Finansforbundets magasin nr. 9, 2013

Gigantfonde udfordrer bankerne

Side 28

StyRk den

Sociale kapital

Når medarbejdere oplever tillid, retfærdighed og

et velfungerende samarbejde – kan det aflæses direkte på

virksomhedens bundlinje Side 10

– statens finansieringsfond

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finan-siering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækst-lån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engage-ment.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, invest-

eringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DKELLER RING 35 29 86 00

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

raadgiver 210x280 Finans.indd 1 20-09-2013 09:15:25

FinansOktober 2013

3leder

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50www.finansforbundet.dk

kapital er i fokuSNår talen falder på den finansielle sek-tor, handler det ofte om kapital. Begre-ber som egenkapitalforrentning, kapi- talbuffer og kapitalkrav fylder i sek-toren og i debatten omkring den.

Det mærkede man ikke mindst ved offentliggørelse af det såkaldte Rangvid-udvalgs rapport om finanskrisen og dens årsager den 18. september. Nu ligger bolden hos politikerne på Chris-tiansborg i forhold til at udforme lov-givning, der skal forhindre en genta-gelse af den krise, der brød ud i lys lue i efteråret 2008.

Det er indiskutabelt såre fornuf-tigt at tage ved lære af krisen og dens dyrekøbte erfaringer for at mindske risikoen for en gentagelse af den kao-tiske situation både før, under og efter. Og udvalget har overordnet leveret et solidt stykke arbejde med fornuftige anbefalinger omkring blandt andet en styrkelse af kompetenceniveauet i bestyrelserne og grundlæggende bedre risikostyring. Alt i alt rigtige skridt imod mere sund og sikker bankdrift.

Men den videre politiske behand-ling kræver balancering og prioritering, så man finder midten af regulerings-vejen og løser de rigtige problemer. Det betyder også, at man må tage den danske model omkring kollektive over-enskomster om aflønning alvorligt, når det kommer til de noget letkøbte

anbefalinger om regulering af variabel løn for investeringsrådgivere, som har sneget sig ind i anbefalingerne. Det er svært at se grundlaget for anbefalin-gen, og det er ikke her, at de politiske kræfter skal bruges.

Rammerne omkring den finansielle sektor er ekstremt vigtige for den dan-ske konkurrenceevne og for sektorens bidrag til den vækst, alle råber på og sukker efter. Og hos virksomhederne i sektoren ligger fundamentet for at levere produktivitet og bundlinjere-sultater også i en form for kapital, som ofte bliver overset – nemlig den sociale. Social kapital kan måske lyde mindre konkret end dens økonomiske navnebror. Men det egenkapitalfor-rentningsfokus, som lader til at være et mantra hos aktionærer og bestyrelser, er både for snævert og for kortsigtet. Grundlaget for at drive en fornuftig forretning går gennem helt basale ele-menter i god ledelse – nemlig tillid, ret-færdighed og samarbejde, der samlet netop definerer den sociale kapital. Og det giver resultater på produktiviteten og smitter af på den ”normale” bund-linje, hvilket du kan læse mere om på side 10 i bladet.

Vi har brug for en sund og solid sek-tor. Det kræver balancerede rammer fra lovgiverne og et bredere kapitalfokus i den daglige drift i virksomhederne.

EffEktivE workflows

Vi løser de store udfordringer...Finansielle virksomheder som banker og sparekasser producerer enorme mængder dokumenter. Medarbejdere med forskellige arbejdsfunktioner møder dagligt store udfordringer med at håndtere og beskytte fortrolige oplysninger. Udfordringerne består b.la. i:

• Et konstant behov for at reducere omkostningerne• Optimering af interne processer for at opnå maksimal effektivitet• Krav om kontinuerlig forbedring af præstationer

Konica Minolta kan hjælpe med at etablere effektive workflows med høj sikkerhed, elektronisk arkivering af dokumenter og meget mere.

Ring 72 21 21 21 nu, og hør mere om, hvordan vi kan optimere jeres workflows.

Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk

Jeg vil have effektive workflows med høJ sikkerhed

BEdrEBankprocesser

Ann_210x280_Finans.indd 1 12/07/13 11.38

Faste sider

5IndholdFinansOktober 2013

10 Et SpørgSmål om loyalitEtTeleselskaberne i 4T drømmer om at få kunder, der er lige så loyale som bankernes. Men bankerne er klar til konkurrence om frem-tidens mobilbetaling

38

42 ForbundEt kan vi ikkE undværE75 års reception i Finansforbundet

24 ForSlag vil StækkE En rådgivErS løn Rangvid-udvalget vil gribe ind over for variabel aflønning til personer, der rådgiver ved salg af værdi-papirer. Det er bizar lovgivning, mener Finansforbundet

26 min Funktion Er værdSatChief Dealer Peter Klinke lod sig for fire år siden vælge som tillids-mand i Nordea Markets, og det har hverken kollegerne eller han selv fortrudt

22 Fyring undErkEndtFinansforbundet har vundet en principiel sag om en tillidsmand, der blev opsagt efter at have skrevet om bankens kunder på Facebook

proFittEn StigEr når Folk har dEt godtHøj social kapital på arbejds-pladsen er værd at stræbe efter. Når medarbejdere oplever tillid, retfærdighed og godt samarbej-de påvirker det nemlig rentabili-teten, viser undersøgelse.

51-årige Susanne Kongerslev alias ”Konger” er Area Change Manager i Danske Bank og kendt for at snakke lige ud af posen og at se muligheder, hvor andre kun ser problemer

jeg er bare mig Selv18

3 Leder

6 Nyheder

28 iNterNatioNaLt

32 job og karriere

46 måNedeNs bog

47 det juridiske hjørNe

48 arraNgemeNter

for seNiorer

50 PoLitisk kLumme

gulE ærtEr klubbEnOtte gamle Nordea-ansatte fra Randersområdet holder kamme-ratskabet i hævd

44

Rådgiver sætter ny karakter-

rekord på HDLæs side 32-33

6 Nyheder FinansOktober 2013

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at en bankdirektør bliver godt betalt, og

generelt er baggrunden for en høj løn, at man løber en stor

risiko. Hidtil har risikoen for at blive fyret som bankdirektør dog ikke

været stor, selv om der er mange andre, der gerne vil have jobbet”Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet til Berlingske Business

Bankbøger bugnerDanskernes samlede opsparing er øget med 165 milliarder kroner under krisen, og hver femte dansker har nu over 100.000 kroner i bankindlån, skriver Finansrådets Nyhedsbrev på baggrund af tal fra Nationalbanken.

”Nets er blevet et stort teknologisel-skab, som vil have godt af at få tilført nye kompetencer. Vi er reelt tvunget

til at lede efter nye ejere. Jeg er personligt mere nervøs for, hvis man ikke solgte Nets. Hvem skal

så udvikle selskabet?”Peter Lybecker,

bestyrelsesformand, Nets, til Berlingske Business

11,5 milliarder gange har danskerne brugt Dankortet og Visa/Dankortet siden dets indførelse i 1983. Alene i 2012 betalte danskerne mere end 975 millioner gange med Dankort til en samlet værdi af 309 milliarder kroner – eller 79.455 kroner per voksen dansker.

Finansansatte øger vækstenEn undersøgelse fra Djøfs analyse-brev DeFacto og Centre for Economic and Business Research ved CBS har for første gang sat pris på den ekstra værdi – højere produkti-vitet – som skabes i private virksomheder af de 425.000 privatansatte, der har en videregående uddannelse. Analysen viser, at hver fuldtid-sansat med en kort samfunds-videnskabelig uddannelse som for eksempel finansøkonom og akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning ud over sin egen løn årligt skaber en værditilvækst på 520.000 kroner.

Salg af Nets svækker finansiel infrastrukturI en kronik i Børsen bekendtgør Nets’ bestyrelsesformand, Peter Lybecker, at et salg forventes gennemført i 2014. Beslut-ningen om at sælge Nets bekymrer Finansforbundet, da det kan svække den finansielle infrastruktur.

”Sektoren har stået sammen om et fornuftigt ejerskab af Nets. Det er klart, at nye forretningsmodeller trænger sig på i det marked, men et salg kan betyde en opsplitning, der vil rive benene væk under den fælles styring og udvikling, der ligger i Nets, og som har stor betydning for både sektor og borgere. Med et salg af Nets gambler man med et helt centralt it-element i den finansielle infrastruktur. Det burde sektoren så sandelig have en fælles interesse i at bibeholde på egne hænder”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Finansrådet åbner ny prisportalBasalindlaanskonto.dk hedder den prisportal, som for-brugere kan klikke sig ind på og se, hvad en basal indlåns-konto koster i de danske, grønlandske og færøske banker. Ideen til prisportalen udspringer af et møde til-bage i januar måned mellem den daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen og Finansrådet. Her var der enighed om, at Finansrådet skulle sikre, at bankerne fremover på et sammenligneligt grundlag skal give oplys-ninger om, hvad det koster at have adgang til en basal indlånskonto.

Hvordan vurderer du, at finanssektorens image er i den brede offentlighed?

Rigtig godt: 1 %

Godt: 16 %

Hverken godt eller dårligt: 33 %

Dårligt: 43 %

Meget dårligt: 5 %

Ved ikke: 1 %

Hvordan tror du, at finanssektorens image vil udvikle sig i de kommende to-tre år?

Det vil blive markant bedre: 6 %

Det vil blivelidt bedre: 58 %

Det vil ikke ændre sig: 29 %

Det vil blive lidt dårligere: 4 %

Det vil blive markant dårligere: 0 %

Ved ikke: 3 %

Kilde: Undersøgelse i september 2013 blandt 1.957 del-tagere i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion

Holdning til sektorens image

Har du en god historie til Magasinet Finans?

Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på

tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Sygefravær falderSiden 2007 har fravær som følge af egen sygdom – i såvel finanssek-toren som i penge- og realkreditinsti-tutterne – været faldende. For hele sektorens ve-dkommende er fraværet faldet med 14,4 procent, mens det i penge og realkredit er knap 12 procent mindre, hvilket svarer til cirka en dag.

7NyhederFinansOktober 2013

Flere anmeldelser af falske pengeI årets første otte måneder har Københavns Politi modtaget 304 anmeldelser om falske penge, hvilket er markant flere end i hele 2012, hvor tallet var 222. ”Der er rigtig mange falske 200-kronesedler og 500-kro-nesedler. De er oftest meget gode kopier lavet på en farve-kopimaskine”, siger Henning Schmidt til Ritzau.

muligt at melde lovbrud anonymtFinansforbundet glæder sig over, at den anonyme whistle-blowerordning, som forbundet i årevis har kæmpet for, bliver til virkelighed 1. januar 2014, men påpeger alvorlige mangler i det lovforslag, Finanstilsynet har sendt til høring

der sorterer under Finanstilsynet. Hvis en medarbejder eksempelvis opdager skattesvindel eller brud på markeds-føringsloven, vil vedkommende ikke være beskyttet af anonymitet, hvis hun eller han indberetter det til myndighederne. Og det giver ingen mening. Desuden vil det jo indebære, at medarbejderen skal kende til de forskellige love for at vur-dere, om hun eller han vil indberette en uregelmæssighed”, siger Michael Budolf-sen til Nyhedsbrevet Finans.

Finansforbundet mener også, det må være en fejl, når det af lovforslaget fremgår, at en whistleblower, som bliver afskediget, skal dokumentere, at afske-digelsen hænger sammen med whistle-blowing, for at kunne få erstatning.

”Her bør der være omvendt bevis-byrde, så det er arbejdsgiverens opgave

Mere end tre års indædt kamp i forhold til politikere og myndigheder i Danmark og i EU bærer nu frugt for Finansforbundet. Den 1. januar 2014 etableres langt om længe den whistleblowerordning, hvor medarbejdere i en finansiel virksomhed anonymt kan tippe Finanstilsynet om uregelmæssigheder i den virksomhed, vedkommende arbejder i.

Det foreliggende lovforslag, som Fi-nanstilsynet har sendt til høring, har dog nogle mangler i forhold til at beskytte whistleblowere, mener Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der per-sonligt har brugt mange timer i København og Bruxelles de seneste år på at overbev-ise politikerne om nødvendigheden af en anonym whistleblowerordning.

”Lovforslaget bør ændres, så anonymi- teten ikke kun gælder i forhold til emner,

at dokumentere, at en fyring af en medarbejder ikke hænger sammen med, at medarbejderen har fortalt myndighe-derne om ulovligheder i virksomheden”, mener Michael Budolfsen.

Desværre er der flere tilfælde inden for andre brancher, hvor whistleblowere er blevet afskediget, efter at de har gjort opmærksom på uregelmæssigheder. Derfor gælder det ifølge Finansforbundet om at sikre whistleblowere en ordentlig fratrædelsesgodtgørelse.

”Hvis man fyres, ligger niveauet efter hidtidig retspraksis på seks-ni måne-ders løn, hvilket er alt for lidt. Man bør mindst have to års løn med sig, hvis man som whistleblower bliver afskediget. Her skal man huske på, at ansatte, der whis-tleblower, gør samfundet en tjeneste, som potentielt kan være flere hundrede millioner kroner værd”, siger Michael Budolfsen.

Europa-Parlamentet har i forbindelse med vedtagelsen af skrappere fælles EU-regler for markedsmisbrug åbnet op for, at medlemslandene kan give kontant beløn-ning til de whistleblowere, der afslører sager som insiderhandel, kursmanipula-tion og anden økonomisk kriminalitet.

For at undgå en stikkerkultur, hvor der spekuleres i at fabrikere falsk sladder, skal en økonomisk gevinst til en whistle-blower dog først kunne udbetales, når der er faldet dom i den pågældende sag.

”Vi finder ikke, at det er nødvendigt lige-frem at udbetale dusør til whistleblowere. Det er tilstrækkeligt, at man som ansat har mulighed for anonymt at videregive informationer om lovbrud. Anonymitets- og beskyttelsesbestemmelserne er langt vigtigere”, mener Michael Budolfsen. /Cjo

Foto: Territorium

Pengesedler for millionbeløb brændesI 2012 kasserede og brændte Nationalbanken pengesedler for samlet

set 157 millioner kroner, fordi de var slidte og ødelagte, skriver Ber-lingske Business. Det svarer til omkring tre promille af den samlede

seddelmængde i omløb. Ifølge Nationalbanken stiger levetiden af en pengeseddel med værdien. En 50-kroneseddel holder normalt omkring halvandet år, mens en 1.000-kroneseddel som regel holder mindst fem år.

8 Nyheder FinansOktober 2013

”Vi gjorde det, vi syntes, vi skulle gøre. At være direktør i Finanstilsynet får man sjældent tak for. Det gjorde min forgænger ikke, og det gør min efterfølger heller ikke. Der må man tage de slagsmål, som man nu engang kan. Sådan er spillet”Henrik Bjerre-Nielsen, tidligere direktør i Finans-tilsynet, i bogen ”Andre folks penge”Direktørskifte kan føre til øget pres

Beskæftigelsen falder fortsatFra 2012 til 2013 faldt beskæftigelsen med godt 1.600 per-

soner – svarende til 2,5 procent – blandt virksomheder, der er medlem af FA (Finanssektorens Arbejds-

giverforening). Blandt pengeinstitutter faldt beskæftigelsen med 3,4 procent,

skriver FA på sin hjemmeside.

angiver 35 procent således, at de er bekymret for at blive fyret.

”Det er vigtigt for os at sikre medlemmerne tryghed, og det kan en kollektiv lønforsikring være med til”, siger Kent Petersen.

Via FTF-A har 2.795 medlemmer af Finansfor-bundet tegnet en Lønsikring, som a-kassen tilbyder i samarbejde med Topdanmark.

Her kan man forsikre sig til en udbetaling på mel-lem 2.000 og 32.000 kroner om måneden i en peri-ode oven i dagpengeudbetalingen. Lovmæssigt har man ret til at forsikre sig til i alt at få en udbetaling på 85 procent af sin løn. Med dagpenge på 17.000 kroner og den maksimale lønsikring på 32.000 kro-ner kan man altså som ledigt medlem af FTF-A få en bruttoudbetaling på maksimalt 49.000 kroner om måneden fremover, hvis man som ansat har haft en månedsløn på 62.700 kroner eller derover.

Der knytter sig dog en række betingelser til Løn-sikring. Ledigheden må ikke være selvforskyldt. Der skal være tale om en opsigelse på arbejdsgiver-lignende vilkår, men man kan godt få Lønsikring side-løbende med udbetaling af sygedagpenge. /Cjo

finanSforbundet overvejer kollektiv lønforSikring2.795 medlemmer har individuelt tegnet en Lønsikring som supplement til dagpengene , men fremover vil alle muligvis blive sikret mod løntab

Ejendomsspekulant idømt fem års fængselEjendomsspekulanten Kenneth Schwartz Thomsen er ved Hels-ingør Byret dømt til fem års ubetinget fængsel og en bøde på 56 millioner kroner for skatteunddragelse. I 2008 gik han ned med en gæld på 2,1 milliarder kroner og en låneramme på 900 millioner kroner i Roskilde Bank. Kort efter dommen meddelte Kenneth Schwartz Thomsen via sin advokat, at dommen vil blive anket.

Afskedigelsen af Eivind Kolding og udnævnelsen af Thomas F. Borgen til ny administrerende direktør i Danske Bank kan føre til øget pres på medarbe-jderne, advarer Danske Kreds.

”En af begrundelserne for direktørskiftet er, at bestyrelsen i Danske Bank ønsker, at ledelsen og organisationen eksekverer hurtigere og dermed

sikrer øget konkurrenceevne og lønsomhed. Den udmelding bekymrer mig, for det kan betyde, at koncernen vil afskedige hurtigere, end de til-bageværende medarbejdere kan nå at gribe de opgaver, der kræves løs”, skriver kredsformand Steen Lund Olsen i en kommentar på kredsens hjemmeside.

