#���;8<4�\PVPbX]Tc 2015

“<PZZTa_Pa

VI GÅR ALTID TO MAND IND OG

TO MAND UD ?z�T]�ePVc�^_[TeTa�C abcT]�5dV\P]]�:aXbcT]bT]�^V�0[[P]�APd]�=hVPPaS�¿TaT��

e^[Sb^\WTSTa��T]S�ST�¿TbcT�\T]]TbZTa�^_[TeTa�_z�Tc�[Xe��9^QQTc�b^\�aTSSTa�Za¡eTa�\^S�^V�\TS\T]]TbZT[XVWTS�±�^V�T]�\PZZTa��Sd�ZP]�bc^[T�_z�

C4:BC Elisabeth Hamerik Schwarz 5>C>�Carsten Bundgaard

5P[RZ�bcPcX^]T]�X�7eXS^eaT�Ta�3P]\PaZb�caPe[TbcT��^V�_z�T]�P[\X]ST[XV� !�cX\Tab�ePVc�Z^\\Ta\P]�VTa]TdS�cX[� ��aTS]X]VTa��3Ta�bZP[�V¢aTb�aT]c�X�\T[[T\cXST]�TUcTa�U^a�TZbT\_T[�T]�U¢SbT[�

PARLØB6T]]T\�[XeTc��

\¢STa�eX�\T]]T�bZTa��b^\�eX�Z]hccTa�Tc�WT[c�b¡a[XVc�Qz]S�cX[��B^\�QTaXVTa�^b��^V�b^\�eX�XZZT�ZP]�T[[Ta�eX[�e¡aT�U^a�

dST]��;8<4�WPa��e¡�aTc�_z�YPVc�^V�Ud]STc�UaT\�cX[�d]XZZT�\PZ�ZTa_Pa���3T]]T�\z�]TS�Ta�STc�C abcT]�5dV\P]]��cW���^V�0[[P]�=hVPPaS��ce��

/,0(PDUWVB�������LQGG������ ����������������

 

 

Hvad er vigtigt i jeres makkerskab?0;;0=)�Der er dage, hvor vi får en tur fem minutter før, vi har fri – efter en 12-timers-vagt. Dage, hvor vi ikke får spist, og hvor vi bare kører fra sted til sted. Der skal man have overskud.C>ABC4=) Det ene øjeblik har vi et døds-fald, det næste begynder livet med en fød-sel, og når du er presset, fordi du intet har spist i et halvt døgn, og du er på overarbej-de, lærer du virkelig din makker godt at kende.0;;0=)�Så kommunikation – verbal og nonverbal – er vigtig. Og så skal du have en god situationsfornemmelse både over for de mennesker, du kom-mer ud til, og over for din makker. Der er ikke tid til at spørge, om den anden er OK, men du kan sagtens fornemme, hvis han er ude i tovene.

Hvordan påvirker jeres arbejde jer?C>ABC4=)�I mange år var der i branchen så-dan en John Wayne-mentalitet, men du hol-der sgu ikke længe i det her fag, hvis du bare luk-ker af. I dag er vi gode til at tale sammen.0;;0=)�Som regel kan vi løse det, og det er vir-kelig sjældent, at vi har brug for krisepsykologi, for vi er jo trænede i eks-treme oplevelser, men det kan ske.C>ABC4=)�Det er sket én gang for mig i løbet af 12 år.

Hvornår har I ha! brug for krisehjælp?C>ABC4=) Jeg var nyuddannet og kørte med en behandler, som også var ny – ikke en god kombi. Der sker det, at brandvæse-net har afspærret motorvejen, fordi en bil er gået i brand, og bilkøen bliver længere og længere. Pludselig kommer der en gut, som har været til fodboldkamp og druk-ket en masse øl, og han ser ikke, at bilerne holder stille, så han hamrer op i en bil med en mor, far og to børn – med 150 kilome-

