magasinet

14. ÅRGANG · NR. 1/16

Duer økologi på din bedrift- få et gratis tjek

Unge landmænd- de vil det

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Dette ses ikke kun i den ameri-kanske valgkamp og i de euro-pæiske stater, hvor højre-radikale kræfter med nationaleegoistiske holdninger vinder ter-ræn. Nej sågar, den danske mil -jø- og landbrugspolitik rammes,når selvprofilering bliver vigti-gere end sagen.

Mini-agurketiden i skolernes vin-terferie blev effektiv udnyttet afBT, der kom med den "ene afslø-ring efter den anden". Afslørin-

gerne indeholdt i virkelighedenintet nyt, men så var vejen banetfor, at bl.a. Ida Auken igenkunne svinge sig op på sin mo-ralske ganger. En meget stor delaf landbruget er ekstremistiskog dermed utroværdigt, lød det!Jeg må blot minde om, at afvik-ling af nogle ikke-eksisterenderandzoner ikke kan sammenlig-nes med de ekstreme aktioner,som Ida Auken støtter gennemsine venner i Greenpeace.

Petersen Beton Tønder ApSGulve og Fundablockbyg

Betongulve for landbrug, ensilagegulveFra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige

silo-elementer.Højde fra 1-3 meter

Billige tilbud på:Betongulvbyggeri & betonbyggearbejde

Ensilagegulve:Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43Fri levering af færdigbeton fravores nye blandeanlæg i Tønder

I dette nummerSelvprofilering vigtigere end sagen ....... 3Altid i bevægelse ...................................... 4Second Opinion ....................................... 5Endnu et tilsagn ........................................ 6Fra mark til mælketank ........................... 7Vær realistisk ............................................ 8Det vil de ................................................... 9Duer økologi på din bedrift .................. 10Jeg venter .................................................11Ha’ styr på kontrakter ............................ 12Håndtryk i marken er ikke nok..............13Et lille stykke Bayern.............................. 14

Selvprofilering vigtigere end sagenDemokrati og ytringsfrihed er ikke en garanti for fairplay, når populisme og spin bliver et våbenpå den politiske kampplads

2

FormandJørgen Popp Petersen Konventionel svineproduktionSøvang, Løgumkloster

NæstformandChristian Kock Økologisk mælkeproduktionBjerndrup, Christiansfeld

Dirk B. Andresen Konventionel mælkeproduktionHajstrup, Bylderup-Bov

Dirk Nico Jürgensen Økologisk slagtesvineproduktionKlovtoft, Rødekro

Harro Marquardsen Økologisk mælkeproduktionFaurby, Løgumkloster

Kurt Wriedt Madsen Økologisk specialproduktion, deltidslandbrugLovtrup, Tinglev

Uwe Matzen Økologisk mælkeproduktionLøjtved, Løgumkloster

Carsten Schmidt Medarbejdervalgt repræsentant

LHN’s bestyrelse 2016

Merudgift på 10-15 mia.En ny miljøregulering er en vig-tig brik i en forbedring af voreskonkurrenceevne. Den økono-miske krise i landbruget fylderrigtigt meget både hjemme påvore bedrifter men også i offent-ligheden. De rekord-mange kon-kurser vidner om en fatal situa -tion, og ideer om nye ejerformereller mega-strukturer vil ikkekunne kompensere for dansklandbrugs egentlige problem: Etomkostningsniveau, der er ver-

dens højeste. Med omkring170.000 beskæftigede i land-brugs- og fødevare klyngen er degrundlæggende produktions-omkostninger i landbrugetifølge Eurostat mellem 10 og 15milliarder kr. højere end hosvore nærmeste naboer i syd,penge der kunne skabe frem-drift i samfundet. Der er dogikke megen politisk vilje til at de-battere netop denne udfor-dring, det drejer sig jo kun omvælgernes velfærd!

Lokale produkter og landboturismeNår vi navigerer og tænker stra-tegisk hjemme på bedriften, måvi tage bestik af situationen. Derer til stadighed mange mulig-heder for at drive landbrug ogvære bondemand. Det fik LHN-bestyrelsen syn for ved et mødemed EU-parlamentarikeren Her-bert Dorfmann fra Sydtyrol.Dorfmann er tidligere direktør iden tyske landboforening i Norditalien.

Han fortalte, at Sydtyrol har etlandbrugsareal på 100.000 haog 20.000 bønder. I al kortheder opskriften i Sydtirol ikke til-skud - men et godt image. Detbetyder, at Sydtirol kan oppe-bære et højt prisniveau påmange lokale produkter samtikke mindst en professionel sats-ning på landbo -turisme.Ikke at jeg tror, dansk landbrugkan hente samme milliardind-tægter hjem til staten alene gen-nem lancering af lokale pro-dukter og landboturisme. Mendet kan være en mulighed forden enkelte landmand.

SpecialproduktionerOgså specialproduktioner er enovervejelse værd. Alverdens bøn-der er for tiden økonomisk ramtaf de globale markeder, menf.eks. specialproduktioner ogøkologi er ikke på samme mådepåvirket af børserne. Dette gør signaturligvis også gældende, nårkonjunkturerne skifter igen.Selvfølgelig kæmper vi i LHN for,at de generelle vilkår forbedres.På kort sigt må vi dog hjemmepå bedriften optimere produk-tionen og skulle der være tid oglyst til et sporskifte eller en nystart, ja så er der som omtaltandre veje at gå.Vi må håbe at vejrguderne vilsikre os en god avl 2016. Det harheldigvis hverken politikere ellerspekulanter indflydelse på.

Vi ses på Fællesdyrskuet i Aabenraa

Jørgen Popp Petersen

3

4

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 24sorensen-byg@mail.dk · www.sorensen-byg.dkTømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

www.landsyd.dk

AabenraaNørreport 1,1. sal6200 AabenraaTlf. 74 63 04 10aabenraa@landsyd.dk

EsbjergKronprinsensgade 686700 EsbjergTlf. 75 12 13 66esbjerg@landsyd.dk

GrindstedHedemarken 97200 GrindstedTlf. 75 31 00 44grindsted@landsyd.dk

VardeNordre Boulevard 936800 VardeTlf. 75 22 01 44varde@landsyd.dk

VejenÅdalen 13A6600 VejenTlf. 75 36 35 22vejen@landsyd.dk

ToftlundBrundtlandparken 56520 ToftlundTlf. 73 83 20 44toftlund@landsyd.dk

LandSyd I/SLANDINSPEKTØRER

På årets generalforsamling iLHN blev der fremlagt regn-skabstal for 2015, som viste, atLHN fortsætter de tidligere årsfremgang på stort set alle forret-ningsområder, og det vel atmærke i et svært og konkurren-cebetonet marked.

LHN har fået flere landbrugs-regnskaber, og der er kommetflere nye planteavlskunder til. Vihar fastholdt vores nettotilgangaf kunder og har som den enestelandboforening haft en samletfremgang i aktive og passivemedlemmer. Det tager vi somudtryk for, at vores kunder ogmedlemmer er tilfredse med os,hvilket ikke mindst skyldes voresdedikerede og medarbejdere.

Udvikling og afvikling Igen i år har vi været med til atstarte landmænd op på ”nye”bedrifter. Flere af vores land-mænd har styrket deres bedriftved opkøb eller udvidelse afproduktionen, og vi har til voresglæde været med til flere stør-re rejsegilder i kundekredsen.Stærkt gået i modgangstider.

