedRikke Hostrup Haugbølle

Libyske regeringsrepræsentanter på rundrejse iEU sælger Libyen som mulighedernes land for investeringer, analyser peger optimistisk på øko-nomisk fremgang i landet, og EU-repræsentanterstår i kø for at rose det gode samarbejde. Menøkonomisk fremgang og politisk samarbejde gørdet ikke alene

Nødråb til europæiske investorer

Siden sanktionerne mod Libyenblev ophævet i 2003, har libyske re-geringsrepræsentanter haft travltmed at sælge Libyen som et lovendeland at investere i. Også Danmarkblev i forsommeren besøgt af endelegation, som bl.a. mødtes meddansk erhvervsliv. Det blev forsikret,at Libyen ville fjerne alle hindringerfor danske firmaer, der ønskede atengagere sig i det libyske marked. Analyser har da også argumente-

ret for, at den libyske økonomi varforholdsvis god trods sanktionerne,fordi de økonomiske aktiviteter varbaseret på indtægterne fra salg ogeksport af olie, og at stigningen iolie priser særligt siden invasionen afIrak har gjort det muligt for den li-byske stat at investere kraftigt i inter-ne udviklingsprojekter.Den optimistiske analyse af libysk

økonomi vil med begrundelse i dehøje oliepriser og ibrugtagning afnye oliefelter forvente, at den godevækstrate på 4,4 procent i 2004 vilholde i 2007. De økonomiske nøgle-tal tegner et optimistisk billede af enøkonomi i fremgang.Men olie og pæne tal alene er

ikke baggrunden for regeringsre-præsentanternes salgsturné. For de-res andet budskab kommer uden såmeget omsvøb: “We need help”. Derer ingen tvivl om, at tyve års han-delsblokade mod landet har ramtbefolkningen hårdt. Der mangler alt: Boliger, fødeva-

rer, medicin, veje, skoler og hospita-ler. Transportsektoren er den sektor,der har været særligt hårdt ramt afsanktionerne, som betød, at ikkekun libyerne selv men også varer indog ud af landet ikke kunne transpor-teres med fly. Derfor blev al tran s -port nødt til at finde sted via lande-vejene og over grænserne til Tunesi-en og Egypten. Dette havde to kon-sekvenser. Det libyske vejnet blevhårdere belastet end forudset, dadet blev anlagt, og samtidig var derkun få offentlige midler til at vedli-geholde vejnettet.Endvidere betød den store efter -

spørgsel på landtransport at tran s -portpriserne steg, hvilket var med tilat påvirke værdien af den libyske di-nar. Mens en dollar i 1997 såledesofficielt var 0.363 dinar værd, kunneden på det sorte marked veksles til 3dinar. Udenlandske varer handles idag som under sanktionerne oftest ihård valuta og på det sorte marked,og det har gjort det vanskeligt for dealmindelige libyske forbrugere atkøbe større forbrugsgoder så sombil, køleskab og andre husholdnings -maskiner.Manglen på alle varer, også føde-

varer, samt det sorte marked har be-tydet, at leveomkostningerne ertredoblet siden 1992, og ansatte ilandbruget har oplevet et fald i kø -be kraft på mellem 20 og 30 procentprocent på grund af de øgede leve-omkostninger. Behovet er der, købekraften er

der ikke. Og samtidig melder


Forholdet Libyen-EU: Kærlighed af nødvendighed

spørgs målet sig om, hvor åben denprivate sektor egentlig er, og hvilkenrolle staten spiller i forhold til den? For mens regeringsrepræsentan-

terne lægger kræfter i at sælge Liby-en, har Qadhafi været med til attrække i den modsatte retning. I juli2006 sagde han fx, at han ville brem-se udlændinges rolle i libysk økono-mi for at sikre, at pengene blev i lan-det, og at der måtte dæmmes op forlandets store afhængighed af olie-indtægter og import. I november 2006 blev det gjort ob-

ligatorisk for udenlandske firmaer iLibyen at danne joint venture meden lokal libysk partner, og der blevfremsat krav om, at udenlandske fir-maer skal ansætte og træne libysk ar-bejdskraft i stedet for udenlandsk.Også liberaliseringen af økonomi-

en er indtil nu foregået i skiftendetempi. Ved årtusindskiftet foretogQadhafi efter tre årtier med sinegen version af socialisme en koven-ding og proklamerede en liberalise-ring af økonomien. Denne blev un-derstreget af udnævnelsen i 2003 afShukri Gha nem til premierminister,som var kendt som en heftig fortalerfor privatisering og liberalisering. Men så steg kritikken af liberalise-

ringen fra den konservative fløj, dvs.de stammer, der siden Qadhafismagtovertagelse havde været tæt påbåde den politiske og den økonomi-ske magt, og i 2006 blev Ghanemudskiftet med den mere føjelige AliBaghdadi al-Mahmudi. Privatise-ringsprogrammet, der kun lige var

kommet i gang under Ghanem, gikherefter næsten helt i stå. Udsagnog tiltag som disse har været med tilat skabe utryghed for de udenland-ske firmaer i Libyen. Denne officielle libyske talen med

to tunger fra henholdsvis de sælgen-de regeringsrepræsentanter og enafstandstagende Qadhafi er et ud-tryk for, at Qadhafi er nødt til at na-vigere i forhold til andre faktorerend det akutte, umiddelbare penge-og varebehov, der er baggrundenfor regeringens salgsoffensiv.

Unge libyere i autoritær kultur

En stor gruppe, som Qadhafi ernødt til at balancere i forhold til, erLibyens unge befolkning. 34 pro-cent af befolkningen er under 15 år,mens gennemsnitsalderen er blot23,3 år. En tredjedel af befolknin-gen er arbejdsløs, men samtidig erden libyske befolkning den bedstuddannede i Nord afrika. 82 procentaf befolkningen kan læse, og deunge er forholdsvis veluddannede. Trods sanktioner en stor del af de-

res liv er de unge ikke uvidende omeksistensen af det moderne liv meddets materielle goder og interessan-te, velbetalte jobs. For de unge erQadhafi en gammel mand, der ikkeer et forbillede for deres generation,men for deres forældres, og hansretorik og ideologi afspejler ikke deunges drømme og ønsker. De vil ud-dannes, deltage, være en del af sam-fundet og den globale virkelighed.

100 udenrigs 3 · 2007

RIKKE HOSTRUP HAUGBØLLE

Ophævelsen af sanktionerne for-bedrer ikke deres muligheder i denretning. For Qadhafis altomfattendeideologi, som har sat rammerne foral politisk kultur i Libyen, har bety-det, at der ikke har udviklet sig etuafhængigt civilsamfund og fore-ningskultur, og den politiske opposi-tion udgøres af islamistiske grupper,eksillibyere og militæret. Dertil kommer, at stammerne og

familien har været den primæreramme omkring de unge libyereshverdag. Det betyder, at fra såvelhjemmet, skolen som det offentligepolitiske liv er de unge opvoksetmed autoritære strukturer, hvorkommunikation foregår oppefra ogned. Faderen repræsenterer famili-en eller stammen og dikterer famili-ens interesser til de ældste sønner,skolelæreren dikterer lektien til delyttende elever og politik dikteres afQadhafi.De traditionelle strukturer bety-

der, at de unge i alle sammenhængeer hensat til passiv lytten, eksklude-ret fra politik og beslutningsproces-ser, underlagt autoriteter, og de harderfor ikke haft mulighed for at ud-vikle sig som deltagende borgere.Om en utilfredshed i den storeunge befolkning vil kunne udviklesig til et egentligt oprør mod regi-met, sådan som det sås i en rækkeandre arabiske lande i midten af1980’erne, forekommer ikke sand-synligt på nuværende tidspunkt. For de unge mangler organisatio-

ner, partier eller foreninger, der er

uafhængige af regimet, til at organi-sere dem og tilbyde et alternativ tilregimet. Derimod synes argumentet om en

‘quiet revolution from below’ atkunne give mening i en libysk sam-menhæng. Samarbejde om fagligekonferencer og workshops med ara-biske og vestlige studentergrupperorganiseret omkring universiteterkan give de unge libyere mulighedfor at udvikle sig selv og forholde sigtil strukturer og muligheder for et li-bysk civilt samfund. Med udgangs-punkt i universiteterne vil aktiviteterkunne knyttes til enkelte professorerog fag og dermed have en størremu lighed for at forblive uden for re -gimets indblanding, og for at et sam-arbejde ikke etableres med organisa-tioner, der reelt er sat op af regimet.

Syv sønner og nye magtstrukturer

Endelig betyder universiteternes be-liggenhed i de større byer, at de fle-ste unge flytter fra familien for at bopå kollegier. Her kan de agere ogengagere sig mere uafhængigt afstamme- og familiemæssige relatio-ner og hierarkier, end de kan i enlokal sammenhæng. Qadhafis syv sønner synes at have

fået en væsentlig rolle blandt andet iforhold til de unge i Libyen. Siden1990’erne har Qadhafi inddragetsønnerne i libysk politik og økono-mi. Navnlig i forhold til de unge harsønnerne to fortrin, som faderensavner. De er mindre ideologiske og



mere pragmatiske, og så har de enakademisk baggrund i ingeniørfage-ne eller inden for handel. Dette gørdem netop til mere oplagte forbille-der for de unge, der ofte har sammeuddannelsesmæssige baggrund ellerarbejdsmæssige ambitioner indenfor disse områder. Særligt fremtrædende har sønnen

Sayf al-Islam været. Han begyndtesom formand for Qadhafis interna -tionale velgørenhedsfond og gen-nem denne organisation har hanværet ledende figur for udvidelsenaf Libyens internationale aktiviteter. Uvæsentligt er det imidlertid hel-

ler ikke, at sønnerne også har en mi-litær uddannelse og baggrund. Gennem 1990’erne mistede

Qadhafis regime stadig mere magtog oplevede, at de væsentligste poli-tiske støtter af regimet, nemlig mili-tæret og stammerne, vendte ryggentil styret. Militæret stod bag et kup -forsøg i 1993, og utilfredshedenblandt de ansatte i militæret vedblevat være stor. Siden midten af 1980’erne har såvel menige som ledere iperioder på flere måneder ikke fåetudbetalt løn som et resultat af sta-tens forsøg på at skære i de offentli-ge udgifter.

