kost, ernæring og sundhed 04 2012

LÆSÆNDREDE ARBEJDS-

VILKÅR SIDE 14

KOSTERNÆRING& SUNDHED

CM ER DEN MAXIMALE LIVVIDDESIDE 3

4/2012

SIDE 8

Der regnes på sundheden

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 4 / APRIL / 20122

FISK FOR SKØNHEDEN Japan er på én gang et af verdens mest velhavende lande og det land med færrest overvægtige. Det er en usædvanlig kombination, der skyldes, at fisk udgør 60 procent af japanernes kost, men også det japanske skønhedsideal, hvor overvægt anses for både usundt og uskønt. Japan har desuden en lov mod fedme. Øges livvidden til mere end 90 centimeter, skal arbejdsgive-ren sætte en plan i værk, der kan få medarbejderen til-bage på den slanke linje.

KILDE: DR 1, HORISON T I MARTS

FOTO: TORBEN CHRISTENSEN

T UN PÅ VERDENS STØRSTE FISKEMARKED, TSUKIJU I TOKYO

Nyhed:

NR . 4 / APRIL / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3

CENTIMETER ER MAX. ØGES LIVVIDDEN, SKAL DE JAPANSKE ARBEJDS-GIVERE GRIBE IND


Overblik:

REGN PÅ SUNDHEDENDet tager tid at komme i gang, men køkkenet kan ’æde elefanten i flere bidder’, når der skal indføres et nyt kostberegningssystem.

KOSTBEREGNING / SIDE 8

GRÆNSER FOR ÆNDRINGERArbejdspladser ændrer sig og dermed også dine arbejdsopgaver. Du skal varsles i god tid om ændringerne. Og der er grænser for, hvad du skal acceptere.

GUIDE / SIDE 14

BØRNEMADSVALGForældrene siger ja til det fælles måltid, hvis maden tilberedes i institu-tionen. Kampagne skal få kommu-nerne til at give et godt tilbud.

MAD I INSTITUTIONEN / SIDE 19 / 32

» Der er ingen tvivl om, at det giver større trivsel og sparer udgifter at have fokus på ernæring i sund-hedsbehandlingen.KJELD MØLLER PEDERSEN /

PROFESSOR I SUNDHEDSØKONOMI

KOMMUNERNE FÅR NYE OPGAVER / SIDE 20

Foto

: ist

ockp

hoto

Foto

: Sif

Mei

ncke

LÆS SIDE 28

TIP TILPERSONLIGT LEDERSKAB

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

nFo

to: S

canp

ic

Dokumentation er faglighedDokumentation kan nemt blive til noget, man elsker at hade, fordi den tager tid. Tid, man ikke har. Men man kan også vælge at se kravet om dokumentation som en vej til faglig udvikling og arbejdsglæde.

Offentlige ledere bliver kvalt i dokumentation. Sådan skrev pressen for år tilbage, og det gentages med jævne mellemrum. Og der kan være noget om snakken. Men jeg tænker, at man især bliver ’kvalt’, hvis man oplever, at der skal dokumenteres for dokumentationens skyld.

Det er straks noget andet at dokumentere sit arbejde, hvis det er for at vise, at det, man gør, er en succes. For sådan kan doku-mentation også bruges, til at vise, at indsatsen batter og gør en forskel for borgernes sundhed.

Når patienter på hospitalet og ældre på plejecentret eller i hjemmeplejen ernæringsscreenes, og screeningen viser, at ældre spiser mere, fordi kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har udnyt-tet sine kompetencer og givet borgerne præcis den behandling, omsorg og mad, der passer til deres ernæringsmæssige behov. Eller når de har medvirket til, at der på afdelingerne er en mål-tidsvært, der nøder og vejleder og får borgerne til at spise mere, så giver dokumentationen mening. Og den giver anledning til faglig stolthed og arbejdsglæde.

Viser ernæringsscreeningen det modsatte, at det ikke lykkes at få syge og ældre til at spise nok, uanset indsatsen, så kan den viden også bruges – til at finde frem til barriererne, til at tænke strategisk og pege på nye løsninger.

Så når jeg for kort tid siden kunne læse i et indlæg på altinget.dk, at dokumentation og kontrol er falsk rygdækning og

en hindring for at få underernærede ældre til at spise mere, så er jeg lodret

uenig. Dokumentation er et

redskab til faglig udvikling og et politisk redskab. Dokumenta-tion kan bruges til at vise, hvad

der virker, og hvad der ikke virker. Og dokumentation kan blive det afgø-

rende vink med en vognstang til politikerne om, hvilke ressourcer der skal til, for at få den ernæringsmæssige indsats til at lykkes.

GHITA PARRY

/ FORMAND

Der skal regnes på sundhedenNYHED: Et kostberegningsprogram er uundværligt. Det dokumenterer, at maden lever op til anbefalin-gerne. Men kan også så meget andet.

Fra køkkenleder til medhjælperCASE: Udsigten til at skulle gå pædagogerne til hånde et halvt års tid fik Lilian Johansen Rasmussen til at kontakte forbundet. Så blev hun fritstillet.

Kommunerne rustes til nye sundhedsopgaverNYHED: Kommunerne vil i højere grad komme til at stå for pleje og behandling af syge borgere. Det kræver viden om kost og ernæring.

Guldstøv skal der tilPROFILEN: Camilla Jølver skal kunne begejstres i sit arbejde. Om så det er gennem råvarer af høj kvalitet, udfordrende arbejdsopgaver eller guldstøv på lagkagen.

Leder i øjenhøjdeNYHED: Lederen skal stå ved sine værdier. Det er til gavn for lederen selv, organisationen og de ansatte, lyder anbefalingen.

08

12

21

24

26

LEDER

INDHOLD

HVER MÅNED:07 / 23 Kort nyt / udefra19 Kort nyt / indefra16 Månedens opskrift30 Arrangementer31 Kost & Ernærings- forbundet

Foto

: Ist

ockp

hoto

16 / MAD I APRIL

Persillekotelet 180-210g, FROSTVi har udviklet på en Danpo klassiker - Kyllingekoteletten - og har marineret den med smagen af frisk persille.

Persillen er dybt forankret i det nordisk køkken, og den nye kyllingekotelet leder tankerne hen på god gammeldags stegt kylling.

- Rig på smagen af persille og kylling

- Skindet bidrager med saft og kraft

- Marineringen gør den god til genopvarmning

- En udskæring til det mættende og sunde måltid

- Dansk, sikker og klimavenlig.

Så sæt kyllingekoteletten på menuen - den smager fantastisk.


KORTNYT ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

UDEFRA

Foto

: Sca

npix

Månedens vilde: SkovsyreSkovsyren pynter som drys på salaten eller oven på kageglasuren. Men den bidrager samtidig til den kulinariske oplevelse med en frisk og syrlig smag − der har givet den navnet surkløver.

Skovsyre kan bruges som et syrligt pift i de fleste retter, men er særlig fin til fisk. Den kan hakkes og røres i sovs eller dressing. Skovsyre har et højt indhold af C-vitamin − og oxalsyre.

Skovsyren er især frisk og sprød i forårsmånederne, men kan plukkes det meste af året. Den er nøjsom og foretrækker skyggefulde steder i skovbunden, hvor den ikke udkonkurreres af anemo-nen. Om natten og ved berøring folder den mimoseagtigt sine små blade sammen.

Et nyt tidsskrift med navnet Flavour har set dagens lys.

Flavour skal forstås som hele oplevelsen ved at spise, og tidsskriftet vil samle al viden om smag og sensorik − den kemiske og psykiske påvirkning, betydningen for ernæring og adfærd mv.

Første nummer handler om umami i tang og om betydningen af at spise maden i små bidder.

www.foodoflife.dk − søg under nyheder og flavour

Vi holder fast i efterlønnen

SMAG OG SENSORIKØKOLOGI PÅ GRUNDUDDANNELSEN

Få vælger at hæve efterlønnen, viser en opgørelse fra FTF-A. Færre end 20 procent har hævet efterlønnen. Og selv blandt de yngre, under 48 år, er det kun hver fjerde, der har valgt at trække sig ud af ordningen.

www.ftf-a.dk − nyheder

Kød bliver mere mørt og mere saftigt jo lavere temperaturer og længere tilberedningstid, der anvendes. Det viser forsøg med svinekød og kyllinge-bryst på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Ved forsøgene er brugt sous vide og langtidsstegning i ovn.

Kødet bliver desuden mere saftigt, da kødsaften bliver i kødet ved stegningen. Og kødet bevarer den røde farve i stedet for at blive grå-brunt, som ellers kendetegner gen-nemstegt kød.

www.foodoflife.dk

Supermørt ved 58 grader

Eleverne på erhvervsuddannelsernes indgang ’Mad til mennesker’ skal lære at handle miljømæssigt forsvarligt. Ellers kan det ikke lade sig gøre at realisere regeringens mål om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener i 2020, mener Økologisk Landsforening, professionshøjskolen Metropol og Teknisk Skole i Silkeborg, der står bag et nyt undervis-ningsmateriale om bæredygtighed og økologi.

