rapport lavenergibyggeri 2013

Samarbejde inden for lavenergibyggeri

Udarbejdet af:Anne Marie Berg Andreas Lindemann

dato:28. februar 2013

Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden

2 Samarbejde inden for lavenergibyggeri © Copenhagen Capacity

Indholdsfortegnelse

3 Resume

5 Vi tager afsæt i en styrkeposition

8 Lavenergibyggeri i et klyngeperspektiv

12 Samarbejde på tværs af værdikæden

17 Samarbejde mellem virksomheder og uddannelses-, forsknings- og vidensinstitutioner

20 Samarbejde mellem offentlige aktører og virksomheder

24 Klyngens udviklingspotentialer – hvordan sikres fortsat udvikling?

28 Implikationer

29 Appendiks

35 Henvisninger

Udgivet af SPI-projektet i Copenhagen Capacity i samarbejde med 15 kommuner i Region Hovedstaden


Klynger og klyngebaseret erhvervsudvikling står højt på dagsordenen på alle politiske ni-veauer i dag. Det skyldes, at den høje grad af innovation og produktivitet, der forbindes med klynger, anses som en vej til vækst og øget international konkurrencekraft. Imidlertid står det sjældent klart, hvad denne konkurrencekraft består i.

I Region Hovedstaden arbejdes der med kortlægning, udvikling og understøttelse af klynger i mange forskellige sammenhænge. SPI, som er et samarbejde mellem Copenhagen Capa-city og 15 kommuner fra Region Hovedstaden, sætter med denne rapport fokus på regio-nens internationale styrkeposition inden for lavenergibyggeri. Formålet er at forstå og øge kendskabet til et stærkt regionalt erhvervsområde. Samtidig er ambitionen, at rapporten skal motivere til flere konkrete, understøttende tiltag for at styrke udviklingen af styrkepo-sitionen og dermed grundlaget for at fastholde og tiltrække udenlandske virksomheder og investeringer til regionen.

Omdrejningspunktet for undersøgelsen er relationer og samarbejdsstrukturer på tværs af byggeriets værdikæde og mellem aktørerne i triple helix. Det vil sige virksomheder, offentli-ge organisationer og videns-, uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Rapporten dokumenterer på baggrund af 39 interviews med aktører inden for lavenergibyg-geri, at Region Hovedstaden har førende virksomheder inden for alle led i værdikæden, og særligt inden for arkitektur, entreprenør- og ingeniørvirksomhed. Lavenergibyggeri har sit udgangspunkt i Region Hovedstaden, mens materialeproduktion i det øvrige Danmark er væsentlig for udviklingen af styrkepositionen. Blandt regionens virksomheder findes stærke frontløbere, der viser omverdenen, at det er muligt at være mere progressiv, end de restrikti-ve krav til byggeriet i dag.

Lavenergibyggeri i Region Hovedstaden

Lavenergibyggeri er generelt kendetegnet af kortvarige kontraktbårne samarbejder omkring projekter. De kortvarige samarbejder betyder, at der er stor cirkulation af viden, som kan bringes i spil i mødet mellem forskellige fagområder. På den måde udfordres og udvikles viden konstant.

Virksomhederne ser stort potentiale i at samarbejde med andre virksomheder. For små og nystartede virksomheder er partnerskaber afgørende for at etablere sig, mens større virk-somheder søger specialviden hos deres samarbejdspartnere.

39interviews med

aktører inden for lavenergibyggeri

Der er en klynge inden for lavenergibyggeri i Danmark. Vi er stærke på viden, har højt kvalificeret arbejdskraft og er ikke mindst et navn i udlandet. - Susanne Kuehn, Rockwool A/S

Resume


På regionens videns- og forskningsinstitutioner fx DTU bliver den nyeste forskning inte-greret i uddannelserne, mens det er kendetegnende for både forskning og uddannelser, at der er stor interesse for at indgå samarbejder med regionens virksomheder. Derfor er hele værdikæden karakteriseret ved et højt vidensniveau og stærke kompetencer inden for lavenergibyggeri. Og det er afgørende for, at lavenergibyggeri i dag er en del af byggeriets selvforståelse.

Lavenergibyggeri er kendetegnet ved, at det i høj grad er lokal efterspørgsel og lokalt ba-serede samarbejder, der driver udviklingen af klyngen. Region, stat og kommuner spiller en afgørende rolle for udviklingen af lavenergibyggeri som styrkeposition. Høje krav til byggeri-et gennem 40 år afspejler sig i kvaliteten af uddannelser, produkter, løsninger og materialer i dag, hvor lavenergi er et grundvilkår i byggeriet. Offentlig efterspørgsel efter innovative løsninger er en væsentlig drivkraft for byggeriet. Men offentlige aktører kan ligeledes tage initiativ til netværk, gå i dialog med virksomheder eller skabe relationer mellem universiteter og virksomheder. Det vil bidrage til udvikling af styrkepositionen.

Rapporten afsluttes med et fremtidssyn på, hvordan udviklingspotentialerne inden for lav-energibyggeri sikres. Der eksisterer klyngelignende initiativer som FISHclusters, der forsø-ger at skabe systemløsninger og etablere et grundlag for fremtidig eksport af lavenergibyg-geri til nære og fjerne markeder. Klyngeinitiativet fungerer i den forbindelse som erstatning for den systemejer, der ikke findes inden for byggeriet.

Desuden må udvikling af styrkepositionen sikres ved at skabe innovation på tværs af byggeriets værdikæde og i samarbejde mellem forskellige aktører i triple helix. Der er behov for, at grønne teknologier og løsninger integreres i arkitekturen, således at lavenergibyggeri fortsat bygger på en tradition for høj kvalitet i arkitektur og design. Det er en innovationsop-gave i samspil mellem alle byggeriets parter.


Region Hovedstaden har en række klynger og styrkepositioner, som fremmer innovation gennem samarbejde mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige aktører. Herud-over arbejdes med at tiltrække talent, kvalificeret arbejdskraft og udenlandske investeringer til regionen.

Derved lægger Region Hovedstaden sig på linje med mange andre nationale og internatio-nale regioner og regionale udviklingsfora, som slår sig op på at have erhvervsklynger med international konkurrencekraft. Imidlertid står det sjældent klart, hvad denne konkurrence-kraft mere konkret består i. Med henblik på at gøre Region Hovedstaden til en foretrukken fremtidig samarbejds- og udviklingspartner er det vigtigt, at både offentlige og private parter kan pege på regionens konkrete styrker.

Det arbejder vi med i SPI, hvor vi har undersøgt lavenergibyggeri som styrkeposition i Regi-on Hovedstaden. 39 markante virksomheder inden for lavenergibyggeri i regionen er blevet udvalgt til denne undersøgelse. Sideløbende hermed har Copenhagen Cleantech Cluster kortlagt grønt byggeri i Danmark som helhed.

Denne rapport er resultatet af et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15 kommu-ner i Region Hovedstaden i SPI-projektet. SPI står for ”Samarbejde om Proaktiv Investe-ringsfremme” og er et treårigt projekt, hvor Region Hovedstadens kommuner og Copen-hagen Capacity arbejder med investeringsfremme i regionen med udgangspunkt i stærke erhvervsområder - de såkaldte klynger.

Lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hoved-staden

Lavenergibyggeri er en styrkeposition på tværs af forskellige klynger i Region Hovedstaden. Arbejdet med lavenergibyggeri i SPI kan i sig selv bruges til at forstå denne styrkeposition bedre og dermed øge kendskabet til et stærkt erhvervsområde i regionen. Men ambitionen for parterne i SPI-projektet er større: At arbejde med proaktiv investeringsfremme betyder, at det øgede kendskab skal give anledning til at gøre mere af det, der fremmer styrkepositi-onen for på den måde at fastholde og tiltrække udenlandske virksomheder til regionen.

