kontekst#29

!{ONTEKSTStudiebladet for Katrinebjerg #29 - Forår 2014

KLUMMEDe ansatte får ordet

+meget mere....

NedSKæriNger på AU – HvAd NU?

TEMA

INTERVIEWUnderviser fik kniven at føle

STEP BY STEPNedskæringerne skåret ud i pap

SATIREStudenteroprør tegnet gennem tiden

SPAREGUIDEKatrinebjerg viser den alternative sparevej

Studieledelsen tager ikke ansvar for indholdet af dette blad. Således ligger ansvaret alene hos redaktionen.

Der tages forbehold for trykfejl og eventuelle ukorrekte oplysninger.

REDAKTIONEN

INDholDSaNSvarlIge KriStoFFer dAHl SøreNSeN JAcob KrAg liNde

aNNoNceaNSvarlIg MiKKel iNgwAr KArlSeN

WebaNSvarlIg MiKKel iNgwAr KArlSeN

layoUt/grafIK MAloU cHriSteNSeN

KoNtaKt [email protected]

hjemmeSIDe www.KoNteKSt.it oplag 1000 StK.

tAK til Alle SKribeNter og FotogrAFeri dette NUMMer:

cAMillA SøNdergAArd ANderSeNper dAHlpeter dAlSgAArdloNe KoeFoed HANSeNMicHAel HArderSKAreN JoHANNe iverSeNStiNe liv JoHANSeNMAriA JUUl leeloUiSe oUe lArSeNeMil NiKolAJewSøreN poldcHriStiAN “rigo” poUlSeNASHrAF rAcHidcecilie SølvSteNJUlie liNdHArdt HøiMArK SøreNSeNleA tHyboloUiSe vANdelcHriStiNA vASby

14

ARTIKEl

forStå NeDSKærINgerNe på fem mINUtter

VOxpOp

ØKoNomISK KrISe - hvaD er meNINgeN?

SATIRISK TEgNINg

StUDeNteroprØr – fØr og NU

KluMME

fælleStIllIDS-repræSeNtaNteN om beSværet

KluMME

fIre UNDervISere fINDer fælleS foDSlag

pORTRæT

profeSSor UNDer KNIveN

TOuR DE SpARETIpS

alterNatIv SparegUIDe for KatrINebjerg

06

08

10

27

22

pORTRæT

loNe KoefoeD haNSeNpORTRæT

peter laUrItSeN

KulTuR

fORSKER-lIV

uDE Af KONTEKST

ANMElDElSE

aU career ceNter– KaN Det brUgeS?

ANMElDElSE

SerIeNØrDer DISKUterer reSUrrectIoN

OMTAlE

SUStaIN feStIval

28

fOTOREpORTAgE

opvarmNINg tIl KapSejlaDS

ARTIKEl

UDveKSlINgSINDtryK fra tySKlaND

31

21

12

24

34

INDhOlD

16

TEMA11

TEMA NedskæriNger på au

forelæsningen er ved at gå på hæld, og efter knap tre timers intens koncentration stirrer blikkene nu tomt op på storskærmen, mens tankerne efterhånden er ved at vandre ud af peter bøgh-auditoriets dobbelt-døre. Denne februardag stopper vores forelæser den akademiske talestrøm lidt før tid – der er noget vigtigt at fortælle. “Universitetet skal skære ned, ansatte vil blive fyret, og det kommer nok til at gå ud over jer”, ly-der meldingen. Det er en tydeligt påvirket og bekymret forelæser, der frygter for fremtiden. Spørgsmålet, fore-læseren efterlader os med, er, hvad vi som studerende kan gøre herfra? Der er dødstille... Denne oplevelse er motivationen for, at vi i denne 29. udgivelse sætter fokus på aarhus Universitets økono-miske krise. vi ved, at det kan lyde kedeligt, nedslåen-de eller måske ligefrem uvedkommende. De kedelige, røde budgettal, der viser, at vi mangler 225 mio. kr., kan vi dog ikke gøre noget ved. Den nedslående kends-gerning, at aarhus Universitet bliver 400 ansatte fatti-gere, kan vi heller ikke gøre noget ved. men vi kan gøre de tørre tal og spareknivens skæringer og gerninger vedkommende ved at tale med de berørte mennesker i dette stormvejr. vanen tro har KoNteKSt talt med de studerende, men i dette nummer er spaltepladsen i endnu højere grad gået til de ansatte, da de – som vores forelæser den fe-bruar-dag udtrykte – mere end nogle andre har kunnet mærke nedskæringerne. vi mener, at alle skal høres, da det er alle, en økonomisk krise påvirker. ligeledes me-ner vi, at alle på Katrinebjerg skal have mulighed for at vide, hvordan nedskæringerne påvirker os – både i en lokal og mere generel sammenhæng.

hermed ønskes du god læsning,Kristoffer og jacobIndholdsansvarlige redaktører

lEDER

KoNteKSt | 5

6 | KoNteKSt

Tema

NåR KNIVEN SKæRER I PAPPET– foRSTå NEDSKæRINGERNE På fEM MINUTTER

aarhus Universitet skal i løbet af to år spare 225 mio. kr. er du i tvivl om, hvordan det mon udmønter sig, så læs med, når KoNteKSt skærer nedskæringerne ud i pap.

Af Jacob Krag Linde, Medievidenskab, 4. semester &Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

Den 18. december 2013 godken-der hovedsamarbejdsudvalget og universitetsbestyrelsen budget-besparelserne for 2014-2016. En enig bestyrelse med undtagelse af de to studenterrepræsentan-ter vedtager, at AU de næste to år skal spare 225 mio. kr.

Besparelserne er de største på et dansk universitet nogensin-de. Den treårige spareplan skri-der sådan frem, at der i år skal spares 125 mio. kr., næste år 75 mio. kr. og i 2016 25 mio. kr. De 225 mio. kr. svarer til 3,5% af

hele AU’s budget, som er på ca. 6 mia. kr. I 2015 regner universi-tetet dog med, at budgetterne er i balance.

Der er flere grunde til, at kni-ven nu skærer i pappet. For det første er udgifterne steget. Dels stiger AU’s husleje med 65 mio. kr. fra 2012-2017, dels har AU for budgetårene 2012 og 2013 bevidst budgetteret med et for-ventet driftsunderskud på 100 mio. kr. øremærket til at fremme forskning, viden og uddannelse – en økonomisk beslutning, som

af bestyrelsesformanden Mi-chael Christiansen senere er ble-vet kaldt “uklog”.

For det andet er indtægterne faldet. Midler fra fremtidige fi-nanslove er 30 mio. kr. mindre, end hvad AU havde forventet. Derudover havde universitetet i 2012 sat næsen op efter, at bevil-lingen pr. studerende ville stige. Dette er ikke tilfældet, da taxa-meterordningen, som den po-pulært betegnes, i dag og på sigt bevilger færre midler pr. stude-rende, end AU har forventet.

oMRåDE 2014 2015 2016

AR 16, 8 25,3 25,3

ST 43,7 65,5 65,5

HE 21,1 31,6 31,6

BSS 18,4 27,6 27,6

fæLLESoMRåDET 25 50 75

I ALT 125 200 225

Budget-BesparelserNe 2014-2016. akkumuleret, mio. kr.

Tema

NåR KNIVEN SKæRER I PAPPET– foRSTå NEDSKæRINGERNE På fEM MINUTTER

Se, hvordan pappet blev skåret

ud af de 308 afsatte personer er 94 af dem fra det videnskabelige personale (VIp), mens 214 er fra det teknisk-administrative personale (TIp).