Materialet er målrettet erhvervsuddannel-sernes grundforløb.

www.okocater.dk − ’undervisningsmateriale mad til mennesker’

Et nyt råd skal hjælpe os med at rydde op i misforståelserne, når det handler om mad, motion og forebyggelse. Det siger formanden for det nye vidensråd, professor Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rådet består af 15 forskere med særlig viden om sundhedsfremme og forebyggelse. De skal samle og bearbejde viden om sundhed og formidle den til sundhedsmyndighederne og til danskerne. Rådet er privat og etableret af Lægeforeningen og Trygfonden.

www.vidensraad.dk

Vidensråd forforebyggelse


ARTIKEL:Marie Preisler [ T E K S T ]

Istockphoto [ F O T O ]

FaktaKostberegnings-programmerDer findes forskellige. Hvilket der passer, må komme an på en prøve, en snak med leverandøren og andre, der bruger systemet.

• Systemerneharforskelligeværktøjer til næringsbe-regning, opskriftssamling deklaration, kalkulation, produktionsstyring, bestilling, egenkontrol m.m.

• Dekanudbyggesmedandre til f.eks. ernærings-screening og kostvejledning.

www.dankost.dkwww.masterdata.dkwww.winfood.dk


Få indtastninger i kostberegningsprogrammet. Så har personalet på omsorgscenter Hjortespring et billede af, hvad en given beboer har fået serveret den seneste må-ned. Det er målet for plejehjemmet, der hører under Kø-benhavns Kommune og ligger i Herlev. Men vejen til må-let er endnu lang, fortæller Marianne Vilsbøll Jacobsen, stedfortrædende leder i centerets køkken og ansvarlig for drift af kostberegningsprogrammet:

− Når en beboer er ernæringsvurderet, er det vigtigt, at vi kan følge op med mad, der passer til den enkeltes be-hov. Med næringsberegning af maden får vi hurtigt et overblik, siger Marianna Vilsbøll Jacobsen.

Næringsberegning og prisberegningKøkkenet i Hjortespring har i mange år arbejdet med kostberegningsprogrammet Dankost 3000 og bruger det til en lang række funktioner ud over næringsberegnin-ger. Aktuelt er køkkenet ved at implementere endnu et kostberegningsprogram, Xena, som Sundheds- og om-sorgsforvaltningen i Københavns Kommune tilbyder alle plejehjem med et produktionskøkken og plejehjem med et modtagerkøkken, hvor der er kostfaglige ansat.

Aktuelt bruger Marianne Vilsbøll Jacobsen derfor en del tid på at lægge opskrifter ind i det nye system, men på sigt forventer køkkenet, at programmet vil være let at bruge og opdatere, fordi en stor del af oplysningerne om priser og råvarer lægges ind i systemet af kommunen, så det enkelte køkken ikke skal bruge tid på det.

− Vi får alle priser ind i systemet, så prisberegning bli-

Der regnes på sundheden

( › )

På beregning: Et kostberegnings-program tager tid at indføre, men bliver hurtigt uundværligt og kan løse mange andre opgaver ud over den vigtige nærings-beregning. Det er erfaringen i tre køkkener.

PLEJEHJEM I KØBENHAVN BRUGER DET KOSTBEREG-NINGSSYSTEM, KOMMUNEN STILLER TIL RÅDIGHED

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 4 / APRIL / 20121 0

− Jeg er selv uddannet økonoma, og det er del af min faglige kompetence, at jeg kan lave mad til grupper med forskellige ernæringsmæssige behov. Til at løfte den opgave er nærings-beregning et uundværligt værktøj. Det er en del af den sam-lede opgave og noget, vi i vores fag er særligt dygtige til, sam-tidig med at vi skal lave velsmagende mad.

Køkkenets hjerteDe køkkener, der har arbejdet længe og systematisk med et kostberegningsprogram, fortæller samstemmende, at pro-grammet har udviklet sig til det helt centrale planlægnings-værktøj.

− Uden programmet ville vi virkelig være på den. Det er nær-mest vores hjerte. Det styrer hele huset, siger Hanne Christen-sen, diætansvarlig i Københavns Madservice a la carte, der ud-byder mad til kommunens ældre, hjemmeboende borgere.

Køkkenet, der ligger i Bystævneparken i Brønshøj, tilbere-der dagligt 3.200 portioner mad, primært middagsmad, men også morgenmad og frokost. En betydelig del af brugerne har særlige diætbehov, og takket være kostberegningsprogram-met Dankost Pro har køkkenet til hver en tid fuldt overblik over næringsindholdet i samtlige ingredienser og alle faste menuer, eksempelvis normalkost, kost til småtspisende, ve-getar- og tygge-synkevenlig kost.

De nye menuplaner lægges hver uge ind i systemet, der lø-bende fodres med opskrifter, råvareinformationer og priser. Tre medarbejdere arbejder fuld tid med programmet, anslår Hanne Christensen. Men det betyder til gengæld også, at pro-grammet løfter en lang række administrative opgaver, der før skulle løses manuelt. Programmet håndterer foruden nærings-beregningen også afdelingernes bestillinger, indkøbs- og vare-lister, følgesedler, labels, indholds- og næringsdeklarationer, afregning til kunderne, økonomistyring og opskriftkartotek. I øjeblikket eksperimenterer køkkenet sågar med at vise opskrif-ten fra programmet direkte i et display ved gryden.

ver rigtig nemt, og vi vil let kunne dokumentere, f.eks. hvor stor en merudgift sukker- og fedtskatten betyder.

Styr på produktionenI Københavns Kommune er det en del af den vedtagne kvali-tetsstandard for kostforplejning i plejeboliger, at maden skal næringsberegnes, og alle plejehjem har fået tilbud om gratis brug af programmet Xena og hjælp til at komme i gang. Kom-munen har netop ansat en økonoma, der fungerer som råd-giver og agerer hotline for køkkenerne i brugen af program-met. Hun tilbyder desuden sidemandsoplæring og vedlige-holder programmets centrale database med eksempelvis leve-randøroplysninger om priser og andet, fortæller Pernille Hansted, leder af Kostsekretariatet i Ældrestaben i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Hun glæder sig over, at 30 af kommunens plejehjem er ak-tive brugere af systemet, og antallet vokser.

− Alle kommunens plejehjem tilbyder ernæringsvurdering af beboerne, og det aktualiserer, at køkkenerne næringsbe-regner. Køkkenerne skal kende den ernæringsmæssige sam-mensætning af den mad, de leverer. Den viden sikrer et kost-beregningsprogram, der som sidegevinst er et rigtig godt pro-duktionsstyringsværktøj, siger hun.

Programmet Xena indeholder en opskriftsdatabase med både fælles opskrifter og det enkelte køkkens egne opskrifter, køkke-nerne kan lægge deres menuplaner og indkøbslister ind, og sy-stemet kan give overblik over dagsprisen på hver ret og råvarer.

Ting tager tidDet enkelte køkkens tidsforbrug til at bruge et kostbereg-ningssystem vil Pernille Hansted ikke byde på. Det tager tid at komme i gang, men køkkenet kan ’æde elefanten i flere bidder’, som hun siger. For hende er næringsberegning en selvfølge og en del af kernen i fagligheden for medarbejderne i køkkenerne.

( › )

( ‹ )

Hos Københavns Madservice a la carte arbejder tre medarbejdere på fuld tid med kostberegning.

Dankost Pro holder styr på både næringsindhold, menuplaner, bestillinger, økonomi mv.

NR . 4 / APRIL / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 1 1

Fakta:

Sådan kommer I i gangDe tre køkkener, fagbladet har kontaktet i forbin-delse med artiklen, har følgende råd til de køkkener, der står overfor at vælge kostberegningsprogram:

• Bruggodtidpåatfindeetprogrammedfunktio-ner, der passer til jeres køkkens behov. Spørg andre, hvad de bruger.

• Husk,atprogrammetogsåkanløsemangeandreadministrative opgaver for køkkenet. Vælg et system, der løbende kan udbygges med nye funktioner.

• Overvejatgåsammenmedandrekøkkeneromindkøb og drift. Det sparer penge og tid.

• Afsætressourcertilatuddannepersonaletiatbruge systemet.

• Udpegenoverordnetansvarligforprogrammetfra dag ét.

• Indførfunktionernegradvist−altpåéngangerfor stor en mundfuld.

• Startmedatlæggeopskrifterindsammenmedråvarelister. De to ting skal følges ad for at kunne næringsberegne.

• Afsætressourcertilløbendeatfodresystemetmed nye oplysninger, f.eks. aktuelle priser, menuplaner, næringsdeklarationer osv.

• Overvejatstillekravtiljeresleverandøreromatlægge priser ind i systemet. Det sparer tid.

