kongevejen juni

7. NUMMER 1. ÅRGANG Juni 2011

Gl. Kongevej 86 C · 1850 Frederiksberg CTlf.: 30 26 18 50 · æstetik.dk

guldsmed

Vild sømand afviser civilisation

Snakken er gået på Frede-riksberg gennem flere uger. En mystisk skikkelse er ob-serveret ved og i Sankt Jør-gens Sø. Beboere og løbere har spejdet ud over de høje siv i håb om at få øje på ham. Efter sigende har man bedst

chance for at spotte ham om morgenen. Gående ude på deres mor-genspadsergang rapporterer de i hobetal om en Sankt Jørgens Sø, hvor solen stiger og stiger, og op af søen, ud af disen, vader Manden.

De fortæller, at han har for vane at sætte sig på trappen ved Svineryggen. Det dam-per fra hans ryg, siger de. Har han sovet i søen? Hvad spiser han? Viola på 22, som ofte går tur ved søen, udtaler:

»Måske er han biolog og holder bare af søen – det kunne faktisk godt være min far.«

Læs mere om den mystiske skikkelse inde i avisen.

– rygter bekræfter at mand bor i Sankt Jørgens Sø

Her ses det hidtil eneste kendte billede af manden, der tilsyneladende bor, spiser og sover i og ved Sankt Jørgens Sø. Montagefoto.

KONGEVEJEN - JUNI copy.indd 1 6/1/11 3:20 AM

Vidste du…

Frihedsbilletten

Erik Lomholt Bek fra Ny-vej står med hænderne dybt i sin grønne Hyundais olie-sværtede indre. Fra den ene mundvig hænger en cigar-stump, fra den anden lyder det veltilfredst: »Den bliver rigtig pæn, når jeg bliver færdig med den.« Erik har fundet et grønt etui indeholdende hjulnøg-ler, skruetrækkere og tilmed en lille pensel frem og er ved at gøre køretøjet køreklart. »Et kørekort giver masser af oplevelsesmuligheder,« siger han fornøjet, men bag smilet gemmer der sig en barskere sandhed. Erik har boet på Nyvej i by-ens trængsel, ensretninger og vedvarende vejarbejde siden 1966 og mærket, hvordan bylivets fængselsmure har rejst sig omkring ham.

»Da jeg flyttede hertil, holdt der 10 biler i gaden. Nu er her 300!« fortæller han. Der kappestrides om parke-ringspladserne på disse kan-ter, og hvis man som Erik ag-ter at beholde sin plads, må man ofte sætte drømmene til side og nøjes med en cykeltur i de asfalterede gader. »Jeg ville gerne tage bilen til Nordvestsjælland, hvor vi har en lystgård, eller til Sverige, hvor jeg fisker laks,« drømmer Erik sig væk. For romantikeren Erik er kørekortet ikke bare en bil-let til underholdning og op-levelser. Det er billetten til sidste afgang, væk fra storby-ens kvælende greb – destina-tionen er frilandets bugtende bakker og dale, dette evige landskab, hvor Erik virkelig hører hjemme.

Erik gør sig klar til en tur ud i frilandets bugtende bakker og dale.

… at når en laks van-drer op ad elven, kan den møde fosser og vandfald, men for laks er det ingen sag, den er nemlig i stand til at springe en fem til seks meter op af vandet og svømme videre i vand-strålen.

… at man i Norge kan parkere gratis i byen, hvis man kører i en elbil

… at man også må benytte kørebanerne forbeholdt busser, hvis man kører i elbil.

... at historikeren Jør-gen Grønvald Laustsen mener, at matador »giver et nationalro-mantisk billede af et Danmark, der på tværs af sociale skel står sammen mod besæt-telsesmagten.«

… at kærlighed er en varm inderlig følelse af hengivenhed og re-spekt over for et andet menneske.

… at der findes fire typer kærlighed: Eros-kærlighed, der er kærlighed mellem par. Agape-kærlighed, det at holde af og være knyttet til et andet menneske, især familiemedlemmer eller nære venner. Så er der kærlighedsrelation til ting, og endeligt kærlighed til Gud.

... at forelskelse, kær-lighed og begær er 3 forskellige følelser eller måske snarere primitive drifter, som kan måles 3 forskellige steder i hjernen, fordi hver tilstand udløser forskel-lige hormoner.