MEN de vanskelige konjunktu-rer, der nu kører på 8. år, og de

store prisudsving pres-ser økonomien hos flere ogflere. Alligevel mærker vi enutrolig kampgejst og vilje tiloverlevelse. Sammen med land-mændene og i snævert samar-bejde med den finansielle sek-tor kæmper vi fra ”gård til gård”for at redde landbrug fra afvik-ling. Desværre fik tre af vore be-drifter ikke lov at fortsætte trodsen ihærdig indsats. Vi følermeget med de familier, der erblevet ramt.

ForandringsparateI 2015 lagde vi kimen til flerenye tiltag, der realiseres medfuld styrke i 2016, ligesom nyeer undervejs.Med ansættelse af vores nye ju-rist kan LHN Ejendom og Jura til-byde nye muligheder for juridiskrådgivning. Vi går all-in på kvægområdet ogkan rådgive fra mark til mælke-tank. På skatteområdet barslesmed et nyt koncept på en skat-testrategi, og vi igangsætter nye tiltag, der kan fortsætte den sti-gende vækst i LHN Erhverv.

Og så sætter vi merefokus på vores indkøbsklub. Herkan vores kunder opnå stor-driftsfordele på indkøb, selv omde ikkehar 1000 ha. Der er storepenge at tjene – også for mindrebedrifter. Endelig er et andet af tiltageneen ændring af vores kommuni-kationsstrategi bl.a. i forhold tilbrugen af det tyske og det dan-ske sprog. En konsekvens herafer, at LHN Magasinet fremadret-tet kun udkommer på dansk.

Direktør Tage Hansen

Altid i bevægelseLHN’s slogan passer godt på 2015Der har været fremgang stort set på alle områder

5

Gerrebækvej 24 · 6360 TinglevTlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

www.advfink.dkE-mail: aab@advfink.dk

Klinkbjerg 1 - DK-6200 AabenraaTlf. 74 62 15 16 - Fax 74 62 47 86

Advokatfirmaet FinkMØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L)Preben Gundersen (H)Joan Vollertsen (H)Jens Chr. Krabbe (H)Anders Tourlin Kolte (L)

—Erik Steen Boe (H)Kirstine Marie Krag Andresen adv.fm.

Second opinion-få andre øjne på din bedrift Hos LHN tager vi de store briller på og finder nye muligheder for dig, din familie og jeres bedrift

I LHN vender vi hver en sten for at skaffe vores kunder bedre indtjening

STAND

E8Besøg LHN på Fællesdyrskuet i Aabenraa

den 27. og 28. majog få et gavekort på et Second

Opinion besøg på din bedrift – enten vedr. planteavl eller grovfoder.

Efter besøget vil du få udleveret etskema med forslag til indsatsområder

og optimeringsmuligheder.

I LHN er det vores mål at sikre etoptimalt udbytte for vores kun-der. Derfor har vi hele tiden øjefor de forhold, som kan blokerefor målet og derfor har vi lø-bende fokus på optimeringsmu-ligheder og relevante indsats-områder, som kan ses på dinbundlinje.

LHN investerer i de sønderjyske landmændPå Fællesdyrskuet i Aabenraa in-troducerer vi hos LHN koncep-tet ”Second Opinion – få andre

øjne på din bedrift”. Vi uddelergavekort på et Second Opinionbesøg indenfor planteavlsråd-givning og grovfoderrådgivning.Er du allerede kunde hos LHN vildet selvfølgelig være en andenrådgiver end din faste rådgiver,som vil komme på besøg.

Din bedrifter krumtap

Hold øje med de

grønne briller

Som altid har vi fine gaver til

børn, der besøger LHN’s stand

6

Endnu et tilsagn om tilskud – men vil du også have dine penge?Processen fra ansøgning til udbetaling er som ét sammenhængende tog. Fejl i en af vognene kan betyde afsporing og dermed sanktioner og tab af støttekroner

Tilskudsordningerne fra Natur-Erhvervstyrelsen er efterhåndenkendt af de fleste, og der er rig-tig mange muligheder for atsøge tilskud til et ønsket projekt.At få tilsagn om 20-40 procent itilskud betyder meget i bedrif-tens regn skab, og at få pengenei hånden kræver, at du sætterdig grundigt ind i regler og krav.

Sådan lyder det fra HenrietteAndersen, LHN, der arbejdermed administrationen af de for-skellige puljer, landmænd kan fådel i. Derfor ved hun også, hvorfaldgrubberne er.F.eks. er det ikke kun regler forselve ansøgningen, man skalhave styr på, siger hun, -man skalogså opfylde de regler, der i for-bindelse med selve udbetalingenaf tilskuddet. Det er derfor megetvigtigt at få læst tilsagnet nøje ogde krav, der er opstillet heri. Eninvestering SKAL stemme ove-rens med den eller de teknolo-gier, som er beskrevet i tilsagnet.

Én sammenhængende procesAnsøgning og udbetalingsan-modningen er en sammenhæn-gende proces, understregerHenriette Andersen, og sam-menligner med et godstog.

-Forestil dig, at hele processenfra ansøgning til udbetaling er etsammenhængende godstog, oghver enkelt vogn indeholder detgods, der skal fragtes, siger hun.-Den bagerste vogn er penge-transporten, men den

kommer ikke helskindet frem,hvis en af de andre vogne afspo-res på grund af en fejl.Det letteste ville være, hvis alletilskudsordninger var skåretover samme læst, påpeger hun.Men så simpelt er det ikke. Deenkelte tilskudsordninger harhver sit regelsæt og skal søges påhver sin måde.

-Her er det vores opgave, atguide landmændene gennemhele forløbet, så han i den sidsteende opfylder betingelserne forat få tilskuddet udbetalt, sigerHenriette Andersen. –Vi har storerfaring med at udforme bådeansøgninger og anmodningerom udbetaling, og vi tager os tidtil snakken, så kunden ikke er itvivl om, hvad han skal gøre. Fejli processen kan betyde tab afstøttekroner, og det skal undgås.

Ufravigelige huskereglerHenriette Andersen gør op-mærksom på et par ufravigeligehuske regler. Indhent altid tilbuddene elek-tronisk eller skriftligt - også i depuljer, hvor der har været søgtefter faste priser. På udbeta-lingstidspunktet skal det nemligkunne dokumenteres, at tilbud-dene er indhentet korrekt.

Projektet kan ændres undervejsi forhold til dit tilsagn, f.eks. vedbrug af anden tilbudsgiver, enbudgetændring eller projektfor-længelse.

MEN anmodningen om æn-dring skal ske til NaturErhverv-styrelsen senest tre måneder før,projektet udløber, og inden æn-dringen laves. Ellers kan du risi-kere tab af tilskudskroner.Beløbet kan ikke forhøjes i for-bindelse med en ændring af pro-jektet.

Husk at hver indkøbt teknologi idit tilsagn skal kunne dokumen-teres via en bankudskrift på be-løbet. Hold derfor fakturaeradskilt. Har du eksempelvis fået tilsagntil kobørster og robotskraber, skalde hver især have deres egenlinje på fakturaen. Det sammegælder, tilsagn til installation -altså brug af en elektriker. Herskal installation af henholdsviskobørster og robotskraber tyde-ligt fremgå af fakturaen.