Læs mere

Næringsberegning:www.kost.dk/maaltidsvaerkstedetwww.kost.dk/tema/mad/madiinstitutioner – søg 'mad til børn – en vejledning'

Den Nationale Kosthåndbog – oplysninger om mad til raske og syge i alle aldersgruppe.

www.kostforum.dk

Foto

s: H

enri

k Fr

ydkj

ær

Perspektiv:Dokumentation af næringsværdienHanne Christensen er uddannet køkkenleder og har arbejdet med kostberegningsprogrammer i 15 år. Hun oplever, at arbejdet hele tiden åbner nye og mere effektive måder at styre produktionen på. Men især ser hun programmet som et centralt instrument til at kvalificere den kost- og ernæ-ringsfaglige indsats.

− Programmet gør det lettere at sikre, at vi lever op til kostanbefalingerne, og at vi kan dokumen-tere, hvad vi gør og kan. Og så er det blevet meget lettere for mig at lave opskrifter, selvom jeg skal sikre, at hver eneste ingrediens er næringsdeklareret i programmet, siger hun.

Det Danske Madhus har i en årrække brugt kostberegningssystemet PCD Food, og køkken-chef Mette Lei erkender, at det er et stort arbejde at opdatere programmet, så det til enhver tid indeholder oplysninger om alle råvarernes næringsindhold. Men der er ingen vej udenom.

− Det er en skandale, hvis leverandører af mad til eksempelvis underernærede ældre ikke har styr på, om maden har det næringsindhold, den underernærede behøver, og som kommunen er blevet lovet og betaler for, fastslår hun.

Hanne Christensen oplever, at et kostberegningsprogram hele tiden

åbner for nye og mere effektive måder at styre produktionen på.


Siden nytår har alle børn i Sønderborg Kommune selv haft madpakker og frugt med i vuggestuen. Det er en følge af byrådets beslutning om at spare madlavnin-gen væk og i stedet tilbyde forældrene mad leveret udefra. En madordning, som forældrene skulle betale 400 kr. for om måneden.

Forældrene takkede nej til ordningen. Og køkkenleder Lilian Johansen Rasmus-sen blev fyret efter mange år som institutionens kostfagligt eneansvarlige.

I sin opsigelsesperiode fik Lilian tildelt nye arbejdsopgaver. Men den går ikke. Det fastslår Kost & Ernæringsforbundet, der derfor har forhandlet en fritstilling på plads for Lillian.

Krænket på sin faglighed− Jeg havde et halvt års opsigelse, hvor kommunen lagde op til, at jeg skulle blive på arbejdspladsen, selvom køkkenfunktionerne blev lukket ned. Vi talte lidt om, hvad jeg kunne lave i opsigelsesperioden. Passe børn og bage boller med børnene på stuerne. Men da datoen for nedlæggelse af madordningen nærmede sig, virkede det som en mindre god ide: jeg har været ansat i 20 år til at lave mad og ikke til alt mulig andet, fortæller Lilian Johansen Rasmussen.

Hun ville egentlig helst fritstilles men havde også forståelse for, at når der nu blev betalt løn til hende i et halvt år, skulle hun gøre gavn for pengene. Alligevel kontaktede hun Kost & Ernæringsforbundet for at spørge, om det kunne passe, at hun skulle udføre et så anderledes arbejde i sin opsigelsesperiode, end hun var ud-dannet til.

− Jeg kunne kun gøre gavn ved at gå til hånde, tage af bordet og læse for børnene. Det krænkede ærligt talt min faglighed at gå fra at være køkkenleder til at være en

Fra køkkenleder til medhjælperNye vilkår: Lilian Johansen Rasmussen havde udsigt til at gå pædagogerne til hånde et halvt års tid, da madordningen lukkede. Flere kostfagligt eneansvarlige risikerer at stå i samme situation.


Polfoto [ F O T O ]

( › )

FORBUNDETRÅDGIVER


Sagen kort• SønderborgKommunenedlæggerdeneksisterende

madordning• Kommunentilbyderforældreneen'madpakkeordning'• Forældrenetakkernej• LillianJohansenRasmussenmistersitjobefter20år

som kostfagligt eneansvarlig


Arbejdsvilkår kan ændre sigUdgangspunktet er, at din arbejdsgiver har ’ledelsesretten’ og dermed mulighed for at ændre dine løn- og ansættesesvilkår inden for overenskomstens rammer. Ledelsesretten er dog begrænset af regler og retspraksis.

Der kan være tale om en væsentlig stillingsændring, hvis:

• Dineindtjeningsmulighederforringes• Dinarbejdstidnedsættesogdermeddin

løn• Dumisterfunktionærstatus• Duforflyttestilenandenarbejdsplads• Duskalarbejdepågeografiskadskilte

enheder• Dinarbejdstidogdensplaceringændres• Dudegraderes• Dinstillingændres,ogsåselvomdu

tilbydes samme løn og kompetenceni-veau, måske endda højere

Du skal varsles om ændringerneDet foregår ved, at du opsiges med tilbud om ansættelse på de ændrede vilkår.

Du modtager et brev fra din arbejdsgiver. I brevet er der både en partshøring om opsigelse og et tilbud om ansættelse på ændrede vilkår.

Er der tale om mindre ændringer, er et passende varsel normalt en måned.

Partshøring om opsigelse Før der træffes afgørelse om at gennem-føre en væsentlig vilkårsændring, har du ret til at komme med en udtalelse. Det skal ske inden for en frist, som din arbejdsgiver sætter. Denne regel gælder offentligt ansatte.

GUIDE ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

TIL ÆNDREDE ARBEJDSVILKÅR

slags stuepige. Derfor ringede jeg til for-bundet, siger Lilian Johansen Rasmussen.

Madlavning kan ikke forvandles til højtlæsningHer lød vurderingen, at Sønderborg Kom-mune ikke havde ret til at lave så radikalt om på Lilian Johansen Rasmussens job i opsigelsesperioden. En fortolkning, som i øvrigt også KL bakkede op om. Kost & Er-næringsforbundet indledte derfor for-handlinger med kommunen og fik for-handlet en fritstilling igennem.

Den løsning er Lilian Johansen Rasmus-sen glad for, og hun glæder sig over, at hun valgte at spørge sit forbund til råds.

− Jeg har været på arbejdsmarkedet i 30 år, men jeg har aldrig prøvet at blive sagt op før, så jeg kendte slet ikke mine rettig-heder. Jeg følte mig alene og usikker på, hvad jeg skulle gøre. Så var det rart at have forbundets eksperter i ryggen. De var der straks for mig.

Det er første gang, Lilian Johansen Ras-mussen søger hjælp i forbundet. Og det har lært hende, at det er bedre at ringe én gang for meget end én gang for lidt.

Accept af tilbud Du skal inden for den givne frist oplyse din arbejdsgiver, om du ønsker at tage imod tilbuddet om ansættelse på de ændrede vilkår.

Hvis du tager imod tilbuddet, vil du få en bekræftelse fra din arbejdsgiver og et nyt ansættelsesbrev eller et tillæg til det, du har.

Hvis du ikke ønsker at tage imod tilbuddet, vil du modtage din opsigelse.

OpsigelsesperiodenDe ændringer, du har sagt nej til, kan som udgangspunkt ikke iværksættes i din opsigelsesperiode. Du kan heller ikke pålægges at varetage opgaver, som er en væsentlig ændring af dine tidligere arbejdsopgaver − selv om du i en opsigelsesperiode i forbindelse med en omstrukturering formentlig skal tåle noget mere.

Er du i tvivl, om det, du udsættes for, er en ’væsentlig stillingsændring’ og dermed en ændring, du ikke skal tåle, så kontakt en konsulent i Kost & Ernærings-forbundet.

Hvis du er tillidsvalgt: skal sagen også forhandles med Kost & Ernæringsfor-bundet.

[email protected] eller 33 41 46 60.

( ‹ )

( › )

Kontakt:

» Jeg kunne kun gøre gavn ved at gå til hånde, tage af bordet og læse for børnene. Det kræn-kede ærligt talt min faglighed at gå fra at være køkken- leder til at være en slags stuepige.LILLIAN JOHANSEN RASMUSSEN

/ KØKKENLEDER

Jeg er glad for, at jeg kan servere økologisk mælk til mine gæster,

uden at det går ud over mine budgetter. Det er godt for både dyrene

og miljøet

“”Hanne Bennetsen, kantineleder

Danske Bank Finanscenter, Aalborg

Økologi til fornuftig prisARLA HARMONIE®

Arla Harmonie® mælk er fremstillet af mælk fra danske øko logiske landbrug, hvor der hverken bruges kunst gødning eller sprøjtemidler. Alle Arla Harmonie® 1 liter varianterne er uhomogeniserede for at give mest mulig fylde og smag på nær Minimælk, som forbrugerne foretrækker homogeniseret.