C abcT]�5dV\P]]�:aXbcT]bT]l #��zal ?PaP\TSXRX]Tal 7Pa�e¡aTc�_z�

3P]\PaZb�caPe[T�bcT�5P[RZ�bcPcX^]��7eXS^eaT��X� !�za

l 7Pa�caT�Q¢a]�^V�ZP]�b]Pac�W^[�ST�Z^QQTaQah[[d_�\TS�bX]�Z^]T

0[[P]�APd]�=hVPPaSl "!�zal 0\Qd[P]RT�

QTWP]S[Tal :^\�cX[�7eXS^eaT�

b^\�]hdSSP]]Tc�X�!� ���5¢abc�b^\�PbbXbcT]c�^V�bXST]�b^\�QTWP]S[Ta

l 7Pa�T]�Z¡aTbcT�VT]]T\�bTZb�za�

l 8]VT]�Q¢a]��\T]�WPa�Wd]ST]�4[eXb

3Ta�Ta�caT�]XeTPdTa�b^\�P\�Qd[P]RTaTSSTa)�PbbXbcT]c��QTWP]S[Ta�^V�_PaP\TSXRX�]Ta��We^a�bXSbc]¡e]cT�Ta�ST]�[¡]VbcT�dSSP]]T[bT�

“Mange af de ting, jeg oplever, fortæller jeg ikke min kone og venner om. De har ikke været der, hørt lydene eller set

lysindfaldet. Den eneste, der har det, er Allan. Han forstår det.”

ter i timen. Han bliver slynget ud af forruden, de to børn dør, og faren er død. Den eneste, som

overlever, er moren, og jeg forsøger at hjæl-pe hende. Min behandler skal sørge for, at flere enheder bliver tilkaldt, så han går væk, og jeg må løse opgaven alene. Jeg står der med to døde børn, en død mand og en mor, som opdager, at hendes børn og mand er døde. Den oplevelse sidder stadig i mig. Jeg kan huske navnene på børnene, jeg kan huske deres ansigter. Det tog hårdt på mig og flere af de brandmænd, som kom og hjalp til, fordi der ingen ledige ambulancer

var. Dér fik vi brug for krisehjælp.0;;0=)�I min elevtid kom jeg ud til en per-sonpåkørsel på togbanen. Jeg husker stedet tydeligt. Det var sket lige ved en børneha-ve, og vi måtte skærme af for ungerne, som kravlede op på hegnet. Jeg syntes selv, at jeg håndterede det pænt, lige indtil vi var færdige, og jeg fandt hans pung. Der var billeder af børn i tegnebogen, hans navn stod der, og så så jeg, at hans bil stod oppe på broen. Pludselig var han en person, som havde taget sit eget liv og ikke bare et styk-ke kød. Jeg så det ikke i situationen, så vi tog videre til en anden tur, men jeg var der slet ikke mentalt – heldigvis var det næste

<PZZTa_Pa

;8<4�\PVPbX]Tc 2015 � $

/,0(PDUWVB�������LQGG������ ����������������

 

%���;8<4�\PVPbX]Tc 2015

en rutinetur. Min makker sagde efterføl-gende til stationslederen, at jeg havde væ-ret helt hvid i hovedet, og han trak mig ind til en snak. Det var lidt en falliterklæring i forhold til, at jeg troede, jeg kunne klare det, men nok meget godt.

Er der tidspunkter, hvor jobbet bliver for meget?C>ABC4=)�Sidste år havde jeg en mas-se børn, der døde. Ikke fordi jeg var dår-lig til mit job, men fordi de ikke kunne red-des. Der tænkte jeg, at hvis jeg kom ud til ét til barn, som døde, ville jeg stoppe. Det var for hårdt. 0;;0=)�Du må ikke være for fin til at er-kende, at der er nogle ting, som sidder i dig for altid. Vi har set og hørt og lugtet ting, som aldrig forsvinder. C>ABC4=)�Og det gør de virkelig ikke. Jeg var på arbejde en juleaften, og lige inden vi får fri, får vi et hjertestop. Da vi kommer derud, ligger svigersønnen og giver bedste-faren hjertemassage. Da vi tager over, ram-

3Ta�PaQTYSTa�RXaZP� ���_z�5P[RZ�bcPcX^]T]��^V�WeTa�ePVc�QTb¡ccTb�PU�

bTZb�\P]SbZPQ��c^�X�WeTa�P\Qd[P]RT�

<PZZTa_Pa

“Jeg vil hellere være utryg sammen med

Torsten end at komme ud alene. Det ville være som

at e! erlade mig selv.”