Væsentlige elementer i forhold til udbetaling:• Du er tilsagnshaver, så

det er dig, der skal gennemføre projektet

• Du skal gennemføre projektet indenfor pro-jektperioden iht. tilsagnet

• Ændringer søges, inden de påbegyndes

• Fakturaer skal stemmeoverens med tilsagnet - hver teknologi for sig

• Alle udgifter skal afholdesog betales af dig inden for projektperioden

• Udgifter skal kunne dokumenteres via bankudskrift

• Alle fakturaer skal udstedes til dig som tilsagnshaver.

• Eventuelle tilladelser fraoffentlige myndighederskal være i orden

• Hvis dit projekt er omfat-tet af EU’s udbudsreglereller tilbudslovens regler,skal du kunne dokumen-tere, at du har opfyldt reglerne, når du anmoderom udbetaling

• Udgifter, der ikke er godkendt i tilsagnet, bliver fratrukket indenudbetaling

Kommende tilskudspuljer• 17. maj – 16. august Moderniseringsordningen

- konventionelle og økologiske slagtesvinestalde • 1. juli – 1. september Miljøteknologi kvæg, svin og gartnerier• 1. juli – 1. september Miljøteknologi farestalde – etablering af

løsdrift til farende søer

• 5. august – 20. september Natura 2000 - forundersøgelse og etablering af naturlige vandstandsforhold

• 5. august – 20. september Natura 2000 - rydning og forberedelse til afgræsning

• 15. august – 18. oktober Forundersøgelse og etablering af lavbundsprojekter

Kontakt LHN’s tilskudsteam og hør mere.

6

7

Fra mark til mælketankMed et moderne udtryk går LHN nu all-in omkring kvægrådgivningen

Fremover behøver landmandenkun ringe ét sted for at få denkomplette rådgivning om koensfodring, ydelse og trivsel, nemligtil LHN-huset i Ting lev.Her sidder Torben Rasmussen.Han har en langvarig erfaringmed pasning af køer, er land-brugstekniker fra Nordisk Land-brugsskole med kvæg som linje,og har i 14 år været selvstændigkvæg- og grovfoderkonsulent.Med andre ord besidder han enstor viden, der rækker fra mar-ken til mælketanken.

En yderligere styrke ved TorbenRasmussen er hans placering ihuset. Han sidder ansigt til an-sigt med LHN’s driftsøkonomer.

Et helt bevidst valg, understregerhan. Det giver en kort og hurtigkommunikationsvej, at der kanspørges tværs over bordet. Påsamme måde er det en fordel, atalle driftsgrene er samlet i sammehus. Det gør det lettere lige atvende et spørgsmål med økologi-eller planteavlsrådgiveren.

-På den måde kan jeg hurtigtsamle alle de oplysninger, jeg somkvægmand skal bruge i den kon-krete situation, siger han. -Og derbehøver ikke være langt fra tanketil handling, fordi det er mig, derhar hånd i hanke med tingene.

Koen har altid retTorben Rasmussen er hellere imark og stald end bag skrivebor-det. Han vil se tingene medegne øjne, – Køer fungerer rent biologiskens, alligevel kan du ikke gå udfra, at Hans Jensens og Jens Han-sens køer kan sammenlignes,forklarer han. – Selv om bedrif-terne ligner hinanden, kan mas-ser af ting spille ind, så mælke-ydelsen pr. ko er forskellig fraden ene til den anden. F.eks.jordbund og foderets beskaffen-hed og sammensætning.

– Derfor kan man ikke bareputte standardløsninger ind i encomputer, siger han. – Det erikke sikkert, koen opfører sig,som computeren forventer.Men det er altid koen, der harret. Det er også derfor, vi skræd-dersyr vores rådgivning til denspecifikke økologiske eller kon-ventionelle bedrift.

Begynder i markenTorben Rasmussen begynderder ude, hvor det hele starter. Påmarken. For foderet er helegrund laget for et sundt kvæg-hold.Han følger – og rådgiver om -grovfoderet under vækst, opbe-varing og anvendelse. Han vur-derer, hvor meget grovfoder, der

er brug for, og om noget medfordel kan anvendes mere opti-malt f.eks. overskydende majssom kolbemajs. Det er vigtigt athave grovfoder nok, understre-ger han, men det er dårlig øko-nomi, at have alt for storebeholdninger. Lidt buffer er OK,men det kan overdrives.

Hænderne i gødningenTorben Rasmussen er imidlertidikke kun optaget af koens input,han er mindst ligeså interessereti output´et. – Jeg vil bogstavelig talt havehænderne i kolortet, kommerdet bramfrit. – På den måde, harjeg mulighed for at vurdere,hvordan koen fungerer. Er fode-ret udnyttet optimalt, eller skalder ændres noget på mængdeog sammensætning.Endelig syner han – så at sige –køerne. Han vil se, hvordan detenkelte dyr fungerer i flokken,bedømme øjne, pels og fremto-ning. Det sidste kaldes kosignal-træning, og er det nye hit inden-for kvægpasning.Personligt mener Torben Ras-mussen dog, at en mand, der for-står at bruge sin viden og erfaringefter mange år i stalden, godtkan læse en ko. Men uanset me-tode er det vigtigt at se, høre ogføle koen for at få et indtryk afdyrets trivsel, fastslår han.

Fremtidens køerØvelsen og værdien med densammenhængende rådgivningfra mark til tank er at få meremælk indenfor en økonomiskfornuftig ramme, og det kanlade sig gøre. Torben Rasmussenhar flere eksempler på, at en vel-tilrettelagt dyrknings- og foder-strategi giver flere penge ikassen. F.eks. kan en ændret af-græsning strategi betyde flereliter mælk mere om dagen.

-Men, understreger han, - sund-heden i stalden rækker videreend den enkelte ko. Det harogså betydning for opdrættet,og vi skal huske opdrættet erfremtidens køer.

LHN GrovfoderdagTirsdag den 14. juni kl. 10-12

Vi mødes ved Christian Hoeck,Skovhusvej 5, 6372 Bylderup-Bov

Dagens program

Majs ved planteavlsrådgiver Hans Henrik Post, LHN• Ukrudtsbekæmpelse i majs• Svampesprøjtning i majs• Etablering af efterafgrøde i

majs

Græs ved kvæg- og grovfodermanager Torben Rasmussen, LHN• Etablering af kløvergræs• Faste kørespor • Slæt strategi – hvad skal

græsset bruges til• Lagkage / stak af hver slæt

Kløvergræs ved produktchefGurli Klitgaard, DLF• Kløverprocent • Alternative græsblandinger • Gødskning af kløvergræs • Udbyttemåling

Vel mødt!

evt. småbørn passet i pressedeperioder?

Poul Erik Hedegaards samledekonklusion er lige så klar, somden er kortfattet: Få ærlige svaraf folk, der vil dig dit bedste.

Kun gode ejendommeFinansieringen kan være enhurdle, men også her kan godforberedelse hjælpe. Som nævntkan erfaringer fra lederjobs op-veje en lidt tynd egenkapital.Men man skal også lære at væreen god sælger, der kan overbe-vise banken, om at man er denrette mand.

-Det gælder ikke kun overforbanken, pointerer Poul Erik He-degaard. – Som selvstændiglandmand skal du forhandlekontrakter, købs- og salgsaftaler,hvor du også skal kunne overbe-vise folk.Kommet så langt gælder det valgaf ejendom, og her lyder rådet:Overtag kun gode ejendomme. Det vil sige harmoniske ejen-domme, så man ikke er afhængigaf at skulle have mange forpagt-ninger. En god ejendom har etgodt produktionsanlæg uden –for mange – blokeringer for drif-ten på et 5- eller 10-årigt sigt.

