Kalø Vig

3 / 2014

Bladet

BLADET FOR MEDLEMMER AF DCH KALØ VIG

Peter med Charley

2

2

Bestyrelse:

Formand:

Hans Mikkelsen

Bestyrelses medlemmer:

Mette Adamsen

H.H. Tungelund

Stig Møller Carlsen

Suppleanter til bestyrelsen

Ivan Damgård

Kim Nielsen

Kasserer:

Mette Adamsen

Revisorer:

Joan Sørensen

Lone Jacobsen

Revisor suppleant:

Jill Holtum Rasmussen

Har du en idé til bladet?

Skriv til :

bladet@dk.dk eller

ajmo@dk.dk

Kalø Vig Bladet

Udkommer 4 x årligt

Hvem laver bladet:

Alle DCH medlemmerne der

skriver historierne, og kommer

med oplysninger, billeder mm.

Anne-Grethe (AG) sætter

BLADET sammen.

TAK for hjælpen til alle Jer

som velvilligt bidrager

Til KALØ VIG BLADET.

HUSK! At besøge klubbens

www.dch.kalovig.dk

BILLEDER:

Jeg tager billeder på trænings-

pladsen, til test, til konkurren-

cer, og til alt muligt andet.

Hvis der er nogen, der ikke vil

fotograferes, da venligst giv be-

sked til: bladet@dk.dk

3

3

Hunden Blackie ”fortæller” om

RALLY KONKURRENCE Mor var noget bekymret for vejret, hun ved godt jeg ikke vil gå i regnvejr. Men Vejret var fint og træner Jan havde endda sat en parasol op over sin stol, om han håbede på sol eller var bange for regn ved jeg ikke.

Mor og jeg var de første, der skulle på banen og det var godt, så nåede mor ikke at blive så nervøs, hun er rigtig træls, når hun er nervøs, hun snakker og snakker. Ja hun snakkede nu også hele banen igennem, men det var nok fordi jeg ikke var helt så opmærksom, tænk der var meget spændende på agility banen og til den anden side var der andre hunde, som jeg ikke kendte, så mor var nok bange for jeg ville hen til dem, i hvert fald valgte mor, at jeg skulle gå i snor på banen.

”dobbelt tyskervending er svær” Det var godt træner Michael ikke så og hørte os på banen, for mor kom fle-

re gange til at sige "Blackie her" til mig, selv om træner Michael flere gange har forklaret hende, at "her" så skal jeg komme ind foran hende og sætte mig, men jeg bar over med hen-de, og fulgte hendes håndtegn, jeg måtte jo hjælpe hende, når hun nu var så nervøs. Det var dejligt at se alle bare klarede sig så godt, tænk der var flere som gik banen uden snor. Der var også mange svære opgaver som tyskervendinger mens jeg gik på højre side, det var meget svært. Fortsættes ...

”Gi’ nu en guffer, jeg er såå dygtig”

Opmærksomme BLACKIE

Foto:AG

4

4

”vi fik fine præmier”

Men alt i alt var det en god bane træ-

ner Jan havde lavet, og selv om vi hav-

de lidt svært ved nogle af øvelserne,

kunne jeg godt huske vi havde haft

dem til træning, det kniber bare for

min mor at huske hvilke tegn og kom-

mandoer hun har valgt til hver øvelse.

Efter konkurrencen skulle jeg vente i bilen,

mens min mor var inde i klubhuset og fik dejlig

sandwich, jeg fik kun nogle godbidder selvom

jeg også havde arbejdet hårdt.

Men vi fik en fin præmie, et håndklæde til når

jeg bliver våd, hvilket jeg ikke kan lide, og en dejlig bold som jeg har leget

meget med siden. Ja mor blev forbavset, jeg plejer

ellers ikke at kunne lide at lege

med bold, men den her

har jeg jo selv vundet, så det er da noget andet

Alt i alt en dejlig dag, for både min mor og mig Hilsen Blackie (og Sanni)

Træner Jan giver point

”se jeg følger fint med”

Sanni’s BLACKIE

5

5

FIGURANT – portræt Fortalt af Ivan til AG Foto: AG

Ivan som til daglig er socialrådgiver, har været medlem af DCH siden 1978.

I 1979 blev han træner og i 1986 figurant, og arbejder nu som figurant

på IPO holdet.

Som træner indenfor lydighed, har Ivan haft alle mulige slags hold, lige fra

hvalpehold til sporhold.