Hvem:Afdelingsøko-noma Marie Thordal, produktions-

leder Sara Moesman, cheføkonoma Ole Hoffmann og ernæringsassi-stentelev Susanne Horn, Århus Universitetshospital, Risskov, har ved forenede kræfter givet os et bud på en rigtig forårsmenu.

− Vi har serveret lammekrebi-netter og marinerede kartofler med rabarber som frokostret i kan-tinen. Men vil også bruge retten som en valgmulighed til en forårs-middag, siger Ole Hoffmann.

Hvad:Patienterne har mulighed for selv at kombinere deres middag. Vi serverer hovedretter med sovs, sti-velsesholdigt tilbehør − kartofler, ris eller andet og grøntsager − til-beredte eller som råkost. Vil du hellere have lammekødet serveret med ris eller kartoffelmos, så er det et frit valg.

Alle hospitalets menuer målret-tes tre forskellige kosttyper. Menu-erne rummer de fem grundsmage og altid flere konsistenser. Her ud-gør de spæde rabarber sammen med agurkerne det sprøde tilbe-hør til lammekrebinetten.

Hvordan:Vi elsker mad, og vi er gode til at udvikle nye opskrifter. Hvis en af os får en ide, prøver vi den af. Og me-get − men ikke alt − kan lade sig gøre med den produktionsform, vi har.

− Marie Thordal er planlægger og altid inde over nye opskrifter. Men vi er som regel flere om at bidrage til udviklingen. Netop nu arbejder vi på at udvikle en række dejlige søn-dagsmiddage, hvor ét af målene er, at de skal være enkle at håndtere, fordi vi ikke er helt så mange til at lave mad i weekenden.

ARTIKEL:Mette Jensen [ T E K S T ]

Søren Gammelmark [ F O T O ]

MÅNEDENS OPSKRIFT / LAMMEKREBINET MED NYE KARTOFLER, BAGTE RABARBER OG AGURKESALAT


DEL DINE

TIPWWW.KOST.DK/MAALTIDS

VAERKSTEDET

Marinerede nye kartofler med persille og rabarber 80 personer

4,5 kg kartofler, nye skrabede, små2 kg agurk115 g bredbladet persille, plukket

Marinade7 dl vand440 g olivenolie125 g dijonsennep50 sukker25 g salt

900 g rabarber, 5 cm lange70 g sukker

• Damp eller kog kartoflerne møre, og lad dem afkøle.

• Pisk marinaden sammen, og hæld den over de afkølede kartofler.

• Læg rabarberstykkerne på hulbradepander med bradepan-der under − drys med sukker.

• Bag rabarberstykkerne på combi i 2-3 minutter.

• Del agurkerne, og skrab kernerne ud. Skær agurkerne i ½ cm tykke skiver, så det ligner en halvmåne.

• Vend de marinerede kartofler med agurk og persille.

• Udportionér og fordel forsig-tigt de bagte rabarber ud over portionerne.

Vejledende portionsstørrelse: 90 gEnergipr.portion:480kJKulhydrat: 48 E%Protein: 5 E%Fedt: 49 E%

Tip: Fedtprocenten vil i praksis være lavere, da noget af marinaden vil ligge i bunden af gastrobakken.

Agurkesalat40 personer

2,4 kg agurker10 g salt740 g sukker3 g peber8,5 dl eddike

• Skyl agurkerne, og snit dem i 3 mm skiver.

• Bland agurkerne med fint salt, sukker og peber.

• Lad dem trække i ca. 2½ time, og hæld eddike på.


Rabarberkompot40 personer

310 g sukker5 g vaniljesukker35 g kartoffelmel1150 g rabarber, 2 cm lange5 dl vand

• Bland sukker, vaniljesukker og kartoffelmel.

• Vend blandingen med rabar-berstykkerne i en bradepande, og hæld vandet ved.

• Bag rabarberstykkerne i combi ved 160 grader i 10 minutter, rør forsigtigt,og bag dem i yderligere 10 minutter.


Krydret lammekrebinet60 styk

6,9 kg hakket lam30 g salt 900 g kogte kartofler, hakket600 g pasteuriseret helæg60 g hvidløg, knust5 g oregano, tørret90 g persille, hakket

Panering600 g rasp60 g salt

120 g rapsolie300 g margarine

• Rør kødet let med salt.• Tilsæt de kogte kartofler, æg,

hvidløg og krydderurter, og rør til farsen lige er samlet.

• Form krebinetter af farsen, 140 g pr. krebinet. Vend krebinetterne i rasp tilsat salt.

• Smelt olie og margarine sammen, og brun krebinet-terne heri.

• Steg krebinetterne færdige i ovnen.

Energipr.stk:900kJKulhydrat: 13 E%Protein: 28 E%Fedt: 61 E%

Køkkenet serverer også farseret lammebov, se opskrift på www.kost.dk/maaltidsvaerkstedet


www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

BAUTA FORSIKRING A/S

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris

Studieforsikringen omfatter:

• Indboforsikring - 50% rabat• Rejseforsikring Verden - 50% rabat• Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring• Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 372 og 491 kr. pr. kvartal (indeks 2012) alt efter, hvor i landet du bor.

STUDIE FORSIKRING

2012

Studieannonce_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1 03-02-2012 13:57:28



INDEFRA

REKLAMER FOR DIG OG DIT FAGKost & Ernæringsforbundet har sat billeder på dit fag. Der er foreløbigt trykt tre plakater og flere postkort med det nye slogan ’Mestre i mad og sundhed’. – Medlemmerne er begejstrede. De synes, kort og plakater rammer plet og er et fint udtryk for deres fag,fortællerchefforkostfagligafdelingJudiOlsen.Se alle materialer på hjemmesiden. Få postkort og plakater gratis hos Berith Lundborg, [email protected].

www.kost.dk/forbund/prof

Overenskomst med Det Danske Madhus

Igen i år skal de fleste forældrebestyrelser i daginstitutio-nerne stemme om, om der skal være en madordning i institutionen.

Sidst, i 2010, sagde 50 procent af forældrene ja til de fælles madordninger. Og det gjorde de især i de instituti-oner, hvor kostfaglige tilbereder frisk mad hver dag.

Kost & Ernæringsforbundet er derfor med i en kam-pagne, der skal få alle kommuner til at tilbyde så gode madordninger, at forældrene vælger ordningen til − og så mange børn som muligt får glæde af et fælles måltid, der skaber trivsel og gode vaner.

På kost.dk kan du få inspiration til en madordning: regler, lovgivning, indkøb, planlægning mv.

www.kost.dk/børnemad

Børnemadsvalg 2012

Kost & Ernæringsforbundet har fornyet sin overenskomst med Det Danske Madhus. Overenskomsten følger rammen for det kommunale forlig.

Konference: Ledelse som professionKost & Ernæringsforbundets lederkon-ference i maj sætter fokus på aktuelle udfordringer til ledere, der skal balancere mellem drift, økonomi og produktivitet på den ene side, nærvær, kommunikation og meningsdannelse på den anden. Blandt oplægsholderne er Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori. Han vil tale om ’bæredygtig ledelse’. Spil, dialoger og workshops skal desuden sætte gang i en livlig debat om holdninger til ledelse.

www.kost.dk/tema/leder

Hvis du er ansat i en kommune, får månedsløn og er omfattet af en pensionsordning, kan du vælge, om du vil forhøje din pensionsindbetaling med 0,34 procent eller have et tillæg til lønnen, der svarer til pensionsforhøjel-sen.

Tjek din lønseddel for at se, om din arbejdsgiver har husket at give dig lønforhøjelse eller mere i pension, afhængigt af hvad du har valgt. Mere i løn eller pension er et resultat, som Kost & Ernæringsforbundet sikrede ved overenskomstforhandlin-gerne i 2011.

Tjek din lønseddel

NYT ELEVMEDLEM AF HOVEDBESTYRELSENLouiseKromannJensenervalgtsomrepræ-sentant for eleverne til hovedbestyrelsen. Valget blev afgjort den 29. marts, hvor hun fik 54 procent af de afgivne stemmer. Louises modkandidat, Torben Lyngfeldt, fik 35 procent af stemmerne.

Louise vil bringe elevernes hverdag på skole og praktiksted ind i hovedbestyrelsen og tale elevernes sag ud fra egne erfaringer og erfaringer i hendes netværk.

Læs mere om Louise Kromann.

www.kost.dk/netnyt – den 3. april


KL lover evidensI marts præsenterede KL et nyt sundhedsud-spil, Det nære sundhedsvæsen. Udspillet handler om, hvordan det øgede antal sundhedsopgaver skal løses i kommunerne og lægger op til et bedre samarbejde mellem sundhedspersoner tæt på borgerne og peger på, at evidens og kliniske retningslinjer skal spille en vigtig rolle også i kommunerne.

KL kræver samtidig, at også regeringen fokuserer mere på forebyggelse og folke-sundhed.

