kontra magazine - no5 - december

Booke hotel i London Chelsea-FCN

Atiba

PSV fremtid?

Ring til

Wohlgemuth ang. møde

FCK/Steaua

FCK-FCN U19.

Planlægge

januarvindue med

JS, MJ & JG

M A G A Z I N E / NO.5 / DECEMBER / 2012

SÅDAN SKAL LØBEDISTANCE-TAL FORSTÅS! MÅLLINJETEKNOLOGI – HVAD? HVORNÅR? HVORDAN?

FODBOLDBØGER DU IKKE HAR LYST TIL AT KOMME UDENOMHVAD BLEV DER AF... PETER LASSEN (JA, HAM DEN LANGE KØBENHAVNER)?

SKRIBENTERTHOMAS STRØMBERG ANDERS DEHN @ANDERS_DEHNNICKLAS MELLERUP

TEGNEROLE GISSELBÆK

REDAKTØRLASSE FROM JONASSEN

LASSE @ KONTRAMAG.DK@LASSEFROM

JOURNALISTTOBIAS MATTHIESENTOBIAS @ KONTRAMAG.DK@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKERNICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK@NDORFER

GRAFIKERSEBASTIAN MADS BONSINGSEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK@ SEB_BONSING

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

INDHOLD50

10

42

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 4

INDHOLD50

10

42


1020364250

SÅDAN SKAL LØBEDISTANCE-TAL FORSTÅS!Moderne teknologi har gjort det muligt at følge med i hvor langt den enkelte fodboldspiller løber i en kamp, men hvad kan vi bruge denne information til, og kan vi overhovedet bruge den? Kontra har undersøgt sagen nærmere…

BACKSTAGE MED SPILLERAGENTEN Som en af fodboldens købmænd trives Niclas Jensen med en rolle uden for projektørlampernes fokus. Kontra er kom-met ind bag paraderne hos et fagfolk, som må leve med tit at blive set på som en samling Gordon Gekko’er.

MÅLLINJETEKNOLOGI – HVAD? HVORNÅR? HVORDAN? Meningernes om teknologiens indmarch i fodbold er delte. Det dansk udviklede Goal Ref-system blev god-kendt af FIFA sidste år og er nu klar til at blive udbredt i hele verden. Mød to af bagmændene.

FODBOLDBØGER DU IKKE MÅ KOMME UDENOM For det mest sultne fodbolddyr udgør nyhedsmedierne kun et stykke af det luns kød, der skal til for at blive mættet. Kontra har anmeldt fem bøger, som alle har det til fælles, at du bør læse dem!

HVAD BLEV DER AF... PETER LASSEN?Han nyder i dag sit job som sponsorchef i Hvidovre IF og deler gerne ud af sine skøre anekdoter. Kontra Magazine tog til den københavnske vestegn for at snakke med den altid åbenmundede og bundærlige, tidligere superliga-topscorer, Peter Lassen.

2036


Kære læsere,

Wow, for en fodboldtid! Hver uge bliver vi for-kælet med store kampe på stadion og på tv, vi bliver tilbudt fodboldnyheder og –læsestof, tv-programmer, podcasts og bøger. Mange af os deltager endda i debatter online og bruger generelt en hulens masse af vores vågne timer på det smukke spil og verdenen omkring. Vi stiller spørgsmål ved ting og engang imellem prøver vi endda aktivt at søge efter et svar.

På redaktionen var et af vores gennem-gående spørgsmål til denne fodbold-

verden, hvordan spilleragenter egentlig arbejder? Er det massevis af rejser på business-class til Sydeuropa eller er det efterårsdage på regnvåde græsplæner i provinsen i iskoldt blæsevejr? Vi tog med Niclas Jensen på job både til kamp og på kontoret for at blive klogere.

Som du nok ved, bliver Kontra drevet af en fast redaktion, men modtager hver måned massevis af idéer og bidrag ude-fra. I denne måned har det betydet, at vi tog emnet op omkring danske trænere i udlandet. Desuden borede vi lidt i, hvad Peter Lassen render rundt og laver i dag i Hvidovre. Når ja, så har den mere viden-skabelige (læs: nørdede) vinkel endnu

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 6

engang gjort sit indtog i Kontra. Thomas Strømberg er kandidatstuderende i idræt og har sammenfattet en analytisk artikel omkring løbedistance. For hvad fortæller tallene egentlig og kan man bruge det til noget? Jeg kan allerede nu afsløre, at der er spændende konklusio-ner at fi nde dér.

Generelt er denne måneds udgave præget af alsidighed. Der er egentlig ikke noget overordnet tema, men fæl-les for alle historier er, at du forhåbentlig kan blive lidt klogere. Det blev vi i hvert fald, da vi først lærte noget om mållinje-teknologi ved at snakke med de danske bagmænd bag Goal Ref-systemet og

sidenhen da vi kastede os over fodbold-bøger. Ja, der sker lidt af hvert i Kontra og vi prøver os af med en omgang sprede-hagl i dette nummer.

Det vigtigste for os er, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig, at vi kan blive en fast del af din fodboldhverdag.

Vores indhold er skrevet til fodboldpas-sionister af fodboldpassionister.

Go’ fornøjelse.Lasse From

Er det massevis af rejser på business-class til Sydeuropa eller er det efter-

årsdage på regnvåde græsplæner i provinsen i iskoldt blæsevejr?

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE

Kære læsere,

Wow, for en fodboldtid! Hver uge bliver vi for-kælet med store kampe på stadion og på tv, vi bliver tilbudt fodboldnyheder og –læsestof, tv-programmer, podcasts og bøger. Mange af os deltager endda i debatter online og bruger generelt en hulens masse af vores vågne timer på det smukke spil og verdenen omkring. Vi stiller spørgsmål ved ting og engang imellem prøver vi endda aktivt at søge efter et svar.

På redaktionen var et af vores gennem-gående spørgsmål til denne fodbold-

verden, hvordan spilleragenter egentlig arbejder? Er det massevis af rejser på business-class til Sydeuropa eller er det efterårsdage på regnvåde græsplæner i provinsen i iskoldt blæsevejr? Vi tog med Niclas Jensen på job både til kamp og på kontoret for at blive klogere.

Som du nok ved, bliver Kontra drevet af en fast redaktion, men modtager hver måned massevis af idéer og bidrag ude-fra. I denne måned har det betydet, at vi tog emnet op omkring danske trænere i udlandet. Desuden borede vi lidt i, hvad Peter Lassen render rundt og laver i dag i Hvidovre. Når ja, så har den mere viden-skabelige (læs: nørdede) vinkel endnu

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 7

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

… at hvis man driver en fodbold-forretning så uansvarligt, som FCM har gjort, så knækker man nakken. 12 mio. i sign-on fee til Kristian Bak? 76 mio. kr. i personaleomkostninger

sidste år! Michael Qureshi

…at vi ikke er kommet så langt i forhold til at udsluse voldelig fankultur. Øv for en grim oplevelse på Brøndby Stadion i pokal-kvartfi nalen mod FCK. Det er simpelthen så ødelæggende for fodbold generelt, når den slags sker.Lasse From

…at fair play ikke er en by i Ukrai-ne, og at tilskuere har det bedre på tilskuerpladserne end på banen.Morten Crone

…at Rasmus Falk nu har vist, han kan udfolde sit potentiale over fl ere kampe. Han har haft sin bedste måned med mål og godt spil. Det er godt for OB og for fod-bolddanmark, men spørgsmålet er om OB nu kan holde på ham?

Zak Egholm

…at Brøndbys unge højre back, Frederik Holst, meget vel kan være et bud på en fremtidig højre back på landsholdet, når LJ trækker sig tilbage. Hurtig, agres-siv, kontant, tacklestærk.

Tobias Matthiesen

… et af de bedste fodboldcita-ter, da Alex Ferguson i sin takketale ved offentliggørelsen af sin statue sagde: »Normally people die be-fore they see their statue, I›m out-living death.« Med den arv han en dag efterlader sig, vil han for evigt

overleve sin død. Kian Fonoudi

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 8

JEG HAR LÆRT...…Move over, Barcelona. Borussia

Dortmund er det nye shit. Dortmund er Barcelona på speed tilsat vanvid fra engelsk 1. division tilsat Jürgen Klopp, som jeg i al hemmelighed har et man-crush på. Ikke at forglemme, at Dort-mund har de mest støjende, loyale og fantastiske fans. Og jeg er ikke engang Dortmund-fan.. Thomas Lund Hansen

…at Anders Lindegaard stadig har en chance for at vinde mål-mandskampen i Manchester Uni-ted. Trods skader og uheld under-vejs kommer han gang på gang tilbage i startopstillingen. Stærkt.

Martin Davidsen

… at Dortmund høstede vigtige erfaringer i sidste sæsons udgave af CL. Her spillede holdet en om-gang underholdende fodbold, men uden bundniveau. I dette efterår har Dortmund-spillerne vir-ket anderledes faste i kødet, og at Schwatzgelb har snuppet førertrø-jen fra hold som Real Madrid, City og Ajax maner virkelig til respekt.

Christian Frederiksen

…når man bliver hentet ind i sidste øjeblik som en nødløsning for en nødløsning, så bliver man også behandlet som en nødløs-ning. Juventus regner ikke Nicklas Bendtner for andet end det, og det er ikke der, han skal kickstarte kar-rieren. Det ligner endnu et spildt år.

Gisle Thorsen

...at ikke alt og alle i fodbolden er gået i fordærv. I samme uge som Luiz Adrianos stunt i Parken viste Ole Gunnar Solskjær og Molde sig fra den mest sympatiske side. En af mine bedste oplevelser som med-

rejsende reporter. Andreas Kraul

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

… at hvis man driver en fodbold-forretning så uansvarligt, som FCM har gjort, så knækker man nakken. 12 mio. i sign-on fee til Kristian Bak? 76 mio. kr. i personaleomkostninger

sidste år! Michael Qureshi

…at vi ikke er kommet så langt i forhold til at udsluse voldelig fankultur. Øv for en grim oplevelse på Brøndby Stadion i pokal-kvartfi nalen mod FCK. Det er simpelthen så ødelæggende for fodbold generelt, når den slags sker.Lasse From

…at fair play ikke er en by i Ukrai-ne, og at tilskuere har det bedre på tilskuerpladserne end på banen.Morten Crone

…at Rasmus Falk nu har vist, han kan udfolde sit potentiale over fl ere kampe. Han har haft sin bedste måned med mål og godt spil. Det er godt for OB og for fod-bolddanmark, men spørgsmålet er om OB nu kan holde på ham?

Zak Egholm

…at Brøndbys unge højre back, Frederik Holst, meget vel kan være et bud på en fremtidig højre back på landsholdet, når LJ trækker sig tilbage. Hurtig, agres-siv, kontant, tacklestærk.

Tobias Matthiesen

… et af de bedste fodboldcita-ter, da Alex Ferguson i sin takketale ved offentliggørelsen af sin statue sagde: »Normally people die be-fore they see their statue, I›m out-living death.« Med den arv han en dag efterlader sig, vil han for evigt

overleve sin død. Kian Fonoudi

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 9

TEKST: THOMAS STRØMBERGFOTO: FLIKCR.COM

ANALYSE

LØBE-DISTANCERI FODBOLDModerne teknologi har gjort det muligt at følge med i hvor langt den enkelte fodboldspiller løber i en kamp. Men hvad kan vi bruge denne information til, og kan vi overhovedet bruge den? Kontra har undersøgt sagen nærmere, og det viser, sig at tallene i høj grad forstås og fortolkes forkert.

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 10

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE

TEKST: THOMAS STRØMBERGFOTO: FLIKCR.COM

ANALYSE

LØBE-DISTANCERI FODBOLDModerne teknologi har gjort det muligt at følge med i hvor langt den enkelte fodboldspiller løber i en kamp. Men hvad kan vi bruge denne information til, og kan vi overhovedet bruge den? Kontra har undersøgt sagen nærmere, og det viser, sig at tallene i høj grad forstås og fortolkes forkert.


»Det kan ses, at Eriksen arbejder langt hårdere for holdet end Bendtner, da Eriksen har til-

bagelagt 12 km i løbet af kampen mod Bendtners 10,5 km«. Citatet er fra en fod-boldkommentator, som med hjælp fra moderne teknologi har mulighed for at se hvor langt fodboldspillere løber i en fodboldkamp. Men er udsagnet nød-vendigvis sandt? Nej faktisk ikke.