– Eriks drøm smager af fisk


Spadseredragter og cottoncoats – »det var ligesom Damernes Magasin fra Matador«

Før Røde Kors rykkede ind på Gammel Kongevej 82, lå her i 25 år dametøjsbutikken Classisk.

De fleste med vanlig gang på hjørnet af Gammel Kongevej og Værnedamsvej, har nok undret sig over dametøjs-butikken Classisk. De sidste ti år har den været lukket, men haft et udstil-lingsvindue med skriften: »Er de nysgerrig, kig ind…« Mange har forgæves taget i den afløste dør, og derefter

blot fantaseret over, hvad der mon lå bag gardinerne i vin-duet. Sekretariatschef for ho-vedstadens Røde Kors, Per-nille Scheel kender historien bag mysteriet: »Det var en rigtig pæn Fre-deriksberg damebutik med spadseredragter og cotton-coats, lidt som Damernes Magasin fra Matador – Den

blev drevet af Yvonne Møller fra 1976 til ca. 2000.« Men for ti år siden fik Yvon-ne Møller en hjerneblødning der gjorde, at hun ikke læn-gere kunne drive butikken. Pernille Scheel fortæller, at det var manden, som i ti år troligt betalte huslejen, og lod butikken stå med det håb, at Yvonne en dag ville

kunne komme tilbage, og igen drive forretningen, men sådan skulle det ikke gå.I dag står butikken stadig, og selv om der er kommet en ny ejer til, fortæller murene ikke historien om hverken varer eller entrepenante småhand-lende. Dametøjsbutikken Classisk var først og sidst en historie om kærlighed.


»Det ville ikke undre mig, hvis han var alvidende.«22-årige Niels Ørbæk Chri-stensen fra Aalborg taler om bevidsthedshackeren og musikeren Goodiepal, hvis tanker om robotter, kom-position og virkelighed blev refereret i sidste nummer af Kongevejen. Niels er vinder af Konge- vejens Goodiepal-konkur-rence og dermed vinder af en lp, der indeholder en blanko-check, som er forbundet med

en engelsk konto, hvorpå der står 200.000 kroner. Hvad Niels skal bruge pen-gene til, har han ingen ide om, men han er meget i tvivl om, hvorvidt det er moralsk forsvarligt at forære en så purung datalogistuderende et sådant beløb. Også vinderne af konkur-rencens andenpræmie – to styks lp’er – 20-årige Jakob og 22-årige Line fra Gammel Kongevej – kommer fra Aal-borg, og de har endda gået

på samme billedkunstneriske grundkursus som Niels. »Men vi har altså ikke tippet hinanden,« bedyrer Jakob og fortsætter: »Måske er Goodiepals mu-sik bare noget, der bringer folk sammen.« Trods vinderglæden sender Jakob følgende bredside af sted: »Vinylmediet er perverst og sentimentalt. Jeg synes, der er noget smukt ved cd-mediet. Den binære kode er ren – den er uden illusioner.«

»Vinyler er perverse«

Hørt på gaden

9. maj klokken 16.32Regents Park London:To håbefulde stude-rende i samtale:»Filosofi er faktisk rimeligt nemt, så snart du bare sætter dig ned og gør det.«

9. maj klokken 22.38:Amerikansk kvinde på bar på Sloane Square i London:»Every soul has a lifestyle.«

24. maj klokken 15.24:To piger og en dreng i alderen 9-11 diskuterer fordele og ulemper ved diverse mærkevarer på Sankt Knuds Vej:1 pige: »Jeg kan bedst lide H&M.«2. pige: »Ja, det er et OK mærke.«Dreng, skrigende:»Jeg kan bedst lide Diesel.«2. pige: »Ja, det er et OK mærke.«1. pige: »Ja, men H&M har også pæne ting.«2. pige: »Ja, men også nogle grimme.«Dreng, i afmagt:»Diesel er bedst!«

De tre vindere af konkurrencen fra sidste udgave af Kongevejen – i midten ses Niels i triumf.


Gertruds flair for skønhed81-årige Gertrud Vedøe i sin lejlighed på Frederiksberg Allé. I baggrunden ses en serie ikonmalerier, som hun selv har malet.