Derfor er formålet med denne rapport at formidle den konkrete viden om samarbejdsstruk-turer og ”virksomhedsmiljøer” i regionen, som er blevet afdækket gennem 39 interviews. Det skal bidrage til at inspirere parterne bredt i regionen til styrkelse og servicering af den styrkeposition, der allerede findes.

Klyngebaseret erhvervsudvikling er et særdeles aktuelt emne i Region Hovedstaden såvel som i det øvrige Danmark. Med dette arbejde ønsker vi at bidrage til debatter og initiativer, der kan styrke klyngeudviklingen generelt. Derfor er denne rapport primært tiltænkt aktører på kommunalt, regionalt eller nationalt niveau og andre, der arbejder med klyngeudvikling i

Vi tager afsæt i en styrkeposition


almindelighed eller lavenergibyggeri som styrkeposition i særdeleshed.Når SPI her dokumenterer ny viden om en eksisterende styrkeposition i Region Hovedsta-den, skal det danne grundlag for at indgå strategiske samarbejder om udvikling af offentlig erhvervsservice, samarbejder på tværs i regionen såvel som mellem offentlige aktører, virk-somheder og vidensinstitutioner. Rapporten kan endvidere bidrage til, på et veldokumente-ret grundlag, at foretage strategisk markedsføring og investeringsfremme. Lavenergibyggeri har en svag international dimension som klynge betragtet, fordi byggeri traditionelt er hjemmemarkedsorienteret. Lavenergibyggeri har dog potentiale for eksport fx i kombinationen af nordisk arkitektur af høj kvalitet og energirigtige løsninger. Ikke desto mindre afspejler rapporten den måde, lavenergibyggeri i dag hovedsagelig udvikles i sam-arbejder mellem lokale aktører og omkring en lokal efterspørgsel.

Figur 1 Triple helix

Stat, region, kommune

Videns-, uddannelses-,

forsknings-institution

Virksomhed

Netværk, klyngelignende

organisation

Klynger er blandt andet kendetegnet ved et stærkt fokus på relationer mellem aktører i triple helix. Det vil sige

samarbejde mellem private virksomheder, stat, region, kommune samt forsknings- og vidensinstitutioner. Netværk

og klyngelignende organisationer inddrages ofte som en fjerde væsentlig part i klyngeudviklingen. DAC (Smith, 2012)

påpeger i en ny rapport, at specielt i forbindelse med markedsføring og investeringsfremme inden for dansk byggeri,

er det relevant med klyngeorganisationer.


Opbygning af rapporten

Omdrejningspunktet for undersøgelsen er relationer og samarbejder mellem forskellige aktører i triple helix, se ”Figur 1 - Triple helix”. Derudover undersøger vi i sektionen omkring værdikæden, hvilke samarbejder der kendetegner den, se ”Figur 2 - Værdikæden for lav-energibyggeri”.

Det er med udgangspunkt i disse relationer, at de regionale aktører inden for lavenergibyg-geri kan arbejde med at styrke og servicere klyngeudviklingen. Derfor er rapportens afsnit inddelt efter samarbejdsrelationerne i værdikæden og triple helix.

Indledningsvis beskriver vi lavenergibyggeri som styrkeposition. Her er udgangspunktet, at vi i Danmark har tradition for at stille høje krav til byggeriet.

De følgende tre sektioner indeholder rapportens analyser. Her ser vi henholdsvis på: 1. samarbejde mellem virksomheder på tværs af værdikæden2. samarbejde mellem virksomheder og uddannelses-, forsknings- og vidensinstitutioner 3. samarbejde mellem offentlige aktører og virksomheder.

Samarbejde mellem offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner analyseres ikke, da vi i rapporten har et virksomhedsperspektiv.

Hver sektion afsluttes med boksen ”Til overvejelse”, som en kort opsummering af de væ-sentligste konklusioner.

Det giver anledning til at forholde sig til de udviklingspotentialer, der er forbundet med lav-energibyggeri og endelig styrkepositionens investeringsfremmepotentialer.

Rapporten afsluttes med en række implikationer og anbefalinger til offentlige aktører i deres arbejde med klynger og styrkepositioner.

Figur 2 Værdikæden for lavenergibyggeri

Byggeriets værdikæde defineres i denne rapport med udgangspunkt i selve byggeriet og processen for udvikling af

byggeri. Lavenergibyggeri er energieffektivt byggeri med udgangspunkt i hele klimaskærmen: vinduer, døre, tag, fa-

cade og fundament. Materialeproducenter omfatter fx produktion af isolering og ventilationsanlæg til byggeriet, men

ikke deres underleverandører.

Forskning og viden

Bygherrer Arkitekter Ingeniører Materiale-producenter

Entre-prenører


Den overordnede fortælling

Siden oliekriserne i 1970’erne har varmeforbrug i bygninger været et nationalt fokusområde. Effektiv isolering kan nedsætte energitabet fra erhverv og boliger markant til fordel for både økonomi og miljø. Desuden reducerer det afhængigheden af import af olie og gas. På trods af skiftende konjunkturer og udnyttelse af olieressourcer i Nordsøen har Danmark fastholdt høje krav til byggeriet gennem hele perioden.

Det betyder, at vi i Danmark i dag har 40 års erfaring med at fokusere på energieffektive løs-ninger i byggeriet. Dermed har vi et unikt udgangspunkt for at udvikle endnu bedre løsnin-ger og stille endnu højere krav til egne præstationer. Vi har opbygget viden og kompetencer, udviklet produkter og løsninger. Det har medført, at vi er markedsledende på mange områ-der, og at vi inden for bæredygtig arkitektur og design har en stærk international position.

Denne konkurrenceposition udfordres i dag. På Danmarks nærmarkeder som Tyskland og Østrig er lavenergibyggeri langt fremme, og her findes produkter, der kan konkurrere med de danske. Kun gennem udvikling af endnu bedre produkter og løsninger kan positionen fastholdes. Det stiller krav til virksomheder om udvikling af bedre produkter, til universiteter om udvikling af nye løsninger og til myndigheder om fastholdelse af skrappe miljøkrav som incitament for byggeriet. Men det stiller i allerhøjeste grad krav til samarbejder mellem de forskellige aktører. Ny viden skal bringes i anvendelse i produkter og løsninger, nye produk-ter og løsninger skal testes og integreres i håndværksfaglige uddannelser og rutiner mv.

At fastholde og udvikle lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden stiller krav til alle aktører og ikke mindst til samarbejdet mellem dem. Derfor er det relevant at se på hele værdikæden og aktørerne i triple helix.

Lavenergibyggeri i Danmark

I Danmark er 193.000 beskæftiget inden for lavenergibyggeri1. Hvis service og industri rela-teret til byggeriet medregnes, er 350.000 beskæftiget på området. Erhvervet har en samlet årlig omsætning på 225 mia. kr. (Iris Group, 2009).

1 Lavenergibyggeri betegnes i denne rapport som bæredygtigt byggeri

Lavenergibyggeri i et klyngeperspektiv


Copenhagen Capacity har i 2013 foretaget en rundspørge for Copenhagen Cleantech Clu-ster blandt 219 virksomheder, der arbejder med lavenergibyggeri2. Den viser, at de adspurg-te virksomheder har en samlet omsætning på mere end 62 mia. kr. I gennemsnit henter virksomhederne 40 % af denne omsætning på lavenergibyggeri. På landsbasis beskæftiger virksomhederne mere end 52.500 mennesker. Desuden svarer 88 % af de adspurgte, at bæredygtigt byggeri er vigtigt eller meget vigtigt i deres arbejde.

