Fra Studenterrådet / MaJ 2011 INDHOLD 1

TEMA Markedsgørelse

INKL alt om PENKowA

& kUa studerende

der har fået NOk

FoTorEPorTAgE

studerende i telte &

EVENTKALENdEr

Indhold

6 Markedsgørelseemil saggau skriver om hvad det egentlig er, markedsgørelse går ud på.

8 Bologna-processen – Et årtis forandringEr i dEt EuropæiskE uddannElsEslandskabinternational politik og beslutninger har enorm indflydelse på hvordan hverdagen på univer-sitetet ser ud – kristine bak fortæller om bolognaprocessen.

10 den kInesIske Model– sund fornuft EllEr forfEjlEt stratEgi?danmarks begær efter „den kinesiske model“ på uddannelsesområdet – sund fornuft eller forfejlet strategi? Er det kinesiske uddannelsessystem i virkeligheden det, som vores politi-kere og lokale administratorer har for øje? Marie-Elisabeth Holm debatterer dette spørgsmål.

12 kUa-stUderende har fået nok!i det sidste lange stykke tid har hverdagen på kua set anderledes ud end den plejer, da mange institutter er blevet blokeret som et led i de studerendes protester imod nedskærin-ger. Mads scheibye fortæller om kua-protesterne.

14 nyt fra stUdenterrådetbjarke lindemann, næstformand for studenterrådet, giver os seneste nyt.

15 fotoreportage i marts demonstrerede studerende på rådhuspladsen for bedre boligforhold – se Morten skovs fotos fra begivenheden „studerende i telte“.

18 kalenderHvad skal du lave i de næste måneder? se kalenderen.

♦ UdgIVes af studenterrådet fiolstræde 10 1171 københavn

♠ kontakt kudos.sr@gmail.com

 redaktIon rasmus riis, litteraturvidenskabkaren kristjansdottir, finsk

♣ oplag 5.000 eksemplarer

✱ desIgn Matilde digmannmatildedigmann.dk

 tryk tryk 16fiolstræde 10

2 indHold

leder 3

Markedsgørelse er en betegnelse, som bli-ver brugt om den

bevægelse der i de senere år er sket på universitetet, såvel som andre steder i samfun-det og som slet og ret går ud på at gøre de studerende på universitetet til købere af den vare (viden i forskellige afskyg-ninger) som bliver udbudt. bevægelsen er problematisk. dels fordi man i yderste konse-kvens kunne ende med at vi stu-derende selv skulle betale for alt vores undervisning, hvilket for de fleste ville resultere i at man forlod sit studie dybt for-gældet; men desværre er dette ikke det eneste, og næppe over-hovedet det største, problem ved markedsgørelsesmodellen. Ved siden af gives der nemlig (yderligere) køb på de værdier, som er fuldstændig centrale for universitetet og dets befolkning – friheden til at søge, til at lære og til at forske: en frihed der tidligere har betydet at den stu-derende selv er med til at skabe sin uddannelse og tage ansvar for et videnskabeligt område, en frihed som tidligere har dannet ansvarlige, selvhjulpne, kritiske og kreative mennesker. eller

med andre ord, den slags men-nesker som er overflødige, far-lige, for tidskrævende eller for dyre for markedstænkningen.

Markedet kan nemlig kun tænke i kvantificerede vær-dier og det er dets måde at gøre alting op på: det er dej-ligt simpelt at kunne sætte tal på og kvantificere, lige meget hvad man har med at gøre.

problemet er at man aldrig kan kvantificere den slags kvaliteter som bliver dannet på et univer-sitet: forskningen i medicin, jura, historie og så videre er ikke pri-mært for pengenes skyld, eller burde i al fald ikke være det. tværtimod foregår søgen på universitetet for værdiers skyld, som ligger så langt fra marke-dets verden, at de erhvervsfolk som på skift efterspørger biologer, jurister, reto-rikere og sociologer aldrig nogensinde vil kunne forstå det. dette skaber en nærmest sygelig form for selv-forstærkende fornuft – markedet bestemmer

vilkårene, og bekræfter derefter at vilkårene er de rigtige. Markedsgørelsen lukker videnskaben inde i en kvanti-ficeret verden, hvor den ikke hører hjemme: man kan ikke afgøre forskningens værdi én gang for alle, og man kan slet ikke tale om penge i denne sammenhæng. Hvis man skal vurdere forskning, dannelse og søgen efter den frie viden som værdier, ville man være nødt til at gøre brug af langt større, vigtigere, begreber, som de, der kun tænker i kvantiteter ikke ville være meget for at tage med i debatten. Markedet og dets eksponen-ter forstår nemlig kun det der kan sættes på formel og tabel: det kan den frie søgen efter viden ikke.

leder

Arrangementer i Atheneum Academic Books:

academicbooks.dkDanmarks akademiske boghandel

Torsdage kl. 17.00 i Atheneum Academic Books, Nørregade 6, 1165 Kbh K

Helle HelleDETTE BURDE SKRIVES I NUTID

Dan ZahaviFÆNOMENOLOGIENS AKTUELLE STATUS

Lone Hørslev & Søren Ulrik Thomsen

5. maj

12. maj

19. maj

SORG OG CAMPING + RYSTET SPEJL

Man gør viden til en afgræn-set enhed, til et salgbart instrument, som lukker det inde og kvæler det.