− Det er, som om man de sidste par år har glemt den nære sundhed, den som hindrer dyre genindlæggelser ... I stedet har man gjort et stort arbejde for at få udbygget sygehusene og nedbragt ventetiderne. Nu er tiden kommet til en omprioritering, sagdeKL’sformand,JanTrøjborg,dahanpræsenterede udspillet.

Læs mereKL's udspil rummer 68 anbefalinger, der skal fremme et sundt liv, hindre sygdom og give borgere med behov højt kvalificeret pleje i deres hjem.

www.kl.dk − søg ’det nære sundhedsvæsen’

Perspektiv


Kissen Møller Hansen og Henrik Frydkjær [ A R K I V F O T O ]

Foto

: Sca

npix


Kommunerne overtager i de disse år en større del af den mindre komplicerede behandling af borgerne. Det sker i takt med, at syge-husene bliver færre, større og mere specialiserede. Flere patienter bliver behandlet i eget hjem eller på plejecentrene. Det kræver nye og skærpede kompetencer i kommunerne. Også når det gælder om at fremme borgernes ernæringsstatus.

Afgørende at sætte fokus på ernæringenErnæring bliver derfor ét af de centrale elementer i et sæt af klini-ske retningslinjer for kommunal pleje og behandling, som Sund-hedskartellet og KL har aftalt at udarbejde. Kost & Ernæringsfor-bundet deltager i arbejdet, der netop er sat i gang. Og forbundet finder det afgørende, at retningslinjerne bliver løftestang for et endnu større fokus på ernæringens betydning for borgeres livskva-litet.

− Opgaveflytningen til kommunerne skal ske på en måde, så vi sikrer en effektiv tværfaglig indsats, og ernæring skal tænkes ind fra første færd. God ernæring er en vigtig forudsætning for, at pleje, be-handling og rehabilitering lykkes, men desværre viser erfaringerne, at underernæring er et stort problem, siger Judi Olsen, leder af kost-faglig afdeling i Kost & Ernæringsforbundet.

Hun repræsenterer forbundet i arbejdet med de kliniske retnings-linjer sammen med klinisk diætist i kostfaglig afdeling, Mie Lauwer-sen. De vurderer, at der i dag er stor risiko for, at indsatsen mod un-derernæring tabes mellem to stole, når en patient overflyttes fra sy-gehuset til sit eget hjem og bliver kommunes ansvar.

− Derfor er det vigtigt, at de kommende retningslinjer stiller spe-cifikke krav til kommunernes ansvar for borgernes ernæring og gi-ver de professionelle tæt på borgerne redskaber til at gribe ind og løse problemerne, siger Mie Lauwersen.

KL vægter ernæringenKommunernes repræsentant i udvalget, Tina Hedemann Jørgensen, der er chefkonsulent i KL, mener også, at ernæring skal vægtes højt i de kommende retningslinjer. ( › )

Ernæring i fokus: Pleje og behandling af syge borgere bliver i højere grad kommunernes ansvar. Nye retningslinjer skal sikre fagligheden, ikke mindst når det gælder fremme af borgernes ernæringstilstand.

Kommuner rustes til nye sundhedsopgaver


− Det er en udfordring for kommunerne at overtage flere opgaver i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Retningslinjerne skal sikre, at kommunerne løfter de opgaver i flok og med samme høje kvalitet i alle kommuner. Der er behov for både socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer, og er-næringsaspektet vil blive inddraget, siger KL’s chef-konsulent og nævner som eksempel, at mange især ældre er underernærede, og kommunerne derfor skal have instrukser, der sikrer, at underernærede screenes og udredes.

Behov for nye kompetencerMen retningslinjer gør det ikke alene. Kommunerne skal opruste på de ernærings- og sundhedsfaglige kompetencer for at være i stand til at løfte opga-verne, mener Judi Olsen. Hun peger på professions-bachelorer i ernæring og sundhed og blandt andet de kliniske diætister som et oplagt valg til at løfte den centrale opgave, det er at sikre en god modtagelse i kommunen, når patienterne udskrives fra sygehu-set, og til at igangsætte relevante sundheds- og fore-byggelsesinitiativer.

Retningslinjerne vil dog ikke konkret angive, hvilke faggrupper der skal løse de kommunale ernæ-ringsopgaver.

− Den enkelte kommune har naturligvis selv an-svaret for at sikre, at den råder over faglige kompe-tencer, der matcher borgernes behov. I arbejdet med de kliniske retningslinjer vil vi fastslå, hvad bor-gerne har brug for, og hvilke indsatser der skal til for at løfte opgaven. Herefter må kommunerne tage stil-ling til, hvordan de organisatorisk sammensætter de faglige kompetencer, siger Tina Hedemann Jørgen-sen.

Råb opHun forventer et øget samarbejde på tværs af sekto-rer, så kommunen sikres adgang til den ernærings-screening, som sygehuset har lavet. Og omvendt, at vigtige oplysninger om ernæringsstatus følger pa-tienten og indgår i udredningen, når han eller hun bliver indlagt.

Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Peder-sen, forudser, at kommunerne vil blive nødt til at skærpe deres fokus på ernæring i takt med, at flere regionale sundhedsopgaver flyttes ud. Men han tror, der skal mere til end retningslinjer, før kommu-nerne indser, at det betaler sig at investere i ernæ-ringsindsatsen:

− Der er ingen tvivl om, at det giver større trivsel og sparer udgifter at have fokus på ernæring i sund-hedsbehandlingen. Men effekten af forebyggelse er langsigtet og svær at dokumentere, og retningslin-jerne er frivillige, så kommunerne vil nok være fri-stet til at prioritere andre indsatser højere. Der skal virkelig råbes højt og skabes evidens for, at ernæring betaler sig, siger Kjeld Møller Pedersen.

Det betaler sig at sætte ernæring i fokusGør kost og ernæring til en integreret del af det nære sundhedsvæ-sen på linje med sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, lyder opfor-dringen fra Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry.

− Det betaler sig ressourcemæssigt og giver borgerne den bedste livskvalitet. Men det kræver, at kommunerne opruster på de faglige kompetencer. De kan ansætte mad- og måltidschefer til at fastlægge målene for den sundhedsmæssige indsats, professions-bachelorer i ernæring og sundhed, f.eks. kliniske diætister, til at screene og vejlede og måltidsværter til at fremme borgernes ernæring gennem professionel madomsorg.

− Det kræver en forebyggende indsats at fremme den almene sundhed og f.eks. hindre overvægt blandt børn. Men også ved pleje og behandling betaler det sig at have et ernæringsmæssigt fokus. Det vil fremme rehabilitering og genoptræning, som i stigende omfang bliver kommunernes opgave. Ernæringstilstan-den har vital betydning for livskvaliteten ved genoptræning og for, hvor hurtigt en borger kommer på benene. Optimal ernæring er vigtig for at genvinde muskelmasse og funktionsevne. Det viste forskningen for mange år siden.

Synspunkt:

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed Faggruppen kan varetage sundhedsopgaver i kommunerne, eksempelvis• formidlevidenmellemforskereogpraktikere• udvikle,organisereoggennemføreforebyggelsesinitiativerfor

kommunens raske borgere• vejledeogunderviseisundlivsstil• tilbydekostvejledningtilalle,ogsåborgeremedkroniske

lidelser• ernæringscreeneogfølgeborgere,dererunderernæredeelleri

risiko for at blive det • ydekostvejledningiforbindelsemedrehabiliteringoggenop-

træning

OK 11: aftale om kliniske retningslinjerVed overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik KL og Sundhedskar-tellet en aftale om ”at afdække behovet for kliniske retningslinjer for sundhedsindsatsen i kommunerne og beskrive, hvordan man får retningslinjerne til at virke i praksis.”

Fakta:( › )

( ‹ )

Fakta:



UDEFRA

STYRK DIT BARN MED GODE MÅLTIDERStyrk dit barns sundhed 1-3 og 3-6 år udgør to små bøger i serien ‘Pædagogik og sundhed’. Bøgerne henvender sig til forældre og pædagoger og giver ideer til at tage børnene med i køkkenet, til at skabe nysgerrighed og madglæde, undgå kræsenhed og magtkampe over middagsbordet og ikke mindst til at gøre måltidet til den gode oplevelse, der giver gode madvaner for resten af livet. Det fælles måltid ses som væsentligt for udvikling af sociale kompetencer.

Hæfterne er skrevet af Katrine Møller Kristensen, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed.

www.gladbarnemad.dk

Udviklings- og forskningspenge Danske Regioner og Sundhedskartellet, som Kost & Ernæringsforbundet er en del af, har etableret en pulje til fremme af faglig og professionsrettet udvikling. Har du et udviklings- eller forsknings-projekt, kan du søge penge fra puljen.