– brevkasseikon læser tidens tegn i andres ansigter»Folk tog det meget me-get fint,« fortæller 81-årige Gertrud Vedøe fra Frede-riksberg Allé om dengang, hun i 1978 blev brevkasse- redaktør på B.T. Brevkassen hed Sex og Samliv, og i næsten 20 år svarede Gertrud på spørgs-

mål fra læserne. Da hiv og aids blev det store sam- taleemne i 80’erne, fornem-mede hun, at man ville tone det ned. Men ikke tale om. Gertrud har det bedst med åbenhed og samtale. »Jeg bliver nødt til at sige min mening,« erklærer den

livlige Gertrud. Også tidens skiftende vaner og skønheds-idealer registrerede Gertrud fra sin brevkasse på B.T. »Da jeg var lille, troede jeg, at alle mongoler var i samme familie – de lignede jo hin-anden. Den samme fornem-melse havde jeg, da jeg var

i Los Angeles i slutfirserne – når man gik rundt på ga-derne, var det, som om folk lignede hinanden. Efter flere besøg gik det op for mig, at det var folk med mislykkede skønhedsoperationer.« Gertrud er i øvrigt glad for at male ikonlignende billeder.


»Han er bare glad for vand« – den mystiske søborger bydes velkommen

… at der ud over den sagnomspundne sø-mand også bor adskil-lige andre eksistenser i Sankt Jørgens Sø.

… at der blandt disse, ifølge kyndige, der har fulgt søen i flere år, befinder sig en lappe-dykker, der er ved at få unger, en skildpadde, som nogen tror er en attrap, men som er meget levende og en svane + unger.

… at der indtil for kort tid siden var to svaner, men at dame-svanen døde.

… at der vokser vild gulerod på søbredden

… at en korallipat er en sportsdykker som spe-cielt interesserer sig for miljøbeskyttelse og un-dervandsbiologi. Han opererer i de mange varmtvands-koralrev som findes i et bælte omkring ækvator.

Vidste du…

Han har været på alles læber den seneste tid. Han er blevet kaldt ved mange navne: Uhyret ved søkanten – Jægersoldaten – Manden uden egenskaber – Ham der elsker svaner. En ting er sikkert. Her har vi at gøre med et menneske, der tilsyneladende har budt civilisationen farvel, men

som alligevel ikke helt har kunnet slippe de behagelige shoppingmuligheder og gode parkeringsforhold, der er at finde på Frederiksberg. Olivia Tejll fra Frederiks-berg Allé har ikke selv set manden, men alligevel gør hun sig mange tanker: »Måske har han bare en midtvejskrise og vil lidt tilba-

ge til naturen,« foreslår hun. Olivia forsikrer, at hun ikke er bange, men fantasien løber alligevel af med hende: »Jeg tænker på uhyggelige historier om sømænd – men det kan selvfølgelig også være en jægersoldat,« tænker Olivia.Hvis du ved noget om man-den, så skriv til Kongevejen.

Olivia Tejll sidder ofte og slapper af ved Sankt Jørgens Sø, hun har ikke selv set sømanden.


At der bor en mand i Sankt Jørgens Sø, skræmmer ikke den 21-årige Viola. Hun har nemlig personlig erfaring med mænd, der har fået nok, og som derfor søger sand- heden i naturen: »Faktisk kunne det godt være min far, der lever i søen. Han er biolog, og han går ofte ud om natten i en sø på Østerbro,« afslører Viola. I kraft af sit nære kendskab til sømænds psykologi ved Viola også, at man helst bare

skal lade dem være. »Jeg synes ikke, kommunen skal gøre noget. Altså, hvis han har lyst til at være i søen, så skal han have lov til det.« Viola, som ud over universi-tetsstudierne i Odense er bil-ledkunstner, fortæller, at hun er så inspireret af sømandens usandsynlige historie, at hun nu vil male et billlede af ham, som vil blive udstillet på hendes første udstilling i Verdenskulturhuset på Nør-rebro til februar næste år.

Viola forstår sømanden

»Hver sine lyster – det er jo ikke den reneste sø, men altså, hvis han har lyst til at være der, så skal han bare gøre det.« Tjeneren Simon Koch på 27 fra Restaurant Cassiopeia lige ved Sankt Jørgens Sø, er ikke i tvivl: Sømanden bliver. Ikke desto mindre kan Si-mon godt være nervøs for den sky sømands helbred. I sin tid som tjener har Simon ofte været vidne til uhen-sigtsmæssig brug af søen.