Man afgrænser og begrænser viden, da det skal deles op i vare og placeres i et bestemt produk-tionsfelt i produktionsapparatet. Viden er et frit bevægende fæno-men, som hvis det lukkes ned som et instrument er dette ikke læn-gere videnskab, men simpel tek-nik. der er intet galt med teknik, men det er bare ikke det samme som videnskab. Videnskab er i sin natur universelt, hvorimod at tek-nik bruges på at løse en konkret problemstilling. Videnskaben ligger bag teknik-ken, som er appliceret videnskab og derfor ikke længere videnskab men teknik. Matematik er viden-skab, men teknik når det bruges til at opgøre hvor stor en bygning er. Hvis det seriøse studie af viden lukkes inde i en

markedssammenhæng ender det med at blive kvalt: man kan ikke afgøre videns værdi efter et udbud-efterspørgsels skema, for der er altid behov for viden – verden og mennesket er stør-relser, som det er svært at forstå bare delvis, og vi har behov for alle midler til at nærme os dem. det er denne søgen, og ikke et spørgsmål om kvantificeret værdi, som bør afgøre univer-sitetets fremtid.

det er også problematisk for vores samfund som helhed, og vi ser de samme tenden-ser andre steder: det kyni-ske forsøg på at gøre alt til en del af markedet.

Vi bliver nødt til at spørge os selv om penge virkelig hører til alle steder, om vi vil tillade at de bliver det primære hensyn overalt; eller om vi skal holde fast ved at der er visse ting som ikke kan gøres op i penge, og

som vi ønsker at holde pengene ude fra – så vidt som muligt. julien benda skrev, at den intellektuelle akademiker ikke må forfalde til det partikulæ-res interesse på bekostning af universelle principper. det aka-demiske forræderi er den situ-ation, hvor magt, privilegier og interesser bestemmer akademi-kerens standpunkter – accept af markedsgørelse er akademisk forræderi.

✱ tekst redaktionen

4 leder

Arrangementer i Atheneum Academic Books:

academicbooks.dkDanmarks akademiske boghandel

Torsdage kl. 17.00 i Atheneum Academic Books, Nørregade 6, 1165 Kbh K

Helle HelleDETTE BURDE SKRIVES I NUTID

Dan ZahaviFÆNOMENOLOGIENS AKTUELLE STATUS

Lone Hørslev & Søren Ulrik Thomsen

5. maj

12. maj

19. maj

SORG OG CAMPING + RYSTET SPEJL

a t beskrive og forklare mar- kedsgørelse er i sig selv en udfordring, men denne

udfordring udvides, da man først for alvor forstår markedsgørelse, ved at forstå dets påvirkning af dagligdagen. Markedsgørelse er ikke et nøgternt simpelt begreb, som bare beskriver en udvik-ling, som er helt nødvendig, men derimod er det en højideologiske kampmaksime, som gennemgri-bende forandrer måden vores verden fungerer på. denne bevæ-gelse kaldes af nogen nyliberali-stisk, hvilket er en forenkling da det ikke har så meget med libe-ralisme i klassisk forstand at gøre. Markedsgørelse som fænomen stammer fra thatchers England. ideen bag begrebet og metoden var og er, at virksomheder må optimere og effektivisere deres omkostninger på et marked, så de derved kan tjene mest mulig profit. disse markedsmekanis-mer kan man overføre på andre områder, som derved også vil skabe „virksomheder“ der mest „effektivt“ tilbyder service, da de naturligt vil forsøge at maksimere deres profit.

Markedsgørelse er et new-speak ord, hvor man sam-mensætter ordet marked, som de fleste forbinder med positive associationer og -gørelse som indikerer en aktiv handling.

Uddannelse kan også gøres til et marked, men det forudsætter, at nogen skal være forbrugere, og dermed betale.

det sidstnævnte er den yder-ste konsekvens af markeds-gørelsen, som endnu ikke helt er nået til i danmark, men i f.eks. england er bru-gerbetalingen på under 10 år gået fra 0 kr. til hen imod 100.000 kr. for almindelige universitetsuddannelser.

i stedet har vi i danmark en hybrid udgave. det der kaldes det statslige selveje, hvilket også er newspeak, da det jo er svært at eje sig selv samtidigt med at man ejes af staten. begrebet dæk-ker over en hybridstatus, hvor en institution både er statslig, men på pseudoniveau også fungerer som en selvejende organisation. det selvejende er pseudoagtigt, da alle pengene til forskning, undervisning, husleje etc. beta-les af staten i overvældende grad og organisationen bestemmer i meget lille grad hvad alle disse penge reelt skal bruges til. i den-ne hybridudgave af en organisa-tion opsætter man så en række produktionstal, som definerer mængden af produktion, som derved udløser penge, men også en række produktionsregler, såle-des at man producerer på samme måde i danmark og kan måle forskelle og ligheder imellem de