Pengene blev afsat ved overens-komstforhandlingerne i 2011 og skal anvendes til ’klinisk udvikling og forsk- ning, som har fokus på den konkrete, praksisnære effekt’. Især ansøgninger på disse områder tilgodeses:

− Gode patientforløb og patientover-dragelse på tværs af enheder og sektorer

− Fælles akutmodtagelser, der understøtter god klinisk praksis og arbejdsgange i det akutte arbejde.

Læs om kriterierne for at søge, og hent ansøgningsskemaer:

www.regioner.dk/udviklingsogforskningspulje

BEHOV FOR EKSTRA PROTEINSmåtspisende syge og ældre har ofte brug for ekstra protein for at genvinde kræfterne. Men det kan være svært at gøre maden tilstrækkelig proteinrig med råvarer alene. Toft Care, der udvikler proteinpulver, har derfor udgivet kogebogen ’Lige til’, hvor alle retter er beriget med protein. Opskrifterne er afprøvet af centralkøkkenet på Aalborg Sygehus. Det giver sikkerhed for, at de kan fungere i en storkøkkenproduktion, siger klinisk diætist Eva Rosenkrantz Thunbo, der har udviklet opskrifterne.

Medarbejdere hænges ud på nettetStadigfleremedarbejdereopleveratblivehængtudpåinternettet for at have passet deres arbejde. Det gælder f.eks. socialrådgivere og politibetjente. Medarbejderne bliver udsat for hadefulde bemærkninger fra borgere, der føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet.

Det er ubehageligt for de ansatte, men svært at tackle, for offentligt ansatte har ikke krav på at være anonymesigermediejuristOlufJørgensen.

FTF opfordrer arbejdsgiverne til at beskytte medar-bejderne og har nedsat en arbejdsgruppe til at se på problemet.

www.ftf.dk – nyhed den 22.marts

AF FORBUNDETS MEDLEMMER DELTOG I REGIONERNES MØDER OM SALT.LÆS SALTPARTNER-SKABETS ANBEFALIN-GER TIL MINDRE SALT I FÆRDIGVARER.www.altomkost.dk/fakta/salt

Foto

: Mik

ael S

chlo

sser


Blå bog:Camilla Jølver 50 årLeder af køkkenet på blindecenter Bredegaard i Fredensborg siden 2003. Uddannet kok i 1987 hos Claus Tingstrøm og siden ansat på en lang række restauranter, i vuggestue, shippingfirma og fritidshjem.

Guldstøv skal

der til


Kalvesteg med sennepssovs. Det fik Camilla Jølver, da hun fyldte 22 år, på Nicolaj Kælderen i København. Samtidig bekendtgjorde hun for familien, at hvis hun kunne lære at lave sådan noget mad, ville hun være kok.

Og sådan blev det. Hun er oven i købet uddannet hos Claus Tingstrøm, kokken bag fødselsdagsmåltidet.

Alternativ makrelsalatFra de tidlige elevår og indtil for små ti år siden levede Camilla Jølver en omflakkende kokketilværelse, indtil hun efter to gange barsel skiftede til tjansen som ’madmor’ på et fritidshjem.

− Jeg var jo med på hele økologi- og barnemadsbølgen med Camilla Plum i starten af 1990’erne, hvor vi stod i et gammelt plejehjemskøkken og ordnede broccoli, mens ormene fløj os om ørene. Da jeg år senere blev ansat på fritidshjemmet, var det for at give børnene et alternativ til makrelsalat og krydderboller fra Netto. Og det kom de bort fra, skal jeg love for! Vi lavede en udendørs ovn, grillede kyllinger, flåede en hjort og røg den, lavede brændenældesuppe osv. Det var en fest!

Laver sindssygt lækker mad Da kommunen senere sparede stillingen væk, fik Camilla Jølver job som leder af køkkenet på blindecenter Bredegaard i Nordsjælland. Stedet hu-ser 40 svagtseende og blinde beboere plus 20 brugere udefra. Og køkke-net har fire ernæringsassistenter og en elev.

To værdier gennemsyrer Camilla Jølvers lederskab: En ustyrlig begej-string og styr på økonomien.

− Jeg har en enorm lyst til alt, der har med liv og mad at gøre og en stolthed over det, jeg er med i. Vi producerer ikke sund og næringsrig kost − vi laver sindssyg lækker og frisklavet mad. Og der er stor forskel! Vi står med de mest bedårende råvarer, bager alt brød og kører på den pæne side af 60 pct. økologi.

− Jeg har lige marineret noget fantastisk, økologisk svinekam, jeg ved, at grisen har haft et godt liv. Det er noget helt andet end tender pork, som er pumpet med salt, sukker og vand. Det giver slet ikke mening for mig.

Hvad økonomien angår, passer pengene stort set altid. − Vi er gode til at bruge alting fornuftigt og ved, hvor meget vi har at

gøre godt med. Men jeg sparer ikke − vi bruger koldpressede olier, smør med sydesalt og piskefløde, når det er nødvendigt. Og skal jeg have guld-støv på lagkagen, fordi det ser hamrende flot ud, ja, så skal jeg have guldstøv.

Begejstring fra morgenstunden− Jeg er født nysgerrig og opdraget til at spørge. ’Artige’ børn beder ikke om noget, men får så heller ikke så meget. Hvis ikke jeg kan møde op om morgenen og være begejstret for mit job, skal jeg lave noget andet, fastslår hun.

Men det er der ikke optræk til.− Jeg har et stabilt og vanvittigt dygtigt personale med teamledelse og

stor selvjustits. Sygefraværet er på én procent. Og ledelsesdelen af mit arbejde er blevet mere og mere spændende med årene. Så nej. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal noget andet i de dejligt mange år, jeg hel-digvis har tilbage på arbejdsmarkedet!

Profil: Camilla Jølver leverer smittende begejstring i jobbet som leder på Blindecenter Bredegaard.

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ]

Sif Meincke [ F O T O ]

01

02

03

04

05

MIN HVERDAGFAMILIEN: De er en del af den,jeger.Jegharmandogto børn på 19 og 15 år − og en kat, som også er vigtig.

SPISEBORDET: Min far har tegnet det og fik det bygget i 1962. Det er sam-lingspunkt for al aktivitet og jeg har spist ved det i 50 år.

MIN CYKEL: Jegvedgodt,jeg ser fjollet ud med hjelm og vest, men jeg får frisk luft og sved på panden i 45 minutter hver vej, hver dag.

BADEBROEN: Fra villave-jen – det giver mig ro at sidde på den. Og når jeg bliver voksen, har jeg store planer om at vinterbade fra broen.

MANDOLINJERNET: Mit optimale køkkenredskab, som jeg har haft i 20 år. Det gør grøntsagerne sjovere. En gulerod kan smage på lige så mange forskellige måder, som den skæres ud.

2 6

( › )

Ledere i øjenhøjdeLedelse: Den moderne leder er tydelig, står ved sine værdier og kan indgå i relationer med medarbej-derne. Det kaldes personligt leder-skab og er til gavn for både ansatte, organisationen og lederen selv.

I gamle dage, for 20-30 år siden, sad lederne på toppen af stigen, uddele-gerede opgaver og sendte ordre ned til medarbejderne, som udførte dem. Groft sagt. I dag foregår tingene anderledes. Samfundet og organisatio-nerne har forandret sig og med det også kravene til den moderne vel-færdsleder.

− I dag foregår ledelse i stadig højere grad i ringe − i relationer mellem lederne og medarbejderne, hvor værdier som tillid, åbenhed, dialog og autenticitet er vigtige, forklarer Mikkel Madvig, der er psykolog hos a&D resources, der blandt andet udbyder ledelsesudvikling og coaching.

− Det er et spejl på den udvikling, der er sket i samfundet med kon-stante politiske og strukturelle forandringer. Ofte er der modsatrettede krav til lederne fra borgere, medarbejdere og politikere. Og i dette dyna-miske kaos duer det ikke at sidde på toppen og uddele ordrer. Lederen er nødt til at komme ud af kontoret, være i kontakt med medarbejderne og vise et personligt lederskab.

Tænk på, hvordan du virker på andre Mikkel Madvig forklarer, at kernen i det personlige lederskab består af to grundlæggende elementer: evnen til at indgå i relationer med aktø-

ARTIKEL:Tina Juul Rasmussen [ T E K S T ] Kissen Møller Hansen [ F O T O ]


( › )


Fakta: Ti netværkKost & Ernæringsforbundet har været igang- sætter på en række ledernetværk. Et af dem har ’personligt lederskab’ som omdrejnings-punkt. Hvis du vil vide mere om dette eller de øvrige ledernetværk, kan du kontakte chef for kostfagligafdeling,JudiOlsen,[email protected].

Læs mereBud på god ledelse

www.kost.dk/leder


rerne i organisationen, som er medarbejdere, andre ledere, politikere og borgere. Og at kende sig selv som menneske. Dertil kommer lede-rens faglige og ledelsesfaglige kunnen. De fire brikker danner den gode leder.