Når Finansforbundet efter planen mødes med FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) til januar for at forhandle en ny overenskomst på plads, kan et af forbundets krav meget vel være, at der skal oprettes

en kollektiv lønforsikring, som kan sikre medlemmer af forbundet

mod større løntab ved en afskedigelse.

”Med den tilgang, virk-somhederne har haft til at fyre medarbejdere i de senere år, vil det være

oplagt at få en kollektiv løn-forsikring med i den kommende

overenskomst”, siger Finansforbun-dets formand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Siden 2008 er der forsvundet godt 8.000 arbe-jdspladser i finanssektoren, ikke alle som følge af fyringer, men ifølge Finansforbundet har mange pengeinstitutter skilt sig af med langt flere medar-bejdere end nødvendigt. Og bekymringen for at blive ramt af arbejdsløshed er udbredt. I den seneste triv-selsmåling fra april 2013 blandt 2.870 medlemmer

hvor du får de nødvendige værktøjer til at gøre dig til en god leder

• du kommer til at forholde dig til lederrollen

• du bliver bevidst om, hvordan du agerer og udvikler dig som leder

• du lærer at tilrettelægge dit arbejde på en effektiv og hensigtsmæssig måde, så du i højere grad selv styrer, hvad du bruger din tid på - og hvornår

• du lærer at sætte mål, så de på den ene side er udfordrende, og på den anden side er realistiske

• du lærer, hvordan du leder medarbejdere både hver for sig og som gruppe

• du kommer til at arbejde med kommunikation og forskellige samtaleformer

• du bliver i stand til at udfordre den enkeltes potentiale og derved skabe resultater gennem dine medarbejdere

• du bliver skarp på din rolle, dit ansvar og dine udfordringer som leder, når tingene skal ændres

Du kan læse om uddannelsens opbygning og indhold på finansudd.dk. Tilmelding til uddannelsen kan ske via hjemmesiden eller ved at kontakt os på 8993 3333.

DEN NYE LEDER

Deltag i uddannelsen Den nye leder

Skovsvinget 10 ∙ 8660 Skanderborg ∙ tlf. 8993 3333 ∙ www.finansudd.dkFinanssektorens Uddannelsescenter

Deltagelse i Den nye leder sikrer dig et udvalg af relevante værktøjer til at tackle forskellige situationer, så du lærer det grundlæggende håndværk i lederfaget, idet

AnnonceFinans_Den NyLederOkt2013.indd 1 24-09-2013 11:33:53

profitten Stiger, når folk har det godtTillid, retfærdighed og samarbejde er nøglebegreber i den sociale kapital, og det er værdier, der har en direkte indflydelse på virksomhedernes rentabilitet. Det er ikke et guldæg, man kan importere. Det handler om musikalitetAf EliSABEtH tEiSEN foto: lærkE PoSSElt

FinansOktober 2013Tema: Social kapiTal10

••

FinansOktober 2013 Tema: Social kapiTal 11

Tema: Social kapiTal FinansOktober 2013

12

Helt håndgribeligt er det endnu ikke, og forskerne jagter stadig efter sammenhængen og de mekanismer, der er på spil. Længe har undersøgelser vist, at der er en positiv sam-menhæng mellem trivsel og produktivitet. Nu har arbejds-markedsforskerne specifikt isoleret tre størrelser ud af de mange fænomener, de undersøger, når de kortlægger trivslen. Det er tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er dem, man kalder den sociale kapital, og det er dem, der har en helt særlig indflydelse på produktiviteten. For yderligere at præcisere analyserne opererer man med både en horison-tal og en vertikal social kapital, hvor den horisontale udeluk-kende går på relationerne til kolleger, mens den vertikale retter sig opefter i hierarkiet mod ledelsen.

”Vores undersøgelser viser, at når medarbejderne ændrer deres vurderinger af elementerne i den vertikale sociale kapital fra høj til meget høj, det vil sige 20 procent, så er det associeret med en stigning i rentabilitet på 24 procent”, siger Kasper Edwards, seniorforsker på Danmarks Tekniske Universitet.

Udfordringen er, at begreberne er komplekse, og at det er noget, der opstår mellem grupper af mennesker. Det er ikke et guldæg, man kan tage og føle på. Det er unikt og ikke noget, man kan flytte andre steder hen. Det opstår helt specifikt mellem en bestemt gruppe mennesker, men at det har en meget positiv effekt, er der efterhånden ingen tvivl om. Det viser sig i lavt fravær, i lav medarbejderomsætning og i høj produktivitet.

”Selvom vi endnu ikke har kortlagt mekanismerne helt ned i detaljerne, er sammenhængene klare, og hvis jeg stod i spidsen for en virksomhed, ville jeg arbejde intenst med de tre størrelser. Der er jo ingen it-systemer eller andre produk-tionsapparater, der med ét slag kan øge produktiviteten til-svarende. Så det er da bare om at gå efter guldet i de gode relationer”, siger Kasper Edwards.

Det sublime kræver tillid og retfærdighedSelvom det kan forekomme nogle som det guld, der ligger for enden af regnbuen, giver det mening, når man sam-menligner med det, der sker i et symfoniorkester. Det bliver først sublimt, når tilliden og samarbejdet er i top, og hvis dirigenten er uretfærdig og nurser kæledægger, skal der nok også gå kludder i harmonierne.

”Hvis der for eksempel ikke er tillid mellem medar-

bejdere og ledelse, begynder man at krydstjekke, at være skep-

tisk og at have paraderne oppe, hvis man får en ny arbejdsopgave. Er der derimod tillid, stoler jeg på dig som person, og jeg gør mig umage for, at opgaven bliver udført og har den kvalitet, som du forventer”, siger Kasper Edwards.

Ligeså med retfærdighed. Det er noget, ledelsen skal vise hver dag i hver en handling. Hvis medarbejderne oplever uretfærdighed, bliver de ikke bare ligeglade, de bliver negative.

”Undersøgelser viser, at svindet stiger markant, hvis medarbejderne oplever uretfærdighed. På en eller anden måde skal de nok forstå at holde sig skadesløse for ledelsens forskelsbehandling, når én for eksempel kan få ferie, men en anden ikke, eller én kan få den fede computer, men en anden ikke. Det er selvfølgelig nok lidt primi-tivt, men sådan fungerer mennesker nu engang. De sørger for at opretholde en balance”, siger Kasper Edwards.

Og det handler selvfølgelig også om, at man som medarbejder vil ses og anerkendes. Man vil ikke tromles. Og det er det, der sker, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

Det tredje vigtige parameter er samarbejdet. Og for at det skal være optimalt, understreger Kasper Edwards, at det skal være om kerneopga-verne. Hvad er det, virksomheden sælger? Hvad er det, den vil være kendt for? Hvad opfatter den som sin centrale opgave?

”Samarbejdet bliver først optimalt, når der gennem dialog er fundet en fælles forståelse af arbejdet og kerneopgaverne. Vi kommer som medarbejdere med hver vores livshistorie og for-tolkninger af virkeligheden. Hvis ikke vi gennem stadig dialog bliver enige om, hvad det er, vi skal lave, kan en afdeling hurtigt udvikle sig til mange små individuelle butikker”, siger Kasper Edwards.

Han er klar med det nærmeste, man kommer en definition af ”social kapital”. Nemlig den egen-skab, som sætter en organisation i stand til at løse sine kerneopgaver med udgangspunkt i tillid, ret-færdighed og samarbejde.

”Det gælder om at gå efter guldet ide gode relationer”, mener Kasper Edwards, seniorforsker på DTU.

13Tema: Social kapiTalFinansOktober 2013

lederen kan gøre forskellenDen nærmeste leder er en helt central person i at få gruppen af medarbejdere til at spille sammen efter et fælles partitur. Det hand-ler om at få en positiv og givende balance mellem krav, indsats og output. Det handler ikke om at herse og hundse. Det viser sig, at de gode ledere formår at give outputtet og indsatsen en ligelig opmærksomhed.

Hvis resultatet ikke er i overensstemmelse med de overordnede krav, kan man vælge at råbe, skrige og true, men den gode leder vil gå ind og nærlæse indsatsen, finde ud af, hvorfor den ikke er optimal. Lodde tonen og fornemme harmonierne. Det handler om musi-kalitet. Er der noget, der ikke rigtigt spiller for en medarbejder eller for en gruppe af medarbejdere? Hvordan kan de komme tilbage på sporet?

”Det handler om omsorg og om at sætte gode rammer uden at pylre. Man skal tage den menneskelige dimension meget alvorligt, sam-tidig med at man ikke mister virksomhedens kerneopgaver af syne. Det handler om ledelse i bedste forstand og ikke om bolsjetælleri”, siger Kasper Edwards.

Den medarbejder, der i en periode bliver bakket særligt op og hjulpet over en hurdle, vil fremover være ekstremt loyal over for virksomheden. Medar-bejdere i underskud, der ikke bliver samlet op og støttet, vil derimod være ustabile og utilfredse og hurtige til at søge væk, vurderer Kasper Edwards.

Der mangler videnMen der er fortsat meget, der kræver afklaring. Ifølge Otto Melchior Poulsen, der er chefkonsulent på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, mangler der fortsat viden og forskning på området.

”Situationen i dag er desværre, at der såvel i den praktiske anvendelse som i forskningen bruges forskellige definitioner af social kapital og forståelsen af, hvad der ligger i begrebet. Det afspejles også i de forskellige metoder, der anvendes til at måle den sociale kapital i en virksomhed”, siger han.

Det er en af grundene til, at NFA gransker videre i områ-det, blandt andet med en undersøgelse af, hvordan samar-bejdet fungerer ikke bare i en gruppe, men også med andre faggrupper og med ledelsen.

Som Vilhelm Borg, der er seniorforsker på NFA, præ-ciserer, kan en afdeling godt have en høj intern social kapi-tal, men en lav i forhold til andre grupper på arbejdspladsen og i forhold til topledelsen.

”Helt konkret kan det betyde, at to team i en afdeling hver især kan have en høj intern social kapital, men en lav, når de for eksempel mødes og skal bidrage til at løse en fælles opgave”, pointerer han. ¢

Sådan opbyggeS den Sociale kapitalVirksomheders sociale kapital defineres ud fra de tre dia-manter; tillid, retfærdighed og samarbejde.

Tillid opbygges ved at:• Handle gennemskueligt og forklarligt.• Gøre, hvad man siger, og sige, hvad man gør.• Uddelegere ansvar og beslutningskompetencer til

andre.• Lytte til andres synspunkter og tage dem seriøst.

En oplevelse af retfærdighed opnås, når:• Alle berørte parter bliver involveret og hørt.• Beslutningsgrundlaget er i orden.• Alle bliver behandlet med respekt og værdighed.• Ingen bliver favoriseret.

Evnen til at samarbejde afhænger af to faktorer: koordiner-ing og kommunikation. En stærk samarbejdsevne er særligt afgørende på arbejdspladser, hvor der er brug for at dele mange informationer, for eksempel arbejdspladser, hvor:• Forskellige grupper har hver deres specialviden.• Faggrupperne er afhængige af hinanden for at gøre et

godt stykke arbejde.• Vigtige elementer i opgaveløsningen ikke kan forud-

siges.• Opgaverne skal løses under tidspres.

••

Tema: Social kapiTal FinansOktober 2013

14

God ledelse er guldægget

Ad tre omgange er det psykiske arbejdsmiljø sammenkoblet med produktiviteten i Nykredit blevet undersøgt af seniorforsker Kasper Edwards, og her viste sig en stærk sammenhæng mellem god ledelse og produktivitetAf SABiNA furBo oG EliSABEtH tEiSEN

I 2005, 2007 og 2010 har Kasper Edwards, seniorforsker ved Danmarks Teknologiske Universitet, sammen med kolleger målt på det psykiske arbejdsmiljø koblet med produktivitet i Nykredit. I 2005 og 2007 var 46 kunde-centre under luppen, den efterfølgende undersøgelse omfattede 57 kundecen-tre. I de to seneste undersøgelser havde man specifikt fokus på de parametre, der definerer ”social kapital” – altså til-lid, retfærdighed og samarbejde.

Performancemålene var indekserede og korrigerede for forskelle i omsætning som følge af geografi (kvadratmeter-priserne i området) og for medarbej-dere på barsel.

”Undersøgelsen viste en stærk sam-menhæng mellem ledelse og produk-tivitet. En forbedring af trivsel på 20 procent er associeret med en rentabili-tetsstigning på 36 procent. Det er ikke et udtryk for en kausal sammenhæng, men at social kapital og rentabilitet hænger sammen”, siger Kasper Edwards.

Præcis hvad der satte de gode pro-cesser i gang, har Kasper Edwards til gengæld svært ved at pege på. Men nogle bud er ændrede bonus- og mål-styringssystemer, der groft sagt blev ændret fra det simple til det mere komplekse. Fra simple salgsmål talt op efter produktsalg til mere kollektive målinger, der fokuserede på, hvad der faktisk blev tjent penge på.

”Medarbejderne i Nykredits kunde-centre blev gennem årene med ændrede målesystemer i højere grad nødt til at tale sammen og arbejde som et kollek-tiv. Belønningssystemerne befordrede ikke længere, at hver medarbejder

holdt på sit eget for at score indi-viduelle point. De nye målesyste-mer belønnede hensigtsmæssige samarbejdsformer, selvstændig stillingtagen og engagement i forretningens kernemål. Det fordrede godt købmandskab, fagligt fællesskab og gjorde arbejdet interessant”, siger Kasper Edwards.

Det blev fagligt udfor-drende at skrue gode pakker sammen til kunderne, så det var en samlet plusforretning – for forretning, for kunder og for medarbejdere. Men det var ikke bare toppen, der udstak nogle mål, under-streger Kasper Edwards.

ændret stillingsstruktur og performancemålFor koncerndirektør i Nykredit Bente Overgaard er der ingen tvivl om, at guldægget skal findes i den gode ledelse.

”Når vi taler om social kapital og ren-tabilitet, så er det svært, endsige umuligt, at sige, at den ene fører til den anden eller omvendt. Det parameter, der gør sig gældende hver gang, er den gode ledelse. Den gode leder er altafgørende for den gode trivsel og de positive bund-linjeresultater”, lyder det fra koncern-direktøren, der for fire år siden af samme årsag indførte en helt ny stillingsstruktur for alle medarbejdere i Nykredit med nye klare opstillede mål og indhold samt et Performance-Management-system, som fordrer, at alle ledere i Nykredit skal opstille klare mål for medarbejderne og vurdere deres præstationer på en skala fra 1-5. En metode, som især kendes fra

store udenlandske virksomheder.

”Målet var at gøre mål og for-ventninger til medarbejderne mere gennemsigtige, forudsigelige og ret-færdige, og selvom vi ikke blev verdens-mestre i det med det samme, så er det min klare opfattelse, at det i dag er inde under huden på de fleste ledere og medarbejdere i Nykredit”.

I hvert fald kan Nykredit konstatere en klart positiv sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og klare mål og klar opfølgning, og at Nykredit lig-ger meget højt i målingerne af den sociale kapital.

”Det er medarbejderne, der skaber resultaterne, og dybest set handler det for en topledelse i enhver virksomhed om at sætte rammerne for, at den gode ledelse kan trives, så lederne er i stand til at udvikle og motivere medarbejderne”. ¢

15Tema: Social kapiTalFinansOktober 2013

Ansatte har brug for bedre trivsel… og virksomhederne har brug for en positiv bundlinje. Derfor er social kapital en win-win-situation for både arbejdsgivere og arbejdstagere, mener Finansforbundets næstformand, Solveig ØrtebyAf SABiNA furBo

Medlemmernes trivsel er til enhver tid et af Finansforbundets kerneområder. Ikke mindst har trivslen i kølvandet på krisen været nedadgående, som Finans-forbundets halvårlige trivselsmålinger viser, og derfor er det vigtigere end nogensinde at finde fælles fodslag i kampen for et forbedret arbejdsmiljø.

Social kapital med sit fokus på trivslens direkte positive indvirkning på bundlinjen er i denne sammenhæng evident, da det både er i arbejdsgivers og arbejdstagers interesse at sørge for, at trivslen er i top, mener Finansfor-bundets næstformand, Solveig Ørteby.

”Arbejdet med at udvikle arbejds-pladsens sociale kapital er en ren vin-dersag, fordi den gode trivsel giver øko-nomiske gevinster. Det er altså en klar fælles interesse for medarbejdere og ledelse at udvikle arbejdspladsens soci-ale kapital”, lyder det fra næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

fagbevægelsen kan være på forkantDerfor har Finansforbundet igangsat en række initiativer, som kan hjælpe tillidsmænd og virksomheder med at sætte social kapital på dagordenen. Og det er helt oplagt, mener general-sekretær i NFS (Nordens Fackliga Sam-organisation) Christina Colclough, der i 2012 afsluttede en ph.d.-afhandling om social kapital.

”Kun få fagforeninger har i dag en strategi omkring social kapital, og hvor-dan de kan bruge begrebet i udvikling af organisationen. Her er en åbning for, at fagbevægelsen kan være på for-kant”, mener Christina Colclough, der ser tillidsmændene som strategisk

Sæt Social kapital på dagSor-denen i din virkSomhedPå Finansforbundet.dk/social¬kapital kan du finde: • En temaside om social kapital. Her kan man få et hurtigt

over¬blik over, hvad social kapital er, og ideer til, hvor-dan man kan komme videre.

• En PowerPoint-præsentation og et talepapir, som ledere og tillidsvalgte kan bruge som introduktion til et person-alemøde eller lignende.

• Henvisning til gode dialogværktøjer, som man kan anv-ende til en dialog om social kapital.

• Downloade pjece om social kapital til omdeling til interesserede.

Du kan hente mere viden og inspiration på disse hjemme-sider:

• BAR FOKA: Arbejdsmiljoweb.dk/socialkapital • FIU’s udviklingsenhed: Socialkapital.org • Videncenter for Arbejdsmiljø: Vfa.dk

vigtige for organisationerne i forhold til social kapital.