Magtfulde stammer

En væsentlig opposition til Qadha fikommer fra stammerne. Stammernespillede frem til 1990’ erne officieltog med baggrund i Qadhafis sociali-stisk prægede ideologi ikke nogen

rolle i en politisk sammenhæng.Uofficielt vedblev stammerne imid-lertid med at have stor betydningfor magtforhold i Libyen. Qadhafis omlægning af landets

administrative strukturer i 1970’ -erne betød, at en række tidligeremagtfulde stammer blev splittet ogderes indflydelse begrænset samti-dig med, at stammelederne blevtvunget til at støtte regimet og gjortansvarlige for de øvrige stamme-medlemmers handlinger i forholdtil regimet. Men den stadig mere an-spændte politiske og økonomiske si-tuation i 1990’erne betød, at stam-merne ikke længere udviste loyalitetover for regimet, hvormed de bleven trussel for Qadhafi.Ikke overraskende har det særligt

været stammerne i området Cyrenai-ca i den nordvestlige del af Libyen,der har udgjort kernen i stamme-op-positionen til regimet. Libyens kon-ge efter selvstændigheden i 1952,Idris al-Sanusi, som blev afsat underQadhafis kup i 1969, kom netop fraCyrenaica. Qadhafi er aldrig blevetfuldt accepteret af Sanusis efterkom-mere, og den religiøse Sanusi-bevæ-gelsen har siden kuppet i en megetbevidst politik fra Qadhafis side væ-ret marginaliseret magtmæssigt.I 1993 gjorde også stammer fra

områderne Fezzan og Tripoli imid-lertid oprør mod Qadhafi, og somen konsekvens af presset fra stadigflere stammer oprettede Qadhafisamme år institutionen The PopularSocial Leadership bestående af stam-

102 udenrigs 3 · 2007


meledere fra 26 kommuner eller lo-kale områder. Hver stammelederhar ansvaret for udviklingsplaner forområdet, for at løse lokale konflik-ter, bekæmpe korruption i områdetog opmuntre lokale erhvervskræftertil at udvide og udvikle produktio-nen og erhvervslivet. Med The Popular Social Leader ship

er den stammebaserede ledelse, deraltid har været den dominerende iLibyen frem til Qadhafis magtover-tagelse i 1969, bragt tilbage som po-litisk aktør og som en af de typer eli-ter, der har indflydelse i landet.Qadhafis egen stamme, Qadha-

fiya, og heriblandt altså hans sønner,er en anden af de nye eliter, der erblevet givet en stadig mere centralplads i en politisk og økonomisksammenhæng gennem 1990’erne og2000-tallet. Mens regimet frem tilslutningen af 1980’erne baseredesin legitimitet på ideologi, har den-ne efterfølgende været afhængig afstammerne, og det kan konstateres,at magten er blevet indsnævret istruktur, lukket omkring Qadhafisstamme samt blevet mere hierarkisk.Særligt er det militæret og sikker-hedsstyrkerne, der nu ledes af Qadhafis stamme.

Franske våben

Våbenaftalen med Frankrig i kølvan-det på de bulgarske sygeplejerskersfrigivelse skal derfor ikke så megetses som anslag til, at Libyen vil blan-de sig som ny krigsførende nation.

Oprustning kan i lige så høj grad sesi forhold til de indre anliggender ogbestræbelser på at aflive militæretsom et sted, hvor en oppositionmod Qadhafi kan trives og samlestyrke. Ledelsen af militæret ligger som

nævnt nu hos Qadhafis stamme, ogmed flere våben i militæret står ikkebare dette men også Qadhafis stam-me styrket i et indre, libysk magtfor-hold. Frankrig har for sin del natur-ligvis en økonomisk interesse i atsælge våben til Libyen. Men Frankrig arbejder også fort-

sat på at markere sig som en stor-magt, efter at USA overtog scenen iden arabiske verden med invasionenaf Irak. Som tidligere koloniområdebetragtes Nordafrika fortsat afFrankrig som en hjemmebane, ogmens USA har indtaget stormagts-pladsen i Irak, bruger FrankrigNordafrika til at markere sig inter-nationalt. Ved at sælge våben til Libyen sen-

der Frankrig dermed et signal om,at man længe har haft tætte kontak-ter dybt ind i det libyske styre, og atman dermed har flere længders for-spring i forhold til andre, der måtteoverveje at engagere sig i Nordafri-ka. Ikke uvæsentlig i den sammen-hæng er Libyens olieforekomster.Mens adgangen til olie og olieaftalerblev vanskeligere for Frankrig i for-hold til Irak, stiller våbenaftalen for-mentlig ikke Frankrig og franske fir-maer dårligt i forhold til olieaftalermed Libyen.



Måske kan det undre, at kun Tysk-land og ikke et samlet EU kritisere-de Frankrig for at indgå en våben -aftale med en mand og et land, derblot for få år siden blev anset for enaf de største trusler mod Vesten ogfor at huse og træne terrorister. Men som Frankrig har det samle-

de EU også brug for Libyen. Ikke iforhold til olie og våben i men i for-hold til migration fra Nordafrikamod Europa.

Barcelonaprocessen

Hvert år forlader i titusindvis af afri-kanere deres hjemlande syd for Sa-hara for at bevæge sig mod Nord -afrika, hvorfra de håber at nå heltover til det forjættede Europa. Sær-ligt Italien, Malta, Frankrig og Spa-nien har med deres Middelhavs -kyster oplevet særligt stort pres fraflygtningestrømmene. Barcelonaprocessen fra 1995

handlede for disse sydeuropæiskelande i særdeleshed om at sikre, athverken flygtninge eller unødvendigarbejdskraft strømmede ukontrolle-ret ind. På grund af sanktionerne mod Li-

byen var landet ikke med til for-handlingerne i 1995. Men Libyenhar om noget af de fire Maghreb-lande med Middelhavskyst ikke haftdet økonomiske overskud og måskeheller ikke viljen til at sikre sinegrænser og stoppe migrationen modItalien og Malta. Så i 1999 blev Liby-en inviteret til at tilslutte sig Barcelo-

naprocessen, og i 2004, efter ophæ -velsen af sanktionerne, forsikredeLibyen om sin velvillighed til dette. Nogen egentlig og konkret aftale

foreligger der dog endnu ikke. MenEU arbejder videre på sagen. Såle-des er forberedelserne af den så-kaldte Illegal Immigration Action Planmellem EU og Libyen i fuld gang.For EU har brug for Libyen. Formed den store flygtningestrøm fraLibyen vil landet være EU’s gode ek-sempel på, at EU’s øgede indsatsmod flygtningestrømmene mod Eu-ropa er nødvendig og nytter. EU-borgernes fælles frygt for ind-

vandring bruges i dag af EU til atknytte landene og borgerne tætteresammen. EF og senere EU handledetidligere om handelsaftaler EU-lan-dene imellem, ensartning af lovgiv-ning og ophævelse af handelsbarrie-rer. Efterhånden som denne faldt påplads, havde man brug for nye sager,som kunne gøre det klart for EU’sborgere, at unionen fortsat var vigtigog nødvendig, og at den var levedyg-tig ud over det handelsmæssige. KanLibyen fremhæves som eksempel pået vellykket migrationssamarbejde,har EU bekræftet sin egen retorik.Og nok har Qadhafi et svingende

humør i forhold til udenlandske in-vestorer. Men han har også en stor,ung og arbejdsløs befolkning, somikke har brug for yderligere konkur-rence om jobs og sociale ydelser frajævnaldrende fra det sydligere afri-kanske nabolande. Derfor kan Qadhafi vise sig inte -

104 udenrigs 3 · 2007



resseret i at samarbejde med EU,der kan give midler og metoder tilat stoppe strømmen af transitflygt-ninge, hvis midlertidige ophold istedet er blevet semipermanente oglangvarige netop på grund af EU’søgede grænsekontrol. Formentlig ser Qadhafi gerne et

samarbejde isoleret omkring migra-tionsproblematikken og ikke som endel af en indtræden i hele Barcelo-naprocessen. For den har fra euro-pæisk side hidtil særligt været kon-centreret omkring økonomisk libe-ralisering, og en sådan er Qadhafiikke rigtig interesseret i, hvis hanskal kunne sikre de unge beskæfti-gelse, balancere de konservativestammers forventning om fortsatfortrinsret til politisk og økonomiskmagt og fastholde indsnæv ringen afmagten til sin egen stamme og sinesønner.Men enhver form for aftale om

migration vil glæde EU. Med elleruden våben og sygeplejersker. Ogunder hele dette indviklede spind afinteresser, magt og penge står somså ofte befolkningen, libyerne, medderes jordnære behov for mad, boli-ger og andre daglige fornødenhe-der.

Rikke Hostrup Haugbølle er cand. mag.og amanuensis ved Mellemøststudier,Syddansk Universitet.


