lavenergibyggeri som regional styrkeposition

Lavenergibyggeri som regional

styrkeposition

Styrkepositionens

sammensætning og

klyngepotentiale

UDARBEJDET AF:

Anne Marie Berg

Research Manager

DATO:

01. februar 2014

2 Lavenergibyggeri som regional styrkeposition © Copenhagen Capacity

Indhold

1. En bæredygtig styrkeposition i Region Hovedstaden ................................................................. 3

Centrale konklusioner ........................................................................... 4

2. Virksomhedsgrundlag .................................................. 5

2.1 Byggeriets værdikæde ................................................................ 5 2.2 Nøgledata for virksomhederne ..................................................... 6 2.3 Specialer inden for lavenergibyggeri ........................................... 10 2.4 Markeder ................................................................................ 11 2.5 Store virksomheder kendetegner styrkepositionen ....................... 12 2.6 Forventninger til vækst og vækstkapacitet .................................. 14 2.7 Opsamling på virksomhedsgrundlaget ......................................... 15

3. Samarbejde, udvikling og medarbejdere .................... 17

3.1 Samarbejde ............................................................................. 18 3.2 Lavenergibyggeri er et udviklingsorienteret erhvervsområde ......... 21 3.3 Medarbejdere .......................................................................... 23 3.4 Opsamling på samarbejde, udvikling og medarbejdere .................. 24

4. Bag om rapporten ...................................................... 26

5. Henvisninger .............................................................. 28


1. En bæredygtig styrkeposition i Region Hovedstaden

Lavenergibyggeri i Region Hovedstaden er en historisk styrkeposition, der er

kendetegnet af stærke virksomheder og tætte relationer mellem aktører på tværs

af værdikæden. Det er hovedkonklusionen i rapporten ”Samarbejde inden for

lavenergibyggeri. Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden”

(Copenhagen Capacity, 2013).

I denne rapport underbygger vi konklusionerne fra den første rapport med

kvantitative data og viser, at styrkepositionen er kendetegnet af store

virksomheder med stærke organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Det

understøttes af, at medarbejderne generelt har stærke kompetencer og højt

vidensniveau. Virksomhederne forventer vækst inden for lavenergibyggeri de

kommende år og har planer om at øge deres eksport inden for samme periode.

Denne rapports hovedpointer er samlet på side 4.

Der er en klynge inden for lavenergibyggeri i Danmark. Vi er stærke

på viden, har højt kvalificeret arbejdskraft og er ikke mindst et navn i udlandet

- Susanne Kuhn, Rockwool A/S

I SPI-projektet sætter vi fokus på lavenergibyggeri som styrkeposition i Region

Hovedstaden. Vi har tidligere afholdt møder med 39 virksomheder og andre

aktører, som arbejder med lavenergibyggeri. Den rapport, du sidder med her,

supplerer den tidligere rapport med kvantitative data baseret på datatræk fra

Danmarks Statistik og input fra 128 virksomheder i regionen. Formålet er at vise

potentialerne ved lavenergibyggeri som regional styrkeposition, samt at påpege

områder, hvor man med fordel kan gøre en indsats for at understøtte udviklingen af

disse potentialer.

Denne rapport er udviklet i SPI-projektet, som er et samarbejde mellem

Copenhagen Capacity og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Arbejdet med

styrkepositionen skal give viden om lavenergibyggeri til brug i arbejdet med

erhvervs- og investeringsfremme i Copenhagen Capacity og i de 15

partnerkommuner.


Centrale konklusioner

128 virksomheder i

hovedstadsområdet har en

markant profil inden for

lavenergibyggeri.

Virksomhederne beskæftiger godt

17.500 personer, hvoraf ca. 4.000

arbejder med lavenergibyggeri.

Virksomhederne henter 28% af

deres omsætning fra

lavenergibyggeri. Det svarer til 11

mia. kr. i 2011.

Lavenergibyggeri er et relativt

eksportintensivt erhvervsområde.

Eksporten udgør 32% af

omsætningen.

79% af virksomhederne forventer

vækst inden for lavenergibyggeri

de kommende

2-3 år.

Virksomhederne samarbeder

bredt på tværs af værdikæden og

i forskellige konstellationer.

20% af virksomhederne

samarbejder med udenlandske

vidensinstitutioner.

Styrkepositionen er koncentreret i

hovedstadsområdet, men den har

national udbredelse.


2. Virksomhedsgrundlag

I dette kapitel beskriver vi virksomhedsgrundlaget inden for lavenergibyggeri i

Region Hovedstaden på baggrund af nøgledata for 128 virksomheder.

Lavenergibyggeri bliver præsenteret som en hjemmemarkedsfunderet

styrkeposition, som i dag ikke er udpræget internationalt orienteret. Men

virksomhederne forventer større omsætning på udenlandske markeder allerede de

kommende 2-3 år.

Styrkepositionen er desuden kendetegnet af store virksomheder med stærke

organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Hele 79% af virksomhederne

forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende 2-3 år.

2.1 Byggeriets værdikæde

Vi har identificeret 128 virksomheder i hovedstadsområdet, der arbejder med

lavenergibyggeri1. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af værdikæden, som er

vist i figur 1. Det vil sige, datagrundlaget er baseret på arkitekter, ingeniører,

materialeproducenter og entreprenører, der arbejder med energieffektivisering af

hele klimaskærmen2: vinduer, døre, tag, facade og fundament. Når man

beskæftiger sig med energieffektivisering inden for lavenergibyggeri er det primært

med udgangspunkt i bygningernes energiforbrug efter opførelse. Det adskiller sig

fra en tilgang som fx cradle-to-cradle, der også omfatter bæredygtige

byggematerialer og genanvendelse.

