magasinet danes 5 2011

DANES·5 O K TO B ER 2011

MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

Naja Rosa Koppel-interview:

Newyorker med stort DK

Tema:

Rådgivning

Sprogklumme Københavnere og vokaler

Artikel Den danske konsul i marokkanske Essaouira

Ung til ungCafepenge er bedre end sit rygte …

PRIORITY

D A N S K S A M V I R K E

SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.

jyskebank.ch/hvorforjbpb

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 [email protected] • www.jyskebank.ch

110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58Danes-5-2011-omslag_torsdag.indd 1 29/09/11 11.23

Bliv medlemVælg betalingsform

Medlemskab kr. 1.050 for 2 år

Livsvarigt medlemskab Kr. 12.000

Ja tak, jeg vil gerne være medlem! Mine oplysninger:

Er din virksomhed interesseret i partnerskab?

Vil du foretage din tilmelding online?

Gå ind på www.danes.dk

Kort-nr.

Udløbsdato

Kontrolcifre

Medlemskab kr. 595 pr. år (gælder husstanden)

Kuponen sendes til

Danes Worldwide

Købmagergade 67

DK - 1150 København K

Navn

Adresse

Fødselsdato (dd-mm-åååå)

Telefon

E-mail

Dato/Underskrift

Kreditkort

Indbetalt via danes.dk

Vedlagt i check

Indbetalt via bankoverførsel

reg. nr.: 3001

Konto: 3121068958

s.w.i.f.t. DABADKKK

IBAN-nr. DK 39 3000 - 3121068958

Foreningsliv

A.P. Møller - Mærsk Gruppen omfatter Maersk Line, Maersk Oil og andre selskaber inden for

shipping, energi, logistik og detailhandel – med 120.000 ansatte i 130 lande.

Al Shaheen feltetQatar

Al Shaheen feltet blev opdaget i 70’erne, men teknologien til at udbygge det eksisterede ikke på den tid. Maersk Oil kom til og med erfaringerne fra Nordsøen, med vanskelige reservoirer og den banebrydende teknologi til boring af horisontale brønde, blev feltet udbygget med stor succes.

Med vores historie og globale rækkevidde kender vi kloden som få. Vi tror på, at bæredygtighed giver fordele for både miljøet og forretningen, og vi handler derefter.

www.maersk.com

Gør en forskel i dit lokalområde!Vi vil altid gerne udvide vores repræsentantkorps, så hvis du selv eller én du kender kunne tænke sig at være med til at skabe og dyrke netværk blandt udedanskere, så kontakt os.

Danes Worldwide har i dag 130 repræsentanter fordelt over 57 lande.

Læs mere på www.danes.dk, skriv til [email protected] eller ring på +45 33 32 09 13.

VELKOMMEN TIL NYE REPRÆSENTANTER AUGUST/SEPTEMBER:Kirsten Larsen, Gran Canaria (f. 1948)Gitte Lønstrup Dal Santo, Rom (f. 1976)Hanne Knudsen, Istanbul (f.1962)

Danes-5-2011-omslag_torsdag.indd 2 29/09/11 11.23

DANES 5 2011 3

OM DANES WORLDWIDEForeningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet.Protektor: H.M. Dronningen

Danes WorldwideKøbmagergade 67, 21150 Købenahvn KDanmarkTlf.: +45 33 32 09 [email protected]

Magasinet DanesAnsvarshavende redaktør: Anne Marie DalgaardRedaktør: Øivind Holtermann ([email protected])Layout: Graphorama.dkAnnoncer: Pál Jauernik ([email protected])Korrektur: Marianne Bækskov Forsidefoto: Lea Muses

Tryk: AKA Print A/SDistribution: IRSISSN 1904-5360Årgang 92

Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes Worldwide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kildeangivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Middelfart

Magasinet DANES trykkes på FSC-mærketpapir for at skåne miljøet.

Indhold

Leder

Ekspertpanelet:

Nye pas – problemer forude

Sprogklumme:

Københavnernes

håndtering af vokaler …

Ung til ung:

‘Cafépenge’ er meget mere end

‘fråds’

Samfundsanalyse:

Tragedien i Norge – set med

nordiske briller

Foreningsliv

Blogpanelet

Krydsord

Nyt fra repræsentanterne

Artikler Faste sider

4

22

24

26

28

35

36

37

38

5

30

34

10

14

Personlig sikkerhed

Amerikansk-danske Tanya

Spencer er specialist i person-

lig sikkerhed. Men selvom hun

lever af at sælge sikkerhed, er

hun ikke nærig med at give

vigtige råd videre

Medfølgende ægtefælle

Tre forskellige Danes World-

wide-medlemmer beretter om

deres personlige indgange og

tips til livet som medfølgende

ægtefælle

Naja Rosa Koppel

Musikeren beretter om sit

liv i New York og sin stadige

tilknytning til Danmark

Georg Høst og sultanen i

Marokko

Georg Høst … Hvem er det? His-

torien om Danmarks betydnings-

fulde tidligere konsul i Marokko

rækker flere hundrede år tilbage

– og lever videre den dag i dag

Billeder fra Georg Høsts

Essaouira

Tema:Rådgivning

Danes-5-2011-indhold.indd 3 29/09/11 11.26

BESTYRELSEForretningsudvalgetFormand Christopher Bo BramsenDirektør Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm HansenAdm. dir. Bent PedersenØvrige bestyrelse Direktør Henrik B. LiisbergDirektør Niels Lundorff, ØstrigDirektør Lars B. Jørgensen

Direktør Jens Olesen, BrasilienAfdelingschef Finn RowoldAmbassadør Freddy Svane, IndienDirektør Kurt ThyregodDirektør Jens M. Jensen, SpanienDirektionssekretær Marianne Hostrup RichterDirektør Michael M. MørchGeneralsekretær Bodil Mørkøv Ullerup

REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K

s.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958

CVR nr. 53035728


Leder

Plads til alleSå har vi haft Folketingsvalg i Danmark. Over 3,5 millioner danske statsborgere har kunnet afgive stemme, og vi kom ved

dette valg helt op på en stemmeprocent på 87,7 procent. Vi har nu et nyt Folketing, sammensat af 179 medlemmer, som

skal ajourføre og vedtage de mange regler, der tilsammen udgør vores retssamfund.

Som bekendt er det imidlertid ikke alle danskere, der kan afgive stemme. Grundlovens § 29 kræver, at man har ”fast bo-

pæl i riget” for at kunne afgive stemme, og denne bestemmelse fortolkes meget snævert. Mange danskere i udlandet peger

på det urimelige i, at danskere i udlandet ikke kan afgive stemme. Det nye folketing samt den nye regering, som forventes

sammensat i nærmeste fremtid, må tage disse ønsker alvorligt. Om der skal en grundlovsændring til eller ej, må ikke være

det væsentlige. Politisk set er der et bredt ønske i partierne om, at danskerne, som bor i udlandet, får bedre muligheder for

at stemme, end de har i dag. Fra Danes Worldwides side har vi nu rettet henvendelse til det nyvalgte Folketing og den nye

regering for at sætte nyt fokus på spørgsmålet om stemmeretten.

I henvendelsen til de danske politikere (se www.danes.dk, red.) har vi tilsvarende peget på, at det i højere grad skal være

muligt for danskere, der bor i udlandet, at kunne bevare deres danske statsborgerskab, når de søger om statsborgerskab i

det land, de bor i. Ved valg i Danmark skal der være plads til alle. Dels til de udlændinge, der har opnået dansk statsborger-

skab og dermed stemmeret, men sandelig også til de danskere, der opnår statsborgerskab, dér hvor de bor, men som også

ønsker at bevare deres danske statsborgerskab. Det nyvalgte Folketing og den nye regering må tage fat om problemerne

og sikre, at danske statsborgere ikke fremover mister deres nedarvede danske indfødsret, og at de vil kunne generhverve

deres oprindelige indfødsret uden urimelige begrænsninger.

Christopher Bo Bramsen

Formand for bestyrelsen


DANES 5 2011 5

TEKST: Torben Holleufer FOTO: Lea Gotfredsen

Portræt

Naja Rosa har en intens energi. Vi mødes ved statuen med

de to fiskerkoner på Gammel Strand midt i København,

hvor det gamle råb om friske sild er en saga blot. Det var

her, at skibene drog på langfart og er som sådan særdeles

symbolsk for den unge sangerinde og den generation, hun

tilhører. En af en stime, som med dansk baggrund synes

usædvanligt godt rustet til en karriere i det udenlandske.

Danske artister har over de sidste mange år gradvist

erobret stadigt større markeder hinsides hjemlandet. Først

ville det typisk være de beslægtede sprogområder. Så duk-

kede Fjernøsten op, som en mulighed i løbet af 1980’erne

og det følgende årti, hvor unge thaier eller japanere plud-

selig ville omfavne orkestre som Michael Learns To Rock,

Dizzy Miss Lizzy og sangerinden Anne Dorte Michelsen. Så

ville orkestre som Aqua og Safri Duo, to klassiske janitsarer

fra Det kongelige kapel, lægge verden for deres fødder. Men

den egentlige lakmusprøve, hvor der for alvor blev åbnet op

til det forjættede amerikanske marked er først for alvor sket

nu. Og blandt de kunstnere, som synes på vej til at gøre sig

der med stor selvfølgelighed, er Naja Rosa. Tilsæt efternav-

net Koppel, og der tegner sig en idé. Og ja, hun er født di-

rekte ud af orkestret Savage Rose, som også for 40 år siden

var et særdeles godt bud på stor succes i Guds eget land,

hvor de i 1969 spillede på Newport-festivalen.

Naja Rosa er på spring. Trods opvækst i kolonihave-

kvarteret længst ude i Sydhavnen, har det været området

Bedford-Stuyvesant, i daglig tale Bed-Stuy, som har været

hendes udgangspunkt de sidste mange år. Ligesom kolle-

ger som de succesfulde danske The Raveonettes – der af

blandt andet musikbladet Rolling Stone betegnes som den

nye danske bølge, og som har formået at skabe en musik

med dybe amerikanske referencer, men alligevel bliver hørt

af amerikanske unge som specielt danske og berømmet for

det – ved Naja Rosa godt, at det er en international identi-

tet, der skal til for at erobre verden med sit talent.

At dømme efter anmeldelserne af debutpladen, Naja

Rosa, der udkom sidste år, vil hun være en af dem, vi i

fremtiden får glødende rapporter om fra over there.


Hvis man fornemmer eventyr i Naja Rosa Koppels musik, er det med god

grund… Hun voksede op i Sydhavnen – et miljø præget af arbejderkultur, ef-

terladte tyske betonpramme fra krigens tid og havebyer med utroligt klond-

ikebyggeri opført uden tilladelser på nedlagte lossepladser. ‘Lorte renden’

i Sydhavnen, hvor disse fotos er fra, er stadig i dag et næsten fuldkommen

ureguleret område i København.

Sangerinden Naja Rosa er født nomade som datter af Savage Rose-ægteparret Thomas og Annisette Koppel. En eksponent for de nye unge, der har hele verden som tumleplads

... fortsættes side 6


6 DANES 5 2011

... fortsat fra side 5 Portræt

Drog ud som 14-årig

”Jeg kom til Los Angeles første gang, da jeg var 14 år. Så i

17 år nu har jeg været i USA on and off. Det begyndte med

lange ophold af tre og fire måneders varighed, og så flyttede

mine forældre derover, da jeg blev 16, og så tog jeg til sidst

springet og flyttede permanent til Los Angeles, hvor jeg bo-

ede i syv år. Derefter flyttede jeg til New York, hvor jeg har

været lige siden”, beretter Naja Rosa.

Til tendensen at mange unge fra den nuværende genera-

tion af danske musikere rykker teltpælene op og bliver en

slags moderne sigøjnere, svarer Naja Rosa:

”Der er et kæmpe boom af ny musik og dygtige kunst-

nere, som gør en dyd ud af at komme til udlandet. Danmark

er jo et dejligt land, men det er ikke særligt stort, og der er

mange som har de store drømme om at komme videre ud

– også så man kan blive ved med at komme ud at spille. I

Danmark kan du kun tage den ene turné om året, eller hver

gang, du har en ny plade ude, og så er der måske småjobs

her og der, men du kan ikke få det der kontinuerlige forløb,

hvor du – hvis du får slået hul på noget i udlandet – kan

køre videre hvor som helst. Jeg tror, at der er opstået et fo-

kus først på Skandinavien. Her har Sverige været utroligt

gode til at eksportere musik og kunst i det hele taget, og

hvor Danmark ikke har været helt med før nu, hvor kunst-

nerne selv har taget initiativ og draget videre ud i verden,

hvor det før var mere op til pladeselskaberne. Men det er

helt vildt fedt med det nye fokus på dansk musik som en

eksportmulighed”, fastslår Naja Rosa.

Bid af det store æble

Især blandt jazzmusikere har der været tradition for at

drage mod den amerikanske østkyst. Oppe i Boston, nord

for New York, ligger den ansete musikskole Berklee, og når

man er der, er det naturligt at søge ind og tage en bid af det

store æble på de mange berømte klubber på Manhattan og

de nye kunstnerkvarterer ude i Brooklyn og Queens. Mange

musikere med blandt andet dansk baggrund tager lange

New York-ophold og lejer lejligheder ud til hinanden. Det

er dét netværk, som Naja Rosa har opdaget.

”De første mange år, jeg boede i USA, havde jeg ingen

danske venner overhovedet. Det ændrede sig, da jeg flyttede

til New York. Jeg begyndte at møde flere og flere danskere,

og jeg mødte en masse danske landsmænd, der vidste, hvor

man kom fra”, fortæller Naja Rosa, som både kan finde på at

spille nede i undergrundsbanen og også optræder, når der

er kulturelle fremstød for Danmark eller Skandinavien. Her

er musikere, som hun selvfølgelig begyndte at networke og

SMUGPREMIERE: Sangen Crazy af Naja Rosa Koppel – der sandsynligvis kommer med på hendes næste udgivelse i begyn-delsen af 2012: Came down a street today, saw so many different faces How amazing, surely is, that we can all be from different places Who cannot feel free, in this great diversity, I don’t see If all streets they looked alike, I would feel so uninspired The same with you and me

Don’t care, care if you call me crazy You’ll find me, find me in different places Leave me, leave me as I am Meet me, meet me if you can See it was funny yesterday, this man looked so strangely at me I was dancing, yes I was, I guess that special feeling had me So tell me why did he, be all in my face like he knew better I was thinkin to myself, he was scared to be himself and be free Don’t care, care if you call me crazy You’ll find me, find me in different places Leave me, leave me as I am Meet me, meet me if you can If we took a walk around the area where I am from The houses they are crooked, yes And aint it beautiful, that they can all be so, crooked Look inside my heart, you’ll see that I am quite so happy, yes Growing up seing life, you know yourself what’s right Just grab it, yes Don’t care, care if you call me crazy You’ll find me, find me in different places Leave me, leave me as I am Meet me, meet me if you can

“Der er et kæmpe boom af ny musik og dygtige kunstnere, som gør en dyd ud af at komme til udlandet, for Danmark er jo et dejligt land. Men det er ikke særligt stort, og der er mange som har de store drømme om at komme videre ud”


DANES 5 2011 7

spille med. Og hvor det er dejligt at møde nogle, som ikke et

øjeblik er i tvivl om deres herkomst, som ikke mindst Naja

Rosa har med i sin kunst.