På den baggrund beskriver vi i denne rapport lavenergibyggeri som styrkeposition i Region Hovedstaden.

Lavenergi er business ikke ideologi

Motivationen for at arbejde med lavenergibyggeri kan i visse sammenhænge være ønsket om at gøre byggeriet bæredygtigt. I den forbindelse kan tankerne ledes hen på halmhuse og isolering med muslingeskaller ud fra en ideologisk forestilling om at redde kloden fra overudnyttelse.

Det er ikke det primære budskab fra lavenergibyggeriet i Region Hovedstaden. Virksom-heder arbejder med lavenergi, fordi det er en god forretning. Det er en god forretning i en rent økonomisk betragtning at bygge energirigtigt eller energirenovere byggeriet. Samtidig kræver det innovation og proaktivitet at være førende inden for lavenergi, hvilket betyder, at virksomhederne opleves som dynamiske og attraktive arbejdspladser for de bedst kvalifice-rede medarbejdere.

Cirkulation af viden på et højt niveau

Lavenergibyggeri er kendetegnet ved konstant cirkulation af viden. Regler om konkurren-ce og udbud betyder, at projektteams sammensættes med udgangspunkt i hvert enkelt byggeri. Det giver anledning til, at der konstant opstår nye konstellationer for samarbejde. Byggeriet er samtidig en konjunkturafhængig branche, hvor medarbejdere engageres og afskediges i forhold til efterspørgslen. Derfor er kortvarige kontrakter og projektansættelser almindelige i hele værdikæden.

Denne dynamik i lavenergibyggeri betyder, at viden ikke er isoleret til enkelte aktører, men cirkulerer, udfordres og bringes i anvendelse i forskellige sammenhænge. På den måde foregår en konstant udvikling og deling af viden.

2 Lavenergibyggeri eller grønt byggeri defineres i Copenhagen Cleantech Clusters kortlægning bredere end lavenergibyggeri i denne rapport (Kanstrup-Clausen, 2013). Det omfatter hele byggeriets livscyklus, samt sundhed og miljø omkring byggeriet. Det handler ikke alene om opførsel af byggeri og renovering, men også om nedrivning og genbrug af materialer.

40%af omsætningen

hentes på lavener-gibyggeri


Den danske arbejdsmarkedsmodel understøtter dermed en af dynamikkerne for klyngeud-vikling, som forstærkes af byggeriets stærke konjunkturafhængighed.

Alle projekter er baseret på samarbejde

Der eksisterer mange forskellige former for samarbejder inden for lavenergibyggeri. Sam-arbejdskonstellationerne varierer i forhold til, hvilket formål eller hvilken opgave, der forener de forskellige projektpartnere.

• Projektsamarbejder omkring udvikling af et projekt til en konkurrence eller etablerin-gen af et byggeri. Kortvarigt samarbejde, der i visse sammenhænge ikke opfattes som ”netværk”

• Midlertidige netværk omkring udviklingen af et produkt eller indtagelsen af et marked fx ”world flex home”. Produktet knytter parterne sammen i både udvikling, test, modning til marked, markedsføring osv.

• Netværk med henblik på vidensdeling fx gennem nyhedsbreve eller årlige møder, workshops eller konferencer

• Sociale netværk med dem, der gerne vil udvikle sammen, fordi der er god kemi. De sociale netværk eksisterer uden et projekt

• Et miljø eller en kultur i et område, hvor lavenergi er blevet en almindelig tilgang til byggeriet og en del af selvforståelsen. Fordi man i Danmark har beskæftiget sig med lavenergiperspektivet i byggeriet siden 1970’erne, har man opbygget viden, samar-bejdsformer, uddannelser, udviklet produkter osv. inden for området.

Figur 3 Forskellige former for samarbejder inden for lavenergibyggeri

Projektsamarbejde

Produktsamarbejde

Interessenetværk

Socialt netværk

Miljø

Kortvarigtsamarbejde

Langvarige relationer


225 mia kr.i samlet omsætning inden

for lavenergibyggeri


Samarbejde på tværs af værdikæden

For at undersøge relationer og samarbejde mellem virksomheder, tager vi i denne sektion udgangspunkt i byggeriets værdikæde. Vi dykker vi ned i værdikæden og undersøger, hvad der kendetegner samarbejde på tværs af værdikæden med udgangspunkt i henholdsvis store og små virksomheder, balancen mellem konkurrence og samarbejde og materialepro-ducenternes udvikling af nye produkter. Desuden ser vi på samarbejde i forbindelse med at søge internationale markeder og med internationale aktører i Danmark. Endelig sætter vi fokus på samarbejde i formelle netværk og klyngelignende organisationer.

Store virksomheder søger specialviden

I Region Hovedstaden ligger en række markante virksomheder inden for lavenergibyggeri. Disse store aktører besidder mange kompetencer og er derfor mindre afhængige af ekster-ne samarbejder. Når den store virksomhed søger eksterne samarbejder, vil det være i form af specialviden eller specialkompetencer. Størrelse, midler og kapacitet betyder for disse virksomheder, at de kan etablere samarbejder med de mest innovative og specialiserede mindre virksomheder. Det gælder både vidensdeling og produktsamarbejder.

Figur 4 Her behandles virksomhederne i triple helix og relationer mellem virksomheder på tværs af værdikæden




Virksomhed


”Man skal være proaktiv for at blive et navn” (Rikke Lequick Larsen, Lendager Arkitekter)

Mindre virksomheder opererer strategisk for at etablere samarbejder fx ved at blive koblet til større projekter som eksperter. Sådanne samarbejder skaber kontakter, erfaringer og ikke mindst referencer til brug i anden sammenhæng.

Nicheprodukter, nye materialer og specialkompetencer bliver først efterspurgt, når de er en kendt løsning. Derfor kan konkurrenter være med til at skabe et behov for et produkt eller en løsning og dermed et marked. På materialesiden kan konkurrenter lave referencebyggeri, man kan henvise til.

”Vi har ingen konkurrenter kun kolleger i branchen” (Jan Bruus Sørensen, AI A/S)

Der findes ikke én aktør, der dækker hele værdikæden. Derfor er det nødvendigt at samar-bejde i alle faser af udviklingen af byggeri. Tidligt i arkitekt- og ingeniørfaglige udviklings-processer sammensættes tværfaglige projektteams. I visse tilfælde er materialeproducen-terne med allerede i denne fase.

Det betyder, at innovation og udvikling ofte foregår i projektgruppen, og den er dermed ikke forankret i en enkelt virksomhed. I denne kreative udviklingsproces er det afgørende, at man kan mødes ansigt til ansigt, og god kemi kan være afgørende for produktsamarbejdet.

Samarbejde er knyttet til det enkelte projekt, og de samme konstellationer går sjældent igen i senere projekter. For hver konkurrence sammensættes et nyt hold af arkitekter, inge-niører og rådgivere. På den måde er relationer i byggeriet ikke bygget op omkring fasttømre-de tværorganisatoriske teams og langvarige samarbejder.

Det er i grænselandet mellem forskellige fagligheder, innovation opstår. Man skal søge grænserne for at tænke nyt.- Carsten Hoeck, Sundolitt A/S

Vi er ligeglade med, hvem vi arbejder sammen med. Vi byder op til dans, og vi gør det konsekvent.- Jan Bruus Sørensen, AI A/S


I arkitekt- og ingeniørledet af værdikæden forstår man samarbejder som samarbejdet om udvikling af et projekt. Samarbejdet med entreprenøren eller bygherren i forbindelse med opførelsen af et byggeri betragtes ikke som et samarbejde. Det betyder, at mange ikke nød-vendigvis ser sig selv som en del af en værdikæde.

