rødekors.dk

FØRKRIGUNDEREFTER

2

Dette materiale er rettet mod under-

visning i Samfundsfag og Historie på

de gymnasielle uddannelser.

Materialet kan rekvireres på:

rødekors.dk/skole

RedaktionMette Maria Schaumburg-Müller (red.),Morten Schwarz Lausten (ansv.)

Billede på forsiden© Teun Voeten, Liberia 2003

Billede på bagside©Teun Voeten, Liberia 2003

LayoutMette Maria Schaumburg-Müller

©Røde Kors 20131. udgave, 1. oplag

Indhold

side 3: Introduktion

side 5: Test din viden

side 6: FØR

side 7: Debat

side 9: UNDER

side 10: Behov

side 11: EFTER

3

INTRODUKTIONDa Danmark gik i krig i Afghanistan i 2002 var det første gang

siden slaget ved Dybbøl Mølle i 1864, at Danmark sendte soldater

i krig. Og krigen tilbage i 1864 var faktisk den allerførste krig i

verden, hvor nogle af krigens regler, som vi kender dem i dag, var

i spil.

Krigens regler er retningslinjer for, hvad soldater må i krig, og ikke

mindst, hvad de ikke må. Reglerne er nedskrevet i Genevekonven-

tionerne, også kaldet den humanitære folkeret eller blot krigens

love og regler.

I konventionerne står der, hvordan krigsfanger og civile skal be-

handles, og hvilke våben, stater og soldater må bruge i krig. Det

kan virke barokt, at der findes så detaljerede regler for noget så

kaotisk som krig. Men netop fordi krig er så kaotisk, er det nødven-

digt at have klare regler for, hvordan man skal opføre sig.

Dette undervisningsmateriale handler om krig – om regler, prob-

lemstillinger og følger før, under og efter krig. Betragt det som et

idékatalog, der udfolder og problematiserer temaer, der knytter sig

til krig. Banen kridtes op og du kan forfølge viden, starte debatter

og sætte dig ind i problemstillinger ved at følge links og forslag til

øvelser.

Rigtig god arbejdslyst!Foto: ©Jakob Dall, 2010

Foto: ©Teun Voeten, Liberia 2003

TEST DIN VIDENEr det lovligt at gå i krig?

A: Ja – det afgør det enkelte land eller enkelte gruppe selv ud fra egne forfatninger og love

B: Ja, hvis man overholder Genéve-konventionens regler for krig

C: Principielt nej, men bliver man angrebet eller opnår man medhold i FN’s sikkerhedsråd må man godt.

Et militært mål er det eneste en stat må angribe i krig – men hvad er det?

A: Det kan være hvad som helst, også steder og ting der involverer civile, så længe principperne om militær nødvendighed og propor-tionalitet er opfyldt.

B: Et militært mål er altid knyttet til fjenden eller fjendtlige aktivi-teter – det er aldrig lovligt at ramme civile mennesker eller byninger.

C: Det er FN’s sikkerhedsråd, der vurderer, om noget kan betragtes som et militært mål. Før målet er godkendt af FN kan man ikke handle på det.

Hvad er militær nødvendighed?

A: Et princip indenfor krigsførelse, der tillader brug af militær magt overfor fjenden og civile, hvis tabet opvejes af det der vindes

B: Et princip indenfor krigsførelse, der lovliggør al brug af militær magt overfor fjenden og civile

C: Et princip, der tillader fx en soldat at gøre, hvad der føles nødven-digt i en særlig situation - også selv om tab overstiger, det der vindes ved handlingen.

Må børn på 12 år være soldater?

A: Ja, hvis den person der har myndigheden over barnet siger god for det

B: Ja, hvis barnet melder sig frivilligt

C: Nej, man skal være mindst 18 år for at deltage i krig og væbnede kampe og 15 år for at være med i en national hær.

Hvad har Røde Kors med krigens regler at gøre?

A: Ikke noget. Røde Kors er en hjælpeorganisation, der primært er rettet mod ofre for naturkatastrofer

B: Røde Kors er en neutral organisation, der blandt andet holder øje med, om krigens regler bliver overholdt

C: Røde Kors er medlem af FN’s sikkerhedsråd og har mandat til at stemme og nedlægge veto fx i forbindelse med spørgsmål om tilsagn til at føre krig.

