kontekst #18

VELKOMMENTIL IMV!DET ER EnDnu En gang blEvET sEpTEmbER og En massE nyE sTuDEREnDE TagER hul på En fanTasTisk TiD på imv - vElkommEn!

// upDaTElÆs REsulTaTERnE af DEn sToREunDERsØgElsE af sTuDiEmilJØET

// uDE af konTEksTsE hvaD Du gåR glip af i mEDiEbyEn på RoskilDE fEsTival

// sTafETTEnlÆs om mulighEDER og uDfoRDRingER i DEn DigiTalE vERDEn

ANMELDELSER - KULTURKALENDER - NYHEDER - SPECIALER - FILM - FESTBILLEDER GODE RÅD - UPDATE - FORENINGER - GUIDES - BØGER - OG MEGET MERE+

KONTEKSTBladet for IMV-studerende #18 - Sommer 2011

2 | KONTEKST

Institut for Informations- og Medievidenskab tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen. Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

3 Leder4 Kort nyt6 Velkommen til alle nye studerende8 Adorno i nye klæder9 Studiemiljø undersøgelsen 201110 So you want to be a smart city...14 Blikkets magt og synlighedens problem16 Specialeprocessen18 Super 820 Mediebyen på Roskilde Festival

22 Kulturkalender24 Fra havnen til Riggaden26 Invitation til fest!27 Foreningslivet på IMV28 SAMS - og den medierede verden30 SAIS31 ODDS32 UNITY:Katrinebjerg34 Specialer36 Billeder: RHoK, AU Fest & Fredagsbar

siDE 8-9 »

SIDE 20 »

mEDiEbyEnFÅ ET INDBLIK I DEN SAGNOMSPUNDNE MEDIEBY PÅ ROSKILDE FESTIVAL, OG SE HVAD DU (IKKE) GÅR GLIP AF

smaRT CiTyLæS HVORDAN DET DIGITALE LAG OG DEN MOBILE REVOLU-TION GIVER UENDELIGE MU-LIGHEDER, MEN OGSÅ STORE UDFORDRINGER.

SIDE 10 » SIDE 6 »

vElkommEn Til allE nyE sTuDEREnDETUTORERNE FOR MEDIEVIDENSKAB, INFOR-MATIONSVIDENSKAB OG DIGITAL DESIGN BYDER VELKOMMEN!

upDaTE påsTuDiEmilJØET

KONTEKST | 3

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

lEDERVelkommen i det nye nummer af Kontekst. Bla-

det for studerende og ansatte på IMV. For ja, vi

bruger stadig betegnelsen IMV, selvom vi i sid-

ste nummer gjorde meget ud af at forklare, at

Institut for Informations- og Medievidenskab

ophører med at eksistere pga. sammenlægnin-

gen. Vi har ladet os fortælle, at betegnelsen IMV

fortsat kan bruges resten af året, så det vil vi

gøre.

I dette nummer har vi droppet at have et tema

for at få plads til, at tutorerne og de forskelli-

ge foreninger kan sige pænt goddag til de nye

studerende. Vi har dog stadig masser af det vel-

kendte stof til gamle studerende. Anmeldelser,

billeder, stafetten, og lidt om studiemiljø – du

finder lidt af det hele på de kommende sider.

God fornøjelse!

Redaktionen: Simon Kunddal Jonas Kirkegaard Rasmus Gylling

Kontakt: [email protected]: www.kontekst.it

Layout/grafik: Jonas Kirkegaard Indholdsansvarlig: Rasmus Gylling

Annonceansv.: Simon Kunddal

Oplag: 500 stk.

Skribenter i dette nummer: Jonas Bering Ostersen, Martin Brynskov, Anders Albrechtslund, Mikkel Guldborg Lund, Rasmus Gylling, Simon Kunddal, Lea Laursen Pasgaard, Mette Schmidt, Marie Spliid Kirkegaard, Michael Tornøe.

Forside foto: Søren Kjeldgaard

Tak til alle bidragsydere!

// holDET bag

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

IT-hjørNET Er KLar nygaard-bygningen (også kendt som iT-hjørnet) er i skrivende stund ved at få sine kontorer fyldt op med forskere og andet godtfolk. men bare rolig, der er også masser af plads til stude-rende i katrinebjergs nye cen-trum.

lige nu arbejder håndværkerne med de sidste detaljer, men når semestret starter er café, bib-liotek, grupperum, læsepladser, auditorium, undervisningsloka-ler og alt hvad nygaard ellers indeholder forhåbentlig klar til brug.

hVOr SKaL jEg VærE?på http://qurl.dk/697 finder du en oversigt over nye og gamle studenterområder på katrine-bjerg. klik ind se hvad nygaard-bygningen giver af nye mulig-heder, hvilke bygninger der ikke længere hører til os, hvor du kan spise din frokost og meget mere.

NyE STudErENdEi år starter der på aarhus uni-versitet 110 på medievidenskab, 44 på Digital Design og 75 på in-formationsvidenskab. på medie-videnskab og Digital Design er antallet af ansøgere 5-6 gange større end antallet af optagne. Dog svarer antallet af optagne til mere end halvdelen af antallet af ansøgere, der havde uddan-nelsen som 1. prioritet. på infor-mationsvidenskab er er omkring en fjerdedel af ansøgerne blevet optaget, mens antallet af 1. prio-ritetsansøgere svarer nogenlun-de til antallet af optagne.

se mere statistik på http://qurl.dk/698

KORT NYT

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

upDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE u

pDaTE upDaTE

STudIESTarT-MESSETirsdag den 13. september klok-ken 15 til 17 afholder studen-terforeningerne sais, sams og oDDs studiestartmesse. her kan du blive klogere på hvilke mulig-heder der er for at engagere sig i diverse foreninger og initiati-ver i forbindelse med studielivet på aarhus universitet. kontekst kommer for eksempel og for-tæller om, hvorfor du skal være en af vores nye skribenter.

huSK Nu fESTugEN!Det burde være overflødigt at minde om aarhus festuge i da-gene 26. august til 4. september. og så alligevel ikke. for med alle de aktiviteter, der sker omkring studiestart, kan du måske godt komme til at overse, at aarhus har klædt sig festligt ud for din skyld. festugen har de seneste år fået skæld ud for ikke længe-re at være en folkelig fest, men den har nu stadig en stemning, man ikke kan tillade sig at gå glip af.

NEXT 2011 EXhIbITIONfor 50 kroner kan du få et kig ind i fremtiden når innovation lab og deres samarbejdspartnere den 27. til 30. august slår dørene i Ridehuset op til en udstilling, der med forskellige prototyper og interaktionsmuligheder viser dig, hvad fremtiden ser ud til at bringe af teknologiske landvin-dinger.

frEdagS- fOrELæSNINgDet nye semester byder som sædvanlig på fredagsforelæs-ninger. kom og få sat tankerne i gang af dygtige gæstefore-læsere, som ikke nødvendigvis forsker inden for dit fagområde, men til gengæld kan give dig skæve idéer til din næste op-gave, eller bare noget at snakke om i fredagsbaren bagefter.

Wolfgang kleinwächter lægger ud den 23. september klokken 14.15 med forelæsningen ”free-dom vs. Control: Who will Regu-late the internet of the future?”

6 | KONTEKST

UPDATE

Kære nye studerende!

Det er med stor glæde, at vi kan byde jer vel-

kommen til det nye studieår 2011 på Institut

for Informations- og Medievidenskab (IMV) på

Aarhus Universitet! Du skal nu bruge de næste

mange år på din nye uddannelse, og hvad enten

den hedder Medievidenskab, Informationsvi-

denskab eller Digital Design, er vejen allerede

banet for nogle mindeværdige tider både socialt

og fagligt.

NOgET fOr SIg SELVIMV’s beliggenhed i Katrinebjerg – væk fra det

gamle universitet og Universitetsparken – gør,

at vi har rigtig meget med hinanden at gøre

indbyrdes på de tre uddannelser. Vi holder mas-

ser af fester sammen og har flere tværgående

udvalg såsom UNITY, Fredagsbaren og PANIK.

Dit engagement i udvalgene og diverse arran-

gementer giver dig rig mulighed for at lære en

masse nye og spændende mennesker at kende

– ikke blot fra din egen årgang, men også fra

årgangene over dig. IMV er kendt for farverige

og sjove mennesker og temafester, hvor hyggen

med dine kammerater er i højsæde, og hvor det

sociale udgør en kæmpe del af studiemiljøet.

aNSVar fOr EgEN LærINgAt starte på et nyt studie er dog ikke kun fest og

ballade. Det kan være ret grænseoverskridende.

For de fleste er universitetet og dets akademi-

ske rammer noget helt nyt og ukendt, og den

nye måde at studere på vil for de fleste kræve

vElkommEn Til allE nyE sTuDEREnDE !AF: CHEFTUTORERNE PÅ MEDIEVIDENSKAB, INFORMATIONSVIDENSKAB OG DIGITAL DESIGN

Som ny studerende kan du se frem til mange herlige tider med dine medstuderende.

foto

: pan

ikfe

st.d

k

KONTEKST | 7

lidt tilvænning. De færre undervisningstimer

og den større læsemængde stiller anderledes

krav til selvstudie og selvdisciplin. Du skal selv

til at strukturere din egen hverdag nu, hvilket

giver liv til det gamle begreb om ”ansvar for

egen læring”. Alle finder dog med tiden deres

egen arbejdsmetode, og de fleste bliver glade

for denne måde at studere på, som samtidig

giver en masse fleksibilitet i hverdagen. Svæk-

kes selvdisciplinen til tider, får du opbakning af

den læsegruppe, du er kommet i. I disse grup-

per kan du forberede dig til undervisningen og

lave projekter og oplæg eller lege kageklub. Du

vil på de første par semestre opleve at blive sat

sammen med folk, som måske tænker radikalt

anderledes end dig selv. Det er lidt af en udfor-

dring i starten, men du vil forhåbentlig finde

ud af, at det kun er sjovt og givende at arbejde

sammen med nogen, du umiddelbart ikke selv

ville have valgt.

VELKOMMENIMV er et lille men hyggeligt studiested, og vi

tutorer glæder os meget til at hjælpe dig godt

på vej på dit nye studie. Vi håber, at du gennem

rusugen, hytteturen, semesterstartsfesten og

alle de andre begivenheder kommer til at føle

dig godt rustet fagligt såvel som socialt, og at

du fremadrettet kommer til at opleve en masse

gode studieår. Du er nu blandt ligesindede her-

lige mennesker, der har samme høje ambitions-

niveau, engagement og interesser som dig selv!