Lad os eksempelvis kigge på centrale midtbanespillere. Ifølge statistik for årets Champions League er 8 ud af de 10 spil-lere, der har løbet den længste totale distance, centrale midtbanespillere. Sammenlignes der med videnskabelige undersøgelser er denne information dog rimelig forudseelig. Flere undersøgelser viser, at midtbanespillere tilbagelægger

den længste distance i løbet af en fod-boldkamp, heriblandt en dansk under-søgelse fra 2003 på Serie A og Superliga-en, samt en international undersøgelse fra 2009 på Premier League.

Midtbanespillerens løbepensum bety-der ikke nødvendigvis, at det er ham der har det fysisk hårdest. I undersøgelsen af Premier League-spillere opdelte man midtbanespillere i to kategorier, cen-trale midtbanespillere og kantspillerne. Undersøgelsen viste, at kantspillerne og angribere tilbagelagde fl ere meter som højintense(HI) løb og sprint, sam-menlignet med både centrale midtba-nespillere og midterforsvarere (se tabel 1). Desuden tilbagelagde backen også fl ere meter i sprint,end den centrale midtbanespiller.

Thomas Strømberg er kandidatstuderende på Institut for Idræt ved Københavns Uni-versitet. Derudover er han fysisk træner for Lyngby Boldklubs eliteungdom.


Vidste du at professio-nelle fodboldspillere gen-nemsnitligt løber imellem 10 og 12 km i en fodbold-kamp? Det er kun mål-manden der ligger under gennemsnittet med et løbepensum på ca. 4 km pr. kamp.

Christian Eriksen er den Champions League spil-ler der har løbet fl est ki-lometer efter de første 4 kampe. 52,181 km har Eriksen løbet, det er over 3 km mere end nr. 2, Juven-tus’ Claudio Marchisio, som har løbet 49,164 km.

0

200

400

600

800

1000

1200

AngriberKantspillerCentral midtbaneBacksMidterforsvarer

Sprint

HI-løbDiagram 1:

Tilbagelagt distance

i HI-løb og sprint på

forskellige positioner.


»Det kan ses, at Eriksen arbejder langt hårdere for holdet end Bendtner, da Eriksen har til-

bagelagt 12 km i løbet af kampen mod Bendtners 10,5 km«. Citatet er fra en fod-boldkommentator, som med hjælp fra moderne teknologi har mulighed for at se hvor langt fodboldspillere løber i en fodboldkamp. Men er udsagnet nød-vendigvis sandt? Nej faktisk ikke.

Lad os eksempelvis kigge på centrale midtbanespillere. Ifølge statistik for årets Champions League er 8 ud af de 10 spil-lere, der har løbet den længste totale distance, centrale midtbanespillere. Sammenlignes der med videnskabelige undersøgelser er denne information dog rimelig forudseelig. Flere undersøgelser viser, at midtbanespillere tilbagelægger

den længste distance i løbet af en fod-boldkamp, heriblandt en dansk under-søgelse fra 2003 på Serie A og Superliga-en, samt en international undersøgelse fra 2009 på Premier League.

Midtbanespillerens løbepensum bety-der ikke nødvendigvis, at det er ham der har det fysisk hårdest. I undersøgelsen af Premier League-spillere opdelte man midtbanespillere i to kategorier, cen-trale midtbanespillere og kantspillerne. Undersøgelsen viste, at kantspillerne og angribere tilbagelagde fl ere meter som højintense(HI) løb og sprint, sam-menlignet med både centrale midtba-nespillere og midterforsvarere (se tabel 1). Desuden tilbagelagde backen også fl ere meter i sprint,end den centrale midtbanespiller.

Thomas Strømberg er kandidatstuderende på Institut for Idræt ved Københavns Uni-versitet. Derudover er han fysisk træner for Lyngby Boldklubs eliteungdom.


Forskellen i løbemønstre afhænger selv-følgelig af det taktiske oplæg (de fl este husker hvordan Inter ”parkede bussen” og slog Barcelona ved at holde alle mand omkring eget felt). Men rent fysisk har spillerne et større behov for pauser, hvis de udfører HI-løb og sprint, hvorfor at backs, kantspillere og angribere har et større pausebehov end den centrale midtbanespiller. Efter en fem min. perio-de med en stor mængde HI-løb og sprint har spillerne en efterfølgende periode med færre HI-løb og sprint, simpelthen fordi de har brug for pausen til at gen-oplade deres depoter. Træneren eller tilskueren der forventer at indskifteren sprinter rundt de sidste 10 min, stiller altså urimelige krav i forhold til hvad kroppen kan klare rent fysiologisk.

Når du sidder foran fjernsynet kan du altså ikke konkludere, at Bendtner har været mere sløv end Eriksen, uden at kigge på mængden af HI-løb og sprint. Derudover er der også en fysisk belast-ning i forhold til nærkampe, som er svær at måle på, og derfor svær at inkludere i videnskabelige studier. Man er altså nødt til at forholde sig til, at enkelte spil-lere indgår i fl ere nærkampe og derved bruger kræfter i disse situationer, hvilket forhindrer energi til løb.

Kan vi så bruge informationen om løbedi-stance på spillersiden til noget? Nej, ikke medmindre vi inkluderer andre faktorer såsom position, HI-løb, sprint, nærkampe og taktiske dispositioner (som også af-hænger af kampens resultat).

0

200

400

600

800

1000

HI-løb(u. bold)HI-løb(m. bold)Sprint(m)HI-løb(m)

10 midterhold

5 bundhold

5 tophold

Diagram 2:

Sammenligning af

HI-løb og sprint for

bundhold, midter-

hold og tophold.


Vidste du at fodboldspil-lere står stille i næsten 20% af tiden? 40% af tiden bru-ger de på at gå rundt, og 30% af tiden på at jogge rundt. De sidste ca. 10% af tiden bruges på HI-løb, sprint og baglæns løb.


Forskellen i løbemønstre afhænger selv-følgelig af det taktiske oplæg (de fl este husker hvordan Inter ”parkede bussen” og slog Barcelona ved at holde alle mand omkring eget felt). Men rent fysisk har spillerne et større behov for pauser, hvis de udfører HI-løb og sprint, hvorfor at backs, kantspillere og angribere har et større pausebehov end den centrale midtbanespiller. Efter en fem min. perio-de med en stor mængde HI-løb og sprint har spillerne en efterfølgende periode med færre HI-løb og sprint, simpelthen fordi de har brug for pausen til at gen-oplade deres depoter. Træneren eller tilskueren der forventer at indskifteren sprinter rundt de sidste 10 min, stiller altså urimelige krav i forhold til hvad kroppen kan klare rent fysiologisk.

Når du sidder foran fjernsynet kan du altså ikke konkludere, at Bendtner har været mere sløv end Eriksen, uden at kigge på mængden af HI-løb og sprint. Derudover er der også en fysisk belast-ning i forhold til nærkampe, som er svær at måle på, og derfor svær at inkludere i videnskabelige studier. Man er altså nødt til at forholde sig til, at enkelte spil-lere indgår i fl ere nærkampe og derved bruger kræfter i disse situationer, hvilket forhindrer energi til løb.

Kan vi så bruge informationen om løbedi-stance på spillersiden til noget? Nej, ikke medmindre vi inkluderer andre faktorer såsom position, HI-løb, sprint, nærkampe og taktiske dispositioner (som også af-hænger af kampens resultat).

0

200

400

600

800

1000

HI-løb(u. bold)HI-løb(m. bold)Sprint(m)HI-løb(m)

10 midterhold

5 bundhold

5 tophold

Diagram 2:

Sammenligning af

HI-løb og sprint for

bundhold, midter-

hold og tophold.


Vinder holdet med den største løbekapacitet?

Men hvis vi ikke kan bruge spillerinforma-tionen til så meget, kan det måske være gavnligt at kigge på den totale distance for hele holdet. Flere tidligere undersø-gelser har vist, at top- og bundhold tilba-geligger stort set samme løbedistance, men at det er forskellen i antallet af HI-løb og sprint, som er kampafgørende. En un-dersøgelsen omkring Serie A og Superli-gaen viste eksempelvis, at Serie A spillere havde fl ere HI-løb og sprint end danske superligaspillere. Derudover viste en un-dersøgelse, foretaget på baggrund af placering i den danske Superliga, at top-holdene i Superligaen foretog fl ere HI-løb og sprint end bundholdene.En Premier League-undersøgelse har dog såret tvivl om disse konklusioner, da de i denne undersøgelse har bevist det modsatte, og det er vel og mærke i en undersøgelse, der omfatter langt fl ere kampe og langt fl ere forsøgspersoner. (De danske undersøgelser har en anden grænse for HI-løb og sprint, end Premier League undersøgelsen, hvilket også kan være med til at forklare forskellen.)

På baggrund af det mere omfattende materiale må man forholde sig til konklu-sionen fra Premier League undersøgel-sen, som viser at bundholdene løber fl ere HI-løb og sprint end topholdene.Bundholdene har en langt større andel af HI-løb uden bold, sammenlignet med topholdene, hvorfor at det må formodes at de jagter bolden i langt højere grad end topholdene, formentlig for at få fat på bolden. I en kamp imellem to jævn-byrdige hold udelukker undersøgelsen

dog ikke, at ’løbeviljen’ kan have en po-sitiv påvirkning på resultatet.. Hvis man ser fi rkantet på disse resultater, kan det tyde på at man vinder fodboldkampe ved at løbe mindre, men dette er selv-følgelig ikke sandheden. Topholdene kan formentlig tillade sig at løbe færre HI-løb og sprint, da de pga. bedre fod-boldmæssige kvaliteter er i stand til at fl ytte bolden hurtigere rundt. Derudover ville det tabende hold formentlig tabe endnu større, hvis de pressede modstan-deren mindre, og derved havde færre HI-løb og sprint.

Hvad betyder denne information for tv-seeren? Det betyder, at det hold der har løbet fl est meter, formentlig har gjort dette for at genvinde bolden, og ikke fordi holdet er ved at vinde kampen. In-formationen kan altså kun bruges til at danne et mere detaljeret billede af kam-pen, hvilket dog kræver, at man inddra-ger andre statistikker (som fx boldbesid-delse) og i høj grad kan huske kampens forløb.

Hvad kan vi bruge informationen til og kan vi overhovedet bruge den? Som udgangspunkt må konklusionen være at den almene tv-seer har begrænset gavn af informationen vedrørende spil-lernes løbedistance. Løbedistancen er afhængig af så mange faktorer, at den ikke alene kan give os et billede af spil-lernes indsats, og derved kun kan bruges som ekstra information i et forsøg på at mætte tv-seeren.


Det er via systemet Prozone, at man i dag har muligheden for at følge spillernes lø-bedistancer. Prozone er et automatiseret system som transformerer fodboldkampe til et koordinatsystem via kameraer, og som på baggrund af dette koordinat-system kan udregne den enkelte spillers bevægelsesmønstre.

Det betyder, at det hold der har løbet fl est meter, for-

mentlig har gjort dette for at genvinde bolden, og ikke

fordi holdet er ved at vinde kampen.

» »


Vinder holdet med den største løbekapacitet?

Men hvis vi ikke kan bruge spillerinforma-tionen til så meget, kan det måske være gavnligt at kigge på den totale distance for hele holdet. Flere tidligere undersø-gelser har vist, at top- og bundhold tilba-geligger stort set samme løbedistance, men at det er forskellen i antallet af HI-løb og sprint, som er kampafgørende. En un-dersøgelsen omkring Serie A og Superli-gaen viste eksempelvis, at Serie A spillere havde fl ere HI-løb og sprint end danske superligaspillere. Derudover viste en un-dersøgelse, foretaget på baggrund af placering i den danske Superliga, at top-holdene i Superligaen foretog fl ere HI-løb og sprint end bundholdene.En Premier League-undersøgelse har dog såret tvivl om disse konklusioner, da de i denne undersøgelse har bevist det modsatte, og det er vel og mærke i en undersøgelse, der omfatter langt fl ere kampe og langt fl ere forsøgspersoner. (De danske undersøgelser har en anden grænse for HI-løb og sprint, end Premier League undersøgelsen, hvilket også kan være med til at forklare forskellen.)