Poul Erik Hedegaard understre-ger, at hans huskeseddel ikke erberegnet på at tage modet fraunge landmænd.

-Tværtimod, siger han, -så skalden sikre, at den unge landmander godt rustet til at blive selv-stændig. Og hvis han her og nuramler panden imod en mur, skalhan ikke give op. Har man sat siget mål, skal man gå efter det.

Vær realistisk! Brug jeres net-værk! Tænk langsigtet! Overtagkun gode ejendomme! En række gode råd, der kanvirke som en mavepuster, nårman som ung landmand bareikke kan komme hurtigt nok igang med at få egen bedrift.

Men driftsøkonomirådgiver PoulErik Hedegaard er fast i mælet.-Du skal gøre sit hjemmearbejdeførst, og ikke kaste dig hoved-kulds ud i et køb, fordi bankenlige står med en ejendom, ellerejendommen lige passer i pri-sen, siger han. -Det kan der være”gode” forklaringer på, som se-nere viser sig at rumme ubeha-gelige overraskelser.Overraskelser i form af miljø-mæssige begrænsninger, merened slidte bygninger end forven-tet, eller at der ikke kan lavesden markplan, der er nødvendigtil den ønskede produktion etc.

HjemmearbejdetHjemmearbejde betyder idenne sammenhæng, at denunge landmand skal afklare flereting med sig selv. Har han bevist,han kan styre en produktion f.eks. fra et job som driftsleder?

-Dels kan gode papirer i den ret-ning fremme pengeinstitutter-nes lånevillighed. Dels er derstor forskel på at have gået på enbedrift alene med ejeren, og sådrive et landbrug med ansvar forto-tre medarbejdere, understre-

ger Poul Erik Hedegaard. – Laddog andre betale de lærepenge,i stedet for selv at gøre det.

-Du skal også afklare med digselv, hvor dyrt du kan købe, fort-sætter han. –Det kan være fri-stende at sige ja til tilbuddet omen belåning på 90-95 pct. i kre-ditforeningen, men husk, at duså i de næste mange år ikke harøkonomisk råderum til evt. for-bedringer på ejendommen. Duskal i hvert fald som minimumsikre dig, at den er i orden, så duikke skal ud og investere.

Poul Erik Hedegaard pointerer,at der kan være mange grunde

til, at bankengerne vil afmed ejendom-men. F.eks. atden har pengei klemme, oghellere vil ladeandre køre denvidere end atskulle sælgeden på tvangs-auktion. Menigen - hvemskal betale læ-repengene?

Verdensbedste ideI afklaringsfa-sen må mangerne bruge ognæsten mis-bruge sit net-

værk, mener Poul Erik Hede-gaard. Det kan godt være, mansynes, det er verdens bedste ide,at købe netop den ejendom.Men spørg landbrugsskolekam-meraterne inden etableringen,hvad de mener om den aktuelleejendom, spørg venner udenforlandbruget. De kan somme tiderstille de spørgsmål, man ikke selvtænker på.

Og inddrag naturligvis familienog kæresten. Det nytter ikkenoget at satse på at blive selv-stændig landmand, hvis kære-sten helst vil have en ægtefællemed et 8-16 job, siger han. Oghvordan passer det med at få

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 AabenraaTlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17

www.kreditbanken.dk

8

Vær realistisk, hvis du vil have din egen bedriftDrømme er godt, men det er bedre at bevare jordforbindelsen, når man vil have fod på egen bedrift.

Mikael Berg, 20 årJeg satser sådan set ikke på at fået landbrug, men derimod på atblive rådgiver – helst kvægrådgi-ver. Min far driver et økologiskdeltidslandbrug på 30 ha med

planteproduktion og har haftnoget studeproduktion. Beggedele vil jeg gerne fortsætte medsom deltidslandmand.Problemet er banken. Jeg er kun20 år, og de synes, jeg er vel ung,men jeg skal nok nå målet allige-vel. Om ikke andet er min far vil-lig til at hjælpe mig i gang, så jegikke kommer til at sidde medtårnhøje renter.Foreløbig handler det om atblive færdig med min uddan-nelse som agrarøkonomi, deref-ter vil jeg gerne til Århus og læsetil landbrugstekniker.

9

Selma Jensen, Sønderborg, 25 årTil sommer er jeg færdig somagrarøkonom og satser så påjordbrugsteknologi. På sigt vil jeghave et landbrug med en bære-dygtig nicheproduktion. F.eks.jerseykalve, fordi det er en godhistorie om kalve, der ikke skalskydes, pleje af naturarealer oget godt slutprodukt. Selvfølgeliger der udfordringer i det, bådefodermæssigt og med at findemålgruppen for min produktion.Og ja, det er dårlige tider forlandbruget, og ja vores ry er ibund, men jeg tror på, at det eren grøft, vi kan krydse.Mine forældre er piloter, menjeg har altid vidst, jeg ville havemed dyr at gøre. Da jeg kom pålandbrugsskole vidste jeg straks,jeg havde fundet min rettehylde, især da jeg kom i praktikpå en farm i Canada. Jeg arbejder med western-rid-ning i fritiden og leger med tan-ken om at kunne skabe enkombination – en højere enhed- mellem de to ting.

Tanja Port, Tønder, 23 årMin kæreste og jeg vil helt sik-kert være landmænd, jeg kom-mer selv fra landet.Jeg tog godt nok en studenterek-samen, fordi jeg var i tvivl, menen praktikperiode på et kontor,viste mig, at dét skulle jeg i hvertfald ikke. Så jeg søgte ind pålandbrugsskolen og er færdigsom agrarøkonom til sommer.Vi har ikke en bestemt bedrift ikikkerten – ud over vi gerne vilhave en kvæggård. Det handlerlidt om, at vi gerne vil blive i Søn-derjylland. Om vi ender med etstor eller mindre ejendom, vedvi heller ikke. Der er fordele ogulemper ved begge dele, mendet kommer selvfølgelig også anpå prisen og banken.Det er da træls med de lave pri-ser og den negative fokus pålandbruget, men min kæreste ogjeg har en medfødt passion forlandbrug, så vi tror på, at vi nokskal klare det. Og mælkeprisernemå da begynde at stige igen.

Det vil deMange unge har mod på livet som selvstændig landmand.LHN har truffet nogle af dem på et etableringsmøde forunge landmænd.

Hos LHN vil vi rigtigt gernehjælpe dig godt i gang med ditliv som selvstændig land-mand. Lige fra den spædestart, hvor drømmen skalkonkretiseres i hvornår, hvor-henne og hvordan – og til duforhåbentlig står med nøgleni hånden.

Men det skal ikke koste enbondegård at blive første-gangskøber af en bondegård,derfor er første fase af voresetableringsrådgivning gratis.

Første fase indeholder:• Opstartsmøde om specifik

ejendom• Indledende orientering om

miljøforhold• Besøg på ejendom• Strategibudget• Arrangere kontakt til bank

og kreditforening• Bankmøde

Kontakt vores driftsøkonomi-rådgivere, de kan hjælpe digfra start til slut.