Figur 1. Værdikæden for lavenergibyggeri

Kilde: Inspireret af Iris Group, 2009

Vi har valgt ikke at inddrage erhvervsgrupperne forskning og viden samt bygherrer

i denne kvantitative del af undersøgelsen. Endvidere er mindre

håndværksvirksomheder ikke inddraget ud fra en antagelse om, at disse

1

Det har været muligt at trække data fra Danmarks Statistik for de 108 af virksomhederne. 2

Klimaskærmen er de konstruktionsdele, der adskiller opvarmede rum fra uopvarmede rum.


virksomheder i høj grad henvender sig til et lokalt marked. Da resultaterne af

denne rapport skal anvendes til at styrke det regionale

investeringsfremmesamarbejde i SPI-projektet, har vi særlig interesse for

virksomhedernes internationale relationer.

Virksomhederne fordeler sig geografisk over hele regionen. Der er dog en vis

koncentration omkring hovedstaden, som det fremgår af figur 2.

Figur 2. Geografisk fordeling af lavenergibyggerivirksomheder i

hovedstadsområdet

2.2 Nøgledata for virksomhederne

I de 128 virksomheder er der i alt 17.492 ansatte. Heraf er ca. 4.000

fuldtidsbeskæftigede inden for lavenergibyggeri3.

3

De 4.000 fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med lavenergibyggeri, er fundet ved at

sammenholde statistiske data med data fra spørgeskemaundersøgelsen. I

spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til antal ansatte pr. arbejdssted og antal ansatte,

der arbejder med lavenergibyggeri. Der er flere forbehold for denne beregning. Dels falder

besvarelserne i størrelseskategorier (fx 1-4 ansatte), og her er et gennemsnit anvendt til

beregningen. Dels har vi antaget, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er

repræsentative for hele populationen.

4.000 personer arbejder med

lavenergibyggeri i hovedstadsområdet


Det samlede antal ansatte i virksomhederne har i perioden 2006-2012 udviklet sig

fra godt 15.800 i 2006 til knap 17.500 i 2012 (figur 3). Der er altså tale om en

stigning i antal ansatte over hele perioden til trods for, at den økonomiske krise har

påvirket antallet af ansatte inden for lavenergibyggeri i perioden 2009-2011.

Når udviklingen i antallet af ansatte ikke er påvirket af krisen over en længere

årrække, kan det være et udtryk for, at virksomheder og bygherrer netop vælger at

fokusere på lavenergibyggeri som en reaktion på den økonomiske krise.

Fremskydning af bygge- og anlægsopgaver er en kendt strategi i det offentlige som

reaktion på økonomisk afmatning – og i dag er mange af disse investeringer rettet

mod grønt byggeri eller lavenergibyggeri. Lavenergibyggeriet kan derfor være

mindre påvirket af den økonomiske krise end andre områder af byggeriet.

Det skal dog bemærkes, at data for antal ansatte er et udtryk for

beskæftigelsesudviklingen i de pågældende 108 virksomheder, vi kan trække data

på. Virksomheder, der ikke længere arbejder med lavenergibyggeri eller er ophørt

med at eksistere i perioden, indgår ikke i opgørelsen. Derfor kan udsvinget i antal

beskæftigede inden for området i realiteten have større udsving, end det fremgår af

figur 3.

Figur 3. Ansatte i lavenergibyggerivirksomheder i

hovedstadsområdet

Kilde: Specialkørsel baseret på Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik,

2013

Sammenholder vi beskæftigelsesudviklingen i lavenergibyggerivirksomhederne med

antal ansatte i bygge- og anlægsbranchen generelt, ser vi langt større udsving i

antal ansatte, særligt i perioden 2007-2010 (figur 4). Det skal i den sammenhæng

bemærkes, at kun 12% af virksomhederne i denne undersøgelse er regulære

bygge- og anlægsvirksomheder.

15.000

15.500

16.000

16.500

17.000

17.500

18.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012


Samme observation kan vi iagttage på beskæftigelsesudviklingen inden for danske

arkitekter, rådgivende ingeniører inden for byggeriet og byggeentreprenører i

Danmark i perioden 2006-2011. Det til trods for at store arkitekt-, ingeniør- og

entreprenørvirksomheder ofte er videnstunge virksomheder, som kan være mindre

påvirkelige af udviklingen i byggeriet på kort sigt end eksempelvis mindre

håndværksvirksomheder.

Det vidner om, at der er dele af byggeriet, der er blevet hårdere ramt af den

økonomiske krise end de virksomheder, der ligger til grund for denne analyse.

Figur 4. Beskæftigelsesudvikling byggebranchen og lavenergibyggeri

2006-20124

Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet omsætter for 39 mia. kr.

årligt og eksporterer for 12 mia. kr. i 2011 (tabel 1). Vi anslår, at ca. 28% af

virksomhedernes omsætning kan relateres til lavenergibyggeri5. Dermed er der en

omsætning alene inden for lavenergibyggeri på 11 mia. kr. i 2011. Under antagelse

af, at eksporten på lavenergibyggeriområdet udgør en tilsvarende andel af

4

Bygge og anlæg (2006-2012), samt arkitekter, ingeniører og entreprenører (2006-2011) er

data for hele Danmark, mens lavenergibyggeri (2006-2012) er data for de 108 virksomheder

i Region Hovedstaden. 5

Andelen af omsætningen, der kan relateres til lavenergibyggeri, er fundet ved at

sammenholde besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende samlet omsætning

og omsætning inden for lavenergi. Da besvarelser er angivet i intervaller (eksempelvis en

omsætning på 1-5 mio. kr., hvoraf 75-100% er relateret til lavenergibyggeri) er ved

beregning anvendt middelværdien for hvert interval (eksempelvis 3 mio. kr. og 87,5% i

førnævnte intervaller). Ved ekstrapolation til den samlede styrkeposition antages det, at

spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ for hele populationen.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Bygge og anlæg

Arkitekter, ingeniører og entreprenører

Lavenergibyggeri

11 mia. kr.

i årlig omsætning på lavenergibyggeri i

Region Hovedstaden


virksomhedernes samlede eksport, kan vi udlede, at Region Hovedstadens

virksomheder alene eksporterer for knap 3,5 mia. kr. på lavenergibyggeri årligt.

