2

Forord

Nærværende projekt er udarbejdet udenom det traditionelle kursusudbud og er et selvstændigt projekt vægtende 7,5 ETCS point. Anledningen til at udarbejde projektet har været at det aktuelle kursusudbud ikke har kunnet dække vores interesser for byplanlægning og byomdannelse. Udover ønsket om at dygtiggøre os indenfor byplanlægning og byomdannelse har forløbet også været drevet af lysten til at afprøve registrerings- og kortlægningsmetoder som der ikke bliver undervist i på landskabsarkitektuddannelsen på KU-LIFE. Valget af Sønderhavn i Køge som case viste sig at understøtte og nære vores faglige nysgerrighed. Især tankerne om kulturplanlægning som Køge kommune introducerer i forbindelse med omdannelsen af havnearealerne har givet stof til eftertanke. Kulturplanlægning som nyt planlægningsparadigme har givet anledning til at inddrage nye teoretiske overvejelser der i sammenspil med de anvendte registrings- og kortlægningsmetoder har fungeret som et inspirerende alternativ til den herskende undervisningskultur på Skov og Landskab KU-LIFE. Projektforløbet blev indpasset i uddannelsens blokstruktur og tidsforbruget har derfor tilsvaret et 7,5 points kursus over 8 uger, hvor det ugentlige tidsforbrug har været ca. 20 timer ugentligt.Arbejdet med kortlægning og registrering er også blevet omsat i et 3 timers workshopforløb for studerende på deres sidste år af en gymnasial uddannelse. Workshoppen var en del af et studiepraktikforløb afholdt på KU-LIFE.

3

Problemstilling

Køge Kommune har lanceret et storstillet og ambitiøst byomdannelsesprojekt for Sønder havn, stationspladsen og Colstrupgrunden. Tre arealer der er nedslidte, dårligt fungerende, delvist funktionsudtømt og hver især mangler integration med resten af byen. Det er hensigten at Byomdannelsen skal foregå i tre etaper og afsluttes i år 2027. Kommunen har for området udviklet en visionsplan og en kulturplan der tilsammen skal danne grundlag for den fremtidige udvikling. I den forbindelse har kommunen også udgivet bogen ”Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling”, der gør op med tidligere tiders masterplaner og skitser nye metoder til en helhedsorienteret planlægning. Det nye planlægningsparadigme anlægger en optik på byen som stedet for oplevelser og identitetsdannelse, hvor planlægning inddrager mange aktører med varierede forventninger til byen.Omdannelsesprocessen på Sønder havn er allerede i gang. Mens eksisterende industrier og rekreative aktiviteter fortsat har deres virke på havnen, er nybyggeri, kunstnere og nicheerhverv begyndt at præge bybilledet på havnen.

Ved gennemlæsning af kommunens skrivelser om kulturplanlægning er det slående hvor lidt landskabet indtænkes. Køge by griber fat i en række landskabelige elementer som hav, å, strand, åbent land. Byen i sig selv kan også siges at bestå af en række bymæssige landskaber så som industrihavn, lystbådehavn, gammel by, parcelhuskvarter, område med velfærdsinstitutioner osv. Det er landskaber der udgør grundlaget for det byliv og de hverdagsrutiner der udfoldes i Køge by. Nærværende projekt tager udgangspunkt i forestillingen om at kulturplanlægning forankres i hverdagsrutiner som ansporet i ”Kulturplaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling”. Hverdagsrutiner er for os indlejret i konkrete fysiske byrum og landskaber og det er derfor ambitionen at hverdagsrutiner, by- og kulturliv sammentænkes med landskabet og byrummet som afsæt for den fremtidige planlægning. På Sønder havn findes der i dag byrum der danner rammen om byliv, hverdagsrutiner og omdannelsesprocesser. Det er energifyldte byrum der gennem koblinger og påvirkning kan stimuleres og gøres til omdrejningspunkter for fremtidig udvikling.

4

Metode

MOTIVATION FOR METODISK VALGFormålet med udarbejdelse af nærværende projekt har blandt andet været at afprøve metoder der for os bidrager med et nyt syn på byen og byens rum. Idet projektet har karakter af byplanlægning søger vi væk fra de gængse landskabsarkitektoniske registrerings- og analyseværktøjer og afprøver metoder der kan indfange det lokale kulturliv og de hverdagsrutiner der er indlejret i byrummet. I den forbindelse har vi fundet inspiration i to metodiske tilgange til registrering af byrum som vi mener komplementere hinanden.