Materialeproducenter vil ind i udviklingen af nyt byg-geri så tidligt som muligt

Materialeproducenterne ønsker at indgå i udviklingen af nyt byggeri for at sikre, at deres produkter anvendes, og det er for materialeproducenterne afgørende, at entreprenører og håndværkere kan arbejde med deres materialer. Derfor er fokus for materialeproducenterne på systemleverancer og demonstrationsbyggeri.

Systemleverancer er i princippet en løsning, man kan bakke op på tværs af værdikæden. Materialeproducenten forsøger at indgå strategiske udviklingssamarbejder på tværs af værdikæden for at udvikle systemløsninger, som alle kan stå inde for. Dermed minimerer man risikoen for, at projekterne ikke kan gennemføres.

Demonstrationsprojekter er afgørende for lavenergibyggeri, fordi demonstrationsbyggeri giver praktisk erfaring med produkter og løsninger i 1:1, og det giver mulighed for at foretage test i fuld skala. Entreprenører og håndværkere får samtidig erfaring med anvendelse af materialer. Det sidste er afgørende, fordi entreprenører og håndværkere skal kunne arbejde med dem og på den måde være ambassadører for nye produkter.

Dansk byggeri på internationale markeder

FISHclusters er et forsøg på at skabe en platform eller et formelt netværk, hvorpå danske lavenergibyggeri-virksomheder kan indtræde på internationale markeder. DTU og Tekno-logisk Institut er aktive i arbejdet, og netværket understøttes af offentlige aktører. Et af de markeder, FISHclusters arbejder med, er det kinesiske. Her er målet at udvikle billig, energi-rigtigt højhusbyggeri i stor skala.

Markante virksomheder som Henning Larsen Architects, COWI og Rockwool har stor er-faring med at operere på internationale markeder. Som eksponent for nordisk byggeri har COWI succes internationalt. Erfaringen er her, at det er afgørende for succes, at COWI har en lokal partner i konsortiet, ikke mindst for at vise villighed til at sikre en lokal forankring og tilpasning af byggeriet til den lokale kultur i de lande, de opererer i.


Internationale aktører i Danmark

Det samme gør sig gældende for udenlandske aktører i Danmark. De er afhængige af at have en dansk partner i deres projekter, så længe de ikke har erfaring med at arbejde i en dansk kontekst. Efter en periode at have opereret på et dansk marked, er afhængigheden af danske partner-virksomheder mindre. På den måde er partnerskaber mellem lokale og internationale aktører nødvendige for adgangen til nye markeder, både når udenlandske virksomheder vil til Danmark, og når danske virksomheder søger nye markeder i udlandet.

Geografi og klyngeudvikling

Styrkepositionen lavenergibyggeri er ikke begrænset til Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden findes store arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder, mens materi-aleproducenter og underleverandører fordeler sig over hele landet. Geografisk nærhed har mindre betydning end kvalitet og pris på underleverancer.

Netværk er kompetenceudvikling

Det er i særlig grad relevant at beskæftige sig med den form for samarbejde på tværs af værdikæden, der udspiller sig i formaliserede netværk og klyngelignende organisationer som Gate 21, Plan C, Green Building Council Denmark og InnoBYG.

Deltagelse i netværk og klyngelignende samarbejde giver viden, kompetencer, kontakter, opgaver og mulighed for at sætte dagsordenen. Netværksarrangementer er kompetence-udviklende for den enkelte virksomhed. Det kan være en del af en relativt billig tilgang til udvikling af en virksomhed i forhold til at produktudvikle, der vil være en stor investering, med mindre det er forbundet med et konkret byggeprojekt.

Netop små og mellemstore aktører ser en fordel i at indgå i klyngelignende netværk. Store virksomheder har selv kapacitet til produktinnovation uden om netværk og konsortier.


AI’s engagement i GATE 21

AI er aktive i klyngeinitiativet GATE 21. Den mellemstore arkitekt- og ingeniørvirksomhed ser en fordel i netvær-ket, fordi det giver kontakter til andre virksomheder, der opererer inden for lavenergibyggeri. Kendskabet til andre aktører inden for hele lavenergibyggeriets værdikæde resulterer i bedre samarbejder med de pågældende virksomheder i andre sammenhænge. Desuden giver netværket mulighed for at komme i dia-log med offentlige bygherrer.

”Man kan vælge at sætte sig forrest i klassen. Er man engageret, bliver man klogere. Vi er med i partnerkred-sen og med til at definere, hvad vi (i Gate 21) skal inter-essere os for. Det fede er, at når du sidder i rundkredsen, så snakker du med beslutningstagerne.” (Jan Bruus Sørensen, AI A/S)

Til overvejelse

Til virksomheder• Tænk på din egen virksomhed. Du orienterer dig sikkert i forhold til andre virksomheder inden for dit felt. Ser du disse

virksomheder som konkurrenter eller samarbejdspartnere? Hvorfor?• Hvordan kan du og dine samarbejdspartnere gensidigt forpligte hinanden på et fælles projekt?• Hvordan inddrager du materialeproducenter tidligt i udviklingsprocesser?• Hvordan bidrager du til netværk og konferencer? Hvilket udbytte giver det?• Hvordan kan deltagelse i netværk styrke mulighederne for, at din virksomhed kan operere på et internationalt

marked?

Til offentlige aktører• Det gode samarbejde kræver engagement og tillid mellem forskellige parter. Hvordan bidrager du til, at alle spiller

med – og spiller ind – i konkrete projekter?• Hvordan kan du som offentlig aktør understøtte virksomhedsnetværk?


Samarbejde mellem virksomheder og uddannelses-, forsknings- og vi-densinstitutioner

Forsknings- og uddannelsesinstitutionerne i Region Hovedstaden spiller en central rolle for udviklingen af lavenergibyggeri som styrkeposition. Der er mange relationer mellem virksomheder og forsknings-/uddannelsesinstitutioner om fx innovation, test, rekruttering og uddannelse af medarbejdere.

Der er generelt stor interesse fra regionens virksomheder for at indgå langvarige samarbej-der, kortere projekter og praktikforløb mv. med vidensinstitutioner.

Figur 5 Her behandles samarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner




Virksomhed


Solar Decathlon giver uvurderlige erfaringer til alle parter

DTU Byg deltog for første gang i en konkurrence om udvikling af et fuld skala lavenergihus ved Solar Decathlon Europe i 2012. Deltagelsen i den internationale konkurrence skabte værdifulde kontakter mellem DTU Byg og markante virksomheder inden for lavenergibygge-ri og gav samtidig global eksponering.

Projektet var et studenterdrevet pionerprojekt, hvor DTU bidrog med timer og undervisning til Decathlon, mens virksomheder sponsorerede produkter og arbejdstimer.

Resultatet af deltagelsen i konkurrencen var uvurderlige kontakter mellem DTU’s dygtige studerende og de involverede virksomheder. De studerende fik perspektiver på deres faglige specialisering og indblik i hele byggeprocessen, mens regionens virksomheder fik en unik anledning til at spotte og dyrke talenter med henblik på rekruttering af de dygtigste ingeni-ører i fremtiden.

Uddannelse og efteruddannelse skaber højt kvalifice-ret arbejdskraft

Arbejdskraften i Region Hovedstaden er højt kvalificeret. En sammenligning af uddannel-sesniveauet inden for byggeriet blandt EU-lande viser, at Danmark har den største andel af medarbejdere, der deltager i uddannelses- og efteruddannelsesforløb (ECORYS, 2010).