”Tillidsmændene ved, hvad der rører sig, og kommunikerer med alle. De kan indsamle ideer og tanker fra kollegerne og sprede ledelsens ideer ud til de ansatte. Tillidsmændene er også centrale i genetableringen af trygheden på arbejdspladsen efter perioder med turbulens og omfattende organisationsændringer”. ¢

••

”Det parameter, der

gør sig gældende

hver gang er den

gode ledelse”, siger

Bente Overgaard,

koncerndirektør

i Nykredit.

Tema: Social kapiTal FinansOktober 2013

16

under pres. Om end det paradoksale er, at det aldrig har været vigtigere for arbejdsgiverne for at få virksomheden igennem krisen at sætte fokus på dette forhold – ikke mindst med den sam-menhæng mellem social kapital og bundlinje, som forskningen så klart har fundet ud af”.

Til gengæld glæder næstformanden sig over, at den kollegiale omsorg ser ud til at trives på trods af modgang. Ek-sempelvis scorer spørgsmålet om, hvor-vidt der er et godt samarbejde blandt kollegerne på arbejdspladsen, hele 82 point, mens spørgsmålet om, hvorvidt de ansatte i alminde-lighed stoler på hinan-den, scorer 78 point. ¢

Mere retfærdighed, tak

Generelt set befinder den finansielle sektor sig i det bløde midterfelt hvad angår social kapital til sammenligning med andre sektorer i FTF, viser Finansforbundets medlemsundersøgelse fra foråret 2013. Men hvor tillid og samarbejde kolleger imellem ligger lunt i svinget, skraber spørgsmål om retfærdighed og tillid til ledelsen bundenAf SABiNA furBo

Ud af en mulig score på 100 ligger den social kapi-tal i den finansielle sektor med en score på 64,5 point. Det viser Finansforbundets medlemsunder-søgelse fra foråret 2013, hvor der blev spurgt ind til en række spørgsmål vedrørende medlemmernes opfattelse af tillid, retfærdighed og samarbejde.

I FTF-regi er det 0,9 point under gennemsnittet for samtlige sektorer i hovedorganisationen, som ligger på 65,4. Kigger man adskilt på sektorerne, pla-cerer den finansielle sektor sig i det bløde midterfelt mellem bundskraberen ”Administration, service og tjenesteydelse” med 61,1 point og ”Dag- og døgn-institution” med 68,8 point af 100 mulige.

I Finansforbundets medlemsundersøgelse scorer spørgsmål om tillid 66,7 point, mens spørgsmål om samarbejdsevne scorer 65,5 point. Bundskraberen er spørgsmål om retfærdighed med 60,7 point ud af 100 mulige.

Kigger man nærmere på de enkelte spørgsmål, er de spørgsmål, der generelt vurderes lavest af medlemmerne, spørgsmål, som involverer ledelsen, såsom i hvor høj grad man kan give udtryk for sine meninger og følelser (50 point), om man kan stole på de udmeldinger, der kom-mer fra ledelsen (58 point), om man bliver aner-kendt for et godt stykke arbejde (44 point), om arbejdsopgaverne bliver fordelt på en retfærdig måde (39 point), og om de ansatte bliver invol-veret i beslutninger om forandringer på arbejds-pladsen (24 point).

Det kommer ikke bag på næstformand i Finans-forbundet Solveig Ørteby.

”Der er ikke nogen tvivl om, at efterdøn-ningerne af krisen med nedskæringer, effektivise-ring og konstante forandringer er med til at sætte forholdet mellem ledelsen og medarbejderne

”Krisen er med til at sætte forholdet mellem ledere og medarbejdere under pres”, siger Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet.

Styrk dine investeringer med emerging markets

Besøg valuebonds.sparinvest.dk/em

Invester i virksomhedsobligationer fra de nye markeder med Sparinvests nye afdeling Emerging Markets Value Virksomhedsobli-gationer Udb. Afdelingen giver dig adgang til obligationer udstedt af emerging mar-kets-selskaber og kan tilføje en ekstra di-mension til din portefølje, fordi aktivklassen typisk ikke bevæger sig i samme takt som aktier og obligationer fra de modne marke-der. Afdelingen benytter value-strategien til

at skabe grobund for attraktive langsigtede afkast ved at investere i virksomhedsobli-gationer udstedt af undervurderede, men solide, selskaber på de nye markeder.

Sparinvest Emerging Markets Value Virk-somhedsobligationer Udb. har første han-delsdag den 23. oktober 2013. Hør mere hos en rådgiver i dit pengeinstitut.

Ny afdelin

g

si_annonce_september_210x280.indd 1 27-08-2013 21:15:05

18 porTræT FinansOktober 2013

jeg er bare mig SelvHun er kendt for at snakke lige ud af posen, at se muligheder, hvor andre kun ser problemer, og så har hun i næsten 30 år været leder i en sektor, der har undergået voldsomme forandringer. 51-årige Susanne Kongerslev alias ”Konger” er Area Change Manager i Danske Bank og musiker i et harmoniorkester Af SABiNA furBo foto: MADS tEGlErS

Med sit korte ildrøde hår, blomstret kjole og sorte halvstøvler med høj stilethæl stikker 51-årige Area Change Manager Susanne Kongerslev ud i mængden af mørke jakkesæt, der præger ledergangen i Danske Banks Retail Services i Høje Tåstrup.

Susanne eller ”Konger”, som hun bliver kaldt af de fleste i Danske Bank, adskiller sig dog ikke kun på grund af sit køn eller sine farverige klæder. Personlighedsmæssigt bonner hun ud på samtlige parametre, der handler om kreativitet og spontanitet, og i sin fritid spiller hun klarinet i et har-moniorkester, syr tøj, skriver festsange og er manager for et nordnorsk mandekor på amatørniveau.

Langt fra den stringente og forretningsorienterede tanke-gang, de fleste højtstående ledere i den finansielle sektor udspringer fra.

”Jeg kan ikke lade være med at blande mig, og jeg er altid i gang med noget nyt. Min største styrke er nok, at jeg kan se muligheder, hvor andre har opgivet håbet, og det må den finansielle sektor jo have brug for, siden den har holdt liv i mig så længe. Der er brug for nogen, der tænker anderledes, for at skabe lidt dynamik. For strukturmenneske har jeg aldrig været, selvom jeg bestræber mig på at lære det”, siger Susanne stor-grinende på en for hende naturlig ”lige ud af posen”-facon.

Hun er typen, der taler, før hun tænker, der tør sige de ting, som andre tænker, og som altid slipper nemt om ved at sige ting til sine ansatte, som andre ledere ville få kniven for struben for at sige. Hvordan hun gør det, ved hun ikke, men som en af hendes tidligere ledere formulerede det ved sin pensionering, så ”er det altid dejligt at være sammen med Susanne, for hun er altid i godt humør og griner meget, men man er aldrig i tvivl om, hvor skabet skal stå!”

”Jeg tror ikke, at der er så meget hovskisnovski over mig. Jeg tror meget på at snakke ligeværdigt med alle og på en omgangstone, der er uhøjtidelig”, forklarer Susanne, der også giver uhøjtideligheden skylden for, at hun har overlevet i, hvad der på hendes nuværende lederniveau med kun tre

kvinder ud af ni ledere må siges at være en mandeverden.”Dem tager jeg heller ikke så højtideligt! Altså mændene.

Der er nok lidt drengepige over mig. Jeg har aldrig følt mig usikker, fordi jeg var den eneste kvinde i rummet, eller holdt ting inde, fordi jeg ikke ville genere nogen”.

Det handler om at være sig selv Som én ud af syv Area Change Managers i hele Danske Bank-koncernen har Susanne ansvaret for at koordinere de tiltag, som bliver udstukket fra oven, og motivere ledelseslaget til at implementere dem. Et noget anderledes lederjob, som hun sagde ja til for et år siden efter 26 år som driftsleder i forskel-lige afdelinger.

Oprindelig startede hun som elev i Post- og Telegrafvæsenet tilbage i 1979, og det første rigtige lederjob landede hun i 1986 i det daværende Postgiro. Som sektionsleder for fire medarbejdere indledte hun en lederkarriere, som igennem Postgiros transformation til Giro Bank over BG Bank til Danske Bank bragte hende fra ansvaret for fire personer til afdelingschef med ansvar for 150 medarbejdere og fire ledere.

At hun sidder, hvor hun gør, kalder hun en blanding af tilfældigheder og held. En egentlig karriereplan har hun aldrig haft, men gået på klingen har hun nok altid haft en indre leder gemt i sig, fra hun var lille. Allerede i 5. klasse kom hun i elevrådet og blev senere elevrådsformand, lige-som hun altid har været involveret i bestyrelser, foreninger med mere. At have indflydelse er et must, for hun dur ikke til ”bare at parere ordrer”, som hun selv beskriver det.

”Egentlig tror jeg, at det er sådan, min personlighed bare er skruet sammen. Jeg er bare mig selv. Som leder er det vigtigste, at du er dig selv, for hvis du ikke er det, så krakelerer du hurtigt. Jeg har set så mange eksempler på ledere, der tog en kasket på, når de mødte om morgenen, men det var en kasket, der slet ikke passede dem, og så går det galt. Et mantra, vi har, er: ”Vi udfører en rolle, vi spiller ikke en rolle”.

Og selvom Susanne i det nye job savner at have ••

19xxxxFinansOktober 2013

” Min største styrke er nok, at jeg kan se muligheder, hvor andre har opgivet håbet,

og det må den finansielle sektor jo have brug for, siden den har holdt liv i mig så

længe”, siger Susanne Kongerslev.

20

medarbejdere, ”for det er altså nem-mere, når du bare kan beslutte noget, end at skulle motivere og sælge budska-ber over for ledere”, som hun siger, så har hun rig mulighed i sit nye job til netop at bringe sin personlighed i spil.

”Når du skal motivere andre og få dem til at se mulighederne, så er du nødt til at bringe din kreativitet i spil, samtidig med at jeg skal arbejde på tværs af organisationen og kan stille alle de frække spørgsmål, fordi jeg ikke er bundet til en egentlig afdeling”.

Støtten hjemmefra er alfa og omegaAt arbejdet er en passion for Susanne, er ingen underdri-velse. Hun har bevidst valgt at bosætte sig tæt på sin arbejds-plads – da hendes to børn var små, boede hun kun 800 meter fra Danske Bank – nu bor hun 2 kilometer væk. Det skal være nemt lige at stikke hovedet forbi kontoret, og var børnene syge, så var det ligeledes nemt at komme hurtigt hjem.

Et hjem, der ikke var synderligt præget af det husmoder-lige touch med hjemmebagte boller og nystrøgede skjorter – for det har aldrig sagt Susanne noget. To gange har hun gået på barsel, og begge gange var hun ved at gå op i limningen.

”Til gengæld har børnene haft en glad mor, som er passi-oneret omkring det, hun laver. Jeg kan da godt se, at jeg har brugt oceaner af tid på mit arbejde, men omvendt så er de jo vokset op i en tidsalder, hvor det er lige så lovligt for mor som for far”, fortæller Susanne, hvis mand også gør karriere med en stilling som filialchef i Post Danmark.

”Det har da nogle gange været lidt af et puslespil at få til at gå op, men vi har støttet hinanden i det, vi ville, og altid clearet med hinanden, inden vi sagde ja tak til et nyt job. Støtten hjemmefra er jo alfa og omega”, siger Susanne, der lige har fejret sølvbryllup med sin mand.

udfordringer venter forudeDanske Bank har som så mange andre banker i sektoren undergået væsentlige forandringer, i den tid Susanne har været der. Ikke mindst er der i dag stor fokus på optimering af processer ved hjælp af lean og et større fokus på omkostninger.

”Der kan jeg godt se, at jeg har nogle udfordringer foran mig i form af at tænke mere struktureret og for-retningsmæssigt. Jeg har nok altid været sådan en, der kiggede lidt på årsags-forklaringerne i stedet for dem, der lige stod på papiret, men jeg kan sagtens se fidusen ved det, men det er klart, at for

en type som mig kræver det lidt mere”, erkender Susanne, der dog ikke spilder tiden med at bekymre sig om, hvorvidt banken også i fremtiden vil have plads til hendes type.

Hun har et stort netværk, som hun bruger meget, og som hun hele tiden forsøger at holde ved lige. Ligesom hun skaffer sig nye kontakter, når en ny organisation opstår i koncernen. På den måde får Susanne indblik i mange ting og gode kol-leger med viden og knowhow, som hun kan trække på.

”Faktisk mener jeg, at en af de vigtigste kompetencer i dag er at kunne skabe et godt netværk omkring dig. Det betyder også, at du selv skal være villig til at hjælpe og bidrage med det, som du kan. Og det gør jeg gerne. Som det er i dag, så ligner den finansielle sektor andre virksomheder, så de kom-petencer, som vi har, kan også bruges mange andre steder, og går det helt galt, så laver jeg bare noget helt andet inden for den kreative verden”.

Men mon ikke der er plads til en klarinetspillende, fest-sangsskrivende syerske med en musikmanager i maven og næsten 30 års ledererfaringer i rygsækken også i fremtiden? ¢

porTræT FinansOktober 2013

Susanne Kongerslev, 51 år Seneste lederstillinger:2012- : Area Change Manager, Retail Services, Danske Bank2011-1 2: Head of 39AE/PD Process and Development2004-11: Head of 3750 Customer Agreement2002-04: Head of Ekspeditions Service2001-02: Head of Posthus Service

Blå bog

Uddannelse:• Akademiuddannelsen i ”Leadership and Management”• Projektleder• Overassistent ved Post- og Telegrafvæsenet • Diverse lederkurser, senest ”Power influenze” og Energetic leadership”.• Fungerer desuden som mentor.

“Der er nok lidt drengepige over mig. Jeg har aldrig følt mig usikker, fordi jeg var den eneste kvinde i

rummet, eller holdt ting inde, fordi jeg ikke ville

genere nogen”.

VI HJÆLPER DIG MED AT SKABESUCCES FOR DINE EKSPORTKUNDER

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

Du er positiv overfor kunden men har brug for ekstra sikkerhed for at kunne sige Ja til fi nansieringen. Det kan vi hjælpe dig med. Hos EKF har vi særlig fokus på mindre virksomheder, som jagter succes på eksport-markedet. Med vores hjælp kan du bedre få enderne til at mødes. Hvad enten det drejer sig om driftsfi nan-

siering, udvidelse af produktionen eller en fi nansie-ringsløsning til den udenlandske køber, kan vi stille en garanti, som dækker typisk 80-95% af risikoen. Vores særlige SMV-garanti dækker tilmed op til 100% af bankens risiko. Se mere på ekf.dk eller ring og få en snak med en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x280_bankmedarb.indd 1 18/03/13 16.41

22

fyring underkendt

Finansforbundet har vundet en principiel sag om en tillidsmand, der blev opsagt efter at have skrevet om bankens kunder på Facebook. En højesteretsdommer afgjorde, at det ganske vist var dumt gjort, men det kunne ikke berettige en opsigelse. Medlemmet fik tilkendt knap otte måneders løn i godtgørelse Af BErit VillADSEN

Dommeren afgjorde, at det ganske vist var dumt gjort, men det kunne ikke berettige en opsigelse. En advarsel ville i stedet have været på sin plads. Tillidsmanden fik tilkendt knap otte måneders løn i godtgørelse. Dommeren lagde vægt på, at tillidsmanden fortrød sin opdatering og valgte at slette den igen efter 16 timer. Hvad der yderligere talte for tillidsmandens sag, var, at arbejdspladsen ikke var nævnt ved navn, og at banken ikke efterfølgende har kunnet dokumen-tere nogen skadesvirkninger i form af kunder, der har ringet ind og klaget på baggrund af miseren.

”Jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi har vundet, og er impon-eret over, hvor godt Finansforbundets jurist havde sat sig ind i sagen og hele teknikken bag Facebook. Men jeg er stadig chokeret over, at det kom så vidt, og det er flere af mine kol-leger også. Jeg har altid været glad for at arbejde i banken, og jeg kan godt se, at det er uhensigtsmæssigt, hvad jeg skrev. Men jeg synes, en fyreseddel var ude af proportioner. Det gav mig en følelse af, at jeg var kommet til at skubbe nogen i bussen og så blev dømt for overfald. Så det var dejligt at få at vide, at fyringen var uberettiget, og at hændelsen i stedet skulle være takseret med en advarsel”, siger tillidsmanden (hvis navn er redaktionen bekendt).

”Ytringsfriheden på de sociale medier er et område, der ikke er særlig meget retspraksis på her-hjemme. Sagen viser, at vi skal være opmærksomme på, at de sociale medier er en anden og ny måde at kommunikere på, og den kommunikation skal finde sit leje mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er klart, at den enkelte medarbejder ikke skal være illoyal og hænge enkeltkunder eller sin arbejd-splads ud. Men arbejdsgiveren skal heller ikke mis-bruge begrebet illoyalitet. Der skal være en balance og rimelighed i det. Dommen viser, at den enkelte medarbejder selvfølgelig også har lov til at beskrive sine frustrationer på Facebook – med måde selvføl-gelig. Og det er stærkt”, siger Finansforbundets for-mand, Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans.

Blev stukket af en kollega Et af stridspunkterne i sagen var, hvor længe statusopdateringen havde ligget på nettet. Arbe-jdsgiveren blev gjort opmærksom på statusop-dateringen den 3. januar af en af tillidsmandens Facebook-venner og kolleger, som havde taget et print af Facebook-opdateringen. Kollegaen valgte imidlertid ikke at vidne i retten, og det havde stor betydning for arbejdsgiverens dokumentation for, at statusopdateringen havde ligget på nettet fra den 28. december frem til den 3. januar.