Med venlig hilsen

Cheftutorerne på Informationsvidenskab, Digi-

tal Design og Medievidenskab.

stakbogladenStudenternes HusNdr. Ringgade 38000 Århus C.tlf 86128844 [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-17.00

naturfagNaturfags - afdelingen er flyttet tilStakbogladen, Studenternes Hus,men er åben til semesterstart på Matematisk Institut fra 16. august til 10. septembertlf [email protected]Åben mandag-fredag 10.00-16.00

stakbogladen sælger bl.a.

bøgerne til dit studium bøger om studieteknik ordbøger kompendier læsestativer skønlitteratur paperbacks sprogkurser studiekalendere brevordnere og ringbind registre og faneblade elastikmapper standardblokke kollegieblokke skriveredskaber hulapparater hæftemaskiner lommeregnere blækpatroner printerpapir

••••••••••••••••••••

I stakbogladen kan du

udskrive og kopiere dine opgaver i sort eller farve få indbundet dine opgaver i spiralryg eller lim- ryg blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bø- ger og papirvarer

•

•

•

Vis dit studiekort og få 10% studierabat på studierelevant litteratur======================================================================

Stakkevis af viden

Læsestativ i solidt egetræ

kr. 198,-

Medie- og kommunikationsleksikonRedigeret af Søren Kolstrup,Niels Brügger, Gunhild Agger &Kim Schröderkr. 399,- (- 10% studierabat)

2. rev. udgave

8 | KONTEKST

UPDATE

Bygningen Adorno er blevet kaldt meget gen-

nem årene. Den karakteristiske facade, der

mest af alt minder om et fængsel, og dens mo-

notone gange er da også en åben invitation

til diverse mindre flatterende øgenavne. Et af

disse: ”de udstødtes ø” giver associationer, som

meget præcist fanger bygningens problem som

et afsondret sted, man kun befinder sig i man-

gel af bedre.

Men dette er forhåbentligt et afsluttet kapitel

i Adornos historie. Langt om længe bliver der

nu gjort noget ved bygningen. Facaden forbli-

ver, men indvendigt vil bygningen fremstå i nye

klæder . Til at forestå renoveringen af Adorno

har IMV ansat to arkitektstuderende. Du kender

måske allerede deres arbejde. De har nemlig

stået for renoveringen af det lokale i Filmbyen

(”Die Asta”, red.), som benyttes til afholdelse af

Doc Lounge.

Og hvad kommer der så nærmere betegnet til at

ske? Adorno vil få en sammenhængende grafisk

profil, der vil skabe sammenhæng i bygningen

og gøre den mere visuelt stimulerende. Der vil

desuden blive etableret nogle nye loungemil-

jøer både på stueplan, men også i kælderen.

Her vil frokoststuen blive radikalt forandret, så

rummets potentiale bliver udnyttet optimalt.

De nærmere detaljer er ikke på plads, men det

kunne inkludere et køkken (der fungerer!), spi-

seplads, et lækkert loungemiljø samt bordfod-

bold.

Det er altså ikke alt der vil stå klart til det nye

semester, så skulle du sidde inde med idéer til,

hvad det er, Adorno mangler, så så send en mail

til: [email protected].

aDoRno i nyE klÆDERDet er ikke just et inspirerende studiemiljø i lækre omgivelser, der har præ-get adorno bygningen på imv. Det skal der dog laves om på nu, og bygnin-gen får henover sommeren og efteråret en ansigtsløftning til gavn for de studerende.

AF: STUDIEMILJØKOORDINATOR JONAS BERING OSTERSEN

Henover sommeren er der blandt andet kommet udsmykning på væggene i Adorno.

foto

: Jon

as k

irkeg

aard

KONTEKST | 9

UPDATE

Aarhus Universitet har i foråret gennemført en

undersøgelse af studiemiljøet blandt de cirka

30.000 studerende på universitets heltidsstu-

dier. Over en tredjedel har svaret, og resultatet

kan bl.a. ses i en 77 sider lang rapport, som kan

findes på http://www.e-pages.dk/aarhusuniversi-

tet/234/

Forskellige oplysninger fra rapporten er i som-

merens løb blevet publiceret på imv.au.dk, og vi

bringer her nogle af dem:

På side 48 kan du læse, at 90% af IMVs stude-

rende mener, at deres medstuderende er imø-

dekommende. Over halvdelen af de adspurgte

føler sig desuden som en del af et større fælles-

skab på deres studium.

Side 55 fortæller om den studerendes typiske

uge, som i gennemsnit består af bl.a. 9 timers

undervisning, 14 timers forberedelse og 5 ti-

mers studierelevant arbejde.

Ifølge side 71 bruger 73% af de studerende på

IMV deres uddannelsessted til læsegruppearbej-

de. Det tal er det højeste tal på hovedområdet

ARTS.

Side 66 afslører, at kun 46% er tilfredse med de

fysiske rammer på IMV. Instituttet håber at den

nye bygning, Nygaard, og ansættelsen af en stu-

diemiljøkoordinator vil give de studerende en

bedre oplevelse fremover.

sTuDiEmilJØ unDERsØgElsEn 2011Resultaterne af den store undersøgelse omkring studiemiljøet på aarhus universitet er offentliggjort i en rapport, hvor du kan finde interessante tal om dig og dine medstuderende.

AF: RASMUS GYLLING, SPECIALESKRIVENDE PÅ CAND.PUBLIC

STUDIEMILJØ 2011

UNDERSØGELSE AF STUDIEMILJØET

VED AARHUS UNIVERSITET

Rapport nr. 5 / Arts

auAARHUS UNIVERSITET

lÆs hElE sTuDiEmilJØ RappoRTEn påwww.e-pages.dk/aarhusuniversitet/234

10 | KONTEKST

STAFETTEN

En gang imellem sker der nogle samfundsmæs-

sige skift, som er så dybe og hurtige på en gang,

at vi har svært ved at følge med. Lige nu står vi

midt i sådan et skift, og det er i meget høj grad

forårsaget af digitaliseringen af alt mellem him-

mel og jord.

Ingen studerende eller forsker er upåvirket

af denne udvikling – ligesom ingen person på

planeten er det. Men nogen af os har en særlig

rolle, ja måske endda en særlig forpligtelse, til

at forstå udviklingen og medvirke til, at de me-

get store forandringer bliver til det bedre.

Sandheden er nemlig, at det ”vi”, som jeg

indledte med at henvise til, består af så mange

forskellige individer og grupper, at ”vi” reage-

rer meget forskelligt; vi har meget forskellige

behov, evner og drømme.

På den måde adskiller den nuværende si-

tuation sig ikke principielt fra så mange andre

i historien. Det er etiske og politiske valg, der

styrer, hvor man som person og samfund bevæ-

ger sig hen.

Men jeg vil alligevel påstå, at lige nu sker

der noget, som er så stort og anderledes, at de

valg, vi foretager, er vigtige i et omfang, som vi

sjældent støder på.

dET dIgITaLE LagLad mig give nogle konkrete eksempler på fun-

damentale forandringer, og på hvilken rolle vi

som digitale håndværkere og tænkere har.

Først og fremmest er der sket det, at alt det

digitale er smeltet sammen til en sammenhæn-

gende digitalt lag. Det digitale er jo som sådan

ikke nyt, men det er nyt, at det hænger sam-

men.

Alle de små øer af information, der fandtes

i lukkede netværk, er nu ved at blive forbundet.

Ikke bare rent teknisk og formelt, men meget

konkret.

Men den store forskel ligger ikke kun i, at

alle de mange informationer er koblet sammen.

Det, som nok i virkeligheden er den allerstørste

forandring, ja en revolution, er, at den digitale

information bliver koblet meget tæt til den fysi-

ske verden, og til os som individer og samfund.

Det digitale lag kommer dels til udtryk som

det, flere kalder ”The Internet of Things”, og

som er et begreb, der dækker over, at alle ting

eller fænomener i den fysiske verden kan få

en digital repræsentation, en adresse, som kan

koble den til alle de andre fysisk-digitale ting.

Det kan være en digital stregkode eller blot

so you WanT To bE a smaRT CiTy…Det digitale lag og den mobile revolution giver uendelige muligheder, men også store udfordringer. studerende og forskere som dem, der har deres daglige gang på katrinebjerg, spiller en afgørende rolle, når fremtidens samfund skal forstås og tilrettelægges.

AF: MARTIN BRYNSKOV, PH.D., ADJUNKT, CENTER FOR DIGITAL URBAN LIVING

KONTEKST | 11

et særligt karakteristikum, som adskiller netop

denne ting fra alle andre. Den kan være entydig

eller flertydig. Men grundlæggende gør sådan-

ne ID’er, at hele verden bliver læsbar for både

maskiner og mennesker.

En plakat på en væg kan ikke bare læses af

forbipasserende personer, men også af væggen,

huset, vejen, gadelygten, byen – kort sagt af alt

og alle.

Og når et fænomen bliver tilgængeligt for

maskiner, og dermed bliver en del af The Inter-

net of Things, så bliver det også tilgængeligt for

automatiserede digitale processer.

I sidste ende kan disse processer forstås

som en udvidelse af vores horisont, som en

slags forstørrelsesglas eller søkort, der udvider

vores tanke- og handlerum.

dEN MObILE rEVOLuTIONDen største sociotekniske revolution, verden

hidtil har set, er mobiltelefonens udbredelse.

Det er ganske enkelt verdens mest udbredte

teknologi. Over 5 mia. mennesker bruger mo-

biltelefoner. Den er mere udbredt end kugle-

penne, bl.a. fordi den også kan bruges af an-

alfabeter.

Desuden er mobilen personlig. Den er så

tæt kynttet til den personlige kontakt med

omverdenen, at mange hellere vil undvære sex

end sin mobil (dog ikke permanent).

Og ud over den personlige kontakt er mobi-

len ved at forandre helt grundlæggende institu-

tioner som betaling og kommunikation. Kon-

tanter ser ud til helt at forsvinde i dagligdags

brug inden for en overskuelig årrække.

Mobilen har på rekordtid sammenlignet

med enhver anden teknologi fået en så central

rolle i vores liv og i samfundslivet, at det er

svært helt at forstå.

Der er forskel på de forandringer, mobilen

har medført i Afrika og Indien, og så de æn-

drede adfærdsmønstre, vi ser i Europa, USA og

den rige del af Asien. Men overalt er forandrin-

gerne enorme.

Netop vores personlige tilknytning til mo-

bilen gør, at det digitale lag ikke bliver noget

abstrakt, noget vi vælger til og fra hele tiden.

Det digitale er til stede hele tiden. At gå uden

mobil er som at gå uden tøj. Ikke umuligt, men

upraktisk.

SMarT CITIESKombinationen af det digitale lag og den mobi-

le revolution er, at vores samspil med omgivel-

serne forandres. Og det er forandringer

af den mest kraftige slags, fordi

de både er altomfattende og føles

naturlige.

Selvom det digitale lag spre-

des ud over hele samfund, og i

sandhed over hele kloden – man

kan ringe i mobil fra Mount Eve-

rest – så er det langt fra en ensar-

tet proces.

Byer spiller en vigtig rolle,

både som administrative enhed

og som kulturskabende miljø.

For det er jo klart, at denne

udvikling hverken er naturlig el-

ler enkel. Den er i høj grad styret

(af hvem?) og kompleks. Ikke des-

to mindre er den så tæt på uafven-

delig, som man kan komme.

Men en ting er, at teknolo-

gien kommer. Noget andet

er, hvordan den kommer,

hvornår, til hvem og hvor-

for. Det er spørgsmål, som

bør behandles på alle ni-

veauer i et samfund, som

en del af den almindelige

demokratiske proces.

12 | KONTEKST

STAFETTEN

Ligesom vi diskuterer, hvordan pengene

skal fordeles på Finansloven, så bør vi disku-

tere, hvordan det digitale lag skal spredes ud og

indrettes.

Men det er en udfordring, når det går så

stærkt, som det er tilfældet for tiden. Det kræ-

ver indsigt i mulighederne – og i udfordringer-

ne – før man kan få en kvalificeret debat. Des-

uden er der langt fra teori til praksis.