Jan David, 31 år, TinglevJeg er i gang med at etablere migmed en malkekvægsejendom,der er konkursramt. Ejendom-men har en størrelse, der passermig med sine 230 ha og plads til325 køer, når stalden er fyldt op.Selvfølgelig kan man sige, jeg eroptimistisk at starte med så storen bedrift, men jeg tror på, atdet, jeg gør, er rigtigt. Jeg er i dagdriftsleder på min fars ejendom,der har samme størrelse, og vi ergode til at producere mælk medfornuftige omkostninger. Detmener jeg også, jeg kan på minegen bedrift.Jeg har haft Vækstfonden ind overfinansieringen sammen med real-kreditten og banken, og det haroverrasket mig, hvor svært det erat sikre, at alle får kommunikeretmed alle, især når deres respek-tive krav skal opfyldes.Selv om jeg sidder med en billigfinansiering bliver 2016 bare etår, der skal overstås bedst mulig.På sigt satser jeg på at kunneproducere til 2 kr./kg. Om det så kræver flere dyr eller større effektivitet på de nuværendeantal, må tiden vise.

Steffan Clausen, Kruså, 24 årJamen, min kæreste og jeg harikke så travlt. Vi bor i Århus, jeger agrarøkonom og arbejder i etvikarbureau, min kæreste er fær-dig på medievidenskab næstesommer, og så tager vi den der-fra.Det er vigtigt for os, at finde udaf, hvad der vil gøre os glad at ar-bejde med, og helst noget vi kantjene penge på. Landbruget eren livsstil, og man skal virkeligville det. Mine forældre er løn-modtagere med fast løn, ferierog fri i weekenden, altså nogethelt andet.Ender det med landbruget bli-ver det nok et økologisk kvæg-brug. Der er mange ting vedøkologien, der tiltaler mig. Bl.a.at køerne er på græs, og det be-tyder da også noget, at man fåren bedre pris. Både min kæreste og jeg kendertil landbrug. Hendes far har engård, det samme har min onkel.Men igen, det skal være en klarfællesbeslutning, hvad vi gør, ogendnu er der ikke noget, vi kansætte to streger under.

Det skal ikke koste en bondegård

10

Christian Petersen er ikke den,der vil tvinge økologien nedover ørene på folk. Hans rollesom økologisk rådgiver i LHN errettet mod at afdække alle for-dele og risici ved økologien, også lade det være op til landman-den selv at træffe den endeligeafgørelse.

-Får man nervøse trækninger vedtanken om at kvitte sprøjten, skalman nok ikke lægge om lige meddet første, siger han. –Jeg plejerat sige, man kun skal gøre det,hvis man synes om ideen bagøkologien. Man skal ikke gøre detbare for pengenes skyld.Men hvorfor ikke det - i en tidhvor mange landmænd har brugfor hver en krone, og den økolo-giske produktion kaster jo flerepenge af sig end den konventio-nelle?-Ja, lige nu, lyder svaret fra Chri-stian Petersen. –Men prisudsvin-gene er større på de økologiskeprodukter end på de konventio-nelle. Derfor er den økologiske

landmand mere sårbar, og selvom efterspørgslen på både økolo-gisk kød, æg og mælk er stor i øje-blikket, har det i perioder væretsvært at afsætte økologien. Også produktionen er mere sår-bar, påpeger han. Udbyttet ermindre pr. hektar og mere svin-gende - fordi afgrøden ikke ligekan rettes op med lidt handels-gødning, eller en skadevolderslås ned med et sprøjtemiddel.

-I gamle dage havde man altiden mark, der gik galt, siger han.-Sådan er det også for økolo-gerne i dag.

En af pionererneChristian Petersens forbeholdkunne forlene en til at tro, at haner imod økologi. Det er langt fratilfældet. Men økologien skalikke købes som katten i sækken,eller sælges på skønmalerier.Rent faktisk var Christian Peter-sen en af de tre pionerer, dermidt i 90’erne rejste rundt til ca.150 sønderjyske kvægbrugere

for at høre, om de ville lægge omtil økologi, 110 sagde ja. Hvormange der holdt ved også fem årsenere, da de kunne lægge til-bage, ved han ikke. Det er dog etfaktum, at der er mange økolo-ger i LHN og i det sydlige Sønder-jylland som helhed.Christian Petersen har ikke in-tentioner om at gentage øvelsenfra dengang, men han er megettilfreds med, at LHN tilbyderkunderne et gratis omlægnings-tjek, hvor ejendommen blivergennemgået med økologiskebriller. Omlægningstjekket er engod indgang til en snak med delandmænd, der måske har øko-logi i tankerne, mener han.

-Reelt koster det kun landman-dens egen tid, siger Christian Pe-tersen. – Til gengæld får han etkvalificeret grundlag at træffesin afgørelse på.

Gratis omlægningstjekSiger landmanden ja til at fåtjekket det økologiske poten-

tiale, gennemgår han sammenmed 1-2 rådgivere bedriften fraA-Z. Muligheder og udfordringerbelyses både ud fra praktiske,faglige og økonomiske forhold.Christian Petersen giver nogleeksempler. -Det er ting som arronderingen,og jordens egnethed til økolo-gisk drift, forklarer han. - Er dergødning nok i området, hvislandmanden ikke er selvforsy-nende, eller kræver omlægnin-gen ændringer i mark, sædskifteeller stald, så vi skal have plante-og driftsøkonomirådgiveren indover? Når vi har belyst alle forholdene,er det landmanden selv, der be-slutter, om han vil gå videre adden vej. Nogle vil, andre går itænkeboks, og atter andre sigernej tak.

Natur, miljø og merværdiChristian Petersen har respektfor udfaldet af landmandensovervejelser – også selv om detbliver et nej. Ligesom ved en-hver anden bedrift, er det vig-tigt, at økologen trives med sinproduktion, og økonomien er ri-melig sund, mener han. Men selvom den økologiske pro-duktion er mere kompliceret ogstærkt regelstyret, er det også entilfredsstillende produktion attage op. Udfordringerne erstørre, men det er gevinsternefor natur og miljø også, og trodsprisudsving tilfører økologienvarerne en merværdi.Han tror også flere vil tage denøkologiske produktion op – somen slags fornuftsægteskab. Ogdet har han det fint med.-Når først økologien er kommetind på bedriften, så kommeroverbevisningen også, lyder detfra ham.

LHN’s fond indkalder herved ansøgninger om tilskud fraLHN’s fond. Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde nedennævnte formålsparagraf.

Sidste frist for ansøgning: 1. juni 2016Ansøgningen skal sendes til: LHN’s Fond, att.: Direktør Tage Hansen på tah@lhn.dk

LHN Fondens formålsparagraf:Fondens formål er at yde støtte til de til enhver tid værende medlemmer, disses børn og til tidligeremedlemmer af foreningen Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig, Industriparken 1,6360 Tinglev.Sådan støtte skal kunne ydes i form af tilskud til anerkendte uddannelser, rekreative formål, og støtte til

opretholdelse af en passende levefod for ovennævntepersonkreds, som af uforskyldte årsager ikke er i stand tilat opretholde en sådan.

Bestyrelsen kan endvidere efter et frit skøn beslutte atyde støtte til andre almennyttige formål, såfremt der ikkeer indgivet ansøgninger fra den ovennævnte personkredsom støtte, eller ansøgninger ikke findes velbegrundede.