Tillidsmandens vidnesbyrd blev yderligere styr-ket ved, at en af hendes Facebook-venner i retten fremførte, at hun havde bemærket, at den omtalte statusopdatering var blevet slettet den 29. decem-ber, mindre end et døgn efter at den var blevet lagt på nettet.

Dommeren lagde desuden også vægt på, at statusopdateringen var skrevet på den sidste arbejdsdag i året, som for tillidsmandens vedk-

fiNaNSforbuNdeT gør eN forSkel FinansOktober 2013

Uberettiget fyring. Det var dommen fra højesteretsdommer Poul Søgaard,

da Finansforbundet vandt en sag ved den faglige voldgift for en kvindelig tillidsmand, der var blevet opsagt af sin arbejd-splads efter at have skrevet følgende på Facebook den 28. december 2012:

23

ommende havde været ekstra lang og stressende, fordi hun var den eneste pensionsans-varlige på arbejde og blev over-fuset af flere kunder, når hun afviste deres anmodning om at få oprettet og indsat børneopsparinger og pensioner. Hvilket er umuligt at gøre for en internetbank på årets sid-ste arbejdsdag. Dertil kom, at tillidsmanden også var presset på hjemmefronten med en syg mand og to små børn, der skulle fragtes 40 kilometer frem og tilbage fra parrets hjem.

En sejr, der giver genlydAfgørelsen vækker stor glæde blandt Finansfor-bundets jurister, ikke mindst fordi Finansforbun-det aldrig har kørt en lignende sag før. Afgørelsen kan danne præcedens for lignende sager. Sejren giver også genlyd i det danske retssystem, fordi der kun har været to afgørelser i sager om uberet-tiget fyring på grund af adfærd på Facebook. Den ene faldt ud til arbejdstagerens fordel, og den anden til arbejdsgiverens.

Finansforbundets jurister forventer, at dommen kan få flere medlemmer til at henvende sig omkring Facebook. Overordnet råder Finansforbundets jurister medlemmerne til at opfatte Facebook som et offentligt rum og tænke sig om, inden de status-

opdaterer. Og den tiltalte tillidsmand

e r stoppet med at bruge F a c e b o o k som et fortroligt rum:

”Jeg skriver næsten aldrig noget inde på Face-book længere. Det gider jeg ikke. Hvis du kun kan skrive

’sikke en dejlig dag, det er i dag, og se, hvor dejlige mine børn er’, så kan det være lidt lige meget. Sagen har lært mig, at uanset hvor privat du gør din profil, kan du ikke gardere dig imod, at andre tager det og bringer det ud i det offentlige rum. Jeg havde gjort mig umage med at lave en lukket og privat profil, hvor jeg kunne tale med folk, jeg taler med i hverdagen. Men jeg fik åbenbart lukket nogen ind, som ikke skulle have været der”, siger hun. ¢

Det er ikke ualmindeligt, at finansansatte bliver fyret på grund af deres adfærd på de sociale medier og i særdeleshed på Facebook. Det viser en webbaseret undersøgelse, Epinion har lavet for Magasinet Finans. 35 (svarende til 3 procent) ud af 1.386 adspurgte ansatte i den finansielle sektor angiver, at de kender nogen, som er blevet fyret på baggrund af deres adfærd på Facebook eller LinkedIn. Negativ omtale af arbejdspladsen på Facebook, videregivelse af fortrolig information på Facebook, kontakt af kunder på Facebook – i visse tilfælde af upassende og flirtende/seksuel karakter – er nogle af årsagerne til fyringerne, fremgår det af undersøgelsen.

Flere fyringer på grund af Facebook-adfærd

fiNaNSforbuNdeT gør eN forSkelFinansOktober 2013

24 fiNaNSkriSeNS årSager FinansOktober 2013

Bankerne skal have deres råderum begrænset med stram-mere regler for udlån og risici. Fordi de lader sig rive med i gode tider og dermed kan blive til fare for hele samfundet.

Det vurderer udvalget bag rapporten ”Den finansielle krise i Danmark”, der blev offentliggjort den 18. september.

Omfanget af incitamentsaflønning steg i den finansielle sektor i årene inden krisen. I de gode økonomiske tider i 00’erne var der en risikoappetit hos almindelige forbrugere, der i højere grad efterspurgte og fik tilbudt risikable finansi-elle produkter.

”Det er vigtigt at forstå, at forbrugerne havde en lyst til at investere mere risikabelt”, siger udvalgets formand, professor Jesper Rangvid.

”Når det så er sagt, er det vigtigt, at forbrugerne får rådgivning. Hvis de tager den risiko, er de så klar over, hvad konsekvensen så er af risikoen? Rådgivningen skal være fyldestgørende og neutral, hvilket vil sige, det må ikke være sådan, at hvis jeg sælger dette mærkelige produkt, så tjener jeg x-antal kroner. I så fald har rådgiveren et forkert incitament”, siger Jesper Rangvid.

Derfor anbefaler udvalget, ”at der indføres et forbud mod variabel aflønning, der afhænger af salgsmængden af værdi-papirer, for personer, der er involveret i rådgivning/salg af værdipapirer til privatkunder”.

StatsbankerotDa finanskrisen brød ud, led mange privatkunder betydelige tab, og antallet af klager, som blev behandlet i Pengeinstitu-

tankenævnet, steg i 2009 og 2010 til det højeste niveau nogensinde, men det har imidlertid ikke været årsag til den værste økonomiske krise siden Depressionen i 1930’erne.

”Årsagerne til finanskrisen er ikke én ting. Det var en kombination af mange forskellige forhold – både nationale og internationale – der gjorde, at der kom en finanskrise i Danmark”, sagde Jes-per Rangvid ved præsentationen af den 500 sider digre rapport.

Det er et konservativt skøn, når eksperterne i udvalget opgør Danmarks samlede tab på finans-krisen til 400 milliarder kroner. Dertil kommer, at både udlandsgælden og arbejdsløsheden steg som en direkte konsekvens af finanskrisen.

Det kan også måles på antallet af banker: 62 insti-tutioner er, som udvalget skriver, ”ophørt” fra 2008 til august 2013. Selv om det lyder af mange krak, så svarer det kun til seks procent af banksektoren.

En høj økonomisk vækst gennem 00’erne gav en optimisme. Hertil kom en alt for lempelig finanspolitik af den daværende borgerlige reger-ing og risikosøgende finansielle institutioner, der betød, at krisen ramte Danmark hårdere, end den ellers ville have gjort. Bankernes hidsige udlåns-vækst førte til et indlånsunderskud, der nåede

Forslag vil stække en rådgivers løn

Rangvid-udvalget vil gribe ind over for variabel aflønning til personer, der rådgiver ved salg af værdipapirer. Det er bizar lovgivning, mener Finansforbundets næstformandAf CArStEN rASMuSSEN foto: SCANPix

”rådgivningen skal være fyldestgørende og neutral,

hvilket vil sige, det må ikke være sådan, at hvis

jeg sælger dette mærkelige produkt, så

tjener jeg x-antal kroner. i så fald har rådgiveren et

forkert incitament”Jesper Rangvid, professor ved CBS

25fiNaNSkriSeNS årSagerFinansOktober 2013

op på 656 milliarder kroner i 3. kvartal 2008. Danske Bank tegnede sig for mere end halvdelen, så den største bank skiller sig ubehageligt ud.

Ifølge Jesper Rangvid udgjorde Danske Bank en massiv trussel mod den danske statskasse i efteråret 2008, da låne-mulighederne tørrede ind, hvis Danske Bank ikke havde kunnet betale udlandet, hvad den skyldte.

”Det kunne have reduceret valutareserven yderligere og i værste fald have udgjort en trussel mod fastkurspolitikken eller statens muligheder for at opfylde sine forpligtigelser”, fremgår det af Rangvid-rapporten. Så er en statsbankerot nær!

Hverken Nationalbanken eller Finanstilsynet trådte i karak-ter – de overvurderede de danske bankers robusthed.

inkompetenceLedelserne i den række af banker, der er krakket siden 2008, får en hård medfart i rapporten, hvor de bliver karakteriseret som inkompetente og for at have leveret ”lemfældig kredit-politik”. Derfor kommer eksperterne med anbefalinger, der skal sikre bedre bestyrelsesarbejde i bankerne og generelt bedre bankledelse.

I alt har udvalget fremlagt 18 anbefalinger til tiltag, der bør iværksættes for at forebygge en ny finansiel krise: ”Hovedbudskabet er, at vi ikke må glemme finanskrisen og lempe lovgivningen, blot fordi det begynder at se lidt bedre ud med økonomien”, sagde Jesper Rangvid på mødet i Er-

hvervs- og Vækstministeriet, hvor han støttede samtlige SIFI-rapportens anbefalinger.

Ikke aflønning for salgFinansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, taler om en spændende og for det meste gennemarbejdet rapport fra Rangvid-udvalget, hvor de fleste anbefalinger er fagligt solidt funderet. Så meget mere skuffende er det, at eksperterne ikke har undersøgt løndannelsen i finanssektoren, inden de stiller så markant et forslag som at lovgive om lønelementer for almindelige ansatte.

”Det er bizart, at man vil lovgive på noget, som ikke finder sted for almindelige privatkunderådgivere”, siger Michael Budolfsen og kalder det overflødig lovgivning: ”Der er ikke provisionsløn blandt almindelige investerings-rådgivere i sektoren, så ingen får direkte aflønning efter de produkter, han/hun sælger. Dertil følger det klart af lov-givningen, at man ikke må sælge et produkt til kunden, som kunden ikke har behov for, eller som ikke matcher kundens risikoprofil”, siger Michael Budolfsen.

Han mener derfor, at det vil være meget problematisk at arbejde videre med et forbud mod variabel aflønning blandt investeringsrådgivere: ”Man rammer helt bredt alle rådgi-vere og forsøger at løse et problem, der ikke eksisterer”.

Desuden er forslaget et eklatant brud på den danske aftale-model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler lønforhold. ¢

26 TillidSmaNdSvalg FinansOktober 2013

En god tillidsmand skal blandt andet være interesseret i at tale med andre mennesker og skal kunne respektere forskel-lige syn på tingene, mener Peter Klinke.

Han har ud over at være Chief Dealer også i de seneste fire år haft hvervet som tillidsmand for omkring 200 kolleger i Nordea Markets. Og selv om det er tidskrævende, er han så glad for tillidsmandshvervet, at han er klar til at fortsætte et par år mere, hvis kollegerne peger på ham til tillidsmands-valget i november.

”Man skal have en vis portion selvironi for at være tillids-mand for Markets-folk, for der er mange kommentarer om, at jeg er ham med fanen og de røde Tuborg og så videre. Men det kan jeg godt holde til, og jeg føler, at min funktion er værdsat, fordi jeg gør en forskel på arbejdspladsen. Jeg føler mig respekteret og har samtidig et supergodt forhold til cheferne og til HR”, siger Peter Klinke.

At den 49-årige Chief Dealer med 25 års erfaring som valutahandler for fire år siden blev tillidsmand, var lidt af en tilfældighed.

”Jeg havde ikke set mig selv som tillids-mand, men jeg blev opfordret til det i flere omgange af kolleger, da min forgænger stoppede. At jeg sagde ja, bunder også i, at min chef for efterhånden en del år siden bad os overveje, hvad vi ville arbejde med,

Min funktion er værdsatTilfældigheder gjorde, at den erfarne Chief Dealer Peter Klinke for fire år siden blev tillidsmand i Nordea Markets, og det valg har hverken kollegerne eller han selv fortrudtAf CArStEN JørGENSEN foto: NANA rEiMErS

hvis ikke vi handlede med værdipapirer. Dengang tog jeg et grundlæggende forløb i gestaltterapi og blev klar over, at jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. Og det må man sige, at jeg gør som tillidsmand”, fortæller Peter Klinke.

Med i overvejelserne om at blive tillidsmand var også, at det kan give ham nogle karrieremæssige muligheder for at komme videre til en anden type job en dag.

involveret i mange sagerFør han begyndte som tillidsmand, sikrede han sig, at che-fen accepterede, at han brugte den fornødne tid på tillids-mandshvervet. Det indebar eksempelvis 17 hele dage til at tage Finansforbundets tillidsmandsuddannelse, og siden har han brugt tid på at gennemføre forbundets sagsbehandler-uddannelse og at tage et coachingforløb.

”Jeg har som tillidsmand været involveret i næsten alle typer af sager. Konkurrencekulturen i Markets og krav til medarbejdernes indtjening og performance er ret høj. Der-for har jeg haft en del samtaler, hvor jeg har været bisid-der for en kollega, der har haft brug for hjælp til at komme gennem en svær samtale. Generelt er der nok en større omsætning af medarbejdere her end på de fleste andre ar-bejdspladser, men kollegerne er også vant til den konkur-renceprægede kultur”, forklarer Peter Klinke.

Hvis der er brug for yderligere ekspertise i sagsbehand- ling og yderligere juridisk ekspertise end

den, han selv besidder, sender han sagen videre til Kreds Nordea eller til Finans-forbundet. Og det gør han også, hvis han føler, at han havner i en situation, hvor han skal forsvare et synspunkt, som

han ikke selv er helt enig i.”Det er tidskrævende at være tillidsmand,

men også givende, fordi du kan gøre en forskel for dine kolleger og arbejdsplads”, lyder anbefalin-

gen fra Peter Klinke til andre, der overvejer at stille op til tillidsmandsvalget, der finder sted på de fleste

arbejdspladser i sektoren – i Jyske Bank og Nordea dog senere – i oktober og november. ¢

Læs mere om tillidsmandsvalget på Finansforbundet.dk/

tillidsmandsvalg

27TillidSmaNdSvalgFinansOktober 2013

tillidsmændene er kompetente71 procent af tillidsmændene føler sig kompetente eller meget kompetente til at varetage deres funk-tion som tillidsmænd, viser Finansforbundets til-lidsmandsundersøgelse for 2013, som 716 har del-taget i. Den udbredte følelse af at være kompetent kan hænge sammen med, at hele 81 procent af til-lidsmændene har gennemført grunduddannelsen, og 44 procent har deltaget i kurser på specialuddan-nelsen. Det er en markant stigning i forhold til 2010, hvor det gjaldt henholdsvis 65 og 37 procent.

”Det er en rigtig positiv udvikling, at tillidsmæn-dene tager deres hverv så alvorligt, at de bruger ressourcer på at efteruddanne sig. Men det er også nødvendigt, for udfordringerne vokser konstant”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, og peger på, at tillidsmændene blandt andet skal kunne stå på mål over for ledelserne, ligesom de i det daglige skal være med til at gen-skabe arbejdsglæden.

”Det kræver både mod og entusiasme at være tillidsmand, og det er pinedød nødvendigt, at vores medlemmer har faglige repræsentanter, der ude på den enkelte arbejdsplads kan stå distancen”, siger Solveig Ørteby.

Ifølge tillidsmandsundersøgelsen har de fleste et godt forhold til nærmeste leder. 89 procent af til-lidsmændene er helt eller delvist enige i, at der er konstruktiv dialog med nærmeste leder, og 85 pro-cent er helt eller delvist enige i, at nærmeste leder bakker op om tillidsmandsarbejdet.

Selvom tillidsmændene ikke generelt føler, at de har fået større indflydelse de senere år, er indfly-delsen dog vokset på nogle helt centrale områder som overarbejde, arbejdsmiljø, afskedigelse af med-arbejdere, arbejdstider, advarsler og ferie. /et

For at blive tillidsmand skal du opfylde følgende formelle betingelser:• Du skal være medlem af Finansforbundet • Du skal have været ansat i mindst seks måneder på din arbejdsplads på valgtidspunktet • Du må ikke være leder af en afdeling • Du må ikke være i en opsagt stilling • Du må ikke være elev.

Hvem kan blive tillidsmand?

”Det er tidskrævende at være tillidsmand, men også givende, fordi du kan gøre en forskel for dine kolleger og arbejdsplads”, siger Peter Klinke.

28 internationalt FinansOktober 2013

En række udenlandske fonde er netop nu i gang med at rejse kapital til et indtog på det nordiske marked for erh-vervskunder. Der er tale om et finansverdenens who’s who, der nu vil give de skandinaviske storbanker kamp til stregen på deres egen hjemmebane. Det omfatter internationale giganter som Carlyle, Apollo, KKR & Co. (Kohlberg Kravis Roberts), Blackstone og ICG, der alene inden for det sidste halve år har rejst 23 milliarder kroner.

”Vi har en pulje på 2,5 milliarder euro, som vi skal investere i Europa over de næste to-tre år, og vi har særligt kig på Skan-dinavien”, siger James Davis, ICG’s chef for Norden.

ICG – Intermediary Capital Group – er en gigant, der sam-let forvalter tæt ved 100 milliarder kroner i forskellige fonde. I forsommeren blev blækket tørt på ICG’s første lånekon-trakt i Danmark. Firmaet Euro Cater, der servicerer føde-vareindustrien, fravalgte danske banker, da virksomheden skulle finansieres. I stedet kom ICG med en lånepakke bestående af både et decideret banklån, garantier og ind-skud af ejerkapital.

“Jeg er sikker på, at vi ikke kunne have fået samme låne-struktur i en bank. Fondene er jo i sagens natur mere risiko-villige end banker. Og for os var det en perfekt løsning”, siger Euro Caters finansdirektør, Henrik Ellegaard.

For Euro Cater var der dog nogle ligtorne, der skulle behandles, før aftalen med ICG kunne blive en realitet. Da de i Euro Caters ledelse første gang hørte om lånetilbuddet fra ICG, var de lige ved at få mødebordets mineralvand i den gale hals. Renten på lånet var et stykke på den gale side af 10 procent. Derfor blev lånene betragtet som ”frygteligt dyre”. Men fonden modargumenterede, at der reelt var tale om et helt andet tilbud end det, bankerne kunne præstere.