På baggrund af det mere omfattende materiale må man forholde sig til konklu-sionen fra Premier League undersøgel-sen, som viser at bundholdene løber fl ere HI-løb og sprint end topholdene.Bundholdene har en langt større andel af HI-løb uden bold, sammenlignet med topholdene, hvorfor at det må formodes at de jagter bolden i langt højere grad end topholdene, formentlig for at få fat på bolden. I en kamp imellem to jævn-byrdige hold udelukker undersøgelsen

dog ikke, at ’løbeviljen’ kan have en po-sitiv påvirkning på resultatet.. Hvis man ser fi rkantet på disse resultater, kan det tyde på at man vinder fodboldkampe ved at løbe mindre, men dette er selv-følgelig ikke sandheden. Topholdene kan formentlig tillade sig at løbe færre HI-løb og sprint, da de pga. bedre fod-boldmæssige kvaliteter er i stand til at fl ytte bolden hurtigere rundt. Derudover ville det tabende hold formentlig tabe endnu større, hvis de pressede modstan-deren mindre, og derved havde færre HI-løb og sprint.

Hvad betyder denne information for tv-seeren? Det betyder, at det hold der har løbet fl est meter, formentlig har gjort dette for at genvinde bolden, og ikke fordi holdet er ved at vinde kampen. In-formationen kan altså kun bruges til at danne et mere detaljeret billede af kam-pen, hvilket dog kræver, at man inddra-ger andre statistikker (som fx boldbesid-delse) og i høj grad kan huske kampens forløb.

Hvad kan vi bruge informationen til og kan vi overhovedet bruge den? Som udgangspunkt må konklusionen være at den almene tv-seer har begrænset gavn af informationen vedrørende spil-lernes løbedistance. Løbedistancen er afhængig af så mange faktorer, at den ikke alene kan give os et billede af spil-lernes indsats, og derved kun kan bruges som ekstra information i et forsøg på at mætte tv-seeren.


Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

FODBOLD-AGENTEN

KONTRAMAGAZINE PÅ JOB MED... PÅ JOB MED... KONTRAMAGAZINE

PÅ JOB MED...

20

Som en af fodboldens køb-mænd trives Niclas Jensen med en rolle uden for projek-tørlampernes fokus. Kontra er kommet ind bag paraderne hos et fagfolk, som må leve med tit at blive set på som en samling Gordon Gekko’er. En dag med Niclas Jensen giver et lidt mere nuanceret billede…

TEKST: TOBIAS MATTHIESENFOTO: KONTRA MAGAZINE


FODBOLD-AGENTEN


PÅ JOB MED...

21

Min kone kan også godt undre sig over, hvorfor jeg

ikke bare ser sådan en kamp her i fjernsynet. For mig handler det om at se kampen live, høre hvad der rører sig og hilse på

nogle personer i pausen

» »Vi mødes først to minutter inden kampstart i recep-tionen på Brøndby Sta-

dion denne søndag eftermid-dag. Som eks-FCK’er må Niclas Jensen tage sin forholdsregler. Dagens modstander er OB. Nic-las Jensen har ingen af ”hans” spillere på banen, men én en-kelt brøndbyer på bænken i form af det 18-årige stortalent Frederik Holst. Så hvad laver vi egentlig her? »Min kone kan også godt undre sig over, hvor-for jeg ikke bare ser sådan en kamp her i fjernsynet. For mig handler det om at se kampen live, høre hvad der rører sig og hilse på nogle personer i pau-sen, som dermed også ser, at jeg følger mine spillere« fortæl-ler Niclas Jensen, da vi har sat os til rette aller længst oppe på tribunen. Nøgleordet for en agent er et bredt netværk og gode relationer til klubberne. »Hvis en af mine spillere har et problem om to måneder, og jeg ringer til en sportsdirektør, som jeg ikke har talt med i et halvt år, så er han ikke lydhør. Når han ser mig hver anden uge, så er han meget mere åben og villig til at lytte til mig«, fortæller Niclas.

Der er ikke gået mere end seks minutter, før Rasmus Falk Jensen fl ot sparker bolden ned i højre hjørne og scorer til 0-1. Det er som om, man allerede nu ved, at Brøndby er godt på vej til sin

12. Superligakamp uden sejr. I pausen går vi ned i loungen, hvor en mikset blanding af forskellige personligheder inden for fodboldverdenen snakker om løst og fast over en kop kaffe. I dag får Niclas small-talket lidt med Pe-ter Foldgast (cheftræner for Brøndbys U19), Mads Jørgensen (scout) og Keld Bordinggard om alt fra nye angrebstalenter i BIF til lønforhold i Italien. Netop disse helt uformelle og uplanlagte møder er en væsentlig del af agentjobbet. »Jeg vil gerne være rundt omkring. Nogle gange får man nogle behov at vide. Det kan fx være, man møder en træner, der fortæller, at en af hans midtstoppere i går fi k en langtidsskade, og så spørger om jeg kan hjælpe«.

Blev agent på opfodring fra Wendt

Niclas Jensen indstillede sin fodboldkarriere i ef-teråret 2009. I løbet af det sidste halve år i FCK begyndte han for alvor at overveje, hvad tiden efter skulle bruges til. Tilfældighederne ville, at én hyggeaften ledte Niclas i retningen af agentjob-bet. »Vi sad et par holdkammerater sammen, og Oscar Wendt fortalte noget omkring sin agent, der havde sagt og gjort nogle ting. Jeg gav et par gode råd til Wendt. Og så sagde han, hold kæft, du skal da være agent, når du stopper«. I de efterfølgende måneder begyndte Niclas Jensen at forhøre sig i truppen, om nogle kunne være interesseret i at have ham som agent. Det var hel-

KONTRAMAGAZINE PÅ JOB MED... PÅ JOB MED... KONTRAMAGAZINE 22

Planlægge januarvindue med

JS, MJ & JG

Spillerrådgivning (dialog med spillere)

Udlandsrejser

Scouting / se fodbold

Kontraktforhandlinger

Andet (kontor / evaluering med de andre osv.)

Sådan bruger Niclas Jensen sin tid:


Min kone kan også godt undre sig over, hvorfor jeg

ikke bare ser sådan en kamp her i fjernsynet. For mig handler det om at se kampen live, høre hvad der rører sig og hilse på

nogle personer i pausen

» »Vi mødes først to minutter inden kampstart i recep-tionen på Brøndby Sta-

dion denne søndag eftermid-dag. Som eks-FCK’er må Niclas Jensen tage sin forholdsregler. Dagens modstander er OB. Nic-las Jensen har ingen af ”hans” spillere på banen, men én en-kelt brøndbyer på bænken i form af det 18-årige stortalent Frederik Holst. Så hvad laver vi egentlig her? »Min kone kan også godt undre sig over, hvor-for jeg ikke bare ser sådan en kamp her i fjernsynet. For mig handler det om at se kampen live, høre hvad der rører sig og hilse på nogle personer i pau-sen, som dermed også ser, at jeg følger mine spillere« fortæl-ler Niclas Jensen, da vi har sat os til rette aller længst oppe på tribunen. Nøgleordet for en agent er et bredt netværk og gode relationer til klubberne. »Hvis en af mine spillere har et problem om to måneder, og jeg ringer til en sportsdirektør, som jeg ikke har talt med i et halvt år, så er han ikke lydhør. Når han ser mig hver anden uge, så er han meget mere åben og villig til at lytte til mig«, fortæller Niclas.

Der er ikke gået mere end seks minutter, før Rasmus Falk Jensen fl ot sparker bolden ned i højre hjørne og scorer til 0-1. Det er som om, man allerede nu ved, at Brøndby er godt på vej til sin

12. Superligakamp uden sejr. I pausen går vi ned i loungen, hvor en mikset blanding af forskellige personligheder inden for fodboldverdenen snakker om løst og fast over en kop kaffe. I dag får Niclas small-talket lidt med Pe-ter Foldgast (cheftræner for Brøndbys U19), Mads Jørgensen (scout) og Keld Bordinggard om alt fra nye angrebstalenter i BIF til lønforhold i Italien. Netop disse helt uformelle og uplanlagte møder er en væsentlig del af agentjobbet. »Jeg vil gerne være rundt omkring. Nogle gange får man nogle behov at vide. Det kan fx være, man møder en træner, der fortæller, at en af hans midtstoppere i går fi k en langtidsskade, og så spørger om jeg kan hjælpe«.

Blev agent på opfodring fra Wendt

Niclas Jensen indstillede sin fodboldkarriere i ef-teråret 2009. I løbet af det sidste halve år i FCK begyndte han for alvor at overveje, hvad tiden efter skulle bruges til. Tilfældighederne ville, at én hyggeaften ledte Niclas i retningen af agentjob-bet. »Vi sad et par holdkammerater sammen, og Oscar Wendt fortalte noget omkring sin agent, der havde sagt og gjort nogle ting. Jeg gav et par gode råd til Wendt. Og så sagde han, hold kæft, du skal da være agent, når du stopper«. I de efterfølgende måneder begyndte Niclas Jensen at forhøre sig i truppen, om nogle kunne være interesseret i at have ham som agent. Det var hel-


digvis tilfældet, og han kunne dermed starte som agent med stærke navne som Dame N’Doye, Oscar Wendt og Hjalte Nørregaard på kundelisten fra dag ét.

I dag er Niclas Jensen glad for sit valg. »Det mest attraktive ved agentjobbet var, at jeg kunne blive i fodboldverdenen. Jeg har min uddannelse og mit netværk her, så det var mit klare ønske. På samme tid gav agentjobbet mere fl eksibilitet og frihed i forhold til træner-gerningen, hvor man hele tiden er en slave af programmet. Som agent har jeg fx mulighed for at holde en efterårsferie med ungerne«.

Forsøger at holde 9-16 dage på kontoret

Der er garanteret mange, som tænker, at en agent kun arbejder, når transfervinduet er åbent. Denne myte maner Niclas til jorden. »Det er fuldstændig misforstået. Imellem vin-duerne har jeg nok at se til med at tale og se mine spillere, rådgive, se en masse fodbold og forberede mig hen mod det næste trans-fervindue«, fortæller han . For at skabe struk-tur omkring arbejdet har han og kollegaen Michael Johansen kontor i Hellerup, hvor de typisk møder ind fra 9-15.30. Niclas Jensen har i øjeblikket 15 spillere i sin ”stald”, og han ta-ler med alle disse på ugentlig basis. De unge spillere er han i lidt tættere kommunikation med, idet de har brug for mere rådgivning og støtte. Fredagen holdes fri, mens nærmest hver weekend bliver brugt på at se en masse ungdomsbold og superliga. Udover dette in-debærer agentjobbet en del rejseri. »Vi har lige været i Frankrig og besøge Stephan An-dersen. Inden længe skal jeg til Holland og Tyskland til Atiba Hutchinson og Oscar Wendt. Så skal vi også til London og se FCN-Chelsea og afholde et par møder«, fortæller Niclas Jensen, som gerne besøger sine spillere i ud-landet 3-4 gange årligt.

KONTRAMAGAZINE PÅ JOB MED... PÅ JOB MED... KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE PÅ JOB MED... PÅ JOB MED... KONTRAMAGAZINE 25

Tænker fodboldagenter ikke bare på penge?

Vi kender alle billedet af den griske og kyniske agent, som lover guld og grønne skove for sin spil-ler uden at overveje, hvad der er bedst og sikrest. »Når der er så mange penge i branchen, tiltrækker det naturligvis griske typer. Og jeg kan bekræfte, at der er nogle agenter i branchen, som vil sælge sin egen bedstemor for ussel mammon«, fortæller Niclas Jensen. For hans eget vedkommende og hans kollegaer i ProXI gør man en dyd ud af at modbevise dette stereotype billede. »Vi gør altid, hvad vi mener, er bedst for spilleren. I takt med at spillerne og klubberne ser, at det er sådan, vi arbejder, så bliver vi også mødt med respekt. De kan jo selv se, at vi råder til handler, som måske ikke altid er bedst for os selv rent økonomisk«, fortæller Niclas Jensen. Men kommer man aldrig i et dilem-ma som agent, når der er store penge involveret? »Det er sjældent, at jeg støder ind i dilemmaet. Det handler altid om at kigge på, hvad der er bedst for den enkelte spiller, alt efter dennes ønsker. Og typisk vil det økonomiske hænge sammen med det sportslige. Vi har en så fi n forretning, at vi altid lever med at gøre hvad, der er bedst for spilleren«, fortæller Niclas.

Det største salg, som ikke kom igennem

En af de største prøvelser for Niclas Jensen i løbet af hans første 2,5 år som agent, har været salget af Dame N’Doye. I sommeren 2011 løb der tilbud ind fra saudi-arabiske Al-Hilal. I starten afviste både

Og jeg kan bekræfte, at der er nogle agenter i branchen, som vil

sælge sin egen bedstemor for ussel

mammon

» »


Økonomisk blev det så stort. Det var også et spørgsmål om hans familie.