Ansøgning om tilskud fra LHN’s fond

Tag ikke økologien alenefor pengenes skyldTag den, fordi du synes om tankegangen bag,

siger økologrådgiver Christian Petersen, der tilbyder alle LHN’s kunder et gratis omlægningstjek

11

Timm bruger ikke sprøjtemidlerpå sin bedrift, og hans køer erude om sommeren. Alligevel erhans konklusion: Jeg venter.

-Jeg vil være bundet til økologieni fem år, men det er forbrugerneikke, understreger han. –Lige nuser verdensøkonomien ud til atgå den forkerte vej, og så ved vi,at madbudgettet er det første,forbrugerne sparer på. Desudener der en voldsom stigning i land-mænd, der lægger om til øko-logi, det får mig også til at tvivlepå, om merpriserne kan holdes.

Hans tvivl underbygges af, atArla trods efterspørgslen ikkehar hævet prisen på økologisk

mælk siden juni/juli sidste år.Det er lidt skuffende, menerhan, at selskabet tilsyneladendetænker mere på omsætning endafregningspriserne.

Set i det lys har Timm Lorenzenikke stor lyst til at foretage dennødvendige investering ved enomlægning. Dels står hans køeri bindestald, dels har han påejendommens 30 ha. ikke græsnok til sine 70 køer, medmindrehan køber eller forpagter flerehektarer.

-Alternativt skal jeg sætte nogleaf køerne ud, men så kan ejen-dommen ikke bære sig, sigerhan.

Antallet af omlægningstjek erifølge SEGES steget med 328procent fra 2014 til 2015 ogmellem 60 -70 procent af dem,der får omlægningstjekkene, be-gynder en omlægningsproces tiløkologi. Fødevareministeriethar bevilget yderligere fem mio.kr. til omlægnings-, fastholdel-ses- og bæredygtighedstjek i2016.

Går du derfor med overvejelserom, at blive økologisk land-mand, kan vi tilbyde dig et gratisomlægningstjek. Du kan fåbesøg af op til to rådgivere, der

giver kvalificeret sparring ogrådgivning. Et omlægningstjekgiver dig mulighed for at få svarpå alle dine spørgsmål, så du fåret godt grundlag at tage en be-slutning ud fra.

Omlægningstjekket omfatter• Forberedende samtale• Gennemgang af bedriften• Hvilke ændringer er

nødvendige i henholdsvismark/sædskifte og stald

• Spørgsmål og svar på de ting,der dukker op

• Besøgsrapport og opfølgendetelefonsamtaleJeg venter

Mælkeproducent Timm Lorenzen ved Tønder,er en af dem, der efter en snak med Christian Petersen, har været i tænkeboksen.

11

Okse- og kalvekød 127 256 142 556 168 578 170 392

Svinekød 51 058 60 440 81 939 98 959

Pålæg af kød og fjerkræ 124 247 137 976 152 706 175 953

Letmælk 143 924 156 975 158 403 158 635(2003 og 2004 er inkl. minimælk)

Minimælk 368 154 390 174 382 187 358 778(2005-)

Skummetmælk 263 170 252 467 244 942 218 731

Ost 233 466 260 580 227 793 264 474

Æg 358 014 443 466 436 704 471 223

Dagligvarebutikkerne efterlyser endnu flere økologiske varer. Der er især stor efterspørgsel efter økologisk mælk og æg, samt svine-, okse- og kyllingekød.

Detailomsætning i økologiske fødevarer fra 2012-2016 I 1000 kr.

Kilde: Danmarks Statistik 2016

Er din bedrift til økologi - få et gratis tjek

12

Ha’ styr på kontrakter – i virksomheden og i privatlivetI LHN Ejendom og Jura er vi etteam bestående af en jurist ogen juridisk assistent. Vi har hvervores hovedområde, men vi ar-bejder i hverdagen tæt sammenom sagerne, ligesom vi kan ind-drage husets øvrige rådgivere.Det sikrer, at du og din familiekan få vendt alle aspekter i denudfordring, I aktuelt står overfor,og dermed blive hjulpet bedstmuligt igennem. Vores mål er at give dig en indi-viduel løsning og yde dig denbedste rådgivning.

Vi ved af erfaring, at det er vigtigt,der er styr på kontrakter og afta-ler – både i din virksomhed og idit privatliv. Vi har speciale i fa-miliejura og erhvervsrådgivning,og vi ved, hvor vigtigt det er, atdin rådgiver kender branchen, sådu kan koncentrere dig om atholde fokus på din virksomhed.

Hvis samlivet krakelererDet gør det forhåbentligt ikke - men somme tider, viser statistikkerne

Derfor er det vigtigt at have styr på spørgsmålet: Hvad så med ejendommen?

Det er et ømt punkt at tage op,erkender jurist Kristian NørrOlsen, LHN. Ingen nygifte reg-ner jo med at blive skilt, alligevelbør de stille sig selv spørgsmålet,hvad nu hvis det kommer dertil?

-For hvad med bedriften, nårder skal trækkes penge ud afden i forbindelse med delingenaf boet mellem de forhenvæ-rende ægtefæller, spørger Kri-stian Nørr Olsen. –Betyder det,at den ikke kan fortsætte, menskal sælges - og kan den sælges?Hvis ikke, kan parterne ikke fåderes respektive andel med der-fra og kan ikke økonomiskkomme videre i tilværelsen.Det er Kristian Nørr Olsens erfa-ring, at det er lettere for par-terne at tale sig frem til enfornuftig ordning, mens altendnu er fryd og gammen. Enløsning kunne være oprettelseaf ægtepagt med særeje, mendet er under alle omstændighe-der lettere, hvis det er en neu-tral 3. mand, der udrederproblemstillingen overfor detunge par, påpeger han.

Ny jurist, nye områderMed ansættelsen af KristianNørr Olsen får LHN nu størretyngde i rådgivningen af dereskunder indenfor familiejuraen.

Kristian Nørr Olsen kan juraen, mens Inger Aagaard harmange års erfaring i LHN med

ejendomshandler.

Dvs. ægtepagter, testamenter,skilsmisser, generationsskifte etc.

Kristian Nørr Olsen har de sidste15 år arbejdet som advokatfuld-mægtig og advokat i Haderslevog Vejen med en blandet porte-følje og han har erfaring fra enanden landboforening. Hankommer selv fra landet og ken-der landbolivet indefra, fortæl-ler han.

Dine, mine og vore børnKristian Nørr Olsen har arbejdetmeget med testamenter – ogsået område, som folk sjældent afegen drift tager fat i. -Jeg tror, de færreste er klar over,hvor vigtigt det er, at oprette ettes tamente, siger han, - især,hvis der er tale om mere kompli-

cerede forhold, hvor dine, mineog vores børn er involveret, ellerhvor parret bare er samlevende.F.eks. kan man som samlevendekun arve hinanden, hvis der eroprettet et testamente.

Men en vielsesattest er ingen ga-ranti. Kristian Nørr Olsen pegerpå grelle eksempler, hvor sær-børn – med loven i ryggen – næg-ter at lade den efterladte sidde iuskiftet bo. Den efterladte skal iså fald udrede børnenes arvean-del, meget ofte med det resultatat vedkommende må sælgehuset eller ejendommen.

-Med et testamente kan ægte-fællerne tilgodese hinandenmest muligt, så børnene i førsteomgang kun får deres tvangsarv

efter førstafdøde, siger han. –Og så er den diskussion lukket.