Markedsgørelse

6 artikEl

forskellige produktionsorganisa-tioner. konkret vil det altså sige, at når der skæres på biologi skyl-des det der er færre studerende (købere) og derfor færre midler (kapital) til undervisere (produk-tionsapparatet), som derfor må skæres ned (effektiveres og opti-meres efter købekraften). ligeledes er det når der sam-menlægges og nedlægges fag på humaniorer, da der ikke er nok studerende (købekraftens efterspørgsel) efter uddannelsen (varen) og derfor må de nedlæg-ges (optimering af produktions-apparatet). et andet eksempel er at dyrlægeuddannelsen og psyko-logiuddannelsen blev ved ECts pointens indførelse forkortet til 5 år fra deres tidligere 6 og 5 1/2 år, da det skulle have samme længde, som andre uddannelser (varen tilpasses produktionsreglerne). systemet er for så vidt ganske logisk opbygget, med en simpel prioritet som hedder at kapitalen lokaliseres til der hvor den stør-ste kvantitative produktion sker. i denne prioritet skal varerne stan-dardiseres, så det er nemmere at sammenligne varen og vide hvor den største produktion foregår. forskning og uddannelse, såvel som medicin og nødhjælp, styres bare ikke af disse mekanismer udelukkende. i tyskland er man ved at oprette 40 professorstillin-ger i islamisk teologi, og dette er ikke fordi at markedet efterspør-ger mere islamisk teologi, men

✱ tekst emil saggau

artikEl 7

fordi forbundsstatens forfatning kræver at staten i samarbejde med trossamfund leverer religiøs uddannelse. de kulturelle, poli-tiske og historiske forhold er i overvældende grad det styrende princip, ligesom de værdipolitiske beslutninger i overvældende grad styrer systemet.

når markedslogikker ind-føres er det ofte mere et udtryk, for at udefrakom-mende interesse forsøger at styrer forskning, uddan-nelse og dannelse vha. dette system.

de vælger hvilke prioriter der skal stilles og ud fra disse former mar-kedets logik sig. . det er politiske aktive valg, som lægger bag mar-kedets logik, da de mål som er for produktionen er sat politisk. Når der er nedskæringer på biologi er det også fordi at beslutnings-tagerne ikke prioriterer uddan-nelse, fri dannelse og fri forsk-ning højt, men derimod prøver at styrer systemet mest muligt. nedskæringerne sker, fordi den-ne del af produktionsapparatet er meget sårbart, da det ikke er prioriteret højt og derfor meget sårbart overfor forandringer Uddannelse og forskning kan bare ikke styres fornuftigt, for

ingen ved hvad det fornuftige er. en gruppe engelske forskere for-skede i hvilken type sand man bedst bygger sandslotte af, hvilket umiddelbaret synes som et dumt forskningsprojekt. disse forskere fandt dog et blandingsforhold imellem sand og vand, som gjor-de det muligt at skabe en meget stærkere form for cement – en eksempel som ingen kunne havde forudset og hvor et fjollet sandslot projekt viste sig at være nøglen til bedre cement – sådan er dannelse og forskning uforudseeligt. kun ved at give forskere og studeren-de de optimale vilkår, som er de humbolske frihedsprivilegier, en stabil finansiering og fri adgang til viden kan man skabe mulighe-der. i et demokratisk samfund må der være adgang til dette system gennem akademisk kvalificering i stedte for at afgrænse viden og uddannelse, som en vare, der kun skal forbeholdes dem som har råd. det siges ofte at markeds-systemet er lavet for at undgå elfenbenstårns-forskere, så man får relevant forskning. disse argumenter er grundløse og dybt fejlagtige. immanuel kant var en elfenbenstårns forsker, men hans tanker har dannet grobund for store dele af vores politiske og moralske måde at tænke på. der eksisterer ingen forskere som

ikke vil have deres forskning ud, men der eksisterer forskere som tænker meget abstrakt. relevans argumentet er ligeså grundløst. sandslotte byggeriet viste sig at være relevant og hvem kun have forudset det. der er ingen, og især ikke embedsmænd eller politike-re, som kan forudse hvad der bli-ver relevant for hvem og hvornår – relevansargumentet er mere et udtryk for at nogen beslutter sig for hvad, som er relevant og dette kriterier pådutter man så os alle sammen.

8 artikEl

s tudenterprotester i europa har fået mediernes bevå-genhed i flere omgange

i de sidste par år. i marts 2010 protesterede studerende fra hele europa i Wien, hvor undervis-ningsministrene for de daværen-de 46 medlemslande i bologna-processen fejrede tiårsjubilæet. kampagnens navn var “bologna burns”, og hovedbudskabet fra de studerende på gaden var, at der ikke var meget at fejre.

VIsIoNEN For EuroPAs uddANNELsErbologna-deklarationen blev underskrevet af 29 europæi-ske undervisningsministre i 1999 og fulgte efter sorbonne-deklarationen, som i 1998 blev underskrevet af underivsnings-ministrene fra frankrig, tyskland, italien og storbrittanien. formålet var at stifte det europæiske områ-de for videregående uddannelse, hvor studerende frit kan bevæge sig over landegrænser, og hvor uddannelser på trods af nationa-le særkender bliver anerkendt og giver adgang til beskæftigelse ud over landets egne grænser.

i dag er 47 lande medlem af bologna-processen og ud over Eu‘s medlemslande tæller listen en lang række lande mod øst, bl.a.

rusland og kazakhstan. siden 1999 har ministrene mødtes hvert andet år: prag 2001, berlin 2003, berlin 2005, london 2007, leuven/louvain-la-neuve 2009, budapest-Wien 2010. næste møde finder sted i bukarest i 2012. bologna-processen har siden 2001 haft de studeren-de med ved bordet gennem european students‘ Union (esU), der repræsenterer 45 natio-nale studenterorganisationer fra 38 lande, heriblandt danske studerendes fællesråd (dsf). Esu har gennem årene bidraget med publikationerne Bologna With Student Eyes og Bologna at the Finish Line.

for at skabe et europæisk område for videregående uddannelse er der gen-nem årene blevet opstillet en række mål, herunder at udvikle sammenligne-lige uddannelser inddelt i bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau og fostre mobi-litet for studerende og undervisere.