De 308 fratrædelser svarer til, at Au siger farvel til henholdsvis 2% og 6% af samtlige VIp’ere og TIp’ere.

ud af de 308 afsatte personer har 128 af dem decideret fået en fyreseddel.

ud af de 308 afsatte personer har 180 af dem taget imod en frivillig fratrædelsesordning

ud af de 80 personer med nye ansættelsesvilkår har 39 af dem fået forringet deres kontrakter, typisk ved timenedgang. 41 har taget imod en seniorordning.

på Arts har 23 personer mistet deres job, hvoraf én ansat er blevet fyret– resten har frivilligt fratrådt. på IæK er ingen blevet fyret, men fem har selv sagt op.

sagt om nedskæringerne

oMRåDE 2014 2015 2016

AR 16, 8 25,3 25,3

ST 43,7 65,5 65,5

HE 21,1 31,6 31,6

BSS 18,4 27,6 27,6

fæLLESoMRåDET 25 50 75

I ALT 125 200 225

“dårlig ledelse og mangelfuld håndtering er det, som den enkelte medarbejder for ofte har mødt” – Per Dahl, fællestillidsre-

præsentant for det viden-

skabelige personale.

”det er en hård proces rent menneskeligt at se, at nære kolleger forsvinder. så der er ingen tvivl om, at det kom-mer til at berøre os alle” – Brian Bech Nielsen, rektor, AU.

”Jeg er chokeret over, at antallet er så stort”– Aase Pedersen, fællestil-

lidsrepræsentant for det

teknisk-administrative

personale.emester.

“lige da nyheden kom frem, var folk stressede og bange for at miste deres job”

– Kristian Theo Sørensen-Boll,

IT, 2. semester.

“Jeg synes ikke, det føles som om, at der er blevet skåret ned hos os. Jeg sy-nes ikke, det rammer mig”

– Cecilie Crone Rasmussen,

Teknisk IT, 9. semester.

KoNteKSt | 7

8 | KoNteKSt

VOxpOp

NedSKæriNger – hvad er meNiNgeN?Sparekniven er taget op ad skuffen og har skåret i aU’s lagkage. men hvor meget ved vi egentlig om denne sparekniv og denne lagkage? Kontekst er draget ud for at tage temperaturen på de studerendes viden, holdninger, frustrationer og måske endda lyst til at gøre noget.

marlene kongsted

medievidenskab,

4. semester.

ved du, hvordan au’s økonomiske

situation ser ud lige for tiden?

Jeg ved, den ikke er for god. ARTS har vidst

ikke noget budget, så de er blevet sat under

kontrol, men derudover har AU generelt jo

overskredet budgettet.

har den økonomiske situation fyldt no-

get i samtalerne på dit studium?

Jeg har ikke specielt snakket med nogle fra mit

hold om det, men jeg har talt en del med min

kæreste og folk fra mit kollegie om det.

er der nogle områder på dit studium el-

ler på au, hvor du vil finde det uaccep-

tabelt, hvis der blev skåret?

Jeg synes, at undervisningen i forvejen er

skrabet. Vi har for lidt holdundervisning, og

det kan være svært at indgå i en dialog med

en underviser. Det ville derfor være rigtig ær-

gerligt, hvis der blev skåret i undervisningen.

lad os sige, at det skete – hvordan vil du

udvise din utilfredshed?

Man kan jo altid gå til Studierådet, men jeg ved

ikke, hvor meget de vil lytte til, at vi var nogle

studerende, der sagde “Vi vil have mere under-

visning”. Hvis der var en demonstration, ville

jeg nok deltage i den, men jeg ved ikke, om jeg

selv ville stable en på benene.

Cecilie Crone rasmussen,

teknisk it, 9. semester.



Jeg ved, at de skal spare på Science and

Technology, og jeg har hørt, at der er

nogle undervisere, der skal fyres, så jeg

går ud fra, at økonomien er dårlig.

har den økonomiske situation

fyldt noget i samtalerne på dit stu-

dium?

Kun om vi kunne være så uheldige, at

der var nogle af vores undervisere, der

skulle fyres, men det har der ikke været.

Det kunne være rimelig spændende at

se, om der var nogle, der ‘røg’.

er der nogle områder på dit stu-

dium eller på au, hvor du vil finde

det uacceptabelt, hvis der blev

skåret?

Nej, det tror jeg ikke. Jeg synes ikke, det

føles som om, at der er blevet skåret ned

hos os. Jeg synes ikke, det rammer mig.

Jeppe haugaard sørensen,

datalogi, specialestuderende.



ikke andet end at den er rimelig dårlig.

de har fyret nogle folk for at spare, så jeg

går ud fra, at økonomien ser skidt ud.

har den økonomiske situation fyldt

noget i samtalerne på dit studium?

Ja, det har den gjort, fordi der er nogle

lektorer her på datalogi, der er blevet frit-

stillede. vi synes, det var mærkeligt, at

der var nogle rimelig fremstående lekto-

rer, der blev fyret.

er der nogle områder på dit stu-

dium eller på au, hvor du vil finde

det uacceptabelt, hvis der blev skå-

ret?

ikke andet end undervisningen generelt.

undervisningen er god, som den er, så

det ville være et problem, hvis den kom

til at lide under økonomien.

lad os sige, at det skete – hvordan

vil du udvise din utilfredshed?

Jeg ville snakke med nogle foreninger.

Jeg vil nok ikke være den, der tog ini-

tiativet til at lave en demonstration, men

hvis nogle andre tog initiativet, kunne

jeg nok godt finde på at deltage.

Af Jacob Krag Linde, Medievidenskab, 4. semester &Kristoffer Dahl Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

teMA

thomas holm,

informationsvidenskab, 6. semester.



Jeg ved ikke andet end, at vi skal skære

ned. Jeg har hørt, at der er underskud, og

nu skal der fyres en masse. helt praktisk

har jeg bemærket, at det ikke er gratis at

printe længere, men andet ved jeg ikke.


noget i samtalerne på dit

studium?

Nej, vi har bare grint af det. mange har det

indtryk, at au har et meget rigidt og bu-

reaukratisk system, og når vi finder ud af,

at det også er motherfucking dyrt, så griner

vi af det.

er der nogle områder på dit studium

eller på au, hvor du vil finde det

uacceptabelt, hvis der blev skåret?

Jeg synes allerede, at undervisningen på

universitetet er så skrabet, så jeg synes det

ville være underligt, hvis man skar mere.

men det, der irriterer mig mest, er faktisk,

at det ikke er gratis at printe længere.



helt ærligt, jeg er ligeglad, og jeg har nær-

mest ingen forventninger til systemet. Jeg

synes allerede, vi får den mest skrabede

model, man kan få, så jeg kunne ikke fore-

stille mig at lave løbesedler eller demon-

strere.

kristian theo sørensen-Boll

it, 2. semester.



Jeg ved, at den halter, og folk er blevet fy-

ret. men udover det, ved jeg ikke i tal, hvor

skidt det ser ud.



lige da nyheden kom frem, var folk stres-

sede og bange for at miste deres job. vi har

undret os over, hvorfor det lige nøjagtig

var på science and technology, der var så

mange afskedigelser. men konsekvenserne

er ikke nogle, vi har mærket endnu.


eller på au, hvor du vil finde det

uacceptabelt, hvis der blev skåret?

det er vigtigt for os at bevare Chomsky

lab. hvis de skærer dér, skal vi fx selv

ud og bruge penge på en touchskærm til

30.000 kr., som den enkelte studerende

måske kun skal bruge en enkelt gang. Bli-

ver vores projekter mere teoretiske, byg-

ger vi ikke længere, men må nøjes med at

tænke på det og så kunne det lige så godt

være et arts-studium.



Jeg ville nok finde ud af, hvem der var

primus motor bag nedskæringen og få en

begrundelse. hvis det var gået hårdere ud-

over os fremfor andre studier, ville jeg på

en eller anden måde arrangere noget.

Joakim old Jensen,

digital design, 4. semester.



Jeg har fulgt lidt med i medierne, og det

indtryk jeg har, er, at de er lidt på røven.

De har ikke haft så godt styr på pengene.

Rygtet er, at ARTS er specielt dårlige til det

med pengene.