»Jeg er her stort set hver dag, og selv om jeg ikke har set manden, så skulle det ikke overraske mig – der ligger jo alt nede i den sø,« fortæller Simon. Selv om Simon ikke selv har sømandens hungrende drift mod vandet, har han alligevel forståelse for at man nogle gange må lægge sit liv om, at man må træffe et valg. For som Simon siger: »Må-ske er han bare virkelig glad for vand.«

»Det er jo ikke en ren sø«

Viola er blevet så inspireret af sømanden, at hun vil male ham.

Tjeneren Simon Koch tænker, at sømanden bare er glad for vand.


Som den 35-årige Hanna fra Gøteborg sidder under Sankt Thomas Plads’ prægtigt udfolde-de bøgekroner, kredser hendes tanker om fred og ufred, om natur og navngiving. Hanna kender bedre end de fleste til uafslut-tede begyndelser. Hendes navn, Hanna, er et markant tilfælde af forældresvigt: Uden det sidste forjættende H, der ville gøre det læseligt bagfra såvel som forfra. Navnet er uro, mens havet for Hanna betyder frihed, derfor er hun også afklaret om, hvor hendes sidste hvilested skal være. »Når jeg dør, skal jeg brændes, og så vil jeg, at min aske skal spredes i Skagerak,« fortæller hun.

»Vandet trækker tankerne ud af kroppen,« fortæller 46-årige Thomas Støvring om sine ab-solut yndlings naturoplevelser, fisketurene.»Vi sejler normalt ud med kutter fra Kronborg. Du kan trække så mange sild op det skal være, og en gang imellem fanger man også en torsk. Sildene er bedst om vinteren, så er de fedest.« Thomas synes også godt om horisontlinjen på havet – dét at øjet kan vandre – og så dét, at der der ikke er noget, der trækker i en.»Vi fisker også nogle gange ude bag B&W,« for-tæller Thomas, der synes, vi er så indkapslede i byen.

Din indre lysning

Øjet der vandrerThomas Støvrings bedste naturoplevelser er med havet.

Hanna venter på SkagerakSvenske Hanna er afklaret: når hun dør, skal hun til Skagerak.


»Man kan jo sammenligne et menneske med et træ,« siger 21-årige Xenia Christensen.»Det kan jo også få sygdomme. Det er noget, jeg lige har fundet på,« smiler Xenia.Xenia er opvokset i Valby, og om naturen siger hun:»Den er pæn at kigge på.«Hvis Xenia skulle vælge et stykke natur, ville hun sige Amager Strandpark. Men ikke for at bade.»Det er jeg ikke så vild med. Vandet er koldt, men hvis jeg får det rigtig varmt, så dypper jeg lige fødderne.«I sin lejlighed har Xenia flere orkidéer, blandt andet en hvid og en lilla.

Efter en vild tur i byen har Ole fået nok. »Jeg har lyst til at leve i en tilstand af inspira-tion; jeg er i et delirium og jeg har ikke sovet i nat.«Ole var til middag hos broderen og efterføl-gende i byen, hvor Ole vandt 2.500 kroner i billard.»De er i min sok,« indvier han.Ole fortæller, at gæsterne til middagen i går lige havde været i Rudolph Tegners skulptur-park, ’Rusland’, og at det er en utrolig smuk natur- og skulpturpark nær Dronningmølle. Ole kan godt lide naturen, specielt med tøm-mermænd.»Man er til stede på en mere fjern, men også på en mere nær måde, og man får lyst til at bevæge sig.«

– Hvordan er din indre natur?Din indre lysning

Ole er nær og fjernHer ses Ole som han forestiller sig selv – i et delirium.

Xenia dypper tæerneSelvom Xenia er på vej til Niels Brock husker hun naturen.