På mange måder er byen (eller det kommu-

nale niveau) det sted, hvor teori møder praksis.

Hvordan skal det digitale konkret udformes,

og hvem skal konkret stå for udviklingen?

Det har medført, at en lang række byer ver-

den over nu overvejer, hvordan man skal arbej-

de med at få indarbejdet det digitale lag i byen.

Det bliver kaldt ”smart cities”. Men langt

hen ad vejen er det en misvisende term, for den

leder tankerne hen på en by, der nærmest tæn-

ker bedre end borgerne, og det er ikke det, som

er ambitionen.

På mange måder er udfordringen at forstå

det digitale som noget helt almindeligt, et mate-

riale på linje med så mange andre, så man ikke

gør det til et mål i sig selv.

Det er imidlertid ikke så enkelt, for i mange

situationer er det jo netop et mål at få indført

digitale systemer, der skal forbedre byen og

fremme væksten (for at nævne den mest almin-

delig formulering).

Så samtidig med at digitaliseringen af byen

er uomgængelig, så er den overordentlig van-

skelig, netop på grund af den store skala og de

store konsekvenser.

dE NyE arKITEKTErDet er her, studerende og forskere på Katrine-

bjerg spiller en afgørende rolle. Vi har en unik

mulighed for at være med til at sætte rammerne

for den digitale udvikling, der er i fuld gang.

Det må vi gøre vel vidende, at der er globale

kræfter på spil, og at ressourcerne ikke er ube-

grænsede.

Men lige netop de fag, der findes her – IT- og

mediefag – er helt afgørende for, at de skinner,

der lægges nu, de steder, hvor vi kan have ind-

flydelse, bliver lagt på en ordentlig måde.

Det gælder altså uanset, om man er stude-

rende, der skal sætte sig ind i en række fæno-

mener og problemstillinger, får sine eksamener

og skal ud og løse konkrete opgaver i privat

eller offentligt regi, lokalt eller et andet sted i

verden; eller om man er forsker, der forsøger at

forstå, hvad der er af muligheder og udfordrin-

ger, og eksperimenterer med, hvordan de kan

beskrives, udnyttes og løses.

Hvad enten vi synes om det eller ej, så kan

man sige, at indsigt forpligter.

Hvis nogen kommer og siger: ”Vi vil gerne

have en smart city,” så er din rolle mere end

bare konstruktørens. Den er også mere end

bare kritikerens. For noget skal der ske. Der

skal laves et godt kompromis.

Vi skal på Katrinebjerg ruste os og andre til

at komme igennem de meget voldsomme foran-

dringer, vi står overfor. Vi skal også acceptere,

at arbejdet med teknologi ikke er neutralt, men

at det på den anden side er for vigtigt til ikke at

overlade til den globale inerti alene.

Så velkommen til den nye fagre verden.

Selvom den er ny, så er pricipperne for foran-

dring uforandrede. Mennesker og byer er hybri-

der, der udvikles og udvikler. Og vi, der kan, bør

gå forrest, når det gælder om at forstå, hvor vi

gerne vil hen.

Kontekst vil gerne takke Martin Brynskav for bidraget

til denne udgave af bladet. I næste nummer vil Stafet-

ten være sendt videre til endnu en forsker på IMV, der

forhåbentlig også vil dele sin forskningsinteresse, med

alle de studerende der læser Kontekst.

“På mange måder er udfordringen at forstå det digitale som noget helt almindeligt, et materiale på linje med så mange andre, så man ikke gør det til et mål i sig selv.

KONTEKST | 13

Som kunde i Sparekassen Kronjylland kan livet også være sjovt, mens du gør din erhvervs- eller videregående uddannelse færdig.

Du får gode renter og andre fordele.

Se mere på pastaogketchup.dk eller kig ind til os i Aarhus Nord afdeling, Åbogade 1A.

til en sjovereFå rådstudietid

Vores tilbud til dig:

Variabel rente. Årlig nominel rente 1,90 %

Eksempel: 50.000 kroner, variabel rente,

løbetid 3 år, gebyrfri. ÅOP 6,70 %. Ved 100 %

udnyttelse betales i alt 59.750 kroner.

Kassekredit 6,50 %

indlån 1,90 %

14 | KONTEKST

ANMELDELSE

Oplysningstænkeren Jeremy Bentham (1748-

1832) er mest berømt for sine optegnelser til et

”panoptikon”, der nu for første gang foreligger

i dansk oversættelse. Panoptikonnet er en byg-

ningskonstruktion, der muliggør at en person

kan observere alt, hvad der foregår i ét blik og

uden selv at blive set. Dette udtrykkes med den

græskinspirerede neologisme, der betyder no-

get i retning af ”det altseende sted”. Bygningen

konstrueres på en sådan måde, at et inspekti-

onstårn placeres i midten af en cirkelformet

bygning, som består af isolerede celler. Så me-

get som muligt af disse celler skal være synligt

fra inspektionstårnet, der til gengæld udfærdi-

ges med det formål at være uigennemsigtigt, så

vagten på den måde skjules. Hertil bruges en

række skærme og lyssætninger, der på snedig

vis tilvejebringer en ensrettet overvågningssi-

tuation, hvor de synlige underkastes blikkets

disciplinerende magt. Det centrale princip er

altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bli-

ver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget

til at antage, at de bliver overvåget og dermed

må tilpasse sig den adfærd, som ønskes. På den

måde bliver vagten i tårnet overflødig, da fan-

gerne så at sige har internaliseret magtens blik

og er blevet bærere af deres egen overvågning.

Bentham var mest optaget af fængsler, men han

forestillede sig, at panoptikonnet kunne tages

i brug talrige steder, f.eks. på fabrikker, skoler

og hospitaler samt i militæret. I det ret selvtil-

fredse forord skriver han:

”Moralen forbedret – helbredet bevaret – arbejdsom-

hed styrket – undervisning bredt ud – samfundets byr-

der lettet – økonomien så at sige anbragt på en klippe

– fattiglovenes gordiske knude ikke hugget over, men

løst op – alt ved en simpel ide i arkitektur!” (p.47).

For eksempel kan en transparent bygning også

være en fordel på hospitaler, da det giver bedre

muligheder for at holde øje med patienterne

og dermed forbedre behandlingen. Samtidig

gør inddelingen af patienter i separate celler

blikkETs magT og synlighEDEns pRoblEmanmeldelse af Jeremy bentham: panoptikon - magtens øje

AF: ANDERS ALBRECHTSLUND, LEKTOR, PH.D.

KONTEKST | 15

(sygestuer) det muligt at forhindre spredning af

smitsomme sygdomme. Dermed er hospitalet

ikke blot taget over elendigheden og den snar-

lige død, som Michel Foucault (1926-1984) har

formuleret det, men i sig selv en arkitektur, der

producerer sundhed.

Netop Foucault er ikke til at komme uden om,

når vi taler om Benthams panoptikon. For det

første gravede han Benthams ideer frem af

glemslen med værket Overvågning og straf

(1975). Bentham formåede i sin tid ikke at over-

bevise det politiske etablissement om, at hans

arkitektoniske problemknuser var den rette

løsning for et oplyst samfund på vej mod in-

dustrialisering, ligesom den filosofihistoriske

interesse for Bentham næsten udelukkende har

fokuseret på hans bidrag til utilitarismen. Et af

hans mere kuriøse påfund var i øvrigt at lade

sig selv udstoppe efter sin død i oplysningsidea-

lets navn. Undervejs i processen gik det dog helt

galt med hovedet og derfor består den montage,

som man i dag kan se udstillet i et trækabinet

på University College London, af Benthams

skelet stoppet med hø, iført hans tøj og med et

vokshoved.

For det andet har Foucault aktualiseret Bent-

hams projekt ved at fremhæve den bagvedlig-

gende tankegang for det moderne samfund og

dets institutioner, som Foucault kalder panop-

tisme. Her udøves magten ved at objektivere og

producere viden om dem, som skal kontrolle-

res. Derfor kan Foucault stille det lidt spydige

spørgsmål, hvad forskellen i dag egentlig er på

skoler, fabrikker, militæret og fængslet. Hans

svar er, at et samfund baseret på disciplin må

have det panoptiske fængsel som sin prototype,

eftersom inddeling, normalisering og overvåg-

ning her forenes i deres reneste form. Det mo-

derne samfunds tilblivelsesproces er kompleks,

men disciplinens elementer er en rød tråd, der

løber igennem det.

Det er derfor en rigtig god ide, at Benthams

panoptikon-tekst i denne bogudgave efterføl-

ges af et interview med Foucault – deraf i øvrigt

anden del af bogens titel (”magtens øje”), som

har erstattet den oprindelige undertitel ”The

Inspection-House”. Dette interview bidrager til

Benthams tekst et perspektiv, der gør den rele-

vant i dag. Bogens indledning, der er forfattet

af oversætteren Vagn Lyhne, giver en grundig

men til tider unødvendig svulstig gennemgang

af Benthams tanker og tid. Desværre forsøm-

mer den at formidle, dels hvor banebrydende

og dominerende panoptismen har været og sta-

dig er inden for overvågningsstudier, og dels at

Foucaults iscenesættelse er det, der gør panopti-

konnet interessant at beskæftige sig med i dag.

Men det er ikke desto mindre glædeligt, at dette

vigtige værk nu kan læses på dansk.

“Det centrale princip er altså, at fangerne i cellerne ikke ved, om de bliver overvåget eller ej, og at de derfor er tvunget til at antage, at de bliver overvåget og dermed må tilpasse sig den adfærd, som ønskes.

Panoptikon - magtens øjeJeremy Bentham, Udgivet 2011.

Redaktion og indledning: Vagn Lyhne. Oversat af Vagn Lyhne og Lea Brems. 159 sider. 239 kr. Udgivet på forlaget Klim.

Bogen er blandt andet yderst relevant i bachelor-kurset “Overvågning - Nye tek-nologier og praksisser”.

// infoRmaTion

16 | KONTEKST

Der er efterhånden udkommet en del bøger og

hæfter om det at skrive speciale. I denne måned

udgives foruden den her anmeldte bog eksem-

pelvis fjerde udgave af ”Specielt om specialer”,

en bog af forfatterne bag studieklassikeren

”Den gode opgave”. Hvilken bog, man fortræk-

ker at lade ledsage én igennem specialeproces-

sen, er nok en smagssag, men

denne anmelder mener, der er

gode grunde til at vælge Vibeke

Ankersborgs.

Er det overhovedet nødvendigt

at læse en bog om at skrive spe-

ciale? Er specialet så meget an-

derledes end andre universitets-

opgaver, at det retfærdiggør 200

siders læsning til over en krone

per side? Det kommer i høj grad

an på, hvor klar du føler dig til at skrive speciale.

For selvfølgelig kan du skrive det udelukkende

med din specialevejleder som processtøtte. Hvis

du føler dig klædt godt på til at skrive specialet,

så skal du også nok komme igennem det uden

at læse bøger om det.

Men hvis du som undertegnede bliver nervøs

ved tanken om, at skulle igennem et halvt år

med fokus på én stor opgave, som skal være så

god som muligt og gerne dække det emne, der

interesserer dig mest (og du i øvrigt ikke er helt

sikker på, hvad det er), så kan Ankersborgs bog

være en rigtig god hjælp.