Lige da det var fremme i medierne, snakke-

de vi lidt om det, men i hverdagen tænker

vi ikke over det.


eller på au, hvor du vil finde det uac-

ceptabelt, hvis der blev skåret?

Hvis de fx fjernede vores DD-lab, så ville vi

ikke kunne lave vores arbejde. Derudover

skal de heller ikke spare mere på undervis-

ningstimerne – dem har vi meget få af.

lad os sige, at det skete – hvordan vil

du udvise din utilfredshed?

Hvis der blev taget noget fra mig, kunne

jeg helt sikkert godt finde på at deltage i en

demonstration. Der er selvfølgelig nogen,

der skal tage initiativet, og jeg er ikke sik-

ker på, at jeg selv vil gøre det. Det kunne

også bare være, man kunne melde sig ind

i en facebook-gruppe, og så har man god

samvittighed

teMA

KoNteKSt | 9

Af Christian Rigo Poulsen, Digital Design, 6. semester.

KlUMMe: de ANSAtte Får ordet

Besparelser, Besvær og

BekymriNg

Af Per Dahl, fællestillidsrepræsentant for Akademikernes Centralorganisation

At være fællestillidsmand under ’økonomiproces 2014’, som ledelsen med en underdrivelse kalder det, har krævet tid og tålmodighed, lange for-handlinger og mange frustrationer.

Som forhandlingspartner og leder har rektor imidlertid under hele for-løbet været god til at orientere fællestillidsrepræsentanterne og lytte til fremførte problemer. Ledelsesansvaret er rektors, men han er ikke alle-stedsnærværende – og dårlig ledelse og mangelfuld håndtering er det, som den enkelte medarbejder for ofte har mødt.

At AUs bestyrelsesformand og ledelse fastholdt at gennemføre de planlag-te besparelser på 225 mio. allerede i 2014 og 2015 var den første frustrati-on. En forudseende og langsigtet personaletilpasning blev til en kortfristet og komprimeret proces. Det koster dyrt og resulterer i meget lidt arbejde.Undervejs har medarbejdere og tillidsrepræsentanter (TR) oplevet ukla-re ledelsesforhold. Ledere har dækket sig bag HR, eller HR har skudt sig ind foran dem, så de fremstår som underinformerede, uden vilje og evne til selv at udøve skøn og træffe beslutning. For ofte har betingelserne ved fyring eller frivillig fratrædelse været så utilfredsstillende, at der har skul-let forhandles og lægges pres på for at opnå rimelige resultater. Den pro-ces er langt fra slut.

En regulær obstruktion af TR-arbejdet opstod, da AU afviste at give TR forhåndsoplysning om navne på de medarbejdere, AU ville fyre, så vi ikke kunne nå dem. Sagen går nu til faglig voldgift, hvor parterne bliver AU/Moderniseringsstyrelsen versus fagforeningerne. Til efteråret vil afgørel-sen blive fulgt med stor opmærksomhed, fordi sagen har principiel betyd-ning for det offentlige arbejdsmarked.

Når ca. 400 medarbejdere bliver berørt, sætter det lange spor, uanset om man bliver fyret, siger ja til en frivillig fratrædelse eller en seniorordning. Og det efterlader usikkerhed og uro omkring arbejdsfunktionerne. Der er opgaver, der falder bort og ikke længere skal løses. Arbejdet skal reorga-niseres, og presset på hver enkelt vil blive øget. Det bliver en meget stor ledelsesopgave at løse den udfordring, for AUs nylige Arbejdspladsvur-dering dokumenterede alvorlige problemer med stress og arbejdsbelast-ninger

Af Christian Rigo Poulsen, Digital Design, 6. semester. KoNteKSt | 11

12 | KoNteKSt

Tema

kaN Besparelser på 200 mio.

veNdes til Noget produktivt

Af Peter Dalsgaard, lektor på Digital Design og InformationsvidenskabSøren Pold, lektor på Digital Design og InformationsvidenskabLone Koefoed Hansen, lektor på Digital DesignStine Liv Johansen, adjunkt på Medievidenskab

AU går for tiden igennem den største fyringsrunde nogensinde på et dansk universitet. Resultatet af, at der skulle findes 200 mio. på AU’s årlige bud-get, er, at 400 stillinger er nedlagt: Institut for Datalogi på Science and Technology er hårdt ramt, og Institut for Æstetik og Kommunikation på Arts har fået inddraget ledige stillinger – tre er gået på pension, og mange løstansatte får ikke nye kontrakter. Besparelserne berører os alle, stude-rende som undervisere, forskere og administration. Og det både i syste-misk og konkret forstand.

Besparelser på 200 mio er ikke gratisSystemisk er det nu tydeligt, at forskere ikke er fastansatte, selvom vi bru-ger ordet: I mange lande har man “tenure”, så specialisering og upopulære forskningsresultater er muligt, uden at forskere frygter for deres stilling. I Danmark kan en forsker blive fyret, hvis ledelsen ønsker (eller er kommet til) at bruge pengene til noget andet, eller hvis ledelsen ikke billiger ens forskning. Det er vi mange, der nu skal fordøje konsekvenserne af.

Konkret er der nu færre om opgaverne. Medievidenskab står eksempelvis nu helt uden professorer; et tab af viden og kompetencer men også ringere mulighed for at få ekstern finansiering af forskning. Med reduktionen af eksterne undervisere skal alle undervise mere, og kurser med undervisere fra eksterne organisationer og virksomheder minimeres. Måske får I færre kurser at vælge imellem; måske får vi mindre tid til at forberede undervis-ningen; måske får vi dårligere mulighed for at gå i dialog med jer.

Arbejdsbetingelserne i administrationen er også hårdere, og vi må bære over med længere svartider og mindre service. Derudover kommer de mange andre udfordringer, som universitetet står over for: krav om mere undervisning, større studieaktivitet, bedre uddannelser, mere erhvervs-retning – samtidig med, at forskningen skal være bedre, hurtigere og sti-gende.

?

hvad gør vi nu?Først og fremmest skal vi udnytte, at uni-versitetet er et sted med studerende og ikke elever, der går i skole med lektier og frikvarter. Vi skal udnytte, at alle er myndige, voksne mennesker med an-svar for egen indsats og læring. Det er ekstremt vigtigt, at I udvikler en selvstændig tilgang til at tilegne jer viden – det er det, I får job på bagef-ter. At I bruger studietiden til at træne i at være selvstændige, fagligt kom-petente mennesker er ikke i modstrid med bedre tilrettelæggelse af studi-erne, rammesatte studieaktiviteter eller et øget pres for at blive færdig til normeret tid. Det er tværtimod en del af livet, at alle har høje forventnin-ger til hinanden og forventer, at alle yder deres bedste.

Derfor stiller vi også store krav til jer studerende – nogle gange gennem afleveringer eller større pensum, men primært ønsker vi, at I som stude-rende tager medansvar for den undervisning, der finder sted, fx gennem fælles research og ved at bruge underviserens ekspertise bedst muligt ved ikke at forvente, at undervisning handler om at genfortælle pensum.

Kvalitetsløftet af uddannelserne er afhængigt af initiativer og indsatser fra studerende. Uddannelse og læring er et fælles ansvar, og besparelserne skal I studerende udnytte til at udvikle jeres muligheder – tænk fx men-tornetværk, workshops, feedback og virksomhedsbesøg, udtænkt, plan-lagt og gennemført af jer, ikke os.

Deltag i UFU, studienævn, studenterorganisationer, i Facebook-grupper og på Twitter, hvor bl.a. #altUdvalg diskuterer, hvordan vi kan kvalitets-udvikle undervisning og uddannelser. Ved at udnytte alle vores ressourcer til fulde, kan vi få uddannelser med et endnu bedre læringsmiljø.

vi er i gang, kom og vær med

Måske får i færre kur-

ser at vælge imellem;

måske får vi mindre tid

til at forberede under-

visningen

”

”

!