Nyuddannede ingeniører møder arbejdsmarkedet med viden om den nyeste forskning og evnerne til at bidrage med denne viden til virksomhederne.

Praktikforløb i uddannelserne sikrer en praktisk orientering i uddannelserne. Virksomheder-ne får gennem samarbejde om fx praktikforløb for universitetsstuderende indsigt i til nye ideer og nye løsninger og en mulighed for at rekruttere de bedste medarbejdere.

Investering i DGNB-certificering af medarbejdere er i nogle virksomheder en investering i egne medarbejdere og en strategisk udvikling af virksomheden i retning af en bæredygtig profil.

Udvikling af produkter og løsninger

Udviklingen af nye produkter kan foregå i konsortier på mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Flere virksomheder er fx gået sammen om at udvikle en højstyrkebeton, Connovate, som kan indgå i industrielt byggeri og samtidig har designmæssige kvaliteter. Alene på DTU sidder seks ph.d.-studerende og arbejder med forskellige forskningsmæssige aspekter af produktet. Samarbejdet omkring Connovate involverer aktører, der repræsente-rer forskellige parter i triple helix, forskellige led i værdikæden og forskellige materialeprodu-center.


Testfaciliteter er afgørende

Det er afgørende for udviklingen af nye produkter, at der er mulighed for at foretage test af dem. Her spiller samarbejdet mellem vidensinstitutioner og virksomheder også en rolle. I øjeblikket ligger regionens testfaciliteter ved Teknologisk Institut eller DTU. Men mange tests foregår også i udlandet, fx i Frauenhoff i München, fordi de nødvendige testfaciliteter ikke eksisterer i Danmark.

Test af nye produkter foregår ikke kun i laboratorier. Demonstrationsbyggeri i fuld skala er som nævnt også væsentlig for innovation i byggeriet.

Til overvejelse

Til virksomheder• Indgår din virksomhed i samar-

bejder med forskningsinstituti-oner? Hvorfor/hvorfor ikke?

• Tænk på en succesfuld virk-somhed, der minder om din. Hvilken rolle spiller/spillede samarbejder med forskningsin-stitutioner i deres forretning?

• Hvordan bidrager du/din virk-somhed til (efter)uddannelse af arbejdskraften?

Til overvejelse

Til offentlige aktører• Har virksomhederne i dit

område adgang til kompetent og tilstrækkelig arbejdskraft? Hvordan kan du bidrage til at sikre dem det?

• Hvordan bidrager du til dialog mellem forskningsinstitutioner og lokale virksomheder?


Samarbejde mellem offentlige aktø-rer og virksomheder

Figur 6 Her behandles relationer mellem virksomheder og kommune, region eller stat




Virksomhed

Danmark stiller høje energikrav til byggeriet. Det har været et stabilt politisk ønske gennem de sidste 40 år. Den restriktive lovgivning understøttes af tilskudsordninger og prioriterede forskningsmidler. De adspurgte aktører inden for lavenergibyggeri i Region Hovedstaden understreger, at de høje krav har bidraget til at udvikle og fastholde den internationale styr-keposition. Samtidig efterspørger mange de favorable støtteordninger og lånemuligheder, som i dag gør, at lavenergibyggeri vinder frem i fx Sverige og Tyskland.

Den restriktive lovgivning skaber kunstige benspænd, der giver anledning til bedre udnyttel-se af viden og kompetencer. Hele branchen må således agere proaktivt. I den store fortæl-ling om byggeriet bliver den restriktive lovgivning italesat som anledningen til, at dansk byggeri i dag er konkurrencedygtigt på et internationalt marked. Men denne konkurrence-fordel eksisterer kun så længe, energi og bæredygtighed er på en international dagsorden, og der er international efterspørgsel efter lavenergibyggeri.


Figur 7 Fordele ved energirenovering af offentlige bygninger

Det offentlige driver udviklingen som proaktiv bygherre

Som bygherre kan stat, region og kommune efterspørge nye løsninger, drive innovation, sætte standarder og fungere som fuld skala test- og demonstrationsbyggeri. Frederikssund Kommune har med området Vinge udlagt et helt byområde til cleantech test- og demon-strationsbyggeri i fuld skala.

Hvis alle offentlige udbud stiller krav til bæredygtighed eller DGNB-certificering, trækker det hele byggeriet i retning af mere bæredygtige løsninger. Det offentlige repræsenterer som bygherre en afgørende del af markedet inden for nybyggeri. Derfor har offentlige bygherrer ansvar for at efterspørge de mest innovative og miljøvenlige løsninger inden for byggeriet. På den måde understøttes lavenergibyggeri som styrkeposition ved at drive markedet, og samtidig opbygges viden og kompetencer i erhvervene.

Det er vigtigt at understrege, at virksomheder inden for lavenergibyggeri møder kommuner i mange forskellige roller fx som myndighed, bygherre og ejendomsadministration eller service for erhvervslivet og bindeled til andre aktører fx universiteter. Det har afgørende betydning for dialogen med eksterne aktører særligt inden for byggeriet.

Energirenovering af offentlige bygninger

Proaktivt image

Miljøgevinster

Opkvalificering af lokale håndværkere

Lokale arbejdspladser

Mindre varmeforbrug


Teknisk forvaltning som en aktiv del af byggeriet

De tekniske forvaltninger skal effektuere ofte meget visionære politikker på bygge- og renoveringsområdet. De spiller en afgørende rolle for, om visionerne realiseres, og de har ofte tæt samarbejde med rådgivere, bygherrer og byggeriets parter. Denne rolle betyder, at tekniske forvaltninger således kan være katalysatorer for effektuering af visionerne, men samtidig kan en langsommelig byggesagsbehandling også forsinke byggeprocesser og ligefrem virke demotiverende for samarbejdet med byggeriets parter.

I den kontekst kan behandling af byggesager også betragtes som en del af kommunernes erhvervsservice.

Kommuner kan stille krav om, at der bygges lavenergi-byggeri

Ud over at være bygherre og give byggetilladelser kan kommuner være proaktive på andre områder. Kommuner kan stille krav om at alt nybyggeri, hvor kommunen selv er jordejer, skal være lavenergibyggeri. Endvidere kan kommuner stille krav til lavenergibyggeri i lokalpla-nen. I Egedal Kommune har man således udviklet Stenløse Syd som en bydel med mere end 400 lavenergi-boliger.

Innovation står højt på dagsordenen hos den politiske og administrative ledelse i kommunerne. Men innovation er kun et ord. Det innovative opstår først, når det implementeres i konkrete handlinger. Når ledelsen videregiver den inno-vative stafet vedrørende bygningsudvikling til de tekniske forvaltninger, skal ledelsen sikre sig, at stafetten kommer i mål. Stafetten kommer meget hurtigere i mål, når kommunen supplerer deres interne indsats i forbindelse med byg-ningsudvikling med offentlig/private samarbejder- Bjarne Schjølin, Schneider Electric Buildings

Vores krav var med til at få lavet planloven om, så kravet kan stilles i lokalpla-ner. Vi har byggebranchens ord for, at det har fremrykket udviklingen af deres typehuse til lavenergi. Vi skabte et marked.- Mona Dates Jørgensen, Egedal Kommune


Virksomheder sætter pris på, at offentlige aktører ind-byder til dialog

Kommune og region kan være afgørende for, at virksomheder oplever at være en del af det miljø, de alle er aktører i. En proaktiv lokal aktør, der følger op på erhvervsklimaet og indby-der til dialog eller etablerer netværk omkring lokale virksomheder, vinder anerkendelse fra virksomhederne. I formelle netværk mellem virksomheder og offentlige aktører kan forskel-lige perspektiver og ressourcer komme i spil, og virksomheder kan bidrage til udviklingen af fx deres hjemkommune med mere end deres kerneerhverv. Det kan understøtte små virksomheder at være en del af lokale netværk, mens store aktørers ressourcer og viden kan bringes i spil.