RICHARD LONG INSPIRERET METODISK TILGANG TIL BYENDen første metode er inspireret af Richard Long, der har gennemført en række gåture i landskabet og gennem en stram rutelægning søgt at afdække nye og interessante aspekter af landskabet. Vores metodiske greb tager afsæt i en ligebenet trekant der er placeret med det ene hjørne i projektområdet og de to andre hjørne i projektområdets kontekst. Hjørnerne griber ikke fat i specifikke bymæssige elementer, men byområder vi mener, var vigtige at få med i registreringen. Den ligebenede trekant blev valgt af to årsager. For det første fordi den ligebenede trekant muliggør at vi registrerer sammenhænge mellem projektarealet og væsentlige byområder. Derudover sigter metoden mod at udviske dikotomien mellem byens forside og bagside og det er derfor vigtigt at gøre brug af en stram og enkel geometrisk figur der ikke forholder sig til umiddelbare interessante bymæssige elementer.For at gøre registreringen anvendelig i det videre arbejde foretog vi gåturen med to linser der med udgangspunkt i projektets problemstilling søgte at indfange hverdagsrutiner

og kulturliv, samt bymæssige og landskabelige overgange. Disse registreringer er efterfølgende omsat til diagrammatisk kortmateriale.Hverdagsrutiner er i nærværende projekt defineret som lokalbefolkningens og erhvervslivets daglige og rutinemæssige brug af byrummet. Brug der forholder sig specifikt til de fysiske omgivelser og samtidig bliver karaktergivende for byrummet. Eksempler kan være oplagring af tømmer på havnen, teenagepiger der mødes på bænken for at ryge mm.Kulturlivet defineres som spontan eller bevidst brug af byen/landskabet til kulturel udfoldelse. Her tænker vi på kanosejlads, lystfiskeri, koncerter mm.

PSYKOGEOGRAFISK KORTLÆGNINGDen anden metode benævnes af Tom Nielsen som Psykogeografisk kortlægning. Det er en metode der er inspireret af 20’ernes surrealister og går i sin enkelthed ud på at definere et startsted. I vores tilfælde Køge stationsplads. Derefter vandrer man rundt i byen, uden plan eller målsætning. Lader sig drage af de fænomener der måtte viser sig på ens vej og suspendere den rationelle registrerende landskabsarkitekt til fordel for sansernes drifter og den umiddelbare oplevelse. Registreringen slutter først når kroppen ikke kan registrere flere oplevelser.Formålet er at afdække ukendte relationer og sammenhænge i byen som grundlag for større forståelse af stedet, der efterfølgende omsættes i et Psykogeografisk kort. Den by der udfolder sig gennem den Psykogeografiske kortlægning kan virker abstrakt og uhåndgribelig. Derfor har vi omsat den psykogeografiske kortlægning i en model i håbet om at fysisk modellering af det abstrakte sanselige vil resultere i større forståelse for sammenhænge mellem det konkrete fysiske og det sansede og den umiddelbare oplevelse af stedet.

5

Vores projektområde er afgrænset til Søndre Havn i Køge. Området er afgrænset af banen mod øst, campingpladsen mod syd, stranden mod øst og ”Havnen” med Junckers industriområde mod nord.Området er en blanding af forskellige erhverv, bolig og aktiviteter knyttet til havnen. En del af Søndre Havn er stadig aktivt industriområde.

Køge kommune har en målsætning om at udvikle en helhedsplan for Stationsområdet og Søndre Havn. Kommunen ønsker at skabe en bydel der integrere en mangfoldighed af funktioner, aktiviteter og tilbud, der sikre en attraktiv by for fremtidens borgere. Det planlægges at integrere turisme, erhverv og kultur- og uddannelsesinstitutioner. Under byudviklingen ligger kommunen vægt på borgerinddragelse og involvering der sikre at den nye bydel naturligt bliver adopteret af borgerne.

Vi ønsker at lave et koncept for en helhedsplan og skabe strategiske redskaber for fremtidig planlægning der kan anspore til en ny planlægningskultur og udmøntes i konkrete tiltag. Med afsæt i hverdagsrutiner vil vi opnå en organisk byudvikling der er grundlagt på den store sociale kapital der findes i Køge. Dette søges koblet og sammentænkt med landskab og byrum.

Projekt- og områdeafgrænsning

6

Køge by er med 34.733 indbyggere landes 17. største byområde. Beliggende i bunden af Køge Bugt ved udmundingen af Køge Ås ligger byen omgivet af åbent land, strand og skov. Køge station forbinder byen med København og Ringsted via S-tog og ”Gris”. Køge fungerer i dag som en fjern satellitby til København yderst i fingeren. Selv om byen ”kun” ligger 38 minutter fra hovedstaden (med S-tog) har den stadig karakter af selvstændig købstad og er, med sin velbevarede middelalderby, et centrum i regionen. Kulturudbuddet i Køge er bredt og med et opland der strækker sig fra Greve, Solrød og til Stevns, fungerer byen også som kulturelt midtpunkt i regionen.

Køge Å løber ud i Køge Bugt og skaber en naturlig havn, der har været grundlag for stor industriel udvikling i byen. I dag er Junkers Industrier A/S og SUN Chemical A/S nogle af de største på havnen. Bornholmerfærgen afgår fra Køge, hvilket går fint i spænd med Køges motto: ”Porten til Østersøen”. Den nordlige del af idustrihavnen står over for en større udvidelse og vil frem til 2017 fordoble sin størrelse.