De penge kunne jo redde hele hans families landsby

» »

FCK og Dame N’Doye, men for hver afvisning forhøjede saudi-araberne buddet. »Da de blev ved med at byde højere, kom det til et punkt i sidste ende, hvor vi ikke kunne sige nej. Økonomisk blev det så stort. Det var også et spørgsmål om hans familie. De penge kunne jo redde hele hans families landsby«, fortæller Niclas Jensen. FCK endte som bekendt med at afvise købs-tilbuddet, da man mente, at N’Doye var en uerstattelig del af FCK’s Champions League-ambitioner. Så forhandlingerne mellem dels Al-Hilal og FCK, og dels jer og Al-Hilal forløb samti-digt?»Det er en parallelsituation. Der er ingen grund til, at en klub be-gynder at forhandle drabeligt med FCK om en transfer, hvis spilleren ikke er interesseret i den klub. FCK ringer til mig og hører, kunne det her være noget? Hvis ja, kan jeg sideløbende gå i gang med at forhandle med klubben om kontrakten«.


Tænker fodboldagenter ikke bare på penge?

Vi kender alle billedet af den griske og kyniske agent, som lover guld og grønne skove for sin spil-ler uden at overveje, hvad der er bedst og sikrest. »Når der er så mange penge i branchen, tiltrækker det naturligvis griske typer. Og jeg kan bekræfte, at der er nogle agenter i branchen, som vil sælge sin egen bedstemor for ussel mammon«, fortæller Niclas Jensen. For hans eget vedkommende og hans kollegaer i ProXI gør man en dyd ud af at modbevise dette stereotype billede. »Vi gør altid, hvad vi mener, er bedst for spilleren. I takt med at spillerne og klubberne ser, at det er sådan, vi arbejder, så bliver vi også mødt med respekt. De kan jo selv se, at vi råder til handler, som måske ikke altid er bedst for os selv rent økonomisk«, fortæller Niclas Jensen. Men kommer man aldrig i et dilem-ma som agent, når der er store penge involveret? »Det er sjældent, at jeg støder ind i dilemmaet. Det handler altid om at kigge på, hvad der er bedst for den enkelte spiller, alt efter dennes ønsker. Og typisk vil det økonomiske hænge sammen med det sportslige. Vi har en så fi n forretning, at vi altid lever med at gøre hvad, der er bedst for spilleren«, fortæller Niclas.

Det største salg, som ikke kom igennem

En af de største prøvelser for Niclas Jensen i løbet af hans første 2,5 år som agent, har været salget af Dame N’Doye. I sommeren 2011 løb der tilbud ind fra saudi-arabiske Al-Hilal. I starten afviste både

Og jeg kan bekræfte, at der er nogle agenter i branchen, som vil

sælge sin egen bedstemor for ussel

mammon

» »


Dame N’Doye blev som be-kendt ét år længere i FCK, og i 2012 var der interesse fra fl ere nye storklubber. Da spillerne tog hul på opstarten af sæsonen ’12/13 var intet faldet på plads endnu. Blot et par uger efter Ariel Jacobs ankomst til FCK, gik han ud i pressen, og kritiserede Dame N’Doye for ikke at være i FCK mentalt. »Dame spørger mig, hvad fanden sker? Det så-rede ham virkelig. Han følte, at Ariel fjernede fokus og gav ham en dårlig afsked. Så han fortalte mig, at han gerne hurtigt ville have skiftet overstået. Der sag-de jeg til ham, det er bedst til at vente til i morgen, det er bedst at få klubberne ud af busken, det er bedst at spille kortene rigtigt. Lige nu er du sindssyg utålmodig, men jeg lover dig, at det er bedst for dig, hvis du har en uge eller to mere tålmo-dighed«, erindrer Niclas Jensen, og understreger nøgleordet for en agent; tillid mellem spilleren og agenten. De efterfølgende 14 dage blev hektiske. »Det var

Det tog f.eks. tre dage for russerne at fi nde ud af, at det

jeg sagde om mandagen, det

mente jeg. De troede åbenbart, at det første tilbud var ment i spøg

» »


en ekstra stor udfordring, idet jeg havde med alt fra sene-galesere, tyrkere og russere at gøre. Man arbejder jo på helt forskellige måder. Det tog f.eks. tre dage for russerne at fi nde ud af, at det jeg sagde om manda-gen, det mente jeg. De troede åbenbart, at det første tilbud var ment i spøg«.

D. 25. juli blev der sat punktum på denne ret tumulte transfer. Lokomotiv Moskva løb af med N’Doye til en pris og kontrakt, som rent økonomisk ikke kunne matche Al-Hilals året forinden. »Jeg ved naturligvis ikke, om de bød 8, 10 eller 20 mio. kr. mere end Lokomotiv Moskva, men det var et bedre økonomisk til-bud«.

Skal talenter ud tidligt?

Kigger man på de spillere, Niclas Jensen repræsenterer, ser man en blandet fl ok af unge storta-lenter, etablerede danske spil-lere og udlændinge, som har spillet i SAS-ligaen, men som er blevet solgt videre nu. Og så er der én til, nemlig Niclas Jensens bror, Daniel Jensen, som netop er blevet sat fri af Novara. Ren logik tilsiger, at det må være svært at skulle ud og anbefale sin egen bror til klubber. Kan man være agent for sin bror? »Det kan man sagtens. Det er selvfølgelig en balancegang. Det er lettere, end de fædre

Ring til

Wohlgemuth ang. møde

Booke hotel i London Chelsea-FCN


Dame N’Doye blev som be-kendt ét år længere i FCK, og i 2012 var der interesse fra fl ere nye storklubber. Da spillerne tog hul på opstarten af sæsonen ’12/13 var intet faldet på plads endnu. Blot et par uger efter Ariel Jacobs ankomst til FCK, gik han ud i pressen, og kritiserede Dame N’Doye for ikke at være i FCK mentalt. »Dame spørger mig, hvad fanden sker? Det så-rede ham virkelig. Han følte, at Ariel fjernede fokus og gav ham en dårlig afsked. Så han fortalte mig, at han gerne hurtigt ville have skiftet overstået. Der sag-de jeg til ham, det er bedst til at vente til i morgen, det er bedst at få klubberne ud af busken, det er bedst at spille kortene rigtigt. Lige nu er du sindssyg utålmodig, men jeg lover dig, at det er bedst for dig, hvis du har en uge eller to mere tålmo-dighed«, erindrer Niclas Jensen, og understreger nøgleordet for en agent; tillid mellem spilleren og agenten. De efterfølgende 14 dage blev hektiske. »Det var

Det tog f.eks. tre dage for russerne at fi nde ud af, at det

jeg sagde om mandagen, det

mente jeg. De troede åbenbart, at det første tilbud var ment i spøg

» »


som er agenter for deres søn-ner uden at have licens. I Dani-els tilfælde har han jo i de sidste par år haft en skadeshistorik, der gør, at jeg skal være påpasselig med at anbefale ham. Hvis jeg anbefaler ham til en klub, der ikke kender mig, kan de måske anklage mig for at sige det, bare fordi det er min bror. Omvendt kunne det måske være en for-del, hvis det hele gled som i Wer-der Bremen for et par år siden«, fortæller Niclas Jensen. Han er dog fortrøstningsfuld i forhold til sin brors chancer for at fi nde en ny klub. Det handler blot om at indrette en kontrakt, der tager højde for hans risiko for skader, dvs. en mindre grundløn, men større kampbonus.

Niclas Jensen repræsenterer som nævnt også en håndfuld unge talenter. Unge spillere sky-des i højere grad af sted til de store klubber og i en tidligere alder. Hvad anbefaler du som agent dine spillere? »Generelt er jeg varsom med at anbefale spillere at tage til udlandet i en tidlig alder. Som regel mener jeg, at det er bedst at udvikle sig herhjemme. Men det afhæn-ger af, hvilken type man har med at gøre. For os handler det i høj grad med at forstå spillerens prioriteter og forstå, at spillerne er forskellige«, fortæller Niklas Jensen. I Brøndby-OB kampen sidder unge Frederik Holst på

bænken. Han er af fl ere blevet peget på som et stortalent, vi kommer til at se meget fra i frem-tiden. »Han har naturligvis brug for støtte. Det er nu, han skal arbejde benhårdt, men have tålmodighed og vente på sin chance. Der forsøger jeg som agent løbende at holde moti-vationen oppe hos Frederik, og fortælle at hans chance nok skal komme«, fortæller Niclas Jensen.


Sådan bliver du agent (også selvom du ikke tidligere har været pro):

1. Tag DBU’s agentuddannelse. Dette gøres ved at bestå en skriftlig eksa-men - en multiple-choice test, der forløber sig over maks. 90 minutter. Ifølge Niclas Jensen består 10-20 pct. af de, der går op til eksamen typisk. Det kræver grundig forbere-delse.

2. Netværk er alfa omega for en agent. Begynd at få kontakter rundt om i klubberne og opbyg et stort netværk.

3. Tag rundt og se en masse kampe. Find nogle særligt talentfulde spil-lere og tag en snak med dem. Der er dygtige spillere, som ikke har en agent.

4. Fortæl ærligt til dine mulige klienter, at du ikke har været tidligere pro-fessionel spiller, og at du ikke har et langt CV at prale af. Til gengæld vil du kæmpe alt, hvad du kan for ved-kommende. Vis engagement, vilje og gå-på-mod.

5. Når du har fundet en håndfuld spil-lere, du kan repræsentere, har du en start og kan begynde at forsøge at afsøge muligheder for dem. Start i det små. Så snart du har lavet par succesfulde handler, kan de være vigtige referencer, som kan hjælpe næste gang, du skal fi nde en ny spil-ler at repræsentere.

6. Trods man som relativ ny agent for-mentlig ikke har stort overskud, skal man passe på med at skære hjørner ved at lave økonomisk gode aftaler, som man ved ikke er fornuftige rent sportsligt. På lang sigt vil det ramme som en boomerang, idet spillere vil opdage, at man kun tænker på pengene.

Atiba

PSV fremtid?


Spillere repræsenteret af Niclas Jensen

Andreas Baes Jensen, HB Køge (på lån fra FCK) Andreas Hansen, Brøndby IFAtiba Hutchinson, PSVBror Blume, LyngbyChristian Traoré, HB KøgeDame N’Doye, Lokomotiv MoskvaDaniel Jensen, klubløsFrederik Holst, Brøndby IFHjalte Bo Nørregaard, AGFJohan Wiland, FCK Mads Aaquist, FCKMikkel Wohlgemuth, FCKNicklas Mouritsen, FC NordsjællandOscar Wendt, Borussia M›gladbachPhilip Zinckernagel, FC Nordsjælland

FCK/Steaua

FCK-FCN U19.


Sådan bliver du agent (også selvom du ikke tidligere har været pro):

1. Tag DBU’s agentuddannelse. Dette gøres ved at bestå en skriftlig eksa-men - en multiple-choice test, der forløber sig over maks. 90 minutter. Ifølge Niclas Jensen består 10-20 pct. af de, der går op til eksamen typisk. Det kræver grundig forbere-delse.

2. Netværk er alfa omega for en agent. Begynd at få kontakter rundt om i klubberne og opbyg et stort netværk.

3. Tag rundt og se en masse kampe. Find nogle særligt talentfulde spil-lere og tag en snak med dem. Der er dygtige spillere, som ikke har en agent.

4. Fortæl ærligt til dine mulige klienter, at du ikke har været tidligere pro-fessionel spiller, og at du ikke har et langt CV at prale af. Til gengæld vil du kæmpe alt, hvad du kan for ved-kommende. Vis engagement, vilje og gå-på-mod.

5. Når du har fundet en håndfuld spil-lere, du kan repræsentere, har du en start og kan begynde at forsøge at afsøge muligheder for dem. Start i det små. Så snart du har lavet par succesfulde handler, kan de være vigtige referencer, som kan hjælpe næste gang, du skal fi nde en ny spil-ler at repræsentere.

6. Trods man som relativ ny agent for-mentlig ikke har stort overskud, skal man passe på med at skære hjørner ved at lave økonomisk gode aftaler, som man ved ikke er fornuftige rent sportsligt. På lang sigt vil det ramme som en boomerang, idet spillere vil opdage, at man kun tænker på pengene.