En af bogens forcer ligger i

dens fokus på at vælge det rig-

tige emne og komme i gang

med det på den rigtige måde.

Sammen med afsnittet om

erkendelsesprocessen udgør

det en uvurderlig hjælp til at

få specialet til at virke meget

mindre håbløst at komme i

gang med. Bogen anerkender,

at ikke alle har brugt de sidste

4,5 års potentiel forberedelsestid på at finde et

specialeemne og læse sig ind på det.

Læseren bliver taget i hånden på pædagogisk vis

fra starten af processen og får sat ord på tanker-

ne om, hvorfor det pokkers speciale er så svært

at overskue. Men bogen er også for dem, der er

spECialEpRoCEssEn – Tag magTEn ovER DiT spECialEsådan lyder titlen på en ny bog af vibeke ankersborg. selvom den natur-ligvis ikke er løsningen på alle dine speciale-problemer, så er den bestemt læsværdig, både hvis du skal til at i gang med specialet og hvis du er midt i det.


ANMELDELSE

“Læseren bliver taget i hånden på pædago-gisk vis fra starten af processen og får sat ord på tankerne om, hvorfor det pokkers speciale er så svært at overskue.

KONTEKST | 17

kommet lidt længere ind på livet af specialet.

Den er delt op i 11 afsnit, der kan læses uafhæn-

gigt af hinanden, således at de, der for længst

har valgt emne og har helt styr på, hvordan

problemformuleringen løbende skal udvikles,

nemt kan springe et par afsnit over. Alle afsnit

er dog anbefalelsesværdige, og selvom ingen

bog kan indeholde alt, hvad man bør vide om

specialeprocessen, så kommer denne omkring

det meste.

Bogen gennemgår alt fra analysetilgange i

empiriindsamlingsfasen over induktiv versus

deduktiv struktur i opgavens opbygning, til

projektstyring af projekter, man ikke ved hvor

ender. Der er også afsnit om, hvordan du får

mest muligt ud af din vejleder, hvordan du får

dit sociale liv til at fungere under specialet, og

hvornår du skal trække en streg i sandet og af-

levere specialet.

Sammenlignet med det indledningsvis nævnte

alternativ ”Specielt om specialer” virker ”Spe-

cialeprocessen” mere humanistisk i sin tilgang,

og er skrevet i en mere fortællende stil end

førstnævnte, der i højere grad vægter at have

punktopstillinger på hver side. Det at skrive

speciale er en kompliceret affære, som er svær

at stille op i punktform, og derfor foretrækker

jeg personligt den fortællende stil. Imod dette

kan man sige, at noget af det, man som forvir-

ret specialeskriver efterspørger, netop er en

trin-for-trin-opstilling af hele processen. Det gi-

ver ”Specialeprocessen” ikke, men den giver et

overblik, der gør det noget nemmere at komme

helskindet igennem specialet.

Specialeprocessen - tag magten over dit specialeVibeke Ankersborg, Udgivet 2011.

194 sider. Vejledende pris 218 kroner. Udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Vibeke ankersborgVibeke Ankersborg er cand.phil. & MPK.

Hun har som kandidat -afhandlingskonsulent på Copenhagen Business School vejledt omkring 3.500 studerende i, hvordan man skriver speciale og har afholdt et utalaf specialeseminarer.

Hun har tidligere publiceret om kildekritik og om at arbejde med problemformuleringer.

// infoRmaTion

155 mm

155 mm

12 mm

230

mm

SAMFUNDSLITTERATUR.Dk

ISBN 978-87-593-1359-6

SpEcIALEpRocESSEN. Tag magten over dit speciale! tager dig igennem

hele specialestudiet – fra hvordan du vælger det rigtige emne og om

sætter det til en god problemformulering, der passer til dit speciales

struktur, over brug af metode og projektledelse til, hvordan du kan bruge

skrift sproget til at formidle din nyfundne viden videre til bedømmerne.

Undervejs kommer bogen ind på, hvorfor det er udfordrende at skrive

et speciale, hvorfor du kan forvente at gå i stå med jævne mellemrum,

hvorfor det kan være fedt at skrive speciale, og hvorfor de mange gode

råd i bogen virker.SpEcIALEpRocESSEN henvender sig til alle specialestuderende på danske

universiteter. Du kan bruge bogen, uanset om du frygter eller glæder dig

til at skrive speciale, er gået i stå eller er godt i gang og gerne vil optimere

din arbejdsproces.VIbEkE ANkERSboRg er cand.phil. & Mpk. Hun har som kandidat

afhandlings konsulent på copenhagen business School vejledt omkring

3.500 studerende i, hvordan man skriver speciale og har deltaget i et

utal af specialeseminarer. Vibeke Ankersborg er endvidere ekstern lektor

på københavns Universitet, hvor hun i en årrække har undervist i viden

skabsteori og metode. Hun har tidligere publiceret om kildekritik og om

at arbejde med problemformuleringer.

Tag magten over dit speciale!

SpEcIALE pRocESSENSpEcIALEpRocESSEN

Vibeke Ankersborg

Vibeke Ankersborg

18 | KONTEKST

ANMELDELSE

Filmens handling udspiller sig i Amerika, mere

specifikt Ohio, i den lille by Lillian. Her følger

filmen en gruppe børn (Joel Courtney, Elle Fan-

ning m.fl.), som har slået sig sammen for at lave

en zombiefilm. Optagelserne af denne bringer

børnene ud på en gammel togstation, hvor in-

struktøren på filmen insisterer på at vente med

optagelserne til et tog kommer forbi da ”pro-

duction value” jo er alfa/omega for film. Bør-

nene ender med at blive vidne til et katastro-

falt toguheld, men aftaler at ignorere aftenens

hændelser og holde dem hemmeligt af frygt for

at komme i problemer, hvis byens voksne eller

ordensmagten skulle finde ud af deres tilstede-

værelse under katastrofen.

Det viser sig hurtigt at ignorering af hændel-

sen ikke er så nem en opgave som først anta-

get. Ikke lang tid efter togkatastrofen begynder

mærkelige hændelser at finde sted i den lille

by. Byens hunde forsvinder alle fra området,

og forskellige indbyggere forsvinder sporløst

på mystisk vis. De paniske indbyggere må in-

den længe konstatere at deres lille by står over

for en uventet trudsel. I midten af alt kaosset

finder vi den lille gruppe børn og to forældre

(Kyle Chandler, Ron Eldard), som i forsøget på

overlevelse, forsøger at opklare de mystiske om-

stændigheder der har ledt op til de voldsomme

hændelser.

Som beskrivelsen af handlingen giver udtryk

for, findes filmens protagonist, samt de væsent-

lige biroller, blandt den lille gruppe børn. Jeg

supER 8steven spielberg, en af eventyrgenrens store filmskabere, og J. J. abrams, skaberen af den populære serie lost, har slået sig sammen for at lave deres bud på denne sommers store blockbuster. med spielbergs kompetente Cv hvad angår eventyrfilm, samt abrams talent for fortællinger indeholdende en overflod af mystik og stemning, ser samarbejdet på papiret rigtig godt ud. abrams agerer instruktør og manuskriptforfatter, mens spielberg endnu engang sætter sig i producerens varme stol. Resultatet er filmen super 8.

AF: MIKKEL GULDBORG LUND, MEDIEVIDENSKAB, 5. SEMESTER

De unge skuespillere i Super 8, gør et glimrende stykke arbejde.

foto

: par

amou

nt p

ictu

res

KONTEKST | 19

var til at starte med temmelig skeptisk overfor

netop dette, da tvivlsomme skuespilpræstatio-

ner ikke er nogen mangelvare i store blockbu-

ster produktioner, der benytter sig af børn i de

ledende roller. På dette punkt er filmen dog en

positiv oplevelse. Samtlige af børneskuespil-

lerne gør det glimrende, og det er nemt at føle

empati med den under deres mange trængsler.

Specielt samspillet mellem de to hovedroller

Joe (Joel Courtney) og Alice (Elle Fanning) fun-

gerer rigtig fint. Disse to karakterer har begge

personlige problemer med deres forældre, og de

to skuespillere gør et godt stykke arbejde med

at bringe fokus på disse midt i alt effekt- og ac-

tion kaosset.

At Spielberg har været involveret i projektet

ses også tydeligt, da filmens narrativ og for-

tælleform minder meget om Spielbergs tidlige

film som eksempelvis E.T. hvor børn også bar

hovedrollerne. Ligesom i E.T. er der altid en

snært af eventyrstemning, mens vi følger bør-

nene gennem deres mange prøvelser, og det er

med samme næsten magiske og følelsesladet

stemning, at slutningen udformer sig i Super 8.

Denne stemning fungerer ganske fint og brin-

ger tankerne tilbage til tider, hvor film ikke

havde samme mulighed for at leve lige så me-

get på effekter og action, men i stedet blev nødt

til at frembringe en speciel stemning gennem

et stærkt narrativ og gode skuespilpræstationer.

Filmen er dog ikke uden dens små problemer,

som gør at filmen aldrig bliver en rigtig stor op-

levelse. Først og fremmest er filmen noget naiv

i dens fortælleform. Dette ses blandt andet i fil-

mens noget sort/hvide skildring af, hvem der er

de gode, og hvem der er de onde i filmens for-

tælling. I dette tilfælde er der tale om det onde

militær, hvis leder selvfølgelig opfører sig som

om han er jordens mest magtliderlige individ

uden ret megen omtanke for hans medmen-

neskers sikkerhed. På dette område mangler

filmen simpelthen nogle nuancer i dens karak-

tergalleri.

Som det kort blev nævnt ovenover indeholder

filmen to hovedtemaer. Det ene er opklaringen

af mysteriet om, hvad det er, der forsager alt ka-

osset i den lille by efter togulykken. Det andet

tema omhandler de to børn Joe og Alices for-

hold til deres forældre. Filmen bruger en hel del

tid på at bringe fokus på sidstnævnte, og dette

gør desværre at mysteriet omkring togulykken

og de efterfølgende begivenheder i byen, fore-

kommer mere uinteressant. Den del af filmen

kommer ofte til at fremstå som et sekundært

plotelement sammenlignet med historien om-

kring børnene og deres forældre.

Alt i alt kan jeg dog godt anbefale Super 8, på

trods af ovennævnte problemer der gør, at fil-

men aldrig fanger helt så meget som den burde.

Effekterne er flotte filmen igennem, der er gode

præstationer fra skuespillerne, og der er til ti-

der en snært af et rigtigt filmeventyr midt i en

katastrofefilm. Dog gør de førnævnte proble-

mer, at jeg ikke ubetinget anbefaler filmen til

seeren, der gerne vil ind og se det næste store

blockbuster-mesterværk. Filmen er udmærket

til en impulsiv sommertur i biografen, men det

helt store værk bliver filmen aldrig gennem

dens 112 minutter lange spilletid.

Originaltitel: Super 8 Instruktion: J.J. Abrams Medvirkende: Joel Courtney, Kyle Chandler, Elle Fanning, Riley Griffiths, Ryan Lee, Gabriel Basso, Zach Mills Længde: 112 min. Land: USA (2011)Sprog: Engelsk Genre: Sci-Fi

Anmelderen så filmen i CinemaxX, Århus

20 | KONTEKST

UDE AF KONTEKST

I år glædede jeg mig ekstra meget til at komme

til Roskilde Festival, fordi min stilling som re-

daktør på bladet her havde givet mig adgang

til et medie-armbånd. Mediebyen, det allermest

hypede sted på hele festivalen, skulle i en uges

tid være mit andet hjem. Det blev det bare al-

drig, for jeg oplevede væsentligt sjovere ting i

mit telt end jeg gjorde i mediebyen. Og jeg var

vel at mærke alene i teltet.