KØBENHAVN

ROSKILDE

KØGE

MALMØ

Køge i regionen

7

Historisk analyse

BYEN VENDER RYGGEN TIL KØGE ÅGrænsen mellem industri og by var tidligere ikke så tydelig som tilfældet er idag, hvor banelegemet danner en klar grænse mellem byen og industrihavnen. Ved Blegdammen og jernbanebroen over køge å har der været trælasthandler og maskinefabrik og langs å breden lå der villaer med baghaver grænsene op til åen. Industri og by var flettet sammen og afskar åen fra byen. Idag er dele af åbreden omdannet til et parkligende strøge der forbinder bymidten med lystbådehavnen.

DE HISTORISKE LINJER PÅ HAVNENDe fysiske strukture på Sønder havn er bundet op på godstransport via jernbane og veje. Søndermolevej danner rygrad på havnen og forbinder det yderste havneareal med inderhavnen. Den karakteristiske trærække af Sorbus findes idag.Der findes to karakteristiske jernbanespor på havnen. Det ene jernbanespor krydser Søndermolevej og forbinder tapperiet med stationen. Det andet jernbanespor løber langs havneløbet og skaber forbindelse til ESSO tankene yderst på havenen. Sporet danner også grænse mellem havn og strand.

REKREATION OG INDUSTRIPå sønder strand var rekreation og produktion sidestillet. Her var der en mere diffus grænse mellem de tunge industriaktiviteter på havnen og stranden med de badene køgegensere. Badanstalten var også et væsentligt kulturelt element på stranden.

Badeanstalten

Jernbanespor og Søndermolevej

Trærække på Søndermolevej og jernbanespor

Jernbanespor ved havnens yderkant

Trælast ved Køge åC. F. Hansen trælast ved Blegdammen

Rekreation på Sønderstrand Rekreation og produktion

Køge å, fra ås til havn

8

Psykogeografisk kortlægning

Christiansminde kl.11.00 - 12.00

Sct. Nicholai kirke

Historisk bymidte kl. 11.30

Tinas fisk kl. 17

Hjem kl. 18

Køge station kl. 07-08

Intermezzo

Sønder havn kl. 13-16

Burn

Tapperiet

9

Psykogeografisk model

En linse mod omverdenen

Udlængsel

HavneidylEventyr

Drømme

Forvirring

Relationer

Hektisk aktivitet

Kunstner fællesskab

DynamikIbrug-Forfald-Genbrug

Indeni-Udenpå

Skalakontraster

Livet bag murene

DSB anonymitet Intetsted

Funktionelt, rationelt, skemalagt

Musik clash

Hybrid

Dansk-Kinesisk-Irsk

Lokalt

Integration

Kultur virvar

Tom, øde

Forbindelse til omverdenen

Nærhed

Strøg med promenade

Baggårde

LabyrintiskDelikatesser

Varme farver og materialer

Puls

Ankomst-Afgang

Momentvis mylder

Forholder sig ikke til den omkringliggende by

Transportkorridor

10

Richard Long walk

DEN IDEELLE RUTEKortet viser et udsnit af køge by med den ligbennet trekant som vores ideelle registreringsrute. Hovedformålet var at indfange kulturliv og hverdagsrutiner i bydele der kan defineres som Sønderhavns kontekst. Disse bydele er, den historiske bymidte, villakvartere nord for bymidten og langs Køge å, samt de størrer indstitutioner vest for Ringvejen. Landskabelige og bymæssige overgange blev ligeledes registreret og som det ses af trekanten muliggjorder formen at vi kunne lave to registreringer for overgangen mellem Sønderhavn og resten af byen.

DEN FAKTISKE RUTETuren startede på Køge station og gik nordover til Dyrlundsvej. Derfra krydsede vi Ringvejen til gymnasievej, tilbage over Ringvejen, bymidten, langs køge å, sønderhavn og sluttede på stationen. Den faktiske rute blev registreret undervejs, hvor der konstatnt skulle gøres overvejelser over hvilke omveje og smutvej der skulle tages og forhindringer der skulle forseres for at den stramme rute kunne holdes bedst muligt.

3,9 km

11

Richard Long walk - Hverdagsrutiner og kulturliv

Fiskehandler

Lokale fiskere

Ophold på kajen

Rygepause

Trælast på kajen

Kunst i byrummet

Lyst

både

havn

Rækk

ehus

liv

Lyst

fiske

ri

Kano

sejla

ds

Ivæ

rksæ

ttere

Byliv

i bag

gård

ere

Spad

sert

ur

Street kultur

Bænkhygge med øl og smøger

Handelsskolepiger shopper

Liv bag hækkenBaggårds beværtning

Shoppinggade

Annoncering for cirkus

Annoncering for heavy metal koncert

Handel på fortorvet

Velplejet blomsterhave

Tags

Frugtstand

HVERDAGSRUTINER OG KULTURLIV I BYENHverdagsrutinerne og kulturlivet er fordelt på trekantens sider, så det tilnærmelsesvis giver et billede af fordelingen på de tre sider og hvor på ruten det er registreret. De tre langsider kan opfattes som sociale snit i byen og er en indokator på, hvor i byen der findes fortætninger af hverdagsrutiner og byliv. Registreringen kan også give et billede på karakteren af hverdagsrutiner og kulturliv. Hvor den del af ruten der krydser Køge Å er præget af rekreation, handler hverdagsrutiner/kulturliv knyttet til stationen og den tætte by mere om shopping og forbrug af kulturrelle tilbud.