(Se de rigtige svar nederst på næste side)

... Eller test dig selv videre her:

http://www.nobelprize.org/educational/peace/red-cross/

1) Rigtigt svar C: Krig er ifølge FN forbudt. Men der er særlige situationer, hvor man blandt FN’s medlemslande mener det er nødvendigt og dermed lovligt. Dog må man kun svare tilbage i en grad, der står rimeligt i forhold til angrebet (FN-pagtens artikel 51). 2) Rigtigt svar: A. Genève-konventionens definition på et militært mål lyder ”fjendtlige kombattanter og genstande som i kraft af deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse bidrager til den militære operation og hvis fuldstændige eller delvise tilintetgørelse, tilfangetagelse eller neutralisering, under de givne omstændigheder, udgør en direkte militær fordel.” 3) Rigtigt svar: A. I krig må man kun bruge den militære magt, der er nødvendig (og ikke forbudt i øvrigt), og til at opnå et lovligt formål. Det lovlige formål er fjendens fulde eller delvise overgiv-else på det tidligst mulige tidspunkt og med mindst muligt tab af menneskeliv og ressourcer. 4) Rigtigt svar: C. Dog vurderes det, at op mod 300.000 børn i verden er børnesoldater i militser, væbnede grupper og hære. 5) Rigtigt svar: B. Den internationale organisation har et konventionelt neutralitetsmandat, der muliggør tilstedeværelse i situationer under og efter krig, hvor absolut neutralitet og upartiskhed kræves.

FØR I dag ser vi ret få krige, hvor to lande slås mod hinanden. De fleste krige vi ser i dag er borgerkrige, interne oprør i ét land eller de såkaldte asym-metriske krige, som fx krigen i Afghanistan.

Asymmetrisk krigsførelse er kendetegnet ved en væbnet konflikt, hvor de stridende parter bruger forskellige midler og har forskellige militære kapa-citeter eller matriel.

Et eksempel på asym-metrisk krigsførelse er krigen i Afghanistan, hvor Danmark deltog. Hér anvendte det internation-

ale samfund overlegent militært udstyr og Taliban førte assymmetrisk krig med fx selvmordsbomber og vejsidebomber.

Asymmetrisk krig adskill-er sig markant fra den væbnede konflikt, med kendte aktører, et terri-torium, der strides om eller kampmidler, der kan elimineres, så kamphan-dlingerne kan bringes til ophør, og krigen kan ophøre. Asymmetrien er et udtryk for ulige kapa-citet indenfor konventionel krigsførelse, hvor den svage part derfor ofte vil gøre brug af terror eller guerilla-aktiviteter, der ofte

er i strid med Genevekon-ventionerne.

Årsager til interne strid-igheder kan være kamp om ressourcer og naturrig-domme, fx uran, olie eller diamanter, etniske/religiøse stridigheder eller kamp om herredømmet i landet.

Af og til ser man, at et land støtter oprørshæren i et naboland med våben. På den måde kan man svække regeringen i nabolandet og selv stå stærkere. Klimaforandringer kan også fodre igangværende konflikter mellem fx no-mader og bønder i Sahara,

der alle vil have adgang til den sparsomme mængde vand.

Der findes mange former for konflikter, men fælles for dem alle er, at selv i krig er der regler som er beskrevet enten i Gen-evekonventionerne eller i menneskerettighedskon-ventionerne.

Konflikterne, vi ser i dag er produkter af en hundre-deårig udvikling, og de nye former for krig kan godt udfordre mulighederne for implementering af krigens regler og beskyttelse af civile.

Læs mere om krigens regler her:

rødekors.dk/skole/krigensregler

Læs mere om den humanitære lovgivning og dens udfordringer:

rødekors.dk/skole/lovgivningen-sudfordringer

Se mere om asymmetrisk krig og borgerkrig:

rødekors.dk/skole/asymmetrisk-krig

rødekors.dk/skole/borgerkrig

Foto: Jakob Dall, Etiopien 2008

DEBATDiskutér mulige årsager til krig anno 2013, eventuelt med udgangspunkt i en aktu-el konflikt.