Mobilitet mellem uddannelser og universiteter kræver tillid til, at uddannelserne der udbydes på andre uddannelsesinstitutioner er af høj kvalitet, at uddannelser

Bologna-processenet årtIs forandrInger I det eUropæIske UddannelseslandskaB

artikEl 9

anerkendes på tværs af lande-grænser, og at uddannelsernes indhold og universiteterne som sådan er gennemskuelige. Bologna-processen har ikke en beskrivelse af, hvordan uddannelserne skal se ud; kernen i Bologna-processen er, at dette er helt op til den nationale kontekst.

uddannelsessystemet hænger uløseligt sammen med kul-tur og samfundsudvikling i det enkelte land, og formålet med bologna-processen er ikke ske en harmonisering.

IMPLEMENTErINg Er MEdLEMsLANdENEs ANsVArde studerende har i mange lande forholdt sig kritisk til de reformer, der er sket af videre-gående uddannelse siden 1999. Et eksempel er tyskland, hvor flere års studier er blevet pres-set sammen på kortere tid uden indholdet i øvrigt er ændret. Her beskyldes bologna-processen for at have medført et rigidt uddan-nelsessystem og skabt usikker-hed blandt de studerende, fordi arbejdsgiverne ikke har vænnet sig til nye navne på uddannel-serne. det er samtidig vanskeligt for studerende at skifte mellem de to systemer. bologna-processen

fortæller ikke politikerne, hvor-dan de skal reformere uddan-nelserne – og implementeringen er et nationalt anliggende, som bologna-processen overordnet set ikke kan holdes ansvarlig for. i en række andre lande er bru-gerbetaling for studerende blevet højere med indførslen af de nye uddannelser, og det har ligele-des været et kritikpunkt fra de studerende. bologna-processen siger imidlertid intet direkte om brugerbetaling, men politikerne har benyttet sig af reformerne til samtidig at lave ændringer af uddannelsesfinansieringen.

I danmark er der også sket store forandringer i uddan-nelseslandskabet i det sid-ste årti som konsekvens af Bologna-processen.

anvendelse af ECts points og udstedelse af diploma supplements finder sted på alle videregående uddannelser. Uddannelser, der ikke allerede var delt op, er nu inddelt i bachelor- og kandidatuddannelser, og der er indført en kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. der er fastlagte procedurer for at få merit på universiteterne, og det er blevet nemmere at klage over afslag på merit. alle uddannelser skal gennem en akkreditering og

leve op til minimumsstandarder for kvalitetssikring for at modtage taxameterfinansiering.

Bologna-processen og andre europæiske processereU-kommissionen deltager i bologna-processen på linje med landene. samtidig er eU en væsentlig kilde til finansiering af projekter og konferencer i bologna-proces-regi i Europa og er dermed dagsordenssættende. En anden europæisk dagsorden er lissabon-strategien, som blev søsat i Eu-landene i marts 2000 og sluttede i 2010 med det for-mål at gøre eU til Verdens mest konkurrencedygtige og dynami-ske vidensbaserede økonomi. lissabon-strategien har i danmark haft stor indflydelse på den ændre-de styring af universiteterne, som blev indført med universitetslo-ven i 2003. Mange reformer af universiteterne og uddannelserne i eU-landene er konsekvenser af lissabon-strategien, men er sket parallelt med bologna-processen, hvilket gør det svært at skelne mellem de to.

TEKsT kristine bak nielsen,

bologna-ekspert og tidli-

gere medlem af academic

affairs Committee i

european students‘ Union.

10 dEbatindlæg

d anskerne er i de seneste år gennem medierne, af politikere og fagfolk ble-

vet bombarderet med budskabet: „kineserne kommer! de over-haler snart vores uddannelses- og kompetenceniveau, og hvis ikke vi gør noget radikalt NU, vil det snart se meget sort ud for dansk øko-nomi og dermed også for vores velfærdssamfund.“ Er der noget om påstanden? og i så fald – hvad kan vi gøre? i vinteren 2010 fulgte et min-dre ramaskrig i kølvandet på offentliggørelsen af de såkaldte pisa tests, idet undersøgelsen af folkeskolens ældste elever endnu en gang pegede på fundamentale problemer og mangler i det dan-ske uddannelsessystem. i forhold til den tidligere debat om pisa undersøgelserne fra 2006 tilsatte det ekstra salt i såret, at elever fra bl.a. shanghai og Hongkong – i det første år de deltog – placerede sig i den absolutte top af skalaen og dermed langt over det danske niveau. i samme periode kunne berlingske tidende løfte sløret for det foruroligende faktum, at regnestykker såsom 9 gange 5 volder en stor andel danske handelsskoleelever betragtelige problemer, og gymnasierekto-rer fra københavnske gymnasier

konstaterede efter endt studietur til kina, at de var „rystede og cho-kerede“ ovenpå mødet med den kinesiske virkelighed. alt i alt syntes – og synes stadig – konklusionen at være, at vi, hvis vi skal kla-re os i den globale konkur-rence og undgå at sakke alvorligt bagud, i højere grad må efterligne den kine-siske strategi med uden-adslære, tests, „pisk frem for gulerod“-strategier og fokus på naturvidenskabe-lige discipliner frem for alt.