12

Richard long walk - Byens overgange

Stor

skal

a in

stitu

tione

r

Stor skala institutioner

Station Sønder havn

Station

1950 - 60 Etagebyggeri

1920-35 Boligbyggeri

1940

vill

akva

rter

Hist

orisk

by

1940

vill

akva

rter

Eksk

lusiv

t vi

llakv

arte

r

Hist

orisk

by

Sønd

er h

avn

Eksk

lusiv

t vi

llakv

arte

rHistorisk by

1920-35 byggeri

Historisk by

1950- 60 Etagebyggeri

BYENS OVERGANGEByens historiske udvikling har sat sit præg på de landskabelige og bymæssig karakterer. Det kommer til udtryk i en række overgange mellem til tider meget forskellige fysiske virkeligheder. Kortlægningen tegner et billede af strækninger med heterogene og konfliktfyldte områder og andre strækninger med større homogenitet.

13

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

DD

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

D

BJER

GST

IEN

BALTIC KAJ

BJER

GST

IEN

BALTIC KAJ 1

2

3

5

6

7

8

9

10

1112

13

14

15

16

17

18

19

2021

22

4

Byens karakterområder

1 - Havneløb2 - Sønderhavn3 - Industrihavn4 - Strand5 - Enfamilie huse6 - Nybygget rækkehuse

10 - Etagebyggeri (1950-60)11 - Rådhus12 - Historisk Bymidte

13 - Etagebyggeri (1950-60)14 - Eksklusivt Villakvarter15 - Villakvarter 194016 - Stor skala institutioner17 - Køge Ås18 - Lovparken

19 - Køge Å20 - Villaer (1920-35)21 - Butiksgade (1920-35)22 - Åbent Hav

7 - Lystbådehavn8 - Havnen9 - Station og baneanlæg

BYENS KARAKTEROMRÅDERKøges bylandskab kan beskrives ved en række forskelligartede områder. Store karakterområder placeret i byens periferi, hvor det er de industrielle havneområder og større offentlige institutioner der præger bybilledet. Centrum udgøres af en større velbevaret historisk bykerne. Byen gennemskæres af jernbanen og langs den langstrakte infrastruktur er byen fragmenteret i mindre områder bestående af etagebyggeri fra 1950-60’erne, Rådhuset, Havnen, lystbådehavn, villakvarter og nyere rækkehusbebyggelse. Køge ås grænser op til byen vest fra, hvorfra Køge Å forsætter det landskabelige forløb gennem byen og ud i havneløbet. Fra syd danner Sønder strand og Køge camping ryg til Sønderhavn og der dannes en skarp kontrast mellem de to karakterområder.

KARAKTEROMRÅDER

14

Bygningsstrukturen

Forsiden udad

Bagsiden udadStrukturen på Søndre Havn kan overordnet opdeles i to mønstre.

‘Pavillon strukturen’ med bygninger der ligger sig på en flade, med tilgængelige facader. Her har bygningerne ’forside’ hele vejen rundt og belægningsfladerne trækkes helt op til facaderne. Disse lagerhaller, pakhuse, maskinværksteder og kornlagre er karakteristiske ved at aktiviteterne sker inden for bygningernes mure. Der er relativ få produktionsrelaterede aktiviteter udendørs og derfor er der minimalt med indhegnede arealer. Skalakontraster og bebyggelsestæthed dominerer denne struktur.

‘Plot strukturen’ med veldefinerede arealer, afgrænset af hegn eller mur der rummer grupperinger af stærkt funktionsbestemte industribygninger. I disse områder vendes bagsiden udad og facaderne forholder sig ikke til det omkringliggende landskab. Bygningsstrukturen er porøs og bygningerne forholder sig kun til hinanden indenfor de enkelte plot. Disse arealer optager meget plads på den ydre del af havnen og huser generelt tunge og beskidte erhverv.