Udvalgt litteraturDeeb, Mary-Jane: Political and Economic Developments in Libya in the 1990s, i ed. Yahia H. Zoubir: North Africa in Transition. State, Society, and Economic Transformationin the 1990s, University Press of Florida,1999

EU: The EU’s relations with Libya, www.ec.europa.eu/external_relations/libya/intro/index.htm

Fletcher, Anthony, The Parliament: Barroso hails release of Bulgarian nurses, www.theparliament.com/EN/News/200707/084b6580-8a3f-4fb5-8e3f-ffcc5d1d1604.htm 24. july 2007

John, Ronald Bruce St.: Libya: The Limits to Reform,www.carnegieendowment.org/publications

Obeidi, Amal: Libya’s emerging elites,www.bitterlemons-international.org

De globale skævheder i betalingsba-lanceudviklingen har længe væretfremholdt som en potentiel trusselmod den økonomiske stabilitet. Truslen har dog været nedspillet, ognår uligevægtene har fået opmærk-somhed, skyldes det mest de real -økonomiske aspekter som handels-balancer, konkurrenceevne, out-sourcing til lavomkostningslande,frygt for beskæftigelsen i de gamleindustrilande og konsekvenserrnefor den økonomiske vækst. Denne debat har fokuseret på valu-

takurser, især fra amerikansk side,hvor man kritiserer Kina for bevidstat holde renminbien alt for konkur-rencedygtig. Europa har forholdt sigret så passiv i denne debat med und-tagelse af den franske præsident Sar-kozy, der har beklaget sig over euro-ens høje niveau i forhold til dollaren.De finansielle vinkler på ulige-

vægtsproblematikken har derimod

ikke fået megen opmærksomhed.Det skyldes nok i første omgang, atden finansielle side er sværere at ob-servere, og at generationer af politi-kere og journalister – og faktisk ogsåøkonomer – er blevet opflasket medden ‘reale’ side af sagen. Man harfor vane at se den finansielle sidesom en passiv tilpasning til den rea-le side. Men det skyldes sikkert også,at myndighederne frygter, at en dis -kussion af de finansielle aspekter vilkunne påvirke markedet. Man vilhelst undgå ‘brud’ i forventninger-ne, der kunne føre til hurtige kor-rektioner. Den manglende villighed til at di-

skutere de finansielle aspekter gørnaturligvis, at det er lettere at over-bevise sig selv og andre om, at detnok fortsat skal gå godt. Men det bi-drager også til at forlænge og for -stærke de kræfter, der har ført til uli-gevægtene i første omgang.

106 udenrigs 3 · 2007

USA’s valuta - vores problemFlemming Larsen

Der er stor risiko forbundet med den globaleskævhed i betalingsbalanceudviklingen, men ame-rikanerne kan ikke se behovet for at omprioriterederes økonomi, så sandsynligvis må verden ventelænge på en udligning

Finansieringsdimensionen

Hvorfor insistere på det, som jegkalder det finansielle spejlbillede afuligevægtene? Det skyldes, at beta-lingsbalanceunderskud kun kan op-stå og vare ved, hvis de finansieres.Det er derfor finansieringsdimensio-nen, der bestemmer, hvornår en uli-gevægtssituation ender med at blivetil et problem, der måske fører til enkrise. Og snarere end en passiv til-pasning til den reale side er det ofteden finansielle side, der bestemmerde reale konsekvenser.Man forestiller sig normalt, at be-

talingsbalancen måler forskellenmellem et lands samlede eksport ogimport (inklusive tjenester, renterog andre former for kapitalafkast).Men betalingsbalancen kan også ud-trykkes som forskellen mellem etlands samlede ressourceanvendelse(forbrug og investeringer) og lan-dets produktion eller indkomst. Heraf følger umiddelbart, at hvis

man bruger mere end man tjener,så må man låne, i dette tilfælde afudenlandske investorer. Låntagnin-gen i udlandet er somme tider be-vidst, som når en regering har for-gældet et land i et forsøg på at und-gå eller udskyde en påtrængende ju-stering i den økonomiske politik(som da Danmark var på ‘afgrun-dens rand’ kun et kvart århundredetilbage). Den kan også bare være konse-

kvensen af en myriade af finansielledispositioner hos virksomheder og

enkeltpersoner, hvis finansieringsbe-hov ender med at overstige landetsopsparing og derfor må tilfredsstil-les gennem udlændinges villighedtil at købe landets finansielle aktiver. USA’s rekordstore betalingsbalan-

ceunderskud har været på over 6procent af BNP i de sidste 4 år ogdermed klart af en størrelsesorden,der har medført problemer for defleste lande med en lignende ulige-vægt. Underskuddet er i høj gradopstået gennem virksomheders ogfamiliers enkeltdispositioner. Selvom den amerikanske offentli-

ge sektor har været i underskud i pe-rioden, så har underskuddet væretfaldende og skulle under normaleomstændigheder nemt kunne væreblevet finansieret af indenlandskeopsparere. Men den amerikanskeprivate sektor har reduceret sin op-sparingstilbøjelighed dramatisk un-der indflydelse af en stærk økono-misk ekspansion og et særdeles over-ophedet boligmarked. Den stærke vækst og store prisstig-

ninger på boliger bidrog til at gøreamerikanerne ekstremt optimistiskemed hensyn til fremtiden, en opti-misme, der yderligere er blevet sti-muleret af en ekspansiv pengepoli-tik, et meget lavt renteniveau og etfinansielt system, der villigt har imø-dekommet efterspørgslen efter for-brugs- og boliglån, inklusive lån i fri-værdien i egen bolig, lån til en varia-bel rente og lån til mindre solidelåntagere. Denne udvikling har nogle iagtta-


USA’s valuta – vores problem

gere frygtet ville føre til problemer,hvis renten steg, og hvis man komind i en økonomisk afmatning. Ogdet er jo netop det, der er sket herpå det seneste.Den amerikanske centralbank

kunne og burde have bidraget til atafdæmpe denne udvikling ved atstramme pengepolitikken. Det sketeogså, men for sent og for beskedenttil at forhindre, at husboblen fortsat-te med at vokse indtil 2005. Men inflationen forblev meget lav,

i høj grad takket være en strøm afbillige importvarer fra Asien. I endel af perioden så mange end da enfare for deflation, som er et begreb,der i USA stadig er en påmindelseom den store depression i 1930’erne, og som derfor bør undgås forenhver pris. For centralbanken be-tød det, at man dels mang lede en be-grundelse for at stramme pengepoli-tikken, dels havde svært ved at se ri-sikoen for, at problemerne kunneblive uhåndterlige.

Likviditetssituationen

Det er imidlertid ikke urimeligt athævde, at de amerikanske pengepo-litiske betingelser, som meget bredtkan kaldes likviditetssituationen, ien årrække har været meget mereekspansive, end centralbanken varvillig til at indrømme. Det var en konsekvens af de store

udenlandske opkøb af amerikanskeværdipapirer. Disse opkøb skyldtesførst og fremmest den kraftige stig-

ning i valutareserverne i Kina og an-dre lande i Asien. Midlerne er fordet meste blevet investeret i ameri-kanske statsobligationer og andredollaraktiver. I Kinas tilfælde sketedet for at undgå, at landets eksplosi-ve eksportvækst skulle føre til en ap-preciering over for dollaren, samti-dig med at andre lande ville undgåen appreciering i forhold til renmin-bien. I de senere år har høje priser på

olie og andre råvarer også ført tilstore overskud i Mellemøsten og an-dre råvareeksporterende lande, ogdisse overskud er primært blevet in-vesteret i dollardenominerede akti-ver. Endelig har europæiske investorer

fortsat udvist en god appetit på ame -rikanske værdipapirer og andre dol-laraktiver. På trods af dårlige erfa-ringer fra dotcom-perioden i slutnin-gen af 1990’erne mente mange eu-ropæiske banker og investorer, atfaldet i dollaren var ved at være til-strækkeligt, og at meget af risikoenved at investere i dollarpapirer der-ved var fjernet.Konsekvensen af al denne finansi-

ering – sammen med en inden-landsk pengepolitik, der alleredevar meget ekspansiv – blev en likvidi-tetsoverflod, som muliggjorde enressourceanvendelse i det amerikan-ske samfund, der i stadig højeregrad oversteg den indenlandske ind-komst, stigende i 2006-2007 til 850milliarder dollars. I et lukket samfund ville likvidi-

108 udenrigs 3 · 2007

FLEMMING LARSEN

tetsoverfloden hurtigt føre til højerepriser og lønninger, men denne in-dikator var ligesom ‘slået fra’ takketvære den benhårde konkurrrenceudefra og de vedvarende virkningeraf teknologiske fremskridt på pro-duktivitetsudviklingen. At boliger ogfinansielle aktiver udviste meget sto-re pristigninger blev ikke opfattetsom infla tion. (Nogle økonomer be-gyndte allerede i 1990’erne at gøreopmærksom på faren ved store stig-ninger i aktivpriser, deriblandt engruppe i IMF, der sammen med migselv skrev i IMF’s World Economic Out-look om nødvendigheden af at tagemere højde for aktivprisudviklingen,når centralbankerne analyserer in-flationssituationen).Den stadige strøm af finansiering

på rimelige vilkår betød, at den ju-steringsproces, man normalt kunneforvente efter det store fald i dolla-ren siden 2002 (40 procent over foreuroen, 18 procent over for alleUSA’s handelspartnere), tilsynela-dende ikke fandt sted, selvom un-derskuddet naturligvis ville være ble-vet meget større, hvis dollaren ikkevar deprecieret. Selv om situationen tilsyneladen-

de stadig er holdbar, er det klart, atfinansieringsstrømmene er sårbarepå mange måder, og at det ameri-kanske underskud må reduceres be-tydeligt, hvis man skal undgå finan-siel turbulens af en hel andenstørrelsesorden end de små krusnin-ger, man kunne observere i august.De mange betalingsbalancekriser,

man har observeret gennem tider-ne, som for eksempel den lange se-rie af kriser i de såkaldte emergingmarkets-lande i de sidste 15 år, og kri-serne, som selv visse industrilandehar oplevet i efterkrigsperioden, sy-nes umiddelbart at pege i retning afen lignende type krise for USA engang i en ikke så fjern fremtid.