»I virkeligheden er det ret feudalt«

I universitetsbyen Cambridge i England er intet rigtig som nogen andre steder. Her går man stadig rundt i verden af i går, hvor sortklædte pro-fessorer piler rundt på deres cykler, og hvor det aldrig helt er gået op for folk, at det britiske imperium er gået under. I Cambridge er der, omverdenen uagtet, business as usual. I udkanten af byen, på Adams Road nummer 9, Number Nine i daglig tale, ligger et enormt, viktoriansk hus, der på sin vis under-støtter og modbeviser dette. Huset er et slags enevældigt

kollektiv, der siden starten af 1900-tallet har huset alle der har været så heldige at komme forbi. Lige fra ungar-ske balletdansere, eksilerede østeuropæiske dissidenter til kunstnere, studerende og hvem der ellers kunne have lyst. Alt sammen kyn-digt orkestreret af husets altoverskyggende matriark og ejer, Alice Roughton, og – efter hendes død i midten af 1990’erne – hendes nu 80-årige datter, lægen Rose-mary Summers. I dag tæller husets beboere ud over Rosemary, hendes datter Kathy, der har Downs

syndrom, og som altid har fået at vide, at hun ikke ville blive en dag over 20 år. I dag er hun 54 og still going strong. Sådan er her i huset mange ting, som ikke burde være mulige, men alligevel findes. Ud over Rosemary og Cathy bor her Joey, en nogen-og-tyveårig ekspert i sydameri-kanske fængselssystemer, hans kæreste Lucy såvel som speciallæreren Bibi og ad-skellige andre. Lucy forklarer, at husets be-boere får det hele til at fun-gere ved hjælp af gennemprø-vede gentagelser. »I virkeligheden er Number

Nine et feudalt system, hvor intet går tabt. For eksempel bliver der altid købt grønt- sager ind til tre uger ad gan-gen – og så skal man altid først spise dem, der blev købt for tre uger siden.« Lucys kæreste Joey er enig. Måltidet, for eksempel, er der helt klare regler for. »Rosemary begynder med at lave mad om morgenen, og så sidder hun hele dagen i køkkenet og hakker. Når maden så er klar, stiller man op i prioriteret rækkefølge: Gæster først, så kvinder, så mænd og til sidst Rosemary selv,« fortæller Joey.

– kæmpekollektiv i Cambridge er still going strong

VERDEN UDENFOR

Huset på Number Nine Adams Road i Cambridge har været hjemsted for alle fra ungarske balletdansere til unge fængselseksperter.


MERE VERDEN UDENFOR

SPARBANKGAMMEL KONGEVEJ 157-1591850 FREDERIKSBERGT 9616 2270WWW.SPARBANK.DK

… at der indtil for få år siden boede en kvinde i Number Nine på Adams Road i Cambridge, som hed Frances.

… at Frances kom til huset under anden ver-denskrig, som del af et offentligt krigsprogram, der skulle igangsætte unge kvinder, hvor der kunne være behov for dem.

… at Frances i samme sammenhæng fik en Land Army uniform, en slags hjemmeværns-uniform, som hun først tog af i slutningen af 60’erne da hun endelig lod sig overbevise om at tyskernes krigslykke var vendt.

… at der i Number Nine findes en kæmpe ege-træsbeklædt stue, som går under navnet The Oak Roam, og som for-trinsvis har været brugt til søndags-soiréer.

… at Rosemary ofte kan ses i gang med at få æggeskaller til at blive til æggestøv – som hun så bruger som gødning til haven.

Vidste du...

»Budding betyder vampyr«På Number Nine Adams Road er der ting, man snak-ker om, eksempelvis hvad der sker med jord, når man hak-ker i den, og om der er nogle etiske problemer ved det – og så er der alt det, man ikke snakker om. Alt det farlige og uudsigelige, som blod, vampyrer og i særdeleshed død. Alt dette er dækket af det såkaldte ‘Indeks’. Joey fra Number Nine for-klarer: »Indekset er jo i virkelighe-den en pavelig forordning,

der dikterer, hvilke ting man ikke må læse om.« På Number Nine er det dog ikke paven, men 53-årige Kathy, som bestemmer, hvil-ke emner der ikke må næv-nes. Joey forklarer: »Indekset indeholder nogle ting, som Kathy er bange for – for eksempel Dr. Franken-stein og vampyrer. Når hun er i rummet, må man ikke nævne ordene, men man må godt diskutere ideerne bag ordene. For eksempel bety-der budding nu vampyr.«

Indekset kan dog godt for-andre sig, siger Bibi. India-nere, for eksempel, er gået fra totalt bandlyste, til ærede bestanddele i enhver samtale. »Kathy plejede at være vir-kelig bange for indianere – det var på indekset – men så mødte hun indianerhøv-dingen Sitting Bulls olde-barn og blev medlem af deres stamme, så nu må man gerne snakke om indianere igen,« fortæller Bibi.