Atiba

PSV fremtid?


KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

…Silkeborg producerer færrest chancer af alle i Superligaen. 201 afslutninger er det laveste af alle

…David Ousted er den mål-mand i Superligaen (med mere end 1 kamp), der har fl est redninger pr. kamp. 5,12 gange snupper han et forsøg per kamp.

…Samtidig er de med 272 mod sig, også det hold, der bliver af-sluttet mest imod.

AGF er faktisk det næstmindst afsluttende hold herhjemme i denne sæson. Kun Silkeborg har forsøgt sig færre gange.

Nigeria er den nation, der er løbet offside fl est gange i denne sæ-son. Jude Nworuh topper listen for nationen med 8 offsides.

34


TEKST: LASSE FROM KILDE: INFOSTRADA SPORTS

DATA: 28/11 - 2012

Siden Mario Gomez sco-rede sit første Bundesliga-mål i 2005/2006, har ingen anden spiller scoret i nær-heden af angriberens 127 mål. Tættest kommer Ste-fan Kiessling med 89 i den periode.

…Fire spillere har scoret fem mål efter fem runder i Champions League. Messi, Ronaldo, Yilmaz og Alan. Sidstnævnte har kun afsluttet 12 gange, hvilket bety-der en effektivitet på 42%.

…Christiano Ronaldos 12 første mål i Pri-mera Division er kommet efter 87 afslut-ninger. Det giver ham en effektivitet på blot 14%.

…Tottenham har lukket 22 mål ind i Premier League efter 124 afslutninger imod sig. Man scorer altså på 18% af sine forsøg mod Tottenham og det er højest i Premier League.

...Siden Æresdivisionens fødsel i 1956/1957 er Danmark den mest scorende udenlandske nation endda foran Belgien. 1470 mål af danskere er det blevet til i det hollandske sidenhen.


VIDSTE DU, AT…

…Silkeborg producerer færrest chancer af alle i Superligaen. 201 afslutninger er det laveste af alle

…David Ousted er den mål-mand i Superligaen (med mere end 1 kamp), der har fl est redninger pr. kamp. 5,12 gange snupper han et forsøg per kamp.

…Samtidig er de med 272 mod sig, også det hold, der bliver af-sluttet mest imod.

AGF er faktisk det næstmindst afsluttende hold herhjemme i denne sæson. Kun Silkeborg har forsøgt sig færre gange.

Nigeria er den nation, der er løbet offside fl est gange i denne sæ-son. Jude Nworuh topper listen for nationen med 8 offsides.

35

DANSK MÅLLINJETEKNOLOGI STÅR PÅ SPRING TIL STORT GENNEMBRUDI næsten enhver fodboldkamp er der episoder, hvor teknologi kunne have hjulpet på dommene. Menin-gerne om teknologiens indmarch i fodbold er delte, men forskellige systemer vinder efterhånden godken-delse og derfor tog Kontra fat i to af bagmændene bag ét af dem: Det dansk udviklede Goal Ref system, som blev godkendt af FIFA i år, og er klar til at blive udbredt i hele verden.


TEKST: LASSE FROMINFOGRAFIK: KONTRA MAGAZINE


DANSK MÅLLINJETEKNOLOGI STÅR PÅ SPRING TIL STORT GENNEMBRUDI næsten enhver fodboldkamp er der episoder, hvor teknologi kunne have hjulpet på dommene. Menin-gerne om teknologiens indmarch i fodbold er delte, men forskellige systemer vinder efterhånden godken-delse og derfor tog Kontra fat i to af bagmændene bag ét af dem: Det dansk udviklede Goal Ref system, som blev godkendt af FIFA i år, og er klar til at blive udbredt i hele verden.


Bloemfontein, Sydafrika 27. juni 2010. Tyskland møder England i ottende-delsfi nalen ved VM. Allerede inden

kampen kunne man læse stribevis af ar-tikler med referencer til VM-fi nalen i 1966, da England vandt efter blandt andet en tvivlsom scoring, hvor bolden ramte tæt på mållinjen efter et skud på overliggeren og blev dømt inde. Da Frank Lampard i 2010 sparkede på mål fra kanten af feltet, kunne hele verden se, at bolden var over stregen grundet de mange ka-meravinkler. Dommen var dog mod England denne gang. To år senere er England endnu engang in-volveret i en lignende situation, da John Terry redder et ukrainsk forsøg på stregen under EM. Her bliver målet ikke dømt.

Fodboldhistorien er fyldt med den slags kontroversielle episoder, og efter den sidstnævnte kamp overgav FIFAs præ-sident sig til teknologien. »Efter kampen i aftes er mållinjeteknologi ikke længere et alternativ, men en nødvendighed«, stod der i et Tweet fra én af fodboldspil-lets mægtigste mænd. Det var nu ikke et spørgsmål om, men hvornår verden ville se moderne teknologi som hjælpemid-del til at afgøre, om der er mål eller ej.

12 år forinden sad daværende chefre-daktør på Aarhus Stiftstidende, Hans Pe-tersen, til et møde med repræsentanter fra Alexandra-instituttet. Det drejede sig omkring koblingen mellem forskning og erhvervsliv, og hvordan man havde svært ved at slå sit navn fast og blive

mere kendt. Hans Petersen talte med og havde et forslag. »Inden I går her fra, har jeg en idé som I kan blive kendte på i hele verden«. Især lyttede nu direktør og professor ved Alexandra-instituttet, Ole Lerhmann Madsen, og bad om at

høre mere, hvortil Hans Petersen svarede med et spørgsmål: »Kan man sætte en chip ind i en fodbold, så man kan se om den er i mål?«

»Det dér, det har jeg allerede lavet«

Det var ikke raketvidenskab at sætte spørgsmålstegn ved netop dette, men det var en teknologi, som ikke var udviklet fuldt ud, på trods af de åbenlyse behov. Hans Petersen gik sammen med davæ-rende administrerende direktør på Aar-hus Stiftstidende, Ulrik Merrild, og blandt andet gennem hans netværk fandt de frem til en ingeniør, der kunne fortælle dem, hvordan det ikke ville være muligt med en chip.

På udenlandske hænder

Et så storstilet projekt stødte naturligvis på nogle besværlige udfordringer. Ud-vikling, fi nansiering, bureaukrati, tests og administration var blot de åbenlyse barrierer.

Det dér, det har jeg allerede lavet. Jeg har bare aldrig vidst hvad jeg skulle

bruge det til

» »


»Vi stod over for mange udfordringer. Først og fremmest var vi en ung virksom-hed, vi havde den teknologiske udfor-dring og så skulle vi fi nde de helt rigtige folk«, fortæller Ulrik Merrild til Kontra og fortsætter. »Vi skulle samtidig skaffe fi -nansiering til hele projektet og sørge for, at der var penge nok til udviklingsarbej-det,« forklarer Merrild, der sammen med Hans Petersen gik i gang med også at undersøge disse muligheder.

Kombineret med egne midler, fi k de to herrer hjælpe af den private investor, Søren Nikolajsen, DTU (Seed Capital) og Vækstfonden, som på skift bidrog til pro-jektet, der ifølge Hans Petersen har kostet 12-15 millioner kroner. Løbende har for-skellige formelle og uformelle tests skabt rammerne for en endelig godkendelse, der kulminerede med den offi cielle god-kendelse fra FIFA i år.

»Da FIFA gjorde det klart, at man nu skulle have en godkendelse, tog vi til Zürich for

at teste. Men det var dyrt at køre lang-varige og komplicerede tests, som var nødvendig for FIFA-godkendelsen«, for-tæller Ulrik Merrild. Derfor indgik man et samarbejde med den tyske virksomhed Fraunhofer, og endte slutteligt med at sælge projektet. »Vi var udtaget til et en-deligt testforløb sammen med HawkEye (Et videobaseret system, som man ser i blandt andet Tennis, red.), som nu også er blevet godkendt. På det tidspunkt sidst i 2011 overdrog vi rettigheder og patenter til Fraunhofer, som så har kørt det sidenhen,« forklarer Merrild.

»Fraunhofer Instituttet havde pengene og den teknisk ekspertise til den sidste fase. Det drejede sig om at hyre tilstræk-keligt mange folk, og så krævede det igen en masse ekspertise at færdigud-vikle et så nyt produkt«, fortæller Mer-rild om bevæggrundene for salget og fortsætter. »FIFA forlangte tests, under-søgelser og analyser. Det kunne Fraun-hofer bidrage med og de gennemføre hele testforløbet i samarbejde med FIFA. Også i professionelle fodboldkampe«.


Bloemfontein, Sydafrika 27. juni 2010. Tyskland møder England i ottende-delsfi nalen ved VM. Allerede inden

kampen kunne man læse stribevis af ar-tikler med referencer til VM-fi nalen i 1966, da England vandt efter blandt andet en tvivlsom scoring, hvor bolden ramte tæt på mållinjen efter et skud på overliggeren og blev dømt inde. Da Frank Lampard i 2010 sparkede på mål fra kanten af feltet, kunne hele verden se, at bolden var over stregen grundet de mange ka-meravinkler. Dommen var dog mod England denne gang. To år senere er England endnu engang in-volveret i en lignende situation, da John Terry redder et ukrainsk forsøg på stregen under EM. Her bliver målet ikke dømt.

Fodboldhistorien er fyldt med den slags kontroversielle episoder, og efter den sidstnævnte kamp overgav FIFAs præ-sident sig til teknologien. »Efter kampen i aftes er mållinjeteknologi ikke længere et alternativ, men en nødvendighed«, stod der i et Tweet fra én af fodboldspil-lets mægtigste mænd. Det var nu ikke et spørgsmål om, men hvornår verden ville se moderne teknologi som hjælpemid-del til at afgøre, om der er mål eller ej.

12 år forinden sad daværende chefre-daktør på Aarhus Stiftstidende, Hans Pe-tersen, til et møde med repræsentanter fra Alexandra-instituttet. Det drejede sig omkring koblingen mellem forskning og erhvervsliv, og hvordan man havde svært ved at slå sit navn fast og blive

mere kendt. Hans Petersen talte med og havde et forslag. »Inden I går her fra, har jeg en idé som I kan blive kendte på i hele verden«. Især lyttede nu direktør og professor ved Alexandra-instituttet, Ole Lerhmann Madsen, og bad om at

høre mere, hvortil Hans Petersen svarede med et spørgsmål: »Kan man sætte en chip ind i en fodbold, så man kan se om den er i mål?«

»Det dér, det har jeg allerede lavet«

Det var ikke raketvidenskab at sætte spørgsmålstegn ved netop dette, men det var en teknologi, som ikke var udviklet fuldt ud, på trods af de åbenlyse behov. Hans Petersen gik sammen med davæ-rende administrerende direktør på Aar-hus Stiftstidende, Ulrik Merrild, og blandt andet gennem hans netværk fandt de frem til en ingeniør, der kunne fortælle dem, hvordan det ikke ville være muligt med en chip.

På udenlandske hænder

Et så storstilet projekt stødte naturligvis på nogle besværlige udfordringer. Ud-vikling, fi nansiering, bureaukrati, tests og administration var blot de åbenlyse barrierer.

Det dér, det har jeg allerede lavet. Jeg har bare aldrig vidst hvad jeg skulle

bruge det til

» »


Kan bruges allerede næste år

Projektet er nu på tyske hænder, men de to idémænd følger naturligvis udvik-lingen fra sidelinjen. På spørgsmålet om, hvornår vi kan forvente systemet indført i topfodbold, har både Ulrik Merrild og Hans Petersen klare forventninger. »Jeg tror det kommer allerede i næste sæson. Det kan endda komme tidligere«, spår Hans Petersen og tilføjer: »Så vidt jeg ved, har både englænderne, tyskerne og amerikanerne udtalt, at de vil have det«.

Også Ulrik Merrild forventer et snarligt gennembrud. »Næste skridt er yderli-gere tests. Jeg mener, det er i Japan her i december, hvor man har en større tur-nering (VM for klubhold, red.). Derudover forbereder man sig til at kommercialise-re det, så man kan producere de rette mængder,« forklarer Ulrik Merrild.