Ingen relevante fortilfælde

Men det er svært at finde relevantefortilfælde. For det første er dolla-ren flydende, hvilket reducerer risi-koen for spekulative angreb. Lan-dets rolle i systemet er også helt spe-ciel. Det er ikke bare økonomiensstørrelse, men også det forhold atUSA stort set er det eneste land, hviseksterne passiver næsten udelukken-de er i dets egen valuta, hvilket bety-der, at hele risikoen ved en dollarde-preciering bæres af udenlandske in-vestorer. Det er derfor ikke forbavsende, at

der i USA tilsyneladende er mindreaversion mod en svag valuta, endman typisk kan konstatere i andrelande. Ganske vist ville man få enhøjere inflation, men kurstabet påamerikanske værdipapirer, der ejesaf udenlandske investorer, vil ude-lukkende falde på udenlandske ban-ker, virksomheder, private investorerog centralbanker. Et pludseligt, stort fald i dollaren

ville være så stor en trussel mod glo-bal økonomisk stabilitet, at det for-mentlig ville få amerikanerne til at



indse, at de selv har en vital interes-se i at forhindre et styrkdyk i dolla-ren. Og skulle det ske, kan manvære temmelig sikker på, at andrelandes centralbanker hurtigt vil fo-retage massive opkøb af amerikan-ske obligationer og måske endda ak-tier. Af gode grunde har en sådan

‘Plan B’ aldrig været nævnt i forskel-lige G7-udtalelser, og den eksisterermåske slet ikke. Men i en rigtig kri-sesituation vil den hurtigt kunneetableres gennem nogle få tele-fonsamtaler mellem de største cen-tralbanker. Kort sagt er USA simpelthen too

big to fail. Det er mere sandsynligt, atamerikanernes benign neglect af dolla-ren (på trods af de mange udtalelserom, at USA favors a strong currency)vil blive ved med at svække dollarengradvis over tiden, så længe udbud-det af dollaraktiver overstiger andrelandes efterspørgsel.

Populær protektionisme

Det er ofte overraskende hvor popu-lære protektionistiske tiltag er i denpolitiske debat og i dele af den ame-rikanske presse. At man så villigt diskuterer sådan-

ne indgreb er også bekymrende.Handelsrestriktioner ville nemlighave store negative virkninger påvækst og beskæftigelse overalt i ver-den, hvilket man jo oplevede i 1930’erne. For nylig antydede en højtstående

kinesisk embedmand, at protektio-nistiske tiltag mod Kina kunne få ki-neserne til pludselig at omlægge de-res valutareserver til fordel for euro-en. Det ville være en utrolig farligform for gengældelse, som synesutænkelig, og forhåbentlig var mentsom en (særdeles dårlig) spøg. For USA’s handelspartnere er det

svært at tro, at man vil rejse nye han-delsbarrierer. Risikoen er ofte blevetfremhævet, men i det store og helehar USA liberaliseret sin udenrigs-handel i takt med andre lande. Alli-gevel er det klart, at mange iagttage-re ser en større villighed til at brugedette instrument i USA end så man-ge andre steder. Det kan være, atdenne frygt indirekte giver USAstørre magt i internationale økono-miske forhandlinger. I den nuværen-de situation forklarer det måskeogså, hvorfor andre lande er så til-bageholdende med at presse USA tilat gøre noget ved betalingsbalance-underskuddet. Indtil videre har det været svært at

få de store lande til at tage fat på atdiskutere problemerne for alvor ogforsøge at blive enige om løsninger.USA mener, at problemet skyldes Ki-nas manipulation af valutakursen ogEuropas lave økonomiske vækst,samtidig med at USA’s afhængighedaf kapitalstrømme udefra gør ameri-kanerne nervøse for at presse Kinafor meget. Kineserne fremhæver de-res ret til økonomisk udvikling, hvil-ket i deres øjne nødvendiggør enstabil kurs mellem renminbien og

110 udenrigs 3 · 2007

FLEMMING LARSEN

dollaren. Japanerne og mange an-dre lande i Asien er primært bekym-rede over konkurrencen fra Kina ogvil derfor ikke bidrage til en løsning,medmindre Kina apprecierer bety-deligt – noget som de ikke har sær -lig travlt med at fortælle Kina. Europæerne frygter også konkur-

rencen fra Kina, men mangler denpolitiske slagkraft til at blive hørt.Sarkozys kritik af den svage dollarfokuserer på et symptom på proble-merne, men indeholder ingen løs-ning. Det er ikke overraskende, at etforsøg på at få et samarbejde påplads gennem nye multilaterale kon-sultationer i IMF foreløbig er løbetud i sandet.

Den ideelle løsning

Hvad skal der så til? I den ideelleverden ville ledende statschefer be-ordre deres finansministre og cen-tralbankchefer til at komme op meden løsning. Sådan en løsning burdeindeholde følgende elementer.Kina er nødt til at modernisere sin

udviklingsmodel og acceptere, atden eksportorienterede model ikkelængere er nødvendig, at den er påvej til at blive en kilde til global usta-bilitet og desuden er yderst skadeligfor andre lavomkostningslande, derfinder det mere og mere vanskeligtat konkurrere med Kina. Der er nu mulighed for i højere

grad at lade Kinas økonomiskevækst afhænge af et stigende inden-landsk forbrug og en højere leve-

standard. I stedet for at holde ren-minbiens kurs nede ville en appreci-ering – med en målsætning om enfrit flydende valuta i løbet af nogleår – tillade et fald i importpriserneog dermed favorisere en vækst i for-bruget. En gradvis, men betydeligreduktion af Kinas opkøb af uden-landske værdipapirer er et kritiskelement i denne strategi.Japan og andre lande i Asien skal ac-

ceptere at lade deres valutaer appre-ciere i takt med Kina. Europa må acceptere, at dollaren

nok kommer til at depreciere yderli-gere, måske i størrelsesordenen 15-20 procent. Over for alle Europashandelspartnere behøver faldet idollaren ikke at føre til en større op-skrivning af euroen, i og med at ren-minbien og andre valutaer i Asiennok skal opskrives betydeligt. Derud-over skal Europa naturligvis videre-føre de strukturreformer, der underalle omstændigheder er nødvendigefor at fastholde og styrke vækst ogbeskæftigelse.USA må føre en stram økonomisk

politik for at moderere væksten iden indenlandske efter spørgsel. Derer først og fremmest brug for enpengepolitik, der bedre tager højdefor likviditetsvirkningerne af kapita-lindstrømningerne og fastsætter etrenteniveau, der bedre kan styreden indenlandske efter spørgsels -vækst. På kort sigt er der brug for at lade

krisen på boligmarkedet og i den fi-nansielle sektor føre til de nødven-



dige justeringer, og en mindre af-matning burde være en acceptabelpris at betale for den lange højkon-junktur, USA har nydt, og den over-ophedning, specielt af boligmarke-det, der er blevet resultatet. Efterhånden som betalingsbalan-

cen forbedres som resultat af densvagere dollar, vil den økonomiskevækst hurtigt kunne genetableres.

Manglende vilje til at diskutere

Hvor realistiske er disse anbefalin-ger? Der er desværre ikke meget,der tyder på, at en omfattende juste-ringsaftale – som man måske på lin-je med la Plaza- og Louvreaftalerne i1980’erne kunne kalde The GreatWall Accord – kommer til at se da-gens lys i den nærmeste fremtid. Si-tuationen skal nok blive mere fare-truende, før parterne er villige til atdiskutere for alvor. De seneste finansielle dønninger,

som førte til, at centralbankerne iaugust indskød frisk likviditet i detglobale banksystem til et samlet be-løb af 350 milliarder dollars for atmindske konsekvenserne af krisen ide amerikanske sub-prime-hypoteks-lån, tyder på, at prioriteten er at hol-de den økonomiske vækst i gang forenhver pris snarere end at begyndeat bekymre sig for alvor over sam-menhængen mellem likviditetsud-viklingen og betalingsbalanceulige-vægtene. Naturligvis er det vigtigt at beskyt-

te banksystemet mod en krise, der

kunne risikere at blive ‘systemisk’,dvs. en krise, hvor bankerne mistertilliden til hinanden og frygter atlåne penge ud, med uoverskueligekonsekvenser for vækst og beskæfti-gelse. Men man må også undgå, at ban-

kers og investorers risikotagen væl-tes over på den offentlige sektor, derderved overtager finansieringen afUSA’s store betalingsbalanceunder-skud. I relation til disse to hensynfår man desværre umiddelbart detindtryk, at centralbankerne haroverreageret med hensyn til risiko-en for banksystemet og derved harlagt grunden til nye fejlagtige risiko-vurderinger blandt investorer ogbanker. Centralbankerne har derved bi-

draget til det farlige fænomen, derkaldes moral hazard. Indirekte kanman sige, at man har ‘sikret’, at uli-gevægtene stadig er holdbare, i detmindste indtil den næste krise i detfinansielle system. Vil man så igentræde til med offentlige midler ogendnu en gang afbøde virkningerneaf den likviditetsoverflod, verdenhar kendt de sidste 10-12 år, og der-med udskyde og sandsynligvis van-skeliggøre problemernes løsning?