I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder man sammen med blandt andre DTU og store virk-somheder som COWI og E. Pihl & Søn om udvikling af ”vidensbyen”. Det er et eksempel på et strategisk og langsigtet udviklingsarbejde mellem forskellige aktører med henblik på udnyttelse af flest mulige potentialer.

Til overvejelse

Til virksomheder• Hvilke muligheder og begræns-

ninger ligger der i dialogen og samarbejdet med offentlige aktører?

• Hvordan kan du blive bedre til at udnytte de potentialer, der ligger i at samarbejde med offentlige aktører?

Til overvejelse

Til offentlige som bygherre• Hvordan kan I som kommuner

stille energikrav til renovering og nybyggeri?

• Hvilke fordele ville der være for jer i at investere i lavenergibyg-geri?

• Hvordan kan lokale entreprenø-rer og håndværkere engageres i offentlige byggeprojekter?

• Hvordan kan for-projekter bi-drage til udviklingen af optimale løsninger til offentligt byggeri?


Klyngens udviklingspotentialer – hvordan sikres fortsat udvikling?

Lavenergibyggeri som styrkeposition har naturligvis mange udviklingspotentialer. Nogle af disse potentialer ligger i forlængelse af det samarbejde, der foregår mellem aktører i triple helix og på tværs af værdikæden, og handler om bedre udnyttelse af de forskellige aktø-rers viden og kompetencer til innovation og udvikling. Andre potentialer ligger på sam-fundsmæssigt systemniveau og kunne beskrives som rammevilkår for byggeriet herunder adgang til risikovillig kapital og muligheder for at optage lån. Her spiller det ind, at byggeriet traditionelt er et meget konjunkturafhængigt erhverv.

Send flere penge!

Det er let under en lavkonjunktur at efterspørge risikovillig kapital. Ikke desto mindre er det sagens kerne for lavenergibyggeri. Det kræver både kapital og risikovillighed at introducere nye produkter til dansk byggeri. Det er en tung økonomisk byrde for den lille virksomhed at udvikle nye produkter, få gennemført de lovpligtige tests og at bringe produktet til markedet efterfølgende.

Et andet udtryk for en økonomisk lavkonjunktur er, at virksomhedernes interesse for fx at finansiere erhvervs-ph.d.’er i øjeblikket er lav.

Innovation på tværs af værdikæden

Gode innovative produkter og grønne løsninger eksisterer allerede i dag enten på hjemme-markedet eller på det nære udenlandske marked. Desuden besidder styrkepositionen i ar-kitekt-, ingeniør- og entreprenørfaglige kredse evnerne til at udvikle funktionelt, æstetisk og energirigtigt byggeri af høj kvalitet. For at bevare den høje kvalitet i byggeriet skal de grønne teknologier og løsninger integreres i arkitektur og design. Det er en innovationsopgave i samspil mellem alle byggeriets parter.

Den bæredygtige løsning må ikke gå på kompromis med de arkitektoniske kvaliteter. Specielt ikke når vores særlige styrkeposition er arkitekturen og den helhed, som skabes mellem energirigtige løsninger, arkitektur, landskab, anvendelse osv.


”Der er konservatisme i byggeriet” (Susanne Kuehn, Rockwool A/S)

Byggesektoren er på mange punkter en sektor, der foretrækker det velkendte og afprøvede. Det kan være en fordel, for det sikrer mod store byggeskader og løsninger, som ikke er sikre eller ikke fungerer. Når nye produkter anvendes i byggeriet, er det på entreprenørens risiko. Entreprenørens håndværkere skal uddannes til at kunne arbejde med nye produkter på markedet. Det er entreprenørens ansvar, at disse produkter lever op til bygherrens forvent-ninger. Samtidig er nye produkter ofte dyre, hvilket betyder, at avancen ved at anvende nye byggematerialer bliver tilsvarende mindre for entreprenøren. Da udviklingen af nye løsnin-ger til energieffektivt byggeri er afhængig af efterspørgslen, er det vigtigt, at nye krav til byggeriet sikrer fremdrift og innovation.

Systemløsning savnes

Derfor fremhæves systemløsningen som et stort potentiale. Systemløsningen er den intelligente, integrerede løsning, der er optimeret i forhold til alle byggeriets krav herunder både bæredygtighed i miljømæssig, funktionel og æstetisk forstand. Den er gennemtestet i 1:1 demonstrationsbyggeri, tidsoptimeret ved montage, anvendelig for håndværkerne og har minimal CO2-udledning og spild. Systemløsningen vil kræve et kompetenceløft for hele byggeriets værdikæde.

En anden form for systemløsning kan forene energirenovering eller lavenergibyggeri med forsikring og vedligehold af system eller anlæg.

Værdien ved byggeriet skal øges

Er lavenergibyggeri dyrere, markedet mere uoverskueligt for forbrugeren og investeringer forbundet med større risiko end ved konventionelt byggeri, vil det ikke blive efterspurgt. Der skal fortsat være god økonomi i lavenergibyggeri eller i at foretage energirenovering af byg-geriet ikke kun målt i kroner og øre men også i boligens kvalitet, indeklima og funktionalitet.

Man er langsom til omstilling og innovation inden for dansk byggeri. Vi kunne have været længere fremme, hvis branchen havde ønsket at innovere.- Carsten Hoeck, Sundolitt A/S


Hvor er byggeriets BMW?

Nogle klynger drives af en systemejer som fx BMW i München. Den store virksomhed har en underskov af specialiserede underleverandører, der innoverer og konkurrerer om at levere de bedste produkter til fx bilfabrikanten. På den måde driver en systemejer efterspørgslen fra underleverandører og kommercialiserer nye løsninger i et anerkendt produkt. En sådan systemejer findes ikke inden for byggeriet. Det er ikke i sig selv et krav, at der er en system-ejer. Men det kan være en fordel, hvis man ønsker en storstilet eksport med udgangspunkt i lavenergibyggeri.

Initiativet FISHclusters er et forsøg på en sådan eksportløsning blandt andet rettet mod nærmarkederne Tyskland og Norge samt Kina som det store potentielle fjernmarked. Forde-len ved FISHclusters er, at det kan samle de forskellige aktører omkring ét produkt eller en løsning, der kan eksporteres.

Udbudsregler hindrer struktureret samarbejde

Regler for udbud og konkurrence begrænser de potentialer, der ligger i langvarigt samarbej-der. De kortvarige projekter betyder, at relationer også er kortvarige. Viden i et fælles projekt deles mellem deltagere, som senere er konkurrenter i andre projekter.

Det er samtidig de samme regler om udbud og konkurrence, der understøtter en styrkeposi-tion, der er kendetegnet ved stor cirkulation af viden og dermed potentialer for innovation.

Vore huse er verdensklasse – nu gælder det byggema-terialerne

Gennem 40 år har vi i Danmark udviklet byggeri, hvor energiforbrug, arkitektur og kvalitet fx indeklima går hånd i hånd. Den næste udfordring vil være at begrænse C02-udledning på produktion af byggematerialer. Det er en stor og voksende CO2-synder.