Til læserne7Xbc^aXTa]T��b^\�C^abcT]�^V�0[[P]�WPa�U^acP[c�WTa��ZP]�eXaZT�QTZT]ScT�U^a�eXbbT�[¡bTaT��0U�aTb_TZc�U^a�ST�S¢ST��cX[bZPST�Z^\]T�^V�UPVTc�WPa�C^abcT]�^V�0[[P]�XZZT�PUb[¢aTc�]^Z�STcP[YTa�^V�^\bc¡]SXVWTSTa�cX[��Pc�STc�Ta�\d[XVc�Pc�XST]cX¾� RTaT�_Tab^�]Ta]T�±�dS�^eTa�ST�bXcdPcX^]Ta��b^\�WPa�eTSa¢ac�STaTb�]¡a\T�bcT��3T�VT]U^acP[cT�WXbc^aXTa�Ta�Q[^c�QadVc�U^a�Pc�b¡ccT�QX[[TSTa�_z�STc�eXVcXVT�PaQTYST��ST�dSU¢�aTa�WeTa�SPV�

mer duften af and og lydene af jul, og de små børnebørn kommer pludselig ind og siger: Hej farfar, hvad laver du? Det er tra-gisk, og han dør, men vi får sluttet det på en fin måde, og jeg tager hjem. Men da jeg træder ind ad hoveddøren, lugter huset af and, der er julelyde, sønnen hænger om be-net, og min svoger sidder og drikker min bedste rødvin. Og så bryder jeg fuldstæn-dig sammen. 0;;0=)�Sådan en dag har man meget be-hov for sine kolleger. For selv om vi kom-mer videre, og de små sår heler, vil arret bare altid være der.C>ABC4=)�Hverdagen efter den slags ople-velser er stadig svær efter så mange år. Jeg ringede til en kollega den aften og fik tudet lidt. Men hver gang jeg fejrer jul, tænker jeg på den familie. For de har jo en lortejul.

Hvad er det bedste ved makkerskabet?C>ABC4=)�Vi er i samme båd. Mange af de ting, jeg oplever, fortæller jeg ikke min kone og venner om. De har ikke været der og har ikke lugtet det, hørt lydene eller set lysindfaldet. Den eneste, der har det, er Allan. Han forstår det.0;;0=)�Jeg synes, noget af det bedste er, at vi er forskellige, men noget inden i os er ens. Der er ting, vi ikke behøver at forklare. Vi forstår hinanden, vi har delt det hele, så vi er aldrig alene.

Hvornår har I allermest brug for hinanden?C>ABC4=)�Vi har nok alle sammen prøvet at være i minus, og det dur ikke, at jeg hug-ger en eller anden provokerende fyr en over næsen, fordi jeg har skændtes med konen. 0;;0=)�Så der tager jeg styringen, for jeg kan jo se på Torsten, hvis han ikke mag-ter det. C>ABC4=)�Og så lyder det lidt mande-hørm og floskelagtigt, men vi går altid to mand ind og to mand ud. Du efterlader ikke din makker. 0;;0=)�Jeg vil hellere være utryg sammen med Torsten end at komme ud alene. Det ville være som at efterlade mig selv. ¤

3 STEPS TIL ET RENT TOILET

FJERN SNAVSOG KALK

FJERN BAKTERIER PÅ BRÆTTET

HOLD TOILETTET RENT OG FRISKT

1

2

3

�����B8QLOHYHUB'RPVWRVB/LPHB$QQ�LQGG���� ����������������/,0(PDUWVB�������LQGG������ ����������������