KlUMMe: de ANSAtte Får ordet

KoNteKSt | 13

14 | KoNteKSt

TemateMA

Overfor mig sidder en ældre herre. Håret er hvidt, og i sin hånd holder han en kaffekop med tilhørende underkop, beg-ge dekoreret med fine små røde jordbær, som snørkler sig om-kring på stellet. Han har forin-den høfligt taget imod min jak-ke, som han pænt har hængt op på knagen bag os.

Det kunne lyde som beskri-velsen til en langvarig familie-fødselsdag, men i stedet for at være omringet af ældre familie-medlemmer og høflighedsfra-ser, sidder jeg omgivet af map-per fra gulv til loft. Den 71-årige mand, der sidder overfor mig, er ikke bare lynende intelligent – han er også en af medstifterne af det studie, jeg læser på.

42 år ender med en emeritusordningProblemerne på AU betyder, at universitetet bliver nødt til at re-ducere antallet af medarbejdere, og de frivillige fratrædelsesord-ninger er således et middel til at mindske antallet af fyringer.

Flere fagforeninger har siden-hen meldt ud, at AU’s fratrædel-sesordninger var både sølle og urimelige, men Frands ser an-derledes på sagen. ”Nu har jeg jo lavet min fratrædelsesordning på den betingelse, at jeg samti-dig fik en emeritusordning. Det betyder, at jeg stadig er tilknyt-tet universitetet, men jeg er altså ikke ansat på universitetet, selv-om jeg har adgang til et kontor, og jeg kan indgå i nogle forsk-

ningsprojekter, hvis jeg vil det. Betingelsen er så, at det, jeg pro-ducerer, går ind under universi-tetets samlede output.” Han får lov til at blive på sit eget kontor, da det, med hans egne ord, ”er for besværligt at flytte mig”. Kontoret er proppet med dokumenter og inde i det næste lokale, som også tilhører professoren, ser det lige-sådan ud. De to lokaler er et godt billede på Frands selv – fuldstæn-

frands mortensen, professor i medievidenskab, har valgt at tage imod en frivillig fratrædelsesordning. Det betyder, at vi her på Katri-nebjerg mister en af de mest betydningsfulde undervisere inden for vores felt. er det en værdig behandling af en mand, der har været ansat på aU i 42 år? Kontekst har talt med frands mortensen om sin afgang samt nedskæringerne.

Af Cecilie Sølvsten, Medievidenskab, 2. semester. fotograf: Christina Vasby, Medievidenskab, 6. semester.

”vi var de pæne drenge i klassen”

teMA

dig proppet til randen med viden. Emeritusordningen betyder,

at Frands får lov til at fortsæt-te som forsker, men også at han stopper som underviser, og at han ikke længere modtager løn for sit arbejde. Var han blevet nægtet emeritusaftalen, havde han nok haft en anden opfattelse af situa-tionen, men fordi han får lov til at fortsætte på sidelinjen, synes han, det er acceptabelt.

Vi sagde, det her ville gå galt, og nu rammer det os, hvil-ket er det mest ab-surde af det.

”

”

vi sagde, det ville gå galtDa de frivillige fratrædelsesord-ninger blev tilbudt, følte Frands intet pres til at tage imod dem, tværtimod - han valgte helt selv at gå. Nedskæringerne betyder, at undervisningsassistenter og eksterne lektorer bliver sparet væk. Dette betyder mere under-visning og kun plads til knap tre måneders forskning om året. På trods af Frands’ glæde ved at

undervise, ville han ikke længe-re være en del af den nye måde at køre universitet på. AU har gennemgået en kæmpe foran-dring igennem de seneste år, og han taler om, at universite-tet er gået fra et kollektivt selv-styre til en politisk valgt besty-relse. ”Man prøver at se det som en virksomhed – det er det ikke. Hvis universitet skal ses som en virksomhed, så skal man se det som 37 små virksomheder, der hvert har deres eget særpræg og skal behandles af hensyn til de-res anderledeshed, og det er så det, man ikke gør nu”. Medievi-denskab har længe tilhørt et af de fakulteter, som leverede re-sultater og bevillinger, men re-sultatet af denne centralisering gør, at vi nu også bliver ramt af nedskæringerne. ”Vi sagde, det her ville gå galt, og nu rammer det os, hvilket er det mest ab-surde af det. Vi har været måske det mest veldrevne, økonomisk effektive fakultet på universitet. Nu bliver vi også ramt af nogle nedskæringer, som vi absolut ingen forbindelse har med. Vi har holdt rigtig mange andre in-stitutter flydende. Det er urime-ligt, at det rammer os, fordi vi har virkelig været de pæne dren-ge i klassen.”

Faktum er dog, at nedskærin-gerne rammer os, og det betyder bl.a., at vi mister Frands Mor-tensen. Wiener-bygningen kom-mer heldigvis stadig til at huse Frands, og har man brug for lidt viden om medieverdenen eller blot et godt råd, så er han i høj grad stadig til rådighed.

KoNteKSt | 15

DE

velkommen til møbelmekkaVi vænner os langsomt til varmen og går rundt

i Nygaard for at finde et sted at sidde, så vi kan

komme i gang med den opgave, vi skal skrive. Vi

går ned i kælderen, op i kantinen og videre op

på biblioteket. Mens vi går rundt, går det op for

os, hvor mange forskellige overflødige møbler,

der er placeret rundt omkring. Vi kigger begge

undrende på hinanden og samme tanke rammer

os: Hvordan sidder man på denne her stol? Er det

overhovedet en stol? og i så fald, hvorfor står

den hér? Rundt omkring i Nygaard er der et væld

af møbler og møbeltyper, du måske slet ikke vid-

ste fandtes. Hvis man ikke vidste bedre, skulle

man tro, at Illums Bolighus havde placeret en

møbelafdeling her i Nygaard. Vi er klar over, at

der skal være plads til de mange studerende, der

hver dag færdes her, men ingen af os forlanger at

skrive bacheloropgave i en fatboy.

16 | KoNteKSt

teMA

Af Louise oue Laursen 2. semester, Medievidenskab &Karen Johanne Iversen, 2. semester, Medievidenskab.

teMAteMA

LE

Tour sparE Tips

Aarhus Universitet er gået i spare-mode, men

noget tyder på, at de har glemt de brede spa-

rebriller hjemme på sengebordet.

Sæt dig nu godt til rette og hop om bord på

vores tur rundt i Nygaard, hvor vi vender

hver en femøre og kaster lys over mulige be-

sparelsesløsninger, som ledelsen sikkert ikke

har overvejet. welcome on board – tour de

Sparetips has begun!

skru ned for varmenDet er mandag morgen, og vi er lige

ankommet til Nygaard. Vi går ind ad

indgangen, eller… er det en sauna, vi

er havnet i? Vi flår overtøjet af og

ærgrer os straks over, at vi i morges

valgte de lange underbukser – dem er

vi jo vant til at have på derhjemme.