Hvis Danmark skulle deltage i krig, hvilke incitamenter kunne vi så have? Hvad er fx argumentet for vi er i krig i Afghanistan?

Hvilke konsekvenser får kon-fliktens klassifikation for de muligheder det internationale samfund har for at gribe ind?

Hvordan udfordrer assyme-trisk krigsførelse den human-itære lovgivning?

UNDERRøde Kors var i 1864 med til at lave de første regler for krig – regler som stater, soldater og civile kan navigere efter, når krigen raser.

Måder at føre krig på udvikler sig hele tiden, og der eksisterer i dag over 400 regler for krig, der blandt andet beskyt-ter alle dem, der ikke deltager direkte i krigen. Derfor er det fx forbudt at bombe skoler, hospitaler, kirker og vandforsy-ninger. Det er også forbudt at dræbe civile – altså folk som ikke deltager i konflikten.

Krigens regler fortæller om, hvordan man skal opføre sig i en krig, og hvilke våben man må bruge. På en måde er det det samme som i sport; det går ud på at vinde, men der er alligevel nogle regler, man skal følge. På samme måde fortæller krigens regler, hvad man må og ikke må i en krig.

Læs om den humanitære folkeret og Genéve-konventionen:

rødekors.dk/skole/denhumanitærefolk-eret

Find leksikon over krigens regler:

rødekors.dk/skole/leksikon

NeutralitetRøde Kors er i krigens regler blevet tildelt et neutralitetsmandat, der anerkendes af alle de 188 lande, der har underskrevet Genevekonventionen. Praktisk betyder mandatet, at Røde Kors som neutral or-ganisation kan yde nødhjælp i situationer, hvor absolut neutralitet og upartiskhed kræves.

Syv principperRøde Kors har syv grundlæggende prin-cipper, som der aldrig viges fra - heller ikke når krigen raser: Medmenneske-lighedsprincippet er et af de vigtigste, fordi det beskriver Røde Kors’ formål med at beskytte liv og helbred og at sikre respekt for mennesket, samt at fremme gensidig forståelse, venskab, samarbejde og varig fred mellem alle folkeslag.

Neutralitetsprincippet handler om at Røde Kors må være neutral for at have alle parters tillid, og dermed kunne bev-æge sig omkring i en krigszone. Røde Kors må derfor ikke engagere sig i uove-rensstemmelser af politisk, racemæssig, religiøs eller ideologisk art.

Læs om principperne:

rødekors.dk/skole/principper

ØVELSE1) Find, undersøg og diskutér principperne for god krigsførelse. Se fx på principperne om medmenneskelighed, distinktion og proportionalitet i forhold til konkrete dilem-maer, som i denne film:

2) Hvornår er man ‘civil’ og hvornår er man ‘deltager i konflikt’? Grænsen kan være flydende - vurdér i forhold til ‘militær nød-vendighed’.

3) Diskutér Røde Kors’ syv principper - syn-es du, der er nogle der mangler eller ikke hører til?

4) Konflikten i Syrien: Kina og Rusland har nedlagt veto i FN’s sikkerhedsråd, hvilket hindrer FN i at opnå det folkeretlige man-dat, der tillader, at FN kan gribe ind med militær magt i Syrien. Undersøg Kina og Ruslands encitamenter til at nedlægge veto mod militær indblanden i Syrien.

Foto: ©Teun Voeten, Liberia 2003

Pakistan blev i 2010 ramt af store oversvømmels-er, der påvirkede op mod 1.000.000 mennesker. Helt basale ting som tag over ho-vedet, mad på bordet og tøj på kroppen blev udfordret og arbejdet med geneta-blere en normal tilværelse efter katastrofen er kolosalt.

‘Nonefood’ nødhjælps-pakke fra 2008, hvor der var store oversvømmel-ser i Nepal. Det skønnes, at omkring 50.000 mennesker var nød til at forlade deres hjem.

En ‘shelter kit’ beregnet til ofre for jordskælvet på Haiti i 2010.