Men det der stod Ivans hjerte nærmest, var arbejdet som figurant, hvor man

mere arbejder med den enkelte hund, face to face, og meget mere med

hundens drifter.

Derfor er det bedste ved at være figurant , det tætte samarbejde mellem

hund og hundefører.

Når jeg spørger Ivan om han har specielle ønsker som figurant, svarer han,

at de meget gerne vil have nye friske figuranter, der har lyst og arrangement.

Ivan med sin hvalp og gæste figurant

6

6

”gode råd til nye figuranter” Det tager lang tid at lære, men vi er der til at lære

nye op, lige så snart de har taget grundkurset. Der er

hele tiden nye ting at lære, også for os.

Jeg spørger Ivan om han har et godt råd, hvis der er

nogen der går med ”en figurant i maven”?

”Ja”, siger Ivan ”prøv selv at lave en brugshund, så

ved man hvad men står overfor”

”prøv at lave en brugshund”

Jeg spørger så Ivan, om han har en sjov oplevelse,

som figurant.

”Ja, den var første gang jeg var på figurantkursus, havde jeg ikke forventet,

at skulle op mod fem rottweilere på ca. 60 kg hver, når jeg knap vejede dét

selv” siger Ivan med et smil, det har trods alt ikke afskrækket ham.

Ivan har haft ti hunde før, og er

nu i gang med at træne nr.

elleve op.

I øjeblikket har han to

schæferhunde, en

hanhund på 7 måne-

der og en tæve på

seks år.

Det særlige kende-

tegn ved Ivan er, at

han tager alting med

et smil, og prøver al-

tid at være positiv.

Ivan træner gruppe C øvelser med sin hvalp

7

7

3. SPOR-SØNDAG MED WILLIAM skrevet af AG Foto AG

Hvad mon denne sidste 3.søndag vil bringe, alle er vi spændte.

15 hundefører mødes igen i klubhuset til teori før sporene lægges.

Denne gang skal sporene lægges, dels i sidevind, dels i modvind, som et

U-SPOR.

Vi skal gå 40 almindelige skridt, ikke ret mange guffere, springe over

fire-fem skridt helt uden guffere to gange på hver langside.

I begge knæk går vi ”larvefødder” og lægger mange guffere på kortsiden

der er i modvind.

Når vi selv øver hjemme er det vigtigt at gå ”larvefødder” hvis vi går på et

for hunden ukendt underlag det kan være en stubmark, lyng, harvet, eng,

skov, pløjmark eller nysået, øv på det nye underlag 2-3 gange, indtil hunden

er fortrolig med det.

”risikofaktorer

Der er mange risikofaktorer, vi skal være opmærksomme på:

1. Hunden går på synet af fodsporet f.eks. høj græs, bar jord, sne.

2. Hunden går fremad i given retning. Hvis den gør det, sæt den da på sporet

fra siden.

3. Hunden går på syn forude , f.eks. en pind eller et flag,. Varier træningen.

4. Hunden kan styres i line. Fortsættes …….

En glad Topper klare det høje spring i fin stil

8

8

”før en konkurrence

Det der laves i dag er forberedelse til i morgen: lav

ikke test på test. Før en konkurrence, læg et spor

med rigtig mange guffere.

Når hunden går spor er alle genstandene på sporet

id-færd, og selve sporet er et forrådnelses spor.

Da vi alle havde gennemført vores spor og hver fået

en masse gode råd med på vejen, sagde William, at

han var meget tilfreds med holdets præstationer, han

syntes det lå på et flot niveau.

Topper går spor på kryds af alle sporene

Til sidst viste William os, at ved virkelig at stole på sin hund, og en masse

træning, kunne den gå spor, hvor som helst.

William lagde et spor på den samme mark, hvor vi lige havde lagt og gået

16 spor (en havde 2 hunde med).

Dette spor blev lagt på kryds og tværs af alle de spor, vi havde gået.

Williams hentede sin hund Topper, og sporet med genstande på, gik hunden

til topkarakter.

Det var for alle deltagere nogle rigtig lærerige dage.

En stor TAK til William for et gennemarbejdet og flot tilrettelagt kursus.

9

9

Nyt fra Rally:

Hvis du ikke kan starte på agility fordi din hund er for ung, eller du har inte-resse i at lære hvad Rally eller Agility går ud på, så er dette holdet for dig.