Størstedelen af vores medstuderende

lever en tilværelse på et skrabet SU-

budget, hvor der på kollegieværelset

bliver sparet på de faste udgifter for

at få råd til flere øl i fredagsbaren. Vi

er som studerende altså vant til til-

værelsen som SU-viking, så sluk for

varmen på Katrinebjerg og frem med

de lange underbukser!

pung ud for print!Eftermiddagstrætheden melder sig

og efter mange timer i ukomfortable

siddestillinger i udefinerbare møbler,

er vi endelig klar til at printe dagens

arbejde. Vi bemærker med det sam-

me, at der er blevet indført bruger-

betaling på print i Nygaard, men reg-

lerne for print er tilsyneladende ikke

ens for alle. Det er gratis at printe i

Adorno, de specialeskrivende har ad-

gang til gratis print i Wienerbygnin-

gen og alle undervisere og ansatte

på Katrinebjerg har gratis adgang til

at printe. Når de studerende til privat

brug printer deres festinvitationer

og deres SU-madbudget i Adorno,

og underviserne printer handouts til

eleverne, som ligeså vel kunne findes

digitalt, hvorfor så ikke gøre reglerne

fælles for alle og indføre brugerbeta-

ling på print overalt på Katrinebjerg,

nu hvor vi er i en sparetid?

drop plantepjattetPrintarbejdet er nu overstået, og vi kan endelig komme

hjemad. På vejen ud kan vi slet ikke undgå at bemærke de

mange forskellige planter, der står placeret rundt omkring

i Nygaard. Vi tæller os frem til 29 (!) planter i Nygaard og

overser næsten manden i det grønne arbejdstøj, som er i

færd med at vande samtlige planter. Han fortæller os, at

han repræsenterer et firma, som Aarhus Universitet har

lejet til at komme og vande planterne. ”Say what?”. Det

er da en fremragende idé! Vi kunne overhovedet heller

ikke selv finde på noget bedre at investere i. Selvfølgelig

medvirker planterne til et godt studiemiljø, men i en tid

hvor Aarhus Universitet er gået i spare-mode, foretræk-

ker de studerende formentlig flere undervisningstimer

frem for et universitet, der mest af alt minder om Ran-

ders Regnskov.

Tema

vurderinger på målstregenTour de Sparetips lakker mod enden. Efter en hel dag i Nygaards oplevelsesrige bygning længes vi efter den friske luft, friheden og vores egen helt almindelige seng. Med hastige skridt går vi ud af bygningen, og på vejen hjem gør vi status over dagen. Selvom Aarhus Universitet har igangsat den helt store spare-plan, som desværre har mange negative konsekvenser, har vi med et glimt i øjet her forsøgt at komme med bud på mulige besparelser på Katrinebjerg set fra to studerendes syn.

KoNteKSt | 17

studereNde på sCrum kursus hos systematiC

Det er med stor iver, at knap 60 studerende samt to undervisere fra Ingeniørhøjskolen i aarhus møder op på Systematics hovedkontor i aarhus en ganske almindelig, grå februar eftermiddag til første af i alt tre kursusdage. Kurset, de skal deltage i, er dog anderledes farverigt end det grå februarvejr.

Jan Reher, uddannet datalog og Lead Systems Engineer hos Systematic, har tilrettelagt forløbet: ”Vi synes, det er spændende at give de studerende indblik i principperne for Scrum og give dem en fornemmelse for, hvordan vi arbejder med Scrum her hos Systematic”, fortæller Jan om baggrun-

den for sit engagement i undervisningen, som by-der på en række øvelser og opgaver, der skal de-monstrere brugen af Scrum. I løbet af kurset vil der også blive lejlighed til at mødes med medar-bejdere hos Systematic, som arbejder med Scrum til dagligt.

studereNde på sCrum kursus hos systematiC

scrum, lego og sudoku

Fra første øjeblik kommer de studerendes kom-munikations- og tegneevner på prøve. I teams giver de studerende skriftlige beskeder til et teg-ner-hold, som er placeret i et andet rum, og som skal tegne efter anvisningerne. Det afføder mange gode grin over resultaterne.

Eftermiddagen fortsætter med flere udfordrende øvelser. I bedste Scrum-stil udvælges en Scrum Master i hvert team, som laver sprints og afprøver arbejdet med backlog. De studerende laver papir-både, sprænger balloner, bygger korthuse, bygger med LEGO og løser Sudoku. Bagefter ser de stude-rende tilbage på deres sprints i retrospektiver, hvor de forholder sig til planlægningen og afviklingen af deres aktiviteter. Til sidst er der tid til refleksion, hvor emner som tillid, selvorganisering og fælles forpligtelse flittigt bliver diskuteret.

Efter opgaverne snakkes der ivrigt ved bordene, hvor de studerende møder nogle af Systematics medarbejdere. ”Det er spændende, at vi får lov til

at snakke med nogle Systemater, som kan fortælle en masse om, hvordan de arbejder,” siger en stu-derende.

scrum hos systematicPå sidste kursusdag bliver en af Systematics Scrum Masters, Stefan Midtgaard, mødt med stor interesse, da han giver de studerende indblik i, hvordan et Scrum-team i Systematic arbejder. Det afføder en energisk debat af Scrum Master-rollen: ”Jeg vidste ikke, at Systematic kører rent Scrum, hvilket jeg er meget interesseret i,” lyder det be-gejstret fra en af de studerende.

Efter indtagelsen af hjemmelavede fastelavnsbol-ler afsluttes kurset med diplomoverrækkelse som tak for indsatsen og kampgejsten. ”Systematic vir-ker som et rigtigt spændende sted med mange for-skellige udfordringer og tæt samarbejde mellem kollegaer,” lyder en afsluttende vurdering af forlø-bet fra en af de studerende, før de 60 deltagere en efter en forsvinder ud af hoveddøren i eftermidda-gens vintermørke.

denne artikel er bragt af systematiC

kultur

ANMeldelSe

Af Louise Vandel, Medievidenskab, 4. semester &Camilla Søndergaard Andersen, Medievidenskab, 4. semester.

aU career er et nystartet karrierecenter, som ligger i Nobelparken. på deres hjemmeside careercentre.au.dk bekrives det som et center, hvis formål er at klæde os studerende på til erhvervslivet, samt bygge bro mellem de studerende og jobmarkedet. men hvad er det så de kan hjælpe os studerende med? Det tog vi over på karrierecenteret for at undersøge.

Her mødte vi Anne Louise Møl-ler, som var meget imødekom-mende og sød til at fortælle. Hun arbejder som karrierekon-sulent på AU Career sammen med Zheni Kirilova Denkova, som begge er tilknyttet ARTS. For de studerende tilbyder de individuelle samtaler på en ti-mes varighed, hvor man kan få hjælp til kompetenceafkla-ring, CV, jobansøgninger, spe-cialesamarbejde, inspiration og sparring i forhold til interes-ser, og hvad man kan med sin uddannelse. Det er samtidig en indgang for erhvervslivet til alle de kvikke hoveder på ARTS, hvor de fx afholder branding events for at rekruttere stu-derende. Anne Louise fortalte os også, at de har et samarbej-de med jobcenter Aarhus, hvor

der kommer to konsulenter tre gange om ugen for at give vej-ledning til de studerende. Det-te tilbud er allerede populært og flittigt brugt. Vi kan herudover varmt anbefale at tjekke job-bank.au.dk, hvor du kan finde aktuelle studiejobs og praktik-pladser.

AU-Career fremstår som en gylden mulighed for os stude-rende til at få afklaret spørgs-mål som: Hvad kan jeg bruge min uddannelse til? Hvad vil jeg gerne arbejde med? Hvad er det, jeg kan? Hvilke opgaver kan jeg løse? Hvordan får jeg et relevant studiejob eller praktik-plads? Hvad skal der ske, når jeg er færdig med min uddannelse?

Alt i alt efterlod vi AU-Carrer centeret i Nobelparken med et positivt indtryk, hvor konsulen-

terne altid står klar til at hjæl-pe. Vi ser det som et relevant og vigtigt tiltag til at hjælpe os stu-derende. Så hvis du skal have hjælp til at finde et studiejob, praktikplads eller arbejde efter uddannelsen og mangler spar-ring om dine karrieremulighe-der – så book en tid eller bare kig forbi AU-career. Det er klart et besøg værd.

om au Career

Adresse: Jens Chr. Skous Vej 2Bygning 1484, 1. sal, lokale 202, 8000 Aarhus CMail: [email protected].: 8715 23 78Åbningstid:Mandag til fredag: 9-15

AU CAREERAU CAREER

22 | KoNteKSt

KUltUr KUltUr

SERIENøRDERI reSUrrectioN

Modsat meget af det tidligere, vi har gennemgået af amerikanske serier, har vi nu endelig at gøre med et nar-rativ med noget substans. Om man kan lide Resurrection eller ej, kan man ikke undlade at blive betaget af dens æstetiske dvælen og eksistentialisti-ske indhold. Vi har her at gøre med en af de mest nytænkende og ander-ledes amerikanske serier på markedet lige nu.