Græsset er altid grønnere på den anden side.

Lige indtil man får adgang til den anden side. Så

opdager man, at græsset i mediebyen også bli-

ver til mudder. Og mediebyens mudder er fyldt

med wannabe-kendisser og kedelige journali-

ster i stedet for glade festivalgæster. De kendis-

ser, som for alvor kunne være fede at rende ind

i, er gemt væk i private gemakker eller i barer,

man ikke får adgang til.

Og lad os bare tage den med det samme. Den be-

rømte Tuborg-bar, hvor man gratis kan drikke

lige så mange fad-guldøl, man gider. Spørgsmå-

let er så bare, hvor mange det er, for du kan

være sikker på, at hvis du er en af de få heldige,

der har fået adgang til denne eksklusive bar, så

får du aldrig dine venner med ind.

Det kræver de helt rigtige connections (og

at man er af den smarte type, der siger con-

nections i stedet for forbindelser) at få fat i et

Tuborg-armbånd. Godt gættet, sådan et fik jeg

ikke. Og godt det samme, for selvom jeg er stor

fan af gratis øl, så vil jeg hellere betale for øl

end at sidde alene i en bar og håbe på at komme

i snak med en kendt.

Måske er det bare fordi jeg ikke ved, hvad jeg

skulle snakke med en kendt om. Toiletforholde-

ne? Måske ikke det mest oplagte samtaleemne,

men dog et, der går igen, hver gang mediebyen

skal lovprises. Og ærlig talt, så er de toiletter

ikke så gode som rygterne siger. Fair nok, det

er keramik-toiletter med skyl og ikke et hul i

en plastikplade, hvor du kan se hvad toilettes

sidste bruger fik at spise dagen før. Men det kan

være lidt lige meget så længe kendisser, journa-

mEDiEbyEn på RoskilDE fEsTivalkendte mennesker. gratis øl. ordentlige toiletter. Tre ting du forventer at finde i mediebyen. Tre ting du får svært ved at finde. kære læser. Du er ikke gået glip af en skid.


Media Zone er Roskilde Festivals arbejds-plads og mødested for presse, musikbran-che og festivalens samarbejdspartnere. I Media Zone er mange pladeselskaber repræsenteret, og det er her, medierne planlægger og udfører deres festivalarbejde.

Læs mere om Roskilde Festival påwww.roskilde-festival.dk

// mEDiEbyEn

KONTEKST | 21

lister og andre hangarounds pisser lige så meget

ved siden af som alle andre.

Men er der da slet ikke noget godt ved medie-

byen? Jo det er der da, for eksempel ligger den

dejligt tæt på Orange scene. Og som journalist

får man adgang til gratis internet, kaffe og gar-

derobe. Under lørdagens uvejr havde jeg skam

også stor glæde af at sætte mig ind i den tørre

presse-lade, og få tjekket min mail og læst lidt

om, at vejret da i det mindste var værre i Køben-

havn. Men det føltes forkert. Ikke kun fordi det

var lidt for nørdet at sidde der ved computeren.

Nej fordi mediebyen bare ikke er det, jeg forstår

ved festival.

Roskilde Festival handler om hygge, musik, at

møde nye mennesker, og kunsten at få noget

godt ud af en masse mudder. Hvis det ikke er

de ting man kommer for, så kan jeg personligt

ikke se, hvorfor man overhovedet skal på Ros-

kilde Festival. En ting er i hvert fald sikkert: Øl-

lene smager bedst på den side af hegnet, hvor

du kan høre musik med dine venner.

22 | KONTEKST

CROSS CAFE

På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.45 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter. Cross Café, Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C

IKEAS RESTAURANT I weekenden kan du få morgenmad i Ikea for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.

Ikeas Restaurant, Graham Bells Vej 9, 8200 Aarhus N

GLOBEN FLAKKET

For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.

Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C

STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.

Statsbibliotekets Kantine, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C

CAFÉ CASABLANCA

På den hyggelige Café Casablanca kan du nyde en morgenkomplet bestående af brød, blødkogt æg, pålæg, ost og marmelade for 45 kroner.

Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C

NY FESTUGE-LABYRINT GÆSTER AARHUS

’Architects of Air’, som stod bag sidste års populære lyslabyrint Mirazozo i Festugen, vender tilbage til Byparken med nyskabelsen Miracoco, der er en ny spektakulær verden af farver og lys. Hver dag vil den hæve sig ti meter op i luften og indbyde til at gå på opdagelse i en labyrint af gange.

Miracoco, Byparken, fredag 26. august 2011 kl. 14-18 og derefter frem til søndag 4. september 2011 kl. 10-18.

GOOGLE OG FERRARI GÆSTER FESTUGEN Topledere fra Google, Ferrari, AT&T og Time Magazine taler med Mads Thimmer fra Innovation Lab om fejl i branding, da årets tema for Festugen er ‘’Skønne fejl... og andre lykketræf.”

Aarhus-samtaler: Fejl i branding, Rådhushallen, tirsdag 30. august 2011 kl. 19.30, pris: 100 kroner, www.aarhusfestuge.dk.

RECESSION KØRER FOR 11. ÅR I TRÆK

RECession Festival er for 11. år i træk klar til at præsentere alternativ musik for århusianerne. Festivalen binder sig ikke til nogen bestemt musikgenre, og der har gennem årene været lige fra hip hop, metal, indie og electronica til EBM og singer-songwriter på plakaten.

RECession Festival, VoxHall, Vester Allé 15, lørdag 17. september 2011, www.recession.dk.

BAGAGERUMSMARKEDET PÅ BISPETORV

Når lopperne indtager Bispetorv, kan du opleve ægte retrostemning og nostalgi i et hyggeligt miljø. Markedet er blevet yderst populært i Aarhus, og det er derfor blevet udvidet med flere dage end først planlagt.

Bagagerumsmarkedet på Bispetorv, lørdag 10. september, lørdag 24. september 2011 og lørdag 22. oktober 2011, åbent fra kl. 10-15.30.

“AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE” PÅ AARHUS TEATERTeaterdirektør Stefan Larsson iscenesætter Shakespeares store klassiker Hamlet på Århus Teater. Du kan i Stefan Larssons opsætning forvente Hamlet med et twist, hvor tekst og figurgalleri er skåret ind til kernen.

Hamlet på Aarhus Teater, premiere 23. september 2011, kl. 20. 19.30, spiller frem til lørdag 22. oktober.

SE FLERE BEGIVENHEDER PÅ AOA.DK

KALENDER GUIDEpræsenteret af Morgenmad på budget

OPLEVELSER I AARHUS OPLEVELSER I AARHUS

AARHUS TEATER FRA 1900

Ved siden af Aarhus Domkirke ligger Aarhus Teater. En pompøs teaterbygning med bemærkelsesværdige detaljer. Udefra gør teaterbygningen sig bemærket med sit rigt dekorerede midterparti, der er udført i franske kalksten, der bryder den røde facade, men også indenfor er der oplevelser for arkitekturinteresserede. Aarhus Teater, Teatergaden 1, 8000, Aarhus C.

ÅRHUS KUNSTBYGNING FRA 1917

Den gråhvide bygning på J.M. Mørksgade 13 syner ikke af meget ved første øjekast, men den vinduesløse facade er bevidst udtryk for original arkitektur. Med sin ottekantede tilbygning og sine to store rektangulære udstillingslokaler balancerer Århus Kunstbygning mellem flere arkitektoniske stilarter.

Århus Kunstbygning, J. M. Mørksgade 13, 8000, Aarhus C.

AARHUS RÅDHUS FRA 1942

Rådhustårnet dominerer med sine 60 meter det århusianske bybillede. Og så er Arne Jacobsens omdiskuterede marmormastodont desuden pensum for folkeskoleelever som en del af Kulturkanonen. Rådhuset er opført på den nedlagte Søndre Kirkegård, og træerne i parken er bevaret fra kirkegårdsanlægget.

Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Århus.

AARHUS UNIVERSITET FRA 1933

Aarhus Universitets gule bygninger har siden 1933 stået som en jysk højborg for videnskab. Lige så karakteristisk for Aarhus Universitet som de gule teglsten er vildvinen og vedbenden, der flere steder overtager de gule murstensvægge med fuld overlæg og er plantet af landskabsarkitekten Carl Th. Sørensen.

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

AROS AARHUS KUNSTMUSEUM FRA 2004

110 internationale tegnestuer deltog i 1997 i konkurrencen om at give Aarhus et kunstmuseum, men det blev de lokale arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen, der løb med sejren med deres røde mønstermurstensværk. Arkitekturkendere karakteriserer ARos-bygningen som en forfinet form for brutalisme.

Aros Aarhus Kunstmuseum, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C.

NORTHSIDE GØR DET IGEN 2011 bliver forhåbentlig året, hvor den århusianske musikfestival Northside for alvor får fat i publikum og får lov at tage fart. Festivalen bliver afholdt 11.-12. juni og har offentliggjort navne som Interpol, Suede, Band of Horses og mange flere. Northside Festival, Ådalen i Aarhus, lørdag 11. og søndag 12. juni 2011. FART OVER FELTET

13. - 15. maj 2011 vender Classic Car Race Aarhus tilbage til byen, for atter at hamre pedalerne i bund og begejstre publikum med de mange gamle flotte biler. Classic Race Aarhus, Mindeparken, fredag 13. maj – søndag 15. maj 2011.

SE DIN BY FRA REGNBUEN Der er som bekendt guld for enden af regnbuen, og det vil også være tilfældet, når Olafur Eliasson’s længe ventede og længe omtalte ’Your Rainbow Panorama’ står færdigt på taget af Aarhus Kunstmuseum Aros. Regnbuen på Aros lukker de første gæster ind lørdag 28. maj, og så er der aftenåbent hele juni. SPOT PÅ MUSIKKEN

Med nye upcoming musiknavne er Spot Festival i Aarhus blevet en kendt og eftertragtet musikfestival. Oh Land, Winnie Who og Jenny Wilson er blot nogle af de mange spændende navne, der er på programmet. Spot Festival, i området omkring Musikhuset, fredag 27. og lørdag 28. maj 2011.

FOLDBOLDSTJERNEFRØ TIL AARHUS Herning, Viborg, Aalborg og Aarhus skal dele værtskabet for EM-slutrunden for U21-landshold denne sommer. Og det betyder, at en perlerække af fodbold-Europas spirende stjerner kommer til at betræde græsset på stadion i Aarhus. UEFA U21-EM 2011, Aarhus, 11. til den 25. juni


KALENDERpræsenteret af

OPLEVELSER I AARHUS






















OPLEVELSER I AARHUS






















OPLEVELSER I AARHUS

KONTEKST | 23

CROSS CAFE

På Cross Café ved Åen kan du mandag til fredag mellem 8.45 og 11 spise løs af en stor morgenbuffet for bare 35 kroner. Her er brød, pålæg og masser af andre godter. Cross Café, Åboulevarden 66, 8000 Aarhus C

IKEAS RESTAURANT I weekenden kan du få morgenmad i Ikea for bare én krone. Du får serveret to svenske morgenboller, lidt pålæg, ost og kaffe. I hverdagene koster samme omgang 10 kroner.