»Jeg tror, man ser det allerede næste år. Det vil nok blive testet i en række rigtige kampe – ikke bare testkampe. Og så afhænger det egentlig af, om FIFA selv »åbner« ved VM i 2014, men den sidste melding tyder på, at der reelt er frit slag for alle«, afslutter Merrild og efterlader en forhåbning om et snarligt indtog af teknologi, som et hjælpemiddel til at bedømme de objektive kendsgerninger i spillet. Hans Petersen runder af med en opfordring, som de fl este fodboldglade personer kan se sig enige med: »Jeg sy-nes der er vigtigere ting at diskutere, end om bolden er inde eller ej. Lad os hellere diskutere spillet på banen.«

Jeg synes der er vigtigere ting at diskutere, end om

bolden er inde eller ej. Lad os hellere diskutere spillet

på banen

Hans PetersenFødt 1947Uddannet journalist og fodboldtræner. Har bl.a. trænet AGFs talenthold.Medlem af Fodbolden Etiske Råd

Ulrik MerrildFødt 1955Uddannet Cand.Oecon.Ejer af Mercon A/S


SÅDAN FUNGERER GOAL REF-SYSTEMET

Besked til dommerenEn mindre com-puter er placeret bag målet og sender et signal til dommeren, når der er scoret.

Censor-net Signal gennem spillereEt censor-net i samme bredde som boldensdiameter er placeret bag stolpen. Censor-nettet gør brug af små antenner og følger nettets masker.

Står en spiller (eks. mål-manden) i vejen, virker signalet alligevel. Derfor er Goal Ref mere brug-bart end videoteknologi.

ReglerneHele bolden skal passere målstregen, før der er mål. Goal Ref kan måle det helt præcist.

Goalref-boldenEt aktivt lag under læ-deret på bolden bliver registreret af censornet-teti målet.

Aktivt lag

Blære

Læder


Kan bruges allerede næste år

Projektet er nu på tyske hænder, men de to idémænd følger naturligvis udvik-lingen fra sidelinjen. På spørgsmålet om, hvornår vi kan forvente systemet indført i topfodbold, har både Ulrik Merrild og Hans Petersen klare forventninger. »Jeg tror det kommer allerede i næste sæson. Det kan endda komme tidligere«, spår Hans Petersen og tilføjer: »Så vidt jeg ved, har både englænderne, tyskerne og amerikanerne udtalt, at de vil have det«.

Også Ulrik Merrild forventer et snarligt gennembrud. »Næste skridt er yderli-gere tests. Jeg mener, det er i Japan her i december, hvor man har en større tur-nering (VM for klubhold, red.). Derudover forbereder man sig til at kommercialise-re det, så man kan producere de rette mængder,« forklarer Ulrik Merrild.

»Jeg tror, man ser det allerede næste år. Det vil nok blive testet i en række rigtige kampe – ikke bare testkampe. Og så afhænger det egentlig af, om FIFA selv »åbner« ved VM i 2014, men den sidste melding tyder på, at der reelt er frit slag for alle«, afslutter Merrild og efterlader en forhåbning om et snarligt indtog af teknologi, som et hjælpemiddel til at bedømme de objektive kendsgerninger i spillet. Hans Petersen runder af med en opfordring, som de fl este fodboldglade personer kan se sig enige med: »Jeg sy-nes der er vigtigere ting at diskutere, end om bolden er inde eller ej. Lad os hellere diskutere spillet på banen.«

Jeg synes der er vigtigere ting at diskutere, end om

bolden er inde eller ej. Lad os hellere diskutere spillet

på banen

Hans PetersenFødt 1947Uddannet journalist og fodboldtræner. Har bl.a. trænet AGFs talenthold.Medlem af Fodbolden Etiske Råd

Ulrik MerrildFødt 1955Uddannet Cand.Oecon.Ejer af Mercon A/S


FODBOLD-BØGERDer fi ndes forskellige niveauer for fodboldpassioni-ster. Fra en lokal fan, der støtter sit 2. divisionshold i tykt og tyndt til den reelle supernørd, der ser alle de kampe, der kan opstøves på TV og opsøger infor-mationer om det smukke spil konstant. Tilhører du den sidste, har du nok læst en del fodboldbøger. Hvis ikke, så bringer Kontra her nogle gode eksem-pler på fem bøger, der er udkommet i år og vil pynte under ethvert juletræ.

Vi udvalgte tre danske bøger og to udenlandske for at favne lidt bredt. Du kan læse en ærlig anmeldel-se af alle bøgerne og som krølle på halen, kan du vinde bøgerne til én du kender, som elsker fodbold. Lyder det kringlet? Så læs med og læs om konkur-rencen efter anmeldelserne.

KONTRAMAGAZINE BOGANMELDELSE BOGANMELDELSE KONTRAMAGAZINE

BOGANMELDELSE

42

TEKST: MARCUS M. GRÜHNEWALD, PETER HOLST, LASSE FROM,

TOBIAS MATTHIESEN


FODBOLD-BØGERDer fi ndes forskellige niveauer for fodboldpassioni-ster. Fra en lokal fan, der støtter sit 2. divisionshold i tykt og tyndt til den reelle supernørd, der ser alle de kampe, der kan opstøves på TV og opsøger infor-mationer om det smukke spil konstant. Tilhører du den sidste, har du nok læst en del fodboldbøger. Hvis ikke, så bringer Kontra her nogle gode eksem-pler på fem bøger, der er udkommet i år og vil pynte under ethvert juletræ.

Vi udvalgte tre danske bøger og to udenlandske for at favne lidt bredt. Du kan læse en ærlig anmeldel-se af alle bøgerne og som krølle på halen, kan du vinde bøgerne til én du kender, som elsker fodbold. Lyder det kringlet? Så læs med og læs om konkur-rencen efter anmeldelserne.


BOGANMELDELSE

43

FODBOLDBROK: En Guide til Superligaen – Lunken Suppe og Leverpostejsbold

Forfattere: Jens Andersen & Steffen Gronemann

Forlag: TurbulenzPris: 229,95 kr.

Anmeldt af: Marcus Munch Grühnewald

Der var engang en tid, hvor jeg boede hjemme. En tid, hvor der altid var den årlige såkaldte lokumsbog ude på det lille drengehus. En hyggelig bog, som ikke bar nogen overordnet historie, men var delt op i en masse små usammenhæn-gende kapitler, der næsten altid kunne give en et smil på læben, hvad end det var fjollede fakta eller interessante anek-doter.

Efter den tid kom en tid, hvor Facebook gjorde sit langsomme, men sikre indtog i vores allesammens dagligdag. Og efter et stykke tid og en fl ytning fra for-ældrenes trygge rammer faldt jeg over FODBOLDBROK. På deres Facebookside og senere hjemmeside og Twitter-profi l, kastede de sig ud i såkaldt livebrok, der greb vores ca. lige dele elskede og for-hadte Superliga med en vis manddom og gjorde det hele med et glimt i øjet. Det var nyt og forfriskende, og således

blev store dele af Danmark taget med storm og langsomt suget ind i et univers, hvor Simon Makienok var en Rocky-skurk, Jeppe Curth var en form for frihedskæm-per og så videre.

Nu er året så blevet det Herrens år 2012, og en bog er kommet lige i tide til at enhver fodboldnørd kan ønske sig den under juletræet. FODBOLDBROK: En Guide til Superligaen - Lunken Suppe og Leverpostejsbold er den lidet mund-rette fulde titel på bogen. En bog, der fortsætter hvor hjemmesiden slipper med baggrund om alle hold og spillere. Læs blandt andet om Henrik H. Hansens mellemnavn og hvad Martin Jørgensen faktisk hedder til fornavn. Det er lige så hyleskægt og lærerigt som det hele ti-den har været

KONTRAMAGAZINE BOGANMELDELSE BOGANMELDELSE KONTRAMAGAZINE 44

FELTHERRER – Verdens største fodboldtrænere fra Guttmann til Guardiola

Forfattere: Niels Ildskov & Asger Hedegaard Boye

Forlag: People’s PressPris: 299,95 kr.

Anmeldt af: Lasse From

Enhver fodboldpassionist har en forestil-ling og en basal viden om taktikker og formationer. De fl este kender også til To-talfodboldens fødsel og en del har nok stiftet et dybere bekendtskab med WM-formationens spæde udvikling. Men det er de færreste, der kender baggrunde-ne og historierne bag. For hvordan kan det være, at enkelte trænere historisk skiller sig ud? Og hvad er i grunden en stor træner?

Feltherrer tager fat i nogle af de mest be-tydningsfulde trænere gennem tiderne og fortæller historierne om, hvordan suc-ceserne er opstået. Bogen er opdelt i ka-pitler med udgangspunkt i den enkelte træners historie, opsat kronologisk og med en vis sammenhæng. Man støder på nogle særdeles interessante fortæl-linger og enkeltstående episoder, som alle er gravet frem for at danne et fyldigt billede af, hvorfor det gik som det gjorde.

Generelt er bogen propfyldt med inte-ressante vinkler og kapitlernes indhold er aldrig helt ens. Med bidrag fra Peter Klar, Morten Glinvad og Henrik Eigaard besidder bogen en sproglig alsidighed, men savner måske også deraf et sam-menligningsgrundlag.

Der er dog ingen tvivl om, at nogle af bogens styrker ligger i den præmis, at man har en snært af fodboldfaglig viden fra start. Man ved måske at Ernst Hap-pel havde succes i stort set alle klubber som træner, men ved man også hvorfor? Således har forfatterne antaget, at man godt ved noget om fodbold og netop derfor er der gode forudsætninger for, man bliver klogere (og særdeles under-holdt) hele vejen gennem de 300 sider. Hvad enten man ønsker de store resul-tatmæssige historier eller de mere grund-fi losofi ske, som eksemplet Guy Roux fra Auxerre, kommer bogen forbi det.


FODBOLDBROK: En Guide til Superligaen – Lunken Suppe og Leverpostejsbold

Forfattere: Jens Andersen & Steffen Gronemann


Anmeldt af: Marcus Munch Grühnewald

Der var engang en tid, hvor jeg boede hjemme. En tid, hvor der altid var den årlige såkaldte lokumsbog ude på det lille drengehus. En hyggelig bog, som ikke bar nogen overordnet historie, men var delt op i en masse små usammenhæn-gende kapitler, der næsten altid kunne give en et smil på læben, hvad end det var fjollede fakta eller interessante anek-doter.

Efter den tid kom en tid, hvor Facebook gjorde sit langsomme, men sikre indtog i vores allesammens dagligdag. Og efter et stykke tid og en fl ytning fra for-ældrenes trygge rammer faldt jeg over FODBOLDBROK. På deres Facebookside og senere hjemmeside og Twitter-profi l, kastede de sig ud i såkaldt livebrok, der greb vores ca. lige dele elskede og for-hadte Superliga med en vis manddom og gjorde det hele med et glimt i øjet. Det var nyt og forfriskende, og således

blev store dele af Danmark taget med storm og langsomt suget ind i et univers, hvor Simon Makienok var en Rocky-skurk, Jeppe Curth var en form for frihedskæm-per og så videre.

Nu er året så blevet det Herrens år 2012, og en bog er kommet lige i tide til at enhver fodboldnørd kan ønske sig den under juletræet. FODBOLDBROK: En Guide til Superligaen - Lunken Suppe og Leverpostejsbold er den lidet mund-rette fulde titel på bogen. En bog, der fortsætter hvor hjemmesiden slipper med baggrund om alle hold og spillere. Læs blandt andet om Henrik H. Hansens mellemnavn og hvad Martin Jørgensen faktisk hedder til fornavn. Det er lige så hyleskægt og lærerigt som det hele ti-den har været


Et alt for kort liv – Tragedien Robert Enke

Forfatter: Robert Reng


Anmeldt af: Tobias Matthiesen

Hvad får en 32-årig tilsyneladende succesfuld fodboldstjerne til at begå selvmord? Det er det grundlæggende spørgsmål bag bogen “Et alt for kort liv”, som er skrevet af Ronald Reng, forfat-ter, sportsjournalist og ven af den tyske målmand Robert Enke gennem fl ere år. Henover 395 sider skildres Robert Enkes ulykkelige liv som professionel fodbold-spiller (igennem gentagne passager fra Enkes dagbog), som endte brat med, at han kastede sig ud foran et forbikørende tog en efterårsdag uden for Hannover. Bogen prikker hul på en række be-tændte og tabubelagte emner inden for den professionelle fodboldverden; kultursammenstød, angst for at fejle og depression - noget som man normalt al-drig vil tale om i forbindelse med ”sunde, raske og stærke” fodboldspillere. Robert Enke var udadtil indbegrebet af en per-fekt fodboldspiller - en stor og stærk an-

fører i Bundesligaen og tysk landsholds-piller. Det var således også dette billede af sig selv, han forsøgte at bibeholde for enhver pris. Det viste sig, at angsten for at hans sande jeg skulle blive opdaget, drev ham til selvmord.