Vi skal afmontere facaden af kl. 9 om morgenen, og når fru Jensen kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen, har vi sat en ny facadeløsning op.- Svend Hartmann, Enemærke og Petersen A/S


Klyngens investeringsfremmepotentialer

• der eksisterer gode samarbejder på tværs af triple helix

• hele værdikæden er kendetegnet af et højt vidensniveau og stærke kompetencer

• energieffektivitet er en del af selv-forståelsen i mange virksomheder og ikke et ”add on”

• økonomi kommer først. Det er en god forretning at bygge grønt

• vi har stærke frontløbere, der altid stræber efter at være bedre end lovkravet og viser, at det er muligt

• der ligger mange potentialer i at udvikle smukke bygningsintegre-rede bæredygtige løsninger fx i grænselandet mellem arkitektur, smart grid og energiproduktion

• i projekteringsfasen kan byggeriet digitaliseres med henblik på effek-tuering og mindskelse af spild

• byggeriet er åbent for systemløs-ninger inden for både restaurering og nybyggeri

• bæredygtighed er hot. Det er attraktivt for et ressourcestærkt segment

• danskerne er åbne over for digitale løsninger fx bygningsintegreret smart energistyring

• det offentlige ønsker at være am-bitiøse bygherrer

• virksomhederne har arbejdet med lavenergibyggeri i 40 år

Lavenergibyggeri er en styrkeposition, fordi…


Implikationer

Hvordan understøtter offentlige aktører erhvervsmæs-sige potentialer inden for lavenergibyggeri?

Med henblik på klyngeudvikling• Italesættelse af styrkepositionens kompetencer og muligheder eksternt• Italesættelse af styrkepositionens potentialer og behov internt• Initiativ til netværk, deltagelse i netværk og facilitering af netværk• Dialog med virksomheder• Matchmaking mellem universiteter/forskere og virksomheder Med henblik på erhvervsfremme inden for lavenergibyggeri• Ambitiøse krav til egne byggerier - både renovering og nybyggeri• Krav til lavenergibyggeri i lokalplaner• Investering i energirenovering• Villighed til at afprøve nye løsninger og produkter• Brug af lokale håndværkere• Villighed til innovation i egne byggeprojekter – beskrevet i udbud • Optimering af energiforbrug i byggeriet – krav om for-projekter

Med henblik på erhvervsservice• Samarbejde/sammenhæng mellem erhvervsafdeling og planafdeling• Hurtig sagsbehandling på byggesager• Klar erhvervsmæssig profil


Appendiks

Lavenergibyggeri som en styrkeposition på tværs af Region Hovedstadens klynger

SPI-projektet fokuserer på Region Hovedstadens klynger og styrkepositioner og har iden-tificeret seks klynger på et overordnet niveau: Cleantech, Life Science, IKT, Transport og Logistik, Fødevarer og Kreative Erhverv.

Disse klynger er et udtryk for erhvervsområder i regionen, kendetegnet af relativ høj eksport, og tilskrives potentialer for vækst. Klyngerne kan beskrives ved forskellige grader af modenhed, men fælles for dem er, at de er kendetegnet af politisk interesse på flere administrative niveauer og understøttet af klyngeinitiativer og netværk, såsom innovati-onsnetværk og vækstteams. Desuden baseres investerings- og erhvervsfremme ofte på tilstedeværelsen af disse klynger som erhvervsmæssige potentialer i regionen.

Region Hovedstaden har en række styrkepositioner underordnet de seks klynger. De 24 styrkepositioner ligger indenfor og på tværs af regionens klynger (Berg, 2012).

Når vi i denne sammenhæng arbejder med lavenergibyggeri som en regional styrkeposi-tion, skal det i første omgang relateres til cleantech og kreative erhverv, men det har også relation til IKT.

Dansk arkitektur og byggeri er traditionelt en styrkeposition inden for kreative erhverv, ver-denskendt for sin høje kvalitet, for æstetik, funktionalitet og enkelhed.

I og med at byggeriet her er fokuseret på lavenergiområdet, bliver det et cleantech-område.

Lavenergibyggeriet omfatter områder som intelligent styring af fx el, varme og ventilation. Disse løsninger hører ind under IKT-området.

Bag om undersøgelsen

I dette afsnit beskrives undersøgelsens metode, valg af aktører, og hvordan disse er ind-draget. Endvidere beskrives processen for udviklingen af interviewguiden og de centrale begreber, der er gennemgående for projektet.

Aktører i undersøgelsen

Med henblik på at præcisere problemstillingen lavenergibyggeri inden for grønt byggeri er InnoBYG, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), Viegand & Maagøe (arkitekter), Green Building Council Denmark, Henning Larsen Architects og CINARK ved Den Kongelige Arki-


tektskole blevet konsulteret. De pågældende institutioner og virksomheder betragtes som centrale aktører inden for området og eksperter på deres felt. Møderne har fungeret som undersøgelsens første interviews.

De øvrige virksomheder og institutioner i undersøgelsen er udpeget blandt medlemmer i netværkene: Gate 21, Plan C, Green Building Council Denmark og InnoBYG ud fra en an-tagelse om, at styrkepositionens markante aktører deltager i formaliseret samarbejde i netværkene. Med henblik på at opbygge undersøgelsen omkring styrkepositionens markan-te aktører er Viegand & Maagøe og rådgivningsfirmaet Smith Innovation blevet inddraget. De har udpeget virksomheder, der enten er frontløbere inden for lavenergibyggeri eller gør sig særlig bemærket i klynge- og netværkssammenhæng. Det har haft til formål at sikre et ”best practice-perspektiv” i undersøgelsen.

Repræsentanter fra kommunerne i SPI-projektet har endvidere udpeget de virksomheder på lavenergiområdet, de finder relevante for undersøgelsen. Dermed sikres en geografisk spredning i Region Hovedstaden. Virksomhederne fremgår af værdikæden side 32.

Undersøgelsen er bygget op omkring byggeriets værdikæde som beskrevet af Iris Group (2009) for at sikre, at virksomhederne repræsenterer hele værdikæden, og at der er en vis bredde inden for ”materialeproduktion”.

Repræsentanter fra de enkelte virksomheder er udvalgt i samarbejde med InnoBYG og Smith Innovation.

Interview – samarbejde som kerne til at forstå styrkepositionen

Aktørerne i lavenergibyggeriets værdikæde indgår i mange former for samarbejder. Der er vidt forgrenede og meget komplekse netværk mellem aktører på kryds og tværs af værdi-kæden. Byggeriet er underlagt konkurrencevilkår såsom regler om offentlige udbud. Det betyder, at de enkelte aktører ikke altid er herre over, hvem de kommer til at samarbejde med. I stedet for at foretage en undersøgelse af netværk inden for klyngen med snow-ball-metoden1 , har vi i denne sammenhæng fundet det relevant at tage udgangspunkt i de samarbejder, den enkelte aktør selv vurderer som afgørende for virksomhedens udvikling. Med denne tilgang til interviewet lægges vægt på læring og direkte jobskabelse i højere grad end kortlægningen af netværk inden for styrkepositionen.

Undersøgelsen er baseret på semistrukturerede interviews med virksomhedens eller insti-tutionens samarbejder som omdrejningspunkt. Samarbejder defineres i denne forbindelse bredt. Som hovedregel tager interviewet afsæt i de samarbejder, den enkelte aktør selv betragter som særligt interessante, givtige og udviklende for virksomheden.

1 Snowball-metoden. En metode til at kortlægge relationer mellem aktører i netværk er snow-ball-metoden. Princippet med snowball-metoden er, at en kerneaktør interviewes. Vedkommende skal udpege centrale aktører i sit netværk. Disse vil herefter blive interviewet og udpege nye aktører. Resultatet bliver et forgrenet netværk, hvor aktører er relateret til hinanden. Den enkelte aktørs antal og karakter af relationer til andre i netværket er et udtryk for, hvor central denne aktør er for netværket. In-tensionen med undersøgelsen var at anvende snowball-metoden til at kortlægge aktørernes netværk. Tilgangen viste sig imidlertid ikke anvendelig i praksis.