Hun har en stor samhørighed med sin mor Annisette, og

efter at hendes far, komponisten Thomas Koppel, pludselig

døde i familiens daværende hjem i den caribiske østat Puer-

to Rico i 2006, har de sammen sørget for at videreføre fami-

lieorkestret, der som bekendt er en dansk institution. Her

er Naja Rosa medkomponist, ligesom hun er fast korsanger,

og det er med til at fastholde forbindelsen til hjemlandet.

Hun er også en flittig fotograf og udgav for nogle år siden

bogen Til Min Far – et følelses- og stemningsmættet brev til

den far, som betød så meget og gik bort alt for tidligt. Lige-

som den tydeligt opridsede den dobbelte nationalitet, som er

Naja Rosas virkelighed, og som hun ser som en fordel:

”Når jeg er hjemme i New York, har jeg selvfølgelig hele

min historie i Danmark med mig. Det er hele min barndom

og Sydhavnen, og alle de mange turnéer med mine foræl-

dre i Savage Rose, hvor vi kom ud i alle afkroge af landet

– noget der foregik lige til, jeg flyttede til USA. Så jeg har

en masse historier og gamle eventyr, som følger med én og

som man tager med videre ud i verden og som er en kæmpe

del af én. Og det bliver selvfølgelig brugt i tekster til mine

sange – når man møder folk, har man en masse historier

om det her land”, erklærer Naja Rosa.

Ydmyghed

Den nye generation af danske musikere bliver berømmet

for deres høje professionelle niveau. Det skyldes de mange

gode musikskoler og Københavns specielle musikkonserva-

torium for rytmisk musik. Desuden er der nogle, som har

været inde over Musicians Institute i Los Angeles, og dem

er Naja Rosa blandt. Ligesom hele familiebaggrunden selv-

følgelig har været en stor skole for hende.

Noget andet, der kendetegner de nye unge danske musi-

kere, er deres uselviskhed: De er bevidste om, at selv om de

står i front den ene dag, kan de med største selvfølgelighed

Fra sangen Crazy:

If we took a walk around the area where I am from

The houses they are crooked, yes

And aint it beautiful, that they can all be so, crooked



8 DANES 5 2011

indtage vandbærerens rolle næste gang, de står på en scene.

Og især i New York er det en nyttig holdning. Om det for-

tæller Naja Rosa:

”New York er speciel, fordi der sker så sindssygt meget

hele tiden, og man skal virkelig arbejde hårdt for at følge

med. Man kan ikke bare sidde derhjemme og vente på, at

man får det der opkald om et job på de store shows, men

hele tiden komme ud og blande sig med de andre for at ska-

be en udvikling. Så der er det også virkeligt fint at kunne

bruge hinanden, når man sidder i sådan en kæmpe by og

ikke har et stort ego, men indtager den rolle, som er påkræ-

vet”, siger Naja, som dog godt kunne tænke sig at kunne

have dobbelt nationalitet. For det er sin sag hele tiden at

skulle være opmærksom på at skulle føre regnskab med

hensyn til arbejdstilladelsen i USA, det berømte green card.

”Jeg kan da godt nogle gange være irriteret over, at jeg

skal holde styr på, at når jeg har meget arbejde i Danmark

– som jeg jo har haft i forbindelse med udsendelsen af min

debutplade og mine turneer i Danmark – om jeg nu er nok i

New York, fordi det kan indvirke på min arbejdstilladelse…

Jeg har haft green card derovre i ti år nu, og kunne godt

søge om statsborgerskab, men samtidig kunne man jo godt

drømme om, at det kunne lade sig gøre med dobbelt stats-

borgerskab. Det ville være praktisk for mig i hvert fald”, si-

ger Naja Rosa, som trods sine mange rejser altid føler sig

meget dansk:

”Jeg tror ikke, at min danskhed er noget, jeg kan opgive.

Det er så stor en del af den, jeg er. Jeg vil jo altid være født i

Sydhavnen, og det ville da også være underligt at skulle op-

give sit statsborgerskab. Jeg har jo altid taget det, som det

kommer, dag for dag, og så ender man nogle gange i Puerto

Rico (griner). Jeg har altid rejst utroligt meget, og Danmark

har så været et sted, hvor jeg selvfølgelig kom hjem for at

arbejde, men også simpelthen for at komme hjem og sige

hej til familien,” fastslår Naja Rosa, som har barndommens

univers med i de sange, hun skriver hjemme i Bed-Stuy i

Brooklyn:

”Jeg vender hele tiden tilbage til Danmark i mine sange.

Som for eksempel på Crazy, som er en af de sange, som nok

kommer med på den nye plade. Her synger jeg om Sydhav-

nen og det frie liv under min opvækst og om mangfoldighe-

den. Om de skæve huse og Tippen og de andre lokaliteter,

og de vilde blomster, og hvor stor betydning det har haft for

mig og den jeg er, at være vokset op der og hvordan det har

formet mit multikulturelle menneskesyn, som er den vir-

kelighed, jeg ser til daglig i New York”, slutter Naja Rosa,

som er på nippet til at have sin nye plade klar, en plade som

blandt andet blev indspillet i løbet af denne sommer, hvor

hun tog på roadtrip med et transportabelt musikstudie

gennem de amerikanske sydstater. Et gospelkor fra New

Orleans og lokale bluesmusikere fra Memphis var bare nog-

le at fixpunkterne.

Nu er hun på spring igen: New York kalder. Uafladeligt.

Danes: Over de seneste år har der fundet en internationaliser-ing sted indenfor dansk rytmisk musik. Hvor vigtigt er dette som international kulturudveksling og i forbindelse med danske handelsfremstød i udlandet? Eva Egesborg Hansen, chef for Public Diplomacy og Kommunika-tion i Udenrigsministeriet: ”Mange danske musikere har succes i udlandet i dag - ikke mindst i USA. Vi oplever i det hele taget en stor efterspørgsel på dansk kunst og kultur. Kunsten bidrager positivt til at øge kendskabet til Danmark i udlandet og skaber et billede af et moderne Danmark, som ind imellem også er frontløber inden for en række kunstarter, f.eks. musik, film, design og arkitektur. Kunsten har til alle tider bygget bro mellem kulturer. Udenrigsministeriet og Kulturministeriet arbejder tæt sammen om at støtte international kulturudveksling og gerne fremstød, der går i dialog med kunstnere fra andre lande, så der bygges varige netværk.”

”Jeg tror ikke, at min danskhed er noget, jeg kan opgive. Det er så stor en del af den, jeg er. Jeg vil jo altid være født i Sydhavnen, og det ville da også være underligt at skulle opgive sit statsborgerskab.

Portræt ... fortsat fra side 7


DANES 5 2011 9

Den 20. juli til den 3. august 2012 – starter Herlufsholm Skole Sommerskole. Sommerskolen henvender sig til drenge og piger i alderen 13-15 år, (fortrinsvis til børn, som er bosiddende i udlandet med deres forældre).

PROGRAM:Sommerskolen tilbyder et fagligt program og et fritidsprogram. Det faglige indhold vil fokusere på dansk sprog og danske samfundsforhold, og fritidsprogrammet indeholder både sportslige og kreative aktiviteter.

Undervisningen, der foregår i skolens enestående historiske og naturskønne rammer, er niveaudelt (sprogligt og fagligt).

Nærmere information, program og tilmelding på www.herlufsholm.dk (under Sommerskole)

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS HERLUFSHOLM ALLÉ 170 DK - 4700 NÆSTVEDTLF. +45 55 75 35 00 FAX +45 55 75 35 14 [email protected] WWW.HERLUFSHOLM.DK

Herlufsholm Skole, der er Danmarks største kostskole, er en enhedsskole fra 6.klasse til 3.g. Vi tilbyder endvidere den internationale grundskole IGCSE (8-10 kl.), den internationale studentereksamen IB og en sommerskole. Skolen har 625 elever, heraf 275 kostelever. Skolen har fastboende lærere på elevgårdene til at sikre trygge rammer for eleverne. Herlufsholm har et højt fagligt niveau, og målet er at udvikle den enkelte elevs potentiale såvel fagligt, personligt som socialt.

Sommerskole på Herlufsholm - for drenge og piger i alderen 13-15 år

NYHED

SOMMERSKOLE• Drenge og piger bor på separate

afdelinger på Herlufsholm campus

• Erfarne lærere og medarbejdere underviser og er på skolen

• Dobbeltværelser

• Et omsorgsfuldt og støttende miljø

• Tre måltider om dagen samt to mellemmåltider

Mere plads end på de fl este hotellerFå din egen lejlighed og nyd privatlivets fred kombineret med eksklusive faciliteter og unik, personlig service. Charlottehaven tilbyder hotellejligheder af højeste kvalitet med bl.a. fuldt udstyret køkken, vaskemaskine, altan og gårdhave samt gratis parkering og Internet.

Prøv vores Executive 77 m2 lejlighed med to soveværelser - ideel når hele familien rejser samlet.

Kontakt vores salgs- og reservationschef, Christina Stage på tlf. +45 3527 1517 eller på e-mail [email protected]

Hjørringgade 12C | DK-2100 København Ø | Tel: +45 3527 1500 | www.charlottehaven.com

Hotellejligheder | Konferencer | Health Club | Café

Hotellejligheder i København

93,5x118_Danmarksposten_CH_sep111 1 13-09-2011 11:50:38

Brug for en Bil?Book din bil online europcar.dk/udlandsdansker

Reservation: +45 89 33 11 33 eller [email protected]

vi har også gPs’er


10 DANES 5 2011

Lommetyve, svindlere og bortførere har bedrevet deres

‘gerninger’ i årtusinder. Men den 11. september 2001, kri-

gene i Irak og Afghanistan og tegningekrisen har ikke gjort

verden et mere sikkert sted for personer at bevæge sig ud.

Heller ikke for danskere.

Men hvis du ønsker at være på forkant med simple ty-

TEKST Øivind Holtermann FOTO Jacob Nielsen

Bedre at være sikker – end at fortryde

Tanya Spencer har siden 2003 drevet virksomheden Training-Solutions i Danmark. Hun var blandt de aller første herhjemme som begyndte at at rådgive og coache enkeltpersoner såvel som virksomheder og organisationer i internationale sikkerheds-forhold. Danes løfter her sløret for en række af Tanyas konkrete råd for at skabe mere og bedre sikkerhed før et udlandsophold.

Kendt motto – holder hele vejen”En af Danmarks store erhvervsfolk lever ud fra motoet: Med rettidig omhu”. Hvis jeg en dag bliver ramt af uforudseligt og alvorligt uheld på et udlandsophold, så er sandsynligheden lille for, at jeg vil være blandt dem i nød – mere sandsynligt er det, at jeg vil være i kontrol. Det er det, som Tanyas undervisning går ud på: Rettidig omhu.” – Vibeke Halkjær-Knudsen, Statens Serum Instituts afdelings-leder i Miljø & Sikkerhed (fra hjemmesiden www.trainingsolutions.dk).

Tanya Spencers karriere begyndte med studier i freds- og

konfliktforskning på Berkeley University. Kort efter drog hun

som ngo-medarbejder ud til krigszonerne på Balkan og siden

videre ud til verdens øvrige brændpunkter. Hun flyttede til

Danmark i midthalvfemserne.

TEMA: Rådgivning


DANES 5 2011 11

verier, fysiske overgreb og terrorisme, så findes der mange

enkle tricks lige for hånden. Problemet er ‘blot’, at rejsende

sjældent har lyst til at beskæftige sig med sikkerhed.

”Sikkerhed er for alle mennesker noget helt essentielt.

Men når vi har sikkerhed – så glemmer vi den hurtigt igen,”

siger Tanya Spencer efterfulgt af et knapt hørbart suk.

”Mit arbejde som sikkerhedsspecialist bygger især på, at

vi bør ændre vores holdning til personlig sikkerhed og per-

sonlig opførsel før vi tager ud i lufthavnen på vej mod nye

og spændende eventyr. Det aller vigtigste i sikkerhedssam-

menhæng er at være en bevidst rejsende.”

’Det sker nok ikke for mig’

Tanya Spencers karriere begyndte med studier i freds- og

konfliktforskning på Berkeley University, og kort efter drog

hun som ngo-medarbejder ud til krigszonerne på Balkan og

siden videre ud til verdens øvrige brændpunkter. Da hun

flyttede til Danmark i midthalvfemserne og søgte job, var

konsulentbureauerne især interesseret i hendes allerede

dengang store arsenal af erfaringer indenfor sikkerhed:

”Det var virkelig en aha-oplevelse for mig. Jeg fandt ud

af, at jeg dybest set har beskæftiget mig med menneskelig

sikkerhed og menneskers ret til at være hele mit liv.” Tanya

Redigerede udpluk fra Tanya Spencer og Chris Pooles bog, Rejs sikkert – guide til personlig sikkerhed for kvinder, der rejser (2008, opdateret 2011):

Udenrigstjenesters rejsevejledninger”Især Canada og Australiens udenrigstjenester tilbyder gode rejsevejledninger, derefter kommer Storbritanniens og USA’s vejledninger. Men der er stor niveauforskel lande imellem, eksempelvis inden for opdaterings-regelmæssighed og detaljer-ingsgrad. Landes rejsevejledninger afhænger meget af politiske agendaer, og hvor det pågældende lands internationale fokus ligger – samt hvordan midlerne til henholdsvis eksport, diplo-mati, borgerservice osv. bliver prioriteret. www.voyage.gc.ca /countries_pays www.smartraveller.gov.auwww.fco.gov.uk/en/travel-and-living-abroadwww.travel.state.gov/travel

Fysisk sikkerhed og business– Det sikkerhedsmæssigt bedste hotelværelse ligger mellem 3. og 6. sal (brandstiger i de fleste lande rækker ikke højere) med front mod baggården og tæt på elevator eller trapper. Undgå værelser i stuen og helt tæt ved sikkerhedsdøre, da kriminelle kan komme ind i bygningen her. – Rejs altid med en kile der kan blokere døren, mens du sover. Dén er præventiv og giver dig tid til at reagere, hvis nogen forsøger at bryde ind.– Cirka 40 procent af alle overfaldsvoldtægter i USA sker i parkeringshuse. Nummer to gerningssted er offentlige toiletter.– Top-10 over lande med flest bortførelser: Nigeria, Venezuela, Mexico, Pakistan, Indien, Afghanistan, Irak, Filippinerne, Colum-bia og Honduras, Control Risks 2011. – Ved eksplosionfare/terror: Hold dig væk fra vinduer og parkerede biler.The complete SAS guide to safe travel, Nick CameronTravel can be murder: The business traveler’s guide to personal safety, Terry Riley,www.riskline.dk

Tyveri og privatdata – Mail et dokument til dig selv med bl.a. vigtige telefonnumre, scannede sider med alle relevante rejsedokumenter (pas, visa, flybilletter, forsikringer, vaccinationer, tlf-nummer til spærring af bankkonti, ambassade-, hotel- og kontaktoplysninger til dem du skal besøge undervejs), og print dokumentet, så du altid kan have det på dig (et hemmeligt sted), mens du er undervejs. – Husk også at tage pasfotos med. – Kreditkortsvindel i Thailand og resten af Asien er efterhånden så omfattende, at det kan være tilrådeligt at udskifte sit kredit-kort efter hjemkomst.– Giv eventuelt fuldmagt til en person derhjemme (fx i forbin-delse med genåbning af betalingskort).How pickpockets work, Tom Harris. Laptop Security for Aid Workers, www.saferaccess.org.