Our currency, your problem

På trods af den risiko, der er forbun-det med de store uligevægte, er detmest sandsynligt, at vi må vente læn-ge, inden perspektiverne forbedres.Det største problem er klart, at ame-

112 udenrigs 3 · 2007

FLEMMING LARSEN


rikanerne ikke selv kan se behovetfor at omprioritere deres økonomi-ske politik. Resten af verden måhåbe, at amerikanerne ikke lader siginspirere af den indstilling de ind-tog sidste gang, landet havde en storekstern uligevægt i begyndelsen af1970’erne. På det tidspunkt valgteUSA at droppe forbindelsen til gul-det, hvilket førte til sammenbruddetaf Bretton Woods-fastkurssystemetog bidrog til galoperende inflationpå verdensplan. Ved en af datidens mange for-

handlinger udtalte præsident Nix-ons finansminister John Connollyover for europæiske kolleger, at “thedollar may be our currency but it’syour problem”. Over for et ameri-

kansk publikum brugte Connolly enlidt grovere version: “Foreigners areout to screw us. Our job is to screwthem first”. (Det første citat er fraPaul Volcker og Toyoo Gyohten,Changing For tunes. Times Books,1992, side 81. Det andet citat er fraHarold James, International MonetaryCooperation Since Bretton Woods. IMFog Oxford University Press, 1996,side 210).

Flemming Larsen er cand. oecon. Han erSenior Advisor ved BRUEGEL, en Tæn-ketank i Bruxelles, og tidligere Vicedirek-tør i IMF’s Forskningsafdeling. Fra 1992til 2000 var han ansvarlig for IMF’sWorld Economic Outlook.


Efter lukningen af en række ambas-sader i 2002 – få måneder efter PerStig Møllers (K) overtagelse af em-bedet som udenrigsminister efterMogens Lykketoft (S) – er dagsorde-nen nu en anden. Siden begyndel-sen af september i år er der nu dan-ske ambassader i Australien, Jordan,Libanon og Marokko, og ambassa-den i Afghanistan bliver styrket medudsendelsen af en ambassadør ogen mindre stab af danske medarbej-dere.Det er ikke nogen hemmelighed,

at lukningen af en stribe ambassa-der i 2002 efter dannelsen af VK-re-geringen i 2001 mildt sagt ikke vaktebegejstring i Udenrigsministeriet.Indskrænkningerne forstærkede enfølelse af stadig stærkere konkurren-ce med Statsministeriet og flere fag-ministerier. Analysen i ministerietvar, at beslutningen var absurd på ettidspunkt, hvor nye udfordringerjævnligt føjede sig til de eksisteren-de, der ikke var blevet mindre sidenafslutningen af den kolde krig ti årtidligere. Demokratiseringen i Øst-europa gav Danmark nye politiskeog kommercielle muligheder i lan-de, hvor man alligevel lukkede am-bassader.Nu er regeringen kommet til sam-

me konklusion. Åbningen af nyeambassader i Libanon, Jordan ogMarokko afspejler det enkle for-hold, at disse lande er helt centralefor udviklingen i Mellemøsten ogNordafrika, som Danmark gennemfx Det Arabiske Initiativ forsøger atpåvirke sideløbende med initiativerfra flere af vores partnere i EU ogNATO.I en pressemeddelelse mindede

udenrigsminister Per Stig Møller omdet danske engagement i regionen:“Libanon er et af brændpunkterne iregionen og er i fokus for danskeborgere’’. Han tænkte sikkert påden vellykkede evakuering af hun-dredvis af danske borgere – overvej-ende af palæstinensisk oprindelse –i forbindelse med krigshandlinger-ne i Libanon i juli 2006. Billederneaf de hjemvendte danskere mindedeos pludselig ligesom Muhammed-krisen få måneder tidligere om, atvaretagelsen af danske – og danskestatsborgeres interesser – antagerandre og ofte mere dramatiske for-mer end i de seneste årtier.Åbningen af den danske ambassa-

de i Canberra, Australien, er en gen -åbning efter lukningen i 2002. Au-stralien og Danmark har sammendeltaget i den amerikansk-ledede


Tredje kvartal 2007

Danmarks stemme

koalition i Irak, landet er en vigtigaktør i Stillehavsområdet, og meden stærk økonomi er det et potenti-elt vigtigt marked for danske virk-somheder.

Oprustning i Kabul

Styrkelsen af ambassaden i Afghani -stans hovedstad Kabul hængersnævert sammen med det øgededanske engagement i landet som re-sultat af Folketingets beslutning ijuni 2007 om at hæve antallet afdanske soldater i den internationaleISAF-styrke og samtidig påtage signye civile opgaver, især i Helmand-provinsen i den sydlige del af lan-det.Det er fx ikke tilfældigt, at for-

svarsministeriet sender en forsvars -attache til ambassaden, der nu fåren ambassadør som leder, nemligFranz-Michael Skjold Melbin. Sam-men med danske medarbejdere oglokalt ansatte skal han ikke mindstfå de civile projekter, der koncentre-rer sig om uddannelse, på skinner itæt samarbejde med især briterne,oplyser ministeriet. Styrkelsen af ambassaden afspejler

også det forhold, at det internatio-nale engagement i Afghanistan iføl-ge NATOs politiske og militære le-delse risikerer at strække sig i op tilti år. I et interview i dagbladet Politi-ken 25-8-07 udtalte chefen for NA-TOs reaktionsstyrke, den britiske ge-neral David Richards, der lededeISAF-styrken i Afghanistan frem til

februar 2007, at tidshorisonten ermeget lang for at sikre den stabilitet,som er en forudsætning for at udvik-lingsprogrammerne reelt kan blivetil noget.

Retning mod Latinamerika

I en helt anden og mere fredeliggenre lancerede udenrigsministeren13. september den første samledestrategi for samarbejde mellem Dan-mark og Latinamerika.Den konkrete anledning var den

brasilianske præsident Lula da Silvasofficielle besøg i Danmark 12.-13.september. Men igen er der tale omat udnytte nye muligheder. Demo-kratiseringen af en række latiname-rikanske lande med Brasilien, Chileog Argentina i spidsen skaber mulig-heder for et nyt politisk samarbejde. Det forhold, at venstredrejede

partier har vundet magten i flere la-tinamerikanske lande på samme udramatiske måde, som politiskeomvæltninger finder sted på voresbreddegrader, understreger konti-nentets nye stabilitet. Den økonomi-ske udvikling er ligeså stabil, hvilketgiver grobund for et økonomisksamarbejde.

Danmark forlod Irak – næsten

Det var oplagt at tage de symbolfar-vede briller på, da forsvarsministerSøren Gade (V) måtte kaste sig fladtpå maven, mens det danske flag blevstrøget for sidste gang i den danske

116 udenrigs 3 · 2007

DANMARKS STEMME

lejr i Basra 31. juli. Midt under cere-monien ramte det tredje raketan-greb på kun et døgn den danskelejr, og oprørerne, hvis stridende mi-litser kontrollerede Iraks næststørsteby Basra, valgte hermed at forstyrreden ceremoni, der skulle markereafslutningen af fire års dansk tilste-deværelse i det sydlige Irak i tætsamarbejde med Storbritannien.Tilbage i Irak vil der frem til ud-

gangen af 2007 være en helikopter-enhed fra flyvevåbnet med fire heli -koptere og godt 50 mand statione-ret nær Basra, hvor de bl.a. skal biståmed at sikre de britiske og irakiskeregeringsenheder mod angreb. Under og efter tilbagetrækningen

diskuterede politikere, militære eks-perter og mediernes kommentato-rer værdien af den danske indsats iIrak.De politiske skillelinjer var blevet

større i de forløbne fire år: socialde-mokrater og radikale henviste til, atde havde taget stilling til den danskeindsats i Irak på baggrund af denamerikanske regerings forkerte in-formationer om tilstedeværelsen afmasseødelæggelsesvåben i Irak.Venstrefløjen med SF i spidsen

vurderede, at krigen i Irak er tabt, atsituationen er kaotisk, og at de men-neskelige omkostninger er enorme.Regeringen har med sin støtte tilUSA fjernet sig fra vigtige naboer ogpartnere i EU som Tyskland, Sverigeog hovedparten af de ‘gamle’ EU-lande, vores forhold til den arabiskeog muslimske verden er anstrengt,

og Danmark fremstår udenrigspoli-tisk svækket, hed det fra SF’s for-mand Villy Søvndal. Under ceremonien i lejren i det

sydlige Irak lød der anderledes to-ner fra forsvarsminister Søren Gade:“Vi har oprigtigt gjort en forskel, ogdet er også det, jeg har sagt til solda-terne: De skal være stolte af deresindsats… Et af vores mål med atvære her var at hjælpe irakerne medat blive herrer i eget hus. Vi har ikkedefineret, hvornår de vil være herreri eget hus. Det er irakerne, som si-ger, at det vil de nu’’, sagde han tilDR.Polemikken fortsatte efter tilba-

getrækningen, da den irakiske vice -udenrigsminister Labeed Abbawiunder et besøg i Danmark i slutnin-gen af august udtalte til Nyheds avis -en, at den irakiske regering ikke hav-de bedt Danmark om at trækketrop perne tilbage.