Her skal det understreges, at disse data er for den styrkeposition, vi har defineret

som lavenergibyggeri – og ikke for hele byggeriet eller for alle former for

bæredygtigt byggeri i hovedstadsområdet. Lavenergibyggeri er en smallere

afgrænsning end bæredygtigt byggeri, hvilket betyder, at fx omsætningen inden for

bæredygtigt byggeri er væsentlig højere end for lavenergibyggeri (se fx

Copenhagen Cleantech Cluster, 2013).

Tabel 1. Nøgledata for lavenergibyggeri, alle virksomheder og

eksportvirksomheder i Region Hovedstaden, 2011

Antal Omsætning Eksport Eksport-

intensitet Årsværk Værdi pr.

ansat

Lavenergibyggeri-virksomheder

108 39.282 12.404 32% 22.293 907

Alle virksomheder 92.525 1.389.210 468.941 34% 557.848 1.068

Eksport-virksomheder

11.621 1.074.746 468.941 44% 294.816 1.568

Byggeentrepre-nører, arkitekter og rådgivende

ingeniører6

9.612 98.322 18.927 19% - -


Eksportintensiviteten for lavenergibyggerivirksomhederne er 32% mod 34% for alle

virksomheder i regionen og 44% for eksportvirksomheder i regionen. Dermed er

lavenergibyggeriområdet kendetegnet af ikke at være et udpræget eksportintensivt

erhvervsområde. Det er ikke en overraskende konklusion, da byggeri som

udgangspunkt primært er et hjemmemarkedserhverv. Sammenligner vi derimod

med data for byggeentreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniører i Danmark er

eksportintensiviteten kun 19%. Lavenergibyggeriområdet er derfor relativt

eksportintensivt, hvis vi sammenligner med andre danske virksomheder inden for

byggeriet.

Vi ved også, at flere danske arkitekter og ingeniører er aktive i konkurrencer i

udlandet og skaber internationalt anerkendt arkitektur. Disse virksomheder er at

betragte som en slags ambassadører for dansk arkitektur i udlandet og kan

forhåbentlig bidrage til at skabe international interesse for dansk byggeri generelt.

Værditilvæksten er lavere for lavenergibyggerivirksomhederne end for

virksomheder i regionen generelt. Værditilvæksten pr. ansat inden for

6

Data er for byggeentreprenører, arkitekter og rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark i

2010. Kilde: Danmarks Statistik, 2013.


lavenergibyggeri er 9077, mens den er 1.068 for alle virksomheder i regionen og

1.568 for eksportvirksomheder generelt. Dette resultat er forventeligt, da byggeri

ikke generelt forbindes med høj værditilvækst.

Siden 2006 har de 108 lavenergibyggerivirksomheder i hovedstadsområdet oplevet

en svag vækst i antallet af ansatte, og disse virksomheder har klaret sig bedre

gennem den økonomiske krise end byggeriet generelt. Virksomhederne har en lidt

lavere eksportintensivitet og værditilvækst end gennemsnittet af virksomheder i

regionen, men højere eksport end byggeriet generelt. Samtidig ser vi en tendens

til, at videnstunge danske virksomheder markerer sig internationalt inden for

lavenergibyggeri. Det kan bestyrke forhåbningen om, at lavenergibyggeri også i

fremtiden vil være en international styrkeposition med tyngde i Region

Hovedstaden.

2.3 Specialer inden for lavenergibyggeri

Virksomhederne fordeler sig inden for fire branchegrupper: Industri (samt

råstofudvinding og forsyningsvirksomhed), bygge og anlæg, erhvervsservice og

øvrige erhverv. 62% af virksomhederne falder under branchen erhvervsservice,

hvilket må formodes at dække arkitekt- og ingeniørvirksomheder, mens kun 5% af

virksomhederne er industrivirksomheder, som materialeproducenter må formodes

at tilhøre.

Materialeproducenterne inden for lavenergibyggeri er generelt ikke lokaliseret i

Region Hovedstaden, men i det øvrige Danmark. Dermed er styrkepositionen ikke

afgrænset til hovedstadsområdet, men har national udbredelse, selvom mange

store arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder er koncentreret omkring

hovedstaden.

En alternativ inddeling af virksomhederne kan baseres på de produkter og ydelser,

de leverer (figur 5). Ifølge denne inddeling beskæftiger en stor del af

virksomhederne, 63%, sig med rådgivning om bygningsudvikling og 45% med

bæredygtig bygningscertificering. Det understreger, at vi har fat i virksomheder,

som tilhører den mere vidensintensive del af værdikæden. Vi ved fra vores møder

med virksomhederne, at certificering er et udviklingsområde for virksomhederne i

disse år. Flere investerer i at uddanne medarbejdere med henblik på at give

virksomheden en fagligt funderet bæredygtig profil.

7

*1000 kr./årsværk.


Figur 5. Virksomheder inddelt efter produkter og ydelser8

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, 2013

37% af virksomhederne beskæftiger sig med henholdsvis intelligente bygninger og

indeklima, som er nogle af de områder, virksomhederne selv fremhæver som en

styrke ved dansk byggeri. Knap en tredjedel af virksomhederne beskæftiger sig

med bæredygtige byggematerialer og samme andel med elektricitet, varmeforbrug,

og vandforbrug.

Disse data er et udtryk for, at mange virksomheder integrerer flere områder i deres

tilgang til lavenergibyggeri. For at optimere energiforbruget i det enkelte projekt,

inddrages flere forskellige kilder til energioptimering.

2.4 Markeder

En opgørelse over virksomhedernes afsætningsmarkeder bekræfter antagelsen om,

at virksomhederne er meget afhængige af et lokalt marked (figur 6). I dag angiver

95% af virksomhederne, at de afsætter deres produkter/ydelser i Region

Hovedstaden og 55% i det øvrige Danmark. Nabolandene Sverige, Norge og

Tyskland er de største udenlandske markeder, hvor 33% af virksomhederne er

aktive. For kun 7% af virksomhederne er det øvrige Europa i dag et

afsætningsmarked.