Bogen er blevet tildelt fl ere priser, her-under William Hill-prisen, og er en af de sportsudgivelser, der virkelig har sat sit sine spor. Siden Enkes død har to tyske universiteter etableret en sportspsykia-teruddannelse, der er oprettet netværk til spillere med psykiske problemer i Tysk-land, og man kan med rette tale om en generel holdningsændring i klubberne. Kontra-redaktionen tilskynder alle fod-boldinteresserede til at læse denne tra-giske, men lærerrige og tankevækken-de historie, som midt i alt den endeløse begejstring og fascination for en stund giver et øjeblik til at refl ektere over skyg-gesiderne af fodboldverdenen.


Drømmeland

Forfattere: Martin Davidsen & Sebastian Stanbury

Forlag: Lindhardt & RinghofPris: 299,95 kr.

Anmeldt af: Lasse From

Ved første øjekast tænker man, at der snart ikke kan koges mere suppe på EM-sejren i 1992. Men når man så tænker, hvad der driver to unge mænd, der ikke selv har minderne, er perspektiverne nye. Samtidig har idéen også været an-det end blot en fortælling af den traditio-nelle historie med holdet, der var taget på sommerferie og kom til Sverige blot med en trang McDonald’s. Faktisk er det modsat.

Bogen tager fat i hele spillet op til slutrun-den. Med historiske perspektiveringer til et Europa i forandring igennem slutfi rser-ne og starthalvfemserne og med grundi-gere gennemgang af detaljer end hidtil set. Man får afkræftet nogle myter, som læser og hvis ikke man selv har et indgå-ende kendskab til alt omkring EM 1992, så er bogen og dens indhold noget, enhver dansk fodboldfan bør kende til. Måske var du ikke så gammel da vi vandt, men

du vil helt sikkert gerne fortælle dine børn om triumfen, ikke? Så bør du læse bo-gen.

Naturligvis er emnet en anelse udvandet mere end 20 år efter og man bør da også være indstillet på, at man skal et smut ned af den velkendte ”memory lane”, som man kender det, når man i andre medier bliver præsenteret for EM92-re-ferencer. Er man klar på det, vil bogen kunne bidrage med særdeles kompe-tent underholdning og indhold, der bli-ver fortalt på en meget spiselig måde.


Et alt for kort liv – Tragedien Robert Enke

Forfatter: Robert Reng


Anmeldt af: Tobias Matthiesen

Hvad får en 32-årig tilsyneladende succesfuld fodboldstjerne til at begå selvmord? Det er det grundlæggende spørgsmål bag bogen “Et alt for kort liv”, som er skrevet af Ronald Reng, forfat-ter, sportsjournalist og ven af den tyske målmand Robert Enke gennem fl ere år. Henover 395 sider skildres Robert Enkes ulykkelige liv som professionel fodbold-spiller (igennem gentagne passager fra Enkes dagbog), som endte brat med, at han kastede sig ud foran et forbikørende tog en efterårsdag uden for Hannover. Bogen prikker hul på en række be-tændte og tabubelagte emner inden for den professionelle fodboldverden; kultursammenstød, angst for at fejle og depression - noget som man normalt al-drig vil tale om i forbindelse med ”sunde, raske og stærke” fodboldspillere. Robert Enke var udadtil indbegrebet af en per-fekt fodboldspiller - en stor og stærk an-

fører i Bundesligaen og tysk landsholds-piller. Det var således også dette billede af sig selv, han forsøgte at bibeholde for enhver pris. Det viste sig, at angsten for at hans sande jeg skulle blive opdaget, drev ham til selvmord.

Bogen er blevet tildelt fl ere priser, her-under William Hill-prisen, og er en af de sportsudgivelser, der virkelig har sat sit sine spor. Siden Enkes død har to tyske universiteter etableret en sportspsykia-teruddannelse, der er oprettet netværk til spillere med psykiske problemer i Tysk-land, og man kan med rette tale om en generel holdningsændring i klubberne. Kontra-redaktionen tilskynder alle fod-boldinteresserede til at læse denne tra-giske, men lærerrige og tankevækken-de historie, som midt i alt den endeløse begejstring og fascination for en stund giver et øjeblik til at refl ektere over skyg-gesiderne af fodboldverdenen.


I am the Secret Footballer

Forfatter: Ukendt

Forlag: CornerstonePris: ca. 149,95 kr.

Anmeldt af: Peter Holst

The Secret Footballer er en af de mest omdiskuterede fodboldbøger, der er ud-givet i England i fl ere år. Bogen er udgi-vet af Guardian Books og det er netop i avisen The Guardian at den hemmelige fodboldspiller debuterede med sin egen blog, hvor han skriver om livet som profi le-ret fodboldspiller i Premier League. Nu er hans historie kommet i bogform og det er naturligvis fascinerende, at få et indblik i livet som Premier League-stjerne. Forfat-terens anonymitet giver ham mulighed for at løfte låget til den ellers tillukkede fodboldverden og give læseren et ind-blik i livet som feteret stjerne, men selvom vi kommer fordi både spillerens egen despression, afsky ved andre spilleres ødelseshed med penge og det faktum at man som kendt fodboldspiller lever i en glasverden, hvor alle kigger på en og interessere sig for en når man er i det of-fentlige rum (folk i supermarkedet følger efter ham og køber de samme varer!), så får læseren ikke fuld adgang. Selvom bogen gør læseren en smule klogere på livet som fodboldspiller så sidder man ofte tilbage med fornemmelsen, at der

er mange fl ere lag i kapitlerne om f.eks managere, fans, medierne og agenter som ikke bliver behandlet i dybden.

Bogens største force er netop forfatte-rens anonymitet. Man sidder hele tiden og spekulerer på hvem p..... spilleren er. Der er endda oprettet en hjemmeside (www.whoisthesecretfootballer.co.uk) hvor de mange spor af spillerens identi-tet er samlet og hvor man kan stemme på hvem man mener han er. I øjeblikket er de varmeste emner Dave Kitson, Kevin Davies og Danny Murphy. Det siges, at der kun er tre mennesker på The Guar-dian som kender identiteten på den hemmelige spiller og man bestræber et sikkerhedsniveau som gjaldt det atom-hemmeligheder. Det er ikke så underligt, for netop gætterierne og spekulationer-ne om identiteten er det absolut cen-trale i The Secret Footballer. Uden dette aspekt, ville bogen fremstå som en mildt underholdende bog, der gemmer langt mere end den afslører og skrevet i et no-get ujævnt og simpelt sprog, som man kender fra de fl este ”stjerne”-biografi er.


Vi udlodder alle fem bøger i en konkurrence, der kort og godt går ud på, at du skriver en meget kort mail til [email protected], hvor du fortæller hvorfor en speciel person skal have denne bog som gave. Er det en fodboldnørd uden lige, der har snakket længe om trage-dien Robert Enke? Er det en far, som vil kende til de ufortalte historier, der ligger til grund for EM-sejren i 1992 eller er det en helt tredje, så skriv!

Sådan gør du:

Skriv en kort mail (2-3 linier) og fortæl,

hvorfor din ven/familiemedlem/kol-

lega bør vinde denne bog.

Skriv både dine og personens kontakt-

info (mail og telefonnummer) i mailen.

Emnefeltet i mailen skal være navnet

på netop den bog, du ønsker personen

skal vinde (ønsker du han/hun skal vin-

de to bøger, så send to forskellige mails).

Send din mail til

[email protected]

Vi giver besked:

Vi udvælger helt subjektivt en vinder af hver af de fem bøger inden juleaften. Vi kontakter vinderen direkte og offent-liggør de gode vinder-historier på vores Facebook-væg.

Glædelig jul,

Redaktionen

KONKURRENCE!Skal du have en julegave af Kontra? Ja? Det var ærgerligt, for du kan ikke selv vinde. Men det kan én du kender!

Det ku se sådan ud


I am the Secret Footballer

Forfatter: Ukendt

Forlag: CornerstonePris: ca. 149,95 kr.

Anmeldt af: Peter Holst

The Secret Footballer er en af de mest omdiskuterede fodboldbøger, der er ud-givet i England i fl ere år. Bogen er udgi-vet af Guardian Books og det er netop i avisen The Guardian at den hemmelige fodboldspiller debuterede med sin egen blog, hvor han skriver om livet som profi le-ret fodboldspiller i Premier League. Nu er hans historie kommet i bogform og det er naturligvis fascinerende, at få et indblik i livet som Premier League-stjerne. Forfat-terens anonymitet giver ham mulighed for at løfte låget til den ellers tillukkede fodboldverden og give læseren et ind-blik i livet som feteret stjerne, men selvom vi kommer fordi både spillerens egen despression, afsky ved andre spilleres ødelseshed med penge og det faktum at man som kendt fodboldspiller lever i en glasverden, hvor alle kigger på en og interessere sig for en når man er i det of-fentlige rum (folk i supermarkedet følger efter ham og køber de samme varer!), så får læseren ikke fuld adgang. Selvom bogen gør læseren en smule klogere på livet som fodboldspiller så sidder man ofte tilbage med fornemmelsen, at der

er mange fl ere lag i kapitlerne om f.eks managere, fans, medierne og agenter som ikke bliver behandlet i dybden.

Bogens største force er netop forfatte-rens anonymitet. Man sidder hele tiden og spekulerer på hvem p..... spilleren er. Der er endda oprettet en hjemmeside (www.whoisthesecretfootballer.co.uk) hvor de mange spor af spillerens identi-tet er samlet og hvor man kan stemme på hvem man mener han er. I øjeblikket er de varmeste emner Dave Kitson, Kevin Davies og Danny Murphy. Det siges, at der kun er tre mennesker på The Guar-dian som kender identiteten på den hemmelige spiller og man bestræber et sikkerhedsniveau som gjaldt det atom-hemmeligheder. Det er ikke så underligt, for netop gætterierne og spekulationer-ne om identiteten er det absolut cen-trale i The Secret Footballer. Uden dette aspekt, ville bogen fremstå som en mildt underholdende bog, der gemmer langt mere end den afslører og skrevet i et no-get ujævnt og simpelt sprog, som man kender fra de fl este ”stjerne”-biografi er.


KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF... ?

50

TEKST: NIKLAS MELLERUPFOTO: NIKLAS MELLERUP

DEN LANGEKØBENHAVNERHan nyder i dag sit job som sponsorchef i Hvidovre IF og deler gerne ud af sine skøre anekdoter. Kontra Magazine tog til den københavnske Vestegn for at snakke med den altid åbenmundede og bundærlige, tidligere Superliga-topscorer, Peter Lassen.

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE

HVAD BLEV DER AF... ?

51

Ved ankomsten står han og ser et par U17-spillere an på atle-tikbanen, inden han hilser god-dag og inviterer på en rundtur.

Jeg får hurtigt følelsen af, at Lassen er klubbens mand, og at han brænder for det oprykningsprojekt som Hvidovre IF i øjeblikket har succes med i 2. Division Øst. I første omgang er det ikke på det taktiske plan, at Lassen har sit primære fokus . Han er derimod ansat som salgs- og sponsor-chef, hvor den primære rolle er at gøre omverdenen opmærksomme på Hvid-ovre Idrætsforening. »Vi er meget lokale her i Hvidovre, men vi ligger rigtig skidt mellem Brøndby, FCK, Brønshøj, AB og 4-5 andre lokalklubber. Vi har derudover også et ishockey-hold i AL-Bank Ligaen, så det er meget konkurrenceprægede vilkår at arbejde under. Til sådan en op-gave er der ikke brug for en stille og rolig fyr til at sælge sponsorater, hvis klubben skal overleve, men mere en type som mig: Hvis de lukker døren, så fl yver jeg igennem den alligevel!«, fortæller Las-sen med en oprigtig beskedenhed, om end jeg i hans øjne kan se, at han virkelig mener det.

Kun de færreste klubber kommer ud med plus i det månedlige regnskab, så der er brug for stålfaste mænd og hårdt arbejde i branchen. Ifølge Lassen er

Hvidovre dog på rette kurs, og han tror på nye og bedre tider forude. »Alle fod-boldklubber bløder i øjeblikket, men vi er kommet rigtig godt efter det. Jeg tror fak-tisk, at vi er en af de klubber i Danmark, som har den bedste økonomi – forstået på den måde, at vi er en af de klubber der ikke har så meget gæld. Det kan vi godt klappe hinanden på skuldrene for. Vi er én stor familie: jeg selv, spillerne, holdlederne, trænerne og bestyrelses-medlemmerne«, forklarer han.