Kvinder og børn – Brug kun forbogstav og efternavn på hoteller og i det of-fentlige rum.– Klæd dit barn i stærke farver og hav altid vellignende fotos af dit barn ved hånden: så kan andre bedre hjælpe dig med at søge efter dit barn i en stor folkemængde.– Særligt ved langtidsophold: Lær dit barn aldrig at videregive private oplysninger, når han eller hun taler med fremmede: lige såvel som du på mange måder kan researche dig frem til bedre sikkerhed, kan kriminelle researche sig frem til ‘nyttige’ informationer.– Sæt dig ind i destinationens krav til rejsedokumenter, især hvis du skal arbejde der eller rejse med dine børn. – Alene-rejsende med børn: Undersøg om destinationen kræver forældretilladelsebrev (et eksempel findes på www.lawdepot.com/contracts /consent), fødselsattester, babypas osv.www.journeywoman.comThe Rough Guide to travelling with babies and young children, guidebog.The women road warrior, Kathleen Ameche.



12 DANES 5 2011

Spencer voksede som barn op i et ghettokvarter i Oakland

ved San Francisco.

Gennem årene har hun været på arbejdsopgaver i blandt

andet Afghanistan, Kenya, Nepal, Pakistan, Sri Lanka og

Sudan, hvor hun blandt andet har coachet og vejledt rege-

ringsansatte, FN- medarbejdere, forretningsfolk, journali-

ster og nødhjælpsarbejdere. Tanya Spencers rejsebaggrund

og -erfaring er usædvanlig:

”På mine rejser stødte jeg i begyndelsen på alverdens

sikkerhedsproblemer. Jeg er blevet seksuelt overfaldet,

fordi jeg er kvinde, er blevet frarøvet mine værdigenstande,

fordi jeg var rig sammenlignet med de lokale, er blevet ud-

sat for had, fordi jeg kommer fra USA, og er blevet afhørt på

grund af politiske implikationer af mit arbejde. Ingen af de

organisationer, som jeg dengang arbejdede for, forberedte

mig på disse sikkerhedssituationer. På min side var jeg

Transport– Fjern rejsemærkater fra din bagage før du forlader lufthavnen.I lande som Kazakhstan er det et almindelig kendt trick at skaffe sig adgang til passagerlister fra flyselskaber mhp., med et navneskilt, at ‘indfange’ passagerer ved ankomsthallen (hvor-efter personen bliver kørt ud til et øde område). – Udlejningsbil: Vælg en bil, der ikke skiller sig ud, fjern alle mærkater der signalerer lejebil og læg en lokal avis på forsædet (udlejningsbiler tiltrækker i særlig høj grad kriminalitet). – Det er altid en god ide at have en lokal avis under armen.– Stationer: Stil dig i nærheden af videoovervågning, og signaler dermed, at du er bevidst om dine omgivelser.Top 10 ways to stay safe in a foreign taxi, Kathleen Clislip.www.seatguru.comSurvisors guide to planecrashes, BBC

Korrupt politiI Bahrain og andre lande kan man blive stoppet af falskt politi, som vil se ens legitimation: når du hiver din pung frem, snupper ‘politiet’ den fra dig og stikker af. Og i Rusland er man pålagt at efterlade sit pas på hotellet: men politiet kan tage dig med, hvis du ikke fremviser et pas på forlangende (Den Røde Plads er et populært sted for disse polititjek).– Hold din pung ude af syne.– Giv ikke pas eller andre dokumenter fra dig, før du har fået bekræftet, at vedkommende virkelig er fra politiet. – Følg aldrig med en betjent væk fra et område med mange mennesker.– Insister på at ringe til din ambassade og fremvis ambas-sadedokumenter, hvis du har sådan nogle.Der er mange sikkerhedfremmende produkter på markedet.

Tanya Spencer importerer en række af dem. Med dine værdier

skjult i lingeri, sikrer du dig næppe meget bedre mod tyveri.

TEMA: Rådgivning ... fortsat fra side 11


DANES 5 2011 13

naiv og tænkte: ‘Det sker nok ikke for mig’. Men det gjorde

det.”

Den danske afdeling i verdens største netværk specialiseret

i sikkerhed, ASIS Intl., tildelte i 2009 Tanya Spencer prisen

som årets medlem.

”Jo, man kan godt sige, at jeg lever af at sælge sikker-

hed”, erkender Tanya Spencer beredvilligt.

”Jeg sælger ‘empowerment’ – frygt, derimod, er et både

ineffektivt og personligt meget begrænsende værktøj, hvis

du vil sikre dig mod ubehageligheder et spændende sted i

udlandet.”

Det er bedre at være sikker – end at fortryde.

Organisationers forpligtelserHvis du rejser ud i verden for en organisation, ngo eller virk-somhed, har denne et juridisk ansvar. Har din organisation en opdateret og tilstrækkelig sikkerhedspolitik (duty of care) og retningslinjer for personlig sikkerhed? Bliver du forud for udsta-tionering tilbudt kvalificeret træning i personlig sikkerhed?

På bland andet denne hjemmeside (Tanya Spencers virksom-hed) kan du finde flere nyttige informationer om personlig sikkerhed: www.trainingsolutions.dk.

Danske Bank International S.A., R.C.S. Luxembourg, No. B. 14.101, Aut. 24859

Investeringsplanlægning. En løsning udover det sædvanlige.

Lisas karriere har ført hende og hendes familie over hele verden. Det er vigtigt for hende at have en pro-aktiv f inansiel partner, der har et godt kendskab til de forskellige investeringsmarkeder. Vi har fastlagt en investeringsstrategi, der passer til Lisas risikoprofil og giver et godt afkast, uanset hvor hun befinder sig. I Danske Bank International foretager vi jævnlige formuetjek for at sikre den mest fordelagtige investeringsplan for Lisa.

Har du brug for hjælp med at planlægge dine investe-ringer, så er Danske Bank International måske noget for dig. Få mere information og tag vores test på www.danskebank.lu.

“Nyt job, nyt land, ny kultur. Det er betryggende at vide, at mine inve-steringer er i sikre hænder, uanset hvor min karriere fører mig hen.”

Lisa, 37, administrerende direktør,

Private Banking kunde


14 DANES 5 2011

Forandring er et tveægget sværd. På den ene side er det et

grundlæggende menneskeligt behov; vi ville simpelthen bli-

ve drevet til vanvid uden. Tænk på filmen Groundhog Day

med Bill Murray i hovedrollen som manden, der vågner op

til nøjagtig den samme dag igen og igen. Frygtelig tanke.

På den anden side er forandring forbundet med frygten for

det ukendte. Det er derfor ikke så underligt, at det kinesiske

ord for forandring både kan betyde ‘mulighed’ og ‘trussel’.

Coaching er en selvreflekterende og handlingsorienteret

samtale, der kan hjælpe med at reducere trusselsniveauet,

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

’’Making it possible

Vores kunder værdsæter gennemsigtigheden og åbenheden i vores kommunikation, især i tider med store markedsudsving.

Göran Håkansson, Private Banker

AD_TG_190x118_Danmarkposten_DAN.indd 1 12/09/2011 14:23

TEKST: Gitte Lønstrup Dal Santo, repræsentant i Rom FOTO: Henrik Petit

Jeg er den jeg er – uanset hvor i verden jeg erAt flytte – hvad enten det er til udlandet, videre eller hjem – kan være overvældende i alle ordets betydninger: Fra spænding og begejstring til udfordring og udmattelse. Coaching kan være et nyttigt redskab til at håndtere de forandringer, man oplever som ud-, om- og hjemstationeret. Danes Worldwides repræsentant i Rom beretter her, om dét at udvikle sig i udlandet – og samtidig bevare sin identitet.

TEMA: Rådgivning


DANES 5 2011 15

så mulighederne kan gribes på en spændende og personlig

måde.

Det kan være, at den forandring, du ønsker at skabe,

simpelthen ligger i at træffe en beslutning om at tage ud

eller blive, hvor I er. Måske har I allerede besluttet, at I vil

rejse, men er ikke afklaret med, hvor I vil hen. Virker New

York lige så appellerende som Barcelona? Eller Shanghai?

Og hvad vil være bedst for børnene? En grundig afdækning

af jeres motivationsfaktorer og en afvejning af de konse-

kvenser – positive som negative – der er forbundet med

hvert valg og fravalg, og af sandsynligheden for, at disse

konsekvenser rent faktisk vil ske, kan støtte jer i at tage en

beslutning på et velovervejet grundlag. Er du indstillet på

at arbejde i dybden, kan beslutningen også suppleres med

en værdiafklaring, hvor du undersøger, om valget stemmer

overens med dine og din families fælles værdier. Vægter du

fx fleksibilitet over stabilitet – eller omvendt – og hvilke

konsekvenser har den prioritering for dig og din familie?

Hvori består dine grundværdier? Og de andres?

Få adgang til dine ressourcer

Der er stor forskel på at håndtere uønskede eller uventede

forandringer, og realisere dem som er ønskede, fordi sidst-

nævnte bunder i et grundlæggende menneskeligt behov for

variation. Alligevel er mentale og fysiske ressourcer kerne-

kraften i begge processer. Og adgangen til disse ressourcer

kan i begge tilfælde være blokeret af modstand: Modstand

mod, at tingene ikke er som de ‘burde’ være, som man for-

ventede eller var blevet lovet. Modstand mod en by, man

skal flytte til eller allerede bor i. Modstand mod at børnene

skal flyttes en gang til eller mod at være væk fra dem der-

hjemme. For at få adgang til dine mentale ressourcer kan

du i samarbejde med en coach begynde med at udfordre

dine overbevisninger og tanker, om det du har modstand

imod. Tænk over, om du tager styringen i dit liv eller lader

dig styre af andre eller af omstændighederne? Har du svært

ved at sige fra over for de beslutninger, som andre lægger

”Jeg satte mig for, gennem coaching, at ville lære, hvordan man tackler

forandringer – og tanken om dem. I processen har jeg lært at tage ansvar

og mobilisere handlekraft.”

For at forstå hvorfor din mand eller kone reagerer anderledes på forandringer, end du gør, kan en coach ved hjælp af en række værktøjer guide dig til at identificere og videreudvikle din personlighedstype. Nogle personer har nemlig sværere ved at håndtere forandring end andre. Vil du gerne arbejde mere dybdegående, kan du gennem forskellige øvelser og spørgsmål sætte fokus på: • At tage ansvaret for og styringen i dit eget liv – ude og

hjemme; tag din plads og ej den.• Åbenhed og fleksibilitet, mental og fysisk energi. Adgangen

til dine ressourcer afhænger i høj grad af din fysiske og mentale sundhed. Så ud over søvn, næring og motion skal du være opmærksom på din tankegang.

• Overbevisninger, mønstre og livshistorier. Hvilke dræner dig, og hvilke giver dig energi? Er der nogen, du har behov for at give slip på, for at leve som du gerne vil? Lader du dig styre af dårlige erfaringer?

• Livsværdier og mål: Hvor ser du dig selv på den lange bane – om 6 måneder, 1 år, 5 år, 10 år? Hvilke mål fylder dig med livsenergi og livskvalitet? Hvad skal der til, for at du kan opnå dine mål? Hvad kan du gøre allerede i dag for at tage det første skrift henimod et af dem?



16 DANES 5 2011

ned over dig? Er du overhovedet bevidst om, hvorvidt be-

slutningerne er dine eller din partners eller din kommende

arbejdsgivers? Det ved du måske, hvis du kan vurdere, om

tanken om at flytte eller blive giver dig stress, eller om den

udløser forventningens glæde.

En rejsendes bekendelser

Før min mand og jeg skulle flytte til Australien for at for-

følge hans drømmejob, var jeg i over et år underdrejet af

bekymringer om de forandringer, der lå forude. Frygten for

hvad der skulle ske med min karriere resulterede i, at jeg

øvede massiv modstand mod tanken om at rejse. Og tanken

om ensomhed. Og om at miste min identitet.

Jeg satte mig for, gennem coaching, at ville lære, hvor-

dan man tackler forandringer – og tanken om dem. I pro-

cessen har jeg lært at tage ansvar og mobilisere handlekraft.

Jeg er blevet bevidst om mine overbevisninger og vores for-

skellige personlighedstyper og har fået forståelse for, hvor-

dan disse øver indflydelse på måden, vi hver især tackler

forandring på, samt hvilke menneskelige behov fylder mest

for os begge på dette stadie af vores liv. Gradvist har jeg

kunnet erstatte modstand med accept af det der er og til-

lid til det der kommer. Men vigtigst af alt har jeg indset, at

ingen anden end jeg selv kan tage min identitet fra mig. Jeg

er den, jeg er, uanset hvor i verden jeg befinder mig.

NYHED: Følg snart med på Gitte Lønstrups blog, www.makeand-managechange.com – et webforum for refleksion og diskussion om forandringsprocesser i karriere og privatliv.

Gitte Lønstrup Dal Santo er 35 år, vicedirektør for Det Danske Institut i Rom samt Danes Worldwides repræsentant. Hun har en ph.d.grad og er certificeret life & business coach fra Man-ning Inspire i København. Som coach, mentalitetshistoriker og udedansker er Gitte Lønstrup særligt interesseret i forandring-sprocesser (personlige, karrieremæssige, organisatoriske og kulturelle). Hun udbyder coaching-sessioner via skype, telefon eller (efter aftale) i Rom.

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

’’Making it possible

Nordea er en stærk bank med en klar vision. Det gør banken til et rigtig godt valg for vores kunder.

Michèle Le Ret, Private Banker

AD_SM_190x118_Danmarkposten_DAN.indd 1 12/09/2011 14:24

TEMA: Rådgivning ... fortsat fra side 15


DANES 5 2011 17

Hvordan så tilværelsen ud i begyndelsen, da du flyttede til

Belgien med din mand i 2004?

Den første tid i Bruxelles var jeg dybt deprimeret. Pro-

blemet var ikke byen, men mig. Jeg havde glædet mig til

at starte på noget nyt, men jeg havde ikke fundet ud af,

hvad dette ‘nye’ skulle være. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville,

og hvad jeg skulle bruge tiden på. På den ene side ville jeg

passe familien, men på den anden side havde jeg svært ved

at slutte fred med ‘bare’ at være husmor. Jeg gik i gang med

forskellige tilfældige projekter – men jeg følte mig stadig-

væk som en pausefisk i mit eget liv.