Begge strukturer er både inkluderende og ekskluderende. ‘Pavillon strukturens’ lukkede facader virker som ekskluderende forsider, hvorimod brugerne, inkluderes bag murene.Ligeledes virker ‘Plot strukturens’ indhegninger som ekskluderende bagside, hvor brugerne inkluderes indenfor indhegningen

15

Køge roklub

Social og kulturel kapital

Køge har store sociale – og kulturelle resurser. Denne sociale og kulturelle kapital udgør en stor værdi for byen. Foreninger, klubber, samlinger af individer er alle netværk hvor fælles social relationer er omdrejningspunktet.Der er findes mange steder, både på havn og i midtby, hvor sociale netværk at fået plads til at gro. Fra disse steder udspringer fællesskaber hvor individer kan dele ideer og via en synergieffekt, opnå egne og sociale mål.Disse sociale netværk kan både have samlende og afgrænsende karakter. Vinterbadekluben Valkyrien fungerer som et samlende netværk, hvor folk på tværs af køn, alder og baggrund kan mødes om fælles interesse. Et sted som kunstnerkollektivet Intermezzo er derimod forbeholdt, den kreative, hvor det er den indviede der er budt velkommen. Ungdomskulturhuset Tapperiet kan ses som en mellemting der på en og samme tid virker samlende og afgrænsende. Stedet er forbeholdt og afgrænset til unge, men har stadig brobyggende karakter og samler unge fra forskellige baggrunde og med forskellige interesser.Køge midtby er en stor social og kulturel resurse for Køge. Midtbyen afspejler via sine special-butikker og iværksættere en brug af byen der er forankret i lokalbefolkningen. Langs handelsstrøg og i de mange baggårde sætter lokalbefolkningen deres præg i både kommerciel forstand og gennem hverdaglige praksisser og brugende omgang med byen. Området ”havnen” med sine barrer, restauranter side om side med fiskekuttere er omdrejningspunkt for stor social interaktion. Denne koncentration af mennesker og sociale tilbud er både en kulturel og social styrke for Køge.Overordnet set, grupperes netværk der forholder sig til den omkringlægende natur, som KKKK og Køge Roklub på den ydre del af Søndre Havn, mens sociale netværk ”bag murene” er samlet nær kajen og broen mod havnen.

Tapperiet

ValkyrienKKKK

IntermezzoBraunstein

Havnen

Christiansminde

SØNDERHAVN

MIDTBY

Bådskure

Haven på Bjerggade

16

HETEROTOPISKE HORISONTERI Køge by og på Sønderhavn findes en række steder der skiller sig ud fra det omkringliggende. Et ‘andet’ sted som på en eller ande måde fra siger sig den orden der er styrende i det etablerede samfund. Disse steder kaldes for heterotopier. Heterotopier er kontekstuelle verdener der kan opfattes som sammenspillet mellem utopiske forestillinger, den herskende ordens konstante indvirken på stedet og de sociale praksisser der udspiller sig på stedet. Det er steder af en anden orden og dermed også steder der udfordre og skaber interesante byrum.

HETEROTOPIER I MIDTBYENI Køge midtby findes baggårde og haverum af mere eller mindre speciel karakter, hvoraf enkelte er så sirligt og unikt indrettet at oplevelsen af stedet giver anledning til undren. Haven ved Bjerggade er et modsætningsfuldt rum der på et lille udsnit af jorden er istand til at rumme hele verden. Et ‘mikrocosmos’ hvor planter fra fjerne kontinenter og referencer til modsætningsfuldte steder sidstilles og ordnes til perfektion.

Frokostrestauranten Christiansminde er ligeledes et sted der formår at ‘træde’ ud af samfundets orden og etablere et anderledes sted. Her sidestilles kultur af umiddelbar modstridende karakter i en absurd hybrid, hvor dansk smørebrød serveres side om side med forårsrullen. Maden indtages til et musikalsk virvar af dansk, skotsk og kinesisk musik mens øjnene forundres over kombinationen af middelalderhusets bindingsværksvægge og kinesisk kunst.

Heterotopier i Køge

Intermezzo Intermezzo, KURS og Danish Agro

Haven på Bjerggade Christiansminde

17

KURS

Vinterbadning ved Valkyrien Køge roklub

Tapperiet

HETEROTOPIER PÅ SØNDERHAVNIntermezzo er en gruppe billedkunstnere der har omdannet dele af en gammel maskinhal til atelie. Her kan de dyrke skønhedsidealer og stræbe mod det ypperligste inden for kunst. Det er på sin vis en verden så smuk og skabende som det omkringliggende er beskidt og ødelagt. I relationen mellem Intermezzo og det omkringliggende skabes en social-rumlig spænding idet produktion på de omkringliggende industrier foregår sideløbende med fritids og rekreative aktiviteter i Intermezzo. Tapperiet medvirker yderligere til at skabe gnidninger mellem produktion og rekreation.

Vinterbadekluben Valkyrien ligger yderst på Sønder molevej. Gennem badning og suanakultur dyrkes temaer som renhed, naturen og kroppen som en kontrast til arbejdslivet på industrihavnen. Et klub liv for de inviede, hvor medlemskabet og afledte ritualer er indgangen til heterotopiet.

Køge roklub og Køge kano og kajak klub er udgangspunkt for mange robåde og kajakers ture i Køge bugt. Disse både og kajaker udgør flydende rum. Et sted uden et sted, der er sin egen lille verden og dog i kontakt med hele verden i sin rejse fra en lokalitet til en anden.