Til gengæld ser virksomhederne netop det øvrige Europa, USA, Canada, BRIK-

landene og andre lande som mulige fremtidige markeder, de er opmærksomme på.

Der er med andre ord en spæd interesse blandt virksomhederne for at indtage

mere fjerne markeder. Denne interesse understøttes af initiativer som FISH

8

Virksomhederne har haft mulighed for at give flere besvarelser i dette spørgsmål.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Andet

Integr. ml. bygninger og infrastruktur

Vandforbrug

Bæredygtige byggematerialer

Elektricitet og varmeforbrug

Intelligente bygninger

Indeklima

Bæredygtig bygningscertificering

Rådgivning om bygningsudvikling


clusters, der er en strategisk indsats for at fremme eksporten af bæredygtigt dansk

byggeri til det kinesiske marked (FISH clusters).

En konklusion på virksomhedernes eksportorientering må dog være, at der er et

stort udviklingspotentiale, som kan understøttes af diverse aktører på området.

Figur 6. Afsætningsmarkeder i dag og i fremtiden


2.5 Store virksomheder kendetegner styrkepositionen

Det er kendetegnende for lavenergibyggerivirksomhederne, som ligger til grund for

vores datatræk, at der er relativt mange store virksomheder i populationen. De

store virksomheder står for hele 18.900 årsværk9

og er i modsætning til de mindre

virksomheder aktive på eksportmarkederne (tabel 2).

9

Antal årsværk er et udtryk for den samlede beskæftigelse i hele virksomheden. Det vil sige

antal ansatte både i Region Hovedstaden og i filialer udenfor regionen.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre lande

BRIK-lande

USA og Canada

Øvrige Europa

Sverige, Tyskland og Norge

Øvrige Danmark

Region Hovedstaden

I fremtiden

I dag


Tabel 2. Fordeling af virksomheder efter størrelse10

Antal Omsætning Eksport Eksport-

intensitet Årsværk Værdi pr.

årsværk

Alle virksomheder

108 39.282 12.404 32% 22.293 907

Mikro 22 88 6 6% 65 544

Små 41 993 57 6% 1.074 532

Mellemstore 24 3.044 489 16% 2.254 583

Store 21 35.158 11.852 34% 18.900 968


Når der er relativt få små og mindre virksomheder i populationen i forhold til den

gennemsnitlig størrelsesfordeling på virksomheder i regionen (figur 7), kan det

forklares ved, at vi netop har koncentreret os om at identificere store og

mellemstore virksomheder, fordi vi forventer, at de har et større internationalt

potentiale (Kapitel 4. Bag om rapporten). Ser vi alene på eksportandelen,

underbygger dette vores antagelse, da det netop er de store virksomheder, der er

mest til stede på udenlandske markeder.

Figur 7. Fordelingen af virksomheder efter størrelse baseret på antallet af virksomheder


10

Mikrovirksomheder er virksomheder med op til 10 ansatte og 15 mio. kr. i omsætning. Små

virksomheder har mindre end 50 ansatte eller en omsætning under 75 mio. kr. Mellemstore

har maksimalt 250 ansatte eller en omsætning under 400 mio. kr. De store virksomheder

har mere end 250 ansatte eller en omsætning over 400 mio. kr.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Alle virksomheder Lavenergibyggeri

Store

Mellemstore

Små

Mikro

http://mio.kr/


2.6 Forventninger til vækst og vækstkapacitet

Virksomhedernes forventning til vækst understreger samme tendens, som man kan

læse ud af udviklingen af antallet af ansatte i virksomhederne, som vi gennemgik

ovenfor. 94% af virksomhederne forventer vækst i de kommende 2-3 år, heraf

forventer hele 56% en højere vækst end andre i branchen. På spørgsmålet om,

hvorvidt virksomhederne forventer øget omsætning inden for lavenergibyggeri de

kommende 2-3 år, svarer 79%, at de forventer øget vækst inden for

lavenergibyggeri.

Figur 8. Organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst11

Vil

Vil mindre


I et forsøg på at vurdere realismen i virksomhedernes vækstambitioner, sætter vi

forventningen til vækst i forhold til de organisatoriske ressourcer. I denne analyse

definerer vi organisatoriske ressourcer som en nedskreven udviklings- eller

forretningsstrategi, en professionel bestyrelse og en eller flere medarbejdere med

lang videregående uddannelse (figur 8).

Af denne analyse finder vi, at omkring en tredjedel, 31%, har ambitioner om vækst

og stærke organisatoriske ressourcer. Det er de virksomheder, der kan være

frontløberne i udviklingen. 24% af virksomhederne har mindre ambitioner og

samtidig færre organisatoriske ressourcer. Imellem disse to grupper finder vi de

11

Figuren er udviklet ved at sammenholde data om virksomhedernes ambitioner for vækst

med mål for deres organisatoriske ressourcer: professionel bestyrelse, en nedskreven

udviklingsstrategi eller forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang

videregående uddannelse. Virksomheder, der både har professionel bestyrelse, en

nedskreven udviklingsstrategi/ forretningsplan og én eller flere medarbejdere med lang

videregående uddannelse vurderes at have mange organisatoriske ressourcer, mens

virksomheder, der giver positive besvarelser på to eller færre af spørgsmålene til de

organisatoriske ressourcer, vurderes at have færre ressourcer. Ambitionerne for vækst

inddeles efter, om virksomhederne forventer at have højere ambitioner end andre i branchen

eller vækst som andre i branchen (ingen besvarelser falder i kategorierne: ”ingen vækst” og

”mindre end andre i branchen”).

24% 31%

24% 20%

Kan mindre

Kan

56% af virksomhederne

forventer højere vækst end andre i branchen

31%

25%

20%

24%

Vil og kan

Vil, kan mindre

Vil mindre, kan

Vil mindre, kanmindre


virksomheder, der har ambitioner om vækst, men ikke organisatoriske ressourcer,

som udgør 24% af populationen. Mens de virksomheder, der har organisatoriske

ressourcer, men mindre ambitioner til vækst udgør 20%.