Figur 8 Byggeriets værdikæde

Teknologisk Institut

DTU Byg

DTU Adm

Statens Byggeforskningsinstitut

Den Kongelige Arkitektskole, CINARK

Forskning og viden

KAB S.M.B.A.

Domea S.M.B.A

Region Hovedstaden

NCC Property Development A/S

Bygherrer

Viegand & Maagøe

Henning Larsen Architects

DOMUS Arkitekter A/S

Erik Møller Arkitekter A/S

Rubow Arkitekter A/S

AI A/S

Lendager Arkitekter

Sweco Architects

Arkitema Archtects

Arkitekter

SBS Rådgivning A/S

EKJ Rådgivende Ingeniører A/S

COWI A/S

Moe & Brødsgaard

Balslev Rådgivende Ingeniører

Ingeniører

Gaia Solar A/S

Rockwool A/S

Solarprof Denmark

Honeycore AB

Sundolitt A/S

Interface A/S

WindowMaster A/S

Brunata

Kebony ASA

Materialeproducenter

Enemærke & Petersen A/S

Schneider Electric Buildings

E. Pihl & Søn A.S.

Hald og Halberg A/S

Entreprenører

Inno

BYG

inno

vati

onsn

etvæ

rk/k

lyng

eorg

anis

atio

nG

reen

Bui

ldin

g C

ousi

l Den

mar

k, c

erti

ficer

ings

inst

itut

ion

Smit

h In

nova

tion


Temaet ”samarbejder” udfoldes med udgangspunkt i værdikæden og triple helix. Temaet belyses ved i interviewet at koncentrere samatalen om samarbejder med andre virksom-heder på tværs af værdikæden og med konkurrerende virksomheder eller virksomheder, der opererer på samme felt, som den pågældende virksomhed. Med udgangspunkt i triple helix behandles samarbejder mellem virksomheder og stat, region eller kommune, mellem virksomhed og videns- eller forskningsinstitutioner og samarbejder i klyngelignende orga-nisationer og netværk.

Aktørens udfordringer er det andet overordnede tema. Dette tema ligger i forlængelse af det foregående og har til formål at skabe grobund for at arbejde med jobskabelse. I denne del af interviewet spørges der indledningsvis åbent til udfordringer. Derefter søges de kon-kretiseret ved at spørge til fx udvikling/innovation, adgang til nye markeder, efterspørgsel, test og demonstration eller viden, medarbejderes kompetencer med videre. Udfordringer forstås derfor med udgangspunkt i, hvad repræsentanten for virksomheden opfatter som den største eller mest alvorlige udfordring.

Udvikling af interviewguide

Interviewguiden er udviklet fra en omfattende struktureret interviewguide med vægt på kortlægning af relationer til en semistruktureret interviewguide med vægt på samarbejder og udfordringer. Undervejs har kommuner i SPI-projektet og haft mulighed for at komme med kommentarer. Endelig er interviewguiden diskuteret med konsulenter fra Copenhagen Cleantech Cluster og Copenhagen Capacity og testet i praksis i flere omgange.


Virksomhed/organisation Website antal ansatte i dK

1-9 10-49 50-99 +100

forskning og viden

Teknologisk Institut www.teknologisk.dk

DTU Byg www.byg.dtu.dk

DTU Adm www.dtu.dk •Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dk

CINARK, Den Kongelige Arkitektskole www.karch.dk

bygherrer

KAB S.M.B.A. www.kab-bolig.dk

Domea S.M.B.A. www.domea.dk •Region Hovedstaden www.regionh.dk

NCC Property Development A/S www.ncc.dk •arkitekter

Viegand & Maagøe www.vmas.dk •Henning Larsen Architects www.da.henninglarsen.com •DOMUS Arkitekter A/S www.domus.dk •Erik Møller Arkitekter A/S www.ema.dk •Rubow Arkitekter A/S www.rubowarkitekter.dk •AI A/S www.ai.dk •Lendager Arkitekter www.lendagerark.dk •Sweco Architects www.sweco.dk •Arkitema Architects www.arkitema.dk •Ingeniører

SBS Rådgivning A/S www.sbsby.dk •EKJ Rådgivende Ingeniører A/S www.ekj.dk •Cowi A/S www.cowi.dk •Moe & Brødsgaard www.moe.dk •Balslev Rådgivende Ingeniører www.balslev.dk •

Tabel 1 Aktører


Virksomhed/organisation Website antal ansatte i dK

1-9 10-49 50-99 +100

Materialeproducenter

Gaia Solar A/S www.gaiasolar.dk •Rockwool A/S www.rockwool.dk •Solarprof Denmark www.solarprof.dk •Honeycore AB •Sundolitt A/S www.sundolitt.dk •Interface A/S www.interfaceflor.dk •WindowMaster A/S www.windowmaster.dk •Brunata www.brunata.dk •Kebony ASA www.kebony.com •entreprenører

Enemærke & Petersen A/S www.eogp.dk •Schneider Electric Buildings www.schneider-electric.com •E. Pihl & Søn A.S. www.pihl-as.dk •Hald og Halberg A/S www.haldoghalberg.dk •Klynge-/netværksorganisationer

InnoBYG klyngeorganisation www.innobyg.dk

Green Building Council Denmark www.dk-gbc.dk

Smith Innovation www.smithinnovation.dk •


Henvisninger

Berg, Anne Marie (SPI, 2012): SPI-klyngestudie. Identifikation af klynger og styrkepositioner i Region Hovedstaden. Copenhagen Capacity

Dansk Arkitektur Center/Smith (2012): Danish Resources. Erfaringer og perspektiver om-kring udvikling af grønne kompetenceklynger i dansk byggeri.

ECORYS (2010): FWC Sector Competitiveness Studies N° B1/ENTR/06/054 – Sustainable Competitiveness of the Construction Sector. Udarbejdet for Europa-Kommissionen. http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/construction/files/compet/sustainable_competitiveness/ecorys-final-report_en.pdf

Iris Group (2009): Innovation af bæredygtige løsninger i byggeriet. Udarbejdet for FORAKanstrup-Clausen, Maria et al. (udkommer 2013): Sustainable Building. Asset mapping (foreløbig titel) Copenhagen Cleantech Cluster/Copenhagen Capacity

Kommuner i SPI-samarbejdet

Ballerup Kommune / www.ballerup.dk Egedal Kommune / www.egedalkommune.dk Fredrikssund Kommune/ www.frederikssund.dkFrederiksund Erhverv / www.frederikssunderhverv.dk Furesø Kommune / www.furesoe.dk Gentofte Kommune / www.gentofte.dk Gladsaxe Kommune / www.gladsaxe.dk Halsnæs Kommune / www.halsnaes.dk Helsingør Kommune / www.helsingorkommune.dk Hillerød Kommune / www.hillerod.dk Hvidovre Kommune / www.hvidovre.dk Høje-Taastrup Kommune / www.htk.dk Ishøj Kommune / www.ishoj.dk Københavns Kommune / www.kk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune / www.ltk.dk Rudersdal Kommune / www.rudersdal.dk

SPI er medfinancieret af:

Copenhagen Capacity · Nørregade 7B · DK-1165 Copenhagen Kt +45 33 22 02 22 · w www.copcap.com · [email protected]

rapport lavenergibyggeri 2013

Documents