Hvordan definerer du medrejsende ægtefælle?

Man kan groft sagt dele medrejsende ægtefæller op i to

grupper: Dem som ser frem til at hive for eksempel tre år ud

af kalenderen, fordi de ikke vil arbejde, men i stedet passe

hus, børn og sig selv – som i øvrigt er en kvalitet, jeg per-

sonligt beundrer. Og endnu en gruppe, som, typisk et halvt

til to år efter ankomsten derude, står i en situation præget

af mangel på faglig identitet.

Find din passionLouise Fly Caione er coach og har boet foreløbig syv år i Belgien. Hun arbejder med at hjælpe medrejsende ægtefæller til at skabe et pas-sionsfyldt udlandsliv, som er sjovt, spændende og ikke mindst udvik-lende.

TEKST Øivind Holtermann FOTO Alison Cornford-Matheson

”Mærk efter! Tag tid ud af din kalender til at mærke. Hvad længes du efter? Hvad savner du? Hvad vil du gerne have mere tid eller plads til i dit

liv lige nu?”



18 DANES 5 2011

Nyt produkt fra DANES Undervisning

Dansk for de mindsteSprogleg for 3 til 5-årige børn

Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog

skræddersyet to nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser.

Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling

fra en helt tidlig alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets

sproglige færdigheder.

‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige

og fokuserer på ordforråd og samtale.

‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og

fokuserer på at udvide ordforråd, sprog-

forståelse og sproglig bevidsthed.

Læs mere og bestil på

www.danes.dk


DANES 5 2011 19

Du har som coach i nu henved fire år løbende specialiseret

dig i feltet ‘medrejsende ægtefæller’. Kan du kort beskrive

en af de væsentligste problematikker?

Rigtig mange oplever, at det er svært at skabe sig en me-

ningsfyldt hverdag som følge af overgangen fra udearbej-

dende til hjemmegående. Min påstand er, at det er fordi, du

ikke har sat dig nogen mål for, hvad det er, du gerne vil have

ud af dit udlandsophold. Og det resulterer tit i en følelse af

at stå stille og ikke have bevæget sig i nogen retninger, når

regnskabet gøres op.

Hvilke tegn er i følge dig typiske for at man kan være på

vej ind i en ond cirkel?

Jeg har til nu coachet cirka 50 danske og udenlandske

kvinder, og jeg møder tit – selvfølgelig afhængigt af forhol-

dene i det enkelte land – en oplevelse af ensomhed: Des-

værre er det et tabu ikke at have nok i sig selv og sine børn,

og derfor bunder ensomheden ofte i, at du ikke har nogen at

snakke med det om.

En anden frustration kan for eksempel vise sig i form af pa-

radokset: ‘Hvordan kan det være, at jeg står i denne privili-

gerede situation – men uden at kunne løfte mulighederne?’.

Men den helt klart største udfordring for hovedparten af alle

de medrejsende ægtefæller, jeg har mødt, er, at de ikke ved,

hvem de selv er, når de ikke længere har et arbejde. Hvis du,

som de fleste danske medrejsende ægtefæller, kommer fra

at have været udearbejdende til at blive hjemmegående, vil

du højst sandsynligt kunne genkende følelsen af nærmest

at være identitetsløs, fordi du ikke længere har et arbejde at

stå op til om morgenen eller en titel at kunne henvise til, når

nogen spørger: ‘hvad laver du?’.

Du brugte selv 4 år på at finde din passion i Bruxelles:

Hvordan kunne du have forkortet denne periode?

Jeg skulle ‘bare’ have været mere modig og troet mere på

mig selv. Jeg har for eksempel beskæftiget mig meget længe

med blomster – men der skulle ikke mere end tre afslag til

hos blomsterforhandlere, før jeg krøb tilbage i mit ‘snegle-

hus’.

Miniguide: Louise Fly Caiones bud til, hvordan du som medre-jsende ægtefælle finder din passion: TRIN 1 – Mærk efter! Tag tid ud af din kalender til at mærke. Hvad længes du efter? Hvad savner du? Hvad vil du gerne have mere tid eller plads til i dit liv lige nu? TRIN 2 – Kig tilbage! Gå tilbage i tiden og se, hvad du tidlige-re elskede at lave, spise, se, høre? Hvad fik dig til at glemme tid og sted som barn, som ung og som voksen? Hvad fik dig til at sige JA til at flytte til udlandet? Hvad drømte du om at realisere? TRIN 3 – Identificer dit bidrag! Hvis du boede i et samfund, hvor man levede af at bytte ydelser, hvad ville du så bidrage med? Hvad er dit ‘speciale’? Alt tæller – også at bage kage! TRIN 4 – Gå bagom passionerne! Hvad siger det om dig, at du fx elsker at spille tennis? At du er et konkurrencemenneske, at du trives med at være eller at du kan lide at være fysisk aktiv? Dine svar er dine passionsledetråde, som på et overordnet plan fortæller, hvem du helt essentielt er. TRIN 5 – Brainstorm! På basis af dine passionsledetråde og med udgangspunkt i i din aktuelle situation, så brainstorm over, hvilke projekter du kan gå i gang med. Projekter, der er skræd-dersyet dig, din passion og de muligheder, du har i det land, hvor du er.

De største forhindringer: På www.louisefly.com kan du (gratis) downloade en e-bog skrevet af Louise Fly Caione. Den kan måske rådgive dig om, hvordan du kan tackle de udfordringer (arbejdsidentitet, hverdag og sprog), som du ifølge Louise Fly Caione som medrejsende ægtefælle med størst sandsynlighed vil møde.

Louise Fly Caione er certificeret business- og life samt passion-coach og uddannet cand.ling.merc i fransk. Hun har tidligere arbejdet en årrække indenfor marketing, og er gift med en fransk/italiensk mand med hvem hun har en datter på ni år og en søn på seks.

TEMA: Xxxxxxxxx... fortsat fra side 17


20 DANES 5 2011

Danes: Hvad påviste dine undersøgelser i specialet, kort

fortalt:

Mod min egen forventning, faktisk, kom jeg frem til, at fx

det danske arbejdsmarked umiddelbart ikke burde have no-

get imod, at en hjemvendt og jobsøgende kvinde har brugt

nogle år i udlandet og derfor har et hul i sit CV: problemet

er mere kvindens egen følelse af ikke at være opdateret nok

fagligt, som gør hende nervøs for en eventuel hjemstatione-

ring/arbejdssøgning. Det skal også med, at den udbredte fi-

nanskrise endnu ikke var i luften på det tidspunkt, jeg skrev

specialet. Og der skal nok også skelnes mellem, hvor mange

‘tomme år’ man har på cv´et, og hvor god man som hjem-

vendt jobansøger er til at sætte ord på de kompetencer med

mere, som er lært i tiden ude.

Hvad var baggrunden for, at du satte dig for at undersøge

dette paradoks i dit speciale?

Det var i begyndelsen nok mest min egen bekymring

om min fremtid på det danske arbejdsmarked, når vi på et

tidspunkt muligvis hjemstationeres til Danmark. I vores tid

i Japan oplevede jeg – og oplever også her i Mexico – at

mange skandinaviske kvinder bekymrer sig for deres frem-

tid i Norden, hvor det for de flestes vedkommende er nød-

vendigt at have et arbejde af både sociale og økonomiske

årsager. Efter en del år i udlandet havner vi som medføl-

gende kvinder tit i en situation, hvor vores uddannelse, fag-

lighed og netværk langsomt forældes samt, at vores alder på

et tidspunkt begynder at tale imod os, når vi skal tilbage på

det danske arbejdsmarked.

Hvor vigtigt er det som medfølgende ægtefælle at sætte sig

klare mål, ifølge dig?

Det er enormt vigtigt for os medfølgende husmødre at

reflektere over vores fremtidige karrierer: vi ved jo godt,

at det en dag igen bliver hverdag i Danmark, men vi bli-

ver nødt til at gøre os selv klar til mødet med hverdagslivet

igen, hvor vi igen skal ud og sælge os selv på arbejdsmar-

kedet. Konkurrencen i dag er benhård, og ofte kommer

vi ikke langt i en ansættelsesproces, når en arbejdsgiver

ser et gabende hul i CV’et – som for manges vedkom-

mende er på adskillige år. En potentiel arbejdsgiver ken-

der næppe alle de mange nuancer ved jobbet som ‘fami-

Medfølgende ægtefælle – og ekspert: “Tænk frem”Karina Söderstjerna, Danes Worldwides repræsentant i Mexico City, satte sig i sit universitetsspeciale i 2008 for at undersøge et ubeskre-vet paradoks: Hvordan kan det være, at danske medfølgende ægte-fællers opbyggede kompetencer og personlig udvikling i udlandet snarere er en hæmsko end en døråbner til erhvervslivet, når de flytter tilbage til Danmark og søger jobs? Jobopslag er jo som regel fyldt med netop ‘handlekraft’, ‘overblik’, ‘interkulturelle kompeten-cer’, ‘initiativrig’ og ‘vilje til udvikling og personlig selvindsigt’.

Karina Söderstjernas universitetsspeciale, Kompetencepara-dokset – om den ekspatrierede husmors kompetencer, tager udgangspunkt i problemformuleringen Hvilke mekanismer er på spil, når den ekspatrierede husmors opøvede kompetencer ses som ikke kvalificerende til arbejdslivet? Københavns Universitets Afdeling for Pædagogik vurderede hendes forskningsindsats til topkarakteren 12: ”Specialet er udtryk for en fornem præstation … Det tema der behandles er utraditionelt og store dele af specialet har karakter af at oparbejde et helt nyt undersøgelsesfelt, der stadig er i sin vorden.” Karina Söderstjerna er åben for henvendelser om emnet

TEKST:Øivind Holtermann FOTO: Privatfoto

TEMA: Rådgivning


DANES 5 2011 21

liedirektør’ – men muligvis nok de typisk ‘gammeldags’

fordomme.

Det er vigtigt ikke ‘kun’ at reflektere over egne mål, men

også at sætte sig for at nå dem. Ellers går timerne, dagene

og årene uden, at der sker nogen faglig udvikling.

Hvad var baggrunden for, at du stiftede din egen virksom-

hed, Nolly Noy, specialiseret i mexicansk mode og kunst-

håndværk?

Jeg opstillede fem kriterier: Det skulle være et projekt,

som jeg ville kunne bygge videre på – hvor som helst i ver-

den. Det skulle være fleksibelt, så jeg også kunne passe mit

arbejde som ‘familiedirektør’. Jeg ville ikke blot læse videre,

da jeg allerede har en akademisk uddannelse og derfor har

læst i mange år. Og så skulle det være spændende og inte-

ressant og ikke mindst være noget, jeg forhåbentlig kunne

skrabe en typisk akademikerløn ud af, hvis vi skulle flytte til

Danmark. Udfaldet blev, nærliggende nok, at fokusere på

Mexicos egne ressourcer.

Mine tætteste venner og min mands tro og enorme op-

bakning hjalp mig enormt meget til at tage chancen. Og nu

er jeg i fuld gang: min første container er kommet til Dan-

mark og min online-forretning er åbnet.

Karina Söderstjerna bor med sin mand (udstationeret for Novo Nordisk) på fjerde år i Mexico City. Parret har tre børn og kom dertil fra to og et halvt års udstationeringsophold i Japan. ”Springet fra Japan til Mexico var som fra den ene yderlighed til den anden; lige så struktureret og roligt alting er i Japan, lige så kaotisk og farverigt er det i Mexico.”

Karina Söderstjerna tænkte i fremtid, før hun stiftede sin virksomhed, www.nollynoy.com: ”Det skulle være et projekt, som jeg ville kunne bygge

videre på – hvor som helst i verden.”


22 DANES 5 2011

DANES Rådgivning

Torsten Geelan, studievejlederSvarer på spørgsmål om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

Finn Madsen, revisorFokus på personer, der flytter over landegrænser. Skattepartner hos revisionsfirmaet BDO Scan Revision med 20 års erfaring i rådgivning af udedanskere.

Line Mørkbak, konsulentFokus på kulturtræning for udstationerede familier og medarbejdere i danske virksomheder. Indehaver af Culture Crossing og medforfatter til bogen Verden kalder.

Helle Granhøj, konsulentFokus på virksomhedens rolle i forbindelse med udstationering og hjemstationering. Hun har en HD(O) fra CBS med speciale i udstationeringer og er indehaver af Expat Management.

Mette Nayberg, psykolog Fokus på udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Århus Universitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tæller ca. 300 psykologer og konsulent-firmaet Nayberg.

Thomas Færch, advokatFokus på bolig- og privatretligrådgivning. Advokat Thomas Færch er partner i NORDIA Advokatfirma.

Svar:

Vigtig ændring i procedurerne for pasudstedelse –

biometriske pas

Tilbage i 2004 blev man i EU enig om at indføre en ræk-

ke nye sikkerhedsforanstaltninger, som skal være opfyldt,

når EU-medlemsstaterne udsteder pas og rejsedokumen-

ter. Danmark har nu fastlagt implementeringsdatoen til

den 1. januar 2012.

De nye regler blev vedtaget for at sikre sig mod forfalsk-

ning og vil medføre, at pas udstedt efter implementeringen

skal indeholde en chip med digitalt foto, fingeraftryk og

underskrift af indehaveren – såkaldte biometriske identi-

fikatorer. Pas udstedt efter den 1. august 2006 indeholder

allerede et digitalt foto af indehaveren, og såvel disse som

øvrige pas, der allerede er blevet udstedt, vil fortsat være

gyldige indtil udløbsdatoen.

De nye pas nødvendiggør installation af særligt udstyr til

optagelse af fotos, fingeraftryk og underskrift, og ansøgnin-

gerne skal modtages og behandles af særligt bemyndigede

medarbejdere, der vil få adgang til visse personfølsomme

oplysninger i det danske centrale personregister, CPR. Det-

te vil få betydning for en stor gruppe danskere i udlandet,

da det efter indførelsen den 1. januar 2012 ikke længere vil

være muligt at få udstedt eller fornyet sit pas ved største-

delen af de danske konsulater. Man vil i stedet være tvun-

get til at rejse til den nærmeste danske ambassade. Enkelte

generalkonsulater kan dog fortsat udstede pas, og man bør

derfor undersøge, hvilke regler der kommer til at gælde for

de enkelte lande.

De nye regler bliver særligt problematiske for danskere

bosiddende i lande, hvor der ikke er en dansk ambassade.

Eksempelvis er danskere i New Zealand nødt til at rejse til

den danske ambassade i Canberra, Australien eller general-

konsulatet i Sydney. I de tilfælde hvor man er nødt til at

rejse til et andet land end bopælslandet, skal man natur-

ligvis også være opmærksom på, om det pågældende land

kræver, at den rejsendes pas er gyldigt i en periode udover

opholdets varighed.

Siden 1. oktober 2004 har børn også skullet have deres

egne pas og kan ikke længere stå indskrevet i forældrenes

pas. Efter de nye reglers indførelse skal både børn og voks-

ne møde personligt op på den pågældende ambassade eller

generalkonsulat for at ansøge om et dansk pas. Børn under

12 år skal dog ikke have taget fingeraftryk. Ambassaden el-

ler generalkonsulatet kan sende det nye pas med posten, og

man skal altså ikke møde personligt op for at få udleveret

passet – først skal det gamle pas dog sendes til annullering

ved den danske repræsentation.