Denne undersøgelse er interessant, når den sættes i relation til en tilsvarende

undersøgelse lavet af Teknologisk Institut (2011). I Teknologisk Instituts

undersøgelse af danske SMV’ers ambitioner om vækst og organisatoriske

ressourcer finder vi, at kun 15% af virksomhederne både har ambitioner om vækst

og samtidig de organisatoriske ressourcer, mens hele 45% af virksomhederne har

færre organisatoriske ressourcer og mindre vækstambitioner.

Sammenligningen med undersøgelsen fra Teknologisk Institut viser, at

lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet er ambitiøse og

ressourcestærke. Vi ved, at vores virksomheder generelt er store, hvorfor det er

interessant at se på SMV’er blandt lavenergibyggerivirksomhederne. Ser vi isoleret

på SMV’erne i vores datamateriale12

, finder vi at hele 44% af virksomhederne både

har ambitioner om vækst og organisatoriske ressourcer, mens 22% af

virksomhederne har mindre ambitioner om vækst og færre organisatoriske

ressourcer. Det understreger, at virksomhederne inden for styrkepositionen er

relativt ambitiøse og ressourcestærke sammenlignet med andre SMV’er i Danmark.

At virksomhederne generelt er store og veletablerede, kan med andre ord ikke

alene forklare, at de har organisatoriske ressourcer og ambitioner om vækst. Derfor

må vi konkludere, at virksomhederne har evner og ambitioner om at udvikle

området, som vi også kunne konkludere i det tidligere arbejde med

styrkepositionen.

2.7 Opsamling på virksomhedsgrundlaget

I dette kapitel har vi hovedsagelig beskæftiget os med sammensætningen af

lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden. Vi har identificeret 128

virksomheder, der arbejder med lavenergibyggeri. Blandt virksomhedernes godt

17.500 medarbejdere arbejder ca. 4.000 med lavenergibyggeri. Det svarer omtrent

til hver fjerde medarbejder i virksomhederne. Virksomhederne har generelt klaret

sig godt gennem den økonomiske krise sammenlignet med andre dele af byggeriet.

Virksomhederne henter 28% af deres omsætning fra lavenergibyggeri, hvilket

svarer til 11 mia. kr. Heraf anslår vi, at 3,5 mia. kr. er eksport. Vores data giver

dermed ikke anledning til at konkludere, at lavenergibyggeri er et eksportintensivt

erhvervsområde, men det er dog mere internationalt orienteret end byggeriet

generelt.

12

SMV’erne defineres som virksomheder med mindre end 200 ansatte i vores

spørgeskemaundersøgelse. Det giver en population på 27 virksomheder.


Derfor er virksomhedernes største afsætningsmarkeder Region Hovedstaden og det

øvrige Danmark. Blandt virksomhederne er der dog en svag forventning om større

international orientering i fremtiden.

Lavenergibyggerivirksomhederne i undersøgelsen er generelt store, videnstunge

virksomheder med vækstkapacitet. De har forholdsvis mange organisatoriske

ressourcer og hele 79% forventer vækst inden for lavenergibyggeri de kommende

2-3 år.


3. Samarbejde, udvikling og medarbejdere

Figur 9. Centrale klyngeaktører

Kilde: Copenhagen Capacity, 2013a

I dette kapitel går vi mere ind i de relationer, der understøtter og udvikler

lavenergibyggeri som styrkeposition, når vi beskæftiger os med samarbejde,

udvikling og medarbejdere.

I kapitlet viser vi, at virksomhederne er samarbejds- og udviklingsorienterede. De

indgår i samarbejder med mange forskellige aktører og deler viden bredt. Derfor

identificerer de også mange kilder til udvikling. Medarbejderne har generelt højt

uddannelsesniveau og virksomhederne har adgang til de kompetencer, de

efterspørger.


3.1 Samarbejde

Byggeri foregår altid i samarbejde mellem forskellige fagligheder, fx arkitekter,

ingeniører og entreprenører. Vores undersøgelse viser, at hele 71% af

lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet er samarbejdsorienterede.

Ønsker man at innovere inden for byggeriet, som det ligger implicit i

problemstillingen for lavenergibyggeri, er samarbejde på tværs af værdikæden

fuldstændig afgørende. I visse tilfælde er det også væsentligt at vidensinstitutioner

indgår i samarbejdet.

Figur 10. Samarbejdspartnere de seneste tre år


Vi har bedt virksomhederne udpege deres samarbejdspartnere de seneste 3 år

(figur 10). Konklusionen er, at samarbejdspartnere overvejende er nationale.

77% af virksomhederne udpeger kunder og klienter som samarbejdspartner. Når

kunder fremhæves som samarbejdspartnere skyldes det, at der foregår en

væsentlig dialog mellem kunde og virksomhed i udviklingen af byggeri. Selvom

industrielt byggeri igen vinder frem i dag, er dialogen mellem kunde og

sælgende/udførende virksomhed stadig væsentlig og kan være forbundet med

innovation, som vi vil vise senere i kapitlet.

Offentlige serviceudbydere, der fremhæves som samarbejdspartnere af 48% af

virksomhederne, kan betragtes som et eksempel på en kunde, fordi kommuner,

regioner og stat ejer store dele af den danske bygningsmasse. Denne

bygningsmasse er oveni købet ofte af ældre dato og kan trænge til en

energirenovering. Derfor ser virksomhederne store forretningspotentialer i

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre virksomheder i koncernen

Andre offentlige samarbejdspartnere

Videnscentre (fx GTS-institutter)

Private forsknings- ogudviklingsvirksomheder

Universiteter eller højere læreanstalter

Konkurrenter og virksomheder isamme branche

Offentlige serviceudbydere

Leverandører af udstyr, materialer,dele eller software

Kunder eller klienter

Internationalt Nationalt

71% af virksomhederne er

samarbejdsorienterede


offentlige kunder, som det også fremgår af rapporten ”Samarbejde inden for

lavenergibyggeri” (Copenhagen Capacity, 2013). Netop den offentlige efterspørgsel

efter innovative løsninger inden for byggeriet bliver her fremhævet som afgørende

for hele udviklingen af lavenergibyggeri som styrkeposition, fx når offentlige

aktører indgår i OPI-projekter og efterspørger nye og innovative løsninger.