− Når du påtager dig opgaven som leder, påtager du dig at tage vare på den grundlæggende og mest afgørende ressource: de folk, der ar-bejder i organisationen. Ofte har du endda at gøre med medarbejdere, som du ikke har de formelle beføjelser over, og derfor er du nødt til at være bevidst om, hvordan du fremstår − hvad du efterlader i med-arbejdernes hoveder, når du er gået ud af rummet. Det er din ledelses-kraft. Du er nødt til at kende dig selv og vide, hvordan du reagerer un-der pres, for at præstere og lede på en konstruktiv måde.

Vær klar i mæletDerfor, pointerer Mikkel Madvig, kræver det personlige lederskab, at lederen tør reflektere og kigge på sig selv i relation til andre og gen-nem coaching, rådgivning, test og feedback at finde ud af, hvor hun har brug for udvikling, og hvordan hun virker på andre.

− Det duer jo ikke, at du selv synes, du er fantastisk som leder, hvis alle medarbejderne synes, du bestemt ikke er det, siger han og tilfø-jer, at en de vigtigste gevinster ved det personlige lederskab er at blive synlig og klar i mælet.

− Det personlige lederskab handler om at være bevidst om sine grundbetingelser og omsætte dem til praksis ved at sige: ”Når du ar-bejder med mig, gør vi sådan her.” Så kan folk bedre forholde sig til lederen. De følger lederen, fordi de tydeligt kan mærke hendes fokus og retning og er derfor ikke usikre på, hvad deres opgave er. Det bety-der, at medarbejderne føler, at deres potentiale bliver set og hørt og dermed, at de er betydningsfulde.

Mikkel Madvig understreger, at det personlige lederskab adskiller sig fra den tidligere måske lidt stive og tillærte lederrolle, men at det stadig kræver tillæring.

− Ligesom vi lærer alt andet i livet, skal det personlige lederskab også læres. Det handler om at kende sig selv, forstå sine egne værdier, styr-ker, udfordringer og vide, hvor man kommer til kort. Når du forstår, hvordan det spiller sammen med andre mennesker, kan du handle konstruktivt som leder.

( › )

( ‹ )

Poula Helth er cand.scient.adm. og ledel-sesrådgiver, har skrevet flere bøger om det personlige lederskab. Senest ’Smukke idealer og krasse realiteter’ i 2011.

Hvad kendetegner ’det personlige lederskab’? − De egenskaber, som kræves i dagens ledelsesudfordringer, er at være fleksibel, lydhør, kunne sætte sig i andres sted, have mod til at sige fra eller udstikke en ny retning. Det er også vigtigt, at lederen tør være sig selv og ikke forsøger at tale gen-nem en masse personlige teknikker, for så vil det autentiske gå fløjten.

Hvad kræver det personlige lederskab?− Moderne lederskab bygger på tillidsrelatio-ner, anerkendelse og autenticitet. Den hierarkiske organisation, hvor hver leder kendte sin plads og sin opgave, er slut. Opgaven løses ikke af en marionet, der mekanisk skaber resultater med ordre oppefra.

Hvordan kommer det medarbejderne og virksomheden til gavn?− Medarbejdere vil opleve tillid og føle sig set, hvis lederen er oprigtig i sin kommuni-kation. De vil opleve at blive inddraget og have indflydelse på deres arbejdsliv.

Tip til personligt lederskab


Jeg skal være det gode eksempelSusanne Nygaard Jensen, cheføkonoma og leder af kostområdet i Kolding kommune. Sidder i Seniorforvaltningen med personale- og kostfagligt ansvar for 14 køkkener med ca. 65 ansatte:

Hvad er personligt lederskab for dig?−Jegforbinderdetmed,atdetermigsomperson,denmåde,jeg

fremtræder på, mine holdninger og den måde, jeg formidler tingene på, løser opgaver og problemer på.

Hvordan udøver du det i praksis? −Jeggårforanmeddetgodeeksempel.Nårjegeruddannetsundheds-

leder,erdetmig,somcyklerhjemiblæsevejr.Jegsørgerogsåfor,atmadområdet ikke bliver glemt i organisationen, som der ellers kan være tendens til, ved jævnligt at bringe problemstillinger op. Da man for nylig gennemførte et kursus for 100 nye ’måltidsværtinder’ og ikke mente, at køkkenet skulle deltage, fordi de jo ikke spiser sammen med de ældre, fik jeg fem medarbejdere med − fordi vi selvfølgelig indgår i dialogen om maden, anretningen og serveringen.

Hvordan mener du, at medarbejderne får glæde af dit personlige lederskab? − Trivselsundersøgelserne viser høj trivsel i vores køkkener og relativt

lavt sygefravær. Mine medarbejdere ved, at jeg har stor viden på området, fordi jeg har været her i frygteligt mange år. Og de ved, at de kan regne medmig.Hvisviharetproblem,inddragerjegdemiløsningen.Jeggørogså, hvad jeg kan for at tænke innovativt. F.eks. har jeg indført sommer-fulge, som flyver mellem de små køkkener for at dække ind ved fravær. For mig er det vigtigt, at medarbejderne får flere muligheder end bare at gå ind ad den samme dør hver dag. Det kommer ikke af sig selv, men sker, fordi jeg præger tingene i én retning.

Jeg skal vise kulturen i organisationen Mona Carøe Jensen, cheføkonoma og leder af patientkøkken, kantine og diætkontor med 50 ansatte på Regionshospital Randers:

Hvad er personligt lederskab for dig? − Personlig ledelse er for mig det, jeg gør i dagligdagen. Som leder skal

jeg være kulturbærende − gå forrest og vise den kultur, organisationen skal følge. For mig handler personligt lederskab rigtig meget om at skabe respekt og tillid, først og fremmest mellem mig og mine mellemledere, men også til medarbejderne og i resten af organisationen. Det skal til for at skabe vækst og resultater. Tillid og respekt gør, at du kan motivere medarbejderne.

Hvordan udøver du det i praksis? − Vi har været igennem en stor forandringsproces med besparelser og ny

struktur. I den proces involverede jeg medarbejderne i, hvordan vi bedst muligt kunne tilrettelægge arbejdsopgaverne i de nye rammer. Vi har indført medstyrende team, og jeg lagde op til en åben dialog − man kunne sige, hvis man f.eks. var bange for det nye. Den utryghed prøvede jeg at imødekomme ved at dygtiggøre medarbejderne, så de kunne løse de nye opgaver. For mig har der været lige så stor læring i det som for medarbej-derne.

Hvordan mener du, at medarbejderne får glæde af dit personlige lederskab?−Jegtror,detskabertryghed,atdererenåbenhedogdialog,ogatvi

som ledere viser vejen og siger højt, at vi også lærer noget af medarbej-derne. Det skaber et fælles fodfæste. Vi kan se i vores arbejdsklimaunder-søgelse, at folk nu har lyst til at sige ting højt, hvor der tidligere var en mere lukket kultur.

Tip til personligt lederskab

3 0 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET NR . 4 / APRIL / 2012

du vil blive eller træde ud af ordningen.

Hvornår og hvor længe kan man få efterløn. Hvilke konsekvenser får det at gå ud af ordningen? Hvordan udbetales pengene?Pris: Gratis − og kun for medlemmerOplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 14. maj.

Kost og diabetesons 6. juni, kl. 14.30-17.30Erhvervsakademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårds-vej 8, Roskilde

Stadig flere får type 2 diabe-tes. Ved at servere mad, som opfylder anbefalingerne, bidrager du til god regule-ring af blodsukkeret. Det har stor betydning for livskvalitet og forebyggelse af komplikationer.

Du får nyeste viden om kost og ernæring ved diabe-tes − tilpasning af diabetes-mad til andre sygdomme? Sammensætning og serve-ring. Sukker og sødemidler?Pris: Medlemmer: 250 kr., elever og studerende dog 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr.

Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektroniskAntal: mindst 15Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen, [email protected], 23 37 85 07Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 11. maj.

MIDTJYLLAND Ansvar for egen trivselons 13. juni, kl. 16-18Regionskontoret, Marienlystvej 14, Silkeborg, indgang D

Tir 19. juni, kl. 16-17.30Solglimt, Nørrevang 30, Sunds

Når vi går ned med stress, føles det som om, verden går i stå, og vi føler os sårbare. Men fortvivl ikke. Du kan sagtens få et godt liv efter stress. Når du har fundet ud af, hvad der stresser dig, kan du ændre tanke- og handlemønstre, som ikke er gode for dig.

Dorthe Lenbroch øser af sin store viden, læs på hjemmesiden.

Vi slutter med lidt at spise.Pris: Gratis − og kun for medlemmer.Oplysning: Regionsformand Jette Nielsen, [email protected], 23 37 90 84

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]: 5. juni

MIDT OG SYDNetværk: Lokale Uddannelsesudvalg− Erhvervsskolerne i Midtjylland og Syddanmarktor 10. maj, kl. 15-17.30, Regionskontoret, Marienlystvej 14, Virklund, Silkeborg

Få inspiration til det fremti-dige arbejde. På mødet drøfter vi:• opgaver i Ernæringsassi-

stentbogen, 3-måneders-reglen og ferieudregning.