i samme ånd er uddannelses-systemet over en bred kam ble-vet underlagt nye og stadigt sti-gende krav om offentliggørelse af resultater, indførelse af tests og centralstyring efter new public management inspirerede mar-kedsprincipper med henblik på at kunne hamle op med denne nye globale supermagt, som på årsbasis udklækker 350.000 ingeniører(!) spørgsmålet er, om dette er den rigtige strategi? Er det fornuftigt at „mime“ den kinesiske model på uddannelsesområdet som strategi til at klare os i den globale konkur-rence? Modargumenterne i den forbindelse - som ofte fremføres

i uddannelsesdebatten - går på, at vi er en nation af kreative og demokratiske udviklere med sær-lige evner inden for samarbejde og projektstyring. kritikerne af „kina-frygten“ påpeger på den baggrund, at vi skal slå koldt vand i blodet med hensyn til spørgsmål om vores internationale konkur-renceevne, da kineserne slet ikke besidder de samme evner til at skabe som os men i højere grad blot „kopierer“ andre landes gode idéer. ideen om nogle særligt „dan-ske“ innovative kernekompeten-cer er ikke nødvendigvis usand, og tidligere har der højst sand-synligt været noget om snakken. igennem årtier var vi fx foregangs-land med hensyn til udviklingen af grøn teknologi. de kinesiske myn-digheder har da også, paradoksalt nok, i en årrække har forsøgt at spejle sig i og efterligne lande som danmark med henblik på at opnå mere kreativitet og selv-stændighed i uddannelsessyste-met. antropologen Marie konge nielsen fra syddansk universitet har i den forbindelse udtalt: „det er interessant, at vi herhjemme lægger så meget vægt på faglighed og pisa-undersøgelser og i den forbindelse fremhæver sydkorea, som opnår topplacering i oECd’s

danMarks bEgær EftEr „dEn kinEsiskE ModEl“ på uddannElsEsoMrådEt - sund fornuft EllEr forfEjlEt stratEgi?dEbatindlæg af MariE-ElisabEtH HolM

den kInesIske Model

dEbatindlæg 11

pisa-målinger. for her har man ligesom i kina stort fokus på det stive uddannelsessystem, der hverken fremmer kreativitet eller selvstændighed.“ kineserne er som bekendt højst formålsorienterede - den dag de beslutter sig for at tage hånd om klimaproblemet, skal hele miseren nok være løst på 2 minutter, og deres stræben efter at fremme „de bløde værdier“ i uddannelsessystemet er såle-des heller ikke grebet ud af den blå luft. Viceinspektør på peking universitets gymnasium udtalte til information i en artikel fra december 2010: „skolerne [i kina] er gode til at forberede ele-verne til standardtests. det skaber gode bureaukrater og revisorer, men ikke folk der er innovative og kreative og som kan skabe. og det er netop den slags folk, der er brug for, hvis kina skal gøre sig gældende for andet end blot at være et produktionsland.“noget synes altså at pege på, at den „kinesiske model“ ikke er den eneste rigtige. Når selv kine-serne godt kan se det fornuf-tige i at udvikle de mere „bløde“

uddannelsesdiscipliner og i at fremme de studerendes evne til selvstændighed og kreativitet, kan det ikke kun være udtryk for nostalgi og verdensfjernhed at fremhæve det vigtige i at satse på netop disse områder.

det kan imidlertid ikke nyt-te noget at læne sig tilbage i troen på, at vi besidder helt unikke evner, som hverken kinesere, zambianere eller turkmenere nogensinde vil kunne gøre os efter. at hæv-de dette er både udtryk for arrogance, eurocentrisme og sovepudementalitet.

problemet med den dalende faglighed skal således tages dybt alvorligt, da studerende som ikke kan læse og skrive er lidet hjulpne, uanset hvor demokratisk og krea-tivt anlagte, de end måtte være. på den anden side er løsningen heller ikke at stræbe efter et gennemført testfokuseret og fra „forskning-til-faktura“ orienteret uddannelses-system i håbet om at kunne gøre kineserne kunsten efter. det sti-gende behov for teknologiske og

naturvidenskabelige eksperter er ledsaget af et behov for innovato-rer, som blandt andet kan komme med kreative og kvalificerede bud på, hvad vi stiller op med os selv og vores arbejdskraft, når tekno-logien og maskinerne efterhånden overtager alle de traditionelle fag og som kan tænke selvstændigt og ud af den evigt omtalte boks. i trangen til at måle og veje alt gennem centralstyring, i tests og fakturaorienteret forskning kan man let forbigå det faktum, at det i højere og højere grad er kreative og alternative medier og virksom-heder, som skaber værdi i dag. Mig bekendt blev facebook for nyligt vurderet til 50 mia. dollar. det har kineserne forstået for længst…

kina Er dEn nyE globalE supErMagt, soM på årsbasis udklækkEr 350.000 ingEniørEr(!)

12 artikEl

I løbet af mine snart tre år på københavns universitet har jeg egentlig altid haft en

følelse af, at der blev brugt for få penge på universitetet. jeg er ikke sikker på, om jeg var forud-indtaget, pga. min bekymring for uddannelsessystemet generelt.