Hver af de 3 sætninger, du lige skrev, giver mig kraftige opkastfornemmel-ser. Den eneste genopstandelse, jeg har lyst til at se lige nu, er af din tro-værdighed som anmelder af tv-seri-

er. Det eneste spændende ved serien er dens præmis – som vi i øvrigt kan nyde i fransk form i stedet – og dette druknes af stupide karakterer og ho-vedrystende dialog, der skal forestille at vække følelser i os.

Bum! Så ramte du da godt nok muren, Michael. Jeg vil give dig, at den fran-ske udgave Les Revenants – som i øv-rigt slet ikke er baseret på samme bag-grundsmateriale – er bedre, men at påstå, at det ligefrem er en elendig se-rie, er langt ved siden af. Jeg synes net-op, karaktererne gives liv af en gruppe glimrende skuespillere med især Kurt-wood Smith (faren fra That 70s Show)

som en yderst interessant person. Hvis du sidder blottet for følelser og omtanke efter hvert afsnit, foreslår jeg, du vender tilbage til dine meningsløse voldsserier.

Altså… Jeg… Tom for ord… Er det en elendig serie? Nej, så langt ville jeg ikke gå. Jeg ville gå endnu længere. Det er en serie, som tror, at den har en masse at byde på, hvilket gør det endnu mere frustrerende, når den ikke kan indfri dette. Den er lidt den omvendte Lost: Jeg er interesseret i at vide, hvordan det hele hænger sammen, men jeg er desværre bare ikke interesseret i selve rejsen som med Lost. Næsten hvert af-

michael harders, medievidenskab,

8. semester

yndlingsserier fra abc: firefly,

macgyver, lost

fokus: Underholdningsværdien

emil Nikolajew, medievidenskab,

8. semester

yndlingsserier fra abc: modern

family, pushing Daisies, NypD blue

fokus: Den kunstneriske værdi

Det franske hit les revenants vandt en international emmy for bed-ste dramaserie sidste år. om end resurrection fra abc ikke er en adaptation af denne serie, så er den unægteligt et forsøg på at malke det samme koncept i en amerikansk version: vi følger et lokalsam-fund i en lille by, hvor døde mennesker genopstår, og langsomt får vi et indblik i det overnaturlige mysterium bag. Serien er baseret på romanen the returned af jason mott og udviklet af aaron Zelman, som var producer på the Killing og law & order.

KoNteKSt | 23

ANMeldelSeANMeldelSe

snit slutter med, at man får en ekstra brik til puslespillet, men forventnin-gen om, at denne brik følges af 10 idio-tiske samtaler i næste afsnit, giver mig ikke lyst til at se videre.

Det er netop hele det her spil på, hvad er døden, hvad sker der, og hvorfor kommer lige netop disse mennesker tilbage, som er interessant, underspil-let og netop giver lyst til at følge med og få yderligere svar på spørgsmål. Og desuden er jeg så ikke enig i, at samta-lerne er idiotiske. Det er netop de sam-me tanker, man selv ville have gjort sig, hvis ikke de blev bragt op – at de så ikke behøver at være med, men kun

bliver bragt op for at fodre den gen-nemsnitlige uoplyste amerikaner, der ikke selv kan komme frem til samme konklusioner, er så noget helt andet.

For mig at se kunne serien have valgt én af to retninger: Den kunne have valgt at fokusere på det dramatiske aspekt ved, at døde mennesker ven-der tilbage. I så fald skulle dialogen og skuespillet være meget mere i stil med HBO- og AMC-serier – ”grit-ty” og realistisk. Eller den kunne have valgt at fokusere på det mysti-ske ”event”, som man kender det fra Lost, Under the Dome, FlashFor-ward osv., hvor man ser videre, fordi

der bliver smidt så mange bolde oppe i luften, at det pirrer en. I stedet har de valgt en mellemløsning, hvilket ikke fungerer.

Lad mig sige det sådan her: Resur-rection er en af de mest anderledes og spændende bud på en serie, ABC længe har bragt. Den skiller sig ud fra mængden af nogenlunde ens hver-dagsserier og stiller nogle større og mere fundamentale spørgsmål om li-vet og især døden – uden det bliver hverken for rørstrømsk eller uper-sonligt. Men! Den har sine mangler, og man bør nok se den franske udga-ve først.

Kultur

24 | KoNteKSt

Af Maria Juul Lee, Digital Design, 10. semester.

“Oplev en bæredygtig fremtid!” Sådan lyder SustaIN Festivalens hovedtema er i år, og med min baggrund i Digital Design så jeg en oplagt mulighed for at koble netop mit hovedfag med bære-dygtighed. Min tanke var at få nogle mere interaktive og digi-tale udstillinger på festivalen. Derfor endte det i et samarbejde med fjerde semester-studeren-de, der følger faget Interaktions-design på DD. Jeg kontaktede underviseren for Interaktions-design, som var med på idéen om at indføre et bæredygtigt tema. Sammen udarbejdede vi de studerendes semesteropga-ve, der lød: “Design noget digi-talt med fokus på bæredygtig-hed, innovation og interaktion”.

Traditionen tro bliver Interak-

tionsdesign-faget afsluttet med en stor EXPO-dag, hvor familie og venner har mulighed for at se de færdige projekter. På EX-PO-dagen vil jeg sammen med et panel fra SustaIN være med til at udvælge de tre mest inno-vative og bæredygtige løsninger. Disse tre vindere får æren at ud-stille på festivalen d. 15.-17. maj i Godsbanens foyer.

Kom og oplev de Digital De-sign-studerendes bud på en bæredygtig, digital fremtid og andre innovative tiltag på festi-valen, der i øvrigt for tredje år i træk bliver afholdt på Godsba-nen. Du vil desuden have mulig-hed for at deltage i workshops, se dokumentarfilm, høre oplæg, komme til bytte-, messe- og se-condhand-markeder, deltage i

debatter og se spændende ud-stillinger. Festivalen byder også på kolde øl og fed musik, og der vil være mulighed for at opleve intet mindre end ti live koncer-ter på spillestedet Radar.

På B//Huset kan man feste vi-dere i det bæredygtige tema med en junglefest og en masse fede DJ’s. Vi ses!

- digital design udstiller bæredygtighed på SustaiN

Da jeg var i praktik under min kandidatuddannelse på Digital Design,

var det hos SustaIN festival. her var jeg med til at lave et samarbejde

mellem DD’s fjerde semester-studerende og festivalen, hvor de dygtigste

studerende kan få lov at udstille det værk, som udmærker sig mest ved

at sammenkoble bæredygtighed og digitalt design. læs mere om proces-

sen fra DD-lab, eXpo-dag og til den store scene på festivalen her.

EXPo-dag: d. 8. maj i Schön-bygningen

SustainIN festival: d. 15.-17. maj på Godsbanen

1-dagsbillet: 90 kr.

3-dagsbillet: 160 kr.

spriNget til deN store sCeNe

23. majloungekl. 20-22

Husk dit medlemskort + en gratis ledsager

wes lang the studioMed et medlemskab af ARoS27 kan du kvit og frit medbringe en ledsager*, hver gang du besøger ARoS – gælder også de populære ARoS27 lounges med DJ, kunst, drinks og hygge.

Denne gang er det amerikanske Wes lang og hans bi-ker-inspirerede univers, der er på tapetet. lang’s vær-ker oser af rock n’ roll, pin up-babes og amerikansk kulturhistorie.

* Du og din ledsager skal være 18-27 år

23. majloungekl. 20-22

Husk dit medlemskort + en gratis ledsager

wes lang the studioMed et medlemskab af ARoS27 kan du kvit og frit medbringe en ledsager*, hver gang du besøger ARoS – gælder også de populære ARoS27 lounges med DJ, kunst, drinks og hygge.