Danmark satser på klimadiplomati

Frankrigs miljøminister Jean-LouisBorloo besøgte 11. september Grøn-land for at studere klimaforandrin-ger. Han var blot den sidste i enlang række af toppolitikere som for-bundskansler Angela Merkel og Eu-ropa-Kommissionsformand Barroso,der i de seneste måneder enten ale-ne eller ledsaget af statsminister An-ders Fogh Rasmussen (V) har be-søgt Grønland.Besøgene er et led i den danske

regerings forberedelser til klimatop-


Tredje kvartal 2007

mødet i København i 2009. Statsmi-nisteren lægger så stor vægt på det,at han selv er formand for det mini-sterielle udvalg, der skal styre denpolitiske proces frem til topmødet.Samtidig har han gjort chefen forden udenrigspolitiske afdeling iStats ministeriet, Bo Lidegaard, til le -der af et sekretariat af embedsmænd,der skal forberede topmødet.“Jeg har ønsket, at klimaet nu har

den allerhøjeste politiske prioritet.Det er højst tænkeligt, at en aftalevil blive indgået på stats- og rege-ringschefsniveau, og det er også der-for, jeg går så kraftigt ind i sagen’’,udtalte statsministeren 9. juni i Poli-tiken.Målet med mødet i København er

at få global opbakning til at enes omen klimaaftale, der skal afløse Kyoto-protokollen. Et første, beskedentskridt i den retning blev taget på G-8mødet i foråret 2007 i Tyskland,hvor USA – CO2-udleder nummer éti verden foran Kina, Rusland, Japan,Indien og Tyskland – for første gangaccepterede princippet om en aftalei FN-regi med konkrete mål for re-duktion af CO2-udledningen.Men let bliver det ikke, for den

amerikanske skepsis er stor, og dener ikke mindre blandt en række så-kaldt nyindustrialiserede lande somKina, Mexico, Indien, Brasilien ogSydafrika, der alene står for 30 pct.af verdens CO2-udledning mod EU’s15 pct. og USA’s 20.Derfor holdt statsministeren i juni

et møde med Mexicos præsident,

Felipe Calderon, i København, hvorklimatopmødet var på dagsordenen,og det har indtaget en vigtig pladsunder møderne med andre ledere iGrønland og andre steder. Et særligtuformelt klimatopmøde var planlagti New York 24. september, hvor FN’sgeneralsekretær Ban Ki-moon villelægge op til en drøftelse af mulighe-derne for en ny aftale, når Kyoto-protokollen udløber i 2012. Statsmi-nister Anders Fogh Rasmussenmeldte sin tilstedeværelse

Nyt parti, nyt program

I mellemtiden har Danmarks nyeparti – Ny Alliance – i august udsty-ret sig med et partiprogram. Al denstund partiet satser på at gøre kål påblokpolitikken og blive brobyggermellem højre og venstre, påkalderdets oplæg til udenrigs- og sikker-hedspolitik sig opmærksomhed:Partiet er rendyrket tilhænger af

det danske medlemskab af NATOog EU, hvor parlamentet ønskesstyrkes. Ny Alliance vil have en folke-afstemning om en ophævelse af dedanske forbehold og går stærkt indfor dansk deltagelse i EU’s forsvars -politiske samarbejde. “Tyrkiet, Ukra-ine og Balkanlandene skal være vel-komne i EU, såfremt de opfylderalle de europæiske krav”. Land-brugsstøten skal ophæves. Ny Allian-ce vil “gøre Danmark til en demo-kratisk supermagt, der er kendt ihele verden for at fremme menne-skerettigheder og for at hjælpe ver-

118 udenrigs 3 · 2007

DANMARKS STEMME


dens fattigste til et bedre liv” og øgeden danske u-landsbistand til én pct.af BNI; ingen af pengene skal gå tilgældslettelse, bekæmpelse af terroreller modtagelse af asylsøgere. Sam-tidig foreslår Ny Alliance en euro-pæisk ‘Marshall-plan for Mellem-østen’ og oprettelsen af en klima-fond med en halv milliard årligt tilat hjælpe de fattigste lande med kli-matilpasning og afhjælpe klimakata-strofer.

* Rusland har igen sendt bombeflypå vingerne over Atlanterhavet, Stil-lehavet og det Arktiske Ocean, oply-ste præsident Putin den 20. august.De strategiske bombefly-missionerblev ellers droppet efter Sovjetunio-nens sammenbrud i 1991. Genopta-gelsen af flyvningerne, der blevmødt med tøvende stilhed i vestligehovedstæder, er knyttet til den rus -siske vrede over USA’s opbygning afet missilforsvar i Østeuropa.

* Fem danske søfolk på det godeskib Danica White slap den 22. au-gust fri efter 83 dage som gidslerhos somaliske pirater ud for AfrikasHorn. Deres rederi medgav at havebetalt en betydelig løsesum. Hver-ken rederiet eller Udenrigsministe-riet ville oplyse beløbets størrelse.En fælles arbejdsgruppe underUdenrigsministeriet, Søfartsstyrel-sen, Ju stitsministeriet og Forsvarsmi-nisteriet vil efter kapringen analyse-re, hvordan man kan styrke interna-

tionalt samarbejde mod sørøvere,som ikke mindst i farvandet ud forAfrikas Horn har udvidet deres akti-vitet.

* De første af de godt 250 irakisketolke og deres familier, som er eva-kueret fra Irak i forbindelse med dedanske styrkes tilbagetrækning fraSydirak, fik sidst i august besked om,at de og deres familier – i alt 59mennesker – havde fået asyl og der-med opholdstilladelse i Danmark.Otte tolke og deres familier bad omat blive hjulpet til et andet opholds-sted i Mellemøsten.

* Udviklingsminister Ulla Tørnæsfremlagde den 14. september VK-re-geringens plan for bistanden til ud-viklingslande. Bistanden, som sættesop til 0,8 pct. af BNI i 2008, fik sam-tidig betydelig ros i en evaluering afdansk bistand, foretaget af OECD’sudviklingskomité, DAC.

* Danmark har sammen med dengrønlandske landsstyreformand,Hans Enoksen, inviteret Norge,USA, Canada og Rusland til i majnæste år at sætte sig sammen i Il -lusissat for at drøfte ejerskabet tilNordpolen og ressourcerne neden-under iskappen.

Michael Seidelin er udenrigspolitisk jour-nalist og analytiker på Politiken. AndersJerichow er kronikredaktør på Politikenog redaktør af ‘udenrigs’.

Tredje kvartal 2007

Spm. nr. US 137Martin Henriksen (DF):Det, jeg godt kunne tænke mig atspørge ind til, er det uformellemøde om EU-forfatningen, somblev holdt mellem den nyvalgtefranske præsident Sarkozy og det ty-ske formandskab ved Angela Mer-kel. Jeg kunne godt tænke mig athøre, om regeringen ved, hvad derkom ud af det uformelle møde i for-bindelse med udarbejdelse af forfat-ningstraktaten. I den anledningkunne jeg også spørge, nu, hvor jegforstår, at statsministeren har væretnede hos det tyske formandskab, omman der har drøftet det videre for-løb for EU-forfatningen, og hvadman eventuelt er nået frem til i dedrøftelser.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):Jeg har ikke nogen specielle meldin-ger om Sarkozy-Merkel-mødet, sådet vil jeg ikke være i stand til at op-lyse Folketinget om. Hr. AndersFogh Rasmussen har ikke været hosMerkel, han er hos Merkel i dag, ogderfor kan jeg jo heller ikke oplyse,hvad der er kommet ud af mødet,når mødet finder sted eller skal til atfinde sted eller måske lige har fun-

det sted. I hvert fald er det i dag,mødet finder sted.? Sarkozys posi -tion kan hr. Martin Henriksen ori-entere sig om i aviserne, men dendanske position er, at vi synes, at for-fatningstraktaten er en god traktat.Hvis man kan få den igennem, synesvi, det er fint, men kan man ikke fåden igennem, ønsker vi at få de væs-entligste fornyelser bragt ind ?i enmindre traktat.

Martin Henriksen: Så kunne man jo så problematiseredet, at EU-forfatningen reelt er ble-vet forkastet ved to folkeafstemnin-ger. Det ved jeg godt måske er enlængere diskussion at gå ind i, ogsom vi ikke har tid til her. Men mini-steren var sådan set lidt inde på det,og vi spurgte også ind til det i sidsteuge, tror jeg, det var, da vi havde endebat på baggrund af et beslutnings-forslag fra Dansk Folkeparti. Jegkun ne godt tænke mig at høre, hvadregeringen og statsministeren kon-kret siger til det tyske formandskab,altså hvilke overvejelser man haromkring EU-forfatningen. Kan mi-nisteren ikke pege nogle ting ud,som man synes er mere væsentligeend andre, som man ønsker at

120 udenrigs 3 · 2007

EU-traktat og folkeafstemning?

Spørgetid

lægge vægt på i forhandlingerne omden her nye EU-forfatning? Jeg sy-nes, det er relevant, og jeg synesogså, at Folketinget og folk, der sid-der og lytter, har krav på at vide det.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):Det synes jeg da i høj grad er rele-vant. Jeg synes, det er et godt spørgs-mål. Der er bare det ved det, at detjo er blevet besvaret utallige gange.Vi har haft en folketingsdebat omdet, som hr. Martin Henriksen rig-tigt siger. Vi har også en vedtagelse iFolketinget, hvori Folketinget præci-serer, hvad den danske position er iforbindelse med forhandlingerne.Så der er såmænd ikke noget nyt,men jeg skal gerne rekapitulere.Som jeg sagde før: Vi synes, forfat-ningstraktaten er en god traktat.Hvis den kan komme igennem, erdet godt for os, men kan den ikkekomme igennem, fordi, som hr.Martin Henriksen siger, at to landehar stemt nej, og de fastholder deresnej til forfatningstraktaten, som dener, må vi jo finde en anden løsning.Der er nogle ting, som er en fordel:Der er det, at vi får en fast formandfor Rådet, som skulle betyde, at vikommer til at arbejde bedre ogmere effektivt, der er det, at EU fåren fast udenrigsrepræsentant, og atman søger at få mere enstemmighedomkring udenrigspolitikken, udenat det er et must, et krav, men manforsøger at gøre det. Stemmevægte-ne ændres, så de bliver mere retfær-dige for nogle af de nye lande, den

slags ting er jo nødvendige. Og såkommer der flere flertalsafgørelser.Hvis det står til os, og vi skal have enmindre traktat, skal der også væreflere flertalsafgørelser. Det betyderså også, at vi kan få effektiviseret ar-bejdet, og samtidig betyder det, atEuropa-Parlamentet får en størreindflydelse, for hvor der er flertalsaf-gørelser, skal Europa-Parlamentetogså ind. Derved demokratiserer viarbejdet mere. Så nogle af de ting,vi lægger vægt på, bliver revet over,hvis forfatningstraktaten ikke kanvedtages, som den er.