Ikeas Restaurant, Graham Bells Vej 9, 8200 Aarhus N

GLOBEN FLAKKET

For enden af Åen ligger Globen Flakket. I hverdagene kan du fra 8.45 til 11.30 spise alt, du lyster, af en stor morgenbuffet. Den tæller brød, ost, marmelade, chorizo, youhurt, müsli og æg.

Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C

STATSBIBLIOTEKETS KANTINE Statsbiblioteket er kendt for sin morgenkomplet, der indeholder kaffe, brød og kage. Den koster 25 kroner.

Statsbibliotekets Kantine, Victor Albecks Vej 1, 8000 Aarhus C

CAFÉ CASABLANCA

På den hyggelige Café Casablanca kan du nyde en morgenkomplet bestående af brød, blødkogt æg, pålæg, ost og marmelade for 45 kroner.

Café Casablanca, Rosensgade 12, 8000 Aarhus C

NY FESTUGE-LABYRINT GÆSTER AARHUS

’Architects of Air’, som stod bag sidste års populære lyslabyrint Mirazozo i Festugen, vender tilbage til Byparken med nyskabelsen Miracoco, der er en ny spektakulær verden af farver og lys. Hver dag vil den hæve sig ti meter op i luften og indbyde til at gå på opdagelse i en labyrint af gange.

Miracoco, Byparken, fredag 26. august 2011 kl. 14-18 og derefter frem til søndag 4. september 2011 kl. 10-18.

GOOGLE OG FERRARI GÆSTER FESTUGEN Topledere fra Google, Ferrari, AT&T og Time Magazine taler med Mads Thimmer fra Innovation Lab om fejl i branding, da årets tema for Festugen er ‘’Skønne fejl... og andre lykketræf.”

Aarhus-samtaler: Fejl i branding, Rådhushallen, tirsdag 30. august 2011 kl. 19.30, pris: 100 kroner, www.aarhusfestuge.dk.

RECESSION KØRER FOR 11. ÅR I TRÆK

RECession Festival er for 11. år i træk klar til at præsentere alternativ musik for århusianerne. Festivalen binder sig ikke til nogen bestemt musikgenre, og der har gennem årene været lige fra hip hop, metal, indie og electronica til EBM og singer-songwriter på plakaten.

RECession Festival, VoxHall, Vester Allé 15, lørdag 17. september 2011, www.recession.dk.

BAGAGERUMSMARKEDET PÅ BISPETORV

Når lopperne indtager Bispetorv, kan du opleve ægte retrostemning og nostalgi i et hyggeligt miljø. Markedet er blevet yderst populært i Aarhus, og det er derfor blevet udvidet med flere dage end først planlagt.

Bagagerumsmarkedet på Bispetorv, lørdag 10. september, lørdag 24. september 2011 og lørdag 22. oktober 2011, åbent fra kl. 10-15.30.

“AT VÆRE ELLER IKKE AT VÆRE” PÅ AARHUS TEATERTeaterdirektør Stefan Larsson iscenesætter Shakespeares store klassiker Hamlet på Århus Teater. Du kan i Stefan Larssons opsætning forvente Hamlet med et twist, hvor tekst og figurgalleri er skåret ind til kernen.

Hamlet på Aarhus Teater, premiere 23. september 2011, kl. 20. 19.30, spiller frem til lørdag 22. oktober.


KALENDER GUIDEpræsenteret af Morgenmad på budget






















GUIDEArkitekturperler i Aarhus


24 | KONTEKST

KULTUR

Som flittig bruger af det gamle Studenterhus

med hovedsæde i Pakhuset havde undertegne-

de meget ambivalente følelser ved flytningen.

Udover at have deltaget i et hav af arrangemen-

ter lige fra Studenterhusets egne fredagsbarer,

afterparties og til noget så unikt som “Informa-

tionsvidenskab spiller ud”, som nok meget få

efterhånden kan huske, så var det unikke ved

Pakhuset den stemning, lokalet indebar. Skæve

vinkler over det hele. Små kroge med sofaer og

mulighed for samtaler. Et kæmpe dansegulv

med en lang, bred scene, og som prikken over

i’et Danmarks længste bar, for ikke at forglem-

me det skøre ”dobbelte-pige-toilet”. Så det var

med vemodige følelser da nyheden om at disse

lokaler skulle forlades til fordel for måske mere

kedelige lokaler, eller var det blot en fordom?

STaKLadEN TrIuMfErErNu er der gået ca. et år og Stakladen har haft

chancen for at spille sine kort ud og de har taget

de fleste stik hos mig. I starten var jeg lidt tilba-

geholden og ville hellere demonstrere lidt ved

ikke at deltage i arrangementerne, men efter-

hånden må det siges at Studenterhuset har fun-

det en ny identitet på Ringgaden, centralt belig-

gende i AUs hovedkvarter. Arrangementerne fra

tidligere er videreført og nye er kommet til. Og

selvom der kunne være tale om en helt speciel

stemning i Pakhuset, så er Stakladen også me-

fRa havnEn Til RinggaDEnTitlen siger nærmest alt, hvad man har brug for at vide om filmen. Der er studenterhuset forlod sidste år det legendariske lokale i pakhuset og er nu rykket op på Ringgaden, hvor det nu ligger skjult i samme bygninger som aus administration. kontekst bragte sidste år en artikel om overflytningen og det er nu blevet tid til at se, hvordan det egentlig er gået og hvad både nye som gamle studerende kan forvente.

AF: SIMON KUNDDAL, DIGITAL DESIGN, 10.SEMESTER

Der er altid et bredt udbud af gode musikoplevelser i Stakladen efter Studenterhusets indtog.

foto

: stu

dent

erhu

s aa

Rhus

KONTEKST | 25

get unik, når først man er kommet derind. Den

ellers velkendte kantine bliver forvandlet til

en nærmest halbal-agtig stemning, når scenen

bliver spillet op og øl bliver langet over disken.

Også musikken er kommet mere i fokus i og

med at lokalet egner sig meget bedre til musik

grundet Stakladens akustik. Dette var tilfældet

da jeg efter festen for fremtidens AU endte til

afterparty i Stakladen, hvor festen fortsatte til

den tidlige morgen med lækker DJ sound. Stu-

denterhuset består nu ikke længere kun af Stak-

laden, men har også fusioneret med den tidli-

gere Universitetsbar i kælderen, samt åbnet en

café, så der nu er tale om en treenighed.

hVad Nu MEd uNI-bar?Som en del af flytningen af Studenterhuset,

blev den meget populære studenterbar - Uni-

versitstetsbaren aka Uni-bar også overtaget af

det nye Studenterhus på Ringgaden. Her var jeg

ligeledes meget skeptisk, da Uni-bar nærmest

har en hellig status hos mange studerende. Det

er svært at forklare præcis hvorfor Uni-bar er

så speciel, men alene øl-udvalget bestående af

ikke mindre end 150 forskellige øl, og dermed

et af de største, hvis ikke dét største i Aarhus, er

en grundlæggende faktor for populariteten. Der

har været stor tradition på det snart tidligere

IMV for, at efter hver eksamensaflevering skulle

fejringsøllene indtages på Uni-bar. Men når alt

kommer til alt så har ”Baren”, som den nu hed-

der, præcis samme status, betydning, og (vigtigt

at pointere) samme store udvalg af specialøl.

CafEENCaféen, som det så enkelt hedder, er det nyeste

tiltag fra Studenterhuset. Den ligger på 1. sal

med udgang til terrassen foran Stakladen. Ud-

over at tilbyde diverse forfriskninger er målet

også at fungere som ekstra læsepladser til stu-

derende og især læsegrupper. Stemningen er

rigtig god og kan være et fint alternativ til Ador-

nos indelukkethed og dertilhørende (i perioder)

bacon- og pålægsfyldte luft.

KOM frISKMålet med denne artikel har været at se det nye

Studenterhus med en vis skepsis, efter man som

ældre studerende måtte se Pakhuset blive for-

vandlet til et hjemsted for Jensens frokostbøffer

og se Studenterhuset trænge op i de administra-

tive bygninger. Men når alt kommer til alt, så

er der igen kommet gang i Stakladen, og den er

helt klart et besøg værd for både nye og gamle

studerende. Og den er altid et sted, hvor du kan

forvente, at festen fortsætter, hvor andre er

stoppet. Uni-bar er bevaret og er stadig stedet,

hvor specialøl skal indtages, og nu kan kaffen

ligeledes indtages i den nye Café.

barens historie1964/65: Baren åbnede og blev hurtigt et populært tilholdssted for studerende. I starten var en af de helt store drivkræfter bag baren Bent J, den legendariske arrangør af jazzkoncerter i Aarhus.

2003: Niels Overgaard overtog driften af Studenterbaren og omdømte den til Uniba-ren, for at markere overgangen til en ny bar. Ligeledes blev der nu tale om en ølbar, hvor man kunne smage på øl fra hele verden. Baren har i dag fortsat status som Sølvmær-ket ølbar blandt Danske Ølentusiaster.

2010: Unibaren fusionerer med Studenter-hus Århus og hedder herefter blot Baren. Niels Overgaard er Studenterhuset Barchef og står derfor fortsat for driften af Baren, ligesom konceptet fortsat er det samme

CaféenCaféen byder på kaffe, plads til læsegrup-per, foredrag, fredagsbar hver fredag m.m.

StakladenStudenterhus Århus har genoplivet Århus’ legendariske venue, Stakladen. Med ny scene, nyt lys, nyt lydsystem og forbedret akustik præsenteres der ugentligt kvalitets-musik.

// fakTa

26 | KONTEKST

KULTUR

Ved studiestart er der særligt en begivenhed,

der er vigtig at huske på, nemlig Danmarks

Største Fredagsbar og Idrætsdag. Her mødes

universitetets studerende sammen med stu-

derende fra byens øvrige videregående uddan-

nelser og fester sammen til semesterets største

festdag med sportsturneringer og koncerter.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet og Aar-

hus Universitets-Sport (AUS) håber som arran-

gører, at de studerende igen i år vil bakke op

om arrangementet ved at møde talstærkt op i

universitetsparken fredag den 9. september.

”Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag er

en unik mulighed for byens mange studerende

til at mødes og feste sammen. Det er sjældent,

at vi studerende har mulighed for at feste så

mange sammen på samme sted, og vi håber, at

festen kan være med til at styrke de studeren-

des følelse af at være en del af et større fælles-

skab,” siger Thea P. Frederiksen, der er formand

for Studenterrådet.

Om formiddagen starter de forskellige idræts-

foreninger under AUS idrætsdagen med turne-

ringer i blandt andet fodbold, strandhåndbold,

volleyball, streetbasket og ultimate. De stude-

rende kan for et symbolsk beløb tilmelde sig

aktiviteterne og dyste mod hinanden. Det tra-

ditionsrige kajkagekast er også på programmet,

og som noget helt nyt er de forskellige fest- og

fredagsbarforeninger inviteret til at dyste mod

hinanden i ølbowling.