Den midlertidige kunstudstilling KURS på Sønderhavn dyrker havnen som tema og Sønderhavns historie specifikt. Gennem Havnen som tema skaber KURS relationer til det ukendte, det fremmede og den udenfor liggende. Samtidig griber udstillingen bagud i tid og laver midlertidige historiske referencer. Havnen blive stedet for midlertidige tidsmæssig akkumulering og midlertidig placering uden for tiden.

18

KOMPENSATATIONHeterotopiet som et ‘andet’ virkeligt sted der er lige så perfekt arrangeret som den omkringliggende verden er beskidt og rodet. Eksempler er: Kolonihaven som det perfekte velfriserede og harmoniske refugium. Campingpladsen, hvor alt foregår i overensstemmelse med normerne for korrekt campingliv. Her hersker ny social orden hvor alle er campister, både bossen og bumsen . Havnen som selvforsynende bæredygtig byenklave med halmhuse, vedvarende energi og økologisk bylandbrug.

Heterotopiet som planlægningsredskab

OPERATIONALISERING AF HETEROTOPIETHeterotopiet som inspiration for planlægningen åbner op for en dynamisk process, hvor heterogene sociale og rumlige relationer kan udvikle en ny og interesant Sønder havn.I teksten “Of other spaces” definerer Michel Foucault en række principper der er gældende for heterotopiet. Principper der ikke umiddelbart kan aktiveres til planlægningsredskaber. Som afsæt for den fremtidig planlægning af Sønder havn søger dette afsnit at omskrive teorien om heterotopiet til mere konkrete planlægningsprincipper. Disse principper skal både forståes som ansporing til en planlægningskultur og som principper der kan udmøntes i konkret fysisk planlægning.

PLADS TIL MODRUMAktiviteter der udspringer som en aktuel response på de herskende normer og den samfundsmæssig situation. Det kan fx. være samfundskritisk kunst eller aktiviteter relateret til subkulturer og minoriteter.

FLEKSIBLE STEDERDer skal skabes plads til forandring i form af fysiske rammer der kan rummer skiftende aktiviteter. Da samfundet konstant er under forandring er det vigtigt at aktiviteterne kan respondere på disse forandringer og forsat være et modsvar på samfundsnormerne.

FRIKTIONDer skal skabes plads til mangfoldighed og muligheden for at umiddelbare modsætningsfyldte aktiviteter kan sameksisterer. Heterotopiet kan på et og sammen sted sidestille steder der i sig selv er uforenelige. Socialt og rumligt kan der arbejdes med dikotomier og kontraster, fx produktion og rekreation eller skalakontraster. Biografen er et eksempel på et sted hvori alle steder kan fremtræde. Dermed fremstår biografen som et modsætningernes rum.

19

ABSOLUT MIDLERTIDIGHEDDer skal skabes rum til midletidige events som festivaler, kunstudstillinger og markeder i det offentlige rum. Midlertidige kulturelle events som fx. festivalen kan udfordre herskende normer idet disse events muliggører at individer kan indgår i nye midlertidige sociale relationer der sætter deres liv i perspektiv, generere ny energi eller fungere som ventil for akkumuleret energi og frustration.

OVERGANGE OG TILGÆNGELIGHEDHeterotopier er ikke tilgængelige som offentlige rum, men indeholder en form for overgang før man træder ind i heterotopiet. Fx. er afvaskning en nødvendighed for at kunne blive en del af saunafællesskabet. Overgange kan også have fysisk karakter som fx. en grænseovergang, portvagt, foyer eller forplads.

ILLUSIONHeterotopiet står i relation til andre steder og stedet kan i kraft af sin illusoriske udformning og karakter, anskueligegøre andre steders illusoriske karaktere. Paintball og rollespil, er aktiviteter der udfordre den herskende orden. Deltagerne har mulighed for at indgå i imaginære sociale konstruktioner og derigennem belyse samfundet som et sted der også bygger på illusioner. Gaden der er hengivet til hæmningsløs festivitas kan også forståes som et illusoriske heterotopi.

EVIGHEDSteder der formår at akkumulere tiden som fx et museum eller bibliotek. Disse steder løsriver sig fra den tidsepoke individet er placeret i idet stedet bygger på ideen om kontinuerlig akkumulering af tid. Dermed skabes der et sted uden for tiden der sætter ‘virkelighed’ i relief og skaber interesante perspektiver.

20

Udvikling af temaer - fra teori til praksis

TRIADEN SOM ANALYTISK REDSKABFor at kunne aktiverer og omsætter projektets registreringer, analyser og teoretiske referencer i planlægningsstrategier inddrages den franske filosof Henri Lefebvres triade. Henri Lefebvre udvikler i bogen ‘The Production of Space’ et analytisk redskab til forståelse af byens sociale rum. Det sociale rum produceres gennem sammenspillet mellem triadens dimensioner; ‘Rumlig praksis´, ‘Rummets repræsentationer’ og ‘Repræsentationernes rum’. ‘Rumlig praksis’ skal forstås som den vanemæssige og erfaringsdannende brug af rummet. ‘Rummets repræsentationer’ er de fysiske rammer der gennem arkitektur, infrastruktur mv. socialt konstruerer det bymæssige rum. ‘Rummets repræsentationer’ er de forestillinger og den imaginisering af bymæssige forhold som etableres af mennesket selv. Triaden kan gennem en stram og konsekvent udlægning bruges til at indfange og forstå