Martin Henriksen: Netop i forlængelse af, at regerin-gen gerne ser flere flertalsafgørelser,er der jo nogle, der tolker det somværende suverænitetsafgivende. Nuved jeg godt, at regeringen ikke gørdet, men det er der i hvert fald nog-le, der gør, bl.a. Dansk Folkeparti. Iforbindelse med den udmelding,som kom i pressen fra SF og fraDansk Folkeparti, som gik ud og sag-de, at de to partier mener, at derskal være en folkeafstemning omden nye traktat, kunne jeg godt tæn-ke mig at stille et spørgsmål. Jegkender jo regeringens hidtidige po-sition, som er, at man ikke vil tagestilling til det på nuværende tids-punkt, men i forlængelse af, at dernetop er kommet det her – så vidtjeg husker, er det også noget nyt, atSF går ud og siger på linje medDansk Folkeparti og Enhedslisten,at der er behov for en folkeafstem-



ning, når man har haft de her drøf-telser om indholdet i traktaten - harregeringen så genovervejet sin hold-ning til en folkeafstemning, og gårregeringen nu ind for en folkeaf-stemning? Det er trods alt relevant,at danskerne får mulighed for atsige ja eller nej til det grundlag, somdet europæiske samarbejde frem-over skal baseres på.

Udenrigsministeren (Per Stig Møller): Det er jo også et spørgsmål, vi harhaft mange gange. Jeg tror, hr. Mor-ten Messerschmidt også har prøveten hel del gange her fra pladsen.Det er egentlig ikke sket før, at manhar taget stilling til en folkeafstem-ning, før man kendte traktaten, såSF og Dansk Folkeparti – jeg trorogså, Enhedslisten er enig i det,men i hvert fald de to partier – be-der om, at vi leverer en vare, vi ikketidligere har leveret. Der har ikkeved de tidligere traktater på det hertidlige stadium i forhandlingsproces-sen været nogen regering, som harsagt, at det skal vi have en folkeaf-stemning om. Det vil jeg heller ikkegøre. Det må afhænge af, hvad deter for en traktat, og så må vi jo se påtraktaten i forhold til behovet for enfolkeafstemning.

Formanden:Så er det hr. Martin Henriksen foret afsluttende spørgsmål.

Martin Henriksen:Men netop i forlængelse af, at rege-

ringen og, sådan som jeg har for -stået det, mange andre medlemslan-de ønsker flere flertalsafgørelser, ognetop i respekt for, at der bl.a. ernogle, der opfatter det som værendesuverænitetsafgivende, kan man velgodt fristes til at tro, at det så rentfaktisk også kommer igennem. Der-for ville det jo være rimeligt nok, atman sagde, at vi skulle have en fol-keafstemning også på nuværendetidspunkt. Når nu ministeren og re-geringen og de andre EU-positivepartier taler om, at vi skal demokra-tisere EU, er det vel også meget ri-meligt, hvis man så sagde, at vi haret princip om, at når der kommer etnyt traktatgrundlag, som vi skal tagestilling til, er det også et sundt prin-cip, at det selvfølgelig så bliver lagtud til folkeafstemning. Kan ministe-ren ikke se en vis logik i det, ogsånår ministeren skal leve op til sineegne ord om, at vi skal have demo-kratiseret EU? Det synes jeg sådanset kan være meget fornuftigt. Såskal vi ikke have en folkeafstemningi forlængelse af ministerens fornufti-ge principper?

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):Jeg er glad for, at hr. Martin Henrik-sen synes, mine principper er for-nuftige. Et af principperne er det, atman ikke tager stilling til en sag, førman kender sagens indhold. Ved Ni-cetraktaten havde man fx ikke no-gen folkeafstemning. Så jeg vil sige,at vi må vente med afgørelsen, til vived, hvad det er for en traktat, lige-

122 udenrigs 3 · 2007

SPØRGETID


som alle tidligere regeringer hargjort. Med hensyn til flertalsafgørel-se er det rigtigt, at der kan der væresuverænitetsafgivelse, og så giver detjo sig selv. Der skal være en folkeaf-stemning, hvis der er suverænitetsaf-givelse. Men man kan godt have fler-talsafgørelser, uden at der er en nysuverænitetsafgivelse. Det kan maninden for områder, hvor man har af-givet suverænitet. Så må vi jo ogsåigen se på: Er det inden for områ-der, der er afgivet suverænitet på, el-

ler er det nye områder, der kommerind? Det kan vi jo også først vide,når vi er færdige med forhandlin-gerne. Så skal vi nok også tage en di-skussion om det. Jeg er sikker på, atvi tager mange her i salen, og vi ta-ger også mange sammen. Lad osglæde os til de diskussioner til dentid, når vi har et bedre grundlag atdiskutere på.

Folketinget, 22. maj 2007


124 udenrigs 3 · 2007

Geir Hønneland og Jørgen HoltenJørgensen: Moderne russisk politik– en indføring i Ruslands politiskesystem. Forlaget Samfundslitteratur, København 2007, 168 s.

De fleste mennesker er klar over, atpræsident Putin i sin otteårige rege-ringstid har gennemført en gevaldigmasse reformer af statsapparatet –både på føderalt og regionalt niveau.Man kan måske vagt huske, at guver-nørerne og præsidenterne for Rus-lands 89 subjekter ikke længere sid-der i parlamentets overhus Fødera -tionsrådet, men hvem var det nu dererstattede dem? Og hvordan var detegentligt det gik til, at det russiskeunderhus, Dumaen, gik fra at væreen obsternasig, overvejende rød -brun forsamling under Jeltsin og tilat være et lydigt og dydigt instru-ment, der kappes om at klappe højstunder Putin?Svaret kan man finde i en let læst

introduktion til moderne russisk po-litik, skrevet af to forskere ved Frid-tjof Nansen-instituttet – dr.polit. ogleder af Ruslands- og nordområde-programmet Geir Hønneland samtcand.polit. Jørgen Holten Jørgen -sen. Den kom sidste år i Norge og er

nu oversat til dansk. Bogen rummeren faktuel gennemgang af forholdetmellem de øverste statsorganer, or-ganiseringen af statsadministratio-nen samt forholdet mellem de føde-rale og regionale myndigheder; detsidste eksemplificeret i tre særskiltekapitler om russisk miljøbeskyttelse,fiskeriforvaltning og råstofudvin-ding, der hører til Fritjof Nansen-in-stituttets forskningsområder. Endelig er der et overordnet kapi-

tel om mediernes og civilsamfundetsrolle. Hvert enkelt kapitel indledesmed en gennemgang af den institu-tionelle opbygning af området i sov-jettiden og følger udviklingen overJelt sin og videre til Putin. Det erperspektivrigt: For det er lettere atfor stå, hvordan præsidentadmini -stra tionen kunne blive så magtfuld,når man har det sovjetiske politbu-reau in mente.Bogen er hurtigt læst og kan abso-

lut anbefales – særlig i den kom-mende tid, hvor Rusland vil stå højtpå nyhedsmediernes dagsorden iforbindelse med det foreståendevalg til det russiske underhus Duma-en den 2. december 2007 og præsi-dentvalget den 9. marts 2008.

Russisk statsopbygningAnna Libak

Nanna Hvidt og Hans Mouritzen(red.): Danish Foreign Policy Year-book 2007. Danish Institute for Inter-national Studies. 2007. 197 s.

Denne halvofficielle udenrigspoliti-ske årbog udgives på engelsk for etinternationalt publikum; men dan-skere må gerne læse med og hjælpespå gled af danske resuméer af bo-gens fire artikler. Artiklerne er skre-vet af to diplomater og to forskere.De følges op af et dokumentations -kapitel med udvalgte udenrigspoliti-ske taler: fire af statsministeren, seksaf udenrigsministeren, en af miljø -ministeren og en af forsvarsministe-ren. Til slut følger fire sider med re-levante statistikker, resultaterne af

seks udvalgte meningsmålinger ogen bibliografi.Udenrigsministeriets direktør Ul-

rik Federspiel står som forfatter afden indledende artikel om den in-ternationale situation og danskudenrigspolitik i 2006. Han påpe-ger, at globaliseringen opstiller nyeudfordringer og nye rammebetin-gelser for dansk udenrigspolitik. Po-litiske, økonomiske, kulturelle ogmiljømæssige begivenheder påvirke-de Danmarks udenrigspolitiskedagsorden, og her udpeger han ‘ka-rikaturkrisen’ som det altoverskyg-gende problem. Danmark befandtsig pludselig og uventet i centrum afen international krise, udsat for ver-bale, elektroniske, økonomiske og


Dansk udenrigspolitik i tegningernes tegnKlaus Carsten Pedersen

Det lykkedes den muslimske verden at ryste danskdiplomati og sætte sig på en stor del af Danmarksudenrigspolitiske dagsorden i efteråret og vinte-ren 2005-2006. Halvandet år senere føles det ensmule uvirkeligt; men emnet optager over halvde-len af Danish Foreign Policy Yearbook 2007 fraDIIS

fysiske overgreb fra en lang rækkemuslimske lande og fra muslimer iandre lande. Han sondrer mellemet mere eller mindre stødt, men fre-deligt flertal og det larmende og vol-delige mindretal, som medierne fo-kuserede på. Han er så taktfuld ikkeat nævne indsatsen fra ‘rejseholdet’af imamer fra Danmark. Han sigerderimod, at støtten til Danmark fraisær USA og EU bidrog afgørendetil at stabilisere situationen, og atforholdet til regeringerne i de mus-limske lande stort set var retableret islutningen af 2006. En anden stor opgave for Uden-

rigsministeriet var en følge af kon-flikten i Libanon. Der blev på megetkort tid blev organiseret evakueringtil Danmark af ikke færre end 6.000danskere, som opholdt sig på ferieeller forretning i Libanon, de flesteformodentlig af palæstinensisk her-komst og åbenbart ikke så vrede påDanmark, at de ikke gerne lod sigtransportere hjem på ministerietsregning.