Men siden jeg begyndte studiet er jeg kun blevet mere overbevist om, at min uddannelse har økonomiske vanskeligheder.

jeg tror ikke, jeg noterede mig alle mine indtryk lige grundigt, for på en for mig fuldstændigt ny uddannelsesinstitution var jeg nok hurtig til at forstå, at sådan kører tingene her. så er underviserne bare virkelig travle, så er der ikke altid plads til at alle kan sidde ned i lokalet, så er der bare ikke flere timer på en uge, så man læser mest og gennemgår en smule i hast, og så begynder man bare utroligt tidligt på semestret, at arbejde sig hen imod lige præcis dét, vi skal kunne til eksamen, for der er ikke tid til

særlig meget udenom. jeg mærker unægteligt en art fabriksfølelse, når målrettethed er en effektivi-seringsproces frem mod en eksa-men, så vi kan bestå og universi-tetet kan modtage sine penge for én bestået, og ikke en interesse-dreven fordybelse i stoffet. dertil kommer det forudgående pres for at komme hurtigt i gang, så vi kan blive færdige, og komme på arbejdsmarkedet. Men som snar-lig bachelor og dermed blot med nogle få studieår igen, og udsigt til færre timer om ugen, har jeg svært ved at forestille mig, at jeg skulle være ordentligt rustet til f.eks. at undervise en gymnasieklasse.

Jeg startede på dansk i 2008 og vi havde 12 undervis-ningstimer om ugen. (Jeg har den seneste tid forstået, at det er meget privilegeret!)

Nu kunne jeg selv disponere over min tid, fik jeg at vide, og have job ved siden af, og så bare læse når det passede mig. fedt nok, men jeg oplevede, at jeg savnede en mere fast gang på mit uddannelsessted.

en struktur der gjorde, at jeg så min underviser og mine medstu-derende oftere, både i og mellem timerne. Men fordelingen mellem undervisningstimer og selvstudie prioriterer for én, selvstudiet er det vigtig-ste, og det, der skal bruges mest tid på.

som det ugentlige timeantal er faldet op gennem semestrene er det blevet mere og mere klart for mig, at det er i samtale med min underviser og mine medstuderen-de, at jeg udvikler mig allermest fagligt. Vi har tit snakket om det på studiet, at det var ligesom om, at der oppefra ikke blev lagt nok vægt på den uddannelse, vi synes er så vigtig. Men der skete aldrig rigtigt mere. jeg syntes at kunne spore en følelse af et på forhånd tabt slag, hvis man skulle i gang med at pro-testere. Måske en fornemmelse, der er hjulpet på vej at den årli-ge demonstration, ved efterårstid, når finansloven er på plads og det

tekst Mads scheibye

kUa studerende har fået nok

artikEl 13

igen ser ud til, at der bliver skå-ret i alle de ting, jeg mener burde styrkes økonomisk. det tager helt naturligt nogle kræfter ikke at føle sig hørt og den nedslåethed har nok været med til at gøre det kræ-vende, men også særligt fedt, da der blev rykket på utilfredsheden fra d. 14. marts i år.

Mandag den 14. marts hav-de studerende ved institut for engelsk, germansk og romanske studier arran-geret en blokade af institut-tets administration.

de havde fået af uhørt få timer om ugen og truslen om at nedlægge flere af de små fag og måtte der-for ytre deres frustration opad i systemet. deres bekymringer for Humanioras fremtid stemte overens med det, jeg har fornem-met på kua i længere tid, både blandt studerende og undervi-sere. derfor var det ikke tid til at lade protesten lægge sig efter en enkelt dag, men føre den videre, til andre institutter, hvor lignende problemer hersker. i løbet af den

dag besluttede vi, at lave en tilsva-rende blokade på mit eget insti-tut, inss dagen efter og onsdag på ikk. så gik det pludselig løs med at skaffe hænder til hjælp, finde ud af, om der var opbakning og så hurtigt som muligt sprede bud-skabet til de andre studerende. Med lynets hast fik vi banket en gruppe mennesker sammen, der havde en fælles interesse i, at råbe op om forholdene på Humaniora. det blev til en blo-kadestafet, der vandrede fra Engerom til inss, videre til ikk, hvor Videnskabsminister Chalotte sahl-Madsen dukkede op til samtale, og sluttede torsdag på saXO-instituttet og senere til fællesprotester.

der er altså noget at kæm-pe for. og selvom man som studerende meget nemt har følt sig kastet rundt mellem universitetsledelse og poli-tikere og måske været tæt på at tabe modet, er der væk-ket noget til live, der bliver svært at trykke ned igen på det første.

de studerende på humaniora har vist, at de har visioner for deres fag og deres fakultet, at de er vil-lige til at arbejde hårdt – og at de ikke vil finde sig i ikke at få berøvet deres mulighed for at gøre det. det må være rimeligt at forlange at en uddannelse på universitetet for at være det samme af gavn – både for den studerende og for samfundet – som den er af navn, må indehol-de masser af netop hårdt arbejde. Vi har fået dekanen for huma-niora, kirsten refsing, til at love at sørge for at semestrene på alle fakulteter skal være 14 uger lange, hvor det på mange fakulteter lige nu drejer sig om 11 eller 12. Vi har afholdt en stor infoaktion torsdag d. 14. april, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål direkte til rektor ralf Hemmingsen, kirsten refsing, pernille skipper fra enhedslisten trine Mach fra sf og jesper langballe fra df. desværre mødte der hverken repræsentan-ter op fra regeringspartierne eller socialdemokratiet – det er en skam, men de kan ikke blive ved med at overhøre os, for vi er ikke færdige endnu.