Leverandører af udstyr, materialer, dele eller software fremhæves også som vigtige

samarbejdspartnere af 55% af virksomhederne. Også denne relation er et udtryk

for den udvikling og tilpasning, der ligger i den enkelte opgave, uanset hvilket led i

værdikæden vi tager udgangspunkt i. I en klyngebetragtning er den kritiske

efterspørgsel en afgørende drivkraft. Derfor er relationer til forskellige kunder og

underleverandører væsentlige.

Et kendetegn ved en klynge, som også gør sig gældende inden for byggeriet er, at

man kan være konkurrenter i den ene sammenhæng og samarbejde i andre

sammenhænge. Derfor bliver konkurrenter og virksomheder i samme branche også

udpeget som samarbejdspartnere af ca. halvdelen af virksomhederne.

Universiteter og højere læreanstalter, private forsknings- og udviklingsinstitutioner

samt videnscentre er samarbejdspartnere for omkring 40% af virksomhederne. Det

betyder, at lavenergibyggerivirksomhederne i hovedstadsområdet har forholdsvis

tætte relationer til vidensmiljøer af forskellig art. Også denne iagttagelse

underbygges af de tidligere møder med toneangivende aktører på området.

Ser vi på de internationale relationer, bliver relationen til kunder,

underleverandører og forskellige vidensmiljøer ligeledes fremhævet. Desuden

nævnes andre virksomheder i koncernen af omkring en fjerdedel af

virksomhederne, og knap 20% udpeger konkurrenter som samarbejdspartnere.

At godt 20% af virksomhederne fx har samarbejde med udenlandske

vidensinstitutioner (universiteter eller videnscentre) betyder, at

lavenergibyggerivirksomhederne er relativt internationalt orienterede, når det

kommer til udveksling af viden.


Figur 51. Forventede samarbejdspartnere de kommende tre år


Ser vi på de fremtidige samarbejdspartnere, forventer virksomhederne i langt

højere grad at samarbejde med konkurrenter, andre offentlige samarbejdspartnere

(fx sektorforskningsinstitutter) og universiteter. Når virksomhederne fremhæver

netop de samarbejdspartnere, kan det være et udtryk for en målrettet indstilling til

samarbejde med henblik på at få adgang til viden og skabe innovation.

Virksomhederne forudser også at samarbejde mere med kunder og klienter,

leverandører af udstyr, materialer, dele eller software, private

forskningsvirksomheder og andre virksomheder i koncernen. Derimod forventer de

at samarbejde mindre med offentlige serviceudbydere og videnscentre.

Ser vi på de internationale relationer, er det tydeligt, at man forventer en højere

grad af samarbejde med kunder og klienter, underleverandører samt konkurrenter.

Til gengæld forventer man at samarbejde mindre med andre virksomheder i

koncernen og med videnscentre end i dag.

Denne analyse af virksomhedernes forventninger til fremtidige nationale og

internationale samarbejdspartnere viser, at virksomhederne er meget

samarbejdsorienterede, og at der eksisterer gode samarbejder på tværs af triple

helix. På vidensområdet gør virksomhederne brug af internationale kontakter, men

på alle områder er der potentiale til at understøtte udviklingen af flere

internationale relationer, hvis styrkepositionen skal udvikles.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre virksomheder i koncernen

Andre offentlige samarbejdspartnere

Videnscentre (fx GTS-institutter)

Private forsknings- ogudviklingsvirksomheder

Universiteter eller højere læreanstalter

Konkurrenter eller virksomheder isamme branche

Offentlige serviceudbydere


Kunder eller klienter

Internationalt Nationalt


3.2 Lavenergibyggeri er et udviklingsorienteret

erhvervsområde

Byggeri bliver traditionelt betragtet som en konservativ branche. Det er dog ikke

tilfældet inden for lavenergibyggeri, hvis man spørger virksomhederne. Hele 86%

af virksomhederne betragter sig i høj grad som udviklingsorienterede ifølge vores

spørgeskemaundersøgelse. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 65% af

virksomhederne forventer at lancere nye produkter eller ydelser på markedet inden

for de kommende 2-3 år. Dermed understreger resultaterne af

spørgeskemaundersøgelsen konklusionerne i ”Samarbejde inden for

lavenergibyggeri” (Copenhagen Capacity, 2013), som peger i retning af et

innovativt erhvervsområde med stærke frontløbere og tiltro til fremtiden. En helt

central konklusion i den sammenhæng var, at virksomhederne kunne drage fordel

af at involvere flere fagligheder i udviklingsaktiviteter, som det også er budskabet i

citatet herunder.

Det er i grænselandet mellem forskellige fagligheder, at innovation

opstår. Man skal søge grænserne for at tænke nyt.

- Carsten Hoeck, Sundolitt A/S

Ser vi på, hvorfra virksomhederne får deres inspiration til udvikling, svarer 91% af

virksomhederne ”kilder i egen virksomhed eller koncern”. 79% af virksomhederne

nævner i denne forbindelse faglige og industrielle organisationer, netværk og

projekter, 76% klienter og kunder og 74% konkurrenter og andre virksomheder i

branchen.

Sammenligner vi disse forskellige kilder til udvikling med, hvad danske

virksomheder generelt svarer på samme spørgsmål, bliver organisationer, netværk

og projekter fremhævet af omtrent samme andel af danske virksomheder. Til

gengæld er kunder og klienter kun kilde til udvikling i 19% af danske virksomheder

generelt, mens konkurrenter er kilde til udvikling i 40% af virksomhederne i vores

spørgeskemaundersøgelse.

86% Af virksomhederne

betragter sig ”i høj grad” som

udviklingsorienterede


Figur 62. Kilder til udvikling i lavenergibyggerivirksomheder og alle

danske virksomheder13

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse og Danmarks Statistik, 2013

Disse resultater er særdeles relevante i en klyngesammenhæng, fordi det betyder,

at lavenergibyggerivirksomhederne søger inspiration til udvikling meget bredt.