RUMLIGE PRAKSISSER(SOCIALE PRAKSISSER)

RICHARD LONG -HVERDAGSPRAKSISSER

DET SOCIALE RUM(HETEROTOPIET)

OMSLUTTETHED

UDLÆNGSEL

RUMMETS REPRÆSENTATIONER(DET FYSISKE RUM)

PSYKOGEOGRAFISKKORTLÆGNINGREPRÆSENTATIONERNES RUM

(UTOPIER) RICHARD LONG - OVERGANGEKARAKTEROMRÅDER

heterotopier, idet heterotopier er sociale rum der produces i sammenspillet mellem den herskende orden(Rummets repræsentationer), menneskers sociale praksisser(Rumlig praksisser) og formulerede utopier og forestillinger(Repræsentationernes rum).

TRIADEN SOM PLANLÆGNINGSREDSKABDet er vores intention at transformere triaden fra at være et analytisk og forståelses mæssigt redskab til at fungere styrende og fremadrettet i planlægningsøjemed.Bearbejdningen af projektets to strategiske temaer ‘Omsluttethed’ og ‘Udlængsel’ tager udgangspunkt i de konkrete registreringer og analyser, således at ‘Rumlig praksisser’ erstattes af hverdagspraksisser i Køge midtby og på havnen. ‘Rummets repræsentationer’ erstattes af registreringerne af byens overgange og karakterområder. Den psykogeografiske kortlægning og model gav anledning til udvikling temaernes imaginære og utopiske aspekter og bliver dermed analog til ‘Repræsentationernes rum’

21

Tema - Udlængsel

Havne har altid været omgæret af en vis mystik og næret fortællinger om fremmede steder, hvor eventyrere og lykkejægere jagter drømmen om et andet liv. En aura der også omgiver Sønderhavn med oplagring af tømmer, kornsiloer, gamle pakhuse og nyere industribygninger. Yderste på sønder havn dyrkes naturnære oplevelser og aktiviteter der række ud mod omverdnen. Det er stedet hvor vore dages eventyrere holder til. En enlig kajak på tur i køge bugt. Et hold af roere på fælles rejse mod nye udfordrigner og store bedrifter. I kamp mod havets kræfter og i færd med at overvinde egne begrænsninger vender de alle tilbage med nye oplevelser og fortællinger om vejret, vinden, havet, stranden, dyrelivet og verden derude.Eventyr og drømme vil fortsat giver næring til livet på Sønderhavn. I fremtiden vil Sønder havn være porten til ubegrænsede rejser i det ukendte og kendte, i fortid, nutid og fremtid og i det visuelle og det auditive univers. Teater, musik og film skaber unikke oplevelser og medvirker til forandring og nyskabelse. Drive in biograf på et af de åbne arealer eller teaterscene i en nedlagt silo er muligheder der kan realiseres. De mange specialiserede industrielle bygninger giver med deres mystik og rå fremtoning inspiration til nysgerrige sjæle. Paintball og rollespil er aktiviterer der kan indpasses og udspille sig imellem, under og ovenpå de mange funktionelle og industrielle konstruktioner.Herude på grænsen mellem by, hav og strand vil man fornemme hvordan landskabet ‘kravler’ ind mellem bygningsmassiverne og skaber forbindelse mellem Sønderhavn og den store omverden.

22

Tema - Omsluttethed

På den indre del af Sønder havn ligger pakhuse, maskinehaller og lagerbygninger tæt og omslutter byrummene. Den tætte struktur giver begrænset udsyn og pirre nysgerrigheden om hvad der mon sker rundt om næste hjørne. De enkelte bygninger danner skal for forskelligartede funktioner, hvor små kreative håndværk kan eksisterer side om side med mindre virksomheder og kunstner kollektiver. Lige så statisk og simpel en udstråling bygningerne har, lige så fleksibel og midlertidige er de inden i. Her dyrkes det unikke og det perfekte. I bryggeriet tilstræbes øl med den gode smag og nye interessante varianter der skiller sig ud fra mængden. I Second hand butikker kan folk gå på jagt efter unikke genstande der fortæller historier om svundne tider. Specialiteter kendetegner de små butikker og i værksteder og atelierer stræbes efter smuk og spektakulær kunst og anderledes produkter. I en nedlagt lagerhal findes Køge Bazar der med mellemrum åbner op for salg af lokale produkter og for en stund bliver centrum for kulturelle oplevelser.‘Spontan’ er en bygning der danner rammerne for afprøvning af ideer, hvor lokale kan leje plads til opstart af små erhverv eller kreative beskæftigelser. Grundvilkåret er at ingen får lov til at blive permanent. Energien ligger i forandringen.Disse tiltag er blot få, af mange mulige aktiviteter der kan udspille sig på den indre del af Sønder havn. Eksisterende erhverv kan også spille en fremtidig rolle. For eksempel skaber Junckers midlertidige deponering af tømmer på kajen dynamiske og sanselige oplevelser. 2-3 etager høje bunker af træstammer skaber rumlige variation og duften af bark og træ stimulerer sanserne. Ligeledes bidrager kornsiloen og maritime forretninger til at skabe liv og fastholde eksisterende hverdagspraksisser.Fortætning af byen og landskabet skaber overlappende sociale relationer og vil i kombination med allerede eksisterende sociale og kulturelle kvaliteter bidrage til udviklingen. Skalakontraster, rumlige variationer og bygningsmæssig forskellighed skal bidrage til en karakter der kommunikere med den karaktertæthed der kendetegner områderne omkring stationen og den inderste del af Sønder havn.