Denne gang er det amerikanske Wes lang og hans bi-ker-inspirerede univers, der er på tapetet. lang’s vær-ker oser af rock n’ roll, pin up-babes og amerikansk kulturhistorie.

* Du og din ledsager skal være 18-27 år

Forskerliv

Forskerliv

KoNteKSt | 27

AfJulie Lindhardt Høimark Sørensen, Medievidenskab, 4. semester.

loNe koeFoed haNseNKRITISK SANS ER VEL DET VIGTIGSTE. oVERHoVEDET!

lone Kofoed hansen er lektor på Digital Design og har beskæftiget sig med mange forskellige ting hen over

årene. Dog er hendes fokus altid centreret om teknologien og det æstetiske.

For øjeblikket har Lone gang i hele tre forskningsprojekter. Fokus for hendes primære pro-jekt er rettet mod overvågnings-kunst. En af de ting, hun altid kobler på sin forskning, er en eller anden grad af kunstnerisk vinkel.

Det æstetiske er altid i fokus. Hun ser altså på overvågnings-kunst, og hvordan overvåg-ningskunstnere bruger medier til at tale om overvågning. Over-vågningskunstnere definerer hun som dem, der bruger over-

vågningsteknologier som mate-riale.

et reflekteret forhold til teknologienDa hun bliver spurgt om relevan-sen af hendes forskning svarer hun: “Det er det svære spørgs-mål, ikke? Fordi hvordan gør man det relevant? Det redder jo ikke liv”, siger Lone. Hun synes dog alligevel, at hendes forsk-ning har betydning, fordi det er vigtigt, at alle får et reflekteret forhold til, hvilken rolle teknolo-

Tre ting, du ikke vidste om lone

1. Hun har engang været havnefoged og var en bisse til det.2. ”Man kan faktisk få rigtig mange ting at vide ved at følge mig på Twitter. Så vil man fx vide, at jeg holder meget af gin og tonic, kaffe og af rå proteiner”, fortæller hun.3. Lone var i 2012 modtager af en pædagogisk hæders-pris med 100.000 kroner til følge.

Alder: 41 årBopæl: århusUddannelse: cand.mag. i Multimedier. Hun startede på Litteraturhistorie og hendes ph.d.-grad er fra det, der den-gang hed æstetiske fag.

gien spiller i hverdagen, for vores liv og for vores samfund. Til det supplerer hun hurtigt, at kritisk sans vel er det vigtigste. Overho-vedet. Alternativtet er, at vi bare følger med uden at stoppe op og tænke over det, mener Lone.

Motivationen bag hendes forskning er hun heller ikke i tvivl om: “Det er vel i virkelighe-den meget verden, der inspire-rer, tror jeg”. Hun kigger reflek-terende rundt og afslutter: Er det motivationen nok? Det tror jeg egentlig nok, det er.

Forskerliv

28 | KoNteKSt

Af Ashraf Rachid, Informationsvidenskab, 4. semester.

Tre ting, du ikke vidste om peter

1. Han kan lide jazzmusik, og blev forelsket i gen-ren gennem sin bror, som er jazzmusiker.2. Han synes, at Niklas Luhmann er den mest overvurderede sociolog, der findes.3. Parkeringskælderen under Wiener-bygningen er opkaldt efter ham. Den hedder Lauritsen-kæl-deren.

Alder: 44 år

Bopæl: Hinnerup

Uddannelse: ph.d. i Humanistisk Informatik

overvågningsforsker, far til tre børn, medstifter af alternativt Kvalitets-

udvalg, skribent på Information. peter lauritsen har mange hatte på i sin

daglige gang på Katrinebjerg. mød ham her.

”Jeg ser ikke overvågning som noget eksotisk eller nødvendig-vis noget farligt”, siger lektor, forsker og underviser på Infor-mationsvidenskab Peter Laurit-sen og fortsætter: ”Overvågning er blevet en helt integreret del af det samfund, vi lever i; det ind-går i den måde, vi er sammen på. Og derfor skal der være nogen, der beskæftiger sig med den di-mension af vores samfund.”I de seneste årtier er der fore-kommet flere og flere overvåg-ningsteknologier i samfundet, og Peter Lauritsen ser det som sit kald at undersøge, hvilke konse-kvenser dette har for mennesker

og samfund. Samtidig er han også interesseret i spørgsmålet om, hvad man egentlig kan med overvågning – og hvad man ikke kan. de mange hatteUdover sin forskning består hans arbejde blandt andet af undervis-ning. Peter synes dog ikke, at det er sigende udelukkende at opde-le hans arbejdsopgaver i forsk-ning og undervisning, som nogle prøver at gøre. Der er mange op-gaver ved hans job, der ikke pas-ser ind i de to bokse.Eksempelvis er der en formid-lingsdel, hvor han forsøger at

deltage i den offentlige debat. Blandt andet er han skribent for avisen Information, hvor han oftest skriver om overvågning. Desuden er han medstifter af Al-ternativt Kvalitetsudvalg, hvori han deltager i diskussioner om kvalitetsudvikling af universite-terne. Listen over hans mange jobfunktioner er lang, men Peter elsker alle dele af sit job. ”Jeg vil gerne det hele!”, som han formu-lerer det. som blommen i et ægNår Peter ikke beskæftiger sig med sit tidskrævende arbejde, bruger han det meste af sin tid med sin familie. Med al den tid, som hans arbejde kræver, synes han ikke, at der er meget tid til-overs til fritidsaktiviteter, hvis han samtidigt gerne vil være der for sine tre børn. Dette er han dog helt tilfreds med. ”Jeg synes, jeg har det som blommen i et æg, og jeg synes, jeg har et helt fanta-stisk job.”

PETER LAURITSEN ”Jeg vil gerNe det Hele!”

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

BLIV EN DEL AF !{ONTEKSTPå KONTEKST søger vi altid flere skribenter, fotografer, layou-tere, anmeldere, ja, faktisk bare studerende med noget på hjerte.

KONTEKST er et studieblad for alle studerende på Katrinebjerg, og det er derfor en oplagt mulighed for at præge dit studiemiljø.

Har du en god idé til en artikel, en billedserie, en kritik, en anme-ldelse eller andet, så er KONTEKST platformen for dig.

Hold dig opdateret om vores aktivitet på vores Facebook-side “Studiebladet Kontekst” hvor vi løbende poster datoer for redaktionsmøder mm.

Læs meget mere om det at være skribent på www.kontekst.it eller send os en mail på

[email protected].

På KONTEKST søger vi altid flere skribenter, fotografer, layou-tere, anmeldere, ja, faktisk bare studerende med noget på hjerte.




BLIV EN DEL AF !{ONTEKST


[email protected].

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_170x120.indd 1 01/02/10 13:19:55

BLIV EN DEL AF !{ONTEKSTPå KONTEKST søger vi altid flere skribenter, fotografer, layou-tere, anmeldere, ja, faktisk bare studerende med noget på hjerte.





[email protected].

På KONTEKST søger vi altid flere skribenter, fotografer, layou-tere, anmeldere, ja, faktisk bare studerende med noget på hjerte.




BLIV EN DEL AF !{ONTEKST


[email protected].

ude af kontekst

KoNteKSt | 31

CouNtdowN til kapseJladsI disse dage bliver de sidste forberedelser gjort til dette års Kapsejlads. KoNteKSt var med, da de sidste småfejl skulle kastes over bord.

FotoreportAge

32 | KoNteKSt

FotoreportAge

Vind 10.000,-

ledel se · ma rk e ting og kommunik ation · økonomi og f in a ns i t o g e - b u s i n e s s · j u r a · s u p p ly c h a i n m a n a g e m e n t · h r i Væ rk s æ t t e r og se lV s tæ ndig · pro j e k t l ede l se · c on s u lt ing

ca er mere end en a-kasse!I CA får du mere end økonomisk sikkerhed, og vil du gøre karriere i erhvervslivet, skal du vælge CA som din a-kasse! Med et gratis studiemedlemskab i CA får du:

Kurser og workshops Personlig sparring og rådgivning Faglige arrangementer Advokathjælp for studerende

alt sammen gratis!