Her ses to af Number Nines beboere, Bibi og Lucy i gang med den daglige lugning.


KROP OG SJÆL

Iklædt kondisko og poly-ester har løbekultens antikke krops-adonisser og afroditer formået at gøre Frederiks-berg Allé så trafikeret som en motorvej og mindst lige så farlig at forsøge at krydse. Ved et lykkestrejf lykkes det dog, da løbersken Cecilie fra Værnedamsvej et øjeblik la-der fødderne hvile og svinger benet op i en afspændende strækøvelse. Cecilie var en blandt mange, men så fik hun en erkendelse og brød fri. »Det handler om at finde sin egen stil,« fortæller løberen,

der ikke lader sig diktere. »For tiden løber jeg kort og hurtigt. Andre gange løber jeg langt.« I bagklogskabens lys er det ikke svært at gennemskue de psykologiske faktorer, der motiverer mange til at slutte sig til løbegrupper og lig-nende indoktrinerende fæl-lesskaber. »Det kan være godt at løbe sammen med andre, hvis man har brug for noget so-cialt,« forklarer Cecilie. Cecilie er en stærk ener og løber alene. Hun laver

strækøvelser, som hun mener er en dejlig del af løbetrænin-gen, og trodser eksperters og brevkasseredaktørers forma-ninger om, at strækøvelser faktisk ikke forebygger ska-der. Hun har tilsyneladende brudt med den moderne kropskulturs ensrettende jerngreb. Og dog er der sta-dig et gran af fortrængning af løbertilværelsens hårdtslå-ende konsekvenser at spore. »Jeg har set en del løbeskader som fysioterapistuderende. For tiden studerer jeg faktisk ikke.«

Løbekult oplever udmeldelse – Cecilie bryder med antikt masseornament

Cecilie har fundet sin egen løbestil – nu er hun glad og føler sig tilmed udstrukket.

Komi godt

selskabBliv kendt i dit nabolag

– annoncér i Kongevejen

ÆSTETIK

DANBOLIG

KINGO’S TRAFIKSKOLE

GALLERI VÆRK-STEDET

KODAN FISK

KLÜVER DELHI

HEPA URE

SPAREKASSENSJÆLLAND

SPARBANK

TRÆVARE-FABRIKKERNES

UDSALG

BEIER

HOLTE VINLAGER

JKE DESIGN

KONGEHUSET

LE GOURMAND

EDCPOUL ERIK BECH

FRED &

THE LEGEND’S

ROLSTED CYKLER

SKOMAGERIET

SPAREKASSEN KRONJYLLAND

SOUNDSTATION

URTEHUSET

Priser fra 800 kronerRing til Jakob:26 29 33 96


Lars trækker sig tilbage til Ninja Turtles, en af hans yndlingstegnefilm, efter at have fortalt alt om sin skæbnenat ved Matterhorn.

Skæbnenatten ved skyggebjerget

Da Kongevejen sidst mødte Lars fra bofællesskabet nær Netto på Gammel Kongevej, kæmpede kan en kamp mod søvnen. Han havde lavet et skema, der skulle hjælpe ham med at sove mindre og være mere vågen om dagen. Ske-maet har hjulpet Lars, han har det bedre, men i ham er der stadigvæk en længsel. Mod naturen. Lars forklarer: »Jeg føler ikke, jeg har en hjemstavn. Jeg er rodløs. Jeg er blevet nødt til at opdigte en historie om mit ophav, og det er så blevet til de østjyske bakker og de her brusende bøgeskove.« Naturen taler til Lars, og det er ikke første gang. Under en interrailtur fik Lars forvildet

sig op i Alperne, han frøs, kunne ikke finde noget sted at sove, hotellerne var for dyre. Sitrende af kulde måtte Lars gå mod den næste by. »Himlen var knaldsort, og jeg blev mødt af denne mur af kulde, men jeg ville hellere fryse ihjel end bo på et fem-stjernet hotel. Jeg gik op ad bjerget, og et stykke oppe så jeg en skygge lige ved siden af mig; jeg prøvede at gribe fat i skyggen, men så opdagede jeg, at det var bjerget på den anden side af dalen – det var Matterhorn! Bjergene opstod over mig. Det var, som om selve naturen beskuede mig, stjernerne, de lyste næsten bjerget op, det var som en Gud, der så på mig.«