De nuværende regler gælder til og med den 31. december

2011, hvorfor man stadig vil kunne ansøge om pas eller om

fornyelse heraf ved konsulaterne indtil denne dato, og man

kan altså nå at få udstedt et pas med den fulde normale gyl-

dighedsperiode på 2, 5 eller 10 år (afhængigt af ansøgerens

alder). Fra den 1. januar 2012 har de honorære konsulater

kun mulighed for at udstede midlertidige forlængelser og

nødpas efter de eksisterende regler. Vær dog opmærksom

på, at ikke alle lande accepterer indrejse på baggrund af

disse midlertidige pastyper.

På baggrund af de ovenstående ændringer anbefaler Da-

nes Worldwide derfor, at man snarest undersøger udløbs-

Spørgsmål:

Danes Worldwide har modtaget mange forespørgsler ved-

rørende de nye regler fra årsskiftet omkring udstedelse af

biometriske pas.


DANES 5 2011 23

DANES Rådgivning er:EksperthjælpDanes Worldwide har samlet et hold eksperter, som kan hjælpe dig og din familie med de spørgsmål, der er forbundet med at flytte ud i verden.Læs på danes.dk, hvordan du stiller et spørgsmål til eksperterne. Tilbage til DanmarkInformation på danes.dk om reglerne i Danmark, hvis du planlægger at bosætte dig i landet igen.

Sådan fungerer rådgivningen: Har du et spørgsmål til en af vores eksperter, går du ind på danes.dk/raadgivning og finder den ønskede ekspert. Herefter sender du dit spørgsmål elektronisk. Alle henvendelser behandles fortroligt og indlæg bringes kun i bladet med udtrykkeligt samtykke. Svarene er vejledende.

Du kan læse mere på www.danes.dk/raadgivning.

datoen for familiens pas og overvejer, om man bør ansøge

om nye pas ved et af de danske konsulater, inden de nye

regler træder i kraft. Alternativt kan man, som der allerede

er mulighed for i dag, ansøge om at få udstedt et pas ved

Borgerservice under et besøg i Danmark, uanset om man

har nogen tilknytning til den pågældende kommune eller ej.

Hvis man har spørgsmål til de nye regler, kan man kon-

takte Danes Worldwides jurist på [email protected].

mest bil(leje) for pengene...

Du er garanteret god kvalitet og service ...

Gode priser og kvalitet

Du får en ny bil - kun kørt få kilometer.

Over 25% af bilerne er grønne.

Bestil online... døgnet rundt

[email protected] www.DanskAutoRent.dk

En he

rlig ef

termiddag

Billeje i Danmark?Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,-

inkl. moms, fri km, fuld forsikringsamt lev. Kastrup.

Se mere på www.einer-hansen.dk

e-mail: [email protected] telefon: +45 20 81 67 64

STATSAUTORISERETREVISOR

Bent JørgensenBystykket 5 · 2850 NærumTlf: 45 50 50 28 · Fax: 45 50 50 [email protected]


24 DANES 5 2011

Hen over sommeren har man på DR i programmet ”Det

Søde Liv” kunnet se Mette Blomsterberg tilberede de læk-

reste og mest ekstravagante desserter og kager - ovenikøbet

mens hun forsøgte at lære alle os almindelige mennesker,

hvordan hun gjorde. Jeg er rasende glad for søde sager, og

jeg er næsten lige så glad for at se madprogrammer, så ”Det

Søde Liv” var tit noget, jeg fik zappet hen på i sommerens

løb. Og det var altså også Mette Blomsterberg, jeg misfor-

stod et kort øjeblik. For i et af programmerne sagde hun:

”så fylder jeg cremen i parken”. Man ser det for sig: Lu-

xembourghaven oversømmet i liflig chantilly-creme, Hyde

Park dækket i clotted cream eller Kongens Have indsmurt

i remonce. På sin vis en ganske lækker tanke, men jo ikke

lige noget man kunne kaste sig ud i som afslutningen på en

grillaften. Og det var selvfølgelig heller ikke det hun sagde,

hende Mette. Hun sagde nemlig ”så fylder jeg cremen i pak-

ken”. Det fremgik endda klart af sammenhængen, for hun

havde lige vist hvordan man lavede sprøde butterdejspak-

ker, der nu skulle påfyldes en vaniljecreme.

Hvorfor hørte jeg så ”parken”? Jo, det er fordi Mette Blom-

sterberg, som så mange andre københavnere i sin genera-

tion, har en tendens til at sige lange vokaler i ord, hvor vo-

kalen før var kort. Gør man det i ordet ”pakken”, så kommer

Københavnernes lange vokalerJeg vidste jo godt, det ikke var det, hun mente. Men det var alligevel det, jeg hørte hende sige – i hvert fald for et kort øjeblik.

dansk - en: hvor er [DET DANSKE SPROG] på vej hen? Det spørgsmål har vi stillet forskergruppen [SPROG I TID OG KONTEKST] fra KØBENHAVNS UNIVERSITET. I hvert nummer af magasinet DANES stiller de skarpt på sproglige tendenser og hastige forandringer i MODERSMÅLET.

Om Nicolai Pharao

Post doc i forskergruppen ‘Sprog i Tid og Kontekst’ og ved

Sprogforandringscenteret (DGCSS), hvor han lavede sin ph.d.-

afhandling om udtaleforandringer i moderne københavnsk.

Underviser desuden i dansk udtale og udtalevariation på dansk-

faget på Københavns Universitet

KLUMME: Du danske sprog


DANES 5 2011 25

det til at lyde som om, man siger ”parken”. Det er en meget

velkendt udtaleforandring, og i nogle ord er den blevet helt

obligatorisk – jeg kender for eksempel ingen mennesker

under 40, der siger ordene ”sidde” og ”hedde” med kort vo-

kal, selvom det var normen tidligere. Men i nogle ord er det

valgfrit at gøre vokalen lang, bl.a. i et ord som ”pakken”.

Når man så gør det i de ord, så er det noget, der for mange

får det til at lyde lidt af håndværker. Og selvom det at kreere

delikate konditorkager er et håndværk, som kræver mange

års træning, så er det samtidig noget, der er forbundet med

en forfinet luksus.

Faktisk, tror jeg, det var derfor, at jeg overhovedet bemær-

kede det. Det var jo ikke, fordi det var svært at regne ud,

hvad der mentes – det klarede sammenhængen. Men sam-

menhængen gjorde også, at jeg forventede et fint og måske

lidt gammeldags dansk, og derfor blev jeg overrasket over

at høre en mere ungdommelig udtale. Egentlig synes jeg

det er en glædelig overraskelse, at den udtale, som man for

ikke så længe siden så ned på, nu også kan høres i en fein-

schmeckerudsendelse. Måske skulle man blive bedre til at

skubbe fordommene til side og i stedet høre efter, hvad der

bliver sagt? Så kunne det også være, man blev bedre til at

lave desserter og kager.

“Egentlig synes jeg det er en glædelig overraskelse, at den

udtale, som man for ikke så længe siden så ned på, nu også

kan høres i en feinschmecker-udsendelse.”


26 DANES 5 2011

Det er i hvert fald det, den danske statsminister kaldte SU

til hjemmeboende, der går på en gymnasial uddannelse.

Mens det meste af befolkningen mener, at SU til unge, der

er i gang med en videregående uddannelse på universitet,

er en fornuftig løsning, så er folk mere skeptiske, når det

gælder økonomisk støtte til gymnasieeleverne. For hvis der

er noget, der deler vandene (ud over Moses), så er det dis-

kussionen om, hvorvidt danskernes skattekroner rent fak-

tisk hjælper de studerende, eller bare bliver brugt hist og

her af unge, uansvarlige, festglade gymnasieelever.

Har unge der går i gymnasiet virkelig brug for de eks-

tra kroner, eller brænder de dem bare af på cafébesøg, som

navnet antyder?

Jeg kan godt tillade mig at sige, at de fleste i min om-

gangskreds kommer fra forholdsvis velhavende familier:

de får gratis tøj af deres forældre, lommepenge en gang om

måneden, og tager hvert år uden for Danmark for at rejse.

Udover det er det meget nemt for mine venner lige at lokke

en hundredelas eller to ud af deres forældres lommer på vej

til fest – eller bare til dagens frokost. Det lyder umiddelbart

ikke som nogle, der virkelig har brug for SU’en. Vel?

Mine venner er dog langt fra et billede af alle danskere i

en gymnasial uddannelse, og jo ældre man bliver, jo mere

villige er ens forældre til at lukke ned for pengestrømmen.

Personligt har jeg ikke fået lommepenge, siden jeg fyldte 16

år og fik et job på den lokale tankstation. Der har jeg, hver

tirsdag og torsdag i to timer, arbejdet i halvandet år. Det

har til tider været virkeligt hårdt at gå direkte fra skole over

til arbejde og så hjem for at fortsætte med at lave lektier.

Derfor glæder jeg mig, som et lille barn glæder sig til sin

fødselsdag, til min, øh – fødselsdag! Fordi så bliver jeg 18

år, og ud over en masse gaver fra familier giver staten mig

nok den største: SU.

CafépengeTEKST: Christian Jauernik

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab om ‘Cafépenge’: ”Slang > uddannelsesstøtte (SU) til hjemmeboende uddannelsessøgende mellem 18 og 20 år som læser på en ungdomsuddannelse.”

“De fleste vokse har den frihed, at de lige kan smutte forbi en McDonald og bestille en Big Tasty Bacon med en liter Cola til at skylde det ned med, eller bare tage i biografen med en spand popcorn. Unge, derimod, er til dels afhængige af penge fra deres forældre, da deres fultidsjob jo er at gå i skole.”

Ung til ung

Sca

npix

/ D

avid

Tro

od


DANES 5 2011 27

Så kan jeg endelig sige mit job op. Tænk på den fritid jeg

får! Hele fire ekstra timer om ugen! Nå, okay det var egent-

lig ikke så meget, når man lige regner på det. Det er jo bare

cirka en time om dagen og fem gange så lidt tid, som jeg

bruger på at se tv. Jeg er sgu lidt af en forkælet møgunge.

I mit tilfælde er SU’en ikke en nødvendighed, men snare-

re en luksus. Et ekstra lille gode der nok vil blive brugt på

Playstation-spil, tøj, fester, junkfood og musik (ja, jeg køber

rent faktisk min musik – et spørgsmål om moral).

Umiddelbart kunne man i denne anledning godt bruge or-

det ‘cafépenge’. Men jeg mener samtidig, at der er ting, jeg

ikke kunne være foruden.

De fleste vokse har den frihed, at de lige kan smutte forbi

en McDonald og bestille en Big Tasty Bacon med en liter

Cola til at skylde det ned med, eller bare tage i biografen

med en spand popcorn. Unge, derimod, er til dels afhæn-

gige af penge fra deres forældre, da deres fultidsjob jo er at

gå i skole.

Jeg tror, at SU’en er med til at gøre unge mere selvstæn-

dige fra deres forældre og mere ansvarsfulde med pengene,

da det ikke er deres forældres løn: så overvejer man nemlig

lige, om man virkelig har brug for nogle nye Levis-bukser

eller om de otte andre jeans i klædeskabet mon alligevel kan

holde lidt endnu. ”Men hvorfor kan de så ikke bare få et ar-

bejde?,” spørger du nu helt sikkert. Bevares, det er der også

mange der kan, men det vil altid forringe tiden, man har til

skolen. Og hvem ved: Måske kan det få direkte indflydelse

på nogens skolearbejde. Og hvad med unge elitesportsfolk?

De har i forvejen så lidt tid, at det ville være nærmest brutalt

at bede dem om at få et arbejde. Jeg er selv elitesportsmand

og kan fortælle, at det er tæt på grænsen af det umulige at

få en hverdag til at hænge sammen. Det hænder ofte, at jeg

enten skal vælge mellem en god nats søvn eller lave lektier

til næste dag. Doven som jeg er, falder dét ret sjældent ud

til lektiernes fordel. Og næste dag må jeg så gemme mig på

tredje række i fransktimen...

Danmark er et af de få lande, der faktisk betaler folk for

en uddannelse, og ikke omvendt. Verden kigger nok forun-

dret på SU’en til unge i Danmark, der stadig bor hjemme,

og kalder os forkælede unge. Og det er vi måske, men jeg er

næsten stensikker på, at alverdens unge kigger sig jaloux

over skulderen, når de hører om cafépengene. Og med god

grund, for det er et forbandet godt system.

Der er ingen tvivl om, at SU er et samfundsmæssigt gode.

Spørgsmålet er, om man har råd til den. I frygt for at lyde alt

for klichéagtig må jeg hellere slutte af. Min mening? Lad os

endelig beholde SU’en til hjemmeboende studerende. Eller

vent i det mindste med at afskaffe den, til jeg er færdig med

gymnasiet…

Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprog-nævn, om ‘cafépenge’ i Politiken-artiklen Værdikamp og ca-fépenge er årtiets borgerlige ord (2010): ”Man kan ligesom kun være imod rundkredspædagogik. Og når man med et nedsæt-tende udtryk kalder SU for cafépenge, er det også nemmere at afskaffe, end hvis man kalder det uddannelsesstøtte. Det er et velkendt trick. Det skete også, da regeringen for et par år siden lancerede en skattereform, som oppositionen straks døbte rød-vinsreformen. For hvem kan gå ind for en rødvinsreform?”

“Danmark er et af de få lande, der faktisk betaler folk for en uddannelse, og ikke omvendt. Verden kigger nok forundret på SU’en til unge i Danmark, der stadig bor hjemme, og kalder os forkælede unge.”

Chris

tioan

Jaue

rnik

, for

rest

, ved

Nor

disk

Fæ

gtem

este

rska

b

i Rig

a, s

epte

mbe

r 201

1. P

rivatf

oto


28 DANES 5 2011

Samfundsanalyse

Tre dage før tragedien i Norge blev jeg interviewet af en

amerikansk journalist og sagde: ”Det er forkert at stemple

de Nordiske lande – inklusive Danmark – som fremmed-

fjendtlige og for at være lukkede for flygtninge og udlæn-

dinge. De er det modsatte. De er alle åbne demokratier og

blandt de mest succesrige samfund i verden – også hvad

angår integration af udlændinge”.

Fredag den 22. juli brast myten. Revet i stykker af en van-

vittig person, der hensynsløst skød og dræbte 68 unge, og

angreb den norske stat ved at bombe regeringssædet midt

i Oslo. 77 mennesker blev dræbt, og 22. juli vil for altid

stå som skammens og sorgens dag. Ikke bare i Norge, men

også i resten af Norden. Selvom jeg havde planlagt at skrive

om et andet emne, føles det ligegyldigt og umuligt at skrive

om andet end dette - den dag troen brast om Norden som

foregangsland for alle, som det fredeligste sted på jorden,

som laboratorium for lighed og frihed, som det moderne

eksempel på, hvordan alle uanset socialt tilhør, religion,

køn og race kunne leve sammen uden at true hinanden på

liv, legeme og rettigheder.