”Flasken halvt fuld eller halvt tom-problematikken”, lyder

gigantfonde udfordrer bankerne Pressede af hårde kapitalkrav har bankerne fjernet øjnene fra bolden. De holdt igen med udlån til erhvervslivet, og det bliver nu straffet af en række internationale fonde, der ser en åbning til at kapre bankernes erhvervskunderAf StEPHAN AlSMAN, frEElANCEJourNAliSt illuStrAtioN: MikkEl HENSSEl

det fra Euro Caters Henrik Ellegaard, der valgte at gå videre med ICG.

For de store fonde, der nu vil konkurrere med bankerne, er det en udvikling, der har taget fart inden for det sidste halve år. Fondene har adgang til masser af kapital, og de jag-ter bedre afkast i et miljø, hvor de fleste kæmper med blot at skabe overskud. Derfor prøver internationale fonde kræfter med alle mulige former for investeringer – og altså også lån til virksomheder.

Fonde genbruger bankernes finteDe udlånspuljer, der nu rejses, går mestendels under navnet CLO-fonde. Hvis det vækker mindelser om finanskrisens bog-stavsleg, så er det ikke helt forkert. Det står for Collateralized Loan Obligation og var oprindeligt en finte, som bankerne betjente sig af op til finanskrisen. Bankerne puljeinddelte deres lån og solgte dem videre til investorer. Den finte døde med finanskrisen.

Men de store internationale kapitalfonde har brugt det sidste halve år på at genoplive finten, og nu skal CLO-fon-dene bruges til enten at låne direkte til virksomheder eller simpelthen opkøbe andres lånepuljer.

En kilde i en større amerikansk fond forklarer, at hele for-retningsmodellen er baseret på den belastning, som kom-mende kapitalkrav giver. Krav i Basel III belønner udlån til større ratede firmaer med investment grade ratings. Samti-dig koster det banken dyrt at låne ud til virksomheder, der enten er uratede – typisk mindre virksomheder – eller har dårlige ratings.

Faktisk kan den slags udlån koste helt op til fire gange så meget. Og det har fået bankerne til at holde igen med udlån til erhvervskunder, lyder forklaringen. ••

29internationaltFinansOktober 2013

30 internationalt FinansOktober 2013

Danske Bank frygter ikke udviklingenDer er en slags skæbnens ironi over hele situationen. Bankernes videresalg af risiko under finanskrisen førte til strenge kapitalkrav for at undgå en ny finanskrise. Men de hårde kapitalkrav har samtidig skabt et hul i markedet, fordi bankerne havde brug for at holde kapital inden for deres mure og ikke lånte ud til erhvervskunder. Det får nu fonde, der ikke opererer under bankernes hårde krav, til at bruge selvsamme finte til at kapre bankernes erhvervskunder.I banker, der kan se frem til global konkurrence, er man dog køligt afventende. Attituden er, at hvad der tabes på gyn-gerne, må vindes på karrusellerne.

”Det er rigtigt, at vi i kraft af øget konkurrence på udlån måske kan se frem til at miste en rentemarginal. Men det er faktisk ikke en udvikling, vi frygter. Vi ser det sådan, at der med flere aktører på markedet også kommer en bre-dere palet af produkter, som vi kan udbyde rådgivning om til vores kunder. Hvis der er lån, der skal syndikeres, så er vi jo i stand til at foretage det”, siger Mikael Ericson, chef for capital markets i Danske Bank.

Han ser det som en naturlig udvikling over mod klassiske discipliner fra investment banking.

”Nogle vil måske sige, at vi søger derover, fordi kapitalkrav fra Basel III tvinger os til at tænke anderledes, men vi ser det sådan, at vi blot sørger for, at vi kan honorere vores kunders behov”, lyder det fra Danske Bank.

Flere peger på, at det forhold, at fondene nu kommer til Skandinavien, på sæt og vis er en tilbagevenden til en slags nor-malitet. Før finanskrisen var de store fonde aktive i Danmark og Skandinavien generelt. Men de forsvandt under finanskrisen.

Alle vil have større afkast”Vi kan se, at de nu kommer igen”, siger Jørgen Høholt, chef for corporate og institutional banking i Nordea, og fortsætter:

”Alle investorer i et tæt ved nulrentemiljø leder efter et større afkast, og nu begynder de så at kigge på corporate debt”.

Han peger på, at det tidligere kun var i store transak-tioner a la TDC-handlen, at de store udenlandske fonde var aktive. Her indtog de en funktion, hvor de påtog sig noget af gælden i de helt store handler på lige fod med bankerne.

Flere peger på, at forskellen på fondenes aktivitet i dag og før finanskrisen er, at de nu ikke kun sigter mod de store virksomhedshandler, men også mod markedet for

udlån til små og mellemstore virksomheder. Det er noget, som blandt andet England har kæmpet for.

Fra politisk hold blev man frustreret over, at banksektoren i praksis var holdt op med at udlåne til mindre virksomheder. Og man søsatte derfor et program, der specifikt opmuntrede fonde til at låne ud til mindre virksomheder.

Vil de tage til Rødding flere gange om året?”Det store spørgsmål er nu, hvor langt ned i virksomhedsstør-relse de vil gå. Hvis de vil kigge på mindre virksomheder, så skal de have opbygget helt andre kreditkompetencer end dem, de har for tiden. Og – i al beskedenhed – så er det en af vores spidskompetencer. Så skal de altså virkelig stå tidligt op”, siger Jørgen Høholt og spørger retorisk:

”Vil de tage til Rødding flere gange om året for at følge op på en kunde? Det er jo det, vi gør. Så let er det altså ikke at komme ind på markedet for finansiering af små og mel-lemstore virksomheder”.

Jørgen Høholt peger på, at de store fonde begyndte at bevæge på sig omkring årsskiftet.

”Men jeg har stadig ikke set den store aktivitet. Det er ikke noget, der holder mig søvnløs”, lyder det.

Der er dog noget, der tyder på, at bankerne – selv med spidskompetencer inden for rådgivning af mindre virk-somheder – måske simpelthen har ladet porten for konkur-renterne stå åben for længe. I hvert fald er der også hjem-lige aktører, der nu prøver at møve sig ind, hvor bankerne tidligere var enerådende.

En dansk pendant til de internationale CLO-fonde er netop nu i støbeskeen. Det er hjemlige aktører som investerings-selskabet Kirkby, Bestseller og William Demant, der er gået sammen om at stifte selskabet LEF – langsigtet erhvervsin-vestering. Selskabet går i luften om nogle måneder og sigter på at yde lån i mellemlaget 30-150 millioner kroner. Selska-bet har ikke ønsket at udtale sig til citat, med henvisning til at der stadig arbejdes på de sidste detaljer.

Mens man venter på hjemlige alternativer til bankernes erhvervsudlån, så står de store udenlandske fonde klar. Rådet til erhvervskunder, der måske har svært ved at opnå lån i de traditionelle banker, er: “Ring til os. Vi kan levere et alter-nativ til bankerne”, lyder det fra ICG’s James Davis, der godt kan forstå frustrationerne, hvis virksomhederne ikke kan opnå lån i deres normale banker. ¢

”Vil de tage til Rødding flere gange om året for at følge op på en kunde? Det er jo det, vi gør. Så let er det altså ikke at komme ind på markedet for finan-siering af små og mellemstore virksomheder”.Jørgen Høholt, chef for corporate og institutional banking i Nordea

Kunsten at anvende sund fornuft

I SKAGEN går vi mod strømmen, og leder efter undervurderede investeringer over hele verden – både når det gælder aktier, obligationer og ejendomme.

Få et indblik i, hvordan vi finder investeringsmuligheder, hvor andre ikke leder, blot ved at bruge vores sunde fornuft på skagenfondende.dk

Det kan koste dig dyrtat følge flokken! I disse tider er der mange, der tror, at investeringer i statsobligationer er det samme som at smide penge ud af vinduet.

Men sådan behøver det ikke at være. Obligationsfonden SKAGEN Tellus består af nøje udvalgte og undervurderede statsobligationer fra hele verden. Det har vist sig at være en strategi, der virker!

SKAGEN Tellus har siden starten i 2006 leveret et gennemsnitligt årligtafkast på 5,78 % efter omkostninger (pr. 31/8-2013). Det er 1,7 % bedre end referenceindekset – hvert år.

Lammehoved på et fad, 1880. Af Viggo Johansen, en af Skagenmalerne. Billedet tilhører Skagens Museum.

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

1891 Skagen Følg flokken ann 210x280 Finans.indd 1 06/09/13 13.35

job & karriere FinansSeptember 2013

32

Da Christian T. Nielsen dimitterede fra HD-uddannelsen i finansiel rådgivning i sommer, vidste han godt, at hans gennemsnit var højt. Alligevel kom det som en stor over-raskelse, da studiets koordinator ringede til ham med nyheden om, at han havde opnået det højeste gennemsnit nogensinde, i de ti år HD-uddannelse har været udbudt. Christians samlede gennemsnit endte på 11,3.

Han har ikke opnået det ved at terpe studiebøgerne, og ifølge Christian selv synes han heller ikke, at han har arbej-det hårdere end de andre studerende på studiet.

”Et godt gennemsnit handler ikke kun om at have næsen begravet i bøgerne. Man skal også være god til at tilegne sig viden og omsætte det til praksis”, siger 29-årige Christian, der til daglig arbejder som kunderåd-giver og souschef i Dronninglund Sparekasse i Brønderslev.

Christian lægger også vægt på, at det er en disciplin i sig selv at gå til eksamener, og han sammenligner det med de daglige kundemøder i sparekassen.

”Til eksamener skal man præstere ved at sælge sig selv og den viden, man har. Det skal jeg også gøre ved de daglige kundemøder, og hvis man er god til det, så kan man også få en god karakter på uddannelsen”.

Mange bolde i luftenChristian startede på HD i finansiel rådgivning på Aalborg Universitet i 2010 efter at have færdiggjort akademiuddan-nelsen. Før det var han elev i Dronninglund Sparekasse, hvor han for fem år siden var med til at starte afdelingen

i Brønderslev. Selvom han har haft et fuldtidsjob som kunderådgiver i sparekassen, så har skole-bænken stadig trukket i ham.

”Jeg har altid lyst til at lære noget nyt, og så kan jeg også godt lide at gå i skole”.

HD-uddannelsen i finansiel rådgivning er en deltidsuddannelse, som læses samtidig med

fuldtidsjobbet i sparekassen, og Christian lægger heller ikke skjul på, at det kræver planlægning at få familielivet, karrieren og uddannelse til at gå op i en højere enhed.

”Det kræver helt klart opbakning fra familien, og så er det også et spørgsmål om at prioritere sin tid. Der er nogle ting, man må give afkald på, og jeg har nok ikke ligget på sofaen og set så meget fjernsyn som mange andre, men det er et valg, jeg har truffet”, fortæller Christian, som trods det krævende studie også har haft andre bolde i luften.

Sideløbende med jobbet som souschef og den toårige HD-uddannelse har Christian istand-

rådgiver sætter ny karakterrekord på hd

Christian T. Nielsen, der til daglig arbejder i Dronninglund Sparekasse, dimitterede i sommer på HD-uddannelsen i finansiel rådgivning med det højeste gennemsnit nogensinde. Gennemsnittet på 11,3 har han dog ikke fået ved at begrave næsen i bøgerne. Der har også været tid til fuldtidsjobbet, istandsættelse af et hus, formandskab i rideklubben og nå ja, så blev han også lige far sidste år Af MillE SkJolD MADSEN foto: ANNEMEttE WElliNG

”Der er nogle ting, man må give afkald på, og jeg har nok ikke ligget på sofaen og set så meget fjernsyn som mange andre, men det er et valg, jeg har truffet”

33job & karriereFinansOktober 2013

sat familiens hus, været formand for den lokale rideklub, og sidste år blev han far. Til sidst var der dog ikke nok timer i døgnet, og han måtte derfor opgive posten i rideklubben.

”Man er jo nødt til at sove en gang imellem”, griner Christian.

kunderne er stolte Den flotte udmærkelse er heller ikke løbet ube-mærket forbi i lokalområdet, og Christian har været overrasket over den pludselige opmærksom-hed. Efter at nyheden om Christians gennemsnit slap ud på sparekassens hjemmeside, er det blevet til flere artikler i Nordjyllands lokalmedier, og også kunderne har været forbi for at lykønske ham.

”Til at begynde med tænkte jeg da lige: ’Hold da fast’, og jeg havde slet ikke regnet med, at der ville blive gjort så meget ud af det, men al omtalen har jo været positiv, og det er dejligt, at flere kunder har været forbi for at sige, at de er stolte over at have mig som rådgiver”, fortæller Christian, der også mener, at hans udmærkelse vil gavne sparekassen i fremtiden.

”Jeg ved ikke, om det i fremtiden kan give en effekt på kundemængden, men al positiv omtale er jo godt for både mig og min arbejdsgiver”.

Indtil videre fortsætter Christian med jobbet som souschef i sparekassen, men han indrømmer, at han nok har en chef gemt i maven.

”Jeg er rigtig glad for mit nuværende job, hvor jeg får en masse udfordringer og lærer hver dag, men på et tidspunkt kunne jeg måske godt fore-stille mig at sidde i en chefstilling”. ¢

”Jeg har altid lyst til at lære noget nyt, og så kan jeg også godt lide at gå i skole”, siger Christian T. Nielsen.

34 job & karriere FinansOktober 2013

Efter 35 år i Danske Bank har Paul Schønebeck etableret firmaet Bankdoktor.dk, der tilbyder utilfredse bankkunder hjælp til at skifte til et billigere pengeinstitut. Honoraret er halvdelen af første års besparelse, kunden får ved sit bankskifteAf CArStEN JørGENSEN foto: NANA rEiMErS

Erfaren bankmand bliver bankdoktor

Historien om Paul Schønebeck kunne have hand-let om en mand, der blev ansat som elev i Dan-ske Bank i 1977 og arbejdede der, indtil han trak sig tilbage som 65-årig i 2022. Men i lighed med hundredvis af andre medarbejdere betalte han personligt prisen for, at landets største pengein-stitut i kølvandet på krisen skar i medarbejdersta-ben. Sidst i 2012 stod 56-årige Paul Schønebeck på gaden med en pose penge i fratrædelsesgodt-gørelse. Færdig i Danske Banks kreditafdeling, men ikke færdig på arbejdsmarkedet.

Han tog imod tilbuddet om outplacement hos konsulenter fra AS3, begyndte at dyrke sit net-værk og begav sig til flere arrangementer om kar-riere og personlig udvikling, som Finansforbundet inviterede til – hvilket han betegner som meget givende for ham. Og han søgte job.

”Jeg skrev vel 50-75 ansøgninger i tiden efter min afskedigelse. Jeg søgte bredt, både job, jeg var overkvalificeret til, og job, jeg var underkvali-ficeret til, og både job i andre pengeinstitutter og job i virksomheder uden for sektoren. Men der var ikke nogen, der umiddelbart ville have mig”, fortæller Paul over en kop kaffe i et stilfuldt kon-tor i Sankt Peders Stræde i København.

Her han siden 1. maj haft foden under eget skrivebord i virksomheden Bankdoktor.dk, der til-byder utilfredse bankkunder hjælp til at skifte til et billigere pengeinstitut

”Ideen er at fungere som formidler mellem folk med en almindelig, god økonomi, der har et dyrt lån i banken, og pengeinstitutter, der ønsker at tiltrække nye kunder. Hvis du som kunde eksempelvis har et boliglån på 100.000 kroner, hvor du betaler 12 procent i rente, kan Bankdoktor.dk finde et andet pengeinstitut til dig, hvor du kun betaler otte procent i rente. Halvdelen af kundens første års besparelse er vores honorar,

og hvis ikke det lykkes os at skaffe kun-den et billigere pengeinstitut, tager vi ingen betaling”, forklarer Paul, der har etableret virksomheden sammen med sin mangeårige ven, advokat Anders Lindholt.

Branchemæssigt er Bankdoktor.dk en såkaldt uvildig finansiel rådgiver, men i modsætning til eksempelvis Finanshuset | Fredensborg, som drives af Kim Valentin, opererer man med et ”no cure – no pay”-koncept, hvilket potentielt kan tiltrække mange kunder. Og målgruppen er kun folk med udlån/kreditter.

”Markedet er enormt for kunder, der med økonomisk stor fordel kan skifte pengeinstitut, men udfordrin-gen er, at danskernes shoppegen, når det gælder deres bank, ikke er særlig veludviklet”, siger Paul.

Da 56-årige Paul Schønebeck ikke havde held med de jobansøgninger, han sendte af sted, besluttede han sig for at blive selvstændig.

new York

sæt turbo på din kollegas karriere og vind en tur til

Finansforbundet udlodder 8 pladser på en studietur til New York i april 2014 med alt betalt. Vinderne kom-mer blandt andet helt tæt på perso-nerne og institutionerne i hjertet af Financial District.

For at få et lod i konkurrencen skal du overbevise din kollega om, at det er en god idé at melde sig ind.

Læs hvordan du deltager og find flere gode argumenter på www.finansforbundet.dk/newyork

Blandt andet via sin fortid som bankmand har han kontakt til en vifte af pengeinstitutter, som han tilby-der de kunder, der henvender sig til Bankdoktor.dk

”Der er stor interesse for at tiltrække nye kunder med en solid økonomi. Nogle rådgivere vil strække sig langt med hensyn til rentesatsen for at få en ny, god kunde på bøgerne og opfylde salgsmålene”, vurderer Paul.

De første fire måneder som selvstæn-dig har lært Paul, at der skal knokles for at etablere en ny virksomhed og at til-trække kunder. Via hjemmesiden søger Bankdoktor.dk efter potentielle samar-bejdspartnere til inspiration og even-tuel udvikling af konceptet og virksom-heden Målet, for at det kan løbe rundt, er, at Bankdoktor.dk hjælper en kunde videre om dagen, og det forventer han nok skal lykkes.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen finder det prisvær-digt, at medlemmer som mister deres arbejde, kan anvende deres faglighed på anden vis. Men han er skeptisk over for de rammer, de såkaldte uvildige råd-givere arbejder under.