Lars blev overrumplet, og i det fjerne kunne han se nogle mørke skyer glide imod sig. Det var et spørgsmål om tid, før uvejret ville skylle ind over ham. Lars var udmattet efter sit møde med himlen og skyggen. Han kravlede ned i sin alt for kolde sovepose, et par timers søvn kunne han nå, inden skyerne ville rev-ne som et mørt lagen langs bjergsiden. Da Lars vågnede, var det for sent – der var fal-det regn, og han var kølet så meget ned, at han ikke kun-ne bevæge sig. »Heldigvis kunne jeg varme mine kropsdele op med en varmepose jeg havde købt i Spejdersport – til sidst kunne jeg bevæge mig igen, men

jeg var for udmattet, så jeg faldt i søvn. Da jeg vågnede igen, var solen på vej op. Jeg overlevede.« Lars blev på bjergskrånin-gen og så solen stå op. Efter skæbnenatten ved Matter-horn ved Lars, hvor vigtig naturen er for et menneske. »Hvis man er for refleksiv, kan man dræbe sig selv som et naturmenneske,« konstate-rer Lars og fortsætter: »Jeg har ikke råbt ad nogen i en del år. På den måde kan man hurtigt blive nedladen-de overbærende. Man skal have lov til at være urimelig.« Om fremtiden forklarer Lars med en undvigende ro: »Vi nærmer os det oprinde-lige.«

HER ER DE I DAG

– Lars afslører alt: sådan overlevede jeg Matterhorn


KalenderDanasvej Bibliotek

Sommerprogram

Danasvej 30 B1910 Frederiksberg C

07.06Elephant Parade på Danas-vej. Vær med, når Frederiks-berg Bibliotek og Elephant Parade indbyder til ferniser-ing på bibliotekets elefant i sommerens store elefantpa-rade. 10.06»Dengang jeg var ung« På baggrund af sin bog »Om morfars liv og oplev-elser: en bog til Marius og Viktor,« fortæller Steffen Michael Bornø-Frederiksen om hvordan man fængende gengiver sine erindringer. 11.06Musik med på vejen.Som en del af Freder-iksbergdagene optræder Musikhøjskolens Blæser-ensemble og SIF. 16.06Hyggelig højtlæsningVelkommen på Godthåb-svej, hvor børnebibliotekar Nanna Bresson bl.a. læser højt af historien om den lille stær, som gør sig sådan um-age for at lære at fløjte.

16.06.Skriv Kort!En intensiv skriveworkshop i kortform med digteren Morten Søndergaard. Udfordrer din indre lyriker med poetiske postkort og udfold dit værk på aftenens Open Mic-arrangement fra kl. 19.30.

16.06Café: Poetisk Open Mic.Digteren Morten Sønder-gaard er vært og aftenens hovednavn, når Hovedbibli-oteket åbner mikrofonen for lyrik og prosa i kortform. Der er både mulighed for at nyde helt nye poetiske per-ler, og for at få eget materi-ale ud over scenekanten.

02.07Ben Besiakov Kvartet feat. Karin JuhlSangerinden Karin Juhl leder tankerne hen på Diana Krall, og med Ben Besiakov bag klaveret fortolkes jazz-ens kendte ballader. Rep-ertoiret byder yderligere på swing, bossanova og bebop. Med Morten Ankarfeldt (bass), Daniel Van Kranen-donk (guitar), Jeppe Gram (trommer).

20.08Oplysningsforbundene liveProgrammerne fra oplysn-ingsforbundene har alt fra Zumba til Zarathustra. Denne lørdag kan du tage forskud på oplevelserne og få 'smagsprøver' gennem opvisning og infosnak. 24.08Teater: hvordan mon?Det lille Verdens Teater spiller en sjov og poetisk forestilling om en bjørn, der gerne vil være far, men ikke ved, hvordan man får børn. For 2 - 5 år. 31.08Baby-bibliotek:Rytmikpædagog Jane Mølleskov Mikkelsen fortæller om sanserytmik og guider til gode øvelser for forældre og babyer. Bemærk to tidspunkter: 1 for babyer fra 3-5 måneder og 1 for babyer fra 6 måneder.