Angrebet på den nordiske myte kom indefra. Fra en ung

nordmand med det mest norske af alle navne - Breivik.

Opdraget af norske forældre, uddannet i den norske folke-

skole, bosat på landet; i princippet endnu et eksempel på en

tilpasset og velfungerende nordbo, sådan som vi er blevet

vant til at forvente. Alligevel levede han et parallelt liv og

planlagde ugerninger af et omfang og med konsekvenser,

som stadig er uoverskuelige.

Da myten brast!

Hvad er det, som forandrer et samfund? I hvert nummer af DANES udreder professor Ove K. Pedersen de store linjer, der tilsammen tegner staten Danmark

Ove K. Pedersen

Professor, cand.scient. pol og journalist. Grundlægger af Inter-

national Center for Business and Politics, Copenhagen Business

School (CBS). Skrev i 2011 bogen Konkurrencestaten om den

danske udvikling fra velfærdsstat til konkurrencestat.

TEKST Ove K. Pedersen FOTO CBS

“... den dag troen brast om Norden som foregangsland for alle, som det fredeligste sted på jorden, som laboratorium for lighed og frihed, som det mo-derne eksempel på, hvordan alle uanset socialt tilhør, religion, køn og race kunne leve sammen uden at true hinanden på liv, legeme og rettigheder.”


DANES 5 2011 29

Usikkerhed

Der kan ikke herske tvivl om, at de politiske konfrontatio-

ner længe er blevet skærpet i Norden. Ikke bare i Sverige,

hvor der i flere år har været eksempler på politiske konflik-

ter med dødelig udgang, men også i Norge og Danmark.

Den europæiske integration er blevet pålagt en del af skyl-

den. I ingen af de tre lande har befolkningerne fuldt ud

kunnet acceptere den fortsatte udvidelse af det europæiske

samarbejde i bredden og i dybden. Befolkningernes skepsis

er endda tiltaget i lyset af gældskrisen i de sydeuropæiske

medlemslande. Og på det seneste har EU også fået skyld

for, at kriminelle frit kan bevæge sig over hele den europæi-

ske geografi. Også udlændingepolitikken er blevet pålagt et

ansvar. I alle tre lande er der politiske partier og bevægel-

ser, der har vundet fodfæste i parlament og kommuner med

budskaber vendt imod udlændinge og især indvandrere fra

muslimske lande. Globaliseringen har på samme måde gi-

vet anledning til konflikter. Konkurrencen fra andre landes

industrier og arbejdskraft har gjort mange usikre på frem-

tiden. Det diskuteres nu mere og mere, om de danske EU-

forbehold nogen sinde vil kunne fjernes.

Lighed i Norden

Alligevel er de Nordiske samfund ikke lukkede. Tværtimod

er de blandt de mest åbne i verden med stor tolerance på

tværs af alle skel og med politiske institutioner dybt for-

ankret i langvarige demokratiske traditioner. Ej heller er

de nordiske økonomier lukkede for international konkur-

rence. Tværtimod er de blandt de økonomisk mest åbne.

Med andre ord: Indtil nu er det lykkedes at integrere de po-

litiske konfrontationer i demokratiske processer og at holde

de politiske partier åbne for dialog med yderfløjene. Det er

også lykkedes at holde økonomierne åbne for international

konkurrence og gennem beskæftigelses- og uddannelsespo-

litikker at afbøde massearbejdsløshed og holde uligheden

langt under, hvad der findes i andre lande. De Nordiske

lande har været og er stadig de mest lige samfund i verden.

Ved sammenligning med de fleste andre lande er Norden lig

laboratorier på åbenhed og på evne til at tilpasse sig krav og

udfordringer fra omgivelserne.

Kan det fortsætte?

Også efter ugerningerne i Norge og efter den største poli-

tiske katastrofe som har ramt noget Nordisk land siden 2.

verdenskrig? Ja, uden tvivl.

Ikke bare fordi det skal lykkes. Men også fordi de Nor-

diske lande har en så stor indre sammenhængskraft, og at

de politiske institutioner i øvrigt er så modstandsdygtige,

at alt andet er utænkeligt. Alligevel vil meget blive påvir-

ket. Myten om Norden, som en fredelig ø midt i en kon-

fliktfyldt verden, er død og borte. Vi skal alle til at leve med

forventningen om, at fjenden kan komme indefra. Myten

om, at de politiske institutioner, herunder de politiske par-

tier, er i stand til at integrere og neutralisere de ideologiske

yderfløje, er også punkteret. Vi må leve med erfaringen om,

at der er ekstremister, der ikke har givet sig til kende i of-

fentligheden og planlægger angreb på stat og befolkning i

hemmelighed. Myten om, at de nordiske demokratier hviler

på medmenneskelighed og tolerance, er også forsvundet. Vi

må leve med usikkerheden om, hvorvidt en hadefuld of-

fentlig debat har indflydelse på, hvad vanvittige personer

og grupper kan finde på at tænke og gøre.

Hvad der derudover vil ske og kan ske, ved vi ikke.

Vi ved blot dette - at ingen nu kan sige, at de ikke vidste,

ikke troede, ikke forestillede sig, at det værste kunne ske.

Det værste er sket. Og med et slag er vi alle gjort ansvarlige

– for hvad der vil ske herefter.

Til gengæld er det netop i dette ansvar at håbet skal fin-

des. Her ligger en forpligtigelse for alle; en pligt til at tænke

og tale, til at handle og agere i lyset af det uforståelige og det

uventede.

“Den europæiske integration er blevet pålagt en del af skylden. I ingen af de tre lande har be-folkningerne fuldt ud kunnet ac-ceptere den fortsatte udvidelse af det europæiske samarbejde i bredden og i dybden.”


30 DANES 5 2011

TEKST Torben Holleufer FOTO Torben Holleufer

Historie

Da danskfødte Frederic Damgaard stod ret i 2007 og fik

fæstnet den fornemme orden, Officier de Wissam Alaouite,

på brystet af den marokkanske konge, Muhammed den

6., var det en speciel pris – til en speciel mand. Gennem

et kvart århundredes virke i det nordafrikanske land har

Frederic Damgaard understreget Marokkos unikke og hi-

storiske forbindelser til hjemlandet højt mod nord. For-

bindelserne går tilbage til dengang i midten af 1700-tallet,

da Danmark havde en privilegeret stilling i Essaouira, den

stormomsuste by ved Atlanterhavet vest for Marrakesh, der

i dag er kendt som et mekka for surfere fra hele verden. Her

var vi de første til at oprette et konsulat, og her havde den

flittige fynbo sit virke i en årrække som gallerist, samt som

flittig forfatter og oversætter af to unikke bøger med hen-

holdsvis uvurderlige tidsbilleder og et nærgående portræt

af en unik kejser i Marokko. Bøger som blev til på foranled-

ning af den berømte opdagelsesrejsende Carsten Niebuhr.

Den kosmopolitiske forfatter, som kom tæt på kejseren af

Marokko, hed Georg Høst og fungerede som konsul med

kontor i en stor bygning, som blev bygget af marokkanske

og danske håndværkere og som – takket være sine solide

granitsten – står endnu, selv om den fine bygning er i et

kraftigt forfald.

Dette har ikke været med den danske gallerists gode

vilje. Frederic Damgaard er født i Svendborg i 1937, stude-

rede islamisk kunst på Louvre og Sorbonne i Paris og har

tidligere drevet en succesrig antikvitetsforretning i Nice

gennem mange år. Han har længe drømt om at få sat den

fine gamle bygning i Essaouira i stand. I Damgaards optik

skulle bygningen være et dansk-marokkansk kulturcenter,

hvor danske kunstnere kunne tage ophold. Men tiden var

ikke til det, og desillusioneret har denne dansker nu flyt-

tet teltpælene længere ned ad kysten til lillebyen Taghazout

udenfor Agadir, hvor han i øvrigt har gjort sig bemærket

med en bog om berberkunst. Alligevel har Damgaards over-

sættelser kastet lys på en særdeles interessant tid, nemlig

dengang da Danmark, med Georg Høst, havde en helt unik

position i Marokko.

Slavekassen

Historien om Georg Høst er forbundet med et af de mørke-

ste kapitler i danmarkshistorien, nemlig dengang vores sto-

re skibe sejlede på trekanten fra København til Guldkysten

Da sultanens ven var en dansk diplomatKonsul Georg Hjersing Høst var i 1700-tallet en unik ven af Marokko. Det har en anden markant dansker understreget med nogle vigtige oversættelser

Georg Høst: Den marokkanske konge Mohamed ben Abdallah.Georg Høst: Efterretninger om Marokos og Fes, samlede der i Landene fra 1760 til 1768.Derudover kan DANES anbefale journalisterne Adam Holm & Anders Jerichows (red.) bog, Orientalske rejser – Danskeres oplevelser blandt beduiner, haremskvinder og sultaner 1775-1946 (Gyldendal).

“Den danske stat forsøgte alle-rede i 1715 at gøre noget ved den uholdbare situation, da Frederik den 4. oprettede den såkaldte Slavekasse, så man kunne betale løsesum til piraterne.”


DANES 5 2011 31

i det nuværende Ghana og videre over Atlanterhavet til de

Dansk-vestindiske Øer: Her havde Danmark og en række af

de vesteuropæiske magter store problemer med sørøvere,

som i starten var fribyttere fra den såkaldte Bou Regreg-

republik nær Marokkos nuværende hovedstad, Rabat. Men

gesjæften blev snart overtaget af den marokkanske kejser,

det marokkanske svar på en solkonge, Moulay Ismael,

som var stærkt berygtet for sine mange slaver, der talte et

berømt kompagni af vagter hentet i landene syd for Saha-

raørkenen og sit brutale regime. Denne store despot fik i

løbet af ingen tid suppleret disse op med ulykkelige søfolk

af blandt andet dansk herkomst, som blev opbragt i de i

forvejen særdeles farlige farvande ud for kysten, som ram-

mende bar navnet Barbarkysten. Den danske stat forsøgte

allerede i 1715 at gøre noget ved den uholdbare situation, da

Frederik den 4. oprettede den såkaldte Slavekasse, så man

kunne betale løsesum til piraterne. Men som århundredet

skred frem blev det nødvendigt at indgå partnerskaber med

det marokkanske kongehus, og det var i den forbindelse, at

Georg Høst ankom til Essaouira i 1760.

Det var Georg Høsts held, at despoten Moulay Ismael for

længst var død, og at det i stedet nu var den fremsynede

sultan – eller kejser, som han altså også blev kaldt – Sidi

Mohamed ben Abdallah, der herskede i det arabiske land.

Og det blev herskerens held, at Danmark sendte en mand,

som var mere end almindeligt rustet til at bestride en di-

plomatisk post, der krævede en udstrakt diplomatisk sans

i den arabiske arabesk af et politisk landskab. Det skulle

snart vise sig, at de to knyttede et unikt venskab, hvor em-

bedsmanden fra det høje nord snart havde opnået fri ad-

Georg Høst endte sit omfattende virke i Essaouira som konsul. Efter Høst rejste blev den fine bygning foræret til Marokko, da man ophævede

den sidste handelstraktat. Nu forfalder det historiske konsulat – i stilhed.



32 DANES 5 2011

Historie

gang til hoffet som sultanens betroede og værdsatte ven og

rådgiver.

Privilegeret stilling

Georg Høst var ikke mindst velbevandret i en imponeren-

de række sprog, blandt andre arabisk, hebraisk, latin og

snart også berberisk – ud over de vanlige europæiske ho-

vedsprog. Ligesom hans ven sultanen viste sig at være en

fremsynet mand, og faktisk siden skulle blive den første til

at anerkende og knytte diplomatiske forbindelser med De

Forenede Stater, der efter uafhængighedskrigen havde fået

George Washington som den første præsident. De to var

virkelig de rette mennesker på rette sted.

”Vi havde en privilegeret stilling og fik havnene i Essa-

ouira og Salé i forpagtning. Danske diplomater fik fortrins-

ret i forhold til andre nationer, og Georg Høst havde fri ad-

gang til audienser, og hvad der foregik på slottet. Hvilket

han har berettet indgående om i sine bøger. Bøgerne har

været totalt glemt. Det siges, at den ene bog har været over-

sat til tysk, men jeg har ikke kunnet finde den”, fortæller

Frederic Damgaard om Georg Høst, der ‘blot’ befandt sig

i Essaouira fra 1760 til 1766. Det var i øvrigt udtryk for et

anseligt arbejde fra Damgaards side dels at finde bøgerne

frem på Det Kongelige Bibliotek i København og siden tyde

den gotiske skrift og få vendingerne på tidens danske sprog

oversat til fransk.

Essaouira – også kendt under navnet Mogador – var

ved at blive bygget på den tid. I et af sine fængsler havde

kejseren en fransk arkitekt indespærret, som tidligere hav-

de tegnet byplanen til den kendte bretonske havneby, St.

Malo. Arkitekten blev sat til at give Essaouira samme åbne

grundplan. Kendere har siden bemærket, at – fratrukket en

arabisk bys maleriske liv – er der her en stor lighed med St.

Malo.

Frederic Damgaard: ”Det har været ganske fornøjeligt at oversætte Høst. Han citerer græske historikere som Prokop. Så er der et par sider på

latin, og så får vi noget der er hentet hos tyske historikere, og han gengiver altid på originalsproget – hver gang han har et sted- eller person-

navn, så skriver han, for at undgå fejltagelser, på arabisk ved siden af sin fonetiske skrift.”

... fortsat fra side 31


DANES 5 2011 33

Marokko havde allerede i over 700 år været ledende in-

denfor slavehandel, idet de tidligt havde erobret landområ-

der nede syd for Sahara omkring den sagnomspundne by,

Timbuktu, som ligger i det nuværende Mali. Herfra bragte

et væld af karavaner varer op med kameler til Essaouira,

som dengang konsekvent omtalt som Timbuktus havn på

trods af de mange dagsrejsers afstand. Og når karavanerne

meldte deres ankomst, ville Georg Høst være til stede for

møjsommeligt at notere alt ned og siden, i sine bøger, be-

rette om mængden af eksotiske varer, alt fra strudsefjer og

gum arabic til guld og salt.

”Først kom Georg Høst herned som direktør for Det

Dansk Afrikanske Kompagni, der havde en stor succes. På

det grundlag fik Danmark en privilegeret stilling idet den

første freds- og handelstraktat, der blev stiftet med noget

land, var med Danmark i 1753,” beretter Frederic Damga-

ard, og fortsætter:

”Han blev vicekonsul kort tid efter, han var kommet her-

til, og senere endte han sin karriere her i byen som konsul.

Efter Høst rejste blev den fine bygning foræret til Marokko,

da man ophævede den sidste handelstraktat”.

”Det har været ganske fornøjeligt at oversætte Høst. Han

citerer græske historikere som Prokop. Så er der et par sider

på latin, og så får vi noget der er hentet hos tyske histori-

kere, og han gengiver altid på originalsproget – hver gang

han har et sted- eller personnavn, så skriver han, for at und-

gå fejltagelser, på arabisk ved siden af sin fonetiske skrift.