Vennerne til hjælp

Karikaturkrisen er også emnet forde to forskerbidrag til årbogen.Hen rik Larsen, som er Jean Monnetprofessor ved Institut for Statskund-skab på Københavns Universitet, un-dersøger Danmarks bestræbelser påat involvere EU og USA i løsningenaf krisen. Han giver til indledning atglimrende rids af hele forløbet, somvil være en god hjælp for eventuelle

fremtidige læsere, der ikke selv haroplevet krisen. Han påpeger, at demodstående synspunkter i den of-fentlige diskussion kommer til at ståmellem ‘respekt for ytringsfrihed’og ‘respekt for religion’.Reaktionen på krisen i EU og

USA var indledningsvis tøvende, kri-tisk og – især fra amerikansk side –irriteret over at blive stillet over foret problem, man ikke havde bedtom. Men efter angrebene på ambas-saderne var der hurtigt både poli-tisk, diplomatisk og praktisk støttefra såvel EU som USA, hvor manganske vist fortsat fandt tegningerneusmagelige eller i det mindste unød-vendige, men samtidig fandt voldse-pisoderne i en række muslimskebyer og særlig ambassadeangrebeneog tabene af menneskeliv fuldkom-men uacceptable. Hele denne ud-vikling er beskrevet grundigt og nu-anceret.Hovedkonklusionen på de 31 til-

fredsstillende sider er, at forløbetikke har medført nogen ændring iden officielle forståelse af henholds-vis EU’s og USA’s rolle i dansk uden-rigspolitik, men at vægten på EU’sbetydning nok er øget. Trods krisenslektion i diplomatiets kunst i en glo-baliseret verden betragtes EU ogUSA fortsat som fundamentale allie-rede i forsvaret af danske interesser.

Det var (kun) vores skyld

Helle Rytkønen er Ph.d. og undervi-ser på Stanford University i Califor-

126 udenrigs 3 · 2007

LITTERATUR

nien. Hun analyserer forløbet af ka-rikaturkontroversen i henholdsvisUSA og Europa med særlig vægt påDanmark. Hun påpeger mange for-skelle i fx pressedækningen og, atder generelt i USA ses med størrevelvilje på (alle mulige former for)religion end i det overvejende seku-lære Europa. Hun beskriver USA som betydelig

mere tolerant og rummeligt end Eu-ropa og især Danmark i forhold tilmuslimske indvandrere. Hun er, forat sige det kort, uforbeholdent kri-tisk over for Danmarks og dansker-nes håndtering af den bølge af ind-vandring, der har fundet sted i løbetaf blot en generation. Det forekommer i den forbindelse

påfaldende, at der i hendes referen-celiste ikke optræder en eneste afden lange række analyser fra Rock -wool Fondens Forskningsenhed,analyser af indvandringens karakterog omfang, integrationens proble-mer og succeser, forholdene i sam-menlignelige lande etc. Hun citerer til gengæld bl.a. ame-

rikanske muslimer, hvis kendskab tileuropæiske forhold synes yderst be-grænset. Hun nævner de danskeimamers ‘rejsehold’, men ikke atder i det materiale med hvilket desøgte at opildne til aktion mod Dan-mark var materiale, som ikke vardansk, og materiale, som ikke havdeværet offentliggjort. Hun nævner, at ytringsfriheden i

USA inkluderer friheden til ikke atfornærme folk (det lyder smart,

men piller i nogen grad glansen afbegrebet). Det har i øvrigt også ofteværet fremført i Danmark, dog mesti den mere meningsfulde version,der siger, at ytringsfriheden ikke eren pligt til at ytre sig fornærmende –at man kan overveje at lade være,hvis lødige argumenter skulle talederfor. Hun hæfter sig ikke ved, atder i hele forløbet i Danmark ikkeblev krummet et hår på nogens ho-ved, eller at den langstrakte debat ikarikaturernes kølvand på mangemåder har vist sig konstruktiv.Hun konkluderer nærmest, at ho-

vedproblemet er, at ‘Vesten’, USAog Europa, bygger barrierer op,hvor man burde bygge broer, fordiman vælger at definere islam ogmuslimernes kultur som tilbage -stående og uforligelig med et mo-derne demokratisk samfund, og atVesten svigter de værdier, som Vest -en hævder at forsvare. Man kan spørge, om hun ikke

kommer til at nedvurdere muslimer-ne ved at lægge alt ansvar og al skyldpå Vest en. Hendes artikel lignermere et partsindlæg i en politisk de-bat end en akademisk undersøgelse;men læsere, der hænger på til en-den, bliver dog belønnet med hen-des fine analyse af en af de tolv teg-ninger, den der ikke fremstiller pro-feten Muhammed, men drengenMuhammed ved tavlen i 7. klasse iValby. Karikaturkrisen var en chokeren-

de oplevelse for udenrigsministeriet,som netop havde lagt mange kræf-


Dansk udenrigspolitik i tegningernes tegn

128 udenrigs 3 · 2007

ter i ‘Det Arabiske Initiativ’, og en-kelte firmaer blev ramt på deres om-sætning; men her halvandet år sene-re kan man konstatere, at “denværste krise for dansk udenrigspoli-tik siden Anden Verdenskrig” ikkesatte sig synlige spor i dansk økono-mi, og at forholdet til selv de mestaktive kritikere af Danmark er nor-maliseret.

Sikkerhedsrådet

Den fjerde artikel er meget driftsik-re ambassadør Ellen Margrethe Løjs

gennemgang af de væsentligste afSikkerhedsrådets sager i de to år,hun sad der som Danmarks repræ -sentant. Hun nævner Anti-terroris-mekomitéen, hvis formand hun var,og hun gennemgår Liberia-krisenog udviklingen i Sudan og Darfur;men hun giver også en god beskri-velse af Sikkerhedsrådets sammen-sætning, arbejdsmåde og betydningmere generelt.Årbogen anbefales til læsning.

LITTERATUR

er en almennyttig, uafhængig for -ening, grundlagt i oktober 1946.Selskabets formål er at fremme kend-skabet til og interessen for udenrigs-politiske spørgsmål. Selskabet tagerikke stilling til noget politisk pro-blem. Kun redaktion og forfatterehæfter for de i Selskabets publikatio-ner offentliggjorte meninger.

Som medlem kan optages enhverdansk statsborger, hvis medlemskabskønnes gavnligt for Selskabets for-mål.Udlændinge med særlig tilknytningtil Danmark kan optages som associ -erede medlemmer uden stemmeret.Institutioner og virksomheder kanoptages som kollektive medlemmer.

Selskabets biblioteker et offentligt tilgængeligt special-bibliotek inden for udenrigs- og international politik i bred forstand.Bibliotekets samlinger omfatter– Danske og udenlandske tidsskrifter– Diverse håndbøger og bibliografier.– Elektroniske opslagsværker.

Biblioteket har ca. 100 danske ogudenlandske tidsskrifter i fast abon-nement. Biblioteket er åbent man.-fre. kl. 12-16, eller efter aftale. Henvendelsekan desuden ske på tlf. 3314 8886 isamme tidsrum.

Selskabets protektorHans Kongelige HøjhedKronprins Frederik

Selskabets æresmedlemmerHenrik HenriquesJohan Wilhjelm

Selskabets bestyrelseMerete Ahnfeldt-Mollerup,

arkitekt, p.hd.Bodil Nyboe Andersen,

præsident for Dansk Røde KorsSuzanne Brøgger, forfatterArne Christiansen, tidl. ministerMichael Ehrenreich, redaktørUffe Ellemann-Jensen,

tidl. minister, Selskabets formandLykke Friis, prorektor

Troels Frøling, generalsekretærKjeld Hillingsø, generalløjtnantErik Hoffmeyer, dr.polit.Anne E. Jensen, cand.polit.Anders Jerichow, journalistAnne Knudsen, chefredaktør, dr.phil.Suzanne Lassen KürsteinSteen Langebæk, landsretssagførerAnna Libak, journalistMogens Lykketoft, MF,

tidligere ministerFinn Lynge, seniorrådgiverSiegfried Matlok, chefredaktørIda Nicolaisen, seniorforskerHerbert Pundik, journalistTøger Seidenfaden, chefredaktørVibeke Sperling, journalistNiels Thygesen, professor, dr.polit.

Det Udenrigspolitiske Selskab

62. årgangGrundlagt af Erik Seidenfaden og Steen GudmeUdkommer marts, juni, september og decemberRedaktionen af dette nummer sluttet 19.10.2007Abonnementspris 250 kr., institutioner 400 kr.Udgives med støtte fra Knud Højgaards Fond og Oticon Fonden

UdgiverDet Udenrigspolitiske SelskabAmaliegade 40 A, DK-1256 København KTelefon 3314 8886, fax 3314 8520E-mail [email protected]

RedaktionAnders Jerichow (ansvarshavende)Brita Vibeke AndersenAnna Libak

RedaktionskomitéBodil Nyboe AndersenSvend Aage ChristensenIb FaurbyNanna HvidtAnne KnudsenTøger SeidenfadenVibeke SperlingFrede VestergaardUffe Østergård

DirektionKlaus Carsten Pedersen

SekretariatBrita Vibeke Andersen

ProduktionSkagen Bogtrykkeri og Rounborgs grafiske husOmslagsill.: Per Marquard Otzen

ISSN 1395-3818

klimaforandringer: for sent at sætte ind? · alligevel piner det folk som garri kasparov og...

Documents