”Helt generelt er det en udfordring, at de ikke er reguleret på samme måde som kolleger i bankerne er det, og de er ikke underlagt overenskomster, der sikrer dem eksempelvis kompetenceud-vikling. Dernæst er det tankevækkende, at der ikke er lavet nogen undersøgelser af kvaliteten af den uvildige rådgivning”, siger Michael Budolfsen. ¢

job & karriere FinansOktober 2013

36

kommende fokuS arrangementer

i de kommende måneder kan du blandt meget tilmelde dig:

25/10 FOKUS Update Styrk dit talent – til glæde for karrieren - København (primært for akademikere) 30/10 FOKUS Update Finansforbundet University - Level playing field - København 30/10 FOKUS Update Hjernen som Power Tool - København 9. – 10./11 FOKUS kursus Gør det nu – gør det rigtige - Varde 11/11 FOKUS Update Hjernen som Power Tool - Silkeborg 12/11 FOKUS Update Vi er bedst, når vi er glade - Kolding 14/11 FOKUS Update Sådan får du karriere og det gode liv til at hænge sammen - København 20/11 FOKUS temadag Positiv psykologi – Silkeborg

Læs mere og tilmeld dig på

Finansforbundet.dk/fokus

Nyt netværk for Markets-ansatte

Finansforbundet sponserer nyt netværk for ansatte i Markets-afdelinger, som ønsker at investere i sig selvAf CArStEN JørGENSEN

Ifølge den amerikanske HR-guru Dave Ulrich er det vigtigste element i en karriere, at man investerer i sig selv. Det hand-ler om, at man passer på sig selv, opbygger sociale netværk, træner sit sind og sin krop, og at man fortsat er læringsparat.

Det med netværk får 12 ansatte i Markets-afdelinger i de store banker nu mulighed for at kaste sig ud i, idet de har meldt sig til netværket ”Invest in yourself”, som Finansfor-bundet har inviteret dem til.

”Vi har det seneste års tid med stor succes etableret net-værksgrupper for ledermedlemmer og for yngre akademikere i sektoren, og derfor er det naturligt også at tilbyde vores medlemmer i Markets-afdelinger samme mulighed for at tilegne sig faglige inputs og erfaringsudveksle med ligesind-ede”, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby.

Netværket mødes første gang den 23. oktober, og derefter er der planlagt yderligere tre arrangementer. Interessen for at deltage er så stor, at endnu en netværksgruppe sandsynlig-vis ser dagens lys i løbet af efteråret. Finansforbundets tilbud til Markets-medlemmerne er udviklet i samarbejde med Tore Wanscher, partner i Wanscher & Nielsen, der har udviklet og faciliteret netværk for specialister og ledere gennem 15 år.

”Formålet med netværket er at give deltagerne mulighed for at arbejde med deres karriereud-vikling i en relativt homogen gruppe. Emnerne for de fire møder er relationer og netværk, kom-petencestrategi og motivation, og der vil være oplæg fra eksperter i karriere-udvikling til flere af møderne”, fortæller Tore Wanscher, der skal faci-litere netværket.

På forhånd er der indgået en klar deltagerkon-trakt, som blandt andet indebærer, at man møder velforberedt op til møderne og har læst den litteratur, som man har fået tilsendt. Net-værksmøderne foregår i København i tidsrummet kl. 18-20.30, det første arrangement på Republik-ken på Vesterbrogade, mens de tre efterfølgende finder sted i Finansforbundets lokaler. Deltager-betalingen er 995 kroner.

Hvis du er interesseret i forbundets netværk for Markets-ansatte, kan du kontakte konsulent Kris-tine Blom Hoffbeck på tlf. 32 96 46 00 eller mail kbh@finansforbundet.dk ¢

Medlemstilbud

Gratis karrieremagasinPenge og Privatøkonomi har i samarbejde med Finansforbundet udgivet et karriere-magasin med en række artikler, der kan hjælpe dig videre til et bedre arbejdsliv.

Rekvirer magasinet på hjemmesiden Penge.dk/Finansforbundet

Genve je til e t

efteråret 2013 w w w.penge.dk

Karrieremagasin i samarbejde med

• Sådan bliver du headhuntet• Markedsfør dig selv på nettet• Løft karrieren med en MBA• Slå døren ind til din nye stilling

• LinkedIn er et must for dig• Dine referencer er guld værd – brug dem

federe job

6

37job & karriereFinansOktober 2013

Gennem de seneste ti år, og ikke mindst efter krisens indtog, har god selskabsledelse været på dagsordenen både nationalt og i EU. Anbefalin-gerne er mange og spænder vidt fra åben kom-munikation til sammensætningen af bestyrelser.

Den politisk nedsatte, men uaf-hængige ”Komitéen for god Selskabs-ledelse” kom med de første anbefalinger i 2001 i Danmark, og i dag findes der 78 anbefalinger til god selskabsledelse.

Selvom selv de bedste anbefalin-ger om god selskabsledelse ikke helt kan eliminere sager om økonomisk kriminalitet, så kan det skabe større tillid til, at ledelsen loyalt varetager ejernes eller medlemmernes inter-esser, lød det fra professor mso, ph.d., cand.jur og cand.merc. ved Copen-hagen Business School Caspar Rose, som forelæste ved Finansforbundets University-arrangement, som løb af stablen onsdag den 28. august.

”For virksomheder i dag er det altafgørende at opbygge tillid, for tillid kan omsættes til kolde kontanter. Hvis der er tillid, er der også en større grad af villighed til at overlade kapital til den pågældende virksomhed. Men tillid er svært at opbygge og utroligt nemt at ødelægge. Derfor er anbefalingerne vigtige”, for-talte professoren, der har undersøgt, i hvor høj grad børsnoterede virksomheder i Danmark lever op til god selskabsledelse.

flere lever op til god selskabsledelseCaspar Roses undersøgelse er til dags dato den mest omfattende af sin slags og viser, at virksom-hederne gennemsnitlig lever op til 91 procent af

kickoff for nyt universitetProfessor på CBS Caspar Rose skød første omgang af Finansforbundet University i gang med en forelæsning om god selskabsledelse baseret på sin nyeste undersøgelse af, i hvor høj grad børsnoterede virksomheder lever op til anbefalingerne om god selskabsledelse Af SABiNA furBo foto: StiG StASiG

anbefalingerne. De finansielle virksomheder ligger lige lidt over med 92 procent.

Især er det store virksomheder, som også har apparatet til at håndtere de mange anbefalinger, som slår positivt ud i undersøgelsen, mens de mindre virksomheder i mindre

grad evner at leve op til anbefalingerne. Et af de områder, som mange ikke evner at forklare, er CSR – Corporate Social Respon-sibility, mens risikostyring og intern kontrol ofte er vel forklaret.

”Overordnet viser undersøgelsen, at virksomhederne har taget anbefaling-erne til sig i større grad, og jo flere der følger anbefalingerne, jo mere stiger retskildeværdien, så anbefalingerne bliver ’hard law’ og ikke ’soft law’, som tilfældet er i dag,” lød det fra Caspar Rose.

Spændende forelæsningEn af deltagerne ved Finansforbundets Uni-versity-arrangement var erhvervsrådgiver Leon Rømer fra Nordea, der fandt forelæs-ningen oplysende.

”Det var en rigtig god forelæsning, og Caspar Rose gjorde det utrolig godt med mange gode informationer og vinkler på dette relevante tema. Det giver absolut lyst til at deltage en anden gang på Finansfor-bundet University”.

En holdning, seniorerhvervsrådgiver Michael Hansen fra Nykredit delte.

”Jeg skal til at læse HD i organisation og ledelse, så for mig var det en kærkommen mulighed for at få en briefing på den nyeste forskning inden for god selskabsledelse”.

Næste forelæsning i Finansforbundet University-regi er med professor Michael Møller fra CBS, som den 30. oktober giver et indblik i de øgede krav til de systemisk vigtige banker. ¢

”For virksomheder i dag er det altafgørende at opbygge tillid, for tillid kan omsættes til kolde kontanter”, sagde Caspar Rose på Finansforbundet University..

Læs mere på Finansforbundet.

dk/university.

♥♥

♥♥♥♥

♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥

�MOB

ILBETALINGMOBILBET

BILBETAL

INGMOBILBETALINGMOBILBETAL

MOBILB

ETALING

MOBILBMOBILBETALINGMOBILBETALINGMO

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

�

MOBILBETALINGMOBILBET

BILBETALINGMOBILBETALINGMOBILBETAL

MOBILBETALINGMOBILBMOBILBETALINGMOBILBETALINGMO

38 mobilbeTaliNg FinansSeptember 2013

Et SpørgSmål om loyalitEt

Der må være noget ekstraordinært på spil, når fire konkurre-rende teleselskaber går sammen til Finanstilsynet for at bede om licens til at gøre bankforretninger i et nyt fælles selskab. TDC, Telia, Telenor og 3 står bag 4T Mobile Payment, som arbejder på at udvikle en såkaldt digital pung til at gennem-føre betalinger via mobiltelefonen. Det er en udvikling, som udfordrer et forretningsområde, der traditionelt har tilhørt bankerne og kortudstederne. Selvom betalinger ikke er et centralt indtjeningsområde for bankerne, så gør sektoren sig klar til at positionere sig i et nyt økosystem omkring betalinger, som handler om meget mere end at tjene penge på betalingstransaktioner.

Når fire teleselskaber går ind på markedet for betalinger via mobiltelefonen, er det ikke kun for at få en bid af bankernes indtjening. Teleselskaberne i 4T drømmer om at få kunder, der er lige så loyale som bankernes. Men bankerne er klar til konkurrence Af JAkoB tHoMSEN, frEElANCEJourNAliSt

For når betalingerne rykker fra et plastikkort over på mobiltelefonen, bliver betalingen en del af en servicepakke, der skaber en åben kanal til kunderne. For teleselska-berne giver det en position, som de kan udnytte til at ned-bringe antallet af kunder, der skifter mobilabonnement. For bankerne opstår der derimod en ny situation, hvor kunderne ikke blot taler om at skifte bank, men virkelig gør det. Og endelig kommer mobile betalinger til at handle om at beskytte bankernes indlån.

Kort sagt er betalinger på mobiltelefonen blevet omdrej-ningspunkt for en ny konkurrencesituation, hvor bankerne kæmper både mod hinanden og mod helt nye aktører om at være først med at udvikle de nyeste, mest brugervenlige og

mest sikre betalingsløsninger.

4t begynder med mobil e-handelI første omgang kommer konkurrencen til at

stå om at etablere sig og skabe volumen på nye betalingsløsninger, sådan at man er

en attraktiv partner for detailhandlen, når ny infrastruktur er på plads, og

mobilbetalinger får en udbredelse, der kan sammenlignes med Dan-kortet. Bankerne har foreløbig lanceret Swipp og MobilePay,

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥

�

MOBILBETALINGMO

BILBET

BILBETALINGMOBILBETALI

NGMOBI

LBETAL

MOBILBETALINGMOBILBMOBILBETALI

NGMOBI

LBETAL

INGMO

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥

�

MOBILBETALINGMOBILBET

BILBETALINGMOBILBETALINGMOBILBETAL

MOBILBETALINGMOBILBMOBILBETALINGMOBILBETALINGMO

39mobilbeTaliNg

som kan bruges til at overføre penge fra person til person. Men i løbet af efteråret kommer 4T Mobile Payment med en mobil betalingsløs-ning, som kan bruges til at handle på nettet.

”Vi kommer med lidt forskellige vinkler ind på markedet. Bankerne kommer med deres bankviden, vi kommer med vores viden om forbrugernes adfærd på mobiltelefoner. Danskerne er hurtige til at tage nye teknolo-gier til sig, og 67 procent af os har allerede en smartphone, så der er et kæmpestort vækstpotentiale, hvis forbrugere og erhvervsdrivende får nye og nemme muligheder for at tage mobil e-handel til sig. Det er det potentiale, 4T skal bidrage til at forløse”, siger administrerende direktør i 4T Peter Bredgaard.

Selvom teleselskaberne må betragtes som en ny spiller på markedet for betalinger, så har de faktisk allerede fat i et hjørne af betalingsområdet. Derfor giver det ifølge tele-analytiker John Strand også god mening, at 4T nu prøver at træde endnu et skridt ind i markedet.

”Teleselskaberne har på nuværende tidspunkt én mobil-betalingsløsning. Det er de overtakserede sms’er, som man bruger til at betale eksempelvis busbilletter og parkering. Mobiloperatørerne vil gerne gå en tak videre. I stedet for at man som erhvervsdrivende skal lave aftaler med hver enkelt af de fire teleoperatører om takserede sms’er fra kunder, så har de lagt det over i et fælles selskab, så man kun skal lave én aftale med 4T. Så det er en udvikling af et eksiste-rende forretningsområde”, siger John Strand, som via sit rådgivningsfirma Strand Consult har rådgivet teleoperatører verden over.

Den nye betalingsløsning er, ligesom sms-betalingerne, det, man kalder en fjernbetalingsløsning. Det vil sige en betaling, hvor man ikke står ved siden af en kortlæser, men betaler via en app på sin mobiltelefon.

Ifølge 4T’s Peter Bredgaard er det naturligt for teleope-ratørerne at kaste sig over en ny betalingsform:

”Internettrafikken er jo i høj grad flyttet over på mobiltele-fonen. Og mobiltelefonen er en god teknologisk platform, som godt kan være bærer af de informationer, der i dag står på et plastikkort. Et plastikkort er jo dybest set bare noget, der peger hen på et sted, hvor der står nogle penge. Og over halvdelen af danskerne løber jo rundt med mindst fem plas-tikkort hver eneste dag. Derfor går vi nu ind og lancerer for-skellige måder, hvorpå man kan bruge mobiltelefonen til at initiere betalinger”, siger han.

I første omgang bliver det i form af en app, som man downloader og indtaster sine kortoplysninger i én gang for alle. Herefter kan man så betale på nettet uden at skulle have kortet op af lommen for at taste kortnumre, udløbsdato og sikkerhedskode. I stedet taster man bare sit mobilnummer og bekræfter derefter købet med sin pinkode på en sms.

Muligt at binde telekunder i længere tidPå længere sigt vil 4T også lancere nærbetalingsløsninger, hvor mobiltelefonen bruges til at betale via de kortlæsere, der står i supermarkederne. Den løsning, den såkaldt kon-taktløse betaling, er baseret på NFC-teknologi (Near Field Communication), hvor kortlæseren via en antenne registrerer de kreditkortoplysninger, som er skrevet ind i sim-kortet på mobiltelefonen.

Og ifølge teleanalytiker John Strand er det det teknolo-giskifte, som kan blive en kæmpe gevinst for teleoperatørerne:

”Teleselskabernes problem er, at de mister ••

40

en fjerdedel af deres kunder hvert år, fordi folk ofte skifter mobiloperatør. Man må jo kun binde kunderne op til seks måneder. Men hvis du begynder at lægge dit Dankort, dit Rejsekort og dine medlemskort ned på telefonen, så er det jo sværere at skifte operatør, fordi det hele er bundet op på sim-kortet. Det bliver, ligesom når man får en ny pc og skal i gang med at overføre alt det, man havde liggende på den gamle. Det er den magi, de gerne vil have”, siger John Strand.

Alligevel tvivler han på, at 4T vil kunne klare sig i konkurrencen med bankerne og kortudbyderne:

”Betalinger er jo allerede en velstruktureret værdikæde med bankerne i den ene ende og detailhandlen og kunder i den anden. Hvis du skal ind i en eksisterende værdikæde, så skal du enten gøre tingene smartere eller mere effektivt, altså bil-ligere. Og det er ikke sådan, at teleoperatørerne har adgang til noget ny teknologi, som de andre ikke har adgang til, og dermed kan gøre det smartere; og det er heller ikke sådan, at de kan gøre det mere omkost-ningseffektivt”, siger John Strand, der påpeger, at det samtidig er vanskeligt at forestille sig, at kunder eller detailhandel vil acceptere at betale højere gebyrer for betalinger, blot fordi betalingen foregår på mobiltelefonen. Plastikkortene vil sta-dig være et alternativ.

Danske Bank parat med betalinger i butikkerTeleanalytiker John Strand mener, at bankerne har den fordel, at de allerede er langt fremme med udviklingen af software til deres egne mobile betalinger.

”Danske Bank kører på den store klinge lige nu. Den har fået

succes med MobilePay, og den har annonceret, at den kommer med en løsning til betalinger i detailhandlen”, siger han.

Det bekræfter Jesper Nielsen, der er chef for forretnings-udvikling i Danske Bank Personal Banking. Med den nye betalingsløsning vil kunderne kunne bruge mobiltelefonen til at betale for varer i butikkerne. Den er baseret på Mo-bilePay, og Danske Bank forventer at lancere den inden for to måneder.

”Det er derfor, at vi i Danske Bank går ud relativt offensivt og tilbyder MobilePay gratis til den første million brugere. For det, der er vigtigt for alle nu, er at skabe noget volumen på de her løsninger, sådan at når tingene begynder at udvikle sig, så har man noget at forhandle med. Lad os sige, at der skal laves løsninger til betaling i butikker, som vi er i gang med nu, så er det rart for os at være dem, der har flest kunder, når vi skal lave aftaler med detailhandlen”, siger Jesper Nielsen.

Han mener, at mobilområdet bliver et konkurrencepa-rameter, fordi det på længere sigt bliver så centralt et omdre-jningspunkt i kundeforholdet, at kunderne i højere grad vil skifte bank, afhængigt af hvem der tilbyder de bedste løs-ninger. Det kan øge den relativt lave kundemobilitet, som banksektoren har været vant til.