De, der ikke er til sport, kan slå sig ned i græsset

med en kold øl eller vand og heppe studiekam-

meraterne, indtil musikken starter klokken

12. Musikprogram er sammensat, så der gerne

skulle være noget for enhver smag, og årets ho-

vednavne er When Saints Go Machine og The

Blue Van. Der vil være musik i tre store telte,

hvoraf det ene er et DJ-telt.

Det er gratis at deltage i Danmarks Største Fre-

dagsbar og Idrætsdag. På storfredag.dk kan du

finde det fulde musikprogram, læs mere om

arrangementet og tilmelde dig idrætsdagen.

Husk også at tilmelde dig arrangementet på

Facebook.

inviTaTion Til fEsT!lyt. snak. Drik. Dans og hold en fest! fredag den 9. september er det igen tid til Danmarks største fredagsbar og idrætsdag i universitetsparken.

AF: LEA LAURSEN PASGAARD, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER VED STUDENTERRÅDET

Universitetsparken er altid tæt pakket når Danmarks Største Fredagsbar finder sted.

foto

: stu

dent

errå

det

KONTEKST | 27

FORENINGER

Både som ny studerende, og som mere ’garvet’,

kan det virke overvældende med det rige for-

eningsliv der præger studiemiljøet på Århus

Universitet. Alene i den første uge af sit nye stu-

die, bliver man præsenteret for en lang række

foreninger – den ene med et mere kryptisk

navn end den anden. I et forsøg på at skabe et

overblik over de muligheder, som foreningerne

tilbyder, har vi valgt at lave denne lille præsen-

tation.

På IMV trives foreningslivet i bedste velgående,

og der findes således både en fagspecifik for-

ening til hver studieretning, ligesom der findes

tværfaglige og mere socialt orienterede forenin-

ger.

Det kan klart anbefales at holde sig orienteret

omkring de forskellige aktiviteter, foreninger-

ne tilbyder – festforeningernes tilbud giver sig

selv, mens de mere faglige arrangementer kan

give dig et indblik i hvorledes dit studie bruges

ude i samfundet. Kunne du tænke dig at blive

involveret i selve foreningsarbejdet, er der også

rig mulighed for det.

Nedenfor ses en oversigt over foreningerne på

IMV, og på de følgende sider byder de faglige

foreninger velkommen til nye studerende, og

giver en update til de gamle.

foREningslivET på imvEt af kendetegnene for universitetsmiljøet er det rige foreningsliv der ud-folder sig på alle niveauer. Det gælder også på imv, hvor der findes både fagligt og socialt forankrede foreninger.

SAMS ”Sammenslutningen af Medie- og Kommunikationsstuderende”Studenterforening for studerende på MedievidenskabLæs mere på www.samsnet.dk

SAIS ”Student Association at the department of Information Studies”Studenterforening for studerende på InformationsvidenskabLæs mere på www.sais.dk

ODDS ”Organisation for Digitalt Design Studerende” Studenterforening for studerende på Digital DesignLæs mere på www.oddsau.dk

UNITY:Katrinebjerg Forbinder de studerende på alle de forskellige fagretninger i IT-byenLæs mere på www.unity.au.dk

Kontekst Studieblad for alle studerende på IMVLæs mere på www.kontekst.it

PANIK ”Party All Night In Katrinebjerg” - Festforening for de studerende på IMVLæs mere på www.panikfest.dk

Fredagsbar.dk Afholder fredagsbar hver fredag for de studerende på IMVLæs mere på www.fredagsbar.dk

HUMBUG ”HUManistisk BarUdvalgsGruppe” - Festforening for alle humaniske studier.Læs mere på www.humbug-au.dk

foREningER på og omkRing imv

28 | KONTEKST

FORENINGER

SAMS er en del af den medierede verden: vi le-

ver i den, vi går bag om den og så elsker vi den.

På godt og ondt. Læs med og vær med, hvis du

interesserer dig for vores verden. Den verden

hvor kommunikation og medier er det altid

bankende hjerte.

POLITIK, SPIN Og jOurNaLISTIKI den politiske landsby, Christiansborg, udfol-

der sig dagligt et mediepolitisk spil om ord.

Vinderen opnår titlen ”dagsordensættende”.

Spillerne er politikeren, spindoktoren og jour-

nalisten. Men hvordan skal vi navigere i og for-

stå forholdet mellem de tre aktør-typer?

Hvad betyder det for demokratiet, når spindok-

torer og journalister spiser frokost sammen i

Snapsetinget? Ja, hvilken rolle spiller spindok-

torer og journalister i det hele taget for demo-

kratiet? Og hvor er befolkningen henne i det

politiske trekantsdrama, der hver dag udspiller

sig i og ikke mindst på grund af medierne?

”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene”

har været tema for SAMS-seminar, og vi er langt

fra mætte på politisk kommunikation og jour-

nalistik. Forvent mere fra den skuffe!

STudIETId Og jObSHvad skal jeg efter studiet? Hvilke kompetencer

tilegner jeg mig, og hvordan bruger jeg dem i

praksis? Hvordan får jeg indblik i branchens

virkelighed? Og hvordan får jeg kontakter og

netværk?

Det hjælper SAMS med. Vores arrangementer

tager nemlig altid afsæt i det, der optager kom-

munikations- og mediestuderende – det der op-

tager dig.

KOMMuNIKaTIONSPLaNLægNINgVi lever i en medieret verden, hvor det der er

nyt og hipster den ene dag, er retro den næste.

Eller hvad? Hvad er en god kommunikations-

strategi? Hvilke medier skal bruges? Hvordan

aktiverer man sin målgruppe? Hvem er mål-

gruppen, og hvorfor er sådan en vigtig?

SAMS (Sammenslutningen af medie- og kommunikationsstuderende) er din stu-denterforening.

Vi arrangerer spændende og relevante arrangementer i Aarhus og København af faglig karakter og altid med et socialt twist. Find os på Facebook og www.samsnet.dk.Tag også et kig i medietidskriftet SAMSON – det er lige noget for dig!

// sams

sams - og DEn mEDiEREDE vERDEnsams tager dig med ind i og bag om den medierede verden – den verden, der er din virkelighed. vi stiller spørgsmål og søger svar. vi debatterer og undersøger. og så er vi med dig gennem hele dit studieforløb.

AF: METTE SCHMIDT, MEDIEVIDENSKAB 9. SEMESTER, FORMAND FOR SAMS

KONTEKST | 29

Til seminaret, 2011, brugte hundrede medie- og

kommunikationsstuderende en weekend på at

afsøge de nyeste tendenser inden for kommu-

nikationsplanlægning og få fingrene godt og

grundigt i mulden. Strømningerne er evigt for-

anderlige, men SAMS har en finger på pulsen.

dIN STudENTErfOrENINg SAMS danner netværk mellem studerende og

branchen. Vi holder workshops, virksomheds-

besøg, gå-hjem-møder, det årlige seminar og

inviterer oplægsholdere til at fortælle, forklare

og besvare.

Vi løfter snart sløret for de kommende arran-

gementer. Nøgleord er blandt andet: kompeten-

cer, journalistisk formidling og PR.

Bliv medlem af SAMS og bliv en del af netvær-

ket og fællesskabet mellem kommunikations-

og mediestuderende.

STREET ART- DET FORBUDTE MEDIEVIDENSKAB PÅ SKRIFT

Videnskabsjournalistikken har trænge kår i Danmark

side 24

SOCIAL REVOLUTIONHvordan Twitter har revolutioneret verdenside 6BÆREDYGTIGT BRANDSocial ansvarlighed er in,

men hvad indebærer det? side 11

# 2 • JUNI 2011 • 20. ÅrgaNg

MEDIEMAGASINET SAMSONSAMS udgiver fire gange om året maga-sinet SAMSON, der henvender sig til alle medie- og kommunikationsstuderende i Danmark.

SAMSON sætter fokus på alt fra professio-nelle kommunikationsstrategier, til hvor-dan fx streetart kan bruges som kommu-nikationsform. Med lige dele fokus på nye tendenser og klassiske problemstillinger er SAMSON med garanti noget for dig, der er interesseret i medier og kommunikation.

Med SAMSON vil du opleve hvordan fore-læsningernes diskussioner og teoretiker-nes tunge tanker, kan bruges i det medi-erede samfund der omgiver os.

SAMSON udgives online og kan læses gra-tis på www.samsnet.dk.

“”Trekantsdrama på den mediepolitiske scene” har været tema for SAMS-seminar, og vi er langt fra mætte på politisk kommunikation og journali-stik. Forvent mere fra den skuffe!

30 | KONTEKST

FORENINGER

SAIS er studenterforeningen for de studer-ende på Informationsvidenskab.

Formålet med SAIS er at lave fagligt rel-evante foredrag, workshops, virksomheds-besøg og studieture for SAIS’ medlemmer. Desuden søger SAIS at skabe en dialog mellem erhvervslivet og de studerende.

Læs mere om arrangementer fra SAIS på vores hjemmeside www.sais.dk

// sais

I SAIS ønsker vi både at byde de nye studerende

velkommen og at sige tak for det forgangne se-

mester til alle vores medstuderende. SAIS er din

studenterforening på Informationsvidenskab,

hvor vi søger at skabe det optimale studiemiljø

med fagligt relevante arrangementer og oplæg.

Foråret 2011 har budt på gamle kendinge som

Faglig dag og virksomhedsbesøg, men vi har

også afprøvet en ny arrangementsform: Hvad

cand.du? Her havde vi besøg af to færdiguddan-

nede informationsvidenskabere, proceskonsu-

lent Rikke Kajhøj og user experience konsulent

Kim Nørskov, der hver især skitserede deres ar-

bejdsopgaver, kompetencer og vejen fra studiet

og ud i erhvervslivet. Vi håber i fremtiden at

kunne gøre Hvad cand.du? til et tilbagevenden-

de arrangement, hvor vi kan blive inspirerede

af endnu flere informationsvidenskabere med

spændende jobs i erhvervslivet.

Semesterets virksomhedsbesøg aflagde vi hos

IBM Danmark i Risskov. Her blev vi klogere på

IBM’s historie og fik et indblik i karriereudvik-

ling og informationsvidenskabelige jobprofiler

på en global arbejdsplads som IBM.

I det kommende semester har vi forskellige

aktiviteter, vi vil afholde et virksomhedsbesøg,

det ligger endnu ikke fast hvor det skal være.

Dernæst har vi planer om et workshop-arran-

gement enten om Mac-computere eller om

Photoshop. Vi vil også forsat styrke vores sam-

arbejde med SAMS (Medievidenskab) og ODDS

(Digital Design). Vi har planer om et fælles stu-

diestartsarrangement i september måned. Des-

uden vil vi forsat udbrede kendskabet til hinan-

dens aktiviteter.

Et yderligere samarbejde vi søger at styrke er

UNITY:Katrinebjerg, som nu er en sammen-

slutning af alle Katrinebjergs studenterforenin-

ger. Her har vi bl.a. afholdt et vellykket RHoK-

arrangement, og glæder os til at videreudvikle

samarbejdet i efteråret 2011. Michael Tornøe

skriver mere om det nye UNITY:Katrinebjerg

andetsteds her i bladet.

Vi vil selvfølgelig præsentere SAIS for de nye

studerende på Informationsvidenskab i løbet af

rusugen, og samtidig vil vi opfordre alle til at

møde op til generalforsamling ultimo oktober.