Virksomhederne samarbejder med mange forskellige faggrupper, men de søger

også inspiration ad andre veje. En kilde til udvikling behøver ikke nødvendigvis

være udveksling af viden ansigt til ansigt eller i et projekt, for virksomhederne

bliver løbende inspireret af hinandens arbejde. På den måde foregår der en høj

grad af uformel vidensdeling inden for styrkepositionen. Det understøttes

formegentlig af, at der er markante frontløbere blandt virksomhederne på området,

højt niveau for innovation og hård konkurrence.

Formelle miljøer og kilder til inspiration som konferencer, messer og udstillinger

nævnes af 71% af virksomhederne, mens tidsskrifter og fagblade er kilde til

udvikling for 65% af virksomhederne. Også disse svar adskiller sig fra

gennemsnittet af danske virksomheder, der svarer henholdsvis 33% og 22% på

samme spørgsmål.

Leverandører af udstyr, materiale med videre er kilde til udvikling for 59% af

virksomhederne, mens det er kilde til udvikling i 48% af de danske virksomheder.

13

Data fra spørgeskemaundersøgelsen på lavenergibyggeri sammenholdes med data fra

Danmarks Statistik for alle danske virksomheder. Søjlerne angiver summen af besvarelserne

”stor betydning” og ”nogen betydning” i data fra Danmarks Statistik.

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Andre

Andre offentlige forskningsinstitutioner

Private konsulenter, laboratorier ogforsknings- og udviklingsinstitutioner

Universiteter eller andre højerelæreanstalter


Videnskabelige tidsskrifter og fagblade

Konferencer, messer udstillinger

Konkurrenter og andre virksomheder ibranchen

Klienter eller kunder

Faglige og industrielle organisationer ,netværk og projekter

Kilder i egen virksomhed eller koncern

Alle virksomheder Lavenergibyggeri


Traditionelle vidensmiljøer som universiteter, private konsulenter,

vidensinstitutioner og andre offentlige forskningsinstitutioner udpeges af 40-50% af

virksomhederne som en kilde til udvikling. Disse svar vidner om et generelt højt

vidensniveau på området i forholdt til danske virksomheder generelt og

understreger, at lavenergibyggerivirksomhederne søger inspiration i eller direkte

forsøger at anvende ny forskning på lavenergibyggeriområdet i de tilfælde, hvor det

er relevant.

Analysen af virksomhedernes kilder til udvikling tyder på, at der generelt er høj

bevidsthed om områdets erhvervsmæssige styrker. Dette kan ses som et regionalt

klyngepotentiale. Virksomhederne søger inspiration bredt og anerkender

betydningen af såvel konkurrenter som faglige miljøer.

3.3 Medarbejdere

Medarbejderne er fuldstændig afgørende for en virksomheds evne til at innovere, at

indgå i samarbejde og skabe vækst. I dette afsnit vil vi se på medarbejdernes

uddannelsesniveau som et udtryk for deres kompetencer, og på virksomhedernes

forventninger til at ansætte medarbejdere inden for de kommende tre år.

Figur 73. Medarbejderes uddannelsesniveau 2006, 2009, 2012


Der er tre uddannelsesgrupper (figur 13), der hver især udgør omkring 25% af

medarbejderne i lavenergibyggerivirksomhederne. Det er medarbejdere med

erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, mellemlange videregående uddannelser og

længere videregående uddannelser. Desuden har omkring 10% af medarbejderne

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Uoplyst

Længere videregående uddannlser

Bachelor

Mellemlange videregåendeuddannelser

Korte videregående uddannelser

Erhvervsfaglige praktik- oghovedforløb

Erhvervsgymnasielle uddannelser

Almengymnasielle uddannelser

Grundskole

2006

2009

2012


grundskole som den senest fuldførte uddannelse. Det er et udtryk for, at der er

meget store forskelle på de medarbejdere, der er ansat på tværs af byggeriets

værdikæde.

Som det fremgår af figuren har jobomsætningen i perioden 2006-2012 været til

fordel for de højtuddannede medarbejdere, mens såvel den relative som den

absolutte andel af medarbejdere med grundskole eller erhvervsfaglige praktik- og

hovedforløb er blevet mindre i perioden. Det kan være et udtryk for, at man

opruster på viden som en strategi for at komme godt gennem krisen.

At 50% af medarbejderne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse er

et udtryk for, at lavenergibyggeriområdet er et erhvervsområde med en meget

veluddannet arbejdsstyrke. En EU-undersøgelse af uddannelsesniveauet inden for

byggeriet viser desuden, at Danmark har den højeste andel af medarbejdere, der

gennemgår uddannelses- og efteruddannelsesforløb (ECORYS, 2010).

Vækst kommer ofte til udtryk i ansættelse af flere medarbejdere. Den generelle

forventning til vækst på lavenergiområdet betyder, at 50% af virksomhederne

mener, at de får brug for at ansætte nye medarbejdere inden for lavenergibyggeri

de kommende 2-3 år. Samtidig meddeler hele 75% af virksomhederne, at de i høj

grad eller i nogen grad har adgang til at rekruttere medarbejdere med de

nødvendige kompetencer.

3.4 Opsamling på samarbejde, udvikling og medarbejdere

I dette kapitel er styrkepositionens klyngepotentialer blevet behandlet i form af

medarbejderkompetencer, virksomhedernes tilgang til samarbejde og

udviklingsorientering.

Virksomhederne samarbejder bredt på tværs af værdikæden og i forskellige

konstellationer. Samarbejde med kunder, herunder offentlige aktører, anses som

vigtige innovative relationer. Desuden er der en tendens til at samarbejde med

virksomheder, man er i konkurrence med. Det giver anledning til udbredt

vidensdeling inden for styrkepositionen og udvikling af hele lavenergiområdet.