Den neutrale juristKristian Nørr Olsen medgiver, atfamiliejuraen er et følelsesladetområde. Netop derfor er det vig-tigt at inddrage den neutrale 3.mand. Er følelserne i kog er detsvært at finde en løsning.

-Fordelene ved den neutrale ju-rist er flere, siger han. –men førstog fremmest kender han/hunlovgivningen, og er derfor god tilat forklare både tingene, herun-der konsekvenserne af de for-slag, der er i spil. Og det gælderuanset om juristen repræsente-rer begge parter, som ved et ge-nerationsskifte, eller kun denene part som ved skilsmisser.

LHN Ejendom og Jura

Vi beskæftiger os med enbred palette af opgaver, derudspringer af erhvervsret-lige og privatretlige for-hold, og har stor erfaringermed sager som:

• Køb af landbrug

• Ægtepagt

• Ansættelseskontrakter

• Forpagtning og lejekontrakter

• Udstykning og arealoverførsel

• Køb af fx sommerhus,ejerlejlighed, hus oggrund

• Forældrekøb

• Testamente

• Efterløn

• Generationsskifte

• Dødsboopgørelse

Håndtryk i marken er ikke nok Et håndtryk i marken kan godt stadig besegle en aftale, men der skal

betydeligt mere til for at aftalen gælder udenfor markskellet

Og her er Inger Aagaard LHN’sbedste og mest kvalificeredekort. Ansat som juridisk assistenti LHN gennem 15 år og med er-faring fra en anden landbofor-ening og en ejendomsmægler-forretning, har hun oparbejdetstor viden om alt, hvad en ejen-domshandel kræver. Hun har etstort netværk indenfor ejen-domsbranchen, ligesom hunkender LHN’s kunder.

-Når vores kunder vil købe ellersælge en ejendom, kan vi påtageos opgaven fra først til sidst, for-klarer hun. –Det vil sige udfær-dige skøde, sørge for tinglysningeller aflysning og andre nødven-dige papirer. Vi følger nøjagtigde samme regler og krav, somejendomsmæglerne er under-lagt, og vi har også et vist samar-bejde med dem.

-Der er dog en væsentlig forskel,påpeger hun. – Vi har ikke et kun-dekartotek over købere og sæl-

ger. Vi kan altså ikke parre demsammen. Derfor bistår vi i hand-ler, hvor parterne har fundet hin-anden uden om en ejendoms-mægler. Ligesom vi rådgiverkøber eller sælger, hvis en ejen-domsmægler er involveret.

Inddrager andreInger Aagaard illustrerer skille-linjen med et eksempel. Hunkan godt hjælpe en kunde medat frastykke jorden fra den ejen-dom, han har købt, men hun kanikke gå ud og sælge stuehusetfor ham. Der må han omkring enejendomsmægler eller selvkomme med en køber.

Der er også andre undtagelser.LHN’s særlige placering tæt vedgrænsen betyder, at Inger Aaga-ard også har tyske kunder. Meni sådanne tilfælde må hun kunrådgive den ene part. Drejer det sig om køb eller salg afstørre landbrug, hvor der også erregnskabs- eller skattemæssige

forhold inde i billedet, inddragerhun de relevante afdelinger ihuset. Nøjagtig som hun snakkertingene igennem med team-kol-legaen, Kristian Nørr Olsen, hvisder er juridiske knuder i sagen.

-Det handler jo om, at vi sikrerkunden mod alle eventualiteter,så der ikke dukker problemerop, når først handlen er afslut-tet, understreger hun.

Mere end ejendomshandlerMen Inger Aagaards arbejdsdager andet og mere end ejendoms-handler. Forpagtningskontrak-ter og lejekontrakter er et afområderne. Her skal hun dels af-stemme forventningerne mel-lem de to parter, dels sikre at alleelementer er med.

I specielt en forpagtning er der tiltider mange parter involveret ogigen gælder det om at få vendtalle sten, inden papirerne erskrevet under, understreger hun.

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet

• Hjemtagning af tilbud • Gennemlæsning af tilbud • Tilbudssammenligning• Altid kundens mandogså når skaden opstår Tlf. 72 62 35 15 · flemming.post@dansoe.dk · www.dansoe.dk

Forsikringsmægler Flemming Post

13

Et lille stykke BayernOg det kræver hverken pas eller euro at besøge stedet. Det ligger ved Bylderup-Bov, hvor Peter Engel-Arlt i 1995 åbnede landets første autocamperplads og fem år senere en restaurant

14

-Nåh, hvor langt er du med års -afslutningen, Carsten?Spørgsmålet gjalder fra en bredmand, der med lige så bredt etsmil tager imod i døråbningen tilprivaten på Kristianshaab Cam-ping.

Carsten Schmidt er registreretrevisor og leder af LHN Erhverv.Spørgeren er ejeren af Kristians-håb Camping, Peter Engel-Arlt,der har lagt regnskabet for cam-pingpladsen og den tilhørenderestaurant i hænderne på LHN.Det er hørligt, at den gensidigetone er uformel og drillende.

Det forbindende ledDet forbindende led mellem Kri-stianshaab Camping og tilføjel-sen ”Et lille stykke Bayern” erPeter Engel-Arlt selv, der har rodi den sydtyske delstat. Pudsigt nok var området for ca.250 år siden også et lille stykkeBayern. Dengang lokkede Fre-derik V de såkaldte kartoffelty-skere hertil med løfte om jord,dyr og skattefrihed i 20 år, modat de opdyrkede den jyske hede.Det kneb dog med at indfri degyldne løfter, og mange rejstesiden hjem i for ståelig vrede.

– Men jeg er mere stædig, sigerPeter Engel-Arlt, - da jeg kom i1995, var det for at blive. Og jeger her stadig.

På denne pjaskvåde eftermid-dag i det allertidligste forår erpladsen tom. Anderledes er deti sæsonen, hvor ikke kun familierkommer her, også mange for-eninger og klubber holder træfpå stedet. En del af forklaringener pladsens placering. Den liggerlidt afsides i et smukt område ogmed kun ca. en halv snes kilome-ter til grænsen. Peter Engel-Arltgiver selv den anden del.

– Fordelen er, at de kan bo påpladsen i egne rammer og såspise i krostuen eller feste i sel-skabslokalet, siger han.

Det var da også campinggæ-sterne, der gav stødet til, at deri det hele taget kom en restau-rant i forbindelse med camping-pladsen.

Nedlagt landbrug Oprindeligt var stedet et ned-lagt landbrug, som Peter Engel-Arlt købte og omskabte tillandets første plads for auto-campere. Som ansat på beton-

15

varefabrikken Contiga i Tinglev,fik han øje på LHN, der liggervis-a-vis Contiga, og dermedendte campingplads-ejeren somkunde hos en landboforening.

Men tilbage til campingplads ogrestaurant. Mens pladsen i star-ten var tiltænkt autocampere, erden i dag åben for alle. Der er 25pladser, hver standplads har enstrømtæller, der er vaskefacilite-ter - både til campisten og tøjet- et mindre køkken, legearealertil børn og nogle smådyr at kikkepå. Alligevel begyndte gæsterneat efterspørge mere.

-De ville også gerne kunne spiseher, så de slap for at lave mad,siger Peter Engel-Arlt, der tyg-gede noget på ønsket.

I 2010 kunne KristianshaabCamping også skrive Kristians-haab Kro på skiltet, og efter lidttilpasninger er køkkenet nu gea-ret til at bespise 150 gæster.