14 nyt fra sr

forsker eller fUndraIser?

er MIlena pEnkoWa En Enlig sValE blandt forskErnE? EllEr Har Vi MEd uniVErsitEtsloVEn og HElgE sandErs Mantra oM „FrA ForsKNINg TIL FAK-TurA“ fåEt Et forsknings-systEM, dEr i HøjErE grad HyldEr dEn CHarMErEndE fundraisEr End dEn kritiskE forskEr?

Af Bjarke Lindemann Jepsen, næstformand, Studenterrådet ved KU

Når kanontordenen og støvet fra Milena Penkowa-sagen har lagt sig, og vi har fået de langsynede briller på igen, håber jeg, at vi i Studenterrådet ikke er de eneste, der spørger sig selv, om vi kan vente os flere Milena Penkowa’er i fremtiden. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan forskningsmiljøerne på KU har været eller er. Men i 2010 har der været flere undersøgelser i pressen om, at forskerne brugte for lidt tid på forskning, og for meget tid på at administrere – og ikke mindst søge – fondsmidler, der skulle finansiere deres forskning. Derved risikerer vi, at forskernes fokus og den løbende motivation for at forske ændres. Hvis man ikke længere bygger sin karriere af lysten til at søge viden og få anerkendelse af kolleger herfor, men i stedet konstant er på jagt efter næste pengeportion i ønsket om at blive højt profileret (og fondsstøtte) eliteforsker, så er jeg ret sikker på, at Milena Penkowa ikke bliver den sidste stjernefusker, vi får at se. Jeg siger bestemt ikke, at alle forskere synder og bedrager sig til tops. Det mener jeg bestemt ikke, og som studerende på KU har jeg stadig ærefrygtig tillid til mine undervisere og forskere og deres viden. Men jeg mener, at systemet er sat op, så det uhæmmet frister svage sjæle. Når karrieren går forud for forskningen, kan det være svært at acceptere, at rotterne ikke giver det ønskede resultat. Min opfordring til KU skal derfor lyde: promovér forskeren frem for fundraiseren. Ph.d’erne skal have grun-dig indførelse i forskningsetik, og så skal forskerne sikres imod det stærke økonomiske pres, så de bruger meget mindre tid på administration, og meget mere tid på forskning.

nyt frastudenterrådet

fotorEportagE 15

Mange stUderende har problemer med at få tag over hovedet, og derfor vil de have boliggaranti, mens de studerer. events fra studen-terforeninger på de forskelli-ge uddannelsesinstitutioner samt danske studerendes fællesråd forsøger at råbe politikerne op. boliggaranti nu!

fotoreportage

flash-MoB på strøget. de studerende flyttede for en kort stund ind i flyttekassekollegiet på strøget.

eVentet fandt sted på en kold og til tider ret tom rådhus-plads. dog stoppede flere forbi-passerende op og fik sig en snak med de fremmødte studerende.

det er politikerne på rådhu-set (og christiansborg) som bli-ver nødt til at løse problemerne med boligmangel for studerende.

Banneret sIger vist det hele.♠ fotos Morten skov

JA holder fast på medlemmernes faglighed inden for natur, miljø, videnskab og teknik.

JA fokuserer på at vise omverdenen, at disse kompetencer er uundværlige

i samfundsdebatten.

Derfor er JA dit naturlige valg - både som fagligt netværk og fagforening

JAs medlemmer er studerende, bachelorer og kandi-

dater inden for jordbrugsvidenskab, naturforvaltning,

miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning,

byplanlægning, bioteknologi og fødevarer med

funktioner som administration, forskning, undervis-

ning, rådgivning og ledelse.

Se alle JAs tilbud og kontante fordele på www.ja.dk

Jeg kan godt lide at være medlem af en fagforening, hvor jeg oplever, at foreningen og dens medlemmer arbejder for et højt vidensniveau og en høj faglighed.”METTE JESSEN, JA-MEDLEM

fotorEportagE 17

Mange Var interesserede i at høre hvad der foregik og hvorfor.

fotoreportage

anders har ikke

noget sted at bo så

han må sove i telt på rådhuspladsen

JoUrnalIststUderende fra ruC mødte op og lavede en rapportage omkring eventet.