”På vores MobilePay er 60 procent af brugerne ikke kunder i Danske Bank. Det vindue, vi skaber i kraft af vores teknologi, er jo rigtig meget værd for os, fordi det giver en

krog ind til nye kunder. Det, at tingene fungerer smart, bliver mere og mere vigtigt. Folk er jo vant til at bruge teknologi, og man vil gerne have, at det er nemt, simpelt og lever op til den standard, man er vant til på sine mobile produkter”, siger Jesper Nielsen.

Ud over at gode mobile løsninger kan åbne døre ind til nye kunder, peger Jesper Nielsen også på erfaringer fra udlandet, der viser, at konkur-rence fra blandt andet detail-

handlen gør det helt nødvendigt at beskytte bankernes indlån fra at sive ud af sektoren:

”Starbucks i USA har en kaffe-app, som ligger i en digi-tal pung – Square Wallet. Kunderne sætter penge ind på en prepay-konto; og hvis man opgør de forudbetalinger som indlån, så svarer det til, at Starbucks er en ganske stor ameri-kansk bank målt på indlån. Så hvis vores kunders penge i stort omfang begynder at stå alle mulige steder i detailhan-dlen, så kan det jo godt begynde at gøre ondt. Derfor er det her en anden dynamik, end vi er vant til, også i kraft af at der kommer nye spillere på markedet”, siger Jesper Nielsen.

I USA kommer ti procent af Starbucks omsætning via mobile betalinger.

”Det vindue, vi skaber i kraft af vores teknologi, er jo rigtig meget værd for os, fordi det giver en krog ind til nye kunder. Det, at tingene fungerer smart, bliver mere og mere vigtigt”Jesper Nielsen, chef for forretningsudvikling i Danske Bank Personal Banking

mobilbeTaliNg FinansSeptember 2013

41mobilbeTaliNgFinansOktober 2013

NfC – bliver 2. generations mobilbetalingerDet store gennembrud for nærbetalinger i fysiske butikker lader dog stadig vente på sig i Danmark. Både teleselskaber og banker er afhængige af, at den infrastruktur, der skal bære teknologiskiftet igennem, er på plads på NFC-områ-det. Men i sidste måned offentliggjorde Nets et samarbejde med to teknologileverandører, som skal gøre Nets i stand til at tilbyde sig i rollen som såkaldt TSM-manager.

”TSM, der står for Trusted Service Manager, er den del af infrastrukturen, der gør, at man på sikker vis kan admin-istrere og udstede et betalingskort til en mobiltelefon. Det skal ikke siddestilles med bare at taste et kortnummer ind i en app, der blot gemmer nummeret. Det her er fuldstændig på linje med et fysisk kort. Og ligesom de fysiske kort, hvor chippen skal produceres, så skal samme øvelse også ske i forhold til mobiltelefonen. Det er den infrastrukturinvester-ing, vi nu har gjort i samarbejde med franske Oberthur, og det er det, vi nu er ved at integrere i vores systemer”, siger Kristian Thure Sørensen, Senior Manager, Corporate Mobile & E-commerce i Nets.

Han forklarer, at der netop er tale om infra-struktur, som er grundlaget for, at bankerne kan udvikle deres egne mobile NFC-løs-ninger. Nets har forskellige modeller, alt efter hvor detaljeret bankerne ønsker at udvikle deres digitale punge. Men det afgørende er, at det er den enkelte banks digitale pung, der møder kunderne. Samtidig er det vigtigt, at løsningerne har en bredde og udbredelse, som det kendes fra Dankortet.

”Vi blander os ikke i kunderelationen imellem banken og deres kunder. Der er ingen grund til at putte et nyt navn ud på markedet. Forbrugerne har en relation til deres bank, og den mener vi

”teleselskabernes problem er, at de mister en fjerdedel af deres kunder hvert år, fordi folk ofte skifter mobiloperatør. Man må jo kun binde kunderne op til seks måneder. Men hvis du begynder at lægge dit Dankort, dit rejsekort og dine medlemskort ned på telefonen, så er det jo sværere at skifte operatør, fordi det hele er bundet op på sim-kortet”Teleanalytiker John Strand

♥♥

♥♥♥♥

♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥

♥♥♥♥♥♥♥♥

�

MOBILBETALINGMOBILBET

BILBETAL

INGMOBILBETALINGMOBILBETAL

MOBILB

ETALING

MOBILBMOBILBETALINGMOBILBETALINGMO

er værdifuld – også fremadrettet. At dine penge står på din bankkonto, giver ekstra sikkerhed – i forhold til både for-brugerbeskyttelse og indskydergaranti – frem for at dine penge er spredt ud over alle mulige nicheprodukter”, siger Kristian Thure Sørensen.

Både Dansk Supermarked og COOP er godt i gang med at udskifte de eksisterende kortterminaler med nye, der inde-holder antenner, som kan modtage signal fra de betalings-kort, som i fremtiden vil ligge enten på mobiltelefonens sim-kort eller på en såkaldt ”embedded chip”.

Hos 4T forventer direktør Peter Bredgaard at lancere en betalingsløsning baseret på NFC i løbet af 2014. ¢

42 jubilæum FinansSeptember 2013

”Det var en svær fødsel. For 75 år siden havde ansatte i banker og spare-kasser ikke mange tanker fælles med de traditionelle fagforeninger, og sådan noget som konfliktretten hørte ikke til i bankerne.”

De 120 gæster blev budt velkommen til Finansforbundets 75 års jubi-læum af formand Kent Petersen. Tidligere formænd, aktive politikere og tillidsmænd, bankdirektører og gæster fra andre faglige organisa-tioner samt medarbejdere i sekretariatet fik den gode historie om en standsforening, der blev en fagforening og om finansansatte, der fik retten til at blive gift uden først at skulle spørge direktøren.

Mens der i 30’erne var et stærkt kulturelt fællesskab med bankens ledelse, fik medlemmerne i DBL i 1969 et system med strejkeret. Den-gang hed formanden Asbjørn Groth, og han var nok den ældste gæst i huset den 10.september.

ForbundEt kan vi ikkE undværEEfter 75 år er spørgsmålet, om de ansatte i finanssektoren kan undvære Finansforbundet? Nej, blev det understreget med jubilæumsfesten tirsdag den 10. septemberAf CArStEN rASMuSSEN foto: StiG StASiG

Gode resultaterI 90’erne røg den livslange ansættelse i pengein-stitutterne, og sektoren fik de store prikkerunder.

Søren Dalmark, der var første formand fra 1992-98, ærgrer sig stadig over, at det ikke lykkedes at få forsikringsfunktionærerne med i Finansforbundet. Til gengæld glæder han sig over sin sidste overens-komstforhandling i 1997, ”hvor det lykkedes at få fem omsorgsdage i bytte for muligheden for at holde lørdagsåbent”, siger Søren Dalmark, inden han forsvinder blandt de andre gæster.

For en anden tidligere formand, Allan Bang, var det et højdepunkt at få en decentralisering

Den 10. september holdt Finansforbundet sit 75 års jubilæum med en reception i lokalerne på Applebys Plads, hvor 120 gæster kom og sagde tillykke

Blandt gæsterne ses både Danske

Bank direktør Tonny Thierry Andersen og

FA’s tidligere direktør Steen A.

Rasmussen

I 1969 hed formanden for DBL Asbjørn Groth, der her kikker i Finans-forbundets nye historiebog

43jubilæumFinansSeptember 2013

Allan Bang, der var formand fra 1998-2009, taler med tidligere direktør i Nordea, Jørn Kristian Jensen

Finansforbundets formand Kent Petersen står sammen med Lene Haulrik, tidligere formand for Unikreds og Bill Brodersen, formand for Merkonomernes Hovedorganisation

af overenskomstsystemet, fordi det var med til at holde sammen på Finansforbundet.

”Det meste af min periode gik det fremad både med løn og arbejdsforhold, og det kulminerede i et stort flot overenskomstresultat i 2008”, siger Allan Bang og fortsætter:

”Vi har kæmpet for medlemmerne og ikke om medlemmerne. Medlemmer skal hjælpes, det er det vigtigste, men man skal ikke gøre medlem-merne til kunder.”

Lyden af 120 gæster på 5. sal på Applebys Plads er høj. Der snakkes fra første øjekast, og de fleste kender hinanden – også på arbejdsgiversiden.

Blandt gæsterne ses både Danske Banks direktør Tonny Thierry Ander-sen, tidligere direktør i Nordea, Jørn Kristian Jensen og FA’s tidligere direktør, Steen A. Rasmussen, der faktisk har ledet alle overenskomst-forhandlinger med Finansforbundet siden 1993. Uden forbehold roser han de skiftende formænd for altid at have været loyale i deres samarbejde: ”Hvis noget var gået i hårdknude, har jeg altid kunne tage telefonen, og vi har fået plads til et møde for at afklare en uenighed”, fortæller Steen A. Rasmussen.

Grundlæggende har Finansforbundets historie været en historie om en succes, sagde historikeren Per H. Hansen i sin tale til festen:

”Hvis Finansforbundet ikke havde eksisteret, er jeg sikker på, at mange finansansatte havde haft meget ringere vilkår.” ¢

Søren Dalmark, der var formand fra 1992-98, bliver modtaget på den røde løber

44 kammeraTSkab FinansSeptember 2013

”500 blev fyret på en dag. De spillede sørgemusik i radioen, og så kørte vi bare videre. I pressen blev vi kuet ned. Der blev kørt meget på, at vi var en stor bank. Dengang var småt godt. Det kæmpede vi med i mange år. I dag er det jo lige omvendt”, fortæller de to pensionerede Nordea-ansatte, Hans Jørgen Thagaard og Henning Jørgensen, om den 30. november 1992, hvor Unibank, det senere Nordea, helt uhørt valgte at fyre 500 bankansatte på samme dag.

Diskussionen finder sted i ”Foreningen til bevarelse af traditionen omkring indtagelse af herreretter for modne, nuværende og tidligere ansatte i Nordea Randers”, i daglig tale kaldet ”Gule Ærter Klubben”. Som det eneste kvindelige islæt er Finans’ udsendte deltager i herre-klubbens årlige sommerudflugt, som traditionen tro foregår om bord på en båd ved Øer Marina i Ebeltoft. Foreningen blev stiftet den 21. januar 2005 og består af otte medlemmer i alderen 57 til 70 år.

I pressen blev Unibanks massefyring kaldt ”Store slagtedag”, og BT

gule Ærter klubbenOtte gamle Nordea-ansatte fra Randersområdet mødes to gange om året i ”Gule Ærter Klubben”. Syv har været med fra starten. Seks er i 60’erne. Fem har en anciennitet på 46 år. Fire har været i audiens hos dronningen. Tre har kendt hinanden i over 40 år. To har været mentor for hinanden. En arbejder stadig i Nordea Af BErit VillADSEN foto: JAkoB MArk

brugte stærke ord som en ”Massakre på midal-drende” og ”de 55-60-årige er blevet effektivt ’udrenset’”. Ifølge de otte foreningsmedlemmer var de mindre pengeinstitutter i lokalområdet omkring Randers heller ikke sene til at bruge massefyringen til at promovere sig selv blandt andet i en kampagne med ordlyden ”Vi skifter ikke folk ud”. At banken også førte en strammere låne- og kreditpolitik, gjorde ikke imaget blandt lokalbefolkningen bedre.

”Vi havde et ret ringe ry i Unibank i Randers. Kunderne sivede ud af butikken, og den lokale sparekasse kunne lave meget mere end os”, husker Søren Henriksen.

I dag er det lige omvendt, fortæller den 63-årige formuerådgiver Poul Knudsen, som er den eneste af flokken, der stadig arbejder i Nordea. Takket være finanskrisen har den mere tilbageholdende lånepolitik givet bonus og vendt op og ned på bill-edet af, at småt er godt. I dag oplever Poul Knud-sen, at kunderne, som smuttede i 1990’erne, er begyndt at vende tilbage igen.

i audiens hos dronningenTilgangen til Gule Ærter Klubben har imidlertid stået stille, siden det ottende medlem, Henning Jørgensen, blev hvervet tilbage i 2006. De øvrige medlemmer blev hvervet, i løbet af et døgn efter at Steen Bierregaard i løbet af et par timer havde nedfældet foreningens vedtægter. Hans glæde ved

”Nielsen som efternavn, det dur ikke. Dem har vi tre af i forvejen. Har du ikke et mellemnavn, du kan bruge”. Det var beskeden til Hans Jørgen Nielsen, da han i 1962 startede som bankelev i Andelsbanken i Randers. Efter en samtale med sin mor fandt Hans Jørgen ud af, at han hed Thagaard som mellemnavn. Og fra den dag kendte hans kunder ham kun som Hans Jørgen Thagaard. Steen Bierregaard Jensen fik også slettet sit efternavn. Det var også en helt

almindelig procedure, at medarbejdere med navnesammenfald fik kaldenavn efter deres fødeby. Hans Jørgen Thagaard husker blandt andet, hvordan Betty nummer to blev kaldt Langå og Henning nummer to Råsted. Navnet Thagaard har fulgt Hans Jørgen i hele hans liv. Det gav flere gange problemer, når folk ikke kunne finde ham i telefonbogen, hvor han stod oplistet under Nielsen. For seks år siden tog han konsekvensen og fik helt officielt sløjfet Nielsen.

Navneændring var almindeligt i banken

45kammeraTSkabFinansSeptember 2013

mad og Søren Henriksens evne til at lave gule ærter udgjorde funda-mentet for herreklubben. De gule ærter er en fast bestanddel af den årlige generalforsamling i januar måned.

Og det er en særdeles sammenspist forsamling, der troligt stiller op til arrangementerne. Flere af klubbens medlemmer har et over 40 år langt bekendtskab på bagen, og to har været mentor for hinanden. Seks af herreklubbens medlemmer stammer fra Andelsbanken, der i 1990 fusionerede med Sparekassen SDS og Privatbanken og blev til Unibank, og klubbens to yngste, Bendt Sørensen og Poul Knudsen, stammer fra Privatbanken.

Klubbens medlemmer kan også bryste sig af adskillige års tro tje-neste i banken. Fire medlemmer har sågar været i audiens hos hendes kongelige højhed Dronning Margrethe og modtaget den Kongelige Belønningsmedalje for mindst 40 års tro tjeneste i samme virksomhed. En tjeneste, de den dag i dag stadig holder ved lige i herreklubben, hvor de mødes på kryds og tværs og gerne diskuterer finanskrise, fyringer og fusioner. Mindre kan dog også gøre det. På båden bliver billederne fra Bendt Sørensens og Søren Henriksens tur til Kroatien modtaget med højlydte latterudbrud.

Herreklubben har erstattet banken som socialt mødested. Og de gør alt for som minimum at deltage i den årlige generalforsamling og sommerudflugt. Et år fulgte Steen Bierregaard generalforsamlingen på en Skypeforbindelse fra New Zealand. Det sociale islæt er altover-skyggende, og foreningen har ingen udløbsdato.

”Sidste mand lukker og slukker”, er meldingen. ¢

Gule Ærter Klubbens medlemmer

• Robert Dalgas: 70 år, oldermand og pensioneret prokurist/tidligere filialchef i 24 år. Begyndte i Andelsbanken i 1960 og stoppede i Nordea i 2005 (nummer 2 fra venstre).

• Hans Jørgen Thagaard: 68 år, assisterende oldermand og pensioneret kreditrådgiver/tidligere filialdirektør i 23 år. Be-gyndte i Andelsbanken i 1962 og stoppede i Nordea i 2006 (nummer 1 fra venstre).

• Søren Henriksen: 66 år, vinterformand, pensioneret fuld-mægtig. Begyndte i Andelsbanken i 1964 og stoppede i Nordea i 2007 (nummer 3 fra højre).

• Steen Bierregaard: 66 år, sommerformand, pensioneret kreditchef. Begyndte i Andelsbanken i 1965 og stoppede i Nordea i 2011 for at arbejde de sidste par år i Finansiel Stabilitet (nummer 4 fra venstre).

• Peder Bruun: 66 år, mulktprotokolfører (en mulkt er en bøde), pensioneret landbrugsrådgiver. Begyndte i Andels-banken i 1965 og stoppede i Nordea i 2009 (siddende num-mer 4 fra højre).

• Henning Jørgensen: 63 år, kassemester, pensioneret erhvervsspecialist/tidligere filialchef i 20 år. Begyndte i Andelsbanken i 1967 og stoppede i Nordea i 2013 (nummer 1 fra højre).

• Poul Knudsen: 63 år, revisor og revisorsuppleant i klubben, arbejdende formuerådgiver i Nordea. Begyndte i Privatban-ken i 1967 (nummer 3 fra venstre).

• Bendt Sørensen: 57 år, kahytsdreng, tidligere bankrådgiver. Begyndte i Privatbanken i 1979 og stoppede i Nordea i 2010 på grund af sygdommen sklerose (nummer 2 fra højre).

46 FinansOktober 2013månedens bog

Hvorfor satte finanssektoren ikke en stopper for den

vanvittige kæde af byttehandler?

Grådighed og inkompetenceBogen ”Andre folks penge” beskriver, hvordan en cocktail af grådighed og inkompetence i en alliance af ejendomsspekulanter og ambitiøse bankdirektører kostede 12 banker livet Af CArStEN rASMuSSEN

Udvalget om finanskrisens årsager nåede frem til, at 17 ejendomsspekulanter påførte en række min-dre banker tab for 21 milliarder kroner og dermed skabte ravage i det finansielle danske landskab.

De 17 personer, som ikke er navngivet i Rangvid-rapporten, er til gengæld hovedpersoner i en ny bog om finanskrisen med den geniale titel ”Andre folks penge”, skrevet af journalisterne Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg, som i 2007 skrev artikel-serien ”Det store ejendoms-spil” i Jyllands-Posten. De to har arbejdet videre med artiklerne og skrevet nye fortællinger om den kreds af kunder, som bragte flere banker til fald.