Han er uhyre grundig og velinformeret”, beretter Frederic

Damgaard om Georg Høst, som vel at mærke først skrev bø-

gerne, efter han havde skiftet den friske luft i Essaouira ud

med det tropiske klima på øen St. Croix i Dansk-Vestindien,

og siden var vendt hjem til København.

Carsten Niebuhr

Frederic Damgaard beretter om den første bog, som er en

beretning om sultanen:

”Bogen omhandler landets geografi, historie, botanik,

biologi og økonomi – alle oplysninger om kejserens indtæg-

ter, som Georg Høst jo havde næsen i med sin frie adgang

til slottet. Ligesom han kommer med detaljer om klæde-

dragter, musikinstrumenter og smykker, folks levevis og

traditioner, samt indgående beskrivelser af religionen med

sammenligninger af Biblen og Koranen”.

Altså i stil med den samtidige opdagelsesrejsende Car-

sten Niebuhr og hans optegnelser fra det såkaldte Lykkelige

Arabien. Og det var jo altså ikke på nogen måde tilfældigt,

for det var altså netop den berømte opdagelsesrejsende,

som ansporede Georg Høst i retning af at samle sine mange

notater i bogform. Det blev til i alt fire bøger. Georg Høst

glemte aldrig Marokko og sin ven sultanen, og han sørgede

for at få alle rapporter kopieret i takt med, at de ankom fra

hans efterfølgere i Marokko.

Heraf har Damgaard altså oversat de to til fransk, og

derved ikke mindst udstyret marokkanerne selv med meget

præcise historiske detaljer. Han har også høstet frugten i

form af den officielle anerkendelse fra den nuværende ef-

terkommer af Sidi Mohamed ben Abdallah fra den allaoui-

tiske kongeslægt. Det eneste Frederic Damgaard fra sit eksil

i Taghazout begræder er, at den flotte dansk-marokkanske

bygning bare får lov til at forfalde. For her tæt ved bymuren

et stenkast fra stranden står et vartegn for de gode relatio-

ner mellem Danmark og det nordafrikanske land.

Georg Høst i Paris

Georg Høst er i skrivende stund i Paris i forbindelse med

en udstilling, der fejrer Frankrig og Marokkos indbyrdes

forhold gennem seks århundreder. Udstillingen, som snart

skal videre til London og New York, er udarbejdet af Paul

Dahan, Centeret for Jødisk-Marokkansk Kultur i Bruxelles:

”Georg Høst var den eneste i sin tid, der berettede om ma-

rokkanske forhold med respekt og ligeværdighed. Andre

havde konsekvent en nedladende holdning.”

Der arbejdes aktuelt på, at udstillingen også kommer til

Danmark.

Torben Holleufer er kulturjournalist og har rejst overordentlig meget rundt i- og skrevet om Marokko. Danske medier har flere gange inddrager ham som specialistkilde i forbindelse med artikler om marokkanske forhold.

“Marokko havde allerede i over 700 år været ledende inden-for slavehandel, idet de tidligt havde erobret landområder nede syd for Sahara omkring den sagnomspundne by, Timbuktu, som ligger i det nuværende Mali.”


34 DANES 5 2011

Fotografen Jakob Trägårdh rejste i 2007 igennem Marokko fra Tanger i nord til Sidi Ifni i syd. Midt imellem ligger

Essaouira, som i dag er internationalt kendt som en førende marokkansk kulturby med blandt andet flere årlige musik-,

danse- og billedkunstfestivaler.

De to fotos fra Essaouira er fra fotosuiten ‘Port D´Essaouira‘ og blev senest udstillet på Copenhagen Photo Festival 2011

(Galleri Varming).


DANES 5 2011 35

DANES Foreningsliv

Af Kjeld Ejler, Fredensborghusenes Beboerudvalg

Én af de aktiviteter, som Fredensborghusenes Beboerud-

valg arrangerede denne sommer, var ovenstående udflugt

i august. Vejret var med os, og turen foregik i det dejligste

sommervejr. LO-Skolen blev oprindeligt grundlagt i 1969

af lønmodtagerorganisationen LO som en højskole til ud-

dannelse af arbejderbefolkningen, og vi fik vi en spændende

rundvisning med både arkitektonisk spændende enkelt-

heder samt den imponerende kunstsamling på mere end

1.100 malerier af danske malere, som skolen råder over.

LO-skolen ligger ved Helsingør og er i dag en selvejende

institution. Det Særlige Bygningssyn (Kulturarvsstyrelsen,

red.) indstillede i vinters LO-Skolen til fredning med føl-

gende ordlyd: LO-skolen og omgivelser (1969 med tilbygninger 1974-1987 af arkitekterne Karen og Ebbe Clemmensen samt Jarl Heger og af landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt) har fremragen-de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning af et anlæg, der er under 50 år gammelt. Efter besøget på skolen gik turen til Hammermøllen

i Hellebæk for at se den gamle vandmølle fra 1765 og de

smukke omgivelser. Hammermøllen er et minde om en be-

tydelig våbenproduktion i det ellers så idylliske Nordsjæl-

land og ophørte med at fungere omkring 1870. Den blev sat

i stand på initativ af Hellebæk-Aalsgaard Egnshistoriske

Forening samt velvillige bidrag fra mange sider, og er én af

de cirka 250 bevarede møller i Danmark, der i dag står som

mindesmærker over tidligere tiders form for drivkraft .

Deltagerne var meget glade for begge besøg, som herfra

varmt kan anbefales til andre blandt Danes Worldwides

medlemmer, som er interesseret i alsidige oplevelser i kon-

gernes Nordsjælland.

Af Fredensborghusenes Venner

Den 25. november kl. 20.00 inviterer foreningen alle medlemmer af Danes Wor-

ldwide til en aften i Fredensborghusenes Saxild-sal i monarkiets kulisser med den

dansk-franske journalist og forfatter Stéphanie Surrugue om hendes samtaler

med Prinsgemalen og hendes meget roste bog, Enegænger.

Deltagerpris: 125 kr. (kan betales ved indgangen, men bindende tilmelding se-

nest d. 4. november er nødvendig. Max 100 deltagere). Der er mulighed for for-

udbetalt middag kl. 18.30.

Læs invitationen og se, hvordan du tilmelder dig på www.fredensborghusenes

venner.dk.

Udflugter til LO-Skolen og Hammermøllen

Fotograf: Kjeld Ejler

Forfatter, journalist og foredragsholder Stéphanie

Surrugue: Foto: Les Kaner. Bog: Politikens Forlag.

Foredrag om Prinsgemalen ved Stéphanie Surrugue


36 DANES 5 2011

DANES Rådgivning

BlogpaneletRikke Bertolt, DanmarkHar boet og rejst 15 år i udlandet med mand og datteren, der nu er 12 år - og har nu base i en grøn bøgeskov i Sorø. Interesserer sig for, hvad der driver os til at rejse ud, hvorfor og hvornår vi rejser ‘hjem’, og i det hele taget hvad der får os til at flytte os i livet.

Lise Transbøl Corey, SchweizFødt i 1969, bosat i den italienske del af Schweiz med sin irske mand. Har to drenge fra 2000 og 2003. Er aktiv lokalt som moderator for flere internetfora for udlændinge i Ticino og gennem sin egen blog www.lacastagna.ch

Anne Mette Levin, Tyskland44 år, gift og har 2 piger på 8 og 13 år. Har boet i Schweiz og Frankrig og er nu bosat i Bremen. Er for tiden hjemmegående og styrer blandt andet et stort dansk netværk i Bremen. Anne Mette fokuserer på emnerne: At være ‘vedhæng’ i udlandet, børn og unges skolegang i udlandet og kultur.

God debatskikIndlæggene på bloggen er udtryk for skribenternes egne holdninger. Vi værdsætter en fri debat, men forbeholder os ret til at slette eventuelt stødende indlæg.

Venlig hilsen redaktionen

Her kan du læse lidt af, hvad vores blog-gere fortalte fra den store og lille verden siden sidst. Læs mere og byd ind med dine egne tanker på danesworldwide.blog spot.com

................................................................................................

MANDAG DEN 5. SEPTEMBER 2011

Lyn-installation i London

Indenfor de sidste 8 år, har vi flyttet fra og til 5 forskellige

lande i Europa. Vi har derfor fået en vis rutine i flytninger

og installeringer, men vores flytning til London har været

noget af en lyn-installering. Vi er kommet på plads på un-

der en uge. Mit blodtryk stiger bare ved tanken om alle de

formularer vi har udfyldt, og alle de kø´er vi stået i på of-

fentlige kontorer både i Frankrig og Schweiz.

Vi ankom en tirsdag morgen og flyttegodset var bestilt til

onsdag morgen. Allerede torsdag var vi til møde i banken

og gik derfra med oprettet konto, adgang til internet bank

og de lovede vores kreditkort indenfor 2 dage. Vi var også

lidt heldige, at udlejer havde ladet os overtage hans inter-

net-forbindelse samt telefonnummer. For med internet og

adgang til netbank, kunne vi nemt og hurtigt tilmelde os el,

gas og vand. Selv børnenes tilmelding til skole, kunne kla-

res online på kommunens hjemmeside. Som EU borger skal

man i England ikke registreres, så det sparer også et besøg

på kommunen.

På mindre end en uge, var vi på plads med alle de prakti-

ske gøremål, som faktisk alle blev foretaget fra kontorstolen

foran computeren. Det virker på mig, som om det engelske

system er meget effektivt og brugervenligt, ihvertfald når

man har internet.

INDSENDT AF ANNE-METTE LEVIN KL. 12:59 AM.

Etiketter: Livet som udedansker

................................................................................................

FREDAG DEN 2. SEPTEMBER 2011

Endelig stemmeret i Danmark - igen.

Jeg har glædet mig som et lille barn til igen at få mulighed

for at stemme i Danmark.

I så mange år har jeg været frustreret over at være af-

skrevet fra at stemme, fordi jeg boede i udlandet.

Med mit danske pas i hånden tog jeg ellers for givet at jeg

kunne tage til det nærmeste konsulat og få lov til at brev-

stemme.......- men nej !

Når et dansk firma rejser ud i verden - bl.a for at spare

skat - kan personer, der udstationeres på samme virksom-

hed, bl.a beholde retten til folkepension OG deres stemme-

ret. Jeg undrer mig over logikken....... Når jeg rejser alene

ud i verden, på egen hånd og for egen regning, så mister jeg

alle rettigheder incl min stemmeret.

Jeg ville elske at Danes ville kæmpe for at man med et

dansk pas i hånden kunne få lov til at brevstemme, på en

hvilken som helst ambassade eller konsulat - udsendt eller

ej !

INDSENDT AF RIKKE BERTOLT KL 2:48 AM. Etiket-

ter: Livet som udedansker, Tilbage til Danmark.

................................................................................................


DANES 5 2011 37

DANES SEP.2011

KØKKENUDSTYR ØLSORT SØRØ-’VERE

VIRKE-LIG FINDES HIST MUSE

NUP-PEDE

1

SMØ-RER

2

YDERLI-GERE

GUD 3

SUL

SØFUGLVAND-STAND

4AN-

MODE

PLOT GARNHÅND-VÆR-KER

SANG ALSING

BRAG BÅDE5

SHEI-KER

SIRENEVIA-

DUKTJÆVNE

6 IDET

I BYEN

SLÆGT-NING

GRINE FLAM-MER

7

VRED BORN-HOLMER

BØRN8 STOF

ASFUGL

BLUNDOP-

TRÆDELOKALE

FLOD

GLOSE

DES-SERT

ALVOR-LIG

9 SNAGESTED-ORD FUT

RUS-SISK FLOD

KORN NÆ-STER

STEGE10

KLARE

TEKST Ulrik Jacobsen

Løsningen på sidste måneds krydsord

var “FERIEDAG”. Tillykke til de

heldige vindere! Præmier bliver sendt

direkte.

Vindere:

Susanne Svoger Have

2213 Yosemite

4 Yuyang Lu

Houshayu

Shunyi

101302 Beijing

China

Christian Kjellerup Hansen

Krathusvej 2

Asserbo

3300 Frederiksværk

Danmark

Annelise Hastrup

1670 W. Bullard Ave.

Fresno, CA.

USA

Løsningen på krydsordet sendes til

[email protected] eller Danes

Worldwide, Købmagergade 67, 2. th.,

1150 København K, DK senest den 17.

oktober 2011.


38 DANES 5 2011


Af Valérie Fagerholt-Dragatsis, repræsentant i Libanon

Der er gang i danskerne i Libanon (faktisk så meget, at re-

daktionen har set sig nødsaget til at forkorte dette indlæg…,

red.), og denne sommer bød på aktiviteter og kulturelle

events for enhver smag.

Vi startede meget hyggeligt sæsonen ved at fejre Grund-

lovsdag på tagtoppen af ambassadør Jan Top Christensens

lejlighed, hvor cirka halvtreds danskere og libanesere fik

snakken i gang omkring drinks og skønne pindemadder –

med en utrolig udsigt over Beirut.

Med Carsten Niebuhr-kulturugen, 11-18. juni, havde am-

bassaden en stor uge foran sig:

Trods hedeslag, søsyge og malaria-befængte myg, resul-

terede den kongelige syv år lange Carsten Niebuhr-ekspe-

dition i et historisk møde mellem Danmark og den arabi-

ske verden. Den satte sejl fra København til Det lykkelige

Arabien, og endte som bekendt med kun en eneste over-

levende, nemlig Carsten Niebuhr! 250 års-fødselsdagen

blev i år fejret med mottoet Rejsen fortsætter. Ugens første

begivenhed fandt sted i det armenske kvarter, Bourj Ham-

moud, lige udenfor det nordlige Beirut, hvor et oliventræ

blev plantet som symbol for de historiske forhold mellem

Danmark og Armenien.

I dagene derefter samledes danskere og libanesere i alle

aldre til kulturelle begivenheder såsom dansk mad og hånd-

værk, et dukkespil-samarbejde med en lokal og en dansk

fortælling – Khayal og H.C.Andersen, samt en arkitekt-

workshop, hvor danskere og libanesere mødtes og delte de-

res erfaringer. For de, der er vilde med moderne dans, var

der en forestilling med dansere fra begge lande, dirigeret af

Jens Bjerregaard.

Fredag den 17. juni holdt vi også cykel-aften: Et dejligt ini-

tiativ der fik en til at tænke lidt på Beiruts fremtid i forhå-

bentligt grønnere omgivelser. Ugen sluttede af med en stor

fest på La Suite Beach med den danske DJ, Pernille.

Ugen efter fejrede vi på behørig vis Skt. Hans på en strand i

Byblos, hvor 50 børn og voksne samledes rundt om heksen

på bålet. Stranden hører til Bird’s Nest, et armensk børne-

hjem, der for mange år siden blev startet af danske Maria

Jacobsen.