18 kaleNder

se flere BegIVenheder på:www.stUden-

terraad.dk/kalender

kalender

28 aprIl kursus: procesledelse af frivillige Har i svært ved at fastholde motivationen og løber folk sur i fagrådsarbejdet? så er det på dette kursus du kan få tips til hvordan i kan vedligeholde gejsten – også på den lange bane. 28. april 2011 kl. 19:00, studEntErrådEt fiolstrædE 10

29 aprIl kursus: sådan får du flere frivilligekunne du også godt tænke dig at få flere aktive i dit fagråd? så er dette kurset hvor du kan får gode tips til, hvordan i kan hverve flere aktive stu-derende. 26. april kl. 19:00, studEntErrådEt fiolstrædE 10

29 aprIl Mgp-fest på lIfestudenterbands med forbindelser til ku dyster om sejren til det traditionsrige melodi grand prix på lifE. der er musik for enhver smag. 29. april kl. 21-04, lifE

30 aprIl generalforsamling i studenterrådet, forår 2011dagen hvor du har mulighed for at påvirke din studenterforening. det er f.eks. her det besluttes hvad studenterrådet skal arbejde med i det kommende halvår. se mere på stu-denterraad.dk/gf 30. april 2011 kl. 12:00, studEntErHusEt

30 aprIl fest for fagrådsaktiveefter en sej fagrådsfestival og en veloverstået generalforsamling i studenterrådet, vil sr gerne invitere alle jer seje aktive i fag- og fakultetsråd til fest på studenterhuset. 30. april kl. 19:30, studEntErHusEt

6-7 MaJ fysikrevykl. 19:30. se mere på: http://www.facebook.com/fysikrevy

19-20 MaJ smedierevy og smediefesttil festen spiller i år bl.a. the blue Van, turboweekend og dúné.se mere på www.facebook.com/smedierevy kl. 15 og 18

28 MaJ dIkU-revyse mere på: www.dikurevy.dk

kubis.ku.dk 19

artikElsøgning i rEX: i fanebladet ’artikler’ kan du søge artikeltitler fortrinsvist inden for de naturvidenskabelige områder. Men vær meget opmærksom på, at det langt fra er alle tidsskrifter, der bliver søgt i, så det er ikke en erstatning for søgning i de faglige databaser.

googlE sCHolar og rEX: søger du i en gratis søgemaskine som google scholar, så søg og find den i rEX og klik derfra videre til google scholar. på den måde får du links til biblio-tekets fuldtekstressourcer med, når du søger i google scholar.

„skaf“: finder du noget i rEX som du kunne tænke dig at låne, men hvor det ikke fremgår hvor materialet befinder, så tryk på „skaf“ og vi bestiller det hjem til dig.fandt du ikke hvad du søgte i rEX? får du ikke noget resultat når du søger efter en specifik titel kan du også få det bestilt hjem. Vælg fanen: „fandt du ikke hvad du søgte?“

rEX toolbar til din broWsEr: du kan instal-lere en rEX toolbar i din browser med et plugin til firefox og internet Explorer. scan urlen ind på din mobiltelefon med dette tag.

du er altid velkommen til at spørge din informationsspecialist, hvis du har brug for hjælp til rEX eller andre biblioteksrela-terede spørgsmål. Vi ses på biblioteket.

rEX er kubis bibliotekernes indgang til alt trykt og elektronisk materiale. rEX er hoveddøren til biblioteket. i rEX kan du bestille udlånsmateriale fra alle fakultetsbiblio-tekerne i kubis og vælge et belejligt afhentningssted. du har som studerende på kU adgang til de mange elektroniske tids-skrifter og bøger, som du kan læse på campusområderne eller hjemmefra via fjernadgang.

log dig på rEX: start med at logge dig på med dit cpr-nummer og en 4 cifret pinkode. så får du adgang til din søgehistorie og fornyelse af lån. sidder du uden for Campus får du adgang til e-tidsskrifter, e-bøger, artikeldatabaser osv. det hele på en gang!

start din inforMationssøgning i rEX: søg efter tidsskrif-ter og bøger (elektroniske og trykte) , databaser, kort, noder og meget mere i fanebladet „bøger, tidsskrifter m.m.“ langt fra alt materiale, står fremme på hylderne i biblioteket. noget vil være udlånt, noget står i magasin, noget er kun tilgænge-ligt elektronisk. derfor er det en rigtig god idé at starte din informationssøgning i reX frem for kun at se, hvad der står fremme på hylden i et af bibliotekerne.

tjEk oM tidsskriftEt Er i rEX: Hvis du ikke har adgang til en artikel fra en database eller hvis du står med en reference til en artikel i hånden, så tjek altid om tidsskriftet er i reX ved at søge på tidsskriftstitlen (ikkE artikeltitlen). klik på detaljer for at se om vi har tidsskriftet for det år du skal bruge.

BøgEr og ArTIKLEr BrAgT TIL ET BIBLIoTEK Nær dIg!

find bøger og artikler i bibliotek.dk fra alle offentlige danske biblioteker, og bestil dem også til dit kubis fakultetsbibliotek eller diamanten.det er meget simpelt. Når du har fundet en relevant bog eller artikel, bestiller du den, og den vil blive sendt til det bibliotek du har valgt – artikler kan som regel sendes med posten hjem til dig. kan du ikke vente på bogen kan du i stedet i biblio-tek.dk se, hvor bogen findes – måske er du heldig, at den blot er en frisk cykeltur væk, fx på folkebib-lioteket, Cbs el. lign.

b

kUBIs Biblioteks- og Informationsservice

reX – din digitale indgang til biblioteket!

BIBlIotek.dk

Følg SAXOstudie

På SAXOstudie får

du som studerende:

Fast 12% Facebook-rabat

Gratis levering ved køb

over kr. 500

•

•

Andre fordele ved SAXOstudie:Hyppige studie-konkurrencer

Særlige studie-tilbud

Særlige studie-starts-kampagner

•

•

•

Studiebøger på nettetwww.saxo.com/studie

Og få bedre priser på

dine studiebøger

på Facebook