Det er tydeligt, at Lassen brænder for at bidrage til klubbens nuværende succes, men han erkender samtidigt, at fuldtids-jobbet i Hvidovre er hårdt og krævende – ikke mindst fordi han også påtager sig arbejdsopgaver uden for hans defi ne-rede arbejdsområde. »Det vigtigste er, at vi får solgt nogle sponsorater, men spillerne og jeg er meget tæt på hinan-den. Fordi jeg er, som jeg er, ved spillerne godt, at jeg vil gå gennem ild og vand for dem – ligesom jeg ved, at de vil gøre det samme for mig. Så derfor er jeg lige så meget tilstede for deres skyld«, slår han fast. Peter Lassen og cheftræner Per Niel-sen er de to eneste fuldtidsansatte i klub-ben, og da der ikke længere er nogen sportsdirektør, står Lassen også for fx at arrangere sociale ture for holdet (i sam-arbejde med bestyrelsesformanden).

Hvis de lukker døren, så fl yver jeg igennem

den alligevel!

» »

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE 52


Ved ankomsten står han og ser et par U17-spillere an på atle-tikbanen, inden han hilser god-dag og inviterer på en rundtur.

Jeg får hurtigt følelsen af, at Lassen er klubbens mand, og at han brænder for det oprykningsprojekt som Hvidovre IF i øjeblikket har succes med i 2. Division Øst. I første omgang er det ikke på det taktiske plan, at Lassen har sit primære fokus . Han er derimod ansat som salgs- og sponsor-chef, hvor den primære rolle er at gøre omverdenen opmærksomme på Hvid-ovre Idrætsforening. »Vi er meget lokale her i Hvidovre, men vi ligger rigtig skidt mellem Brøndby, FCK, Brønshøj, AB og 4-5 andre lokalklubber. Vi har derudover også et ishockey-hold i AL-Bank Ligaen, så det er meget konkurrenceprægede vilkår at arbejde under. Til sådan en op-gave er der ikke brug for en stille og rolig fyr til at sælge sponsorater, hvis klubben skal overleve, men mere en type som mig: Hvis de lukker døren, så fl yver jeg igennem den alligevel!«, fortæller Las-sen med en oprigtig beskedenhed, om end jeg i hans øjne kan se, at han virkelig mener det.

Kun de færreste klubber kommer ud med plus i det månedlige regnskab, så der er brug for stålfaste mænd og hårdt arbejde i branchen. Ifølge Lassen er

Hvidovre dog på rette kurs, og han tror på nye og bedre tider forude. »Alle fod-boldklubber bløder i øjeblikket, men vi er kommet rigtig godt efter det. Jeg tror fak-tisk, at vi er en af de klubber i Danmark, som har den bedste økonomi – forstået på den måde, at vi er en af de klubber der ikke har så meget gæld. Det kan vi godt klappe hinanden på skuldrene for. Vi er én stor familie: jeg selv, spillerne, holdlederne, trænerne og bestyrelses-medlemmerne«, forklarer han.

Det er tydeligt, at Lassen brænder for at bidrage til klubbens nuværende succes, men han erkender samtidigt, at fuldtids-jobbet i Hvidovre er hårdt og krævende – ikke mindst fordi han også påtager sig arbejdsopgaver uden for hans defi ne-rede arbejdsområde. »Det vigtigste er, at vi får solgt nogle sponsorater, men spillerne og jeg er meget tæt på hinan-den. Fordi jeg er, som jeg er, ved spillerne godt, at jeg vil gå gennem ild og vand for dem – ligesom jeg ved, at de vil gøre det samme for mig. Så derfor er jeg lige så meget tilstede for deres skyld«, slår han fast. Peter Lassen og cheftræner Per Niel-sen er de to eneste fuldtidsansatte i klub-ben, og da der ikke længere er nogen sportsdirektør, står Lassen også for fx at arrangere sociale ture for holdet (i sam-arbejde med bestyrelsesformanden).

Hvis de lukker døren, så fl yver jeg igennem

den alligevel!

» »


Jeg er god til at snakke med spillerne og få dem til

at yde sit optimale, men helt ærligt så interesserer taktikken

mig ikke en skid.

» »

»Taktik interesserer mig ikke en skid«

Ved siden af dette er han også træner for klubbens 2. hold, som han har ført til fore-løbig to oprykninger i træk. Selvom han er blevet trænet af taktiske genier som Benny Johansen, Christian Andersen og Sepp Piontek, interesser taktikken ham ikke synderligt. Derimod karakteriserer han sig selv som en stærk motivator og indpisker. »Jeg er god til at snakke med spillerne og få dem til at yde sit optimale, men helt ærligt så interesserer taktikken mig ikke en skid. Om vi spiller 4-4-2, 3-5-2 eller 4-3-3 er ligegyldigt; vi skal bare vinde fodboldkampe. Jeg er god til at sætte spillerne op, og jeg kan bidrage med mo-tivation og viljen til at vinde og arbejde hårdt«, fortæller Lassen, som også bidra-ger til mandskabsplejen på førsteholdet.

Bud fra Morten Olsen

Peter Lassens karriere startede i Hvidov-re KFUM, som lå i serie 2. Da den lange angriber allerede dengang var en fl ittig målscorer, undrede han sig over, at den noget større klub Hvidovre IF ikke hen-vendte sig til ham. Karrieren tog i stedet fart, da Køge fra 3. division kom på be-søg i en jubilæumskamp – en kamp hvor Køge måtte nøjes 3-3, efter et hattrick af Lassen. Den daværende Køge-træner Heinz Hildebrandt var hurtig ude med snøren efter Lassen, og fi k arrangeret

en prøvetræning. Lassen imponerede stort, bl.a. med et hattrick i en kamp mod 1.holdet. Det kickstartede karrie-ren. Lassen høvlede 16 bolde i kassen på en halvsæson, hvilket fi k hjerteklubben Hvidovre, som også spillede 3. Division, til at spærre øjnene op. I vinterpausen fi k de forhandlet en kontrakt på plads, hvilket kom til at betyde, at Lassen ligele-des scorede 16 gange for Hvidovre i den forløbne halvsæson. Dermed blev han den første i historien til at blive æret top-scorerværdigheden for 2 hold i samme sæson.

Præstationerne fi k store klubber som Frem og Brøndby til at slikke sig om mun-den, og Lassen var bl.a. i telefonisk kon-takt med Morten Olsen (daværende Brøndby-træner), som ønskede ham på holdet. Lassens daværende svigerfami-lie var dog inkarnerede Frem-tilhænge-re, hvilket blev tungen på vægtskålen. »Det var faktisk det år, Superligaen star-tede. Det skulle sidenhen vise sig at blive det sjoveste og det værste, jeg har lavet i min fodboldkarriere. Det sjoveste fordi jeg udplacerede Lars Høgh i OB-målet i min debutkamp efter 18 minutter; det værste fordi Ole Mørk (daværende Frem-træner, red.) og jeg ikke kunne udstå hinanden, så det endte i hånd-gemæng. Min Frem-tid sluttede derfor

KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE HVAD BLEV DER AF...? HVAD BLEV DER AF...? KONTRAMAGAZINE 55

med, at vi næsten kom op og slås«, for-tæller Lassen. Direktøren havde derfor ikke andre muligheder end at ophæve Lassens kontrakt, hvilket førte ham tilba-ge til Hvidovre IF – denne gang med et sidejob på Hvidovre Avis. Igen bombede Lassen derudaf, og vakte interesse hos Hvidovres hadeklub nummer 1: AB. Et skifte kom hurtigt under opsejling og med sine 29 mål i 1. division var han kraftigt medvirkende til at rykke akademikerne op i Superligaen. »Jeg havde Christian Andersen som træner dengang , som er et af de mest fantastiske mennesker jeg har kendt i mit liv. I Superligaen fortsatte jeg med at lave mål, 12-13 mål på en halvsæson på et hold der lå sidst. Det fi k mig solgt til Belgien«, fortæller Lassen med stolthed i stemmen. Aalst var nav-net på den nye belgiske arbejdsgiver, og Lassen beskriver sine to år i Belgien som noget af det fedeste i sit liv. Kulmi-nationen kom, da han blev udnævnt som årets spiller i den belgiske liga, foran blandt andre den svenske midtbane-strateg Pär Zetterberg.

»Danmark er fi nt, bare ikke Jylland«

Aalst var dog en klub med en skrantende økonomi, så da Silkeborg henvendte sig, skiftede han hjem til Danmark. »Jeg blev ringet op af Preben Elkjær, som spurgte, om jeg ville hjem til Danmark og spille. Jeg svarede tørt, at det ville jeg gerne, bare ikke til en jysk klub«, udbryder Las-

sen grinende. Silkeborg endte dog med at løbe med københavneren, og Lassen var rigtig tilfreds med, at Aalst fi k en god sum penge for ham. De fi k tre gange så meget for ham, som han blev købt for.Da snakker falder på tiden i Silkeborg, for-tæller Lassen, at han stadig har et nært forhold til byen og menneskene i den. »Jeg elsker byen, og min voksne datter bor stadig derovre. Udover det har jeg fået venskaber for livet. ’Tømrer’ (Henrik ’Tømrer’ Pedersen, red.) og jeg er som brødre. Han er også blevet lidt småfed nu og kan ikke løbe så meget mere. ’Tan-ken’, som jeg kalder ham!«, griner han. De første syv kampe forløb med Lassens egne ord ’pivringe’, og fansene beor-drede den ’lange københavner’ solgt. Han fi k imidlertid hul på bylden og score-de igen så mange mål, at han i sin sidste sæson opnåede topscorerværdighe-den i Superligaen. Desværre for Lassen endte karrieren brat med en slem skade i akillessenen.

I dag drømmer Peter Lassen ikke om træ-nergerningen, men håber at udvikle sin nuværende rolle i en mere sportslig ret-ning. »Jeg kunne dog godt tænke mig på et tidspunkt at blive sportschef for en stor klub – jeg håber selvfølgelig, at det kan blive Hvidovre. For jeg elsker at være her, og det kunne være fedt at være her som sportschef i Superligaen om fi re-fem år. Det er det, jeg drømmer om«.

Min Frem-tid sluttede derfor med, at vi

næsten kom op og slås

» »


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

En måned er gået og Euro Club Index har endnu en-gang udviklet sig. AC Milan og Benfi ca er rykket lidt op, men ellers er det nærmest status quo i Europa. Napoli har sneget sig ind i top 25 på bekostning af bland an-det PSV. Måske du er uenig

i noget? Så tag et kig på li-sten og se om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde det på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX

KONTRAMAGAZINE TOP25 TOP25 KONTRAMAGAZINE

TOP 25

58

1 Barcelona (1) 1 FC København (1) [64]

2 Real Madrid (2) 2 Molde FK (2) [150]

3 Manchester United (3) 3 FC Nordsjælland (4) [157]

4 Bayern München (4) 4 Rosenborg BK (3) [158]

5 Manchester City (5) 5 AIK (8) [177]

6 Borussia Dortmund (9) 6 Malmö FF (5) [180]

7 Atlético Madrid (6) 7 IF Elfsborg (9) [196]

8 FC Porto (8) 8 FC Midtjylland (10)[199]

9 Chelsea (7) 9 Helsingborgs IF (7) [208]

10 Shakhtar Donetsk (10) 10 Tromsø IL (6) [211]

11 Arsenal (11)

12 Juventus (12)

13 Benfi ca (15)

14 Valencia CF (14)

15 Schalke 04 (13)

16 AC Milan (19)

17 Paris Saint-Germain (16)

18 Bayer Leverkusen (20)

19 Olympique Lyon (21)

20 Zenit St Petersburg (17)

21 Inter (22)

22 CSKA Moskva (NY)

23 Tottenham (18)

24 Napoli (NY)

25 Ajax Amsterdam (23)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

En måned er gået og Euro Club Index har endnu en-gang udviklet sig. AC Milan og Benfi ca er rykket lidt op, men ellers er det nærmest status quo i Europa. Napoli har sneget sig ind i top 25 på bekostning af bland an-det PSV. Måske du er uenig

i noget? Så tag et kig på li-sten og se om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke her, kan du fi nde det på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

59

kontra magazine - no5 - december

Documents