23

Strategiplan

TÆTHED - LABYRINTISK - SKALAKONTRAS

T - UO

VERSKUELIGT - INDADVENDT - INDRE REJSE - S

PECIAL

BUTIK

KER

- KRE

ATIV

E ER

HVE

RV -

MAR

KEAD

ER -

DRØMME - EVENTYR - FILM - PORØSITET - REJS

E - MUSIK - FESTIVAL - FIKTION - NYE ROLLER - HISTORIE -

PL

ANET

ARIU

M - K

AJAK

- S

AUNA

- VI

NTER

BADNIN

G -

24

Forbindelser

Sammenhæng mellem Sønderhavn og resten af byen er vigtig i den fremtidig transformationsproces. Derfor foreslås det at omdanne de gamle jernbanespor til forbindelser mellem transformationsprocessens to temaer (Omsluttethed og Udlængsel) og Køges kompakte bymidte, samt det grønne strøg der griber fat i Køge Ås. Hermed etableres der en urban forbindelse der kan sikre et kulturelt og socialt flow mellem Sønderhavn og Køge bymidte. Ligeledes videreføres det grønne strøg ud til den yderste del af Sønderhavn og Sønder strand. Byens rygrad for rekreation og fysisk udfoldelse styrkes og fungere som katalysator og omdannelsen af den yderste del af havnen.

Eksisterende kompakt bystruktur Urban forbindelse

Eksisterende grønt strøg Landskabelig forbindelse

25

BYLIV VED KORNSILOEN

KOMPAKTE BYRUM OG FLEKSIBEL BRYG AF BYGNINGER

Omsluttehed

26

REKRATION I DET FRI

ÅBNE LANDSKABELIGE BYRUM OG BYGNINGER SOM LANDSKABELIGE ELEMENTER

Udlængsel

27

Refleksion

Arbejdet med kulturel byudvikling har åbnet op for at det ikke blot handler om at indpasse en række kulturelle tilbud til borgerne, men at landskabet og de fysiske rammer har en væsentlig rolle at spille i processen. Hverdagsrutiner og kulturlivet er indlejret i landskabet og dermed bliver landskabet også et væsentligt element i kulturel byudvikling.Med inddragelse af heterotopiet i kulturel planlægning åbnes der op for to interessante aspekter. For det første bidrager heterotopitænkning til at udvikle koncepter og strategier der ikke lukker og begrænser, men derimod styrer og åbne op for fremtidig udvikling. For det andet afvises tanken om den endelige plan. Et grundlæggende vilkår ved heterotopiet er kravet om konstant forandring og derved resulterer kulturel byudviklingen i den flydende by.

28

Referencer

BILLEDER

Graffiti ved tapperietwww.rapgame.dk

Vinterbadningwww.valkyrien-koege.org/

Køge roklubwww.koegeroklub.dk

Faiground seawww.dailymail.co.uk/debate/columnists/article...

Bibliotekwww.halfthedeck.com/html/Monumental-Libraries...

Rollespil priestwww.warhammeralliance.com/forums/showthread.p...

De runde haverwww.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2708

Modkulturhttp://ydmyghed.urbanblog.dk/2007/01/

Tunnelhttp://www.cse.umich.edu/~jhalderm/pics/pu0001/tunnel.jpg

LITTERATURE

Foucault, Michel. (1967) “Of Other Spaces, Heterotopias.” Translated from the French by Jay Miskowiec.

Åsdam, Knut. (1995) “Heterotopia - Art, pornography and cemeteries” translated into English by Dan A. Marmorstein directly from Cecilie Høgsbro Østergaard’s Danish translation of the author’s Norwegian-language manuscript.

Christensen T. G., Jensen J. B., Konrad I. (2008) “Kulturplaner - fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling.” Forlaget Bogværket.

FORELÆSNINGER

“Bring Carlsberg to LIFE” Torsdag d. 10. september 2009, Carlsberg, Ny Carlsberg Vej 100, ved Direktør for Carlsberg Ejendomme Lars Holten og Svava Riesto ph.d.studerende, LIFE

“Historical Preservation” ved Dr. Kingston Heath fra University of Origon. 2009, Skov og Landskab, KU-LIFE