BEHOV

Miner er især pop-ulære i fattige lande. De koster kun få dollars at lave og kan holde fjenden væk fra store områder. Miner spring-er hvem som helst i luften. Både soldater og civile - og forsvin-der ikke af sig selv. Røde Kors kæmper for, at krigens parter skal fjerne minerne igen. Og på Røde Kors’ centre får mineofre hjælp til at lære at leve uden en hånd eller et ben.

Foto: Jakob Dall

Foto: Tomas Bertelsen Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

EFTER Følgerne af væbnede konflikter er oftest mas-sive. Skader på infrastruktur, offentlige og ci-vile bygninger, en svækket stat og en udfor-dret national, regional eller lokal identitet er nogle af de oftest sete strukturelle følger. Ofte er en af de store følger af krig og katastrofer migration, hvor store grupper af mennesker søger til andre steder at bo både internt i lan-det og ud af landet.

Følgerne i det enkelte menneske, der har ople-vet væbnet konflikt, trækker ofte lange spor. En type reaktion, der ofte ses er Post Traumatisk Stress (PTSD). PTSD viser sig blandt andet i individets følelser, tanker, indlæringsevner, ad-færd og hukommelse, der alle påvirkes af hans/hendes levede erfaringer og oplevelser.

I konfliktsituationer udgør unge ofte en særligt udsat gruppe. Unge mænd og teenagedrenge er mange steder i fare for at blive indrulleret som soldater og derved få bragt sit liv i fare. Unge piger i konfliktområder lever ofte med en overhængende fare for at blive seksuelt udny-ttet af krigshærgede soldater.

Unge der ikke selv er direkte involveret i konf-liktens handlinger påvirkes også. Mange gen-nemlever rædselsfulde oplevelser på nærmeste hånd og har brug for umiddelbar psykologisk første-hjælp.

Endnu flere oplever, at konflikter forandrer tem-poet i deres naturlige sociale udvikling fra barn til voksen. I nogle tilfælde sættes udviklingen i stå fordi mulighederne for at blive selvforsør-gende eller tage en uddannelse forsvinder, og tvinges ind i voksenrollen fordi de pludseligt står som familiens overhoved og skal forsørge mindre søskende.

Unge oplever ofte, at de under og umiddelbart efter en konflikt mister deres tro og håb for en god fremtid. Dette er både en tragedie for den enkelte unge en udviklingsmæssig katastrofe, da unge er et vigtigt komponent i den sam-fundsmæssige udvikling.

Røde Kors’s center for psykosocial støtte arbe-jder med unges mentale velbefindende ved at tage udgangspunkt i de ressourcer som eksist-erer hos både den enkelte og i lokalsamfundet.

Mange steder kæmper unge for at øge deres stemme i samfundet og for at vise, at de er i stand til selv at skabe deres fremtid. Røde Kors er ved at udvikle en psykosocial model, der kan understøtte unge i deres ønske om selv at ska-be deres egen fremtid.

REFLEKSIONHvis du skulle hjælpe med at udarbejde en psykosocial model, der kan hjælpe unge videre, hvilke aktiviteter skulle der så være med?

For at svare på dette kan du begynde med en refleksion over dine egne basale behov, for dernæst at skalere det op og se om du kan overføre dine basale behov til et almengyldigt menneskeligt behov.

Hvordan mener du menneskets psykosociale behov og basale behov hænger sammen?

Udtænk tre konkrete aktiviteter, du mener kan styrke et ungt menneske, der har gennemlevet konflikt og skal styrkes i forhold til muligheder i fremtiden.

Hvordan mener du man gennem aktiviteter kan hjælpe unge med at komme på fode igen efter en krig?

Se også filmen: http://www.dr.dk/tv/se/for-ung-til-udvisning/for-ung-til-udvisning#!/

rødekors.dk

BLIV INDSAMLERFørste søndag i oktober samler vi igen ind ved den årlige Røde Kors-indsamling og vi har brug

for din hjælp.

Meld dig som indsamler og vær med til at gøre en verden til for-

skel.

www.rodekors.dk/gymnasieindsamler