I samarbejde med den danske ambassade arrangerede The

Gibran National Committee Danske Filmdage på Bala-

mand University, hvor blandt andet Paprika Steens Til dø-

den Os Skiller og Nils Malmros’ Kærestesorger blev frem-

vist. I alt seks film og tre dokumentarfilm kunne nydes her.

Dansk kultur i Libanon

Den danske cykelkultur – her i fuldt vigør i Beirut.

DANES Netværk er:

RepræsentantkorpsetDanes Worldwide har over 120 lokale repræsentanter ude i verden, der kan svare på praktiske spørgsmål og guide til mere viden om blandt andet skoler, netværk og administration i lokalområdet. Hver repræsentant har en profil på vores hjemmeside danes.dk. Mødestedet på danes.dk og danesworldwide.blogspot.dk Danes Worldwide har et nyt online debatforum, hvor du kan møde andre i samme situation som du selv. I gruppen ‘Ung til Ung’ kan

13-18-årige kan finde hinanden og udveksle erfaringer om at bo i udlandet og vende hjem igen. Du kan også blogge med vores repræsentanter og blande dig i debatten på vores blog.

Arrangementer Danes Worldwide holder hvert år en stor sommerfest på Kronborg Slot, hvor foreningens medlemmer mødes ansigt til ansigt. Vi skræddersyr også kurser om udstationering for virksomheder.På aktivitetskalenderen på danes.dk kan du læse om kommende arrangementer i hvert enkelt land. Her kan du også læse mere om, hvordan du bliver repræsentant.


DANES 5 2011 39

Af Line Mark Rugholt, repræsentant i New Delhi

Tænk at det kan komme som en overraskelse. Så er der ud-

skrevet valg. Hvordan mon vi egentlig stemmer her i Indien

- og kan vi overhovedet stemme? Vi er flyttet til New Delhi,

Indien, for snart et år siden og har vist glemt at undersøge,

hvordan man stemmer til det danske folketingsvalg.

Det er vigtigt for mig at afgive min stemme og medvirke

til vores danske demokrati. Så jeg må i gang med research

på nettet for at finde ud af om - og hvordan - vi kan afgive

vores stemmer. Efter søgning på borger.dk og kontakt med

venner på Facebook, der bor og har boet i udlandet, viser

det sig, at vi faktisk kan stemme. Min mand er udstatione-

ret af en dansk virksomhed, og jeg er hans ægtefælle - og

arbejder derudover som selvstændig konsulent. At være ud-

stationeret af en dansk virksomhed eller myndighed eller at

være ægtefælle til en sådan person er blandt kravene for at

blive optaget på valglisten.

At blive optaget på valglisten lader sig heldigvis gøre

rigtigt nemt ved kontakt til Aarhus Kommune. Vi printer,

udfylder, scanner og mailer en formular og får en mail retur

om, at vi er optaget. Så er dét på plads.

Det er pudsigt at følge valgkampen på distancen: På en

måde er det nemt at følge med via forskellige nyhedshjem-

mesider. På den anden side er det ikke helt det samme, når

vi ikke oplever valgplakaterne, debatterne på tv med mere.

Men vi har jo også travlt med at følge begivenhederne her i

Indien. For eksempel har den sociale aktivist Anna Hazares

(lederen af den ikke-voldelige 2011 Indian anti-corruption

movement, red.) faste imod korruption fyldt rigtigt meget

her.

Den hemmelige beslutning …

Mandag d. 5. september er sidste frist for at stemme, og

jeg tager ind på ambassaden sammen med to danske ven-

ner, som er her i Delhi i efteråret og min søn på fem år.

Vi bliver skrevet ind i bøgerne, kropsvisiteret og går ind

på ambassaden, hvor vi bliver bedt om at vente i en slags

ventelokale. Snart kommer en af de venlige indiske ansatte

fra ambassaden med vores stemmesedler med mere. Han

tjekker vores pas og siger, at han kommer igen om lidt, når

vi har udfyldt papirerne. Vi får alle en lille stemmeseddel,

som vi skal udfylde med partibogstav og partinavn og en

større kuvert til at putte stemmesedlen samt et kort med

personlige oplysninger i. Vi sidder der ved det samme lille

bord og læser på papirerne, at vi skal huske at stemme et

sted, hvor ingen andre kan se, hvad vi skriver. Vi griner

alle, udfylder vores papirer og forsøger at holde selve

stemmesedlen lidt hemmelig, så de andre ikke kan se den.

Pludselig siger min søn, efter at han har kigget rundt på

alle papirerne “hvorfor har du skrevet B på dit papir?” –

hvorefter han ‘reciterer’ alle de (parti)bogstaver højt, som

vi hver især har skrevet. Sådan foregik vores knap så hem-

melige valgproces i Indien.

Valg i Indien

Valg i verdens største demokratiValg til det indiske parlament skal afholdes med maksimalt fem års interval. Sidste valg var i foråret 2009, næste valg bliver senest i foråret 2014. Valgprocessen foregår over en periode på fire-fem uger og forskellige dele af Indien stemmer på for-skellige tidspunkter. Et stykke tid inden selve valget, skal alle vælgere registreres på en valgliste for at kunne stemme. Siden 2002 er den egentlige valghandling foregået elektronisk ved, at elektroniske stemmebokse bringes ud til selv de fjerneste ender af Indien. Ved disse stemmebokse er det også muligt for anal-fabeter at stemme, da partierne er angivet ved forskellig tegn, eksempelvis en lotusblomst eller en hånd.

Line Mark Rugholt er 33 år og uddannet cand.mag. i Indiens-studier samt proceskonsulent. Line flyttede med sin mand, som er udstationeret for Jyske Bank, og to drenge på 2 og 5 år fra Nordindien til New Delhi i 2010. Hun ejer virksomheden www.culturewise.dk, specialiseret i bl.a. de tværkulturelle udfordring-er som dansk-indiske virksomheder oplever.


40 DANES 5 2011


Af Ole Nikolajsen, repræsentant i Cahors – Frankrig

Her ved Lot floden i Sydfrankrig har vi fornylig nydt flere

dejlige musikoplevelser. Mandag den 22. august var der

koncert på HM Dronning Margrethes og HH Prins Henriks

dejlige vinslot Caïx ved floden Lot.

Mere end 400 danske og franske interesserede var mødt

op til det glade program, hvor både orkesteret, ledet af Jes-

per Juul, og sopranen Susanne Elmark gav deres bedste for

at fornøje alle inklusiv Kongeparret.

Vejret var perfekt og Susanne trængte med sin skønne

soprano ind til alle i den romantiske slotsgård med arier fra

diverse operaer, danske sange og viser. I pausen kunne man

nyde et glas vin fra prinsens gode kælder. Orkesteret slut-

tede af med en fin fremførelse af Prins Gemalens March.

Aftenen var arrangeret af Mme Danielle Martin, som

er president for musikforeningen Moments Musicaux en

Quercy, og entréen gik til socialt arbejde i kommunen Lu-

zech, hvor slottet Caïx ligger.

Onsdag den 24. var det meningen, at orkesteret skulle

spille foran rådhuset i Cahors. Prins Henrik var selv med og

viste musikerne rundt på det maleriske onsdag’s marked,

men desværre – midt i vores ellers graverende tørkeperiode

– silede regnen ned, så dette måtte aflyses. Men de lokale

vin- og melon-bønder jublede selvfølgelig.

Heldigvis var der allerede berammet en gratis koncert

om aftenen i byens næststørste katedral, og her var der

propfyldt med franske entusiaster, der klappede længe og

højt over det varierede program med fransk og dansk musik

samt Susannes pragtfulde sopran, der fyldte den impone-

rende gotiske hvælving helt ud.

En tak til orkesteret, der, både musikalsk og repræsenta-

tivt, var den danske musikarv værdig!

Glade musikdage

Foto: Nina Adler


DANES 5 2011 41

Af Kirsten Chvojka, repræsentant i det østlige Schweiz

(Zurich & Luzern)

I Zürich-området er der i løbet af kort tid opstået et netværk

af danske piger. Deres netværk kalder de heksehyl.

I samarbejde med Schweizische-Dänischen Gesellschaft ar-

rangerede de Grundlovsfesten, der ikke kunne blive mere

dansk: Cirka 300 personer oplevede et fantastisk show op-

ført af 28 gymnaster fra DGI´s verdenshold – også kaldet

National Performance Team. Det var et flot sammensat

program med spring, bolde, bånd og meget mere udført i

mange forskellige kostymer.

Efterfølgende holdt Jan Krarup, dansk honnarkonsul i

Basel, tale – med udgangspunkt i en sammenligning mel-

lem den danske grundlov og den schweizerische Bundes-

verfassung. De er næsten lige gamle, men dog meget for-

skellige.

Efter en enkelt af vores dejlige sange, gik vi over til buf-

fet’en, og hyggesnakkede med venner og bekendte.

Et arrangement som vil blive husket.

Grundlovsfest i Schweiz

Tlf +45 62 22 80 80Fax +45 62 22 80 08

[email protected]

Tax Free biludlejning i Danmark

40 udlejningskontorer inkl. lufthavneMere end 75 forskellige bilmodeller

Foto: Schweizerisch-Dänische Gesellschaft


42 DANES 5 2011


Af Pernille Thorup Christensen, repræsentant i Bretagne

Slottet i Nantes, i Frankrigs Bretagne, danner for tiden

ramme om en udstilling om byens indvandrere gennem de

seneste 100 år, med fotos og personlige ejendele folk har

taget med til deres liv i det nye land.

Nogle er kommet af egen vilje og eventyrlyst, andre af

nød. Fælles for alle er, at vi får et andet syn på det land, vi

har lagt bag os. Vi har nok endnu mere brug for at bevare

vores identitet og huske, hvorfra vi kommer, holde fast i

værdier og behov for at andre forstår vores ‘dobbelthed’ –

alt imens vi skaber os en plads i de nye omgivelser. Vi gør,

hvad vi kan for at falde til i det nye land, men det er vigtigt

at ha’ et sted, hvor man kan møde andre med samme bag-

grund – få råd fra andre i samme situation og hygge sig på

god dansk manér.

Det er nu ti år siden foreningen Thor, Freja & de Andre

blev dannet. Gennem Danes Worldwide, som jeg har været

repræsentant for siden 2004, internet og vores konsul kom-

mer der løbende nye til.

Det har givet mange spændende oplevelser. Den seneste

var deltagelsen ved Foreningernes Dag i forbindelse med

udstillingen på slottet. Det blev også til en radioudsendelse

på Radio Prun’ om udstillingen, og min ældste søn havnede

på den ene af de fire plakater, der nu har hængt i byen siden

april.

Vi er et world wide folkefærd

Thor, Freja & de Andre skulle have en kulinarisk stand og

et klippe-klistre-atelier. Vi fik tildelt en stand, som vi kunne

pynte, som det passede os. Frem med de rød-og hvidter-

nede duge, Dannebrog og fotos fra en smuk dansk sommer.

De hjemmelavede gulerodskager og havregrynskugler med

kokos blev revet væk. Magasiner fra Visit Denmark og Da-

nes Worldwide var der også. Ikke mange kunne forstå, hvad

der stod – men de kunne da i det mindste se, at Danmark er

et smukt land – at vi er et world wide folkefærd.

I klippe-klistre-atelieret blev der farvelagt illustrationer

fra H.C. Andersens eventyr og flettet julehjerter på livet løs.

De besøgende havde vældige kvaler med at flette, uden at

det hele krøllede mellem fingrene på dem. Men sådan et

fantastisk hjerte, der kan åbnes, fyldes og hænges op måtte

de ha’ med hjem. Så de slog lige så mange krøller på sig selv

som på papiret, for at få de genstridige strimler til at gå op i

en højere enhed.

En spændende oplevelse som man kan få som repræsen-

tant for en forening og formand for en anden.

Hvis I sidder derude i Verden og har lyst til også at være

med til at gøre vores lille land mere synligt og få spændende

oplevelser, så skynd jer at blive Danes-repræsentant for je-

res område, hvis der ikke allerede er én!

Foreningernes dag i Nantes

Pernille Thorup Christensens ældste søn, Antoine, er portræt-

teret på plakater rundt om i Nantes. Udstillingen Nantais

Venues d’ailleurs slutter den 6. november.


Bliv medlemVælg betalingsform

Medlemskab kr. 1.050 for 2 år

Livsvarigt medlemskab Kr. 12.000

Ja tak, jeg vil gerne være medlem! Mine oplysninger:

Er din virksomhed interesseret i partnerskab?

Vil du foretage din tilmelding online?

Gå ind på www.danes.dk

Kort-nr.

Udløbsdato

Kontrolcifre

Medlemskab kr. 595 pr. år (gælder husstanden)

Kuponen sendes til

Danes Worldwide

Købmagergade 67

DK - 1150 København K

Navn

Adresse

Fødselsdato (dd-mm-åååå)

Telefon

E-mail

Dato/Underskrift

Kreditkort

Indbetalt via danes.dk

Vedlagt i check

Indbetalt via bankoverførsel

reg. nr.: 3001

Konto: 3121068958

s.w.i.f.t. DABADKKK

IBAN-nr. DK 39 3000 - 3121068958

Foreningsliv

A.P. Møller - Mærsk Gruppen omfatter Maersk Line, Maersk Oil og andre selskaber inden for

shipping, energi, logistik og detailhandel – med 120.000 ansatte i 130 lande.

Al Shaheen feltetQatar

Al Shaheen feltet blev opdaget i 70’erne, men teknologien til at udbygge det eksisterede ikke på den tid. Maersk Oil kom til og med erfaringerne fra Nordsøen, med vanskelige reservoirer og den banebrydende teknologi til boring af horisontale brønde, blev feltet udbygget med stor succes.

Med vores historie og globale rækkevidde kender vi kloden som få. Vi tror på, at bæredygtighed giver fordele for både miljøet og forretningen, og vi handler derefter.

www.maersk.com

Gør en forskel i dit lokalområde!Vi vil altid gerne udvide vores repræsentantkorps, så hvis du selv eller én du kender kunne tænke sig at være med til at skabe og dyrke netværk blandt udedanskere, så kontakt os.

Danes Worldwide har i dag 130 repræsentanter fordelt over 57 lande.

Læs mere på www.danes.dk, skriv til [email protected] eller ring på +45 33 32 09 13.

VELKOMMEN TIL NYE REPRÆSENTANTER AUGUST/SEPTEMBER:Kirsten Larsen, Gran Canaria (f. 1948)Gitte Lønstrup Dal Santo, Rom (f. 1976)Hanne Knudsen, Istanbul (f.1962)

Danes-5-2011-omslag_torsdag.indd 2 29/09/11 11.23

DANES·5 O K TO B ER 2011

MAGASINET FOR DANSKERE I UDLANDET

Naja Rosa Koppel-interview:


Tema:

Rådgivning

Sprogklumme Københavnere og vokaler

Artikel Den danske konsul i marokkanske Essaouira

Ung til ungCafepenge er bedre end sit rygte …

PRIORITY


SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.

jyskebank.ch/hvorforjbpb

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 [email protected] • www.jyskebank.ch

110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58Danes-5-2011-omslag_torsdag.indd 1 29/09/11 11.23

magasinet danes 5 2011

Documents