På dette hold gennemgås den grundlæggende handling: hvordan man styrer sin hund på banen, de grundlæggende forhindringer og forskellige hand-lingsteknikker.

Holdet henvender sig til alle som gerne vil have gennemgået det grundlæg-gende i Rally eller Agility. For hunde som endnu ikke er fyldt 12/18 mdr., tilpasses øvelserne så hunden ikke belastes for hårdt.

Vi træner Grundlæggende lydighed, lidt Heelwork samt naturligvis Rally og Agility, det vægtes at have et sjovt men tæt samarbejde med sin hund.

Hunde er både i og uden snor, og en del af træningen går selvfølgelig ud på at hunden skal være uinteresseret i de andre hunde så længe der arbejdes, men også at blive socialiseret til at kan omgås enhver anden hund.

Holdet starter AUGUST 2014.

Vi ses på Banen. Sanni og Jan.

Pre- Rally/Agility hold

Sådan lokkes en hund igennem posen

Så er vi klar til at lære

Skrevet af JAN Foto: JAN

10

10

1. Afdeling af klubmesterskabet i Rally. Skrevet af JAN Foto: JAN

I år blev der for første gang indledt et offi-ciel Rally klubmesterskab, reglerne er som følger. Klubmesterskabet afgøres i en Åben-klasse, hvor alle deltager på lige vilkår, og ligegyldig hvad klasse de ellers arbejder i, bedste point i en af de to afdelinger afgør klubmesterskabet. Fra næste år kan man også stille op i den klasse man er kvalifice-ret sig til og blive bedste begynder, øvet, expert eller champinon, men klubmester-skabet afgøres i åbenklasse.

I år var der stort fremmøde til rally konkurrencen hvor næsten alle stillede op, Jan var den hårde men retfærdige dommer, og han fortalte efter hver ekvipage, hvor der var givet fradrag så man kunne gå derfra med en følelse af hvad der skal arbejdes på, og hvor man var bedre end man selv troede.

Alle hunde og førere, gennemførte banen i hver deres stil, men generelt gav alle et godt indtryk, og viste forståelse for rally-arbejdet, selv den løbske tæ-ve og hendes hund klarede sig bedre end hormonerne ellers lagde op til.

Det eneste malurt i bægeret, var planlægningen for de hundeførere som deltog i enten lydigheds-, eller Agility-konkurrencerne, havde svært ved at overskue at være to steder, det er noget de samlede konkurrencegrene skal kigge på til anden afdeling.

En sidste heldig ting den dag var vejret, da sidste ekvipage var nået i mål, og vi gik i gang med oprydningen, så ophørte det gode vejr og regnen begynd-te, men det kunne ikke slukke vores gode humør.

”og hop begge to

11

11

SPORLÆGGERKURSUS Af Michael Leving Foto AG

En kort beskrivelse af sporlægger-

kursus og efterfølgende konkurrence

spor.

Jeg var på sporlæggerkursus hos

DCH Vejle, hvilket var et rigtigt godt

kursus.

Vi fik en meget grundig information

om de forskellige spor- B - A og E

spor, samtidig fik vi en masse gode

tips og ideer/forslag, til hvordan man

lægger et spor, så man med 100% sikkerhed kan påvise en hundefører om

hvor sporet er.

14 dage efter tog vi ud på det areal, som skulle bruges til spor i forbindelse

med klubbens B-konkurrence, vi fik det målt op og fik placeret pinde med

flag, så vi har noget at sigte efter når vi lægger sporet dagen efter, vi havde

opmærket til 19 spor.

Søndag morgen startede vi med at lægge de første spor, det skal lægges 1

time før hund og fører skal gå det.

Når konkurrencen er i gang og

hunden skal gå sporet, er domme-

ren og jeg , som sporlægger med.

Jeg fortæller dommeren hvis hun-

den ikke går i sporet, eller hvis de

mister sporet, skal jeg kunne vise

dem tilbage på sporet.

Derfor er det vigtigt at jeg ved

nøjagtigt hvor sporet er.

Michael til konkurrence med

Michael til konkurrence med

12

12

KONKURRENCE – NERVER af Jytte Meier Rigtig mange mennesker bliver SÅ nervøse, når de skal til prøver,

konkurrencer eller blot deltage i et seminar,

hvor der er nye mennesker - ny instruktør og nye hunde.

Når man lærer at styre tankerne, så styrer man også sine handlinger og følelser - så en-kelt er det.

Vi ved jo alle, at hunde er så følsomme overfor vor sindstilstand.

De fornemmer med det samme, når vi mi-ster kontrollen.

Resultatet heraf er en frustreret hund og en nervøs hundefører,

der måske helt mister modet, som I værste fald dropper prøver,

konkurrencer med mere.

Forsøger de en gang til, ja så er de endnu mere nervøse end første gang -

En ond spiral er startet.

”sådan behøver det ikke at være Ja, hvad skal man dog stille op, når dagen for en konkurrence nærmer sig. Maven slår knuder, man ryster som et espeløv, et forkert ord, og man enten tuder eller, bliver irriteret og sur.

Sådan behøver det aldeles ikke at være.

Jeg har selv været hele turen igennem og kunne ikke sove den sidste uge in-den en prøve/konkurrence/udstilling.

Det samme gjorde sig gældende på så mange andre områder af mit liv. Bl.a. tage ordet i større eller mindre forsamlinger.

Kort sagt dette med fokus på min person, gjorde mig skrup-nervøs. Alt dette er fortid. fortsættes ...

13

13

Med Coating skifter vi nervøsiteten ud Hvordan jeg så har båret mig ad: ganske enkelt ved hjælp af coaching.

Coaching er en moderne hurtig, blid form for terapi. Ja egentlig hvis vi sammenligner hjernen med en compu-ter, så skifter vi blot det gamle begrænsende program, der hedder nervøsitet, usikkerhed m.m. ud med det nye, der f.eks. kunne hedde:

"Det er så spændende, dejligt og sjovt at vise, hvad min hund og jeg kan i fællesskab". Sidste spændende udfordring var deltagelse i VM 2006 i Østrig for rottweilere. ”Trods mange forslag fra mange forskellige personer:"

Nå, du er godt nok nervøs, eller man skal være nervøs for at yde sit bedste." Nej Nej og atter Nej, man mister overblikket, udskiller adrenalin, der gør hunden usikker.

Hunden "føler", at hende der mor/far har mistet overblikket/kontrollen: " uh-ha hvad skal jeg nu gøre?". Resultat: hunden bliver usikker, og der bliver flere fejl - ØV.

”så din hund præsterer bedre Så gør dig selv og din hund en stor tjeneste, skift det program ud. Installer det program der f. eks hedder:" Jeg er dybt koncentreret, har fuldstændig overblik - styr på tingene."

Denne overbevisning gjorde, at min hund præsterede det bedste, hun end-nu har gjort: 10 points mere ved et VM end ved konkurrencer her i landet og så med al den virak, der er på sådan et stadion. Jeg siger bare fodbold-kamp, det er det rene vand.

I dag træner jeg IPO med min hund. Indtil videre har jeg kun en hund.

Endvidere er jeg eksamineret ernæringsvejleder og uddannet som instruk-tør i rottweilerklubben. I dag har jeg stor fornøjelse af klikkertræning, der bygger på positiv for-stærkning i al indlæring. Se mere på: http://alphacoaching.dk/webshop-2

14

14

Klubmesterskab i C-klassen og rally

11. maj Tekst Rie

Foto Rie og AG

Hvad kan få en til at stå me-

get tidligt op en søndag mor-

gen og hvor vejrguderne har

lovet silende regn. Ja er man

hundeejer og har lyst til ud-

fordring så melder man sig til

klubmesterskab.

Jeg havde endda tilmeldt mig både til lydighed i c-klassen med Ayla og Tin-

ka til rally. På forhånd havde jeg jo besluttet at det kun er for sjov og skidt

med hvordan det nu går.

Men da dagen oprandt var der alligevel lidt sommerfugle som rumsterede i

maven. Vi tog hjemmefra i tørvejr og med 2 glade hunde. Ja i dag måtte de

begge komme med samtidigt.

Det er også rart at vide på forhånd, at nogle ting var jeg da sikker på at hun-

dene kunne, så der ville jeg da nok være sikker på lidt point. Ayla er meget

glad for rundering, det er så sjovt at løbe hen og gø af en figurant. Men

hvad skete der lige i dag. Hun løb flot ud til figuranten som åbenbart ikke

var værd at bruge så meget som et enkelt lille vuf på ,i stedet bruge tiden

på at undersøge omgivelserne. Fortsættes ………….

Rie og Ayla til lydighed

15

15

Fint spring og flot apport Så skulle vi lige have overstået spring og apport

for det er vi ikke så gode til. Hvad er det så lige

Ayla laver, jo hun tager et fint spring helt over og

tilbage igen foruden at lave en flot apport. Tja

hvad er det lige der sker, er det mig eller hunden

som ved hvordan man laver lydighed?

Lineføring var da ok men man har vel ikke travlt

når der ikke er godbidder inden for rækkevidde.

Stå og sit var super. Dæk vil Ayla gerne og blev

liggende pænt meget længe især når der var foto-

graf på, men da mor kaldte måtte det lige gentages for mente hun det nu el-

ler var det bedre at blive liggende.

”feltsøg kan da ikke være så svært”

Vi skulle slutte at med feltsøg i skoven og det kunne da ikke være så svært

når man nu både kan finde mobil tlf, nøgler og andet sjovt.

Det var altså bare ikke lige i dag. Når Aylas mor med fagter og kommandoer

som absolut ikke adlydes, suser rundt på de 2 valgte linjer, ikke lader Ayla få

arbejdsro, ja så tager man da

lige nogle ture uden for fel-

tet. Efter et stort JA TAK fra

dommeren suser Ayla så hen

og samler genstanden op og

kommer pænt hent og afleve-

rer. For at bøde lidt på min

samvittighed, må jeg tilføje

at dommeren roste mig for at

rose min hund da den kom

med genstanden selv om

øvelsen var slut.

16

16

TINKA TIL RALLY

De andre deltagere var i fuld gang med

banegennemgang og jeg nåede da også

lige at få lidt overblik over banen.

Var sikker på at jeg kunne banen, indtil

en gjorde mig opmærksom på rækkeføl-

gen af numrene.

Ups Jan havde lavet en fælde! Nå det

ville nok gå, men da jeg skulle øve mig i

en dobbelt tyskervending, så begyndte

højre og venstre, og hund og fører at køre lidt rundt i en sand forvirring. Ef-

ter en del øvelser i tyskervending uden for banen og i dyb samtale med mig

selv, mente jeg nu nok at have styr på det.

”Tyskervendingen var både dobbelt og svær

Da det var Tinkas og min tur var vi ved godt mod. Hun er jo en glad hund,

med et kropssprog der ikke viser tvivl om hendes ivrighed. Når man så kom-

binerer det med en hund som er meget glad for at hoppe op for at vise sin

glæde og en hundefører som kan banen ja så må det da gå godt.

Det gjorde det for så vidt også indtil vi nåede tyskervendingen, så gik det

hele ligesom i sort og min dirigering var nok ikke sådan helt præcis, men

Tinka er en sand ven, hun blev ved min side.

Vi gennemførte banen og fik en 4. plads så trods nogle fratræk pga. urolig

position. Har engang ment at rally var kedeligt, men har måttet erkende at

det er en dejlig måde at være sammen med sin hund på.

Det er en udfordring for både hund og hundefører og så kan man altid øve

sig på hvad der er højre og venstre.

Tak for et dejligt klubmesterskab fra Tinka, Ayla og Rie

17

17

KLUBMESTERSKAB 11.5.2014 De 5 deltagere i C klassen var MICHAEL—RIE—EVA—NELI– KRIS Foto: AG

Eva med lous Neli med Mille

Michael med Malik

18

18

Jeg hedder Josefine Første gang jeg startede til agility var det med min hund Simba. Nu synes han ikke han kan holde til det længe-re – han er også en gammel herre på 11 år.

Jeg er derfor startet med min 2 årige Rottweiler/Appenzeller sennen blan-ding Ashia.

Jeg var ikke i tvivl, om at jeg også ville begynde til agility med hende når hun blev gammel nok. Agility er en fantastisk sjov sport, som knytter hund og ejer tæt sammen.

”spændingen og glæden lyser ud Da jeg fik Ashia, startede jeg med hende på hvalpehold og derefter på et ly-dighedshold. Da hun blev 1 år tog vi fat på agilityen – hvilket hun synes er enormt morsomt. Man kan nærmest se spændingen og glæden lyse ud af hende når vi er på agilitybanen. Hun elsker fart, og det kan slet ikke gå hur-tigt nok, så det er en udfordring for mig at skulle nå at følge med hende. Samtidig kan det også være en udfordring at få hende til at røre alle de blå felter, når hun har så meget fart på. Til konkurrence gælder det om at løbe en bane fejlfri og på kortest tid. Her har jeg så en fordel ved at have en hund som hende – det er bare et spørgsmål om jeg kan følge med ☺.

”se hvor glad Ashia bliver Det fantastiske ved agility er, at jeg kan se hvor glad Ashia bliver, og det gør mig glad. Hvis hun kunne få lov til at tage tunnelen eller A-brættet igen og igen, så ville hun gøre det.

Ashia er meget opmærksom på mig, og elsker at arbejde sammen med mig. Agility er også en hel fantastisk måde at få sin daglige motion på, og så har man jo også lov til at spise 2 stykker kage efter træning ☺.

Foto: ag

Tekst: Josefine

19

19

Dette handler om livet, og specielt om livet med en hund. Inspireret af virkeligheden, men foregår i bølleschæferen og pjoklederens eget krøllede univers, hvor både hunde, grovspurve og kreditkort har en mening og ikke tøver med at tale højt om det. Bogen, ”Hundedage – bølleschæferen og pjoklederen,” skrevet af Per Lau Jensen, er udgivet i 2013 på Forlaget Hovedland og findes som både papirbog, e-bog og lydbog (som lydbog dog udgivet på Audioteket/Lindhardt og Ringhof). Bogen kan købes hos alle boghandlere og på nettet. Bogen kan også lånes på biblioteket og på eReolen. Bogen har sin egen facebook side på dette link: http://www.facebook.com/

schaeferenogpjoklederen

Vi var på vej ud på gåtur i sol og 24 graders

varme, da bølleschæferen stoppede mig:

”Pjokleder, helt ærligt: Du er jo snart 60…”

”58, tak!”

”Ja, det er det, jeg siger: Du er jo snart 60.

Tiden er vist efterhånden løbet fra dig i kor-

te bukser.”

”Altså, nu er det jo usundt at forberede sig

på sommeren i solarium, så …”

”Ja, men behøver dine ben se ud som om,

de har stået i letmælk vinteren over?”

”Nej, ved du hvad …”

”Og er de ikke lovlig skæve efterhånden og

hvad med de små blå streger, der er begyndt

at komme?”

”Det er så man kan se, at jeg er friherre af Ladonien med blåt blod i …”

”Ja, ja, jeg kender godt det dér Ladonien pjat, og jeg ved godt, du gerne vil

være sådan en kunstmærkværdig type,” svarede schæferen og gjorde en be-

vægelse med poten mod panden.

Og sådan diskuterede vi den næste halve times tid; men når ens schæfer ikke

vil følges med en, så skal man nok tage det alvorligt. Så efter hård forhand-

ling er vi nu blevet enige om, at ingen af os herefter bør antræffes udenfor

kragematriklen i korte bukser.

Det er hårdt at blive halvgammel, når man har schæfer.

20

20

I den sydlige ende af Gysets

Gyde, som er en villavej, fin-

des et T-kryds. Svær-

vægtsweileren bor på hjørnet,

men det er ikke det eneste

problem.

Sidste år flyttede der en fami-

lie ind overfor med hunde-

hvalp, to katte og to små børn,

der løber på løbehjul.

Og det sidste er jo helt forbudt

i Schæfersheriffens by.

I dag gik vi ind i Gysets Gyde fra syd. Andet hus på venstre hånd er Svær-

vægtsweilerens, huset ligger helt ud til vejen, og han hørte os med det sam-

me.

”Jeg ved, det er dig, Bølle. Kan du så humme dig!” gøede weileren inde fra

køkkenet. Lige efter kom der en lyd som en kaffemaskine, der væltede.

”Kan du så styre din overvægt, Weiler!” gøede schæferen tilbage og hoppe-

de op og ned og forsøgte at få øje på weileren ind ad køkkenvinduet.

Weileren asede for at komme helt hen til vinduet, og lige efter kom der en

lyd som et spisebord, der væltede.

Men så opdagede schæferen hundehvalpen, der stod i haven overfor og be-

tuttet forsøgte at ligne en havenisse. Eller i hvert fald alt andet end en hund.

”Hvad laver sådan en hvalp her? Passér gaden! Eller haven.”

Hvalpen lagde sig ned med poterne over hovedet. Men nu kom hvalpens ejer

ud, hidkaldt af balladen, og hvalpen sprang modigt op og gøede ad schæfe-

ren: fortsættes...

21

21

:”Det her er min

have, se så at

komme væk!”

Inden schæferen

fik svaret, kom

de to børn, under

skrig og skrål og

på løbehjul,

tværs over vejen

og nødlandede

på henholdsvis

barndomshjemmets flisegang og halvt oppe på trappen til hoveddøren.

Schæferen snurrende rundt og gøede rasende.

Så svarede sværvægtsweileren, så råbte hvalpen, så hylede en af ungerne

over en hudafskrabning på knæet, så skældte moderen, og schæferen snurre-

de som en top. Jeg skyndte mig at trække af med ham.

Men ingen af os havde set katten, der, med et udtryk af træt overbærenhed,

sad på T-krydsets modsatte hjørne (det, vi var på vej mod).

Desværre så schæferen katten før mig og sprang frem i snoren.

Lidt senere, på vej hjem, da hans puls var faldet til under 300, blev schæfe-

ren morsom:

”Du, pjokleder. Jeg har hørt, at man kan slæbe på det ene ben; men jeg vid-

ste ikke, at man også kan slæbe på den ene arm.”

Ooooooooooooooooooooooooooooo

Bladet ønsker rigtig god sommer ferie til alle

Velkommen 1. uge i august til ny træning.

22

22

Klubkonkurrence i Kaløvig den 11 maj 2014

Tekst Bjarne foto AG

Jeg er med glæde sat til at skrive om

denne dag, som jeg tilbragte sammen

med gode klubkammerater, dommere,

skriverkarle- og piger og naturligvis

verdens bedste hund Bitta.

Dagen startede med at jeg vågnede

04:15, forsøgte at vende mig om på den

anden side for at sove videre, dog uden

held.

Stod op kl. 05:45, kastede koldt vand i

ansigtet, kunne mærke en mærkelig uro

i kroppen, derefter ud og sætte gang i

kaffemaskinen, ind og se til sofahun-

den, men hun gad ikke og stå op før jeg

var klar med den første skive af osten.

Jeg glemte vist at skrive, jeg tilhører

gruppen, der altid er rystende nervøs

for prøver af enhver art. Det er så slemt, at det næsten blokerer

”harddisken”, som i forvejen er af ældre årgang.

07:15 var der afgang til DCH Kaløvig, vejret blev bedre des tættere vi kom

og humøret blev også bedre, særligt da næsten ligesindede forsøgte at gen-

skabe normaltilstand med kommentarer som ”det er jo bare en normal træ-

ningsdag”.

Det hjalp også, da kassereren kom og spurgte om jeg ikke ville have en fly-

dende Gajol til morgen-

kaffen.

Da Hans havde budt vel-

kommen og Kim havde

gennemgået dagens pro-

gram med diverse spor-

arealer, var jeg klar.

fortsættes ….

23

23

Vi skulle starte med lydighed, fri ved fod.

Nerverne var på højkant, og selvom domme-

ren påstod, de var der for at hjælpe og vejle-

de, syntes jeg ikke det hjalp.

Stå øvelsen, langsom stå, ingen førerfejl

Sid øvelsen, hvis føreren ikke havde standset

op, havde vi fået fuldt hus

Dæk øvelsen, langsom dæk og skæv sid til

slut. Apport, hunden tygger på apporten og

afleverer den ikke, da hun står for langt fra

fører, normalt en øvelse, der sidder lige i

skabet Spring var OK

Fremadsendelsen gik helt i fisk hunden, lunter langsom ud og kommer kun

halvvejs, hvorefter øvelsen blev stoppet. Den kunne være delvis reddet, hvis

jeg var kommet med en ekstra kommando.

Så gik turen til sporsøg, her går hunden over første knæk, jeg får en tilrette-

visning og sjusker med genopstarten og får en fortjent belæring af domme-

ren for ikke at hjælpe min hund tilbage til, hvor hun var gået over. Hunden

var derefter urolig men søger og finder begge genstande, dog har hun des-

værre poten på anden genstand. Men pyt det træner vi på.

Tilbage til DCH pladsen, hvor solen skinner og nu er humøret tilbage.

Starter med rundering, hvor hunden skal have en ekstra kommando fra før-

ste skjul, men derefter suser hun op til

figuranten og halser. Da denne disci-

plin har været usikker, må man sige,

vi sluttede af med en succes.

Efterfølgende er vi klar til at træne vi-

dere med henblik på konkurrencer så

vi kan rykke videre i systemet

Bjarne med Bitta

24

24

Prøv at finde 10 fejl på det nederste billede Foto:AG