Her håber vi både at se nye og ældre studerende

til at afgive deres stemmer eller stille op til be-

styrelsen. Vel mødt!

saissemesteret der gik og semesteret der kommer.

AF: MARIE SPLIID KIRKEGAARD, INFORMATIONSVIDENSKAB 5. SEMESTER

KONTEKST | 31

FORENINGER

ODDS er studenterforeningen for de studer-ende på Digital Design.

Som medlem af ODDS får du muligheden for at deltage i vores interessante fælle-sarrangementer for Digitalt Design-studer-ende, få adgang til Vidensdatabasen, være en del af en fantastisk community samt meget mere.

Læs mere om arrangementer fra ODDS på vores hjemmeside www.oddsau.dk

// oDDs

Er du godt i gang med studiet, men nået til en skillevej?

Er du i tvivl om valg af supplerings- eller kandidatuddannelse?

Er du ny studerende?

Eller har du en masse fantastiske ideer og råd du gerne vil ud med?

Så er ODDS en organisation for dig!

ODDS står for Organisation for Digitalt Design Studerende.

ODDS er stiftet i 2010 af studerende fra tre forskellige årgange på Digitalt design.

ODDS er for dig der studerer Digitalt design på bachelor- og kandidatniveau samt suppleringsud-

dannelsen Multimedier.

ODDS’ formål er:

• at skabe opmærksomhed om faget for de studerende samt for erhvervslivet

• at udvide kendskabet til relevante uddannelser for de studerende

• at skabe netværk mellem nuværende og tidligere studerende

• at styrke interessen for feltet gennem fagligt relevante arrangementer både på og udenfor

universitetet

Et engangsbeløb på 50 kr. giver dig en livsvarig mulighed for at blive en del af alt dette.

oDDsorganisation for Digitalt Design studerende

AF: BESTYRELSEN FOR ODDS

32 | KONTEKST

Læs mere om UNITY:Katrinebjerg påwww.unity.au.dk

// uniTy:kaTRinEbJERg

FORENINGER

Mange af jer kender UNITY:Katrinebjerg. De har

stået bag en lang række større og mindre arran-

gementer på Katrinebjerg, blandt andet RHoK,

Coding for charity, virksomhedssafari og en

fotoklub. For de af jer, der ikke kender det, er

det en gruppe, som skal forbinde de studeren-

de på alle de forskellige fagretninger i IT-byen

Katrinebjerg. Der er nu studerende på Medie-

videnskab, Datalogi, Informationsvidenskab,

Digital Design og IT. Senere vil der også komme

studerende fra Ingeniørhøjskolen. Disse arbej-

der UNITY:Katrinebjerg for at knytte sammen,

igennem forskellige mere eller mindre fagligt

relevante arrangementer. Ligeledes fokuserer vi

også på samarbejdet imellem de studerende og

virksomhederne på Katrinebjerg.

UNITY:Katrinebjerg var tidligere styret af Lasse

Chor (Informationsvidenskab) og Tobias Sonne

(IT), men de er nu begge stoppet og begge i prak-

tik forskellige steder i USA. Det betyder ikke at

UNITY er lukket ned, men at organisationen har

ændret sig. Den består nu af en kernegruppe på

7-8 personer, og et antal mere eller mindre tæt

tilknyttede, som bliver inddraget i specifikke

projekter. Kernegruppen består af repræsentan-

ter fra de fem forskellige studieretninger, som

studenterforeningerne på hvert enkelt studie er

ansvarlig for at stille. Vi vil rigtig gerne høre fra

studerende, som kunne tænke sig at blive invol-

veret i de arrangementer, vi vil afholde. I kan

kontakte os på [email protected].

Vi har endnu ikke nogen fastlagte arrangemen-

ter i efteråret, men har flere på tegnebrættet.

Vi vil i det første år primært fokusere på de stu-

derende, og på at få et nyt UNITY:Katrinebjerg

op at stå. Vi vil dog rigtig gerne høre fra stude-

rende, der har ideer og forslag til, hvad UNITY

skal kaste sig over. Skriv på den ovenstående

mailadresse.

ET nyT uniTy:kaTRinEbJERg

AF: MICHAEL TORNØE, INFORMATIONSVIDENSKAB 9. SEMESTER

Et af UNITY:Katrinebjergs projekter har været et IT-kor.

foto

: un

iTy:

katr

ineb

jerg

KONTEKST | 33

husk at du kan læse alle numre af kontekst på vores netside:

WWW.konTEksT.iT»

34 | KONTEKST

DIVERSE

28.06.2011 Gudeta Seifu Tura Freedom of Expression and National Security Un-der Ethiopian Laws - A Comparative Perspective with International Standards

mEDia CommuniCaTion anD CulTuRal sTuDiEs

18.03.2011 Mette Thorsen Hesselholt Helm & Marie Mehlsen

Interaktivitet og brugerinddragelse i oplysnings-kampagner

04.04.2011 Martin Jensen Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse

04.04.2011 Anders Kaunitz Mediernes udfordringer i Zambias glokaliserede kultur - en kvalitativ mediesystemeanalyse

11.04.2011 Mogens Vestergaard Kjeldsen

Fremtidens pladeselskaber. - En analyse af uafhæn-gige danske pladeselskabers positionering i et mar-ked i forandring

28.04.2011 Rina Ditlevsen En kamp for synlighed. - Et casestudie af et sports-forbunds kommunikationsstrategi i dagens frag-menterede medielandskab

07.05.2011 Helle Gottlieb Kaae DE DIGITALE MØDRE - En undersøgelse af mødres brug og udbytte af online mødregrupper med fo-kus på Min-Mave.dk

06.05.2011 Christel Brajkovic Morten-sen

Børn og computerspil i et medialiseret samfund. Et casestudie af tweens brug af The Sims i en kulturel kontekst

16.05.2011 Katrine Øhrberg Styring, oplysning eller samfundsopdragelse? En analyse af den målrettede kommunikations rolle og funktion på sundhedsfremme- og forebyggelses-området

28.05.2011 Simon Rune Jørgensen Hvor lander mudderet? Et receptionsstudie af ne-gative politiske reklamer

mEDiEviDEnskab

spECialERfølgende har afleveret speciele ved en kandidatuddannelse under institut for informations- og medievidenskab siden sidste udgivelse af studiebladet kontekst.

KONTEKST | 35

02.05.2011 Pernille Thomsen Politisk mobilisering i sociale medier - En under-søgelse af statusopdateringers effekt på brugerak-tivitet

02.05.2011 Ninna Sloth Nørgaard Kristensen

Politisk mobilisering i sociale medier - En under-søgelse af statusopdateringers effekt på brugerak-tivitet

20.06.2011 Kåre Christiansen Kulturanmeldelser i avisen - i et funktionelt uddif-ferentieret samfund

01.08.2011 Jens Olof Riis "Brødrefolk eller arvefjender? En diskursanalyse af danske og svenske aviser”

28.06.2011 Morten Appel Bækgaard Når dragen kalder: en framinganalyse af kinesiske onlinemediers konstruktion af det kinesiske uden-rigspolitiske selvbillede med fokus på vekselvirk-ningen mellem mediesystemer og udenrigspolitik

30.06.2011 Bo Christensen News media, cognition, and stone-age minds: an evolutionary approach to media effects

30.06.2011 Liv Lading Petersen Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle mino-riteter i Ugandas skrevne presse

30.06.2011 Pia Beltoft Kuchus på print - fremstillinger af seksuelle mino-riteter i Ugandas skrevne presse

01.07.2011 Sofie Lundberg Kaae En undersøgelse af Breaking the Silence som udfor-drer af sikkerhedsdiskursen i Israel

01.07.2011 Philippa Geisler Crone En undersøgelse af Breaking the Silence som udfor-drer af sikkerhedsdiskursen i Israel

30.06.2011 Mars Grønlund Civil ulydighed og flygtningeaktivisme

analyTisk JouRnalisTisk

28.04.2011 Christian Janus Andersen Organisationsændringer og forandringskommuni-kation - En analyse af oprettelsen af et kompeten-cecenter i virksomheden Falck a/s

12.05.2011 Mads Laurberg Halse Translationer i et organisationsudviklingsprojekt: Et STS-studie af organisationsforandringer i en mindre dansk-peruviansk tøjvirksomhed

23.05.2011 Nicolai Brodersen Hansen Designeksperimenters materialitet i et pragmatisk perspektiv

26.05.2011 Kristian Phillipsen En komparativ analyse af strukturationsteori og aktør-netværks teori med fokus på forholdet mel-lem informationsteknologi og organisationsforan-dringer

20.06.2011 Rune Veerasawmy Nielsen Designing interactive technology for co-created spectator experiences – participatory engagement as a design ideal

infoRmaTionsviDEnskab

DIVERSE

36 | KONTEKST

DIVERSE

// 04-05.06.11@UNITY

RhokFOTO: MARIE SPLIID KIRKEGAARD

KONTEKST | 37

DIVERSE

// 17.06.11@UNIPARKEN

“fREmTiDEns au” fEsTFOTO: SØREN KJELDGAARD

38 | KONTEKST

// [email protected]

fREDagsbaR mixFOTO: FREDAGSBSAR.DK

DIVERSE

KONTEKST | 39

Kontekst er for alle studerende på IMV, og bladet dækker nyheder, aktualiteter og tiltag på medievidenskab, infor-mationsvidenskab og digital design.

Kontekst bygger på mottoet:

fOr STudErENdE - af STudErENdE

Det er altså de studerendes eget blad, og du kan derfor hurtigt få indflydelse på, hvad der skal bringes i bladet.

Vi modtager gerne gode idéer, men allerhelst vil vi have DIG til at skrive en historie til bladet. Det kan enten være fordi, du har en lille journalist gemt i maven eller bare har en god historie at fortælle.

Alle der har lyst, kan være med, og redaktionen hjælper gerne med gode idéer og råd til skriveprocessen. Vil du være en del af redaktionen eller lave layout, er du også mere end velkommen.

Har du en god idé, eller kunne du tænke dig at være med, så hold dig ikke tilbage. Send hos en mail på [email protected] eller fang en af redaktørerne på Katrinebjerg eller i fredagsbaren.

Kom frisk!

hJÆlp os mED aT blivE EnDnu bEDRE!

Studenterhus AArhus

www.studenterhusaarhus.dkStudenterhus Aarhus • Ndr Ringgade 3 • 8000 Århus C • www.studenterhusaarhus.dk

[email protected] • Tlf: +45 86 18 30 21

BLIV MEDLEM og spAr pEngE!på koncerter, events og meget mere...

Meld dig ind på www.studenterhusaarhus.dk under “join us”.print kvitteringen og brug den som midlertidigt medlemskort.

- hEr fInDEr Du DE AnDrE!

gIAnA fActory, DArknEss fALLs,roxy juLEs og MArIE fIskEr

thE storMAftErpArty - DAnMArks størstE frEDAgsBAr

MIDDAg MED ErhVErVsLIVEtA kID hErEAftEr quArtEt MfL.

nEwBEEs fEstIVALoktoBErfEst - MIt fAss, schLAgEr unD tAnz!

cAMILLE jonEsjoBcrAwL

27.08

03.0909.0915.0922.09

23.0901.10

06.1008.10

Medlems-rabat 40

Medlems-rabat 40

Medlems-rabat 20

Medlems-rabat 40

Medlems-rabat 20

kALEnDEr

kontekst #18

Documents