Café Intime

Allégade 25

Levende musik og sang hver aften – forskellige genrer.

Telefon: 38 34 19 58

Teatret ved Sorte Hest

Vesterbrogade 150

Den luft andre indånder

Af Line KnutzonEt grotesk, satirisk stykke.

Medvirkende: Ditte Gråbøl, Merete Hegner Iscenesættelse: Asger Bonfils Scenografi: Anette Hansen

Spilleperiode: 23. maj 2011 - 18. juni 2011 Spilletider: Man-fre kl. 20 og lør kl. 17

Tlf.: 33 31 06 06 www.teatretvedsortehest.dk


Dokument

Har du samlet noget op på Gammel Kongevej? Har du taget et billede af noget usandsynligt nede på Sankt Thomas Plads? Har du fundet dokumentation for, at Hells Angels er flyttet ind i den tilsyneladende forladte bygning på Forhåbnings-holms Allé? Har du skrevet et digt, fal-det over et kærlighedsbrev,

fundet en sammenkrøllet seddel, der kan fælde rege-ringen, eller lignende vigtige eller uvigtige dagligdags-dokumenter, så send det ind til Kongevejen, så trykker vi det.

Kongevejen, Lykkesholms Allé 12, 1902 Frb C.

Mistænkelige plastikindbundne eksfolieringshandsker fundet på Lykkesholms Allé den 30 juni. Ejer ukendt. Pris: 12 kr.


Kongevejen

Lykkesholms Allé 12, 1902 Frederiksberg C

[email protected]

Annoncer: Ring 26 29 33 96 eller send en mail.

Ansvarshavende redaktører: Jakob Sandvad & Matthias Dressler-Bredsdorff

Freelance skribenter:Ditte Bruhn Bak og Sofie M. Hansen

Oplag: 6.000 eksemplarerTrykkeri: Jespersen Tryk + Digital

Kongevejen uddeles til samtlige beboereog butikker i kvarteret, der omkransesaf Gammel Kongevej, Lykkesholms Allé,Danasvej, Frb. Allé og Svineryggen.

Avisen distribueres desuden hver månedtil 170 caféer, spisesteder, værtshuseog supermarkeder på Frederiksberg.

Husk, at du kan altid få Kongevejen i caféen Kongehuset på Gammel Kongevej 39.

Kongevejen udkommer 10 gange om året.www.facebook.com/kongevej www.kongevejen.com

Lykk

esho

lms A

llé

Svineryggen

Frb. Allé

Gl. Kongevej

Danasvej

Hau

chsv

ej

Shamanens datter»Jeg bliver helt glad, når jeg går forbi og dufter til en ko-stald,« fortæller 26-årige Siv Nielsen fra Tagensvej. Hun er opvokset ude på landet, på Fyn. For Siv er det et problem, at tiden går hurtigere i byen. Så er det bedre på landet – her er der en mere »ærlig tid«. »Man får mere ud af sig selv, og så kan man bedre reflektere over, hvad man går og laver. Jeg var på lan-det her i weekenden, og

nu er jeg begyndt at tage billeder af rapsmarker. Min far er sådan en shamantype – han kalder mig for Sha-manens datter, og han tror, at naturen kan helbrede al-ting – og min mor troede, hun var en heks.« Siv vil gerne bo på landet igen. »Men min søn er blevet totalt københavner. Han siger: Mor – skal vi ikke ned i vuggeren? Så siger jeg: Nej, skal vi ikke.«

På fingeren af billedkunst-neren Viola fra side syv hænger dette underskønne guldbelagte smykke. Med sine skinnende mini-tentak-ler, der emmer af hypersen-sitivitet, er smykket måske et symbol på menneskets uendelige skrøbelighed, eller også er det bare et udtryk for en nostalgisk sneglefetich.

Kongevejen efterlyser en flora-fauna-dyre-allround-ekspert til identifikation af denne rings biologiske eller betydningsmæssige beskaf-fenhed – er det en blomst? En koral? Et hedonistisk frugtbarhedssymbol? Viola forklarer, at »det var den sidste, der var tilbage, den kostede tusinde kroner.«

Efterlysning VIIViola er glad for sin ring, men hvad forestiller den dog?


kongevejen juni

Documents