Det er forrygende at læse, hvordan en kreds af ejendomss-pekulanter byttede ejendomme med hinanden til kunstigt op-skruede priser. Fik ejendom-mene belånt til langt op over skorstenene med pantebreve, som man stillede til sikkerhed for lån i banken. Hele tiden fik de flere og flere lån udbetalt, som de brugte til at betale af på de tidligere lån. På den måde kunne de både finansiere et liv i overhalingsbanen og købe nye ejendomme. Men til sidst blev renter og afdrag så store, at de ikke kunne følge med, og det hele eksploderede. Spørgsmålet er bare, hvorfor det er to journalister og ikke branchen selv eller det Finanstilsyn, der fører kontrol med bankernes udlån, der sætter en stopper for den vanvittige kæde af byttehandler.

En styrke ved bogen er en imponerende re-search, der meget detaljeret beskriver en række bizarre ejendomshandler, og mange af de gyselige historier og deres usympatiske persongalleri har jeg læst om før i avisen. Alligevel bliver jeg mål-løs over, hvordan Forstædernes Bank tildelte tre

rigmænd en valutaramme på tilsammen 25 mil-liarder kroner til højrisikabel spekulation på valuta- og ejendomsmarkedet. Vel at mærke uden at forlange en eneste krone i sikkerhed i banken, som i dag er overtaget af Nykredit.

En række af de ikke længere eksisterende pengeinstitutter – Sparbank, Eik Bank og EBH Bank – var oprindeligt økonomisk besindige sparekasser, der blev omdannet til bankaktiesel-

skaber, og så ellers derudaf. En stribe af de direktører, der

drev deres banker ud i intet-heden, blev umådelig godt betalt for deres indsats. I tiden op til finanskrisen blev nogle af de mest risikovillige bankdirek-tører tildelt bonusprogrammer, der i høj grad var bundet op på deres evne til at få bankens aktiekurser til at stige. Heden-gangne Roskilde Bank havde i 2006 en udlånsvækst på 58 pro-cent, og Finanstilsynet forlangte faktisk, at banken skulle træde på lånebremsen. Problemet var, at banken lå inde med egne aktier, der ikke kunne regnes med i stødpuden, hvis det gik

dårligt for banken. Som bekendt fik Roskilde Bank sine største kunder til at købe bankens egne aktier for penge, som de lånte i banken. Alene den 33-årige ejendomsspekulant Kenneth Schwartz Thomsen lånte på opfordring fra banken 125 mil-lioner kroner til køb af bankens aktier.

Stærkt i bogens 463 sider står gennemgangen af Danske Banks investeringer i Irland, hvor rigtig mange principper om kreditstyring blev sat til side.

Jeg bliver overrasket over, hvordan kulturen i mange banker har været præget af grådighed, optionslønnede bankdirektører og en overdreven risikovillighed. ¢

47det juridiske hjørneFinansSeptember 2013

Af ADVokAt BENtE kJær koCH

Honorering for arrangement uden for arbejdstid?

Finansforbundets eksperter sidder klar

til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad

der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk

eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Du kender det godt. Helt opslugt af arbejdet glemmes tid og sted. Pludselig bliver du prikket på skulderen og farer sam-men. Det er chefen. Har du lige to minutter? spørger han. Endelig! Den lønforhøjelse har godt nok ladet vente længe på sig. Men på vejen hen til chefens kontor kommer usikker-heden. Hvad skal denne samtale handle om?

Hvis chefen roser dit arbejde og giver dig en klækkelig lønforhøjelse, er der naturligvis ingen grund til bekymring. Så er det bare hjem efter arbejde og fejre det. Lægger han derimod ansigtet i alvorlige folder og begynder at kritisere dit arbejde eller din adfærd, kan det i sidste ende få kon-sekvenser for dit ansættelsesforhold.

En opklarende snakDu skal altid overveje, om du har brug for din tillidsmand – og hvornår. Man kan sige, at det afhænger af samtalens karakter, om tillidsmanden bør tilkaldes her og nu.

Hvis arbejdsgiver ikke har tænkt sig, at samtalen skal udmønte sig i en sanktion i form af advarsel eller opsigelse, har du ikke krav på, at tillidsmanden deltager. Og så er det næppe en god ide at råbe ”Tillidsmand”, i det øjeblik chefen begynder at spørge ind til nogle forhold om dit arbejde eller din adfærd.

Det kan jo være, at der blot er tale om en ganske alminde-lig snak, hvor du ved at svare roligt og nøgternt kan belyse sagen fra anden side eller bringe en misforståelse af vejen.

Du kan altid kontakte tillidsmanden efterfølgende, hvis du har behov for det.

AdvarselHvis det er chefens mening, at der skal gives en advarsel, skal du i henhold til overenskomsten have tilbud om, at tillids-manden deltager i samtalen.

I Finansforbundet anbefaler vi altid, at man tager imod dette tilbud. At få en advarsel er en alvorlig sag og kan være optakten til en saglig opsigelse. Tillidsmanden kan hjælpe med, at formkravene er i orden, for eksempel at det tydeligt fremgår, hvad der skal rettes op på, om der bliver fulgt op på advarslen med samtaler undervejs, eller om der eventuelt skal gøres indsigelse mod advarslen. Du kan læse mere om formkrav og indsigelse mod advarsler i ”Gult kort på arbejds-pladsen” i Finans fra februar 2013.

MidtimellemHvis en tilsyneladende uskyldig samtale med chefen udvikler sig til at blive ubehagelig, og du føler, at dit job er i fare, kan der være behov for råd og vejledning med det samme. Hvis ikke tillidsmanden er til stede i lokalet fra start, kan det derfor blive nødvendigt at bede om en ”timeout” for at drøfte situationen, inden du foretager dig noget. Er du i tvivl, kan du altid kon-takte din tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat.

Har du lige to minutter?

Chefens pludselige indkaldelse til et personligt møde kan udarte sig til noget, hvor du bør have din tillidsmand ved din side

Min chef har fundet ud af, at vi i min afdeling skal på team-building, efter at vi er blevet lagt sammen med en anden afdeling. Det skal foregå en fredag fra klokken 12.00, hvor vi bliver hentet i en bus, og så sluttes der af med en middag på en god restaurant i byen. Chefen synes, at vi skal være glade for, at der bliver arrangeret en spændende og lærerig efter-middag og aften for os, men vi er nu flere, der synes, at vi bør have løn for at deltage. Hvad er reglerne egentlig for sådanne arrangementer?

Venlig hilsenSanne Andersen

Svar:Som udgangspunkt bør det vurderes, om din deltagelse i arrangementet er nødvendigt, for at du kan passe dit arbejde, således at du ikke stilles ringere i forhold til dine deltagende kolleger, hvis du, af en eller anden årsag, skulle melde afbud. Hvis deltagelse er nødvendig, så bør du honoreres efter de gældende regler for mer- eller overarbejde. Hvis deltagelse derimod er frivillig, så er der ikke noget krav om honorering. Og det er din chef, der skal afgøre frivillighed eller nødvendig deltagelse. Både for eftermiddagens arrangement og for middagen bagefter.

Venlig hilsenAnette Fischer, faglig konsulent

ArrAngementer FinansOktober 2013

48

seniorgruppe Region sjælland –

Vestsjælland

Julearrangement

Den 20. november afholdes julearrange-ment på Holbæk Mega Bowl. Vi starter kl. 12.00 med julebuffet, derefter bowling fra kl. 14. Afsluttes med kaffe og uddeling af præmier og salg af lotteri med fine gevinster.Tid: 20. november.Sted: Opsamling på følgende steder: Kl. 10.10 Slagelse Busterminal Kl. 10.25 Sorø v. Sorøhallen Kl. 10.45 Ringsted St., rutebilpladsen Kl. 11.30 Holbæk, JernbanevejPris: 100 kr. for medlemmer og 250 kr. for ledsager.Kontonummer: 4398 3556266093. Frist: 31. oktober. Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: kirstennordbo@gmail.com.

seniorgruppe Region Midtjylland –

Viborg/skive

Julefrokost

Let, men lækker juleanretning, hygge og underholdning.Tid: 21. november kl. 12.30.Sted: Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, Hjar-bæk, 8831 Løgstrup (kør selv).Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager 250 kr.Kontonummer: 9255 0759 777 026.Frist: 7. november.

Tilmelding til: Asger Høgholm, Solbakkevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97926480/20836480, e-mail: hoeg@holm.mail.dk.Bemærkninger: Først til mølle ved tilmeldingen – der er plads til maks. 100 deltagere!

3-dages operatur til københavn

Bustransport fra sædvanlige opsamlings-steder ved A13 og A26 fra Thisted til Vejle. To overnatninger på Grand Hotel – firestjernet med morgenbuffet og mid-dag. Byrundture m.m. samt operabillet kategori B (Porgy & Bess).Tid: 25.-27. marts 2014.Sted: Morgenafgang. Tidspunkt oplyses efter tilmelding.Pris: Medlemmer 1.600 kr., ledsagere 2.400 kr. Enkeltværelsestillæg 600 kr.Kontonummer: 9255 0759 777 026.Tilmeldingsfrist: 28. oktober.Tilmelding til: Asger Høgholm, Solbak-kevej 12, 7700 Thisted, tlf. 97 92 64 80, e-mail: hoeg@holm.mail.dk.Bemærkninger: Maks. 50 pladser – først til mølle ved tilmeldingen.

seniorgruppe Region syddanmark

kør selv til foredrag og lotto

Spændende foredrag v. H.J. Feldthaus, tidligere kriminalkommissær i Sønder-borg. Efter middagen (egnsret) er der lottospil m. fine gevinster. Arrange-

mentet slutter ca. kl. 15.30.Tid: 22. oktober kl. 10.30.Sted: Bov Kro, 6330 Padborg. Pris: 150 kr. pr. deltager.Kontonummer: 4652 4652207375.Frist: 11. oktober.Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hanshenrik@galle.dk.Bemærkninger: Husk deltagernavn i tekstfeltet Betaling v. tilmelding.

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:Adresse:Postnr./By:Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Seniorgruppen region Sjælland - Vestsjælland

Julearrangement, 20. november

Seniorgruppe region Midtjylland – Viborg/Skive

Julefrokost, 21. november. 3-dages operatur til København, 25.-27. marts 2014

Seniorgruppe: region Syddanmark

Kør selv til foredrag og lotto, 22. oktober.g

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Moskva og skt. PetersborgRusland ses bedst fra flodsiden, og Volga er selve hovedpulsåren i det mægtige rige. Så hvis man virkelig vil ind under huden på verdens største land, skal man tage på flodsejlads og nyde den behagelige rejse gennem Ruslands historie og smukke natur.

I det magtfulde Moskva besøger vi Den røde Plads og præsidentens Kreml, men charmeres også af de stille, grønne købmandskvarterer i det gamle centrum af Europas største by. I Skt. Petersborg ople-ver vi zarernes Vinterpalads med Eremitagemuseet, men kommer også ind bag facaden i Dostojevskijs baggårde sammen med lokale journalister – et programpunkt, der med garanti ikke indgår i al-mindelige turistrejser til Rusland. Endelig bliver vi på flodrejsen mellem de to hovedstæder vidner til det langt mere stille liv, der udspiller sig i den russiske provins, hvor vi lægger til ved gamle landsbyer og russiske trækirker.

Fra kr. 12.995,-Hvad indgår i prisen? Fuldt udflugts- og kulturprogram og ad-gang til alle seværdigheder, dansk ekspertrejseleder, som også er gruppens foredragsholder på hele rejsen, helpension samt alle drikkepenge. Udvendig kahyt med eget bad og toilet, mulighed for opgraderinger, suiter og enekahytter.

afgange i 2014:

15/5 med ph.d. i russisk Per Dalgaard26/5 med cand.mag i russisk Torben Heuer 6/6 med cand.mag. i russisk Rikke Helms og ph.d. i russisk Jon Kyst17/6 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler 28/6 med ph.d. i russisk Per Dalgaard9/7 med cand.mag. i historie Karsten Fledelius og ph.d. i russisk Jon Kyst20/7 med ph.d. i russisk Per Dalgaard 31/7 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler11/8 med cand.mag. i russisk Rikke Helms 22/8 med cand.mag. i russisk Torben Heuer 2/9 med ph.d. i russisk Per Dalgaard13/9 med cand.mag. i russisk Thomas Køhler

PrograMdag 1-4 Skt. Petersborg med Vinterpaladset, Kejserinde Dagmars grav, hovedstrøget Nevskij Prospekt, Mariinskij og byvandring bag facaden.dag 5-6 Kunsthåndværk i Mandrogi, trækirker på øen Kizji i Onega-søen.dag 7-9 Ægte russisk landboidyl i Goritsy, den bedårende, løgkuplede provinsby Jaroslavl og russisk middelalder i Uglitj ved Volga. dag 10-12 Europas største by, Moskva, med Kreml, Den Røde Plads og Bolsjoj.

rejseleder rikke HelMs er cand.mag. i russisk og en af Akademisk Rejse-bureaus ekspertrejseledere. Til daglig er hun direktør på Det Danske Kulturinstitut i Rusland, hvor hun bor fast. Med sin faglighed, livserfaring og personlige engagement er Rikke Helms den perfekte brobygger mellem vores to lande.

rejs Med FiNaNs seNior rejserteknisk arrangør er akademisk rejsebureau www.akademiskrejsebureau.dk tlf. 33 32 32 65

deltagere der tilMeldes geNNeM FiNaNs seNior rejser oPNår 500 kr. i rabat Per PersoN ved oPgraderiNg til dæk 3 og 4 og bestilliNg aF suite.

Yderligere oplysninger, tilmelding m.v. skal ske til Finans Senior Rejser, Gunner Schmidt på tlf. 28 55 42 18 eller mail: gunnerlisbet@post.tele.dk

de russiske floder

MOSKVA

R U S L A N D

MandrogiGoritsy

Jaro-slavl

Kizji

LadogaOnega

Skt. Petersborg

Uglitj

0 200 km

Tænk på din ferie …

50 klumme FinansOktober 2013

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 9 2013. næste nummer 1. november 2013udgiverFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk redaktionCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkMille Skjold Madsen (DJ)mim@finansforbundet.dk annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæserindLægLæserindlæg senest mandag 14. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningkontroLLeret opLag 54.456design Hans Munk ogKatrine Kruckowtryk Aller ForsideLærke Posselt

Debatten om finansiel rådgiv-ning har stadig umådeligt svært ved at finde et fornuftigt leje. Da jeg læste Rangvid-udvalgets udmærkede rapport om finans-krisen og dens årsager, stod det ret hurtigt klart, at der var tale om et sobert og gedigent stykke arbejde bag de 488 sider, som rapporten fylder. Andet ville sådan set også være underligt fra et udvalg af 11 kompetente personer, som gennem halvan-det år og 32 møder havde arbej-det på rapporten og de anbe-falinger, der nu er givet videre til lovgiverne på Christiansborg.

Men når man kommer til rådgivning af privatkunder, flyt- ter rapporten sig fra det solide og faktuelt funderede til i højere grad at basere sig på spekula-tioner og holdninger. I al fald er vejen fra analyse til den konkrete anbefaling om forbud mod pro-vision til investerings-rådgivere helt anderledes kort og uklar i det, for at sige det mildt. Hvor andre anbefalinger er solidt underbygget af fakta, virker det, som om at her har mavefornemmelsen af en eller anden grund rådet.

Skadevirkninger fra de trælse eksempler på salg af bankens egne aktier fra finanskrisen hænger desværre stadig tungt i luften omkring rådgivningssituationen. Om det er hele forklar-ingen, er svært at sige. Men problemet er, at udv-alget anbefaler lovgivning på et område, hvor der ikke er klar evidens for konkrete problemer i forhold til aflønning af rådgiverne. Og hvor det lader til, at udvalget ikke rigtigt har sat sig ind i, hvordan rådgiverne aflønnes.

rangvid og rådgivning

Af Michael Budolfsen, næstformand i

Finansforbundet

Som rådgiver er din løndan-nelse desværre udsat for mange forskellige spekulationer og gætterier. Det ser vi jævnligt i mediebilledet – og det ser vi altså nu også i Rangvid-rap-porten. Det er en skam, fordi det går ud over tilliden og for-holdet mellem rådgiver og kunde. Løndannelsen hos den gennemsnitlige rådgiver har intet at gøre med de forestil-linger om salgsprovision, der rumsterer i medierne – og som altså også har nået udvalgsarbej-det. Det er med andre ord svært at se det konkrete grundlag for at lovgive. Dertil kommer også, at løn jo helt principielt skal aftales i overenskomsterne og ikke på Christiansborg. Det er en hjørnesten i den danske aftalemodel, så anbefalingen er også i det lys skudt over målet.

Derfor er det ikke her, at de politiske kræfter skal bruges, selvom der nok desværre er billige politiske point i at ride

videre på misforståelsen og pirke til mistilliden. Sagen er jo, at langt de fleste danskere er glade for deres egen rådgiver, fordi rådgiverne leverer et solidt stykke arbejde, som kunderne kan være trygge ved. Og lad os igen-igen gøre det klart: Den almindelige privatkunderådgiver får ikke provisionsløn, og rapportens forslag kan derfor i værste fald resultere i bureaukratisk og bøvlet lov-givning rettet mod et ikkeeksisterende problem.

Selvfølgelig skal vi lære af krisen og de faktorer, der skabte den, men jeg vil opfordre politikerne til at lægge fokus dér, hvor det batter noget, og dér, hvor problemerne er dokumenteret.

Som rådgiver er din løndannelse desværre udsat for mange forskellige spekulationer og gætterier. Det ser vi jævnligt i

mediebilledet – og det ser vi altså nu også i Rangvid-rapporten.

Det er en skam, fordi det går ud over tilliden og forholdet mellem rådgiver og kunde

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

Filialchef, kunderådgivere ogkundemedarbejder til fi lialen i Gug, Aalborg

Kunderådgiver til fi lialen i GlostrupKunderådgiver til fi lialen i City

Souschef til fi lialen i Sydhavnen

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk