kollegial supervision pædagogisk kompetenceudvikling
DESCRIPTION
Kollegial supervision Pædagogisk kompetenceudvikling. SCKK, 27. november 2007. Hanne Leth Andersen Center for Undervisningsudvikling. Kollegial supervision. En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kollegial supervisionPædagogisk
kompetenceudvikling
SCKK, 27. november 2007
Hanne Leth Andersen
Center for Undervisningsudvikling
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kollegial supervision
En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kompetencestrategi for AU
Et middel til kompetenceudvikling er et godt læringsmiljø
Det handler om at udvikle sociale fællesskaber ved hjælp af nye former for udviklende og lærende samarbejde i de konkrete arbejdsfællesskaber
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
ENQA-standarder 2005
Underviserne skal kunne få feedback på deres egen undervisning og gives muligheder for at udvikle deres undervisningskapacitet
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Målsætning: undervisningsudvikling
Udgangspunkt i undervisningspraksis Udgangspunkt i kollegers samarbejde Gensidig fokuseret observation og
samtale: ”direkte supervision”
Forløb på Humaniora, AU
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Rollefordeling og strategi
Fokusperson Observatør Mediator
Eget valg af fokus
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Dialogisk supervision
Ikke rådgivning Ikke instruktion Ikke undervisning
Supervisor kender ikke svarene på forhånd
En coachende vejledningssamtale?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
En udviklende dialog
”En undersøgende og uforudsigelig samtale hvor ligeværdige partnere forsøger at få det bedste frem i hinanden ved at spørge ind til hinandens perspektiver, og hvor nye perspektiver og handlemuligheder, som dialogpartnerne ikke kendte på forhånd, kan produceres mellem dem”
Alrø & Kristiansen, 1998
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Rammer og spilleregler
Fokuspersonen bestemmer tema Observatøren overværer undervisning,
tager noter Supervisionssamtale
Fokusperson spiller ud Supervisor bidrager med iagttagelser Supervisor bidrager med spørgsmål
Feedback Mediator nedskriver observationer under
samtalen og giver feedback på dens forløb Processen evalueres
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Observationsfelter
Fysiske rammer, rummet, de studerende
Samspil Fremtræden (verbalt, non-verbalt) Tanker, forestillinger, følelser, krop Lærerroller
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kontakt med de studerende
Kommunikation Interaktion Lydhørhed Dialog med de studerende
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Undervisningstekniske og pædagogiske områder
Faglig formidling i forelæsning og i øvelser
Vejledning Brug af Power Point Spørgeteknik Brug af studenteroplæg Brug af undervisningslokalet
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Læringssyn og lærerroller
Lærerfokusering vs. læringsfokusering
Give rum til de studerendes aktive deltagelse og refleksion
Sikring af overblik og struktur Den strukturerede samtale
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Fokuspunkter af mere personlig karakter
Nærvær i undervisningen Min personlighed og lærerrollen Mulighed for at få bekræftet indtryk af
undervisningen som man hidtil subjektivt har haft
Bevidsthed om styrker/svagheder sammenhæng og variation
Styrke selvtillid og tematisere undervisning og pædagogik som en del af min egen faglige udvikling
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Forløb
Rekruttering af deltagere Introduktionsmøde maj 2005: præsentation
og de enkeltes motivation Gruppedannelse Fælles dagsseminar august: pædagogiske
værdier, samtaleøvelser, forventningspapir Supervisionsforløb i grupperne Fællesmøde december Kontakt med og besøg i grupperne Evaluering Konference maj 2006
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Rekruttering af deltagere
Eget ønske: 50 % Kollegers opfordring: 12 % Udpeget af leder: 38 %
Ingen påviselig betydning for graden af tilfredshed med projektet
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Deltagernes stillingskategorier
10 adjunkter = 36 % 12 lektorer = 43 % 2 professorer = 7 % 4 andre stillingskategorier = 14 %
Samlet ved AU (fastansatte) Adjunkter: 12 % Lektorer: 76 % Professorer: 12 %
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Gruppetyper
50 % i homogene grupper 50 % i uhomogene grupper
71 % af deltagerne i de homogene grupper: projektet har haft afsmittende effekt på den kollegiale kultur i øvrigt
36 % af deltagerne i de uhomogene grupper supervisionen har haft betydning for det kollegiale samarbejde udover den kollegiale supervision
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Uhomogen gruppe
”Det har virket godt, og gruppens medlemmer har suppleret hinanden på trods af faglige og sociale forskelle.
Forskelligheden i gruppen har også gjort at der ikke var ’fordomme’ på forhånd om, hvordan man er som underviser.
Desuden har det været muligt at fokusere på det rent undervisningstekniske, og ikke på det faglige indhold”
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Metoden:Har retningslinjerne været tydelige nok og fungeret?
Et sæt etiske spilleregler for at sikre at deltagerne i gruppen tillidsfuldt kan indgå i kollegial supervision og drøfte emner der knytter sig tæt til personlighed og faglighed
93% : ja 7% : nej
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Ligeværdighed i supervisionen på trods af eventuelle faglige og sociale hierarkier?
89 % : ja 11 % : nej
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
”Vi har i løbet af processen forholdt os mere uformelt til retningslinierne, men de er en god sikring i udgangspunktet og de giver en god rollefordeling”
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Resultater?
96%: det er lykkedes for gruppen at skabe rum for koncentration, eftertanke og fordybelse
89%: den kollegiale supervision har bragt mig videre med at udvikle valgte fokuspunkter i undervisningen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Resultater?
”Der er blevet lidt mere opmærksomhed på, at vi også er et fællesskab af undervisere – og ikke bare forskere”
”Større bevidsthed om hvor vigtigt det kan være at fokusere i fællesskab på undervisning…”
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Dialogen
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
SpørgsmålstyperDialog 2000
Relation Ramme Mål Problem
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Problemspørgsmål (afklaring eller belysning af problemstilling)
Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvori består problemet? Hvor tit viser det sig? Kan du konkretisere problemet? Kan du give nogle eksempler på
hvordan det viser sig i dagligdagen?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Relationsspørgsmål (indbyrdes forhold, forventninger, evaluering)
Hvad forventer du af mig i samtalen? Jeg forventer det og det af dig - er det
o.k.? Jeg har svært ved at fornemme hvad
du mener, når du siger ... ? Har du fået det du kom efter?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Målspørgsmål (afklaring af motivation og mål)
Hvorfor er det her vigtigt for dig? Hvad vil du have ud af denne
samtale? Kan du give nogle eksempler på, hvad
du ville gøre anderledes, når problemet er løst?
Er målet dit eget eller noget andre har stillet op for dig?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Rammespørgsmål (disponering og aftaler)
Hvad mener du vi skal have talt om i dag?
Hvor lang tid har vi? Kan vi lave en plan for samtalen? Jeg vil foreslå at vi laver opfølgning
dér og dér - er det i orden?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Gruppernes erfaringer
Fra valoriserende feedback til egentlig supervisionssamtale : spørgerollen i fokus
Observatørens korrigerende rolle: revision af selvkritik
Mediators uafhængighed Samtalens placering
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Observationens betydning for samtalen
Det første oplæg varede 40 minutter (mod aftalt 20), og halvdelen af tiden gik med studenteroplæg. Hvordan forholder du dig til det?
Hvilke klare instrukser havde du givet til oplæggene? Hvor meget havde du styret eller accepteret?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Det er svært at have overblik over diskussionen med dem og mit manus. Jeg får ikke lært dem alt det jeg skal. Jeg mistede lidt tråden. Jeg fik ikke brugt alle mine pointer. Det gjorde jeg med kompositionsanalysen. Der holdt jeg et oplæg på 10-15 minutter.
Nej, du tog nogle minutter og stillede så spørgsmål.
Svært! Hvordan mon det opleves at besvare et spørgsmål og så kan svaret slet ikke bruges af underviseren?
Spørgsmål er vigtige: tvinge dem til at tænke med. Også selv om de svarer ’forkert’. Jeg oplever at du får rundet de felter af som du arbejder med.
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Den ideelle gruppe?
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Kollegial supervision: veje og vildspor
En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis
Grøft 2: Psykologisering, rådgivning, bedømmelse
Grøft 1: Diskussion, slabberas, høflig konversation, overfladisk snak
A A R H U S U N I V E R S I T E T
DET HUMANISTISKE FAKULTET
Referencer
Andersen, Hanne Leth & Louise Søndergaard, 2007. Kollegial supervision på universitetet, Aarhus Universitetsforlag
Alrø, Hanne & Marianne Kristiansen, 1998. Supervision som dialogisk læreproces, Aalborg Universitetsforlag
Dale, Erik Lars, 1998: Pædagogik og professionalitet, Klim
ENQA, 2005: Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (http://www.enqa.net/bologna.lasso)
Rogers, Carl, ”The interpersonal relationship. The core of guidance”, Harvard Educational review, 32:4, 416-429