• siden sidst, også erfaringer med DM i Skills.

Oplysning og tilmelding: regionsformænd Jette Nielsen, 23 37 90 84, og Ulla Rosenfeldt, 21 34 18 76.Frist: 7. maj.

HOVEDSTADEN Diabetes på Bornholmons 2. maj, kl. 15.30-18CB Campus, Sandemannsvej 11, Rønne

Klinisk diætist Jonna Sylow giver os nyeste viden om dia-betes:

Hvordan tilpasses maden til borgerens ernærings-mæssige behov? Myter og fakta om sammensæt-ning og servering? Ældre og diabetes. Tip til øget kvalitet. Diabetes og livs-kvalitet.Pris: Medlemmer: 250 kr.,elever og studerende dog 65 kr. Ikke-medlemmer: 500 kr.Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.Oplysning: Gunvor Bruus, [email protected], 61 27 63 68 / 36 34 47 35Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, [email protected]

SJÆLLANDEfterlønsreformenons 30. maj, kl. 15-17Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, Sorø

FTF-A informerer om æn-dringerne i efterlønnen. Det er nu, du skal beslutte, om

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • duikkekanblivemedlem

af forbundet (ingen kost-faglig uddannelse)

• duerkost-ogernæringsfag-lig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.

REGIONER

Fødevareministeriet har planer om 60 procent økologi i alle offentlige køkkener − og det må ikke koste ekstra. Hvordan kan det lade sig gøre Hvordan skal vi få råd, og hvordan skal vi komme i gang? Hvilke krav stiller det? Hvor finder vi tiden? Batter indsatsen i forhold til miljø, dyrevelfærd og klima?

• ØkonomaogøkologiskrådgiverBirteBrorsongiversvarpåspørgsmålene• ØkologiskLandsforeningorientereromDetøkologiskeSpisemærke

REGION SJÆLLAND

30. april, kl. 14.30-17.30 Zahlesvej 18, Cafeen, Ringsted

REGION SYDDANMARK

2. maj, 14.30-17.30 Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, Vejle

SÅ meget økologi for ingen penge

REGION HOVEDSTADEN

8. maj, kl. 14-17 Omsorgscentret Hjorte-spring, Sennepshaven 4, Herlev

REGION NORD

23. maj, kl.14.30-17.30Kantinen Stigsborg brygge 5, Nørresundby

REGION MIDTJYLLAND

31. maj, kl. 15.30-18.30Marienlystvej 14, indgang D, Virklund, Silkeborg

Pris: Medlemmer: 175 kr., ledige 90 kr., elever og studerende 45 kr. Ikke medlemmer: 350 kr. Oplysninger: regionsforman-den, se side 31Tilmelding: [email protected], 33 41 46 75Frist: Hurtigst muligt

NR . 4 / APRIL / 2012 KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET 3 13 1

KOST, ERNÆRING & SUNDHEDFagblad for kost- og ernæringsfagligeUdgivet af Kost & Ernæringsforbundet90. årgang

Redaktør: MetteJensen,journalistAnsvarshavende redaktør: Ghita ParryLayout: JørnThomsen/ELBOA/STryk:JørnThomsen/ELBOA/SForsidefoto: istockphoto

Næste nummer udkommer: 24. maj (nr 5)Næste frist for indlæg: 23. maj (nr 5)Regionsarrangementer: 3. maj (nr 5)

Oplag: 8.600Medlem af Dansk FagpresseISSN 2244-9167

ANNONCERFormater, priser og fristerwww.kost.dk/kokkenliv/annonceFrist for nr. 5 er 3. maj (udk. 24. maj)

Stillingsannoncer i bladetPrisen er 24 kr. pr. spaltemillimeter for sort-hvid og 33 kr. for farve. Priserne er ex moms.

Stillingsannoncer på nettetStillingsannoncer, der bringes i Kost, ernæring & sundhed, lægges gratis på hjemmesiden. Stillingernekan også annonceres alene på hjemmesidenpris 2.500 kr. ex. moms. Se mere på www.kostjob.dk

AnnoncesalgDG Media a/sLarsJunker89 39 89 [email protected]

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDETNørre Voldgade 901358 Kbh. K.33 41 46 60 Fax 33 41 46 70

mandag til torsdag kl. 8.30-15fredag kl. [email protected] eller brug den enkelte med- arbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

FORMANDGhita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

REGIONSFORMÆND OG -KONTORERRegion Hovedstaden Alice LinningKornvænget 2053600 Frederikssund23 37 86 74,[email protected]

Region Sjælland Rikke Kristensen23 37 85 [email protected]: Kringelborg Alle 74800 Nykøbing F

Region Syddanmark Ulla RosenfeldtHolmegyden 4, Egeskov5772 Kværndrup21 34 18 76,[email protected]

Region Midtjylland JetteNielsen23 37 90 [email protected]: Marienlystvej 14, Virklund8600 Silkeborg

Region Nordjylland Marian Aagaard21 34 20 [email protected]: Sofiendalsvej 39200 Aalborg SV98 18 16 56

Færøerne Bente Else Kjær(00298) 31 63 [email protected] Lagargardur(00298) 31 03 65Regionskontor: JákupStovaJ.PaturssonarGøta24100 Tórshavn(00298) 21 90 41

GrønlandBirgitte NathanielsenBox 891. 3900 Nuuk(00299) 32 47 42,[email protected](00299) 26 65 33

SEKRETARIATETS LEDELSELars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

FORHANDLINGSAFDELINGENCharlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist/33414682Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent /33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91Marina Zaar [mz] Sekretær / 33 41 46 83Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist/33414694Stinne Føns (sfo)Konsulent / 33 41 46 87Sussi Castellani [sca] Jurist/33414696Torben Weihrauch [tow] Jurist/33414693

KOSTFAGLIG AFDELINGJudi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 67Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka]Mad- og måltidskonsulent / 33 41 46 84Mie Lauwersen [mia]Klinisk diætist / 33 41 46 72Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds- og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78

KOMMUNIKATIONSAFDELINGENLars Pram [lpr]Direktør / 33 41 46 69Bo Simonsen [bs] Presse- og kommunikationskonsulent /33 41 46 18Lars Vestergaard [lv]Analyse- og dokumentation / 33 41 47 95Mette Jensen [mj]Redaktør på Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75Toke Helmø [th]Studentermedhjælper / 33 41 46 86

ØKONOMIAFDELINGENMorten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90Jonas Bo Larsen [jbl]Studentermedhjælper / 33 41 46 65

LÆSÆndrede arbejdS-

viLkår Side 14

kosternæring& sundhed

cm er den maximaLe LivviddeSide 3

4/2012

Side 8

der regnes på sundheden

Afs

ende

r: K

ost

& E

rnæ

ring

sfor

bund

et, p

ost@

kost

.dk,

tlf.

33

41 4

6 60

Sort

eret

Mag

asin

post

SM

PID

-nr.

420

63

I 2012 skal forældrene i de fleste daginstitutioner igen beslutte, om der skal være en madordning til børnene. Kom og hør mere om, hvad Kost & Ernæringsforbundet gør for dig, som arbejder med mad til børn, eller som gerne vil det. Hør, hvilke redskaber der findes til planlægning, styring mv. Få ny inspiration via et spændende fagligt oplæg og få mulighed for at netværke med andre medlemmer.

Pris: Gratis for medlemmer - som også kan tage én pædagog med fra egen institution. Andre ikke medlemmer: 100 kr. (se side 30)Oplysninger: regionsformanden, se side 31Tilmelding: Stella Bangsbo, [email protected], 33 41 46 75

BØRNEMADSVALG 2012

Region Midtjylland 21. maj, kl. 14-16.30Via University College, Auditoriet, Campus Århus Nord, Hedeager 2.Tilmeldingsfrist: 11. maj

Region Sjælland 11. juni, kl. 14-16.30Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, SorøTilmeldingsfrist: 25. maj

Region Hovedstaden 12. juni, kl. 14-16.30Auditoriet, Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, HillerødTilmeldingsfrist: 4. juniBettina Lohse, Smagssyndikatet, holder oplæg om 'Måltidets betydning i hverdagen'

Region Nordjylland 13. juni, kl. 14-16.30Stigsborg Brygge, 5, lokale 157, NørresundbyTilmeldingsfrist: 4. juni

Region Syddanmark 19. juni, kl. 15-17Uddannelsescenter Fredericia, Mosegaardsvej 2Tilmeldingsfrist: 11.juni

* ko

ster

ku

n a

lm. s

ms-

taks

t.

Bliv medlem af dit fags a-kasseSå er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun 418 kr/md

(280 kr/md efter skat)Sms* kost til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

Foto

: Kis

sen

Møl

ler H

anse

n

kost, ernæring og sundhed 04 2012

Documents