Ser vi på udenlandske samarbejdspartnere, er det særligt samarbejde med

vidensinstitutioner, virksomhederne fremhæver. Derudover fremhæver de generelt

ikke internationale samarbejdspartnere. Her er derfor et felt, hvor styrkepositionen

har et udviklingspotentiale, man med fordel kan understøtte. Samarbejde med

udenlandske virksomheder, adgang til udenlandske markeder og udveksling af

viden med udenlandske vidensinstitutioner kan bidrage til udvikling af hele

styrkepositionen.

Lavenergibyggeri i hovedstadsområdet er kendetegnet af udbredt vidensdeling.

Virksomhederne tilegner sig viden ad mange veje og identificerer mange forskellige

relationer som kilder til udvikling. Det tyder på, at man inden for styrkepositionen

er opmærksom på, at innovation kan forekomme gennem mange relationer.

50% af virksomhederne vil

ansætte inden for lavenergibyggeri de

kommende 2-3 år


Samtidig er der en bevidsthed om, at såvel kunder og underleverandører som

faglige miljøer, organisationer og vidensinstitutioner kan være kilde til ny udvikling.

Medarbejdernes uddannelsesbaggrund er på det nærmeste delt i tre grupper: 50%

af medarbejderne har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, 25% har

erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og 10% har grundskole som senest fuldførte

uddannelse. Samlet set er området derfor kendetegnet af højt uddannelsesniveau,

men også stor intern differentiering.

Inden for de kommende år vil halvdelen af virksomhederne ansætte nye

medarbejdere og hele 75% mener, de har adgang til de nødvendige kompetencer.

Det understreger, at lavenergibyggeri er et område med såvel stærke kompetencer

som et højt vidensniveau.


4. Bag om rapporten

I dette kapitel beskriver vi den metode, der har ligget til grund for udviklingen af

rapporten herunder identificering af virksomheder, indhentning af statistiske data

og gennemførsel af spørgeskemaundersøgelse.

4.1.1 Identificering af virksomheder

Det har været nødvendigt at anvende forskellige metoder til at identificere

virksomheder inden for lavenergibyggeri, da anvendelse af almindelige

branchekoder ikke alene kan anvendes som grundlag for at spore disse.

I dette arbejde har vi gennemgået udvalgte branchetræk. I den forbindelse er

arkitekt- og entreprenørvirksomheder med mere end 20 ansatte blevet inddraget i

den videre undersøgelse. Desuden har vi rekvireret medlems- og interessentdata

fra InnoBYG, Green Building Council, Plan C og Gate 21.

Med det udgangspunkt har vi gennemgået de enkelte virksomheder og frasorteret

virksomheder, der ikke var relevante for denne undersøgelse på baggrund af en

indholdsmæssig vurdering eller ud fra geografisk beliggenhed.

Dernæst er listen blevet suppleret med virksomheder ud fra virksomhedsdatabasen

Kompass og via søgning på udvalgte LinkedIn-grupper.

Identificeringen af virksomheder har resulteret i en liste med 128 virksomheder.

Identificeringen af virksomheder er foretaget af LB Analyse.

4.1.2 Indhentning af statistiske data

LB Analyse har i samarbejde med e-statistik indhentet registerdata. Vores

virksomhedsdata er hentet fra fire forskellige databaser i Danmarks Statistik: den

generelle firmastatistik, statistikken over firmaernes køb og salg,

Indkomststatistikken og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Formålet med

disse statistikker er at give et opdateret billede af firmaernes omsætning,

beskæftigelse og kompetenceniveau.

Lavenergibyggerivirksomhederne er holdt op imod Danmarks Statistiks generelle

firmastatistik for årene 2006-2012 for at belyse udviklingen.

De statistiske data er trukket på baggrund af 108 af de 128 identificerede

virksomheder. At det kun er de 108 virksomheder, der har ligget til grund for

datatrækket, skyldes dels at flere virksomheder er nystartede, så man endnu ikke


kan hente data på dem, og dels at nogle virksomheder er så små, at de falder

under en bagatelgrænse for omsætning.

4.1.3 Spørgeskemaundersøgelsen

LB Analyse har varetaget spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeguiden er udarbejdet i

samarbejde mellem SPI-projektteamet/analyseafdelingen i Copenhagen Capacity og

LB Analyse, og i den lægger vi vægt på temaerne:

Andelen af virksomhedens forretning, der kan relateres til lavenergibyggeri

Virksomhedens organisatoriske ressourcer og forventninger til fremtiden

Virksomhedens arbejde med udvikling, innovation og samarbejde.

Spørgeskemaundersøgelsen er foregået som et elektronisk spørgeskema. Alle de

128 virksomheder på virksomhedslisten har haft mulighed for at deltage.

Resultatet blev svar fra 47 virksomheder. Efter gennemgang af besvarelserne endte

spørgeskemaundersøgelsen med en svarprocent på 39%.


5. Henvisninger

Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013a): Klyngehåndbog. En introduktion til

klyngeteori og en inspiration til hvordan man griber arbejdet an.

Copenhagen Capacity/SPI projektet (2013): Samarbejde inden for

lavenergibyggeri. Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden.

Copenhagen Cleantech Cluster (2013): Green and smart buildings in Denmark.

Asset mapping of the Danish sector for sustainable construction.

ECORYS (2010): FWC Sector Competitiveness Studies N° B1/ENTR/06/054 –

Sustainable Competitiveness of the Construction Sector. Udarbejdet or Europa-

Kommissionen.

www.ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/files/compet/sustainable_compe

titiveness/ecorys-final-report_en.pdf

FISH clusters (2013): www.fishclusters.dk

Iris Group (2009): Innovation af bæredygtige løsninger i byggeriet. Udarbejdet for

FORA.

Teknologisk Institut (2011): Danske virksomheders efterspørgsel efter viden og

rådgivning.

http://www.ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/files/compet/sustainable_competitiveness/ecorys-final-report_en.pdf

http://www.ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/files/compet/sustainable_competitiveness/ecorys-final-report_en.pdf

http://www.fishclusters.dk/

lavenergibyggeri som regional styrkeposition

Documents