Traditionel bayersk og dansk madI dag bidrager kroen på lige fodmed campingpladsen til densamlede forretning. Især er gæsterne – både dem påcampingpladsen og de mere lo-kale – begejstret for Peter Engel-Arlts bayerske koncept. Hver weekend fra marts er der

dækket op i krostuen eller i Bier-garten, og menuen afspejlerhans hjemland: F.eks. pande-stegte schnitzler, leberkäse medspejl æg, Griesnocklersuppe ogKaiserschmarm med æblemos.

Den store publikumsmagnet erde særlige »skankeaftner«, derstår på grillet svineskank og kyl-ling med ølsovs og brasede kar-tofler. Selvfølgelig er drikke-varerne bayersk øl, og persona-let er i lederhosen og dirndl-kjo-ler. At det ikke er små portioner,der serveres, fremgår af PeterEngel-Arlts næste bemærkning:

– Kan folk spise op, får de ensnaps!

For gæster, der ikke er til bayerskmad og Gemütlichkeit, er derogså gode, danske traditionelleretter på menukortet, og mererolige arrangementer bl.a. vedhøjtiderne, understreger han.

Mad fra bundenUanset rettens oprindelse, sæt-ter Peter Engel-Arlt og søsteren,der er hans højre hånd i køkkenog re staurant, en ære i at an-vende lokale råvarer, ligesommaden laves fra bunden.– Ikke noget med conviniencefood her eller mikroopvarm-ning, kommer det konsekvent. –Vi tager både gæsterne ogmaden alvorligt.

Udover bror og søster, har Kristi-anshåb Camping og kro to fast-ansatte og en flexjobber. Isæsonen suppleres dog medekstra personale.

KontaktSkatterådgiver og teamkoordinatori LHN ErhvervCarsten Schmidt Tlf. 73 64 29 09Mail: cas@lhn.dk

Hjælp til det sværeSelvstændige erhvervsdrivende kan få tilskud til støtte,hvis ryggen værker, eller synet svigter«

Nok en lidt overset ordning, kal-der skatterådgiver AnneliseSchack Stensgaard, LHN, tilbud-det om personlig assistance. Oglidt ærgerligt, synes hun, fordipersonlig assi stance kan være ligenetop dét, der gør, at landman-den eller håndværksmesterenkan fortsætte sin virksomhed.

-Derfor vil vi godt slå et slag for atudbrede kendskabet til den,pointerer hun. –Mange affindersig med problemerne og fortsæt-ter, til de ikke kan længere, udenat vide der er hjælp at hente.Helt konkret er ordningen rettetmod alle erhvervsaktive perso-ner, der rammes af en funktions-nedsættelse. Det kan være syn,hørelse, en dårlig ryg eller andrefysiske problemer. Ordningenrummer mulighed for tilskud påop til 20 timers ugentlig til assi -stance, der kan afhjælpe proble-met. -F.eks. kan der ydes tilskud tilansættelse af medhjælp i forbin-delse med længerevarende gen-optræning efter en blodprop.Drejer det sig om nedsat syn,kan det være hjælp til at skrivemails, eller til en tegnsprogstolk,hvis det er hørelsen, som svigter,siger Annelise Schack Stensga-ard. –Er det ryggen, kan det

være aflastning i forbindelsemed tunge løft. En af vore land-mandskunder har netop fået be-vilget 20 timer ugentlig tilskudtil personlig assistance på grundaf problemer med ryggen.-Det er Socialministeriet, der harsat ordningen i værk, og den ad-ministreres af de lokale jobcen-tre, understreger hun. –Ofte erdet landmanden selv, der an-sætter den nødvendige assi-stance, men jobcenteret kanogså være be hjælpelig hermed. Dér, hvor LHN kan komme ind ibilledet, er at hjælpe med at ud-fylde de nødvendige skemaer ogsikre, at proceduren sættes rig-tigt i gang. -Der er altid tale om en konkretvurdering i hvert enkelt tilfælde.Der findes ingen facitliste påhvem der kan få bevilliget en per-sonlig assistance. Så kontakt os,lyder rådet fra Annelise SchackStensgaard, -om ikke andet så forat høre, om ordningen kan bru-ges i dit tilfælde. Det kan værestarten på at komme videre.

Personlig assistance kan betyde forskellen på at måtte give op eller komme videre, understreger AnneliseSchack Stensgaard

16

MAGASINETS REDAKTIONDirektør Tage Hansen, tah@lhn.dkAfdelingschef - Sekretariat og ProjektrådgivningRikke Nim Festersen, rnf@lhn.dk

OPLAG 7500 eks. to gange årligtPRODUKTIONTinglev Bogtrykkeri

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 lhn@lhn.dkDK 6360 Tinglev lhn.dktlf. +45 7364 3000

Masser af tilbud på dyrskuepladsenFødevareteltet har udviklet sigtil et centralt sted, som mangegæster på Det sønderjyske Fæl-lesdyrskue gerne besøger. Derer interesse for den lokale pro-duktion af fødevarer, og gårdbu-tikker og lokale producentermøder igen i år op for at vise,hvad de byder på, oplyser sku-ets tovholder, Erik Nissen.

Maskiner og teknikMaskiner og teknik kommer til atspille en stor rolle og dyrskuetkommer dermed til at afspejledet samspil, der er mellem land-bruget og følgeindustrien. Især iSønderjylland spiller landbrugeten stor rolle for en række små- ogmellemstore virksomheder, somer leverandører til erhvervet.

Historisk tilbageblikDer bliver dog også plads til ethistorisk tilbageblik, idet entusi-astiske samlere af veterantrakto-rer udstiller teknik fra ensvunden tid. Som noget nyt bli-ver der også mulighed for at op-leve mini-modeller af traktor entil 32, som kan fjernstyres.

BørnemekkaOg så er dyrskuepladsen i Aaben-raa også stedet, hvor de yngstehenter oplevelser og informationom landbruget. Der ventesmange børn især fredag formid-dag, hvor skoleklasser og børne-haver er inviteret til at besøgedyrskuet, oplyser Erik Nissen.

Vi glæder os til at byde velkommen til Alex Bødiker, kendtblandt andet fra Willys Kaffeklub, men også som konferencierog foredragsholder.

Alex Bødiker er en mand, der kan sætte liv og humør i en for-samling. I ”Det fælles dyrskuetelt” vil han fredag kl. 14.00 og lør-dag kl. 11.00 tage pulsen på landbruget og landbrugslivet oglover, at der vil være nogle øjenåbnere og - ikke mindst- noglegode grin. Han siger selv - det er et must for mig, at vi kan grinesammen. Derfor er humoren hele tiden med - også når det erseriøst. Humor og seriøsitet udelukker efter min mening påingen måde hinanden. Tværtimod - jeg betragter dem som kom-plementære.

Kig forbi ”Det fælles dyrskuetelt” på stand E8 – lige overfor Fø-devareteltet – vi garanterer masser af motion for lattermusk-lerne!

Vi løfter stemningen i ”Det fælles dyrskuetelt” i Aabenraa den 27. og 28. maj-Alex Bødiker er garant for et godt grin og ekstra god stemning, når LHN og LandboSyd byder velkommen i det fælles dyrskuetelt på landboforeningernes vanligestandplads – E8

OPLEV ALEX BØDIKER PÅ SCENEN PÅ STAND E8FREDAG KL. 14.00 & LØRDAG KL. 11.00