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

Ann-

kont

ekst

B5_

apri

l14

...og få din karriere op i fart!

Ann-kontekstB5_april14.indd 1 25/04/14 20.09

vidste du? I år fejrer kapsejladset 15-års jubilæum

Du kan oddse på vinderne på Nordicbet.dk

Der findes en “Kapsejladsen”-app

for første gang vil der være storskærme til arrangementet

Vind 10.000,-

ledel se · ma rk e ting og kommunik ation · økonomi og f in a ns i t o g e - b u s i n e s s · j u r a · s u p p ly c h a i n m a n a g e m e n t · h r i Væ rk s æ t t e r og se lV s tæ ndig · pro j e k t l ede l se · c on s u lt ing

ca er mere end en a-kasse!I CA får du mere end økonomisk sikkerhed, og vil du gøre karriere i erhvervslivet, skal du vælge CA som din a-kasse! Med et gratis studiemedlemskab i CA får du:

Kurser og workshops Personlig sparring og rådgivning Faglige arrangementer Advokathjælp for studerende

alt sammen gratis!

www.ca.dk

Tlf. 3314 9045

Ann-

kont

ekst

B5_

apri

l14

...og få din karriere op i fart!

Ann-kontekstB5_april14.indd 1 25/04/14 20.09

Ude af kontekst

34 | KoNteKSt

alive iN BremeN

hvordan er det at rykke teltpælene op og flytte alene til et fremmed land? hvordan får man nye venner på tværs af kulturer, og hvordan begår man sig i et land, hvor man ikke taler sproget perfekt? Det var nogle af de spørgsmål, jeg stillede mig selv, inden jeg tog på udveksling i den tyske by bremen.

Af Lea Thybo, Medievidenskab, 6. semester.

Ved ankomst til min nye adresse i Bremen bliver jeg modtaget af duftende blomsterbede, høj sol-skin og 20 graders varme. Min nye roomie byder mig velkom-men til et pænt og nymalet væ-relse, der er godt og funktionelt indrettet. Hun hedder Alina, er 27 år og pædagogstuderende. Ef-ter at have hjulpet mig op med mine fire flyttekasser, inviterer hun min far og jeg på hjemme-bagte kanelsnegle, imens fugle-ne kvidrer løs i middagssolen. En dejlig velkomst, der trods min ge-nerthed over at flytte ind hos en fremmed pige, fjerner lidt af ner-vøsiteten over at flytte til et frem-med land.

Bremens gader er rigt udsmyk-ket med træer langs vejene og masser af fint beplantede forha-ver. Man har ikke indtrykket af at være i en by, der er over dob-belt så stor som Aarhus. Jeg lø-

ber en tur langs floden Weser og passerer Weserstadion, hvor det tyske fodboldhold Werther Bre-men hører til. Folk soler sig, der breder sig en duft af grill, og her vrimler af liv. Der er børn og voks-ne på cykler, løbehjul, rulleskøjter og skateboards, og ved græsarea-lerne finder man desuden en lil-le butik, hvor der sælges drikke-varer og søde sager. Bremen er i sandhed en smuk by. universitetetMandag morgen bevæger jeg mig ud i forårsvejret for at tage bussen til universitetet. Jeg ankommer til nogle grå, graffitibemalede beton-bygninger, der står i skarp kon-trast til den smukke by. Bygnin-gerne bærer præg af mangel på vedligeholdelse, og malingen på gelændere og døre skaller af. Både udvendigt og indvendigt er der skrevet med sprittusch, sprayma-

ling og lignende. Desuden hænger der på vægge og døre forfaldne kli-stermærker med politiske udsagn såsom ”Gib Nazis keine Chance”. I det hele taget ligner det mere en ungdomsklub end et universitet.

Jeg slår mig ned i kantinen i bygningen Mensa, hvor vi bliver budt velkomne, og allerede et par minutter efter min ankomst fal-der jeg i snak med min sidekam-merat Rayse fra USA. Min angst for at føle mig alene bliver nu af-løst af optimisme. Universitetet giver gratis morgenmad, men in-den vi får lov at kaste os over den, præsenterer vores nye tutorer et imponerende tre-ugers ”Orien-tierungsprogram”.

I løbet af de næste tre uger skal vi sammen med tutorholdet intro-duceres for diverse beværtninger, sightseeings, museer mv. Dertil kommer en filmaften, en quizaf-ten, en udflugt til Hamborg, en

ArtiKel

hyttetur i Ankelohe, og som om det ikke var nok, lover de, at der nok skal komme mere i løbet af semestret. Muligvis misligholder Bremerne deres universitetsfaca-der, men til gengæld får jeg ind-trykket af, at de studerende i den grad bliver prioriteret højt. sprogkursus og nye vennerDer er kun få kurser, der bliver udbudt på engelsk i Bremen, og for at blive optaget på et tyskspro-get kursus, skal man befinde sig på det europæiske sprogniveau ‘B2’. Selvom mine tyske sprogfær-digheder er gode, så er der mas-ser af plads til forbedring, og jeg har derfor meldt mig til at delta-ge i et tyskkursus hos Goethe-In-stituttet.

Jeg har hjemmefra taget en ”Einstufungstest”, der har gjort, at jeg er blevet placeret på et hold, der passer på mit niveau. Her mø-der jeg andre udvekslingsstude-rende på samme niveau som mig selv, hvilket giver mig en fanta-stisk mulighed for at få øvet spro-get og samtidig knytte nye ven-skaber. Kurset er på fuld tid. Vi har ca. fire timers forberedelse til fire timers undervisning hver dag.

Når vi er ude med tutorerne om aftenen, føles det naturligt at snakke mest med dem, jeg alle-rede kender fra tyskkurset. Dog er alle generelt meget imødekom-mende, og det er nemt at komme til at snakke med nye mennesker. Efter tre uger har jeg allerede fået et godt og broget slæng bestående

Husk lige det,når du sammenligner

bogpriser!

kr 198,-

Stakbogladen

Studenternes Hus Fredrik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C.tel 86128844

[email protected]

Åbningstider: mandag - fredag10.00-17.00

NaturfagMatematisk Institut

Bygning 1530tel 86128744

[email protected]

Åbningstider: tirsdag og torsdag 10.00-15.00

Ved kvartalsstart - se opslag

Vi hjælper dig med at printe dit speciale

eller din opgave,og indbinder i spiral-

eller limryg- men kom i god tid!

Printerpapir, printerpatroner og div. papirvarer finder du også hos os.

af mennesker fra USA, Bulgarien, Rumænien, Tyskland, Finland, Spanien, Mexico, Litauen, Frank-rig – og mange, mange flere.

Bremen har godt 550.000 ind-byggere og er dermed Tysk-lands 10. største by. Den er desuden hovedstad i delstaten Bremen.

I Bremen ligger bryggeriet Beck’s, der er Tysklands største øleksportør.

Der er 18.000 studerende på universitetet.

Universität Bremen er fra 1971, og på det er der 18.000 studerende.

VORES VIGTIGSTE KOMPETENCE ER, AT VI HAR STYR PÅ DINE KOMPETENCER

Fagligt fællesskab. Værdifulde kurser og arrangementer. Karrierevejled-

ning og juridisk rådgivning både til studiejob og som færdiguddannet.

Økonomisk sikring ved ledighed. Rabat på fitness, forsikring, bank,

aviser, bøger, mad, rejser.

SOM STUDIEMEDLEM I DM OG MA FÅR DU:

MELD DIG IND PÅ CANDPORTALEN.DK

kontekst#29

Documents